SpejderSnus #16 2015

1. Marker begge diagonaler.Vend.

5. Fold de åbne

kanter ind til midten.

Gentag bagpå.

6. Fold toppen ned og op. Åbn de to fløje igen. 7. Fold øverste lag fladt op,

og tryk samtidig de to hjørnerind til midten.

10. Fold de to kanter ind til midten. Gentag bagpå.

11. Knæk hoved og hale opefter,

mellem de to lag, op mellem vingerne.

8. Gentag bagpå.

9. Fuglebasen.Træk i de to spidserog se vingerne baske.

2. Marker tværfolder.3. Saml de fire spidser.

4. Kvadratbasen

13. Fuglebasen.

Til uro: træk vingerne ud til vandret

og træk en tråd op gennem midten.12. Knæk hoved nedefter.

2015

#16

FOLD EN TRANE!

LÆS OM::

KÆMPE ØER AF SKRALD · BYG EN SKRALDEKATAPULT:

TEST: ER DU SKRALDEMAND?:

GUIDE: RED DIN RYGSÆK FRA SKRALDET:

ISTORT TEMA OM SKRALDI

SPEJDERSNUSSpejder, vilde outdooraktivi-teter, sejt gear, interviews og

masser af sjov. Spejdersnus er for alle spejdere fra 6 til 12 år

og deres forældre. Magasinet udgives af

Det Danske Spejderkorps.

Kontakt:SpejdersnusArsenalvej 10

1436 København KTlf: 32 64 00 50

[email protected] spejder.dk

B&U-Redaktionen:Lauge Eilsøe-Madsen, formand

Rebecca Kolte-OlsenChristoffer Kolbe Boye-Hansen

Kristina Havbo KongsgaardSarah Maj K. Siewartz

Nanna Sofie Lykke HansenMartin Anker JensenHelene Kristine Holst

Signe HegelundLasse Bækhus

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig [email protected]

Assisterende redaktør og korrektur: Frederik Lindhardt

[email protected]

Artiklerne i Spejdersnus dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets

synspunkter. Redaktionen for-beholder sig ret til at redigere

indsendte indlæg.

Annoncer: [email protected] Layout: Aller Client Publishing

Tryk: ReklametrykOplag: 14.000

06 QUIZ – Er du et skraldegeni?

08 Byg selv: Mini-katapult

10 Bliv klog på lort

12 Danmarks bedste: Kok på 8 år

14 TEST – Ku’ du blive

skraldemand?

16 Spejder i Grønland

18 Vild spejdertur til Italien!

20 Pas på rygsækken

21 Spørg spejderne: Genbrug

22 Forældresiderne

16

Dage til spejdernes lejr 2017

Hvis du er så supersej, at

du læser vores magasin

på udgivelsesdatoen

den 7. oktober, så har

du nu endnu en ting at

glæde dig over: Der er

nemlig kun 684 dage til

Spejdernes Lejr 2017 i

Sønderborg, og vi glæder

os allerede!

Tekst: Christoffer Kolbe Boye-Hansen,

B&U-redaktionen.

684 DAGE

1218

SpejdersnusOktober 20152

Der bor 7,3 milliarder men-

nesker i verden, og de skal

alle sammen af med noget

affald. Desværre er der

noget af det, som ender i

havet. I havet er der store

vinddrevne strømhvirvler,

som fanger affaldet og

danner store øer af affald.

Den første af disse øer blev

opdaget i slutningerne af

1990’erne. Øen ligger i Stil-

lehavet og er mere end 32

gange så stor som Danmark.

En stor del af affaldsøerne

består af plastik fra fx pla-

stikposer, plastikflasker og

andet plastikaffald.

Svært at fjerne øerne

Affaldsøerne er naturligvis

ikke gode for miljøet. Fisk

og andre havdyr spiser affal-

det, og nogle dør af det. Der

findes endnu ikke nogen ef-

fektiv måde at fjerne affaldet

på, fordi øerne er svære at

finde. De ligger tit lige under

vandoverfladen og kan

derfor ikke ses på satellitbil-

leder. Kun det af affaldet,

der når helt ind til kysterne,

kan fjernes mere effektivt.

Forskere er dog ved at

udvikle nye metoder til at få

bugt med affaldsøerne.

KÆMPE AFFALDSØER

KÆMPE AFFALDSØER

SpejdersnusOktober 2015 3

Tekst: Signe Hegelund, B&U-redaktionen

Måske har du aldrig lavet en, måske har du set en, måske har du lavet en før. Ingen af delene

skal dog være hindring for at lave en dåsetelefon, så her har du en guide!

Trin 1Få fat i to dåser, en lang

tynd snor og to tændstik-

ker. Metaldåser, der

bruges til konserves, er at

foretrække, men plastik-

kopper kan også sagtens

anvendes. Snoren skal helst

være lang, tynd og kunne

spændes stramt op, dvs.

ikke sisal.

Trin 2 Prik et hul i dåserne, der

kun lige præcis er stort nok

til snoren. Hvis I bruger

plastikkopper, kan hullet

nemt laves med knappenål.

Hvis I bruger dåser, kan I

lave hul med et søm og en

hammer.

Trin 3Før tråden igennem hullet,

og bind en knude i begge

ender rundt om tændstik-

kerne, så tråden ikke ryger

ud af hullet igen. Hvis sno-

ren er svær at få igennem

hullet, kan det nogen gange

hjælpe at bruge en nål.

Trin 4Tag en dåsetelefon hver,

stram snoren op, så meget

I kan, og fortæl nu hemme-

ligheder eller dårlige jokes

til hinanden!

Sådan laver du en dåsetelefon

Tekst: Christoffer Kolbe Boye-Hansen, B&U-redaktionen.

Bagte KastanjerDer går ikke længe, før det bliver efterår. Og efterår bety-

der også lækre kastanjer, som I kan spise!

Du skal bruge:• Kastanjer• Groft salt• Smør

Start med at tænde ovnen

på 225C °. Hæld groft salt

ned i et ildfast fad, så det

dækker hele bunden. Skær

et kryds i toppen af hver

kastanje, ca. en halv cen-

timeter ned, og placer ka-

stanjerne med krydset opad

i fadet. Bag dem i ovnen i

ca. 45 min., til de har åbnet

sig og er gyldenbrune

indeni. Server kastanjerne

med koldt smør.



Der kan gå op til 500 år, før din

tomme colaflaske bliver nedbrudt

af naturen. Det er selvfølgelig

ikke særlig godt, at der i alle de år

ligger plastik og flyder i naturen.

Derfor har man fundet metoder,

hvorpå materialerne kan blive

genbrugt.

På stort set alle plastik- og glasfla-

sker er der pant. Det vil sige, at du

kan gå ned i en flaskeautomat og

få penge for dine tomme flasker.

Det er noget, staten har valgt for

at sikre, at flaskerne ikke ender i

naturen.

De flasker som så bliver indle-

veret, bliver enten gjort rent og

brugt på ny, eller smeltet om

til andre ting. En af de ting, en

plasticflaske kan blive smeltet om

til, er en fleecetrøje. Fleecetrøjer

er nemlig lavet af polyester, som

er meget tynde plasttråde, og

det er derfor, flaskerne kan blive

til trøjer. Der går ca. 25 ½-liters

flasker til en trøje, så jo flere af

din flasker, du husker at aflevere i

pantautomaten, desto billigere bli-

ver det at producere fleecetrøjer!

DIN TRØJE KAN VÆRELAVET AF FLASKER!



SkraldequizQUIZ

Snus har haft snuden helt nede i skraldebunken for at

finde fede facts om affald. Det er der kommet en kvik

quiz ud af. Tag den – før din mor!

Foto: iStockphoto

Plastikflasker kan bruges igen, når der ikke

længere er sodavand eller vand i dem.

Men hvor mange plastikflasker skal man

bruge for at lave en ny fleecetrøje?

2½, 25 eller 250?1Sodavandsdåser er lavet af et metal, der

hedder aluminium, som man også kan

lave cykler og gryder af.Men hvor mange dåser skal man bruge,

hvis man vil lave en ny cykel?

750 – 1.000 – 1.250?

3

Papir er lavet af træ, og det kan genbru-ges til at lave nyt papir – fx aviser, blade eller køkkenrulle.Men hvor mange gange kan papir genbruges? 3 – 5 – 7?

2

6

Svar: 1: 25 plastikflasker 2: 7 gange 3: 1.000 dåser 4: 200 mobiltelefoner 5: 1.000 år 6: 30 gange

Ølflasker er lavet af glas. Det er smart,

fordi de kan vaskes og bruges nemt igen.

Men man kan ikke gøre det uendeligt

mange gange.

Men hvor mange gange kan en ølflaske

genbruges, før den skal smeltes om?

10 – 20 – 30?

6

Der er både kobber (bronze), sølv og guld

inden i smartphones – faktisk en hel del.

Men hvor mange mobiltelefoner skal

der til for at have guld nok til at lave en

guldring? 200 – 500 – 800?4Det er ikke så smart at smide affald i naturen, fordi det er lang tid om at blive nedbrudt og forsvinde. Men hvor lang tid er en fyldt hundepose om at blive nedbrudt i naturen?10 – 100 – 1.000?

5


BYG SELV:

SKRIVEBORDS- BELEJRINGSMASKINE!LAV DIN EGEN

Det skal du bruge→ 22 ispinde (3 af dem skæres over i halve)→ 7 terningeformede træklod-

ser

→ Et almindeligt grillspyd af træ→ En kraftig elastik→ En bøtte til kasteskyts→ Kontaktlim→ Et lille bor, med samme dia-

meter som grillspyddet→ Tape→ Diverse kasteskyts

Tekst: Christoffer Kolbe Boye-Hansen, B&U-redaktionen.

Foto: Lance Akiyama/thewye.com, Istockphoto

Er det lidt for kedeligt i skolen? Mangler du lidt spæn-

ding? Så byg denne katapult og drøm dig tilbage

til middelalderen, hvor skole fra 8-15.30 ikke var

normen, og underholdningen fredag aften ikke var

Disney Sjov, men offentlige henrettelser på det lokale

torv!Trin 1:

I to af træklodserne bores det et gennemgående hul lige

i midten. Disse to klodser vendes nu med hullet ind mod

hinanden, og der limes tre ispinde på hver af klodserne. En

på oversiden, en på undersiden og en på ydersiden.

For enden af de ispinde, der nu er limet på, limes der to

træklodser på, som der ikke er huller i. Mellem disse to

træklodser limes der tre halve ispinde mellem. Igen på

undersiden, oversiden og ydersiden.


Trin 2:Mellem de to træklodser,

træklodsen med hul og den

uden hul, limes der en ispind

på ydersiden af hver af, der

samles i toppen så de danner

en trekant. Dette gøres på

begge sider.

Trin 3:Lim en træklods på indersiden

af toppen af hver trekant, og

lim igen 3 halve ispinde mel-

lem dem.

Trin 5:Bøtten tapes/limes nu fast på

svingarmen i den ende, hvor er

ikke er hul i træklodsen.

Trin 6:Svingarmen fastgøres nu til

stativet. Dette gøres ved at

føre grillspyddet igennem

svingarmen og herefter ind-

sætte den i de to træklodser,

der er boret huller i, i stativet.

(Husk at afkorte grillspyddet,

så det passer!)

Trin 7:Svingarmen fastgøres nu

til stativet. Dette gøres

ved at føre grillspyddet

igennem svingarmen og

herefter indsætte den i de

to træklodser, der er boret

huller i, i stativet. (Husk at

afkorte grillspyddet, så det

passer!)

Trin 4:Nu er det tid til at lave svingarmen.

Dette gøres ved, at lime to ispinde på

hver sin side af en træklods med hul

i og en træklods i den anden ende.

Herefter limes der en ispind på hver,

af de andre ispinde, så halvdelen ”stik-

ker ud over”. Herefter limes en ispind

på undersiden af de forrige ispinde,

og det hele afsluttes med en træklods.

Du skulle nu meget gerne have en

svingarm, der ca. 2 ispinde lang og

understøttes af tre træklodser, hvor

der er et gennemgående hul i den

ene af dem.


Du har sandsynligvis bemærket en gennemtrængende lugt en gang i mellem, når du har siddet i en bil på de danske landeveje med marker på alle sider. Det er lygten af gylle. Den kraftige lugt skyldes, at gylle bogstaveligt talt består af pis og lort, i de fleste tilfælde fra grise. Gyllen bruges til at gøde marken og derved de

planter, der vokser – eller skal vokse – på den.

Tekst: Lasse Bækhus, B&U-Redaktionen

Foto: Istockphoto

LORT ER GODT!

LORT ER GODT!

10 SpejdersnusOktober 2015

Gødning får planterne, som gødes, til at vokse bedre, fordi der i

afføring er mange næring-stoffer, som ikke er blevet optaget under fordøjelsen. Disse næringsstoffer gør planter god brug af til at vokse hurtigere, bedre og stærkere.

Det er dog ikke lige med det samme, at vores afgrøder kan optage næringsstofferne. Først skal gødningen nedbrydes og opløses. Dette sker over tid og afhænger af bl.a. vejret. Når Gødningen er ned-brudt, optages det i jorden på marken. Når jorden er fyldt med de mange næ-ringsstoffer, kan planterne optage dem gennem deres rødder.

Planterne, som har optaget næringsstofferne gennem rødderne, vil vokse bedre og være stærkere. Det kan sammenlignes med mennesker: Når vi får en sund og varieret kost, bliver vi også stærkere. Ikke alene påvirker det vores muskler, men også vores krop i den forstand, at vi bedre kan bekæmpe sygdomme og bakterier. På samme måde kan de gødede planter klare sig bedre i vind, vejr og over for sygdomme, der rammer planter.

På den måde er gødning faktisk med til – indirekte – at gøre dig stærkere, fordi den gør de afgrøder, som vi spiser, bedre. Det er også en god måde at slippe af med al afføringen, som bondemandens dyr laver.

Det er da meget smartere at bruge det på den måde end at samle det et sted og ikke vide, hvad man skal gøre af det.

En gang har man også brugt gødning fra menne-sker, men det hverken gør man eller må man længere. Det skyldes, at der er stor chance for at sygdomme overføres på denne måde. De sygdomme, som grise og køer har, påvirker sjæl-dent mennesker, og derfor er smittefaren ikke stor ved at bruge deres afføring. Men hvis gødning bliver brugt fra et sygt menneske, kan den sygdom overføres til de raske mennesker.

Så næste gang du klager over lugten, når du er ude at gå hejk eller kører i bil, så husk på, at det er for vores eget bedste, at vi

gøder. Og det ender med at være god mad på et tidspunkt.

... MEN FOR MEGET LORT ER LORTLort er godt, men kommer der for meget gødning ud på markerne, kan det også give problemer. Så kan næringsstofferne nemlig komme ud i vandløb, søer og fjorde. Her giver de næring til alger og andre havplanter, som vokser for meget og for hurtigt, og det kan gøre det svært for meget af det andet liv, der er i vandet at klare sig. Så selv lort kan man altså få for meget af.

11SpejdersnusOktober 2015

Romeo elsker at lave mad, og han håndterer knive, potter og pander uden besvær. SNUS har mødt ham for at finde ud af, hvordan madlavningen bliver til en leg.

Tekst & foto: Sarah Maj K. Siewartz, B&U-redaktionen

Romeos køkkeneventyr

startede tidligt, da hans far,

der selv er kok, tog ham med

i køkkenet. ”Da jeg var fire

år, begyndte jeg at lave mad

sammen med min far, og det var

sjovt. Det er stadig rigtig sjovt,”

fortæller Romeo, og fortsætter:

”Det er fedt at kunne lave maden

selv og få ros for den, når det hele

smager godt.”

Bedst, når man er flere

Sidenhen har Romeo deltaget i

flere sommerkurser for børn, der

elsker at lave mad. Her får Romeo

nogen af de bedste mad-øjeblikke:

”Det er sjovest, når man laver mad

sammen med nogen, og man laver

maden til nogen. Jeg har lavet

mad sammen med mange andre

børn, hvor vi laver maden over

flere omgange i mindre grupper.”

Romeo Carøe Ib er bare 8 år gammel,

men kan allerede finde ud af at hakke

persille meget præcist, med meget

store knive. Romeo går i 2. klasse i

Aarhus. Om sommeren tager han på

sommerkurset Cooking Kidz, hvor han

laver mad dagen lang. Han holder dog

også rigtig meget af fodbold og spiller

i sin lokale klub som angriber. Hans

drømme-menu ville være kartoffel-

suppe, minifrikadeller og gammeldags

æblekage.

D ANM

A RK S

B E D S T E R O MEO

E R C O O L I K Ø K K E N ET


Cool-inariske oplevelser

Sommerkurserne giver også

mulighed for de lidt mere specielle

oplevelser. ”Vi har fx taget til stran-

den og sejlet ud i speedbåd og

fisket. Så lavede vi mad hjemme i

køkkenet af fiskene og serverede

det for vores forældre, der kom

og spiste. Vi har også haft aftener

med ekstra god mad for vores

venner og familie – der er treret-

ters menu, med to forretter des-

sert og det hele! Dessert er også

det bedste.”

Frikadeller og fodbold

I fremtiden vil Romeo gerne fort-

sætte med at lave mad, men har

ingen karriereplaner, der handler

om mad. ”Jeg vil gerne fortsætte

med at blive rigtig god til at lave

mad. Men jeg vil ikke være kok,

så hellere fodboldspiller”, siger

Romeo med et stort grin. Alligevel

har Romeo stadig styr på, hvilken

mad der er bedst at lave: ”Min

bedste opskrift er fiskefrikadeller

– jeg har min helt egen opskrift,

jeg følger.”

MHMM FISKE-FRIKADELLER

Lav dine egne fiske-frikadeller! Det skal du bruge

→ 500 g. torskefilet

→ 1 spsk. hvedemel

→ 1 spsk. kartoffelmel

→ 1 løg

→ 1 æg

→ 1 gulerod

→ Salt og peber

→ Lidt mælk eller fløde.

→ Lidt danskvand

→ Smør eller andet fedtstof

til stegning

Sådan gør duHak torsken i en kødhakker (spørg dine foræl-dre, om I har en). Bland resten af ingredienserne i, undtagen smørret. Smelt smørret på en pande, og steg frikadellerne ved mellem varme, til de er flotte og gyldne.


TEST


1: Du elsker at have kæmpestore reflekser på dit tøj!

A. Ja, er du gal, mand?! Hvordan vidste du det?

B. Øhh… en lille refleks på benet kan da være meget flot.

C. Nej, det er måske det grimmeste, jeg ved.

2: Du elsker at køre i en kæmpe truck! A. Ja, for sørensen da – jo større, jo bedre.

B. Kan jeg ikke bare få en almindelig bil?

C. Det er ikke lige mig. Jeg er mere til en ladcykel.

3: Du har intet imod den syrlige dunst af affald!

A. Hvis jeg fik bind for øjnene, ville jeg ikke kunne skille

en buket blomster fra en bunke affald – så dejlig er

duften af affald.

B. Det er stille og roligt, jeg er ikke så sart.

C. Aaaaaaaaad!!!! Jeg kaster op bare ved tanken!

4: Du kender den lokale genbrugsplads ud og ind!

A. Jeg kan finde rundt i søvne og med hænderne bundet

på ryggen. Og de ansatte på pladsen hilser hver gang,

jeg kommer.

B. Jeg har da været forbi et par gange – det er et fint og

godt sted.

C. …genbrugsplads? Hmm.. Kan jeg ringe til en ven?

5: Du har selvfølgelig helt styr på, at pap og papir ikke må komme i samme container?

A. Altså, hvem tror du jeg er?

B. Jo, det fandt jeg ud af den anden dag, fordi min nabo

havde hørt det i tv.

C. Skal pap og papir ikke bare i skraldespanden?

6: Du er et A-menneske, der elsker at være klar i arbejdstøjet kl. 6 hver morgen.

A. Jeg får ondt i ryggen, hvis jeg sover længere.

B. Kl. 6 er ret tidligt, men så kan jeg vel bare tage en mid-

dagslur senere.

C. Jeg er først lige faldet i søvn kl. 6.

SKRALDEMANDSTEST

RESULTATER:Flest A'er: Der ligger en ægte fuldblodsskralde-

mand og gemmer sig inde i dig, der bare venter på

at blive lukket ud. Du burde blive skraldemand, det

ville være et job skræddersyet til dig. Du kan ligeså

godt købe overalls og reflekser med det samme og

undersøge skraldebilen lidt ekstra, næste gang den

kommer forbi.

Flest B'er: Der ligger en lille skraldemand inde i

dig, der, hvis du åbner op, måske kravler ud i det fri

på et tidspunkt. Du er ikke den fødte skraldemand,

men du vil helt klart være god nok til jobbet. Hvis

du ikke har andre planer, så kan det være skralde-

manden er jobbet. Find et par reflekser og overalls

frem og læg dem ind i skabet, så det ligger klar,

hvis det er.

Flest C'er: Der er vist ingen skraldemand gemt i

dig. Det ville du slet ikke egne dig til. Det tætteste

du kommer på at blive skraldemand, er hvis du

køber en lejetøjsskralde til dig selv. Du behøves

ikke at købe reflekser eller overalls – det ville bare

være spildte penge.

Foto & illustration: iStock

TEST DIG SELV OG FIND UD AT, HVOR MEGET

SKRALDEMAND, DER LIGGER GEMT I DIG!


Det er ret sejt at komme ud og se verden. Det har spejderne fra Ordrup Gruppe fundet ud af. De er nemlig i gang med at starte en venskabsgruppe i Grønland.

Tekst: Lauge Eilsøe-Madsen, B&U-redaktionen Foto: Ordrup Gruppe (privatfoto) og Istockphoto

VENNER IGRØNLAND


O rdrup Gruppe ligger i Gentofte Kom-

mune. Gentofte Kommune har et samar-

bejde med den grønlandske bygd Tasi-

ilaq, og hvert år kommer en masse 5. klasseelever

fra Grønland til Danmark for at bo hos andre børn i

kommunen. De folk, som de grønlandske børn bor

hos, kalder man ’værtsfamilier´.

”Først bestod projektet i, at vi afholdt et spejder-

arrangement for de grønlandske gæster

og deres værtssøskende,” fortæller

Emilie Leth, som er med til at styre

projektet. ”Det var en dag med

aktiviteter og bålmad i naturen.

Siden blev gruppen i Tasiilaq

dannet, og venskabsarran-

gementet er blevet den mest

betydningsfulde kontakt for

spejderne.”

Man møder folk fra et andet

land

Men det er helt anderledes at skulle

lave en spejdergruppe i Grønland. Der

er nemlig ikke skove, badestrande og rafter.

Faktisk er det eneste træ det, som der bliver skyllet ind

fra havet. Derfor arbejder grønlænderne sammen med de

danske spejdere for at lære en masse. Og de kommer også

på besøg hos hinanden.

”Der kommer et nyt hold på 30 børn hvert år, hvor de fleste

kommer til vores venskabsarrangementet,” fortæller

Emilie. ”Og så er det sjovt at møde folk fra andre ste-

der i verden Ligesom det er sjovt for folk fra Grønland

at se Danmark,” siger hun. ”Det er også sjovt at se de

grønlandske børn i den danske natur. Jeg har set dem

reagere på heste, de kunne gå frit imellem. De var

både meget nysgerrige og skræmte, men de skulle i

hvert fald ikke gå glip af noget. Og vi har været ved

havet, som for dem føltes meget varmt i sep-

tember måned, og de ville alle soppe.”

Man ser verden

Det er spændende at se verden,

mener Emilie. Hun glæder sig

til selv at se Grønland. ”Vi skal

derop om tre år, hvor vi vil lægge

et stykke arbejde for, at de lokale

voksne kan blive ledere, finde et

godt hus, de kan bruge som hytte,

og udvikle nogle spejdermetoder

med dem, der udnytter de lokale for-

hold. For eksempel kan de ikke bygge

med rafter, fordi der ikke er andet træ end

drivtømmer.”

Emilie synes, at det er spændende at arbejde med. Og

hun siger, at du og din gruppe også kan få jer en ven-

skabsgruppe et sted. ”Det er spændende og lærerigt at

møde en kultur, og det er jo en kæmpe mulighed for sjov,

man får til gengæld,” siger hun.

Hvad er samarbejdet med Grønland?→ Samarbejdet hedder ’GeTa spejderne’. Det står for Gentofte-Tasiilaq spejderne.→ Tasiilaq er en bygd i Grønland.→ En venskabsgruppe er en gruppe, man samarbej-der med et andet sted. Det kan enten være en gruppe fra Danmark eller fra et helt andet land.→ Som venskabsgruppe besøger man hinanden og laver ting sammen.

→ Din gruppe kan også selv få sig en venskabs-gruppe et sted.


Tekst & Foto: Line Topsi HedegaardSpejdersnusJuni 201518

“ER DET IKKE DET VILDESTE, DU NOGENSINDE HAR

PRØVET?”, SPURGTE KAMIGA, MENS HAN

KLATREDE VIA FERRATTA PÅ

BJERGENE VED GARDASØEN I ITALIEN.

DER VAR BENT BYG GRUPPE PÅ SOMMERLEJR

I 35 GRADERS VARME OG BAGENDE SOL. UD OVER BJERGE

OG SØER LIGGER DER I BYEN ARCO OGSÅ

EN VASKÆGTE MIDDELALDERBORG PÅ

EN KLIPPETOP.

AFTEN 5/11

-20%Torsdag den 5. november kan alle spejdere, ledere og forældre

spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport. Vi holder åbent fra kl. 18 - 20.

spejdersport.dk har åbent hele døgnet

HUSK

Tekst: Signe Hegelund, B&U-redaktionen Foto: Istockphoto

En rygsæk er et sejt og uundværligt stykke spejder-gear. Og hvis du passer godt på den, kan den holde i mange år.

SNUS giver dig tips til hvordan!

HOLD RYGSÆKKEN REN!Jord, støv, småsten osv. slider på din rygsæk. Det er derfor vigtigt at holde rygsækken ren. Når du kommer hjem fra tur, så tør mudderpletterne og støvet af med en fugtig klud. Brug evt. sæbe til de pletter, der sidder ekstra godt fast. Du må aldrig nogensinde vaske din rygsæk i vaske-maskinen – det kan ødelægge kliksystemet og det vandaf-visende lag. Husk også at holde den ren indeni.

OPBEVAR DEN TØRT OG KØLIGTNår din rygsæk ikke er i brug, så skal den ligge et tørt, køligt og ventileret sted. Er du efter rengøring kommet til at ligge en fugtig rygsæk ind i et varmt skabt, vil der med tiden komme mug i rygsækken. Det kan du undgå ved, at der kan komme luft til rygsækken, og at den ligger tørt.

BRUG EN TRANSPORTTASKE

Det lyder fjollet at have en taske til en taske. Men skal du ud at flyve med din ryg-sæk, kan det være en god

idé at låne eller købe en transporttaske til den. Din

rygsæk er nemlig fyldt med snore og remme, som nemt

kan komme til at sidde fast i et transportbånd.

Lufthavnspersonalet er lige-glade med din rygsæk, de skærer bare remmen over.

Desuden bliver det svært for tyve at gå i din rygsæk,

fordi der kun er én indgang i posen, som nemt kan

aflåses. Man kan få trans-porttaskerne i alle mulige

forskellige størrelser.

PLEJ LYNLÅSENENoget af det første, der går

i stykker på rygsække, er lynlåsen. Du kan forlænge

dine lynlåses levetid ved al-tid at holde dem rene. Brug

evt. en tandbørste til at børste dem rene og spray derefter med en silikones-

pray, så den har lettere ved at lyne op og ned.


LAURA

GORM

SARAH

Sarah Sofie Skovby Andersen,

14 år, Frederikslund Gruppe Genbruger I derhjemme, og hvad er det mær-

keligste, I har genbrugt? Ja, det gør vi. På et

tidspunkt lavede vi en gammel tomatdåse om til

en redskabsholder.

Hvad er den mærkeligste genbrugsting, I har

købt? Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror ikke, vi

køber så meget genbrug.

SNUS VOXPOPTe

kst

: Am

alie

Pa

aru

p K

reb

s, B

&U

-re

da

kti

on

en

Fo

to: J

en

s T

hyb

o

21

HVAD ER DET MÆRKELIGSTE,

I HAR GENBRUGT?

SNUS SPØRGER SPEJDERNE:

Gorm Tuxen Løvstrand,

16 år, Frederikslund GruppeGenbruger I derhjemme, og hvad er det mær-

keligste, I har genbrugt? Nej, det gør vi ikke så

meget, men vi genbrugte engang et køleskab.

Hvad er den mærkeligste genbrugsting, I har

købt? Det er måske ikke supermærkeligt, men vi

har på et tidspunkt købt en genbrugt sofa.

Laura Skovbaek,

16 år, Frederikslund GruppeGenbruger I derhjemme, og hvad er det

mærkeligste, I har genbrugt? Ja, vi genbruger

derhjemme. For det meste plastikposer og

glas. Det mærkeligste, jeg har genbrugt, er et

liggeunderlag.

Hvad er den mærkeligste genbrugsting, I

har købt? Vi har prøvet at købe en lampe for

at få fat i pæren i den, og vi har også købt et

cykelstel brugt.


Tak, fordi du støtter dit barn i spejderar-

bejdet. Hver uge oplever dit barn nye ting

og lærer om friluftsliv, kammeratskab og

samarbejde. Hver uge begynder dit barn

at forstå sig selv og andre lidt bedre. Og

det ville ikke være muligt uden din støtte.

Som spejder lærer dit barn at arbejde i

patruljer. Patruljer er små sammentømrede

grupper, som er sat sammen på en måde,

hvor alle kan lære af hinanden. Man lærer,

hvordan alle er afhængige af hinanden,

og hvordan man i fælles flok løfter mest

og bedst. For til spejder har alle brug for

hinanden – ingen behøver at løfte en

opgave alene.

Som forælder til et spejderbarn har

du også mulighed for at løfte med. Der

er mange måde at gøre det på. Nogle

forældre er frivillige ledere, nogle bager

en kage til møderne, nogle hjælper til

med praktiske ting for spejdergruppen,

og nogle er fantastisk gode til at være der

for deres børn og bakke op om, hvad de

synes er spændende.

Tusind tak til dig, der på en eller anden

måde er med til at gøre det til en god

oplevelse at være spejder; lige meget om

det handler om at være leder eller at lytte

til dit barn, der gerne vil fortælle om ugens

oplevelser og udfordringer, som han eller

hun har fået til spejder.

Tusind tak for, at du er

en del af eventyret.

Redaktionen

Tekst: Lauge Eilsøe-Madsen, B&U-redaktionenFoto: Jan Vestergaard

KÆRE FORÆLDER



BAGSIDEN NYTEGNESERIE!

Documents

SpejderSnus #16 2015