SÆRLIGE BE T INGELSER OG BESKRIVELSER E N T REPRISE 12810…leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds specifikke... · 2013. 5. 23. · BUT – 12810.100 SIDE 2 af 156 BESTEMMELSER

særlige beTingelser og beskrivelser

enTreprise 12810.100broer, fauna og vej, sorøvejrettestrup – rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord

maj 2013

Indhold 12810.100

SIDE

1 af 156

INDHOLDSFORTEGNELSE BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT) ....................................................... 2

1. Alment ...................................................................................................................................................2 2. Orientering ............................................................................................................................................2 3. Udbud ...................................................................................................................................................3 4. Spørgsmål til udbudsmaterialet ............................................................................................................4 5. Tilbud ....................................................................................................................................................5 6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet ...........................................................................................6

SÆRLIGE BETINGELSER (SB) ...................................................................................... 7 A. Aftalegrundlaget ....................................................................................................................................7 B. Sikkerhedsstillelse og forsikring .........................................................................................................12 C. Entreprisens udførelse .......................................................................................................................12 D. Bygherrens betalingsforpligtelse ........................................................................................................18 E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse .....................................................................................................20 F. Arbejdets aflevering ............................................................................................................................22 G. Mangler ved arbejdet ..........................................................................................................................22 J. Tvister .................................................................................................................................................22

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB) .............................................................. 24 Styring og samarbejde ................................................................................................................................24 Arbejdsplads ...............................................................................................................................................41 Jordarbejder ................................................................................................................................................65 Afvanding ....................................................................................................................................................77 Bundsikring af sand og grus .......................................................................................................................97 Stabilt grus ..................................................................................................................................................99 Varmblandet asfalt ................................................................................................................................... 101 Brolægning ............................................................................................................................................... 106 Diverse arbejder ....................................................................................................................................... 108 Membran .................................................................................................................................................. 109 Fundering ................................................................................................................................................. 112 Stillads og form ........................................................................................................................................ 116 Slap armering ........................................................................................................................................... 126 Beton – Nyanlæg ..................................................................................................................................... 129 Broautoværn og rækværker ..................................................................................................................... 135 Fugtisolering............................................................................................................................................. 137 Brobelægning ........................................................................................................................................... 141 Betonelementer ........................................................................................................................................ 143 Andre arbejder ......................................................................................................................................... 147 Banetekniske arbejder ............................................................................................................................. 148

BILAG: A. Skematisk tidsplan

BUT – 12810.100

SIDE

2 af 156

BESTEMMELSER OM UDBUD OG TILBUD (BUT)

1. Alment

Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) indeholder dels orienterende oplysninger om det udbudte projekt, dels bindende bestemmelser for udbud og tilbud. BUT er gældende frem til indgåelse af kontrakt, hvorefter BUT bortfalder.

2. Orientering

Denne entreprise, er en del af etape 12810, Næstved Omfartsvej Nord, som udgør en del af vejforbindelsen Rettestrup - Rønnede. Entreprisen er benævnt ”12810.100 Broer, fauna og vej, Sorøvej” og omfatter forlægning af Vasegrøften, etablering af en sporbærende bro der indskubbes til endelig position i forbindelse med spærring af sporene på Sydbanen, en tunnel til underføring af forlagt Vasegrøften samt anlæggelse af ca. 150 meter at forlagt Sorøvej inklusiv foranstaltninger mod opstigende grundvand. Yderligere oplysninger om Næstved Omfartsvej kan findes på: http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/naestved/Sider/default.aspx. Entreprisen er beliggende i Region Sjælland og Næstved kommune. Følgende entrepriser, som er beliggende i entreprisens nærhed, udføres sideløbende med denne entreprise:

12810.202, Veje og broer, østlig strækning

12810.001 Broer og vej, Suså – Ringstedgade

Ledningsarbejder

Arkæologiske undersøgelser Entreprisen omfatter i hovedtræk:

Jord-, membran-, afvandings-, bundsikrings-, stabiltgrus-, asfalt- og brolægnings-arbejder samt forlægning af Vasegrøften

1 sporbærende bro der indskubbes til endelig position i forbindelse med spærring af sporene på Sydbanen, Bro 995-022-014-073.00, UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199)

1 faunaunderføringer (elementer), Bro 0350626-0-006.00, UF af vandløb, Vase-grøften (Reg. nr. 21201)

Sporarbejder samt håndtering af strækningskabler i forbindelse med fjernelse og genudlægning af sporene på Sydbanen

Der henvises i øvrigt til oversigtsplan i tegningsbilaget. Entreprisen indeholder følgende hovedmængder: ca. 15000 m3 råjordsarbejder ca. 9000 m3 muldafrømning

BUT – 12810.100

SIDE

3 af 156

ca. 850 m3 bundsikringsgrus ca. 400 m3 stabilt grus ca. 600 m3 muldudlægning ca. 1500 m2 bentonitmembran ca. 500 m afvandingsledninger ca. 300 t asfalt ca. 6000 m2 græssåning 1 stk faunapassage ca. 130 t slap armering ca. 1000 m3 beton ca. 600 m2 fugtisolering ca. 40 m brorækværk ca. 25 m interimsspuns Arbejdet skal udføres i perioden frem til 1. september 2014. Bygherren er: Vejdirektoratet, Projektkontor Øst Guldalderen 12 2640 Hedehusene Tlf.: 7244 7000 Projektet er udarbejdet af Vejdirektoratet.

3. Udbud

3.1 Udbudsform

Arbejdet udbydes i offentligt udbud i henhold til udbudsdirektivet. Tilbud skal afgives på dansk. Kontrakt- og arbejdssproget er dansk.

3.2 Kontraktform

Arbejdet udbydes i hovedentreprise.

3.3 Udbudsmateriale

Udbudsmaterialet omfatter:

Nærværende BUT.

De i Særlige Betingelser (SB), ad § 2, stk. 2, nævnte dokumenter.

3.4 Bedømmelsens faser

Bedømmelsen sker i 2 faser:

Der sker en udvælgelse, hvor ukonditionsmæssige tilbud og tilbud, som ikke op-fylder mindstekrav, jf. afsnit 3.5, forkastes.

BUT – 12810.100

SIDE

4 af 156

Der sker en bedømmelse af prisen. Meddelelse om tildeling af kontrakt udsendes til de bydende.

3.5 Udvælgelse

3.5.1 Serviceattest

Den tilbudsgiver, med hvem bygherren agter at indgå kontrakt, skal - forinden kontrakt-indgåelse - fremlægge serviceattest fra Erhvervsstyrelsen eller tilsvarende dokumentati-on, jf. artikel 45, stk. 3 i udbudsdirektivet. Serviceattesten skal foreligge senest 3 uger ef-ter anmodning og må højst være 6 måneder gammel.

3.6 Tildeling

3.6.1 Generelt

Kriterium for tildeling er laveste pris.

3.7 Oplysninger om skatter, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø mv.

Tilbudsgiver kan indhente de for opgaven relevante oplysninger om nationale forpligtelser vedrørende ovenstående via følgende links:

Skatter og afgifter Miljøbeskyttelse Beskyttelse på arbejdspladsen og arbejds-forhold i øvrigt

www.skat.dk www.mst.dk www.at.dk

4. Spørgsmål til udbudsmaterialet

Såfremt noget i udbudsgrundlaget giver anledning til afklarende spørgsmål, kan den by-dende fremsende sådanne spørgsmål til Vejdirektoratet senest 10 kalenderdage før til-budsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages efter ovennævnte tidspunkt, vil kun blive besvaret, såfremt det er muligt at besvare dem senest 6 kalenderdage inden tilbudsfristens udløb. Alle henvendelser skal ske skriftligt via e-mail til [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected]. Bygherren vil foranledige spørgsmål og tilhørende besvarelse offentliggjort på leveran-dorportal.vd.dk senest 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Det vil ikke af besvarel-sen fremgå, hvem der har stillet de pågældende spørgsmål. Bygherren forbeholder sig ret til at offentliggøre supplerende meddelelser i form af rettel-sesblade, der erstatter eller supplerer dele af udbudsmaterialet, indtil 6 kalenderdage før tilbudsfristens udløb. Supplerende meddelelser offentliggøres på Vejdirektoratets eget ini-tiativ eller som følge af afklarende spørgsmål rejst af de bydende.

BUT – 12810.100

SIDE

5 af 156

Udbudsnummeret skal indgå i begyndelsen af mailens emnebeskrivelse: ”12810.100 Spørgsmål vedr. Næstved Omfartsvej, Broer, fauna og vej, Sorøvej”.

4.1 Orienteringsmøde

Der afholdes orienteringsmøde 11. juni 2013, kl. 13.00, Vejdirektoratet Fløng, Guldalde-ren 12, 2640 Hedehusene. På mødet vil Vejdirektoratet orientere om opgaven, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål bedes så vidt mu-ligt stillet ved e-mail inden mødet, og spørgsmål, som stilles på mødet, bedes efterføl-gende fremsendt pr. e-mail. Orienteringsmødet afholdes som et fælles orienteringsmøde med entreprise 12810.200, Vej og broer, Fordelerring.

5. Tilbud

5.2 Forbehold

Såfremt tilbuddet indeholder forbehold eller oplysninger, der strider mod grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, vil dette medføre, at tilbuddet afvises af bygherren. Såfremt tilbuddet indeholder ikke-væsentlige forbehold, kan tilbuddet afvises eller forbe-holdene prissættes.

5.3 Aflevering og åbning af tilbuddet

Tilbud afleveres i lukket kuvert/pakke mærket ”Udbudsnr. og titel”. Mærkat til påklæbning er vedlagt tilbudslisten. Kuverten/pakken påføres afsendernavn, adresse, e-mail adresse og telefonnummer. Se i øvrigt afsnit 6. Tilbud skal afleveres i 2 eksemplarer. Tilbud afleveres endvidere på elektronisk form (CD-rom, USB-stik eller andet), både som pdf med underskrift og som Excel. Alle bilag skal være mærket med tilbudsgiverens navn. Tilbud skal være modtaget hos

Vejdirektoratet, receptionen Guldalderen 12 2640 Hedehusene Att.: Svend Mygind

senest på tidspunktet anført på leverandorportal.vd.dk under Aktuelle udbud. Tilbud modtaget efter dette tidspunkt vil blive afvist.

BUT – 12810.100

SIDE

6 af 156

Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte ønske at være til stede. Tilbudssummer og eventuelle forbehold vil blive oplæst ved åbning af tilbud.

6. Dokumenter der skal vedlægges tilbuddet

Følgende dokumenter skal vedlægges tilbuddet

Udfyldt og underskrevet tilbudsliste indeholdende tro- og loveerklæring vedr. ube-talt forfalden gæld til det offentlige

Bemyndigelsesdokumentation, hvis flere i forening afgiver tilbud

Oplysninger som anført i udbudsbekendtgørelsen III.2 ”Betingelser for deltagel-se”.

SB – 12810.100

SIDE

7 af 156

SÆRLIGE BETINGELSER (SB)

A. Aftalegrundlaget

ad § 1 Almindelige bestemmelser

ad § 1 stk. 1 Denne SB indeholder supplerende, særlige betingelser til AB 92 for entreprisen. De enkelte §- og stk.-numre refererer til AB 92.

ad § 1 stk. 2 Bygherren og entreprenøren skal oplyse om, hvem der er bemyndiget til at indgå aftaler på parternes vegne.

ad § 2 Bygherrens udbud

ad § 2 stk. 1 Arbejdet udføres til fast pris og tid med en fastprisperiode på 12 måneder fra tilbudsdagen.

ad § 2 stk. 2 Entreprisen omfatter de i udbudsmaterialets beskrevne arbejder. For entreprisen gælder nedennævnte i prioriteret rækkefølge: a. Tilbudsliste (TBL) b. Rettelsesblade / Supplerende meddelelser c. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) d. Særlige betingelser (SB) e. Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) f. Tegninger indhæftet i "Tegningsbilag, entreprise 12810.100 Broer, fauna og vej, So-

røvej, maj 2013" jf. fortegnelse i hæftet (Hvid bog)

g. 12810 Næstved Omfartsvej. Notat Membranarbejder h. Notat om fremmede ledninger, 12810 Næstved Omfartsvej, 12810.100 Broer, fauna

og vej, Sorøvej, maj 2013

i. Analyserapport N-13-1568A,16-04-2013 (Sydbanen ved Sorøvej) j. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) k. Udbudskontrolplaner (UKP) l. Geotekniske rapporter med tilhørende bilag

- Geoteknisk hovedrapport 2, st. 3.0 – 7,7, maj 2013.

SB – 12810.100

SIDE

8 af 156

- Rapport 8, Bro reg. nr. 21199 og bro reg. nr. 21201, 2013-03-26 - Rapport 13, Bro reg. nr. 21199 og bro reg. nr. 21201, 2013-03-15 - Rapport 14, Bro reg. nr. 21199, 2013-03-20 - Rapport 15, Bro reg. nr. 21199, 2013-04-18

m. "Almindelige arbejdsbeskrivelser” (AAB): AAB - Styring og samarbejde, Udbudsforskrift, februar 2011 AAB - Arbejdsplads, Udbudsforskrift, november 2007 AAB – Jordarbejder, Udbudsforskrift, juni 2006 AAB - Afvandingsarbejder, Udbudsforskrift, december 2010 AAB - Bundsikring af sand og grus, Udbudsforskrift, november 2003 AAB - Stabilt grus, Udbudsforskrift, november 2003 AAB - Varmblandet asfalt, Udbudsforskrift, februar 2012 AAB - Brolægningsarbejder, Udbudsforskrift, september 2007 revisionshæfte fe-

bruar 2009 AAB - Vejudstyr, Fælles for vejudstyr, Udbudsforskrift, maj 2011 AAB - Afmærkningsmateriel, Udbudsforskrift, maj 2011 AAB - Broautoværn- og rækværker, Udbudsforskrift, september 2011 AAB - Betonbro. Fundering. Udbudsforskrift, august 2012 AAB - Betonbro. Stillads og form, Udbudsforskrift, august 2012 AAB - Betonbro. Slap armering, Udbudsforskrift, august 2012 AAB - Betonbro. Beton, Udbudsforskrift, august 2012 AAB - Betonbro. Fugtisolering. Udbudsforskrift, januar 2011 AAB - Bilag, Betonbro. Fugtisoleringssystemer, januar 2013 AAB - Betonbro, Elastiske fuger, november 2012 AAB - Betonelementer, november 2012 Produktionsstyring for sand og grus til vejbygning. Udbudsforskrift, december 2005

n. AB 92 o. Standarder (DS og DS/EN) som findes på http://sd.ds.dk/extranet/, europæiske tek-

niske godkendelser (ETA), fælles tekniske specifikationer, forskrifter, vejledninger, anvisninger og betingelser, alt i det omfang, der i AAB, SB og SAB er henvist til dis-se og med senest anførte ændringer, rettelser og fortolkninger. For alle standar-der/anvisninger gælder seneste udgave. Skæringsdato er 5 arbejdsdage før fristen for aflevering af tilbud.

p. Vejregler, vejregelforslag, instrukser, bestemmelser og lign.:

Vejregler, afmærkning på kørebanen, hæfte 0 - 7, juli 2006 / november 2012 Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar 2013.

q. Vejregler for afmærkning af vejarbejder m. m.:

Instruks for Råden over vejareal, Vejdirektoratet, november 2012 Afmærkning af vejarbejder m.m., revideret april 2008. Afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger, november 2002

SB – 12810.100

SIDE

9 af 156

Afmærkning af vejarbejder på statsveje, motorveje. Tegninger, Vejdirektoratet, no-vember 2007 Færdselsregulering, Midlertidig vejafmærkning, oktober 2009 Manual for trafikafviklingsplaner under motorvejsudvidelsesarbejder, Rapport 368 – 2010 Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m. Anlæg og drift, Høringsudgave, maj 2012 Færdselsregulering, Vejvisning, hæfte 8, Parkeringsvejledning april 2008 Kontrolplan. Vejledning. Udbudsforskrift, november 2007 Færdselsregulering, Midlertidig vejafmærkning, oktober 2009

r. Øvrige forskrifter Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Udbudsforskrift, september 2005 Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning. Udbudsforskrift, juni 2010 Tilsynshåndbog for betonbroer. Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. Udbudsforskrift, oktober 2010 Tilsynshåndbog for betonbroer. Udbudsforskrift, august 2010 Afmærkningsmateriel, Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001 Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål, Udbudsforskrift, februar 2011 Bundsikring af forbrændingsslagger efter europæiske standarder . Rapport 133, Vej-teknisk Institut, 2004 Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2010, Danske Anlægsgartnere Stærkstrømsbekendtgørelsen, BEK nr. 12502 af 1. juli 2001 Pas på gasledningerne!, Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af by- og natur-gasledninger, 7. udgave, 2012 (udgivet af de danske naturgasselskaber og Køben-havns Energi) Banedanmarks sikkerhedspublikationer Kan hentes på www.bane.dk (Om jernbanen > Jernbanesikkerhed > Jernbanesikker-hedsregler) Banedanmarks generelle arbejdsbeskrivelser (GAB'er) Kan hentes på www.bane.dk (Erhverv > Arbejde i og ved spor) Banedanmarks tekniske normer og regler

SB – 12810.100

SIDE

10 af 156

Kan hentes på www.bane.dk (Erhverv > Tekniske normer og regler) Det under punktnumrene a - l nævnte materiale kan hentes på http://leverandorportal.vd.dk > ”Aktuelle udbud”. Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB), Vejregler og vejregelforslag samt monteringsvej-ledninger kan hentes på http://vejregler.lovportaler.dk. Oversigt over forkortelser kan ses på: http://leverandorportal.vd.dk under ”Til Entrepriseudbud” og ”Paradigmer til bilag til SBB” - Forkortelser. Entreprisens arealer kan ikke overdrages samlet ved igangsætningen, men kan påregnes overdraget ved anlægsstart som anført i SAB - Styring og samarbejde afsnit 3.1. Arbejdet kan påregnes overdraget senest 4 uger efter afgivelse af tilbud og kan igang-sættes 02.09.2013 eller umiddelbart derefter.

ad § 2 stk. 3 Følgende tidsfrister skal overholdes: 1. Igangsætningsfrist Senest 9. december 2013 skal Vasegrøften være omlagt i sit nye tracé inkl. etablering af bygværk 21201. 2. Deltidsfrister Deltidsfrist 2a. Senest 10. juni 2014 kl 03.00 skal Bro "UF af Sorøvej" være skubbet til sin endelige posi-tion, sporet retableret og banen klar til drift. Fristen skyldes afhængigheden i forhold til de forpligtende aftaler der skal indgås med DSB i forbindelse med genoptagelse at togdriften og de betydelige omkostninger Vejdi-rektoratet vil kunne blive påført til blandt andet busdrift, bod m.v. Deltidsfrist 2b. Senest 16. juni 2014 kl 10.00 skal alt KS3 materiale til brug for Ibrugtagningstilladelse være fremsendt til bygherre. Fristen skyldes at Trafikstyrelsen vil kunne standse togdriften, såfremt alt dokumentation til brug for Ibrugtagningstilladelse ikke foreligge på det af Trafikstyrelsen krævede tids-punkt. Standses togdriften af denne årsag vil det påføre Vejdirektoratet betydelige for-øgede omkostninger. 3. Færdiggørelsesfrist Arbejdet skal være fuldført, klar til aflevering senest 1. september 2014. De i ad § 25 nævnte bodsbestemmelser knyttes til de ovenfor anførte datoer.

ad § 2 stk. 4 Art og omfang m.v. af kendte fortidsminder er anført i SAB - Arbejdsplads.

ad § 2 stk. 6 Ved afgivelse af tilbud skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed.

SB – 12810.100

SIDE

11 af 156

[ad § 2 stk. 7 Hvis en dimensionering som følge af målte E-moduler på underlagene giver anledning til at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i GAB II- laget.

ad § 3 Entreprenørens tilbud

Erhvervs- og Byggestyrelsens cirkulære (nr. 174 af 10/10/1991 ændret ved cirkulære nr. 9784 af 28/11/2003) om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, som er gældende for

denne entreprise, er indarbejdet i udbudsmaterialet med de ad § 22 stk. 6 anførte præci-seringer.

ad § 3 stk. 1 Hvor flere i forening står for entreprisen, skal entreprenøren oplyse, hvem der er

bemyndiget til at indgå aftaler på entreprenørens vegne.

ad § 3 stk. 3 Eventuelle regnefejl i tilbudslisten korrigeres ved rettelse i tilbudslistens enhedspriser på en måde, som kan godkendes af bygherren, og således at tilbudssummen fastholdes uændret.

ad § 3 stk. 4 Den bydende skal have gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder

adgangsforhold. Vedr. vinterforanstaltninger henvises til SAB – Arbejdsplads, afsnit 9

ad § 5 Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.

ad § 5 stk. 1 Alle involverede skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende bygherrens eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelsen af denne kontrakt.

Entreprenøren må benytte bygherren som reference, men må ikke uden bygherrens for-udgående, skriftlige tilladelse udsende offentlig meddelelse om kontrakten eller offentlig-gøre noget om kontraktens indhold.

ad § 5 stk. 2 Der vil kun kunne noteres én transport på entreprenørens tilgodehavende, og det skal

ske til anerkendt pengeinstitut. Transportdokumentet skal udformes, som angivet i ”Standardformular for transportdoku-ment”. Standardformularen kan findes på http.\\leverandorportalen.vd.dk > ”Standarder og paradigmer” > ”Entreprenør”.

ad § 5 stk. 4 Hvor entreprenøren anvender underentreprenører, skal entreprenøren i god tid inden igangsætning af de pågældende underentrepriser meddele bygherren navn på de på-gældende entreprenører.

Bygherren forbeholder sig ret til ikke at acceptere underentreprenører efter de udelukkel-sesgrunde, som fremgår af Tilbudslovgivningen og EU’s Udbudsdirektiv.

SB – 12810.100

SIDE

12 af 156

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring

ad § 6 Entreprenørens sikkerhedsstillelse

ad § 6 stk. 1 Sikkerhedsstillelsen skal udformes som angivet i ”Standardformular for sikkerhedsstillelse”. Standardformularen kan findes http:\\leverandorportalen.vd.dk, > ”Standarder og paradigmer” > ”Entreprenør”.

Intet arbejde må påbegyndes før sikkerhedsstillelsen er tegnet og godkendt af

Vejdirektoratet.

ad § 6 stk. 2 Sikkerhedsstillelsens sum udregnes på baggrund af kontraktsummen. ad § 6 stk. 6 Sikkerhedsstillelsen nedskrives ikke ved delaflevering.

ad § 8 Forsikring

ad § 8 stk. 2 Bygherren er selvforsikret. Den i AB 92 § 8 stk. 1 nævnte dækning af entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet af selvforsikringen.

ad § 8 stk. 3 Inden arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren dokumentere, at ansvarsforsikringen er tegnet og præmien betalt. Der skal ske underretning til bygherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke be-tales. Der skal ske underretning til bygherren, såfremt forsikringsselskabet opsiger forsikringen.

C. Entreprisens udførelse

ad § 9 Arbejdsplan og afsætning

ad § 9 stk. 1 Krav til entreprenørens arbejdsplan, herunder anmeldelser til myndigheder, fremgår af AAB – Styring og samarbejde og SAB - Styring og samarbejde.

ad § 9 stk. 2 Bygherrens afsætning er nærmere beskrevet i SAB - Arbejdsplads.

ad § 10 Entreprenørens ydelse

ad § 10 stk. 1 Entreprenøren skal udarbejde alle nødvendige arbejdstegninger samt tegninger og beregninger etc. til bedømmelse af interimskonstruktioner, stilladser, særlige udførelses-metoder m.v. En kopi af de gældende tegninger, tabeller og beskrivelser m.v. skal altid forefindes på entreprenørens kontor på arbejdspladsen, og tilsynet skal have adgang til disse.

SB – 12810.100

SIDE

13 af 156

Foreslår entreprenøren anvendelse af utraditionelle arbejdsmetoder eller materialer, på-hviler det ham uden udgift for bygherren og over for denne at dokumentere sådanne ar-bejdsmetoders eller materialers egnethed. Byggevarer skal leveres i overensstemmelse med Erhvervs- og Byggestyrelsens gæl-dende bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer. Færdselsregulerende foranstaltninger Entreprenøren skal i overensstemmelse med kravene i SAB-arbejdsplads afsnit 4 etable-re, kontrollere og vedligeholde afmærkningen, således at den til enhver tid opfylder be-stemmelserne i SB ad § 2 stk. 2 og i den godkendte rådighedstilladelse. Såfremt bygherren konstaterer

at afmærkningen ikke er opsat i henhold til den godkendte afmærkningsplan,

at der er fejl og mangler på afmærkningen umiddelbart efter entreprenørens kon-trol og at entreprenøren ikke har iværksat afhjælpning,

at spærretiderne ikke overholdes,

at entreprenøren ikke inden for 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af bygherren, politiet, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet, har påbegyndt afhjælpning af de fejl, der er omfattet af påtalen

ifalder entreprenøren en bod på kr. 10.000,- ekskl. moms pr. påtale pr. arbejdssted. Såfremt arbejdet ikke gennemføres uden ugrundet ophold, skal dette godkendes af tilsy-net. Hvis påbud fra bygherre, politi, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet ikke efterkommes in-den for den fastsatte tidsfrist, vil tilsynet foranstalte en afhjælpning, som vil ske for entre-prenørens regning.

ad § 10 stk. 2 De materialer, som bygherren påtager sig at levere, skal entreprenøren rekvirere hos tilsynet, mindst 6 uger forinden de ønskes leveret. Når der ikke for bygherreleverancer af bygherren er fastlagt bestemte leveringsterminer, påhviler det entreprenøren selv at sikre sig, at der med bygherren i tide aftales sådanne terminer, at arbejdsplanen kan følges. Forsinket levering kan kun påberåbes i forhold til sådanne aftalte terminer. Materialerne skal aftages af entreprenøren på de angivne steder. Aflæsning, eventuel oplagring og al videre håndtering og transport af disse materialer hører under entreprisen. Entreprenøren skal foretage en sådan aflæsning m.v. omgående efter det aftalte leve-ringstidspunkt. Entreprenøren skal betale samtlige udgifter, der skyldes for sen aflæs-ning.

SB – 12810.100

SIDE

14 af 156

Entreprenøren skal ved modtagelsen sikre sig, at de overtagne materialer er uden synlige fejl og mangler og i den forudsatte stand og udførelse, og skal ved overtagelsen kvittere for modtagelsen. Bygherreleverancer omfatter:

Årstalsplader til bygværk UF af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201)

Årtal til bygværk UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199)

Fremføring af strøm til pumpestationens hovedtavle

ad § 11 Projektgennemgang, dokumentation og prøver

ad § 11 stk. 1 Forhold vedrørende projektgennemgang er angivet i arbejdsbeskrivelse for Styring og samarbejde, afsnit 2.

Det påhviler entreprenøren løbende at fremskaffe dokumentation for kvaliteten af materialer og arbejdsydelser i forbindelse med entreprisens gennemførelse, herunder den krævede CE-mærkning. Art og omfang er nærmere angivet i udbudsmaterialet.

Fastlæggelse af procedurer m.v. for aflevering af dokumentationen i forbindelse med

kontrollen skal ske i samarbejde med tilsynet, såfremt det ikke på anden måde er fastsat i kontraktmaterialet. Manglende aftalemæssig kontrol eller dokumentation af entreprenørens ydelse under an-lægsforløbet, anses som ufuldstændig levering af ydelsen, hvilket medfører tilbagehol-delse af betaling, indtil forholdene er bragt i orden. Krav til laboratorier på byggepladsen samt prøvninger, der kan udføres på byggepladsen, fremgår af SAB. Entreprenøren skal uden vederlag afgive materialeprøver for tilsynets stikprøvekontrol. Art og omfang er nærmere angivet i AAB og SAB.

ad § 12 Arbejdets forringelse m.v.

Vedligeholdelse

ad § 12 stk. 4 Før hel eller delvis ibrugtagning af noget af arbejdet skal omfanget af arbejdet, som skal ibrugtages, fastlægges og gennemgås for mangler. I forbindelse hermed udfærdiges en ibrugtagningsprotokol, hvori der noteres mangler samt aftaler om afhjælpning.

ad § 13 Forhold til myndigheder

ad § 13 stk. 1 Vedrørende forhold til myndigheder er art og omfang som angivet i SAB - Styring og samarbejde.

SB – 12810.100

SIDE

15 af 156

ad § 13 stk. 2 Såfremt en leverance er leveret på arbejdspladsen med overlæs (bagatelgrænse på 0,1 t), betales overskridelsen ikke. Tilsynet er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen. Til brug for tilsynets kontrol af, hvorvidt der ved en leverance er tale om kørsel med over-læs, påhviler det entreprenøren at sørge for, at alle vejesedler også påføres oplysninger om såvel køretøjets indregistreringsnummer som den for det pågældende køretøj gæl-dende maksimale nyttelast og maksimale totalvægt. Eventuelle reduktioner i betalingen som følge af overlæs foretages senest ved slutafreg-ningen, idet tilbudslistens enhedspriser, omregnet til pris pr. ton for den pågældende le-verance, anvendes som reduktionsgrundlag.

ad § 14 Ændringer i arbejdet

ad § 14 stk. 3 Tilbudslisten er opdelt i hovedpost, post og underpost.

Underposter vedrører konkrete eller fiktive arbejder og angives som sumposter, eller en-hedspriser. Underposter, hvor arbejdet er fiktivt er angivet i TBL-tillægsarbejder. For dis-se arbejder gælder, at entreprenøren er forpligtet til at levere den pågældende ydelse til den tilbudte enhedspris uanset hvilken mængde, der leveres.

Ved mængdeændringer på arbejder, der er prisfastsat med enhedspriser, gælder, at 15 % grænsen vurderes i forhold til entreprisesummen. Grænsen på 100 % vurderes i for-hold til den respektive underpost.

Indenfor de angivne variationsgrænser er entreprenøren forpligtet til at levere det pågæl-dende arbejde til den tilbudte enhedspris.

Hvis ændringen af det pågældende arbejde medfører, at entreprenøren skal levere mere end 100 % af den forudsatte mængde eller merprisen for den forøgede mængde udgør mere end 15 % af entreprisesummen, da er entreprenøren som udgangspunkt bundet af den tilbudte enhedspris for så vidt angår den mængde, der overstiger 100 % af mængden henholdsvis 15 % af entreprisesummen, medmindre enten bygherren eller entreprenøren påviser, at forudsætningerne for anvendelsen af de pågældende priser ikke er til stede.

I tilfælde af at enhedsprisen så skal reguleres, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage efter bygherrens anmodning skriftligt fremkomme med tilbud på nedsættelse, henholdsvis krav om ekstrabetaling, for den del af afvigelsen, som overstiger den fastsatte variations-procent. Bygherren skal inden 10 arbejdsdage tage stilling til tilbuddet.

De anførte variationsgrænser vurderes alene i forhold til de enkelte underposter - der sker således ingen sammenlægning af ændringer (uanset om ændringer medfører en nedsættelse eller en forøgelse af den forudsatte mængde).

ad § 14 stk. 4 Bygherren kan forlange ændringsarbejder i tilslutning til entreprisen udført som regningsarbejde efter nedenstående retningslinjer: Entreprenøren skal dokumentere udgifter over for tilsynet med regnskab og bilag.

SB – 12810.100

SIDE

16 af 156

Før ændringer i arbejdet iværksættes som regningsarbejder, skal entreprenøren, såfremt tilsynet finder det nødvendigt, udarbejde et overslag. Under udførelsen af regningsarbejder skal entreprenøren dagligt udfærdige og aflevere dagrapporter med angivelse af forbrug af materiel, materialer og mandskab. A. Arbejdsløn Medgående timer afregnes efter timesatser anført i TBL. B. Materialer Entreprenøren skal medregne beløb, som vedkommende har betalt for materialer, der indgår blivende i bygværker, eller som i øvrigt er nødvendige for arbejdets udførelse, herunder forbrugsgods i det omfang, det forbruges ved arbejdet. Genindvundne materia-ler modregnes entreprenørens tilgodehavender. Materialer, forbrugsgods etc. forudsættes indkøbt bedst muligt af entreprenøren i fornø-dent samråd med bygherren og debiteres arbejdet med fakturapriser. Eventuelle rabatter på prislistepriser tilfalder bygherren, medens kontantrabatter, årsbonus og cementbonus tilfalder entreprenøren. Entreprenørens udgifter til kørsel, fragt, bugsering og andre transporter til og fra arbejds-stedet skal inkluderes. Til de således beregnede udgifter til materialer, forbrugsgods, transport m.v. lægges et honorar på 5 %. C. Materiel Størrelsen af lejen af entreprenørens materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er større end kr. 50.000,-, skal aftales mellem tilsynet og entreprenøren forud for anven-delsen. Til sådan lejebetaling lægges intet honorar. For materiel, der har en indkøbsværdi pr. enhed, som er mindre end eller lig med kr. 50.000,-, skal lejen være indeholdt i entreprenørens enhedspriser. D. Underentreprenører Til rene regningsbeløb, der allerede omfatter mestersalær, lægges et honorar på 5 %.

ad § 17 Bygherrens tilsyn

ad § 17 stk. 1 Bygherrens tilsyn varetages af Vejdirektoratet.

ad § 17 stk. 3 Tilsynet kan standse arbejdet såfremt foranstaltninger mod trafikken eller naboer ikke er som foreskrevet, og der vil ikke blive givet tidsfristforlængelse af den grund.

SB – 12810.100

SIDE

17 af 156

ad § 17 stk. 4 Tilsynets gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer, miljøforanstaltninger og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af an-svaret for eventuelle fejl og mangler.

ad § 18 Entreprenørens arbejdsledelse

ad § 18 stk. 1 I forbindelse med arbejdets overdragelse til entreprenøren meddeler denne bygherren, hvem der på entreprenørens vegne leder og tilser arbejdet. Medarbejderne skal være kvalificerede til de i art og omfang hermed forbundne opgaver. Krav til kvalifikationer fremgår af respektive arbejdsbeskrivelser. Udskiftning af nøglepersoner må ikke ske uden bygherrens samtykke. Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funktion suppleres med fornødent kvalificeret personale. Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet – f.eks. gennem presse, fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren. Entreprenøren er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenø-rers lønarbejdere tilsikres løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvil-kår, som ikke er mindre gunstige end dem, der er i henhold til gældende kollektiv over-enskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter gælder for ar-bejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Dette kan anses for overholdt, hvis arbejdet er omfattet af en kollektiv dansk overenskomst og denne overenskomst overholdes. Der skal henvises til kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative ar-bejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overenskomster med den fornødne klarhed fremgå hvilken løn, der efter overens-komsten skal betales. Entreprenøren forpligter sig til at sikre medarbejdere, herunder også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse, løn- og ansættel-sesvilkår som nævnt ovenfor, og er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gæl-dende arbejdsvilkår. Overholder entreprenøren ikke de ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan bygherren foretage tilbageholdelse i betalingerne til entreprenøren med henblik på at sikre de ansattes vilkår. Entreprenøren skal løbende redegøre for, hvorvidt han har modtaget dokumentation fra udenlandske underentreprenører, som er engageret af entreprenøren, for at disse har fo-retaget anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i overensstemmel-se med bekendtgørelsen herom.

SB – 12810.100

SIDE

18 af 156

Det påhviler entreprenøren at sikre, at nærværende entreprise – herunder leverancer – gennemføres i overensstemmelse med internationale konventioner, som Danmark har til-sluttet sig, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen.

ad § 19 Byggemøder

ad § 19 stk. 1 Byggemødereferatet betragtes som godkendt, såfremt indsigelse ikke er gjort på det efterfølgende byggemøde. Afhængigt af udsendelsestidspunktet for byggemødereferatet samt byggemødehyppigheden kan der dog træffes anden aftale om indsigelsesfrist.

ad § 20 Samvirke med andre entreprenører

Vedrørende arbejder, der udføres for bygherren samtidig med entreprisen, og som har el-ler kan få indflydelse på denne, henvises til SAB - Arbejdsplads. Entreprenørens medvirken og samarbejde vedrørende sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal ske efter retningslinjer beskrevet i SAB - Styring og samarbejde.

D. Bygherrens betalingsforpligtelse

ad § 22 Betaling

ad § 22 stk. 1 Entreprenøren skal udarbejde acontobegæringer månedsvis og de skal opgøres så de følger kalendermåned. Begæringer om acontobetalinger skal udformes ved hjælp af Anlægsdivisionens web-baserede entrepriseafregningssystem ”JobManager”. Systemet administreres af tilsynet. Entreprenøren skal uden udgift for bygherren anvende JobManager, som indebærer, at entreprenøren skal inddatere alle klarmeldinger af udførte mængder med den tilhørende dokumentation. Entreprenøren vil for bygherrens regning blive uddannet i brugen af sy-stemet svarende til et ½-dags kursus. Rejseudgifter og medgået tid afregnes ikke. Ingen udbetaling kan finde sted, uden at der for det omhandlede arbejde eller delarbejde foreligger en godkendt klarmelding. Dette gælder både for kontraktarbejder og for ekstra-arbejder. Klarmeldinger skal inddateres i takt med arbejdets udførelse. Såfremt dette overholdes, kan det retningsgivende oplyses, at acontobegæringer kan forventes godkendt af tilsynet senest 3 arbejdsdage efter, at den sidste klarmelding i en acontoperiode er inddateret. Vejdirektoratet afregner entreprisen som selvfakturerende. Betaling vil ske automatisk ef-ter godkendelsesprocedure i JobManager på et af entreprenøren opgivet kontonummer og der vil blive fremsendt et afregningsbilag til en af entreprenøren opgivet mailadresse.

SB – 12810.100

SIDE

19 af 156

Den i AB 92 § 22 stk. 1 omtalte 15 dages frist regnes fra den dag, den aktuelle lukkede acontobegæring er accepteret af entreprenørens debitorbogholder i entrepriseafreg-ningssystemet. Udbetaling af afvandingsposter kan først finde sted, når al dokumentation på det enkelte afvandingselement er klarmeldt i Webvand. Der kompenseres ikke for forsinket udbeta-ling som følge af manglende dokumentation.

ad § 22 stk. 5 Ekstraarbejde skal aftales skriftlig og endeligt afregnes umiddelbart efter dettes færdiggørelse.

ad § 22 stk. 6 Den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbuddets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige mer- eller mindreudgifter ved arbejdets ud-førelse, og som ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til med-delelser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bestemmelsen omfatter ikke ændringer, der skyldes valutakurser eller lovmæssige løs-ninger af arbejdsmarkedets overenskomstforhold. I fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres inden for fastprisperioden på 12 måneder, ydes der entreprenøren godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på et materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet. Prisstigningen skal være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt prisregulering er trådt i kraft. Priser og prisstigninger, der indgår som grundlag for godtgørelse, skal være gene-relt forekommende. De skal fremgå af officielt prismateriale eller i mangel heraf kunne dokumenteres på anden måde. Godtgørelsen omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,50 for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet efter aftale eller sædvane skal indkøbes, kan ikke medregnes. Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse, at summen af de beregnede godtgø-relsesbeløb udgør mindst 0,50 % af entreprisesummen. Er en entreprenør i henhold til sin aftale med en underentreprenør forpligtet til at yde godtgørelse til denne efter foranstående regler, kan tilsvarende godtgørelse ydes entre-prenøren af bygherren, uanset reglen i forrige stykke om godtgørelsesbeløbets størrelse i forhold til entreprisesummen. Efter fastprisperioden gælder For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, ydes der godtgørel-se for ekstraordinære prisstigninger, der er indtrådt inden 6 måneder fra tilbudsafgivelsen efter de foranstående regler, idet dog indkøbstidspunktet erstattes med 6 måneders da-gen efter tilbudsafgivelsen.

SB – 12810.100

SIDE

20 af 156

For den del af entreprisen, der udføres efter fastprisperiodens udløb, foretages endvidere prisregulering for prisændringer, der er indtrådt efter 6 måneder fra afgivelsen af tilbud, efter nedennævnte metode. Prisreguleringen foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for an-læg. Indekset beregnes pr. den 15. i kvartalets sidste måned (eksempelvis 15. marts), og det pågældende indeks er gældende for denne måned (marts). For 1. og 2. måned i et kvartal (f.eks. januar og februar) interpoleres retlinet med afrunding til to decimaler. Til regulering af entreprisens hovedposter m.v. anvendes følgende indeks:

Hovedpost 6, 60 og 61: Asfaltarbejder, dog ekskl. SG-arbejder

Hovedpost 7, 56 og 59 Jernkonstruktioner

Hovedpost 51, 54, 55, 58 og 63: Betonkonstruktioner

Øvrige hovedposter: Jordarbejder Reguleringsbeløbet beregnes som regningsbeløbet (eksklusive moms) multipliceret med (I2 - I1) : I1, idet I1 angiver indeks på 6 månedersdagen efter afgivelse af tilbud, og I2 angi-ver indeks midt i den aktuelle måned. Reguleringsbeløbet er i øvrigt underkastet indskrænkninger som følge af lovgivningen. Der vil månedsvis kunne ydes/fradrages acontoprisregulering svarende til det senest be-regnede kvartalsindeks. Når prisreguleringen iværksættes, er entreprenøren forpligtet til at fremsende acontobe-gæringer én gang om måneden og at fakturere samtlige kontraktmæssigt udførte arbej-der. Entreprenøren er endvidere forpligtet til at foretage opgørelse over samtlige kon-traktmæssigt udførte arbejder på tidspunktet for udløbet af fastprisperioden. På grundlag af denne opgørelse udregnes prisreguleringen for den første måned efter udløb af fast-prisperioden.

ad § 22 stk. 7 Endelig og fuldstændig opgørelse udformes efter tilsynets anvisning.

ad § 22 stk. 10 Slutopgørelse Betaling vil ske efter de samme retningslinjer som beskrevet for acontobetalinger, se ad § 22 stk. 1.

ad § 22 stk. 11 Såfremt bygherren måtte få et tilgodehavende, forrentes dette efter tilsvarende regler.

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse

ad § 24 Entreprenørens ret til tidsfristforlængelser

ad § 24 stk. 1 Forholdene nævnt i § 24 stk. 1 berettiger kun til tidsfristforlængelse, såfremt de rent faktisk griber ind i entreprenørens ydelser, og kun i det omfang, de påberåbte forhold i

SB – 12810.100

SIDE

21 af 156

tidsmæssig henseende har forsinkende indflydelse på kritiske aktiviteter i arbejdsplanen, og dermed forsinker arbejdet. En vejrligsdag defineres som en arbejdsdag, hvor

der er usædvanligt vejrlig (nedbør, temperatur, vind m.m.)

den aktivitet, der er belastet af vejrliget, er kritisk

aktiviteten skulle finde sted i henhold til arbejdsplanen

aktiviteten faktisk ikke kan udføres Til dokumentation for vejrlig skal entreprenøren indhente skriftlige oplysninger fra den nærmeste af DMI’s (Danmarks Meteorologiske Institut) målestationer, som foretager dag-lige målinger. I entreprenørens tidsplan for bygværker kan indregnes følgende antal spilddage:

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. 6 6 5 3 2 1

Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. 2 4 4 4 5 5

Spilddage registreres på byggemøder og opgøres månedsvis.

ad § 24 stk. 3 Entreprenøren skal snarest muligt, efter at krav om tidsfristforlængelse er varslet, over for bygherren skriftligt meddele udstrækningen af de tidsmæssige konsekvenser.

ad § 25 Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse

ad § 25 stk. 2 Entreprenøren skal betale en bod for overskridelse af gældende tidsfrister. Boden tilbageholdes i betalingen (fratrukket inden momsberegningen) eller kræves udbetalt fra sikkerhedsstillelsen. Bodsstørrelserne er pr. påbegyndt uge som følger: 1. For igangsætningsfristen kr. 25.000,- For deltidsfrist 2a kr. 400.000,- For deltidsfrist 2b kr. 50.000,- 3. For færdiggørelsesfristen kr. 50.000,- 4. Overskridelse af sporspærringer:

Hvis entreprenøren forårsager tog forsinket ved overskridelse af en spærrings slut-tidspunkt, er entreprenøren erstatningsansvarlig for tab som følge heraf. Ved afslutning af sporspærringer, der ikke samtidig er deltids- og færdiggørelsesfri-ster, beregnes størrelsen af boden således: - De første 0-10 minutters overskridelse koster kr. 10.000. - Fra 10-20 minutter koster kr. 10.000 + 1000 kr. pr. minut - Fra 20-30 minutter koster kr. 20.000 + 2000 kr. pr. minut

SB – 12810.100

SIDE

22 af 156

- Fra 30 minutter og frem kr. 40.000 + 3000 kr. pr. minut Den maksimale bod er dog begrænset til 100.000 kr. pr. spærring.

F. Arbejdets aflevering

ad § 28 Afleveringsforretningen

ad § 28 stk. 1 Entreprisen skal afleveres i sin helhed.

For de arealer og private fællesveje, som har været berørt af entreprenørens arbejder i forbindelse med entreprisens gennemførelse, og som ikke er stillet til rådighed af bygher-ren, skal entreprenøren på tilsynets ønske, og forinden aflevering finder sted, fremskaffe en underskrevet erklæring fra berørte lodsejere. I erklæringen bekræftes, at lodsejerne ikke har noget krav på entreprenøren eller bygher-ren i anledning af entreprisen.

G. Mangler ved arbejdet

ad § 30 Mangelbegrebet

ad § 30 stk. 4 Mangler konstateret ved hel eller delvis ibrugtagning jf. § 12 stk. 4, registreres ved afleveringen i det omfang disse ikke er afhjulpet forinden.

ad § 36 Mangelsansvarets ophør

ad § 36 stk. 3 For entreprisen ophører mangelsansvaret efter 5 år, regnet fra afleveringsdatoen. Særlige forhold for varmblandet asfalt: Mangelsansvaret ophører efter 1 år for:

Belægningers jævnhed

Belægningers profil

J. Tvister

ad § 47 Voldgift

ad § 47 stk. 1 Uoverensstemmelser Uoverensstemmelser med tredjemand Uoverensstemmelser skal altid søges løst, hvor de opstår. Kan dette ikke lade sig gøre, anvendes fremgangsmåden beskrevet i SAB – Styring og samarbejde afsnit 10. Adcitation ved tredjemands erstatningskrav Ved tredjemands sagsanlæg ved domstolene mod bygherren med krav om erstatning for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse, accepterer entreprenøren, at

SB – 12810.100

SIDE

23 af 156

bygherren kan adcitere entreprenøren under retssagen. Entreprenøren accepterer endvi-dere at bygherren kan anlægge regressag ved domstolene mod entreprenøren, såfremt bygherren har udbetalt erstatning til tredjemand for skade påført i forbindelse med arbejdets udførelse.

SAB Styring og samarbejde – 12810.100

SIDE

24 af 156

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

Styring og samarbejde

1. Alment

Supplerende bestemmelser til AAB - Styring og samarbejde.

2. Projektgennemgang

Bygherren indkalder til projektgennemgang senest 15 arbejdsdage efter kontraktindgåel-se. Spørgsmål og/eller forslag til projektmaterialet skal fremsendes til bygherren i skriftlig form senest 3 arbejdsdage forud for fastlagt tidspunkt for projektgennemgang.

3. Arbejdsplan m.v.

3.1 Generelt

Arbejdsplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med stavdiagrammetoden eller til-svarende. Arbejdsplanen skal afleveres senest 3 uger efter kontraktindgåelsen. Arbejdsplanen skal dække hele arbejdsperioden. De kommende 3 måneder skal have en detaljeringsgrad til uge niveau. I perioden med totalspærring af sporet, skal arbejdspla-nen have en detaljeringsgrad til time niveau. Reviderede planer skal afleveres med sam-me detaljeringsgrad senest fire uger før periodens start. Arbejdsplanen skal være så detaljeret, at det på ethvert tidspunkt kan vurderes, hvorvidt tidsplanen overholdes. Arbejdsplanen udformes således, at alle arbejder på den kritiske vej er angivet. Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det virkelige stade af arbejdet på væsent-lige punkter afviger fra den senest udarbejdede arbejdsplan. Ud over det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om:

Tidspunkter for anmeldelser til myndigheder

Hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge

Projektering og godkendelse af projekt for stillads og indskubning til broen

Trafikrestriktioner på Sorøvej og Ringstedgade

Hvor og hvornår der udføres arbejder, som medfører særlig fare

Oplysninger om den forventede indsats af materiel og mandskab (antal, kategori, krav til kompetence mv.)

Foranstaltninger af hensyn til miljø, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og –afvikling

Oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse


SIDE

25 af 156

Tidspunkter for skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv.

Tidspunkter for arbejder med støjniveau over grænseværdier angivet i SAB ar-bejdsplads afsnit 7.2

SR-arbejdsleder og vagtposter

Sporspærringer Entreprenøren skal i arbejdsplanen og i sit tilbud bl.a. tage hensyn til at:

Togtrafikken skal opretholdes uindskrænket i hele anlægsperioden, bortset fra de angivne sporspærringer. Entreprenøren ansøger selv spærringer ud over de an-givne.

Broarbejder skal udføres i overensstemmelse med regler for Arbejder i og ved spor, og at der i tilfælde af maskinuheld og lignende skal være inkluderet sikring af tidsplanen således, at sporspærringer overholdes. Der skal forefindes reser-vemateriel, - materialer og –mandskab.

Forud for hvert byggemøde (kl. 12 én arbejdsdag før byggemødet) skal entreprenøren skriftligt aflevere oplysninger til tilsynet om:

Arbejder udført i perioden

Planlagte aktiviteter for de kommende 4 uger

Arbejdets stade

Anvendt materiel og arbejdsstyrke

Vejrforhold og spilddage

Kvalitetsstyring (plan og status for opfølgning på audits mv.)

Afvigelser og fravigelser (oversigt og status)

Tillægsarbejder (oversigt og status over aftalesedler)

Økonomioversigt

Naboforhold

Udover de i SB ad § 2 stk. 2 nævnte overdragelsestidspunkter og de i SB ad § 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen og i sit tilbud tage hensyn til bl.a.:

Særlige trafikale bestemmelser Ved "trafikomlægning" skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor. at spærring af sporene for indskubning af UF af Sorøvej kun kan ske som anført i

udbudstidsplanen, at trafikken på eksisterende Sorøvej og Ringstedgade skal opretholdes i hele an-

lægsperioden, at der til enhver tid skal være vejadgang til alle berørte ejendomme, herunder af-

skårne dele af markarealer, at der senest 10 arbejdsdage efter kontraktindgåelse skal sendes ansøgning til vej-

myndighed om tilladelse til overkørsel og rådighedstilladelse i forbindelse med etablering af adgangsveje,


SIDE

26 af 156

at ind- og udkørsel til og fra arbejdsområderne kun kan påregnes tilladt i omfang, som er beskrevet i SAB – Arbejdsplads, afsnit 3.3,

at materialetransport til og fra arbejdsområder kun må foregå via Ringstedgade, at Vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider skal overholdes, se SAB - Ar-

bejdsplads, afsnit 4.1, at eksisterende veje og stier ikke må afbrydes, før fremtidige adgange er etableret

og åbnet, at overfladevand frit skal kunne strømme på vejoverfladen fra kørebanen til afløbs-

konstruktioner, også i arbejdsområder, at vejafvandingssystemerne for et vilkårligt trafikområde, skal være i funktion i hele

anlægsperioden, at der skal udføres interims- eller nye belægninger forud for forlægninger af trafik til

områder uden for eksisterende køresporsarealer jf. projekttegninger over eksiste-rende forhold,

Særlige bestemmelser omkring broer/bygværker at der skal afsættes mindst 20 dage til godkendelsesprocedurer for stilladsdoku-

mentation, at der på broerne ikke må udføres bitumenpladeisolering- / polymerbitumenplade-

isolering og slidlag i perioden fra 1. oktober til 30. april, at der før etablering af autoværnsplinte skal koordineres med Entreprise 12810.202

som opsætter vejautoværn Særlige miljømæssige bestemmelser at arbejder i almindelighed skal udføres på hverdage mellem kl. 07-18 og lørdage

mellem kl. 08-14. Kun nedenstående arbejder må udføres udenfor disse perioder:

trafikomlægning og arbejder, der af tekniske årsager skal udføres konti-nuerligt og har en varighed, der ikke kan rummes inden for ovenstående perioder,

arbejder, der af hensyn til trafikken eller drift af ledninger og tekniske an-læg, skal udføres uden for tidsrummet hverdage kl. 07-18,

arbejder der foregår under sporspærringer

at der kun efter forudgående aftale med tilsynet må arbejdes søn- og helligdage og lørdage uden for tidsrummet mellem kl. 08 og kl. 1 samt på hverdage uden for tidsrummet mellem kl. 07 og kl. 1,

at arbejderne er underlagt krav om begrænsning af støj og vibrationer som anført i

SAB – Arbejdsplads, afsnit 7,


SIDE

27 af 156

at hvor der udføres arbejder på baneskråning, skal arbejdet, af hensyn til markfir-ben, opstartes i perioden primo maj til primo september,

at beskrevne afværgeforanstaltninger ved arbejder nær Vasegrøften, skal følges så-

ledes det sikres, at alt vand opsamlet fra arbejdspladsen ledes til bundfældning-bassin, således der ikke tilføres opslemmet materiale og forurenet vand til Vase-grøften og tilstødende arealer med Natura 2000-område under anlægsfasen,

at omlægning af Vasegrøften skal ske således, at vandløbets nuværende funktion

og struktur holdes åbent indtil hele omlægningen er gennemført i sin helhed, Til dette skal påregnes 14 dage, hvor eksisterende Vasegrøft og forlagt Vasegrøf-ten er i funktion samtidigt,

at arbejdsarealerne indskrænkes mest muligt og ikke berører landfaste Natura

2000-områder. at afværgeforanstaltninger skal være etableret inden egentlige anlægsarbejder

igangsættes Særlige øvrige forhold at nedre bærelag GAB II ikke må ligge vinteren over uden forsegling, at øvrige entreprenører med ærinde inden for entrepriseområdet skal have adgang i

entrepriseperioden, at arkæologernes undersøgelser pågår, og arbejdsområderne kan overdrages som

anført i SAB – Arbejdsplads, at alle ledningsejerne herunder Banedanmark skal have adgang til ledningsarbejder

i entrepriseområdet, at der for Banedanmark skal opretholdes adgang til deres arealer under hele an-

lægsperioden, at entreprenøren udarbejder risikoanalyse i forhold til ibrugtagningstilladelse, at samlet KS3 materiale for UF af Sorøvej skal afleveres efter ophævning af spor-

spærring af hensyn til ibrugtagningstilladelse, se afsnit 5, at arbejdsarealer vest for bane først er til rådighed som anført i udbudstidsplanen, at arbejdsarealer vest for entreprisegrænse st. 260 skal overdrages til entreprise

12810.202 senest som anført i udbudstidsplanen, at afvanding fra st. 250 til 300, samt st. 340 til 395 skal udføres inden 1/7-14

3.2 Plan for Vejrligsforanstaltninger

Der henvises til SAB – Arbejdsplads, afsnit 9.


SIDE

28 af 156

4. Kontrol

4.1 Entreprenørens egenkontrol

For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 2 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted.

4.2 Bygherrens kontrol

Bygherren skal have min. 2 arbejdsdage til at gennemgå kontrolafsnit med tilhørende do-kumentation inden entreprenøren må fortsætte arbejdet.

5. Dokumentation

Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer. Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejds-dage før aflevering. Materialet afleveres i elektronisk format, såsom i originalt format og pdf-format. Entreprisespecifikke plandokumenter skal forelægges bygherren i henhold til tidsfristerne anført efterfølgende: Entreprisespecifikke plando-kumenter

Tidsfrist for forelæg-ges for bygherren

Påregnet varighed til bygherrens behandling

Arbejdsplan 15 arb. dage efter kon-traktindgåelse

10 arb.dage

Kvalitetsplan, miljøplan og ad-ministrative procedurer

25 arb. dage efter kon-traktindgåelse

10 arb.dage

Input til bygherrens plan for sik-kerhed og sundhed (PSS), inkl. beredskabsplan

20 arb. dage efter kon-traktindgåelse

10 arb.dage

Udarbejdelse af ansøgning om gravetilladelse og tilladelse til overkørsel

10 arbejdsdage efter kontraktindgåelse

10 arb.dage

Udarbejdelse af afmærknings-planer for trafikafvikling, inkl. udkast til rådighedsansøgning

15 arb. dage før arbej-dets igangsætning

10 arb.dage

Arbejdsprocedure for gennem-førelse af trafikomlægning, inkl. nødvendige myndighedsgod-kendelser

3 arb. dage før igang-sætning af trafikom-lægning

2 arb.dage

Tegninger og beregninger vedr. midlertidige konstruktioner for stillads og formarbejde for bro-er, inkl. midlertidige konstruktio-


15 arb.dage


SIDE

29 af 156

ner for nedsænkning af brodæk for overføringer

Tegninger og beregninger i øv-rigt vedr. permanente konstruk-tioner


10 arb.dage

Arbejdstegninger 20 arb. dage før igang-sætning af aktiviteter, hvortil de skal anven-des

10 arb.dage

Arbejdsprocedurer og metode-beskrivelser

20 arb. dage før igang-sætning af aktiviteter, hvortil de skal anven-des

10 arb.dage

Entreprenørens kontrolplaner 20 arb. dage før igang-sætning af aktiviteter, hvortil de skal anven-des

10 arb.dage

Jernbanesikkerhedsplan 20 arb. dage før arbej-dets igangsætning

10 arb.dage

Ved bygherrens behandling af jernbanesikkerhedsplan forstås Banedanmark. Intet stilladsarbejde må påbegyndes, før tilsynet har godkendt stillads- og funderingspro-jektet herfor, jf. Tilsynshåndbog for støbestilladser. Intet arbejde, hvortil der i SAB er krævet en arbejdsprocedure, metodebeskrivelse og kontrolplan, må igangsættes, før arbejdsproceduren, metodebeskrivelse henholdsvis kon-trolplan med tilhørende skemaer er accepteret af tilsynet. Entreprenøren skal i sin planlægning påregne nødvendig tid til tilsynets behandling af ovennævnte dokumenter samt tid til indarbejdelse af tilsynets eventuelle kommentarer og gentagen fremlæggelse for tilsynets behandling. Al dokumentation for kontroller og registreringer skal være afleveret senest 10 arbejds-dage før aflevering. Undtaget herfor er aflevering af KS3 materiale, som skal afleveres i henhold SB deltidsfrist 2b. KS3 omfatter indenfor afvanding kontrol af følgende: Der udføres omfattende kontrol ved modtagelse og etablering af afvandingsledningerne, som nærmere beskrevet i Vejdirektoratets AAB Afvandingsarbejder og projektets Særlige Arbejdsbeskrivelser. Fagtilsyn udarbejder tilsynsrapporter, og tjekker alle entreprenørens kontrolskemaer. KS3 omfatter indenfor konstruktioner kontrol af følgende: Der udføres omfattende kontrol ved støbning og bygning af den nye bro, som nærmere beskrevet i Vejdirektoratets AAB Beton og projektets Særlige Arbejdsbeskrivelser. Fagtilsyn udarbejder tilsynsrapporter, og tjekker alle entreprenørens kontrolskemaer.


SIDE

30 af 156

Før alle støbninger kontrolleres entreprenørens støbeprogram. På stedet er der en laboratorievogn, hvor der udføres kontrol af beton for bl.a. luftindhold og sætmål. KS3 omfatter indenfor spor og underbygning kontrol af følgende:

Sporbeliggenhed

Spændingsudligning

Svejsninger

Overgangszone

Kontrol af materiale og komprimering i sporkasse og drænkasse for tværgående dræn KS3 omfatter indenfor sikring: Forud for tillysning af de sikringstekniske anlæg, og ibrugtagning af spor, skal der forelig-ge godkendte afprøvningsdokumenter for:

Kontrolmålinger og afprøvning af kabler

Afprøvning af blokken

Kontrolmålinger af sporisolationer Aflevering af resterende ”Således Udført” materialer aftales med tilsynet i forbindelse med aflevering af entreprisen.

6. Kvalitets- og miljøledelse

6.1 Alment

Tidsfrister for entreprenørens aflevering af plandokumenter henholdsvis bygherrens kommentering heraf er anført i ovenstående afsnit 5. Entreprenøren skal udøve kvalitetsledelse, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse, der er i overensstemmelse med intentionerne i

DS/EN ISO 9001:2008, Kvalitetsstyringssystemer. Systemkrav.

DS/EN ISO 14001:2004 Miljøledelsessystemer, - Kravbeskrivelse med råd om anven-delse.

DS/OHSAS 18001:2008, Arbejdsmiljøsystemer – Kravbeskrivelse. Entreprenøren skal inden for rammerne af sit system for kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljø-ledelse opstille, følge, overvåge og vedligeholde en entreprisespecifik kvalitetsplan, som på operationelt niveau understøtter den daglige produktion med procedurer, værktøjer, kontrolskemaer og skabeloner for udøvelse af den i udbuddet krævede kvalitets- og mil-jøledelse. Entreprenørens kvalitets- og miljøplan skal omfatte følgende forhold: 6.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer 6.2.2 Ansvar, beføjelser og kommunikation 6.2.3 Kontrolplaner 6.2.4 Opfølgning af projektgennemgang 6.2.5 Styring af projektering 6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer


SIDE

31 af 156

6.2.7 Uddannelse og instruktion 6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører 6.2.9 Styring af bygherreleverancer 6.2.10 Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr 6.2.11 Kvalitets- og miljøaudit 6.2.12 Styring af ændringer 6.2.13 Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Desuden skal entreprenørens kvalitets- og miljøplan dække kravene anført i SAB Ar-bejdsplads afsnit 7.

6.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan

6.2.1 Procedurer og arbejdsprocedurer

Arbejdsprocedurer skal udover emnerne anført i AAB også redegøre for: formål, omfang og afgrænsning, grundlag, fremgangsmåde, relevante arbejds- og montagetegninger, ar-bejdets opdeling i kontrolafsnit samt kontrolplan inkl. kontrolskemaer og/eller hvorledes kontrollerne dokumenteres. Entreprenøren skal som minimum udarbejde arbejdsprocedurer og metodebeskrivelser som anført i AAB og SAB.

6.2.3 Kontrolplaner

Entreprenøren skal for hver SAB (eksklusive SAB Styring og samarbejde) udarbejde og vedligeholde kontrolplaner på basis af de i SB punkt k. nævnte udbudskontrolplaner samt de kontrolaktiviteter, der er anført i AAB og SAB. Hvor et arbejde overdrages fra en fagdisciplin til en anden fagdisciplin (eksempelvis over-dragelse af ubundne lag til asfaltarbejder, gennemgang af placering af ledninger i jord forud for igangsætning af autoværnsarbejder etc.), skal der i kontrolplanen for den efter-følgende fagdisciplin angives et kontrolpunkt for selve overdragelsen, hvor parterne i fæl-lesskab gennemgår arbejdets korrekte kvalitet for det videre arbejde. Kvaliteten af et arbejde skal kontrolleres og dokumenteres i takt med arbejdets udførelse og så betids, at arbejdet kan omgøres uden tidsmæssige og/eller økonomiske omkost-ninger og uden gener for et efterfølgende arbejde. Kontroldokumentationen skal udformes således, at målte resultater dokumenteres sam-menholdt med de i projektet specificerede værdier og tolerancer, og kontroldokumentati-onen skal forsynes med entydige referencer til:

Kontrolpunkt i kontrolplanen Kontrolafsnit Lokalitets for kontrol og prøveudtagning (stationering, vejens højre / venstre side etc.) Anvendt prøvningsmetode Anvendt måleudstyr Til hver kontrolplan skal der vedlægges:

Kontrolskemaer og/eller eksempler på, hvorledes kontrollerne dokumenteres.


SIDE

32 af 156

Tegning og/eller beskrivelse af arbejdets opdeling i kontrolafsnit Entreprenørens planlægning af kontrolplaner skal registreres i dokumentstyringsplanen, jf. principperne givet i efterfølgende afsnit 6.2.5 og 6.2.6.

6.2.5 Styring af projektering

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde procedurer for planlægning, gennemførel-se, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver. Procedurer skal omfatte projektering af inte-rimskonstruktioner.

6.2.6 Styring af dokumenter og registreringer

På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter (e-mail, Projekt Web mv.) mellem bygherre og entreprenør. Til styring og registrering af dokumenter og data anvender bygherren

Projektweb (Byggeweb)

Webvand

Jobmanager

Paveman

DANBRO

Vejman.dk

Entreprenøren er forpligtet til at anvende ovenstående. Entreprenøren skal udarbejde en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender doku-menter, samt til hvem de fordeles. En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være til-gængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås ved hvert byggemøde.

6.2.7 Uddannelse og instruktion

Særlige krav til kurser ud over lovgivningen:

”Vejen som arbejdsplads”, se afsnit 8.2.1

Stilladskurser

Fugtisolering og brobelægning

”Pas på på banen”

Rørlæggeruddannelse

Kloakmesterautorisation

Arbejdsmiljøuddannelsen For krav til banetekniske kurser henvises der til GAB Spor af 12/06 2012.


SIDE

33 af 156

Vejen som arbejdsplads Entreprenørens entrepriseleder, opgaveansvarlige for trafikreguleringer og formænd be-skæftiget med afmærkning af vejarbejder, samt medarbejdere, der håndterer afmærk-ningsmateriel eller udfører arbejder ved bevægelige arbejder eller arbejder af kortere va-righed uden fysisk afspærring skal have gennemført kurset ”Vejen som arbejdsplads” (VEJ-EU eller lign.). De nye kurser (trin I, II og III) er obligatoriske for alle relevante medarbejdere fra 1. januar 2013. Stilladskurser Entreprenørens ingeniører, arbejdsledere og medarbejdere, som arbejder med stillads, skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes, have gennemført de kurser, der er anført i ”Tilsynshåndbog for broentrepriser - Forebyggelse af stillads-svigt” i gældende udgave. Entreprenøren skal forestå planlægning og gennemførelse af kurser, der jf. tilsynshåndbogen betegnes A, D, E og F. Underviser til kursus A skal rekvi-reres hos Vejdirektoratet med et varsel på min. 20 arbejdsdage. Fugtisolering og brobelægning Entreprenørens medarbejdere som udfører svejsning af polymerbitumenplader samt en-trepriseledere for fugtisoleringsarbejder skal have erhvervserfaring og skal have gennem-ført de i SAB Fugtisolering henholdsvis AAB Betonbroer, 10. Fugtisolering, januar 2011 anførte kurser. Pas på på banen Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, arbejdsledere og medarbejdere, som fær-des eller arbejder nærmere end 4 m fra nærmeste skinne i områder, hvor der normalt ik-ke er offentlig adgang, skal have gennemgået Banedanmarks jernbanesikkerhedskursus "Pas på på banen". Rørlæggeruddannelse Entreprenørens medarbejdere som arbejder med rørlægning og sætning af brønde, skal have gennemført rørlæggeruddannelsen (AMU-Kursus). Kloakmesterautorisation Alle afvandings- og afløbsarbejder skal udføres under ansvar og kontrol af en autoriseret kloakmester hos entreprenøren. Den autoriserede kloakmester skal fremgå af entrepre-nørens organisationsdiagram. Arbejdsmiljøuddannelse Entreprenørens medlemmer af arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljø repræsentanter), skal have gennemført Arbejdsmiljøuddannelsen. Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referen-cer/CV/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring. Ovennævnte uddannelse, erfaringer og kurser skal være gennemført og dokumenteret overfor bygherren forud for arbejdernes igangsætning.


SIDE

34 af 156

6.2.8 Styring af underentreprenører og leverandører

Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmate-rialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentre-prenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende.

6.2.10 Styring af inspektions-, prøvnings,- og måleudstyr

Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering mv. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr.

6.2.11 Kvalitets- og miljøaudit (miljørevision)

Entreprenøren skal redegøre for planlægning og gennemførelse af interne kvalitets- og miljøaudit (miljørevisioner). Entreprenøren skal på forlangende fremlægge sin auditplan for bygherren. Entreprisen skal omfattes af intern audit mindst 1 gang i kontraktperioden. Audit af un-derentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal afhol-des med tilsvarende hyppighed. Entreprenøren skal påregne, at bygherren vil auditere entreprenørens kvalitets- og miljø-ledelse 1 gang årligt. Auditering vil tage udgangspunkt i den entreprisespecifikke kvali-tets- og miljøplan og kun omfatte de elementer og dokumenter i kvalitets- og miljøplanen, der har relation til den aktuelle entreprise. Bygherrens auditering kan omfatte underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende efter samme retningslinier som hos hovedentreprenøren. Entreprenøren skal påregne, at følgende medarbejdere skal medvirke ved audit:

Entrepriseleder

Entreprisens <kvalitets- og miljøleder/-koordinator>

Udvalgte medarbejdere fra produktionen Den samlede varighed af en audit må påregnes at være ca. 6-8 timer (ekskl. planlægning og opfølgning]

6.2.12 Styring af ændringer

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter.


SIDE

35 af 156

6.2.13 Styring af afvigelser og korrigerende handlinger

Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstate-rede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejd-ning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konse-kvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korri-gerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser.

7. Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne

Terminologi: De i AAB anvendte betegnelser ”sikkerhedskoordinator” og ”koordinerende sikkerhedsmøder” erstattes med betegnelserne ”arbejdsmiljøkoordinator” ”koordinerende arbejdsmiljøsmøder”. Terminologi: De i branchen tidligere anvendte betegnelser ”sikkerhedsrepræsentant” og ”sikkerhedsrundering” erstattes med ”arbejdsmiljørepræsentant” og ”arbejdsmiljørunde-ring”.

7.1 Alment

Bygherrens arbejdsmiljøkoordinator forestår koordinerende arbejdsmiljømøder og udar-bejder referat herfra. Entreprenøren skal inden entreprisens start gennemgå og følge op på bygherrens kort-lægning af særlige farlige arbejder med henblik på en vurdering af særlige risici og pro-blemer i relation til sikkerhed og sundhed. Bygherrens kortlægning af særlige farlige arbejder fremgår af Plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Entreprenøren skal forelægge resultatet af sin vurdering af særlige risici for bygherren til kommentering. Arbejdsmiljøkoordinatoren indarbejder efterfølgende det i plan for sikker-hed og sundhed. Resultatet af entreprenørens kortlægning af særlige risici og problemer i relation til sik-kerhed og sundhed skal forelægges for bygherrens kommentering senest 20 arbejdsdage efter kontraktindgåelse, jf. foranstående afsnit 5. På opfordring af arbejdsmiljøkoordinatoren skal entreprenøren deltage i møder vedrøren-de koordinering af arbejdsmiljø. Inden hvert arbejdsmiljøkoordineringsmøde skal entreprenøren ved sin arbejdsmiljøre-præsentant i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren gennemgå sikkerheden på en-treprisen ved en gennemgang (arbejdsmiljørundering) i henhold til tjekskemaer for møn-sterarbejdsplads.


SIDE

36 af 156

Kopi af tjekskemaer, der dokumenterer gennemgangen, fremsendes til arbejdsmiljøkoor-dinator.

7.1.1 Koordinering

Koordinering af sikkerheden og arbejdsmiljøforholdene skal ske på koordinerende ar-bejdsmiljømøder/byggemøder mindst hver 14. dag og ekstraordinære møder ved ulykker og nærved ulykker. Alle entreprenører/leverandører, der er beskæftigede i en kortere eller længere perioden, i en kommende 14 dages periode på pladsen, skal deltage i de koordinerende arbejdsmil-jømøder.

7.1.2 Tidsplan

Entreprenøren skal aflevere en 4 ugers tidsplan med markering af de særlige farlige ar-bejder og oplysninger om bemanding inden det koordinerende arbejdsmiljømøde. Dette kan løbende indarbejdes i entreprenørens detaljerede tidsplan.

7.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder

7.2.1 Alment

AAB afsnit 7.2.1 udgår og erstattes af: Bygherren varetager afgrænsning, koordinering og planlægning af arbejdsmiljøarbejdet i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter, herunder udarbejdelse og ved-ligeholdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS).

Bygherren har udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, hvis navn oplyses senest ved første byggemøde.

7.2.2 Afgrænsning

Entreprenøren skal forestå etablering og vedligeholdelse samt fjernelse af følgende:

Entreprisens anstillingspladser

Egne og underentreprenørens skurby

Fælles adgangsveje

Fælles foranstaltninger i forbindelse med vinterarbejde, belysning, renhold, sne-rydning og ryddelighed for fælles skurby/anstillingsplads

Fælles foranstaltninger i forbindelse med arbejdsområder herunder særlige sik-kerhedsforanstaltninger mod trafik, naboer og vejrlig

Adgangsveje

Byggepladsbelysning Afgrænsning af og ansvar i fællesområderne fremgår yderligere af PSS, bilag 5.

7.2.3 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)

AAB afsnit 7.2.3, 1. og 5. tekstblok, udgår og erstattes af:


SIDE

37 af 156

Bygherrens udpegede arbejdsmiljøkoordinator varetager udarbejdelse og vedligeholdel-se af PSS i henhold til bekendtgørelse vedrørende bygherrens pligter. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets påbegyndelse forsyne bygherren med input til bilag i PSS for entreprisen, hvorefter bygherrens arbejdsmiljøkoordinator ajourfører PSS´en. Entreprenøren skal sikre sig , at alle beskæftigede på entreprisen er bekendt med PSS´en. Såfremt der på entreprisen tilknyttes fremmedsprogede medarbejdere, skal entreprenø-ren forestå oversættelse af arbejdsmiljødokumenter til et sprog, der på forståelsesniveau beherskes af de respektive medarbejdere.

Den ajourførte PSS skal foreligge som et selvstændigt dokument inden entreprisearbej-det kan påbegyndes samt i forbindelse med ændringer.

7.3 Beredskabsplan

Beredskabsplanen skal forelægges for bygherren i henhold til den tidsfrist, der er givet i afsnit 5. Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold :

Personskade

Tingskade

Nedfald af materialer

Uforudset jordforurening

Uforudset grundvandsforurening

Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til kloak eller anden recipient

Udskyl af jord mv. til vandløb og søer

Spild af brændstof og kemikalier

Brand

Brud på forsyningsledninger

Støv

Støj

Vibrationer

Særlige forhold ved arbejder ved ledninger (ledninger med tryk, farlige/eksplosive materialer, højspænding mv.)

Trafikuheld i forbindelse med arbejdets udførelse.

Utilsigtet forstyrrelse eller afbrydelse af jernbanetrafik Entreprenøren skal oplyse, hvem der på entreprisen har førstehjælpskurset. Derudover skal nærmeste akutmodtagelse/traumacenter anføres.

8. Trafiksikkerhed og –afvikling

Terminologi: Den i AAB anvendte betegnelse ”afmærkningsplan” erstattes med beteg-nelsen ” afmærkningsplan for trafikafvikling”.


SIDE

38 af 156

Entreprenøren skal på foranledning af politiet stille mandskab og materiel til rådighed i påkrævede situationer. Entreprenøren afregnes efter medgået tid i henhold til relevante poster.

8.2 Arbejder ved eller på veje i drift

8.2.1 Alment

Vejmyndighed ved arbejder på statsveje med trafik er Vejdirektoratet Næstved, Toldbuen 6, 4700 Næstved, tlf.: 7244 3333. Vejmyndighed ved arbejder på kommuneveje med trafik er Næstved kommune, Park og vej, Thurøvej 5, 4700 Næstved, tlf.: 5588 6470. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse ved vejmyndigheden før arbejdets start. Intet arbejde må påbegyndes, før rådighedstilladelse foreligger. Entreprenørens medarbejdere, leverandører, underentreprenører mv. der er beskæftiget med vejarbejder ved eller på veje i drift, skal opfylde uddannelseskravene i ”Instruks for råden over vejareal”, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren skal til tilsynet fremkomme med en detailtidsplan for arbejderne vedr. færdselsregulerende foranstaltninger.

8.2.2 Afmærkningsplaner for trafikafvikling

Entreprenørens oplæg til trafikafviklingsplaner skal for bygherrens kommentering som minimum omfatte følgende oplysninger:

Skitse visende arbejdsområdets afgrænsninger under hensyntagen til trafikområ-de og arbejdsområde

Arbejdsplan for arbejdsområdet med angivelse af den forudgående og efterføl-gende aktivitet

Start og sluttidspunkt for dels rådighed over ansøgte arbejdsområde og dels det konkrete arbejdsområdes forskellige afmærkningsplaner for trafikafvikling

Placering af ind- og udkørsler til arbejdsområdet

Beskrivelse af hvilket arbejde der udføres bag afspærringen

Plan for arbejdsområdets indretning, jf. Bekendtgørelse om indretning af bygge-plads og lignende arbejdssteder

Senest 3 arbejdsdage inden en trafikomlægning ønskes påbegyndt, udarbejder og frem-sender entreprenøren en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbe-gyndelse og forventet afslutning til bygherren. Entreprenøren skal til denne plan vedlægge de nødvendige godkendelser til rådighed over vejareal.


SIDE

39 af 156

8.3 Arbejder ved eller i spor

Entreprenøren skal i forbindelse med ibrugtagningstilladelse påregne at deltage i fare-identifikations workshop med varighed af 1 dag. Entreprenøren skal som minimum stille med projektleder samt spor- og sikringskyndig arbejdsleder. Bygherre indkalder til fareidentifikations workshop senest 15 arbejdsdage forud for work-shoppen. Bygherre vedligeholder fareregister gennem projektet. Alt personale, som skal færdes på de af Banedanmarks områder, hvor der ikke er offent-lig adgang, skal have bestået en teoretisk sikkerhedsuddannelse (”Pas på, på banen”-kurset). Banedanmark står for afholdelse af ”Pas på, på banen”-kurset, eksaminering og udstedelse af adgangskort i forbindelse hermed. Entreprenøren afholder alle udgifter til mandtimeforbrug, kursusafgifter, rejseudgifter mm. i forbindelse med kurset. Alt personale, som skal færdes i sporet i forbindelse med entreprisen, skal endvidere ha-ve praktisk erfaring i ophold og færden i og ved spor. Entreprenøren skal selv varetage den sikkerhedsmæssige koordinering ved udførelse af arbejdet. Bygherre har bestilt sporspærringer, jf. udbudstidsplan. Entreprenøren skal forestå alle de øvrige jernbanemæssige forhold, herunder udarbej-delse af jernbanesikkerhedsplan og SR-ledelse. Vedrørende procedurer henvises til Ba-nedanmarks hjemmeside www.banedanmark.dk → Erhverv → Arbejde i og ved spor. Entreprenøren, underentreprenører, samt formænd og folk skal uopholdeligt efterkomme de anvisninger, som tilsynet giver af hensyn til en sikker opretholdelse af togdriften. Entreprenøren skal generelt overholde Banedanmarks sikkerhedskrav og alle omkostnin-ger forbundet hermed skal være indeholdt i tilbuddet. Der henvises til Banedanmarks hjemmeside www.banedanmark.dk → Erhverv → Sikker-hedspublikationer, hvorfra yderligere sikkerhedsrelaterede informationer kan hentes. Der skal særlig rettes fokus på SR Sikkerhedsreglement af 1975, afsnit 7, Infrastrukturarbej-der. Entreprenøren anmodes om at tænke forebyggende, når der placeres materiel og mate-rialer ved banesiden, således at der ikke skabes ”direkte invitation” til hærværk, der kan bringe jernbanesikkerheden i fare. For øvrige forhold i forbindelse med arbejder i og ved spor henvises til SAB Arbejdsplads afsnit 10.

9. Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere

9.1 Alment

Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse fremgår af ud-budsgrundlaget jf. SB ad § 2 stk. 2.


SIDE

40 af 156

Bygherren har undersøgt jorden i banedæmningen. Analyserne viser, at jorden ikke er forurenet. Jorden kan derfor håndteres uden tilladelse fra myndighederne.

9.2 Forhold til ledningsejere

Entreprenøren skal tage udgangspunkt i ledningsprotokollerne. Tillæg til disse aftaler og evt. ændringer af dem, skal forelægges bygherren før de tiltrædes endeligt. Fjernelse/ omlægning af strækningskabler langs banen håndteres af nærværende entre-prise.

9.3 Koordinering og ledningsmøder

Entreprenøren har ansvaret for koordinering med ledningsejerne.

For koordinering af samarbejdet mellem entreprenør og ledningsejerne indkalder tilsynet til det første ledningsmøde.

På baggrund af ovenstående ledningsmøde og nærværende projektmateriale skal entre-prenøren tilrettelægge sit arbejde og koordinere ledningsarbejderne med de respektive ledningsejere.

Ved planlægning af arbejdet gennemgår entreprenøren med de enkelte ledningsejere de-res betingelser i henhold til ledningsprotokollen. Tidsplanerne i ledningsprotokollerne er ikke bindende, men entreprenøren skal tage hensyn til længden af ledningsejernes ar-bejdsperioder.

10 Erstatningssager uden for kontraktforhold

Ved tredjemands krav mod bygherren for skade påført i forbindelse med arbejdets udfø-relse følges følgende procedure:

Bygherren anmoder om entreprenørens skriftlige bemærkninger til erstatnings-kravet med en svarfrist på 3 uger. Skadelidte orienteres samtidig herom.

Entreprenøren sender svaret til bygherren med kopi til skadelidte inden udløbet af fristen. Svaret skal indeholde bemærkninger vedrørende sagsforløb, ansvars-placering og det krævede erstatningsbeløb.

Såfremt resultatet af høringen viser uenighed om sagsforløb, ansvarsvurdering eller erstatningsbeløb, og denne uenighed ikke umiddelbart kan afklares, eller så-fremt entreprenøren ikke overholder den fastsatte høringsfrist, afholdes møde om sagen mellem bygherren og entreprenøren. Mødet afholdes hos bygherren.

Såfremt der, efter afholdelse af møde, fortsat er uenighed om erstatningsansva-ret, kan bygherren – såfremt denne finder, at betingelserne herfor er til stede – udbetale erstatning til skadelidte og efterfølgende anlægge regressag ved dom-stolene mod entreprenøren.

SAB Arbejdsplads – 12810.100

SIDE

41 af 156

Arbejdsplads

Supplerende bestemmelser til AAB Arbejdsplads.

1. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse

Entrepriseområdet for nærværende entreprise er vist på tegningsbilag. Området henlig-ger ved arbejdets start hovedsagelig som naturarealer, baneterræn og landbrugsarealer. Der eksproprieres til det permanente anlæg og midlertidige arbejdsområder. Entreprenøren skal sikre, at gældende regler ved færdsel og arbejder på vejarealer og nær spor i drift respekteres. Bygherren stiller areal til rådighed for indretning af arbejdsplads i denne entreprise. Arbejdspladsen er beliggende mellem forlagt Vasegrøften og Ringstedgade Ledningsarbejder Generelt vil ledningsomlægninger finde sted løbende i anlægsperioden, jf. ledningsproto-kollerne. Entreprenøren skal være opmærksom på, at visse ledninger ikke tåler afbrydel-se i længere tid, hvorfor jordarbejdet skal tilrettelægges under hensyn til dette. Strækningskabler håndteres i nærværende entreprise, som anført i afsnit 5. Arkæologiske undersøgelser Der udføres arkæologiske undersøgelser af Museum Sydøstdanmarks og forventes af-sluttet inden arealer overdrages til entreprenøren.

1.1 Igangværende entrepriser og arbejder

Ved arbejdets start er følgende arbejder igangsat:

Ledningsarbejder

1.2 Kommende entrepriser og arbejder

1.2.1 Arbejder indenfor entrepriseområdet

Inden for entrepriseområdet kommer følgende arbejder til udførelse i samme periode som nærværende entreprise:

Ledningsarbejder (jf. ovenstående)

12810.202 – Vej og broer, Østlig strækning

1.2.2 Grænseflader til andre entrepriser

Nedenstående bro- og vejprojekt udføres samtidig med nærværende entreprise. Entre-prisegrænser og øvrige grænseflader til projektet fremgår af tegningsmaterialet:

12810.001 Broer og vej, Suså – Ringstedgade

12810.202, Veje og broer, Østlig strækning


SIDE

42 af 156

1.3 Registrering af arealer og naboejendomme

Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, skal entreprenøren i samarbejde med tilsyn og vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme samt registrere tilstanden af belægninger på veje og stier omkring adgangsveje. Bygherren udarbejder et referat med tilhørende fotoregistrering fra besigtigelse af berørte arealer, adgangsveje og tilstødende arealer, bygninger mv. med registrering af tilstand.

1.4 Forurenede arealer

Bygherren har kendskab til forurening af vejarealer langs eksisterende veje. Der er ikke kendskab til punktforureninger i entreprisen. Vedrørende særlige foranstaltninger ved arbejder i disse områder henvises til arbejdsbe-skrivelser vedrørende Arbejdsplads, afsnit 7. Miljøforhold, samt arbejdsbeskrivelser ved-rørende jordarbejder.

1.5 Beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn og fortidsminder

Bygherren har ikke kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er beskyttede sten- og jorddiger, fredede arealer, hegn eller fortidsminder.

2. Afsætning

2.1 Bygherrens afsætning

Følgende systemer for horisontal og vertikal afsætning anvendes ved bygherrens og en-treprenørens afsætning:

Koordinater angives i bygherrens referencesystem, der er en lokal tilpasning til DKTM3

Koter angives i meter i henhold til højdesystem, der er en lokal tilpasning til DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990)

Vinkler angives i nygrader (400 gon)

Koordinater til baneteknisk dokumentation afleveres endvidere i system UTM32 ETRS89 i henhold til GAB Arbejdsplads af 15/11 2007 afsnit 1.1.3. Bygherren etablerer afsætningspunkter (fikspunkter), som skal danne grundlag for entre-prenørens afsætning. Der leveres afsætningsdata til systemlinier i form af X-, Y-, og Z-koordinater. Systemlinien til hovedstrækningen kan kun anvendes til stedfæstelse og ikke til afsætning. Ved arbejdets overdragelse udleverer bygherren 3D-modeller for færdigvej og råjordspla-num. Bygherre udleverer 3D-modeller i CAD-format fra bygherrens projekteringssystem,


SIDE

43 af 156

entreprenøren sørger selv for eksportering af bygherrens CAD-format til entreprenørens maskiner. Det er entreprenørens ansvar at foretage egenkontrol af eventuel konvertering af de ud-leverede CAD-formater til entreprenørens anvendte formater / systemer, så det sikres, at der ikke opstår konverteringsfejl. Afvandingsprojekt udleveres som Afsætnings- og ledningstabeller for afvanding (blå bog) samt afvandingsplaner. Jordbundsforhold, herunder blødbundsområder, er beskrevet i den geotekniske rapport. Brøndplaceringer udleveres i form af “Afsætnings- og ledningstabeller for afvanding" (blå bog) samt afvandingsplaner. Afsætningsdata kan derudover hentes digitalt på Webvand. I forbindelse med brøndes afsætning skal entreprenøren kontrollere placeringen i forhold til kørebanekanter og kantstenslinjer. Disse skal derfor være afsat i marken, inden brøn-dene etableres.

2.2 Entreprenørens afsætning

I forbindelse med entreprisens jordarbejder skal følgende afsætning være intakt i marken for alle 20 m-stationer, frem til asfaltarbejderne påbegyndes: a. Alle vejes og stiers systemlinjer b. I påfyldningsområder: Afsætning af kronekant inkl. højdemarkering af kronekantskote c. I afgravningsområder: Afsætning til bagkant trug inkl. højdemarkering af råjordskote ved bagkant trug Under hele arbejdet skal stationeringen pr. 20 m være tydeligt påskrevet stationerings-punkterne og må først fjernes efter forudgående aftale med tilsynet. Bygværker Entreprenøren vil få udleveret data for 3 polygonpunkter ved hvert bygværk. Entreprenøren skal på baggrund heraf forestå beregning af de fornødne afsætningsdata. De beregnede afsætningsdata skal fremsendes til tilsynet, inden arbejdet i marken iværk-sættes. Entreprenøren skal for egen regning sikre afsætningsfikspunkter og polygonpunkter med betonrør eller lignende.

2.3 Sikring af fikspunkter

Såfremt skelsten, hovedafsætning (polygonpunkter) eller de af tilsynet etablerede mær-ker for opmåling og nivellement ved forsømmelse fra entreprenørens side ødelægges el-ler går tabt, skal entreprenøren betale en erstatning på kr. 5.000,- ekskl. moms pr. punkt. Retableringen skal ske ved bygherrens foranstaltning.


SIDE

44 af 156

3. Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje

I nærværende SAB benyttes nedenstående definerede begreber: Arbejdsområde: Et område med definerede grænser til vejarbejdet, som entreprenøren har råderet over og ansvar for. Området inkluderer afspærring/afmærkning mod trafikom-rådet, naboarealer og arbejdsstedet. Arbejdssted: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres arbejde og hvor konflikt mellem de der arbejder og trafik kan opstå. Færdsel indenfor arbejdsområdet opfattes ik-ke som arbejdssted i denne sammenhæng. Arbejdsfrit område: Delområde i arbejdsområdet mod trafikområdet/mod motorkøretøjer, hvor der ikke må udføres arbejde Anstillingsplads: Område der kan anvendes til skurplads, oplagsplads, materialeoplag, stationære arbejdssteder mv. Adgangsvej: Vej – som entreprenøren har ansvaret for – mellem det offentligt tilgængeligt vejnet og arbejdsområdet/anstillingspladsen.

3.1 Arbejdsområder

Til arbejdsområder disponeres over de arealer, som ligger inden for de viste ekspropriati-ons- og entreprisegrænser. Arealer uden for fremtidigt vejareal eksproprieres kun midler-tidigt og kan kun stilles til entreprenørens rådighed efter mindst 2 ugers varsel og efter af-tale med tilsynet. Arbejdsområde øst for bane kan først overtages som anført i SAB Styring og samarbejde afsnit 3.1. For alle arbejdsområder, hvor der udføres arbejder eller ændringer, der påvirker eller ændrer eksisterende trafikafvikling/anlæg, skal der indhentes tilladelser. Der må ikke placeres påkørselsfarlige materialer indenfor en afstand af 3,00 m fra vejtra-fikken, med mindre der opsættes trafikværn. De viste arbejdsområder indbefatter ikke nødvendigvis samtlige arealer, der tilhører byg-herren. Byggepladskraner må ikke løfte byrder ind over offentlig trafik, herunder togtrafik, nabo-arealer eller ind over arbejdstrafik på de tilstødende entrepriser. Byggepladskraner skal krøjesikres imod banen. Der må på intet tidspunkt løftes byrder over spor i drift. Underside bom, herunder ballast, på byggepladskraner skal være placeret i en højde mi-nimum 7,0 m over SO Orienterings- og arbejdsbelysning på arbejdsområderne afskærmes og orienteres, så tra-fik, herunder togtrafik og naboer ikke generes. Endvidere slukkes ved arbejdets ophør.


SIDE

45 af 156

Eventuelle ændringer af arbejdsområder udenfor vejarealet kan kun ske efter aftale med tilsynet. Ændringer af arbejdsområdet på vejarealet skal godkendes af vejmyndigheden. Arbejdsområder overtages, som de foreligger. For arbejder der udføres på Banedanmarks ejendom (banedæmning) skal der søges gravetilladelse ved Banedanmark. Entreprenører og leverandører for de under afsnit 1 nævnte arbejder samt tilsynet skal have adgang til at benytte arbejdsområderne uden vedligeholdelsespligt. Transport på udlagt bundsikrings- og stabilgruslag på fremtidige vejanlæg må kun foreta-ges med materiel, hvis akseltryk ikke overstiger 10 t. Entreprenøren skal på forlangende fremskaffe fornøden dokumentation herfor. Transport må ikke beskadige råjorden. Transporter af de i vejanlægget udgravede materialer skal foregå over arbejdsområder-ne. Inden transport over midlertidig eksproprierede arealer skal mulden afrømmes. Midlertidigt eksproprierede arealer, der anvendes til jord- og grustransporter, skal efter endt brug efterbehandles, som anført under SAB - Jordarbejder, afsnit 3.1.3, med grub-ning, pløjning og harvning. Funderingsforhold for tårnkran/mobilkran ved broerne afhænger af, hvor disse placeres. Der må forventes behov for supplerende tiltag. Der henvises til geotekniske rapporter vedrørende jordbundsforholdene. Reklame- og informationsskilte

Der må ikke opsættes reklame- og informationsskilte samt flag ud over de af tilsynet fast-satte. Entreprenøren skal ved entreprisens opstart levere og montere ”Infotavler” iht. typeteg-ning nr. 24094, 24095, 24096 samt 24097. Entreprenøren har i hele anlægsperioden an-svar for tilsyn og vedligeholdelse. Ved entreprisens afslutning skal entreprenøren nedta-ge tavler, standere og fundamenter, samt bortskaffe disse. Midlertidige hegn, rækværker og afskærmning

Hegn mod naboer

Langs arbejdsområdet etableres der midlertidigt hegn som vist på tegninger. De midlerti-dige hegn skal opsættes hurtigst muligt efter rydning, så arbejdsområderne maksimalt står åbne i 2 uger.

Midlertidigt hegn udføres som et min. 1,8 m højt trådhegn, som dyrehegn på træ eller T-jerns stolper pr. højst 4 m. Ved opsætning af stolper må entreprenøren sikre, at kabler og ledninger i jorden ikke beskadiges.

Skærm mod spor i drift For skærm mod spor i drift, se afsnit 10.


SIDE

46 af 156

3.2 Arbejdsplads

Ved anstillingsplads forstås den i AAB afsnit 3.2. anførte definition på arbejdsplads. Anstillingsplads skal etableres med adgangsveje, der muliggør adgang med almindeligt motorkøretøj. Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder pla-cering af mandskabsskure. En plan herfor skal fremsendes for tilsynets og arbejdsmiljø-koordinatorens bemærkninger inden etableringen. På områderne, hvor der indrettes anstillingsplads, afrømmes overjord (muld). Arealer der benyttes til færdsel, parkering, affaldshåndtering, forarbejdning m.m. forsynes med mid-lertidig belægning efter entreprenørens valg, dog mindst med 200 mm kørestabilt grus.

Ved afrigning af anstillingspladserne fjernes de etablerede byggepladsforanstaltninger, og arealet retableres efter bestemmelserne i SAB - Jordarbejder.

Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr, som kræves iht. de af offentlige myndigheder - herunder Arbejdstilsynet - stillede krav, overenskom-ster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Det påhviler entreprenøren at overholde nævnte bestemmelser samt Arbejdsmiljøloven i øvrigt vedrørende anstillings-pladser og arbejdsområdernes indretning og drift.

Entreprenøren sørger for alle myndighedstilladelser, dog ikke i forbindelse med natur og miljø, men i form af byggetilladelser i forbindelse med etablering af alle midlertidige instal-lationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen.

Entreprenøren sørger for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed under hele entreprisens gennemførelse, holdes i ryddelig stand og renholdes. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne afskærmes og oriente-res, så omgivelserne ikke generes, og slukkes ved arbejdes ophør.

For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser". Entreprenøren træffer selv for-anstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. ty-veri, skader og hærværk af enhver art er bygherren uvedkommende.

Værksteds- og tankningsaktiviteter på entreprenørens materiel skal samles i ét område inden for arbejdspladsen. Placeringen for denne aktivitet skal være i så stor afstand til vandløbet Vasegrøften og Natura-2000 område som det er muligt. Der må som udgangs-punkt ikke udføres værksteds- og tankningsaktiviteter på materiel uden for arbejdsplad-sen. Entreprenøren skal udarbejde en indretningsplan for anstillingspladsen. Indretningspla-nen skal indeholde:

Placering og indretning af: o olietanke o tankningsområde


SIDE

47 af 156

o område for værkstedsaktiviteter på materiel o vaskeplads for materiel o oplagsområde for farligt affald o oplagsområde for råvarer der potentielt kan medføre forurening af jord,

grundvand og recipienter. Plan for afledning af spildevand.

Se endvidere afsnit 7.8 for placering af oplag af farlige stoffer samt Plan for sikkerhed og sundhed. Der gøres opmærksom på, at der er højdeforskelle på adgangsvej, anstillingspladsen og arbejdsområderne. Entreprenøren må endvidere påregne, at der skal etableres ramper og lignede af hensyn til adgangen til og fra anstillingspladserne og arbejdsområderne. Entreprenøren skal sikre sig, at alt materiel og alle materialer ikke kan løsrive sig i blæ-sevejr. Materialer og materiel skal generelt tilføres eller fjernes i takt med arbejdets udførelse så-ledes, at unødig oplagring undgås. Spild og affald skal løbende fjernes.

3.3 Adgangsveje

Som adgangsveje kan benyttes veje, der af entreprenøren er etableret med bunden be-lægning over en strækning på mindst 30 m fra offentlig vejs kørebanekant:

Adgang til østlige arbejdsareal ad arbejdspladsvej fra Ringstedgade

Adgang til vestlige arbejdsareal ad arbejdspladsvej fra Sorøvej For adgang til arbejdsområde skal entreprenøren etablere midlertidig adgangsvej som vist på tegning 12810-100-101. Entreprenøren skal i forbindelse med etablering af adgangsveje udføre interimsbelæg-ning i arealer mellem sti og kørebane. Der skal i arealer hen over vandledning i Ringstedgade og gasledning i Sorøvej udlæg-ges køreplader i 4 meters bredde på tværs af ledningerne. Plader placeres centralt over ledningerne. Grundet store niveauforskelle i terræn kan adgangsvej fra Sorøvej kun forventes anvendt af terrængående køretøj, fx dumper og gravmaskine. Ved aflæsning af tunge køretøjer med larvebånd skal cykelsti afdækkes med køreplader. Der skal etableres tydelig skiltning af hver enkel arbejdsplads. Af hensyn til en effektiv va-releverance og kørselsanvisning til redningskøretøjer, skal der med Bygherren aftales en entydig nummerering/betegnelse af arbejdspladserne, og der skal udarbejdes en præcis kørselsanvisning for hver enkel arbejdsplads. Disse kørselsanvisninger skal foruden til leverandører udleveres til beredskabet.


SIDE

48 af 156

Entreprenørens adgang til arbejdsområdet skal uden for arbejdstid være effektivt afspær-ret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærrede, så uvedkommende færdsel hin-dres. Etablering af ind- og udkørselsforhold for adgangsveje til offentlig vej og midlertidig luk-ning af veje skal aftales med vejmyndighed.

Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedlige-holdspligt:

Tilsynet Beredskab Ledningsejere af enhver art Arbejdstilsynet Miljømyndigheder Entreprenør på entreprise 12810.202 (veje og broer, østlig strækning) Banedanmark Arkæologer

Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsvejen(e) til opretholdel-se af dens/deres farbarhed påhviler entreprenøren.

Generelt gælder:

Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer og ikke nærmere end 3,0 m fra kørebane kant efter nærmere aftale med vejmyndig-heden

Frakørsel skal altid ske i færdselsretningen (højre ud) Forskrifter og påbud fra vejmyndighed og politi skal nøje overholdes

3.4 Aflevering af arbejdsområder, arbejdsarealer og adgangsveje

Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning udbedre forvoldte skader. Når entreprenøren forlader områderne, skal han dokumentere, at der ikke efterlades jord-forurening på arealer, hvor der har været udført potentielt forurenende aktiviteter. Doku-mentationen skal udføres ved akkrediterede analyser af jordprøver udtaget pr. 50 m2. Jordprøver udtages af topjorden efter fjernelse af udlagte lag af stabilt grus. Hver jordprøve udtages som en blandeprøve af 5 nedstik. Nedstikkene fordeles jævnt over det areal, prøven repræsenterer. Dokumentationen skal som minimum udføres, hvor der har været:

områder for værkstedsaktiviteter, oplag af farligt affald og oplag af råvarer der po-tentielt kan medføre forurening – analyseres for totalkulbrinter og BTEX ved Reflab 1 metoden, tungmetaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink) ved ICP og PAH ved Reflab 4 metoden

for arealer med tanke med indhold af olie og tankningsområde – analyseres for indhold af totalkulbrinter og BTEX ved Reflab 1 metoden.

Såfremt der påvises jordforurening, skal denne bortgraves og bortskaffes til godkendt jordmodtager. Efter endt bortgravning skal der udtages nye jordprøver til dokumentation af at alt forurenet jord er fjernet.


SIDE

49 af 156

Dokumentationen skal samles i en rapport, der beskriver det udførte arbejde og resulta-terne af de udførte laboratorieanalyser. Rapporten fremsendes til bygherre. Udgifter til bortgravning af eventuel påvist forurening, der er forårsaget af entreprenøren, og dokumentation af at denne forurening er fjernet, afholdes af entreprenøren og er byg-herren uvedkommende.

4. Færdselsregulerende foranstaltninger

I nærværende SAB benyttes nedenstående definitioner: Arbejdsområde: Det vejområde, som entreprenøren får råderet over og ansvar for, og som har klart definerede grænser til trafikområde og naboarealer. Arbejdsområdet inklu-derer områder til afmærkning og afspærring mod trafikområdet og naboarealer. Ved ar-bejde i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet. Indeholder arbejdsområdet udgravning uden afstivning eller anlæg stejlere end 1:1, skal et areal langs udgravningen mod trafikken med en bredde lig udgravningsdybden være indbefattet i arbejdsområdet. Arbejdssted: Det sted i arbejdsområdet, hvor der aktuelt udføres vejarbejde, og hvor kon-flikt mellem de, der arbejder, og trafikken kan opstå. Arbejdsstedet kan være bevægeligt eller stationært. Trafikområde: Det vejområde, der ved vejarbejde er lagt ud til trafikken, og som har klart definerede grænser til arbejdsområde og naboarealer. Bevægeligt vejarbejde: Kørende vejarbejde eller kortvarigt vejarbejde af maksimalt en ar-bejdsdags varighed på samme sted. Maskinelt arbejde: Maskinelt vejarbejde er vejarbejde, hvor en person udelukkende er fø-rer eller passager på en dertil indrettet plads i en maskine eller et køretøj med en faktisk totalvægt på mindst 1,5 ton. Manuelt vejarbejde: Manuelt vejarbejde er vejarbejde, som udføres helt eller delvist af siddende, stående eller gående personer. Beskyttelsesmodul: Er en tung genstand, maskine eller køretøj eller anden særlig sikker-hedsforanstaltning, som vejarbejderen er i læ af for trafikken og som anvendes til beskyt-telse af vejarbejderen i mod påkørsel af vejtrafikken. Beskyttelsesniveauer: Graduerede niveauer med egnede sikkerhedsforanstaltninger for vejarbejdere mod vejtrafikken. Trafikomlægning: Ved ”trafikomlægning” skal forstås omlægning til reducerede kørespor eller flytning af kørespor. Trafikledelse: Styring af trafik ved brug af ITS. Spærretider: Ved spærretider forstås de tidsrum, hvori det ikke tillades at reducere antal-let af kørespor på motorvejen inkl. ramper. Uden for spærretiden tillades, at antallet af spor på motorvejen reduceres til mindst to spor i enhver retning.


SIDE

50 af 156

4.1 Alment

Bestemmelserne i ”Instruks for råden over vejareal”, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Arbejdet omfatter levering, opstilling, flytning, kontrol, drift, vedligehold og fjernelse af af-spærringer og afmærkning. Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i ”Vejregler for af-mærkning af vejarbejder mm.” i gældende udgave. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenø-ren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovenævnte bl.a. beskyt-telsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg skal vælges og placeres på en så-dan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed – Vejdirektoratet eller kom-munen – der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsop-gaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Nærværende entreprenør forestår den almindelige drift og vedligehold af de trafikforan-staltninger, der etableres i entreprisen. Entreprenøren skal overholde de af vejmyndigheden til enhver tid fastsatte spærretider for vejarbejder og trafikomlægninger, som pt. er: Spærretider for rute 54, Næstved – Rønnede (Ringstedgade): Mandag – torsdag: kl. 6.00 - 9.00 og kl. 15.00 - 18.00 Fredag: kl. 6.00 - 10.00 og kl. 14.00 - 18.00 Lørdag: kl. 10.00 - 15.00 Søn- og helligdage: kl. 12.00 - 18.00

4.2 Grænse mod arbejdsområder

Kørespors grænser markeres med kantlinjer, der ved arbejdsområder og på enkelte an-dre strækninger suppleres med kantafmærkning (N42), markeringskegler (N44), energi-absorberende afspærring eller trafikværn.

4.3 Kortvarige lån af trafikområder

Kortvarige lån af trafikområder samt lån af trafikområder for etablering af trafikforanstalt-ninger på Ringstedgade og Sorøvej planlægges og udføres iht. retningslinjer angivet i "Instruks for Råden over vejareal. Vejdirektoratet" og "Afmærkning af vejarbejder på statsveje ".


SIDE

51 af 156

4.5 Anvendelse af færdselsregulerende foranstaltninger

4.5.1.1 Arbejdets omfang

Arbejdet omfatter:

Etablering, drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger på Ring-stedgade og Sorøvej.

Interimsbelægninger for adgangsvej i arealer mellem kørebane og stiarealer Elementer, der indgår i ovennævnte arbejder, er beskrevet i respektive afsnit. Afmærkningsplaner for trafikafvikling udarbejdes, jf. AAB – Styring og samarbejde, afsnit 8.2.2, af nærværende entreprenør. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af trafikforanstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kon-taktes på alle dage og i alle døgnets timer.

4.5.3 Udførelse

4.5.3.1 Generelt

Senest 15 arbejdsdage før en trafikomlægning påbegyndes, skal entreprenøren udarbej-de og fremsende en overordnet plan for gennemførelsen inkl. tidspunktet for påbegyndel-se og forventet afslutning til tilsynet. Trafikomlægningen må ikke påbegyndes, førend denne plan og de tilhørende tilladelser til rådighed over vejareal er godkendt af myndighederne, jf. SAB – Styring og samarbej-de, afsnit 8.2. Der skal søges om godkendelse for tilslutning (overkørsel) til Ringstedgade jf. Forvalt-ningsloven. Tilladelse til overkørsel kan gives samtidig med at der ansøges om gravetilladelse og rå-dighedstilladelse. Til brug for sagsbehandling skal oplyses forventet trafikmængde. Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsi-tuationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en på-begyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes tilsynet straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles.

4.7 Krav til kontrol og rapportering af afmærkning

4.7.1 Kontrol og vedligeholdelse af afmærkning

Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådig-hedstilladelsens afmærkningsplan og fungere fejlfrit. Det påhviler entreprenøren straks at reagere i tilfælde af mangelfuld afmærkning. Konstaterede fejl og mangler skal udbedres omgående.


SIDE

52 af 156

I den forbindelse bemærkes, at entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdselsuheld opstået som følge af mangelfuld afmærkning. Entreprenøren skal kontrollere al afmærkning mindst 2 gange dagligt på hverdage og 1 gang dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. På hverdage udføres 1. kontrol mellem kl. 05:00 og 6:30 og 2. kontrol mellem kl. 19:00 og 21:00. På søn- og helligdage skal udføres kontrol mellem kl. 7:00 og 18:00. Ved tilkald fra tilsynet eller T.I.C. vedr. fejl eller mangler ved udførte foranstaltninger, har entreprenøren en mobiliseringstid – i døgnets 24 timer – på højst 60 min. fra tilkald og til aktion i marken er påbegyndt. Tidsfristen omfatter dog ikke materiel, der er påkørt af trafikken.

5. Ledninger

Af de i SB ad § 2 stk. 2 anførte dokumenter (ledningsprotokol, vandsynsprotokol m.v.) fremgår, hvilke ledninger inden for arbejdsområdet bygherren har kendskab til. I ledningsprotokollen er hver ledning, der er beliggende indenfor arbejdsområdet, beskre-vet med type, placering, omlægning eller ej, og hvorledes ledningen skal behandles:

omlægges til et nyt tracé, frigraves, trækkes til side og efterfølgende lægges tilbage. ledninger, der ikke berøres af nærværende entrepriser, skal beskyttes i henhold

til ledningsejerens anvisninger. Det bemærkes, at eksisterende ledninger og kabler ejet af Vejdirektoratet eller Bane-danmark, herunder signalkabler og strækningskabler ikke nødvendigvis er angivet på ledningsprotokollens plantegninger, men er i øvrigt ikke nærmere omtalt i protokollen, idet omlægning af disse anlæg udføres i nærværende entreprise.

Det understreges, at de på ledningsprotokollens plantegninger viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kab-ler.

Ledningsejerne skal påvise deres ledninger og kabler, før entreprenøren begynder at ar-bejde i det pågældende område.

Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, gives besked til ledningsejerne såvel som til tilsynet. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsar-bejdet, orienteres ledningsejerne og tilsynet.

Bygherren har kendskab til følgende eksisterende ledninger indenfor arbejdsområdet: Højspændingsledninger:

Telefonledninger:

Strækningsledninger langs baner:

Vandledninger:

Kloakledninger:

Gasledning


SIDE

53 af 156

Højspændingsluftledning ELH1 tilhørende SEAS planlægges taget ud af drift i løbet af sommeren 2013. Der henvises i øvrigt til ledningsprotokol for en beskrivelse af de eksisterende ledninger indenfor arbejdsområdet, som bygherren har kendskab til. Såfremt ledningsejeren ikke selv vil foretage nødvendige ændringer, skal entreprenøren udføre disse efter nærmere aftale med bygherre og ledningsejer, og under respekt for ledningsejerens anvisninger. Strækningskabler Midlertidig omlægning inden den totale sporspærring og efterfølgende retablering af strækningskabler efter den totale sporspærring varetages af nærværende entreprenør. Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af:

Elforsyningsanlæg: ”Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for byg-ningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsan-læg”, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se www.sikkerhedsstyrelsen.dk)

Naturgasledninger: ”Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger”, De Danske Naturgasselskaber, i gældende ud-gave (se f.eks. www.hng.dk/raadgivning)

Kabelflytninger må ikke foretages i frostvejr, og ledningsejerne betinger sig 1 måneds varsel. Nøjagtig ledningsplacering fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må først ske efter, at der er truffet aftale med tilsynet om forholdsregler til beskyttelse af disse ledninger. Der gøres i den forbindelse særlig op-mærksom på eksist. B900 mm hovedvandforsyning til Næstved By beliggende i vestsi-den af Ringstedgade tilhørende NK-vand A/S. Såfremt der sker skade på ledninger, hvis tilstedeværelse ikke på forhånd er oplyst, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.

5.1 Verifikation af eksisterende ledninger

Når ledningsejerens påvisning har fundet sted, blotlægger entreprenøren ved håndgrav-ning alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares un-der arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne overholdes. Såfremt eksisterende ledninger ikke findes i forbindelse med frigravningen, underrettes tilsynet samt ledningsejerne, og entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes og tilsynets anvisninger. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhen-tede oplysninger, underrettes tilsynet. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z).


SIDE

54 af 156

5.2 Sikring

For ledninger beliggende under adgangsveje skal disse beskyttes som anført i afsnit 3.3 Adgangsveje.

6. Laboratoriefaciliteter

Ikke foreskrevne (men af tilsynet forlangte) prøver betales af bygherren, dersom prøvere-sultaterne falder inden for de anførte krav. I modsat fald betales prøven af entreprenøren. Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af et stationært laboratorium. Dog skal der på arbejdspladsen kunne udføres følgende kontrol af betonen:

Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål, rumvægt og luftindhold (Press-ur-meter)

Udstøbning af prøvecylindre, d = 150 mm, h = 300 mm. (Opbevaring i termostat-styret vandbad udføres på produktionsstedet)

Temperatur af: luft, den friske og den hærdnende beton

Vedhæftning og sammenhængsstyrke mellem reparationsbeton eller -mørtel og underlag bestemt ved aftræksforsøg

Prøvebelastning af iborede ankre og armeringsjern. Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøveanstalter som an-givet i SAB samt AAB. De til kontrol af jord, grus og asfalt krævede forsøg kan tillades udført på et laboratorium, som er underlagt en anerkendt kontrolanordning. Prøvningen udføres i henhold til de fremlagte prøveforskrifter, jf. det i SB ad § 2 stk. 2 angivne materiale. Umiddelbart efter prøvernes udførelse skal forsøgsresultaterne afleveres. Alle prøver vedrørende forurenede materialer, herunder forurenet jord, udføres af eks-ternt laboratorium akkrediteret til de relevante analyser.

7. Miljøforhold

7.1 Alment

Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere tilsynet om, hvilke naboer, der forventes berørt af generne. Dette afta-les nærmere med tilsynet

7.2 Støjgener

Entreprenøren sørger for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes støjgener ved anlægsaktivite-terne.


SIDE

55 af 156

Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Li-sten skal give bygherrens tilsyn mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de støjende aktiviteter igangsættes. Bygherrens tilsyn får dermed også mulighed for at informere de berørte naboer i passen-de tid før, de støjende aktiviteter igangsættes. I forbindelse med indskubning af UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199) under jerbanedæmning, skal Sydbanen lukkes i 9 døgn og entreprenøren kan i denne periode arbejde i døgndrift. I efteråret 2013 placeres en spuns ved banedæmningen for UF af Sorøvej. Dette arbejde anslås til at vare 2-3 dage. Arbejdet skal udføres inden for normal arbejdstid. Næstved Kommune har bestemt, at naboer, der bor inden for 250 m fra underføringen af Sorøvej senest 1 måned, inden såvel spunsning, som arbejdet med indskubning af tunnel påbegyndes, skal adviseres. Desuden skal de lokale beboere adviseres gennem Næst-ved Bladet ca. 1 måned inden anlægsarbejderne. Entreprenøren skal advisere Vejdirektoratets tilsyn 6 uger inden spunsning og indskub-ning af tunnel påbegyndes. Vejdirektoratets tilsyn står for at advisere berørte naboer. Næstved Kommune har oplyst, at der ikke sættes støjgrænser for midlertidige anlægsar-bejder.

7.3 Vibrationsskader og vibrationsgener

Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og -gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt metoder og udstyr for måling af vibrationer. Entreprenøren skal sørge for ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt afhjælpende foranstaltninger at mindske omgivelsernes vibrationsgener ved an-lægsaktiviteterne. Med hensyn til vibrationer skal der skelnes mellem risiko for beskadigelse af bygninger og komfortforhold for mennesker. Med hensyn til vibrationer skal der skelnes mellem risiko for beskadigelse af bygninger og komfortforhold for mennesker. For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende bygninger/bygværker skal følgende grænseværdier overholdes. Grænseværdierne stammer fra DIN 4150 Teil 3 1999-2 ”Entschütterungen im Bauwesen”.


SIDE

56 af 156

Bygning/anvendelse Vibrationsgrænse

Kortvarige vibrationer på bygnings-fundament: 4: Eksisterende/nye broer 3: Særligt følsomme bygninger 2: Alm. boligbyggeri 1: Industribyggeri

1-10 Hz

Vpeak 8 mm/s 3 mm/s 5 mm/s

20 mm/s

10-50 Hz

Vpeak

8-18 mm/s 3-8 mm/s

5-15 mm/s 20-40 mm/s

50-100 Hz

Vpeak 18-23 mm/s 8-10 mm/s 15-20 mm/s 40-50 mm/s

Kortvarige vibrationer horisontalt på øverste etage af bygninger / på overbyg-ning af broer: 4: Eksisterende/nye broer 3: Særligt følsomme bygninger 2: Alm. boligbyggeri 1: Industribyggeri

Vpeak 18 mm/s 8 mm/s 15 mm/s 40 mm/s

Kortvarige vibrationer på jordlagte rørledninger. Rør af: 3: Murværk, kunststof 2: Stentøj, beton, jernbeton, spændbeton, metal med ler uden flanger 1: Stål, svejste

Vpeak 50 mm/s 80 mm/s

100 mm/s

Bygningsvibrationer på øverste etage af bygninger / på overbygning af broer: 4: Eksisterende/nye broer 3: Særligt følsomme bygninger 2: Alm. boligbyggeri 1: Industribyggeri

Stationære vibrationer

Vpeak 8 mm/s

2,5 mm/s 5,0 mm/s

10,0 mm/s

Vibrationsgener for mennesker vurderes som udgangspunkt efter anvisningerne i Ori-entering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”. Anvisningens grænseværdier er angivet i skemaet herunder.

Bygning/anvendelse Vibrationsgrænse

Vibrationer i bygninger: Boliger Kontorer o.l. Erhvervsbebyggelse

Vibrationskomfort Law

75 dB(KB vægtet) 80 dB(KB vægtet) 85 dB(KB vægtet)

Entreprenøren har ansvaret for at kortlægge og identificere særligt vibrationskritiske ar-bejder. Vibrationskritiske arbejder er defineret som arbejder med risiko for overskridelse af græn-seværdier, herunder specielt grænseværdier til imødegåelse af bygningsskader.


SIDE

57 af 156

Entreprenøren skal indmelde vibrationskritiske aktiviteter til tilsynet senest 3 uger, før de vibrationskritiske aktiviteter igangsættes. Entreprenøren skal i denne forbindelse beskrive forebyggelse af vibrationsskader og –gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt udarbejde måleprogram indeholdende lokalite-ter, målefrekvens, metoder og udstyr for måling af vibrationer. Bygherren informerer kommunens kontaktperson om entreprenørens indmeldinger se-nest 2 uger, før aktiviteterne igangsættes. Vejdirektoratets kontaktperson for naboforhold informerer de berørte naboer senest 1 uge, før aktiviteterne igangsættes. Måling af vibrationer i relation til bygnings/bygværker -beskadigelse skal ske i henhold til DIN 4150 ”Entschütterungen im Bauwesen”. Måling af vibrationer i relation til vibrationsgener for mennesker skal ske i henhold til Ori-entering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 1997 ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”. Tilsynet skal have mulighed for at følge vibrationsmålingerne. Såfremt vibrationsmålinger på bygninger viser overskridelser af grænserne for bygnings-beskadigelse, skal arbejdet straks bringes til ophør, hvorefter det aftales med tilsynet, under hvilke betingelser arbejdet kan genoptages. For vibrationskritiske arbejder, hvor der er risiko for overskridelse af kravene, skal entre-prenøren udføre vibrationsmålinger på fundamenter, brodæk og på omkringliggende bygninger. Vibrationsmålinger, der anvendes som dokumentation for opfyldelse af kravene, skal ud-føres af entreprenøren med udstyr kalibreret af anerkendt laboratorium. Kalibreringen skal ske inden for et halvt år før målingernes udførelse. Entreprenøren skal rapportere vibrationsmålinger til bygherren senest 3 arbejdsdage ef-ter udførelsen. Ved overskridelse af vibrationsgrænse skal arbejdet standes og tilsynet adviseres.

7.4 Støvgener

Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv, planlægning af arbejdstidspunkter samt vanding. Såfremt det planlægges at an-


SIDE

58 af 156

vende vand fra naturlige recipienter (sø eller å) til begrænsning af støvgener, skal kom-munen forinden ansøges om tilladelse. Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter.

7.6 Forurening af tilstødende veje og konstruktioner

Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af tilsynet. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsar-bejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der på-tænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener. Materialetransport til og fra arbejdsområder og anstillingspladser planlægges og udføres på en måde, så tilsmudsning af offentlig vej reduceres mest muligt.

7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv

Ved arbejder i og ved naturområder (beskyttede diger og fortidsminer, § 3 - områder, fredskov, vandløb, fredede områder og Natura2000) inden for entrepriseområdet skal entreprenøren i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted. Forlægning af Vasegrøft Entreprenør skal, når begge forløb af Vasegrøften står åbne, kontakte [email protected] og til-synet, så fiskeundersøgelsen kan igangsættes. Efter forlægning af Vasegrøft Der graves afværgegrøfter langs den forlagte Vasegrøft på den side der vender ind mod arbejdsområdet. Dette gælder tillige på den side af vandløbet, der vender ud mod skurby og jorddepot mv. Se tegning 12810-100-101 for arbejdsplads.

7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening

I umiddelbar nærhed af entrepriseområdet forefindes arealer, hvor der gælder særlige krav til beskyttelse. Dette område er Natura 2000 område med opland og vandløbet Vasegrøften, der har ud-løb i den nærliggende Suså, der ligeledes er omfattet af Natura 2000 område. Der henvises til tegning 12810-27009, 12810-27018 samt tegning 12810-100-101.


SIDE

59 af 156

Entreprenøren skal ved etablering af nødvendige slamfang, afværgegrøfter, bundfæld-ningsbassiner og olie- og flydespærringer sikre, at der ikke sker forurening af vandløb el-ler lukkede ledninger med opslemmet jord, okker, cementslam, oliespild, emulsion eller andre giftige stoffer. Afværgeforanstaltninger skal benyttes i et omfang, som hindrer en synlig og målbar forurening. Retningsgivende skal bassinanlæggene udføres for en opholdstid på mere end 3 timer, og udløbene skal udføres dykkede. For områder, hvor overfladevandet indeholder opslemmet ler, skal udledningen reduce-res til et minimum f.eks. ved udledning gennem et halmfilter eller ved udledning til ned-sivning. I forbindelse med udførelse af afvandingsarbejder og eventuelle grundvandssænkninger skal udledningen til recipienter tilrettelægges således, at vandet føres til de planlagte se-parate bundfældningsbassiner og ledes gennem filtre inden udledning til recipient eller anden nærliggende lokalitet efter aftale med Næstved Kommune. Ved recipient forstås nærliggende vandløb, Vasegrøften, hvortil der kan udledes vand ef-ter bundfældning. Til sikring mod forurening ved lækager m.v. skal entreprenøren under alle faste tan-ke/beholdere med brændstof, olie, kølervæske og andre farlige stoffer o. lign. etablere spildbakker med størrelse svarende til mængde af indholdet af den største aktuelle be-holder kan tilbageholdes. Placeringen af oplag for nævnte stoffer skal være så langt fra Vasegrøften og nærliggende Natura 2000 område som det er muligt. Mobile tanke skal være placeret på tætte spildbakker og skal så vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, ikke mindre end 300 meter fra almene vandværker og ikke mindre end 50 m fra private drikkevandsboringer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af recipienter. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder samt den overvågning og opfølgning, der vil finde sted.

7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse

Entreprenøren skal i henhold til den kommunale affaldsstrategi eller affaldshåndterings-plan ved en arbejdsprocedure, angive:

hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse

hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen

kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ

containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold

oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning Håndtering af affald – herunder anmeldelse – skal ske i overensstemmelse med Næstved Kommunes affaldsregulativ.


SIDE

60 af 156

Med henblik på at minimere ressourceforbruget, minimering af spild og for at sikre størst mulig genanvendelse, etablerer entreprenøren et affaldssystem. For at begrænse affaldsproduktionen planlægges arbejdet, så mest muligt materiale gen-anvendes på stedet eller transporteres til genanvendelse. Entreprenøren beskriver i sin miljøplan sit affaldssystem med henblik på at minimere res-sourceforbruget samt de rutiner og det udstyr, der anvendes til affaldsbehandling. Entreprenøren angiver hvilke affaldstyper, der forventes under entreprisens udførelse.

7.9.1 Materialer og produkter

Entreprenøren skal så vidt det er muligt vælge de mindst miljø- og sundhedsbelastende materialer og produkter. Der må ikke benyttes stoffer, der er opført på Miljøstyrelsens ”Li-ste over uønskede stoffer” og Green Cities ”Liste over problematiske stoffer”, hvis der fin-des egnede alternativer. Der skal, så vidt muligt:

anvendes materialer afstemt efter byggeriets levetid og med begrænset behov for vedligehold

undgå anvendelse af PVC rør

vælges asfaltprodukter, hvor der benyttes bitumen uden opløsningsmidler

anvendes produkter og materialer, så mest muligt kan genanvendes ved bort-skaffelse

vælges materialer og produkter, der let kan adskilles ved bortskaffelse for at opnå størst mulig genanvendelsesgrad.

Ikke anvendes produkter, der efter endt levetid skal bortskaffes ved deponering. Entreprenøren skal dokumentere valg af materialer i forhold til ovenstående.

8. Geotekniske, hydrologiske og miljøtekniske undersøgelser

Geotekniske og miljøtekniske rapporter findes på www.vd.dk/udbud Filtersatte boringer (boringer med pejlerør) udført i forbindelse med de geotekniske og miljøtekniske undersøgelser skal afproppes inden de egentlige anlægsarbejde opstartes. Undtaget herfor er de boringer, entreprenøren efter aftale med bygherre bibeholder i ud-førelsesperioden for pejling af vandstand. Disse boringer afproppes, når behovet for pej-ling ophører. De filtersatte geotekniske boringer fremgår af ”Geoteknisk Rapporter”. Afpropning foretages i henhold til ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land” (BEK nr. 1000) af 26/7/2007 med ændring (BEK nr. 336) af 25/03/2010 og (BEK nr. 883) af 27/08/2012, og efter nærmere aftale med tilsynet. ”Vejledning vedrørende afpropning af filtersatte geotekniske boringer” kan findes på www.vejdirektoratet.dk under Aktuelle udbud.


SIDE

61 af 156

Bygherren har gennemført geotekniske undersøgelser jf. geotekniske rapporter som nævnt i SB § 2 stk. 2 punkt. Indholdet af disse forudsættes bekendt af entreprenøren.

9. Vinterforanstaltninger

Entreprisen gennemføres for broarbejder i henhold til Erhvervs- og Byggestyrelsens be-kendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011, Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november – 31. marts, § 4, hvorfor alle vinterforanstaltninger for alle broar-bejder i hele anlægsperioden skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. For øvrige arbejder ydes ikke betaling for vinterforanstaltninger. Antallet af forventelige spilddage på denne baggrund skal ligge til grund for entreprenørens tidsplan.

9.1 Alment

Foranstaltninger, der udføres for at gennemføre arbejdet i vinterperioden 1. november – 31. marts, omfatter både vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger. Ved de årstidsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der er nødven-dige at iværksætte uafhængigt af det aktuelle vejrlig. Ved de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der iværksæt-tes i vinterperioden, så det aktuelle vejrlig ikke volder skade på materialer og konstruktio-ner før, under og efter arbejdets udførelse. For betonarbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der ved betonstøbninger iværk-sættes hele året til hindring af skadelige temperaturforskelle, og dem, der iværksættes i vinterperioden grundet det aktuelle vejrlig. Ved andre arbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der udføres grundet aktuelle vejr-lig i vinter- og sommerperioden. Tørring af vejbane for udførelse af kørebaneafmærkning under en igangværende trafikomlægning er i en sommerperiode et tillægsarbejde. Entreprenøren skal som biydelser til de i øvrige SAB’er beskrevne arbejder i vinterperio-den udføre nedenstående:

Årstidsbestemte vinterforanstaltninger Opbrydning af frossen jord med en frostskorpe på mindre end 100 mm Simpel tørholdelse, jf. SAB – Jordarbejder Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ved de arbejder, der er undtaget i be-

kendtgørelsen, men udføres, jf. entreprisens tidsplan, uden særlig aftale om dækning af omkostninger hertil

9.2 Arbejdets omfang

Arbejdet omfatter:

Udarbejdelse af plan for de vinterforanstaltninger inkl. vinterberedskab, der plan-lægges udført / iværksat for arbejder, jf. entreprisens arbejdsplan

Etablering af nødvendige vinterforanstaltninger såsom orienteringsbelysning, frostsikring af installationer, interimsveje, inddækning mv. af arbejdssteder og af-vandingsforanstaltninger


SIDE

62 af 156

Udførelse af årstidsbestemte vinterforanstaltninger for aktuelle arbejder / aktivite-ter i arbejdsområderne

9.3 Grundlag

Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. no-vember til 31. marts – VEJ nr. 10005 af 7. november 2006

Vinterstøbning af beton, Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 125

9.4 Materialer

Til glatførebekæmpelse anvendes grus eller tøsalt. Telte til inddækning af konstruktioner og arbejdsområder. Til opvarmning af konstruktioner eller i telte anvendes afhængig af varmebehov varme-blæser eller varmekanon. Varm beton skal bestå af beton blandet af forvarmede tilsætningsmaterialer ved blanding på værk.

9.5 Udførelse

Generelle krav Inden den 1. oktober – årligt – afleveres den i AAB Styring og samarbejde nævnte plan for vejrligsforanstaltninger. De i planen beskrevne vinterforanstaltninger udføres til sikring af at:

Arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang Der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejde Arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav Arbejdet umiddelbart kan genoptages, såfremt ekstreme vejrforhold har medført

standsning Betonarbejder Ved lufttemperatur under -5°C, eller hvis støbeskellene, der skal støbes imod er under 0°C, må betonstøbningen kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværk-sat. Således skal al sne og is være fjernet fra den konstruktionsdel, der skal støbes imod. Nødvendig isoleringsdækning og eventuel forvarmning skal udføres. De i AAB Beton krævede målinger af betontemperaturen i konstruktioner under afbinding og hærdning, skal i vinterperioden foretages frem til betonen er frostsikker og har opnået fornøden styrke. Ved lufttemperaturer ned til -5°C udføres afdækning af nyudstøbt beton med presennin-ger, vintermåtter eller skumplastmåtter. Særlige foranstaltninger (ved lufttemperaturer under -5°C) omfatter eksempelvis over-dækning af arbejdssteder med telte. Brug af varm beton vil normalt være nødvendig.


SIDE

63 af 156

Fugtisoleringsarbejder Såfremt krav til vejrforhold under udførelse, herunder temperatur- og fugtkriterier, ikke kan overholdes, skal der iværksættes nødvendige foranstaltninger, som f.eks. inddæk-ning med opvarmet telt. Asfaltarbejder Asfaltmaterialer, der anvendes i vinterperioden, skal holdes varme frem til udlægnings-stedet ved brug af isolerede og overdækkede vognlad. Asfaltarbejder må kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat for det aktuelle vejrlig, herunder udførelsesprocedurer til sikring af, at udlægning af asfalt ud-føres med den nødvendige asfalttemperatur, indtil tromling og komprimering er afsluttet.

9.6 Kontrol

Generelt Der skal for hvert arbejdsområde udføres daglig logbog, af hvilken det som minimum fremgår:

Hvilke foranstaltninger er udført og for hvilke arbejder/aktiviteter I hvilke mængder er foranstaltningerne udført Vejrprognose for evt. forebyggende foranstaltninger

Kopi af denne logbog afleveres til tilsynet ved udgangen af hver uge og senest den efter-følgende tirsdag.

10. Særlige forhold i forbindelse med arbejder i og ved spor

Dette afsnit 10 "Særlige forhold i forbindelse med arbejder i og ved spor" er supplerende, særlig beskrivelse til GAB Arbejdsplads 1.1.10. I dette afsnit er fjernet 1.1-tal i forhold til afsnitsnummereringen i GAB arbejdsplads. Entreprenøren skal levere SR-arbejdsledelse i nødvendigt omfang for arbejdets udførel-se.

10.2 Krav til uddannelser

Supplerende krav til uddannelse er angivet i SAB Styring og samarbejde afsnit 6.2.7

10.5 Planlægning og udarbejdelse af jernbanesikkerhedsplan

For alle arbejder i og ved spor skal entreprenøren udarbejde en jernbanesikkerhedsplan, som skal godkendes af Banedanmark, inden arbejdet må igangsættes.

10.6 Bestilling og etablering af sporspærringer

Bygherren har bestilt den totale sporspærring, jf. udbudstidsplan. Entreprenøren kan bestille yderligere sporspærringer i henhold til www.banedanmark.dk → Erhverv → Arbejde i og ved spor → Bestilling af sporspærringer på fjernbanen. Opmærksomheden henledes på bestillingsfristen.


SIDE

64 af 156

Ud over den totale sporspærring kan entreprenøren forvente sporspærringer i et spor af gangen med ca. start- og sluttidspunkt: 01:30 – 05:15. Der kan ikke forventes sporspærring af begge spor samtidigt, på nær i kortvarige togfrie intervaller.

10.8 Bestilling og etablering af hastighedsnedsættelser

Bygherre har ikke reserveret hastighedsnedsættelser.

10.13 Øvrige særlige forhold i forbindelse med arbejder i og ved spor

Øvrige forhold vedrørende spor og strækningskabler, er efterfølgende nævnt under rele-vante SAB-afsnit.

SAB Jordarbejder – 12810.100

SIDE

65 af 156

Jordarbejder

Supplerende bestemmelser til AAB – Jordarbejder

1. Alment

Jordarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter i hovedtræk:

Forberedende arbejder og rydning

Muldafrømning og genudlægning

Afgravning og henlægning i depot af råjord, herunder udgravning af banedæm-ning

Udskiftning af blødbund

Genindbygning af råjord

Levering og indbygning af grusfyld i gruspuder

Levering og indbygning af friktionsmaterialer omkring bygværker

Tørholdelse af udgravninger Jordarbejder for UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199) skal i øvrigt udføres således, at krav i banenormerne BN1-6-3 og BN1-8-1 er opfyldt og i henhold til GAB Jord.

2. Forberedende arbejder

De i afsnit 4.1 og SAB Arbejdsplads, afsnit 7.8 nævnte afværgeforanstaltninger skal udfø-res, før det egentlige arbejde påbegyndes. Afværgeforanstaltninger udføres i samråd med bygherren.

2.2 Rydning

2.2.1 Alment

Rydning foretages på fremtidigt vejareal og på midlertidigt eksproprierede arealer. Arbejdet omfatter bl.a. fjernelse af træer, hegn, afgrøder og buske på arbejdsplads og af-gravnings- og tilfyldningsarealer i det omfang, det er nødvendigt for arbejdets udførelse samt efter nærmere aftale med bygherren. Hegn Arbejdet omfatter nedtagning og bortskaffelse af banehegn. Det påhviler entreprenøren at bekæmpe kæmpe bjørneklo i henhold til Næstved kommu-nes indsatsplan og i øvrigt efter BEK nr. 862 af 10/9 2009. Det påhviler entreprenøren at bekæmpe flyvehavre i henhold til gældende lov (Bekendt-gørelse om flyvehavre BEK nr. 864 af 10/9 2009).


SIDE

66 af 156

2.2.3 Udførelse

For midlertidigt inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Dvs. at rydningen foretages afsnits-vis. Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nød-vendigt. Træer på banedæmning beskæres over terræn i nødvendigt omfang for arbejdets udfø-relse. Rødder og træstød i banedæmning tillades først fjernet ved igangsætning af ud-gravning for permanent placering af UF af Sorøvej. Træstød bortskaffes til godkendt modtageplads.

3. Muldjords- og blødbundsarbejder

3.1 Muldjord

3.1.1 Alment

Afrømning Arbejdet omfatter afrømning af muld: a) I områder med humusrig muld og tykke muldlag b) I afgravnings- og tilfyldningsområder c) I depot-/ og tilfyldningsområder d) Inden for midlertidige arbejdsområder og adgangsveje Muldafrømning inden for vejskel og i områdeklassificerede arealer (byzone) er medregnet i tilbudslisten som afgravning af rabatjord og områdemuld. Behandling af rabatjord og områdemuld er beskrevet i afsnit 7. Muld, der afrømmes på midlertidige arbejdsarealer, som senere skal muldbeklædes, skal deponeres og genudlægges indenfor samme ejendom. Muld afrømmes i felter af maksimalt 50x50 m og genplaceres på samme lokalitet. Mulddepoterne skal profileres, så overfladeafstrømning sikres og opblødning af mulden undgås. Muld der afrømmes fra forureningskortlagt areal skal deponeres og senere genudlægges inden for samme kortlagte areal. Der afrømmes muld i min. 0,30 m's tykkelse, hvis ikke andet fremgår af de geotekniske rapporter. Den afrømmede muld må ikke anvendes som indbygningsjord og indgår derfor ikke i råjordsdisponeringen. Der regnes ikke med muldafrømning i blødbundsområder, idet denne mængde medreg-nes som blødbund.


SIDE

67 af 156

Entreprenøren kan etablere mulddepoter i maks. 2,0 m’s højde på de midlertidigt ekspro-prierede arealer efter nærmere aftale med tilsynet. Depoterne må ikke hindre overflade-afstrømningen på de tilstødende arealer. Der må ikke køres med entreprenørmaskiner i mulddepoter. Tørvepræget muld udsættes. Den muld, som kan benyttes, skal anvendes til muldbe-klædning af nedennævnte områder. Udlægning Arbejdet omfatter udlægning af muldjord på følgende arealer: a) midlertidigt eksproprierede arealer (afrømmet muld genudlægges) b) rabatter, banketter og trug, t= 0,1m Beliggenheden af ovennævnte arealer fremgår af tegningsbilaget. Rødder, træstød og lignende samt sten større end 0,06 m skal fjernes fra den udlagte muld.

3.2 Blødbundsarbejder

3.2.1 Alment

For UF af Sorøvej består blødbundsmaterialerne af postglaciale ferskvandsaflejringer af tørv og sand indeholdende organisk materiale. Blødbund udskiftes som angivet på tegninger. Der kan herudover forekomme mindre områder med blødbund til udskiftning, hvorfor der i TBL er medtaget skønnede mængder ud over de anførte. Blødbund skal udskiftes efter følgende retningslinjer:

Under det aktuelle vandspejl udskiftes eksisterende materialer med friktionsfyld.

Over det aktuelle vandspejl anvendes indbygningsegnet råjord.

3.2.2 Materialer

Friktionsfyld skal have en sådan kvalitet, at den kan indbygges konditionsmæssigt. Frikti-onsfyld må højst indeholde 16 % materiale under 0,063 mm. For indbygning af materialer omkring bygværker, se afsnit 5.2

3.2.3 Udførelse

I god tid inden arbejdets start skal entreprenøren til forelæggelse for tilsynet udarbejde en arbejdsprocedure, der for hver blødbundslokalitet beskriver fremgangsmåde ved udskift-ning af blødbund. Arbejdsproceduren skal redegøre for risikoen for stabilitetsbrud samt foranstaltninger til imødegåelse heraf. Under udskiftningsarbejdet skal entreprenøren føre skærpet tilsyn.


SIDE

68 af 156

Ved tegn på stabilitetsbrud skal udgravningen straks fyldes op med friktionsfyld. Herefter skal entreprenøren om nødvendigt, efter nærmere aftale med tilsynet, etablere en midler-tidig grundvandssænkning, før udskiftningsarbejdet genoptages. I tvivlstilfælde skal entreprenøren efter nærmere aftale med tilsynet rekvirere Vejdirekto-ratets geotekniske rådgiver for fastlæggelse af udskiftningsdybder, skråningsanlæg mv. Blødbundsmaterialer henlægges i depot. Entreprenøren kan etablere blødbundsdepoter i maks. 2,5 m’s højde på de midlertidigt eksproprierede arealer efter nærmere aftale med tilsynet. Depoterne må ikke hindre overfladeafstrømningen på de tilstødende arealer.

3.2.4 Kontrol

Entreprenøren skal dokumentere blødbundsudskiftningen ved:

Mængdeberegninger på grundlag af: o nivellement i tværprofiler o pejlinger ved udskiftning under vand

Håndvingeforsøg ved fast bund

4. Tørholdelse

4.1 Afværgeforanstaltninger

Det er entreprenørens ansvar, at de projekterede regnvandsbassiner eller eventuelle midlertidige bundfældningsbassiner samt de under SAB - Arbejdsplads, afsnit 7, nævnte afværgeforanstaltninger er etableret, før det egentlige jordarbejde påbegyndes. Der er projekteret regnvandsbassiner med følgende kapaciteter:

Vest: 120 m3

Øst: 640 m3 Såfremt der efter prøvepumpning for grundvandssænkning viser sig behov for større bassinkapacitet, udvides bassinstørrelserne midlertidigt til 300 m3 efter aftale med tilsy-net. Afværgegrøfter skal udføres mellem arbejdsområdet, herunder også eventuelle inte-rimsveje, oplagsområder og vandløb, og de gives afløb til regnvandsbassiner/ bundfæld-ningsbassiner, jf. typetegning nr. 768. Jordvolde omkring bassiner skal opbygges som indbygget jord, dvs. komprimeres. Afløb fra bassinerne skal være kontrollerede afløb, dvs. rørledninger af en passende di-mension, således at opholdstiden bliver længst mulig. Foran hvert afløbsrør skal etableres et filter, f.eks. ved hjælp af halmballer. Behovet for afværgeforanstaltninger vil være afhængigt af, hvorledes jordarbejdet tilrette-lægges. Omfanget af foranstaltninger skal aftales med tilsynet for hvert enkelt vandløb.


SIDE

69 af 156

Ved forekomst af okker etableres de fornødne afværgeforanstaltninger (blødbundsarbej-der, grundvandssænkning mv.). Afværgeforanstaltningerne skal være fuldt funktionsdygtige til enhver tid (dvs. også i tør-vejrssituationer). Entreprenøren skal føre tilsyn med afværgeforanstaltningerne og skal i øvrigt til enhver tid sørge for at have maskiner og mandskab i beredskab, således at afværgeforanstalt-ningerne kan forbedres/udbygges/repareres i tilfælde af pludseligt opståede regnskyl.

4.2 Broarbejder

Entreprenøren skal ud fra foreliggende geotekniske informationer dimensionere tørhol-delse af byggegruber i forbindelse med udførelse af fundering. Beregninger og tegninger af det samlede arrangement skal fremsendes til bygherren se-nest 20 arbejdsdage inden arbejdets start. Entreprenøren skal i sin tidsplan forudsætte 10 arbejdsdage til bygherrens gennemgang af projektmaterialet. Der kan afhængigt af årstid og nedbør opstå sekundære terrænnære vandspejl i de lag-delte aflejringer. Entreprenøren skal vurdere, om nærmere undersøgelser af de specifikke grundvandsfor-hold er nødvendige, eller det vil være tilstrækkeligt at foretage pejling i de eksisterende boringer. Forventet omfang for tørholdelse af de to bygværker er som følger: UF af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201): For etablering af tørlagt byggegrube skal udføres et grundvandssænkningsanlæg, som sænker grundvandsspejlet til under kote +1,8. Dette anlæg kan påregnes etableret med et sugespidsanlæg bestående af 80 sugespid-ser ført til kote -1,0 Der skal regnes med bortpumpning af vandmængde indtil 180 m3/time. UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199), Permanent placering For etablering af tørlagt bryggegrube skal udføres et grundvandssænkningsanlæg, som sænker grundvandsspejlet til under kote +0,7. Dette anlæg kan påregnes etableret med filterboringer, bestående af 4 stk. boringer (fil-terrørsdiameter >200mm) ført til kote -5,0. Der skal regnes med bortpumpning af vand-mængde indtil 175 m3/time. Derudover skal anlægget have mindst et sugespidsanlæg som reserve. Senest 8 uger før igangsætning af udgravning for endelig placering skal der være udført prøvepumpning med det planlagte anlæg, hvor det sikres, at grundvandsspejlet kan sænkes tilstrækkeligt.


SIDE

70 af 156

Der skal etableres pejleboringer som vist på nedenstående foto. Endelig placering aftales med bygherre.

Placering af pejleboringer

Generelt Sænkning af grundvandsspejlet skal være gennemført senest 10 arbejdsdage før igang-sætning af udgravning for endelig placering. Generelt skal tørholdelsesforanstaltninger mod primært grundvand tilrettelægges, så vandtilstrømning afskæres uden for fundamenternes konturer eller under funderingsni-veau. Entreprenøren skal forvente, at der, fra tørholdelse er etableret, til det er fuldt og effektivt virkende, kan gå op mod 2 uger. Entreprenøren skal sikre og dokumentere, at den nødvendige pumpekapacitet er til rå-dighed inkl. reservekapacitet og sikringsforanstaltninger svarende til opgavens art. Kontrol af tørholdelsesforanstaltninger omfatter nedennævnte punkter i den udstrækning, disse er relevante for de iværksatte foranstaltninger.

Tilstandsbesigtigelse af recipient før arbejdets igangsætning. Dokumenteres ved besigtigelsesnotat og fotos.


SIDE

71 af 156

Udledningskontrol der sikrer, at der ikke sker aflejringer/erosion i recipient. Kon-trollen omfatter visuel kontrol 1 gang daglig. Resultater føres i logbog og doku-menteres evt. desuden m. fotos.

Vandspejlsænkning. Kontrolpejlinger i pejleboringer. Måling/pejling 1 gang dagligt i boringer. Resultater føres i logbog.

Driftsforhold. Kontrol af anlæggets komponenter, afgangsvands mængde og ka-rakter. Pumpekapacitet installeret og i beredskab før arbejdets igangsætning. Da-tablade for pumper mv.

Kontrolmålinger af sporets beliggenhed med nivellement 2 gange dagligt i perio-der, hvor der udføres grundvandssænkning. Der skal udføres målinger i mindst 5 punkter med 15 meters afstand placeret på én skinne. Resultater føres i logbog.

De installerede anlæg indrettes, så ovennævnte kontroller kan udføres på rationel og ensartet vis uden betydende indgreb i anlæggets funktion. Bortledning af vand fra broerne skal ske iht. SAB Arbejdsplads afsnit 7.8.

5. Råjordsarbejder

Afgravning og indbygning fremgår af nedenstående skemaer samt TBL og tegningsbilag. Overskudsjord fra ledningsanlæg indgår ikke i jorddisponeringen.

5.1 Afgravning

5.1.1 Alment

Arbejdet omfatter afgravning af materialer fra:

Midlertidig og permanent placering af fundamenter og gruspude til bæredygtige lag

Nyt vejtracé

Banedæmning

Underballast

Regnvandsbassiner

Forlægning Vasegrøft

5.1.2 Materialer

For oplysninger vedrørende generelle og specifikke forhold omkring jordarts-beskrivelser og anbefalinger om arbejdets udførelse henvises til Geoteknisk Rapport.

5.1.3 Udførelse

Generelt Omfang af udgravning og tilfyldning fremgår af skema og tegningsmaterialet. Dersom afgravning for midlertidig placering af UF af Sorøvej må forøges i forhold til det på tegningerne viste for at imødekomme den af entreprenøren valgte arbejdsmetode, skal forøgelsen og den ekstra tilfyldning være indeholdt i tilbuddet.


SIDE

72 af 156

Bygherre har på afgravningstegning for UF af Sorøvej indregnet 200 mm stabilt grus efter afrømning af muld.

Vej Strækning

(m)

Total Afgrav-

ning (m³)

Udsæt-ning (%)

Afgravning til

indbygning (m³)

Afgravning til Udsæt-

ning(depot) (m³)

Afgravning indbygning-segnet rå-

jord til depot(m³)

Forlagt Sorøvej 260 – 290 1550 5 – 30 1250 300

Forlagt Sorøvej 290 – 416 Afgravning er udført ved etablering af bygværker

og henlagt i depot.

Forlagt Vasegrøft nord

1000 – 1105 2080 5 – 30 1000 500 580

Forlagt Vasegrøft syd

1145 - 1198 2360 5 – 30 500 1860

Bassin 9 1052 5 – 30 300 752

Bassin 10 2099 5 – 30 600 1499

Afgravningsarbejdet skal udføres fra lavere- mod højere liggende områder, således at permeable lag, vandlommer og overfladevand afdrænes. På strækninger med højtståen-de grundvandsspejl og stærkt udblødningsfarlige materialer i planum skal udblødning af planum imødegås ved at etablere byggedræn fra et afgravningsniveau beliggende 0,5 à 1,0 m over planum, og færdigudgravning til planum udføres først, når afdræningen er ef-fektiv. I afgravningsområderne er færdsel på råjordsplanum ikke tilladt, og arbejdet skal tilrette-lægges, så bundsikring udlægges i takt med etablering af råjordsplanum. Entreprenøren skal påregne, at afgravede materialer skal sorteres således, at man over-alt anvender de bedst egnede materialer til indbygning. For jord der henlægges i depot, skal overfladerne til stadighed holdes således regulerede og komprimerede, at vand løber af og jorden ikke bliver opblødt. 2 arbejdsdage inden udgravning for endelig placering af UF af Sorøvej skal der udtages 2 jordprøver på hhv. øst- og vestside af banedæmning til referenceforsøg i laboratorium. Dette referenceforsøg skal anvendes til komprimeringskontrol under gruspude, som an-ført i SAB – fundering, afsnit 4.7. Jordprøverne skal bestå af postglacialt sand uden væsentligt organisk indhold. Prøven skal udtages på den vestlige side af eksisterende banedæmning i ca. 2 m dybde nær bo-ring SOBR-01 og SOBR-5H, jf. geoteknisk rapport. Bassiner Bassinskråninger udgraves med variabelt anlæg fra anlæg 2 til anlæg 10 (dyrkningsskrå-ninger) i henhold til tegningsbilag. Entreprenøren skal sideløbende med eller umiddelbart efter udgravning til bassiner ud-grave for adgangsveje til bassiner.


SIDE

73 af 156

5.2 Indbygning

5.2.1 Alment

Arbejdet omfatter indbygning af råjord fra afgravningsstrækningerne samt levering og indbygning af friktionsfyld, indbygningsegnet råjord. Arbejdet omfatter endvidere levering og indbygning af grusfyld i gruspuder under fundamenter samt levering og indbygning af friktionsmateriale omkring bygværker Arbejdet omfatter levering og indbygning af en fiktiv mængde friktionsjord til udskiftning af dårlig råjordsplanum. Mængden indgår ikke i jorddisponeringen og kommer kun til an-vendelse efter tilsynets anvisning. Overskud af jord fra ledningsrender og drængrave må anvendes til indbygning, i det om-fang de er egnede. Mængderne indgår ikke i jorddisponeringen.

5.2.2 Materialer

Sandmaterialer med et passende vandindhold samt kalkholdigt moræneler, hvor forskel-len mellem naturligt og optimalt vandindhold, wnat – wopt, højst er 3-4%, vil umiddelbart kunne accepteres. For friktionsmateriale omkring konstruktioner gælder nedenstående. Friktionsmaterialet skal være drænende og velgradueret, det må ikke indeholde ler- eller siltklumper, og indholdet af organisk materiale skal være mindre end svarende til 1% glø-detab (reduceret for kalkindhold). Friktionsmateriale, der opfylder nedennævnte krav til kornkurven, vil umiddelbart kunne godkendes: Gennemfald på 32 mm sigte > 95% Gennemfald på 4 mm sigte > 85% Gennemfald på 0,25 mm sigte < 50% Gennemfald på 0,125 mm sigte < 15% Gennemfald på 0,063 mm sigte < 8% Uensformighedstallet U = d60 : d10 ≥ 2,5 og U = d60 : d10 ≤ 7,0. For grusfyld under FUK gælder dog U = d60: d10 ≥ 3,0 og U = d60 : d10 ≤ 7,0. Differencen mellem største og mindste uensformighedstal for friktionsmaterialer tilfyldt omkring samme konstruktionsdel må højst være 3.

5.2.3 Udførelse

Placeringen af indbygningsvolumenerne for alle veje og stier fremgår af nedenstående skema.


SIDE

74 af 156

Vej Station

(m)

Indbygning af råjord i vej-dæmning

(m³)

Indbygning af friktionsgrus

(m³)

Bemærknin-ger

Forlagt Sorøvej 260 – 290 Afgravningsstrækning

Forlagt Sorøvej 290 - 335 Under bygværk ved banen, jord indeholdt i jordarbej-

der for bygværker.

Forlagt Sorøvej 335 – 390 2250

Forlagt Sorøvej 390 – 416 Over bygværk for UF af Vasegrøften, jord indeholdt i

jordarbejder for bygværker.

Ved indbygning af friktionsmaterialer på lerede og stærkt siltede materialer skal det un-derliggende lag udføres reguleret og med tværfald på mindst 100 ‰. Eventuelle lag af friktionsjord skal føres til dæmningens yderside i faldretningen. Indbygningslagtykkelse regnes til maks. 0,40 m. Dæmningers øverste 0,50 m skal strækningsvis være udført i samme materiale. Udpræget frostfarlige materialer må ikke indbygges nærmere end 1,2 m fra færdigvej. Inden tilfyldning med grusfyld/ friktionsmateriale ved broender kan udføres, skal råjorden i bunden af udgravningsområdet komprimeres – for UF af Sorøvej jf. BN1-6-3.

5.2.4 Kontrol

Hvert lag og hver dagsproduktion, dog maks. 1000 m3 indbygget jord, udgør et kontrolaf-snit for sig. Ligeledes udgør et sammenhængende planum i afgravning, dog maks. 2500 m2 et kontrolafsnit.

6. Græssåning

6.1 Græs

6.1.1 Alment

Vejskråninger, rabatter og trug skal tilsås med græs.

6.1.2 Materialer

Der skal anvendes en frøblanding bestående af:

Rødsvingel med korte udløbere (Festuca rubra Litoralis) 35%

Rødsvingel uden udløbere (Festuca rubra commutata) 25%

Stivbladet svingel (Festuca Durinscula) 20%

Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 5%

Alm. hvene (Agrostis Tenuis Sibth.) 5%

Italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) 10% Der udsås 1,5 kg af ovennævnte frøblanding pr. 100 m2.


SIDE

75 af 156

Det bemærkes, at der i ovennævnte frøblanding med undtagelse af alm. Hvene og itali-ensk rajgræs kun anerkendes græssorter, som af Plantedirektoratet, afdeling for sorts-prøvning, er anerkendt til plænebrug. For alm. Hvene og italiensk rajgræs gælder, at de skal stå på den seneste udgave af Plantedirektoratets eller EU’s officielle sortliste.

6.1.3 Udførelse

Græssåning skal udføres etapevis ved sprøjtning så tidligt som muligt, fortrinsvis i perio-den ultimo maj – ultimo oktober. Sammen med udsåning skal der tilføres 3 kg NPK 21-3-10 gødning pr. 100 m2. For at sik-re fastholdelse af græsfrøene til underlaget skal der endvidere tilsættes cellulose/papir. 2-3 uger før græssåning foretages fornøden ukrudtsbekæmpelse. Ukrudtsplanter højere end 0,05 - 0,10 m slås af og fjernes før græssåning. Ukrudtsbe-kæmpelse må ikke foregå med pesticider.

6.1.4 Kontrol

Frøblanding skal dokumenteres ved følgesedler med angivelse af blandingsforhold.

7. Håndtering af forurenet jord

7.1 Alment

Arbejdet omfatter håndtering af forurenet jord inden for eksisterende vejareal Vejjord, herunder rabatjord fra eksisterende vejarealer, der håndteres, skal midlertidig deponeres inden for det fremtidige vejareal ved den planlagte rundkørsel ved Ringsted-gade. Materialerne genbruges i en anden entreprise. Jorden fra banedæmning, herunder skærver, er analyseret og er ikke forurenet. Jorden lægges på 15 cm sandpude til adskillelse fra den eksisterende jord på lokaliteten. Såfremt entreprenøren under sit arbejde ved syn, lugt eller andet observerer uventet foru-rening eller jord, der forekommer mere forurenet end beskrevet i de miljøtekniske rappor-ter, skal bygherren straks tilkaldes. Ved uventet forurening må entreprenøren påregne midlertidigt stop i arbejdet i det forurenede område, men arbejdet uden for det forurenede område kan fortsættes. Med hensyn til den entreprenørmæssige håndtering af materialerne (afgravning, trans-port, indbygning, komprimering, udtørring m.m.) henvises til de relevante anvisninger un-der afsnit 3 og 5. Entreprenøren skal sørge for at holde afgravet forurenet jord adskilt fra øvrige afgrav-ningsmængder.


SIDE

76 af 156

Definitioner

Rabatjord er defineret som øverste jordlag inden for eksisterende vejareal ekskl. de be-lagte arealer. Tykkelsen er pr. definition 0,30 m på rabatter og 0,15 m på skråninger. Rabatjorden indenfor en af afstand af 1,0 m fra kørebanekanten benævnes særlig rabat-jord og håndteres særskilt, mens den øvrige rabatjord benævnes almindelig rabatjord. Vejkassematerialer er ubundne materialer i vejkassen. Sedimenter er aflejrede materialer i eksisterende regnvandsbassiner. Vejjord er defineret som jord under rabatjord, vejkassematerialer og sedimenter. Områdemuld er defineret som de øverste 0,30 m humusholdige materialer på område-klassificerede (byzone-) arealer. Områdegrus er defineret som friktionsmaterialer i belægninger og lignende på område-klassificerede (byzone-) arealer. Områdejord er defineret som jord under områdemuld og områdegrus. Punktkilder er afgrænsede lokaliteter med en konstateret særlig forurening.

7.2 Afrømnings- og afgravningsmængder

Mængder, der skal afrømmes er angivet i tilbudslisten. Der vil bl.a. skulle afrømmes følgende typer jord, som potentielt er forurenede:

Vejjord, herunder rabatter

7.3 Genplaceringslokaliteter

Entreprenøren skal påregne, at de angivne mængder i tilbudslisten skal genplaceres in-den for projektet. Jordpartier, der ikke kan indbygges direkte, skal udlægges på 0,15 m sand eller på fast-belægning.

SAB Afvanding – 12810.100

SIDE

77 af 156

Afvanding

Supplerende bestemmelser til AAB – Afvanding.

1. Alment

1.1 Omfang

Entreprisen omfatter følgende afvandingsarbejder:

normal vejafvanding (fremgår af tegningsbilag)

pumpestation for Sorøvej (dykket pumpestation)

eksterne afvandingsanlæg (rørlagte vandløb)

etablering af regnvandsbassiner

omlægning af Vasegrøften Broafvanding omfatter følgende arbejder:

dræn ved ende sætningsplade for bane

permanente dræn ved brokonstruktioner

vandløbsopbygning for Vasegrøften i tunnel Dimensioner, koter mv. fremgår enten af brotegningerne eller TBL. Dele af det projekterede afvandingsanlæg skal etableres oven på en bentonitmembran, som etableres under vejkassen på en del af vejstrækningen. Bentonotmembranen etable-res lige under drænniveau. Det påhviler entreprenøren at udvise stor agtpågivenhed ved arbejdets udførelse, så bentonitmembranen ikke beskadiges. Afvandingsarbejder der ud-føres oven på bentonitmembranen, må kun udføres efter udlægning af beskyttelseslag af sand eller efter opbygning af selve vejkassen. Der henvises i øvrigt til SAB-Jordarbejder hvor indbygningen af bentonitmembran er be-skrevet Placeringen af eksisterende afløbsledninger og dræn er i de fleste tilfælde hentet fra gamle drænkort og kan derfor kun i få tilfælde påvises. Entreprenøren har derfor pligt til at underrette tilsynet om alle påtrufne, eksisterende ledninger, brønde og bygværker, bå-de i og uden for vejareal. Eksisterende afvandingsledninger og –brønde, der skal genanvendes, fremgår kun delvis af blå bog, men er vist på afvandingsplaner. Udover de i AAB nævnte biydelser hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet:

Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for ind-sivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2” dykpumper.

Entreprenøren skal straks efter arbejdets overdragelse udarbejde en liste til tilsynet for valg af produkter som rør, brøndgods, støbejern m.v., som ønskes anvendt i entreprisen. Listen skal udarbejdes i henhold til paradigme, som udleveres af tilsynet. Listen bruges


SIDE

78 af 156

som dokumentation for, at de valgte produkter opfylder materialekravene, som angivet i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal stille en mand til rådighed for tilsynet ved kontrol af afvandingsarbej-der. Følgende merydelser kan blive aktuelle:

Nødvendig grundvandssænkning med sugespidsanlæg, filterbrønd eller lignende.

Grundforstærkning og/eller udskiftning af ikke genindbyggelig opgravet råjord nød-vendiggjort af dårlige bundforhold, flyd eller kildevæld.

Ekstra forbrug af grus (inkl. bortskaffelse af tilsvarende råjordsmængde) i tilfælde af, at ledningsgrave for dræn ikke kan udføres som foreskrevet.

Ekstra jordarbejde for øvrige arbejder, når udgravning ikke kan udføres med anlæg mindre end 1,0.

Udførelse af samledræn og tilslutning til afløbssystemet af påtrufne dræn og af-løbsledninger.

Afværgeforanstaltninger.

1.2 Generelt grundlag

Hvor krav til materialer, udførelse og kontrol er beskrevet i normer, skal disse krav opfyl-des, uanset at de i normen kun er anført som vejledningstekst. Normer, standarder og rekommandationer, der er gældende for arbejdet eller dele deraf, er listet på Udbudsforskrifter.dk i SAB-P bilag 1.

2. Materialer

2.2 Dræn

2.2.2 Plastdrænrør

Dimensioner for plastdrænrør angiver indvendigt mål. Ved drænledninger anvendes fleksible samlinger, som indgår i de enkelte fabrikanters standardprogram. Vejdræn Plastdrænrør benævnt D samt brodræn, som på tegningerne er benævnt BD, skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2). Plastdrænrør med lukket bund, benævnt KL, skal være dobbeltvæggede, topslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 4 (4 kN/m2). Topslidsede plastdrænrør skal være slidset i toppen maksimalt ±60º ud fra den vertikale midterakse, og de skal være mærket i toppen med en ca. 20 mm bred langsgående stribe med stærkt afvigende farve fra røret.


SIDE

79 af 156

Ved topslidsede drænrør anvendes normal samlingsklasse i henhold til DS 421. Markdræn Plastdrænrør i landbrugsarealer benævnt D og KL skal opfylde kravene nævnt under vej-dræn. Byggedræn og bundsikringsdræn Byggedræn og bundsikringsdræn skal være korrugerede plastrør.

2.3 Tætte ledninger

2.3.1.1 Betonrør, standardrør og specialrør

Der skal, hvor andet ikke er anført, anvendes betonrør med fleksibel samling og styrke som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene har typebetegnelserne henholdsvis "B" og "FR". I afsætningstabellerne kan der for enkelte ledningsstrækninger efter typebetegnelsen "B" eller "FR" være angivet et "IG" eller "EU". Der skal ved udførelsen af ledningsstræknin-gen anvendes rør med styrke mindst som ig-rør henholdsvis euro-rør.

2.3.2 Plastrør

Dimensioner for plastrør benævnt PL og PT angiver nominelt mål. Samtlige plastrør skal være eller svare til ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 KN/m2). Som alternativ til ig/euro-normalrør i beton vil der kunne anvendes plastrør med tilstræk-kelig dokumenteret styrke og tæthed. Den indvendige diameter på plastrørene skal altid være mindst som de tilsvarende rør i beton.

2.3.2.1 Plastrør, gravitation

Plastrør skal overholde følgende:

Rør og formstyk-ker, PVC-U

Rør og formstyk-ker, PP

Rør og form-stykker, PE

Strukturrør af PVC-U, PP og PE

Norm-krav DS/EN 1401

DS/EN 1852

DS/EN 12666

DS/EN 13476-2 el-ler -3

Supple-rende Krav

Slagtest

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1401, tabel 10

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1852, tabel 8.

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 1852, ta-bel 8 eller DS/EN 1401, tabel 10

Gennemføres ved –10º C iht. DS/EN 13476-2 eller -3, annex H.

K-værdi Mindst 65 iht. DS/EN 922

Specielt for PVC-U: mindst 65 iht. DS/EN 922.

Styrke

Fittingsmateriale skal have mod-standsevne over -for indvendigt tryk,

Fittingsmateriale skal have modstandsevne overfor indvendigt


SIDE

80 af 156

svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t.

tryk, svarende til 10 MPa, 60º C og 1000 t.

Tæt-ningsringe

Skal opfylde krav i DS/EN 681-1 eller –2.

Tæthed af sam-linger

Skal forblive tætte ved 10% deformation af muffe og 15% deformation af spid-sende. Betingelser B og D iht. DS/EN 1277 skal opfyldes.

Krav til minimum indvendig diameter på gravitationsledninger:

Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm.

Ø160 149

Ø200 180

Ø250 233

Ø300 og Ø315 283

Ø400 392

Ø500 493

Ø600 588

Ø700 684

Ø800 781

Ø900 885

Ø1000 985

Ø1100 1085

Ø1200 1185

Ø1300 1285

Ø1400 1385

Ø1500 1485

Ø1600 1585

Ø2000 1985

2.3.2.2 Plastrør, tryk

Plastrør og -fittings i PE skal leveres i kvalitet PE100 i SDR 17 (PN 10).

2.3.4 Andre materialer

Til omkringfyldning og tilfyldning i ledningsgrave under befæstede arealer, hvor lednings-toppen ligger mindre end 1,00 m under råjordsplanum, anvendes friktionsmaterialer, der skal opfylde kravene for bundsikringsmateriale, kvalitet II, samt lægningsnormernes krav til maksimal stenstørrelse.

2.4 Brønde

2.4.1 Dæksler, riste, stiger mv.

Betondæksler leveres som type 2 i henhold til DS 2420-2.


SIDE

81 af 156

Brøndåbning i 1,00 og 1,25 m brønde skal være Ø600. Samtlige dæksler og riste indenfor vejareal leveres i støbejern (SG) beregnet for 400 kN, med mindre andet er udtrykkelig angivet på tegninger eller i afsætningstabel. Brønde i fortovsarealer forsynes med fast karm. Brønde i øvrige befæstede arealer forsy-nes med flydende karm. Støbejernsdæksler i flydende karm leveres med påstøbt pakning og låsearm. For nedløbsbrønde gælder:

o Flydende karm og rist leveres som angivet på typetegning 26261 og 26269. o Karm skal være med langt skørt. o Karm langs kantsten skal være med 2 flanger og hængslet så rist lukker i

med kørselsretning. o Karm langs asfaltkile/ -vulst skal være med 4 flanger. o Samlet areal af flanger skal være tilstrækkeligt til at bære egenvægt af

brøndgods, således at dette ikke sætter sig i forhold til tilstødende belæg-ning.

o Tværsnit af flanger skal være ensartet. o Ribber i riste skal være orienteret diagonalt i rist. o Gennemstrømningsareal i riste skal være min. 45000 mm2.

2.4.3.1 Plastbrønde

Krav til minimum indvendig diameter på plastbrønde:

Nominelt mål Minimum indvendig diameter i mm.

Ø315 275

Ø450 395

Ø600 588

2.6 Øvrige bygværker

2.6.1 Pumpestation Sorøvej

Følgende pumpestation skal, når afvandingsanlægget tages helt eller delvist i brug, være klar til drift:

• Pumpestation for Sorøvej (Dykket pumpestation):

Dimensionering af pumper og trykledninger inkl. udarbejdelse af tryktabs- og trykstødsbe-regninger skal tage udgangspunkt i følgende grundlag. Oplandet består af overfladevand fra vejafvanding. Pumpestationen har fysiske parametre som angivet i tabel 1. Krav til pumpeydelser, geometriske løftehøjder, data vedr. trykledninger m.m. fremgår af tabel 1 samt tabel 2


SIDE

82 af 156

Tabel 1

Note: 1: Trykledning tilsluttes bassin i kote 5.30. Min. vandspejl er 5.60 m, maks.

vandspejl er 6,10 m. 2: Trykledningen kan regnes jævnt stigende. 3: Geometrisk løftehøjde er beregnet som max. vandspejlskote – minus stop-

niveau i pumpesump (½ m over bund.). Pumperne udlægges for alternerende drift med start- og stopkoter jf. tabel 2.

Parameter

Enhed Pst. Sorøvej

Bassin, min. vandspejl

m 5.60

Bassin, max. vandspejl

m 6.10

Tilløbskote m 1.93

Startkote 1 (én pumpe i drift)

m 1.43

Startkote 2 (2 pumper i parallel-

drift):

m 2.95

Stopkote 2 note 1 (stopkote for ”ekstra

pumpe ved parallel-

drift af 2 pumper)

m 2.90

Stopkote 1 note 1 (stopkote for pumpe

i solodrift)

m 1.40

Højvandsalarm m 3.00

Tabel 2

Parameter

Enhed Pst. Sorøvej

Dækselkote m 7.20

Oppumpningskote Se note 1

m 6,10

Terrænkote m 6.95

Tilløb, dimension mm 1000

Tilløbskote m 1.93

Bundkote m 0,93

Ekstern trykledningsdiameter (PE 100 – PN 10)

mm 200

Tryklednings- Længde Se note 2

m 16

Geometrisk løftehøjde Se note 3

mVs 4,67

Ydelse ved 1 pumpe i drift (solodrift) l/sek. 28


SIDE

83 af 156

Note: 1: Stopkoter fastlægges af tilbudsgiver, idet pumpevolumen (volumen mellem

start og stop) skal være tilstrækkeligt stort til at sikre en hensigtsmæssig pumpedrift.

For trykledninger anvendes til tryktabsberegninger maksimalt Manningtal 98 m1/3/s (sva-rende til vægruhed k = 0,3 mm). Enkelttab (bøjninger, ind- og udløbstab m.m.)beregnes iht. Pumpeståbi. Hastigheden i lodrette trykledninger skal være min. 1,0 m/s og i vandrette trykledninger 0,8 m/s. Beregninger skal fremlægges som dokumentation for den beskrevne pumpestation.

2.6.1.1 Pumpestation

Pumpebrønd leveres som min. Ø 1500 mm PE-brønd, med dobbeltbund , der sikres med stålkryds mod opbulning af brøndens bund. Alternativt kan leveres præfabrikeret beton-brønd. Opdriftssikring beregnes for grundvandsstand i terrænniveau og tom brønd, og pumpe-brønden skal være opdriftssikret ved egenvægt og/eller bundplade på brønden. Pumpebrønden leveres som færdigbygget enhed, inkl. udluftning, trykafgang med flange eller spidsende for tilkobling til trykledning, tilslutning for tilløb, gennemføring for kabelrør (ø 110 mm PVC). Der udføres nødvendige trækrør og tilslutning af kabler mellem pumpebrønd og styretav-le. Pumpebrønden placeres uden for vejareal og afsluttes med aflåselige, let hvælvede, la-kerede alu-dæksler dimensioneret for personlast. Farve på dæksler aftales nærmere med tilsynet. Dæksel skal være forsynet med sikkerhedsrist. Dæksel og sikkerhedsrist skal være hængslede og kunne fastholdes i åben stilling, og forsynes med gasdæmpere til en max. åbne-/lukkekraft på 25 kg. Hængselside placeres, så de i åben stilling ikke hindrer adgang til brønden.

2.6.1.2 Pumper, styring mv.

Pumpebrønden bestykkes med 2 stk. identiske, dykkede spildevandspumper på koblings-fod, hver med en kapacitet som angivet i tabel 1. Pumper leveres i anerkendt fabrikat. Pumpeinstallationen skal udføres således, at én pumpe eller kontraventil kan udtages til service/reparation, uden at dette berører driften af de øvrige pumper. Generelt skal pumperne vælges under hensyntagen til opnåelse af bedst mulige virk-ningsgrad.


SIDE

84 af 156

Pumperne skal kunne klare at køre i døgndrift (24 timer) uden ekstra køling. Pumperne skal leveres med oliebestandigt gummikabel. Entreprenøren skal fremsende prøvekørselsrapport for hver pumpe. Automatisk styring af start og stop af pumper (én pumpe og paralleldrift) baseres på ni-veaumåling i sump med en tryktransmitter. Der skal være alarm og tvangsstyring af paralleldrift ved højvandsalarm. (Denne alarmtil-stand kan indtræde hvis tryktransmitteren ikke fungerer korrekt eller hvis den først starte-de pumpe er defekt.) Såfremt de leverede pumper kræver motionering i tørvejrsperioder, skal pumpestyringen endvidere kunne foretage automatisk motionering af pumper.

2.6.1.3 Overvågning

Til pumpestationen leveres og etableres der en pumpetavle i aflåselig og rottesikret ter-rænskab udført i vejrbestandige materialer. Lakken på lakerede dele skal hæfte til under-laget og skal ved en gittersnitprøve efter ISO 2409 have en gittersnitværdi på mellem 0 og 1. Terrænskab udføres medoplukkelige døre der forsynes med stormkroge, der sikrer, at dørene hverken kan volde personskader eller dørbeskadigelser forårsaget af vindstød, når de åbnes. Der udføres komplet elinstallation omfattende div. forsikringer, gruppeafbrydere, lokal jor-

ding <150 , TT-system med jordspyd, HPFI/PFI-afbryder mv. samt indbygget alarmmo-dul til SMS. Der anmeldes ny tilslutning til elnettet med passende stikledningssikring ift. valgte pum-per. Forsyningskabel fremføres og tilsluttes styreskab. Niveaumåling med tryktransmitter og niveauvippe for højvandsalarm og tvangsstyring af pumper ved højvandsalarm. Pumpetavlen skal være i isolationsklasse II (dobbeltisoleret) og skal være pladekapslet udført i kapslingsklasse IP56. Der skal anvendes pakningsmaterialer, som kan tåle de klimatiske forhold på stedet, og som kan tåle mange åbninger, uden at tætningsevnen mistes. I pumpetavlen indbygges en 230V stikkontakt til transportabelt lys. Stikkontakter skal be-skyttes med HPFI-relæ. Pumpetavlen skal være i overensstemmelse med tavlebestem-melserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen og Maskindirektivet.

2.6.1.4 Rørarrangement, trykrør og ventiler i pumpebrønd

Rørarrangement omfatter koblingsfødder, stigrør, guiderør, guidefæste og andet, der er nødvendigt for en komplet installation. Rørføringen skal opbygges således, at let adskillelse for demontering af pumper, ventiler mv. kan finde sted (ved ventiler anvendes flangesamlinger). Afgangsrør fra pumpearrangement afsluttes med overgang til ekstern trykledning 1,0 m uden for pumpestation med trækfast PN 10-flange eller PE svejsemuffe.


SIDE

85 af 156

Samtlige bøjninger skal være 3d bøjninger. Afspærringsventiler skal være skydeventiler med glat gennemløb, kontraventiler skal væ-re kugle-kontraventiler. Ventiler leveres i anerkendt fabrikat. Kontra- og afspærringsventiler skal placeres øverst i pumpebrønden, så de let kan betje-nes fra terræn. Alle beslag, kroge, bolte, ankre, fittings m.m. i pumpesumpe skal være af rustfrit syrefast stål. Alternativt kan der anvendes PE-rør. For registrering af vandstand i pumpbrønden leveres og etableres tryktransmitter monte-ret frithængende i kabel i ø 110 mm PVC-stigrør.

2.6.1.5 Smedearbejde, maskinelle installationer mv.

Konstruktioner i jord samt konstruktioner, der regelmæssigt er i eller under væskeoverfla-der, skal være i IM3 med høj holdbarhed iht. DS/EN/ISO 12944. Øvrige konstruktioner udføres i minimum korrosionsklasse C4 høj. Trykrør og ståldele under vand leveres i syrefast rustfri stål AISI316L.

3. Udførelse

3.1 Generelt

Det er entreprenørens ansvar at verificere tilslutningskoter på såvel ekstern som intern afvanding. Projektet skal reguleres i forhold til de faktiske koter efter aftale med tilsynet. Der skal påregnes en frist på 10 arbejdsdage til eventuel opretning af projektet. Ved forlægning eller omlægning af ledninger i drift er det et krav, at arbejderne gennem-føres vel planlagt og effektivt samt afsluttes hurtigst muligt.

3.2 Dræn

3.2.1 Opgravning

3.2.1.2 Vejdræn

Vejdræn lægges normalt i mindst 0,50 m’s dybde under råjordsplanum, og drængravens bredde skal være mindst 0,50 m.

3.2.2 Lægning, samling og tilfyldning

Bøjninger i retningsændringer må ikke overstige 30° af hensyn til TV-inspektion.

3.2.2.2 Markdræn

Ledninger for tilkobling af eksisterende dræn til afskærende ledninger udføres af dob-beltvæggede topslidsede rør, idet den enkelte ledning skal have mindst samme rørdi-


SIDE

86 af 156

mension, som forefindes i drænet, der skal tilkobles. Tilkoblingsledningen må maksimalt lægges med 300‰ fald. Markdræn af plastrør omgives af filtergrus som anført for vejdræn i afsnit 3.2.2.3, og fil-tergruset komprimeres som anført for vejdræn i AAB'en. Over filtergruset indbygges den opgravede råjord, således at jorden i ledningsgraven får samme bæreevne som den om-kringliggende jord.

3.2.2.3 Vejdræn

Drængraven skal opfyldes med filtergrus til 0,10 m over toppen af røret. Over filtergruset opfyldes drængraven straks med bundsikring til 0,20 m over råjordsplanum. Vejdræn skal følge vejens krumning.

3.2.2.5 Byggedræn

Efter aftale med tilsynet kan byggedræn udføres i bunden af ledningsgraven eller ved nedpløjning fra råjordsplanum/terræn. Byggedræn må kun fungere i en kortest mulig pe-riode og afproppes efter endt brug.

3.2.3 Specielle drænkonstruktioner

Vedrørende eventuel sikring af ustabile skråninger (flyd) henvises til typetegning nr. 26821. Drænene udføres som type I og placeres og udformes efter aftale med tilsynet.

3.3 Tætte ledninger

3.3.1 Opgravning

Hvor det skønnes, at undergrunden ikke har tilstrækkelig bæreevne, udføres efter aftale med tilsynet ralfundamenter eller anden form for understøtning.

3.3.2 Understøtning, lægning, samling og tilfyldning

Langsgående ledningsstrækninger skal følge vejens krumning for at sikre tilstrækkelig af-stand til nedløbsbrønde, der skal tilsluttes ledningerne. Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal ledninger tilsluttes brønden ved boring af hul og isætning af gummimanchet, så der opnås fleksibel samling. Ledninger, der påtræffes ved regulering af åbne vandløb, skal tilsluttes vandløbet i sam-me kote som hidtil og omlægges med mufferør over mindst 2 m. Hvis tilsynet skønner det nødvendigt, sikres udløbet med stenkastning. FR-ledninger under banen skal af hensyn til banesikkerheden udføres i Høj lægnings-klasse, Skærpet kontrolniveau og med Forbedret understøtning. Ved alle tværgående ledninger under befæstede kørebanearealer beliggende med led-ningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning og tilfyldning mel-lem kronekanterne være friktionsmateriale.


SIDE

87 af 156

Ved alle øvrige ledninger under befæstede arealer beliggende med ledningstop mindre end 1,00 m under råjordsplanum skal omkringfyldning være friktionsmaterialer indtil 0,10 m over ledningstop. Ved krydsende ledninger med indbyrdes afstand fra udvendig rørside på mindre end 50 mm, skal der efter nærmere aftale med tilsynet indbygges bats eller lignende, samt tages ekstra komprimeringsprøver omkring krydsningspunktet. Midlertidige ledninger annulleres i anden entreprise.

3.4 Brønde

1,00 m og 1,25 m brønde udføres som vist på typetegning nr. 26202 med præfabrikerede brøndbunde. Brønddelene samles med fleksibel samling, normal tæthedsklasse. I 1,25 m brønde i skærende veje skal der kun monteres brøndstige efter nærmere aftale med tilsynet. Overalt, hvor der anvendes flydende karme, skal karmen udføres som vist på typetegning nr. 26261 eller 26269. 1,00 m og 1,25 m brønde i landbrugsarealer med komplicerede tilslutninger til og fra ek-sisterende ledninger kan typetegning nr. 26203 anvendes. I brønde med en diameter på 1,25 m monteres evt. brøndstige efter aftale med tilsynet. Brønde i landbrugsarealer afsluttes i forhold til terræn, som det fremgår af afsætningsta-bellerne. 1,25 m brønde med støbt kammer, som vist på typetegning nr. 26221 kan præfabrikeres. De præfabrikerede brøndes styrke skal dokumenteres. Brønd nr. 3503 af typen KOB3 skal etableres med 0,5 m sandfang af hensyn til pumpe-stationen. Brønde inden for vejenes kronekanter skal udføres med følgende tolerancer:

Afstand fra referencelinje til midte af dæksel eller rist: o Nedløbsbrønde og tørbrønde -0,03 m / 0,03 m. o Øvrige brønde -0,10 m / +0,10 m.

Dæksel- og ristekoter: o -0,05 m / -0,08 m i trug o -0,00 m / -0,005 m i færdige asfaltarealer (relativt til belægningsoverflade) o -0,00 m / -0,05 m i øvrigt

Alle betonbrønde skal forsynes med 1 stk. 100 mm topring.


SIDE

88 af 156

Som alternativ til betontopringe kan anvendes topringe af genbrugsplast, som funktions-mæssigt svarer til betonringene. Nedløbsbrønde i asfaltarealer afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning nr. 26261 eller nr. 26269. Tørbrønde afsluttes i højde med færdigvej og som vist på typetegning 26263. Ved en del nedløbsbrønde består afløbet af en stikledning på maks. 3 m (B150/PL160) til afløbsledning eller brønd, hvor den tilsluttes med fleksibel gummiringssamling. Stikled-ningerne lægges med min. 10‰ og maks. 300‰ fald. Entreprenøren skal støbe en armeret betonplade omkring karmen på samtlige brønde i trug. Den armerede betonplade udføres efter princip som angivet på typetegning nr. 26352. Præfabrikerede betonplader accepteres ikke. På entreprenørens foranledning kan der efter arbejdets overdragelse udleveres edb-baserede brøndtegninger for betonbrønde inden for kronekanter. Tegningerne indeholder oplysninger om brønddiameter, type, koter og dimension på tilsluttede ledninger samt vinkel mellem ledningerne. Generelt er kun betonledninger vist. Tegningerne er vejleden-de, og entreprenørens brug af dem er bygherren uvedkommende.

3.5 Betonbygværker

Hvis bygværker (ind- og udløbssikringer, frontmure og betonkamre) udføres som præfa-brikerede, skal udførelsen ske efter nærmere aftale med tilsynet.

3.5.1 Afløbsbygværk i regnvandsbassin (olieudskillerfunktion som dykket afløb)

Bygværket fremgår af typetegning nr. 26631. Den tophængte lem skal udføres i 2 dele. Afløbsregulator Bygværket forsynes med en afløbsregulator(vandbremse) af centrifugaltypen. Afløbsre-gulatoren dimensioneres for et maksimalt afløb på 1,0 l/s ved en stuvningshøjde på 0,5 m. Regulatoren monteres med kobling og forlænger og leveres evt. sammenbygget med afspærringsventilen. Mellem kanten af falsen og den tophængte lem skal der være 15 mm luft, så lågen ikke binder. På begge sider af bygværket etableres et vandret plateau med fliser på ca. 0,5 m2 i ni-veau med max. vandspejl (overløb). Adgang til plateauet sikres med beton trappetrin i skråningen op til terræn (0,5 – 1,0 m). Det skal sikres, at der efterfølgende er ubesværet adgang til bygværket.


SIDE

89 af 156

3.6 Øvrige bygværker

3.6.1 Pumpestation

Ved aflevering af pumpestationen skal de installerede pumper og pumpemotorer være nye. Såfremt entreprenøren ønsker at anvende pumpestationen til midlertidig afvanding i anlægsperioden, skal entreprenøren installere midlertidige pumper til formålet. Inden pumper installeres skal pumpebrønden rengøres med slamsuger, så den er helt fri for sand, grus og lign. Den beskrevne pumpestation skal senest 20 arbejdsdage før ordreafgivelse dokumente-res med følgende:

• En grundlæggende og præcis beskrivelse med angivelse af dimensioner og kapacite-ter på det tilbudte udstyr.

• Tegninger, diagrammer og lignende med angivelse af dimensioner og kapaciteter på det tilbudte udstyr.

• Tryktabsberegninger for transportanlæggene, det vil sige beregninger for trykledninger inkl. interne tryktab i pumpestationen.

• Trykstødsberegninger for pumpestationen ved start og stop af pumperne. • Oplysninger om nødvendige foranstaltninger til imødegåelse af luftansamlinger i

transportsystemet. Placering af pumpestation og ledningsanlæg vil fremgå af afvandingsplaner. Pumpetav-len skal placeres umiddelbart ved siden af pumpebrønden og efter aftale med tilsynet.

3.6.1.1 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforanstaltninger, generelle forhold

Anlægget skal udformes, så der skabes et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Der skal herunder lægges vægt på, at der overalt i forbindelse med pumpestationen skabes gode adgangs-forhold til service og inspektion.

3.6.1.2 Smedearbejde og maskinelle installationer

Svejsere, der udfører svejsearbejde, skal være certificeret efter DS/EN 3834-2 og 3834-3. Svejsning (med baggas) af rustfrit stål skal udføres med TIG- eller MIG-svejsning. Rustfrie svejsninger med uacceptable anløbningsfarver skal bejdses eller slibes og bejd-ses. Denne form for efterbehandling skal også foretages på forsiden af svejsningerne. Kanter og hjørner skal være afrundet til min. radius 2 mm. Svejsesømme og omgivelser renses for svejsestænk og slagger. Der må ikke forekomme skarpe kanter og ridser på svejsesømme. Ved ophængning af rørstrækninger skal det sikres, at ekspansion kan optages uden de-formation af rørstrækningen. Ved boltesamlinger skal der altid anvendes spændeskiver. For flangesamlinger skal der være skiver på begge sider. Mellem flanger anvendes gummipakninger med stålindlæg.


SIDE

90 af 156

Pumper og rørarrangement installeres efter pumpeleverandørens anvisninger. I øvrigt skal pumper og rørarrangementer installeres i henhold til gældende regler, herun-der Kloakbekendtgørelsen, Stærkstrømsbekendtgørelsen og seneste Elrådsmeddelel-ser.

3.6.1.3 Elektriske installationer

El-installationerne udføres under hensyntagen til følgende beskrevne ydre forhold, der kan forventes i anlæggets omgivelser under daglig drift, og i hvilke det elektriske materiel inkl. alt ikke elektrisk tilbehør skal monteres og fungere.

3.6.1.4 Korrosionsforhold

Udstyr vil blive oversprøjtet med vand, herunder koncentreret saltvand fra trafikken over-alt. I perioder med meget trafik kan der forventes høje koncentrationer af chlorider (Cl), svovldioxyd (SO2) og svovlbrinte (H2S).

Omgivelsernes aggressivitet er som korrosionsklasse C4 høj, svarende til stor aggressivi-tet.

3.6.1.5 Afprøvninger

Inden idriftsættelse skal nærværende entreprenør eftervise og dokumentere:

• at alarmsignaler fungerer som krævet • at de enkelte installationer er under spænding • at pumpestationen fungerer som specificeret • at måleudstyr er kalibreret korrekt • at indstillelige måleværdier er indstillet korrekt. • Der skal sikres tilslutning og indkøring af pumper samt el og styring til en fuldt færdig

og funktionsdygtig pumpestation, inkl. instruktion af kommunens driftspersonale.

3.6.1.6 CE-mærkning

For alt maskinelt og elektrisk udstyr skal det særligt bemærkes, at entreprenøren er an-svarlig for og skal dokumentere, at al elektrisk og maskinelt udstyr tillige med det kom-plette anlæg er i overensstemmelse med, og mærket som, foreskrevet i myndighedsdi-rektiver, regulativer, love og bekendtgørelser gældende på udførelsestidspunktet. Entreprenøren skal levere komplet CE mærkning af pumpestationen. Samtlige kompo-nenterklæringer og komplet risikovurdering skal indgå i det materiale, som afleveres til bygherre. Dokumentation skal senest udleveres i forbindelse med aflevering. Drifts- og vedligeholdelsesmanual skal udføres og udleveres på dansk i 2 eksemplarer.

3.7 Jordkonstruktioner

I projektet kan der forekomme ledningsstrækninger uden for vejareal, hvor der ikke er tilstrækkelig jorddækning. Tilstrækkelig jorddækning, ca. 1 m over overkant rør tilveje-bringes efter aftale med tilsynet.


SIDE

91 af 156

3.7.1 Vejgrøfter

For eventuel sikring af vejgrøfter henvises til typetegning nr. 26551.

3.7.3 Vandløbsarbejder

Vandløb udenfor bygværk: Vasegrøften Vasegrøften forlægges på en ca. 220 m lang strækning som vist på tegningerne. Forlægningen udføres som åbent vandløb med et dobbeltprofil. Hovedprofilet er en grøft med en plateau/bundbredde på 18 m, skråningsanlæg a=1,5 og et meget svagt fald. I udførelsesfasen skal plateauet indledningsvist kun udføres som en 0,75 m bred banket i begge sider af vandløbet, af hensyn til de øvrige arbejder – se efterfølgende skitse.

I bunden af dette profil etableres en ca. 0,8 m dyb rende med en bundbredde på 2,1 m og skråningsanlæg 1,0, således at renden foroven har en bredde på ca. 3,7 m. Der udlægges læsten i bunden af renden med en indbyrdes gennemsnitlig afstand på ca. 3,5 m. Stenene udlægges med størrelsen 800 – 1000 mm og placeres uensartet i siden af vandløbet, skiftende fra side til side. Vandløb i bygværk: Gennem bygværket skal der udføres en opbygning af banketter som vist på tegninger. Der skal anvendes følgende stenfraktioner ved opbygning af vandløbsprofil i faunapas-sagen:

30% nøddesten 16-32 mm

30% singles 32-64 mm

40% sten 64-128 mm Der skal anvendes rene runde mark eller grusgravssten. Der må ikke anvendes nedknu-ste materialer. Andelen af flint og kridt må maksimalt være 10%. Mellem bundlag af moræneler og lag med stenfraktioner udlægges geotekstil. Geotekstil skal være min. 300 g/m2. Geotekstil udlægges med overlæg på min. 0,5 m. Indbygning skal i øvrigt udføres efter gældende forskrifter fra leverandøren. Banketter skal pålægges 0,10 m stabilt grus kvalitet II, som angivet under SAB Stabilt Grus.


SIDE

92 af 156

Vandløbet beskyttes med hele marksten i en fraktion 250/500 mm pr. 2. meter. Stenfraktionerne må maksimalt indeholde 20% flint.

3.7.4 Sikring af ind- og udløb

Sikring af ind- og udløb udføres i henhold til typetegningerne nr. 26511, 26521, 26601, 26611.

3.7.5 Bassiner

Arbejdet omfatter udskiftning af sandet med lermembran i regnvandsbassinernes bund og sider op til afløbsniveau. Der skal etableres lerbund i begge bassiner. Ler til indbygning i bassinerne leveres af entreprenøren. Leret udlægges i et tyndt lag (0,15 - 0,30 m), som homogeniseres og komprimeres inden udlægning af nye lag. Leret skal indbygges til mindst 95% Standard Proctor. Membranen skal i øvrigt opbygges som beskrevet i DS/INF 466. Membranen, som leveres af entreprenøren, skal have en tykkelse på 0,5 m og udføres af ler med lerindhold L > 14% og plasticitetsindeks Ip > 5%. Bassinskråninger udføres med anlæg a=2 omkring bygværker og der etableres en over-gang med varierende anlæg af ca. 20 m længde på hver side af bygværket.

3.7.6 Midlertidige bundfældningsbassiner

Projekterede regnvandsbassiner skal fungere som midlertidige bundfældningsbassiner i anlægsfasen. Der henvises i øvrigt til SAB - Arbejdsplads, afsnit 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhin-dring af forurening samt SAB - Jordarbejder, afsnit 4.1 Afværgeforanstaltninger.

3.7.7 Sandfang

I vejgrøfter, der har afløb til eksisterende vandløb, udføres et sandfang. Sandfangets bund udføres med dimensionerne 1 x 5 m, og bunden sænkes 0,50 m under afløbskoten. Sandfanget er permanent. Umiddelbart inden aflevering skal sandfanget oprenses og tilrettes således, at det har ovennævnte dimensioner.

3.8 Vandlænsning

Vandlænsning udover det i AAB anførte må ikke iværksættes, før aftale med tilsynet fore-ligger.


SIDE

93 af 156

3.9 Diverse arbejder

3.9.2 Afstivning

Ibrugtagning af gravekasse eller anden form for afstivet ledningsgrav, skal aftales med tilsynet inden arbejdet opstartes.

3.9.4 Midlertidig grundvandssænkning

Der henvises til SAB Jordarbejder, afsnit 4.

4. Kontrol

4.3 Udførelseskontrol

4.3.1 Registrering og indmåling

Afvandingsanlægget i og uden for vejarealet skal indmåles. Indmåling omfatter alle nyan-lagte knuder i afvandingskonstruktionen: Brønde (også plastnedløbsbrønde udført med støbejernskegle og midlertidigt låg), ledninger, ledningsknækpunkter uden brønde, led-ningstoppunkter, ledningstilslutninger, ind- og udløb, bygværker, regnvandsbassiner, ek-sisterende brønde og ledninger, krydsende fremmede ledninger, åbne, regulerede vand-løb samt foringsrør og foringsrørsender. Dokumentation for kegletoppens placering i forhold til færdigvej afleveres i separat ske-ma. Dokumentationen for indmålingen inddateres i WebVand http://webvand.vd.dk sammen med klarmeldingen af den pågældende konstruktion og skal godkendes af tilsynet, inden konstruktionen tildækkes.

4.3.1.1 Nivellement af ledninger

Dræn Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er ud-lagt. Ved fald under 10‰: pr. 10 m Ved fald over 10‰: pr. 20 m Tætte ledninger Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af ledning pr. 20 m samt ved ret-ningsændringer, vertikalt eller horisontalt. Koter, der kan udledes af ledningsnivellementerne, skal overholde en nøjagtighed på 0,01 m. Resultatet af nivellement for ledninger samt angivelsen af egenskabsdata for ledningen, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksisterende led-ninger.


SIDE

94 af 156

4.3.1.2 Indmåling af åbne vandløb

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af udgravet profil i alle knækpunkter i tværprofilet. Der måles et profil for hver 20 m samt i tilslutningsprofilet ved eksisterende vandløb. Vandspejlskoter måles pr. 20 m samt i tilslutningsprofilet. Indmålingen skal udføres med en detaljering, kodning og formatering, der følger DSFL-formatet. Kodeliste udleveres af tilsynet. Resultat af indmålingen (DSFL-filen) fremsendes på digital form til tilsynet.

4.3.1.3 Indmåling af knuder

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af knuden og angivelse af egenskabs-data for den pågældende knude. Resultat af indmåling og angivelse af egenskabsdata for knuden, som den er udført, inddateres i WebVand. Dette gælder også berørte eksiste-rende knuder.

4.3.1.5 Indmåling af ledningstilslutninger

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af tilslutningspunktet og en kompas-retning for ledningen, der tilsluttes - set fra tilslutningspunktet. Resultatet af indmålingen af tilslutninger af eksisterende ledninger inddateres i WebVand.

4.3.1.6 Indmåling af ledningsknækpunkter

Fyldestgørende dokumentation omfatter indmåling af ledningsknækpunkter uden brønde. Resultatet af indmålingen af ledningsknækpunkter inddateres i WebVand.

4.3.1.7 Annullerede ledninger

For ledninger, der annulleres ved tilfyldning med beton, gælder det, at fyldningen skal do-kumenteres ved opgørelse over tilført mængde (volumen) og det tilhørende ledningsvo-lumen. Opgørelse afleveres til tilsynet. Afpropninger indmåles og inddateres i Webvand. Opgørelse over mængder for opgravede brønde/ledninger og dokumentation for bortskaf-felse afleveres til tilsynet.

4.3.2 Komprimering af omkringfyldning og tilfyldning

Fyldestgørende kontrol pr. ledningsstrækning omfatter 2 stk. komprimeringsprøver i om-kringfyldning, 2 stk. komprimeringsprøver i tilfyldning og 1 stk. komprimeringsprøve pr. brønd, udtaget 0,2 m fra brønden. For ledninger > ø 500 mm og længde > 15 m dog yderligere 1 komprimeringsprøve pr. 30 m i hhv. omkringfyldning og tilfyldning, dog mini-mum 2 stk. pr. ledningsstrækning. Måleresultater inddateres i WebVand.

4.3.3 Betonbygværker

Tilsynet skal underrettes og have mulighed for at syne form og armering inden støbning. Kvalitetsdokumentation og følgesedler på beton skal afleveres til tilsynet.


SIDE

95 af 156

4.4 Kontrol af det færdige anlæg

4.4.1 TV-inspektion

Inden aflevering skal entreprenøren lade udføre TV-inspektion af alle udførte ledninger, dog kun 40% af alle drænledninger mindre end ø200 mm inden for vejareal. TV-inspektionen skal udføres af et autoriseret TV-inspektionsfirma, der er godkendt og optaget i Danske TV-inspektionsfirmaers kontrolordning eller er underlagt lignende kon-trolordning. Inspektionen udføres etapevis, f.eks. inden ibrugtagning af en oplandsledning, som er konstant vandførende, og efter nærmere aftale med tilsynet, dog senest muligt inden ud-lægning af asfaltbelægning eller før aflevering af entreprisen. På forlangende skal delstrækninger afleveres på separat medie. En delstrækning kan f.eks. være kommuneveje og/eller kommunale afvandingsledninger på entreprisen. Me-die, format og omfang aftales med tilsynet. Til tilsynet skal afleveres både rapport, videobilleder samt program til læsning af TV-inspektionen. Materialet afleveres på enten DVD eller ekstern harddisk, samt separat CD-rom med data i DAS-format. TV-inspektion af eksisterende ledninger, inkl. rapportering, udføres efter aftale med tilsy-net.

4.4.3 Andre kontroller

For pumpestationer skal entreprenøren inden afleveringen overdrage bygherren en be-tjenings-, eftersyns- og vedligeholdelsesvejledning for anlæggene. I øvrigt gælder følgende:

Kapacitetskrav Hver af pumperne skal kunne overholde den tilbudte minimumskapacitet. Ydelsen skal eftervises ved nedpumpningstest på stedet inden aflevering. Svejsekontrol Svejsekontrol udføres i henhold til DS/EN 1090. Justering, indkøring, idriftsættelse og aflevering Forinden idriftsættelse påhviler det entreprenøren at foretage afprøvninger og fornøden justering/kalibrering af komponenter, der indgår i entreprisen. Efter idriftsættelse af anlæggene skal entreprenøren i en 2-ugers indkøringsperiode af-prøve anlæggets korrekte funktion, inden aflevering kan finde sted. Det påhviler entre-prenøren at foretage behørig justering af anlæggene under indkøringsperioden. I forbin-delse med indkøringsperioden skal eventuelle fejl m.m. udbedres af entreprenøren, straks efter at sådanne er fundet.


SIDE

96 af 156

Først efter at anlæggenes korrekte funktion er dokumenteret over for bygherrens tilsyn, kan der foretages aflevering af entreprisen. I forbindelse med afleveringen skal entrepre-nøren påse, at pumpestation og pumpetavle afleveres omhyggeligt rengjorte. Ved afleve-ringen skal der være udarbejdet komplet dokumentation for alle entreprenørens ydelser. Tegninger skal leveres på såvel papirformat som på digital form.

Kontrol

Kapacitetskrav Hver af pumperne skal kunne overholde den tilbudte minimumskapacitet. Ydel-sen skal eftervises ved nedpumpningstest på stedet inden aflevering. Svejsekontrol Svejsekontrol udføres i henhold til DS/EN 1090. Justering, indkøring, idriftsættelse og aflevering Forinden idriftsættelse påhviler det entreprenøren at foretage afprøvninger og fornøden justering/kalibrering af komponenter, der indgår i entreprisen. Efter idriftsættelse af anlæggene skal entreprenøren i en 2-ugers indkøringspe-riode afprøve anlæggets korrekte funktion, inden aflevering kan finde sted. Det påhviler entreprenøren at foretage behørig justering af anlæggene under indkø-ringsperioden. I forbindelse med indkøringsperioden skal eventuelle fejl m.m. udbedres af entreprenøren, straks efter at sådanne er fundet. Først efter at anlæggenes korrekte funktion er dokumenteret over for bygher-rens tilsyn, kan der foretages aflevering af entreprisen. I forbindelse med afleve-ringen skal entreprenøren påse, at pumpestation og pumpetavle afleveres om-hyggeligt rengjorte. Ved afleveringen skal der være udarbejdet komplet doku-mentation for alle entreprenørens ydelser. Tegninger skal leveres på såvel pa-pirformat som på digital form.

SAB Bundsikring af sand og grus – 12810.100

SIDE

97 af 156

Bundsikring af sand og grus

Supplerende bestemmelser til AAB – Bundsikring af sand og grus.

1. Alment

Entreprisen omfatter levering og indbygning af bundsikring. Bundsikringsarbejdets omfang og placering fremgår af tegningsbilaget og omfatter ind-bygning i forlagt Sorøvej og cykelsti inden for entreprisen, mellem st. 0.260 og 0.420.

2. Materialer

Bundsikringen skal overholde de stillede krav til bundsikring, kvalitet II. Kravene til bundsikring suppleres med af et krav til uensformighedstallet, U < 7.

3. Udførelse

Alle kontrolkrav, som angivet i afsnit 4, skal være opfyldt, før udlægning af efterfølgende lag kan tillades.

3.2 Udlægning

Hvor råjordsplanum viser tendens til hurtig opblødning, kan tilsynet forlange, at bundsik-ringslaget indbygges i takt med etablering af råjordsplanum.

3.3 Komprimering

Henlægges bundsikringslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal komprimeringen eftervises inden udlægning af næste lag.

3.5 Arbejdstrafik

Køreveje på færdigt råjordsplanum skal mindst bestå af et 1,0 m tykt bundsikringslag. Ef-ter afsluttet kørsel rengøres bundsikringsoverfladen, og bundsikringsmaterialer fordeles i hele planums udstrækning.

4. Kontrol

4.2 Materialer

Alle kvalitetskrav skal være opfyldt og foreligge dokumenteret før udlægning af det efter-følgende lag i befæstelsen. Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.

SAB Bundsikring af sand og grus – 12810.100

SIDE

98 af 156

4.3 Komprimering

Entreprenøren oplyser senest ved bundsikringsarbejdets begyndelse, om der anvendes gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk bedømmelse som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen.

4.4 Overflade

Tabeller over nivellerede koter skal afleveres til tilsynet minimum 5 arbejdsdage før ud-lægning af det næstfølgende lag.

SAB Stabilt grus – 12810.100

SIDE

99 af 156

Stabilt grus

Supplerende bestemmelser til AAB – Stabilt grus.

1. Alment

Entreprisen omfatter levering og indbygning af stabile grusmaterialer i forlagt Sorøvej og cykelsti, st. 0.260 til 0.420.

2. Materialer

Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II.

3. Udførelse

Grusbærelaget udlægges med overbredde uden for kørebanekanter i henhold til teg-ningsmaterialet. Alle kontrolkrav som angivet i afsnit 4 skal være opfyldt, før bærelaget kan accepteres for udlægning af efterfølgende lag.

3.3 Komprimering

Henlægges stabilt gruslaget i en længere periode eller i en periode med frost, skal kom-primeringen eftervises inden udlægning af næste lag.

3.4 Overflade

Det udlagte bærelag skal beskyttes mod påvirkninger, som har destruktiv indflydelse på den færdigt komprimerede overflade. Det er entreprenørens ansvar at vedligeholde og beskytte den udlagte overflade indtil tidspunktet for udlægning af det efterfølgende lag.

4. Kontrol

4.1 Generelt

Supplerende gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1. Alle kvalitetskrav skal dokumenteres opfyldt og foreligge til information for bygherren før udlægning af efterfølgende lag.

SAB Stabilt grus – 12810.100

SIDE

100 af 156

4.2 Materialer

Ved mellemdeponering udtages prøverne på indbygningsstedet inden indbygning.

4.3 Komprimering

Som kontrolregel ved vurdering af komprimeringskontrollen anvendes statistisk bedøm-melse.

4.4 Overflade

Nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet skal ske i alle knækpunkter, dog mindst <3> punkter pr. profil. Tabeller over nivellerede koter afleveres til tilsynet minimum 5 arbejdsdage før planlagt udlægning af næstfølgende lag, jf. AAB.

SAB Varmblandet asfalt – 12810.100

SIDE

101 af 156

Varmblandet asfalt

Supplerende bestemmelser til AAB - Varmblandet asfalt.

1. Alment

1.1 Entreprenørens ydelser

Arbejdet omfatter levering og indbygning af asfaltlag, som angivet i tegningsbilaget (be-lægningsskemaet). De angivne asfalttykkelser og densiteter er udregnet på grundlag af en forventet trafikbelastning i en 20 års periode. Da materialekonstanter (E-moduler) endnu ikke er målt, er belægningsdimensioneringen foreløbig i belægningsskemaet. Såfremt den endelige dimensionering giver anledning til at øge eller reducere belægningstykkelsen, vil dette ske i det nederste GAB-lag. Ændrin-gen vil maks. være ±70 kg/m2. Den foreløbige belægningsdimensionering er udarbejdet under forudsætning af en materialekonstant (E-Modul) for råjord på 50 MPa. Særlige forhold Inden aflevering skal entreprenøren eftervise jævnheden (overgangen) mellem tunnel og vejbelægning ved nivellement pr. 5 meter ind i tunnelen samt 30 meter ud over tunnelens længde i begge ender. Der nivelleres med mindst 3 punkter i hvert kørebanetværsnit. Eventuelle ujævnheder skal oprettes eller affræses på vejbelægning, medmindre der af tilsynet kan accepteres opretning/affræsning på tunnelbelægningen. Sidste afsnit i pkt. 1.1 i AAB udgår og erstattes af pkt. 4 i SAB - Arbejdsplads.

1.2 Underlag

Entreprenørens aktiviteter skal tilrettelægges således, at der ikke sker skader på SG-laget. Eventuelle skader skal retableres i fuld tykkelse, således at SG-laget opfylder kra-vene til overfladejævnhed og komprimering som angivet i AAB - Stabilt grus.

1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse

Alle asfaltmaterialer henhører under entreprisestørrelse II.

1.5 Funktionskrav

1.5.2 Jævnhed i længderetning

Vejens jævnhed angives som viagraftal bestemt ud fra målinger med Vejteknisk Områdes profilograf. Ved profilografmåling er kravene de samme som ved viagrafmåling. Hvor længdeprofil bestemmes med profilograf eller tilsvarende godkendt udstyr, skal længdeprofilet være bestemt med måleværdier pr. 0,10 m i længderetningen.

Krav til jævnhed svarer til ”Ønsket hastighed 80 km/t” på Sorøvej.


SIDE

102 af 156

Der skal foretages målinger på ABB laget efter udlægningen. Tilsynet skal have målin-gerne mindst 3 arbejdsdage før udlægningen af slidlaget. Såfremt kravene til jævnhed i længderetningen ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive på-lagt betaling for nye målinger til eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter at afhjælpning har fundet sted.

1.5.3 Profil

Tværfald Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte bære- og bindelag overalt være mindre end 3‰.

2. Materialer

2.1 Råmaterialer

2.1.1 Bindemidler og klæbemidler

Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse med de danske "specifikatio-ner for bituminøse bindemidler til vejformål". Bindemiddeltype og mængde i slidlag fast-sættes efter forslag fra entreprenør. Det understreges, at valg af bitumenhårdhed og an-svaret herfor alene påhviler entreprenøren.

2.1.2 Stenmaterialer

ABB På Sorøvej skal anvendes stenmaterialer svarende til ABB Æ10 > 500 pr. spor.

2.2 Varmblandede asfaltmaterialer

2.2.0 Generelle krav

For alle materialer gælder, at hvor der i AAB anføres vejledende værdier for Marshallsta-biliteten, er disse krav gældende i denne entreprise. Bitumentilsætningstype (herunder type af evt. modificering) angives ved kontraktindgåel-sen. For polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel skal sporkøringsresistente egenskaber dokumenteres i henhold til DS/EN 12697-22 efter: ”Small size device method B”. Forbedrede egenskaber skal dokumenteres for polymermodificeret bitumen eller spe-cialbindemiddel i forhold til samme recept med bitumentype 40/60. Resultatet skal fore-lægges bygherren. ABB På Sorøvej er krav i AAB svarende til ABB Æ10 > 500 pr. spor gældende. For Sorøvejs kørebaner gælder følgende ændringer:


SIDE

103 af 156

Indbygget hulrumsprocent VL, tolerance ændres fra 8,0 til 7,0.

Indbygget komprimeringsprocent K, tolerance ændres fra 96,0 til 97,0.

3. Udførelse

3.1 Afretning og opretning

Bindemidlet i af- og opretningsmaterialet skal så vidt muligt have samme hårdhed som bindemidlet i det efterfølgende lag.

3.3 Klæbning

Overflader af stabilt grus skal ikke klæbes. Tilsprøjtning af kantsten, kantpæle eller lignende må ikke finde sted. Er tilsmudsning alligevel sket, skal entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning efter tilsynets anvisninger.

3.4 Udlægning

Udlægningen af nederste GAB-lag skal udføres med elektronisk højdeindstilling. Som re-ferencelinje for højdeindstillingen kan benyttes en udspændt klaverstreng i hver køreba-neside eller ultralydsudstyr med minimum tre sensorer med hver fem følere i hver side. Anvendes klaverstrenge, skal disse indmåles til aftalt kote i 10 m-punkterne, på vippe-strækninger dog i 5 m-punkterne, hvorefter der flugtes af. Forud for arbejder med udlægning af asfaltmaterialer i højderygge og vippestrækninger skal projekt og arbejdsmetodik forelægges tilsynet til godkendelse. Opretning i ABB-laget kan ikke accepteres, og eventuel nødvendig opretning skal derfor udføres i øverste GAB-lag. Fravigelser fra dette krav kan kun accepteres ved højderygge, vippestrækninger og brotilslutninger. Bærelag af GAB I og GAB II må ikke ligge vinteren over uden forsegling. Ved udlægning af GAB I og GAB II i vinterperioden skal arbejdet tilrettelægges således, at afdækning fo-retages løbende. Udlægning af GAB må ikke ske på frossen eller opblødt underbund.


SIDE

104 af 156

3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende

3.5.2 Kanten af den færdig udlagte belægning må ikke afvige mere fra en foreskreven belægningskant end 50 mm for bære- og bindelag. Afvigelserne må ikke være ensidige.

3.5.3 For Sorøvej udføres vejens kørebaner i fuld bredde eller med varm længdesamling ved parallelkørsel. Ved parallelkørsel må afstanden mellem de to udlæggers strygejern ikke være større end 50 meter.

4. Kontrol

4.1 Alment

Bygherren ønsker at kontrollere jævnheden af ABB-overflade med profilograf. Entrepre-nøren skal udbedre områder, der ikke opfylder krav til bærelag, der trafikeres med ha-stighed > 80 km/t. De krævede kontrolforsøg af asfalten kan i denne entreprise efter aftale med bygherren tillades udført på produktionsstedet eller i et andet af bygherren godkendt laboratorium. I denne forbindelse skal en entreprenør - der ikke jævnligt får sit laboratoriums prøvere-sultater kontrolleret/kalibreret i forhold til Vejteknisk Område - i god tid inden entreprisens start rette henvendelse til bygherren med henblik på gennemførelse af de til kontrol-len/kalibreringen nødvendige laboratorieprøver, -analyser etc. Ved mobile eller semimobi-le anlæg skal entreprenøren, i god tid forinden produktionen påbegyndes, udføre prøve-blanding med efterfølgende laboratorieprøver for at dokumentere, at materialerne opfyl-der krav og specifikationer. Entreprenøren skal dagligt og for hver belægningstype udfylde sammenhørende skemaer vedrørende udlagte mængder og entreprenørkontrol. Skemaerne findes i Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Resultater af asfaltanalyser og komprimeringskontrol skal fremsendes til tilsynet og Vej-teknisk Område, og som dette er aftalt på opstartsmødet.

4.2 Dokumentation af kontrol

Bygherren kan forlange prøver af råmaterialer og færdigproduktion. Et kontrolafsnit defineres som en dagsproduktion, hvor en type asfaltmateriale er udlagt. Borekernernes tolerancer beregnes pr. dagsproduktion, dog på serier af mindst 6 bore-kerner. Hvis udlægningsmængden ved en dagsproduktion giver anledning til, at der udta-ges mindre end 6 borekerner, kan det undtagelsesvis være nødvendigt at samle 2 eller 3 dagsproduktioner for at opnå mindst 6 borekerner. Ved borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, skal lagtykkelsen anføres. Desu-den anføres, om klæbningen af den udlagte belægning er intakt. Borekernernes højder skal oplyses, og borekerner skal på forlangende forevises tilsynet.


SIDE

105 af 156

Såfremt bygherrens laboratorium foretager stikprøvekontrol under udlægningen, påhviler det entreprenøren at lukke eventuelle borehuller uden udgift for bygherren. Anvendte ma-terialer herfor skal svare til det aktuelle asfaltlag. Delstrækninger/-arbejder kan uanset størrelsen forlanges betragtet som selvstændige kontrolafsnit efter tilsynets nærmere vurdering. Entreprenøren skal efter udlægningen af hvert asfaltlag ved hjælp af et nivellement i linjer på langs ad kørebanen (kørebanens centerlinje og kørebanekanter) kunne dokumentere, at afvigelser fra det projekterede tvær- og længdeprofil ikke udviser ujævnheder (herun-der langbølgethed). En eventuel korrektion af profilet aftales med tilsynet. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal dokumenteres ved nivellement (mm-aflæsning) for alle 20 m-stationer. Profilrigtigheden af hvert asfaltlag skal for vippestrækninger dokumenteres ved nivelle-ment (mm-aflæsning) af knækpunkter i tværprofilet for alle 5 m-stationer. Tilsynet skal have målingerne senest 3 arbejdsdage efter udlægningen. Entreprenøren skal ved nivellement dokumentere, at kørebanekanter ved kantsten har fald til nedløbsbrønde. Kopi af entreprenørens kontroldokumentation sendes til tilsynet.

5. Afhjælpning (jf. AB92 § 36)

Hele afsnittet i AAB udgår og erstattes af det i SB § 36 anførte.

SAB Brolægning – 12810.100

SIDE

106 af 156

Brolægning

Supplerende bestemmelser til AAB - Brolægning.

1. Alment

1.1 Entreprenørens ydelser

Brolægningsarbejdet omfatter:

kantsten langs forlagt Sorøvej igennem bygværket, mellem vej og cykelsti

Omfang af brolægning fremgår af tilbudslisten og tegningsmaterialet.

2. Materialer

2.2 Lægge- og sættemateriale

Ved hærdende sættematerialer skal brolægningen sikres en efter temperaturforholdene tilstrækkelig hærdetid, inden brolægningen belastes med trafik. Sættemateriale af beton til kantbegrænsninger skal være med en karakteristisk trykstyr-ke:

fck > 16 MPa

2.5 Kantsten

Fortovskantsten i beton skal være 290 x 150 x 1000 mm grå

3. Udførelse

3.1 Generelle krav

Placering og detaljer fremgår af tegningsmaterialet. Endelige detaljer aftales med tilsynet. Entreprenøren skal kunne dokumentere, at arbejdet kan udføres håndværksmæssigt kor-rekt med den aktuelle arbejdskraft. Underlaget for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, bæredygtigt og frostsik-kert udført i henhold til de givne belastningsforudsætninger. Underlaget skal være regule-ret således, at overfladen ligger med tolerancen +/-10 mm. Opretning skal finde sted, inden belægningsarbejdet udføres. Færdig lysning skal være som angivet på tegningerne.

3.2 Lægge- og sættemateriale

Betonen skal før, under og efter indbygning beskyttes mod udtørring, f.eks. ved afdæk-ning med plastpresenning, vintermåtter eller lignende.

SAB Brolægning – 12810.100

SIDE

107 af 156

Belægningen må først belastes med trafik efter hærdetid fastsat efter temperatur og tra-fikbelastning.

3.3 Kantbegrænsninger

Kantsten sættes, således at sættematerialet har en lagtykkelse på min. 150 mm i min. 350 mm's bredde under kantstenen. Betonen føres op bag kantstenen i 150 mm's bredde indtil 150 mm under kantstenens top. Foran kantstenen føres betonen i 100 mm's bredde op til underside af bundne lag eller underside af afretningslag. Kantsten skal nøjagtigt følge de foreskrevne vejlinjer og sættes med et jævnt forløb uden knæk efter de på tegningerne angivne koter inden for en nøjagtighed på +5 mm målt på en 4 m retskede. Knasfuger må ikke forekomme.

4. Kontrol

4.1 Dokumentation af kontrol

Entreprenøren skal løbende aflevere dokumentation i skemaform eller lignende for de i AAB nævnte emner opdelt efter kontrolafsnit.

SAB Diverse arbejder – 12810.100

SIDE

108 af 156

Diverse arbejder

1. Foringsrør

Arbejdet omfatter lægning af foringsrør for fremmede ledninger. Foringsrørerne skal udfø-res af PEH med udvendig diameter Ø110, som samles med dertilhørende samlinger. Foringsrørne placeres som vist på tegninger i friktionsmateriale i yderrabat nær auto-værnsplinte. Foringsrør skal ved indbygning udføres med fald. Faldet skal være mod broender. Rørene afsluttes 5 m uden for fløjvæggeenderne og afproppes. Rørenes placering ind-måles og markeres med lægte. Fyldestgørende dokumentation omfatter:

indmåling af foringsrørenes endepunkter, der indmeldes som knuder i Webvand.

nivellement af foringsrøret, der sammen med ledningens egenskabsdata indmeldes i Webvand.

Projekt for foringsrør udleveres af tilsynet. I rørene lægges en gennemgående træktråd med min. trækstyrke på 5 kN. En galvanise-ret, hærdet ståltråd med Ø2,5 mm, med en brudstyrke > 1000 N pr. mm2 opfylder dette krav. Tråden fastgøres i begge ender til synlig pæl.

SAB Membran – 12810.100

SIDE

109 af 156

Membran

1. Alment

Denne SAB dækker membranarbejder med tilhørende jord – og drænarbejder. Der hen-vises til ”Notat Membranarbejder” for principtegninger. Arbejderne omfatter forberedelse af underbund, herunder ekstra udgravning og tilfyldning under vejkasse og skråninger, udlægning af geotextil, geomembran og markeringsnet, samt tilhørende tætninger ved lednings- og brøndgennemføringer, tætning mod tunnel-konstruktion. Valg af membran og geotextil skal godkendes af tilsynet inden installering. Der skal etableres membran fra ca. st. 265 – ca. st. 308 (tunnel) og ca. st. 331 (tunnel) – ca. st. 350, svarende underside bundsikringsdræn i kote + 4.4 m DVR. Etableringen skal ske efter at tunnelbygværket er udført og den midlertidige grundvands-sænkning for tunnelarbejderne skal være aktiv.

2. Materialer

2.1 Geotextil

Der skal anvendes non woven geotextil med vægt min. 500 g/m2, og med en tykkelse på min. 4,5 mm ved 2 KPa iht. EN ISO 964.

2.2 Membran

Der skal anvendes bentonitmembran med vævet (min. 100 g/m2) / nålet (min. 200 g/m2) geotextil på hver side, og med en mindst 0,2 mm PE – folie påklæbet på den en side. Permeabilitet < 5 x 10-12 m/s iht. ASTM D 5084. Bentonittype skal være Natriumbentonit iht. ASTM 5261 og der skal være et bentonitinhold på mindst 3,6 kg / m2. Ved samlinger og tætning mod betonbygværk, brønde og ledningsgennemføringer skal der foretages tætning med godkendte bentonitgranulater i forhold til valgt bentonit-membran. Membranen skal fastgøres til tunnelkonstruktionen ved etablering af rende fyldt med bentonitgranulat, således der etableres en hulkel. Endvidere fastgøres og tæt-nes membranen med skinne påskruet betonkanten.

2.3 Markeringsnet

Der skal indbygges markeringsnet over udlagt geomembran.


SIDE

110 af 156

3. Udførelse

3.2 Forberedelse af underbund

Råjord afrømmes til mindst 50 mm under niveau for membran. Øvrige ledningsarbejder mv. under niveau for membran udføres. Råjorden gennemgås for spidse og større sten før komprimering. På afrettet og komprimeret planum udlægges mindst 50 mm afret-ningssand (bundsikring), som komprimeres med glatvalse. Rende med topkote + 4,4 m DVR og mindst 0,60 m dyb til forankring af membran udgraves.

3.3 Udlægning af membran

3.3.1 Geotextil

Der udlægges geotextil til beskyttelse af geomembranen. Geotextil gives overlap iht. fabrikantens anvisninger. Geotextilet føres op i forankringsrende (side nærmest skråning og bund).

3.3.2 Membran

Ovenpå geotextil udlægges geomembran, med PE – folie nedad. Geomembranen udlægges jævnt. Udlægning, samlinger, overlap (min 150 mm), tætninger ved rørgen-nemføringer mv. foretages i øvrigt efter fabrikantens anvisninger.

Membranen placeres, således at der mindst 50 mm´s afstand mellem underside bundsik-ringsdræn og overside membran, samt mindst 0,8 m´s jorddækning på skråninger. Membranen føres op til kote + 4.4 i skråninger, svarende til top af forankringsrende. Der må ikke udlægges mere membran, end der kan tildækkes inden for samme arbejds-dag. Der må ikke køres med materiel på udlagt membran, før fuldt bundsikringslag er etableret. Over udlagt geomembran udlægges markeringsnet.

3.3.3 Øvrige arbejder

Mellem geomembran og projekteret vejkasse udlægges bundsikring. Udlægning af bund-sikring skal ske fra allerede udlagt bundsikring. På skråninger udlægges mindst 100 mm bundsikring før opfyldning med råjord. Der må ikke køres direkte på den udlagte geo-membran. Udgravning for bundsikringsdræn og øvrige konstruktionselementer skal ske med forsig-tighed, således at membranen ikke skades. Såfremt membranen skades under entreprenørens øvrige arbejder skal der straks ske en reparation efter fabrikantens anvisninger.

3.4 Komprimering

Komprimeringskravet er i henhold til SAB bundsikring.


SIDE

111 af 156

4. Kontrol

4.1 Generelt

I god tid inden arbejderne påbegyndes skal der fremsendes specifikationer af geo-membranens og geotextilets egenskaber til tilsynet for godkendelse.

4.3 Underbund

Afrømmet flade inden udlægning af geotextil skal synes af tilsynet.

4.4 Membran

Membran, samlinger, samlinger ved rørgennemføringer og ved tunnel skal godkendes af tilsynet inden tildækning. Entreprenøren skal indmåle membranens placering i net på ca. 10 * 10 m, samt ved knækpunkter såvel vertikalt som horisontalt. Plan med koter og pla-ceringer afleveres til tilsynet.

4.5 Bundsikring

Kontrolleres i henhold til SAB Bundsikring.

SAB Fundering – 12810.100

SIDE

112 af 156

Fundering

Supplerende bestemmelser til AAB – Fundering, august 2012.

1 Alment

Arbejdet omfatter i hovedtræk: UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199):

Etablering af gruspude

Direkte fundering af fundamenter

Nedbringning af interimsvægge for afstivning af udgravning mod banedæmning UF af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201):

Etablering af gruspude/ afretningslag jf. leverandørens anvisninger Generelt:

Udstøbning af renselag

Ekstra beton for direkte fundering

Tørholdelsesforanstaltninger / grundvandssænkninger i byggegrubber for ud-gravnings- og støbearbejder m.m.

Tørholdelse generelt Der er udført geotekniske boringer for vurdering af funderingsforholdene for de to byg-værker. Arbejdet omfatter alle de ydelser, der i henhold til udbudsmaterialet er nødvendige for en endelig og fuldstændig færdiggørelse af funderingsarbejdet, herunder de af entreprenø-ren vurderede nødvendige ekstra spunsninger og/eller pælefunderinger efter eget valg af udførelsesmetode. Med hensyn til grundvand henvises til de udførte geotekniske undersøgelser .

1.2 Dokumentation

De i AAB Fundering angivne senest/mindst 10 arbejdsdage ændres til 20 arbejdsdage.

1.2.7 Gruspudefundering

UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199): Entreprenøren skal i en procedure redegøre for hvordan det sikres, at gruspuden afrettes plant, så der ikke opstår uacceptable kræfter og spændinger i bundpladen ved placering i sin endelige position.


SIDE

113 af 156

1.3 Projekteringsgrundlag

1.3.1 Belastninger i forbindelse med anlæggelse af byggegruber

Der skal anvendes den i AAB angivne karakteristisk overfladelast på vej- og arbejdsarea-ler hvor trafik er mulig, med mindre det kan godtgøres, at denne situation ikke opstår. Endvidere påføres en påkørselslast på 20 kN/m angribende 0,75 m over terræn. Punktla-ster fra eksempelvis kraner, opmagasineret materiale eller lignende skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Interimsvægge der danner støtte for trafikerede veje/ bane skal henføres til konsekvens-klasse CC3 og geoteknisk kategori 2, resterende interimsvægge i CC2 og geoteknisk ka-tegori 2. Interimsvægge skal dimensioneres for jord- og vandtryk, som angivet i EC7, del 1, kapitel 9. Der kan ikke anvendes reduktion af partialkoefficienter for jordparametre iht. EN 1997-1 DK NA: 2010-09, anneks A, tabel A-4, hvorfor α skal sættes til 1,0. Stålspuns og stålpæle/ -profiler udføres i henhold til DS/EN 12063: 1999: Udførelse af særlige geotekniske konstruktioner, spunsvægge.

2 Materialer

2.4 Gruspudefundering

Grusfyld til gruspudefundering skal opfylde kravene til friktionsmateriale, jf. SAB - jordar-bejder, afsnit 5.2.2, herunder krav til uensformighedstallet (U≥3,0 og U≤7,0).

2.6 Ekstra fundamentsbeton

Såfremt der ved udgravning viser sig behov for dybere fundering end forudsat i projektet, udstøbes der efter aftale med tilsynet ekstra fundamentsbeton P15.

3 Udførelse

3.2 Tolerancer

Ud over de i AAB angivne krav skal følgende tolerancer overholdes:

Afretning af gruspude: ± 10 mm

Afretning af læggesand: + 5 mm

3.3 Afstivning af byggegruber

Frie udgravninger skal generelt udføres som foreskrevet i "Regler for jordarbejder m.m.", udsendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet med bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010.


SIDE

114 af 156

Hvis ikke der kan etableres stabile skråningsanlæg, skal der etableres midlertidig afstiv-ning af byggegruberne. Entreprenøren foretager, efter egen vurdering, eventuelle supplerende geotekniske un-dersøgelser som grundlag for projektering af interimsvægge. Det er entreprenørens ansvar at designe og dimensionere det omfang af afstivninger som er nødvendige for overholdelse af gældende regler og krav samt for arbejdets udførelse. UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199): Entreprenøren skal i forbindelse med udgravning for midlertidig placering af bygværk etablere interimsvægge langs banedæmning til sikring af dæmningens stabilitet.

3.4 Tørholdelse og grundvandssænkning

Der henvises til SAB Jordarbejder, afsnit 4.

3.5 Direkte fundering

Vandrette støbeskel i fundamenterne vil ikke blive tilladt. Ved fundering på sand, skal dette fugtes op og komprimeres med tung tromle før støb-ning af renselag. Ved fundering på kohæsive jordlag udføres renselaget med en tykkelse på min. 0,1 m. UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199): Renselag i broens midlertidige placering opbrydes og bortskaffes af entreprenøren efter indskubning af bygværk.


Grundet de varierende jordbundsforhold skal udgravning i FUK niveau foregå under nøje overvågning, således det sikres at der funderes på bæredygtige jordlag. Udgravningsplanum skal komprimeres med tungt vibrationsmateriel inden tilfyldning i henhold til geoteknisk rapport. Der skal som minimum anvendes en 400 kg pladevibrator. Overside gruspude afsluttes med 30 mm læggesand.

4 Kontrol

4.3 Direkte fundering

UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199): Det kan påregnes, at bygherre udfører geoteknisk tilsyn løbende med udgravning af byg-gegrubben og at der højst vil gå 3 timer efter afslutning af maskinudgravningen med byg-herrens inspektion af byggegruben.


SIDE

115 af 156

UF af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201): Bygherrens inspektion af byggegruben vil være afsluttet senest 3 arbejdsdage efter, at entreprenøren har meddelt, at udgravningsarbejdet er afsluttet.


Ved gruspudefundering skal der udføres nivellement ved hhv. udgravningens bund samt på overside af gruspude på følgende måde:

Udgravningens bund: én måling ved hvert hjørne af udgravning samt knæklinjer

Overside gruspude: fladenivellement i et net pr. 2x2 m UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199): Entreprenøren skal efter udført komprimering af råjordsplanum udføre komprimerings-kontrol i 30 cm dybde med isotopmålinger, i henhold til geoteknisk rapport. Reference-værdi skal jf. SAB – jordarbejder, afsnit 5.1.3 være udtaget inden udgravning for gruspu-de.

SAB Stillads og form – 12810.100

SIDE

116 af 156

Stillads og form

Supplerende bestemmelser til AAB – Stillads og form af august 2012. Kontrol og kvalitetssikring af form skal udføres med metoder og brug af formularer og til-hørende vejledningstekster beskrevet i

”Tilsynshåndbog for støbestilladser", januar 2013.

”Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entrepre-nørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og betonarbejder”, august 2010.

1 Alment

Arbejdet omfatter i hovedtræk: Bro UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199):

Form for bundplade og fundamenter

Stillads og form for endevederlag, brodæk og kantbjælker

Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af interimskonstruktioner, der skal anvendes til stillads og form til udstøbning af broens underbygning og overbyg-ning

Projektering, opstilling, flytning og nedtagning af indskubnings- og eventuel ned-sænkningsarrangement for det færdigstøbte bygværk

Stillads og form for fløje

Form for sætningsplader

Form for beskyttelsesbeton ved broender

Form for autoværnsplinte Bro UF af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201):

Form for tunnelelementer

Form for kantbjælker Generelt for alle ovennævnte bygværker:

Diverse indstøbninger - årstalsplader Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for støbestilladser. Entreprenø-ren skal i samarbejde med bygherrens stilladstilsyn anvende og udfylde de heri angivne relevante skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning. De i SAB Styring og samarbejde angivne kurser omfatter:

For teknikere (ingeniører, bygningskonstruktører mv.): Kursus C, der skal være gennemført inden planlægning og projektering af stillads påbegyndes. Kurset ud-bydes af VEJ-EU.

For arbejdsledere (formænd, sjakbajser mv.): Kursus B, der skal være gennem-ført inden planlægning af udførelsen påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU.


SIDE

117 af 156

For timelønnede (faglærte, ufaglærte mv.): Kursus A, der skal være gennemført inden udførelsen påbegyndes. Kurset afholdes som regel på byggepladsen.

De projektspecifikke kurser D, E og F, der normalt afholdes i forlængelse af kurset A på byggepladsen for alle medarbejdergrupper umiddelbart før arbejdets opstart. Her gen-nemgås det aktuelle stilladsarbejde og –projekt.

1.2 Dokumentation

Entreprenøren skal for UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199) udarbejde projektdokumentation for alle interimskonstruktioner, herunder sikkerhedsværn, afskærmninger mv. efter gæl-dende normer og vejregler. Entreprenøren må påregne, at der skal være tid til kommentering og efterfølgende rettel-ser/suppleringer af den fremsendte dokumentation. Entreprenøren må forvente, at der er stor fokus på den fremsendte dokumentation for stilladset, samt opfølgning på om stillad-set er udformet som dokumenteret. Der ydes ikke tidsfristforlængelse som følge af forsin-kelser, der skyldes mangler og fejl i entreprenørens stilladsprojekt. Det skal understreges, at ingen støbning må igangsættes, før bygherrens godkendelse af den fremsendte dokumentation og det færdige stillads foreligger. Stilladsprojektet skal også indeholde tegninger, beskrivelser og beregninger vedrørende indskubnings- og nedsænkningsarrangementet inkl. understøtninger, fundering, donkrafte og opstablinger mv. Hvor fremtidige permanente konstruktioner indgår som midlertidige understøtninger for interimskonstruktioner, skal det som en del af dokumentationen eftervises, at disse kon-struktioner både lokalt og globalt kan optage kræfterne. Entreprenøren skal i forbindelse med indskubningen eftervise, at der ikke opstår uaccep-table kræfter og spændinger i brodækket, bundplade og vægge, herunder spaltebrud og afskalninger fra koncentrerede belastninger.

1.2.1 Fremsendelse og godkendelse af dokumentation

Stilladstilsynets evaluering og godkendelse af stilladsprojektet kan forventes gennemført som "Godkendelse med granskning". Tidsfrister for fremsendelse af tegnings- og beregningsdokumentation og for tilsynets gennem-gang og kommentering er anført i SAB Styring og Samarbejde afsnit 5.

1.3 Projekteringsgrundlag

1.3.1 Generelt

Ved dimensionering af form og stillads, kan følgende sikkerhedsklasser anvendes: Bro UF af Sorøvej: Normal sikkerhedsklasse (CC2) Normal funderingsklasse (Geoteknisk kategori 2)


SIDE

118 af 156

Konstruktionerne anvendt til indskubning, eventuelt nedsænkning og øvrige interimsun-derstøtninger skal henføres til normal sikkerhedsklasse (CC2). Ved dimensionering af formenes, understøtningernes og stilladsernes styrke skal ordet "bør" i DS 2427 betragtes som "skal". Entreprenøren skal ved stilladsberegninger gøre nøje rede for placeringen af stød og af-sværtning. Herudover skal der indarbejdes laster hidrørende fra entreprenørens valgte arbejdsmetoder. Herunder last fra:

Oplagring af materiel og materialer jf. DS/EN 12812 Entreprenøren skal udarbejde procedurer til sikring af, at de forudsatte laster ikke over-skrides under arbejdets udførelse. Såfremt det viser sig nødvendigt at skønne styrkeparametre for jord, som ikke fremgår af de geotekniske rapporter, skal entreprenøren fremsende forslag herom til stilladstilsynet. Entreprenøren bør så vidt muligt udforme stilladskonstruktionen således, at den ikke er specielt følsom over for afvigelser i forhold til de anførte tolerancer.

1.3.4 Trækonstruktioner

Dokumentation af form, spær og strøer, i form af tegninger og beregninger, skal indgå i den samlede stilladsdokumentation, selvom disse elementer i princippet ikke er omfattet af Tilsynshåndbogens bestemmelser. Tandpladesamlinger tillades anvendt til samlinger i spær såfremt følgende krav er op-fyldt:

Der skal anvendes helt nye spær, fremstillet til den pågældende opgave. Spær tillades dog genanvendt, hvor brodækket eller fløje støbes i flere etaper, såfremt der foreligger en supplerende procedurebeskrivelse til sikring af at tandpladerne ikke arbejder sig ud af træet.

Der skal anvendes galvaniserede tandplader med en tykkelse på min. 1,3 mm og tandlængde på min. 14 mm.

Beregning af tandpladesamlingerne skal ske svarende til anvendelsesklasse 3 for både træ og tandpladesamlinger (og øvrige samlingsmedier).

Der skal udarbejdes en metodebeskrivelse for opsætning af spærene, der sikrer at spærene opstilles svarende til de understøtningsforhold, som forudsat i bereg-ningerne.

Der skal på tegningerne anføres tolerancer for opstillingen (placering i forhold til understøtninger, afstand mellem spær mm.). Metodebeskrivelsen skal endvidere gøre rede for opbevaring af spær på pladsen, herunder nødvendig afdækning mm.

Tidligst 48 timer før støbning skal spærene synes i henhold til DS/EN 14250 Trækonstruktioner - produktkrav til præfabrikerede konstruktionsdele samlet med tandplader, og der skal udarbejdes kontroljournal. Evt. afvigelser skal korrigeres.


SIDE

119 af 156

Spærene skal medtages i kontrolplanen (udførelses- og modtagekontrol, kontrol i forbin-delse med opstillingen). Planen skal desuden indeholde en stikprøvekontrol, som udføres tidligst et par dage før støbning, til sikring af at tandpladerne ikke har arbejdet sig ud.

1.3.5 Fundering

Entreprenøren skal foretage geoteknisk tilsyn af udgravninger for stilladsfundering, og fremsende dokumentation herfor. Dokumentationen skal indeholde en verifikation af de anvendte jordparametre i stilladsdokumentationen, eller ved mangel herpå, give anvis-ninger for korrigerende tiltag som indarbejdes i den samlede stilladsdokumentation. Af geotekniske rapporter fremgår det, at der ved UF af Sorøvejs midlertidige og perma-nente placering er truffet blødbund og løst aflejrede materialer. Entreprenøren skal i be-regning af fundering for indskubningsarrangement sikre sig, at der ikke opstår differens-sætninger større end +/- 10 mm.

1.3.6 Laster

Indskubningsarrangementet inkl. understøtninger og fundering skal beregnes efter de samme principper med hensyn til masselast og lastreduktionsfaktor som for stilladskon-struktioner. Den vandrette last for dimensionering af fastholdelseskonstruktioner under indskubningen skal dog minimum sættes til 5 % af den lodrette last. Den vandrette last kan reduceres til 2,0 % af den lodrette last i ulykkeslasttilfælde (påkørselslast). Den mak-simalt tilladte acceleration for skubbeudstyr må ikke overstige 0.05 m/s2.

1.3.7 Deformationer

Entreprenøren skal tage højde for eventuelle sætninger og deformationer af stillads. Uanset spændvidden på forskallingsdragere skal nedbøjninger > 3 mm på forhånd imø-degås med tilsvarende modsatrettet pilhøjde på drageren eller ved opklodsning af for-men.

1.3.9 Afskærmninger på broer og stilladser

Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være iht. AT-vejledning A.2.1,"Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægs-pladser", juni 2008. Foranstaltningerne hertil kan udføres med tæt skærm monteret på rækværker eller tilsva-rende. Skærme og rækværker på brostilladser mod det fri skal have en højde på mindst 1,20 m.

1.5 Indskubning af bygværk

Entreprenøren skal jf. afsnit 1.2 udarbejde tilsvarende projekt og projektdokumentation for indskubningsarrangementet som for stilladskonstruktionerne. I tilknytning hertil skal antal, størrelse, dimensioner og placering af donkrafte, ruller, lejer, opstablinger og side-styr klart fremgå.


SIDE

120 af 156

Entreprenøren forestår selv beregning af regningsmæssige laster til brug for projektering af indskubningsarrangementet. Såfremt entreprenøren ønsker at hæve / sænke broen mere end 10 mm, og højst med 5 mm difference indenfor den enkelte lejelinie, i forbindelse med flytningen, skal der frem-sendes udførlig dokumentation til tilsynet, som viser at konstruktionen ikke beskadiges i denne forbindelse.

1.5.1 Placering af indskubnings- og løftepunkter

Interimsunderstøtninger og donkrafte skal til stadighed og i alle indskubnings- og ned-sænkningsfaser være placeret symmetrisk. Entreprenøren skal uanset den valgte placering af donkrafte og ombygningsstabler, do-kumentere at konstruktionsdele ikke lokalt udsættes for uacceptable spændinger. Entreprenøren har, uanset ovenstående, det fulde ansvar for at konstruktionerne ikke li-der overlast eller beskadiges under flytning og nedsænkning.

2 Materialer

2.1 Stillads

Nye produkter, som ikke er omfattet af projekteringsgrundlaget for stilladser i AAB, tilla-des undtagelsesvist godkendt såfremt der foreligger dokumentation for:

Karakteristiske styrkeegenskaber for både kortids- og langtidstilstanden, fastlagt efter principperne beskrevet DS/EN 1990 inkl. DK NA, som dækker alle relevante brudformer såsom bøjning, forskydning, tryk og træk samt koncentreret tryk

Repræsentative arbejdskurver for både korttids- og langtidstilstanden for relevan-te påvirkninger

Deformationsegenskaber for både korttids- og langtidstilstanden for relevante på-virkninger

Holdbarhedsegenskaber mht. relevante miljøpåvirkninger, herunder UV-stråling m.v.

Tidligere anvendelse af produktet til lignende formål.

2.2 Form

Trekantlister skal mættes fuldstændig med formolie, før de monteres. Dette kan udføres ved, at trekantlisterne pakkes ind i plastik i minimum 2 døgn og samtidig smøres flere gange om dagen.

2.2.1 Bræddeform (ru og høvlet)

Bræddeform skal anvendes på følgende konstruktionsdele: Bro UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199):

Kantbjælker indersider og ydersider Undersider brodæk


SIDE

121 af 156

Vægge og fløjvægge, indersider Brædderetning på synlige flader skal være som anført i AAB. Forskalling for yderside og ende af kantbjælke regnes synlig i fuld udstrækning, mens forskalling for inderside af kantbjælker regnes synlig til overside brodæk. Ikke synlige flader: Til ikke synlige flader er entreprenøren frit stillet med hensyn til valg af forskalling i hen-hold til AAB.

2.2.2 Flageform

Flageform skal anvendes på følgende konstruktionsdele: Bro UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199):

Tillades kun på alle ikke synlige konstruktionsdele Bro UF af Vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201):

Alle konstruktionsdele Entreprenørens forslag til clampsplacering skal forelægges tilsynet. Entreprenørens valg af materiale til flager skal forelægges tilsynet.

3 Udførelse

3.1 Stillads

Stilladskonstruktioner, herunder også deres forankringer, midlertidige fundering og rense-lag skal fjernes helt efter arbejdets udførelse.

3.2 Form

3.2.1 Tæthed og udformning

Vand til vanding af form skal være af kvalitet som støbevand.

3.2.3 Forankring af sideforme

Der må ikke anvendes forankringsjern i kantbjælker. Clampshuller skal lukkes efter afformning så de er vandtætte.

3.2.4 Indstøbninger og udsparinger

Der skal på UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199) og UF af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201) monteres årstalangivelse. Ved indstøbningsdele og beslag til midlertidig anvendelse skal det sikres, at disse:

ikke skader betonen eller armeringen,

ikke medfører skader på betonens overflade,


SIDE

122 af 156

ikke skader funktionen eller holdbarheden af konstruktionen. Der skal udføres udsparing for opføring af fugtisolering inkl. klemskinne ved kantbjælkers indersider jf. tegninger. Der tillades ikke indstøbt firmanavn mv. på konstruktionsdele der fremstår synlige i det færdige bygværk. Årstal UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199): Der skal etableres 2 stk. årstalsangivelse. Årstal udføres i messing. Årstal leveres af Banedanmark til tilsynet og fastgøres på kantbjælken af nærværende entreprenør efter nærmere aftale med tilsynet. Årstal kan forventes fastgjort mekanisk med 8 stk. ø8 betonskruer. Uf af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201): Der skal etableres 2 stk. årstalsangivelse vha. støbeforme Årstalsplader leveres af bygherren, og fastgøres på kantbjælkeformen af nærværende entreprenør. Årstalsplader skal placeres centralt på midte af kantbjælke. Endelig målsætning udleve-res af tilsynet efter nærmere aftale.

3.2.6 Afformning

For konstruktioner, som på grund af deres højde er utilgængelige for inspektion, når stil-ladserne er fjernet, skal entreprenøren indhente tilsynets tilladelse, før stilladserne nedta-ges. Hvis der anvendes overforskalling, skal denne fjernes efter afsluttet vibrering af betonen, således at betonen kan efterpudses/afrettes vådt i vådt. Bærende form og stillads på slapt armerede konstruktioner kan tidligst påregnes tilladt fjernet, når betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske styrke, bestemt ud fra modenhedsudviklingen målt på konstruktionen. Dog skal den kræ-vede efterbehandling jf. generalnoten altid opretholdes indtil den krævede modenhed er opnået.

3.4 Indskubning af bygværk

På tegninger er vist afsætninger i forhold til den midlertidige og endelige placering af byg-værk. Entreprenøren skal i god tid, og senest 25 arbejdsdage før indskubningen, fremsende en detaljeret arbejdsprocedure for, hvordan flytningen af bygværket til endelig position plan-lægges udført i detaljer. Herunder skal der blandt andet redegøres for følgende forhold:

Beskrivelse af system for indskubning, herunder kalibrering

Etablering, montering og fjernelse af interimskonstruktioner for indskubning


SIDE

123 af 156

Placering og understøtning af lanceringsdrager

Placering af glidelejer, ruller, donkrafte under lancering

Sikkerhedsudstyr herunder evt. nødstrømsanlæg

Udstyr til kontrol af indskubning, herunder overholdelse af tolerancekrav, jf. nær-værende SAB

Oplæg til kontrolplan / registreringer under indskubning

Målinger og styring af indskubning og nedsænkningen skal være baseret på mindst to uafhængige systemer.

At der i systemet er indbygget mulighed for at der løbende kan korrigeres for uacceptable differenssætninger og flytninger i såvel højde-, længde- og tværret-ningen under indskubning og nedsænkning i hvert enkelt understøtningspunkt

Etapeopdeling af flytning med angivelse af flytningens størrelse pr. etape

Sikring af fuldt kontakttryk mellem bundplade og gruspude ved endelig placering

Beskrivelse af indskubningens og nedsænkningens afslutning, inkl. kontrolnivel-lement

Risikovurdering i forbindelse med indskubningen, og forslag til afhjælpning af de væsentligste

Maskiner og udstyr til indskubningen skal overholde relevante krav i maskindirektivet, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24 juni 1994 ”Indretning af tekniske hjælpemid-ler” inkl. ændring 669, august 1995, ændring 831, november 1998. og ændring 612, juni 2008. I risikovurderingen dokumenterer entreprenøren, ud over de krav der er stillet i maskindirek-tivet, at:

at samtlige konstruktionsdele og materiel under hele forløbet overholder krav til geometriske krav

at arbejdet ikke indebærer risiko for nedstyrtning

at adgangsforhold er sikre

at genstande ikke kan løsne sig og falde ned

at der foreligger procedurer, som effektivt sikrer, at indskubningsarrangementet forbliver tilstrækkeligt stabilt i tilfælde af, at der sker et brud på en hydraulikslange eller en donkraft sætter ud eller lignende

Specielt for donkraftene skal følgende opfyldes:

donkraftene skal afprøves inden indskubningen, herunder skal der udføres prø-veløft og efterfølgende aflastning 10 dage inden etablering af sporspærring (hvor koter og retlinethed af underside bundplade samtidig verificeres)

stemplerne skal være forsynet med sikringsmøtrik, eller det skal på anden måde sikres, at der ikke sker pludselige sætninger som følge af tab af olietryk, der overstiger de acceptable differenssætninger

returnering af stemplet skal kunne foregå hurtigt

indskubnings- og / eller sænkefunktionen skal foregå via el-drevne styrestationer eller lignende

tryk i cylindre skal kunne måles og styres enkeltvis

hvis understøtninger løftes i grupper skal kraftfordelingen til hver understøtning fordeles ligeligt, for eksemplet gennem hydraulisk koblede cylindre

der skal minimum være 1 donkraft i reserve på pladsen


SIDE

124 af 156

Før indskubningen påbegyndes (støbeposition) skal entreprenøren gennemføre en geo-metrisk kontrol af kantbjælker ved indmåling af koordinater og nivellement i minimum fire punkter, således at der i løbet af flytningen kan korrigeres i forhold til udgangspositionen. Ved indmåling skal følgende tolerancer overholdes:

±1,0 mm Alternativt kan den geometriske kontrol udføres ved at der på ydersiden af vægge i top og bund monteres måleudstyr, der kan registrere broens bevægelser i forbindelse med flytningen. Under flytningen af broen samt under eventuel nedsænkning må den lodrette differens i forhold til teoretisk korrekt placering i broens længderetning højst være 20 mm og højst 20 mm i broens tværretning. Donkraftenes løftekapacitet må ikke overstige interimskonstruktionens bæreevne. Entreprenøren skal løbende (min. /1,5 m fremdrift) under flytningen dokumentere at ovennævnte krav til den lodrette differens er overholdt. Entreprenøren skal endvidere lø-bende kontrollere olietryk i donkrafte og vandring af stempler. Såfremt denne tolerance overskrides, skal flytningen stoppes, og der skal i nødvendigt omfang ske en korrektion i forhold til positionen ved flytningens begyndelse. En sådan standsning vil ikke udløse tidsfristforlængelse eller anden form for kompensati-on. Donkraftene skal kunne låses i enhver position. Efter nedsænkningen skal følgende tolerancer overholdes:

Indbyrdes differens mellem målepunkter på kantbjælke må maksimalt være ± 5 mm

Tolerancer for fundering af bygværk er anført i SAB Fundering afsnit 3.2. Entreprenøren skal forinden arbejdets igangsætning fremsende liste til tilsynet over mate-riel, der påregnes anvendt til arbejdet, inklusiv materiel, der påregnes indsat som reserve.

4 Kontrol

Stilladskonstruktioner skal kontrolleres efter retningslinjerne angivet i tilsynshåndbogen. Kontrol af stilladsfunderingen samt fundering for indskubnings- og nedsænkningsarran-gement skal gennemføres iht. DS/EN 1997-1 og DS/EN 1997-2. Omfanget af verifikation af geotekniske parametre skal som minimum omfatte:


SIDE

125 af 156

Friktionsmateriale: Kohæsionsmateriale:

Kontrolmetoder: Visuelt Små håndboringer til minimum 1,2 m under planum

Visuelt Vingeforsøg til minimum 1,2 m under planum

Stribefundamenter: Pr. 5 m, dog minimum 2 stk. Pr. 5 m, dog minimum 2 stk.

Punktfundamenter: 2 stk. 2 stk.

Det fulde udgravningsomfang skal endvidere indgå i en generel vurdering af de trufne jordbundsforhold, sammenholdt med de i den statiske dokumentation forudsatte styrke-parametre og bundforhold. Komprimeringen af eventuel sandfyld skal dokumenteres ved hjælp af densitetsmålinger, alternativt CPT-forsøg eller ved hjælp af statiske pladebelastningsforsøg. For bygværker, som skal indskubbes og / eller nedsænkes, skal der inden indskubningen og nedsænkningen kan igangsættes være foretaget en gennemgang af indskubnings- og nedsænkningsarrangementet inkl. understøtninger, donkrafte, opstablinger, sidestyr og afstivninger mv. på byggepladsen. Ved gennemgangen deltager tilsyn, entreprenøren og de personer hos entreprenøren, eventuelt den rådgiver, som har udarbejdet projektet for indskubnings- og / eller nedsænkningsarrangementet. Ingen indskubning og / eller nedsænkning må igangsættes før tilsyn skriftligt har givet til-ladelse.

SAB Slap armering – 12810.100

SIDE

126 af 156

Slap armering

Supplerende bestemmelser til AAB – Slap armering, august 2012. Kontrol og kvalitetssikring af slap armering skal udføres med metoder og brug af formule-rer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for betonbroer”, august 2010.

1 Alment


Armering i bundplader

Armering i vederlagskonstruktioner

Armering i fløjvægge

Armering i kantbjælker og dækkonstruktioner

Armering i beskyttelsesbeton

Armering i sætningsplader

Armering i autotoværnsplinte

Iboring af armering for autoværnsplinte

Potentialudligning af armering UF af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201):

Armering i betonelementer inkl. kantbjælker

1.1 Referencer

De i AAB anførte normer er gældende med følgende ændringer: Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal".

1.2 Dokumentation

Klassifikation af armeringsstål anvendt i projektet er anført i generalnoten, jf. tegningsfor-tegnelsen.

2 Materialer

2.4 Materiale for faststøbning af ankre

Iborede ankre i bundplade for etablering af plinte for vejautoværn, fastgøres med et pro-dukt egnet for faststøbning af ankre, nedad. Produktet skal være ETA-godkendt til indlim-ning af armeringsjern. Valgt produkt forelægges tilsynet for kommentering. Huller for ankre udføres i dimensioner og længder anført i vejledninger for det valgte pro-dukt, eller som anført på tegninger.


SIDE

127 af 156

2.5 Potentialudligning af armering

UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199): Armeringen i ovenstående bro skal jordes i henhold til BN1-59-4. Armeringsjernet i beskyttelsesbetonen skal være sammenhængende (elektrisk). Stød mellem armeringsnet sammensvejses ved punktsvejsning. Ovenpå armeringsnettene (sporsiden) placeres diagonalt en blank 70 mm2 kobberstang. Kobberstangen fastgøres i 3 punkter med krydsklemme. Krydsklemmer skal være af kobber. Mellem krydsklemmerne skal lederen tilsluttes til armering med bindetråd med max. 15 cm afstand mellem fastgørelsespunkterne. Den blanke kobberstang tilsluttes til broens jordingsplint med jordelektrode. Dæklaget på broen øges ikke på grund af kobberlederen.

3 Udførelse

3.1 Generelt

Den på tegningerne viste armering er at opfatte som princip for armeringsudformningen. Dette betyder, at entreprenøren for visse dele må udarbejde detaljerede armeringsteg-ninger for afklaring af armeringsføringen. Entreprenøren skal fremsende nødvendige ar-meringstegninger samt fuldstændige bukkelister i to eksemplarer til tilsynet til gennem-syn. Al armering skal transporteres og opbevares, således at det i mindst muligt omfang ud-sættes for saltvand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand. Sikkerhed mod faldulykker skal etableres, f.eks. ved afdækning af udragende armerings-stænger og/eller ved afspærring. Antal og placering af afstandsklodser for underarmering og antal, placering og dimension på forskydningsbøjler skal tilpasses således at overarmeringen bliver fuldstændig stabil og stift.

3.3 Dæklag og armeringsafstand

Dæklaget for armeringen skal opfylde det i generalnoten anførte. Ved drypnæser, spor for klemskinne og lign. lokale fordybninger reduceres dæklaget med 10 mm. Der skal benyttes betonafstandsholdere, som ved støbearbejdets begyndelse skal være i vandmættet, overfladetør tilstand. Afstandsholdere af typen ”slange” vil ikke blive accep-teret.


SIDE

128 af 156

3.5 Forankringer og stød

Forankrings- og stødlængder fremgår af generalnoter.

4 Kontrol

Entreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt leverance er påført korrekt overensstem-melsesmærke og anføre dette i kontroljournaler. Prøvning skal udføres på anerkendt prøveanstalt. For ankre gælder generelt, at disse kontrolleres for vedhæftning som følger:

De første 5 ankre/ bøjler for sammenføjning mellem nye og tidligere udstøbte konstruktioner udføres med lige ankerjern. Efter hærdning af mørtelen, udføres trækforsøget til en kraft på 70 kN for Y16 ankre.

De resterende ankre udføres derefter med tildannede ankerjern, idet dog 5% udføres med lige ankerjern. Disse trækprøves som beskrevet ovenfor. Der må ikke ske brud ved trækprøvningerne. Efter trækprøvning suppleres der med anden og fastgjort armering. Alle udgifter forbun-det med den ekstra armering, og fastgørelse af denne, skal være indeholdt i tilbuddet. Potentialudligning af armering Entreprenør skal fotodokumentere og udføre tilsynsnotater for det udførte jordingsarbejde omkring føring og tilslutning af kobberleder.

SAB Beton – 12810.100

SIDE

129 af 156

Beton – Nyanlæg

Supplerende bestemmelser til AAB – Beton, august 2012. Kontrol og kvalitetssikring af beton skal udføres med metoder og brug af formulerer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for betonbroer”, august 2010.

1 Alment


Støbning af fundamenter og bundplade

Støbning af vægge og fløje

Støbning af dæk og kantbjælker

Støbning beskyttelsesbeton

Støbning af sætningsplader

Sætningsplader ved broende støbes i en midlertidig position og monteres ef-ter indskubning af bygværk

Sætningsplader ved bundplade støbes in-situ efter indskubning af bygværk

Støbning af autoværnsplinte Opsætning af vejautoværn udføres i anden entreprise, 12810.202. Endelig placering og geometri af vejautoværn er ukendt, hvorfor den på tegningerne viste udformning og pla-cering af autoværnsplinte ikke er endelig. Dette skal koordineres og aftales endeligt med tilsyn.

1.1 Referencer

De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade og rettelser. Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal".

1.2 Dokumentation

Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om mil-jøklasse, minimum styrkeklasse, samt specielle krav er anført i generalnoten.

2 Materialer

2.1 Delmaterialer

2.1.1 Cement

Den anvendte cement skal være klassificeret med høj sulfat-bestandighed (HS).

SAB Beton – 12810.100

SIDE

130 af 156

2.1.2 Tilslag

Groft tilslag Som tilslag skal anvendes granit. Dog kan søsten anvendes til beton i passiv og moderat miljøklasse. Der skal anvendes sten med minimum Dmaks = 25 mm. I beskyttelsesbeton skal der anvendes sten med maksimal stenstørrelse Dmaks = 16 mm. I områder med tætliggende armering tillades anvendelse af mindre stenstørrelser. Områ-der og anvendt stenstørrelse aftales med tilsynet.

3 Udførelse

3.3 Støbeprogram

Metode for udstøbning og vibrering af brodækket samt den valgte afretnings- og profile-ringsmetode skal beskrives i entreprenørens støbeprogram og forelægges tilsynet.

3.5 Støbeskel

Entreprenøren kan ikke påregne, at der må udføres andre støbeskel end de på tegnin-gerne viste. Rensning af støbeskel skal foretages, således at stentilslaget frilægges i en dybde på min 5 mm. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være opfugtet, så betonen er vandmættet, men overfladetør på støbetidspunktet.

3.6 Klargøring af form og armering

Jording af armering skal være klargjort samtidig med form og armering.

3.7 Behandling af ikke hærdnede betonoverflader

Afrevne overflader: Afretning af støbte overflader skal ske i umiddelbar tilslutning til støbningens udførelse. Straks når betonen kan "bære" udlægges kraftig plastfolie som eventuelt efterfølgende dækkes med et lag vintermåtter eller tilsvarende varmeisolering. Tildækningen skal fast-holdes på en måde og så forsvarligt at denne kan modstå de vindforhold der forekommer i hele den periode som afdækningen anvendes. Al afdækning bibeholdes på konstruktionen indtil brodækkets kernetemperatur har opnået omgivelsernes/luftens temperatur.

3.8 Efterbehandling

3.8.1 Krav

Ved sammenstøbninger må forskellen mellem middeltemperaturen i tidligere støbte dele eller umiddelbart tilstødende dele af den eksisterende beton og den nyudstøbte beton ik-

SAB Beton – 12810.100

SIDE

131 af 156

ke overstige 12° C, med mindre det ved beregning dokumenteres, at 80 % af betonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides. Der må således påregnes indstøbning af køle-rør i de dele af konstruktionerne der kan forventes at overskride dette. Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval, dog max. 20°C. Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Proceduren skal accepteres af tilsynet, før arbejdet udføres. Entreprenørens forslag til måleprogram og placering af målepunkter skal forelægges til-synet.

3.8.2 Foranstaltninger

For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af tilstødende, nystøbte betondele skal entreprenøren iværksætte de nødven-dige foranstaltninger som nævnt i DS 2427 afsnit 8.5. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbnin-gen udsættes til gunstigere vejrforhold. Kølerør skal injiceres i henhold til det i AAB anfør-te. Entreprenøren skal dokumentere, at rørene er tømt for vand, før de injiceres.

3.9 Hærdnet beton, overflader

Entreprenøren skal i forbindelse med udstøbningen træffe foranstaltninger til imødegåel-se af løbere på allerede udstøbte betonflader. Skulle disse alligevel forekomme, skal de afrenses øjeblikkeligt.

3.9.1 Afrevne overflader

Der må ikke forekomme pytdannelse på brodækket. Etablering af manglende fald skal ske ved finfræsning, slibning eller behugning. Eventuelle områder af brodækkets beton-overflade (lunker), fra hvilke vandafledning ikke er mulig, skal repareres ved slibning eller behugning. Inden opstart af eventuelle korrigerende arbejder, skal reparationsomfang og -metode forelægges tilsynet for godkendelse, hvoraf det bl.a. skal fremgå hvilken indfly-delse de korrigerende handlinger har på dæklaget.

3.9.7 Profil

Den færdige overflade må ikke afvige mere end -5/+10 mm fra den projekterede overfla-de.

3.12 Afskærmning

Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele mv. og af hensyn til forurening af omgivelser.

SAB Beton – 12810.100

SIDE

132 af 156

Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvis-ning uden udgift for bygherren.

4 Kontrol

4.1 Generelt

Fabriksbeton i henhold til DS/EN 206-1 og DS 2426, vil normalt kunne anvendes. Forprøvningen omfatter for fabriksbeton en gennemgang af betonblanketten samt prøve-støbning for afklaring af evt. egenskaber, der er nødvendige i den aktuelle entreprise, men som ikke fremgår af betonblanketten. Kontrolprøvning af fabriksbeton i den aktuelle entreprise omfatter kun egenskaber, der ik-ke fremgår af betonblanketten. Der skal dog ved hver støbning udføres prøvning af luft-indhold, konsistens og temperatur af den friske beton på udstøbningsstedet. Kontrol af delmaterialer i henhold til en accepteret kontrolordning vil helt eller delvis kun-ne erstatte den anførte prøvning, hvis den i indhold og omfang opfylder de stillede krav. Følgende konstruktionsdele klassificeres som mindre betydende:

Betonfundamenter for rækværk ved broender For mindre betydende konstruktionsdele kan følgende krav udelades:

udarbejdelse af støbeprogram (AAB 3.3)

forprøvning af betons produktionsegenskaber (AAB 4.2.2)

prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme og udtagning af repræsen-tative delmaterialeprøver til bygherren (AAB 4.3)

produktionsprøvning af genbrugsvand (AAB 4.4.1)

udtagning af prøver på pladsen til måling af frisk betons luftindhold og konsistens (AAB 4.4.2).

4.2 Forprøvning af materialer

Der ønskes forprøvning af al beton anvendt i søjler bundplade, beskyttelsesbeton, vægge og brodæk.

4.2.1 Delmaterialer

Groft tilslag Til dokumentation af, at udenlandske stenmaterialer ikke kan udvikle alkalikiselreaktion under danske klimabetingelser, kan en af følgende metoder accepteres:

a) Måling af ekspansion på mørtelprismer med nedknust stenmateriale. Der skal anvendes ASTM C-9 Proposal P 214, "Accelerated Detection of Potentially Dele-terious Expansion of Mortar Bars Due to Alkali-Silica Reaction." Ekspansionen skal være mindre end 1,0 ‰ efter 16 dage.

b) Måling af ekspansion på betonprismer. Der skal anvendes CSA-CAN 3 - A 23 - 14 A. Ekspansionen efter 52 uger må ikke overstige 0,4‰.

SAB Beton – 12810.100

SIDE

133 af 156

c) Måling af ekspansion på mørtelprismer. Der skal anvendes ASTM C1260 “Stan-dard Test Method for Potential Alkali Reactivity of Aggregate (Mortar-Bar Me-thod). Ekspansionen skal være mindre end 0,1% efter 14 dage.

Udenlandske materialer forprøves i følgende omfang: Metode a: 3 kerner og 1 bjergartsfordeling Metode b: 3 betonprismer Metode c: 3 mørtelprismer Resultatvurdering: Gennemsnittet skal opfylde det stillede krav ved brug af metode b og c. Ved metode a må der ikke konstateres alkalikiselreaktion i nogen af de tre kerner. Fint tilslag Til dokumentation af, at udenlandske sandmaterialer ikke kan udvikle skadelige alkaliki-selreaktioner under danske klimabetingelser, kan en af følgende metoder accepteres:

a) Hvis det kan dokumenteres, at de potentielt reaktive bestanddele i det pågæl-dende sand er opalholdige porøse flintvarieteter eller tilsvarende reaktive flintkorn som i danske sandmaterialer (bakke- og sømaterialer), så kan en af følgende me-toder anvendes:

1) TI-B51 ”Sands alkalikiselreaktivitet” 2) TI-B52 ”Petrografisk undersøgelse af sand til beton”

b) Måling af ekspansionen på mørtelprismer. Der skal anvendes ASTM C1260

“Standard Test Method for Potential Alkali Reactivity of Aggregate (Mortar-Bar Method). Ekspansionen skal være mindre end 0,1% efter 14 dage.

4.4 Produktionsprøvning af materialer og udstyr

4.4.1 Delmaterialer

Entreprenøren skal desuden i forbindelse med støbning af brodæk samt for hver påbe-gyndt 1000 m3 beton i entreprisen foretage en stikprøvekontrol af de anvendte delmate-rialer omfattende prøvning svarende til normal produktionskontrol. Resultaterne skal føres i journal. Udtagning af repræsentative delmaterialeprøver kan udelades. For delmaterialernes alkaliindhold kan benyttes følgende værdier, såfremt måling ikke ud-føres: Søsand 0,024% Na20 ækv. Bakkesand 0,002% Na20 ækv. Søsten 0,013% Na20 ækv. Bakkesten 0,003% Na20 ækv. Klippegranitskærver 0,003% Na20 ækv.

SAB Beton – 12810.100

SIDE

134 af 156

Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal der for hver påbegyndt 1000 m3 beton foretages prøvning svarende til de stillede krav. Det skal desuden dagligt ved hjælp af simple, men sikre identifikationsprøver dokumenteres, at vandets pH samt chlo-rid- og alkaliindhold ikke afviger væsentligt fra de egentlige prøvninger. Der skal føres journal over identifikationsprøverne.

4.4.2 Betonens sammensætning

Den friske betons rumvægt skal bestemmes i forbindelse med kontrol af luftindhold.

4.5 Udførelse

4.5.1 Tolerancer

Entreprenøren skal udføre følgende geometriske kontrol af brodækket:

1. Program og omfang af kontrol af brodækkets overside i henhold til AAB Beton af-snit 3.1 aftales med tilsynet.

2. Nivellement til u.s. brodæk i det for fritrumsprofilet kritiske punkt. 3. Nivellement, opmålinger m.v.

Eftermåling af fundamentsplaceringen i forhold til systemlinier samt nivelle-ment af FUK.

Opmåling af konstruktioner i øvrigt.

SAB Broautoværn og rækværker – 12810.100

SIDE

135 af 156

Broautoværn og rækværker

Supplerende bestemmelser til AAB – ”Broautoværn og –rækværker, september 2011” og ”Fælles for vejudstyr, maj 2011”.

1 Alment

1.1 Omfang


Levering og montering af varmforzinket brorækværk med ballastskærm, i henhold til tegninger.

Levering og montering af punktfundamenter for yderste rækværksscepter

1.4 CE-mærkning

Brorækværk skal ikke være CE-mærket.

1.5 Levetid

Levetid skal være 50 år.

2 Materialer

Kapitel 2.1, 2.6 og 2.7 i "Fælles for vejudstyr – AAB" er gældende. Stål til sceptre og fodplader skal leveres som S355J0 med option for egnethed til varm-forzinkning i henhold til DS/EN 10025 med inspektionscertifikat 2.2 i henhold til DS/EN 10204. Kolddeformeret materiale må ikke anvendes, med mindre der foreligger accept fra tilsynet af procedureprøvning til varmforzinkning. Middelsvære gevindrør leveres i henhold til EN10255 med inspektionsdokument 2.2 i henhold til DS/EN 10204. Alle boltehuller rejfes. Hvor intet andet er anført udføres boltehuller som normalhuller. For boltevarer gælder følgende:

Bolte, DS/EN/ISO 3506-1, kvalitetsklasse A4-70

Låsemøtrikker, DS/EN/ISO 3506, kvalitetsklasse A4-80, geometri DS/EN 150

Skiver, DS/EN/ISO 3506, kvalitetsklasse A4, HB250

2.1 Overfladebehandling

Brorækværket skal udføres i korrosionsklasse C3.

SAB Broautoværn og rækværker – 12810.100

SIDE

136 af 156

Alt stål skal varmforzinkes, men ikke males, hvorfor minimumslagtykkelse i figur 1 i "Fæl-les for vejudstyr – AAB" er gældende.

2.6 Beton

Til fundamenter skal der anvendes beton og armering som anført på generalnoter.

3 Udførelse

3.0 Generelt

Rør fastgøres til sceptre med rustfrie pinolskruer på 3 sceptre midt i hvert dilatationsud-snit. Sceptre monteres på iborede ankre i kantbjælker. Sceptre monteres således, at rør monteres parallelt med kantbjælkers overside og yder-side. Sceptre skal være lodrette.

3.1 Stål

Svejsesignatur i henhold til DS/EN 22553. For svejsesømme kræves udførelsesklasse EXC2 iht. DS/EN 1990-2.

3.7 Varmforzinkning

Varmforzinkning udføres i henhold til DS EN/ISO 1461. Belægningstykkelsen anført i afsnit 2.1 er gældende for alle materialer - uanset gods-tykkelse. Normalt skal maksimaltykkelsen være mindre end ca. 2 gange specificeret minimum lo-kalt lagtykkelse (gælder ikke for sammensvejste emner). Skarpe spidser, klumper, flusmiddel, zinkaske og tydelige misfarvninger fra processen accepteres ikke og skal være fjernet før levering (alle overflader er signifikante).

3.12 Tilspændingsmomenter

Alle bolte/møtrikker tilspændes til de til systemet (herunder smøring) foreskrevne til-spændingsmomenter med en kalibreret momentnøgle. Der skal anvendes underlagsskive under alle møtrikker på oversiden af fodplader. Under-lagsskiver må ikke være fjederskiver.

SAB Fugtisolering – 12810.100

SIDE

137 af 156

Fugtisolering

Supplerende bestemmelser til AAB – Fugtisolering, januar 2011. I det nedenstående relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til afsnit 10 i AAB – Betonbroer, Fugtisolering, således at det nedenfor angivne afsnit 1 relaterer til det i AAB angivne afsnit 10.1 etc. Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobe-lægning”, oktober 2010.

1 Alment


Fugtisolering type I på brodæk bestående af:

Fugtisolering IVa

60 mm beskyttelsesbeton på brodæk

Fugtisolering type IVa over vestlig fuge mellem bundplade og sætningsplade

Drænmåtte på bundplade og sætningsplader ved broende

Klemskinner ved kantbjælker

Tynd isolation i følgende omfang:

Bundplade: overside, afsluttes 100 mm op af endevederlag

Endevederlag: bagside fra 5 cm under færdigt terræn og ned

Fløje: flader mod jord fra 5 cm under færdigt terræn og ned UF af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 20201):

Fugtisolering type IVc, på brodæk, 0,5 m ned af sider

Afdækning af støbeskel og elementsamlinger med 0,3 m bred polymerbitumen-plade til kote som vist på tegninger.

Drænmåtte på brodæk

I tillæg til de i AAB nævnte forhold vedr. uddannelseskrav til personel, der svejser polymerbitumenplader gælder, at: Uddannede tagdækkere skal have mindst 3 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner og uuddannede tag-dækkere skal have mindst 7 års erhvervserfaring som tagdækker med SBS-membraner.

Entreprenøren skal fremlægge certifikater og dokumentere erhvervserfaringen for det personel som skal udføre fugtisoleringen og erhvervserfaringer skal bekræf-tes med tagdækkerens underskrift.

Henvisningen i AAB afsnit 10.1 til "SAB Styring og samarbejde afsnit 5.2.8" udgår og er-stattes af "SAB Styring og samarbejde afsnit 6.2.7" Med henvisning til AAB afsnit 10.3.1, Alment og Tilsynshåndbog for fugtisolering, Skema A, Protokol for forberedende møde vedrørende arbejdsprocedurer for svejsning af mem-


SIDE

138 af 156

braner skal tilsynet fokusere på, hvorvidt der anvendes brændervogn til svejsning af det underste membranlag på beton og kun hvor dette ikke er muligt anvendes håndbræn-ding. Det er Vejdirektoratets generelle vurdering, at man med en korrekt indstillet bræn-dervogn på retlinede flader opnår den største sikkerhed for korrekt påsvejsning.

1.1 Kontrolordninger for fugtisolering og brobelægning

Entreprenøren skal anvende typegodkendte produkter for grunder til fugtisolering type I, IVa og IVc samt for tynd isolation. Om nødvendigt skal entreprenøren sørge for, at de produkter og systemer han påtænker anvendt, bliver godkendt. Omkostninger hertil skal indregnes i tilbuddets relevante post(er.) Entreprenøren skal fremlægge dokumentation for at de anvendte systemer er typegodkendte. Membraner til fugtisolerings type IVa og IVc skal være CE-mærket og entreprenøren skal i god tid inden fugtisoleringsarbejdet påbegyndes fremsende dokumentation for at mem-branerne tilfredsstiller AABens krav til delmaterialer og færdigvarer. Såfremt de anvendte membraner har en frivillig systemgodkendelse, kan godkendelsesdokumentet og analy-sedata for hver påtænkt anvendt batch lægges til grund. Polymerbitumenplade ved støbeskel skal overholde kravene i AAB afsnit 10.3.3, med føl-gende præcisering:

Ved inddækning over støbeskel, skal der anvendes fugtisolering type IVc, der i henhold til udbudsforskrifterne består af typegodkendt grunder og topmembran der er CE-mærket i henhold til EN14695. Hvis topmembranen ikke har en frivillig systemgodkendelse, skal krav til systemtest (3 afprøvninger) eftervises for det enkelte bygværk. Der kan dog anvendes en anden grunder, der ikke er typegod-kendt, såfremt vedhæftningen eftervises ved bestemmelse af Peelingstyrke som angivet i AAB afsnit 10.3.3.

2 Materialer

2.2 Grundere til fugtisolering type I og IV

Som kunststofgrunder skal anvendes en typegodkendt epoxyforsegling, der skal påføres ifølge krav i typegodkendelse.

2.4 Inddækning af polymerbitumenpladeisolering

Folie til klæbebrydende lag over fuge ved sætningsplade skal være i 2,0 mm tykkelse.

2.5 Tynd isolering

Den tynde isolation er, regnet fra overside beton, principielt opbygget som følger: Grunder. Tynd isolation. Beskyttelse mod mekanisk beskadigelse.


SIDE

139 af 156

Som mekanisk beskyttelse skal generelt anvendes geotekstil iht. typegodkendelsesdo-kumentet. Såfremt der ikke er anført noget her skal der anvendes geotekstil på min. 300 g/m2.

2.6 Drænmåtte

Drænmåtte skal kunne modstå direkte belastning på 400 kPa og have en dræningskapa-citet på minimum 0,05 l/s pr 1 meters bredde ved et effektivt tryk på 400 kPa og i = 0,03 målt efter EN ISO 12958. Drænmåtten skal være CE-mærket.

3 Udførelse

3.2 Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc

3.2.1 Alment

For overholdelse af tidsplanen skal entreprenøren forvente supplerende tiltag jf. SAB Ar-bejdsplads afsnit 9, for konditionsmæssig udførelse af klargøring, grunding og svejsning.

3.2.2 Klargøring af betonoverflader

Der henvises til AAB beton afsnit 3.1, 3.9, 4.5.4 og 4.5.5 idet det specielt skal anføres, at når der er anvendt curing-membran i forbindelse med efterbehandling af betonen, skal eventuelle rester af denne være fjernet ved sandblæsning.

3.2.3 Grunding, forsegling og skrabespartling

Arbejdet udføres i henhold til leverandørens anvisninger og det i typegodkendelsen an-førte. Nystøbt beton skal mindst være 28 modenhedsdøgn, før epoxygrunderen må påføres, medmindre andet er anført i typegodkendelsen. Da der ønskes en forsegling skal grunderen påføres i 2 lag som angivet i typegodkendel-sesdokumentet eller den dertil hørende arbejdsbeskrivelse. “Helligdage” i det påførte lag og søer af grunder må ikke forekomme, og efter grunderens hærdning skal overfladen fremtræde med et ensartet udseende.

3.2.4 Svejsning af polymerbitumenplader

Polymerbitumenplader langs kantbjælker skal svejses på.

3.2.6 Fald på den færdige fugtisolerings overside

Hvor længdefald under 5 ‰ måtte forekomme, skal banerne lægges på langs ad dybdeli-nien, og pytdannelser dybere end 1 mm må ikke forekomme, med undtagelse af ganske lokale vandansamlinger af maksimalt 2 mm’s dybde bag isoleringsfortykkelser som følge af overlæg. Tilsynet kan forlange dette eftervist ved vandprøve.


SIDE

140 af 156

3.3 Tynd isolation

Arbejdet skal så vidt muligt planlægges udført i perioder, hvor luft- og underlagstempera-tur er over 5º C. Overfladetemperaturen må ikke være stigende ved udførelsen, hvorfor arbejdes skal tilrettelægges på overskyede dage eller først påbegyndes når den maksi-male dagtemperatur er nået. Leverandørens arbejdsbeskrivelse skal følges.

4 Kontrol

Alle ankre/bolte langs klemskinne skal spændes med og efterfølgende kontrolleres med momentnøgle, efter nærmere aftale med tilsynet.

4.3.2 Polymerbitumenplader

Der skal udføres en forprøvning pr. brodækstøbning. Der skal udføres minimum 3 afriv-ningsforsøg ved hver forprøvning. Hvert afrivningsforsøg skal bestå af såvel en langsgå-ende som en tværgående afrivning. Dette er også gældende for den efterfølgende løben-de kontrol. For betonelementtunneler skal der udføres forprøvning på 3 elementer bestående af en tværgående som en langsgående afrivning. Såfremt elementer støbes i etaper/ over flere dage, skal der som minimum udføres 1 forprøvning pr. etape.

SAB Brobelægning – 12810.100

SIDE

141 af 156

Brobelægning

Supplerende bestemmelser til AAB – Elastiske fuger, august 2012 Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres efter metoder og brug af formula-rer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i ”Tilsynshåndbog for fugtisolering og bro-belægning”, oktober 2010.

9 Elastiske fuger

I nærværende afsnit 9 relaterer afsnitsnummereringen til de respektive underafsnit til AAB Elastiske fuger, således at det nedenfor angivne afsnit 9.1 relaterer til det i AAB an-givne afsnit 1 etc.

9.1 Alment

Arbejdet omfatter:

Smeltbare fugemasser - type A, typisk som bitumenfuger ved kantbjælke samt bi-tumenfuger langs kantbegrænsningsfliser.

Hærdbare fugemasser - type B, typisk som polysulfidmasse langs klemskinne. Omfanget af arbejder fremgår af projekttegninger.

9.2 Materialer

Fugemasse type A og B skal være CE-mærkede. Entreprenøren skal i god tid før fugear-bejdet påbegyndes fremsende datablad, der dokumenterer at grunder og fugemasser ty-pe A og B tilfredsstiller AAB’ens krav. Såfremt de anvendte materialer er leveret under en frivillig tiltrådt ordning, kan godken-delsesdokumentet lægges til grund. Entreprenøren skal endvidere inden 5 dage før arbejdet påbegyndes aflevere resultatet af udført afprøvning for hver påtænkt anvendt batch af grunder, fugemasse, type A og B samt systemtest for de i AAB anførte egenskaber.

9.2.4 Klæbebryder

Smeltbar fugemasse, type A I bunden af bitumenfugen skal der nedlægges en 3-5 mm tyk klæbebryder af egnet bitu-menimprægneret plastskum, som klæbes ned i grunderen.

9.3 Udførelse

9.3.1 Planlægning af udførelse

Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og ”Plan for sikkerhed og sundhed” være opmærksom på:

at der til grunding for elastiske fuger anvendes mal-kodede produkter

SAB Brobelægning – 12810.100

SIDE

142 af 156

evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fu-gemasser type A og B

Fabrikantens indbygningsforskrifter skal overholdes.

9.3.2 Forberedende arbejder

Fugesider af rustfrit stål skal klargøres ved affedtning og efterfølgende sandsvirpning.

9.3.2.2 Rengøring og rensning

Hvor fugningen udføres mod betonkonstruktion og stål, skal betonoverfladen sandblæses jf. AAB. Under sandblæsningen skal naboflader afdækkes.

9.3.3 Grunding

Tilstødende synlige flader skal beskyttes mod utilsigtet påføring af grunder.

9.3.6 Fugning

9.3.6.2 Udstøbning af smeltbare fugemasse type A

Udstyr til opvarmning/tørring af fugespalter henregnes ikke under vinterforanstaltninger, men som almindeligt materiel til udførelse af fugearbejder.

9.4 Kontrol

Når fugegeometri og tilstødende konstruktionsdele (sider og bund) er bragt i foreskrevet stand, skal tilsynet inspicere arbejdet.

SAB Betonelementer – 12810.100

SIDE

143 af 156

Betonelementer

Supplerende bestemmelser til AAB – Betonelementer, november 2012.

1 Alment

Arbejdet omfatter i hovedtræk: UF af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201):

Levering og montering af betonelementer

Levering og montering af fløjvægselementer

Levering og montering af kantbjælkeelementer

Sammenstøbning af elementer

Indstøbning af armering for sammenstøbning af øvrige konstruktioner Der kan kun anvendes firkantet elementtunneler, med geometrisk udformning som vist på tegningerne. Maksimale dimensioner på indvendige hjørneaffasninger fremgår ligeledes af tegninger. Elementleverandøren skal være tilsluttet Beton Element Kontrollen BEK. Elementer, der er beskrevet som et bestemt fabrikat, skal leveres og monteres i overensstemmelse med de kataloganvisninger, producentanvisninger og ydelser, som hører til det pågældende element. Elementerne skal som minimum sammenstøbes i top og bund inkl. mellem bund- og sideelementer. Nødvendige montagebolte, fodplader, tophatte, inserts, udsparinger til montage, afstiv-ning, m.v. i elementer skal projekteres og leveres af entreprenøren. Huller, beslag m.v., der vil være synlige i den færdige konstruktion, skal udsættes eller fjernes. Deres placering skal være aftalt med tilsynet. De på tegninger viste betonkantbjælker leveres sammenstøbt med hovedelementer, al-ternativt som in-situ støbte der fastgøres såvel mekanisk som ved limning. Udadgående hjørner på fløje, kantbjælker og tunnelelementer affases 20 x 20 mm.

1.1 Referencer

De i AAB anførte normer er gældende inkl. eventuelle rettelsesblade og rettelser. Ordet "bør" i DS 2427 skal betragtes som "skal".

1.2 Dokumentation

Klassifikation af betontyper til de enkelte konstruktionsdele herunder oplysninger om mil-jøklasse, minimum styrkeklasse samt specielle krav er anført i generalnoten.


SIDE

144 af 156

Entreprenøren skal ud fra de angivne geometriske forhold på tegningerne udføre alt nød-vendig statisk dokumentation for tunnelerne med tilhørende fløjmure og kantbjælker. Dimensionering skal foregå efter gældende vejregler og normer. Bygværkerne skal udfø-res i henhold til brogruppe I i CC3 iht. "Vejledning til Belastnings- og beregningsgrund-lag", Vejdirektoratet, juli 2010. Endvidere skal entreprenøren beregne elementerne for be-lastninger ved montage samt sekundære påvirkninger i øvrigt, og i beregningerne medta-ge eventuelle tillæg til belastning forårsaget af en ringere dækning med friktionsmateriale end sædvanligt forudsat i leverandørens forudsætninger. Ydermere skal elementer di-mensioneres for eventuelle påvirkninger fra broautoværn og vejautoværn placeret jf. teg-ninger. Der skal regnes med fuldt vandtryk på yderside tunnelelement til koter for dræn, jf. teg-ninger. Der skal endvidere foretages en bæreevneklassificering efter standard analyse med an-givelse af bæreevneklasser for normal passage samt for betingede passager, jf. retnings-linierne i "Vejledning til Belastnings- og beregningsgrundlag", Vejdirektoratet, juli 2010. Arbejdstegninger og beregninger skal fremsendes til tilsynet senest 4 uger inden produk-tionsstart på elementfabrikken. Der skal foreligge anmærkningsfrie tegninger og bereg-ninger inden produktion må påbegyndes. Entreprenøren skal dokumentere funderingen, herunder en vurdering af størrelse af diffe-renssætninger som forelægges tilsynet for godkendelse. De godkendte differenssætnin-ger skal inddrages i den overordnede dimensionering af tunnel, således at krav til revne-vidder m.v. overholdes. Entreprenøren skal levere "således udført" tegninger efter udførelsen i 1 eksemplar. Eventuelle ændringer markeres på tegningerne med rødt. Af tegningerne skal ligeledes fremgå bæreevneklasser for alle passagetyper.

2 Materialer

Beton og armering leveres og tildannes jf. SAB Beton og SAB Armering. Tunnel, fløjvægge, kantbjælker mv. støbes med glat forskalling som stålform fra element-fabrik.

3 Udførelse

3.1 Fremstilling

Tilsynet skal have uhindret adgang til elementfabrikken under fremstilling, udstøbning og efterbehandling. Støbeprogram skal være tilsynet i hænde senest 2 uger inden fabrikation af elementer påbegynder.


SIDE

145 af 156

Dæklag på armering skal være som anført på generalnoten. Elementer skal beskyttes mod udtørring og temperaturchok. Understøtningsklodser der kommer i direkte kontakt med betonen under lagring, skal væ-re af et sådant materiale, at blivende mærker og udslag på betonoverflader, der bliver synlige i den færdige konstruktion, undgås.

3.2 Tolerancer

Følgende tolerancer skal være overholdt i den færdige konstruktion. Tolerancer er angi-vet i forhold til målsat placering.

Afvigelse fra angivet plan: +/- 10 mm

Kote: +/- 20 mm

Spring mellem elementer: max. 3 mm

Total elementbredde og -længde: +/- 10 mm

Indstøbningsdeles afvigelse fra angivet placering: +/- 10 mm Efter elementerne er opstillet, skal placeringen gås efter, således at ovennævnte toleran-cer er overholdt, samt således at synlige fuger bliver tilnærmelsesvis lige brede.

3.11 Transport og montage

Entreprenøren skal senest 2 uger før montage fremsende plan for montagearbejdets til-rettelæggelse til tilsynet, herunder mandskabets instruktion, placering af kran, adgangs-vej for elementleverancer og hvilke arbejdsværktøjer og arbejdsstilladser, der anvendes. Elementer skal ved levering til brostedet være rengjorte for eventuel smuds hidrørende fra produktion, oplagring og transport. Der skal ved håndtering og transport af de præfabrikerede elementer udvises forsigtig-hed, således at beskadigelser undgås. Entreprenøren skal inden montagen sikre sig, at elementerne er i forudsat stand. Elementer med afskalninger, revner eller misfarvninger vil generelt ikke blive accepteret og skal straks fjernes fra brostedet. Tilsynet kan eventuelt tillade at små og ubetydelige montageskader repareres på arbejds-pladsen efter tilsynets anvisninger. Udsparinger for løfteøjer mv. skal udsættes med passende svindfri kunststofmørtel efter aftale med tilsynet. Betonelementer skal placeres på min. 200 mm velkomprimeret stabilt grus og i øvrigt i henhold til leverandørens beregninger og anvisninger.


SIDE

146 af 156

Såfremt bæreevnen jf. den geotekniske rapport og leverandørens statiske beregninger under udgravningsniveauet ikke er tilstrækkelig, skal der udgraves og indbygges en gruspude opbygget iht. SAB Fundering. Tilfyldning omkring tunnelen skal udføres med velgradueret friktionsmateriale i henhold til leverandørens anvisninger, dog skal friktionsmaterialet minimum have de i SAB Jordar-bejde anførte egenskaber. Montagebeslag og -bolte ved fløje Montagebeslag skal leveres som beskrevet i BPS-publikation 36: Betonelementdetaljer - indstøbningsdele udgivet af BPS-centret i 1985. Beslag skal leveres varmforzinkede. Der skal overalt anvendes bolte i kvalitet 8.8 jf. DS/EN 20898.1 og 20898.2. Bolte leveres varmforzinkede iht. DS/EN ISO 1461, klasse B. Montagebeslag, der er angivet på tegningerne, må kun ændres efter aftale med tilsynet. Al montage skal foregå i henhold til anvisninger i "Montage af betonelementer og letbeto-nelementer", udgivet af BAR Bygge & Anlæg i 2012. Fugning indvendigt Fuger på indvendig side af elementsamlinger fuges med passende silikonefuge efter afta-le med tilsynet.

3.12 Reparation af montageskader

Elementer med fejl eller mangler må ikke repareres uden tilsynets godkendelse. Konstateres der fejl efter at elementet er monteret skal entreprenøren bekoste en udbed-ring eller udskiftning af hele elementet, hvis dette ikke efter tilsynets skøn kan repareres, så det opfylder de stillede krav.

4 Kontrol

Kontrol med geometri skal foretages af elementfabrikken. Kravene til tolerancer skal væ-re overholdt ved elementernes ankomst til brostedet. Betonelementer skal mærkes med bygherre, bronummer samt leveringssted således at der opnås fuld identifikation af det enkelte element i forhold til kontroljournaler. Inden elementerne afgår fra fabrikken, skal leverandøren med covermeter eftervise, at dæklaget overholder kravene. Største og mindste afvigelser for hvert element føres i journal. Kontrolomfang som anført i AAB – Slap Armering, afsnit 1.4.1.

SAB Andre arbejder – 12810.100

SIDE

147 af 156

Andre arbejder

Indholdsfortegnelse: 4 Skrånings- og rabatbefæstelser Arbejderne omfatter alle de ydelser, der i henhold til udbudsmaterialet er nødvendige for en endelig og fuldstændig færdiggørelse af andre arbejder herunder nødvendige biydel-ser, såfremt de ikke er krævet udført eller leveret under øvrige arbejder.

4 Skrånings- og rabatbefæstelser

4.1 Alment

Arbejdet omfatter: UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199):

levering og indbygning af fliser ved fløjender UF af vandløb, Vasegrøften (Reg. nr. 21201):

levering og udlægning af fem rækker chaussesten ved tunnelender, som vist på tegninger.

4.2 Materialer

Betonfliser skal være CE-mærkede og opfylde krav i DS/EN 1339:2004: Betonfliser – Krav og prøvningsmetoder. Grusunderlaget skal leveres som krævet under SAB Jordarbejder.

4.3 Udførelse

Underlaget (grusfylden) komprimeres omhyggeligt i henhold til de under SAB Jordarbej-der, anførte krav, og afrettes under hensyntagen til den færdige overflade. Chaussestenene skal lægges i cementstabiliseret grus, som anført på tegningerne. Chaussestenene skal understøttes ved bunden med minimum 0,5 m3 kantstenbeton efter anvisning fra tilsynet og som vist på tegningerne. UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199): Ved fløjender sættes 62,5x62,5x7 cm betonfliser til støtte og afslutning af stibelægningen. Fliserne sættes vinkelret på fløjvæggene. De sættes i 1:3:5 beton efter aftale med tilsy-net.

SAB Banetekniske arbejder – 12810.100

SIDE

148 af 156

Banetekniske arbejder

Indholdsfortegnelse: 1 Sporarbejder 2 Sikring 9 Øvrige banetekniske arbejder

1 Sporarbejder

Supplerende bestemmelser til GAB Spor, juni 2012 og GAB Jord, november 2011.

1.1 Alment

Opgaven omfatter.

Afgravning og bortskaffelse af underballast og skærveballast

Levering og udlægning af ny underballast og skærveballast

Optagning og deponering af sporramme i ét stykke over ca. 80 m i hvert spor

Genindbygning af deponerede spor

Sporjustering af genindbygget spor Med henblik på valg af arbejdsmetode og evt. midlertidige foranstaltninger skal entrepre-nøren, inden sporarbejderne påbegyndes, i samarbejde med tilsynet og Banedanmark gennemgå området. Gennemgangen skal bl.a. sikre at skinner skæres optimalt i forhold til eksisterende skinnesvejsninger, jf. afsnit 1.3.2. Eksisterende spor optages og deponeres for senere genindbygning. For at minimere an-tallet af nye svejsninger skal hvert spor fjernes og deponeres som én samlet sporramme over ca. 80 m (65 m fri åbning samt 7,5 m overgangszone i hver ende, jf., nedenfor). De-ponering samt transport af sporrammer til og fra deponeringsstedet skal ske iht. angivel-ser i GAB Spor for nye spordele. Arbejdet kan fx udføres ved hjælp af SUM udstyr (se GAB Spor side 42). Sporrammerne kan påregnes deponeret på sporarealet. Eventuelle kasserede spormaterialer samt kasserede ballastmaterialer skal bortskaffes af entrepre-nøren iht. SAB Arbejdsplade afsnit 7.9 samt SAB Jordarbejde afsnit 7.

1.2 Materialer

1.2.1 Eksisterende overbygninger

De eksisterende spor er i henhold til registrering i Sporlev begge etableret med overbyg-ning UIC60 Dmp (S99 sveller og Pandrol befæstigelse) blad 7932. Sporet er etableret med nye skinner og sveller i 2009. Bladtegningen ligger som bilag til GAB Sporarbejder på Banedanmarks hjemmeside.

1.2.2 Nye materialer

Sporene genopbygges med de eksisterende deponerede sporrammer optaget i ét stykke, jf. afsnit 1.1 ovenfor. Umiddelbart efter optagelsen af de enkelte spor skal entreprenøren og tilsynet vurdere, i hvilket omfang der er behov for anskaffelse af nye enkeltdele som sveller, dele til sporbefæstelse mv. til den efterfølgende genskabelse af sporet. De nød-vendige dele skal kunne indbygges inden for den fastlagte tidsplan for det pågældende


SIDE

149 af 156

arbejde. Entreprenøren skal derfor umiddelbart efter arbejdets overdragelse træffe aftale med Banedanmark (fx med den stedlige geograf) om reservering af 20 stk. S99 sveller inkl. befæstelser til brug i denne situation. Der indgår ingen bygherreleverancer i forbindelse med sporarbejdet.

1.2.2.1 Skinner

Som alternativ til ovenstående kan entreprenøren vælge at opskære sporet i mindre spor-rammer. Efter genudlægningen skal der i dette tilfælde fortages skinneudveksling med nye UIC60 skinner i ét stykke for entreprenørens egen regning. De nye skinner skal leve-res iht. angivelser i GAB Spor Nye skinner vil i øvrigt kun indgå, såfremt der på grund af specielle forhold opstår behov for ilægning af indpasser i skinnen.

1.2.2.2 Sveller

Ved behov for ilægning af ny svelle skal der anvendes samme svelletype som den kasse-rede.

1.2.2.3 Ballast

Der skal anvendes nye ballastskærver 31.5 -50 mm jf. GAB Jord. Som underballast an-vendes samme materiale som i eksisterende sporkasse. Hvis der er tvivl om dette mate-riales beskaffenhed, skal der anvendes veldrænende grus. Materialet skal opfylde krav iht. GAB Jord.

1.3 Udførelse

1.3.1 Generelt

Tykkelsen af underballasten kan på grundlag af ældre sonderinger vurderes til ca. 100 mm og vurderes at bestå af veldrænende grus. Entreprenøren skal påregne lagtykkelse af skærveballast som anført i geoteknisk rapport (boring SOBR-03) Intern grænse mellem sporarbejder og jordarbejder er placeret 50 mm under ny svelleun-derside. Denne grænseflade anvendes også på selve brodækket. inden sporarbejdets opstart skal det sikres, at de forudgående jordarbejder opfylder kravene til tolerancer for det pågældende arbejde. Genopbygning af ny sporkasse skal udføres iht. BN1-6-3 afsnit 10BN2, Større ombygnin-ger. Krav i figur 10.4 hastighed 160<V<200 km/t skal anvendes Der skal etableres overgangszoner i eksisterende sporkasse mod blivende spor

1.3.2 Optagning og genindbygning af sporrammer

Entreprenøren skal forud for optagning af sporrammer foretage opmåling af de spordele, der midlertidigt fjernes. Opmålingen udstrækkes til de nærmeste 50 m af det blivende spor. Ved genindbygning af sporrammerne skal det sikres, at sporet genskabes iht. den


SIDE

150 af 156

foretagne opmåling. Det bemærkes, at indgrebsstrækningen ligger dels i ret spor og dels i overgangskurve. Ved optagning af sporrammerne skal de 3 sveller nærmest det blivende spor blive lig-gende i eksisterende ballast, dvs. sporrammen deles ved skinnernes befæstelse til disse sveller. I forbindelse med optagningen skal det endvidere vurderes, om sporrammerne med fordel kan forlænges eller afkortes, idet skinneskæringer placeres minimum 7,5 m fra eksisterende svejsninger. Resultatet af vurderingen skal forelægges tilsynet til god-kendelse før skinneskæringen foretages. Viser vurderingen, at det er hensigtsmæssigt at skinneskære mindre end 7,5 m fra eksisterende svejsning, skal denne fjernes ved ind-bygning af en indpasser iht. de i GAB Spor givne retningslinier. Det bemærkes, at der ik-ke tillades anvendelse af bred svejsning med den aktuelle fremtidige strækningshastig-hed 200 km/t. Krav til arbejdets udførelse og dokumentation fremgår af GAB Spor.

1.3.3 Eksisterende kabler

Strækningskabler omlægges af entreprenøren iht. afsnit 2.

1.3.4 Indbygning af ballast

Der indbygges ballast ved opbygning af ny sporkasse og i forbindelse med genindbyg-ning af sporrammer. Indbygningen omfatter ballastsupplering til færdigt profil, herunder sporjustering som angivet nedenfor (arbejdsjustering, opfølgningsjustering og slutjuste-ring). Ballast indbygges iht. GAB Jord og GAB Spor.

1.3.5 Justering

Entreprenøren skal foretage arbejdsjustering, opfølgningsjustering og slutjustering af hele sporanlægget iht. GAB Spor. Justeringsarbejdet omfatter justering af blivende spor indtil 50 m fra indgrebsgrænsen. Sporene justeres i overensstemmelse med den af entreprenøren foretagne opmåling før arbejdets påbegyndelse. Umiddelbart efter 2. opfølgningsjustering skal der foretages 2 gange indsats med dyna-misk stabiliseringsmaskine (DSM). Dette vil svare til de mindst 100.000 tons togvægt, der kræves i BN1-38-4, før sporet kan åbnes med strækningshastighed 160 km/t. I forbindelse med brug af DSM hen over bygværket gælder kravene anført i BN1-59-4, afsnit 22.

1.3.6 Svejsning

Svejsning foretages som angivet i GAB Spor. Heraf fremgår, at skinner ikke må overskæ-res og sammensvejses unødigt. Dette indebærer, at sporrammerne optages i ét stykke i hvert spor. Det bemærkes, at der ikke tillades anvendelse af bred svejsning med den ak-tuelle fremtidige strækningshastighed 200 km/t.


SIDE

151 af 156

Indpassere Entreprenøren skal i størst mulig omfang tilpasse sporarbejdet, så indpassere undgås. Såfremt indpassere ikke kan undgås, skal disse indbygges som angivet i GAB Spor. Isolerstød Der forekommer ikke isolerstød på strækningen. Spændingsudligning Spændingsudligning udføres som angivet i GAB Spor. Der spændingsudlignes 120 m til hver side for indgrebsstrækningen, dvs. i alt over strækningen 320 m i hvert spor.

1.3.7 Afmærkning

Afmærkning skal etableres i henhold til GAB Spor. Tracétavler Der foretages ingen tracéændringer i sporene. Eksisterende tracétavler bibeholdes. Kilometermærker Eksisterende kilometermærker som berøres af arbejdet retableres. Frispormærker Der findes ingen frispormærker på strækningen.

1.4 Kontrol

Der henvises til GAB Spor.

2 Sikring

Supplerende bestemmelser til GAB Sikring, august 2010.

2.1 Alment

Arbejdet omfatter omlægning af fiber- og strækningskabler mellem Næstved og Glumsø ved UF af Sorøvej. Der skal foretages en omlægning/ forlængelse af de eksisterende kabler i forbindelse med etablering af midlertidige kabler. Se følgende tegninger og placeringsoversigter:

Kabeltrace for strækningskabel Glumsø – Næstved, tegn. nr. Z 3309

Kabeltrace for strækningskabel Glumsø – Næstved, tegn. nr. M 0129

Kabeltrace for 12 fiber lyslederkabel Glumsø – Næstved, tegn. nr. M 2742

Kabeltrace for 8 og 12 fiber lyslederkabel Glumsø st., tegn. nr. M 2744

Kabeltrace for 8 og 12 fiber lyslederkabel Næstved st., tegn. nr. M 2745

Kabeltrace for 24 fiber lyslederkabel Glumsø – Næstved, tegn. nr. M 2949

Kabeltrace for 24 fiber lyslederkabel Glumsø st., tegn. nr. M 2950


SIDE

152 af 156

Kabeltrace for 24 fiber lyslederkabel Næstved st., tegn. nr. M 2951

Tegn. nr. 12810-100-101 Entreprenøren skal kunne fremlægge dokumentation fra Banedanmark, der dokumente-rer, at denne eller dennes underentreprenør er godkendt til at klippe og splidse pågæl-dende kabeltyper for Banedanmark. Entreprenør/underentreprenør der skal forestå arbejderne med kablerne skal deltage i ledningsejermøder hvor ovenstående kabler behandles. Se endvidere SAB Styring og Samarbejde afsnit 9.

2.1.1 Omfang

Langs banen hvor bro UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199) skal etableres er der udlagt kabler fra henholdsvis Banedanmark og Telia. De eksisterende fiberkabler og strækningskabel skal opgraves langs sporene i arbejds-området. Kablerne skal forlænges 25 meter, idet de skal ophænges i not- og falsrør ophængt i stålwire mellem midlertidige gittermaster i arbejdsperioden. Wire/ not- og falsrør skal væ-re placeret min. 8 meter over SO. Not og falsrør markeres med refleksbånd for afmærk-ning over arbejdsområdet, suppleret med lyskæder i totalspærringen. I forbindelse med etablering af bro UF af Sorøvej (Reg. nr. 21199)skal der etableres ka-belbrønde på hver side af begge spor til senere oprulning af henholdsvis fiberkabler og strækningskabel. Ligeledes skal der etableres kabelrender på bro ved begge spor i overensstemmelse med tegning .

2.1.2 Eksisterende stræknings- og lyslederkabler generelt

De eksisterende kabler, kabelbrønde og kabelunderføringer, som bygherren har kend-skab til, fremgår af oversigtsplanerne. Kabler placeret langs sporet vil normalt være anbragt i en afstand af ca. 2,1 – 2,3 meter fra spormidte, dog er strækningskablet ofte placeret ud ved banehegnet i en afstand af ca. 6 – 8 meter fra spormidten. I nærværende entreprise er følgende kabler fra henholdsvis Banedanmark og Telia iden-tificeret. På yderside af højre spor mod Næstved er udlagt følgende kabler:

BDK: 1 stk. 30 leder strækningskabel På yderside af venstre spor mod Næstved er udlagt følgende kabler:

BDK/Telia: 1 stk. 12 fibre lyslederkabel

BDK/Telia: 1 stk. 24 fibre lyslederkabel


SIDE

153 af 156

Entreprenøren skal selv skaffe sig oplysninger om omfang og nøjagtig placering af kab-lerne hos ledningsejere, Banedanmark og Telia, samt koordinere evt. omlægnin-ger/afbrydelser med Banedanmark og Telia. Træffer entreprenøren uforudsete ledninger, skal disse afmærkes og tilsynet straks un-derrettes.

2.2 Materialer

2.2.1 Generelt

Fiberkabler, strækningskabel, splidsningsmateriel for splidsning af fiberkabler og stræk-ningskabel, kabelbrønde, kabelrender, not og falsrør samt gittermaster med materiel for ophængning af kabler mm. er entreprenør leverance. Fiberkabler og strækningskabler skal være af samme fabrikat og type som eksisterende kabler, og skal indkøbes ved Banedanmark. Type og fabrikat af fiber og strækningskabler skal verificeres hos Banedanmark forud for indkøb. Til brug for prissætningen kan forudsættes følgende Banedanmark materiale-nummer: 30 leder strækningskabel 223524158 12 fibre lyslederkabel 223900000 24 fibre lyslederkabel 223900005 Splidsningsmateriel for splidsning af ovenstående kabler skal ligeledes indkøbes ved Ba-nedanmark.

2.2.2 Kabelrender

Kabelrender udføres som type MultiPort size 1, l:1000*b:200*h:230 mm, inkl. låg. Kabelrender er entreprenørleverance, der kan indkøbes via Banedanmark.

2.2.3 Kabelbrønde

Kabelbrønde udføres som type Fortress Footway Box, l:915*b:600*d:1050 mm, inkl. 1,5T fiberlåg. Kabelbrønde er entreprenørleverance, der kan indkøbes via Banedanmark.

2.3 Udførelse

2.3.1 Fritgravning af fiber- og strækningskabler

Eksisterende kabler fritgraves på begge sider af spor over en strækning svarende til ud-gravningen for broen + 5 meter i hver ende, hvor de nye kabelbrønde skal etableres.

2.3.2 Udlægning af nye fiberkabler inkl. overlængde

Der udlægges fiberkabler mellem de fritgravede eksisterende kabler (hvor de nye kabel-brønde placeres) og tillægges en overlængde på 25 meter totalt pr. kabel.


SIDE

154 af 156

2.3.3 Udlægning af nyt strækningskabel inkl. overlængde

Der udlægges strækningskabel mellem det fritgravede eksisterende kabel (hvor de nye kabelbrønde placeres) og tillægges en overlængde på 25 meter totalt.

2.3.4 Splidsning af fiberkabler

De eksisterende kabler afkortes hvor de nye kabelbrønde skal etableres og splidses til de udlagte fiberkabler i hver ende af de respektive kabler. Efter splidsning af kabler skal der foretages testmålinger af kablerne. De forlængede fiberkabler udlægges til siden af sporet, således at de er udenfor arbejds-området for etablering af gittermaster med tilhørende fundamenter. Splidsning af fiberkabler skal foretages i henhold til vejledning der udleveres af Bane-danmark i forbindelse med indkøb af materialerne.

2.3.5 Splidsning af strækningskabel

Det eksisterende kabel afkortes hvor de nye kabelbrønde skal etableres og splidses til det udlagte strækningskabel i hver ende af det eksisterende kabel. Efter splidsning af kablet skal der foretages test måling af kablet. Det forlængede strækningskabel udlægges til siden af sporet, således at det er udenfor arbejdsområdet for etablering af gittermaster med tilhørende fundamenter. Splidsning af strækningskablet skal foretages i henhold til vejledning der udleveres af Banedanmark i forbindelse med indkøb af materialerne.

2.3.6 Afprøvning af blokfunktion

Når strækningskablet er ophængt / omlagt afprøves kablet nornmæssigt ved sumning og megning. Efterfølgende udføres en blokafprøvning, baseret på modificeret "Afprøvnings-forskrift Aut. linieblok type DSB 1954c, AN676 Vnr. 1527".

2.3.7 Etablering af gittermaster

Der skal midlertidigt etableres 4 stk. gittermaster med tilhørende fundament og aflast-ningswire. Gittermasterne placeres parvis på ydersiden af hvert spor, udenfor udgrav-ningsområdet for den nye bro. Mellem gittermasterne langs sporet etableres en stålwire-konstruktion til ophængning af not og falsrør til de respektive kabler. Entreprenøren skal forestå dimensionering af ovenstående konstruktioner. Beregninger og dokumentation skal fremsendes til tilsynet senest 20 arbejdsdage før etablering.

2.3.8 Ophængning af fiberkabler i gittermaster

De udlagte fiberkabler ilægges i not- og falsrør i en længde der svare til afstanden mel-lem de midlertidige placerede gittermaster, og ophænges i den etablerede stålwire mel-lem gittermaster.

2.3.9 Ophængning af strækningskabel i gittermaster

Det udlagte strækningskabel ilægges i not- og falsrør i en længde der svare til afstanden mellem de midlertidige placerede gittermaster, og ophænges i den etablerede stålwire mellem gittermaster.


SIDE

155 af 156

2.3.10 Etablering af kabelbrønde

Der etableres kabelbrønde parvis på ydersiden af hver spor. Kabelbrøndene etableres hvor splidsningerne er foretaget, idet splidsningerne senere skal nedlægges i kabelbrøn-dene.

2.3.11 Etablering af kabelrender

Der etableres kabelrender på ydersiden af sporene mellem de nye kabelbrønde. Kabelrender etableres på bro i henhold til Banenorm BN1-59-4.

2.3.12 Nedtagning af fiberkabler fra gittermaster

De midlertidige ophængte fiberkabler i not- og falsrør nedtages og fiberkabler fritlægges fra not- og falsrør. Fiberkablerne udlægges udenfor arbejdsområdet for fjernelse af git-termaster og tilhørende fundamenter.

2.3.13 Nedtagning af strækningskabel fra gittermaster

Det midlertidige ophængte strækningskabel i not- og falsrør nedtages og stræk-ningskablet fritlægges fra not- og falsrør. Strækningakablet udlægges udenfor arbejdsom-rådet for fjernelse af gittermaster og tilhørende fundamenter.

2.3.14 Demontering af gittermaster

De midlertidige opsatte gittermaster med tilhørende fundamenter fjernes og bortskaffes.

2.3.15 Udlægning af fiberkabler i kabelrende

De midlertidige placerede fiberkabler nedlægges i den nye kabelrende på broen mellem de nye kabelbrønde. Overlængderne af fiberkablerne placeres ligedelt i de nye kabelbrønde, således at splidsningerne placeres i kabelbrøndene. Der pålægges låg på de to kabelrender på hver side af sporene.

2.3.16 Udlægning af strækningskabel i kabelrende

Det midlertidige placerede strækningskabel nedlægges i den nye kabelrende på broen mellem de nye kabelbrønde. Overlængden af strækningskablet placeres ligedelt i de nye kabelbrønde, således at splidsningerne placeres i kabelbrøndene. Der pålægges låg på de to kabelrender på hver side af sporene.

2.3.17 Indregulering af sporisolationer

Efter reetablering af sporene indreguleres de to isolationer efter skema fra SN259 Vnr. 0895.er pålægges låg på de to kabelrender på hver side.

2.4 Kontrol

Kontrol skal udføres i henhold til vejledning der udleveres af Banedanmark i forbindelse med indkøb af materialerne.


SIDE

156 af 156

9 Øvrige banetekniske arbejder

9.1 Alment

Arbejdet omfatter:

opsætning af nyt banehegn i et omfang, hvor eksisterende hegn er ryddet for øv-rige arbejders gennemførelse

Opsætning af banehegn udføres som "120 cm, 4-trådet hegn. Skelmarkerende" i hen-hold til Banedanmarks hegnspolitik ved anlæg, fornyelse og vedligehold af 17/01-2011 rev. 7.

ID Task Name

1 Bestilling af tunnelelementer2 Overdragelse arealer øst for Sydbanen; 02.09.20133 Anstilling og udgravning af forlagt trace Vasegrøften4 Udgravning og opstart bundplade Bro 211995 Udgravning og montage Bro 212016 Eksisterende og forlagt vandløb i drift samtidig7 Etablering og fugtisolering af Bro 21199 i midlertidig position8 Overdragelse arealer vest for Sydbanen; 03.03.20149 Etablering og prøvepumpning grundvandssænkning

10 Forberedende arbejder med strækningskabler mm.11 Totalspærring spor for indskubning af Bro 21199 inkl. sporarbejder mm.;

01.06.2014, kl. 03:00 – 10.06.2014, kl. 03:0012 Frigravning og fugtisolering Bro 2020113 JVA arbejder for forlagt Sorøvej14 Overdragelse af arbejdsarealer vest for entreprisegrænse til entreprise

12810.202; 01.07.20141516 Bodsbehæftede frister jf. SB §2 stk. 3:

17 Igangsætningsfrist; 09.12.201318 Deltidsfrist 2a: 10.06.2014 kl. 03.0019 Deltidsfrist 2b: 16.06.2014 kl. 10.0020 Færdiggørelsesfrist; 01.09.2014

02-09

03-03

01-07

09-12

10-06

16-06

01-09

Aug Sep Oct Nov Dec Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct2014

Task

Split

Progress

Milestone

Summary

Project Summary

External Tasks

External Milestone

Deadline

Bilag A: ENTREPRISE 12810.100Broer, fauna og vej, Sorøvej

Rettestrup – Rønnede >>> Næstved Omfartsvej NordSkematisk tidsplan

Page 1

Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København.

Find mere information på vejdirektoratet.dk.

VEJDIREKTORATETNiels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KTelefon 7244 3333

[email protected]

Documents

SÆRLIGE BE T INGELSER OG BESKRIVELSER E N T REPRISE 12810…leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Udbuds specifikke... · 2013. 5. 23. · BUT – 12810.100 SIDE 2 af 156 BESTEMMELSER