Embed Size (px)
Citation preview
SSP KØBENHAVN
2
Tak til SSP Københavns bidragsydere .................................................... 03Leder ..................................................................................................... 04Året der gik på Facebook ...................................................................... 32SSP indsatser 2018 ............................................................................... 34
Brede kriminalpræventive indsatser”Vær den samme online, som du er bag skærmen” – Det gode valg .. 07Børn underviser andre børn i digital adfærd ........................................ 10Unge er de virkelige eksperter i sociale medier ................................... 13Den gode ven ........................................................................................ 14
Indsatser over for grupper”Nu tror jeg, at jeg kan nå det jeg gerne vil” – Årets Gentleman 2015-2018 ............................................................. 16Social kontrol – også for drenge ........................................................... 22
#03#06#15#24#27
Individuelle indsatser over for udsatte ungeHvad drømmer du om? ........................................................................ 25
BeredskabsindsatserTryghed under bandekonflikt................................................................ 28Ubudne gæster i skolegården ............................................................... 30
Bestyrelsen for SSP København sender en stor tak til de bidragsydere, som har støttet det kriminalpræventive arbejde i 2018:
C. A. Tesch’s og hustru’s Fond
Velux Fonden
Dalhoff Larsens Fonden af 1982
TAKfor støtten til det kriminalpræventive arbejde i København
3
Som ny sekretariatschef vil jeg lægge ud med at takke de fonde og puljer, som støtter det kriminalitetsforebyggende arbejde i København. Jeres økonomiske støtte betyder, at det også i 2018 har været muligt at lave mange spænden-de indsatser for den gruppe unge, der er kriminalitetstruede eller allerede er ude i kriminalitet, men også tidlige fore-byggende indsatser for langt flertallet af unge, som er lovlydige.
Ung-til-ung virkerForebyggelse er svær at måle på. Der bliver hele tiden forsket i, hvad der vir-ker og ikke virker. En af de metoder, vi ved, der virker, er ung-til-ung. Her for-midler unge budskaber til børn og unge i øjenhøjde og uden den løftede pege-finger, som vi voksne har en tendens til at bruge. SSP København har i 2018 især brugt metoden inden for emnet ’adfærd på nettet’. I årsberetningen er der flere artikler om, hvordan SSP lokaludvalgene har inddraget unge i indsatserne.
Ung-til-ung kan ikke stå alene. Det er selvfølgelig også vigtigt, at børn og unge har stabile og troværdige voksne at gå til. For nogle kan det være svært at betro sig til en voksen, hvis man har en bekymring for, at en ven er ude i problemer. Er man så en stikker og en dårlig ven? Du kan læse mere om, hvor-dan SSP arbejder med dette dilemma i artiklen ”Den gode ven”.
En rørende forvandlingÅrets Gentleman er et projekt, som har kørt fra 2015 til 2018, hvor en gruppe unge frivillige fra Amager sammen med SSP København har forvandlet unge fra udsatte boligområder rundt om i byen til gentlemen. Den forvandling er ganske interessant, og det er svært at undgå at blive rørt, når de nye gentlemen siger, at projektet har forandret deres hverdag, og at de har gjort deres forældre og ikke mindst sig selv stolte. Læs mere om pro-jektet og om de unges reaktioner her i årsberetningen.
INGEN LØFTEDE PEGEFINGRE
Leder af Riad TolbaSekretariatschef SSP København
4
Også social kontrol blandt drenge har været et fokuspunkt i 2018. Tidligere har de forebyggende indsatser koncentreret sig om social kontrol blandt piger, men det er en problematik, der desværre også er relevant for drenge både som udøvere og ofre.
Ønsket om et andet livHvad gør vi, når et ungt menneske, som er fyldt 18 år, har tilknytning til bande-miljøet og har begået alvorlig kriminali-tet, ønsker at vende sit liv om? Det er vigtigt at være der lige i det øjeblik, hvor motivationen gør, at der kan startes en forandringsproces. SSP København har et samarbejde med Idrætsprojektet, som netop arbejder med en af de svæ-reste målgrupper. Det kan du læse om i artiklen ”Hvad drømmer du om?”
SSP beredskabet træder tilSom i 2017 har København også i 2018 været præget af en konflikt mellem ban-degrupperinger. Erfaringerne fra den
voldsomme bandekonflikt det foregå-ende år gjorde, at vi var klar og kunne hurtigt igangsætte et beredskab, som var med til at sikre tryghed blandt børn, unge og forældre fra de påvirkede områ-der. Samtidig var opgaven at forebygge, at unge under 18 år blev en del af kon-flikten. I artiklen ”Tryghed under bande-konflikten” kan du læse meget mere om dette.
SSP Københavns beredskab bliver også aktiveret, når der er andre alvor-lige situationer, der vedrører unge. En skole i et udsat boligområde oplevede, at skolegården blev opholdssted for store grupper af unge, der brugte ste-det på en meget uhensigtsmæssig og utryghedsskabende måde. Med en stor indsats fra flere parter blev situationen hurtigt vendt.
Så er der bare tilbage endnu engang at sige tak for, at I er med til at gøre en for-skel. God læselyst!
5
BREDE KRIMINAL-PRÆVENTIVE INDSATSERSSP København laver aktiviteter, der henvender sig til den brede gruppe af unge og forældre. Her er fokus på unges risikoadfærd i forhold til fx sociale medier, rusmidler, alkohol, sprog og attitude og skolefravær.
6
”VÆR DEN SAMME ONLINE, SOM DU ER BAG SKÆRMEN”
DET GODE VALG
”Det var meget hyggeligt at være blandet på tværs af på klasserne. Vi lærte meget om hvordan man kan opbygge en scene, og hvordan man taler til et publikum. Vi lærte også noget om børnenes rettigheder, og hvordan man kunne bruge sociale medier rigtigt.”
”Hvor mange her kender Umbrella sagen? Sagen hvor mere end 1000 personer er sigtet for at have delt en video, hvor nogle unge mennesker har sex?” Susi fra Den Kriminalpræventive Sektion i Københavns Politi kigger ud på forsamlingen af 7. klasses elever, der alle uden undtagelse rækker hænderne i vejret. Hun nikker og spørger så, om eleverne har lært noget af sagen. En pige rækker forsigtigt hånden op, ”Ja, vi skal tænke over, hvad vi lægger ud”.
7
Sammen online, men hver for sigElever fra 7. årgang på Korsager Skole er blevet uddannet som ambassadører og gode rollemodeller for de yngre elever på skolen. ”Det gode valg” er en årlig tilbagevendende SSP-indsats i Husum/Tingbjerg. Hvert år er der et nyt emne, og denne gang er det digitale sociale fællesskaber.
Tülinay Ünkap, SSP lærer på Korsager Skole fortæller, at sociale medier var et let valg,
- Unge lever en stor del af deres liv online. De er sociale sammen, men de sidder hver for sig på de digitale medier. De er i mindre grad en del af andre fæl-lesskaber i fritiden. De er altid meget længere fremme end deres forældre og os fagpersoner. Der opstår hele tiden nye sociale platforme, og vi er ofte på bagkant. Vores elever er nysgerrige på de sociale medier, og kan have svært ved grænser. Det gælder både deres egne og andres. Eleverne har behov for at udvikle høj digital kapital, så de lærer at gennem-skue, hvad der er rigtigt og forkert.
For hjerne, hjerte og kropUd over faktuel viden om regler, etik, lovgivning og konsekvenser fra politi-
ets kriminalpræventive medarbejder, tog Børns Vilkår fat i det følelsesmæs-sige. Hvad gør det ved en ung at blive mobbet online? Med udgangspunkt i cases fra Børnetelefonen fik eleverne redskaber til at kunne håndtere og fore-bygge online konflikter og krænkelser. Derefter var eleverne klar til at komme i hænderne på teatergruppen C:NTACT, som hjalp eleverne med at lave en fore-stilling med sang, monologer, dans og andet om deres oplevelser med det di-gitale liv. Forestillingen blev vist for ind-skolings- og mellemtrinsklasser samt for
deres egne forældre på forløbets sidste dag.
- ”Det gode valg” kommer omkring både hjerne, hjerte og krop. Jo oftere budskabet bliver italesat, danset, sun-get, hørt, jo mere sætter det sig. Jeg oplever, at indsatsen skaber et større sammenhold på tværs af klasserne, for-di i en teaterforestilling er man en del af et fællesskab og dermed afhængige af hinanden, fortæller Tülinay Ünkap.
”Det gode valg” fortsætter i Husum i 2019 og skal samtidig starte op på Ve-sterbro.
Politiken ♥♥♥♥♥♥ “Medrivende og rørende
samfundsaktuelle fortællinger.”
Berlingske QQQQQQ “Grænsende til det geniale”
SSP Københavns anmelder Q♥Q♥Q♥
Et stjernespækket ensemble gav i Korsager Skoles Teater årets mest
medrivende performance med “Det gode valg”. Skuespillerne, som også
er manuskriptforfatterne, balancerende mellem humor og alvor og med
en god blanding af monolog, sang og sketches og ramte bulls eye ind
i hjerterne og hovederne på det meget unge publikum. Replikker som
“vær den samme bag skærmen som i virkeligheden” og “tænk hvad du
lægger op på de sociale medier” blev leveret meget overbevisende og
uden slinger. Publikum gik derfra syngende “la la la, det’ det gode valg”,
og det gjorde denne anmelder også.
8
””
Se filmen om
Det gode valg
Link til film: https://www.youtube.com/
watch?v=ePD2pUaOwus
HVAD VAR GODT?
Hvad er det vigtigste, du har lært? ”At man skal være den samme bag skærmen, som man er i virkeligheden. Man skal behandle andre, som man selv vil blive behandlet.”
”At man aldrig skal føle sig presset, og hvis man gør det, har man ret til hjælp.”
”Hvilke lovgivninger og begrænsninger de so-ciale medier indeholder, for eksempel samtyk-ke og brevhemmelighed.”
”Jeg synes, at det bedste ved det gode valg, var, at man arbejdede på tværs af hele årgangen. Jeg lærte at skrive min egen rap-tekst, og det synes jeg var meget fedt. Det var også fedt at fremvise det for en masse elever og forældre.”
”Man lærte, at man ikke skal drille på sociale medier, og man skal tænke sig om, inden man slår noget op, liker noget eller deler noget.”
””Jeg synes, at dette projekt var mega-fedt. Både fordi jeg arbejdede sam-men med nogle mennesker, som jeg normalt ikke arbejder sammen. Men også fordi, at lærerne var megasøde og positive, og gav supergod feed-back. Hvilket gjorde at man fik lyst til at lave projektet!”
9
BØRN UNDERVISER ANDRE BØRN I DIGITAL ADFÆRD
Et hold 7. og 8. klasses elever fra fire skoler på Amager er blevet uddannet som digitale ambassadører. De har fået viden om digital mobning og ulovlig billeddeling og er blevet klædt på til at undervise 3. og 4. klasses elever i, hvordan man opfører sig på nettet. Samtidig har lærere og kontaktpersoner fra Socialforvaltningen deltaget i en temadag om betydningen af digitale fællesskaber i unges liv, hvor de fik styrket deres kompetencer i forhold til at gå i dialog med unge om deres adfærd på nettet. Undervisningen har Børns Vilkår stået for. De nye ambassadører kommer fra forskellige skoler og for at ryste dem sammen, var de på en teambuilding-tur i SSP Københavns aktivitetscenter i Uggeløse Skov. Turen sluttede af med, at alle fik et diplom.
10
Annette Bülow, SSP konsulent på Amager fortæller, at skoler og klubber oplever, at børn og unge kommer ud i situationer på de sociale medier, som de ikke kan overskue.
- Vi kan godt stå som voksne og for-midle, hvorfor det ikke er så smart at true hinanden på nettet, og at de unge skal tale pænt til hinanden i det virtuelle rum. Men de unge er altid et skridt foran de voksne. Derfor har alle fire SSP loka-ludvalg på Amager valgt at uddanne et hold 7. klasses elever, som skal under-vise yngre elever om adfærd på nettet.
Digitale klassereglerUndervisning, tjek. Diplom, tjek. Next up, undervisning af de yngre elever. På
Hej jeg er en pige (på 12 år) som
egentligt har det rimelig godt i skolen -
både med venner og med lektier, men
her for tiden har jeg opdaget, at der er
rigtig mange hemmelige instagram chat-
te, som jeg ikke er med i, men som alle
mine bedste venner er med i, og det går
mig meget på fordi, når jeg så er sam-
men med dem, skriver de næsten kun
i det der chatte eller fortæller mig om,
hvad folk skriver om derinde, og det gør
mig lidt ked af det fordi jeg nemlig også
først lige er kommet med ind i klasse
chatten. Troede faktisk, at jeg var en af
de populære i klassen, men det er jeg så
alligevel ikke? Hvad skal jeg gøre...
Jeg er lige startet i min nye klasse. Vi var
til fødselsdag, og vi legede S P eller K.
Jeg skulle kysse en af pigerne - det var
sjovt, men næste dag var der nogle af
pigerne som havde taget en snap mens
vi kyssede og så havde de sendt den
rundt til ALLE på årgangen - og det er
vildt pinligt. Jeg vil ikke i skole igen. Jeg
hader min nye skole.
Skolen ved Sundet var det et hold ner-vøse og spændte ambassadører, som stod for at undervise skolens 4. klasser. Ambassadørerne havde udviklet pow-erpoint-materiale med cases fra Børne-telefonen, gode råd og oplæg til debat og gennemført en generalprøve. Nu var de klar.
Casper Simonsen, lærer på Skolen ved Sundet og skolens repræsentant i SSP Sundby Sydøst, er tydeligt stolt af ”sine” elever.
- Undervisningen gik rigtig godt. Det var en fed oplevelse, og ambassadører-ne var helt ’høje’ bagefter. De mindre elever synes, at det giver noget, at det er lidt ældre børn, der står for undervis-ningen. De er ikke ret mange år ældre, men er alligevel autoriteter. Lærerne har givet udtryk for, at elev til elev un-dervisning giver god mening. De er gla-
de for den dialog, som besøget affødte, og det har givet anledning til at tage emnet op efterfølgende.
Oplægget, som ambassadørerne la-ver for klasserne, tager udgangspunkt i cases. Her bliver der lagt op til en snak om, hvordan eleverne indgår i fælles-skaber på nettet på en god måde, hvad de kan gøre, hvis de selv eller andre bli-ver udsat for digital mobning og hvor-dan de passer på sig selv og andre på nettet. Også emner som samtykke, al-dersgrænser, trusler, personlige data og brevhemmelighed bliver taget op. Sam-tidig bliver klasserne opfordret til at lave et sæt digitale klasseregler for, hvordan de vil være sammen online fx inden for temaerne fællesskaber, mobning og ’pas på dig selv’.
Nye ambassadører på vejOgså næste skoleår skal der uddannes nye digitale ambassadører.
- Vi er i gang med at finde det næste hold blandt de nuværende 6. klasser. I første omgang skal de interesserede beskrive, hvorfor de vil være ambassa-dør. Det er vigtigt, at de er helt klar over, hvad det indebærer, og at de har inte-resse for og holdninger til emnet. De skal være deres opgave bevidst, og det kræver en vis modenhed, siger Casper Simonsen.
Arbejdsgruppen fra Amager ønsker også at styrke indsatsen over for foræl-dre og skal selv uddannes til at afvikle forældrearrangementer. Derudover er der planer om at lave task-forces på de enkelte skoler, som er rustet til at kun-ne håndtere konkrete udfordringer med sociale medier.
SSP Østerbro er blevet inspireret af indsatsen og vil i 2019 uddanne et hold digitale ambassadører.
Cases fra Børnetelefonen
11
De digitale ambassadørers vigtigste pointer
Digitale fællesskaber Misforståelser sker ofte på nettet.Tal med en voksen, hvis du har brug for hjælp.Respektér hinandens grænser på de sociale medier.Tænk over hvordan du behandler andre på nettet, og hvordan du gerne selv vil behandles.
Digital mobning Skriv aldrig grimme ting til andre. Negative ord og billeder sårer.Overvej konsekvenserne af det, du gør ved andre på nettet.Sig det højt! Fortæl om mobningen til en, du stoler på, også selvom det er svært.Vær modig og sig fra – det gør en forskel.Det er også mobning at ignorere og holde udenfor.
Rettigheder og regler – sådan passer du på dig selvGiv ikke personlige oplysninger til fremmede.Husk at det, du lægger på nettet, bliver der for altid.Fortæl det til en voksen, hvis du oplever noget ubehageligt – også selvom du føler, det er din egen skyld.Send ikke billeder af dig selv til folk, du ikke kender.Fortæl det til en voksen, hvis du vil mødes med en, du kun kender fra nettet.
12
Undervisning og speeddatingEkspertpanelet er samlet. Elever fra 9. klasse på Nørre Fælled Skole er klar til at åbne op for den guldgrube af viden og indsigt, de har, overfor et klasseloka-le fyldt med nysgerrige lokale fagperso-ner. To elever starter med at fortælle, hvilke medier de bruger mest, og allere-de her må de voksne sande, at det ikke helt stemmer overens med de medier,
UNGE ER DE VIRKELIGE EKSPERTER I SOCIALE MEDIERFor unge er der ikke et adskilt digitalt liv og et ’real life’ analogt liv, som voksne kender det. Unge lever ét liv, hvor grænserne er flydende, og hvor voksne altid vil halte efter. Hvis man som fagperson vil have et indblik i det liv, hvem er så de bedste at spørge? SSP lokaludvalgene Nørrebro og Bispebjerg var ikke i tvivl. Ville de være klogere på unges brug af sociale medier, måtte de spørge de virkelige eksperter, nemlig de unge selv.
fortalte, at det er en hård verden hvor man er nødt til at give igen. Alle havde oplevet at blive hængt ud, skænderier der udviklede sig videre i den virkelige verden og mobning. Overlevelsesstra-tegien er at blive hård, og de føler sig meget alene, når de står derude. Ofte bliver problemerne ikke opdaget, hvis den unge ikke kommer og fortæller det til en voksen.
Mødet mellem de unge og fagperso-ner er en indsats i SSP-lokaludvalgenes årsplaner, hvor fagpersoner skal opkvali-ficeres til at kunne tage de samtaler, der kommer i kølvandet på, at nogle unge bruger digitale medier på en uhensigts-mæssig måde og hjælpe de unge til at re-flektere over brugen af digitale medier.
Vi har brug for de unges videnBettina Nilausen er lærer på Nørre Fælled Skole og sidder i SSP Ydre Nør-rebro.
- Det er kutyme, at voksne eksperter klæder fagpersoner på. Men det er de unge selv, som ved mest. 9. klassen, som stillede op, var elever fra udsatte områder og dem, vi arbejder mest med i SSP. Jeg fortalte dem, at jeg arbejdede med nogle mennesker, som ikke vidste nok om sociale medier, og spurgte om de som eksperter ville hjælpe. Og det ville de.
- Det var en superfed måde at stille det op på og positionere de unge som eksperter, som ved mere en vi voksne. Vi kommer og har brug for deres viden. Det gav os en dybere indsigt i de unge. Der var en god energi og stemning, og de var meget villige til at klæde os på, fortæller Katja, som understreger, at metoden også sagtens kan bruges til andre temaer.
de selv er på. Herefter er der ’speedda-ting’, hvor de voksne får 8 minutter ad gangen ved borde med små grupper af elever. Katja Kalkerup, forebygger i Kø-benhavns Politi, var en af de fagperso-ner, som deltog i dagen.
- ’Speeddating’ gav os som voksne mulighed for at stille de unge spørgs-mål. De unge åbnede op for en verden, der ikke er voksenstyret. En af pigerne
13
”Hvad gør jeg? En af mine venner er kommet ud på en dårlig vej i livet, og jeg er bekymret for ham. Så meget at jeg har ondt i maven. Hjælper jeg ham bedst ved at holde min bekymring for mig selv, eller er det en god idé at be-tro sig til en voksen? Vil vennerne sy-nes, jeg er en ”stikker”, fordi jeg går til en voksen? Hvad er de mon bange for? Hvad er jeg selv bange for?”
SSP lokaludvalget Indre By gennem-førte i 2018 en anonym survey på skoler i Indre By, der viste, at 3 ud af 4 af de adspurgte ikke involverer voksne, når de er bekymret for en ven. Det kom bag på Rasmus Thagesen, lærer og SSP’er fra Øster Farimagsgade Skole og resten af SSP lokaludvalget, ”Surveyen kom vidt omkring emner som sociale medi-er, alkohol, hash og tryghed. Af svarene kunne vi udlede, at der ikke er meget kriminalitet og problemer med rusmid-ler blandt unge i Indre By. Det, vi undre-de os mest over, var, at rigtige mange af
eleverne ikke ville fortælle en voksen, hvis de er bekymrede for en ven, der er ude i problemer. Derfor ville vi sætte fo-kus på, hvornår man er man en god ven, for er man netop ikke en god ven, hvis man griber ind?”
I samarbejde med Teatercentrum la-vede SSP Indre By forumteater på ud-valgte skoler med temaet ”Den gode ven” for at afmontere forestillingerne bag ”stikker-begrebet” samt sætte gang i en dialog og nye forståelser af, hvordan man også kan være en god ven. Fore-stillingen tog udgangspunkt i to cases omkring alkohol og det at ”sladre/stik-ke”. Bagefter startede forestillingen for-fra, hvor eleverne kunne bryde ind og byde ind med anderledes handlinger, så historien fik et andet forløb.
Rasmus Thagesen fortæller, ”Der var ingen rigtige løsninger, og der blev åb-net op for elevernes egne refleksioner uden løftede pegefingre. Den feedback, vi har fået, har været meget positiv. De
DEN GODE VEN”Jeg oplever min ven er ude i noget han og vi ikke kan styre. Jeg vurderer, at det er ukontrol-labelt og måske farlig. Skal jeg:
Kontakte mine forældre eller andre og risikere at blive stemp-let som stikker/ekskluderet af fællesskaber
eller
Lade være med at række ud og forsøge at klare det selv og risi-kere, at han kommer til skade og blive en dårlig ven?”
historier, der blev spillet, kunne, efter deres mening, sagtens have udspillet sig i virkeligheden og derfor lette at spejle sig i. Det var en god måde at italesætte hvad en god ven er”.
14
INDSATSER OVER FOR GRUPPER I København er der af og til grupper af unge, der skaber utryghed, begår kriminalitet og er i konflikt med et lokalområde. SSP laver lokale indsatser for at støtte ungegruppe i en positiv udvikling og for genskabe trygheden i området. SSP København laver også andre former for indsatser og projekter for grupper af unge fx Årets Gentleman og arrangementer om social kontrol.
Fem drenge fra Hørgården i Urbanpla-nen på Amager fik en god ide. De hav-de selv været igennem en udvikling fra ”gangstere” til gentlemen, og samme chance ville de give til andre unge i ud-satte boligområder i København. Ideen var ”Årets Gentleman”.
Positive rollemodellerDe fem drenge er Asim, Muhammad, Hakan, Rojvan og Younes, bedre kendt som ”G for Gentleman”. I 2011-2012 deltog de i et ”Mind Your Own Business”
projekt under Dansk Flygtningehjælp, hvor de udviklede forretningskoncep-tet og tøjmærket ”G for Gentleman”. På gaden står G normalt for gangster, men ifølge drengene er det sejere, når G står for gentleman. For at understrege det-te har drengegruppen lavet et kodeks, som angiver, hvordan man er en gent-leman. ”G for Gentleman” drengene var blevet ældre og ville nu hjælpe andre unge drenge med at vælge en anden vej end det at være en del af grupperinger eller kommer ud i en kriminel løbebane.
”NU TROR JEG, AT JEG KAN NÅ DET JEG GERNE VIL”
Fire år, fire forløb og masser af nye gentlemen på Amager, Tingbjerg og i Valby. Projektet ”Årets Gentleman” er nu slut.
VALBY: ”Nu er jeg endelig glad for at være i Danmark” - ”Det er lige som om, jeg er en anden, end den jeg var før”
16
AMAGER: ”Jeg troede aldrig, der var nogle, der ville tro
og stole på mig” – ” det er fedt, når voksne ser
på mig på en helt anden måde”
TINGBJERG: ”Det har ændret mit liv, at jeg har været med i
projektet” – Nu tror jeg på, at jeg kan nå det jeg
gerne vil”
ÅRETS GENTLEMAN
2015-2018
17
Baner vejen for et liv uden krimina-litetProjektet er en forebyggende og hold-ningsbearbejdende indsats målrettet udsatte og kriminalitetstruede unge i bydele med udsatte ungegrupper. ”Årets Gentleman” opmuntrer og baner vejen for et ungdomsliv, hvor de enkelte unge lokalt får redskaber til at sige fra overfor kriminalitet og selv opnår at blive iværksættere og positive rollemo-deller. De unge bliver ambassadører for en gentlemanadfærd i deres lokalområ-de. Årets Gentleman er et forløb på 3-4 måneder, hvor der er workshops, en 3 dages Bootcamp på internat og afslut-tende event, der skal komme de unges lokalområder til gode.
Asim fra ”G for Gentleman” fortæller, ”Vi giver dem et tre måneders forløb, hvor vi forsøger at ændre dem til at blive gentlemen. De skal være med til at lave deres eget kodeks, bl.a. om, hvordan de fortolker det at være en gentleman. De skal lave en lokal aktivitet, som gavner lokalområdet. Vi prøvede at kigge på os selv. Hvordan vi var, da vi startede i Mind Your Own Business. Hvordan vi har æn-dret os, og hvad det har gjort for os. Vi er blevet bedre til at agere og være sociale, komme ud af boksen og er blevet bedre i skolen. Vi prøver at få flere drenge til at opleve det, vi selv har oplevet.”
”Årets Gentleman” giver unge under 18 år i udsatte boligområder mulighe-den for at deltage i et udviklingsforløb, hvor de får redskaber til at vælge fra
overfor kriminalitet og i stedet udvikle sig til iværksættere og positive rollemo-deller. Projektet slutter af med at kåre to vindere af prisen ”Årets Gentleman”.
Hvordan er man en Gentleman?- Man arbejder med eget kodeks for, hvordan man i adfærd viser, at man er en Gentleman.
- Man iværksætter lokale aktivite-ter, der udelukkende kommer andre til glæde.
- Man sætter gang i positive fælles ak-tiviteter lokalt.
- Man præsterer bedre i skolen og holder fokus på at gennemføre folke-skolen eller anden uddannelse.
- Man indgår i positive fritidsaktivite-ter og er rollemodel for andre unge.
Årets Gentleman er blevet evalueret af SPUK.
Derfor Årets Gentleman
1 ”Årets Gentleman” opmuntrer og baner vej for et ungdomsliv, hvor de enkelte unge får redskaber til at vælge fra overfor kriminalitet og selv opnår det at kunne fungere som iværksættere og positive rollemodeller.
2 Unge bliver via ung-til-ung metoden ambassadører for en ”gentlema-nadfærd” lokalt via en positiv opmuntring, anvisning til og forstærk-ning af den gode opførsel.
3 Flere unge fra belastede områder tilegner sig værktøjer til at håndtere konflikter og undgå at blive en del af en bande og dermed at involvere sig i kriminelle miljøer og udvikle en kriminel levevej.
4 De unge udvikler og tilegner sig kompetencer, der styrker dem i forhold til skole og uddannelse, valg af hensigtsmæssige fritidsinteresser samt at kun-ne indgå i sociale sammenhænge i foreningsliv og blive aktive medborgere.
5 De unge lærer at samarbejde med frivillige.
18
Amager Gaia 2015
UDSATTE UNGE BLIVER GENTLEMEN OG ROLLEMODELLERDe ti drenge fra Gaia kickstartede for-løbet på en bootcamp på Sørup Her-regård. På bootcampen blev de unge undervist i konflikthåndtering, koncen-tration, adfærd mv., og sammen med ”G for Gentleman” drengene udarbejdede de deres eget kodeks. De unge aspire-rende gentlemen arbejdede også to og to på projektideer, som de selv skulle planlægge og gennemføre til gavn for deres lokalområde. Muhammed fra ”G for Gentleman” fortæller om bootcam-pen,
- Vi var ikke kommet helt ind på hin-anden der, men da vi kom derned, be-gyndte vi at tale sammen og var i dialog
med hinanden. Vi begyndte at lære de-res sider at kende. Hvordan de gebær-dede sig, når de var sammen. Hvordan de var separate, og hvordan de var som personer. Ud over det havde vi nogle workshops om koncentration og om at være gentleman, og de unge skulle selv formulere et kodeks. Kodekset skulle de arbejde med, når de kom tilbage til Amager, og de skulle gennemføre et projekt i deres lokalområde.
Tilbage fra bootcamp gik alle ti dren-ge i gang med at planlægge og gennem føre arrangementer i deres lokalområ-de, coached af en mentor, som fx en klubmedarbejder, gadeplansmedarbej-
der, eller hvis en ung i målgruppen hav-de en foranstaltning i Den Korte Snor, en medarbejder derfra. Der blev lavet bingo for pensionister og grillhygge for beboere på Sundholm, som de unge gentlemen fik stor ros for. Hele forlø-bet sluttede af med en festlig recepti-on, hvor to af de unge blev kåret som Årets Gentlemen. Drengene vandt en fodboldrejse til Madrid, hvor de sam-men med ”G for Gentleman” drenge-gruppen var tilskuere til et spændende opgør mellem Real Madrid og Barcelo-na. Alle de deltagende drenge fik et di-plom og en speciel ”G for Gentleman” trøje.
Amager Satellitten 2016
EN GENTLEMAN LADER SIG IKKE PÅVIRKE AF ANDRES NEGATIVITETAmager en søndag eftermiddag. Zain og Diyar på 16 år har stillet en bod op på Holmbladsgade, hvor de lokale be-boere ikke alene kan få en durum, kaffe og kage, men også en snak med de to drenge. Zain og Diyar var bekymrede for utrygheden i deres bydel efter nogle bandeskyderier, hvor der især blev set skævt til unge drenge. Men for at vise, at det ikke er alle, der er ude på balla-de, tog drengene en lille snak med folk i deres lokalområde. På den måde gav de deres bidrag til at øge trygheden og fællesskab mellem alle, uanset alder og etnicitet.
”Folk var meget mere imødekom-mende end de plejer”, fortæller Zain. ”Vi snakkede om, hvordan det var at bo i kvarteret, og om de var utrygge efter skyderierne”.
Zain og Diyar er de to vindere af Årets Gentleman 2016. Sammen med 9 andre
seje drenge fra ungdomsklubben Satel-litten på Amager har de lært, hvordan ægte gentlemen opfører sig, lavet egne kodekser og gennemført projekter, der kom deres lokalområde til gavn.
Som vindere af Årets Gentleman vandt Zain og Diyar en fodboldrejse til Spanien. Zain lægger ikke skjul på, at rejsen var den første gulerod til at mel-de sig til forløbet. I løbet af projektet
ændrede drengenes motivation sig til at gøre en forskel i deres lokalområde. Ikke mindst på grund af de frivillige G for Gentleman, der for få år tilbage stod netop der, hvor Zain og Diyar var. Diyar fortæller,
”Det gjorde en forskel, at det var unge, der stod for projektet. De unge forstår os bedre. De træder frem og for-tæller os, at vi kan gøre en forskel. De er rollemodeller, og det kan vi også være for de yngre”.
En del af projektet er, at de unge skal lave et kodeks for, hvordan de mener en gentleman opfører sig. Diyar fortæller, at en gentleman bør følge med i skolen fysisk og mentalt, og at en gentleman ikke lader sig påvirke af andres negati-vitet.
Alle deltagere har været igennem en fantastisk udvikling, og København er blevet 11 gentlemen rigere.
19
20
Tingbjerg 2017
OTTE DRENGE FRA TINGBJERG ER SANDE GENTLEMENDe har gennem tre måneder arbej-det med udviklingen af et kodeks for, hvordan man er en gentleman. De har arbejdet med personlige og so-ciale kompetencer og afviklet aktivi-teter til glæde for blandt andre børn
og borgere i Tingbjerg. Yusuf og Ras-hed, vinderne af ”Årets Gentleman”, oplever, hvordan bandekonflikten og skudepisoder har påvirket lokalom-rådet. I en svær tid i Tingbjerg delte drengene roser ud til børn, voksne,
plejehjemsbeboere, buschauffører, politi, butiksejere og servicemedar-bejdere for at vise, at de vil det gode naboskab, og at de tager afstand fra volden og konflikterne.
Valby 2018
AYMAN OG HASSAN VINDER ÅRETS GENTLEMAN!Sammen med 8 andre gentlemen fra Valby har de lavet en aktivitet, som er kommet deres lokalområde til gode. Ayman og Hassan har afholdt et ar-rangement for flygtningefamilier fra Welcome House i Valby for at give fa-milierne en dejlig dag med mad, ak-tiviteter og hygge. De ønskede med denne aktivitet at skabe bedre rela-tioner og venskaber blandt børnene og vise forældrene medfølelse for, hvad de har været igennem.
”Det har været en fantastisk ople-
velse at følge de unge, der sammen med deres mentorer i projektet har vist en ekstrem stor vedholdenhed, mod og vilje til både at gå nye veje og til at gennemføre vigtige lokale aktivi-teter til glæde for de københavnske medborgere i Valby. Alle deltager-drenge har vist gode bestræbelser på at være gode rollemodeller for andre unge og har i den grad gjort sig posi-tivt bemærket i deres by ved at tage initiativ til aktiviteter, der fremmer forståelse og fællesskaber på tværs
i deres bydel. De unge er ved gen-nemførelsen af deres arrangementer blevet mødt med stor anerkendelse og har konkret oplevet, hvad det be-tyder at engagere sig i en aktivitet, de selv har udtænkt, planlagt og gen-nemført, og som er til gavn for andre i deres by. De har alle sammen gjort et rigtig godt stykke arbejde som nye gentlemen i Valby,” siger Dorthe Mai-sie Pedersen, koordinator, SSP Sekre-tariatet.
Se filmen om
Det gode valg
Link til film: https://www.youtube.com/
watch?v=ePD2pUaOwus
21
Film om
Årets Gentleman
https://www.youtube.com/watch?v=p7YGZ6t_UP0
https://youtu.be/
RV5x4TS_n4s
22
SOCIAL KONTROL – OGSÅ FOR DRENGE- Jeg havde en forestilling om, hvad en rigtig mand var, og hvordan en mand skulle opføre sig. Jeg havde en opskrift på ægteskab. Opskriften var forældet.
23
100 drenge fra 8. og 9. klasser i Bispe-bjerg sidder roligt på stolene i den loka-le klub og lytter opmærksomt på stærke personlige fortællinger om negativ soci-al kontrol i forhold til uddannelse, sek-sualitet, kærester, kriminalitet og meget andet. På scenen står en ung mand, som selv har udøvet social kontrol mod sin kone, og som ønsker, at drengene i salen tager nogle andre valg.
De oversete ofreMette Gram, projektleder i SSP Køben-havn, forklarer, at der har været et stort fokus på piger og social kontrol, og at drenge ofte bliver overset i indsatserne.
- De tilbud, der er til drenge, er typisk fysiske aktiviteter. Vi har en grundlæg-gende forestilling om, at drenge ikke kan sidde stille, og at de ikke har brug for et rum til refleksion og dialog. Men det kan de, og det har de.
I Bispebjerg har SSP og Fritidscenter Bispebjerg Nord tidligere med succes holdt en pigekonference med samme tema. Temaet blev udvalgt af det lokale ungeråd, som pegede på kriminalitet, seksualitet og udsathed som emner, som de fandt vigtige både for drenge og piger. Emilia Lind, projektkoordinator i fritids-centeret NBS4 og SSP repræsentant, var med til at arrangere pigekonferencen, og blev efterfølgende spurgt af drengene, hvornår der kom noget for dem. Det tog
hun som en kærkommen opfordring til at en kendt problematik op,
- I klubberne oplever vi, at der er syn-ligt social kontrol. Blandt drenge er det tydeligt, at de er udøveren af kontrollen ofte rettet mod deres søskende. Nogle følger et pres fra deres forældre og me-ner selv, at det er positivt, at de hjælper deres søskende, især søstrene. Det, der er mere skjult, er, at de også er ofre for kontrol, og at de føler sig overvåget og dermed begrænset i deres bevægelses- og valgfrihed.
Hvem bestemmer?Hvor går grænserne for, hvad du be-stemmer i dit eget liv? Hvem bestem-mer, hvilket tøj du går i? Hvilken uddan-nelse du tager, og hvem du er venner med? Drengene er nu i klubbens hal, hvor de i grupper går på tur rundt til fire oplægsholdere fra C:NTACT. I alle hjørner af hallen bliver der stillet gode spørgsmål og talt om, hvem der be-stemmer i ens eget liv. At arrangemen-tet bliver holdt i klubben og ikke på sko-lerne er et meget naturligt valg, siger Emilia Lind,
- Klubberne kan være samlingspunkt og neutral grund for at tage de emner op, som skoler ikke har tid til eller mu-lighed for. Rammerne er anderledes end i skolerne, som vi i øvrigt har et godt samarbejde med i forvejen. Sko-
lerne har bakket rigtig godt op om ar-rangementet. Vi regnede med 50 dren-ge, men der kom 100 topengagerede og fokuserede drenge fra 3 skoler! Det var tydeligt, at emnerne fangede deres interesse, og de stillede mange gode og modige spørgsmål. Dagen synliggjorde, at der er et problem i området. Alene det gør det nemmere at tale om, og gør det muligt at forebygge.
Mette Gram har et par anbefalinger til andre, som kunne tænke sig at lave noget lignende,
- Det vil give en større sammenhæng, hvis klasserne arbejder med emnet før og eller efter arrangementet. Det er også vigtigt, at lærerne bliver klædt på med vi-den om, hvor man som fagperson eller ung kan få hjælp , siger Mette Gram.
Arrangørerne af drengekonferencen er Fritidscenter NBS4 Bispebjerg Nord, Ungerådet NBS4, C:NTACT og SSP Kø-benhavn.
Hvad er social kontrol”Der er tale om social kontrol, når indi-videt gennem pres, tvang eller vold be-grænses i sin livsudfoldelse og ret til at træffe selvstændige valg angående eget liv og fremtid. Det gælder f.eks. den en-keltes selvbestemmelse over egen krop, frihed til at vælge venner, fritidsaktivite-ter, religion, påklædning, uddannelse, kæreste eller ægtefælle.”
INDIVIDUELLE INDSATSER OVER FOR UDSATTE UNGE Som en fast del af arbejdet behandler SSP lokaludvalg og ledergrupper i hele København enkeltsager med kriminalitetstruede og kriminelle børn og unge i hele København. I de individuelle indsatser er fokus på fritidsaktiviteter, job, fritidsjob, uddannelse mv.
Bygger broIdrætsprojektet er et tilbud forank-ret i Københavns Kommunes Social-forvaltning, som hjælper udsatte børn, unge og voksne med at bygge bro til fritidsliv, skole, uddannelse og
beskæftigelse. SSP København har indgået et samarbejde med Idræts-projektet om at lave intensive forløb for unge i alderen 17-23 år, som har begået personfarlig kriminalitet og færdes i kriminelle miljøer. I projek-
HVAD DRØMMER DU OM?Hvad drømmer du om? Hvad vil du med dit liv? Det er nogle af de spørgsmål, som unge bliver mødt med, når de træder ind i Idrætsprojektet.
25
tet ”Fra modborger til medborger” arbejder Idrætsprojektet og SSP Kø-benhavn om at give en af de sværeste målgrupper en ny chance for at blive en medborger i stedet for at vende samfundet ryggen.
Et spørgsmål om timingThomas Langkilde, afdelingsleder i Idrætsprojektet, påpeger, at den vig-tigste nøgle til succes er timing.
”Den unge skal være motiveret og have lyst til at tage det næste skridt, og her er det et spørgsmål om at komme ind i rette tid. Hvis ikke, falder man hurtigt tilbage til gam-le mønstre. Vi samarbejder blandt andet med kommunens jobcenter, gadeplan Københavnerteamet og 18+ centre, som netop er gode til at spotte de unge, og timingen kan blive rigtig.”
Når den unge kommer ind i projek-
tet, bliver der sat en træner på, der afdækker motivation, interesser, øn-sker og drømme. Sammen finder de frem til fælles aktiviteter, som er med til at opbygge relationen og dermed danne grundlag for gode snakke om fremtiden. Thomas Langkilde forkla-rer,
”Vi spørger ind til, hvad de vil og hvad de drømmer om. Hvad skal der til for at nå derhen? Det kræver en meget intensiv proces at finde frem til, hvor de er, hvad de vil og det, der kan hjælpe dem til at nå deres mål. De unge, vi arbejder med, har intet netværk, der kan støtte dem i det. Ofte er det med små skridt og nog-le vigtige succesoplevelser. Vi har en ung i projektet, som er glad for styrketræning. Mens han og træne-ren træner sammen, finder de ud af, hvad den unge ellers har lyst til. Han vil gerne prøve kræfter med hånd-
værk og er nu i praktik i et VVS firma, hvor det kører rigtig fint. Det er nyt for ham at være ude i den del af sam-fundet. Sideløbende har den unge stadig træneren, som laver ting med ham og taler om, hvad der skal til for at komme videre, og hvad det kræves at kunne nå drømmen om at blive uddannet VVS’er.”
Mennesker med ressourcerDe unge, hvor det er lykkedes at få dem videre i job, uddannelse og fri-tidsliv, siger selv, at de har været gla-de for, at projektet har givet dem et skub.
”De siger, at de bliver set som de mennesker de er - mennesker med ressourcer. De har længe været lullet ind i en manglende tro på de kan no-get”, slutter Thomas Langkilde.
FAQ om ”Fra modborger til medborger”Hvem er målgruppen?Unge mellem 18 og 23 år, som har begået alvorlig kriminalitet, og hvor der er en stærk bekymring i forhold til den unges færden i kriminelle miljøer fx i periferien af bander. De unge oplever at blive ekskluderet fra det omgivende samfund og har ringe eller ingen tilknytning til uddannelses-systemet og arbejdsmarkedet.
Hvad er formålet med projektet?Formålet er at reducere unge menneskers tiltrækning af kendte risikomiljøer ved at støtte de unge i retning af uddannelse, arbejde og positive fællesskaber i fritiden.
Hvem står bag?Der er indgået et partnerskab mellem SSP København og Idrætsprojektet. Projektet er støttet af Fonden af 1982.
Hvad går indsatsen ud på?Den unge får tilknyttet en træner/mentor fra Idrætsprojektet i 6 måneder, men med mulighed for op til 12 måneder. Sammen med træneren laver den unge fritidsaktiviteter og træning, har mulighed for praktikker og undervisning samt brobygning til uddannelse og job.
26
BEREDSKABS-INDSATSERSSP København igangsætter lokale eller bydækkende beredskabsplaner ved uroligheder eller alvorlige hændelser, der involverer unge. I 2018 blev SSP beredskabet igangsat seks gange.
Skoler, klubber, gadeplan, politi og man-ge andre parter rykkede sammen og satte alle kræfter ind på at forhindre, at unge under 18 år blev en del af voksen-konflikten.
Personale fra klub og gadeplan for-tæller her, hvordan de oplevede de intense måneder, hvordan de forsøgte at skabe en helt normal hverdag i helt usædvanlig presset tid.
KlublederenKim Valbjørn, leder af klubberne i Bispe-bjerg Syd
- Unge under konflikten brugte klub-berne som et helle, hvor de var tryg-ge. For de unge er det tydeligt, hvad klubberne står for. De ved, hvad vi som kommunalt tilbud accepterer og ikke ac-cepterer, fx at de går klædt med bande-symboler.
Under konflikten opfattede de unge det som positivt, når nærpolitiet kom
forbi og talte med dem. Det gjorde de ikke på samme måde før. De unge kun-ne sagtens skelne mellem de politimed-arbejdere, der kom på hygge- og dialog-besøg, og dem der stod for beredskab og visitation. Ud over politiets besøg var vi regelmæssig, og særligt hvis der var blevet skudt, i dialog med de unge. Særligt visitation havde de et behov for at tale om.
Også forældrene var meget påvirke-de. Når mørket var ved at sænke sig, blev de unge ringet hjem, og medarbej-derne fra klub og gadeplan fulgte dem hjem i hold.
OmrådechefenMikala Jørgensen, områdechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
- Klubberne kunne i en helt usæd-vanlig utryg tid tilbyde en normalitet med helt almindelige fælles aktiviteter. I klubberne var de unge ikke under et
pres for at blive opsøgt, som de var på gaden. Der var i perioden ekstraordi-nært åbnet, og det var der mange unge, der benyttede sig af.
Klubberne havde også udegående personale på gaden, som vejledte og støttede børn og unge og forsøgte at få så mange unge som muligt ind i klub-ben. Personalet var iklædt gule veste, så de var synlige. En positiv sideeffekt var, at det også gjorde andre borgere mere trygge.
Det blev tydeligt, at kommunikatio-nen ud til alle led er af stor betydning. Det betyder noget, at vi er skarpe på information, og at alle parter får sam-me information. Vi har fået styrket kom-munikationen gennem Hovedstaden Beredskabs krisehåndterings-platform, hvor SSP sender informationer ud til re-levante ledere og medarbejdere, og det fungerer rigtig godt.
TRYGHED UNDER BANDEKONFLIKT2017 og 2018 var præget af voldsomme konflikter mellem bandegrupperingerne LTF fra Indre Nørrebro og Brothas fra Ydre Nørrebro. Borgere, børn og unge samt fagpersoner i de berørte områder havde forskellige reaktioner. Nogle følte, at det var utrygt og usikkert at bevæge sig i det offentlige rum – til og fra skole, klub og arbejde. Andre unge trak sig væk fra deres lokalområder og tog andre steder hen i byen, fordi de var bange for at befinde sig i lokalområdet.
28
GadeplanSami El-Shimy, leder af Københavner-teamet i Socialforvaltningen
- I starten var de unge meget forvirre-de. Hvorfor var der konflikt? Hvem var i konflikt? Hvad var konsekvenserne? Rygter og vandrehistorier bredte sig på de sociale medier, og de unge vidste ikke, hvordan de skulle forholde sig.
På et tidspunkt gik det fra at være en konflikt mellem to parter til at være en konflikt mellem to områder. Skuddene gik fra at ramme bandemedlemmer til at ramme tilfældige. Hvis man kom fra et bestemt område, var man pr. auto-matik ”med” den bande. Helt alminde-lige unge følte sig udsat. De var nervøse for, at de på vej til deres ungdomsud-dannelse ville blive genkendt for at komme fra et bestemt område. De un-ges frie bevægelighed var indskrænket, og de følte sig stresset. Det var som om to områder var blevet belejret.
Det var vigtigt for os ikke at tale kon-flikten op, selvom situationen var al-vorlig. Selvfølgelig skulle de unge tage deres forholdsregler, blandt andet gjor-de vi dem opmærksomme på, at de var mere udsatte, hvis de opholdte sig i grupper. Konflikten gav anledning til dybe snakke om fremtid, uddannelse og familie som modvægt til banderne. For de unge, der var på vippen til at tage dårlige valg, var det et wake up call.
Også forældrene var påvirkede og frustrerede. Her vil jeg gerne give en kæmpe ros til forældrene, der gjorde en kæmpe indsats for at holde deres børn ude af konflikten.
Vi har haft et rigtig godt samarbejde med 18+ gadeplan, BUF gadeplan, det boligsociale samarbejde, klubber og andre. Samarbejdet blev koordineret af SSP. Det betød, at vi mere smidigt kun-ne allokere medarbejderressourcer, der hvor de var behov, og at alle parter fik de samme informationer.
153
108
Antallet af politiets besøg i udvalgte udskolings-klasser.
Antallet af hjemmebesøg og bekymringssamtaler med forældre til unge under 18 år, som var i berø-ring med banderne. Hjemmebesøgene blev fore-taget af Den Kriminalpræventive Sektion (DKS) i Københavns Politi og Socialforvaltningen. Alle unge, der modtog en bekymringssamtale via SSP København, blev tilbudt et fritidsjob via Jobcen-tret.
9 Antallet af sprog som SSP København lavede råd på til bekymrede forældre.
2 Antallet af møder i 18+ centre mellem politi, unge, medarbejdere og Københavnerteamets 18+ gadeplan for via dialog sikre ro i områderne.
I 2017, hvor bandekonflikten var mest voldsom, var der 42 skudepisoder med 21 sårede og i alt 3 dræbte. Endvidere var der 8 knivstikkerier relateret til konflikten. I enkelte tilfælde har ofrene for hændelserne været ikke bande-re-laterede. Under konflikten har der i en længere periode været indført visita-tionszoner i udvalgte byområder. Visitationszonerne er forlænget gentagne gange, efterhånden som konflikten udviklede sig. De områder, der har været indført visitationszoner, er Nørrebro, Tingbjerg, Husum, Nordvest og Ama-ger. Langt de fleste aktive i konflikten er over 18 år. SSP København intensiverede de kriminalpræventive indsatser med dialog med unge, familier og øvrige borgere, hjemmebesøg hos familier relateret til en bekymring for den enkelte unge under 18 år, koordinerede indsatser sammen med klubber, 18+ centre og skoler mv.
29
Den første melding om, at noget var i gære, kom i forsommeren 2018.
Nærpolitiet på Bispebjerg i Køben-havn berettede om, at en større gruppe unge var begyndt at holde til i skolegår-dene på Tagensbo Skole efter lukketid. Også de ansatte på skolen bed mærke i gruppen, der i starten bestod af 10-20 unge drenge og mænd, hvoraf ingen var kendt fra lokalområdet, og hvor flere var over 18 år.
Københavns kommune har en politik om, at byens folkeskolers udendørs faci-liteter skal være offentligt tilgængelige efter at eleverne og de ansatte er gået hjem. Det er med andre ord ikke for-budt at opholde sig på skolens område,
hvis man overholder ordensreglerne og ellers opfører sig stille og roligt.
Det gjorde gruppen af unge på Ta-gensbo Skole bare ikke.
Hen over sommermånederne juni og juli mere end fordobledes antallet af unge i gruppen, der nu bestod af 35-50 personer, og i starten af august var situ-ationen eskaleret til et utåleligt niveau. Næsten hver aften blev der festet og larmet. Der blev kørt knallert ræs rundt i området, biler kørte ind i skolegårde-ne og der blev drukket øl, røget hash og indtaget lattergas i store mængder. Om morgenen flød gårdene med ciga-retskod, lattergaspatroner og andet af-fald.
Beboerne i de mange almennyttige boligkarréer i området havde efter-hånden mistet tålmodigheden. Enkelte blandt dem havde forsøgt at gå i dialog med de unge, kun for at blive mødt med trusler om vold. For skolelederen på Ta-gensbo Skole, Tommy Selchau Christi-ansen, var det en rædselsfuld situation:
”Jeg fik masser af henvendelser fra forældre til elever og fra beboere i området, der var skræmte og følte sig utrygge, og jeg kunne kun svare, at ja – vi agter at gøre noget ved det.”
Også Grønningen, det langstrakte græsareal lige overfor Tagensbo Skole, var kommet under belejring af de unge. Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg,
UBUDNE GÆSTER I SKOLEGÅRDEN EFTER LUKKETIDEn stor gruppe unge skabte uro og ballade – og bekymrede beboere
30
Alex Heick, skrev på vegne af beboerne et opråb til Teknik- og Miljøborgmeste-ren:
”Hen over sommerhalvåret har Grøn-ningen i Nordvest spillet en central rolle i banderelaterede aktiviteter. Her har været uro og ballade, banderelateret hashsalg, anholdelser og vanvidskørsel. Vi er bekymrede for, at bandekonflikter-ne får lov at slå rod her.”
På dette tidspunkt var SSP København gået ind i sagen. Ole Lauridsen fra SSP indkaldte skolelederen, chefen for nær-politiet, chefen for Københavnerteamet og områdelederen fra Børne- og Ung-domsforvaltningen til et møde, hvor der blev aftalt en handlingsplan.
Planen havde to hovedelementer. Det ene var at dæmpe uroen ved hjælp af et skærpet tilsyn og dialog med de unge. Københavnerteamets gadeplansmed-arbejdere skruede op for deres præ-ventive tilstedeværelse i området, den mobile politistation kom i spil og blev parkeret ved skolen, og der blev afsat ekstra ressourcer og mandskab til nær-politiet.
Det andet element var en række tiltag af mere fysisk karakter. Etable-ring af gadebelysning omkring skolen, bomme, så de unge ikke kunne køre biler ind i skolegårdene, samt overvåg-ningskameraer. Disse foranstaltninger blev effektueret gennem puljemidler
fra Sikker By, og blev iværksat med det samme.
Den samlede indsats betød, at de unge ret hurtigt stoppede med at op-holde sig på skolen og på Grønningen. Allerede i starten af september meldte nærpolitiet, at området var blevet langt mere roligt. Beboerne åndede lettet op – det samme gjorde skolelederen for Tagensbo Skole, Tommy Selchau Chri-stiansen:
”Det var en helt formidabelt effektiv indsats, der blev iværksat. Jeg er meget imponeret og glad for den hjælp, skolen fik i en situation, som vi ikke kunne have håndteret alene.”
31
ÅRET DER GIK PÅ FACEBOOK
Konflikter og pigerPiger begår langt mindre kriminalitet end drenge. Alligevel fylder kon-flikter med piger mere og mere mange steder i København. SSP sekre-tariatet tog derfor initiativ til at opstarte et netværk blandt kommunens og politiets medarbejdere, der har udfordringerne tæt inde på livet. 40 ungerådgivere, gadeplans- og opsøgende medarbejdere, lærere, pæ-dagoger, børne/ungekoordinatorer fra helhedsplaner, forebyggere og kriminalpræventive medarbejdere mødtes for at udveksle erfaringer og danne netværk på tværs af bydele. Gyda Heding gav et oplæg om piger-ne, som hun møder i sit arbejde som leder af Pigegruppen, som rummer nogle af byens mest sårbare og udsatte piger. Christina Elle fra Etnisk Konsulentteam gjorde deltagerne klogere på negativ social kontrol, som mange af pigerne er udsat for.
Forældre får råd om teenagere og alkohol
En teenager i familien – dialogmøder med forældre og ele-ver – har efterhånden mere end 12 år på bagen. Hvert år efterspørger over 100 7. og 8. klasser i Københavns Kom-mune arrangementet, hvor SSP instruktører og ungeguider sætter brugen af alkohol til debat mellem elever og mellem elever og forældre. Konceptet skal nu udvides til også at omfatte andre emner fx. sociale medier.
Sociale overdrivelser i Tingbjerg
Har du hørt om Tingbjergundersøgelsen? Undersøgelsen viser, at der er store sociale overdrivelser om 14-15 årige fra Tingbjerg. Det gælder både for dem, der arbejder med de unge, forældre og de unge selv. Heller ikke SSP medarbejdere kan se sig fri om at have overdrevne forestillinger om Tingbjerg-unges kriminalitet.
Hvad betyder det for de unges selvopfattelse, at de og de voksne, der omgiver dem, tror, at de er mere kriminelle, at de ikke kan lide at gå i skole, at de ikke har planer for fremtiden...?Det nye medie Respons sætter fokus på undersøgelsen, som er lavet af forfatter og sociolog Aydin Soei, professor Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg. Undersøgelsen kan læse her: https://goo.gl/D6T9Hf
16. maj
8. maj
1. november
32
SSP Amager sætter spot på rusen! “Jeg var op imod en kraft, jeg ikke kunne håndtere. Det var flovt at bede om hjælp, men det jeg havde allerbedst brug for var, at andre tog over.” Mille Randløv er mor til en ung mand, der som teenager var ude i et massivt hashmisbrug. Han er heldigvis kommet godt videre, og det er Mille også, selvom det har efterladt ar i sjælen som mor. Nu holder hun foredrag for andre forældre og, som i går, professionelle, der arbejder med unge. SSP Amager har netop uddannet flere til hash task forces, som snart findes på alle skoler og klubber på Amager. Task forces er hold af klubpædagoger og lærere, som er uddannet i at spotte unge på vej ud i et misbrug. De sparrer med andre professionelle, inddrager og ansvarlig-gør den unges netværk samt støtter og motiverer den unge til at indgå i behandling.
Mille Randløv roste ideen om task forcen, som hun godt kunne haft brugt for 10 år siden. Hun gav de professionelle nogle gode råd med på vejen. Mød forældrene uden fordomme - skyld og skam fylder rigeligt i forvejen. Stryg dem ikke med hårene, men stil gerne krav. Overtag noget af den byrde, som forældrene slæber rundt på, for den er stor.
Skaber en t-shirt tryghed? Husum summer af liv i sommervarmen. Børn og unge fra lokalområdet hygger sig med aktiviteter på kommunens feriecamp med alt fra breakdance, nin-ja heltetræning og cheerleading til kagedyst, krea og kano-roning. Det er næsten ikke til at tro, at området har været præget af utryghed, som følge af skyderier i området i maj/juni måned.
Alle de børn og unge, der deltager på feriecamp i Husum, har fået en t-shirt sponseret af SSP Køben-havn.
”SSP ønsker, at de deltagende unge får styrket de-res samvær og fællesskabsfølelse. Samtidig vil om-rådets øvrige beboere opleve grupper af unge, som opholder sig i området i en positiv og engageret sammenhæng”, siger Lennart Holst, SSP konsulent i Brønshøj-Husum-Tingbjerg. På spørgsmålet ’skaber en t-shirt tryghed’ svarer Lennart Holst, ”Nej, det gør den naturligvis ikke i sig selv, men forhåbentlig kan den være med at synliggøre, at der er unge som tyde-ligt er en del af et positivt fællesskab. Og måske kan netop det understøtte det i øvrigt store fokus på at styrke tryghed i området”.
God sommer!
Det’ mit liv - eller er det?
Ibbi, Gry, August og Hassan har noget vigtigt på hjertet, som de vil dele med eleverne på Nørre Fælled Skole. Gen-nem deres stærke fortællinger appelle-rer de til, at de unge står fast ved hvem de er, og kender grænsen for, hvornår omsorg bliver til negativ kontrol. Cecilia Lonning-Skovgaard, borgmester for Be-skæftigelses- og Integrationsforvaltnin-gen var med som gæst blandt elever-ne. Borgmesteren var begejstret for de mange gode spørgsmål, som eleverne stillede efterfølgende, og at de sad mu-sestille under fortællingerne!Fortællerne er fra C:NTACT, og arrange-mentet er stablet på benene gennem et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og SSP Kø-benhavn.
18. maj
17. juli 14. november
33
SSP KØBENHAVNS INDSATSER
2018
34
VANLØSEINDSATS UNGEGRUPPER• Styrket samarbejde mellem gade-
plan fra SSP Vanløse og SSP Husum/Tingbjerg
• Ungegruppe med utryghedsskaben-de adfærd, 13-17 år, fra Vanløse og Husum
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
SYDHAVNENINDSATS UNGEGRUPPER• Ungegruppe, 14-16 år Sydhavnen /
Ellebjerg • Indsats i 7. klasser som har udfor-
dringer med mobning, problematisk adfærd mv.
• Fritidsjobs til udsatte unge• Styrket indsats for at motivere ud-
satte unge til at benytte klubberne
GENEREL INDSATS• Rusmidler – undersøgelse om
omfanget af brugen af hash blandt udskolingselever
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
VESTERBROGENEREL INDSATS• Rusmidler – forebyggende kampag-
ne om hash for bydelens 6. klasser• Rusmidler – oprettelse af task force
på skolerne
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
VALBYINDSATS UNGEGRUPPER• Udsat ungegruppe Midt-Valby,
12-13 år• Udsatte unge Gl. Valby, 12-15 år • Aktiviteter for ældre unge i klub-
berne• Løbehold 2500 - ung til ung indsats,
12-17 år• Ungeambassadører – ung til ung
indsats for at støtte positive fælles-skaber
• ”Bootcamp”, 7. klasser på en af bydelens skoler
• Job- og uddannelsescafe for unge-gruppe i Folehaven, 15-25 år
GENEREL INDSATS• Sociale medier – kampagne for
5. og 7. klasser på tre af bydelens skoler
• Rusmidler – forebyggende kam-pagne om hash for bydelens 7.-9. klasser
• Skolefravær og fokus på søvn – kampagne for 6. klasses elever
• Aftensport for unge i alderen 12-25 år
• Styrket SSP indsats i skoler i udsatte boligområder
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
INDRE BY GENEREL INDSATS• Flere unge i klubben/færre unge på
gaden • Detailplan ”Elev- og forældresur-
vey”
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
BRØNSHØJ-HUSUM/TINGBJERGINDSATS UNGEGRUPPER• Styrket samarbejde mellem gade-
plan fra SSP Vanløse og SSP Husum/Tingbjerg
• Udsatte piger 10-13 år
GENEREL INDSATS• ”Det gode valg” – kampagne om
identitet, fællesskab og et liv uden kriminalitet for 7. klasser
• Aktiv ung – fritidsaktiviteter til 5. og 6. klasser
• Styrket kriminalpræventivt arbejde – opkvalificering af professionelle
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
CHRISTIANSHAVNGENEREL INDSATS• Rusmidler – forebyggende kam-
pagne om hash for bydelens 7.-8. klasser
• Sociale medier og sunde fællesska-ber, 4. og 6. klasser
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
35
SUNDBY NORDØSTINDSATS UNGEGRUPPER• Metodeudvikling af systematisk
arbejde med grupperinger• Ungegruppering Amagerbro, 9-11
år• Ungegruppering Amagerbro, 12-15
år
GENEREL INDSATS• Digital adfærd – uddannelse af unge
taskforce fra 6.-7. klasse til formid-ling af god digital adfærd til elever fra 4.-5. klasse
• Sunde fællesskaber i fritiden, 10-13 år
• Sæt spot på rusen –hash task force på skolerne
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
SUNDBY NORDVESTINDSATS UNGEGRUPPER• Metodeudvikling af systematisk
arbejde med grupperinger
GENEREL INDSATS• Digital adfærd – uddannelse af unge
taskforce fra 6.-7. klasse til formid-ling af god digital adfærd til elever fra 4.-5. klasse
• Sunde fællesskaber i fritiden, 10-13 år
• Sæt spot på rusen –hash task force på skolerne
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
SUNDBY SYDØSTINDSATS UNGEGRUPPER• Metodeudvikling af systematisk
arbejde med grupperinger
GENEREL INDSATS• Digital adfærd – uddannelse af unge
taskforce fra 6.-7. klasse til formid-ling af god digital adfærd til elever fra 4.-5. klasse
• Sunde fællesskaber i fritiden, 10-13 år
• Sæt spot på rusen –hash task force på skolerne
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
SUNDBY SYDVESTINDSATS UNGEGRUPPER• Metodeudvikling af systematisk
arbejde med grupperinger
GENEREL INDSATS• Digital adfærd – uddannelse af unge
taskforce fra 6.-7. klasse til formid-ling af god digital adfærd til elever fra 4.-5. klasse
• Sunde fællesskaber i fritiden, 10-13 år
• Sæt spot på rusen –hash task force på skolerne
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
INDRE NØRREBROINDSATS UNGEGRUPPER• Ungegruppering• Akutgruppe• Pigegruppering
GENEREL INDSATS• Rusmidler – forebyggende kampag-
ne om hash• Sociale medier
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
BISPEBJERGINDSATS UNGEGRUPPER• Pigegruppering
GENEREL INDSATS • Sociale medier• SSP synlighed på skolerne
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
ØSTERBROINDSATS UNGEGRUPPER• Tidlig indsats for børn med bekym-
rende adfærd
GENEREL INDSATS • Rusmidler – forebyggende kampag-
ne for bydelens 9.-10. klasser• SSP synlighed, 4.-9- klasser
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
YDRE NØRREBROINDSATS UNGEGRUPPER• Ungegrupperinger • Pigegruppering• Akutgruppe• Social kontrol
GENEREL INDSATS • Rusmidler• Sociale medier
ENKELTSAGSBEHANDLING
SSP+
