7
1 Syntetisk apertur i Grønland For et stykke tid siden stillede jeg i et blogindlæg i udsigt, at der inden længe skulle kunne følge nærmere beretninger om forsøg med syntetisk apertur-radar (SAR) i Grønland. Det kan der så nu. Forsøgene blev påbegyndt i oktober sidste år i form af forberedende forsøg med spidsen af Sjællands Odde (Gniben) som det primære testområde forud for forsøg under mere komplicerede forhold i Grønland. Efter de vellykkede forsøg på Gniben gik turen til Grønland i slutningen af april i år med henblik på gennemførelse af forsøg frem til slutningen af maj. Arbejdsgruppe om den fremtidige opgaveløsning i Arktis Afviklingen af disse forsøg er knyttet til underarbejdsgruppen ”Forsøg og afprøvning” under ”Arbejdsgruppen for styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis”. Formålet med SAR- forsøgene har mere specifikt været at få demonstreret mulighederne med avancerede SAR-systemer til overvågning m.m. i det arktiske område. SAR udmærker sig som andre radarsystemer ved at virke under alle vejrforhold dag og nat. Forsvaret råder p.t. ikke over en sådan kapacitet, men henset til udviklingen på området og kravene til løsning af fremtidige opgaver er det aktuelt og relevant at se på mulighederne for anvendelse af SAR til blandt andet overvågning og suverænitetshævdelse i det arktiske område. Til gennemførelse af forsøget med karakter af en teknologidemonstration har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) jf. profylaksebekendtgørelse af 14. august 2014 kontraheret med det tyske forskningscenter DLR (Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt e.V.), som råder over et avanceret flybårent SAR-system, F-SAR , med fem frekvensbånd og med alle fire kombinationer af sende- og modtagepolarisation inden for området 300 MHz til 10 GHz. Systemet blev valgt ud fra et ønske om at få gennemført målinger inden for så mange frekvensbånd som muligt med alle fire kombinationer af sende- og modtagepolarisation (polarimetri) og med mulighed for interferometri (målinger med forskudte modtagerantenner eller gentagne målinger langs lidt forskudte flyveprofiler). Forsøget har omfattet en række forskellige scenarier af særlig relevans for det arktiske område, men også for mere generel anvendelse af SAR: Overvågning, herunder miljøovervågning Afbildning og topografisk kortlægning Detektering af skibe, is, personer og små objekter m.v. Detektering af ændringer Udpegning af mål i bevægelse SAR-princippet Princippet bag SAR-teknologien går i korthed ud på at udnytte den relative bevægelse mellem radar og mål til at syntetisere en meget lang antenne og dermed en meget lille strålebredde. Generelt er den opnåelige rumlige opløsning med en given antenne bestemt af antennens dimensioner. En smal stråle kan opnås med en sammensat elementantenne ved at sammenfase signalerne fra de enkelte elementer, som hver især har en relativt bred stråle. Antennens fokuspunkt kan varieres ved at justere faserne (vejlængderne) for de enkelte elementer.

Syntetisk apertur i Grønland

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Exploration of possibilities with advanced SAR systems in the Arctic region.

Citation preview

  • 1

    Syntetisk apertur i Grnland

    For et stykke tid siden stillede jeg i et blogindlg i udsigt, at der inden lnge skulle kunne flge

    nrmere beretninger om forsg med syntetisk apertur-radar (SAR) i Grnland. Det kan der s nu.

    Forsgene blev pbegyndt i oktober sidste r i form af forberedende forsg med spidsen af Sjllands

    Odde (Gniben) som det primre testomrde forud for forsg under mere komplicerede forhold i

    Grnland. Efter de vellykkede forsg p Gniben gik turen til Grnland i slutningen af april i r med

    henblik p gennemfrelse af forsg frem til slutningen af maj.

    Arbejdsgruppe om den fremtidige opgavelsning i Arktis

    Afviklingen af disse forsg er knyttet til underarbejdsgruppen Forsg og afprvning under

    Arbejdsgruppen for styrkelse af Forsvarsministeriets opgavelsning i Arktis. Formlet med SAR-

    forsgene har mere specifikt vret at f demonstreret mulighederne med avancerede SAR-systemer til

    overvgning m.m. i det arktiske omrde.

    SAR udmrker sig som andre radarsystemer ved at virke under alle vejrforhold dag og nat. Forsvaret

    rder p.t. ikke over en sdan kapacitet, men henset til udviklingen p omrdet og kravene til lsning af

    fremtidige opgaver er det aktuelt og relevant at se p mulighederne for anvendelse af SAR til blandt

    andet overvgning og suvernitetshvdelse i det arktiske omrde.

    Til gennemfrelse af forsget med karakter af en teknologidemonstration har Forsvarsministeriets

    Materiel- og Indkbsstyrelse (FMI) jf. profylaksebekendtgrelse af 14. august 2014 kontraheret med det

    tyske forskningscenter DLR (Deutsches Zentrum fr Luft- und Raumfahrt e.V.), som rder over et

    avanceret flybrent SAR-system, F-SAR, med fem frekvensbnd og med alle fire kombinationer af sende-

    og modtagepolarisation inden for omrdet 300 MHz til 10 GHz.

    Systemet blev valgt ud fra et nske om at f gennemfrt mlinger inden for s mange frekvensbnd som

    muligt med alle fire kombinationer af sende- og modtagepolarisation (polarimetri) og med mulighed for

    interferometri (mlinger med forskudte modtagerantenner eller gentagne mlinger langs lidt forskudte

    flyveprofiler).

    Forsget har omfattet en rkke forskellige scenarier af srlig relevans for det arktiske omrde, men

    ogs for mere generel anvendelse af SAR:

    Overvgning, herunder miljovervgning

    Afbildning og topografisk kortlgning

    Detektering af skibe, is, personer og sm objekter m.v.

    Detektering af ndringer

    Udpegning af ml i bevgelse

    SAR-princippet

    Princippet bag SAR-teknologien gr i korthed ud p at udnytte den relative bevgelse mellem radar og

    ml til at syntetisere en meget lang antenne og dermed en meget lille strlebredde. Generelt er den

    opnelige rumlige oplsning med en given antenne bestemt af antennens dimensioner. En smal strle

    kan opns med en sammensat elementantenne ved at sammenfase signalerne fra de enkelte elementer,

    som hver isr har en relativt bred strle. Antennens fokuspunkt kan varieres ved at justere faserne

    (vejlngderne) for de enkelte elementer.

  • 2

    Tilsvarende glder for en syntetiseret lang antenne. I den tid, et givet omrde er inden for strlen fra

    den fysiske antenne p platformen i bevgelse, opsamles de reflekterede signaler med en given

    pulsrepetitionsrate. De enkelte data-samples kan betragtes som signaler fra de enkelte elementer af

    den sledes syntetiserede multielementantenne. En syntetiseret antennes teoretiske oplsning langs

    flyveretningen viser sig at vre halvdelen af lngden af den fysiske antenne p platformen.

    Oplsningen i lngderetningen (retningen fra radarplatformen mod mlet) er tilsvarende bestemt af og

    omvendt proportional med den udnyttede frekvensbndbredde (eller kvivalent hermed: den

    benyttede pulslngde). Med en bndbredde p 150 MHz opns fx en teoretisk oplsning p en meter.

  • 3

    Med givne oplsninger i henholdsvis lngde- og tvrretning, bestemt af henholdsvis bndbredde og

    observationstid, kan SAR-systemer benyttes til at fremstille todimensionelle afbildninger med en

    pixeloplsning af strrelsesorden decimeter i bde lngde- og tvrretning.

    Forsg med F-SAR i Grnland, DALOEX 2015 og ARCTIC15

    I forbindelse med afviklingen af forsgene for det danske forsvar, Exploration of possibilities with

    advanced SAR systems in the Arctic region (DALOEX), har DLR haft lejlighed til at gennemfre en

    srskilt forsgsrkke benvnt ARCTIC15. Dette kan man lse mere om p DLRs website, hvor man

    lbende har udsendt nyhedsartikler og blogindlg om kampagnen i Arktis, som er en af de to strste,

    DLR til dato har gennemfrt med det flybrne SAR-system.

    De omhandlede forsg med avanceret SAR-teknologi er nu vel overstede, og forude venter store

    mngder data, nr DLR fr efterbehandlet de indsamlede rdata. Forelbige billeder er dog blevet

    genereret undervejs, og nogle eksempler p opnede billeder fra oktober 2014 og maj 2015 kan ses

    herunder. Idet F-SAR er fuldt polarimetrisk, er farverne (rd, grn, bl) i billederne baseret p tre

    kombinationer af sende- og modtagepolarisation, hhv. VV, HV og HH (hvor H og V str for hhv.

    horisontal og vertikal polarisation).

    Spidsen af Sjllands Odde og flydende testobjekter afbildet ved C-bnd (5,3 GHz).

    Foto af testobjekter p vandet ud for Gniben.

  • 4

    stbroen ved Storeblt afbildet ved X-bnd (9,6 GHz).

    Nuuk afbildet ved C-bnd (5,3 GHz) den 7. maj 2015.

    Nuuk afbildet ved L-bnd (1,325 GHz) den 7. maj 2015.

  • 5

    Nuuk set fra helikopter den 7. maj 2015.

    Nuuk set fra helikopter den 7. maj 2015.

  • 6

    Omrde omkring Qeqertarsuaq (Godhavn, Diskoen) afbildet ved P-bnd (435 MHz).

    Omrde ved Qeqertarsuaq set fra helikopter den 8. maj 2015.

  • 7

    Eksempler p testobjekter p Lyngmarksbren, Diskoen.

    Der kunne fortlles og vises meget mere om denne fantastiske tur til Grnland, men dette er alt for nu.

    Links

    Profylaksebekendtgrelse: Exploration of possibilities with advanced SAR systems in the Arctic region

    Kort beskrivelse af F-SAR: F-SAR The New Airborne SAR System

    Blogindlg p ing.dk, Tandem i det hje

    DLR nyhedsartikel: Radar views of permanent ice for climate research DLR research flights over Greenland

    Introduktion til blog om F-SAR i Grnland: ARCTIC15 Field Campaign

    Blog med indlg om F-SAR i Grnland: ARCTIC15 Field Campaign Blog