SÆRLIGE BE T INGELSER OG BESKRIVELSER E N T REPRISE …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds specifikke... · 2012-03-17 · a. Tilbudsliste (TBL) b. ”Særlige betingelser

særlige beTingelser og beskrivelser

enTreprise 6625.103landskabsbro linåMotorvejen Herning - Aarhus

deceMber 2011

Indhold 6625.103

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................ 1

ORIENTERING ................................................................................................................. 2

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) ........................................................ 4

SÆRLIGE BETINGELSER (SB) ...................................................................................... 7

A. Aftalegrundlaget ................................................................................................................................7

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring ..................................................................................................... 10

C. Entreprisens udførelse ................................................................................................................... 11

D. Bygherrens betalingsforpligtelse .................................................................................................... 16

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse ................................................................................................ 17

F. Arbejdets aflevering ....................................................................................................................... 18

G. Mangler ved arbejdet ..................................................................................................................... 18

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) .............................................................. 19

SAB 0 Styring og samarbejde ............................................................................................................... 19

SAB 1 Arbejdsplads ............................................................................................................................... 29

SAB 2 Jordarbejder ............................................................................................................................... 35

SAB 3 Afvanding .................................................................................................................................... 38

SAB 4 Fundering ................................................................................................................................... 41

SAB 5 Stillads og form ........................................................................................................................... 44

SAB 6 Slap armering ............................................................................................................................. 49

SAB 7 Spændarmering .......................................................................................................................... 50

SAB 8 Beton .......................................................................................................................................... 51

SAB 9 Broautoværn og rækværker ....................................................................................................... 53

SAB 10 Fugtisolering ........................................................................................................................... 55

SAB 11 Brobelægninger ...................................................................................................................... 58

SAB 13 Andre arbejder ........................................................................................................................ 63

SAB 14 Bundsikring af sand og grus ................................................................................................... 66

SAB 15 Stabilt grus .............................................................................................................................. 67

SAB 16 Varmblandet asfalt .................................................................................................................. 68

BILAG: Projekteringsgrundlag Kvalitetsledelseskrav til entreprenøren. 6625.103 Landskabsbro Linå, Totalentreprise. Kontrakt. De-cember 2011

Orientering 6625.103

2

ORIENTERING

Nærværende entreprise er et led i udførelsen af motorvejen Funder-Låsby. Entreprisen er benævnt 6625.103 Landskabsbro Linå og omfatter projektering og udførelse af

• Bro 66-0-105.00, UF af faunapassage

Landskabsbroen, der er 100 m lang, består af 2 parallelle broer med en meters afstand imellem. Hver bro består af 4 fag på henholdsvis 22, 28, 28, and 22 m. Broen skal udføres i beton. Placering af landskabsbroen fremgår af oversigtsplanen i tegningsmaterialet. Endvidere omfattes regulering af terræn omkring landskabsbroen, etablering af regnvandsbassiner nord for broen samt etablering af diverse adgangsveje. Entreprisen udbydes i totalentreprise og omfatter samtlige ydelser fra den tilstand, hvori arealerne henlig-ger på licitationsdagen, til fuldt færdige og funktionsdygtige bygværker med endeligt retableret terræn, der opfylder kravene i nærværende Særlige Betingelser og Beskrivelser (SBB) med bilag. Vejdirektoratet har foranstaltet en overordnet undersøgelse af de geotekniske forhold i og omkring broom-rådet. Disse undersøgelser er rapporteret i de geotekniske datarapporter. Totalentreprenøren skal udføre supplerende geotekniske undersøgelser i det omfang det skønnes nødvendigt. Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres til dels sideløbende med denne entreprise: Fra november 2012 til september 2013: − 6625.201, Jord og belægning øst Fra september 2012 til oktober 2013: − 6625.101 Broer vest Fra marts 2013 til september 2015: − 6625.200 Jord og belægning vest Entreprisen omfatter i hovedtræk projektering, tilsyn og udførelse af Landskabsbro Linå inkl. øvrige anlæg alt inkl., herunder: − Opførelse af Landskabsbro Linå inkl. nødvendige råjordsarbejder af hensyn til etablering af ramper for

udførelse af belægninger for broen inkl. motorvejsbelægning op til denne ekskl. slidlag − Kvalitetsledelse, fagtilsyn og totalentreprenørens egen byggeledelse − Etablering af regnvandsbassiner nord for broen − Diverse rydninger nødvendige for arbejdets udførelse − Projektering, etablering, drift og vedligehold samt nedlæggelse af adgangsvejene til arbejdspladsom-

råder/byggepladser ved landskabsbroen og regnvandsbassiner − Udførelse af jordarbejde for de viste jorddæmninger samt nødvendige ramper til transport af materialer

og materiel op på broerne i henhold til tegningsmaterialet − Færdig udgravning og terrænregulering mellem vederlag i forbindelse med etablering af

landskabsbroen − Håndtering af overskudsjord uegnet til indbygning − Udskiftning af blødbund − Fugtisolering af landskabsbroen

Orientering 6625.103

3

− Etablering af lejer og dilatationsfuger ved broender − Levering og montering af autoværn med B-profil uden udfyldningsstænger på broen − Etablering af permanent afvandingsanlæg i terræn − Retablering af alle berørte arealer efter arbejdets afslutning − Levering af ”Således udført” projektmateriale inkl. tilsynsrapport(er) i henhold til gældende arkivin-

struks. − Bistå ved overdragelse af anlægget til vejmyndigheden Der henvises i øvrigt til det øvrige udbudsmateriale. I udbudsmaterialet er indarbejdet krav til totalentreprenørens samarbejde med bygherren under entrepri-sens gennemførelse og til totalentreprenørens andel i opfyldelse af Vejdirektoratets miljøpolitik og kvali-tetspolitik. Arbejdet skal udføres i perioden april 2012 til juni 2014. Bygherren er:

Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Tlf. 72 44 22 00

Udbudsmaterialet er udarbejdet af: COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45 97 22 11 og Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Tlf. 72 44 22 00

Bygherretilsynet varetages af Vejdirektoratet assisteret af COWI.

BUT 6625.103

4

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)

1. Udbudsform Arbejdet udbydes i totalentreprise i begrænset EU-udbud efter forudgående prækvalifikation. Før der kan indgås kontrakt på arbejdet, skal totalentreprenøren underskrive en erklæring om ubetalt, for-falden gæld til det offentlige. Udbudsmaterialet består af Særlige betingelser (SB) samt de i SB ad § 2, stk. 2, nævnte dokumenter. Alternative tilbud modtages ikke. 2. Tildelingskriterier Tildelingen sker på basis af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Tildelingskriterierne og deres vægtning er følgende: Underkriterier og vægtning 1. Tilbudssum 80% 2. Teknisk løsning, drift og vedligehold 20% Vurdering efter karakterskala Ved vurderingen af de indkomne tilbud anvendes en karakterskala med alle tal fra 0 - 10. Karakteren 0 (nul) repræsenterer det netop acceptable tilbud og karakteren 10 repræsenterer det bedst tænkelige tilbud vurderet med udgangspunkt i udbudsmaterialets mindstekrav og ønsker. Om underkriteriet 1

• Den laveste tilbudssum får karakteren 10. • Et tænkt tilbud med en tilbudssum, der er 5 mio. kr. højere end lavestbydende, får karakteren 0. • De øvrige tilbud får karakterer efter en retlinet interpolation mellem disse to punkter og karakterer-

ne udregnes med to decimaler. Der kan forekomme negative karakterer (ekstrapolation hvis der er bydende, som er mere end 5 mio. kr. dyrere end lavestbydende).

Om underkriteriet 2

• Karakteren 10 gives det bedst mulige tilbud (som ikke behøver at forekomme) • Karakteren 5 gives til tilbud, der ligger på gennemsnittet. • Karakter 0 gives til det netop acceptable tilbud

Alle hele tal på skalaen 0 til 10 (begge inklusive) kan blive brugt som karakterer ved bedømmelsen. Ved vurdering af de indkomne tilbud i forhold til underkriterium 2, vil der bl.a. blive lagt vægt på følgende:

• Slanke søjler • Lang levetid • Lave driftsomkostninger • Velbeskrevet projektforslag

Bedømmelsesudvalg Vejdirektoratet har nedsat et bedømmelsesudvalg til vurdering af de indkomne tilbud i totalentreprisekon-kurrencen. 3. Tilbud

BUT 6625.103

5

Nærværende udbud omfatter alle ydelser til opførelse af en fuldt færdig og funktionsdygtig bro, herunder projektstyring, detailprojektering, byggeledelse, fuldt tilsyn, kvalitetsledelse og udførelse af tilhørende jord-, afvandingsarbejder, belægningsarbejder mv. Vejdirektoratet vil gennemføre dette udbud ved anvendelse af to-kuvert systemet. Totalentreprenøren skal aflevere tilbuddet i to dele:

• Del 1 indeholdende den udfyldte Tilbudsliste samt bemyndigelsesdokumentation, som afleveres i særskilt lukket kuvert med tydelig mærkning ”tilbudsliste”.

• Del 2 indeholdende det øvrige tilbudsmateriale, som afleveres i særskilt lukket kuvert med tydelig mærkning ”øvrige tilbudsdokumenter”.

Efter modtagelse af tilbuddene vil Vejdirektoratet evaluere del 2 af tilbudsmaterialet. Når meddelelse om resultatet af denne evaluering er tilgået de bydende, åbnes del 1 med priselementet. Åbning af pristilbud-dene vil ske i overværelse af de tilbudsgivere, der er til stede. Tilbud mærket ”Entreprise 6625.103 Landskabsbro Linå” modtages som angivet i udbudsbrevet. Vejdirektoratets sædvanlige arbejdsbeskrivelser og standarder angivet i SB og SAB er udtryk for mini-mumskrav, som skal overholdes, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i dette udbudsmateriale. Hvor arbejdsbeskrivelserne og standarderne fraviges, skal dette udtrykkeligt anføres i beskrivelsen af til-budet. Eventuelle fravigelser fra udbudsmaterialet, der ikke tydeligt er beskrevet, forudsættes ændret således at projektet bringes i overensstemmelse med udbudsmaterialet uden udgift for Vejdirektoratet. Mærkat til påklæbning på tilbudskuverten er indeholdt i TBL. Tilbuddet bestående af den udfyldte tilbudsliste skal vedlægges følgende beskrivelser og redegørelser i 3 eksemplarer samt digitalt (pdf-format) på CD/DVD, og tilbud skal disponeres i nøje overensstemmelse med de efterfølgende punkter: Tilbudssum: − Tilbudsliste

− Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud.

Teknisk løsning, drift og vedli-gehold:

− Generel projektbeskrivelse med angivelse af tilbudte materialer og løs-ninger for brokonstruktionen, herunder: Konstruktionselementer og bygværkskomponenter som afvanding, kantbjælker, forspændings-system, lejer, vederlagskonstruktioner, fuger, fugtisolering, autoværn, belægninger, aflastningsplader, skråninger, funderingsmetoder, mate-rialevalg, installationer, overflader, kvaliteter mv. i en sådan detalje-ringsgrad, at kvaliteten klart er defineret.

− En udførlig redegørelse for de forventede levetider for alle de tilbudte

elementer og komponenter. Redegørelsen ønskes dokumenteret med relevante referencer samt leverandørudtalelser.

− En udførlig redegørelse for de forventede drift og vedligeholdelses ud-gifter for broens hovedkomponenter bl.a. brobelægning, kantbjælker, overfladebehandling af stål og broautoværn, lejer, fuger mv. Udgifter skal opgøres i nutidsværdier samt være baseret på en 50-årig periode.

BUT 6625.103

6

− Illustrerende tegningsmateriale af broen – planer, opstalter, længdesnit og typiske tværsnit.

− Forslag til projekterings- og arbejdstidsplan under hensyn til det for-langte færdiggørelsestidspunkt. Arbejdstidsplanen skal have en detal-jeringsgrad, der sikrer, at fremdriften af entreprisens hovedelementer (fundamenter, søjler, overbygning, fugtisolering, belægning og relevant udstyr mv.) klart fremgår. Entreprisens fremdrift skal ligeledes fremgå af denne plan og planen vil således danne baggrund for den enkelte måneds betaling, og skal kunne udbygges til betalingsplan. I planen skal der være taget hensyn til de tilbagehold, der foretages i forbindel-se med totalentreprenørens kvalitetssikringsdokumentation – jf. SB, ad § 22.

Udeladelse af Tro og love-erklæring og bemyndigelseserklæring gør ikke tilbuddet ukonditionsmæssigt, idet bygherren vil kræve dokumenterne bekræftet forinden kontraktskrivning. Tilbudsgiveren kan finde oplysninger om Danmarks skatte- og afgiftsforhold på www.skat.dk, om miljøbe-skyttelse på www.mst.dk og om sikkerhed på arbejdspladsen på www.at.dk. Elektroniske tilbud modtages ikke. Spørgsmål vedr. udbudsmaterialet kan senest 10 arbejdsdage før tilbudsafgivelse stilles pr. mail eller pr. brev. Entreprisenummeret skal indgå i begyndelsen af mailens/brevets emnebeskrivelse: ”6625.103 Landskabsbro Linå, Spørgsmål vedr. ….” Spørgsmål sendes til: [email protected] med kopi til [email protected], [email protected] og [email protected] eller til: Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att.: Rasmus Bang / Carsten Sandgaard Christensen Besvarelse af spørgsmål sker via rettelsesblade på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. 4. Bygherrens vederlag til tilbudsgiverne Bygherren betaler et beløb på kr. 75.000 ekskl. moms til hver tilbudsgiver som vederlag for et konditions-mæssigt tilbud. For dette vederlag tilhører anvendelses- og ejendomsretten bygherren, og denne kan frit anvende indkom-ne idéer og forslag helt eller delvist til brug for gennemførelsen af projektet.

SB 6625.103

7

SÆRLIGE BETINGELSER (SB)

A. Aftalegrundlaget

ad § 1 Almindelige bestemmelser

ad § 1 stk. 1 Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til ABT 93 for entreprisen. De enkelte §- og stk.-numre refererer til ABT 93.

ad § 1 stk. 2 Bygherren og totalentreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne.

ad § 2 Bygherrens udbud

ad § 2 stk. 1 Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen.

ad § 2 stk. 2 Entreprisen omfatter i hovedtræk de i Orientering beskrevne arbejder. For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge:

a. Tilbudsliste (TBL) b. ”Særlige betingelser og beskrivelser” (SBB) bestående af ”Særlige betingelser” (SB)

og ”Særlige arbejdsbeskrivelser” (SAB), inklusiv bilag c. Tegninger indhæftet i "Tegningsbilag, entreprise 6625.103 Lanskabsbro Linå, De-

cember 2011" jf. fortegnelse i hæftet.

d. Ledningsprotokoller med tilhørende tegninger

e. Vandsynsprotokoller

f. Geotekniske rapporter: Etape 6625 Hårup Låsby Bro nr. 66-0-105 UF af faunapassage km 42,8. Geoteknisk datarapport.

g. "Almindelige arbejdsbeskrivelser” (AAB):

AAB - Styring og samarbejde, Udbudsforskrift, februar 2011 AAB - Arbejdsplads, Udbudsforskrift, november 2007 AAB - Jordarbejder, Udbudsforskrift, juni 2006 AAB - Afvandingsarbejder, Udbudsforskrift, december 2010 AAB - Bundsikring af sand og grus, Udbudsforskrift, november 2003 AAB - Ubundne bærelag af stabilt grus, Udbudsforskrift, november 2003 AAB - Varmblandet asfalt, Udbudsforskrift, november 2006 AAB - Brolægning, Udbudsforskrift, September 2007 AAB - Stålautoværn SW, VD – Vedligeholdelsesafdelingen, Udbudsforskrift og an-

lægsforskrift med tilhørende typetegninger, august 1989 med ændringer som anført på www.vejdirektoratet.dk under udbud (paradigmer og standar-der)

AAB - Fælles for vejudstyr, Udbudsforskrift, maj 2011

SB 6625.103

8

AAB - Afmærkningsmateriel, Udbudsforskrift, maj 2011 AAB - Kørebaneafmærkning, Udbudsforskrift, juni 2010 AAB - Betonbroer, 4. Fundering. Udbudsforskrift, oktober 2009 AAB - Betonbroer, 5. Stillads og form, 6. Slap armering, 7. Spændt armering, 8.

Beton. Udbudsforskrift, oktober 2009 AAB - Betonbroer, 9. Broautoværn og rækværker. Udbudsforskrift, december 1994 AAB - Betonbroer, 10. Fugtisolering. Udbudsforskrift, januar 2011

Bilag 10 - Typegodkendte fugtisoleringsmaterialer og Fugtisoleringsmateria-ler under certificering. Udbudsforskrift, oktober 2010

AAB - Betonbroer, 11. Brobelægninger. Udbudsforskrift, (11.) revisionshæfte, feb. 2009 (11.1-11.6), november 2006

(11.7-11.8), november 2004 (11.9), marts 2007 (11.10), november 2004 Bilag 11 – Typegodkendte brobelægningsmaterialer, oktober 2010

Broautoværn, typetegninger for broautoværn S20, S21, S100 og S101, maj 1993

h. ABT 93 i. Europæiske standarder (EN), europæiske tekniske godkendelser (ETA), fælles tekni-

ske specifikationer, normer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, dan-ske standarder (DS) samt udenlandske standarder med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger, alt i det omfang der ikke i AAB og SAB er sket fravigelser vedrørende disse

j. Vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.: Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., april 2008 Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger, november 2002 Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m., 2008 Vejregler Færdselsregulering, Midlertidig vejafmærkning, oktober 2009 Vejregel for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere i åbent land, november 2007 Vejregel for opsætning af broautoværn og –rækværker, juli 2006 Kontrolplan. Vejledning. Udbudsforskrift, november 2007

k. Øvrige forskrifter

Tørdensitetsbestemmelse i marken - Sandefterfyldningsmetoden, prVI 99-4:2004, maj 2004 Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Udbudsforskrift, september 2005 Tilsynshåndbog for broentrepriser. Forebyggelse af stilladssvigt. Udbudsforskrift, de-cember 2009 Tilsynshåndbog for betonbroer. Udbudsforskrift, august 2010. Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. Udbudsforskrift, oktober 2010 Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001

SB 6625.103

9

Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, Udbudsforskrift, februar 2011 AT-bekendtgørelse nr. 1416 af 27. dec. 2008 Bekendtgørelse om bygherrens pligter. AT-bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 Bekendtgørelse om projekterendes og rådgivers pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø.

Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag kan hentes på www.vejregler.dk. Projektspecifikke dokumenter, herunder geotekniske rapporter ses på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. Som et orienterende dokument findes endvidere på www.vejdirektoratet.dk under "udbud" for entreprise 6625.103 Designmanual udarbejdet af den æstetiske rådgiver. Oversigt over forkortelser fremgår af www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud --- > Vejdirek-toratets paradigmer /standarder --- > Til entrepriseudbud --- > Bilag A - Forkortelser”. Instruktion, vejledning og paradigmer vedr. arbejdsmiljø i projekteringsfasen kan ses på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”. Arbejdet kan påregnes overdraget april 2012. Dersom noget i udbudsgrundlaget er den bydende uklart, skal vedkommende indhente nærmere oplysninger herom hos Vejdirektoratet, jf. ”Bestemmelser om udbud og tilbud”.

ad § 2 stk. 3 Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Igangsætningsfrist Arbejdets påbegyndelse fastsættes efter tilbudsaccept. De i ad § 25 nævnte bodsbestemmelser vedrørende igangsætningsfrist knyttes til denne dato. 2. Færdiggørelsesfrist Entreprisen i sin helhed skal være fuldført, klar til aflevering 15. juni 2014.

ad § 2 stk. 4 Art og omfang mv. af kendte fortidsminder er anført i SAB 1 - Arbejdsplads.

ad § 3 Entreprenørens tilbud

Erhvervs- og Byggestyrelsens cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, som er gældende for denne entreprise, er indarbejdet i udbudsmaterialet med de i § 22 stk. 6 anførte præciseringer.

ad § 3 stk. 1 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal totalentreprenøren oplyse, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på totalentreprenørens vegne.

ad § 5 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.

ad § 5 stk. 1 Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af

SB 6625.103

10

denne kontrakt. Totalentreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens forudgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offent-liggøre noget om kontraktens indhold.

ad § 5 stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på totalentreprenørens tilgodehavende, og det

skal ske til anerkendt pengeinstitut. Transportdokumentet skal udformes, som angivet i ”Standardformular for transportdoku-ment”. Standardformularen kan findes på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”.

ad § 5 stk. 4 Hvor totalentreprenøren anvender underentreprenører, skal totalentreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de pågældende entreprenører.

Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkel-sesgrunde, som fremgår af EU’s Udbudsdirektiv.

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring

ad § 6 Entreprenørens sikkerhedsstillelse

ad § 6 stk. 1 Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i ”Standardformular for sikkerhedsstillelse”. Standardformularen kan findes på www.vejdirektoratet.dk under ”Ud-bud”.

Opmærksomheden henledes på, at Vejdirektoratet ikke kan foretage udbetalinger på

fremsendte fakturaer, før sikkerhedsstillelsen for entreprisen er registreret og godkendt i Vejdirektoratet.

ad § 6 stk. 2 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af tilbudssummen. ad § 6 stk. 3 Nedskrivning af sikkerheden kan kun foretages på bygherrens foranledning efter

begæring herom af totalentreprenøren. ad § 8 Forsikring

ad § 8 stk. 1 Uden at totalentreprenørens ansvar og forpligtelse derved begrænses, påhviler det ham at tegne kombineret entrepriseforsikring med følgende dækningsomfang: All-risk forsikring af alle i entreprisen omfattede arbejder, hvad enten disse er permanente eller midlertidige, inkl. dertil anvendte materialer, eller materialer der skal anvendes hertil, som er sikredes ejendom, eller som den sikrede bærer risikoen for, mens de befinder sig på arbejdspladsen eller under indenlandsk transport er undervejs dertil. Den i ABT 93, § 8, stk. 1, nævnte brand- og stormskadeforsikring skal være indeholdt i forsikringens dækningsomfang, og bygherrens forpligtelse til at tegne særskilt brand- og stormskadeforsikring bortfalder hermed. Ansvarsforsikring for erstatningsansvar ved beskadigelse af personer og ting under udfø-relsen af entreprisen, herunder bl.a. skader forårsaget af grundvandssænkning og rystel-

SB 6625.103

11

ser fra pæleramning, vibrationstromler, forurening af vandløb, dambrug samt alle eventu-elle gener og skader på Lavenvej. Som sikret skal noteres såvel bygherren som totalentreprenøren og dennes underentreprenører/-leverandører og tekniske rådgivere. Den kombinerede entrepriseforsikring og brand- og stormskadeforsikringen skal gælde frem til og med det faktiske færdiggørelsestidspunkt. Dækningssummerne skal for personskade være min. 15 millioner kroner og for tingskade 30 millioner kroner. Selvrisikoen påhviler totalentreprenøren – dog alene for skader som totalentreprenøren er ansvarlig for. Forsikringen skal tegnes i et af bygherren godkendt forsikringsselskab, og totalentrepre-nøren er pligtig til over for bygherren at dokumentere, at forsikringen er tegnet og forfal-den præmie betalt. Forsikringsselskabet skal over for bygherren forpligte sig til:

1. Ikke at slette eller foretage ændringer i den tegnede forsikring uden bygherrens samtykke

2. Ikke at foretage nogen skadesudbetaling uden bygherrens samtykke

3. Såfremt præmien ikke måtte være erlagt i rette tid, da skriftligt at underrette byg-

herren om den pågældende restance og give bygherren en frist på 30 dage fra underretningens modtagelse til at betale restancer med den retsvirkning, at for-sikringen anses for i intet øjeblik at have været ude af kraft.

ad § 8 stk. 3 Inden arbejdet påbegyndes, skal totalentreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen

er tegnet og præmien betalt. Der skal ske underretning til bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales.

Der skal ske underretning til bygherren, såfremt forsikringsselskabet opsiger forsikringen.

C. Entreprisens udførelse

ad § 9 Arbejdsplan og afsætning

ad § 9 stk. 1 Krav til totalentreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB og SAB 0 - Styring og samarbejde.

ad § 9 stk. 2 Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB 1 - Arbejdsplads.

ad § 10 Entreprenørens ydelse

ad § 10 stk. 1 Totalentreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelses-metoder m.v.

SB 6625.103

12

En kopi af de gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på totalentreprenørens kontor på arbejdspladsen, og bygherretilsynet skal have adgang til disse. Foreslår totalentreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, påhviler det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne arbejdsmetoders eller materialers egnethed. Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gæl-dende bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer.

ad § 11 Projektgennemgang, dokumentation og prøver

ad § 11 stk. 1 Før arbejderne igangsættes, gennemføres en projektgennemgang mellem totalentreprenøren, dennes rådgivere og bygherren.

Det påhviler totalentreprenøren at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer

og arbejdsydelser løbende i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i udbudsmaterialet. Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med kon-trollen skal ske i samarbejde med bygherretilsynet, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet. Manglende kontrol eller dokumentation under anlægsforløbet vil blive betragtet som en ikke opfyldt del af totalentreprenørens arbejde og vil medføre, at udbetalinger til totalen-treprenøren ikke vil finde sted, før forholdet er bragt i orden. Totalentreprenøren skal udarbejde detaljerede kontrolplaner og -procedurer for de enkel-te delarbejder, jf. relevant AAB og SAB i entreprisen. Disse kontrolplaner skal forelægges bygherren til accept senest 10 arbejdsdage før de pågældende aktiviteter skal igangsæt-tes. Dokumentation, der ikke er indeholdt i KS-journalen, skal opbevares af totalentreprenø-ren i perioden for afhjælpningspligt og -ret, jf. § 36. Ved periodens udløb skal dokumen-tationen tilbydes bygherren. Til sikring af, at den forlangte kvalitetssikring og dokumentation udføres, har bygherren opstillet følgende målepunkter i entrepriseforløbet:

1. Kvalitetsledelsessystemets etablering og implementeringsplan samt bygherrens accept af begge. Denne parameter måles ved gennemgang af totalentreprenørens kvalitetsplan samt en registrering af, hvilke implementeringsaktiviteter, der planlægges og gennemføres.

2. Kvalitetsledelsessystemets anvendelse/implementeringsgrad. Denne parameter vurderes gennem bygherrens auditering.

3. Opfyldelse af dokumentationskrav for den tekniske dokumentation.

SB 6625.103

13

Denne parameter vurderes på basis af bygherrens gennemgang af totalentreprenørens dokumentation. Gennem stikprøver i marken vurderes sammenhæng mellem det udførte arbejde og den tilhørende dokumentation.

4. Opfyldelse af dokumentationskrav for "Således Udført" dokumentation. Denne parameter vurderes på basis af en gennemgang af totalentreprenørens "Således Udført" dokumentation, jf. gældende arkivinstruks.

Krav til laboratorier på byggepladsen og prøvninger, der kan udføres på byggepladsen, fremgår af SAB. Totalentreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for bygherretilsynets stik-prøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i udbudsmaterialet.

ad § 12 Arbejdets forringelse m.v.

Vedligeholdelse

ad § 12 stk. 4 Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges og gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning.

ad § 13 Forhold til myndigheder

ad § 13 stk. 1 Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB 0 - Styring og samarbejde.

ad § 14 Ændringer i arbejdet

ad § 14 stk. 4 Alle ydelser i forbindelse med denne entreprises fulde færdiggørelse inkl. alle nødvendige leverancer skal være indregnet i totalentreprenørens tilbudspris. Skulle der opstå behov for at udføre ekstraarbejder, skal disse særskilt afregnes og pris-sættes på en aftaleseddel.

Bygherren kan forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer: Totalentreprenøren skal dokumentere udgifter over for bygherretilsynet med regnskab og bilag. Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal totalentreprenøren ud-arbejde et overslag, der fremsendes til bygherretilsynet inden arbejdets igangsættelse. Under udførelsen af regningsarbejder skal totalentreprenøren dagligt udfærdige og afle-vere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab. A. Arbejdsløn

De medgåede timer afregnes efter den af Dansk Arbejdsgiverforening udregnede gen-nemsnitsfortjeneste for de relevante fag ved akkordarbejde og tidlønsarbejde tilsammen. Den sidst offentliggjorte statistikløn ændres med eventuelt tillæg, som ikke allerede helt

SB 6625.103

14

eller delvist indgår i statistiklønnen. Til den således fremkomne statistikløn tillægges ud-gifter til sociale ordninger.

Såfremt en formand og eventuel byggepladstekniker udelukkende er beskæftiget med det pågældende arbejde, medregnes hans timer ved ovennævnte beregning.

Er han kun delvis, men dog i væsentligt omfang beskæftiget ved arbejdet, vil hans timer efter aftale med bygherrens tilsyn forholdsmæssigt kunne medregnes ved beregningen.

Til de således beregnede udgifter til arbejdsløn lægges et honorar på 22 %. Er vedkommende kun delvist, men dog i væsentligt omfang beskæftiget ved arbejdet, vil vedkommendes timer efter aftale med bygherretilsynet forholdsmæssigt kunne medreg-nes ved beregningen. B. Materialer Totalentreprenøren skal medregne beløb, som vedkommende har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materia-ler modregnes totalentreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af totalentreprenøren i for-nødent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabat-ter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbo-nus tilfalder totalentreprenøren. Totalentreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra ar-bejdsstedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges et honorar på 5 %. C. Materiel Størrelsen af lejen af totalentreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er større end kr. 50.000, skal aftales mellem bygherretilsynet og totalentreprenøren forud for anvendelsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. For materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end eller lig med kr. 50.000, skal lejen være indeholdt i totalentreprenørens enhedspriser. D. Underentreprenører Til rene regningsbeløb, der allerede omfatter mestersalær, lægges et honorar på 5 %.

ad § 17 Bygherrens tilsyn

Bygherretilsynet varetages af Vejdirektoratet, assisteret af bygherrerådgiveren COWI. Bygherrens tilsyn må ikke forveksles med totalentreprenørens fagtilsyn, idet totalentrepre-nørens fagtilsyn alene har det fulde tilsynsansvar.

Bygherretilsynets gennemgang af totalentreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke totalentreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler.

SB 6625.103

15

ad § 18 Entreprenørens kontrol

Arbejdsledelse I forbindelse med arbejdets overdragelse meddeler totalentreprenøren bygherren, hvem

der på totalentreprenørens vegne leder og tilser arbejdet.

Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver.

Krav til kvalifikationer fremgår i øvrigt af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet – f.eks. gennem presse, fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Totalentreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausu-ler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentre-prenørers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre ar-bejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der er i henhold til gældende kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative ar-bejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overens-komsten skal betales. Totalentreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleveran-dørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og an-sættelsesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende arbejdsvilkår. Overholder totalentreprenøren ikke denne forpligtelse, og medfører dette et berettiget krav fra de ansatte, kan bygherren tilbageholde vederlag til totalentreprenørens ansatte med henblik på at tilgodese dette krav. Det påhviler totalentreprenøren at sikre, at nærværende entreprise – herunder leverancer – gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen).

ad § 19 Byggemøder

Mødereferat fra projektorienteringsmøder betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende møde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for møde-referatet samt mødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist.

SB 6625.103

16

D. Bygherrens betalingsforpligtelse

ad § 22 Betaling

ad § 22 stk. 4 Vejdirektoratet modtager kun elektroniske fakturaer udarbejdet i Jobmanager. For generel information om, hvorledes totalentreprenøren skal forholde sig i relation til elek-tronisk fakturering, henvises til www.vejdirektoratet.dk, hvor der nederst til højre er angi-vet Vejdirektoratets EAN-nummer med link til en vejledning for Vejdirektoratets leveran-dører. Betalinger i henhold til betalingsplanen skal være i overensstemmelse med værdi-en af udført arbejde, og betalingerne vil blive reguleret i forhold hertil.

Betalingen sker ved indsættelse på en af totalentreprenøren opgivet konto.

Bygherre afholder kursusafgift svarende til et ½-dagskursus i anvendelse af Jobmanager. Tilbageholdelse Bygherren tilbageholder i acontobetalingerne ved entreprisens afslutning et beløb på 1.500.000,- kr., der først forfalder til udbetaling, når al dokumentation for det udførte an-læg samt overdragelse af projektet til drift er afleveret til bygherren og godkendt. Doku-mentationen skal være færdig og afleveret til bygherren senest 2 måneder efter entrepri-sens aflevering. Ovennævnte beløb skal fremgå af totalentreprenørens betalingsplan.

ad § 22 stk. 5 Ekstraarbejde skal endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse.

ad § 22 stk. 6 Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets ud-førelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til med-delelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løs-ninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der totalentreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direk-te benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være gene-relt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgø-relsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er en totalentreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes totalen-

SB 6625.103

17

treprenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrel-se i forhold til entreprisesummen. For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, ydes der godtgørel-se for ekstraordinære prisstigninger, der er indtrådt inden 6 måneder fra tilbudsafgivelse, efter de foranstående regler, idet dog indkøbstidspunktet erstattes med 6 månedersda-gen efter tilbudsafgivelse. For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages endvidere prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter 6 måneder fra afgivelsen af tilbud, efter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for an-læg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til én decimal. Til regulering af entreprisen anvendes følgende indeks: - Betonkonstruktioner Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med (I2 - I1) : I1, idet I1 angiver indeks på 6 månedersdagen efter afgivelse af tilbud, og I2 angi-ver indeks midt i den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages acontoprisregulering svarende til det senest be-regnede kvartalsindeks. Når prisreguleringen iværksættes, er totalentreprenøren forpligtet til at fremsende acon-tobegæringer én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte ar-bejder. Totalentreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kontraktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fastprisperioden.

ad § 22 stk. 7 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter bygherretilsynets anvisning.

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse

Ad § 24 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse

ad § 24 stk. 1 Totalentreprenøren skal etablere vejrstation for registrering af temperatur, vind og nedbør.

Såfremt bygherren har standset arbejdet på grund af forhold, for hvilke totalentreprenø-ren er ansvarlig, eller som følge af, at totalentreprenørens foranstaltninger til sikring af arbejdets kvalitetsmæssige gennemførelse ikke er tilstrækkelig, tilkommer der ikke total-entreprenøren tidsfristforlængelse. Totalentreprenøren er ansvarlig for, at der gennemføres daglige målinger af nedbør, vindstyrker og temperatur på arbejdspladsen samt indhentes måledata fra nærmeste me-

SB 6625.103

18

teorologiske målestation, som anvendes til udarbejdelse af vejrrapporter.

ad § 25 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse

ad § 25 stk. 2 Totalentreprenøren skal betale en bod, hvis gældende tidsfrister overskrides. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger: 1. For igangsætningsfristen kr. 50.000 2. For færdiggørelsesfristen kr. 150.000 For overskridelse af de frister, der er fastsat i ad § 11, stk. 1 for implementering og an-vendelse af kvalitetsledelsessystemet er fastsat følgende bodsstørrelser. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger: 1. Manglende implementering og godkendelse af kvalitetsplan 50.000 kr. (2 mdr. efter igangsætningsfrist og pr. påbegyndt uge)

2. Afvigelser ved audits udover 3 stk. pr. stk. : 50.000 kr.

(hvis afvigelser gentages ved audit fordobles boden for afvigelsen)

3. Manglende opfyldelse af dokumentationskrav pr. gennemgang: 50.000 kr.

(ajourføringsperiode 14 dage, manglende opfyldelse skal være bragt i orden efter 5 dage).

F. Arbejdets aflevering

ad § 28 Afleveringsforretningen

ad § 28 stk. 1 Entreprisen skal afleveres i sin helhed. For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af totalentreprenørens arbej-der i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygherren, skal totalentreprenøren på bygherretilsynets ønske, og forinden aflevering fin-der sted, fremskaffe en underskrevet erklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på totalentreprenøren eller bygherren i anledning af entreprisen.

G. Mangler ved arbejdet

ad § 36 Mangelsansvarets ophør

ad § 36 stk. 3 For entreprisen ophører mangelsansvaret efter 5 år, regnet fra afleveringsdatoen for slutafleveringen.

SAB 0 – Styring og samarbejde 6625.103

19

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

SAB 0 Styring og samarbejde

Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde.

0. Projekteringsarbejdet:

Grundlaget for projekteringen er nærværende SBB, bilag til SBB – ”Projekteringsgrund-lag”, tegninger mv. som angivet i SB, ad § 2, stk. 2.

Vejdirektoratets projekt angiver de fysiske rammer for projektets udformning. Projektet består af tegninger i henhold til tegningsbilaget. Projektet danner grundlag for arealer-hvervelsen.

Systemlinjer (linjeføring og længdeprofil) for Vejdirektoratets projekt stilles til rådighed i Land-XML-format. Systemlinjer er centerlinje med x,y,z koordinater. Justering af linjefø-ringerne og længdeprofiler er ikke tilladt. Regulering af udsætningsområder skal aftales med bygherretilsynet og udformes med harmoniske flader og således, at vandansamlinger forårsaget af projektet på dyrknings-arealer undgås. Bygherren har før entreprisestart fået udarbejdet overordnede geotekniske undersøgelser i entrepriseområdet. Totalentreprenøren kan evt. supplere disse geotekniske undersøgel-ser med sine egne geotekniske undersøgelser. Alle udgifter hertil skal være indeholdt i totalentreprenørens tilbud, og totalentreprenøren skal forestå disse undersøgelser. Der henvises i øvrigt til SB ad § 2 stk. 2 vedr. geotekniske undersøgelsesrapporter. Alle omkostninger forbundet med geotekniske kontrolforanstaltninger under udførelsen af broerne skal ligeledes være indeholdt i totalentreprenørens tilbud. Arbejdsmiljø i projekteringsfasen Totalentreprenøren skal opfylde gældende bekendtgørelse om bygherrens og rådgivers pligter med henblik på at overholde bestemmelser om arbejdsmiljø i projekteringsfasen, herunder stille med sikkerhedskoordinator i projekteringsfasen. Totalentreprenøren tager udgangspunkt i Vejdirektoratets forskrifter på området. 3. parts kontrol af broer Bygherren vil gennemføre 3. partskontrol af totalentreprenørens projektmateriale, herun-der tegninger og statiske beregninger. Følgende kontrol kan forudsættes gennemført af bygherretilsynet:

1. gennemgang af totalentreprenørens tilbudsmateriale, 2. kontrol af de af totalentreprenøren udarbejdede beregnings- og belastningsforud-

sætninger (baseret på bilaget ”Projekteringsgrundlag”), 3. kontrol af, at beregnings- og belastningsforudsætninger er anvendt i beregnin-

gerne, 4. kontrol af, at beregnings- og belastningsforudsætninger er anført i projektmateria-

lets beskrivelser og tegninger,


20

5. Nøje granskning af de statiske beregninger. Afhængigt af kvaliteten af de statiske beregninger, udfører bygherretilsynet eventuelt supplerende uafhængige statiske beregninger.

6. kontrol af forudsætninger for beregning af fundamenters bæreevne, herunder kontrol af, at faktiske målte geotekniske og hydrologiske parametre er i overens-stemmelse med de i beregningerne anvendte parametre,

7. kontrol af at beregnede materialekvaliteter, dimensioner og mængder genfindes i tegningsmaterialet,

8. kommentering af de af totalentreprenøren valgte løsninger og disses detailud-formning i relation til funktion, inspektion, udskiftelighed og driftsøkonomi

Totalentreprenøren er pligtig til at levere dokumentation, der redegør for ovennævnte emner. Den af totalentreprenøren leverede dokumentation forudsættes fremsendt i godkendte udgaver, idet det dermed skal forstås, at den er dokumenteret kvalitetssikret af totalen-treprenøren. Såfremt dette ikke er tilfældet vil dokumentationen blive afvist af bygherretil-synet. Omfang af kontrollen kan justeres som følge af de resultater, den afleder. Underbygning og overbygning betragtes hver især som et kontrolafsnit. Kontrolafsnittet behandles som anført ovenfor og afrapporteres i et notat. Hvis totalentreprenøren ønsker det, kan underbygningskontrolafsnittet brydes ned i mindre kontrolafsnit, som behandles hver for sig. Totalentreprenøren skal påregne 15 arbejdsdage til bygherretilsynets gennemførelse af kontrollen af overbygningsafsnittet og 15 arbejdsdage til af kontrollen af underbygnings-afsnittet. Ønskes underbygningskontrolafsnittet opdelt i mindre kontrolafsnit, skal totalen-treprenøren påregne 10 arbejdsdage til bygherretilsynets kontrol af hver af disse. Bygher-retilsynet vil medvirke til en åben og direkte kommunikation omkring 3. partskontrollen. Bygherretilsynet skal have adgang til at kunne kommunikere direkte med de projekteren-de hos totalentreprenøren eller dennes underentreprenør/rådgiver. Der henvises generelt til bilaget "Projekteringsgrundlag".

0.1 Anlægsarbejdet:

1. Grundlag Det af totalentreprenøren udarbejdede og bygherren godkendte projektmateriale, jf. af-snittet BUT, pkt. 3 Tilbud. 2. Totalentreprenørens projektledelse og tilsyn Totalentreprenøren har under anlægsarbejdets udførelse ansvaret for at tilse, at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med projektet og entrepriseaftalen. Totalentreprenøren varetager kontakten til eventuelle berørte ledningsejere, myndighe-der, koncessionerede selskaber mv. Ved eventuelle økonomiske eller tekniske problemer inddrages bygherren. Alle arbejdsområdets forhold og grænseflader noteres, og tilstan-


21

den af disse registreres for en senere dokumentation af områdernes udseende ved even-tuelle spørgsmål dertil. Der anvendes fotos eller video som dokumentation. Totalentreprenøren forestår projektorienteringsmøder og indberetter om væsentlige afvi-gelser fra tidsplanen og fremkommer med indstilling til bygherren vedrørende forholds-regler. Totalentreprenøren deltager i øvrigt i alle påkrævede møder og udarbejder, ren-skriver og udsender mødereferater. Totalentreprenøren skal føre dagbog, der beskriver arbejdets udførelse, anvendt materiel, mandskabsressourcer og udført tilsyn jf. SAB 1 Arbejdsplads pkt. 4.2. Totalentreprenørens fagtilsyn fører kontrol med, at arbejdet udføres i overensstemmelse med projektet hvad angår bl.a. omfang, kvalitet, tid og økonomi. Totalentreprenørens til-synsdokumentation skal distribueres og arkiveres i takt med, at arbejderne udføres, såle-des at bygherrens kontrol med arbejdernes udførelse kan foregå umiddelbart efter, at de enkelte arbejdsdiscipliner er gennemført. Totalentreprenørens fagtilsyn skal udføres af personale med relevant erfaring fra lignen-de projekter. Fagtilsynet skal udføres af personale uden for byggepladsorganisationen. Der skal udarbejdes detaljeret projektspecifik fagtilsynskontrolplan indeholdende alle re-levante tilsynsaktiviteter for både permanente- og interimskonstruktioner. Tilsynskontrol-planen skal tilpasses det aktuelle projekt og skal omfatte samtlige delarbejder. At totalen-treprenøren udfører fagtilsyn, ændrer ikke på kravene til totalentreprenørens egenkontrol. Projektets fremdrift indberettes månedligt sammen med dokumentation af udført arbejde. Endvidere indberettes om risiko for væsentlige afvigelser. Udveksling af dokumenter mellem bygherre og totalentreprenør skal som udgangspunkt ske elektronisk via bygherrens "Byggeweb" server, som stilles til rådighed herfor. Totalentreprenøren registrerer projektændringer og sørger for udarbejdelse af rettet pro-jekt (”Således Udført tegninger, beregninger og beskrivelser”) efter anlæggets udførelse, og totalentreprenøren skal medvirke ved overdragelse til relevante myndigheder. Totalentreprenøren skal udarbejde og aflevere tegningsmateriale over broer og bygvær-ker til broarkivet DANBRO, jf. Driftsområdets arkivinstruks. Totalentreprenøren udarbejder sammen med bygherren rapport vedrørende projekt og udførelse, som især skal give oplysning om forhold, der kan have interesse ved vedlige-holdelse og ved projektering af tilsvarende anlæg.

0.2 Entreprenørens og bygherrens samarbejde

Projektorienteringsmøder

Gennem hele projektforløbet fra kontraktskrivningen frem til aflevering af broen til drift skal der afholdes projektorienteringsmøder med 14 dages intervaller. Totalentreprenøren indkalder til disse møder, der afholdes på byggepladsen eller anden aftalt lokalitet. På disse møder redegøres som et minimum for følgende: 1. Sidste møde, herunder godkendelse af sidste referat.


22

2. Projektets status, herunder projekteringsarbejdet, fremdrift i marken, som udført ma-teriale mv.

3. Økonomi 4. Kvalitetsledelsesprocedurer

Disse møder vil have deltagelse af bygherren ved projektlederen og/eller andre bygherre-repræsentanter samt af totalentreprenøren ved projektlederen og andre fra dennes orga-nisation. Møderne vil kunne suppleres med afholdelse af projektmøder, der omhandler mere spe-cifikke problemstillinger med deltagelse af specialister fra totalentreprenør og bygherre. Totalentreprenøren udsender referat af disse møder senest en uge efter mødets afhol-delse.

Erfaringsopsamlingsmøder

For at kunne følge processen i projektet og samarbejdsformen på et mere overordnet plan kan der ved opstart af projektet, et par gange undervejs i forløbet og ved projektets afslutning, afholdes erfaringsopsamlingsmøder med totalentreprenørens projektorganisa-tion og eventuelle følgegrupper samt bygherrens tilsvarende med eventuelle ad hoc til-knyttede konsulenter. På disse møder gennemgås projektets mere overordnede forhold, og der skal kunne ta-ges stilling til eventuelle justeringer af projektet, projektorganisationen, herunder beman-dingen mv. Disse møder skal foregå i en åben og fordomsfri dialog mellem anlægsarbejdets parter med det formål at skabe det bedste samarbejde omkring opgavens løsning. Denne møderække kan indledes med et opstartsmøde, hvor totalentreprenørens og byg-herrens organisationer og personer introduceres for hinanden. Dagsorden vil i øvrigt være: 1. Velkomst og formål 2. Gennemgang af forslag til samarbejdsmodel 3. Diskussion af risikobilledet for entreprisen:

- Tid - Økonomi - Kvalitet

4. Evt. Der udfærdiges referat af mødets beslutninger og målsætninger af bygherren. Der afholdes efter behov ekstraordinære erfaringsopsamlingsmøder undervejs i projektet. Behovet herfor kan opstå, hvis der undervejs i entreprisens forløb opstår forskellige opfat-telser af, hvorledes arbejdets tarv bedst tilgodeses. De ordinære og evt. ekstraordinære erfaringsopsamlingsmøder kan forløbe efter samme procedure og dagsorden kan være:


23

1. Status på arbejderne 2. Er forventningerne til projektet så vidt blevet indfriet?

- Vejdirektoratet - Totalentreprenøren

3. Konflikter - er der nogen - har der været nogen? 4. Er der specielle problemer affødt af totalentrepriseformen? 5. Er kvaliteten af arbejdet i orden? 6. Diverse

Der udfærdiges referat af disse møders beslutninger og konklusioner af bygherren. Umiddelbart efter entreprisens aflevering afholdes et slutevalueringsmøde, hvor projek-tets faser resumeres og der udarbejdes et notat, der redegør for projektets forløb samt de indhøstede erfaringer ved anvendelsen af denne entrepriseform. Møderne afholdes ved bygherrens foranstaltning, idet hver part dog afholder lønomkost-ninger til eget personale.

3. Arbejdsplan m.v.

3.1 Generelt

Ud over de i SB ad § 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad § 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal totalentreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.: at ind- og udkørsel til og fra arbejdsområderne kun kan påregnes tilladt i det om-

fang, som er beskrevet i SAB 1 – Arbejdsplads, afsnit 3.3 Adgangsveje, at arbejdsområderne, inkl. arealer for adgangsveje, kan påregnes at være til rådig-

hed ved arbejdets overdragelse, at SMA-lag normalt ikke må udlægges før medio april og efter ultimo september, at nedre bærelag GAB II ikke må ligge vinteren over uden forsegling,

at der på broerne normalt ikke må udføres bitumenpladeisolering / polymerbitumen-

pladeisolering i perioden fra 1. oktober til 30. april, at der, såfremt arbejderne – trods vinterforanstaltninger – ikke kan holdes i gang i

vinterperioden på grund af vejrliget, alene gives tidsfristforlængelse i det omfang, arbejdet i den anledning indstilles i mere end 30 arbejdsdage pr. vinterperiode (2012/2013, 2013/2014). Indstilling af arbejdet skal aftales med bygherrens tilsyn,

at totalentreprenøren ved sin arbejdsplanlægning skal afsætte tid til godkendelses-

procedurer for stilladsdokumentation, at totalentreprenøren skal respektere jordentreprenørens (i entreprise 6625.200) ar-

bejdsområde syd for brostedet inkl. arbejdstrafikken på dette, at totalentreprenøren ved sin arbejdsplanlægning skal afsætte tid til tredjepartskon-

trol af permanente brokonstruktioner,


24

at eksisterende vejafvandingssystem skal være i funktion i hele anlægsperioden, at ledningsejerne skal have adgang til at omlægge/fjerne ledninger i entrepriseom-

rådet, at der kun efter forudgående aftale med bygherretilsynet må arbejdes på søn- og

helligdage og lørdage samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07.00 og kl. 18.00,

at al færdsel på veje med trafik skal foregå med indregistrerede køretøjer, at jordtransport på tværs af Lavenvej skal være afsluttet senes 1. januar 2013, at etablering af afvandingsledning og regnvands- og nedsivningsbassiner skal være

afsluttet senest 1. januar 2013, at At arealerne vest for det vestlige endevederlag overdrages til anden entreprenør

(6625.200, jord-vest) d. 1. marts 2014.

Totalentreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan.

4. Kontrol

4.1 Entreprenørens egenkontrol

For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal totalentreprenøren varsle byg-herren mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted.

5. Dokumentation

Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer. Dokumentation for kontroller og registreringer skal afleveres senest 10 arbejdsdage før aflevering, mens ”Således Udført” tegninger skal afleveres senest 2 måneder efter afleve-ring af entreprisen. ”Således Udført” dokumentation udføres i henhold til Vejdirektoratets Instruktion ”Således Udført” dokumentation.

6. Kvalitets- og miljøledelse

6.1 Alment

Vedrørende krav til kvalitetsledelse (kvalitetsstyring) i entreprise, se bilag "Kvalitetsledel-seskrav til entreprenøren. 6625.103, Landskabsbro Linå, Totalentreprise. Kontrakt. De-cember 2011".


25

6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan

6.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer

Hvor der i respektive AAB og SAB er stillet krav om, at totalentreprenøren skal redegøre for eller beskrive fremgangsmåder for udførelsen, samt hvor der er stillet krav om ar-bejdsbeskrivelser, er dette at betragte som krav om en arbejdsprocedure.

6.2.5 Styring af projektering

Totalentreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennem-førelse, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af inte-rimskonstruktioner.

6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer

På denne entreprise skal der forudsættes anvendt elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og totalentreprenør via bygherrens projektweb (Byggeweb).

6.2.7 Uddannelse og Instruktion

Totalentreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, arbejdsledere og medarbejdere, som arbejder med stillads, skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbe-gyndes, have gennemført de kurser, der er anført i ”Tilsynshåndbog for broentrepriser - Forebyggelse af stilladssvigt” i gældende udgave. Totalentreprenøren skal forestå plan-lægning og gennemførelse af kurser, der jf. tilsynshåndbogen betegnes A, D, E og F. Underviser til kursus A skal rekvireres hos Vejdirektoratet med et varsel på min. 20 ar-bejdsdage. Totalentreprenørens medarbejdere, der beskæftiger sig med fugtisolering og brobelæg-ninger, skal have gennemført VEJ-EU kurset "Fugtisolering og brobelægninger". Totalentreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referen-cer/CV/kursusbeviser for nøglepersoner samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring.

6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører

Totalentreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der opfylder kravene i udbudsmateria-let. Totalentreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underen-treprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende.


26

7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne

7.1 Alment

Bygherren overdrager sikkerhedskoordineringen både under projektering og udførelse til totalentreprenøren, der skal stille med en sikkerhedskoordinator, som på bygherrens vegne forestår koordineringen. Sikkerhedskoordineringen udføres ud fra de forskrifter, der er angivet i bekendtgørelse nr. 1416. Med henvisning til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 om bygherrens pligter har bygherren følgende ansvar:

Under projektering: Udpege en koordinator til at koordinere sikkerhed og sundhed under projekteringen, Udarbejde en liste over særlige farlige arbejder ved en "indledende kortlægning", Udarbejde en "arbejdsmiljøplan" inkl. en liste/journal over særlige forhold vedrørende sik-kerhed og sundhed i forbindelse med fremtidige arbejder, Udarbejde en "opfølgende kortlægning" for særligt farligt arbejde, Udarbejde en "foreløbig Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)", indeholdende en "liste med særlige farlige arbejder, der indeholder forslag til AT´s eller branche anerkendte vej-ledninger". Indledende kortlægning, arbejdsmiljøplanen, opfølgende kortlægning og PSS’en frem-sendes til Vejdirektoratet for til gennemsyn og kommentering i nævnte rækkefølge. Under udførelsen: Afgrænse, koordinere og planlægge sikkerhedsarbejdet samt ajourføre PSS. Sikkerhedskoordinator koordinerer sikkerhedsarbejderne inden for totalentreprenørens eget område. Totalentreprenøren tager udgangspunkt i Vejdirektoratets forskrifter på området. Inden hvert sikkerhedskoordineringsmøde skal totalentreprenøren ved sin arbejdsmiljø-repræsentant og sikkerhedskoordinator gennemgå sikkerheden på projektet ved en gen-nemgang (sikkerhedsrundering) i henhold til principper for mønsterarbejdsplads. Skemaer, der dokumenterer gennemgangen, udfyldes og godkendes af både totalentre-prenør, sikkerhedskoordinator og arbejdsmiljørepræsentant. Skemaerne gennemgås på sikkerhedsmøderne og ophænges på opslagstavler i totalentreprenørens mandskabssku-re.

7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområderne

7.2.1 Alment

Totalentreprenøren skal på bygherrens vegne via sikkerhedskoordinatoren udarbejde PSS for den kommende byggeplads og implementere denne senest 20 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse. PSS fremsendes til bygherren inden implementeringen for kommentarer.


27

Totalentreprenøren skal endvidere under entreprisens udførelse løbende ajourføre PSS. Ændringer i PSS skal fremsendes til bygherretilsynet inden endelig implementering. Sikkerhedskoordinator indkalder til koordinerende sikkerhedsmøder hver 14. dag, og på møderne skal bygherren, øvrige entreprenører i fælles området og totalentreprenøren og alle dennes underentreprenører være repræsenterede. Totalentreprenøren skal etablere, vedligeholde og senere fjerne nødvendige sikkerheds- og velfærdsforanstaltninger for egne og underentreprenørers mandskab på arbejdsplad-sen samt etablere og i hele entrepriseperioden rengøre, vedligeholde og fjerne fælles ad-gangsveje til broarbejdspladsen. Bestemmelserne om sikkerheds- og sundhedsarbejderne skal også være gældende for arbejder, der udføres i afhjælpningsperioden.

7.3 Beredskabsplan

Sammen med PSS skal totalentreprenøren aflevere en beredskabsplan, som beskriver de forholdsregler, totalentreprenøren påregner taget, såfremt der ved uheld under arbej-dets udførelse opstår risiko for personskade eller beskadigelse af det omgivende miljø. Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med denne entreprise og som har eller kan få indflydelse på denne, henvises til SAB 1 Arbejdsplads.

7.4 Risikoanalyse

Totalentreprenøren skal forud for igangsætning af de enkelte arbejder udarbejde risiko-analyser for alle aktiviteter, som kan medføre gener og sikkerhedsmæssige forhold. Ud fra den ved henholdsvis vejmyndighed og bygherrens tilsyn godkendte konklusion på analyserne tages der stilling til omfanget af foranstaltninger for reduktion af de konstate-rede risici. Samtlige omkostninger forbundet med tiltag for reduktion af risikoen ved ar-bejdet skal være indeholdt i totalentreprenørens tilbud.

7.5 Krav til arbejder i nærheden af ledninger i drift

Totalentreprenøren sikrer, at de respektive ledningsejeres betingelser for arbejder med og i nærheden af ledninger overholdes. Hvor entreprenøren afviger fra de almene krav, udarbejder totalentreprenøren en procedure for arbejdets udførelse, hvor alle sikkerheds-foranstaltninger i forbindelse med arbejdets udførelse er beskrevet. Proceduren indehol-der desuden en beredskabsplan for uforudsete hændelser. Arbejdsproceduren accepte-res af de respektive ledningsejere og tilsynet, inden arbejdet påbegyndes.

7.7 Retningslinjer for håndtering af kemiske stoffer og forurenet jord

Kemiske stoffer og materialer, herunder mulighed for substitution. Retningslinjen beskri-ver arbejder med kemiske stoffer og materialer f.eks. fugtisolering inkl. de sikkerheds-mæssige foranstaltninger i forbindelse hermed (afmærkning af området, inddækning, af-skærmning, personlige værnemidler og hygiejniske forhold). Det skal fremgå, hvem der er ansvarlig for gennemførelse af de enkelte aktiviteter samt hvilke metoder, materiel, sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, der anvendes.


28

9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere

9.1 Alment

Der henvises til ledningsplaner, ledningsprotokoller og vandsynsprotokoller samt afsnit 0.1 Anlægsarbejdet.

SAB 1 – Arbejdsplads 6625.103

29

SAB 1 Arbejdsplads

Supplerende bestemmelser til AAB - Arbejdsplads.

1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse

1.1 Alment

Arbejdsområder overtages af totalentreprenøren, som de henligger på licitationsdagen. Totalentreprenøren skal gøre sig bekendt med tilstanden af arbejdsområderne og tage denne i betragtning ved afgivelsen af sit tilbud. Se i øvrigt SAB 2 - Jordarbejder afsnit 2. Jordtransport langs med broens sydside Fra den 1. marts 2013 til entreprisens afslutning skal der pågå jordtransport langs med arbejdsarealet ved den sydlige bro, jf. tegning 6625-105.00-101. Jordtransporten foreta-ges i entreprise 6625.200, Jord og belægning Vest.

1.2 Igangværende og kommende entrepriser og arbejder

Generelt vil ledningsomlægninger finde sted løbende i anlægsperioden, jf. ledningsproto-kollen. Totalentreprenøren skal være opmærksom på, at visse ledninger ikke tåler afbry-delse i længere tid, hvorfor arbejdet skal tilrettelægges under hensyn til dette. Der henvi-ses i øvrigt til afsnittet Orientering.

1.3 Registrering af arealer og naboejendomme

Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, skal totalentreprenøren i samar-bejde med bygherretilsyn og vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage fotoregistre-ring af berørte arealer.

1.5 Fortidsminder

De arkæologiske undersøgelser er afsluttet.

2. Afsætning

2.2 Entreprenørens afsætning

Til brug for totalentreprenørens afsætninger vil bygherren i samarbejde med totalentre-prenøren etablere afsætningspunkter (fikspunkter), hvoraf nogle tillige anvendes som ni-vellementsfikspunkter. Detailoplysninger om afsætningspunkter vil blive udleveret til totalentreprenøren ved ar-bejdets overdragelse. Al øvrig afsætning påhviler totalentreprenøren, herunder også jævnlig kontrol af om bygherrens afsætningspunkter er blevet beskadiget.

2.3 Sikring af fikspunkter

Såfremt skelsten, hovedafsætning (polygonpunkter) eller de af bygherretilsynet etablere-de mærker for opmåling og nivellement ved forsømmelse fra totalentreprenørens side ødelægges eller går tabt, skal totalentreprenøren betale en erstatning på kr. 5.000,- ekskl. moms pr. punkt. Retablering skal ske ved bygherrens foranstaltning.


30

3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje

3.1 Arbejdsområder

Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste broar-bejdspladser. Eventuelle ændringer af arbejdsområder kan kun ske efter aftale med bygherretilsynet. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. Entreprenører og leverandører for de under pkt. 1 nævnte arbejder samt bygherrens til-syn skal have adgang til at benytte arbejdsområderne uden vedligeholdelsespligt. Totalentreprenøren må ikke indgå aftaler med lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje til udvidelse af arbejdsområdet uden forudgående tilladelse fra bygherren. Inden transport over arealer skal mulden afrømmes. Der skal ske skiltning omkring hele arbejdsområdet med passende mellemrum. Der må ikke foregå unødig transport over arealer med fremtidige nedsivningsbassiner. Mod skov/naturområde kan der opsættes afspærringssnor (wire) med refleksen (N45). Alle berørte arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter endt brug efter-behandles, som anført under SAB 2 - Jordarbejder, pkt. 3.1, med grubning, pløjning og harvning. Transport af materialer over broer må kun foretages med materiel, hvis akseltryk ikke overstiger 25 t. Entreprenørmateriel må ikke parkeres på brodækket. Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte ud over de af bygherrens tilsyn fast-satte. Arbejdsområdet afleveres i samme stand, som det modtages, se i øvrigt SAB 2 - Jordar-bejder.

3.2 Arbejdsplads

Totalentreprenøren skal i forbindelse med byggepladsen ved brostedet stille følgende til rådighed for bygherren: Mødelokale: Totalentreprenøren skal vederlagsfrit stille nærtliggende aflåseligt mødelo-kale på min. 15 m2 til rådighed for afholdelse af projektorienteringsmøder. Mødelokalet skal være møbleret med mødefaciliteter (mødeborde, stole, whiteboard-tavle) til 8 perso-ner. Parkering: Totalentreprenøren skal sørge for tilgængelig parkeringsmulighed for tilsyns-personalet samt gæster hertil.


31

3.3 Adgangsveje

Som adgangsveje til arbejdspladserne skal benyttes: − Lavenvej Fra Lavenvej skal totalentreprenøren etablere adgangsveje som vist på tegning 6625-105.00-101. Adgangsvejene skal projekteres, udføres og vedligeholdes af totalentrepre-nøren. Adgangsvejen til brostedet skal ligeledes fjernes af totalentreprenøren. Adgangs-vejenes bredde og opbygning er op til totalentreprenøren. Ovennævnte adgangsveje må udelukkende benyttes for transport til arbejdspladserne, og der må under ingen omstændigheder parkeres eller oplagres materialer langs disse veje. Der skal udføres vigepladser i fornødent omfang. Renholdelse og vedligeholdelse af ad-gangsveje gennem hele byggeperioden påhviler totalentreprenøren. Eventuel tilkørsel af materialer ad andre veje kan kun ske efter aftale med bygherretilsy-net. Totalentreprenørens adgangsveje til arbejdsområdet skal uden for arbejdstid være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkom-mende færdsel hindres. Totalentreprenøren skal ved krydsning af Lavenvej og forstærke vejen i begge vejsider, hvor adgangsvejene til arbejdsområder for bro, regnvandsbassin og udsætningsområde tilsluttes denne. Se i øvrigt tegning 6625-105.00-101. Totalentreprenøren skal i forbindel-se med krydsning af Lavenvej udarbejde skilteplan og indhente godkendelse fra den på-gældende vejmyndighed og politi. Det må påregnes at der skal etableres hastighedsbe-grænsning på Lavenvej. Jordtransport på tværs af Lavenvej skal så vidt muligt foregå i en lige linje vinkelret på ve-jen. Der tillades dog en mindre forskydning i linjeføringen på maksimum 10 m. Lastbiler og dumpere skal læsses så tab af jord undgås. Totalentreprenøren skal sørge for at La-venvej renholdes. Etablering af ind - og udkørselsforhold til offentlig vej og midlertidig lukning af veje skal af-tales med bygherretilsynet. Forskrifter fra den pågældende vejmyndighed og politi skal nøje overholdes.

4. Færdselsregulerende foranstaltninger

4.2 Drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger

Totalentreprenøren skal sikre, at færdselsregulerende foranstaltninger er opstillet og vir-ker efter intentionerne. Det påhviler totalentreprenøren straks at reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning. I den forbindelse bemærkes, at totalentreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdsels-uheld opstået som følge af mangelfuld afmærkning. Totalentreprenøren skal efterse alt trafikregulerende materiel mindst 2 gange på alle ugens dage, morgen og aften. Blade fra logbog skal fremsendes ugentligt til bygherrens tilsyn. Konstaterede mangler skal omgående udbedres.


32

Indhold i logbog:

− Tidspunkt for kontrol − Observationer/afvigelser − Afhjælpende foranstaltninger

Totalentreprenøren skal i hele perioden anvise minimum 2 kontaktpersoner, der kan kon-taktes og tilkaldes hele døgnet.

5. Ledninger

Af de i SB ad § 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol, vandsynsprotokol m.v.) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. Kabelflytninger må ikke foretages i frostvejr, og ledningsejerne betinger sig 1 måneds varsel. Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over dræn og anden afvanding må først ske efter, at der er truffet aftale med bygherretilsynet om forholdsregler til beskyttelse af disse ledninger.

6. Laboratoriefaciliteter

Ikke foreskrevne (men af bygherrens tilsyn forlangte) prøver betales af bygherren, der-som prøveresultaterne falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af totalentreprenøren. Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen: − Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål og luftindhold (Press-ur-meter) − Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostatstyret

vandbad, udføres på produktionsstedet) − Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton Det påhviler totalentreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøveanstalter som angivet i SAB samt AAB. De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede forsøg kan tillades udført på et af bygherre-tilsynet godkendt laboratorium. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøvefor-skrifter, jf. det i SB ad § 2 stk. 2 angivne materiale.

7. Miljøforhold

7.1 Alment

Totalentreprenøren skal i god tid før påbegyndelse af arbejder advisere naboer, der kan forventes at blive berørt af gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt m.v.


33

7.4 Støvgener

Totalentreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener fore-bygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal totalentreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at an-vende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kom-munen forinden ansøges om tilladelse. Totalentreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspekti-on kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.

7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner

Totalentreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende veje og konstruktioner, her-under broer, støjskærme, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle til-smudsninger skal fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af bygherretilsynet. Totalentreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr.

7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv

Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortidsminder, §3-områder, fredskov, vandløb, fredede områder og Natura2000) inden for entrepriseområdet skal to-talentreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der planlægges iværk-sat til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den opfølgning, der vil finde sted. Der må ikke udlægges køreveje, depoter m.v. på de angivne naturområder ud over det i projektet angivne. Afsnittet skal ikke udgå, da entreprenøren kommer i berøring med naturen ifm. rørlæg-ning af vandløbet. Afsnittet startes med ”Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortids-minder, §3-områder, fredskov, vandløb, fredede områder og Natura2000) inden for …”

7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening

Totalentreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Det påhviler totalentreprenøren ved etablering af nødvendige slamfang og afværgegrøfter at drage omsorg for, at der ikke i forbindelse med arbejdets udførelse sker udledning til lukkede ledninger med opslemmet jord, cementslam, oliespild eller giftige stoffer.


34

Totalentreprenøren skal udarbejde tegninger, der viser indretning og drift af afværgefor-anstaltninger samt behandler situationen omkring etablering og drift i miljømæssig hen-seende af den fremtidige arbejdsplads. I forbindelse med udførelse af tørholdelse af byggegruber, afvandingsarbejder og even-tuelle grundvandssænkninger skal udledningen til recipienter tilrettelægges således, at lettere forurenet vand føres til separate bundfældningsbassiner eller tanke og ledes gen-nem filtre inden udledning til recipient. Bundfældningsbassinerne forsynes med kontrolleret afløb. Intet anlægsarbejde må påbegyndes, før afværgeforanstaltninger for det pågældende ar-bejde er udført. Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal totalentreprenøren under alle faste tan-ke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske o. lign. etablere spildbakker. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker.

7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse

Totalentreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive: − hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entre-

prisens gennemførelse − hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen − kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gælden-

de affaldsregulativ − containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold − oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Materialer fra eksisterende vej og vejdæmninger skal genanvendes i overensstemmelse med krav fra lokale myndigheder.

8. Geotekniske undersøgelser

Filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske un-dersøgelser skal afproppes. Afpropning foretages efter nærmere aftale med bygherretil-synet. ”Vejledning vedrørende afpropning af filtersatte geotekniske boringer” kan findes på www.vejdirektoratet.dk under ”Udbud”.

SAB 2 – Jordarbejder 6625.103

35

SAB 2 Jordarbejder

Supplerende bestemmelser til AAB - Jordarbejder.

1. Alment

Ved brostederne skal udføres følgende arbejder: - Etablering af adgangsvej som vist på tegningerne - Rydning nødvendigt for arbejdernes udførelse - Afgravning og udsætning af jord fra fundamenter og regnvandsbassin'er - Afgravning og henlægning af jord i midlertidigt depot - Levering og indbygning af jord - Levering og indbygning af friktionsmaterialer - Udlægning af muld - Fjernelse af adgangsveje - Udskiftning af blødbund

2. Forberedende arbejder

2.1 Kontrolplan

De nævnte afværgeforanstaltninger skal udføres, før det egentlige arbejde påbegyndes.

3. Muldjords- og blødbundsarbejder

3.1 Muldjord

Der udføres muldafrømning i nødvendigt omfang på alle arbejdsområder. Mulden oplæg-ges i depot i nærheden af arbejdsstederne til senere genudlægning. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer. Færdigregulerede skråninger og arealer beklædes med muld fra depotet. Før udlægning af muld skal arealerne grubes i en dybde af min. 0,80 m og med en af-stand af maks. 0,60 m og i to retninger vinkelret på hinanden. Derefter pløjes og harves arealerne, og de herved fremkomne sten, træstød og lignende skal fjernes, så jorden af-leveres i dyrkningsmæssig stand og fri for ukrudt.

3.2 Blødbund

Arbejdet omfatter opgravning og udsætning af blødbund fra ca. st. 42.650 til st. 43.200. Blødbundsområderne er indtegnet på tegning 6625-105.00-107 og vises i tværsnit på tegning 6625-7201

Af de geotekniske rapporter fremgår, hvor der er fundet blødbund. Endvidere er de skøn-nede koter og niveaukurver til fast bund beskrevet samt hvad blødbundsmaterialerne og dæmningsfast bund består af. Geotekniske parametre og vandspejlsforhold fremgår også af de geotekniske rapporter.

Blødbund skal erstattes med friktionsfyld, der indbygges med en konstruktionshøjde på en meter over eksisterende terræn.


36

Totalentreprenøren skal udarbejde en arbejdsprocedure, der beskriver fremgangsmåde ved udskiftning af blødbund. Arbejdsproceduren skal redegøre for risikoen for stabilitets-brud samt foranstaltninger til imødegåelse heraf. Blødbundsudskiftning må påregnes at foregå som vådudskiftning.

Under udskiftningsarbejdet skal totalentreprenøren føre skærpet tilsyn.

Ved tegn på stabilitetsbrud skal udgravningen straks fyldes op med friktionsfyld.

For at undgå skred i skråninger under udskiftningsarbejdet skal friktionsfyld indbygges i takt med færdiggravning til fast bund. Afstanden mellem tip og gravefront skal til stadig-hed være mindst mulig. Ved stop i arbejdet skal udgravningen fyldes op med friktionsfyld.

Blødbundsmaterialerne udsættes på udsætningsområdet vist på tegning 6625-105.00-101.

Udsætningen skal tilrettelægges således, at der etableres naturlig dræning og vandafled-ning under Lavenvej til nedsivningsbassinet vist på tegning 6625-105.00-101.

4. Tørholdelse

4.1 Afværgeforanstaltninger

Det er totalentreprenørens ansvar, at de i SAB 1 - Arbejdsplads, afsnit 7.8, nævnte af-værgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes.

5. Råjordsarbejder

Arbejdet omfatter afgravning og udsætning samt levering og indbygning af råjord. Råjord til indbygning i dæmninger ved broender forudsættes tilført entreprisen leveret af totalen-treprenøren selv.

5.2 Indbygning

Jord til indbygning skal opfylde kravene som anført i AAB. For friktionsmateriale til indbygning omkring konstruktioner gælder nedenstående. Friktionsmaterialet skal være drænende og velgradueret, det må ikke indeholde ler- eller siltklumper, og indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til 1% glø-detab (reduceret for kalkindhold). Friktionsmateriale, der opfylder nedennævnte krav til kornkurven, vil umiddelbart kunne godkendes: Gennemfald på 32 mm sigte > 95% Gennemfald på 4 mm sigte > 85% Gennemfald på 0,25 mm sigte < 50% Gennemfald på 0,125 mm sigte < 15% Gennemfald på 0,074 mm sigte < 8% Uensformighedstallet U = d60 : d10 ≥ 2,5. For grus til gruspudefundering og grusfyld under FUK gælder dog U = d60 : d10 ≥ 3,0. Differencen mellem største og mindste uensformighedstal for friktionsmaterialer tilfyldt omkring samme konstruktionsdel må højst være 3.


37

Friktionsfyld til blødbundsudskiftning må højst have 16% gennemfald på 0,063 mm sigte.

SAB 3 – Afvanding 6625.103

38

SAB 3 Afvanding

Supplerende bestemmelser til AAB – Afvanding.

1. Alment

1.1 Omfang

Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder: − komplet afvandingssystem for broer − interimsafvanding af brodæk − etablering af permanent afvandingsanlæg Afvandingsarbejdet omfatter alle dræn, ledninger og brønde. På side 3 i AAB linje 23 f.o. ændres "AB 92" til "ABT 93". Interimsafvanding Totalentreprenøren skal etablere et interimistisk afløbssystem, så overfladevand fra bro-dækket ikke eroderer i skråningerne bag broerne eller terrænet. Ved hjælp af tætte led-ninger af plastrør, der fastholdes sikkert ved åbningerne og effektivt opsamler vandet, le-des dette til det interimistiske afvandingssystem eller til recipienten som anført. Der skal således påregnes udført en asfaltvulst eller lignende ved den lave ende, med åbninger de steder, hvor vandet samler sig. Interimsafvandingen skal fungere indtil den afløses af det permanente afvandingssystem, og den fjernes derefter i nødvendigt omfang efter aftale med bygherrens tilsyn. Recipienter: Der udgraves et bundfældnings- og et nedsivningsbassin nord for broen. Nedsivnings-bassinet har et råjordsvolumen på 10.300m³, og regnvandsbassinets har et råjordsvolu-men på 6.100m³. Bassinerne er vist på tegning 6625-105.00-101. Vedrørende bundfældningsbassiner i relation til forhindring af forurening, se SAB 1 - Ar-bejdsplads afsnit 7.8. Permanent afvanding af brodæk Afvandingen fra brodækkenes nedløbsbrønde skal føres gennem afløbsledninger og til-sluttes det permanente afløbssystem på motorvejen. I det omfang motorvejens afløbssy-stem ikke er etableret - og terrænforhold ikke tillader en gravitationsløsning - skal der pumpes fra afløbsbrønde ved broender til recipient anvist af bygherren, se ovenstående vedrørende interimsafvanding. De langsgående afvandingsledninger i broen skal være indstøbte i betonen.

Der skal etableres afløbsbrønde i broernes hjørner. Permanent afvandingsanlæg i terræn Det permanente afvandingsanlæg skal udføres iht. det af Vejdirektoratet udarbejdede detailprojekt, som udleveres inden entrepriseopstart.


39

Som grundlag for tilbudsgivningen henvises til tegning 6625-105.00-101 hvor rørdimen-sioner og placering af brønde er angivet. Brønde på afvandingsanlægget er Ø 1250 mm brønde og leveres og etableres som angivet på typetegning 26202. Der skal etableres tilløb til såvel regnvands- og nedsivningsbassin jf. typetegning 26603. I regnvandsbassinet etableres et afløbsbygværk som angivet på typetegning 26631 Det eksisterende drænsystem syd for broen skal tilsluttes det nye afvandingsanlæg. I den forbindelse skal der etableres 8 påboringer. Det eksisterende drænsystem nord for broen skal sløjfes, og drænrør skal fjernes i det omfang de er i konflikt med fundamenterne for broen. Drænrør der efterlades i jorden afproppes i nødvendigt omfang. Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennem-føres vel planlagt, effektivt og afsluttes hurtigst muligt.

1.2 Generelt grundlag

Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyl-des, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst. Forslagene godkendes hos bygherren inden udførelse. Totalentreprenøren skal som en del af projektet levere en fyldestgørende teknisk doku-mentation for afvandingsanlæggets funktion. Bygherren har indhentet de nødvendige tilladelser til både anlægsfasen og driftsfasen. Afvandingssystemet detailprojekteres med udgangspunkt i Vejreglerne. Bygherrens typetegninger benyttes, hvor de er relevante. Se Vejdirektorates hjemmeside under "Udbud".

2. Materialer

2.3 Ledninger

Ledninger syd for motorvejen udføres som topslidsede drænrør, medens afløbsledninger under broen og nord for motorvejen udføres i lukkede betonrør.

2.4 Brønde

Som broafløb skal anvendes broafløb som Passavant kat. nr. 4978.58 eller tilsvarende. Der forsegles ved asfaltoverside ved nedløbsbrønde og broafløb med en bitumenfuge som anført i SAB 11 – Brobelægninger afsnit 11.9.

3. Udførelse

3.1 Generelt

Det er totalentreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som in-tern afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med byg-herrens tilsyn.


40

3.3 Ledninger

Afløbsledninger lægges i en gennemsnitlig dybde på ca. 1,5 m

3.4 Brønde

Broafløb (afløbsskåle m.m.) med tilhørende afløbsledninger, som indstøbes i brodækket, skal forinden støbningen påbegyndes anbringes i formen i korrekt position og fastgøres solidt, således at de ikke forskubbes under støbningen. Afløbsledningerne skal fastholdes i tilstrækkelig mange punkter, således at de ikke kan få skadelige og uacceptable udbøj-ninger, bl.a. i forbindelse med opdrift og som følge af øvrige udstøbningsaktiviteter. Samlingerne skal være tætte, og riste og dæksler m.m. skal afdækkes, således at mørtel ikke kan trænge ind i nogen del af afløbet eller ledningen. Inden udstøbning af brodæk skal alle broafløb med tilhørende ledninger prøves med hensyn til tæthed og afløbsevne. Ved tilslutninger af rør på broenden skal rørføring mv. udføres på en sådan måde, at bro-ens længdeudvidelse kan foregå uden beskadigelse af rørene.

4. Kontrol

4.3 Udførelseskontrol

Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyan-lagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, led-ningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, ledninger og krydsende fremmede ledninger. Indmålingen skal ske ud fra anlæggets afsætningspunkter, med en plannøjagtighed bed-re end 0,10 m og en højdenøjagtighed bedre end 0,05 m i forhold til afsætningspunkter-ne. Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand http://webvand.vd.dk sammen med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af bygherrens til-syn, inden konstruktionen tildækkes. Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved ret-ningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen, som den er udført, inddateres i WebVand.

SAB 4 - Fundering 6625.103

41

SAB 4 Fundering

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 4 ”Fundering”.

4.1 Alment

Med hensyn til bundforhold henvises til de udførte geotekniske undersøgelser. Beregninger og tegninger af det samlede funderingsarrangement inkl. byggegru-beafstivnger skal fremsendes til bygherrens tilsyn senest 20 arbejdsdage før forventet opstart af arbejdet.

4.2 Materialer

4.2.1 Jernbetonpæle til ramning

Prøvepæle skal være mindst 2 m længere end den længde, der er givet for den forvente-de pælespidskote angivet på totalentreprenørens projekttegninger. Inden produktion af pæle iværksættes redegør totalentreprenøren overfor bygherretilsy-net for: − Valg af pæletype − Valg af evt. koblingstype − Placering af evt. stød − Nedbringningsmetode − Materiel Hvis totalentreprenørens projekt omfatter leverance af pæle, der nødvendiggør stød i pæ-lene, skal pælene i stød have samme styrke - såvel til bøjning som til ramning - som pæ-lene i øvrigt, og kravene til retlinethed skal være opfyldt også i stødene.

4.2.4 Gruspudefundering

Grusfyld til eventuel gruspudefundering skal opfylde kravene til friktionsmateriale, jf. SAB 2 – Jordarbejder pkt. 5.2, herunder det skærpede krav til uensformighedstallet (U≥3,0).

4.3 Udførelse

4.3.1 Afstivning af byggegruber

Alment Frie udgravninger skal generelt udføres som foreskrevet i "Regler for jordarbejder m.m.", udsendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet med bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001. Hvis ikke der kan etableres stabile skråningsanlæg, skal der etableres midlertidig afstiv-ning af byggegruberne. Der skal etableres byggegrubeafstivning / interimsvægge omkring fundamentsudgravnin-gerne Byggegrubeafstivningerne skal kunne optage tillægsbelastninger fra fangdæk, bro-dækstillads mv. jf. SAB 5 - Stillads og Form.


42

Afstivningerne skal beregnes og dimensioneres iht. VBB/1/ Broer, Vejledning til Belast-nings- og Beregningsforudsætninger, herunder de i Vejreglerne anførte normer samt de i AAB anførte belastninger. Mht. arbejdskørsel, så skal byggegrubeafstivningen dimensio-neres for en karakteristisk overfladelast på 20 kN/m2, hvor trafik er mulig, medmindre det kan godtgøres, at denne situation ikke opstår. Punktlaster fra kraner, opmagasineret ma-teriale eller lignende skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Udførelse For interimsvægge, der nedbringes i nærheden af fundamenter, skæres vægge efter brug så dybt som muligt. Under alle omstændigheder efterlades den del af vægge, der ligger under fundamentets underkant. Den del, der efterlades, skal være udført i stål eller beton.

4.3.2 Tørholdelse og grundvandssænkning

Totalentreprenøren skal ud fra de geotekniske informationer dimensionere tørholdelse af byggegruber. Udgravningerne skal holdes fri for indsivende vand og overfladevand, indtil fundamenter-ne er støbt, og tilfyldning og komprimering er tilendebragt. Totalentreprenøren må ved effektivt virkende sandfang m.v. sikre, at der kun tilledes rent vand til recipienterne, se SAB 3 - Afvanding. Ved eventuelt grundbrud eller overskylning skal totalentreprenøren i samråd med bygher-retilsynet træffe fornødne foranstaltninger til udbedring af skaden.

4.3.3 Direkte fundering

Vandrette støbeskel i fundamenterne vil ikke blive tilladt.

4.3.4 Rammede pæle

Detaljerne ved installeringen af den enkelte rammede pæl registreres iht. DS/EN 12699 afsnit 10.

Rammejournaler, PDA målinger, CAPWAP analyser, kontrolopmålinger og totalentrepre-nørens kontrol af funderingsniveau og eventuel overlast på pæle udarbejdes og opbeva-res af totalentreprenøren.

For prøvepæle optages fuld rammejournal med registrering af antal slag pr. 20 cm's ned-synkning over hele pælens længde.

På prøvepæle udføres desuden PDA målinger med efterfølgende CAPWAP analyse. PDA-målingerne udføres 1-3 dage efter endt indramning. Foreløbige resultater afleveres senest 2 dage efter målingerne er udført i marken til bygherretilsynet til orientering.

For produktionspæle optages rammejournal med registrering af antal slag pr. 20 cm's nedsynkning på minimum de sidste 2 m.

Arbejdet kan først regnes afsluttet, når totalentreprenøren har dokumenteret pælenes bæreevne som anført i totalentreprenørens projektmateriale.

Inden pæle renhugges og armering frilægges skal totalentreprenøren sikre, at pæle un-der udgravningsarbejdet ikke har lidt overlast.


43

4.4 Kontrol

4.4.1 Tørholdelse og grundvandssænkning

Grundvandsspejl og vandydelser skal registreres dagligt, ligesom pumpernes drift skal sikres. Totalentreprenøren har ansvaret for konsekvenserne af evt. pumpesvigt.

SAB 5 – Stillads og form 6625.103

44

SAB 5 Stillads og form

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 5 ”Stillads og form”.

5.1 Alment

Stilladskonstruktioner, herunder også deres fundering skal fjernes helt efter arbejdets ud-førelse. Totalentreprenøren skal basere sit arbejde på "Tilsynshåndbog for broentrepriser, Fore-byggelse af stilladssvigt" og skal i samarbejde med bygherrens tilsyn anvende og udfylde de heri angivne skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning.

5.1.1 Referencer

Der tilføjes følgende referencer:

• DS 482/Ret.1:2002 Rettelsesblad nr. 1til DS 482:1999

• DS 482/Ret.2:2005 Rettelsesblad nr. 2 til DS 482:1999


• DS 411/Till.1:2004 Tillæg nr. 1 til DS 411:1999



• DS 412/Till.2:2006 Tillæg nr. 2 til DS412:1998, Norm for stålkonstruktioner

• DS 413/Till.1:2004 Tillæg 1 til DS 413, Norm for trækonstruktioner





• Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse af stilladssvigt, december 2009 Hvor der i AAB er angivet henvisning til DS 413:1998, erstattes disse af DS 413:2003.

5.1.2 Dokumentation

Senest 20 arbejdsdage før stillads- og formarbejder er planlagt påbegyndt, skal totalen-treprenøren fremsende bygherretilsynet tegninger og beregninger af stillads og form til godkendelse. Totalentreprenøren må påregne, at der skal være tid til kommentering og efterfølgende rettelser/suppleringer af den fremsendte dokumentation. Totalentreprenøren må forvente, at der er stor fokus på den fremsendte dokumentation og opfølgningen på, om stilladset er udformet som dokumenteret. Det understreges, at ingen brostøbning må igangsættes, før bygherretilsynets godkendel-se af den fremsendte dokumentation foreligger. Videre skal der være foretaget en gen-nemgang af stilladset på byggepladsen. Ved gennemgangen deltager bygherrens tilsyn, totalentreprenøren og totalentreprenørens rådgiver.


45

5.1.3 Projektering

5.1.3.1 Projekteringsgrundlag

Generelt Der skal forudsættes normal sikkerhedsklasse for stilladser. Stilladser skal som minimum forudsættes i normal funderingsklasse. (Geoteknisk katego-ri 2) For frisk beton skal der regnes med den fulde værdi af partialkoefficienten for nyttelast. Partialkoefficienten tillades således ikke nedsat svarende til særligt velbestemte nyttela-ster. Formbærende elementer, der indgår som en del af den hovedbærende stilladskonstrukti-on, skal behandles som en del af stilladskonstruktionen og skal henføres til samme sik-kerhedsklasse som stilladskonstruktionen. Sådanne elementer er desuden omfattet af Tilsynshåndbogens bestemmelser. Skivevirkning af formen kan ikke tages i regning ved optagelse af vandrette kræfter, medmindre det beregningsmæssig kan dokumenteres, at de optrædende kræfter (normal og forskydnings- kræfter) kan optages gennem dertil anordnede elementer og samlinger. AAB-teksten vedrørende den karakteristiske friktionskoefficient udgår og erstattes af: Ved kraftoverførsel gennem friktion må der ikke regnes med højere værdier af den karak-teristiske friktionskoefficient end angivet i følgende tabel:

Underliggende bærende element

Øvre lastoverførende element

Ubehandlet stål

Malet stål Beton Blødt træ, sav-skårne flader

Hårdt træ

Ubehandlet stål 0,15 0,10 0,15 0,15 0,10

Malet eller olieret stål 0,10 0,00 0,00 0,20 0,00

Beton 0,15 0,00 0,40 0,40 0,30

Blødt træ, savskårne flader

0,15 0,20 0,40 0,40 0,30

Granuleret jord 0,30 0,30 0,40 0,30 0,30

Hårdt træ 0,10 0,00 0,30 0,30 0,10

Hvor friktionskræfter virker til ugunst skal der anvendes højere værdier af friktionsko-efficienten end anført ovenfor, og partialkoefficienten skal multipliceres på friktions-koefficienten. Typestilladser For typestilladser skal omregningen til de krævede sikkerheder dokumenteres, herunder skal der redegøres for, hvorledes bæreevnekurder udarbejdet i et andet sikkerhedssy-stem anvendes, samt for hvorledes der tages hensyn til sikkerhedsklassen. Stålkonstruktioner Kropsafstivninger


46

Stålprofiler skal forsynes med kropafstivninger, såfremt optagelsen af koncentrerede kræfter, tværbøjning i kroppen og sikring mod foldning ikke kan eftervises iht. DS 412. Opstablinger, hvor profiler stables ovenpå hinanden i understøtningslinier, skal udover lodrette og vandrette kræfter undersøges for de tvangsdeformationer, som føres ind i op-stablingen foranlediget af bjælkernes deformationer (vinkeldrejninger) og geometriske forhold (hældende flader, som krydser hinanden). Oveni skal medtages tillægskræfter fra excentriciteter og fra sideudbøjning pga. tværbøjning i kroppen. Virkningen af tvangsdeformationer og geometriske forhold kan begrænses ved at vælge stive profiler og/eller ved at etablere veldefinerede understøtningspunkter, f.eks. ved at oplægge centreringslister, i kombination med anordning af kropafstivninger i nødvendigt omfang. Kipning

I forbindelse med eftervisning af stålbjælkers bæreevne overfor kipning skal der bereg-ningsmæssigt redegøres for, at de forudsatte understøtningsbetingelser er opfyldt, f.eks. fiksering af flanger i understøtningspunkter. Såfremt friktionens bidrag til fastholdelse af flangerne medtages, skal der gøres rede for optagelsen af disse friktionskræfter lokalt såvel som globalt i det overordnede statiske sy-stem. Såfremt bæreevnen overfor kipning ikke kan eftervises, skal der anordnes supplerende foranstaltninger til sikring mod kipning, f.eks. i form af kropafstivninger og/eller gitterud-fyldninger mellem de trykkede elementer. Trækonstruktioner Tryk vinkelret på fibrene tillades eftervist på basis af den karakteristiske styrke, dvs. med γm = 1,2. Dog skal det for høje slanke elementer, som påvirkes vinkelret på fibrene i ele-mentets plan, sikres at indtrykningen ikke er af en størrelsesorden, som har betydning for den færdige geometri og for kraftfordelingen konstruktionselementerne imellem. Spær med tandpladesamlinger tillades anvendt under følgende forudsætninger:

• Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse 3 for bå-de træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier). Dette betyder at bæreev-nen skal reduceres i forhold til bæreevnen i anvendelsesklasse 2, som de er testet for.

Genbrug af spær med tandpladesamlinger, inden for projektet, kan kun finde sted, så-fremt der opstilles et godkendt kontrolprogram, som sikrer at spærene svarer til nye spær, og at de overholder alle krav til nye spær. Fundering Midlertidige betonfundamenter for stilladskonstruktioner skal altid armeres. Enkeltfundamenter tillades dog udført i uarmeret beton, såfremt:

• Højden (tykkelsen) af fundamentet er større end 2 gange den største sidelængde af fundamentet.

• Der er tilstrækkelig sikkerhed mod spaltning. 5.1.3.2 Laster


47

Den i DS 482, afsnit 5.2 anførte tillægslast fra lokal ophobning af beton, inkl. stødtillæg, skal regnes virkende på et areal på 3,0 x 3,0 m. Ophobningslasten skal medtages uanset dækkets tykkelse, og skal regnes som en del af den samlede betonlast.

5.2 Materialer

5.2.1 Stillads

Spær med tandpladesamlinger tillades anvendt under følgende forudsætninger:

• Der skal til projektet anvendes helt nye spær, fremstillet til den pågældende opgave.

• Der skal anvendes galvaniserede tandplader med en tykkelse på min. 1,5 mm og tandlængde på min. 14 mm.

5.2.2 Form

Der skal anvendes bræddeform. Bræddeformens retning skal være som følger:

− på brodæk parallel med kantbjælker

− på søjler parallel med søjlens længderetning På søjler accepteres anvendelsen af glat form (systemforskalling). Der skal i så fald an-vendes søjleform med ens moduler og samme vertikalplacering af disse på alle broens søjler. Totalentreprenørens forslag til formtype skal forelægges bygherrens tilsyn senest 20 ar-bejdsdage inden opstart af arbejdet.

5.3 Udførelse

Der indstøbes/monteres nødvendige dele:

− udsparingsrør

− ankerbolte for autoværn og støjskærme

− rør til kabler, ledninger m.m.

− dryprør

− broafløb med tilhørende afvandingsledninger

− årstals- og nummerplader samt fixpunkt- og koteplader

− nivellementsbolte og øvrige målebolte Trækrør skal ved indbygning udføres med fald. Faldet skal, hvor det er muligt, være mod broender. Rørene forsynes med træktråd med min. trækstyrke på 500 N. Der etableres 3 stk. Ø110 træk-/kabelrør i hver side af broerne. Kabelrør afsluttes i yder-rabatter 2 m udenfor afslutning af entreprisens asfalt- og grusbelægninger i 0,80 m dybde under færdig vej. Rørene afsluttes i Ø300 mm betonbrønd med betondæksel. Totalentre-prenøren leverer en nøjagtig indmåling af rørender til bygherrens tilsyn. Kiler skal uanset deres anvendelse fastgøres, således at de er sikret mod at falde ud i til-fælde af stød og vibrationer eller lignende. Spær med tandpladesamlinger tillades anvendt under følgende forudsætninger:


48

• Der skal udarbejdes en metodebeskrivelse for opsætning af spærene, der sikrer at spærene opstilles svarende til de understøtningsforhold, som forudsat i beregninger-ne.

• Der skal på tegningerne anføres tolerancer for opstillingen (placering ift. understøtnin-ger, afstand mellem spær mm.). Metodebeskrivelsen skal endvidere gøre rede for op-bevaring af spær på pladsen, herunder nødvendig afdækning mm.

• Tidligst 48 timer inden støbning skal spærene synes iht. DS/EN 14250, ”Trækonstruk-tioner - produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet med tandplader”, og der skal udarbejdes kontroljournal. Evt. afvigelser skal korrigeres.

• Spærene skal medtages i kontrolplanen (udførelses- og modtagekontrol, kontrol ifm. opstillingen). Planen skal desuden indeholde en stikprøvekontrol, som udføres tidligst et par dage før støbning, til sikring af at tandpladerne ikke har arbejdet sig ud.

Galvaniserede dele skal isoleres fra den øvrige armering. Vedrørende afløbsskåle med tilhørende afløbsledninger henvises til SAB 3 - Afvanding. Årstalsplader leveres af bygherren og fastgøres på formen af totalentreprenøren.

SAB 6 - Slap armering 6625.103

49

SAB 6 Slap armering

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 6 ”Slap armering”.

6.1 Alment

6.1.2 Dokumentation

Slap armering skal være i overensstemmelse med DS/INF 165.

Duktilitet skal som minimum være duktilitetsklasse B, svarende til εuk > 5,0 og (ft/fy) ≥ 1,08.

6.2 Materialer

6.2.5 Afstandsholdere

Afstandsholdere skal opfylde de krav til miljøklasse og trykstyrke, som modsvarer den be-ton de anvendes i. Afstandsholdere af typen "slange" / "ål" må kun benyttes over rense-lagsbeton.

Evt. bindetråd i afstandsholdere skal være i rustfast kvalitet.

6.3 Udførelse

6.3.1 Alment

Sikkerhed mod faldulykker skal etableres ved afdækning af udragende armeringsstæn-ger.

6.3.6 Varmepåvirkning af armering

Svejsning af armering vil ikke blive tilladt.

6.4 Kontrol

Totalentreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt leverance er påført korrekt overens-stemmelsesmærke og anføre dette i kontroljournaler. Prøvning skal udføres på anerkendt prøveanstalt.

SAB 7 - Spændarmering 6625.103

50

SAB 7 Spændarmering

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 7 ”Spændarme-ring”.

7.1 Alment

Som forspændingssystem er forudsat anvendt et anerkendt fabrikat. Der tillades i det enkelte bygværk kun anvendt én type forspændingssystem.

7.1.2 Dokumentation

Totalentreprenøren skal fremsende komplet redegørelse for det samlede opspændings-system inkl. principper for opspændingen til bygherretilsynet.

7.3 Udførelse

7.3.4 Foringsrør

Kablerne understøttes af bærejern med tilhørende stole. Bærejernenes afstand skal for

alle kabler være ≤ 1,0 m.

7.3.7 Injicering

Kabelkanaler, der ikke er injicerede, skal gennemblæses min. hver 3. dag med tør tryk-luft.

SAB 8 - Beton 6625.103

51

SAB 8 Beton

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, Betonarbejde, afsnit 8 ”Beton”.

8.1 Alment

Betonarbejdet omfatter levering, udstøbning og efterbehandling af al beton for hele en-treprisen.

8.1.3 Dokumentation

Alle elementer udføres i skærpet kontrolklasse. Beton udføres i skærpet kontrolklasse med max. stenstørrelse 32. Kantbjælker og evt. søjler eller andre konstruktionsdele, der i den færdige konstruktion er nærmere end 3 m fra kørebane, skal udføres i miljøklasse E og styrkeklasse 40. Øvrige konstruktionselementer udføres i miljøklasse A og styrkeklasse 35. Fundamenter under frostfri dybde kan dog udføres i miljøklasse M og styrkeklasse 25. Betonen til de på brostedet støbte betonkonstruktioner skal leveres fra en betonfabrik, som er certificeret iht. DS/EN 206-1 og DS 2426, og dermed er 3. parts overvåget af god-kendt certificeringsorgan. Fabrikken skal tillade, at bygherrens tilsyn aflægger uanmeldt besøg, når leverancer finder sted. Bygherrens tilsyn skal have adgang til kontrolresultater fra mindst seks måneders betonproduktion forud for arbejdets påbegyndelse. Ved kabelforankringer kan det være hensigtsmæssigt med maks. stenstørrelse mindre end 32 mm.

8.3 Udførelse

8.3.5 Støbeskel

Vandrette støbeskel i fundamenterne vil ikke blive tilladt.

8.3.9 Efterbehandling

A. Krav Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere udstøbt be-tondel og nystøbt betondel ikke overstige 15°C, medmindre det ved beregning dokumen-teres, at 80% af betonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides. Totalentreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal fore-ligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold. Totalentreprenøren skal løbende iværksætte eventuelle supplerende foranstaltninger for overholdelsen af temperaturkravet, herunder afdækning med vintermåtter eller lignende. Totalentreprenøren skal foretage de i AAB-Betonbroer, afsnit 8.3.9 A nævnte tempera-turmålinger.

SAB 8 - Beton 6625.103

52

Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af natur, trafikanter, ma-skindele mv. og af hensyn til forurening af omgivelser.

B. Foranstaltninger

For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af tilstødende, nystøbte plader iværksætter totalentreprenøren foranstaltninger som nævnt i DS 482, afsnit 9.7.2. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold. Kølerør skal injiceres i henhold til det i AAB anførte.

Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte:

• Isolering af den udstøbte beton

• Isolering eller opvarmning af tilstødende konstruktionsdele

• Køling af den udstøbte beton med kølerør

• Køling af den friske beton

• Opvarmning af den friske beton med forvarmede delmaterialer. Hvis kølerør anvendes i perioder med frostvejr, tømmer totalentreprenøren, hvis væsken ikke er frostsikker, rørene så betids, at der ikke opstår risiko for frostsprængninger af be-tonen.

8.4 Kontrol

Såfremt, der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der udtages en repræsentativ vandprøve, der fremsendes til et af DANAK autoriseret laboratorium til undersøgelse sva-rende til de stillede krav.

8.4.5 Udførelseskontrol

Totalentreprenøren skal udføre følgende geometriske kontrol af betonkonstruktionerne:

− Eftermåling af fundamentsplaceringen i forhold til systemlinjer samt nivellement af FUK.

− Opmåling af brodæk som anført i AAB - afsnit 8.3.10 og 8.4.5.9 efter nærmere afta-le med bygherretilsynet.

− Nivellement til u.s. brodæk i det for fritrumsprofilet kritiske punkt.

SAB 9 - Broautoværn og rækværker 6625.103

53

SAB 9 Broautoværn og rækværker

Supplerende bestemmelser til AAB – Betonbroer, afsnit 9 ”Broautoværn og rækværker”.

9.1 Alment

Entreprisen omfatter:

− levering og montering af autoværn for broer − betonfundamenter uden for broerne For levering og montering af autoværn henvises til typetegningerne. Broautoværn på broerne skal være med B-profil med rækværksfunktion, men uden ræk-værksudfyldning. Broautoværnet afsluttes på de 2 yderste sceptre ved hvert brohjørne placeret på separa-te betonfundamenter.

9.2 Materialer

9.2.1 Konstruktionsstål

I konstruktionsstål af kvalitet S355 J0 skal siliciumindholdet i chargeanalysen i vægtpro-cent ligge i intervallet 0,13 - 0,22. Materialer i kvalitet J0 og J2 skal leveres med inspektionscertifikat 3.1 i henhold til DS/EN 10204.

9.2.5 Understopningsmørtel

Understopning skal for broautoværn udføres med epoxymørtel og cementmørtel 1:4. I understopningen udfører totalentreprenøren et Ø10 mm hul til afvanding af hulrum i sceptre.

9.3 Udførelse

9.3.4 Varmforzinkning

Alle broautoværnsdele skal varmforzinkes, og der tillades ingen anden form for yderligere overfladebehandling.

B-profilet varmforzinkes i henhold til DS/EN ISO 1460 - 1461 med minimum gennem-

snitsværdi på 90 µm og minimumsværdi for enkeltprøve på 75 µm.

Bolte og møtrikker er varmforzinket (centrifugerede) med lagtykkelse mindst 50 µm i hen-hold til DS/EN ISO 1460 - 1461 og med underskåret gevind til mål efter forzinkning.

Øvrige emner varmforzinkes i henhold til DS/EN ISO 1460 - 1461 med minimum gen-

nemsnitsværdi på 115 µm og minimumsværdi for enkeltprøve på 100 µm.

SAB 9 - Broautoværn og rækværker 6625.103

54

9.4 Kontrol

I afhjælpningsperioden skal understopningerne være intakte og uden revner eller afskal-ninger. I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende krav:

− Der må ikke forekomme afskalninger

− Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm

− Der må ikke forekomme netrevner med en revnevidde større end 0,1 mm Totalentreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understop-ninger, som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder oven-stående krav. Undtaget herfra er kun skader, som er forårsaget af mekaniske påvirknin-ger (påkørsel, hærværk eller lignende).

SAB 10 - Fugtisolering 6625.103

55

SAB 10 Fugtisolering

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 10 ”Fugtisolering” samt Bilag 10 - Fugtisolering. Typegodkendte eller forhåndsgodkendte systemer. Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobe-lægning”.

10.1 Alment

Fugtisolering af broelementer skal tilrettelægges således, at belægningsarbejderne udfø-res i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejdet. Hvis vejrforholdende ikke tillader etablering af fugtisolering iht. leverandørens anvisnin-ger, skal fugtisolering udføres under telt, der om nødvendigt opvarmes for at opnå de af leverandøren krævede betingelser. De i SAB 0 - Styring og samarbejde afsnit 6.2.7 angivne uddannelseskrav til personel, der udfører fugtisolering, omfatter udover de i AAB angivne krav tillige flg.:

• Uddannede tagdækkere skal have mindst 3 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner, og uuddannede tagdækkere skal have mindst 7 års er-hvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner.

• Totalentreprenøren skal fremlægge certifikater og dokumentere erhvervserfarin-gen for det personel, som skal udføre fugtisoleringen, og erhvervserfaringer skal bekræftes med tagdækkerens underskrift.

Arbejdet omfatter generelt:

− Isolering med tynd isolation på alle mod jord vendende betonoverflader, hvor der ikke udføres anden fugtisolering

− Fugtisolering af overside dæk med fugtisolering type IVa

− Klemskinner ved kantbjælker samt alle øvrige inddækninger

10.1.1 Kontrolordning for fugtisolering og brobelægning

10.1.1.3 Typegodkendelse.

Totalentreprenøren skal generelt anvende typegodkendte produkter. Om nødvendigt skal totalentreprenøren sørge for, at det produkt, der ønskes anvendt bli-ver typegodkendt. Omkostninger til typegodkendelsen skal være indeholdt i tilbuddet.

10.2 Materialer

10.2.1 Alment

Godkendelsesdokumenter/certifikater for fugtisoleringsmaterialer skal fremsendes til byg-herretilsynets accept, inden materialerne leveres.


56

10.2.2 Grundere til fugtisolering type IVa

Som kunststofgrunder skal anvendes en typegodkendt epoxygrunder, der skal påføres i 2 lag. Grundingen skal foretages i sommerhalvåret ved temperaturer over 5°C.

10.2.4 Inddækning af polymerbitumenpladeisolering

Slaganker som PSA-M10 mm eller tilsvarende med tilhørende sætskruer (A4) og under-lagsskive (A4) samt isolatorbøsning. Folie som klæbebrydende lag langs kantbjælker skal være en folie som TROCAL Dich-tungs-bahn Typ A, tykkelse 2,0 mm eller tilsvarende.

10.3 Udførelse

10.3.2 Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc

10.3.2.2 Klargøring af betonoverflader

Klargøring af betonoverflader for fugtisolering skal udføres ved slyngrensning.

Omkring dryprør hugges en 30 mm dyb kegle, 400 mm i diameter, hvis en sådan ikke al-lerede findes.

10.3.2.3 Grunding, forsegling og skrabespartling

Epoxygrunderen påføres i 2 lag, og arbejdet udføres i henhold til leverandørens metoder og anvisninger og det i typegodkendelsesdokumenterne anførte.

10.3.2.4 Svejsning af polymerbitumenplader

Langsgående samlinger under drænkanaler må ikke forekomme. Tværgående samlinger skal minimeres.

10.3.3 Tynd isolation

Arbejdet skal så vidt muligt planlægges udført i perioder, hvor luft- og underlagstempera-tur er over 5°C. Anvendelsen af tynd isolation tillades reduceret til et minimum - dvs., at tynd isolation alene skal anvendes på bagsiden af betonflader (jorddækkede flader) hvor vandgennem-trængning vil have en uheldig æstetisk eller holdbarhedsmæssig betydning for betonkon-struktionens forsiden (den synlige side).

Leverandørfirmaets arbejdsbeskrivelse skal i øvrigt følges.

10.4 Kontrol

10.4.2 Materialer

Totalentreprenøren skal udtage en materialeprøve af grunder (komponent A og kompo-nent B), hver på minimum 2 kg samt af afstrøningsmateriale på minimum 5 kg.


57

Totalentreprenøren fremsender materialeprøverne direkte til Vejteknisk Institut, Guldalde-ren 12, 2640 Hedehusene. Totalentreprenøren skal endvidere leverer en hel rulle af bundmembran og af top-membran til identifikationsprøvning på Vejteknisk Institut.

10.4.3 Udførelse

10.4.3.2 Polymerbitumenplader

Bygherretilsynet skal have lejlighed til at overvære afrivningsforsøg. Reparationer efter udførte afrivningsforsøg udføres efter aftale med bygherretilsynet.

SAB 11 - Brobelægninger 6625.103

58

SAB 11 Brobelægninger

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 11 ”Brobelægninger” • pkt. 11.1-11.6

• pkt. 11.7, 11.8 og 11.10

• pkt. 11.9

• "revisionshæfte”.

• Bilag 11. Brobelægning. Typegodkendte eller forhåndsgodkendte systemer

Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formula-rer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og bro-belægning”.

Derudover gælder "Veje. Kvalitetsstyring m.v. af asfaltproduktion - Generelle bestemmel-ser for kvalitetsstyring samt miljø- og arbejdsmiljøledelse" samt "Veje. Kvalitetsstyring m.v. af asfaltproduktion - Tekniske grundlag for kvalitetsstyring af asfaltproduktion og -udlægning".

11.1 Alment

11.1.1 Entreprenørens (totalentreprenørens) ydelser Arbejdet omfatter udførelse af asfaltbelægninger på brodæk i beton og ved broender. Brobelægningerne skal opbygges af min. følgende lag nævnt nedefra og opefter: Motorvejsbroer:

• Drænlag (ÅAB 8, B70/100), nominel tykkelse 20 mm • Beskyttelses- /bærelag (ABM B40/60, type c), nominel tykkelse 45 mm (dog be-

skyttelses- /bærelag (ABM B70/100, type a), nominel tykkelse 45 mm på kontra-banket)

• Mellemlag (SMA B40/60, type 8b), nominel tykkelse 25 mm Udlægning af nominelt 25 mm støjreducerende slidlag (SRS) inkl. forberedende arbejder udføres i anden entreprise. Arbejdet omfatter endvidere udførelse af:

• Drænkanaler af åben kunststofbeton i langsgående dybdelinjer samt på tværs af brodæk opstrøms for fugekonstruktioner.

• Fuger, idet der vedrørende disse henvises til AAB og SAB, afsnit 11.9 og 11.10. Totalentreprenøren dokumenterer i god tid inden arbejdernes udførelse, hvordan han ju-sterer sine standardspecifikationer for de anvendte asfalttyper, herunder oplyser valg af råmaterialer, Marshall og komprimeringsdata for at opfylde krav til stabilitet og modstand mod sporkøring.

Der må ikke tilsættes flyveaske eller indgå flyveaske i nogle af de anvendte asfalttyper.

I god tid før arbejdets udførelse skal totalentreprenøren foretage en systematisk plan-lægning af alle aktiviteter, som har indflydelse på kvaliteten af det færdige arbejde. I planlægningsfasen skal totalentreprenøren blandt andre forhold vurdere og beskrive en arbejdsprocedure:


59

• Koordinering med færdiggørelse af planlagte tilstødende arbejder • Detaljeret liste over materiel og udstyr til produktion og udlægning • Inspektions- og prøvningsudstyr • Metoder for udførelse af belægningsarbejdet, herunder metoder for udførelse af

samlinger, banketter og fuger • Transportveje under udlægning • Afvanding under arbejdets udførelse • Foranstaltninger, som vil blive truffet i dårligt vejrlig.

Arbejdsproceduren skal fremsendes sammen med materialespecifikationer og prøvnings-resultater til bygherrens gennemsyn, jf. AAB for Brobelægninger afsnit 11.2.1 og 11.4.

11.3 Udførelse

Belægningsarbejderne skal udføres i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejderne. Brobelægningsarbejdet skal udføres, når underlaget er tørt og over 5 °C. Såfremt arbej-det skal udføres i vinterperioden, skal der anvendes vinterforanstaltninger efter aftale med bygherretilsynet. De enkelte belægningslag aftrappes efter aftale med bygherren.

11.3.4 Udlægning

ABM-lag skal maskinudlægges. Dog tillades kontrabanket mellem dybderende og kant-bjælke håndudlagt under effektiv komprimering med egnet vibrationsmateriel. Totalentreprenøren skal ved broenderne for hver udlægningsbane etablere start- og af-løbsplatform for udlæggermaskinen i tilstrækkeligt omfang til at sikre, at brobelægningen ikke bliver af nedsat kvalitet på grund af start- og afløbsuregelmæssigheder. Totalentreprenøren dokumenterer, at belægningens overside ved disse kanter har den teoretisk korrekte højdebeliggenhed iht. projektmaterialet.

11.3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende

Der må ikke udføres tværsamlinger, og der må ikke udføres langsgående samlinger i dybdelinjen. I langsgående samlinger i ABM påføres klæbemiddel og bitumenfugemasse og samlin-gen genopvarmes med infrarød opvarmning i forbindelse med udlægningen af den tilstø-dende vejbane. Samlinger i beskyttelseslaget forsegles i oversiden med emulsion i en bredde på 150 mm til hver side af samlingen. Belægninger ved broender skal afsluttes vinkelret på kørebanernes længderetning.

11.3.6 Komprimering

Specifikt gøres opmærksom på at komprimeringskrav jf. AAB er gældende for alle lag uanset de i projektet angivne tykkelser af lagene.


60

Belægningen må ikke belastes med trafik - herunder arbejdspladstrafik - før dagen efter udlægningen.

11.4 Kontrol

11.4.1 Alment


Prøvningsmetoder vedrørende brobelægninger skal være i overensstemmelse med de af Vejteknisk Institut godkendte.

Efter udlægning af hvert enkelt asfaltlag (hhv. drænlag, beskyttelseslag og evt. profile-rings og afretningslag, mellemlag og slidlag) afleverer totalentreprenøren dokumentation for, at de geometriske og asfaltanalysemæssige krav er overholdt.

Asfaltprøver udtages inden udlægning ved udlæggeren og i øvrigt i overensstemmelse med AAB for brobelægninger, afsnit 11.4.3.3. Efter udlægning skal totalentreprenøren af-levere dokumentation for, at de geometriske krav er overholdt.

11.4.2 Dokumentation af kontrol

Det påhviler totalentreprenøren straks efter arbejdets overdragelse at dokumentere til-fredsstillende prøvningsdata og relevante referencer fra tilsvarende tidligere udførte ar-bejder.

11.4.3 Kontrol af brobelægninger

Totalentreprenøren skal inden belægningsarbejdet påbegyndes fremsætte forslag til prin-cipiel placering af borekerner på broerne. Ved opboring skal der udvises den største forsigtighed, så der ikke bores ned i fugtisole-ringen. Boreapparatet skal sikres med afstandsbøjler. Totalentreprenøren skal udtage en materialeprøvning pr. påbegyndt 100 t asfalt, for ÅAB dog pr. 40 t, dog mindst 1 prøve pr. arbejdsdag. Prøven deles i tre, hver på mindst 8 kg, hvoraf den ene sendes direkte til Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, mærket efter reglerne i AAB samt navn og ansættelsessted for bygherretilsynet.

11.4.4 Geometrisk kontrol

Totalentreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivelle-ment i et net med langsgående linier ved kantbjælker, dybdelinier, i hvert hjulspor og i broens centerlinie. På tværs af broen udføres nivellement i snit pr. 5 m målt i broens længderetning. Hvor disse nivellementer udviser særlige behov for opretning, skal opret-ning udføres efter nærmere aftale med bygherren. Totalentreprenøren skal på bygherretilsynets forlangende forelægge afsætningsdata in-den udlægningen.


61

Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte belig-genhed ved et fornyet fladenivellement.

11.7 Åben kunststofbeton

11.7.1 Alment

Arbejdet omfatter indbygning af drænkanaler i langsgående dybderender. Sammensæt-ningen af kunststofbetonen skal være 2 % kunststof og 98 % granitskærver.

11.7.2 Materialer

Totalentreprenøren skal senest 20 arbejdsdage forud for arbejdets igangsætning overfor bygherren dokumentere, at art og type af hærdbar kunststof er valgt i overensstemmelse med substitutionsbestemmelserne i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materia-ler.

11.7.4 Kontrol


11.9 Elastiske fuger

11.9.1 Alment

Arbejdet omfatter: Smeltbare fugemasser - type A:

• Bitumenfuger ved kantbjælker og lodrette fliser ved broender • Bitumenfuger ved broafløb og nedløbsbrønde

Hærdbare fugemasser - type B:

• Hærdbar fuge langs klemskinne

11.9.2 Materialer

Fugemasse, type A og B, skal være CE-mærkede. Totalentreprenøren skal i god til før fugearbejdet påbegyndes fremsende datablad, der dokumenterer, at grunder og fugemasser, type A og B, tilfredsstiller AAB’ens krav til del-materialer og kombinationstest. Såfremt de anvendte materialer er leveret under en frivil-lig tiltrådt ordning, kan godkendelsesdokumentet lægges til grund. Totalentreprenøren skal endvidere inden 5 dage før arbejdet påbegyndes aflevere resul-tatet af udført afprøvning for hver påtænkt anvendt batch af grunder, fugemasse, type A og B samt systemtest for de i AAB anførte egenskaber. Fugeindlæg af bitumineret skumplast skal være varmeresistent og det klæbebrydende lag skal være af siliconepapir eller andet godkendt produkt.


62

11.9.3 Udførelse

Totalentreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og ”Plan for sikkerhed og sund-hed” være opmærksom på:

− at der til grunding for elastiske fuger anvendes malkodede produkter

− evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fuge-masser type A og B

Leverandørens indbygningsforskrifter skal nøje overholdes. Nye fugespalter skal etableres ved skæring. Inden skæringen skal belægningen være af-kølet. Der skal tilstræbes så stor fyldning i dybden af fugespalten som muligt. Fugen afrettes plan. Fugesider af rustfrit stål skal klargøres ved affedtning og efterfølgende sandsvirpning. Rengøring: Forinden arbejdets påbegyndelse skal fugen oprenses og udtørres fuldstændigt, f.eks. ved anvendelse af trykluft og/eller varmluftsudstyr. Grundingen eftergås, så fuld dækning er sikret. Tilstødende synlige flader skal beskyttes mod utilsigtet påføring af grunder.

11.9.4 Kontrol

Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskrevet stand, skal bygherretilsynet inspicere arbejdet. Der ønskes til bygherrens stikprøvekontrol udtaget 1 prøve af såvel fugemasse A som fugemasse B samt grundere pr. etape. Der udtages prøver fra såvel kogeren som fra ubrudt materiale.

SAB 13 - Andre arbejder 6625.103

63

SAB 13 Andre arbejder

Supplerende bestemmelser til AAB - Betonbroer, afsnit 13 ”Andre arbejder”. Afsnittet omfatter: 13.1 Brolægningsarbejder 13.2 Fugekonstruktioner 13.3 Lejer 13.4 Skrånings- og rabatbefæstelse 13.12 Etablering af dryprør

13.1 Brolægningsarbejder

Der er indført 13.1. foran afsnitsnummereringen i AAB.

13.1.1 Alment

Arbejdet omfatter levering og udførelse af følgende arbejder:

• Fliser ved broender sat i jordfugtig beton Omfanget fremgår af tegningerne.

13.1.2 Materialer

Fliser som:

• Fliser, 80 x 50 x 7 cm, grå For alle anførte typer gælder, at frostbestandigheden henføres til klasse 2, jf. DS 1339:2004 og DS/EN 1339/AC:2006. Sættematerialer af jordfugtig beton skal opfylde følgende krav:

• Styrkeklasse: fck ≥ 25 MPa

• Stenstørrelse: Maks. 16 mm Færdigblandet sættemateriale skal anvendes, inden det er 2 timer gammelt.

13.2 Fugekonstruktioner

13.2.1 Alment

Arbejdet omfatter projektering, levering og montering af støjsvage dilatationsfuger ved broender som Maurer type XL eller tilsvarende. Fugekonstruktionen skal ubrudt følge brokonstruktionens overside samt kantbjælkernes inderside, overside og yderside. Fabrikat, type og godkendelser/certifikater skal forelægges bygherrens tilsyn i god tid før ordreafgivelse.


64

Dilatationsfugebånd og eventuelle stålprofiler skal leveres og ilægges i hel længde svarende til fugens bredde inkl. broens kantbjælker som ovennævnt.

13.2.2 Materialer

Ståldele leveres overfladebehandlet efter leverandørens anvisninger. Følgende krav skal dog opfyldes: Overfladebehandling skal udføres med grunder i form af 80 µm zinkstøvmaling samt 4 lag epoxymaling hver med lagtykkelse 80 µm.

13.2.3 Udførelse – Montage

Dilatationsfugen skal indbygges efter leverandørens anvisninger. Bemærk, at fugen skal indstilles i det vertikale plan svarende til den efterfølgende udlægning af SRS inkl. forberedende arbejder - se SAB 11 – Brobelægninger afsnit 11.1. Dilatationsfugen skal følge broens tværprofil og dennes kantbjælker jf. afsnit 13.2.1.

13.2.4 Kontrol

Fugekonstruktionerne skal kontrolleres både med hensyn til materialer og funktion in-den indbygningen. Totalentreprenøren skal selv foranstalte denne kontrol. Efter montering og faststøbning af dilatationsfugen registreres placering samt fugega-bet.

13.3 Lejer

13.3.1 Alment

Arbejdet omfatter projektering, levering og montering af lejer. Fabrikat og typer og godkendelser/certifikater skal forelægges bygherrens tilsyn i god tid før ordreafgivelse. Der skal anvendes samme lejetype over de enkelte broer. Lejerne skal kunne udskiftes på simpel vis under opretholdelse af normal trafik på broen. Totalentreprenøren skal angive forslag til placering af donkrafte på tegninger i forbindelse med detailprojekteringen.

13.3.2 Materialer

De bevægelige overflader skal være udført i syrefast stål (AISI 316) og PTFE. Glide-fladen skal være forsvarligt overdækket, således at støv og urenheder ikke ødelægger glidefladen.

13.3.3 Udførelse – Montage

Lejekonstruktioner skal placeres horisontalt. Lejerne understoppes eller underløbes med understopningsmørtel, som foruden den fornødne styrke skal have sådanne egenskaber, at det ikke giver svind og krybning samt en overflade, som ikke ruster. Understopningerne skal holdes afdækkede og vå-de den første uge efter understopningen.


65

Monteringen af lejerne skal udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens an-visninger.

13.3.4 Kontrol

Lejerne skal kontrolleres både med hensyn til materialer og funktion inden leveringen. Totalentreprenøren skal selv foranstalte denne kontrol. Dokumentation i form af ”Komformitäts – Bescheinigung” fra leverandøren skal frem-sendes til bygherrens tilsyn til godkendelse.

13.4 Skrånings- og rabatbefæstelser

13.4.1 Alment

Arbejdet omfatter alle skrånings- og rabatbefæstelser indenfor hele entrepriseområdet til fuld færdiggørelse af arbejdet.

13.4.2 Materialer

Grusunderlaget skal leveres som krævet under SAB 2 - Jordarbejder. Natursten leveres som vasket sømateriale i fraktion 64-150 mm. Stenmaterialet sæt-tes i et nominelt 200 mm tykt lag jordfugtigt beton. Skråningsbefæstelsen afgrænses og indfattes af en stålkant sat i et betonfundament, som vist på tegningerne.

13.4.3 Udførelse

Den færdige belægning skal fremstå med jævn overflade.

13.12 Etablering af dryprør

13.12.1 Alment

Totalentreprisen omfatter projektering, dimensionering, levering og montering af dryprør og brønde på broer. Dryprør skal placeres, så hvert dryprør maksimalt afdræner 100 m2 brodæk. Etablering af dryprør må først ske umiddelbart før etablering af belægning. Efter etab-lering af dryprør må der ikke ske færdsel på den del af broen hvor dryprørene er etab-leret.

13.12.2 Materialer

Huller til dryprør udføres i nystøbt beton af PEL rør efter DS/R 2072 eller rustfrit stål. Rustfrit stål skal være syrefast med tykkelse t = 2,5 mm, VA godkendt. Hvor rør er ført gennem boret hul fastholdes røret med O-ring. Svejsninger i rustfrit rør skal efterbehandles ved bejdsning eller slibning efter nærmere aftale med bygherretilsynet.

SAB 14 – Bundsikring af sand og grus 6625.103

66

SAB 14 Bundsikring af sand og grus

Supplerende bestemmelser til AAB – Bundsikring af sand og grus.

1. Alment

Entreprisen omfatter levering og indbygning af bundsikring minimum som anført neden-for: Motorvej 44,5 cm

2. Materialer

Bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II.

3. Udførelse

3.2 Udlægning

Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsik-ringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum.

4. Kontrol

4.3 Komprimering

Totalentreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der an-vendes gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vur-dering af komprimeringskontrollen. Størrelsen af et kontrolafsnit udgør maks. 2000 m2.

4.4 Overflade

Overfladen af det færdige bundsikringslag skal være jævn og fast. Tabeller over nivelle-rede koter skal afleveres til bygherrens tilsyn.

SAB 15 - Stabilt grus 6625.103

67

SAB 15 Stabilt grus

Supplerende bestemmelser til AAB – Stabilt grus.

1. Alment

Udover de i AAB afsnit 1 nævnte er følgende prøvningsmetode gældende: PrVI 99-3: Bestemmelse af kogningstab (til vurdering af lerstensindhold i stabilt grus). Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer som anført neden-for: Motorvej 20 cm

2. Materialer

Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II. Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav: Tabet ved kogning i henhold til prVI metoden må maksimalt være 1,2 %.

3. Udførelse

Grusbærelaget udlægges med en overbredde på 0,5 m bagved kantopsamlingen.

4. Kontrol

4.3 Komprimering

Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedøm-melse.

4.4 Overflade

Grusbærelagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tvær-profilet pr. 5 m-stationer og bedømmelse af forløbet mellem disse. Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst 6 punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter afleveres til bygherrens tilsyn.

SAB 16 – Varmblandet asfalt 6625.103

68

SAB 16 Varmblandet asfalt

Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt.

1. Alment

1.1 Entreprenørens (totalentreprenørens) ydelser

Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet nedenstående. Lagop-bygningen er opgivet fra top til bund. Dimensioneringshastigheden er forudsat til >80 km/t på motorveje og <80 km/t på øvrige vejstrækninger. På motorvej udlægges 155 kg/m2 (6,5 cm) ABB mod. og 360 kg/m2 (16 cm) GAB II. Støj-reducerende slidlag (SRS) i tykkelsen 2,5 cm er uden for entreprisen. Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB 1 - Arbejdsplads.

1.2 Underlag

Transporter af asfaltmaterialer skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SG-laget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kra-vene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.

1.4 Genbrug

Der må ikke anvendes genbrug i slidlag.

2. Materialer

Alle slidlag skal opfylde de i AAB under pkt. 2.2.1 anførte krav til ubelyst vej.

3. Udførelse

3.1 Afretning og opretning

Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag.

3.3 Klæbning

Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted. Er tilsmudsning alligevel sket, skal totalentreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter bygherretilsynets anvisninger.

3.4 Udlægning

Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte binde- og bærelag overalt være mindre end 3 ‰ på motorvejen.


69

Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som re-ferencelinje for højdeindstillingen kan benyttes en udspændt klaverstreng i hver køreba-neside eller ultralydsudstyr med minimum tre sensorer med hver fem følere i hver side. Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 5 m-punkterne for motorve-jen, hvorefter der flugtes af. Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge og vippestrækninger. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund. GAB II udlægges i to omgange.

For flersporede veje udføres vejens kørebaner i fuld bredde eller med varm længdesamling ved parallelkørsel.

Entreprisen omfatter regulering og rensning af flydende dæksler og riste på nedløbs- og

nedgangsbrønde. Reguleringer er af størrelsesordenen 0 til +100 mm.

4. Kontrol

4.1 Alment

De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i andet af bygherren godkendt laboratorium. Totalentreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Til-synshåndbog for asfaltarbejder.

4.2 Dokumentation af kontrol

Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter bygherretilsynets nærmere vurdering. Totalentreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne doku-mentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herunder langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med bygherrens til-syn. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 5 m-stationer på motorvejen. Bygherrens tilsyn skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen. Totalentreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at kørebanekant ved asfaltkilen overalt har fald til nedløbsbrønd samt at kørebanekanter ved kantsten ligeledes har fald til nedløbsbrønde. Kopi af totalentreprenørens kontroldokumentation sendes til bygherrens tilsyn.


70

5. Afhjælpning (jf. AB 92 § 32 og § 36)

5.1 Alment

Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB ad § 36 anførte.

6625.103 Landskabsbro Linå, Totalentreprise

PROJEKTERINGSGRUNDLAG

December 2011

Udarbejdet af : JAMO

Kontrol : MCJ

Godkendt : JLJ

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 2 1.1 Generelt 2 1.2 Bygværksbeskrivelse 2 1.2.1 Overordnet geometri 2 1.3 Projekt 2 1.3.1 Detailprojekt, grundlag 2 1.3.2 Statiske beregninger 3 1.3.3 Tegninger 4 1.3.4 Detailprojekt, resultat 4 1.3.5 Således udført materiale og teknisk dokumentation 4 1.4 Teknik 5 1.4.1 Afvanding af brodæk 5 1.4.2 Statisk system 5 1.4.3 Brooverbygning 5 1.4.4 Brounderbygning 5 1.4.5 Lejer 5 1.4.6 Dilatationsfuger 6 1.4.7 Broudstyr 6 1.4.8 Stilladskonstruktioner 6 2. Generelle krav 6 2.1 Forudsætninger 6 2.1.1 Vejregler 6 2.1.2 Normer 7 2.1.3 Øvrige forudsætninger 8 2.2 Dimensioneringsgrundlag 8 2.3 Lastbestemmelser 9 2.4 Betonkonstruktioner 9 3. Specifikke krav 10 3.1 Krav til materialer 10 3.2 Betonkonstruktioner 10 3.2.1 Krav til beregninger 10 3.2.2 Krav til konstruktiv udformning 12 3.3 Stålkonstruktioner 13 3.3.1 Krav til beregninger 13 3.4 Kompositkonstruktioner 13 3.4.1 Krav til beregninger 13 3.5 Trækonstruktioner 14 3.5.1 Krav til beregninger 14 3.6 Fundering 14 3.6.1 Krav til beregninger 14 3.6.2 Krav til konstruktiv udformning 14

Side 2

1. Indledning 1.1 Generelt

Formålet med nærværende projekteringsgrundlag er, at definere de krav, som bygherren har til projekteringen af Landskabsbro Linå.

Hvor bygherrens krav og ønsker specificeres i det følgende, skal dette forstås således, at tilbud, der på et eller flere punkter afviger fra disse, skal være ledsaget af en klar beskrivelse af afvigelserne og eventuelle afledte konsekvenser.

Totalentreprenøren kan frit vælge materialer og udførelsesmetoder, dog med de begrænsninger, der fremgår af nærværende skrift samt det øvrige udbudsmateriale.

Bygherrens krav og ønsker er opstillet som supplement til de krav, der er anført i de i afsnit 2 nævnte Vejregler og Normer. Der henvises endvidere til det øvrige udbudsmateriale.

1.2 Bygværksbeskrivelse

Projekteringsgrundlaget gælder for Landskabsbro Linå.

Broen udføres som en 100 m lang landskabsbro førende motorvejen over faunapassage vest for Lavenvej. Broen består af 2 parallelle broer - hvorfor der efterfølgende anføres "broerne".

Brostedet er beliggende på den kommende motorvejsstrækning mellem Hårup og Låsby.

1.2.1 Overordnet geometri

Der henvises til SBB og tegninger.

1.3 Projekt

1.3.1 Detailprojekt, grundlag

Detailprojekt for permanente konstruktionsdele, hvor et svigt indebærer risiko for tab af menneskeliv, skal være fremsendt til bygherren senest følgende antal arbejdsdage:

• 10 arbejdsdage pr. underbygningsdel (dog 15 arbejdsdage ved samlet fremsendelse af hele underbygningen)

• 15 arbejdsdage for overbygningen

før det pågældende arbejde påregnes igangsat, for granskning. Totalentreprenøren skal i sin tidsplan tage hensyn til, at denne frist kun er tilstrækkelig, hvis projektet er acceptabelt med ingen eller kun små ændringer. Hvis bygherren har væsentlige indvendinger mod projektet med hensyn til sikkerhed, æstetik eller vedligeholdelse, ydes der ingen tidsfristforlængelse for den tid, det tager at rette projektet op og få det accepteret.

Detailprojekt for vigtige midlertidige konstruktioner, hvor et svigt indebærer risiko for tab af menneskeliv, skal være fremsendt senest 20 arbejdsdage, før det pågældende arbejde påregnes igangsat. Projektet for stilladskonstruktioner skal udarbejdes i henhold til "Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse af Stilladssvigt". Totalentreprenøren skal i sin tidsplan tage hensyn til, at denne frist kun er tilstrækkelig, hvis projektet er acceptabelt med ingen eller kun små ændringer. Hvis bygherren har væsentlige indvendinger mod projektet med hensyn til sikkerhed, ydes der ingen tidsfristforlængelse for den tid, det tager at rette projektet op og få det accepteret.

Detailprojektet for de permanente konstruktioner kan afleveres faseopdelt af hensyn til arbejdets fremdrift, dog er det et krav, at bygherren får tilstrækkelige oplysninger om øvrige konstruktionsdele, der videregiver deres last til den del, der afleveres detailprojekt for,

Side 3

således at bygherren kan vurdere, om disse påvirkninger er fastsat korrekt. En fase i detailprojektet skal omfatte en hel konstruktionsdel, for eksempel et fundament, en søjle, et endevederlag eller overbygningen. Der vil således ikke blive givet tilladelse til at foretage udgravning og støbning af renselag, før detailprojektet for fundamentet er fremsendt og kommenteret og accepteret.

Detailprojektet for broerne skal have en udformning, der tydeligt og udførligt gør rede for alle forhold omkring broerne og tilstødende konstruktioner samt for miljøforanstaltninger og eventuelt grundvandssænkningsanlæg, indfatningsvægge og andre interimskonstruktioner/-anlæg. Tegninger og øvrigt beskrivende materiale skal have et omfang, en standard og en detaljeringsgrad, der mindst svarer til Foreningen af Rådgivende Ingeniørers Ydelsesbeskrivelse for Anlæg.

Alle relevante interimssituationer i forbindelse med anlægsfasen skal dokumenteres på samme niveau som den permanente situation.

1.3.2 Statiske beregninger

Inden udarbejdelsen af de statiske beregninger påbegyndes skal totalentreprenørens rådgiver fremsende notat omhandlende alle relevante forudsætninger i relation til broernes detailprojektering inkl. tilhørende interimskonstruktioner, herunder bl.a.:

• Komplet designgrundlag (normer, vejregler m.m.)

• Materialeparametre

• Konstruktionsbeskrivelse (herunder tegningsmateriale) og tilhørende statiske modeller

• Belastnings-, beregnings- og dimensioneringsforudsætninger (BBD)

• Geotekniske forudsætninger, styrke- og deformationsparametre

Dette notat skal fremsendes til kommentering ved bygherrerådgiveren, jf. SB og SAB 0.

De statiske beregninger indledes med et overordnet afsnit, der beskriver konstruktionens grundlæggende statiske virkemåde, beregningsgrundlaget samt overordnede beregnings- og belastningsforudsætninger.

Hvert beregningsafsnit opdeles i underafsnit og nummereres efter et indekssystem. Der udarbejdes en indholdsfortegnelse for hvert beregningsafsnit og siderne nummereres fortløbende.

For hver konstruktionsdel skal der forefindes beregninger af alle indgående konstruktions-elementer. Alle større beregningsafsnit indledes med en kort, men dækkende beskrivelse af det statiske system og beregningsmodellen.

Endvidere opstilles/resumeres de anvendte belastninger og materialeparametre i et skema.

Hvor delresultater uddrages af EDB-beregninger, skal dette klart tilkendegives, og der skal være en entydig reference til den anvendte EDB-udskrift, som vedlægges.

De statiske beregninger skal være let læselige og velordnede. Hver side påføres de pågældende beregneres initialer og dato. Forside, indholdsfortegnelse og bilagsliste skal være maskinskrevne. Hvor EDB-beregninger vedlægges som bilag, skal disse nummereres entydigt. Større bilagte EDB-beregninger skal afleveres indbundne eller i ringordner.

Samtlige statiske beregninger skal være kvalitetssikret og baggrundsmaterialet for kvalitetssikringen skal kunne leveres på forlangende.

Der skal forefindes en vejledning til alle anvendte EDB-programmer. Vejledningen skal indeholde en teknisk beskrivelse af programmet og af den anvendte beregningsmetode og i øvrigt være i overensstemmelse med den anvendte version af programmet. Vejledningen skal kunne udleveres på forlangende. EDB-udskrifter skal være selvforklarende og

Side 4

velstrukturerede. Samtlige endelige EDB-udskrifter inklusive inddatafiler skal bilægges de statiske beregninger.

Den anvendte software skal være baseret på anerkendte tekniske og numeriske metoder og i øvrigt være veldokumenteret. Dokumentationen skal kunne udleveres på forlangende.

I forbindelse med afleveringen beregner totalentreprenøren broklassen efter retningslinierne i ”Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag for vej- og stibroer”. Beregningen fremsendes til bygherren.

1.3.3 Tegninger

Tegninger skal udføres som CAD-tegninger på et niveau mindst svarende til anvisningerne i bips publikation C202, juni 2008.

Tegningerne skal udarbejdes på grundlag af en af totalentreprenøren udarbejdet CAD-manual. Denne skal forelægges for bygherren til gennemgang og kommentering.

CAD-manualen skal betragtes som en del af kvalitetsstyringssystemet.

1.3.4 Detailprojekt, resultat

Totalentreprenørens ydelser skal omfatte alle aktiviteter for gennemførelsen af den beskrevne opgave i overensstemmelse med det udleverede tegningsmateriale, gældende regler og forskrifter samt retningslinier udstedt af bygherren.

Detailprojektet skal fastlægge broernes geometri og belyse tekniske løsninger i tilstrækkeligt omfang til, at projektet kan danne grundlag for godkendelse og udførelse af broerne. Arealer til midlertidig brug som arbejdsplads skal respektere arbejdspladstegningerne.

Projektmaterialet skal fastlægge alle nødvendige detaljer for projektets accept og udførelse, herunder nødvendige tegninger, beskrivelser og beregninger.

Broernes hovedgeometri afleveres til bygherren på digital form i 3D (DVR 90, kp 2000, DSFL-format).

Dokumenter udarbejdes i Word eller Excel.

Planmateriale, tegninger mv. skal leveres i Vejdirektoratets sædvanlige standard og som beskrevet i vejregler og vejinstruktioner, som fremgår af udleveret og fremlagt materiale. Vejdirektoratets tegningsstandard og tegningsnummersystem anvendes og typetegninger stilles til rådighed.

Totalentreprenøren afleverer sit projektmateriale – med tidsfrist i henhold til afsnit 1.3.1 hvor anden tidsfrist ikke er angivet – før den pågældende konstruktion eller metode ifølge arbejdsplanen skal påbegyndes. Totalentreprenøren skal aflevere 2 eksemplarer i papirform af de tilsvarende beregninger, projekttegninger, særlige arbejdsbeskrivelser mv. til stikprøvevis gennemgang hos bygherren.

Alt projektmateriale skal have været gennemgået af bygherren, inden arbejderne påbegyndes.

Projektopfølgning, der skal være indeholdt i tilbuddet, omfatter efterfølgende projektering eller ændringer mv., som bliver nødvendige for udførelsen.

1.3.5 Således udført materiale og teknisk dokumentation

”Således Udført” dokumentation udføres i henhold til Vejdirektoratets Instruktion: ”Således Udført” dokumentation og overdragelse til drift.

Side 5

Rettede tegninger og øvrigt projektmateriale over det udførte anlæg afleveres senest 2 måneder efter arbejdets aflevering i henhold til ”Tilsynsrapport” med tilhørende ”Data til DANBROs registreringsmodul” samt ”Arkivinstruks broer” – seneste udgaver skal benyttes.

Disse rapporter og bilag findes på www.vejsektoren.dk.

1.4 Teknik

1.4.1 Afvanding af brodæk

Broerne skal have et længdefald i dybdelinier / dybderender svarende til motorvejens længdeprofil, tværfald på vej på minimum 25 ‰ og kontrafald på minimum 100 ‰ ved kantbjælker. Se desuden tegninger, hvor krav til tværfald er anført.

Afvandingsledninger skal fremføres indstøbt i brodækket. På langs ad broerne skal afvandingsledninger via tætte tværgående ledninger føres til den første brønd på motorvejsafvandingen nedstrøms uden for broerne. Fra denne brønd etableres tætte ledninger til entreprisegrænsen.

1.4.2 Statisk system

Hver bro er vist med et statisk system, som består af et brodæk understøttet af de 3 midterste søjler indspændt i deres fundamenter og i overbygningen. Disse søjler understøtter brodækket for vandret last (på langs af broen) og lodret last. Endvidere understøttes brodækket på de 2 endevederlag for lodret last og tværlast ved hjælp af lejer.

Det står totalentreprenøren frit at anvende et andet statisk system bestående af andre understøtningsformer, såfremt totalentreprenøren kan dokumentere tilstrækkeligheden af de anvendte understøtninger.

1.4.3 Brooverbygning

Brooverbygningerne skal udføres efter de geometriske krav, som er anvist på tegningerne.

De 2 parallelle broer skal være identiske for så vidt angår spændvidder, tværmål, konstruktionshøjde, søjlediameter. Brodækkene skal udføres i efterspændt insitu støbt beton.

Konstruktionshøjden af brodækkene skal være konstant. Det skal tilstræbes at udføre brodækkene så slanke som muligt.

Det tillades, at hver bro støbes i op til 3 sektioner af omtrentlig samme størrelse med vertikale tværgående støbeskel.

1.4.4 Brounderbygning

Alle søjler skal udføres med samme cirkulære tværsnit i beton, støbt insitu eller præfabrikeret. Det skal tilstræbes at udføre søjler så slanke som muligt.

Vedr. udformning af endevederlag i relation til dilatiationsfuger, se afsnit 1.4.6.

Broen er forudsat pælefunderet. Andre funderingsmetoder kan accepteres såfremt funderingen eftervises tilstrækkeligt.

1.4.5 Lejer

Lejer skal leveres i henhold til DS/EN 1337, del 1-11.

Elastomerlejer fra anerkendt fabrikat kan umiddelbart godkendes.

Der ønskes samme lejetype for begge broer i hele deres længde.

Side 6

Der skal udarbejdes en udtalelse fra leverandøren af lejer om fordele og ulemper ved den valgte løsning.

Glidelejer, hvor glidningen foregår ved undersiden af lejet, skal indkapsles i en støvtæt membran, hvorimod denne kan udelades, hvis glidningen foregår ved oversiden af lejet. De bevægelige overflader på glidelejer skal være udført i syrefast stål(AISI 316) og PTFE.

Lejer, hvori der vil kunne forekomme trækspændinger, skal sikres mod træk ved passende modholdsforanstaltninger. Lejer, hvori der vil kunne forekomme for små trykspændinger (trykspændinger mindre end 2,5 MPa - eller kravene til det specifikke leje, hvor disse er strengere) skal fikseres i brodæk og underbygninger på passende vis.

Lejerne skal kunne udskiftes på simpel vis under opretholdelse af normal trafik på broerne. For visse lejetyper kræver dette en ekstra stålplade mellem lejet og den indstøbte stålplade. Forslag til placering af donkrafte under udskiftning af lejer skal vises på tegningerne i detailprojektet.

Som anført i nedenstående afsnit 2.3 skal det påregnes at justere lejernes højde kort før broernes aflevering til udligning af opståede sætninger.

Leverandørens beregninger for lejerne skal gennemgås og attesteres af totalentreprenørens rådgiver.

1.4.6 Dilatationsfuger

Der tillades kun dilatationsfuger ved broender. Der skal sikres adgang til fugekonstruktionerne fra deres underside, såfremt der anvendes fuger, der ikke alene kan vedligeholdes fra oversiden - se SAB 13 - Andre arbejder. Dette sikres ved, at endevederlagene konstrueres med lejehylder. Der skal være adgang til lejehylderne fra skråninger under broerne, som vist på tegningerne.

1.4.7 Broudstyr

Broerne skal forsynes med registrerings- og bygværksidentifikationsnummer på messingplader, der anbringes diskret på nærmere aftalte steder på bygværket.

Totalentreprenøren skal forestå levering og etablering af nivellementsbolte i broerne.

Bygherren udleverer støbeform for årstalsangivelse på broerne.

1.4.8 Stilladskonstruktioner

Stilladskonstruktioner skal projekteres og udføres i henhold til ”Tilsynshåndbog for broentrepriser. Forebyggelse af stilladssvigt, december 2009”.

2. Generelle krav 2.1 Forudsætninger

Der gøres opmærksom på, at pr. 31. marts 2010 er vejreglerne for "Broteknik – Belastnings- og beregningsregler" og de danske konstruktionsnormer erstattet af Eurocodes, og førstnævnte kan derfor ikke længere anvendes.

2.1.1 Vejregler

Alle gældende vejregler m.m. som anført i SB, ad § 2, stk. 2.

Side 7

Specielt fremhæves:

VBB/1/ Broer, Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag

2.1.2 Normer

Brospecifikke Eurocodes:

- DS/EN 1990/A1 Annex A2 Anvendelse for broer

- DS/EN 1991-2: Last på bygværker – Trafiklast på broer

- DS/EN 1992-2: Betonkonstruktioner – Betonbroer – Dimensionerings- og detaljeringsregler

- DS/EN 1993-2: Stålkonstruktioner – Stålbroer

- DS/EN 1994-2: Kompositkonstruktioner – Stål og beton – Generelle regler og regler for kompositbroer

- DS/EN 1995-2: Trækonstruktioner – Træbroer

Brospecifikke Nationale Annekser til:

- DS/EN 1990/A1 DK NA, Anneks 2 Anvendelse for broer

- DS/EN 1991-2 DK NA, Trafiklaster på broer samt Anneks A

- DS/EN 1992-2 DK NA, Betonbroer – Dimensionerings- og detaljeringsregler

- DS/EN 1993-2 DK NA, Stålbroer

- DS/EN 1994-2 DK NA, Stål og beton – Generelle regler og regler for kompositbroer

- DS/EN 1995-2 DK NA, Træbroer

Nationale Annekser (tillæg) i EN 1991-1 Last på bærende konstruktioner – serien:

- Del 1-1: Generelle laster – Densitet, egenlast og nyttelast for bygninger

Tillæg broer: Afsnit 5.2.3 Supplerende regler for broer

- Del 1-4: Generelle laster – Vindlast

Tillæg broer: Afsnit 8 Vindlast på broer

- Del 1-5: Generelle laster – Temperaturpåvirkning

Tillæg broer: Afsnit 6 Temperaturvirkning broer og Annex B Temperaturforskelle for forskellige belægningstykkelser

- Del 1-6: Generelle laster – Last på konstruktioner under udførelser

Tillæg broer: Anneks A2 Supplerende regler for broer

- Del 1-7: Generelle laster – Ulykkeslast

Tillæg broer: Afsnit 4 Stødpåvirkning

Alle ovennævnte normer er inkl. gældende rettelsesblade.

Derudover gælder de generelle regler og regler for bygningskonstruktioner med tilhørende delnormer og nationale annekser inkl. tillæg:

- DS/EN 1992: Betonkonstruktioner

- DS/EN 1993: Stålkonstruktioner

- DS/EN 1994: Kompositkonstruktioner – Stål og beton

- DS/EN 1995: Trækonstruktioner

Side 8

- DS/EN 1996: Murværkskonstruktioner

- DS/EN 1997: Geoteknik

- DS/EN 1999: Aluminiumkonstruktioner

Nationale annekser til brospecifikke Eurocodes kan indeholde punkter, som sætter nationale valg til de generelle regler ud af kraft.

2.1.3 Øvrige forudsætninger

Broerne forudsættes dimensioneret således, at de lever op til de krav om robusthed og holdbarhed, som er foreskrevet i projekteringsforudsætningerne og som der er tradition for i Danmark.

Krav til bygværkets levetid fastlægges til 100 år for alle primære konstruktionsdele; dvs. for overbygning (eksklusive belægning, fugtisolering og fuger) og underbygning (eksklusive lejer). For sekundære konstruktionsdele, der kan udskiftes, såsom lejer, tillades levetiden reduceret, dog ikke til mindre end 40 år. Ved konstruktionens levetid forstås, at der indenfor denne periode kun foregår almindelige vedligeholdelsesarbejder og kun reparationsarbejder i begrænset omfang. Disse arbejder må ikke give anledning til væsentlige driftsgener for trafikken, dog tillades lokal inddragelse af nødsporet.

Alle konstruktionsdele i bygværkerne skal udformes, så inspektion og vedligehold af alle vitale dele kan udføres uden driftsforstyrrelser af betydning. Ved udformning af særligt udsatte konstruktionsdele, hvor der kan påregnes udskiftning/reparation indenfor levetiden, eller ved konstruktionsdele, der kræver meget vedligehold, skal der tages hensyn til, at disse arbejder kan udføres uden væsentlige driftsgener.

Anvendelse af helt nye metoder/løsninger/design vil kræve en meget detaljeret redegørelse for den tilbudte brokonstruktions statiske virkemåde og dens fremtidige drifts- og vedligeholdelsesforhold.

2.2 Dimensioneringsgrundlag

Dette afsnit vedrørende dimensioneringsgrundlag er en udbygning af de krav og retningslinier, som er anført i VBB/1/.

VBB/1/ Afsnit 3 Overordnede generelle krav:

• Motorvejs- og hovedvejsbroer skal klassificeres som tilhørende Brogruppe I.

• Stibroer klassificeres som tilhørende Brogruppe III.

• Såfremt der undtagelsesvis påtænkes udformet konstruktioner, hvor enkelte konstruktionsdele ikke er tilgængelige og inspicerbare, skal disse i projekteringsfasen godkendes af bygherren.

VBB/1/ Afsnit 5.2 Sikkerhedsbestemmelser:

• Broer skal henføres til konsekvensklasse CC3.

• Broer skal udføres i skærpet kontrolklasse (Execution Class 3)

VBB/1/ Afsnit 5.2.1 Robusthed:

• Det skal af projektmaterialet fremgå, hvilke tiltag, der er foretaget for at minimere risikoen for udførelsesfejl for de detaljer i konstruktionen, hvor udførelsesfejl vil have en særlig stor effekt på sikkerhed og holdbarhed. Som eksempler på sådanne detaljer kan nævnes fastgørelsen af autoværnssceptre og anvendelsen af koblinger i forspændingssystemer.

VBB/1/ Afsnit 5.4.4 Lejefriktion:

Side 9

• ”medmindre andre forhold spiller ind” og "medmindre andre forhold vedrørende belastningens karakter gør sig gældende" udgår.

2.3 Lastbestemmelser

Dette afsnit vedrørende lastbestemmelser er en udbygning af de krav og retningslinier, som er anført i VBB/1/.

VBB/1/ Afsnit 6.5 Eftergiven af understøtninger:

• Maximal forventet sætning beregnes af totalentreprenørens rådgiver.

• Broer skal dimensioneres for differenssætninger på mindst 20 mm indbyrdes mellem adskilte fundamenter.

• Hvis broen generelt understøttes på lejer: Kort før broernes aflevering skal totalentreprenøren udføre et præcisionsnivellement, hvorefter konstaterede differenssætninger over 5 mm skal udlignes ved indsætning af stålplader i lejerne, således at det sikres, at brodækket er placeret teoretisk korrekt og i overensstemmelse med det gældende vejprojekt.

VBB/1/ Afsnit 6.6 Fastsættelse af værdier for lejefriktion:

• Den (øvre) nominelle værdi af lejefriktionen må ikke regnes lavere end 0,05.

VBB/1/ Afsnit 6.12 Påkørselslast fra køretøjer:

• Der skal regnes med ækvivalente statiske laste på 150 kN parallelt med- henholdsvis 75 kN vinkelret på bropiller. Lasterne påsættes, da der er risikoen for påkørsel af bropillerne af traktorer eller lignende. Belastningen svarer til den, der påføres for lastbiler i gårdspladser.

• Autoværn på broerne dimensioneres for en regningsmæssig kraft på 100 kN svarende til et Klasse A værn. Fastgørelser skal dimensioneres for en 50 % større belastning. Belastningen er en ulykkeslast som anført i DS/EN 1991-2.

VBB/1/ Afsnit 6.16 Brand:

• Der kan ses bort fra brandpåvirkninger på de aktuelle broer.

2.4 Betonkonstruktioner

Dette afsnit vedrørende betonkonstruktioner er en udbygning af de krav og retningslinier, som er anført i VBB/1/.

VBB/1/ Afsnit 8.2.1 Beregning af snitkræfter:

• Der skal udføres en vurdering af svind og krybning i brokonstruktionen efter de regler, der er angivet i FIP-CEB Model Code 1990 og DS/EN1992-1-1:2005 for betonkonstruktioner.

VBB/1/ Afsnit 8.8 Udmattelse:

• Faren for udmattelse skal begrænses ved anvendelse af snitkraftfordelinger i udmattelseseftervisningen, der svarer til de snitkraftfordelinger, der fås ved anvendelse af elasticitetsteorien.

• Forankringer og koblinger for spændarmering skal undgås i områder med store spændingsvidder.

• Højst halvdelen af spændkraften må overføres gennem koblinger i ethvert snit.

VBB/1/ Afsnit 8.9.2 Kontrol af revnevidder:

Side 10

• Den øgede revnevidde på 0,30 mm i interimstilfælde må kun udnyttes, såfremt det undersøgte snit ikke er udsat for trækspændinger i den quasi-permanente tilstand.

• For kontrol af det grove revnesystem kan reglerne i DS 411:1999 anvendes, da DS/EN 1992-1-1 ikke giver anvisning herfor.

3. Specifikke krav 3.1 Krav til materialer

Der henvises til de krav, der er anført i AAB og SAB. Det påhviler totalentreprenøren at udarbejde en generalnote, hvor krav til materialer, dæklag, korrosionsbeskyttelse etc. er anført.

Generalnoten skal godkendes af bygherren.

3.2 Betonkonstruktioner

3.2.1 Krav til beregninger

Dette afsnit vedrørende beregning af betonbroer er en udvidelse af de krav og retningslinier, som er anført i VBB/1/ og DS/EN 1992 Betonkonstruktioner.

For monolitiske konstruktioner kan krav til revnevidder opfyldes med en kombination af forspænding og blød armering med de begrænsninger, der fremgår af VBB/1/.

For konstruktioner opbygget af præfabrikerede elementer skal det sikres, at der ikke forekommer træk i samlinger mellem elementerne i anvendelsestilstanden, sjældne kombinationer. I brudtilstanden skal kræfterne kunne overføres uden medregning af trækspændinger i materialet i samlingen. Såfremt elementerne udføres i motorvejens fulde bredde, skal det ved beregning og/eller fuldskalaforsøg godtgøres, at elementerne kan bringes til at passe sammen under hensyn til muligheden for forskellig udvikling af svind og krybning i de to elementer under lagringen. For elementer i motorvejens halve bredde kan dette krav anses for opfyldt på baggrund af omfattende erfaringer med tilsvarende elementstørrelser. Såfremt denne løsning vælges, skal tilbuddet vedlægges en detaljeret arbejdsbeskrivelse for udførelse af samlingen med angivelse af interval for elementernes alder på tidspunktet for samlingen.

Såfremt samlingen mellem præfabrikerede elementer udføres med udstøbning af et mellemrum med gennemgående blød armering gælder de samme krav som for monolitiske konstruktioner.

Samlinger mellem præfabrikerede elementer tillades alene udført ved en smal limfuge eller ved en bred, udstøbt fuge med gennemgående blød armering.

Såfremt der anvendes passive forankringer i forspændingssystemet, skal disse være tilgængelige under opspændingen, så knækkede liner kan udskiftes.

Såfremt der anvendes koblinger til forspændingssystemet, tillades maksimum 50 % af kabelkraften overført gennem koblinger i samme snit.

Anvendes betonstyrker fck > 50 MPa skal dette godkendes af bygherren og alle udførelsesbetingelser skal fastlægges for dette specifikke projekt.

Der må ikke anvendes armering i duktilitetsklasse A.

Der er i dette afsnit anvendt samme afsnitsinddeling som i DS/EN 1992-2 Betonkonstruktioner - Betonbroer. Da afsnitsinddelingen matcher de generelle regler for betonkonstruktioner DS/EN 1992-1 refereres der også hertil.

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 2.4.2 Partialkoefficienter for materialer

Side 11

• Partialkoefficienterne for armering og beton fastlægges svarende til konsekvensklasse CC3 og skærpet kontrolklasse.

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 2.4.3 Lastkombinationer

• Beregningerne skal gennemføres således, at broerne og alle deres elementer (herunder samlinger) er verificeret for de i VBB/1/ anførte lastkombinationer.

DS/EN 1992-1-1, Afsnit 4 Holdbarhed og dæklag over armering

• Der skal for de enkelte elementer i konstruktionen anvendes nedenstående miljøklasser:

Konstruktionsdel Miljøklasse Minimum styrkeklasse

Kantbjælker, søjler, vægge og endevederlag ved vejbane 1)

E 40

Fundamenter (frost/frostfri) A/M 35/25

Pæle M 40

Overflader eksponeret for tøsalt E 40

Al øvrig beton A 35 1) Søjler, vægge og endevederlag defineres som værende placeret ved vejbane, såfremt de er placeret mindre end 3 m fra kanten af nærmeste kørebane.

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 5 Konstruktionsanalyse

• Ved snitkraftbestemmelsen kan man anvende plasticitetsteorien eller elasticitetsteorien med de i normerne anvendte metoder, dog kan plasticitetsteorien kun anvendes i ULS (brudgrænsetilstanden). Ved beregninger i SLS (anvendelsesgrænsetilstanden) og for FAT (udmattelse) skal anvendes elasticitetsteorien.

• Statisk ubestemte spændbetonbroer skal dimensioneres under hensyntagen til de spændinger, som fremkommer fra opspændingen af broerne på grund af den statiske ubestemthed. I anvendelsesgrænsetilstanden skal denne effekt medtages ved anvendelse af elasticitetsteorien.

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 5.3. Idealisering af konstruktionen

• Ved modellering med FEM-programmer til beregning af broerne skal det sikres, at modellen udformes således, at det er muligt at tage hensyn til brobanepladens ortotropiske virkemåde svarende til armeringens forskellige intensitet i broernes længde- og tværretning. For forspændte broer, der ikke er forspændt i tværretningen, kan dette forhold regnes tilgodeset ved i en elastisk beregning at reducere betonens elasticitetsmodul med en faktor 0,6 i broernes tværretning.

• Ved modellering med FEM-programmet skal der anvendes en elementinddeling, der er så fin, at den kan sikre, at der opnås et realistisk billede af spændingerne også i kritiske områder af broerne.

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 5.3.1 Beregningsmodeller for det bærende system

• Vejledningsteksten i (2) og (7) gælder ikke for broer.

• Vejledningsteksten i DS/EN 1992-1-1 DK NA:2007 5.1.3(1)P gælder ikke for broer.

DS/EN 1992-2 Afsnit 5.7 Ikke-lineær analyse

• (105) Trækspændinger i beton må ikke regnes med medvirken til konstruktionens bæreevne.

Side 12

• Hvis der udføres ikke-lineære analyser, skal metoden og sikkerhedsformatet aftales med bygherre.

DS/EN 1992-2 Afsnit 6.2.4 Forskydning mellem krop og flanger

• I områder nær forankringerne for spændarmeringen skal snit mellem krop og flange tillige dimensioneres for de spændinger, som forankringskræfterne fra spændarmeringen giver anledning til (spaltekræfter).

DS/EN 1992-2 Afsnit 7.3 Revnekontrol

• Det skal sikres ved anvendelse af supplerende armering og/eller ved styring af temperaturer mv. under udstøbning og hærdning af betonen, at kravene til revnevidder også er opfyldt for ikke lastfremkaldte revner. Lastfremkaldte og ikke lastfremkaldte revnevidder kræves ikke adderet.

• Såfremt påvirkningerne under udførelsen afviger væsentligt fra påvirkningerne i den færdige konstruktion tillades følgende lempelse:

Revnevidden under udførelsen kan tillades forøget med 0,1 mm i forhold til de normale krav, såfremt revnevidden optræder i et område, der ikke er udsat for træk i den quasi-permante tilstand i den færdige konstruktion.

• Der må ikke udføres revnekontrol uden direkte beregning. Derfor gælder DS/EN 1992-1-1 7.3.3 ikke for broer.

DS/EN 1992-2 Afsnit 8.10.2-4 Forankring af spændarmering

• Den tværarmering, som anvendes til optagelse af spaltekræfter, skal i lighed med den øvrige armering i broerne dimensioneres således, at kravene til maksimale revnevidder er opfyldt. Hvor dette krav ikke kan eftervises ved almindeligt anerkendte metoder, må den maksimale spænding i armeringen ikke regnes højere end 250 MPa (DS/EN 1992-2 8.10.3). Ved fastlæggelse af mængde og placering af spaltearmeringen skal anvendes beregningsmetoder, som giver et resultat, der ikke afviger væsentligt fra en beregning baseret på elasticitetsteorien. Ved spaltearmering forstås den armering, der skal sikre den statiske ligevægt i forankringszonen.

3.2.2 Krav til konstruktiv udformning

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 8 og 9 Konstruktionsudformning

• Ved udformningen af broer skal den store erfaring, der er opnået indenfor dansk broprojektering især med henblik på opnåelse af sikre og holdbare brokonstruk-tioner med ringe vedligeholdelsesomkostninger tilgodeses.

• Det skal sikres, at der ved alle betonoverflader inkl. hjørner og kanter er placeret armering, som opfylder kravene til armeret beton herunder kravene til maksimale revnevidder.

• Der skal anordnes dryprør på broer. De må ikke placeres over kørebanearealer, nødspor, stier eller nærmere end 5 m fra nærmeste søjle.

• Endevederlag forsynes med overgangsplade.

DS/EN 1992-1-1 Afsnit 4.4.1.2 Dæklag

• De i tabel 4.5NA anførte krav til dæklag erstattes af nedenstående krav:

Slap armering og førspændt armering (ikke bundtet)

Side 13

Miljøklasse E A M

Minimum dæklag mm, cmin,dur 50 40 30

Foreskrevet dæklag mm 55 ± 5 45 ± 5 35 ± 5

Efterspændt armering i foringsrør

Miljøklasse E A M

Minimum dæklag mm, cmin,dur 60 50 45

Foreskrevet dæklag mm 65 ± 5 55 ± 5 50 ± 5

• Indstøbningsdele i stål (for eksempel til fuger og lejer) skal have fuld korrosionsbekyttelse indenfor det normale dæklag for den pågældende konstruktionsdel.

• Hvor der er risiko for slitage som følge af is- og sedimenttransport i vandløb øges de foreskrevne dæklag med 10 mm.

3.3 Stålkonstruktioner


Dette afsnit vedrørende beregning af stålkonstruktioner er en udbygning af de krav og retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1993 Stålkonstruktioner.

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1993-2, som også svarer til de generelle regler for stålkonstruktioner DS/EN 1993-1.

DS/EN 1993-1-1 6.1 Generelt, partialkoefficienter

• Partialkoefficienterne for stål fastlægges svarende til konsekvensklasse CC3 og skærpet kontrolklasse.

3.4 Kompositkonstruktioner

Relevante krav i ovenstående afsnit 3.2 og 3.3 gælder uændret for kompositkonstruktioner.


Dette afsnit vedrørende beregning af kompositkonstruktioner er en udbygning af de krav og retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1994 Kompositkonstruktioner.

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1994-1-1 såvel som DS/EN 1994-2.

DS/EN 1994-1-1 Afsnit 2.4.1 Regningsmæssige materialeparametre

• Partialkoefficienterne for beton, armering og stål fastlægges svarende til konsekvensklasse CC3 og skærpet kontrolklasse (Execution Class 3).

DS/EN 1994-2 Afsnit 6.8.4 Snitkræfter, udmattelse

• Elasticitetsteorien skal også anvendes ved analyser af udmattelse. Ikke lineære effekter som for eksempel revnet beton skal medtages i disse analyser. For analyser af midlertidige situationer under opførelsen kan der ses bort fra disse ikke lineære effekter.

Side 14

3.5 Trækonstruktioner


Dette afsnit vedrørende beregning af trækonstruktioner er en udbygning af de krav og retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1995.

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1995-1-1 såvel som DS/EN 1995-2.

DS/EN 1995-1-1 Afsnit 2.3.1.3 Anvendelsesklasser

• Materialerne til midlertidige konstruktioner skal henføres til anvendelsesklasse 3.

DS/EN 1995-1-1 Afsnit 2.4.1 Partialkoefficienter for materialeparametre

• Partialkoefficienterne for træ fastlægges svarende til konsekvensklasse CC3 samt skærpet kontrolklasse (Execution Class 3).

• Partialkoefficienterne midlertidige trækonstruktioner fastlægges svarende til konsekvensklasse CC2 samt normal kontrolklasse (Execution Class 2).

DS/EN 1995-1-1 Afsnit 6 og 7 Brud- og anvendelsesgrænsetilstand

Beregningerne skal gennemføres således, at alle elementer, herunder samlinger er verificeret for de i VBB/1/ anførte lastkombinationer.

3.6 Fundering


Dette afsnit vedrørende beregning af broernes fundering er en udbygning af de krav og retningslinier, der er anført i VBB/1/ og DS/EN 1997-1-1.

Der er foretaget geotekniske undersøgelser, som det fremgår af de i udbudsmaterialet vedlagte geotekniske rapporter.

Totalentreprenøren skal evt. supplere det geotekniske grundlag ved at udføre yderligere geotekniske undersøgelser. Totalentreprenøren skal i sit tilbud medregne omkostningerne til at skaffe dette grundlag og vurderingen af dette.

Totalentreprenøren skal selv på baggrund af det konkrete projekt og de geotekniske undersøgelser bestemme de forventede sætninger og fastlægge den endelige funderingsmetode.

Alle totalentreprenørens omkostninger forbundet med geotekniske undersøgelser og kontrolforanstaltninger under udførelsen af broer skal være indeholdt i totalentreprenørens tilbud.

Afsnitsinddelingen i dette afsnit følger DS/EN 1997-1.

DS/EN 1997-1 Afsnit 2.1 Projekteringskrav, geotekniske klasser

• Det må forventes, at broer grundet store søjlebelastninger skal behandles i geoteknisk klasse 3.

DS/EN 1997-1 Anneks A Partialkoefficienter

• Partialkoefficienterne for fundering fastlægges svarende til konsekvensklasse CC3 og den geotekniske klasse, der er bestemt i henhold til foregående afsnit.

3.6.2 Krav til konstruktiv udformning

Alle fundamenter skal støbes mod et renselag af beton på minimum 100 mm. Inden udstøbning af renselaget skal funderingsniveau oprenses for muld- og fyldpræget jord, organisk og alt løst, frossent og nedfaldet materiale.

Bilag til SAB Styring og samarbejde Kvalitetsledelseskrav til entreprenøren 6625.103 Landskabsbro Linå, Totalentreprise KONTRAKT Krav til opfyldelse efter kontraktindgåelse

December 2011

Indholdsfortegnelse

6625.100_SBB_bilag_B_6625.103_SBB_bilag_B_KSkrav_KONTRAKT 2

Indholdsfortegnelse

1. ENTREPRISENS KVALITETSPLANER 3

1.1 Generelt 3

1.2 Kvalitetsledelsessystemets niveaudeling 3

1.3 Definitioner i forbindelse med bygherrens kommentering 4

1.4 Definitioner i forbindelse med anvendelse af væsentlighedskriterierne 4

1.5 Anvendte betegnelser vedr kvalitetskrav til totalentrepriser 4

2. KRAV TIL ENTREPRENØRENS KVALITETSLEDELSE 5

2.1 Alment 5

2.2 Krav til Entreprisens Fælles Kvalitetsplan 5

2.2.1 Generelt 5

2.2.2 Detaljering af krav 6

1. Entreprisens kvalitetsplaner

6625.103_SBB_bilag_B_KSkrav_KONTRAKT.doc 3

1. ENTREPRISENS KVALITETSPLANER

1.1 Generelt

I en entrepriseorganisation, hvor der indgår flere parter (entreprenører, underentre-

prenører, leverandører eller projekterende) skal kvalitetsledelsessystemet opbyg-

ges i flere niveauer, der afspejler den aktuelle organisation, og således at de enkel-

te parter i størst muligt omfang anvender deres eget velkendte system.

1.2 Kvalitetsledelsessystemets niveaudeling

Kvalitetsledelsessystemet opdeles i to niveauer:

NIVEAU 1: Entreprisens Fælles Kvalitetsplan (EFK)

Entreprisens Fælles Kvalitetsplan (EFK) skal beskrive, hvorledes entreprenøren

styrer entreprisen for at sikre opfyldelse af udbudsmaterialets krav til kvalitetsle-

delse.

EFK udstikker således de overordnede rammer for styring af de enkelte parter i

den samlede projektgruppe (entreprenøren, underentreprenører, leverandører eller

projekterende).

NIVEAU 2: Partsspecifikke Kvalitetsledelsesdokumentation

Den partsspecifikke Kvalitetsledelsesdokumentation (eksempelvis partspecifik

Kvalitetsplan (PK)) skal beskrive, hvorledes den pågældende part (entreprenør,

underentreprenører, leverandører eller projekterende) sikrer opfyldelse af udbuds-

materialets krav til kvalitetsledelse og kravene i EFK.

Den enkelte kvalitetsledelsesdokumentation kan være baseret på den respektive

parts eget kvalitetsledelsessystem.

Principperne for niveaudeling fremgår af nedenstående figur:

NIVEAU 1

NIVEAU 2

EFK

PK for

Under- entre-prenør

PK for

Leve-randør

Princip for niveaudeling af kvalitetsledelsessystem for entreprisen

PK for

Projekte-ring

1. Entreprisens kvalitetsplaner


1.3 Definitioner i forbindelse med bygherrens kommentering

Ved kommentering af Entreprisens Fælles Kvalitetsplan anvendes nedenstående

terminologi:

Problem Kommentar, hvor emnet vurderes ikke at opfylde kon-traktkrav.

Anmærkningsfri Hvor der ikke er et Problem, dvs. kontraktkravet vurderes at være opfyldt.

Bemærkning Kommentar, hvor emnet vurderes senere at kunne føre til et Problem, hvis der ikke sker en opfølgning.

Anbefaling Kommentar, som er at betragte som et råd.

1.4 Definitioner i forbindelse med anvendelse af væsentlighedskriterierne

I dette dokument anvendes nedenstående terminologi:

Væsentlig Hvor ordet væsentlig benyttes, forstås at sammenhængen har direkte indflydelse på anlæggets funktion og virkemåde såvel den midlertidige som i den permanente tilstand og/eller hvor det er omkostningskrævende at ændre det leve-rede og/eller arbejdet er komplekst og/eller det har konse-kvens for berørte personer/grupper.

1.5 Anvendte betegnelser vedr kvalitetskrav til totalentrepriser

Administrativ procedure

En specificeret beskrivelse for udførelse af en administra-tiv aktivitet i en organisation.

Arbejdsprocedure En specificeret beskrivelse af et fysisk arbejdes udførelse, herunder kvalifikationskrav og acceptkriterier.

Afhjælpning Handling, der bringer en afvigende ydelse i overensstem-melse med specificerede krav, eller gør ydelsen acceptabel til den tilsigtede anvendelse.

Klarmelding Entreprenørens anmodning til bygherrens tilsyn om gen-nemgang og accept af et arbejde samt den tilhørende kvali-tetsdokumentation.

Kontrol En planlagt, uafhængig gennemgang af et resultat i pro-jektforløbet med henblik på at eftervise, at resultatet har den rette kvalitet.

Kontrolplan En plan der angiver art, omfang og dokumentation af kon-trol.

2. Krav til entreprenørens kvalitetsledelse


2. KRAV TIL ENTREPRENØRENS KVALITETSLE-DELSE

2.1 Alment Entreprenøren skal udøve kvalitetsledelse i overensstemmelse med kravene i

DS/EN ISO 9001:2008 Kvalitetsstyringssystemer Systemkrav, samt kravene i

nærværende dokument.

Kvalitetsledelsen skal omfatte såvel blivende som midlertidige konstruktioner.

De anførte krav er gældende for entreprenøren samt dennes projekterende, under-

entreprenører og leverandører.

Kvalitetsplanerne med tilhørende bilag og plandokumenter skal være tilgængelig

for målgruppen samt bygherren.

2.2 Krav til Entreprisens Fælles Kvalitetsplan

2.2.1 Generelt Entreprenøren skal udarbejde, implementere og vedligeholde Entreprisens Fælles

Kvalitetsplan - efterfølgende betegnet EFK - i overensstemmelse med kravene

anført i afsnit 2.2.2.

EFK skal disponeres i overensstemmelse med nedennævnte indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelsen skal anvendes i sin helhed. Der må ikke slettes punkter i ind-

holdsfortegnelsen. Nye hovedpunkter eller underpunkter kan tilføjes efter behov.

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion

2. Formål og målgruppe

1. EFKs formål 2. Målgruppe

3. Struktur for entreprisens kvalitetsledelse

1. Struktur 2. Udarbejdelse 3. Implementering 4. Entrepriseledelsens evaluering

4. Organisation og ansvar

1. Entreprisens organisation 2. Ansvar og beføjelser 3. Kvalitetsfunktionen 4. Kompetence og uddannelse 5. Organisatoriske grænseflader

5. Styring af ændringer

6. Dokumentstyring

1. Generelt 2. Identifikation af dokumenter



3. Udarbejdelse af dokumenter 4. Dokumentfortegnelse 5. Fordeling af dokumenter 6. Arkivering 7. Således udført dokumentation 8. ProjektWEB

7. Kommunikation

1. Retningslinje for kommunikation 2. Møder 3. Kommunikationsplan 4. Behandling af klager

8. Myndighedsplan

9. Styring af /projekterende, underentreprenører, leverandører

1. Entreprenørens styring

2. Projekterende

3. Underentreprenør

4. Leverandør

10 Projektering

11. Anlæg

12. Kvalitetskontrol og -dokumentation

1. Generelt

2. Projektering

3. Anlæg

4. Projekterendes opfølgning (tilsyn)

13. Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr

14. Afvigelser og fejl, korrigerende og forebyggende handlinger

1. Afvigelser og fejl

2. Korrigerende og forebyggende handlinger

15. Kvalitetsaudit

1. Audit

2. Auditplan

2.2.2 Detaljering af krav

Detaljering af krav til EFK fremgår af efterfølgende skema:

http://www.vejdirektoratet.dk/dokument3.asp?page=document&objno=80636



A. Indholdsfortegnelse

for EFK

B. Detaljering af krav til indhold af EFK

Bilag som udfærdiges i tilknytning til EFK

C. Tidsfrister

1. Introduktion

Ad pkt. 1

Entreprisens indhold og omfang

2. Formål og målgruppe

2.1. EFKs formål

2.2. Målgruppe

Ad pkt. 2.1. EFKs formål

EFKs formål er at:

• beskrive entreprenørens styring af entreprisen i alle faser af

entreprisen

• dokumentere entreprenørens styring for at opfylde krav til

kvalitetsledelse

Ad pkt. 2.2. Målgruppe

Målgruppen for EFK skal omfatte:

• entreprenøren

• underentreprenører

• leverandører

• projekterende

• bygherren.

3. Struktur for entreprisens kvalitetsledelse

3.1. Struktur

3.2. Udarbejdelse

3.3. Implementering

3.4. Entrepriseledelsens

evaluering

Ad pkt. 3.1. Struktur

Entreprenøren skal redegøre for entreprisens kvalitetsledelse i

alle faser af arbejdet og hos alle implicerede i entreprenørens

organisation.

Af beskrivelsen skal fremgå, hvordan krav i EFK videreføres

for de implicerede underentreprenører, leverandører og projek-

terende og entreprenørens egne arbejder.

Endvidere skal beskrives, og i en figur anskueliggøres, sam-

menhængen mellem EFK og de Partspecifikke Kvalitetsplaner

(PK’erne).

EFK skal fremstå som et selvstændigt dokument, dvs. at even-

tuelle bidrag, der stammer fra eksisterende kvalitetsledelsessy-

stemer, skal indarbejdes.




for EFK



C. Tidsfrister

Ad pkt. 3.2. Udarbejdelse af EFK

Entreprenøren skal redegøre for, hvem der udarbejder, kontrol-

lerer og godkender kvalitetsplanen.

Entreprenøren skal redegøre for vedligeholdelse af EFK og

hvorledes ændringer formidles.

Ved en væsentlig ændring af EFKs indhold skal denne opdate-

res med det samme.

Ved en ændring af EFKs indhold i øvrigt skal denne opdateres

minimum inden 3 uger efter entreprenørens godkendelse af

ændringen.

Den som kontrollerer EFK skal have kompetence på kvalitets-

ledelsesområdet.

Den som godkender EFK skal have beføjelser svarende til

kontraktunderskrift.

Entreprenøren skal redegøre for de aktiviteter, som skal i gang-

sættes, hvis arbejde igangsættes inden EFK foreligger.

Ad pkt. 3.2: Udarbejdelse af EFK

Senest 15 arbejdsdage efter entre-prisen igangsættelsesdato skal EFK afleveres til bygherrens kommente-ring. Den afleverede EFK skal være godkendt af entreprenøren.

Entreprenøren skal påregne 10 arbejdsdage til bygherrens kom-mentering.

Anmærkningsfri EFK skal foreligge senest 50 arbejdsdage efter entrepri-sens igangsættelsesdato.Ændringer skal forelægges bygherren før de træder i kraft.

Ad pkt. 3.3. Implementering af EFK

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en plan for im-

plementering af EFK.

Implementeringsplanen skal redegøre for

• hvem der har ansvar for udarbejdelsen af planen

• hvilke implementeringsaktiviteter der skal igangsæt-

tes

• hvem der har ansvar for gennemførelsen af de enkelte

aktiviteter

• hvornår de enkelte aktiviteter skal gennemføres.

Bilag: Implementeringsplan

Ad pkt. 3.3: Implementering

Implementering ved start: Implementering af EFK skal være gennemført/afsluttet senest 3 uger efter anmærkningsfri EFK forelig-ger. Implementering ved ændringer: Implementering af EFK skal være gennemført/afsluttet senest 3 uger før behov for anvendelse

Ad pkt. 3.4. Entrepriseledelsens evaluering

Entreprenøren skal redegøre for, hvordan og af hvem anvendel-

sen af EFK løbende overvåges.

Entreprenøren skal redegøre for hvorledes anvendelsen af EFK

evalueres.

På kontraktniveau skal evalueringen minimum ske ½ årligt.

Evalueringen skal dokumenteres.

4. Organisation og ansvar

4.1. Entreprisens

organisation

4.2. Ansvar og

beføjelser

4.3. Kvalitetsfunktion

4.4. Kompetence og

uddannelse

4.5. Organisatoriske

grænseflader

Ad 4.1. Entreprisens organisation

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en organisati-

onsplan.

Organisationsplan for entreprisen skal omfatte:

• Overordnede ansvarlige (Direktion)

• Styregruppe

• Projektledelse

• Kvalitetsfunktion

• Entrepriseledelse / Pladsorganisation

• Underentreprenører

• Leverandører

• Projekterende.




for EFK



C. Tidsfrister

Organisationsplan bør udarbejdes i overensstemmelse med

principper vist i dokumentet "Kvalitetskrav til entreprenører,

Totalentrepriser, Kontrakt, APPENDIX"

Bilag: Organisationsplan

Ad 4.2: Ansvar og beføjelser

Entreprenøren skal med udgangspunkt i organisationsplanen udarbejde funktionsbeskrivelser (reference, ansvar, opgaver og beføjelser) og interne kommunikationsveje for nøglepersoner, der leder, udfører og kontrollerer arbejder, der har indflydelse på kvaliteten af entreprisens udførelse.

Sker der undervejs uddelegering af ansvar skal EFK opdateres og det skal registreres i referat fra møder med bygherren.

Sker der undervejs ændring af nøglepersoner skal EFK opdate-res og det skal registreres i referat fra møder med bygherren.

Bilag: Funktionsbeskrivelser

Bilag: Bilag med navne

Ad 4.3. Kvalitetsfunktion

Kvalitetsfunktion, som er uafhængig af produktionen

Denne funktion skal:

• sikre, at EFK udarbejdes

• sikre at de respektive PK´er udarbejdes

• sikre, at der etableres kvalitetsledelsessystem i orga-nisationen i overensstemmelse med EFKs retnings-linjer

• sikre, at kvalitetsledelsessystemet vedligeholdes

• overvåge, at der gennemføres kvalitetsledelse og kva-litetssikring i hele organisationen

• evaluere kvalitetsledelsessystemet og dets anvendelse

Kvalitetsfunktionen skal være uafhængig af produktionen og af projektledelsen/entrepriseledelsen.

Kvalitetslederen skal have reference til direktionen og har pligt til at informere denne om væsentlige kvalitetsbrist.

Kvalitetslederen skal have mindst 5 års erfaring med kvalitets-ledelse og skal have gennemført relevant uddannelse som f.eks. eksamineret auditor.

Kvalitetsfunktionen skal fremgå af organisationsplanen.

Kvalitetssikring i produktionen Entreprenøren kan vælge at have kvalitetsmedarbejdere i pro-duktionen, som assisterer i den daglige kvalitetssikring i pro-duktionen.




for EFK



C. Tidsfrister

Ad 4.4. Kompetence og uddannelse

Entreprenøren skal beskrive, hvordan det sikres, at medarbejde-

re har de nødvendige kompetencer, og hvordan der sørges for

uddannelse/træning af medarbejderne, herunder de entreprise-

specifikke uddannelser.

Det skal beskrives, hvordan entreprenøren følger op på, om de gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter giver den nød-vendige kompetence.

Ad 4.5. Organisatoriske grænseflader

Entreprenøren skal beskrive styringen af grænseflader udenfor

entreprisen, dvs. til bygherren, andre entrepriser, myndigheder,

lodsejere, borgere mv.

Styring af grænseflader omfatter:

• Identifikation af grænseflader

• Vedligeholdelse af grænseflader

• Kommunikation over grænseflader

Bilag: Organisatoriske grænseflader

5. Styring af ændringer

Ad 5. Styring af ændringer

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en administrativ

procedure for styring af ændringer i alle arbejdets faser og for

ændringer initieret af bygherren og ændringer initieret af entre-

prenøren.

Procedurerne bør udarbejdes i overensstemmelse med princip-

per vist i dokumentet "Kvalitetskrav til entreprenører, Totalen-

trepriser, Kontrakt, APPENDIX"

Bilag: Styring af ændringer. Projektering

Bilag: Styring af ændringer. Anlægsarbejder

6. Dokumentstyring

6.1. Generelt

6.2. Identifikation af

dokumenter

6.3. Udarbejdelse af

dokumenter

6.4. Dokument-

fortegnelse

6.5. Fordeling af

dokumenter

6.6. Arkivering

6.7. Således-udført

dokumentation

6.8. ProjektWEB

ad 6.1. Generelt:

Entreprenøren skal beskrive styring af dokumenter relateret til

entreprisen iht. de beskrevne krav.

Beskrivelsen skal redegøre for håndtering af dokumenter både

på papirform og elektronisk.

Beskrivelsen skal respektere krav til tegninger, således-udført

dokumentation mv. anført i udbudsmateriale.

Beskrivelsen skal som minimum omfatte styring af følgende

projektdokumenter:

• Tegninger, beregninger, beskrivelser, tidsplaner mv.

modtaget fra bygherren eller udarbejdet af entreprenøren,

dennes projekterende, underentreprenører eller leveran-

dører.

• Dokumenter, der er affødt af EFK eller PK (planer, ad-

ministrative procedurer, arbejdsprocedurer mv.).

• Dokumenter og data, der indeholder registreringer og do-

kumentation for kontrol og tilsyn.




for EFK



C. Tidsfrister

• Korrespondance med bygherren, myndigheder, lodsejere,

naboer eller andre eksterne parter

• Mødereferater.

Det skal sikres, at der er relevant sporbarhed i dokumentatio-

nen, herunder relevante referencer.

Ad 6.2: Identifikation af dokumenter

Identifikation af projektdokumenter omfattende ti-

tel/navngivning, nummerering, datering og versionsstyring,

herunder markering af status for dokumenterne, dvs. om de er

foreløbige, kontrollerede, godkendte eller frigivet til brug på

projektet.

Ad 6.3: Udarbejdelse af dokumenter

Dokumenter skal være godkendt forud for udsendelse til pro-

duktion henholdsvis fremsendelse til eksterne parter, herunder

bygherren.

Ændringer i dokumenter skal markeres.

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en dokumentsty-

ringsplan, der for hver dokumenttype og/eller gruppe af doku-

menter redegør for, hvem der forestår udarbejdelse, kontrol og

granskning samt godkendelse.

Planen bør udarbejdes i overensstemmelse med principper vist i

dokumentet "Kvalitetskrav til entreprenører, Totalentrepriser,

Kontrakt, APPENDIX"

Bilag: Dokumentstyringsplan

Ad 6.4. Dokumentfortegnelse

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en fortegnelse

over gældende projektdokumenter.

Gældende dokumentfortegnelse skal registreres i referat fra møder med bygherren og/eller i ProjektWEB

Dokumentfortegnelse skal som minimum omfatte følgende

dokumenter:

• Tegninger, beskrivelser mv. fra bygherren.

• Beskrivelser, tegninger, beregninger.

• Tidsplaner.

• Plan for registrering af eksisterende forhold.

• Kvalitetsplaner (EFK og PK).

• Miljørigtig projektering.

• Plan for sikkerhed og sundhed.

• Beredskabsplan.

• Arbejdsprocedurer.

• Kontrolplaner.

• Tilsynsplaner.

Fortegnelsen bør udarbejdes i overensstemmelse med princip-

per vist i dokumentet "Kvalitetskrav til entreprenører, Totalen-

trepriser, Kontrakt, APPENDIX"




for EFK



C. Tidsfrister

Bilag: Dokumentfortegnelse

Ad 6.5. Fordeling af dokumenter

Entreprenøren skal sikre, at forældede udgaver af projektdo-

kumenter annulleres på brugsstederne.

For hver leverance af dokumenter til bygherren, myndigheder,

lodsejere, mv. skal der medsendes en følgeskrivelse, der enty-

digt redegør for hvilke dokumenter, der fremsendes (titel

nummer, dato, version).

Ad 6.6. Arkivering

Retningslinjerne skal som minimum dække:

• Arkivernes opbygning (arkivnøgle).

• Arkivansvarlige for de respektive arkiver/arkivgrupper

• Arkivernes tilgængelighed.

• Backup rutiner for elektroniske data, herunder også data

lagret på mobilt udstyr, f. eks. landmålingsudstyr.

Arkivnøglen skal redegøre for:

• Arkivernes opdeling i hoved- og undergrupper.

• Arkivernes placering (papir og elektronisk arkiv).

Bilag: Arkivnøgle

Ad 6.7. Således-udført dokumentation

Entreprenøren skal beskrive, hvordan han vil organisere opga-

ven med indsamling, udarbejdelse og levering af "Således

udført dokumentation", således at det sikres at "Således-udført

dokumentation" udarbejdes i takt med arbejdets udførelse og

leveres iht. kravene i udbudsmaterialet.

Ad 6.8. ProjektWEB

Entreprenøren skal anvende et internet-baseret projektstyrings-system, ProjektWEB, til lagring af alle relevante dokumenter og informationer under entreprisens gennemførelse.

ProjektWEB skal være tilgængeligt for alle involverede parter gennem en passende opdeling af rettigheder til at læse, skrive og slette dokumenter.

Bygherren skal have adgang til alle dokumenter mv. i Projekt-WEB.

Ændringer i dokumenter eksempelvis tegninger skal løbende registreres med et passende styresystem, der kan underrette brugeren om ændringer siden sidste logon.

Adgang til projektWEB skal kunne foregå så der fra alle konto-rer og arbejdspladser tilknyttet entreprisen kan hentes doku-menter.

ProjektWEB etableres ved projektets start og der skal indgås aftaler om, hvilke formater der må anvendes for dokumenter.

Ad 6.8 ProjektWEB

Dokumentation for et ele-ment/konstruktion skal være til-gængelig på ProjektWEB senest 10 dage før elementet/konstruktionen tages i brug




for EFK



C. Tidsfrister

Dokumentation for entreprenørens egenkontrol skal udarbejdes løbende og fremlægges på ProjektWEB.

Bygherren skal via ProjektWEB have adgang til at gennemgå entreprenørens egenkontrol.

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en brugermanual for anvendelse af ProjektWEB.

Beskrivelsen skal respektere krav til anvendelse af Projekt-WEB som anført i udbudsmaterialet.

Frem til ProjektWEB fungerer tilfredsstillende skal alle doku-menter udveksles med mail i henhold til gældende aftale. Overgangen skal ske med en defineret skæringsdato og bekræf-tes på møder med bygherren.

Bilag: Brugermanual for anvendelse af ProjektWEB.

7. Kommunikation

7.1. Retningslinje for

kommunikation

7.2. Møder

7.3. Kommunika-

tionsplan

7.4. Behandling af

klager

Ad 7.1. Retningslinje for kommunikation

Entreprenøren skal beskrive, hvordan der i overensstemmelse

med kravene i udbudsmaterialet etableres og opretholdes en

effektiv kommunikation og koordination såvel internt som

eksternt (bygherre, lodsejere, borgere, myndigheder, naboer,

presse mv.).

Der udarbejdes notat ved aftaler med tredjepart.

Ad 7.2. Møder

Entreprenøren skal identificere og planlægge møder, der er

nødvendige for at styre og koordinere entreprisen. Møderne

anføres i en mødeplan, der løbende vedligeholdes.

Mødeplan hvor der for hver mødetype anføres:

• Formål.

• Hyppighed eller tidspunkt.

• Faste mødedeltagere.

• Mødeleder/ansvarlig for mødets gennemførelse.

• Hvordan og af hvem beslutninger dokumenteres (møde-

referater, notater mv.).

• Fordeling af mødereferater/notater mv.

Bilag: Mødeplan

Ad 7.3. Kommunikationsplan

Kommunikations- og koordinationsaktiviteter skal fremgå af en

kommunikationsplan, der redegør for:

• Begivenhed, som kræver kommunikation.

• Målgruppe, som kommunikationen retter sig mod.

• Budskab til målgruppe.

• Medie, som anvendes.

• Aktør, som er ansvarlig for gennemførelse.

• Tid, hvor kommunikationsaktiviteten gennemføres.

• Status med angivelse af Planlagt/i gang/afsluttet. Planen bør udarbejdes i overensstemmelse med principper vist i




for EFK



C. Tidsfrister

dokumentet "Kvalitetskrav til entreprenører, Totalentrepriser,

Kontrakt, APPENDIX"

Planen skal løbende vedligeholdes

Bilag: Kommunikationsplan

Ad 7.4. Behandling af klager

Entreprenøren skal beskrive behandling af klager fra lodsejere,

naboer mv., herunder hvordan behandlingen dokumenteres,

samt orientering til bygherren ved klager, som kan have konse-

kvenser for bygherren.

8. Myndighedsplan

Ad 8 Myndighedsplan.

Entreprenøren skal udarbejde en myndighedsplan, som beskri-

ver

• emne til behandling

• myndighed

• indhold af behandling

• resultat af behandlingen

• status for behandling.

Planen skal løbende vedligeholdes og være tilgængelig på

ProjektWEB.

Planen bør udarbejdes i overensstemmelse med principper vist i

udbudsmaterialet

Bilag: Myndighedsplan

9. Styring af projekterende, underentreprenører, leverandø-

rer

9.1 Entreprenørens styring 9.2 Projekterende

9.3 Underentreprenør

Leverandører

Ad 9.1. Entreprenørens styring

Styring af tekniske grænseflader

Entreprenørens skal udarbejde og vedligeholde en grænsefla-deplan, som identificerer, hvem der leverer de forskellige ydel-ser i entreprisen, og hvorledes det sikres, at tekniske grænsefla-der mellem disse identificeres og styres.

Oversigt

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med underentreprenører, leverandører og projekterende.

Generelt

Entreprenørens styring skal omfatte

• risikoanalyser ved gennemførelse af anlægsarbejderne

• udførelse af såvel interims- som permanente konstruktio-ner

• deltagelse i projektgennemgang

• overdragelse til bygherren.




for EFK



C. Tidsfrister

Bilag: Plan for tekniske grænseflader

Bilag: Oversigt visende entreprenør, underentreprenører, leve-

randører og projekterende

Ad 9.2. Projekterende

Entreprenøren skal beskrive sin styring af projekteringsydel-

serne, dvs.:

• Hvorledes specificeres de ydelser, som de projekterende skal levere

• Hvorledes følges løbende op på fremdrift af projekterin-gen

• Hvorledes følges op på, at det projekterede er i overens-stemmelse med de specificerede krav

• Hvorledes følges op på, at projektet dokumenteres iht. krav i udbudsmaterialet

• Hvorledes sker projektoverdragelse til udførelse, herun-

der projektgennemgang

Entreprenøren skal sikre, at den projekterende udarbejder en

"PK for Projektering". Denne skal som minimum indeholde

nedenstående elementer, idet gennemførelsen af projekteringen

skal ske i overensstemmelse med kravene i EFK:

• Introduktion (formål, målgruppe, håndtering af "PK for

Projektering")

• Organisering af projektet

(parter, organisation, ansvar og beføjelser, grænseflader)

• Projekteringsændringer

• Dokumentstyring

• Kommunikation

(retningslinjer for kommunikation, møder)

• Kommunikationsplan

• Grænsefladestyring,

• Styring af underrådgivere

• Planlægning og styring af projekteringen

(tekniske projektgrundlag, projektydelser, bygherreydel-

ser, projektrisici, tidsplan, økonomiske rammer, frem-

driftsrapportering, hjælpemidler/udstyr)

• Kvalitetskontrol og -dokumentation

(granskning & kontrol, kvalitetsregistreringer)

• Kvalitetsopfølgning

(auditering, fejl og afvigelser, korrigerende og forebyg-

gende handlinger)

• Projektoverdragelse til projektopfølgning

Entreprenøren skal redegøre for de aktiviteter, som skal igang-

sættes, hvis arbejde igangsættes inden "PK for Projektering"

foreligger.

Entreprenøren skal godkende "PK for Projektering" inden

fremsendelse til bygherren.

Ad 9.2 Projekterende

Senest 15 arbejdsdage inden de pågældende projekteringsarbejder påbegyndes skal den af entreprenø-ren godkendte "PK for Projekte-ring" afleveres til bygherrens kom-mentering. Entreprenøren skal påregne 10 arbejdsdage til bygherrens kom-mentering. Anmærkningsfri "PK for Projekte-ring" skal foreligge inden det om-handlede arbejde påbegyndes. Væsentlige ændringer skal forelæg-ges bygherren, før de træder i kraft.

Ad 9.3. Underentreprenører

Entreprenøren skal beskrive styringen af underentreprenører,

dvs.:

Ad 9.3 Underentreprenører

"PK for Underentreprenør" Senest 15 arbejdsdage inden de




for EFK



C. Tidsfrister

• Hvorledes specificeres de ydelser underentreprenørerne skal levere

• Hvorledes følges op på fremdrift af ydelserne

• Hvorledes følges op på, at de leverede ydelserne er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekon-trol)

• Hvorledes følges op på, at de leverede ydelser dokumen-teres iht. krav i udbudsmaterialet.

• Hvorledes sker overdragelse til entreprenøren

Entreprenøren skal sikre at partsspecifik kvalitetsledelsesdo-kumentation udarbejdes, dvs.:

• ”PK for Underentreprenør” udarbejdes ved ydelser, hvor det er omkostningskrævende at ændre det leverede og /eller arbejdet er komplekst.

• "Standardsystem". (Certifikat) anvendes ved ydelser, hvor entreprenøren er omfattet af 3. Partskontrol.

• Alene arbejdsprocedurer udarbejdes ved ydelser med simple arbejdsprocesser, og hvor det ikke er omkost-ningstungt at ændre det leverede

• Fravalg af kvalitetsledelsesdokumentation kan accepteres ved ydelser af mindre omfang, og hvor det ikke er om-kostningstungt at ændre det leverede.

Resultatet af beslutningerne skal accepteres af bygherren.

Hvor "PK for Underentreprenør" skal udarbejdes skal entrepre-

nøren sikre, at underentreprenører udarbejder denne plan.

Som minimum skal planen indeholde nedenstående elementer,

idet gennemførelsen af anlægsarbejder skal ske i overensstem-

melse med kravene i EFK:

• Introduktion (formål, målgruppe, håndtering af "PK for

Underentreprenør")

• Organisering af entreprisen (underentreprisen)

(parter, organisation, ansvar og beføjelser, grænseflader)

• Entrepriseændringer

• Dokumentstyring

• Kommunikation

(retningslinjer for kommunikation, møder)

• Styring af underentreprenører og leverandører

• Planlægning og styring af entreprisen

(entreprisegrundlag, entrepriseydelser, bygherreleveran-

cer, entrepriserisici, tidsplan, økonomiske rammer, sta-

tusrapportering, hjælpemidler/udstyr)

• Kvalitetskontrol og - registreringer

(arbejdsprocedurer, kontrolaktiviteter, kvalitetsregistre-

ringer)

• Kvalitetsopfølgning

(auditering, fejl og afvigelser, korrigerende og forebyg-

gende handlinger)

• Overdragelse til entreprenør

Entreprenøren skal godkende "PK for Underentreprenør" inden

pågældende arbejder påbegyndes skal "PK for Underentreprenør" afleveres til bygherren Væsentlige ændringer skal forelæg-ges bygherren, før de træder i kraft.




for EFK



C. Tidsfrister

fremsendelse til bygherren.

Ad 9.4. Leverandører

Entreprenøren skal beskrive styringen af leverandører, dvs.:

• Hvorledes specificeres de leverancer leverandøren skal levere

• Hvorledes følges op på fremdrift af leverancerne

• Hvorledes følges op på, at leverancerne er i overens-stemmelse med specificerede krav (modtagekontrol)

• Hvorledes følges op på, at leverancerne dokumenteres iht. krav i udbudsmaterialet.

• Hvorledes sker overdragelse af leverancen til entreprenø-ren

Entreprenøren skal sikre at partsspecifik kvalitetsledelsesdo-kumentation udarbejdes, dvs.:

• ”PK for Leverandør” udarbejdes ved leverancer, hvor der er entreprisespecifikke arbejdsprocedurer på arbejdsom-rådet, og hvor det er omkostningskrævende at ændre det leverede og /eller arbejdet er komplekst

• Leverandørerklæring udarbejdes (Erklæring kan være certifikat, erklæring om kvalitetsledelsessystem, erklæ-ring om overholdelse af specifikke kvalitetsledelseskrav) ved leverancer med standardspecifikke fremstillingspro-cesser

Resultatet af beslutningerne skal accepteres af bygherren.

Entreprenøren skal godkende "PK for Leverandør" inden frem-sendelse til bygherren.

Ad 9.4 Leverandører

"PK for Leverandør" Senest 15 arbejdsdage inden de pågældende arbejder påbegyndes skal "PK for Leverandør" afleveres til bygherren Væsentlige ændringer skal forelæg-ges bygherren, før de træder i kraft.

10. Projektering

Ad 10. Projektering

Gennemførelsen af projekteringen skal ske således, at det sik-res, at der opnås den kontraktmæssige kvalitet.

Projekteringen skal omfatte risikoanalyser. Projektering skal omfatte såvel interims- som permanente kon-struktioner.

Gennemførelsen af projekteringen skal tage højde for at:

• planlægge projekteringsaktiviteter

• projekteringen opdeles i faser

• faser neddeles i aktiviteter

• aktiviteter overfor myndigheder medtages

• der i faserne identificeres milepæle,

• der i projekteringsforløbet identificeres de projekterendes egen godkendelse af projektmaterialet

• i projekteringsforløbet identificeres entreprenørens god-kendelser af projektmateriale

• projekterendes overdragelse af projektmateriale til entre-prenør

• entreprenørens aflevering af projektmateriale til bygher-ren

• projektgennemgang.

Ad 10: Projektering

Det af entreprenøren godkendte projektmateriale afleveres til byg-herren. . Entreprenøren skal for hver af de enkelte faser / kommenteringsrun-der påregne 20 arbejdsdage til byg-herrens kommentering




for EFK



C. Tidsfrister

11. Anlæg

Ad 11. Anlæg

Gennemførelsen af anlægsarbejderne skal ske, således at det sikres, at der opnås den kontraktmæssige kvalitet af udførte arbejder.

Udførelsen af anlægsarbejder skal tage højde for at:

• Planlægningen af anlægsarbejdernes udførelse skal ske i overensstemmelse med udbudsmaterialet, herunder kva-litetsledelseskrav for underentreprenører og leverandører.

• Der udarbejdes arbejdsprocedurer.

• Arbejdet opdeles i etaper og klarmeldingsafsnit.

• Underentreprenøren/leverandøren foretager egne god-kendelser undervejs i udførelsen af anlægsarbejderne in-den aflevering til entreprenøren.

Bilag. Oversigt over Arbejdsprocedurer

Ad 11: Anlæg

Senest 10 arbejdsdage inden de pågældende arbejder påbegyndes skal den af entreprenøren godkendte arbejdsprocedure afleveres til byg-herren. Væsentlige ændringer skal fore-lægges bygherren, før de træder i kraft.

12. Kvalitetskontrol og -dokumentation

12.1. Generelt

12.2 Projektering

12.3. Anlæg

12.4. Projekterendes

opfølgning

(tilsyn)

Ad 12.1. Generelt Entreprenøren skal kontrollere og dokumentere kvaliteten af det udførte arbejde. Kvalitetskontrollens omfang: Kvalitetskontrollen skal som minimum opfylde kravene i ud-budsmaterialet, bl.a.:.

• Alle faser, dvs. omfatte alle faser i entreprisens forløb.

• Løbende, dvs. løbende i henhold til arbejdets fremdrift udarbejde do-kumentation for udførte kontroller, tilsyn og registre-ringer i henhold til kravene i udbudsmaterialet og i kontrolplaner og i tilsynsplaner.

• Hos alle parter, dvs. omfatte sikring af, at krævet kontrol og dokumentation finder sted hos leverandører og underentreprenører ef-ter samme retningslinje for klarmelding af kontrolaf-snit, som beskrevet nedenfor

• Samles, dvs. Dokumentation for kontroller, tilsyn og registreringer skal samles hos entreprenøren på struktureret form, så-ledes at den let kan genfindes. Bygherren skal have ad-gang til dokumentationen, ligesom dokumentationen på forlangende skal udleveres til bygherren.

• Aflevering, dvs. Ved entreprisens aflevering leveres KS og "således-udført" dokumentation til bygherren.

• Opbevare, dvs. Entreprenøren skal i den periode, hvor han har af-hjælpningsret og – pligt, opbevare og på forlangende udlevere den del af dokumentationen, der ikke afleve-res til bygherren ved arbejdets afslutning.

Kontrolafsnit og klarmelding

.




for EFK



C. Tidsfrister

• Al kontrol skal baseres på definerede kontrolafsnit,

jævnfør udbudsmaterialet.

• Konstateres der inden for et kontrolafsnit fejl eller

afvigelser, betragtes det pågældende kontrolafsnit for

"ikke accepteret".

• Entreprenørens kvalitetskontrol skal baseres på et

klarmeldingsprincip, hvor den udførende enhed

klarmelder kontrolafsnit til en godkendende funktion

i entreprenørens organisation. Kontrol skal udføres

og dokumentation foreligge inden klarmelding.

• Status for entreprenørens klarmelding /godkendelse skal løbende dokumenteres, f.eks. ved markering på plantegninger.

• Status skal som minimum dokumenteres ved afslut-ningen af nedennævnte aktiviteter (arbejder):

Oversigt aktiviteter:

Jord og afvandingsarbejder:

• Råjordsplanum (for hvert kontrolafsnit). • Bundsikringsplanum (for hvert kontrolafsnit). • Stabilgrusplanum (for hvert kontrolafsnit). • Eksterne afvandingsledninger. • Interne afvandingsledninger

Asfaltarbejder

• Belægninger (for hvert kontrolafsnit) Bygværker:

• Fundering. • Pilotering. • Grundvandssænkning. • Form (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). • Armering (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). • Støbning (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). • Overflade for fugtisolering (for hvert bygværk eller kon-

struktionsdel). • Fugtisolering (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). • Belægning (for hvert bygværk eller konstruktionsdel). • Lejer og fugekonstruktioner

Kørebaneafmærkning

• Lavenvej Vejudstyr

• Autoværn

Ad 12.2. Projektering

Entreprenøren skal udarbejde detaljerede entreprisespecifikke dokumentkontrolplaner og tilhørende kontrolskemaer. Doku-mentkontrolplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet. Aktiviteter i Dokumentkontrolplanerne skal omfatte gransk-nings- og kontrolaktiviteter i hele projekteringsforløbet. Kontrolplanerne skal også omfatte interimskonstruktioner, samt




for EFK



C. Tidsfrister

modtagekontrol af eventuelle bygherreleverancer. Bilag: Dokumentkontrolplaner Bilag: Kontrolskema

Ad 12.3. Anlæg

Entreprenøren skal udarbejde detaljerede entreprisespecifikke kontrolplaner og tilhørende kontrolskemaer. Kontrolplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med kravene i udbudsmateria-let. Kontrolplaner skal omfatte modtage-, proces- og slutkontrol samt funktionskontrol/-prøvning. Kontrolplanerne skal også omfatte interimskonstruktioner samt modtagekontrol af eventu-elle bygherreleverancer. Paradigme for udbudskontrolplaner i vejreglernes udbudsfor-skrifter bør anvendes. http://webapp.bygherren.dk/vejregler/pdf/UF00_G_Styring_samarbejde_UKP-P_V2_071110_SFI.doc

Kontrolplaner skal forelægges bygherren

Entreprenøren skal beskrive anvendte system for kontrolafsnit.

Bilag: Oversigt Kontrolplaner.

Bilag: Kontrolskemaer

Ad 12.3: Anlæg Senest 10 arbejdsdage inden de pågældende arbejder påbegyndes, skal de af entreprenøren godkendte Kontrolplaner og tilhørende kon-trolskemaer afleveres Entreprenøren skal påregne 10 arbejdsdage til bygherrens kom-mentering

Ad 12.4. Projekterendes opfølgning (tilsyn)

Entreprenørens kvalitetskontrol skal omfatte de projekterendes opfølgning i marken (tilsyn) med henblik på at sikre, at pro-jektmaterialets intentioner kommer til udførelse i praksis.

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde administrativ procedure vedrørende de projekterendes opfølgning i marken (tilsyn), herunder udarbejde og vedligeholde tilsynskontrolpla-ner og tilhørende tilsynsnoter. Tilsynskontrolplaner er en plan for art, omfang og dokumenta-tion af tilsyn og som skal fokusere på planlægning af tilsyns-indsatsen og dokumentere prioritering af indsatsen rettet mod områder i anlæg, hvor effekten ønskes og forventes at blive størst. Proceduren <bør> udarbejdes i overensstemmelse med princip-per vist i dokumentet "Kvalitetskrav til entreprenører, Totalen-trepriser, Kontrakt, APPENDIX"

Tilsynskontrolplaner skal forelægges bygherren til kommente-

ring/accept.

Bygherren kan ud over det i Tilsynskontrolplanerne angivne tilsyn anmode om yderligere tilsyn.

De projekterendes opfølgning i marken skal som minimum omfatte de aktiviteter, som er angivet nedenfor:

Ad 12.4: Projekterendes opfølgning

(tilsyn)

Senest 10 arbejdsdage inden de pågældende arbejder påbegyndes skal de af entreprenøren godkendte Tilsynskontrolplaner afleveres til bygherren Væsentlige ændringer skal sendes til bygherren, før de træder i kraft..




for EFK



C. Tidsfrister

Oversigt aktiviteter Jord- og afvandingsopgaver m.v.

• Særlige funderingsforhold (f.eks. forbelastning, pæle-dæmning, kalkstabilisering mv.).

• Fremmede ledninger. • Eksterne afvandingsledninger. • Interne afvandingsledninger • Råjordsplanum, bundsandsplanum og stabiltgrusplanum. • Modtagekontrol på sand- og grusmaterialer

Asfaltarbejder • Belægninger på Lavenvej

Bygværker

• Fundering. • Pilotering. • Form og stillads. • Spændarmering. • Slap armering. • Støbning. • Fugtisolering. • Brobelægninger. • Svejsning. • Interimskonstruktioner. • Lejer og fugekonstruktioner

Kørebaneafmærkning

• Lavenvej Vejudstyr

• Autoværn Bilag: Oversigt Tilsynsplaner Bilag:Tilsynsnote

13. Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr

ad 13. Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr

Entreprenøren skal redegøre for vedligeholdelse, anvendelse,

kalibrering m.v. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr.

Entreprenørens skal udarbejde oversigt med inspektions-, prøvnings- og måleudstyr for den aktuelle entreprise med angi-velse af status for kalibrering, planlagt kalibrering mv. af hvert enkelt udstyr.

Entreprenøren skal udarbejde målejournaler for gennemførte

målinger.

Bilag: Oversigt udstyr

Bilag: Målejournal

14. Afvigelser og fejl, korrigerende og forebyggende handlinger




for EFK



C. Tidsfrister

14.1. Afvigelser og fejl

14.2. Korrigerende og

forebyggende

handlinger

Ad 14.1. Afvigelser og fejl


procedure, der redegør for behandling af afvigelser og fejl fra

specificerede krav.

Proceduren bør udarbejdes i overensstemmelse med principper

vist i dokumentet "Kvalitetskrav til entreprenører, Totalentre-

priser, Kontrakt, APPENDIX"

Ad 14.2. Korrigerende og forebyggende handlinger


procedure, der redegør for forbedringer samt korrigerende og

forebyggende handlinger.

Proceduren bør udarbejdes i overensstemmelse med principper

vist i dokumentet "Kvalitetskrav til entreprenører, Totalentre-

priser, Kontrakt, APPENDIX" "

15. Kvalitetsaudit

15.1. Audit

15.2. Auditplan

Ad 15.1. Audit

Entreprenøren skal redegøre for gennemførelse af entreprenø-

rens egne kvalitetsaudit.

Entreprenørens egne kvalitetsaudit skal gennemføres jævnligt i hele entrepriseperioden.

Bygherren skal varsles to uger før audit for mulighed for at overvære entreprenørens audit.

Audit hos projekterende,

Første interne audit skal finde sted fire uger efter projekterings

start og der skal gennemføres mindst to interne audit pr år i

projekteringsperioden.

Audit egne entreprenørydelser

Audit skal gennemføres repræsentativt både mht. tidsperiode

og væsentlighed for egne arbejder, herunder styringen af entre-

prisen.

Første interne audit skal finde sted fire uger efter entreprisens

start.

Der skal gennemføres mindst to interne audit pr år i entreprise-

perioden.

Audit underentreprenører

Audit skal gennemføres hos de underentreprenører, som skal

udarbejde ""PK for Underentreprenør"".


og væsentlighed.

Der skal gennemføres mindst 2 interne audit pr år i entreprise-

perioden.

Audit leverandører

Audit gennemføres ved leverancer, hvor "PK for Leverandør"

kræves.


og væsentlighed.

Ad 15.1: Audit

Auditrapporter fra entreprenørens

audit lægges tilgængelig for Byg-

herren på ProjektWEB.




for EFK



C. Tidsfrister

Ad 15.2. Auditplan

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en auditplan der

viser tidspunkt, deltagere, auditemner, ansvarlig mv. for audit

Bilag: Auditplan

Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.

Find mere information på vejdirektoratet.dk.

anlægsdivisionenThomas Helsteds Vej 11Postboks 5298660 SkanderborgTelefon 7244 2200Telefax 8652 2013

[email protected]

Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.

Find mere information på vejdirektoratet.dk.

anlægsdivisionenThomas Helsteds Vej 11Postboks 5298660 SkanderborgTelefon 7244 2200Telefax 8652 2013

[email protected]

Documents

SÆRLIGE BE T INGELSER OG BESKRIVELSER E N T REPRISE …leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds specifikke... · 2012-03-17 · a. Tilbudsliste (TBL) b. ”Særlige betingelser