Syddanmark NU Nr. 15

NO.1504 / Idé-vokseværk

06 / Kulturpuljen

15 / Syddanmark I TAL

24 / Med rødder i den fynske muld

28 / Kræs for de unge

30 / Iværksætter-is på Skarø

34 / Samarbejde på gled

MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES

FOKUS: KULTURPULJEN

EVIG FOKUS PÅ NYE PRODUKTER OG TILTAG ER EN DEL AF

SUCCESEN FOR MONTANA MED BJØRN THYGESEN I FRONT.

/ 24

BARE EN REOL

Side 2 | Syddanmark NU | August 2011

NO.15 / AUGUST 2011Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LÆS MERE PÅ WWW.REGIONSYDDANMARK.DK/DETGODELIV

NO.1504 / Idé-vokseværk

06 / Kulturpuljen

15 / Syddanmark I TAL

24 / Med rødder i den fynske muld

28 / Kræs for de unge

30 / Iværksætter-is på Skarø

34 / Samarbejde på gled

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: kulturpuljen

EvIg fOKuS på NyE prOduKTEr Og TILTAg Er EN dEL Af

SuccESEN fOr MONTANA MEd BjørN ThygESEN I frONT.

/ 24

bare en reol

UDGIVELSE Region Syddanmark

Damhaven 12

7100 Vejle

REDAKTIONSøren Braun (ansvarshavende redaktør)

Julie Ligaard Vesterby (redaktør)

Peter Feldberg

Rune Stig Mortensen

Ole Sønnichsen

Lasse Hyldager

SKRIBENTEROle Sønnichsen

Sune Falther

Kirsten Hansen

DESIGN & PRODUKTIONMediegruppen as

FOTOHyldager Fotografi

PAPIR SYDDANMARK NU er trykt på 135 gr. Silk,

SYDDANMARK I TAL på 130 gr. Sorperset og

omslag på 300 gr. Silk.

OPLAG 9.500 stk.

I 2011 udkommer Syddanmark NU i februar,

april, juni, august, oktober og december.

DISTRIBUTION Post Danmark

FORSIDEBjørn Thygesen, adm. direktør for Montana

/ 24

/ 12

/ 34

/ 14

/ 30

ISSN 1903-7473

ISSN 1903-8445 (Online version)

August 2011 | Syddanmark NU | Side 3

IDÉER, RIS OG ROS Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

DETTENUMMER04/ BORGERNES IDÉER SKAL VOKSE

Invia kan gøre idéer til virkelighed.

De bedste idéer kan nemt komme fra

borgerne.

06 / FOKUS: KULTURPULJEN

10/ Flere fonde vil lege med

For Ribe VikingeCenter har regio-

nens kulturstøtte været med til at

åbne døre hos fonde.

12/ Et klik ind i fortiden

Historisk Atlas blev hjulpet i gang

af regionens kulturpulje - nu kører

projektet videre selv.

14/ Musikundervisning på hjul

Den Rullende Musikskole fik støtte til

at komme ud på landevejene med mu-

sikundervisning til yderområderne.

15 / SYDDANMARK I TAL: VÆKST-IVÆRKSÆTTERE

23/ Kort nyt

24/ Ud af boksen

Møbelproducenten Montana er et

kæmpe brand med fødderne solidt

plantet i den fynske muld.

28/ KRÆS for de kreative

En ungdomsuddannelse kan sagtens

bestå af rollespil, dans og videoklip.

Det tiltrækker kreative unge.

30/ Lille ø - store idéer

På Skarø ligger en firma, der altid

tænker i at udvikle nye is-produkter.

34/ OPI skal gøres spiseligt

Projekt OPI-Lab skal gøre det nem-

mere at arbejde sammen for det

offentlige og de private.

SYDDANMARK I TAL:15 / VÆKST-IVÆRKSÆTTERE I Syddanmark bor hver fjerde danske vækst-iværksætter. Det er den

type iværksætter, der både forstår at skabe vækst i omsætning og an-

tallet af ansatte. Ny analyse fra regionen undersøger, hvorfor de typer

trives så godt i Syddanmark.

FOKUS:06 / KULTURPULJEN Siden 2007 har Region Syddanmark hvert år uddelt 7 mio. kr. fra kultur-

puljen. I efteråret 2011 skal politikerne tage stilling til, om der skal laves

om på strategien for uddeling af midlerne. Fokus ser nærmere på, hvordan

pengene er brugt de første fire år.

"Når vi får støtte af Region Syddanmark, så er det en blåstempling i forhold til andre fonde. De ved, at hvis vi kan få regionen med, så er vi seriøse."Bjarne Clement, leder, Ribe VikingeCenter


I 45 år baksede folk dagligt med skruetrækker, kniv og

knibtang. Slog huden af knoerne, skar sig i fingrene og

bandede ærterne og tomaterne langt væk.

Så en dag blev dåseåbneren opfundet.

Rigtig mange gode opfindelser har en ting til fælles med då-

seåbneren. Nemlig at de er så indlysende, at man kan undre

sig over, hvorfor man ikke fandt på det for længe siden.

Nu vil Region Syddanmark sikre, at flere gode idéer inden

for det sundhedsfaglige område kommer frem i dagens lys.

Initiativet hedder Invia - Enhed for Velfærdsinnovation. Det

er en arbejdsgruppe og en portal på nettet, www.invia.nu,

hvor borgerne kan bidrage med idéer og forslag, der kan styr-

ke velfærdsinnovationen i Region Syddanmark.

Det handler om at aktivere patienternes egne resurser, som

Invia skriver på hjemmesiden.

– Vi tror på, at brugerne tit er dem, der har de bedste idéer.

De sidder med problemerne til hverdag, og de kan ofte se en

smartere løsning, siger Lise Wraae Silberling, projektleder i

Invia.

Vandafvisende sengetøj

Invia er født i Regional Udvikling, og det er der en god grund

til. Ambitionen er fremme de idéer, der kan gavne patien-

terne, organisationen eller økonomien. For så er det ikke kun

behandlingen, der bliver bedre - det bliver eksporten også.

Den gode idé skal nemlig gerne kunne forfines så meget, at

den kan føre til en forretningsmulighed. Derfor er partnerne

bag både faglige på sundhed og produktudvikling.

– Gode idéer, som er lige til at sætte i gang, er altid velkomne.

Dem sørger vi bare for at give videre med det samme. Men

det er de idéer, der kræver lidt mere, vi skal være fødsels-

hjælper på. Vi er kontakten til klyngen af virksomheder i

Welfare Tech Region, som kan hjælpe med at screene idéen

og vurdere idéens muligheder i markedet, siger Lise Wraae

Silberling.

Invia debuterede som idébank for det sundhedsfaglige perso-

nale, men på baggrund af gode erfaringer her har man valgt at

udvide ordningen til at omfatte patienterne også. Endnu har

ingen idé ført til et færdigt nyt produkt, men flere er på vej

gennem systemet.

– En pårørende til en patient på Aabenraa Sygehus foreslog

os at bruge vandafvisende sengetøj, så man kunne spare pa-

tienten for at skulle have en ny dyne, pude og madras efter

uheld, og så man kunne spare personalets tid med at skifte

det. Idéen er jo oplagt, siger Lise Wraae Silberling.

Ideen er nu ført videre til en lokal virksomhed, som faktisk

arbejdede med at udvikle vandafvisende tekstiler. Første

testperson var et barn, der tisser i sengen – og herfra er idéen

med gode anbefalinger nu sendt videre til test hos sygehus-

vaskerierne for at se, om materialet kan fungere her også.

INVIA ER ET IDÉ-DRIVHUS, HVOR GODE IDÉER INDEN FOR SUNDHED

SKAL FREMMES. NU SKAL BORGERNE OGSÅ BYDE IND.

BORGERNES SKAL VOKSE

Tekst: Sune FaltherFoto: Hyldager Fotografi


Rigtig mange gode opfindelser har en ting til fælles med dåseåbneren. Nemlig at de er så indlysende, at man kan undre sig over, hvorfor man ikke fandt på det for længe siden.

INVIA - SÅDAN

Når en borger har foreslået en idé på www.invia.nu, kan andre brugere stemme og kommentere på den idé.

Herefter vurderer Innovationspane-let, som består af sundhedsfaglige branchefolk, idéen. Det er den del af processen, hvor ideen kvalificeres og anbefales. Det er også her i pro-cessen, at sundhedsfaglige afdelin-ger kan melde sig til at teste idéen, og virksomheder kan melde sig til at levere en løsning på en udfordring.

Nogle gange kan idéen umiddelbart implementeres, mens andre idéer skal testes i et pilotprojekt i dialog mellem INVIA, forslagsstilleren og en virksomhed.

KOM MED IDÉEN!

Har du en god idé på det sundhedsfaglige område? Så skal du ikke gå og putte med den!

Gå på www.invia.nu og del din idé med folk, der virkelig kan bedømme den.


FOKUS: KULTURPULJEN

K unne du tænke dig at leve et sted

med bare vægge, hvor der aldrig

blev spillet musik, aldrig blev

vist en film, og hvor der rent ud sagt aldrig

skete en sk..? Nej, vel?

Det kan godt være, at vi ikke tænker så

meget over kulturen i hverdagen, men

mange af os ville sikkert betakke os for at

undvære den. Kulturen er nemlig med til

at gøre livet lidt sjovere og til at udfordre

os som mennesker. Men kulturen har også

et langt større perspektiv, mener formand

for udvalget for Regional Udvikling, Lasse

Krull.

– Kulturen har mange berøringsflader. Den

er med til at understøtte det, vi i regionen

kalder Det Gode Liv, og er med til at til-

trække borgere, turister og virksomheder.

Kulturelle events skaber branding af regio-

nen, som igen er med til at skabe udvikling

og dermed tiltrække kroner og ører.

Derfor uddeler regionsrådet da også hvert

år en række støttekroner til kulturelle pro-

jekter. Kulturpuljen har hvert år været på

7 mio. kr. siden fødslen af regionerne i

2007. Pengene fordeles med 2 mio. kr. til

mindre projekter, andre 2 mio. kr. til fyr-

tårne, som formår at sætte regionale kul-

turbegivenheder på danmarkskortet, og

endelig er der 3 mio. kr. til ét stort, tvær-

gående projekt, der kan gøre kulturlivet i

regionen synligt for alle.

– 7 mio. kr. rykker ikke hele verden, men

det er flødeskummet på lagkagen. Puljen

er med til at støtte projekter, som ellers

ikke ville have set dagens lys, og til at

sikre, at der sker noget bredt i regionen

og ikke bare i de store byer, siger Lasse

Krull.

Søstærk eller dødssejler

Lige nu er regionen i gang med at udforme

en ny kulturstrategi, og dermed skal man

også tage stilling til, om pengene fra kul-

turpuljen prioriteres optimalt.

– De projekter, vi støtter, skal skabe ringe

i vandet. De skal kunne leve deres eget

liv, når vi har fungeret som fødselshjæl-

per. Derfor tror jeg, at vi skal satse på fyr-

tårnene fremover - dem, der er med til at

hæve overliggeren i regionen og sætte os

på danmarkskortet.

Et af de projekter, der viste sig ikke at være

levedygtigt, var AOS, Alt om Syddanmark

- en webportal, der skulle samle Syddan-

marks kulturtilbud ét sted. Projektet blev

to gange bevilget den store pulje på 3 mio.

kr. Men måske skal der mere til, hvis man

vil søsætte så stort et projekt.

– Tidshorisonten var simpelthen ikke

lang nok. Det kræver lang tid at løbe en

webportal i gang, og da tilskuddet kun

blev givet for et år ad gangen, var det

HVERT ÅR UDDELER REGION SYDDANMARK 7 MIO. KR. TIL KULTURPROJEKTER, SOM KAN VÆRE MED

TIL AT SKABE GLÆDE OG TILTRÆKKE BORGERE, TURISTER OG NYE VIRKSOMHEDER TIL REGIONEN.

SPØRGSMÅLET ER, HVORDAN MAN FORDELER PENGENE, SÅ DE GØR MEST MULIG GAVN?

KULTURPENGENE SKAL SKABE RINGE I VANDET

Tekst: Kirsten HansenFoto: Hyldager Fotografi


"I virkeligheden skal vi nok være meget mere igang-sættende og opsøgende. Vi behøver jo ikke at vente på de gode idéer, vi kan også være med til at skabe dem. Det giver os en mulighed for at gå skarpere ef-ter det, vi vil have."Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling


svært både at planlægge og tiltrække med-

arbejdere, forklarer projektleder på AOS,

Richard Wraae, som understreger, at pro-

jektet viser, at man ikke bare kan kopiere

en idé fra København og så tro, den fun-

gerer i samme stil i provinsen. Udfordrin-

gerne her er nemlig nogle andre.

– AOK, Alt om København, er primært

finansieret af private restauranter. De har

mulighed for at investere i markedsføring

modsat kulturvirksomhederne, der ingen

midler har. Og så er alle brugere potentiel-

le kunder, fordi både brugere og annoncø-

rer er samlet inden for et lille areal. Der

har vi bare nogle andre afstande at slås

med, for du får jo ikke en fra Tønder til at

køre til Nyborg for at spise.

Karin Fuhrmann er udviklingskonsulent

på kulturområdet og med til at behandle

ansøgningerne til kulturpuljerne. Hun

vurderer ligeledes, at man skal genover-

veje, om puljen på de 3 mio. kr. til store

projekter skal bevares fremover.

– Kravene til projekter i den kategori er

meget store og samtidig så specifikt for-

muleret, at det kan være svært at finde et

projekt, der passer ind i rammerne, siger

hun.

Derfor vil man også i den nye kulturstra-

tegi kigge på, hvordan man sikrer sig, at

de søsatte projekter kan flyde.

– Jeg er tilhænger af, at vi indsnævrer pul-

jerne og i stedet sætter kræfterne ind på

at skabe noget, der virkelig giver genlyd,

siger Lasse Krull, der eksempelvis ser

Sønderborgs kandidatur til at blive Euro-

pæisk Kulturhovedstad i 2017 som et pro-

jekt, der i høj grad kan smitte positivt af

på hele regionen.

Han mener også, at det er vigtigt, at regio-

nen ikke bare støtter med penge, men også

med sparring og idéudvikling.

– I virkeligheden skal vi nok være meget

mere igangsættende og opsøgende. Vi be-

høver jo ikke at vente på de gode idéer, vi

kan også være med til at skabe dem. Det

giver os en mulighed for at gå skarpere ef-

ter det, vi vil have og sikre os, at alle pro-

jekter harmonerer med både de regionale

udviklingsplaner samt de fire kulturafta-

ler for Fyn, Sønderjylland, Vadehavet og

Trekantområdet.

Flere og større er bedre

Lasse Krull, som også sidder i bestyrelsen

for de fire kulturregioner, er opmærksom

på, at nogle har et ønske om, at kulturpul-

jen blev delt op i fire portioner, så kulturre-

gionerne selv kunne bestemme, hvad pen-

gene skulle bruges til. Men han insisterer

på, at regionen beholder råderetten, så man

kan sikre sig, at pengene kommer flest mu-

ligt til gavn. Han understreger dog, at der

er fuld dialog mellem kulturregionerne og

regionsrådet - og fuld opmærksomhed på,

hvad hver enkelt region har gang i, så man

kan støtte op om hinandens initiativer.

Bruno Hansen er nytiltrådt formand for

Kulturaftale Fyn, og han er langt hen ad

vejen enig med Lasse Krull.

KULTURPULJEN

Region Syddanmarks kulturpulje er på 7 mio. kr. og fordeles med:• 2 mio. kr. til små projekter

med mindre regional inte-resse

• 2 mio kr. til Regionale Fyrtårne, der skal sætte regionen på danmarkskortet og fremme det regionale kendskab gennem nye kul-turbegivenheder

• 3 mio. kr. til ét stort, tværgå-ende projekt, der kan gøre kulturlivet i regionen synligt for alle.

Kulturpuljen administreres af Regional Udvikling. Midlerne må kun anvendes til udvikling af et projekt, ikke til drift.

Puljen støtter projekter el-ler aktiviteter, som har faglig kvalitet, gennemslagskraft og en bred interesse i regionen. Regionsrådet har den overord-nede beslutning om udbetaling af puljens midler og sikrer, at projekterne hænger sammen med de øvrige områder i den regionale udviklingsplan.

I 2007 var der 63 ansøgninger til kulturpuljen - i 2010 var der 141.

I alt har regionen behandlet 595 ansøgninger fra 2007 til april 2011 og har givet tilskud til 99 projekter, som fordeler sig således:

• Store, tværgående projekter: 3 • Fyrtårnsprojekter: 20 • Mindre projekter: 76

496 projekter har altså fået afslag.

"Når mange institutioner slår sig sammen, bliver der udviklet idéer på kryds og tværs og tænkt nogle større tanker, end den enkelte institution ville være i stand til alene. Er arrangementerne rigtige, skal folk nok rejse efter dem."Bruno Hansen, formand Kulturaftale Fyn

"Kulturelle events skaber branding af regionen, som igen er med til at skabe udvikling og dermed tiltræk-ke kroner og ører." Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling


– Pengene ville ikke række ret langt, hvis

de blev delt i fire. Så jeg har stor forstå-

else for, at de bliver brugt til at støtte store

events regionalt. Derimod ser jeg gerne, at

puljerne bliver bredere, så der bliver åbnet

op for projekter, der ikke falder ind under

de lokale kulturaftaler. Ellers kommer vi

måske til at stå med nogle gode projekter,

som hverken regionen eller kommunerne

kan finansiere, mener han.

Derimod støtter han færre, men større

puljer.

– Kommunerne kan for det første ikke selv

finansiere de store projekter, og for det an-

det skal der en stor pulje til at støtte op om

store, brede projekter, hvor mange kultur-

institutioner arbejder sammen og skaber

noget ekstraordinært.

Som eksempel nævner han, at en række

museer og teatre i Svendborg er gået sam-

men om et Elvira Madigan-projekt, som

bl.a. skal på turné til København.

– Det er i mine øjne et eksempel på et godt

projekt. Når mange institutioner slår sig

sammen, bliver der udviklet idéer på kryds

og tværs og tænkt nogle større tanker, end

den enkelte institution ville være i stand til

alene. Er arrangementerne rigtige, skal folk

nok rejse efter dem, mener han.

Kultur og erhverv har brug for hinanden

At samarbejde på tværs giver de bedste

resultater er også Karin Fuhrmanns erfa-

ring.

– Når vi vurderer ansøgningerne, kigger

vi på, om projekterne formår at involvere

andre end bare den enkelte institution.

Ofte tiltrækker den slags projekter også

erhvervslivet, og vi vil meget gerne under-

støtte et tættere samarbejde mellem kultur

og erhverv, understreger hun.

– Virksomhederne har om nogen interesse

i den positive opmærksomhed, kultur kan

skabe, for hvis de skal lokke medarbejdere

til, så skal der være noget at komme efter.

Et samarbejde mellem erhvervsliv og

kunstnere kan være med til at øge innova-

tionen i området. Og kan vi løfte erhvervs-

livet, så løfter vi regionen på lang sigt, si-

ger Lasse Krull.

"Et samarbejde mellem erhvervsliv og kunstnere kan være med til at øge innovationen i området. Og kan vi løfte erhvervs-livet, så løfter vi regionen på lang sigt."Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling

"Jeg er tilhænger af, at vi indsnævrer puljerne og i stedet sætter kræfterne ind på at skabe noget, der virkelig giver genlyd."Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling


FOKUS: KULTURPULJEN

H er lærer vi så børnene at slå

ihjel. Bjarne Clement, den ene

halvdel af ledelsen på Ribe

VikingeCenter, er på sin rundvisning nået

til kamppladsen, hvor brølende vikinger

ganske rigtigt lærer skoleelever, hvordan

man skal vinkle sværdet, så pulsåren

bliver skåret over.

– Vi kan gøre det på dem i 4. og 5. klasse.

De større børn er for voldsomme, og så

bliver det farligt. Og mindre børn tisser i

bukserne, siger Bjarne Clement.

Sammen med Karen Nørgaard har han ud-

gjort ledelsen af Vikingecentret siden op-

starten som en produktionsskole i 1992.

Siden har vikingecenteret udviklet sig til

en vigtig del i Ribes turismesatsning, og

med flere end 50.000 besøgende på cen-

tret sidste år tyder meget på, at man har

fat i noget af det rigtige.

Bl.a. derfor blev Ribe Vikingecenter be-

tænkt med midler, da Region Syddanmark

skulle fordele til kulturelle projekter i re-

gionen. Projekterne skulle gerne være til

gavn for den udviklingsstrategi om ople-

velsesøkonomi og øget turisme, som den

regionale udviklingsplan sigter mod.

På vikingecentret blev beløbet brugt på et

kalkmaleri i et af vikingehusene samt nog-

le mønstre på ydersiden, som skoleelever

har fremstillet, og Dronning Margrethe i

øvrigt var meget begejstret for, da hun var

på besøg sidste år.

– Formidlingsdelen var en stor del af pro-

jektet, vi fik støtte til. Det er vores klare

fornemmelse, at det har virket, siger Ka-

ren Nørgaard.

Penge avler penge

Fornemmelsen underbygges af, at man op-

levede 23 % fremgang i besøgstallet sidste

år, og selv om man er varsom med at give

støttekronerne fra regionen hele æren for

det fremskridt – Ribe fejrede 1300-års ju-

bilæum i 2010, og det gav naturligt en del

turisme – så er der andre indikationer på,

at det er lykkedes.

– Vi fik en 40 % stigning i regionale besø-

EN GOD OPBAKNING FRA REGIONEN HAR STOR BETYDNING FOR RIBE VIKINGE-

CENTERS EVNE TIL AT TILTRÆKKE ANDRE SPONSORER OG STØTTER.

FLERE FONDE VIL LEGE MED

Tekst: Sune FaltherFoto: Hyldager Fotografi

2 MIO. KR. TIL MALERI OG INFORMATION

Ribe VikingeCenter fik 2 mio. kr. til kalkmaleriet og en omfattende infor-mationskampagne på skolerne.

”Når vi får støtte af Region Syddanmark, så er det en blåstempling i forhold til andre fonde. De ved, at hvis vi kan få regionen med, så er vi seriøse.”Bjarne Clement, leder, Ribe VikingeCenter.

gende. Samtidig fik vi rigtig meget presse,

og vi var flittigt ude med nyt til samtlige

skoler i regionen. Vi kan ikke regne ud,

hvor meget det har genereret for alle an-

dre, men vi ved da, at det gav os en del

mere at se til, siger Bjarne Clement.

På et andet punkt er Ribe VikingeCenter

sikker på, at midlerne virker. Nemlig som

løftestang til adgangen til andre midler.

– I denne branche er det vigtigt for folk at

se, at man har fået støtte af institutioner og

fonde, der står respekt om. Når vi søger til-

skud, så er det bestemt ikke uvæsentligt, at

vi kan liste Region Syddanmark som en

støtte. Det gør, at andre regner os for vær-

dige til støtte, siger Karen Nørgaard.



FOKUS: KULTUR & ERHVERV

ET KLIK IND I FORTIDENDE SPÆNDENDE HISTORIER GEMMER SIG ALT FOR OFTE I STØVEDE

ARKIVER OG NÅR ALDRIG UD TIL BEFOLKNINGEN. DET SKAL DEN

INTERAKTIVE HJEMMESIDE HISTORISK ATLAS LAVE OM PÅ.



H vor kan du se noget spændende,

når du næste gang skal på søn-

dagstur? Hvorfor hedder vejen,

du bor på, egentlig, som den gør? Og

hvem forestiller statuen på torvet i din

by? Det er bare nogle af de svar, du kan

finde, hvis du klikker dig ind på hjem-

mesiden www.historiskatlas.dk, som er

et interaktivt kort, hvor du med få klik

kan gå på jagt i fortiden.

Projektet, som begyndte som et lokalt

initiativ på Fyn, fik i 2008 tilskud fra re-

gionens kulturpulje til at udvikle en inter-

netbaseret platform, som skulle gøre det

nemt for museer, arkiver og biblioteker i

hele regionen at komme ud med de gode

historier.

– Idéen var at hive historierne ud af ar-

kiverne og gøre dem tilgængelige for alle

på en levende og legende måde - fortalt af

dem, der ved bedst, forklarer projektleder,

Pernille Schou.

Resultatet blev så godt, at regionen valgte

at støtte endnu et projekt, nemlig Histo-

risk Atlas Syddanmark for alle, som gik

ud på at få langt flere institutioner koblet

på. I dag har antallet af leverandører til si-

den rundet de 150. Ifølge Pernille Schou

er samarbejdet mellem arkiver, biblioteker

og museer det største af sin art i Danmark.

– Historisk Atlas ligger langt ud over,

hvad hver enkelt institution formår alene.

Det er med til at få alle ud i et langt større

forum, end de ellers ville nå ud til. Samti-

dig skabes et netværk på tværs, som insti-

tutionerne kan have gavn af i mange andre

sammenhænge.

Konceptet er siden eksporteret til den

anden side af bæltet, idet Kulturregion

Storstrøm så muligheder i den syddanske

idé. Og også fra udlandet har der været

interesse. Dermed er der da også skabt et

solidt grundlag for at fortsætte projektet

ud over støtteperioden. I april i år stiftede

man derfor Foreningen Historisk Atlas,

som skal sikre den fortsatte drift og udvik-

ling. Bodil Wöhnert er formand.

– Vores arbejde er nu at sikre, at de gode

idéer ikke dør. Der er så stor værdi i Histo-

risk Atlas, at det ville være katastrofalt at

opgive det nu. Ambitionen er at gøre Hi-

storisk Atlas landsdækkende. Vi vil være

det sted, hvor dansk lokalhistorie fortæl-

les, fastslår hun.

HISTORISK ATLAS

• 47forskelligekortdækkerperio-den fra 1585 til 2010

• 154institutionerharbidragetmed informationer til Historisk Atlas

• 4.579lokalitetereromtalt• 10.342billedereratfindepå

siden• 245.544besøgendeharsiden

maj 2009 besøgt hjemmesiden.

Historisk Atlas har fået støtte af Region Syddanmarks kulturpulje to gange:

• I2008fikprojektHistoriskAtlasSyddanmark 1.150.000 kroner til udvikling af IT-platformen.

• I2009fikprojektHistoriskAtlasSyddanmark for alle 1.290.200 kroner til at udvide projektet og få regionens i alt 400 kulturinstitu-tioner i tale.

På Historisk Atlas kan du finde omtale af bl.a. kulturelle begivenheder, her-regårde, statuer, landskabsmalerier, søulykker, dialekter og meget andet.

For at sikre videreudvikling og frem-tidig drift af Historisk Atlas stiftede man i april Foreningen Historisk Atlas.

Du kan lege med Historisk Atlas på www.historiskatlas.dk

"Idéen var at hive historierne ud af arkiverne og gøre dem tilgængelige for alle på en levende og legende måde - fortalt af dem, der ved bedst." Pernille Schou, projektleder

”Vores arbejde er nu at sikre, at de gode idéer ikke dør. Der er så stor værdi i Historisk At-las, at det ville være katastrofalt at opgive det nu. Ambitionen er at gøre Historisk Atlas landsdækkende. Vi vil være det sted, hvor dansk lokalhistorie for-tælles.”Bodil Wöhnert, formand Foreningen Historisk Atlas

Kil

de:

His

tori

sk A

tlas

. Tal

len

e er

fra

jun

i 20

11


FOKUS: KULTURPULJEN

FOR BØRN I LANDDISTRIKTERNE KAN DET VÆRE SVÆRT AT FÅ LOV AT DYRKE

DERES FRITIDSINTERESSE. I HVERT FALD HVIS INTERESSEN ER AT SPILLE MUSIK.

DEN RULLENDE MUSIKSKOLE KOMMER DISSE BØRN TIL UNDSÆTNING.


N år børnene ikke kan komme til

musikskolen, så må musikskolen

komme til dem. Nogenlunde så-

dan lyder grundtanken bag Den Rullende

Musikskole, som Jesper Sejrup stiftede

sidste år.

– For det første rykker mange af musik-

skolerne fra yderområderne ind til de

større byer, og for det andet har mange af

dem så lange ventelister, at børnene taber

interessen for musikken, mens de venter.

Det betyder, at vi risikerer at miste kom-

mende musiske talenter. Det er synd. Alle

børn bør have de samme tilbud, siger Jes-

per Sejrup, som er uddannet musiklærer.

Den Rullende Musikskole kører ud til alle

områder af regionen, og undervisningsfor-

men tilpasses behovet. Nogle steder fore-

går undervisningen i hold i byens aktivi-

tetshuse, og andre steder foregår den som

eneundervisning i børnenes private hjem.

Det er en løsning, som passer mange for-

ældre godt.

– Det bliver ikke en stopklods for børne-

ne, hvis forældrene ikke har tid til at køre

dem. Derimod kan privatundervisningen

være med til at bringe musikken ind i hele

familien. Mor og far kan stå og lave mad

i køkkenet, mens barnet spiller. Det giver

forældrene en fantastisk mulighed for at

følge med i barnets undervisning.

Jesper Sejrup håber, at han med Den Rul-

lende Musikskole kan få langt flere til at få

øjnene op for musikkens mange kvaliteter.

– Musikken kan så meget mere end bare at

skabe glæde. Når man spiller, lærer man

både at præstere selvstændigt og at spille

sammen med andre. Begge egenskaber er

vigtige i erhvervslivet. Men sidst og ikke

mindst kan musik virke afstressende, og

det er der i høj grad brug for i vores sam-

fund. Vi stiller mange krav til vores børn

og unge, men vi glemmer ofte at lære dem,

hvordan man undgår at få stress af at leve

op til dem.

DEN RULLENDE MUSIKSKOLE

Region Syddanmark støttede i 2010 Den Rullende Musikskole med 50.000 kr. Musikskolen kører i hele regionen og har fokus på undervisning og talentudvikling af børn og unge i yderdistrikterne. Der tilbydes undervisning i guitar, bas, klaver, trommer og rytmeinstrumenter.

Den rullende musikskole tilbyder derudover også baby- og børnerytmik, musikforløb i daginstitutioner, kurser, virksomhedsprojekter, samt hospitals- og fængselsprojekter. Se mere på:www.denrullendemusikskole.dk

"Børnene taber interes-sen for musikken, mens de venter. Det betyder, at vi risikerer at miste kom-mende musiske talenter." Jesper Sejrup, musikunderviser


420.000 kr.er beløbet, som projektet ”Den Store Krig 1914-1918 i Sønderjylland” har fået fra kulturpuljen. På sigt bliver det et unikt emne inden for kulturturisme.

Vidste du, at…udenlandske investorer vælger vestdanmark? De seneste fire år er 691 arbejdspladser kommet til Region Syddanmark fra udlandet på grund af en særlig indsats i Foreningen Vestdansk Investe-ringsfremme, der er et samarbejde mellem Invest in Denmark og Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland.

NYT LIV I FAABORG SYGEHUSHvad skal der ske med de byg-

ninger, der i dag huser Faaborg

Sygehus, når de sidste sygehus-

funktioner flytter ud i 2012?

Region Syddanmark vil gerne have

borgernes idéer frem, så der også i

fremtiden vil være lys i vinduerne.

På hjemmesiden lysivinduerne.dk

kan alle aflevere deres forslag.

MILLIONER TIL UDVIKLING AF VELFÆRDS-TEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLERSyddansk Vækstforum og Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling har

netop støttet næste fase af projektet UNIK. Børn med sukkersyge og patienter

med ondt i ryggen bliver de første til at få nytte af et omfattende projekt, der skal

udvikle teknologiske hjælpemidler til kronisk syge. Samtidig får investeringer i

forskning og udvikling et løft. Under navnet UNIK2 skal 11 private virksomheder

udvikle sensorer, som man kan bruge i genoptræning, en mobilapplikation og en

seminarrække med fokus på eksport for virksomheder, der beskæftiger sig med

velfærdsteknologi.

Projektet er støttet af Syddansk Vækstforum med 5 mio. kr. og er en del af det

samlede projekt UNIK, som har et budget på 50 mio. kr.

UNDERVISNING I BEVÆGELSE

På VUC Sønderjylland har man netop fået støtte fra Region Syddanmarks uddannelsespulje til et projekt, der skal få unge mænd tilbage på skolebænken. Man vil skabe et maskulint undervis-ningsforløb, hvor kursister og lærere fortrinsvis er mænd, og hvor den tradi-tionelle undervisning kombineres med fysiske indlæringsmetoder, som man kender det fra politi, beredskab og for-svar. Projektet løber over tre år og skal få flere unge mænd til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelses-puljen har støttet med 2,3 mio. kr.


UD AF BOKSEN

Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Hyldager Fotografi

"Montana er dansk produceret, og det vil det blive ved med at være, så længe det er rentabelt. Det er et kvalitetsstempel, vi nødigt vil af med."Bjørn Thygesen, adm. direktør i Montana

MØBELPRODUCENTEN MONTANA HØRER IKKE TIL BRANCHENS STØRSTE.

ALLIGEVEL HAR DEN FYNSKE DESIGNVIRKSOMHED MED ADM. DIREKTØR BJØRN

THYGESEN I SPIDSEN FORMÅET AT FYLDE MEGET I LANDSKABET MED DYGTIG

BRANDING OG EVIG FOKUS PÅ NYE PRODUKTER OG TILTAG.


UD AF BOKSEN

"Montana er dansk produceret, og det vil det blive ved med at være, så længe det er rentabelt. Det er et kvalitetsstempel, vi nødigt vil af med."Bjørn Thygesen, adm. direktør i Montana


N år den administrerende direktør

for møbelproducenten Monta-

na, Bjørn Thygesen, møder nye

mennesker og fortæller, hvor han arbejder,

har folk ofte den opfattelse, at han står i

spidsen for en gigantisk møbelkoncern

med milliard omsætning og store interna-

tionale ordrer, der står i kø.

Virkeligheden er dog reelt noget ander-

ledes. Montana produceres stadig i den

gamle marmeladefabrik i Haarby på Syd-

fyn - og med 165 ansatte og en årlig om-

sætning på omkring 250 mio. kr. kvalifice-

rer møbelproducenten blot til betegnelsen

som en mellemstor dansk virksomhed.

Alligevel bliver Bjørn Thygesen glad, når

folk afslører deres opfattelse af virksom-

heden. Det betyder nemlig, at 20 års in-

tens markedsføring og branding har virket

efter hensigten - og at Montana har ind-

taget en helt særlig plads i forbrugernes

bevidsthed.

– Selvfølgelig er det et paradoks, at folk

tror, at vi er meget større, end vi er. Men

de danner opfattelsen ud fra mediebil-

ledet, og der har vi helt bevidst valgt at

fylde rigtigt meget med store, tjekkede an-

noncer, konstaterer Bjørn Thygesen.

I det hele taget arbejder Montana hele

tiden med at lægge nye lag oven i det

eksklusive kvalitetsprodukt, som selve

reolsystemet udgør. Virksomheden bruger

penge på dyre kampagner, støtter aktivt

arkitektur, kunst og kultur og har sin egen

litteraturpris - Montanas Litteraturpris -

der er blevet uddelt siden 2006.

– Vi ved, at vores målgruppe interesserer

sig for kunst og litteratur, og samtidig er

det fokus helt i tråd med vores egne hold-

ninger og værdier. I passionen for kunsten

skabes der en energi og en inspiration,

som vi kan bruges i vores eget udviklings-

arbejde, forklarer Bjørn Thygesen.

Samtidig har Montana bevidst skabt sig en

international stil, der løfter sig over andre

produkter og underbygger den eksklusivi-

tet, der skal være i at anskaffe sig et møbel

fra den sydfynske producent.

– Hemmeligheden bag det at skabe et in-

ternationalt brand er at bygge det stille og

roligt, men målrettet, op. Vores kampag-

ner har altid været levende, lidt på kan-

ten og nogle gange både aparte og provo-

kerende. Vi viser hele tiden Montana på

en ny og sjov måde, men altid med fokus

på, at det er folk selv, der i sidste ende

bestemmer, hvordan vores produkter ser

ud. Derfor arbejder vi med de to slogans

”Made by you” og ”Making room for per-

sonality”, siger direktøren.

Og så er det altså heller ikke mere syd-

fynsk det hele. Montana har et stort show-

room i Frihavnen i København og har også

åbnet showrooms i både Stockholm, Oslo

og Køln. På den måde kan firmaet både

spille på den trendy storby og det lokale

fynske.

– Vi har gode værdier i at være plantet

her på Fyn. Det giver loyale og dedikere-

de medarbejdere, som er stolte af og sæt-

ter pris på at være med til at frembringe

et produkt som Montana. Det højner både

kvaliteten, etikken og moralen i det, vi

laver, og det giver en stabilitet, som vi

ikke vil bytte væk. Hos os er det ikke aty-

pisk, at en medarbejder bliver i 20 år, og

det giver en forankring og en know-how,

som vi ikke vil af med, pointerer Bjørn

Thygesen.

– Og med et showroom i København kan

vi forene det bedste af to verdener. Vi har

masser af udsyn og er åbne over for ver-

den, men har også benene plantet solidt i

den fynske muld. Det er en unik kombina-

tion, mener direktøren.

Den megen opmærksomhed og det store

brandkendskab får dog ikke Montana til

at læne sig tilbage og nyde populariteten.

For hele 85 % af virksomhedens omsæt-

ning ligger i Skandinavien, og virksom-

heden vil gerne op i en liga, hvor det er

det mest kendte opbevaringsprodukt i

Europa. Samtidig bliver behovet for tradi-

tionel opbevaring mindre og mindre. Hos

virksomhederne kommer der fortsat færre

reoler til ringbind, fordi de er flyttet over

på computeren. Og i hjemmet glider f.eks.

bøger også mere og mere ud.

Det betyder, at Montana forsøger at op-

høje reolen til et møbel, der pynter, så den

ikke kun indkøbes til opbevaring. Og det

betyder også, at Montana hele tiden må

udvikle sig og finde på nye produkter og

tiltag. Inden for de senere har virksomhe-

den f.eks. lanceret møbler til både garde-

rober og badeværelser, og i dag kan man

også købe særlige højtalere, der passer ind

i Montanas TV-HiFi løsning.

– Innovation har helt sikkert fået større og

større betydning de senere år. Vi skal hele

tiden skabe nye behov og nye måder at an-

vende produkterne på. Kun hvis vi hele

tiden fornyer os og giver produkterne nyt

liv og nye retninger, fremstår vi attraktive

over for forbrugerne, påpeger Bjørn Thy-

gesen.

MONTANA

Montana blev grundlagt i 1982 af Peter Lassen. Han sidder stadig i virksom-hedens bestyrelse, og sønnen Joakim Lassen er i dag direktør for Design & Communication i virksomheden.

Produktionen er fra begyndelsen fore-gået i en gammel marmeladefabrik i Haarby på Fyn. I dag har virksomheden 165 ansatte og en årlig omsætning omkring 250 mio. kr.

Montanas reoler fås i 49 forskellige farver og sammensættes af forbruge-ren selv ude hos forhandleren.

Se mere på www.montana.dk.


"Montana er blot et eksklusivt og fleksibelt opbevaringssystem. Men når vi tilføjer det emotionelle værdier og gode historier, løfter vi det op til mere end bare en reol."Bjørn Thygesen, adm. direktør i Montana


KRÆS FOR DE KREATIVEDEN KREATIVE HF-LINJE KRÆS I FREDERICIA HAR ÅBNET DØRENE FOR UNGE,

DER ELLERS IKKE VILLE HAVE TAGET EN UNGDOMSUDDANNELSE. KREATIVE

FAG OG EN KREATIV TILGANG TIL UNDERVISNINGEN LOKKER.



I erhvervslivet er der bud efter unge,

der kan tænke kreativt. Og netop det

lærer eleverne på VUC Fredericias

kreative HF-uddannelse, KRÆS. KRÆS

står for kreativ-æstetisk HF og byder ud-

over de almindelige HF-fag også på dra-

ma, musik, dans og design. Og det tiltræk-

ker både unge, som gerne vil styrke deres

kreative kompetencer - og unge, som el-

lers ikke ville have kastet sig ud i en al-

mindelig ungdomsuddannelse.

– Det er ikke alle, der lærer bedst på den

traditionelle måde, og for dem er KRÆS

et godt alternativ. Selvom de har lidt flere

timer om ugen, så er de kreative fag med

til at motivere og bryde dagen op, så ele-

verne er veloplagte til aktiviteterne i de

boglige fag, fortæller uddannelsesleder

Lone Lundorff Mailandt-Poulsen.

For det er ikke bare i de fire kreative fag,

man er kreativ på KRÆS. Også i de almin-

delige fag undervises med en kreativ til-

gang. Derfor kan fremlæggelsen af en op-

gave i dansk, historie eller religion lige så

vel have form af et rollespil, et videoklip

eller en reklame, som det kan være for-

midlet i tekst. Og hvem har for øvrigt sagt,

at man ikke kan danse i en biologitime?

KRÆS fik i 2008 bevilget 1.190.000 kr. fra

Region Syddanmarks Undervisningspul-

je. Støtten ophørte i sommeren 2011, men

uddannelsen fortsætter. I august begynder

det fjerde hold KRÆS’ere.


"Jeg elsker is. Men der mangler iskultur i Danmark."Britta Tarp, is-innovatør


N år man kører i land fra færgen

til Skarø i det sydfynske øhav

og kører ind mod øens lille cen-

trum, møder man alt det, man forestil-

ler sig på en lille ø, der primært lever

af turisme - købmandsbutikken med det

lidt nostalgiske udseende, teltpladsen,

cafeen og gadekæret. Kort sagt: Postkort-

idyl med en lidt doven og tilbagelænet

stemning.

L LLE Ø- STORE IDEER

Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Hyldager Fotografi

I VIRKELIGHEDEN TALER ALT IMOD AT PLACERE EN INNOVATIV IVÆRK-

SÆTTERVIRKSOMHED PÅ EN LILLE Ø. ALLIGEVEL ER DET LIGE PRÆCIS DET,

BRITTA TARP HAR GJORT MED ”IS FRA SKARØ” I DET SYDFYNSKE ØHAV.


Men skråt over for gadekæret, ind gennem den lille gård-åbning

med slidte, gamle sofaer som blikfang, hen over de toppede bro-

sten, forbi staldbygningerne med cafe og selskabslokaler og ind

i det røde parcelhus, hvor bryggerset og garagen er bygget om til

en lillebitte fabrik, gemmer sig en iværksætterhistorie, der går

stik imod alle fordomme om frilandsmuseum og stilstand på de

danske småøer.

Siden 2005 har Britta Tarp nemlig fremstillet den økologiske gour-

met-is ”Is fra Skarø” i de 30 kvadratmeter små lokaler. Det er ikke

nogen nem opgave, når alle råvarer skal transporteres via den lille

færge - og den færdige is skal sendes den anden vej. Men det bevi-

ser, at det godt kan lade sig gøre at drive innovative iværksætter-

virksomheder uden for de traditionelle industriområder.

– Selvfølgelig er det som udgangspunkt lidt tåbeligt at producere

is på en lille ø, konstaterer Britta Tarp selv.

Men for syv år siden købte hendes mand gården på Skarø, og da

hun ikke ville pendle ind til fastlandet for at arbejde, besluttede

hun sig for at blive selvstændig og kombinere passionen for is

med lysten til at være innovativ. I dag fremstiller hun 2.200 bæg-

re is om dagen og laver desuden både sund, fedtfattig soft-ice og

specialis til sundhedssektoren - altid med fokus på innovation

og i tæt samarbejde med forskere og andre eksperter.

– Det er lige så meget af overbevisning, vi laver det her. Vi har

nogle meget klare holdninger til, hvordan vores is skal laves og

har ingen planer om at flytte fra øen. Faktisk kan vores is slet

ikke laves på industri-anlæg i Danmark, for de bruger luft, og

vi vil ikke have luft i vores is, fordi det forringer smagsoplevel-

sen. Industri-is har regeret mange år i Danmark, det vil vi lave

om på, forklarer Britta Tarp, der ved siden af jobbet som is-

producent også fungerer som graver, kirketjener og havnefoged

på den lille ø.

Is til Singapore Airlines

Der er ikke noget toptunet over den lille isfabrik på Skarø. Pro-

duktionen foregår i den ene ende af familiens parcelhus, og lage-

ret er gemt i en række containere udenfor. Til gengæld er alt sat

ind på at lave den bedste is på markedet. Isen er økologisk, der

bruges kun danske frugter og bær - og Britta Tarp jagter konstant

den perfekte opskrift til sine foreløbig 16 forskellige is. F.eks.

krævede det 54 opskrifter, før vanille-isen smagte, som den gør

i dag.

Den tilgang til kvalitet og smagsoplevelse har for nylig skabt

opmærksomhed helt om på den anden side af jorden, så ”Is fra

Skarø” nu bliver serveret fast hos Singapore Airlines - endda

med en specialdesignet is med titlen Singapore Sling Ice. Og til

den nye regnbue på toppen af kunstmuseet AROS i Århus har

Britta Tarp designet en særlig regnbueis, der fremover serveres i

museets restaurant.

– Det er innovations-delen af projektet, der har drevet det fremad

fra starten. Vi trækker bl.a. på eksisterende viden og ny forskning

og forsøger hele tiden at tage isen i en ny retning. På den måde

får vi en bredde ind i udviklingen i stedet for at tænke i små kas-

ser, pointerer Britta Tarp.

Virksomheden har deltaget i flere forskningsprojekter omkring

fødevarer, og det er også i samarbejde med forskere, at Britta Tarp

har udviklet to nye produkter - nemlig en sund, fedtfattig soft

ice, der også er rettet mod idrætshaller og fitness-centre, og en

is til sundhedssektoren, hvor småtspisende patienter kan få en

smagsoplevelse med proteiner og ekstra fedt.

– Vores gourmet-is sælger primært i selve is-sæsonen, og derfor

ville vi gerne skabe nogle produkter, der lever hele året og giver

en mere jævn og stabil produktion. Det har vi fået nu, konstaterer

Britta Tarp.


”IS FRA SKARØ”

har været på markedet siden 2005 og er en del af virksomheden Biosynergy, som Britta Tarp driver med sin mand Martin Jørgensen.

I starten kunne virksomheden producere 54 bægre is om dagen på en lille bordmaskine. I dag producerer virksomheden 2.200 bægre om dagen og er på vej med nye produktionsfaciliteter med mere kapacitet.

Gourmetisen kan købes i specialforretninger over hele landet, mens sundhedsisen bl.a. testes på sygehuset i Kolding.

Se mere på www.isfraskaroe.dk og www.biosynergy.dk.


OPI SKALGØRES SPISELIGT



H vad gør en privat virksomheds-

ejer, der har fået en knaldgod idé

til at løse en konkret udfordring

på landets sygehuse? Der er groft sagt tre

muligheder:

Et: Han giver op, inden han får begyndt,

ved tanken om alle de regler, paragraffer

og lovgivninger, han skal sætte sig ind i

for at få noget igennem til det offentlige.

To: Han går til møde efter møde med kitler

og slipseknuder uden at få noget konkret

mellem hænderne - og så giver han op.

Tre: Han væbner sig med tålmodighed,

arbejder benhårdt - og kommer ud på den

anden side med en kæmpeordre.

Det sidste sker bare alt for sjældent, me-

ner Susan Dalum, som er projektleder for

OPI-Lab, Laboratorium for offentlig-privat

innovation og velfærdsteknologi. OPI-Lab

er et tre-årigt projekt, som Region Syd-

danmark søsatte ved årsskiftet, og det har

netop som formål at øge og lette samar-

bejderne mellem det offentlige og det pri-

vate, så der kommer flere succeshistorier.

– Der er så mange barrierer i dag, at det

skræmmer folk væk. Reglerne er helt

uigennemskuelige og ofte skal man tygge

sig gennem tykke, tørre rapporter og ana-

lyser for bare at få et lille overblik, siger

Susan Dalum.

Derfor har hun i skikkelse af OPI-Lab

erklæret krig mod barriererne. Kampen

kommer til at udmønte sig i form af fem

delprojekter - ét for hvert af landets fem

regioner. Hvert af projekterne skal løse en

konkret velfærdsudfordring.

– Men i virkeligheden drejer det sig ikke

så meget om at få løst det konkrete pro-

blem, som det drejer sig om at få høstet

nogle erfaringer, som kan bruges af virk-

somhederne og det offentlige i fremtiden,

forklarer Susan Dalum.

Så når Region Syddanmark arbejder med

at udvikle intelligente badeværelser, så

er løsningerne blot sidegevinster. Hoved-

gevinsten er den anden del, som går på

at udforske og udfordre udbudsreglerne.

Den viden, man tilegner sig undervejs,

bliver delt med de andre regioner, som til-

svarende har deres fokuspunkter.

Og når projektet er til ende om tre år,

lover projektlederen, at resultatet ikke

bliver endnu en knastør rapport. I stedet

forestiller hun sig, at der bliver udviklet

et operationelt værktøj i form af en elek-

tronisk guide.

Gevinst til alle

Ifølge Susan Dalum er gevinsterne ved

OPI-samarbejde lette at få øje på.

– Lige nu står det offentlige over for en ko-

lossal velfærdsudfordring. Den indebærer

nogle store investeringer, som de private

virksomheder kan få del i. Vores opgave er

at bringe de to parter sammen, siger Susan

Dalum, som også mener, at virksomhederne

får en fantastisk mulighed for at få indsigt i

en kultur, hvor bundlinjen ikke bare hand-

ler om økonomi, men i høj grad om service.

For det offentlige er gevinsterne know-

how, teknologisk viden og virksomheder-

nes evne til at tænke innovativt.

– Det kræver nytænkning, hvis vi skal be-

vare vores velfærdssamfund. Og virksom-

hederne ved, at hvis de ikke innoverer, så

er de her ikke om fem år. Derfor skal de på

banen meget tidligere, end det er tilfældet

i dag. Så er jeg sikker på, at vi kan skabe

løsninger, som er både bedre, billigere og

mere fremtidssikrede.

HVAD ER OPI-LAB?

Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi - eller bare OPI-Lab - er et projekt med deltagelse af alle landets regioner, som sætter fokus på samarbejde og innovation mellem regioner, kommuner, institutioner og private virksomheder.

Projektets formål er dels at samle viden og erfaringer, der kan lette lignende samarbejder mellem offentlige og private i fremtiden, dels at udvikle konkret velfærds-teknologi.

OPI-Lab består af tre dele:

• Videnservice,somerdetoverordnedesekratariat.

• EnnationalTask-Force,derskalafdække områder i kommuner og regioner, hvor nye OPI-samarbejder kan skabe økonomisk og velfærdsmæssig gevinst. Task-Force har desuden til opgave at udvikle en drejebog, som skal gøre det nemmere for parterne at indgå OPI-samarbejder fremover.

• Femvelfærdsprojekter-étforhverre-gion - der skal udvikle løsninger på helt konkrete velfærdsudfordringer. Hvert af projekterne har desuden fokus på én helt speciel udfordring. F.eks. har Region Syddanmarks projekt, intel-ligente badeværelser, til opgave at finde ud af, hvordan man lettest kommer gennem junglen af udbuds- og habili-tetsregler.

Projektet er søsat og ledet af Region Syddanmark og er en del af regionens samlede satsning på velfærdsteknologi.

Projektet løber over 3 år og har et samlet budget på 48,8 mio. kr. Finansieringen kommer primært fra EU’s regionalfond, Erhvervs- og Byggestyrelsen og fra de fem regionale vækstfora.

Du kan læse mere om OPI-Lab og se de fem konkrete projekter på www.opilab.dk

"Der er så mange barrierer i dag, at det skræmmer folk væk. Reglerne er helt uigennemskuelige, og ofte skal man tygge sig gennem tykke, tørre rapporter og analyser for bare at få et lille overblik."Susan Dalum, projektleder

OPI SKALGØRES SPISELIGT

DER ER ALT FOR MANGE BARRIERER, DER STÅR I VEJEN, NÅR OFFENTLIGE

INSTITUTIONER OG PRIVATE VIRKSOMHEDER SKAL ARBEJDE SAMMEN. DET

SKAL ET NYT PROJEKT LAVE OM PÅ - FOR PARTERNE HAR MEGET AT TILBYDE

HINANDEN.

VIL DU GERNE MODTAGE SYDDANMARK NU?Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.

Documents

Syddanmark NU Nr. 15