Studieordning for akademiuddannelserne i Grønland · Side 1 af 51 Studieordning for akademiuddannelserne i Grønland Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, april 2016 Der tages

Side 1 af 51

Studieordning for akademiuddannelserne

i Grønland Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, april 2016 Der tages forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer.

Side 2 af 51

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ..................................................................................................................................... 4

2. Uddannelsernes formål ................................................................................................................. 4

3. Uddannelsernes varighed ............................................................................................................. 4

4. Uddannelsernes titel ..................................................................................................................... 4

5. Adgangskrav ................................................................................................................................. 5

5.1 Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og indledende projektskrivning .............. 5

6. Uddannelsernes pædagogiske tilrettelæggelse............................................................................. 6

6.1 Undervisnings- og arbejdsformer ............................................................................................. 6

6.2 Evaluering ............................................................................................................................... 6

6.3 Underviserkvalifikationer ......................................................................................................... 6

7. Prøver og bedømmelse ................................................................................................................ 7

8. Merit ............................................................................................................................................. 7

9. Uddannelsens praktiske del .......................................................................................................... 7

9.1 Trepartssamtaler ..................................................................................................................... 7

9.2 Evalueringssamtaler mellem praktiksted og den studerende ................................................... 7

9.3 Koblingsopgave mellem Niuernermik Ilinniarfik og praktiksted................................................. 8

9.4 Samarbejdsroller mellem Niuernermik Ilinniarfik og praktiksted ............................................... 8

9.4.1 Niuernermik Ilinniarfiks rolle og opgaver ........................................................................... 8

9.4.2 Praktikstedets rolle og opgaver ......................................................................................... 8

10. Studievejledning ......................................................................................................................... 9

11. Overgangsordninger ................................................................................................................... 9

12. Retsgrundlag ............................................................................................................................ 10

Bilag 1 ............................................................................................................................................ 11

Akademiuddannelse i Økonomi og Ressourcestyring ..................................................................... 11

1. Formålet med uddannelsen ..................................................................................................... 11

2. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold ...................................................... 11

2.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte ................................................................................ 11

2.2 Uddannelsens struktur ....................................................................................................... 11

2.3 Afgangsprojekt ................................................................................................................... 12

Erhvervsøkonomi ........................................................................................................................ 14

Læringsmål for erhvervsøkonomi: ............................................................................................ 14

Statistik ....................................................................................................................................... 16

Læringsmål for statistik: ........................................................................................................... 16

Organisation og arbejdspsykologi................................................................................................ 17

Læringsmål for Organisation og arbejdspsykologi ................................................................... 17

Økonomistyring i praksis ............................................................................................................. 19

Læringsmål for Økonomistyring i praksis ................................................................................. 19

Årsrapport og regnskabsanalyse ................................................................................................. 20

Læringsmål for Årsrapport og regnskabsanalyse ..................................................................... 20

Side 3 af 51

Global Økonomi .......................................................................................................................... 21

Læringsmål for Global Økonomi .............................................................................................. 21

Bilag 2 ............................................................................................................................................ 23

Akademiuddannelse i International handel og markedsføring ......................................................... 23





2.3 Afgangsprojekt ................................................................................................................... 24

Afsætningsstrategi ...................................................................................................................... 26

Læringsmål for afsætningsstrategi ........................................................................................... 26

Erhvervsret .................................................................................................................................. 28

Læringsmål for erhvervsret ...................................................................................................... 28

Organisation og arbejdspsykologi................................................................................................ 30

Læringsmål for Organisation og arbejdspsykologi ................................................................... 30

International markedsføring og analyse ....................................................................................... 32

Læringsmål for international markedsføring og analyse ........................................................... 32

Markedsføring og forhandling ...................................................................................................... 34

Læringsmål for international markedsføring og analyse ........................................................... 34

Global Økonomi .......................................................................................................................... 36

Læringsmål for Global Økonomi .............................................................................................. 36

Bilag 3 ............................................................................................................................................ 38

Akademiuddannelsen i International transport og logistik ................................................................ 38





2.3 Afgangsprojekt ................................................................................................................... 39

Logistik ........................................................................................................................................ 41

Læringsmål for Logistik ............................................................................................................ 41

Supply Chain Management ......................................................................................................... 43

Læringsmål for Supply Chain Management ............................................................................. 43

Transportjura ............................................................................................................................... 45

Læringsmål for Transportjura ................................................................................................... 45

Operationelt Indkøb ..................................................................................................................... 47

Læringsmål for Operationelt Indkøb ............................................................................................ 47

Strategisk Indkøb ........................................................................................................................ 48

Læringsmål for Strategisk Indkøb ............................................................................................ 48

Transport og Warehouse Management ....................................................................................... 50

Læringsmål for Transport og Warehouse Management ........................................................... 50

Side 4 af 51

1. Indledning De grønlandske Akademiuddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser udbudt som merkantile Voksen Videre Uddannelse (VVU) ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk. Denne uddannelsesplan er udarbejdet i samarbejde med Erhvervsakademi Lillebælt, som er en institution godkendt til udbud af uddannelserne af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Denne uddannelsesplan træder i kraft fra 1. august 2016.

2. Uddannelsernes formål Formålet med Akademiuddannelserne er generelt at opkvalificere de uddannelsessøgende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med mangeartede arbejdsopgaver på det grønlandske arbejdsmarked, såvel i det private erhvervsliv som i offentlige virksomheder. Den detaljerede formålsbeskrivelse kan ses under den enkelte uddannelsesretning.

3. Uddannelsernes varighed Uddannelserne er normeret til to studenterårsværk. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). Akademiuddannelserne er bygget op som vekseluddannelser, hvor dele af de 60 ECTS-point stammer fra teoridelen og dele af de 60 ECTS-point stammer fra praktikdelen. ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser. Gennemførelse af uddannelsen Den normerede studietid er 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Alle moduler skal være bestået, inden den studerende kan gå til eksamen i Afgangsprojektet, som er den afsluttende hovedopgave. Dertil gælder, at Erhvervsøkonomi, Afsætningsstrategi og Logistik, som er hovedfag på henholdsvis Økonomi- og Ressourcestyringslinjen, International Handel- og Markedsføringslinjen og International Transport- og Logistiklinjen, og som undervises i på 1. studieår, skal bestås, inden den studerende kan gå videre til 2. år. Dette er på baggrund af, at disse er adgangsgivende for de moduler, der undervises på 2. år. Den studerende kan max. gå op i et fag tre gange og skal have afsluttet uddannelsesforløbet inden for fem år.

4. Uddannelsernes titel En bestået akademiuddannelse giver adgang til titlen ”AU (Akademiuddannet)…” efterfulgt af specialebetegnelsen – f.eks. ”AU i Økonomi og Ressourcestyring”. Betegnelsen på engelsk er ”Academy Profession (AP) Degree…” efterfulgt af speciale-betegnelsen – f.eks. ”Academy Profession (AP) Degree in Business Economics”.

Side 5 af 51

5. Adgangskrav For at få adgang til betinget optagelse på Akademiuddannelserne eller enkelte moduler herfra kræves det, at den uddannelsessøgende har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse på niveau svarende minimum til en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Endelig er optagelse afhængig af kontrakt indgået med et praktiksted, der opfylder betingelserne under punktet 9.4 ”Praktikstedets rolle og opgaver”. Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, kan give dispensation for kontaktpersons uddannelsesbaggrund, i det omfang, at opgaver/forretningsgrundlag vurderes relevante for uddannelsesretningen. Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, kan optage uddannelsessøgende, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. I denne forbindelse kan skolen gennemføre tests, individuelle samtaler og anden form for vurdering. Her henvises til skolens vejledninger for optagelse.

5.1 Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og indledende projektskrivning

Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, tilbyder et indledende kursus i Studieforberedelse, studieteknik og indledende projektskrivning. Det indledende kursus retter sig til alle obligatoriske og valgfri moduler, og sigter mod at forbedre den studerendes grundlag for at gennemføre disse. Det indledende kursus har et omfang svarende til 1/12 årsværk. Målet med det indledende kursus Studieforberedelse, studieteknik og indledende projektskrivning er, at den studerende opnår færdigheder og kompetencer inden for studieteknik, projektmetode, og opgaveskrivning, samt viden om motivation, koncentration og planlægning af et studium. Kurset har fokus på rollen som studerende, informationssøgning, bearbejdning og analyse af data, faglig læsning og faglig skrivning, og formidling og kommunikation i undervisnings- og læresituationer samt evalueringssituationerne. Indhold

Motivation og læreprocesser

Faglig læsning og skrivning, mundtlig formidling

Litteratursøgning, kildekritik og kildehenvisning

Projektarbejde

Undersøgelsesdesign, kvalitative og kvantitative data Viden og forståelse

Den studerende skal have viden om almen studieteknik

Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om egen læring og metoder til at fremme studiekompetence

Den studerende skal kunne forstå de centrale teorier og metoder, der knytter sig til at studere på akademiuddannelse, inkl. viden om hhv. kvalitativ og kvantitativ data

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende centrale metoder inden for projektarbejde

Side 6 af 51

Den studerende skal kunne indsamle viden vha. søgemaskiner, kunne vurdere og dermed forholde sig kritisk til kilderne samt kunne anvende den nye viden i projektarbejdets faser

Kompetencer

Den studerende skal kunne håndtere de indholdsmæssige metodiske krav, der stilles i et akademistudie, inkl. være i stand til at læse og skrive fagligt relevant på et passende niveau

Den studerende skal kunne deltage fagligt og studieegnet i professionelle sammenhænge på studiet inkl. i gruppesammenhænge

6. Uddannelsernes pædagogiske tilrettelæggelse

6.1 Undervisnings- og arbejdsformer

Fælles for alle modulforløb er, at de er anvendelsesorienterede, dvs. at der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Der lægges således vægt på, at lærerne har praktisk erfaring inden for fagområdet, og at den studerendes erfaring inddrages i undervisningen. Udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterlyst. Dermed gives den studerende mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem udviklingsviden, forskningsviden og praksisviden. I undervisningen indgår der derfor faglige diskussioner, erfaringsudveksling, gæsteforelæsninger, casebehandling og projektarbejde, der er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis. Der arbejdes således med fleksible læringsformer, herunder relevante virtuelle arbejdsformer, og undervisnings- og arbejdsformerne afspejles i prøver og bedømmelse. For at understøtte indlæringen og vurdere udbyttet af undervisningen stilles der en række opgaver til aflevering. For moduler med skriftlig prøve er formålet med opgaveløsningen endvidere at forberede sig til prøven. Her vil antallet af opgaver normalt være større end i moduler uden skriftlig prøve. Der henvises til de enkelte fagplaner for en præcisering af antallet af afleveringsopgaver. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling.

6.2 Evaluering

Uddannelsens moduler evalueres i henhold til institutionens systematik for arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelserne. Evalueringer af uddannelsen behandles desuden på møder mellem Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, og Erhvervsakademi Lillebælt.

6.3 Underviserkvalifikationer

Underviserne ved institutionens udbud af uddannelserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelserne. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence også dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence.

Side 7 af 51

7. Prøver og bedømmelse Hvert modul og det afsluttende projekt afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter GGS skalaen jf. karakterskalabekendtgørelsen. Bedømmelsesformerne er mundtlige, skriftlige eller en kombination af disse. Der henvises til institutionens eksamenshåndbog for regler vedrørende prøver, eksaminer og bedømmelser. Akademiuddannelserne benytter godkendt censorkorps for fagområdet for det merkantile fagområde.

8. Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden grønlandsk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde give merit i uddannelsen. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer, i denne vurdering indgår ligeledes ECTS angivelsen, uddannelseselementets niveaumæssige indplacering i den nationale kvalifikationsramme (NQF). Der kan ikke gives merit for afgangsprojektet.

9. Uddannelsens praktiske del For at sikre en veltilrettelagt udvikling samt, at den studerende når de mål, der er med uddannelsen, skal der udarbejdes en praktikplan. Praktikplanen er et centralt redskab, der desuden skal være med til at understøtte en optimal udvikling af hver enkeltes potentiale. Den er samtidig krumtappen i samarbejdet mellem den studerende, praktikstedet og Niuernermik Ilinniarfik (trepartssamarbejdet). Praktikstedet er ansvarlig for udarbejdelse af praktikplanen samt handleplaner, der sikrer en progressiv udvikling for de forskellige praktikforløb. Den studerende vil blive grundigt introduceret i praktikplanens indhold samt formål i løbet af det første skoleophold. Det er også den studerende, der i samarbejde med praktikstedet har til opgave at udarbejde praktikplanen umiddelbart efter første skoleophold samt at fremsende den til skolen.

9.1 Trepartssamtaler

Der tilsigtes at have samtaler (møder) mellem den studerende, kontaktpersonen på praktikpladsen og Niuernermik Ilinniarfik. Disse trepartssamtaler kan med fordel gennemføres under hvert praktikophold. Derudover kan trepartssamtaler gennemføres efter behov.

9.2 Evalueringssamtaler mellem praktiksted og den studerende

Evalueringssamtaler mellem praktiksted og den studerende er vigtig ved bearbejdningen af praktikplanen. Formålet med samtalen er dels at se bagud i perioden for at tjekke, om den studerende har været de planlagte oplæringsfunktioner igennem, dels at se fremad for at lægge eller justere planer for efterfølgende praktikperioder. Evalueringssamtalen mellem den studerende og uddannelsesansvarlige bør gennemføres mindst en gang, gerne to gange pr. praktikperiode: Gerne ved periodens start, hvor den studerende lige er

Side 8 af 51

kommet hjem fra skoleophold, og gerne igen ved periodens slutning kort før den studerende igen skal på skoleophold.

9.3 Koblingsopgave mellem Niuernermik Ilinniarfik og praktiksted

For at skabe bedst mulig sammenhæng mellem skoleophold og praktikophold findes der koblingsopgaver i hvert fag på 1. og 2. semester. Den studerende får koblingsopgaven under skoleophold. Den studerende har ansvaret for at få opgaven planlagt og løst. Hvad den studerende skal gøre for at løse opgaven, er beskrevet i den enkelte opgave. Den studerende bør i praktiktiden have tid og mulighed for at løse opgaven. Koblingsopgaverne har til formål at skabe samspil mellem skoleophold og oplæringen på praktikstedet. Dette gælder de obligatoriske fag, og når det er hensigtsmæssigt for valgfagene. Koblingsopgaven kan bestå af tre dele:

Indhold som den studerende har med fra skoleophold til praktiksted

Oplæringsfunktioner eller dele heraf, som den studerende skal arbejde med i praktikperioden forud for et skoleophold

Opgaver og oplysninger, som den studerende skal bearbejde på praktikstedet og medbringe til næste skoleophold

Koblingsopgaverne er obligatoriske og skal godkendes, for at den studerende kan indstilles til eksamen i det pågældende fag.

9.4 Samarbejdsroller mellem Niuernermik Ilinniarfik og praktiksted

9.4.1 Niuernermik Ilinniarfiks rolle og opgaver

Niuernermik Ilinniarfik sikrer den overordnede koordinering og planlægning og er ansvarlig for alle faglige og organisatoriske driftsmæssige opgaver for uddannelsen. Niuernermik Ilinniarfik arbejder med generelle uddannelsesmæssige opgaver og har pligt til at tage initiativ til ændringer/justeringer af gældende og allerede beskrevne ordninger omkring uddannelsesområdet, hvis der viser sig behov for det. Desuden skal Niuernermik Ilinniarfik:

Godkende praktikvirksomheder

Deltage i møder omkring tilvejebringelse af praktikpladser

Deltage i møder omkring praktikkens gennemførelse

Varetage løsningen af praktikspørgsmål såvel pædagogisk som administrativt

Forestå koordineringen mellem teori og praksis

9.4.2 Praktikstedets rolle og opgaver

I det enkelte praktiksted skal der udpeges en kontaktperson/vejleder, der står for kontakt til den studerende. Kontaktpersonens/vejlederens primære opgave er at vejlede og supervisere den studerende kontinuerligt i det aktuelle praktikforløb og i øvrigt:

Have en for området kvalificeret uddannelse

Være i stand til at formidle generel og specifik viden om eget arbejdsområde

Deltage sammen med Niuernermik Ilinniarfik i evaluering og vurdering af den studerendes udbytte af hver af praktikperioderne

Forpligte sig til at deltage i møder, hvis Niuernermik Ilinniarfik indbyder til sådanne

Side 9 af 51

Godkendelse af virksomheden kræver, at der er arbejdsområder, som er relevante i forhold til de til enhver tid udbudte linjer. I den sammenhæng udarbejdes der en praktikplan for den enkelte studerende, således at de teoretiske moduler på skoleopholdene integreres med de praktiske arbejdsopgaver i virksomheden. Uddannelsesplanen bliver udarbejdet i samarbejde mellem den studerende, virksomheden og Niuernermik Ilinniarfik. Godkendelse kræver også, at virksomheden kan stille en kontaktperson til rådighed, der samarbejder med koordinatoren fra Niuernermik Ilinniarfik. Kontaktpersonen i virksomheden skal have et fagligt uddannelsesniveau, der som minimum er på Akademiniveau inden for de relevante faglige discipliner. Der skal være en gensidig information mellem skole og virksomhed for at sikre, at praktikplanen gennemføres, evalueres og revideres. Godkendelse af en virksomhed kræver desuden, at den studerende får den nødvendige tid til at deltage på de ca. 18 ugers skoleophold pr. år. På skoleopholdene vil der imidlertid blive mulighed for, at den studerende kan medbringe arbejdsopgaver fra virksomheden, og på virksomhedsopholdene kan der ligeledes blive tale om, at den studerende løser teoretiske opgaver. Dette er især aktuelt på 2. år af uddannelsen.

10. Studievejledning Studievejledningen skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af uddannelse og forudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder og studerende. Hensigten med studievejledning er, at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i sin uddannelse som helhed og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel.

11. Overgangsordninger Studerende, der har gennemført et eller flere fagmoduler efter de hidtidige regler for uddannelserne, kan færdiggøre sin uddannelse efter de hidtidige regler eller færdiggøre en uddannelse efter denne uddannelsesordning. Den studerende kan dermed uden ophold fortsætte den påbegyndte uddannelse, dog betyder dette i forhold til denne uddannelsesplan, at specialefaget udgår og erstattes af et valgfag.

Side 10 af 51

12. Retsgrundlag Uddannelsesplanens retsgrundlag udgøres af:

Inatsisartutlov nr. 10. af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet med senere ændringer.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 17. april 2009 om uddannelsesplaner for de erhvervsmæssige uddannelser.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 18. marts 2015 om eksamener ved erhvervsuddannelserne

Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 14 af 23/06/2008 om karakterskala og anden bedømmelse.

Side 11 af 51

Bilag 1

Akademiuddannelse i Økonomi og Ressourcestyring

1. Formålet med uddannelsen

Akademiuddannelsen i Økonomi og Ressourcestyring har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der bredt vedrører økonomi og ressourcestyring i handels-, produktions-, service- og offentlige virksomheder, nationalt og internationalt. En bestået akademiuddannelse med denne specialeretning giver adgang til titlen ”AU i Økonomi og Ressourcestyring”. Betegnelsen på engelsk er ”Academy Profession (AP) Degree in Business Economics”.

2. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold

2.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte

Uddannelsens mål for læringsudbytte: Viden og forståelse Den studerende:

Får viden om praksis og anvendt metode og teori i relation til det faglige område

Skal kunne forstå praksis og de centralt anvendte teorier/metoder og anvendelsen af disse Færdigheder Den studerende:

Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber, der knytter sig til det faglige områdes praksis og arbejdsprocesser

Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille, samt vælge arbejdsgange og arbejdsprocesser, inden for det valgte faglige område

Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer Den studerende:

Skal kunne deltage i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser

Skal kunne håndtere afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til det valgte faglige områdes praksis med en professionel tilgang

Skal i en struktureret sammenhæng identificere og udvikle egen praksis for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer

2.2 Uddannelsens struktur

Uddannelsens teoretiske del består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af obligatoriske og valgfri moduler henvises til fagplanerne for hvert modul. Institutionen forbeholder sig ret til at ændre i udbuddet af valgfrie moduler afhængig af de studerendes ønsker og mulige underviserkvalifikationer.

Side 12 af 51

Obligatoriske moduler på i alt 40 ECTS-point:

Erhvervsøkonomi; 10 ECTS

Økonomistyring i praksis; 10 ECTS

Årsrapport og regnskabsanalyse; 10 ECTS

Organisation og arbejdspsykologi; 10 ECTS

Valgfri moduler på i alt 10 ECTS-point:

Global økonomi; 10 ECTS

Statistik; 10 ECTS

Erhvervsret; 10 ECTS

Der kan vælges moduler fra andre fagområder – disse må dog højst udgøre 10 ECTS

Afsluttende projekt på i alt 10 ECTS-point:

Afgangsprojekt; 10 ECTS

2.3 Afgangsprojekt

Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Der arbejdes med et selvvalgt emne og problemstilling. Institutionen godkender emnet og problemformuleringen. Afgangsprojektet løses i tæt samarbejde med praktikvirksomheden. Institutionen yder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af projektet. Forudsætningen for at gå til prøve i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS point er bestået. Afgangsprojektet bedømmes ved en individuel prøve med ekstern censur efter GGS skalaen.

2.3.1 Læringsmål for afgangsprojektet Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere den studerende til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig, praksisorienteret problemstilling og angive løsninger og handlemuligheder ved at anvende teorier, strategier og metoder. Afgangsprojektet skal dokumentere at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for det merkantile fagområde, inddrages. Viden Den studerende:

Skal opnå viden om praksis og anvendelse af metode og teori til løsning af problemstillinger inden for økonomistyring

Færdigheder Den studerende:

Skal kunne identificere og formulere en konkret problemstilling inden for økonomistyring

Side 13 af 51

Skal kunne anvende teori og metode til analyse og behandling af konkrete problemstillinger inden for økonomistyring

Skal kunne anvise løsningsforslag samt præsentere og perspektivere disse i forhold til en konkret identificeret problemstilling


Skal kunne indgå i arbejdsprocesser i økonomistyringsmæssige sammenhænge med henblik på opgaveløsning

Skal kunne varetage afgrænsede beslutninger inden for økonomistyring

Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger samt opstille og formidle handlemuligheder

Side 14 af 51

Erhvervsøkonomi

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve med ekstern censur.

Formål

At den studerende opnår en teoretisk og praktisk helhedsforståelse af centrale

erhvervsøkonomiske problemstillinger og beslutningsprocesser.

Den studerende opnår endvidere indsigt i anvendelsen af erhvervsøkonomiske

løsningsmodeller og metoder.

Indhold

Virksomhedens afsætnings- og omkostningsforhold

Aktivitetsoptimering

Totalbudgettering

Investering og finansiering

Inddragelse af studie- og fagrelevant praksis

Læringsmål for erhvervsøkonomi:

Viden og forståelse Den studerende skal opnå udviklingsbaseret viden om og skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode i forhold til:

Baggrunden for virksomhedens efterspørgselsforhold

Afsætningsbegrebet, herunder handlingsparameterindsats

Markeds- og konkurrenceformer, herunder prisdifferentiering

Centrale omkostningstypers karakteristika

Optimering af virksomhedens indtjening med fast og fleksibel kapacitet

Totalbudgettets bestanddele og sammenhængen mellem disse

Beregning og vurdering af forskellige investeringers rentabilitet

Beregning og vurdering af forskellige finansieringsforslag

Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til at:

Udarbejde afsætningsplaner under hensyntagen til kapacitet og markedsforhold

Udarbejde resultat-, balance- og likviditetsbudget samt vurdering af disse

Udarbejde investeringskalkuler inkl. følsomhedsbetragtninger

Udarbejde forslag til valg af finansiering

Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder inden for central

erhvervsøkonomi


Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for praktisk

erhvervsøkonomi

Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og

kompetencer i relation til erhvervsøkonomi

Indhold

Virksomhedens afsætnings- og omkostningsforhold

Side 15 af 51

Aktivitetsoptimering

Totalbudgettering

Investering og finansiering


Side 16 af 51

Statistik

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve, intern censur.

Formål At den studerende får en teoretisk og praktisk viden om anvendelse af statistisk teori og metode i økonomiske og markedsføringsmæssige sammenhænge. Den studerende skal selvstændigt og ud fra statistisk teori og metode kunne indsamle, analysere og vurdere en given erhvervsøkonomisk eller samfundsøkonomisk problemstilling.

Læringsmål for statistik:


Statistiske fejltyper ved indsamling af data ud fra statistiske metoder

Statistiske analysemetoders forudsætninger og begrænsninger

Statistiske modellers anvendelighed i forhold til en given problemstilling

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til at:

Udvælge og anvende relevante statistiske metoder og analyser til at undersøge

erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske problemstillinger

Beregne og fortolke forskellige mål for central tendens og variation

Foretage og fortolke sandsynlighedsberegninger for stokastiske variable/

sandsynlighedsfordelinger

Opstille og udarbejde hypotesetest og konfidensintervaller

Opstille og udarbejde test for uafhængighed i antalstabeller og goodness og fit test

Opstille og udarbejde ensidige variansanalyser

Opstille og gennemføre analyser i regressionsmodeller med én eller flere

forklarende variable herunder Dummy variable

Opstille og anvende forskellige metoder til stikprøveudvælgelse


Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for praktisk statistik

med en professionel tilgang


kompetencer i relation til statistik.

Indhold

Beskrivende statistik og grundlæggende sandsynlighedsregning

Stokastiske variable og sandsynlighedsfordelinger

Konfidensintervaller og hypotesetest

χ²-test (antalstabeller og goodness og fit)

Ensidig variansanalyse

Regressionsanalyse

Stikprøveudvælgelse

Side 17 af 51

Organisation og arbejdspsykologi

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig prøve med udgangspunkt i kort projekt og med ekstern censur og bedømmelse efter GGS-skalaen.

Formål:

At den studerende gennem refleksion over praksis og teori udvikler sin forståelse af organisationslivets / arbejdspsykologiens processer og problemstillinger og derved kan tage professionelt del i løsningen af organisatoriske opgaver og problemstillinger.

Læringsmål for Organisation og arbejdspsykologi

Viden og forståelse Den studerende:

Skal inden for organisations- og det arbejdspsykologiske område eller i et bredere

perspektiv på området have udviklingsbaseret viden, teori, praksis om struktur,

processer, kultur, organisering, motivation og trivsel

Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå

områdets anvendelse af teori og metode inden for fagområdet

Færdigheder

Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de

færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det ledelsesmæssige område

Skal kunne vurdere praksisnære organisatoriske problemstillinger og

anvise justeringer af arbejdsgange og arbejdsprocesser

Skal kunne formidle praksisnære organisatoriske og

arbejdspsykologiske problemstillinger og løsningsmuligheder til

samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

Skal kunne indgå i/ eller håndtere udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser inden for det organisatoriske og arbejdspsykologiske område

Skal kunne vurdere praksisnære organisatoriske problemstillinger og anvise justeringer af arbejdsgange og arbejdsprocesser

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i relation til organisatoriske ramme og muligheder

Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til den organisatoriske praksis

Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis inden for det organisatoriske og arbejdspsykologiske område

Skal i kraft af indsigt på et styrket grundlag kunne bidrage til organisatoriske samarbejdsprocesser og dermed til organisatorisk målopfyldelse

Indhold

Organisatoriske grundelementer og sammenhænge i nutidens og fremtidens globale og lokale spektre

Side 18 af 51


Organisationsstruktur

Styringsprocesser i private- og offentlige virksomheder

Organisationskultur

Arbejdspsykologi

Motivation i arbejdslivet

Trivsel og arbejdsmiljø

Team og individer

Metodeteori med fokus på dataindsamling og metode

Side 19 af 51

Økonomistyring i praksis

Omfang: 10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig prøve kombineret med erhvervscase. Ekstern censur.

Formål At den studerende får omsat den opnåede teoretiske viden fra Erhvervsøkonomi til praktisk anvendelse. Den studerende vil således blive kvalificeret til konkret at tage del i virksomhedens økonomistyring.

Læringsmål for Økonomistyring i praksis


Sammenhænge mellem de teoretiske modeller og praksis

Totalbudgettets bestanddele, såvel verbalt som talmæssigt

Anvendelsen af nøgletal som styringsværktøj (KPI’er)

Intern budgetopfølgning, herunder standardbegreber

Intern økonomirapportering i forhold til forskellige interessenter

Investeringsbeslutninger i praksis

Finansieringsbeslutninger i praksis

Færdigheder


Udarbejde et periodeopdelt resultat-, balance- og likviditetsbudget

Udarbejde en verbal beskrivelse af budgetforudsætninger

Beskrive et budgets realisme og usikkerhed

Definere relevante Key Performance Indicators for virksomheden

Udarbejde en detaljeret budgetkontrol med årsagsforklaringer

Vurdere forskellige former for økonomirapportering samt opstille og vælge

løsningsmuligheder

Udarbejde et beslutningsgrundlag for investeringsforslag

Udarbejde et beslutningsgrundlag for finansieringsforslag


Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om virksomhedens økonomistyring med en professionel tilgang

Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til virksomhedens økonomistyring

Indhold

Fra teori til praksis

Budget til budgetkontrol

Intern økonomirapportering

Investering – herunder optimal levetid og differensinvesteringer

Finansiering

Inddragelse af studie og fagrelevant praksis

Side 20 af 51

Årsrapport og regnskabsanalyse

Omfang: 10 ECTS-point Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve Formål Den studerende får indsigt i den grundlæggende regnskabslovgivning og bliver herigennem i stand til at beskrive, analysere og vurdere eksterne årsrapporter. Den studerende kvalificeres endvidere til at kunne se sammenhænge mellem den interne økonomistyring og den eksterne lovbestemte rapportering.

Læringsmål for Årsrapport og regnskabsanalyse


Hovedprincipperne i regnskabslovgivningen, herunder Bogføringsloven,

Årsregnskabsloven og dennes opbygning (regnskabsklasser)

Årsrapportens formål og hovedindhold

Driftsøkonomiske regnskaber kontra skatteregnskaber

Andre regnskabsformer

Formålet med, og indholdet af en regnskabsanalyse

Risikostyring

Værdiansættelse af virksomheder

Færdigheder


Læse og forstå en ekstern årsrapport for virksomheder i forskellige regnskabsklasser

Gennem beregninger at omarbejde simple driftsøkonomiske regnskabsuddrag til

skattemæssige betragtninger og omvendt

Omarbejde et årsregnskab til analysebrug

Opstille en samlet regnskabsanalyse indeholdende rentabilitet, indtjeningsevne, soliditet

samt kapitaltilpasning og likviditet

Analysere børsnoterede nøgletal

Opstille konklusioner ud fra en foretaget samlet regnskabsanalyse

Anvende en regnskabsanalyse til kreditvurdering

Beskrive risici samt anvise værktøjer til risikoafdækning

Forklare indholdet af de mest anvendte værdiansættelsesmetoder og synliggøre disse

gennem beregninger

Kompetencer

Den studerende:

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i forhold til opgaver omkring

virksomhedens eksterne årsrapport og regnskabsanalyse


kompetencer i relation til virksomhedens eksterne årsrapport og regnskabsanalyse

Indhold

Regnskabslovgivningen

Årsrapporten

Skatteregnskabet

Virksomhedsanalyse og risikoafdækning

Værdiansættelse


Side 21 af 51

Global Økonomi

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve. Intern Censur Formål: At den studerende opnår en forståelse for centrale samfundsøkonomiske sammenhænge for en åben økonomi i en globaliseret verden.

Læringsmål for Global Økonomi


Samfundsøkonomi

Mikro- og makroøkonomiske forhold såvel nationalt som globalt

Centrale teoriers anvendelse på konkrete samfundsøkonomiske problemstillinger

Problemstillinger, som en åben økonomi lever under i en globaliseret verden

Forhold, der er af betydning for den langsigtede vækst i en samfundsøkonomi

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og regnskaber til at:

Redegøre for den globale økonomis grundlæggende begreber

Analysere mikro- og makroøkonomiske problemstillinger

Analysere prisdannelsen under forskellige markedsformer

Vurdere de velfærdsmæssige konsekvenser af indgreb i prisdannelsen samt

velfærdsmæssige konsekvenser af eksternaliteter

Redegøre for konjunkturudviklingen ved hjælp af økonomiske indikatorer,

såvel nationalt som internationalt

Gennem en beskrivelse af samfundsøkonomiske mål kunne pege på

konkrete samfundsøkonomiske problemer

Redegøre for og analysere virkningen på samfundsøkonomien af

forskellige økonomiske og politiske indgreb


udefrakommende faktorer

Vurdere hensigtsmæssigheden af konkrete økonomiske og politiske indgreb

Vurdere begrænsningerne i den økonomiske politik for en åben økonomi

Redegøre for og vurdere udviklingen i penge- og valutamarkedet

under frie kapitalbevægelser

Anvende forskellige økonomiske modeller i forbindelse med

mikro- og makroøkonomiske analyser

Vurdere betydningen af strukturpolitiske indgreb

Vurdere betydningen af udviklingen i konkurrenceevnen for et lands økonomi

Vurdere betydningen af udviklingen i produktionsfaktorerne som grundlag for

den langsigtede vækst i en samfundsøkonomi

Kompetencer

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde, der involverer global

økonomi

Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder

og kompetencer i relation til global økonomi

Side 22 af 51

Indhold

Økonomiske begreber, herunder samfundsøkonomiske mål og midler

Prisdannelse under forskellige markedsformer, herunder

virksomhedernes udbudsbeslutninger og husholdningernes

efterspørgselsbeslutninger

Velfærdsbetragtninger og markedseffektivitet

Indgreb i prisdannelsen bl.a. i forbindelse med forekomsten af eksterne virkninger

Arbejdsmarkedet og løndannelsen

Handelsteori og handelspolitiske indgreb

Internationalt økonomisk samarbejde og globalisering

Indkomstdannelse og efterspørgselsfaktorer

Penge- og valutamarkedet

Økonomisk politik i en åben økonomi

Strukturpolitik

Konkurrenceevne

Inflation

Økonomiske konjunkturer og langsigtet økonomisk vækst

Side 23 af 51

Bilag 2

Akademiuddannelse i International handel og markedsføring


Akademiuddannelsen i International handel og Markedsføring har til formål at kvalificere den studerende til at kunne indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser inden for international handel og markedsføring, samt at kunne håndtere planlægningsfunktioner i relation til erhvervs- og fagområdets praksis. Endvidere skal den enkelte kunne udvikle egen praksis inden for området. En bestået akademiuddannelse med denne specialeretning giver adgang til titlen ”AU i International handel og Markedsføring”. Betegnelsen på engelsk er ”Academy Profession (AP) Degree in International Marketing”.


Uddannelsen giver den studerende et grundfundament inden for afsætningsstrategi, markedsanalyse og international markedsføring, så den studerende opnår færdigheder og kompetencer i strategiske, taktiske og operationelle markedsføringsopgaver.



Får udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt metode og teori i relation til international handel og markedsføring

Skal kunne forstå praksis og de centralt anvendte teorier/metoder og anvendelsen af disse


Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber, der knytter sig til det faglige områdes praksis og arbejdsprocesser

Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille samt vælge arbejdsgange og arbejdsprocesser inden for international handel og markedsføring

Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og interessenter



Skal med en professionel tilgang kunne håndtere planlægningsfunktioner i relation til praksis inden for international handel og markedsføring

Skal kunne håndtere og vurdere markedsføringsmæssige problemstillinger og på denne baggrund kunne give og implementere løsningsforslag

Skal i en struktureret sammenhæng udvikle egen praksis for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer


Uddannelsens teoretiske del består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af obligatoriske og

Side 24 af 51

valgfri moduler henvises til fagplanerne for hvert modul. Institutionen forbeholder sig ret til at ændre i udbuddet af valgfrie moduler afhængig af de studerendes ønsker og mulige underviserkvalifikationer.


Afsætningsstrategi; 10 ECTS

International markedsføring og analyse; 10 ECTS

Markedsføring og forhandling; 10 ECTS

Organisation og arbejdspsykologi; 10 ECTS



Statistik; 10 ECTS

Erhvervsret; 10 ECTS




2.3 Afgangsprojekt

Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Der arbejdes med et selvvalgt emne og problemstilling. Institutionen godkender emnet og problemformuleringen. Afgangsprojektet løses i tæt samarbejde med praktikvirksomheden. Institutionen yder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af projektet. Forudsætningen for at gå til prøve i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS point er bestået. Afgangsprojektet bedømmes ved en individuel prøve med ekstern censur efter skalaen.

2.3.1 Læringsmål for afgangsprojektet Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. I afgangsprojektet lægges der vægt på, at den studerende forholder sig kritisk til praksisnære problemstillinger og forskellige teoretiske og metodiske positioner relateret til det valgte faglige område. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorienteret teori og metode opnår: Viden og forståelse

Har udviklingsorienteret viden om teori, metode og praksis inden for det valgte faglige område.

Side 25 af 51

Har forståelse af praksis og de centrale anvendte teorier og metoder og kan forstå anvendelsen af disse inden for det valgte faglige område.

Skal forstå egen praksis og de centrale anvendte teorier og metoder og kan forstå anvendelsen af disse inden for det valgte faglige område.

Færdigheder

Kan anvende centrale metoder og redskaber til at indsamle og vurdere data inden for det valgte faglige område.

Kan anvende centrale metoder og redskaber til at dokumentere og vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger, handleløsninger og -muligheder, der er relateret til det valgte faglige område.

Kan formidle faglige såvel som praksisnære problemstillinger og handlemuligheder for relevante samarbejdspartnere og/eller brugere.

Kompetencer

Skal kunne deltage i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser.

Skal med en professionel tilgang kunne håndtere planlægningsfunktioner i en struktureret sammenhæng i relation til det valgte faglige områdes praksis.

Skal kunne demonstrere håndtering og vurdering af markedsføringsmæssige problemstillinger samt kunne give og implementere praksisnære løsningsforslag.

Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer.

Side 26 af 51

Afsætningsstrategi

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve på baggrund af en opgave udarbejdet af den til faget hørende opgavekommission. Deltagelse i eksamen forudsætter, at den studerende har udarbejdet en skriftlig individuel opgave, som er blevet godkendt. Ekstern censur. Formål Formålet med faget er, at den studerende opnår en afsætningsstrategisk kompetence, som bygger på en helhedsforståelse af de grundlæggende afsætningsmæssige forhold, begreber, modeller og værktøjer, således at den studerende i praksis kan bidrage til analyse og løsning af virksomhedens strategiske salgs- og markedsføringsopgaver.

Læringsmål for afsætningsstrategi


Skal have udviklingsbaseret viden om centrale grundlæggende strategi – og markedsføringsbegreber samt markedsføringskoncepter.

Skal have forståelse for nogle relevante økonomiske og juridiske forhold inden for afsætningsstrategi.

Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode i analysen af

virksomhedens interne og eksterne strategiske situation og i sammenhæng med kunders

behov.


Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til i praksis at kunne

analysere virksomhedens interne og eksterne strategiske situation.

Skal kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for

det afsætnings-strategiske område.

Skal kunne vurdere praksisnære afsætningsrelaterede problemstillinger og

opstille, begrunde og vælge strategier for virksomhedens forretningsmodel.

Skal kunne formidle virksomhedens interne situation til samarbejdspartnere og brugere i

form af styrker og svagheder, herunder ressourcer og kompetencer, værdiskabelse,

produktportefølje og økonomisk situation.

Skal kunne formidle virksomhedens eksterne situation til samarbejdspartnere

og interessenter i form af muligheder og trusler, herunder branche- og

konkurrencesituation, relevante juridiske forhold.

Kompetencer

Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer relateret til

virksomhedens strategiske interne og eksterne situation gennem anvendelse

af tilegnede afsætningsstrategiske metoder og modeller.

Skal kunne deltage professionelt i fagligt og tværfagligt samarbejde ifm.

udviklingen af virksomhedens forretningsstrategier, herunder vækst- og

konkurrencestrategi.

Skal kunne vurdere de eksterne påvirkninger fra omverdenen og give

forslag til ændringer af strategien for derigennem at styrke og fastholde

virksomhedens konkurrenceevne.

Skal i praksis kunne demonstrere afsætningsstrategisk kompetence.

Side 27 af 51

Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis gennem tilegnelse og anvendelse af teorier og modeller inden for afsætningsstrategisk situationsanalyse

Indhold

Grundlæggende markedsføringsbegreber:

Virksomhedens planlægningsniveauer & mål

Forretnings- og vækststrategier og deres forbindelse til kunders behov

Virksomhedens interne og eksterne forhold

Virksomhedens strategiske situation

Virksomheders økonomiske situation:

Grundlæggende regnskabsforståelse

Juridiske forhold:

Konkurrenceret

Metode:

Modellernes formål og anvendelse

Systematisk arbejdstilgang

Side 28 af 51

Erhvervsret

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve på baggrund af en opgave udarbejdet af den til faget hørende opgavekommission.

Ekstern censur.

Formål At den studerende opnår en kompetence, som bygger på en erhvervsjuridisk viden og forståelse.

Den studerende vil således kunne tage professionel del i identifikation og forebyggelse af juridiske

problemstillinger i såvel et nationalt som globalt virksomhedsmiljø.

Læringsmål for erhvervsret

Viden og forståelse

Den studerende skal have forståelse for og viden om:

Centrale danske og internationale retskilder, domstolssystemet og en retssags forløb

Centrale internationale privat- og procesretlige regler

Centrale anvendte regler vedrørende overdragelse af almindelige fordringer og

gældsbreve

Centrale anvendte konkurrenceretlige regler om konkurrenceforvridende aftaler og

misbrug af dominerende stilling

Centralt anvendt handelslovgivning

Færdigheder Den studerende skal have færdigheder i at vurdere erhvervsjuridiske problemstillinger i relation til:

Centrale emner inden for aftaleret, herunder aftaleindgåelse via mellemmænd

Centrale emner inden for erstatningsret, herunder produktansvar

Centrale emner inden for køberet, både dansk og international lovgivning

vedrørende køb af løsøre

Centrale emner inden for markedsføringsret

Centrale emner inden for ansættelsesret, særligt funktionærloven

Centrale virksomhedsformer og disses hæftelsesforhold

Kreditsikring, herunder pant, kaution og ejendomsforbehold

Centrale emner inden for insolvensret, herunder konkurs og rekonstruktion

Kompetencer Den studerende skal have kompetence i at:

Håndtere problemstillinger af forskellig erhvervsjuridisk karakter, herunder deltage i kontrakt-forhandlinger, håndtere forebyggelse af fremtidige juridiske konflikter, samt kunne identificere en juridisk problemstilling med henblik på at indhente yderligere juridisk bistand.

Centrale emner inden for forsikringsret

Indhold

Retskilder, domstolssystemet og procesret

Aftaleret

Køberet: nationalt og internationalt

E-handel

Markedsførings- og konkurrenceret

Side 29 af 51

Erstatning og forsikring

Ansættelsesret

Kreditsikring: pant, kaution og ejendomsforbehold

Insolvensret

Virksomhedsformer og hæftelse

Side 30 af 51

Organisation og arbejdspsykologi

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig prøve med udgangspunkt i et kort projekt med ekstern censur og bedømmelse efter GGS-skalaen.

Formål

At den studerende gennem refleksion over praksis og teori udvikler sin forståelse af organisationslivets / arbejdspsykologiens processer og problemstillinger og derved kan tage professionelt del i løsningen af organisatoriske opgaver og problemstillinger.

Læringsmål for Organisation og arbejdspsykologi


Skal inden for organisations- og det arbejdspsykologiske område eller i et bredere

perspektiv på området have udviklingsbaseret viden, teori, praksis om struktur,

processer, kultur, organisering, motivation og trivsel


områdets anvendelse af teori og metode inden for fagområdet

Færdigheder

Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de

færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det ledelsesmæssige område

Skal kunne vurdere praksisnære organisatoriske problemstillinger og

anvise justeringer af arbejdsgange og arbejdsprocesser

Skal kunne formidle praksisnære organisatoriske og

arbejdspsykologiske problemstillinger og løsningsmuligheder til

samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

Skal kunne indgå i/ eller håndtere udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser inden for det organisatoriske og arbejdspsykologiske område Skal kunne vurdere praksisnære organisatoriske problemstillinger og anvise justeringer af arbejdsgange og arbejdsprocesser


Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til den organisatoriske praksis

Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis inden for det organisatoriske og arbejdspsykologiske område

Skal i kraft af indsigt på et styrket grundlag kunne bidrage til organisatoriske samarbejdsprocesser og dermed til organisatorisk målopfyldelse

Indhold

Organisatoriske grundelementer og sammenhænge i nutidens og fremtidens globale og lokale spektre


Organisationsstruktur

Styringsprocesser i private- og offentlige virksomheder

Organisationskultur

Arbejdspsykologi

Motivation i arbejdslivet

Side 31 af 51

Trivsel og arbejdsmiljø

Team og individer

Metodeteori med fokus på dataindsamling og metode

Side 32 af 51

International markedsføring og analyse

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig prøve med udgangspunkt i langt projekt og med ekstern censur.

Formål Formålet med faget er at give den studerende kompetence til at kunne analysere forhold og løsninger, der generelt vedrører problemstillinger inden for national og international handel, kunders købsadfærd og marked samt planlægge og gennemføre markedsanalyser. Ligeledes at den studerende i praksis kan bidrage med analyse og forslag vedrørende virksomhedens markedspotentiale, internationaliseringsproces samt segmentering, målgruppevalg og positioneringsstrategi.

Læringsmål for international markedsføring og analyse


Skal have udviklingsbaseret viden om praksis og central anvendt teori og metode inden

for markedsanalyseprocessen, købsadfærd, segmentering målgruppevalg og

positionering, markeds- og salgsprognosticering samt internationaliseringsprocesser.


anvendelsen af teori og metode i arbejdet med markedsanalyse, købsadfærd,

segmentering, positionering og internationalisering.

Færdigheder

Skal kunne vurdere udviklingsorienterede situationer med udgangspunkt i opbygning af virksomhedens markedsinformationssystem og planlægning samt gennemførelse af relevante markedsundersøgelser

Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber, samt kunne anvende

de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for markedsanalyse,

kunders købsadfærd, segmentering, målgruppevalg, positionering, markeds-

og salgsprognosticering samt internationalisering

Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille, samt

vælge løsningsmuligheder inden for international markedsføring og

-analyse

Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til

samarbejdspartnere og brugere i form af indsamling og analyse af

markedsdata, købsadfærdsanalyser, målgruppevalg samt international analyse

og løsningsforslag. Kompetencer

Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer med udgangspunkt

i opbygning af virksomhedens markedsinformationssystem og

planlægning samt gennemførelse af relevante markedsundersøgelser

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel

tilgang i analyse af forhold og løsninger, der generelt vedrører national og

international markedsføring

Skal i praksis kunne deltage i samarbejde vedrørende beskrivelse, analyse og vurdering af købsadfærd og købskriterier på BtB- og BtC- markeder samt internationaliseringsmuligheder, markedssegmentering, målgruppevalg, differentiering, branding og positionering

Skal i praksis kunne håndtere udarbejdelse af markedspotentiale og

virksomhedens salgspotentiale samt bidrage med løsningsforslag til udnyttelse

af potentialet

Side 33 af 51

Indhold

Markedsinformationssystemet

Dataindsamling og datakilder

Markedsanalyseprocessen

Markedspotentiale og prognoser

Kunders købsadfærd og købskriterier på BtC- og BtB markeder

Segmentering, valg af kundemålgrupper, differentiering, branding og positionering

Internationalisering

Internationaliseringsprocessen

Markedsudvælgelse

Markedsindtrængningsstrategi

Metode

Rapportskrivning

Markedsanalysemetoder

Side 34 af 51

Markedsføring og forhandling

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og skriftlig opgave. Ekstern censur.

Formål Formålet med faget er at kvalificere den studerende til at kunne varetage arbejde med at udarbejde, planlægge, vurdere og gennemføre løsninger, der bredt vedrører virksomhedens markedsføringsaktiviteter, nationalt og internationalt, samt kunne styre forhandlingsprocessen gennem dennes faser og trin. Den studerende kvalificeres desuden til at kunne analysere markedsføringsmæssige forhold og løsninger, der generelt vedrører kultur og tværkulturelle problemstillinger.

Læringsmål for international markedsføring og analyse


Skal have udviklingsbaseret viden om praksis og central anvendt teori og metode inden

for virksomhedens nationale og internationale markedsføringsplanlægning, herunder

udvikling og implementering af markedsføringsplaner samt marketings organisatoriske

placering og rolle

Skal have udviklingsbaseret viden om praksis og metode inden for

kultur, forhandlingsteknik og forhandlingskommunikation

Skal forstå praksis og central anvendt teori og

metodeanvendelse i forhandlingsprocessen på nationale og

internationale markeder

Skal have udviklingsbaseret viden om praksis og central anvendt teori og

metode inden for relevante juridiske forhold.

Færdigheder

Skal kunne anvende centrale metoder og markedsføringsredskaber samt kunne anvende færdigheder inden for planlægning og gennemførelse af virksomhedens markedsføringsaktiviteter, i praksis kunne forhandle salgs- og markedsføringsrelaterede situationer samt forstå og inddrage kulturparametre og tværkulturelle problemstillinger

Skal kunne vurdere praksisnære salgs- og markedsføringsmæssige

problemstillinger og foreslå samt vælge løsningsmuligheder i form af

markedsføringstiltag, handlingsplaner og forhandlingsteknik

Skal kunne anvende centrale metoder til at planlægge og gennemføre en

forhandling og vurdere hele forhandlingsprocessen

Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og

løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og interessenter inden for

parameterindsats, forhandlingsopgaver og tværkulturelle forhold.

Kompetencer

Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for

planlægning, vurdering og gennemførelse af løsninger, der bredt

vedrører virksomhedens markedsføringsaktiviteter, nationalt og

internationalt

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel

tilgang inden for markedsføringsplanlægning, parametermix, forhandling,

tværkulturelle markedsføringsrelaterede problemstillinger samt relevante

juridiske forhold

Side 35 af 51

Skal i praksis kunne håndtere forhandlingsprocessen gennem dennes faser og trin

Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis gennem

tilegnelse og anvendelse af teorier og modeller inden for national og

international markedsføringsplanlægning, kulturanalyse og forhandlingsteknik

Indhold

Grundlæggende markedsføringsplanlægning og implementering

Marketing-mix: planlægning, valg, implementering og opfølgning

Marketings organisatoriske placering og rolle

Forhandling

Forhandlingsteknik

Forhandlingskommunikation og -proces

Kultur

Kulturparametre og kulturteori

Kulturanalyse og interkulturel kompetence

Juridiske forhold

Aftaleret, markedsføringsloven og introducerende E-handelsret

Metode

Forhandlingsteknik i praksis

Udarbejdelse af markedsførings- og forhandlingsplaner

Side 36 af 51

Global Økonomi

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve. Intern Censur Formål At den studerende opnår en forståelse for centrale samfundsøkonomiske sammenhænge for en åben økonomi i en globaliseret verden.

Læringsmål for Global Økonomi


Samfundsøkonomi

Mikro- og makroøkonomiske forhold såvel nationalt som globalt

Centrale teoriers anvendelse på konkrete samfundsøkonomiske problemstillinger

Problemstillinger, som en åben økonomi lever under i en globaliseret verden

Forhold, der er af betydning for den langsigtede vækst i en samfundsøkonomi

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og regnskaber til at:

Redegøre for den globale økonomis grundlæggende begreber

Analysere mikro- og makroøkonomiske problemstillinger

Analysere prisdannelsen under forskellige markedsformer

Vurdere de velfærdsmæssige konsekvenser af indgreb i prisdannelsen samt

velfærdsmæssige konsekvenser af eksternaliteter

Redegøre for konjunkturudviklingen ved hjælp af økonomiske indikatorer,

såvel nationalt som internationalt

Gennem en beskrivelse af samfundsøkonomiske mål kunne pege på

konkrete samfundsøkonomiske problemer


forskellige økonomisk politiske indgreb

Redegøre for og analysere virkningen på samfundsøkonomien af udefra,

kommende faktorer

Vurdere hensigtsmæssigheden af konkrete økonomisk politiske indgreb

Vurdere begrænsningerne i den økonomiske politik for en åben økonomi

Redegøre for og vurdere udviklingen i penge- og valutamarkedet

under frie kapitalbevægelser

Anvende forskellige økonomiske modeller i forbindelse med

mikro- og makroøkonomiske analyser

Vurdere betydningen af strukturpolitiske indgreb

Vurdere betydningen af udviklingen i konkurrenceevnen for et lands økonomi

Vurdere betydningen af udviklingen i produktionsfaktorerne som grundlag for

den langsigtede vækst i en samfundsøkonomi

Kompetencer

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde, der involverer global

økonomi

Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder

og kompetencer i relation til global økonomi

Indhold

Økonomiske begreber, herunder samfundsøkonomiske mål og midler

Side 37 af 51

Prisdannelse under forskellige markedsformer, herunder

virksomhedernes udbudsbeslutninger og husholdningernes

efterspørgselsbeslutninger

Velfærdsbetragtninger og markedseffektivitet

Indgreb i prisdannelsen bl.a. i forbindelse med forekomsten af eksterne virkninger

Arbejdsmarkedet og løndannelsen

Handelsteori og handelspolitiske indgreb

Internationalt økonomisk samarbejde og globalisering

Indkomstdannelse og efterspørgselsfaktorer

Penge- og valutamarkedet

Økonomisk politik i en åben økonomi

Strukturpolitik

Konkurrenceevne

Inflation

Økonomiske konjunkturer og langsigtet økonomisk vækst

Side 38 af 51

Bilag 3

Akademiuddannelsen i International transport og logistik


Akademiuddannelsen i International transport og logistik har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der bredt vedrører international transport, logistik og indkøb i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. En bestået akademiuddannelse med denne specialeretning giver adgang til titlen ”AU i International Transport og Logistik”. Betegnelsen på engelsk er ”Academy Profession (AP) Degree in International Transport og Logistics”.




Får viden om praksis og anvendt metode og teori i relation til logistik, supply chain management og indkøb.

Skal kunne forstå praksis og de centralt anvendte teorier/metoder og anvendelsen af disse.


Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber, der knytter sig til logistik, supply chain management og indkøbs praksis og arbejdsprocesser.

Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille samt vælge arbejdsgange og arbejdsprocesser, inden for det valgte logistik, supply chain management og indkøb.

Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere.



Skal kunne håndtere afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til logistiks, supply chain managements og indkøbs praksis med en professionel tilgang.

Skal i en struktureret sammenhæng identificere og udvikle egen praksis for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer.


Uddannelsens teoretiske del består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af obligatoriske og valgfri moduler henvises til fagplanerne for hvert modul. Institutionen forbeholder sig ret til at ændre i udbuddet af valgfrie moduler afhængig af de studerendes ønsker og mulige underviser kvalifikationer.

Side 39 af 51


Logistik 10 ECTS *)

Supply Chain Management; 10 ECTS *)

Operationelt indkøb; 10 ECTS **)

Strategisk indkøb; 10 ECTS **)

Transport og Warehouse Management 10 ECTS **)



Statistik; 10 ECTS

Transportjura; 10 ECTS




*) Logistik og Supply Chain Management er obligatoriske på både retningen Indkøb og Transport **) Modulerne Operationelt Indkøb og Strategisk Indkøb er obligatoriske på retningen Indkøb. Modulerne Transport og Warehouse Management og Transportjura er obligatoriske på retningen Transport.

2.3 Afgangsprojekt

Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Der arbejdes med et selvvalgt emne og problemstilling. Institutionen godkender emnet og problemformuleringen. Afgangsprojektet løses i tæt samarbejde med praktikvirksomheden. Institutionen yder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af projektet. Forudsætningen for at gå til prøve i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS- point er bestået. Afgangsprojektet bedømmes ved en individuel prøve med ekstern censur efter GGS skalaen.

2.3.1 Læringsmål for afgangsprojektet Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere den studerende til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig, praksisorienteret problemstilling og angive løsninger og handlemuligheder ved at anvende teorier, strategier og metoder. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for det merkantile fagområde, inddrages. Viden Den studerende:

Skal opnå viden om praksis og anvendelse af metode og teori til løsning af problemstillinger inden for logistik, supply chain management og indkøb.


Side 40 af 51

Skal kunne identificere og formulere en konkret problemstilling inden for logistik, supply chain management og indkøb

Skal kunne anvende teori og metode til analyse og behandling af konkrete problemstillinger inden for logistik, supply chain management og indkøb

Skal kunne anvise løsningsforslag samt præsentere og perspektivere disse i forhold til en konkret identificeret problemstilling

Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt opstille og formidle handlemuligheder


Skal kunne indgå i arbejdsprocesser i logistiske sammenhænge med henblik på opgaveløsning

Skal kunne varetage afgrænsede beslutninger inden for logistik, supply chain management og indkøb

Side 41 af 51

Logistik

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt med ekstern censur Formål

At den studerende har en faglig specialisering med analyse og optimering af værdikæden på operationelt og taktisk niveau. Specialiseringen relateres videre til andre fagområder ud fra et overordnet perspektiv.

Læringsmål for Logistik


Skal have forståelse for de forskellige produktionsstyringsfilosofier (pull/push, Fordisme/JIT/Lean, Lean, Hybrid og Agil)

Skal have forståelse for anvendelse af styringsværktøjer som ERP, MRP, CRM og SRM og produktionsplanlægningsopgaven

Har indsigt i indkøbets betydning og placering i værdikæden og kunne give forslag til en samlet forsyningsstrategi

Har indsigt i transportens og lagrenes betydning og placering i værdikæden og kunne give forslag til en samlet transport- og lagerstrategi

Har indsigt i forandringsprocesser og deres gennemførelse

Har indsigt og forståelse for kvalitetskontrol opgaven

Har indsigt og forståelse for markedssituationen og produkternes livcyklus og de dertil hørende logistikvalg

Har viden om serviceelementerne i forsyningskæden

Har viden om behovet for differentieret værdikæde ud fra kundens nuværende og fremtidige behov


Skal kunne gennemføre en analyse af værdikæden og derudfra fremkomme med forslag til forbedring af den logistiske effektivitet herunder Forsyningsstrategi, Produktionsstrategi og Distributionsstrategi.

Kan anvende centrale metoder og redskaber til analysere værdikæden, samt kunne analysere samspillet mellem virksomhedens operationelle og taktiske forsyningskæde elementer

Skal kunne foretage en segmentering af leverandører, indkøb, kunder og færdigvarer og fastlægge et relevant niveau for service for færdigvarer og kunder.

Skal kunne analyser produktionsopgaven med henblik på valg af styringsform i forbindelse med optimering af værdikæden (inkl. Outsourcing) samt valgets påvirkning af leadtime

Kan vurdere brugen af logistik og transport som konkurrenceparameter.

Kan forstå effekten af den interne organisering i værdikæden og kunne vurdere organisationsformernes indflydelse på den logistiske effektivitet

Kan vurdere brugen af analysemetoder og informationsstrømme i værdikæden

Kan vurdere den logistiske effektivitet i forskellige sammenhænge i forsyningskæden Kompetencer Den studerende:

Skal kunne anvende de forskellige værktøjer til sammensætning af et optimalt lager ud fra Prognose, Prognoseusikkerhed, Leverandør Lead Time, firmaets Lead Time og ønsket service. Ud fra dette skal der kunne foretages et valg af genbestillingsmetode og mængde.

Skal kunne vurdere de forskellige analyseværktøjers anvendelse

Kan organisere og projektere operationelle og taktiske løsningsforslag

Side 42 af 51

Indhold

Værdikæden

Operationelt og taktisk:

Forsyning

Produktion

Distribution

Kvalitetsstyring

Metode

Organisering og projektstyring

Side 43 af 51

Supply Chain Management

Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt med ekstern censur

Formål At den studerende opnår en faglig specialisering inden for design af forsyningskæden på taktisk og strategisk niveau. Specialiseringen relateres videre til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv. Projektopgaven skal styrke de studerende i refleksion over metode, organisering og projektstyring, perspektivering samt konklusion.

Læringsmål for Supply Chain Management


Skal have viden om og forståelse for teori og praksis inden for Logistik og Supply Chain Management.

Skal have viden om SCM forretningsmodeller på alle 3 niveauer (strategisk, taktisk og operationelt.)

Skal have viden om forandringsprocesser med organisering og projektstyring.

Skal have viden om optimering af forsyningskæden med forsyningsstrategi, produktionsstrategi og distributionsstrategi

Skal have viden om kvalitetsledelse, -styring og -filosofier (Miljøregnskab, Certificeringer, Kaizen, Deming, TQM mm)

Skal have viden om målstyring (KPI, SCOR, Balanced Scorecard, Benchmarking)

Har viden om den trinvise igangsættelse af SCM Færdigheder Den studerende:

Skal have viden om en grundlæggende opbygning af projektopgaven startende fra forside til bilag. Skal kunne anvende

Problemstilling

Problemformulering / hypotese

Empiriske data

Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde indsatsen i praksis

Skal kunne vurdere problemstillinger og opstille løsningsmuligheder i forsyningskæden

Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til at designe kort- og langsigtede forbedringer i forsyningskæden

Skal kunne definere relevante SCM nøgletal på alle 3 niveauer (strategisk, taktisk og operationelt.)

Kan vurdere brugen af analysemetoder og informationsstrømme i forsyningskæden

Kan centrale metoder og redskaber til analysere forsyningskæden, samt kunne analysere samspillet mellem virksomhedens overordnede strategi og forsyningskædens øvrige elementer

Kan vurdere hvordan kædesamarbejdet skaber konkurrencemæssige fordele og udnyttelse af fælles ressourcer og Win-Win.

Kan vurdere serviceniveau og målstyring i forsyningskæden

Kan vurdere behovet for differentierede forsyningskæder ud fra kunders nuværende og fremtidige forretningsmodeller


Skal kunne håndtere de valgte analyser – herunder sammenhæng mellem problemstilling og valg af teori.

Side 44 af 51

Skal kunne håndtere resultaterne af analyserne i forhold til valgte teorier og metoder og forholde sig reflekterende til resultaternes anvendelse i praksis til design af forsyningskæde.

Indhold

Design af forsyningskæden

Agilitet (QRM)

LEAN i logistik

Mass produktion

Taktisk og strategisk:

Forsyning

Produktion

Distribution

Målstyring

Kvalitetsstyring

Metode

Organisering og projektstyring

Side 45 af 51

Transportjura

Obligatorisk retningsspecifikt modul på uddannelsesretningen Transport Omfang:10 ECTS-point Eksamensform: Mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase med ekstern censur

Formål At den studerende opnår en faglig specialisering inden for transportjuraen, som giver den studerende indsigt i de transportretlige regler og dermed kan foretage en juridisk risikoanalyse for transporten og transportaftalen. Specialiseringen relateres videre til andre fagområder ud fra et overordnet perspektiv.

Læringsmål for Transportjura

Viden og forståelse At den studerende skal have:

Kendskab til relevante juridiske termer, retskilder og retsvæsen

Forståelse for det bagvedliggende retsforhold mellem køber og sælger i henholdsvis national

og internationalt køb herunder Incoterms 2010.

Kendskab til reguleringen ved multimodal transport.

Viden om hvilke parter, der kan indgå i en transportaftale

Viden om værnetingsregler og lovvalg i transportret.

Kendskab til anvendelse af de almindelige erstatningsregler.

Kendskab til reglerne (CIM-konventionen og Luftfartsloven) om transportansvaret herunder

transportørens mulighed for ansvarsbegrænsning

Kendskab til stevedoreaftaler herunder DHAB2007

Kendskab til kontraktkoncipering (serviceydelser leverandøren skal levere, beskrivelse af opgavens udførelse, pris, betalingsbetingelser, leverandørens ansvar, kundens ansvar, faktureringskrav, leverandørens garantier, forsikringer, aftalens løbetid og lovvalg & værneting)

Færdigheder At den studerende skal:

Kunne foretage en juridisk risikoanalyse for transporten og transportaftalen.

Kunne anvende reglerne om aftaleindgåelse og aftalefortolkning nationalt og internationalt. Kunne anvende reglerne om principalansvar og ansvar for selvstændig virkende tredjemand

Kunne vurdere hvilke transportdokumenter, der skal anvendes ved en given transport og vurdere betydningen af indholdet i transportdokumentet i bevismæssig sammenhæng.

Kunne anvende reglerne (CMR-loven, Søloven, og NSAB 2000) om transportansvaret herunder transportørens mulighed for ansvarsbegrænsning og ansvarsfraskrivelse ved forskellige transportformer såvel national som internationalt og ved forsinkelse, bortkomst samt skader på godset

Kunne anvende reglerne om lager- og opbevaringsansvar

Vurdere behovet for forsikring herunder forskellige typer af forsikring

Vurdere hvilke regler, der finder anvendelse i forbindelse med indgåelse af transportaftaler, herunder forstå betydningen af NSAB 2000, samt tage stilling til, hvornår NSAB 2000 kan anvendes

Kunne vurdere transportørens ansvarsfrihedsgrunde samt de bevismæssige betydninger heraf.

Kunne anvende reglerne og foretage erstatningsberegning inden for transportretten

Håndtere de regler, der gælder for udleveringsansvaret i søret.

Anvende reglerne om beskrivelsesansvaret i søret.

Kunne anvende reglerne om fragtførerens undersøgelsespligt i landevejstransport.

Side 46 af 51

Kompetencer At den studerende:

Skal ud fra en dybdegående forståelse af transportrettens indhold alene eller i samarbejde

med andre kunne håndtere reglerne på en ukendt case eller situation. Herunder kunne

foretage vurderinger af relevante handlemuligheder.

Skal kunne analysere og reflektere over muligheder for at opbygge interne procedurer

for at kunne håndtere transportretlige problemer.

Indhold

Retskilder og metode

Købeloven og International Løsørekøbelov (CISG)

Køber og sælgers retstilling, rettigheder og forpligtigelser i forbindelse med Incoterms 2010

Aftaleindgåelse (Aftaleloven)

Dansk rets almindelige erstatningsbetingelser

Principalansvar og selvstændig virkende tredjemand

Retsforhold om kontrakter og kontraktudformning

Anvendelsesområde for de transportretlige regler og NSAB 2000

Landevejstransport National International

Søret Luftfragt

Banetransport

Multimodal transport

Den juridiske betydning af transportdokumenter for de forskellige transportformer og

godstyper

Transportansvar og ansvarsfrihedsgrunde

Udmåling af erstatninger

Transportforsikringer

Regler for lager og opbevaring

Side 47 af 51

Operationelt Indkøb

Obligatorisk retningsspecifikt modul på uddannelsesretningen Indkøb

Omfang:10 ECTS-point

Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve på baggrund af en opgave udarbejdet af den til faget

hørende opgavekommission

Formål

At den studerende får en faglig specialisering inden for indkøb, og en forståelse for

operationelle beslutninger i virksomheden. Der relateres endvidere til andre fagområder i

virksomheden og samarbejdet med eksterne parter, også i et internationalt perspektiv.

Læringsmål for Operationelt Indkøb


Skal have viden om indkøbets indvirkning på den øvrige organisation.

Skal have viden om teori og praksis inden for operationelt indkøb.

Skal have viden om leverandørvurderingsprincipper.

Skal have kendskab til indkøbets indvirkning på virksomhedens økonomi

Skal have kendskab til IT-anvendelser i forbindelse med indkøb.

Skal have kendskab til handelspolitik

Skal have viden om Incoterms.

Skal have viden om reklamationsbehandling, misligholdelse og force majeure.

Skal have viden om købeloven og CISG.

Færdigheder

Den studerende:

Skal kunne foretage en faglig behandling af indkøb fra behovserkendelse til levering

Skal kunne foretage 7-step sourcing

Skal kunne forholde sig til de modtagne oplysninger fra samarbejdspartere.

Skal kunne vurdere og behandle modtagne tilbud.

Skal kunne gennemføre et indkøb.


Skal kunne forholde sig analytisk til indkøbets operationelle faser, herunder sammenhængen mellem indkøb og økonomi

Indhold

Indkøbets opgaver

Indkøbsmængder - indkøbsimpulser

Forespørgsel

Tilbud, Købeloven og CISG samt Incoterms.

Valg af leverandør

Styring af leverandør herunder reklamationsbehandling, misligholdelse og force majeure.

Finansiering af køb

Indkøbets betydning for virksomhedens økonomi

Indkøb fra 3.lande

Side 48 af 51

Strategisk Indkøb

Obligatorisk retningsspecifikt modul på uddannelsesretningen Indkøb


Eksamensform: Mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt med ekstern censur Formål

At den studerende får en faglig specialisering inden for indkøb, set i relation til grundlaget for

strategiske og taktiske beslutninger i virksomheden. Specialiseringen relateres videre til andre

fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv.

Projektopgaven skal styrke de studerende i refleksion over metode, organisering og

projektstyring, perspektivering samt konklusion.

Læringsmål for Strategisk Indkøb


Skal have viden om organisatorisk placering af indkøbsbeslutninger.

Skal have viden om teori og praksis inden for indkøb.

Skal have viden om central kontra decentral placeret indkøb.

Skal have viden om opbygning af en indkøbsstrategi og forståelse for processen ved

udvikling af en sådan

Skal have viden om CSR samt bæredygtig indkøb.

Skal have kendskab til opbygning af en leverandørkontrakt samt produktansvar.

Skal have kendskab til IT-anvendelser i forbindelse med indkøb.

Skal have kendskab til forhandlingsteknikker.


Skal have viden om en grundlæggende opbygning af projektopgaven.

Skal kunne udarbejde en indkøbsstrategi med udgangspunkt i differentieret indkøb.

Skal kunne analysere leverandørporteføljen med henblik på at udarbejde en

leverandørstrategi.

Ved anvendelse af Kraljic-modellen samt ABC-analyser for varer og leverandører.

Skal kunne skitsere indholdet i en leverandørkontrakt.

Skal kunne gennemføre en forhandling. Kompetencer Den studerende:

Skal kunne forholde sig kritisk til de valgte analyser – herunder sammenhæng mellem

problemstilling og valg af teori i forbindelse med projekter.

Skal kunne perspektivere og vurdere resultaterne af analyserne i forhold til valgte

teorier og metoder.

Skal kunne analysere og vurdere en virksomheds indkøbssituation med henblik på

udarbejdelse af løsninger i form af strategiske og taktiske tiltag indkøbsmæssigt.

Indhold

Organisatorisk placering

Indkøbsstrategier

Side 49 af 51

Leverandørvalg

Miljø og kvalitet

Kontraktforhold / aftaleforhold.

Forhandling

Side 50 af 51

Transport og Warehouse Management

Obligatorisk retningsspecifikt modul på uddannelsesretningen Transport


Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve med ekstern censur Formål: At den studerende opnår en faglig specialisering inden for Transport og Lagerdrift, som sætter den studerende i stand til at foretage relevante valg ud fra omkostninger, tid, service, sikkerhed, kvalitet, ansvar og regler. Specialiseringen relateres videre til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv.

Læringsmål for Transport og Warehouse Management

Viden og forståelse At den studerende har:

Viden og forståelse for godsets beskaffenhed, infrastruktur og miljø i forhold til

transportmulighederne.

Viden om de relevante transportdokumenter og deres anvendelse / betydning.

Indsigt i reglerne om indgåelse af transport- og lageraftaler.

Viden om national og international transport og distribution og forskellene på disse. Den

studerende skal have viden om de forskellige aktører og organisering på

transportmarkedet.

Forståelse for de forskellige godsarter og emballager samt deres håndtering.

Viden om toldproceduren i forbindelse med transportopgaven og toldoplagring.

Forståelse for, samt indsigt i, om det er afsender eller modtager af godset, der er

transportkøber, herunder hvilken betydning købsaftalen og INCOTERMS 2010 har i denne

henseende.

Forståelse for transportformers prissætning, prisdannelse på transport- og

lagermarkedet og de forskellige former for rater.

Viden om de forskellige ansvarsregler (transport, opbevaring, udlevering og dokumentation)

ved de forskellige transportformer.

Viden om hele transportforløbet. Endvidere skal den studerende have kendskab til de forskellige certificeringer og kvalitetsstyringer som en transport og / eller lagervirksomhed kan anvende.

Viden om, hvilke parter, der kan indgå i en transport- og lageraftale.

Viden om de elektroniske systemer som anvendes på lageret (WMS, sporingssystem,

RFID, stregkoder mm) og ved transport (EDI, track and trace, flådestyring, ruteplan mm)

Viden om samlegods, part load og full load og benyttelse af terminaler med de deraf

følgende fordele og ulemper under et transportforløb.

Kendskab til planlægningselementerne for transport.

Kendskab til de forskellige fysiske transportformers karakteristika og de materialetyper som

anvendes.

Side 51 af 51

Færdigheder

At den studerende:

Kan vurdere de forskellige transportformers og materieltypers anvendelighed og opstille

løsningsmuligheder på transportbehov under hensyn til planlægningselementer og

valgkriterier.

Kan anvende centrale metoder og redskaber til at beregne og vurdere transport- og

lagertilbud ud fra en optimering af service ift. omkostninger

Vurdere den forskel i ansvaret, der er afhængig af transporttypen og vælge den relevante

transportform.

Anvende centrale metoder og redskaber til at foretage fragtberegninger.

Kan vurdere anvendelsen af terminaler herunder deres indretning, lokalisering og betydning

for rutestruktur.

Kan vurdere lagrenes placering, indretning, lagerstyringssystem og håndteringssystem

herunder placering af gods, pluk og pakkemetoder.

Kan udarbejde ABC analyser eller lignende af lager, kunder, gods mm.

Kan udarbejde SOP (Standard Operating Procedures) for lager / lagerhotel.

Kan beregne kostprisen på relevante lagerydelser.

Anvende kalkulationsprincipper ved beregning af transport- og lagerydelser samt vurdere

kontraktforhold for disse.

Kan beregne og vurdere fordele og ulemper ved at gøre brug af et eksternt lagerhotel.

Kan udarbejde valgkriterier for køb af transport- og lagerydelser og de heraf afladte KPI’er.

Kompetencer

At den studerende:

• Ud fra en dybdegående forståelse af transport og lagres muligheder og udfordringer alene

eller i samarbejde med andre kan vurdere relevante handlemuligheder på en ukendt case

eller situation.

• Kan analysere og reflektere over muligheder for at opbygge interne procedurer for at kunne

håndtere transport og lagermæssige problemer.

Indhold

Transportformerne

Vej

Sø

Fly

Bane

Planlægningselementer / valgkriterier

Økonomi og kontraktforhold

Terminaler og lagre / lagerhoteller

Placering, funktion og indretning Sø

SOP

Økonomi og kontraktforhold

Transportdokumenter

Metode

Documents

Studieordning for akademiuddannelserne i Grønland · Side 1 af 51 Studieordning for akademiuddannelserne i Grønland Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk, april 2016 Der tages