Svineproducenten september 2014

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

SEPTEMBER 2014 NR. 3 40. ÅRGANG

Svineproducenten

Lige ved hånden- læs mere side 8

Svineproducenten40. årgang 2014

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 [email protected]

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornKarsten Ambrosen

UdgivelseSvineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.795,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 1.095,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sek-retariat.

Layoutwww.musogco.dk

Trykwww.johansen-grafisk.dk

Distribueret oplag1.300 stk.

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 [email protected]

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 165900 RudkøbingMobil 2178 [email protected]

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 [email protected]

Anders AndersenKlovbygade 48, Ubby4490 Jerslev Sj.Mobil 4061 [email protected]

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 [email protected]

Simon HøjNdr. Hindsigvej 24, Kvong6800 VardeMobil 3028 [email protected]

Claus JørgensenGårdebymarkvej 66360 TinglevMobil 2320 [email protected]

SEKRETARIATETSekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00Tlf. 7025 8070Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959 · Mobil 2222 [email protected]

Jette HarnbjergSekretæ[email protected]

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953 · Mobil 2843 [email protected]

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961 · Mobil 2222 [email protected]

Karsten AmbrosenSpecialkonsulentTlf. 7620 7955 · Mobil 2392 [email protected]

BESTYRELSE

• Succes-garanti• Egen rekruttering• Sprog og motivation• Into-seminar med tilbud

om medicinkursus• Opfølgende besøg, sociale

events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE

Spanget 7, Korinth . DK-5600 FaaborgTlf.: +45 62 80 00 91 . mail: [email protected]

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET

2 SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014

I 2011 slagtede vi 20,4 millioner slag-tesvin – 2014 kommer vi ikke over 18 millioner. Der investeres alt for lidt i nye stalde, og en del integrere-de besætninger vælger at lade deres slagtesvinestalde stå tomme og sælge

smågrisene i stedet. Det gennemsnitlige dækningsbidrag på et slag-tesvin har de seneste 10 år været 83 kr., hvor smågrisen var indkøbt uden tillæg til den beregnede ligevægtsnotering. Hvis der skal være fuld omkostningsdækning, så skal dækningsbidraget være mindst 130 kr. Skal billedet vendes, er der brug for en ”Game Changer”. Vi skal have vendt udviklingen, for jo færre slagtesvin der slagtes, jo vanskeligere bliver det at genvinde momentum. De slagterier der bliver lukket åbnes ikke igen, og de markeder der tabes genvindes ikke uden en ekstraordi-nær indsats eller rabat.

Hvad kan staten gøre for os?Vi kan vende os mod staten og for-lange bedre rammevilkår og nogle målrettede støtteordninger, som det er beskrevet i blandt andet rapporten fra Taskforce slagtesvin, og det er der da også noget potentiale i, men det er ikke nok.

Hvad kan vi selv gøre?Slagterierne har i mange år forsøgt at have så lave omkostninger som muligt og tjene så mange penge på slagt og forarbejdning som muligt. Svineproducenterne på deres side har forsøgt at producere så billigt som muligt. Både slagterier og svineproducenter kan helt sikkert gøre mere, men at forvente kvantespring på områder, der har været udsat for 100 års optimering, er naivt.

Vi skal have skabt et incitament til at blive ved med at producere. Vi foreslår at bruge den ufordelte egenkapital i vore slagterier som incita-

ment til at fastholde og eventuelt udbygge slagtesvineproduktionen i en årrække, mens vore politikere hjælper med at vore rammevilkår nær-mer sig vore naboers.

Hvis vi bruger DC som eksempel, kan vi forestille os, at vi vil fordele den ufordelte egenkapital mellem de svineproducenter som leverer svin i de kommende 8 år. Det kunne så gøres ved, at man overførte aktier for en værdi af 45 øre til leverandørerne per kilo svin de leverer. Når aktierne er fordelt, er de fordelt. Det kan være, det tager seks år. Det kan være, det tager 10 år. Det afhænger af, om produktionen stiger eller falder. Det kunne også være mere eller mindre pr. kg, men det er prin-cippet, man skal fæstne sig ved.

De nuværende personlige konti konverteres samtidigt til aktier, da de vil løse slagteriets soliditetsproblem med at skulle udbetale kontan-ter til dem som ophører.

Ved en uændret produktion vil en svineproducent som leverer 10.000 svin pr. år have aktier for tre millioner kroner plus aktieværdien af hans personlige konto, som er på én million kroner, når det hele er fordelt. Det vil svare til 1600 kr. pr. stiplads eller sagt på en anden måde ca. 50 % af det han har investeret i staldanlægget. Selv med et lavt dækningsbidrag ville han hermed få et incitament til at fast-holde eller øge sin produktion.

Danish Crown vil være ejet af deres leverandører, ligesom slagteriet er det nu, og have sikret sig mange flere slag-

tesvin uden at skulle have en krone op ad lommen. Der er helt sikkert nogle udfordringer i forslaget, men jeg er sikker på, at politikerne vil strække sig langt for at hjælpe en model som den foreslåede på vej.

Vi kan selvfølgelig også fylde en ballon med programerklæringer, hensigtserklæringer, månegrisprojekter og anden varm luft, og så regne med, at det kan skabe tilstrækkelig opdrift til at vende kurven. ●

The Game Changer

4 Udfordringer, kontroller, gæster

6 Tysk dyrevelfærdsinitiativ begynder i foråret 2015

7 Tag med til Eurotier

8 Grynt lige ved hånden

10 Kan efterspørgslen fra Polen vare ved?

12 God start for prisportalen

14 Detailhandlen sætter markederne under pres

16 Historien om halekupering

18 Formidling og deling af faglig viden på Facebook

20 Svineproduktion i Tyskland og Polen: Producenter satser på effektivitetsstigninger og produktionsudvidelser

22 Nyt fra VSP

24 Nyt fra DanAvl

25 Center for Research in Pig Production and Health (CPH Pig)

26 Er lejen for driftsbygninger rigtig?

27 Spørgekassen

Af Henrik Mortensen

Hvis vi bruger DC som eksempel, kan vi forestille os, at vi vil fordele den ufordelte egenkapital mellem de svineproducenter som leverer

svin i de kommende 8 år.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2014 3

Det er da helt utroligt irriterende med alle de kontroller. Men på den anden side, så ser man nu også nogle steder hos vore kollegaer, at der ligger døde opsvul-mede grise, overfyldte

Daka-spande og døde køer lige ud til offentlige veje. Det kan vi ikke være bekendt over for hinanden, hvis vi vil opfattes positivt i samfundet. Der bør vi tage fat i de kollegaer, inden andre gør det, og bede dem få afskærmningen i orden. Jeg har som det ses på bille-derne anvendt nogle brugte spalter til Daka-pladsen. Andre materialer kan dog også fint bruges rundt om pladsen, men i bunden er spalter nu supergode. Det koster ikke alverden, men vi undgår en del rynkede næser og dårlig omtale. Her gælder Simon Spies’ motto ikke. Dårlig omtale er ikke bedre end ingen omtale.

Øger forståelsenLad os i stedet forsøge at få positiv omtale. Inviter naboer, venner og andre der har lyst, på en staldtur med kaffe/øl/vand. Vis dem fareafdelingen med de mindste grise og drægtighedsstalden, hvor søerne går løse. Når de har set de to afdelinger, så er de fleste mættet af indtryk og har en væsentlig mere positiv holdning til os, end da de kom ind i stalden. Det koster lidt tid, men flytter noget for os alle sammen, og da de jo ingen grise har hjemme, udgør de ingen smitterisiko. Køb en stak billige gæstestøvler, og gem alle de støvler som kasseres, så de kan få rigtigt fodtøj på, når de skal med i stalden. Støvlerne hænger renvaskede oppe på loftet og i støvlerummet. Jeg tror, vi har ca. 80 par fra str. 32 til 50. Engangskedeldragter virker fint og kan endda ofte genbruges,

evt. efter en tur i vaskemaskinen. MRSA er der ingen af alle mine gæster der har frygtet, og der har jeg erfa-ret, at de fleste bedre kan forholde sig til en landmand end til professor Kolmos, når man først inviterer dem indenfor. Vi kan så samtidig fortælle om alle de kon-troller og registreringer vi er bebyrdet med, uden at beklage os, men det øger forståelsen fra vore medmen-nesker.

Stilstand er tilbagegang Vi er nu i fuld drift efter vores udvidelse til 1700 søer med grise til 30 kg, men drømmen om et step mere lever stadig, og vi har to år endnu, inden miljøgodken-delsen udløber. Igen en tåbelig regel. Hvorfor skal en miljøgodkendelse være tidsbegrænset?

Vi har en kombination af danske piger og rumæn-ske mandlige medarbejdere til at passe vore grise, og det fungerer fint, og det glædes jeg dagligt over.

Jeg undersøger lige nu markedet for mælkekop-systemet til grisene i farestaldene. Jeg tror, at rigtig mange kan redde mange grise, få større og sundere grise ved fravænning, bruge væsentligt færre amme-søer og dermed sænke foderbruget til søerne samt forlænge deres holdbarhed. Jeg besigtigede i juni en større sobesætning og blev meget imponeret af bl.a. griseantallet pr. faresti, søernes huld og grisenes kva-litet.

Stilstand er tilbagegang, og vi skal lære så længe vi lever. De to ting er noget af det, jeg har lært, da jeg var elev for mange år siden, men noget jeg tænker på næsten dagligt. ●

Udfordringer, kontroller, gæster - og hvordan vi kan forsøge at få bare lidt forståelse i samfundet

Af Claus Jørgensen

Log dig på Grynt og se, hvordan Claus

Jørgensen har indrettet sin Daka-plads.

Læs mere side 8-9.


••

SPF-DanmarkDrejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

Fremtidens smågriseproducenter vil indkøbe sopolte Flere levendefødte • Mere ensartede grise • Specialisering • Kvalitet

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

Bredgade 36 · 6900 Skjern · T: +45 97 36 14 46 · E: [email protected] · www.agrojobdk.com

Udenlandske medarbejdere

- rekrutteret med omhu…• 3 mdr. rekrutteringsgaranti

• Individuelle vikarløsninger

• Faste medarbejdere

• Leder rekruttering

ALLE kandidater har gennemgået Agrojob Danmarks rekrutteringsprogram – herunder personlig interview, engelsk sprogtest og indføring i danske forhold.

Initiative Tierwohl, som tidligere har været beskrevet her i bladet går i al sin enkelhed ud på, at man i Tyskland vil opkræve en afgift på alt kød solgt i detailhandlen. De indsamlede midler bruges til at kompensere svineprodu-center, som gør noget ekstra for dyrevelfær-den. Systemet blev introduceret i sommeren 2013, og der har siden været forhandlet mel-lem parterne. En af de mere tilbageholdne har været EDEKA-gruppen. Senest er der dog sket det, at deres mærkeprogram ”Gutfleisch” er løbet ind i en mediestorm. En af de ting der anprises i programmet er lokal produktion. Derfor vakte det en del forargelse, da det kom frem, at oksekød solgt under den pågælden-

de label var fra Uruguay. Nu er det dem, der presser hårdest på for, at man kommer i gang.

For tiden sker der ikke alverden. I starten af juli blev de deltagende parter enige om finansieringen. Detailhandlen vil opkræve 4 eurocent pr. kg kød solgt i butikkerne. Det vil give et samlet beløb på 65 til 100 millioner € pr. år. Udbetalingen kommer til at ske kvar-talsvist. Ansvarlig for udbetalingerne bliver et til formålet nyoprettet firma.

For tiden ligger projektet hos de tyske kon-kurrencemyndigheder. Hvor lang tid det kom-mer til at tage at få en udtalelse vides ikke, men det kan godt komme til at vare yderligere et par måneder. Den tyske konkurrencesty-relse kan ikke udstede tilladelser med et stem-pel på, men er i denne fase mere at betragte som rådgivende og giver deres vurdering af, om der i fremtiden kan opstå problemer af konkurrence- eller kartelagtig karakter. Man forventer ikke, at der går alt for lang tid, inden man får svar, da der allerede er kommet posi-tive signaler.

Slagtesvineproducenterne starterParterne forventer, at de første audits kommer til at ske i første kvartal 2015. Det vil fra star-

ten være slagtesvineproducenter. På sigt vil også soholdere blive auditeret. Sohold, 7-30 kg og slagtesvineproduktion er separate produk-tioner i denne sammenhæng, da de også hver i sær kan gøre sig fortjent til en bonus uafhæn-gigt af, om der er givet bonus i de andre led af produktionen.

Der er stadig mange detaljer, der ikke er styr på. Det ligger dog fast, at audits og kon-troller skal gennemføres af QS-organisationen og et af deres datterselskaber. QS modsvarer det danske Danish-system.

Direkte adspurgt meddeler tyske fagjour-nalister, at de forventer, at danske producen-ter også kan lade sig auditere fra dag 1, men det er nok et af de spørgsmål, som de tyske konkurrencemyndigheder sidder og kigger på, da både den tyske detailhandel og de tyske landbrugsorganisationer hellere end gerne vil holde os udenfor.

I Tyskland er fokus på dyrevelfærd meget stærk. Det er forholdsvist nyt og skyldes at der politisk er god klangbund for yderligere krav, da landbrugsministrene i de gamle delstater, bortset fra Bayern, er fra de ”Grønne”. Især de to i Niedersachsen og Nordrhein-Westphalen er langt fremme i skoene og stiller diverse krav, som til tider truer med at underløbe Initiative Tierwohl ved at være mere vidtgåen-de. En af ideerne kommer fra Niedersahsens minister, som vil bruge EU-søjle 2-midler til at præmiere hele haler. ●

Direkte adspurgt meddeler tyske fagjournalister,

at de forventer, at danske producenter også kan lade

sig auditere fra dag 1.

Tysk dyrevelfærds-

initiativ begynder i

foråret 2015Af Hans Aarestrup


Gå ikke glip af et par dage i selskab med gode kolleger og få masser af ny viden og inspiration, når Danske Svineproducenter arrangerer tur til

Eurotier i Hannover fra tirsdag den 11. november til onsdag den 12. november 2014.

• Vi lægger vægt på at lave en tur, hvor man både får masser af faglige input, men samtidig giver sig selv et par dages pusterum og nogle sjove og festlige timer sammen.

• Der er afgang fra Fredericia sidst på formiddagen om tirsdagen, og vi forventer at være tilbage onsdag aften omkring kl. 22.

• På vej til Hamborg besøger vi en tysk slagtesvineproducent nær Rendsburg med 5.000 stipladser, biogasanlæg og solceller. Halvdelen af smågrisene køber han i Danmark, den anden halvdel køber han af en tysk soholder.

• Vi overnatter centralt i Hamborg tæt på Berliner Tor, under en kilometer fra hovedbanegården og gågaden.

• Onsdag morgen ankommer vi til messen i Hannover, hvor vi tilbringer hele dagen.

• Pris kr. 1.995 inklusiv bustransport, sandwich og drikkevarer i bussen, hotelovernatning i enkeltværelse, adgangsbillet til Eurotier samt middag begge dage.

• Der er 55 pladser i bussen og tilmelding fungerer efter først-til-møl-le-princippet. Send os en mail eller slå på tråden, så reserverer vi en plads til dig!

• Der arrangeres gerne af- og påstigning i Padborg, hvilket kan aftales i forbindelse med tilmelding.

Giv dig selv et par festlige og informative

dage med gode kollegaer

Invitation:Tag med til

Eurotier


Du har garanteret rigeligt at se til, og i en travl hver-dag må mange tilbud vælges fra, men det her er for

godt til at sige nej til.

Invester fem minutter i at få Grynt.com instal-leret på din smartphone. Så har du altid en hurtig nyhedsopdatering lige ved hånden og

oversigt over de seneste dages begivenheder. Via videoklip kan du tage med på besøg

hos andre svineproducenter og høre om deres erfaringer med eksempelvis

krydsoverensstemmelseskontrol, mæl-kekopper i farestierne, MRSA eller

løsgående, diegivende søer. Og du

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅLHvordan kommer jeg i gang?Du åbner browseren enten på din mobiltelefon eller din pc og taster adressen www.grynt.com – eller http://grynt.com. Du vil herefter blive bedt om at taste et brugernavn og et password. Begge dele finder du allernederst i mailen med Ugefaxen, som er sendt til dig.

Hvordan gemmer jeg Grynt.com på min mobiltelefons skærm?Hvis du gemmer Grynt.com på din mobiltelefons skærm, vil den funge-re fuldstændig ligesom enhver anden app, og du vil ikke længere blive bedt om brugernavn og password. Så er du altid kun et enkelt tryk fra indholdet på Grynt.com.

iPhone:Åben http://grynt.com i browseren. Tryk på dele-ikonet (firkant og pil op) i den nederste menu og vælg herfra "Føj til hjemmeskærm".

Android:Enten: Tryk på din menu-knap og vælg punktet "Mere" - her vælger du "Føj genv. til starts".

Eller: Gå ind på http://grynt.com, tryk på "Menu"-knappen, tryk på "Tilføj bogmærke", rediger eventuelt navnet – tryk derefter på "Udført". Gå tilbage til din hjemmeskærm og tryk på "+" nede i højre hjørne, tryk på "Genvej", vælg "Bogmærke". Vælg "grynt.com"-bogmær-ket.

Windows Phone:Tryk på menu i bunden af skærmen (...), og herfra vælg "fastgør til start"

Hvem har adgang til Grynt.com?Mobilhjemmesiden er tænkt som et levende debatforum for alle, der beskæftiger sig med svineproduktion i Danmark. Der er højt til loftet,

GRYNTLIGE VED HÅNDEN

Hvis du ikke allerede har logget dig på Grynt.com og gemt app’en på din smartphone, så se at få det gjort.

Af Søren Schovsbo

GRYNTLIGE VED HÅNDEN


App’en er forbeholdt medlemmer af foreningen og inviterede gæster. Man kan altså ikke logge sig på Grynt.com med mindre man er medlem af Danske Svineproducenter eller er blevet invi-teret til at deltage af et af vores medlemmer.

Brug et par minutter på at få installeret Grynt.com på din smartphone, så er vi aldrig længere end et klik fra hinanden.

Alle spørgsmål eller problemer med oprettelse kan rettes til Søren Schovsbo på tlf. 28 43 51 57 eller mail: [email protected]

og alle nye tanker, kommentarer og ideer er mere end velkomne på siden, men for at skabe plads til en konstruktiv debat, har vi valgt ikke at gøre siden offentlig. Der er rigeligt med andre steder på Internettet, hvor folk uden for erhvervet kan komme af med deres galde, og derfor har vi valgt, at kun medlemmer af foreningen og inviterede gæster skal have adgang til Grynt.com.

Du kan læse mere om personen bag et indlæg eller en kommentar ved at klikke på vedkommendes navn. Her vil det fremgå, om vedkom-mende er medlem, eller hvem der har inviteret ham eller hende til at deltage.

Hvordan inviterer jeg mine medarbejdere eller min dyr-læge til at deltage?Når du er logget på Grynt.com, klikker du på menuknappen i øverste højre hjørne. Klik på indstillinger. Klik på send en invitation og udfyld felterne med e-mail og navn.

Du skal være opmærksom på, at det vil fremgå af vedkommendes profil, at han/hun er inviteret af dig.

Hvad betyder den lille stjerne og taleboblen, som ledsa-ger alle indlæg på siden?Klik på stjernen, hvis du synes godt om et indlæg. På den måde giver du forfatteren et anerkendende klap på skulderen og sørger samtidig for at tilføje indlægget til din mappe med gemte indlæg. Tallene i parentes angiver, hvor mange læsere, der har hhv. klikket på stjernen eller tilføjet en kommentar.

Hvordan kan jeg læse mere om ham eller hende, der har skrevet et indlæg?Klik på navnet og hop videre til vedkommendes personlige profil. Her vil du blandt andet finde e-mail og telefonnummer samt oplysning om, hvorvidt vedkommende er medlem af foreningen, eller hvem der har inviteret ham eller hende til at deltage.

Hvordan retter jeg i min profil?Når du er logget på Grynt.com, klikker du på menuknappen i øverste højre hjørne. Klik på rediger profil og tilføj dine kontaktoplysninger, beskrivelse af dig selv, billede osv.

Hvordan opretter jeg et indlæg?Klik på ”opret indlæg” i nederste venstre hjørne. På din smartphone kan du evt. vælge at tilføje billeder til dit indlæg, og hvis du logger ind på Grynt.com via din pc, kan du tilføje både billeder og videoklip via Youtube og Vimeo.

Hvordan gemmer jeg et indlæg?For at gemme et indlæg skal du klikke på den lille stjerne, som står i tilknytning til indlægget. ●

kan selv lave opslag, når der sker noget vigtigt, som du gerne vil have foreningen til at reagere på eller bare gerne vil høre andre svineproducenters mening om. Alt sammen ved blot et klik på telefonen, når du har et ledigt øjeblik. Grynt.com er ikke noget tungt apparat, som du skal bruge en masse ekstra tid på. Første gang du bruger systemet, skal du bruge et par minutter på at få det installeret, men derefter er det supernemt at bruge og kræ-ver ingen besværlige password eller brugernavne.

Indrømmet, vi har også lavet Grynt.com for vores egen skyld. Vi vil gerne være endnu bedre opdateret på dine udfordringer i svineproduktionen og holdninger til den politiske dagsorden. Vi håber derfor, at du vil være gavmild og dele ud af dine erfa-ringer og holdninger, så vi alle sammen kan blive lidt klogere.


På vores ”Bankseminar” havde vi besøg af Alexander Dargiewicz fra den polske pro-ducentorganisation. Han fortalte om polsk svineproduktion med særlig fokus på, om de også i fremtiden vil have behov for at importe-re smågrise fra Danmark.

Den gennemsnitlige besætningsstørrelse i Polen forventes i 2015 at nå op på 56 grise. Det vil sige, at man har en million søer, deres smågrise og slagtesvin fordelt på 200.000 svineproducenter. Det inkluderer også de 4,5 millioner pattegrise som importeres.

Disse tal dækker naturligvis over en kolos-sal spredning, fra Smithfield og Poldanor til utallige småbedrifter, som primært har grise for, at de kan bevare status som landmænd med de mange skattefordele, det medfører.

Den polske produktivitet er meget lav. I gennemsnit under 15 grise pr. årsso. Det skyldes naturligvis, at hovedparten af søerne står i bittesmå besætninger, som ikke baserer deres indtægt på svineproduktion, for der er selvsagt ikke noget i vejen for, at man har den samme produktivitet i Polen som i Danmark. Det er kun et spørgsmål om at gribe tinge-ne professionelt an, som der også er mange eksempler på i Polen.

Det ligger ikke lige for, at strukturudvik-lingen i Polen vil løse deres problemer med at få hævet den gennemsnitlige produktivitet. De polske politikere forsøger at bevare den nuvæ-rende struktur, da der er mange stemmer i at være skånsom over for småbønderne. Det betyder, at det er vanskeligt at få tilladelser til nye store brug.

Efterspørgslen vil stigeKonklusionen på spørgsmålet om, hvorvidt Polen fortsat vil have behov for at importere, var klar. Det har de, da størstedelen af deres egen smågriseproduktion er småt struktu-reret, med blandet genetik. Den produktion kan på ingen måde opfylde de krav som lyder højere og højere fra detailhandlen. De vil have ensartede varer i store mængder, så de kan udbyde ensartede produkter i alle butikker. Dette krav vil fortsat vokse, efterhånden som en stadig større del af detailhandlen overtages af de store kæder.

De kan se til Danmark, og de kan se til Holland. Alexander Dargiewicz sagde meget

direkte, at hollænderne havde gjort det skidt for dem selv ved dengang, hvor Polen for alvor begyndte at importere, at levere hold, som havde mange forskellige oprindelsesbesæt-ninger. De er således selv ude om, at holland-ske smågrise har et dårligt ry og derved har diskvalificeret sig selv.

Det polske prisniveau for smågrise er væsentligt højere end det danske, da de på grund af den lave effektivitet har betydeligt højere produktionsomkostninger selv. Den opmærksomme læser vil have bemærket, at der ikke gives tilladelser til nye store anlæg til at efterkomme efterspørgslen med smågrise, og derfor er det polske marked villigt til at betale en højere pris.

Efter en lang præsentation af en faktisk meget positiv forretningsmodel, hvor man sender sine smågrise til Polen, blev der dryp-pet en smule malurt i bægeret. Afrikansk svinepest kan få alvorlige konsekvenser for polsk svineproduktion, og det i sådan en grad, at intet længere kan forudsiges. ●

Kan efterspørgslen

fra Polen vare ved?

Af Hans Aarestrup

Den polske produktivitet er meget lav. I gennemsnit

under 15 grise pr. årsso.

Cirka tre millioner smågrise bliver hvert år exporteret fra Danmark til Polen

og efterspørgslen er stigende.


HP 300 bedst i VSP-testMeddelelse nr. 993 fra Videncenter for Svineproduktion (VSP) konkluderer, at HP 300 fra HAMLET PROTEIN

har den højeste proteinfordøjelighed afprøvet på smågrise 9-20 kg.

HØJESTE PROTEINFORDØJELIG

HED

HØJESTE PROTEINFORDØJE

LIG

HED HP 300NO. 1

HP 300 90 %

88 %Sojaskråfoder, afskallet toastet

86 %Sojaskråfoder, afskallet toastet ekstruderet

82 %Sojaproteinkoncentrat, ekstraheret

77 %Rapskagefoder

71 % Fermenteret tilskudsfoder

100908070605040

Fordøjelighedskoefficient (%)

Proteinfordøje lighed

Læs mere på www.hamletprotein.dk/VSP-meddelelse

(Sojaproteinkoncentrat, fermenteret)

LandbrugsmæglerneLandbrugsmæglerne

Bøndergaard & Bruun P/S · statsautoriserede ejendomsmæglerne, valuarer, MDEwww.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

Landbrug

Smågrise- og slagtesvineproduktion – Års Svineproduktion – Langå

LandbrugsmæglerneBøndergaard & Bruun P/S statsautoriserede ejendomsmæglere, valuarer, MDEwww.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

Den samlede bedrift under Gorriskjær består af 3 ejendomme med et samlet jordtilliggende på 163,4 ha, hvoraf 142 ha er EU-areal. Jorden til hele bedriften er af særdeles god bonitet. Der er bygningssæt på 2 ejendomme. På bedriften er der en slagtesvineproduktion på de 2 af ejendommene med produktion på i alt 13.306 slagtesvin. Sag 9768

Thorsgaard er en svineproduktionsejendom på 103,3 ha, hvoraf 92,8 ha er EU- areal. Ejendommens arealer har en god bonitet og er beliggende i kort afstand fra produktionsanlægget. Der er en produktionstilladelse til 525 årssøer med grise til 30 kg og produktion af 6.000 slagtesvin. Søerne er opstaldet i nye og moderne stalde med løsgående drægtige søer. Stuehuset på Thorsgaard er løbende vedligeholdt med hensyntagen til den op-rindelige stil, således at der er tale om en præsentabel bolig. På ejendommen er desuden et selvstændigt bygningssæt Annexgaarden, som består af bolig og et sæt ældre driftsbygninger.Ejendommen er beliggende syd for Havbro i nærheden af Aars. Yderligere kan erhverves 2 ejendomme på henholdsvis 38,34 ha. og 56,86 ha. Sag 8870.

Til køber søgesUngt par, begge med landmandsuddannelse søger svineproduktionsejendom. Smågriseproduktion fra 400 søer og opefter med 30 kg-produktion og/eller slag-tesvin. Gerne med vådfoder, passende jordtilliggende og egen maskinpark. Der haves en pæn egenkapital.

35-14 - Svineproducenterne - 184x134.indd 1 21-08-2014 10:11:10

Indtil august måned har 64 svineproducenter prøvet den nye prisportal og flertallet fortsæt-ter også med at indtaste data. På den måde lykkedes det at få fat i over 600 afregninger, hvilket nu muliggør nogle lidt dyberegående analyser:

Eksempel 1:En af prisportalens brugere leverer f.eks. hver anden uge 650 smågrise til Polen. Han har SPF puljenoteringen, region 2 og 3, PRRS negativ som noteringsgrundlag for kontrakten

og får et tillæg på kr. 45 pr. smågris. Han har indtastet data for uge 1 til 31, hvilket muliggør at afgrænse referencegruppen, dvs. gruppen han gerne vil sammenligne sig med, forholds-vist præcis.

I den valgte betragtningsperiode (uge 1- 31) har han fået en gennemsnitspris på kr. 481,81 for en standardiseret 30-kilos smågris, dvs. inkl. alle tillæg og fradrag for en 30-kilos gris, ekskl. dyrlæge og vaccinationer. Hvis han sammenligner denne pris med alle priser fra databasen, så har han fået kr. 32,35 mere end sine kollegaer i gennemsnit, da referencegrup-

pens gennemsnitspris kun var kr. 449,46 i den samme betragtningsperiode.

Men denne referencegruppe indeholder alle afregninger i betragtningsperioden og er derfor også lidt misvisende, fordi den bl.a. indeholder afregninger med den beregnede notering som beregningsgrundlag, som har været meget lavere end en markedsnotering i foråret. Han kan nu f.eks. fjerne de afregnin-ger, som indeholder den beregnede notering som beregningsgrundlag, de afregninger, som indeholder færre end 400 smågrise pr. leve-ring, og de afregninger, hvor smågrisene ikke blev eksporteret. Hvis han gør det, så stiger gennemsnitsprisen i referencegruppen til kr. 464,82. Han har alligevel fået kr. 16,99 mere end sine kollegaer i gennemsnit, men billedet er blevet meget mere præcist (se figur 1).

Nu kan han f.eks. trykke på knappen ”Udskriv” og vise sine rådgivere, at hans små-griseaftale er tilfredsstillende og ligger over gennemsnittet i referencegruppen.

Eksempel 2:En anden bruger af prisportalen leverer 400 – 500 smågrise hver anden uge til en slagtesvi-neproducent i Danmark. Han har ½ pulje + ½ beregnet notering som noteringsgrundlag og får et tillæg på kr. 15 pr. smågris. Han har indtastet data for uge 1 til 31.

I betragtningsperioden har han fået en gennemsnitspris på kr. 410,14 for en standar-diseret 30-kilos smågris, mens gennemsnits-prisen i databasen er kr. 450,17. Dermed har han fået kr. 40,03 mindre end sine kollegaer i gennemsnit. Hvis man imidlertid fjerner de afregninger, som ikke indeholder den bereg-nede notering som beregningsgrundlag, så falder gennemsnitsprisen i referencegruppen til kr. 418,51. Hvis man fjerner de afregninger som indeholder den beregnede notering, så stiger prisen til kr. 463,84.

Det betyder, at de smågriseproducen-ter, som har haft en markedsnotering som afregningsgrundlag, har fået kr. 45,33 mere

God start for prisportalenAf Markus Fiebelkorn

I marts måned startede landsforeningen projektet ”prisportalen”, en database, hvor både smågrise- og slagtesvineproducenter kan indtaste deres smågriseafregninger. Således kan de finde ud af, hvor deres egne salgs- hhv. indkøbspriser ligger i forhold til de faktiske priser (inkl. alle tillæg og fradrag) på smågri-semarkedet. Desuden giver databasen mulighed for at lege med sammenligningskriterierne, så man kan se, hvilken betydning f.eks. noteringsgrundlaget eller gruppestørrelse har for prisen.

Figur 1PrissammenligningMedian: 468,61 kr.Min: 396,63 kr.Maks: 513,15 kr.Gennemsnit: 464,82 kr.Din pris: 481,81 kr.

Dig Referencegruppen

Gennemsnitspris kr. 481,81 kr. 464,82

Maks pris kr. 517,03 kr. 513,15

Min. pris kr. 432,77 kr. 396,63

Resultat af prissammenligningen

Udskriv

I den valgte betragtningsperiode har du fået en gennemsnitspris på kr. 481,81 for en standardiseret 30-kilos smågris. Det svarer til den beregnede notering (SPF) plus et tillæg på kr. 89,56

I den valgte betragtningsperiode har du fået en gennemsnitspris på kr. 481,81 for en standardiseret 30-kilos smågris. Din referencegruppe har fået en gennemsnitspris på kr. 464,82. Dermed har du fået kr. 16,99 mere end dine kollegaer i gennemsnit.

kr. 540,00kr. 520,00kr. 500,00kr. 480,00kr. 460,00kr. 440,00kr. 420,00kr. 400,00kr. 380,00kr. 360,00kr. 340,00kr. 320,00kr. 300,00kr. 280,00kr. 260,00kr. 240,00kr. 220,00kr. 200,00

Gennemsnitspris Maks pris Min. pris

kr. 481,81

■ Dig■ Referencegruppen

kr. 517,03

kr. 432,77

464,82

kr. 513,15

kr. 396,63


jektet er kommet godt i gang, men jo flere afregninger databasen indeholder, desto stør-re er analysemulighederne. Og det ville være til gavn for alle.

Prisportalen findes på foreningens hjem-meside (www.danskesvineproducenter.dk) under fanebladet ”Smågrisemarkedet” under punkt ”Indberetning”. På denne side findes også to optagelser, hvor der forklares helt præ-cist, hvordan man opretter sig som bruger, og hvordan prisportalen kan bruges. ●

Om prisportalen kan fortsætte successen er afhængig af, hvor mange afregninger, der indtastes. Indtil nu giver responsen grund til optimisme, men det er selvfølgelig ønskeligt, at endnu flere svineproducenter benytter prisportalen og helst regelmæssigt. Specielt på indkøbssiden mangler vi slagtesvinepro-ducenter, som indtaster deres indkøbspriser. Derfor kan der ikke gennemføres nogen lig-nende undersøgelser som i de to eksempler ovenfor for slagtesvineproducenterne indtil nu. Ikke desto mindre kan man sige, at pro-

end deres kollegaer, som ikke har haft en markedsnotering som afregningsgrundlag (se figur 2).

For smågriseproducenten fra vores eksem-pel, som producerer ca. 16.000 smågrise pr. år, betyder det, at han måske skulle overveje, om det ikke kan betale sig for ham at skifte afregningsgrundlaget. Imidlertid må man ikke overse, at markedsnoteringerne plejer at være højest i løbet af foråret (dvs. i vores betragtningsperiode). På årets gennemsnit burde differencen derfor være mindre.

En lignende undersøgelse kan man f.eks. gennemføre mht. gruppestørrelse. Hvis man leverer færre end 400 smågrise pr. levering, så er gennemsnitsprisen i referencegruppen kr. 444,28. Hvis man imidlertid leverer flere end 400 smågrise pr. levering (alt andet lige), så stiger gennemsnitsprisen i referencegrup-pen til kr. 456,44. Om prisforskellen alene er afhængig af gruppestørrelsen, skal man imid-lertid undersøge nærmere, fordi det godt kan være, at disse to grupper (færre og flere end 400 smågrise) er forskelligt sammensat f.eks. mht. noteringsgrundlaget.

SKIOLD A/S · DK-9300 Sæby · Tel: +45 99 89 88 87 · www.skiold.com · [email protected]

Uanset om du vil formale med slagle-mølle eller skivemølle har SKIOLD den bedste løsning til hjemmeblanderen!

KONTAKTJylland Nord Poul - 20 78 88 87Jylland Syd & Fyn Kurt - 40 56 13 18 Sjælland & Øerne Finn - 40 56 87 01

Det bedste udstyr til fodring og foderfremstilling er fra SKIOLD!

• SKIOLDMaximatfoder-automat er den bedste på markedet til smågri-se 7-30 kg samt slagte-svin op til 120 kg

• SKIOLDvolumendose-rerer i ny udgave med renselem.

KONTAKTJylland: Hans Jakob - 40 56 87 05

Sjælland & Øerne: Finn - 40 56 87 01

SKIOLD TØRFODRING, VÅD-FODRING OG ESF

SKIOLD MALE-BLANDEANLÆG

Brancheforeningen Danske Svineproducenter

Antagelse: ½ pulje + ½ beregnet -> markedsnotering Gns.-pris uden markedsnotering = 418,51 kr. Gns.-pris uden beregnet notering = 463,84 kr. ------------------------------------------------------------ Diff. = 45,33 kr. Solgt på denne kontrakt: ca. 16.000 smågrise pr. år

Figur 2


EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.comMSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50

www.msd-animal-health.dk

neproducenter 60_25.indd 1 11/12/2012 3:01:33 PM

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEINwww.hamletprotein.dk

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Tlf. 86 24 40 00■ Uffe Baller

■ Gert Lund

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk tlf. 54 84 32 11 www.kws.dk

Som forventet startede den sæsonmæssige nedtur på smågrisemarkedet i juli måned, imidlertid var prisfaldet lidt kraftigere end forventet. Dette fører til stor pessimisme i branchen, og markederne søger bunden nu.

Startskuddet for nedturen kom igen fra de store, tyske slagterier, som i flere måneder har klaget over en dårlig kødhandel. Det gode vejr i sommerens begyndelse, høje priser i USA og verdensmesterskabet i fodbold resulterede i

forholdsvis høje slagtesvinenoteringer i juni måned. I uge 28 lykkedes det (endelig) at presse den tyske slagtesvinenotering ned, og den faldt således fra 1,78 euro til 1,63 euro, hvor den nu har befundet sig i flere uger. Det er endnu mere forbavsende, når man sam-menligner dette års prisudvikling med udvik-lingen i 2013 og 2012, hvor priserne er steget til 1,90 euro i august/september.

Derfor er det svært at tror på, at det

russiske importstop for svinekød fra EU er den eneste årsag til de forholdsvist lave slagtesvinepriser. Da slagterierne har klaget over dårlig kødhandel i Europa i lang tid, kan man ikke undgå tanken, at Tysklands nye dyrevelfærdskoncept ”Initiative Tierwohl” har noget med prisudviklingen at gøre. Bortset fra den tyske koncern Metro deltager alle tyske supermarkedskæder i konceptet. De delta-gende supermarkedskæder forpligter sig til at indbetale et beløb i en fond, som så udbetaler nogle præmier til svineproducenter, hvis de opfylder bestemte krav inden for dyrevelfærd. Rygterne siger, at konceptet vil resultere i cirka 4 -10 cent pr. kg i meromkostninger, som forbrugerne egentlig skal betale. Imidlertid

Detailhandlen sætter markederne under pres Af Markus Fiebelkorn

Kv. 3, 2014 Kv. 4, 2014 Kv. 1, 2015 Kv. 2, 2015 GNS

Puljenotering kr. 390 kr. 420 kr. 460 kr. 450 kr. 430

Beregnet notering kr. 443 kr. 375 kr. 396 kr. 407 kr. 405

Nord-West i Euro € 49,00 € 51,50 € 56,00 € 56,00 € 53,13

Nord-West i kr. kr. 402 kr. 421 kr. 454 kr. 454 kr. 433

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · [email protected]

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: [email protected] · W: www.lvk.dk

T: 7575 2300 www.vissingagro.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk [email protected]

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

www.spf.dkTlf 76 96 46 00

SPF-Selskabet

Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

www.agrojobdk.com

kan man godt tænke sig, at detailhandlen prøver at spare penge på indkøbsprisen lige nu, så deres kasser er fyldte ved initiativets start i januar 2015. En anden faktor, som der skal tages højde for, er prisudviklingen for fodermidler. Sammenlignet med 2012 og 2013 er fodermidler ikke så dyre, hvilket betyder, at produktionsomkostningerne også er lave-re. Som slagteri kan man derfor sige, at man betaler lidt mindre i år end i 2012 og 2013. Selvfølgelig er det noget vrøvl, hvis udbud og efterspørgslen udelukkende bestemmer prisen på markedet. Imidlertid er det tyske slagteri Tönnies blevet så stort og dominerende på det tyske marked, at man næppe kan snakke om en fri markedspris i Tyskland.

På grund af det forholdsvist lave pris-niveau på slagtesvinemarkedet og årstiden forventes det, at slagtesvinenoteringerne igen vil stige lidt i de kommende uger. Dette vil sandsynligvis stabilisere smågrisemarkedet. Afhængig af hvor meget og hvor længe slag-tesvinemarkedet stiger, vil også priserne på

smågrisemarkedet kravle op i løbet af efter-året. I slutningen af december måned forven-tes det, at Nord-West noteringen igen ligger ved 52 euro, og stigningen vil fortsætte til 56 – 58 euro i løbet af foråret 2015.

Da det nuværende prisfald var lidt kraf-tigere end forventet, skal prognosen for Nord-West noteringen for tredje kvartal 2014

nedjusteres med to euro, og for fjerde kvartal 2014 nedjusteres med 2,5 euro, mens den er uændret for det første og andet kvartal 2015. Da udviklingen i puljenoteringen ligner udvik-lingen i Nord-West noteringen, justeres også prognosen for puljenoteringen i cirka samme omfang. ● Seneste opdatering: uge 35, 2014

€ 40,00

€ 42,00

€ 44,00

€ 46,00

€ 48,00

€ 50,00

€ 52,00

€ 54,00

€ 56,00

€ 58,00

€ 60,00

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52

Nord-West notering

Nord-West 2014 Nord-West 2013

Prognose 2014 Prognose 2015

Nogle få centimeter betyder alt. Det er man ikke i tvivl om, når man har fulgt den offentli-ge debat om halekupering af grise. Sagen har stor opmærksomhed hos dyrevelfærdsorga-nisationer og nogle politikere, herunder føde-vareminister Dan Jørgensen. Under hans tid i EU-Parlamentet stillede han i 2010 tre spørgs-mål til Kommissionen med afsæt i en rapport fra EFSA, der i 2007 konkluderede, at 99,2 % af de danske svin er halekuperede, hvilket Dan Jørgensen fandt forkasteligt, når nu der i EU findes et forbud mod rutinemæssig halekupering. Spørgsmålene blev rejst i for-længelse af en formel klage til Kommissionen over forholdene i Danmark, fremsendt af en dyreværnsorganisation. Kommissionen sva-rede forholdsvis besindigt på Dan Jørgensens spørgsmål, bl.a. ved at udtrykke: ”..... det er nødvendigt at opnå en bedre anvendelse af de særlige bestemmelser om svins velfærd i hele EU ...” Vi er altså i den danske svineproduk-tion langt fra ene om at bokse med problem-stillingerne, der knytter sig til halekupering.

Begyndte i 60’erneDen entydige praksis med at halekupere grise i den konventionelle svineproduktion deler vi med resten af verden bortset fra Norge, Sverige og Finland, hvor det er forbudt. Det er så almindelig en rutine, at det næsten er gået i glemmebogen, hvornår man begyndte. En pensioneret landmand beskrev i et læserbrev i JP tidligere på året, at det fra sidste halvdel af 1960’erne blev almindeligt at kupere haler i forlængelse af, at man erfarede, at indgrebet reducerede problemer med halebid betydeligt. Læserbrevsskribenten understreger, at det var på et tidspunkt længe før moderne stalde med spaltegulv mv. blev indført. Man begyndte at kupere, fordi man slås med halebid på trods af, at grisene dengang gik i stier med fast gulv og megen strøelse.

Halekupering sættes i systemSPF-Danmark oplyser, at de i forretnings-betingelser helt tilbage fra 1972 har anført, at smågrise omsat til slagtesvineproduktion skal være halekuperede. Over årene er kravet blevet mere specifikt i forhold til, hvor meget halerne skal / må kuperes, og kravet var i mange år fulgt af et fradrag, såfremt grisene ikke var halekuperede. I midten af 1980’erne strammes betingelserne til, at haler skal

være kuperet med mindst 1/3 og at mangel-fuld kupering koster 20 kr. i afregningen. I midten af 1990’erne præciseres det, at små-griseproducenten samtidig med tilmelding skal give besked, hvis smågrisene har normal halelængde. Først i 00’erne blev der i SPF’s betingelser tilføjet, at hvis grisene har normal halelængde, afregnes de efter den pris de kan hjembringe, underforstået, at det kunne være ganske anderledes end det fradrag der hidtil havde været praksis. Senere er formulerin-gerne blevet mere afdæmpede og tilpasset lovgivningen i takt med, at den træder i kraft. I 2004 hedder det fx, at sælger skal give oplys-ning om forekomst af halekuperede grise i leverancen samtidig med, at der henvises til, at en eventuel halekupering skal være foreta-get i henhold til gældende lovgivning.

Første gang halekupering af grise optræder i den danske lovgivning er i en bekendtgørelse fra 1995. Bekendtgørelsen rummer i øvrigt en formulering, der kan give anledning til at trække lidt på smilebåndet, idet der står, at kuperingen kan foretages uden bedøvelse af producenten. Vi skal helt frem til 2003, hvor den nugældende bekendtgørelse kommer til, før formuleringen bliver ændret til, at kuperingen kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen. En indikation af, at halekupering af grise ikke har afsted-kommet nogen videre opmærksomhed fra dyrevelfærdsfolk og andre før de sidste 20 år illustreres af, at der i dyreværnsloven fra 1983 kun nævnes heste, køer og hunde i forbindelse med bestemmelser vedrørende halekupe-ring. Men det er alt sammen blot historie. Udfordringerne i forbindelse med halekupe-ring er reelle for svineproduktionen.

Skindet er solgtVi har i Danmark en Iovgivning, der forbyder rutinemæssig kupering, dog med den tilføjel-se, at det kan gøres inden for dyrets andet til fjerde levedøgn, hvis der er dokumentation for, at det er nødvendigt. Topmødeerklæringen ”Bedre velfærd for svin” fra marts 2014, som alle der har en mening om svin, inklusive landbruget, har skrevet under på, retter for-nyet fokus på, at vi står med en udfordring. Således er ambitionen i Topmødeerklæringen: Andelen af halekuperede smågrise skal ned-bringes markant. En fælles indsats starter nu.

Udfordringen er betydelig. Alle med ind-

sigt i praktisk, intensiv svineproduktion ved, at hvis grisene ikke halekuperes, ender det i et blodbad før eller siden for nogle af grisenes vedkommende. I sammenhænge hvor hale-kupering af grise undlades, sker det da heller ikke uden problemer. Selvom produktionen foregår med mere plads og masser af strøelse som i specialproduktionerne og økologisk pro-duktion, er der problemer. Hos specialgrise og økologiske grise findes højere frekvenser af halebid på slagtekroppene end der gøres i den konventionelle produktion, hvor grisene er halekuperet. I virkeligheden ikke spor overra-skende. Tidligere nævnte læserbrevsskribent mindede os om, at det var under produkti-onsforhold der har mange paralleller til vore dages specialproduktion, at man erkendte problemet og løste det ved at begynde med at fortage et lille indgreb.

Får vi skudt bjørnen?Der er forsket i halebidsproblematikken i flere årtier i Danmark og mange andre lande. Alle der har faglig indsigt i den multifaktorielle problematik anerkender, at det er en svær nød at knække. Et projekt hvor Københavns og Århus Universiteter indgår sammen med blandt andre Videncenter for Svineproduktion skal i årene 2014 - 2017 gøre endnu et forsøg på at finde holdbare løsninger, der kan elimi-nere behovet for halekupering af grise. Man kan på Naturerhvervs hjemmeside læse, at parterne bag projektet, herunder altså VSP, anslår, at ni ud af ti halekuperinger fremover kan undgås. Kom ikke her og sig, at optimis-men ikke indgår som en stærk drivfjeder i svinebranchen. Projektets titel er Hele Haler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet? En kortere titel kunne have været mere dækkende: Hele Haler - Farvel til svine-produktionen. Det er sådan, det er gået i de lande, hvor dyrevelfærdssamvittigheden er blevet så uskyldsren og velfærdsambitionerne

Historien om halekuperingAf Karsten Ambrosen

I midten af 1980’erne stram-mes betingelserne til, at haler skal være kuperet med mindst 1/3 og at mangelfuld kupering

koster 20 kr. i afregningen.


heden for halekupering, hvor det er fagligt begrundet, og når økologisk svineproduktion ligefrem kan have en EU-forordning, der hol-der muligheden for halekupering åben, når der er velfærdsmæssige grunde til at gøre det, hvorfor er det så, at vi bare bøjer nakken i svi-neproduktionen? ●

gives tilladelse til halekupering, hvis det sker af sikkerhedshensyn eller for at forbedre dyre-nes sundhed, velfærd eller hygiejne. Indgrebet kan ske, hvis der anvendes passende bedø-velse og/eller smertestillende midler. Nogen må have set behovet og gjort Kommissionen opmærksom på det. Det var næppe den samme danske dyrevelfærdsorganisation, som klagede til Kommissionen, som nævnt i indledningen.

Sammenholdes den danske lovgivning og praksis vedrørende hunde og lam samt EU-Forordning vedrørende økologiske grise kunne man fristes til at tænke: Der må da fin-des alternativer til at gå ud og sige, at antallet af halekuperinger fremover kan reduceres med 90 %. Når andre dyrearter tilsyneladen-de uantastet kan få lov til at fastholde mulig-

så høje, at benene ikke længere kan nå jorden. Bare spørg svenskerne.

Svinene og de andreAlt imens svineproduktionen er prygelknabe for dyrevelfærdsorganisationer og velmenende politikere, så ligger andre i læ. Faktisk fin-des der i Danmark to andre dyrearter, hvor halekupering helt eller delvist er legalt. Visse hunderacer må halekuperes på trods af et forbud mod halekupering af hunde generelt. I lovgivningen er undtaget fem jagthunderacer, hvor hvalpe af stambogsførte forældre må kuperes, inden de er fire dage gamle. Motivet er en risiko for, at jagthundenes haler bliver beskadiget, når hunden færdes i terrænet under jagt. Halekuperingen skal udføres af en dyrlæge. Undtagelsen i lovgivningen har man fastholdt på trods af, at Dyreværnsrådet i en rapport har anbefalet, at der indføres et totalforbud.

Også lam må halekuperes. Halekuperingen må ske ved brug af elastrator - en stram ela-stik sættes omkring halen, som efterfølgende visner og falder af. Halekuperingen sker her af hensyn til risiko for flueangreb. Også i forhold til denne praksis har Dyreværnsrådet i 2012 i en udtalelse forholdt sig til emnet. De er ikke begejstrede for det, men udtaler alligevel blandt andet, at halekupering af lam ved brug af elastrator - såfremt der er et veldokumente-ret særligt behov herfor - ikke er dyreværns-mæssigt uforsvarligt.

Brugen af elastrator til lam fik en dyrlæge til at se muligheder for at anvende metoden i forbindelse med grise i alderen to uger til seks måneder, såfremt disse havde halebid. Forelagt Dyreværnsrådet lød vurderingen derfra, at man ikke vurderer, at det er en for-svarlig behandling af dyr. Sådan kan der altså være forskel på folk og dyr afhængigt af, hvem der spørger.

Øko-kuperingSom et kuriosum kan nævnes, at de højtpro-filerede økologiske grise, som de største mod-standere af halekupering normalt henviser til som løsningen på alle svineproduktionens genvordigheder, faktisk har EU’s godken-delse til at kupere, hvis særlige grunde taler for det. Herhjemme henvises der ofte til, at behovet for halekupering elimineres, hvis blot man producerer økologiske grise. Økologer i andre lande end Danmark må have en mere realistisk forståelse af den sag, eftersom der i Kommissionens forordning 889/2008/EF af 5. september 2008 om gennemførelsesbe-stemmelser vedrørende økologisk produktion

Tlf.: +45 7440 7025 – www.bopil.dk

SpotMix / SpotStrø• Foder og strø kan fordeles

300 m i alle retninger• Bedre arbejdsmiljø

– reducerer støv og arbejde• Fuldautomatisk• Langt bedre foderøkonomi• Med samme rørføring

BoPil ESF7® Transponder• Lige, stressfrie gennemgange i alle

modeller• En simpel og unik computerløsning

medsoftwarem/AgroSoft• Kan fodre med våd- eller tørfoder• Fleremodeller–passertilalledyr• Optimalhuldogsunderebesætning

Foderlade/Mølleri• Korntransport• Silobatterier• Møller og kornrenser• Reducerer omkostninger

kraftigt• Kan kombineres med

SpotMixog/ellerESF

Man kan på Naturerhvervs hjemmeside læse, at

parterne bag projektet, herunder altså VSP, anslår,

at ni ud af ti halekuperinger fremover kan undgås.


I efteråret 2013 startede Videncentret for Landbrug projektet, ”Erfagruppe 2.0 matchen”, som har til formål at skabe opmærksomhed omkring det at sociale medier giver landmænd mulighed for at accelerere erfaringsudveksling og skabe et tæt og mere dynamisk netværk og dermed øge udbyttet ved at være aktiv i en erfagruppe med kollegaer.

I vores gruppe vagte vi Facebook (FB) som medie og oprettede en lukket gruppe, hvor kun deltagerne kan lave opslag og læse indlæg.

Ingen i gruppen var ”superbruger” på Facebook, og to af medlem-mer skulle først have oprettet en profil på Facebook, inden de var klar til at deltage.

Hvad bruger vi gruppen på Facebook til?Det er snart lettere at fortælle, hvad vi ikke bruger gruppen til. Vi udveksler ikke bage- og madopskrifter eller skriver om vores udemær-kede børn og ægtefæller.

I de snart 10 måneder vi har været på FB, har emnerne blandt andet været:• deling af ting som virker – succeshistorier fra dagligdagen• diarrèproblematikker ved smågrisene• diskussion om, hvilken fravænningsdag, der er den bedste • hvordan man bedst takler kreditforeningen, når bidragssatsen bli-

ver hævet uden varsel• diverse problematikker omkring medarbejdere, ansættelser, advar-

selsbreve og afskedigelser• priser på dyrlægeregninger og udbytte af den rådgivning som med-

lemmerne modtager• lejeloven – mange af medlemmerne har gennem årene ved opkøb af

ejendomme også fået en del udlejeboliger• forberedelse til og erfaring med krydsoverensstemmelsesbesøg• deling af faglige artikler fra diverse medier• forhandlingstaktik og køb af foder• deling af videoklip fra dagligdagen• diskussion af forsikringsselskaber • forslag til dagsordenen ved det næste fysiske møde

Før gruppen etablerede det lukkede rum på Facebook, havde vi stort set ingen kontakt mellem de fysiske møder. Med den nye teknologi,

hvor alle har en iPhone på sig 24 – 7, lever erfagruppen fuldt op til sit navn. Nu udveksler vi erfaringer og deler faglig viden hele tiden, og prisen for rådgivning på Facebook mellem gruppens medlemmer er ret attraktiv, når man tænker på, hvad det koster med et ekstra dyrlæ-gebesøg eller besøg af en svinebrugs– og økonomikonsulent, som i vid udstrækning lever af at formidle faglig viden mellem besætninger og bedrifter. Det samme gør vi nu i gruppen på Facebook, og der er bred enighed om, at vores udbytte er steget markant.

Har ovenstående vagt din interesse, kan du kontakte Danske Svineproducenter, eller undertegnede på tlf. 40 26 75 53, eller på [email protected] ●

Formidling og deling affaglig viden på Facebook

Af Kirsten Top Platz,

koordinator for økonomi-

erfagruppen for kvinder

Økonomierfagruppen blev etableret i 2006, og medlemmerne er kvinder som har svineproduktion som deres hovedbeskæftigelse, eller som er gift med en svineproducent.

Deltagerne har fra 380 – 1.700 årssøer og er mellem 41 – 55 år.

Gruppen mødes fysisk 3-4 gange om året, og er geogra-fisk spredt over hele landet.

Der er kun 2 regler for at deltage i gruppen:1. Absolut tavshedspligt.2. Prioritering af de fysiske møder, hvor datoerne fast-

lægges ca. 1 år frem.


Spar op til 50%

på dit strømforbrug

Tilbagebetalingstid:

Kun 18 måneder

Tyskland og Polen er vigtige lande for svineproduktionen i EU. For bedriftsudviklingen ligger udfordringerne i spændingsfeltet mellem stigende, statslige reguleringer (specielt i Tyskland) og fortsat globa-lisering med åbne markeder. Spørgeundersøgelsesresultater af DLG’s TrendmonitorEurope giver indblik i svineproducenternes strategier til driftsudvikling i begge lande.

Svineproduktionens historiske udvikling i de seneste 10 år: I Tyskland udvidelse, i Polen bestandsreduktionI Tyskland har de seneste ti år været kendetegnet af en kontinuerlig, voksende svineproduktion. Mens bestanden var på 25 mio. grise i 2002, var der allerede 28 mio. grise i 2013. Den udvidede produktion forhøjede selvforsyningsgraden for svinekød i Tyskland kraftigt og opnåede 116 % i 2012. Den drivende faktor for produktionsvæksten var eksportorienterende slagterier. Derudover har svineproducen-ter i de seneste år specialiseret sig i svineproduktionen, konsekvent udnyttet adgangen til de globale fodermiddelmarkeder (havnenærhed) og oprettet arbejds- og omkostningseffektive driftsstrukturer. Disse udviklinger styrkede den internationale konkurrenceevne af den tyske svineproduktion.

Helt anderledes er situationen i Polen: Her blev antallet af svin næsten halveret fra ca. 20 mio. dyr i 2002 til ca. 10 mio. dyr i 2013. Også 20 år efter murens fald er landbruget i Polen stadigvæk i trans-formationen. For eksempel stopper mange små bedrifter med svine-produktionen, mens de større bedrifter p.t. ikke kan udligne denne nedtur med deres ekspansion. Denne strukturudvikling fører til et fald i svineantallet i Polen.

Ved første øjekast har disse to lande pga. forskellige udgangspunk-ter ikke så meget tilfælles mht. den fremtidlige udvikling i svinepro-

duktionen: Mens svineproduktionen ekspanderer i Tyskland, reduceres den i Polen. DLG’s Trendmonitor Europe viser imidlertid god investe-ringslyst blandt svineproducenter både i Tyskland og Polen. Derudover har forudsætningerne for en yderligere ekspansion af svineproduktio-nen specielt i Tyskland ændret sig signifikant.

Svineproducenter i Tyskland og Polen med høj investe-ringslystI Tyskland er miljøet for investeringer præget af tiltagende regule-ringer fra nationale myndigheder mht. bygning, dyrvelfærd og miljø-beskyttelse. Især delstaterne med høj svinetæthed skærper reglerne ang. dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, f.eks. idet det bliver lovpligtigt at installere luftfilter til at rense afgangsluften fra stalden. Også de miljørelaterede krav hhv. betingelser for at få en byggetilladelse til nye stalde blev skærpet. Som følge heraf forventer rådgiverne stigende omkostninger i slagtesvineproduktionen: Mens det pt. koster ca. 154 euro pr. dyr at producere en slagtesvin, forventes det, at omkostnin-gerne stiger med ca. 20 % for 185 euro. Man kan regne med, at renta-biliteten i svineproduktionen bliver endnu vigtigere. Da markederne samtidigt er åbne, hhv. åbnes yderligere, kan denne afvigelse fra den „internationale produktionsstandard”, som er resultatet af de stigende nationale produktionsreguleringer, føre til, at produktionen flytter til andre lande, eller at den forventede stigning i den globale efterspørgsel efter svinekød dækkes af producenter uden for Tyskland.

Alligevel viser DLG’s TrendmonitorEurope høj investeringslyst hos svineproducenterne i Tyskland (figur 1). Undersøgelsens resultater for 2007 til 2014 viser, at omkring 50 % af de adspurgte svineproducenter i Tyskland ville investere i de seneste år. Undersøgelsen konstaterer den højeste investeringslyst på omkring 60 % i foråret 2013 og i foråret 2014.

De fleste svineproducenter i Tyskland vil investere i renoveringer af eksisterende staldanlæg: 50 % af de adspurgte landmænd svarede, at renoveringer er årsagen til deres investeringsplaner. Det vigtigste mht. driftsudviklingen er moderniseringen af eksisterende produk-tionsteknik i bedriften for at forbedre produktionseffektiviteten. Ca. 30 % af de adspurgte driftsledere vil udvide deres produktion. Produktionsudvidelser er i Tysklands kerneområde for svineproduk-tion kun mulige, fordi eksisterende ejendomme lejes eller købes. I områder med lavere svinetæthed er det nemmere at få byggetilladelser, imidlertid skal der overvindes social modstand i befolkningen.

Høj investeringslyst kan også konstateres for polske svineproducen-ter: Undersøgelsens resultater for 2009 til 2014 viser en kontinuerlig høj investeringslyst på ca. 50 %. Også i Polen vil hver anden svinepro-ducent investere.

Svineproduktion i Tyskland og Polen:

Producenter satser på effektivitetsstigninger og produktionsudvidelserOversættelse af Markus Fiebelkorn

Den høje investeringslyst hos de polske svineproducenter, som blev adspurgt i sammenhæng med med

DLG’s TrendmonitorEurope, står i dyb kontrast til reduktionen af svineantallet

i Polen i de seneste år.


virker lovende med hensyn til at finde nye placeringer. Ikke desto mindre vil den voldsomme vækst i svineproduktionen, som vi har haft gennem de seneste ti år, ikke fortsætte, men svineproducenterne i Tyskland vil alligevel beholde deres vigtige stilling på det internationa-le marked for svinekød.

DLG’s TrendmonitorEurope: Erhvervsstemning og investeringslysten i glimtDLG’s TrendmonitorEurope undersøger erhvervsstemningen, investe-ringslysten og trends i de vigtigste landbrugslande i Europa. To gange per år spørges 2.350 landmænd i Tyskland, Frankrig, England og Polen (i februar/marts måned og i august/september måned) samt 750 land-mænd i Rusland og Ukraine (i januar måned). Landmændene vurderer deres nuværende erhvervssituation og deres forventning til den frem-tidige udvikling. Investeringslysten angives i procent af alle landmænd som vil investere. De adspurgte bedrifter har i gennemsnit 1.197 slag-tesvin i Tyskland og 660 slagtesvin i Polen. Undersøgelsens resultater findes på: http://www.dlg.org/competence_center_agriculture.html ●

Svineproducenter i Polen driver deres bedrifter under forudsætnin-ger, som er helt anderledes end forudsætningerne for deres kollegaer i Tyskland, da de nationale produktionsreguleringer mht. dyrevelfærd og miljøbeskyttelse er mindre restriktive end i Tyskland. Derfor frygter kun 17 % af de adspurgte driftsledere, at en produktionsudvidelse i Polen forhindres pga. stigende krav til dyrevelfærd og miljøbeskyttelse. Således vil de fleste polske svineproducenter i Polen investere i pro-duktionsudvidelser: 51 % af de adspurgte landmænd vil udvide drifts-grenen svineproduktion.

Forskellige investeringsmål – Forandringer på det europæiske svinemarked?Den høje investeringslyst hos de polske svineproducenter, som blev adspurgt i sammenhæng med med DLG’s TrendmonitorEurope, står i dyb kontrast til reduktionen af svineantallet i Polen i de sene-ste år. De svineproducenter der blev adspurgt i sammenhæng med Trendmonitoren har flere grise end det polske gennemsnit. Disse større besætninger kunne imidlertid ikke stoppe det kraftige fald af selvforsyningsgraden af svinekød i Polen fra 105 % i 2006 til 90 % i 2012. I dette miljø vil de ekspanderende virksomheder i første omgang finde afsætningsmulighederne på hjemmemarkedet for at dække efter-spørgslen i indlandet. Disse driftsledere, som har ekspansion som mål, vil benytte sig af moderne teknik og genetik i driftsudviklingen for at opfylde markedernes krav til kvalitet og partistørrelse.

I Tyskland er den fremtidige driftsudvikling afhængig af udvik-lingsmulighederne uden for svineproduktionens kerneregion. Samarbejde med planteavlere for at løse problemet med et knapt areal

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Istandsættelses-investeringer

Udvidelse afeksisterendedriftsgrene

Investeringer i nyedriftsgrene

Gennemføre udsatteinvesteringer

Tyskland

Frankrig

Polen

England

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Efterår2007

Efterår2008

Efterår2009

Efterår2010

Efterår2011

Efterår2012

Efterår2013

Forår2014

Frankrig

Tyskland

Polen

England

I Tyskland er miljøet for investeringer præget af tiltagende reguleringer fra nationale myndigheder mht. bygning,

dyrvelfærd og miljøbeskyttelse.

Figur 1: Svineproducenternes investeringslyst i Tyskland, Polen,

Frankrig og England

Figur 2: Investeringsårsager til svineproducenter i Tyskland, Polen,

Frankrig og England

Dr. Achim Schaffner, Afdelingsdirektør økonomi, kompetencecentrum land-brug og fødevarer, DLG e.V., Frankfurt am Main

Promovering 2002 i driftsledelse inden for landbrugssek-toren. Siden 2005 ansat i DLG (tysk selskab for landbrug), siden 2009 afdelingsdirektør økonomi. Arbejdsområder: projektledelse for DLG-kongresser, direktør for DLG udvalget for driftsøkonomi og arbejdsgruppen banker og forsikringer, landsbrugsundersøgelser til erhvervsstem-ningen og investeringslysten i sammenhæng med DLG’s TrendmonitorEurope.


PED opstod i England i 1970 erne og blev spredt til det meste af Europa. PED er dog aldrig påvist i Danmark. Den oprindelige form af PED medførte en dødelighed på 10-20% blandt spædgrisene. Inden for det sidste årti er denne variant rapporteret sporadisk fra Spanien og Italien.

PED kom til Asien i 1990’erne, og her er der opstået en række mere aggressive varian-ter, hvor tæt på 100% af spædgrisene dør de første 2-3 uger, efter smitten er introduceret i sobesætningen. Hos ældre svin opstår diarre og evt. opkastninger. Sygdommen er her af kortere varighed og uden dødelighed.

PED-virus spredes meget hurtigt til alle svin på en besætning, og drægtige polte og søer udvikler i løbet af et par uger beskytten-de antistoffer i råmælken. De første 2-3 uger efter introduktion af PED-virus i en sobesæt-ning dør de fleste spædgrise af diarre, heref-ter vil antistoffer i råmælk blive produceret i stadig større mængder og derved beskytte spædgrisene mere og mere effekt, således at en stigende andel spædgrise overlever.

6 uger efter introduktion af PED-virus vil produktionen af spædgrise ofte være normal igen. Desværre er den opnåede immunitet af kortere varighed. Allerede efter 6 - 9 måne-der er søernes beskyttende immunitet faldet kritisk, og et nyt udbrud med voldsom døde-lighed blandt spædgrise kan optræde i den samme besætning.

PED er vidt udbredt i hele den asiatiske svineproduktion, og der findes desværre ikke effektive vacciner mod sygdommen. Sygdommen holdes nede ved gødningsim-munisering af alle polte og søer, men er trods dette en af de mest betydende produktions-sygdomme i Asien. Den aggressive asiati-ske variant af PED kom så helt uventet til Midtvesten i USA i foråret 2013.

Smittekilden er stadig ikke kendt. Der er i det efterfølgende år påvist flere varianter af PED-virusset samt et nært beslægtet virus kaldet Delta Corona virus, der giver næsten samme symptomer. De amerikanske eksper-ter tror derfor, der er kommet smitte til USA

ad flere omgange med forskellige virus og fra flere smittekilder, der p.t. er ukendte.

BioterrorismeDer er spekuleret i mange årsager til, at USA pludselig har fire nye typer coronavirus i Midtvesten, herunder bioterrorisme, konta-mineret foder, mineral- og vitaminblandinger fra Asien, personkontakt og lignende, men den endelige afklaring får vi nok aldrig. Særligt porcint blodplasma har været i fokus, idet Canada antageligt blev smittet via PED-inficeret svineblodplasma fra USA.

Kan vi med erfaringerne fra Asien og Amerika undgå en lignende ulykke i Danmark og det øvrige Europa? VSP har løbende drøf-tet sagen med FVST s eksperter på området, og FVST har i foråret 2014 startet en vurde-ring af blodplasma, blodmel, hydrolyseret tarmslimhinde og andre svineprodukter, der kan fodres til svin. EU’s fødevaresikkerhedsa-gentur, EFSA, er ligeledes gået i gang med en risikovurdering af sagen.

EU iværksatte d. 7. maj 2014 to vigtige, forebyggende tiltag for at undgå indførelse af PED til EU:• Alle svin importeret fra tredjelande skal

testes fri for PED for at komme ind i EU, hvilket må siges at være et absolut rele-vant krav.

• EU indførte samtidig strenge krav til importeret blodplasma fra tredjelande. Det skal dokumenteres, at blodplasma har været opvarmet til mindst 80⁰ C samt efterfølgende opbevares i mindst seks uger efter produktion med et maks. vandindhold på 8%. Opbevaring med lavt vandindhold over flere ugers tid ødelæg-ger effektivt PED-virus.

Køb kun autoriseret foderBegge EU-tiltag er efter VSP’s vurdering meget fornuftige og vil give en yderligere sik-kerhed for, at der ikke introduceres den asiati-ske/amerikanske PED til EU.

Her har svineproducenter og deres rådgivere, herunder svinedyrlægerne og

myndigheder, en fælles opgave: Køb KUN auto-riseret fodermidler fra godkendte forhandlere, og stands aktivt eventuel gråt/sort indkøb og omsætning af fodermidler.

VSP har i august 2014 desuden meddelt foderbranchen, at vi ønsker, at al EU-produceret blodplasma skal behandles på samme niveau som importeret blodplasma fra tredjelande. Den danske foderbranche vurderer p.t. denne mulig-hed og vil give svar på VSP’s ønske inden udgan-gen af august 2014. EU har svaret FVST, at man forventer en anbefaling fra EFSA i oktober 2014, og at EU ikke vil foretage sig noget, før EFSA’s vurdering af blodplasma foreligger.

Det er stærkt tvivlsomt, om EU vil gennemfø-re lovgivning for PED, hvis sygdommen etable-rer sig i EU, og økonomisk bidrag til bekæmpelse er usandsynligt.

Svinebrancherne må forventes selv at skulle håndtere PED, og VSP’s bestyrelse vil på sit møde den 18. september drøfte mulighederne for deklaration og bekæmpelse, hvis den dukker op i Danmark.

Afrikansk svinepestDe mange udbrud af Afrikansk svinepest kom-bineret med en stigende eksport af smågrise til Polen udgør en permanent trussel for den dan-ske svineproduktion.

Derfor arbejder VSP i øjeblikket på at finde den bedst mulige model for sikkerhedsvask ved den danske grænse. I Danish Transportstandard er der i øjeblikket krav om 48 timers karantæne efter sikkerhedsvasken, når bilerne kommer fra højrisikoområder.

Tid er en faktor i forhold til smitterisiko, men det er langt vigtigere med en effektiv vask og desinfektion og derfor vurderes det, hvordan man kan gøre vasken endnu bedre, og så til gen-gæld reducere karantænetiden.

Under alle omstændigheder er det ekstremt vigtigt, at alle svineproducenter håndterer eks-port af smågrise professionelt og sikrer sig mod smitterisiko både ved transporter, men også når medarbejdere kommer tilbage fra besøg i deres hjemlande.

Af Martin Andersson

PED Porcint Epidemisk DiarrePED – forårsages af et stærkt smitsomt virus tilhørende gruppen af coronavirus.


På kongressen kan du også opleve:• ”Sådan skaber jeg resultater” – linje med

svineproducenter, der fortæller, hvordan de skaber topklasseresultater på staldgan-gen. Der medvirker i alt 18 svineproducen-ter og driftsledere som foredragsholdere i programmet.

• ”Farm efficiency” - linje på engelsk, der gennemgår daglige rutiner med stor effekt, og de nyeste anbefalinger for de valgte emner.

• Eksperimentariet, der igen i år bryder med de normale foredrag og i stedet lader dig opleve ny viden, hvor du har mulighed for at mærke, lugte og prøve dig frem. Du kan bl.a. blive klogere på rygspækmåling, brug af elektroniske øremærker og mavesår.

• Fokus på faglige og aktuelle problemstil-linger som pattegrisedødelighed, løse søer, foderforbrug, ejerskifte og finansiering.

Interpig (foreløbige resultater for 2013) Den fælles europæiske arbejdsgruppe er ved at have afsluttet deres årlige vurdering af produktionsomkostninger og økonomi i svine-sektoren. Som der ses af figurerne, er Spanien det land i Europa, der har de laveste omkost-ninger, mens Holland p.t. har noget højere omkostninger end gennemsnittet i Danmark. Rapporten offentliggøres på Videncenter for Svineproduktions hjemmeside www.vsp.lf.dk

Den foreløbige opgørelse af den samlede økonomi – altså rentabiliteten – viser, at især Spanien og Brasilien har klaret sig godt og haft afregningspriser, som lå over produktionsom-kostningerne. ●

Kongres for Svine-producenter den 21. og 22. oktober 2014. Husk at tilmelde dig i god tid, så du får en plads til de foredrag, der passer til dine inte-resser. Pladserne på foredragene bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet.

I de senere år har vi gjort meget for at få flere medhjælpere - danske som udenlandske - samt landbrugsskoleelever med på kongres-sen. Det er lykkedes, og de sidste par år har vi haft over 2000 deltagere.

Nu vil vi gerne satse lidt mere på ejerne, og i et bredt kongresprogram med over 60 fore-drag og 100 foredragsholdere bliver du opda-teret på aktuelle og faglige emner, når VSP slår dørene op til årets Årsmøde og Kongres for Svineproducenter 2014.

Årets faglige temaer sætter bl.a. fokus på ledelse af større svinebedrifter, herun-der hvordan du leder og motiverer de unge elever og medarbejdere på arbejdspladsen. Antropolog Dennis Nørmark giver endvidere sit bud på, hvordan kulturforskelle i virksom-heden kan vendes til et aktiv for bundlinjen.

Bengt Holst, vicedirektør i København Zoo, kom i en global mediestorm, da den zoologiske have aflivede giraffen Marius tidligere på året. Mød Bengt Holst, når han forholder sig til de diskussioner, som episoden med Marius kastede af sig i ind- og udland. Jesper Friis, divisionsdirektør, Danish Crown giver sit bud på forventningerne til svinekød-smarkedet det kommende år i ”Set fra slagte-ridirektørens stol”, og så kan du naturligvis komme med spørgsmål til Erik Larsen, den nye formand i L&F, Svineproduktion, og Claus Fertin, ny direktør i VSP, når de svarer på dine spørgsmål i ’Tættere på VSP’.

Tjek transportvognewww.tjekvogn.dkDANISH Transportstandard skal sikre, at transportører, eksportører og landmænd opfylder kravene til vask og desinfektion af biler, der har været i udlandet. Brug vores materiale og værktøjer til at forhindre eksoti-ske svinesygdomme i Danmark.

Scan koden og hent App til din Android-telefon.Du kan tjekke vaske- og desinfektionsstatus på din svinetransportørs

vogn fra en vilkårlig smartphone eller tab-let-PC. Har du en Android-baseret enhed, er der to muligheder:1. Gå ind i Play Butik (tidligere Android

Marked). Søg på TjekVogn og installer app’en på sædvanlig vis.

2. Gå via enhedens browser til tjekvogn.dk. Når du er inde på siden, kan du gemme den som bogmærke eller genvej på enhe-dens skrivebord.

Hvis du har en ikke-Android-baseret enhed (f.eks. en iPhione eller iPad), skal du bruge ovennævnte metode 2.

Vasketid på SMSTil kontrol af de biler, som transporterer levende dyr, kan du modtage en sms med besked om, hvornår transportørens bil sidst er blevet vasket og desinficeret.

Du sender en sms til 5129 1070 med bilens nummer eller trailernummer, så modtager du straks efter et svar på, hvornår bilen sidst blev vasket.

Eksempel:Send sms med bilnummer ’IZLM140’ til 5129 1070 Svar: Seneste vask for ’IZLM140 ’: 10-01-2011 04:39:00


dansk svineproduktion. På dagen var der stor interesse og dialog omkring farmen og de deltagende danske virksomheder, herunder DanAvl.

Det var travle dage for DanAvl med stor interesse og spørgelyst, og der blev gjort godt brug af Gunner Sørensens faglighed. Gunner deltog også i to større kundeseminarer arran-geret af et dansk foderfirma. ●

Under selve kongressen havde flere med-arbejdere fra Videncenter for Svineproduktion poster sessions eller præsentationer af deres arbejde med udviklingen af dansk svinepro-duktion. ●

International gennem deres kinesiske selskab – Avlscenter Rønshauge deltog som del af denne stand.

I forbindelse med udstillingen havde den danske ambassade i Beijing arrangeret et område på udstillingen - og en dag med fokus på Danmark, hvor repræsentanter fra Danmark og Kina stod for en officiel indvi-else. Fokus omkring dette danske område var en modelfarm relateret til kvaliteterne i

• Søren Søndergaard, svineproducent - om sin bedrift, strategi og resultater.

• Knud Buhl, Danske Slagterier Brussels - om udviklingen i verdens svinepro-duktion.

• Fredag den 29. august kunne deltagerne på kongressen tilmelde sig en tur, hvor man oplevede dansk svineproduktion. Herunder var der arrangeret ture til DMRI, en svineproducent og en avler.

Der var hele ugen travlhed på DanAvl-standen, hvor der var god dialog om blandt andet DanAvl-strukturen og mere dybdegå-ende faglige emner som for eksempel fodring, brugen af ammesøer, ornelugt mv. På torsda-gens seminar dukkede over 60 tilhørere op, som viste stor interesse med stor spørgelyst, og dialogen fortsatte efterfølgende på DanAvl-standen mellem deltagere og indlægsholderne.

DanAvl stand på udstilling i Kina Dansk modelfarm på udstilling i Kina

på udstilling i Kina

Med en fortsat stigende interesse fra det kinesiske marked, deltog DanAvl på den 11. China Animal Husbandry Expo (CAHE), der blev afholdt den 18. – 20. maj 2014 i Qingdao. DanAvl deltog med stand ved del-tagelse af Birgitte Pedersen, Marketingchef DanAvl og fagligt med Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion, Videncenter for Svineproduktion. Herudover deltog tre forhandlere: SPF, Porc-Ex og DanBred

I dagene den 25. – 29. august 2014 holdt EAAP (European Federation of Animal Science) sit 65. årsmøde i Tivolis kongrescen-ter i Købehavn. Kongressens deltagere var forskere, udviklere, rådgivere og konsulenter. Da kongressen satte sine ben i Danmark valgte Videncenter for Svineproduktion og DanAvl at have en stor synlighed over for kongressens godt 900 deltagere, hvor DanAvl var hovedsponsorbidrag med blandt andet følgende:• DanAvl havde stor synlighed under hele

kongressen, herunder en 18-kvadratmeter stor stand.

• DanAvl afholdt torsdag den 28. august seminar under titlen ”Quality Pays”, med følgende program:

• Claus Fertin, Direktør Videncenter for Svineproduktion - om dansk svinepro-duktion.

Af Birgitte Pedersen, DanAvl

DanAvl – hovedsponsor ved det 65. årsmøde/kongres for EAAP

På et seminar arrangeret af DanAvl holdte

Claus Fertin, Søren Søndergaard og Knud Buhl

indlæg om svineproduktion. På billedet ses

Claus Fertin.


MålsætningMålet med Center for Research in Pig Production and Health (CPH Pig) er at bidra-ge til en konkurrencedygtig, etisk forsvarlig og bæredygtig svineproduktion med en høj og dokumenteret sundhed og dyrevelfærd. Desuden er CPH Pig dannet for at samle og synliggøre den veterinære- og husdyrviden-skabelige forskning inden for svineproduktion ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Svineproduktion er vigtigDansk svineproduktion er af stor og væsentlig betydning for Danmark på grund af den store eksportværdi og generering af arbejdspladser. De danske svineproducenter konkurrerer imidlertid på det globale marked, hvor der mange steder er væsentligt lavere arbejdsom-kostninger end i Danmark. Dette betyder, at de danske svineproducenter skal være dygti-gere og mere effektive end deres udenlandske konkurrenter. Dette nødvendiggør opdateret og koordineret forskning i produktion og produktivitet, avl, dyresundhed, velfærd, fødevaresikkerhed, produktkvalitet og bære-dygtighed. Dette er omdrejningspunktet for

CPH Pig, der med forskningsprojekter inden for disse områder står stærkt i forhold til at adressere de udfordringer dansk svinepro-duktion har.

CPH PigCPH Pig er også blevet dannet for at øge samarbejdet mellem Københavns Universitet og branchen. Blandt andet er der på flere områder samarbejde med Videncenter for Svineproduktion (VSP). Samarbejdet mellem erhverv og universitet giver en unik mulig-hed for at kombinere produktionsforsøg og forskning og derigennem sikre, at ny viden er anvendelig ude hos svineproducenterne, - ny viden, hvor den mere grundlæggende og lang-sigtede forskning på universitetet kombineres med den mere ”praksisorienterede” i VSP-regi. Eksempler herpå er f.eks. 3 Ph.D.-studier, hvor det første har til formål at fastlægge diegivende søers behov for aminosyrer og pro-tein. I det andet er der udviklet en konkurren-cedygtig faresti til løsgående søer. SWAP-stien er designet efter, at soen skal være løs det meste af tiden, men med mulighed for kortva-rig brug af boks. Et tredje projekt går ud på at reducere og kontrollere diarresygdomme.

Andre eksempler, hvor branchen har stor nytte af initiativer som CPH Pig, er, når der skal laves forsøgsarbejde dikteret af den politiske dagsorden i Danmark. Her kan det konstateres, at VSP’s afprøvningsarbejde ikke bliver betragtet som uafhængigt, fordi VSP er en brancheorganisation. Her er samarbejde med f.eks. CPH Pig nødvendigt, da universi-tetet kan og vil være garant for uafhængige og troværdige forskningsresultater.

RekrutteringPå Københavns Universitet uddannes de råd-givere, konsulenter og dyrlæger der fremad-rettet skal servicere dansk svineproduktion. Som mange andre steder, er der få studerende der ved starten på deres dyrlægeuddannelse eller animal science (husdyrvidenskab) inte-resserer sig for svineproduktion. En forud-sætning for fremadrettet at kunne rekruttere studerende til at interessere sig for og overveje en karriere med grise er, at der på universitet er aktive forskere og forskergrupper, der kan synliggøre de spændende arbejdsopgaver, der er i relation til svineproduktionen. ●

Center for Research in Pig Production and Health (CPH Pig)

DanAvl – hovedsponsor ved det 65. årsmøde/kongres for EAAP

CPH Pig vil være med til at sænke produktionsomkostningerne og bidrage til, at de danske svineproducenter kan øge deres forretning.

Af centerleder Christian Fink Hansen,

[email protected]. www.cphpig.ku.dk


Denne artikel er inspireret af en retssag, jeg har ført om en lejeaftale vedr. produktions-bygninger til en større slagtesvineproduktion. Aftale om leje af stalde og tilhørende drifts-faciliteter er omfattet af erhvervslejeloven. Loven gælder for leje og fremleje af ethvert lokale, der er udlejet til andet end beboel-se. Det afgørende for at være omfattet af erhvervslejeloven er således, at formålet med lejeaftalen er ren lokaleleje, sådan, at f.eks. en besætning ikke er omfattet. Hvordan lejen betales er uden betydning. Hvis en aftale benævnes forpagtning, men reelt kun angår lokaleleje, er aftalen omfattet af erhvervsle-jeloven.

I erhvervslejeloven er der en række for-melle anvisninger og krav til udformning og indhold af lejeaftalen, som ikke vil blive omtalt her.

Følger markedsvilkårLejens størrelse aftales selvfølgelig ved lejeaf-talens indgåelse. Typisk aftales lejen i forhold til produktionsmulighederne sammenholdt med markedsforholdene på tidspunktet for aftalens indgåelse. Ofte indgås aftaler for en længere årerække i sammenhæng med, at en af parterne eller begge foretager investeringer i lejemålet.

Erhvervslejelovens udgangspunkt er, at hver part under lejeforløbet kan forlange lejen reguleret til aktuel markedsleje, hvis lejen er blevet væsentlig lavere eller højere end mar-

kedslejen for tilsvarende lejemål. Krav om regulering kan kun fremsættes hvert fjerde år fra sidste regulering som også omfatter tids-punktet for aftalens indgåelse.

Erhvervslejeloven indeholder således en lovbestemt adgang til at kræve indgåede afta-ler ændret. Det er der en god grund til. En lejeaftale indgås i forventning om bestemte markedsvilkår, men de kan ændre sig – det ved svineproducenter alt om – hvorfor erhvervslejelovgivningen altid har været ind-rettet sådan, at lejen af hensyn til konkurren-ceevne og investeringsvillighed skal kunne ændres, hvis uligheden i forhold til aktuel markedsniveau er blevet for stor.

Pas på fastprisaftalerVed vurdering af, om lejen afviger væsentligt fra markedslejen, ses bort fra den del af lejen der vedrører forbedringer og særlige indret-ninger som udlejer under lejemålet har finan-sieret, ligesom der ses bort fra investeringer som lejer har foretaget med udlejers indfor-ståelse. Det er min opfattelse, at når en lejeaf-tale indgås, er lejen et samlet beløb, og udlejer kan kun i særlige situationer dele betaling op i leje og investering med det formål at holde en del af lejen uden for reguleringsmulighed. Den samlede betaling vil typisk afspejle det lejemålet er værd og være udtryk for, hvorfor lejeaftale har kunnet indgås.

Der kan gyldigt indgås aftale om, at hvis en lejeaftale f.eks. løber i 10 år eller mere, skal lejen ikke kunne kræves reguleret. Sådanne aftaler skal især af lejer nøje overvejes og helst undgås, da produktionsforholdene/markedet kan ændre sig meget, og så kan det konkur-rencemæssigt være surt at have en lejeaftale, hvor man betaler væsentligt højere lokaleom-kostninger end andre producenter. Er lejeni-

veauet opadgående vil en lang kontrakt, hvor lejen ligger fast selvfølgelig være gunstig, men som enhver ”optionsaftale” er det gambling, og er lejeniveauet stigende, vil det typisk hænge sammen med et bedre marked og der-for være et positivt problem.

Tjek lejekontrakten hvert 4. årFor at lejeregulering kan kræves, forudsæt-ter det, at lovens hovedkrav om ” væsentlig afvigelse” fra markedslejen er opfyldt. Kan en aftale om regulering ikke indgås, har den part der kræver regulering bevisbyrden i en rets-sag. Bevis for ” væsentlig afvigelse” er meget konkret og føres ved oplysninger om sammen-lignelige lejemål kombineret med sagkyndig erklæring via syn og skøn. Det kræver en del forarbejde at indhente oplysninger om sam-menligningslejemål, og det er erfaringsmæs-sigt ikke altid nemt at få oplysninger om andre parters kontraktforhold. Hjælp hinanden, hvis I får en henvendelse om det.

Medmindre der er indgået aftale om sus-pension af reguleringsmuligheden, så tag lejekontakten frem hvert fjerde år siden sidste regulering/indgåelsen og tjek, at lejen der betales eller opkræves er på markedsniveau. Drøft evt. med konsulent eller advokat, om beviset for væsentlig afvigelse er til stede. Et krav om regulering skal fremsættes skriftligt med 3 måneders varsel.

PS. I sagen der inspirerede hertil havde lejeren, som jeg repræsenterede, krævet ned-sættelse, da lejen årligt i forhold til markeds-niveau var ca. 400.000 kr. for høj. Byretten fortolkede, at der var en aftale om, at der ikke kunne ske regulering i den 15-årige lejeaftale. Lejeaftalen er på det punkt langt fra klar, og afgørelsen er derfor anket til landsretten. ●

Er lejen for driftsbygninger rigtig?Undgå lange lejekontrakter uden reguleringsmulighed

Af advokat Niels Lyhne, INTERLEX ADVOKATER


Svaret er ja, såfremt besætningen er testet positiv for MRSA. Oplysningspligten vedrører to forhold

1. I forhold til ansatte der skal informeres, og forebyggelsesforanstaltninger skal være beskrevet i virksomhedens APV

2. Ved salg af grise til levebrug i Danmark.

Ad 1. Arbejdstilsynet oplyser: Arbejdsgivere er pålagt følgende pligter uan-set om der er tale om praktikanter eller andre medarbejdere og uanset om de pågældende er fra Danmark eller andre lande

Arbejdsgiveren skal, hvis medarbejderne arbejder med dyrebesætninger der er smittet med MRSA, informere medarbejderne om de særlige smitterisici, der kan være forbun-det med arbejdet samt om, hvordan de skal forholde sig under arbejdet. Der er ikke krav om, hvordan arbejdsgiveren skal informere medarbejderne, men arbejdsgiveren har pligt til at sikre sig, at medarbejderne har forstået instruktionen.

Arbejdsgiveren skal også sørge for, at de særlige smitterisici ved at arbejde i inficerede besætninger og de foranstaltninger, som virk-

somheden har indført for at forebygge smit-ten, er beskrevet i virksomhedens arbejds-pladsvurdering (APV).

Se yderligere på Arbejdstilsynets hjemmeside http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljoem-ner/infektionsrisiko/mrsa.aspx

Ad 2. Oplysningspligt ved handel med dyrBesætninger med MRSA cc398 har ifølge Købeloven oplysningspligt ved salg af grise til levebrug. ●

Har jeg oplysningspligt vedrørende MRSA?


Afse

nder

: Dan

ske

Svin

epro

duce

nter

· Ka

retm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

ricia

· B

lad

nr. 4

6108

Vestre Ringvej 101 I 7000 Fredericia I +45 7592 2566 I [email protected] I www.messec.dk

Se mere på

nutrifair.dk

Fokus, viden kvalitet&

Danmarks specialiserede

landbrugsmesse

BOOK STAND NU

21. - 22. januar 2015

20

15

Vestre Ringvej 101 I 7000 Fredericia I +45 7592 2566 I [email protected] I www.messec.dk

Se mere på

nutrifair.dk

Fokus, viden kvalitet&

Danmarks specialiserede

landbrugsmesse

BOOK STAND NU

21. - 22. januar 2015

2015

Documents

Svineproducenten september 2014