Søværns- orientering · om byens historie og fremtids-planer. Chefen for SÆLEN tak-kede byen for dets gæstfrihed, og siden blev der udvekslet gaver båden og kommunen imellem

Søværns-orienteringNummer 3 . oktober 2004 . 34. årgang

2 Søværnsorientering nr. 3 - oktober 2004

Nyt fra RedaktørenAlle organisationer ændrer sig, også Forsvaret. Nærværende udgave af SØVÆRNSORIENTERING bringer - ud over de gode artikler, vi får tilsendt - ogsået par artikler med et aktuelt, historisk perspektiv. Fokus er denne gang på undervandsbåde og dykningmed blandingsgas - dybdedykning. Med hensyn til det sidste er der set lidt tilbage på forgange tider,men også set lidt fremad på de perspektiver, der forhåbentlig vil kendetegne fremtidens dykkersystemeri Søværnet. Det er jo ikke blot materiellet til Søværnet, der undergår store moderniseringer, men det er også organi-sationen, der ændrer sig med stor hast - for stor vil mange sikkert mene. Men det er nødvendigt, hvis viskal følge med og fortsat kunne løse de pålagte opgaver på en så sikker måde, at Flåden og dens land-baserede etablissementer kan være en attraktiv arbejdsplads for vore medarbejdere. Søværnet mister med implementeringen af det kommende forlig en række kapaciteter, men vigtigere er,at vi får nye kapaciteter, der passer til fremtidens krav. Søværnet er et meget gammelt foretagende med stolte traditioner og med erfaringer fra de sidste 1000års færden på havet. Alt dette skal ikke glemmes, men læren udkrystalliseres og bringes med ind i dennye tid, hvor “plejer er mere død” end vanligt er - og det derfor er mere vigtigt end nogensinde at sefremad. De næste år vil ganske givet vise denne udvikling - og det vil blive afspejlet i de kommendenumre af dette blad. Sven Voxtorp

Søværnsorientering

Bladet udgives af Søværnets OperativeKommando og dækker alle Søværnets komman-doer. Bladet udsendes siden 1993 til militærtansatte. Nuværende årgang er den 34.

Adresse: Søværnets Operative KommandoAtt. SVN ORT, Postboks 483 · 8100 Århus C

Redaktion:Ansvarshavende overfor medieansvarsloven:Orlogskaptajn Claus Holm Christensen,Søværnets Operative Kommando

Redigering og layout: Redaktør Sven Voxtorp.Telefon: 89 43 30 99 eller 23 71 35 72 (mobil)Telefax: 89 43 31 41, E-mail: <[email protected]>

Distribution: Kontorfuldmægtig Brit Kristjansson.Telefon: 89 43 30 23

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere detindsendte materiale.

Indholdet i bladet kan frit citeres med angivelseaf kilde. Billeder dog kun efter aftale med red.

Tryk: Kannike Graphic A/S, Århus

ISSN 0907-5038, oplag: 8.000 eksemplarer

SVNORT kan også ses på: www.sok.dk

DEADLINE for næste nummer:

Torsdag 18. november 2004

Forsidebillede: Det Flexible Støtteskib ABSALON på første prøvetur. Foto: Forsvarets Fotoarkiv

Indholdsfortegnelse

Besøg af Forsvarsinisteren i SOK 3

Chefskifte på SÆLEN 4

SÆLEN i Hanstholm 7

2. Eskadres Efterårsseminar 10

SIKU på NIJU! 11

KNM HITRA atter i Danmark 13

Heliox dybdedykning i Søværnet 15

SWISS OPEN 2004 20

Combined Air Operations - Centre 1 fylder 10 år 21

Boganmeldelse 22

Godt et år - et godt år i LINDORMEN 23

Sønderborg tog afsked med LOSSEN 25

Danmarks Undervandsbåde 1909-2005 26

Dansk Ubådsforening stiftet 27

Sænkningen af undervandsbådenHAVFRUEN 29. aug. 1943 28

Marinemaleren udstiller 31

Foto: J.O.R. Hansen, SOK

Besøg af ForsvarsministerSøren Gade i SøværnetsOperative Kommando Fredag den 24. september 2004

Forsvarsminister Søren Gade blev ledsaget af Ministerens adjutant Kaptajn J.C. Alexa, kontorchefB.I. Bisserup, Hr. C. Stendahl og specialkonsulentN.C. Lorentzen alle fra ForsvarsminiterietProgrammet var delt i først et besøg vedSøværnets Operative Kommando i bunker I og II.Her blev ministeren orienteret om kommandoenog Søværnets nuværende organisation og opgave-kompleks samt givet en rundvisning kommando ogkontrolfaciliteterne i de to bunkere.Det andet programpunkt bestod i et besøg vedfredshovedkvarteret, hvor der briefedes om fremti-dens Søværn, herunder om den nye struktur ogopgavekompleks, INTOPS, myndighedsopgaver /totalforsvar og Ny Værnepligtsuddannelse.Besøget afsluttedes med drøftelser på Chefen forSøværnets Operative Kommandos kontor.

Forsvarsministereninspicerer skanse-vagten fulgt afChefen forSøværnetsOperativeKommando, kontreadmiral K.B. Jensen

Chefen forSøværnets Operative

Kommandomed gæsterne

ForsvarsministerSøren Gade og kon-

torchef B.I. Bisserup,på venstre fløj

Stabschefen

Forsvarsministerenmodtages afStabschefen vedSOK, kommandørPalle Cortes

I forbindelse med chef-skifte på undervandsbå-den SÆLEN blev der den3. august 2004 holdt enparade på FlådestationFrederikshavn. Dette forat markere, at det rentfaktisk er det sidstechefskifte i den danskeundervandsbådseskadre.

Kaptajnløjtnant Jan OlavSkogøy - manden, der skal føreSÆLEN gennem de sidste sejl-adser - er nyligt kommet hjemfra et 8 måneder langt chefkur-sus i Norge. Han overtog kom-mandoen fra kaptajnløjtnantMorten S. Vogelius.Ved paraden talte afgåendechef kaptajnløjtnant Morten S.Vogelius og takkede for en godog inspirerende tid ombord.Derefter blev chefstanderenskiftet. Tilgående chef sagdederefter:”Det er med stor glæde ogsamtidig med skuffelse jeg stårher i dag.

Jeg er enormt glad for at kunneovertage kommandoen påSÆLEN og være med til at sættekursen for SÆLENs fremtidigesejladser.Det er samtidig en skuffelse, atSÆLEN og ubådsvåbenet ikkeskal være en del af det fremti-dige forsvar.

Ubådene nedlæggesDet politiske fravalg kan dogaldrig tage vores oplevelser,færdigheder, viden, omstillings-parathed og kompetencer omubådssejlads fra os. Det helt specielle sociale miljøog kammeratskab vi hver ene-ste dag oplever, når vi sejler,må vi gøre alt det vi kan for atvidereføre på vores nye tjene-stesteder. En gang ubådsmand – altidubådsmand.Det er med stor ydmyghed ogsamtidig med stolthed, jeg stårher i dag.Jeg er ydmyg overfor opgaven,som jeg er blevet tildelt afChefen for Søværnets Opera-tive Kommando - Stillingen som


Chefskifte på SÆLENAf premierløjtnant Martin Hjort, våbenofficer SÆLEN

Alle fotos SÆLEN

Tiltrædende chef, KaptajnløjtnantJan Olav Skogøy taler til paraden

Kaptajnløjtnant Jan Olav Skogøy

chef for undervandsbådenSÆLEN. Det at overtage kommandoover SÆLEN indebærer at over-tage ansvar for materiel, derrepræsenterer store værdier.Ansvaret for en besætning, dertil enhver tid skal vide, at jegvil gøre mit yderste for, at dekan komme hjem igen. Jegovertager ydmygt ansvaret overen af Søværnets mest potenteog slagkraftige enheder tilløsning af opgaver i såvel fred,som i krise og krig.I dag er jeg stolt og tilfreds,fordi jeg kan overtage kom-

mandoen på SÆLEN efter athave gennemført og beståetubådschefkursus i Norge. Etkursus, der udchecker mig til atkunne sejle SÆLEN. Kurset harværet en konstant vekslen mel-lem pres, ekstreme oplevelserog enormt lærerige sejladser.Det glæder jeg mig til at bruge.Det vil være vores opgave tilenhver tid og under alle tænke-lige forhold at skabe rammer,der gør, at ubåden SÆLEN kanløse pålagte opgaver tilfreds-stillende.Dette indebærer, at alle til sta-dighed skal have følgende for

øje - og arbejde hen imod:- at besætningen er velmotiveret og godt forbe-redt,- at alle har fornødne kund-skaber og færdigheder ogat SÆLEN er i en tekniskgod stand og ikke har forsy-ningsmæssige mangler.For at kunne sejle sikkert ogkunne løse pålagte opgavergodt, skal der altid være engod "korpsånd" i besætnin-gen. Det er alles pligt atbidrage til og udvikledenne. Gennem en professi-onel tilgang til løsning afopgaver samt fokus påomgangstonen skal vi sikreopbygningen og udviklingenaf den gode korpsånd.Jeg forventer, at besætnin-gen til enhver tid arbejderprofessionelt, engageret ogmotiveret for at løse pålag-

te opgaver. Derved kan denrespekt, der står omkringubådsvåbnet opretholdes ogstyrkes.I og jeg skal de næste firemåneder sejle SÆLEN og løsede opgaver vi bliver pålagt.Samtidig skal vi alle have mestmuligt udbytte af hver enesteøjeblik. Det skal være bådesjovt og meningsfyldt at sejlemed SÆLEN.Jeg vil sætte målet - nogen vilsætte kurser i søkort, andrefølge dem på deres vagter -nogen vil smøre maskineriet.Andre vil sørge for mad og drik-ke. Sammen vil vi alle bidragetil at nå målet.Målet er at vise, at vi er debedste til at sejle SÆLEN. Viskal fortsætte helt til den sidstehavnemanøvre som topprofes-sionelle og løse vore opgavergodt. Selv her til slut er ”godtnok” langt fra godt. Husk det,når blyanten spidses eller kik-kerten pudses.Frem til kommandoen strygespå SÆLEN skal vi sejle etspændende program. Vi skal færdiggøre systemkon-trollen på SÆLEN. Vi skal sejle med i den tysk -danske øvelse SEF i to uger. Vi skal besøge SÆLENs adopti-onsby Hanstholm i september.Hanstholm kommune og mari-neforening glæder sig allerede. Vi skal have en uges øvelsemed danske og litauiske enhe-der.

Søværnsorientering nr. 3 - oktober 2004 5

Afgående chef kaptajnløjtnant Morten S.Vogelius og tiltrædende chef, Kaptajnløjtnant

Jan Olav Skogøy

Tiltrædende chef taler til besætningen

Og endelig skal vi deltage iefterårets store engelske øvelsenord og vest for Skotland inovember måned. Med ubådsvåbnets fremtid forøje forventer jeg, at der udvi-ses loyalitet overfor løsning afpålagte opgaver på alle niveau-er, således at vi sammen kanvære med til at sikre delfiner-ne, ubådene og menneskene,der har stået bag i næsten 100år, et ordentligt eftermæle.Med disse ord overtager jegkommandoen over SÆLEN ogser frem til vore sejladser."

Afslutningsvis skal det siges, atvi i 5. Eskadre vil markeredenne sidste tid på bedste visog fortsætte i den specielleånd, som har været kendeteg-nende for vores gren i Flåden.


Ja, jeg har den!SÆLEN har besøg om bord

Tiltrædende chef,Kaptajnløjtnant Jan

Olav Skogøy

For For SÆLENs vedkommendehar disse besøg før i tidenværet en årligt tilbagevendendebegivenhed, som dog gennemden senere tid har været sværeat gennemføre regelmæssigt pågrund af udsendelse til Middel-havet og Den Persiske Golf. I september 2004 var mulighe-den der så igen og Under-

vandsbåden SÆLEN benyttedesig straks af chancen for atbesøge sine ”forældre” -Hanstholm kommune.

Hvileperiode fra øvelse medSEFBesøget blev afviklet i forbin-delse med SÆLENs deltagelse iden tyske øvelse SEF 2004,

som foregik i Skagerrak ogNordsøen. SÆLEN ankom såle-des til Hanstholm fredag den10. september 2004. (Se ogsåomtale af denne øvelse i artik-len fra NIELS JUEL på side 11).Efter endt afrigning af bådenog et kærkomment bad tilbådens besætning varHanstholm kommune vært ved


Der har gennem mange år været en tradition foradoption af Søværnets enheder. En tradition,igennem hvilken havnebyer rundt omkring iDanmark har mulighed for at knytte venskabs-bånd med Søværnets skibe og deres skiftendebesætninger. Det giver Søværnet mange mulighe-der for at kunne vise sig selv frem ude i lokalbe-folkningerne.

SÆLENs sid-ste besæt-

ning opstilletforan ubåden

i Hanstholm

Foto:SÆLEN

- sidste kig for Hanstholms borgereFoto: Klaus Madsen

SÆLEN iHanstholm

Af SÆLENs besætning – med venlig hilsen

en lille tete-a-tete på byensrådhus, hvor byens borgmesterEjner Frøkjær holdt en flot taleom byens historie og fremtids-planer. Chefen for SÆLEN tak-kede byen for dets gæstfrihed,og siden blev der udveksletgaver båden og kommunenimellem. Som kulmination påaftenen var den vagtfrie del afbesætningen inviteret til enmiddag i marineforeningenslokaler med Hanstholm kom-mune som vært. Der blev spistgodt og sunget mange ubåds-sange, så en stor del af besæt-ningen var hæse dagen derpå.En meget hyggelig aften.

Ingen reservedele mere tilden gamle maltknuserOm lørdagen ville marinefore-ningen med Harry Josefsen ispidsen gerne vise deres tætteforbindelser med ThistedBryghus, som var en af demange sponsorer til besøget.Turen gik fra Hanstholm hotel

om morgenen med bus tilThisted, hvor BrygmesterPeter Clemmensen tog imodos og viste os rundt i degamle bygninger. Det var vir-keligt spændende at følgebryg processen trin for trin,og vi fik et indblik i, hvormange faktorer der rent fak-tisk spiller ind, hvis man skallave godt øl. Nogle af maski-nerne på bryggeriet er over100 år gamle og fungererstadig til perfektion, blandtandet den gamle maltknuser,som hvis den gik i stykker,ville sætte hele fabrikationeni stå gennem længere tid, dader ingen reservedele findesmere til en sådan gammelmaskine. Det kan nævnes, athvis man har planer om somforening at besøge ThistedBryghus, så skal man være igod tid med planlægningen.Der er 2 års ventetid til trodsfor, at der dagligt er rundvis-ninger derude, men da

Clemmensen er medlem afThisted Hanstholm marinefore-ning, så blev vi knebet ind iprogrammet.

LYNX i Search and Rescueshow som desværre varmeget aktueltEftermiddagen gik med åbentskib, og SøværnetsHelikoptertjeneste kiggede forbi

med en LYNX helikopter ogdemonstrerede kunnen i Searchand Rescue. Et show som des-værre var meget aktuelt og gikover i real live anvendelse, dader natten til fredag og nattentil lørdag blev sejlet to fiskekut-tere ned. En fisker fra Thyborønmistede livet. Forsvarets Oplysnings ogVelfærdstjeneste var ogsårepræsenteret med deresudstilling om Søværnets virke iinternationale operationer, såder var virkeligt noget at kiggepå for de mange folk, derhavde lagt vejen forbiHanstholm havn den weekend. Senere på dagen gik SÆLENsbesætning så i gang med tilrig-ning til aftenens arrangement,som var en grillfest på kajenforan SÆLEN, hvor byen ogmarineforeningen var inviteret.En vellykket aften hvor røverhi-storier blev udvekslet på krydsog tværs.

Bunkermuseet i Hanstholm -Nordeuropas største fæst-ningsanlægSøndag morgen var det såmarineforeningens tur til atinvitere SÆLENs besætning tilsammenkomst i foreningenslokaler. Inden da besøgte viBunkermuseet i Hanstholm,hvor formanden Harry Josefsener guide. Dette besøg gav et


Vagt ved hullet - besøg om bord Foto: Klaus Madsen - øvrige SÆLEN

SÆLEN VELKOMMEN -marineforeningensender med flag

spændende indblik i byenslokalhistorie fra tiden under 2.verdenskrig, hvor tyskerne byg-gede Nordeuropas største fæst-ningsanlæg. De største kano-ner, der var i dette anlæg, var38 cm kanoner af den sammetype, som sad på slagskibetBismarck. Disse kanoner var istand til at sende 800 kg tunge

granater ud i en afstand af 40til 55 km. Af kanoner var der 4i Hanstholm og 4 i Kristiansandi Norge. Sammen kunne kano-nerne praktisk taget lukke hul-let i indsejlingen til Kattegat.Hver kanon havde en besæt-ning på 90 mand og varbemandet døgnet rundt.Kanonen var i stand til atsende en granat af sted hverthalvandet minut. Imponerendeer vist den eneste rigtigebeskrivelse af en sådan bedrift. Efter en levende og engageretrundvisning var der så mulig-hed for at kigge rundt ianlægget på egen hånd, indenturen gik op til marineforenin-gens lokaler, hvor den officielledel af besøget blev afsluttet. SÆLEN havde naturligvis ogsåen gave til Hanstholm

Marineforening. Da medlem-merne godt kan lide at pudsemessing, så overrakte SÆLENen gammel dybdestyrestand tilat pryde lokalerne.Om søndagen var der ligeledesåbent skib, og SøværnetsTamburkorps musicerede.

Synd at dette var det sidstebesøgAlt i alt var det et fantastiskbesøg i Hanstholm, og alle varutroligt gæstfrie. Synd at dettevar det sidste besøg forSÆLENs vedkommende. Detskal siges, at HanstholmKommune er på udkig efter etnyt bysbarn, og den kan klartanbefales. De har der levetfuldt op til deres forældrean-svar.


Fra rund-visningeni dengamlebunker fraNordeuropasstørstefæstningsanlæg

SÆLEN VELKOMMEN - by night

To glade “chefer”

Udveksling af gaver - formanden for HanstholmMarineforening Harry Josefsen og Chef SÆLEN

Taktisk Seminar - i januarmåned2. Eskadre har igennem enårrække afholdt vintertræning –også benævnt TASEM (TaktiskSeminar) - i januar måned.Disse arrangementer har væretopbygget således, at der brug-tes én uge til emnespecifikundervisning og orientering.Den første vintertræning blev så14 dage efter fulgt op af et”Harbour Practice Programme”(HPP), hvor enhederne hartrænet discipliner inden for”Above Water Warfare” (AWW),”Anti Submarine Warfare”(ASW) eller kommunikation."Harbour Practice Programmes"

bliver afviklet ved kaj medsimulerede øvelser eller som”rigtige” øvelser afviklet pådagssejladsbasis.Disse seminarer og havne-træningsperioder er af størstevigtighed, idet 2. Eskadre harbehov for kontinuerlig træningaf enhedernes besætninger –også i de perioder, hvor derikke er planlagt så mange ope-rationer og øvelser til søs.

Efterårsseminaret blev afvik-let over tre dage.Den første dag brugte officerer-ne til briefinger og diskussioneromkring udvalgte emner. Disseemner var BLUE GAME 2004,BALTOPS 2004 og KorvettenPETER TORDENSKIOLDs delta-gelse i STANAVFORLANT

(Standing Naval Force Atlantic).Formålet var at orientere kolle-gerne og udveksle erfaringer,så 2. Eskadres enheder kanvære endnu bedre forberedt tilfremtidige operationer og øvel-ser. Ligeledes blev der oriente-ret om eskadreøvelsen SQUAD-EX 35.Ud fra spørgelysten blandt til-hørerne kunne man konstatere,at det nok er noget, vi børgentage.Samtidigt med disse briefingerafholdt 2. Eskadres kommuni-kations- og kampinformations-personel (KU/KI) konkurrence ifagrelevante discipliner.Kampinformationskonkurrencenindeholdt for eksempel 5 disci-pliner; færdighedsprøve, hand-leprøve, platformskorrelering,Jeopardy og stress-test.Mange opnåede særdeles flotteresultater i konkurrencerne, ogen del var af den overbevis-ning, at efter næste konkurren-ce står vandrepokalen på voresenhed.

Teknisk faglige emnerDe to næste dage brugte de


2. Eskadres EfterårsseminarAf 2. Eskadre KL L.W. HANSEN, CH TAK DIV, 2. ESK Foto: 2. Esk

Der blev i uge 33 (9.-13. august 2004) afholdt etseminar i 2. Eskadre, hvor målgruppen og deltagernevar besætningerne på eskadrens enheder. Enkelterepræsentanter fra Søværnets Taktiske Stab dukkedeogså op, hvilket var meget glædeligt.Efterårsseminaret er det første af sin slags og et ledi den nye aktivitetsplan for 2. Eskadre. En aktivitets-plan, der indeholder andet end sejlads.

Stemningsbillede fra o-rummet - Nu skalden rigtige beslutning træffes.

Afslutningsparaden.Chefen for Divisionen

aflægger melding

tekniske officerer til at drøfteteknisk faglige emner, medensalt operativt personel gennem-gik forskellige øvelser inden foroperationsrumstjeneste ogkommunikation. Disse øvelseråbner mulighed for, at personelmed lidt mindre erfaring kan fålov til at prøve sig selv af over-for de mere udfordrende opga-ver – uden at personel ellermateriel kan mistes, hvis nogetskulle gå galt proceduremæs-sigt.

Stort udbytte for det implice-rede personelSamlet set gav seminaret stortudbytte for det impliceredepersonel, men der er altidmulighed for justeringer. En afændringerne til næste seminarvil være, at også personel fraenhedernes tekniske divisionerdeltager, da formålet ved eteskadreseminar – ud over detrent uddannelsesmæssige –også er, at øge kendskabet tilog forståelsen af de kolleger,som sejler på de andre af eska-drens enheder.

I tiden fra 13. september til 28.september 2004 deltog korvet-ten NIELS JUEL i den stortanlagte øvelse SEF, som er enforkortelse af den nationaletyske øvelse; STÂNDIGER EIN-SATZAUSBILDUNGSVERBANDFLOTTE. Øvelsen har gæster oggennemføres for danske flåde-enheders vedkommende underformering af DANISH TASKGROUP

Vindene rasedeMandag den 13. september varder afsejling fra FlådestationKorsør. I temmelig hårdt vejrforlagde vi sammen med andreflådeenheder nordover op gen-nem Store Bælt for at kommetil skydeområdet ved SjællandsOdde, hvor vi skulle begyndevores øvelsesaktivitet. Men desværre forhindredehårdt vejr os i at gennemføredele af det planlagte øvelses-program for både mandag ogtirsdag. Vindene rasede henover havet og bragte det i kog,så sejladsen måtte afstemmesefter den situation.Programmet måtte revideres ognogle af aktiviteterne måtteaflyses. Blandt andet måtte enSail Past for ubåden SÆLENaflyses. Da SÆLEN senere pååret skal udfases som følge afdet nye forsvarsforlig, var derher god lejlighed til med en SailPast at sige farvel med manér.Senere kan det sikkert nok ladesig gøre at gennemføre en SailPast for SÆLEN.

Men nu til SIKU på NIJU. Onsdag den 15. september varberammet til, at NIELS JUEL og


Chefen for 2. Eskadre, kommandør Bent Fabricius ønsker vinderne af KI-konkur-rencen marineoverkonstablerne H.G. Jensen og B. Ruskjær, NIELS JUEL tillykke ogoverrækker KI-vandrepokalen

SIKUpå

NIJU!Afvikling af SikkerhedspolitiskKursus på korvetten NIELS JUEL

15. september 2004

Af Orlogspræst Eigil Andreasen, NIELS JUEL

NIELSJUEL- i høj sø

de andre enheder skulle gen-nemføre et specielt program iforbindelse med SIKU, som erForsvarschefens sikkerhedspoli-tiske kursus, et kursus, dergennemføres hvert år.Deltagerne kommer fra et bredtspektrum af institutioner ogvirksomheder i det danskesamfund lige fra Forsvaret,ministerierne, Folketinget,Folkekirken, faglige organisatio-ner til erhvervslivet. Formålet med kurset er at givedeltagerne et stærkt indblik i,hvordan Det Danske Forsvarvirker, og hvordan dansk sik-kerhedspolitik i praksis gen-nemføres. Kurset løber overfjorten dage - og kurset netopløber. Der er fart over feltet.Deltagerne farer fra den eneenhed til det andet tjenested ihele dronningeriget, og manskal da også lige en tur tilBruxelles for dér blandt andetat aflægge den danske NATO-mission et besøg. Der er tilrettelagt et tæt ogindholdsrigt program med mas-ser af oplysende foredrag ogrundvisninger, hvor myndighe-dernes vigtigste funktionerdemonstreres. Der levnes ikkedeltagerne megen hviletid. Den15. september var detSøværnets sejlende enheder-stur til at vise deltagerne, hvadvi dur til.

Men elementerne rasedestadigHjemmefra havde vi naturligvislæst godt på lektien og tilrette-lagt et tæt og instruktivt pro-gram for delta-gerne. De skullefordeles på deenheder, sommedvirker i SEF.Også NIELS JUELskulle modtage 12gæster, som iløbet af da-genskulle få et godtindblik i livet ombord på en kor-vet, indblik i hvil-ke opgaver, vi ersat til at løse forDanmark, og

hvordan vi i praksis løser dem.Men elementerne rasede stadigonsdag morgen, og det blevhurtigt klart, at det var umuligtat gennemføre hele det storeog fine program, vi havde med imappen hjemmefra. Men vi lader os ikke sådan kysei Søværnet. Vi har nemlig ikkeproblemer, vi har opgaver, derskal løses! Lynhurtigt blev programmetændret. For det første beslutte-de vi at afvikle SIKU-dagen iden rolige Århus Bugt ogEbeltoft Vig i stedet for i detåbne farvand ud for SjællandsOdde og i Samsø Bælt; såkunne stormen rase her alt det,den ville! På grund af ændrin-gen i geografien, måtte tidspla-nen ænders, og derfor måtteder også skæres i aktiviteterne.

Hors dóeuvre medformsejladsKlokken 1400 ankrede vi op udfor Marselisborg Marina i Århusmed udsigt til Marselisborgslot. GLENTEN bragte voregæster ud til os, ”startskuddet”lød, og så løb vi alle stærkt.Inden for ganske få timer skullevore gæster fornemme, hvor-dan en korvet som NIELS JUELløser sine opgaver, ja, hvordanlivet er om bord. Efter at Chefen havde budt vel-kommen om bord i forbindelsemed en kop kaffe i officersmes-sen, blev der serveret en horsdóeuvre i form af en formati-onssejlads, som alle enheder

deltog i. Operationsofficerenfortalte her, hvordan enheder-ne ifølge traditionen, når desejler forbi hinanden, skal hilsepå hinanden og dermed vise, atman har fredelige hensigter.Den spektakulære sejladskunne overværes fra broen.Derefter gik vi over til de tungehovedretter. For øvelse gik vi iKlart Skib - gæsterne blev delt ito grupper, som blev ført rundti skibet af henholdsvis Chefenog næstkommanderende.Operationsrum, forbindeplads,agterdæk, sidedæk og bro blevrigget til, som det skal det nårman er klar til kamp - og vistfrem. På de enkelte steder stodmandskabet korrekt iklædt ogviste stedets udstyr frem ogdemonstrerede, hvordan detskal fungere. Under dennerundgang kunne gæsternebesigtige skibet, og manbemærkede, hvor lidt plads ski-bet egentlig levnede til sitmandskab.

En krigsdans om korvettenEfter klart skib for øvelsedemonstrerede mandskabetiklædning og udstyr i forbindel-se med havari. Hvordan erarbejdsgangen i den situation,og hvordan anvendes udstyret.Sidst men ikke mindst gennem-førtes en "helorulle". En afSøværnets LYNX helikoptere fløjud til NIELS JUEL, og gæsternekunne nu overvære, hvordanLYNXén stod stille over agter-dækket og "hoistede" en mand


Korvetten NIELS JUELpå vej ind i Hamburgs havn under øvelse SEF

Fotograf Klaus Gaeth, Schnellboot Net

herfra op i helikopteren. Nu fikden mand sig ellers en ordent-lig en på opleveren, og detsamme gjorde gæsterne påNIELS JUELs dæk. LYNXénopførte en sand krigsdansrundt om korvetten. Den fore-tog alle mulige manøvrer i luft-rummet over os – frem og til-bage, op og ned og til siderne– dog ikke på hovedet – altsammen i forskellige højder ogmed forskellige hastigheder,inden manden stille og roligtblev sat tilbage på agterdækketigen. Imponerende var det, oghele aktionen blev gennemførtpå trods af meget stærk vind.

Spændende og lærerigtEfter en indholdsrig eftermid-dag kunne gæsterne nu skaffe iofficersmessen, og klokken1915 var programmet slut.NIELS JUEL var tilbage igen påsamme position i Århus Bugten,hvor vi tog gæsterne om bord,og GLENTEN var tilbage påsiden af os for at sejle gæster-ne ind til Århus. Forinden vi togafsked med dem, gav de udtrykfor at have haft en særdelesspændende og lærerig efter-middag om bord på NIELS JUEL.De havde fået en god og grun-dig indsigt i livet om bord på endansk korvet og i, hvilke opga-ver en sådan skal løse. Påtrods af det dårlige vejr og detderfor reducerede program, vardet alligevel lykkedes NIELSJUELs ledelse og skibets besæt-ning i det hele taget at givegæsterne den oplevelse, som vihjemmefra havde planlagt atgive dem.Gæsterne kunne nu drage vide-re til flere spændende oplevel-ser på deres kursus, og vikunne vende tilbage til SEFsprogram, som nu sagde, at viskulle forlægge ned tilKielerkanalen og passeredenne - ud i Nordsøen.

I forbindelse med overrækkel-sen af dette års”Mindeankerfondspris” iKøbenhavn i juni lykkedes det

Hans Exelence, ambassadørDagfinn Stenseth at arrangereet besøg af det legendariskenorske orlogsfartøj HITRA –bedre kendt som”Shetlandsbussen”. Fartøjet,der blev bygget som ubådsja-ger i USA i 1942-43 (ex. USNSC-718), blev overdraget i nor-ske tjeneste i 1943. Her foretogdet, sammen med to søsterski-be, 115 farefulde togter mellemShetlandsøerne og Norge i desidste krigsår, hvor man blandtandet transporterede flygtningeog sabotører. Alene HITRAudførte 45 af disse togter, der

– på trods af, at den tyskebesættelsesmagt havde indsatbetydelige luft- og marinstyrkerfor at overvåge Nordsøen –blev gennemført med succes.

Efter en krank og uvis skæbneblev HITRA fundet i rædsom til-stand i Karlskrona i 1981, tak-ket være den sovjetiske ubåds-kaptajn Gustjin, der havde satWHISKY -klasse ubåden ”U-137”hårdt på grund i Karlskronasskærgård. Derved opdagedeman - ved en tilfældighed –den halvt sunkne HITRA, og enomfattende bjærgnings- ogrestaureringsoperation bleviværksat.

Siden 1987 har fartøjet – underNorges Marinemuseum – gen-nemført en række vellykkedetogter – ikke mindst tilDanmark. Dermed er et ganskeunikt stykke marinehistoriekommet ud i sit rette element,og HITRA udgør nu et levendeog aktivt museum.Under opholdet i København ijuni modtog besætningenadskillige gæster ombord, deri-blandt bestyrelsen for”Selskabet DanskeTordenskiold-Venner”.Efter invitation fra direktør RolfScheen, ForsvarsmuseetAkershus, deltog Chefen forForsvarsstaben, viceadmiral TimSloth Jørgensen,


KNM HITRA- atter i Danmark

Af Søren Konradsen

HITRA langs kaj i København

Chefen for Søværnets OperativeKommando overrækker anker-

prisen med motivation

Chefen for Søværnets Offi-cersskole, kommandørNiels E. Sørensen, vicead-miral Jørgen F. Bork, kontre-admiral Marquard Orning,stabschef ved SHIRBRIG,oberst Arnt S. Lund, direk-tør Bent Fogh, overlægeOle Siemssen samt deresudsendte som medsejlendegæster ombord i HITRA tilAalborg lørdag den 19. juni.Undervejs afgav man”Dansk Løsen” i forbindelsemed passage af patruljefar-tøjet GRIBBEN i Kattegat.Ved ankomsten til Aalborglørdag aften besvaresHITRAs salut af AalborgMarineforenings tre prægti-ge kanoner.Repræsentanter fra AalborgBy, Marinemuseum ogMarineforening var derpå tilmodtagelse ombord.Søndag blev de tilrejsendegæster og HITRAs besæt-ning officielt modtaget påAalborg Rådhus, og senerepå dagen var der arrange-ret rundvisning på AalborgKloster og påMarinemuseet. Marineforeningens impone-rende marinestue dannederammen om aftenens mid-dag, hvor blandt andet dennu tidligere chef forFlådestation Frederikshavnog Kattegats Marinedistrikt,kommandør Axel Fiedler,Garnisonskommandant,oberst Flemming Larsen ogpolitimester Flemming Kjærdeltog.

Mandag blev flere afgæsterne optaget i

”Christian den FjerdesLaug” – en oplevelse, der

sent vil blive glemt.


Norsk - dansk møde i rum sø.

Dansk viceadmiralflag over top på norske HITRA

Ovenfor:Fra rundvisningerne iAalborg

Alle fotos; SørenKonradsen, Danmarks

Marineforening


Heliox dybdedykning iSøværnet

Af Søværnets Specialskole, Dykkerkursus.

Siden maj 1939, hvor den amerikanske undervands-båd SQUALUS sank under en prøvedykning på 73meters dybde i Atlanterhavet, har dybdedykning medhelium-ilt blandede gasser (heliox) været et kendt oganvendt fænomen. (Heliox = Helium og Oxygen).De indledende redningsdykninger dengang blev fore-taget på atmosfærisk luft i tungdykkerudrustning, derpå dette tidspunkt var eneste afprøvede middel til atkunne nå ned at bjærge besætningen. Ved mange afdykningerne, var personellet imidlertid så medtagetaf giftvirkningen fra åndeluftens indhold af kvælstof,at dykningerne måtte betragtes som resultatløse.

Hver 10 meter svarer til cirka 3 genstandeNormalt kan man kun dykke til 40 meters dybdeinden ”kvælstofrusen” begynder at sætte alvorligt ind.(En kendt dykkerregel siger ligefrem, at for hver timeter man dykker ned mod bunden, svarer det til athave indtaget et ordentligt glas spiritus).Da SQUALUS ulykken indtraf, udførte U.S. Navy for-søgsdykninger i et kammeranlæg på en blanding afhelium og ilt, i et forsøg på at undgå den giftige virk-ning af atmosfærisk åndelufts indhold af kvælstof, oghavde under forsøgene nået en dybde på 150 meter.Disse forsøg blev nu i hast omsat til virkelige dybde-dykninger på åbent hav for at redde besætningen fraSQUALUS. Trods mange yderligere problemer i forbin-delse med bjærgningen af besætning og den forulyk-kede ubåd, lykkedes det for første gang i historien atfuldføre en bjærgningsoperation på så stor dybde.

Udrustning og kurven er ved at blive klargjort. Panelet igiver giver dykkeren mulighed for at skifte til nødgas-

forsyning. Det er desuden mulighed for at aflæse gas-trykket fra overfladen.

Dykkerne i overfladen, i gang medhurtig afklædning. Fra dykkeren for-lader 12 meters dybde til de er på 15meters dybde i trykkammer må dermaksimalt gå 5 minutter.

Fotos; Søværnets Dykkerskole

Siden denne operation, hardybdedykning med ”Heliox”gasser været anvendt i storedele af verden.

Stort ønske for SøværnetsDykkerskoleI Danmark har det ligeledesaltid været et stort ønske hosSøværnets Dykkerskole, atkunne udføre dybe dykningerpå Heliox blandingsgasser forat undgå kvælstoffets giftigevirkning og belastning af krop-pen, samt at kunne sikre dyk-kernes arbejdsevne i dybet. Pågrund af de store omkostningerved indkøb af ”Heliox” til dyb-dedykning, har Søværnet altidbetænkt sig i sidste øjeblik ogsagt fra, hvorfor ubådsluftfor-nyelse til 60 meters dybde ind-til nu er udført på almindeligatmosfærisk luft, med fleretilfælde af ”tæt på ulykker” tilfølge.

U.S. Navy Diving ManualI 2003 besluttede Dykkerskolensig til, at oversætte ”U.S. NavyDiving Manual´s” kapitel ved-rørende overfladeforsynet dyb-dedykning på ”Heliox ”, samt atopbygge et komplet heliox-dyk-

kersystem i overensstemmelsemed de amerikanske principper.Systemet er udviklet således,at i tilfælde af uheld eller fejlkan backup på alle områderkobles ind og sikre personelletsliv, hvilket gør systemet unikt.Trykluftværkstedet påFlådestation Frederikshavnopbyggede de nødvendige dyk-kerpaneler til henholdsvisLÆSØs agterdæk og dykkerplat-formen, medens smeden påDykkerskolen ombyggede en

gammel Svitzer dykkerkurv, derhavde stået på Dykkerskolende sidste 10 år, til ”Heliox” dyk-kerplatform. Orlogskutteren og dykkerskibetLÆSØ har nu indbygget gassto-res til i sidetankene. Skolen

indkøbte fire nye dykkerhjelme,samt et specielt helium kom-munikationsanlæg, der kanoversætte dykkernes forvræn-gede heliumstemmer til nor-malt forståeligt sprog. Der blevendvidere anskaffet to nye oli-efyr og pumper til erstatningfor skolens bedagede varmt-vandsgenerator til forsyning afdykkernes varmtvandsdragter.Undervisningsmaterialet blevfærdigt i sidste øjeblik, og medto dages forsinkelse kunne detårlige dybdedykkerkursus iAgersøsund påbegyndes - medSøværnets Teknikinspektørenstilladelse til at dykke indtil 70meters dybde.

Først med en ilt-beriget gas -”Nitrox”De første dage blev dykket meden ilt-beriget gas ved navn”Nitrox” på Flådestation Korsør.Det skete med det formål atteste systemet og afprøve deforskellige sikkerhedsanordnin-ger for dykkerne. Herefter blevudført to dybe dykninger på”Heliox” gasser til 67 metersdybde i det snævre Agersø-sund. Alle dykningerne forløbtilfredsstillende, men yderligereto dybe dykninger måtte des-værre aflyses på grund af stormog høj sø. Med en halv succes hjemmeblev dybdedykkersystemetomskiftet på to dage til det tra-ditionelle luft-dykkersystem,der så skulle benyttes "i som-merferien" af Frømandskorpsetved Bornholm.


Orlogskutteren og dykkerskibet LÆSØ fotograferet på Flådestation Frederikshavnunder ubådsbjergningsøvelsen SORBET ROYAL 00 FOTO: RED.

Læsø's agterdæk set fra LØWENØRN

Dybdedykkersystemet skullerenoveres, og mindre ændrin-ger foretages på de to dykker-tavler. Systemet blev derforadskilt og sendt land og rigerundt. Tavlerne skulle tilFrederikshavn og varmtvands-generatoren til et firma iMiddelfart for ombygning.

”Inge Birthe” fra StrandbySidst i august 2004 forsvandtkutteren ”Inge Birthe” fraStrandby i Kattegat. Efter et par døgns intensiveftersøgning med Farvandsvæ-senets skib Poul Løwenørn,redningshelikoptere fraFlyvevåbnet samt en del andreskibe, blev vraget fundet på 74meters dybde øst for Læsø.Søndag den 29. august rettedeSøværnets OperativeKommando henvendelse tilSøværnets Dykkerskole, for athøre om muligheden for atsøge efter omkomne i vraget.Hele det adskilte ”Heliox” dyb-dedykkersystem blev i hastskaffet til veje, og dykkerskibetLÆSØ, der lå på Holmen for atgennemføre elevdykninger påatmosfærisk luft, blev i hast rig-get om til atter at kunne udføredybdedykning på skolens reste-rende ”Heliox” beholdning.

LÆSØ omrigget på to dageDykkerskibet bliv omrigget påto dage, og der blev gennem-ført yderligere en testdykningpå Holmen for at afprøve syste-met, samt at gøre dykkernehelt fortrolige med dykkeproce-durerne, inden de dybe dyknin-ger øst for øen Læsø skullestarte. 30. august klokken 1730var skibet klar til afsejling.LÆSØ anvendes normalt kunsom et dagsejladsskib beregnettil dykninger i kystnære farvan-de i uddannelsesøjemed underskolens kurser. Nu skulle denpludselig udføre en dybdedyk-keroperation i åbent farvanduden læ fra kysterne, så det varbare at håbe på godt vejr.Skolens dykkerhold på 10 mand

samt en læge måtte sove, hvorde kunne finde plads, da skibetkun har 8 faste køjepladser. Nogle sov i trykkammeret ogandre oven på. De øvrige måtteligge på dørken under bakkeneller om læ. Chefen for LÆSØhavde ved briefingen indenafgang givet tilladelse til, atfolk kunne ligge, hvor de ville,undtagen på gangarealerne, dadette ville være et sikkerheds-mæssigt problem. Klokken 0400 onsdag morgenvar LÆSØ i operationsområdetog ventede på, at Løwenørnskulle melde klar. Opvarpningentog tid, og først hen på formid-dagen kunne Læsø gå på sidenaf Løwenørn. Det var værd at

vente på, idet Løwenørn låpræcist over vraget og kunneflytte sig indenfor få meter, nårdet var nødvendigt.

Kan sammenlignes med dyk-ningerne på SQUALUSDykningerne kan sammenlignesmed de dykninger, der blevudført på Ubåden SQUALUS i1939. For at udføre en dykningtil 74 meter, er det nødvendigtmed fem forskellige gasserkoblet til overfladedykkerpane-let: 1: Atmosfærisk luft: somnødback-up for det tilfælde atal gasforsyning skulle forsvinde.2: Startgas: bestående af enkemisk ren gassammensætning

med samme ilt indhold somatmosfærisk luft.Startgassen anvendes tilklargøring og test af dykkernepå overfladen, samt til dykningindtil 6 meters dybde, hvorgassen skiftes om til bundgas.Startgassen anvendes endvide-re som aflastningsgas, hvisdykkerne har tegn på iltforgift-ning i dykkerforløbet.3: Bundgas: anvendes til selvedykningen fra 6 meters dybdetil dykkerne er på bunden og tildykkerne igen når op på 27meters dybde, hvor der skiftestil dekompressionsgas.(Bundgassen indeholder så lidtilt, at almindelige menneskerpå overfladen ikke ville kunne

overleve på den).4: Dekogas: anvendes tildekompression fra 27 metersdybde til 12 meters dybde efterendt arbejdsdykning på hav-bunden.5: Ren ilt: anvendes til slutde-kompression fra 9 – 6 meter ivandet, eller på 15 – 12 meter ibehandlingskammeret på LÆSØ

Som at stå i et veltempereretbrusebad!?Dykningerne blev udført somplatformdykninger med tomand per løb. (En arbejdsdyk-ker og en sikkerhedsdykker).Platformen forsynes gennem to”hovedumbilicals”, der hverbestår af 1 gasslange, 2 dybde-


Dykkerholdklar til at gå

dybt -rigtigt dybt

målerslanger, 1 varmtvands-slange, 1 kommunikationskabel,2 elkabler og 1 TV kabel. Hver af ”Umbilicalerne”, er kob-let til platformens dykkerpanel,og herfra er dykkerne forsynetgennem hver sin 40 meter”umbilical”, med tilsvarendeslangesammensætning.Da Helium er en utroligt flygtiggasart, underafkøles dykkerne,hvis de ikke tilføres varmt vandpå cirka 42 grader fra overfla-den. Dragterne er forsynet medet netværk af gennemhulledetynde slanger der fordeler detvarme vand over hele dykke-rens krop. Det er som at stå iet veltempereret brusebad. Selvhjelmenes gastilførsel varmesligeledes op af det tilførtevand, for at undgå at dykker-nes lunger fryser til is, hvilketvar en almindelig og katastrofalhændelse i dybdedykningensspæde start.

Undervandsrobotten SøuglenUnder dykningerne varSøværnets Minørtjenestesundervandsrobot (”Søuglen”)også nede ved vraget for atfilme og dermed søge efter deomkomne. Den virkede på dyk-kerne som en stor humlebi, derkonstant var i vejen, og fleregange måtte befries fra trawlog andet løst tovværk. Førerenaf Søuglen sad i container ovrepå Løwenørn, hvilket besværlig-gjorde kommunikationen.Søuglen var dog til stor hjælpsom guide fra dykkerkurv tilvraget. Dykkeren skulle så barefølge kablet fra dykkerplatfor-men over til Søuglen ved denforliste kutter.

Bundtid - 40 minutterOpgaven for det første dykker-hold var at frigøre Søuglen fravraget og derefter undersøgestyrehuset for omkomne.Bundtiden blev aftalt til 40minutter med mulighed for for-længelse, hvis opgaven var tætpå at blive løst - eller der skulleopstå problemer.

Under første dykning til vragetmeldte dykkerne to gange, atde nu var ved ”Guideklodsen” -en bred metalklods på 1,2 tonsder fires til bunden, inden dyk-ningen påbegyndes. Den virkersom elevatorstyr for dykker-platformen. Begge gange var det dehåndbårne undervands-nødlygter, der ”implodere-de” på grund af det ekstrastore tryk på den nyedybde. (Nu måDykkerskolen indkøbe nyehåndlamper, der kan klaredisse større dybder).

Fire undervands Tv-syste-mer til overvågningUnder dykningerne blevhele forløbet overvågetgennem fire undervands Tv-systemer fra overfladen.Arbejdsdykkeren havde påsig sit hjelm-kamera, og et ihast fremstillet håndbåretkamera på et langt koste-skaft, så han kunne under-søge vraget indvendigtuden at gå ind i det, såudbrændt og usikkert detvar.Efter at have frigjort”Søuglen”, der sad fast itovværk ude foran på vra-get, forsatte dykkeren agte-refter til styrehuset. Sigtbarheden var cirka 1meter for dykkeren ogingen strøm på bunden.Dykkeren turde ikke gå påselve dækket, da det virkedeporøst på grund af kraftigbrand, men fulgte styrbord løn-ning. Under selve dykningen blev allemand anvendt - også lægen,som hjalp med at stuve ”umbil-lical” med mere.

Dekompressionen i vandtager 70 minutterNår dykkerne forlader overfla-den sidder en sikkerhedsdykkerklar på overfladen. Når dykker-holdet er dybere end 40 meter,kan denne dykker ”forlade sin

post” og dykkerne i kurven måså hjælpe sig selv. På vej tilba-ge til overfladen sidder sikker-hedsdykkeren igen klar fra 40meters dybde, indtil dykkerener tæt på overfladen. Dekompressionen i vand tager

cirka 70 minutter, hvorefter derfortsættes på overfladedekom-pressionen. Her kommer dyk-kerne så i trykkammer, hvor deånder ren ilt på, hvad der sva-rer til 15 meters dybde. Derskal de opholde sig i cirka 2timer. Fra dykkerne forladeroverfladen, og er helt færdigemed dykningen, går der 4 timerog 18 minutter. Derefter går der18 timer før dette dykkerholdigen må dykke.

Maskinrummet ogsåudbrændtAndet dykkerhold fik til opgave


Hurtig afklædning på dæk

at undersøge maskinrummet påvraget. Dykningen startede henpå aftenen og var færdigomkring klokken 0200. Wirenfra trawlet gik agten om styre-huset og spærrede for lugenned til maskinrummet. Hvis der

var stort træk på wiren, villedet kunne give problemer medat få åbnet lugen. Heldigvis varder ikke så stort træk på wiren,som frygtet og lugen kunneåbnes. Maskinrummet var ogsåudbrændt. Anden dykning var afsluttetklokken 0159, hvorefter derblev rigget af. Udstyret tildagens dykninger blev rengjort.Samme nat kunne 3 af dykker-ne sove ombord på Løwenørn.

LÆSØ hoppede op og nedPå grund af LÆSØs ringestørrelse var det – med den

givne vind og sø - en utroligtbevægelig dykkerplatform. Nårman stod på Løwenørn, var detsom at stå stille, imedens LÆSØhoppede op og ned. På et tids-punkt i løbet af natten sprangen af fortøjningstrosserne til

Løwenørn, hvilke medfør-te en ekstra opgave medat få flyttet fendere ogat få trosser tilbage påplads.

Tredje dykningTorsdag eftermiddagskulle dykkerne på tredjedykning undersøge forre-ste beboelse, og derefterfortsætte agten ovre medat undersøge vraget.Dykkeren fik brækjernmed til at åbne skylighttil beboelsen, men detvar ikke nødvendigt – altvar porøst efter branden.Gitteret (det som var til-bage af skylightet) kunnerykkes af med hånden,området var såudbrændt, at intet sadsærlig godt fast. Men dervar ingen tegn påomkomne. Med samtykke fraSøværnets OperativeKommando blev operati-onen stoppet efter tredjedykning, da hverken dyk-kerne eller føreren af”Søuglen” kunne findeflere områder, hvor de

omkomne kunne befinde sig.De to savnede besætningsmed-lemmer blev ikke fundet, ogdet var derfor overvejendesandsynligt, at de ikke var ivraget. Det vurderedes ikkesandsynligt at de savnede ville

blive fundet i vraget. SøværnetsOperative Kommando beslutte-de derfor at indstille dykkero-perationen.

Dykkeroperationer dybereend 60 meter er muligeEfter tre teknisk veludførte dyk-ninger på vraget der desværre

ikke resulterede i fundet af desavnede, vendte LÆSØ tilbagetil Holmen, for atter, på todage, at blive omrigget tilalmindeligt luftdykkerskib.Søværnet har nu vist, at det ermuligt at foretage dykkeropera-tioner dybere end 60 meter påluft. Det har kunnet lade siggøre fra orlogskutteren LÆSØ, ihøj grad fordi vejrguderne varmed os i de tre dage dykkero-perationen foregik.

FREMTIDENEt komplet containeriseret heli-oxdykkersytem koster 10 til 15millioner kroner. Dykkerskolen har containere,der er fuldt udrustede tilombordtagning på miljøskibeneGUNNAR THORSON og GUNNARSEIDENFADEN, der begge harvist sig som stabile dykkerplat-forme. Begge skibe er yderst velegnettil at udføre dykkeroperationerfra. De har både tilstrækkeligeunderbringelsesfaciliteter forret store dykkerteams, og dehar store kraner, der er alfa ogomega for en dykkeroperationsheldige udførelse. Som det er nu, uden et contai-nerbaseret udsætningssystem,kan skolens personel enten kundykke på bundtov til 40 metersdybde fra miljøskibene, eller ikurve til cirka 100 meter fraLÆSØ, hvortil vejrsituationenskal være meget gunstig, hvisen dykkeroperation skal kunnelykkes.

Godt samarbejdeUnder dykkeroperationenhavde Dykkerskolen et virkeliggodt samarbejde medstabsvagten i SøværnetsOperative Kommando, og devagthavende officerer på de toflådestationer i forbindelsemed tilrigningen.



SWISS OPEN 2004Hundeførerbiathlon / Hundeførerkonkurrence af MP/SOK

Klar til konkurrence

Verdensmesterskab for tjenestehundeførereOvennævnte konkurrencer dannergrundlag for udtagelse til InternationalHundeførerbiathlon /Hunde førerkon-kurrence 2004 (verdens mesterskab fortjenestehun deførere).Verdensmesterskabskonkurrencerne blev afviklet i Schweiz i perioden 18. – 20. juni 2004. Der blev udtaget 3 danske hundeførere i Biathlon samt i Hundeførerkonkurrencen, der er enkonkurrence i en blanding af lydighedsdiscipliner, eftersøgning og bid. Biathlon i Schweiz gik i år gennem et cirka 9 km langt og ekstremt kuperet terræn med mangeforhindringer - blandt andet vandpassager 4 steder og hundefaglige opgaver. Løbeturen slut-ter ved et stort vandbassin. Her skal både hund og fører hoppe i, hvorefter hunden skal bidesig fast i en flygtende figurant. Til de to Konkurrencer var der tilmeldt henholdsvis 90 og 96deltagere. Biathlonkonkurrenterne var opdelt i tre alderskategorier.

Resultaterne:HundeførerkonkurrencenNr. Point (max 300) Hundefører Hjemsted 1 289 - U. Kohler Tyskland17 271 foks Jens t. Ravn Danmark49 227 foks Bo B. Andersen Danmark63 188 os Carsten S. Hansen Danmark

Biathlon kategori I (indtil 32 år)Nr. Tid (minutter)Hundefører Hjemsted 1 42;21 V. Bikovskis Letland6 47;03 Carsten B. Christensen Danmark

Biathlon kategori II (33 – 42 år)Nr. Tid (minutter)Hundefører Hjemsted 1 40;18 A. Muhlfait Tjekkiet6 49;31 Otto K.S. Arvad Danmark

Biathlon kategori III (43 år - )Nr. Tid (minutter Hundefører Hjemsted 1 48;29 J. Waldner Schweiz4 52;42 Michael Johansen SOK

Forsvarets Hundeførerbiathlon /Hundeførerkonkurrence blev afvik-let i perioden 5. – 6. april 2004 med Flyvevåbnets Førings- ogOperationsstøtteskole på Flyvestation Karup som arrangør.Formålet med denne konkurrence (Biathlon) er at give hund ogfører mulighed for at demonstrere fysisk styrke og udholdenhedsamt teamwork under fysisk belastning.Alle tjenestehundeførere i Forsvaret kan deltage, hvis de er i godfysisk form og har deres hund under fuld kommando. Derudoverskal de kunne betjene håndvåben sikkerhedsmæssigt forsvarligt.I år deltog henholdsvis 12 deltagere til hundeførerbiathlon og 7 tilhundeførerkonkurrencen.Den nationale konkurrence finder sted på en afmærket terrænba-ne på cirka 6 km længde gennem varieret terræn. Banen indehol-der 18 – 20 forhindringer såsom vandpassager, rørgennemføringer,konstruerede forhindringer. Ved afslutning skal hunden foretage”stop af person”. Påklædning er reglementeret kampuniform M/84med skjorte eller jakke med lange ærmer (opsmøgede ærmer ogløbesko tilladt). En af de mange forhindringer er skydning (10skud) med M/49 mod fast mål på en konkurrenceskive. Hundeneskal være under fuld kommando med eller uden line under heleturen.Inden selve løbet har alle hunde mulighed for en undersøgelse afen dyrlæge, der hvis han skønner hunden uegnet til fysisk belast-ning, kan diskvalificere den.

Fundamentale ændringerDen 1. oktober 1994 blevNATOs kommandostruktur ænd-ret fundamentalt, og det var devigtigste organisatoriskeændringer, siden NATO-hoved-kvarteret i Danmark blev opret-tet i 1961 og 1962. Ændringernevar den første større reaktionpå den kolde krigs ophør ogden nye sikkerhedspolitiskesituation. Kommandovejene ogkommandoernes opgaver ogansvarsområder blev ændret,gamle hovedkvarterer blev luk-ket og nye dannet. Et af de nyevar Interim Combined Air

Operations Centre 1 (ICAOC 1) iFinderup - vest for Viborg.Dette nye center skulle forbed-re kommando og kontrol indenfor luftoperationer fra hoved-kvarterer på det operativeniveau helt ned til enhedsni-veau.

Øget effektivitet og sammen-hængLigesom sin forgænger,Commander Air Forces BalticApproaches (COMAIRBALTAP),var Chefen for ICAOC 1 under-lagt Commander BalticApproaches (COMBALTAP), menfunktionelt var han tættereknyttet til luftvåbenets kom-mandoveje - og især tilCommander Allied Air Forces

Central Europe (COMAAFCE) iRamstein i Sydtyskland. Detvigtige var, at ICAOC samledede tidligere adskilte strukturerfor offensiv og defensiv krigs-førelse under én chef, hvilketgav øget effektivitet og sam-menhæng på luftoperationsom-rådet. Denne kommandostruk-tur, som blev indført for 10 årsiden, eksisterer i princippetstadig, og det er stadig denmest effektive måde at organi-sere kommando og kontrol påluftoperationsområdet overenhedsniveau på.

Afløseren for BALTAPI tidens løb blev der på grundaf ændringer i den internatio-nale sikkerhedspolitiske situati-on foretaget yderligere ændrin-ger i NATOs strategi, opgaverog ansvarsområder, og i sidsteende også i kommandostruktu-ren. I 2000 blev således NATOsnordvestlige og centrale regionafløst af en større nordregion.Dette betød, at flere hoved-kvarterer blev lukket, og atterandre fik nye navne ogansvarsområder. Afløseren for BALTAP, den nyeJoint Command Northeast, ind-gik ikke længere direkte i kom-mandovejen for luftoperationer.I stedet blev den reorganisere

de luftoperationskommando pådet operative niveau, som nukom til at hedde CommanderAir Forces Northern Europe(COMAIRNORTH), den enestechef for alle luftstyrker iNordregionen. Som udtryk forat CAOC-konceptet var blevetgodkendt, og at CAOC'erneskulle vedblive at være et vig-tigt led i kommandovejen, blevdet midlertidige ‘I’ fjernet fraderes navne.

Forskellig sammensætning forhver CAOCI dag er CAOC 1 én af 10CAOC'er i NATO. Det er en afde små CAOC'er med kun 66stillinger, som rundes op til i altca. 75 medlemmer ved hjælp affrivillige nationale bidrag, speci-elt fra værtsnationen Danmark.Fra begyndelsen har CAOC'erneikke været bemandet og finan-sieret af NATO som sådan, menaf små grupper af ‘deltagendenationer’ med forskellig sam-mensætning for hver CAOC. Forså vidt angår CAOC 1 er de del-tagende nationer Danmark,Tyskland, Holland, Norge, Polenog Storbritannien.

Tæt sammen med den danskesuverænitetshævdelseI fredstid har Chefen for CAOC 1(COMCAOC 1) det dagligeansvar for luftrumskontrol iluftrummet over Danmark ogde tilstødende farvande og skalvære parat til at føre taktiskkommando og kontrol over til-delte luftstyrker i krise ogkrigstid. Luftrumskontrollen hænger tætsammen med den danske suve-rænitetshævdelse, hvilket for-udsætter, at chefen samt det


Combined Air OperationsCentre 1 fylder 10 år

Af premierløjtnant E.L. Hviid, CAOC 1, Finderup

Luft refuelling - K10 til F16 DK

Dansk F 16overErtholmene

Fotos;Flyvevåbnet

luftforsvarsmæssige nøgleper-sonel både skal have et danskansvar og et NATO-ansvar. Itilfælde af krise kan CAOC 1personel enten deployere somet samlet hold med forstærk-ning fra andre CAOC'er ellersom enkeltpersoner til fors-tærkning af andre organisatio-ner. Sidstnævnte foregår i øje-blikket i forbindelse med deninternationale stabiliserings-styrke i Afghanistan (ISAF).

Stationær CAOC i FinderupI NATOs nye planer for kom-mando og kontrol på luftopera-tionsområdet i de første årtieraf det 21. århundrede indgårkun fire stationære og todeployerbare CAOC'er. En af denye stationære CAOC'er vil blivebygget i Finderup inden år2008 baseret på den nuværen-de CAOC. Opgaverne vil stortset være uændrede, men pågrund af lukningen af andreCAOC'er vil luftrumskontrolom-rådet blive flerdoblet, og detforventes, at der vil blive etstærkt øget behov for deploye-ring af personel til kriseoperati-oner til støtte for deployerbareCAOC'er. For at være bedreudrustet til det øgede ansvar vilCAOC'en i Finderup vokse tilomtrent dobbelt størrelse påbemandingssiden. Det vil mod-tage nyt kommando- og kon-trolmateriel, og et større byg-geriprojekt vil blive igangsat. Iforbindelse hermed vil NATOovertage ansvaret for beman-ding og finansiering, hvilketkan betyde, at flere NATO-nati-oner bliver repræsenteret iFinderup.

Et lykkeligt 10-årsjubilæumSå for CAOC 1 er det et lykke-ligt 10-årsjubilæum.Kommando- og kontrolkoncep-tet for luftoperationer, somCAOC 1 er repræsentant for, harvist sit værd, og der venterCAOC'en i Finderup en fremtidmed udfordringer i form afkrævende udvidelser både medhensyn til fysisk størrelse ogopgaver.


BoganmeldelseDet er ikke hver dag redaktøren får tilsendten krimi til anmeldelse, men når det så skerskal læserne ikke snydes for et par gode rådtil afslapningslæsning. Livet er ikke stress ogarbejde – og dårlig presse hele tiden!På bogens omslag er handlingen ridsetsådan op: ”En hund finder en knogle i LaurelCanyon uden for Hollywood, en banal hver-dagshændelse, der viser sig at blive indled-ningen til en af de mest hudløse og besæt-tende sager, Harry Bosch nogensinde hararbejdet med. Knoglen stammer fra endreng, der blev myrdet for mere end 20 årsiden, men fundet af hans grav og under-søgelsen af skeletresterne afslører, at dren-gen har været udsat for grov og langvarig

mishandling. Sagen er kold for længst, men den puster til Boschs erindringer omat vokse op som forældreløs i Los Angeles, og mens han forfølger de kolde spor,tager sagen pludselig en uventet drejning, der får hele Los Angeles på den andenende”. Det drejer sig om Harry – ikke den beskidte, men Hieronymus forkortet tilHarry med efternavnet Bosch - ikke boremaskinen men maleren fra 15-hundrede-tallet, som så verdens værste aspekter i menneskene. Det er også nok derfor for-fatteren, Michael Connelly, har valgt navnet til den travle og skarpsindige detektivi LAPD. I Los Angeles og det tilhørende Hollywood findes de fleste af ondskabensafskygninger rigt repræsenteret og Harry har en lang historie med løste sager ogdøde forbrydere bag sig i denne senest på dansk udgivne bog af den succesfuldeforfatter til efterhånden mange kriminalromaner fra vestkystens ”Sodoma”.Hvorfor læse om Harry Bosch, der er jo så mange andre gode forfattere – lidt nær-mere på vores del af verden. Ja, selvfølgelig skal man have overstået forfatterneindenfor den lette og tunge Kanon, samt de engelske klassikere, lidt Maigrêt påoriginalsproget og Sjöwald og Waloö fra broderlandet før man opkaster sig til dom-mer over folk fra drømmefabrikkerne og deres alt andet end behagelige omgivel-ser over there!Så man må kaste sig ud i det uden de store betænkeligheder – tænkningen somsådan får man nemlig rigeligt brug i bogens løb. Michael Connelly tager alle de traditionelle hjælpemidler i brug. Han skaber trovær-dige figurer, miljøer og kriminelle forløb, som i høj grad udfordrer læseren – fraførste side. I den foreliggende "Skeletternes By" opsummeres Harrys personligeudvikling ad to forskellige veje. Dels er hans skæbne bestemt af de tidligere bøgersvoldsomme og opslidende begivenheder – og mange møder med pragtfulde men-nesker i og udenfor korpset og det modsatte; dels er hans endeplatform rigeligtbestemt af det, selve denne bog præsenterer af input. Det er altså ikke nødven-digt at læse hele serien for at få det rigtige ud af denne bog, men naturligvis gørdet oplevelsen dybere at kende alle Harrys tidligere bedrifter og besværligheder.Harry har været i Vietnam og havde der det lidet misundelsesværdige job at væremed til at ”rense” tunneller for vietconger – det giver livslange mareridt og adskil-lige fobier.De sociale aspekter i krimier er normalt en stereotypisk sidegevinst – eller irritati-onsfaktor – alt efter læserens grundholdning til samfundsskabte problemer ogalmindelig ansvarsforflygtigelse. I disse bøger af Connelly får man et rimeligt objek-tivt indblik i det amerikanske samfunds måde at fungere på. Det er nemlig ikke såslemt som man får indtryk af ved at læse danske aviser og se danske Tv-kanaler.Harry er ikke uden appetit på livet og det lykkes Connelly at indflette nogle dejligehunkønsvæsener iblandt Harrys kolleger. Man får næste lyst til at melde sig ind ikorpset. Læs selv og forær den væk til jul!

Af Redaktøren

Hej. Jeg hedder LINDORMENog er i min bedste alder, nemlig27 år. Jeg har ikke noget efter-navn, men derimod et type-navn, kabelminelægger - eller

rettere kommandoskib, mendet kræver nok en forklaring. Lad os starte i oktober 2001,hvor jeg blev sejlet til et hospi-tal i Søby, som hed Søby Værft,for at få fornyet mit sundheds-bevis. Det, jeg troede var etnormalt check, udviklede sig tilen større operation. Jeg havde7 dejlige drenge, som til dagliggik og passede på mig. Under hospitalsopholdet fik deoverbevist direktøren(Søværnets Materielkommando)om nødvendigheden af enansigtsløftning – og det sågrundigt, at jeg rødmede overhele kroppen, men man skal joså grueligt meget igennem forat blive rigtig flot. Det blev hurtigt februar og allehævelserne var væk, sårene varhelet, en ny makeup var lagt,og jeg kunne vende hjem til mitelskede hjem, FlådestationFrederikshavn. Jeg følte mig rigtig stolt – enfølelse af at være nyfødt – dajeg rundede hjørnet og parke-rede med en håndbremseven-ding. Nu kunne jeg igen slappeaf og blive nusset af minedrenge….. Der begyndte dog hurtigt atkomme flere mennesker ombord, end jeg havde været vant

til, og pludselig en dag begynd-te de at fjerne det midlertidigekommandorum fra kabellasten.Endelig skulle jeg måske væreen rigtig kabelminelægger igen,men nej! De byggede et nytmoderne kommandorum op ogindrømmet - da det var færdigt- hvor var det flot. Jeg glemtehelt at lægge mærke til, at derkom endnu flere personer ombord og 1. april 2003 var der28! Det rumsterede over alt. Allemine gemmer blev fyldt op medforsyninger, køle- og fryserumblev startet og fyldt. Vi skulleendelig sejle igen. Jeg var ogsåefterhånden blevet mere ogmere grøn i bunden af misun-delse på min søster, LOSSEN,der hele tiden var af sted påtur – nu måtte det så sandeligvære min tur. Der blev øvet, uddannet ogtrænet, der var nemlig kun

enkelte, der kendte alle mineluner. Vi skulle også på øvelse”BLUE GAME” med en hol-landsk stab om bord - en stab,der ledte andre minestrygereog minejægere i kunsten atfinde de miner, jeg havdeudlagt. Det gik godt, og ombord gik det over al forventning

- også selv om vi i perioder var37 mand (undskyld - der varogså kvinder) om bord til kun35 køjer. Alle snakkede de om voreskommende periode som kom-mandoskib i MineCountermeasures Force North(MFN), hvilket ”BLUE GAME”havde været en lille opvarm-ning til. Og netop opgaven somkommandoskib i den multinati-onale mineskibsstyrke afsted-kom, at Chefen for 3. Eskadreville kontrollere, om jeg kunnemit arbejde. Da han var tilfreds,skulle både Teknikinspektørenog Taktik- og Våbeninspektørenmed inspektionshold ogsåafprøve mine evner, og til sidstkom Chefen for SøværnetsOperative Kommando og gavmig det endelige blå stempel:Jeg var nu klar til at indgå iMFN – og alt blev klaret på 3måneder.

Jeg var nu i så fin form, at selvtræningstilstandsprøven varblevet bestået med lethed. Chefen for MFN og hans stabgik om bord og regerede frakommandorummet i mit indrefra 1. august 2003. De kom framin søster - og hun kunne for-tælle mange historier, men nu -


Godt et år – et godt år i LINDORMENTekst og foto; LINDORMEN

Med delfiner for boven

Min vidunderlige besætning under palmerne udi Spanien

nu blev det min tur! Togtet i MFN tog mig overNordsøen til Skotlands vest-kyst, hvor vi havde 7 fantasti-ske uger med de andre flotteenheder fra Storbritannien,Norge, Holland, Belgien,Tyskland og Danmark. Jeg føltemig godt tilpas i selskabet, ogselvom jeg blev lidt forelsket,undgik jeg behændigt at havenærkontakt. Det var ellers nær-kontakt jeg søgte, når jeg fiklov til at besøge de små skot-ske byer. I Port Ellen var jegdobbelt så stor som kajen, menjeg husker nu specielt FortWilliam, hvor slusen, der indle-der Caledonian Canal, ligepræcis kunne rumme mig. Tiden går alt for hurtigt, nårman er væk hjemmefra, og jegnød det i fulde drag, men sta-ben skulle over på søster og

derfor vendte jeg næsen hjem.Det gjorde nu ikke så meget,fordi jeg vidste, at de villevende tilbage til mig til jul. I det nye år tog jeg så af stedigen med alle 35 menneskerom bord, jeg skulle mødes medde andre flotte skibe. I sne ogkulde besøgte jeg Tyskland. Detvar så koldt, at selv vandet frøstil is. Heldigvis skulle jeg igen-nem Kieler kanalen 14 dagesenere og fortsætte sydpå tilSpanien – og varmen. Da vi passerede Holland blæstedet pænt, og jeg opførte miglidt anderledes. Der var nogle,som sagde, at det næsten varsom rutschebanen i Tivoli –andre sagde bare nogle under-lige lyde. Jeg fortsatte dog ufor-

trødent videre, og vejret blevbedre og bedre - og pludseligen morgen havde jeg selskabved boven. De lignede delfinerog sprang og legede lige foranmin stævn. Lidt senere var det

klumpfisk, der lå i overfladenog pænt hilste på og bød migvelkommen sydpå. Til at starte med lå vi i Rota,inden vi skulle på øvelse”Maritime Commitment 04”.Det var en stor øvelse, men jegfik mig placeret i forgrunden,så alle vidste, hvem jeg var!Der var nogle meget storeskibe med, både fregatter,destroyere, forsyningsskibe ogikke mindst min danske ven,korvetten PETER TOR-DENSKIOLD (der findes ikkenoget bedre end at møde sinekollegaer så langt hjemmefra).Efter øvelsen tog vi til Cadiz oglå der i 5 dage i solskin og 25°C, men igen begyndte stabenat tale om, at de skulle over på

LOSSEN og jeg skulle vendenæsen hjem. Som sagt så gjort;dog med gode ophold iLissabon og i Saint Malo. Efter Saint Malo var der enSteam Past, så jeg for sidste

gang kunne sige pænt farvel tilalle de dejlige skibe i MFN. Jegtudede det bedste, jeg havdelært og tårerne trillede, da jegsagde farvel til de andre skibe.Det havde været to fantastisketure i MFN og en helt fantastiskopkøring dertil. Det var et årjeg aldrig vil glemme. Nu ligger jeg igen ved min fastekaj på FlådestationFrederikshavn og ser staben gåover i min søster og hører, hvormeget hun glæder sig til attage af sted efter påske – ogjeg; jeg ser min vidunderligebesætning afmønstre en for en.Jeg føler mig som grantræet…….


De taprechefkokke- nu medordener

CaledonianCanalkunne ligepræciskunnerummemig

I klemmemellem

kolleger

FLASH-tegningaf Sven Voxtorp

Lørdag den 18. septem-ber 2004 sagde kabelmi-nelæggeren LOSSEN far-vel, med maner, til sinadoptivby, Sønderborg. Mellem klokken 1000 og 1400var der Åbent Skib for sidstegang på LOSSEN i Sønderborg.Der var samlet en del menne-sker til den vemodige begiven-hed. Den nuværende borgme-ster i Sønderborg, A.P. Hansen,var mødt frem på den nyreno-verede slotskaj, som også bru-ges af kongeskibet DANNE-BROG, når det er på visit iSønderborg.Mange syntes det var en skam,at LOSSEN udgik efter små 26år - et relativ ungt skib. Enældre dame mente, atSønderborg by kunne bruge detsom museumsskib. ”Så villeman da bevare noget som til-hørte byen, som var lidt gam-melt – der er jo ikke meget til-bage af det gamle Sønderborgmere”, mente hun.

- Ikke kun krigsskibLOSSEN har ikke kun væretkrigsskib. Hun har også væretvært for Sønderborgs børneha-ver og spejdere, når hun var på

besøg. Hvis besøget faldt vedjuletid, så var der æbleskiver,småkager og forskelligt farvetsodavand ombord til de mindreog kaffe og te til de støre børn.Ind imellem også en lille tur påAls Fjord – eller tovtrækning på

kajen mellem besætningen ogSønderborg bys brandværn.

Min afsked med LOSSENJeg tager næsten altid tilSønderborg, når der kommerorlogsfartøjer. For det meste erdet tyske og danske skibe, men

18. september i år var detnoget helt andet. Et skib skullesige evigt farvel til sin ”hjem-mehavn”.Min kammerat MichaelHammeleff og jeg tog tilSønderborg for at tage afsked

med LOSSEN. Rundgangen påskibet kunne ind i mellem væretrang, når gangene kun er enlille meters penge i bredden ognår der kom ”modgående tra-fik” under dæk. Det var doglidt mere besværligt at kommeop til broen, hvortil man kom-mer ad en fast udendørsmetaltrappe henne agter. Det måtte jeg sande, da jeg”stangede” gummibåden påbagbords side - heldigvis sketeder ikke gummibåden noget. Det blev kun til et kort opholdpå broen, da der nok har været10 mennesker plus et par styk-ker af besætningen deroppe. Det sidste jeg gjorde ombord,var at tage et fotografi afLOSSENs våbenskjold. Jeg harallerede et par aftagere af detbillede. Jeg har senest erfaret, atSønderborg søger et nyt adop-tionsskib. Nogle mente at det


Da Sønderborg tog afskedmed LOSSEN

Af Rudi Hansen KP/GF ved Flyverhjemmeværnseskadrille 218

Foto:Rudi Hansen,

juni 1991- LOSSEN

under den nye

Alssundbro

Foto:HavnemesterLasse Andersen19. august 1978 –dagen efter adop-tionen

måske var L 16 ABSALON.Sønderborg er også partneron-kel for det tyske forsyningsskibA 511 ELBE.

Et tidligere besætningsmed-lem på LOSSEN mindesJeg fik en kort snak med et tid-ligere besætningsmedlem påLOSSEN, som var med vedoverdragelsen af skibet tilSønderborg by 18. august 1978.Han var da med i den førstebesætning, skibet havde.LOSSEN indgik i Flådens tal 14.juni 1978 og den pågældendepåmønstrede 8 dage efter.Det var en stor oplevelse at fåen ”hjemmehavn”. Det er såkoldt kun at have et tilholds-sted i en flådehavn. Under samtalen gik han hen tilstævnkanonen. ”Ja her var mitdomæne. Jeg var hjælper på 20mm kanonen vi havde den-gang. I dag bruger man jo 12,7mm tungt maskingevær (TMG).Dengang var der kun en kanonpå fordækket”.Han klappede den overdække-de affutage og sagde: ”Ja, ognu er det forbi for LOSSEN hersidst på året - jeg kan stadighuske nogen af borgmesterens*) taler – At han var glad over,at Sønderborg fik en så kønadoptivdatter, selvom hun baret lidt råt navn LOSSEN, menkøn, det er hun!”Jeg fik ikke talt mere med ham,da en eller anden kaldte påham nede fra kajen – ”LOSSEN” fik endnu et klap, før han gikfra borde.

*) Borgmesteren i Sønderborgvar dengang den nu afdødeHardy Christensen

26 Søværnsorientering nr. 3 - oktober2004

Danmarks Undervandsbåde 1909-2005Den 10. juni 2004 indgik et flertal af Folketingets partier et forsvars-forlig for perioden 2005-2009. I dette forlig besluttede man bl.a. atnedlægge det danske undervandsbådsvåben, og søværnet forventerderfor pt. at den sidste undervandsbåd udfases omkring årsskiftet2004/2005. For at markere nedlæggelsen og de vigtige opgaver, som undervands-bådene har varetaget i forsvaret af Danmark siden 1909, har jegpåtaget sig at skrive en bog om de danske undervandsbåde fra 1909til 2005. Bogen forventes at skulle udkomme i foråret 2005, og bliver til i ettæt samarbejde mellem undertegnede, en gruppe tidligere ubådsfolkog Tøjhusmuseet / Orlogsmuseet. Jeg vil blive meget taknemmelig for enhver hjælp, som nuværendeeller tidligere ubådsfolk kan give mig med bogen. Især periodenunder Den kolde Krig og tiden derefter er forholdsmæssig uformidleti litteraturen, og beretninger og/eller fotografier fra denne tid vil der-for blive modtaget med stor glæde.

Med venlig hilsen Søren Nørby, cand. mag. Hedebygade 4, 1. th., 1754 København V. E-mail: [email protected], Web: www.noerby.net

27

Dansk Ubådsforening stiftetMed den politiske aftale om forsvarets ordning fra 2005 – 2009 er det besluttetat nedlægge Danmarks ubådsvåben efter næsten 100 års tro tjeneste.Vi er en gruppe tidligere ubådsfolk, som mener, at der bør sættes et varigt mindefor denne lange og stolte epoke. Samtidig har vi brug for at være i kontakt medandre for at dele vores fælles ubådsinteresse.På en generalforsamling 2. september 2004 blev Dansk Ubådsforening stiftet.Foreningens formål er at virke for formidling af kendskabet til dansk ubådsvirk-somhed samt at arbejde for etablering og opretholdelse af et dansk ubådsmuse-um.Som medlemmer kan optages enhver, der fremsætter ønske herom. Det årlige kon-tingent er 200 kr.Foreningen vil arbejde aktivt for, at der etableres et museum på Holmen forDanmarks Ubådsvåben. Ubåden Sælen vil efter kommandostrygning blive bragt tilHolmen i den stand og med den komplette udrustning, som ubåden har ved afslut-ning af sin sidste operative øvelse i midten af november måned. Snarest dereftervil ubåden blive taget på land og placeret i de to vugger, der blev fremstillet i for-bindelse med ubådens operationer i den Persiske Golf. Sideløbende hermed plan-lægges en eksisterende bygning udlånt til udstillingsbrug. Udstillingerne skal bl.a.dække mest muligt af den danske ubådsvirksomhed og de mennesker, udstyr,våben og ideer, der har præget den gennem de knap 100 år. Bestyrelsen består af tidligere ubådsfolk og civile med tilknytning til ubådstekno-logi og museumsvirksomhed. Foreningens første formand er kontreadmiral NielsMejdal. Næste generalforsamling finder sted til marts, hvor halvdelen af bestyrel-sen er på valg.

Yderligere oplysninger kan fin-des på foreningens hjemmesi-de: www.ubaade.dk

Indmeldelse kan ske til forenin-gens kasserer, Jørn Hansen, påtelefon nr.: 45869742 eller E-mail adresse:[email protected]

Billeder fra SÆLENsdeployering til

Golfen - nedersthavnemanøvre i

Bahrain

Foto: SÆLEN

Som fortalt af Vilhelm Carl Tuxen,der i august 1943 var underma-skinmester af 1. grad vedUndervandsbådsdivisionen. Hanindtalte i januar 1984 sine ople-velser ved Flådens sænkning påbånd. Båndet blev dog glemt, ogførst da sønnen sidste år opleve-de markeringen af begivenhe-den, kom han i tanke om bån-dets indhold. Han kontaktedederfor Orlogsmuseet, der medglæde tog imod beretningen.Beretningen er baseret påTuxens erindringer i 1984 og ikkeunderstøttet af nogen samtidige,skriftlige kilder. Den stemmerdog meget godt overens medandre beretninger fra Flådenssænkning. Tuxen, der blev fødtden 19. januar 1901, døde den15. september 1991.

Tuxens beretning:Ifølge Tuxen begyndte den 28.august 1943 med et kommandos-kift i Undervandsbåds-divisionen.Den hidtidige chef, kommandør-kaptajn Gustav Paulsen, afgik omformiddagen og orlogskaptajn A.Linde blev udnævnt til ny funge-

rende chef. Paulsen skulle, såvidt Tuxen erindrede, overgå tilen stilling hos Kronprinsen (1). Tuxen, der den 28. august varældste tekniske officer iUnderbådsdivisionen, havde somresten af Flådens mandskab fulgtde tiltagende spændinger mel-lem de danske og tyske myndig-heder i august måned 1943. Hanvar derfor klar over, at tyskernesamme dag havde stillet dendanske regering et skarpt ulti-matum, men han blev alligeveloverrasket, da begivenhedernetidligt om eftermiddagenbegyndte at tage fart. Der kombesked om, at al landlov var ind-draget, og alle officererne blevindkaldt til et møde, hvor enestepunkt på dagsordenen var sænk-ningen af Flådens enheder.

Ikke muligt at undslippeDen 28. august lå samtligeSøværnets tolv undervandsbådepå Holmen. Kystflådens ledelsehavde udarbejdet en liste overhvilke enheder, der skulle for-søge at nå Sverige, og hvilke, derskulle sænkes på Holmen. Ifølge

Tuxen blev det dog hurtigt klartfor alle i Undervandsbåds-divisio-nen, at det ikke ville være muligtat undslippe til Sverige. De otte af undervandsbådenevar under kommando, og her fikde respektive chefer ordre til atgøre deres båd klar til sænkning.Samtidig blev ansvaret for sænk-ningen af de undervandsbåde,der ikke var under kommando,fordelt mellem de forskelligeubådschefer. Herefter forbereteman sænkningen, og det tog detmeste af lørdagen, før arbejdetvar færdigt. Stem-ningen vartrykket, men alle udførte arbej-det, som de skulle.

HAVFRUEN i Flydedok nr. 2Elleve af Flådens undervandsbå-de lå ved undervandsbådsbroer-ne, men den tolvte, H-klassensHAVFRUEN, lå til eftersyn iFlydedok nr. 2. Den var ikkeunder kommando, og Tuxen fikordre til at stå for dens sænk-ning, hvis det skulle blive nød-vendigt. Efter at have modtagetordren gik Tuxen som planlagt tilkøjs ombord på logiskibetHEKLA. Han gav ordre til at hanskulle vækkes, hvis der skete detmindste. Lidt over kl. fire blevhan vækket og fik besked om, atFlåden var sænket! Trods ordreom det modsatte havde manglemt at vække ham, og HAV-FRUEN var derfor ikke blevetsænket. Tuxen fik besked om, at


Sænkningen afundervandsbå-den HAVFRUEN

29. aug. 1943Af Søren Nørby, stud. mag.

Orlogsmuseet

HAVFRUEN til søs i1941 eller 1942

Foto: Niels ErikHansen

Danske undervandsbåde ogHENRIK GERNER på Holmen før

29. august 1943

Foto: Niels Erik Hansen

alt personel skulle begive sigmod Planbygningen ved Maste-kranen, men han besluttede sigfor at gøre et forsøg på at udfø-re den pålagte opgave in-den. Dahan forlod HEKLA, var alle deandre undervandsbåde sænket.

Mødte ingen tyskereTuxen sneg sig stille og roligt fraHEKLA og over til Frederiksholmog frem til de to flydedokke der.Hvad klokken præcist har væretpå dette tidspunkt vidste Tuxen i1984 ikke, men han mødte ingentyskere på turen - faktisk mødtehan kun ét andet menneske, dervar på vej mod Plan-bygningen.Ifølge Søværnets Generalrapportover begivenhederne på Holmenden 29. august 1943 blev HAV-FRUEN sænket kl. 04.15, mennoget kan tyde på, at dette ikkeer helt korrekt. Det er meresandsynligt, at klokken har værettæt ved halv fem før Tuxennåede frem til Flydedokkerne.Tidsangivelsen i Generalrappor-ten tyder også på, at ingen af deansvarlige officerer blev bekendtmed, at Tuxen ikke var blevetvækket, og at sænkningen afHAVFRUEN derfor blev forsinket. .

I dok nr. 3 NARHVALENFlydedok nr. 2 og 3 lå ved sidenaf hinanden ved Frederiksholmsnordside. I dok nr. 3 lå den gamletorpedobåd NARHVALEN, der nuvar ombygget til minestryger.Den var også til eftersyn, men daTuxen kun havde ordre til atsænke HAVFRUEN, ignoreredehan flydedok nr. 3, og gik i ste-det ombord i dok nr. 2. Dokkensmaskinhus befandt sig på densstyrbord side, og Tuxen måttederind for at kunne udføre sænk-ningen. Da han ikke havde ennøgle til den låste dør, måtte hanknuse dørens glas med sin albue,før han kunne få adgang tilhuset. Vel indenfor søgte Tuxenat regne ud hvilke knapper oghåndtag, der ville få dokken til atsynke. Efter lidt overvejelserfandt han de rigtige håndtag tilåbning af bundventilerne, og dahan nu kunne høre lyden af udsi-vende luft, vidste han, at dokkenvar ved at synke.

Melding til orlogskaptajn LindeDerefter begav Tuxen sig hurtigthen mod Planbygningen. Påvejen så han i det tiltagendedagslys bla. den i Maskingraven

sænkede minestryger M2SØBJØRNEN. Han mødte ingenmennesker på sin vej hen modPlanbygningen. Vel ankommet tildertil afgav han melding tilorlogskaptajn Linde om, at dok-kens ventiler var blevet åbnet ogat den derfor formodentligt varsunket. Tuxen var blandt de cirka 1.000danskere, der kort efter kl. 0500blev fanget i krydsilden mellemde tyske soldater på Holmen og iFlådens leje. Han var blandt offi-cererne, der gik forrest og kunnederfor - uden rigtig at være klarover hvem, der skød og hvorfor -nå i dækning i Spanteloftsbygnin-gen. Tuxen husker ikke selv,hvordan han kom ind i bygnin-gen, men her gemte han sig inogen tid. Da han lidt senerehoppede ud af vinduet for atkomme væk, blev han desværrestraks taget til fange af tyskerne.

Alle tankdæksler, bundventilerm.v. afmonteretTyskerne samlede de danskeofficerer sammen igen og mar-chen fortsatte. Da den gruppe,som Tuxen befandt sig i, komover Nyholms bro, kunne han for


Kort over Holmen, 1941.Den grønne prik symboliserer HEKLAs position mens den røde er Flydedok nr. 2 og HAVFRUEN.

første gang se, hvordan det varlykkedes ham at sænke Flydedoknr. 2 og HAVFRUEN. Da under-vandsbåden var til tank-eftersyn,havde den ligget med alle tan-kdæksler og bundventiler medvidere afmonteret. Havvandet var

derfor trængt ind og ødelagtbåden.

"Schweinerei-Petersen"De danske officerer blev bragt tilOrlogsværftets kontorbygninger.Her mødte de den herostratiskberømte tyske KorvettenkapitänPetersen. Han, der var leder afdet tyske angreb på Holmen, varmeget vred over den danskesænkning af Flådens enheder, ogTuxen overværede en megetophidset samtale mellem korvet-tenkapitän Petersen og kom-mandørkaptajn Kjølsen. HvadPetersen præcis brokkede sigover, opfangede Tuxen ikke, men

han brugte ordet "schweinerei"så mange gange, at han fik til-navnet "Schweinerei-Petersen". Tuxen og resten af officerernemåtte - uden mad - tilbringeresten af dagen og natten i kont-orbygningen.

Mønttelefonen ombord virkedeDagen efter blev alle de interne-rede danskere samlet påMarsmarken ved Søofficerssko-

len. Her blev de mønstret og for-delt på de forskellige interne-ringssteder. Tuxen blev sammenmed resten af undervandsbåds-divisionens mandskab indkvarte-ret ombord på HEKLA. Her ople-vede Tuxen, på linie med mangeaf hans kollegaer, hvordan hanslukaf var blevet gennemrodet afde tyske soldater. Tuxens ur,penge og en række andre værdi-genstande var forsvundet ogblev aldrig set igen. Ombord på HEKLA opdagedeman, at mønttelefonen ombordstadig virkede, og da den gikudenom den tysk kontrolledehovedomstilling på Nyholm,kunne den benyttes til at kon-takte familie og venner. Der blevderfor travlhed med at ringehjem, og efter et par dage løbman ind i det problem, at tele-fonens pengekasse var fyldt heltop, og telefonen kunne derforikke bruges. Ifølge Tuxen måtteman derfor brække pengekassenop for igen at kunne køre pengeigennem systemet, så mankunne ringe op.

MaskinkommandørkaptajnVilhelm Carl TuxenDagen efter sænkningen komorlogskaptajn Linde hen til Tuxenfor at få detaljerne om sænknin-gen af HAVFRUEN. Disse skulleLinde bruge til sin rapport omsænkningen. Han og Tuxen blevenige om, at der kun skulle stå"sænket af en officer" ud forHAVFRUEN. Tuxen huskede interneringensom en meget stille og rolig tid.Efter en otte dages tid fik mantilladelse til at de interneredesfamilier kunne komme på besøg,


Undervandsbåd af H-klassen iflydedok nr.2 i 1941eller 1942

Foto: NielsErik Hansen

Den sæn-kede dok

fotografe-ret fra

Nyholm

Orlogs-museet

Her ses de todokker eftersænkningen. Mensdok 2 er næstenhelt væk ogHAVFRUENs tårnkun lige anes, erdok 3 med NAR-HVALEN uskadt

Frihedsmuseet

og Tuxens kone Irma kom deref-ter på besøg ca. hver 14. dag.Efter endt internering forblevTuxen og hans familie i Nyboder,hvor Tuxen fandt civilt arbejde.Efter krigen kom Vilhelm CarlTuxen tilbage til Søværnet, hvorhan forblev indtil han i 1963 gikpå pension som maskinkom-mandørkaptajn. Inden da nåedehan i 1960 at blive udnævnt tilRidder af Dannebrog af førstegrad.

Noter:Ifølge Marineministeriets"Kundgørelser for Søværnet1943" afgik Paulsen pga. sygdom.Pontoppidan og Teisens"Danske Søofficerer 1933-1982"nævner intet om, at Paulsen

skulle overgå til en post hosKronprinsen, men det er ikkeusandsynligt at Flådens sænk-ning har medført, at sådanneudnævnelser blev sat i bero.Pontoppidan og Teisen nævnerintet om, hvad Paulsen lavede fra29. august 1943 og frem til 5. maj1945, hvor han blev udnævnt tilstabschef ved Kystflåden.


Vilhelm Carl Tuxen og frue, IrmaTuxen, fotograferet i 1946

HAVFRUEN iden sænkededok. Her sesogså tydeligt

dokkensmaskinhus,som Tuxen

måtte brydeind i for at få

sænketdokken.

Orlogsmuseet

Marinemaleren udstiller:" Fra Nuuk til Qaanaaq" Galleri SPOT Nørregade 10 1sal- 3300 Frederiksværk." Fra Nuuk til Qaanaaq" en særudstilling af Flådens maler, Pierre A.C. Auzias ogfotograf Martin Lehmann.

Det er med stor glæde, at Galleri Spot vil vise en reportageudstilling med malerier og fotografier fra sommerenstogt med Kongeskibet DANNEBROG. Udstillingen varer fra den 31.10 til den 5.11.2004Pierre A.C. Auzias og fotograf ved Politiken,Martin Lehmann delte kahyt ombord påledsagerskibet VÆDDEREN under togtet fraNuuk til Qaanaaq. Undervejs fødtes ideentil denne udstilling."Fra Nuuk til Qaanaaq" er en original sam-mensætning af de to kunstneres forskellige"metier", hvor fotografi støtter maleri ogomvendt. Med marinebilleder, landskaberog portrætter byder Pierre og Martin publi-kum på en levende oplevelse iKongeskibets kølvand langs Grønlandsvestkyst.

Pierre Auzias foran et af destørre, knapt færdige bille-

der til udstillingen

Marineforeningerne i Danmark byg-ger bro til Marinehjemmeværnetmed julemærket 2004, som ses her.Kan købes i de forskellige marine-foreninger

MAGASINPOST

Id-nr. 46332

Returadresse/afsenderPostbox 13258210 Århus V

Documents

Søværns- orientering · om byens historie og fremtids-planer. Chefen for SÆLEN tak-kede byen for dets gæstfrihed, og siden blev der udvekslet gaver båden og kommunen imellem