Sport Executive Juli 14

Sport Executive går i arkiverne. Mød Muhammad Ali, Ben Johnson, Che Guevara og mange andre.

Nummer 7, juli 2014

SPORT MED SLIPS

Ali BomayeAli Bomaye

SPORTEXECUTIVE

Dansk erhvervsliv har fået en ny konkurrencefordel

Nu lancerer Audi en ny serie af biler, der hedder ultra. De er udviklet til at køre ekstra langt på literen, så CO2 grænser og maksimumforbrug blot gør det endnu mere interessant for dig at vælge Audi. Ultra modellerne skiller sig bl.a. ud med nyudviklede TDI-motorer, optimerede gear-kasser og et avanceret system, der renser udstødningen for kvælstofilter. Alt i alt giver det meget mere køreglæde per liter brændstof, for selvom både CO2-udledning og forbrug bliver mindre, kommer du ikke til at gå på kompromis med hverken præstationer, komfort eller kvalitet.

Audi A6 Avant 2.0 TDI ultra 190 HK beskatningsgrundlag fra 531.996 kr.*Audi A6 beskatningsgrundlag fra 469.991 kr.** Book en prøvetur i Audi A6 ultra på audi.dk

Audi A6 Avant 2.0 TDI ultra. 21,7 km/l. CO2 119 g/km.

* Audi A6 Avant 2.0 TDI ultra (190 HK). Lev. omk.: 3.780 kr. Engangsydelse: 45.000 kr. ekskl. moms. Månedlig ydelse: 5.883 kr. ekskl. moms. Løbetid: 36 mdr. 20.000 km/år. Forbrug v/bl. kørsel: 21,7 km/l, CO2: 119 g/km, halvårlig grøn ejerafgift: 1.780 kr.

** Audi A6 Limousine 2.0 TDI (136 HK).Businesssmodel inkl. navigationspakke plus, prestigepakke og S line designpakke. Lev. omk.: 3.780 kr. Engangsydelse: 40.000 kr. ekskl. moms. Månedlig ydelse: 5.330 kr. ekskl. moms. Løbetid: 36 mdr. 20.000 km/år. Forbrug v/bl. kørsel: 20,4 km/l, CO2: 129 g/km, halvårlig grøn ejerafgift: 2.140 kr.

Bilen er vist med ekstraudstyr.

A

B

Dansk erhvervsliv har fået en ny konkurrencefordel

Nu lancerer Audi en ny serie af biler, der hedder ultra. De er udviklet til at køre ekstra langt på literen, så CO2 grænser og maksimumforbrug blot gør det endnu mere interessant for dig at vælge Audi. Ultra modellerne skiller sig bl.a. ud med nyudviklede TDI-motorer, optimerede gear-kasser og et avanceret system, der renser udstødningen for kvælstofilter. Alt i alt giver det meget mere køreglæde per liter brændstof, for selvom både CO2-udledning og forbrug bliver mindre, kommer du ikke til at gå på kompromis med hverken præstationer, komfort eller kvalitet.

Audi A6 Avant 2.0 TDI ultra 190 HK beskatningsgrundlag fra 531.996 kr.*Audi A6 beskatningsgrundlag fra 469.991 kr.** Book en prøvetur i Audi A6 ultra på audi.dk

Audi A6 Avant 2.0 TDI ultra. 21,7 km/l. CO2 119 g/km.

* Audi A6 Avant 2.0 TDI ultra (190 HK). Lev. omk.: 3.780 kr. Engangsydelse: 45.000 kr. ekskl. moms. Månedlig ydelse: 5.883 kr. ekskl. moms. Løbetid: 36 mdr. 20.000 km/år. Forbrug v/bl. kørsel: 21,7 km/l, CO2: 119 g/km, halvårlig grøn ejerafgift: 1.780 kr.

** Audi A6 Limousine 2.0 TDI (136 HK).Businesssmodel inkl. navigationspakke plus, prestigepakke og S line designpakke. Lev. omk.: 3.780 kr. Engangsydelse: 40.000 kr. ekskl. moms. Månedlig ydelse: 5.330 kr. ekskl. moms. Løbetid: 36 mdr. 20.000 km/år. Forbrug v/bl. kørsel: 20,4 km/l, CO2: 129 g/km, halvårlig grøn ejerafgift: 2.140 kr.

Bilen er vist med ekstraudstyr.

A

B

Det er juli, og det er ferietid. Derfor går Sport Executive også lidt i ferie-mode. Dog ikke så meget, at vi undlader at udgive et magasin. Til gengæld har vi valgt at sætte fokus på det, sport også er: Historie. Lige dér midt i spændingsfeltet mellem sport, politik og samfund, der ændrer det enkelte menneske – og måske også indimellem et helt kultursyn.Det håber vi, I vil sætte pris på. For det er sjældent, at et medie netop graver lidt dybere i fortiden – og giver lidt eftertanke om historiske begivenheder, der måske har ændret sporten, det enkelte menneske eller noget helt, helt andet. Vi vender stærkt tilbage med et nyt nummer i august – sprængfyldt af aktuelt læsestof. Og hold også øje med vores hjemmeside, www.sportexecu-tive.dk. Der vil snart ske ting og sager, der betyder, at Sport Executive vil stå endnu stærkere i nyhedsbilledet. Glæd dig.

Og husk så lige: Mind dine venner om Nordens førende magasin. Og tilmeld dig Sport Executives nyhedsbrev på www.sportexecutive.dk.

God læselyst.Redaktionen

Foto

: All O

ver P

ress

Forsidefoto: All Over Press

6 1914Krig og bold

8 1956OL i politik

10 1968Massakren

12 1968En politisk dreng

14 1971Bat-diplomati

16 1972En flink fyr

18 1973Smagløst

20 1988Mødommen sprænges

22 1996En forandret verden

36 1998Misbrugets kode

38 2003Når der synges

40 2012Når jeg ser et …

42 2013El Presidente

VelkommenSport Executive udgives af Tekstwerk.Magasinet udkommer hver måned, og du kan tilmelde dig på www.sportexecutive.dk, så ligger det i din indbakke – hver gang. Det kræver bare, du giver os din mailadresse. Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig i de hvide felter.Redaktion: Lars Andersson (ansvarshavende) og Kristian Boye. Kontakt: [email protected]/[email protected] og [email protected]/[email protected]. Design: Søren M.Grafik: Grafikwerk.Annoncer og salg: Lars Andersson, 28201554, [email protected], kommentarer og billedserier kan sendes til [email protected] eller [email protected]. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indsendt materiale. Men vi garanterer dig et svar!

KOLOFON

INDHOLD

GF for Ledere er en forsikringsklub specielt for ledere i

det private erhvervsliv. Klubben er en del af GF Forsikring,

og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring.

De seneste 5 år har vi i gennemsnit betalt 18 % af bilpræmien tilbage. Kik ind på gfforledere.dk

GF for Ledere ∙ Gudenåcentret ∙ 8940 Randers SV ∙ Tlf. 86 43 57 05

Forsikring specielt til

ledere.Med overskudsdeling.

GF for Ledere er en forsikringsklub specielt for ledere i

det private erhvervsliv. Klubben er en del af GF Forsikring,

og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring.

De seneste 5 år har vi i gennemsnit betalt 18 % af bilpræmien tilbage. Kik ind på gfforledere.dk

GF for Ledere ∙ Gudenåcentret ∙ 8940 Randers SV ∙ Tlf. 86 43 57 05

Forsikring specielt til

ledere.Med overskudsdeling.

SPORT EXECUTIVE6

Kan fodbold skille krigeriske stridende parter? Ja, for en kort stund i 1. Verdenskrigs første år skabte fodbold en slags fred.

Lige om lidt skulle de slå hinanden ihjel. 70, 50 eller sågar 30 meter væk lå fjenden i skyttegrave ved Vestfronten nær Ypres i Vestflandern, Belgien. Men jul er jul – og fodbold er nu engang fodbold. Det var juledag 1914.Pludselig begyndte de tyske soldater at synge julesange – og lidt efter lidt fulgte de engelske soldater efter i deres skytte-grave. Efterhånden bredte julestemningen sig midt i 1. Verdenskrigs første år på begge sider af fronten. Efterhånden i en sådan grad, at de menige soldater langsomt forlod skyttegravene på begge sider for at mødes i ingenmandsland og udveksle gaver og madrationer. Lige så pludseligt dukkede der en fodbold op. Ingen vidste rigtig, hvor den kom fra. Men hurtigt blev der lavet nogle interimistiske mål, og en kamp blev organiseret. Tyskerne vandt 3-2… I hvert fald hvis man skal tro Kurt Zehmisch fra det sachsiske 133. regiment:”Englænderne havde en bold med fra skyt-tegravene, og lige pludselig var en kamp i gang. Hvor vidunderligt og dog så mærke-

ligt,” skriver han i sin dagbog.En erindring, der efterhånden er blevet bekræftes af mange kilder på begge sider.Men lige så pludseligt, som julefreden var

brudt ud – lige så stille døde den ud igen. Soldaterne fra begge sider bevægede sig langsomt tilbage til skyttegravene, og dagen efter, 2. juledag, var krigen i gang igen.

ET LILLE HÅBMen om ikke andet, så havde fodbolden skabt en lille spire om håb og fredelig sameksistens. Det har det europæiske fodboldforbund, UEFA, da også noteret sig. 100 år efter begivenheden agter man

at markere det lille håb om fred med en fodboldkamp mellem de stridende parter fra fortiden og efterfølgende en mindehøj-tidelighed i St. Martin’s Kirke i Ypres. Det foregår 17. december 2014, og statsoverhoveder og regeringschefer fra Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Irland og Storbritannien er inviteret.”Højtideligheden vil mindes de soldater, der for 100 år siden viste deres menne-skelighed ved at spille fodbold. Det er et lille men vigtigt kapitel i kampen for fred og enhed i Europa – og et eksempel vores dages unge kan følge,” udtaler Michel Platini, præsident for UEFA.

Fodbold overlever også krig

AF TEAM TEKSTWERK

25/12-1914

”Det kunne ske i 1914, men allerede i 1915 var bitterheden

for stor mellem de stridende parter. Det skete ikke igen.”Andrew Robertshaw, britisk

militærhistoriker

VERDENSKRIGENVarede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og kostede over ni millioner men-nesker livet. 1. Verdenskrig endte med centralmagternes nederlag (Tyskland og Østrig-Ungarn).

FAKTA

Foto: All Over Press

Da Ungarns stolte vandpolohold 6. de-cember 1956 hoppede i vandet til en OL-semifinale i arenaen i Melbourne, var det med en højspændt sitrende lyst til at knuse modstanderen. Modstanderen var nemlig ingen ringere end Sovjetunionen. En magt-fuld nation, der kun få uger tidligere havde invaderet Ungarn med tanks og tropper og brutalt knust den antisovjetiske opstand i den ungarske hovedstad, Budapest.Vandpolomatchen stod sidenhen i flere årtier som symbolet på den ungarske modvilje mod den sovjetiske indflydelse i Østeuropa og Ungarn. 23. oktober 1956 havde en stu-denterdemonstration i Budapest udviklet sig til et oprør mod den sovjetiske marionet-regering i Ungarn, der efterfølgende trådte tilbage. Det så ud til, at Ungarn ville kæmpe sig fri. Men fra 1. november slog Sovjet- unionen hårdt tilbage med tanks, luftvåben og artilleri, og da kampene var overstået 10. november var tabstallene på mere end 2.500 ungarer og 700 sovjetiske soldater.

EKSPLOSIONER OG RØGAlt det vidste det ungarske vandpolo- landshold ikke meget om. De var sendt på træningslejr i en bjergegn uden for Buda-pest. De kunne høre eksplosionerne i det fjerne og se røgen stige op over Budapest, men de fik ingen eller meget sparsomme bulletiner om, hvordan deres familier

klarede det. Det var først, da de ankom til OL-byen i Melbourne, at omfanget gik op for dem.Det var ingredienserne til en ond atmos-fære mellem spillerne fra Ungarn og Sovjet- unionen, da de hoppede i vandet. Ungarerne var opsatte på at sætte ’undertrykkerne’ på plads.”Vi følte, at vi ikke kun spillede for os selv, men for hele landet,” forklarede Ervin Zádor efter kampen.

TILSKUERNE SPYTTEDE Samme Ervin Zador blev centrum for dramaet i vandpolomatchens slutminutter. Det fik en stor filmmand som Quentin Tarantino til at producere dokumentarfil-men ’Freedom’s Fury’, fordi kampen endte med blodig uro. Ungarn var foran 4-0, hvilket begejstrede et medlevende publi-kum, som havde set Ervin Zádor score to af målene. Ungarerne provokerede russerne, og pludselig knaldede Valentin Prokopov en arm i hovedet på Ervin Zador, som blødende fra ansigtet måtte trække sig ud af kampen. Det var dråben for et i forvejen højtændt publikum, der hoppede ned på poolkanten og råbte og spyttede efter de sovjetiske vandpolospillere. Politiet måtte afbryde kampen og få smidt de værste tilskuere ud, og kampen måtte stoppes et minut før tid. Ungarn blev tildelt sejren og slog senere

Jugoslavien i finalen med 2-1, dog uden den skadede Ervin Zádor.

”Der lød en fløjte, og jeg vendte mig om mod dommeren og spurgte hvorfor. I det øjeblik vidste jeg, at jeg havde begået en frygtelig fejl. Jeg drejede tilbage, og i det slog han mig lige i ansigtet. Han prøvede at slå mig ud. Jeg så omkring 4.000 stjerner. Jeg tog mig til ansigtet, og jeg kunne mærke varmt blod, der bare løb ned,” har Ervin Zádor siden genfortalt.

HISTORISK GRIBENDEEfter OL hoppede omkring halvdelen af Ungarns olympiske hold af til Vesten – heriblandt en ung Ervin Zádor, der flyt-tede til USA og blev svømmetræner for en ung Mark Spitz, som siden hen kom til at begejstre verden i et andet svømmebassin.Dokumentarfilmen ’Freedom’s Fury’ er bestemt seværdig. Men det er nok værd at bemærke, at det i høj grad er en historisk dokumentar med historiske billeder. Nok står Quentin Tarantino som en af produ-centerne, men forvent nu ikke, at han rent narrativt har bearbejdet materialet, for det har han ikke, så der er ikke noget Tarantino-stempel på filmen. Men historisk gribende, det er filmen, og der venter en overraskelse, da flere af kombattanterne mødes igen 50 år efter kampen.

BLOD I VANDET

6. DECEMBER 1956

AF TEAM TEKSTWERK

SPORT EXECUTIVE8

Et af de mest dramatiske øjeblikke i den olympiske historie udspillede sig i en vandpolokamp i Melbourne 1956, hvor politiet til sidst måtte gribe ind efter en blodig semifinale mellem Sovjetunionen og Ungarn.

Foto: Freedom’s Fury

16. oktober chokerede de to amerikanske sprintere Tommie Smith og John Carlos verden, da de løftede deres knyttede næver iklædt sorte handsker. Scenen var OL i Mexico 1968, og de havde vundet guld og bronze i 200 meter sprint, og nu viste de for snurrende tv-kameraer deres støtte til de sortes borgerrettigheder og Black Power-bevægelsen. En politisk chokbølge, som den dag i dag står som det klareste minde fra OL i Mexico. Til gengæld ved de færreste, at IOC beslut-tede at gennemføre OL i Mexico på trods af, at mexicansk militær og politi bare ti dage før åbningen af OL havde dræbt flere hundrede demonstranter. Ja, det eksakte tal af omkomne er faktisk den dag i dag stadig uvist, for de statsstyrede mexican-ske medier g jorde alt for at nedtone den frygtelige massakre.

PENTAGON HJALPEfteråret 1968 var en urolig tid. Studenter-oprøret var også nået til Mexico, der stod

foran et værtskab for det første latinameri-kanske OL nogensinde. Intet måtte gå galt for præsident Gustavo Diaz Ordaz før åbningsceremonien 12. oktober. 150 mil-lioner dollar var brugt på de olympiske lege, og det skulle ikke forpurres af studerende og andre, som demonstrerede mod den sociale armod i landet.Det har mange år senere vist sig, at mexi-canerne i samarbejde med CIA overvågede studenterne tæt. Pentagon sendte også våben, ammunition, radioudstyr og andet udstyr til at kontrollere opstanden til de mexicanske myndigheder. Det har en hem-meligstemplet rapport for længst afsløret. En beslutning blev truffet i den mexican-ske ledelse, som fik katastrofale følger. Ikke bare for studenterne, men også for børn og ældre, der mødte op til en fredelig demonstration på Plaza de las Tres Culturas i bydelen Tlatelolco i Mexico City. Omkring 10.000 deltog i demonstrationen, som på få minutter blev forvandlet til et inferno af skudsalver, mens pladsen var massivt om-

ringet af tanks og soldater med bajonetter.”Det begyndte som en fredelig demon-stration, hvor der blev agiteret for bedre boliger, bedre uddannelse og bedre mad. Pludselig blev der skudt fra hustagene, og folk løb i panik. De blev skudt forfra af sol-dater og bagfra af militærets helikoptere. Det var frygteligt, der var ingen vej ud,” erindrer den britiske journalist Robert Trevor i et interview med BBC.

Robert Trevor slap ud og mødte andre journalister, som forklarede, at de var blevet slæbt væk af sikkerhedspoliti og holdt fanget, indtil massakren var overstået.

SNIGSKYTTER I VINDUERNEMedierne rapporterede dagen efter om en opstand, som var startet af demonstran-terne og om fire døde. I dag er det officielle tabstal på 275 personer, men dem, der var på pladsen 12. oktober 1968, er ikke tvivl om, at der blev dræbt over 1.000 demon-stranter.

NÅR MENNESKER MEJES NED

12. OKTOBER 1968

AF TEAM TEKSTWERK

SPORT EXECUTIVE10

Bob Beamons verdensrekord og to sprinteres støtte til Black Power-bevægelsen. Det er nok, hvad det fleste erindrer om OL i Mexico 1968. Men bare ti dage før åbningen af OL blev hun-dredvis af demonstranter mejet ned og dræbt i det, der senere fik det dystre øgenavn ’The Tlatelolco Massacre’.

I nyere tid har efterforskninger fastslået, at præsident Gustavo Diaz Ordaz havde skabt en særlig sikkerhedsstyrke med navnet Batallón Olimpia. De optrådte dels i civilt blandt demonstranterne men med hvide handsker på, så de ikke blev ramt af deres egne soldater. Samtidig havde de placeret snigskytter i vinduerne i bygninger omkring pladsen og fremprovokerede uroen ved at skyde mod demonstranterne.

Præsidenten for IOC var amerikaneren Avery Brundage. Han lod sammen med IOC-toppen det hele passere i tavshed med en bemærkning om, at der var tale om et mindre problem med en minoritetsgruppe. Ti dage efter massakren kunne den mexi-canske præsident Diaz Ordaz åbne OL i Mexico.Først i 1998 blev der foretaget en større undersøgelse af, hvad der foregik 30 år tidligere. I årene efter kom flere under-søgelser til, og i 2009 blev 2. oktober officielt til en national sørgedag i Mexico.

Han stod dér midt i ringen. En glad, ung 19-årig sort mand. Viftende med det ameri-kanske flag.Det var 26. oktober 1968, og George Ed-ward Foreman havde rodet sig ud i noget, han ikke vidste, hvad var.Det var ti dage efter, at Tommie Smith og John Carlos have hævet deres knyttede

næver iført sorte handsker, mens ’The Star-Spangled Banner’ lød i højtalerne under sejrs-ceremonien for atletikkens 200 me-ter-finale ved OL i Mexico City. Det skete, som en stille protest og for menneskeret-tigheder og sorte borgerrettigheder.

Følgerne blev voldsomme for Smith og Carlos, der blev udelukket fra legene – og dernæst gennemlevede år med chikane – før de i slutningen af det første årti i det nye årtusinde endelig opnåede en smule oprejsning. Følgerne blev egentlig også voldsomme for Big George. Sværvægts-bokseren måtte i årevis forklare sig – over-

for den sorte befolkning i USA – og overfor medierne. For havde den senere verdens-mester i professionel sværvægtsboksning markeret et klart politisk standpunkt - dér - midt i den olympiske boksering i den mexi-canske hovedstad? Nej, siger George Fore-man selv. Både i sin selvbiografi ’God in my corner’ – og eksempelvis i et interview med ESPN Brasilien i 2003:”Jeg var bare en glad dreng. Glad og lykkelig over at have vundet guld. Det havde intet med politik at gøre. Jeg havde aldrig haft en drøm, der blev til virkelighed. Det blev det den aften. Jeg har aldrig været mere stolt. Jeg var bare en glad teenager,” forklarede den ældre udgave af Foreman i 2003.Den 19-årige George Foreman var da heller ikke ligefrem vant til verdensscenen, da han ankom til OL. I bagagen havde han 20 amatør- kampe, men det forhindrede ham ikke at stoppe Ionas Chepulis, Sovjetunionen, efter sølle 33 sekunder i anden omgang af finalen ved OL.

Down goes…Det blev indledningen til en glorværdig bok-sekarriere. Big George smed undertrøjen og begyndte at feje gulv med modstanderne –. Højdepunktet kom i ’The Sunshine Show-down’ i Kingston, Jamaica, 22. januar 1973, hvor han hamrede den regerende verdens-

mester, Joe Frazier, så mange gange i gul-vet, at det, man bedst husker fra den kamp, er ABC’s Howard Cosells kommentator-stemme, der siger: ’Down goes Frazier’.

Myten Big George blev ikke mindre af nederlaget til Muhammed Ali året efter (se Sport Executive nr. 1 2013, red.). Hel-ler ikke en ti-årig pause fra bokseringen fra 1977 grundet en religiøs vækkelse rykkede ved hans status, og den skulle blive endnu større, da han tyve år efter sit nederlag til Ali genvandt titlen iført de selvsamme shorts. Det var i 1994 – og da var George Fore-man allerede i gang med forretningsver-denen og ’The George Foreman Grill’. Den solgte han rettighederne til i 1999 til Salton Inc. formedelst 137 millioner dollar – og før den handel fik han 40 procent af in-dtjeningen på hver eneste solgte grill – og det var ikke så få, der blev langet over di- sken i det amerikanske, nærmere bestemt på den pæne side af 100 millioner enheder.På det tidspunkt var en 19-årig George Ed-ward Foremans gerninger i 1968 i Mexico City dog for længst tilgivet – også i det sorte samfund i USA. Til gengæld havde han opnået endnu større berømmelse – dels qua sin boksekarriere, men nok så meget grun-det hans sociale og religiøse engagement.

Den dag George Foreman blev politisk.

BIG GEORGE VAR BARE EN STOR DRENG

26/10-1968

AF TEAM TEKSTWERK

”Min motivation var sult. Der var aldrig nok mad.”

George Foreman

SPORT EXECUTIVE12

Foto: Getty Images/All Over Press

BIG GEORGE VAR BARE EN STOR DRENG

BLÅ BOG

GEORGE EDWARD FOREMANFødt 10. januar 1949 i Marshall, Texas.Amatørkarriere: 22 sejre og 4 nederlag. Vandt OL-guld i Mexico City 1968 i sværvægt.Profkarriere: 80 sejre, heraf 78 på ko, og 5 nederlag.Verdensmester fra 22. januar 1973 til 30. oktober 1974 – og fra 5. november 1994 til 23. april 1995 (frataget titlen efter sejren over Axel Schulz, fordi han nægtede at udkæmpe en revanchematch i Tyskland - første opgør 22. april 1995 foregik også i Tyskland). Trak sig tilbage i 1997. George Foreman har 11 børn, heraf 5 drenge. De hedder alle George!

Hvis du vil videre:George Foreman og Ken Abraham: God in my corner, Thomas Nelson Publishers, 2000.Tommie Smith og David Steele: Silent Gesture, Temple University Press, 2007.

BONUSINFO

BONUSINFO 1OL 1968 var året, hvor dopingtest blev indført i OL-regi.OL 1968 var året, hvor Richard ’Dick’ Fosbury introducerede Fosbury-floppet i højdespring.OL 1968 var året, hvor Bob Beamon sprang 8,90 meter i længdespring.OL 1968 var året, hvor verdensrekorden i trespring for mænd blev slået fem gange ved OL.

BONUSINFO 2I 2005 blev der rejst en statue af Tommie Smith og John Carlos på San Jose State University, hvor de to løbere i sin tid havde studeret.I 2008 modtog Tommie Smith og John Carlos ’Arthur Ashe Courage Award’.


Den kolde krig rasede. USA var yderst aktive i Vietnam, og Kina levede en isole- ret tilværelse, efter at kulturrevolutionen var sat i værk af den kinesiske leder, Mao Zedong, i 1966. Året er 1971, og der spilles VM i bordtennis i Nagoya, Japan.Pludselig opstod et tilfældigt møde mellem to bordtennisspillere fra USA og Kina, og det blev udnyttet på den storpolitiske scene og førte til en åbning af de diplomatiske forbindelser mellem Kina og USA. USA stoppede dets handelsblokade over for Kina, og Richard M. Nixon blev den første

amerikanske præsident, der besøgte Kina.Det var resultatet af ’Ping Pong Diplomacy’.

BUSTUR BLEV VERDENSPOLITIKDet begyndte med den amerikanske teenager Glenn Cowan. Under VM i Nagoya kunne han ikke finde den ameri-kanske landsholdsbus. En kinesisk spiller tilbød Glenn Cowan et lift i bussen med det kinesiske landshold. Det ændrede verdens-billedet, da den tredobbelte verdensmester Zhuang Zedong besluttede sig for at tale med den 18-årige amerikaner via en tolk.

”Busturen tog 15 minutter, og jeg tøvede i ti minutter. Jeg voksede op med sloganet ’ned med den amerikanske imperialisme’. Jeg spurgte mig selv: ’Er det ok at have no-get at gøre med fjende nummer et’,” har den nu afdøde Zhuang Zedong siden for-talt til Chen Luyu - Kinas Oprah Winfrey. Zhuang Zedong fandt modet og fik talt med Glenn Cowan. Ja, han gav ham endda en silkevimpel med en kinesisk bjergkæde.Da de to kom ud af bussen sammen, vak-te det stor opstandelse i Japan. Fotos af episoden gik således verden rundt. Og

NÅR SPORT BLIVER STORPOLITIK

10. APRIL 1971

AF TEAM TEKSTWERK

SPORT EXECUTIVE14

En glemsom amerikansk teenager og en modig kinesisk verdensmester førte til en optøning mel-lem Kina og USA. Histo-rien om, hvad bordtennis også kan føre til.

Foto: U.S. Federal GovernmentFoto: U.S. Federal Government

pludselig blev den grebet diplomatisk, da Kina inviterede USA’s landshold til Kina efter VM.

10. april satte det amerikanske landshold så fødderne på kinesisk jord, og dermed var optøningen for alvor i gang. En optøning, som altså resulterede i Nixons besøg i Kina året efter. Flere venskabslandskampe blev spillet, samtidig med at USA nu stemte for at give Kina en plads i FN, og handels-blokaden mod kineserne blev ophævet.

DANSK TRÆNER PÅ NIXON-VISITÅret efter var det så kinesernes tur til at komme til USA for at spille venskabs- kampe. En stor oplevelse for kineserne. Med i truppen var den nuværende dan-ske bordtennislandstræner, Hu Wei Xin. Han var udtaget, som en af de bedste tre

kinesere under 21 år. Og det står stadig som en oplevelse for livet.”Jeg trykkede hånd med præsident Nixon og fik en manchet, hvor der bag på står ’USA’s præsident.’ Den har jeg stadig sam-men med et billede af mig, der trykker hånd med Nixon. Det var stort i Kina. Der blev lavet en film på 45 minutter, og jeg tror 90 procent af Kinas befolkning så den,” erindrer Hu Wei Xin.Han var naturligvis godt klar over, at der var tale om politik, men det var ikke noget, de mærkede noget til bortset fra, at de før afrejsen fik besøg af Kinas ministerpræsi-dent, Zhou Enlai.

”Der var mange vagter, da vi kom til USA, for man ville være sikre på, at der ikke skete os noget. Jeg vidste ikke noget om politik. Jeg var jo kun 20 år. Men vi vidste jo godt,

at det var, fordi Kina gerne ville være mere åbne,” siger Hu Wei Xin.Senere i 1972 blev Richard M. Nixon gen-valgt som USA’s præsident, men siden ramte Watergate ham som en boomerang – og han blev tvunget til at gå af i 1974. For den modige kinesiske bordtennisspiller Zhuang Zedong endte det også tragisk. Efter Mao’s død i 1976 blev han anholdt og først frigivet i 1980. Han døde i februar 2013.

Foto: www.nixonfoundation.org

Foto

: www

.nixo

nfou

ndat

ion.o

rg

”Svømning er ikke alt – at vinde er.”Sådan lød en af Arnold Spitz’ yndlingsfraser.Klicheen blev opfyldt år senere af søn-nen Mark, da det amerikanske svøm-mefænomen i en alder af 22 år tog hele syv olympiske guldmedaljer og satte syv verdensrekorder på bare otte dage ved De Olympiske Lege i München i 1972.

Dermed blev Mark Spitz ikke alene svømmesportens ukronede konge, men også den olympiske histories absolutte re-kordsætter, idet ingen før han havde taget så mange guldmedaljer ved et enkelt OL.En 18-årig Mark Spitz havde ellers fire år før floppet gevaldigt, da han ankom til legene i

Mexico City som en af de tårnhøje guld- favoritter – uden at formå at vinde så meget som en enkelt individuel konkurrence. Men fire år ældre og mere moden sprang Spitz i vandet i fire individuelle finaler og tre hold-finaler – og hakkede hver gang hånden først i bassinkanten. Han lagde da heller ikke forud skjul på, at han kendte sit værd:

”Jeg analyserer min status i hvert løb objek-tivt. Og hvis jeg ved, jeg er den bedste, så siger jeg det. Synes folk så, jeg er højrøvet, så er der intet, jeg kan gøre ved det,” ud-talte Mark Spitz således undervejs mod de syv guldmedaljer.

POSTER FOR MILLIONERMark Spitz’ historiske bedrift blev dog i nogen grad ’glemt’, da en tragisk hændelse ramte den olympiske landsby. Palæsti- nensiske terrorister fra ’Sorte September’ dræbte 11 israelske atleter og en tysk politi-betjent. Mark Spitz, der selv er jøde, fløj derfor allerede 5. september til London – og næste dag var han hjemme i USA.Her var han dog langt fra gået i glemmebo-

gen. En poster med Spitz i badebukser – og derudover blot iført sine syv guldmedaljer blev en af de bedst sælgende posters i USA og solgt i over en million eksemplarer – med en indtægt på 15 cents per styk til Mark Spitz.Svømmeren fortsatte derfra med at pro-fitere på sine olympiske meritter. Inden for få måneder reklamerede han således for mælk, svømmepøler, barbermaskiner og svømme- og fritidstøj, hvilket indbragte ham over seks millioner dollar inden for de næste to år. I kølvandet fulgte en del offentlig optræden i tv-shows – men skue-spiltalent var ikke en af Mark Spitz’ forcer. Derefter drev han et forholdsvis succesfuldt ejendomsmæglerfirma i Beverly Hills – men da var berømmelsen for længst falmet.

I dag kalder han sig ’entrepenør’ og laver fortsat noget promotions-arbejde – på trods af, at han i næste måned runder de 63 år.Mark Spitz’ olympiske rekord blev slået af svømmekollegaen Michael Phelps, der tog otte guldmedaljer ved OL 2008 i Beijing.

Mark Spitz tog syv olympiske guldmedaljer på otte dage.

SEJREN ER ALT

4/9-1972

AF TEAM TEKSTWERK

”Det kunne have hændt for en flinkere fyr.”

Anonym svømmer ved OL 1972 om Mark Spitz’

guldregn.

SPORT EXECUTIVE16


4/9-1972

FØR

NU

OL1972 2.00,70

200 mbutterfly

1:51,51Michael Phelps2009

MarkSpitz1972

2:01,53

28/8

3.26,42

4 X 100 mfri

3:08,24USA

2008

USA(uden Spitz)

1972 3:28,84

28/8

1.52,78

200 mfri

1:42,00Paul Bieder-mann (TYS)

2009

MarkSpitz1971

1:53,5

29/8

54,27

100 mbutterfly

49,82Michael Phelps2009

MarkSpitz197254,56

31/8

7.35,78

4 X 200 mfri

6:49,04Rusland

2009

USA(med Spitz)

19717:43,3

31/8

51,22

100 mfri

46,91César

Cielo (BRA)2009

MarkSpitz197251,47

3/9

3.48,16

4 X 100 mmedley

3:27,28USA

2009

USA(med Spitz)

19713:50,4

4/9

MARK SPITZSyv forblø�ende øjeblikke!

I løbet af otte dage tog Mark Spitz syv guldmedaljer ved OL 1972 i München – alle i verdensrekordtid.

FAKTA

Fulde navn: Mark Andrew Spitz

Født: 10. februar 1950 i Modesto, Californien

OL-medaljer: 7 guld i 1972 + 2 guld, 1 sølv og 1 bronze i 1968

Satte 26 individuelle verdensrekorder - 33 i alt.

Årets svømmer i verden i 1967, 1971 og 1972.

EFTER SVØMMEKARRIEREN: Mark Spitz stoppede karrieren umiddelbart efter OL i 1972 og forsøgte sig uden den store succes i showbusiness, mens han stadig var et varmt navn. I 1991 forsøgte Mark Spitz i en

alder af 41 år at gøre comeback og kvalificere sig til OL i Barcelona i 100 m butterfly.Han var godt to sekunder fra kvalifikationstiden 55,59.

I DAG: Udover sporadiske job som svømme-kommentator ernærer Spitz sig i dag som foredragsholder, motivator og aktiehandler.

Foto: Getty Images/All Over Press Foto: All Over Press

11 landsholdsspillere fra Chile står klar på Estadio Nacional i Santiago, da dommeren fløjter VM-kvalifikationskampen mod Sovjetunionen i gang 21. november 1973. Men spillerne fra Sovjetunionen er helt som ventet ikke dukket op, så de chilenske spillere triller stille og roligt bolden mellem hinanden, mens de løber ned mod et tomt mål og til sidst sparker bolden uhindret i nettet. Herefter fløjter dommeren kampen af, og Chile er klar til VM-slutrunden i Vesttyskland i 1974.Hvorfor matchen overhovedet blev fløjtet

i gang, står hen i det historiske uvisse, for Sovjetunionen havde allerede 11. november meldt afbud. De ønskede ikke at spille på et stadion, som indtil kort før den planlagt var blevet brugt af Chiles militærdiktatur, ført an af general Augusto Pinochet, til at fængsle, torturere og henrette de socialistiske og kommunistiske politiske modstandere, som havde støttet den afsatte og afdøde demo- kratisk valgte leder, Salvador Allende. Til trods for at alle vidste, at kampen ville blive en farce, så lykkedes det militærjuntaen at få 18.000 tilskuere til at komme og se på.

De fik en lille gulerod i form af en kamp lige bagefter, hvor Chile mødte det brasilianske klubhold Santos, som faktisk pryglede det chilenske landshold godt og grundigt.

13.000 INTERNERET PÅ STADIONMilitærkuppet i Chile fandt sted 11. september 1973 med slet skjult støtte fra USA og CIA, og det viste sig hurtigt, at det nye militærstyre havde planlagt et brutalt opgør med politiske fjender i en periode, hvor den kolde krig kørte i et højt gear. Det nationale stadion, Estadio Nacional de

FODBOLD KAN OGSÅ VÆRE SØRGELIGT

21. NOVEMBER 1973

AF TEAM TEKSTWERK

SPORT EXECUTIVE18

På et stadion, hvor Chiles militærjunta internerede, torturerede og henrettede politiske modstandere, blev fodboldhistoriens sørgeligste fodboldkamp spillet. VM-kvalifikationskampen mellem Chile og Sovjetunionen 21. novem-ber 1973.

Foto: Marcos Gonzalez

Chile, blev brugt til midlertidig fængsling af de politiske fanger. Omklædningsrum blev brugt som fængselsceller, mens afhøring og tortur ifølge øjenvidnerapporter fandt sted i velodromen. Ifølge historiebøgerne blev omkring 13.000 personer interneret på Estadio Nacional.

Med rapporter om disse forfærdelige hæn-delser på Estadio Nacional ønskede Sovjet- unionens fodboldforbund at få flyttet kampen til en neutral arena. Men det blev afvist af FIFA’s daværende præsident – englænderen Stanley Rous. Faktisk sendt FIFA en delegation til Estadio Nacional for at undersøge beskyldningerne, men på mystisk vis lykkedes det militærjuntaen at få FIFA til at godkende arenaen. Om FIFA blev ført bag lyset, eller om de lod sig over-tale, melder historiebøgerne ikke noget om.

For spillerne på det chilenske landshold og det chilenske fodboldforbund var det naturligvis også en helt speciel oplevelse. Den første kamp mod Sovjetunionen skulle nemlig spilles i Moskva 26. september – altså bare 15 dage efter militærkuppet. Det var egentlig forbudt at rejse ud af landet, men det chilenske landshold fik lov til at tage af sted. Men spillerne blev advaret inden afrejse.

”Hvis I taler, vil jeres familier mærke konsekvenserne,” lød advarslen fra militær-juntaen.Kampen i Moskva endte 0-0, og spillerne kunne returnere hjem tilsyneladende uden repressalier fra militærjuntaen.

LANDSTRÆNER FLYGTEDEChile havde få uger før kampen i Moskva

mistet landsholdets tyske landstræner, Rudi Gutendorf.I et interview med det tyske fodbold- magasin 11Freunde har Rudi Gutendorf for få år siden fortalt, at han frygtede for sit liv, fordi han var blevet venner med Salva-dor Allende. Rudi Gutendorf flygtede ud af Chile med det sidste Lufthansa-fly. Hans holdning til den famøse kamp, som blev gennemført uden modstander, er helt klar.”Den største skandale ved returkampen var, at kampen blev spillet på et stadion, hvor mennesker var fængslet. De tog det nationale stadion, min arbejdsplads, og misbrugte det ved at fængsle og henrette folk – som i en koncentrationslejr. Under hovedtribunen havde jeg fået rejst en væg, som spillerne kunne bruge til opvarmning. Militæret henrettede folk der,” fortæller Rudi Gutendorf til 11Freunde.

FODBOLD KAN OGSÅ VÆRE SØRGELIGT

Foto: Marcos Gonzalez

Væk…9,79 sekunder senere løftede Ben Johnson sin højre arm i triumf og passerede mål-stregen på Seoul Olympiske Stadion, som olympisk mester i atletikkens kongedisci- plin, 100 meteren.

Datoen var 24. september 1988 – og de havde været dér alle sammen.

Ben Johnson, der forbløffede verden med en verdensrekord på 9,83 ved VM i Rom i 1987. Hans evige rival, wonderboy’en Carl Lewis, med 4 OL-guldmedaljer på cv’et fra 1984. Den tidligere verdensrekordholder Calvin Smith. Og den senere guldmedalje-vinder Linford Christie.

Ben Johnson var sidste mand i startblok-ken. Men det var også sidste gang, den ja-maicansk-fødte canadier var sidst i det løb. Da skuddet lød, fløj han bogstaveligt talt ud af startblokken til en føring, han aldrig siden afgav. Et blink eller to med øjet senere havde Johnson forbløffet verden med en magtdemonstration og en verdensrekord på 9,79 sekunder – efterladende Carl Lewis bagude - hele 13 hundrededele bagude.

To dage senere stod verden endnu mere måbende, da det viste sig, at Ben Johnson havde indtaget det anabole steroide stano-

zolol – og canadieren måtte pænt aflevere sin guldmedalje – og forlade Sydkorea i unåde. For første gang i historien var en olympisk mester taget for dopingmisbrug – midt i begivenheden. Siden har sagen klæ-bet til Ben Johnson. Manden, der for evig blev dømt til at være Mister Bad Guy.

Den canadiske sprinter har imidlertid lige siden hævdet, han blev lokket i en fælde. Godt nok havde han brugt anabole steroi-der, men han var stoppet seks uger før OL i Seoul – og den mængde, der blev fundet i hans urin, ’kunne have slået en hest ihjel’. Hans træner, Charlie Francis, understøtter eleven i bogen ’Speed Trap’ med ordene: ’Johnson kan umuligt have haft stanozolol i urinen. Hvorfor? Han fik helt andre anabole steroider’.

Til gengæld indrømmer såvel Charlie Fran-cis som Ben Johnson, at sprinteren siden 1981 blev pumpet godt op – ifølge dem, som alle de andre. Superfeltet den aften i Seoul kunne da heller ikke fylde medaljeskamlen

op, hvis medaljerne skulle udleveres med eftertidens viden. Således er kun den senere treer, Calvin Smith, og den senere femmer, Robson da Silva, aldrig blevet taget i eller har indrømmet dopingbrug.

Ben Johnson forsøgte et enkelt comeback efter skandalen i Seoul, blev senere igen taget for doping og har siden ført en om-skiftelig tilværelse, bl.a. som fysisk træner for Diego Maradona og Muammar Gaddafis søn, Al-Saadi, og løbet mod galopheste og racerbiler. I dag er han fysisk træner for ungdomsspillere i fodbold.

Hans 9,79 sekunder blev først tangeret 11 år senere – af Maurice Greene. En mand, der senere også gik i dopingfælden.I dag løber Usain Bolt 9,58…

Hvis du vil videre – så læs:Ben Johnson: Seoul to Soul.Richard Moore: The Dirtiest Race in History.

Ben Johnson. Seoul. 1988. 9,79 sekunder senere var elitesporten endegyldig voksen.

DA SPORTEN MISTEDE SIN USKYLD

24/9-1988

AF TEAM TEKSTWERK

“Med mit sidste åndedrag vil jeg stadig sige: Yes, I was set up.”

Ben Johnson.

Foto: Ben Johnson Enterprises Foto: BloomsburySPORT EXECUTIVE20

24/9-1988

VERDENSREKORDENS UDVIKLING I NYERE TID:

1964: Bob Hayes (USA), 10,06 sek.1968: Jim Hines (USA), 10,03. Charlie Greene (USA), 10,02. Jim Hines (USA), 9,95.1983: Calvin Smith (USA), 9,93.1987: Carl Lewis, (USA), 9,93 (gentaget).1988: Carl Lewis (USA), 9,93 (gentaget). Carl Lewis (USA), 9,92.1991: Leroy Burrel (USA), 9,90. Carl Lewis (USA), 9,86.1994: Leroy Burrel (USA), 9,85.1996: Donovan Bailey (CAN), 9,84.1999: Maurice Greene (USA), 9,79.2002: Tim Montgomery (USA), 9,78. (senere slettet grundet brug af ulovlige stoffer)2005: Asafa Powell (JAM), 9,77.2006: Justin Gatlin (USA), 9,77 (gentaget). Asafa Powell (JAM), 9,77 (gentaget 2 gange I 06).2007: Asafa Powell (JAM), 9,74.2008: Usain Bolt (JAM), 9,72. Usain Bolt (JAM), 9,69.2009: Usain Bolt (JAM), 9,58.

FAKTA 100 METER FINALEN I SEOUL

1. Carl Lewis, USA, 9,92 sekunder (VR).2. Linford Christie, Storbritannien, 9,97.3. Calvin Smith, USA, 9,99.4. Dennis Mitchell, USA, 10,04.5. Robson da Silva, Brasilien, 10,11.6. Desai Williams, Canada, 10,11.7. Ray Stewart, Jamaica, 12,26.DSQ: Ben Johnson, Canada, 9,79.

Kilde: IOC

FAKTA BEN JOHNSON

Født 30. december 1961 i Falmouth, Jamaica.Flyttede som 15-årig til Canada med sin mor.Bopæl Markham, Ontario, Canada.Vandt OL-bronze på 100 meter og på 4 X100 ved OL i 1984.Vandt 100 meter ved VM 1987 og OL 1988, men blev frataget medaljerne grundet doping.Deltog ved OL 1992, hvor han blev sidst i semifinalen på 100 meter.Taget for doping i 1988 og 1993 – fik først 2 års karantæne – og i 93 livsvarig.


SPORT EXECUTIVE22


ALI DANSER FOR EVIGTVerdens største sportsmand ville mere end svæve som en sommerfugl og stikke som en bi. Dansende ramte Ali hele det hvide USA lige i mellemgulvet, så det sang ud over hele Guds Eget Land.

19/7-1996

Verden havde forandret sig i Atlanta, Geor-gia, i 1996.Pludselig rejste de sig op og klappede. Flok-ken af rednecks og white trash. Øjnene var fæstnet på skærmen – ophængt i hjørnet på det ramponerede værtshus, hvor interiør og mænd bar præg af års hårdt slid. Klapsal-verne blev voldsommere og voldsommere, jo nærmere den midaldrende sygdoms- svækkede mand i skærmbilledet kom mod sit mål. Da han nåede sit bestemmelsessted, steg klapsalverne til hysteriske højder – ledsaget af en disharmonisk udgave af ’The Star-Spangled Banner’.Blot to-tre årtier før havde de selvsamme mænd – eller deres fædre og bedstefædre – hujet, pebet og råbt skældsord efter man-den. Nu kunne de ikke fjerne blikket fra skærmen.Ja, meget havde forandret sig i Atlanta i 1996.

PROFETENFor manden på skærmen var Muhammad

Ali, der tændte den olympiske ild på det olympiske stadion i den amerikanske storby. Oprøreren, forræderen og bokseren, der nærmest ene mand havde udfordret hele det hvide etablerede USA i 1960’erne og 70’erne.Ja, USA - og dermed verden - havde så sandelig forandret sig.Det var næppe det, en ung spradebasse ved navn Cassius Marcellus Clay Jr. helt inderst inde havde forestillet sig tilbage i 1964, da han skrålede ’i’m the greatest’ og

’jeg er verdens smukkeste mand’ til den for-samlede ’verdenspresse’. Ikke desto mindre var Muhammad Ali allerede i 1996 – og er det den dag i dag - et kulturelt ikon i USA.

Endog i mange sortes bevidsthed på linje med Martin Luther King og Malcolm X. Det på trods af, at Ali gang på gang traf de upopulære beslutninger, gik mod strømmen og udfordrede The Establishment.Som en hans stærkeste modstandere i kar-rieren, George Foreman, udtrykte det i 2003 i et interview med ESPN Brasilien:”Ali var for stor til boksning. Han kan slet ikke sammenlignes med nogen. Han var og er den største mand, der nogensinde har bokset. Boksning er simpelthen for småt til ham.”Eller, som en af Alis nærmeste i boksekar-rieren, Drew Bundini Brown, der ikke alene var med i trænerstaben bag bokselegenden, men også stod bag mange af Alis ’kamp-digte’, sammenfattede det:”Ali er en profet.”

MESTERENEn 18-årig Cassius Marcellus Clay Jr. dukkede første gang op på verdensscenen, da han vandt olympisk guld i letsværvægt i

AF TEAM TEKSTWERK

”Hvis du drømmer om at slå mig, så må du hellere vågne op og give mig en

undskyldning.”

SPORT EXECUTIVE24


Rom i 1960, men det var før medierne for alvor masse-eksponerede idrætsstjerner. Men det var lige før, at karrieren end ikke kom ind på kanvassen, idet den unge mand

fra Louisville var kronisk angst for at flyve. Få uger før OL forsøgte han således at melde fra, og der skulle en intens samtale i Louisville Central Park med politibetjenten og boksetræneren Joe Martin til, før kar-rieren faldt i slag. Manden, der seks år tidligere fortalte en 12-årig Clay, at hvis han ville gøre noget ved de tyve, der havde

stjålet hans cykel, så måtte han lære at bokse. Cassius Marcellus Clay Jr. beslut-tede at lære at kæmpe – og seks år senere tog han mod til sig og fløj til Rom efter Joe Martins vejledning i parken – medbringende en faldskærm, just in case.Resten er historie: Clay tog, trods sin uor-todokse stil, guldet. Umiddelbart efter OL smed han undertrøjen og blev kendt lokalt for sine mange markante udtalelser, heri-

blandt hans evne til at forudsige, i hvilken omgang han ville slå sine modstandere ud. Der skulle dog gå yderligere små fire år, før Clay Junior forbløffede verden. Efter 21 kampe med lutter sejre fik han 25. februar 1964 i Maine endelig den VM-kamp i sværvægt, han havde drømt om. Modstan- deren var den frygtindgydende Sonny Liston. En stor tung, sort mand, der bl.a. havde fejet gulv med det hvide USA’s darling – i fraværet af det store hvide sværvægtshåb – Floyd Patterson. Forud for kampen viste Clay sin forbløffende evne til at skabe ’hype’ omkring sig med ’poetiske’ slogans a la ’jeg svæver som en sommerfugl og stikker som en bi’ – og sine forudsigel-ser, heriblandt at han ville stoppe Liston i 7. omgang. Alligevel var Clay 7 til 1 underdog

forud for kampen, og blandt de 46 akkredi-terede journalister havde 43 Liston som tårnhøj favorit. Ud af de tre, der holdt på Clay, oplyste de to, at grunden var, at en hest ved navn Cassius tidligere på dagen havde vundet på den lokale galopbane.Men såvel journalister som verden fik et chok. Den 22-årige Clay kom ud som et vidunder i den firkantede ring. Med sin dansende stil, næverne ned langs siden og

lynhurtige kombinationer afstraffede han den ellers så frygtede verdensmester – og Liston opgav da også at komme ud til 7. om-gang. Officielt på grund af en skade, men reelt fordi han simpelthen var overmatchet og gennempryglet.

MUSLIMENOffentligheden skulle dog dagen efter få endnu et chok. Den altid højtråbende Cassius Clay meddelte nemlig, at han fremover hed Muhammad Ali og var en del af Nation of Islam (Black Muslims, red.). En sort bevægelse, der i den ophidsede og til tider voldsomme kamp for sorte borgerret-tigheder i USA havde markeret sig med radikale synspunkter, bl.a. kravet om en selvstændig sort stat i USA.”Cassius Clay er et slavenavn. Jeg har ikke valgt det, og jeg vil ikke ha’ det. Jeg er Muhammad Ali,” lød det fra den nykårede verdensmester – bl.a. suppleret med:”Jeg er Amerika. Jeg er den del, du ikke vil anerkende, men væn dig til mig. Jeg er sort og selvsikker. Det er mit navn – ikke dit. Det er min religion – ikke din. Det er mine mål, mine egne mål. Væn dig til mig.”Det var ikke, hvad et USA, hvor raceadskil-lelse og undertrykkelse stadig var en del af den officielle politik i sydstaterne, var vant til at høre fra en sort ung mand med ambi-tioner om at komme frem i samfundet. Men bokse-evnerne kunne man trods alt ikke tage fra Muhammad Ali. De kommende år var Alis storhedstid bl.a. med endnu en sejr over Sonny Liston, denne gang på knock out i 1. omgang. Det var år, der byggede bokselegenden op til det, den rummer i dag: Verdens bedste og mest elegante bokser.

FORRÆDERENMen Ali var ikke færdig med at ryste det etablerede USA. I 1967, hvor modstanden mod Vietnam-krigen stadig var i sin vorden, meddelte verdensmesteren i professionel sværvægtsboksning, at han ikke agtede at gøre militærtjeneste i det asiatiske land.”Jeg har ikke noget skænderi med Vietcong. Der er ingen vietcong, der nogensinde har kaldt mig en nigger. Så nej, jeg tager ikke 10.000 miles væk for at hjælpe med at myrde og brænde andre mennesker blot for at sikre de hvide slaveejeres fortsatte magt over mørke mennesker. Det her er dagen, hvor sådan en ondskab og uretfærdighed må

”Hjælpsomhed er den husleje, du betaler, for at

bo på Jorden.”

”Et menneske uden fantasi er et menneske

uden vinger.”

”Det er svært at være ydmyg, når du er så stor

som mig.”

SPORT EXECUTIVE26


19/7-1996


FAKTA BLÅ BOGMUHAMMAD ALI:Født 17. januar 1942 i Louisville, Kentucky, USA – som Cassius Marcellus Clay Jr.Ændrede navn, da han i 1964 konverterede til islam og blev medlem af The Nation of Islam (Black Muslims). En bevægelse, der i 1960’erne arbejdede for sort nationalisme og kulturel separatisme. Black Muslims blev splittet i slutningen af 1970’erne, og sidenhen er størstedelen af bevægelsen blevet tilknyttet det globale muslimske trossamfund. Et nyt Nation of Islam opstod dog i 1977, og den bevægelse har i dag stærkt stigende indflydelse blandt sorte unge i USA. Ali ’dyrker’ i dag sufisme. En betegnelse for islamisk mystik med en filosofi, der udtrykker den kærlighed eller forbunden-hed, som er mellem Allah og mennesket. Sufisme inde-bærer, at man tror på mystik, spiritualitet og kærlighed, og begrebet går på tværs af ortodoksi/heterodoksi og shiisme/sunnisme.Ali regnes af de fleste eksperter som verdens bedste bokser nogensinde. Samtidig er Ali et af de mennesker, der har haft størst kulturel og ideologisk betydning for den sorte befolknings frigørelse og ligestilling i USA – fra kampen for borgerrettigheder i 1960’erne til i dag.Ali bor i dag i Paradise Valley, Scottsdale, Arizona, med sin fjerde kone, Yolanda ’Lonnie’ Ali (gift 1986). Han har 10 børn. Ali har i mange år haft parkinsons sygdom og har yderst svigtende helbred.

BOKSEKARRIERE:Amatør: Vandt olympisk guld i letsværvægt i Rom i 1960. Professionel: 61 kampe med 56 sejre (37 på ko). Ver-densmester i professionel sværvægtsboksning fra 25. februar 1964 til 20. juni 1967, hvor han fratages sine VM-titler og sin bokselicens, fordi han nægter at gøre militærtjeneste i Vietnam. Igen verdensmester fra 30. oktober 1974 til 15. februar 1978. Genvinder titlen 15. september 1978, men trækker sig dernæst tilbage uden at have forsvaret titlen. Forsøger comeback i 1980-81 uden held. Stopper definitivt 11. december 1981.

DE STORE MYTER

Sværvægtsboksningen er fyldt af legendariske boksere.Nedenfor følger en liste over nogle af dem – i prioriteret or-den, der er gået over i historien:

MUHAMMAD ALIJOE LOUISROCKY MARCIANOJACK DEMPSEYJACK JOHNSONJOE FRAZIERGEORGE FOREMANMIKE TYSONFLOYD PATTERSON

slutte,” forklarede Ali om sine bevæggrunde. Straffen kom prompte: Ali blev frataget sine VM-titler og sin bokselicens – og var dermed færdig som nævefighter. Men han opgav ikke. Ali tog sagen hele vejen til højesteret, hvor han vandt i 1971. Inden da fik han dog sin bokselicens igen og g jorde comeback 26. oktober 1970 mod Jerry Quarry. En kamp, han vandt, men der var langt fra 1960’ernes elegante danser til denne 70’er-udgave med en utrænet krop. Det fik straks eksperterne til at dømme Ali færdig. Det blev ikke meget bedre, da Ali fem måneder senere fik sit første forsøg på at genvinde VM-titlen. I et brag af en fight, hvor Ali bl.a. var i gulvet i 14. omgang, tabte han på point til Smoking Joe Frazier.

LEGENDENMen Ali var langt fra færdig. I to legendariske opgør med Ken Norton og endnu et mod Joe Frazier genvinder Ali sit ry. Godt nok er ’The Ali Shuffle’ (hans berømte benarbejde - dans, red.) så godt som fraværende, men hans intelligens i den fir-kantede ring kombineret med hans engage-ment i kampen for borgerrettigheder, social retfærdighed og frihed bygger nye alen til hans ry. Det skulle blive endnu større i 1974. Ali får endnu en titelkamp – denne gang mod George Foreman, den mest frygtede sværvægtsbokser siden Sonny Liston. Big George havde vundet titlen ved at slå Smoking Joe Frazier skræmmende fem gange i gulvet i løbet af små to omgange, og

Ali blev reelt betragtet som chanceløs. Men i ’The Rumble in The Jungle’, kampen foregik i Zaire, opfandt Ali ’the rope and dope-taktik’ og vandt på knock out i 8. omgang. Inden da havde han hængt i tovene og ladet Foreman slå sig træt, hvorefter han side-steppede i 8. omgang og fældede Foreman som et træ med en lynhurtig kombination.

”Jeg havde tævet ham i seks omgange! Men hvad stiller du op med en mand, der blot siger: Er det alt, du har, George? Når du har fyret alt dit tungeste skyts af – og han så blot bliver ved med at sige: Er det alt, du har, George,” forklarede George Foreman år efter om kampen.

Eller, som The Guardians bokse-ekspert, Kevin Mitchell, har sammenfattet kampen i 2010:

”De, der var heldige nok til at overvære kampen, anerkender den som det mest mindeværdige øjeblik i deres liv. Ingen af de skrivende journalister, der overværede kampen, har kunnet sammenligne den med noget, de har dækket før eller efter.”Legendestatusen blev yderligere under-bygget med The Thrilla in Manilla i oktober 1975, hvor Ali for tredje gang krydsede næver med Joe Frazier – efter hver havde hentet en sejr i de foregående kampe. Den

kamp får, som The Rumble in The Jungle,

fik kultisk status. Det var to boksere, der gav alt i en drabelig fight – med Ali som den mest scorende. Efter 13. omgang må Joe Frazier reelt føres til ringhjørnet – og efter 14. omgang forhindrer Fraziers legendariske træner, Eddie Futch, ham i at gå ud til 15. og sidste omgang med ordene:

”Enough is enough, son. The ballgame is over!” (”Nok er nok, søn. Kampen er forbi.”)

Ali tronede på sværvægtsscenen indtil 1978, hvor han utrænet og uengageret tabte på point til ’nulbonen’ Leon Spinks – for et halvt år senere at genvinde titlen mod selvsamme Spinks. Men Ali var blevet for gammel og havde taget imod for mange stød. Det erkendte han - i hvert fald halv-vejs selv - med en annoncering af et farvel til ringen. Det fortrød han imidlertid i 1980, hvor han forsøgte sig med et patetisk come-back – for blot at lade karrieren blive plettet med meningsløse nederlag til Larry Holmes og Trevor Berbick, inden han definitivt trak handskerne af i 1981.

IKONETInden da var Muhammad Ali blevet et fænomen. Dog mere uden for end inden for

”Min hårdeste kamp var mod min første kone.”

SPORT EXECUTIVE28


19/7-1996

USA. Godt nok var han stadig muslim og efter amerikanske forhold politisk radikal, men han havde neddroslet tonen for i ste-det at kaste sig over et socialt og humani- tært engagement.

Ja, han var faktisk blevet så politisk korrekt, at præsident Jimmy Carter i 1980 sendte ham til Afrika for at hente støtte til USA’s boykot af OL i Moskva samme år – og siden

har han bl.a. fungeret, som noget der ligner en særlig ambassadør i forhold til muslim-ske lande i Bush-administrationens kamp mod terrorisme. Han fik da også den ameri-kanske æresmedalje, ’Presidential Medal of Freedom’, i 2005. Og så sent som i september 2012 modtog han ’The Liberty Award’ for sit humanitære arbejde og kamp for borgerrettigheder.

I dag lever Ali tilbagetrukket i Paradise Val-ley, Scottsdale, Arizona – præget af par-kinsons sygdom. Han optræder dog stadig offentligt – så sent som i sommer var han således til stede ved OL i London. Og Alis visioner lever stadig videre i fødebyen Louis- ville, hvor han tilbage i 2005 etablerede Muhammad Ali Center, der arbejder for at udbrede social ansvarlighed, personlig vækst og fred på jorden. For godt nok er Ali gået på pension, men legenden lever. I en sådan grad endda, at der stadig kan skabes opmærksomhed om navnet Muhammad Ali – også til at understøtte hans fortsatte so-ciale og humanitære engagement.

Så ’The Ali Shuffle’ eksisterer stadig. Ja, måske vil Muhammad Ali danse helt ind i evigheden.

”It will be a killer, and a chiller, and a thrilla,

when I get the gorilla in Manilla.”

”Fraziers ansigt er så grimt, at han

bør donere det til Wild Life Foundation.”

ALIS STORE KAMPE

DEN FØRSTE TITEL, 25. FEBRUAR 1964:Muhammad Ali vinder under navnet Cassius Clay for første gang VM-titlen, da Sonny Liston ikke kommer ud til 7. omgang. Inden da har Ali gennem-pryglet og afstraffet datidens mest frygtede sværvægter – og skabt sit ry via sin dansende stil, hurtighed og fremragende teknik.

FORSVARET, 25. MAJ 1965:Sonny Liston får endnu en chance, men tælles ud i 1. omgang efter det, der siden er blevet kaldt Alis ’fantomstød’ – fordi de fleste end ikke nåede at se stødet, der fældede kæmpen. Efterfølgende er der stor diskussion, om Liston lod sig falde med vilje?

STRAFFEN, 22. NOVEMBER 1965:’De hvides neger’, som Ali kaldte Floyd Patterson, afstraffes og ydmyges igennem 12 omgange, inden kamplederen forbarmer sig og stopper opgøret. Patterson havde forud for kampen insisteret på at kalde Ali for Clay, og det faldt ikke i god jord.

THE RUMBLE IN THE JUNGLE, 30. OKTOBER 1974:Big George Foreman var verdensmester og blev betragtet som uovervin-delig. Men Ali ville noget andet. Hængende i tovene lader Ali mesteren slå sig træt for dernæst at fælde ham i 8. omgang med en kombination, der fik Big George til at vælte som et træ.

THE THRILLA IN MANILLA, 1. OKTOBER 1975:Det tredje opgør mod Smoking Joe Frazier bliver om muligt endnu mere dramatisk end de to foregående. Efter en fight af overmenneskelige dimensioner, hvor begge boksere sejler rundt på bevidstløshedens rand, forhindres Frazier af sin træner i at gå ud til 15. og sidste omgang.

DigtetDen engelske avis, The Observer, offentliggjorde følgende leder 31. oktober 1974 – dagen efter The Rumble in The Jungle – Alis digt ’Lines upon a Louisville Lip’:

Lines upon a Louisville Lip Nine years ago, they said. Before Liston the Bear Muhammad Ali would be dead. But he went out. In just this way and with no fear, Ali did the same trick to Foreman the Bull, but this time in Zaire. While you were waiting for George Foreman’s eye to mendYou said “Muhammad Ali’s reached his end. He is too old, and has got slower, And Foreman the Bull will bowl him over.” When I said I was still the bestThe suckers said: “He will never pass this test.” But I pulled the wool over everybody’s eyes And in round eight it was Foreman who was looking at the skies. I float like a butterfly and sting like a bee, But this time I showed my brain was the fastest part of me. People said: “You can only win by slipping his fists,” So I took them on and he could not resist, For when the Bull began to slowMuhammad Ali showed his punches, by Allah, could land the blow. Five million dollars is a lot to pay two men to fight, And George’s showing is proof that this is robbery, not right. Sure you need against him doublehitting power, But Ali the Genius was the man of the hour. Foreman’s a fighter of no great merit. It is I who should receive the full five million credit. Whipping George has made my day, There is no nicer way I know of earning my pay. But because this time I get one half the price I’m worth, Next time Ali dances round the ring he’s asking twice the purse. So next time ‘don’t match Bull and Master, Because Muhammad Ali has shown he is much the faster. I was perfect and Allah showed, He’d realised, For as soon as I won His lightning shot across the skies.


HVIS DU VIL VIDERE

OM MUHAMMAD ALI:NORMAN MAILER: KAMPEN. NY-OVERSAT 2011.

Formentlig verdens bedste sportsbog. Handler om ’The Rumble in The Jungle’ mellem Muhammed Ali og George Foreman i 1974 – fortolket af en stor forfatter. Norman Mailer har fulgt Ali igennem hele karrieren. Bør dog læses på originalsproget. Se ’The Fight’, 1975.

MUHAMMAD ALI: RINGSIDE. 1999.Med bidrag af en lang række prominente skribenter, som Norman Mailer, Joyce Carol Oates, Alex Haley m.fl.

LEON GAST: WHEN WE WERE KINGS. 1996.Legendarisk dokumentarfilm om ‘The Rumble in The Jungle’. Bør ses af alle bokse-interesserede.

MICHAEL MANN: ALI. 2001.Spillefilm om Alis liv – Will Smith spiller den legendariske bokser. Knap så vedkommende.

GENERELT OM BOKSNING:JOYCE CAROL OATES: OM BOKSNING. 1988.En kvindelig fortolkning af verdens hårdeste sport. Foreta-get af en forfatter, der flere gange har været nævnt blandt kandidaterne til Nobels Litteraturpris. Et ordløst drama udsat for ord.

GEORGE KIMBALL OG JOHN SCHULIAN: AT THE FIGHTS. 2011.Fra Jack London og frem – engelsk-sprogede forfatteres oplevelser ved ringside. Et must, hvis man vil forstå, hvorfor sport fascinerer – her symboliseret via verdens hårdeste fag, boksning.

Fotoakkrediteringer bøger og filmFoto: Gyldendal (Kampen), Foto: Big Fish (Ringside), Foto: Polygram Filmed Entertainment (When we), Foto: Sony (Alifilm), Foto: HarperCollings (on boxing), Foto: Penguin Group (At The Fights)

The Rumble in The Jungle

Foreman havde svært ved at håndtere Ali’s rope-a-dope taktik, og hans slag

var uskarpe. Selv om Ali langt fra svævede som en sommerfugl,

så stak han som en bi, de gange han kom ud fra tovene.

Ali førte da også klart på alle dommersedler, da

han efter 2:58 min. i 8.omgang

slog Foreman i gulvet.

Rope-a-dope

0:221:05

1:090:42

1:451:22

1:221:51

12

34

67

8

5 Kampleder: Z. Clayton 68-66 4-2-1 Ali

Dommer: N. Adalla 70-67 3-0-4 Ali

Dommer: J. Taylor 69-66 4-1-2 Ali

Rekordliste før kampen

Foreman 40-0-0 37 KO

Ali 44-2-0 31 KO

Hele karrieren

76-5-0 68 KO

56-5-0 37 KO

POINT OMGANGE

”Jeg svæver som en sommerfugl og stikker som

en bi”

”Jeg har ikke noget skænderi med Vietcong. Der er ingen vietcong,

der nogensinde har kaldt mig en nigger”

”Det er kun et job. Græsset gror,

fugle flyver, og jeg tæver folk”

”Religioner har forskellige navne, men de indeholder alle den

samme sandhed”

”Boksning er en hel masse hvide mænd, der ser to sorte mænd tæve

hinanden”

”I’m the greatest”

”Mand, du er næsten smuk nok til at spille mig”(til Will Smith efter premi-

eren på ’Ali’)

Forfatteren Norman Mailers beskrivelse af de sidste minutter i Muhammad Alis omklædnings-rum før VM-kampen mod George Foreman, også kaldet’ The Rumble in The Jungle’, afviklet 1974 i Zaire. Alle eksperter mente forud for kam-pen, at Ali var chanceløs. Ja, de fleste frygtede faktisk for hans helbred. Ali vandt dog kampen på ko i 8. omgang. Her gengivet i uddrag, foreta-get af Tekstwerk, efter bogen ’The Fight’, 1975:

Det var et dystert omklædningsrum. Det kunne måske have været et offentligt toi-let i Moskvas undergrundsbane.

De forsamlede mænd udviste ikke større munterhed end omgivelserne. In-gen havde noget at sige.

’Vi skal danse’, råbte Ali, mens han fløj omkring og nød hver gang, han næsten kolliderede med søjlerne bag sin ryg.

’Ja’, sagde han til hele rummet – ’lad os gøre klar til vores rumble in the jungle’, og han begyndte at råbe til folk tværs gennem rummet.

’Hey, Bundini (en af Alis trænere, red.)’, råbte han højt, ’skal vi ud at danse’? Men Bundini svarede ikke. Rummet var fuld af sorg. ’Kan no-gen høre mig’? Skreg Ali. ’Skal vi til fest eller hvad’?

’Vi skal danse og danse’, sagde Gene Kilroy (Alis manager, red.) trist.

’Vi skal danse’, sagde Ali. ’Vi skal da-anse’.

Anden del:’Vi skal da-anse’, råbte Ali og henvendte sig til Broadus (Foremans kontrollant i omklædnings-rummet, red.):

’Du kan sige til ham, at han hellere må være klar’.

’Jeg skal ikke sige noget til ham’, mumlede Broadus.

’Sig til ham, at han hellere må være god til at danse’.

’Han danser ikke’!

’Hvad gør han ikke’?


’George Foremans mand siger, at Ge-orge ikke kan danse. George kan ikke komme med til ballet’, skreg Ali.

’Sig, han skal slå mig i maven’!

George Foreman dansede ikke, og Muhammad Ali dansede ikke - han søgte ud i tovene, hvor

han lod Big George slå sig selv træt. Ud over at gøre Foreman træt var tovene med til at absorbere

slagene. I 8. omgang slog Ali til og vandt på knock out. Det er siden hen blevet betegnet som

’rope-a-dope’ taktikken og herunder ses, hvor lang tid Ali faktisk hang i tovene.

Minutter Ali hang i tovene

pr. omg. (a 3 min.)

Foto: Getty Images/All Over Press / Billedemanipulation: Grafikwerk

The Rumble in The Jungle

Foreman havde svært ved at håndtere Ali’s rope-a-dope taktik, og hans slag

var uskarpe. Selv om Ali langt fra svævede som en sommerfugl,

så stak han som en bi, de gange han kom ud fra tovene.

Ali førte da også klart på alle dommersedler, da

han efter 2:58 min. i 8.omgang

slog Foreman i gulvet.

Rope-a-dope

0:221:05

1:090:42

1:451:22

1:221:51

12

34

67

8

5 Kampleder: Z. Clayton 68-66 4-2-1 Ali

Dommer: N. Adalla 70-67 3-0-4 Ali

Dommer: J. Taylor 69-66 4-1-2 Ali

Rekordliste før kampen

Foreman 40-0-0 37 KO

Ali 44-2-0 31 KO

Hele karrieren

76-5-0 68 KO

56-5-0 37 KO

POINT OMGANGE

”Jeg svæver som en sommerfugl og stikker som

en bi”

”Jeg har ikke noget skænderi med Vietcong. Der er ingen vietcong,

der nogensinde har kaldt mig en nigger”

”Det er kun et job. Græsset gror,

fugle flyver, og jeg tæver folk”

”Religioner har forskellige navne, men de indeholder alle den

samme sandhed”

”Boksning er en hel masse hvide mænd, der ser to sorte mænd tæve

hinanden”

”I’m the greatest”

”Mand, du er næsten smuk nok til at spille mig”(til Will Smith efter premi-

eren på ’Ali’)

Forfatteren Norman Mailers beskrivelse af de sidste minutter i Muhammad Alis omklædnings-rum før VM-kampen mod George Foreman, også kaldet’ The Rumble in The Jungle’, afviklet 1974 i Zaire. Alle eksperter mente forud for kam-pen, at Ali var chanceløs. Ja, de fleste frygtede faktisk for hans helbred. Ali vandt dog kampen på ko i 8. omgang. Her gengivet i uddrag, foreta-get af Tekstwerk, efter bogen ’The Fight’, 1975:

Det var et dystert omklædningsrum. Det kunne måske have været et offentligt toi-let i Moskvas undergrundsbane.

De forsamlede mænd udviste ikke større munterhed end omgivelserne. In-gen havde noget at sige.

’Vi skal danse’, råbte Ali, mens han fløj omkring og nød hver gang, han næsten kolliderede med søjlerne bag sin ryg.

’Ja’, sagde han til hele rummet – ’lad os gøre klar til vores rumble in the jungle’, og han begyndte at råbe til folk tværs gennem rummet.

’Hey, Bundini (en af Alis trænere, red.)’, råbte han højt, ’skal vi ud at danse’? Men Bundini svarede ikke. Rummet var fuld af sorg. ’Kan no-gen høre mig’? Skreg Ali. ’Skal vi til fest eller hvad’?

’Vi skal danse og danse’, sagde Gene Kilroy (Alis manager, red.) trist.

’Vi skal danse’, sagde Ali. ’Vi skal da-anse’.

Anden del:’Vi skal da-anse’, råbte Ali og henvendte sig til Broadus (Foremans kontrollant i omklædnings-rummet, red.):

’Du kan sige til ham, at han hellere må være klar’.

’Jeg skal ikke sige noget til ham’, mumlede Broadus.

’Sig til ham, at han hellere må være god til at danse’.


’Hvad gør han ikke’?


’George Foremans mand siger, at Ge-orge ikke kan danse. George kan ikke komme med til ballet’, skreg Ali.

’Sig, han skal slå mig i maven’!

George Foreman dansede ikke, og Muhammad Ali dansede ikke - han søgte ud i tovene, hvor

han lod Big George slå sig selv træt. Ud over at gøre Foreman træt var tovene med til at absorbere

slagene. I 8. omgang slog Ali til og vandt på knock out. Det er siden hen blevet betegnet som

’rope-a-dope’ taktikken og herunder ses, hvor lang tid Ali faktisk hang i tovene.

Minutter Ali hang i tovene

pr. omg. (a 3 min.)

Foto: Getty Images/All Over Press / Billedemanipulation: Grafikwerk

Klik ind på www.sportexecutive.dk og tilmeld dig!FØLG OS PÅ FACEBOOK

FÅ MAGASINET GRATIS I DIN INDBAKKE – HVER MÅNED!

STRANDVEJEN 125 / TUBORGVEJ 5, 2900 HELLERUPI får attraktive kontorer og mødelokaler, som vi indretter til jeres behov. I får en skøn tagterrasse med en fantastisk udsigt til hele Tuborg området, en smuk have, gode parkeringsforhold og indkøbsmuligheder. Lejemålet er fordelt på 4 etager i 2 bygninger og kan opdeles på flere måder.

Areal: 683 - 6.130 m² Årlig leje: Fra 1.475 kr. pr. m² Kontakt: Jakob Veino på tel. 33 44 40 43 eller 26 23 10 00

Scan koden og se vores ledige erhvervslejemål. Eller se dem på aberdeen.dk

Frisk på en date.Og gerne mere end detTa’ på netdating på aberdeen.dk og mød et lejemål, der er klar til det hele.

Det starter måske i det små. Du undersøger markedet. Flirter lidt. Og pludselig opstår forelskelsen - i beliggenhed, m2 og pris. Ja, måske er det ligefrem kærlighed ved første klik.

Og så kan du roligt gi’ dig hen. For med dit nye erhvervslejemål i en af vores ejendomme følger ikke bare en kontrakt med favorable vilkår, men også en fast kontaktperson, som er tilknyttet din virksomhed. Ikke kun til kontrakten er underskrevet, men som også er der, når hverdagen melder sig. I medgang og modgang. Kald det bare et fast forhold.

Vi kalder det Aberdeen for evigt.

Willy Voet havde krydset mange lande-grænser den nat. Men klokken 05.40 8. juli 1998 vinkede det franske grænsepoliti varevognen med Festina-logoet ind til siden tæt ved Neuville-en-Ferrain ved grænsen til Belgien. Fangsten var absurd. I vognen befandt sig dopingstoffer nok til at fodre et helt felt til det Tour de France, der skulle

starte tre dage senere i Dublin. Først mente soigneuren og massøren fra det franske storhold - med nationalidolet Richard Virenque, verdensmesteren Laurent Bro-chard og den schweiziske tour-bejler Alex Zülle – at præparaterne var til eget brug, men siden faldt han til patten.Præparaterne var til systematisk doping-brug på det Festina-mandskab, der, som

Willy Voet senere tørt konstaterede, ’al-ligevel ikke kunne vinde Tour de France’. Samme sandhed nåede sportsdirektør Bru-no Roussel og læge Eric Rijckaert frem til efter dages hårdnakkede benægtelser. Resten er en absurd føljeton om et kaotisk Tour de France med strejkende ryttere, natlige politirazziaer, blot 96 mand i Paris – og dopingmistanke på dopingmistanke. Eller, som Bjarne Riis udlagde teksten det år på landsdækkende tv i prime time: ’Jeg er aldrig blevet testet positiv’.Men Festina var gået i fælden. TVM tog næste nedtur – og Once, Casino og Fran-caise des Jeux fulgte efter i slipstrømmen.Undervejs i den absurde teaterforestilling kunne cykeltifosis og –eksperter konsta-tere, at Festina-affæren havde sat en tyk streg under, at den professionelle cykel-sport er en misbrugskultur. I dag kan vi så blot vente på nye afsløringer i kølvandet på Lance Armstrongs fald fra tinderne. Alt imens Bjarne Riis stadig siger ’ingen kom-mentarer’.

Cykelsporten er en misbrugskultur. Det blev definitivt slået fast efter Festina-affæren i 1998.

EN STORM VED NAVN DOPING

8/7-1998

AF TEAM TEKSTWERK

”Intet er forandret.”Willy Voet, tidligere soigneur på Festina.

HVIS DU VIL VIDEREWILLY VOET: MASSACRE A LA CHAINE

(PÅ ENGELSK BREAKING THE CHAIN), 1999.

BRUNO ROUSSEL: TOUR DE VICES, 2001.

RICHARD VIRENQUE: MA VERITE, 1999.

JEAN-FRANCOIS QUENET: UN CYCLONE

NOMME DOPAGE: LES SECRETS DU DOSSIER

FESTINA, 1999.

TYLER HAMILTON OG DANIEL COYLE: THE

SECRET RACE, 2012.

Foto: Calmann-Levy Foto: Bantam Book SPORT EXECUTIVE36

8/7-1998

Foto: ???

1998

TIDSLINJE

EPO

EPO

10. juli Bruno Roussel, sportsdirektør på Festina, benægter brug af doping

på holdet.

14. juli Eric Rijckaert, læge på Festina, benægter holdet

bruger doping.

16. juli Roussel mister sin licens hos UCI.

17. juli Roussel indrømmer systematisk brug af doping på Festina-holdet.

Festina bliver udelukket fraTour de France.

19. juli En fransk avis afslører, at politiet fandt dopingstoffer på TVM-mandskabet

– allerede 4. marts 1998.

23. juli Ni ryttere og tre ledere fra Festina tages i forvaring af politiet. Et andet sted i Frankrig anholdes tre TVM-ledere, heriblandt manager Cees Priem.

24. juli Fem af Festina-rytterne indrømmer brug af doping. Voet og Roussel forklarer detaljeret om brugen af ulovlige stoffer.

27. juli IOC-præsidenten Juan Antonio Samaranch taler for at legalisere brugen af doping.

29. juli Tour de France-rytterne demon-strerer mod at blive behandlet som krimi-nelle ved at køre meget langsom og sætte sig ned. Politiet foretager flere ransagninger på rytter-hotellerne.

31. juli Flere hold og ryttere har trukket sig ud af Touren. Feltet er nu på under 100 mand.

8. juli 1998 Willy Voet, soigneur hos Festina, stoppes ved den fransk-belgiske grænse med bilen fyldt af dopingstoffer. Festinas

kontor i Lyon bliver efterfølgende ransaget med yderligere fund til følge.

EFTERSPIL

FESTINA-SKANDALEN1

2

3

4

56

7

8

9

10

11

24. oktober 2000Richard Virenque indrømmer brug af doping.

25. oktober 2000Som den sidste Festina-rytter indrømmer Pascal Herve brug af doping.

22. december 2000Willy Voet får ti måneders betinget fængsel og bøde, Bruno Roussel betinget fængsel i et år og bøde, og flere andre mindre betingede domme og bøder.


Hun sidder dér midt i rampelyset.”Narcolepsy.”Siger hun med lav stemme.Det lyder ikke særligt troværdigt, og det er det da heller ikke.Kelli White optræder denne august-dag 2003 på en pressekonference ved verdens-mesterskaberne i atletik i Paris. Og svaret ’narcolepsy’ falder, fordi den amerikanske sprinter skal forklare sig. Tale sig ud af, hvorfor hun er blevet testet positiv, efter at hun netop har kronet karrieren med titler på 100 og 200 meter ved verdensmester-skaberne i atletik.Forklaringen holder da heller ikke længe. Inden for et år fortæller Kelli White hele historien. Om hvordan hendes mangeårige træner, Remi Korchemny, introducerer hende for Victor Conte og hans labora- torium. Om hvordan hun har fyldt sig med epo, væksthormoner, modafinil og andet godt for at blive verdens bedste sprinter. Et udsagn, der for alvor skulle få USA’s største dopingsag, BALCO, til at rulle i fuld

offentlighed og tage meta-stjerner som Marion Jones og Jason Giambi med sig i faldet.

BARE IKKE FAIR”Jeg tog ikke alene imod Contes hjælp. Jeg tog også imod min træners forklaring om, det var ok. Mennesker får dig til at tro, at det, du gør, er ok, fordi alle andre også gør det,” lød Kelli Whites forklaring på hendes handlemåde tilbage i 2005, da hun optrådte på Play the Games konference i København.”Jeg snød, også selv om det aldrig var en hemmelighed. Alle vidste dengang, at atleterne g jorde ’et eller andet’. Bare se på kroppene og døm selv,” forklarede Kelli White efterfølgende med fortsættelsen:”Men lige dér, da jeg gik ud af banen efter at have vundet 200 meteren, følte jeg mig nedslået. Det var højdepunktet på min karriere, men det var en skuffelse for mig. Lige dér på vej ud vidste jeg, at det ikke var virkeligt, at det ikke var rigtigt og ikke fair.”

Kelli White kom altså på bedre tanker. Sprinteren blev vel endda om ikke den første – så en af de første, der åbent fortalte om, hvordan dopingsystemet fungerer. Om atleternes tanker, om trænernes bevæg-grunde – og om bagmændenes handlinger. I en sådan grad, at Travis Tygart, CEO i den amerikanske antidoping-enhed USADA, i 2013 udtalte:”Kelli Whites bidrag til dopingkampen vil have en langt større indflydelse på atleter og sporten, end hendes præstationer på banen.”I dag lever Kelli White et tilbagetrukket liv.

Du kan læse hele Kelli Whites forklaring på Play the Game konferencen her:www.playthegame.org/upload/Kel l i_White_-_Why_I_became_part_of_the_Bal-co_Affair.pdfNarcolepsy, på dansk narkolepsi, er en syg-dom med en pludselig trang til at sove. Når først denne trang melder sig, er den stort set uimodståelig. .

NÅR SANDHEDEN KOMMER FREM

30/8-2003

AF TEAM TEKSTWERK

SPORT EXECUTIVE38

Kelli White sang. I en sådan grad, at USA’s største stjerner blev afsløret i massivt dopingmisbrug.

KELLI WHITEFødt 1. april 1977 i Oakland, USA.Sprinter med personlige bedste tider på 11,19 sekunder på 100 meter og 22,58 på 200 meter. Vandt VM på begge distancer i 2003, men blev testet positiv undervejs. Frataget medaljerne 18. juni 2004 – idømt to års karantæne. Trak sig officielt tilbage i 2006. Kelli White var den første amerikaner, der blev testet positiv ved et internationalt mesterskab. Samar- bejdede med myndighederne – og blev dermed en af hovedkilderne i den såkaldte BALCO-sag.Kelli White lever i dag tilbagetrukket i Europa med mand og børn. Hun ønsker ikke at give interviews.

BALCOBALCO var et firma i San Francisco-området, der officielt levede af at sælge vitamintilskud med mere. Det blev startet af Victor Conte og hans første hustru, Aubry Conte, i 1984, men fik først gang i forretningen, da NFL-stjernen Bill Romanowski kom på kundelisten i 1996. Conte fik efterhånden et stort antal kunder fra sportens øverste hylde i USA. Det var dog ikke på grund af vitaminerne, viste det sig senere, men på grund af salg af en cocktail af epo, væksthormoner, modafinil, testosteron med mere. Dopingsagen begyndte at rulle i 2002 – og fik for alvor fart med Kelli Whites positive dopingsag i 2003. Udover White tog Conte en lang række amerikanske stjerner med i faldet, eksempelvis Marion Jones (atletik), Jason Giambi (baseball) og Bill Romanowski (amerikansk fodbold). BALCO-sagen er USA’s største dopingsag. Victor Conte fik en dom på fire måneders fængsel.

BLÅ BOG FAKTA


Det er en råkold torsdag formiddag i Ma-drid. Der er stille i arbejderbydelen Val-lecas i det sydlige Madrid. Eller så tyst, der nu engang kan blive i Madrid. Selv på El Campo de Futbol de Vallecas på Calle Payaso Fofo 1 er der ikke en lyd denne tors-dag. Ingen højtråbende ordrer eller stille samtaler mellem træner og spillere, selv om Rayo Vallecano om få dage skal spille end-nu en overlevelseskamp i Spaniens bedste fodboldrække, La Liga. Spillerne i Rayo Val-lecano strejker nemlig denne torsdag 29. marts 2012.Det er Spaniens to store fagforbund, der har indkaldt til generalstrejke i protest mod den konservative regerings spareplaner i almindelighed og arbejdsmarkedsreformen i særdeleshed. Som de eneste professionelle fodboldspillere har flokken i Rayo Valle-cano tilsluttet sig protesten. På trods af at spillerforeningen Asociacion de Futbolistas Espanoles helt officielt har bakket strejken op, så har der altid været langt mellem vir-keligheden hos topprofessionelle atleter og deres fans, men altså ikke i arbejderbydelen

Vallecas.

FODBOLDENS DØDDet er ikke den eneste gang, spillerne fra Rayo Vallecano er trådt ud af mængden. Efter klubben gik bankerot i februar 2011

demonstrerede spillerne således før hver kamp på banen med bannere med tekster

som ’løs problemet – betal spillerne’ og ’Rayo og fans – forenet i hjertet’. Netop Rayo’s hard core fans, Bukaneros, hører også til de sjældne af slagsen. Mens fod-bolden i mange årtier har været præget af slagsbrødre og lettere højreorienterede synspunkter på lægterne, så er det noget andet, der dominerer på adressen Calle Payaso Fofo 1. På El Campo de Futbol de Vallecas vifter man således kun med den gamle republiks flag fra før Franco (diktator 1939-75, red.), lige som lægterne er fyldt med Che Guevara-flag og anarkistiske, socialistiske og kommunistiske slogans. Rayistas holder sig da heller ikke tilbage fra at markere deres utilfredshed med den moderne fodbolds business-tankesæt, ja, Bukaneros har sågar holdt deres egen begravelse på lægterne på stadion over moderne fodbold i protest mod kommer-cialiseringen. På El Campo de Futbol de Vallecas kæmper men således ikke kun for mesterskabet eller mere nærliggende at undgå nedrykning, der er langt større resul-tater i spil…

NÅR CHE ER 12. MAND

29/3-2012

AF TEAM TEKSTWERK

SPORT EXECUTIVE40

Rayo Vallecano er ikke bare en fodboldklub, den er noget helt særligt.


Rayo Vallecano har det laveste budget i ligaen – 7 mio. euro. Real Madrid har et budget på

580 mio. euro.5 år gik der, før FC Barcelona tabte bolden. 21. september 2013 havde Rayo Vallecano bolden i 51 procent af tiden

mod storklubben. Det var ikke sket for FCB i en kamp siden

7. maj 2008.

Foto: Carlos Alvarez/Getty Images/All Over Press

BUKANEROSRayo Vallecanos fans, Bukaneros, er kendt for deres venstreorienterede holdninger – antiracisme, antifascisme og anti-

kommercialisering med talrige protester på stadion. Bukaneros flager på Campo de Futbol de Vallecas med flaget fra den spanske venstreorienterede/liberale republik før borgerkrigen (1936-39) og diktator Francisco Franco. Bukaneros er desuden kendt for andre bannere, herunder mange Che Guevara-flag, og til lejligheden fremstillede bannere med politiske slogans, såsom ’UEFA-Mafia’, ’Nej til fodbold-business’, ’tv dræber fodbold’ og ’fodbold uden fans er ingenting’. Bukaneros’ o�cielle slogan lyder således: ’Imod racisme,

undertrykkelse og fodboldforretning – for sammenhold og styrke’

FAN-GRUPPERINGER

Bukaneros er en af mange fangrupperinger, der i Spanien er præget af både fodbold og politik. Spansk fodbold har markante politiske skillelinjer på højre-venstre-skalaen og centralstyre/selvstændighed-skalaen.

Fælles for fangrupperinger til venstre er: Anti-fascisme, anti-racisme og en udbredt skepsis i forhold til fodboldens udvikling til global forretning (anti-kommercialisering). Flere af dem har desuden en nationali-stisk tilgang (selvstændighed) til fodbold og politik, dog ikke Bukaneros.

Udover Bukaneros i Rayo er andre eksempler: Sevilla FC

Biris Norte

CD TenerifeFrente Blanquiazul

Deportivo dela Coruna

Riazor Blues

Sporting GijonNorte Xixon

Real ValladolidFossa Garrafoni

Cadiz FC: Brigadas Amarillas

Athletic BilbaoHerri Norte Taldea /

Abertzale Sur

Rayo VallecanoBukaneros

Bukaneros på Campode Futbol de Vallecas

Kilde: Tekstwerk

21. april i år kunne Horacio Cartes række armene triumferende i vejret. Den 57-årige tobaks-magnat blev nemlig den dag valgt til præsident i Paraguay. Ironisk nok havde Horacio Cartes aldrig før stemt ved et præsidentvalg i det sydameri-kanske land – han blev først registreret som vælger i 2009. Samme år meldte han sig ind i det højreradikale parti, Colorado Par-ty, og selv om loven siger, at man skal have været partimedlem i ti år for at stille op som præsidentkandidat, ja, så forhindrede det ikke Cartes i at kandidere. Den lov blev, meget belejligt, lavet om før valget!Det er dog en hel anden historie. Men hvordan i alverden kan et upolitisk menneske uden nævneværdig partipolitisk aktivitet pludselig blive præsidentkandi-dat – endsige valgt til præsident. Svaret er trivielt og enkelt; fodbold. Horacio Cartes havde opbygget en voldsom folkelig popu-laritet i det fattige land ved siden 2001 at sidde på præsidentposten i Club Libertad, en af de tre store fodboldklubber i Para-guay. Det og en enorm pengepung skabte el presidente, der nu skal regere landet i de næste fem år.Horacio Cartes g jorde sig ellers ikke så meget bemærket under valgkampen. Eller, som hans kritikere udtrykker det: ’Cartes’ største svaghed er, hvis han åbner munden’. Det blev tydeligt demonstreret, da den nu siddende præsident skulle fortælle om sin holdning til homoseksualitet. De kommen-tarer skåner Sport Executive dog læserne for. Et løfte kom der dog ud af Horacio Cartes’ mund: Paraguay skulle ud af fattigdom-

men. Om han kan holde det, er nok mere tvivlsomt, selv om økonomerne spår en vækstrate på ti procent i 2013. For væksten – og pengene – går, som altid i Paraguay, stort set kun i lommen på folk som Cartes.

Præsidenten skabte sin endog ganske an-seelige formue på opvinden fra faderens flyselskab. Det blev siden styrket med opkøb af alt fra tobaksfarme over cigaret-fabrikker til banker.

NARKO, HVIDVASKNING OG SKATTELYOm det har været helt lovligt i et land, hvor diktatoren Alfredo Stroessner igennem 35 år (1954-89) udviklede et land bygget på korruption og kriminalitet? Næppe! Allerede i 1980’erne sad Horacio Cartes måneder i fængsel sigtet for hvidvaskning af penge. En sigtelse, der dog blev frafaldet. Siden er anklagerne væltet ned over den nyvalgte præsident.

I 2000 opdagede politiet et fly fyldt med marihuana og kokain på en af hans tobaks-farme, men sagen blev henlagt. Flyet var nødlandet… I 00’ene har såvel de argentinske som de brasilianske myndigheder undersøgt Cartes for smugling af cigaretter. Ifølge det argentinske skattevæsen er halvdelen af de illegale cigaretter, der sælges i landet, af mærket Palermo – produceret og ejet af Cartes! ’Men det er tilfældigheder’, som Cartes udtrykker det.

I 2011 offentligg jorde WikiLeaks papirer fra de amerikanske myndigheder, der fast-slog, at Horacio Cartes var manden i cen-trum, når det handlede om cigaretsmugling, narko-smugling og hvidvaskning af penge i trianglen Paraguay, Argentina og Brasilien.Og den seneste skandale? Ja, i 2013 kom det frem, at Horacio Cartes’ bank, Amam-bay Trust, har konti i og overført penge til banker i skattelyet Cook Islands. Hvilket er ulovligt i Paraguay siden 2003!

El presidente tager dog anklagerne med sindsro. Eller, som han skriver på Facebook:’Det giver ingen mening. Det, de siger om mig. Jeg er ikke sigtet for noget. Jeg er lige her. Så hvis nogen har beviser, så fremlæg dem i retten. Hvis man vil slå mig, så gør det da lovligt – i stedet for kujonagtig at sprede løgne’.Så, ja, fodbold kan føre til meget. Rigtig meget…Artiklen er blevet til med hjælp fra Daniel Chung, radiojournalist på Canal 13 Radio Cardinal i Paraguay.

FODBOLD GØR DIG TIL PRÆSIDENT

21/4-2013

AF TEAM TEKSTWERK

”Cartes har købt farme, bryggerier, banker og en

fodboldklub. Han har også købt et politisk parti – og

nu altså også et land.”Chiqui Avalos, manden

bag bogen ’La otra cara de Horacio Cartes’ (Den anden

side af HC, red.).

SPORT EXECUTIVE42

Verdens sjoveste boldspil kan føre til meget. I Danmark til jobbet som skærmtrold. I Paraguay rykker man direkte til landets højeste post.

BLÅ BOG

CLUB LIBERTADFodboldklub fra bydelen Tuyucua i Asuncion, Paraguay.Grundlagt i 1905.Paraguays tredjemest vindende klub med 16 nationale titler.

HORACIO CARTESPræsident i Paraguay. Medlem af Colorado Party.Født 5. juli 1957.Tidligere præsident for fodboldklubben Club Libertad, 2001-13.Forretningsmand og millionær i hjemlandet Paraguay. Han ejer ca. 25 selskaber – fra tobaksindustri til banker. Formue ukendt, men den er på et anseeligt beløb.Horacio Cartes fik 48,48 procent af de afgivne stemmer ved præsidentvalget i april 2013. Nærmeste kandidat, Efrain Alegre , fik 39,05. Ingen anden kandidat fik over 7 procent af stemmerne. Paraguay har ca. 6,2 millioner indbyggere, hvoraf 39 procent ifølge officielle opgørelser lever i fattigdom.


SPORTEXECUTIVE

SÅ ER DER FJER

UDKOMMER 14. AUGUST

Sport Executive går tæt på VM i badminton.

Foto: Das Büro for Team Danmark

Documents

Sport Executive Juli 14