Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

Kåring af Bedste Finansfunktion 2015: Egmont

NYHEDSANALYSERSide 2 Spiseseddel til kulegravning af realkredittenSide 4 Lyngby Boldklub skal børsnoteres via Viborg HKSide 5 Falck på kollisionskurs med storkundeSide 6 Har udlandet tabt tilliden til Coloplast?Side 7 Genmab-blockbuster på markedet inden årsskiftetSide 9 SimCorp og Chr. Hansen bedst til selskabsledelse

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTIONSide 10 Mange sparer på finansomkostningerneSide 11 Tabel: De fleste i Top 100 har banket lånerenten nedSide 12 Egmonts finansfunktion bedst til effektiviseringSide 13 Tabel: De bedste finansfunktioner – samlet rankingSide 14 Interview: Finansfunktionen som værdiskaber

OVERBLIK & KONJUNKTURSide 16 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækningSide 17 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporterSide 18 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporterSide 19 Uddrag fra ØU Flash News!Side 20 Tysk økonomi bremser nu klart op

MARKEDSOVERVÅGNINGSide 21 Græsk kaos påvirker markedetSide 22 Store forventninger til jobrapportSide 23 Uændrede lange renter de næste tre månederSide 24 Græsk exit ventes at få beskedne konsekvenserSide 25 Finanskalender & Boligrenter

LÆS I ØKONOMISK UGEBREV CFO NR. 22/2015

(og også nummer 21, GN Store nord er børsnoteret) mens de børsnoterede overordnet set kun udgør 24 af de undersøgte 91 virksomheder. Generelt er de børsno-terede selskaber altså bedre til denne disciplin, hvorved der muligvis også er uudnyttede muligheder i flere af de unoterede selskaber. Egmont udmærker sig i undersøgelsen især, fordi koncernen fra 2011 til 2014 har nedbragt personale-omkostningerne med 11 procentpoint til 31 procent af omsætningen og de øvrige operationelle omkostninger med 21 procentpoint. De lavere omkostningsprocenter kan til dels forklares med, at Egmont med overtagelsen i 2012 af TV2 i Norge fik betydelig ny omsætning, uden at omkostningerne i samme grad blev trukket op. Siden er omkostningerne faldet yderligere, så Egmont som et af få store selskaber kan udvise en meget markant ned-gang i omkostningsandelen. Temaet i denne udgave på siderne 10-14 indeholder en gennemgang af den samlede rangliste, herunder Top 100-tabeller med, hvordan de enkelte selskaber har klaret sig i de enkelte discipliner. Temaet indehol-der også en gennemgang af udviklingen i selskabernes finansielle omkostninger, målt som en effektiv låne-rente. Dette nøgletal indgår dog ikke i den samlede rating, fordi oplysningskvaliteten i mange selskaber er utilstrækkelig. MWL

Danmarks Bedste Finansfunktion: Mediekoncernen Egmont bliver nummer ét i Økonomisk Ugebrevs årlige Ranking af finansfunktionerne i de 100 største virksom-heder. Rankingen er baseret på en stribe regnskabs-mæssige nøgletal, som er udtryk for finansfunktionens evne til at effektivisere, blandt andet på arbejdskapital og personaleomkostninger i forhold til omsætning. Eg-monts førsteplads kommer efter fire år med betydelige effektiviseringer og omstruktureringer. Mediekoncernen har ifølge opgørelsen præsteret bedre end alle andre virksomheder, også de virksom-heder, som er kendte for deres givtige effektiviserings-processer, for eksempel Vestas og TDC, der dog kommer ind på en anden- og tredjeplads i den samlede ranking. Økonomisk Ugebrevs årlige ranking af den bedste Fi-nansfunktion har til formål at give inspiration og en mulig benchmarking hos andre virksomheder, der kan finde peer group-selskaber i Top 100-gruppen at sam-menligne sig med. Formålet er også at beskrive de gode cases med fokus på, hvad der ligger bag de gode resul-tater i finansfunktionen. Det 100 procent fondsejede og ikke-børsnoterede Egmont udgør således også en interessant undtagelse fra reglen: Børsnoterede virksomheder, der er under konstant pres fra investorer, analytikere og presse, sæt-ter sig nemlig på hele ti ud af de bedste tyve pladser

CFO

Næste udgivelse søndag den 9. august

God sommer!

Side 2

- side 2

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

NYHEDSANALYSE: SPISESEDDEL TIL KULEGRAVNING AF REALKREDITTEN

NYHEDSANALYSE

Dansk Folkeparti har som bekendt på sin erhvervspo-litiske dagsorden at få gennemført en kulegravning af realkreditten og bidragssatserne. Hovedparten af de po-litiske partier har ellers købt tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsens forklaring om, at realkreditten skal have lov til at forhøje bidragssatserne, med henvisning til, at det er myndighedskrav, som pålægger institut-terne at forøge kapitalbasen. For at afklare, hvor hårdt realkreditten i realiteten er presset af skærpede myndighedskrav, har Økonomisk Ugebrev i en artikelserie de seneste måneder kortlagt de faktiske forhold, som skyder Sass Larsens påstand ned fra flere sider. På grundlag af analyser og fakta kommer Økonomisk Ugebrev hermed med forslag til, hvad et kom-missorium for en kommende kulegravning af forholdene i realkreditten og bidragssatserne bør indeholde. Hvilke institutter kan ikke leve op til fremtidens kapitalkrav? Økonomisk Ugebrevs kortlægning viser, at det kun er Nykredit, som på papiret har problemer med at leve op til fremtidens kapitalkrav. De øvrige in-stitutter ligger komfortabelt, og de kan i øvrigt uden problemer overføre ny kapital fra deres moderselska-ber. Eksempelvis Realkredit Danmark har de seneste år overført et større milliardbeløb i udbytte til Danske Bank – 8 mia. kr. ud af et overskud på 10 mia. kr. Hvor meget er det i virkeligheden, Nykredit mangler i kapitalbuffer? Meget tyder på, at Nykredit internt har sat et betydeligt højere kapitalmål, end der ligger i myndighedernes kapitalkrav. Nykredit indreg-ner blandt andet, at der skal være plads til en betydelig udlånsvækst de kommende år. Det til trods for, at real-kredittens udlån har ligget stort set fladt de seneste år. Kan Nykredit hente ekstra kapital enten ved at udvide aktiekapitalen eller ved at indhente ansvar-lig kapital? Økonomisk Ugebrevs kortlægning viser, at Nykredit både kan hente ekstra kapital ved at sælge nye aktier, eksempelvis til professionelle investorer, eller ved at udstede ansvarlig kapital, som indregnes i kapitalbasen. Det sidste er sket i ganske beskedent omfang. Denne eks-tra kapital ville overflødiggøre de betydelige forhøjelser af bidragssatserne. Nykredit oplyser, at man ikke ønsker at gå den vej. Hvis de nye aktier sælges tilstrækkeligt billigt, ville det ikke være et problem at tiltrække pensionskasser eller andre institutionelle investorer. Det har også været fremført fra ekspertside – lektor Johannes Raaballe – at en del af låntagernes bidragsbetaling kunne konverteres til aktier ejet at låntagerne. Dermed ville Nykredit stadig styrke egenkapitalen og ejerskabet ville forblive hos lån-tagerne. Denne model har Nykredits ledelse også afvist.

Er det i orden, at realkreditten overvælter store tab på andre finansielle forretninger end realkredit ? Faktum er det, at Nykredits anstrengte kapitalforhold skyldes store underskud, men på alt andet end tab på realkreditkunderne. Økonomisk Ugebrev har tidligere dokumenteret, at Nykredit har haft milliardtab på For-stædernes Bank, på renteswaps og på pantebreve. Samlet taler vi om tab på et tocifret milliardbeløb fra aktiviteter, der ikke direkte er realkredit. Sass Larsen har udtalt, at det var i orden at realkreditinstitutter dækker tab andre steder med bidragsforhøjelser. En regnskabsanalyse vi-ser, at kun en lille andel af bidragsforhøjelserne faktisk er gået til kapitalopbygning. Er det nødvendigt med de meget store ”skjulte” akkumulerede tabshensættelser i realkreditten? Faktum er, at realkreditinstitutterne siden finanskrisen start har akkumuleret meget store hensættelser, som er en slags skjult reserve, der ikke umiddelbart optræder i regnskabernes balancer. Ved udgangen af 2014 havde institutterne 13 mia. kr. i skjulte reserver, heraf Nykredit alene 5,5 mia. kr. Samlet er det dermed mere end halvde-len af de bogførte tab under hele finanskrisen, der ikke er realiserede tab. Med bedringen i dansk økonomi (og måske lempeligere krav til hensættelser) vil institutterne kunne tilbageføre et større milliardbeløb til egenkapitalen. Er de ekstra bidrag på SDO-lån overhovedet lovlige? Ifølge lovgivningen må udstedere af SDO-ob-ligationer ikke overvælte omkostninger ved ekstra ka-pital på låntagerne. Realkreditten har netop fremhævet øgede kapitalomkostninger som begrundelse for højere bidragssatser. Økonomisk Ugebrevs kortlægning gav anledning til et afværgenotat fra Erhvervsministeriets embedsmænd, som snakkede uden om problemet. Efter det oplyste overvejer flere aktører nu en retssag mod realkreditten omkring det mulige lovbrud. Er det nødvendigt med politisk indgreb over for Nykredit for at stramme op på foreningsdemokratiet? Økonomisk Ugebrev har påvist, at foreningsdemokratiet ikke fungerer i Nykredit, og at kritikere kalder en rede-gørelse fra Erhvervsstyrelsen om åbenhed i finansielle foreninger for misvisende og vildledende. Faktum er, at vigtige strategiske og finansielle spørgsmål ikke forelæg-ges foreningen Nykredits øverste forsamling, nemlig re-præsentantskabet, som næsten 100 procent er indstillet af bestyrelsen, som dermed bliver selvsupplerende.

Se artikelsamling med Økonomisk Ugebrevs analyser og artikler om realkreditten det seneste år

MWL/ET

Spiseseddel til kulegravning af realkredittenAnalyse

CFO

Side 3

- side 3

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

ANNONCE

ANNONCE

Investér i din humane kapital

E F T E R U D D A N N E L S E

erhvervs-økonomiHD 2-del

Organisation og ledelse

Foretag en sikker investering i din fremtid.HD 2-del med speciale i organisation og ledelse er en grundig og fleksibel ledelsesorienteret uddan-nelse. Specialet i organisation og ledelse gør dig i stand til at læse og håndtere forskellige opgaver inden for eks.

❚ Personale/HRM❚ Organisationsudvikling❚ Ledelse❚ Opbygning af helt nye organisationer

Studiestart 1. september og ansøgningsfrist 1. august.

KontaktHD-studiet på tlf. 65 50 91 18, skriv en e-mail: hdo@sam.sdu.dk eller få mere at vide om HD 2-del Organisation og ledelse på: www.sdu.dk/hd/organisation

D I P L O M i

F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E

CFO

Side 4

- side 4

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

Hovedaktionæren i Lyngby Boldklub, investeringsselska-bet Hellerup Finans, vil anvende børsskallen fra Viborg Håndboldklub til at børsnotere Lyngby Boldklub, oply-ser direktør Torben Jensen fra Hellerup Finans til Økono-misk Ugebrev. Udmeldingen kommer efter en periode, hvor der i offentligheden har været spekulationer om, hvorfor Hellerup Finans i foråret har købt aktier i det nødlidende Viborg Håndboldklub og opnået bestem-mende indflydelse. Spekulationerne har gået på, om det skulle være en genvej for en senere børsnotering af Hellerup Finans, der efter planen skal ske i slutningen af 2016. Men det afviser Torben Jensen kategorisk. ”Når Hellerup Finans i fjerde kvartal 2016 skal børsnoteres, så bliver det ad hoveddøren til fondsbørsen og med fuldt prospekt helt efter bogen,” siger Torben Jensen. Der har også været luftet tanker om, at Hellerup Finans var i gang med etablering af en stor sportskon-cern med mange forskellige aktiviteter. Men det afviser Torben Jensen også. ”Situationen er, at vi læste, at de ville afnotere Viborg Boldklub, og på det tidspunkt var den samlede børsværdi af selskabet omkring 4 mio. kr. Samtidig indeholder selskabet et skattemæssigt un-derskud med en skatteværdi på ca. 14 mio. kr. Vores tanke er, at den aktuelle aktivitet i selskabet løftes ud og over i New Beginning. Det er et selskab med lokale investorer, og tilbage vil der være et tomt selskab, som er børsnoteret,” siger Torben Jensen. ”Det har vi set som en god mulighed for at få Lyngby Boldklub børsnote-ret – ved at lægge deres aktiviteter ind i selskabet. På den måde får vi en billig børsnotering og mulighed for at benytte det skattemæssige underskud. Men at det er en anden sportsklub, der bliver brugt som børsskal, er helt tilfældigt. Det kunne have været en hvilken som helst børsnoteret virksomhed,” siger Torben Jensen. Dermed er de planer, der tidligere har været omtalt i nogle medier, om at etablere en stor sportskoncern, der både indeholder fodbold, håndbold og cykling, altså ikke længere aktuelle. ”Den tanke har vi droppet, og nu drejer det sig på sportssiden alene om fodboldklubben Lyngby Boldklub. Men derudover har vi indført et særligt business partner-koncept, der går ud på, at vi i stedet for at have almindelige sponsorer sikrer dem en mod-ydelse. Det betyder i praksis, at vi laver et lobby-arbejde for vores business-partnere og skaffer dem omsætning. Derfor skal der være en salgsaktivitet i Lyngby Boldklub udover sportsaktiviteten.” Ifølge Torben Jensen er der foreløbig lavet 20 afta-ler. ”Vi forventer, at det betyder, at klubbens økonomi hænger sammen, uden at der skal hentes penge fra

NYHEDSANALYSE: LYNGBY BOLDKLUB SKAL BØRSNOTERES VIA VIBORG HK

NYHEDSANALYSE

spillersalg,” siger han. Herudover betyder omlægnin-gen af superligaen ifølge Torben Jensen, at Lyngby lige netop står til at rykke op og få de økonomiske fordele, det medfører.

Andre aktiviteterEn anden aktivitet i Hellerup Finans er formidling af ejen-domsinvesteringer til investorer med midler sparet op i virksomhedsordninger. ”Vores indtjening består i en kommission på 6 procent og den efterfølgende admi-nistration,” siger Torben Jensen. Ideen er, at investorer skal købe aktiver i nye ejendomsselskaber, der bliver etableret, og herudover skal de med midler fra virksom-hedsordninger købe ejendomsobligationer, der benyt-tes til at finansiere den del af ejendomskøbet, der ikke kan finansieres i kreditforening. Det er ifølge Torben Jensen 20-30 procent af investeringen. Foreløbigt er et projekt gennemført i 2015, nemlig etablering af et sel-skab med tyske boligudlejningsejendomme. Primo august forventer Torben Jensen, at næste ejendomsprojekt er klar. Det er en tysk retailejendom i Mainz med nye lange lejekontrakter. Ejendommen er aftalt købt til 120 mio. kr. ”Ejendommen giver et afkast på 7 procent,” siger Torben Jensen. Herudover kommer der ifølge Torben Jensen ejendomsprojekter med nyop-førte danske udlejede rækkehuse i Storkøbenhavn. De ligger fra Hillerød i nord til Køge i syd og har efter det oplyste afkast på 6-6,5 procent. Den anden store aktivitet er at handle med virk-somheder. ”Vi har foreløbig købt fire selskaber, og her-udover har vi en lang række, vi i øjeblikket kigger på,” siger Torben Jensen. De fire selskaber er Rovsing Group, Injecto, Cembrane og Just Sold. Der er tale om forskel-lige ejerandele, hvor Rovsing er fuld ejet, mens der for de øvrige er tale om delejerskab. Rovsing Group omfatter Rovsing Management og Rovsing Applications, der bl.a. beskæftiger sig med kursusaktivitet og e-security. Selskabet har det seneste regnskabsår tabt næste hele egenkapitalen efter nedskriv-ninger på 22 mio. kr. Selskabet fik tilført knap 12 mio. kr., og egenkapitalen udgjorde 14 mio. kr. ultimo 2014. Havde datterselskaberne været optaget til indre værdi, havde egenkapitalen dog været nede omkring 3 mio. kr. Både Injecto og Cembrane er relativt nystiftede selskaber, der endnu ikke har aflagt regnskab. Cembrane ledes af Lasse Andreassen, der tidligere sammen med Aldo Petersen drev Liqtech. Cembrane har samme forretningsområde – nemlig vandrensning – som Liqtech, men benytter en anden forretningsmodel. Ejlif Thomasen

Lyngby Boldklub skal børsnoteres via Viborg HK

CFO

Side 5

- side 5

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

Redningskoncernen Falck erklærer sig nu villig til at frem-vise den ”strengt fortrolige” aktionæroverenskomst for en af virksomhedens store kunder, nemlig Region Midtjyl-land. Aktionæroverenskomsten blev som tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev indgået i fortrolighed i 2013 mellem de to tidligere konkurrenter Falck og Responce, der har konkurreret om ambulancekørsel i Region Midtjylland. Parterne har i årevis kørt ambulancer for regionen mod en betaling på cirka 500 mio. skattekroner årligt. Falck købte i april i år Responce, og har nu stort set monopol på at køre for regionen til og med 2020. Fremlæggelsen af papirerne, som er en helt ny ind-rømmelse fra Falck, sker ikke uden sværdslag i form af en lang række krav fra Falcks side. Det fremgår af et dugfrisk brev fra Falcks juridiske direktør, Thomas Hinrichsen, til regionen, som Økonomisk Ugebrev netop har fået aktind-sigt i. ”Jeg foreslår derfor, at vi fremviser og gennemgår ejeraftalen på et møde med dig (embedsmand red.), og eventuelt øvrige relevante medarbejdere fra Regionen, uden at der efterlades kopi af ejeraftale og andet mate-riale, men således at der afsættes tilstrækkeligt mødetid til, at vi også kan besvare opfølgende spørgsmål efter vores gennemgang og jeres eventuelle gennemlæsning.” Men selvom Falcks juridiske direktør finder, at mødet ske i et lukket rum uden vinduer, hvor Falck ikke under nogen omstændigheder vil aflevere så meget som skyg-gen af en kopi af materialet til sin kunde, er det meget tvivlsomt, om Falck kommer igennem med sine krav, er-farer Økonomisk Ugebrev. Om et møde skriver Thomas Hinrichsen, at det: ”.. må dog gennemføres på en sådan måde, at fortroligheden omkring aftaledokumentatio-nen kan opretholdes fuldt ud.” Falck købte i juli 2013 den tyske virksomhed GARD, der var hovedaktionær i Responce. Dengang hed det sig ifølge ledelsen i Responce ved adm. direktør, Michael Sørensen, at man købte sig fri af Falck for at ”stå på egne ben”. Økonomisk Ugebrev har efterfølgende afdækket, at friheden bestod i, at Falck via GARD i fortrolighed lånte millioner til ledelsen i Responce til køb af GARD´s aktier mod, at Falck fik pant i dem og selv beholdte 25 pct. Der blev samtidig indgået aktionæroverenskomst og låneaftale mellem Falck og Responce. Ifølge de to parter sikrede den, at ledelsen i Responce ved adm. dir. Michael Sørensen kunne drive virksomheden uden Falcks indblanding. Det er blandt andet det, et møde nu skal afdække. Det er altså den overenskomst, Falck nu vil fremlægge efter et politisk ønske fra Forretningsudvalget i Region Midtjylland rejst af Anne V. Kristensen (V). Efter at have

NYHEDSANALYSE: FALCK PÅ KOLLISIONSKURS MED STORKUNDE

NYHEDSANALYSE

set Falcks brev siger hun: ”Det er besluttet, at regionens formandskab, som består af Bent Hansen (S), Bente Niel-sen (SF) og mig, også deltager i mødet med Falck. Det vigtigste for mig er ikke, at jeg som politiker deltager, da jeg ikke er jurist, men hvis mødedatoen, der besluttes efter sommerferien, passer ind, deltager jeg gerne.” Falck har med krav om fortrolighed ifølge Falck tid-ligere fremvist aktionæroverenskomsten til Konkur-rencestyrelsen og regionsrådsformand og formand for Region Midtjylland, Bent Hansen. At Falcks kunde nu beder om at se papirerne, finder Falcks topjurist ”ganske usædvanligt”, da aftalen er både kommerciel og ”strengt fortrolig”. Da ledelsen i Responce købte sig fri af Falck, blev samtlige aktier placeret i det tyske selskab Brava Holding GARD. Brava Holding er ikke nævnt i Falcks brev. Bestyrelsesformand i Brava Holdings og Responce blev advokat og partner i advokatfirmaet Aumento, Esben Bigaard. Ligeledes tog advokat Jørgen Holst, Holst Advokater, plads i begge bestyrelser. Ifølge Falcks brev bestyrede Jørgen Holst Falcks aktiepost. Brevet er sendt i kopi til redningsdirektør i Falck, Lars Vester, og den juridiske direktør skriver: ”Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at hverken advo-kat Jørgen Holst eller advokatfirmaet Holst Advokater, havde forudgående forretningsmæssige forbindelser til Falck-koncernen. Dette vil advokat Jørgen Holst kunne bekræfte på mødet.” Begge advokater forlod Responce i forbindelse med Falcks køb. Det lægges ikke op til, at den forhenværende for-mand skal deltage i mødet. Men modsat Jørgen Holst har Aumento tætte forretningsmæssige forbindelser til Falck. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, at det advokatfirma, Aumento, han er medejer af, har tætte forretningsmæssige forbindelser til Falck-koncernen. Partner i Aumento, advokat Frederik Madsen, har været tilknyttet Falck siden 2002 i forskellige funktioner. Han er kulturchef i Falck med reference til koncernledelsen. Fra 2010 til 2015 sad han i bestyrelsen i Liberatio, der er investeringsselskab for blandt andre den adm. direktør i Falck, Allan Søgaard Larsen. Selskabets foretager: ”... in-vesteringer i Falck Holding A/S samt andre værdipapirer.” Ugebrevet fremsendte torsdag aften en række spørgsmål til Falck. Blandt andet hvordan Falck kunne leve med, at det var en advokat fra Aumento, der var for-mand, når Falck understreger, at det var vigtigt, at Holst Advokater ikke havde forretningsmæssige forbindelser til Falck. Falcks presseafdeling oplyser per mail, at de finder tidsfristen for at svare kort, og at juradirektøren er ”optaget af andre gøremål i dag.” Lars Abild

Falck på kollisionskurs med storkunde

CFO

Side 6

- side 6

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

Mens de danske aktieanalytikere fortsat ser Coloplast som en guldcase, er de udenlandske analytikere mere skeptiske. De har nedjusteret deres målkurs på Colop-last betydeligt mere end de danske analytikere, som efter den seneste nedjustering fra selskabet stadig ser aktien som en stærk langsigtet case. Som bekendt skyl-des nedjusteringen især problemer på Coloplasts to hovedmarkeder, nemlig England og USA. ”Som følge af fortsatte udfordringer i vores britiske homecare forretning, Charter, samt fortsat lavere kam-pagneaktivitet i den kroniske forretning i USA ændres forventningerne til omsætningen for helåret fra en or-ganisk salgsvækst på 8-9% til en organisk salgsvækst på omkring 7%. Målt i danske kroner svarer det til en ændring fra 13-14% til omkring 12%. Den forventede overskudsgrad for 2014/15 reduceres fra omkring 34% i faste valutakurser og danske kroner til omkring 32% i fa-ste valutakurser og danske kroner. Reduktionen skyldes delvist et forventet lavere salg. Derudover har Coloplast foretaget hensættelser i forbindelse med det amerikan-ske Justitsministeriums undersøgelse i USA samt øget hensættelse til tab på debitorer i Sydeuropa. Endelig har Coloplast foretaget en nedskrivning af NPWT-lageret købt fra Devon Medical,” oplyser selskabet. Danske og udenlandske analytikeres forskellige syn på aktien betyder også, at det især er danske banker, som på det seneste har været nettokøbere i aktien. Og det kunne godt se ud som om, at det især er private in-vestorer, som nu holder aktien oppe. I denne uge har langt den største nettokøber været Danske Bank. Stør-ste nettosælgere har været de udenlandske finanshuse med et nettosalg i størrelsesordenen 200 mio. kr. Grund-læggende tyder det på, at danske analytikere over en bred kam ser den seneste nedjustering som engangs-hændelser, mens de udenlandske analytikere tydeligvis er mere usikre på, hvad der ligger forude. Eksempelvis skriver Carnegie i en analyse, at ”profit warning mostly explained by one-off items.” Finanshuset ser de seneste kursfald som en nærmest historisk købsmulighed, efter aktien siden 2008 har givet et gennemsnitligt årligt ak-tieafkast på 19 procent. Overordnet handler det altså meget om tro på, at Coloplast kan fortsætte de seneste års meget stærke udvikling med en perlerække af opjusteringer, solid salgsvækst og stigende overskudsgrader. De danske analytikere siger næsten alle et klart ja. De udenlandske analytikere er skeptiske, efter Coloplast nu er kommet med årets nedjustering nummer to. I den finansielle verden er det en udbredt opfattelse, at en ulykke (eller

NYHEDSANALYSE: HAR UDLANDET TABT TILLIDEN TIL COLOPLAST?

NYHEDSANALYSE

en positiv overraskelse) næsten aldrig kommer alene, og at det ofte indikerer et skifte i selskabets overordnede udvikling. I selskabets webcast (her gengivet i transcript) med efterfølgende analytikerspørgsmål indikerer ledelsen klart, at den forventer at være hurtigt tilbage på det sædvanlige vækstspor. Usikkerheden knytter sig både til den amerikanske forretning, hvor Coloplast har væ-ret undersøgt af det amerikanske justitsministerium, og hvor turen nu er kommet til de uafhængige forhandlere. I flere aktieanalyser fra danske huse erkendes det, at der knytter sig en vis usikkerhed til dette forhold. Eksem-pelvis Carnegie skriver, at ”admittedly, there is a minor risk that the Department of Justice (DoJ) will instruct local dealers in the US to limit the use of manufacturer-sponsored promotions campaigns. However, Coloplast believes it can continue its Care programme and drive patient conversions within the DoJ guidelines.” Omkring USA spørges der i webcastet til, om DoJ’s undersøgelser af distributørerne betyder en midlerti-dig udskydelse af salgskampagner, hvortil svaret er et ja: ”When it comes to the external campaigns, or the campaigns that we’re doing in the US as it’s quite clear that right now we are very – we are very limited in our abilities to do external campaigns, actually they’ve come to a complete full stop (…) And we feel that we are ready now to do also external campaigns, but you need an external partner in order to do that, and the external partners are still on the investigation, so they are – do not have the same clarity on their business practices as we have, and therefore we don’t do any external cam-paigns right now, because the dealers they have the same doubts as we had, so what is this really about,” siger CEO Lars Rasmussen. I UK-forretningen er analytikerne mere sikre på, at pro-blemerne er ved at være overståede. Her synes det også mere at være interne problemer, idet Coloplasts engelske mailorder/homecare-forretning, Charter Healthcare med en årlig omsætning omkring 900 mio. kr., i slutningen af 2014 ikke var it-parate til at modtage elektroniske recep-ter fra apoteker og andre storkunder, da et nyt system blev indført. Det gav i starten af året tab af forretning, og dette problem er fortsat. Coloplast-ledelsen har udtalt, at det nye it-system skulle være på plads i slutningen af dette regnskabsår, altså omkring september. Trods problemerne oplyser Coloplast i en børsmed-delelse, at der ikke ændres på de langsigtrede målsæt-ninger.

MWL

Har udlandet tabt tilliden til Coloplast?

CFO

Side 7

- side 7

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

Genmab meddelte den femte juni, at partneren Jans-sen har påbegyndt indsendelse af en såkaldt rullende registreringsansøgning til de amerikanske sundheds-myndigheder, FDA, for CD38-antistoffet Daratumumab i dobbelt-refraktær myelomatose (knoglemarvskræft). FDA tillader rullende ansøgning for lægemidler under udvikling, som tidligere har modtaget FDA’s Break-through Therapy Designation (BTD), og hvor en over-ordnet vurdering af de kliniske datasæt indikerer, at lægemidlet kan have klinisk relevant effekt. Daratumumab modtog tilbage i maj 2013 en BTD. Registreringsansøgningen er baseret på resultater fra et fase II-studie med over 100 patienter, hvorfra Gen-mab og Janssen har fremlagt detaljerede data på ASCO-kræftkonferencen i slutningen af maj. Patienterne i dette studie er svært behandlingsresistente og har gennem-gået i gennemsnit fem tidligere behandlingsforløb. 95 procent er desuden resistente over for behandling med immunstimulerende midler (f.eks. Revlimid) og protea-som-hæmmere (f.eks. Velcade). Herudover baseres an-søgningen på sikkerhedsdata og foreløbige effektdata fra tidligere studier, hvilket betyder, at den samlede datapakke indeholder resultater fra ca. 250 patienter. Vi har taget et kig på Genmabs fremlagte fase II-data for Daratumumab og sammenlignet dem med Celgenes Pomalyst. Pomalyst tilhører klassen af im-munstimulerende midler og anvendes i kombination med binyrebarkhormon, hvorved effekten øges dra-stisk. Resultaterne opnået med Daratumumab er stort set identiske med Pomalyst-resultaterne, hvilket vil sige en responsrate på 29 procent med en gennemsnitlig re-sponsvarighed på 7,4 måneder, og begge stoffer viste som helhed en gennemsnitlig tid til sygdomsprogres-sion på små fire måneder. Til gengæld er der væsentlige punkter i studierne, der gør, at Daratumumabs resultater er noget mere imponerende.

Gode finansielle udsigterLedelsen i Genmab fastholder de regnskabsmæssige for-ventninger til 2015, som går på en omsætning i intervallet 825-900 mio. kr., driftsudgifter på 600-650 mio. kr. og et driftsoverskud på 200-275 mio. kr. Som følge af udnyttelse af aktieoptioner hæves forventningerne til kapitalbered-skabet ultimo 2015 dog med 0,3 mia. kr. til 2,6-2,7 mia. kr. R&D-udgifternes ventes gradvist at stige i de kommende kvartaler, i forbindelse med udvidelse af fase I/II-studiet med Humax-TF-ADC i solide kræftformer, samt fortsat præklinisk udvikling af Humax-AXL-ADC, som ventes at indtræde i kliniske fase I-kræftstudier i 2016.

NYHEDSANALYSE: GENMAB-BLOCKBUSTER PÅ MARKEDET INDEN ÅRSSKIFTET

NYHEDSANALYSE

På ASCO-konferencen præsenterede Genmab de før-ste kliniske resultater for HumaxTF-ADC, hvor man i 24 stærkt behandlingsresistente kræftpatienter, som havde gennemgået i gennemsnit fire-fem forudgående be-handlingsforløb, testede gradvist stigende niveauer af antistof-konjugatet. Man så fem tilfælde, hvor canceren stabiliseres og et tilfælde med delvist klinisk respons, det vil sige mindskning af tumoren. Studiet vil nu blive udvidet med yderligere 50 kræftpatienter For Arzerra er salgstallene fortsat skuffende og mar-kant under ledelsens forventninger. Man håber dog, at Novartis på sigt vil kunne hæve salget gennem at kom-binere Arzerra med både eksisterende og nye lægemid-ler. For nylig har amerikanske Gilead Sciences ansøgt om Kronisk Lymfatisk Leukæmi-godkendelse (CLL) af Arzerra i kombination med Gileads eget medikament Zydelig. Herudover ventes Genmab og Novartis selv at ansøge om godkendelse af Arzerra i kombination med kemococktailen Fludarabin og Cyklofosfamid, ligeledes i anden linjebehandlingen af CLL. Endelig er det fortsat planen, at GSK vil starte fase III-studier med en subkutan version af Arzerra (Ofatumumab) i multipel sklerose i år. Vi mener fortsat, at der ligger en solid upside i Genmab-aktien, som ud fra et internationalt pipelineperspektiv er prissat konservativt. Vi mener heller ikke, at den nu-værende børsværdi på ca. 35 mia. kr. er specielt skræm-mende, med de attraktive kommercielle fremtidsudsigter for Daratumumab in mente. Peter Aabo

Læs hele analysen af Genmab i Økonomisk Ugebrev Nordic Biotech & Pharma, som udkom onsdag. Aktieanalysen er udarbejdet af biotekanalytikeren Peter Aabo, som er re-daktør for den nye Økonomisk Ugebrev-publikation, der fra august udkommer hver anden uge. Universet er de 100 største nordiske biotek – og pharmavirksomheder. Seneste udgave kan hentes gratis her.

Genmab-blockbuster på markedet inden årsskiftetAnalyse

TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMATegner du årsabonnement før 1. sep. 2015 får du 30 % rabat.

Abonnement omfatter 22 udgivelser fra august, hvor det overgår til at udkomme hver 14. dag. Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. excl. moms for op til fem modtagere. Fratrukket introduktionsrabat ved tegning før 1. september er prisen 10.500 kr. excl. moms.

CFO

Side 8

- side 8

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

ANNONCE

ANNONCE

Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for Bestyrelser) har de seneste 12 år leveret inspiration til toppen af dansk erhvervsliv.

BLIV ET BEDRE BESTYRELSESMEDLEM

Publikationen udkommer 22 gange årligt, og består af ensides artikler med fokus på konkret inspiration, nytteværdi og aktualitet. Prøv 3 måneder til særpris kr. 1.200,- + moms og modtag uden beregning artikelkompendium på 30 sider om ”Den nye Bestyrelsesformand”

TILMELD HERLæs mere og bestil på: www.bestyrelsen.dk

Vores læsere lægger vægt på:• at blive opdateret om nye tendenser i bestyrelsesarbejdet• at læse om hvordan andre bestyrelser håndteret konkrete udfordringer• at læse interviews med toneangivende bestyrelsesformænd• at blive opdateret om internationale tendenser• at læse vores kortlægninger/ analyser af bl.a. den nye CEO profil, den nye CFO profil og Top 50 DirektørRating• at læse Top 100 ratings af Investor Relations og Top 100 Rating af God selskabsledelse

CFO

Side 9

- side 9

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

SimCorp og Chr. Hansen vinder dette års Rating af God Selskabsledelse i de 100 største børsnoterede selskaber. Begge selskaber kommer ud af ratingopgørelsen med maksimumpoint, altså 11 ud af 11 mulige. Resultaterne fremgår af analysen i fredagens udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse. Den samlede opgørelse adskiller sig en del fra tidligere år, fordi målepunkterne er opdate-ret med nogle af de nye anbefalinger, blandt andet om selskaberne har en skattepolitik og om selskaberne har en whistleblower-ordning. Kun 11 selskaber har en skattepolitik, mens 63 sel-skaber oplyser, at de har en whistleblower-ordning (som er lovpligtig for finansielle virksomheder). 12 selskaber udskiller sig i en topgruppe med 10 eller 11 point ud af 11 mulige. Med i topfeltet er også Bang & Olufsen, Genmab, H+H International, Københavns Lufthavne, Novo Nordisk, Novozymes, Pandora, Solar og Tryg. 32 af de 100 undersøgte selskaber dumper i den gode sel-skabsledelse eller er meget tæt på det. I denne gruppe har vi optalt de selskaber, som har 6 point, altså knap halvdelen af maxscoren, og derunder. cBrain og rederiet Erria udmærker sig i bunden af ranglisten ved kun at hente 3 point, mens syv selskaber får 4 point. Det drejer sig om Stylepit, NTR Holding, Nor-dic Shipholding, Højgaard Holding, Flügger, BoConcept og Össur. Hvis der tages afsæt i denne ratingopgørelse, er der altså rigtig store huller i deres selskabsledelse. Mest overraskende i den samlede opgørelse er nok, at kun 11 selskaber har fremlagt en skattepolitik. Komi-teen for God Selskabsledelse har ikke direkte indført en ny anbefaling om udarbejdelse af en skattepolitik, men det er indføjet i anbefalingerne som en kommentar (og dermed en indirekte anbefaling). Baggrunden er naturligvis den stigende fokus fra både offentlighed og investorer om, hvordan selska-berne ser på skattepolitik, om de er meget aggressive

NYHEDSANALYSE: SIMCORP OG CHR. HANSEN BEDST TIL SELSKABSLEDELSE

NYHEDSANALYSE

eller det modsatte, og at de også agerer moralsk som gode skatteydere til samfundet, altså det som ofte be-nævnes license to operate. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev Ledelse har Rådet for Samfunds-ansvar arbejdet med denne problemstilling, og der er også en stramning af EU-direktiver på vej om yderligere oplysninger om skat og skattepolitikker. Økonomisk Ugebrev Ledelse gennemgår de 11 selska-bers oplysninger om skattepolitik, samt de seneste EU-initiativer på området, i første udgave efter sommerferien. Flere af de andre nye målepunkter volder også proble-mer for mange selskaber. Eksempelvis er det fortsat kun under halvdelen af selskaberne, der oplyser om metode bag bestyrelsens selvevaluering. Spørgsmålet er, om eva-lueringen klares over en kop kaffe efter middagen som en uformel rundbordssamtale, eller om der i den anden ende af skalaen anvendes en systematisk evalueringspro-ces, med anonymiserede skriftlige spørgeskemaer og en ekstern rådgiver til at opsummere resultaterne. Mange steder er det fortsat formanden, der hånd-terer evalueringen, selvom det skaber et potentielt hul: Hvem evaluerer så formanden? Også oplysning om individuel aflønning til direk-tionen er fortsat et hængeparti i mange børsnoterede selskaber. Hvert tredje selskab af de 100 undersøgte oplyser ikke om topchefens individuelle løn, selvom der sjældent kan gives andre forklaringer på den mang-lende oplysning end ”privatlivets fred”. Det er altså ikke noget, der vedkommer aktionærerne eller ejerne. På dette punkt er Danmark fortsat en ø blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. MWL

Læs hele analysen af Top 100 Governance Rating i fredags-udgaven af Økonomisk Ugebrev Ledelse, herunder tabeller med ratingscore på 11 målepunkter for alle de 100 under-søgte selskaber.

SimCorp og Chr. Hansen bedst til selskabsledelseTop 100 Rating af God Selskabsledelse

AA Top 12: Corporate Governance 2015Målepunkt nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 TotalChr Hansen Holding 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 11SimCorp 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 11Bang & Olufsen Holding 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 1 10Genmab 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 1 10H+H International 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 1 10Københavns Lufthavne 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 10Novo Nordisk 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 10Novozymes 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 10Pandora 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 1 10Solar 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 10Tryg 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 10Vestas Wind Systems 1 1 1 1 1 0 1 1 1 1 1 10Kilde: Økonomisk Ugebrev Research

CFO

Side 10

- side 10

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

TEMA

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION

Mange sparer på finansomkostningerneHvilke af landets største erhvervsvirksomheder har gen-nem de seneste tre år været bedst til at nedbringe de finansielle nettoomkostninger? Vi forsøger at besvare spørgsmålet i denne opgørelse, hvor resultaterne dog skal tolkes med forbehold, fordi mange selskaber ikke oplyser fyldestgørende i regnskaberne om dette for-hold. Vi kan dog konkludere, at der i de 60 selskaber, der indgår i kortlægningen, er sket en reduktion af den effektive lånerente med knap en halv procent de sene-ste år, svarende til en årlig besparelse på 2 mia. kroner. Opgørelsen viser også, at selskaberne over en bred kam har opnået mere gunstige rentevilkår, hvilket er i god overensstemmelse med lavere korte lånerenter i bankerne, blandt andet på grund af skærpet priskonkur-rence og på grund af udstedelse af erhvervsobligationer med lav effektiv rente. Flere af de store erhvervsvirk-somheder har over de seneste år formået af skaffe sig ekstremt lave lånerenter på den nettorentebærende gæld. Eksempelvis Leo Pharma betaler en effektiv lå-nerente på 0,8 procent af en nettogæld på over 4 mia. kr. Lånerenten er halveret på to år. Andre virksomheder med meget lave lånerenter er William Demant, GN Store Nord, Danfoss og FLSmidth, der alle betaler en effektiv rente lige over 2 procent. Tendensen til et klart fald i de større erhvervsvirk-somheders effektive lånerenter fremgår tillige af Natio-nalbankens statistik. På nye bankudlån til ikke-finansiel virksomhed med lånebeløb over 7,5 mio. kr. er den gen-nemsnitlige udlånsrente excl. repoforretninger dykket fra 2,7 procent til 1,9 procent. Nationalbankens statistik viser også, at 90 procent af bankernes udlån fortsat ydes til større virksomheder med nyudlån på over 7,5 mio. kr. Eksempelvis i maj 2015 udgjorde de store udlån et samlet beløb på 26 mia. kr., mens udlån på mellem to og 7,5 mio. kr. udgjorde 2,3 mia. kr. Nye udlån på under 2 mio. kr. udgjorde samlet 983 mio. kr. Tallene i opgørelsen viser også, at de mest solide og mest lønsomme virksomheder kan låne billigst i ban-kerne, hvilket ikke er overraskende. Absolut laveste låne-renter fås af de halvoffentlige forsyningsvirksomheder, der nærmest per definition ikke kan gå konkurs. Eksem-pler herpå er HOFOR, Postdanmark og Energidanmark. Til gengæld synes også en stribe store solide er-hvervsvirksomheder at betale betydeligt mere, end de behøvede. I hvert fald hvis man ser på, hvad bankerne lå-ner nye penge ud til. Det kunne tyde på, at flere virksom-heder enten ikke har været særligt aktive med forsøg på at forhandle lånerenten ned, eller også kan de være bundet af længerevarende renteaftaler til fast rente.

I finansieringsomkostningerne kan også indgå engangs-omkostninger til låneoptagelse eller andre finansielle omkostninger, eksempelvis kurstab på værdipapirer. Eksempelvis betaler selskaber som Rockwool, DLG, Ro-yal Greenland, Hempel, MT Højgaard, Icopal og Vestas en effektiv lånerente på over 5 procent. Selvom der kan indgå engangsomkostninger i den beregnede effektive lånerente, ændrer det ikke ved, at den beregnede effektive lånerente udgør bundlinjen, og lånerenten ligger i de fleste tilfælde på niveau med tidligere år. Alt andet lige kan det være store millionbe-løb at spare for disse virksomheder i lånerenter. Eksem-pelvis Vestas har allerede reduceret sin lånerente, og det er især sket på to måder: Dels ved at udstede erhvervs-obligationer for 600 mio. euro, og dels ved gennem en bedre kreditværdighed at kunne presse bankrenten. Noget tyder på, at eksempelvis Rockwool selv har valgt at betale en lidt højere lånerente, end det kunne opnås med en kort variabel rente. Om rentepolitikken hedder det, at ”the Group’s policy is that necessary fi-nancing of investments should primarily be affected by raising 5 to 7 year loans at fixed or variable interest rates.” Opgørelsen viser, at en stribe store virksomheder har været rigtig gode til at omlægge rentebærende lån og har nedbragt den effektive lånerente meget markant. Det drejer sig om blandt andet Danfoss, ISS, Coop Dan-mark, William Demant og Coloplast. For eksempelvis hos Danfoss drejer det sig groft sagt om 3 renteprocentpoint af en samlet rentebærende gæld på over 10 mia. kr. Altså mere end 300 mio. kr. årligt. Danfoss oplyser – ligesom de fleste andre selskaber – ikke rentesatser på optagne lån. Men mange selskaber oplyser renterisici og rente-følsomheder på typisk de korte lån. Eksempelvis oplyser Danfoss, at en rentestigning vil belaste bundlinjen ne-gativt, men med en endnu større positiv effekt direkte på egenkapitalen fra renteswaps. Som bekendt har renteswaps ofte til formål at af-dække eventuelle stigende renter på korte lån, og det er da også forklaringen på, at mange virksomheder de seneste år har haft store egenkapitaltab på renteswaps. Med udsigten til at de korte renter nu kan stå foran et løft, i første omgang i USA, kan der være et signal til er-hvervslivet om, at det er på tide at forberede omlægning af korte lån til lange lån. Under alle omstændigheder er der nu risiko for, at erhvervslivets finansieringsomkost-ninger vil være stigende i næste års analyse af Top 100 virksomhedernes finansieringsomkostninger.

MWL

CFO

Side 11

- side 11

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

TEMA

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION

De fleste i Top 100 har banket lånerenten ned Rating af �nansfunktionen: E�ektive lånerenter er faldende Ændr. i lånerente E�ektiv lånerente Total rentebærende gæld Rentebetalinger Nr. Virksomhed Nominel Procent 2014 2013 2012 2014 2013 2014 201314 Danfoss -3,60% -27,45% 2,23% 4,44% 5,83% 12.172 4.899 190 1922 ISS -3,36% -17,43% 4,32% 6,22% 7,68% 16.225 26.064 914 1.73113 Coop Danmark -3,13% -20,49% 3,16% 5,54% 6,29% 2.734 3.183 94 17848 William Demant -2,63% -32,16% 1,19% 1,56% 3,82% 3.512 3.193 40 4640 Coloplast -2,41% -18,04% 2,96% 6,97% 5,37% 92 111 3 4929 Rockwool -2,40% -11,79% 5,26% 4,20% 7,66% 1.884 1.350 85 4227 NKT -1,89% -10,04% 5,07% 5,94% 6,96% 1.589 2.579 106 14798 Royal Unibrew -1,73% -14,59% 2,87% 2,82% 4,60% 2.044 2.623 67 4595 HOFOR -1,63% -21,08% 1,58% 1,60% 3,21% 9.991 9.549 154 14518 FLSmidth -1,46% -15,50% 2,22% 3,31% 3,68% 5.178 5.553 119 1644 Carlsberg -1,37% -10,17% 3,62% 4,38% 4,99% 40.525 39.656 1.451 1.74637 Falck -1,23% -9,01% 3,77% 3,83% 5,00% 6.786 7.221 264 26938 Novozymes -1,06% -9,49% 3,04% 3,41% 4,11% 1.972 1.839 58 6611 DLG -1,03% -5,28% 5,83% 6,43% 6,86% 6.893 7.280 413 45470 HMN Naturgas -0,81% -19,45% 0,88% 0,81% 1,69% 1.018 1.340 10 1550 LEO Pharma -0,78% -22,21% 0,70% 0,75% 1,48% 4.419 7.649 42 4736 Rema 1000 -0,61% -12,71% 1,22% 3,06% 1,83% 102 107 1 335 DFDS -0,60% -6,02% 2,94% 3,29% 3,54% 3.199 3.398 97 10963 Torm -0,57% -4,84% 3,56% 4,19% 4,13% 8.736 9.385 323 42075 Chr. Hansen -0,55% -7,67% 2,04% 1,95% 2,60% 3.432 3.200 68 6288 Aalborg Portland -0,47% -5,32% 2,64% 1,47% 3,11% 1.572 1.847 45 1880 Royal Greenland -0,46% -4,65% 3,02% 3,21% 3,49% 1.316 1.654 45 5542 MT Højgaard -0,45% -2,61% 5,51% 4,94% 5,97% 194 306 14 219 Dansk Supermarked -0,45% -5,59% 2,38% 3,93% 2,83% 11.067 2.967 167 12441 Energinet.dk -0,39% -6,05% 1,92% 2,34% 2,31% 21.948 18.402 387 40846 Energi Danmark -0,38% -6,52% 1,70% 1,86% 2,08% 517 1.029 13 1617 TDC -0,37% -2,35% 5,07% 6,75% 5,44% 38.681 23.489 1.576 1.6021 A.P. Møller - Mærsk -0,24% -1,71% 4,62% 4,54% 4,86% 65.064 74.467 3.012 3.81183 KMD -0,23% -1,22% 6,11% 18,64% 6,34% 285 147 13 1460 Per Aarsle� -0,18% -2,19% 2,69% 2,65% 2,88% 495 858 18 2167 Nets -0,11% -3,33% 1,05% 2,85% 1,17% 2.141 1.468 19 3847 Post Danmark -0,10% -3,08% 1,07% 1,07% 1,17% 1.022 1.043 11 1116 Scandinavian Tobacco 0,05% 0,70% 2,59% 2,61% 2,53% 2.958 2.978 77 8173 Bygma Gruppen 0,05% 0,38% 4,81% 4,46% 4,76% 670 748 34 348 Danish Crown 0,10% 1,06% 3,11% 3,36% 3,01% 14.043 12.709 416 44774 Haldor Topsøe 0,10% 1,08% 3,05% 3,73% 2,96% 1.936 1.928 59 5924 Danish Agro 0,13% 0,94% 4,75% 5,20% 4,62% 3.998 3.877 187 19744 Hempel 0,17% 0,93% 6,31% 6,85% 6,14% 1.496 1.574 97 1126 Arla Foods 0,34% 3,88% 3,19% 2,78% 2,85% 21.112 19.949 655 54486 Sanistål 0,38% 3,73% 3,63% 3,72% 3,25% 1.382 1.472 52 555 DONG Energy 0,40% 2,69% 5,24% 5,07% 4,84% 36.057 46.156 2.156 2.50733 Norden, D/S 0,51% 3,28% 5,54% 4,65% 5,03% 1.411 1.398 78 5312 DSV 1,08% 7,82% 5,33% 4,74% 4,25% 6.291 6.656 345 32652 Icopal 1,19% 5,30% 8,27% 7,06% 7,08% 4.167 4.127 343 30410 Vestas Wind Systems 1,35% 9,31% 5,76% 7,20% 4,41% 4.518 4.536 261 63431 Schouw & Co. 1,47% 14,81% 4,32% 3,11% 2,86% 1.174 1.474 57 6165 GN Store Nord 1,71% 49,17% 2,45% 2,75% 0,74% 1.745 1.276 37 23Kilde: Økonomisk Ugebrev research

CFO

Side 12

- side 12

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

TEMA

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION

Egmonts finansfunktion bedst til effektiviseringMediekoncernen Egmont bliver nummer ét på den ran-king, som Økonomisk Ugebrev har opstillet for at ud-pege Danmarks Bedste Finansfunktion, baseret på den finansfunktion i Danmarks 100 største virksomheder, der målt ud fra de kolde nøgletal samlet set har været bedst til at effektivisere over de seneste fire år. Rankingen bygger på tre målinger: For det første hvor dygtige selskaberne over fire år har været til at reducere personaleomkostninger. For det andet reduktion af ”andre operationelle” omkostninger end personaleomkostninger. Og for det tredje evnen til at nedbringe arbejdskapitalen. Alle tre parametre er målt i forhold til omsætningen. Egmonts førsteplads kommer efter fire år med bety-delige effektiviseringer og omstruktureringer, og kon-cernen har ifølge denne opgørelse præsteret bedre end alle andre virksomheder, der allerede er velkendte for deres givtige effektiviseringsprocesser, for eksempel Vestas og TDC, der kommer ind på den samlede ran-kings anden- og tredjeplads. Det 100 procent fondsejede og ikke-børsnoterede Egmont udgør således også en interessant undtagelse: Børsnoterede virksomheder, der er under konstant pres fra investorer, analytikere og presse, sætter sig nemlig på hele 10 ud af de bedste 20 pladser (og også nummer 21, GN Store nord er børsnoteret), mens de børsnote-rede overordnet set kun udgør 24 af de undersøgte 91 virksomheder. Egmont udmærker sig i denne undersøgelse især, fordi koncernen fra 2011 til 2014 har nedbragt persona-leomkostningerne med 11 procentpoint til 31 procent af omsætningen og de øvrige operationelle omkostninger med 21 procentpoint. De lavere omkostningsprocenter kan til dels forklares med, at Egmont med overtagelsen i 2012 af TV2 i Norge fik betydelig ny omsætning, uden at omkostningerne i samme grad blev trukket op. Siden er omkostningerne faldet yderligere, så Egmont som et af få store selskaber kan udvise en meget markant ned-gang i omkostningsandelen. ”De lavere omkostninger er resultatet af et væld af initiativer,” siger Egmonts CFO Hans J. Carstensen. ”Mediebranchen er midt i en transformation. Egmont har derfor som målsætning, at vi skal være bedst på indhold, og at vi skal satse på ny teknologi, så vi kan nå kunderne på de digitale platforme. Det kræver store investeringer, og det har udløst effektiviseringsproces-sen. Vi skal arbejde mere smart og effektivt, vi skal have enhedsomkostninger ned og i øvrigt gøre flere omkost-ninger variable, så vi kan skaffe flere midler til indhold og teknologi,” siger Hans J. Carstensen.

Egmont er for eksempel konsolideret i en mindre kom-pleks organisation med færre enheder. Inden for de seneste fire år har koncernen outsourcet sin trykkerivirk-somhed, og også lønfunktionen er netop outsourcet. I 2014-årsrapporten understreger Egmont, at ”printudgi-velser klarer sig som forretning godt, på trods af et ud-fordret marked. Dette skyldes kontinuerlig effektivisering og synergi fra sammenlægning af Egmont Kids Media og Egmont Magazines i 2013.” Initiativerne fortsætter. I det norske publishing-datterselskab varslede Egmont først på året et nyt effektiviseringsmål på 100 mio. nkr. gennem projektet Optimal Redaksjonell Organisering. Egmont har også opnået en forbedring af arbejds-kapitalen fra 13 til 7 procent af omsætningen fra 2011 til 2014. ”Vi har arbejdet systematisk med arbejdskapitalen. For fire-fem år siden indledte vi nogle deep dive-pro-cesser, hvor vi fokuserede på bestemte områder, men i dag har vi bredt fokus på alle elementer i arbejdskapi-talen. Her er nøglen til succes, at arbejdes drives frem i kontinuerligt samarbejde med hele organisationen,” siger Hans J. Carstensen. Han understreger, at koncer-nen for eksempel er blevet bedre til præcist at forecaste oplagstal, så der ikke bliver trykt for mange eksemplarer af koncernens mange publikationer. Egmonts præstationer med besparelser og for-mindskelse af arbejdskapitalen over de seneste fire år står i modsætning til ærkerivalen Aller, der ender i den anden ende af den samlede ranking i analysen af Dan-marks Bedste Finansfunktion. Allers omkostninger og arbejdskapital målt som andel af omsætningen er ifølge undersøgelsen steget i løbet af perioden 2011-2014 Det antyder, at succes med effektiviseringer ikke så meget afhænger af, om selskaberne arbejder i bran-cher, hvor vilkårene har været særligt gunstige (omend energi-relaterede selskaber over hele perioden har haft fordel af pænt stigende priser), men nok så meget at indsatsen i den enkelte virksomhed.

Morten A. SørensenResearch: Benjamin Kjærgaard Hansen

CFO

Side 13

- side 13

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

TEMA

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION

De bedste finansfunktioner – samlet rankingRanking af Danmarks største virksomheder

Personale Omk.

Opera-tionelle

Omk.

Arbejds-kapital

Samlet score

Samlet ranking

Personale Omk.

Opera-tionelle

Omk.

Arbejds-kapital

Samlet score

Samlet ranking

Egmont 2 2 9 4 1 DFDS 71 58 8 46 47Vestas Wind Systems 3 20 3 9 2 Royal Greenland 43 87 7 46 48TDC 15 17 13 15 3 Bygma Gruppen 48 32 58 46 49Schouw & Co. 6 22 20 16 4 Top-Toy 60 63 15 46 50Haldor Topsøe 37 18 5 20 5 ISS 67 33 39 46 51Cowi 14 39 18 24 6 Aalborg Portland 5 57 78 47 52Uno-X Energi 33 11 31 25 7 Fleggaard Holding 25 59 57 47 53Novo Nordisk 24 13 40 26 8 DSV 29 61 54 48 54Novozymes 23 21 37 27 9 Rockwool International 58 37 49 48 55Pandora 61 19 1 27 10 F. Uhrenholt 52 40 53 48 56LEGO 12 26 46 28 11 Rema 1000 35 47 68 50 57HOFOR 11 3 74 29 12 SimCorp A/S 68 36 48 51 58Interdan 62 30 2 31 13 A.P. Møller - Mærsk 69 34 50 51 59Dansk Shell 18 67 11 32 14 Thomas Cook Airlines 45 29 79 51 60LM Wind Power 75 8 14 32 15 Statoil Refining 41 75 38 51 61Royal Unibrew A/S 8 74 17 33 16 Rambøll Gruppen 79 23 52 51 62MT Højgaard 86 5 12 34 17 Dagrofa 72 42 42 52 63Coloplast 30 9 65 35 18 Scan Group 83 14 60 52 64GN Store Nord 9 15 80 35 19 KMD 4 82 73 53 65FLSmidth 77 7 22 35 20 Sanistål 50 54 55 53 66NKT 81 16 10 36 21 USTC 44 46 70 53 67Hempel 76 10 21 36 22 Semler Gruppen 88 48 24 53 68Energi Danmark 38 6 71 38 23 Danske Commodities 49 68 44 54 69Icopal 59 27 30 39 24 MSC Scandinavia 39 44 85 56 70Kuwait Petroleum 19 76 23 39 25 LEO Pharma 78 4 87 56 71Elgiganten 28 62 28 39 26 Orifarm Group 17 70 82 56 72Carlsberg 20 72 27 40 27 Tican 53 73 43 56 73Energinet.dk 16 78 25 40 28 Torm 84 1 88 58 74Arla Foods 10 81 29 40 29 Blue Water 65 50 59 58 75VKR Holding 26 25 69 40 30 Ecco 51 43 86 60 76Dansk Supermarked 46 41 35 41 31 Grundfos 73 24 84 60 77DLG 42 55 26 41 32 OK 70 64 47 60 78Nordjysk Elhandel 21 69 33 41 33 William Demant 87 31 66 61 79Danfoss 80 12 34 42 34 Danish Agro 55 80 56 64 80DSB 1 53 72 42 35 Scandinavian Tobacco 27 89 76 64 81Danish Crown 22 60 45 42 36 SAS Institute 82 52 67 67 82Nomeco 64 45 19 43 37 Falck 63 56 83 67 83Jysk 7 86 36 43 38 IBM 36 83 89 69 84Nets 54 71 4 43 39 Per Aarsleff 74 85 51 70 85DONG Energy 13 77 41 44 40 Bestseller 85 65 62 71 86Euro Cater 32 35 64 44 41 Post Danmark 91 66 63 73 87Solar 66 51 16 44 42 HMN Naturgas 47 84 90 74 88Lemvigh-Müller 34 38 61 44 43 Norden, D/S 57 91 81 76 89Chr. Hansen 31 28 75 45 44 Aller 89 79 77 82 90Siemens Wind Power 40 90 6 45 45 H. Lundbeck 90 88 91 90 91Coop Danmark 56 49 32 46 46Note: Medtaget er de 91 af de 100 største ikke-finansielle danske selskaber, som pr. 1. juni havde udsendt årsrapport for 2014Note: Selskabernes er ranket således, at de selskaber der har nedbragt henholdsvis personaleomkostninger, andre operationelle omkostninger og arbejdskapital mest i forhold til omsætningen har fået den bedste placering (nummer et) i hver af disse kategorier. Med udgangspunkt i summen af disse rankinger er den samle-de ranking opstillet.

Sådan har vi gjortSelskaberne er som udgangspunkt ranket efter hvem der – målt i procent – har fået personaleomkostninger, alle andre ope-rationelle omkostninger bortset fra afskrivninger samt arbejdskapital (defineret som varebeholdninger plus tilgodehavender minus leverandørgæld) ned i forhold til nettoomsætningen over perioden 2010 til 2013. Virksomhedernes placeringer i de tre rankinger er derefter lagt sammen til en samlet ranking – således, at det laveste tal giver den bedste placering.

CFO

Side 14

- side 14

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

TEMA

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION

TEMA: TOP 100 DANMARKS BEDSTE FINANS FUNKTION

Interview: Finansfunktionen som værdiskaberØkonomi –og finansfunktionerne i landets erhvervsvirk-somheder undergår i disse år store forandringer, i hvert fald hvis de har påtaget sig et større ansvar i virksomhe-dens udvikling, herunder forretningsmæssig support til de forskellige afdelinger. I dette interview fortæller Egmonts CFO Hans J. Carstensen om, hvordan han ser den moderne finansfunktion kan komme til bidrage endnu mere med værdiskabende ydelser, samtidig med at den interne or-ganisation i finansfunktionen fortsat effektiviseres. Som det fremgår af artiklen side 12 vinder Egmont Økonomisk Ugebrevs dette års ratinganalyse af ”Danmarks Bedste Finansfunktion” blandt de 100 største danske erhvervs-virksomheder.

ØU: Hvor ser du finansfunktionerne bevæger sig hen mht. opgaveprioritering? HJC: ”Det er klart, at finansfunktionerne de sene-ste år har fokuseret mere og mere på, hvordan de kan skabe værdi andre steder i virksomheden. Det er ikke en rejse, som afsluttes. Grundlæggende drejer finans-funktionerne sig i disse år. Hvor de tidligere har haft mest fokus på historisk rapportering, handler det mere og mere om det fremadrettede: altså hvordan vi kan hjælpe med at skabe værdi. Vi arbejder med en busi-ness partner-model, hvor vi får flyttet finansfunktion-kompetencer ud i de enkelte forretningsenheder, så vi kommer tættere på den egentlige forretning. Vi skal hjælpe med at bidrage til at sikre et bedre beslutnings-grundlag, når der skal træffes beslutninger om planning, forecasting, investeringer, nye produkter og priser, samt målsætninger. Der indgår jo økonomiske og finansielle overvejelser og kalkuler i de allerfleste forretningsmæs-sige beslutninger. Men de beslutninger skal træffes så tæt på forretningen som muligt.” Hvordan struktureres det i dagligdagen?”Økonomifunktionerne i de enkelte divisioner rapporte-rer linjemæssigt til den lokale ledelse, men har også en ”dotted” linje til den centrale finansfunktion. Vi samar-bejder rigtig meget på tværs af økonomifunktionerne omkring, hvordan vi løser opgaverne, hvordan fordeles ressourcer, hvordan uddannes folkene, og hvordan ud-vikles gode karriereveje.” Men det lyder meget som decentralisering. Får man ikke på den måde spredt specialistkompetencerne for meget?”Vi skal have vores ressourcer til at sidde så tæt på for-retningen som muligt. Men finansfunktionen er jo stadig med til at fastlægge nogle overordnede retningslinjer for, hvordan arbejdet skal udføres. En anden del af fi-nansfunktionens opgaver er faktisk blevet yderligere

centraliseret, og det handler om nogle specialistfunk-tioner, som er blevet samlet mere. Som eksempler herpå kan jeg nævne M&A-support, arbejdskapital, treasury og risk management-processer. Her er der typisk tale om funktionelle spidskompetencer, som man ikke kan have alle steder i organisationen.” Hvad med internt i finansfunktionen. Hvad skal der ske der?”Vi skal fortsat have fokus på, at finansfunktionen i sig selv er et omkostningscenter. Vi skal ikke kun hjælpe med at effektivisere andre steder i organisationen, men i høj grad også hos os selv. Derfor skal vi arbejde med at gøre vores interne processer endnu mere effektive, eller simpelthen outsource dem til områder med lavere lønninger. Overordnet handler det om at udnytte mu-lighederne i digitalisering og altså automatisering af processer, som måske tidligere blev håndteret manuelt.” Det betyder, at finansfunktionen også bidrager med besparelser?”Ja. Men det er vigtigere, at vi får frigjort nogle ressour-cer, som vi kan investere til at opbygge nye kompetencer i finansfunktionen, nemlig inden for de nye funktioner, som særligt har til formål at hjælpe med at skabe værdi andre steder i koncernen.” Nu har de fleste finansfunktioner siden finanskrisen un-dergået store forandringer. Er I ved at være ved vejs ende?”Nej, det er en rejse, som ikke slutter, men som fortsæt-ter og fortsætter. Vi bliver aldrig færdige. Forretnings-systemer og værdikæder bliver stadig mere komplekse, men der bliver også stadig flere muligheder. I finans-funktionen skal vi blive dygtigere og dygtigere, ikke kun som finansfolk, men til at forstå forretningen. Hvis vi ikke forstår den i dybden, kan vi ikke løse opgaven med at bistå med et mere solidt beslutningsgrundlag.”Hvor bevæger finansfunktionen sig overordnet hen? Vi fokuserer mere og mere på det fremadrettede, og mindre på det historiske. Vi fokuserer stadig mere på de værdiskabende opgaver, mens de transaktions-baserede opgaver automatiseres eller outsources, ek-sempelvis til Indien. Samlet set har vi kunnet nedbringe omkostningerne. Det er heller ikke slut, da man fortsat kan automatisere rigtig meget. Eksempelvis scannes rejsebilag direkte ind på en app, så manuelle processer afløses af digitalisering og automatisering. Heller ikke der er vi ved vejs ende, for teknologien giver hele tiden nye muligheder.”

MWL

CFO

Side 15

- side 15

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

ANNONCE

ANNONCE

Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! herog få danske og internationale nyheder gratis – hver dag

KENDER DU ØKONOMISK UGEBREV FLASH NEWS?

flashnews.ugebrev.dk

• En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder• Vi går bag om de traditionelle nyheder• Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering• Det bedste fra internationale finanssider og blogs• Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked• Nyhedstjeneste er HELT GRATIS• Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter

CFO

Side 16

- side 16

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING

OVERBLIK

Succeshistorier – hvad medierne gerne vil se: Suc-ceshistorier kan vi ikke få nok af. Noget af det bedste mediestof handler om personer, som har tjent millioner, hvordan de har tjent deres penge – og fået succes – og hvordan det har givet dem mulighed for et liv i luksus uden økonomiske bekymringer. For erhvervsfolk er det samtidig en fantastisk mulighed for at brande dem selv og deres virksomheder i offentligheden. Der er flere eksempler på, at det har være en god forretning med den type branding. Et eksempel er hedengangne Simon Spies, som brugte sig selv som en markedsføringsma-skine ved hyppig optræden i de kulørte medier og for-middagsbladene. En anden person, som i årevis har været rigtig godt stof, er nyligt afdøde ejendomsmægler Jan Fog, som var landskendt som den foretrukne ejendomsmægler i whiskeybæltet, ikke mindst gennem TV2-programmet ”Liebhaverne.” Han var ikke bare afholdt, sympatisk og beundret. Han havde også succes med ene mand at op-bygge et stærkt brand som succesfuld ejendomsmægler nord for København. Efter hans død for nylig var medi-erne ikke overraskende fyldt med artikler om hans be-drifter, hans succes og hans formue, som dog var ukendt, men i hvert fald stor – det var de fleste medier enige om. Men i dag er spørgsmålet, om medierne har gjort deres hjemmearbejde godt nok. Om de var for optagede af at fortælle den historie, de gerne ville fortælle, frem for den rigtige historie – i hvert fald om hans ”hemmelige” formue. Økonomisk Ugebrev har foretaget et realitetstjek omkring Jan Fogs tidligere formueforhold, og der tegner sig bil-ledet af en person, som havde belånt både huse og biler ganske aggressivt. Uden at det kan anvendes til at tegne et entydigt billede af hans tidligere private økonomi, kan det give en indikation omkring hans formueforhold. Det overraskende er, at dokumentationen viser, at den aggressive belåning skete før finanskrisen, hvor handlen med store villaer, også nord for København, gik stort set i stå. Hvis man lever et liv i overhalingsbanen i en længere årrække, kræver det store løbende indtæg-ter, især hvis man ikke har sparet en større formue op. Alene ejendomsskatter og lånerenter på en stor strand-vejsvilla løber op i større beløb. Vi skal dog ikke konklu-dere hverken det ene eller det andet om bortgangne Jan Fogs tidligere formue. Men medierne kunne godt have nuanceret deres teg-ning af Jan Fog, i hvert fald før han gik bort, ved at tage afsæt i de offentligt tilgængelige oplysninger om hans formueforhold, når der nu var så stor offentlig fokus på netop dette og hans eget syn på penge. Vi har foretaget

en søgning i nogle af de offentlige databaser, som op-lyser om belåning af ejerboliger og belåning af private biler. Her er, hvad vi fandt om Jan Fog: Bil nummer 1: En VOLKSWAGEN NEW BEETLE CABRIOLET fra 2005 er be-lånt for 700.000 kr. i Jyske Bank. Ifølge Bilbasen handles tilsvarende biler fra denne årgang til ca. 150.000 kr. Bil nr. 2: En CADILLAC SRX 4,6 V8 4X4 AUT fra 2007 er belånt i Santander Bank for 276.000 kr. Ifølge Bilbasen handles tilsvarende biler fra denne årgang til knap 300.000 kr. Bil nr. 3: En MERCEDES-BENZ SLK 200 KOMP. AUT. fra 2004 er belånt for 525.000 kr. i Jyske Bank. Ifølge Bilbasen handles denne årgang i omegnen af 250.000 kr. Også Jan Fogs to tidligere ejerboliger, dels villaen på Strandvejen 632 i Klampenborg, og dels forretnin-gen på Strandvejen 655, er også relativt hårdt belånt. Villaen, som er bygget i 1920, har et boligareal på 373 kvadratmeter, og den offentlig ejendomsvurdering er 17,2 mio. kr. En nærliggende ejendom på Strandvejen, også mod Øresund, som er større, og som ser betydeligt mere velholdt ud, har været til salg et godt stykke tid til 29 mio. kr. Ifølge brancheeksperter er villaen på Strand-vejen 655 i en relativ dårlig stand, med revner i facaden og ældre tagbelægning. Boet efter Jan Fog vil derfor næppe kunne få samme høje pris for Strandvejsvillaen. Ejendommen er belånt med realkreditlån for 19 mio. kr. og hertil kommer et privat ejerpantebrev på 10,5 mio. kr. Ejendomsmæglerforretningen på Strandvejen 655 har en ejendomsvurdering på 5,05 mio. kr. og realkreditlån på 5 mio. kr. Hertil kommer et ejerpantebrev 10 mio. kr. Medierne var dog ikke i tvivl om Jan Fogs tidligere formue: Gratisavisen MX skrev: ”Formuen er alligevel i flere medier blevet gættet til at være over 50 millioner, hvilket må siges at være et minimum, da han blandt an-det også har en båd liggende til 18 millioner i Sydfran-krig, ifølge hans selvbiografi fra 2011.” I præsentationen af en TV2-dokumentar fra 2011, genudsendt efter hans bortgang, hedder det, at ”Jan Fog, som skabte sig en stor formue på salg af strandvejsvillaer til Danmarks rigeste, var den inkarnerede ungkarl, der valgte kar-rieren – og hunden Hannibal – frem for familien. Han kom ikke sovende til sin succes, og han betalte en høj pris for det liv, han levede med villa på Strandvejen, Fer-rarier i garagen og speedbåde i havnen – for Jan Fog valgte at satse på sin karriere i stedet for at holde fast i sit livs store kærlighed.” Til Politiken udtalte Jan Fog i 2011, at ”hvis jeg sagde, at penge ikke betyder noget, ville jeg lyve mere, end ti heste kan rende. Jeg vil dog også sige, at pengene ikke betyder alt”.

MWL

Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækningErhvervsmedier i ugen der gik:

CFO

Side 17

- side 17

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER

OVERBLIK

Også åbent samarbejde kan være i strid med konkurrencelovenDet er ikke givet, at to virksomheder må gå sammen om at byde på en opgave. Heller ikke selvom det fore-går helt åbent. Det viser en afgørelse fra Konkurrence-rådet. ”Sagen handler om et konsortiesamarbejde. De to største virksomheder inden for vejmarkering er gået sammen om at byde på en opgave for Vejdirektoratet, selvom de hver især kunne løfte opgaven og derfor var konkurrenter. Dermed har virksomhederne overtrådt konkurrenceloven. Konkurrencerådet har påbudt virk-somhederne straks at stoppe ulovlighederne og holde sig fra lignende aftaler fremover. Det skærper konkur-rencen om vejmarkeringsopgaver til gavn for skattebor-gerne. Det kan bidrage til at styrke konkurrencen, hvis virksomheder sammen byder på en opgave, de hver for sig er for små til at løse. Omvendt vil et konsortie være ulovligt, hvis virksomhederne hver især vil kunne byde på opgaven, og samarbejdet i øvrigt ikke giver væsent-lige effektivitetsfordele,” skriver Konkurrencestyrelsen i en pressemeddelelse.

Usikkerhed om politisk indblanding i statslige selskaberStatslige selskaber skal som udgangspunkt være ak-tieselskaber. Men i en række tilfælde har de ansvarlige ministerier valgt en anden ejerform, og det er et pro-blem, påpeger Rigsrevisionen i en ny redegørelse: ”Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ejerministeri-erne som en konsekvens af de manglende rammer for de selvstændige offentlige virksomheder har etableret styringsgrundlag, som på visse områder kan være mere præcise. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der i enkelte selskaber er uklarhed om, hvor tæt ministeren kan for-ventes at være på de enkelte selvstændige offentlige virksomheder, og hvor stort råderum bestyrelserne har. I flere af de selvstændige offentlige virksomheders styringsgrundlag er det desuden mindre klart, hvordan virksomhederne skal forvalte deres forretningsmæs-sige formål i sammenhæng med deres samfundsmæs-sige opgaver. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det samtidig er væsentligt, at der er etableret klare rammer, når væsentlige opgaver varetages, fx af datterselska-ber,” hedder det.

Fortsat kreditklemme for små virksomhederTrods al snak om opsving og større udlånsvillighed i bankerne er manglende finansieringsmuligheder sta-dig det væsentligste problem for små virksomheder.

I hvert fald ifølge revisorerne. FSR – Danske Revisorer har i anledning af valget spurgt sine medlemmer, hvor en ny regering bør sætte ind for at fremme væksten. ”En ny regering bør have fokus på at lette finansierin-gen i virksomhederne og nedbringe de administrative byrder, hvis den skal styrke væksten blandt virksom-hederne de næste 6-12 måneder. Det er vurderingen blandt 248 godkendte revisorer i en ny undersøgelse fra FSR – danske revisorer. To ud af tre revisorer i un-dersøgelsen peger på lettere adgang til finansiering, som det vigtigste fokus område for en ny regering for at styrke væksten på kort sigt. 53 pct. peger på, at en ny regering skal mindske de administrative byrder for at styrke væksten,” oplyses det i en pressemeddelelse.

Finansrådet vil have regulering som i udlandetValget har også inspireret Finansrådet til en kort kom-mentar: ”Vi (mener), at en ny regering bør have stort fokus på at tilpasse reguleringen af erhvervslivet og den finansielle sektor, sådan som flere partier også meldte ud under valgkampen. Målet skal være, at man på den ene side kan sikre den finansielle stabilitet og samtidig sikre, at bankerne bliver i stand til at understøtte væk-sten i samfundet. Det indebærer først og fremmest, at såvel bankerne som det øvrige erhvervsliv ikke under-lægges danske særregler, men bliver reguleret efter samme internationale regler som vores konkurrenter,” udtaler vicedirektør Louise C. Mogensen.

EY slipper for at fremlægge dokumenter i Roskilde Bank-sagKort referat af en dom fra Højesteret, som – i modsæt-ning til Landsretten – afviste Finansiel Stabilitets krav om se EY´s arbejdsdokumenter angående revisionen i Roskilde Bank: ”Kæremålet angik, om der i en sag om et eventuelt erstatningsansvar for Roskilde Banks di-rektion, bestyrelse og eksterne revisor for perioden 2005-2008 var grundlag for at pålægge bankens eks-terne revisor at fremlægge sine arbejdspapirer mv. for regnskabsårene 2006 og 2007 i medfør af editionsreg-lerne. Højesteret fastslog, at Finansiel Stabilitet ikke havde angivet, hvilke kendsgerninger der skulle bevi-ses ved fremlæggelse af de efterspurgte dokumenter, jf. retsplejelovens § 300, stk. 1. Højesteret afslog derfor anmodningen om edition.”

STK

Lovforslag, bekendtgørelser og rapporterMyndighedsnyt

CFO

Side 18

- side 18

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter

OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER

OVERBLIK

Rapportindeks

Klik på logo og få adgang til flere ressourcer...

Denne side er sponseret af:

Titel og link Tema Udgiver Type UdgivetEr ledelsen klar til whistleblower-fløjten? (ny) Whistleblower-ordning Plesner Nyhedsbrev Jun 2015

Tilbagebetaling af ulovligt opkrævede afgifter (ny) Afgifter Plesner Nyhedsbrev Jun 2015

Internationale investorer ejer ejendomme for over DKK 90 billioner (ny)

Ejendomme og inve-stering

DTZ Nyhedsbrev Jun 2015

"Skyskraberen" ved Nørreport nu fuldt udlejet (ny) Ejendomsmarked DTZ Nyhedsbrev Jun 2015

Den nye lejelov (ny) Lejeloven Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jun 2015

Corporate Compliance: A practical guide (ny) Compliance Gorrissen Federspiel Publikation Jun 2015

EU har vedtaget en ny pakke på hvidvaskområdet (ny) EU lovgivning Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jun 2015

Persondata – særlig satsningsområde hos Kromann Reumert (ny)

Persondatalov Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015

Amerikanske myndigheders krav på udlevering af data i EU (ny)

Persondatalov Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015

Ny momspraksis for investeringsforeninger Moms Plesner Nyhedsbrev Jun 2015

Seneste nyt – Finansiel regulering Finansiel regulering Plesner Nyhedsbrev Jun 2015

DTZ skal sælge boligportefølje for kvart milliard Ejendomme og inve-stering

DTZ Nyhedsbrev Jun 2015

Verdens dyreste kontorer ligger fortsat i London Ejendomsmarked DTZ Nyhedsbrev Jun 2015

Præimplementering af fusion oversendes i SØIK Konkurrencelov Gorrissen Federspiel Nyhedsbrev Jun 2015

Forhøjelse af sølovens globalbegrænsning Sølov Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015

G7 er klar til at stramme sanktionerne mod Rusland yderligere

Sanktioner Kromann Reumert Nyhedsbrev Jun 2015

Nye børsretlige regler for flagningspligt, finansiel rapportering of offebtliggørelse af sanktioner

Værdipapirhandel Plesner Nyhedsbrev Jun 2015

NR

Advokatpartnerselskab

Egeskov & Lindquist

CFO

Side 19

- side 19

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

OVERBLIK: UDDRAG FRA ØU FLASH NEWS!

OVERBLIK

Uddrag fra ØU Flash News!Enfamiliehuse i Københavns Omegn + 1% på tre kvartaler

Jakobsen: Erhvervslivets kapitalomkostninger er stigende

PMI service for USA storskuffer > tvivl om renteforhøjelse

FT: Her er 11 siders aftaleoplæg fra IMF/EU/ECB

Anmeldelse: På sporet efter den store strateg

LÆS ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA NR. 4

Tysk IFO indeks skuffer igen > Tyskland bremser

Tre grundpiller i samarbejdet formand-CEO

“Det værste tidspunkt nogensinde at være i aktier”

CMI Indikator: Kina på vej mod 2,8 % i BNP vækst

PMI for Euroland på 4 år højeste – udsigt til 0,4 % vækst i Q2

PMI indikerer tysk afmatning de næste måneder

Kapitalen trækkes stadig ud af den danske børs

DS: Danskerne sparer op – købelyst sat halvt år tilbage

Dansk detailsalg banket tilbage til start 2014 – kæmpe skuffelse

Partisk, men rystende bog om Dong-handel

Medie: Euro’en var dømt ude fra start – og er det stadig

Seneste ØU Business Guides:CRS og Bæredygtighed (68 sider)

Profil af den nye direktør (43 sider)

Selskabsskat i den nye virkelighed – Moral eller Jura? (32 sider)

Mangfoldighed i de 100 største selskaber

Rating af CSR rapportering i 100 selskaber

Det skærpede bestyrelsesansvar (55 sider)Medarbejdervalgt Bestyrelsesmedlem (49 s)

Ejerlederens bestyrelse (56 sider)

Selskabsledelse i finansielle sektor (66 s)

De kommende temaer i:Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO:

Nr. 23: Top 50 Kapitalfondenes bedste Porteføljeselskaber

Nr. 24: Top 20 Kapitalfondenes bedste Fonde

Nr. 25: Top 40 Ledelseskonsulenter

Nr. 26: Top 25 Kommunikationsrådgivere

Nr. 27: Top 10 Kapitalforvaltere

Økonomisk Ugebrev Ledelse:

Nr. 14: Top 100 Investor Relations Rating

Nr. 15: Top 100 Rating af Governance i Fonde

Nr. 16: Top 30 Governance i Investeringsforeninger

Nr. 17: Top 100 Profil af det Nye Bestyrelsesmedlem

Nr. 18: Guide: Valg af Ekstern revisor + Revisionsudvalgets Dagsorden

CFO

Side 20

- side 20

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

Tysk økonomi bremser nu klart opØkonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for den Glo-bale Økonomi svinger fortsat omkring nul – i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to. I denne opda-tering sættes det signal, der knytter sig til den tyske er-hvervstillid, baseret på målingen fra IFO, ned fra neutrale nul til minus én. Overordnet er billedet, at europæisk øko-nomi bevæger sig i en svær balance, hvor den styrende og største europæiske økonomi, Tyskland, tydeligvis bremser op. Til gengæld ser det ud til, at især Sydeuropa og Frankrig vinder styrke. Tysk økonomi er dog en vigtig europæisk drivkraft, så det er næppe holdbart med en europæisk økonomi, hvor halvdelen køre i den ene ret-ning, og den anden halvdel kører i den anden retning. Fra tyske IFO, som understøttes af tilbagefald i ZEW-indikatoren, hedder det, at ”the indicator for the current business situation declined this month following three successive increases. Business expectations deterio-rated for the third consecutive month and are now only slightly optimistic. The outlook for the German economy is overcast. In manufacturing the business climate dete-riorated clearly. After reaching the year’s highest level in May, assessments of the current business situation de-teriorated somewhat, but nevertheless remained good. Business expectations for the months ahead clouded over. Manufacturers still plan to ramp up production, but to a lesser extent than previously.” For tiden er det dog mest interessant, hvad der sker i amerikansk økonomi, fordi verdens største økonomi ofte bestemmer retningen for europæisk økonomi tre-seks måneder senere. Her er billedet fortsat meget mudret. Efter et svagt første kvartal ser der ud til at være kommet lidt mere gang i hjulene. Både målingen af erhvervstilliden hos de amerikanske indkøbschefer i ISM og Conference Boards ledende indikator peger i retning af ny fremgang: “The U.S. LEI increased sharply again in May, confirming

the outlook for more economic expansion in the second half of the year after what looks to be a much weaker first half,” said Ataman Ozyildirim, Director, Business Cycles and Growth Research, at The Conference Board. “While resi-dential construction and consumer expectations support the more positive outlook, industrial production and new orders in manufacturing are painting a somewhat more mixed picture,” hedder det fra Conference Board. Med andre ord trækkes Conference Boards indikator mest af forbrugertilliden og af boligbyggeriet. Svaghe-den i fremstillingsindustrien understøttes også af den seneste Flash PMI-måling fra Markit, som indikerer den svageste situation i fremstillingsindustrien i 16 måne-der: ”The latest expansion of production volumes was the weakest recorded by the survey since January 2014. Some manufacturers cited greater efforts to fulfil orders from inventories in June, as highlighted by the first re-duction in stocks of finished goods since December 2014. Moreover, there were reports that softer output growth reflected a degree of caution about the busi-ness outlook, as well as concerns about the impact of the strong dollar on competitiveness.” På det seneste har udviklingen dog været svagt positive i forhold til foråret, viser Citigroups Economic Surprise index.

MWL

Globalt KonjunkturBarometer

KONJUNKTUR: TYSK ØKONOMI BREMSER NU KLART OP

KONJUNKTUR

Udvikling i Globalt KonjunkturBarometer

Kilde: Økonomisk Ugebrev

Score for samlet konjunkturbarometer

-0,40-0,35-0,30-0,25-0,20-0,15-0,10-0,050,000,050,10

-0,1

0

-0,1-0,1

-0,4

-0,2

-0,3

-0,4

-0,2

-0,1

-0,3

0,1

JuniJuniMajMajMajApr.Apr.Mar.Mar.Feb.Jan.Dec.

Global Konjunktur Barometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer Seneste Forrige Data for Score Ændring Tendens Kilde S&P 500 aktieindeks 2100 2120 juni 1 0 uænd. ISM Fremstilling, Nye ordrer 55,8 53,5 maj 2 0 op ISM Conference board LEI, Ledende indikator 130 122,3 maj 1 0 op CONFERENCE BOARD Conference board, Forbrugertillid Forvent. 86,9 87,1 maj 0 0 uænd. CONFERENCE BOARD CRB Raw Industrial, råvarepriser 469 468 juni -2 0 ned CRBTRADER OECD LEI, for Euroland 100,7 100,7 april 0 0 uænd. OECD IFO-forventninger, Erhvervstillid 102 103 juni 0 -1 ned IFO.DE Oliepriser (Crude) 59,5 60,2 juni 1 0 uænd. PMI Kina 49,6 49,2 juni -2 0 uænd. markit.com Shanghai Container Shipping index 851 830 juni -2 0 uænd. en.sse.net.cn Samlet Konjunkturbarometer -0,1 -0,1 Note: Forrige data er seneste o�entliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata.Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet

CFO

Side 21

- side 21

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

I takt med at Grækenland den seneste måned har do-mineret dagsordenen i eurozonen, har det også givet betydelig påvirkning af markedet for kreditobligationer. Rentespændet mellem statsobligationer og de ikke-finansielle high yield-papirer er udvidet fra et niveau omkring 370-380 basispoint til 420-430 basispoint. På det seneste har niveauet ligget i 400-430 basispoint. Men trods den aktuelle uro vurderer Jyske Bank i en ny analyse, at den bedre økonomiske udvikling i Europa kommer til at betyde, at vi fortsat vil se lave defaultrater, og at det betyder, at kreditrisikoen ikke vil stige nævne-værdigt. På den korte bane er det selvfølgelig i høj grad den græske krise, der påvirker. Skulle der komme en form for aftale på plads inden månedsskiftet, så vil det formentlig bare betyde, at vi igen på et senere tidspunkt vil stå i no-genlunde samme situation igen. Men hvis Grækenland ender med at forlade eurosamarbejdet her i sommer, vurderer virksomhedsobligationsanalytiker Bo Andersen fra Jyske Bank, at den første reaktion på markedet for kreditobligationer vil være en udvidelse af rentespændet på mindst 100 basispoint. Men samtidig vil der sandsyn-ligvis ske det, at statsobligationer i vores del af Europa vil opleve en safe haven-effekt med faldende renter som resultat, og det betyder, at tabet på kreditobligationerne ikke vil få fuld effekt af spændudvidelsen. Men uanset forløbet på kort sigt forventer Jyske Bank i analysen, at vi på 9-12 måneders sigt vil have en situation, hvor de gode fundamentale forhold betyder, at denne spændudvidelse vil blive absorberet. Der er fortsat lave defaultrater, positiv ratingtrend, stigende positiv omsæt-ning og ebitda-vækst. Risikoen er dog, at en eventuel græsk udtræden af eurosamarbejdet på en eller anden måde forplanter sig, så der enten kommer usikkerhed om andre lande, eller at det medfører et tilbageslag i den vækst, der trods alt ser ud til at være i europæisk økonomi. Gennem de seneste to år har udviklingen vist både stigende ebitda og stigende vækst i omsætningen. Ser man på ratingudviklingen, viser historikken, at PMI er en indikator for udviklingen, og holder denne sam-menhæng, vil der være udsigt til en positiv udvikling i ratingen. Samlet betyder det, at Jyske Bank forventer, at defaultraterne de kommende 12 måneder vil holde sig under 2 procent. Det vil dermed være et yderligere fald i forhold til det aktuelle niveau på 2,2 procent. Ser man frem, ligger det stigende statsrenter i kor-tene. Det gælder først og fremmest for de amerikanske obligationer, men markederne hænger som bekendt sammen i et vist omfang, og dermed er den generelle

Græsk kaos påvirker markedetKreditobligationer

MARKEDSOVERVÅGNING: GRÆSK KAOS PÅVIRKER MARKEDET

MARKEDSOVERVÅGNING

forventning også, at vi vil se de europæiske statsrenter stige, men dog ganske moderat. Jyske Bank peger i analysen på, at det bestemt ikke betyder en udvidelse af rentespændet til kreditobliga-tioner – måske endda tværtimod. Historisk er der tendens til, at stigende tyske stats-renter betyder en indsnævring af rentespændet mellem stater og high yield. Der er ikke tale om nogen markant bevægelse, men en sammenligning af tre måneders æn-dring i både statsrenter og high yieldrenter viser alligevel en tendens, der altså underbygger en forventning om, at stigende statsrenter betyder lidt lavere rentespænd. Jyske Bank peger i analysen på, at der da også er en lo-gisk forklaring på denne sammenhæng. Den går på, at stigende statsrenter i en normal verden er udtryk for, at der er økonomisk fremgang, og at det medfører tro på højere vækst og inflation. Og netop en højere vækst vil være positivt for high yield-selskaber, og dermed for prissætningen af deres obligationsudstedelser.

Ejlif Thomasen

Kilde: Jyske Bank

Rentespændet upåvirket af uro

300

Basispoint

400

500

600

700

Jan.2013

Apr.2013

Jul.2013

Okt.2013

Apr.2014

Jan.2014

Okt.2014

Jul.2014

Jan.2015

Apr.2015

Kilde: Jyske Bank

iTraxx Xover

200

500

300

20142013 2015

400

High Yield investeringsforeningerRating Afkast, pctMorningstar 1 mdr 6 mdr 12 mdr.***** Danske Invest Euro High Yield Obl. (Akk) -0,90 2,58 1,34***** Nordea Invest Euro High Yield Bonds -0,28 2,95 2,90***** LPI Obligationer High Yield Globale (EUR-sikret) -0,98 3,68 0,83***** Nordea Invest Virksomhedsobl. Højrente (EUR-sikret) -0,73 2,61 0,52**** Nordea Invest Engros Global H/Y Akk (EUR-sikret) -0,93 2,72 -1,61**** TRP-Invest Global High Yield Bonds Acc (EUR-sikret) -0,66 3,36 1,19Kilde: Morningstar og IFB

CFO

Side 22

- side 22

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

Store forventninger til jobrapportI søgen efter, hvornår den amerikanske centralbank hæver renten første gang, har de finansielle markeder ekstra fokus på offentliggørelse af nye jobrapporter. Den næste amerikanske jobrapport kommer på tors-dag, og denne gang er der ganske store forventninger. Nordea forventer, at rapporten vil vise, at der i juni er skabt 210.000 nye jobs uden for landbruget, og at det vil betyde et fald i arbejdsløsheden fra 5,5 procent til 5,4 procent. Samtidig forventer Nordea, at vi vil se de gennemsnitlige timelønninger stige med 0,2 procent. Navnlig udsigterne til, at der så småt er ved at komme pres på lønningerne, er noget Fed har ekstra fokus på, og som kan betyde en fremskyndelse af den første ren-teforhøjelse. Handelsbanken er endnu mere optimistisk i sine forventninger til jobrapporten. Banken forventer, at rapporten vil vise, at der er skabt 260.000 jobs uden for landbruget. Både Nordeas og Handelsbankens for-ventninger er et fald i forhold til den ekstremt positive rapport fra maj, der viste en jobskabelse på 280.000 personer. Handelsbankens peger i sine forventninger på, at man ligger noget over konsensus, og det forklares bl.a. med, at antallet af nye ledige er bremset i juni, og at beskæftigelsen i fremstillingsindustrien også ser ud til at have fået yderligere momentum. ”Skabelsen af nye arbejdspladser i byggeriet bør også vise sig robust på linje med den seneste stigning, vi har set i byggeakti-viteten, i form af store stigninger i NAHB-indekset og antal byggetilladelser. Når det er sagt, venter vi en mo-deration i jobskabelse ift. maj i den tunge servicesektor, hvor vi venter korrektion oven på de store stigninger inden for detailhandel og fritid & rekreation,” skriver

Handelsbanken i en vurdering. Men selvom banken har store forventninger til nye jobs, venter den ikke, at arbejdsløsheden falder denne gang. Her har tidligere arbejdsmarkedsrapporter i et vis omfang været præget af en stor tilgang til arbejdsmarkedet, så selve arbejds-løshedsprocenten er faldet mindre, end beskæftigel-sesfremgangen ellers kunne antyde. Men allerede onsdag vil ISM-indekset give en pej-ling af den aktuelle temperatur i amerikansk økonomi. Her forventer Handelsbanken en stigning fra et indeks på 52,8 i maj til 53,5 i juni. De regionale indeks har på forhånd antydet, at der kommer en fremgang.

Ejlif Thomasen

Kort rente

MARKEDSOVERVÅGNING: STORE FORVENTNINGER TIL JOBRAPPORT

MARKEDSOVERVÅGNING

Korte renter og forventninger

Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede markedsforventninger til enmånedsrenten.

1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr.

CIBOR

Enmåneds forwardrente

-0,5

-0,3

-0,1

0,1

0,3

0,5

Forecast på den korte rente

Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.

Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank

Reporente Løbetid 1 måned Løbetid 3 måned Løbetid 6 måneder

0,05 0,09 0,09 0,11 -0,31 -0,26 -0,25 -0,20 -0,20 -0,18 -0,18 -0,15 0,02 0,03 0,03 0,04 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) -(0,01) (0,00) (0,01) (0,05) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) 26-jun 14 dage 1 md. 3 mdr. 26-jun 14 dage 1 md. 3 mdr. 26-jun 14 dage 1 md. 3 mdr. 26-jun 14 dage 1 md. 3 mdr.

-0,5

-0,3

-0,1

0,1

0,3

0,5

FRA-satserRentesats i procentStart 3 mdr. frem 6 mdr. fremjun. 15 -0,09/05 0,11/13sep. 15 0,01/05 0,19/21dec. 15 0,08/12 0,26/28mar. 15 0,12/16 0,30/32Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står -0,09/05. Det betyder, at man i dag kan aftale at placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,0 pct. fra jun. 15 til sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders CIBOR på -005 pct. fra jun. 15 til sep. 15.

CFO

Side 23

- side 23

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

Uændrede lange renter de næste tre månederFor de kommende tre måneder er det lidt fifty-fifty, om de lange renter går lidt op eller ned, og dermed er konklusionen nærmest uændrede renter i perioden. Det vurderer seniorrealkreditanalytiker Lene Boisen fra Jy-ske Bank. Det er vel at mærke i et forløb, hvor der ikke kommer en græsk udtræden af EUR-samarbejdet i den kommende uge. Her bølger forventningerne frem og tilbage, og hvis resultatet – nok lidt overraskende – en-der med at blive en græsk udtræden, så vurderer Lene Boisen, at vi vil se danske og tyske renter blive presset noget tilbage – måske til niveauet for et par måneder siden. Dengang lå den tiårige danske rente på omkring 0,30 procent. Men med Grækenland som fortsat euromedlem er hovedscenariet henover sommeren uændret rente. ”Det betyder, at det niveauskifte fra ekstremt lave renter, vi har set, ikke bliver rullet tilbage,” siger Lene Boisen. Den samme forventning har Handelsbanken. ”Ser vi et år frem, så venter vi nu, at de tiårige statsrenter vil ligge 20-30 basispoint højere end nu, og det, der kan skubbe disse forventninger i den ene eller anden retning, er, hvis

nøgletallene udvikler sig bedre eller værre end forven-tet,” siger Lene Boisen. Handelsbanken ser den tiårige rente 15 basispoint højere om et år. Når det gælder realkreditobligationerne, har der under den seneste rentestigning været tale om en ud-videlse af spændet mellem stater og realkredit. ”Det er påvirket af, at der ikke udstedes stater, og vi forventer, at der igen vil ske en indsnævring af dette rentespænd, så realkreditpapirerne vil klare sig bedre end stater,” siger Lene Boisen. Teknisk analyse på statsrenterRenten testede gennembruddet af modstanden ved 0,971 procent med succes, men gennembruddet af denne modstand ser ikke ud til at være helt accepteret endnu. På kort sigt er der nemlig ved at blive dannet en dobbelt-top ved 1,135 procent, som vil blive bekræftet ved et fald under 0,950 procent. I så fald vil det være indledningen til et rentefald ned mod 0,800.

Ejlif Thomasen

MARKEDSOVERVÅGNING: UÆNDREDE LANGE RENTER DE NÆSTE TRE MÅNEDER

MARKEDSOVERVÅGNING

Lang rente

Forecast på den lange rente

Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.

Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank

2-årig statsobligation 5-årig statsobligation 10-årig statsobligation

-0,28 -0,41 -0,38 -0,31 0,14 0,08 0,03 0,13 1,08 0,97 0,89 1,06 (0,04) -(0,01) -(0,02) -(0,02) (0,02) (0,01) (0,00) (0,00) (0,12) (0,07) -(0,01) -(0,01) 26-jun 14 dage 3 mdr. 12 mdr. 26-jun 14 dage 3 mdr. 12 mdr. 26-jun 14 dage 3 mdr. 12 mdr.

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

Danske stat 3% 2021 - kort sigt

Kilde: BCVIEW

0,3

1,0

0,1

0,2

08-2014 10-2014 12-2014 02-2015 04-2015

Danske stat 3% 2021 - lang sigt

Kilde: BCVIEW

2011 2012 2013 2014

0,2

0,1

1,0

2,0

2015

CFO

Side 24

- side 24

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

Græsk exit ventes at få beskedne konsekvenserHvis Grækenland må forlade eurosamarbejdet, så vil det, uanset den lange periode med usikkerhed, være en overraskelse. Men det vil ikke være som et lyn fra en klar himmel. Derfor er der ikke lagt op til dramatiske effekter på valutamarkedet. Det vurde-rer cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank. ”De fleste forventer en eller anden løsning, men så vil proble-met igen dukke op om nogle måneder. Men det er nu mere end fem år siden, Grækenland fik den første hjælpepakke, og det betyder, at der har været lang tid til at opbygge brandmure, som skal forhindre en ukontrolleret spredning, hvis Grækenland ender med at forlade eurosamarbejdet,” siger Jacob Graven. Alligevel forventer han, at der vil komme en reak-tion. ”Det er ganske svært at sige, hvad der vil ske, for vi har ikke rigtig nogen fortilfælde at læne os op ad. Men umiddelbart vurderer jeg, at det i første omgang vil betyde en svækkelse af EUR, men ikke dramatisk, og heller ikke nødvendigvis særligt langvarigt,” siger Jacob

Graven. Han peger på, at det efter kort tid måske endda omvendt kan styrke EUR, fordi man efter en græsk exit vil have skåret den syge del af valutasamarbejdet fra, og dermed vil det resterende stå stærkere. Ud over en kortvarig svækkelse i moderat omfang af EUR peger Ja-cob Graven på, at der helt efter bogen kan komme lidt opadgående pres på CHF som en traditionel flugtvaluta.

EUR/USD stadig over 50 dages glidende gennemsnitEUR/USD blev den 18. juni igen afvist ved forsøget på at komme forbi modstanden ved 1,144EUR/USD, men det efterfølgende fald ser ud til at standse om-kring 1,120 EUR/USD. Dermed holder valutakrydset sig over det stigende 50 dages glidende gennem-snit, som p.t. ligger i 1,105 EUR/USD. Det betyder, at der bygges op til endnu et angreb på 1,144EUR/USD.

Ejlif Thomasen

MARKEDSOVERVÅGNING: GRÆSK EXIT VENTES AT FÅ BESKEDNE KONSEKVENSER

MARKEDSOVERVÅGNING

Valuta

Note:Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg.

Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank

Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu Forventninger til valutakurser om: Pris inkl. 6 mdr.

Note:Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg.

Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank

Note:Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg.

Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank

Forecast på de vigtigste valutaer Kurs nu Forventninger til valutakurser om: Pris inkl. 6 mdr. 26-06-2015 1 måned 3 måneder 6 måneder Inkl. terminEUR 7,46 7,46 7,45 7,45 7,44 (7,44-7,46) (7,44-7,46) (7,44-7,46) GBP ! 10,46 10,40 10,42 10,59 10,41 (10,24-10,49) (10-10,64) (10,22-10,8) SEK 0,81 0,80 0,80 0,81 0,81 (0,8-0,8) (0,79-0,81) (0,81-0,82) NOK !! 0,85 0,86 0,86 0,87 0,85 (0,85-0,87) (0,85-0,89) (0,83-0,9) CHF ! 7,14 7,15 7,15 7,11 7,15 (7,1-7,23) (7,05-7,3) (7,1-7,15) PLN ! 1,79 1,81 1,82 1,82 1,79 (1,8-1,82) (1,81-1,82) (1,77-1,87) USD !! 6,66 6,70 6,85 7,08 6,62 (6,63-6,77) (6,69-7,1) (6,62-7,46) JPY !! 5,39 5,41 5,47 5,63 0,05(X100) (5,3-5,46) (5,3-5,68) (5,38-5,92) EUR/USD !! 1,12 1,11 1,09 1,06 1,12 (1,1-1,13) (1,05-1,12) (1-1,12)

Note:Udråbstegnene angiver graden af usikkerhed. !!! udtrykker største usikkerhed. Øverste kurs ved hver valuta er gennemsnittet af panelets forventninger. Tallene i parentes angiver laveste og højeste forecast. Terminstillægget i sidste kolonne er gennemsnit for køb og salg.

Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets, Saxo Bank og Sydbank

EUR/USD - kort sigt

Kilde: BCVIEW

1,30

03-2015

1,20

1,10

05-201509-2014 11-2014 01-2015

1,35

1,15

1,25

EUR/USD - Langt sigt

Kilde: BCVIEW

1,20

1,00

EUR/USD - Langt sigt

1,40

1995 2000 2005 2010

CFO

Side 25

- side 25

Nr. 22 – 28. juni 2015. 21. årgang

FINANSKALENDER & BOLIGRENTER

FINANSKALENDER & BOLIGRENTER

ØKONOMISK UGEBREV CFO UDGIVES AF:Økonomisk Ugebrev A/SPilestræde 34, 4. sal, 1147 København K CVR-nr: 31760623Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dkE-mail: kontakt@ugebrev.dk

ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. momsBente Lind, bl@ugebrev.dk 70 23 40 10

ANNONCERING: NICHEHUSET, 35 35 10 10

ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. LangerADM. DIREKTØR: Per Pedersen

REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup

REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative

GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen, Maria Nørgaard Langer, Nadine Raida, Klaus Hasselgren Strange, Peder Birk, Bente Lind

DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dkISSN 1903-8666

BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, jol@mm.dk

KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT

Finanskalender: Vigtige begivenheder på �nansmarkedet 29. juni - 05. juliLand Begivenhed Forventning Dato (seneste) for o�entligg.Japan Industriproduktion -2,3 pct. 29. juni (0,1 pct.) Tyskland Detailsalg 3,0 pct. 29. juni (1,0 pct.) Tyskland Forbrugerpriser 0,5 pct. 29. juni (0,7 pct.) Eurozonen Tillidsindikator 103,8 29. juni (103,8) USA Afventende boligsalg 1,0 pct. 29. juni (3,4 pct.) Eurozonen Forbrugerpriser, kernedel 0,8 pct. 30. juni (0,9 pct.) Eurozonen Arbejdsløshed 11,1 pct. 30. juni (11,1 pct.) USA Case-Shiller husprisindeks 5,25 pct. 30. juni (5,04 pct.) USA Chicago PMI 50,0 30. juni (46,2) USA Forbrugertillid 96,8 30. juni (95,4) Kina PMI, fremstillingssektoren 50,4 01 .juli (50,2) UK PMI, fremstillingssektoren 52,4 01 .juli (52,0) USA ADP beskæftigelsesændring 210.000 01 .juli (201.000) USA ISM, fremstillingssektoren 53,1 01 .juli (52,8) Sverige Riksbank rentebesultning -0,250 pct. 02. juli (-0,250 pct.) USA Non-farm payrolls 227.000 02. juli (280.000) USA 1.gangsansøg. til arb.løsh.underst. - 02. juli (271.000) USA Arbejdsløhed - 02. juli (10,8 pct.) USA Industriordrer -0,5 pct. 02. juli (-0,4 pct.) UK PMI, servicesektoren 57,5 03. juli (56,5) Kilde: Alm. BrandNote: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt sæsonkorrigerede.

30-årig realkreditobligation

Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.

Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.

2,95 2,88 2,93 3,04 -(0,02) (1,98) (2,03) (1,97) 26-jun 14 dage 3 mdr. 12 mdr.

2,0

2,3

2,6

2,9

3,2

3,5

Etårig �exlån

Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.

Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.

-0,52 -0,32 -0,17 -0,06 (0,00) -(0,04) -(0,04) (0,02) 26-jun 14 dage 3 mdr. 12 mdr.

-1,0

-0,6

-0,2

0,2

0,6

1,0

CFO