Status for arbejdsmiljø og · PDF fileStatus for arbejdsmiljø og spildevand 2970 Hørsholm Februar 2005 Agern Allé 5 Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail: [email protected] Web:

Lynettefællesskabet I/S Rapport

Februar 2006

Status for arbejdsmiljø og spildevand

Status for arbejdsmiljø og spildevand Februar 2005

Agern Allé 5

2970 Hørsholm

Tlf: 4516 9200

Fax: 4516 9292

E-mail: [email protected]

Web: www.dhigroup.com

Klient

Lynettefællesskabet I/S

Klientens repræsentant

Kim Rindel

Projekt

Status for arbejdsmiljø og spildevand

Projekt nr.

53311

Dato Februar 2006

Forfattere

Ulf Nielsen, Kristina Buus Madsen Godkendt af

Gert Holm Kristensen

Revideret KBM ULN/ELS GHK 06-03-07

Rapport KBM ULN/ELS GHK 06-02-23

Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato

Nøgleord

Antibiotika; Arbejdsmiljø; Hormonforstyrrende stoffer; Kloakarbejdere; Kræftfremkaldende stoffer; Patogener

Klassifikation

Åben

Intern

Tilhører klienten

Distribution Antal kopier

Lynettefællesskabet I/S: DHI:

Kim Rindel GHK-BOP-ULN-KBM

4 4

53311_Rapport.doc i DHI - Institut for Vand og Miljø

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 BAGGRUND OG FORMÅL ...........................................................................................1

2 EKSPONERING AF KLOAKARBEJDERE MED SUNDHEDSSKADELIGE PARAMETRE................................................................................................................2

3 SYMPTOMER OG REGISTREREDE ANTAL AF SYGDOMSTILFÆLDE BLANDT KLOAKARBEJDERE.....................................................................................................5

3.1 SSI’s registrering af sygdomstilfælde blandt kloakarbejdere i Danmark.........................7

4 INFEKTIONER MED PATOGENER ..............................................................................8 4.1 Bakterier........................................................................................................................8 4.1.1 Resistente bakterier ......................................................................................................9 4.2 Virus............................................................................................................................13 4.3 Parasitter.....................................................................................................................14

5 KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER.........................................................................16

6 FLYGTIGE STOFFER.................................................................................................18

7 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER .....................................................................19

8 SAMMENFATNING.....................................................................................................20 8.1 Eksponering af kloakarbejdere med sundhedsskadelige parametre ............................20 8.2 Symptomer og registrerede sygdomstilfælde...............................................................20 8.3 Patogener....................................................................................................................21 8.4 Kræftfremkaldende stoffer ...........................................................................................22 8.5 Flygtige stoffer.............................................................................................................22 8.6 Hormonforstyrrende stoffer..........................................................................................22

9 ANBEFALINGER.........................................................................................................23

10 REFERENCER ...........................................................................................................24 BILAG A SSI’s registrering af smitsomme sygdomme blandt kloakarbejdere i perioden 1985-2005 B Anmeldelsespligtige sygdomme C Oversigt over potentielle patogener i spildevand D Udvikling i antibiotikaresistens 1995-2004 E Oversigt over kræftfremkaldende stoffer i spildevand

53311_Rapport.doc 1 DHI - Institut for Vand og Miljø

1 BAGGRUND OG FORMÅL

Spildevand udgør et potentielt arbejdsmiljøproblem for kloakarbejdere og medarbejdere på renseanlæg1. Spildevandet indeholder en række kemiske stoffer og patogener, der kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for kloakarbejderne. Forekomsten af kemiske stoffer og patogener i spildevandet er karakteriseret ved at være komplekst, uforudsige-ligt og præget af stor variation afhængig af de lokale afledninger til kloaksystemet.

Lynettefællesskabet I/S har som et led i at dokumentere og forbedre arbejdsmiljøet for kloakarbejdere ønsket at få et overblik over, hvilke arbejdsmiljørelaterede parametre, der potentielt udgør en risiko for kloakarbejdere.

Lynettefællesskabet I/S har tidligere gennemført projekter i relation til at forbedre ar-bejdsmiljøet for kloakarbejdere. Projekterne har bl.a. omhandlet kortlægninger af kræft-fremkaldende og hormonforstyrrende stoffer samt antibiotika og antibiotikaresistente bakterier i spildevand i renseanlæggene Lynetten og Damhusåens oplande /23-25, 30-31/.

I 2000 blev desuden gennemført en omfattende undersøgelse af dødeligheden og kræft-forekomsten af knap 600 kloakarbejdere ansat ved henholdsvis Københavns Kommunes afløbsafdeling og Lynettefællesskabet I/S i perioden 1965 til 1996. Undersøgelsen viste en forhøjet forekomst af kræft i lever og galdeveje blandt de københavnske kloakarbej-dere /28/.

Lynettefællesskabet I/S har med dette projekt ønsket at få et overblik over, hvilke dan-ske og internationale undersøgelser der er blevet gennemført med henblik på at opgøre sundhedsrisikoen for kloakarbejdere.

Formålet med denne rapport er:

• At give et overblik over, hvilke undersøgelser der er gennemført i kloak og på rense-anlæg for parametre, som potentielt kan udgøre en sundhedsrisiko for kloakarbejdere

1 Kloakarbejdere og medarbejdere på renseanlæg bliver i resten af rapporten betegnet under ét som kloakarbejde-

re.


2 EKSPONERING AF KLOAKARBEJDERE MED SUNDHEDSSKADELIGE PARAMETRE

Formålet med dette kapitel er at give et overblik over, i hvilket omfang kloakarbejderne eksponeres med sundhedsskadelige stoffer. Der er tidligere gennemført undersøgelser, som har fokuseret på eksponering af kloakarbejdere:

• Workers exposure to airborne bacteria and endotoxins at industrial wastewater treat-ment plants, 1994 /4/

• Undersøgelse af sikkerheds- og sundhedsforhold på kommunale renseanlæg, 2001 /2/

• QMRA and HACCP for management of pathogens in wastewater and sewage sludge treatment and reuse, 2004 /1/

Kloakarbejdere bliver eksponeret med sundhedsskadelige stoffer og patogener gennem vand og luftveje ved inhalation, kontakt og indtagelse /7/. Væskeformige aerosoler kan opstå ved beluftning, der sker i forbindelse med pumpning af spildevand eller ved spu-ling herunder højtryksspuling, som ofte anvendes i forbindelse med arbejde i kloakker og på renseanlæg /30/.

Hovedparten af de danske og internationale studier om eksponering af kloakarbejdere med sundhedsskadelige parametre fokuserer på eksponeringen med patogene mikroor-ganismer og endotoksiner /4/. Der er således ikke fundet eksempler på undersøgelser, som udelukkende fokuserer på eksponeringen med kemiske stoffer.

Flere undersøgelser har identificeret inhalation af aerosoler samt hånd-til-mund konta-minering af mave-tarmkanalen som de væsentligste eksponeringer med patogene mi-kroorganismer af kloakarbejdere /1, 4/. Optagelse gennem huden udgør normalt ingen betydelig risiko, medmindre huden er beskadiget /4/.

Wastrell et al har anvendt Hazard Analysis and Critical Control Points (HACCP)2 samt Quantitative Microbial Risk Assessment (QMRA) til at identificere og kontrollere eks-poneringen med patogene mikroorganismer i forbindelse med normal håndtering af slam og spildevand på et renseanlæg (12.500 m3/d) med en efterfølgende spredning af slammet på landbrugsjord /1/. I det specifikke tilfælde bliver det rensede spildevand ledt til et vådområde, hvor det bliver efterbehandlet, inden det ledes til en sø. Både vådom-rådet og søen anvendes som rekreative områder. Resultaterne fra eksponeringsvurderin-gen er gengivet i Tabel 2.1. I undersøgelsen er det vurderet, at den største individuelle risiko for eksponering med patogene mikroorganismer er via aerosoler for arbejdere ved filterpressen i slamafvandingen /1/.

2 HACCP er traditionelt blevet anvendt til at identificere og kontrollere forekomst og spredning af patogener i føde-

vareindustrien.


Tabel 2.1 Eksponeringspunkter med antagelse om indtaget mængde, frekvens og antallet af berørte personer /1/.

Type af eksponering Indtaget mængde

(ml eller g)

Frekvens (antal pr. år)

Antal berørte personer

1. Renseanlægsmedarbejder ved forbeluftning 1 52 2

2. Renseanlægsmedarbejder ved filterpresse 5 208 1

3. (U)tilsigtet neddypning i efterbehandlings-vådområde 30 1 2

4. Legende barn ved efterbehandlings-vådområde 1 2 30

5. Rekreativ svømning i sø 50 10 300

6. Legende barn ved slamoplagring 5 1 2

7. Driftsleder, der spreder slam 2 30 2

8. Indtagelse af rå grønsager 1 2 500

Laitinen et al /4/ har undersøgt eksponeringsniveauet for luftbårne bakterier og endo-toksiner i luften på ni renseanlæg i Finland /4/. De højeste luftkoncentrationer af bakte-rier og endotoksiner blev påvist i de områder på renseanlæggene, hvor spildevand eller slam var i bevægelse: ved ristene, ved indstrømning til sedimentationsbassiner, ved in-dendørs luftningstanke og ved slambehandlingen /4/. 88% af de fundne bakterier var under 4,7 µm i diameter. Bakterielle partikler med en diameter på mindre en 5 µm kan trænge ned i bronkierne.

Der er ingen bredt anbefalet grænseværdi for eksponering med endotoksiner. I Laitinen et al /4/ anvendes en grænseværdi på 30 ng/m3 for en ottetimers tidsvægtet middeleks-ponering3 med luftbårne endotoksiner som sammenligningsgrundlag for eksponerings-niveauet på de ni renseanlæg. På fire renseanlæg blev den foreslåede grænseværdi over-skredet med 30-115%.

I henhold til Laitinen et al /4/ og Lundholm og Rylander /18/ kan bakterieniveauet i luf-ten variere betydeligt på renseanlæg. Lundholm og Rylander fandt frem til, at hvor nog-le renseanlæg havde høje koncentrationer af gramnegative bakterier4 i luften omkring tilløb og luftningstanke, havde andre renseanlæg lave koncentrationer i samme områder /18/. Desuden varierer eksponeringsniveauet med endotoksiner mellem dage og i løbet af dagen /4/. Det er således vanskeligt at vurdere den konkrete risiko for infektioner på renseanlæg på baggrund af data fra andre anlæg.

Spildevandsteknisk Forening gennemførte i 2001 en landsdækkende undersøgelse af sikkerheds- og sundhedsforholdene for personale på 151 danske renseanlæg /2/. Under-søgelsen viste, at der generelt er problemer med at overholde sikkerhedsforanstaltnin-gerne i Kloakbekendtgørelsen på renseanlæggene /3/.

Den hygiejniske tilstand var alt for lav, hvilket ifølge undersøgelsen både kunne skyldes manglende opmærksomhed og dårlige faciliteter. På alt for få renseanlæg blev kravene om vask og omklædning inden frokost, adskillelse af rene og urene områder samt an-vendelse af handsker overholdt /2/. Meget få anlæg anvendte desuden beskyttelse mod

3 TWA: Time-weighted average exposure. 4 Bakterier opdeles efter, om de er gram-negative eller gram-positive. Gram-negative bakterier (f.eks. Escherichia

coli) har til forskel fra gram-positive bakterier (f.eks. Staphylococcus aureus) en ydre cellemembran med speciel-le lipopolysaccharider, såkaldte endotoksiner /33/. Endotoksiner er toksiske stoffer, der enten er en del af orga-nismens struktur eller er intracellulære. Endotoksiner udskilles kontinuerligt fra levende bakterier og frigøres, når bakterien dør. Gram-negative bakterier er derfor ofte sygdomsfremkaldende /36/.


aerosoler og giftige gasser ved arbejde omkring luftningstanken og ved spuling af rør og pumper /2/.

Ved ikke at overholde sundheds- og sikkerhedsforanstaltningerne i Kloakbekendtgørel-sen forøges kloakarbejdernes eksponering for sundhedsskadelige stoffer og dermed risi-koen for, at de udvikler arbejdsrelaterede sygdomme. Undersøgelsen konkluderede, at både ledelsen og kloakarbejderne havde et fælles ansvar for, at sundheds- og sikker-hedsforanstaltningerne blev overholdt /2/.

Luftvejssymptomer og øje- og næseirritationer er af medarbejdere på renseanlæg blevet forbundet med at arbejde indendørs, i nærheden af ristene, i området omkring slambe-handlingen eller i forbindelse med rensning af bassiner /4/.


3 SYMPTOMER OG REGISTREREDE ANTAL AF SYGDOMSTILFÆLDE BLANDT KLOAKARBEJDERE

Undersøgelser af sundhedseffekter og symptomer blandt kloakarbejdere:

• Respiratory symptoms and skin disorders in sewage workers, 1998 /20/

• Sundhedsprofil for kloakarbejdere, 2001 /2/

• Health Effects among Employees in Sewage Treatment Plants: A Literature Survey, 2001 /8/

• Work related symptoms among sewage workers: a nationwide survey in Sweden, 2002 /9/

• Wastewater exposure and health - a comparative study of two occupational groups, 2003 /5/

• Work-related Symptoms and inflammation among Sewage Plant Operatives, 2004 /6/

• Endotoxin Exposure and Symptoms in Wastewater Treatment Workers, 2005 /12/

• SSI’s registrering af smitsomme sygdomme blandt kloakarbejdere i perioden 1985-2005, jf. Bilag A

Undersøgelser har vist, at der er en signifikant forøget forekomst af symptomer associe-ret med infektionssygdomme blandt kloakarbejdere i forhold til kontrolgrupper /6, 8, 10, 12, 18/. Få undersøgelser frembringer derimod afgørende dokumentation for en for-øget risiko for infektionssygdomme blandt kloakarbejdere /10/.

Thorn et al /8/ har foretaget et litteraturstudie af sundhedseffekter blandt medarbejdere på renseanlæg. De primære symptomer, der er blevet rapporteret om, kan opdeles i tre typer: Luftvejssymptomer, træthed/hovedpine samt symptomer i mave- og tarmkanalen /8/, jf. Tabel 3.1. Derudover er der rapporteret om hudsymptomer, svimmelhed, feber samt symptomer forårsaget af påvirkninger af det centrale nervesystem.


Tabel 3.1 Oversigt over rapporterede symptomer i en række undersøgelser af sundhedseffekter blandt medarbejdere på renseanlæg. Referencerne er gengivet i Thorn et al /8/.

Rapporterede symptomer Antal undersøgelser (referencer) Mave- og tarmsymptomer (f.eks. diarré, mavesmerter, kvalme, appe-titløshed, opkast)

8 (Dean, 1978; Clark, 1987; Khuder et al, 1998; Mattsby and Ry lander, 1978; Lundholm and Rylander, 1983; Scarlett-Kranz et al, 1987; Nethercott and Holness, 1988; Rylander, 1999)

Træthed 5 (Dean, 1978; Mattsby and Rylander, 1978; Nethercott and Holness, 1988; Melbostad et al, 1994; Rylander, 1999)

Hovedpine 4 (Dean, 1978; Khuder et al, 1998; Scarlett-Kranz et al, 1987; Melbostad et al, 1994)

Symptomer i luftveje (f.eks. stakåndethed, kronisk bronki-tis, tør hoste, tør/øm hals, nysen, astma)

9 (Dean, 1978; Clark, 1987; Mattsby and Rylander, 1978; Scarlett-Kranz et al, 1987; Nethercott and Holness, 1988; Zuskin et al, 1993; Melbostad et al, 1994; Friis et al, 1999b; Rylander, 1999)

Hudsymptomer (eksem, kløende rød hud)

4 (Clark, 1987; Lundholm and Rylander, 1983; Scarlett-Kranz et al, 1987; Nethercott and Holness, 1988)

Svimmelhed 3 (Scarlett-Kranz et al, 1987; Dean, 1978; Melbostad et al, 1994) Feber 1 (Mattsby and Rylander, 1978) Symptomer i det centrale nervesystem (f.eks. hovedpine, mu-skelsmerter, koncentrationsbesvær, øjeirritation)

2 (Kraut et al, 1988; Kuo et al, 1996)

Kloakarbejdernes symptomer bliver i de fleste undersøgelser forbundet med ekspone-ring for patogener. Meget få undersøgelser omhandler eksponeringen af kloakarbejdere med kemiske stoffer samt disse stoffers påvirkning af arbejdernes helbred. Hexachloro-cyclopentadiene5 og organiske opløsningsmidler (benzen) er dog blevet forbundet med symptomer i det centrale nervesystem (hovedpine og træthed) samt øje- og halsirritatio-ner /10/. Smit et al /12/ vurderede i en undersøgelse af symptomer blandt medarbejdere på renseanlæg, at sundhedseffekter grundet eksponering med kemiske stoffer ikke kan udelukkes, men at det var usandsynligt, at kemiske stoffer var årsagen til de identifice-rede symptomer blandt medarbejderne på renseanlæg, som primært behandlede hus-holdningsspildevand.

Den typiske metode til at klarlægge symptomer blandt kloakarbejdere har været gennem spørgeskema-undersøgelser. Undersøgelserne baserer sig på de enkelte kloakarbejderes subjektive vurderinger af, hvorvidt de har været ramt af arbejdsrelaterede symptomer. Kloakarbejdere kan være mere tilbøjelige til at rapportere deres symptomer end kon-trolgrupperne, især hvis symptomerne har været diskuteret i forbindelse med deres ar-bejde. Dette kan være en del af forklaringen på forskellen mellem kloakarbejdernes og kontrolgruppernes symptomer /9/.

De sundhedsskadelige parametre, som kloakarbejdere udsættes for i forbindelse med ar-bejde i kloaksystemet og på renseanlæg, kan overordnet opdeles i:

• Patogener (bakterier, resistente bakterier, virus og parasitter)

• Kræftfremkaldende stoffer

• Flygtige organiske stoffer

• Hormonforstyrrende stoffer

5 Intermediær i produktionen af pesticider og flammehæmmere.


3.1 SSI’s registrering af sygdomstilfælde blandt kloakarbejdere i Danmark

Statens Serum Institut (SSI), Epidemiologisk afdeling har foretaget en gennemgang af anmeldte smitsomme sygdomme blandt kloakarbejdere i perioden 1985-2005, jf. Bilag A. I alt er anmeldt 23 tilfælde af smitsomme sygdomme i denne periode. 19 personer havde med overvejende sandsynlighed erhvervet sygdommen på arbejdspladsen, mens dette var mindre sandsynligt for de resterende fire personer. Af de 19 personer var 13 kloakarbejdere og seks medarbejdere på renseanlæg.

For personer, der med overvejende sandsynlighed er blevet smittet gennem arbejde med spildevand, drejer det sig om sygdommene: Hepatitis A (13) og C (1) samt maveinfek-tioner forårsaget af bakterierne Campylobacter (1), Salmonella Enterititis (2), Shigella Boydij (1) og verocytotoksinproducerende E. coli (1), jf. Bilag A.

SSI registrerer kun anmeldelsespligtige sygdomme, og det er således ikke muligt ud fra SSI’s gennemgang at få et overblik over tilfælde af ikke anmeldelsespligtige sygdomme (f.eks. stafylokokker) blandt kloakarbejdere. I Bilag B er vist de anmeldelsespligtige sygdomme, som er medtaget i SSI’s registrering. SSI registrerer tilfælde af antibiotika-resistens, hvis det forekommer for de anmeldelsespligtige sygdomme. Der er ikke regi-streret antibiotikaresistens blandt kloakarbejdere i perioden 1985-2005.


4 INFEKTIONER MED PATOGENER

Undersøgelser af forekomsten af infektioner samt kloakarbejderes eksponering med pa-togener:

• Workers Exposure to Airborne Bacteria and Endotoxins at Industrial Wastewater Treatment Plants, 1994 /4/

• Prevalence of Infectious Diseases and Associated Symptoms in Wastewater Treat-ment Workers, 1998 /10/

• Intestinal parasite carriage in workers exposed to sewage, 1999 /14/

• Risk groups for hepatitis A virus infection, 2003 /11/

• Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand, 2003 /22/

• Epidemiological evidence for vaccinating wastewater treatment plant workers against hepatitis A and hepatitis B virus, 2004 /13/

• Risk assessment of Legionella and enteric pathogens in sewage treatment works, 2004 /15/

• Endotoxin Exposure and Symptoms in Wastewater Treatment Workers, 2005 /12/

Forekomsten af infektioner blandt kloakarbejdere er blevet undersøgt i flere studier, ofte ved at måle niveauet af specifikke antistoffer i blodet. Undersøgelserne giver ikke et en-tydigt svar på, om der er en øget forekomst af infektioner hos kloakarbejdere. Der er undersøgelser, som rapporterer om en forøget forekomst af antistoffer mod Hepatitis A blandt kloakarbejdere, men der er samtidig undersøgelser, som ikke viser en øgning, jf. afsnit 4.2.

Selv om der ikke er entydig dokumentation for en øget risiko for infektioner blandt klo-akarbejdere, så har flere undersøgelser vist en signifikant forøget forekomst af sympto-mer forbundet med infektioner i denne gruppe (bl.a. luftvejssymptomer, mave-tarmsymptomer og symptomer i det centrale nervesystem) /10, 12/.

I Bilag C er vist en oversigt over udvalgte patogener, der kan forventes at forekomme i spildevand, og som kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for kloakarbejdere.

4.1 Bakterier

Der er rapporteret om infektioner med Leptospirose (Weils sygdom) /21/, mavetarmka-tar (gastroentiritis) forårsaget af salmonellabakterier /10/ og Pontiac feber /8/ blandt kloakarbejdere.

Det seneste tilfælde af Leptospirose blandt københavnske kloakarbejdere blev diagno-sticeret i 1967, og i en undersøgelse af københavnske kloakarbejdere i 1976 blev der ik-ke påvist en øget forekomst af antistoffer mod patogene leptospira /28/.

Pontiac feber er en influenza-lignende sygdom og forårsages ligesom legionærsyge (lungebetændelse) af Legionella bakterier. Pontiac feber er blevet forbundet med ekspo-


nering for aerosoler i (industriel) spildevandsbehandling /15/. I Danmark er der i 1997 blevet påvist et mindre udbrud af Pontiac feber hos fem arbejdere, der var beskæftiget på et industrielt rensningsanlæg. En høj koncentration af Legionella bakterier blev fun-det i aerosoler fra den ene slamcentrifuge /28/.

En risikovurdering af kloakarbejderes eksponering for Legionella og tarm patogener på fem renseanlæg i Holland viste, at koncentrationen af Legionella i luften var lav i for-hold til andre vand-installationer, der har været impliceret i udbrud af legionærsyge /15/. Den årlige sandsynlighed for infektion af kloakarbejdere med Legionella og tarm patogener blev dog vurderet til at være høj (19% for arbejdere med gennemsnitlig eks-ponering og 100% for arbejdere med høj eksponering) især under rengøringsaktiviteter, hvor koncentrationen af patogener i luften er høj /15/.

Bakterier, der ikke er direkte sygdomsfremkaldende, kan give anledning til sundheds-mæssige problemer, f.eks. ved forurening af sår eller ved indånding, hvor der kan opstå lokal betændelse /22/.

Mange mikroorganismer er i stand til at danne toksiner, som kan virke skadelige på den menneskelige organisme. Endotoksiner6 findes i luften og i aerosoler over eksempelvis sandfang og iltningsbassiner og kan udgøre et sundhedsmæssigt problem for kloakar-bejdere. Koncentrationen af endotoksiner i luften i kloaksystemet og på renseanlæg er blevet målt i forbindelse med flere undersøgelser /4, 12/. Selv om koncentrationen de fleste steder er begrænset, vurderes det, at endotoksiner bidrager til en væsentlig del af de rapporterede symptomer blandt kloakarbejdere, som kvalme, feber, diarré, træthed og vejrtrækningsproblemer /4, 12, 22/.

I Laitinen et al /4/ blev den gramnegative bakterielle flora i luften ved forskellige pro-cesser på ni renseanlæg bestemt. Hovedparten af de identificerede luftbårne gram-negative bakterier tilhørte familien enterobacteriaceae, f.eks. citrobacter, enterobacter, klebsiella og serratia. Potentielle patogene bakterier fundet i luften var aeromonas hy-drophilia, aeromonas sorbia, enterobacter agglomerans og klebsiella pneumoniae. Der var ingen væsentlig variation i den bakterielle flora på de forskellige renseanlæg. En til-svarende bakteriel flora er blevet fundet i luften fra renseanlæg i andre undersøgelser.

Laitinen et al /4/ fandt højere koncentrationer af bakterier og endotoksiner ved åbne luftningsbassiner end ved lukkede. Der er i andre undersøgelser også fundet højere kon-centrationer af Escherichia coli, clostridia og salmonella ved åbne luftningsbassiner.

Stivkrampe skyldes en infektion med bakterien Clostridium tetani. På grund af et effek-tivt vaccinationsprogram optræder sygdommen meget sjældent i Danmark /22/. Alle kloakarbejdere bliver vaccineret mod bakterien, før de må beskæftige sig med kloakar-bejde /22/.

4.1.1 Resistente bakterier Bakterier, der er blevet modstandsdygtige over for de antibiotika, der anvendes i be-handlingen af sygdomme, udgør et specielt problem i forhold til kloakarbejderes sund-hed. Resistente bakterier i spildevand er generelt et område, der mangler belysning /22/.

6 For bakterier skelnes der mellem endo- og exotoksiner. Endotoksiner er stoffer, der enten er en del af organis-

mens struktur eller er intracellulære, mens exotoksiner er stoffer, som bakterien udskiller til omgivelserne /36/.


DANMAP - overvågning af antibiotikaresistens Overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark foregår primært i forbindelse med DANMAP (Danish Integrated Antimicrobial resistance monitoring and research programme). DANMAP blev iværksat af det danske Fødevareministerium og Sund-hedsministerium i 1995.

Data om resistens over for ampicillin, gentamicin, cefuroxime, sulfonamide og ciprofloxacin i Escherichia coli blod og/eller urin isolater fra mennesker er blevet regi-streret i DANMAP for Københavns og Frederiksberg kommuner siden 1995, for Kø-benhavns Amt siden 2000 og for Rigshospitalet siden 2002 /35/. Udviklingen i resistens er gengivet i Bilag D.

Den største grad af resistens er registreret for ampicillin i E. coli blod og urin isolater (30-42%) samt for sulfonamide i E. coli urin isolater (30-42%) i både den primære sundhedssektor og på hospitaler i Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg kommuner /35/. Udviklingen i resistens over for ampicillin og sulfonamide har været uændret i registreringsperioden.

Der er registreret en uændret lav resistens over for gentamicin og cefuroxime i E. coli blod isolater (0-5%) på hospitaler i Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg kommuner. For ciprofloxacin er der også registreret en uændret lav resistens i E. coli urin isolater (0-5%) i både den primære sundhedssektor og på hospitaler i Københavns og Frederiksberg kommuner. På landsplan steg resistensen over for ciprofloxacin i E. coli urin isolater fra primær sektor signifikant fra 1,9% i 2003 til 2,9% i 2004 /36/.

På Rigshospitalet er der fra 2002 til 2004 registreret en stigning i resistens overfor am-picillin (fra 36 til 53%), gentamicin (fra 1 til 4%) og cefuroxime (fra 1 til 12%) i Esche-richia coli blod isolater og for ampicillin (fra 39 til 42%) og ciprofloxacin (fra 4 til 7%) i Escherichia coli urin isolater /35/.

I 2004 blev 550 nye tilfælde af infektioner forårsaget af methicillin-resistente Staphylo-coccus areus (MRSA) registreret i Danmark. Antallet er således blevet femdoblet siden 2002, hvor der blev registreret ca. 100 tilfælde /35/, jf. Bilag D.

Lægemiddelstyrelsen udarbejder hver måned statistik over salget af antibiotika i Dan-mark /34/. I Figur 4.1 er salget af antibiotika i henholdsvis primær- og sygehussektoren i perioden 1997-2005 vist.


96

98

100

102

104

106

108

110

112

114

116

118

120

122

124

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 seneste12 md

Inde

ks: 1

997

= 1

00

Primærsektoren Sygehussektoren

Figur 4.1 Salg af antibiotika (ATC-gruppe J01) i primær- og sygehussektoren i 1997-2005. Seneste 12 måneder er perioden august 2004-juli 2005 /34/.

Det fremgår af figuren, at salget af antibiotika i 2005 er steget med ca. 20% siden 1997 inden for både primærsektoren og sygehussektoren. Udviklingen i forbruget lader ikke til at stagnere i 2005. Det stigende forbrug af antibiotika øger risikoen for udvikling af antibiotikaresistente bakterier.

Lynettefællesskabets undersøgelser om antibiotikaresistens Lynettefællesskabet I/S har udgivet følgende rapporter om antibiotikaresistente bakteri-er i spildevand:

• Forprojekt vedrørende regulering af medicinalvirksomheder og sygehuse, 2002 /23/

• Måleprogram - antibiotikaresistens i spildevand fra et sygehus og et boligområde, 2004 /24/

• Estimering af mængder og koncentrationer af antibiotika afledt fra sygehuse og den primære sundhedssektor i Lynettefællesskabets oplande, 2005 /25/

• Kortbaseret database over afledninger af antibiotika i Lynettefællesskabets oplande (under udarbejdelse)

Lynettefællesskabet gennemførte i 2002 et projekt med det formål at identificere og ud-vælge de antibiotika, der produceres og anvendes mest af inden for Lynettefællesskabet, og som det derfor vil være relevant at undersøge for resistente bakterier /23/.

Der blev identificeret ni antibiotika, som repræsentanter for de mest anvendte antibioti-katyper i Danmark til behandling af infektioner. Heraf er de syv (Ampicillin, Tetra-cyclin, Cefalotin, Erythromycin, Sulfamethoxazol, Vancomycin og Oxacillin) relevante i forhold til resistensbestemmelse i spildevand fra sygehuse og husholdninger, mens tre er relevante i forhold til resistensbestemmelse fra virksomheder (Polymyxin B, Tobra-mycin og Vancomycin) /23/.


I et måleprogram blev koncentrationen af ampicillin- og gentamicin-resistente suspekte E. coli samt koncentrationen af erythromycin og vancomycin-resistente suspekte ente-rokokker målt i et boligområde i Rødovre, i afløbet fra Hvidovre Hospital og i tilløbet til Renseanlæg Damhusåen /24/.

Måleprogrammet viste, at sygehuset er den mest betydende enkeltkilde til antibiotika og antibiotikaresistente E. coli og enterokokker i spildevand, der tilføres Renseanlæg Dam-husåen /24/.

Ni af 12 prøver fra henholdsvis Hvidovre Hospital og Renseanlæg Damhusåen inde-holdt gentamicin-resistente E. coli, mens der i tre af 12 prøver fra boligområdet blev isoleret gentamicin-resistente E. coli fra spildevandet. Gentamicin anvendes kun på sy-gehuse. Generelt er gentamicin-resistente E. coli isolater ikke ønskelige, idet infektioner med denne type organismer er svære at behandle på grund af, at bakterierne ofte er mul-tiresistente /24/.

Andelen af erythromycin-resistente suspekte enterokokker udgjorde ved Hvidovre Ho-spital ca. 50%, mens andelene i boligområdet og på Renseanlæg Damhusåen var hen-holdsvis 20% og 24%. Andelen af ampicillin-resistente E. coli var tydelig størst i spil-devandet fra Hvidovre Hospital (36%). Det var ikke muligt at finde vancomycin-resistente enterokokker i nogle af prøverne.

Der er en risiko for, at kloakarbejdere bliver smittet med gentamicin- og ampicillin-resistente E. coli og erythromycin-resistente enterokokker i forbindelse med deres ar-bejde med spildevand. Det gælder især i nærheden af større enkeltkilder, som hospitaler, hvor koncentrationen af resistente bakterier er størst. Af undersøgelsen fremgår det, at der er en sammenhæng mellem forbruget af antibiotika og udviklingen af resistente bak-terier.

Som opfølgning på denne undersøgelse blev der gennemført en tilnærmet risikovurde-ring af afledningen af 18 individuelle antibiotika fra primærsektoren og sygehussekto-ren i Lynettefællesskabets oplande som led i at vurdere risikoen for dannelse af resisten-te bakterier /25/. Risikovurderingen viste, at der på sygehusene var risiko for resistensdannelse for mellem fem og 13 antibiotika på hvert sygehus, mens der for tillø-bene til renseanlæggene Lynetten og Damhusåen var risiko for resistensdannelse for henholdsvis syv og otte antibiotika. I Tabel 4.1 er vist en oversigt over antibiotika, hvor der er risiko for udvikling af resistens i afløbet fra sygehuse og i tilløbet til renseanlæg-gene Lynetten og Damhusåen.


Tabel 4.1 Oversigt over udvalgte antibiotika med risiko for udvikling af resistente bakterier i afløbet fra sygehuse og i tilløbet til renseanlæggene Lynetten (RL) og Damhusåen (RD). Tabellen an-giver antallet af sygehuse med risiko for resistensdannelse.

ATC-kode ATC-navn Antal sygehuse med risiko for

resistensdannelse (antal sygehuse i alt)

Risiko for resistens-dannelse i tilløb RL

Risiko for resistens-dannelse i tilløb RD

J01AA Tetracykliner J01AA02 Doxycyklin 3 (7) Nej Nej J01AA07 Tetracyklin 6 (6) Ja Ja J01CA Penicilliner med udv. spektrum J01CA01 Ampicillin 8 (8) Ja Ja J01CA04 Amoxicillin 9 (9) Ja Ja J01CA12 Piperacillin 4 (4) Ja Nej Trimethoprim (total) 7 (7) Ja Ja Sulfamethoxazol (total) 7 (9) Nej Nej J01FA Makrolider J01FA01 Erythromycin 7 (7) Ja Ja J01FA06 Roxithromycin 5 (6) Nej Nej J01FA09 Clarithromycin 6 (6) Ja Ja J01FA10 Azithromycin 4 (7) Nej Nej J01GB Andre aminoglykosider J01GB01 Tobramycin 2 (3) Nej Nej J01GB03 Gentamicin 5 (6) Nej Nej J01GB06 Amikacin - (-) - - J01GB07 Netilmicin J01MA Fluoroquinoloner J01MA01 Ofloxacin 5 (5) Nej Nej J01MA02 Ciprofloxacin - Ja Ja J01MA06 Norfloxacin 1 (2) Nej Nej J01XA Glycopeptider J01XA01 Vancomycin 7 (7) Nej Nej J01XA02 Teicoplanin 1 (1) Nej Nej

4.2 Virus

Der er rapporteret om infektioner med Hepatitis A /8, 21/ og Hepatitis C /8/ blandt klo-akarbejdere. Der er samtidig fundet en påfaldende høj forekomst af antistoffer mod He-patitis B i en gruppe på 106 græske kloakarbejdere /29/.

I Tabel 4.2 er vist en oversigt over studier af forekomsten af antistoffer mod Hepatitis A blandt kloakarbejdere. Det fremgår af tabellen, at der ikke er noget entydigt bevis for, at der eksisterer en øget risiko for infektioner med Hepatitis A blandt kloakarbejdere. Der er dog undersøgelser, der indikerer en øget risiko.

Skinhøj et al (1981) har undersøgt forekomsten af antistoffer mod Hepatitis A og B hos 77 kloakarbejdere, 81 gartnere og 79 kontoransatte i København i 1981 /27/. Der blev fundet en vis overhyppighed af antistoffer mod Hepatitis A blandt kloakarbejderne (80,5%) i forhold til de øvrige grupper (henholdsvis 60,5% og 48,1%). Hyppigheden afhang af alder, men i mindre grad af anciennitet. Der blev ikke fundet nogen forskel i forekomsten af antistoffer mod Hepatitis B mellem de tre grupper /27/.


Der har blandt kloakarbejdere været udtrykt bekymring for, at kontakt med spildevand kan medføre en risiko for smitte med HIV-virus. Der er intet, der tyder på, at det er til-fældet /22/.

Børnelammelse (Polio) forårsages af poliovirus og var tidligere et stort problem i Dan-mark. Sygdommen betragtes som udryddet i Europa gennem et vaccinationsprogram. Risikoen for at blive smittet med polio må derfor betragtes som minimal /22/.

4.3 Parasitter

Forekomsten af infektioner med tarm-parasitter blandt 126 arbejdere eksponeret for spildevand i Frankrig blev undersøgt i Schlosser et al /14/. Fire arter af parasitter blev identificeret i signifikant større grad blandt kloakarbejderne end blandt kontrolgruppen:

• Trichuris trichiura (Piskeorm – medfører gastrointestinale gener og let utilpashed)

• Giardia lamblia (medfører sygdommen Giardiasis, som kan medføre diarré, træthed og vægttab)

• Entamoeba coli (apatogen parasit hos immunkompetente)

• Endolimax nanus (apatogen parasit hos immunkompetente)

Resultaterne af undersøgelsen understøttede formodningen om, at der er en arbejdsrela-teret risiko for infektion med tarm-parasitter blandt kloakarbejdere /14/. Undersøgelsens resultater stemmer overens med resultaterne fra andre undersøgelser /14, 21/.

Forekomster af Entamoeba histolytica og Ascaris lumbricoides er rapporteret blandt kloakarbejdere i andre undersøgelser /12, 21/. Der blev ikke fundet forekomster af En-tamoeba histolytica og Ascaris lumbricoides (spoleorm) blandt kloakarbejderne i /14/. Entamoeba histolytica medfører sygdommen amøbiasis eller dysenteri, som kan give (evt. blodig) diarré, mavekramper og smerter ved afføring /21/. Ascaris lumbricoides medfører typisk ikke symptomer, men ved mange orm i tarmen kan der opstå mave-smerter og eventuelt fejlernæring /26/.

5331

1_R

appo

rt.d

oc

15

DH

I - In

stitu

t for

Van

d og

Milj

ø

Tab

el 4

.2

Stu

dier

af f

orek

omst

en a

f ant

isto

ffer

mod

Hep

atiti

s A

hos

klo

akar

bejd

ere

/11/

. Ref

eren

cern

e er

gen

give

t i /1

1/.

Ref

eren

ce

Ste

d Å

r U

nder

søgt

bef

olk-

ning

sgru

ppe

Kon

trol

grup

pe

Res

ulta

t

Hen

g et

al,

1994

S

inga

pore

19

92-1

993

600

kloa

karb

ejde

re

453

voks

ne

Hyp

pige

re fo

reko

mst

af A

nti-H

AV

bla

ndt k

loak

arbe

j-de

re (

72,7

%)

end

blan

dt k

ontr

olgr

uppe

(50

%)

Ano

nym

, 199

3 E

ngla

nd

1993

40

klo

akar

bejd

ere

18 v

ejar

bejd

ere

Hyp

pige

re fo

reko

mst

af A

nti-H

AV

bla

ndt k

loak

arbe

j-de

re e

nd b

land

t kon

trol

grup

pe

Cad

ilhac

et a

l, 19

96

Fra

nkrig

19

93

155

med

arbe

jder

e på

van

dren

snin

gs-

anlæ

g

70 a

rbej

dere

på

sam

me

anlæ

g ik

ke e

kspo

nere

t fo

r sp

ildev

and

Inge

n si

gnifi

kant

fors

kel (

60 o

g 47

,1%

). K

orrig

eres

de

r fo

r fo

rvek

slen

de fa

ktor

er, u

dgø

r ek

spon

erin

gen

med

spi

ldev

and

en (

mod

erat

) ris

iko

De

Ser

res

et a

l, 19

95

Can

ada

1995

76

klo

akar

bejd

ere

2 ko

ntro

ller

af s

amm

e al

der

og k

øn

for

hver

kl

oaka

rbej

der

Sig

nifik

ant f

orsk

el m

elle

m d

en s

tude

rede

bef

olk-

ning

sgru

ppe

og k

ontr

olle

r i p

erso

ner

over

40

år

Bru

gha

et a

l, 19

98

Eng

land

19

95-1

996

228

med

arbe

jder

e på

van

dren

snin

gs-

anlæ

g

- F

orbi

ndel

se m

elle

m fo

reko

mst

af A

nti-H

AV

og

kont

akt

med

spi

ldev

and,

men

ikke

med

beh

andl

et s

pild

evan

d

Levi

n et

al,

2000

Is

rael

19

96-1

997

100

kloa

karb

ejde

re

100

kont

oran

satte

In

gen

sign

ifika

nt fo

rske

l mel

lem

den

stu

dere

de b

e-fo

lkni

ngsg

rupp

e (8

2%)

og k

ontr

olgr

uppe

(91

%)

Wel

don

et a

l, 20

00

US

A

1996

-199

7 35

9 kl

oaka

rbej

dere

89

drik

keva

ndsa

rbej

de-

re

Inge

n si

gnifi

kant

fors

kel i

fore

kom

sten

af A

nti-H

AV

i de

to g

rupp

er (

28 o

g 26

%);

Efte

r ko

ntro

l af f

orve

ks-

lend

e fa

ktor

er e

r de

r en

forb

inde

lse

mel

lem

HA

V o

g ek

spon

erin

g fo

r sp

ildev

and

T

rout

et a

l, 20

00

US

A

1998

-199

9 16

3 ar

bejd

ere

på

rens

eanl

æg

139

elek

trik

ere

og u

fag-

lært

e ar

bejd

ere

Hyp

pige

re fo

reko

mst

af A

nti-H

AV

i de

n st

uder

ede

befo

lkni

ngsg

rupp

e en

d i k

ontr

olgr

uppe

, men

fors

kel

ikke

sig

nifik

ant

Bon

anni

et a

l, 20

01

Italie

n 20

01

65 k

loak

arbe

jder

e 16

0 pe

rson

er a

rbej

den-

de i

sam

me

områ

de

Inge

n si

gnifi

kant

fors

kel i

fore

kom

sten

af A

nti-H

AV

m

elle

m d

e to

gru

pper


5 KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER

Undersøgelser om kræftfremkaldende stoffer i spildevand og kræftrisici for kloakarbej-dere:

• Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand – En undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst, 2000 /28/

• Prevalence of Helicobacter pylori infection among sewage workers, 1996 /17/

• Kræftfremkaldende stoffer i spildevand, 2002 /30/

• Måleprogram for kræftfremkaldende stoffer i spildevand, 2004 /37/

En epidemiologisk undersøgelse af dødeligheden og forekomsten af cancer blandt kø-benhavnske kloakarbejdere i perioden 1965-1998 er blevet foretaget af Hansen et al /5, 28/. En gruppe på 591 kloakarbejdere blev sammenlignet med 1.545 vandforsyningsar-bejdere (kontrolgruppe). Undersøgelsen viste en lettere forhøjet dødelighed og kræftsy-gelighed blandt kloakarbejderne. Forekomsten af primær leverkræft var væsentligt for-højet blandt de københavnske kloakarbejdere, idet der blev konstateret fire tilfælde af primær leverkræft hos de 591 kloakarbejdere (den standardiserede årlige forekomst blandt mænd i København i 1973-1977: 5,9 pr. 100.000) /5, 28/.

Bakterien Helicobacter pylori er blevet klassificeret som et humant klasse I carcinogen af det internationale agentur for kræftforskning (IARC). Bakterien er blevet forbundet med en forøget risiko for kræft i maven og er samtidig blevet isoleret fra humant fæces /17/. Forekomsten af antistoffer mod Helicobacter pylori blandt kloakarbejdere er der-for blevet undersøgt i et studie af Friis et al /17/ for at vurdere, om der er en øget risiko for infektion med denne bakterie og udvikling af kræft i denne befolkningsgruppe. Un-dersøgelsen konkluderede, at der ikke var en øget risiko for infektion med Helicobacter pylori blandt kloakarbejdere.

Lynettefællesskabet I/S har i 2002 gennemført et projekt med det formål at indsamle vi-den om, hvilke stoffer og/eller stofgrupper i kloaksystemer der kan forventes at medvir-ke til udvikling af primært lunge-, galde- og leverkræft /30/.

Ved søgning i databaser blev der identificeret i alt 602 kræftfremkaldende stoffer. Via en udvælgelse blev listen reduceret til 160 stoffer, der alle kan fremkalde lunge- og/eller galde- og leverkræft. 66 af disse stoffer optræder tillige på Listen over uønskede stoffer og/eller på NOVA 2003 listen. På de to sidstnævnte lister findes tillige 16 stoffer, som kan fremkalde andre kræfttyper. Af de 82 kræftfremkaldende stoffer er der 32 organiske forbindelser og 50 metaller og metalforbindelser /30/. I Bilag E er vist en oversigt over de stoffer og stofgrupper, der kan forventes at medføre en øget risiko for lunge-, galde- og leverkræft blandt kloakarbejdere.

Generelt mangler der viden om, i hvilket omfang nedbrydningsprodukter fra henholds-vis kræftfremkaldende stoffer og andre stoffer er kræftfremkaldende. Tilsvarende er vi-den om synergistiske (samvirkende) og antagonistiske (modsatrettede) effekter i forhold til kræftfremkaldende stoffer mangelfuld /30/.


Københavns Energi og Lynettefællesskabet har i 2004 gennemført et måleprogram for kræftfremkaldende stoffer i spildevand i oplandene Kgs. Enghave og Valby /37/. Måle-programmet omfattede analyser af ni flygtige stoffer, fire spormetaller og seks tungme-taller. På baggrund af målingerne blev fem kræftfremkaldende fokusstoffer udpeget til at indgå i fremtidig regulering af virksomheder og opfølgende måleprogrammer /37/:

• Dichlormethan

• Trichlormethan

• Trichlorethylen

• Tetrachlorethylen

• Benzen


6 FLYGTIGE STOFFER

En række undersøgelser omhandler flygtige organiske stoffer i spildevand og de ar-bejdsmiljømæssige problemer ved disse stoffer:

• Måleprogram for Renseanlæg Lynetten – Husholdningskemikalier og hormonforstyr-rende stoffer, 2003 /31/


• Frigivelse af flygtige organiske stoffer i afløbssystemet, 2005 /32/

En del flygtige organiske stoffer er problematiske set ud fra et arbejdsmiljøhensyn, idet de meget let kan trænge ind i kroppen via respirationssystemet, hud og slimhinder /22/, /30/. Eksponering for stofferne kan give akutte forgiftningssymptomer som utilpashed, kvalme, appetitløshed og træthed /22/. Ved langvarig eksponering kan symptomerne ende som blivende skader så som hukommelsesproblemer, svingende humør og markant træthed /22/. Derudover er flere af stofferne kræftfremkaldende /30/.

Efter afledning til spildevandet vil de flygtige organiske stoffer blive delvist afgasset til kloakatmosfæren under transport i kloaksystemet. Kloakgassen vil blive frigivet til at-mosfæren ved pumpestationer, indløb til renseanlæg, kloakdæksler og lignende /32/.

I forbindelse med et måleprogram for husholdningskemikalier og hormonforstyrrende stoffer på Renseanlæg Lynetten blev koncentrationen af en række udvalgte flygtige or-ganiske stoffer målt. I én af to stikprøver fra Renseanlæg Lynettens tilløb blev der iden-tificeret fem flygtige organiske forbindelser klassificeret som A-stoffer og som kræft-fremkaldende stoffer /31/:

• Perchlorethylen

• Trichlorethylen

• cis-1,2-dichlorethylen

• Benzen

• Chlorbenzen

Eksponering med disse stoffer udgør en potentiel risiko for kloakarbejderes sundhed.


7 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Lynettefællesskabet I/S har gennemført/deltaget i en række undersøgelser med fokus på hormonforstyrrende stoffer i kloaksystemet:

• Forprojekt vedrørende regulering af medicinalvirksomheder og sygehuse, 2002 /23/


• Måleprogram for Renseanlæg Lynetten – Husholdningskemikalier og hormonforstyr-rende stoffer, 2003 /31/

Der er generelt meget lidt fokus på risikoen for hormonforstyrrende effekter ved arbejde i kloaksystemet og på renseanlæg i den internationale litteratur. Fokus er i stedet på de miljømæssige konsekvenser af de hormonforstyrrende stoffer.

Lynettefællesskabet gennemførte i 2002 et projekt med det formål at identificere og ud-vælge stoffer med hormonforstyrrende og reproduktionsskadelige effekter, der kan for-ventes at være til stede i spildevand /23/. Der blev identificeret 124 stoffer med evidens for hormonforstyrrende effekter eller evidens for potentielt at være hormonforstyrrende. De dominerende stofgrupper er:

• Pesticider

• PCB’er

• Organiske tinforbindelser

• Blødgørere (phthalater)

• Bromerede flammehæmmere

• Naturlige og kunstige hormoner

De naturlige og de kunstige hormoner har generelt større østrogeneffekt end andre stof-grupper, der er identificeret som hormonforstyrrende, mens industrikemikalierne kan have andre negative sundheds- og miljømæssige egenskaber /23/.

Der er identificeret 435 potentielt hormonforstyrrende stoffer med utilstrækkelige data til at afgøre deres status i forhold til nødvendigheden af at regulere disse stoffer. Arbej-det med at indsamle viden om de 435 stoffer er igangsat i EU-regi /23/.

Lynettefællesskabet I/S har efterfølgende igangsat et måleprogram med det formål at kortlægge koncentrationen af udvalgte hormonforstyrrende stoffer i tilløbet til Rensean-læg Lynetten og i slam fra renseanlægget samt at sammenligne stofkoncentrationerne med koncentrationer i danske og udenlandske undersøgelser /31/.

Af stoffer med hormonforstyrrende effekter blev der målt for tensider, phthalater, otte pesticider, PCB, perchlorethylen og chlorerede phenoler. I forhold til koncentrationer på andre danske renseanlæg var koncentrationen af de målte stoffer i tilløbet til Rensean-læg Lynetten på samme niveau eller lavere. Koncentrationerne af pesticider og PCB lå alle under detektionsgrænserne /31/.


8 SAMMENFATNING

Det har været formålet med dette projekt at give et overblik over gennemførte undersø-gelser i kloakker og på renseanlæg for parametre, som potentielt kan udgøre en sund-hedsrisiko for kloakarbejdere.

I det nedenstående er de væsentligste konklusioner sammenfattet på baggrund af de identificerede danske og internationale undersøgelser. Sammenfatningen relaterer sig til eksponeringen af kloakarbejdere med sundhedsskadelige parametre, registrerede symp-tomer samt de enkelte parametre.

8.1 Eksponering af kloakarbejdere med sundhedsskadelige para-metre

• Langt hovedparten af de danske og internationale studier, der omhandler eksponering af kloakarbejdere med sundhedsskadelige parametre fokuserer på eksponeringen med patogener. Det har ikke været muligt i forbindelse med dette projekt at finde interna-tionale undersøgelser af arbejdernes eksponering for kemiske stoffer (eksempelvis tungmetaller, flygtige stoffer og hormonforstyrrende stoffer). Eksponering af kloak-arbejdere med antibiotikaresistente bakterier er samtidig et område, der mangler be-lysning i den danske og internationale litteratur

• Undersøgelser har vist, at koncentrationen af luftbårne bakterier kan variere betyde-ligt mellem renseanlæg. Det er derfor ikke muligt at vurdere den specifikke risiko for infektioner på renseanlæg og i kloaksystemer ud fra generelle data om koncentratio-nen af bakterier

• Den væsentligste eksponering af kloakarbejdere med patogener sker via aerosoler, som primært dannes ved steder, hvor spildevandet er oprørt. Dvs. ved riste, indstrøm-ning til sedimentationsbassiner, indendørs luftningstanke og slambehandling

• En landsdækkende undersøgelse af sikkerheds- og sundhedsforholdene for personale på 151 danske renseanlæg har vist, at der generelt er problemer med at overholde sik-kerhedsforanstaltningerne i Kloakbekendtgørelsen på renseanlæggene. Ved ikke at overholde sundheds- og sikkerhedsforanstaltningerne forøges kloakarbejdernes eks-ponering med sundhedsskadelige stoffer og dermed risikoen for, at de udvikler ar-bejdsrelaterede sygdomme

8.2 Symptomer og registrerede sygdomstilfælde

• Der er en signifikant forøget forekomst af symptomer associeret med infektionssyg-domme blandt kloakarbejdere i forhold til kontrolgrupper. De primære symptomer, der er blevet rapporteret om, er luftvejssymptomer, træthed/hovedpine og symptomer i mave- og tarmsystemet. Derudover er der rapporteret om hudsymptomer, svimmel-hed, feber samt symptomer forårsaget af påvirkninger af det centrale nervesystem


• Arbejdernes symptomer bliver i de fleste undersøgelser forbundet med eksponering med patogener. Meget få undersøgelser omhandler eksponeringen med kemiske stof-fer samt disse stoffers påvirkning af arbejdernes helbred. Hexachlorocyclopentadiene og organiske opløsningsmidler (benzen) er dog blevet forbundet med symptomer i det centrale nervesystem (hovedpine og træthed) samt øje- og halsirritationer

• Statens Serum Institut har registreret 19 tilfælde af smitsomme sygdomme blandt klo-akarbejdere siden 1985: Hepatitis A (13 tilfælde) og C (1 tilfælde) samt maveinfekti-oner forårsaget af bakterierne Campylobacter (1 tilfælde), Salmonella Enterititis (2 tilfælde), Shigella Boydij (1 tilfælde) og verocytotoksinproducerende E. coli (1 til-fælde)

8.3 Patogener

• Studier af forekomsten af infektioner blandt kloakarbejdere giver ikke et entydigt svar på, om der er en øget risiko for infektioner med patogener (bakterier, virus og parasit-ter). Flere undersøgelser viser dog en signifikant forøget forekomst af symptomer forbundet med infektioner i denne gruppe (bl.a. luftvejssymptomer, mave-tarmsymptomer og symptomer i det centrale nervesystem)

• Der er rapporteret om infektioner med Leptospirose (Weils sygdom), mavetarmkatar (gastroentiritis) forårsaget af salmonellabakterier og Pontiac feber blandt kloakarbej-dere. Det seneste tilfælde af Leptospirose blandt københavnske kloakarbejdere blev diagnosticeret i 1967

• Selv om koncentrationen af endotoksiner i luften på renseanlæg og i kloaksystemet de fleste steder er begrænset, vurderes det, at endotoksiner bidrager til en væsentlig del af de rapporterede symptomer blandt kloakarbejdere, som kvalme, feber, diarré, træt-hed og vejrtrækningsproblemer

• Antibiotikaresistente bakterier udgør et specielt problem i forhold til kloakarbejderes sundhed. Resistente bakterier i spildevand er generelt et område, der mangler belys-ning

• Lynettefællesskabets undersøgelse /24/ viste, at der i ni ud af 12 prøver fra henholds-vis afløbet fra Hvidovre Hospital og tilløbet til Renseanlæg Damhusåen blev fundet gentamicin-resistente E. coli

• Der er en risiko for, at kloakarbejdere bliver smittet med gentamicin- og ampicillin-resistente E. coli og erythromycin-resistente enterokokker i forbindelse med deres ar-bejde med spildevand. Det gælder især i nærheden af større enkeltkilder, som hospita-ler, hvor koncentrationen af resistente bakterier er størst

• Der ikke er noget entydigt bevis for, at der eksisterer en øget risiko for infektioner med Hepatitis A blandt kloakarbejdere. Der er dog undersøgelser, som indikerer en øget risiko. Der er blevet fundet en vis overhyppighed af antistoffer mod Hepatitis A blandt københavnske kloakarbejdere. Hyppigheden afhang af alder, men i mindre grad af anciennitet


• Der er rapporteret om signifikant større forekomst af infektioner med de patogene pa-rasitter Trichuris trichiura, Giardia lamblia, Entamoeba histolytica og Ascaris lumbricoides blandt kloakarbejdere i internationale undersøgelser

8.4 Kræftfremkaldende stoffer

• En epidemiologisk undersøgelse af dødeligheden og kræftforekomsten blandt køben-havnske kloakarbejdere viste en forhøjet forekomst af primær leverkræft i denne be-folkningsgruppe

• Ved søgning i databaser er der identificeret i alt 82 kræftfremkaldende stoffer, der kan medvirke til udvikling af lunge-, galde- og leverkræft og som kan forventes at findes i spildevand

• Generelt mangler der viden om, i hvilket omfang nedbrydningsprodukter fra kræft-fremkaldende stoffer og fra andre stoffer kan være kræftfremkaldende. Tilsvarende er viden om synergistiske (samvirkende) og antagonistiske (modsatrettede) effekter i forhold til kræftfremkaldende stoffer mangelfuld

• På baggrund af et måleprogram i oplandende Kgs. Enghave og Valby blev fem kræft-fremkaldende fokusstoffer (dichlormethan, trichlormethan, trichlorethylen, tetrachlo-rethylen og benzen) udpeget til at indgå i fremtidig regulering af virksomheder og op-følgende måleprogrammer

8.5 Flygtige stoffer

• En del flygtige organiske stoffer er problematiske set ud fra et arbejdsmiljøhensyn, idet de meget let kan trænge ind i kroppen via respirationssystemet, hud og slimhin-der. Eksponering med stofferne kan give akutte forgiftningssymptomer som utilpas-hed, kvalme, appetitløshed og træthed. Ved langvarig eksponering kan symptomerne ende som blivende skader så som hukommelsesproblemer, svingende humør og mar-kant træthed. Derudover er flere af stofferne kræftfremkaldende

• Fem flygtige organiske stoffer (perchlorethylen, trichlorethylen, cis-1,2-dichlorethylen, benzen og chlorbenzen) er blevet målt i tilløbet til Renseanlæg Lynet-ten. Alle fem stoffer er klassificeret som A-stoffer og er kræftfremkaldende. Ekspone-ring med disse stoffer udgør en potentiel risiko for kloakarbejdere

8.6 Hormonforstyrrende stoffer

• Der er identificeret 124 stoffer med evidens for hormonforstyrrende effekter eller evidens for potentielt at være hormonforstyrrende. De dominerende stofgrupper, som kan forventes at være til stede i spildevand, er pesticider, PCB’er, organiske tinfor-bindelser, blødgørere (phthalater), bromerede flammehæmmere samt naturlige og kunstige hormoner


9 ANBEFALINGER

Anbefalinger til aktiviteter som kan forbedre kloakarbejdernes arbejdsmiljø bør ses i sammenhæng med de øvrige projekter, som er i gang på området. Følgende aktuelle projekter har relation til kloakarbejdernes arbejdsmiljø:

• Kortbaseret database over udledninger af antibiotika fra sygehuse og den primære sundhedssektor i Lynettefællesskabets oplande. I dette projekt udarbejdes en GIS-baseret database, som kan synliggøre de udledte mængder af antibiotika fra sygehu-sene til kloaknettet. På kortet over oplandene kan man illustrere risikofaktoren samt de kloakstrækninger, som spildevandet ledes igennem. Tidsplan: Afsluttes marts 2006

• Miljøstyrelsens projekt om ”Begrænsning af humane medicinrester og antibiotikare-sistens i spildevand med fokus på reduktion ved kilden”. Afsluttes juni 2006

• Sideløbende med Miljøstyrelsens projekt planlægger Lynettefællesskabets Miljø-gruppe at gennemføre et projekt om BAT-tiltag over for de forskellige spildstrømme på et hospital. Miljøstyrelsens og Miljøgruppens projekter skal supplere hinanden. Sandsynlig projektafslutning i september 2006

Det er i kloakarbejdernes interesse, at indholdet af sundhedsskadelige stoffer og patoge-ner i spildevandet reduceres mest muligt. Samtidigt er det nyttigt for kloakarbejderne at få information om, hvor spildevandet i særlig grad kan forventes at indeholde sundheds-skadelige parametre. Dvs. hvor i oplandet kloakarbejderne bør være ekstra omhyggelige med deres sikkerhedsforanstaltninger for at undgå kontakt med spildevandet.

På denne baggrund anbefales det, at der igangsættes følgende aktiviteter:

• Udpegning af hot-spots i kloakoplandet til Lynettefællesskabets renseanlæg, hvor der er særlig risiko for eksponering med sundhedsskadelige stoffer eller for smitte med patogener. Det vil f.eks. dreje sig om kloakstrækninger nedstrøms sygehuse (i oven-nævnte GIS-baserede database kan kloakstrengen nedstrøms et sygehus illustreres)

• Gennemførelse af en prioritering af, hvilke sundhedsskadelige parametre der udgør den største fare for kloakarbejderne. Prioriteringen gennemføres via en kortlægning af, hvor hyppigt udledningerne sker kombineret med, hvilken grad af den fa-re/konsekvens eksponeringen kan have for kloakarbejderne (opstilling af priorite-ringsmatrix – semikvantitativ risikoanalyse). I første omgang foreslås arbejdet kon-centreret omkring sygehusenes udledninger. Efterfølgende kan andre kilder såsom industrier, privatklinikker m.m. eventuelt inddrages

• Gennemførelse af målinger, som kan dokumentere forekomsten af udvalgte priorite-rede sundhedsskadelige parametre fra udvalgte udløb fra sygehuse

• Information af kloakarbejdere om, i hvilke kloakstrækninger de skal være særlig op-mærksomme på risiko for smitte eller eksponering med sundhedsskadelige stoffer

• Igangsætning af forebyggende handlinger ved kilderne. Dvs. at man via BAT-tiltag (herunder rensning) reducerer udledningerne af sundhedsskadelige parametre


10 REFERENCER

/1/ Westrell, T; Schönning, C; Stenström, T.A; and Ashbolt, N. J (2004), QMRA and HACCP for management of pathogens in wastewater and sewage sludge treatment and reuse, Water Science and Technology, Vol. 50, Issue 2.

/2/ Spildevandsteknisk Forening. Undersøgelse af sikkerheds- og sundhedsforhold på kommunale renseanlæg, oktober 2001.

/3/ Bekendtgørelse nr. 473 af 07/10/1983 om kloakarbejde m.v.

/4/ Laitinen, S; Kangas, J; Kotimaa, M; Liesivuori, J; Martikainen, P. J; Nevalainen, A; Sarantila, R; and Husman, K (1994), Workers Exposure to Air-borne Bacteria and Endotoxins at Industrial Wastewater Treatment Plants, American Industrial Hygiene Association Journal 55(11):1055-1060.

/5/ Hansen, E. S; Hilsen, J; Klausen, H; and Rosdahl, N (2003), Wastewater expo-sure and health - a comparative study of two occupational groups, Occupa-tional Environmental Medicine 2003; 60: 595-598.

/6/ Thorn, J; and Beijer, L (2004), Work-related Symptoms and inflammation among Sewage Plant Operatives, International Journal of Occupational Envi-ronmental Health 10: 84-89.

/7/ Carducci, A; Tozzi, E; Rubulotta, E; Casini, B; Cantiani, L; Rovini, E; Mus-cillo, M; and Pacini, R (2000), Assessing airborne biological hazard from ur-ban wastewater treatment, Water Research, Vol. 34, No. 4, pp. 1173-1178, 2000.

/8/ Thorn, J; and Kerekes E (2001), Health Effects Among Employees in Sewage Treatment Plants: A Literature Survey, American Journal of Industrial Medi-cine 40: 170-179.

/9/ Thorn, J; Beijer, L; Rylander, R (2002), Work related symptoms among sewage workers: a nationwide survey in Sweden, Occupational Environmental Medi-cine 2002; 59: 562-566.

/10/ Khuder, S. A; Arthur, T; Bisesi, M. S; and Schaub, E. A (1998), Prevalence of Infectious Diseases and Associated Symptoms in Wastewater Treatment Work-ers, American Journal of Industrial Medicine 33: 571-577.

/11/ Franco, E; Giambi, C; Ialacci, R; Coppola, R. C; and Zanetti, A. R (2003), Risk groups for hepatitis A virus infection, Vaccine 21: 2224-2233.

/12/ Smit, L. A. M; Spaan, S; and Heederik, D (2005), Endotoxin Exposure and Symptoms in Wastewater Treatment Workers, American Journal of Industrial Medicine 48: 30-39.


/13/ Arvanitidou, M; Mamassi, P; and Vayona, A (2004), Epidemiological evidence for vaccinating wastewater treatment plant workers against hepatitis A and hepatitis B virus, European Journal of Epidemiology 19: 259-262.

/14/ Schlosser, O; Grall, D; and Laurenceau, M-N (1999), Intestinal parasite car-riage in workers exposed to sewage, European Journal of Epidemiology 15: 261-265.

/15/ Medema, G; Wullings, B; Roeleveld, P; and van der Kooij, D (2004), Risk as-sessment of Legionella and enteric pathogens in sewage treatment works, Wa-ter Science and Technology; Water Supply Vol. 4, No. 2, pp. 125-132.

/16/ Blumenthal, U. J; and Peasey, A (2002), Critical review of epidemiological evidence of the health effects of wastewater and excreta use in agriculture, London School of Hygiene & Tropical Medicine.

/17/ Friis, L; Engstrand, L; and Edling C (1996), Prevalence of Helicobacter pylori infection among sewage workers, Scand J Work Environ Health 22: 364-368.

/18/ Lundholm, M; and Rylander, R (1983), Work related symptoms among sewage workers, British Journal of Industrial Medicine 40: 325-329.

/19/ Bauer, H; Fuerhacker, M; Zibuschka, F; Schmid, H; and Puxbaum, H (2002), Bacteria and fungiin aerosols generated by two different types of wastewater treatment plants, Water Research 36: 3965-3970.

/20/ Bener, A; Lestringant, G. G; Dogen, M; Ibrahim, A; Pasha, M. A. H; Al-Shadli, A. M; and Islam, M. R (1998), Respiratory symptoms and skin disor-ders in sewage workers, J. ENVIRON. SCI. HEALTH, A33(8), 1657-1674.

/21/ Clark, C. S (1987), Potential and actual biological related health risks of wastewater industry employment, Journal Water Pollution Control Federation 59 (12):999-1008.

/22/ Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelser (2003), Sundhedsri-sici ved arbejde med spildevand.

/23/ Lynettefællesskabet I/S (2002), Forprojekt vedrørende regulering af medici-nalvirksomheder og sygehuse - Beslutningsgrundlag for spildevandsmålinger vedrørende: Antibiotika og antibiotikaresistens, Hormonforstyrrende stoffer, Rapport udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø, februar 2002.

/24/ Lynettefællesskabet I/S (2004), Måleprogram - antibiotikaresistens i spilde-vand fra et sygehus og et boligområde. Samarbejdsprojekt mellem Lynettefæl-lesskabets Miljøgruppe og Statens Serum institut, Rapport udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø, februar 2004.

/25/ Lynettefællesskabet I/S (2005), Estimering af mængder og koncentrationer af antibiotika afledt fra sygehuse og den primære sundhedssektor i Lynettefælles-skabets kloakoplande, Rapport udarbejder af DHI - Institut for Vand og Miljø, marts 2005.


/26/ Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk d. 11. august 2005.

/27/ Skinhøj, P; Hollinger, F. B; Hovind-Hougen, K; and Lous, P (1981), Infectious liver diseases in three groups of Copenhagen workers: Correlation of hepatitis A infection to sewage exposure, Arch. Environ. Health 36:139:143.

/28/ Klausen, H; Hansen, E. S; and Rosdahl, N (2000), Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst, BST Kø-benhavns Kommune.

/29/ Arvanitidou, M et al (1998), Occupational Hepatitis B virus infection in sew-age workers, Med. lav. 89,5: 437-444 rapporteret i /28/.

/30/ Københavns Energi og Lynettefællesskabet I/S (2002), Kræftfremkaldende stoffer i spildevand, Rapport udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø, september 2002.

/31/ Lynettefællesskabet I/S (2003), Måleprogram for Renseanlæg Lynetten - Hus-holdningskemikalier og hormonforstyrrende stoffer, Rapport udarbejdet af DHI - Institut for Vand og Miljø, februar 2003.

/32/ Københavns Energi og Lynettefællesskabet I/S (2005), Frigivelse af flygtige organiske stoffer i afløbssystemet, Teknisk rapport udarbejdet af Jes Vollertsen, PhD, lektor i Miljøteknik, marts 2005.

/33/ Madigan, M. T; Martinko, J. M; and Parker, J (1997), Brock - Biology of Mi-croorganisms, Eighth Edition, Prentice Hall, 1997.

/34/ Lægemiddelstyrelsen (2005), Statistik over forbruget af antibiotika - Samlet grafisk oversigt over salget af antibiotika 1997-2005, www.laegemiddelstyrelsen.dk d. 26. oktober 2005.

/35/ Statens Serum Institut, Danish Veterinary and Food Administration, Danish Medicines Agency and Danish Institute for Food and Veterinary Research (2005), DANMAP 2004 - Use of antimicrobial agents and occurrence of antim-icrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Den-mark, July 2005.

/36/ Arbejdstilsynet (2001), Risikovurdering af genteknologiske forskningsprojekter mv. At-vejledning C.0.5, April 2001.

/37/ Københavns Energi og Lynettefællesskabet I/S (2004), Måleprogram for kræft-fremkaldende stoffer i spildevand, Rapport udarbejdet af DHI – Institut for Vand og Miljø, marts 2004.


B I L A G


B I L A G A

SSI’s registrering af smitsomme sygdomme blandt kloakarbejdere i perioden 1985-2005


I årene 1985-2005 blev i alt 23 personer beskæftiget ved kloakarbejde eller rensningsan-læg anmeldt med smitsomme sygdomme erhvervet på arbejdspladsen Nitten ud af de 23 personer havde med overvejende sandsynlighed erhvervet sygdom på ar-bejdspladsen, fire personer med mindre sandsynlighed. Sygdommene repræsenteret ved overvejende sandsynlig erhvervssmitte var Hepatitis A og C samt maveinfektioner forårsaget af bakterierne Campylobacter, Salmonella Enteritidis, Shigella boydii samt Verocytotoksinproducerende E. coli (VTEC). I 61% af anmeldelserne vedrørte smit-ten Hepatitis A (14/23), for de resterende anmeldelser vedrørte smitten de øvrige ovenfor nævn-te sygdomme. Tabel 1. Beskæftigelse og sygdom hos anmeldte personer i perioden 1985-2005. Infektion Kloak/VVS Ansatte ved rensningsanlæg Hepatitis A 10 3 Hepatitis A, usikker 1 0 Hepatitis B 0 0 Hepatitis B, usikker 2 0 Hepatitis C 1 0 Hepatitis C, usikker 0 1 Salmonella 1 1 Campylobacter 0 1 VTEC 1 0 Shigella 0 1 Virale infektioner Hepatitis A Fjorten personer blev i perioden anmeldt med Hepatitis A, heraf 13 personer, som med overve-jende sandsynlighed var smittet via arbejdet og én med usikker smittevej.

De med overvejende sandsynlighed smittede, var for ti personers vedkommende ansat i forbin-delse med almindeligt kloakarbejde/VVS, og tre var ansat i forbindelse med kloakarbejde ved rensningsanlæg; sidste anmeldelse i 1995.


Hepatitis B To personer med kloakarbejde som erhverv var muligvis smittet på arbejdet. Hepatitis C Én person var anmeldt med arbejdsplads som smittevej i forbindelse med tømning af septiktan-ke, og én person var anmeldt med usikker smittevej men med ansættelse ved rensningsanlæg.

Bakterielle infektioner Campylobacter Én person var smittet ved arbejde ved rensningsanlæg. Salmonella, undertype ukendt Én person var smittet ved arbejde ved rensningsanlæg. Salmonella Enteritidis Én person var smittet ved kloakarbejde. Shigella boydii Én person var smittet ved arbejde ved rensningsanlæg.

VTEC Én person var smittet ved kloakarbejde. Med venlig hilsen Charlotte Kjelsø, sygeplejerske Epidemiologisk afdeling Tel.: 3268 3210

Fax: 3268 3874

Bygn.: 37J

Epidemiologisk afd J.Nr. - JEL/lj

30. august 2005


B I L A G B

Anmeldelsespligtige sygdomme


Nedenstående liste angiver de sygdomme, der er individuelt anmeldelsespligtige til Sta-tens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling samt til embedslægeinstitutionen på pati-entens opholdssted: AIDS Purulent meningitis Meningokoksygdom Hepatitis: - A akut - B akut - B kronisk - C akut - C kronisk Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) Legionella pneumoni Neuroborreliose Ornitose Tuberkulose Tyfus Paratyfus Shigella dysenteri Levnedsmiddelbåren sygdom Vandbåren sygdom Verotoksinproducerende E. coli (VTEC) Anthrax Botulisme Creutzfeldt-Jakob Hæmorrhagisk feber (Lassa, Marburg, Ebola) Kolera Lepra Leptospirose Pest Plettyfus (typhus exanthematicus) Rabies Difteri Morbilli Parotitis Pertussis hos børn < 2 år Polio Tetanus Rubella i graviditeten Kongenit rubella


B I L A G C

Oversigt over potentielle patogener i spildevand


Oversigt over potentielle patogener i spildevand samt de medfølgende sygdomme og symptomer /4/, /21/.

Potentielle patogener i spildevand Sygdom Symptomer /26/ Tarmvirus Enterovirus /21/ Mave- og tarminfektion

(gastroenteritis), hjerte anomalier, meningitis

Feber, kvalme, mavesmerter, diarré og evt. opkastninger

Rotavirus /21/ Mave- og tarminfektion (gastroenteritis)


Parvovirus /21/ Mave- og tarminfektion (gastroenteritis)


Hepatitis A virus /21/ Hepatitis A infektion Symptomer på leverbetændel-se (feber, kvalme, mavesmer-ter, gulsot)

Hepatitis B virus /4/ Hepatitis B infektion Symptomer på leverbetændel-se (feber, kvalme, mavesmer-ter, gulsot)

Hepatitis C virus /4/ Hepatitis C infektion Symptomer på leverbetændel-se (feber, kvalme, mavesmer-ter, gulsot)

Adenovirus /21/ Åndedrætssygdomme Bakterier Escherichia coli /21/ Mave- og tarminfektion

(gastroenteritis) Mavesmerter, (blodig) diarré, påvirkning af centralnervesy-stemet

Salmonella /21/ Salmonellose Febris typhoidea (tyfus)

Almen utilpashed, diarré, ma-vesmerter, kvalme, opkastnin-ger og/eller feber. Ledsmerter, muskelsmerter, hovedpine. Blodforgiftning

Shigella /21/ Shigellose Mave- og tarminfektion (gastroenteritis)

Almen utilpashed, diarré, ma-vesmerter, kvalme, opkastnin-ger og/eller feber. Dysenteri

Citrobacter /4/ Enterobacter /4/ Klebsiella /4/ Serratia /4/ Aeromonas hydrophilia (luft) /4/ Aeromonas sorbia (luft) /4/ Enterobacter agglomerans (luft) /4/ Klebsiella pneumoniae (luft) /4/ Protozoer Balantidium coli /21/ Balantidiasis Diarré, mavesmerter, vægttab Entamoeba histolytica /21/ Amøbedysenteri Blodig diarré Giardia lamblia /21/ Giardia infektion Diarré Rundorme Ascariasis

Anchylostomiasis Necatoriasis Enteroblasis Strongoloidiasis Larva migrans Cutanea Visceral larva migrans Trichuriasis

Mavesmerter, hoste, vejrtræk-ningsproblemer, tarmblokering. Kløe, rødme og hævelse af huden. Blodmangel, ødemer og træthed

Bændelorme Taeniasis Unilocular echinococcosis

Ofte kun lette symptomer, kan give blodmangel


B I L A G D

Udvikling i antibiotikaresistens 1995-2004


Resistens (%) overfor ampicillin, gentamicin og cefuroxime i Escherichia coli blod iso-later fra mennesker i København og Frederiksberg kommuner, Københavns Amt og på Rigshospitalet (nationalt referencehospital). Tallet (n) i parentes angiver antallet af iso-later testet for følsomhed i 2004 /35/.


Resistens (%) overfor ampicillin, sulfonamide og ciprofloxacin i Escherichia coli urin isolater fra mennesker i den primære sundhedssektor i København og Frederiksberg kommuner og Københavns Amt. Tallet (n) i parentes angiver antallet af isolater testet for følsomhed i 2004 /35/.


Resistens (%) overfor ampicillin, sulfonamide og ciprofloxacin i Escherichia coli urin isolater fra mennesker på hospitaler i København og Frederiksberg kommuner, Køben-havns Amt og Rigshospitalet (nationalt referencehospital). Tallet (n) i parentes angiver antallet af isolater testet for følsomhed i 2004 /35/.


Rapporterede tilfælde af methicillin-resistente Staphylococcus areus (MRSA) i Dan-mark, 1994-2004 /35/.

Resistens (%) overfor penicillin og macrolider i Streptococcus pneumoniae blod og rygmarvsvæske isolater i mennesker, Danmark.


B I L A G E

Oversigt over kræftfremkaldende stoffer i spildevand

5331

1_R

appo

rt.d

oc

41

DH

I - In

stitu

t for

Van

d og

Milj

ø

Tab

el 7

.1

Org

anis

ke fo

rbin

dels

er, d

er k

an fr

emka

lde

lung

e- o

g/el

ler

leve

r- o

g ga

ldek

ræft,

og

kræ

ftfre

mka

lden

de o

rgan

iske

forb

inde

lser

, som

find

es p

å ”L

iste

n ov

er u

øns

kede

sto

ffer

og/e

ller

NO

VA

-sto

flist

en. S

toffe

r m

arke

ret m

ed g

råto

ne e

r le

tflyg

tige.

LLG

= s

toffe

r, d

er k

an fr

emka

lde

lung

e- o

g/el

ler

leve

r- o

g ga

ldek

ræft.

St

ofna

vn

LL

GC

as-n

r.

IAR

C

EU

kla

ss.

KR

N-

Uøn

sked

e

Sp.v

E

U-l

iste

1

NO

VA

H

enry

s D

ampt

ryk

stof

fer

stof

fer

vejl.

ko

nsta

nt

Pa

Pa

m3 /m

ol

4,4'

-met

hyle

ndia

nilin

x

100

0101

-77-

9 G

roup

2B

C

arc2

; R45

K

X

- -

benz

en

x 2

0000

71-4

3-2

Gro

up 1

K

,R,N

X

A

X

X

55

01,

0 10

4

pent

achl

orph

enol

x

300

0087

-86-

5 G

roup

2B

C

arc3

; R40

K

,R,N

A

X

X

0,28

0,01

5

TC

DD

x

400

1746

-01-

6 G

roup

1

K

X

7,

34,

6 10

-6

1,1-

dich

lore

then

x

500

0075

-35-

4 G

roup

3

K,R

X

X

26

207,

4 10

4

1,2-

dibr

omet

han

x 6

0001

06-9

3-4

Gro

up 2

A

Car

c2; R

45

K,R

,N

X

62

1,0

103

1,2-

dich

lore

than

x

700

0107

-06-

2 G

roup

2B

K

,N

A

X

X

99

8,5

103

1,3-

dich

lorp

rope

n (t

ekni

sk v

are)

x

800

0542

-75-

6 G

roup

2B

K

X

X

-

3,6

103

chlo

rofo

rm

x 9

0000

67-6

6-3

Gro

up 2

B

K,R

,N

A

X

X

31

42,

1 10

4

HC

H, b

land

ing

x 10

0006

08-7

3-1

Gro

up 2

B

K

X

X

- -

pent

achl

oret

han

x 11

0000

76-0

1-7

Gro

up 3

C

arc3

; R40

K

,N

X

25

043

0,8

tetr

achl

oret

hyle

n x

1200

0127

-18-

4 G

roup

2A

C

arc3

; R40

K

,R,N

X

A

X

X

24

501,

9 10

3

tetr

achl

orm

etha

n x

1300

0056

-23-

5 G

roup

2B

C

arc3

; R40

K

,R,N

A

X

X

3080

1,5

104

viny

lchl

orid

x

1400

0075

-01-

4 G

roup

1

K

A

X

X

10

843,

7 10

5

hexa

chlo

rben

zen

x 15

0001

18-7

4-1

Gro

up 2

B

Car

c2; R

45

K,R

X

A

X

X

13

30,

0025

diis

ocya

natto

luen

, bla

nded

e is

omer

er 2

,4-

og 2

,6-

x 16

0264

71-6

2-5

Gro

up 2

B

K

X

-

-

diet

hylh

exyl

phth

alat

(D

EH

P)

x 17

0001

17-8

1-7

Gro

up 3

K

,R

X

B

X

11

158,

7 10

-4

2,4,

6-tr

ichl

orph

enol

x

1800

0088

-06-

2 G

roup

2B

C

arc3

; R40

K

A

X

X

0,00

61,

1

dich

lorm

etha

n x

1900

0075

-09-

2 G

roup

2B

C

arc3

; R40

K

,R,N

X

A

X

X

38

04,

7 10

4

tric

hlor

ethe

n x

2000

0079

-01-

6 G

roup

2A

C

arc3

; R40

K

,R,N

X

A

X

X

10

438,

0 10

3

p-di

chlo

rben

zen

x 21

0001

06-4

6-7

Gro

up 2

A

K,N

A

X

X

160

-

met

hylc

hlor

id

x 22

0000

74-8

7-3

Gro

up 3

K

,R,N

A

X

95

05,

4 10

5

2,4-

diis

ocya

natt

olue

n x

2300

0584

-84-

9 G

roup

2B

K

X

2,6-

diis

ocya

natt

olue

n x

2400

0091

-08-

7 G

roup

2B

C

arc3

; R40

K

X

5331

1_R

appo

rt.d

oc

42

DH

I - In

stitu

t for

Van

d og

Milj

ø

St

ofna

vn

LL

GC

as-n

r.

IAR

C

EU

kla

ss.

KR

N-

Uøn

sked

e

Sp.v

E

U-l

iste

1

NO

VA

H

enry

s D

ampt

ryk

stof

fer

stof

fer

vejl.

ko

nsta

nt

Pa

Pa

m3 /m

ol

diis

ocya

natto

luen

x

2500

1321

-38-

6

K

X

naph

tha

(råo

lie)

hydr

oafs

vovl

et tu

ng, d

er in

deho

l-de

r be

nzen

x

2606

4742

-82-

1

K

X

naph

tha

(råo

lie)

hydr

ogen

beha

ndle

t tun

g, d

er in

de-

hold

er b

enze

n x

2706

4742

-48-

9

K

X

naph

tha,

der

inde

hold

er b

enze

n x

2800

8030

-30-

6

K

X

creo

sot

27

0080

01-5

8-9

C

arc2

;R45

K

X

arom

atis

k R

åolie

dest

illat

2806

4742

-04-

7

Car

c2;R

45K

X

carb

onhy

drid

er C

26-5

5, a

rom

atri

ge

29

0977

22-0

4-8

C

arc2

;R45

K

X

Sten

kuls

tjære

prod

ukte

r

3080

07-4

5-2

C

arc2

,R45

K

X

form

alde

hyd

31

0000

50-0

0-0

Gro

up 2

A

Car

c3,R

40K

,N

X

A

3,2

10-2

poly

chlo

rere

de b

iphe

nyle

r (P

CB

) x

3200

1336

-36-

3 G

roup

2A

K

,R,N

X

X

5331

1_R

appo

rt.d

oc

43

DH

I - In

stitu

t for

Van

d og

Milj

ø

Tab

el 7

.2

Met

alle

r og

met

alfo

rbin

dels

er, d

er k

an fr

emka

lde

lung

e-, o

g/el

ler

leve

r- o

g ga

ldek

ræft,

og

kræ

ftfre

mka

lden

de m

etal

ler

og m

etal

forb

inde

lser

, der

find

es

på ”

List

en o

ver

uøns

kede

sto

ffer

/9/ o

g/el

ler

NO

VA

-sto

flist

en /1

0/. L

LG =

sto

ffer,

der

kan

frem

kald

e lu

nge-

og/

elle

r le

ver-

og

gald

ekræ

ft. *

= v

ejle

dend

e gr

æns

evæ

rdie

r fo

r m

etal

lern

e næ

vnt i

1. k

olon

ne /8

/.

T

ungm

etal

St

ofna

vn

LL

Gnr

.C

AS-

nr.

IAR

C

EU

kla

ss.

KR

N-

Uøn

sked

e Sp

.v.

EU

-lis

te I

N

OV

A

stof

fer

stof

fer

vejl.

*

Ant

imon

(Sb

) an

tim

ontr

ioxi

d x

100

1309

-64-

4 G

roup

2B

Car

c3; R

40

K

ant

imon

trio

xid

(sen

arm

ontit

) x

201

2412

-52-

1 G

roup

2B

K

ant

imon

trio

xid,

(va

lent

init

) x

300

1317

-98-

2 G

roup

2B

K

Ars

en (

As)

ar

sen

x 4

0074

40-3

8-2

Gro

up 1

K

, N

X

150

X

X

ars

en, a

ndre

uor

gani

ske

forb

inde

lser

x

500

7440

-38-

2a

Gro

up 1

K

X

X

ars

ensy

re, s

alte

her

af

x 6

0077

78-3

9-4a

Car

c1; R

45

K

X

X

Ber

yliu

m (

Be)

be

rylli

um

x 7

0074

40-4

1-7

Gro

up 1

K

, R

ber

ylliu

mfo

rbin

dels

er u

ndta

gen

alum

iniu

mbe

rylli

umsi

licat

er

x 8

0074

40-4

1-7a

G

roup

1

Car

c2; R

49

K

Bly

(Pb

) bl

y (u

org.

forb

., st

øv o

g rø

g)

x 9

0074

39-9

2-1

Gro

up 2

BN

, K

X

100

X

bly

chro

mat

mol

ybda

tsul

farø

d x

1001

2656

-85-

8 G

roup

3

K

X

bly

chro

mat

1100

7758

-97-

6 G

roup

1

Car

c3;R

40

K

X

bly

hydr

ogen

arse

nat

12

0077

84-4

0-9

Gro

up 1

C

arc1

;R45

K

X

bly

sulf

ochr

omat

gul

x 13

0013

44-3

7-2

C

arc3

; R40

K

X

Cad

miu

m (

Cd)

ca

dmiu

m

x 14

0074

40-4

3-9

Gro

up 1

K

, R

3

X

X

cad

miu

m, a

ndre

uor

gani

ske

forb

inde

lser

x

1500

7440

-43-

9a

Gro

up 1

K

X

X

cad

miu

mox

id

x 16

0013

06-1

9-0

Gro

up 1

C

arc2

; R49

K

cad

miu

msu

lfid

x

1700

1306

-23-

6 G

roup

1

Car

c3; R

40

K

cad

miu

mch

lori

d x

1801

0108

-64-

2 G

roup

1

Car

c2; R

45

K

cad

miu

mcy

anid

1900

0542

-83-

6

K

X

cad

miu

mfo

rmia

t

2000

4464

-23-

7

K

X

cad

miu

mfl

ouri

d

2100

7790

-79-

6

K

X

cad

miu

mio

did

22

0077

90-8

0-9

K

X

cad

miu

mfl

uoro

silik

at

23

0170

10-2

1-8

K

X

cad

miu

msu

lfat

x

2401

0124

-36-

4 G

roup

1

K

5331

1_R

appo

rt.d

oc

44

DH

I - In

stitu

t for

Van

d og

Milj

ø

T

ungm

etal

St

ofna

vn

LL

Gnr

.C

AS-

nr.

IAR

C

EU

kla

ss.

KR

N-

Uøn

sked

e Sp

.v.

EU

-lis

te I

N

OV

A

stof

fer

stof

fer

vejl.

*

Chr

om (

Cr)

ca

lciu

mch

rom

at

x 25

0137

65-1

9-0

Gro

up 1

C

arc2

; R45

K

X

30

0

Chr

omfo

rbin

dels

er, ø

vrig

e he

xava

lent

e fo

rbin

dels

er

x 26

0074

40-4

7-3a

G

roup

1

Car

c2; R

49

K, R

X

Am

mon

ium

dich

rom

at

x 27

0077

89-0

9-5

C

arc2

; R49

K

X

chr

omtr

ioxi

d

2800

1333

-82-

0

Car

c1; R

49

K

X

chr

omyl

dich

lori

d

2901

4977

-61-

8

Car

c2; R

49

K

X

dic

hrom

tris

(chr

omat

) x

3002

4613

-89-

6

Car

c2; R

49

K

X

kal

ium

chro

mat

x

3100

7789

-00-

6

Car

c2; R

49

K

X

kal

ium

dich

rom

at

x 32

0077

78-5

0-9

C

arc2

; R49

K

X

nat

rium

dich

rom

at

x 33

0105

88-0

1-9

C

arc2

; R49

K

X

nat

rium

dich

rom

at d

ihyd

rat

x 34

0007

89-1

2-0

C

arc2

; R49

K

X

Kob

olt (

Co)

ko

bolt

x 35

0074

40-4

8-4

Gro

up 2

BK

200

X

kob

oltf

orbi

ndel

ser,

øvr

ige

x 36

0074

40-4

8-4a

G

roup

2B

K

kob

olto

xid

x 37

0013

07-9

6-6

Gro

up 2

BK

Kvi

ksøl

v (H

g)

met

hylk

viks

ølvc

hlor

id

x 38

0001

15-0

9-3

Gro

up 2

BK

3

Nik

kel (

Ni)

ni

kkel

x

3900

7440

-02-

0 G

roup

2B

Car

c3; R

40

K

X

250

X

nik

kelc

arbo

nyl

x 40

0134

63-3

9-3

Gro

up 1

C

arc3

; R40

K

, N

X

nik

keld

ioxi

d x

4101

2035

-36-

8

Car

c1; R

49

K

X

nik

kelo

xid

x 42

0013

13-9

9-1

Gro

up 1

C

arc1

; R49

K

X

nik

kels

ubsu

lfid

x

4301

2035

-72-

2 G

roup

1

Car

c1; R

49

K

X

din

ikke

ltrio

xid

44

0013

14-0

6-3

C

arc1

; R49

K

X

nik

kels

ulfa

t

4500

7786

-81-

4

K

X

nik

kelc

arbo

nat

46

0033

33-6

7-3

C

arc3

;R49

K

X

nik

keld

ihyd

roxi

d

4701

2054

-48-

7

Car

c3;R

49

K

X

Stro

ntiu

m (

Sr)

stro

ntiu

mch

rom

at

x 48

0077

89-0

6-2

Gro

up 1

K

Zin

k (Z

n)

zink

kaliu

mch

rom

at

49

0111

03-8

6-9

Gro

up 1

C

arc1

;r45

K

X

30

00

zi

nkch

rom

at

x 50

0135

30-6

5-9

Gro

up 1

C

arc1

; R45

K

X

5331

1_R

appo

rt.d

oc

45

DH

I - In

stitu

t for

Van

d og

Milj

ø

T

ungm

etal

St

ofna

vn

LL

Gnr

.C

AS-

nr.

IAR

C

EU

kla

ss.

KR

N-

Uøn

sked

e Sp

.v.

EU

-lis

te I

N

OV

A

stof

fer

stof

fer

vejl.

*

Chr

om (

Cr)

ca

lciu

mch

rom

at

x 25

0137

65-1

9-0

Gro

up 1

C

arc2

; R45

K

X

30

0

Chr

omfo

rbin

dels

er, ø

vrig

e he

xava

lent

e fo

rbin

dels

er

x 26

0074

40-4

7-3a

G

roup

1

Car

c2; R

49

K, R

X

Am

mon

ium

dich

rom

at

x 27

0077

89-0

9-5

C

arc2

; R49

K

X

chr

omtr

ioxi

d

2800

1333

-82-

0

Car

c1; R

49

K

X

chr

omyl

dich

lori

d

2901

4977

-61-

8

Car

c2; R

49

K

X

dic

hrom

tris

(chr

omat

) x

3002

4613

-89-

6

Car

c2; R

49

K

X

kal

ium

chro

mat

x

3100

7789

-00-

6

Car

c2; R

49

K

X

kal

ium

dich

rom

at

x 32

0077

78-5

0-9

C

arc2

; R49

K

X

nat

rium

dich

rom

at

x 33

0105

88-0

1-9

C

arc2

; R49

K

X

nat

rium

dich

rom

at d

ihyd

rat

x 34

0007

89-1

2-0

C

arc2

; R49

K

X

Kob

olt (

Co)

ko

bolt

x 35

0074

40-4

8-4

Gro

up 2

BK

200

X

kob

oltf

orbi

ndel

ser,

øvr

ige

x 36

0074

40-4

8-4a

G

roup

2B

K

kob

olto

xid

x 37

0013

07-9

6-6

Gro

up 2

BK

Kvi

ksøl

v (H

g)

met

hylk

viks

ølvc

hlor

id

x 38

0001

15-0

9-3

Gro

up 2

BK

3

Nik

kel (

Ni)

ni

kkel

x

3900

7440

-02-

0 G

roup

2B

Car

c3; R

40

K

X

250

X

nik

kelc

arbo

nyl

x 40

0134

63-3

9-3

Gro

up 1

C

arc3

; R40

K

, N

X

nik

keld

ioxi

d x

4101

2035

-36-

8

Car

c1; R

49

K

X

nik

kelo

xid

x 42

0013

13-9

9-1

Gro

up 1

C

arc1

; R49

K

X

nik

kels

ubsu

lfid

x

4301

2035

-72-

2 G

roup

1

Car

c1; R

49

K

X

din

ikke

ltrio

xid

44

0013

14-0

6-3

C

arc1

; R49

K

X

nik

kels

ulfa

t

4500

7786

-81-

4

K

X

nik

kelc

arbo

nat

46

0033

33-6

7-3

C

arc3

;R49

K

X

nik

keld

ihyd

roxi

d

4701

2054

-48-

7

Car

c3;R

49

K

X

Stro

ntiu

m (

Sr)

stro

ntiu

mch

rom

at

x 48

0077

89-0

6-2

Gro

up 1

K

Zin

k (Z

n)

zink

kaliu

mch

rom

at

49

0111

03-8

6-9

Gro

up 1

C

arc1

;r45

K

X

30

00

zi

nkch

rom

at

x 50

0135

30-6

5-9

Gro

up 1

C

arc1

; R45

K

X

Documents

Status for arbejdsmiljø og · PDF fileStatus for arbejdsmiljø og spildevand 2970 Hørsholm Februar 2005 Agern Allé 5 Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail: [email protected] Web: