Sundhedsteknologi 3. - 6. semesterfiles.portal.aau.dk/filesharing/download/person/dbi@hst/aau/dk... · have viden om medicinsk terminologi, anatomi og fysiologi. kunne forst

Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Sundhedsteknologi

3. - 6. semester

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter

Aalborg Universitet

Ikrafttrædelsesdato 01.09.2007

Forord

I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er en tre-årig uddannelse, der giver adgang til

kandidatuddannelserne i Sundhedsteknologi på AAU og Medicin & Teknologi på DTU.

Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi

inden for sundhedssektoren med inddragelse af kroppen som fysiologisk system.

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag 1.2 Fakultetstilhørsforhold 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS 2.4 Uddannelsens kvalifikationsprofil og kompetencemål Kapitel 3: Uddannelsens indhold 3.1 Projektenheden på 3. semester 3.2 Projektenheden på 4. semester 3.3 Projektenheden på 5. semester 3.4 Projektenheden på 6. semester 3.5 SE-kurser 3.6 PE-kurser Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang 5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet 5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne 5.4 Eksamensregler 5.5 Dispensation

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj

2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og

Rammestudieordningen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter.

1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter,

Aalborg Universitet.

1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester hører under studienævnet for Basisåret.

Bacheloruddannelsens 3. – 6. semester hører under Studienævnet for Sundhed og Teknologi.

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil

2.1 Optagelse Optagelse på 3.-6. semester på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi forudsætter gennemførelse

af Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår inden

for faggruppen Sundhedsteknologi.

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i sundhedsteknologi.

Den engelsksprogede betegnelse er: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biomedical Engineering

and Informatics).

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til

180 ECTS-point.

2.4 Uddannelsens kvalifikationsprofil og kompetencemål Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et

forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi

inden for sundhedssektoren med inddragelse af kroppen som fysiologisk system.

i. Viden og forståelse

Vidensfeltet

En bachelor i Sundhedsteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for

følgende ingeniørvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder:

matematik, statistik naturvidenskab elektronik og datateknik software design signalanalyse og –behandling fysiologisk modellering anatomi og fysiologi sundhed og sygdom

klinisk praksis og teknologi vurdering

Forståelses og refleksionsniveauet

En bachelor i Sundhedsteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og

praksis inden for vidensfeltet.

ii. Færdigheder

Typen af færdigheder

En bachelor i Sundhedsteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber

samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og

identificering, analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for

sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke

signaler og data fra levende organismer, samt at fortolke kliniske og sundheds-relevante problemer på

en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design.

Vurdering og beslutning

En bachelor i Sundhedsteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde

og vælge relevante løsningsmodeller med inddragelse af regulatoriske begrænsninger samt etiske og

samfundsmæssige implikationer.

Formidling

En bachelor i Sundhedsteknologi kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til

fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering.

iii. Kompetencer

Handlingsrummet

En bachelor i Sundhedsteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i

studie- og arbejdssammenhænge.

Samarbejde og ansvar

En bachelor i Sundhedsteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med

ingeniører og teknisk personale samt læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt personale, både i

forsknings- og udviklingssituationer.

Læring

En bachelor i Sundhedsteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i

forskellige læringsmiljøer.

Kapitel 3: Uddannelsens indhold

Undervisningen på de enkelte semestre er fordelt som vist i skemaet nedenfor. ECTS fordelingen er

opdelt i projektenheder (= projektarbejde + projektenhedskurser) og studieenhedskurser. Et

studieforløb består af 30 ECTS-point pr. semester.

Semester Projekt

(ECTS-point)

PE-kurser

(ECTS-point)

SE-kurser

(ECTS-point)

S3 16 5 9

S4 16 8 6

S5 17 8 5

S6 18 2 10

Studerende, der har fulgt de første tre semestre i Sundhedsteknologi, har ret til at sammensætte et uddannelsesforløb på 5. semester indenfor semesterets formål, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter. Dette kan f.eks. gøres gennem kurser, studiekredse, selvstudier, ekskursioner, studierejser eller laboratorieforsøg, der efterfølgende dokumenteres gennem f.eks. udarbejdelse af artikler, miniprojekter eller kursuseksaminer.

3.1 Projektenheden på 3. semester Tema

Opsamling og præsentation af biologiske signaler (Recording and presentation of Biological Signals)

Omfang og type

21 ECTS projektenhed

Placering

3. semester

Deltagerforudsætninger

Gennemført Basisår

Formål

Efter projektenheden skal den studerende kunne løse instrumenteringsopgaver relateret til måling af

elektrofysiologiske variabler under hensynstagen til patientsikkerhed.

Begrundelse

Viden om instrumentering er en af de vigtigste forudsætninger for ingeniørvidenskab. Medicinsk

instrumentering skal derudover tage særligt hensyn til sikkerhed.

Mål

Efter projektenheden skal den studerende:

have viden om medicinsk terminologi, anatomi og fysiologi. kunne forstå biologiske signalers oprindelse og viden om deres karakteristika. kunne anvende grundlæggende design af medikotekniske målesystemer baseret på analoge

kredsløbselementer. have viden om analog-digital kovertering og forståelse af elementære digitale regneteknikker

til basal signalbehandling og -præsentation på en computer. kunne anvende målemetoder og måleudstyr, der bruges ved kontrol af og dokumentation for

opbygning af elektriske kredsløb til medikoteknisk instrumentering. Indhold

Arbejdet er projektorganiseret med udgangspunkt i et konkret sundhedsteknologisk

instrumenteringsproblem, der analyseres og løses vha. sundhedsteknologi bestående af

en kombination af enkle analoge kredsløb med inddragelse af grænsefladen mellem krop

og teknik og med elementær signalbehandling på en computer.

Den analoge del vil typisk omfatte forstærkning, filtrering, galvanisk adskillelse og kontakt

med kroppen. Oprindelsen af det pågældende fysiologiske signal(er) analyseres.

Anvendelsen af systemet vurderes.

De enkelte delproblemer analyseres med henblik på valg mellem relevante løsninger med

hensyn til funktionalitet, effektivitet og ressourcer. Løsninger af de enkelte delproblemer

dimensioneres ved hjælp af analyse, beregninger og simuleringer. Der vælges en løsning,

som realiseres i laboratoriet og dokumenteres. Både sikkerhed og brugeraspekter i medicinsk

sammenhæng inddrages i løsningen.

Projektenhedens organisering

Projektenheden består af et studenterstyret problemorienteret projektarbejde understøttet af 5 ECTS

PE-kurser, fordelt på to kurser.

Prøveform

Individuel mundtlig prøve med intern censur

Eksaminationen består af besvarelse af flere for projektenheden relevante spørgsmål med

udgangspunkt i projektrapporten.

For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen.

Bedømmelse

Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen

Vurderingskriterier

Er angivet i Rammestudieordningen

3.2 Projektenheden på 4. semester

Tema

Behandling af biologiske signaler (Processing of biological signals)

Omfang


Placering

Projektenheden er placeret på 4. semester


Gennemført 3. semester

Formål

I denne projektenhed studeres metoder til opsamling, behandling og præsentation af de signaler, der

opsamles fra kroppen med henblik på diagnosticering, behandling eller rehabilitering.

Begrundelse

Med udgangspunkt i den opnåede viden og forståelse på 3. semester arbejdes der fortsat med metoder

til opsamling og præsentation af signaler fra kroppen, men nu med fokus på signalbehandling og

datakommunikation.

Mål


- kunne analysere udvalgte medikotekniske problemer som grænseflader og delsystemer, herunder

inddrage såvel patient som bruger

- kunne anvende metoder til konstruktion af sammensatte systemer til løsning af praktiske

medikotekniske problemstillinger

- kunne anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af

programmel og af maskinel til mikrodatamater

- forstå grundlæggende begreber for datamaters arkitektur

- forstå programmelsystemers struktur og funktion, herunder operativsystemer og

udviklingsprogrammel

- forstå simpel datakommunikation

Indhold

Arbejdet er organiseret i projekter og tager udgangspunkt i en konkret sundhedsteknologisk

problemstilling.

Der opstilles krav til en løsning af problemstillingen og et system til dataopsamling og databehandling

bygges op med udgangspunkt i en konkret mikrodatamat.

Der laves analyser af de delsystemer, der indgår i løsningen med udgangspunkt i krav til maskinel og

programmel, og grænseflader mellem delsystemerne defineres.

Der udvikles software til både mikrodatamat og PC samt til overførsel af data mellem kilde, system og

bruger.

Patientsikkerhed, dataintegritet og brugeraspekter inddrages i løsningen.


Projektenheden understøttes af 8 ECTS PE-kurser, fordelt på fire kurser, samt et studenterstyret

problemorienteret projektarbejde.

Prøveform

Individuel mundtlig prøve med intern censur.

Eksaminationen tager udgangspunkt i et eller flere for rapporten og projektenheden relevante

spørgsmål.


Bedømmelse


Vurderingskriterier


3.3 Projektenheden på 5. semester

Tema

Teknologianalyse i sygehus kontekst (Analysis of Health Technology in hospital settings)

Omfang og type


Placering

5. semester



Formål

Projektenhedens formål er at give de studerende indsigt i og forståelse for vilkår for og konsekvenser af anvendelse af teknologi i bred forstand på konkrete sygehusafdelinger Begrundelse

Kvaliteten af teknologi i sundhedssektoren afgøres i vid ustrækning af hvilken indsigt ingeniørerne har

i den kontekst, hvori teknologien skal anvendes. På dette semester får de studerende gennem praktik,

projektvejledning af klinikere og kurser der relaterer til klinisk praksis indsigt i, hvordan hverdagen

på konkrete sygehusafdelinger forløber og hvordan forskellige teknologier og informationssystemer

anvendes i praksis.

Mål


- forstå sundhedsteknologiske systemer og klinisk arbejde på hospitalsafdelingerne - have viden om arbejdsgange og organisationsstrukturer på konkrete hospitals afdelinger - forstå kommunikations-processer i relation til patientforløb - have viden om etiske, organisatoriske og hygiejniske forhold på et moderne hospital - kunne anvende metoder til data- og informationsindsamling - forstå de videnskabelige implikationer af problemstillingens kompleksitet - kunne lave en analyse af en konkret sundhedsteknologi Indhold

Der arrangeres praktik på to hospitalsafdelinger (kliniske eller serviceafdelinger) i løbet af semesteret.

Praktikerfaringer indgår indirekte i projektarbejdet. Projektarbejdet tager udgangspunkt i en

problemstilling i én af de to afdelinger. Der udarbejdes en analyse af en konkret sundhedsteknologisk

eller klinisk problemstilling, hvis løsning indeholder teknologi. Analysen dækker primært kliniske og

organisatoriske rammer for løsning og/eller konsekvenser af løsning og bygger på data indsamlet af

de studerende i projektperioden. I analysen inddrages relevant fysiologi eller patofysiologi i form af

medicinske eller kirurgiske tilstande samt patient og brugerproblematikker.

Aalborg Sygehus afholder introduktionskursus, samt kurser i førstehjælp og hospitalshygiejne og etik,

som de studerende deltager i inden de starter i praktik på afdelingerne. Kurser i biostatistik,

videnskabsteori, medicinsk informatik og paraklinik understøtter projektarbejdet.


Projektenheden består af et studenterstyret problemorienteret projektarbejde understøttet af 8 ECTS

PE-kurser, fordelt på 6 kurser.

Prøveform

Individuel mundtlig prøve med ekstern censur

Eksaminationen består af besvarelse af flere for projektenheden relevante spørgsmål med

udgangspunkt i projektrapporten.


Bedømmelse


Vurderingskriterier


3.4 Projektenheden på 6. semester (Bachelor projekt)

Tema

Design af sundhedsteknologiske systemer (Design of biomedical systems)

Omfang

20 ECTS

Placering

Projektenheden er placeret på 6. Semester



Formål

Efter projektenheden skal den studerende kunne analysere og designe sundhedsteknologiske

systemer med inddragelse af videnskabelige metoder og resultater.

Begrundelse

Bachelorprojektet er afslutningen på bacheloruddannelsen og den studerende skal kunne

demonstrere evner, som er relevante for arbejdsmarkedet og for en videre videnskabelig uddannelse.

Mål

Efter projektenheden skal den studerende have/kunne:

foretage en syntese af sundhedsteknologiske systemer vha. objektorienterede metoder til analyse, design og implementering af primært SW-baserede løsninger på konkrete sundhedsteknologiske problemstillinger med særlig opmærksomhed på de biologiske og brugermæssige grænseflader.

anvende anerkendte metoder til modellering af biologiske systemer. viden om reguleringer og standardiseringer inden for det sundhedsteknologiske område. viden om forhold ved etablering af virksomhed indenfor det sundhedsteknologiske område.

Indhold

Der tages udgangspunkt i konkrete medicinsk-tekniske problemstillinger, typisk med afsæt

i en allerede etableret kravspecifikation. Analyse, design og implementering af løsning eller delløsning

med anvendelse af objektorienterede værktøjer. Eksisterende regulativer

og standarder indenfor det konkrete område inddrages.

I forbindelse med projektenheden afholdes der kurser i UML, Java,

fysiologisk modellering samt standarder og regler for sundhedsteknologisk

udstyr.


Projektenheden understøttes af 2 ECTS PE-kurser, fordelt på to kurser, samt et studenterstyret

problemorienteret projektarbejde.

Prøveform

Individuel mundtlig prøve med ekstern censur.

Eksaminationen tager udgangspunkt i et eller flere for rapporten og projektenheden relevante

spørgsmål. For yderligere beskrivelse af prøveformen henvises til Rammestudieordningen.

Bedømmelse


Vurderingskriterier


3.5 SE-kurser - 3. semester

Titel/title

S3-1 Basal Anatomi og Fysiologi (Basic anatomy and physiology)

Omfang og type

3 ECTS - SE-kursus

Placering

Kurset er placeret på 3. semester


Biologi svarende til Human Biologi fra 2. semester (Basisåret)

Formål

Generel viden om udvalgte human organsystemers anatomi (struktur) samt en forståelse af disse

systemers fysiologi (funktion),

Mål

Viden om:

– Bevægeapparatets struktur og funktion herunder bindevæv, skeletsystemet, muskelsystemet og det somatiske nervesystem.

– Centralnervesystemets opbygning – Sanse-motorisk integration herunder reflekser samt hjernens højere ordens funktioner

herunder hjernens associationscentre, og neurofysiologiske mekanismer for hukommelse og indlæring

– Det autonome nervesystems struktur og funktion – De specielle sansers struktur og funktion: duftesans, lugtesans, synssans, høresans og

balancesans – Kredsløbssystemets struktur og funktion – herunder hjertets pumpefunktion og regulering

af blodtryk og blodflow – Fordøjelsessystemets struktur og funktion – herunder fordøjelsen af protein, kulhydrat og

fedt – Hormonsystemets struktur og funktion – herunder hormonernes opbygning, transport og

cellulære virkningsmåder – Immunsystemets struktur og funktion – herunder specifikt of non-specifikt imunforsvar

samt disses cellulære mekanismer. Undervisningens organisering

Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen.

Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af

deltagernes roller

Kurset/projektenheden gennemføres – afhængig af deltagernes sproglige forudsætninger – på enten

dansk eller engelsk

Prøveform

Intern mundtlig eller skriftlig prøve i henhold til den gældende rammestudieordning og de gældende

retningslinier fra studienævnet

Bedømmelse

Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået".

Vurderingskriterier


Titel/Title

(ESN) E3-1 Matematik 3 (Mathematics 3)

Omfang og type

3 ECTS SE

Placering

Kurset er placeret på 3. Semester Elektronik og Elektroteknik

Kurset er placeret på 3. Semester Datateknik

Forudsætninger

Matematik og kredsløbsteori svarende til det fra den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige

basisuddannelse.

Formål

At give den studerende viden og forståelse for generelle matematiske teorier og metoder på

anvendelsesniveau ved analyse af lineære systemer, samt at give forståelse for kompleks

funktionsteori og vektoranalyse.

Begrundelse

Kompleks funktionsteori, rækketeori, Fouriertransformation samt vektoranalyse er alle emneområder

der spiller centrale roller inden for ingeniørvidenskaben. Mange af de teknikker og metoder der

anvendes inden for de forskellige specialeområder har deres baggrund i de i kurset introducerede

teorier og principper. Kendskab til og forståelse for disse er således essentielt for det videre studie

uanset specialevalg

Mål

Den studerende skal ved den afsluttende prøve kunne:

Udvise forståelse for berørte begreber, teorier og metoder inden for kompleks funktionsteori, rækketeori, Fouriertransformation samt vektoranalyse.

Anvende berørte begreber, teorier og metoder til analyse af lineære systemer. Indhold

Kompleks funktionsteori

Analytiske funktioner.

Cauchy - Riemann’s ligninger.

Eksempler på specielle komplekse funktioner.

Kompleks integration: kurveintegraler, Gauchy’s integralsætning, Cauchy’s integralformel.

Rækketeori og Fouriertransformation Talrækker, konvergenskriterier. Funktionsrækker, TaylorrækkerFourierrækker. Fouriertransformation.

Vektoranalyse

Vektordifferentialregning: gradient, divergens, rotation.

Vektorintegralregning: Kurve- og fladeintegraler, Green’s sætning Gauss’ sætning

(divergenssætningen), Stoke’s sætning, potentialfunktion.

Undervisningens organisering


Prøveform



Bedømmelse

Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået

Vurderingskriterier

Er angivet i rammestudieordningen

Titel/Title

(ESN) Kredsløbsteori (Circuit Theory)

Omfang og type

3 ECTS SE

Placering

Kurset er placeret på 3. Semester Datateknik

Forudsætninger

Matematik svarende til det fra den Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige basisuddannelsen.

Formål

At give den studerende forståelse for sammenhængen mellem strøm og spænding for de mest

almindelige elektriske komponenter, for opstilling af ligninger for elektriske kredsløb baseret på disse

sammenhænge, samt for løsning af kredsløbs-differentiallininger ved hjælp af Laplace-transformation

for derigennem at beskrive tidslig opførsel af basale elektriske kredsløb

Begrundelse

Det teoretiske forståelse for basale elektriske kredsløb er nødvendig for at kunne designe og

implementere elektronik. Kurset giver den studerende forudsætningerne for at beregne virkemåde af

elektronik inden det fysisk fremstilles. Kurset giver desuden den studerende forudsætningerne for at

løse vilkårlige lineære diffentialligninger. Der finder bred anvendelse ved beskrivelse af og beregning

på både elektriske, elektromekaniske og termiske systemer.

Mål

Den studerende skal ved den afsluttende prøve udvise forståelse for

berørte begreber, teorier og metoder for de enkelte komponenter, love og regler for opstilling af kredsløbsligninger, samt løsning af linære differentialligninger ved hjælp af Laplace-transformation

Indhold

Komponentforståelse

Idelle og virkelig kilder

Modstand, kondensator og spole

Operationsforstærker

Love og regler Kirchhoffs strøm- og spændingslove Norton og Thevenin Knudepunktsmetoden

Laplace

Frekvensanalyse af 1. ordens-systemer

Impedans (billedkredsløb)

Overføringsfunktioner

Poler og nulpunkter

Bodeplot



Prøveform



Bedømmelse

Der gives individuel bedømmelse - bestået/ikke bestået

Vurderingskriterier


SE-kurser - 4. semester

Titel/title

Biomekanik (Biomechanics)

Omfang og type

2 ECTS - SE-kursus

Placering



Matematik på basis og på 3. semester

Formål

Det er kursets formål at de studerende kan identificere og behandle problemstillinger der kræver

anvendelse af basal mekanik og materialefysik i det sundhedsteknologiske fagområde.

Begrundelse

Adskillige medicinske og sundhedsteknologiske problemstillinger involverer mekanik og materiale

lære. Det er afgørende at ingeniør indenfor feltet kan identificere og behandle disse problemstillinger.

Mål

De studerende skal kunne anvende basal Newtonsk fysik, strukturmekanik samt materialers

mekaniske egenskaber på biologiske systemers mekaniske fysik, ved løsning af praktiske

biomekaniske problemstillinger samt anvende disse emner i praksis i forbindelse med

sundhedsteknologisk instrumentering.

Indhold

- Newtonsk mekanik – statik

- Newtonsk mekanik – dynamik

- Materialefysik - deformerbare legemer

- Materialeegenskaber

Eksempler og opgaver fokuseres på eksempler vedr. praktisk relevante sundhedsteknologiske

problemstillinger indenfor bevægelsesanalyse, vævsmekanik, strukturmekanik og biosensorer (strain

gauges, sensorer til kraftmåling etc.).



Prøveform



Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Elektromagnetisme (Electromagnetism)

Omfang og type

2 ECTS SE-kursus

Placering



Matematik 3

Formål

At opnå en grundlæggende forståelse af elektriske og magnetiske fenomener.

Begrundelse

Elektricitet og magnetisme er grundlaget for utallige naturfenomener og teknologiske udviklinger.

Sundhedsteknologi er ingen undtagelse: mange processer i kroppen beskrives mha. quasistatiske

elektriske felter og mange teknikker, fra MRI og moderne magnetisk styrede katetere til trådløs

kommunikation og optiske teknikker, er baseret på elektromagnetisme.

Mål

At opnå en grundlæggende forståelse af lovene bag elektromagnetiske fenomener og deres teknologisk

anvendelse

Indhold

Electrisk ladning og elektriske felter

Gauss' lov for det elektriske felt

Electrisk potential

Capacitans og dielektriske materialer

Strøm og modstand

Magnetfeltet og bevægende ladning

Magnetfeltets kilder, Gauss’ lov for magnetfeltet

Faradays lov, induktion

Induktans og selvinduktion

Maxwell’s ligninger

Elektromagnetiske bølger



Prøveform



Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Signalbehandling og matematik I (Signal Processing and Mathematics I)

Omfang og type

2 ECTS SE-kursus

Placering



Matematik 3 (3. semester)

Formål

At give kendskab til matematiske metoder som er grundlæggende for digital

signalbehandlingsmetoder

Begrundelse

Signalbehandling er en basisfærdighed indenfor Sundhedsteknologi. Mange, f.eks diagnostiske,

metoder er baseret på signaler af biologisk oprindelse, som skal analyseres eller bearbejdes.

Mål

At kunne anvende matematiske metoder til beskrivelse af Lineære Tids-Invariante (LTI) systemer

Indhold

Tidsrækker og diskrete systemer

Differens ligninger

Lineære Tids-Invariante (LTI) systemer

Egenfunktioner af LTI systems

Frekvens respons af LTI systemer

Discret-Tid Fourier Transformation (DTFT) og dens egenskaber

Sampling, aliasering, rekonstruktion, ADC, DAC

z-transformation og dens egenskaber, inverse z-transformation

Foldning

LTI systems med generaliseret lineær fase

Minimum fase systemer

Laurent rækker

Residue metoder (complex integration)

Matrix egenværdi problemer



Prøveform



Bedømmelse


Vurderingskriterier


SE-kurser - 5. semester

Titel/title

Intern medicin og kirurgi (Internal medicine and surgery)

Omfang og type

3 ECTS - SE-kursus

Placering



S4 - Anatomi og Fysiologi

Formål

Opnå indsigt i de lægefaglige specialer på Aalborg Sygehus

Mål

At opnå viden om intern medicinsk teori og klinik som den praktiseres på et hospital.

At opnå viden om kirurgisk teori og praktik som den praktiseres på et hospital.

Indhold

Flg. emner dækkes såvel teoretisk som klinisk: Journalskrivning, hjertesygdomme, endokrinologi,

hæmatologi, hypertension, lungemedicin, diabetes, urinvejsinfektioner, anæmi, gastroenterologi og

kirurgi, urologi, ortopædi, kirurgi, thoraxkirurgi, mm.


Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af

deltagernes roller

Prøveform



Bedømmelse

Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået"

Vurderingskriterier


Titel/title

Billeddannende fysik (Imaging)

Omfang og type

2 ECTS - SE-kursus

Placering




Mål

viden om basal nuklear fysik med fokus på sundhedsteknologi som anvendelsesområde

forstå basal optik og akustik

Indhold

- Nuklear Fysik

- MRI

- Nuclear Spin

- MRI/NMR

- Nuclear decay

- Almindelige isotoper i nuklear medicin

Bølge mekanik (Optik og akustik)

- Bølger

- Lyd

- Lys

- Refraktion, Absorption, Transmission, Reflektion

- Linser

- Koherens

- Laser

- Fiber optik



deltagernes roller

Prøveform



Bedømmelse

Der opnås bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået"

Vurderingskriterier


6. semester – SE-kurser

Titel/title

Menneske – maskine interaction (Man-Machine Interaction )

Omfang og type

1 ECTS SE-kursus

Placering

6. semester


Ingen

Formål

At give grundlæggende forståelse af menneske – maskine interaktion

Mål

Opnå viden om hvilke faktorer der påvirker menneske-maskin interaktion og hvilke betydning de har.

Indhold

Humane performance ingeniør videnskab - design og analyse

Humane faktorer

- Anthropometry

- Biomekaniken

- Perception

- Kognitiv psykologi

Arbejdsplads design og produktion processer

Input/output devices - cost/benefit analyse




deltagernes roller

Prøveform



Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Stokastiske Processer (Stocastic Processes)

Omfang og type

2 ECTS SE-kursus

Placering

6. semester


Sandsynlighedsregning og grundlæggende statistik

Mål

- At opnå viden om stokastiske processer i almindelighed. At få forståelse af stokastiske processer og deres anvendelse som model for virkelige signaler. - At kunne anvende simple beskrivelser for stationære stokastiske processer i tids og

frekvensdomæne.

- At blive fortrolig med fortolkning af de simple beskrivelser, hvilket søges opnået bla. vha.

simuleringer i for eksempel MATLAB.

Indhold

- Stokastiske vektorer, middelværdivektor og kovariansmatrix.

- Definition af stokastiske processer.

- Fuldstændig beskrivelse, simpel 2. Ordens beskrivelse dvs. middelværdifunktion og

autokovariansfunktion.

- Specielle stokastiske processer, Markov, Gaussisk og Poisson.

- Stationaritet, ergodicitet og spektre.




deltagernes roller

Prøveform



Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Fysiologisk modellering (Physiological and Biomechanical Modelling)

Omfang og type

1 ECTS SE-kursus

Placering

6. semester


Ingen

Formål

At give de studerende mulighed for at anvende basal modellering af fysiologiske processer og

strukturer.

Mål

Viden om og forståelse af principperne i fysiologisk modellering

Indhold

Modeller og virkelighed

Modellers simulering og kontrol

Forward og inverse modeller

Compartment modeller

Identificerbarhed

Parameter estimering

Validering

Linear og nonlinear modeller

parametriske, nonparametriske (Volterra-Wiener) og modulare metoder




deltagernes roller

Prøveform


retningslinier fra studienævnet ndividuel prøve under kursets forløb

Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA (Object-oriented Analysis, Design and

Programming in JAVA)

Omfang og type 3 ECTS SE-kursus

Placering

Kurset er placeret på 6.semester


Kendskab til C-programmering

Formål

Formålet med kurset er at lære at modellere et system design ved hjælpe af UML og blive i stand til at

programmere systemet i JAVA.

Mål

Med udgangspunkt i en valgt objektorienteret metode at indlære dokumentation, analyse og design for

større programmelsystemer. At lære at programmere objektorienteret med sproget JAVA og få

erfaring med implementering af større objektorienterede programmelsystemer.

Indhold

Kurset er delt op i to moduler:

1. Objektorienteret analyse og design

- Begrebsdannelse og problemforståelse; objekter og klasser, mm.

- UML

- Case-drevet udvikling vs. Domæne-drevet udvikling

- Objektorienteret analyse (OOA) af systemer

- Modeldannelse og håndtering af krav

- Objektorienteret design (OOD), principper for design

- Arkitekturer, struktur og strategi for implementation

- Præsentation af forskellige udviklingsværktøjer.

- Til sikring af indlæring bruges et case studie hvor den studerende skal anvende

de lærte metoder til analyse, design og implementering af et mindre system.

2. Objektorienteret programmering med JAVA

- Objekter og klasser, objektkommunikation herunder arv, aggregering og

associering.

- Udviklingsmiljø og værktøj.

- Sproglige faciliteter

- Datastrukturer, polymorfi

- Klassehierarki, packages og import til understøttelse af designaktivitet.

- Fejlhåndtering, applets, grafik, files og streams, persistens.

- Tråde og synkronisering, client server programmering, databasetilgang.




deltagernes roller

Prøveform



Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Kroppens energibalance (Homeostasis)

Omfang og type

2 ECTS SE-kursus

Placering

6. semester


Ingen

Formål

At give de studerende mulighed for at forstå kroppens basale ligevægtprincipper

Mål

Forståelse af de faktorer der påvirker kroppens energibalance

Indhold

Energibevarelse

Sortlegemestråling

Entropi

Varmetransport

Homeostase




deltagernes roller

Prøveform



Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Videnskabsteori og metode (Theory of Science)

Omfang og type

1 ECTS SE-kursus

Placering

6. semester


Ingen

Formål

Fagets videnskabsteori har til formål at introducere teorier og metoder der anvendes i

sundhedsteknologisk forskning med henblik på at kvalificere de studerendes dokumentation af

metodevalg i projektarbejderne.

Mål

Forståelse af de forskellige paradigmer der sameksisterer i forbindelse med patient behandling og

forskning på sygehuse.

Viden om kvalitative og kvantitative metoder til dataindsamling Viden om argumentationsmodeller Viden om deduktiv og induktiv logik Viden om konsekvensetik og sindelagsetik Viden om erkendelsesteori Forstå styrker og svagheder i forskellige studiedesign

Indhold

Metoder til dataindsamling Principper for indsamling af data ved brug af spørgeskema og interview, herunder mulige

databehandlingsmetoder Ikke-eksperimentelle studier og eksperimentelle studier Studiedesigns: randomiseret/ikke randomiseret, kontrolleret/ikke kontrolleret, case-control,

longitudinelle studier, tværsnitsundersøgelser og kohortestudier Don Idhes 4 teknologirelationer Deduktiv og induktiv logik Toulmins argumentationsmodel Konsekvensetik og sindelagsetik Erkendelsesteorier




deltagernes roller

Prøveform


retningslinier fra studienævnet ndividuel prøve under kursets forløb

Bedømmelse


Vurderingskriterier


3.6 PE-kurser

Beskrivelsen af PE-kurserne er vejledende, idet kurserne har til formål at understøtte de aktuelle

projektarbejder.

3. semester

Titel/title

Numerisk matematik og programmeringsmetoder (Numerical mathematics and algorithms)

Omfang og type

1 ECTS - PE-kursus

Placering

3. semester


Matematik 1 og Matematik 2 (basis)

Formål

At kunne anvende numerisk matematiske metoder.

Begrundelse

Basal numerisk matematik er grundlæggende for arbejdet med matematiske modeller og med signaler.

Mål

Den studerende skal kunne anvende basale numeriske matematiske metoder til analyse og

præsentation af signaler, og til at kunne løse diverse matematiske problemer numerisk.

Indhold

Numerisk

differentiering, integration, interpolering, nulpunktsberegninger, matrix inverse og egenværdier fejl og fejlkilder



deltagernes roller

Prøveform

PE-kurser evalueres indirekte ved projektarbejdets afsluttende prøve

Bedømmelse

Projektenheden bedømmes efter 7-trinsskalaen

Vurderingskriterier


Titel/title

S3-2 Medikoteknisk instrumentering og måleteknikker (Biomedical instrumentation and

measurement techniques)

Omfang og type

4 ECTS - PE-kursus

Placering

3. semester


Kredsløbsteori, senest samtidig

Formål

At bidrage til at studerende kan anvende basale aktive elektronikkomponenter;

operationsforstærkere, transistorer og dioder til design af analoge kredsløb. At bidrage til at

studerende kan anvende basale teknikker og værktøjer til dokumentation og test af medikotekniske

systemers virkemåde.

Begrundelse

Kurset/projektenheden berører temaer, som er grundlæggende for gennemførsel af semestrets

projekt enhed.

Mål

De studerende skal kunne beskrive de grundlæggende prinipper i:

Operationsforstærkere og deres anvendelse i typiske mediko-tekniske kredsløb Sensorer og aktuatorer og deres anvendelse i mediko-teknisk applikationer El-sikkerhed ved humane målinger Implementering, test og dokumentation af typiske mediko-tekniske kredsløb.

Indhold

1.Forståelse af Operationsforstærkere og deres anvendelse

Transistormodeller Diodemodeller Inverterende, non-inverterende kobling Differensforstærker, Instrumenteringsforstærker Summationsforstærker, U/I-konverter, I/U-konverter Integrator, Differentiator, Komparator Offset strøm og spænding Intern støj, ekstern støj, CMRR Aktive filtre

2. Fysisk forståelse af basale diodemodeller

3. Forståelse af mediko-tekniske kredsløb

Front-end sikkerheds kredsløb Galvanisk adskillelse Driven-right-leg system Isoleret strømforsyning

4. Forståelse af mediko-tekniske sensorer og aktuatorer

Elektroder Tryk- og flowsensorer Temperatursensorer

5. Kendskab til måletekniske metoder

Praktisk implementering af elektriske kredsløb

Målemetoder til test af elektriske kredsløb Måleapparater – voltmeter, oscilloskop, funktionsgenerator og strømforsyninger Usikkerhed og fejlkilder Dokumentation af målemetoder Støj og forholdsregler imod støj Implementering af basale operationsforstærker kredsløb Simulering af kredsløb

6. Kendskab til El-sikkerhed ved humane målinger



deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


4. semester

Titel/title

Programmering af algoritmer og processer (Programming Algorithms and Processes)

Omfang og type

2 ECTS - PE-kursus

Placering



ST3

Formål

At kunne udvikle og anvende algoritmer til behandling af biologisk data.

Begrundelse

På dette semester er der er nu fokus på digital signalbehandling og datakommunikation. Forståelse af

algoritmer og processer er derfor vitalt for at kunne lave software, hvad enten denne skal eksekveres

på en PC eller på et mikrodatamatsystem.

Mål


forstå opbygning af basale algoritmer, datastrukturer og processer kunne anvende algoritmer til løsning af et medikoteknisk problem

Indhold

Datastrukturer

Algoritme design

Søgning, opdatering og sortering i dynamiske datastrukturer

Kompression/dekompression

Benchmarking



deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Mikrodatamatsystemer (Basic Computer Science)

Omfang og type

2 ECTS PE-kursus

Placering



ST3

Formål

At kunne opbygge et mikrodatamatsystem til opsamling og behandling af biologiske signaler.

Begrundelse

Med udgangspunkt i den opnåede viden og forståelse af analog hardware på 3. semester, arbejdes der

fortsat med metoder til opsamling og præsentation af signaler fra kroppen, men nu med fokus på

digital signalbehandling og datakommunikation.

Mål


kunne anvende et mikrodatamatsystem til løsning af et medikoteknisk problem kunne anvende metoder til specifikation, konstruktion, realisation, test og dokumentation af

hardware og software til mikrodatamatsystemer forstå grundlæggende begreber for datamaters arkitektur forstå struktur og afvikling af software på mikrodatamater

forstå simpel datakommunikation Indhold

Computer arkitektur

CPU arkitektur

Basale digital-logiske komponenter

I/O-håndtering

Polling og interrupt-mekanismer

A/D og D/A konvertering

Seriel kommunikation



deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Signalbehandling og matematik II (Signal Processing and Mathematics II)

Omfang og type

2 ECTS PE-kursus

Placering



Matematik 3 på 3. semester; Signalbehandling og Matematik I senest samtidigt.

Formål

At kunne analyser signaler i tids- og frekvensdomænet og at kunne designe basale digitale filtre.

Begrundelse

Spektral analyse og filtrering er de mest typiske basishandlinger ved behandling af signaler mha

mikrodatamater.

Mål

At sætte de studerende i stand til at bruge digital signalbehandling (ikke parametrisk spektralanalyse

og filtrering) i projektarbejdet.

Indhold

Introduktion til signalbehandling, signaler (ECG, EEG, nerve signaler)

Basisfunktioner og egenfunktioner (harmonisk)

Diskret Fourier Transformation (DFT), relation mellem DFT og DTFT (Diskret-Tid Fourier

Transformation)

Foldning mha. DFT

Spektral analyse og vindue-funktioner

Introduktion til filtre

IIR filter design: impuls invarians metode, bilineær metode

FIR filter design: windowing, Kaiser window, og optimale metoder

Implementeringsproblematiker



deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Fysiologiske systemer (Physiological Systems)

Omfang og type

2 ECTS PE-kursus

Placering



Ingen

Formål

At udvikle en forståelse for kroppens fysiologiske processer fra et teknologisk perspektiv

Begrundelse

En vigtig færdighed for Sundhedsteknologi ingeniører er at kunne modellere fysiologiske processer.

Derfor er det vigtigt at forstå fysiologiske systemer fra en mere matematisk synspunkt.

Mål

At forstå fysiologi som matematisk system

Indhold

Blod som et fysiologisk system

Respiratorisk fysiologi - Det respiratoriske system, opvarmning og fugtning, gas udveksling

Respiratorisk fysiologi - Kemisk styring af vejrtrækning og blodets syre-base kemi

Respiratorisk fysiologi - Patofysiologi, måling hos den akutte og kroniske patient

Nyrefysiologi - Salt, vand og syre-baseregulering, regulering af blodtryk

Hjertet og cirkulation - hjertecyklus og EKG,

Hjertet og cirkulation - ventrikulært tryk-volumen forhold, blodtryk, kredsløbsregulering

Metabolisme - Ernæring, energimetabolisme, lipid og lipoprotein metabolisme

Metabolisme- Glukose metabolisme og regulering



deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


5. semester

Titel/title

Hospitalsintroduktion (Hospital introduction)

Omfang og type

1 ECTS - PE-kursus

Placering



Ingen

Formål

At give den studerende viden om hospitalsorganisation At give forståelse af den etik, der skal udvises i forbindelse med ophold/arbejde i

patientnærhed på et hospital At give forståelse for den hospitalshygiejne der er nødvendig at opretholde for at kunne

opholde sig i hospitalsmiljø Mål

Viden om:

Hvordan sygehuse organisatorisk er opbygget.

Hvordan sundhedssektoren er organiseret i Danmark

Hygiejne-regler på AAS

Sikkerhedsregler på AAS

Indhold

Hospitalsorganisation

hospitaler

specialer

afdelinger

informationsflow

Sundhedssektorens organisation

lovgivning, stat, regioner og kommuner

styrelser

etik

hospitalshygiejne

mikrobiologi

sikkerhed



deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Genoplivningskursus (Resuscitation course)

Omfang og type

1 ECTS - PE-kursus

Placering



Ingen

Begrundelse

Sygehusets krav til sit personale og studerende er at alle skal kunne yde livreddende førstehjælp

Mål

At kunne anvende færdigheder trænet i kurset til at kunne yde livreddende førstehjælp



deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Informationssystemer på sygehuse (Hospital information systems)

Omfang og type

1 ECTS - PE-kursus

Placering



Ingen

Formål

At introducere medicinsk informatik med udgangspunkt i de informationssystemer som anvendes i

hospitalssektoren.

Begrundelse

Udnytte muligheden for evt. studerende kan studere IT-systemet i driftsmiljøer mens de er tilknyttet

konkrete afdelinger ifb med sygehuspraktik

Mål

Opnå viden om opsamling, behandling og distribution af data/information med henblik på anvendelse

i forskellige typer af såvel papir- som IT-baserede informationssystemer til administrative og kliniske

formål på sygehuse.

Indhold

Patientadministrative systemer

Elektroniske patientjournaler Billeddiagnostiske informationssystemer Telemedicinske systemer

Beslutningsstøttesystemer Undervisningens organisering


deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Biostatistik I (Biostatistics I)

Omfang og type

2 ECTS - PE-kursus

Placering



Ingen

Formål

De studerende skal gennem kurset opnå statistikkundskaber på et niveau, hvor forståelsen af

andres analyser er tilstrækkelig til en kritisk vurdering. Desuden skal de studerende opnå en vis

praktisk kunnen i forbindelse med udregning af sikkerhedsintervaller.

Mål

At kunne vælge den rette visualisering af data At kunne identificere studie design med henblik på valg eller vurdering af statistisk analyse At kunne forstå rapportering af prevalenser og risikovurderinger i sundhedsvidenskabelig

litteratur At kritisk kunne vurdere valg af statistisk metode i forbindelse med test af populations-

forskelle Indhold

Deskriptive metoder (tabulering, diagramering) Studie design (observationelle studier prospektive og retrospektive, eksperimentelle studier) Prevalens, risiko differens, relativ risiko og oddsratio Statistisk test for forskelle mellem populationer



deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


6. semester

Titel/title

Regulatoriske krav til medicinsk udstyr (Regulatory Requirements for Medical Devices)

Omfang og type

1 ECTS - PE-kursus

Placering

6. semester


Ingen

Formål

Sikre at de studerende har kendskab til sikkerhedskrav og godkendelsesprincipper inden for det

sundhedsteknologiske område.

Mål

At give viden om eksisterende regulativer indenfor området mhb. på sikkerhed, produktansvar mm.

At give forståelse af principperne for sikkerhedsgodkendelse nationalt og internationalt.

At give forståelse af principperne for standardisering og viden om de internationale organisationer

indenfor området: ISO, CEN, IEEE, m.fl.

Indhold

CE, IEC, specielt IEC60-601 om elektromedicinsk udstyr

FDA

Standardiseringsorganer indenfor det sundhedsteknologiske område, DS, CEN, ISO, IEEE



deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


Titel/title

Entrepreneurship og innovation (Entrepreneurship and Innovation)

Omfang og type

1 ECTS - PE-kursus

Placering

6. semester


Ingen

Formål

Sikre at de studerende har kendskab til procedurer ifm. sikring af rettigheder til ”opfindelser”

Mål

At give viden om principper for beskyttelse af ideer og produkter (intellectual properties). At give viden om udarbejdelse af forretningsplaner At give viden om principper og muligheder for erhvervelse af udviklingsstøtte fra

kuvøseinstitutioner, venture firmaer etc.

Indhold

Idebeskyttelse Registreringer, patenteringer Udarbejdelse af forretningsplan/business plan Kapitaletablering



deltagernes roller

Prøveform


Bedømmelse


Vurderingskriterier


Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision

Studieordningen er vedtaget af S-studienævnet og er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september 2007. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2005, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2008, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Studieordningen er senere revideret i forhold til afsnit 2.4.

Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studerende fra andre sektorer og uddannelsesinstitutioner kan få adgang efter studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering).

5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være

påbegyndt denne

Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 6 år ekskl. orlov efter, den er påbegyndt.

5.4 Eksamensregler

Eksamensreglerne, der fremgår af Aalborg Universitets fælles eksamensordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (BEK nr. 867 af 19/08/2004).

5.5 Dispensation

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

Documents

Sundhedsteknologi 3. - 6. semesterfiles.portal.aau.dk/filesharing/download/person/dbi@hst/aau/dk... · have viden om medicinsk terminologi, anatomi og fysiologi. kunne forst