Svineproducenten april 2014

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

APRIL 2014 NR. 2 40. ÅRGANG

Svineproducenten

Vi får for lidt- læs mere side 8

Svineproducenten40. årgang 2014

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 [email protected]

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornKarsten Ambrosen

UdgivelseSvineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.795,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 1.095,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sek-retariat.

Layoutwww.musogco.dk

Trykwww.johansen-grafisk.dk

Distribueret oplag1.300 stk.

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 [email protected]

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 165900 RudkøbingMobil 2178 [email protected]

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 [email protected]

Anders AndersenKlovbygade 48, Ubby4490 Jerslev Sj.Mobil 4061 [email protected]

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 [email protected]

Simon HøjNdr. Hindsigvej 24, Kvong6800 VardeMobil 3028 [email protected]

Claus JørgensenGårdebymarkvej 66360 TinglevMobil 2320 [email protected]

SEKRETARIATETSekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959 · Mobil 2222 [email protected]

Jette HarnbjergSekretæ[email protected]

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953 · Mobil 2843 [email protected]

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961 · Mobil 2222 [email protected]

Karsten AmbrosenSpecialkonsulentTlf. 7620 7955 · Mobil 2392 [email protected]

BESTYRELSE

”TRÆK & SLIP” for alt besværet!

Fås nu i 2 systemer

Leveres som færdigløsninger

2 SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014

Sommetider læser man på erhvervssi-derne i de forskellige aviser om ledere, der er gode til at eksekvere. Altså få vedtagne beslutninger ført ud i livet. Få tingene til at ske. Det kan næsten tage pusten fra en, når man læser om, hvad nogle personer er i stand til at flytte med deres energi og lederegenskaber.

Når man så bladrer til siderne som omhandler indenrigspolitik, så er det ikke hastigheden, hvormed beslutninger træffes og føres ud i livet, der tager pusten fra en.

Det politiske hængedynd skæmmer billedet af en regering, som på lange stræk har gjort ting, som den forrige burde have gjort, men som mangler det afgørende drive til at sætte tingene i gang. Man kan ikke klandre regeringen for at have leflet for vælgerne, men det er som om den ryster på hånden, når det kommer til at skabe vækst.

Det er klart for enhver, at man ikke på samme tid kan have de høje-ste ambitioner på alle områder. At satse på det hele giver ligesom ingen mening, men hvordan får man fortalt, at målsætninger som, at 50 % af gyllen skal i biogasanlæg i 2020, det økologiske areal skal fordobles inden 2020, og ammoniakemissionen skal nedbringes markant mere i Danmark end i resten af EU, kommer til at koste velfærd? Det nem-meste er at sige, at det gør det ikke, fordi der vil være utallige grønne arbejdspladser i, at vi bliver førende inden for udvikling af disse tek-

nologier, men hvis det betyder, at man samtidig er nødt til at pålægge resten af samfundet afgifter for at finansiere eventyret, så kan man ende op med at have savet grenen over, som man selv sidder på, og det eneste man har fået ud af det er, at man har kunnet nyde udsigten højt oppefra, inden man faldt til jorden og brækkede halsen.

For snart meget længe siden barslede Natur- og Landbrugskom-missionen med en rapport, som skulle være med til at skabe mulighed for, at landbrugserhvervet kan få lov at vokse i skøn samdrægtighed med den omgivende natur. Alle var glade, for alle kunne læse den, så den passede i deres kram. Siden er der intet sket. Vandplaner og randzoner er stadig det, som fylder i debatten. Der er sagt og skrevet meget, men der sker ingenting. Vi skal stadig reducere ammoniakemis-sionen mere end resten af EU og undergødske vore marker, og mini-sterierne sender stadig helt idiotiske vildskud afsted, som eksempelvis alpereglen. Hvornår begynder ministrene at eksekvere de planer der skal skabe vækst i Danmark? Det politiske system skal op i gear, og det gælder både de røde og de blå, for vi kan ikke tillade os nogen berettiget forventning om, at den nuværende opposition vil være mere effektiv, når den får nøglerne til ministerbilerne.

Uden vækst ender det med, at det er vores børn eller børnebørn, som skal benytte sig af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og rejse til et andet EU-land for at få lov til at lave det de ikke selv gider lave der. ●

Eksekvere

4 Et fantastisk forår

6 For dem der lever af den levende gris

8 Vi får for lidt

12 Medlemsmøder 2014

14 Velkomne undskyldninger

16 Tag med til Eurotier

17 Velfærdskoncept i Holland

18 Truslen fra Salmonella Choleraesuis

20 Keep in touch with the Dutch

22 Mangelfuld kommunikation og dokumentation kan koste kassen

24 Nyt fra VSP

26 Fortsat fremgang for salget af DanAvl-avlsmateriale

27 Spørgekassen

Af Henrik Mortensen

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2014 3

Det er et fantastisk forår. Her i vores område er de fleste nok færdige med at så inden den 1. april, og jeg tror ikke, der vil være meget gylle i tankene, når vi kommer til påske, - en ny god fornemmelse for

de fleste, tror jeg. Det har der også været brug for, dels pga. turbolensen omkring VSP, som har fyldt meget for os, som har været involveret, dels pga. de årlige problemstillinger, der jo altid dukker op i forbindelse med årsskiftet og bl.a. regnskabsafslutning. Det giver jo basis for, at alle omkring en føler sig berettiget til at kloge i sidste års resultat, om de så evner det eller ej. Og sidst, men ikke mindst, pga. Dan Jørgensens velfærdsstunt, det er godt nok det tåbeligste, jeg længe har været vidne til! At sådan en klovn helt omkost-ningsfrit kan få lov til at profilere sig selv på andres bekostning, og så samtidig gøre det for landets egne penge, er simpelthen en katastrofe.

Det burde forbydes ved lov, at politikere som ham kan sætte så stort et apparat i gang og beskæftige så mange mennesker både i branchen og embedsfolk, fordi ”årets dyreven” skal profilere sig selv. Det eneste positive ved den øvelse var, at resultatet blev aftalt, før det højt profilerede topmøde gik helt i opløsning,

og det ville da være synd for pressen… Det var og er en profilering af en minister uden hæmninger til skade for alle andre end tossen selv.

Putin og pestenI den forgangne uge har jeg brugt et par dage på at besøge mine polske smågriseaftagere. Det var dejligt bekræftende både at se og høre, hvor tilfredse de er med det, de modtager herfra, og det er en stor cadeau til mine medarbejdere, som jo selvfølgelig har hele æren for det arbejde.

Vi har gennem godt to år leveret til de samme afta-gere. Vi mødes skiftevis i Danmark og i Polen for at gennemgå E-kontroller, vaccinationer, foder, aflevering og modtageforhold mv. Det er yderst professionelle folk, vi arbejder sammen med, hvilket er til glæde for alle parter, og vi har haft et par rigtig gode dage sammen.

Gennemgående for de stalde jeg har set, er alt-ind-alt-ud-princippet på ejendomsniveau, gamle bygninger, hvor indmaden er renoveret til fuldspalter med tørfod-ring og ca. 80 grise i en sti. Der bruges tre blandinger, primært fra tre forskellige firmaer. Det er enkelt, billigt og effektivt med fornuftige resultater til følge.

Et gennemgående tema var selvfølgelig svinepesten, men ikke en af dem jeg mødte på min vej rundt var i tvivl om, at hvis Putin forsvandt, så forsvandt også svi-nepesten i Polen…. God sommer. ●

Et fantastisk

forår

Af Torben Lundsgaard


••

SPF-SelskabetDrejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

Fremtidens smågriseproducenter vil indkøbe sopolte Flere levendefødte • Mere ensartede grise • Specialisering • Kvalitet

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

Bredgade 36 · 6900 Skjern · T: +45 97 36 14 46 · E: [email protected] · www.agrojobdk.com

Udenlandske medarbejdere

- rekrutteret med omhu…• 3 mdr. rekrutteringsgaranti

• Individuelle vikarløsninger

• Faste medarbejdere

• Leder rekruttering

ALLE kandidater har gennemgået Agrojob Danmarks rekrutteringsprogram – herunder personlig interview, engelsk sprogtest og indføring i danske forhold.

Videncenter for Svineproduktion er til for dem, der lever af den levende gris.

Det lykkedes at få fastslået i begyndelsen af marts i den nye aftale om Videncenter for Svineproduktion (VSP) indgået mellem Videncentret for Landbrug (VFL), Danske Slagterier (DS), Landbrug & Fødevarer (L&F) og Danske Svineproducenter (LaDS). Aftalen er i store træk en videreførelse af den senest gældende aftale mellem Danske Slagterier, Landbrug & Fødevarer og Danske Svineproducenter. Det nye er den fremtidige organisatoriske tilknytning som VSP får til VFL, som vi i LaDS imidlertid ikke ser som nogen hindring for et handlekraftigt VSP.

Parterne er enige om, at det er helt cen-tralt, at VSP fungerer som den samlende enhed for alt, der vedrører den levende gris, og om, at VSP er synlig med fagligt input til den politiske debat. VSP’s bestyrelse kan således i koordination med L&F’s øvrige poli-tiske aktiviteter træffe beslutning om L&F’s holdning til alle spørgsmål der vedrører den levende gris. VSP’s formand og direktør er ordførende fagligt og politisk med hensyn til den levende gris’ interesser.

Imponerende ignorantFor Danske Svineproducenter var det afgø-rende, at den grad af selvstændighed i det

faglige og politiske arbejde og udtaleretten vedrørende den levende gris, som hidtil har været gældende i VSP, også kunne fastholdes fremadrettet. Uden den ville VSP ikke være et relevant forum for os at indgå i, og de tre pladser Danske Svineproducenter har i VSP’s bestyrelse ville være blevet overflødige, da vi ikke ønsker at være et umælende vedhæng til virksomhedernes presseafdelinger.

Når vi i Danske Svineproducenter har et hjerte, der banker for den levende gris og de udfordringer, der knytter sig dertil, så er det fordi vore medlemmers interesser er på spil. Al historie siden svinefolket organiserede sig i Danmark viser, at hvis ikke der bliver slået en ring om de fagpolitiske forhold, der betyder noget for primærproducenten, så nærer slag-terierne en markant ide om ikke bare at sidde på flæsket, men også på det, der er ophav til flæsket, nemlig den levende gris.

Systemet med andelsslagterierne i spidsen har gang på gang vist sig i stand til at lukke sig om sig selv, blive selvtilstrækkeligt, selvfor-herligende og imponerende ignorant over for dem der skal leve af at producere svin. Det er en ubegribelighed, som der ikke findes nogen rationel forklaring på, men som ikke desto mindre gjorde sig gældende, da pioneren Aage Jacobsen for snart fem årtier siden for egen regning og risiko stod op imod det etablerede

parnas for at introducere krydsningsproduk-tion mv. Og det ville blive levet ud igen anno 2014, hvis ikke der hele tiden er nogen, der entydigt tager primærproducentens parti. Desværre er situationen den i dag, at virksom-hederne langt hen ad vejen også har haft held af at sætte sig på L&F, så man der oftere frem-står som talerør for virksomhederne end for de bønder der skal leve af at drive landbrug.

Letantændeligt brændstofDisse mekanismer var en væsentlig kilde og inspiration til etableringen af LaDS for 40 år siden. Det har været et letantændeligt brænd-stof til motoren siden da, og i processen frem til indgåelsen af den nye samarbejdsaftale om VSP i marts måned havde vi rig lejlighed til at få testet værdierne af igen. Det er på sin vis trist at skulle konstatere, at hos dem der sidder på flæsket er der absolut intet nyt under solen på trods af, at de nu mere end nogensinde er afhængige af primærproducen-ternes mulighed for at kunne drive en lønsom svineproduktion.

VSP og forgængerne Dansk Svineproduk-tion (DSP), Landsudvalget for Svin (LUS) har gennem årene spillet en helt afgørende rolle i udviklingen af den danske svinepro-duktion. Siden etableringen af Den Rullende Afprøvning tilbage i 80’erne har VSP / forgængerne forestået en fremadstræbende strategi på primærproducenternes vegne, der har givet de danske svineproducenter en frontposition internationalt og blandt andet resulteret i, at dansk svinekød og avlsdyr fra DanAvl er efterspurgte varer kloden rundt, og at danske smågrise er et højprisprodukt i Europa. Når den udvikling har været mulig, så må vi blandt andet tilskrive det den stærke og koordinerede interessevaretagelse af primær-producenternes interesser, som har kunnet ske i regi af VSP og dets forgængere. ●

Ny aftale cementerer VSP’s rolle som samlende enhed for alt, hvad der vedrører den levende gris. VSP’s formand og direktør er ordførende fagligt og politisk med hensyn til den levende gris’ interesser.

For dem der lever af den levende gris

Af Hans Aarestrup


HP 300 bedst i VSP-test

Læs mere på www.hamletprotein.dk/VSP-meddelelse

Meddelelse nr. 993 fra Videncenter for Svineproduktion (VSP) konkluderer, at HP 300 fra HAMLET PROTEIN har den højeste proteinfordøjelighed afprøvet på smågrise 9-20 kg.

HØJESTE PROTEINFORDØJELIGH

EDHØJESTE PROTEINFORDØJE

LIG

HED HP 300NO. 1

HP 300 90 %

88 %Sojaskråfoder, afskallet toastet

86 %Sojaskråfoder, afskallet toastet ekstruderet

82 %Sojaproteinkoncentrat, ekstraheret

77 %Rapskagefoder

71 % Fermenteret tilskudsfoder

1009080706050

Fordøjelighedskoefficient (%)

Proteinfordøje lighed

(Sojaproteinkoncentrat, fermenteret)

115164 HP300 annonce 184x270.indd 1 26/03/14 09:05

leverandør, hvis stalde ligger blot seks kilome-ter fra gården.

Det er nu seks år siden Anders Andersen valgte at blive medejer af svineproduktionen. Har det været en god forretning at lave grise? Nej, lyder svaret prompte.

- Problemet er, at vi får for lidt for grisene. Jeg kan ikke forstå, at de kan betale så meget for smågrisene i Tyskland. Hvor fanden skal de penge komme fra, hvis jeg skal give 30-40 kroner i tillæg for grisene? Jeg kan ikke lige se, hvor jeg skal hive dem ud henne. Så fedt er jo altså heller ikke at være slagtesvinepro-ducent.

Et øjebliks stilhed slår ned i det store, åbne køkkenalrum. Gennem køkkenvinduerne kan man se over gårdspladsen til nogle af Anders Andersens ældste slagtesvinestalde. De gule murstensbygninger er over 30 år gamle. Vi kigger på hinanden henover det brede spise-bord, men ingen af os har noget genialt svar på, hvordan vi får hentet ind på de fordele, de tyske slagtesvineproducenter nyder godt af som følge af lukrative momsordninger, store tilskud til energiproduktion og højere gød-ningsnormer.

- Hvis man vil gøre mig en tjeneste, skal man give lov til at gøde noget mere. Så kan jeg hæve proteinindholdet i mit korn og skal ikke købe så meget soja. Vi skal måske 20 procent op, og det vil ikke koste samfundet én krone, siger Anders Andersen.

Han er 35 år og opvokset på gården, der ligger en halv snes kilometer sydøst for Kalundborg. I 2001 købte han sin første ejendom med 23 hektar planteavl. I 2006 blev han færdig på landbrugsskole, og i 2007 lavede han og faren et I/S, der omfattede en produktion på 11.000 slagtesvin om året og 300 hektar markdrift. Året efter købte de en gammel soejendom med plads til 400 søer og byggede den om til slagtesvin. I alt laver de i dag et sted mellem 20.000 og 21.000 slag-tesvin om året og driver 750 hektar planteavl. De er selvforsynende med korn og blander alt deres foder selv. Alle grise kommer fra samme

Vi får for lidtDansk slagtesvineproduktion er i krise. Investeringerne i slagtesvineproduktionsanlæg er næsten ophørt, og mange mindre producenter indstiller produktionen med færre slagtninger og færre slagtesvineproducenter til følge. Situationen er alvorlig, men selvom udfordringerne er store, findes der stadig producenter, som tror på fremtiden.

Af Søren Schovsbo

Anders Andersen blev valgt ind i Danske Svineproducenters bestyrelse på generalforsamlingen i januar 2014.

Sammen med sin far producerer han 20.000 – 21.000 slagtesvin om året og driver 750 hektar.

Anders er 35 år. Han er gift med Joan og har tre børn på 7, 5 og 3 år.

Det er ikke sådan, at vi skovler penge ind. Det er jo stadig stramt likviditetsmæssigt.Anders Andersen


Tlf.: +45 7440 7025 – www.bopil.dk

SpotMix / SpotStrø• Foder og strø kan fordeles

300 m i alle retninger• Bedre arbejdsmiljø

– reducerer støv og arbejde• Fuldautomatisk• Langt bedre foderøkonomi• Med samme rørføring

BoPil ESF7® Transponder• Lige, stressfrie gennemgange i alle

modeller• En simpel og unik computerløsning

medsoftwarem/AgroSoft• Kan fodre med våd- eller tørfoder• Fleremodeller–passertilalledyr• Optimalhuldogsunderebesætning

Foderlade/Mølleri• Korntransport• Silobatterier• Møller og kornrenser• Reducerer omkostninger

kraftigt• Kan kombineres med

SpotMixog/ellerESF

Høvler egenkapital- Da vi startede, røg vi lige ind i finanskrisen, hvor bytteforholdet var dårligt, så vi har høv-let på egenkapital, så det kan blive til noget, siger han. Da det gik dårligst, gav svinepro-duktionen et par millioner kroner i under-skud, men lige så stille begyndte en række nye tiltag for at vende produktionsresultaterne, så de kunne give bonus.

- Vi satte alting i system. Alle medarbej-dere ved hele tiden, hvad de skal, hvorfor de skal det, og hvad der er vores mål. Det er meget nemmere at passe grise, når alting er sat i system, siger Anders Andersen og giver et eksempel.

- Når vi skal sætte grise ind i en stald, så har vi en hel plan for, hvordan vi gør stalden klar til grisene. Hvis den for eksempel ikke er tørret fuldstændig ud, så sætter vi en gris ind i en stald, der er kold, og så er vi bagud allerede på dag ét. Vi bruger en masse dieselolie på at tørre stalden ud, men vi får bare et meget bedre produktionsresultat ud af det, fordi grisen får en optimal start. Vi størrelsessor-terer også grisene, så vi kan gøre noget ekstra for de små grise. De får noget andet foder, de får noget mere varme og en anderledes over-dækning der gør, at de kommer meget bedre i gang, siger Anders Andersen.

De mange målrettede tiltag har resulteret i, at de på kun to år har rykket foderforbruget fra 2,75 FE pr. kg. tilvækst i 2011 til under 2,60 i 2013. Dødeligheden er faldet fra tre procent til halvanden procent, og den daglige tilvækst er steget fra 850 gram om dagen til 975 gram. I samme periode er de ophørt med hangriseproduktion, uden at det er gået næv-neværdigt ud over en meget høj kødprocent på cirka 62 i snit.

- Det er helt vildt, at vi har kunnet rykke resultaterne så meget, især fordi vi har mange gamle stalde. Vi har 24 sektioner i alt, men kun fire af dem er ens, resten er alle mulige forskellige. Vi har også seks forskellige slags ventilation, så vi har udfordringer nok, siger Anders Andersen og fortæller om ombyg-ningen af det gamle soanlæg til slagtesvin.

- Så er der bygget lidt den ene vej, og så er der bygget lidt den anden vej. Det er en stor knopskydning, og det er jo ikke optimalt at producere i. Det er arbejdstungt, men vi kan få nogle gode resultater ud af det, og det er jo en god ting, siger han.

Får for lidtSom tommelfingerregel øger det indtjeningen omkring 12-13 kroner pr. gris, hver gang man sænker foderforbruget 0,1 FE, og omkring 6-7 kroner pr. gris, hver gang man sænker døde-ligheden én procent. Indsatsen i staldene har altså helt sikkert givet bonus på bundlinjen, men tjener han penge?

- For lidt. Vi tjener penge på slagtesvine-produktionen, hvis du ser isoleret på den, men ser du på hele driften, så kniber det, siger Anders Andersen og nævner blandt andet

renteomkostninger som en af de tunge poster i regnskabet, særligt efter at kassekreditten måtte hæves for at komme gennem krisen.

Planteavlen hjælper også med til at holde hovedet oven vande økonomisk, fordi indkøbt foder er dyrere og sjældent bidrager med lige så gode resultater, men han afviser, at over-skuddet i slagtesvineproduktionen er skabt ved at flytte penge fra planteavlen til staldene.

- Nej, det mener jeg ikke, at det er. Når jeg gør mit regnskab op, så bliver kornet jo sat til de priser, der bliver meldt ud fra Skejby,


siger han og giver et indblik i de seneste års resultater.

- Hvis jeg ser isoleret på driften i 2012 og 2013, så har jeg tjent næsten en million kroner mere i 2013 i forhold til 2012 på grund af bedre produktionsresultater og bedre byt-teforhold, men det bliver smadret af konjunk-turerne. Det er ikke sådan, at vi skovler penge ind. Det er jo stadig stramt likviditetsmæssigt. Vi lægger jo nogle budgetter, men vi ser allere-de nu, at noteringen er noget bagefter progno-sen for 2014, siger Anders Andersen.

Prøver de?Med en arbejdsindsats på plus 10 timer om dagen og cirka 30 millioner kroner bundet alene i svineproduktionen er resultatet util-fredsstillende. Situationen bliver blot endnu mere utilfredsstillende, når man skeler til for-holdene i Tyskland, hvor både staten og føde-vareerhvervet bakker aktivt op om primær-producenterne, senest med Initiativ Tierwohl,

der med kontant hjælp fra forbrugere og detailhandel vil præmiere landmænd, der gør en ekstra indsats for dyrevelfærden.

- Hvorfor laver Danish Crown ikke sådan noget i stedet for at glo på, at tyskerne gør det? Hvorfor giver vi dem ikke et modspil? Der skal ske noget, og det skal være nu. Vi gider ikke høre mere om, at det ikke kan lade sig gøre. Det har vi hørt om de sidste 10 år, og det kan vi ikke bruge til noget. Vi hører jo intet fra dem.

Tag for eksempel hangrise. Hvorfor prø-ver man ikke det på det danske marked? De siger altid, at kunderne ikke vil have det, men gør man overhovedet noget for det? Jeg er træt af at høre om alt det, der ikke kan lade sig gøre. Se nu at komme op på hesten! Slagtesvineproduktionens skæbne ligger i slagteriets hænder. Det er deres opgave at få solgt kødet til en merpris, så vi kan indhen-te det de andre har af fordele, siger Anders Andersen.

Ifølge statistik fra VSP har dæknings-bidraget for et dansk slagtesvin ligget på gennemsnitligt 81 kroner de sidste 10 år, og det er endda, når smågrisene er indkøbt til beregnet notering uden tillæg. 81 kroner er en ren underskudsforretning. Der skal mindst 130 kroner til, før forretningen går i nul, og der skal også være plads til at betale et tillæg for smågrisen. ●

Førpris kr. 20.400,-

STÆRK PRIS NU kr. 15.300,-Førpris kr. 4.950,-

STÆRK PRIS NU kr. 4.208,-

Aqua - Cleaners egenproducerede stationære væghængte højtryksrenser med 32 liter/min. og 150 bar. Auto start/stop via flowstyring er standard på denne model. Højtryksrenseren har 20 sekunders forsinkelse på stop.

Kompressor 3 HK 50 Liter- Professionel kvalitets kompressor med støbejernscylinder. Kompressoren er langsom gående med 1.080 omdrejninger pr. minut.

Højtryksrenser Kompressor

Er deres tag også angrebet med alger og ser trist ud?Så lad os give jer et tilbud på en behandling af jeres hus/gård

Aqua - Cleaner │ Nørreager 3, Hee │ 6950 Ringkøbing │ Tel. 97 33 55 11 │ http://aquacleaner.dk

Vi gider ikke høre mere om, at det ikke kan lade sig gøre. Det har vi hørt om de sidste 10 år, og det kan vi ikke bruge til noget.Anders Andersen


Rug giver ro - og bedre økonomi på bedriften!

Erfaringer fra praksis:✔ Roligere søer i drægtighedsstalden✔ Mere ro i slagtesvinestalden✔ Højere kødprocent✔ Forbedrer bundlinjen

Undgå meldrøjer - vælg altid en PollenPlus hybrid fra KWS – KWS Magnifi co, KWS Bono, Palazzo

www.kws.dk / Claus Nymand 2321 5974 / Morten Haastrup 2155 2885

• Slagtesvineproduktionen er kun profita-bel for de få, og de producerer ikke nok til at holde hjulene på slagterierne i gang. Bedre rammevilkår gør det ikke alene. Politikerne har haft masser af lejlighed til at levere, men der sker ingenting. Danish Crown forsikrer om, at de godt kan klare sig med faldende danske råvareleverancer. Skal vi til at vende os til tanken om, at slagtesvineproduktionen kører nedslid-ningsstrategi eller?

• Danish Crown har investeret 1,3 milliar-der kroner i det polske slagteri Sokolow og ejer nu 100 % af aktierne. Andelsslagteriet fejrer at have købt kødets svar på Coca Cola, mens landmændenes økonomi blø-der, og primærbestyrelsen glimrer ved hverken at kommentere købet eller undre sig. Heller ikke i rapssagen har der været kritiske røster. Primærbestyrelsen har ingen bukser på, og der kommer ingen selvstændige initiativer fra primærbe-styrelsen, uden de på forhånd er afklaret med de mange virksomheder. Kort sagt: Virksomhedsbestyrelsen bestemmer det hele. Virksomhederne må gerne kri-tisere landbruget, men landbruget må

ikke kritisere virksomhederne. Er det en problematik og i så fald, hvordan skal den håndteres/synliggøres?

• Måske er det tid, at indflydelsen i Danish Crown A/S bliver overdraget til ejerne? Mange af slagteriets ejere har uden selv at blive spurgt foretaget deres største inve-stering i år i en andel i et polsk slagteri. I runde tal trekvart million kroner, hvis man leverer 10.000 slagtesvin. Lad os for-dele aktierne i forhold til indestående på de personlige konti, så vi ikke ender med en situation som i Nykredit, Realdania og Tryg, hvor ejerne pludselig kunne kon-statere, at de ikke længere havde nogen indflydelse, og værdierne var bragt uden for deres rækkevidde. Det kan også være, det kunne være med til at sparke liv i fore-tagendet.

• Hvad var det lige, der skete med Videncenter for Svineproduktion? Direktøren blev fyret, formanden gik, og VSP blev en del af Videncentret for Landbrug. Kom og hør om samarbejdet i VSP, og hvorfor vi ikke gik vores vej og smækkede med døren.

• Danske Svineproducenter har i foråret taget initiativ til en smågriseportal, hvor både købere og sælgere af smågrise kan tjekke prisen på grisen i forhold til gen-nemsnitspriserne på markedet. Kom og se de første resultater af smågriseportalen. Vi vil opfordre alle til at bidrage med købs- og salgspriser, så vi kan skabe gen-nemsigtighed på smågrisemarkedet og finde ud af, hvordan markedet reelt ser ud.

• Vi vil også rigtig gerne fortælle meget mere om de retssager, vi har været invol-veret i i løbet af året, og hvordan retssager er blevet et vigtigt arbejdsredskab for for-eningen.

Hvis et eller flere af ovenstående emner har vakt din interesse, eller du har andre bud på emner, der trænger til at blive taget fat i, så

mød op på årets medlemsmøder. Du kan tilmelde dig allerede nu på mail

[email protected] eller på telefon 70258070. ●

Medlems-møder2014

Hvor skal vi hen?

Dato

12.05.14

14.05.14

27.05.14

03.06.14

16.06.14

18.06.14

Tid

19.00-22.00

19.00-22.00

19.00-22.00

19.00-22.00

19.00-22.00

19.00-22.00

Sted

Sjælland

Sønderjylland

Nordjylland

Fyn

Århus

Holstebro

Gefion

LandboSyd

LandboNord

Patriotisk Selskab

LandboMidtØst

Aulum Fritidscenter

Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Peberlyk 2, 6200 Aabenraa

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ

Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup

Markedspladsen 10, 7490 Aulum

Tilmelding senest

05.05.14

07.05.14

20.05.14

27.05.14

10.06.14

11.06.14


Har smågrisen den rigtige

pris?

Få svaret på Danske Svineproducenters prisportal!- Læs mere på http://bit.ly/prisportal

Tlf. 86 24 40 00■ Uffe Baller

■ Gert Lund

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk [email protected]

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

www.spf.dkTlf 76 96 46 00

SPF-Selskabet

Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

www.agrojobdk.com

tlf. 54 84 32 11 www.kws.dk

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:


I første kvartal af 2014 var smågrisemarke-det i stand til at holde sig godt, men alligevel dårligere end forventet. Selvom slagtesvi-nenoteringerne i hele Europa faldt drastisk, forblev den tyske Nord-West smågrisenotering næsten stabil. De danske markedsnoteringer faldt først fra et forholdsvist højt prisniveau under det tyske prisniveau og steg derefter til det samme niveau som i Tyskland igen.

Typisk stiger smågrisenoteringerne i årets første kvartal og forbliver på det opnåede prisniveau til maj måned. I år stoppede pris-stigningen imidlertid allerede i uge 7, fordi de tyske slagterier kunne holde den tyske slag-tesvinenotering på et lavt niveau i lang tid, og der er velkomne undskyldninger for det:

Som sædvanlig klagede man først over de

manglede slagtedage pga. jul og nytår. Det er normalt, og man har vænnet sig til det. Men alligevel var det nok til at presse noteringen fra 1,72 euro til 1,52 euro. Lige efter nytår klager man over den store udbudspukkel, som er opstået. Som forventet gjorde man det til undskyldningen for, hvorfor slagtesvinenote-ringen ikke kunne stige igen. At det ikke var overraskende, viste smågrisemarkedet, som fortsatte med at stige.

I slutningen af januar måned finder mes-sen ”Den grønne uge” (”Grüne Woche”) sted i Berlin, som er en af de største fødevare- og landbrugsmesser i Europa. Rusland benytter næsten altid lejligheden til at genforhandle deres kødimporter. Næsten hvert år opstår i hvert fald rygter om at reducere importkvoter,

skarpere handelsrestriktioner eller noget lig-nede. Da Rusland er en meget vigtig handel-spartner for Tyskland, opstår der oftest stor usikkerhed på markedet med faldende priser til følge.

Følsomt markedI år fik russerne imidlertid endog medvind pga. udbruddet af afrikansk svinepest i vildsvin i Litauen. Rusland tog det som anled-ningen til, at de indtil videre har lukket for alt import af svin og svinekød fra EU. Deres officielle begrundelse var, at de ikke har tillid til EU's statistik omkring vildsvin, afrikansk svinepest og serologiske test. Da Rusland selv har lidt større problemer med afrikansk svi-nepest, behøver man ikke at have meget fan-tasi for at formode, at det måske ikke er den sande begrundelse. Måske ledte russerne bare efter en anledning til at beskytte deres egen svineproduktion, som de gerne vil udvide, og som møder stor konkurrence fra Europa nu efter Ruslands tiltrædelse til WTO sidste år.

Den store usikkerhed resulterede i, at den

Velkomne undskyldningerDe tyske slagterier og den tyske detailhandel havde succes med at holde priserne lave på baggrund af dårlige undskyldninger. Af Markus Fiebelkorn

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.comMSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50

www.msd-animal-health.dk

neproducenter 60_25.indd 1 11/12/2012 3:01:33 PM

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEINwww.hamletprotein.dk

2.kv., 2014 3.kv., 2014 4.kv., 2014 1.kv., 2015 GNS

Puljenotering kr. 430 kr. 410 kr. 440 kr. 460 kr. 435

Beregnet notering kr. 416 kr. 443 kr. 422 kr. 396 kr. 419

Nord-West i Euro € 53,00 € 50,00 € 54,00 € 56,00 € 53,25

Nord-West i kr. kr. 432 kr. 410 kr. 440 kr. 454 kr. 434


tyske slagtesvinenotering faldt fra 1,59 euro til 1,50 euro, og at smågrisenoteringerne ikke fortsatte med at stige. Det var selvfølgelig ikke fordelagtigt, at man også fandt to vildsvin, som var smittet med afrikansk svinepest lidt senere i Polen. Restriktioner for de berørte polske regioner trådte i kraft, og noteringerne kom endnu mere under pres. Specielt de dan-ske smågrisenoteringer faldt drastisk, fordi Polen med ca. 25 % er Danmarks næststørste eksportmarked. Det viser, hvor sårbar det danske smågrisemarked er, og at det ikke nødvendigvis er fordelagtig at have to store eksportmarkeder i stedet for et enkelt.

Det tyske slagtesvinenotering faldt således til 1,45 euro, og også den tyske Nord-West notering gav med 2 euro lidt efter. Heldigvis fulgte derefter en uge med dejligt vejr, og mange startede grillsæsonen. Som resultat steg slagtesvinenoteringen med 13 cent fra 1,47 euro til 1,60 euro.

Det viser, at udbud og efterspørgsel ikke var i ubalance før, men at prisniveauet var påvirket af andre kræfter. Her skal ikke bare nævnes de tyske slagterier, men også den tyske detailhandel. For eksempel sænkede den tyske supermarkedskæde Aldi svinekød-priserne signifikant, og kæden Lidl mente, at de var tvunget at følge efter. I denne sammenhæng kan man få det indtryk, at den tyske detailhandel pt. prøver at spare så

meget i indkøb, at den har råd til at finansiere det tyske dyrevelfærdsprogram ”Initiative Tierwohl”.

Justering og bekræftigelseDen videre prisudvikling er på kort sigt først og fremmest afhængig af vejret. Den seneste prisstigning på slagtesvinemarkedet viser, hvor følsom slagtesvinemarkedet reagerer, når folk nyder vejret og griller. På den anden side har vi set, at både slagterierne og den tyske detailhandel vil gøre alt, hvad de kan for at holde den tyske slagtesvinenotering på et lavt niveau.

For smågrisemarkedet betyder det, at note-ringerne på grund af det sæsonmæssige forløb sandsynligvis ikke vil fortsætte med at stige. Da det nuværende prisniveau er lavere end forventet, skal også prognosen for det andet kvartal nedjusteres. Men fordi slagtesvineno-teringerne også pt. er på et forholdsvist lavt niveau, forventes det, at disse vil stige i løbet af sommeren. Det ville støtte smågrisemar-kedet og resultere i, at den sæsonmæssige nedtur på smågrisemarkedet vil være meget mindre voldsomt i år, end den plejer at være. Derfor er prognosen for tredje og fjerde kvar-tal næsten uændret. ● Seneste opdatering: uge 12, 2014

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · [email protected]

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: [email protected] · W: www.lvk.dk

T: 7575 2300 www.vissingagro.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne


Gå ikke glip af et par dage i selskab med gode kolleger og masser af ny viden og inspiration, når Danske Svineproducenter arrangerer tur til Eurotier i Hannover fra tirsdag den 11. november til onsdag den 12. november.

• Vi lægger vægt på at lave en tur, hvor man både får masser af faglige input, men samtidig giver sig selv et par dages pusterum og nogle sjove og festlige timer sammen.

• Vi overnatter centralt i Hamborg tæt på Berliner Tor, under en kilometer fra hovedbanegården og gågaden.

• Der er afgang fra Fredericia sidst på formiddagen om tirsdagen, og vi forventer at være tilbage onsdag omkring kl. 22.

• Pris maks. kr. 1.995 inklusiv bustransport, sandwich og drikkevarer i bussen, hotelovernatning i enkeltværelse, adgangsbillet til Eurotier samt middag begge dage.

• Der er 55 pladser i bussen og tilmelding fungerer efter først-til-mølle- princippet. Send os en mail eller slå på tråden, så reserverer vi en plads til dig!

• Der arrangeres gerne af- og påstigning i Padborg, hvilket kan aftales i forbindelse med tilmelding.

Giv dig selv et par festlige og informative

dage med gode kollegaer

Invitation:Tag med til Eurotier


Den nye standard er et forsøg på at beskytte mod import af kød som ikke overholder reglerne for produktion i Holland. Dertil kommer nogle få ekstra krav. Man har ikke lagt sig fast på, hvor meget ekstra landmændene skal have for kødet. Det vil man lade regulere af udbud og efterspørgsel.

Den hollandske tilgang er smart. De har fået deres supermarkeder til i realiteten at garantere, at de kun vil købe hollandsk kød, når det skal sælges fersk. Også i Holland er fersk kød langt den største vare i supermarkederne. Bortset fra et par enkelte punkter er det de hollandske særregler som er listet op, og som de forsøger at få betaling for. For dem som ikke kender for meget til detaljerne ser det også ud som om man får en specialgris. Ved at tilføje et par ekstra krav kan man også roligt hævde det, men i realiteten er den ikke meget forskellig fra en hollandsk standardgris.

Noget som helt sikkert også kommer til at spille en rolle er, at de som over-holder disse bestemmelser uden videre kan eksportere slagtesvin til Tyskland og få et tillæg derfra i form af Initiative Tierwohl, som har en del af de samme kriterier. I praksis vil hollandske slag-tesvin få nemt ved at få del i Initiative Tierwohl, og det kan godt vise sig som en bombe under det tyske system, så vi må sande, at det er en lille verden vi lever i. ●

Velfærdskoncept i Holland

I Holland har supermarkederne forpligtet sig til fra 2015 kun at markedsføre fersk kød som overholder specielle normer. Man regner med, at det betyder, at

35 % af det kød som produceres i Holland skal produceres efter denne standard.

Af Hans Aarestrup

Krav til produktionen

• Arealkravet for slagtesvin hæves fra 0,8 m2 til 1 m2

• Arealkravet for smågrise hæves fra 0,2/0,3 m2 til 0,4 m2

• I nye og renoverede stalde må smågrise og slagtesvin ikke være flere end 20 grise pr. sti. Fra 2025 gælder det for alle.

• Smågrise skal minimum have 40 % fast gulv. Dette gælder allerede for søer og slag-tesvin.

• Krav om organisk rodemateriale og redebygningsmateriale senest juli 2015.

• Halekupering er fortsat tilladt, hvis det bliver sanktioneret af en dyrlæge, men i løbet af 2015 skal man forsøge at lade halerne være længere, så de når op på minimum 10 cm på de voksne grise.

• Tandslibning er kun tilladt, hvis det sker på dyrlægens skriftlige anbefaling.

• Slagtesvin må maksimalt transporteres i 6 timer og kun på køretøjer med mobile etager eller lift bag på køretøjet. Fra 2020 må der ikke længere anvendes elektriske drivstave.

• Søer skal tilbage i løsdrift senest 4 dage efter løbning.

• For nye og renoverede stalde skal der minimum være et vinduesareal svarende til 2 % af gulvarealet.

• Antibiotikaforbruget skal reduceres til 30 % af forbruget i 2009.

• Vandkvaliteten skal tjekkes 4 gange årligt.

• Der skal anvendes miljøcertificeret soja senest ved udgangen af 2015.

• Kastration er ikke tilladt i programmet efter 1. januar 2014.


Den er her allerede. To danske besætninger er i skrivende stund registreret positive for den frygtede produktionssygdom Salmonella Choleraesuis, der har så voldsomme konse-kvenser for dødeligheden og produktiviteten i besætningen, at det meget vel kan få fatale konsekvenser for produktionen, hvis ikke man kan sanere sig ud af problemet. Yderligere to danske besætninger var i 2012 og 2013 smittet med den frygtede salmonellatype. Med VSP’s hjælp er de begge saneret og nu fuldstændig fri for bakterien, men desværre kan denne løsning ikke genbruges i de to aktuelle smitte-tilfælde. Besætningerne er ifølge afdelingschef i VSP Bent Nielsen ikke saneringsegnede.

- De står i en rigtig dårlig situation. På den anden side må vi også sige, at hvis VSP kaster flere millioner kroner i en sanering, så skal der også være en sandsynlighed for, ud fra bygningsmassen og smittebeskyttelses-opbygningen, at det kan lade sig gøre. Hvis

der ikke er det, så er pengene jo spildt, siger Bent Nielsen og understreger, at der er store omkostninger forbundet med en sanering.

- Den ene besætning, vi sanerede, kostede 10 millioner kroner, og dem kan man jo ikke tage mange af, tilføjer han.

I stedet for saneringen har VSP nu tilbudt rådgivning af de ramte besætninger for at undgå, at smitten skal sprede sig.

Pulveriserede vildsvinMange spørgsmål rejser sig, når man står med så alvorlig en smitterisiko. For eksempel er gyllesæsonen nu gået i gang, og hvordan får vi desinficeret gyllen inden udbringning? Hvordan skal man håndtere kontakt til nabo-er og samarbejdspartnere? Enhver smitterisi-ko fra de ramte besætninger skal elimineres, og derfor er VSP meget aktive med rådgivning til de to positive besætninger.

Da Salmonella Choleraesuis smitter via kontakt, og altså ikke er luftbåret, kan man som besætningsejer også selv gøre meget for at reducere risikoen for smitte. Ingen ved, hvordan smitten er kommet til Danmark, men undersøgelser viser, at der tilsyneladende ikke er nogen sammenhæng mellem de fire smit-tede besætninger. De har ikke handlet grise med hinanden. De har ikke samme personale, dyrlæge eller konsulent. Der har tilsyneladen-de ikke været kontakt mellem dem, og derfor giver det rigtig god mening også at rette søge-lyset mod andre smittekilder.

- Hver gang der bakker en bil op, er der en risiko for, at der kommer et eller andet ind i besætningen, siger Bent Nielsen og under-streger, at vi derfor gør alt, hvad vi kan for at vaske og desinficere lastbilerne ved grænsen, særligt efter udbruddet af afrikansk svinepest i Polen og Litauen. Derudover kan udenland-ske medarbejdere være en potentiel smitterisi-ko, hvis de har medbragt lokale pølser og kød-produkter fra hjemlandet. Også jægere, som har været på jagt i Østeuropa og Afrika, kan udgøre en risiko, særligt hvis de medbringer kød eller trofæer, og endelig udgør importeret korn og foderstof en potentiel risiko.

- Man vil gerne have noget billigt foder, og derfor ser vi i stadigt større omfang direkte import af majs og korn fra Rusland, Ukraine og Hviderusland, som fik en kanon høst sidste år. Det kommer direkte fra marken og er ikke varmebehandlet. Der kan ligge gødning, og der kan ligge døde vildsvin, som er blevet pul-veriseret i en mejetærsker. Der er rigtig mange faktorer, vi skal arbejde med for at reducere den risiko. Lige nu har vi meget fokus på majs og korn importeret fra Østeuropa, for der kan ligge lidt af hvert i, som kan blive fodret direk-te ud, siger Bent Nielsen.

Massive mængder antibiotikaSalmonella Cholerasuis forekommer spo-radisk i resten af det nordlige Europa. Produktionssygdommen har tidligere været udbredt i Europa, men forsvandt af sig selv i

Truslen fra Salmonella Choleraesuis- Jeg tror ikke, der står mange af dem derude, men jeg kan ikke lægge hovedet på blokken og sige, at der ikke findes nogen, siger afdelingschef i VSP om risikoen for, at der findes danske besætninger, som er smittet med Salmonella Choleraesuis uden selv at vide det.

Hver gang der bakker en bil op, er der en risiko for, at der kommer et eller andet ind i besætningen.Bent Nielsen, afdelingschef i VSP

Af Søren Schovsbo


Vi snakker om virkeligt store mængder antibiotika.Bent Nielsen, afdelingschef i VSP

Smittebeskyttelse er konkrete handlinger.

De seneste måneders udvikling i spredningen af den afrikanske svinepest til også at omfatte Litauen og Polen har givet en kraftig reminder om, at smittebeskyttelse ikke kun må være et teoretisk begreb, men ganske konkrete handlinger i det daglige arbejde.

På Videncenter for Svineproduktions hjemmeside http://vsp.lf.dk/ findes gode over-sigter og beskrivelser af de danske smittebeskyttelsesregler på dansk, engelsk og russisk. Det er en god ide at udskrive og hænge oversigterne op i besætningens for-rum. I den aktuelle situation vil vi fremhæve forsigtighed i relation til:

Personer der har været i højrisikoområder = lande uden for EU samt Grækenland, Italien, Polen, Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Finland.• Besøgsliste • Alle der kommer fra udlandet skal inden adgang til besætningsområdet regi-

streres og med underskrift bekræfte, at de har opfyldt reglerne.• Staldmedarbejdere • Sørg for omhyggelig instruktion af udenlandske medarbejdere om smittebe-

skyttelsesreglerne, så de ikke medbringer fødevarer og andet, der kan inde-holde smitstoffer. VSP’s oversigter på engelsk og russisk er nyttige.

• Inden adgang til besætningsområdet. Vær sikker på, at personer har været i bad, og at der skiftes tøj og fodtøj.

• Jægere • Jagttrofæer fra udlandet og jagtudstyr, beklædning og fodtøj der har været

brugt i udlandet skal holdes langt fra besætningsområdet.

Transportkøretøjer der har været i udlandet• Brug http://www.tjekvogn.dk/vcr/ til at kontrollere, om køretøjet har gennem-

gået den nødvendige vask og desinfektion og de rette certifikater. Tjekvogn kan tilgås på PC’er med adgang til internettet og fra smartphones.

• Kontroller, at køretøjet inden pålæsning er rent, og at der anvendes rene kedel-dragter og støvler. Der er desværre set eksempler på, at disse ting ikke har været i orden.

70’erne og 80’erne. I Østeuropa har den haft en meget større udbredelse og betydning, og den forekommer stadig en del derovre.

- Vi ved godt, hvordan vi skal håndtere den, siger Bent Nielsen og fortsætter:

- Den skal have massive mængder antibi-otika, og i en del andre lande har man også vacciner. Det vaccinen kan gøre er at reducere dødsfald, men man har stadig sygdommen og smitten. Besætningerne går fra at være klinisk syge til at være bærere, og den strategi kan vi ikke bruge i Danmark, for vi vil ikke have syg-dommen spredt til samhandlen, siger han.

Altså er der kun massiv medicinering tilba-ge for de besætninger, som ikke kan saneres.

- Hvis man får lov til at bruge store mæng-der antibiotika, jævnt hen hele tiden, så kan man holde produktionen kørende, og det gør man så i en del lande, men det er jo ikke accep-tabelt i Danmark. Vi snakker om virkeligt store mængder antibiotika, siger afdelingschefen.

Kan ikke gardere sigDe to danske besætninger, som lige nu er kon-stateret positive med Salmonella Cholerasuis, er placeret ved hhv. Ans i Midtjylland og lidt uden for Billund i Sydvestjylland. Sidstnævnte

har været smittet i mellem et og to år, inden smitten blev opdaget, og den lange tidshori-sont taget i betragtning kan man frygte, at flere besætninger allerede er smittet, men at smitten blot endnu ikke er konstateret. Bent Nielsen medgiver, at man reelt ikke kan gar-dere sig mod at komme til at købe en smittet smågris fra en smittet besætning, der blot endnu ikke er registreret positiv.

- Men sandsynligheden for, at vi har syg-dommen rigtig meget i Danmark, er nær nul. Der er ikke mange, der render rundt med sådan en dødelighed uden at opdage det. Vi overvåger jo rigtig meget for salmonella på slagteriet, og vi finder den jo ikke. Jeg tror ikke, der står mange af dem derude, men jeg kan ikke lægge hovedet på blokken og sige, at der ikke findes nogen, siger Bent Nielsen. ●


Keep in touch with the Dutch Hollandske svinebønder forstår simpelthen ikke, at deres danske kollegaer er i stand til at holde sig så meget væk fra stalden. Hvordan kan de lade være med at sikre sig, at tingene bliver gjort, som man ønsker det, når det er så afgørende for, om der kan tjenes penge? spurgte en af de hollandske deltagere.

En anden kommentar gik på en forundring over, at der bliver brugt så få timer på pasning af grise mellem fredag kl. 12 og mandag kl.

7. I praksis er pasningsintensiteten væsent-ligt neddroslet i over 30 % af tiden! Hvorfor fordeler I ikke jeres mandtimer noget bedre? blev der spurgt. Det kan da ikke være rigtigt, at søerne i farestalden har fået hele deres dagsration kl. 10 fredag formiddag, fordi med-arbejderne skal holde fri. I alt fem dage fordelt på besætningsbesøg og diskussion i Holland og Danmark og tilbragt sammen med i alt 15 svineproducenter fra de to lande viste sig at

blive en øjenåbner for mange af os. Tanker om mentalitetsforskelle, forskellig tilgang til omkostningsstyring og udbyttemaksimering, arbejdstid og ledelse er noget af det, man sid-der tilbage med. Vi har derfor bedt et par af de danske deltagere om at sætte ord på deres udbytte af at møde de hollandske kolleger på deres hjemmebane og efterfølgende at have dem som gæster i deres egne stalde. ●

Det var en god oplevelse, og jeg vil gerne deltage igen om et år eller to. Jeg fik mange nye input med hjem og nye måder at se på min egen produktion. Mødet med hollænderne har også givet mig et mere internationalt netværk.

Ulrik Volsgaard, ejer

I den besætning jeg var ude at se, så det praktisk talt ud som om grisene passede sig selv. Jeg tror simpelthen bare, det er så vigtigt, hvordan de kommer fra start, og hvordan de ser ud, når de bliver født. Du kan tydeligt se forskel på de hold, hvor de alle sammen ser lidt små ud, lidt til den lille side, sådan et hold, ved du bare, vil være modtagelige for alle mulige ting i forhold til et godt, stærkt hold.

Winnie Jakobsen, driftsleder

Jeg blev overrasket over, hvor meget vi kunne lære af hollænder-ne. De var meget professionelle og på en del områder betydeligt dyg-tigere end mange danskere. Det havde jeg nok ikke forventet, inden vi tog derned. Vi har efterfølgen-de ændret flere ting herhjemme direkte inspireret af besøget dernede og af deres besøg i min besætning.

Per Bank Nielsen, ejer

Det var en øjenåbner. Jeg troe-de, at vi skulle ned og lære dem en hel masse, men det vendte 180 grader, da vi kom i stalden. Jeg fik en ny forståelse for, hvor meget en god hygiejne betyder. Derudover blev jeg udfordret på den praksis, vi hidtil har haft i vores farestald med brug af mange ammesøer og ingen sup-plerende fodring af pattegrisene. Vi lægger nu flere grise til søerne og laver færre ammesøer. Det fungerer fint, når man samtidig fodrer pattegrisene og tilpasser fodertildelingen til søerne. Vi danskere kan lære meget af hollændernes engagement i deres bedrift. Hvis vi synes, at vi bruger mange timer, skal vi nok ikke søge sympati hos hollænderne.

Ralf Bager, ejer


Landbrugsmæglerne

LandbrugsmæglerneLandbrugsmæglerne

Bøndergaard & Bruun P/S · statsautoriserede ejendomsmæglerne, valuarer, MDEwww.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

Landbrug

Salg og vurderingDanmarks stærkeste ejendomsmæglervirksomhed med speciale i landbrug, skovbrug og liebhaverejendomme stiller sit team til din rådighed. Vi sælger produktionsejendomme, store gårde, godser og skove i hele landet.

Vi er uafhængige af finansielle og rådgivningsmæssige interesser og har diskretion som et adelsmærke. Vi kommer over hele landet, og et besøg af os er uforpligtende.

Henry ChristensenTlf. 27 64 07 77

Per Højgård AndersenTlf. 20 46 53 17

Anton MikkelsenTlf. 40 21 07 47

Jens VestergaardTlf. 20 42 32 44

Svend-Åge BruunTlf. 40 13 62 03

Jesper MadsenTlf. 20 60 30 97

Erling BøndergaardTlf. 20 25 33 83

Bøndergaard & Bruun P/S Statsautoriserede ejendomsmæglere, valuarer, MDE

www.landbrugsmaeglerne.dkNiels Finsesnvej 20 . 7100 Vejle . Tlf.: 86 24 40 00 . Fax: 86 24 54 86

Om kurset

• Midt i november tog otte driftsledere/besætningsejere til Holland for at besøge virk-somheder og større sohold og udveksle erfaringer.

• Midt i januar gengældte hol-lænderne besøget og tog til Danmark, hvor de besøgte fire danske bedrifter.

• Har du også har lyst til at udveksle erfaringer med hol-landske kolleger, så send os en mail eller ring til os, så arran-gerer vi gerne en ekstra tur.

Noget jeg studsede meget over var, at i farestaldene har de slet ikke smågrisehuler til smågrise-ne. De varmer simpelthen deres stalde meget mere op, end vi gør i Danmark. De har en varmeplade, som smågrisene kan sove på, men de har ikke noget låg. I Danmark ventilerer vi meget mere. Jeg tror, de tillader en dårli-gere ventilation i Holland, men man kan se, at smågrisene trives rigtig godt. De så virkelig godt ud.


Der var lidt tilbageholdenhed, når snakken faldt på den økonomiske del, men det er svært at sige, om det var over for os danskere, at de var tilbageholdene, eller om det var fordi, de stod side om side med deres hollandske kolleger og ikke ville dele ud af økonomiske fakta i deres besætning. Hollænderne vil rigtig gerne vide, hvad tingene koster. Hvad koster vores polte? Hvad koster vores foder? Det vil de rigtig gerne sammenligne.



Medarbejdere må ikke afskediges på grund af graviditet, barsel eller adoption. Hvis fædre/kommende fædre afskediges, skal arbejds-giver bevise, at opsigelsen ikke skyldes disse forhold, også selv om der ikke er varslet fæd-reorlov, er faren beskyttet under hele morens graviditet. (Reglerne fremgår af ligebehand-lingsloven).

Hvis arbejdsgiveren havde kommunikeret hensigtsmæssigt, var dilemmaerne undgået.

Kort om sagenEn mandlig medarbejder blev ansat 1. juli 2011. Den 10. august 2012 orienterede med-arbejderen sin arbejdsgiver om, at medarbej-derens kone var gravid, og parterne aftalte, at han skulle afholde 14 dages fædreorlov fra den 1. oktober 2012. Den 27. september 2012 blev han opsagt. Sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet og afgjort den 8. januar 2014 (2/2014).

Opsigelsen gav ikke oplysninger om, hvor-for netop denne medarbejder skulle afskedi-ges. Senere fik medarbejderens fagforening oplyst, at afskedigelsen skyldtes den økono-miske situation, at der skulle skabes en højere omsætning og manglende tillid til medarbej-deren efter en række kundeklager og mang-lende påpasselighed i forbindelse med indbe-retning af kørselsregnskab og ferieafholdelse.

Arbejdsgiveren gav som begrundelse, at opsigelsen var sagligt begrundet i virksomhe-dens økonomiske situation og medarbejderens manglende omsætning. Arbejdsgiveren gav også som begrundelse, at det ikke var afgø-rende, om medarbejderen var fraværende eller ej – efter fratrædelsen havde man klaret sig uden bistand i en længere periode – hvorfor en to ugers fædreorlov ikke var afgørende. Det blev ikke dokumenteret, at økonomien var specielt dårlig det pågældende år, og arbejds-giveren søgte fortsat nye medarbejdere. Det fremgik heller ikke klart, at den opsagte med-arbejder skulle have dårligere resultater end øvrige medarbejdere.

Udover de økonomiske begrundelser anførte arbejdsgiveren, at der ikke var tillid til medarbejderen på grund af hans håndtering af – og indstilling til – sit arbejde: Der var en række kundeklager, hvortil kom manglende påpasselighed i forbindelse med indberetning af kørselsregnskab og ferieafholdelse.

Der forelå to eksempler på kundeklager. Den ene klage var fra året før – og den pågæl-dende kunde havde fortsat samarbejdet med medarbejderen uden problemer. Den anden klage var dateret én måned efter opsigelsen.

Derudover var begrundelsen for opsigel-sen tillidsproblemer på grund af manglende påpasselighed i forbindelse med indberetning

af kørselsregnskab og ferieafholdelse. I 2011, den første sommer medarbejderen var ansat, var der ikke optjent ferie hos arbejdsgiveren. Der blev afholdt tre ugers ferie, men kun to uger blev indberettet. Først da dette blev påtalt i september 2011, blev den sidste uge indberettet. Derudover var der uoverens-stemmelser vedrørende kørsel: Sammenholdt med sædvanlig kørselsopgørelse i firmaet var der en difference på 17 % på medarbejderens måde at opgøre kørsel på. Der havde været drøftelser herom, men medarbejderen havde aldrig anerkendt, at han skulle have anført flere kilometer, end han var berettiget til.

Arbejdsgiveren anførte, at forholdene blev påtalt over for medarbejderen, inden opsigelsen fandt sted, ligesom medarbejderen også i forbindelse med afskedigelsen mundt-ligt blev gjort bekendt med begrundelsen. Arbejdsgiveren havde planer om at afskedige medarbejderen allerede i foråret 2012.

Medarbejderen tilkendegav, at han først på tidspunktet, hvor hans fagforening gik ind i sagen, havde fået virksomhedens begrundelse, og at han aldrig havde modtaget påtaler eller skriftlige advarsler.

Ligebehandlingsnævnet fandt efter en samlet vurdering ikke, at arbejdsgiveren ”havde løftet bevisbyrden for, at afholdelsen af fædreorlov hverken helt eller delvist blev

Mangel på præcis kommunikation, rettidig opfølgning og skriftlig dokumentation koster kassen i forhold til medarbejdereEn mandlig medarbejder blev opsagt, før han skulle holde to ugers fædreorlov. Han fik en godtgørelse på 300.000 kr., fordi arbejdsgiveren ikke kunne bevise, at opsigelsen ikke skyldtes barslen.

Af advokat Pia Tokkesdal, Arbejdsret & HR Advokaten.


tillagt betydning ved beslutningen om af at afskedige” medarbejderen. Nævnet vægtede især “den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem påbegyndelsen af fædreorlov og afske-digelsen af klager, at opsigelsen ikke angav nogen opsigelsesgrund samt det forhold, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klager forud for afskedigelsen havde modtaget påtale eller advarsler.” Arbejdsgiveren skulle betale en godtgørelse på kr. 300.000.

Hvordan undgår arbejdsgivere en sådan situation?For at undgå unødvendige (og bekosteli-ge!) sager skal der samles op rettidigt. Som arbejdsgiver skal man, når der er forhold, der ikke kører hensigtsmæssigt, fremhæve, hvor-dan tingene skal køre.

Forholdet hér med en far, der skulle på orlov, skulle være fulgt op, straks situationerne opstod: Både ved opsamling i forhold til problemer over for eksterne samarbejdspart-nere, ved angivelse af, hvordan opgaver skal udføres/hvilke mål, der skal opfyldes, ved fremhævelse af, at ferie skal oplyses korrekt og ved påtale af kørselsregistrering, som ikke er i overensstemmelse med firmaets praksis. Det vil sige, at der skal kommunikeres præcist om, hvad der skal gøres.

Hvis der ikke inden for ganske kort tid rettes ind i forhold til tilkendegivelserne, er en skriftlig advarsel nødvendig. En advarsel skal præcist angive, hvad der skal rettes op på, hvordan tingene fremover skal køre/hvad de realistiske mål er, hvilken periode medar-bejderen har til at rette op på forholdene, om muligt hvad arbejdsgiveren kan bistå med i denne forbindelse, og hvad konsekvenserne er ved manglende efterlevelse af kravene (en begrundet opsigelse – eller bortvisning i grovere situationer). Se eksempel på advarsel på www.arbejdsretoghr.dk under bjælken ”Arbejds- og ansættelsesret”.

For at undgå uheldige sager, skal der kom-munikeres klart, straks problemerne opstår – og hvis det ikke hjælper, er det nødvendigt med en advarsel, som direkte følger op på de uhensigtsmæssige forhold. Det er svært at bevise, at der har været påtaler efter mange uheldige situationer, hvis der ikke er fulgt op på dem overhovedet, men tingene bare har fået lov at ligge hen. Det koster, hvis man samler sammen i stakke, der bliver så store, at hele læsset vælter.

I små og mellemstore virksomheder er der ofte ikke så meget kommunikation om firmaet. Arbejdsgiveren tænker, at medarbej-derne ved, hvad der skal gøres og hvordan, især hvis de har været ansat et stykke tid. Tilbagemeldinger, ris og ros fylder tit ikke ret meget. Det giver imidlertid resultater at være klar i mælet om, hvad man som arbejdsgiver forventer.

Det gælder både i forhold til anerkenden-de bemærkninger, men også med hensyn til forhold, der skal være anderledes. Tit er det svært at få sagt det, hvis der er situationer, som giver anledning til ærgrelse igen og igen.

Begrundelserne er ofte: ”Vi er et lille firma, og vi skal finde ud af at få formiddagskaffe i en god tone hver dag, så det er svært, hvis jeg lige har sagt, at nu skal der ryddes ordentligt op”.

”Hvis jeg siger, at han skal snakke ordent-ligt til kollegerne, bliver han garanteret så sur, så han sygemelder sig.”

”Jeg har prøvet at sige, at der skal mødes til tiden om morgenen, men hun truer bare med at sige op – og det er svært at få gode folk.”

Hvis der kommunikeres i en ordentlig tone og med et ordvalg, som ikke fremtræder som et personligt angreb, er det muligt at give alle relevante budskaber. Reelt foretræk-ker medarbejdere klare retningslinjer. I alle

samarbejdsrelationer er det rart at vide, hvad forventningerne er.

Det giver større jobtilfredshed, kvalitet i det udførte arbejde, mere tilfredse kunder og bedre resultater på bundlinjen. ●

Arbejdsgiver skal bevise, at en opsigelse af en far ikke sker på grund af graviditet, barsel eller adoption

Det gælder hele perioden

• fra det tidspunkt, hvor der arbejdes på sagen! – og dette eventuelt indebærer fravær til kunstig befrugtning m.v.

• under graviditeten

• i perioden indtil 8 uger efter fødslen. (8 uger er fristen for meddelelse om, hvornår orlo-ven skal afvikles, og om det er moren eller faren, som holder barslen)

• OG i perioden indtil faren har afviklet sin eventuelle del af forældreorlov. (OBS på at orlov kan afholdes, indtil bar-net fylder 9 år)

• Det er dog en forudsætning, at arbejdsgiveren er klar over barselsomstændighederne.

Den svære samtale

Forfatteren til denne artikel afholder jævnligt arrangementer om ”Den svære samtale”. Hér inddrages deltagerne, da det er væsentligt, at alle får direkte brugbare redskaber med hjem og kan anvende det i praksis i dagligdagen. Arrangementerne har været afholdt både i Sønderjylland og i Midtjylland og både i form af totimers-møder og heldagsarrangementer. Der er arrangeret et gratis kursus i september 2014. Hvis der er interesse herfor, kan foreløbig tilmelding ske på [email protected] Herefter fremsendes nærmere invitation med program og indhold.

En advarsel skal præcist angive, hvad der skal rettes op på, hvordan tingene fremover skal køre/hvad de realistiske mål er, hvilken periode medarbejderen har til at rette op på forholdene...


Øget slagtevægt er en gevinst for hele værdikædenSlagtevægten i Danmark er lav set i forhold til de fleste øvrige lande, der typisk har en slagtevægt på 90-100 kg. Baggrunden for den lave slagtevægt i Danmark er markedsdrevet. Baggrunden for den højere slagtevægt i andre lande er, at slagtevægten i høj grad er drevet af svineproducenterne, der optimerer ud fra kostprisen pr. slagtekrop. Samtidig optimerer slagterierne i andre lande ud fra de laveste slagte- og forarbejdningsomkostninger. I andre lande er værdikæden således især dre-vet af omkostningsoptimering i modsætning til Danmark, hvor der i højere grad har været optimeret ud fra at få en højere pris for pro-dukterne.

Ændringer i de økonomiske forudsætningerDanish Crown og Tican har med deres udmelding om at øge slagtevægten med 3-4 kg signaleret, at de er parate til at have en slagtevægt, der svarer til privatslagterierne som fx Brørup Slagteri. Om det er ændrede markedsforhold eller det faktum, at forar-bejdningen efterhånden bliver flyttet til andre lande, der har medført denne udvikling, kan kun slagterierne svare på. Meldingen er, at det er en gevinst for hele værdikæden, og dermed må det jo tydes som, om det ikke medfører lavere salgspriser. Til gengæld er der ingen tvivl om, at øget slagtevægt medfører lavere omkostninger på slagterierne pr. kg slagte-krop. Omkostningerne til at producere et kg svinekød bliver lidt lavere såvel i den primære produktion som på slagterierne.

De marginale omkostninger er afgørendeDer er økonomiske fordele ved at øge slagte-vægten, så længe omkostningen ved at lægge det sidste kilo, der lægges på grisen, medfører, at den gennemsnitlige omkostning for alle kilo falder. Der er tre forhold, som afgør den øko-nomisk optimale slagtevægt. 1. smågrisepri-sen, 2. foderprisen og 3. fodereffektiviteten.

Hvis en smågris indkøbes til fx 450 kr. inkl. levering, er omkostningen til smågri-sen 6,43 kg, hvis grisen slagtes ved 70 kg, mod kun 5 kr., hvis grisen slagtes ved 90 kg. Jo højere smågriseprisen er, jo stør-re fordel er der ved at øge slagtevægten.

Marginalomkostningen ved at lægge det sidste kilo på grisen afhænger af foderprisen, og det antal foderenheder grisen bruger. Jo højere foderomkostningen er til det sidste kilo, jo hurtigere nås det punkt, hvor margi-nalomkostningen medfører en stigning i den gennemsnitlige omkostning for alle kilo. Dette er illustreret i figur 1, der viser, at omkostnin-gen falder indtil omkring 100 kg slagtevægt. Det skyldes, at den marginale omkostning omkring de 100 kg begynder at overstige den gennemsnitlige omkostning pr. kg.

Den høje slagtevægt i Tyskland giver uden tvivl de tyske slagterier en betydelig fordel i form af lavere slagte- og forarbejdningsom-kostninger pr. kg slagtekrop ved at have 94 kg slagtevægt mod kun 83 kg pr. gris i Danmark.

Det er bundlinjen, der tæller, og der er mange veje til at forbedre den. At reducere omkostninger er en af dem, men det er lige så vigtigt at øge eller fastholde salgsværdien. Det er således hele tiden en balancegang. Svineproducenterne kan ikke uden videre ændre slagtevægt på grund af deres miljø-godkendelser. En øgning af slagtevægten vil således kun være noget, der kan ske gradvist, og de kommende år vil vise i hvor høj grad, og

hvor hurtigt svineproducenterne har mulig-hed for at tilpasse slagtevægten. Hvis den daglige tilvækst øges med 10 g årligt, kunne slagtevægten øges med 0,7 kg årligt pr. sti-plads. Øget slagtevægt medfører derfor ikke nødvendigvis, at der produceres færre grise. Forhåbentlig medfører øget slagtevægt en bedre produktionsøkonomi pr. kg slagtekrop svarende til de sparede omkostninger. Det vil på sigt medføre, at der etableres flere slag-tesvinepladser i Danmark.

Hvad betyder øget slagtevægt for smågriseprisen?Øget slagtevægt medfører øget indtjening pr. gris og dermed også en højere smågrisepris. Det er illustreret i tabellen. På trods af, at foderforbruget vil stige, øges DB pr. slagtesvin med 9 kr., selv om der er betalt 5 kr. mere for smågrisen. DB pr. stiplads øges derimod kun med 3 kr., idet der produceres færre grise. En øget slagtevægt vil være en økonomisk fordel for både smågrise- og slagtesvineproducenten. Den største forhindring for at øge slagtevæg-ten er de danske miljøtilladelser. Tilladelserne er forskellige fra bedrift til bedrift og meget kompliceret. Der henvises til VSP’s hjemme-

Økonomisk resultat ved øget slagtevægtSlagtevægt 82 86 Diff.

Smågrisepris 416 421 + 5

FEsv pr. kg tilvækst 2,84 2,88 + 0,04

Notering 11,50 11,50 0

Stipladser 2.000 2.000 0

Producerede grise årligt 8.022 7.604 - 418

DE 253 259 + 6

DB pr. gris 145 154 + 9

DB pr. stiplads 583 586 + 3

Pris pr. kg smågris 5,07 4,90 - 0,17

Af Martin Andersson og Finn Udesen,

Videncenter for Svineproduktion


side samt til bedriftens miljørådgiver for at undersøge vilkår og muligheder for en øget slagtevægt.

De nye grænser for Gult KortDer er kommet en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft den 28. februar 2014. Grænserne har fuld effekt fra november 2014. Ændringerne i Gult Kort-ordningen er en del af Veterinærforlig II, der blev vedtaget i 2012.

Gult Kort-grænsen for søer ændres fra 5 ADD til 4,3 ADD pr. 100 dyr pr. dag. For smågrise sænkes grænsen fra 25 ADD til 22,9 ADD pr. dyr pr. dag. For slagtesvin ændres Gult Kort-grænsen fra 7 ADD til 5,9 ADD.

ADD-beregningen er blevet ændret for en række meget anvendte antibiotika, og det har betydning for størrelsen af en besætnings antibiotikaforbrug i Vetstat.

Dermed kan ændringerne direkte aflæses i risikoen for at komme i Gult Kort.

For nogle antibiotika betyder de nye bereg-ninger, at én behandling nu tæller dobbelt sammenlignet med tidligere for det samme lægemiddel. Det betyder, at en behandling af fx én gris med diarre i 5 dage, som tidligere gav 5 ADD, nu vil tælle med 10 ADD, selvom der er brugt præcist den samme mængde medicin ude i stalden.

De lægemidler, der specielt er berørte, indeholder de aktive stoffer tiamulin og doxycyclin, som bruges i stor udstrækning til behandling af bl.a. diarre via vandet hos små-grise og slagtesvin. Ændringerne gælder bl.a. lægemidlerne Denagard, Tiamvet, Vetmulin, Ladoxyn, Powdox og Supradox.

I Vetstat er det allerede på nuværende tids-

punkt muligt at se forbruget for den enkelte bedrift målt i de nye ADD. Det giver en god mulighed for den enkelte svineproducent i samarbejde med den praktiserende dyrlæge til at se, hvordan forbruget ligger aktuelt for sin egen bedrift.

Antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen i EuropaTallene for salg af antibiotika og husdyrpro-duktion er indsamlet af det europæiske medi-cinalagentur EMA. Det er nu tredje gang, at ESVAC-rapporten (The European Surveillance of Veterinary Antimicrobial Consumption) er udsendt. Rapporten omfatter denne gang 25 ud af de 29 EU/EEA lande og dækker dermed cirka 95 % af husdyrproduktionen i regionen.

Danmark producerede 4,4 % af husdyrpro-duktionen i 25 europæiske lande målt i PCU (population correction unit), og vi brugte 1,3 % af den samlede mængde antibiotika målt i kg aktivt stof. Målt i PCU fordeler husdyr-produktionen sig i de 25 europæiske lande på svin (34 %), kvæg (32 %), fjerkræ (13 %), får og geder (12 %), hest (4 %) samt fisk (4 %) i de 25 lande i gennemsnit.

Danmark ligger i den lave ende. Vi har reduceret fra 47 mg i 2010 til 43 mg i 2011 antibiotika pr. kilo produceret dyr, svarende til et fald på 10 %. Dette tilskrives en reduk-tion i brug til svineproduktion som følge af introduktion af Gult Kort i 2011 [2]. Holland har haft et fald på 22 %, fra 146 mg i 2010 til 114 mg pr. kilo produceret dyr i 2011. Der har siden 2011 været en yderligere reduktion i Holland.

Der er særligt fokus på antibiotika, der er kritisk vigtige for behandling af mennesker. Ifølge WHO er det blandt andre 3. og 4. gene-rations cefalosporiner og flourokinoloner. I Danmark er der kun brugt nogle få kilo flourokinoloner til produktionsdyr, da de siden 2002 kun må anvendes efter særlig tilladelse. Forbruget af cefalosporiner til danske produk-tionsdyr nærmede sig nul i år 2011 som følge af svinebranchens frivillige stop for brug i juni 2010 samtidigt med en 34 % reduktion i brug til kvæg fra 2010 til 2011 [2].

Huldstyring, ensartede søer og lavt foder-forbrug - Ny video viser vejen Flere og flere får øjnene op for, at et stigende foderforbrug i soholdet skal kontrolleres ved at arbejde aktivt med huldvurdering.

Det kan man nemt blive opdateret på ved at se den nye video på VSP’s hjemmeside, der viser, hvordan søernes huld med fordel kan måles med en rygspækscanner.

Huldvurdering ved rygspækmåling giver, når det udføres korrekt, et objektivt mål for huld, som kan medvirke til ensartede søer ved faring. Fordelen ved rygspækmåling er, at man får defineret det, man måler på – spæklaget, hvorimod en palpering (undersøgelse med hænder) ikke kan skelne mellem muskel- og fedtvæv. Det vigtigste budskab omkring huld-vurdering er, at man skal droppe hyppige overfladiske huldvurderinger og i stedet lave få, men grundige vurderinger af søerens huld. Huldvurdering skal ske på følgende tidspunk-ter:• Ved fravænning/løbning• 4 uger efter løbning• Efter 60-70 dages drægtighed• Ved faring (her evalueres effekten af huld-

styringen)

Sparer man eksempelvis vurderingen efter 4 uger væk, kan man risikere unødig opfed-ning af søer, der blev placeret på en kraftig foderkurve lige efter løbning, men som har reetableret huldet. De besætninger, som har systematiseret huldstyringen, flere ved hjælp af rygspækmålinger, oplever, at søerne bliver mere ensartede ved faring – og for de flestes vedkommende, at foderforbruget i soholdet reduceres. Så det er bare med at komme i gang! Og husk, at dette ikke er den eneste video på VSP’s hjemmeside, der på en let tilgængelig måde giver råd og instruktioner om godt management. Se mere på www.vsp.lf.dk ●

Figur 1. Salg af antibiotika (mg aktivt stof) til alle produktionsdyr beregnet som mg antibiotika

per kg produceret dyr (population correction unit) er vist opdelt per land. Kilde. ESVAC-rapporten,

udgivet 15. oktober 2013) [1].

Af Martin Andersson og Finn Udesen,

Videncenter for Svineproduktion


Udviklingen for DanAvl forsætter i positiv retning. I 2013 er den samlede stykomsætning steget med nedenstående procenter i forhold til 2012.

Stykomsætning:Avlssvin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 %Sæd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 %Hjemmeavl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 %

Så vi ser fremgang på alle fronter for DanAvl. Stigningen på avlssvin er båret af en frem-gang på salget af renracede polte med en stigning på 18 %, og ligeledes en stigning for krydsningspolte på 14 %. Stigningerne er sket primært til og på eksportmarkederne. Alene salget af krydsningspolte fra udenlandske opformeringsbesætninger er steget med 90 % fra 2012 til 2013. Halvdelen af denne stigning kan tilskrives, at Brasilien er kommet med i 2013. På ornesiden er der ligeledes sket frem-gang, primært båret af en vækst på 64 % i eks-porten af Landrace-orner. Salget af DanAvl Duroc-sæd viste i det forgangne år positive takter. Produktionssæd er ligeledes i 2013 ste-get med 45 % ift. 2012. Og så stormer hjem-meavl frem i udlandet med en stor vækstrate i det forgangne år.

Ser vi på indtægterne i form af genafgifter, så så vi i 2012, at 50 % kom fra udlandet, og i 2013 henter vi 57 % af genafgifterne hjem fra udlandet.

Danmark står samlet set for en positiv stig-ning fra 2012 til 2013, men det er i udlandet, DanAvl oplever de store stigninger. Tyskland er det vigtigste nærmarked, og i 2013 udgjor-de dette marked 19 % af salget. Trods et foran-derligt russisk marked har salget i 2013 været status quo ift. 2012. Holland og Spanien er fortsat stigende markeder i Europa, og Kina er stille og roligt ved at få øjnene op for dansk genetik.

Figur 1 og 2 viser væksten for det samlede alg af hhv. DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire polte og tilsvarende DanAvl Duroc orner omregnet til ækvivalenter (Produktionsso =1). Samlet set er salget

steget med 18,5 % for DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire – og tilsvarende er salget for DanAvl Duroc steget med 1,5 % fra 2012 til 2013.

Udviklingen er positiv for DanAvl – hvor

vi også i 2013 formåede at overgå de budget-terede forventninger. Udviklingen forventes at fortsætte, og potentialet er stort – og i DanAvl vil vi fortsat arbejde for at bringe merværdi retur til de danske svineproducenter. ●

Fortsat fremgang for salget af DanAvl-avlsmateriale

Tabel 1: Genafgifter 2009 - 2013

2009 2010 2011 2012 2013

Genafgifter DK 43 mio. 45 mio. 44 mio. 44 mio. 47 mio.

Genafgifter UDL 16 mio. 26 mio. 39 mio. 45 mio. 63 mio.

a) 2009 og 2010 er baseret på april-år

b) 2011 er baseret på de tre sidste kvartaler af 2011 og skaleret til helår

c) 2012 og 2013 er baseret på januar-december-år

Figur 3: Udviklingen i salget af DanAvl Duroc orner

Udviklingen er positiv for DanAvl – hvor vi også i 2013 formåede at overgå de budgetterede forventninger. Udviklingen forventes at fortsætte, og potentialet er stort – og i DanAvl vil vi fortsat arbejde for at bringe merværdi retur til de danske svineproducenter.

0

500000

1000000

1500000

2000000

2500000

3000000

3500000

ÅR 2008/09 ÅR 2009/10 ÅR 2010/11 ÅR 2011 ÅR 2012 ÅR 2013

Prod

uktio

nssø

er

Udvikling i salget af Landrace og Yorkshire

Udland Danmark

0

200000

400000

600000

800000

1000000

1200000

1400000

1600000

ÅR 2008/09 ÅR 2009/10 ÅR 2010/11 ÅR 2011 ÅR 2012 ÅR 2013

prod

uktio

nssø

er

Udvikling i salget af Duroc

Udland Danmark


Udviklingen er positiv for DanAvl – hvor vi også i 2013 formåede at overgå de budgetterede forventninger. Udviklingen forventes at fortsætte, og potentialet er stort – og i DanAvl vil vi fortsat arbejde for at bringe merværdi retur til de danske svineproducenter.

0

500000

1000000

1500000

2000000

2500000

3000000

3500000

ÅR 2008/09 ÅR 2009/10 ÅR 2010/11 ÅR 2011 ÅR 2012 ÅR 2013

Prod

uktio

nssø

er

Udvikling i salget af Landrace og Yorkshire

Udland Danmark

0

200000

400000

600000

800000

1000000

1200000

1400000

1600000

ÅR 2008/09 ÅR 2009/10 ÅR 2010/11 ÅR 2011 ÅR 2012 ÅR 2013

prod

uktio

nssø

er

Udvikling i salget af Duroc

Udland Danmark


Figur 2: Udviklingen i salget af DanAvl Landrace og DanAvl Yorkshire polte

Af Birgitte Pedersen, DanAvl


Det korte svar er ”Ja”. Forklaringen er, at det kan regnes ud på flere måder.

I Holland er de for nyligt begyndt at bruge et system, som ligner det danske VetStat. Tallet bliver dog ikke gjort op helt på samme måde som i VetStat, og der bruges andre vægte til en dagsdosis (fx er en dagsdosis for et slagtesvin den dosis der kan behandle 70 kg gris, i Danmark er det 50 kg). Derudover er slagtevægten højere i Holland end i Danmark, og dermed produceres der ikke så mange grise per stiplads. Derfor er der forskel på, om man regner forbruget ud pr. produceret gris eller pr. kg produceret kød.

Hvis man tager udgangspunkt i de hol-landske ”VetStat”-tal for 2012, bruges der i Holland mellem 1,3 og 1,5 gange så meget antibiotika, afhængig af, om det udregnes pr. produceret gris eller pr. kg produceret kød.

Samtidig med at det hollandske VetStat er startet, blev også en stikprøve af besæt-ninger fulgt endnu tættere mht. medicinfor-brug. Hvis man så bruger disse tal fra 2012, er forbruget i Holland 10-20 % lavere end i Danmark. Da forbruget i Holland fra 2012 til 2013 er faldet yderligere, betyder dette, at forbruget i Holland i hvert fald i denne udreg-ning ligger væsentlig lavere end i Danmark. Da spredningen i medicinforbruget er meget stor, med mange besætninger med et for-holdsvist lavt forbrug og nogle få besætninger med et meget højt forbrug, er det meget svært at tage en repræsentativ stikprøve.

Så svaret på spørgsmålet ”Er antibiotika-forbruget i hollandsk svineproduktion højere eller lavere end i Danmark?”, kan besvares

på to måder, afhængig af, om man tror på det hollandske VetStat, som er rimeligt nyt og derfor måske ikke helt retvisende endnu, eller

om man tror på en stikprøve af besætninger, der er fulgt meget tæt, med risiko for, at stik-prøven ikke er repræsentativ. ●

Er antibiotikaforbruget i hollandsk svine-produktion højere eller lavere end i Danmark?Af svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg, [email protected]

LEI 12-109 Page 8 of 26

3 Trends in total sales The total sales of antibiotics, licensed for therapeutic use in animals in the Netherlands, decreased from 495 tonnes in 2009 to an estimated 244 tonnes in 2012, which is a decrease of 51% (FIDIN, 2012). This means that the policy objective for the year 2013 - a 50% reduction compared with 2009 - will probably already be reached in 2012. Almost all classes of antibiotics showed a decrease. Figure 3.1 shows the trend in the total sales (in bars). The trend is also expressed in grams of active substance per kg of live weight present (line), to adjust for possible fluctuations in the size of the animal population.

Figure 3.1 Therapeutic antibiotic sales, 1999-2012 a)

a) Sales for 2012 are estimates, based on preliminary data of the first half year.

Source: FIDIN (2012).

Discussion The total sales volume amounted to an estimated 244 tonnes in 2012, which is substantially below the level of the year 1999. Moreover, at that time an additional 250 tonnes of antimicrobial growth promoters were used (see Table 3.1).

Tetracyclines The sales data indicate a total decrease of 61% for tetracyclines in the period 2009-2012. The underlying detailed data show a stronger decrease of oxytetracyclines (67%) than of doxycyclines (49%).

Fluoroquinolones In the first half year of 2012 the quinolones represented 1.3% of the total veterinary antibiotic sales in the Netherlands; the 'newer' fluoroquinolones represented 0.41% of the total sales (danofloxacin, difloxacin,

0.00

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0

100

200

300

400

500

600

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

g ac

tive

subs

tanc

e (e

xcl.

AGP)

/kg

live

wei

ght

Tota

l kg

activ

e su

bsta

nce

x 1.

000

Penicillins /cephalosporins Tetracyclines Macrolides

Aminoglycosides Fluoroquinolones Trimethoprim/Sulfonamides

Others grams per kg

Det totale salg af antibiotika til brug for behandling af dyr i Holland faldt fra 495 ton i 2009 til ca.

244 ton i 2012, altså et fald på 51 % (FIDIN, 2012). Det betyder, at det politiske mål for 2013, som

var en reduktion på 50 % i forhold til 2009, sandsynligvis allerede vil være nået i 2012. I næsten

alle kategorier af antibiotika sås et fald.

Figur 3.1 viser tendensen i totalsalget. Tendensen udtrykkes også i gram aktivt stof pr. kg levende

vægt (linjen), hvor der tages hensyn til eventuelle udsving i antallet af dyr.

Resultaterne for 2012 er foreløbige og baseret på data for de første seks måneder. Opgørelsen viser

det samlede antibiotikaforbrug til dyr i Holland, men delopgørelser viser, at det især er svineprodu-

centerne, der har haft succes med at reducere forbruget.

Kilde: Wageningen University and Research Centre.

Antibiotikaforbrug i Holland


Afse

nder

: Dan

ske

Svin

epro

duce

nter

· Ka

retm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

ricia

· B

lad

nr. 4

6108

Vestre Ringvej 101 I 7000 Fredericia I +45 7592 2566 I [email protected] I www.messec.dk

Se mere på

nutrifair.dk

Fokus, viden kvalitet&

Danmarks specialiserede

landbrugsmesse

BOOK STAND NU

21. - 22. januar 2015

20

15

Vestre Ringvej 101 I 7000 Fredericia I +45 7592 2566 I [email protected] I www.messec.dk

Se mere på

nutrifair.dk

Fokus, viden kvalitet&

Danmarks specialiserede

landbrugsmesse

BOOK STAND NU

21. - 22. januar 2015

2015

Documents

Svineproducenten april 2014