1

Natur og miljø

Dyr og planter ved huset

Dyr og planter i fjeldet

Dyr og planter i og ved søen

Dyr og planter ved kysten

Dyr og planter i havet

89

119

149

3

57

29

INDHOLD

178Register

Ole Svarre

Dyr og planter i Grønlands naturIllustreret af Jens Rosing

2

Ide, manuskript, udbredelses-kort, fotos og layout Ole Svarre.

TegningerTh. Foersom: Side 34, 35, 36, 37,42, 43, 44, 45, 66, 67, 68, og 69.

Jens Rosing: Alle øvrige tegnin-ger.

I forbindelse med bogen er derudarbejdet et arbejdshæfte med fa-citliste, beregnet til den grønland-ske skole. Titlen er:

Opgaver til Grønlands naturog miljø.

For år tilbage skrev jeg de 5 førstebiologibøger til brug i den grøn-landske skole.

Det blev et spændende arbejde,fordi den grønlandske kunstnerJens Rosing blev koblet på somhovedillustrator til systemet. Hanstegninger er fremstillet med storkærlighed til Grønland og degrønlandske børn.

Et af formålene med denne boger at bringe Jens Rosings fremra-gende og illustrative natur-tegninger tilbage til en ny genera-tion af børn og voksne i Grønland.

Et andet formål er at give en be-skrivelse af den grønlandske na-tur med dens dyr og planter, forførst gennem kendskab til den na-tur, man omgives af, opstår lystentil at værne om den.

Dette er ikke mindst vigtigt idisse år, hvor der tales og skrivesså meget om de miljømæssige pro-blemer i Grønland, om bæredyg-tighed og naturforvaltning.

Teksten er delt op i 6 afsnit. 1.del handler kort om Grønlandsnatur og miljø. Resten beskriver i5 afsnit grønlandske dyr og plan-ter fra hver derers lokalitet

I den grønlandske skole er dernu udarbejdet et nyt undervis-ningsmateriale til biologiunder-visning under navnet Biologik.

I forbindelse med dette systemvil nærværende bog kunne brugessom supplement og til opslag omden grønlandske natur, de enkeltedyr og planter.

Ole Svarre

3

Verdens største ø 4Den store kolde indlandsis 5Isen i de grønlandske have 6Kolde og varme strømme 7Grønland har arktisk klima 8Mikroklimaet i naturen 10Kortlægning af Grønland 11Grønlands undergrund 12Forsteninger i fjeldet 13Fra sø til mose 14Kullagenes afsløringer 15Om at overleve: 16Planter 16

Smådyr 17Fisk 17Om at overleve: 18Fugle 18Pattedyr 19Eskimoerne 20Nordboerne 21Fangst - før 22Fangst - nu 23Fiskeri – før 24Fiskeri - nu 25Den sårbare arktiske natur 28Det sårbare arktiske miljø 29

Natur og miljø

Indholdsfortegnelse

4

Australien ligner en ø, men det eret kontinent - en verdensdel. Grøn-land er mindre, men den er ver-dens største ø.

Grønland er et kolossalt land.Det har en længde fra syd til nordpå 2.670 km, og en bredde fra vestmod øst på ca. 1.200 km.Hvis du kan forestille dig, at dukan se hele Danmark på en uge,så vil det tage næsten et helt årat se Grønland lige så godt. Det ernemlig mere end 50 gange så stortsom Danmark.

Grønland ligger tæt på Cana-da. Geografisk hører det naturligttil Nordamerika.

Afstanden til Canada modnord er under 30 km. Eskimoerneog de grønlandske landpattedyr ervandret over isen fra Canada tilGrønland på dette sted.

Grønland har verdens nordlig-ste punkt. Det hedder Kap MorrisJesup.

Man har siden fundet nogle øer,der ligger længere mod nord. Enaf dem hedder Oodaaq ø.

Maskinen fra København gør klar til landing i Kangerlussuaq.

Grønland på et Europakort.

Verdens største ø

5

Størstedelen af Grønland erdækket af indlandsis. Det isfrieland ved kysten er mindre end1/6 af landets areal.

Indlandsisen hæver sig frakystenog ind mod landets midte. Heropnår den tykkelse på 3.300 me-ter - altså over 3 km.

Indlandsisen er opstået pågrund af Grønlands kolde klima.Den sne der falder, når ikke atsmelte væk om sommeren.

Sneen bliver lidt efter lidt til is,der langsomt glider mod kysten.

Langt de fleste kyster er isfri,men nogle steder når isen dog heltud til havet. Her dannes gletsjer,hvorfra store og små is-fjeldebrækker af. De driver ud i havet,hvor de langsomt smelter bort.

Det meste af indlandsisen erplan og jævn, men i kanten udmod kysten er den fyldt med rev-ner og sprækker.

Det er farligt at vandre ogkravle op på indlandsisen. Noglemennesker er styrtet i dybe glet-sjerspalter. Kun få har overlevet atfalde ned i en af disse iskolde spal-ter.

Når først man er oppe på isen,så er det ikke isen, der er den far-ligste. Det er kulden, blæsten ogsnefygningen.

Om sommeren kan turistervisse steder flyve med helikopterop på indlandsisen. Her kan debl.a. køre på slæde eller stå på ski.

En af de største gletsjer findes iMelville Bugt.

Den store kolde indlandsis

Indlandsisen glider ud i en gletsjer.

6

Grønland er omgivet af vand påalle sider, men på grund af detkolde klima er havet mod norddækket med så meget is hele å-ret,at man ikke kan sejle rundt omGrønland.

Om sommeren brækker hav-isen i store flager nord for Grøn-land og driver sydpå. Denne iskaldes storisen.

I Østgrønland ligger storisen iet bredt bælte langs hele kysten.

Ved Kap Farvel, som er Grøn-lands sydligste punkt, presser hav-strømme isen mod nord. I noglesomre ligger storisen helt op tilNuuk.

Storisen kan spærre fuldstæn-dig for sejladsen ind til kysten. Deter især vanskeligt at komme igen-nem i Nordøstgrønland.

Men også i Sydvestgrønlandskaber storisen problemer for fi-skeriet og den øvrige skibstrafik.

Ved Ilulissat ligger en af Grønands store gletsjer. Den er 6 kmbred og bevæger sig udad med enfart på op til 30 meter i døgnet,dvs. over en meter i timen.

Når gletsjeren glider ud i fjor-den, presser vandet isen opad, såstore stykker is brækker af underhøj tordenlignende buldren.

Gletsjeren ved Ilulissat senderomkring 20 km³ indlandsis ud ihavet om året. Når den smelter,bliver den til lige så meget vand,som hele Danmarks befolkningbruger på knap 20 år.

Om vinteren er mange af degrønlandske fjorde islagte. I Nord-vest- og Nordøstgrønland fryserhavet også til. Omkring Qaanaaqer havet endda dækket med is i 10måneder af året.

I Sydgrønland kan man sejlehele året, men skibene må tage sigi agt for isfjelde og drivis.

Storris ved Grønlands østkyst. Et stort isfjeld ved Ilulissat.

Isen i de grønlandske have

7

Havet påvirker altid et landsklima. Hvis havet er varmt, bli-ver landets klima mildt, men erhavet koldt, får landet et køligteller koldt klima.

Grønland har et koldt klima,fordi det er omgivet af et koldthav.

Fra Ishavet omkring Nordpo-len strømmer den kolde østgrøn-landske polarstrøm ned langsØstgrønland, mens den koldeLabradorstrøm presser sig nedlangs Nordvestgrøn-lands kyst.

En del af den varme Golfstrøm- Irmingerstrømmen - bøjer af sydfor Island og strømmer modGrønland. Den bøjer mod nordog presser den kolde østgrøn-landske polarstrøm op langsVestgrønlands kyst.

Den østgrønlandske polar-størm føres storisen ned langsøstkysten. Isflagerne kan godtvære flere km² store.

Da havets temperatur erover frysepunktet, sker der heletiden en afsmeltning fra isen. Jolængere sydpå isen kommer, jovarmere bliver vandet. Når is-fjel-dene når ned i den varmeIrmingerstrøm, smelter de helt.

Isbjørnen driver jagt på sæleri storisen. Det sker, at en bjørnkommer ind til kysten i Syd-grønland på en isflage.

Isfjelde består af indlandsis, derer dannet af ferskvand, mensstoris og drivis er frossent salt-vand.

Mellem 9/10 og 4/5 af et fly-dende isfjeld befinder sig nede ivandet. Hvor stor en del, der erunder havets overflade, afhængerbl.a. af, hvor meget luft, isen inde-holder.

Nogle isfjelde kan veje op til 30mio. tons og rage 100 meter opover havet.

Der er stor forskel på høj- oglavvande ved de grønlandske ky-ster. I Godthåb kan der være op til6,5 meters forskel.

Tidevandet skyldes månens ogsolens tiltrækning af havets vand.Størst forskel er der ved nymåneog fuldmåne.

Kolde og varme strømme

8

Det er vinden, der bestemmer,hvor kold luften føles.

Når det er vindstille, føles lavefrostgrader ikke særlig kolde, mennår det blæser, bliver vi hurtigt af-kølet. Så føles vejret koldere, enddet i virkeligheden er.

Når vinden kommer fra havet,har den ofte regn eller sne med. Såføles vinden kold.

Men når vinden kommer fraland, er den ofte tør. En tør vindføles ikke nær så kold som en fug-tig vind.

Sydgrønland har et fugtigereklima end Nordgrønland, men herer vintertemperaturen til gengældmeget lavere.

Mange steder i Grønland opstårder kraftige vinde. I Tasiilaq ogQaanaaq kan storme fra land væreså kraftige, at huse vælter og blæ-ser væk.

Grønland har et arktisk klima. Detkewndes på, at middeltem-peraturen for den varmeste månedikke kommer over +10°.

Et lands klima bestemmes af depåvirkninger, som kommer ude-fra. De tre vigtigste er varme, vindog vand.

Ved varme forstår man bådevarme og kulde.

Det bliver ikke ret varmt i Grøn-land. Det er, fordi solen står lavtpå himlen. Så kan den ikke afgivemegen varme.

Det meste af året er det koldt iGrønland, og vinteren er den tid,der varer længst.

Jo mere nordpå man kommer,jo længere varer vinteren, og deskortere er sommeren.

I Nordgrønland er vinter-temperaturen betydelig lavere endSydgrønland.

Nedbør og temperatur i januar og juli. Længden af mørketid og midnatssol.

Arktisk klima

9

Vandet kommer fra regn, hagl ogsne. Noget af vandet synker i jor-den, hvis den kan komme til det.

I Grønland er der permafrost.Det betyder, at jorden er dybfros-sen et lille stykke nede hele året.

Her har vandet svært ved at si-ve ned. Mange steder er jordenderfor fugtig om sommeren.

Andet vand og sne fordamper,men for at det kan ske, må der var-me til. Det tager vandet fra omgi-velserne, og derved nedsættestemperaturen.

Der er stor forskel på hvor me-get sne, der falder i Grønland.

I Qaanaaq falder der så lidt ned-bør, at der her er ørkenklima. I It-toqqortoormiit falder der til tiderså store mængder sne, at kun skor-stenen rager op over sneen. Så måman grave husene fri.

Nord for Tasiilaq og syd forSisimiut ligger Den Nordlige Po-larkreds. Nord for denne linie erder midnatssol og middagsmør-ke. Jo længere man kommer modnord, des længere er der mid-nats-sol og mørketid.

I den nordligste del kan manikke se solen i over 4 måneder. Istedet kan man glæde sig over denlange lyse sommer. I mere end 4måneder går solen slet ikke ned,men står lavt på himlen døgnetrundt.

I klart vejr om vinteren lysemånen op i det snehvide landskab.I visse perioder er månen på him-len døgnet rundt, og så er det rejse-tid i slædedistrikterne.

Om vinteren er der ofte farve-strålende nordlys på himlen. INordgrønland bevæger de sig i vi-brerede bånd på sydhimlen.

Solnedgang i det tidlige forår nord for Ilulissat.

10

Vi taler ofte om vejret. Vi vil gernevide, om det er koldt eller varmt,om der blæser eller er vindstille,om det regner eller sner.

Når vi kender noget til vejret,kan vi f.eks. tage det tøj på, derpasser bedst.

Anderledes er det med klimaet.Det fortæller ganske vist om desamme ting, men ikke om, hvor-dan vejret er lige nu.

Klimaet beskriver, hvordan vej-ret har været i gennemsnit over enlang år-række i et større område.

Jordens klima deles op i tropisk,subtropisk, tempereret og arktiskklima.

Disse klimaer inddeles igen iunderklimaer, alt afhængig af omstedet f.eks. ligger ude ved kysten,inde i landet, om det ligger i etlavland eller højland.

Da Grønland er et stort land, erder også meget store forskelle påklimaet i nord, syd, øst og vest.

Klimaet er med til at bestem-me, hvilke planter der kan vokse,og hvilke dyr der kan leve i natu-ren det pågældende sted.

Selv om middeltemperaturen idet arktiske klima ikke når over+10° om sommeren, så kan plan-terne sagtens finde områder i na-turen, hvor varmen er betydeligstørre.

I naturen findes der områdermed små mikroklimaer.

Her er varmen, vinden og van-det anderledes end stedets nor-male klima.

I disse mikroklimaer får plan-ter og dyr helt andre vilkår at leveunder.

Her har storblomstret gederams og fladstjerne fundet et godt voksested.

Mikroklimaet i naturen

11

Da eskimoerne vandrede til Grøn-land for mange år siden,havde de ingen kort at rejse efter,men de havde heller ikke brug forlandkort, for de skulle ikke nogetbestemt sted hen.

De var nomader og fulgte ef-ter fangstdyrene. De flyttede heletiden og boede enten i telt, snehuseller hytte lavet af sten, jord ogtørv.

I 982 sejlede Erik den Røde fraIsland. Han nåede til Sydvest-grønland uden kort.

Her slog han sig ned og byg-gede sin gård.

3 år efter vendte han tilbage ogfik mange andre islændinge medtil „Det Grønne Land“, hvor deogså slog sig ned.

Nordboerne levede i Grønlandi næsten 500 år.

Efterhånden blev der lavet for-skellige kortskitser af det Grøn-land, som man havde set.

Dem prøvede man at sættesammen, men det var ikke let.

Der blev derfor udrustet ekspe-ditioner, hvor dristige folk rejsteud med skib og slæde. De tegnetlandkort i lange baner.

Men man manglede stadig dennordøstlige del af Grønland.

I 1906 blev Danmarksekspedi-tionen sendt af sted for at kort-lægge resten af Grønland.

Det lykkedes, men det kostede3 menneskeliv.

I dag tegner man nøjagtige kortefter fotografier, som optages fraet fly i en ganske bestemt højde.

Kortlægning af Grønland

12

Grønlands undergrund

Grønland ligger tæt på Nordame-rika, som det geologisk set harmange lighedspunkter med.

Undergrunden består af grund-fjeld, hvoraf den ældste del har enalder på op til 3.200 millioner år.

Grundfjeldet kommer mangesteder helt op til overfladen. Deter slebet rent af de store ismas-ser,som har skuret hen over det.

Geologer har i mange år gjortet stort stykke arbejde med at ud-forske og kortlægge den grønland-ske undergrund.

I de senere år har geologernelagt stor vægt på at undersøge, omder findes råstoffer, som det kanbetale sig at udnytte.

Man har tidligere drevet mine-drift forskellige steder i Grønland.

Der er blevet brudt grafit, kob-ber, bly, zink, kryolit, marmor ogkul. Nu arbejder geologerne isærpå at finde guld, uran, olie og gas.

Nye forekomster skal værestore, før det kan betale sig at ud-nytte dem. Men forekomsterneskal også findes på steder, somman kan sejle til.

Minedrift forurener. Da det ark-tiske miljø er sårbart, må manpasse meget på ikke at ødelæggeden oprindelige natur.

Men man har også hensynet tilfangerne og fiskerne. Deres ar-bejdsplads er havet, og det må ikkeforurenes og ødelægges.

13

Grundfjeld består af granit oggnejs. Det er meget gamle sten-ar-ter.

Oven på grundfjeldet ligger dertykke lag af sandsten, kalksten,kridt og skifer.

Disse lag er dannet, mensgrundfjeldet var dækket af et storthav.

Grønland er meget rigt på for-steninger. De fortæller om de dyrog planter, som levede i havet i deforskellige perioder af den geolo-giske historie.

I grundfjeldet findes der ingenforsteninger, men det gør der tilgengæld i mange af de øvrige af-lejringer oven på grundfjeldet.

Fra jordens oldtid for 200 - 600millioner år siden er der aftryk af3-10 cm store trilobiter (leddyr) ogbrachiopoder (armfødder), som erhvirvelløse dyr med bug- og ryg-skal.

Aftryk af koraller, kalkalger ogplanter findes fra den tid, hvorhavet var mere lavvandet.

I Nordøstgrønland har manfundet forsteninger af 2 m langefisk og af fisk med 4 ben, som bådelevede i vand og på land. De 4 be-nede fisk udviklede sig til padder.

Fra jorden middelalder og ny-ere tid for 3 millioner år siden erder fundet utallige forsteninger.

Forsteninger i fjeldet

Forsteninger fortæller om dyr og planter, som levede for millioner af år siden.

14

Når søens planter dør, synker detil bunds. Nogle plantedele rådner,mens andre bliver liggende påbunden.

Med tiden bliver den stillestå-ende sø mere og mere lavvandet,hvorefter flere planter vokser ud isøen.

En dag er søen blevet til enmose, hvor de almindeligste plan-ter er siv, kæruld og star.

Når planter synker ned i enmose, presses de sammen på bun-den og bliver med tiden til tørv.

Fra sø til mose

Træet er ca. 60 millioner år gammelt. Det er forkullet, men ikke forstenet. Detvoksede sammen med kæmpefyr, vandgran, valnød, eg, vin og enkelte palmer.

I gamle dage gravede man tørvog anvendte den som brændselover alt i Grønland.

Hvis tørvene ligger længe ogkommer under yderligere pres, bli-ver de til brunkul, der har en størrevarmeværdi end tørv.

Efter tusinder eller millioner afår omdannes brunkul til stenkul,som giver endnu bedre varme.

Efter endnu flere år kan stenkulomdannes til diamanter, som er defineste og mest kostbare smykke-sten, der findes.

15

Flere steder findes der store fore-komsterne af kul. I mange år brødman op til 30.000 tons om året.Kullene blev brugt i kakkelovneog komfurer.

Størst brydning fandt sted påDisko, men nu er minen lukket. Idag bruger man olie, gas og elek-tricitet.

Planterne i tørvelagene fortæl-ler bl.a. om, at klimaet har ændretsig gennem tiderne.

I lagene af brunkul ogi kul fin-des fine aftryk af de planter, somvoksede for millioner af år siden.

Den gang var klimaet helt an-derledes end i dag. Der var ingenindlandsis, for der var varmesomre og milde vintre ligesom iSydeuropa i dag.

Der var meget frodigt, og dervoksede store skove med masseraf træer og et væld af andre plan-ter.

I kullagene kan man finde af-tryk af nåle fra kæmpefyr, bladeaf poppel, eg, magnolia, platan,pil, brødfrugttræ og vin.

I kullagene har man bl.a. fundet aftryk af plantedele fra følgende træer og buske:1. Poppel. 2. Vin. 3. Valnød. 4. Ginko. 5. Kæmpefyr.

Kullagenes afsløringer

16

Det er ikke vinterkulden, men denlave temperatur om sommeren,der er det største problem for degrønlandske planter.

De skal nemlig have varme ideres stængel, blade og blomst forat kunne nå at udvikle sig.

En plante får en højere tempe-ratur, når dens blade er helt nedeved jorden, eller når den voksertæt op ad en sten.

Når solen skinner, varmes jor-den og stenen op. Denne varmebreder sig til planten, som udnyt-ter dette mikroklima. Andre plan-ter opnår ekstra varme, når deresblade danner en roset eller enpude omkring stænglen.

Temperaturen mellem bladenebliver højere end den omgivendeluft. Bladene holder på varmen,som breder sig til hele planten.

Grønlandsk fjeldsimmer vokserpå steder, hvor den kan blive dæk-ket med sne om vinteren.

Før sneen smelter, udvikler densine blomster under sneen.

Her er der næsten så varmt somi et lille drivhus.

Når sneen er smeltet bort fraplanten, vender den sine blomsterdirekte mod solen.

De gule kronblade virker somet hulspejl, der samler solens strå-ler og varmer blomsten op.

I blomsten stiger temperaturenmange grader, hvorved den fårlettere ved at udvikle frø. Når deter vindstille, kan temperaturenstige 10° inde i blomsten.

På grund af den korte sommerkan mange planter ikke nå at ud-vikle sig, før det bliver efterår. Defryser derfor ned, men fortsættervæksten det følgende år.

En del planter når ikke at ud-vikle spiredygtige frø i løbet afsommeren. I stedet formerer de sigved hjælp af yngleknopper og ud-løbere.

Mange steder i det arktiske erklimaet meget tørt. For at holde påfugtigheden har nogle plantertykke kødfulde blade, mens andresamler bladene i puder for atundgå at tørre ud.

Om at overleve

Grønlandsk fjeldsimmer.

Planter

17

Smådyr

Der er et rigt liv af dafnier, vand-lopper, insektlarver og vandkalvei de grønlandske søer og vandløb.

Disse dyr er udviklet, så de kanklare det barske arktiske klima.

De største problemer for dem ervinterkulden og de små søers ogdammes udtørring om sommeren.

Mange insektlarver bl.a. myg-gelarver udvikles i små vandhul-ler. Æggene har været nedfrossethele vinteren på dammens nord-lige bred, men så snart sneen smel-ter om foråret, klækkes de.

Larverne føres nu med smelte-vandet ned til dammen, hvor deudvikles til stikkende myg.

De bliver færdig med deres ud-vikling, før dammen tørrer ud.

Visse krebsdyr når ikke at blivefuldt udviklet, før dammen tørrerud. De indkapsler sig så i mudderog ligger i dvale, til der igen kom-mer vand i dammen.

Om vinteren fryser mange små-dyr inde i isen. Når den igen smel-ter, lever de videre.

Mange dyr opholder sig vedbunden af de små søer om vinte-ren. Her ligger de i dvale.

Andre larver overvintrer sompupper under sten eller i jorden.Disse pupper kan tåle meget storekuldegrader uden at dø.

Fisk

Søens laks, fjeldørreder og hunde-stejler lever i dybere søer, der ikkebundfryser om vinteren.

Når søen er dækket med is, op-holder de sig i ro nede ved bun-den. Her overvintrer de.

Temperaturen i de arktiskehave har slet ikke de samme storeudsving som temperaturerne pålandjorden.

Vandet i overfladen varmes kunfå grader op om sommeren, og vedbunden er der hele året næstenden samme temperatur.

Fisk i havet har derfor langtbedre forhold at leve under.

De kan svømme bort fra isenog til varmere havområder, hvisdet er nødvendigt.

Mange planter kan ligesom mangesmådyr tåle at fryse ned om vinteren.

18

Langt de fleste flyver mod syd, nårdet bliver efterår. Nu er ungerneflyvefærdige og kan følge foræl-drene på trækket.

Fuglene trækker mod syd, for-di det er svært for dem at findeføde om vinteren i Grønland, menogså fordi det kræver megenenergi at holde varmen i den koldevinter.

Jo koldere vejret er, des størremængde føde skal fuglene havefor kunne holde varmen.

Småfugle lever af insekter ogfrø. Om efterår dør insekterne, ognår sneen kommer kan fugleneheller ikke få fat i frø og andenplanteføde.

Søerne fryser også til, og detforhindrer andre fugle i at søgederes føde her.

Fuglefjeldene forlades sidst påsommeren. Nogle fugle bliver vedSydgrønland om vinteren, mensandre trækker til varmere himmel-strøg.

Den lille havterne yngler iNordgrønland. Den trækker omefteråret til Sydpolarlandet. Det eren rejse på godt 17.000 km.

Nogle få fugle bliver i Grønlandhele året, men vinteren er ofte enhård tid for dem. Det er ikke ual-mindeligt, at en del dør af kuldeog sult.

Ravnen er altædende. Den kansøge ind til bygder og byer for atfinde føde på lossepladsen, menden følger også fiskeren, fangereneller isbjørnen for at æde af deresaffald.

Sneuglen lever for en stor delaf halsbåndslemminger. Men dade opholder sig i gange undersneen om vinteren, må sneuglenjage fjeldryper og sneharer. Detkniber ofte for den at komme le-vende igennem vinteren.

Fjeldrypen klarer sig fint omvinteren. Den skraber med sinefjerbeklædte fødder ned til plan-tefrø, knopper og skud.

Den holder kulden ude ved atrejse sine fjer og derved danne etisolerende luftlag om kroppen.

Om at overleve

Søkonger yngler i kolonier .

Fugle

19

De 9 arktiske landpattedyr er korteog fyldige i kroppen, og de harsmå ører, snude, ben og hale.

Deres overflade bliver dervedmindre, så de kun afgiver lidtvarme til luften om vinteren.

Dyrenes pelse er tætte, og flerehar særlige luftfyldte hår, hvorvedde får et isolerende luftlag om-kring kroppen.

Halsbåndlemmingen lever omvinteren i lune gange under sneen.Den graver sig frem til de planter,som den lever af.

Dens eneste fjende er nu herme-linen, der forfølger den i gangene.

Polarræven jager i et stort om-råde. Om vinteren lever den afådsler, som den finder ved stran-den eller på fuglefjeldet.

Renen og moskusoksen er storedyr, der let udsættes for kulde,men de klarer vinteren, fordi dehar velisolerende pelse.

Deres største problem er vejret,når det skifter mellem frost og tø.Så kommer der let en isskorpeover sneen, som de ikke kanskrabe igennem og komme ned tilderes føde.

Isbjørnehunnen graver en hulei en snedrive. Her ligger den idvale og føder sine unger. Men dekan sagtens klare sig, for der erlunt i snehulen.

I havet lever der forskelligeslags sæler og hvaler.

Disse pattedyr har et tykt spæk-lag, der isolerer mod kulden fravandet.

Nogle sæler kan leve hele åretlangs kysterne, fordi de laver ån-dehuller i isen. Her trækker devejret.

Men sælerne må holde deresåndehuller åbne hele tiden. Hvisde fryser til, kan de ikke skrabenye huller.

Fjordsælen føder sin unge i ensnehule oven på isen. Her er dengodt beskyttet mod den arktiskekulde. Men den jages af isbjørnen,som snuser sig frem til ungen ihulen.

Hvalerne kan ikke lave ånde-huller i isen. De må opholde sig iåbent hav hele året.

Sælens spæklag isolerer mod kulden.

Pattedyr

20

Eskimoerne

Eskimo betyder „kødspiser“, ogdet er et indiansk navn. Eskimo-erne er kommet til Grønland fraCanada over det smalle sund iNordgrønland.

De første eskimoer kom fornæsten 5.000 år siden. De van-drede ned langs Grønlands Nord-østkyst og bosatte sig nord forIttoqqortoormiut.

Med hunde og slæde drev dejagt på moskusokser og rener, mende fiskede også ørreder i elvene.

Disse eskimoer levede her i ca.1.000 år, men så blev klimaet kol-dere, og de bukkede under forkulde og sult.

De første indvandringer ned adVestgrønlands kyst fandt sted forca. 3.500 år siden. Men også disseeskimoer forsvandt med tiden.

I nogle århundreder har Grøn-land ikke været beboet. Men så erder igen indvandret nye eskimoer.

De indtog landet og drev fangstpå hvaler, sæler, moskusokser, re-ner, fugle og fjeldørreder. De ja-gede med harpun, fuglespyd ogbue.

De sejlede i kajak og konebådog levede i skindtelt om somme-ren.

De kørte med slæde og boede isnehytte eller stenhus om vinte-ren, og de kogte maden og var-mede hytten op ved hjælp afspæklampen..

Hvalen trækkes op til flænsning.Eskimoer jager hvidhvaler fra kajak.

21

I 982 blev storbonden, Erik denRøde, landsforvist fra Island pågrund af drab.

Han forlod landet i vikingeskibog sejlede mod vest for at finde detland, som Gunnbjørn havde opda-get omkring år 900.

Erik fandt Østgrønland megetugæstfrit. Derfor sejlede han vi-dere til Sydvestgrønland, som hanudforskede i de tre år, han varlandsforvist.

Han opdagede, at landet varfrodigt og grønt og lige så veleg-net til landbrug som hjemme påIsland.

I 985 sejlede han tilbage og for-talte om det grønne land, hvoref-ter 35 fuldt lastede skibe fulgtemed ham mod Grønland.

Ombord var der mænd, kvin-der, børn, får, køer, heste og alt,hvad de kunne få brug for i detnye land.

Det blev en hård stormfuld tur,og kun 14 skibe nåede frem. Re-sten forliste eller opgav og vendtetilbage til Island.

Nordboerne bosatte sig førstved fjordene omkring Qaqortoq.Senere bosatte andre sig i frodigedale omkring Nuuk.

Man regner med, at 300-400 is-lændinge bosatte sig i Sydvest-grønland i 985.

De blev til mange, og i 1200-tal-let boede der her omkring 4-5.000Nordboere. De levede af landbrug,fiskeri og fangst.

Der var Nordboer i Grønland ica. 500 år, men så uddøde de påmystisk vis.

Måske på grund af sygdom,mødet med eskimoer, dårlig fangsteller ringe høst.

Nordboerne

22

Da eskimoerne indvandrede tilGrønland for tusinder af år siden,levede de udelukkende af de dyr,som de fangede.

Fangstdyrene gav dem alt,hvad de havde brug for. De kun-ne få kød, pelsværk til tøj, lys,varme samt vigtige byggemateria-ler til deres slæder og fangst-redskaber. Kajakker og konebådeblev lavet af drivtømmer eller benbetrukket med sælskind.

Når der var fangstdyr nok,kunne de overleve og have detgodt, men slog fangsten fejl, betøddet hungersnød, hvor mange buk-kede under af sult og kulde.

Eskimoerne var altid på rejse,for de fulgte efter fangstdyrene.Når der var god fangst, blev de påsamme sted en tid, men så flyttedede igen, så dyrene kunne have fredi en periode.

Om vinteren boede man i sten-og tørvehuse. De var ganske små,for så kunne man lettere holdevarmen inden døre.

Al opvarmning skete ved hjælpaf flydende spæk. Det blev hældti en særlig udformet spæklampe,der var skåret af fedtsten.

En mosvæge sugede spækketop, og når den blev antændt, gavden lys og varme. Man kogte ogsåkødet over spæklampen.

På rejser om vinteren byggedeman snehuse, som var lune. Degav god beskyttelse i dårligt vejr.Snehusene blev også opvarmetmed spæklamper.

Når det blev forår, og solen be-gyndte at varme, faldt snehusenesammen, og så flyttede man i telt,som blev syet af sælskind. Det varnemt at have med på rejse og nemtat stille op.

Sommertiden var rig på fangst-dyr. På fuglefjeldene var der i tu-sindvis af fugle, og de var lette atfange med bue, pil og fuglespyd.

I havet vrimlede det med sælerog hvaler, og på land vandrederener og moskusokser rundt og ådaf fjeldets planter.

Sommeren nød man, fordi dervar rigelig med mad til menneskerog hunde. Der var også den tid,hvor man mødtes med venner påsommerfangstpladserne.

En fangerfamilie tager på fangst.

Fangst - før

23

Fangerne blev efterhåndenmere bofaste, og det var dermange grunde til. I bygden boedederes familier, og det gav tryghed.

Men i bygden kunne de ogsåsælge deres fangstprodukter og istedet købe varer i butikken.

Problemet var bare, at der nublev flere om at drive fangst desamme steder, og det betød, atfangstdyrene ikke fik ro på nogettidspunkt af året.

Da klimaet også blev varmere,trak sælerne til koldere egne, mende trak også bort for at kunne værei fred for fangerne.

Det betød færre fangstdyr ogdårligere vilkår for fangerne.

Nu kunne de fleste ikke mereleve udelukkende af fangst, menmåtte også fiske eller arbejde i byg-den.

Kun ganske få fangere havdelyst til at flytte med fangstdyreneog leve som i gamle dage langtborte fra andre mennesker, butik,skole, kirke og sygehus.

Fangerne skiftede deres harpu-ner ud med bøsser, så det blev let-ter at få ram på fangstdyrene.

Men mange sælerne og hvalergik til bunds, når de blev skudt.

Det skete ikke, da dyrene blevharpuneret, for i harpunlinen varen fangstblære gjort fast.

Den viste hele tiden, hvor detsårede eller dræbte fangstdyr be-fandt sig.

I dag er det kun få fangere, derudelukkende lever af fangst. Defleste bor på små steder i Nord- ogØstgrønland.

Men der er mange fritidsjægere.De driver især jagt på sæler ogfugle.

Da mange mennesker mener,det er forkert at dræbe de smuk-ke sæler, har det været vanskeligtfor grønlænderne at sælge deresskind.

I 1993 var der 4067 fangere og5452 fritidsjægere i Grønland medjagttegn.

I 1995 var der 3313 fangere og3912 fritidsjægere.

I 1992 blev der indhandlet77.328 sælskind, 320 ræveskind og86 isbjørneskind.

I 1995 blev der indhandlet47.675 sælskind, 74 ræveskind og72 isbjørneskind.

To fangere skal på narhvalfangst.

Fangst - nu

24

I gamle dage var der rigeligt medsæler, hvaler, rener og moskusok-ser, som eskimoerne kunne leve af.

Men når de store fangstdyrudeblev, lavede man hul i isen ogfiskede ulke, polartorsk og fjeld-ørreder på primitive kroge eller ly-stre.

Hovedet på en lyster var lavetaf 3 benspidser med mod-hagere.Hovedet sad fast på et skaft, dervar op til 5 meter langt.

Om sommeren flyttede man itelt på sommerfangstpladsen.Hvis den lå nær en elv, blev derfisket efter fjeldørreder.

Man tørrede en del af dem, såde kunne gemmes til de kødfattigetider om vinteren.

Man røg også fjeldørrederne.Det var noget der tog lang tid.

Først skulle ørrederne flækkes.Derefter skulle de renses og skyl-les i havvand.

Så skulle de spændes ud medsmå pinde, som man skar til affjeldets småbuske.

Rygningen i de primitive røg-ovne af sten tog en hel dag.

Til sidst skulle ørrederne luft-tørre, så fluerne ikke lagde æg pådem.

Fjeldørrederne blev fanget medlystre, når de svømmede op ellerned ad elven.

Men man byggede også spær-ringer i elvlejet, så man kunnefange fjeldørrederne med de barehænder.

Da klimaet blev varmere, blevder også færre sæler at fange.

Nu begyndte grønlænderne atdrive mere fiskeri. I begyndelsenforegik fiskeriet om sommeren frakajakker eller små joller.

Om vinteren pilkede man gen-nem et hul i isen, eller man ned-sænkede en langline med masseraf agnede kroge.

Ved hjælp af en glider blev li-nen trukket ind under isen og nedtil bunden, hvor fiskene kunnebide på krogene.

Nogle steder kunne man fiskelige uden for bygden. Andre ste-der måtte man køre langt på slædefor at nå frem til gode fiskepladser.

Mange steder i Grønland fiskerman stadig med langliner.

Fiskerne fanger her hellefisk i garn.Om vinteren fanger man også hellefisk

på langline i Ilulissat Isfjord.

Fiskeri - før

25

I vore dage kan fiskerne ikkenøjes med at fange fisk til egenhusholdning.

De er nødt til at fange flere fisk,for de skal bruge mange penge tilat betale af på deres hus, båd, fi-skeredskaber, olie, varme, lys, tøjosv.

Derfor har det været nødven-digt for de fleste fiskere at anskaffestørre både eller trawlere og købebedre fiskeredskaber.

Med de nye fartøjer kan de sejlelængere ud på havet.

Her fisker de i flere dage, før devender tilbage med fangsten.

Da klimaet omkring 1930 blevvarmere , kunne torsken fiskeslængere mod nord.

Nu begyndte fiskeriet for alvor.I begyndelsen drev man samtidigbåde fiskeri og fangst.

Men da der blev færre sæler,blev fiskeri det vigtigste erhvervsyd for Aasiaat, hvor man kunnefiske hele året, fordi havet stort setikke dækkes med is.

Men da de større skibe kunnefange flere fisk, gik det ud overfiskebestandene nær kysten.

Fiskerne måtte så sejle længereud for at kunne fange nok fisk.

Når temperaturen ændrer sig ihavet, forsvinder visse fiskearter,mens andre kommer til.

Det skete i 1950-erne, hvor ha-vet blev så koldt, at torsken trakmod syd.

I 1995 fangede store trawleremindre end halvdelen af de torsk,som man fangede med små jolleri 1950. Til gengæld fangede man430 gange så man-ge rejer somdengang.

I dag er fangst af dybvandsrejerden vigtigste indtægtskilde for fi-skeriet.

Da man startede i 1950-erne,trawlede man efter rejer tæt vedkysten. Nu er disse rejer opfisket,og man må sejle langt ud for atfinde de store dybhavsrejer.

Andre vigtige fiskearter er ef-ter fangststørrelse: Hellefisk, rød-fisk, torsk, kammusling, lodde ogfjordtorsk.

Andre lande bl.a. Portugal, Spa-nien, Tyskland, England, Frankrig,Færøerne, Norge og Island driverogså fiskeri i havene omkringGrønland.

Rejefiskerne lander fangsten ved is-kanten, da havnen endnu ikke er isfri.

Fiskeri - nu

26

Den arktiske natur er mere sårbarend naturen i varmere egne af jor-den.

Da eskimoerne indvandrede,kunne de leve deres liv som en delaf naturen. De brugte af den, menikke mere, end naturen kunnebære.

De benyttede udelukkende na-turens egne dele til huse, slæder,kajakker og fangstredskaber

Når de efterlod deres affald, gikdet derfor igen ind i naturens storekredsløb, uden at naturen togskade

Når noget skal genbruges i na-turen, skal det nedbrydes, så detkan optages af andre organismer.Nedbrydningen foregår ved hjælpaf bakterier.

Men når det er koldt, er det van-skeligt for bakterierne at udførederes arbejde.

Det er bl.a. derfor, at den arkti-ske natur er særlig sårbar.

Men alt andet liv har også van-skelige vilkår i kolde egne.

Fugle og pattedyr får kun ud-viklet få unger, fordi de har sværtved at skaffe føde til afkommet, ogfordi ungerne må vokse op i etmeget koldt klima.

Da det kan være vanskeligt atskaffe føden, må hvert dyr have etstort territorium at jagte på.

Det samme gjorde sig også gæl-dende for eskimoerne. De måttehave et stort jagtområde for atkunne skaffe sig føden.

Den sårbare arktiske natur

27

Planter har vanskelige kår i detkolde klima. Der er somre, hvordet er så koldt, at planterne går istå og ikke får blomster og frø.

Da sommeren er kort, har plan-ter kun kort tid til at vokse og ud-vikle sig i. Det tager derfor lang tidfor naturen at udbedre de skader,som mennesket laver på naturen,når de bygges veje, huse og havne.

Minedrift i arktiske egne er van-skelig, hvis man ønsker at bevarenaturen og miljøet. Ved minedriftledes der altid masser af affalds-produkter ud i naturen.

Udledninger til havet fra tidli-gere miner har været og er et stortproblem for fangere og fiskere,fordi miljøet visse steder er blevetændret.

Udslip fra gas- og olieudvin-ding i arktiske egne kan betydestore katastrofer, og det uanset omudvindingen sker i havet eller pålandjorden.

Efterforskning af mineraler for-styrrer dyrelivet. Men det gør tu-risterne også. De tramper naturenned, jager dyrene væk og efterla-der affald her og der.

Det er altid vanskeligt både atskulle tage hensyn til naturen ogtil ønsket om at udnytte den, så derkan skabes arbejdspladser.

Derfor er det godt, at der fin-des mennesker og foreninger, derhele tiden holder øje med, hvadder sker.

Det er godt, der er nogen, derråber op, når det går ud over na-turen og dens balance.

Det sårbare arktiske miljø

28

29

Det beboede sted 30Brændsel 32Dværgpil 32Dværgbirk 33Fjeld-ene 33Fjeldvalmue 34Storblomstret gederams 35Grønlandsk mælkebøtte 36Engkarse 37Bidende ranunkel 38Lodden troldurt 39Agerpadderokke 40Otteradet ulvefod 41Bægerbregne 42

Rørhat 42Lav 43Mos 43Fluer 44Svirreflue 44Snylteflue 44Snyltehveps 45Snespurv 46Laplandsværling 47Stenpikker 48Gråsisken 49Hvidsisken 49Ren 50Slædehund 52Landbrug i Grønland 54

Dyr og planter ved huset

Indholdsfortegnelse

30

I byerne griber mennesket hele ti-den ind i den oprindelige natur. Deændrer på den, når de byggerhuse, veje, havne osv.

Derfor er naturen i de grønland-ske byer meget forskellig fra denoprindelige natur.

Anderledes er det i de små byg-der, hvor den oprindelige natur ermeget bedre bevaret. Det er den,fordi der ikke bygges så meget.

Endvidere er der færre menne-sker, der ødelægger og trampernaturen ned.

Alligevel er naturen anderledesinde i bygden end uden for.

Det skyldes, at jorden omkringhusene gennem hundrede af år erblevet gødet af menneskets efter-ladenskaber.

Tidligere smed man alt sit affaldlige uden for døren.

En stor del af affaldet blev tilgødning for de planter, som vok-sede uden for huset.

Især græsserne trives godt. Dekan også bedre tåle at blive trådtned end mange andre planter.

I dag er der indført renovationi alle byer og bygder.

Ved beboede steder kan manfinde planter, som slet ikke ergrønlandske. Det er planter, der erkommet op som forvildede frøombord på fragtskibe.

En del af frøene spirer, menbukker så under. Nogle få planteroverlever og bliver lidt efter lidt tilen del af den grønlandske plante-verden.

Det beboede sted

Børnene plukker blomster på et gødet sted i den lille bygd Savissivik.

31

Nedbrydning af organiske ma-terialer sker langsomt ved lavetemperaturer. Derfor er den arkti-ske jordbund ofte fattig på næ-ringssalte.

Når man sejler langs kysten,kan man nogle steder se områder,som er særlig grønne. Undersøgerman stedet, viser det sig ofte, atder her har ligget en boplads.

Selv om bopladsen blev forladtfor flere hundrede år siden, kanstedet stadig ses som en grøn pleti landskabet.

Beboerne og deres husdyr hargødet jorden med alt deres affaldog efterladenskaber.

Under fuglefjelde kan der ogsåvære frodigt. Her er det fuglenesgødning, der har skabt godevækstmuligheder for planterne.

På et søkongefjeld kan der sag-tens yngle 50.000 søkonger. De ef-terlader op mod 100 tons ekskre-menter i løbet af en sommer. Un-der et sådant fjeld dannes der ettykt, blødt tæppe af mos og lav.

Når der ved beboede pladser ogfuglekolonier tilføres jorden eks-tra næringssalte, forbedres livs-vilkårene for planterne.

Der går selvfølgelig nogen tid,før områder bliver frodigere endnormalt i disse barske egne.

I Sydgrønland er klimaet såmildt, at der kan holdes får og dri-ves lidt landbrug.

Omkring mange huse er dersmå haver, hvor man dyrker kar-tofler og forskellige hårdføre grøn-sager.

32

Til opvarmning af huse og til mad-lavning brugte man i gamle dagespæk, tørv og kvas.

Spækket fik man fra sæler oghvaler. Det blev brugt i fladespæklamper. De blev lavet af fedt-sten, som man savede ud af fjel-det.

Spækket blev banket, så detkunne afgive olie, og en mosvægesugede olien op.

Når mosset blev antændt, gavspæklampen både lys og varme.Over lampen hængte kogekarret,så man kunne lave mad.

Tørvene skar man om somme-ren. Når de var blevet tørre, an-vendtes de som brændsel.

Tørvene blev også brugt til atisolere de små huses ydervægge.

Kvaset bestod af grene fra lavebirke- og pilekrat. Man indsam-lede det i fjeldet og bar det hjemtil bopladsen på ryggen.

Tidligere var træ en mangel-vare, så det var svært at byggehuse, slæder, kajakker og fangst-redskaber.

Man måtte klare sig med sten,knogler eller andet fra fangstdyr-ene eller med de træstammer, somkom drivende med strømmenbl.a. fra de store russiske floder.

Jo længere man kommer modsyd, jo større bliver træerne.

I Sydgrønland kan blågrå pilblive til en busk på 2-3 meter i høj-den.

Den almindeligste pil i Grøn-land er dværgpil. Den vokser isærpå sydvendte skråninger, i fugtigeheder og mellem sten nær kysten.

Dværgpil er et træ, selv om deter meget lille. Tegningen viserdværgpil i fuld størrelse. Den bli-ver sjældent mere end 5 cm høj.

Piletræer er særbo, og det bety-der, at de enten er han- eller hun-træer.

Brændsel DværgpilPiluusat

33

Dværgbirk er meget almindeligbåde i indlandet og nær kysten.Den bliver 30-100 cm høj.

Dunbirk vokser i Sydgrønland.Den danner 3-4 meter højt krat.

Fjeld-ene bliver 10-50 cm høj, ogden har stedsegrønne nåle. Træeter særbo.

Tegningen viser en hunplante.Dens kogler er sorte og ligner bær.

På en planteskole ved Qaqortoqgøres der forsøg med at plantetræer.

Man har bl.a. brugt frø af granfra Alaska, lærk fra Sibirien og fyrfra Sverige.

Mange af de udplantede træertrives godt. Flere områder i Syd-grønland er nu dækket med småplantager.

Dværgbirk Avaalaqiaq

Fjeld-enePaarnaqulluk

34

FjeldvalmueSungaartorsuaq

Fjeldvalmuen vokser i højlandetog mellem sten og grus i fjeldmar-ken.

Den trives også i snelejer, hvorden dækkes med sne.

Men den kan dog godt overvin-tre uden at være dækket af et be-skyttende snelag.

Det kan den, fordi dens bladeer samlet helt nede ved jorden,hvor de beskytter plantens rod-dele mod kulden.

Så snart forårssolen begynder atvarme, kan den sætte nye skud.

Bortset fra kronbladene er heleplanten,dækket med stive brunehår.

Blade og stængler indeholderen gul mælkesaft.

Blomsternes kronblade er oftestgule, men de kan også være hvideeller orangefarvede.

Blomstens frugtknude udviklestil en kapsel, der indeholdermange frø.

Kapslen åbner sig i toppen, nården er moden. I blæst slynges frø-ene langt bort fra planten.

Frøene overvintrer på jorden,men når foråret kommer med fugtog varme, begynder de at spire.

35

Storblomstret gederams

Vilkårene for planterne blivervidt forskellige.

Derfor er det også kun få plan-ter, der kan vokse over alt i Grøn-land.

Planterne er enten knyttet tilNord- eller til Sydgrønland.

Da det sydgrønlandske klima ermere velegnet for planter, findesde fleste arter her.

Frodigheden er langt størremod syd end længere mod nord.

Storblomstret gederams erGrønlands nationalblomst.

Den kan vokse i hele landet.Planterne danner smukke be-

voksninger på fugtige steder i elv-lejer.

Men de findes også spredt i an-dre plantesamfund.

Storblomstret gederams harkødfulde blade.

De kan ligesom de rødvioletteblomster spises kogt eller råt.

Niviarsiaq

Danmark strækker sig over 3breddegrader, mens Grønlandbreder sig over 24.

Det bevirker, at der bliver storforskel på de betingelser, som na-turen kan tilbyde plantelivet.

I Sydgrønland er klimaet retmildt, men fugtigt og blæsende.

Nordgrønlands klima er deri-mod meget koldt, og mange ste-der er det lige så tørt som i en ør-ken.

36Grønlandsk mælkebøtte vokser påtørre skråninger og sletter. Heleplanten indeholder en mælkehvidsaft.

De hule blomsterstængler sky-der op fra midten af bladrosettenog ender med en blomsterstand.

Den består af op til 200 småblomster, der sidder i en kurv.

De enkelte blomster har nedersten frugtknude med en mængdekroge.

Over frugtknuden sidderbægerbladene, som er omdannettil mange tynde hår, der kaldesfnok.

Inden for bægerbladene sidderkronbladene, der er vokset sam-men til en tunge. Midt i blomstener griflen omgivet af støvblade.

Gønlandsk mælkebøtteSeqiniusssaq

Mælkebøtten kan danne frugt,uden at der har fundet en bestøv-ning sted.

I blæst kan de små frø svævelangt bort ved hjælp af fnokken.

Men når frøet først er kommetned på jorden, hænger det fastmed de små kroge.

a. Lukket blomst med kurvesvøb.b. Udsprunget kurv med mange lomster.c. Enkelt blomst med tynde bægerblade(fnok) og sammenvoksede kronblade.

d. Kurv med modne frugter.e. En enkelt frugt med fnok foroven.

37 Sidst på sommeren visner de

store blomster, og frugterne ud-vikles.

Frugten er en skulpe (f), der in-deholder flere frø.

På grund af den korte sommerudvikler engkarse ikke modnefrugter.

Den formerer sig i steder vedhjælp af yngleknopper (g).

De udvikles på undersiden afde nederste blade.

Yngleknopperne sidder godtfast på bladene om sommeren,men om efteråret begynder de atfå fine rødder.

Når de falder ned på jorden,begynder de straks at vokse.

Mange andre planter i Grøn-land formerer sig ved hjælp afyngleknopper ligesom engkarse.

Engkarses blade kan spises. Desmager som almindelig karse.

Kaarsi masarsummiittartoqEngkarse

Engkarse vokser på fugtige stederi kær, på strandenge, i vandhullerog småsøer med lavt vand.

Blomsterne er samlet i toppenaf stænglen i en klase.

Kronbladene er hvide eller lillamed mørke årer.

f. Engkarsens frugt er en skulpe,der indeholder flere frø.

g. Yngleknopperne udvikles påundersiden af bladene.

38Bidende ranunkel vokser i krat, ienge og på sydvendte skråninger,men der findes også andre arteraf ranunkler. De fleste af demvokser på fugtig bund ved kilderog søbredder.

Bidende ranunkel har skin-nende gule kronblade.

De virker meget blanke, fordider under overhudens celler, somindeholder en gul olie, findes etlag hvide celler. Disse cellertilbagekaster lyset.

Nederst på hvert kronblad erder et skæl. Bag ved det er der enkirtel, der udskiller en dråbe hon-ning.

Blomsten bestøves af insekter.De lokkes til af den gule farve ogaf honningen.

I de tvekønnede blomster sid-der der mange støvblade i kredsomkring frugtanlægget.

Når ranunklen er afblomstret,kan man se frugtknuderne. De in-deholder hver en nød.

Bidende ranunkelSungaartuaratsiaq

Nødden har en krog, hvormedden kan hænge fast i pelsen på dyr,der kommer forbi.

Det er på den måde, ranunklenfår spredt sine nødder.

1. Bidende ranunkel.2. Støvblade omkring frugtanlæg.

3. Kronblad med honningskæl.4. Frugtanlæg og en nød med krog.

39

Lodden troldurtUlannerusaq meqqulik

Vinteren er en vanskelig tid formange planter og dyr.

Nogle planter klarer sig allige-vel fint, fordi de tidligt på vinte-ren bliver dækket med sne.

Sneen virker beskyttende modkulde og blæst, og planten undgårendvidere at tørre ud.

Under snetæppet hviler plan-ten, så den straks om foråret kanfortsætte sin vækst.

Nogle planter vokser på steder,hvor der ikke lægger sig sne. Demå klare sig på andre måder forat overleve vinteren.

Lodden troldurt vokser i dentørre og blæsende fjeldmark, ogden dækkes ikke med sne om vin-teren.

Men det gør ikke så meget, forplantens stængel og blade over jor-den visner og dør om efteråret.Kun plantens gule jordstængel lig-ger i dvale i den frosne jord.

Når det igen bliver forår, udvik-ler planten ny stængel med bladeog blomster.

Blomsterstanden består af ly-serøde læbeblomster.

Lodden troldurt er halvsnylter.Den kan som andre grønne plan-ter fremstille næring ved hjælp afsolenergi, luftens kuldioxid ogvand fra jorden.

Men den skaffer sig også næ-ring ved at snylte på andre plan-ters rødder.

40

Nerlerit nerisassaat

Agerpadderokken vokser langsmed elve og på andre fugtige ste-der i forskellige plantesamfund.

Om foråret skyder der brunestængler op fra den krybende jord-stængel. De er hule og bærer tyndeblade, der sidder i kreds omkringstænglen.

I toppen udvikles et aks. Påundersiden af aksets blade siddersporehusene, hvor sporerne dan-nes.

De modne sporer svæver bortmed vinden.

Når de lander på jorden, udvik-les de til hanlige og hunlige for-kim, der hæfter sig fast til jordenmed små tråde.

Det hunlige forkim udvikler enægcelle, mens det hanlige forkimudvikler sædceller.

I fugtigt vejr bevæger sædcel-lerne sig hen til den hunlige for-kim. Her befrugter en af sædcel-lerne ægcellen.

Agerpadderokke

Først nu begynder ægcellen atudvikle sig til en ny padderokke.

Tidligt på sommeren visner debrune skud.

Planten får nu grønne sommer-skud, der har til opgave at skaffeny næring til jordstænglen, så denkan overvintre i jorden.

a. Det brune forårsskud med sporehuse.b. Det grønne sommerskud.

41

Qivittut assaat

Det grønlandske navn for otte-radet ulvefod betyder fjeldgæn-gernes fingre.

En fjeldgænger er en forsvun-det eller død person, som man igamle dage mente levede videre ifjeldet.

Man var altid meget bange forat møde en fjeldgænger.

Otteradet ulvefod

Otteradet ulvefod har noglesærlige blade, der bærer spore-huse. Når sporerne er modne,spredes de med vinden.

Nede på jorden spirer de ogudvikler sæd- og ægceller i for-kimen.

Når befrugtningen har fundetsted, udvikler ægget sig til enplante, der senere kommer til atbære sporehuse.

Det ske, at otteradet ulvefodmangler de sporebærende blade.Alligevel kan den formere sig, daden danner yngleknopper i de ø-verste bladhjørner.

Disse yngleknopper bliver tilnye planter, når de falder af ogkommer ned i jorden.

Otteradet ulvefod vokser isærpå fugtige klipper, men også i he-der og fjeldmarker, hvor sneen lig-ger længe.

Den er en flerårig plante medsmalle blade, der sidder tæt sam-men.

42

Rørhat

Skør bægerbregne vokser iklipperevner og på tørre steder ikrat og heder.

På undersiden af bladene sid-der sporehusene samlet i småbundter.

Når sporerne falder ned på jor-den danner de forkim, der udvik-ler sæd- og æggemmer.

I fugtigt vejr svømmer sædcel-lerne ved hjælp af en svingtrådover og befrugter æggene iæggemmerne.

Da svampe mangler grønkorn,kan de ikke danne næring af luf-tens kuldioxid og vand ved hjælpaf solenergi.

I stedet skaffer de deres næringved at snylte på levende eller dødedyr og planter.

Rufodet rørhat suger næringfra dværgbirkens rødder.

Sporerne dannes på undersidenaf hatten i en mængde små rør.Den er en god spisesvamp.

Pupiit sulluaralikUiffaq qunnerarmiuBægerbregne

43

Lav

Lav er små ret tørre planter, derer opbygget af svampe og alger,der lever sammen.

Ved hjælp af solenergi dannerde grønne alger næring af vand ogluftens kuldioxid. De små lav su-ger af disse næringsstoffer.

Lav formerer sig ved sporer, el-ler ved at noget af løvet brækkeraf og føres bort.

Kort-lav (a) vokser på sten.Fjeld-ren-lav (b) er vigtig føde forrensdyr.

Mos er små sporeplanter, der oftevokser på fugtige steder.

Da planterne får mange side-skud, danner de mostuer ellermostæpper.

Mos har stængel og blade, menmangler rødder.

På voksestedet hæfter de sigfast med tynde tråde.

Trådene virker som rødder,som planten kan suge næringigennem.

Da mosplantens blade ogstængler mangler strenge, måvand og næring sprede sig rundt iplanten fra celle til celle.

Sporehusene er hos fjeld-jom-fruhår dækket med en håret hætte.

Orsuaasat IssuatsiaatMos

44

Niviugat

Svirrefluen kan holde sig svæ-vende på samme sted over blom-sten, når den søger føde.

Den suger honning med sinkorte snabel i flade blomster, somden også bestøver.

Fluernes larver er maddiker. De erblinde, blege, bløde og benløse. Iden spidse ende sidder munden.

Snyltefluen lægger små, fladeæg på andre insektlarvers hud.Men kun et æg på hver larve.

Når ægget klækkes, bider mad-diken hul på larvens hud.

Den kravler så ind under hu-den, hvor den straks begynder atæde af den levende larve.

Når den dør, forpupper mad-diken sig.

Nogle snyltefluer „føder“ le-vende maddiker, idet æggeneklækkes, inden de bliver lagt.

Disse snyltefluer borer dereslæggebrod ind i insektlarven ogpresser den levende maddike indunder larvens hud.

Fluer

1. Svirreflue. 2. Maddike. 3. Puppe.

4. Snylteflue.5. Snyltefluen lægger ægpå en fjeldspinderlarve.

I den korte grønlandske sommertræffer man overalt svirrefluen.Den flyver omkring mellem blom-sterne med hurtige vingeslag.

45

Milugiak

Der lever flere forskellige slagssnyltehvepse i Grønland.

Hos nogle af dem findes derkun hunner. Disse snyltehvepsekan lægge ubefrugtede æg, somkan udvikles til larver.

Snyltehvepsen lægger sine ægi levende sommerfuglelarver.

Så snart sommerfuglelarvenopdager snyltehvepsen, prøverden at skjule sig, men snylte-hvepsen er meget hurtig.

Den når altid at stikke sin læg-gebrod ind under larvens hud oglægge æg, før larven får gemt sig.

Når æggene er klækket, begyn-der snyltehvepselarverne at ædeaf sommerfuglelarvens fedtlag.

Larven dør ikke af det, menkravler om efteråret i skjul for atligge i dvale hele vinteren.

Når det bliver forår, søger som-merfuglelarven igen føde, mensnart dør den.

Snyltehvepselarverne er til gen-gæld blevet store og fede.

Snart bider de hul i den dødesommerfuglelarves hud og krav-ler ud for at forpuppe sig.

Først på sommeren bristerkokonerne (pupperne) , og nu ersnyltehvepsene fuldt udviklede.

Snyltehveps

1. og 2. Snyltehveps.3. Snyltehvepsen lægger æg

i en sommerfuglelarve.

4. Snyltehvepsens larver kravler udfor at forpuppe sig.

5. Snyltehvepselarvernes kokoner.

46

Qupaloraarsuk

Snespurve fra Vest-, Syd- ogSydøstgrønland trækker til Nord-amerika, hvor de opholder sigomkring de store søer i den syd-lige del af Canada.

Snespurve fra Nordøstgrøn-land trækker over Nordnorge ogned i Rusland.

Her overvintrer de på de storestepper nord for Kaspiske Hav.

Snespurv

Ved ankomsten udkæmper hannernedrabelige territorialkampe

Snespurven træffes overalt i Grøn-land. Allerede i begyndelsen afmarts ankommer hannerne. Hun-nerne følger efter 1 måned senere.

Der er især mange snespurveomkring beboede steder og vedfuglekolonier.

Her er der en særlig frodiggræsbevoksning. Det giver rigeligmed græsfrø, som snespurveneforetrækker.

Reden anbringes på jorden mel-lem sten eller i klipperevner. I junilægger den 6 grålige æg med storebrune pletter.

Ungerne fodres først med in-sekter, men senere æder de frø li-gesom de voksne.

I juli samler snespurvene sig iflokke, og i slutningen af septem-ber trækker de mod syd. De flestesnespurve forlader Grønland omvinteren.

47

Narsarmiutaq

Laplandsværlingen træffes ikke sålangt mod nord som snespurven.

De første laplandsværlingerankommer til Grønland om foråreti slutningen af april.

Forårstrækket slutter i begyn-delsen af juni.

Laplandsværlingens yngle-territorium findes i områder medfugtige heder især i indlandet.

Reden findes i en lille fordyb-ning på heden.

Den bygges af strå og rod-trævler og fores med fjer og even-tuelt med hår fra rener.

Laplandsværlingen lægger 5-6gråbrune æg med sorte pletter ogstreger.

Æggene lægges omkring 1. juni.

Allerede i slutningen af måne-den træffes de første flyvefærdigeunger.

Indtil trækket går mod syd, hol-der laplandsværlingerne sammeni større eller mindre flokke.

Laplandsværlingen æder isærfrø af græs og andre planter, menden tager også store mængder afbær.

På trækket sydpå i august ogseptember slår i tusindvis af fuglesig ned på fåreholdernes græsmar-ker i Sydgrønland for at æde græs-frø.

Laplandsværlinger trækkertværs over Davis Stræde til Nord-amerika, hvor de overvintrer i densydlige del af Canada og i dennordlige del af USA.

Laplandsværling

Hannen har om foråret en sort strube og en rustrød nakke, mens hunnen har

en hvidlig strube.

48

Kussak

Stenpikkeren lever om vinteren påsavannen i det varme tropiskeAfrika.

Men når foråret nærmer sig,trækker den nordpå langs Vest-europas kyster.

Den flyver herfra tværs over At-lanterhavet og kommer ofte tilGrønland, før frosten og sneen erforsvundet.

I den første tid bliver den udeved kysten.

Da der endnu ikke er kommetinsekter frem, må den nøjes medat æde frø.

Det er en hård tid for den, oghvert år dør mange af kulde ogsult.

Så snart sneen begynder atsmelte, søger den ind i landet.

Her er der om sommeren var-mere og mere tørt end ude vedkysten.

Desuden er der her flere insek-ter, som den kan æde.

Stenpikker

Stenpikkeren holder især til iheder med sten og klipper samt istenede dale og ved tørre elvlejer.

Den hopper og flyver omkringmellem stenene for at fange insek-ter i luften.

Under flugten flyver den lavthen over jorden.

Stenpikkeren skjuler sin rede irevner i fjeldet eller mellem sten ogklippeblokke.

Reden bygges af strå og foresmed mos og fjer.

De 5-7 lyseblå æg klækkes i juni.Ungerne fordres med insekter.

Også en uges tid efter, at de erblevet flyvefærdige.

49

Orpimmiutaq

Gråsiskenen er den mindste fugl iGrønland.

Den er gråbroget med en blod-rød plet i panden. I yngletiden erhannen svagt rødfarvet på brystet.

Om foråret - i april eller majmåned - ankommer den til yngl

Den bygger sin rede i birke- el-ler pilekrat.

I Nordgrønland bliver krattetofte kun 10-20 cm højt Men detspiller ingen rolle for gråsiskenen.Den kræver blot, at reden er hæ-vet lidt over jorden.

Reden bygges af strå og rod-trævler. Den fores med frøuld oghvide rypefjer.

Gråsisken

De 5-6 æg er blå med brune oggrå prikker og pletter. Gråsiskenennår ofte at få to kuld unger i løbetaf den korte sommer.

Føden består af frø fra forskel-lige planter. Mens ungerne er småfodres de med insekter.

Omkring slutningen af augusttrækker fuglene ud til kysten i småflokke.

Snart begynder trækket modsyd. Nogle gråsiskener bliver iSydgrønland om vinteren, men defleste overvintrer i Canada, Skot-land, Irland og muligvis også påIsland.

Hvidsisken lever også i Grøn-land. Den ligner meget en grå-sisken.

I de områder, hvor begge arterlever, opstår der blandinger mel-lem dem.

Gråsiskenen findes syd for linien,mens hvidsiskenen holder til nord

for linien på kortet.

50Renen er indvandret til Grønlandfor tusinder af år siden. Den komhertil over isen fra Canada.

Tuttu

Antallet af rener har svingetmeget gennem tiderne. I disse årer der alt for mange rener til densparsomme føde i fjeldet. Af dengrund gives der tilladelse til atnedlægge mange dyr.

I Østgrønland uddøde renernei vinteren 1899-1900 på grund afen meget hård vinter med overis-ning og store mængder af sne.

I Nordbotiden fandtes der reneri Sydgrønland. Men da klimaetsenere blev mere fugtigt, trakrenerne op i Vestgrønland.

Den største bestand findes nu idet store frodige indland mellemManiitsoq og Sisimiut.

Om sommeren æder renengræs, forskellige andre planter ogsvampe.

Ren

51

Når det bliver vinter, søgerrenerne hen, hvor der ikke liggerså meget sne. Her kan de skrabened til det knastørre rensdyrlav.Det æder de sammen med sne forat gøre det blødt, så de t kansynkes.

Reneerne vandrer rundt efterføde. De følger nedtrampede stier,som har været benyttet af rener ihundrede af år.

Under deres vandringer kan desvømme over elve, søer ellerendda over havet ud til øer, somligger i skærgården.

Renerne holder sammen i min-dre flokke.

Om efteråret udkæmper han-nerne drabelige kampe om hun-nerne.

Omkring nytårstid fælder buk-kene deres gevirer. Hunnerne fæl-der deres et par måneder senere.

Kalvene fødes i maj-juni, og al-lerede i det første efterår får dederes første gevir.

Da bestanden af vildrener be-gyndte at gå tilbage, indførte mani 1952 272 tamrener fra Norge .

Det var tegneren af denne bog,Jens Rosing, og et par samer, derførst vogtede disse rener i bundenaf fjorden ved Nuuk. Renerne tri-ves og formerer sig så godt, at manhvert år kan slagtes mange dyr.

Endvidere har man flyttet småflokke af tamrener til Nord-, Syd,og Østgrønland. Her lever de vildtog formere sig så kvikt, at man nudriver jagt på dem.

Renerne bliver skræmt af en jæger på ski.

52

Qimmeq

Eskimoerne havde slædehundenmed, da de i sin tid indvandredefra Canada til Grønland over detsmalle stræde nord for Qaanaaq.

Slædehunden minder megetom polarulven, som den til tiderogså har parret sig med.

Fra Sisimiut og nordefter samti Østgrønland anvender man sta-dig slædehunde. De trækkerfangerens slæde, når han skal påfangst og fiskeri på isen.

Hundene spændes for slæden ivifte, og kusken dirigerer hundenemed tilråb og den lange pisk.

Hundene er meget stærke. 10hunde kan f.eks. godt trække enslæde med et læs på 500 kg i 8-10timer om dagen.

Tidligere var det almindeligt atbruge slædehunde på ekspeditio-ner i arktiske egne.

Den kendte polarforsker, KnudRasmussen, benyttede altid slæde-hunde under sine ekspeditioner.

Også amerikaneren RobertPeary brugte slæde og hunde i sinemange forsøg på at nå Nordpolen.

I et hundespand er førerhundensom regel altid den stærkeste han.

Den styrer og ofte tyrannisererde øvrige hunde i spandet.

For slædekøreren betyder detmeget at have en god førerhund.

Den kan nemlig hjælpe hammed at holde styr på spandet un-der kørslen.

Slædehund

Nu kan fremmede hunde lugte,hvor grænsen går.

Førerhunden afmærker sit territoriummed et duftmærke.

53

Alle slædehunde skal bindes, nårde ikke er spændt for slæden. Tid-ligere slap fangeren hundene fri,når han kom hjem.

Hundene blev ved huset. Herhavde de deres territorium, somførerhunden med mellemrum af-mærkede med duftmærker.

Når der kom fremmede hundeind i territoriet, blev de straks ja-get ud af det samlede spand.

Om sommeren behøver slæde-hunden kun lidt føde, og den fod-res kun få gange om ugen.

Anderledes er det om vinteren,hvor den fodres med fisk eller kødhver dag.

Om vinteren bruger slæde-hunden megen energi, fordi denskal trække slæden med fangerenog hans fangst i mange timer.

Den bruger også megen energifor at holde varmen døgnet rundtude i den lange kolde vinter.

Når slædehunden sover i sneen,dækker den snuden med sin bu-skede hale. Den kolde luft bliverså opvarmet, før den kommer indgennem næsen og ned i lungerne.

De grønlandske slædehundefår klippet deres hjørnetænder forat forhindre de helt store ulykker,hvis de skulle overfalde børn.

Alligevel sker det, at et barnmister livet, fordi det er blevetoverfaldet af en hel flok hunde.

Når hunden er blevet for gam-mel til at trække slæden, skydeseller hænges den. Hunden pelsesderefter, og skindet anvendes bl.a.til bukser, vanter og strømper ikamikker.

En fanger går bag sit skydesejl modsælen, mens hundene bliver ved slæden.

54

Landbrug i Grønland

Nordboernes erhverv blev førstgenindført i 1906, da en præst iSydgrønland indførte nogle får,som fik lov at gå frit om i byen.

Andre grønlændere fik ogsålyst til at have får omkring huset.De indførte fårene fra Færøerne ogSkotland. De trivedes, og bestan-den voksede år for år.

I begyndelsen kunne fåre-holderne ikke leve af deres nyeerhverv, men måtte fange og fiskeved siden af.

I 1915 oprettede den danske staten fåreavlsstation i Qaqortoq.

Det gav stødet til, at den førstegrønlænder i 1924 flyttede ind ilandet og gav sig til at leve ude-lukkende som fåreholder.

Lidt efter lidt kom der flere til.De bosatte sig i de samme frodigeog grønne områder, som Nordbo-erne havde beboet.

I dag bliver de gamle markerigen dyrket, og nye arealer bliver

På markerne dyrkes korn, mendet modnes ikke i den korte, kø-lige sommer. Det anvendes derforudelukkende som foder.

Den vigtigste afgrøde er græs-set. Det høstes med slåmaskine omsommeren. Når det er blevet tørtgemmes høet i laden til vinterbrugi de måneder, hvor det er svært fordyrene selv at finde føde i fjeldet.

Vinterfoderet kan også består aftørrede pileblade og kviste, rev-ling og lyng, rensdyrlav, tang, tør-rede lodder og torsk.

I haverne dyrker man rabarber,kartofler, majroer, radiser og for-skellige andre grønsager. I driv-huse kan man også dyrke tomaterog agurker.

I Nuuk var der så sent som i 1957mange får omkring husene.

55

Selv om fårene vandrer frit omi fjeldet det meste af året, er det ethårdt arbejde at være fåreholder.

Man må hele tiden være forbe-redt på strenge vintre, som gør detsvært for fårene selv at skaffe fødei det fri.

Når der er meget sne, frost ogislag, må man hente fårene hjemtil gården for at fodre dem

De fleste fåreholdere har ogsåheste, køer, geder, høns, gæs oghunde.

De islandske heste anvendessom træk- og ridedyr, bl.a. når få-rene skal hentes hjem fra fjeldet forat blive klippet eller slagtet.

I Sydgrønland kan der godtvære plads til mange flere fåre-holderre, men det vil betyde, atfåreholderne må flytte meget læn-gere ind i landet - fjernt fra andremennesker - ligesom nordboernegjorde i sin tid.

Meget er besværligt og vanske-ligt, når man bor langt fra andremennesker. I dag vil de fleste helstbo nær en bygd eller en by medbutikker, skole og kirke

Derfor er det nok tvivlsomt,hvor mange af de gamle nordbo-pladser, der igen vil blive befol-ket af moderne fåreholdere.

I 1995 var der 60 fåreholder-steder med i alt næsten 20.000 får.

Kortet viser noget af Sydgrønland med Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik, men detviser også, hvor de gamle nordbogårde lå,og hvor de nuværende fåreholdere bor.

56

57

Indholdsfortegnelse

Naturen i fjeldet 58Planter i fjeldet 59Fjeldbjørnebrod 60Småblomstret frytle 61Purpurstenbræk 62Tuelimurt 63Grønlandsk fjeldsimmer 64Arktisk alperose 65Fjeldrevling 66Mosebølle 67Jagtedderkop 68Edderkopper med fangnet 69

Humlebi 70Fjeldspinder 72De 5 dagsommerfugle 73Ravn 74Fjeldrype 76Blisgås 78Sneugle 80Jagtfalk 81Moskusokse 82Snehare 84Halsbåndlemming 86Hermelin 87

Dyr og planter i fjeldet

58

Grønland består af bjerge ogfjelde.Det højeste bjerg er Gunnbjørnsfjeld, der ligger i Østgrønland.Det er 3.700 meter højt.

Bjerge og fjelde brydes lang-somt ned af vejret.

Når vandet i revner og spræk-ker udvider sig i frostvejr, spræn-ges stykker af fjeldet.

Vind, vand og sne får de løsesten til at rulle eller skride ned.Sådanne frostsprængte fjelde erspidse og stejle.

Sten, grus, sand, ler og jord harengang været fjeld, som lang-somt er blevet sønderdelt pågrund af vejrets påvirkning.

I kanten af indlandsisen ragerfjeldtoppe og bjerge op. De kaldesnunatakker.

Mange fjelde har en jævn over-flade, fordi de er slebet ned af ind-landsisen.

Klimaet og jordbunden er devigtigste forhold, der bestemmerlivslivsbetingelserne for planter ogdyr i de forskellige dele af landet.

Klima bestemmes af varmen ,vinden og vandet. Klimaet kanvariere inden for et lille område.

Fjeldenes mikroklimaer er me-get forskellige, og det giver et va-rieret dyre- og planteliv.

Naturen i fjeldet

De store søer på toppen af Nuussuaq i Disko Bugt er omgivet af høje fjelde.

59

Grønland er et stort land, der gi-ver forskellige livsbetingelser forplanter og dyr både i nord, syd, østog vest, men også i højlandet, lav-landet, ved kysten og inde i lan-det.

Næsten overalt i fjeldet vokserder planter, der hver for sig er til-passet klimaet og jordbundennetop på det sted, hvor de vokser.

På toppen af fjeldet blæser detmeget, mens det ofte er vindstillei dalen.

Klimaet de to steder bliver der-for forskelligt, og det gælder ogsåplantelivet.

På toppen af fjeldet vokser derikke mange planter.

På fjeldenes sydside er der merelys og varme end på fjeldets nord-side, fordi solens stråler varmer ilængere tid på den side af fjeldet,der vender mod syd.

Der er mange planter på syd-skråningen, mens kun få kan klaresig på nordsiden.

Sneen lægger sig kun på steder,hvor der er læ, mens den hurtigtblæser væk på fjeldtoppen.

I dalene samler sneen sig. Denholder på jordens varme om vin-teren, og den giver fugtighed tilplanterne om foråret.

Når sneen er smeltet, er dalenefrodige.

Planter i fjeldet

60

Fjeld-bjørnebrod er almindelig itørre heder, men den kan ogsåvokse i fugtige heder og i moser.

Bjørnebrod har en kort jord-stænel (1), hvorfra stænglen sky-der op. Dens mange, smalle roset-blade ligner græsplanternes blade.

I toppen af stænglen sidder entæt klase af små hvidgule blom-ster, der sidder på stilke op afstænglen.

Blomsten (2) består af 6 ens blo-ster-blade, der sidder i to kredse.

I blomsten er der 6 støvblade og3 frugtblade.

Frugtbladene (3) er vokset sam-men og danner en 3-rummet frugt-knude. Herpå sidder der 3 grifler.

Bjørnebrod bestøves af insekter,der lokkes til af blomsternes farve,duft og nektar.

Fjeld-bjørnebrod er giftig.

1. Fjeld-bjørnebrod.2. 6 støvblade i blomsten.

3. Blosterbladene omslutter frugten,der er en kapsel med mange frø.

4. Kapslen er skåret igennem på tværs.

Fjeld-bjørnebrodNunatta Iiilianngua

61

Småblomstret frytle bliver 25-60cm høj. Den vokser i moser, i kratog på heder, der dækkes med sneom vinteren.

Frytle har store støvfang ogstore støvknapper. Det fortæller, atfrytle bestøves ved vindens hjælp.

1. Småblomstret frytle.2. Først hunlig blomst med støvfang,

griffel og frugtknude.3. Hanlig blomst. Efter at støvfanget

har modtaget støvet, udviklerstøvbladene storestøvknapper.

Småblomstret frytleIvissuaq sikkersuaralik

For at blomsten kan få en godog sund bestøvning, må den bestø-ves med pollen fra en andenblomst og helst fra en blomst påen hel anden plante.

Mange planter undgår at be-støve sig selv (selvbestøvning) vedførst at udvikle hunlige dele, dvs.frugtknude, griffel og støvfang.

Støvfanget kan så nå at fangepollen fra andre blomsters støv-blade, før blomstens egne hanligedele - støvbladene - udvikles.

Sådanne blomster kaldes først-hunlige.

Frytles frugtknude udvikles tilen kapsel med 3 frø.

På frøene er der noget klæbrigtolie. Det har betydning, når frøeneskal spredes, idet olien kan få frø-ene til at hænge fast i pelsen på dyr,der kommer forbi.

Men insekter slæber også af stedmed frøene for blot at æde olien.

62

Purpur-stenbræk vokser i tue. Dader som regel vokser mange plan-ter sammen, danner de store bredepuder.

Planten har grønne blade helevinteren. De visner først, når detbliver forår.

Purpur-stenbræk er en af de før-ste planter, der springer ud omforåret.

Så snart sneen er smeltet overplanten, folder den sine blomster-blade ud. Det kan den gøre, fordiblomsterknopperne allerede blevfærdigdannet året før.

Purpur-stenbræk får mangeblomster, men der sidder kun enblomst i toppen på hver af de kortebladskud.

I blomstringstiden dækkes bla-dene af de mange blomster, såpuderne bliver helt purpurrøde.

Stenbræk bestøves af insekter.De lokkes til af blomsternes stærkerøde farve, duft og nektar.

I løbet af sommeren bliver frug-ten til en kapsel med to rum.

Når det blæser stærkt, slyngesde små frø ud af kapslen. Frøenespredes med vinden.

Purpur-stenbræk kan også for-mere sig ved skud, der river sig løsfra stænglen. Disse små skud spre-des med vinden eller med smelte-vandet. På gode voksesteder slårde rødder.

Kakillallit

1. Udsprunget blomst.2. Kapsel med frø.

3. Kapslen er skåret igennem.Frøene er ved

at blive slynget ud af vinden.

Purpur-stenbræk

63

Tue-limurt er almindelig i fjeld-marker, hvor det blæser meget.

En fjeldmark er et meget tørtområde i fjeldet, som er dækketmed sten, grus og sand.

Her vokser der ikke ret meget.

Tue-limurt danner tætte tuer,der er grønne af dens blade om for-året og røde af dens blomster omsommeren.

De visne blade bliver siddendenederst på stænglen.

Disse blade opsuger vand, nårdet regner.

Bladene holder på vandet, såplanten kan bruge af det på tørredage.

Blomsterne i midten af en tueer oftest tvekønnede, hvilket bety-der, at blomsten både har støv-blade og frugtblade.

Blomsterne yderst i tuen er en-kønnede. Det vil sige, at blom-sterne enten har frugtblade (hun-lig blomst) eller støvblade (hanligblomst).

Tue-limurt bestøves af insekter,der lokkes til af blomsternes sødeduft.

To enkønnede og en tvekønnet blomst.I den tvekønnede blomst er frugt- ogstøvblade endnu ikke helt udviklede.

AaappaluttuaqqatTue-limurt

64

Fjeldsimmer danner ofte hedersammen med arktisk alperose.

Disse heder findes i det tørreindland, hvor jorden er rig på næ-ringsstoffer.

Ved kysten vokser fjeldsimmermere spredt i gruset fjeldmark.

Fjeldsimmer er en lille dværg-busk med træagtige stængler oglæderagtige, vintergrønne blade.

På undersiden af bladene er derfine, hvide hår.

Bladene lever kun et år, men devisne rødbrune blade bliver i langtid på stænglerne.

Så snart sneen er smeltet, harfjeldsimmer blomster.

De blev allerede udviklet un-der sneen, hvor der har været luntsom i et drivhus.

Når der sammenlignes med an-dre grønlandske dværgbuske, harfjeldsimmer de største blomster.

UmerluusaqGrønlandsk fjeldsimmer

Blomsten har hvidgule kron-blade og mange gule støvblade.

I løbet af sommeren bliver nød-frugterne modne.

På nødderne bliver de lange hå-rede grifler siddende.

Ved hjælp af dem kan nøddernesvæve bort til nye voksesteder.

65

Oqaasaq

Arktisk alperose vokser både itørre heder sammen med grøn-landsk fjeldsimmer og i fugtigeheder og i moser.

Den er mest almindelig i dettørre indland.

Alperosen er en lav stedsegrøndværgbusk, der ikke bliver mereend 10-20 cm høj.

Nye blade dannes kun i spidsenaf grenene, så derfor er stænglernebladløse forneden.

Da bladene er læderagtige,tykke og saftige, kan planten und-være vand i længere tid.

Planter med sådanne blade ervelegnede til at leve på tørre ste-der.

Hele planten dufter stærkt,fordi bladenes underside er tætbesat med duftkirtler.

I det tidlige forår blomstrer al-perosen.

Kronen har form som en tragtmed 5 flige.

Arktisk alperose bestøves af in-sekter, der lokkes til af plantensduft, kronens stærke farve og nek-taren i bunden af blomsten.

Blomstringstiden er kort, men iden tid kan store områder af fjel-det være farvet af de rødvioletteblomster.

Arktisk alperose

Fra de mange krybende stæng-ler stiger blomsterstilkene op.

I toppen af disse grene sidderde stedsegrønne blade, som bliversiddende et par år, før de falderaf.

66

Fjeld-revlinger er lave stedsegrøn-ne dværgbuske.

De danner udbredte heder påsteder i fjeldet, hvor de kan blivedækket med sne om vinteren.

Planten har tætsiddende smalleblade, der bliver siddende i 5-6 år.

Enhver plante har brug forvand for at kunne leve. Vandetoptager gennem jorden.

En del af vandet bruger den,men noget fordamper også gen-nem dens spalteåbninger.

Fjeld-revling kan tåle at voksepå tørre steder, fordi randen pådens blade er tilbagerullet.

Derved opstår der et vindstillerum omkring spalteåbningerne,der sidder på undersiden af bla-dene.

Det bevirker, at fordampningennedsættes.

Derved mister planten ikke formeget væske.

Fjeld-revling får ganske smårøde blomster i det tidlige forår.

I løbet af sommeren udvikles destore sorte, saftige stenfrugter, derligner bær.

Hver indeholder 6-9 frø.

Mange fugle, pattedyr og men-nesker spiser revlingens frugter.

Da frøene kan tåle at glide gen-nem dyrenes tarmkanal uden attage skade, kan de spredes på

I Grønland spiser man mangeaf de sorte ”bær”.

De plukkes om efteråret, ellernår det er blevet frostvejr.

Så kan „bærrene“ let rystes afbuskene og ned på et tørklæde.

”Bærrene” syltes eller gemmessom frosne bær.

PaarnaqutitFjeld-revling

67

På flade områder i fjeldet er derofte heder, der bestemmes efterhvilke planter, der er flest af.

I nogle heder er det arktisk al-perose og fjeldsimmer.

I andre er fjeld-revling og mo-sebølle de almindeligste planter.

De kan danne hede sammen,fordi de begge stort set stiller desamme krav til voksestedet.

Mosebølle er almindelig i heder,moser og krat både i det varmeindland og ved kysten.

Mosebølle er en dværgbusk,der taber bladene om efteråret.

På denne tid har mosebølle-he-den en pragtfuld rødgul farve pågrund af de visne mosebølleblade.

Mosebølle trives bedst, når dendækkes med sne om vinteren.

Men den kan tåle, at sneen blæ-ser væk, fordi den ingen blade harom vinteren.

Mosebøllens blomster sidder ibladhjørnerne. De har en svag rød-lig krone, der har form som enkrukke.

I løbet af sommeren udvikles delyseblå, saftige bær, som er over-trukket med et tyndt lag voks, derlet gnides af.

Frøene spredes af dyr og men-nesker, der spiser bærrene.

Frøene opløses ikke i maven,men glider igennem tarmen ogkommer ud med afføringen.

MosebølleKigutaarnat

68

Nogle edderkopper fanger de-res bytte i net, mens andre jagerderes byttet.

Jagt-edderkoppen lever mangeforskellige steder. Den kan træffesbåde ved stranden og i fjeldet.

Her lister den sig - i skjul af stenog planter - ind på byttet.

Når den kommer tæt på, løberden hurtigt frem og sætter sinegiftkroge i byttet.

Giften lammer byttet i løbet afkort tid.

Når edderkoppen har gennem-tygget byttet med sine munddele,spytter den fordøjelsesvæske fratarmen ud over dyret.

Byttet omdannes nu til en slagssuppe, som edderkoppen opsuger.

Den kan kun indtage væskegennem munden.

Edderkoppens 8 øjne og munddele.

1. Parring. 2. Hun med æggespind.3. Unger på hunnens ryg.4. Edderkop med bytte.

Jagt-edderkopAasiak

69

Den lille han laver før parrin-gen et spind, hvori han tømmer endråbe sæd.

Sæden opsuger han derefter ispidsen af underkæben, som eromdannet til et parringsorgan.

Hannen er nu parat til parring,men den må være forsigtig.

Når hunnens bagkrop er udspi-let af æg, er hun klar til parring.

Hvis ikke sker det, at hun dræ-ber og æder ham.

Hunnen lægger æg i et spind,der hæftes fast til spindevorterne.

Så kan hun løbe rundt på jagtmed æggespindet.

Når flokken på over 100 ungerer udklækket, bliver de endnu entid i spindet, men en dag revnerdet, og de små unger vælter ud.

De ligner de voksne, men erblot meget mindre.

Ungerne kravler nu op på mo-derens ryg, men her er der så lidtplads, at de må ligge i lag.

De bliver en tid på hunnens ryg,men så forlader de hende for atsøge føde.

I begyndelsen fanger de gan-ske små insekter.

Da ungerne udklækkes sent påsommeren, når de ikke at blivevoksne, før det bliver vinter.

De skjuler sig derfor om efter-året under sten og mos eller i rev-ner i fjeldet.

Her bliver de hele vinteren -ofte i 10-20° kulde.

Om foråret kommer ungerneigen frem for at søge føde.

Men heller ikke i denne kortesommer når ungerne at blive såudviklede, at de kan lægge æg.

De må derfor tilbringe endnuen vinter i kulden, før de i den føl-gende sommer kan parre sig oglægge æg.

Vandret tæppespind med spærretråde i græsset.

Korsedderkoppen spinder lodrettefangnet ude og inde.

I fjeldet lever nogle små edder-kopper, der bygger fangnet om-kring lyngplanternes grene.

Andre edderkopper laver vand-rette tæppespind i græsset.

Fra disse tråde udspænder despærretråde, der går op til højegræsstrå.

Edderkopper med fangnet.

70

Om foråret kommer humlebienfrem fra et hul i jorden, hvor denhar ligget i vinterdvale.

Den kommer op til en tempe-ratur, der ligger lige over fryse-punktet.

Det er så koldt, at den ikke kanflyve, før den er blevet varmet op.

Mens den sidder på jorden, sæt-ter den derfor sine flyvemuskler ibevægelse.

Derved den får så meget varme,at den kan lette.

Humlebien kan bedre holdevarmen end mindre insekter.

Det kan den, fordi den er storog har hår på kroppen.

Den kan derfor også flyve rundti koldt, fugtigt og tåget vejr.

Det kan de små grønlandske in-sekter ikke.

1. og 2. Humlebier. 3. Kurv med pollen.4. Humlebo med den første

larvecelle (5) og nektarkrukke.6. Larvecelle. 7. Nektarkrukke.

8. Kokon.

IgutsakHumlebi

Humlebien får straks travlt medat søge føde.

Den lever af nektar (honning)og pollen (blomsterstøv), som denbl.a. henter i pil, potentil, stenbrækog troldurt.

Om foråret er alle humlebierdronninger, der er blevet parretom efteråret.

Der går kun få dage, før dron-ningen finder et sted mellem ste-nene, hvor hun kan lægge sine æg.

Boet fores med mos og andrebløde ting.

71

Når boet (4) er færdigt, svederdronningen voks.

Heri blander hun pollen ogplantedele, hvorefter hun laver envoksplade på bunden i boet.

Dronningen laver nu bibrød afnektar og pollenkorn, som hunlægger på vokspladen.

Hen over den bygger hun encelle (5), hvori hun lægger 8-16 æg.Cellen lukkes med et vokslåg.

Ved siden af ægcellen byggerhun en nektarkrukke (4) af voks.

I løbet af 4 dage klækkes æg-gene. Larverne er maddiker. De erblege, bløde, blinde og benløse.

Når larverne i løbet af de førstepar dage har ædt bibrødet, biderdronningen hul i cellelåget medsine kindbakker og sprøjter fødeind til dem.

Dronningen må flyve efter nek-tar mange gange om dagen for atundgå, at nektarkrukken skal blivetom.

Den indsamlede nektar gylpesop i krukken.

Mens hun suger nektar, sætterpollen sig fast på hendes krop.

Noget af det drysser af i dennæste blomst, hun besøger, hvor-ved den bestøves.

Resten af pollenkornene skub-bes med benene ned i en kurv, dersidder på bagbenene, hvorefter debringes hjem til boet.

Larverne vokser så stærkt, atcellen revner, og nu får dronnin-gen travlt med at udvide den.

Det sker ofte på en sådan måde,at hver larve får sit eget rum (6).

I løbet af 8 dage er larverne ud-vokset, og da spinder de hver engul kokon (8) og forpupper sig.

Efter endnu en uges tid erpuppetiden overstået, og de fuldtudviklede humlebier bider hul påderes kokon og kravler ud.

De nye humlebier er alle hun-ner, men de kan ikke lægge æg.

De er arbejdere, der skal hjælpedronningen med at fodre det næ-ste kuld larver.

Sidst på sommeren udviklesendnu et kuld larver. De bliver tilarbejdere, hanner og dronninger.

Efter parringen finder de nyedronninger et sted, hvor de kanovervintre.

Den gamle dronning, hannerneog arbejderne dør derimod, indendet bliver vinter.

Humleboet er åbnet. 1. Nektarkrukke.2. Celle med larver. 3. Kokon.

72

Fjeldspinder

Fluer og humlebier kan suge nek-tar fra flade og åbne blomster medderes korte sugesnabel.

Sommerfugle kan suge nektarop fra dybe blomster, fordi de haren lang suge-snabel (6).

Mens sommerfuglen suger nek-tar, sætter mange af blomstenspollenkorn sig fast på dens lodnekrop.

Senere taber den disse pollen-korn i andre blomster, som denderved bestøver.

Fjeldspinderen lever både iindlandet og ude ved kysten nordfor Qeqertarsuaq i Vestgrønlandog Ittoqqortoormiut i Øst-grønland.

I Sydgrønland lever den kunhøjt oppe i fjeldet.

Den fuldudviklede fjelds-pinder tager ikke føde til sig. Denlever kun i kort tid - ca. et døgn.

Hannen dør lige efter parrin-gen, og hunnen så snart den harlagt sine ca. 100 æg.

Den voksne fjeldspinder serman derfor kun sjældent, mensman ofte træffer dens lodne larve.

Så snart larven er kommet udaf ægget, begynder den at æde afdværgpilens blade og knopper.

Men larven bliver ikke færdigmed sin udvikling i løbet af dennesommer, hvorfor den finder etsted, hvor den kan overvintre.

1. og 2. Fjeldspinder. 3. Larve, der æder af dværgpilens blade. 4. Kokon.5. og 6. Fjeldspinderens hoved med oprullet og nedhængende snabel.

Pakkaluaq qaqqarmioq

73

Larven søger op på et højt blæ-sende sted i fjeldet. Her spinderden sig fast til nogle tynde greneeller til en sten.

Spindet beskytter den mod fjen-der som snyltehvepse og -fluer.

Selv om den dækkes med sne,så er det et koldt sted, denovervintrer.

Den nedfryses, når frosten sæt-ter ind. Den kan tåle ned til 70°frost uden at dø.

I løbet af vinteren fordampersneen, og det er godt for larven.

Så undgår den at drukne i smel-tevandet om foråret.

Så snart forårssolen begynder atvarme, tør larven op, og den gårstraks i gang med at søge føde.

Den æder hele sommeren,hvorefter den igen går i dvale i denkommende vinter.

Det gør den 6 år i træk.

Først i den 7. sommer spinderden en kokon og forpupper sig.

Når puppetiden er overstået,brister kokonen, og den fuldt ud-viklede fjeldspinder kravler ud.

Den tykke hun kan ikke flyve,men den udsender stærke dufte,som lokker hannen til, hvoreferde straks parrer sig.

Så snart hunnen har lagt æg,dør de begge.

Æggene når at klækkes, og lar-verne begynder at æde, før det bli-ver efterår, hvor de finder et eg-net sted at overvintre.

Arktisk perlemorfugl (1) ogarktisk høsommerfugl (3) kantræffes i det meste af det isfrieGrønland.

Polar perlemorfugl (2) ogbjerg-blå-fugl (4) findes i Nord-og Nordøstgrønland.

Lille ildfugl (5) lever kun i om-rådet omkring Qaanaaq, hvor denblev fundet for første gang i 1941.

Perlemorfuglen holder sine vin-ger udspredte, når den sætter sigpå blomsten.

For at udnytte solens varme ogenergi bedst, drejer den endda vin-gerne, så solens stråler falder vin-kelret ned på dem.

De 5 dagsommerfugle

74

Tulugaq

Ravnen opholder sig ikke blot udeved kysten og inde i landet, menogså tæt ved indlandsisen.

Ravnen er standfugl.Men det er alligevel nødvendigt

for ravne i Nordgrønland at træk-ke til Sydgrønland om vinteren forat skaffe sig tilstrækkelig medføde.

Mange af disse ravne holder tilved byens lossepladser.

Ravnen er en meget dygtig fly-ver. Ganske tidligt på året - ofte ifebruar - kan man opleve ravnensfantastiske parringsleg i luften.

Reden anbringes højt oppe i fjel-det på en lille fremspringendehylde.

Her kan ravnen have sin rede ifred for ræven og andre fjender.

Ude ved kysten bygger ravnensin rede i nærheden af et fuglefjeld.

Nogle af ravnens flyvebevægelser i luften.

Ravn

75Ravnen bygger sin store rede afgrene og småkviste.

Før æggene lægges fores redenmed strå og mos.

I april lægger ravnen 3-7 æg.Ungerne bliver flyvefærdige ogforlader reden i juni. De følger de-res forældre i lang tid på jagt efterføde.

Ravnen er næsten altædende. Ibyen æder den affald, og på fugle-fjeldet tager den æg og fugleunger.

I fjeldet æder den bær og frug-ter samt insekter, hare- og fugle-unger, og ved stranden finder denføde i opskyllet fra havet.

I Sydgrønland kan det skel, atden dræber nyfødte eller syge lam.

I Nordgrønland æder den afdøde ræve i rævefælder.

Det sker, at den selv går i fæl-den, når den æder lokkemaden.

Vinteren er en vanskelig tid forravnen, for da er det svært atskaffe tilstrækkelig med føde.

I Nordgrønland følger ravnenofte efter fangeren, når han kørerpå fangst med hundeslæde.

Så æder den af hundenes eks-krementer og fangerens efterladterester af fisk og sæler.

Men den følger også efter is-bjørnen for at æde sig mæt i dekødrester, som den efterlader påisen.

I Grønland betragtes ravnensom et skadedyr, fordi den engangimellem dræber et nyfødt lam.

Selv om det er meget vanske-ligt at komme på skudhold af rav-nen, så skydes der flere tusinderavne om året i Grønland.

1. Ravnens parringsleg. 2. Hannen hopper op på hunnen. 3. Parring.

76

Aqisseq

Fjeldrypen træffes både ude vedkysten og inde i landet.

Den er standfugl i det meste aflandet. De allernordligste fjeld-ryper trækker dog lidt mod syd,når vinteren bliver for streng.

Fjeldrypen er en fugl, som i højgrad er tilpasset den barske grøn-landske natur med de lange, koldevintre og korte, kølige somre.

Når sneen dækker landet, erden fuldstændig hvid og næstenumulig at få øje på.

Men når sneen smelter om for-året, fælder først hunnen og senerehannen de hvide fjer.

Fjeldrypen får nu en spraglet ly-sebrun sommerdragt, og så er denigen godt kamufleret i den brunefjeldmark.

Fjeldrypen kan klare den arkti-ske kulde ved at rejse fjerene ensmule, så luftlaget omkring krop-pen bliver større.

Luftlaget mellem fjerene er somen dyne, der holderpå varmen.

Når det bliver rigtig koldt medstorm og snefygning, graver densig en hule i sneen. Her ligger deni læ og venter på bedre vejr.

Da fjeldrypens krop er kort ogtyk, har den kun en forholdsvislille overflade, hvorfra kropsvar-men kan slippe ud.

Mange andre arktiske dyr erogså bygget med en forholdsvislille overflade.

For dem alle betyder det, at deer godt rustet til at holde på var-men i disse kolde egne.

Fjeldrypen har endog sine benog fødder fjerklædte helt ud tiltæerne, og det er næsten, som omden har kamikker på.

Fjeldrype

77

Hannen kommer til ruge-pladsen kort tid før hunnen.

Reden bygges i den tørre hede,og den fores med visne blade. Herilægger hun ca. 10 æg.

I begyndelsen af juni har hun-nen fået sin sommerdragt, og nårhun ruger, er hun næsten ikke tilat få øje på.

Det er hannen til gengæld, forhan er endnu ikke blevet sommer-brun.

Den hvide han passer på denrugende hun fra en sten eller ethøjdepunkt, hvor det er let fordens fjender at få øje på ham.

Det er netop også meningen, forså kan hannen lokke fjenden bortfra den rugende hun.

I slutningen af rugetiden flyverhannen til fjelds.

Den mødes først igen med hun-nen og de udvoksede unger omefteråret.

Hele familien holder nu sam-men hele vinteren.

Fjeldrypen lever af knopper ogbær.

Om vinteren må den grave gen-nem snelaget med sine kraftigekløer for at få fat på den frosneplanteføde.

I nogle år optræder fjeld-ryperne i store flokke ude ved ky-sten, og her skydes mange af dem.

Fjeldrypen og dens æg er fre-det om sommeren i Sydgrønland.

Rypekyllingens udvikling.1. Efter 1 dags rugning.2. Efter 9 dages rugning.

3. Efter 15 dages rugning.4. Efter 18 dages rugning.5. Efter 21 dages rugning

hugger kyllingen hul i skallenmed tanden på næbbet.

6. Ungen forlader æggeskallen.7. Tanden på næbbet forsvinder .

78

Nerdleq

I slutningen af april samler blis-gæssene sig i store flokke på vin-terpladserne, for snart begyndertrækket mod nord.

Når de kommer til deres yngle-pladser i Vestgrønland, er der ofteis på søerne og sne på landet.

Gæssene må da leve af visnegræsstrå eller af planter, som dekan finde i snefrie moser.

Blisgæssene holder til inde i lan-det på fugtige hedesletter medmange søer og vandløb.

Her finder hvert par et territo-rium, hvori de bygger rede.

Den anbringes ofte på en lillebakke, så den rugende gås kanholde øje med eventuelle fjender.

Blisgåsen lægger sine 5-7 gul-lige æg om morgenen med en dagsmellemrum.

Når gåsen har lagt et æg, til-dækkes det med græs, blade ogfjer. Først da forlader den reden forat søge føde.

Gåsen begynder først at ruge,når den har lagt det sidste æg.

Gåsen ruger i 22-23 dage. I dentid søger den og gasen kun sjæl-dent føde, og de bliver derformagre.

Gasen bliver under rugningentæt ved reden for at passe på sinmage.

Når gæslingerne er udklækket,følger de med forældrene i „gåse-gang“ ned til en fugtig dal, hvorder er rigeligt med vand og græs.

Hvis gåsefamilien opdager enfjende, skjuler gæslingerne sigunder buske og i græsset.

Her ligger de helt stille, mensde voksne flyver op og prøver atjage fjenden bort.

Ræven, havørnen og jagtfalkener gåsefamiliens værste fjender.

Ungerne er flyvefærdige, når deer 5 uger gamle, og i septembertrækker de alle sydpå.

Trækket foregår om natten tætved indlandsisen.

Midt i oktober ankommer de tilvinterpladserne i Irland, hvor derdrives stor jagt på dem.

Blisgås

Blisgåsen ordner sine fjer.

79

Blisgæs på træk.

1. Knortegås. 2. Bramgås 3.Blisgås 4. Snegås. 5. Kortnæbet gås 1:25I Grønland yngler der 5 slags gæs.

På kortet er deres ynglepladser og overvintringssteder indtegnet.

80

Uppik

Fra en sten eller en forhøjning i fjel-det spejder sneuglen rundt i land-skabet med sit skarpe blik.

Så snart den får øje på et min-dre dyr på jorden, letter den lyd-løst.

Kort tid efter slår den ned påbyttet, som den gennemborer medsine spidse kløer.

Sneuglen jager i skumringen ogi månelyse nætter.

Om sommeren består sne-uglens føde næsten udelukkendeaf halsbånd-lemminger.

Men om vinteren lever de smågnavere i gange under sneen, også er sneuglen nødt til at jage ry-per og sneharer.

Hvis der er knaphed på dissedyr, sulter sneuglen.

Nogle af de magre sneuglertrækker til tider ned i den sydligedel af Grønland om vinteren.

Sneuglen bygger sin rede på engræsbevokset forhøjning i fjeldet.

Den lægger normalt mellem 3og 6 helt runde og hvide æg.

Ca. hvert 4. år er der mangehalsbånd-lemminger, og så kansneuglen lægge op til 9 æg og fåudviklet flere unger end normalt.

Det skyldes, at der er føde noktil alle ungerne.

Men allerede i det følgende årer der igen færre halsbånd-lem-minger.

Til gengæld er der flere sneug-ler, og så kniber det igen med fødetil dem.

I sådanne år sulter mange sne-ugler ihjel.

Sneugle

81

Kissaviarsuk

Jagtfalken kan træffes hele året iGrønland, men de nordligste fugletrækker dog mod Sydgrønlandeller til Island om vinteren.

I vintertiden opholder jagt-falken sig ude ved kysten, men iapril søger den ind i landet for atyngle.

Jagtfalken bygger ingen rede,men anbringer sine 2-4 æg direktepå en fjeldhylde højt til vejrs.

Den vælger ofte en fjeldhylde,hvor fjeldet rager ud over æggene.Så er den i ly for regn og sne, nården ruger.

Men ungerne er også her godtbeskyttet i dårligt vejr og for an-greb af fjender fra luften.

Hunnen ruger i ca. 30 dage.Hannen skaffer føde til hunnen irugetiden og til de udklækkedeunger.

Når hunnen har fået byttet frahannen i luften, sønderriver hundet og fodrer ungerne.

Ungerne er flyvefærdige, når deer 5 uger gamle.

Hannen fortsætter dog med atskaffe føde til dem i endnu enmånedstid.Jagtfalken flyver lavthen over jorden for at jage sit bytteop.

Derefter indhenter den byttet iluften og griber det med de skarpekløer.

Jagtfalken fanger især ryper,måger, ænder, alke- og vadefugle.

I Nordøstgrønland fanger denogså mange halsånd-lemmingerom sommeren.

I 1970 blev jagtfalken fredet heleåret i Grønland.

Jagtfalk

82

Umimmak

I Grønland lever der 9 forskelligeland-pattedyr: Moskusoksen, re-nen, isbjørnen, polarræven,polarulven, sneharen, hermeli-nen, halsbånd-lemmingen, ogjærven.

Jærven er dog kun truffet en-kelte gange i Grønland.

Alle disse dyr er indvandretfra Canada, som kun ligger godt20 km fra Nordgrønland.

Hvornår de første indvandrin-ger fandt sted, ved man ikke,men man ved, at der af og til sta-dig vandrer ulve over isen tilGrønland fra Canada.

De fleste landpattedyr ervandret nord om Grønland ogned langs Grønlands østkyst.

Her er de fleste dyr ikke nåetlængere mod syd end til områ-det omkring Ittoqqortoormiut,fordi klimaet i Sydøstgrønland erfor fugtigt for dem om vinteren.

På Vestkysten har de storeisbræer i Melville Bugt spærret foren del af dyrenes vandringer modsyd.

I Vestgrønland træffer man der-for heller ikke halsbånd-lemmin-gen, hermelinen, polarulven og jær-ven.

Moskusoksen findes, men den erindført hertil.

Moskusoksen har en lang, tæt ogtyk pels. Den er derfor klædt godtpå til at klare den lange og megetkolde vinter i Nordgrønland.

Om vinteren opholder den sig ibrede dale og på sletter, hvor blæ-sten har fejet det meste af sneenvæk.Med sine store klove skraberden ned til græs og dværgbuske,som den æder.

Hvis der falder meget sne ellerder kommer islag, bliver det sværtfor moskusoksen at skrabe ned tilføden. I sådanne år dør der mange.

Moskusokse

83

Moskusoksen går drægtig i 8måneder. Kalven fødes først påsommeren.Den drikker mælk ilang tid, og den følger moren igodt et års tid.

Hvis en flok moskusokser an-gribes af polarulve, slædehundeeller mennesker, samler de sig i enrundkreds med ungerne i midten.

Et par af de stærkeste tyre prø-ver nu med deres spidse horn atjage fjenden bort. Det lykkes til ti-der, men ikke altid.

Da moskusokserne samler sig irundkreds, når de angribes, er deet let bytte for fangeren.

Han kan nu skyde det ene dyrefter det andet. Tidligere vardenne form for jagt meget popu-lær.

Der lever over 10.000 moskus-okser i Grønland i dag.

I 1961-65 fangede man 27 kalvei Nordøstgrønland. De blev seneresat i land omkring Kangerlussuaq.

Her klarer de sig nu så fint, atde er blevet til over 4.000 dyr. I2001 blev det tilladt at skyde 1200.

I 1800-tallet blev moskusok-serne udryddet i området omkringQaanaaq. I 1986 flyttede man ogsåmoskusoksekalve hertil.

84

Sneharen træffes kun sjældent iSydøstgrønland, for her sker detret ofte, at der om vinteren kom-mer regn efterfulgt af frost.

Herved overiser landet, så sne-haren ikke kan skrabe ned til deplanter, som den lever af, hvorforden sulter ihjel.

I Nord- og Nordøstgrønland erder mange sneharer.

Om vinteren lever de sammeni store flokke, der kan tælle over100 dyr.

Når de på denne måde holdersammen, er de ikke ret sky, og mankan komme dem ganske nær.

Hvis sneharen bliver bange,flygter den op i fjeldet.

Da dens bagben er længere enddens forben, kan den flygte hurti-gere opad end nedad fjeldet.

Når sneharen standser op for atkikke sig omkring, rejser den sigofte på bagbenene.

Den kan endda hoppe af stedpå bagbenene ligesom en kæn-guru.

Om vinteren opholder sneha-ren sig på fjeldskråninger, hvorder kun er lidt sne.

Om sommeren færdes den deri-mod oppe i højlandet.

Sneharens føde består af mangeforskellige slags planter, men denforetrækker pilebuskens blade,knopper, bark og rødder.

Om vinteren må sneharen oftegrave sig ned gennem sneen for atfå fat på sin føde.

Den finder planterne ved hjælpaf sin gode lugtesans.

SnehareUkaleq

85Polarræven, renen og sneharen i et grønlandsk fjeldlandskab.

Når parringstidens nærmer sigom foråret, udkæmper hannernedrabelige kampe.

Men så snart sneharerne hardannet par, opløses den store flok.

Hunnen føder 5-7 unger midtpå sommeren.

De er gråbrune og vanskelige atfå øje på i den sommerbrune fjeld-mark.

Sneharen jages for kødets ogskindets skyld.

Skindet bruges til huer ogstrømper i kamikker.

Skindet er meget blødt og lunt,men det er ikke særlig stærkt.

Derfor foretrækker mange i ste-det kamikstrømper af hunde- sæl-eller rensdyrskind.

Sneharen jages også af polar-ræven, polarulven, sneuglen, hav-ørnen og ravnen.

Men da sneharerne lever på af-sides beliggende steder, udgørmennesket ikke nogen særlig farefor bestanden.

Sneharens værste fjende er defugtige vintre med regn, islag ogstore mængder af sne.

I sådanne vintre omkommermange - i nogle år i tusindvis afsneharer.

I Sydvestgrønland kan sneha-ren gøre skade ved at æde knop-per på nyplantede træer i de om-råder, hvor der gøres forsøg medskovbrug.

86

Avinngaq

Halsbånd-lemmingen kan klaredet kolde og barske vinterklima iNordøstgrønland.

Den opholder sig nemlig underet tykt snedække hele vinteren.

Halsbånd-lemmingen er hvidom vinteren og brunlig om som-meren.

Halsbånd-lemmingen graveren mængde gange under sneen.

Hernede bevæger den sig rundtfor at finde spiselige plantedele.

Under sneen bygger den ogsåsin rede. Det første kuld unger fø-des i marts eller april måned.

De 3-7 unger er i begyndelsennøgne og blinde.

I gode år med rigelig føde kanhalsbånd-lemmingen få op til 4kuld unger.

Med 3-4 års mellemrum optræ-der halsbånd-lemmingerne i etstort antal.

I sådanne lemmingår kan hvid-ræven, hermelinen, sneuglen, jagt-falken og kjoven få flere unger endnormalt.

Det er fordi, det nu er lettere atfange mange halsbånd-lemmingertil deres unger.

Selvom der engang imellem fø-des mange halsbånd-lemminger,så overlever der ikke flere, end dernormalt plejer at gøre.

Det bevirker så også, at der iden følgende sommer ikke fortsater overflod af føde til dens fjender,hvorfor mange af dem må bukkeunder på grund af sult.

Halsbåndlemming

Lille kjove jager halsbånd-lemminger.

87

Ukaliatsiaq

Om vinteren er hermelinen helthvid - dog lige med undtagelse afdens sorte halespids. Om somme-ren får den en gulbrun pels.

Den er altså godt kamufleretbåde om sommeren og om vinte-ren.

Sommerens brune farve gør, atden lettere kan snige sig ind på sitbytte.

På den tid af året består densføde ikke blot af halsbånd-lem-minger, men også af harekillinger,fugleæg, rypekyllinger og andrefugleunger.

Om vinteren bevæger den sigrundt i halsbånd-lemmingensgange under sneen.

Når den finder en redefuld un-ger, dræbes de med et kraftigt bidaf hjørnetænderne, der trængerind i byttets hjerne.

I lemmingår får hermelinen optil 7 unger, mens den i år med fålemminger kun får få unger. Ellermåske opgiver den helt at yngle.

Ungerne fødes først på somme-ren i juni måned. De dier i 7 uger,og i næsten hele den tid er deblinde.

Ungerne vokser hurtigt, når derer rigeligt med føde.

Allerede når de er 3-4 månedergamle, kan de selv løbe omkringpå jagt efter føde.

Men så er vinteren også så småtved at være begyndt.

Der går næsten 2 år, før ungerneer kønsmodne og kan få unger.

Hermelin

Sommerdragt.

Vinterdragt.

88

89

Dyr og planter i og ved søen

Indholdsfortegnelse

Naturen i og ved søen 90Dyr i søen 91Plante-samfund 91Kvan 92Heste-hale eller vandspir 93Vibefedt 94Polarkæruld 95Rank star 96Toblomstret siv 97Stikmyg 98Stankelbensmyg 98Kvægmyg 99Dansemyg 99Vårflue 100

Snegle og muslinger 101Krebsdyr oi ferskvand 102Dafnie 102Fereje 102Vandloppe 103Damrokke 103Vandkalv 104Fjeldørred 106Laks 118Trepigget hundestejle 110Ål 111Odinshane 112Rødstrubet lom 114Gråand 116

90 Vilkårene for dyr og planter i søerog vandløb er meget forskellige.

Søerne mod nord er f.eks. til-frosne i størstedelen af året.

I nogle år når de endda ikke atblive isfrie om sommeren.

Sådanne søer giver ikke særliggode vilkår at leve under for plan-ter og dyr.

Nogle søer er dybe, mens andreer så lavvandede, at de tørrer udom sommeren.

Det giver vanskelige forhold fordyr og planter, men nogle har alli-gevel forstået at overleve her.

En del mindre søer er rige pånæring. Her vokser der mangeplanter, og de afgiver så meget ilttil vandet, at dyr får gode betin-gelser for at klare sig.

Andre søer og vandløb ergolde. Det gælder en del storesøer, men også de vandløb, derudspringer direkte fra indlands-isen. Her er strømmen så kraftigog vandet så koldt, at intet kanleve.

Mange elve er helt uklare. Deindeholder masser af sand og ler,som vandet har revet løs fra bun-den og siderne i elvlejet. I sådannevandløb er der kun få dyr og plan-ter.

Men løber elven roligt, kan derfindes et rigt dyre- og planteliv.

Langs mange søer, moser ogvandløb er jorden fugtig. Her vok-ser der vidt forskellige planter,som alle kan tåle stor fugtighed.

Andre søer er omgivet af hårdtfjeld, hvor der kun findes mos isprækker og lav på stenene.

Naturen i og ved søen

Kærulden vokser på fugtige steder, ofte langs kanten af mindre søer.

91

I dette afsnit fortælles om dyr ogplanter, som lever i søen eller langsdens bredder.

I løbet af efteråret eller først påvinteren kommer der is på søen.Nu kan fuglene ikke længere søgeføde i søen. De må derfor trækkebort.

Kun i de dybe søer kan fiskeneklare vinteren. De søger ned tilbunden, hvor vandet ikke fryser tilis.

Krebsdyr og andre smådyrovervintrer også ved bunden. El-ler de lader sig fryse inde i isen.Når det igen bliver forår, smelterisen. Så tør dyrene op og lever vi-dere.

I de grønlandske søer er derkun få og små snegle og muslin-ger. De har alle tynde huse ellerskaller.

Enhver plante har brug for ganskebestemte ting på det sted, hvor denvokser. Derfor vokser den enkelteplante aldrig på tilfældige steder.

Planten skal ikke blot vokse i enbestemt slags jord. Men den kræ-ver også det helt rigtige klima påvoksestedet.

Klimaet bestemmes af varmen,vinden og vandet (regn og sne).

Det betyder altså noget forplanten, om der er sol eller skygge,blæst eller læ, fugtigt eller tørt påvoksestedet.

Nogle planter skal også dækkesmed sne om vinteren, mens andrekan overvintre i snefrie områder.

Et plantesamfund består af for-skellige planter, som stort set stil-ler de samme betingelser til vok-sestedet.

Dyr i søen Plantesamfund

92

Kuanneq

Kvanen vokser ved kilder, langsmed bække og på fugtige skrånin-ger.

Den er en kraftig plante, derkan blive 1-2 meter høj.

Bladene er glatte og megetdelte. De nederste blade på stæng-len kan blive 1 meter lange.

Foden på bladene danner enstor skede omkring stænglen.

I den første sommer udviklerkvanen en kraftig pælerod og etkort skud med blade.

I pæleroden opsamles der næ-ring, som gemmes hele vinteren.

I den følgende sommer måplanten bruge af denne næring forat kunne blomstre og udvikle frø.

Kvanen har grønlige blomster ijuli. De mange små blomster ersamlet i kuglerunde småskærme.

Blomsterne bestøves af insekter.

Kvan

I september har kvanen modnefrugter. Frugterne er nødder.

En nød er en tør frugt, hvorfrøet er omgivet af en hård skal.

Kvanens nødder spredes af dyreller af vinden.

De unge stængler og bladstilkekan spises, og de er meget sunde,da de indeholder C-vitamin.

Plantesaften har tidligere væretbrugt til fremstilling af lægemid-ler. I dag anvendes den bl.a. somsmagsstof i snaps.

93

Tatsip naanii

Mange af søens planter er ikkestive, som landjordens planter.

De falder sammen, så snart detages op af vandet.

Men nede i søen holder vandetdem oprejst.

Søens planter er med til at gørevandet friskt og iltrigt.

Når det er lyst, fremstiller plan-ter sukker og ilt i deres grønneblade.

Sukkerstoffet bruger planten tilat leve af.

Noget af ilten bruger den også,når den ånder. Men den fremstil-ler langt mere ilt, end den selv bru-ger.

Denne ilt strømmer ud i vandet,hvor fisk, insekter og smådyr kanfå fat i den, så de også kan ånde.

Hestehale er en flerårig vand-plante, der vokser i søer ogdamme. Den kan blive op til 50 cmhøj.

Den øverste del af planten ra-ger som regel lidt op af søen.

Bladene bliver bredere, tyndereog længere på planter, der ikkevokser over vandoverfladen.

De smalle blade sidder i kranseop ad den lodrette stængel. I hverkrans er der 8-12 blade.

Hestehale eller vandspir

Hestehale får ganske små blom-ster. De sidder enkeltvis i blad-hjørnerne helt inde ved stænglen.

Blomster sidder i bladhjørnerne.

94

Vibefedt

Vibefedt har blåviolette kron-blade, der nederst er omdannet tilen spore, som er fyldt med nektar.

Vibefedt vokser især på fugtigbund ved søbredder og i moser.

Her er jorden ofte fattig påkvælstof. Det er et stof, som plan-ter har svært ved at undvære.

Vibefedt har udviklet en specielmetode, hvorved den kan skaffesig kvælstof.

Den er nemlig en kødædendeplante, der fanger insekter og an-dre smådyr med sine lysegrønneblade. På den måde får den fat påkvælstof.

I bladene er der to forskelligeslags kirtler. Det ene hold kirtlerfremstiller noget fedtet og klistretslim, der dækker hele bladetsoverside.

Hvis et lille dyr lander på bla-det, vil det hænge fast i slimet.

Jo mere dyret arbejder for atkomme fri, des mere bliver det kli-stret ind. Til sidst lukker stimet fordyrets åndehuller, og så dør det.

Nu ruller bladet sig sammenomkring dyret (1), og det andethold kirtler går i gang med at ud-skille en saft, der opløser dyret.

Så snart bladet har opsuget detopløste dyrs bløde dele, folder detsig ud igen (2).

De tørre rester af dyrets hud-skelet blæser bort med vinden.

De mange mørke pletter på bla-dene er netop sådanne rester afdøde smådyr.

Der går kun kort tid, før bladetpå ny dækkes med slim. Nu er bla-det igen parat til at fange insekter.

Tikiusamaqqat

95

Ukaliusa

Polarkæruld vokser ved søbred-der, på fugtige skråninger, vedvandløb og i kær.

Den er meget almindelig i heledet isfrie Grønland.

Polarkæruld bliver 5-35 cm høj.Den er en flerårig plante med kry-bende jordstængel, hvorfra derudgår mange strå, som alle bærerblade.

Bladenes fod er udviklet til enbladskede, der helt omkranserstrået.

I toppen af strået sidder et aks.Det består af mange små blomster.

Blomstens blosterblade er om-dannet til mange tynde børster.

De begynder at vokse, samtidigmed at frugten modnes.

Børsterne udvikler sig til lange,hvide uldhår.

Når det blæser, svæver de smånødfrugter bort i de lange letteuldhår.

A. Aks i blomstring.B. En enkelt blomst med frugtblad

og tre støvblade.C. Mens frugterne modnes, omdannesblosterbladene til lange, hvide uldhår.

D. En enkelt nødfrugt med lange uldhår.E. Nødfrugt i forstørrelse.

Polarkæruld

96

Ivigaasaq qerattarisoq

Der findes over 40 forskellige star-planter i Grønland. De vokser itørre og fugtige plantesamfund.

Star er græsagtige planter medtrekantede og fyldte stængler, sommangler knæ.

De små blomster er samlet i aks.Blomsterne er nøgne, og manglerblosterblade.

Hanblomsten (A) har tre tyndestøvtråde, der hver bærer en storstøvknap, hvorpå der er støv, derlet rystes af og føres med vinden.

Hunblomsten (B) har store støv-fang, der kan fange det støv, dersvæver forbi. Den befrugtede hun-blomst udvikles til en nød.

Når nødfrugten er moden, fal-der den af sammen med frugt-hylsteret (C).

Da frugthylsteret indeholderluft, kan det flyde på vandet.Nogle stararter spreder deresfrugter på denne måde.

Star med aks af enkønnede blomster.A. Hanblomst med tre store

støvknapper.B. Hunblomst med griffel,der deler sig i tre støvfang.

C. Frugthylster, der indeholder en nødfrugt.

Rank star

Andre starplanter spreder de-res nødder, ved hjælp af en krogpå frugthylsteret, som hæfter sigfast i pelsen på dyr, der løber forbi.

97

Ivissuaaraq

Toblomstret siv er almindelig i detmeste af det isfrie Grønland.

Den vokser i fugtig leret ellergruset jord og på mosebund, hvorsneen ligger længe.

Andre siv vokser i kær, moserog ved søbredder, men der findesogså siv, der kan vokse i den tørrefjeldmark.

Siv er som regel flerårige plan-ter, der har glatte og runde stæng-ler.

Bladene er ganske smalle. Dehar forneden bladskeder (2), dernår helt omkring strået.

Frugten er en 3-rummet kapsel(3), med mange små frø (4).

Når frøene bliver våde, bliverderes skal så klæbrig, at de kanhænge fast i pelsen på dyr, derkommer forbi. Det er på dennemåde toblomstret siv får spredtsine frø.

1. Toblomstret siv.2. Bladskeder.

3. Kapsel omgivet af blosterblade.4. Frø.

Toblomstret siv

98

Ippernaq

Stikmyg er især livlige i varmt,tørt og stille vejr. Der er tit såmange, at folk må tage mygge-slørpå eller smøre sig med mygge-oliefor at kunne arbejde ude.

Midt på sommeren læggermyggen æg på nordbredden af ensø eller en dam.

Når frosten kommer, nedfrysesæggene, og i løbet af vinteren dæk-kes de med sne. Når det så bliverforår, smelter sneen først på søensnordside.

Æggene bliver nu våde, ogsnart klækkes de, og larverne dri-ver med smeltevandet ned i søen.

Larverne vokser hurtigt i søen,og inden længe forpupper de sig.

I slutningen af juni kryber deførste myg ud af puppen, og nubegynder myggeplagen for men-nesker, pattedyr og rugende fugle.

Den varer til hen i august.

Hanmyggen suger nektar frablomster, og det er kun hun-myggen, der suger blod.

Hvis der ikke er blod at få fatpå, lever hunnen også af nektar.

I Grønland kan hunnen godtlægge æg uden at have suget blod,men så lægger den kun få æg.

Hvis den har suget blod, kanden lægge mange æg.

Stankelbensmyg.1. Parring. s. Svingkøller.

2. Æglæggende hun.

Stankelbensmyg stikker ikke,men de kan suge nektar med denkorte sugesnabel. Den fuldt udvik-lede stankelbens-myg tager dogkun sjældent føde til sig.

Efter parringen stikker hunnensin læggebrod ned i jorden, hvorden lægger flere hundrede æg,men kun et æg i hvert hul.

I løbet af sommeren klækkesæggene, og larverne går straks igang med at æde plantedele, somde finder i jorden.

Når det bliver vinter, går larveni dvale. Men så snart det bliverforår, begynder den igen at æde.

Tidligt på sommeren kravlerlarven op af jorden. Den for-pupper sig mellem sten og mos.

I slutningen af juni kryber denfuldt udviklede stankelbensmygud af puppen.

Myg

99

Kvægmyg Dansemyg

1. Kvægmyg 2. Larver3. Kokon. (Spundet puppehylster).

1. Hun. 2. Han. 3. Æglæggende hun.4. Fritsvømmende larve. 5. Puppen

søger op til overfladen. 6. Larver i rør.

Kvægmyg flyver i store flokke. Debider hul med deres kindbakkerved næse, mund, øjne og ører påmennesker og dyr, hvorefter desuger blodet op med en snabel.

Kort efter parringen læggerhunnen æg i klumper på vand-planter og sten i elve og bækkemed friskt, rindende vand.

Når æggene klækkes, sugerlaverne sig fast på sten og bindersig også fast med en tråd for ikkeat drive med strømmen.

Larverne lever af de bakterier,der driver forbi med vandet.

De voksne kvægmyg lever kuni ca. 14 dage.

Dansemyg ligner stikmyg, men destikker ikke.

Hunnen lægger mange æg i ensø. De store røde larver bygger røraf mudder fra bunden og silke-tråde, som de spinder.

Andre larver bygger rør, der eråbne i begge ender. Disse larverspinder et net for den ene åbning.

Når vandet løber gennem røret,fanges smådyr, planter og bakte-rier i nettet.

Når det er fyldt, æder larvenhele nettet med fangsten

Nettet fyldes ofte så hurtigt, atlarven må spinde et nyt net fleregange hvert minut.

100

Upernaaq niviugaa

Vårfluen søger nektar i blomster,især på lune sommerdage.

Som fuldt udviklet insekt leverden kun i kort tid. Den må derforhurtigt parre sig.

Efter parringen flyver den til enelv eller sø, hvor den lægger sineæg på vandplanter.

Så snart æggene er klækket, sø-ger larverne ned til bunden.

Her lever de hele deres larve-og puppetid.

Larven spinder et rør af silke-tråde om sin krop.

Spindet er klæbrigt, så derforklistrer sand, småsten og plante-rester fra bunden sig til det.

Røret kommer altid til at lignedet sted, hvor larven opholder sig.

Det er derfor svært for densfjender at opdage den.

Efterhånden som larven vokser,gør den røret større fortil. Denkravler rundt med sit rør nede påbunden på jagt efter føde.

Den æder plantedele, som denskærer i stykker med sine kind-bakker.

Larven bevæger hele tiden debløde hår på bagkroppen. Dervedpumper den friskt vand med ilthen til gællerne.

Når larvetiden er overstået, luk-ker den sit rør med et låg. Inde irøret bliver larven til en puppe, derovervintrer nedfrosset på bunden.

Om foråret bider puppen hul pårøret med sine kindbakker. Denkryber ud og svømmer op til over-fladen.

Her revner puppehuden, ogden fuldt udviklede vårflue krav-ler ud.

Den flyver snart bort på sinelette vinger for at suge nektar ogparre sig.

En voksen vårflue på en sten.To larver i deres rør på bunden af søen.

Vårflue

101

Siuterut aamma uilue

Mosesneglen og skivesneglen le-ver i næringsrige damme. Deresføde består af alger.

De kravler omkring på vand-planter, hvor de rasper alger afbladene med deres raspetunge.

Snegle udskiller slim fra kirtler,der sidder på foden (c). De krav-ler i dette slim hen over planterneved at lade foden danne bølger,der hele tiden bevæger sig fremad.

1.- 2. Mosesnegl på bukkeblad.3. Mosesnegl på vandhinden. Den ånder.

4. Mosesneglens æg.5. Skivesnegle i parring.

6. Skivesneglen lægger æg.7. Skivesneglens æg.

Ærtemuslingen lever nedgravet ibunden af ofte kalkfattige søer.Derfor er dens skaller så tynde, atde meget let går i stykker.

Gennem indstrømningsåbnin-gen (b) pumpes vand med ilt ognæring ind mellem de to skaller.

Næringen består af plankton,døde smådyr og planterester.

Snegle og muslinger

Ærtemuslingen er nedgravet.a) Gat. b) Indstrømningsåbning med

fimrehår. c) Fod.

Mosesneglen kan endda klæbeslimet fast til vandhinden, så denkan kravle lige under overfladen.

Mose- og skivesneglen er her-mafrodit. Ved parring overfører debegge sæd til hinanden. Æggeneklistres til planter og sten i søen.

102

1. Dafnie

Krebsdyr i ferskvand

Når søerne bliver isfrie, kommerdafnierne frem. De er alle hunner.

Snart får de æg, som de gem-mer i en rugehule under skjoldet.Når de klækkes, svømmer unger-ne ud i vandet. De er også hunner.

Om sommeren udvikler æguden parring. Senere bliver nogleæg til hanner. Nu sker der en par-ring, og hunnen udvikler noglesærlige hvileæg. De synker tilbunds og klækkes til foråret.

2. Ferejer

Under parringen holder hannenfast på hunnen med sine følehorn.

Om efteråret lægger ferejen æg,hvorefter den dør.

Æggene overvintrer. Larverneudvikler sig først, når søen igenbliver isfri.

De døde ferejer rådner ikke,men fryser fast i isen. Når isen tørom foråret, æder mange fugle afde frosne, døde krebs.

Ferejen mangler skjold. Densvømmer altid med ryggen modbunden.

103

3. Vandloppe

Når isen smelter på søen, kommervandlopperne frem. De er hunner.

Nogle uger senere får vand-lopperne æg i deres ægsække.Æggene bliver til larver, der skif-ter hud flere gange.

I løbet af sommeren fremkom-mer der både hanner og hunner.De parrer sig, før søen fryser til.

Hannerne dør straks efter par-ringen. Hunnerne søger derimodned mellem stenene på bunden,hvor de fryser inde i isen.

4. Damrokke

Damrokken udvikles af et æg, derhar overvintret.

Da vandet i dammen fordam-per om sommeren, må damrokkenhurtigt lægge æg. Den dør nem-lig, så snart dammen tørrer ud.

Æggene tørrer derimod ind ogligger i dvale, til der igen kommervand i dammen.

Vinden spreder ofte damrok-kens lette æg til andre damme,hvor de kan udvikle sigNår det igen bliver forår, tør

hunnerne op, svømmer rundt ogudvikler æg.

Disse æg befrugtes af sædceller,som hunnerne har opbevaret helevinteren.

Hvis dammen tørrer ud, lavernogle vandlopper en rund hule afmudder.Heri ligger vandloppen idvale, indtil der igen kommervand i dammen.

Andre vandlopper fremstillerhvileæg, der overvintrer.

104

Minngoq

Vandkalven må ilte sin luftboble omvinteren, når søen er dækket med is.

Vandkalven flyver om efteråret tildybe søer, der er rige på næring.

Da vandkalven ikke ånder vedgæller, må den have luft med nedi vandet for at kunne leve der.

Før søen fryser til, henter vand-kalven derfor en luftboble indmellem kroppen og dækvingerne.

For at undgå at bruge for me-get af luftboblens ilt, må vand-kalven holde sig i ro ved bunden.

Når ilten lidt efter lidt er ved atforsvinde fra luftboble, ladervandkalven luftboblen glide lidtud i vandet.

Her optager luftboblen så igenilt. Men hver gang den på dennemåde lufter sin luftboble i vandet,mister den lidt af boblen.

Til sidst er boblen blevet så lille,at den ikke mere kan optage ilt, også dør vandkalven.

Vandkalven kan klare sig underisen i 10 måneder uden at få friskluft.

Vandkalv

Hvis isen ligger længere, dørvandkalven af iltmangel.

Af den grund kan vandkalvenikke leve i det nordligste Grøn-land, for her ligger isen i mere end10 måneder af året.

Hvis man hugger hul på søensis, vil man ofte se vandkalve, dersvømmer op for at få fat på en nyluftboble.

Om foråret flyver vandkalventil en lille isfri sø (1). Her skærerden hul i nogle vandplanter medsin læggebrod (2). I hvert hul læg-ger den et æg.

105

I løbet af kort tid klækkes æg-get. Den lille vandkalvelarve søgerstraks op til overfladen for at åndegennem sine åndehuller (3). Desidder i bagkroppens spids.

Vandkalvelarven jager forskel-lige fiske- og insektlarver. Den gri-ber byttet med de skarpe kindbak-ker, som den borer ind i dyret (4).

Larven har en ganske lillemund, som den ikke kan æde med.I stedet pumper den fordøjelses-væske fra tarmen ud gennem dehule kindbakker. Fordøjelsesvæs-ken opløser byttet, som larvenopsuger gennem kindbakkern.

Vandkalvens larve er et frygte-ligt rovdyr. Når to larver mødes ivandet, angriber de straks hinan-den. Hvis de er lige stærke, enderdet ofte med, at de begge bliverudsuget og dør.

Da larvens hud ikke kan udvi-des, må den skifte hud for atkunne vokse. Det gør den 3 gange.

Den gamle hud revner foranhovedet, så larven kan kravle ud.

Den nye hud er blød og kan kunudvides i de første timer. Larvenpumper derfor vand ind i sin storeblindtarm for at fylde mest muligt.Vandet bliver i blindtarmen til hu-den er blevet stiv.

Larven kan så æde, til den igenfylder hele huden ud.

Den udvoksede larve kravlermed sine kindbakker på land. Herforpupper den sig i en hule, somden graver nær dammen (5).

Når puppetiden er overstået,kryber den fuldt udviklede vand-kalv ud af hylstret og op af jorden.

Sidst på sommeren parrervandkalvene sig. Under parringenholder hannen fast på hunnenmed forbenenes sugeskåle (6).

Hunnen opbevarer hannenssæd hele vinteren, og æggenebefrugtes først, når det bliver forår.

106

Eqaluk

Fjeldørreden lever de første 5-6 åri rolige elve og på lavt vand langssøens bredder, hvor den æderinsektlarver, snegle og hundestej-ler samt æg og larver af sin egenfamilie.

Derefter vandrer den ud modhavet. Samtidig mister den sinepletter og bliver sølvskinnende ogblank. Den er nu 13-18 cm lang.

Fjeldørreden vandrer oftest nedad elven om foråret, når isen bry-der op. Den bliver ved elv-mundingen, hvis der er rigeligmed føde.

Fjeldørreden følger tit med høj-vandet op i elven, men den ven-der tilbage til havet, når det bliverlavvande. I havet æder den fiske-larver, lodder og andre småfisk.

Tre grønlandske laksefisk. 1. Laks. 2. Fjeldørred. 3. Lodde, der kun lever i saltvand.

Fjeldørred

107

Ligesom alle andre laksefisk harfjeldørreden en lille fedtfinne påryggen mellem ryg-og halefinnen.

Langt de fleste fjeldørreder op-holder sig kun i havet i 3-4 måne-der om sommeren. De tilbringervinteren i ferskvand.

Efter 1, 2 eller 3 sommeropholdi havet er fjeldørreden klar til atgyde i den elv, hvori den selv blevudklækket.

Det er lettest for fjeldørreden atsvømme op ad elven, når der ermeget vand i den. Hvis der i langtid har været tørke, kan det væreumuligt for den at komme op. Denmå så vente foran elvmundingen.

Selv om der er strømsteder el-ler vandfald på optil ½ metershøjde, kan den godt svømme opfor at gyde.

Fjeldørreden æder ikke undervandringen op til ynglepladsen,og dens mavesæk skrumper ind,mens kønsorganerne vokser.

Hunnen (6) får en kraftig rødfarve på bugen, mens hannen (5)også får orangefarvede pletter påsiderne. Hannens underkæbe vok-ser opad og danner en lille krog.

Alt dette er tegn på, at legetidener nær.

Om efteråret gyder fjeldørre-den på lavt vand mellem sten oggrus. Æggene er store som ærter.

De fleste fjeldørreder bliver isøen hele vinteren. Når det bliverforår vandrer de magre fjeld-ørreder igen ud til havet.

Fjeldørreden vokser langsomt.En 13 år gammel fjeldørred erf.eks. kun ½ meter lang.

De fleste fjeldørreder er 8-15 årgamle, når de fanges.

Hvis forbindelsen med havetafbrydes, bliver fjeldørreden helesit liv i søen. Sådanne standørrederer små, fordi de må nøjes med sø-ens fattige næring hele året.

1.-2. Fjeldørredæg. (2:1). 3. Fjeldørredlarve med blommesæk. (1:1)4. Ung fjeldørred på vej mod havet. (1:6). 5.-6. Gydende fjeldørreder. (1:8).

108

Kapisilik

Selv om laksen kun gyder i gan-ske få af Grønlands elve, så harden en stor udbredelse langs ky-sterne. Det er på grund af de man-ge udenlandske laks, som svøm-mer til Grønland for at søge føde.Mange af disse laks bliver fanget ifiskernes garn.

Lakselarven klækkes i åer, elveog søer med rindende, friskt vand.I 1½ måned lever den af sin blom-mesæk. Når den er opbrugt, æderden insektlarver og orme.

Lakseungen vandrer ud i havetefter 4-5 år i søen. Her æder denkrebsdyr, fiskelarver og småfisk.

Laksen vokser stærkt. Den kanefter 2-3 års ophold i havet veje 4-10 kg og måle 70-100 cm.

Laksen svømmer tilbage til el-ven, når den er 6-7 år gammel .

Den vender altid tilbage til denelv, hvor den selv blev udklækket.

Laksen kan finde tilbage til el-ven ved hjælp af sin lugtesans. Detkan den også, selv om turen ermere end 1000 km lang.

Den svømmer med en fart på50-100 km i døgnet.

Gydepladsen ligger ofte 100 kmoppe af elven.

Laksen svømmer op modstrømmen. Den kan springe ogsvømme op ad vandfald, der erindtil 3 meter høje

I løbet af 2-14 dage lægger hun-nen 5.000-9.000 æg. De læggesmellem grus og sten på lavt, rin-dende vand.

Hannen gyder straks sin sædover æggene.

Turen til gydepladsen og selvegydningen tager så hårdt på lak-sene, at de fleste dør.

Kun ganske få laks når at gydeigen efter et nyt ophold i havet.

Laks

109

Laksen vandrer op i søen.1. En klump lakseæg. 2. og 3. Lakseæg.

4. Lakselarve med blommesæk. (1:1).

Laksen vandrer mod havet.5. og 6. Unge laks på 4-5 år. (1:6).

7. Blanklaks i havet. (1:20).

Laksen vender tilbage til søenfor at gyde.

8. Den gamle laks er 6-7 år gammel.9. Laksen springer op af et vandfald.

10. Laksene gyder.

110

Kakilisak

Trepigget hundestejle færdes i sti-mer i søer, bække og ved stranden.

Den æder æg og larver af fjeld-ørreder samt insekter, småkrebsog orme.

Hannen forlader stimen om for-året og finder et yngleterritorium,som han forsvarer meget ivrigt.

Hvis 2 hanner har territorier tætpå hinanden, kan der blive kamp.Men den han, der forsvarer sit ter-ritorium, vinder altid kampen.

Hannen bygger nu en rede afplantedele. Når en stime af hun-ner kommer ind i territoriet, viserhan reden frem.

Derefter svømmer han efter sti-men, hvorved de fleste flygter.

Hvis der bliver en hun tilbage,jages den ind i reden. Her læggerhun æg, og hannen befrugter dem.

Hunnen forlader så reden,mens hannen vogter den i 3-4uger. Han vifter hele tiden frisktvand ind i reden. I al den tid æderhan ikke.

Når ungerne er 1 uge gamle,forlader de reden.

Kamp mellem 2 han-hundestejler i den enes yngleterritorium. I baggrunden en stime hun-hundestejler.

Trepigget hundestejle

111Ålen træffes kun sjældent i de syd-grønlandske fjorde, elve og søer.

Både den europæiske og dengrønlandske ål lægger æg iSargassohavet.

Larverne fra disse ål er næstenens, og de driver sammen nordpåmed Golfstrømmen.

I løbet af 2-3 år er den europæi-ske ål drevet 5-10 tusinde km medGolfstrømmen til Europa.

Nu søger den lille 6-7 cm langeglasål ind i åer og søer for at ud-vikle sig.

Det viser sig, at den grønland-ske ålelarve kun tager 1 år om atforvandle sig til en glasål på 6-7cm.

Nu forlader den Golfstrømmenog svømmer mod nærmeste land,og det er netop Grønland.

I ferskvand udvikler glasålensig til en gulål. Efter 6-7 år i fersk-vand svømmer gulålen ud i havet.Her bliver den til en blankål.

Det er blankålen, der vender til-bage til Sargassohavet for at gyde.

NimeriaqÅl

112

I slutningen af maj kommerodinshanerne til Grønland. I be-gyndelsen holder de sammen ismå flokke ved kysten.

Når de små lavvandede søer ogvandhuller senere er blevet isfrie,søger odinshanerne herind for atyngle.

NaluumasortoqOdinshane

1. Hunnen opfordrer til parringslegen.Hun danser på vandet, mens hannen ligger på land og ser til.

2. Hannen lokkes af hunnen, hvorefter de leger sammen.3. Fuglene parrer sig på vandet.

113

Odinshanen tilbringer sommeren i de arktiske egneog vinteren i havet omkring ækvator.

I modsætning til de fleste fugle,så er det hunnen, der opfordrer tilparringslegen.Hunnen er også denstørste med de stærkeste farver.

Før de bygger rede, laver de enmængde små huller i jorden om-kring søen. Derefter er det hunnen,der vælger en af dem til rede.

Den bygges på fugtig bund etpar meter fra vandhullet i en tueaf star, kæruld eller græs, somnæsten skjuler reden.

Odinshanens æg er brune medsorte pletter. Når hunnen har lagtde 4 æg, forlader den reden.

Æggene overlades til hannen,der alene må ruge i ca.24 dage.

Ungerne kan svømme, når deer 14 dage gamle. Indtil da løberde omkring mellem planterne ogæder insekter, orme og larver.

Senere svømmer de rundt ogfanger smådyr i vandoverfladen.

Hvis der kommer en fjende tilsøen, flyver hannen straks op ogudstøder skarpe skrig.

Den flyver hurtigt frem og til-bage for at fortælle ungerne, at deskal skjule sig.

Selv om hunnen er i nærheden,hjælper den ikke hannen med atpasse på ungerne.

Ungerne er flyvefærdige, når deer en måned gamle.

I slutningen af juli forlader fa-milien ynglesøen og flyver ud tilkysten.

I rolige lavvandede bugter sam-ler odinshanerne sig i store flokkefor at søge føde sammen.

Omkring 1. august begynderodinshanerne at trække sydpå.

De følger den kolde Canadiskestrøm til de tropiske have. Herovervintrer de nær kysten.

114

Når rødstrubet lom ankommer tilNordgrønland om foråret, er ha-vet og søerne ofte dækket med is.

Den opholde sig derfor i denførste tid ved revner i isen, hvorden fanger fisk.

Men så snart isen forsvinder frasøerne, flyver lommerne parvis tilderes ynglepladser.

Reden bygges ved søbredden afstrå, vandplanter og mos. Den eråben mod vandet, men mod lander der en lav kant af redemateriale.

I juni lægger hunnen to brun-grønne æg med spredte mørkepletter. Den rugende fugl liggeraltid med hovedet ud mod søen.

Når den vil i vandet, skubberden sig på maven ud i søen. Der-ved får reden en aflang form.

Hvis rødstrubet lom forstyrrespå reden, glider den stille i vandet.

Her forsvinder den ved straksat dykke. Den svømmer med helekroppen under vandet, så kun ho-vedet og halsen er synlig.

Parringsleg. 1. Hannen nærmer sig roligt hunnen. 2. Hannen svømmer hurtigt efter hunnen. 3. Fuglene parrer sig.

Rødstrubet lomQarsaaq

115

Rødstrubet lom flyver ofte i stor højdemed hurtige vingeslag.

Den kaster sig med udbredte vingerned mod søen i stor fart.

Den flyver aldrig ned på jorden,men lander altid på vandet.

Den kommer kun svømmendetil sin rede.

Så snart ungerne er kommet udaf æggene, skubbes de i vandet.

I den første tid opholder de sigmidt i søen for at være i sikkerhedfor polarræven.

Ungerne kravler tit op på ryg-gen af en af de voksne, når de vilhvile sig.

Forældrene henter på skift fødetil ungerne fra havet eller fra enstor sø. De gylper føden op i næb-bet, så ungerne kan få fat i den.

I de første par dage består un-gernes føde af vandinsekter ogkrebsdyr. Senere æder de fjord-torsk, ulke og fjeldørreder.

I august er ungerne flyvefær-dige. Nu forlader de søen og fly-ver ud til kysten.

Fra september til novembertrækker de sydpå. De flyver overAtlanterhavet for at overvintre iområdet omkring Nordsøen.

De to unger er kravlet op på ryggen af den rødstrubede lom.

116

Qeerlutooq

Gråænderne overvintrer i Syd-grønland. De holder til ved isfriestrømhuller nær kysten.

I april trækker gråænderne par-vis nordpå.

Når fjordene her bliver isfrie imaj, søger parrene ind på deresynglepladser.

Gråanden yngler oftest ved småsøer, som er omkranset med plan-ter. Men den yngler også i skær-gården.

Hunnen bygger sin rede tætved vandet. Den skjules i højt græseller under buske.

Gråanden forer reden med dun,som den plukker af sin krop.

Gråænderne søger efter føde på bunden. De halvdykker.

Gråand

117

Gråanden ruger på 8-10 grå-grønne æg i ca. 28 dage.

Når anden begynder at ruge,forlader andrikken den. Hannenlever hele sommeren alene ellersammen med andre andrikkerlangs kysterne.

Så snart ællingerne er blevetudruget, forlader de reden. De føl-ger efter anden ned til vandet,hvor de straks svømmer ud.

I begyndelsen æder ællingernefluer, myg og andre insekter, somde fanger i vandoverfladen.

Senere æder de vandplanter,frø, krebsdyr, snegle og muslinger.

Hvis ællingerne mærker fare,kan de dykke og skjule sig mellemvandplanterne med kun næsebo-rene over vandet.

De dunklædte ællinger får de-res første fjerdragt i løbet af som-meren. Den ligner hunnens.

I august kan ungerne flyve, ogda forlader anden dem. Ung-fuglene skifter igen fjerdragt i lø-bet af efteråret, og nu kommer detil at ligne de voksne.

Andrikken fælder sine fjer i juli,mens anden først fælder i august.

I fældetiden kan gråænderneikke flyve, men de kan dykke.Fældningen varer ca. 3 uger, og iden tid skjuler gråænderne sig.

Gråanden er god til at svømmeog dygtig til at flyve.

Den flyver med hurtige vinge-slag, der fremkalder en hvinendelyd.

Når gråanden lander på vandet,bremser den med vingerne,

halen og fødderne. Alligevel glider den altid et godt

stykke hen ad overfladen, før den falder til ro i vandet.

Gråanden har en række hornlisteri kanten af næbbet.

Hornlisterne holder føden tilbage,når anden lukker næbbet og presser

vandet ud med tungen.

På spidsen af næbbet sidder neglen.Denne hornplader beskytter næbbet,

når anden søger føde på bunden.

118

119

Dyr og planter ved kysten

Naturen ved kysten 120Strandarve 121Marehalm 122Strandvejbred 124Krybende annelgræs 125Sortgrå ryle 126Præstekrave 128Edderfugl 129Havterne 130Toppet skallesluger 132Skarv 134

Lomvie 136Alkefugle 137Gejrfugl 137Gråmåge 138Ride 139Hvidvinget måge 139Mallemuk 140Almindelig kjove 141Havørn 142Polarræv 144Polarulv 145Isbjørn 146

Indholdsfortegnelse

120Nogle kyster består af høje fjelde,der ofte er ynglepladser for tu-sindvis af måger og alkefugle.

Andre kyster består af lavefjelde og klipper. Nogle af demkommer op af vandet som skær ogsmåøer. Mange skær er kun syn-lige ved højvande. De er derfor far-lige for sejladsen.

Enkelte kyster har sandstran-de, eller de består af lave strand-enge, der er bevokset med græs.

Nogle steder glider indlands-isen langsomt ud til kysten, hvorden kan danne en gletsjer.

Når isen fra en gletsjer gliderhelt ud i vandet, løfter vandet denop, hvorved store stykker brækkeraf og driver ud i havet som storeog små isfjelde.

Om vinteren fryser havet til ifjorde og ved rolige havkyster.

Kysten dækkes da af en bred,fast isfod. Da havisen revner vedisfoden på grund af ebbe og flod(lavvande og højvande), kan denfølge tidevandets bevægelser.

Der er stor forskel på ebbe ogflod. Ved Nuuk er der f.eks. en for-skel på 5,1 meter.

Ved ebbe tørlægges en stor delaf kysten, og her kan man findetang, snegle, muslinger og andrebunddyr, som ellers lever i havet.

Mange af disse dyr kan tåle atleve over vandet et stykke tid.

Når havet er isfrit finder mangefugle og ræve føde i opskyllet.

Der vokser kun få planter i san-det ved kysten.

Naturen ved kysten

I Qaanaaq ligger byen ned til en flad sandstrand.

121

.

Pakalaasaq

Mange af de planter, der voksertæt på havet, er så hårdføre, at dekan tåle at bliver overskyllet medsaltvand.

Strandarve danner små tuer påsandede strandbredder og i klitter.

Den kan tåle at blive dækkethelt med sand.

Strandarve breder sig ved hjælpaf lange jordstængler, der kryberhen langs jordoverfladen.

På jordstænglen er der lange,kraftige rødder, som henter vandtil planten fra et stort område.

Rødderne er med til at holde påsandet, når det blæser.

Fra jordstænglen skyder deroveralt nye planter op. Strandarveformerer sig bl.a. på denne måde.

Da bladene er tykke og væske-fyldte, kan planten tåle tørke i læn-gere tid. De kødfulde blade kanspises.

Strandarve har små blomster,der sidder i toppen af stænglerne.

Bægerbladene er grønne ogkronbladene er hvide.

I løbet af sommeren udviklesfrugten, der er en kapsel. Når dener moden, åbner den sig.

Blæsten slynger de mange småfrø bort fra planten.

1. Blomst. 2. Kapsel. 3. Frø.

Strandarve

122

Ivigarsuaq

Marehalm kan blive over 1 meterhøj.

Nede i jorden har den en langjordstængel, hvorfra de nye grøn-ne stængler skyder op. De bærertykke og stive blade.

Blomsterne sidder samlet i aksi toppen af strået.

Græsplanternes blomsterbladekaldes avner.

I blomsten findes der 3 støvbla-de og en frugtknude med en grif-fel og to støvfang.

Frugten er en nød, hvori derkun er et frø.

A. Marehalms blomster sidder i aks.B. Et småaks med 2 blomster,

der hver har 3 støvblade,som er omgivet af avner.

C. Frugtknude(1) med griffel(2)og støvfang(3).

Marehalm

123

Marehalm vokser i sandet ogmellem stenene ved kysten oglangs med elve.

Kun få planter kan vokse i san-det, fordi regnvandet hurtigt sivervæk mellem sandkornene.

Marehalm kan dog vokse der,fordi den har lange rødder på jord-stænglen.

Disse rødder henter vand fra etstort område dybt nede i sandet.

Planter har i tusindvis af småhuller i bladene. De hedder spalte-åbninger. Marehalm har sine påoversiden af bladene.

Gennem spalteåbningernetrænger luftens kuldioxid ind iplanten, og fra roden optager denvand.

Når det er lyst laver plantensukkerstof af luftens kuldioxid ogvand fra jorden. Det er dettesukkerstof, planten lever af.

Fra vandet optager planten deuorganiske stoffer, som den harbrug for.

Vandet løber ikke tilbage gen-nem roden, men fordamper ud afde små spalteåbninger.

Hvis jorden er meget tør, kanplanten ikke optage vand gennemrødderne.

Den må derfor prøve at holdepå det vand, den har.

Det gør den ved at lukke sinespalteåbninger.

1. Bladet har åbne spalteåbningeri fugtigt vejr.

2. I tørt vejr er bladet rullet sammen,og så er spalteåbninger lukkede.

I tørt vejr ruller marehalm bla-dene sammen, hvorved spalte-åbningerne lukkes og fordamp-ningen nedsættes.

I fugtigt vejr har marehalmflade blade med åbne spalte-åbninger, så fordampningen letkan finde sted.

124

Sissarmiu

Om vinteren dør plantens bladeog stængler, mens jordstænglenovervintrer.

I den er der næring til nye bladeog blomster i det følgende forår.

Blomsten udvikler først detstore støvfang (1).

Senere vokser de store støv-blade ud (2).

Det store støvfang fortæller, atplanten har vindbestøvning.

Støvfanget kan fange det støv,som vinden fører med fra støv-blade i andre blomster af sammeslags.

Strandvejbred

Strandvejbred vokser på strand-enge og langs med elve og søer.

Når blomsten er blevetbestøvet, udvikles frugten til enkapsel (3) med mange frø.

De spredes ofte ved hjælp afmennesker og dyr.

125

Ivigaq sissamiittartoq

Krybende annelgræs vokser tætsammen på strandenge og strand-bredder.

Den har nederst på stænglen enganske kort jordstængel, hvorpåder sidder en trævlerod. Den er enflerårig plante.

Krybende annelgræs har sineblomster samlet i en top (4).

Den består af mange småaks (5),der hver har få blomster.

Det sker ofte, at krybende ann-elgræs ikke udvikler modne frug-ter.

Derfor er det godt, at plantenkan formere sig ved hjælp af ud-løbere. De udvikles nederst påstænglen og kryber hen ad jorden.

Et stykke fra planten slår udlø-beren rod, og her begynder en nyplante at vokse op.

På sandstranden kan krybendeannelgræs lave et helt fletværk afde mange udløbere.

Dette fletværk kan være med tilat holde på sandet og forhindreeller nedsætte sandflugt.

Krybende annelgræs

126

Saarfaarsuk

Uden for yngletiden opholdersortgrå ryle sig i flokke på skær ogrev ved kysten.

Her vader de omkring i vand-kanten for at fange snegle og små-dyr, som sidder fast på sten, klip-per og tangplanter.

Når yngletiden kommer, flyverfuglene parvis til rugepladserne.

Ynglepladserne findes inde ilandet på heder og i moser, menogså på øer og skær nær ved ky-sten.

På ynglepladsen indtager hvertrylepar et territorium.

Det er så stort, at der oftest ermindst 100-200 meter hen til detnæste rylepars territorium.

Redebygningsbevægelser hos sortgrå ryle .

Sortgrå ryle

127

Sortgrå ryles parringsflugthen over yngleterritoriet.

Reden er en fordybning, derfores med få blade af pil og birk.

Hunnen lægger 4 grønne ellerlysebrune æg med mørke pletter.

Det er kun hannen, der ruger.

Så snart ungerne er udklæk-kede, forlader de reden. De søgerselv føden, der består af insekter,som de finder mellem planterne.

Ungerne æder også frø samtsporehuse af mos.

Det er hannen, der passer påungerne.

Hvis en ræv nærmer sig, krav-ler hannen bort fra ungerne medslæbende vinger og rejste fjer.

Derved glemmer ræven un-gerne og prøver i stedet at fangeden „syge“ ryle.

Lige før ræven er ved at få fatpå den, flyver den op, men blot forigen at spille „syg“ endnu længerevæk fra ungerne. (Se tegningen,side 145).

Rylen lokker på samme mådeandre fjender bort fra sine unger.

Ungerne er flyvefærdige i slut-ningen af juli.

Nu forlader hele familien yngle-pladsen for at flyve ud til kysten.

Her slutter de sig sammen istore flokke på over 100 ryler.

De sortgrå ryler i Nordvest-grønland overvintrer i Sydvest-grønland, mens de sortgrå ryler iØstgrønland tilbringer vinteren påIsland.

128

Tuujuk

Præstekraven piler omkring påstranden og ved elvmundinger,hvor den finder krebsdyr og orme.

Den får fat på dyrene ved atstikke sit næb ned i jorden ellersandet.

Den træffes også inde påplanteløse sletter. Her løber denhurtigt omkring og snapper fluer,myg, biller og sommerfuglelarver.

De 4 plettede æg og de sprag-lede dununger er godt kamufleret.

Når ungerne ligger stille, er denæsten umulige at få øje på.

Så snart ungerne er flyvefær-dige, forlader hele familien yngle-pladsen for at trække sydpå.

De grønlandske præstekraverovervintrer i den tropiske del afVestafrika.

Præstekrave

129

Miteq

Edderfuglen søger sin føde udepå havet. Her dykker den eftermuslinger, snegle og krebsdyr,som den henter op fra bunden -ofte 60 meter nede.

Edderfuglene bygger reder i ko-lonier på små, lave øer langt fra be-byggede områder.

Reden anbringes mellem stenog græs, og den fores med tang,græs og lyng. Hunnen plukkerdun af sig selv og lægger demomkring de 5-6 ensfarvede grå-grønne æg.

Før hunnen forlader reden forat søge føde, dækker hun æggenetil med dun.

Så kan æggene holde sig varmeog samtidig være skjult for bl.a.kjover og gråmåger, som stjælerdens æg.

Hannen beskytter kun i kort tidden rugende hun. Snart forladerhan hende og søger sammen medandre hanner ude på havet.

Så snart ungerne er udklæk-kede, søger de ned til vandkanten.

De svømmer straks ud og kanselv finde føde tæt ved kysten.

De fleste grønlandske edder-fugle er standfugle. Dog trækkerde nordligste edderfugle om efter-året til de åbne havområder iSydvestgrønland.

I mange år er der blevet skudtover 100.000 edderfugle og ind-samlet store mængder æg.

Det kunne bestanden ikke tåle.Derfor er edderfuglen nu fredet itidsrummet 1/6 til 15/8.

Man indsamler dun fra rederne,når fuglene har forladt yngle-pladsen. Dunene er meget blødeog bruges i dyner og puder.

I dag anvender man kun kødetfra fuglene. Tidligere blev skindetogså anvendt. Man syede det sam-men til fugleskindspelse, der blevbrugt som undertrøje og skjorte.

Edderfugl

130

Imeqqutaalaq

Havternen er sikkert den fugl, derfår mest lys om året. Den tilbrin-ger nemlig det meste af sin tid iområder, hvor der er midnatssol.

Om sommeren opholder densig i midnatssol ved kysterne iGrønland, men så snart efteråretsætter ind, trækker den mod syd.

I små flokke flyver havternerneover de store have helt ned til Syd-polarlandet.

Den når her ned, når vinterener overstået, og sommeren er be-gyndt.

Den lever så i midnatssol, tilden igen vender næbet mod yngle-pladsen i Grønland.Under havternens rejser fra pol tilpol, tager den ikke føde til sig.

Den kan alligevel godt klare denlange rejse. For inden rejsen harden opbygget et tykt fedtlag un-der huden, som den tærer på.

Havternen er nok den fugl, derforetager de længste rejser.

Alene trækket fra nord mod sydog tilbage igen udgør 34.000 km.

Havternen ankommer til Grøn-land om foråret. Her holder denisær til ved små øer nær kysten.

Den styrtdykker efter føden,som for en stor del består af lod-der, som er små laksefisk.

Derudover fanger den fiske-larver, krebsdyr, snegle, små blæk-sprutter og andre smådyr, somsvømmer rundt i overfladen

Når havternen vil hvile sig, sæt-ter den sig på et isfjeld eller på ensten i vandkanten.

Den hviler aldrig på vandet.Kun når den har styrtdykket efterføde, svømmer den lidt rundt.

Havternes trækveje fra Grønland.

Havterne

131

Havternen styrtdykker efter fødei havoverfladen.

Havternen yngler i kolonier påsmå lave øer.

I kolonien kan der sagtensyngle op til 1.000 par.

Havternens rede er en lille skåli sandet, gruset eller græsset. Re-den fores til tider med et par strå.

Hunnen lægger som regel kun2 æg. Så snart hun har lagt det før-ste, begynder hun at ruge.

Derfor udklækkes ungerne hel-ler ikke på samme tid.

Mens hunnen ruger, henterhannen føde til den.

Når hannen ikke er ude efterføde, bliver den tæt ved reden forat passe på hende.

Hvis der kommer en gråmåge,en kjove, en rovfugl eller en rævtil kolonien, flyver alle hav-ternerne straks op.

De forsøger så at jage fjendenbort ved at stikke dem med dereslange, tynde næb.

Når ungerne er udklækkede,forlader de straks reden. De bliverdog tæt ved den i den første tid.

Det er derfor let for forældreneat finde deres unger, når de kom-mer flyvende med føden til dem inæbet.

Ungerne har en gråbrun dun-dragt. Med den farve er de godtkamufleret, når de ligger mellemstenene eller løber rundt på øen.

I mange år er der blevet ind-samlet over 100.000 æg på yngle-pladserne.

Det kan ternebestanden ikkeklare mere.

Af den grund er havternen heltforsvundet fra mange af densgamle ynglepladser.

132

Paaq

De toppede skalleslugere kommerparvis ind til deres ynglepladser imaj-juni måned.

Toppet skallesluger yngler al-drig sammen med andre skalleslu-gere, men den yngler ofte sammenmed edderfugle, måger og terner.

Den bygger sin rede på små øerinde i en fjord, ved en større sø el-ler ude ved kysten.

Reden anbringes mellem klip-pestykker og sten godt skjult afhøje planter eller buske.

Reden fores med græs og strå.

Toppet skallesluger lægger 8-11gråbrune eller gullige æg.

Hunnen plukker dun af sinkrop, og det lægger den mellemæggene i reden.

Hannen forlader sin mage, nården begynder at ruge, og denkommer ikke tilbage til hendeigen.

Hannen flyver ud på havet,hvor den slutter sig sammen meden lille flok af andre hanner.

Hunnen ruger i ca. en måned.Den ligger meget fast på reden.

Hvis en fjende nærmere sig denrugende hun, flyver den først op isidste øjeblik.

De udklækkede unger følgerstraks med hunnen ned til vandet.

Her svømmer de ud for selv atsøge føde.

Hunnen passer på de dun-klædte ællinger, indtil de bliver istand til at flyve.

Toppet skallesluger

133

Når ællingerne bliver skræmtpå vandet, kan de bevæge beneneså hurtigt, at de næsten løber op-rejst hen over vandfladen.

Hvis toppet skallesluger forføl-ges af en rovfugl eller af en jæger,dykker den hurtigt og svømmerbort under vandet.

Når det bliver nødvendigt forden at komme op for at ånde, nø-jes den ofte med blot at stikke næ-bet og lidt af hovedet over vandetfor straks igen at dykke.

På den måde flygter den let frasine fjender.

Skalleslugere fra yngleområderi den nordlige del af Vestgrønlandtrækker om efteråret ned til deresvinterpladser i Sydvestgrønland.

Her opholder de sig i småflokke i åbent vand.

De østgrønlandske skalleslu-gere trækker om efteråret til Islandog Storbritannien, hvor de over-vintrer ved kysterne.

Toppet skallesluger ligger lavtpå vandet. Mens den svømmerrundt, stikker den hele tiden sithoved ned i vandet.

Når den får øje på en fisk, dyk-ker den lynhurtigt og fanger fiskenmed sit næb.

Den svømmer så op til overfla-den, hvor den sluger fisken.

Den fanger bl.a. polartorsk, lod-der og hundestejler.

Det smalle næb har en massespidse horntænder på kanterne afover- og undernæbet.

Disse horntænder er særdelesvelegnede til at holde fast på deslimede fisk, som den fanger.

I kanten af det smalle næb sidder despidse bagudrettede horntænder.

Toppet skallesluger dykker efter en stime lodder.

134

Oqaatsoq

Skarven er standfugl i Grønland.Dens vinteropholdssteder er langsmed de isfrie Sydgrønlands kyster,hvor den kan fiske i det åbne vand.

Om natten søger den ind tilklippekysten.

Men kun til steder, hvor der erfred for ræve og mennesker. Herhar den sine sovepladser.

Sovepladsen er er som regel en3-4 meter stejl klippe, der liggerhelt ud til vandet.

Her tilbringer små flokke afskarve natten sammen.

Soveklippen er let at få øje på,for den er helt hvid af skarvenesgødning.

Skarven er en tung fugl, der lig-ger dybt i vandet.

Den har svært ved at lette, mentil gengæld er den fremragende tilat dykke.

Den stikker hovedet ned i van-det og forsvinder i dybet på jagtefter fisk.

Den svømmer hurtigt og ele-gant nede i vandet med sine storesvømmefødder.

Dens ben sidder langt tilbage påkroppen.

Skarven søger aldrig føde udepå det store hav, men kun indeved kysten.

Her fanger den fisk nede påbunden på 10-20 meters dybde.Skarven flyver med fremstrakt hals.

Skarv

135

Skraven fodrer en unge.

Meget tidligt om foråret træk-ker skarven nordpå mod yngle-pladsen.

Her slår den sig ned, så snarthavet i nærheden er blevet isfrit.

Skarven yngler i koloni på top-pen af et højt fjeld, der vender udmod havet.

Den bygger en stor rede af kvi-ste, græs og tang.

De 3-5 æg er lyseblå. Hannen oghunnen skiftes til at ruge.

Når æggene er klækket i slut-ningen af juli, får de voksne travltmed at skaffe føde til de sultneunger.

De dykker bl.a. efter lodder ogsmå torsk, som de sluger.

Hjemme i reden stikker un-gerne på skift hele hovedet ind imunden på den voksne, som gyl-per fiskene op til dem.

Skarveungerne forlader førstreden, når deres svingfjer på vin-gerne og styrefjer på halen er ud-vokset.

På det tidspunkt kaster ungernesig ud fra reden på fjeldet og ned ihavet.

De er nu blevet så store, at deselv kan begynde at dykke efterføde.

136

Når det bliver forår, trækker lom-vien mod nordfor at yngle på stejlefuglefjelde ud mod havet.

Lomvien bygger ikke nogenrede, men lægger sit ene æg di-rekte på den smalle fjeldhylde.

Det plettede æg er pæreformet.Det bevirker, at det sjældent fal-der ned og knuses.

Hvis der skubbes til ægget, nårfuglen f.eks. letter, så ruller æggetblot rundt omkring sin egen top.

De voksne ruger på skift i enmåned. Den rugende fugl venderaltid den sorte ryg ud mod havet.

Forældrene henter føde til dun-ungen ofte langt fra ynglepladsen.

Når ungen er 3 uger gammel,kalder en af forældrene på dennede fra havet.

Ungen kan på det tidspunktendnu ikke flyve, men den styrtersig alligevel ud fra fjeldhylden ogtumler ned mod vandet.

Ofte følger en af forældrene un-gen i luften, mens den hvirvlernedad.

Omkring 1. september trækkernogle lomvier til Sydgrønland,mens andre trækker mod Canada.

De lever hele vinteren ude påhavet.

Lomvien dykker ofte over 100meter ned til bunden efter fisk,små krebsdyr, muslinger og blæk-sprutter.

Hvert år nedlægges der mange100.000 lomvier i Grønland. Antal-let af alkefugle er derfor stærktdalende.

LomvieAppa

137

De fleste alkefugle flyver meden fart på 60-70 km i timen.

De kan ikke flyve langsomt pågrund af deres store, tunge kropmed de små korte vinger og lillehale.

Når de flyver, bevæger de de-res vinger så hurtigt, at man ikkekan se bevægelserne.

Alkefuglene er godt bygget tilat svømme og dykke.

Deres fødder sidder langt til-bage på kroppen.

Når de svømmer under vandetbruger de både vingerne ogsvømmefødderne.

Alkefuglene bevæger sig lang-somt på land.

De går dårligt og vrikker fraside til side.

Isarukitsoq

Det grønlandske navn for gejrfugler også navnet for pingvin.

Ligheden er nem at få øje på.

Gejrfugl

Gejrfuglen var på størrelse meden gås.

Den kunne ikke flyve, men denvar god til at svømme og dykke.

Gejrfuglen er nu uddød. Densidste gejrfugl blev skudt i 1844.Den kan ses udstoppet på Zoolo-gisk Museum i København.

De 5 grønlandske alkefugle.1. Søkonge, 2. Lunde. 3. Tejst.

4. Alk. 5. Lomvie.

138

Naajarujussuaq

Der lever forskellige slags mågerlangs Grønlands kyster. De mestalmindelige er ride, gråmåge,hvidvinget måge og svartbag.

I vintertiden opholder grå-mågerne sig i åbent vand, vedstrømsteder og ved revner i isen.Her fanger de deres føde.

Den består af fisk og krebsdyr,der sidder fast på tang.

Men de æder også af ådsler, derdriver omkring i havet eller erskyllet op på stranden

Gråmågen træffes også påfiskepladserne, hvor den æderfiskeaffald.

Ved stranden og på isen rydderden op efter fangerne, når de harflænset.

Om sommeren stjæler den ægog unger fra andre fugles reder påfuglefjeldet.

Når det bliver efterår flyver denind over land, hvor den æder affjeldets friske og modne bær.

Gråmågen yngler i kolonier pålave øer eller højt oppe på fjeldet.

Kolonien tæller et par hun-drede reder.

Forældrene skiftes til at ruge påde 2-3 æg.

Efter en måneds tid får de dun-klædte unger deres gråbrune fjer-dragt. Nu flyver de fra reden.

Gråmågen er en standfugl. Denordligste gråmåger trækker doglidt mod syd, men de forlader ikkeGrønland om vinteren.

1. Gåmågens æg og nyudklækket dununge. 2. Voksen gråmåge. 3. Ungfugl.

Gråmåge

139

Hvidvinget måge og dununge,der tigger efter føde.

Taateraaq

Riden er den almindeligste mågei Grønland. Den kaldes også Dentretåede måge.

Riden yngler på fuglefjelde ofteinde i fjordene. I en ridekoloni kander sagten være over 1.000 reder.

Det er let at få øje på ridensrede, for både den og fjeldsiden erhvid af dens ekskrementer.

Reden anbringes på smallefjeldhylder.

Hvidvinget måge er almindelig idet meste af Grønland.

Den holder til i fjordområder ogtræffes kun sjældent langt fra land.

Den yngler i kolonier på laveøer ved kysten og på fuglefjeldesammen med rider og lomvier.

Reden bygges af strå og tang.Kuldet består af 2-3 unger.

De fodres med fisk, som gylpesop til dem.

Nogle af fuglefjeldets beboere:1. Mallemuk. 2. Skarv. 3. Gråmåge.4. Lomvie. 5. Ride. 6. Alk. 7. Tejst.

8. Lunde. 9. Svartbag. 10. Alm. kjove.

Ride

NaajainnaqHvidvinget måge

140

Qaqulluk

Mallemukken er en standfugl.Den kendes fra mågerne på det

store rør, som den har på næbet.

Mallemukken kommer kun påland, når den skal yngle.

Den har svært ved at gå ellerstå på sine ben, men den er godtil at svømme og meget dygtig tilat flyve.

Den kan svæve lavt hen overhavet uden at bevæge vingerne.

Den udnytter de opadgåendeluftstrømme, der dannes på bøl-gernes vindside.

Mallemukken lever af fiske-larver, blæksprutter, krebsdyr ogådsler, som den finder i overfla-den.

Mallemukken bygger rede i ko-lonier på toppen af fuglefjeldet.

Reden graves i græsset, og derlægges kun 1 æg.

Ungen fodres i 7 uger, og denbliver stor og fed. Nu overladesden til sig selv.

Ungen bliver endnu i mangedage i reden og tærer på sit fedt.

Men så kaster den sig ud fra fjel-det og svæver ud over havet.

Mallemuk

141

Isunngaq

Almindelig kjove tilbringer vinte-ren på de tropiske have omkringeller syd for Ækvator.

Den vender tilbage til yngle-pladsen i maj-juni måned.

Den bygger sin rede på en ø el-ler inde på fastlandskysten.

Reden er en lille fordybning,som den forer med enkelte strå ogblade.

Den lægger 1-2 grønlige ægmed mørkebrune pletter.

Almindelig kjove tvinger en ridetil at gylpe føden op.

Almindelig kjove

Almindelig kjove lever for detmeste af fisk, som den ikke selvfanger.

Når den får øje på en måge el-ler en terne med fisk i næbet, for-følger kjoven den.

Da mågen eller ternen er bangefor den, giver de slip på fisken forat slippe bort.

Inden fisken når at forsvinde ihavet, snapper kjoven den i luften.

I måge- og ternekolonier er al-mindelig kjove en frygtelig plage-ånd.

Her stjæler den æg og hakkerfugleunger ihjel.

I fjeldet æder den bær og iNordøstgrønland fanger den ogsåhalsbåndlemminger.

142

Nattoralik

Tidligere var havørnen en almin-delig ynglefugl i den sydligste delaf Grønland.

Men da den overalt blev stærktforfulgt, var den lige ved helt atforsvinde.

Man efterstræbte havørnenførst og fremmest, fordi manmente, at den dræbte for mangeaf fåreholdernes lam.

I 1973 blev den fredet. Det harbetydet, at der nu yngler omkring150-170 par i Grønland.

Derudover lever der 200-400ungfugle, som er 1 - 7 år gamle.

Havørnen er en meget stor fugl.Den har et vingefang på næsten 2,5meter.

Den har forstået at tilpasse sigså godt til det arktiske klima, atden kan opholde sig her hele året.

De grønlandske havørne erkraftigere og større end andre lan-des havørne.

Om sommeren lever den især affjeldørreder, som den fanger i søerog elve.

Når den får øje på en byttedyr,flyver den med stærk fart lavt henover vandet og griber byttet medkløerne.

Byttet bringes hjem til ungernei reden eller ind på land, hvor detsønderrives og ædes.

Havørnen fanger også torsk,der svømmer i havoverfladen.

På land jager den bl.a. sneharerog ræveunger, og ved kysten stårjagten på edderfugle, måger ogtejste.

Når søerne fryser til om vinte-ren, søger den ud til kysten, hvorden ofte må nøjes med at æde åds-ler.

Det sker, at havørnen dræber etnyfødt lam.

Men da den kun dræber dyr,som den kan flyve bort med i klø-erne, er de nyfødte lam kun i fare ideres første 8 dage.

Hvis fåreholderen derfor passergodt på sine nyfødte lam i den før-ste uges tid, behøver han ikke atfrygte havørnen.

Havørn

143

Havørnen har et vingefangpå næsten 2,5 meter.

Havørneparret går allerede imarts-april måned i gang med atudbedre reden fra tidligere år.

Reden er ofte anbragt på enfjeldhylde højt til vejrs.

Hunnen lægger 1-3 æg, og for-ældrene skiftes til at ruge i 38døgn.

Ungerne forlader først reden,når de er 11 uger gamle.

Men forældrene må endnu entid skaffe og hente føde til dem.

144

TerianniaqPolarræv

Hvidræven er større end blå-ræven. Den er grå om sommeren.

Den lever i indlandet i Nord- ogNordøstgrønland, hvor den isæræder hals-båndlemminger.

I gode lemmingår føder den optil 12 unger, men i dårlige år fården kun få eller slet ingen unger.

I strenge vintre vandrer den udtil åbne kyster for her at søge føde.

Hvidræve fra Nordøstgrønlandkan vandre over indlandsisen forat søge føde i Vestgrønland,

Blåræven holder til ved de is-frie kyster. Den er særlig talrig iområder med fuglefjelde.

Den søger sin føde ved stran-den, hvor den ved lavvande fin-der muslinger, snegle, orme, dødefisk og ådsler af sæler, hvaler ogfugle.

På land jagter den om somme-ren fugleunger og harekillinger,men den æder også æg og masseraf insekter.

Om vinteren kan den kommeind til beboede steder, hvor den ro-der i affald efter spiselige ting.

I fjeldet må den ofte nøjes medfjeldplanternes frosne bær, somden graver ned til under sneen.

Rævene parrer sig tidligt omforåret. De graver en hule i enskråning eller under sten.

Her fødes de 6-7 unger i begyn-delsen af juni.

I de første 14 dage er ungerneblinde, men efter en måned begyn-der de at følge moderen på jagt.

Når de er et år gamle, er de heltudvoksede og kan parre sig.

Blåræv

Hvidræv

Hvidræv og blåræv.

I Grønland lever der to slags polar-ræve: hvidræven og blåræven.

145Amaroq

Der er i tidens løb sket indvan-dringer til Grønland fra Canada.

Menneskene og polarulvene erfulgt efter fangstdyrene: moskus-okser, rener, isbjørne og sneharer.

En del af disse vandringer ersket nord om Grønland og nedlangs Østkysten.

Her er der fundet spor af de før-ste eskimoer. De levede i disseegne for over 4000 år siden.

Når polarulve jager i flok, kande nedlægge rener og moskus-oksekalve. Men jager de alene, ersneharen deres vigtigste bytte.

Tidligere var polarulven almin-delig i store dele af Grønland, meni vore dage er der så vidt vides in-gen ynglende ulve i Grønland.

Alligevel ses den engang imel-lem i Nord- og Nordøstgrønland.

Disse ulve er som tidligere kom-met løbende hertil over isen fraCanada.

Der er på det smalleste sted kungodt 20 km over sundet til Canada

En blåræv har fået færten af et par rypeunger.Den voksne ryle spiller syg for at lokke ræven bort fra ungerne.

Polarulv

146

NanoqIsbjørn

Isbjørnen er verdens største rov-dyr, og den kan veje op til 600 kg.

Der lever omkring 25.000 is-bjørne i hele det arktiske område.

Den er fuldstændig fredet i denstore nationalpark i Nordøst-grønland samt i Melville Bugt.

På visse tider af året er det til-ladt at drive fangst på isbjørnen iandre områder af Grønland.

Der skydes årligt omkring 100isbjørne især i Østgrønland og iområdet omkring Qaanaaq.

Det kan være farligt at spise kødfra isbjørn, hvalros, remmesæl,hund og ræv, fordi der i kødet kanvære indkapslede trikiner.

Trikiner er 1½ - 3 mm smårundorme som f.eks. isbjørnen harfået ved at æde dyr med trikiner.

Trikinerne dræbes, hvis kødetgennemkoges, eller hvis det harværet nedfrosset til - 30° i lang tid.

Sker det ikke, vil trikinerneskapsel blive opløst af mavesaften,når kødet bliver spist.

I løbet af få dage bliver triki-nerne kønsmodne. De parrer sig,og hver hun føder nu ca. 15.000 bit-tesmå unger.

De føres rundt i hele kroppen.Det får man trikinose af. Det er enmeget alvorlig sygdom, der oftestender med døden.

Efter et halvt års tid indkapslertrikinerne sig et eller andet sted ikroppen, hvor de ligger i dvale.

147

Isbjørnens parring.Efter parringen forlader han hunnen.

Isbjørnen lever det meste af sintid i drivisen på jagt efter sæler.

Den sniger sig lydløst ind på so-vende sæler på isen. Eller densvømmer stille hen til iskanten,hvor sælen ligger og hviler sig.

Når isbjørnen så er tæt på, ka-ster den sig over byttet, som dræ-bes med et slag med poten.

Hvis der er sæler nok i drivisen,bliver den her, men kniber det,søger den ind til land, hvor denjager moskusoksekalve eller hals-båndlemminger.

Den kan også æde fugleæg, rev-lingebær, tang og ådsler.

Om foråret jager isbjørnen sæl-unger, som ligger i de snehuler påisen, hvor de er født.

Om vinteren opsøger isbjørnensælernes åndehuller. Når sælenkommer op for at ånde, dasker is-bjørnen den i hovedet med sinvenstre forlab, så den dør.

Det er ikke hver gang, isbjørnener lige heldig, for sælen kan nem-lig lynhurtigt forsvinde ned i van-det. Her er sælen den hurtigste.

Først på vinteren søger dendrægtige isbjørn ind til land. I ensnedrive graver den sig en rum-melig hule. Her går den i hi.

Omkring nytår føder den 1-2unger. De er meget små og vejerkun omkring 500 g. De er blindeden første månedstid.

Når ungerne er 3 månedergamle, vejer de 10-12 kg, og nugraver hunnen sig ud af hulen.Den er blevet meget mager og gårderfor straks på jagt.

Ungerne følger deres mor for atkunne die hende. Hun lærer demat æde kød og gå på jagt.

Ungerne følger moren i 2½ år.

148

149

Dyr og planter i havet

Indholdsfortegnelse

En fødekæde i havet 150Havet omkring Grønland 152Havbundens planter 154Dybhavsreje 155Havbundens dyr 156Grønlandshaj 158Tærbe 159Lodde 160Slimål 161Rødfisk 162Plettet havkat 163Hellefisk 164Helleflynder 165Håsing 165Torsk 166Fjordtorsk 167

Polartorsk 167Ringsæl 168Grønlandssæl 170Klapmyds 171Remmesæl 171Spættet sæl 171Hvalros 172Narhval 174Kaskelot 175Marsvin 175Spækhugger 175Hvidhval 175Vågehval 176Blåhval 177Finhval 177Grønlandshval 177

150

En fødekæde i havet

I havet lever der uhyre mængderaf dyr og planter, der er meget for-skellige med hensyn til udseendeog måde at leve på.

Havets dyr og planter har alleen bestemt plads i en af havetsmange fødekæder.

I havets overflade lever mæng-der af bittesmå planter og dyr. Deter plankton (1 og 2).

Planktonet bevæger sig frit omi havet, men det kan ikke svømmeimod havets bevægelser ogstrømme.

Planteplankton (1) består af al-ger, der er 1/100 mm - ½ mm store.

Planteplanktonet ædes af dyre-planktonet (2), der bliver op til 1cm store.

Det består f.eks. af vandlopper,vingesnegle og larver af krabber,fisk, børsteorme, blæksprutter ogandre små dyr,

Dyreplanktonet ædes af småfisk, f.eks. lodder (3), men det ædesogså af bardehvaler, som er de al-lerstørste dyr i verden.

De mindre fisk ædes f.eks. aftorsk (4) og laks (5), der igen erføde for sælerne (6).

Det sidste led i denne fødekædeer mennesket (7), som både fiskerog jager sæler.

151

Hvis alle havets dyr levede detsamme sted og åd den sammeføde, ville der kun gå kort tid, førde alle var døde af sult.

Men det sker ikke, for naturener indrettet på en sådan måde, atalt levende har en bestemt plads,hvor det kan leve, formere sig ogsiden dø.

Som det kan ses af fødekæden,så æder de levende væsner ikkeden samme slags føde.

Derved udnyttes de forskelligedyr og planter i havet på bedstemåde.

Alle dyr får nok at æde, og allebliver til sidst føde for andre af ha-vets beboere.

Der er balance i havet.

Nogle fisk søger føde i overfla-den. Andre jager et stykke nede ivandet eller helt nede ved bunden.

Disse forskellige fisk konkurre-rer ikke om føden, så der er madnok til dem alle.

Havbundens dyr: Snegle, mus-linger, orme og krebsdyr lever bl.a.af døde fisk og føderester (1), eks-krementer (2) samt dødt plankton(3), der daler ned til dem fra over-fladen.

Havbundens dyr og de plank-ton-ædende fisk er føde for størrefisk, sæler og fugle, som menne-skene fanger og spiser eller udnyt-ter på anden vis.

Fiskeren haler sin langline ind,mens havterner flyver forbi.

På tegningen kan du finde ensøstjerne, en konksnegl, en hjerte-musling og to søpindsvin på hav-bunden.

Den stribede havkat skal til atæde en hjertemusling, mens helle-fisken og torsken jager rejer.

Laksen er på jagt efter lodder,og fiskeren har en rødfisk og enplettet havkat på sin langline.

152

Havet omkring Grønland

Da Grønland ligger langt modnord, står solen lavt på himlen.Den afgiver derfor kun lidt varme.

Varme og kolde havstrømmeneer med til at bestemme klimaet. Devarme havstrømme varmer landetop, mens de kolde køler det ned.

Når den varme Golfstrøm bø-jer af mod Grønland, hedder denIrmingerstrømmen.

Den støder mod den kolde Øst-grønlandske Strøm, som den pres-ser op langs Grønlands Vestkyst.

Her klemmes den inde mellemGrønland og den kolde Labrador-strøm. Irmingerstrømmen afgiverlidt efter lidt sin varme, og i Mel-ville Bugt er den helt opløst.

I kolde have er der færre for-skellige dyr end i varme have.

Det skyldes, at der kun er fåarter, der har kunnet tilpasse siglivet i det kolde, isfyldte vand.

Men til gengæld findes dissearter i store mængder, fordi plank-tonmængden er langt større ikolde have end i varme have.

Planteplanktonet i havets øver-ste lag danner fødegrundlaget foralt liv i havet. Planktonet er det før-ste led i havets mange fødekæder.

Føderester, døde dyr og ekskre-menter (a) synker til bunds, hvorde omdannes af bakterier (b) til u-organiske stoffer.

Elvene fører også u-organiskestoffer ude i havet. Disse stofferhører med til planteplanktonetsnæring.

153

Planteplanktonet fremstillerselv sukkerstof af havets kuldiox-id ved hjælp af solenergi (d), menfor at planteplanktonet kan for-mere sig, må det også have fat i deuorganiske stoffer fra bunden (c).

De uorganiske stoffer kan stigeop til planktonet i overfladen påforskellige måder.

Storme og havstrømme (1) sæt-ter f.eks. havet i bevægelse og fø-rer de uorganiske næringsstofferop til planteplanktonet.

Saltfattigt vand er lettere endvand, der indeholder meget salt.

Elvens ferske vand (2) med deuorganiske næringsstoffer fra landvil derfor holde sig i overfladen ogføre næringen frem til planktonet.

Varmt vand er lettere end koldtvand. Derfor stiger det varmevand op, eller det holder sig oppei overfladen.

I varme have opvarmes overfla-den hele året af solen og denvarme luft.

Det kolde bundvand med næ-ring til planteplanktonet får der-for svært ved at stige op til over-fladen. Derfor er der langt mindremængder af næringsstoffer tilplanteplanktonet i de varme have.

Planteplanktonet formere sig sålangsommere, og det medførermindre mængder af dyreplanktonog dermed mindre føde for havetsøvrige dyr.

I de kolde have er det anderle-des. Her afkøles havoverfladenstærkt i den lange, kolde vinter, ogoverfladevandet bliver så langtkoldere end vandet ved bunden.

Bundvandet (3) bliver da detletteste og stiger op til overfladenmed de mange nødvendige næ-ringsstoffer til planteplanktonet.

Når foråret kommer, formererplanteplanktonet sig stærkt, fordider nu er tilstrækkeligt med næ-ringsstoffer i havet og rigeligt medsollys.

Sol og næring er netop nødven-dige for planternes formering.

154

Havbundens planter

Havets overflade stiger og falderto gange i døgnet. Det kaldestidevand.Der kan være stor forskelpå flod (højvande) og ebbe (lav-vande).

I Nuuk er der en forskel på ca.6,5 meter mellem ebbe og flod.

Det er månens og solens tiltræk-ning, der fremkalder tidevandet.

Der findes mange slags tang, ogen del er større, end man normaltfinder andre steder på jorden.

Det skyldes, at tangplanternepå grund af kraftigt tidevand ogstor bevægelse i havet har lettereved at få fat i de opløste nærings-stoffer, som de har brug for.

I havet findes der grønne, rødeog brune alger. Tang hører til ha-vets store brunalger.

Tang hæfter sig fast til sten påhavbunden eller til klipper. Datang ikke har rod, må de optage alderes næring gennem løvet.

I den lyse sommer med mid-natssol mange steder danner tang-planterne masser af sukkerstof, såde kan overleve i dvaletilstand iden kolde vinter med is på havet.

Tang formerer sig ukønnet vedhjælp af sværmesporer eller køn-net ved hjælp af ægceller og sæd-sværmeceller.

Eskimoerne anvendte tidligerevisse tangplanter som kosttilskud.

I dag anvendes tang bl.a. tilgødning og til kreaturfoder.

Det sker også, at fårene selvæder tang på stranden ved lav-vande.

155

Raaja

Dybhavsrejen er et krebsdyr, derlever ved bunden på 200-500 me-ter dybt vand.

Dybhavsrejen dør, hvis tempe-raturen ved bunden bliver var-mere end +8° eller lavere end - 1,5°.

Dybhavsrejen æder døde dyr,andre små krebsdyr, orme og små-dyr, der lever i mudderet.

Mange krebsdyr har deres halebøjet ind under kroppen.

Det har dybhavsrejen ikke. Denkan derfor bruge sine 5 par hale-fødder til at svømme med.

Den kan også svømme megethurtigt ved at slå halen ind underkroppen.

Parringen finder sted om efter-året. Hunnen bærer derefter rundtmed de 1.000-3.000 æg hele vinte-ren. Ofte i op til 9 måneder.

Larverne svømmer i den førstetid om i overfladen, hvor de æderplanteplankton, men når de er ca.2 cm store, søger de til bunden.

Dybhavsrejen er hermafrodit. Ide første 4 år er den han, men såskifter den køn og bliver til en hun.

Dybhavsrejen er føde for bl.a.hellefisk, torsk og rødfisk.

Den store langbenede krabbe(assagiarsuk) lever på havbundeni de samme områder som dyb-havsrejen. Den har et benfang påop til 80 cm.

Der drives et stort fiskeri på denvelsmagende krabbe.

Hunnen svømmer rundtmed sine mange æg.

Rejerne fiskes med trawl.I Sydgrønland fiskes rejer hele året.

Dybhavsreje

156

Havbundens dyr

Selvom der kun er få gradersvarme ved bunden af de grønland-ske have, så findes der her mangeforskellige dyr og planter.

Disse dyr og planter har gen-nem tiderne tilpasset sig det køligeog barske liv i det arktiske område.

Dyrene og planterne er knyttettil bestemte steder på bunden.

På klippekysterne nær overfla-den lever tanglopper (1) og tang-lus (2).

Tangloppen kommer tit overvandet, når det er ebbe. Om nat-ten æder den af ådsler.

Langhals (a) sidder ofte fast påbunden af skibe. Dens fangarmevifter plankton hen til munden.

Rur (b) sidder fast på klipper,sten og muslingeskaller.

Den bor i et kantet hus med etlåg, der kan åbnes. Med benene fil-trerer den plankton fra vandet.

Ruren er både han og hun påsamme tid. Den er hermafrodit.

Sandkrabbe (7), dybhavsrejse,eremitkrebs (12), tangloppe, tang-lus, rur og langhals er krebsdyr.

De voksne ser forskellige ud,men larverne ligner hinanden, ogdet er svært at se forskel for dem.

Sandormen (5) lever nedgraveti sandbunden. Den laver pumpe-bevægelser med kroppen, så van-det trænger ned i sandet til den.

Når sandormen æder sandet,får den fat i de næringsrester, derfindes mellem sandkornene.

Dens ekskrementer kan ses påbunden som små runde sandhobe.

157

Søpindsvin (6), søstjerne (9) ogslangestjerne (13) er pighuder, derlangsomt kravler rundt på bundenpå jagt efter føde.

Søpindsvinet æder alger ogsmådyr, der sidder fast på sten ogtangplanter.

Søstjernen fanger snegle, mus-linger og orme, men den æderogså ådsler.

Slangestjernen lever på dyberevand. Her æder den larver af mus-linger og andre smådyr.

Hvis en fisk rører ved fangarm-ene på en søanemone (11), lammesden af søanemonens gifttråde.

Fangarmene fører det lammedebytte ned i munden, og søanemo-nen folder sig sammen, mens denfordøjer.

Stjernekorallen (14) består afen koloni af dyr, der hver stort seter bygget op som søanemonen,der også er et koraldyr.

Vingesneglen lever i det storehav, hvor den svømmer omkringved hjælp af 2 flige, som sidder påfoden. Selvom sneglene er megetsmå, er de føde for mange dyr.

Kammuslingen (10) kansvømme ved hurtigt at åbne oglukke skallerne.

Blåmuslingen (4) binder sigfast med tynde tråde til sten ogtangplanter.

Den lægger omkring 10 millio-ner æg. Muslingelarverne svøm-mer i begyndelsen frit rundt, mensenere søger de ned på bunden.

Hjertemuslingen (8) er næstenaltid nedgravet i sandet med kunånderøret oppe over bunden. Denkan lave små hop med foden, nården vil grave sig ned et nyt sted.

Strandsneglen (3) kravler lang-somt rundt på klipper og sten,hvor den rasper alger af med sinru tunge.

Inde i sneglens hus bliver æg-gene til unger. Så snart de er krav-let ud af sneglehuset, begynder deat raspe alger af klipperne.

Ved lavvande kommer strand-sneglen ofte over vandet, men detbetyder ikke noget, for den kanlukke sig så tæt inde i sneglehuset,at den undgår at tørre ud og dø.

Svømmende vingesnegle.

158

Eqalussuaq

Grønlandshajen eller havkalen erden almindeligste haj i de grøn-landske farvande.

Den kan blive op til 8 meterlang.

De fleste bliver dog ikke mereend 3-4 meter.

Grønlandshajen har flere ræk-ker tænder i munden. Hvis denmister nogle, erstattes de hurtigtaf nye tænder.

Den søger den sin føde 200-600meter nede ved bunden. Fødenbestår bl.a. af hellefisk, torsk, rok-ker og syge sæler.

Grønlandshajen har en særde-les veludviklet lugtesans, som kanlede den hen til sæl- og hvalådsler,som den også lever af.

De fleste hajer lægger æg, mengrønlandshajen føder unger.

Hunnen forlader straks de ny-fødte unger, der er 35-40 cm store.

I den første tid lever de af deresblommesæk.

Grønlandshajen fanges på lang-liner med kraftige kroge på læn-ker, der ikke kan bides over.

Det friske hajkød er giftigt. Nårkødet tørres forsvinder giftstoffet.Tørt hajkød er særdeles velegnetsom hundefoder.

Skindet kan garves, og det bru-ges bl.a. til tasker, sko og bogbind.

Grønlandshajens lever vejer fra25 kg og op til 300 kg. Den inde-holder meget A-vitamin og anven-des bl.a. til fremstilling af vitamin-præparater.

Grønlandshaj

159

Tarraleqissaq

Tærben er en rokke, der lever vedhavbunden på 30-200 meter dybtvand.

Den er en hel flad fisk, der ven-der munden og den lyse sidenedad mod bunden.

Det er godt for den, at øjnenesidder på kroppens rygside.

Så kan den hele tiden lure påbytte, men også holde skarpt øjemed sine fjender.

Grønlandshajen hører bl.a. tiltærbens fjender.

Tærben er en rovfisk, der fan-ger torsk, lodder, krabber, rejer,muslinger, snegle og orme.

I tærbens hud sidder der storeog små hudtænder, der gør den ruat føle på.

Tærben lægger æg, der hverligger i en 3x5 cm stor kapsel. Dennyklækkede unge er omkring 10cm stor.

Bag ved øjnene sidder der tohuller, hvor igennem det iltrigevand løber ned til gællerne.

Når gællerne har optaget il-ten, løber vandet tilbage til havetgennem de fem huller på hver sideaf munden.

Hajer og rokker har ikke gæl-lelåg.

Den svømmer med de store brystfinner.Tærbens over- og underside.

Tærbe

160

Ammassak

Lodden har stor betydning i ha-vets fødekæder, for den er vigtigføde for mange fisk, men også forhvaler, sæler og søfugle.

Tidligt på sommeren i maj ellerjuni kommer lodderne ind til ky-sten for at gyde på lavt vand.

De kommer svømmende i såstore stimer, at man kan stå påstranden eller på klippekysten ogfange dem i mængder med ketsjer.

Nogle mennesker lægges demtil tørre på klipperne. Så kan degemmes som føde for menneskerog slædehunde til den lange,mørke vinter.

Lodden har som andre laksefisken lille fedtfinne på ryggen mel-lem rygfinnen og halefinnen.

Uden for yngletiden ligner han-nen og hunnen hinanden. Hannener dog den største. På tegningener lodderne i yngledragt.

Lodden bliver først kønsmo-den, når de er blevet 3 år.

Gydningen tager så hårdt påhannen, at den dør kort tid efter.

En del hunner overlever og kangyde i yderligere 2-3 år.

Efter gydningen klæber æggenesig fast til sten og tangplanter. Deklækkes efter 4 uger. Larverne ergennemsigtige i de første par år.

Mange lande driver stortindustrifiskeri på lodder.

Stime af lodder.

Lodde

161

Nimeriaq niggulik

Slimålen opnår en længde på 25-40 cm. Den lever nedgravet i hav-bunden på ca. 100 meters dybde.

Den mangler skæl, og den harkun finner på halen. Alligevel kanden svømme i to retninger, bådeforlæns og baglæns.

Slimålen er hermafrodit. Den erhan, mens den er ung, men nården bliver ældre, forandres den tilen hun.

Slimålen lægger 20-30 æg fleregange om året.

Æggene er ovale, og de hæftessammen med nogle kroge, der sid-der i æggenes ender.

Æglægningen foregår på dybtvand.

a. Slimål.På bugen ses de mange slimåbninger.b. Slimålens hoved set fra undersiden.

Slimål

Slimålen er blind, men vedhjælp af sin gode lugtesans finderden om natten orme, krebsdyr ogdøde fisk, som den æder.

Den har fået sit navn, fordi denudskiller slim, når den fanges.

Slimen kommer fra ca. 100 småslimkirtler på hver side af bugen.

I visse områder kan slimålenvære til stor skade for fiskerne.

Linefiskeren ser tit slimålen, nårhan haler sin fangst ombord.

Slimålen er da i færd med atæde af fisken på krogen.

Før den begynder at æde af fi-sken, lægger den et tykt lag slimhen over fiskens gæller, så den dør.

Derefter arbejder den sig hur-tigt ind i kroppen på byttet medsin lange raspetunge, hvorpå dersidder to rækker horntænder.

Slimålen æder først byttets ind-volde.

162

Suluppaagaq

Rødfisken opholder sig på 200-1000 meter dybt vand.

Den kan sagtens leve ved bun-den med op til 1000 meter vandover sig, fordi den har en svøm-meblære med luft (2).

Svømmeblæren bliver lang-somt større eller mindre alt efter,hvor dybt fisken opholder sig, oghvor meget vandet trykker på den.

Når rødfisken bliver halet op tiloverfladen, bliver den udsat formindre og mindre vandtryk.

Sker det langsomt ændrer rød-fisken på luftmængdens størrelsei svømmeblæren.

Men sker det hurtigt, kan fiskenikke nå at regulere svømmeblær-ens luftmængde.

I stedet bliver svømmeblærenstørre og større, fordi blodet ikkekan nå at optage nok luft fra den.

Svømmeblæren bliver til sidstså stor, at den presser maven udaf munden, og øjnene bliver tilstore blærer.

Den kommer til at se mærkeligud.

Rødfisken fanger lodder, små-fisk og krebsdyr, som den sluger.

Den føder op til 350.000 glas-klare larver. De lever først i over-fladen, men senere søger de nedtil bunden.

1. Rødfisk. 2. Svømmeblære er farvet sort.

Rødfisk

163

Qeeraq milagtoq

Plettet havkat lever på dybt vand,hvor bunden består af mange sten.

Her fanger den sin føde, der be-står af forskellige dyr med hårdeskaller, f.eks. eremitkrebs, krabber,rur, muslinger, snegle, søpindsvinog søstjerner.

Foran i munden har havkattenspidse tænder. De bruges til atfange byttet med.

Den knuser byttet med de kraf-tige flade tænder, der sidder ba-gest i munden.

Havkatten udskifter alle sinetænder en gang om året.

Den kan først skaffe sig fødeigen, når de nye tænder er voksetud.

1. Plettet havkat.2. Stribet havkat.

3. Blå havkat.

Havkattens æg er på størrelsemed ærter.

De udklækkede larver har enblommesæk, som de tærer på i deførste 3-4 måneder.

Derefter æder de småkrebs ogvandlopper, som de fanger i vand-overfladen.

Senere søger de ned til bunden.

Havkattens kranium.

Plettet havkat

Det er tænderne, der har givetden det danske navn: HAVKAT.

164

Qaleralik

Hellefisken lever især langs ky-sterne på 200-600 meter dybt vand.

Den kan dog også træffes i dybefjorde og ude til havs på 1-2 kmdybt vand.

Hellefisken fanges på langline,der sættes fra båd om sommerenog gennem et hul i isen om vinte-ren. Om sommeren fanges også endel hellefisk i garn.

De fleste fladfisk søger deresføde helt nede ved bunden.

Hellefisken jager ikke blot vedbunden, hvor den især fanger re-jer og slangestjerner.

Men den jager også nær over-fladen, hvor den fanger lodder ogsmåtorsk.

Om foråret forlader de storehellefisk fjordene og kysterne.

De svømmer nu til Davis Stræ-det ud for Sisimiut. Her gyder depå dybt vand.

Hunnen lægger 200.000-300.000æg.

Æg og larver efterstræbes afmange fugle og fisk. Derfor er detkun få, der når at blive til voksnehellefisk.

Hellefiskens larve har enblommesæk, som den lever af iden første tid.

Når larven er omkring 1 cmstor, begynder dens venstre øje atvandre om på ryggen.

Inden den er blevet 3 cm stor,er den kommet til at ligne en rig-tig hellefisk, der svømmer på si-den.

Alle grønlandske fladfisk erhøjrevendte.

Hellefisk

165

Nataarnaq Oquutaq

Helleflynderen lever ved bundenoftest på dybt vand.

Den kræver meget salt vand ogen vandtemperatur på 3°-9°.

Den æder især dybhavsrejer,blæksprutter, torsk, ulke og lod-der.

De fleste helleflyndere bliverikke over 2 meter.

Men af og til fanges der helle-flyndere, der er op til 4 m lange,og som vejer omkring 300 kg.

Disse store helleflyndere er ca.40-50 år gamle.

Håisingen er en ganske lille flad-fisk. Den er meget almindelig pålavt vand nær kysten og ud til 500meters dybde.

De glasklare æg er 2-3 mmstore. I forårstiden findes de imængder i vandoverfladen, hvorde er føde for mange mindre fisk.

Helleflynder Håising

166

Saarullik

Det er havets temperatur og føde-mængde, der bestemmer, hvorlangt torsken svømmer mod nord.Den foretrækker 2°-10° varmtvand.

Omkring 1920 begyndte kli-maet at blive varmere ved Grøn-land, hvorved torsken kunne levei havet meget længere mod nord.

I årene fremover blev der fan-get mange torsk. Også fiskere fraandre lande har være med i torske-fiskeriet. I nogle år blev der dre-vet rovfiskeri på torskene.

Da klimaet igen blev koldere,trak torskene mod syd og bestan-den dalede ganske betydeligt.

I dag må der kun fiskes en be-stemt mængde torsk om året.

Torsken gyder på dybt vand.Den lægger op til 5 millioner æg.

De befrugtede æg stiger op tiloverfladen, hvor de driver rundt i2-4 uger, før de klækkes.

De kun 5 mm store torskelarverlever af vandlopper og andet dyre-plankton.

I løbet af et par måneder er deblevet 3-5 cm store, og nu søger detil bunden. Her opholder de sig pålavt vand mellem sten og tang.

Den voksne torsk æder lodder,småfisk, krebsdyr, orme og mus-linger.

Torsken bliver kønsmoden i 8-12 års alderen.

Torsk

167

Uvaq Eraluaq

Fjordtorsken er næsten altædende.Den opholder sig på indtil 200 mdybt vand nær kysten.

Om foråret gyder den på lavtvand. Æggene bliver liggende påbunden.

Efter indvandring af torsk i1920-erne dalede antallet af fjord-torskt. Nu er bestanden af fjord-torsk igen begyndt at stige. Det ersket samtidig med, at torske-bestanden er dalet.

Der drives et ret stort bund-garnsfiskeri på fjordtorsk.

Polartorsken lever i overfladen afhavet, men kun hvor temperatu-ren er lavere end + 5°.

Den opholder sig ofte underisen og klare sig udmærket her.

En del trækker lidt mod syd omvinteren, hvor de yngler nær ky-sten ved temperaturer på -1° til 0°.

Æggene driver rundt i overfla-den og klækkes i løbet af foråret.

Både larverne og de voksnepolartorsk lever af dyreplankton.

Fjordtorsk Polartorsk

168

Nateq

Ringsælen kaldes også netsideneller fjordsælen.

Den er Grønlands almindelig-ste sæl. Som fuldvoksen vejer denomkring 40 kg og er dermed denmindste sæl.

Sælen er et pattedyr, der åndermed lunger ligesom mennesket.

Den må derfor med mellemrumsvømme op til overfladen for attrække vejret.

Sælen har korte ben med storeluffepoter, der er velegnede til atsvømme med.

Den har store øjne og kan tyde-ligt se sine byttedyr nede i vandetbåde sommer og vinter.

Når sælen dykker, lukker dennæse- og øreåbningerne for atundgå at få vand ind i dem.

Ringsælen har fuldstændig til-passet sig livet i de arktiske egne.

Den har et tykt lag spæk underhuden, som isolerer mod kulde.

Det bevirker, at den kan op-holde sig i det kolde vand heleåret.

Sælen ved sit åndehul i isen.

Ringsæl

169

Sælen kravler op til ungen i snehulen.

Om vinteren laver den ånde-huller i isen. Her svømmer denhen for at trække vejret.

Hele vinteren igennem holderden sine åndehuller åbne, ogsåselv om isen til sidst får en tykkelsepå op til 2,5 meter.

Ringsælen træffes også i bun-den af fjordene, hvor isen er sær-lig tyk.

Mange af de yngre sæler fore-trækker dog at svømme ud tilfjordmundingerne om efteråret.

Her er isen tyndere, og den bry-der ofte op om vinteren.

Det gør det lettere for ringsælenat skaffe sig åndehuller.

Ringsælen jager forskellige fisk,men den æder også store mæng-der af krebsdyr og dybhavsrejerved bunden.

Parringen finder sted først påsommeren. Hunnen er drægtig i 11måneder.

Sidst på vinteren skraber hun-nen et åndehul så stort, at den kankravle op på isen.

Under sneen graver den enhule, hvor den føder sin unge.

I begyndelsen har ungen enlodden, hvid pels. Den dier i ca.en måned, og allerede 6 uger gam-mel kan den klare sig selv.

Om foråret skydes ringsælen,når den hviler sig på isen.

Om sommeren og om efteråretjages den fra båd, mens den omvinteren fanges i garn under iseneller dræbes ved åndehullet

Ringsælens for- og bagluffe.

170

Aataaq

De voksne grønlandssæler kaldesofte for sortsider. Unge sæler un-der 4 år, kaldes blåsider.

I maj-juni måned svømmergrønlandssælerne til Øst- og Vest-grønland.

De kommer hertil i store flokke,der legende boltrer sig i havetsoverflade.

Ved de grønlandske kyster le-ver de af mindre torsk, polartorsk,lodder og krebsdyr.

De fleste grønlandssæler forla-der igen Grønland i løbet af efter-året.

De vandrer langsomt tilbagemod deres ynglepladser, der lig-ger i havområder med drivis.

Tidligt på foråret kravler hun-nen op på isen, hvor hun føder sinunge. Den har ved fødslen enhvidgul lodden uldhårspels.

Den nyfødte unge vejer vedfødslen omkring 12 kg og måler ca.90 cm.

På grund af morens fede mælkvokser ungen så meget, at den al-lerede 10 dage gammel vejer 33 kg.

Nu forlader moren den. Menungen bliver endnu 14 dage påisen, mens den fælder sin uldhårs-dragt. I den tid tager den ikke fødetil sig.

Så snart fældningen er over-stået, kravler ungen i vandet forat begynde at fange fisk og krebs-dyr.

De voksne dyr jages, fordi de-res kød er meget velsmagende.

Endvidere er skindet velegnettil kajakker og kamikker.

Grønlandssælen kravler på isen.

Grønlandssæl

171

En flok grønlandssæler boltrer sig i vandet.Da de nyfødte grønlandssælers skind er meget værdifuldt,

dræbes ungerne med køller på ynglepladsen.I nogle år har sælfangere dræbt op til 500.000 unger.Grønlænderne driver kun fangst på de voksne sæler.

Klapmydsen yngler i de sammeområder som grønlandssælen.

Hannen har en stor oppustelighætte på hovedet. Den bruger han-nen i parringstiden. Klapmydsenbliver op til 2,5 meter lang.

Remmesælen har et tykt og stærktskind, der anvendes til remme,piske og kamiksåler.

Remmesælen er den størstegrønlandske sæl. Den vejer op til700 kg. Den er i Grønland heleåret.

Spættet sæl er ikke mere så almin-delig i Grønland.Den opholder sig hele året i detåbne hav, og den laver ikke ånde-huller i isen.

Spættet sæl føder sin unge påland. Ungen dier i ca. 14 dage.

Klapmyds Natsersuaq

Remmesæl Ussuk

Spættet sæl Qasigiaq

172

Aaveq

Hvalrossen er den største sæl ihavet ved Grønland.

Den er dygtig til at svømme ogdykke, men på land bevæger densig langsomt. Når den vil hvile,kravler den op på stranden ellerpå en isflage.

Den har to store hjørnetænder,der sidder i overmunden. De bli-ver omkring 45-60 cm lange. Han-nens og hunnens hjørnetænder erforskellige.

Hvalrossen hører til de storehavpattedyr.

Hannen er den største. Den kanveje 1.000-1.200 kg og have enlængde på 4 meter.

Som fangstdyr spiller hvalros-sen en stor rolle for fangerne iQaanaaq og Ittoqqortoormiut.

Her anvender man især kødet,spækket og huden til fodring afslædehundene.

En enkelt hvalros giver om-kring 800 kg kød, men et hunde-spand på 10-12 hunde skal ogsåhave meget foder.

Om vinteren må hver hundhave omkring et kg kød hver 2.dag for at kunne trække en slæde.

Om sommeren bruges hundeneikke som trækdyr, og så kan denøjes med et kg kød hver 4. dag.

Hvalrossen fanges om somme-ren fra motorbåd og kajak.

Det er meget farligt at drivefangst på hvalros fra kajak, for dengår ofte til angreb på fangeren ikajakken.

Hvis fangeren ikke er dygtig oghurtig, kan det let gå galt for ham.

Om vinteren fanges hvalrossenved åndehullet, eller når den op-holder sig på isen.

Hvalrossens hjørnetænderer meget værdifulde.

Hvalros

173

Parringen finder sted tidligt påforåret. I parringstiden udkæmperhannerne ofte voldsomme kampeom hunnerne.

Hannerne hugger hinanden ihovedet og på kroppen med dekraftige hjørnetænder.

Hunnen går drægtig i ca. 1 år,hvorefterden føder 1-2 unger i majeller juni. Ungerne dier i to år.

Hvalrossen holder til nær ky-sten. Her dykker den 80-100 me-ter ned til bunden efter snegle,muslinger, krebsdyr og orme.

Med de store kraftige forlufferlaver den lige over bunden envoldsom bevægelse i vandet, derfår mudderet til at hvirvle op.

Når mudderet igen lægger sigpå bunden, er der opstået et stortkrater, hvor føden kan findes.

Hvalrossen suger kødet ud afmuslingerne og lader skallerneblive tilbage på bunden.

Det sker, at en hvalros overra-sker en ældre, syg sæl, som dendræber med sine hjørnetænder.

Hvalrossen kan om vinteren-ikke klare sig så længe under hav-isen som ringsælen.

Nær iskanten anlægger den ån-dehuller, som den bruger en tid.

Men da den har enorme kræf-ter, bryder den ofte blot igennemisen, når den skal op for at ånde.

Hvis isen bliver mere end 20 cmtyk, søger den til områder, hvorder er revner i isen eller våger.

Flere steder i Nord- og Øst-grønland findes der netop områ-der med våger og muslingebankerpå bunden. er kan hvalrossen træf-fes hele året.

Hvalrossens for- og bagluffe.

174

Qilalugaq qernertaq

Narhvalen (5) hører til tand-hvalerne ligesom de 4 andre påside 175. Disse hvaler har tænder imunden.

Hannen får en stødtand på 2-3meters længde.

Det sker, at en han får udviklet2 stødtænder, men som regel bli-ver den ene liggende inde i kraniet.

Man ved ikke, hvad narhvalenbruger sin stødtand til.

Måske bruges den i slagsmålom hunnerne. Eller den bruges tilat jage fisk op fra bunden, så detbliver letter at fange dem.

Narhvalens føde består af hel-lefisk, polartorsk, blæksprutter ogkrebsdyr.

Narhvalens unge dier i lang tid.Den bliver drægtig efter 3 år..

Narhval

Hvalerne ånder ved hjælp aflunger. De skal derfor op af van-det for at trække vejret.

Sælerne kan være neddykket iop til 15 minutter, mens hvalernekan være under vandet i 30-120minutter.

Hvalerne svømmer og dykkerved hjælp af halen og forlufferne.

På et hvalskelet kan man se re-sterne af dens baglemmer, der erganske små og uudviklede.

Narhvalen kan træffes i havetomkring Grønland hele året.

Narhvalens to stødtænder. I forluffen er der 5 fingre.

Narhvalen føder en unge.

175

AarlukKigutilissuaq

Niisa Qilalugaq qaqottaq

Kaskelotten (1) er den største afalle tandhvaler. Den kommer kuntil Grønland om sommeren.

Den nyfødte unge er 4 meterlang. Den dier i et halvt år.

Overmunden har sjældent tæn-der, mens undermunden har op til56, der er ca. 20 cm lange.

Kaskelotten lever især af blæk-sprutter og fisk.

Marsvinene (2) kommer i flokketil kysterne i april. Her jager delodder, krebsdyr og blæksprutter.

Ungen fødes først på somme-ren, og kort tid efter finder den nyeparring sted. Marsvinet går dræg-tig i et helt år.

I løbet af efteråret forlader mar-svinene de grønlandske kyster.

Spækhuggeren (3) er frygtet afden grønlandske fanger og af ha-vets store pattedyr.

Den er især farlig, fordi den ja-ger sammen med andre.

Spækhuggeren har spidse tæn-der, og den dræber især hvaler,sæler, fugle og fisk.

Den kommer kun til Grønlandom sommeren.

Hvidhvalen (4) træffes især nærkysten og inde i fjordene.

Her jager den krebsdyr, lodder,polartorsk, fjordtorsk og ørreder.

Om sommeren opholder densig langt mod nord nær Qaanaaq.

Omm vinteren trækker lidtmod syd til Uummannaq og DiskoBugt

Kaskelot

Marsvin

Spækhugger

Hvidhval

176

Tikaagullik

Vågehvalen kommer op for at ånde.Den dykker ned igen, uden at halen

er kommet op over vandet.

Vågehvalen (2) er den mindste,men også den almindeligste bar-dehval i Grønland.

Bardehvalerne lever af plank-ton - altså små krebsdyr og snegle,der svømmer frit rundt i havetsoverflade.

Når hvalen æder, fylder denmunden med vand, hvori de smådyr opholder sig.

Hvalen presser så vandet udmed tungen

Men de små dyr holdes tilbageaf barderne, der virker som en si.

Om vinteren trækker den modsyd til lidt varmere have.

Her finder parringen sted.Vågehvalen går drægtig i 10 må-neder.

Den nyfødte unge er ca. 2,5 me-ter lang. Moren vender sig om påsiden, når ungen vil die.

Mælken sprøjter straks ud, nårungen rører ved dievorten. På fåsekunder har den fået sin mælk.

Ungen dier i 4-5 måneder, og iden tid vokser den så meget, atden bliver dobbelt så stor.

Vågehval

Disse hvaler har ingen tænder.I stedet har de barder, der sidderfast i overmunden. Barderne erforneden delt i mange tråde.

Barderne sidder fast i overmunden.

177

Tunnulik Arfivik

Tikaagulliussaq

Blåhvalen (1) er efterhånden me-get sjælden i Grønland.

Blåhvalen er verdens størstepattedyr.

Den kan blive 30 meter lang ogveje 150.000 kg eller lige så megetsom 30 elefanter eller 2.000 men-nesker.

Finhvalen (3) er stadig ret almin-delig i Vestgrønland syd forUummannaq.

Om sommeren kommer den tilGrønland i mindre flokke for atæde dyreplankton, lodder og småblæksprutter.

Grønlandshvalen (4) æderdyreplankton, især krebsdyr ogvingesnegle.

Den nyfødte unge er 3 meterlang, og den dier i et helt år.

Den eskimoiske befolkning hari flere tusinde år jaget grønlands-hvalen med harpun.

Senere blev grønlandshvalenopdaget af europæerne. De udru-stede store hvalfangerskibe.

I 300 år drev de så stor jagt pågrønlandshvalen, at den næstenblev udryddet.

Selv om den er meget sjælden,ses den dog stadig i Grønland.

Den er nu fredet.

Blåhval Grønlandshval

Finhval

178

RegisterAgerpadderokke 40Alk (139) 137Alkefugle 137Almindelig kjove (139) 141Arktisk alperose 65Arktisk høsommerfugl 73Arktisk klima 8Arktisk natur 26Arktisk miljø 27Arktisk perlemorfugl 73Bidende ranunkel 38Bjerg blåfugl 73Blisgås 78Blå havkat 163Blåhval 177Blåmusling 157Blåræv 144Bramgås 79Brændsel 32Dafnie 102Dagsommerfugle 73Damrokke 103Dansemyg 99Den store langbenede krabbe 157Dunbirk 33Dværgbirk 33Dværgpil 32Dybhavsreje 155Dyr i søen 91Edderkopper med fangnet 69Edderfugl 129Engkarse 37En fødekæde i havet 150Eremitkrebs 156Eskimoer 20Fangst - før 22Fangst - nu 23Fereje 102Finhval 177Fiskeri - før 24Fiskeri - nu 25Fjeld-bjørnebrod 60Fjeld-ene 33Fjeldjomfruhår 43Fjeldrenlav 43Fjeldrevling 66Fjeldrype (18) 76Fjeldspinder 72Fjeldvalmue 34

Fjeldørred 106Fjordsæl 168Fjordtorsk 167Fluer 44Forsteninger i fjeldet 13Fra sø til mose 14Får 54Gejrfugl 137Grønlandshaj 158Grønlandshval 177Grønlandsk fjeldsimmer (16) 64Grønlandsk mælkebøtte 36Grønlandssæl 170Grønlands undergrund 12Gråand 116Gråmåge (139) 138Gråsisken 49Halsbåndlemming (19, 83) 86Havbundens dyr 156Havbundens planter 154Havet omkring Grønland 152Havstrømme 7Havterne (18) 130Havørn 142Hellefisk (24) 164Helleflynder 165Hermelin (83) 87Hestehale 93Hjertemusling 157Humlebi 70Hvalros 172Hvidhval 175Hvidræv 144Hvidsisken 139Håising 165Indlandsis 5Isbjørn (19, 83) 146Is 6Jagtedderkop 68Jagtalk 81Jærv (83)Kammusling 157Kaskelot 175Klapmyds 171Knortegås 79Kortlav 43Kortlægning af Grønland 11Kortnæbet gås 79Krebsdyr 102Krybende annelgræs 125Kullagenes afsløringer 15

179

Kvan 92Kvægmyg 99Laks (106) 108Landbrug i Grønland 54Langhals 156Laplandsværling 47Lav 43Lille ildfugl 73Lodde (106) 160Lomvie (139) 136Lodden troldurt 39Lunde (139) 137Mallemuk (139) 140Marehalm 122Marsvin 175Mikroklima i naturen 10Mos 43Mosebølle 67Mosesnegl 101Moskusokse (19, 83) 82Muslinger 101, 157Myg 98Narhval 174Naturen i fjeldet 58Naturen i og ved søen 90Naturen ved kysten 120Netside 168Nordboerne 21Odinshane 112Om at overleve - fugle 18Om at overleve - pattedyr 19Om at overleve - planter 16Om at overleve - smådyr - fisk 17Otteradet ulvefod 41Planteaftryk i kullag 15Plantesamfund 91Planter i fjeldet 59Plettet havkat 163Polarkæruld 95Polar perlemorfugl 73Polarræv (19, 83, 85) 144Polartorsk 167Polarulv 145Præstekrave 128Purpurstenbræk 62Rank star 96Ravn (18) 74Remmesæl 171Ren (19, 83, 85) 50Ride (39) 139Ringsæl 168Rufodet rørhat 42Rur 156Rødfisk 162Rødstrubet lom 114

Sandkrabbe 156Sandorm 156Skarv (139) 134Skivesnegl 101Skør bægerbregne 42Slangestjerne 157Slimål 161Slædehund 52Småblomstret frytle 61Snegle 101, 157Snegås 79Snehare 84Snespurv 46Sneugle (18) 80Snylteflue 44Snyltehveps 45Sortgrå ryle 126Spækhugger 175Spættet sæl 171Stankelbensmyg 98Stenpikker 48Stikmyg 98Stjernekoral 157Storblomstret gederams 35Strandarve 121Strandsnegl 157Strandvejbred 124Stribet havkat 163Svartbag 139Svirreflue 44Søanemone 157Søens snegle og muslinger 101Søkonge (18, 26) 137Søpindsvin 157Søstjerne 157Tangloppe 156Tanglus 156Tejst (139) 137Toblomstret siv 97Toppet skallesluger 132Torsk 166Trepigget hundestejle 110Trikiner 146Tuelimurt 63Tærbe 159Vandkalv 104Vandloppe 103Vandspir 93Verdens største ø 4Vibefedt 94Vingesnegl 157Vågehval 176Vårflue 100Ærtemusling 101Ål 111

Kort over Grønland

Ole Svarre

Dyr og planter i Grønlands natur

Illustreret af Jens Rosing