En anderledes leder . . . . . . . . . . . .3

Blækhuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

Mini-EPP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Bestyrelsestur til USA . . . . . . . . . .6

MRSA - CC398 og alle de andre . . . . . . .8

- I skal ændre adfærd . . . . . . . . .10

Medlemsmøder 2013 . . . . . . . . . .11

Bankgarantier eller anden sikkerhed ved levering . . . . . . . .12

Svineproduktion i Kina . . . . . . . . .13

Markedskommentar og prognose . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Binding af andelskapital . . . . . . .16

EU løsner grebet om forbud mod kød- og benmel . . . . . . . . . .18

Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Kan man slippe ud af en renteswap? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Retten har godkendt Danske Svineproducenters indtræden i slagmærkesagen . . . . . . . . . . . . 25

3 gram antibiotika pr . slagtesvin . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Spørgekassen . . . . . . . . . . . . . . . 27

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

MAj 2013 NR. 2 39 . ÅRGANG

Svineproducenten

MRSA CC398 og alle de andre- læs mere side 8

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 0044formand@danskesvineproducenter.dk

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 1541torbenhenriklundsgaard@gmail.com

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 3595ncborup@gmail.com

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 4737harringgaard@mail.dk

Simon HøjNdr. Hindsigvej 24, Kvong6800 VardeMobil 3028 6611simon@hallumgade.dk

Claus JørgensenGårdebymarkvej 66360 TinglevMobil 2320 7227ingerclaus@bbsyd.dk

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959Mobil 2222 3611hap@danskesvineproducenter.dk

Jette HarnbjergSekretærjhn@danskesvineproducenter.dk

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953Mobil 2843 5157sch@danskesvineproducenter.dk

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961Mobil 2222 3610maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten AmbrosenSpecialkonsulentTlf. 7620 7955Mobil 2392 2212kam@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten39. årgang 2013

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170info@danskesvineproducenter.dkwww.danskesvineproducenter.dk

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornKarsten Ambrosen

UdgivelseSvineproducentenudkommer hver 2. måned.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.795,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 1.095,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

Distribueret oplag1600

Bestyrelse

• Succes-garanti• Egen rekruttering• Sprog og motivation• Into-seminar med tilbud

om medicinkursus• Opfølgende besøg, sociale

events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE

Stilledalsvej 3, Haagerup · DK-5600 FaaborgTlf.: +45 62 80 00 91 · mail: info@lajo.dk

PRAKTIKANTER FRA UDLANDETSVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

2

En anderledes leder

Der er mange ting, denne leder kunne omhandle. Ny vejledning om rode- og beskæftigelsesmaterialer, rap-porten fra Natur- og Landbrugskommisionen etc. Emner som rettelig har fået meget spalteplads, men lige nu er der faktisk andet og mere principielle ting på spil. Noget som burde få os til at fatte forke og leer og drage mod København.

Du har sikkert læst om det forslag til en ny offentlighedslov, som skal lukke for aktindsigt i store dele af den rådgivning, som ministrene får i forbindelse med det lovforberedende arbejde. Det er en skandale. Danmark er i forvejen mere restriktiv med at lade offentligheden få adgang end vore naboer.

Det er efterhånden en del år siden, vi blev nægtet aktindsigt i et brev fra Kommissionen til Justitsministeriet. ”Af hensyn til rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter”, stod der i afslaget. Vi fik det udleveret via Sverige, da det også var rundsendt til de andre EU-lande. Der stod ikke noget farligt i brevet andet end, at Justitsministeriets bekendtgørelse om dyretransport ikke var i overensstemmelse med det daværende transport-direktiv. Justitsministeriet ønskede ikke, at det skulle komme til offentlighedens kendskab, og derfor nægtede de aktindsigt, i øvrigt uden at få en næse af Ombudsmanden. Han henlagde klagerne fra os, og så vidt jeg husker JP, fordi nu var dokumentet jo kommet frem af anden vej.

Hvis politikerne får held til at lukke ned for offentlighedens indsigt, så vil de i fremtiden nemmere kunne beslut-te ting, som ikke er baseret på den faglige rådgivning de har modtaget fra de offentlige forskningsinstitutioner. De kan skjule, når de på forhånd er blevet advaret om uheldige konsekvenser af den ene eller anden beslutning.

Hvis vores forehavende om at landbrugspolitik og regulering fremadrettet skal baseres på fakta, er det vigtigt, at vi har mulighed for at kigge ministrene og deres rådgivere over skuldrene. Ellers risikerer vi, at ministrene ustraf-fet kan regere mod bedre vidende eller træffe beslutninger på grundlag af nogle oplysninger og beregninger, vi ikke kan få lov at se og kontrollere.

Vi vil have lov at se med, uanset om ministrene er røde eller blå. ■

Vi mener...

Af Hans Aarestrup

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

3

I efteråret 2012, hvor noteringen var høj, fik vi de første pro-gnoser for 2013. De fleste kunne nu se en positiv udvikling og sorte tal på bundlinjen. Da der efterfølgende kom en opjuste-ring, begyndte det for alvor at lysne. Prognosen blev omsat til budgetter. Nu gjaldt det bare om at få styr på omkostningerne.

De fleste kreditgivere var glade og ønskede, at vi dækkede en god del af foderet ind. Budgettet så jo fint ud. Så det var fint med foderpriser i den høje ende, bare bundlinjen var god. Vi kommer dog ikke langt ind i 2013, før det viser sig, at pro-gnoserne nok er lige lovligt optimistiske. Som landmand bliver man nødt til at stole på spåmændene, og når de ligefrem bliver overbudt af direktøren for det største slagteri, må der jo være noget om snakken.

Problemet er nu, at de fleste har lavet budget efter progno-sen. Noteringen er langt bagefter, og en del af foderet er købt til den høje pris. Medmindre man har budgetteret konserva-tivt, begynder der at mangle likviditet. Vi kan jo ikke bare sige, at det nok retter sig i næste måned, når de sætter noterin-gen ned med 45 øre i næste uge (uge 18) i Tyskland.

Selvfølgelig kan der ske ændringer i forudsætningerne for prognosen. Det ville dog være ønskeligt at blive orienteret om disse ændringer, måske endda af de samme, som var så positive i efteråret. Om ikke andet ville vi blive klædt bedre på til even-tuelle møder med kreditgiverne.

Nu er det nuOnsdag den 24. april offentliggjorde regeringen oprettelsen af det 7. kontor. I disse krisetider har de måske fået øjnene op for de mange overimplementeringer, de har trukket ned over hovedet på os gennem årene. Personligt vil jeg dog se handling fra dette 7. kontor, før det kan få smilet frem. Listen er lang, meget lang. Og det ville undre mig hvis vi med et pennestrøg, og fik de samme vilkår som resten af EU.

Det samme gør sig gældende med Natur- og Landbrugskommissionens længe ventede rapport. Alle er glade for pengene, og arbejdspladserne ligger bare og venter. Det er jeg fuldkommen enig med dem i. Men så længe det er skøn-

heden og udyret, der sider for bordenden, har vi stadig til gode at se, det går vores og dermed statskassens vej. Når de ikke er modtagelige for faglige argumenter, vil det komme meget bag på mig, hvis de var det i denne sammenhæng.

Intentionerne for begge af disse samt ekstra penge til at beholde slagtesvinene i Danmark er gode og helt sikkert et skridt i den rigtige retning. Tingene har det dog med at gå i en anden retning, når det har været en tur gennem embedsværket, og baglandet eller det der er tilbage af det skal jo også plejes.

Så beskeden herfra er klar. Hvad enten i er røde (eller hvad de nu er) eller direktører: SHOW ME THE MONEY.

Paller med antibiotikaBestyrelsen var på studie tur i USA i uge 15. Turen var meget vellykket, og der var mange indsigtsgivende besøg. Vi var bl.a. på en bedrift med 2800 søer. Søerne stod selvfølgelig i bokse i drægtighedsstalden, og der blev fravænnet ved 21 dage. Vi fik os dog noget af en overraskelse, da vi så foderblanderiet. Her stod den ene palle efter den anden med forskellige antibiotika (og der var flere i maskinhuset). Da vi spurgte til behandling af syge dyr, sagde producenten, at det ikke var mange. Medicin i foderet var for ham næsten en slags præmiks. Den kunne dog også bare hentes på foderstoffen uden recept. Det skal godt nok siges, at de også blandede foder til grisene fra 7 kg til slagt-ning på denne ejendom. Jeg er dog ret sikker på, at der ville gå flere år. før bestyrelsens samlede antal søer kunne indtage anti-biotika i de mængder, uden det ville udløse et rødt kort. Jeg er bestemt ikke tilhænger af antibiotika i disse mængder, men man bliver voldsomt irriteret, når det første, man hører efter at man har sat fødderne på dansk jord er, at forbruget i Danmark nu igen er steget. Der er meget få lande, som opgør forbruget, og af de der gør, ligger vi meget godt. Det næste, vi skal lægge øre til, er en gammel kommunist, der har set én hollænder i fjernsynet, der har nedbragt sit antibiotikaforbrug med 95 %. Probiotika, en skumpistol og så i fjernsynet. Det er åbenbart lovgrundlag nok for en kommunist. ■

Af Mikael Kristensen

Fugle på taget

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

4

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

Storegade 14 st. th . DK-6880 Tarm . T: +45 97 36 14 46E: agrojob@agrojobdk.com . www.agrojobdk.com

Udenlandske medarbejdere - rekrutteret med omhu…

Er du interesseret i at passe grise i

Australien?Vi driver en svinefarm I Vestaustralien, ikke langt fra Perth, og vi leder efter danske land-brugsmedhjælpere til at hjælpe os med produk-tionen .

Vi kan tilbyde:- Spændende udfordringer under varme

himmelstrøg- God løn og ordentlige arbejdsvilkår- Minimum 6 måneders ansættelse- Godkendt praktikplads for dansk

landmandsuddannelse

Lige nu leder vi efter en landbrugselev/land-mand til at passe vores farestald . Gerne med erfaring i farestaldsmanagement .

Er du interesseret,så kontakt Torben for yderligere information på gdpork@westnet .com .au eller formand Henrik Enderlein på mobil 4011 7292 .

EPP-Mini – onsdag den 29. maj Særtilbud til danske svineproducenter om deltagelse i EPP-kongressen 2013

Over 300 deltagere har nu tilmeldt sig European Pig Producers kongres, som i år foregår i Danmark, og tilmel-dingen er lukket. Som medlem af Danske Svineproducenter har du imidlertid stadig mulighed for at deltage på kongres-sens første dag, som foregår på Vingstedcentret.

Pris pr. person for deltagelse i EPP-Mini er kr. 1.000 + moms. Prisen inkluderer onsdagens program med foredrag, social aktivitet samt middag inkl. drikkevarer.

Tilmelding til EPP-Mini skal ske til:Danske Svineproducenters sekretariat tlf. 70 25 80 70 eller via mail jhn@danskesvineproducenter.dk

Da der er et begrænset antal pladser til denne dag, fore-går tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

MEdlEMstilbudProgram - Wednesday 29 May

Tid Program12.00 Arrival + check-in14.00 Opening of the Congress • Erik Thijssen, president of the EPP • Henrik Refslund, chairman of the EPP Danish branch14.30 Today’s Pig Production - Optimize the Potential / Hans Aarestrup, Director, Danske Svineproducenter14.50 Quality Pays in a Globalized World • A profitable future for European pig production / Henrik Zobbe, Director, Institute of Food and Resource

Economics, University of Copenhagen15.20 Coffee break15.50 Quality Pays in Your World - The Danish approach to pig production / Nicolaj Nørgaard, Director, Pig Research Centre - The reason why I took on the challenge / Søren Søndergaard, pig producer16.40 Quality Pays in a globalized world • LEGO back on track / Cornelis Versluis, Vice President Corporate Quality, LEGO 17.10 EPP General Assembly18.00 Social activity19.30 Dinner at Vingsted Hotel & Konferencecenter

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

5

Vi fløj til Chicago, hvorfra turen gik rundt i Illinois, Missouri og Indiana. De var så småt begyndt at så, men vin-teren har også der svært ved at slippe sit tag. De havde efterhånden fået så meget regn oven på sidste års ekstreme tørke, at alt tegner til, at de kan få en normal høst i år.

Jeg vil i denne artikel ikke referere alle besøg, men blot nogle enkelte af dem.

Den første eftermiddag besøgte vi kollegerne hos Illinois Porkproducers i Springfield. Deres direktør Jim Kaitschuk tog imod og fortalte om deres udfordringer. Den mest markante og den, som havde absolut topprioritet, var løsgående søer i drægtighedsstal-den. De forventede ikke nødvendigvis lovgivning på området lige med det samme, men mærkede presset fra slag-terier og detailkæder. Flere detailkæder havde været ude med tilkendegivelser om, at de i løbet af en årrække kun ville handle med kød, som var produ-ceret uden brug af drægtighedsbokse, men de fleste af dem havde formuleret det forholdsvist løst, så de ikke kunne hænges op på noget. Alligevel regnede de med, at det kun var et spørgsmål om tid. I Illinois priste de sig lykkelige for, at de i modsætning til mange andre stater ikke kunne få en folkeafstemning

om det, for med en overvægt af byboer (Chicago) ville det være ensbetydende med et forbud.

Dyrlæger driver svineproduktionVi besøgte også Carthage Veterinary Service, som er en af de større dyrlæge-praksis i USA. Udover, at de naturligvis lavede dyrlægeaktiviteter, drev de også svineproduktion. Mange mindre sohold var ophørt og ville gerne lave slagtesvin, og en del planteavlere ønskede at sup-plere indkomsten og få billig gødning, så derfor ville de også have slagtesvin. Mest normalt var det, at disse byggede enten 2400 eller 4800 stipladser. For at sikre sig smågrise oprettede disse så anpartsselskaber med søer, hvor man købte anparter i forhold til ens behov for smågrise, og derefter kunne man købe de nyfravænnede smågrise til produktionsprisen. Dyrlægerne havde så et selskab, der stod for at drive disse anpartsselskaber.

Soanlæggene var typisk på 5 - 6000 søer. Et sådant barmarksprojekt med 6000 søer var netop afsluttet. Det havde kostet 7 millioner $ at etablere. De regnede med en samlet kapitalbin-ding på 11 millioner $, inden den første gris forlader stalden.

Lønningerne, de betaler, er 22.000$ for en staldmedarbejder og 40 –

60.000$ for en driftsleder. Deres pro-duktionsomkostning for en tre uger gammel gris var lige omkring 40$ (230 kr.)

Al transporten mellem ejendom-men foregik i lastbiler, som blev vasket på deres centrale vaskeplads. Den var udstyret med en tørrehal, hvor bilerne blev opvarmet med store varmekanoner som dem, der anvendes til korntørring.

En del af deres staldanlæg blev udstyret med virusfiltre, så de kunne mindske risikoen for at blive reinficeret. I betragtning af, at de fleste staldanlæg havde mere end 5 – 10 km til nærmeste anden svinefarm, virkede det en anelse overdrevet.

MonsantoHos Monsanto fik vi en populær videnskabelig gennemgang af, hvordan man gensplejser. Uanset hvad man måtte mene om gensplejsning og om Monsanto, så må man bare forholde sig til, at så længe den statsfinansierede forskning udsultes, så er det i de store koncerner, udviklingen sker. Vi fik en rundvisning i deres forsøgsfaciliteter, som ud over store drivhuse på taget omfatter 150 klimakamre, hvor de kan simulere klima og jordbundsforhold fra hele jordkloden. Vi fik forevist alskens avancerede udstyr, som nok ville kunne

bestyrelsestur til usA Af Hans Aarestrup

Bestyrelsen i Danske Svineproducenter er hvert år på en udlandsrejse. Skiftevis en kortere og en længere tur. I år var det en længere tur. En uge til USA, hvor vi besøgte organisationer, virksomheder og svineproducenter.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

6

gøre de fleste danske forskere grønne af misundelse. Blandt andet så vi en maskine, som kunne iden-tificere et gens basepar på en dag. I 2009 tog det tre måneder. Det siger lidt om, hvor meget stærkere vi kan for-vente, udviklingen vil gå.

Monsanto bruger 12% af deres omsætning på forskning (i størrelsesor-denen fire millioner $ om dagen). De tager fire patenter om ugen, så hvem er det lige, der skal kunne følge med i den hastighed og se, om de laver ulykker, eller om alle deres patenter og produk-ter er uproblematiske.

Pæne griseOm eftermiddagen besøgte vi en svi-neproducent, som beredvilligt viste os rundt på sin bedrift. Det var ældre, men tilsyneladende velfungerende stal-de. Vi kunne konstatere, at udviklings-afdelingen for staldinventar i USA ikke er så stor, men har fri adgang til flad-jern. Det nye inventar, vi så, var nøjag-tigt som det gamle. Drægtighedsbokse, ret små kassestier, og tørfodring over alt. Han havde på den farm, vi så, 2500 søer og lavede derudover foder til 30.000 slagtesvin årligt. Det som umiddelbart gjorde det største indtryk var de 10 – 15 tons forskelligt anti-biotika, han havde stående på paller. Selv om de fleste nok en gang imellem kunne ønske sig lidt flere frihedsgrader på området, så virkede det voldsomt. På den anden siden kan man undre sig over, at den amerikanske befolkning ikke er blevet totalt udslettet, når vi tænker på, hvilke skrækscenarier der bliver fremmanet i Danmark i forbin-delse med forbruget af antibiotika i Danmark.

Grisene var rigtig pæne. PIC leve-rede genetikken, og selv om de ikke var særligt store, så vi ingen skuldersår. Produktiviteten anslog vi til omkring 25 grise pr årsso.

Hans produktionsomkostning var for tiden 38$ pr. fravænnet gris.

Han producerede de fleste af slag-tesvinene på kontraktbasis. Han kom med grise, foder, dyrlæge etc. Hans kontraktpartnere leverede stalde, arbejde, vand og strøm. Ud over gyllen blev de aflønnet pr. gris. 70% af grisene

blev afsat på kon-trakt til Cargill på lange kontrakter. Resten kunne han afsætte frit, eller de kunne også leveres til Cargill. Prisen var aftalt i forhold til prisen på Chicago Board of Trade, og han sikrede sig af med futures på både foder og svin.

Synkroniseret ægløsningPå besøget hos JBS United, som er et firma, der i Danmark vel bedst kan sammenlignes med Vilomix eller Vitfoss, hørte vi om et nyt produkt, der skal lanceres i forbindelse med World Pork Expo til sommer. Produktet hedder Ovugel, og er en gel, der skal sprøjtes ind i børen 96 timer efter fravænning. Derved synkroniseres ægløsningen, så man 22 timer senere kan inseminere i forvisning om, at tidspunktet er optimalt. Fordelen er, at man kun behøver en dosis sæd, ingen brunstkontrol og ingen stimulering, hvilket sparer tid og stiller væsentligt mindre krav til personalet. Det lyder jo lovende, så nu er spørgsmålet bare, om det også virker godt i praksis, og hvis det gør, om det så kan godkendes i EU og Danmark.

Hos JBS United hørte vi også om deres foderstoflovgivning. De skal kun deklarere på råvaregrupper og skal ikke garantere energi, så det er nok ikke så svært at undgå dumpere. De må gerne bruge kød og benmel, hvis hjerne og rygmarv fra klovbærende dyr er fjernet. Det var også den eneste restriktion i det hele taget, som han kunne komme i tanke om.

Avanceret avlVi havde møde med det canadiske avls-selskab ”Genetiporc” som handlede i Nord- og Sydamerika, samt lidt i Asien. De havde 6000 kernesøer fordelt på 2000 Landrace, 2000 Yorkshire, 1000 Duroc og 1000 Pietrain. De gav

et meget professionelt indtryk. De eneste punk-ter, som vores time-lange krydsforhør af dem afslørede var anderledes end Danavls, var, at de ikke arbejdede med genomisk selek-tion. De havde LG5 i avlsmålet og opsamlede også data fra alle opformeringsbe-sætninger. De hentede også tilvækst og foderforbrugsdata fra enkelte produk-tionsbesætninger. Noget som de gjorde anderledes var, at de registrerede foder-optagelse på alle kernesøer i farestalden, og de vejede alle grise individuelt ved fødsel og chippede dem med elektroni-ske øremærker.

Vi havde andre gode besøg, inden vi sluttede vores tur med et besøg hos Hans Henrik Stein, som er professor ved University of Illinois. Han havde været så venlig at arrangere turen for os og viste os rundt på hans universitet, hvor noget af det, man bemærker, er, at de har en meget kommerciel tilgang til tingene. Det betyder, at hvis de ikke sørger for hele tiden at beskæftige sig med det som er relevant for branchen, så kan de ikke skaffe midler. Det bety-der, at forskningen bliver meget bund-linjefikseret.

Den sidste dag i USA fik vi tid til sightseeing i Chicago, inden vi skulle aflevere vores benzinslubrende kasse-vogn og kunne flyve hjem. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

7

Fakta om MRsAI løbet af 2013 vil Fødevarestyrelsen

gennemføre en undersøgelse af, hvor udbredt MRSA CC398 er i de danske svinebe-

sætninger. Undersøgelsen omfatter screening af cirka 200 besætninger, og indsamling af prøver fra besætnin-

gerne forventes at gå i gang omkring maj.Undersøgelsen er iværksat som opfølgning på en tidligere

undersøgelse, der afslørede, at cirka 80 procent af slagtesvinene på de danske slagterier er smittet med MRSA CC398.

Også i 2010 foretog Fødevarestyrelsen en undersøgelse af forekomsten af MRSA i danske slagtesvin. Denne under-søgelse viste, at 16 procent af besætningerne dengang var

MRSA-positive.

Aldrig før har én bestemt af de flere hundrede forskellige MRSA-varianter fået så meget opmærksomhed i medierne som MRSA CC398, der i folkemunde er døbt svine-MRSA. Men hvis du tror, det skyldes, at netop den stafylokok er særligt far-lig, tager du helt fejl.

- Det er den på ingen som helst måde. Tværtimod er den langt mindre farlig. Som det er i øjeblikket, så deler jeg MRSA i to grupper: CC398 og alle de andre. CC398 har langt svæ-rere ved at forårsage infektion, og sammenlignet med de andre typer af MRSA er den ikke nær så smitsom. De andre giver infektioner, og de smitter, siger hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, der med base på Aalborg Sygehus siden slutningen af 90erne har givet gode råd og vejledning til alle MRSA-smittede i Region Nordjylland.

- Jeg ser for mig sådan en lille stafylokok, der kommer gående ud af vejen med en værktøjskasse. I den værktøjskasse er der forskellige våben, der skal til for, at den kan klare sig i det miljø, den er i. CC398 har begrænsede våben i forhold til mennesker. Det er ikke mennesker, der er dens miljø. Dermed er den meget anderledes end alle de andre stafylokokker, som hver anden dansker har i næsen i løbet af dagen, siger sygeple-jersken.

CC398 er ligesom sine mange fætre og kusiner i MRSA-familien i stand til at flytte ind i sår og give betændelse, hvis man har sår eller andre former for huddefekter, men sam-menlignet med de andre MRSA-typer er den er ikke særligt angrebslysten.

Det forklarer Tinna Urth, som dagligt får henvendelser fra bekymrede borgere eller sundhedspersonale, der vil vide, hvor-dan de skal håndtere eventuel smitterisiko.

De første år var det især landmænd og deres medarbejdere, som ville vide mere om den særlige MRSA-variant, som i Danmark hoved-sagligt findes blandt svin, men som i udlandet også er en hyppig gæst blandt både kvæg, kalkuner, fjerkræ og heste. Senest er antallet af henven-delser fra sygehusenes sundhedspersonale eskaleret, fordi det med offentliggørelsen af Sundhedsstyrelsens nye MRSA-vejledning i december 2012, blev obligatorisk at spørge alle der kommer til indlæggelse,

om de arbejder med grise eller bor sammen med en, der arbej-der med grise.

Barnet bag glasruden- I morges ringede der en kvindelig gynækolog fra et af de nordjyske sygehuse. Hun ville vide, om den unge pige, som skulle føde om tre uger, måtte tage sin mand med til fødslen, når han til daglig arbejdede med grise. Ja, det må han godt. Men hvad så, hvis vi bliver nødt til at lave kejsersnit? Må han så også godt komme med ind? Ja, det må han også godt, siger Tinna Urth og fortsætter:

- Det var en af de gode henvendelser, for så gennem-går vi, hvilke forholdsregler der skal tages. Det kunne lige så godt være, at den læge bare havde sagt, at ham vil vi ikke have med ind. Og så er vi jo tilbage i 50’erne, hvor mændene fik vist barnet gennem en glasrude.

Eksemplet er langt fra enestående, og Tinna Urth bliver næsten dagligt ringet op af personale fra barselsafdelinger, der er bekymret for, at fædre der arbejder i landbruget holder deres nyfødte, som efterfølgende kan give bakterien videre til andre.

- En blev bedt om at gå med maske, da han skulle være med til fødslen, og det er ikke så fedt at gå rundt med inde på sygehuset, for det er rimeligt synligt. Der var også en, som blev podet, da han kom ind til operation, og da operationen så var overstået, og manden lå på en firesengs stue kom resultatet, at han var smittet. Det var måske ikke så sjovt, at personalet midt i besøgstiden flyttede ham til enestue og meddelte alle de andre, at de nu også skulle podes. De andre, der var på besøg,

fik godt nok lidt travlt med at komme hjem, for-tæller Tinna Urth.

KæmpebylderAt sygehuspersonalet reagerer

så voldsomt på risikoen for MRSA skyldes sandsynlig-

vis den resistente stafylo-koks mere sygdomsfrem-kaldende familiemed-lemmer. Tinna Urth har været med til at bekæmpe MRSA siden slutningen af 90erne, og hun har set det nekrotiserede væv og

de hønseægstore infek-tionsfyldte bylder, nogle

af de andre typer MRSA kan forårsage.

CC398 og alle de andreAf Søren Schovsbo

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

8

USA; at vi har så mange tilfælde af MRSA, at vi er nødt til at ændre på vores antibiotikapolitik. Der er områder i USA, hvor op mod 100 procent af stafylokokkerne er resistente, og alle-rede i 50’erne så man i Australien de første methicilin-resistente stafylokokker (MRSA, red.). I resten af verden er man gået over til tredje generation af antibiotika, mens vi i Norden og Holland som de sidste i verden stadig står fast på methicilin, forklarer Tinna Urth. ■

Hun forklarer, at det første, man gør, når man støder på en ny mikroorganisme som MRSA CC398 er at tegne et portræt af den. Hvor farlig er den? Hvor smitsom er den? Hvad er det for nogle infektioner den giver?

- På den måde sidder vi og samler viden om alle de forskel-lige former for resistente stafylokokker. Hele vejen fra CC1 til

CC398, og for CC398 er vi efterhånden ved at have en del viden. Det vi har fundet

ud af ved CC398 er, at 80-90 procent af de smittede har kontakt med

produktionsdyr, - primært grise, men vi ser det også ved mink, kalkuner og vi har nu også fundet den første familie med heste i Danmark. På den måde prøver vi at tegne et billede af, hvem er det, den rammer, og

hvad det er for nogle sygdomme, den giver. Vi kan se, at i sig selv

har CC398 ikke rigtig noget, der kan forårsage sygdom og give infek-

tioner hos mennesker, forklarer Tinna Urth.

Al information bliver indsamlet og brugt til at lave en risi-kovurdering, som Tinna Urth og hendes kolleger bruger til at vurdere, hvor hurtigt der skal gribes ind, når der udbryder smitte. Nogle medlemmer af MRSA-familien kræver øjeblik-kelig indsats som for eksempel, da den såkaldte CC80 angreb en nordjysk børnehave i slutningen af 90’erne og gav børnene bylder på størrelse med hønseæg. Dette udbrud havde intet med landbruget at gøre, og spoler vi frem til den aktuelle risi-kovurdering ved CC398, er reaktionen da også mere afdæm-pet.

- Ved CC398 kan det godt vente til næste uge med at ringe ud og snakke med folk. Stafylokokken har ikke nogen enzy-mer med sig. Den mangler det tandsæt, der skal til for at sidde fast på et menneskes hud. Det er derfor, at der er stor sandsyn-lighed for, at når man er ude af miljøet, så falder den af. Hvis den ikke har en form for låsemekanisme, så den kan sidde fast på menneskes hud, så falder den af igen. Og lige præcis den låsemekanisme mangler CC398 i forhold til at sidde fast på et menneskes hud, siger Tinna Urth.

Den sidste bastionIngen ved, hvad fremtiden vil bringe, men det forskerne er bekymrede for er, at CC398 en dag vil mutere så meget, at den kommer til at udgøre en reel fare.

- At den en dag får evnen til at smitte fra menneske til menneske, og at den får evnen til at forårsage infektion hos mennesker. Altså at den fylder noget i sin værktøjskasse, så den får nogle våben. Vi har ikke set det endnu noget sted i verden, men der er noget, der tyder på, at den måske en dag vil til-passe sig mennesker. Det er simpelthen det, bekymringen går på, og den dag, den gør det, så kommer vi i Danmark til at stå i samme situation, som man gør i resten af Europa, Østen og

tjekliste

Sådan er anbefalingerne til personer der dagligt arbejder med svin ifølge Sundhedsstyrelsens seneste MRSA-vejledning.• Personer, der arbejder i en smittet besætning, bør

regelmæssigt vaske hænder med vand og sæbe eller foretage hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol. Hånddesinfektion er hurtigere og mere skånsomt for hænderne. Hænderne må IKKE være synligt snavsede, fordi håndsprit inaktiveres af snavs. Snavsede hænder skal derfor vaskes med vand og sæbe og tørres, før de indgnides i håndsprit. Hænderne skal være tørre, når man bruger håndsprit, da vand fortynder håndspritten og gør den virkningsløs.

• Ved håndvaske bør der findes adgang til sæbe (helst flydende) samt eventuelt også håndsprit tilsat glycerol.

• Håndklæder bør være af papir, fordi stofhåndklæder virker som samlested for alle bakterier.

• Efter endt arbejde anbefales det at bade samt skifte til rent tøj i et rent område, såfremt dette er muligt. Husk at opbevare det rene tøj i et lukket skab, således at det ikke ”forurenes” af MRSA fra støvet.

• Arbejdstøj bør vaskes i staldområdet. Hvis dette ikke er muligt, skal det fyldes i en plasticpose, der luk-kes. Personen som vasker tøjet skal undlade at hvirvle støv op (ikke ryste tøjet), før det vaskes samt passe på, at arbejdstøjet ikke berører personens eget tøj. Umiddelbart efter at man har rørt ved beskidt tøj, vaskes hænder med vand og sæbe, eller der foreta-ges hånddesinfektion med håndsprit tilsat glycerol. Vaskemaskinens låge, og andre dele som har været i kontakt med snavstøjet, aftørres med en sæbeklud.

• Undgå at bringe ting fra staldområdet ind i husstan-den.

Om besøg i besætningenKortvarige/enkeltstående besøg i besætningen anses ikke for at være en væsentlig risikofaktor i forhold til at blive bærer af MRSA, da man meget hurtigt spontant taber bakterien. Gårde hvor der er påvist

MRSA kan således benyttes som besøgsgårde, men eje-ren skal påse, at de hygiejniske forholdsregler overholdes.

Hygiejnesygeplejerske

Tinna Urth

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

9

I Nordjylland var der sidste år 66 mennesker, der blev smit-tet med MRSA CC398, - også kaldet svine-MRSA. Ud af dem havde 79 procent direkte eller indirekte kontakt med grise, fordi de boede sammen med en person, der arbejdede med grise. Det betyder, at der var 21 procent af de smittede i Nordjylland sidste år, der aldrig havde været i nærheden af en gris, og det er ifølge hygiejnesygeplejerske Tinna Urth for mange.

- Jeg plejer at sige, at det er de 20 procent, vi som samfund ikke kan tåle. Der er fuld forståelse for, at der er resistente bakterier ude ved grisene, det har der altid været, og det vil der blive ved med at være, men lige så snart det bliver spredt ud i samfundet i en skoleklasse, i en børnehave, i en afdeling med for tidligt fødte børn eller andre steder, så er forståelsen der ikke længere, siger Tinna Urth.

Hun har i snart 16 år arbejdet målrettet med at bekæmpe stafylokokker, MRSA, i alle dets forskellige varianter og rejser ofte rundt i hele Region Nordjylland og rådgiver alt fra bør-nehaver til barselsafdelinger om, hvordan man skal håndtere udbrud og bryde smitteveje.

En støvet sag- Når du går ude i stalden, så kan du ikke undgå at få den i næsen. Du kan ikke lade være med at trække vejret, du kan ikke lade være med at klø dig i næsen, og derfor kan du heller ikke undgå at blive forurenet med den, siger Tinna Urth.

Alle der har deres daglige gang i stalden blandt dyrene kan med andre ord ikke rigtig gøre noget for at undgå at blive bærere af bakterien. De færreste vil lægge mærke til, at de over-hovedet har den på sig, men det må ikke give anledning til at

slække på hygiejnereglerne, fordi man så kan risikere at give bakterien videre til de nærmeste familiemedlem-mer.

Bakterien sidder i støvet, og finten er derfor at efterlade alt sit arbejdstøj i omklædningsrummet. Tag et bad, skift til rent tøj, vask dine hænder grundigt og tør dem af i papirhåndklæder eller sprit hænderne af, inden du forlader stalden. Så har du effektivt afbrudt stafylokokkens vej ud af stalden og dermed også fjer-net risikoen for at give bakterien videre til andre.

- Det er lidt ligesom, hvis man forestiller sig, at man har trillet rundt i en mudderpøl. Hvad vil man

gøre for at få mudderet af? Man vil tage et bad, og så vil man tage noget rent tøj på. Lad vær med at genbruge

noget af det brugte tøj, for selvom man ikke kan se det, så tager man bare stafylokokken på igen. Kunne man for

søren da bare se den her lille skid, så kunne man gøre noget for at undgå den. Det er jo det, der er så svært ved det her, at det er en eller anden usynlig fare, siger Tinna Urth.

På besøg hos producentenMens sygeplejersken snakker trækker hun en beholder med sprit op af tasken og stiller på bordet. Hun trykker en ordent-lig klat ud i hænderne og forklarer:

- Når man spritter af, tager man ikke bare en lille smule og kører rundt i håndfladerne et par sekunder. Det hjælper ingen-ting. Sprit slår kun de bakterier ihjel, det har kontakt med. Dampene er ikke nok. Så når man skal spritte sine hænder, så skal man rundt alle steder på hele hudoverfladen, under neg-lene og et stykke op af håndledet. Der skal være så meget sprit til rådighed, at huden er fugtig i 30 sekunder, og man skal gnide hænderne tørre, ikke vifte dem tørre. Husk også, at sprit kun kan anvendes, hvis hænderne ikke er synligt snavsede, siger Tinna Urth.

Hun får dagligt henvendelser fra både medarbejdere i land-bruget, repræsentanter for sundhedssektoren og ganske almin-delige mennesker, der vil vide, hvordan de skal forholde sig til risikoen for smitte. Hvad man skal gøre, hvis man skal besøge et landbrug? Om man skal tage særlige forholdsregler, når man er sammen med en person, der er smittet med MRSA? Eller om ens lille søn eller datter må komme med hjem at lege, selvom familien har grise?

- Det skal man ikke være bekymret for. Og det begrunder jeg med, at hvis dem der kommer ude ved grisene har den rig-tige adfærd, når de går fra stalden, så er risikoen for, at de tager stafylokokken med videre ud i samfundet meget, meget lille. Hvis vi kan holde smittekilden ude i stalden, så er der ingen grund til bekymring overhovedet ude i det almindelige sam-fund. Men det er helt sikkert, at hvis vi begynder at se en hel masse smittede herude, så kommer vi måske ud i en situation, hvor nogen vil sige: Mit barn skal sandelig ikke med en hjem, der arbejder på en gård, slutter Tinna Urth. ■

i skal ændre adfærd

Af Søren Schovsbo

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

10

Dato Tid Sted Tilmelding senest

03.06.13 19.00-22.00 Sjælland Gefion Fulbyvej 15 4180 Sorø 27.05.13

06.06.13 19.00-22.00 Sønderjylland LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa 30.05.13

10.06.13 19.00-22.00 Nordjylland LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 03.06.13

12.06.13 19.00-22.00 Fyn Patriotisk Selskab Ørbækvej 276 5220 Odense SØ 05.06.13

17.06.13 19.00-22.00 Århus LandboMidtØst Trigevej 20, Søften 8382 Hinnerup 10.06.13

20.06.13 19.00-22.00 Holstebro Aulum Fritidscenter Markedspladsen 10 7490 Aulum 13.06.13

Medlemsmøder hos danske svineproducenter 2013Igen i år arrangerer vi medlemsmøder forskellige steder i landet, så mød op til nogle spændende timer med gode kolleger.

Det og mange andre spørgsmål kan du få svar på, hvis du møder op til et af årets mange medlemsmøder. På møderne vil du kunne høre foreningens formand, Henrik Mortensen, direktør Hans Aarestrup, dit lokale bestyrelsesmedlem og udvalgte medarbejdere redegøre for foreningens arbejde, vores udfordringer og den aktuelle situation i branchen.

Har du ikke mulighed for at deltage i mødet i dit eget

område, er du meget velkommen til at melde dig til et af de andre møder.

Deltagelse i møderne er gratis, men vi beder om tilmelding til sekretariatet – gerne hurtigst muligt.

Tilmeld dig online på www.danskesvineproducenter.dk eller kontakt sekretariatet på mail info@danskesvineproducenter.dk eller telefon 70 25 80 70. ■

Hvor gør danske svineproducenter gør en forskel, og hvordan ser verden ud med foreningens øjne?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

11

Netop i den foreliggende situation, var der ikke nogen alarmerende bemærk-ninger i selskabets regnskaber, og ser man bort fra, at selskabet havde drevet tabsgivende virksomhed i opstartspe-rioden, var regnskaberne for selskabet såmænd tilforladelige nok.

Man bør dog ved lign. samarbejde overveje, om ikke der skal stilles krav om en eller anden form for sikkerhed.

Det bedste er altid forudbetaling, men kan der ikke indgås aftale herom, bør man overveje at kræve sikkerhedsstillelse I form af en garanti.

Hvis man kræver garan-ti, bør man dog samtidig sikre sig, at garantien også kan bruges i en “skarp” situation, og her bør man være opmærksom på føl-gende forhold:

• Hvem er garantigiver?• Hvilke betingelser er

der tilknyttet?• Er garantien tidsbe-

grænset?• Størrelsen• Værneting og lovvalg

ved evt. strid om garan-tien

Ad. 1. Hvem er garantigiver?Det er selvsagt ikke uden interesse, hvem der stiller garantien. Hvis garantigiver selv ikke kan betale, er garantien jo intet værd. Denne problemstilling har vi bl.a. kunnet opleve de sidste par år grundet bankkonkurser mv.

Det er heller ikke ligegyldigt, om der er tale om en dansk eller en uden-landsk garantigiver.

Hvis garantigiver er udenlandsk, er de regler garantien behandles under formentligt også udenlandske, og man er ingenlunde sikker på, om de svarer til de danske regler, hhv. dansk rets-praksis. Herudover vil værneting for en

garanti stillet af en udenlandsk garanti-giver som oftest også ligge i udlandet.

Ad. 2. Hvilke betingelser er der tilknyttet?Den bedste garanti man kan få er en garanti på anfordringsvilkår uden betingelserne af nogen art.

På anfordring betyder, at garanti-giver ved modtagelsen af et krav, der opfylder garantiens betingelser, straks skal betale under garantien. Det vil

sige, at hverken garantigiver eller jeres kunde har nogen indsigelsesret.

På vilkår betyder, at et eventuelt krav som oftest vil blive forelagt ord-regiver, før garantigiver udbetaler pen-gene. Garantimodtagerens krav betales ikke, før jeres kundes accept er modta-get/betingelserne i garantien er opfyldt, eller der foreligger en retslig afgørelse.

Der kan stilles allehånde betingelser til en garanti, og her er det nødvendigt at man nøje overvejer, om man kan acceptere de betingelser der stilles! Man

bør ved større beløb søge rådgivning hos sin advokat herom. Der er ingen givne regler om de betingelser der kan stilles, der er i virkeligheden tale om et forhold, som skal forhandles på plads mellem parterne på samme måde som pris og leveringsvilkår skal forhandles på plads mellem parterne.

Ad. 3. Er garantien tidsbegrænset?En garanti er ofte tidsbegrænset. Man

bør derfor sikre sig, at tids-begrænsningen ikke er til

hinder for betaling, inden tidsbegrænsningen udløber, og man skal være opmærk-som på, at evt. krav som udgangspunkt skal frem-sættes inden tidsbegræns-ningens udløb.

Ad. 4. Størrelsen:Det siger sig selv, at man skal være opmærksom på størrelsen af garantien, den dækker kun det beløb, den lyder på, og risikerer man at oparbejde større tilgode-havender over flere leveran-cer, bør man sikre sig, at garantien er stor nok til at dække dette.

Ad. 5 Lovvalg og værneting:Hvis garantien stilles af en

udenlandsk garantigiver, skal man være opmærksom på, at der kan gælde andre regler i det land garan-tigiver har hjemme, og derfor at man, hvis man ikke er opmærksom på dette, kan ramme ind i regler, der ikke er gæl-dende i Danmark.

Derudover skal man være opmærk-som på, at aftales der ikke andet, vil en evt. retsstrid om udbetaling af en garanti skulle ske på garantigivers hjemsted dvs. også i udlandet med de omkostninger og risici dette medfører. (Værneting). ■

bankgarantier eller anden sikkerhed ved leveringAf advokat Jens Jepsen, Compass Advokatfirma, Aabenraa

I efterspillet efter Jutland Meat A/S konkurs er der nok mange der tænker over, hvordan man kunne have sikret sig mod tab.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

12

For nyligt havde jeg mulighed for at få bedre indblik i kinesisk svineproduk-tion. Boehringer Ingelheim havde invi-teret mig til at fortælle om europæisk svineproduktion på en række møder i det sydlige Kina. Det var en spændende og anderledes oplevelse.

Møderne blev holdt i 3 storbyer i det sydlige Kina og en i det centrale. Til trods for, at de havde mellem 5 og 20 millioner indbyggere, kendte jeg ikke navnene på forhånd. Der var mel-lem 800 og 1500 deltagere til hvert møde, som var lige dele svinekongres, melodigrandprix og Oscarfest. Det var anderledes, festligt og helt sikkert meget kinesisk.

Kinesisk vaccineMed mig hjem fra Kina fik jeg forskel-lige indtryk. Det mest overvældende var, at jeg i over en uge ikke så solen på grund af forurening. De eneste undta-gelser var, når jeg skulle flyve fra den ene storby til den næste. Det er skræm-mende, så forurenet der er. På dette års partikongres var problemet oppe at vende, men blev begravet eftertryk-keligt, sandsynligvis fordi man er bange for, at man ikke kan styre befolknin-gen, hvis man begynder at reducere den økonomiske vækst til fordel for miljøet

Kinesisk svineproduktion har mange udfordringer. De største er svinepest, mund og klovsyge, auzjetski plus alle de andre lidt mindre alvorlige virus-sygdomme, man kan komme i tanke om. De må gerne vaccinere, men til de

3 nævnte må de kun anvende kinesisk fremstillede vacciner med varierende effekt. 80 % af produktionen er ”bag-gårdsgrise”, og derfor er det helt illuso-risk, at de får styr på sygdommene på den korte bane.

Sygdomme der kan håndteres med antibiotika er ikke noget problem for dem. Antibiotika har de masser af, og de anvender det helt ukritisk.

Intern og ekstern smittebeskyttelse i besætningerne er noget man taler meget om, men det er mildt sagt ikke noget, som falder dem naturligt i praksis.

Jeg besøgte en nybygget stald, hvor den sidste finish og omtanke, som kunne have muliggjort effektiv rengø-ring og inddæmning af gødningssmitte, helt manglede. Det er lidt en skam og vanskeliggør gennemførelsen af fornuf-tigt management.

Adgang forbudtEn anden udfordring for kineserne er, at deres modvilje mod at tabe ansigt gør, at de ikke vil fortælle, hvilke pro-blemer de har i deres besætning. Det går sikkert nemmere, når man kender dem noget bedre, men det er lidt mær-keligt. Jeg overværede en seance som varede mange timer, hvor en besætning med massive sygdomsproblemer søgte råd og vejledning ved et par dyrlæger, som havde besøgt dem uden at få lov at komme i staldene. Det gør det en anelse svært at komme ind til benet.

Jeg besøgte en avlsbesætning med landrace, yorkshire og Duroc af ube-

stemmelig herkomst. Deres selektions-strategi fik jeg beskrevet som følger: Purebred male and female make sex. Jeg kunne så forsikre dem om, at det basalt set var det samme i Danmark. Som det var tilfældet på andre områder, så er der uden tvivl masser af kinesere, der har helt styr på det teoretiske, men implementeringen i praksis halter, og det er svært at forestille sig, at det på kort sigt bliver anderledes uden, at der gennemføres en ”mental kulturrevolu-tion”.

Skal vi frygte den kinesiske konkur-rence? Nej. Der er unge og talentfulde mennesker i kinesisk svineproduktion, men desværre for dem træffes beslut-ningerne i alt for høj grad af de ældre og mindre talentfulde. Hvis myn-dighederne bliver ved med at tillade importen af svinekød, kan vi i mange år fremover drage nytte af et købestærkt publikum, som ikke har tillid til deres indenlandske produkter. ■

svine-produktion i KinaAf Hans Aarestrup

Tusindvis af døde grise i en kinesisk flod, som giver drikkevand til Shanghai. ”Ikke noget sundhedsmæssigt pro-blem,” siger myndighe-derne. Forestil dig hvilket ramaskrig to døde grise fundet i Gudenåen ville resultere i.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

13

FiRMAeR SoM eR MEdlEMMER AF dAnsKE svinEPRoduCEntER:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12www.broste.com

www.spf.dkTlf 76 96 46 00

SPF-Selskabet

Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Smågrisemarkedet er fortsat meget roligt og stabilt. Nogle noteringer, som f.eks. SPF’s puljenotering, noteringen fra Porc-Ex eller den hollandske NVV notering, var i stand til at stige en smule i februar måned. Også på det tyske marked kunne man konstatere prisstig-ninger. Imidlertid var det ikke Nord-West noteringen, men tillæggene, der er steget lidt.

Ikke desto mindre må man sige, at det store sæsonmæssige prisopsving,

som eksperterne havde forventet, er udeblevet indtil nu. Markedet ventede på impulser fra slagtesvinemarkedet, men i stedet for at stabilisere sig på prisniveauet fra efteråret 2012, faldt slagtesvinenoteringen til et forholdsvist lavt niveau igen.

Uheldigvis var også kødhandlen, specielt til Rusland og Kina, skuffende i det første kvartal af 2013. På grund af den lange vinter er der heller ikke kommet det sædvandlige opsving i

kødefterspørgslen før nu. Derfor opstod der aldrig mangel på slagtesvin, og slag-terierne var ikke nødt til at kæmpe om grisene og betalte en højere pris.

I den nærmeste fremtid forventes to faktorer at ville udligne sig. På den ene side burde slagtesvinenoteringerne stige, når grillsæsonen begynder. På den anden side begynder også den sæson-mæssige nedtur på smågrisemarkedet, som allerede er startet i Holland, hvor noteringen er faldet lidt i de seneste

intet nyt på smågrisemarkedetAf Markus Fiebelkorn

Prognose år 2013 / 2014 2 kv . 3 kv . 4 kv . 1 kv . GNS

Puljenotering (SPF region 2/3) 445 415 440 470 443

Beregnet notering basis 425 457 448 416 437

Prognose år 2013 / 2014 2 kv . 3 kv . 4 kv . 1 kv . MID

Nord-West (25 kg i euro) 55,00 51,00 55,00 57,00 54,50

Nord-West (omregn . 30 kg i kr .) 447 417 447 462 443

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50

www.msd-animal-health.dk

neproducenter 60_25.indd 1 11/12/2012 3:01:33 PM

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

www.agrojobdk.comSVIN

EPRO

DU

CENTEN

2 • 2013

14

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

uger. Samlet set forventes det, at note-ringerne stort set vil være stabile i de næste måneder. Det kan godt være, at smågrisenoteringerne vil stige lidt, hvis slagtesvinenoteringerne stiger signifikant. Om sommeren forventes det imidlertid, at smågrisenoteringerne vil falde igen, men markedet forventer ikke, at puljenoteringen vil falde langt under 400 kr., hhv. Nord-West noterin-gen langt under 50 euro.

Alt i alt har prisudviklingen på små-grisemarkedet været skuffende i år indtil nu. Det forventede, store prisopsving er udeblevet indtil nu, men til gengæld er risikoen for en kraftig prisnedtur i løbet af efteråret også begrænset. Alligevel skal vores prisprognose nedjusteres lidt.

Seneste opdatering: uge 17, 2013

Uge1 1,55 48,00 € 41,00 € 1,30 € 1,35 € 42,50 € 48,00 € 52,50 € 58,00 2 1,46 49,00 € 42,00 € 1,30 € 1,35 € 42,50 € 49,00 € 52,50 € 58,00 3 1,46 49,50 € 43,00 € 1,30 € 1,12 € 38,50 € 49,50 € 52,50 € 59,00 4 1,55 50,50 € 44,00 € 1,30 € 1,20 € 32,50 € 50,50 € 52,50 € 59,00 5 1,60 53,00 € 45,00 € 1,34 € 1,33 € 35,50 € 53,00 € 52,50 € 59,00 6 1,60 54,50 € 47,00 € 1,38 € 1,42 € 42,30 € 54,50 € 52,50 € 59,00 7 1,60 55,50 € 48,50 € 1,38 € 1,42 € 46,00 € 55,50 € 52,50 € 58,00 8 1,60 56,50 € 49,00 € 1,38 € 1,42 € 47,00 € 56,50 € 53,50 € 58,00 9 1,60 57,50 € 49,00 € 1,32 € 1,42 € 47,00 € 57,50 € 54,50 € 57,00

10 1,60 58,00 € 49,00 € 1,32 € 1,42 € 47,00 € 58,00 € 54,50 € 57,00 11 1,60 58,00 € 49,00 € 1,32 € 1,49 € 47,00 € 58,00 € 54,50 € 56,00 12 1,60 58,00 € 49,00 € 1,32 € 1,49 € 47,80 € 58,00 € 54,50 € 55,00 13 1,65 58,00 € 49,00 € 1,32 € 1,51 € 48,00 € 58,00 € 54,50 € 55,00 14 1,68 58,00 € 49,00 € 1,32 € 1,51 € 48,00 € 58,00 € 54,50 15 1,68 58,00 € 49,00 € 1,32 € 1,55 € 48,00 € 58,00 € 54,50 16 1,68 58,00 € 49,00 € 1,32 € 1,55 € 49,00 € 58,00 € 54,50 17 1,68 58,00 € 49,00 € 1,36 € 1,58 € 49,00 € 58,00 € 54,50 € 54,50 18 1,68 58,00 € 49,00 € 1,39 € 1,62 € 49,00 € 58,00 € 54,50 19 1,63 58,00 € 49,00 € 1,39 € 1,62 € 49,00 € 58,00 € 54,50 20 1,63 55,30 € 49,00 € 1,41 € 1,54 € 49,00 € 55,30 € 55,00 21 1,68 55,30 € 49,00 € 1,45 € 1,50 € 45,00 € 55,30 € 55,00 22 1,68 55,30 € 49,00 € 1,48 € 1,50 € 42,00 € 55,30 € 56,00 23 1,68 55,00 € 49,00 € 1,51 € 1,56 € 42,00 € 55,00 € 56,00 24 1,72 53,00 € 49,00 € 1,56 € 1,56 € 42,00 € 53,00 € 56,00 25 1,63 52,00 € 49,00 € 1,56 € 1,56 € 42,00 € 52,00 € 56,00 26 1,63 49,00 € 49,00 € 1,48 € 1,56 € 42,00 € 49,00 € 54,00 27 1,63 47,00 € 47,00 € 1,48 € 1,56 € 42,00 € 47,00 € 53,00 28 1,60 46,00 € 45,00 € 1,45 € 1,60 € 42,00 € 46,00 € 53,00 29 1,60 44,00 € 43,00 € 1,44 € 1,60 € 41,00 € 44,00 € 52,00 30 1,60 42,00 € 42,00 € 1,50 € 1,53 € 38,00 € 42,00 € 52,00 31 1,70 42,00 € 42,00 € 1,50 € 1,53 € 36,00 € 42,00 € 52,00 32 1,70 42,00 € 42,00 € 1,50 € 1,55 € 35,00 € 42,00 € 50,00 33 1,78 43,00 € 41,00 € 1,50 € 1,53 € 35,00 € 43,00 € 50,00 34 1,83 45,00 € 40,00 € 1,50 € 1,53 € 35,00 € 45,00 € 50,00 35 1,90 47,00 € 39,00 € 1,43 € 1,53 € 35,00 € 47,00 € 50,00 36 1,90 49,00 € 37,00 € 1,43 € 1,53 € 35,00 € 49,00 € 50,00 37 1,90 50,00 € 36,00 € 1,43 € 1,53 € 35,00 € 50,00 € 50,00 38 1,90 50,00 € 35,50 € 1,39 € 1,53 € 35,00 € 50,00 € 50,00 39 1,93 50,00 € 35,00 € 1,37 € 1,53 € 35,00 € 50,00 € 50,00 40 1,93 51,00 € 34,50 € 1,37 € 1,53 € 35,00 € 51,00 € 50,00 41 1,93 52,00 € 34,50 € 1,37 € 1,53 € 35,00 € 52,00 € 51,00 42 1,90 52,00 € 34,50 € 1,37 € 1,53 € 35,00 € 52,00 € 52,00 43 € 34,50 € 1,37 € 1,59 € 35,00 € 52,00 € 52,00 44 € 35,00 € 1,40 € 1,59 € 36,00 € 52,00 € 53,00 45 € 36,00 € 1,40 € 1,63 € 38,00 € 52,00 € 53,00 46 € 37,00 € 1,42 € 1,63 € 40,00 € 52,00 € 54,00 47 € 38,00 € 1,42 € 1,63 € 41,00 € 52,50 € 56,00 48 € 38,50 € 1,42 € 1,63 € 42,00 € 52,50 € 57,00 49 € 39,50 € 1,45 € 1,63 € 43,50 € 52,50 € 58,00 50 € 40,50 € 1,48 € 1,63 € 45,00 € 52,50 € 58,00 51 € 41,50 € 1,48  €  46,50   € 52,50 € 58,00 52 € 42,50 € 1,48  €  47,50   € 52,50 € 58,00

Slagtesvin 2012

Smågrise 2012

Nord-West 2010

Slagtesvin 2010

Slagtesvin 2011

Nord-West 2011

Nord-West 2012

Nord-West 2013

Prognose status uge 17

Prognose 2014 status uge 17

12345678910111213141516171819202122232425262728293031323334353637383940414243444546474849505152

 €  30,00  

 €  35,00  

 €  40,00  

 €  45,00  

 €  50,00  

 €  55,00  

 €  60,00  

 €  65,00  

Nord-­‐West  notering

Nord-­‐West  2011Nord-­‐West  2012Nord-­‐West  2013Prognose  status  uge  17

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

15

Desværre findes der forskellige bereg-ningsmetoder, som imidlertid burde føre til det samme resultat. Her skal man først og fremmest bestemme sig for, om man vil beregne nutidsværdien, dvs., om man vil diskontere udbeta-lingerne, eller om man vil beregne fremtidsværdien, dvs. værdien, man har på sin konto om x antal år. Begge frem-gangsmåder præsenteres i denne artikel.

Uheldigvis blandes disse to frem-gangsmåder ofte sammen, hvorfor de fleste kommer til forkerte resultater. I denne sammenhæng skal vi indrømme, at vores beregning i svineproducenten nr. 4, 2012, heller ikke var fejlfri. I vores gamle beregning tog vi ikke højde for, at udbetalingerne kan reinvesteres, når de er udbetalt. Denne fejl er rettet nu.

Beregning af nutidsværdienDen første fremgangsmåde er at bereg-ne nutidsværdien. Spørgsmålet der skal svares på er, hvilken værdi en fremtidig udbetaling har i dag. I tabel 1 går vi ud

fra, at der ikke udbetales de 15 øre pr. kg i 8 år. Derefter udbetales 15 øre pr. kg hvert år, og efter 30 år udbetales 24 øre pr. kg i 5 år.

Selvfølgelig har en udbetaling om f.eks. 35 år en mindre værdi end en udbetaling i dag, fordi man mister muligheden for at investere beløbet i et alternativ. I vores model går vi ud fra, at en alternativ investering giver et afkast på 8,0 % p.a. Om det er et afkast eller en besparelse, f.eks. på en kassekredit, er lige meget for beregningen. På den anden side formindsker inflationen afkastet. Hvis man går ud fra en infla-tion på 3,0 % p.a., går man således glip af en værdi på 8,0 % – 3,0 % = 5,0 % p.a., den såkaldte rentefod.

De 24 øre, som udbetales i år 35, har for eksempel en nutidsværdi på kun 4,35 øre. Hvis du havde 4,35 øre i dag og investerer dem i en alternativ investering med 8,0 % afkast p.a. og fratrækker 3,0 % inflation p.a., så vil du have 24 øre om 35 år. Hvis du gør det samme med 9,67 øre i dag, så vil

du have 15 øre om 9 år. Det betyder, at man kan være ligeglad med, om man f.eks. får 24 øre om 35 år eller 4,35 øre i dag.

Når man adderer nutidsværdierne for de enkelte år, så har den samlede pengestrøm en nutidsværdi på 158 øre, dvs., at de 450 øre som udbetales fak-tisk kun har en værdi på 158 øre. Hvis man vil bestemme, hvad omkostnin-gerne forbundet med binding af andels-kapital til Danish Crown er, så skal man sammenligne denne pengestrøm med en alternativ pengestrøm, hvor der udbetales et konstant beløb hvert år i 30 år.

Resultatet er, at en udbetaling på 10,3 øre pr. år i 30 år har den samme nutidsværdi, som pengestrømmen med binding af andelskapital til Danish Crown, nemlig 158 øre. Det betyder, at man mister 15 øre – 10,3 øre = 4,7 øre pr. kg pr. år.

Beregning af fremtidsværdienEn anden fremgangsmåde er at beregne fremtidsværdien. Spørgsmålet, der skal svares på er, hvilken værdi en udbeta-ling vil have i år 35. I tabel 2 beregnes fremtidsværdien for den samme pen-gestrøm som i tabel 1 med binding af andelskapital til Danish Crown.

De 24 øre, som udbetales i året 35, har for eksempel en fremtidsværdi på 24,00 øre. De 24 øre, som imidlertid udbetales i år 34, kan man investere i en alternativ investering med 8,0 % p.a. i afkast. Imidlertid formindsker infla-tionen det reelle afkast med 3,0 % p.a., så vi har en værditilvækst på 5,0 % p.a. igen, vores rentefod. Det betyder, at de 24 øre i år 34 har en værdi et år senere på 24 x (1 + 5 %) = 25,20 øre. De 15 øre, som for eksempel udbetales i år 9, vil have en værdi på 53,34 øre i år 35.

Når man adderer fremtidsværdierne for de enkelte år, så har den samlede pengestrøm en fremtidsværdi på 870

binding af andelskapitalI svineproducenten nr. 4, 2012, beregnede vi, hvilke renteomkostninger der er forbundet med binding af andels-kapital til Danish Crown. Beregningen gav anledning til en diskussion om, hvordan omkostningerne skal beregnes, og hvilke forudsætninger, de enkelte modeller indeholder. Derfor vil vi med denne artikel forklare vores beregning og modellens forudsætninger i dybden.

Af Markus Fiebelkorn

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

16

øre, dvs., at de 450 øre, som udbetales, faktisk har en værdi på 870 øre. Når man sammenligner denne pengestrøm med en alternativ pengestrøm, hvor der udbetales et konstant beløb hvert år i 30 år, så er resultatet igen 10,3 øre. Dvs., at en konstant udbetaling på 10,3 øre i 30 år har ca. den samme fremtids-værdi som pengestrømmen med bin-ding af andelskapital til Danish Crown. Man mister altså 4,7 øre pr. kg pr. år.

Variation i forudsætningerneStor betydning for resultatet har selvføl-gelig modellens forudsætninger: Afkast

(rentesats) for en alternativ investering, inflation og betragtningsperioden. Hvis der leveres grise til Danish Crown i kun 20 år i stedet for i 30 år, så stiger de årlige udbetalinger fra alternativet fra 10,3 øre til 10,4 øre. Hvis det kun er i 15 år, så er det 10,5 øre.

Hvis afkastet for en alternativ inve-stering stiger til f.eks. 9,0 % p.a., og inflationen falder til f.eks. 2,0 % p.a., så er rentefoden 7,0 % p.a., og de årlige udbetalinger falder fra 10,3 øre til 8,8 øre. Hvis afkastet for en alternativ inve-stering imidlertid falder til f.eks. 7,0 % p.a., og inflationen stiger til f.eks. 4,0

% p.a., så er rentefoden 3,0 % p.a., og de årlige udbetalinger stiger fra 10,3 øre til 11,9 øre.

KonklusionAlt i alt kan man altså sige, at man mister ca. 4,6 øre pr. kg pr. år med binding af andelskapital til Danish Crown, når man antager et afkast for en alternativ investering på 8 % og en inflation på 3 %. Jo højere rentefoden er (rentesats for en alternativ investe-ring minus inflation), desto flere penge mister man. ■

Rentefod 5,0%

Beløb Fremtids- værdi BeløbFremtids-

værdi

1 5,253 0 0,00 10,3 54,112 5,003 0 0,00 10,3 51,533 4,765 0 0,00 10,3 49,084 4,538 0 0,00 10,3 46,745 4,322 0 0,00 10,3 44,526 4,116 0 0,00 10,3 42,407 3,920 0 0,00 10,3 40,388 3,733 0 0,00 10,3 38,459 3,556 15 53,34 10,3 36,62

10 3,386 15 50,80 10,3 34,8811 3,225 15 48,38 10,3 33,2212 3,072 15 46,07 10,3 31,6413 2,925 15 43,88 10,3 30,1314 2,786 15 41,79 10,3 28,7015 2,653 15 39,80 10,3 27,3316 2,527 15 37,90 10,3 26,0317 2,407 15 36,10 10,3 24,7918 2,292 15 34,38 10,3 23,6119 2,183 15 32,74 10,3 22,4820 2,079 15 31,18 10,3 21,4121 1,980 15 29,70 10,3 20,3922 1,886 15 28,28 10,3 19,4223 1,796 15 26,94 10,3 18,5024 1,710 15 25,66 10,3 17,6225 1,629 15 24,43 10,3 16,7826 1,551 15 23,27 10,3 15,9827 1,477 15 22,16 10,3 15,2228 1,407 15 21,11 10,3 14,4929 1,340 15 20,10 10,3 13,8030 1,276 15 19,14 10,3 13,1531 1,216 24 29,17 0 0,0032 1,158 24 27,78 0 0,0033 1,103 24 26,46 0 0,0034 1,050 24 25,20 0 0,0035 1,000 24 24,00 0 0,00

Total 450 870 309 873

År

Omregnings- faktor til

fremtidsværdi

Binding i DC Alternativ

Rentefod 5,0%

Beløb Nutids- værdi Beløb Nutids- værdi

1 0,952 0 0,00 10,3 9,812 0,907 0 0,00 10,3 9,343 0,864 0 0,00 10,3 8,904 0,823 0 0,00 10,3 8,475 0,784 0 0,00 10,3 8,076 0,746 0 0,00 10,3 7,697 0,711 0 0,00 10,3 7,328 0,677 0 0,00 10,3 6,979 0,645 15 9,67 10,3 6,64

10 0,614 15 9,21 10,3 6,3211 0,585 15 8,77 10,3 6,0212 0,557 15 8,35 10,3 5,7413 0,530 15 7,95 10,3 5,4614 0,505 15 7,58 10,3 5,2015 0,481 15 7,22 10,3 4,9516 0,458 15 6,87 10,3 4,7217 0,436 15 6,54 10,3 4,4918 0,416 15 6,23 10,3 4,2819 0,396 15 5,94 10,3 4,0820 0,377 15 5,65 10,3 3,8821 0,359 15 5,38 10,3 3,7022 0,342 15 5,13 10,3 3,5223 0,326 15 4,88 10,3 3,3524 0,310 15 4,65 10,3 3,1925 0,295 15 4,43 10,3 3,0426 0,281 15 4,22 10,3 2,9027 0,268 15 4,02 10,3 2,7628 0,255 15 3,83 10,3 2,6329 0,243 15 3,64 10,3 2,5030 0,231 15 3,47 10,3 2,3831 0,220 24 5,29 0 0,0032 0,210 24 5,04 0 0,0033 0,200 24 4,80 0 0,0034 0,190 24 4,57 0 0,0035 0,181 24 4,35 0 0,00

Total 450 158 309 158

Binding i DC Alternativ

År

Omregnings- faktor til

nutidsværdi

Tabel 1 Tabel 2

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

17

De kommende år løsner EU-Kommissionen sit greb om for-buddet mod kød- og benmel fra svin og fjerkræ i foderblan-dinger, så det igen bliver lovligt at anvende slagterirester som proteinkilde i husdyrproduktionen. Allerede om få måneder træder de første lempelser i kraft, og det vil derefter igen blive tilladt at bruge rester fra svine- og fjerkræslagterierne som proteinkilde i fiskefoder. Næste skridt bliver en åbning for fjer-kræproteiner i svinefoder, som efter forventningerne træder i kraft i løbet af 2014, og endelig ventes også kød- og benmel fra svin at kunne anvendes i foderblandinger til fjerkræ fra 2015. Lempelserne for brug af kød- og benmel i foderblandinger til fødevareproducerende dyr har været over 12 år undervejs og forventes at åbne nye markeder for virksomheder som DAKA.

- Lige med hensyn til lempelserne på fiskefoder, tror jeg ikke, der vil ske alverden, men den dag vi får åbnet for hele segmentet, hvor du med respekt for kannibalismeforbuddet

må fodre både svin, fjerkræ og fisk med animalsk protein fra slagterierne, vil du se en større effekt. Præcis hvad det vil betyde for os afhænger meget af markedssituationen, og jeg vil være ked af at sætte tal på, men nok et mindre tocifret mil-lionbeløb, vurderer N. C. Leth Nielsen, der er direktør for DAKAs internationale relationer og præsident for branchefor-eningen ERPRA, der repræsenterer virksomheder som DAKA i Europa.

Også for svineproducenterne kan de kommende års lempel-ser få betydning for prisen på protein i foderet, fordi lempel-serne alt andet lige vil lette konkurrencen om råvarerne.

- Mængden af soja vil selvfølgelig stadig være langt større end den mængde animalske proteiner, der er til rådighed, men et forøget udbud vil under normale omstændigheder betyde en prisafdæmpning, siger Leth Nielsen og forklarer, hvorfor EU nu løsner op for sit over 12 år lange forbud.

Eu løsner grebet

om forbud mod kød-

og benmel Af Søren Schovsbo

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

18

Vi kan derfor forvente, at det næste, der sker, er, at der bliver åbnet op for iblanding af fjerkræmel i svinefoder. Testen for-ventes valideret i løbet af 2013, og det vil sige, at man burde kunne åbne op for fjerkræmel til svin i første halvdel/medio 2014, siger N. C. Leth Nielsen og fortsætter:

- Den sidste test vi mangler er så fjerkrætesten, som skal bru-ges til at konstatere, at der ikke er fjerkræmateriale i en fjerkræ-foderblanding. Den er lidt mere tricky, og derfor forventer man først, at den bliver valideret i løbet af 2014. Dermed kan man først åbne op for svineproteiner til fjerkræfoder i 2015. Det sid-ste er det, der vil få størst betydning for DAKA, fordi fjerkræ altid har efterspurgt vores proteiner pga. det mineralindhold vi har i kød- og benmel. Rent kommercielt tror jeg ikke så meget på fjerkræprotein til svin. Jeg er lidt bange for, at svinefoder ikke kan konkurrere med akvakultur og kæledyr rent prismæs-sigt på fjerkræproteiner, siger N. C. Leth Nielsen. ■

Teknikken paratAllerede i 2007 skrev Den Europæiske Fødevaresikkerheds-autoritet, EFSA, i flere af sine rapporter, at risikoen for overførsel af BSE fra ikke-drøvtyggere til andre ikke-drøvtyggere er ube-tydelig, så længe man undgår genanvendelse af kød- og benmel inden for samme art, og at man derfor kunne overveje at ophæve forbuddet mod anvendelse af forarbejdet animalsk protein fra ikke-drøvtyggere i foder til ikke-drøvtyggere, hvis blot man und-går at fodre dyr med materiale fra deres artsfæller. En afgørende forudsætning for anbefalingerne var dog, at man samtidig fik udviklet en analyseteknik, som med sikkerhed kunne afgøre, fra hvilken art et protein stammer. Analyseteknikken skulle sikre, at ingen kunne snyde og iblande ulovlige proteiner i foderblandin-gerne. Det er de analysemetoder, der nu er ved at blive godkendt.

- Den test man er tættest på at have færdigudviklet kan konstatere, om der er svinemateriale i foderblandinger til svin.

Kort om foderforbuddet

Forbuddet mod anvendelse af animalsk protein i foderblandinger til svin og fjerkræ trådte i kraft i begyndelsen af år 2000 som følge af frygten for BSE. Det var tænkt som et midlertidigt forbud, der blot skulle vare seks måneder, men det er nu blevet håndhævet i over 12 år på grund af manglende politisk opbakning til at omstøde den omstridte regel.

Forbuddet blev, da det trådte i kraft, anslået til at koste dansk landbrug over 400 millioner kro-ner om året, fordi store mængder slagterirester fra den ene dag til den anden skiftede status fra værdifuld proteinkilde til et produkt, man bare skulle skaffe sig af med. Situationen er i dag en ganske anden, hvor DAKA afsætter alt deres svi-nebaserede protein fra slagterierne til kæledyrs- og minksektoren til ganske fornuftige priser.

Det er fortsat en forudsætning for genanvendelse af forarbejdet animalsk protein i foderblan-dinger, at ingredienserne stammer fra kød, der allerede er godkendt til fødevareproduktion, såkaldt kategori 3 materiale, hvilket i praksis vil sige slagteriaffald. Som foderforbuddet har været formuleret de seneste 12 år, kan man sige, at ikke engang materiale der er godkendt til men-neskeføde må anvendes i svinefoder.

Cirka 60 procent af alle proteiner, der anvendes til foderbrug i EU, importeres i dag fra tredje-lande, og lempelserne af foderforbuddet skyldes ikke mindst EU’s ønske om at reducere det enorme proteinunderskud i unionen og dermed mindske sin afhængighed af importen fra blandt andet Sydamerika.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

19

Side

1. Forsuring 2. Luftrensning 3. Mange miljøelementer• Drænet gulv• Forsuringsanlæg mv.

• Drænet gulv (delvis)• Luftrenser mv.• Punktudsugning

• Delvis fast gulv• Gyllekøling • Overdæk gyllebeh.*• Fodertiltag*

Basis valg uafhængig af teknologispor• Energieffektiv ventilation (evt. høj afkast)• Varmefordeling i staldrum ± fx halmfyr• Energieffektiv lys kilde (LED)• Vandkopper• Fasefodring• Bygherrerådgivning• Vaskerobot ikke med i støttegrundlag • Staldinventar ikke med i støttegrundlag

Tilskud, % totalprojekt:2.000 stipl.: 15,3 %4.000 stipl.: 13,3 %

Tilskud, % totalprojekt:2.000 stipl.: 13,3 %4.000 stipl.: 12,6 %

Tilskud, % totalprojekt:2.000 stipl.: 11,6 %4.000 stipl.: 10,9 %

Tre teknologispor ved nye stalde

* Ikke støtteberettiget

bemærkDenne rammebeskrivelse er udarbejdet før endelig udgave af bekendt-gørelse og vejledning er kendt og skal derfor opfattes som en foreløbig vurdering af, hvilke miljøellementer, der er støtteberettigede.

Miljøteknologiordning:I Fødevareministeriets ”Miljøteknologi-ordning” er i 2013 prioriteret et nyt indsatsområde på 150 mio. kr. til ”Nyetablering af produktionsanlæg til dyrehold”.

Støtteberettigede grundlag for nye slagtesvinestalde En forudsætning for støtte er, at den enkelte teknologi skal opnå en reduktion i miljøbelastning på mindst 10 pct. i for-hold til en reference. Undtagelsen er krav til energieffektivitet, hvor der kræves 30-50 pct. reduktion i forhold til referen-cen. I dialog med NaturErhvervstyrelsen er vurderet, hvilke miljøelementer i et byggeprojekt, som kan indgå i det støt-teberettigede grundlag for beregning af tilskud til fx et nyt slagtesvineanlæg. Det skal bemærkes, at denne støtteordning også er åben for andre produktionsret-ninger.

Generel ramme:• Støtteberettigede miljøelementer:

Mindst 800.000 kr. • Tilskudsgrundlag: 40 % af støttebe-

rettigede miljøelementer• Maksimalt 5 mio. udbetalt i støtte

(ved 10 % støtte ~ projekt på 50 mio.)

• Bygherrerådgivning:• Må udgøre op til 15 % af det samlede

støtteberettede beregningsgrundlag• Ansøgningsfrist forventes 3. juni til 1.

september 2013 • Må ikke være afholdt udgift for det

ansøgte (dvs. ÷ underskrift på aftale)• Projekt kan påbegyndes, når kvit-

teringsbrev foreligger (mål: inden 7 dage fra modtaget ansøgning i NES)

• Krav om to tilbud. Alternativt skal redegøres for, hvorfor kun et tilbud

• Alternativt priskatalog el. priskalkuler • Dokumentation af tilskudsberettede

grundlag (VIGTIGT) • Faktura skal specificere det til-

skudsberettigede element • Delomkostning til fx EL skal spe-

cificeres (sporbar ift. EU-kontrol)

Grundlag for at kunne søge indsatsområde ”Nye stalde”I sagsbehandlingen vil det i prioriterin-gen indgå, om der er indsendt en fyldest-gørende miljøansøgning til kommunen (visiteret af kommunen)

Omfatter også omlægning fra anden husdyrproduktion, fx fra sohold, kvæg el. fjerkræ til slagtesvineproduktion. Dvs. ombygning af eksisterende bygninger

Inklusive renovering i forbindelse med udvidelse af slagtesvineproduktionen.

På side 21 beskrives en række miljø-elementer inkl. betingelser i et slagtesvi-neanlæg, som vurderes at kunne indgå i det støtteberettigede beregningsgrundlag.

Hvor stor tilskudsandel er mulig?Efter at NaturErhvervstyrelsen har modtaget alle ansøgninger, vil der først ske en vurdering af, om det ansøgte kan indgå som tilskudsberettiget grundlag. Afhængigt af omfanget af ansøgnin-ger vil der ske en prioritering af, hvilke ansøgninger, som så reelt opnår støtte. Det vil sige, at der ikke er garanti for,

at alle ansøgninger kan opnå støtte. Endvidere vil hver enkelt byggeprojekt typisk være forskelligt, hvorfor et opnå-et tilskudsbeløb vil variere fra projekt til projekt.

For at vurdere et muligt opnåeligt tilskud som pct. af totalprojekt, er der på grundlag af en række forudsætnin-ger foretaget en række beregninger.

Som vist i figur 1 vil der ved etab-lering af et nyt slagtesvineanlæg typisk være tre teknologispor at vælge imellem. Alle tre teknologispor overholder BAT-krav til ammoniakemission.

Derudover fremgår støtteberettigede miljøelementer, som er fælles for alle de tre teknologispor. Fx er hele ventila-tionsanlægget inkl. relevant el-arbejde medregnet i det støtteberettigede grundlag ved installering af energief-fektiv ventilation. Samme forhold gæl-der for de andre teknologier. Det skal bemærkes, at central ventilationsafkast ikke er med i disse beregninger (der er relativt få, som er nødt til at vælge denne teknologi). ■

Nyt fra vsP Af Bent Ib Hansen

Figur 1: Oversigt over de tre teknologispor ved nye stalde

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

20

Råhus og bygningskonstruktion: Ja nej• Der gives ikke tilskud til vægge, tag, gulv, jordarbejde mv .• Kun meromkostning ved konstruktionsændring relateret til en given miljøteknologi kan medregnes i tilskudsgrundlag – skal beskrives som en delomkostning sammen med miljøteknologiforsuring (X)

Miljø elementer i form af inventar, installation mv.Forsuringsanlæg:• Pumpe- og ventilhus for at håndtere gylle til/fra gyllekummer• Procestank, betonplads for opbevaring af svovlsyre, sikkerhedstiltag X• Styring og monitoreringssystem, internetforbindelse • Meromkostning til bedre betonkvalitet kan indgå i tilskudsgrundlag

ventilation og luftrensning:• En kombination af ”bygning og inventar” . Fysisk kan det fx være nødvendigt at tilpasse trægitterspær for at etablere plads til en biologisk luftrenser eller samlekanaler i gulvkonstruktionen• Punkt udsugning i rør (fx Ø200) til underkant spaltegulv . Samles på loft i isolerede små ventilationsrør til X

samleenhed i udsugning . • Fx ventilationsafkast fra hver sektion til biologisk luftrenser • Meromkostning til ændring af bygningskonstruktion – skal beskrives som delomkostning sammen med

miljøteknologi for luftrensning

ventilation generelt (energieffektivitet):• Undertryksventilation m . luftindtag diffus og/eller via loftventiler• Ventilatorer (lavenergi systemer fx frekvens styret mv .) X• Højtrykskøling (køligere rum – lavere ventilation)• krav til energieffektivitet fx 30-50 % reduktion ift . en reference

Høj skorsten (visse tilfælde af hensyn til lugtspredning):• Udsugningsenheder til centralkanal• Udsugning fra centralkanal (øget hastighed i ventilationsafkast) . X• Typisk aht . nødvendig afstand til byzone /OML beregning

Gyllenedkøling• Gyllekøling (gyllekølingsrør, samlerør, varmepumper mv .) . X

varme (produktion og fordeling)• CO2 neutral el . anden energieffektiv varmekilde – fx halmfyr, gyllekøling mv .• Fordeling i staldrum i form af gulvvarme eller rumvarme (ribberør)• Sikrer udtørring efter vask og desinfektion samt optimal temperatur for at opnå lavt foderforbrug i start X og hindre sygdomsudbrud • Meromkostning til ændring af bygningskonstruktion ved etablering af fx gulvvarme skal beskrives her – skal beskrives som delomkostning sammen med miljøteknologi .• Kan evt . sammentænkes med solceller på tag til drift af varmepumpe

Fodertildeling – fasefodring• Fasefodring med brug af flere foderblandinger i vækstperiode• Omfatter fodringsanlæg, foderkrybber, og -automater, siloer mm .• Udbredelse af fasefodring og miljøeffekt: X• Reduceret udledning af N og P – svarende til at ammoniakemissionen reduceres 10 % og i visse tilfælde lidt mere . Dertil kommer reduceret fosforudskillelse .• Fasefodring vurderes installeret i 30 % af besætningerne .

El-arbejde• I princippet kun det el-arbejde der relaterer sig til de støtteberettede tilskudsgrundlag – fx lavenergi ventilation, fodringsanlæg mv . X• Intelligent lysstyring samt LED-lys (i beregning af tilskudsgrundlag er forudsat, at det også omfatter generel kabling vedr . LED-lys)

vandbesparelse• Vandkopper frem for nipler (reduceret vandspild) X

Anden installation• Vaskerobot X

byggeherrerådgivning (arkitekt, projektering, rådgivning)• Maksimalt 15 % af støtteberettigede beregningsgrundlag• Fx: Samlet støttegrundlag på 2 .000 .000 kr . heraf må rådgivning maks . udgøre 15 % dvs . 300 .000 kr . X

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

21

Skuldersår Fra 1. juni 2013 til 31. august 2013 skal besætningsdyrlægen i svinebesætnin-ger med rådgivningsaftale foretage én optælling af skuldersår. 

Dyrlægen skal registrere alle lette samt evt. svære skuldersår hos søerene i farestierne og i aflastnings- og syge-stier. Registreringen skal ske på en eller to på hinanden følgende dage. Senest 10 dage herefter indberettes til Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Forekomsten af skuldersår blandt de danske søer vurderes nu til at ligge på et meget lavt og acceptabelt niveau, og i dag ses normalt ganske få søer med lette grader af skuldersår og kun helt undtagelsesvis alvorlige sår. En situation helt uden sår kan nok kun svært opnås, men i dag bliver der taget hånd om eventuelle søer med sår, så dyrenes vel-færd ikke sættes over styr.

VSP ser derfor med sindsro frem til og støtter, at myndighederne nu gen-nemfører en registrering af forekomsten af skuldersår i alle sobesætninger.

For at sikre en ensartet vurdering af skuldersårene har VSP i samar-bejde med bl.a. Århus Universitet og Fødevarestyrelsen udviklet SKULDERSÅRSMÅLEREN. Det er et simpelt måleredskab til rådighed for alle landmænd og dyrlæger.

Den reducerede fempunktsplanEn VSP-afprøvning har vist, at man under brunstkontrol kan reducere fem-punktsplanen til kun at omfatte ride-prøven på en del af søerne i løbeafde-lingen. På VSP’s reproduktionsseminar i marts bad vi derfor deltagerne om at finde på et nyt navn til dette nye værk-tøj til brunstkontrol. Navnet til det nye værktøj skulle afspejle, at fempunkts-planen langt fra er afskaffet, men at du fremover har to værktøjer til brunst-kontrol til rådighed i din løbeafdeling. På den baggrund har vi valgt at udpege ”Den reducerede fempunktsplan” som vinder af konkurrencen.

Vildsvin hører til bag hegn Der verserer hele tiden rygter om vild-svin. I VSP er der stadig en klar hold-ning til, at vildsvin skal nedkæmpes effektivt, så der ikke er bestande, der permanent etablerer sig uden for hegn.

Det øger smitterisikoen for f.eks. svinepest, og i en udbrudssituation kan perioden, inden Danmark igen kan eksportere, blive forlænget betydeligt.

Derfor er det vigtigt, at vi har et effektivt meldesystem, som kan sikre fjernelse af eventuelle vildsvin, der er undsluppet fra en indhegning.

Et nyt projekt skal kortlægge, om vildsvinet er kommet til Danmark. Projektet er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Københavns Universitet og landskabsforvalterstude-rende Astrid Moltke Jordt, der arbejder med projektet som et led i hendes speciale. "Vi har brug for hjælp til undersøgelsen og vil derfor meget gerne høre, om man har set vildsvin eller ej. Både positive og negative svar er vig-tige, så uanset om man har kendskab til vildsvin eller ej, er der brug for svar", fortæller Astrid Moltke Jordt. Læs mere på VSP.lf.dk.

En ny vejledning Fødevarestyrelsen reviderede i slutnin-

gen af marts "Vejledning om beskæf-tigelses- og rodematerialer". Detaljerne i vejledningen bliver vanskelige at håndtere og er noget bøvl for svinepro-ducenterne.

"Træ i lodret holder" opfylder kravet til beskæftigelses- og rodematerialer, når specifikke forhold overholdes.

Det fremgår af den reviderede ”Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer”, som Fødevarestyrelsen (FVST) netop har udsendt. Derved accepteres Byretsdommen fra 2011, om at ”træ i spiral” kan opfylde kravet til både beskæftigelses- og rodematerialer, men den specifikke vejledning til træ i holdere er alt for skrap efter VSP’s opfattelse.

Med den nye vejledning ønsker FVST at tydeliggøre og præcisere lov-givningen vedrørende beskæftigelses- og rodematerialer samt at være med til at sikre en ensartet implementering og kontrol af disse. Vejledningen er længe ventet set i lyset af, at byretsdom-men skabte tvivl om myndighedernes tolkning af træ i holder, samt at der fra januar i år er krav om, at alle grise og søer skal have permanent adgang til både beskæftigelsesmaterialer og rode-materialer uanset staldens indretning og byggeår.

Nyt fra vsP Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Træ i lodret holder opfylder kravet til kombinationen beskæftigelses- og rodematerialer når: • Træstykket har en bevægelsesfrihed, svarende til at der ville kunne

placeres 3 stykker træ i holderen på en gang.• Holderens diameter eller korteste side er mindst 10 cm.• Holderens underside er placeret mindst 25 cm over gulvniveau.

Derudover er der følgende krav:• Træet skal være af en blød sort (f.eks. fyr, gran, birk, poppel) og til-

passet grisenes størrelse.• Der skal være mindst 40 cm mellem to holdere.

Holdere, som ikke opfylder ovenstående dimensioner og afstande, kan alene opfylde kravet til et beskæftigelsesmateriale.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

22

cippet har det ikke været afgørende for os, om det sker gennem den ene eller anden kanal, bare vores viden når frem. Af spørgeundersøgelsen kunne vi se, at det gør den. Stort set alle svinepro-ducenter er klar over, at de jævnligt får nye informationer og viden fra VSP.

Alligevel er det ærgerligt, hvis ikke alle professionelle svineproducenter og deres medarbejdere bruger vores hjem-meside, som man kan betragte som svi-nesektorens arkivsystem. For der er jo et hav af nyttige informationer, manua-ler og instruktioner - og på flere sprog.

Helt konkret har vi derfor beslut-tet, at vi vil gøre en ekstra indsats for at gøre de faglige informationer så let

tilgængelige som muligt, og det gør vi under sloganet ’VSP skal tættere på svi-neproducenterne’. • Vi vil gøre vores hjemmeside mere

brugervenlig, så den er let at finde rundt i.

• Vi vil se, om vi kan lave nogle gode App’s til smartphones og tablets.

• Vi vil kommunikere mere mundt-ligt med små videoklip om de sene-ste faglige nyheder på svineområdet.

• Vi vil sende vores nyhedsmail ud til alle svineproducenter.

• Og på lidt længere sigt vil vi over-veje, om der skal etableres en form for Callcenter. ■

I forhold til den tidligere version af Vejledningen fra 2006 er der følgende ændringer:• Permanent adgang indebærer, at det

til enhver tid skal være synligt, at der anvendes materialer – dog skal mængden vurderes ud fra tildelings-tidspunktet.

• Holder til træ opfylder kravet til kombinationen beskæftigelses- og rodematerialer, når specifikke for-hold overholdes (se faktaboks).

• Afstanden mellem to stykker mate-riale skal mindst være 40 cm for at opfylde kravet til beskæftigelses- og rodematerialer.

• Der skelnes mellem en halmhæk og en halmautomat. En halmhæk er defineret ved ikke at have en bund, og ved at der ikke er krav til dimen-sioner på halmhækken.

• Foder tildelt på gulvet til pattegrise frem til fravænning opfylder kravet til beskæftigelses- og rodematerialer.

• Det præciseres, at til løsgående drægtige søer og gylte er der krav om strøelse på det faste/drænede gulv. Opfyldes dette krav, så anses kravet til beskæftigelses- og rodema-terialer også for opfyldt. Det mod-satte er ikke nødvendigvis tilfældet.

• Hvis der er færre end 18 grise i stien, kan der under hensyntagen til stiudformning og adfærd anvendes ét stykke materiale til ni grise.

Hvordan får svineproducenterne faglig viden?I forbindelse med udarbejdelse af strate-gien for de kommende år, gennemførte VSP en spørgeundersøgelse blandt de danske svineproducenter. Et af spørgs-målene var, hvordan svineproducen-terne får ny faglige viden.

Som det fremgår af figur 1 er dyrlægen en af de vigtigste informa-tionskilder, men man kan se, at de landbrugsfaglige blade også er en vigtig informationskilde.

For VSP har det altid været vigtigt at få vores viden ud at arbejde, og i prin-

Hvor tit møder du informationer og produkter fra VSP?

Vælg de 5 vigtigste svinefaglige videnskanaler

Dyrlægerne betragtes som en vigtig informationskilde, men faktisk er det lidt overraskende, at

lidt over en femtedel af producenter ikke har dyrlægen blandt de fem vigtigste kilder.

Hver uge

Flere gange om måneden

Hver måned

Flere gange om året

Årligt

Sjældnere

Aldrig

VSP’s hjemmeside www .vsp .lf .dk

Manualer på VSP’s hjemmeside

VSP’s nyhedsmail

Landbrugsavisen

Fagmagasiner SVIN, Hyologosk mv .

Øvrig fagpresse

(Effektiv Landbrug, Maskinbladet mv .)

Landsforeningens infosystemer Ugefax,

Svineproducenten mv .

Kongres

Andre møder

Brug af svinerådgivere

Brug af dyrlæger

Firmarådgivere

(foderstof-, slagterirådgivere osv .)

Brug af ERFA-grupper

149

168

104

78

20

25

17

225

93

88

315

313

201

106

143

63

274

411

140

214

27%

30%

19%

14%

4%

4%

3%

42%

18%

17%

59%

59%

38%

20%

27%

12%

52%

78%

26%

40%

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

23

En rente-swap går ud på, at to typer af rente byttes mod hinanden. Hvis en bankkunde eksempelvis har et eksisterende lån med variabel rente, men ønsker at opnå den sikkerhed, der kan være ved at have en fast rente, kan han ”bytte” sin eksisterende variable rente med bankens faste rente. Såfremt der byttes med de modsatte renter – et nuværende lån med fast rente med ban-kens variable – vil årsagen typisk være den besparelse, der ligger i en variable rente.

Dette skal ses som et alternativ til blot at opsige det eksisterende lån og lave et nyt med den ønskede rentetype. Rentebyttet – eller renteswappet – kan i en sådan situation være en billig måde at ændre sit lån på, uden der skal beta-les nye gebyrer eller andre indfrielses-omkostninger til banken.

Renteswaps blev imidlertid i stigen-de grad frem mod finanskrisen brugt uden nogen speciel årsag i form af risi-koafdækning af eksisterende lån eller lignende. Hermed blev de rene spekula-tions- eller investeringsobjekter.

Pointen med en renteswap er altså, at en bankkunde forpligter sig til at betale enten en fast rente til banken i en periode mod at modtage en variabel rente retur i samme periode eller vice

versa. Såfremt den

variable rente her-efter henholdsvis stiger eller

falder, vil bankkunden kunne opnå en gevinst, mens det modsatte gør sig gældende, hvis den variable rente hen-holdsvis falder eller stiger.

Denne mulighed for gevinst eller tab på en renteswap skyldes, at en ren-teswap typisk er inkonvertibel – altså ikke kan indfris i utide. Hvis man alligevel ønsker at gøre det, holdes den aftalte rente op imod dagens renteni-veau, hvorefter der vil være et tab eller en gevinst ved at indfri i utide. Og jo længere tid før det aftalte udløb, man ønsker at indfri renteswappet, jo større er gevinsten eller tabet.

Idet renten siden finanskrisen har holdt sig på et uforudset og historisk lavt niveau, er rigtig mange bankkun-der brændt inde med renteswaps med lange løbetider, som ved en indfrielse i dag har negative værdier på flere mil-lioner kroner. Spørgsmålet er herefter, om bankerne i forbindelse med indgå-else af aftalerne om disse renteswaps har ydet den rådgivning, bankerne var forpligtede til.

I marts 2011 afsagde den tyske høje-steret en dom i en sag om en renteswap, hvor den fandt, at banken var forpligtet til at erstatte bankkunden, der var en

professionel industrivirksomhed, tabet i forbindelse med renteswappens indfri-else i utide.

Selvom denne tyske dom naturligvis var meget konkret i sine omstændighe-der, og jo ikke finder direkte anvendel-se i Danmark, er der stadigvæk i kraft af EU-reglerne på området en række vigtige omstændigheder, som dommen kan bruges til klarlæggelse af.

Det vigtigste i dommens præmis-ser er det, at banken i forbindelse med aftaleindgåelsen gennem sin rådgivning skulle have sikret sig, at bankkunden havde mindst samme viden om rente-swappens konstruktion og risici, som banken selv havde. Endvidere burde banken have oplyst til bankkunden, at renteswappen allerede på tegnings-tidspunktet havde en negativ værdi ved indfrielse i utide.

På baggrund af de mange rente-swaps, der har været tegnet i Danmark, må det siges, at flere af disse med stor sikkerhed ligner renteswappen fra Tyskland ganske meget. Og i mange af disse tilfælde vil rådgivningen fra banken med stor sandsynlighed ikke leve op til de krav, som dommen fra Tyskland stiller op.

Den tyske højesterets dom er altså gode nyheder til de mange danske bankkunder, som er brændt inde med langvarige renteswaps med betragtelige negative realisationsværdier, og det er i hvert fald en god idé at få gennemset omstændighederne i forbindelse med indgåelsen af renteswapsne af en advo-kat set i lyset af den tyske Højesterets dom. ■

I tiden før finanskrisen i 2008 indgik rigtig mange danskere – specielt landmænd – en aftale med deres bank om et rentebytte – også kaldet en renteswap.

Kan man slippe ud af en

renteswap?Af advokat Lars Berg Dueholm, advokatfirmaet Hansen|Sønderby

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

24

Vi påpegede blandt andet, at der efter vores opfattelse bør være en bredere margin for, hvornår man bliver sanktio-neret i forbindelse med mærkningen af slagtesvin. Dette skyldes, at det ofte er hændeligt og undskyldeligt, at der ind imellem rammes forkert, når dyrene mærkes, fordi dette i sagens natur fore-går under en vis tumult.

Hertil kommer, at såfremt en gris sendes til slagteriet med et mærke der vurderes at være for utydeligt risikerer dette også at koste svineproducenten et træk i støtten.

Så hvad skal man gøre, hvis man står med en gris, der ikke er blevet mærket tilstrækkeligt tydeligt på grund af tumulten, eller som allerede har to ældre, men nu utydelige mærker, fordi den skulle have været med en tidligere leverance? Skal man vælge et træk i støtten som følge af utilstrækkelig mærkning eller et træk som følge af en tatovering for meget?

En af grundene til, at det er vigtigt at få afgjort dette spørgsmål er, at man tidligere har tilladt en vis margin både fra Fødevareministeriets og fra dom-stolenes side, men at dette ser ud til at ændre sig til en mere restriktiv praksis med den igangværende sag.

Ramt i pandenDet er ikke første gang Interlex Advokater er involveret i straffesager vedrørende slagmærker.

I 2012 frikendte retten i Horsens

en svineproducent, hvis slagtesvin var blevet ramt af en tatoverings-hammer i panden. For retten gjorde svineproducenten netop gældende, at det kan ske, at der rammes for-kert under den tumult, der altid vil opstå omkring læsningen af grisene. Retten kom frem til, at fordi det ikke kunne fastslås under hvilke omstændigheder grisen var blevet ramt i hove-det, var der ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at der lå en strafbar handling bag.

Heraf kan det udledes, at der hidtil har været udvist forståelse for, at det i praksis kan være yderst vanskeligt at ramme svinene rigtigt og tilstræk-keligt hver gang, og at det derfor kan være nødvendigt, at mærke flere gange.

Det er derfor vigtigt, at vi med den foreliggende sag får afgjort, om dette stadig er gældende, eller om der nu kommer en ændret kurs, således at de mange tusinde danske svineprodu-center kan blive nødt til at indrette sig anderledes. I givet fald må der samtidig forventes et stigende antal nedsættel-ser i støtte som følge af utilstrækkelig mærkning.

Som det seneste nye i den ver-serende slagmærkesag, er Danske Svineproducenter indtrådt som part i sagen til støtte for svineproducenten. En sådan adgang til at indtræde og blive part i andres retssager kan gives,

når dén, der ønsker at indtræde i sagen blandt andet kan godtgøre, at sagen vil få betydning for andre end sagens direkte parter.

Idet denne sag angår spørgsmålet om, hvad man kan og må, og hvilken margin, der tillades ved mærkning af grise, er sagen af stor og afgørende betydning for alle danske svineprodu-center, og det var derfor ikke uventet, at retten gav Danske Svineproducenter lov til at indtræde i sagen. ■

Retten har godkendt Danske Svineproducenters indtræden i slagmærkesagenAf advokat Pernille Jespersen, Interlex Advokater

I Svineproducenten nr. 4, 2012 kommenterede Interlex Advokater kort på slagmærkesagen, som på daværende tidspunkt netop var blevet indbragt for retten.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

25

Den 1. juni vil grænseværdierne for antibiotika til svin blive ændret. Grænseværdierne for antibiotika til svin ændres såle-des:

Grænseværdi for Gult kort Frem til Fra

31. maj 2013 1. juni 2013

Søer, gylte, orner 5,2 5

Smågrise (7 - 30 kilo) 28 25

Svin over 30 kilo, undtagen søer, gylte, orner 8 7

Grænseværdier i ADD pr. 100 dyr pr. dag

Kun for svin er der besluttet en ændring af grænseværdierne for antibiotika. De nye grænseværdier blev indført med bekendtgørelse nr. 895 af 30/08/2012 om ændring af bekendt-gørelse om særlige foranstaltninger til nedbringelse af anti-biotikaforbruget i svinebesætninger, som trådte i kraft den 1. september 2012.

Det er først fra august 2013, at Fødevarestyrelsen vil begyn-de at anvende de nye grænseværdier til udpegning af svinebe-sætninger i Gult Kort-ordningen pga. de særlige kriterier for udpegningen.

Udpegningen i august vedrører således antibiotikaforbruget fra 1. oktober 2012 til og med 30. juni 2013.

Visning af fremadrettede grænseværdierDyrlæger og landmænd kan pr. 1. maj i år se både de gældende og de nye grænseværdier for antibiotika, når de logger ind på antibiotikaopgørelse i www.VetStat.dk.

Derved kan man - ud over oplysninger på hjemmeside og i bekendtgørelser om grænseværdierne - også direkte i VetStat se, hvordan besætninger aktuelt er placeret i forhold til både nuværende og fremtidige grænseværdier. Kilde: FVST.

3 g antibiotika pr. produceret slagtesvinI forbindelse med de mange udmeldinger om antibiotika har jeg regnet på tallene, og i nedenstående tabel ses det, at vi i 2012 lå mere end 20% under niveauet fra 2009. Politikernes mål med Gult Kort-ordningen var, at vi skulle ligge 10 % under 2009-niveauet inden udgangen af 2013.

Når vi hele tiden har diskussioner om antibiotikaforbruget, skyldes det, at vi havde en stigning fra 2011 til 2012, og at vi brugte en del mere i starten af 2013, end vi gjorde i starten af 2012.

Samlet set anvender vi kun lige godt 3 gram antibiotika for at fremstille et slagtesvin. Det er inklusive det vi anven-der til både søer og smågrise. 3 gram svarer til 5 almindelige ”penicillin”-piller til voksne. Det er vist ikke nok til at få dem til at strutte af penicillin. ■

3 gram antibiotika pr. slagtesvin Af Hans Aarestrup

Antibiotika Faktor* 2010 2011 2012 jan-feb 2012 jan-feb 2013

Eksporterede smågrise 7 kg 29% 436 .014 406 .942 447 .424 69 .039 64 .955

Ekspor . 30 kg 77% 7 .079 .033 7 .632 .169 8 .793 .752 1 .310 .178 1 .509 .076

Ekspor . 105 kg 100% 774 .486 382 .373 345 .603 49 .949 49 .540

Slagtede DK 105 kg 100% 19 .761 .056 20 .419 .231 18 .974 .307 3 .097 .712 2 .923 .512

Enheder "slagtesvin" 26 .114 .150 26 .797 .608 26 .222 .194 4 .176 .726 4 .154 .072

Slagtevægt, kg 82 82 82 82 84

Antibiotikaforbrug kg . 100 .332 81 .424 85 .870 14 .674 15 .813

Mg . pr kg kød korrigeret ** 44,51 35,20 37,94 40,70 43,05

Stigning i forhold til året før -6,6% -20,9% 7,8% 7,3% 5,8%

2009*** = index 100 93,4 73,9 79,6 85,5 90,4

Gram antibiotika pr . slagtesvin 3,65 2,89 3,11 3,34 3,62

* Faktoren beskriver den andel af antibiotika som anvendes til produktion af en given størrelse gris i forhold til et slagtesvin. Faktoren på 30-kilos

grise er JF. Dupont og Stege, KU - Life. Faktoren på 7-kilos grise er beregnet som den andel der anvendes til søer og smågrise i DANMAP Rapport

2011.

** knap 5% af den samlede mængde kød fra svineproduktion er sokød, hvilket tallet er korrigeret for, udover naturligvis korrektionen, som følger

af faktoren anvendt vedrørende eksporterede smågrise og slagtesvin.

*** 2009 er valgt, da det var det år, politikerne opsatte en målsætning om et fald på 10 % inden udgangen af 2013.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

26

Forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion bliver ofte diskuteret i medierne og mistænkes i den forbin-delse for at være med til at udvikle resistens. Findes der opgørelser over antibiotika-forbruget i andre lande, så man kan sætte det danske antibiotikaforbrug i interna-tionalt perspektiv?

The European Medicines Agency udgav sidste år en opgørelse over salget af antibiotika til fødevareproducerende dyr i EU. Tallene i opgørelsen stammer fra 2010 og afslører, at langt de fleste landes forbrug af antibiotika ligger væsentligt over niveauet i Danmark (se tabel 1). En mindst lige så væsentligt iagttagelse ved opgørelsen er, at en del EU-lande slet ikke indberetter forbru-get, og ved rejser uden for EU kan man konstatere, at der er meget let adgang til antibiotika og at forbruget må for-ventes at være tilsvarende højere.

I Danmark overvåger Danmap forbruget af antibiotika til både dyr og mennesker. I sin seneste rapport, Danmap 2011, som udkom september 2012 skriver Danmap:

Cirka 80 procent af det veterinære antibiotikaforbrug går til svineproduk-tion, og derfor er det primært forbruget

til svin, som bestemmer den overord-nede udvikling i forbruget. I 2011 skete et markant fald i brug af antibiotika i svineproduktionen på 30 procent per produceret svin sammenlignet med 2010.

Om forbruget af antibiotika til kæledyr skriver Danmap:I Danmark har der været mindre fokus på regulering af forbruget af antibiotika til kæledyr end til produk-tionsdyr. Over halvdelen af fluorki-noloner udskrevet til dyr i Danmark bliver anvendt til kæledyr og heste. Bredspektrede cefalosporiner bliver desuden ikke brugt til fjerkræ og svin, men forbruget til kæledyr målt i antal

doser per dyr er cirka fem gange højere til kæledyr end til behandling af kvæg.

Og om forbruget af antibiotika til mennesker skriver Danmap:I 2011 lå det totale forbrug af antibio-tika til systemisk brug til mennesker (primærsektoren og hospitalssektoren sammenlagt) på samme høje niveau som i 2010. Forbruget i primærsektoren udgjorde 90 procent, mens forbruget på hospitalerne udgjorde de resterende 10 procent. Fra 2002 til 2011 steg det totale forbrug af antibiotika til men-nesker i Danmark med 28 procent. Forbruget af bredspektrede antibiotika udgjorde 39 procent af det totale for-brug i primærsektoren i 2011, hvilket er en stigning på 78 procent sammenlig-net med 2002. ■

Sales of veterinary antimicrobial agents in 19 EU/EEA countries in 2010

Second ESVAC report19

2.3. Sales for food­producing animals, including horsesTable 5. Sales, in tonnes of active ingredient, of veterinary antimicrobial agents marketed mainly for food­producing

animals1 (including horses), population correction unit (PCU) and sales in mg/PCU, by country, for 2010

Country Sales (tonnes) for food-producing animals PCU (1,000 tonnes)mg/PCU

Austria

63994

63

Belgium

2991,660

180

Czech Republic

71755

94

Denmark

1192,503

47

Estonia

8115

68

Finland

13517

25

France

9977,538

132

Hungary

206768

268

Iceland

0.9113

8

Ireland

931,778

52

Latvia

6.6165

40

Lithuania

16342

46

Netherlands

4613,155

146

Norway2

5.7517

11

Portugal

1761,020

166

Slovenia

8.4181

46

Spain

1,7467,247

241

Sweden2

13824

15

United Kingdom

4566,061

75

1 Tablets excluded as major part used in companion animals; injectable antimicrobial VMPs can also be used in companion animals, but as the

proportional use is minor, these are included in the sales for food­producing animals. 2 Sales of antimicrobial VMPs for farmed fish not included in

the sales data; fish not included in PCU.

2.4. Sales for food­producing animals, including horses, by pharmaceutical form

The sales of veterinary antimicrobial agents, stratified into pharmaceutical forms, are shown in Figure 5. For the 19

countries overall, premixes, oral powders and oral solutions accounted for the major part (90%) of the total sales of

antimicrobial VMPs in 2010 (Figure 6); however, the proportion sold of these three forms varies noticeably between the

countries. The proportions accounted for by premixes and oral powders vary considerably between the countries, which

could be attributed to whether the country uses medicated feeding stuff prepared by a feed mill by use of premixes or

whether herd treatment is performed by application of oral powder as top­dressing on the feed at the farm.

Although some of the oral powders and oral solutions are used for treatment of individual animals, the data show that

herd treatment is the most frequently used method for administration of antimicrobial VMPs to food­producing animals,

except in Iceland, Finland, Norway and Sweden.

Salg af antibiotika til dyr

ifølge European Medicins Agency

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 2 • 2013

27

Afs

ende

r: D

ansk

e Sv

inep

rodu

cent

er ·

Kar

etm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

rici

a · B

lad

nr. 4

6108

Lokalt kendt – ud over alle grænser...

Tican A/S . Strandvejen 6 . 7700 Thisted . 9919 2300 . www.tican.dk