Embed Size (px)
Citation preview
SRP og Geoscience
Brudfysik i Jordens indre - Fra revner i motorvejen til mega-jordskælv og dannelse af bjergkæder18. november, 2014
Jordskælvsbølger – ødelæggelser lokalt og måling globalt2. december, 2014
Jordskælvsbølger afslører Jordens indre4. december, 2014
Jordskælvs Richterstørrelse og epicenterbestemmelse 28. november, 2014
Geomagnetisme: Jagten på skjulte skatte og løsning af skjulte problemer 27. november, 2014
Energi fra undergrunden 26. november, 2014
Elektrisk grundvands-eftersøgning1. december, 2014
Jordens �ydende fysik - Fra strømmende grundvand til vulkanudbrud20. november, 2014
Læs mere om de enkelte tilbud på de følgende sider
Alle tilbud gennemføres under vejledning af universitetsmedarbejdere, der til daglig arbejder med forskning inden for givne felt. Du får indblik i den nyeste forskning og kommer til at arbejde med teorier og eksperimenter, der anvendes til forskning, men som samtidig ikke kræver andre teoretiske forudsætninger end dit hidtidige gymnasieforløb.Hvert tilbud varer én dag fra 10-18. Datoer for de enkelte tilbud ses nedenfor.
Geologi
Geofysik
Geogra�
Geomor-fologi
Geody-namik
Geotek-nologi
...
Normalt forbinder man ”Geo” med faget Naturgeogra�, men faktisk indgår matematik og fysik massivt i
geo-forskning, geo-industri og i samfundets fysiske planlægning og varetagelse af natur-
grundlaget.
Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet tilbyder i efteråret 2014 otte endags-forløb med eksperimentelle øvelser, som kan støtte
dit arbejde med din SRP-opgave, hvor linjef-agene matematik og/eller fysik indgår.
Det er også muligt at kombinere med naturgeo-gra�, historie og samfundsfag . Geovidenskab A er
naturligvis en særligt oplagt fagmulighed.
AARHUS UNIVERSITET AUGEOSCIENCEIG INSTITUT FOR
2
Brudfysik i Jordens indre ‐ Fra revner i motorvejen til megajordskælv og dannelse af bjergkæder
Når jordens kontinentalplader kolliderer eller bliver revet fra hinanden opstår der jordskælv, som skyldes, at der opstår brud, forkastninger, i den faste jord. Et eksempel er det ødelæggende Tohoku‐jordskælv i Japan 2011, hvor to plader lokalt rykkede sig op til 60 m mod hinanden i ét ryk. I dette forløb lærer du den generelle teori, der forklarer både revner i motorvejen og de største mega‐jordskælv. Du gennemfører også eksperimenter, der tester teorien, og som viser, hvorfor jordskælv IKKE kan forudsiges, og som belyser, hvordan brud kontrollerer betingelserne for oliedannelse i Nordsøen.
Teori: Mekanisk og matematisk beskrivelse af kræfter (spændinger) og kraftbalance i fast stof samt Mohr‐Coulomb‐kriteriet, der beskriver, under hvilke omstændigheder brud opstår i faste materialer. Vi gennemgår sammenhængen mellem intern friktion i et materiale og den optimale brudvinkel ift. til de påførte kræfter, der fører til brud.
Praksis: For at forstå forholdene langs pladegrænserne, hvor forkastninger, og dermed jordskælv, opstår, benytter geologer og geofysikere af skalamodeller, hvor man forsøger at simulere og forstå de tektoniske processer på mindre skala i laboratoriet.
Eksperiment: I en ”sandkasse” simulerer vi forholdene langs to slags grænser mellem lithosfæreplader: 1) en kompressionsgrænse, hvor to kontinenter kolliderer som fx i Himalaya, hvor Indien og Asien bevæger sig mod hinanden og 2) en ekstensionsgrænse, hvor kontinenterne rives fra hinanden. Sidstnævnte er i gang med at ske i Afrika. I sandkassen påfører vi materialer som fx sand et skub eller et træk og kan gennem en glasvæg se, hvordan materialet deformerer langs forkastninger på nøjagtig samme vis som det sker i naturen, og som det er sket i Alperne og i oliefelterne i Nordsøen. Kompression og ekstension af forskellige materialer. Måling af brudvinkel og kritisk skredvinkel. Evt: Digital billedanalyse til analyse af deformation.
Matematik‐elementer: Vektorer: sum og dekomposition. Trigonometri. Analytisk geometri. Evt: Egenværdier og ‐vektorer.
Fysik‐elementer: Kræfternes
parallelogram. Newtons love i fast stof. Normal‐ og forskydningsspænding. Bestemmelse af intern friktion.
Deltagerbegrænsning: 4 personer. Kontaktperson: Kenni Dinesen Petersen, [email protected], 2845 3570
3
Jordens flydende fysik - Fra strømmende grundvand til vulkanudbrud
Hvad er en væske? Hvor hurtigt løber lava ned af en vulkan? Hvad er grundvand? Lava og vand er kendte eksempler på væsker, der konstant strømmer på og i jorden. Hvad mange ikke ved er, at også gletsjer‐is og sågar sten opfører sig væsker; de er blot adskillige milliarder milliarder gange mere ”tykflydende” (viskøse) end vand. Alligevel er det den langsomme flydning, der fx gør at gletsjere og kontinenter bevæger sig og er med til at påvirke mange menneskers hverdag. Her introducerer vi, hvordan man beskriver og regner på strømningen af væsker og laver forsøg, der illustrerer fænomener som vulkanudbrud, gletsjere og grundvand.
Teori: Mekanisk og matematisk beskrivelse af kræfter (spændinger) og deformation i væsker og begrebet viskositet. Der udledes fysiske ligninger, som beskriver sammenhængen mellem flowhastighed og kræfter (trykforskelle) for simple
eksempler (Couette‐ og Poisuelle flow) . Desuden udledes Darcys lov, der svarer til Ohms lov, blot for grundvandstrømning.
Praksis: Jordens mange væsker flyder ofte så langsomt, at en menneskealder ikke er nok til at observere og studere det. Ligeledes foregår flydningen ofte utilgængeligt inde i jorden. Geologer, geofysikere og ingeniører forsøger at forstå flydningsprocesserne inde jorden ved at lave ”analoge” modeller i laboratoriet, der forsøger at simulere de forhold, der foregår ude i naturen, blot på en mindre og hurtigere skala.
Eksperiment: Forsøg med strømning af forskellige væsker. Sammenhæng mellem trykforskel og strømningshastighed, viskositet etableres. Vi udregner det interne hastighedsfelt i væskerne, og vi undersøger sammenhæng mellem viskositet og temperatur af væsker. Vi laver desuden forsøg med strømning gennem porøse medier (sand) til at belyse, hvordan grundvand bevæger sig gennem jorden. Der undersøges, hvordan strømningen afhænger af kornstørrelsen af de medier, som vandet strømmer igennem.
Matematik‐elementer: Opstilling og løsning af differentialligninger. Geometri. Vektorregning. Praktisk anvendelse af infinitesimalregning. Opstilling og løsning af differentialligninger. Integralregning.
Fysik‐elementer: Kræfternes parallelogram. Newtons 3. lov i fast stof. Normal‐ og forskydningsspænding. Bestemmelse af intern friktion. Kræfternes parallelogram. Interne kræfter (spændinger) i en flydende (deformerende) væske. Viskositet: Materiale‐ og temperaturafhængighed. Analytisk udregning af hastighedsfelt for væsker under konstant deformation. Newtons love i et kontinuum. Normal‐ og forskydningsspænding.
Deltagerbegrænsning: 4 personer.
Kontaktperson: Kenni Dinesen Petersen, [email protected], 2845 3570
4
Energi fra undergrunden
Geotermisk energi versus fossile brændstoffer med og uden CO2‐deponering: Hvor, hvordan, hvorfor og hvor længe. Dette SRP‐tilbud fokuserer på de geofysiske teknikker, som indgår, når sådanne spørgsmål skal besvares.
Teori: Bestemmelse af hastigheder i horisontale jordlag ud fra ekkomålinger. Kortlægning af jordlagsdybder. Refleksionsseismisk billeddannelse af tværsnit og 3D‐strukturer. Jordlagets porøsitet og dens afhængighed af sedimenttype og begravelsesdybde. Dannelse og bevægelse af kulbrinter.
Praksis: Ud fra refleksionsseismiske data beregnes hastighed i forskellige jordlag. Ud fra 2D tværsnit identificeres en kulbrintefælde. Der foretages en beregning af det totale volumen i fælden. Den samlede oliemængde eller ”varmtvandsmængde” bestemmes ud fra porøsitetsdata fra boringer. Der foretages en vurdering af, hvor og hvor mange boringer man skal lave for at udvinde olie, varmt vand, eller deponere CO2 for det danske samfund. Dette sammenlignes med data fra virkelige oliefelter og geotermiske felter.
Eksperiment: Hvis vejret tillader det, foretages der en udendørs måling af lydhastighed i jorden med et professionelt seismisk udstyr.
I en kaffepause får du også lov at prøve det professionelle 3D‐tolkningssystem, som benyttes ved seismisk udforskning af undergrunden i Nordsøen.
Matematik‐elementer: Pythagoras på en ny måde. Numerisk integration i planen, dvs. volumenbestemmelse. Differentialligninger ved kulbrintedannelse. Støjreduktion ved middelværdidannelse (midling af mange seismiske data).
Fysik‐elementer: Lydhastighed, bølger, refleksion og transmission af bølger. Varmekapacitet, varmeledning og radioaktiv varmeproduktion. Compton‐spredning (massefyldebestemmelse i borehuller), nedbremsning af neutroner ved stød med lette kerner (porøsitetsmåling i borehuller).
Kemi‐elementer: Proceshastighed som funktion af temperatur (kulbrintedannelsen). Organisk kemi.
Deltagerbegrænsning: 8 personer.
Kontaktperson: Ole Rønø Clausen, [email protected], 4034 2587
Princip for måling af seismiske refleksioner under havbunden.
Master‐studerende udforsker geologiske lag og brudzoner under Nordsøen (SeisLab Aarhus)
Seismogram viser gasfelt i Ægypten.
5
Geomagnetisme – jagten på skjulte skatte og løsning af skjulte problemer Jordens dipolfelt magnetiserer mineraler og metaller nær jordoverfladen, som f.eks. malm‐forekomster, glemte olietanke og ueksploderede miner og granater. Ved magnetisk måling kan vi derfor afsløre sådanne skjulte legemers tilstedeværelse og bestemme deres nøjagtige placering og form.
Teori: Vektorfelt fra magnetisk dipol og fra magnetisk rør. Jordens dipolfelt.
Praksis: Analyse af magnetfeltsdata fra mineralforekomster i Grønland. Download og sammenligning af magnetfeltsvariationer målt i Danmark og i Grønland, der viser strømme i ionosfæren. Desuden nedenfor nævnte eksperimenter.
Laboratorie‐eksperimenter: Med en Hall‐sonde analyserer du vektorfeltet omkring en magnetisk dipol. Som ”skattejagt” skjules en magnet i en æske, og dens tyngdepunkt og dipolretning bestemmes ved modelberegning i regneark.
Felt‐eksperiment: Vi tager i felten med et professionelt magnetometer og eftersøger en begravet pipeline (fjernvarme) nær Århus. Med Hall‐sonden bestemmer vi også afstanden til den magnetiske nordpol.
Matematik‐elementer: Vektorer i rummet; Dipolfeltet som funktion af 9 variable: tre rumkoordinater for målepunkt, tre rumkoordinater for dipolens position, magnetisk moment, deklination og inklination. Sfærisk geometri.
Fysik‐elementer: Måling med Hall‐sonde. Test af dipolmodel for magnet. Jordens dipolfelt. Tilpasning af dipolparametre til observerede data.
Deltagerbegrænsning: 4 personer.
Kontaktperson: Bo Holm Jacobsen, [email protected], 2442 1118.
Professionelt magnetometer jagter pipeline (SRP‐tilbud 2013)
Magnetisk maksimum over den 3800 millioner år gamle jernmalmsforekomst ved Isua, Grønland.
Magnetisk storm observeret i Nuuk, 7. september 2014.
6
Jordskælvs Richterstørrelse og epicenterbestemmelse
Når jordskælvet er sket, er der af hensyn til medier og redningsarbejdet ofte stor interesse for hurtigt at bestemme jordskælvets epicenter, dvs. placering på Jorden, samt jordskælvets Richter‐størrelse, dvs. dets energiudladning.
Teori: Udbredelsen af tryk‐ og transversalbølger i Jorden. Definition af forskellige Richter‐skalaer. Beregning af Richter‐størrelse. Sfærisk geometri og bestemmelse af epicenter ved afstandsmetode, samt ved afstands‐retnings‐metoden. Seismometeret som hastighedsmåler.
Praksis: Du henter selv nye jordskælvsbølgedata fra nogle af de tusinder af seismometre, der er opstillet på kloden. Vi sammenligner disse data, og bestemmer derudfra jordskælvets placering og udbrudstidspunkt. Hertil benytter vi sfærisk geometri og en mindste kvadraters metode, som kan gennemføres i regneark. Vi diskuterer, hvordan denne teknik kan spille en rolle ved tsunamivarsling. Jordskælvets styrke på Richter‐skalaen bestemmer vi tilsvarende ud fra seismometerbevægelse og seismometerets afstand til jordskælvets epicenter. Du får også indblik i måleteknologien i seismometre.
Eksperiment: I løbet af dagen gennemfører vi to fysiske eksperimenter: Kalibrering af et skoleseismometer (svingningstid ca. 1 sekund) og af en højfrekvent geofon (svingningstid ca. 0.1 sekund), og vi måler derefter helt kvantitativt jordhastighed i mikrometer per sek. og jordudsving i mikrometer. Ud fra dette bestemmer vi ”Richterstørrelsen” af kunstige jordskælv.
Matematik‐elementer: Sfæriske koordinater. Trekanter på en kugle. Optimering af positionsbestemmelse ud fra to, tre eller flere seismometre.
Fysik‐elementer: Forståelse af seismometerdata: De tre bevægelseskomponenter. Eksperimentel kalibrering af seismometerfølsomhed. Impulsbevarelse i uelastisk stød. Trykbølger og transversalbølger.
Deltagerbegrænsning: 8 personer.
Kontaktperson: Bo Holm Jacobsen, [email protected], 2442 1118.
Sirup hældes på skoleseismometeret og resonanssvingningen dæmpes.
Anine hopper tre gange. Man ser både afsæt og landing. Men hvor meget flytter gulvet sig? (Tidligere SRP‐tilbud)
Skoleseismometer i Århus måler jordskælv nær Japan.
7
Elektrisk grundvandseftersøgning.
Elektrisk strøm benyttes i udstrakt grad i moderne geofysiske studier af undergrunden ned til 200 meters dybde i kortlægning af grundvands‐ressourcer og mineralforekomster.
Teori: Elektriske spændinger og strømme i jorden, når den er homogen, og når den er delt i lag. Resistivitetens afhængighed af porøsitet og porevæsken. Induktion fra stor spole under helikopter til jorden ned til 100 meters dybde.
Praksis: Måleteknik og måleinstrumenter, både dem du kan lave selv, og de meget avancerede til brug fra helikopter (Skytem‐metoden)
Laboratorieeksperiment: Vi gennemfører resistivitetsbestemmelse på jordprøver af ler, sand med ferskvand og sand med saltvand. Derefter laver vi ”skattejagt”, hvor vi leder efter skjulte legemer med elektrisk strøm. Disse modelforsøg simulerer eftersøgning efter grundvand, malme samt i retsmedicinsk sammenhæng tyvekoster og lig.
Felteksperiment: Ekskursion til lokalitet i nærområdet med elektrisk bestemmelse af bl.a. dybde til grundvand, suppleret med boring og prøvetagning med håndbor.
Matematik‐elementer: Afbildning af data med logaritmiske akser. Udregning af geometrisk faktor for 4‐pols‐måling. Analytisk eller numerisk integration. Beregning af teoretisk måling ved uendelig række, som tilnærmes ved beregning i regneark (avanceret).
Fysik‐elementer: Ohms lov. Måling af specifik modstand i jordmaterialer. Opstilling af udtryk for elektriske spændingsforskelle, når jorden er homogen, og U=1/r loven. Fysisk lokalisering af skjult legeme. Udendørs fysik.
Geovidenskab: Alt om vandressourcer og sedimenter.
Deltagerbegrænsning: 5 personer.
Kontaktperson: Anders Vest Christiansen, [email protected], 8716 2379, 2945 4305
Elementær måling af elektrisk resistivitet i en ”ledning” af ler.
Måling af elektrisk resistivitet i jorden med PACES‐metoden. Strøm sendes ud fra glidekontakter på jordoverfladen.
Måling af elektrisk resistivitet i jorden med TEM‐metoden. Strøm induceres elektromagnetisk i jorden.
8
Jordskælvsbølger – Ødelæggelser lokalt og måling globalt For mennesker er jordskælvets væsentligste virkning, at det sætter menneskeskabte objekter ved jordoverfladen i bevægelser, som kan være så voldsomme, at de kollapser helt eller delvist. Vi sætter fokus på selve målingen af disse bevægelser, som kan være meget voldsomme lokalt, men som kan måles på hele jordkloden.
Teori: Seismometerets som hastighedsmåler med dæmpet svingning. Bølgeamplitudens dæmpning med afstand fra kilde. Sfærisk
geometri og bestemmelse af afstand til epicenter. Numerisk integration af seismometerhastighed.
Praksis: Du får indblik i måleteknologien, dvs. de moderne seismometre, som er opstillet i tusindvis på kloden. Du henter selv nye jordskælvsbølgedata fra nogle af disse seismometre i f.eks. København, Mønsted Kalkgrube nær Viborg og på den grønlandske indlandsis. Vi bestemmer retning og afstand til jordskælvet ved brug af sfærisk geometri. Vi diskuterer, hvordan denne teknik kan spille en rolle ved tsunamivarsling. Jordskælvets styrke på Richter‐skalaen bestemmer vi tilsvarende ud fra seismometerbevægelse og seismometerets afstand til jordskælvets epicenter.
Eksperiment: I løbet af dagen gennemfører vi som fysisk eksperiment en kalibrering af et skoleseismometer med hensyn til svingningstid, dæmpningstal og følsomhed, og vi måler derefter jordhastighed helt kvantitativt i mikrometer per sekund og jordudsving i mikrometer.
Matematik‐elementer: Sfæriske koordinater. Trekanter på en kugle. Dæmpet svingning.
Fysik‐elementer: Forståelse af seismometerdata: De tre bevægelseskomponenter. Eksperimentel kalibrering af seismometer (frekvens, dæmning og følsomhed). Trykbølger og transversalbølger.
Deltagerbegrænsning: 8 personer.
Kontaktperson: Bo Holm Jacobsen, [email protected], 2442 1118.
Brud efter jordskælv i Mozambique, 23. feb. 2006.
Følsomheden af skoleseismometeret kalibreres. (Tidligere SRP‐tilbud)
Prøvesprængninger i Nordkorea, målt af militær seismologisk station i Norge. Ville skoleseismometeret også kunne måle disse prøvesprængninger? Eller jordskælvet i Mozambique?
9
Jordskælvsbølger afslører Jordens indre
Jordens dybe indre er som udgangspunkt nærmest ukendt. De dybeste boringer når mindre end 14 km ned. Vulkaner kaster sporadisk materiale op fra dybder på op til ca. 100 km, men opbygningen af de resterende over 6000 km ned til Jordens centrum kender vi stort set kun gennem omhyggelig analyse af jordskælvsbølger.
Teori: Brydningsloven for lydbølger. Udledning af ligninger for lydudbredelse ved horisontale og
kugleformede hastighedsgrænser.
Praksis: Du beregner dybde til laggrænser i Jorden helt fra de øverste lag, forbi Jordens skorpe til dybere laggrænser i Jordens kappe ud fra forskningsdata. Lydskyggen fra Jordens flydende kerne analyseres med data hentet fra globale net af seismometre. Som en avanceret mulighed tilbydes, at vi i fællesskab beregner lydhastighedens dybdevariation, V(r), i Jordens kappe ud fra globale seismometerdata. Dette sidste element er matematisk krævende.
Eksperiment: Du prøver et professionelt udstyr til udendørs måling af lydhastighed i de allerøverste jordlag på Aarhus Universitets Campus. En laggrænse mellem to lag i jorden bestemmes.
Matematik‐elementer: Sfærisk geometri og trigonometri. Avancerede tilbud: Numerisk integration og hyperbolske funktioner.
Fysik‐elementer: Brydningsloven for lyd, herunder kritisk refleksion. Trykbølger, transversalbølger, og seismometerbevægelse i tre dimensioner. Bølgeudbredelse i model med homogene lag/kugleskaller.
Deltagerbegrænsning: 8 personer.
Kontaktperson: Bo Holm Jacobsen, [email protected], 2442 1118.
Geofonen lytter til trykbølge under græsset.
(SRP‐tilbud 2013)
Data målt af bachelor‐studerende viser salthorst (underjordisk saltbjerg) nær Herning.
Computermodel af trykbølge fra Tohoku‐jordskælvet, 2010.
10
Informationstilbud fra Science and Technology, Aarhus Universitet
Oversigt over SRP‐tilbud ved ST: http://scitech.au.dk/srp
Studiepraktik:
o Ansøg mellem 11. og 15. september gennem http://studiepraktik.nu
o Praktik tre dage i 43
o Ved Institut for Geoscience: Du får under studiepraktikken ikke kun forelæsninger
og øvelsestimer i Geologi/Geoscience, men kommer også med ud på en
feltekskursion, hvor man får "jord under neglene". Du vil derudover blive
introduceret til et meget levende og aktivt studiemiljø og får ‐ fra de studerende ‐
mere at vide om de særdeles gode karrieremuligheder, studiejobs mv.
U‐days 2015: Information om alle videregående uddannelser i Aarhus
o Kl. 10‐15. den 26., 27. og 28. februar. Se http://udays.dk
o Check med skolen, at det er ”hvidt fravær”.
o Over 80 % bliver mere afklarede om deres uddannelsesvalg ved at besøge U‐days.
o Se programmet for geoscience fra 2014 her:
http://udays.dk/uddannelser/omraade/uddannelse/?educationid=2432
Følg studielivet på AU: http://yourniversity.dk
o Mød to Geosciencestuderende, Frederik og Maddy:
o http://instagram.com/fruddedrengen
o http://instagram.com/maddytizar
11
Specielt om Geoscience‐uddannelser
Nedenfor er en kortfattet beskrivelse af forskellene på grene og niveauer i geoscience‐uddannelserne ved Aarhus Universitet. Besøg U‐days 26., 27. eller 28. februar 2015 for at få uddybende og nøjagtige oplysninger om studielivet og de faglige indhold (og spændende ekspert‐foredrag). Bemærk, at alle uddannelserne starter med det samme basisår af den fælles bacheloruddannelse, så det er nemt at vælge starten.
Bachelor (3 år) Bacheloruddannelsen lægger det brede og solide faglige grundlag, som kan danne basis både for ansættelse og videreuddannelse i erhvervslivet og videreuddannelse på en kandidatuddannelse. Undervisningen, der er en blanding af forelæsninger, øvelsestimer, feltkurser og studierejser, foregår primært på årgangshold med godt socialt sammenhold. Der er mulighed for specialisering i flere retninger; bl.a. geofysik. Om bacheloruddannelser ved Aarhus Universitet: http://bachelor.au.dk Om bachelor specielt i geoscience: http://bachelor.au.dk/geoscience Kandidat (3+2 år) Hidtil har kandidatgraden været det mest almindelige afgangsniveau fra universitetsuddannelserne. Med en kandidatuddannelse er du klar til de fleste jobs inden for dit fagområde. Undervisning foregår ofte på engelsk, og da undervisningen er mere specialiseret, har du vekslende studiekammerater på forskellige hold. Mange kandidatstuderende tager enkelte fag på studieophold i udlandet. Det afsluttende specialeprojekt tager op til 10 måneders koncentreret arbejde, ofte i samarbejde med forskere og/eller eksterne partnere. Specialeafhandlingen, som typisk er på 100 sider, skal afspejle evnen til at arbejde videnskabeligt og selvstændigt med realistiske faglige problemstillinger. En SRP‐opgave gange 20! Det lyder voldsomt, men du har også fået voldsomt store muskler. Ph.d. (4+4 år) Efter de første fire år af kandidatuddannelsen får 10‐20 % af hver årgang tilbud om optagelse på ph.d.‐skolen. Ph.d.‐skolen er det akademiske jægerkorps. En ph.d.‐studerende skal uddannes til at være en selvstændig forsker. Derfor er de faglige krav til ph.d.‐studerende høje; træningen er hård og foregår ved forskningens frontlinje sammen med erfarne seniorforskere, der alle selv har en ph.d.‐grad eller doktorgrad. De ph.d.‐studerende deltager ofte som undervisere, og den ph.d.‐studerende får også en ganske pæn aflønning, især de sidste to år af uddannelsen. Personer med en ph.d.‐grad er efterspurgte i erhvervslivet, hvor de ofte bliver gruppeledere i forsknings‐ og udviklingsafdelinger. Eksempler på jobs: Dette link viser eksempler på jobs efter en kandidatgrad i geoscience (geologi og geofysik): http://studerende.au.dk/karriere/st/jobmuligheder/kandidater‐i‐job/geologi Her er et eksempel på job efter en ph.d.‐grad i seismologi: http://kandidat.au.dk/geofysik Denne ph.d. ønskede et job med vedvarende energi, så nu forsker han i design af vindmølleparker i hele verden, men kommer hjem til aftensmad hos kone og børn i Rebild.
12
Sabbat med geoscience
Efter endt studentereksamen planlægger du muligvis at tage et ”sabbatår”, hvor du tager på dit livs
dannelsesrejse. Foruden mødet med fremmede kulturer og traditioner vil du også støde på helt
anderledes landskaber og naturfænomener, som – for en gennemsnitlig dansker – kan virke ganske
bjergtagende. Denne bjergtagelse udmønter sig måske, når du skuer over Grand Canyon og undrer
dig over, hvorfor og hvor hurtigt Colorado‐floden har skåret sig over 1.5 km ned i det
omkringliggende, flade ørkenlandskab. Eller måske undrer du dig over:
Hvorfor du kan finde rester af havdyr i fjeldet, når du vandrer rundt i Himalaya‐bjergene.
Hvorfor der er en vulkan ved Napoli?
Hvorfor stranden i troperne er så hvid?
Hvorfor Island er så sort?
Dette er alt sammen eksempler på spørgsmål, som folk inden for geoscience kan fortælle mere om.
Vi tilbyder oplysning og materiale om en række must‐see geolokaliteter på
http://geo.au.dk/geosabbat
Et eksempel på en populær geolokalitet er
Grand Canyon. Den dybe erosion skyldes,
at området er blevet hævet mere end 2
km, men der er blandt forskere endnu
bred uenighed om, hvornår dette er sket:
Forskellige metoder giver aldre på mellem
70 mio. år til kun 5 mio. år.
Adskillige vulkaner er i ”konstant” udbrud. Vulkanen
Kīlauea på Hawaii er kendt for sine konstante
lavastrømme, hvor man kan opleve flydende, rødglødende
lava helt tæt på (men pas på!). Hawaii ligger på et såkaldt
”hot spot” langt fra en pladegrænse. Der er blandt forskere
stor uenighed om, om sådan et hot spot skyldes, at kappen
under Hawaii er ekstraordinært varm, eller om den har en
anomal sammensætning.
