34
Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten Februar 2017

Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten

Februar 2017

Page 2: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

2

Indhold

0. Indledning ............................................................................................................................................... 3

0.1 Baggrund ......................................................................................................................................... 3

0.2 Vejledningens anvendelsesområde .................................................................................................. 4

0.3 Målgruppe ........................................................................................................................................ 4

0.4 Opbygningen af vejledningen ........................................................................................................... 4

0.5 Datagrundlag.................................................................................................................................... 4

0.6 Systemunderstøttelse ....................................................................................................................... 5

0.7 Definition af væsentlige begreber i udgiftsopfølgningen .................................................................... 5

1. Indledende kontroller ............................................................................................................................. 6

2. Udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed (resumé) ........................................................... 7

3. Delloft for driftsudgifter ......................................................................................................................... 8

3.1 Bevillings- og udgiftsopfølgning ........................................................................................................ 8

3.1.1 Specifikation af den bevillingsmæssige ramme ....................................................................... 8

3.1.2 Opfølgning på overholdelse af regler om udgiftskontrol i henhold til budgetvejledning ........... 10

3.1.3 Opsummering af udviklingen i prognosen for hele årets forbrug ............................................ 12

3.1.4 Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling og prognosen for årets resultat ..................... 12

3.1.5 Overblik over nye dispensationsanmodninger ....................................................................... 14

3.2 Opfølgning på budgetkorrektion samt reserver og budgetreguleringer ............................................ 15

3.2.1 Opfølgning på budgetkorrektion ............................................................................................ 15

3.2.2 Opfølgning på reserver og budgetreguleringer. ..................................................................... 16

4. Delloft for indkomstoverførsler ........................................................................................................... 17

4.1 Bevillings- og udgiftsopfølgning ...................................................................................................... 17

4.2 Opfølgning på prognoseudvikling og prognoseafvigelser ................................................................ 18

5. Anlægsbudgettet (uden for loft) .......................................................................................................... 21

5.1 Bevillings- og udgiftsopfølgning ...................................................................................................... 21

5.1.1 Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme ................................................. 21

5.1.2 Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling og prognosen for årets resultat ..................... 22

6. Øvrige udgifter (uden for loft) .............................................................................................................. 25

6.1 Opfølgning på de ledighedsrelaterede udgifter ............................................................................... 25

6.2 Bevillings- og udgiftsopfølgning for øvrige udgifter uden for loft ...................................................... 26

6.2.1 Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme ................................................. 26

6.2.2 Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling ...................................................................... 27

7. Bilag 1: Supplerende tabeller til udgiftsopfølgningen ....................................................................... 28

7.1 Delloft for driftsudgifter ................................................................................................................... 28

7.2 Delloftet for indkomstoverførsler ..................................................................................................... 30

7.3 Anlægsbudgettet ............................................................................................................................ 30

7.4 Øvrige udgifter uden for loft ............................................................................................................ 32

8. Bilag 2: Afvigelsesforklaringer ............................................................................................................ 33

8.1 Delloftet for driftsudgifter ................................................................................................................ 33

8.2 Anlægsbudgettet ............................................................................................................................ 33

Page 3: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

3

0. Indledning

0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-

følgningen i staten, jf. faktaboks 1 nedenfor.

Udgiftsopfølgningen skal først og fremmest bidrage til at sikre, at de statslige udgiftslofter over-

holdes, og at potentielle overskridelser identificeres og håndteres tidligt. Samtidig skal udgiftsop-

følgningen hjælpe til, at et evt. råderum konstateres, så forbrugsmulighederne udnyttes mest op-

timalt.

Med nærværende vejledning fastsættes kravene til ministeriernes udgiftsopfølgning. Udgiftsop-

følgningen indebærer et særligt fokus på de loftsbelagte udgifter, men udgiftsopfølgningen er

også en samlet opfølgning på samtlige statslige udgifter, herunder de ikke-loftsstyrede udgifter

som fx anlægsudgifter og ledighedsrelaterede udgifter.

Faktaboks 1: Budgetvejledningens bestemmelser i forhold til udgiftskontrol mv.

Pkt. 1.2.3 Den statslige udgiftskontrol Med budgetloven (lovens kapitel 4) er der indført et udgiftspolitisk kontrolsystem i staten med både en forudgående og en efterfølgende ud-giftskontrol. Den forudgående udgiftskontrol (budgetlovens §§ 13 og 14) indebærer, at samtlige ministre efter første og andet kvartal på baggrund af fore-liggende regnskabstal, andre foreliggende oplysninger og et skøn for finansåret foretager en kontrol af, om det pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger.

Hvis en ministers udgiftskontrol viser, at det pågældende ministerområdes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige fi-nansårets bevillinger, skal den pågældende minister træffe beslutning om at gennemføre foranstaltninger med henblik på at imødegå den forventede overskridelse af finansårets bevillinger, jf. i øvrigt punkt 3.1.1. Budgetlovens betydning for nye eller ændrede dispositioner i årets løb. For bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførsler indebærer dette en initiativpligt til at få klarlagt, om merudgifter på bevillinger under det statslige delloft for indkomstoverførsler, der overstiger 5 pct. af den samlede bevilling eller 50 mio. kr., vurderes at være af midlerti-dig eller permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være permanente, omfatter initiativpligten, at ministeren iværksætter diskretionæ-re tiltag, der fremadrettet redresserer merudgifterne. Det omfatter som minimum, at den ansvarlige minister fremsætter forslag til tiltag, der fremadrettet redresserer udgifterne. Hvis finansministerens forudgående udgiftskontrol viser, at de endelige regnskabstal for udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret samlet set kan forventes at overstige det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret, fastsætter finansministeren inden 30 dage en dispositionsbegrænsning på et samlet beløb svarende til den forventede overskridelse af det statslige delloft for driftsudgifter for fi-nansåret. Pkt. 2.2.12 Videreførsel af uforbrugt bevilling til efterfølgende år Der kan til en bevilling være knyttet en adgang til at videreføre over- eller underskud til det efterfølgende finansår. De nærmere regler herfor er opført under de enkelte bevillingstyper. For bevillinger med videreførselsadgang, der efter budgetloven hører under det statslige delloft for driftsudgifter, gælder, at nettoforbruget af opsparing samlet set for ministerområdet skal være enten neutralt eller negativt. Ved ministerområdets opsparing forstås summen af videre-førsler for udgiftsbaserede bevillinger samt overført overskud og reserveret bevilling for omkostningsbaserede bevillinger af typen driftsbevil-ling og statsvirksomhed. Undtaget herfor er positivt forbrug af opsparing, der er indbudgetteret på specifikke konti på finansloven. Uanset Budgetvejledningens øvrige bestemmelser om videreførselsadgang eller særlige bevillingsbestemmelser mv. opført på finansloven, kan den enkelte institution kun disponere med forbrug af opsparing med tilladelse fra departementet. For anlægsbevillinger og reservationsbevillinger gælder, at adgangen til videreførsel bortfalder, hvis der i to år ikke har været givet bevilling på en hovedkonto, og heller ikke er blevet regnskabsført på den pågældende hovedkonto. Tilsvarende bortfalder adgangen til videreførsel, hvis bevillingens formål er udtømt. Pkt. 3.1.1 Budgetlovens betydning for nye og ændrede dispositioner i finansåret Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter for staten stiller nye krav om finansiering af merudgifter i årets løb for bevillinger, der er underlagt loftsstyring, jf. punkt 1.2.2. Udgiftslofter. Det gælder særligt bevillinger under det statslige delloft for driftsudgifter.

Page 4: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

4

0.2 Vejledningens anvendelsesområde Vejledningen vedrører udgiftsopfølgningen i forbindelse med den 1. og 2. forudgående udgifts-kontrol (udgiftsopfølgning 1 og 2) samt udgiftsopfølgning 3. Der er særskilte retningslinjer for udgiftsopfølgningen i forbindelse med udgiftsopfølgning 4.

0.3 Målgruppe Vejledningen er henvendt til medarbejdere i departementer og institutioner, som er ansvarlige for at udarbejde bidrag til de kvartalsvise udgiftsopfølgninger.

0.4 Opbygningen af vejledningen Vejledningens kapitel 1-8 udgør en skabelon for den udgiftsopfølgning, som ministerierne skal aflevere til Finansministeriet.

Vejledningens kapitel 1-6 er en kommenteret skabelon, mens kapitel 7-8 er tilhørende bilag. Alle ministerområder er omfattet af kapitel 1-3 samt 7 og 8. Derimod vil det ikke være alle minister-områder, der derudover er omfattet af kapitel 4, 5 og 6 (hhv. indkomstoverførsler, anlægsbudget-tet og øvrige udgifter uden for loft).

Kapitlerne svarer til de afsnit, der skal indgå i ministeriernes udgiftsopfølgning. I hvert kapitel er der en række tabeller, figurer og kommentarbokse, som ligeledes indgår i ministeriernes opfølg-ning. I vejledningen er de enkelte tabellers indhold først forklaret, og der er efterfølgende udar-bejdet et eksempel på en udfyldt tabel.

0.5 Datagrundlag I henhold til Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning er fristen for indlæsning af prognoser for hovedkonti, der er omfattet af cirkulæret, senest d. 23. i den måned udgiftsopfølg-ningen afleveres til Finansministeriet. Prognosetallene i SKS anvendes som grundlag for udgifts-opfølgningen. Det er derfor vigtigt, at det tilgængelige datagrundlag i SKS er korrekt, og at der er overensstemmelse mellem tallene i SKS og tallene i udgiftsopfølgningen.

Pkt. 3.1.1.1 Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter For bevillinger omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter gælder særlige bestemmelser af betydning for nye eller ændrede dispositioner som følge af budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter. Ved tillægsbevillinger, som er omfattet af adgangen til direkte efterbevilling, skal departementet sikre, at der foreligger en aftale om finansiering med Finansministeriet. Ved andre bevillingsforslag skal Finansministeriets godkendelse foreligge. Tilsvarende skal departementet sikre, at nye eller ændrede dispositioner i finansåret, der medfører merudgifter, er finansieret ved diskretionæ-re besparelser, ved træk på de generelle reserver efter forudgående aftale med Finansministeriet eller ved overførsel fra andre ministerområ-der. Hvis der i øvrigt samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevillinger, skal ministeren anvise konkret finansiering hertil inden for ministerområdet. Omfattet er samlede forventede merudgifter og mindreindtægter, herunder også merudgifter på aktivitetsstyrede bevillinger (inkl. lovbundne bevillinger). Pkt. 3.1.1.2 Særligt om bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler For bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler indebærer budgetloven som udgangspunkt ikke skærpede krav til finansiering af merud-gifter i årets løb.

Såfremt der samlet set forventes en overskridelse af finansårets bevilling på bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler, har den pågæl-dende minister en initiativpligt til at få klarlagt om overskridelsen er af midlertidig eller permanent karakter, jf. punkt 1.2.3. Den statslige udgifts-kontrol. Den pågældende minister skal i forbindelse med udgiftsopfølgningen redegøre for, om merudgifter på de enkelte bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler, der overstiger 50 mio. kr. eller 5 pct. af den samlede bevilling, er af midlertidig eller permanent karakter.

Page 5: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

5

0.6 Systemunderstøttelse Store dele af udgiftsopfølgningen er systemunderstøttet, og de manuelle indtastninger er forsøgt begrænset til et minimum. De tabeller, der kan trækkes af SKS vil fremgå af en standardmappe i ’Dynamisk rapportering’ navngivet efter den respektive udgiftsopfølgning fx 1. udgiftsopfølgning.

Det er i alle tabellerne i denne vejledning angivet, om tabellen skal trækkes fra SKS, eller skabelo-nen i vejledningen skal anvendes. Ligesom det for hver tabel er angivet, hvorvidt tabellen skal udfyldes manuelt, delvis manuelt eller genereres automatisk fra SKS. Dette står angivet efter nav-net i hver tabel (fx Tabel 1: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (Trækkes fra SKS – delvis manu-el udfyldelse)). For en nærmere beskrivelse af, hvordan rapporterne kan trækkes i systemerne, samt hvad der skal udfyldes manuelt, se Vejledning til en systemunderstøttet udgiftsopfølgning.

0.7 Definition af væsentlige begreber i udgiftsopfølgningen Definitionen på vejledningens væsentligste begreber vedrørende ministeriernes bevillingsmæssige ramme og prognoser fremgår af faktaboks 2 nedenfor.

Faktaboks 2: Definitioner af væsentlige begreber i udgiftsopfølgningen

Betegnelse Definition

FL Oprindelig finanslovsbevilling uden indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler og uden tillægsbevillinger

Indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler på finansloven

Nettoforbrug af videreførsler, som er indbudgetteret på finansloven på hovedkonti med videreførselsadgang.

Finanslovsbevilling i alt FL plus indbudgetteret nettoforbrug af videreførsler på finansloven. Svarer til nettotal-let på finansloven.

Tillægsbevillinger (TB) Til- og fraførsler af bevillinger, som tiltrædes i løbet af året og optages på tillægsbevil-lingsloven. TB vedrører ikke hjemlede mer- eller mindreudgifter, som optages direkte på regnskabet.

Finansårets bevilling i alt Finanslovsbevillingen i alt plus eventuelle TB, som tiltrædes i løbet af finansåret. Svarer til ministeriernes bevillingsmæssige ramme.

Dispenseret nettoforbrug af videreførsler Nettoforbrug af videreførsler, der gives tilladelse til via dispensationer i løbet af finansåret. Der er tale om tilladelser til, at ministeriet overskrider finansårets bevilling i alt på konti med videreførselsadgang under delloftet for driftsudgifter.

Nyeste prognose for hele årets forbrug Ministeriets prognose for hele årets forbrug ved den aktuelle udgiftsopfølgning

Forrige prognose for hele årets forbrug Ministeriets prognose for hele årets forbrug ved den forrige udgiftsopfølgning

Grundbudgettet Ministeriets oprindelige prognose for hele årets forbrug

Page 6: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

6

1. Indledende kontroller

I kapitel 1 angives det, at de påkrævede bevillings- og udgiftsmæssige kontroller i udgiftsopfølg-ningen er foretaget, således at det sikres, at opfølgningen er baseret på et konsolideret og retvi-sende grundlag.

I afsnittet angives, at de forudsatte kontroller er gennemført, jf. boks 1. Kontrollerne skal sikre et konsolideret talgrundlag for udgiftsopfølgningen, samt at udgiftsopfølgningen er gennemført i overensstemmelse med relevante cirkulærer.

Boks 1: Kontroller udført af ministerområdet (Skabelon – manuel udfyldelse)

Ja Nej Kontrol / tjek (sæt kryds) Bemærkninger

Datakontrol

X Alle prognoser er indlæst i SKS senest d. 23. i måneden, hvor udgiftsopfølgningen er oversendt til Finansministe-riet.

X Alle tal i udgiftsopfølgningen stemmer overens med de tal, der fremgår af SKS.

X Alle mapninger af delregnskaber til de relevante under-konti er foretaget i SKS.

Bevillingskontrol

X

Udgiftsopfølgningen indeholder alene tillægsbevillinger, som er hjemlede, og hvor der foreligger aftale om finansiering med Finansministeriet. Alle TB-transaktioner, som er indarbejdet i udgiftsopfølgningen er registreret i SB.

X Nettoforbruget af videreførsler er nul eller negativt for bevillinger under delloftet for driftsudgifter eller svarende til det indbudgetterede / dispenserede nettoforbrug.

X Ved samlede merudgifter på lovbundne og taxametersty-rede bevillinger under delloftet for driftsudgifter, er der anvist konkrete forslag til finansiering.

X Lønsumsramme og låneramme forventes overholdt (hvis dette ikke er tilfældet skal tabel 18 og 19 i SKS vedlæg-ges som bilag til udgiftsopfølgningen)

Udgiftskontrol

X De væsentligste årsager til det identificerede mindre- / merforbrug for udgifter inden og uden for loft fremgår af udgiftsopfølgningen

X De væsentligste usikkerheder forbundet med prognosen for udgifter inden og uden for loft fremgår af udgiftsop-følgningen.

X Udgiftsopfølgningen indeholder afvigelsesforklaringer for alle væsentligste afvigelser for udgifter inden og uden for loft

X De bagudrettede og fremadrettede periodiseringsafvi-gelser modsvarer hinanden (summerer til nul) for udgifter inden og uden for loft (jf. tabel 5 og 20).

Der er i Vejledning om systemunderstøttet udgiftsopfølgning relevante henvisninger til, hvordan kontrol-lerne systemmæssigt er understøttet.

I de tilfælde, hvor der undtagelsesvist er angivet et ’nej’ i ovenstående boks 1, skal årsagen hertil og ministeriets videre håndtering af problemet angives i bemærkningsfeltet.

Page 7: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

7

2. Udgiftsudviklingen for ministerområdet som hel-hed (resumé)

I kapitel 2 gives et samlet overblik over udgiftsudviklingen for ministerområdet som helhed.

I afsnittet anvendes tabel 1 i SKS samt skabelonerne i afsnittet.

I afsnittet gives et samlet resumé af den forventede udgiftsudvikling på ministerområdet som helhed. Afsnittet skal således fungere som et overordnet resumé for den øvrige udgiftsopfølg-ning. Resuméet udarbejdes med udgangspunkt i tabel 1, der giver et samlet overblik over alle mi-nisterområdets udgifter med særligt fokus på udgifterne under de to statslige dellofter.

Efter aftale med Finansministeriet vil det være muligt at supplere tabel 1 med yderligere oplysnin-ger, såfremt dette vurderes relevant for den interne rapportering.

Tabel 1: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (Trækkes fra SKS – delvis manuel udfyldelse)

Mio. kr. FL Indbudgetteret nettoforbrug af

videreførsler TB

Finansårets bevilling i alt

Nyeste prognose for året Difference

I alt 26.300 40 60 26.400 26.280 -120

Delloft for driftsudgifter 16.260 40 20 16.320 16.180 -140

Delloft for indkomstoverførsler 2.100 - - 2.100 2.000 -100

Uden for loft 7.940 - 40 7.980 8.100 120

- heraf anlægsbudget 5.990 - 40 6.030 6.130 100

- heraf ledighedsrelaterede udgifter 1.500 - - 1.500 1.520 20

- heraf øvrige udgifter 450 - - 450 450 -

Anm.: Den nyeste prognose er ved UO1 inklusiv evt. budgetkorrektion. Anm.: Dispensationer til nettoforbrug af videreførsler skal ikke indarbejdes i tabel 1, idet prognosen skal sammenholdes med finansårets bevil-ling i alt, som er ekskl. eventuelle dispensationer. I stedet redegøres for evt. dispensationer (dvs. tilladelser til at overskride finansårets bevilling i alt) i boksen nedenfor. Anm.: Et positivt differencetal indikerer, at prognosen for hele året indeholder et merforbrug i forhold til finansårets bevilling i alt, mens et ne-gativt tal indikerer et mindreforbrug. Anm.: Opdelingen under rækken ”uden for loft” kan ikke systemunderstøttes og skal derfor udfyldes manuelt.

I boks 2 redegøres der for de væsentligste forhold vedrørende den forventede udgiftsudvikling på ministerområdet.

Boks 2: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (resumé) (Skabelon – manuel udfyldelse)

Kan med fordel holdes på ca. ½ side. Af resuméet skal bl.a. fremgå:

1) De væsentligste forklaringer på den forventede udgiftsudvikling på ministerområdet

2) Om der er væsentlig usikkerhed forbundet med prognosen, herunder både i form af konkrete budgetrisici og muligheden for, at der identi-ficeres yderligere råderum senere på året.

Page 8: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

8

3. Delloft for driftsudgifter

Udgiftsopfølgningens kapitel 3 vedrører den forventede udgiftsudvikling for bevillinger, der lig-ger under delloftet for driftsudgifter samt er omfattet af reglerne for disponering og udgiftsop-følgning som beskrevet i BV 3.1.1.1.

Delloftet for driftsudgifter svarer til ministeriets bevillinger på driftsramme 1, 2 og 3 samt bud-getteringsramme 1, 2 og 4.

Udgiftsopfølgningen for delloftet for driftsudgifter indeholder følgende punkter:

Bevillings- og udgiftsopfølgning (afsnit 3.1) Opfølgning på prognoseudvikling og prognoseafvigelser (afsnit 3.2) Opfølgning på budgetkorrektion, reserver og budgetreguleringer (afsnit 3.3)

3.1 Bevillings- og udgiftsopfølgning I dette afsnit anvendes tabel 2, 3, 4 og 5 i SKS samt skabelonerne i afsnittet.

I afsnit 3.1 foretages en samlet bevillings- og udgiftsopfølgning for delloftet for driftsudgifter. Opfølgningen skal indeholde følgende delelementer:

1. Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme 2. Opfølgning på overholdelsen af disponeringsregler 3. Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling 4. Anmodninger om dispensation til nettoforbrug af videreførsler

3.1.1 Specifikation af den bevillingsmæssige ramme I afsnittet følges op på bevillingsændringer samlet set under delloftet for driftsudgifter, herunder hvad ændringerne kan henføres til.

Opfølgningen tager udgangspunkt i tabel 2, der angiver ændringen i finansårets bevilling i alt ved hver udgiftsopfølgning, som følge af til- og fraførsler af bevillinger ved optag af tillægsbevillinger (TB) i løbet af året.

Det er finansårets bevilling i alt, som udgør ministeriets aktuelle bevillingsmæssige ramme, og prog-nosen for årets resultat skal i dette afsnit ses i forhold hertil. Evt. tildelte dispensationer til nettofor-brug af opsparing udgør derimod en tilladelse til at overskride finansårets bevilling i alt. Der føl-ges op på evt. tildelte dispensationer i afsnit 3.1.4 nedenfor.

Det bemærkes, at alle tillægsbevillinger, som er indarbejdet i SB og i udgiftsopfølgningen, skal være hjemlede, og at der ved merudgifter skal foreligge aftale om finansiering med Finansministe-riet.

Page 9: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

9

Tabel 2: Udvikling i finansårets bevilling i alt (Trækkes fra SKS – delvis manuel udfyldelse)

Mio. kr. Ændring ved UO1 Ændring ved UO2 Ændring ved UO3

K1 K2 K3

Finanslovsbevilling i alt 16.300 16.300

- heraf FL 16.260 16.260

- heraf Indbudgetteret nettoforbrug af opsparing 40 40

Til- og fraførsel af bevillinger ved TB-optag 10 20

- tillægsbevillinger fra § 35 20 20

- overførsler mellem ministerområder (kun mellem konti under delloftet for driftsudgifter)

-10 -10

- ændrede skøn (der optages på TB) - -

- andre bevillingsændringer - 10

Finansårets bevilling i alt 16.310 16.320

Anm.: K1 til K3 er løbende akkumulerede ændringer. Ændringerne ved UO1 indgår eksempelvis i ændringerne ved UO2.

I boks 3 redegøres kort for de væsentligste til- og fraførsler af bevillinger, som er indarbejdet siden forrige udgiftsopfølgning.

Boks 3: Væsentligste ændringer i finansårets bevilling i alt (Skabelon - manuel udfyldelse)

I opfølgningen angives de væsentligste ændringer i finansårets bevilling i alt samt årsagerne hertil. Det skal fremgå eksplicit, hvis: 1) Der er sket overførsler af bevillinger til og fra konti/områder uden for delloftet for driftsudgifter, f.eks. som følge af DUT, vedtagne reformer

eller øvrige overførsler af bevilling til/fra anlægsbudgettet og overførselsbudgettet.

2) Der foreligger kendte, kommende TB-transaktioner, som endnu ikke er indarbejdet i SB og i udgiftsopfølgningen. I forlængelse heraf an-

gives, hvorvidt der er taget højde herfor i den nyeste prognose.

I bilag 1 (tabel B1) vedlægges den fulde liste over de til- og fraførsler af bevillinger (TB-transaktioner), som er registeret i SB og indarbejdet enten ved den aktuelle eller de forrige ud-giftsopfølgninger.

Hver enkelt TB-transaktion kategoriseres i overensstemmelse med vejledningen i faktaboks 3 ne-denfor. Der skal kun fremgå de TB-transaktioner, der påvirker det samlede bevillingsniveau (set i forhold til FL) for de loftsstyrede udgifter under delloftet. Interne TB-transaktioner på minister-området, som alene flytter bevillinger mellem konti under delloftet, skal ikke fremgå af bilagstab-ellen.

I tabel 2 angives den samlede bevillingsændring opdelt på TB-kategori med udgangspunkt i bilag-stabellen.

Page 10: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

10

Faktaboks 3: Vejledning til håndtering af bevillings- og rammeændringer

Til- og fraførsel af bevilling, der optages på TB Definition og håndtering

Overførsler fra § 35 Tiltrådte bevillingsoverførsler fra TB-reserven på § 35.1 samt til og fra øvrige reserver på § 35, herunder eventuelle budgetreguleringer (ekskl. indkøbsbesparelser), der er opført på § 35.

Overførsler mellem ministerområder på konti under delloftet Bevillingsoverførsler mellem ministerområder, som er hjemlet i de særlige bevillingsbestemmelser eller ved aktstykke, omfatter kun bevillingsoverførsler til og fra konti, som ligger under delloftet for driftsudgifter.

Det afstemmes med relevante budgetkontorer i Finansministeriet, at overførslen er indarbejdet på begge ministerområder.

Ændrede skøn (TB) Kategorien omfatter direkte TB-optag eller TB-optag ved aktstykke som følge af ændrede skøn på aktivitetsstyrede bevillinger. Hvis der samlet set forventes merudgifter på ministeriets variable bevillinger (taxameterstyrede og lovbundne) under delloftet for driftsudgifter, skal ministeriet sammen med udgiftsopfølgningen fremsende konkre-te forslag til finansiering heraf.

Andre bevillingsændringer Andre bevillingsændringer, som er hjemlede enten i de generelle eller særlige bevillingsbestemmelser eller ved aktstykke, herunder direkte TB-optag, udmøntning af centrale dispositionsbegrænsninger, DUT samt de budgetmæssige virkninger af vedtagne reformer og politiske aftaler. Ved merudgifter skal der foreligge aftale om finansie-ring med Finansministeriet.

Til- og fraførsel af bevilling, der ikke optages på TB Definition og håndtering

Ændrede skøn Merudgifter på lovbundne bevillinger, der optages direkte på regn-skabet. Hvis der samlet set forventes merudgifter på ministeriets variable bevillinger (taxameterstyrede og lovbundne) under delloftet for driftsudgifter, skal ministeriet sammen med udgiftsopfølgningen fremsende konkrete forslag til finansiering heraf.

3.1.2 Opfølgning på overholdelse af regler om udgiftskontrol i henhold til budgetvejledning Nedenfor følges der op på, om ministeriet i forbindelse med udgiftsopfølgningen lever op til budgetvejledningens regler om udgiftskontrol for bevillinger under delloftet for driftsudgifter, jf. BV 3.1.1.1.

Opfølgningen sker med udgangspunkt i tabel 3, der viser differencen mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste prognose for året for de forskellige bevillingskategorier, hvortil der er knyttet forskellige regler i henhold til budgetvejledningen. For bevillinger med videreførselsadgang gæl-der således, at nettoforbruget af opsparing samlet set skal være enten nul eller negativt uafhængigt af, om der på variable og øvrige bevillinger forventes et mer- eller mindreforbrug.

Tabel 3: Bevillings- og udgiftsopfølgning per bevillingskategori (Trækkes fra SKS – delvis manuel udfyldelse)

Mio. kr. Finansårets bevilling i alt

Nyeste prognose for året

Difference Evt. tiltrådt dispensation til

nettoforbrug af videreførsler

Delloftet for driftsudgifter, i alt 16.320 16.180 -140 -

Bevillinger med videreførselsadgang 4.952 4.900 -52 -

Variable bevillinger 9.400 9.460 60 -

Øvrige bevillinger 1.968 1.820 -148 -

Page 11: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

11

I boks 4 redegøres der for ministeriets efterlevelse af reglerne om udgiftskontrol i henhold til bud-getvejledningen. Boksen skal kun anvendes, hvis der udvises et forventet merforbrug på en eller flere af bevillingskategorierne.

Boks 4: Opfølgning på overholdelse af disponeringsregler i henhold til budgetvejledning (Skabelon - manuel udfyldelse)

1) I tilfælde af et samlet forventet merforbrug på bevillinger med videreførselsadgang skal der henvises til allerede tildelte dispensation(er) til nettoforbrug af opsparing. Det dispenserede beløb indarbejdes manuelt i tabel 3.

2) I tilfælde af et samlet forventet merforbrug på ministeriets variable bevillinger, skal der anvises konkrete forslag til finansiering inden for ministerområdet.

3) I tilfælde af et forventet merforbrug på øvrige bevillinger skal der anvises konkrete forslag til finansiering inden for ministerområdet.

I bilag 1 (tabel B2) vedlægges en oversigt over nettoforbruget af videreførsler på hovedkonto-niveau for delloftet for driftsudgifter.

I faktaboks 4 fremgår definitionen af bevillingskategorierne samt en opsummering af dispone-ringsreglerne i budgetvejledningen.

Faktaboks 4: Definition af bevillingskategorier samt disponeringsregler under delloftet for driftsudgifter

Bevillingskategorier Definition og disponeringsregler

Bevillinger med videreførselsadgang Alle konti med videreførselsadgang uanset bevillingstypen. Som udgangspunkt bevillinger af typen driftsbevilling, statsvirksomhed og reservationsbevilling.

Ministeriet skal forud for oversendelse af udgiftsopfølgningen til Finansministeriet sikre, at netto-forbruget af opsparing samlet set er nul eller negativt uanset forbruget på de to andre bevillings-kategorier. Undtaget er et nettoforbrug af opsparing, der enten er indbudgetteret på finansloven (og derfor indgår i finansårets bevilling i alt) eller dispenseret i løbet af finansåret (og som dermed udgør en tilladelse til at overskride finansårets bevilling i alt).

Variable bevillinger Som udgangspunkt altid lovbundne bevillinger og bevillinger af typen statsfinansieret selvejende institution. Herudover bevillinger af fx typen anden bevilling, hvis denne er taxameterstyret.

Ministeriet kan ved udgiftsopfølgningen indmelde et samlet forventet merforbrug på de variable bevillinger, men ministeriet skal i dette tilfælde anvise konkrete forslag til finansiering inden for ministerområdet.

Øvrige bevillinger (residual) Bevillinger, der ikke falder under de ovenstående kategorier, herunder fx bevillinger af typen anden bevilling.

Page 12: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

12

3.1.3 Opsummering af udviklingen i prognosen for hele årets forbrug Nedenfor opsummeres udviklingen i prognosen for hele årets forbrug siden grundbudgettet. Det-te gøres med udgangspunkt i figur 1, der viser hhv. finansårets bevilling i alt og prognosen for årets resultat ved hver udgiftsopfølgning.

Figur 1: Bevillings- og prognoseudvikling for delloftet som helhed (Trækkes fra SKS – automatisk udfyldelse)

3.1.4 Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling og prognosen for årets resultat I dette afsnit sammenholdes og forklares differencen mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste prognose for året på væsentlige hovedkonti. Dertil skal forskellen mellem den nyeste prognose for året og den forrige prognose for året forklares for de væsentligste hovedkonti. Det-te gøres med udgangspunkt i tabel 4, der viser prognoseudviklingen siden grundbudgettet for hver enkelt hovedkonto, de bagudrettede og fremadrettede prognoseafvigelser ved den aktuelle ud-giftsopfølgning samt differencen mellem den nyeste prognose for året og finansårets bevilling i alt for de væsentligste bevillinger under delloftet for driftsudgifter.

Den bagudrettede afvigelse ved den aktuelle udgiftsopfølgning er defineret som afvigelsen mellem det realiserede forbrug år-til-dato og den forrige prognose. Den fremadrettede afvigelse er defineret som afvigelsen mellem den nyeste og forrige prognose for resten af året. Nettojusteringen af prog-nosen for hele året ved den aktuelle udgiftsopfølgning er således lig med summen af de bagudret-tede og fremadrettede afvigelser for hver hovedkonto.

Tabellen viser bl.a. i hvilket omfang den nyeste prognose indebærer en forskydning af forbruget på de enkelte hovedkonti mellem den netop afsluttede periode og resten af året.

16.300

16.150 16.180

16.30016.310

16.320

16.050

16.100

16.150

16.200

16.250

16.300

16.350

Grundbudget(mio. kr.)

Prognose 1 for årets resultat

(mio. kr.)

Prognose 2 for årets resultat

(mio. kr.)

Prognoser Finansårets bevilling i alt

Page 13: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

13

Tabel 4: Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti (Trækkes fra SKS – automatisk udfyldelse)

Mio. kr.

Finans-årets

bevilling i alt

Grund-budget

Prognose for året

ved UO1

Prognose for året

ved UO2

Prognose for året

ved UO3

Realiseret forbrug

år-til-dato

Prognoseændring ved aktuel UO

Difference mellem finans-

årets bevilling i

alt og nyeste

prognose for året

Bagudrettet afvigelse

Fremadrettet afvigelse

Netto-justering

af progno-sen

K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9=K7+K8 K10=K4-K1 (ved

UO2)

Delloft for driftsudgifter i alt

16.300 16.300 16.150 16.180 - 7.898 39 -9 30 -120

XX.21.11 Departement 210 210 208 208 - 93 -2 3 0 -2

XX.42.02 Styrelse A 531 531 526 527 - 233 12 -11 1 -4

XX.21.21 Styrelse B 8.693 8.693 8.613 8.629 - 4.327 0 16 16 -64

XX.51.20 Styrelse C 310 310 307 308 - 141 -6 6 1 -2

XX.11.01 Styrelse D 745 745 738 740 - 321 -4 6 1 -5

XX.51.10

Pulje E 146 146 145 145 - 69 3 -3 0 -1

XX.42.01 Ordning F 2.897 2.897 2.870 2.876 - 1.408 35 -30 5 -21

XX.42.01 Styrelse G 76 76 75 75 - 36 -3 3 0 -1

XX.23.06 Pulje H 1.633 1.633 1.618 1.621 - 818 14 -11 3 -12

XX.38.29 Styrelse I 515 515 511 512 - 229 -8 9 1 -4

Øvrige hovedkonti 543 543 538 539 - 223 -1 2 1 -4

Anm: Ved udgiftsopfølgning 1 vil kolonne K4 og K5 ikke indgå. Ved udgiftsopfølgning 2 vil kolonne K5 ikke indgå.

I bilag 1 (tabel B3) vedlægges tabel med samtlige hovedkonti for tabel 4.

Hvad der vurderes som værende de væsentlige bevillinger beror i nogen grad på en skønsmæssig vurdering og kan variere på tværs af ministerområder. Af faktaboks 5 neden for fremgår de kriteri-er, der bør lægges vægt på i udvælgelsen af hovedkonti. Udvælgelsen af hovedkonto skal ske efter aftale med Finansministeriet.

Page 14: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

14

Faktaboks 5: Væsentlighedskriterier for udvælgelse af hovedkonti for tabel 4

Væsentlighedskriteriet for hvornår der skal afvigelsesforklares i forhold til hovedkonti under delloft for driftsudgifter, er som udgangspunkt bag-udrettede og/eller fremadrettede afvigelser over 20 mio. kr. eller på mere end 5 pct. af bruttoudgiftsbevillingen, jf. Moderniseringsstyrelsens vejledning Økonomistyring i staten.

Derudover skal der i udvælgelsen lægges vægt på hovedkonti:

som udgør de største bruttobevillinger på ministerområdet

som vedrører departementet og de væsentligste styrelser på ministerområdet

som har numerisk store afvigelser mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste prognose for årets resultat, jf. kolonne K10 i tabel 4

hvor der er særlige usikkerheder eller risici knyttet til de indlæste prognoser

I boks 5 redegøres der for den forventede udgiftsudvikling for ministeriets bevillinger under del-loftet for driftsudgifter herunder prognoseudviklingen siden grundbudgettet. Samtidig sammen-holdes de bagudrettede og fremadrettede afvigelser ved den aktuelle udgiftsopfølgning med net-tojusteringen af prognosen for hele årets forbrug med udgangspunkt i tabel 4.

Boks 5: Redegørelse for forventet udgiftsudvikling

Redegørelsen skal indeholde følgende elementer:

1. Forklaring på difference mellem finansårets bevilling i alt og nyeste prognose for året på væsentlige hovedkonti.

2. En vurdering af, om der er væsentlig usikkerhed forbundet med prognosen, herunder både i form af konkrete budgetrisici og muligheden for, at der identificeres yderligere mindreudgifter senere på året.

3. Forklaring på forskellen mellem den nyeste prognose for året og den forrige prognose for året på væsentlige hovedkonti.

4. En opfølgning på konti med et væsentligt bagudrettet mer- eller mindreforbrug. Det skal fremgå, i hvilket omfang de bagudrettede afvigelser har givet anledning til en samlet justering af prognosen for hele årets forbrug ved den aktuelle udgiftsopfølgning.

Ad 1) Forklaringerne på det forventede mindre-/merforbrug under delloftet skal bl.a. tage udgangspunkt i afvigelsesforklaringerne i bilag 2 samt afvigelsesforklaringerne i forrige udgiftsopfølgninger.

Ad 2) Vurderingen af, om der er væsentlige budgetrisici eller mulighed for identifikation af yderligere råderum skal indeholde en opfølgning på, om der er/forventes:

Ønsker for dispensation til nettoforbrug af opsparing.

Risiko for (yderligere) mer-/mindreforbrug på lovbundne og taxameterstyrede områder.

Risiko for merudgifter, som følge af udgifter pålagt ved dom, fremskyndede afløb på tilskudskonti mv.

Et stort bagudrettet merforbrug, som skal modsvares af mindreforbrug i den resterende del af året.

Et stort bagudrettet mindreforbrug, som skal indhentes via merforbrug i den resterende del af året.

Væsentlige udfordringer ved den faktiske udmøntning af budgetkorrektioner og budgetreguleringer.

Uudmøntede reserver, hvor der endnu ikke foreligger en konkret udmøntningsplan.

I bilag 2 vedlægges forklaringerne på alle væsentlige bagudrettede og fremadrettede afvigelser på hovedkontoniveau.

Page 15: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

15

3.1.5 Overblik over nye dispensationsanmodninger Nedenfor følges der op på ministeriets ønsker om nettoforbrug af opsparing. I tabel 5 angives således eventuelle nye dispensationsanmodninger vedrørende nettoforbrug af opsparing samt formålet med dispensationen. De konkrete dispensationsanmodninger sendes sammen med ud-giftsopfølgningen.

Tabel 5: Dispensationsanmodninger vedrørende forbrug af videreførsler (Skabelon – udfyldes manuelt)

Hovedkonto Anmodet dispensation (mio.kr.) Formål

XX.21.21 Styrelse B 50 Midlertidig opfyldning af underliggende bevillingsmæssigt fald

XX.23.06 Pulje H 4 Større afløb på pulje end forventet

I alt 54

3.2 Opfølgning på budgetkorrektion samt reserver og budgetreguleringer I dette afsnit anvendes tabel 6 og 7 i SKS samt skabelonerne i afsnittet.

3.2.1 Opfølgning på budgetkorrektion Med Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning er der adgang til at anvende en budget-korrektion i grundbudgettet. Budgetkorrektionen kan alene anvendes, hvis ministeriet forventer at kunne realisere et tilsvarende mindreforbrug inden for de givne bevillingsmæssige rammer. Budgetkorrektioner kan således ikke anvendes mod forventning om merbevillinger eller dispensa-tion til nettoforbrug af videreførsler.

Budgetkorrektionen nulstilles ved, at den fuldt ud udmøntes på andre hovedkonti med viderefør-selsadgang. I tabel 6 angives således, i hvilket omfang budgetkorrektionen er eller forventes ud-møntet.

Det er ikke muligt at øge budgetkorrektionen. Endvidere skal budgetkorrektionen være fuldt ud-møntet ved udgiftsopfølgning 2. Ved udgiftsopfølgning 3 skal tabel 6 ikke udfyldes, med mindre andet er aftalt med Finansministeriet.

Tabel 6: Udmøntning af budgetkorrektion (mio. kr.) (Skabelon – udfyldes manuelt)

Mio. kr. 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt

Periodiseret budgetkorrektion i grundbudget -30 -40 -70

Budgetkorrektion udmøntet ved UOI -10 -20 -10 -10 -50

Budgetkorrektion udmøntning ved UO2 -10 -10 -20

I boks 6 redegøres der for evt. væsentligste forhold vedrørende den aktuelle og forventede ud-møntning af budgetkorrektionen.

Boks 6: Opsamling på udmøntning af budgetkorrektion (Skabelon – udfyldes manuelt)

I boksen skal der redegøres for evt. væsentlige forhold vedr. udmøntning af budgetkorrektionen.

Page 16: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

16

3.2.2 Opfølgning på reserver og budgetreguleringer. I tabel 7 samles der op på den allerede gennemførte eller forventede udmøntning af reserver og budgetreguleringer under delloftet (dvs. konto xx.11.79).

Tabel 7: Udmøntningsplan for reserver og budgetreguleringskonti (Skabelon - udfyldes manuelt)

Konto Forklaring Beløb (mio. kr.)

XX.11.79 Reserve- og budgetreguleringer i alt

30

XX.11.79.30

Reserver

Det forventes at 20 mio. kr. af reserven vil blive udmøntet på XX.42.02 som følge af …

20

XX.11.79.40

Budgetregulering

Der forventes at effektiv administration vil blive udmøntet på XX.21.21 i form af …

-10

XX.11.79.60

DUT-reserve

Overføres som DUT-midler til kommunerne i forbindelse med ny lovgivning

20

I boks 7 redegøres der for evt. væsentligste forhold vedrørende udmøntning af reserver og bud-getreguleringer.

Boks 7: Opsamling på budgetreguleringer og reserver (Skabelon – udfyldes manuelt)

Redegørelse for eventuelle væsentlige forhold vedr. budgetreguleringer og reserver

Page 17: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

17

4. Delloft for indkomstoverførsler

I afsnittet følges der op på udgiftsudviklingen for bevillinger under det statslige delloft for ind-komstoverførsler. Afsnittet er således kun relevant for de ministerområder, der har indkomstoverførsler under delloftet for indkomstoverførsler.

Bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler svarer til bevillinger på budgetteringsramme 3. I forhold til delloftet for driftsudgifter er opfølgningen anderledes, idet budgetlovens bestem-melser vedrørende den forudgående udgiftskontrol er forskellige fra bestemmelserne vedrørende delloftet for driftsudgifter, jf. BV 3.1.1.2.

Opfølgningen for delloftet for indkomstoverførsler indeholder følgende punkter:

Bevillings- og udgiftsopfølgning (afsnit 4.1)

Opfølgning på prognoseudviklingen og prognoseafvigelser (afsnit 4.2)

For ministerområder, hvor de statslige udgifter kun udgør en del af den samlede udgift til ind-komstoverførsler, skal der både følges op på udgiftsudviklingen for selve delloftet (der kun om-fatter de statslige udgifter) og på afvigelserne i forhold til de samlede offentlige udgifter.

4.1 Bevillings- og udgiftsopfølgning I dette afsnit anvendes tabel 8-9 i SKS samt skabeloner i dette afsnittet.

I afsnit 4.1 foretages en samlet bevillings- og udgiftsopfølgning for delloftet for indkomstover-førsler.

Initiativpligten i henhold til budgetloven indebærer en afklaring af, om afvigelser på de enkelte bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler, der som udgangspunkt overstiger 50 mio. kr. eller 5 pct. af den samlede bevilling, er af midlertidig eller permanent karakter, jf. BV 3.1.1.2. Det gælder uanset, om der er en samlet overskridelse af finansårets bevilling på bevillinger under del-loftet for indkomstoverførsler. Fravigelser fra dette princip skal aftales med Finansministeriet.

Der henvises i øvrigt til de supplerende retningslinjer for vurderingen af, om mer- eller mindre-udgifter er af permanent eller midlertidig karakter. Retningslinjerne er udsendt til ministerierne i august 2013.

I tabel 8 angives den forventede udgiftsudvikling samlet set for de loftsbelagte indkomstoverførs-ler, herunder udviklingen i de samlede offentlige udgifter. Der angives endvidere, hvor stor en andel af den samlede afvigelse mellem den nyeste prognose og finanslovsbevillingen, der skyldes henholdsvis permanente og midlertidige udgiftsændringer.

Page 18: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

18

Tabel 8: Samlet bevillings- og udgiftsopfølgning (Trækkes fra SKS - delvis manuel udfyldelse)

Mio. kr. Statslige udgifter Samlede offentlige udgifter

Finanslovsbevilling (FL) 2.100 4.200

Nyeste prognose for året 2.000 4.000

Afvigelse ved den aktuelle udgiftsopfølgning -100 -200

- heraf permanente afvigelser -75 -150

- heraf midlertidige afvigelser -25 -50

- heraf evt. afvigelse mellem bevillingen og grundbudgettet 0 0

I tabel 9 angives derudover den forventede udgiftsudvikling for de statslige udgifter på hovedkon-toniveau. Såfremt der er mange hovedkonti på ministerområdet, kan afrapportering efter aftale med Finansministeriet ske på hovedområder. Den nyeste ændring, som fremgår af tabellen, er den akkumulerede ændring år-til-dato.

Tabel 9: Bevillings- og udgiftsopfølgning for de statslige udgifter per hovedkonti (kan specificeres på underkontoniveau) (Trækkes

fra SKS - delvis manuel udfyldelse)

Mio. kr. FL Ændring ved

UO1 Ændring ved

UO2 Ændring ved

UO3 Nyeste prognose

for året

Delloftet for indkomstoverførsler i alt 2.100 - -100 - 2.000

XX.14.15 Overførsel A 1.350 -50 -100 - 1.250

XX.30.12 Overførsel B 500 - -75 - 425

XX.10.17 Overførsel C 250 50 75 - 325

I boks 8 redegøres der for den forventede udgiftsudvikling for ministeriets bevillinger under del-loftet for indkomstoverførsler.

Boks 8: Redegørelse for den forventede udgiftsudvikling (Skabelon – udfyldes manuelt)

Redegørelsen skal indeholde en opfølgning på 1) De væsentligste forklaringer på differencen mellem den nyeste prognose for året og finanslovsbevillingen 2) En vurdering af, om der er væsentlig usikkerhed forbundet med prognosen, eksempelvis som følge af implementering af ny lovgivning

eller øvrige diskretionære ændringer, hvor det er skønsmæssige forudsætninger, der er lagt til grund for prognosen.

4.2 Opfølgning på prognoseudvikling og prognoseafvigelser I dette afsnit anvendes tabel 10-11 i SKS samt skabeloner i dette afsnittet.

I afsnit 4.2 forklares afvigelserne mellem grundbudgettet og den nyeste prognose for året. Be-mærk, at der skal følges op på afvigelsen i de samlede offentlige udgifter med mindre det er aftalt med Finansministeriet, at der alene følges op på de statslige udgifter.

I tabel 10 angives for de samlede offentlige udgifter den bagudrettede, fremadrettede og samlede afvigelse mellem den nyeste prognose for året og grundbudgettet på hovedkonti under delloftet for indkomstoverførsler.

Page 19: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

19

For konti, hvor de statslige udgifter er lig med de samlede offentlige udgifter, kan tabellen træk-kes direkte fra SKS. For konti, hvor finansieringen er delt mellem stat og kommuner, skal tabel-len udfyldes manuelt. Vejledning til udfyldelse af tabellen er uddybet i systemvejledningen. En oversigt over relevante refusionsprocenter vedlægges i bilag 1 (tabel B4). Konti med delt finansie-ring mellem stat og kommuner markeres med en stjerne, jf. eksemplet nedenfor.

I tabellen tages der udgangspunkt i det relevante niveau i bevillingskontoplanen. Dvs. at såfremt der er særlige og væsentlige budgetteringsforudsætninger knyttet til de enkelte underkonti, kan afvigelserne samt forklaringer herpå være på underkontoniveau, jf. også tabel 11 på næste side. Rapporteringsniveauet for afvigelsesforklaringer aftales med Finansministeriet forud for udgifts-opfølgningen.

Tabel 10: Opfølgning på de samlede offentlige udgifter og afvigelser (mio. kr.) (kan specificeres på underkontoniveau) (Trækkes fra

SKS – automatisk eller manuel udfyldelse afhængigt af den statslige finansieringsandel)

Mio. kr.

Forventede samlede offentlige

udgifter på budgetterings-

tidspunktet

Regnskab og prognose år-til-dato

(samlede offentlige udgifter)

Ændring i prognosen for hele året

(samlede offentlige udgifter)

Prognose (grundbudgettet)

år-til-dato

Regnskab (realiseret

forbrug) år-til-dato

Afvigelse ml. prognose og

regnskab (bagudrettet

afvigelse)

Ændring i prognose for

resten af året (fremadrettet

afvigelse)

Samlet ændring i prognosen for hele året

(samlet afvigelse)

K1 K2 K3 K4 K5 K6=K4+K5

Delloft for indkomst-overførsler i alt

4.000 2.000 2.100 100 100 200

XX.14.15* 2.500 1.300 1.200 -100 0 -100

XX.30.12* 1.000 500 600 100 100 200

XX.10.17* 500 200 300 100 0 100

Anm.: Prognose og afvigelser angives i forhold til de samlede offentlige udgifter. På ministerområder, hvor der er fuld statslig finansiering er de samlede statslige udgifter lig med de samlede offentlige udgifter. Det er ikke muligt at systemunderstøtte en oversigt over de samlede offentlige udgifter, da det kun er de statslige udgifter, der fremgår af SKS.

I tabel 11 uddybes afvigelsen mellem den nyeste prognose for årets resultat og de forventede offentlige udgifter i grundbudgettet. Herunder angives det, hvor stor en andel af afvigelsen der skyldes henholdsvis prisændring, aktivitetsændring, restafregning eller andet. Samtidig angives, hvor stor en andel af afvigelsen, der er midlertidig og/eller permanent.

Tabel 11: Uddybning af afvigelser ift. de samlede offentlige udgifter (kan specificeres på underkontoniveau) (Trækkes fra SKS – manuel

udfyldelse)

Mio. kr.

Afvigelse mellem de offentli-ge udgifter og den nyeste

prognose for året

Årsag til afvigelse (afvigelsesforklaringer)

Afvigelsens karakter

Samlede offentlige

udgifter Afvigelse

Pris ændringer

Aktivitets-ændringer

Rest afregning

Andet Midlertidig Permanent

Delloft for indkomst-overførsler i alt

4.000 200 150 100 -50 0 50 150

XX.14.15* 2.500 -100 0 0 -100 0 -100 0

XX.30.12* 1.000 200 150 50 0 0 50 150

XX.10.17* 500 100 0 50 50 0 100 0

Page 20: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

20

I boks 9 redegøres for årsagen til afvigelserne. Ved permanente afvigelser redegøres endvidere for den videre proces for håndteringen af de permanente udgifter, herunder igangsættelse af analyser med henblik på at afdække årsager til afvigelser.

I boksen skal alene medtages konti, der falder inden for initiativpligtens beløbsgrænser. Fravigel-ser fra dette princip skal aftales med Finansministeriet. Bevillinger, der falder uden for grænsen kan opsummeres i en ’øvrige’-kategori.

Boks 9: Vurdering af midlertidige og permanente afvigelser (Udfyldes manuelt eller via excelredskabet ’Tabeller til afvigelser – delloft for

indkomstoverførsler)

Konto Midlertidig/

permanent Forklaring

Samlet afvigelse

(mio.kr.)

XX.10.17 Midlertidig

Opjustering på 100 mio. kr. skyldes (opdeles på underkontoniveau): • XX.10.17.04: 50 mio. kr. vedr. aktivitetsændring som følge af midlertidige indsatser i 2013, der ikke fortsætter i 2014. • XX.10.17.20: 50 mio. kr. vedr. ekstraordinær restafregning fra 2012.

100

Permanent Ingen permanente overskridelser. 0

XX.14.15 Midlertidig

Nedjusteringen på 100 mio. kr. skyldes (opdeles på underkontoniveau): • XX.14.15.02: Ekstraordinær lav restafregning fra 2012 i forhold til det forventede.

-100

Permanent Ingen permanente overskridelser 0

XX.30.12

Midlertidig Opjusteringen på 50 mio. kr. skyldes (opdeles på underkontoniveau): • XX.30.12.03: Meraktivitet som følge af en langsommere indfasning af lovgivning end forudsat. Overskridelsen vurderes at være midlertidig af karakter.

50

Permanent

Opjusteringen på 150 mio. kr. skyldes (opdeles på underkontoniveau): • XX.30.12.08 En stigning i den gennemsnitlige ydelse som følge af en ændret sammen-sætning af modtagergruppen. Det forventes, at udgiften er permanent, og der er forelagt en særskilt sag om problemstillingen.

150

Afvigelse i alt 200

Page 21: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

21

5. Anlægsbudgettet (uden for loft)

I dette kapitel følges der op på udgifter under anlægsbudgettet. Kapitel 5 er således kun relevant for ministerområder med en anlægsramme.

Udgiftsopfølgningen for anlægsbudgettet indeholder følgende punkter:

Bevillings- og udgiftsopfølgning (afsnit 5.1). Opfølgning på prognoseudvikling og prognoseafvigelser (afsnit 5.2).

5.1 Bevillings- og udgiftsopfølgning I dette afsnit anvendes tabel 12 og 13 i SKS samt skabelonerne i afsnittet.

I afsnit 5.1 foretages en samlet bevillings- og udgiftsopfølgning for anlægsbudgettet. Opfølgnin-gen skal indeholde følgende delelementer:

1) Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme

2) Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling

Opfølgningen på anlægsbudgettet svarer i overvejende grad til opfølgningen for delloftet for drifts-udgifter.

5.1.1 Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme Nedenfor følges der op på bevillingsændringer samlet set for hovedkonto på anlægsbudgettet, samt hvad ændringerne kan henføres til. Dette gøres med udgangspunkt i tabel 12, der samler op på til- og fraførsler af bevilling ved optag af tillægsbevillinger (TB) i løbet af året.

Tabel 12: Udvikling i finansårets bevilling i alt (Trækkes fra SKS – delvis manuel udfyldelse)

Mio. kr. Ændring ved UO1 Ændring ved UO2 Ændring ved UO3

K1 K2 K3

Finanslovsbevilling i alt 5.990 5.990 -

- heraf FL 5.990 5.990 -

- heraf Indbudgetteret nettoforbrug af opsparing - - -

Til- og fraførsel af bevillinger ved TB-optag - 40 -

- tillægsbevillinger fra § 35 - - -

- overførsler ml. hovedkonti - - -

- ændrede skøn (TB) - 40 -

- andre bevillingsændringer - - -

Finansårets bevilling i alt 5.990 6.030 -

Anm.: K1 til K3 er løbende akkumulerede ændringer. Ændringerne ved UO1 indgår eksempelvis i ændringerne ved UO2.

Page 22: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

22

I boks 10 redegøres der kort for de væsentligste til- og fraførsler af bevillinger, som er indarbejdet siden forrige udgiftsopfølgning.

Boks 10: Væsentligste ændringer i finansårets bevilling i alt (Skabelon – udfyldes manuelt)

I boksen redegøres der kort for de bevillingsmæssige ændringer i form af til- og fraførsel af bevillinger (TB). Det skal fremgå eksplicit, hvis: 1) Der er sket overførsler af bevillinger til og fra konti/områder uden for anlægsbudgettet, f.eks. overførsler af bevilling til/fra delloftet for

driftsudgifter eller overførselsbudgettet som følge af politiske aftaler. 2) Der foreligger kendte, kommende TB-transaktioner, som endnu ikke er indarbejdet i SB og i udgiftsopfølgningen. I forlængelse heraf an-

gives, hvorvidt der er taget højde herfor i den nyeste prognose.

Efter aftale med Finansministeriet vedlægges i bilag 1 (tabel B5) den fulde liste over de til- og fra-førsler af bevillinger (TB-transaktioner), som er registeret i SB og indarbejdet enten ved den aktu-elle eller de forrige udgiftsopfølgninger. Der skal kun fremgå de TB-transaktioner, der påvirker det samlede bevillingsniveau (set i forhold til FL) for udgifterne på anlægsbudgettet.

5.1.2 Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling og prognosen for årets resultat I dette afsnit sammenholdes og forklares differencen mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste prognose for året på væsentlige hovedkonti. Dertil skal forskellen mellem den nyeste prognose for året og den forrige prognose for året forklares for de væsentligste hovedkonti. Det-te gøres med udgangspunkt i tabel 13, der viser prognoseudviklingen siden grundbudgettet for hver enkelt hovedkonto, de bagudrettede og fremadrettede prognoseafvigelser ved den aktuelle udgiftsopfølgning samt differencen mellem den nyeste prognose for året og finansårets bevilling i alt for de væsentligste bevillinger under anlægsbudgettet.

Den bagudrettede afvigelse ved den aktuelle udgiftsopfølgning er defineret som afvigelsen mellem det realiserede forbrug år-til-dato og den forrige prognose. Den fremadrettede afvigelse er defineret som afvigelsen mellem den nyeste og forrige prognose for resten af året. Nettojusteringen af prog-nosen for hele året ved den aktuelle udgiftsopfølgning er således lig med summen af de bagudret-tede og fremadrettede afvigelser for hver hovedkonto.

Tabellen viser bl.a. i hvilket omfang den nyeste prognose indebærer en forskydning af forbruget på de enkelte hovedkonti mellem den netop afsluttede periode og resten af året.

Page 23: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

23

Tabel 13: Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti (Trækkes fra SKS – automatisk udfyldelse)

Mio. kr.

Finans-årets

bevilling i alt

Grund-budget

Prognose for året

ved UO1

Prognose for året

ved UO2

Prognose for året

ved UO3

Realiseret forbrug

år-til-dato

Prognoseændring ved aktuel UO

Difference mellem finans-

årets bevilling i

alt og nyeste

prognose for året

Bagudrettet afvigelse

Fremadrettet afvigelse

Netto-justering

af progno-sen

K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9=K7+K8 K10=K4-K1 (ved

UO2)

Anlægsbud-gettet i alt 5.990 5.990 6.030 6.130 - 2.576 -1.046 1.146 100 140

XX.31.03 Bane A 1.032 1.032 1.039 1.056 - 444 -84 101 17 24

XX.42.02 Bane B 645 645 649 660 - 277 -60 71 11 15

XX.21.21 Bane C 1.558 1.558 1.568 1.594 - 670 -301 327 26 36

XX.51.20 Bane D 2.361 2.361 2.377 2.416 - 1.015 -536 575 39 55

Øvrige hovedkonti 394 394 397 404 - 170 -65 72 7 9

Anm: Ved udgiftsopfølgning 1 vil kolonne K4 og K5 ikke indgå. Ved udgiftsopfølgning 2 vil kolonne K5 ikke indgå.

I bilag 1 (tabel B7) vedlægges tabel med samtlige hovedkonti for tabel 13.

Hvad der vurderes som værende de væsentlige bevillinger beror i nogen grad på en skønsmæssig vurdering og kan variere på tværs af ministerområder. Af faktaboks 6 nedenfor fremgår de kriteri-er, der bør lægges vægt på i udvælgelsen af hovedkonti. Udvælgelsen af hovedkonto skal ske efter aftale med Finansministeriet.

Faktaboks 6: Væsentlighedskriterier for udvælgelse af hovedkonti for tabel 4

Væsentlighedskriteriet, for hvornår der skal afvigelsesforklares i forhold til hovedkonti indenfor anlægsbudgettet, er som udgangspunkt bag-udrettede og/eller fremadrettede afvigelser over 15 mio. kr. eller ændringer i prognosen på over 10 pct. eller 10 mio. kr., jf. Moderniserings-styrelsens vejledning Økonomistyring i staten. Derudover skal der i udvælgelsen lægges vægt på hovedkonti:

som udgør de største bruttobevillinger på ministerområdet

som vedrører de væsentligste anlægsprojekter på ministerområdet

som har numerisk store afvigelser mellem finansårets bevilling i alt og den nyeste prognose for årets resultat, jf. kolonne K10 i tabel 4

hvor der er særlige usikkerheder eller risici knyttet til de indlæste prognoser

I boks 11 redegøres der for den forventede udgiftsudvikling for ministeriets bevillinger under an-lægsbudgettet, herunder prognoseudviklingen siden grundbudgettet. Samtidig sammenholdes de bagudrettede og fremadrettede afvigelser ved den aktuelle udgiftsopfølgning med nettojusterin-gen af prognosen for hele årets forbrug med udgangspunkt i tabel 13.

Page 24: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

24

Boks 11: Redegørelse for den forventede udgiftsudvikling (Skabelon - udfyldes manuelt)

Redegørelsen skal indeholde følgende elementer:

1. Forklaring på difference mellem finansårets bevilling i alt og nyeste prognose for året på væsentlige hovedkonti.

2. En vurdering af, om der er væsentlig usikkerhed forbundet med prognosen, herunder både i form af konkrete budgetrisici og muligheden for, at der identificeres yderligere mindreudgifter senere på året.

3. Forklaring på forskellen mellem den nyeste prognose for året og den forrige prognose for året på væsentlige hovedkonti.

4. En opfølgning på konti med et væsentligt bagudrettet mer- eller mindreforbrug. Det skal fremgå, i hvilket omfang de bagudrettede afvigelser har givet anledning til en samlet justering af prognosen for hele årets forbrug ved den aktuelle udgiftsopfølgning.

Ad 1) Forklaringerne på det forventede mindre-/merforbrug under rammen skal bl.a. tage udgangspunkt i afvigelsesforklaringerne i bilag 2 samt afvigelsesforklaringerne i forrige udgiftsopfølgninger.

Ad 2) Det skal bl.a. fremgå, hvis der forventes nye politiske initiativer, som kan få betydning for udgiftsniveauet i finansåret, eller hvis der er be-tydelig usikkerhed om afløbet på visse projekter, udmøntning af projektreserver og lignende.

I bilag 2 vedlægges forklaringerne på alle væsentlige bagudrettede og fremadrettede afvigelser på hovedkontoniveau.

Page 25: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

25

6. Øvrige udgifter (uden for loft)

I dette kapitel følges op på øvrige udgifter, der ligger uden for de statslige dellofter. Kapitel 6 er således kun relevant for ministerområder med ledighedsrelaterede udgifter eller øvrige udgifter uden for loft.

Udgiftsopfølgningen for øvrige udgifter indeholder følgende punkter:

Bevillings- og udgiftsopfølgning for de ledighedsrelaterede udgifter (afsnit 6.1) Bevillings- og udgiftsopfølgning for øvrige udgifter uden for loft (afsnit 6.2)

6.1 Opfølgning på de ledighedsrelaterede udgifter I dette afsnit anvendes tabel 14 og 15 i SKS samt skabelonerne i afsnittet.

I afsnit 6.1 følges der op på den forventede udgiftsudvikling for de ledighedsrelaterede udgifter. De ledighedsrelaterede udgifter svarer til overførselsbudget 3.

I opfølgningen anvendes tabeller svarende til tabel 10 og 11 under delloftet for indkomstover-førsler med den undtagelse, at der ikke redegøres for, om afvigelserne er af permanent eller mid-lertidig karakter.

I tabel 14 angives den forventede udgiftsudvikling samlet set for de ledighedsrelaterede udgifter samt udviklingen i de samlede offentlige udgifter.

Tabel 14: Bevillings- og udgiftsopfølgning for de ledighedsrelaterede udgifter som helhed (Trækkes fra SKS - delvis manuel udfyldelse)

Mio. kr. Statslige udgifter Samlede offentlige udgifter

Finanslovsbevilling (FL) 1.500 2.788

Nyeste prognose for året 1.520 2.819

Afvigelse ved den aktuelle udgiftsopfølgning 20 31

I tabel 15 angives derudover den forventende udgiftsudvikling for de statslige udgifter på hoved-kontoniveau. Såfremt der er mange hovedkonti, kan afrapportering efter aftale med Finansmini-steriet ske på hovedområder. Den nyeste ændring, som fremgår af tabellen, er den akkumulerede ændring år-til-dato.

Tabel 15: Bevillings- og udgiftsopfølgning for de statslige udgifter per hovedkonti (kan specificeres på underkontoniveau) (Trækkes

fra SKS - delvis manuel udfyldelse)

Mio. kr. FL Ændring ved

UO1 Ændring ved

UO2 Ændring ved

UO3 Nyeste prog-nose for året

Ledighedsrelaterede udgifter i alt 1.500 20 20 --- 1.520

XX.33.12 Overførsel A 1.000 20 20 --- 1.020

XX.33.15 Overførsel B 500 0 0 --- 500

Page 26: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

26

I boks 12 redegøres der for den forventede udgiftsudvikling for de ledighedsrelaterede udgifter.

Boks 12: Redegørelse for den forventede udgiftsudvikling (Skabelon – udfyldes manuelt)

Redegørelsen skal indeholde følgende elementer:

1) De væsentligste forklaringer på differencen mellem den nyeste prognose for året og finanslovsbevillingen

2) En vurdering af, om der er væsentlig usikkerhed forbundet med prognosen, eksempelvis som følge af implementering af ny lovgivning

eller øvrige diskretionære ændringer, hvor det er skønsmæssige forudsætninger, der er lagt til grund for prognosen.

En oversigt over relevante refusionsprocenter vedlægges i bilag 1 (tabel B7).

6.2 Bevillings- og udgiftsopfølgning for øvrige udgifter uden for loft I dette afsnit anvendes tabel 16 og 17 i SKS samt skabelonerne i afsnittet.

I afsnit 6.2 følges der op på den forventede udgiftsudvikling for øvrige udgifter uden for loft. Øvrige udgifter uden for loft svarer til overførselsbudget 1 og 2. Opfølgningen skal indeholde følgende delelementer:

1) Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme

2) Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling

6.2.1 Specifikation af udviklingen i den bevillingsmæssige ramme Nedenfor følges der op på bevillingsændringer samlet set for øvrige udgifter uden for loft, samt hvad ændringerne kan henføres til. Dette gøres med udgangspunkt i tabel 16, der samler op på til- og fraførsler af bevilling ved optag af tillægsbevillinger (TB) i løbet af året.

Tabel 16: Udvikling i finansårets bevilling i alt (Trækkes fra SKS – delvis manuel udfyldelse)

Mio. kr. Ændring ved UO1 Ændring ved UO2 Ændring ved UO3

K1 K2 K3

Finanslovsbevilling i alt 450 450 -

- heraf FL 450 450 -

- heraf Indbudgetteret nettoforbrug af opsparing - - -

Til- og fraførsel af bevillinger ved TB-optag - - -

- tillægsbevillinger fra § 35 - - -

- overførsler ml. hovedkonti - - -

- ændrede skøn (TB) - - -

- andre bevillingsændringer - - -

Finansårets bevilling i alt 450 450 -

Anm.: K1 til K3 er løbende akkumulerede ændringer. Ændringerne ved UO1 indgår eksempelvis i ændringerne ved UO2.

Page 27: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

27

I boks 13 redegøres der kort for de væsentligste til- og fraførsler af bevillinger, som er indarbejdet siden forrige udgiftsopfølgning.

Boks 13: Væsentligste ændringer i finansårets bevilling i alt (Skabelon – udfyldes manuelt)

I boksen redegøres der kort for de bevillingsmæssige ændringer i form af til- og fraførsel af bevillinger (TB). Det skal fremgå eksplicit, hvis: 1) Der er sket overførsler af bevillinger til og fra konti/områder uden for overførselsbudgettet f.eks. overførsler af bevilling til/fra delloftet for

driftsudgifter eller anlægsbudgettet som følge af politiske aftaler

2) Der foreligger kendte, kommende TB-transaktioner, som endnu ikke er indarbejdet i SB og i udgiftsopfølgningen. I forlængelse heraf an-gives, hvorvidt der er taget højde herfor i den nyeste prognose.

Efter aftale med Finansministeriet vedlægges i bilag 1 (tabel B8) den fulde liste over de til- og fra-førsler af bevillinger (TB-transaktioner), som er registeret i SB og indarbejdet enten ved den aktu-elle eller de forrige udgiftsopfølgninger. Der skal kun fremgå de TB-transaktioner, der påvirker det samlede bevillingsniveau (set i forhold til FL) for de øvrige udgifter uden for loft.

6.2.2 Opfølgning på den forventede udgiftsudvikling I dette afsnit sammenholdes og forklares den nyeste prognose for året med finansårets bevilling i alt. Dette gøres med udgangspunkt i tabel 17, der viser differencen mellem den nyeste prognose for året og finansårets bevilling i alt for samtlige hovedkonti på overførselsbudgettet.

Tabel 17: Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti (Trækkes fra SKS – automatisk udfyldelse)

Mio. kr. Finansårets bevilling i alt

Realiseret forbrug år-til-dato

Nyeste prognose for hele året

Difference mellem finansårets bevilling i alt og nyeste prog-

nose for året

K1 K2 K3 K4=K3-K1

Øvrige udgifter uden for loft i alt 450 200 450 -

XX.25.01 Bevilling A 250 100 250 -

XX.26.32 Bevilling B 100 50 100 -

XX.41.32 Bevilling C 50 25 50 -

XX.10.20 Bevilling D 50 25 50 -

Anm.: Det er ikke et krav, at der indlæses prognoser for anden og lovbunden bevilling uden for loft i SKS. Det er dog teknisk muligt at indlæse en prognose for disse bevillingstyper, såfremt det ønskes. Alternativt skal prognosetallene udfyldes manuelt.

I boks 14 redegøres der for de væsentligste forhold vedrørende den forventede udgiftsudvikling for øvrige udgifter uden for loft.

Boks 14: Redegørelse for den forventede udgiftsudvikling (Skabelon - udfyldes manuelt)

Redegørelsen skal indeholde følgende elementer: 1) De væsentligste forklaringer på det identificerede mindre- eller merforbrug knyttet til øvrige udgifter uden for loft.

2) En vurdering af, om der er væsentlig usikkerhed forbundet med prognosen, herunder både i form af konkrete budgetrisici og muligheden for, at der identificeres yderligere råderum senere på året.

Page 28: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

28

7. Bilag 1: Supplerende tabeller til udgiftsopfølg-ningen

7.1 Delloft for driftsudgifter Som bilagstabel B1 vedlægges oversigt over relevante TB-transaktioner.

Tabel B1: Oversigt over TB-transaktioner (Skabelon – manuel udfyldelse)

TB-transaktioner per kategori Mio. kr. Hjemmel samt aftale om finansiering

Tillægsbevilling på § 35

1. transaktion 10,0

2. transaktion 10,0

I alt 20,0

Overførsler ml. ministerområder

3. transaktion -10,0

I alt -10,0

Andre bevillingsændringer

4. transaktion 10,0

I alt 10,0

Anm.: Yderligere rækker indsættes efter behov.

Som bilagstabel B2 vedlægges oversigt over nettoforbruget af videreførsler på hovedkontoniveau.

Tabel B2: Opfølgning på forbrug af videreførsler (kun konti med videreførselsadgang) (Trækkes fra SKS – delvist manuel udfyldelse)

Mio. kr. FL+TB Nyeste

prognose for året

Forventet nettoforbrug af

videreførsler

Indbudgetteret nettoforbrug af

videreførsler

Dispenseret nettoforbrug af

videreførsler

Videreførsler primo året

Forventet videreførsler

ultimo året

K1 K2 K3=K2-K1 K4 K5 K6 K7=K6-K3

I alt 4.722 4.650 -72 10 - 765 837

XX.42.02 Styrelse B

1.440 1.360 -80 10 - 205 285

XX.51.20 Styrelse D

2.270 2.300 30 - - 298 268

XX.51.10 Pulje F

1012 990 -22 - - 262 284

Anm.: Tabellen angiver FL+TB samt det forventede nettoforbrug af videreførsler. Det forventede nettoforbrug af videreførsler skal ses i for-hold til det indbudgetterede og dispenserede nettoforbrug af videreførsler. Et positivt tal indikerer et forventet forbrug af opsparing, mens et negativt tal indikerer en forventet tilgang til opsparingen. Derudover fremgår videreførselsbeholdningen primo året og den forventede behold-ning ultimo året.

Page 29: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

29

Som bilagstabel B3 vedlægges den fulde oversigt over udgiftsudviklingen per hovedkonti (dvs. tabel 4 for alle hovedkonti).

Tabel B3: Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti (Trækkes fra SKS – automatisk udfyldelse)

Mio. kr.

Finans-årets

bevilling i alt

Grund-budget

Prognose for året

ved UO1

Prognose for året

ved UO2

Prognose for året

ved UO3

Realiseret forbrug

år-til-dato

Prognoseændring ved aktuel UO

Difference mellem

finansårets bevilling i

alt og nyeste

prognose for året

Bagudrettet afvigelse

Fremadrettet afvigelse

Netto-justering

af progno-sen

K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9=K7+K8 K10=K4-K1 (ved

UO2)

Delloft for driftsudgifter i alt

16.300 16.300 16.150 16.180 - 7.898 39 -9 30 -120

XX.21.11 Departement 210 210 208 208 - 93 -2 3 0 -2

XX.42.02 Styrelse A 531 531 526 527 - 233 12 -11 1 -4

XX.21.21 Styrelse B 8.693 8.693 8.613 8.629 - 4.327 0 16 16 -64

XX.51.20 Styrelse C 310 310 307 308 - 141 -6 6 1 -2

XX.11.01 Styrelse D 745 745 738 740 - 321 -4 6 1 -5

XX.51.10

Pulje E 146 146 145 145 - 69 3 -3 0 -1

XX.42.01 Ordning F 2.897 2.897 2.870 2.876 - 1.408 35 -30 5 -21

XX.42.01 Styrelse G 76 76 75 75 - 36 -3 3 0 -1

XX.23.06 Pulje H 1.633 1.633 1.618 1.621 - 818 14 -11 3 -12

XX.38.29 Styrelse I 515 515 511 512 - 229 -8 9 1 -4

XX.55.43 Pulje J 326 326 323 323 - 134 -1 1 1 -2

XX.77.48 Styrelse K 163 163 161 162 - 67 0 1 0 -1

XX.99.69 Styrelse L 54 54 54 54 - 22 0 0 0 0

Anm: Ved udgiftsopfølgning 1 vil kolonne K4 og K5 ikke indgå. Ved udgiftsopfølgning 2 vil kolonne K5 ikke indgå.

Page 30: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

30

7.2 Delloftet for indkomstoverførsler Som bilagstabel B4 vedlægges oversigt over refusionsprocenter for bevillinger under delloftet for indkomstoverførsler.

Tabel B4: Oversigt over refusionsprocenter (kan specificeres på underkontoniveau) (Trækkes fra SKS – delvis manuel udfyldelse)

Den statslige

refusionsandel (hovedkonto eller underkonto i alt)

Den nyeste prognose for årets resultat

Samlede statslige udgifter Samlede offentlige udgifter

Delloft for indkomstoverførsler i alt 2.100 4.200

XX.14.15 48 pct. 1.150 2.400

XX.30.12 50 pct. 600 1.200

XX.10.17 48 pct. 350 600

7.3 Anlægsbudgettet Efter aftale med Finansministeriet vedlægges som bilagstabel B5 en oversigt over relevante TB-transaktioner for anlægsbudgettet.

Tabel B5: Oversigt over TB-transaktioner (Skabelon – manuel udfyldelse)

TB-transaktioner per kategori Mio. kr. Hjemmel

Tillægsbevilling på § 35

Ingen transaktioner 0,0

Overførsler ml. ministerområder

1. transaktion 20,0

I alt 20,0

Ændrede skøn (TB)

Ingen transaktioner 0,0

Andre bevillingsændringer

2. transaktion 20,0

Anm.: Yderligere rækker indsættes efter behov.

Page 31: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

31

Som bilagstabel B6 vedlægges en oversigt over forbrug af videreførsler for hovedkonti med vide-reførselsadgang.

Som bilagstabel B7 vedlægges den fulde oversigt over udgiftsudviklingen per hovedkonti (dvs. tabel 13 for alle hovedkonti).

Tabel B7: Bevillings- og udgiftsopfølgning per hovedkonti (Trækkes fra SKS – automatisk udfyldelse)

Mio. kr.

Finans-årets

bevilling i alt

Grund-budget

Prognose for året

ved UO1

Prognose for året

ved UO2

Prognose for året

ved UO3

Realiseret forbrug

år-til-dato

Prognoseændring ved aktuel UO

Difference mellem finans-

årets bevilling i

alt og nyeste

prognose for året

Bagudrettet afvigelse

Fremadrettet afvigelse

Netto-justering

af progno-sen

K1 K2 K3 K4 K5 K6 K7 K8 K9=K7+K8 K10=K4-K1 (ved

UO2)

Anlægsbud-gettet i alt 5.990 5.990 6.030 6.130 - 2.576 -1.046 1.146 100 140

XX.49.30 Bane E 176 176 177 180 - 76 0 3 3 4

XX.31.03 Bane A 1.032 1.032 1.039 1.056 - 444 -84 101 17 24

XX.42.02 Bane B 645 645 649 660 - 277 -60 71 11 15

XX.13.70 Bane F 80 80 81 82 - 34 0 1 1 2

XX.65.14 Bane G 138 138 139 141 - 59 -65 68 2 3

XX.21.21 Bane C 1.558 1.558 1.568 1.594 - 670 -301 327 26 36

XX.51.20 Bane D 2.361 2.361 2.377 404 - 1.015 -536 575 39 55

Anm: Ved udgiftsopfølgning 1 vil kolonne K4 og K5 ikke indgå. Ved udgiftsopfølgning 2 vil kolonne K5 ikke indgå.

Tabel B6: Opfølgning på forbrug af videreførsler (kun hovedkonti med videreførselsadgang) (Trækkes fra SKS – automatisk udfyldelse)

Mio. kr. Videreførsler primo året FL+TB

Nyeste prognose for året

Forventet nettoforbrug af videreførsler

Forventet videreførsler ultimo året

K1 K2 K3 K4 = K3-K2 K5=K1-K4

I alt 280 6.030 6.130 100 180

XX.31.03 Bane A

20 540 540 - 20

XX.42.02 Bane B

100 600 700 100 -

XX.21.21 Bane C

30 1.400 1.400 - 30

XX.51.20 Bane D

30 400 400 - 30

XX.11.01 Bane E

100 3.090 3.090 - 100

Page 32: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

32

7.4 Øvrige udgifter uden for loft Som bilagstabel B8 vedlægges en oversigt over refusionsprocenter for de ledighedsrelaterede ud-gifter.

Tabel B8: Oversigt over refusionsprocenter (kan specificeres på underkontoniveau) (Trækkes fra SKS – delvis manuel udfyldelse)

Den statslige refusi-onsandel (hovedkonto eller underkonto i alt)

Den nyeste prognose for årets resultat

Samlede statslige udgifter Samlede offentlige udgifter

Ledighedsrelaterede udgifter i alt 1.520 2.819

XX.14.15 65 pct. 1.020 1.569

XX.30.12 40 pct. 500 1.250

Efter aftale med Finansministeriet vedlægges som bilagstabel B9 en oversigt over relevante TB-transaktioner for øvrige udgifter uden for loft.

Tabel B9: Oversigt over TB-transaktioner (Skabelon – manuel udfyldelse)

TB-transaktioner per kategori Mio. kr. Hjemmel

Tillægsbevilling på § 35

Ingen transaktioner -

Overførsler ml. ministerområder

Ingen transaktioner -

Ændrede skøn (TB)

Ingen transaktioner -

Andre bevillingsændringer

Ingen transaktioner -

Page 33: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

33

8. Bilag 2: Afvigelsesforklaringer

8.1 Delloftet for driftsudgifter Nedenfor angives forklaringerne på alle væsentligste bagudrettede og fremadrettede prognoseaf-vigelser for hovedkonti under delloftet for driftsudgifter fordelt på de fem afvigelsesforklarings-kategorier: Regnskabsafvigelser, periodiseringsafvigelser, aktivitetsændringer, prisændringer og mindre væsentligt.

Udgiftsopfølgning UO2

Konto XX.31.03 Styrelse A

Bagudrettet/

fremadrettet afvigelse Afvigelsestype Forklaring

Sum af

beløb

Bagudrettet -100

1. Regnskabsafvigelser -100

Regnskabsafvigelse på -20 mio. kr. som skyldes, at udgifter til etablering af XX fejlagtigt er blevet kontoret på hovedkonto xx.31.06 frem for xx.31.03. Styrelse A. Dette vil blive omposte-ret korrekt i næste periode. -100

Fremadrettet 80

2. Periodiseringsafvigelser 80

Merforbrug på 80 mio. kr. som følge af, at aktivitet XX først i gangsættes i tredje kvartal. Denne forskydning er et resultat af forsinkelser grundet XX. 80

Hovedtotal -20

8.2 Anlægsbudgettet Nedenfor angives forklaringerne på alle væsentligste bagudrettede og fremadrettede prognoseaf-vigelser for hovedkonti inden for anlægsbudgettet fordelt på de fem afvigelsesforklaringskatego-rier: Regnskabsafvigelser, periodiseringsafvigelser, aktivitetsændringer, prisændringer og mindre væsentligt.

Udgiftsopfølgning UO2

Konto XX.42.02 Bane B

Bagudrettet/

fremadrettet afvigelse Afvigelsestype Forklaring

Sum af

beløb

Bagudrettet 20

4. Prisændringer 20

Prisændringen skyldes en højere enhedsomkostning til reno-vering af signalerne. 20

Fremadrettet -60

3. Aktivitetsændringer -60

Aktivitetsændring på -60 mio. kr. som følge af, at aktivitet XX ikke igangsættes i tredje og fjerde kvartal. Dette skyldes forsinkelser med implementering af XX. -60

Hovedtotal -40

Page 34: Vejledning til udgiftsopfølgning 1-3 i staten · 0.1 Baggrund Budgetlovens bestemmelser om udgiftslofter og udgiftskontrol stiller skærpede krav til udgiftsop-følgningen i staten,

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-93531-08-6

fm.dk