Ringsted€¦ · Web viewBilag 4: ECO nøgletal for Ringsted Kommune.docx (93508/13) 2 Bilag 1: Effektiviserings- og omstillingsforslag samt forslag til strukturelle effektiviseringer.docx

ReferatØkonomiudvalget

Møde nr.: 6/2013

Dannet den: Tirsdag den 30-04-2013

Mødedato: Mandag den 29-04-2013

Mødetidspunkt: 16:00 - 20:30

Mødested: Harhoff

Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) VBritta Nielsen (BN) FSadik Topcu (ST) ABenny Christensen (BC) AThorkil Mølgaard (TM) VHenrik Hvidesten (HHV) VFinn Andersen (FA) CTorben Lollike (TLO) BPer Nørhave (PEN) O

Fraværende

Bemærkninger

Referat for ØkonomiudvalgetMøde nr. 6/2013 - 29. april 2013 - kl. 16:00

Side 66

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Godkendelse af dagsorden - april 2013..................................................................................22. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør - april 2013................................................33. Budgetmæssige konsekvenser ultimo april 2013...................................................................44. Budgetproces 2014 - Økonomiudvalget..................................................................................65. Diæt for deltagelse i valg......................................................................................................136. Brevstemmeafgivning (ØK)...................................................................................................157. Bevilling af midler til fleksjobambassadører (AMU)..............................................................198. Bevilling af midler til læse-, skrive-, regnekurser i 2013 (AMU)............................................219. Fælles politiske målsætninger for udviklingen af det næres sundhedsvæsen (SU).............2310. Strategi for udmøntning af sundhedspolitikken og formulering af kommende sundhedsplan

(KTU og SU)........................................................................................................................2611. Ringsted Kongrescenter: Fremtidig organisering og økonomi (KTU).................................3012. Ændring af vedtægter for Landsbyhuset Gyrstinge (KTU)..................................................3513. IT-arkitektur på folkeskoleområdet - frigivelse af bevilling (BUU).......................................3714. Ændring af kommunal praksis vedr. barselsbesøg (BUU)..................................................3915. Overtagelse af Gyrstinge og Haraldsted Søer (KMU).........................................................4116. Lokalplan 268 - Butikker og erhverv ved Huginsvej 2-4 - endelig vedtagelse (PBU).........4217. Ejendomsberigtigelse og tildeling af bemyndigelse (PBU).................................................4518. Salg af areal ved Vestmotorvejen (PBU)............................................................................4719. Ansøgning fra Vigersted Idrætsforening om udviklingsmidler.............................................4820. Ansøgning om tilskud til markedsføring fra Ørslev Landsbylaug........................................5021. Lånefinansiering af nyt affaldssystem 2013........................................................................5322. Afrapportering fra § 17, stk. 4 udvalg om forslag til ny udvalgsstruktur..............................5523. Organisationsudvikling i Ringsted Kommune.....................................................................5724. Arbejdsklausuler ved bygge og anlægsopgaver.................................................................64


Side 66

1. Godkendelse af dagsorden - april 2013Åben sagSagsid: 11/15127Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag:Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Dagsorden godkendt med den ændring, at pkt. 24 behandles først og pkt 23 som det tredje punkt. Herefter følges resten af dagsordenen som anført.


Side 66

2. Orientering fra borgmester og kommunaldirektør - april 2013Åben sagSagsid: 09/33978Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag:Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Der blev orienteret om den første dag på skolerne efter lockouten, herunder at forvaltning og skolerne nu opgør difference mellem minimums timetal og de faktiske afviklede undervisningstimer. Der sættes særlig fokus på situationen for afgangseleverne.


Side 66

3. Budgetmæssige konsekvenser ultimo april 2013Åben sagSagsid: 11/2029Sagen afgøres i: ByrådetBilag:IndledningSagsgang

BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU

Orientering x x

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Beskrivelse af sagenGrafen viser henholdsvis optalt beholdning og gennemsnitslikviditet gennem det seneste år. Opgørelsen omfatter perioden 16/04 2012 – 15/04 2013.

Der er i ovenstående kurver taget hensyn til kommunens deponering på 14,8 mio. kr. som følge af uforbrugte kvalitetsfondsmidler samt vejbidrag. Når der er taget højde herfor, kan gennemsnitslikviditeten pr. 15. april 2013 opgøres til 92,1 mio. kr.


Side 66

ØkonomiDe likviditetsmæssige konsekvenser af beslutningerne på seneste Byrådsmøde og de resulterende ultimobeholdninger er opgjort nedenfor. Likviditetsvirkning af beslutninger på Byrådets møde 8. april 2013

Beløb i mio. kr. R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016

Sportshal på Campus -2,3

Salg af ejendom 2,6

Kassebeholdning

Beløb i mio. kr. ultimo året R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016A. Samlet beholdning ultimo året 4 -100 -137 -146 -143 -144B. Heraf forsyningsvirksomhedernes andel: Renovation (kommunens gæld) -12 -5

Reelle kassebeholdning (A + B) -8 -104 -137 -146 -143 -144

Specifikation af reelle kassebeholdning:Udlæg til forsyningsvirksomheder: Renovation -20 -18 -16 -14 Varmeforsyning -31Øvrig skattefinansieretbeholdning 23 -104 -118 -128 -127 -130

Restgæld på kommunens lån (excl. selvejende institutioner) er opgjort til:

Restgæld i mio kr. ult. året R2011 B2012 B2013 B2014 B2015 B2016Kommunelån 532,7 445,5 423,7 393,8 363,9 333,3

Lån til ældre- og handicapboliger 135,3 128,9 124,0 118,9 114,4 110,5I alt restgæld ult. året 667,9 574,4 547,7 512,7 478,3 443,8

IndstillingØkonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Til efterretning.


Side 66

4. Budgetproces 2014 - ØkonomiudvalgetÅben sagSagsid: 13/5971Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Bilag 4: ECO nøgletal for Ringsted Kommune.docx (93508/13)

2 Bilag 1: Effektiviserings- og omstillingsforslag samt forslag til strukturelle effektiviseringer.docx (95239/13)

3 Bilag 2: Ønskelisteforslag drift og anlæg.docx (95235/13)4 Bilag 3: Forslag til IT-investeringspuljen.docx (95233/13)5 Bilag 5: Arbejdsmarkedsudvalget - forslag til budget 2014.docx

(96823/13)6 Bilag 6: Klima- og Miljøudvalget - forslag til buget 2014.docx

(96822/13)7 Bilag 7: Kultur- og Trivselsudvalget - forslag til budget 2014.docx

(96821/13)8 Bilag 8: Plan- og Boligudvalget - forslag til budget 2014.docx

(96820/13)9 Bilag 9: Socialudvalget - forslag til budget 2014.docx (96818/13)10 Bilag 10: Ældreudvalget - forslag til budget 2014.docx (96816/13)11 Bilag 11: Børne- og Undervisningsudvalget - forslag til budget

2014.docx (96815/13)

Indledning

BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMUOrientering X X X X X X X XIndstillingBeslutningBY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Økonomiudvalget vedtog den 7. januar 2013 budgetprocessen for budget 2014. De efterfølgende fagudvalgsmøder i februar, marts-, og april måned, er blevet brugt på at diskutere ideer og forslag til brug for budget 2014. På april møderne skal fagudvalgene tage endelig stilling til, hvilke effektiviserings- og ønskeliste forslag, samt IT-investeringspuljeforslag, der skal arbejdes videre med. Forslagene forelægges herefter for Økonomiudvalget, der samler op på forslagene, hvorefter de sendes i høring hos kommunens interessenter. Efter endt høringsproces overgår forslagene og høringssvarene til videre behandling i Økonomiudvalg og Byråd.

Beskrivelse af sagenBudgetprocessen startede op i fagudvalgene i februar måned, og der er efterfølgende afholdt møder i marts- og april måned. Administrationen har med udgangspunkt i de politiske tilkendegivelser fra møderne, arbejdet videre med at konkretisere de enkelte forslag.

Fagudvalgene skal på det kommende møde i april måned tage endelig stilling til, hvilke


Side 66

forslag Økonomiudvalget og Byrådet skal arbejde videre med. Forslagene forventes at være endelige når de sendes i høring

Efter endt høringsproces overgår forslagene og høringssvarene til Økonomiudvalget. Budgetprocessen afsluttes efter sommerferien, hvor Byrådet tager endelig stilling til forslagene som led i de politiske forhandlinger omkring vedtagelsen af budget 2014.

Effektiviserings/omstillingsforslagHvert fagudvalg skal udarbejde omstillingsforslag, svarende til 1,0 procent af udvalgets serviceudgiftsramme. Det er i den forbindelse målsætningen, at det enkelte udvalg skal omstille for 0,75 procent af servicerammen. Rammerne som det enkelte udvalg skal omstille for fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1: Serviceudgifter fordelt på udvalg

Beløb i 1.000 kr. i 2013-priser Serviceudgifter i 2014 1,0% 0,75%

Økonomiudvalget 228.921 2.289 1.717Klima- og Miljøudvalget 72.953 730 547Plan- og Boligudvalget 51.591 516 387Børne- og Undervisningsudvalget 521.951 5.220 3.915Socialudvalg ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering 239.787 2.398 1.798Ældreudvalget 184.453 1.845 1.383Arbejdsmarkedsudvalget 15.494 155 116Kultur- og Trivselsudvalget 46.464 465 348I alt serviceudgifter 1.361.614 13.618 10.211

Det enkelte fagudvalgs effektiviseringsforslag fremgår af bilag 1. Fagudvalgsmøderne medio april måned skal således bruges til, at udvalgene én sidste gang drøfter, hvilke forslag der skal arbejdes videre med.

ØnskelisteforslagFagudvalgets drifts- og anlægsønsker fremgår af bilag 2. Udvalget har i den forbindelse mulighed for at prioritere både drifts- og anlægsønskerne til brug for den senere politiske drøftelse. Prioriteringen af forslagene giver det enkelte fagudvalg mulighed for at komme med politiske tilkendegivelser, der kan indgå i den videre politiske budgetproces. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er noget krav om, at det enkelte udvalg prioriterer ønskeliste forslagene.

IT-investeringspuljenUdvalgets forslag til IT-investeringspuljen fremgår af bilag 3. Baggrunden for IT-investeringspuljen er, at den skal understøtte arbejdet med omstillinger og realiseringen af effektiviseringsgevinster i de efterfølgende år.

Fagudvalget skal på april mødet tage endelig stilling til, hvilke forslag der skal arbejdes videre med.

Strukturelle effektiviseringerØkonomiudvalget har vedtaget, at der på tværs af forvaltningerne, skal arbejdes med at


Side 66

udarbejde forslag til strukturelle effektiviseringer. De strukturelle effektiviseringer er målrettet initiativer, der på sigt kan sænke kommunens udgiftsniveau. Det er Direktionen, der er projektejere for arbejdet med at udarbejde forslag om strukturelle effektiviseringer.

Der arbejdes med følgende forslag om strukturelle effektiviseringer.

Tabel 2: Effektiviseringer og besparelser af primær strukturel karakterEffektiviseringer og besparelser på: Ansvarligt udvalgLedelsesstrukturen ØkonomiudvalgEksisterende IT-systemer ØkonomiudvalgDigitalisering/kanalstrategi af borgerbetjening og arbejdsgange

Økonomiudvalg

Indkøb generelt ØkonomiudvalgBefordringsgodtgørelse til ansatte ØkonomiudvalgProduktion af mad ÆldreudvalgRationalisering i relation til pleje- og ældreboliger – overkapacitet og strukturproblemer

Ældreudvalg

Hjemtagelse af opgaver/udbud af opgaver i Vej- og parkafdelingen

Klima- og Miljøudvalg

Daginstitutionsstrukturen Børne- og UndervisningsudvalgOvergang fra dagpasning til SFO Børne- og UndervisningsudvalgTildeling og køb af ydelser på handicapområderne

Børne- og Undervisningsudvalg, Socialudvalg

Optimering af voksenhandicapområdet Socialudvalg

Det enkelte udvalgs strukturelle effektiviseringsforslag fremgår af bilag 1. Forslagene forelægges for udvalget til orientering, og fagudvalgene har således mulighed for at komme med kommentarer og bemærkninger til forslagene.

Videre procesFagudvalget skal på mødet tage stilling til effektiviseringsforslag svarende til udvalgets andel af serviceudgiftsrammen, der skal tages stilling til budgetønsker – både drift og anlæg, og der skal tages stilling til forslag vedrørende IT-investeringspuljen. Derudover har udvalget mulighed for at komme med kommentarer og bemærkninger til de tværgående strukturelle effektiviseringsforslag.

I forhold til den videre budgetproces drøfter HMU og Byrådet ultimo april alle forslagene fra fagudvalgene. Derefter sendes forslagene i høring hos interessenter, medarbejdere mv. i løbet af maj måned. Materialet vil være tilgængeligt på kommunens hjemmeside og intranet.

Fra juni måned og frem foregår den videre budgetproces i regi af Økonomiudvalget og Byrådet. Der afholdes ultimo juni måned et møde mellem Byrådet og HMU, hvor medlemmerne får lejlighed til at drøfte alle forslagene, herunder gennemgå høringssvarene.

Byrådet skal således efter sommerferien foretage den endelige prioritering blandt


Side 66

forslagene i forbindelse med de politiske forhandlinger og budgetvedtagelsen, herunder beslutte hvilke af effektiviseringsforslagene og ønskerne der skal realiseres.

IndstillingDirektionen indstiller, at:

1. fagudvalget godkender endelig indstilling vedrørende effektiviseringsforslag svarende til rammerne i tabel 1.

2. fagudvalget godkender endelige indstilling vedrørende budgetønsker - både drifts- og anlægsønsker.

3. fagudvalget godkender endelig indstilling vedrørende forslag til IT-investeringspuljen. Kommentarer fra fagudvalgene til sagen. Ældreudvalget 22-04-2013I.f.t. de strukturelle forslag bemærkes at salgsindtægterne er baseret på den seneste almene vurdering.I.f.t. effektiviseringerne anbefales forslagene undtagen ÆU E7, idet besparelsesforudsætningen er fuldt indfriet fra 2015Drifts- og anlægsønsker oversendes med anbefaling. Ej til stede: Jan Jakobsen Plan- og Boligudvalget den 16-04-2013Godkendt. Klima- og Miljøudvalget 15-04-2013Indstillingen tiltrådt idet der tillige udarbejdes et forslag til anlæg på yderligere 2 mio. kr. årligt til cykelstier (2014, 15, 16 og 17). Allerede udarbejdet forslag om faciliteter ved badesøen indgår i udvalgets ønsker. Og udvalget tilkendegiver endvidere, at der bør overvejes et projekt med nytteaktivering af kontanthjælpsmodtagere til kommunal renholdelse. Børne- og Undervisningsudvalget 22-04-2013Udvalget besluttede at sende alle omstillings- og alle ønskelisteforslag videre. Vedrørende strukturforslaget omkring dagtilbudsområdet, gentog udvalget deres beslutning fra den 6. marts 2013” V, A, F og I ønsker at forslaget vedrørende Kapacitetstilpasninger på dagtilbudsområdet udgår fra listen over strukturelle effektiviseringer, med henblik på at en del af et evt. provenu anvendes til forøgede normeringer på dagtilbudsområdet.O ønsker at afvente stillingtagen til ovenstående.” Vedrørende strukturforslaget omkring tidlig SFO-start: Udvalget kan ikke anbefale forslaget. Vedrørende strukturforslagene på socialudvalgets område; Udvalget advarer mod realisering af de to optimeringsforslag på voksenhandicapområdet. Kultur- og Trivselsudvalget 15-04-20131. Udvalget videresender effektiviseringsforslag med undtagelse af numrene 2, 13, 14, 15, 16.

V O B A A V


Side 66

Henrik Hvidesten (HHV) V

Jan Jakobsen

(JJ) ě

Daniel Nørhave (DN) O

Torben Lollike

(TLO) B

Gunnar Christiansen

(GC) A

Kim Bonde (KB) A

Per Roos

(PR) VFor X X X X X X

Imod XUndlo

d 2. Udvalget videresender budgetønsker.3. Ingen forslag på området. Socialudvalget 17-04-2013I.f.t. effektiviseringer anbefales det at forslaget vedr. ændring af åbent aktivitets- og samværstilbud realiseres og at budgettilpasningen vedr. Ungeenheden forøges til 2 mio.kr., øvrige forslag bortfalder.Drifts- og anlægsønsker anbefales.I.f.t. de strukturelle effektiviseringsforslag advarer udvalget mod realisering af de to optimeringsforslag på voksenhandicapområdet. Ej til stede: Klaus Hansen Arbejdsmarkedsudvalget 17-04-2013Godkendt. Ej til stede: Klaus Hansen

Supplerende sagsfremstillingSupplerende sagsfremstilling – ØkonomiudvalgetØkonomiudvalget skal med denne sagsfremstilling forholde sig til budgetprocessen både som fagudvalg og som udvalget der styrer den samlede budgetproces, herunder udstikker rammerne for processen. Administrationen har arbejdet videre med forslagene under Økonomiudvalget, herunder er der udarbejdet flere forslag under anlægsønsker, strukturelle forslag samt i relation til IT udviklingspuljen. Det drejer sig bl.a. om forslag vedrørende arkivering, sammenlægning af borgerservice og bibliotek og flere forskellige digitaliserings forslag. Der er ikke ændret i forslagene vedrørende effektiviseringer i forhold til tidligere politiske behandlinger. Økonomiudvalgets forslag fremgår af bilagene 1-3, som hermed forelægges med henblik på godkendelse, så de kan indgå i den videre budgetproces. Budgetproces genereltFagudvalgene har fremsendt diverse forslag med henblik på den kommende interessenthøring. Forslagene fremgår af bilagene 5-11. Af hensyn til overskueligheden er hvert fagudvalgs forslag – effektiviserings-, strukturelle, drifts- og anlægsønsker samt evt. IT-investeringsforslag samlet i en fil pr. fagudvalg. Alle fagudvalg har udarbejdet strukturelle forslag i henhold til Økonomiudvalgets retningslinjer. Det skal dog bemærkes, at forslag vedrørende ændringer i den administrative


Side 66

organisering samt forslag vedrørende strukturelle tilpasninger på dagpasningsområdet håndteres som særskilte sager. I relation til forslaget vedrørende dagtilbuds tilpasninger gennemføres der en særskilt høringsproces, hvilket er baggrunden for, at denne sag ikke er med i den samlede budgetproces på nuværende tidspunkt. Hvad angår forslag til effektiviseringer har Børne- og Undervisningsudvalget fremsendt forslag der overskrider den udstukne ramme i betydelig grad. Ældre-og Socialudvalget lever ikke op til Økonomiudvalgets udstukne rammer om, at udarbejde effektiviseringsforslag for minimum 1 % af serviceudgiftsrammen. For Socialudvalgets vedkommende er der dog tale om en marginal difference. Jf. nedenstående tabel. Det skal bemærkes at den samlede målsætning opfyldes i betydelig grad, ikke mindst som følge af forslagene fra Børne og Undervisningsudvalget. Økonomiudvalget skal tage stilling til, om udvalget ønsker at anmode udvalg som ikke lever op til den fastlagte proces om at færdiggøre arbejdet. Specielt effektiviseringsforslagene fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Ældreudvalget kan give anledning til overvejelser. De foreliggende effektiviseringsforslag giver anledning til en risiko for en vis grad af skævdeling specielt mellem Børne- og Undervisningsområdet og Ældreområdet, afhængig af den endelige politiske prioritering. Det skal bemærkes, at der er et praktisk problem i forbindelse med høringsperioden, såfremt Økonomiudvalget anmoder andre fagudvalg om at arbejde videre med deres forslag. Erfaringsmæssigt ønsker interessenter god tid, hvis de skal forholde sig til forslag herunder have tid til at udarbejde høringssvar. Fagudvalgenes effektiviseringsforslag

Udvalg (1.000 kr.) 1% af serviceudgifterne

Stillede forslag

Difference

Økonomiudvalget 2.289 2.400 111Klima- og Miljøudvalget 730 820 90Plan- og Boligudvalget 516 546 30Børne- og Undervisningsudvalget 5.220 6.447 1.227Socialudvalg ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering

2.398 2.380 -18

Ældreudvalget 1.845 1.540 -305Arbejdsmarkedsudvalget 155 155 0Kultur- og Trivselsudvalget 465 530 65I alt 13.618 14.818 1.200

ECO - nøgletalI henhold til den vedtagne budgetproces indgik udarbejdelsen af et notat med udgangspunkt i ECO nøgletallene for Ringsted Kommune. Notatet forelægges hermed og er udelukkende tænkt som orienterende baggrundnotat i forbindelse med den videre politiske proces. Nøgletallene viser, at de overordnede skattefinansierede driftsudgifter i Ringsted stort set er på niveau med landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Sjælland, men højere når man sammenligner med sammenlignings-kommunerne. Med sammenligningskommuner skal forstås kommuner, der har samme størrelse, sammensætning og ressourcesituation. Sammenligningerne af serviceniveauet er suppleret med sammenligninger af indtægtsforudsætninger. Dvs. hvad ville kommunen have råd til hvis indtægtssiden tog


Side 66

udgangspunkt i lands- og regionsgennemsnittet i relation til indtægter. Notatet er vedlagt sagen som bilag 4. og forventes fremsendt til byrådet efter behandling i Økonomiudvalget. DemografiTilsvarende tidligere år er der udarbejdet en ny befolkningsprognose samt foretaget en demografiberegning. Der forventes relativt marginale ændringer i forhold til befolkningsprognosen for sidste år. Svarende til processen fra sidste år fremsendes befolkningsprognose og demografinotat til orientering til Børne og Unge -, Social- og Ældreudvalget. Herefter behandles det i Økonomiudvalget i juni måned med henblik på stillingstagen til indarbejdelse i det tekniske budget. Videre ProcesForslagene er udarbejdet under et stort tidspres og der kan således i mindre omfang vise sig et behov for at kvalificere forslagene yderligere, herunder f.eks. på baggrund af de kommende høringssvar. Erfaringsmæssigt kan det videre arbejde med budgetprocessen give anledning til ideer og ønsker om yderligere forslag. Det vil der ligeledes være mulighed for i den igangværende proces. Det vil dog være en forudsætning, at de i givet fald er blevet politisk behandlet. Fagudvalgene har således mulighed for, at eftersende nye forslag frem til og med august måned. Ligeledes har de enkelte politiske partier mulighed for, at få udarbejdet konkrete nye forslag såfremt der måtte være et ønske om det. Det vil blive angivet hvem der er stiller af forslaget og forslaget vil blive distribueret til hele byrådet. I givet fald kan der rettes henvendelse til Økonomistaben som vil koordinere arbejdet. Alle effektiviseringsforslag, drifts- og anlægsønsker mv. vil blive trykt samtidig med trykningen af det tekniske budgetforslag. Det vil sige i slutningen af august måned. Direktionen indstiller, at:

1. Økonomiudvalget som fagudvalg godkender endelig indstilling vedrørende effektiviseringsforslag og strukturelle forslag jf. bilag 1

2. Økonomiudvalget som fagudvalg godkender endelige indstilling vedrørende budgetønsker - både drifts- og anlægsønsker jf. bilag 2

3. Økonomiudvalget som fagudvalg godkender endelig indstilling vedrørende forslag til IT-investeringspuljen jf. bilag 3

4. Økonomiudvalget tager stilling til om enkelte fagudvalg skal arbejde videre med effektiviseringsforslagene.

5. Økonomiudvalget bemyndiger administrationen til at kvalificere forslagene yderligere hvis der er behov for det.

6. Økonomiudvalget godkender at sende udvalgenes forslag i høring hos interessenter med høringsfrist den 3. juni

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Punkterne 1, 2, 3 og 5 blev godkendt. Vedr. punkt 4 sendes forslagene ikke tilbage til fagudvalgene.


Side 66

Vedr. punkt 6 godkendes med bemærkning, at fagudvalgenes anbefaling vedr. strukturelle forslag følges og at forslagene vedr. plejeboliger under Ældreudvalget tillige fjernes. Økonomiudvalget bemærker i øvrigt, at anlægsønsket vedr. publikumsfaciliteter ved badesøen Haraldsted Sø flyttes til Klima- og Miljøudvalget.


Side 66

5. Diæt for deltagelse i valgÅben sagSagsid: 12/30080Sagen afgøres i: ByrådetBilag:IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Folketinget vedtog i december 2012 lov nr. 1252 om særligt vederlag til næstformand i udvalg, diæter ved valg og folkeafstemninger samt frihed til senere frist for ansøgning om afstemning i hjemme m.v., jf. lov nr. 1252 af 18. december 2012. Loven trådte i kraft 1. januar 2013.

Beskrivelse af sagenKommunalbestyrelsen har i.h.t. lovforslaget fået mulighed for at beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end det der følger af reglerne i vederlagsbekendtgørelsen. Diæterne kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i henhold til reglerne i lov om kommunernes styrelse er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed d.v.s. max. 5 gange 395 kr. Byrådet har altså følgende mulighed omkring diæter for deltagelse i valg (over 4 timer):

1. Intet valgdiæt2. Bibeholde det som fremgår af reglerne i lov om kommunernes styrelse og

vederlagsbekendtgørelsen (p.t. 790 kr.)3. Max diæt hvilket vil sige 1.975 kr.4. Difference valgdiæt – 1 til Valgbestyrelsen, 1 til de tilforordnede vælgere der deltager

hele dagen og 1 til de tilforordnede vælgere der afløser til frokost, aften og deltager i optællingen

I dag ydes der diæt til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valg. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse og vederlagsbekendtgørelsen. Til kommunevalget i november 2013 udbetales der, efter nuværende regler, diæt til 109 tilforordnede og til 6 brevstemmemodtagere samt 6 medlemmer af valgbestyrelsen. De 6 brevstemmemodtagere forventes at skulle deltage 2 dage hver. Hvis Byrådet bibeholder det diæt, der følger af reglerne i lov om kommunernes styrelse og vederlagsbekendtgørelen, bliver det en udbetaling på 100.330 kr. (790 kr. * 127 tilforordnede).


Side 66

ØkonomiDer er i valgbudgettet budgetteret med en udgift på 100.000 kr., hvis diæt-satsen ændres til max. bliver udgiften på 250.825 kr.

VurderingDet er administrationens vurdering, at det for mange af de tilforordnede er en stor indsats som med rimelighed bør belønnes. Samtidig har det være lovbestemt og praksis i mange år, at man fik almindelige diæter for deltagelse i valghandlingen. Det vurderes derfor at være rimeligt at fastholde diæten på det hidtidige niveau. Administrationen har ikke oplysninger om, at det for de politiske partier skulle have været et problem at rekruttere deltagere til valghandlingen, hvorfor der umiddelbart ikke ses en begrundelse for at øge diæterne.

IndstillingBorgmesteren indstiller, at ved valghandlinger i Ringsted Kommune fastholdes diætet, som det fremgår af reglerne i lov om kommunernes styrelse og vederlagsbekendtgørelsen (p.t. 790 kr. for deltagelse over 4 timer)

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Anbefales godkendt.


Side 66

6. Brevstemmeafgivning (ØK)Åben sagSagsid: 13/2200Sagen afgøres i: ByrådetBilag:IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I forbindelse med lov nr. 1252 (december 2012) har Byrådet fået mulighed for at træffe beslutning om og hvor vælgerne skal kunne brevstemme udover i borgerservice.

Beskrivelse af sagenIndtil nu har det i Ringsted Kommune været muligt at brevstemme i Borgerservice i deres åbningstid. Herudover har Borgerservice haft åbent 2 lørdage fra 10-13 forud for valget. Borgerservice har normalt åbent 21 timer om ugen. Med lovændringen åbnes der mulighed for, at Ringsted Kommune har flere steder, hvorfra der kan brevstemmes, og ministeriet opfordrer til at man får flyttet valget ud til borgerne. Det er muligt at brevstemme til kommunevalget fra den 19. august til og med den 16. november 2013. Mulighederne for hvor der kan etableres brevstemmeafgivning er mange, og det er således kun fantasien, der sætter begrænsningerne. Forslag til steder, hvor der kan etableres brevstemmeafgivning:

A. BiblioteketB. BogbussenC. CampusD. Alle administrationsbygningerE. StationenF. Outlettet

Bemærkninger til hvert enkelt sted: Ad A.


Side 66

Biblioteket har altid mindst 2 på arbejde i deres åbningstid, som er på 39 timer ugentligt. Her er også mulighed for KMD adgang – når valglisterne er dannet. Det vil være forholdsvist let at opstille en stemmeboks og oplære personalet i proceduren for brevstemmeafgivning. Ad B.Der er normalt kun 1 person i bogbussen, og der skal være mindst 2 til at modtage brevstemme – hvis vælgeren har brug for hjælp. Hvis der skal gives mulighed for at brevstemme på bogbussens normale tur vil det derfor betyde, at der skal 1 ekstra person med. Det kan også være vanskeligt at afgrænse et rum hvor brevstemmeafgivningen kan foregå ugeneret. Ad C. og E. og F. Det ville være nogle fastlagte datoer. Det vil kræve, at der udstationeres 2 personer fra administrationen til at være på stedet de dage. Her kunne det være turistbussen, der blev parkeret i området i et bestemt tidsrum de fastlagte datoer. Det vil være nødvendigt med en massiv annoncering på hjemmesiden om datoer og tider. Ad D.Der drejer sig bl.a. om Rønnedevej, Hækkerupsvej, Amtsstue Alle og Rådhuset. Det vil være forholdsvist let at opstille en stemmeboks og oplære personalet i proceduren for brevstemmeafgivning. Det bør måske vurderes hvilke borgere der naturligt kommer til de forskellige administrationsbygninger og med hvilke sager. Derfor bør ordningen måske kun gælde Nørregade, Rønnedevej og Rådhuset.Det kunne også overvejes at holde åbent på Rådhuset 1-2 lørdage, hvor der samtidig foregår noget på Torvet.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifterne afholdes over driften.

VurderingMed de foreslåede øgede muligheder for at brevstemme forventes det, at flere borgere vil blive opmærksomme på valget, hvorved stemmeprocenten kan øges.

IndstillingBorgmesteren indstiller, at der forsøgsvis ved dette valg skal gives mulighed for at borgere kan brevstemme følgende steder, og at administrationen efter valget giver Byrådet en status over deltagelsen:

1. Biblioteket (hele åbningstiden)2. Campus (2 dage i 4 timer – aftales nærmere med området)3. Administrationsbygninger Nørregade, Rådhuset, Rønnedevej (åbningstiderne)4. Rådhuset (2 lørdage hvor der sker noget på Torvet)5. Stationen (2 dage mellem 15 og 18)6. Outlettet (2 dage – aftales nærmere med centerchefen)

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-04-2013Sagen udsættes med henblik på yderligere behandling, på baggrund af drøftelsen i Økonomiudvalget.

Supplerende sagsfremstillingAdministrationen har genvurderet sagen og vurderer, at der kan brevstemmes i stedets normale åbningstid følgende steder, uden ekstra bemanding:

1. Biblioteket2. Borgerservice, Byrådssekretariatet, Teknisk Forvaltning (sekretariat)


Side 66

Herudover kan der holdes ekstraordinært åbent i Byrådssekretariatet 2 lørdage, i forbindelse med et arrangement på torvet. Dette beløber sig til en udgift på 1.800 kr. pr. lørdag. Denne mulighed for at brevstemme skal annonceres på kommunens hjemmeside og ved annoncering i den ugentligt annonce, som kommunen har i Lokalbladet. Derudover kan der ophænges A3 plakater med oplysning om muligheden for at stemme disse steder, fx kan der i Ringsted Sportcenter ophænges plakater med oplysning om afstemningsmuligheden på biblioteket. Herudover kan turistbussen bruges som et rullende afstemningssted. Principielt kan turistbussen holde næsten over alt i kommunen, men det vil være mest hensigtsmæssigt, at holde steder hvor der er flere personer samlet. Bussen skal bemandes med mindst 2 personer og hvis de skal arbejde uden for normal arbejdstid vil udgiften være i.h.t. den gældende overenskomst. Der skal laves opslag om hvor bussen holder og hvornår. Det kan være opslag på kommunens hjemmeside, men også opslag på de steder hvor bussen skal holde. Opslaget skal afstemmes med de steder bussen skal holde f.eks. hvis den skal holde ved en uddannelsesinstitution, så skal denne institution kontaktes for at høre om der er planlagt undervisning om valg eller et debat-møde – så kunne bussen holde klar næste dag. Begrundelsn for ikke at have brevstemmeafgivning samme dag som et debat-møde er, at det af ministeriets vejledning nr. 70 om afholdelse af kommunale og regionale valg fremgår, at man skal sikre at vælgerne kan stemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning umiddelbart inden, herunder påvirkning, der ikke kan karakteriseres som valgagitation. Vi skal også sikre, at der ikke ligger materiale med nogen form for holdningsmæssig påvirkning i forbindelse med afstemningen. For at konkretisere hvor bussen kunne planlægges at have stop, er følgende:

1. Campusområdet omkring ZBC, gymnasium, VUC (2 gange á 2 timer hvor der er undervisning)

2. Foran stationen (2 gange á 2 timer om eftermiddagen d.v.s. uden for normal arbejdstid)

3. Ved Ringstedet (1 fredag eftermiddag og 1 lørdag, 3 timer hver gang og d.v.s. uden for normal arbejdstid)

4. På Nørretorv (1 fredag eftermiddag og 1 lørdag, 3 timer hver gang og d.v.s. uden for normal arbejdstid)

IndstillingBorgmesteren indstiller, at, der gives mulighed for at brevstemme følgende steder:

1. Biblioteket (den normale åbningstid)2. Borgerservice, Byrådssekretariatet og Teknisk Forvaltning (den normale

åbningstid)3. Byrådssekretariatet 3 lørdage kl. 11-13 (den 2. og 9. og 16. november) 4. I forbindelse med Ringsted Natten på Rådhuset5. Turistbussen bruges som afstemningslokale følgende steder:

a. Campus 3 gange 2 timer på datoer der nærmere aftales med uddannelsesinstitutionerne på stedet


Side 66

b. Foran stationen 5 eftermiddage á 3 timer kl. 15-18 og/eller fra kl. 14-17, aftales nærmere med stationen

c. Ved Ringstedet fredag den 15. november kl. 17-20 og lørdag den 16. november kl. 12-15 – aftales nærmere med grundejeren

d. På Nørretorv fredag den 8. november kl. 17-20 og lørdag den 9. november kl. 12-15 - efter aftale med grundejeren

6. Mulighederne for at brevstemme gøres synlige ved annoncering i ugeannoncer, på hjemmesiden og ved ophængning af A3 plakater på ”holde-stederne” og i Ringsted Sportscenter

7. Der laves en evaluering, herunder indeholdende økonomi, efter valget som forelægges for Byrådet

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Anbefales godkendt med de i indstillingspunktet indarbejdede ændringer. Der laves en evaluering vedr. økonomien efter valget til Økonomiudvalget.


Side 66

7. Bevilling af midler til fleksjobambassadører (AMU)Åben sagSagsid: 13/4283Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Tilsagn fleksjobambassadør 2013 - Ringsted.pdf (37969/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Som led i fleks- og førtidspensionsreformen er der afsat midler til ansættelse af fleksjobambassadører i jobcentrene i 2013-2015. Jobcenter Ringsted har for 2013 modtaget i alt 1,5 mio. kr. som indstilles til Byrådets godkendelse.

Beskrivelse af sagenFormålet med fleksjob-ambassadørerne er at skabe kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede personer. Ambassadørerne skal via opsøgende og oplysende arbejde over for virksomhederne bidrage til, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, får ansættelse og fastholdes i fleksjob. Fleksjob-ambassadørerne ansættes således til at løse opgaver, der ligger ud over den normale opgaveløsning i kommunerne.Det er en forudsætning for anvendelse af midlerne at ambassadørerne er ansat fra 1. april 2013. I Ringsted forventes ansat 3 medarbejdere til at løse de ekstraordinære opgaver forbundet med virksomhedskontakt og fremskaffelse af fleksjob til de personer, der vil blive berettiget til fleksjob i henhold til den nye lovgivning. Ansættelserne vil være tidsbegrænsede. Der forventes tildelt yderligere midler i 2014 og 2015, dog i mere begrænset omfang.

HøringIngen.

ØkonomiStyrelsen til fastholdelse og rekruttering har tildelt jobcentret i alt 1,5 mio. kr. i 2013 til dækning af lønudgifter ved ansættelse af fleksjobambassadører i 2013.

IndstillingKonst. Social- og sundhedsdirektør indstiller, at:

1. Der gives en indtægtsbevilling på 1,5 mio. kr. til dækning af lønudgifter ved ansættelse af fleksjobambassadører i 2013.


Side 66

2. Der gives en tilsvarende udgiftsbevilling som anvendes til dækning af lønudgifter ved ansættelse af fleksjobambassadører i 2013.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 04-04-2013Anbefales godkendt.



Side 66

8. Bevilling af midler til læse-, skrive-, regnekurser i 2013 (AMU)Åben sagSagsid: 10/26525Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 FVU13_ringsted.pdf (40164/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Beskæftigelsesregionen har udmeldt midler til dækning af ekstraordinære udgifter ved læse-, skrive-, regnekurser for ledige i 2013. Jobcenter Ringsted har for 2013 modtaget i alt 27.333 kr. som indstilles til byrådets godkendelse.

Beskrivelse af sagenMidlerne skal anvendes til dækning af ekstraordinære udgifter ved læse-, skrive-, regnekurser for ledige i 2013, som ligger ud over den ordinære indsats, som jobcentret udfører ved henvisning af ledige til test og efterfølgende læse-, skrive-, regnekurser. Jobcentret har siden 2011 haft fokus på vejledning af ledige omkring deltagelse i læse-, skrive-, regnekurser som opkvalificering til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og har drøftet behovet for opkvalificering med a-kasserne. Det er imidlertid vanskeligt at motivere målgruppen af ledige ufaglærte og ledige med en forældet uddannelse om det hensigtsmæssige i denne opkvalificering. Der er derfor årligt uforbrugte midler på området.Kommunens uforbrugte tilskud i 2011 er modregnet bevillingen i 2013. Jobcentret vil i 2013 styrke fokus på vejledningen af de ledige i forhold til læse-, skrive-, regnekurserne.

HøringIngen.

ØkonomiJobcentret har modtaget i alt 27.333 kr. til dækning af ekstraordinære udgifter ved læse-, skrive-, regnekurser for ledige i 2013.

IndstillingKonst. Social- og sundhedsdirektør indstiller, at:

1. Der gives en indtægtsbevilling på 27.333 kr. til dækning af ekstraordinære udgifter ved læse-, skrive-, regnekurser for ledige i 2013.


Side 66

2. Der gives en tilsvarende udgiftsbevilling som anvendes til dækning af ekstraordinære udgifter ved læse-, skrive-, regnekurser for ledige i 2013.

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 04-04-2013Anbefales godkendt.



Side 66

9. Fælles politiske målsætninger for udviklingen af det næres sundhedsvæsen (SU)Åben sagSagsid: 12/12819Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Fremsendelsesbrev - Målsætninger på sundhedsområdet

Sjælland (2).pdf (34111/13)2 Målsætninger på sundhedsområdet KKR Sjælland (34108/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg KKR Sjælland (Kommunekontaktråd) har udarbejdet fælles strategiske og politiske målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Indeværende sag beskriver kort selve processen og målsætningerne, som KKR anbefaler at de 17 sjællandske kommuner godkender (bilag 1).

Beskrivelse af sagenPå møde den 14. januar med kommunernes udvalgspolitikere på sundhedsområdet blev de politiske målsætninger for fokusområdet drøftet. På baggrund af disse drøftelser blev der truffet beslutning om målsætningerne på KKR Sjællands møde den 5. februar 2013. Anbefalinger lægges herefter op til beslutning i de enkelte kommunalbestyrelser, hvorefter KKR Sjælland vil behandle de politiske målsætninger igen ud fra kommunernes politiske drøftelser. Formålet med de politiske målsætninger er at nå frem til en fælles forpligtigelse mellem kommunerne om, hvilke sundhedsydelser man leverer til borgerne – og hvad man kan forvente, som samarbejdspart, at alle kommuner i regionen kan løfte. Målsætningerne skal ses som en fælles basis på tværs af alle kommunerne. Man vil kunne vise resultater på sundhedsområdet allerede i 2013, som kan forstærke de kommunale positioner i forbindelse med blandt andet økonomiforhandlingerne i foråret, evalueringen af sundhedsområdet samt regeringens sundhedsudspil. Der er udvalgt fem overordnede målsætninger (bilag 2).

1. Kommunerne skal forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.


Side 66

a) Alle kommuner skal gennemgå særlige indsatser, der sikre tidlig opsporing og handling, sikre at problemer fanges i tide og at borgerne undgår uhensigtsmæssige indlæggelser.

I. Screeningsværktøjer II. Faldforebyggelse III. Kompetence opkvalificering IV. Tæt samarbejde med hjemmepleje og sygepleje V. Efteruddannelse på KOL området.

b) Alle kommuner sikrer adgang til sygeplejefaglige kompetencer døgnet rundt til at løse komplekse sygeplejefaglige opgaver indenfor det akutte område for borgere med risiko for indlæggelse og borgere, der har behov for intensiv pleje efter indlæggelse.

c) Kommunerne forpligtiger sig til at samarbejde med almen praksis at gennemføre opfølgende hjemmeplejebesøg som opfølgning efter udskrivelse til ældre patienter jævnfør handlingsplanen for den ældre medicinske patient og 20/30 mio. puljen.

Status for Ringsted: Det vurderes at målsætningerne langt overvejende understøtter de initiativer, der allerede er iværksat, eller er ved at blive iværksat i Ringsted Kommune. Således er der i forbindelse med budgetlægningen for 2013 blandt andet afsat midler til udskrivningskoordinator, døgndækkende sygepleje på akutafdelingen på Knud Lavard Centeret, kronikerindsatsen og praksiskoordinator. Dertil kommer flere initiativer i driften afholdt indenfor eksisterende budgetter – for eksempel screeningsværktøj i sygeplejen, kompetenceudvikling af social- og sundhedsassistenter og undervisning i faldforebyggelse.

2. Alle kommuner skal have tilbud til kronisk syge

a) Alle kommuner har allerede tilbud til borgerne med diabetes type 2, hjertekarsygdom, KOL og kræft. I løbet af 2013 skal kommunerne i fællesskab udvikle kvalitetsmål, der senest i 2014 sikres opfyldt i alle kommunerne, og så borgerne oplever det som et samlet forløb.

Status for Ringsted: Ringsted Kommune er godt i gang. Har netop afsluttet Kronikker projektet På Vej og er i gang med at implementere På Vej i drift. Ud over de fire hidtige diagnoser indgår kræft også i På Vej.

3. Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver.

Status for Ringsted: Der samarbejdes med flere andre kommuner på lederniveau, blandt andet på hjerneskadeområdet. Hvis man skal have en fælles kvalitetsmodel, så skal samarbejdet øges mellem de forskellige træningsenheder i kommunerne, hvilket kan være hensigtsmæssigt af hensyn til specialviden på områderne.

4. Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet.

a) Kommunerne skal i fællesskab udvikle og bruge enkle centrale indikatorer til opfølgning på den kommunale sundhedsindsats.


Side 66

Status i Ringsted: Der arbejdes allerede nu med ledelsesinformation på sundhedsområdet. Dette kan styrkes i samarbejde med andre kommuner.

5. Alle kommuner skal indgå i det tværsektorielle samarbejde med Region Sjælland og almen praksis om optimering af indsatsen på psykiatriområdet.

a) Alle kommuner skal gennem særlige indsatser, til borgere med psykiske lidelser, sikre sammenhæng for eksempel gennem fremskudt sagsbehandling på psykiatriske sygehus, kommunale akuttilbud eller lignende.

b) Alle kommuner skal foretage systematisk basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen.

Status i Ringsted: Ringsted Kommune har en et velfungerende kommunalt akuttilbud i dagtimerne. Om aftenen og i weekenderne varetages opgaven af hjemmeplejen. Der gøres en god indsats i forhold til opsøgende arbejde, også på det boligsociale område. Der afholdes faste møder med distriktspsykiatrien og regionen, og der foretages screening for psykisk lidelse i misbrugsbehandlingen. Samarbejdet med Regionen vil blive lettere, når kommunerne arbejder efter de samme fælles målsætninger. Man skal være opmærksom på, at jo flere fælles målsætninger, jo flere ressourcer lægges der i det tværgående samarbejde. Det kan på længere sigt påvirke kommunernes selvbestemmelse på området.

HøringTil orientering i Sundhedsrådet.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingDet er forvaltningens vurdering, at fælles politiske målsætninger vil give et bedre samarbejde med andre kommuner, og at kommunerne vil står stærkere i forhold til samarbejdet med regionen, når alle arbejder mod samme mål.

IndstillingKonst. Social og Sundhedsdirektør indstiller, at KKR Sjællands fem fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet godkendes.

Beslutning i Sundhedsrådet den 05-03-2013Orientering taget til efterretning.

Beslutning i Socialudvalget den 04-04-2013Anbefales godkendt. Ej til stede: Torben Lollike, Lisbeth Andersen, Kim Bonde



Side 66

10. Strategi for udmøntning af sundhedspolitikken og formulering af kommende sundhedsplan (KTU og SU)Åben sagSagsid: 11/18946Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Skema daginstitution (19234/13)

2 Skema til skoler (19233/13)3 Høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget (79315/13)4 Høringssvar fra Ældrerådet (36579/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Sundhedspolitikken blev godkendt i på Byrådsmødet d. 26. juni 2012 med følgende bemærkning, sundhedsnetværket udarbejder en samlet handleplan for udbredelsen af sundhedspolitikken, så vidt muligt med kvantitative mål. Handleplanen præsenteres politisk primo 2013. Handleplanen indeholder indsatserne frem til revision af sundhedspolitikken i 2014. Nærværende sag beskriver strategi og handleplan for indsatserne i sundhedspolitikken frem til 2014, herunder strategien for næste revision af sundhedspolitikken med konkrete indsatsområder og målsætninger.

Beskrivelse af sagenStrategien for sundhedspolitikken drejer sig primært om de 3 fokusområder, målformulering, rådgivning og spydspidsinstitutioner. Målformulering: Styregruppen på sundhedsområdet vil fra februar 2013 og resten af året arbejde med en kortlægning af de sundhedsindsatser, der allerede eksisterer i Ringsted Kommune som f.eks. Ung Mor projektet, sundhedsplejens ekstra besøg hos nyfødte, samarbejdet mellem jobcentret og sundhedsområdet, tilbud om rygestop mv. Ud fra dette vil der blive arbejdet hen mod en målformulering, som dels skal fungere på tværs af organisationen og i særlig grad skal bruges mere specifikt indenfor hvert enkelt område/institution. Denne målformulering skal der følges op på i forbindelse med ajourføring af sundhedspolitikken i 2014 og den vil indgå i formuleringen af sundhedspolitikken, så den bliver mere konkret og handlingsorienteret. Med henblik på udbredelsen af sundhedspolitikken og målformuleringen, er det vigtigt, at det er brugerne og medarbejderne på de enkelte institutioner/områder, der udarbejder mål for deres område, så det kan omsættes og give mening i hverdagen, der hvor prioriteringen og ansvaret er. Endvidere vil styregruppen udarbejde forslag til tids- og procesplan for revision af sundhedspolitikken 2014.


Side 66

Rådgivning: I arbejdet med at understøtte den politiske beslutning om en samlet strategi for udbredelsen af sundhedspolitikken, så vidt muligt med kvantitative mål, vil sundhed- og forebyggelsesområdet i deres rådgivning af de enkelte områder og institutioner tage udgangspunkt i de forebyggelsespakker, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2012 og foråret 2013. Forebyggelsespakkerne er vejledninger fra Sundhedsstyrelsen til kommunerne og de underbygger Ringsted Kommunes sundhedspolitik i forhold til strukturel forebyggelse, social ulighed og at bygge ovenpå det eksisterende. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker - se link - indeholder faglige anbefalinger til en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Forebyggelsespakker handler om alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skolerne, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. Ulighed i sundhed er et gennemgående tema i alle forebyggelsespakkerne. Anbefalingerne indeholder rammesættende indsatser, der har effekt på hele befolkningens sundhedsadfærd, og så er der i pakkerne en særlig indsats målrettet socialt udsatte grupper. Forebyggelsespakkerne retter sig mod såvel raske som syge borgere. Indsatserne i forebyggelsespakkerne skal ses som en hjælp til kommunerne ved siden af de øvrige tiltag som kommunen har som f.eks. kronikerindsatsen, livsstilssamtaler, patientuddannelser mv. Indsatserne i forebyggelsespakkerne er opdelt i to niveauer, et grundniveau og et udviklingsniveau. Indsatserne på grundniveau er relativ veldokumenteret og der er betydelige kommunale erfaringer og kompetencer på indsatsområderne. Indsatserne på udviklingsniveau er ikke så veldokumenteret og kommunerne har færre kompetencer på områderne. I forebyggelsespakkerne indgår fire typer af indsatser Rammer (kommunale planer, politikker), Tilbud (rådgivning, træning, behandling af borgere), informationsindsatser og undervisning (oplysning, markedsføring af kommunale forebyggelsestiltag, understøttelse af nationale/centrale initiativer), Tidlig opsporing (i denne sammenhæng screening og opsporing af risikofaktorer, som kommune iværksætter i eget regi eller med andre sektorer). Sundhed- og forebyggelsesområdet har udarbejdet tjekskemaer (bilag 1), så hver enkelt område/institution kan måle sig, hvor de er, i forhold til anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen i forhold til sundhed og forebyggelsespakkerne. Afdelingen tilbyder rådgivning til de enkelte områder. Der sættes særlig fokus på de 3 spydspidsinstitutioner på sundhedsområdet, jf. nedenfor, hvor der tilbydes hjælp og vejledning i forhold til personalemøder, forældremøder mv. for at få fokus på sundhed. Spydspidsinstitutioner; For at øge fokus på sundhedspolitikken vælges tre institutioner – en daginstitution, en skole og en social institution, der efter eget ønske vil være spydspidsinstitution på sundhedsområdet. At være spydspidsinstitution betyder, at institutionen har fokus på og bevidst vil arbejde med sundhedstiltag for såvel brugerne som medarbejderne. Som minimum skal der arbejdes med sundhed og forebyggelsen indenfor KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion. De tre institutioner skal som minimum komme på grundniveau i forhold til anbefalingerne i forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen samt selv vælge mindst et udviklingsområde. Det forventes, at spydspidsinstitutionerne sammen med sundhed- og forebyggelsesområdet efterfølgende vil være med til at dele deres erfaringer, om det at være spydspidsinstitution, til de øvrige institutioner i kommunen. Endvidere vil erfaringerne med spydspidsinstitutionerne blive inddraget i arbejdet med sundhedspolitikken for 2014, så den bliver konkret og nærværende. Flere institutioner har vist interesse og der afholdes et informationsmøde i marts, hvor det aftales, hvem der indgår i et forløb. Tids- og handleplan for sundhedspolitikken:

Planlægning af hvordan kortlægning af sundhedsindsatserne skal

Sundhedsstyregruppen Januar – marts 2013

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Kommunal%20sundhedsplanlaegning/sst-FBpakker.aspx


Side 66

foregåInformationsmøde om det at være spydspidsinstitution og forebyggelsespakkerne

Sundhed og forebyggelse og interesserede institutioner

Marts 2013

Kortlægning af sundhedsindsatserne

Sundhedsstyregruppen April – juni 2013

Arbejde med KRAM- faktorerne og forebyggelsespakkerne på spydspidsinstitutionerne


April – oktober 2013

Målformulering samt forslag til tids- og procesplan for revision af sundhedspolitikken 2014

Sundhedsstyregruppen Juli – december 2013

Fremlægge resultaterne af arbejdet medspydspidsinstitutionerne


December 2013

Inddragelse af flere institutioner i arbejdet med KRAM-faktorerne og forebyggelsespakkerne


Januar – december 2014

Revision af sundhedspolitikken

Januar – december 2014

HøringSagen sendes i høring i Ældreråd, Handicapråd og Sundhedsrådet.


VurderingDet vurderes, at strategien for sundhedspolitikken vil være med til at udbrede sundhedspolitikken til hele kommunen gennem arbejdet med målformulering, rådgivning samt spydspidsinstitutionerne. Og at der ved hjælp af forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen vil blive sat øget fokus på arbejdet med KRAM-faktorerne og muligheden for at sætte kvantitative mål. Succesen af strategien skal primært måles på, at den næste sundhedspolitik formuleres med konkrete indsatsområder og forpligtende målsætninger. Derudover forventes den brede og inddragende proces frem til næste politikformulering undervejs at frem arbejdet med KRAM-faktorerne på institutionsniveau.

IndstillingKonst. Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at strategien for sundhedspolitikken sendes i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og Sundhedsrådet.

Beslutning i Handicaprådet den 05-02-2013Udsat til næste møde. Ej til stede: Jan Jakobsen, Britta Nielsen, Henrik Harder, Lisbeth Andersen, Jacob Nordby.


Side 66

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 18-02-2013Godkendt med den tilføjelse, at den også sendes i høring i Folkeoplysningsrådet. Ej til stede: Per Roos

Beslutning i Socialudvalget den 20-02-2013Godkendt. Ej til stede: Lisbeth Andersen, Klaus Hansen og Thorkil Mølgaard

Beslutning i Ældrerådet den 26-02-2013Høringssvar fra Ældrerådet er vedlagt som bilag.Ej til stede: Ejgil Risager.

Beslutning i Sundhedsrådet den 05-03-2013Strategien anbefales.

Beslutning i Handicaprådet den 12-03-2013Handicaprådet anbefaler, at spydspidsinstitutionerne opfordres til at være ambitiøse i forhold til handling, som rækker udover anbefalingerne i forebyggelsespakkerne fra Sundhedsstyrelsen, således at erfaringerne kan være til inspiration i forbindelse med udarbejdelse af den kommende Sundhedspolitik 2014.Handicaprådet ønsker, at det oplyses hvilken institution der peges på som spydspidsinstitution på det social område. Ej til stede: Jan Jakobsen, Lisbeth Balling, Klaus Hansen, Henrik Harder og Jacob Nordby

Supplerende sagsfremstillingBeslutning fra Folkeoplysningsrådet er vedlagt som bilag. Det vurderes at Folkeoplysningsudvalgets bemærkning om inddragelse af foreningslivet medtages i forbindelse med udarbejdelse af den kommende sundhedspolitik. I forhold til Handicaprådets bemærkning om valgte spydspidsinstitutioner, oplyses disse institutioner når de er fundet. Konst. Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at strategien for udmøntning af sundhedspolitikken godkendes.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 15-04-2013Godkendt.

Beslutning i Socialudvalget den 17-04-2013Anbefales godkendt. Ej til stede: Klaus Hansen



Side 66

11. Ringsted Kongrescenter: Fremtidig organisering og økonomi (KTU)Åben sagSagsid: 13/5915Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Notat af 12 februar 2013 om Ringsted

Kongrescenter.docx (41389/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Kongrescenter (RK) har i de seneste 5 år gennemgået en markant udvikling i aktivitetsniveau og serviceydelser. Med denne sag lægges op til en diskussion og beslutning vedrørende RK’s juridiske og økonomiske grundlag.

Beskrivelse af sagenRingsted Kongrescenter (RK) har i de seneste 5 år gennemgået en markant udvikling i aktivitetsniveau og serviceydelser. Det gælder kulturformatet, hvor antallet af forestillinger er steget fra 30-40 til 60-70 om året og tilsvarende også for antallet af kurser og konferencer med RK som fysisk ramme. Hertil kommer et øget salg af koncertbuffeter inden forestilling og lancering af nye produkter f.eks. koncertweekend i samarbejde med Scandic Ringsted og Ringsted Outlet Center. Som kommunal institution drives RK’s aktiviteter dels med hjemmel i erhvervsfremmeloven og dels med hjemmel i kommunalfuldmagten. Med det øgede aktivitetsniveau er det hensigtsmæssigt, at få afdækket, om RK’s virksomhed stadig kan rummes inden for disse regler. Forvaltningen har derfor bedt Horten Advokater om en vurdering. Da den årlige kommunale budgetramme til RK kun udgør godt 10% af RK’s samlede brutto-omsætning er Horten Advokater også blevet bedt om at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at RK forsat organiseres som en kommunal institution. RK’s økonomi har til stadighed været under pres. I perioden 2007-2011 har RK - ud af en samlet brutto-omsætning på 80 mio. kr. - genereret et underskud på godt 2 mio. Underskuddet afdrages med virkning fra 2012 med kr. 400.000 om året. I 2011-2012 har RK gennemført en omfattende genopretningsplan med en realiseret positiv effekt på kr. 800.000 kr. i 2012. Alligevel må det konstateres, at RK indkasserer et underskud på godt 1,3 mio. kr. i det foreløbige regnskab for 2012. Den væsentligste årsag til underskuddet er nedgangen i forudbetalte billetindtægter, som faldt fra 3,3 mio. kr. ved årsskiftet 2011/2012 til 2 mio. kr. ved årsskiftet 2012/2013.


Side 66

Der er således også behov for at få diskuteret og analyseret RK’s økonomske driftsgrundlag med henblik på en varig og holdbar løsning. Overordnet organiseringsmodel for RK.I sin gennemgang (se bilag) peger Horten Advokater på 5 mulige modeller:

Fortsat organisering som kommunal institution. Etablering af fond/selvejende institution Kommunalt ejet aktieselskab Aktieselskab i samarbejde med private aktører Bortsalg/privatisering.

Det er Hortens vurdering at en fortsat organisering som kommunal institution vil være den mest realistiske og hensigtsmæssige for Ringsted Kommune. Kongrescentrets aktivitetsniveau og ydelser i forhold til de retlige rammevilkår.I forhold til RK’s nuværende aktiviteter og ydelser har Horten Advokater blandt andet følgende over-ordnede anbefalinger og konklusioner (se bilag):

At salget af drikkevarer og snacks m.m. søges bortforpagtet. At den nuværende aftale med Scandic gennemgås, blandt andet for at vurdere, om der

er sket den fornødne konkurrenceudsættelse i forbindelse med aftalens indgåelse. At konferenceaktiviteterne ikke øges i forhold til det nuværende niveau. At aftalerne omkring kulturpartnerskab korrigeres, således at kulturpartnerne ikke

længere har ret til eksponering på RK’s hjemmeside.

RK’s Økonomi.RK’s kommunale budgetramme for 2013 ligger på godt 2 mio. kr. I denne ramme er modregnet/fratrukket kr. 400.000 i afdrag på gælden for 2013. Andre musikhuse under Danske Koncert- og Kulturhuse med et sammenligneligt kulturformat og aktivitetsniveau modtager kommunale tilskud i rammen 3-5 mio. kr. om året (Musikhuset Albertslund kr. 4,1 mio., Tinghallen Viborg kr. 3,4 mio., Musikhuset Esbjerg kr. tal følger) Som udgangspunkt vil det ikke være realistisk at videreføre RK’s nuværende kultur format med den nuværende tilskudsramme. Skal kulturformatet videreføres vil det forventet kræve tilførsel af yderligere 1 mio. kr., som vil kunne udmøntes via eftergivelse af gælden (svarende til kr. 400.000 om året) og en forhøjelse af budgetrammen med yderligere kr. 600.000. Alternativet vil være en væsentlig reduktion på op til 20-30 forestillinger om året. Hermed vil Ringsted og RK indenfor et kort årrække miste sin status som regionens førende musikhus.

HøringIngen.

ØkonomiIngen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingForvaltningen vurderer, at RK bør fortsætte som kommunal institution. De alternative organiseringsmodeller vil ikke give større handlefrihed eller råderum. Modellerne aktieselskab


Side 66

i samarbejde med private aktører og bortsalg/ privatisering vurderes ikke realiserbare i forhold til de nuværende vilkår for kommerciel drift i det danske kulturmarked. Forvaltningen vurderer desuden, at Hortens anbefalinger bør følges, således at RK’s drift kan videreføres indenfor gældende kommunalretlige rammer. Det er forvaltningens vurdering, at dette blandt andet betyder, at barsalget må søges bortforpagtet. Herudover er det forvaltningens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt at foretage et samlet udbud af madleverance og øvrige drikkevarer. Endelig vurderer forvaltningen, at anbefalingerne om, at konference-aktiviteterne ikke øges, og at de nuværende kulturpartneraftaler korrigeres, må følges. Ifølge oplysninger fra indkøbsafdelingen må det påregnes, at gennemførelsen af et EU udbud kan tage op til 18 måneder.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller:

1. At Ringsted Kongrescenter skal fortsætte som kommunal institution.2. At Horten Advokaters anbefalinger følges, det vil sige:

a. at Ringsted Kongrescenters drift videreføres i de eksisterende organisatoriske rammer

b. at konferenceaktiviteten fastholdes på det nuværende niveau,c. at drikkevarer og madleverancen bringes i udbud, d. at kulturpartneraftalerne korrigeres i forbindelse med den årlige genforhandling.

3. At Ringsted Kongrescentrets behov for ekstra driftsstøtte indgår i ønskebudgettet for det kommunale budget i for 2014.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 18-03-2013Under ”Beskrivelse af sagen” mangler tallet fra Musikhuset Esbjerg. Tallet er 7,6 mio. kroner.

1. Anbefales godkendt.2. Anbefales godkendt.3. Anbefales godkendt.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Beslutning i Økonomiudvalget den 02-04-2013Sagen sendes til Kultur- og Trivselsudvalget med henblik på yderligere behandling.

Supplerende sagsfremstillingRingsted Kongrescenter: Fremtidig organisering og økonomi. Supplerende sagsfremstilling i forlængelse af behandlingen af punktet på møde i Kultur- og Trivselsudvalget den 18. marts og efterfølgende behandling i økonomiudvalget d. 2. april 2013. Uddybning af punktet Ringsted Kongrescenters (RK) økonomi. RK’s kommunale budgetramme for 2013 ligger på godt 2 mio. kr. I denne ramme er modregnet/fratrukket 400.000 kr. i afdrag på gælden for 2013. Andre musikhuse under


Side 66

Danske Koncert og Kulturhuse med et sammenligneligt kulturformat og aktivitetsniveau modtager kommunalt tilskud i rammen 3-5 mio. kr. om året (til eksempel Musikhuset Albertslund 4,1 mio. kr., Tinghallen Viborg 3,4 mio. kr. og Musikhuset Esbjerg 7,6 mio. kr.) Det skal understreges, at husene – ud over forskellen i den kommunale rammebevilling - i øvrigt har vidt forskellige grundvilkår. Det gælder bl.a.

Organisationsform. Tinghallen er til eksempel en selvejende institution. Kulturgeografi. Det vil sige potentiale for billetsalg i det geografiske opland og nærhed

til/konkurrence fra andre større musikhuse. Vilkår for salg og indtjening på drikkevarer og mad (forpagtning kontra eget salg) Salskapacitet (indkøb af samme artist til samme pris men hvor de valgte 3 huse alle

har større kapacitet end RK) Regionalt potentiale for salg af sponsorater og kulturpartnerskaber. Salg af supplerende ydelser i forhold til den primære opgave som musikhuse. Det

gælder salg af kurser, konferencer, udstillinger m.m. Musikhuset i Albertslund driver til eksempel også biograf.

I sammenligningen på kulturformat og aktivitetsniveau tænkes på antallet af forestillinger som udbydes og repertoire (herunder sammenfald på artister). Ser man på antallet af kulturgæster i de 4 huse matchet mod det kommunale tilskud tegner der sig følgende billede for 2012: Musikhus Kommunalt

tilskudAntal kulturgæster Kommunalt

tilskud pr. gæstTinghallen, Viborg 3,4 mio. kroner 48.617 70 kr.Musikhuset Albertslund 3,5 mio. kroner 44.692 78 kr.Musikhuset Esbjerg 7,6 mio. kroner 78.875 96 kr.Ringsted Kongrescenter 2,4 mio. kroner 40.176 60 kr.

Noter til oversigten:

Tallene er hentet fra den interne branchestatistik 2012 for de 23 huse under Danske Koncert- og Kulturhuse

Besøgstallet omfatter kun kulturgæster. Gæster til udstillinger, kurser, konferencer m.m. er således udeladt. På den baggrund er det muligt at beregne det kommunale tilskud pr. gæst for den del af husenes drift som kommunerne kan støtte i forhold til kommunalfuldmagten.

Det kommunale tilskud til Musikhuset i Albertslund er reduceret med 600.000 kr. svarende til det tilskud som kommunen giver til biografdriften.

Det ”høje” tilskud pr. kulturgæst i Esbjerg afspejler bl.a. et ønske om/forpligtelse til at præsentere store udenlandske ensembler indenfor opera, ballet m.m.

Som udgangspunkt vil det ikke være realistisk at videreføre RK’s nuværende kulturformat med den nuværende tilskudsramme. Skal kulturformatet videreføres vil det forventet kræve tilførsel af yderligere 800.000 kr. i årligt tilskud, således at den samlede budgetramme udgør kr. 2,8 mio. kr. Reduktionen fra 1 mio.kr. (i indstillingen på udvalgsmødet den 18. marts) til de nuværende 800.000 kr. skal ses i lyset af, at der nu er indgået driftsaftale med


Side 66

Ejendomsstaben, hvorefter RK fra og med 2013 disponerer halvdelen af midlerne til bygningsvedligeholdelse.

IndstillingDirektøren for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at

beslutningen fra Kultur- og Trivselsudvalgets møde den 18. marts 2013 fastholdes.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 15-04-2013

1. Anbefales godkendt.2. Anbefales godkendt.3. Anbefales godkendt med følgende bemærkninger:

a. Ved en fortsat gældsafvikling, foreslås der i denne sag en merbevilling på 800.000 kroner i budgetønsker for 2014 og i overslagsårene.

b. Ved en eftergivelse af gælden, foreslås der i denne sag en merbevilling på 400.000 kroner i budgetønsker for 2014 og i overslagsårene.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Anbefales godkendt med Kultur- og Trivselsudvalgets bemærkninger


Side 66

12. Ændring af vedtægter for Landsbyhuset Gyrstinge (KTU)Åben sagSagsid: 08/15957Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag, Fonden Landsbyhusets forslag til nye vedtægter (21622/13)

2 Bilag, forslag fra Fonden Landsbyhuset om vedtægtsændringer (21618/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=ArbejdsmarkedsudvalgFonden Landsbyhuset der driver Landsbyhuset Gyrstinge, har ønsket ændringer i fondens vedtægter.

Beskrivelse af sagenByrådet tiltrådte den 14. april 2009 Fonden Landsbyhusets vedtægter. Fondens bestyrelse ønsker at ændre i tre paragraffer. Vedtægterne kan først træde i kraft, såfremt Byrådet kan tilslutte sig vedtægterne. I bilaget fremgår den nuværende tekst og ønsket om den nye tekst i de enkelte paragraffer, samt et sæt færdige vedtægter inklusiv de ønskede ændringer. Fonden Landsbyhuset, ønsker ændringer i følgende paragraffer:

§5 foreslås ændret, fordi bestyrelsens sammensætning ifølge de nuværende vedtægter var hensigtsmæssig i planlægnings- og byggefasen, men ikke er det i driftsfasen. Bestyrelsen ønsker med de foreslåede vedtægter at sikre, at bestyrelsens sammensætning til enhver tid afspejler gruppen af brugere af Landsbyhuset. Der vil med stor sandsynlighed i fremtiden komme brugergrupper, bestyrelsen ikke kan forudse i dag. Derfor er brugergrupperne ikke specificeret.

§11 fremgår det af nuværende vedtægter, at bestyrelsen skal underskrive årsregnskabet inden to måneder efter regnskabsårets afslutning. Erfaringsmæssigt kan vi sige, at dette ikke kan lade sig gøre, idet det reviderede årsregnskab først foreligger adskillige måneder senere. Derfor den foreslåede ændring.


Side 66

§12 ønskes ændret for at tage højde for den situation, at et mindretal i bestyrelsen kan forhindre enhver ændring af vedtægterne.

HøringIngen.

ØkonomiIngen budgetmæssige konsekvenser.

VurderingBørne- og Kulturforvaltningen har ingen bemærkninger til de foreslåede vedtægtsændringer. Det viser sig dog, at det ikke fremgår af vedtægterne, at vedtægtsændringer skal godkendes i Byrådet før de kan træde i kraft. Det fremgår kun af driftsaftalen der er indgået med Fonden Landsbyhuset. Det vurderes, at det vil være en god idé at få tilført at vedtægtsændringer skal forelægges Byrådet inden vedtægtsændringer kan træde i kraft.

IndstillingDirektøren for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller at

1. Fonden Landsbyhusets ønske til vedtægtsændringer godkendes2. At der under § 12 Vedtægtsændringer tilføjes følgende: ”Vedtægtsændringer skal

godkendes af Byrådet i Ringsted Kommune”.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 15-04-2013Anbefales godkendt.



Side 66

13. IT-arkitektur på folkeskoleområdet - frigivelse af bevilling (BUU)Åben sagSagsid: 13/4360Sagen afgøres i: ByrådetBilag:IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I forlængelse af ny skolestruktur og prioritering af en let adgang for elever i 0.-6. kl. til information og kommunikation, søges der om frigivelse af anlægsbevilling til at styrke folkeskolernes IT-netværk (IT-arkitektur).

Beskrivelse af sagenKL har i notat af 2. juli 2012 givet anbefalinger til it infrastruktur i folkeskolen. I Ringsted Kommune ønskes anbefalingerne udmøntet i opgradering af basis infrastrukturen på skolerne, så der kan etableres en velfungerende og veldimensioneret it-infrastruktur. I 2012 færdiggjordes infrastrukturprojekt til overbygningseleverne. For at færdiggøre dette projekt for eleverne i 0.-6. kl., har Byrådet afsat en anlægsbevilling på 4,3 mio. kr. i 2013. Dette er en forudsætning for at alle elever pr. 1. august 2013 kan medbringe og anvende eget it-udstyr i undervisningen. I forlængelse af denne politiske beslutning, skal der frigives et beløb fra anlægsbudgettet på 4,3 mio. kr. i forbindelse med etablering af den relevante IT-arkitektur samt VDI løsning.

ØkonomiPå investeringsoversigten for 2013 er der afsat et rådighedsbeløb på 4,3 mio. kr. Der søges om frigivelse af dette beløb.

VurderingDet er administrationens vurdering, at etablering af den relevante IT-arkitektur vil kunne afholdes indenfor den afsatte ramme.

IndstillingDirektør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at der frigives en anlægsbevilling på 4,3 mio. kr.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 03-04-2013Godkendt.


Side 66



Side 66

14. Ændring af kommunal praksis vedr. barselsbesøg (BUU)Åben sagSagsid: 13/8025Sagen afgøres i: ByrådetBilag:IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal det politisk vurderes, om man vil ændre på antallet af barselsbesøg umiddelbart efter fødsel.

Beskrivelse af sagenByrådet vedtog med budget 2013 at afsætte 400.000 kr. til barselsbesøg på 3. og 5. dagen efter fødsel til alle ambulante fødende. Ambulante fødende defineres som fødende der sendes hjem fra sygehuset inden for 72 timer efter fødsel. Barselsbesøg på 3. og 5. dagen var i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Disse er imidlertid blevet ændret med virkning fra d. 1. april 2013 efter drøftelser mellem KL, Regionerne og Sundhedsstyrelsen. Nu og fremadrettet anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kommunerne tilbyder ét barselsbesøg til de ambulante fødende på 4. til 5. dagen. Opgaven indtil 4. dag er Regionens ansvar, idet familierne der kan få samtaler ved enten at køre til fødested, jordemoderkonsultation eller få hjemmebesøg af jordemoder. De nye anbefalinger betyder, at forældrene får mulighed for samme antal samtaler som tidligere. Forskelen er, at Regionerne afholder en samtale yderligere, og at vi i Ringsted kan afholde en samtale færre. Hvis vi i Ringsted vælger at følge Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger, vil der på 4.-5. dagen blive afholdt et barselsbesøg, hvor der er fokus på at føre tilsyn med barnets trivsel i den første tid efter fødslen. Besøget kan bidrage til at undgå genindlæggelse pga. dehydrering og/eller ernæringsproblemer, gulsot og brystbetændelse hos moderen. Såfremt særlige forhold taler herfor, kan det tidlige hjemmebesøg på 4.-5.dagen erstattes af konsultation på fødestedet hos jordemoder eller sygeplejerske. Jordemoderen koordinerer dette med udgangspunkt i familiens behov på 2.-3. dagen.

HøringIngen.


Side 66

ØkonomiI budget 2013 er der afsat 400.000 kr. til afholdelse af to barselsbesøg med forældre på 3. og 5. dagen efter fødsel. Dette forslag indebærer, at det ene barselsbesøg ikke afholdes kommunalt, idet det i stedet afholdes af Regionen. Dette medfører en besparelse på 200.000 kr. (helårseffekt). Da Sundhedstjenesten i 2013 har afsat ressourcer til at efterleve den politiske beslutning, kan der ikke opnås en helårseffekt i 2013. I stedet kan der opnås en besparelse på 100.000 kr. Dette beløb kan Sundhedstjenestens budget for 2013 nedskrives med.

VurderingDet er forvaltningens vurdering, at Ringsted Kommune bør følge Sundhedstjenestens anbefalinger, og dermed afholde ét barselsbesøg i stedet for de nuværende to. Det skal understreges, at forældrene stadig får to besøg. Det første vil fremadrettet blive afholdt af Regionen.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller at:

1. Ringsted kommune fremadrettet følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og dermed foretager ét barselsbesøg inden for børnenes 5 første levedage

2. Sundhedstjenestens budget for 2013 nedskrives med 100.000 kr.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-04-2013Begge punkter godkendt.



Side 66

15. Overtagelse af Gyrstinge og Haraldsted Søer (KMU)Lukket sagSagsid: 11/27140Sagen afgøres i: Byrådet


Side 66

16. Lokalplan 268 - Butikker og erhverv ved Huginsvej 2-4 - endelig vedtagelse (PBU)Åben sagSagsid: 13/7331Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1: Forslag til lokalplan (76511/13)

2 Bilag 2: Indsigelse fra bygherre (76451/13)3 bilag 3. Indsigelse fra Vejdirektoratet (76463/13)4 Bilag 4: indsigelser og forvaltningens bemærkninger.docx

(76503/13)5 bilag 5: Rettelsesskema (76505/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet godkendte i møde den 10. december 2012 forslag til Lokalplan 26 for butikker og erhverv ved Huginsvej 2-4 (Bilag 1). Forslaget har været i høring i perioden fra den 2. januar – 27. februar 2013. Forslag til lokalplan forelægges til endelig vedtagelse.

Beskrivelse af sagenLokalplanområdets vestlige del er, jf. kommuneplantillæg nr. 17, rammeområde 3C2, udlagt til lokalcenter ved Næstvedvej og Bragesvej, hvor der er en ramme på 3.000 m² til detailhandel.

Lokalplanområdets østlige del er beliggende inden for kommuneplanens rammeområde 3E6 - Erhverv syd for Bragesvej, hvor der bl.a. er mulighed for at etablere butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Området afgrænses mod vest af Næstvedvej, mod nord af Bragesvej og øst af Huginsvej, som samtidig fungerer som adgangsvej til lokalplanområdet. Mod syd afgrænses området af et eksisterende erhvervsområde. Lokalplanområdets samlede areal er på 17.800 m². Lokalplanen åbner mulighed for etablering af en dagligvarebutik på op til 1.000 m² og detailhandelsbutikker på mellem 500 m² og 1.000 m² i delområde A. I delområde B kan der etableres erhvervsformål i form af industri, værksted, lager, serviceerhverv og detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper.


Side 66

Bebyggelsen kan opføres i op til 2 etager i en højde på op til 10 meter og en bebyggelses-procent på max 40 i delområde A og 50 i delområde B.

HøringDer er i høringsperioden indkommet 2 indsigelser:

1. Bygherre ønsker at ændre parkeringspladsens udformning samt ønsker at bebyggelsesfeltet gøres større (Bilag 2).

2. Vejdirektoratet gør opmærksom på byggelinjen til statsvejen. De ønsker angivet på lokalplanens kortbilag, hvor byggelinjen er beliggende. Ligeledes er der andre mindre ønsker om ændringer (Bilag 3).

ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingTeknisk Forvaltning indstiller, at der foretages mindre tekniske rettelser i lokalplanen, som det fremgår af vedlagte rettelsesskema (Bilag 5).

Rettelserne vedrører udvidelse af byggefeltet og areal til adgang og parkering. Vejdirektoratets ønske om angivelse af vejbyggelinje angives på kortbilag.

IndstillingKonstitueret teknisk direktør indstiller, at lokalplanforslag 268 vedtages med de i rettelsesskemaet foreslåede ændringer.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 16-04-2013Anbefales godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Torben Lollike stiller forslag om, at muligheden for etablering af en dagligvarebutik på op til 1.000 m² tages ud af lokalplanen, med henvisning til de dagligvarebutikker der allerede findes i området langs Næstvedvej. Afstemning om forslaget:

VNiels Ulrich

Hermansen (NUH) V

FBritta Nielsen (BN)

F

ASadik Topc

u (ST)

A

ABenny

Christensen (BC) A

VThorkil

Mølgaard (TM)

V

VHenrik

Hvidesten (HHV)

V

CFinn

Andersen (FA) C

BTorbe

n Lollike (TLO)

B

OPer

Nørhave

(PEN) O

For xImod x x x x x x x xUndlo

d Indstillingen blev herefter godkendt efter afstemning:

VNiels Ulrich

Hermanse


ASadik Topc

u

ABenny

Christensen (BC) A

VThorkil

Mølgaard (TM)

VHenrik

Hvidesten (HHV)

CFinn

Andersen (FA) C

BTorbe

n Lollike

OPer

Nørhave


Side 66

n (NUH) V F (ST) A V V (TLO)

B(PEN)

OFor x x x x x x x x

Imod xUndlo

d


Side 66

17. Ejendomsberigtigelse og tildeling af bemyndigelse (PBU)Åben sagSagsid: 13/7121Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Oversigtskort fra Landinspektør (84997/13)

2 Bilag 2 - Oversigtsbillede over området (84988/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg

Landmålergården i Ringsted v/ landinspektør Arne Hjortshøj har på vegne af ejeren af ejendommen matr. 2a, Almstofte By, Sneslev, Mikael Bentzen anmodet kommunen om at anerkende, at han har vundet hævd til en tidligere værende ”fælles grusgrav” på matriklen. Se oversigtskort fra landinspektør Bilag 1 og oversigtsbillede over området Bilag 2.

Sagen forelægges til godkendelse af berigtigelsen og meddelelse om bemyndigelse til forvaltningen i fremtidige sager.

Beskrivelse af sagenTidligere fandtes rundt omkring arealer, fællesarealer, der typisk bestod af lergrave, fælles vandhuller eller grusgrave, som tilhørte fællesskabet - by jord.Ved indførelsen af udstykningsloven, blev ejerskabet til disse fællesarealer overgivet til kommunen. Det hedder således i udstykningslovens § 46:”Et areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune, medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet”. Arealet i denne sag er, som by jord af ordenshensyn med hjemmel i denne paragraf, opført med kommunen som ejer og kommunen skal som ejer bekræfte, om man har nogen indvendinger imod, at arealet overgår til brugeren, der har vundet hævd.

Høringingen

ØkonomiSagen har ingen økonomiske konsekvenser.

VurderingDet er forvaltningens opfattelse, at ejerskabet til arealet ved ejendomsberigtigelse, kan overgå til Mikael Bentzen, da der foreligger en erklæring fra landinspektøren om, at der er vundet hævd til arealet og den tilhørende vejadgang slettes.


Side 66

IndstillingKonstitueret teknisk direktør indstiller,

1. at kommunen bekræfter, at man ikke har indvendinger imod, at den tidligere fælles grusgrav ved berigtigelse inddrages under den matrikel, hvorpå den er beliggende.

2. at der meddeles forvaltningen bemyndigelse til at træffe afgørelse i sager omkring ejendomsberigtigelse af ejerskab til by jord i sager, der er dokumenterede for eksempel i form af erklæring fra landinspektør.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 16-04-2013Anbefales godkendt.



Side 66

18. Salg af areal ved Vestmotorvejen (PBU)Lukket sagSagsid: 11/12262Sagen afgøres i: Byrådet


Side 66

19. Ansøgning fra Vigersted Idrætsforening om udviklingsmidlerÅben sagSagsid: 10/25663Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 Ansøgning om udviklingsmidler (87640/13)

2 Budget (87642/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=ArbejdsmarkedsudvalgVigersted Idrætsforening søger om støtte på i alt kr. 20.000 til gennemførelse af udviklingsprojekt i lokalområdet.

Beskrivelse af sagenVigersted Idrætsforening søger om udviklingsmidler til ”Projekt Ronja Røverdatter 2013”.Formålet med projektet er: ”at skabe en ramme, der kan styrke samarbejdet mellem institutioner og foreninger, en ramme, hvor børn, unge, voksne og ældre kan mødes og skabe en bæredygtig kontakt, der er vigtig for trivslen og udviklingen i lokalsamfundet. Dette landsbyprojekt giver mulighed for de mange nye familier, der er flyttet til området gennem de sidste 5 år, at blive integreret i lokalsamfundet og bidrage med deres kompetencer. Projektet vil styrke landsbyidentiteten og give mulighed for at tiltrække nye borgere til lokalområdet”. Ansøgningen udgør i alt kr. 20.000. Baggrunden og formålet med ansøgningen samt budget er nærmere beskrevet i vedlagte bilag. Efter en ny organisering for samarbejdet mellem Byråd og Landsbyforeningerne træffes afgørelse efter anbefaling fra formanden for Landsbyforum i Ringsted Kommune.Udgiften søges afholdt af midler afsat på konto for Landdistriktsudvikling. Restsummen udgør før bevilling kr. 120.290.

HøringIngen.

ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingUdviklingsmidlerne fordeles på baggrund af et tema, som vælges for hvert år.


Side 66

Dette års tema er: ”Aktiviteter, projekter og udviklingsplaner til etablering, udvikling, opretholdelse og styrkelse af landområdernes foreninger, organisationer, institutioner, interessegrupper og borgernetværk, både internt og på tværs af landområder. Med fokus på livskvalitet på landet skal herigennem bidrages til at styrke det lokale engagement og initiativ samt de værdier, ressourcer og identiteter, der er knyttet til at bo på landet”. Teknisk Forvaltning vurderer, at ansøgningen falder indenfor årets tema.Ansøgningen har været behandlet i Landsbyforums bestyrelse, der anbefaler, at ansøgningen imødekommes.

IndstillingTeknisk direktør indstiller, at Økonomiudvalget imødekommer ansøgningen på i alt kr. 20.000.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Godkendt


Side 66

20. Ansøgning om tilskud til markedsføring fra Ørslev LandsbylaugÅben sagSagsid: 13/6811Sagen afgøres i: ØkonomiudvalgetBilag: 1 ansøgning om støtte til bosætningskampagne - ansøgn

markedsføring 150413.doc (92646/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Ørslev Landsbylaug ønsker at lave et alternativt markedsføringsfremstød for Ørslev. De søger derfor kommunen om økonomisk støtte til at gennemføre kampagnen (bilag 1).

Beskrivelse af sagenØrslev Landsbylaug vil arrangere busture fra københavnske bydele til Ørslev med det formål at markedsføre bosætningsmulighederne i Ørslev. Kampagnen handler konkret om at lave lørdagsture fra københavnske bydele med bus til Ørslev, hvor programmet vil indeholde:

gåture ad naturstier samt legeplads/fritidspark fortælling om Ørslevs historie, nutid og ønsker for fremtiden besøg på Landbomuseet Engagergård morgenkaffe, frokost m.v. markedsføring af landsbyens mange indkøbsmuligheder markedsføring af boliger samt øvrige muligheder, som landsbyen byder på

Landsbylauget ser kampagnen som et led i en generel markedsføring af Ørslev, som også har til formål at bevare (og måske udbygge) indkøbsmulighederne i byen. Ørslev Landsbylaug anfører, at de vil anvende Ringsted Kommunes markedsføringsprofil ”midt i mulighederne” i kampagnen. For at gøre opmærksom på kampagnen planlægges annoncer i lokalaviser/bydelsaviser i København. FinansieringØrslev Landsbylaug anfører følgende to modeller for kampagnens økonomi: Ved 10-ugers-kampagne, fordelt på efterår 13 og forår 14, cirkapriser (inkl. moms)Udgift Kr.


Side 66

Annoncer* 15.000 kr.Bustransport 45.000 kr.I alt 60.000 kr.Udgifter pr. besøg 6.000 kr.

Tabel 1 Ved 5-ugers-kampagne, fordelt på efterår 13, cirkapriser (inkl. moms)Udgift Kr.Annoncer* 10.000 kr.Bustransport 22.500 kr.I alt 32.500 kr.Udgifter pr. besøg 6.500 kr.

*Der er forhandlet rabat på flere annoncer. Tabel 2 Ørslev Landsbylaug ansøger kommunen om 60.000 kr. til en 10-ugers markedsføringskampagne (jf. tabel 1), subsidiært 32.500 kr. til en kampagne gennemført i efteråret 13 (jf. tabel 2). Støtten fra Ringsted Kommune tænkes primært at skulle dække annoncerings- og transportudgifterne for deltagerne. Forretningerne i Ørslev bidrager med medfinansiering af mad, der serveres for de besøgende. Landsbylauget har taget kontakt til ejendomsmæglere, der opererer i området, og de er interesserede i at medvirke i kampagnen med markedsføring af deres huse.

HøringIngen


VurderingRingsted Kommunes markedsføringspolitik angiver, at hovedformålene med markedsføringen af kommunen i bred forstand er, at:

Markedsføringen skal synliggøre kommunen og tiltrække tilflyttere, virksomheder og gæster af alle slags (turister, handlende, konferencedeltagere mv.) for dermed at skabe mere velstand via øgede indtægter.

Markedsføringen skal bidrage til, at kommunens nuværende borgere og virksomheder er stolte af Ringsted Kommune, så de kan fungere som ambassadører for at bo, leve, agere og opleve i kommunen.

Samtidig angiver markedsføringspolitikken, at ”aktiviteter og projekter, der inddrager eller skabes i samarbejde med lokale aktører som borgere, foreninger, interesseorganisationer, virksomheder mv. vil ligeledes blive prioriteret. Dette sker for at skabe bred opbakning til de initiativer, der sættes i værk.” Erhvervs- og Kommunikationssekretariatet vurderer, at Ørslev Landsbylaugs ansøgning om markedsføringsstøtte opfylder hovedmålene med kommunens markedsføringspolitik ift. bosætning, skabelse af ambassadører og inddragelse af foreninger mv. Erhvervs- og Kommunikationssekretariatet vurderer ligeledes, at det er et nyt og uafprøvet koncept, hvor det vil være hensigtsmæssigt at få afklaret værdien af kampagnen, inden den foldes helt ud og


Side 66

evt. kan danne inspiration for markedsføringsaktiviteter i andre dele af kommunen. Det vurderes derfor, at Ringsted Kommune skal støtte kampagnen som et pilot-projekt med 3 besøgslørdage svarende til kr. 19.500. Det forudsættes, at Ringsted Kommunes citybrand ”midt i mulighederne” anvendes synligt i kampagnen.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Ørslev Landsbylaug tildeles et beløb på 19.500 kr. til et pilotprojekt til fremme af bosætning i Ørslev efter den foreslåede model

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Godkendt med den tilføjelse, at der efterfølgende sker en evaluering i samarbejde med Ørslev Landsbylaug.


Side 66

21. Lånefinansiering af nyt affaldssystem 2013Åben sagSagsid: 13/9723Sagen afgøres i: ByrådetBilag:IndledningSagsgang


Orientering x

Indstilling

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg På Byrådets møde 14. november 2011 om udbud af nyt affaldssystem 2013 blev det besluttet, at der i 2013 skal tages politisk stilling om den automatiske låneadgang til finansiering af anlægsudgifterner skal udnyttes.

Beskrivelse af sagenRenovationsområdet er omfattet af ”hvile i sig selv”-princippet og områdets løbende udgifter og indtægter indgår derfor i en mellemregning med Ringsted Kommune som over tid skal balancere. I perioder, hvor renovationsområdet har gæld til Ringsted Kommune er det i praksis kassebeholdningen som finansierer et sådant udlæg. Ved udgangen af 2012 havde området et positivt mellemværende (en opsparing) på 7,1 mio. kr., men udfra de forventede drifts- og anlægsudgifter i 2013 (og herunder udgifter til affaldssystemet) forventes mellemværendet ved udgangen af 2013 at være negativ med 20,4 mio. kr., hvilket vil betyde et kassetræk for kommunen. I lyset af kommunens aktuelle likviditetssituation, som er presset af bl.a. et fald i den gennemsnitlige likviditet på ca. 43 mio. kr. som følge af Udbetaling Danmark, anbefales det at lånefinansiere det nye affaldssystem til renovationsområdet i det omfang lånereglerne tillader det. Hovedparten af udgifterne til affaldssystemet afholdes i foråret 2013 i forbindelse med produktion og opstilling af nye affaldsstativer og dermed sker kassetrækket i denne periode. Derfor søges der hjemtaget lån nu fremfor at vente til regnskabsresulatet for 2013 foreligger på området. Det skal i øvrigt bemærkes, at da renovationsområdet er omfattet af ”hvile i sig selv”-princippet vil lånets ydelser indgå i den årlige forrentning mv. af mellemværendet og vil således være omkostningsneutralt for kommunen, da området dermed betaler renter og afdrag på lånet. Opgørelse af låneadgangIfølge lånereglerne for kommune kan anlægsudgifter på renovationsområdet lånefinansieres med den begrænsning, at der kun kan lånes til udgifter der ikke kan dækkes af årets driftsoverskud eller af tidligere eventuelle opsparede midler på området.


Side 66

De samlede anlægsudgifter til det nye affaldssystem er budgetlagt til 34,0 mio. kr., men på nuværende tidspunkt forventes et lille mindreforbrug i forhold til oprindeligt budgetlagt således at der forventes anlægsudgifter på 31,7 mio. Af disse afholdes 29,5 mio. kr. i 2013 (det skal bemærkes, at anlægsudgifterne i 2012 blev dækket af områdets opsparede mellemværende og derfor ikke kunne belånes). Der er forventes et driftsoverskud i 2013 på 2,0 mio. kr. på renovationsområdet.Renovationsområdet havde ved udgangen af 2012 et positivt mellemværende (opsparing) på 7,1 mio. kr. Det betyder at der kan lånes følgende beløb: Anlægsudgifter i 2013 29,5 mio. kr. fratrukket driftsoverskud 2013 - 2,0 mio. kr. fratrukket opsparede midler - 7,1 mio. kr. Låneadgang i 2013 20,4 mio. kr.

VurderingDer anbefales optaget et lån i KommuneKredit med 25 års løbetid. Ud fra kommunens øvrige lånportefølje, hvor der allerede er en del lån med rentetilpasning inden for de næste 5 – 10 år anbefales det, at der optages et fast forrentet lån uden rentetilpasning. Dette understøttes også af det aktuelle renteniveau, hvor renten på lange lån er relativt lav og det derfor vil være en fordel at låse renten fast i lang tid. KommuneKredit har oplyst en indikativ rente på et fastforrentet lån med 25 års løbetid til 2,59 % p.a. Det skal bemærkes, at denne rente kan ændre sig frem til tidspunktet for selve lånoptagelsen.

IndstillingØkonomidirektøren indstiller at, der optages et fastforrentet aftalelån i KommuneKredit med 25 års løbetid på 20,4 mio. kr.



Side 66

22. Afrapportering fra § 17, stk. 4 udvalg om forslag til ny udvalgsstrukturÅben sagSagsid: 12/2851Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Oversigt over antal sager i fagudvalg i perioden 01.01-31.05 2011

(93635/13)2 oversigt over møder i stående udvalg sept. 2012 - februar 2013

(38605/13)3 Oversigt over udpegelser (154538/12)4 Ny beregning vederlag (83732/13)

IndledningPå sit møde den 6. februar 2012 besluttede byrådet at nedsætte et særligt udvalg i henhold til styrelseslovens § 17, stk. 4, hvis opgave var at udarbejde et forslag til en ny udvalgsstruktur, der kan træde i kraft med virkning fra næste byrådsperiode. Udvalget består af Niels Ulrich Hermansen, Svend-Erik Jakobsen, Britta Nielsen, Per Nørhave og Kisser Franciska Lehnert.

Beskrivelse af sagenUdvalget har afholdt 5 møder i alt. De tre første møder blev afholdt hhv. den 8. maj, 11. juni og 23. august 2012. På møderne blev antallet af udvalg drøftet, ligesom betydningen af vederlagets størrelse og antallet af Byrådsmedlemmer blev drøftet. Det blev endvidere drøftet, om man skulle afholde udvalgsmøderne på andre tidspunkter af dagen og eventuelt afholde flere udvalgsmøder på samme dag. I forbindelse med afholdelse af de tre ovennævnte møder blev der udarbejdet en oversigt over byrådsmedlemmers udpegelser. Dette er vedlagt som bilag. På det sidste af ovennævnte møder blev det besluttet, at der på nuværende tidspunkt ikke kunne ændres i udvalgsstrukturen, idet der er for mange sager. Udvalget fandt ej heller grundlag for at ændre på vederlagenes størrelse. Udvalget pegede dog på, at de nuværende 21 byrådsmedlemmers erfaring omkring udpegelser til råd, nævn o.lign. kunne anvendes til i én eller anden form at videreformidle vigtig viden til de kommende 21 byrådsmedlemmers brug ved konstitueringen. Udvalget ønskede herefter at nedlægge sig selv. På sit møde den 29. januar 2013 besluttede Økonomiudvalget imidlertid i forbindelse med en sag om en mulig ny organisationsstruktur i Ringsted Kommune, at § 17 stk. 4 udvalget skulle genoptage sit arbejde. Udvalget har herefter afholdt 2 møder. På sit første møde den 25. marts 2013 blev der givet en status på udvalgets arbejde samt en orientering om nye regler for vederlag. Endvidere blev der uddelt skemaer med antal sager i de forskellige udvalg, herunder en opgørelse af fordelingen mellem beslutningssager og orienteringssager. Disse skemaer er vedlagt som bilag. Udvalget ønskede, at der blev arbejdet videre med forslag om at reducere antallet af stående udvalg til 3. Dette skulle ske ved en sammenlægning af:


Side 66

Børne- og undervisningsudvalget og Kultur- og trivselsudvalgetKlima- og miljøudvalget og Plan- og boligudvalgetSocialudvalget og ÆldreudvalgetArbejdsmarkedsudvalget lægges ind under Økonomiudvalget Udvalget besluttede herefter, at administrationen skulle udarbejde et skema svarende til det skema som blev fremlagt på mødet, med ovennævnte udvalg og med fuld udnyttelse af vederlagsprocenten samt særskilt aflønning af næstformanden. Dette skema er vedlagt som bilag. På sit sidste møde den 8. april 2013 blev overvejelserne fra mødet den 25. marts drøftet. Udvalget besluttede imidlertid, at der ikke kunne opnås enighed om en fremtidig udvalgsstruktur, hvorfor der ikke kunne afgives en anbefaling til et nyt Byråd. Udvalget besluttede, at arbejdet i givet fald først kan genoptages når en mulig ny organisationsstruktur måtte være godkendt af Byrådet.

IndstillingBorgmesteren indstiller, at afrapporteringen fra udvalget tages til efterretning

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Til efterretning.


Side 66

23. Organisationsudvikling i Ringsted KommuneÅben sagSagsid: 13/4135Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 Forslag til organisation (93524/13)

2 Bilag 2. Beskrivelse af de enkelte centre (93529/13)3 Bilag 3. Roller og ansvar.docx (94988/13)4 Bilag 4. Stillingsprofiler for centercheferne (93539/13)5 Bilag 5. Overordnet tidsplan for implementeringsprocessen

(93541/13)6 Bilag 6. Referat af sag 6 på Økonomiudvalget 29. januar 2013

(95131/13)7 Bilag 7. Referat af sag 25 på Økonomiudvalget 2. april 2013

(95137/13)8 Bilag 8. Referat af sag 1 på § 17 stk. 4-udvalget om

udvalgsstruktur 8. april 2013 (95108/13)9 Bilag 9. Referat af sag 4 på Økonomiudvalget 29. januar 2013

(95142/13)10 Bilag 10. Referat af sag 21 på Byrådet 14. marts 2011 (95125/13)11 Bilag 11. Høringssvar fra OMU og LMU (93554/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Økonomiudvalget besluttede følgende i sag 6 på mødet 29. januar 2013 (bilag 6):

1. at § 17 stk. 4 udvalget gør arbejdet færdigt2. at der arbejdes videre med en konkretisering af en direktionsmodel for at undersøge,

hvorledes den kan håndtere de udfordringer og opgaver, vi står overfor i Ringsted Kommune. Der arbejdes med forslag, der kan implementeres pr. 1. januar 2014

3. at besættelse af stillingen som social- og sundhedsdirektør ikke opslås ledig på nuværende tidspunkt

4. at det videre arbejde sker med udgangspunkt i, at det fortsat er en direktør, som er sekretær for udvalgene

5. at der forelægges konkret forslag til model på Økonomiudvalgsmødet senest i maj6. at arbejdet sker efter den i bilag 2 beskrevne overordnede tidsplan incl. en ekstra

behandling i Økonomiudvalget efter et byrådsseminar7. at hvis der vedtages en ny organisationsstruktur, vil chefer, som ikke tilbydes en

chefstilling, blive tilbudt en stilling på lavere niveau i organisationen.


Side 66

Hermed fremlægges den i punkt 5 nævnte model. Modellen er beskrevet i den detaljeringsgrad, som skønnes nødvendig for at kunne træffe en principiel beslutning om den overordnede struktur.

Beskrivelse af sagenKommunens udfordringerRingsted Byråd vedtog d. 14. marts 2011 (bilag 10) en vision, som viser ønsket om, at kommunen og den kommunale organisation skal være præget af udvikling, nytænkning og fokus på brugere, borgere og virksomheder. Den kommunale organisation udfordres i stigende grad af omverdenens forventninger til sammenhæng og helhed i sagsbehandlingen. Folketinget vedtager flere tværgående reformer, som kommunerne skal implementere – ofte med meget kort varsel. Fælles for disse reformer er, at den kommunale organisation betragtes som sammenhængende uden interne skel. På arbejdsmarkedsområdet kan som eksempler nævnes, reformen af førtidspension og fleksjob, som kræver oprettelse af tværfaglige rehabiliteringsteams. På sundhedsområdet lægges flere opgaver ud til kommunerne, der også fordrer tværgående samarbejde - et eksempel er det kommunale lægelige udvalg, som blev lovbestemt i 2012, og som dækker bredt indenfor social, sundhed og børn. På det sociale område kan som eksempel nævnes tilsynsreformen, hvor samme eksterne tilsynsenhed skal føre tilsyn på både børne- og voksenområdet. Fra 2016 får borgerne ret til via nettet at kunne se egen sag i kommunen, hvilket forudsætter, at alle enheder arbejder efter samme principper i borgerens sag. Denne udvikling forventes at fortsætte, og det kræver, at den kommunale organisation evner at arbejde og tænke tværgående. Endelig er der en generel udvikling i retning af, at kommunerne skal sikre mest mulig service for pengene og derfor løbende effektivisere administrationen. Særligt i Ringsted Kommune viste en rapport fra Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) i foråret 2012, at der var en udfordring med at få den øverste administrative ledelse til at fungere som en samlet strategisk ledelse. Der arbejdes jf. bilag 7 med udfordringen. Og det vurderes, at en organisationsændring ledsaget af et nyt ledelsesgrundlag kan fremme processen i retning af en mere dynamisk administrativ topledelse. Specielt behovet for et nyt ledelsesgrundlag er påtrængende, og der er som led i udarbejdelsen af nærværende oplæg til organisationsudvikling udarbejdet et første skridt i form af en beskrivelse af roller og ansvar i en ny organisation (bilag 3).På et seminar d. 30. november og 1. december 2012 udviklede Byrådsmedlemmerne i fællesskab et kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune. Kodeks lægger op til, at Byrådet fremover skal arbejde mere strategisk og politikskabende (bilag 9). En forudsætning for dette er, at Byrådet præsenteres for oplæg, som kan understøtte en sådan udvikling. Der er således behov for, at direktionen får mulighed for i højere grad at frigøre sig fra den daglige drift og arbejde som en samlet strategisk koncernledelse. Direktionen anbefaler på ovenstående baggrund at Ringsted Kommune fremover organiseres efter den såkaldte direktionsmodel herunder indfører en centerstruktur. Direktionsmodel og centerstrukturVed at overgå til en direktionsmodel og centerstruktur kan der skabes forudsætninger for en strategisk koncernledelse, hvor direktionen har et fælles ansvar for den samlede opgaveløsning i organisationen, og hvor næste ledelsesniveau bliver en integreret del af de strategiske beslutninger. Samtidig kan den øverste administrative ledelse slankes og effektiviseres. Generelle fordele og ulemper ved direktionsmodellen og forvaltningsmodellen er beskrevet i bilag 6. Overgang til en direktionsmodel med centerstruktur vil ikke i sig selv gøre en forskel. Men strukturen kan skabe forudsætninger for, at der gennem et systematisk arbejde med samarbejdsformer og borgerfokus kan skabes de ønskede resultater. Dette


Side 66

arbejde starter med udviklingen af et nyt ledelsesgrundlag i efteråret 2013, og fortsætter i hele organisationen efter 1. januar 2014. Der udarbejdes en særlig plan for dette arbejde.Det bærende princip i den i bilag 1 og 2 foreslåede centerstruktur er, at det enkelte center skal kunne overskues ledelsesmæssigt, og der skal være en faglig sammensætning af opgaver, som gør det muligt for centerchefen at opbygge en rimelig grad af faglighed på området. I forhold til medarbejderne er der lagt vægt på, at der skal kunne opbygges faglige miljøer, som gør det muligt, at holde fast i den høje faglighed, som kendetegner kommunen i øjeblikket. Desuden tænkes der opbygget faglige miljøer mellem flere centre – disse søges understøttet ved netværksdannelse. De enkelte centre og deres indbyrdes relationer m.v. er beskrevet i bilag 2, som tænkes yderligere bearbejdet når centrene er dannet og ledere og medarbejdere kan forholde sig til detaljerne i centrets virke. Et center kan i modsætning til en forvaltning ikke klare sig selv, men der er en høj grad af fællesskab i opgaveløsningen, og det er således naturligt, at der er centre, som løser opgaver, der har direkte indflydelse på andre centres opgaveløsning. En række centre har tilknyttet institutioner. Kriterierne for placering af institutioner i organisationen har været at understøtte samarbejdet mellem institutioner, som har faglige fællesskaber og samarbejdssnitflader med hinanden. Og skabe en tæt kobling mellem det centrale og det decentrale. En del af de opgaver, som skal løses i en større sammenhæng, forudsætter et formaliseret tværgående samarbejde mellem flere eller alle centre. Disse opgaver kan ændre sig over tid, men for nærværende er der identificeret følgende: Digitalisering, sundhedsfremme, social myndighedsudøvelse og erhvervsfremme. Hver af disse opgaver er forankret i et center, men der er tillige en tværgående projektorganisering omkring arbejdet, og der tilknyttes en dedikeret projektleder, som skal sikre, at organisationen arbejder som en helhed på disse områder, og at fagligheden opretholdes og løbende udvikles.Der udarbejdes konkrete kommissorier i efteråret 2014. Der kan være en betydelig signalværdi i navngivningen af det enkelte center. De navne, som fremgår af bilag 1 og 2 betragtes ikke som et endeligt forslag, men det anbefales, at de enkelte centre får mulighed for at komme med et forslag til navngivning og, at der forelægges en særskilt sag herom senere. DirektionenIdeen med direktionsmodellen er, at organisationen betragtes som én samlet forvaltning, der refererer til én fælles direktion. Imidlertid er det af praktiske grunde nødvendigt, at direktions-medlemmerne indbyrdes fordeler opgaverne med referencer til de enkelte centre og sekretæropgaverne i forhold til de stående udvalg. Antallet af direktører og referenceforhold er i høj grad styret af ønskerne til servicering af stående udvalg og af den enkelte direktørs kompetencer. Vedrørende sammenhæng mellem antal af direktører og stående udvalg henvises til bilag 6, hvoraf det fremgår, at det kun kan anbefales at gå ned til tre direktører, hvis der samtidig sker en reduktion af antallet af udvalg. Jf. bilag 8 lægges der ikke op til en sådan reduktion, og der anbefales derfor en model med 4 direktører. Jf. bilag 6 skal det være en direktør, som er sekretær for et stående udvalg, og det følger implicit, at denne skal have en vis faglig indsigt i området, og fordelingen af direktører bør derfor tage hensyn til den enkeltes faglige kompetencer. Det bør af praktiske grunde tillige være sådan, at centre, der producerer sager til samme udvalg, refererer til samme direktør, som samtidig er sekretær for udvalget. Den nuværende økonomidirektør har foruden en betydelig indsigt på Økonomi, HR og IT området tillige megen erfaring på socialområderne, herunder specielt i relation til sundheds-, arbejdsmarkeds- og ældreområderne, og der lægges derfor op til, at han bliver referencedirektør for centre på disse områder og i konsekvens heraf også sekretær for Social-, Ældre- og Arbejdsmarkedsudvalgene. Desuden anbefales det, at den nuværende


Side 66

Børne- og Kulturdirektør bliver referencedirektør for de områder han har i dag og tillægges desuden øvrige områder, som ligger under Kultur- og Trivselsudvalget samt erhvervsudvikling. Med disse områder følger naturligt sekretæropgaven for Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Trivselsudvalget. Tilbage er det tekniske område. Og det foreslås på den baggrund, at der ansættes en fjerde direktør, som tillægges ansvaret for det tekniske område og sekretærfunktionerne for Klima- og Miljøudvalget og Plan- og Boligudvalget. Brandvæsnet anbefales placeret med direkte reference til kommunaldirektøren, idet det politiske ophæng er Beredskabskommissionen, hvor borgmesteren er født formand. Endelig er det naturligt, at kommunaldirektøren er referencedirektør for det center, som servicerer den politiske og administrative ledelse, ligesom han er sekretær for Økonomiudvalget. For at fremme at direktionen kommer til at fremstå som en fælles ledelse, og for bedst muligt at imødegå risikoen for, at forvaltningerne i praksis lever videre med hver sin direktør, foreslås etableret en direktionsgang på første sal på rådhuset, hvor alle fire direktører sidder. Dette kan lade sig gøre med den i bilag 2 anførte fysiske placering af centre. Centerchefer Centercheferne vil sammen med direktionen udgøre kommunens administrative strategiske ledelse. Centerchefer skal endvidere have faglig og administrativ indsigt i det område, som de leder. Jf. bilag 6 udpeges centerchefer blandt de nuværende afdelings-, stabs-, og sekretariatschefer. De fleste vil få et større ansvarsområde, end de har i dag, ligesom der kræves generelle kompetencer indenfor strategisk ledelse. Det må derfor forventes, at der er behov for efteruddannelse blandt centercheferne. Der udarbejdes personlige kompetenceudviklingsplaner for hver enkelt, når de er udpeget. Direktionen foretager udpegning af centerchefer på baggrund af stillingsbeskrivelserne i bilag 4 og kendskabet til den enkeltes kompetencer og ønsker. Det er direktionens vurdering, at der blandt de nuværende chefer kan findes chefer til alle centre bortset fra Skolecentret. Derfor tænkes denne stilling slået op eksternt. Blandt de nuværende 15 chefer skal der således besættes de resterence 9 stillinger som centerchef. Der vil altså være 6 personer, som ikke skal være centerchef. Jf. bilag 6 tilbydes disse en anden stilling. Disse stillinger nedlægges gradvist ved naturlig afgang. Der vil være tale om stillinger som souschef i centre, mellemlederstillinger, projektledere og konsulenter. Ved tildelingen af disse stillinger tages hensyn til den enkeltes ønsker og kompetencer, samt hvorledes den pågældende kan gavne den samlede opgaveløsning bedst muligt. Chefer, der ikke ønsker at tage imod det tilbud, som de får, og for hvem ændringer vil være meget væsentlig, kan kræve at blive afskediget med de rettigheder, som følger deraf. Betingelserne for afsked er til forhandling med organisationerne. Udgifterne til fratrædelsesgodtgørelse m.v. afholdes over konto 6. Det er direktionens vurdering, at den nuværende økonomidirektør ikke kan varetage opgaven som daglig leder af økonomifunktionen, når han samtidig får referencedirektøropgaven for social- og sundhedsområdet. Derfor bør der ansættes en leder for økonomifunktionen. Stillingen tænkes oprettet ved konvertering af eksisterende stillinger og vil derfor være udgiftsneutralt. For god ordens skyld skal det nævnes, at Klima- og Miljøudvalget foreslår hjemtagelse af driftsopgaver på vej- og parkområdet. Dette forudsætter, at der ansættes en leder for driften. Oprettelsen af denne stilling finansieres af effektiviseringer på vej- og park, og stillingen er ikke en konsekvens af nærværende sag. Fysisk placering


Side 66

Administrationen er i dag spredt på 5 adresser i Ringsted by, og det har derfor været styrende for den fysiske placering, at holde det enkelte center samlet, og at have færrest mulige flytninger og dermed reducere udgifterne og undgå forstyrrelse af den daglige drift. Med de placeringer, som fremgår af bilag 2, vil ca. 30 personer skulle flytte. Det præcise antal kan først opgøres, når placeringen af enkeltpersoner er besluttet, og det er direktionens vurdering, at det først bør ske, når centercheferne er udpeget, så de har mulighed for at få indflydelse på detaljerne i organiseringen af eget center. Det er dog hensigten, at alle medarbejdere skal kende deres placering i den nye organisation før sommerferien i 2013, hvilket dog forudsætter, at der træffes politisk beslutning om ny organisation primo maj. Der bliver tale om flytning til allerede eksisterende kontorfaciliteter, og udgifterne forventes derfor at blive begrænsede og kunne afholdes over konto 6. Det må dog forventes, at flytninger og vedligeholdelsesarbejder, som skulle gennemføres uanset organisationsudviklingsprojektet, vil blive tilpasset, så der opnås den bedst mulige samlede løsning. I øjeblikket er der meget trangt på rådhuset, og med etablering af en direktionsgang skønnes det hensigtsmæssigt, at flytningen samtidig medfører bedre arbejdsforhold for de tilbageværende medarbejdere på rådhuset. Derfor anbefales det, at de lokaler på Rønnedevej, som tidligere har huset Ringsted Forsyning, og som i dag står tomme – inddrages. Her placeres Sundheds- kultur- og erhvervscenter. Da langt de fleste henvendelser fra erhvervslivet går til enten det nuværende Erhvervs- og kommunikationssekretariat eller til Teknisk Forvaltning, så vil en samplacering fremme oplevelsen af én indgang til kommunen for erhvervslivet. ImplementeringFrem til 1. januar 2014 arbejdes primært med at skabe forudsætninger for en smidig overgang til ny struktur, som vil forstyrre borgerne og medarbejdere mindst muligt. Efter 1. januar 2014 arbejdes primært med det lange seje træk, som skal fremme helhedstænkning og borgerfokus. Undtagelsen er ledelsesgrundlaget, som vurderes at være et vigtigt værktøj og forudsætning for arbejdet med virksomhedskulturen. Ledelsesgrundlaget udarbejdes derfor som nævnt allerede i efteråret 2013 og implementeres i 2014. For at undgå at processen medfører større driftsforstyrrelser end højst nødvendigt, er det vigtigt, at der tidligt lægges en detaljeret plan for flytninger og eventuelle arbejder i den forbindelse. En lang række af kommunens styringsdokumenter er bygget op om den eksisterende ledelsesstruktur, og disse skal konsekvensrettes som følge af organisationsudviklingen. Det drejer sig bl.a. om kasse- og regnskabsregulativet og dokumenter på HR-området. Det anbefales, at direktionen bemyndiges til at foretage disse rettelser, hvor der ikke er tale om substantielle ændringer. Der gives en orientering om disse rettelser ultimo 2013. På tilsvarende måde skal MED-strukturen tilpasses til den nye organisation, og Økonomiudvalget skal orienteres herom. Den eksisterende MED-aftale er lavet, så der kan ske den nødvendige tilpasning uden genforhandling med organisationerne. Arbejdet kan således foregå i HMU. Når den nye struktur er implementeret, bør processen evalueres og eventuelle efterslæb korrigeres. Dette kan med fordel ske primo 2014. Også selve strukturen bør evalueres, men først når den har fungeret i en periode. Direktionen anbefaler derfor, at der gennemføres en evaluering primo 2015.


Side 66

Bilag 5 viser den overordnede tidsplan frem til 1. januar 2014. En mere detaljeret tidsplan udarbejdes, når centercheferne er udpeget, og kan danne sig et overblik over behovene i det enkelte center.

HøringSiden Økonomiudvalgets beslutning 29. januar har der været arbejdet i organisationen med at lave et forslag til ny struktur. Der har været nedsat en koordinationsgruppe med direktionen, og repræsentanter for afdelingscheferne og HMU samt ressourcepersoner. Der har været afholdt en række chefmøder og et seminar for alle ledere ligesom HMU og områdeudvalgene har været involveret. Det har været muligt for alle ansatte at følge processen på kommunens intranet kaldet ”Portalen” og skrive forslag og bemærkninger samme sted. Der har været gennemført to høringsrunder i områdeudvalg (OMU) og særligt berørte lokale MED-udvalg (LMU). I første runde forholdt man sig i høj grad til det principielle og ideen med en ny organisation. I anden runde forholdt man sig mere til processen og detaljer omkring egen situation lokalt. Alle svar er vedlagt. Det kan konstateres, at der er et vist overlap i forhold til den igangværende budgetproces ligesom en del bemærkninger vedrører forhold, som tages op efter en eventuel principiel beslutning om indførelse af ny organisation. Svarene fremgår af bilag 11. Det endelige forslag har været forelagt HMU d. 23. april 2013. Og HMU har udtalt følgende: HMU anbefaler organisationsændringen som skitseret. HMU opfordrer til at tidsplanen følges, således at organisationsudviklingen får det bedst tænkelige forløb. HMU vurderer, at den skitserede centerstruktur vil kunne understøtte Byrådets visioner og de udfordringer, kommunen står over for. HMU ser frem til det fortsatte arbejde med at konkretisere og implementere organisationsudviklingen. HMU forventer, at processen fortsat er åben og involverende. HMU opfordrer til, at der ved ny konstituering af det nye Byråd overvejes, om man kan reducere antallet af stående udvalg.

ØkonomiDer henvises til bilag 6. I juni 2013 forelægges mere præcise beregninger for Økonomiudvalget med henblik på indarbejdelse i budget 2014 og overslagsårene.

VurderingDirektionen vurderer at: Direktionsmodellen kan skabe forudsætninger for, at organisationen kan blive bedre til at arbejde som en koncern, der tænker og handler som en helhed, og dermed leve op til de forventninger, som følger af omverdenens krav, Byrådets vision og kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune. Gennem effektivisering af den administrative topledelse, nedbrydning af organisatoriske skel og arbejde med virksomhedskulturen, kan der skabes en organisation, som i endnu højere grad er fokuseret på borgerenes, brugernes og virksomhedernes behov. Men det sker ikke fra den ene dag til den anden. Ændringen i organisationen vil skabe forudsætningerne for, at der ved et systematisk arbejde med samarbejdskulturen kan opnås de ønskede effekter. Dette arbejde tænkes iværksat i efteråret 2013 med udarbejdelse af et nyt ledelsesgrundlag, og det fortsættes efter, at den nye struktur


Side 66

er trådt i kraft 1. januar 2014 og i årene fremover. Selve organisationsændringen er således kun første skridt i en lang proces, der skal planlægges nøje og kræver vedholdende fokus fra såvel den administrative som den politiske ledelse.

IndstillingDirektionen indstiller:

1. at Ringsted Kommune overgår til en direktionsmodel med 4 direktører jf. bilag 1 pr. 1. januar 2014

2. at den i bilag 1 viste centerstruktur implementeres3. at der etableres en direktionsgang på 1. sal på Rådhuset4. at fordelingen af opgaver som sekretær for stående udvalg og centerreferencer for

direktørerne bliver jf. bilag 15. at der ansættes en direktør i den vakante stilling jf. bilag 1, og at KLK anmodes om at

være konsulent på opgaven6. at der forelægges en sag om navngivning af centrene senest 1. november 20137. at den fysiske placering af centrene bliver som anført i bilag 28. at ultimo 2013 forelægges status på implementeringen, herunder hvorledes

styringsdokumenter er tilrettet, og hvorledes arbejdet i 2014 skal foregå9. at den økonomiske konsekvens af den valgte løsning forelægges for Økonomiudvalget

i juni 2013 med henblik på indarbejdelse af budget 2014 og overslagsårene10. at processen evalueres primo 201411. at strukturen evalueres primo 2014

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Anbefales godkendt efter afstemning og med bemærkning at punkt 11 rettes til 2015:

VNiels Ulrich

Hermansen (NUH) V


F

ASadik Topc

u (ST)

A

ABenny

Christensen (BC) A

VThorkil

Mølgaard (TM)

V

VHenrik

Hvidesten (HHV)

V

CFinn

Andersen (FA) C

BTorbe

n Lollike (TLO)

B

OPer

Nørhave

(PEN) O

For x x x x x x x xImod xUndlo

d


Side 66

24. Arbejdsklausuler ved bygge og anlægsopgaverÅben sagSagsid: 13/10214Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Udbud- og indkøbspolitik 2012-2014.pdf (97094/13)

IndledningSagsgang


Orientering

Indstilling x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg På Byrådets møde d. 8. april 2013, blev det vedtaget, at der skulle arbejdes videre med SF’s forslag om indarbejdelse af arbejdsklausuler ved bygge- og anlægsopgaver i Ringsted Kommune.

Beskrivelse af sagenRingsted Kommunes nuværende udbuds- og indkøbspolitik er vedtaget af Byrådet d. 12. marts 2012. I forbindelse med udarbejdelsen af politikken, blev der indarbejdet en del nye tiltag, herunder særligt vedrørende sociale klausuler, i forhold til Ringsted Kommunes tidligere indkøbspolitik. I den nuværende politik er der under de lovmæssige og forpligtigende forhold indskrevet: ”ILO-konvention nr. 94 fastlægger at arbejdere, der udfører offentlige bygge- og anlægsopgaver, skal sikres løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der bl.a. i henhold til kollektiv overenskomst gælder for arbejde af samme art, der hvor arbejdet udføres.” Denne klausul blev til trådt af Danmark i 1955 og har dermed siden været grundlaget for at sikre ens løn og arbejdsvilkår. I Ringsted Kommune er ILO-konvention 94 derfor en del af alle udbud og kontrakter på bygge og anlægsopgaver. Det er i Ringsted Kommune den enkelte kontraktholder, som skal sikre at kontraktvilkår overholdes. Der er ikke en overordnet funktion som kontrollerer og koordinerer arbejdsforhold på tværs af alle indgåede bygge og anlægskontrakter. Ringsted Kommune afholder kurser for virksomheder i kommunen omkring offentlige udbud og indkøb, hvor bl.a. intentionerne i ILO-konvention 94 gennemgås.


Side 66

VurderingRingsted Kommunes udbuds- og indkøbspolitik håndterer de forhold som er gældende, vedrørende overholdelse af ILO-konvention 94. Beskrivelsen i udbuds- og indkøbspolitikken kan dog betragtes som værende mangelfuld og dermed ikke klart nok udtrykke Ringsted Kommunes klare holdning til sikring af løn og arbejdsforhold, det kan med fordel præciseres bedre. Udbuds- og indkøbspolitikken er under konstant udvikling og det forventes at en revideret version vil blive fremlagt til politisk behandling ultimo 2013.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-04-2013Økonomiudvalget har bestilt en revideret udbuds- og indkøbspolitik der forelægges snarest, herunder understreger Økonomiudvalget, at den gældende politik skal overholdes.


Side 66

Underskriftsside

Niels Ulrich Hermansen (NUH) V - Formand

Britta Nielsen (BN) F

Sadik Topcu (ST) A

Benny Christensen (BC) A

Thorkil Mølgaard (TM) V

Henrik Hvidesten (HHV) V

Finn Andersen (FA) C

Torben Lollike (TLO) B

Per Nørhave (PEN) O

Documents

Ringsted€¦ · Web viewBilag 4: ECO nøgletal for Ringsted Kommune.docx (93508/13) 2 Bilag 1: Effektiviserings- og omstillingsforslag samt forslag til strukturelle effektiviseringer.docx