Status og problemer for de lysåbne naturarealer.

Plejestrategier til forskellige naturtyper

Rita Merete Buttenschøn

Skov & Landskab

Status og problemer

►Eutrofiering og tilgroning er de største trusler mod de lysåbne naturtyper

►For at forbedre naturtilstanden er der behov for en øget naturplejeindsats og behov for plejemetoder, der kan reducere truslerne

Artstæthed i forhold til deposition af kvælstof på 68 overdrev i England (Stevens et al. 2004)

Kg.N/ha/år

Antal arter

Eutrofiering reducerer artsantallet

Naturtypers næringsstofniveau

Ellenberg-N værdi for karakteristiske arter fra hede og overdrev. På en skala fra 1-9, angives, hvor arterne vil forekomme på en næringsstofgradient fra meget næringsfattigt (1) til meget næringsrigt (9).

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Lynghede Græshede Surtoverdrev

Overdrevpå

kalkbund

Kultureng

Elle

nb

erg

N-v

ærd

i

Naturtypernes behov for lys

012

3456

789

Hede Græshede Surtoverdrev

Overdrevpå kalkbund

Ellenberg

-lysv

ærd

i

Ellenberg-L værdi for karakteristiske arter fra hede og overdrev. På en skala fra 1-9, angives, hvor arterne vil forekomme på en lysgradient fra skygge (1) til fuldt lys (9).

Græsning øger lysgennemfaldet- og sikrer spiremuligheder

0

20

40

60

80

100

0 50 100 150

Plantehøjde, M- værdi i cm

rela

tivt

lys

i pro

cen

t

0

20

40

60

80

100

0 50 100 150

Plantehøjde, M- værdi i cmre

lati

vt ly

s i p

roce

nt

Med Græsning Uden græsning

Lysforhold på hhv. græsset og ugræsset eng. Selv et tyndt lag vissent førne bremser effektivt for lyset og hæmmer spiring af lyskrævende arter.

Prioritering af naturpleje

► Det gælder først og fremmest om at sikre en fortsat drift på de enge og overdrev, der har en lang driftshistorie og høj naturkvalitet

► Derefter at genoptage drift på arealer, der kun kortvarigt har været uden drift

Effekt af græsning på nærings- stofniveau og artstæthed

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

1 11 16 21 26

Antal år

Elle

nberg

N-v

ærd

i

ugræsset

0

5

10

15

20

25

30

1 11 16 21 26

Antal år

Art

stæ

thed

ugræsset

græsset

græsset

Udvikling i Ellenberg N-værdi og artstæthed på græsmark/overdrev på sur, næringsfattig bund på Buelund (Mols) med og uden græsning.

Græsning som pleje af overdrev og hede

Græsning kan:►Vedligeholde lav næringsstofniveau►Udvikle og vedligeholde en

karakteristisk og artsrig plantevækst►Men græsning alene kan ikke hindre

tilgroning

Der er behov for en løbende ”udtynding” af krat – men ikke en

total rydning► Krat er en

karakteristisk del af overdrevet

► Det øger antallet af levesteder

► Det giver læ og skygge – og et tilskud af foder for husdyrene

Fjernelse af næringsstoffer gennemhøslæt og græsning

 

Kg/ha/årSlæt

10. juniSlæt

15. juliAfgræsning

N 103 90 9

P 13 11 2

K 29 22 1

Fraførsel af næringsstoffer ved slæt og afgræsning med stude gennem en 4-årig periode på ekstensivt drevne enge uden gødnings-tilførsel (Nielsen et al., 2003).

Høslæt bør inddrages i naturplejen

► Høslæt bør i langt højere grad indgå i pleje af enge

► Høslæt kan supplere en mangelfuld græsning

► Høsttidspunkt og -metode har stor betydning for naturindholdet

► Retablering af naturlig hydrologi er ofte en forudsætning for retablering af artsrige høslætsenge

Der er behov for en øget plejeindsats – men hvordan?

►Græsning er den bedste og ofte eneste plejemetode – men der er behov for ”pleje af græsgangen”

►Der bør etableres sammenhængende græsningslandskaber, f.eks. ådale.    

►Der bør indgås langsigtede og varige aftaler om naturpleje

►Tilskudsregler bør koordineres med mål for naturbevaring