31

Marinus Poulsen:

Te Mar’ken i Holsbrow’(Mod Slutningen af forrige Aarhundrede)

Dæ wa Mar’ken i Holsbrow’. Mek’kelsmar’ken. A wa te den sidstMar’ken, Sant-Hansmar’ken, saa haaj a’t rejnt mej, te a sku te dæhæ’r.De æ jo osse en trawlt Ti’. Vi æ e’t færre mæ’r aa kø·r Ku’er ind.Andes, de ær æ Mand’, han haa æ hiel Ti’ saa’j, te vi fæk e’t Staa·n te’r,men han tu no sjel te’r fræ æ Maa·r aa, aa han saa·j, da vi so’ ve æDowwer, te mæ aa Marianne vi ku ta te Mar’ken, naar vi haaj kjor demtrej’ Las Hawwer ind dæom· fræ æ Søndertowt, som vi e’t no·j aa fokjo’r i Gu’er. De æ sjælden æ Mand’ rueser nowwer, men han vild dasej· wos, te a haaj waat døgtig mæ æ Hjølli, aa Marianne haaj waat ermæ æ Kra’t. Vi haaj e’t imo’r aa fo’n Fridaa’.

Æ Hawwer fæk vi kjor hjem te Mej·de. Aa da vi haaj faat wo Onden,tu a te’r te Mar’ken. Marianne bestemt sæ for aa tæ hjem aa si’e te hin-de Mu’er i Stej for. Da a noj op te æ Vej, trow’er a saa e’t osse, æ Kaa’l

Til marked i Holstebro

Der var marked i Holstebro, Mikkelsmarked. Jeg var til det sidste marked, Sankt Hans-marked, så jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle til det her. Det er jo også en travl tid.Vi er ikke færdig med at køre korn ind. Anders, det er manden, han har hele tiden sagt,at vi ikke fik tid til det, men han tog nu selv til det fra morgenstunden, og han sagde, davi sad ved morgenmaden, at mig og Marianne vi kunne tage til marked, når vi havde kørtde tre læs havre ind deromme fra Søndertoften, som vi ikke nåede at få kørt i går. Det ersjældent manden roser nogen, men han ville da sige os, at jeg havde været dygtig medleen, og Marianne havde været det med kratten (= riven). Vi havde ikke noget imod atfå en fridag.

Havren fik vi kørt hjem til middag. Og da vi havde fået vores middagsmad, tog jeg tilmarked. Marianne bestemte sig for at tage hjem og se til sin mor i stedet for. Da jeg

32i Rosgord kommer trasken. Julius Jensen hi’er han. Saa fæk a hejsengu’e Føleskab. Jaaw, faa han snak’ker, aa han faatæ·ler. A vest, te a e’thaaj behaaw aa sej· ret møj’, aa de passer mæ sommen gu’e nok.

– No, de ka væ·r, du osse æ forsenker, laaj han for, jaaw, faa de æ a da.A sku ha waat te’r fræ æ Maa·r aa, men saa kam dæ Boj om· fræ KræWollesens, om dæ e’t vild kom mindst jen’ dærom, dæ wa·n Kow’ goni Løwt, den sku di gja·r ha o’ æ Bien. De ku en e’t sej nej’ te. Ja, hanhaar nøj Uheld’ mæ hans Høwder, ham Kræ Wollesen. Faa nower Daw·sind· lo’ dæ jen’ Maa·r en Kal’ aa wa stret, aa a so’, da a kam dæom’,te dæ stu’ en aa·n, dæ haaj saa undt i æ Lyw’, te de ræ·nd aa’n. De kavæ·r, te den osse stret’ter. Forurn mæ wa dæ osse en Kaa’l aa·n Nabo-mand te’r aa hjælp æ Hjal·d o æ Bien.

– Da de endle wa ski’e, sku vi bestemt ind aa haa æ Kaffe. Kræ Wol-lesen haaj snaar e’t Ti te’r aa sna’k, han sku skynd· sæ te Mar’ken. Mende gjor da heller et nøj, faa Ma·ren hun ku da godt onderhold wos. Ja,hun æ nøj pyl’ler, de æ Kræ Wollesens Kuen, et saa møj’ ledt indda.Hun klawwer sæ aa pyllerr i·n faa·le Ti’. No wa dæ bare jen’ Kow’, dæga’n Slant Mjælk, dem ander di wa sien. De wa e’t bejjer mæ æ Høns,di wa allere· gon i Fjertaa’f. Hun tro·j e’t, dæ no wa mier ind taaw’, dægjor Æ’g.

nåede op til vejen, tror jeg så ikke, karlen i Rosgård kommer traskende. Julius Jensenhedder han. Så fik jeg ellers godt følgeskab. Jo, for han snakker, og han fortæller. Jegvidste, at jeg ikke havde behov for at sige ret meget, og det passede mig såmænd godtnok.

– Nå, det kan være, du også er forsinket, lagde han ud, jo, for det er jeg da. Jeg skullehave været til det fra morgenstunden af, men så kom der bud omme fra Kresten Olsens,om der ikke ville komme mindst én derom: en ko skulle til at kælve, den skulle de gernehave på benene. Det kunne man ikke sige nej til. Ja, han har noget uheld med sine krea-turer, ham Kresten Olsen. For nogle dage siden lå der en morgen en kalv og var død, ogjeg så, da jeg kom derom, at der stod en anden, der havde så ondt i maven, at det løb afden. Det kan være, den også dør. Foruden mig var der også en karl og en nabomand tilat hjælpe knokkelraden på benene.

– Da det endelig var sket, skulle vi bestemt ind og have kaffe. Kresten Olsen havdenæsten ikke tid til at snakke, han skulle skynde sig til marked. Men det gjorde da hellerikke noget, for Maren hun kunne da godt underholde os. Ja, hun er noget pylret, det erKresten Olsens kone, ikke så helt lidt endda. Hun klager sig og pylrer i en farlig tid (=længe). Nu var der bare én ko, der gav en slat mælk, de andre de var sene (= golde). Detvar ikke bedre med hønsene, de var allerede gået i fjertab. Hun troede ikke, der nu varmere end to, der lagde æg.

33– A trowwer no e’t, di haar ær saa reng· dærom·, te Ma·ren haa behaawaa klaw· sæ. Æ Mand’ æ nok en sjow’ Kompi·rum o den Maa·r, te deæ lissom han tøwwes, te de e’t haar saa møj’ aa sej·, hurn de go·rdæhjem·, naar bare han ka kom u’r aa handel. Men de mo’n sej·, de’rhan osse gu’e te. Han handler sam’mel mæ Kristian Krammer i Hols-brow’, han æ ret Praanger. Aa Kræ Wollesen tjenner skam godt, ska alow·. Aa de laa·er hejsen e’t te’r, te di li’r nower Mang’el a nowerSlawer dæom·.

– Da a kam hjem om· fræ Kræ Wollesens, kommer Kaa·ren u’er te mæaa vild da saa gja·r ha mæ te’r aa træk te Ty’r mæ·n Kow’, dæ waow·sen. Hun aa Mari’ haa·j æ Høwder aa sku pas te djæ andt Ar·ber. ÆDreng· haa waat hen· aa besø·g djæ Moster en Par Daw·, di kommer e’thjem’ inden i Daa’ te Drøwterdaws. Mari’ æ saa stu’er o’r, – nej, hunel hejsen e’t te Mar’ken. Mekkelsmar’ken æ e’t faa ander ind gammelFolk aa Ba’r, sejjer hun.

– Bet’te Niels, som vi kaalder ham, æ anden Kaa’l, æ troken teMar’ken mæ·n Par Høwder, som sto·r Niels, æ Mand’, saa ska prøw·aa sæ·l. A mot saa træk te Ty’r mæ æ Kow’, de ku·n jo heller e’t sæjnej’ te. Da a saa kam tebaa·g, spu’er Kaa·ren mæ om’, hvitter a vildaste, hun stu fram· i æ Kykken mæ æ Ildklæm· i den jen· Haa’end aa æMa·rstok i den aa·n. Ja, a vild da te’r, naar a fæk mæ tu’e aa kam i mi

– Jeg tror nu ikke, de har det så ringe deromme, at Maren har behov for at klage sig.Manden er nok en sjov kumpan på den måde, at det er ligesom han mener, det ikke harså meget at sige, hvordan det går derhjemme, når bare han kan komme ud at handle. Mendet må man sige, det er han også god til. Han handler sammen med Kristian Kræmmeri Holstebro, hán er rigtig pranger. Og Kresten Olsen tjener skam godt, skal jeg love for.Og det lader ellers ikke til, at de lider nogen mangel af nogen slags deromme.

– Da jeg kom hjem omme fra Kresten Olsens, kommer Karen ud til mig og ville da sågerne have mig til at trække til tyr med en ko, der var tyregal. Hun og Marie havde krea-turerne at skulle passe til (= oven i) deres andet arbejde. Drengene har været henne atbesøge deres moster et par dage, de kommer ikke hjem før i eftermiddag. Marie er så storpå den, – nej, hun vil ellers ikke til marked. Mikkelsmarked er ikke for andre end gam-le folk og børn, siger hun.

– Bitte Niels, som vi kalder ham, andenkarlen, er trukket til marked med et par kreatu-rer, som store Niels, manden, så skal prøve at sælge. Jeg måtte så trække til tyr med koen,det kunne man jo heller ikke sige nej til. Da jeg så kom tilbage, spurgte Karen mig om,hvornår jeg ville afsted, hun stod ude i køkkenet med ildklemmen i den ene hånd ogmadstokken (= grydeskeen) i den anden. Ja, jeg ville da til det (= af sted), når jeg fik mig

34andt Klejjer, sej’jer a saa. – No tøwes a, du sku blyw· aa fo di Onden,saa·j saa Kaa·ren. A ve’r, du æ howwer o Bo·gergrø’r, aa de ska vi ha iDaa’. – Fo’r a saa osse æ Skowwer? spuer a saa om·, faa de æ dem·, aæ mjæst hæ·gen at’ter. – Ja, de ska du fo’, saa·j hun Kaa·ren. – A giksaa e’t, inden vi haaj faat wo Onden. Vi fæk stejt Flæsk aa Katofler,sørn som vi plejjer, aa baa’g at’ter fæk vi saa Bo·gergrø’r mæ Sirup iæ Smørhwol, aa a fæk æ Skowwer.

– Ja, sejer han saa Julius, men haaj en no kommen te’r nøj næ’r fræ æMaa·r aa, saa kund er indda væ·r, en ku ha kommen op aa aa·g. DæhærTi’ o æ Daa’ æ dæ e’t manne, dæ kommer kyeren. Men hwa, den Mi’lka’n da osse wal go’ i sørn nøj godt Vejle.

– Ka du how· Mekkelsmar’ken i Fyw’r? spu·er han, da wa dæ stærkBlæst, aa æ Vej· wa saa ta·r. Sikken Pols dæ da war. – Haa du faat Pladsfaa næst O’r? spuer han no om·. – Nej de haar a e’t, a ska ves hjem’ aahjælp, swaa·r a. Blywr du i Rosgord? – A ve’r ær e’t, æ Mand’ haa gu’enok wot i Law· mæ mæ om er, aa a saa·j, te han ku godt ste· mæ, mena vild haa’n gu’e Løn’. No, humøj’, spuer han, vel du saa ha? Da hanfæk de a hø·r, saa rest han o æ Hu·e, aa saa gik han. No, saa i Ja·es saasejjer han te mæ: Ja, a rejner saa mæ’r, te du blywer her, æ Løn’ ska vijo nok fo wos snakker teræ’t om·.

vasket og kom i mine andre klæder, siger jeg så. – Nu synes jeg, du skulle blive og fådin middagsmad, sagde så Karen. Jeg ved, du er glad for boghvedegrød, og det skal vihave i dag. – Får jeg så også skorperne? spurgte jeg så om, for det er dem, jeg er mestlysten efter. – Ja, det skal du få, sagde hun Karen. – Jeg gik så ikke, før vi havde fåetvores middagsmad. Vi fik stegt flæsk og kartofler, sådan som vi plejer, og bagefter fik viså boghvedegrød med sirup i smørhullet, og jeg fik skorperne.

– Ja, siger han så Julius, men var man nu kommet af sted noget nær fra morgenstundenaf, så kunne det endda være, man kunne være kommet op at køre. Denher tid på dagener der ikke mange, der kommer kørende. Men hvad, den mil kan man da også sagtens gåi sådan noget godt vejr.

– Kan du huske Mikkelsmarkedet i fjor? spurgte han, da var der stærk blæst, og vejenevar så tørre. Sikken dog en puls der var (= sikke det støvede). – Har du fået plads fornæste år? spurgte han nu om. – Nej det har jeg ikke, jeg skal vist hjem og hjælpe til, sva-rede jeg. Bliver du i Rosgård? – Jeg ved det ikke, manden har godt nok været i lag medmig om det, og jeg sagde, at han kunne godt fæste mig, men jeg ville have en god løn.Nå, hvor meget, spurgte han, vil du så have? Da han fik det at høre, så rystede han påhovedet, og så gik han. Nå, så i aftes så siger han til mig: Ja jeg regner så med, at du bliver her, lønnen skal vi jo nok få os snakket tilrette om.

35– Sørn go·r no e’t te hæ·r te wos, a vel haa’n re· Awtaa·l, inden ablywer. Men han æ no nøj’ te’r aa ska haa’n vær·n Kaa’l, sjæl fo hanet lawer saa møj’ dæhjem·. Men u·r haa han mæ saa manne Teng’ aagyer: i æ Sownraa’d, aa æ Spaa·rkas, aa no dæhæ’r nøj’ Mejeri’. Te sør-nøj dæ·r æ han vær·n, men te’r aa fo æ Gord pa’st, dær mo han low·for, te han haa’r en døgtig Kuen. Men han æ osse nøj’ te’r aa ska haa’nKaa’l, dæ ka le·r æ Arber aa go o ejen Haa’nd.

– Dæhær rennen fræ de jæ’t aa te de ant, ur·n aa gjø nøj færdig, de’r e’tgodt. Sørn wa’ æ jen Daa’ i Slæt, vi wa ve’r aa hwerre Hy’e, vi haajtravlt, faa vi ku begynd aa sta’k, saasnaa’r vi wa færre mæ æ Hwerren.Saa kommer æ Mand’ li·g aa sejjer te mæ, te a fo’r aa følle mæ hamhjem’, dæ wa nøj a sku hjæl’p ham ve. A trowwer, de wa nøj ind i æKjørres, en Bæsling heller hwa de war. A saa·j, te de haaj a’t Staa·n te.I Daa’ da ska dæ stakkes Hy’e, de andt de for aa væ·r te·n aa·n Daa’.Aa dærve bløw’er. A ka e’t ver, hwa Kaa·ren haaj mi’en om er, hvis ahaaj gon fræ æ Hy’e aa gin mæ te sørn nøj. Æ Plads æ no gu’e nok, aaa tenker wol, a blywer der.

– I Fyw’r prøwer a mæ løs Arbeer, tuk hwa dæ ku blyw· bode ve de jætaa de andt. A kaast Skottørre i tow Monerr aa tjænt osse godt ve’r, menen gu’e Plads æ no raaerr. – Ja, saa·j a, I kaast manne Tør, dæ aa di Slof,

– Sådan går det nu ikke til her hos os, jeg vel have en klar aftale, inden jeg bliver. Menhan er nu nødt til at skulle have en dygtig karl, selv får han ikke lavet så meget der-hjemme. Men ude har han med så mange ting at gøre: i sognerådet, og sparekassen, ognu det her nye mejeri. Til sådan noget der er han dygtig, men til at få gården passet, dermå han love (= takke sin skaber) for, at han har en dygtig kone. Men han er også nødt tilat skulle have en karl, der kan lede arbejdet og gå på egen hånd.

– Det her renderi fra det ene og til det andet, uden at gøre noget færdig, det er ikke godt.Sådan var der en dag i høhøsten, vi var ved at vende hø, vi havde travlt, for vi kunnebegynde at stakke, så snart vi var færdige med at vende. Så kommer manden lige og sigertil mig, at jeg må følge med ham hjem, der var noget jeg skulle hjælpe ham med. Jeg tror,det var noget inde i kostalden, et skillerum eller hvad det var. Jeg sagde, at det havde jegikke tid til. I dag da skal der stakkes hø, det andet det får være til en anden dag. Og der-ved blev det. Jeg kan ikke vide (= gad vidst), hvad Karen havde ment om det, hvis jegvar gået fra høet og havde givet mig til sådan noget. Pladsen er god nok, og jeg tænkernok, jeg bliver der.

– I fjor prøvede jeg med løst arbejde, tog hvad der kunne blive både ved det ene og detandet. Jeg gravede skudtørv (= mosetørv) i to måneder og tjente også godt ved det, menen god plads er nu rarere. – Ja, sagde jeg, I gravede mange tørv, dig og din makker,

36at’ter hwa di saa·j. – De gjo·r vi osse. Jakob wa osse døgtig. Vi wa e’tklo·ger, ind vi begynd· aa præs hinaa·n, a vild e’t wal gi mæ. Jakobhaa’er no sørn, te o·n Arbejsplads dær vel han alti·r væ den villest.Hu·ha som vi bjæsselt ve te’r aa begynd· mej, sind· bløw vi iløw’lerklo·ger.

– Jakob haa·j no nøj aa staa imo’r mej, han vejjer tow Hunder aa sejsPu’nd te aa begynd mej, aa de wa han stu’er aa. Hva sind· hen’han kamte’r aa vej·, vild han e’t sej·, men a ku no nem’ si’e, te han gik aa tawtsæ nower Pu’nd. A fild osse nøj aa i den Ti’, men de haar en sommengodt aa.

– A fæk forresten en aa·n Slof, dem sidst Daw· a arberr i æ Mues.Jakobs gammel Hosbond kam en Daa’ aa vild patu ha Jakob te’r aakom ni’er te ham aa slaa’ hans Eng’. Jakob haa·j lower er, saa·j han. –No, ja saa·j Jakob tesids, haa a lower er, saa ska a jo. – Men saa kom-mer du jo te’r aa go jenspæ’nd, saaj han te mæ. De ka da osse væ·r, aka skaf dæ·n aa·n Slof, sejer han saa. Hvis du vel, saa trow’er a, du kafo Søren Holt mæ de sam·. – Ja, ham vild a da godt ha.

– O·æ Daa’ at’ter kam saa Søren Holt. A kjæ·nd ham ledt, han haa waaten Ti’ hæ·r o æ Ej’n, han æ hejsen øwwer fræ Aulum aa. De æ sørn enLurendrejjer, a mot somtier skrannigren· a hans Historrier. Den aa’nO’r haaj han Plads ve Bet’te Laust i Hoelgord. De æ hejsen en Gor’d

efter hvad de sagde. – Det gjorde vi også. Jakob var også dygtig. Vi var ikke klogere, endvi begyndte at presse hinanden, jeg ville ikke ret gerne give mig. Jakob har det nu sådan,at på en arbejdsplads der vil han altid være den bedste. Uha som vi knoklede på til atbegynde med, siden blev vi alligevel klogere.

– Jakob havde nu noget at stå imod med, han vejede tohundredeogseks pund til at begyn-de med, og det var han stolt af. Hvad han sidenhen kom til at veje, ville han ikke sige,men jeg kunne nu nemt se, at han gik og tabte sig nogle pund. Jeg faldt også noget af iden tid, men det har man såmænd godt af.

– Jeg fik forresten en anden makker, de sidste dage jeg arbejdede i mosen. Jakobsgamle husbond kom en dag og ville partout have Jakob til at komme ned til ham og slåhans eng. Jakob havde lovet det, sagde han. – Nå, ja sagde Jakob tilsidst, har jeg lovetdet, så skal jeg jo. – Men så kommer du til at gå alene, sagde han til mig. Det kan da ogsåvære, jeg kan skaffe dig en anden makker, siger han så. Hvis du vil, så tror jeg, du kanfå Søren Holt med det samme. – Ja, ham ville jeg da godt have.

– Og dagen efter kom så Søren Holt. Jeg kendte ham lidt, han har været en tid her påegnen, han er ellers ovre fra Aulum. Det er sådan en lurendrejer, jeg måtte sommetiderskraldgrine af hans historier. Det andet (= forrige) år havde han plads hos Bitte Laust i

37te tow Kaa·l. Søren haaj osse rejnt mej, te di sku haa’n anden Kaa’l,men han kam snaa’r æt’ter, te de rejnt Bet’te Laust e’t mej, han æ jo enbet’te Graa’nd nyw·, du ve’r, sejjer han Søren. Jaaw, Laust mien, te deArber, dæ·r wa aa gyer, de kam di nok øw’wer, aa hejsen taa’r vi enDawlejjer, saa·j han.

– De bløw no e’t te møj’ mæ æ Dawlejjer, aa det bløw osse møj smaatmæ Bette Lausts Ar·ber. Dæ wa møj’ aa tæsk den Venter, Søren wa dær,aa æ Rowhal’m sku gjørres i Taa’g, for’e di sku ha den jen· Si· aa æKjørres omtat te Sommer. Saa mot Søren indda hjælp ve’r aa pas æHøwder. Æ Hæ·st dem past han jenner. Di bløw e’t færre mær aa tæsk,inden æ Drøwt wa begynd. Aa tesidst mot æ Mand’ te’r aa hjælp mææ Plej’l, men de wa dæ no e’t møj’ ve, faa han slu’ et anden hwer trerrSla, saae Søren. A grenner godt ar’e. De vild a gja·r ha sjet.

– Dæ haar no waat møj aa bestel· faa jen’ Kaa’l. Hwer Awten om æVenter so’ han ind i æ Staaw· aa sno·j Siem, te æ Klaa’k wa ni’. Imel·Drøwt aa Slæt kam di saa te’r aa tæ’k. Di haaj faat Waalle Tæ’kmand’o æ Hu’s. Kinder du ham? saa·j Søren. Han æ·n regtig Træjreng. ÆHjo·rdreng’ han stak op, saa mot dæm ander si’e atter æ Høwder saalæng·, de stu o’. Aa al·ting gik saa faale godt. Men Wolle han æ nøjslem’ te’r aa leg aa smaakno’t øwer hans Opste’ker. De trowwer a dem

Hulgård. Det er ellers en gård til to karle. Søren havde også regnet med, at de skulle haveen andenkarl, men han kom snart efter (= fandt snart ud af), at det regnede Bitte Laustikke med, han er jo lidt nøje (= nærig), du ved, siger han Søren. Jo, Laust mente, at detarbejde, der var at gøre, det kom de nok over, og ellers tager vi en daglejer, sagde han.

– Det blev nu ikke til meget med daglejeren, og det blev også meget småt med Bitte Lausts arbejde. Der var meget at tærske den vinter, Søren var der, og rughalmen skullelaves til taghalm, fordi de skulle have den ene side af kostalden tækket om den sommer.Så måtte Søren endda hjælpe med at passe kreaturerne. Hestene dem passede han alene.De blev ikke færdige med at tærske, inden driften (= forårsarbejdet) var begyndt. Og tisidst måtte manden til at hjælpe til med plejlen, men det var der nu ikke meget ved, forhan slog kun hvert tredje slag, sagde Søren. Jeg grinede godt af det. Det ville jeg gernehave set.

– Der har nu været meget at bestille for én karl. Hver aften om vinteren sad han inde istuen og snoede simer, til klokken var ni. Imellem drift og høhøst kom de så til at tæk-ke. De havde fået Ole Tækkemand op på huset (= taget). Kender du ham? sagde Søren.Han er en rigtig kværulant. Hyrdedrengen han stak op, så måtte de andre se efter krea-turerne så længe, det stod på. Og alting gik så vældig godt. Men Ole han er noget slemtil at ligge og småbrokke sig over sin opstikker. Det tror jeg de fleste tækkemænd de er.

38flest Tæ’kmænd’ di ær. Men de wa næ’r bløwwen te ne faa·le nøj.Jaaw, si’er du, jen’ Daa’ di li·g haaj faat djæ Formejjesmelmar, saasejjer Bet’te Laust te æ Hjo·rd, te han ku go u’r i æ Mark aa fløt æHøwder, aa ledt aa andt han skul·d. No aa saa gik Laust sjæl o æ Laj iæ Dreng’ hans Stej.

– Den By’t vest Waalle saa e’t aa’ aa sej·, heller e’t ku han jo si’ er.Bet’te Laust bare stak op aa lo ham e’t faasto’, te han haaj faat en aa·nOpstek’ker. Waalle lo aa smaaskjælt u’r, som han haaj gjo’r æ hiel Ti’.- Ka du no snaar kom· mæ den No’l! Ja, hær mo du ro’p dæ! Blywr ersaa snaa’r te nøj! – Laust saa·j engen Teng’, lissom æ Dreng’ jo hellere’t plejer aa gø·r. Søren Holt gik aa past op mæ Taagkjæerr aa Siem, aaindimel· task han nøj i æ Laa·. Han moerr sæ nøj øwwer dæhær Fore-stelleng, men han tent, te de ku væ·r, de ku blyw bejjer ino.

Men det var nær blevet til noget værre noget. Jo, ser du, en dag de lige havde fået deresformiddagsmellemad, så siger Bitte Laust til hyrdedrengen, at han kunne gå ud i markenog flytte kreaturerne, og lidt og andet (= et par andre ting) han skulle. Nå og så gik Laustselv på ladet (= loftet) i drengens sted.

– Det bytte vidste Ole så ikke noget om, han kunne jo heller ikke se det. Bitte Laust stakbare op og lod ham ikke forstå, at han havde fået en anden opstikker. Ole lå og skældtelidt ud, som han havde gjort hele tiden. – Kan du nu snart komme med den nål! Ja, hermå du ruppe dig! Bliver det så snart til noget! – Laust sagde ingenting, ligesom drengenjo heller ikke plejede at gøre. Søren Holt gik og passede op med tagkærve og simer (=taghalm og bånd), og ind imellem tærskede han noget i laden. Han morede sig noget overden her forestilling, men han tænkte, at det kunne være, det kunne blive bedre endnu.

39– Da han saa wa u·r mæ ni Taa’g, lest han sæ te’r aa gjør Waalle be-grible, hvem hans Opstek’ker wa. En aa·n jen vild no ha tro’j, te Wol-le nok no vild ha stemt æ To·n nøj ni’er, da han no vedst, hwem’ hanhaaj faa sæ, men de gjor han e’t. Nej, i Stej for stemt han en skam opaa lu’e, lissom han et vest andt, ind de wa æ Dreng’, han sna’ker te. –Du æ da osse en Taa·ri! Æ du e’t bejjer te ander Teng’ ind dæhæ’r, saaæ du faa reng·! Hwa, æ du’t gammel nok ino te’r aa faasto’, te naar astekker æ No’l ind te dæ nejjen æ La’t, saa ska du stek en u’r te mæowwen for. Ja, no sku a haa’æ No’l, aa det helst knaphænne! Blywwerer saa snaa’r te nøj! A ve’r jo nok, te du et æ saa møj howwer o aabestel· nøj aa vel gjar ha Søren aa ander te’r aa gjør æ Ar·ber faa dæ,men her kommer du no te’r aa ta fat. A ska nok læ·r di’n bette Vennikte’r aa bestel· nøj.

– No fæk han e’t mier saa’j. Bet’te Laust wa bløwwen da saa ly·ne tre-kwart gal’, han hwæ·st op te Wolle: Vel du li·g si’e aa pas di Ar·ber, saaska a nok pas min·. – Hwa, hwa, passer a e’t mi Arber, sejjer han saaWolle, de’r du den føst, dæ haa klawwer o’, te a e’t gy’er. – Dubehøwwer i hwe’r Fald’ e’t aa sej· mæ, hwa a ska aa mo’, her erre nomæ, dær ær æ Mand’. – Bet’te Laust wa kommen ni’er aa æ Laj, aaWolle kam saa ni’er aa æ Hu’s. Laust wa hi’el verles: Mo a spø·r,skjælder du sørn æ Dreng’ u’r, naar de ær ham, dæ stekker op? – Ja, ja,sørn te Maa·r, a haa da æ hi’el Ti’ tro’j, te de wa ham, dæ wa mi

– Da han så var ude med noget taghalm, listede han sig til at gøre Ole begribelig, hvemhans opstikker var. En anden en ville nu have troet, at Ole nok nu ville have stemt tonennoget ned, nu da han vidste, hvem han havde for sig, men det gjorde han ikke. Nej, i ste-det for stemte han den skam op og lod, ligesom han ikke vidste andet, end at det var dren-gen, han snakkede til. – Du er da også en taari (= en torsk)! Er du ikke bedre til andreting end dether, så er du for ringe! Hvad, er du ikke gammel nok endnu til at forstå, atnår jeg stikker nålen ind til dig nedenfor lægten, så skal du stikke den ud til mig ovenfor. Ja, nu skulle jeg have nålen, og det helst i en fart. Bliver det så snart til noget! Jegved jo nok, at du ikke er så særlig ivrig efter at bestille noget og gerne vil have Søren ogandre til at gøre arbejdet for dig, men her kommer du nu til at tage fat. Jeg skal nok læredig at bestille noget, din bitte fis.

– Nu fik han ikke sagt mere. Bitte Laust var da blevet så lyne trekvart gal, han hvæsedeop til Ole: Vil du lige se at passe dit arbejde, så skal jeg nok passe mit. – Hvad, hvad,passer jeg ikke mit arbejde, siger han så Ole, det er du den første, der har klaget over, atjeg ikke gør. – Du behøver i hvert fald ikke sige mig, hvad jeg skal og må, her er det numig, der er manden. – Bitte Laust var kommet ned fra loftet, og Ole kom så ned fra huset(= taget). Laust var helt lamslået: Må jeg spørge, skælder du drengen sådan ud, når deter ham, der stikker op? – Ja, ja, sådan til måde, jeg har da hele tiden troet, at det var ham,

40Opstek’ker, aa a haa tøt, te a vild hjælp dæ nøj mæ hans Opdrawwels.A haa da hø’r, te du haa saaj te ham, te hæ·r sku han fo læ’r aa bestæl·nøj, han sku e’t prøw· o’ aa lest sæ ur·n om·. Aa den aa·n Daa’ ind· veæ Onden, wa du ve’r aa læ ham hø·r, te han o’r faa møj’. No, da hano·n Maa·r arberr faa mæ, saa vild a bare hjælp dæ nøj mæ’r aa sæt Skiko ham, men de’r nok reng· paaskjønner, ka a faasto’.

– Æ Dreng’ ska a nok ta mæ aa’, du ka bare pas dæ sjæl’, saa·j Laust.- Ja, ja, de ka a li·g, de wa da’t sær, a ka pas mæ sjæl’. Ja, saa mo viwol heller fo avrejnt mæ hinaa·n. Men no bløw Bet’te Laust stel·. Hanso’ te æ Hu’s, aa han so’ te Wolle aa te æ Hu’s ijen. Den wa e’t en-gaang’ haltat ino. Hwem sku han fo te’r aa tæk en færre. Dæ wa joengen Tæ’kmand’ aa fo’ - No, nej de wa e’t sørn mi’ent, sejjer han saa,vi ska jo da haa æ Hu’s tat færre. - Peder, saa·j han te æ Hjo·rd, dæ wakommen hjæm’ fræ æ Mark, - no ka du go o’ æ Laj ijen. - Ja, ja, saa·jWolle, - læ wos saa kom te’r aa bestel· nøj ijen. Søren tuer e’t aa læ sæsi’e li· mæ de sam·, han rend om æbaa’g æ Laa·. Han sku ha awgren-ner.

– A ve’r e’t, om de wa sam· Daa’, heller de wa o æ Daa’ at’ter, Sørenhaaj faato·l dæhæ·r, te vi fæk Besø’g a Bet’te Laust. Hans Mark gor nøjnæ’r ni’er te æ Mues, hu vi arberr. Aa vi si’er saa, te han go’r dænier ohans Sønder Vra’t aa gor aa sparker te æ Knold·, heller hwa de no wa

der var min opstikker, og jeg har ment, at jeg ville hjælpe dig noget med hans opdragelse.Jeg har da hørt, at du har sagt til ham, at her skulle han få lært at bestille noget, han skul-le ikke prøve på at liste sig udenom. Og den anden dag inde ved middagsmaden var duved at lade ham høre, at han åd for meget. Nå, da han på en måde arbejder for mig, såville jeg bare hjælpe dig noget med at sætte skik på ham, men det er nok ringe påskøn-net, kan jeg forstå.

– Drengen skal jeg nok tage mig af, du kan bare passe dig selv, sagde Laust. – Ja, ja, deter lige hvad jeg kan; du kan tro, jeg kan passe mig selv. Ja, så må vi vel hellere få afreg-net med hinanden. – Men nu blev Bitte Laust stille. Han så til taget, og han så til Ole ogtil taget igen. Det var ikke engang halvt tækket endnu. Hvem skulle han få til at tækkedet færdigt. Der var jo ingen tækkemand at få. – Nå nej, det var ikke sådan ment, sigerhan så, vi skal jo da have taget tækket færdigt. – Peder, sagde han til hyrdedrengen, dervar kommet hjem fra marken, – nu kan du gå på loftet igen. – Ja, ja, sagde Ole, – lad osså komme til at bestille noget igen. Søren turde ikke lade sig se lige med det samme, hanrendte om bag laden. Han skulle have grinet af.

– Jeg ved ikke, om det var samme dag, eller det var dagen efter Søren havde fortalt det-her, at vi fik besøg af Bitte Laust. Hans mark går næsten ned til mosen, hvor vi arbej-dede. Og vi ser så, at han går dernede i den søndre ende af den og sparker til knoldene,

41han tu sæ te. – Han kommer nok ni’er aa si’er te hans gammel Kaa’l,sejer a saa. Nej, de tent da Søren e’t. Men Skam kom at’ter er. Han komgo·nen ni’er gjemmel en Slon· i hans Mark, aa den, æ Slon·, monderu’r i æ Mues. No wa han noj ni’er te wos.

– Godaw’ aa singot, sejjer han saa. – Jaaw tak! – No, de æ nok hæ·r,dæ bestelles nøj, saa·j han saa. – Ja, især da li·g i æ Ti’, swaa·r a. – Deser u’r te’r, te I osse besteller nøj, imel· I errer. De æ ves ne godtMaa’rd i æ kommen i? – Ja, sejjer vi saa, dem føst Tør’re, vi kaa·st, æskruer for en Stø’r sind·, aa no æ di ve’r aa vær ta·r. Vi tøwwes, di ægue. – Ja, de tøwwes a osse, swaa·r Laust. A haa jo osse ne Mues. Kaa fo jeander te’r aa kaa·st nowwer Sko’ttørre faa mæ, sørn en trøjjeTu’send?

– A ka e’t li·g mæ de sam·, sejjer a saa. – Hvilter ka I? spuer han wossaa om·. – Ja, om nowwer Daw· holder vi op hæ·r, men de væst aa’r er,te a haar lowwer mæ hen te·n Mand’, te’r aa slaa’ hans Eng’,næ’ernsend· vi hæ·r er færre, a sku ves allere· hat begynd’ mæ’r no, aade·l da taa’n aa’t Daw· mæ de slaaen Græs, saa·j a. – Saa kommer vifaa laant hen’ o æ Ti’, mien Laust. Ka a kyef nowwer a dem Tør’re, Ihaar hæ·r? – Ja, de ku han da. Vi nævnt ham en Pri’s, aa den vild hangodt gi. A saaj te Søren, da Bet’te Laust wa go·en, te a tro·j e’t, han haaj

eller hvad det nu var han tog sig til. – Han kommer nok ned og ser til sin gamle karl,siger jeg så. Nej, det tænkte Søren da ikke. Men skam komme efter det (= men pokkertage mig om ikke). Han kom gående ned gennem en hulning i sin mark, og den, hulnin-gen, munder ud i mosen. Nu var han nået ned til os.

– Goddag og singot! siger han så. – Jo tak! – Nå, det er nok her, der bestilles noget,sagde han så. – Ja, især da lige for tiden, svarede jeg. – Det ser ud til, at I også bestillernoget, ind imellem I æder. Det er vist noget god mor (= tørvejord), I er kommet i? – Ja,siger vi så, de første tørv, vi gravede, er skruet (= sat i stak) for et stykke tid siden, og nuer de ved at være tørre. Vi synes, de er gode. – Ja, det synes jeg også, svarede Laust. Jeghar jo også noget mose. Kan jeg få jer til at grave nogle skudtørv for mig, sådan en tre-dive tusind?

– Jeg kan ikke lige med det samme, siger jeg så. – Hvornår kan I? spurgte han os så om.– Ja, om nogle dage holder vi op her, men det værste af det er, at jeg har lovet mig hentil en mand, til at slå hans eng, når vi er færdige her, jeg skulle vist allerede have begyndtpå det nu, og det vil da tage en otte dage med det slåen græs, sagde jeg. – Så kommer vifor langt hen på året, mente Laust. Kan jeg købe nogle af de tørv, I har her? – Ja, det kun-ne han da. Vi nævnte ham en pris, og den ville han godt give. Jeg sagde til Søren, da Bit-te Laust var gået, at jeg troede ikke, han havde været så nem at handle med, eftersom der

42waat saa nem’ aa handel mæj, at’tersom dæ bløw saa’j, hu nyw· hanwa. – Jaaw, sørn ka han godt væ·r imelstaa·nd, saaj Søren. I Daa vildLaust vi·s sæ fræ hans pæ·n Si·.

Glem no e’t, te de æ Julius Jensen, dæ faatæ·ler al· dæhæ’r o æ Vej teHolsbrow’. A haaj wol osse en bet’te Graa’nd aa bemærk aa ledt aa faa-tæ·l osse, men de ska a e’t hæ·r kom ind o’.

(Fortsættes)

blev sagt, hvor nærig han var. – Jo, sådan kan han godt være ind imellem, sagde Søren.I dag ville Laust vise sig fra sin pæne side.

Glem nu ikke, at det er Julius Jensen, der fortæller alt dether på vejen til Holstebro. Jeghavde vel også en lille smule at bemærke og lidt at fortælle også, men det skal jeg ikkeher komme ind på.

(Fortsættes)

Marinus Jensen:

Te Mar’ken i Holsbrow’ (2)

Sidste år startede vi denne dialektfortælling, hvis forfatter ellers på hjemegnen er bedstkendt som foregangsmand inden for hønseavlen (allerede i 1920erne startede han et aflandets første rugerier). Som læserne vil huske, slap vi Julius Jensen i vidtløftig samtalemed fortælleren Hans, begge spadserende hen ad landevejen med kurs mod Holstebro.

No vild Julius da øn·sk, te æ Mand’ fæk hans Høw·der so’el aa te·ngu’e Pri’s. – Jaa·w, saa blywwer han saa godt tepas, te·n ka mærk er oham i fli·r Daw·. – No vild a da trow’, te æ Dreng· kommer hjem’ teden Ti’, di ska, sejjer han saa. Hejsen staar æ Kwin·folk jenner mæ’er.No ska dæ mal·kes, æ Høw·der i æ Mark ska fløt’tes, aa saa ska æKy’er sættes u’r. Dæ æ møj’ aa gy·er no, men de go’r wal nok, som deskal. Æ Dreng· haaj endlemo’ godt aa’r aa kom u’r aa tjen· for aa folæ’r aa bestæl· nøj, sø’rn som en aa·n jen’ mo’t. Dæhjem· go’r di aablywwer kjælle aa blywwer fri’, naar de e’t passer dem. Du ka trow’,di æ hejsen waks aa grander nok. Di ka, naar de ska væ·r, især Kristi-an, de’ er den næststøst. De wa jen’ Maa·r, a wa jenner om æ Maa·rbe-stel’ling, Bet’te Niels wa bløwwen i æ Seng’, han wa e’t rask. Æ Mandsku u’r te jen’ heller aa·n Teng’, aasse fræ æ Maa·r aa’. Saa gik a ind’te Kaa·ren aa spu·er, om a mot taa·l te æ Dreng·, om en ku fo’ ledt Nø’t

54

Nu ville Julius da ønske, at husbond fik sine kreaturer solgt og til en god pris. – Jo, såbliver han så godt tilpas, at man kan mærke det på ham i flere dage. – Nu ville jeg da tro,at drengene kommer hjem til den tid, de skal, siger han så. Ellers står kvindfolkene enemed det. Nu skal der malkes, kreaturerne i marken skal flyttes, og så skal køerne sættesud. Der er meget at gøre nu, men det går vel nok, som det skal. Drengene havde endeliggodt af at komme ud at tjene for at få lært at bestille noget, sådan som en anden én måtte.Derhjemme går de og bliver forkælede og slipper, når det ikke passer dem. Du kan tro,de er ellers kvikke og dygtige nok. De kan, når det skal være, især Kristian, det er dennæststørste. Det var en morgen, jeg var ene om morgenbestillingen, Bitte Niels var ble-vet i sengen, han var ikke rask. Manden skulle ud til en eller anden ting, også fra mor-genstunden af. Så gik jeg ind til Karen og spurgte, om jeg måtte kalde på drengene, om

a dem·. Jaa·w, de mot a da godt. Kristian kam op mæ de sam· aa spu·er saa, om han saa mot kom mæj hen’ te æ Snej’ker, naar vi wa fær·, dærsku a nemlig ky·er hen’. – De ka vi saa si’e te, swaa·r a. – A saat hamføst te’r aa mo·g i æ Kjørres, aa a ska low·, te de waa·r e’t læng·, indenæ Støw’t wa o æ Mæl·sæt, aa æ Dreng’ i æ Græwning mæ æ Skow’l,aa han skywwelt osse re’n i æ Bond·. Aa æ Si·m den ku han osse bru·g.Dæ bløw fejjer, ka du trow’.

Da vi wa fær· mæ· Maa·rbestæl’ling, saaj a te’ æ Dreng’, te a sku jo saaky·er hen’ te æ Snæj’ker atter æ nøj’ Aasset te æ Vow’n, aa saa ku hanno spø·er hans Mu’er, om han mot kom mej. De fæk æ Dreng’ saa Lowte. Vi fæk wo Daawwer, aa a gjo·r mæ nøj i Stand’ te æ Tu’r aa fæk miPi·f tæ’nd. A sku saa om’ aa haa æ gammel Aasset taan aa’ æ Vow’n,den’ vild a e’t ha mej. Da a saa kommer om te’n, trow’wer a saa e’tosse æ Knæjt jenner haaj aarrent en. Æ Skraw wa taan aa’en aa stu’pæ’n op imo’r æ Hu·ssi·. Æ Hawwer· aa æ Smæk’ker wa osse aa·. Hansku li·g i Law mæ æ Sær’l. Saa fæk vi æ Hæ·st spænd for aa kam astej.Æ Knæjt fæk sæ en gu’e Kø·rtu’r o æ Ondervow’n, han so’ skræwsøw’wer æ Staang’, aa naar æ Vej wa ret knofler·, vild han ha, te a skukør rask: i galler de war, i skjønner de war. Ve æ Snej’ker fæk vi saa ænøj Aasset o æ Vow’n, den wa maa·lt aa wa møj’ fi’n. Æ Snej’ker haajosse lawwer wos en nøj’ Dej·ntraaw aa haaj stander waa Se·ld. Vi fæk

55

man kunne få lidt nytte af dem. Jo, det måtte jeg da godt. Kristian kom op med det sammeog spurgte så, om han så måtte komme med hen til snedkeren, når vi var færdige, dérskulle jeg nemlig køre hen. – Det kan vi så se, svarede jeg.– Jeg satte ham først til atmuge i kostalden, og jeg skal love for, at det varede ikke længe, inden trillebøren var påmidtergangen og drengen i grebningen med skovlen, og han skovlede også rent i bun-den. Og kosten den kunne han også bruge. Der blev fejet, kan du tro.

Da vi var færdige med morgenbestillingen, sagde jeg til drengen, at jeg skulle jo så kørehen til snedkeren efter det nye agesæt (= den ny overdel) til vognen, og så kunne han nuspørge sin mor, om han måtte komme med. Det fik drengen så lov til. Vi fik vores mor-genmad, og jeg gjorde mig noget istand til turen og fik min pibe tændt. Jeg skulle så omog have det gamle agesæt taget af vognen, den ville jeg ikke have med. Da jeg så kom-mer om til den, tror jeg så ikke også knægten alene havde ordnet den. Skravet (=høstrammen) var taget af den og stod pænt op imod hussiden. Sidestykkerne og smæk-kerne var også af. Han skulle lige i gang med bundfjælen. Så fik vi hestene spændt forog kom afsted. Knægten fik sig en god køretur på undervognen, han sad overskrævs påstangen, og når vejen var ret ujævn, ville han have, at jeg skulle køre hurtigt; jo galeredet var, jo skønnere var det. Hos snedkeren fik vi så det nye agesæt på vognen, den varmalet og var meget fin. Snedkeren havde også lavet os et nyt dejtrug og havde repareret

dæhæ·r tow’ Di·el o æ Vow’n aa kam astej tebaa·g atter Hjemmen te.A ga Kristian Low te’r aa ky·er æ Hæ·st, a wa jo’t laant fræ· ham, hwishan e’t ku hold em. – Du mo godt læ·m poller, saaj a te ham, men dumo e’t læ·m spreng·. – Nej, nej, han sku hejsen nok ky·er em or’lig.Men dæ·r, hu æ Vej wa mjest knofler·, dær skonter· nøj mæ de, vi haa·ji æ Vow’n, aa de lawwer ni Molø’r aa Spitakkel, aa æ Hæ·st di spesserØ·rer aa wa ve’r aa begynd aa spreng·. Den Fræhaande haaj skjæ’n foræ Dreng’ hans Faa’r e’t ret læng· at’ter, di haaj faat en. Han haaj kjøwten re·le som haltrer·o’rs, aa saa kam en te’r aa go’ sam’mel mæ·n aa·nhaltrer·o’rs, dæ wa nøj læt i’er. Jen’ Daa’, æ Mand’ saa wa ky·ern teMøl·, skjæ·n di. Han tav’t æ Møl·ku’er sø’rn laang·vejs, aa tesidst bløwæ Vow’n kjor i Gra’s. Hejsen ske· dæ engen Teng’. Dæ wa engen dækam te Skaa· ve’r. Æ Pla’g kam saa te’r aa go’ sam’mel mæ en Følø’g.Hun vild et mæ’en, naar en vild astej, aa no ær æ Dy’r bløwwen raa’rnok aa ky·er mej. Vi kam godt hjem’ mæ æ nøj’ Vow’n, aa Kristian waswæ’r stu’er aa’, te han haaj waat Kusk.

Nower Daw· at’ter warre e’t slet saa swaa’r mæ wos. Men de wa nomjest Knu’r, den støst aa æ Dreng·, en ku ta’k faa de. Han æ somti nøjskjør·les. Di haaj e’t ret hat nøj aa bestel·, trow’wer a’t. Di rend· aa gal-ler· ni·er ve æ Bæk, di hujjer aa bjæ·lt te a ku hø·r dem, læng· fa·r a kamhjem’ aa æ Mark mæ æ Hæ·st. Dem· sku a ni’er te æ Bæk aa ha wan-

56

vores sold. Vi fik de her to dele på vognen og kom afsted tilbage hjemad. Jeg gav Kri-stian lov til at køre hestene, jeg var jo ikke langt fra ham, hvis han ikke kunne holde dem.– Du må godt lade dem småtrave, sagde jeg til ham, men du må ikke lade dem galoppe-re. – Nej, nej, han skulle ellers nok køre dem ordentligt. Men der, hvor vejen var mestujævn, der skumplede det noget med det, vi havde i vognen, og det lavede noget larm ogspektakel, og hestene de spidsede ører og var ved at begynde at galoppere. Den højre varløbet løbsk for drengens far ikke ret længe efter, de havde fået den. Han havde købt denredelig som toethalvtårs, og så kom den til at gå sammen med en anden toethalvtårs, dervar noget let i det. En dag, manden så var kørende til mølle, løb de løbsk. Han tabte møl-lekornet sådan henad vejen, og tilsidst blev vognen kørt i smadder. Ellers skete deringenting. Der var ingen, der kom til skade ved det. Plagen kom så til at gå sammen medet føløg. Hun ville ikke med den, når den ville afsted (= løbe løbsk), og nu er dyret ble-vet rart nok at køre med. Vi kom godt hjem med den nye vogn, og Kristian var svært stoltaf, at han havde været kusk.

Nogle dage efter var det ikke slet så svært med os (= var vi ikke slet så gode venner).Men det var nu mest Knud, den største af drengene, jeg kunne takke for det. Han er som-metider noget uartig. De havde ikke rigtig haft noget at bestille, tror jeg ikke. De løb ogråbte nede ved bækken, de hujede og skreg, så jeg kunne høre dem, længe før jeg komhjem fra marken med hestene. Dem skulle jeg ned til bækken og have vandet. Vand-

der. Æ Wandkaa’r wa bløwwen gjæsten, ja, den wa da no gon hi’el iStawwer. De vest æ Dreng· nok bæst Beskej’n mej. No, di gik da ni·eri æ Wand’ aa plarrer· aa blær’per. A saaj saa te dem, te no sku di lævæ·r aa plon’t i æ Wand’, naar æ Hæ·st sku dre’k. Di æ bløwwen nøjræj· ve æ Wandstej, a ve’r e’t, hur’n de ka væ·r. Jaa·w, æ Dræng· skuda nok væ ski’kle. Di stu’ da osse pæ’n o’ æ Brenk ve æ Si· aa æ Hæ·st,da di drak, men da di saa wa fær· mæ de aa haaj li·g væ’nd demomkreng’, saa fo’r den Tehaande li·g patu en stu’er Skor·hat, hellersnaa·r· en taaw trej’ Støk’ker, li·g imel æ Yw’n. A ska sæ’t o, te di fækFaar’t o’, ja di sprang’, te de wa·n Løst, aa de gjo·r a osse, a vild jo e’tgi Slep o æ Tæm·. Di haaj no næ’r skjæ’n faa mæ, a ræ·nd, te a tesistdej·st ve’r, men æ Tæm· holdt a da ve. Di slæv’t mæ en bet’te Stø’r,men di bløw da snaa’r træ’t, aa a fæk Hold’ o’em. Men æ Dreng·, diwa faaswond’en. Da a fæk æ Hæ·st saat ind’, fæk a fat o Knu’r, aa dewa den ræ’t, a ga ham en gu’e Kjævop. Han tu te’r aa skræ·f, aa hanskjældt u’r: A sejer· te Mu’er, a ska nok sejer· te Faa’r. – Han saa·j ere’t te nowwer a dem.

De la·t e’t ter, te Julius ku kom i Mangel o nøj aa sna’k om aa nøj aafaatæ·l, men no ku a e’t fo mi·er Gu·e aa’r: dæ kam iløw’ler en Vow’n.De wa faaræsten Søren Sønderkjær, dæ kam ky·ern. Han wa en faa·leKaa’l, han haaj faat en Fjer·vow’n, aa no sku en bo·de prøwwes aabeonders, ku a faasto’. Fa·r æ Vow’n no·j wos, ku a hø·r o æ Pjæv’ver,

57

karret var blevet utæt, ja, det var da nu gået helt i staver (= faldet fra hinanden). Det vid-ste drengene nok bedst besked om. Nå, de gik da nede i vandet og pladrede og sjaskede.Jeg sagde til dem, at nu skulle de lade være med at slå i vandet, når hestene skulle drik-ke. De er blevet noget rædde for vandstedet, jeg ved ikke, hvordan det kan være. Jo, dren-gene skulle da nok være skikkelige. De stod da også pænt på bredden ved siden af he-stene, mens de drak, men da de så var færdige med det og lige havde vendt sig omkring,så får den venstre lige partout (= med ét?) en stor paddehat, eller snarere en to-tre styk-ker, lige mellem øjnene. Jeg skal love for, at de fik fart på, ja de galopperede, så det varen lyst, og det gjorde jeg også, jeg ville jo ikke give slip på tømmen. De var nu nær løbetløbsk for mig, jeg rendte, til jeg tilsidst faldt om ved det, men tømmen holdt jeg da ved.De slæbte mig et kort øjeblik, men de blev da snart trætte, og jeg fik hold på dem. Mendrengene, de var forsvundet. Da jeg fik hestene sat ind, fik jeg fat på Knud, og det var denrette, jeg gav ham en god lussing. Han begyndte at græde, og han skældte ud: Jeg sigerdet til mor, jeg skal nok sige det til far. – Han sagde det ikke til nogen af dem.

Det lod ikke til, at Julius kunne komme i mangel på noget at snakke om og noget at for-tælle, men nu kunne jeg ikke få mere glæde af det: der kom alligevel en vogn. Det var for-resten Søren Sønderkjær, der kom kørende. Han var en farlig karl, han havde fået en fje-dervogn, og nu skulle den både prøves og beundres, kunne jeg forstå. Før vognen nåede

te Stu·er An· wa mej. Dæ wa osse en Pi·g a hans Na·bolaw, aa dæ waosse en Kaa’l. Vi bløw holdt an: vi skuld op aa aa·g. Søren so’ lisaapraass mæ æ Tæm· aa æ Pisk, en gjo·r ham vesnok en Tjænnest mæ’raa ta mej. Julius krawlt saa op te dæhæ·r Piger. A saa·j, te a ku let go’,a tø’t e’t, dæ wa Plads, a mien e’t, di ku væ tjænt mæ’r aa ha fli·er o’.Aa end·le kjo·r di da.

A haa·j en gu’e Snop Vej indno, men mon a iløw’ler e’t sku væ· heldigaa fo Følleskab de sist Støk Vej osse. De wa u’r for Foldgo’rd, dæleg’ger et saa faa·le laant fræ æ Vej, te Julius kam op aa ky·er, aa da destu o’, wa a bløwwen jen’ waa’r dæni·er ve æ Sals Æ·nd. De wa enPi·g, hun begyn’dt aa go op mor æ Vej. Jaa·w, a kjæ·nd hind godt, aa aga mæ gu·e Staa·end, a vild godt bi· aa ha Følleskab. No, hun no·j mæsnaa’r aa saaj·: Godaw’ Hans! – Godaw’ Kathrine! No, de ka væ·r, viska sam· Stej hen’, sejjer a saa. – De ska vi nok, swaa·r hun. Hun faa-to·ld, te hun hel’ler e’t haaj rejnt mæ’r aa kom te Mar’ken, hun vild lis-aa gja·r te æ Bøj’ en aa’n Daa’, naar dæ e’t wa saa manne Folk. – Enska jo som’ti u’r aa ha kjøwt en bette Graa’nd. Mi Marmu’er saa·j, tehun tø’t, a sku ta te’r, djæ Pig’er plejjer al’tir aa vær te Mek’kels-mar’ken. A vild da osse gja·r te’r, de æ sør’n ni godt Vejle i Daa’, de æret en Faanyw’wels aa kom u’r aa go’.

(Fortsættes)

58

os, kunne jeg høre på snakkeriet, at store Anne var med. Der var også en pige fra hansnabolag, og der var også en karl. Vi blev holdt an: vi skulle op at køre. Søren sad ligesåvigtig med tømmen og pisken, man gjorde ham vistnok en tjeneste ved at tage med.Julius kravlede så op til de her piger. Jeg sagde, at jeg let kunne gå, jeg syntes ikke, dervar plads, jeg mener ikke, de kunne være tjent med at have flere med. Og endelig kørtede da.

Jeg havde en god stump vej endnu, men mon jeg alligevel ikke skulle være heldig at fåfølgeskab det sidste stykke vej også. Det var ud for Foldgård, der ligger ikke så farliglangt fra vejen, at Julius kom op at køre, og mens det stod på, var jeg blevet én var (=havde jeg set én) dernede ved stuehusets gavl. Det var en pige, hun begyndte at gå opmod vejen. Jo jeg kendte hende godt, og jeg gav mig god tid, jeg ville godt vente og havefølgeskab. Nå, hun nåede mig snart og sagde: Goddag Hans! – Goddag Kathrine! Nå, detkan være, vi skal samme sted hen, siger jeg så. – Det skal vi nok, svarede hun. Hun for-talte, at hun heller ikke havde regnet med at komme til marked, hun ville ligeså gerne tilbyen en anden dag, når der ikke var så mange folk. – Man skal jo somme tider ud oghave købt en lille smule. (Men) min madmor sagde, at hun syntes, jeg skulle tage der-hen, deres piger plejer altid at være til Mikkelsmarked. Jeg ville da også gerne til det, deter sådan noget godt vejr i dag, det er ret en fornøjelse at komme ud at gå.

(Fortsættes)

46

Marinus Poulsen:

Te Mar’ken i Holsbrow’ (3)

Julius Jensen er – på tredje år – på vej mod Holstebro marked, nu fordybet i samtale medpigen Kathrine, der også skal til marked. Hun er netop ved at fortælle om, hvordan hunfaldt til som yngstepige i sin nuværende plads.

Vi gik en Stø’r ur·n aa sej· nøj, saa spu·er a hind·, om hun sku mej tedæhæ·r stu·er Bojjel, dæ sku væ·r i djæ Na·bolaw. – Ja, de trow’wer anok, men dæ æ da engen bøjjen ino, men Else, de’r æ Søster te æ Bruj’,du ve’r, aa mæ vi æ sør’n nøj kontent mæ hinaa·n, hun sej’jer, te a skanok fo’ æ Boj. Saa kommer a osse mej, haa mi Marmu’er saa’j. – Deæ ves nowwer flenk Folk, du æ ve, sejjer a saa. – Jaa·w, de er’re da.Ma·ren, ja de æ jo mi Marmu’er, hun saa·j te mæ i Gu’er, te a sku sna-a’r om’ mæ ni Sæ’nd te æ Bojjel. De·l a da osse gja·r nok. – Dæ skanok væ·r en stu’er Brøllup, at’ter hwa di sej’jer, saa·j a. – Ja, de ska dænok. No ve’r a’t, hu nyw· en ka taa’r, men Ma·ren aa mæ vi so’ i Ja·saa rejnt u’r, te dæ nok vild blyw· en fem’aatyw· Vow·n te æ Kjær’k.Ma·ren hun kinder nøj æ Slæjt aa æ Na·bo·r aa sør’n. Men de æ no’tsaa nem’ faa ander aa rejn sør’n nøj u’r.

Vi gik et øjeblik uden at sige noget, så spurgte jeg hende, om hun skulle med til det herstore bryllup, der skulle være i deres nabolag. – Ja, det tror jeg nok, men der er da ingen(ind)budt endnu, men Else (det er brudens søster, du ved) og mig vi er sådan noget kon-tent med hinanden (= gode venner), hun siger, at jeg skal nok få budet. Så kommer jegogså med, har min madmor sagt. – Det er vist nogle flinke folk, du er hos, siger jeg så.– Jo, det er det da. Maren, ja det er jo min madmor, hun sagde til mig i går, at jeg skul-le snart om med noget send (= naturaliegave) til brylluppet. Det vil jeg da også gernenok. – Der skal nok være et stort bryllup, efter hvad de siger, sagde jeg. – Ja, det skal dernok. Nu ved jeg ikke, hvor nøje man kan tage det, men Maren og jeg vi sad i aftes ogregnede ud, at der nok ville blive en femogtyve vogne til kirken. Maren hun kender nogettil slægten og naboerne og sådan. Men det er nu ikke så nemt for andre at regne sådannoget ud.

47

Haar du faaresten e’t tjent sam’mel mæ Kræstianne, en Søster te Else,aa Marianne, hind· dæ no ska gyw’tes? – Jaa·w, de haa’r a, de wa i Tejl-go’rd, vi tjen’t, de ær læng· sind·. Kristianne ær ves bløwwen gywt faanowr O’r sind·. De wa som Hjo·r, a wa dær. – Ve’r du hwa, sejjer Kat-hrine saa lisaa rask. A haar hø’r dæhæ·r Søster· haar snak’ker om dæ,aa a ku hø·r, te di gjo·r møj’ u’r a dæ. Di saa·j osse, te di haaj waat glaa·ve dæ i Tejlgo·rd. No ska a prøw· aa sna’k mæ Else om er, om hun e’tka fo·r aarrent sør’n, te du osse ka blyw bøjjen te Brøllop. – Ja·, sejjera saa, a vil da gja·r mej, men de trow’wer a iløw’ler e’t, du ka fo laww-er i Stand’. A vild gja·r nok væ·r i Tejlgo·rd, a haa·j er godt, men soma læng·s den føst Ti’, a wa dær. A wa jo osse bare en bet’te Sper’ris, daa kam dær. Katrine gik aa fli·er· saa smaat, saa sejjer hun: Ka du how·, te Elseengaang’, ves jen’ a dem fø·st Daw·, di wa dær, haaj gin· dæ en Ævvel?Jaaw, hun kam hen’ te Tejlgo’rd aa sku si’e te hinde Søster, en Daa’ iMassi Mo·ner vesnok. Di haaj hat nowwer Gjem·ævler dæhjæm·,nowwer di haaj faat fræ Fyn, di haa·j li·g tow’ tebaa·g, dem· haaj Elsesaa mej aa sku gi hinde Søster. Saa kam hun faabi’ dæ, du gik aa pa·stæ Fo’r u·r i æ Mark, hun tø’t, du so’ saa kyw’ aa’r u’r, saa ky·lt hun denjen· hen’ te dæ. Hun faato·ld e’t hinde Søster, te hun haaj tow’ mæjhjem·fræ’. Føst læng· at’ter loj hun dem· dæhjem· fo aa ver, hur’n hunhaaj bo’r sæ ar. Di haaj sør’n grenner aa’r. Dengaang’ wa hun jo osseba·r en bet’te Hork. Men a tøw’s da no, de wa pæ’n gjo’r a hind·. – Ja,

Har du forresten ikke tjent sammen med Kristiane, en søster til Else, og Marianne, hen-de der nu skal giftes? – Jo, det har jeg, det var i Tejlgård, vi tjente, det er længe siden.Kristiane er vist blevet gift for nogle år siden. Det var som hyrdedreng jeg var der. – Veddu hvad, siger Kathrine så ligeså rask. Jeg har hørt den her søster har snakket om dig, ogjeg kunne høre, at de gjorde meget ud af dig (= godt kunne lide dig). De sagde også, atde havde været glade for dig i Tejlgård. Nu skal jeg prøve at snakke med Else om det,om hun ikke kan få det ordnet sådan, at du også kan blive budt til bryllup. Ja, siger jegså, jeg vil da gerne med, men det tror jeg alligevel ikke, du kan få lavet i stand. Jeg vil-le gerne nok være i Tejlgård, jeg havde det godt, men som jeg længtes den første tid, jegvar der! Jeg var jo også bare en bitte splejs, da jeg kom der.

Kathrine gik og flirede så småt, så siger hun: Kan du huske, at Else engang, vist en af deførste dage, du var der, havde givet dig et æble? Jo, hun kom hen til Tejlgård og skullese til (= besøge) sin søster, en dag i marts måned vistnok. De havde nogle gemmeæblerderhjemme, nogle de havde fået fra Fyn, de havde lige to tilbage, dem havde Else så medog skulle give sin søster. Så kom hun forbi dig, du gik og passede fårene ude i marken,hun syntes, du så så ked ud af det, så kastede hun det ene hen til dig. Hun fortalte ikkesin søster, at hun havde to med hjemmefra. Først længe efter lod hun dem derhjemme fåat vide, hvordan hun havde båret sig ad. De havde sådan grinet af det. Dengang var hunjo også bare et bitte pigebarn. Men jeg syntes da nu, det var pænt gjort af hende. – Ja,

48

a ka osse ty·lig how·er, sejjer a saa. Hu wa’ en da osse glaa’ ve bare enÆvvel den’ Gaang’. A gjem’t en nowwer Daw·, a ku snaa’r e’t næ·ndaa e·r en.

Den’ Gaang’ a holdt op mæ’r aa læng·s, aa de bløw gaat Vejle, tø’t ade wa hi’el skjøn’ aa go’ u·r i æ Mark aa pas æ Fo’r. A haa·j sør’n Faa-nyw’els aa æ smo’ Lam·, dæ wa tow’, a fæk saa taalle, te a ku go hi’elhen’ te’ em. Da de wa ve’r aa blyw Som’mer, kom æ Fo’r i Ty’er, aa æKy’er kam u’r aa kam osse i Ty’er, da wa dæ hejsen naak aa bestæl· temi Sta·rels. Atter Høst bløw æ Ky’er slaan lø·s, aa a kam mæ’m u’r oæ Mark aa sku pas em. De æ mær’kle som en ka haaw· al· Teng’ fræden’ Ti’, osse Smaateng’, men hwa — smo’ Teng’ den’ Gaang’ de wajo stu·er Teng’ faa jen’. Du ka trow’, a ka haaw· “den hjælmer·” ino, dewa saamøj’ en klo’g A’sen, men ret en støk Hæ’k te’r aa rænd te Skaa·.Ve den jen· Si· aa æ Aw’er·, hu a past dem, wa dæ Bo·ger, aa ve denaa·n Si· wa dæ en Stø’k mæ Gjær. Fæk a saa æ Hæ’k gjen gaat fræ’ æBo·ger, ku a væ ves o’, te·n snaa’r sku faasø·g sæ mæ æ Gjær. Dæmander Høw·der fæk en saa te’r aa stro·l at’ter sæ, saa a haaj sommennaak aa gy·er mæ’r aa pas o’. Jæn’ Daa’ gik æ da re’n gal’ faa m’æ. Dægik en Mark’vej laangs mæ æ Stø’k, hu æ Høw·der gik, dæ wa fle·r dækjø·r o’n, men æ Vej wa da Tejlgo’rs. Jæn’ Daa’ kam dæ saa en Vow’nmæ Sko’ttør’e, dæ so’ en Par kjælle Knæj’t o æ Las, aa di ga dem te’raa kyl Tørrebillinger o æ Høw·der, aa dæm· di ram’t, di tu te’r aa ræ·n,

jeg kan også tydeligt huske det, siger jeg så. - Hvor var man da også glad for bare et æbledengang. Jeg gemte det nogle dage, jeg kunne snart ikke nænne at spise det.Den gang (dvs. da) jeg holdt op med at længes (hjem), og det blev godt vejr, syntes jegdet var helt skønt at gå ude i marken og passe fårene. Jeg havde sådan en fornøjelse afde små lam, der var to, jeg fik så tamme, at jeg kunne gå helt hen til dem. Da det var vedat blive sommer, kom fårene i tøjr, og køerne kom ud og kom også i tøjr, da var der ellersnok at bestille til min størrelse (dvs. for én på min størrelse). Efter høst blev køerne slåetløse (dvs. slap for tøjr), og jeg kom med dem ud på marken og skulle passe dem. Det ermærkeligt, som man kan huske alle ting fra den tid, også småting, men hvad — små tingden gang de var jo store ting for én. Du kan tro, jeg kan huske "den hjelmede" endnu,det var så meget et klogt asen, men rigtig et stykke hække (dvs. en fandens ko) til at ren-de til skade. Ved den ene side af ageren, hvor jeg passede dem, var der boghvede, og vedden anden side var der et stykke med ger (dvs. spergel). Fik jeg så gennet den djævelgodt fra boghveden, kunne jeg være vis på, at den snart skulle forsøge sig med sperge-len. De andre kreaturer fik den så til at fare af sted efter sig, så jeg havde såmænd nok atgøre med at passe på. En dag gik det da rent galt for mig. Der gik en markvej langs medstykket, hvor kreaturerne gik, der var flere der kørte på den, men vejen var da Tejlgårds.En dag kom der så en vogn med skudtørv, der sad et par uvorne knægte på læsset, og degav sig til at smide tørvebrokker på kreaturerne, og dem de ramte, de tog til at rende, og

49

aa dæm ander di fulle at’ter, saa ræ·n er de Hi·ele. Nower kam i’ æBo·ger, ja rend hi’el igjem’mel em, aa kam øw’er i nower Maar·ter, dæwa ve æ Si· aa’. A wa e’t stu’er Kaa’l, a ku sle’t e’t sty·r em. Men hæl-divi’s haaj Kræ Tejlgo’r staa·n hjæm· aa sjæt, hur’n de wa gon te, hanwa snaa’r te’r aa kom· aa hjæl’p. Han saa·j, da vi fæk Samling o’em:De ska du e’t skræ·f øw’er. Læ wos no gjæn æ Høw·der ind’, saa ka diha de faar’e. Aa dæhæ·r skjør·les Knæj’t, dem ska a si’e aa fo fat o’, ave’r gaat hwæm’ di ær. Æ Høw·der kam ind’ dæn’ Daa’ en hi’elStaa·nd, fa·r di plejer.

Kathrine spu·er om·, hwæm’ de wa, dæ kjo·r faabi’, da hun gikhjæm·fræ’. — Ja·, swaa·r a, — de wa da Sø·ren Sønderkjæ’r. Ær hanfaaresten e’t Na·bo te jæs dæhjæm·? — No· wae ham, jaa·w han æ dawaa Na·bo. Han æ bløwen en faa·le Kaa’l, sna’ker Faa’r om·. Jaa·w, dego’r bæjer no, da æ Ba’r æ ve’r aa blyw stu·er aa ka hjæl’p. Di æ døg’ti,ja de æ djæ Mu’er da aasse. Faa nower O’r sind· ka æ haaw·, di saa·j,te Sø·ren han wa næm’ aa løw’t mæ al· hans Pæng·. Da wa han ve’r aavæ· i Knøk, men saa wa dæ naak en Bro’r, dæ hjal’p ham, sør’n han dakam te Krølt ijæn. Han lo’ no al·ti·r aa snu·er saa læng· om æ Maaer·aa fæk e’t begynd’ mæ nower Teng’ inden op o æ Formej·de. Saa gikhan gu’e naak aa vræ’t te laant u’r o æ Aw’ten. Faa’r han saa·j al·ti·r, tede æ dæm·, dæ fo begynd’ fræ æ Maa·r aa’, dær haa’er bæst. A trow’er,de passer.

de andre de fulgte efter, så rendte det, altsammen. Nogle kom i boghveden, ja rendte heltigennem den, og kom over i nogle morrødder (dvs. gulerødder), der var ved siden af. Jegvar ikke stor karl (dvs. følte mig meget lille), jeg kunne slet ikke styre dem. Men hel-digvis havde Kresten Tejlgård stået hjemme og set, hvordan det var gået til; han var hur-tig til at komme og hjælpe. Han sagde, da vi fik samling på dem: — Det skal du ikkeskræbe over. Lad os nu genne kreaturerne ind, så kan de have dét for det. Og de her uar-tige knægte, dem skal jeg se at få fat på, jeg ved godt hvem de er. Kreaturerne kom indden dag en hel time, før de plejede.

Kathrine spurgte nu om, hvem det var, der kørte forbi, da hun gik hjemmefra. — Ja, sva-rede jeg, — det var da Søren Sønderkjær. Er han forresten ikke nabo til jer derhjemme?— Nå var det ham, — jo han er da vor nabo. Han er blevet en farlig karl, snakker far om.Jo, det går bedre nu, da børnene er ved at blive store og kan hjælpe. De er dygtige, ja deter deres mor da også. For nogle år siden kan jeg huske, de sagde, at Søren han var nemat løfte med alle hans penge. Da var han ved at være i knøk (dvs. gå fallit), men så varder nok en bror, der hjalp ham, sådan han kom til krylt (dvs. ovenpå) igen. Han lå nualtid og snuede så længe om morgenen og fik ikke begyndt med nogen ting før op på for-middagen. Så gik han godt nok og rodede til langt ud på aftenen. Far han sagde altid, atdet er dem, der får begyndt fra morgenen af, der har det bedst. Jeg tror det passer.

50

A spu·er Kathrine om·, hur’n Mads Yw’rsens di haa·r er. Di æ jo Na·bote Foldgo’r. – A æ nøj· i Slæjt mæ dem, saa·j a. — Nej·, æ di a di Slæjt,de vest a’t. — Ja, de·r nøj laant u·r. A urej· saa æ Famil’liskav faa hind·.Jaa·w, Kathrine wa ves o’, te di haa·j er gaat. — Mads Yw’rsen æ a denSlaw·, dæ ka al· Teng’ bo·de u·r aa hjæm·. Han go’r aa hjæl’per møj’om· te wos. Han ka snaa’r law· hwa de ska væ·r. Han æ bo·de Snej’keraa Sme, ja han æ indda saa gal’ U·rmag’er. Vi haa·r en gam’mel Kla-a’k, dæ e’t vild go’, den tuk han aa skild· ar i Stom’per aa Stø’ker, saasaat han en sam’mel ijæn, aa sind· haa en go·n. Han haa’r en Smeri,dæ·r staa’r han aa lawer manne skjøn· Teng’, men han ka da aassear·ber mæ bo·de Skow’l aa Spaa·. A spu·er om·, om han e’t wa nøjka’ten. — Næ·ej, sæj’er saa Kathrine, — en ka saammen e’t sæj·, tehan æ kræ·sen, nøj paa·re æ han jo naak. Hans Mar mo e’t væ war’m,nærmest ko’ld. Saa tøw’s han al’ti·r, de æ faa hjæj’n. Han for al’ti Saaltind’ faa sæ sjæl’, de brug’ger han bo·de i Grø’r aa i Villing. Vi for Kaf-fe no hwæ’r Daa’ te Drøw’terdaws, inden vi begynder aa ar·ber, de·l vida gja·r ha. Men de ræjner han e’t, han sæj’er, te han vel hæller haTe’wand’, saa fo’r han de. Vi slag’ter en Be·r faa·n Ti’ sind·, saa fæk viFen’ker, dæm· æ vi ander saa hower o’, men dæm· bryer han sæ e’tom·. A trow’er, de·r sjælden vi haa mu·le Brø’, men dæ ka jo som’tiblyw blo’ Stri·ver i de sist aa·n Bæj’t. Vi grenner a dem smo’ Knæj’tdæom· fræ’, di sæj’er, te Faa’r han ka spis mu·le Brø’, te de staa’r i jen’

Jeg spurgte Kathrine om, hvordan Mads Iversens de havde det. De er jo nabo til Fold-gård. Jeg er noget i slægt med dem, sagde jeg. — Nej, er de af din slægt, det vidste jegikke. — Ja, det er noget langt ude. Jeg udredte så familieskabet for hende. Jo, Kathrinevar vis på, at de havde det godt. — Mads Iversen er af den slags, der kan alting både udeog hjemme. Han går og hjælper meget omme hos os. Han kan snart lave hvad det skalvære. Han er både snedker og smed, ja han er endda så galt (dvs. sågar) urmager. Vi haret gammelt ur, der ikke ville gå, det tog han og skilte ad i stumper og stykker, så sattehan det sammen igen, og siden har det gået. Han har en smedie, der står han og lavermanne skønne ting, men han kan da også arbejde med både skovl og spade. Jeg spurgteom, om han ikke var noget kræsen. — Neej, siger så Kathrine, — man kan såmænd ikkesige, at han er kræsen, noget besværlig er han jo nok. Hans mad må ikke være varm, nær-mest kold. Så synes han altid, det er for hjejn (dvs. smager for lidt af salt). Han får altidsalt ind for sig selv, det bruger han både i grød og vælling. Vi får kaffe nu hver dag tildrivetiddags (dvs. efter middagssøvnen), inden vi begynder at arbejde, det vil vi da ger-ne have. Men det regner han ikke, han siger, at han vil hellere have tevand, så får handet. Vi slagtede en bede (dvs. et hanfår) for en tid siden, så fik vi finker, dem er vi andreså hugro (dvs. glade) for, men dem bryder han sig ikke om. Jeg tror, det er sjældent vihar muggent brød, men der kan jo somme tider blive blå striber i det sidste af en porti-on (bagt på samme tid). Vi griner af de små knægte deromme fra, de siger, at far han kan

51

blo’ To·g om· ham. Mæn mu·le Brø’ de’r nøj· en blyw’er saa kna·gen-de stærk aa’, faatæller di saa a’ter ham. Jaa·w, faa æ Brø’ ska jo e·rs teho·f. Dæ mo e’t go nower Teng’ te Speld·.

— Dæ æ jo e’t saa fo’ Ba’r, sæj’er a saa, — mærker i nøj· te dæm·? —Ja, de gjør vi hæjsen. De æ nower hwælle Onger, di kommer u’r aatjæn·, at’ter som di blywer stu·er. Pæj’jer æ den støst a dæm·, dæ æhjæm·. Han æ e’t stu’er, men du ka trow’, dæ ær Krommer i ham. Deæ læng· sind·, han saa·j, te han vild om’ te wos aa wæ Hjo·r te næst O’r.Han kommer· ves osse. Karl ska konfimi’ers te æ Foro’r, saa blyw’erhan hær naak e’t længer. Saa trow’er a naak, te Pæj’jer ska te’r aa prøwer. De ska aasse naak go’. Dæ ska møj’ te’r aa gjør ham kyw’ aa’r. Hankam om’ te w’os en Daa’ i Massi Mo·ner, de wa ret saa ko’ld, men hanwa hi’el stu’er o’r, han haaj baa·r Færrer, ja han haaj faat hans Pløj·sero’, mæn dæ wa hwær’ken Fæssel hæller Toma·er· i’em. — De· for’emi Mu’er e’t haa faat em gjor i Stand’ ino fræ i Fyw’r, saa·j han. Hanmi·end hæjsen e’t, te han frø’s hans Færrer. Da vi sku te’r aa kør Ku’erind no i Høst, vild han gja·r te’r aa hjæl’p. Vi mangelt aasse en Mand’ind· i æ Laa·. Kristian mi·end e’t, te Peer wa værren naak, mæn demi·end han sjæl’, han war. — A ka for’k, saa·j han, — a ka næm’ hwisten Twelling o æ Vow’n hæller øw’er i æ Gwol’. De kam han no e’t te,men han sku saa prøw· aa ta fræ’ i æ Gwol’, aa de gik væl·di, du katrow’, han ku baks dæhæ·r Twellinger.

spise muggent brød, så det står i én blå tåge om ham. Men muggent brød det er noget,man bliver så knagende stærk af, fortæller de så efter ham. Jo, for brødet skal jo spisestilhobe (dvs. altsammen). Der må ikke gå nogenting til spilde.

— Der er jo ikke så få børn, siger jeg så, — mærker I noget til dem? — Ja, det gør viellers. Det er nogle raske unger, de kommer ud at tjene, eftersom de bliver store. Pederer den største af dem, der er hjemme. Han er ikke stor, men du kan tro, der er krummeri ham. Det er længe siden, han sagde, at han ville om til os og være hyrdedreng til næsteår. Han kommer det vist også. Karl skal konfirmeres til foråret, så bliver han her nok ikkelængere. Så tror jeg nok, at Peder skal til at prøve det. Det skal også nok gå. Der skalmeget til at gøre ham ked af det. Han kom om til os en dag i marts måned, det var ret såkoldt, men han var helt stor af det, han havde bare fødder, ja han havde fået hans pløser(dvs. fødderløse strømper) på, men der var hverken fæssel (dvs. rem under foden) ellertåmåder (dvs. stropper ned om storetåen) i dem. — Det er fordi min mor ikke har fåetdem gjort i stand endnu fra i fjor, sagde han. Han mente ellers ikke, at han frøs sine fød-der. Da vi skulle til at køre korn ind nu i høst, ville han gerne til at hjælpe. Vi mangledeogså en mand inde i laden. Kristian mente ikke, at Peder var værgende (dvs. stor) nok,men det mente han selv, han var. — Jeg kan forke (op), sagde han, — jeg kan nemt kasteet tvillingneg på vognen eller over i gulvet (dvs. den pågældende afdeling af laden). Detkom han nu ikke til, men han skulle så prøve at tage fra i (dvs. forke videre fra) gulvet,og det gik vældigt, du kan tro, han kunne bakse (dvs. magte) de her tvillingneg.

52

– A næwnt li·g Kristian, de ær æ Søn i æ Go’r, som saa ær Forkaa’l,men du kinder ham wol. Vi haa·j waa Spel’ a ham aa Pæj’jer jæn’ Daa’i æ Foro’r, fa·r æ Hæ·est wa kommen u’r o Græs. Saa wa dær jæn’ aaæ Pla·g, dæ røw sæ lø’s ind· i æ Staald’ aa rend u’r aa æ Da’r, dæ stuo·ben. Dæn ær no saa kjælle aa saa vild’, naar en kommer lø’s, de haaren fa·r prøwer. No, men li·g som en kommer u’r aa æ Dar, saa staa’rPæj’jer dæ·r, aa han so’ li·g hans Snit te’r aa snap i si Gri·mskawt. ÆPla’g strannier gaat faar’ aa kom te Ræ·nen, den wa li·g ve’r aa lætPæj’jer fræ æ Ju’er, mæn han holdt skam ve. Mø’t i æ Go’r stu dæ·nPlask Wand’, dær kam æ Dy’r u’r i aa mæ Pæj’jer i æ Gri·m jo. Derdanst di rondt, te æ Wand’ stre’t te alle Si·er. Saa endle kam Kristianræ·nend. — De wa gaat! Du er en Knop! saa·j han. Dæ blywr dæ sna-a’r en Kaal·mennesk aa’, men no haa a ve’n, no æ du fri’, a ska naak.

– Jeg nævnte lige Kristian, det er sønnen i gården, som så er forkarl, men du kender hamvel. Vi havde vort spil med ham og Peder en dag i foråret, før hestene var kommet ud pågræs. Så var der en af plagene, der rev sig løs inde i stalden og rendte ud af døren, derstod åben. Den er nu så kælig (dvs. ustyrlig) og så vild, når den kommer løs, det har denfør prøvet. Nå, men lige som den kommer ud af døren, så står Peder der, og han så ligesit snit til at gribe fat i dens grimeskaft. Plagen kæmpede godt for at komme til renden(dvs. slippe fri), den var lige ved at lette Peder fra jorden, men han holdt skam ved. Midti gården stod der en vandpyt, dér kom dyret ud i og med Peder i grimen jo. Der dansedede rundt, så vandet sprøjtede til alle sider. Så endelig kom Kristian rendende. — Det vargodt! Du er en knop! sagde han. Dig bliver der snart et karlemenneske (dvs. mandfolk)af, men nu har jeg ved den, nu er du fri, jeg skal nok.

Kornet køres ind. Xylografi 1888. (Gunnar Knudsen: Dansk Bondeliv, s. 13)

53

— Mi·er fæk han e’t saa’j. E Pla’g seller sæ i de sam· aa ga’n Kastmæ·e Na’k, sør’n Kristian mot gi Slep, aa æ Dy’r u’r aa æ Gosle i fuld’Fi·rspreng’. De wa gu’e naak ærgeli, men vi ku snaa’r e’t læ væ·r aagren· a Kristian, han stu’ lisaa tammelmaske aa glo·j at’ter en. Vi haa·jno en faa·le Væ’sen mæ den’ Pla’g, mæn vi fæk en da ind’ te Aw’ten.Mæn dæn’ Slaws Teng’ de blywer e’t sør’n glemt.

– Dæ wa jæn’ Daa’, vi wa ind· hwærjæn’. De wa gu’e naak sind· di wabegynd’ aa ar·ber o æ Mark i æ Foro’r, men de wa saa møj’ ni gremmeVæj·le mæ Blæst aa Ræj’n, sør’n de vild væ Sønd’ aa gjæn en Hund’u’r. Saa sæj’jer Ma·ren, te hun haaj Ar·ber te wos; hun kam’ mæ·nPues, dæ wa fuld’ a Fjer·, saa tuk hun nower Haandfulder aa brej u’r oæ Stow·bu’er, dæm· saat hun saa wos te’r aa rev. Hun sku ha Føld’ tehinde Dynner, saa·j hun. De tuk de mjæst aa æ Daa’ aa fo den Sæ’k-fuld rever, mæn vi ku da gaat law· en be’te Graa’nd mi·er ino. Saa kamvi te’r aa te·s ni Tow’. Ve sør’nøj Ar·ber ka en ræt fo sna’ker, aa·n kajo osse sej aa drel· hinaa·n nøj·. Da de gik al·bæst, sæj’jer Kristian:Dæhæ·r de æ tøw’tles Ar·ber, de·r e’t nøj· aa sæt Kaa·lfolk te. Saa tø’ta, te a ku gi ham en bette Hip, aa sæjjer saa: Hæ·r ær wol e’t ræt naaw-er Kaa·l, ja no kommer Pæj’jer, ka a si’e, ham mi’en du jo, dæ æ ve’raa blyw en Kaa·lmennesk, faa han ka hold· en Hæst, de æ jo’t enhwæ’r,dæ ka de. De wa saa sjow’, faa Kristian so’ aa vest e’t ræt, hwa han skusæj·, han æ no hæjsen e’t mondlam’. Dæm ander grenner en bet’e

— Mere fik han ikke sagt. Plagen gav i det samme et ryk tilbage og et kast med nakken,sådan (at) Kristian måtte give slip, og dyret (fór) ud af gårdsleddet i fuldt firspring. Detvar godt nok ærgerligt, men vi kunne næsten ikke lade være at grine af Kristian, han stodlige så betuttet og gloede efter den. Vi havde nu et farligt væsen med den plag, men vifik den da ind til aften. Men den slags ting de bliver ikke sådan glemt.

– Der var en dag, vi var inde allesammen. Det var godt nok efter de var begyndt at arbej-de i marken om foråret, men det var så meget noget grimt vejr med blæst og regn, sådandet ville være synd at genne en hund ud. Så siger Maren, at hun havde arbejde til os, hunkom med en pose, der var fuld af fjer, så tog hun nogle håndfulde og bredte ud på stue-bordet, dem satte hun så os til at ribbe. Hun skulle have fyld til sine dyner, sagde hun.Det tog det meste af dagen at få den sækfuld ribbet, men vi kunne da godt lave lidt mereendnu. Så kom vi til at tese noget uld (dvs. karte et par portioner uld sammen). Ved sådannoget arbejde kan man rigtig få snakket, og man kan jo også sidde og drille hinandennoget. Da det gik allerbedst, siger Kristian: Det her er meningsløst arbejde, det er ikkenoget at sætte mandfolk til. Så syntes jeg, at jeg kunne give ham et lille hip, og siger så:Her er vel ikke rigtig nogle karle, ja nu kommer Peder, kan jeg se, ham mener du jo erved at blive et mandfolk, for han kan holde en hest, det er jo ikke enhver, der kan det.Det var så sjovt, for Kristian sad og vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige, han er nuellers ikke mundlam. De andre grinte en smule af det. Så siger Poul: Kan du ikke (nok)

54

Graa’nd ar’e. Saa sæj’jer Poul: Ka du e’t naak sæt hind· te Væg’s, duæ da hæjsen saa kjæ·vstærk. Kristian lo wos no ver, te naar æ Pla’g warænd fræ ham, saa wa de, for’e han e’t wa rask dæn’ Daa’, han wahjamsk li·g fræ æ Maa·r aa’. — Nej·, sæj’jer saa Poul, de wa føst, da æPla’g ræ·nd, te du bløw’ nøj hjamsk.

A spu·er Kathrine, om de e’t gik Pæj’jer nøj· te æ Hu’e, naar han sør’nbløw gjor te·n bette Hælt. De mi’en hun nej te. — Han ka i hwæ’r Fald’taa’r, u·rn en ka mær’k er o ham, saa·j hun. Hun ku no e’t wal blywfærr mæ’r aa faatæ·l om æ Knæjt. – Jen’ Daa’ saaj Ma·ren te ham, tehun tø’t, te han osse sku prøw· aa ta hans smo’ Søster· mæj hærom’.Han haa’r en bet’te Bro’r, dæ som·ti kom’mer, de æ sør’n en bettenysker jen’. Mi Søster·, sæj’jer han saa, hwa ska sør’n nower betteHor·ker hæ·r at’ter? Bi·ne æ·n bette nøw’te Tø’s, aa bet’te Søster hunka da’t krawl hærom’, hun ka e’t go’ ino. Vi dajjer mæ hin·d, for’e hunska læ·er·. — A spu·er Kathrine, om hun sku hjæm’ te Venter. — Ave’er e’t ræt, swaa·r hun. A kam te Foldgo’r osse for’e a sku læ·r nøj·,aa a ær osse mæj te bo·de aa bryg· aa baa·g aa kaa·r aa spen·d — aa sla-g’t osse, mæn en ka jo’t fo al· Teng’ læ’r o saa kort en Ti’. Dæ æ jo ossean·dt aa bestæl·. Mæ aa mi Marmu’er vi sna’ker om er jen’ Daa’, vi wave’r aa vend Gaa’r, ja a lawer sommen e’t an·dt, ind a holdt æ Klaw·s,saa sæjjer Ma·ren: Ja dæhæ·r læ’r en no e’t møj’ ve. Du ku wol et ten’k

sætte hende til vægs, du er da ellers så kæbestærk (dvs. rap i munden). Kristian lod osnu vide, at når plagen var rendt fra ham, så var det, fordi han ikke var rask den dag, hanvar hjamsk (dvs. utilpas) lige fra morgenstunden af. — Nej, siger så Poul, det var først,da plagen rendte, at du blev noget utilpas.

Jeg spurgte Kathrine, om det ikke gik Peder noget til hovedet, når han sådan blev gjorttil en lille helt. Det mente hun nej til. — Han kan i hvert fald tage det, uden man kanmærke det på ham, sagde hun. Hun kunne nu ikke vel blive færdig med at fortælle omknægten. – En dag sagde Maren til ham, at hun syntes, at han også skulle prøve at tagesine små søstre med herom. Han har en lillebror, der somme tider kommer, det er sådanen lille nysgerrig én. Mine søstre, siger han så, hvad skal sådan nogle små horker (dvs.unger) her efter? Bine er en lille næsvis tøs, og lillesøster hun kan da ikke kravle herom,hun kan ikke gå endnu. Vi dajer med hende (dvs. går og støtter hende), for at hun skallære det. — Jeg spurgte Kathrine, om hun skulle hjem til vinter. — Jeg ved det ikke rig-tig, svarede hun. Jeg kom til Foldgård, også fordi jeg skulle lære noget, og jeg er ogsåmed til både at brygge og bage og karte og spinde — og slagte også, men man kan joikke få alting lært på så kort tid. Der er jo også andet at bestille. Mig og min madmor visnakkede om det en dag, vi var ved at vinde garn, ja jeg lavede såmænd ikke andet, endjeg holdt klavsen (dvs. bundtet), så siger Maren: Ja dette her lærer man nu ikke meget

55

dæ aa blyw· hæ·r i Venter, saa vel a læ·r dæ aa væw·. Ja, sæj’jer a, devel a gja·r læ·r, men a ve’r e’t, hwa Mu’er vel sæj· te’r. Vi bløw saajening om·, te a sku sna’k mæ dem om’ er dæhjæm·. Dæ·rve bløw’ er.A haa engen snak’ker te om’ er ino. — Ka Ma·ern væw·, spuer a om·.Ja ja hun ka indda. Hun haa’r da·n Væw·el, aa hun brug’er en skamosse. Hun haa da sjæl’ væwer al· æ Høl·skle·er, vi haa’r i æ Sæng·. DeKlæj’jer, Kristian no æ begynd’ aa go’ i, de haa hans Mu’er væwer. Atøw’es de æ pæ’n. Ja, æ Mand’ haa da faat en Sæt Klæj’jer a sam·Væw’. Vi haa·j æ krewel Skræjjer te’r aa søj’er. No ve’r a’t, hwa di·ltøwes om’ er dæhjæm·. A vild gja·r nok osse o Højsku·el te næstSom’mer. A ve’r e’t, hur·n a kommer om· ve’r. Faa’r haa saa tit saa’j,te ham aa Mu’er aller haa waat o Højsku·el, aa de haaj di engen Teng’mest ve. A trow’er no e’t Mu’er vel sæt sæ imuer, te a kom’mer dær,aa Faa’r vel ves ekke hæj’jer. Di vel sommen de bæst for mæ bæggetow’.

Kathrine spu·er no om·, om a bløw’ dæ·r, hu a er, te næst O’r. — Nej’,swaa·r a, de gy’er a nok e’t. Faa’r vel gja·r, te a vild kom hjæm’ aahjæl’p, hæjsen ska han te’r aa si’e sæ om’ atter fræmme Hjælp. Hankjøv’t jo en Støk Ju’er den aa·n O’r, de wa no mjest Hi·e, de sku hante’r aa ha bræk’ker aa ha nøj· i’er. Di ska jo te’r aa ha nøj· u’r aa’r. Deæ dæ møj’ Slæ’v ve. Mi Søster gor te Sku·el ino. Hun ka saa e’t gjør

ved. Du kunne vel ikke tænke dig at blive her i vinter, så vil jeg lære dig at væve. Ja,siger jeg, det vil jeg gerne lære, men jeg ved ikke, hvad mor vil sige til det. Vi blev såenige om, at jeg skulle snakke med dem om det derhjemme. Derved blev det. Jeg haringen snakket til om det endnu. — Kan Maren væve, spurgte jeg om. — Ja ja hun kanendda. Hun har da en væv, og hun bruger den skam også. Hun har da selv vævet alle dehylsklæder (dvs. lagner), vi har i sengene. Det tøj, Kristian nu er begyndt at gå i, det harhans mor vævet. Jeg synes det er pænt. Ja, manden har da fået et sæt tøj af samme væv(dvs. stof). Vi havde den halte skrædder til at sy det. Nu ved jeg ikke, hvad de vil synesom det derhjemme. Jeg ville også nok gerne på højskole til næste sommer. Jeg ved ikke,hvordan jeg kommer om ved dét. Far har så tit sagt, at han og mor aldrig har været påhøjskole, og det har de ingenting mistet ved. Jeg tror nu ikke mor vil sætte sig imod, atjeg kommer der, og far vil vist ikke heller. De vil såmænd det bedste for mig begge to.

Kathrine spurgte nu (om), om jeg blev der, hvor jeg er, til næste år. — Nej, svarede jeg,det gør jeg nok ikke. Far vil gerne, at jeg ville komme hjem og hjælpe, ellers skal han tilat se sig om efter fremmed hjælp. Han købte jo et stykke jord det andet år, det var numest hede, det skulle han til at have brækket og have noget (sået) i det. De skal jo til athave noget ud af det. Det er der meget slæb ved. Min søster går i skole endnu. Hun kan

56

møj’ Gav’n, e’t da ve de Ar·ber. Mu’er haar osse saa’j te mæ, te di vildvæ glaa· ve’r aa fo mæ hjæm’. A ka jo’t ræjn mæ’r aa fo nower stu’erLøn’, men de for aa go’ ili·wal’ler. Naar en saa ka dryw æ Æjjendom’fræm’, saa æ de osse Løn’ faa jæn’. A æ glaa’ ve’r, di haar so’ld æStu·er aa kjøwt en Par Hæ·est i Stej for, dem· ska a saa te’r aa følle. Dihaar da allere· hat møj’ Li· a æ Ju’er, di haa faat. Dæ æ da en Di’elGræs o’r, aa no haa di faat en Kow’ mi·er. Di haa’r en gu’e Aw’er mæKatofler o de sam· Ju’er osse, aa di ser gaat u’r.

Kathrine aa mæ haaj no e’t stræft saa møj’ stærk mæ’r aa kom u’r teHolsbrow’, men no wa vi iløw’ler ve’r aa væ·r dær.

(Fortsættes)

så ikke gøre meget gavn, ikke da ved dét arbejde. Mor har også sagt til mig, at de villevære glade for at få mig hjem. Jeg kan jo ikke regne med at få nogen stor løn, men detmå gå alligevel. Når man så kan drive ejendommen frem, så er det også løn for én. Jeger glad for, at de har solgt studene og købt et par heste i stedet for, dem skal jeg så til atfølge (dvs. arbejde med). De har da allerede haft meget gavn af den jord, de har fået. Derer da en del græs på den, og nu har de fået en ko mere. De har en god ager med kartof-ler på den samme jord også, og de (dvs. kartoflerne) ser godt ud.

Kathrine og jeg havde nu ikke skyndt os særlig stærkt med at komme ud til Holstebro,men nu var vi alligevel ved at være der.

(Fortsættes)

46

Marinus Poulsen:

Te Mar’ken i Holsbrow’ (4)

For to år siden forlod vi Julius Jensen og Kathrine, netop som de til fods ankom tilHolstebro. Nu åbner Mikkelsmarkedets mange oplevelser sig for dem.

A vild gjar hat hin·d mej ind te·n Ba·ger te·n Kop Kaffe, men a vest etret om a tur· byj hind an o’r. A æ ves nøj bagle o den Maa·r, men a skuves iliwaller ha bøjn hind ind. A tøt wol heller e’t, te vi ku blyw ve aafølles ar, de tro·j a heller e’t, te hun vil·d. Men no wa vi noj hen teKaa·g-Mariannes Telt o æ Tor’e. Marianne spuer om·, hwa vi sku ha.Hun haaj Bon’ter a Honnekager, aa hun haaj Hja’tkager aa møj mier.A spuer saa Kathrine, om hun vild haa’n Kaa·g. Ja, de vild hun da gja·r.Vi fæk saa hwer en Hja’tkaa·g. Men trower a saa et osse, te Stuer An·aa·n anden Flaani, hun nok engaang haaj tjent sammel mej, wa kom-men te. Di begynd aa gjæ·l aa flanni, faa resten sammel mæ·n ParKaa·l, som di nok kjæ·n nøj. – Hwa staar dæ o æ Kager, I fæk, spuer distraks om·. Min· fæk di no e’t aa si’e, men di wa snaa’r øwer Kathrine,aa Stuer An· lø·st dæhæ’r Stremmel, dæ alti æ klisterr o den SlagsKager, hun lø·st er sørn, en ku hø·r e laant hen: “Giver du dette Hjertetil din lille Ven, hun giver dig et Hjerte – sit eget – snart igen”.

Jeg ville gerne have haft hende med ind til en bager til en kop kaffe, men jeg vidste ikkerigtig om jeg turde invitere hende på det. Jeg er vist noget tungnem på den måde, menjeg skulle vist alligevel have budt hende ind. Jeg syntes vel heller ikke, at vi kunne bliveved at følges ad, det troede jeg heller ikke, at hun ville. Men nu var vi nået hen til Kage-Mariannes telt på torvet. Marianne spurgte om, hvad vi skulle have. Hun havde bundteraf honningkager, og hun havde hjertekager og meget mere. Jeg spurgte så Kathrine, omhun ville have en kage. Ja, det ville hun da gerne. Vi fik så hver en hjertekage. Men trorjeg så ikke også, at Store Anne og en anden flane, hun nok engang havde tjent sammenmed, var kommet til. De begyndte at gjæle og flannie (dvs. skvaldre op og fjante), for-resten sammen med et par karle, som de nok kendte noget. — Hvad står der på de kager,I fik, spurgte de straks om. Min fik de nu ikke at se, men de var snart over Kathrine, ogStore Anne læste den her strimmel, der altid er klistret på den slags kager, hun læste densådan, man kunne høre det langt væk: “Giver du dette hjerte til din lille ven, hun giverdig et hjerte — sit eget — snart igen”.

47

De ka nok væ·r, te dæhæ·r tow Par di gri·nt aa skrannier. – Ja, men deæ da gu’e nok, saa·j Kaa·g-Marianne, a haa laa Mær’k te’r, te naar dækommer en Kaa’l mæ·n Pi·g hen te mi Tælt, aa di spiser en Hja’tkaa·g,saa waa· er e’t læng· inden di fo Æ·rend ind te æ Guldsmed. A sko’t teKathrine, hun wa bløwen rød i æ Hu’e. A tø’t de wa Søn’d faa hin·d,hun haar saa let te’r aa blyw fja·le.

Dæ kam en Pi·g aa saaj Godaw te Kathrine, de lu’e te’r, te di wa møjgodt kjæ’nd. A hø·r li·g di sna’ker om·, te di sku ind en Ste, i·n Butikves nok. Saa gik di. A gik saa omkreng i æ Bøj’ aa so mæ om aa sna’k-er mæ kjæ’n Folk. Dæ wa’n Masse Mennesker. Dæ bløw saa’j te æKjømandsgo’rd wa hi’el føldt mæ Wow·n, aa æ Staal·d wa fuld aHæ·st. Dæ stu en Ræk Hæ·st Si· om Si· bode faa Sønden aa faa Noernop gjemmel æ Væ·stergaa·r, dæ sku sæ·les. Saa bløw dæ jen trokkenu’r aa æ Ræ’k aa saa en aa·n. Aa di bløw mønsterr, aa di bløw trawer,aa djæ gue Dy·der bløw ret fremhæver aa æ Sæ·lerr, men lisaa so·rbløw djæ Ly·der aa Fejl aa Mangler paavi’st aa æ Kø·verr. Aa dæ bløwnævnt Priser bode aa æ Sæ·ler aa æ Kø·ver, aa dæ bløw slaa·n i æNæwer, aa dæ bløw handelt. Naar æ Handel saa wa i Orden, saa wa ælisom æ Kø·ver et længer ku si’e dem Fæjl ve æ Dy’r, som han for enbe’te Stø’r sind haaj hat Y·w for. No ku han bejer sie si Fortri’n aa siDy·der, som den forrige Ejer haaj fremhæver.

Det kan nok være, at de her to par de grinede og skoggerlo. — Ja, men det er da rigtigtnok, sagde Kage-Marianne, jeg har lagt mærke til det, at når der kommer en karl med enpige hen til mit telt, og de spiser en hjertekage, så varer det ikke længe, inden de fårærinde ind til guldsmeden. Jeg skottede til Kathrine, hun var blevet rød i hovedet. Jegsyntes det var synd for hende, hun har så let til at blive genert.

Der kom en pige og sagde goddag til Kathrine, det lod til, at de var meget godt kendt.Jeg hørte lige de snakkede om, at de skulle ind et sted, i en butik vist nok. Så gik de. Jeggik så omkring i byen og så mig om og snakkede med kendte folk. Der var en massemennesker. Der blev sagt, at købmandsgården var helt fyldt med vogne, og staldene varfuld af heste. Der stod en række heste side om side både søndenfor og nordenfor op gen-nem Vestergade; de skulle sælges. Så blev der trukket én ud af rækken og så en anden.Og de blev mønstret, og de blev travet, og deres gode dyder blev rigtigt fremhævet afsælgerne, men ligeså såre blev deres lyder og fejl og mangler påvist af køberne. Og derblev nævnt priser både af sælgeren og af køberen, og der blev slået i næverne, og derblev handlet. Når handelen så var i orden, så var det ligesom køberen ikke længere kunnese de fejl ved dyret, som han for en kort stund siden havde haft øje for. Nu kunne hanbedre se dets fortrin og dets dyder, som den forrige ejer havde fremhævet.

48

A wa no kommen gjemmel æ Væ·stergaa·r aa wa noj op o æ Mar’-kensplads. De æ hær æ Handel mæ æ Høwder forego’r. Manne Høw-der wa dær, men æ Plads æ stu’er, aa længst tebaa·g wa dæ osse bløwenPlads te al· dæhæ·r Tælt - stor aa smo Cirkus-, Gøjler-, Sky·r- aaBeværtertælt aa mier ino. A ku hør Musik derhen· fræ, no, de wa vesfræ·n Karusæl’, ja, dæ wa nok osse en Lirekassemand, dæ drejer o hansEmstregemst, men de no·j a nok hen te sin·d. A trower, dæ wa lisaagu’e Handel hæ·r mæ æ Höwder, som dæ wa his nier mæ æ Hæ·st. Menæ Handel mæ æ Høwder forego·r altir mier stilfærdig ind æ Hæ·st-handel. A laa Mær’k te’r, te de wa gue Priser, dæ bløw gin·, især da faaKælky’er. Dæ blöw saa’j, te de wa for æ Smørpri’s wa gon op mæ 7Øerr æ Pu’nd, aa osse faade dæ ær sørn gu’e Høst i O’r.

A sku da li·g hen aa si’e dæhær Mar’kensgøjl osse, men a wa knap nokkommen te’r, fa·r a saa rend o Julius Jensen. Han begyndt straks: – Deka væ·r, du ska op aa si’e Menneskeæderen. Det koster kun femåtywØerr for voksne og ti Øerr for Børn. Ham tuer a skam e’t aa kom indte. Han vild rend u’r, æ Sly·ni, de haaj osse nær ski’e, men ham dæ stuaa raavt mæ ham, han lasker ham jen aa·n Pisk, han stu mej, saa dæskie heldigvis engen Teng. Æ Udraaver skor saa en Be’j aa·n Støk roKjør, dæ hæ·n urnfor aa smer ind te ham, saa bløw han rolle ijen, hej-sen brø·lt han, te·n ku høerr laant hen. Men si’e en Molør, da wa dær-

Jeg var nu kommet gennem Vestergade og var nået op på markedspladsen. Det er herhandelen med kreaturer foregår. Mange kreaturer var der, men pladsen er stor, og længsttilbage var der også blevet plads til alle de her telte — store og små cirkus-, gøgler-,skyde- og beværtertelte og mere endnu. Jeg kunne høre musik derhenne fra, nå, det varvist fra en karrusel, ja, der var nok også en lirekassemand, der drejede på sin himstre-gims, men der nåede jeg nok hen til senere. Jeg tror, der var ligeså god handel her medkreaturerne, som der var hist nede med hestene. Men handelen med kreaturer foregåraltid mere stilfærdigt end hestehandelen. Jeg lagde mærke til, at det var gode priser, derblev givet, især da for kælvekøer. Der blev sagt, at det var fordi smørprisen var gået opmed 7 øre pundet, og også fordi der er sådan en god høst i år.

Jeg skulle da lige hen og se det her markedsgøgl også, men jeg var knap nok kommet tildet, før jeg så rendte på Julius Jensen. Han begyndte straks: — Det kan være, du skal opog se menneskeæderen. Det koster kun femogtyve øre for voksne og ti øre for børn. Hamturde jeg skam ikke komme ind til. Han ville rende ud, tampen; det var også nær sket,men ham der stod og råbte op om ham, han smækkede ham én af en pisk, han stod med,så der skete heldigvis ingenting. Udråberen skar så en bid af et stykke råt kød, der hangudenfor og smed ind til ham, så blev han rolig igen, ellers brølede han, så man kunnehøre det langt hen. Men se et postyr der var derinde, når han rigtig blev stroppet (dvs.

49

in·d, naar ret han bløw stro’per mæ æ Pisk. Han haaj Reng i æ Nies,saa·j di, dem dæ haaj sjæt ham. De væst aa’r wa, te naar han ret haajlawer Ballade, saa kam han te’r aa swe·r, naar han saa ta·r sæ aa kamte’r aa gni· sæ faa møj’ saa vild han blyw hwi’ o de Stej, hejsen wa hangu’e nok swaat.

A haa li·g waat in·d ve æ Saa·lmager aa kjøvt en Par Pran·seller, de waosse ve æ Ti’, a wa li·g ve’r aa taa·v æ Bowser. No sku a ind aa ha fato·n Pief. – Vel du’t mej? Saa ka du hjælp mæ aa taa·n u’r. – Jaaw, derawer da’t saa vidt, sejer a saa, men a sku jo li·g si’e nøj a dæhærMarkens-Staahej. – Saa ka du go herop ijen, aa fo’r du er endle e’t aasi’e, saa taar du engen Skaa· a den Grond. Saa fulles vi ar nier i æ Bøj.Vi kam ni’er i æ Østergaa·r aa gik saa ind te Konrad, ham mæ æ Piver.– No, haar du nøj, en ka rø·g o, sejer saa Julius. – Jaa·w, mien Konrad,han wa da’t røjt hi’el u’r ino. Konrad wa snaar te’r aa fo nower Piverfonden frem aa laa o’æ Disk, aa Julius fæk da knaphæne jen taan u’r,som han nok ku li’. – Saa vild a trow, saa·j han, te dæhær holder noksaa læng· som den sidst, a fæk a dæ; de·r no et saa læng· sin·d, men æLi’n æ da gon i Stø’ker.

– Ska du ikke osse ha en rigtig fin Pief, saadan te Søndagsbrug? –Jaa·w, a haar gu’e nok tent nøj o aa fo’n Pesteli’enspief. Aa sørn jen

tugtet) med pisken. Han havde ring i næsen, sagde de, dem der havde set ham. Detværste af det var, at når han rigtig havde lavet ballade, så kom han til at svede; når hanså tørrede sig og kom til at gnide sig for meget, så ville han blive hvid på det sted; ellersvar han godt nok sort.

Jeg havde lige været inde ved sadelmageren og købt et par pranniseler (dvs. bukseseler),det var også på tide, jeg var lige ved at tabe bukserne. Nu skulle jeg ind og have fat påen pibe. — Vil du ikke med? Så kan du hjælpe mig med at vælge den. — Jo, det er dafor så vidt i orden, siger jeg så, men jeg skulle jo lige se noget af det her markeds-ståhej.— Så kan du gå herop igen, og får du det endelig ikke at se, så tager du ingen skade afden grund. Så fulgtes vi ad ned i byen. Vi kom ned i Østergade og gik så ind til Konrad,ham med piberne. — Nå har du noget, man kan ryge på, siger så Julius. — Jo, menteKonrad, han var da ikke ryddet helt ud endnu. Konrad var hurtig til at få nogle piber fun-det frem og lagt på disken, og Julius fik da ret hurtigt valgt en, som han nok kunne lide.— Så ville jeg tro, sagde han, at den her holder noget længere end den sidste, jeg fik afdig; det er nu ikke så længe siden, men lindet (dvs. det bøjelige stykke på piben) er dagået i stykker.

— Skal du ikke også have en rigtig fin pibe, sådan til søndagsbrug? — Jo, jeg har godtnok tænkt noget på at få en porcelænspibe. Og sådan en blev han da snart præsenteret

50bløw han da snaar præsenti’err for. – Ja, hvis a ska ha den osse, saahaar a da tow te’r aa heng o mi Piefbræt, naar a et brugger em. A haarsørn fi’n Piefbræt, te a sjæl haa tæller u’r, ska a sej· jer; sørn jen mæSerkler, dæ ser u’r som Stjaerr. Dæ ær trej sørn Serkler, aa ær saa bere-jnt te trej Piver. De ser godt u’r, naar den mødtest er “En laang Pief”,a haa sjæt er hen ve mi Fætter, han wa osse en bette Graan·d narreworni hans Ungdaw·, lisom a wa, ja de ær vi sommen da bægge tow ino. –Ja, saa·j Konrad, jeg har osse en lang Pief, se her er en flot én, den vel

ta sig godt ud paa æ Piefbrædt. – Nej tak,nej no tøws a, te a haa gjor er godt i Daa,hvis vi ka kom te Ræ’t om æ Pris o dæ-hær tow, saa ska a e’t mier.

De wa no Julius, men Konrad lawer hej-sen Faaretning, faa a kjøvt osse en Pief,en bet’te jen, dæ past te mæ. Ja, dæ wada engen kjøwt ino, de wa føst baa’gat’-ter, te vi sku te’r aa sna’k om æ Pris, dæsku jo gja·r handles nøj om em; hwa, dæwa da Mar’ken i æ Böj, aa de drejer sæda om trej Piver, saa vi mot da ha nøjKy’ef o’m. De bløw no et ret møj, vi kuprier Konrad, men saa sta’per han emmæ Tobak aa ga wos hwær en KassSwawlstikker. Saa gik vi mæ wo Piver.

for. — Ja, hvis jeg skal have den også, så har jeg dato til at hænge på mit pibebræt, når jeg ikke brugerdem. Jeg har sådan et fint pibebræt, som jeg selvhar skåret ud, skal jeg sige jer, sådan et med cirkler,der ser ud som stjerner. Der er tre sådanne cirkler,og er så beregnet til tre piber. Det ser godt ud, når

den midterste er “en lang pibe”, jeg har set det henne hos min fætter, han var også lidtfjollet i sine unge dage, ligesom jeg var, ja det er vi såmænd da begge to endnu. — Ja,sagde Konrad, jeg har også en lang pibe, se her er en flot én, den vil tage sig godt ud påpibebrættet. — Nej tak, nej nu synes jeg, at jeg har gjort det godt i dag, hvis vi kankomme til rette om prisen på de her to, så skal jeg ikke mere.

Det var nu Julius, men Konrad gjorde ellers forretning, for jeg købte også en pibe, enlille en, der passede til mig. Ja, der var da ingen købt endnu, det var først bagefter, at viskulle til at snakke om prisen; der skulle jo gerne handles noget om dem; hvad, der varda marked i byen, og det drejede sig om tre piber, så vi måtte da have noget køb på dem.Det blev nu ikke ret meget, vi kunne få Konrad til at slå af, men så stoppede han demmed tobak og gav os hver en æske svovlstikker. Så gik vi med vore piber.

Markedsgæst med lang pibe.Xylografi 1888. Fra GunnarKnudsen: Dansk bondeliv i forri-ge århundrede(1975) s. 122.

51A skyldt Julius æ Kaffe, de mot vi heller go ind aa ta no. A tøt osse, awa ve’r aa træng te’r. A haaj ino e’t faat andt ind en Markenskaa·g. Viwa kommen op te Mads Kristoffersens Beværtneng, dæ’r gik vi ind,de·r sørn nøj en pæn Stej. Dem dæ vel drek dem ful·d, di blywr smedtu’r dæ’r. Vi saa’t wos ve·n Bu’er. Julius saa·j, te hæ’r haaj han set fa·ri Daa. – De æ hæ·r, Søren Sønderkjær haa spænd fræ. A vild gue nokha gin Kaffe for æ Aa·gtur, men de fæk a’t Low te. Sören wa ret i hansSpendierbowser, han ga’n Omgaang te æ “hiel Vown”. Han plejer hej-sen e’t aa væ saa ruttes, at’ter hwa di sejer. Vi so da hærind aa haaj erret faanywle. Søren wa ve’r aa vild drel mæ nøj mæ jen a dæhæ·r Piger,hind mæ æ Wolker om æ Knogler, jaaw, dæ wa stuer Wolker o hindeHueser. Niels mien, te vi past saa godt sammel. Vi vild e’t blyw narremæ hinaa·n, saa·j han. A mot da ta hans Snak for Aller aa wa ham møjtaknemlig, for’e han haaj saa møj te owers faa wos. Faaresten ku ægodt væ·r, te a sjæl ku fen·d jen, dæ wa lisaa knøw som hin·d, han haajudsjæt te mæ, men de tuer a da’t aa sej·.

Men no wa æ Julius aa mæ, dæ haaj er faanywle, om en mo sej· sørn,faa Julius so li·g aa faato·l, te han sku hejsen ha wot te Dogter i Daa,jaaw de vil·d dæ hans Marmuer, han skul·d, for han haaj gon aa waatnøj skidt nower Daw·. Han haaj gue nok kie sæ no, men saa haj hanfaat en Kjön· o den jen· Y·w, aa sku han te Dogter, saa sku e væ no, hej-sen no·j han er e’t, inden æ Kjön· wa gon væk a sæ sjæl’, – faa de velen da, urn a hwerken haa waat ve æ Dogter heller æ klo·g Kuen.

Jeg skyldte Julius kaffe, det måtte vi hellere gå ind og tage nu. Jeg syntes også, jeg varved at trænge til det. Jeg havde endnu ikke fået andet end en markedskage. Vi var kom-met op til Mads Kristoffersens beværtning, der gik vi ind, det er sådan nogenlunde etpænt sted. Dem der vil drikke sig fulde, de bliver smidt ud dér. Vi satte os ved et bord.Julius sagde, at her havde han siddet tidligere i dag. — Det er her, Søren Sønderkjær harspændt fra. Jeg ville godt nok have givet kaffe for køreturen, men det fik jeg ikke lov til.Søren var rigtig i sine spenderbukser, han gav en omgang til “hele vognen”. Han plejerellers ikke at være så gavmild, efter hvad de siger. Vi sad da herinde og havde det rigtigfornøjeligt. Søren var ved at ville drille mig noget med en af de her piger, hende med”valkerne” om knoglerne, jo, der var store valker (dvs. folder) på hendes strømper. Nielsmente, at vi passede så godt sammen. Vi ville ikke blive narret med hinanden, sagde han.Jeg måtte da tage hans snak for alvor og var ham meget taknemmelig, fordi han havdeså meget til overs for os. Forresten kunne det godt være, at jeg selv kunne finde en, dervar lige så pæn som hende, han havde udset til mig, men det turde jeg da ikke sige.

Men nu var det Julius og mig, der havde det fornøjeligt, om man må sige sådan, forJulius sad lige og fortalte, at han skulle ellers have været til doktor i dag, jo det ville dahans madmor, han skulle, for han havde gået og været noget skidt nogle dage. Han vargodt nok kommet sig nu, men så havde han fået et bygkorn ved det ene øje, og skullehan til doktor, så skulle det være nu, ellers nåede han det ikke, inden bygkornet var gåetvæk af sig selv, — for det vil det da, uden jeg hverken har været hos doktoren eller denkloge kone.

52

Mens Julius so aa vrøwlt om dæhæ’r, laa a Mær’k te·n Kaa’l, dæ wakommen ind. Han gik aa skotter hen te wos. Julius so ham e’t te’r aabegynd mej, men nu bløv han ham waa’r. – Nej Godaw sywaatreds,sejer han saa. – Jaa·w, Godaw aataaførr. De lu’e te’r, te di wa møj glaa·ve hinaa·n. – Ja, vi æ Krigskammerater, faaklaaerr Julius. No, de motfaasto’es sørn, te di haaj læjen henn sammel, i Viborg ku a faasto. Diga dem no te’r aa opfresk nower a djæ Bedrøwter fræ djæ Soldaterti,dæ vi·st, te di wa nower faa·le Kaa·l i Kongens Klæjer. Djæ Historierska a læ leg. De æ jo sørn, haa a laa Mær’k te, te den Ti, jen æ Soldat,da opløwer en snaar si væst Daw·. Men naar æ Soldaterti saa æ øwer,saa haaer snaar waat den skjönnest Ti, en haa hat.

Men no faato·l æ Krigskammerat, te han kam li·g nier fræ æ Kjømand.De wa Holsbrow Storkjømand, saa vest vi nok, hwem de war. Dær skuhan betaa·l en Rejning for hans Faa’r. Dæ bløw snak’ker nøj hø’tdærin·d o æ Kontor, – jaa·w, for Andes Sto·rawer, ham kinder I jo,jaaw, de gjør alle Mennesker, han ær wol da faaresten fræ jæ Ej’n, hanso dæin·d, aa han snak’ker hans ejen Snak, sørn som han gjo·r al· Ste·r,hu han kommer. I ve’r, æ Kjømand haa tjent manne Pæng·, men hanhaa osse tavt e’t saa ledt ve Kunder. No wa Andes ve’r aa betaa·l hamnower Pæng·, som han skyldt, aa ledt ujens wa di bløwen. – Ja, saa·jAndes, de æ e’t mæ heller Pe Kristian dæ·r, Di ska waa·r Dem for. Deæ misaa·nd dem, Di hjælper i æ Frak, Di taa·ver æ Pæng· ve.

Mens Julius sad og vrøvlede om dette her, lagde jeg mærke til en kar, der var kommetind. Han gik og skottede hen til os. Julius så ham ikke til at begynde med, men nuopdagede han ham. — Nej goddag, syvogtres, siger han så. — Jo goddag, otteogfyrre.Det lod til, at de var meget glade for hinanden. — Ja, vi er krigskammerater, forklaredeJulius. Nå, det måtte forstås sådan, at de havde ligget inde sammen, i Viborg, kunne jegforstå. De gav sig nu til at opfriske nogle af deres bedrifter fra deres soldatertid, der viste,at de var nogle pokkers karle i kongens klæder. Deres historier skal jeg lade ligge. Deter jo sådan, har jeg lagt mærke til, at den tid, man er soldat, da oplever man snart sineværste dage. Men når soldatertiden så er ovre, så har det snart været den skønneste tid,man har haft.

Men nu fortalte krigskammeraten, at han kom lige nede fra købmanden. Det var Holste-bro storkøbmand, så vidste vi nok, hvem det var. Der skulle han betale en regning for sinfar. Der blev snakket noget højt derinde på kontoret — jo, for Anders Storager, ham ken-der I jo, jo, det gør alle mennesker, han er vel da forresten fra jeres egn, han sad derinde,og han snakkede sin egen snak (dvs. kæftede op), sådan som han gjorde alle steder, hvorhan kommer. I ved, købmanden har tjent mange penge, men han har også tabt ikke så lidtpå kunder. Nu var Anders ved at betale ham nogle penge, som han skyldte, og lidt uenigevar de blevet. — Ja, sagde Anders, det er ikke mig eller Per Kristian dér, De skal vareDem for. Det er minsandten dem, De hjælper i frakken, De taber pengene på.

53

Om Andes Sto·rawer go’r dæ manne Historier, aa Julius wa der straksmæ jen’. – Ja, si’er I, sejer han, Andes æ·n kjæ’n Muerr, som I ve’r,osse urn for æ Sown. Jen Daa haaj han saa faat en Støk Ar·ber gjorfærdig den aa·n Si Holsbrow. Æ Tømmerr wa bløwn fær· ve sam· Ti.Selde wa æ bløwen faa dem, inden di endle kam ind aa sku ha gjor opmæ æ Mand, di ar·berr for. Te Slut sku di saa haa’n Dram aa·n bejBrød, aa a tenker en Kaffepo’ns wol osse. Saa endle kam di te lestenar Hjemmen te. Da di noj te Holsbrow, saa sejer Andes: – A trower li·ga ska en Smut ind o æ Apotek aa haa’n Staang Lakrids. Dæ æ nower,dæ trower, te Andes Sto·rawer æ slem te’r aa skro, han gor aa gomleraa spøt’ter æ hiel Ti, naar han arberr, men han skroer e’t, de æ Lakridshan e·rr. No vild han saa ind o æ Apotek atter en Staang, indda de wau’r o æ Næt. E Tømmerr, ja de wa Søren Laursen, han saa·j nej, de tøthan e’t, han skul·d. – Æ hiel Apotek sow’er, saa·j han.

Men Andes gor alti atter hans ejen Hu’e. – Hwa haa·r en en Apotek te?Han bommerr saa o æ Dar, aa endle kommer dæ·n søwne Apoteker aalokker op aa sejer: – Hwa skal Di ha? – Ka a kyef en Staang Lakrids,sejer saa Andes. – En Stang Lakrids? En Stang Lakrids? Jager De Folkop midt om Natten for at faa en Stang Lakrids, kunde det ikke ha værettil i Morgen? – Aak, jaaw saamænd, jaaw saamænd, ka æ misaa·n saaosse de da. Ja, Godnat saa, swaaer Andes.

Om Anders Storager går der mange historier, og Julius var der straks med én. — Ja, serI, siger han, Anders er en kendt murer, som I ved, også uden for sognet. En dag havdehan så fået et stykke arbejde gjort færdigt på den anden side af Holstebro. Tømreren varblevet færdig på samme tid. Sent var det blevet for dem, inden de endelig kom ind ogskulle have gjort op med manden, de arbejdede for. Til slut skulle de så have en dram ogen bid brød, og jeg tænker en kaffepunch vel også. Så endelig begyndte de at liste afhjemad. Da de nåede Holstebro, så siger Anders: — Jeg tror lige, jeg skal et smut ind påapoteket og have en stang lakrids. Der er nogle, der tror, at Anders Storager er slem tilat skrå, han går og gumler og spytter hele tiden, når han arbejder, men han skrår ikke,det er lakrids, han spiser. Nu ville han så ind på apoteket efter en stang, selvom det varud på natten. Tømreren, ja det var Søren Laursen, han sagde nej, det syntes han ikke, hanskulle. — Hele apoteket sover, sagde han.

Men Anders går altid efter sit eget hovede. — Hvad har man et apotek til? Han dundredeså på døren, og endelig kommer der en søvnig apoteker og lukker op og siger: — Hvadskal De have? — Kan jeg købe en stang lakrids, siger så Anders. — En stang lakrids?En stang lakrids? Jager De folk op midt om natten for at få en stang lakrids, kunne detikke have været til i morgen? — Ok jo såmænd, jo såmænd, kan det minsandten også detda. Ja, godnat så, svarede Anders.

54

Da vi haaj grenner nøj a dæhæ’r Historri aa kommer mæ·n Par Be-mærkninger te’n, wa Julius fær· te’r aa begynd· o·n fresk. – De wa dæ-hæ·r tow Mænd Kræ Jensen aa Jens Krænsen, som Andes Sto·rawerhaaj noj gu’e Kjændskab te, ja, han haa ves arberr faa dem bægge taaw.Dæ hæ·r Par Mænd di wa alti saa fi·n Venner, naar di da’t, hwa engaangimel· ku ski’e, wa bløwen saa ryw· uklaa’r. Aa de wa di li·g no gon henaa bløwen, di wa saa gal· te di hwi·nt, naar di so hinaa·n. De Hiele dre-jer sæ om en Graand Vej, dæ gik øwer Kræ Jensens Mark, aa som JensKrænsen mien, han haaj faat Low te’r aa kyer o i en O’r, te han fækhans ejen Vej stander, den wa ubrugle. Men no saa·j Kræ Jensen saa, tehæ’r æ dær engen, dæ haa Low’ te’r aa færres, aa da almendst JensKrænsen. – Enhwær Kyern o mi Grond æ faabi no. Men Jens Krænsenhan bløw ve aa kyer, som han læng haaj gjo’r. – Da skal a si’e aa foham staap’per, saa·j Kræ Jensen aa gik ind te·n Prokuraator i Holsbrowaa laa æ for ham. – Engen ska kyer o mi Vej urn mi Mindels, saa·j han.– Jeg skal tale med Manden om Sagen, saa·j æ Prokuraator, og kørerhan fremdeles, bliver vi nok nødt til at udtage Stævning paa ham.

– Aa sørn gik æ osse, dæ bløw Proces u’r aa’r. Dæhæ·r taav Mænd komfaa Retten bode jen aa tow Gaan·g, urn di kam ær na·r. Men saa bløwdær indkaldt nower Virner, aa dæ·r bløw en faale Væsen ur aa’r. AndesSto·rawer bløw osse indkaldt, jaaw for han sku engaang ha hø’r o·nAvtaa·l mel· æ Mænd angoendes æ Vejkyern. Andes wa gal o dæhæ’r.

Da vi havde grinet noget af denne her historie og var kommet med et par bemærkningertil den, var Julius klar til at begynde på en frisk. — Det var de her to mænd Kristen Jen-sen og Jens Kristensen, som Anders Storager havde noget godt kendskab til, ja, han harvist arbejdet for dem begge to. De her par mænd de var altid så fine venner, når de daikke, hvad engang imellem kunne ske, var blevet så rivende uenige. Og det var de ligenu gået hen og blevet, de var så gale, at de hylede op, når de så hinanden. Det hele dreje-de sig om en stump vej, der gik over Kristen Jensens mark, og som Jens Kristensen men-te, han havde fået lov til at køre på i ét år, til han fik sin egen vej sat i stand, den var ubru-gelig. Men nu sagde Kristen Jensen så, at her er der ingen, der har lov til at færdes, ogda allermindst Jens Kristensen. — Al køren på min grund er forbi nu. Men Jens Kristen-sen han blev ved at køre, som han længe havde gjort. — Da skal jeg se at få ham stop-pet, sagde Kristen Jensen og gik til en prokurator i Holstebro og fremlagde det for ham.— Ingen skal køre på min vej uden mit samtykke, sagde han. — Jeg skal tale med man-den om sagen, sagde prokuratoren, og kører han fremdeles, bliver vi nok nødt til at ud-tage stævning på ham.

– Og sådan gik det også, der blev proces ud af det. De her to mænd kom for retten bådeen og to gange, uden de kom det nærmere. Men så blev der indkaldt nogle vidner, og derblev et farligt væsen ud af det. Anders Storager blev også indkaldt, jo for han skulleengang have hørt på en aftale mellem mændene angående kørslen på vejen. Anders var

55

– Hwa ska a blændes i sørn nøj Mog for, saa·j han, aa læng fa·r sørn enProces æ te Æ·n, saa æ dæhæ·r tow Naboer bløwen di fineste Vennerijen. Men æ Daa kam da, te Andes sku mø·r, hwa han jo osse gjo·r. Aahan bløw saa faahør om, hwa han no vedst angoende æ Vej aa æAwtaa·l aa al· de. Jaaw Andes vest møj. Han begyn·d aa faatæ·l om,hwilter æ Vej wa anlaa’j, jaaw, de ku han da nem how·. Men æ Vej skuha wot sørn aa sørn, aa go·n dær aa dær, saa ku ander osse hat godt aa’n– aa hist op aa herni’er.

Æ Herredsfower, dæ faahø·r ham, bløw hiel hwep tisidst aa sejer saa:– Nu spørger jeg Dem, Anders Storager, aa saa svarer De ja eller nej.Har De hørt, at Anklageren Kresten Jensen har givet Anklagede JensKristensen Lov til at benytte Vejen, der her er Tale om? – Ja heller nej,sejer saa Andes. – Hvad for noget? Hvad siger De, Mand? Hvordan erdet, De svarer? – Ja, men æ Herredsfower saa·j jo, saa vidt a ku hø·r,te a sku swaa·r “ja heller nej”, aa de mi’en a da osse, te a gjo·r, saa·jAndes. – Ja, nu kan De godt gaa, saa·j saa æ Herredsfower. Det haajAndes nok e’t imo’r. De saa·j, te dæ bløw skrøwen i æ Retsprotokol, te“Anders Storager var uegnet til at vidne i Retten”.

– Men æ Proces, hurn gik æ saa mæ den? Ja, Skam kom at’terr. De trafsæ sørn jen Daa, te dæhæ·r Mænd wa i Holsbrow i hwær si Æ·rn aa æsaa saa uheldig heller heldig, te di renner o hinaa·n o’p i æ Na·rgaa·r.

gal over det her. — Hvad skal jeg blandes ind i sådan noget møg for, sagde han, og længefør sådan en proces er til ende, så er de her to naboer blevet de fineste venner igen. Mendagen kom da, hvor Anders skulle møde, hvad han jo også gjorde. Og han blev så forhørtom, hvad han nu vidste angående vejen og aftalen og alt det. Jo, Anders vidste meget.Han begyndte at fortælle om, hvornår vejen var anlagt, jo, det kunne han da nemt huske.Men vejen skulle have været sådan og sådan, og gået der og der, så kunne andre ogsåhave haft godt af den — og hist op og her ned.

Herredsfogeden, der forhørte ham, blev helt irriteret til sidst og siger så: — Nu spørgerjeg Dem, Anders Storager, og så svarer De ja eller nej. Har De hørt. at anklageren KristenJensen har givet anklagede Jens Kristensen lov til at benytte vejen, der her er tale om?— Ja eller nej, siger så Anders. — Hvad for noget? Hvad siger De, mand? Hvordan erdet, De svarer? — Ja, men herredsfogeden sagde jo, såvidt jeg kunne høre, at jeg skullesvare ”ja eller nej”, og det mener jeg da også, at jeg gjorde, sagde Anders. — Ja, nu kanDe godt gå, sagde så herredsfogeden. Det havde Anders nok ikke noget imod. De sagde,at der blev skrevet i retsprotokollen, at “Anders Storager var uegnet til at vidne i retten”.

— Men processen, hvordan gik det så med den? Ja, skam komme efter det. Det traf sigsådan en dag, at de her mænd var i Holstebro i hvert sit ærinde og så er så uheldige ellerheldige, at de render på hinanden oppe i Nørregade. Sådan var de så tit truffet sammen i

56

Sørn wa di saa tit troffen sammel i djæ gue Daw·, aa saa sku di alti li·gind aa haa’n bette Swaat, inden di sku hjem. Aa dæhæ·r Kaffepønsermæ hinaa·n haaj de nok bægge taaw sawnt i den sidst Ti. No stu di aavest et ret, hurn di sku kom faabi hverander, men æ Gal· wa gon nøj adem, sjel om dæ wa nøj Proces aa nøj Skidt dem imel·. Saa sejer denjen·, lisom han saa tit haaj gjo’r: – Vi skal wol e’t li·g go indenfor. Detraf sæ, de wa hæ’r u·rn for Mads Kristoffersens. Jaa·ew, de haaj denaa·n saamænd da e’t nøj imo’r. Di lest saa ind aa fæk dem “en ParKo’p” heller trej ka væ·r. Aa da di gik u’r, wa di bløwen saa perleVenner, te de ves aller haaj waat mier swaa’r mæ dem. Æ Proces bløwstandst. Humøj’ den kost, hwa æ Prokurator sku ha, aa hwem dæ skubetaa·l er, de wa dæ engen, dæ fæk aa ver. Folk saa·j, te Jens Krænsenno haaj faat Low te’r aa kyer o æ Vej i tow O’r, saa møj som han løster.Om de passer, ve’r a e’t, Folk sejer saa møj’, men Jens Krænsen hankyer da no o’en, al det han kan.

– Dær ka·n si’e, sejer Andes Sto·rawer, sørn nøj ska·n waa·r sæ for aablyw blænd i’. En ska misaan et go imel en Par Høwder, dæ stekkes,især da naar en ve’r, te æbaag at’ter saa slekkes di.

Julius wa færre mæ Anders Sto·rawer, aa a wa ve’r aa vild go, menlisaa so·r a løw’t mæ, saa vild den jen· gi en Øl, aa den aa·n en

deres gode dage, og så skulle de altid lige ind og have en lille sort, inden de skulle hjem.Og de her kaffepuncher med hinanden havde de nok begge to savnet i den sidste tid. Nustod de og vidste ikke rigtig, hvordan de skulle komme forbi hinanden, men vreden vargået noget af dem, selv om der var noget proces og noget skidt imellem dem. Så sigerden ene, ligesom han så tit havde gjort: — Vi skal vel ikke lige gå indenfor. Det traf sig,det var her udenfor Mads Kristoffersens. Jo, det havde den anden såmænd da ikke nogetimod. De listede så ind og fik sig “et par kopper” eller tre kan være. Og da de gik ud, varde blevet så perlevenner, at det vist aldrig havde været bedre mellem dem. Processenblev standset. Hvor meget den kostede, hvad prokuratoren skulle have, og hvem derskulle betale det, det var der ingen, der fik at vide. Folk sagde, at Jens Kristensen nuhavde fået lov til at køre på vejen i to år, så meget som han lystede. Om det passer, vedjeg ikke; folk siger så meget, men Jens Kristensen han kører da nu på den, alt det hankan.

— Der kan man se, siger Anders Storager, sådan noget skal man vare sig for at bliveblandet ind i. Man skal misandten ikke gå imellem et par høveder, der stanges, især danår man ved, at bagefter så slikkes de.

Julius var færdig med Anders Storager, og jeg var ved at ville gå, men ligeså såre jeg let-tede mig, så ville den ene give en øl, og den anden en sodavand. Jeg måtte ikke sådan

57

Sodawand. A mo’t sørn træk mæ u’r aa æ Law’. En ka sommen engenStejer kom hen aa fo er bejer, saa·j di. Di haaj sjæt nøj a dæhærMarkensgøjl, aa de wa ni faa·le skjøn nøj, lu’er te. Æ Krigskammerat,Kræj·sten hi’er han, vedst e’t, hu manne Øller han sku drek for aa blywlisaa hwe·rlsy’k, som han wa, da han gik aa’ æ Karusæl’, at’ter hanhaaj faat tow Tuerr. De wa nøj mæ Faart o. De wa skam en bette kraa’nVrensker, dæ trak æ Værk. Ja, den haaj Julius osse laaj Mærk te. – Denligent møj dæhær bette sø·r Dy’r, dæ gor o’p o æ Banegord aa trækkerJernbanevow·n sammel, saa·j Julius. De·r osse en Vrensker. – Ja, sejerKræj·sten, o æ Lør ligner di godt nok hwerander, men den o’p o æBanegord æ wol iløwler et saa ledt sta·r, aa en æ wol osse nok saa fø’rsom æ Karuselhest.

– So du ham æ Mand, dæ pot æ Femø·r i æ Mond aa tuk en u’r om i æNa’k? – Ja, ja a gjo·r indda, jow, de wa han møj giswent te, saa·j Julius.A saaj te ham, te han mot ændle pas o, te han e’t fæk en i gal· Hals, faadær war e et sekker, te han sjæl ku faa’n ijen. De wa faafærdelig mædæhæ’r Kwendmennesk, dæ wa “fuldstændig gennemboret”. De wa noregtig nok. En ku si’e ind aa·n Hwaal mö’dt i æ Maw· o hin·d, aa dengik li·g twat igjemmel æ hiel Mennesk. Dæ gik jen æbaag ve hin·d aaholdt en Lom·klaa’k op for æ Hwol o hinde Rø’k, aa den ku·n ty·ligsi’e, ja en ku indda si’e hwa æ Klaa’k wa. Den wa ti Minutter nær trej,

trække mig ud af laget. Man kan såmænd ingen steder komme hen og få det bedre, sagdede. De havde set noget af det her markedsgøgl, og det var noget gevaldig herligt noget,lod det til. Krigskammeraten, Kresten hed han, vidste ikke, hvor mange øller han skulledrikke for at blive ligeså rundtosset, som han var, da han gik af karrusellen, efter hanhavde fået to ture. Det var noget med fart på. Det var skam en lille stærk hingst, der trakværket. Ja, den havde Julius også lagt mærke til. — Den lignede meget det her lille sødedyr, der går oppe på banegården og trækker jernbanevogne sammen, sagde Julius. Det erogså en hingst. — Ja, siger Kresten, på farven ligner de godt nok hinanden, men denoppe på banegården er vel alligevel ikke så lidt større, og vel også nok så kraftig somkarusselhesten.

– Så du ham manden, der puttede femøren i munden og tog den ud omme i nakken? —Ja, ja jeg gjorde endda, jo det var han meget gesvindt til, sagde Julius. Jeg sagde til ham,at han måtte endelig passe på, at han ikke fik den i den gale hals, for der var det ikkesikkert, at han selv kunne tage den igen. Det var forfærdeligt med det her kvindemen-neske, der var “fuldstændig gennemboret”. Det var nu rigtig nok. Man kunne se ind afet hul midt i maven på hende, og det gik lige tværs igennem hele mennesket. Der gik énbag ved hende og holdt et lommeur op for hullet på hendes ryg, og det kunne mantydeligt se, ja man kunne endda se, hvad klokken var. Den var ti minutter i tre, da jeg så

58

da a so hind, aa de wa mi Klaa’k osse. Dæ wa jen dæ saaj te hind, tede wa en ren Beskjærmels, te hun wa løwend ino.

Kræjsten sna’ker om·, te han e’t fæk aa si’e Verdens störste Kæmpe ogVerdens mindste Dværg. – Du so dem wol? saaj han te Julius. – Jaaw,a wa da dærin·d, men dæhæ·r tow Swen·d, æ Udraaver stu aa brö·ltmej, tøt a et ræt, dæ swaa·r te de, di skul·. A trow’r han wa kommen faaSkaa· aa vend nøj om o æ U’er, han sku brug! Han sku ves ha saa’j, tehær ku en fo aa si’e Verdens mindste Kæmpe og Verdens størsteDværg. De vild a trow, te dæ ku ha pa·st bejer. Kjæ·n du dæhær Stø’kæ Li·rkasmand han dræ·ger u’r a hans Kass? – Ja, saa·j Kræjsten, hanhaaj jo flier Stø’ker, du mien wol den æ Regimentsmusik spil· saa tit.Ja, aa a ku ny·r en, om osse dæ æ fo ledt Appel øwer en, naar en kom-mer aa·n Li·rkass.

A laa Mærk te’r, te dæ wa jen aa æ Gjæster dæind i Staaw·, dæ so aaso’ saa ves o Julius, aa endle snakker han saa te ham aa spuer, om hanhaaj waat o’p aa slaa·s i Daa. – Nej, a haar e’t, swaa·r Julius, a rejnerheller e’t mæj, te a ska te’r. – Du ejner dæ hæjsen godt for’e, saa·j saaæ Mand. – Ja, a ka nok faasto’, hu du el hen mæ de Snak, swaa·r Julius.De wa et mi Skyld, te de kam te’r aa go saa haadt te o den Mar’ken.Ja, a ka godt sejer: de æ Stor Mandas Mar’ken i Fywr, du segter te. Astu lisaa fredsommelig aa snak’ker mæ en Mand dæ op o æ Mar’-

hende, og det var mit ur også. Der var en, der sagde til hende, at det var et rent under, athun var levende endnu.

Kresten snakkede om, at han ikke fik at se Verdens største Kæmpe og Verdens mindsteDværg. — Du så dem vel? sagde han til Julius. — Jo, jeg var da derinde, men de her tosvende, udråberen stod og brølede med, syntes jeg ikke rigtig svarede til det, de skulle.Jeg tror, han var kommet for skade at bytte noget om på ordene, han skulle bruge! Hanskulle vist have sagt, at her kunne man få at se Verdens mindste Kæmpe og Verdensstørste Dværg. Det ville jeg tro kunne have passet bedre. Kendte du det her stykke,lirekassemanden han drævede (= pinte) ud af sin kasse? — Ja, sagde Kresten, han havdejo flere stykker, du mener vel det, regimentsmusikken spillede så tit. Ja, og jeg kunnenyde det, selvom der er for lidt appel over det, når det kommer fra en lirekasse.

Jeg lagde mærke til, at der var en af gæsterne derinde i stuen, der sad og så så vist på Ju-lius, og endelig snakkede han så til ham og spurgte, om han havde været oppe at slås idag. — Nej, jeg har ikke, svarede Julius, jeg regner heller ikke med, at jeg skal til det.— Du egner dig ellers godt for det, sagde så manden. — Ja, jeg kan nok forstå, hvor duvil hen med den snak, svarede Julius. Det var ikke min skyld, at det kom til at gå så hårdttil ved det marked. Ja, jeg kan godt sige det: det er Store Mandags Marked i fjor, du sigtertil. Jeg stod lige så fredsommeligt og snakkede med en mand der oppe på markedsplad-

59

kensplads, æ Mand wa faaresten Thomas Thorawer. A tent hwerken oKri’ heller Faa·r, men fa·r a vest a nower Teng aa sej·, saa fo·r a·nTræksejsten ni’er o mi hywer Aaw·sel. De wa som dæ bløw slaa·nmæ·n Kjøl·. A bløw hi’el befomerr, men a fæk mæ da væ’end i·n Faart,aa si’er saa li·g ind i æ Fjæs o Frands Tarp.

Han stu aa gri·nt mæ li·g ind i æ Hu’e. – No, a vild jo bare hels o dæ,sejer han saa lisaa from. Ja, de ka du godt fo Low te, swaa·r a, mendæfor behøwer du da’t aa slaa, som laa du op te’r aa gro’t al Teng i jen.– Hwa, sejer han saa, æ du bløwen storsnuerr? Du el nok gjar iSpitakkel mæ Folk. No va æ Spel go·nen. A ve’r, de·r hans Maa·r aataa’r o, naar han vel slaas, saa aa law æ mæj, te han æ foruræt’ter aasaa aa slaa, fa·r en fo tent sæ om. Aa sørn osse hæ’r, li·g mæ jæt stakhan en Næw· u’r, som a sku ha hat li·g i æ Stja’r, men a gjor en Vrekte æ Si·, sørn han ramt faa reng·. A vest, te hwis a sku staa mæ hæ’r,saa sku dæ slaa’s, aa de sku væ no. Aa, I ka saa trow, te a laa Daller teham. Han stu’ lisaa betut’ter, da han fæk den føst, men da den næst denfulle, saa ka I sto·l o, han vild ha sæ fløt. Da han wa kommen nøj aa æVej, staapper han op. Han wa kommen nøj te æ Hæjter ijen aa begyndtsaa aa ban·d aa blo·n aa skjæld u’r.

A wa da saamøj en Staa’kel, a wa den væst Skompi, han kjæ·n. A skuslæt e’t ha Low te’r aa go løs. Hwis han traf mæ engaang, saa sku han

sen, manden var forresten Thomas Thorager. Jeg tænkte hverken på krig eller fare, menfør jeg vidste af nogen ting at sige, så får jeg en trykseksten ned på min højre skulder.Det var, som der blev slået med en kølle. Jeg blev helt befippet, men jeg fik mig da vendti en fart, og ser så lige ind i fjæset på Frands Tarp.

Han stod og grinede mig lige ind i hovedet. — Nå, jeg ville jo bare hilse på dig, sigerhan så lige så fromt. Ja, det kan du godt få lov til, svarede jeg, men derfor behøver du daikke at slå, som om du lagde op til at knuse alting i én. — Hvad, siger han så, er du blevetstorsnudet? Du vil nok gerne i spektakel med folk. Nu var spillet gående. Jeg ved, det erhans måde at tage det på, når han vil slås, så at mage det sådan, at han er forurettet og såat slå, før man får tænkt sig om. Og sådan også her, lige med ét stak han en næve ud,som jeg skulle have haft lige i panden, men jeg gjorde et vrik til siden, sådan han ramtefor ringe. Jeg vidste, at hvis jeg skulle stå mig her, så skulle der slås, og det skulle værenu. Og I kan så tro, at jeg langede ham et ordentligt slag. Han stod lige så betuttet, dahan fik det første, men da det næste fulgte, så kan I stole på, han ville have sig flyttet.Da han var kommet noget af vejen, stoppede han op. Han var kommet noget til hægterneigen og begyndte at bande og sværge og skælde ud.

Jeg var da en gevaldig stakkel, jeg var den værste kæltring, han kendte. Jeg skulle sletikke have lov til at gå løs. Hvis han traf mig engang, så skulle han sådan gennembanke

60

sørn baldy·r mæ, te a sku væ ukindle i manne Daw·. – Ja, ja, sejer a saa,men no haar vi jo li·g troffen hinaa·n, aa tøwes du e’t, de æ nok, mo visaa et heller træf sammel ijen mæ det sam·. A tuk saa en Par rask Tri’nhen ar ham, men I ka trow, te han wa snaar te’r osse aa ta nower Tri’n,men de wa e’t hen ar mæ o. Dæhær de foregik i æ sydvest Hjø·rn aa æKreaturmar’ken, dæ wa just e’t saa faale manne Folk o de Ste, men dæwa da nok. A wa faaresten ret li’er ve’r, te a wa kommen mej i sørn nøj.De væst aa’r war, te de Hiele haaj ski’e i sørn en Faart, te manne e’t rethaaj sjæt aa faastaa’n, hurn de hænd sammel. Manne tro·j skam, de wamæ, dæ wa en Sku’el, dæ vild law Ballade, aa som en nok sku ta sæ iAjt for.

(fortsættes)

mig, at jeg skulle være ukendelig i mange dage. — Ja ja, siger jeg så, men nu har vi jolige truffet hinanden, og synes du ikke, det er nok, må vi så ikke hellere træffe sammenigen med det samme. Jeg tog så et par raske trin hen mod ham, men I kan tro, at han varhurtig til også at tage nogle trin, men det var ikke hen ad mig til. Det her det foregik idet sydvestlige hjørne af kreaturmarkedet, der var just ikke så farlig mange folk på detsted, men der var da nok. Jeg var forresten ret led ved det, at jeg var kommet med i sådannoget. Det værste af det var, at det hele var sket i sådan en fart, at mange ikke rigtighavde set og forstået, hvordan det hang sammen. Mange troede skam det var mig, dervar en skidt fyr, der ville lave ballade, og som man nok skulle tage sig i agt for.

Hestemarked.Xylografi 1886. Fra Gunnar Knudsen: Dansk bondeliv i forrige århundrede(1975) s. 124.

60

Marinus Poulsen:

Te Mar’ken i Holsbrow’ (5)

Sidste år lod vi Julius stå tilbage på kreaturmarkedet under mistanke for at være ballade-mager – lad os nu se, hvordan det går ham.

Saa gik a, aa Folk stu aa gly·nt aa glo·j at’ter mæ. Da a wa kommen retgodt aa æ Vej fræ de Hiele, rend a o Jens Wais, han æ·n u·mærkeMennesk, men ka væ·r en bet’te Graand enfoldig. – Godaw Jens, sejera saa, men han saaj hejsen engen Teng. – De æ ni godt Mar’kenvejle,saa·j a saa. Han stu aa so lisaa naa·le te mæ aa sejer saa endle: – Æ duve’r aa ry æ Mar’kensplads, tøwes a di sejer? – Nej a ær e’t da, hurnskuld a kunn de, aa hurn ka nower fend o aa sej· sørn nøj? Hwa vild dumon gy·er, hvis dæ wa jen, dæ urn nower Teng ga dæ en Skaltørn, tede knaa·ger i æ Lemmer o dæ? – De … de ve’r a e’t, swaa·r han lisaafaaskræk’ker aa tuk en Tri’n tebaa·g. – Nej, hold no, sejer a saa, a·elskam et slaa·s heller ha Spitakkel, men ham Frands Tarp ga mæ sørnjen o æ Kasenkel, te de knaa·ger i mæ, aa mier laaj han op te, aa a motsaa te’r aa ta mæ nøj a ham. Jens Wais bløw no ret snaksom, heller sørnsom hejsen han er, da han fæk aa ve·r, hurn de hiele hænd sammel.

Så gik jeg, og folk stod og glanede og gloede efter mig. Da jeg var kommet ret godt afvejen fra det hele, løb jeg på Jens Wais, han er et udmærket menneske, men kan være enlille smule enfoldig. – Goddag Jens, siger jeg så, men han sagde ellers ingenting. – Deter noget godt markedsvejr, sagde jeg så. Han stod og så ligeså ængsteligt på mig og sigerså endelig: – Er du ved at rydde markedspladsen, synes jeg, de siger? – Nej jeg er daikke, hvordan skulle jeg kunne det, og hvordan kan nogen finde på at sige sådan noget?Hvad ville du mon gøre, hvis der var en, der uden nogen grund gav dig en på sinkadu-sen, så det knagede i lemmerne på dig? – Det ... det ved jeg ikke, svarede han ligeså for-skrækket og gik et skridt tilbage. – Nej, hold nu, siger jeg så, – jeg vil skam ikke slåseller have spektakel, men ham Frands Tarp gav mig sådan en på skrinet, at det knagedei mig, og mere lagde han op til, og jeg måtte så til at tage mig noget af ham. Jens Waisblev nu ret snaksom, eller sådan som han nu ellers er, da han fik at vide, hvordan det helehang sammen.

Om forfatteren se Ord & Sag 19 (1999) s. 29

61

Julius wa farr mæ’r aa faatæ·l. Han saat sæ godt te ræ’t i æ Stu’el aa gasæ te’r aa rø·g o hans Pi·ef. Fli·er a dem·, dæ so’ næst ve wos, haaj hi’elglemt aa sna’k for aa lo’t te Juliusses Historri. Da han no holdt ind·, ædæ·n Mand dæ sæjer: – Ja, naar dæ ski’er nøj, aa a æ mæj i’er aa saasjæl æ baa’g at’ter ka kom te’r aa faatæ·l er, saa æ a skam osse en faa·leKaa’l, te engen ka sto’ sæ for. Da han haaj saa’j de, sluk han enSkran’ni op aa so te vi ander, lisom han vild sej·: – Wa de e’t godtsaa’j? No tøt a, te de ku væ ve’æ Ti, te a ga mi Besyw mæj i æ Law, aasejer saa: – Hwa Julius hæ·r faatæ·ler ska nok sæ·r. Dengaang de ski·e,bløw dæ snak’ker en hi’el Di’el om er. Mi Hosbond wa te Mar’ken denDaa’, han haaj troffen aa sjæt er de hiele. Han kam hjem aa faato·l er,aa de wa, lissom vi no haa hør er. Dæ bløw saa’j næst at’ter, te FrandsTarp gik aa wa ræssen i æ Hue i fli·er Daw· at’ter.

– A kinder hejsen godt Frands. A trowwer de passer, hwa Folk sej’er,te han gor te Mar’ken for aa kom te’r aa slaa·s. Saa tæster han den an,som han no haa udsjæt, sejer nower U’er te en aa lawer saa o, lissomhan ska vær bløwwen faanær·mt a jen. Aa fa·r en ve’r a nowwer Tengaa sejj, saa for en en Næw·. Mi Hosbond mi’en no, te sind· han wa iLaw mæ Julius, haa han e’t waat slæt saa koldhøgen, som han wa fa·r.Frands æ jo nøj ælder ind nowwer a wos. I hans ong· Daww wa hannok en flot Kaa’l, at’ter hwa di sejer. Æ Piger ku ves nok godt li· ham.Han wa ves osse ve’r aa vær forlowwer mæ Kjæsten i æ Søndergord,men de fæk Æend a jen Gaang, aa de wa da hans Skyld.

Julius var færdig med at fortælle. Han satte sig godt til rette i stolen og gav sig til at rygepå sin pibe. Flere af dem, der sad ved siden af os, havde helt glemt at snakke for at lyttetil Julius's historie. Da han nu holdt inde, er der en mand, der siger: – Ja, når der skernoget, og jeg er med i det og så selv bagefter kan komme til at fortælle det, så er jeg skamogså en pokkers karl, som ingen kan stå sig for. Da han havde sagt det, slog han en lat-ter op og så på vi andre, ligesom han ville sige: – Var det ikke godt sagt? Nu syntes jeg,at det kunne være ved tiden, at jeg gav mit besyv med i selskabet, og siger så: – HvadJulius her fortæller skal nok være rigtig. Dengang det skete, blev der snakket en hel delom det. Min husbond var til marked den dag, han havde tilfældigvis set det hele. Hankom hjem og fortalte det, og det var ligesom, vi nu har hørt det. Der blev sagt bagefter,at Frands Tarp gik og var ophovnet i hovedet i flere dage efter.

– Jeg kender ellers godt Frands. Jeg tror, det passer, hvad folk siger, at han tager til mar-ked for at komme til at slås. Så antaster han den, som han nu har udset, siger nogle ordtil ham og får det til at se ud, ligesom han skal være blevet fornærmet af vedkommende.Og før man ved af nogen ting at sige, så får man en næve. Min husbond mener nu, atsiden han var i lag med Julius, har han ikke været slet så kålhøgen, som han var før.Frands er jo noget ældre end nogen af os. I sine unge dage var han nok en flot karl, efterhvad de siger. Pigerne kunne vistnok godt lide ham. Han var vist også ved at være for-lovet med Kirsten i Søndergård, men det fik ende på én gang, og det var da hans skyld.

62

– De wa en Sønde At’termejje, dæ wa sammelt nowwer ong Folk heni Østergord. Frands Tarp wa dær, aa Kjæsten wa dær osse. Di wa ve’raa “staa En’k” o’p o æ Awerr, aa som de gor albedst, saa ga Frands sæte’r aa gjør Nar ad Kjæsten, osse ret groww. Di ong Folk, dæ wa dæraa hø·r o’er, di bløw hi’el stell ve’r. Te Kjæsten bløw har·mt, ka en jonok faastaa. Hun vild ha gon hjem mæ de samm. Men saa gik LineØstergord, hind dæ no æ mi Marmuer, hen te hind aa tuk hind onder æAa·rm aa fæk hind mej ind aa snakker godt for hind. – A ka jo nok faas-to, saaj hun te hind, te atter dæhæ’r, saa ka æ et blyw jær ander tow.Men no mo du e’t ro·l øwwer de. Han haar mest mi·er, ind du haar.

Kjæsten haa’er hejsen godt, sejer mi Marmuer, hun haa besøjt hind faaet saamøj læng sind·. Hind· aa hinde Mand haar en raar Hjemmen op iSalling. Di haaj tow Pigger, saamøj en Par hwælle Smaapigger, saa·j miMarmuer. Naar Frands Tarp haa’er, som han haa’er, saa æ de hans ejenSkyld. Han wa jennest Søn i Na·r Tarp. Han ku ha hat er nøj bejjer.

Da a haaj faato’l dæhær, saa wa a ve’r aa læt o mæ for aa go’, men e’tde a mo’t. – De·r som de wa ild fat mæ dæ, saa·j di te mæ. De ka væ·r,dæ æ nowwer dæ urnfor, dæ venter at’ter dæ? A vild et læ mæ sejnowwer Teng o, aa saa bløw a sejjen. Vi so’ no aa kam te’r aa sna’k omwaa Hjemejn. A kam da i hwer Fald te’r aa sej te Kræjsten, te a ku dahør o hans Sprog, te han e’t wa øster fræ. – Saa-aa, sejer han saa, æ mi

– Det var en søndag eftermiddag, der var samlet nogle unge folk henne i Østergård.Frands Tarp var der, og Kirsten var der også. De var ved at lege to mand frem for en enkeoppe på ageren, og som det går allerbedst, så gav Frands sig til at gøre nar af Kirsten,også ret groft. De unge folk, der var der og hørte på det, de blev helt stille ved det. AtKirsten blev ked af det, kan man jo nok forstå. Hun ville være gået hjem med det samme.Men så gik Line Østergård, hende der nu er min madmoder, hen til hende og tog hendeunder armen og fik hende med ind og snakkede godt for hende. – Jeg kan nok forstå,sagde hun til hende, at efter dette her, så kan det ikke blive jer to. Men nu må du ikkegræde over det. Han har mistet mere, end du har.

Kirsten har det ellers godt, siger min madmoder, hun har besøgt hende for ikke ret længesiden. Hun og hendes mand har en rar lille ejendom oppe i Salling. De havde to piger,rigtig et par livlige småpiger, sagde min madmoder. Når Frands Tarp har det, som hanhar det, så er det hans egen skyld. Han var eneste søn i Nørre Tarp. Han kunne have haftdet noget bedre.

Da jeg havde fortalt dette her, så var jeg ved at lette på mig for at gå, men ikke om jegmåtte. – Det er, som om det var ilde fat med dig, sagde de til mig. Det kan være, der ernogen der udenfor, der venter efter dig? Jeg ville ikke lade mig sige nogen ting på, og såblev jeg siddende. Vi sad nu og kom til at snakke om vores hjemegn. Jeg kom da i hvertfald til at sige til Kresten, at jeg kunne da høre på hans sprog, at han ikke var øster fra.

63

Sprog et gouge nok? – Jaaw, huha ær’en da saa, swaa·r a, den æ da lis-saa gu’e som min·, men a ka hø·r, te du sejer: Bou’ger, Jou’ger,stou’ger, gou’ge, nei’ger, hei’gel, Kei’gel aa møj mi·er a den Slaw·. Asejer Bu’er, Ju’er, stu’er, gu’e, ni’er, hi’el, Ki’el. A ka hør, te du æVester fræ. – Ja, de æ ret nok, sejjer han saa Kræjsten. A æ no fræ Si·r,aa hwa den Slaws Ou’ger angor, saa gor æ “Sproggræns” neiger gjem-mel Si·r Sown. I de østes aa æ Sown, dæ·r udtaaler di dem Ou’ger, lis-som I gjør, men a æ no fræ de væ·stes a Si·r, aa dæ·r udtaales di sørn,som du no haa læ mæ hø·r, te a gjør, aa sørn blywer di udtal’ i devæ·stes a Jylland hiel te æ Haw’.

Krejsten spu·er wos om vi e’t vest aa’n Mand aa sej·, dæ vesnok for enPar O’r sind· wa fløt fræ Si·r aa nok sku vær kommen jen heller andenSte hen o waa Ejn aa wa bløwwen gywt mæ·n Enkkuen. Hans Nawnwa Andres Thomsen. Vi mi·en e’t, te vi kjæ·n nower mæ den Nawn. –How·e, bi en bet’te Graa·nd, sejer saa Julius, de æ jo Dres Susanne,jaaw, ham kinder a skam godt. De æ jo waa Nabo. De æ SusannesMand. Ja, Susanne hi·er hun, a ve’r saamænd e’t ander Navn te hind·.Hun wa En’k vesnok i fli·er O’r. Da Dre’s saa kam aa gywt sæ mæhind, bløw han kaaldt Dres Susanne, aa den Nawn haa han sommen e’tnøj imo·r. Faaresten ka I Si·rbuerr godt væ ham bekjæ’nd. Han æ jo e’thiel ong, men I ka trow, han æ majte. – Hwa ska a mæ·n Kaa’l te, sej-jer han, a æ o mi bedst Maa·r.

– Så-å, siger han så, er mit sprog ikke godt nok? – Jo, uha er det da så, svarede jeg, deter da lige så godt som mit, men jeg kan høre, at du siger "Bou’ger, Jou’ger, stou’ger, gou-’ge, nei’ger, hei’gel, Kei’gel" (= bord, jord, stor, god, ned, hel, kedel) og meget mere afden slags. Jeg siger "Bu’er, Ju’er, stu’er, gu’e, ni’er, hi’el, Ki’el". Jeg kan høre, at du ervester fra. – Ja, det er rigtig nok, siger han så, Kresten. Jeg er nu fra Sir, og hvad denslags ord angår, så går "sproggrænsen" ned gennem Sir sogn. I det østligste af sognet,der udtaler de de ord, ligesom I gør, men jeg er nu fra det vestligste af Sir, og der udta-les de sådan, som du nu har sagt, at jeg gør, og sådan bliver de udtalt i det vestligste afJylland helt til havet.

Kresten spurgte os, om vi ikke kendte en mand, der vistnok for et par år siden var flyt-tet fra Sir og nok skulle være kommet et eller andet sted hen på vor egn og var blevetgift med en enkekone. Hans navn var Andreas Thomsen. Vi mente ikke, at vi kendtenogen med det navn. – Hov, vent et øjblik, siger så Julius, det er jo Dres Susanne, jo,ham kender jeg skam godt. Det er jo vores nabo. Det er Susannes mand. Ja, Susanne hed-der hun, jeg ved såmænd ikke andet navn til hende. Hun var enke, vistnok i flere år. DaDres så kom og giftede sig med hende, blev han kaldt Dres Susanne, og det navn har hansåmænd ikke noget imod. Forresten kan I Sirboere godt være ham bekendt. Han er joikke helt ung, men I kan tro, han er stærk. – Hvad skal jeg med en karl til, siger han, jeger i min bedste alder.

64

– Da Susanne wa En’k, gik er et saa godt for hind, de wa jo heller etaa faalaang·. Dem sidst Kaa·l hun haa·j, wa hun et saa heldig mæj.Hinde Naboer vild godt hjælp hind en bet’te Graa’nd. Æ Kaa·l, dæ wai Rasgord fa·r mæ, wa engaang imell omm aa gjør en Bi’er for hind.Niels, mi Hosbond, hjalp osse sjæl’ mæ flier Teng. Han gjo·r hindeHandler, aa han so· osse møj a hinde Ku’er. De wa ves e’t altid li·gskjøn. En bet’te Graand aparte æ hun jo. Sørn wa æ jen Gaang, hunhaa·j en Kow, dæ sku væk. Den fæk Niels saa so’l te Jens Rysborr. Dewa hun osse møj glaa ve, lu er te, men saa æ dær alti Folk, dæ ska sna’kbaagat’ter. Kasper Kap, som di kaalder ham, saaj te hind·, te han tø’tde wa le’tle hun haaj faat for æ Kow. Jaa·w han mien no, te en ku hakost indda en bet’te Graa’nd mier.

– Hun begynd· saa aa klaw· sæ: – Haaj a li·g hat mi Kow ijen, saa kua nok ha ondvæt de Smu·l Peng, en kost. Niels bløw ve æ Send, da hanhø·r dæhæ’r Snak. Han gik hen te Jens Rysborr aa saa·j sørn aa sørn teham, aa han ku wol et tenk’ sæ aa gjør æ Hand’el tebaa·g. – Noo, saa·jhan Jens Rysborr, a plejer hæjsen e’t aa gjør Drenghandler, men velSusanne gja·r ha hinde Kow’ ijen, ja saa faa mæ gja·r. A tøt de wa enstywle Pris, a ga for æ Skrall. Dæ æ fi·r Monerr te·n ska kall, aa·n æallere· ve’r aa væ si’en. Jaaw, læ bare Susanne fo hinde Kow ijen. Aade fæk hun.

(fortsættes)

– Da Susanne var enke, gik det ikke så godt for hende, det var jo heller ikke at forlange.De sidste karle hun havde, var hun ikke så heldig med. Hendes naboer ville godt hjælpehende lidt. Karlen, der var i Rasgård før mig, var engang imellem omme og gøre et styk-ke arbejde for hende. Niels, min husbond, hjalp også selv med flere ting. Han ordnedehendes handler, og han såede også meget af hendes korn. Det var vist ikke altid ligeskønt. En smule aparte er hun jo. Sådan var der engang, hun havde en ko, der skulle væk.Den fik Niels så solgt til Jens Rysborg. Det var hun også meget glad for, lod det til, menså er der altid folk, der skal snakke bagefter. Kasper Kap, som de kalder ham, sagde tilhende, at han syntes, det var lovlig lidt, hun havde fået for koen. Jo, han mente nu, at denskulle have kostet endda en smule mere.

– Hun begyndte så at klage sig: – Havde jeg bare haft min ko igen, så kunne jeg nok haveundværet den smule penge, den kostede. Niels tog en beslutning, da han hørte den hersnak. Han gik hen til Jens Rysborg og sagde sådan og sådan til ham, og han kunne velikke tænke sig at gøre handlen tilbage. – Nåå, sagde han, Jens Rysborg, jeg plejer ellersikke at gøre drengehandler, men vil Susanne gerne have sin ko igen, ja så for mig gerne.Jeg syntes, det var en temmelig høj pris, jeg gav for den elendige ko. Der er fire måne-der til den skal kælve, og den er allerede ved at være gold. Jo, lad bare Susanne få sin koigen. Og det fik hun.

52

Marinus Poulsen:

Te Mar’ken i Holsbrow’ (6)

Som I husker, fik Susanne sin ko tilbage, men nu sætter Niels hælene i.

– De wa e’t manne Daw· at’ter dæhæ’r handlen Kow’, te Susanne kamhen te Raasgord aa vild· da saa gja·r ha Niels te’r aa so ni Row faa sæ.– Nej, sejjer saa Niels, de ska a e’t ha nøj aa’. Æ Ko’handel fæk a gjortebaa·g, men æ Row ka a e’t sammel op ijen. Susanne saa·j engenTeng’. Hun gik hjem’.

– Men Niels æ e’t saa slem’. Æ Daa’at’ter gik han hen’aa so· hinde Row.Sind· Dre’s æ kommen, go’err godt dæhæn·. Di æ døgtig bægge tow’.Dæ wa jen’, dæ saa·j den aa·n Daa’, te Dre’s han børler aa slierr, te hanæ li·g ve’r aa splet sæ sjæl’ ar. De passer no e’t. Den føst Ti’ han wa dær,wa han ves ho’rd nok ve sæ sjæl’, at’ter hwa di saa·j. Han sku ha ryjjerop aa gjor i Stand’ aa gjor ve all Ste·er, aa de træn er osse nok te. Nøj ade føst han lawwer, da han kam’ der, wa, te han ga sæ te’r aa kør Saa’ndaa Gru’s i æ Smar·hwoller dæhjæm· om æ Hu’s. De gjoers osse behow.De wa næsten e’t te’r aa kom dæte for Læv’ver aa Blæv’ver, faatæ·ler di.

– Det var ikke mange dage efter den her handlen ko, at Susanne kom hen til Raasgårdog ville da så gerne have Niels til at så noget rug for sig. – Nej, siger så Niels, det skaljeg ikke have noget af. Kohandlen fik jeg gjort tilbage, men rugen kan jeg ikke samle opigen. Susanne sagde ingenting. Hun gik hjem.

– Men Niels er ikke så slem. Dagen efter gik han hen og såede hendes rug. Siden Dreser kommet, går det godt derhenne. De er dygtige begge to. Der var en, der sagde den an-den dag, at Dres han knokler og slider, så han er lige ved at splitte sig selv ad. Det pas-ser nu ikke. Den første tid han var der, var han vist hård nok ved sig selv, efter hvad desagde. Han skulle have ryddet op og gjort i stand og gjort ved alle steder, og det træng-te det også nok til. Noget af det første han lavede, da han kom der, var, at han gav sig tilat køre sand og grus i mudderhullerne derhjemme omkring huset. Det var også nødven-dig. Det var næsten ikke til at komme dertil for pløre og søle, fortæller man. Nu ser det

53No sier godt u’r hen· ve dem,aa no ka·n kom dæte aa fræ’urn aa æl’t i æ Skidt, sørnsom di mien, en skuld· jen’Gaang’.

– Jaaw’, Dre’s for hans betteGord’ pa’st godt, aa miertrawlt haa’r han da’t, ind hanka go øw’wer te æ Naboer aatø· dem·, naar de faalder hamind’. Jen’ Daa’ i æ Drøwt so’a, te han gik øw’wer te JensJust, dæ gik aa plowwer, foraa sna’k. Han stu nok aa tøj·ham, ja, a trower i halandenStaa’nd. Han godter sæ, naarhan ka fo Hæld’ te’r aa tø·nower, naar di haar mjesttrawlt. Naar han saa ka fohans ejen Ar·ber gjor ili-waller, saa ka æ jo nok go’for ham. A mot faaræsten senøj op te ham jen’ Daa’ i æForo’r. A gik i æ Mark aa

plowwer. De wa e’t godt Vejle, aa ind’ imæl· kam der di mjest faa-skræ’klig Æ·l mæ bode Ræjn aa Snø’. A pot mæ ind onder æ Hæ·st, deStø’r sørn en Æ’l wa øw’wer.

SædemandenXylografi 1887. Fra Gunnar Knudsen: DanskBondeliv i forrige århundrede(1975) s. 68.

godt ud henne hos dem, og nu kan man komme dertil og fra uden at ælte i skidtet, sådansom de mente, man skulle en gang.

– Jo, Dres får sin lille gård passet godt, og mere travlt har han da ikke, end han kan gåover til naboerne og sinke dem, når det falder ham ind. En dag under forårsarbejdet såjeg, at han gik over til Jens Just, der gik og pløjede, for at snakke. Han stod nok ogopholdt ham, ja, jeg tror i halvanden time. Han godter sig, når han kan få held til at sinkenogen, når de har mest travlt. Når han så kan få sit eget arbejde gjort alligevel, så kan detjo nok gå for ham. Jeg måtte forresten se noget op til ham en dag i foråret. Jeg gik i mar-ken og pløjede. Det var ikke godt vejr, og ind imellem kom der de mest forskrækkeligebyger med både regn og sne. Jeg puttede mig ind under hestene, den tid sådan en bygevar (oppe) over.

54– Dre’s Susanne wa osse i æ Mark. De wa ni gremme Ar·ber, han wa

ve. Han haa·j en Stø’k, dæ sku so’s Hawwer i. Den haaj han faat harrgodt igjem’mel aa haaj faat en stør’tendes Masse Sjenner vræt op,sør’n di lo’ i stuer Bonker rønden om æ Stø’k. Æ Sjenner gik han noaa sammelt sam’mel i dæhæ’r gue Vejle. Han fæk snaa’r en hiel Staku’er aa’r. Den jen· Bør·n tu han møj’ sta·r ind den aa·n. Han brujthwærken Fork heller Gre’v, aa I ska et trow’, te han krøk’ker i Løj’hwær’ken for Ræj’n heller Snø’. Sør’n Graand Æ’l rejnt han e’t fornøj. A saaj te ham, da a traf ham hen· ve æ Skjæl· – Ska du te’r aa so’mæ de samm, at’ter som du haa trawlt aa bjæsler ve i dæhæ’r gue

– Dres Susanne var også i marken. Det var noget grimme arbejde, han var ved. Hanhavde et stykke, der skulle sås havre i. Det havde han fået harvet godt igennem og havdefået en styrtende masse senegræs rodet op, sådan det lå i store bunker rundt om stykket.Senerne gik han nu og samlede sammen i det her gode vejr. Han fik snart en hel stak udaf det. Den ene favnfuld tog han meget større end den anden. Han brugte hverken forkeller greb, og I skal ikke tro, at han krøb i ly hverken for regn eller sne. Sådan en smulebyge regnede han ikke for noget. Jeg sagde til ham, da jeg traf ham henne ved skellet: –Skal du til at så med det samme, eftersom du har travlt og slider i det i det her gode vejr?

Halmblus. Xylografi 1862. Fra Gunnar Knudsen: Dansk Bondeliv i forrige århundrede (1975) s. 137. 68.

55Vejle? – Ja·, de ska·n wol snaa’r te. – Ind saa æ Sjenner, hwa·el du saamæ dem? – Jaa·w de·l wol blyw Pen·ste en Gaang’, aa a mo saa si’e aafo sammelt te·n Væ’kild, swaa·r han.

– Han fæk no engen Væ’kild, hwa en jo nok ku ten’k, saa so·r æSjenner wa ta·r, saa brænd han em aa’. Dæ ku no ha bløwwen enkna·gene gu’e Væ’kild. Men faaresten bløw vi e’t snødt, hwa Væ’kildango’r. Alle ong· Folk bo·de Kaa·l aa Pigger i æ Nabolaw’ wa hen· iØ·sgord Anden Pens Aw’ten, dæ·r ka I trow’, dæ bløw en Væ’kildbrænd aa’. Baa’g at’ter spøjt’ vi o æ Awerr aa haa·j ær møj’ faanywle.De bløw selde inden vi skiltes ar.

– Men de wa Dre’s Susanne vi kam’ fræ. Ja, han kommer tit hen’ tewos, men de æ da’t for aa tø· wos, han kom’mer. Nej, han kom’merskam i hans low·le Æ·ernd. Han æ hi’el tovle at’ter swaat Tobak. Æføst saat han sæ gja·r ve æ Owerbordæ·end nær ve æ Tobakskass, jow,den haar æ Mand’ gja·r te’r aa sta’a i æ Bæn’kkro’g. Dre’s so’ e’t retlæng·, saa sej’er han: – De ka væ·r a mo ta Swaat te·n Skro’. De mothan da gja·r, aa saa ska a low· han ku law· sæ en sø’r jen’. Dæhæ’rPi·efurkrasning, som alti ær i den jenn Rom’ i æ Kass, de blænd hangodt op mæ æ Kadu’sskro’, som han al’ti haa’r i æ Lom·, saa bløw’ dæen Skro’ saa stu’er som en bet’te knø’t Næw·.

– Ja, det skal man vel snart til. – Hvad så med senerne, hvad vil du så med dem? – Jodet vil vel blive pinsetid en gang, og jeg må så se at få samlet til et pinseblus, svaredehan.

– Han fik nu ingen pinseblus, hvad man jo nok kunne tænke; så snart senerne var tørre,så brændte han dem af. Der kunne nu være blevet et knagende godt pinseblus. Men for-resten blev vi ikke snydt, hvad pinseblus angår. Alle unge folk, både karle og piger inabolaget, var henne i Østergård anden pinseaften; dér kan I tro, der blev et pinseblusbrændt af. Bagefter legede vi (sang- og fangelege) på agrene og havde det meget fornøj-eligt. Det blev sent, inden vi skiltes.

– Men det var Dres Susanne, vi kom fra. Ja, han kommer tit hen til os, men det er da ikkefor at sinke os, han kommer. Nej, han kommer skam i lovligt ærinde. Han er helt tossetefter sort tobak. Til at begynde med satte han sig gerne ved den øverste bordende nærved tobakskassen, jo, den har husbond gerne til at stå i bænkekrogen. Dres sad ikke retlænge, så siger han: – Det kan være jeg må tage sort til en skrå. Det måtte han da gerne,og så skal jeg love for, han kunne lave sig en lækker én. Den her pibeudkradsning, somaltid er i det ene rum i kassen, det blandede han godt op med kardusskråen, som han altidhar i lommen, så blev der en skrå så stor som en lille knytnæve.

56– Jen’ Daa’ han wa dær, spuer han, om han mot faa æ mæ sæ hjem’, dedæ wa i æ Kass, saa haaj han e’t behaaw aa kom· saa tit. Jaa·w, det mothan godt, men de wa e’t wa’rd, han tuk er hwæ’r Graa’end. Poul Brokkommer her osse immeran aa ska ha jen’ Mondfuld’, saa·j Niels. Mendæ kam’ skam en Ti’ no, te Poul Brok slet e’t vi·st sæ, aa al· de Skidt,dæ wa i æ Tobakskass, de fæk Dre’s saa mæ sæ. Naar æ Brok e’t kami nowwer Daw·, saa wa de aa·n gyldig Grond’, han haaj waat sy’k iøw’er en Mo·ner, de wa dæ engen, dæ kjænd nøj te, inden han en Daakam’ aa faato·l er. Aa no mot dæ da vær en gu·e Gjæw’ te ham, tro·jhan, aa saa traf er sæ sør’n, te dæ engenteng’ wa aa kom· at’ter. – Dukommer te’r aa go’ ijen en aa·n Daa’, saa·j Kaa·ren te ham, Dre’sSusanne haa li·g waat hær, aa han tuk er nok te Ho·ef. Æ bet’te Broklonter saa aa’ ijen, aa nøj urrese wa han nok bløwwen. No kappes diom hwe’r aa fo de mjest mu·le, aa a vild no tø’k, te dæ ku blyw· ret walte dem bægge tow’. Æ Mand rø·ger hejsen ret ord’lig, aa a taa’r osseen bette Su’ imel·, aa de gor hwe’r Graa’end i Dre’ses Brok’kass, somBet’te Niels kaalder en, æ Tobakskass jo.

– Jaaw, no læ·n da’t sør’nøj Sok’kergodt go te Speld·, at’ter som de æbløwwen gjæw’ mel Folk. Dæ æ osse ander dæ sperr ve i æ Kass. Naardæhæ·r Bestyrelser for Ditten aa Datten holder Mø·r te wos, hwa dæ daski’er en Gaang’ imæl·, saa kom’mer di mæ djæ Pivver i æ Mond’heller i æ Lom·. Naar di saa haa faat Kaffe aa Hwær·brød, saa ka I

– En dag han var der, spurgte han, om han måtte få det med sig hjem, det der var i kas-sen, så behøvede han ikke komme så tit. Jo, det måtte han godt, men det var ikke værd,han tog det hver en smule. Poul Brok kommer her også tit og skal have en mundfuld,sagde Niels. Men der kom skam en tid nu, hvor Poul Brok slet ikke viste sig, og alt detskidt, der var i tobakskassen, det fik Dres så med sig. Når Brokken ikke kom i nogledage, så var det af en gyldig grund: han havde været syg i over en måned, det var deringen, der kendte noget til, før han en dag kom og fortalte det. Og nu måtte der da væreen god portion til ham, troede han, og så traf det sig sådan, at der ingenting var at kommeefter. – Du kommer til at gå (herover) igen en anden dag, sagde Karen til ham, DresSusanne har lige været her, og han tog det nok altsammen. Den lille Brok luntede så afigen, og noget ærgerlig var han nok blevet. Nu kappes de om hver at få det mest muli-ge, og jeg ville nu mene, at der kunne blive ret godt til dem begge to. Husbond rygerellers ret så meget, og jeg tager også et lille sug ind imellem, og det går hver smule iDres's brokkasse, som Bitte-Niels kalder den, tobakskassen jo.

– Jo, nu lader man da ikke sådan nogle lækkerier gå til spilde, eftersom det er blevetpopulært blandt folk. Der er også andre, der spæder til i kassen. Når de her bestyrelserfor ditten og datten holder møder hos os, hvad der da sker engang imellem, så kommerde med deres piber i munden eller i lommen. Når de så har fået kaffe og hvedebrød, så

57

trow’, di ka pol·s o djæ Pivver. Pe Skaw· haar da en faa·le swaa’r jen’,naar han fo den’ i æ Mond’, saa vel a low· jer, dæ æ Træk i’en. Denkwaalmer som en bet’te Skaasten, dæ brender u’r. Al· de di næst at’terry·r u’r a djæ Pivver, de kommer saa i æ Brok’kass aa kommer Dre’sSusanne aa Poul Brok te Gue.

– Ja, no ve’r a jo da’t hu ni Gue, di haa’r aa’er. Dre’s han sej’jer, te æbet’te Brok slet e’t ka to·l er, aa vi gjor Sønd· i’ aa gi ham swaa’ møj’aa’r. – De wa da de, han bløw sy’k aa den aa·n Sidstning, saa·j hanDre’s. – De wa da mærklig, sejer saa Stuer Niels, blywer han sy’k aa’raa skro’, aa du sej’jer da, te du blywer sy’k, naar du engen Skro’ haa’r.– Jaaw, de passer gue nok, faa “de dæ ka kuri’er en Smed, de ka slaaen Skræjer ihjæl’”. I mo si’e, om I e’t ka væn æ Brok fræ’. I ska prøw·te næst Gaang’, han kom’mer, saa aa gi ham en Støk’ Sok’ker i Stej’for. De trow’r a, dæ æ bejjer te ham.

kan I tro, de kan pulse på deres piber. Per Skage har da en gevaldig én, når han får deni munden, så vil jeg love jer, der er træk i den. Den giver røg fra sig som en lille skor-sten, der brænder ud. Alt det de så rydder ud af deres piber, det kommer så i brokkassenog kommer Dres Susanne og Poul Brok til gode.

– Ja, nu ved jeg jo da ikke, hvor godt de har af det. Dres, han siger, at den lille Brok sletikke kan tåle det, og vi forsynder os ved at give ham alt for meget af det. – Det var dadet, han blev syg af sidste gang, sagde han, Dres. – Det var da mærkeligt, siger så Store-Niels, bliver han syg af at skrå, og du siger da, at du bliver syg, når du ingen skrå har. –Jo, det passer godt nok, for "det, der kan kurere en smed, det kan slå en skrædder ihjel".I må se, om I ikke kan vænne Brokken fra. I kan prøve, næste gang han kommer, så atgive ham et stykke sukker i stedet for. Det tror jeg er bedre for ham.

En pibe tobak. Xylografi 1897. Fra Gunnar Knudsen: Dansk Bondeliv i forrige århundrede (1975) s. 142.

58– A haa·j mi Spel’ a dæhæ·r tow’ Kanutter jen’ Daa’, de traf sæ, di kam’a jen’ Gaang’. “Dem Sjæl’” wa e’t hjæm·. Dæ wa bare en ussel bet’teSlant i æ Kass. – De Graa’nd mo I heller træk Stak om·, saaj a te dem.De wa dæ engen, dæ swaa·r nøj te. Saa stak a·n Par Swawlstøk’kerhen’ te dem, aa endle trak saa Dre’s jen’ ur·n Hue aa stræv’t saa aa gohjæm’. A lawwer en Kræmmerhu’s aa kam dæhæ’r Graand Skidt i, defly·r a saa Poul Brok, aa glaa’ bløw han.

– Naar Dre’s Susanne kommer hen te wos aa ta Plads ve æ Bu’erdsør’n en Aw’tenstaa·nd, naar han haa gu’e Ti’, jaaw de ski’er enGaang’ imel·, saa æ han o’plaa’ te’r aa sna’k. Mi Hosbond aa ham kasaa sej aa ærre hinaa·n nøj. Ja Niels æ·n ta’r Kaa’l, men de æ iliwal’lersom’ti Dre’s, dæ fo’ den sidst U’erd. Di vel gja·r bæg’ge tow’ gjør enbet’te Hand’el aa sna’k nøj om djæ handlen imel·. Sørn wa æ da jen’Aw’ten i Venter, di wa kommen te Sæ·r ve æ Nejerbordæ·end. Niels so’aa faato·l om en Hand’el mæ en Par Høw·der, han haaj faat gjo’r, aa enku nok hø·r o ham, te han tø’t sjæl’, te de wa en gu’e Hand’el, inddade wa Kristian Krammer, han haaj waat u·r for.

– No, sej’jer han Dre’s, ja a haa osse gjor’ en Hand’el i Daa’. – Saa-aa,hwem’ haa du saa handelt mæj, wa de osse Krammer? – Nej de war eno e’t, de wa mæ Mæk’kel. – War e Mekkel Jensen? – Nej hel’ler e’tde. De wa Mekkel Ræw. – Hwa, hwa sej’jer du, æ Ræw? – Ja vi han-delt sør’n, te han fæk en Hø·n a mæ, aa a fæk en Skind’ a ham. De wa

– Jeg havde min morskab af de her to kanutter en dag, det traf sig, de kom på én gang.Husbond og madmoder var ikke hjemme. Der var bare en ussel lille rest i kassen. – Densmule må I hellere trække lod om, sagde jeg til dem. Det var der ingen, der svarede nogetpå. Så stak jeg et par svovlstikker hen til dem, og endelig trak så Dres én uden hovedeog skyndte sig så at gå hjem. Jeg lavede et kræmmerhus og kom den her smule skidt i,det stak jeg så Poul Brok, og glad blev han.

- Når Dres Susanne kommer hen til os og tager plads ved bordet sådan en aftenstund, nårhan har god tid, jo det sker en gang imellem, så er han oplagt til at snakke. Min husbondog ham kan så sidde og drille hinanden noget. Ja Niels er en tør karl, men det er allige-vel sommetider Dres, der får det sidste ord. De vil gerne begge to gøre en lille handel ogsnakke noget om deres handlen ind imellem. Sådan var det da en aften i vinter, de var-kommet til sæde ved den nederste bordende. Niels sad og fortalte om en handel med etpar kreaturer, han havde fået gjort, og man kunne nok høre på ham, at han selv syntes,at det var en god handel, selv om det var Kristian Krahmer, han havde været ude for.

– Nå, siger han Dres, ja jeg har også gjort en handel i dag. – Så-å, hvem har du så hand-let med, var det også Krahmer? – Nej det var det nu ikke, det var med Mikkel. – Var detMikkel Jensen? – Nej heller ikke det. Det var Mikkel Ræv. – Hvad, hvad siger du,ræven? – Ja, vi handlede sådan, at han fik en høne af mig, og jeg fik et skind af ham. Det

59i Næt, ja, de wa nok hen mo’r æ Daw·ning, men de wa da godt mørk.A vowent ve’r, te æ Hund’ tu o’, te de wa faa·le. Susanne vowent osse,a trow’r hun bløw nøj ræj’. – Hu·w-ha sej’jer hun, dæ æ da wol e’tTyw·, hør li·g hur’n Trofast gjæfler. – Nej, dæ·r ær engen Tyw·, sej’jera saa, de æ ba·re den tovle Hund’, dæ gir aa æ Hals, den ve’r saamene’t sjæl’, hwa en sø·ger at’ter. A wa nøj kyw’ aa’r aa kom op aa se at’terde tidaws. A laaj mæ te’r aa sow· ijen.

– Men i Daa’tille stu Susanne opfa·r mæ, hun haa ves a·ent nøj. Hunkam saa ind aa faato·l mæ, te dæhaaj waat Fremmed ind· ve æ Hønsi Næt, dæ mangelt en Hø·n, aa enanden lo’ aa wa bedt ihjæl’. De wasaa æ Ræw, vi haaj hat Besøg’ aa’.Æ Lem’ te æ Hø·nhus wa e’t ret iOr’den, den wa han saa brødt ind’aa’, aa wa stokken aa mæ·n Hø·n.Æ Hund’ ku engen Teng’ gyer, denwa bløwen lot ind· i æ Hog·hus. Nowar e saa heldig, men uheldig faaMek’kel – te dæ wa faalden enbet’te Graand Snø’ i Næt, li·g saamøj’ te·n ku slaw· ham. A skyndtmæ aa fo mi Maa·rbestælleng gjo’raa fæk saa fat o æ Bøss. Saa sku mæaa Trofast prøw·, hwa Hæld’ vi ku

var i nat, ja, det var nok hen mod dagningen, men det var da godt mørkt. Jeg vågnedeved, at hunden tog på vej, så det var forskrækkeligt. Susanne vågnede også, jeg tror, hunblev noget ræd. – Hu-ha, siger hun, det er da vel ikke tyve, hør lige, hvordan Trofast gør.– Nej, der er ingen tyve, siger jeg så, det er bare den tossede hund, der giver hals, denved såmænd ikke selv, hvad den gør for. Jeg var noget ked af at komme op og se efterdet på den tid af døgnet. Jeg lagde mig til at sove igen.

– Men i morges stod Susanne op før mig, hun havde vist anet noget. Hun kom så ind ogfortalte mig, at der havde været fremmede inde hos hønsene i nat, der manglede en høne,og en anden lå og var bidt ihjel. Det var så ræven, vi havde haft besøg af. Lemmen tilhønsehuset var ikke rigtig i orden; den var han så brudt ind af og var stukket af med enhøne. Hunden kunne ingenting gøre, den var blevet lukket inde i huggehuset. Nu var detså heldigt, men uheldigt for Mikkel, at der var faldet en lille smule sne i nat, lige såmeget at man kunne spore ham. Jeg skyndte mig at få mit morgenarbejde gjort og fik såfat på bøssen. Så skulle jeg og Trofast prøve, hvad held vi kunne have. Jeg kunne nemt

Xylografi 1887. Fra Gunnar Knudsen: Dansk Bondeliv iforrige århundrede (1975) s. 93.

60ha. A ku nem’ følle æ Slaw· i æ Snø’, men vi mot hiel ni’er i DaasbjerrBak’ker, der lo’ han i æ Sønder Si aa·n Ba’k.

– A ga ham en Polver straks han læ’t sæ, men de wa lissom han e’t aj’tden føst Skaaj, de so snaa’r u’r, som a slæt e’t haaj ramt ham. A skyn-dt mæ aa brend den næst Skaaj aa’, aa den’ gjo·r si Verkning. Mek’kelbløw nøj usek’ker o æ Bi’en. No ku Trofast orden de sidst mæ ham.Men som a sej’jer: – A tøt Mek’kel gjo·r den rengst Hand’el. – Ja, sej’-jer han saa Julius, de wa jen’ a Dre’ses Jagthistor’rier, som a haa faa-to’ l mæ hans ejjen U’erd.

Julius wa færr mæ hans Beræ’tning om Dre’s Susanne. Vi kam ter aasna’k om· waa Pladser, dem vi haa’r, aa dem· vi fa·r haaj hat. Ja,Kræjsten ær saa hjem· ve hans Faa’r aa Mu’er, men han haa da ossewaat u·r aa tjæn· en Par O’r aa haa·j no osse nøj aa faatæ·l om hansHusbond aa Marmuer aa Mertjennerr aa møj’ mier. Men læ wos nohold wos te, hwa Julius haaj o æ Hja’t. Dær· hu han ær, dær ski’er dæalti nøj’, aa te’r aa faatæ·l, dæ ær han no den villest.

Mi Hosbond ær en ta’r Kaa’l, faatæ·ler saa Julius. Dæ æ engen, dær saanem’ render Da·r op mæ ham. Men han wa iløw’ler kommen gal’ astej’en Daa’, han wa kommen te’r aa spel Kwot. Han tav’t ves indda e’t saafo Pæng·. Ja, dæ wa nower, dæ saa·j, te de drejer sæ om hunderKro·ner. Niels wa nøj gal’ o de Snak, men han saa·j te mæ, te de e’t wa

følge sporene i sneen, men vi måtte helt ned i Dosbjerg Bakker, dér lå han i den søndreside af en bakke.

– Jeg gav ham et pulver, straks han lettede sig, men det var ligesom han ikke lagdemærke til det første skud, det så snarere ud, som jeg slet ikke havde ramt ham. Jeg skynd-te mig at brænde det næste skud af, og det gjorde sin virkning. Mikkel blev noget usik-ker på benene. Nu kunne Trofast ordne det sidste med ham. Men som jeg siger: – Jegsyntes, Mikkel gjorde den ringeste handel. – Ja, siger han så, Julius, det var en af Dres'sjagthistorier, som jeg har fortalt med hans egne ord.

Julius var færdig med sin beretning om Dres Susanne. Vi kom til at snakke om vorespladser, dem vi har, og dem vi før havde haft. Ja, Kristen er så hjemme hos sin far ogmor, men han har da også været ude at tjene et par år og havde nu også noget at fortæl-le om sin husbond og madmor og medtjenere og meget mere. Men lad os nu holde os til,hvad Julius havde på hjerte. Der hvor han er, der sker der altid noget, og til at fortælle,der er han nu den bedste.

— Min husbond er en tør karl, fortæller så Julius. Der er ingen, der så nemt løber omhjørner med ham. Men han var alligevel kommet galt af sted en dag, han var kommet tilat spille kort. Han tabte vist endda ikke så få penge. Ja, der var nogen, der sagde, at detdrejede sig om hundrede kroner. Niels var noget vred over den snak, men han sagde til

61næ’r saa møj’, som di faato·l, men de wa da nok, saa·j han. A trow’r e’t,han haa spil Kwaat sin·d. Han blywer saam’ti mæ·n U’er minder omhans Kwaa’tspel’.

– Jen’ Daa’ wa æ Dejnkuen hen· te wos. Fru Vistesen mo a wol hel’lersej·, jaa·w faa sør’n kaalder hun da sæ sjæl’, aa saa ska ander wol osse.Æ Dæjnkuen i æ Saaw’n haa alti bløwen benæw’nt “Madam”, men noæ dæ nok nøj, dæ æ fi·ner. De æ da nower møj· flen’k Folk bode æDæj’n aa hans Ku·en, hun æ da sør’n en skjæwt jen’. De æ e’t saa læng·sin·d, di kam te æ Sow’n aa kjæ·n engen, aa de æ gu’e nok a dem, te digor nøj u’r te Folk for aa læ·r dem aa kin·d, aa dem flæst vel da ossegja·r, te di kom’mer. Fru Vistesen kommer saa tit hen te wos, dæ æ johel’ler e’t ræt laant. No æ hun jo nøj pæn’ o’er, hun æ jo fræ æ Bøj’,aa Stine sej’jer te·n ka ry·g hind·, fa·r en ka si·e hind·. De ska væbløwen fi·n aa smør nøj o sæ, dæ ska ry·g nøj saa godt, saa godt. De ænøj, a trow’r, di kaalderr Urtekolonje.

– Jen’ Daa’ wa saa æ Dejnkuen kommen hen’ te wos, de wa Kaarenhinde Gebu’sdaa’. Som di saa sejer aa snak’ker, saa kommer æ Post aaleg’er en Kort mæ sør’n nøj pæ·n Beller o’. A ka faasto’, de æ ve’r aablyw stu’er aa sæ’nd en Kort te nøj gue Venner, nær di følder O’r, aasi’e saa en Stuerhi’er, de ær aa fo sør’n en Kort o si Gebu’sdaa’ mæ·nTelø·k aa nower kjøn· U’er aa hist op aa herni’er. Aa sør’n fæk Kaarenen Kort fræ·n gu’e Ven. Den sku di da hwæ’rjen’ ha aa si·e. A wa no

mig, at det ikke var nær så meget, som de fortalte, men det var da nok, sagde han. Jegtror ikke, han har spillet kort siden. Han bliver somme tider med et ord mindet om sitkortspil.

— En dag var degnekonen henne hos os. Fru Vistesen må jeg vil hellere sige, jo for sådankalder hun da sig selv, og så skal andre vel også. Degnekonen i sognet er altid blevetkaldt “Madam”, men nu er der nok noget, der er finere. Det er da nogle meget flinke folkbåde degnen og hans kone, hun er da sådan en ferm én. Det er ikke så længe siden, dekom til sognet og ikke kendte nogen, og det er godt nok (gjort) af dem, at de går nogetud til folk for at lære dem at kende, og de fleste vil da også gerne, at de kommer. FruVistesen kommer så tit hen til os, der er jo heller ikke ret langt. Nu er hun jo noget finpå den, hun er jo fra byen, og Stine siger, at man kan lugte hende, før man kan se hende.Det skal være blevet fint at smøre noget på sig, der skal lugte noget så godt, så godt. Deter noget, jeg tror, de kalder det urtekolonje.

— En dag var så degnekonen kommet hen til os, det var Karens fødselsdag. Som de såsidder og snakker, så kommer posten og lægger et kort med sådan nogle pæne billederpå. Jeg kan forstå, det er ved at blive fint at sende et kort til nogle gode venner, når defylder år, og se så en storhed, det er at få sådan et kort på sin fødselsdag med et tillykkeog nogle kønne ord og hist op og her ned. Og sådan fik Karen et kort fra en god ven. Det

62‘e’t ind·, de æ Sti·ne de haar faato’l er. Æ Mand sku te’r i Bøj’, hwa dæe’t æ nøj Nyt. Han gik aa gjor sæ nøj i Stand’, saa sej’jer æ Dejnkuente ham, te han sku da osse kom· aa si’e dæhæ’r skjøn· Kort. De swaa·rhan e’t o’. Sør’nnøj rej·ner han e’t. – Naa, sej’jer hun saa, “der ermaaske en anden Slags Kort, der interesserer Dem mere?” Hun æheller e’t ræj’ for aa træj· nowwer øw’wer æ Tæ’r.

– Hæ·r wa hun no kommen te den ræ’t, de·l sæj·, Niels swaa·r e’t tedæhæ’r Snak. Han wa hel’les færre te’r aa go’, han sku li·g ha hansMoffedisser o’, dem stu han no aa holdt op te æ Ni·es, de wa lissom,dæ wa nøj, han e’t tøt om·. – Hwa, sej’jer saa Kaaren, æ dæ nøj Ry’gve di Moffedisser, at’ter som du sto’r aa snuer i’em? – Ja, sej’jer hansaa, a ka da’t faasto’, hwa de ær, di ryg’er aa’, men enten ær æ daUrtekolonje, heller osse err Aj·el. Dæ wa engen, dæ saa·j nøj, men FruMadammen bløw slem’ rør’ i æ Gjæller. Stine wa fram·, men æ Da’rstu o’p, hun wa snaa’r te’r aa fowaa·r sæ æ baa’g ve’n, sør’n te engensku si’e heller hø·r, te hun grenner. Hun tø’t iløw’ler, te de snaa’r waSønd· for æ Dejnkuen.

– A trow’r osse, de æ·n løjn Kaa’l de Hosbond. Fo’r du et osse en Ta·rengaang’ imel·? faa de vild a da trow’, te du haaj godt aa’, sej’jer saaKræjsten. – Jaaw, dæ æ engen a wos, dæ blywwer sko·nt. De wa jen’Daa’ – en Aw’ten war e da – i æ Foro’r, vi wa sammelt ind i æ Stow·.Vi haaj faat wo Pivver tæ’nd aa so’ saa aa snak’ker om dæhæ’r røgen

skulle de da hver og én have at se. Jeg var nu ikke inde, det er Stine, der har fortalt det.Husbond skulle i byen, hvad der ikke er noget nyt. Han gik og gjorde sig noget i stand,så siger degnekonen til ham, at han skulle da også komme og se det her skønne kort. Detsvarede han ikke på. Sådan noget regner han ikke. – Nå, siger hun så, “der er måske enanden slags kort, der interesserer Dem mere”? Hun er heller ikke bange for at trædenogen over tæerne.

— Her var hun nu kommet til den rette, det vil sige, Niels svarede ikke på den her snak.Han var ellers færdig til at gå, han skulle lige have sine muffedisser på; dem stod han nuog holdt op til næsen, det var ligesom, der var noget, han ikke syntes om. – Hvad, sigerså Karen, er der nogen lugt ved dine muffedisser, eftersom du står og snuser i dem? – Ja,siger han så, - jeg kan da ikke forstå, hvad det er, de lugter af, men enten er det da urte-kolonje, eller også er det ajle. Der var ingen, der sagde noget, men fru madammen blevslemt rød i kinderne. Stine var ude i køkkenet, men døren stod åben, hun var hurtig til atgemme sig bag ved den, sådan at ingen skulle se eller høre, at hun grinede. Hun syntesalligevel, at det næsten var synd for degnekonen.

— Jeg tror også, det er en durkdreven karl, din husbond. Får du ikke også et hib en gangimellen? For det ville jeg da tro, at du havde godt af, siger så Kristen. – Jo, der er ingenaf os, der bliver skånet. Det var en dag – en aften var det da – i foråret, vi var samlet indei stuen. Vi havde fået vore piber tændt og sad så og snakkede om det her rygen tobak.

63Tobak. De wa nu gu’e nok, wa vi jening om·, men de koster iløwler niPeng·. Bet’te Niels snakker mæj. Han haa osse faat en bette Pief, aanaar han for den tæ’nd, saa æ han en faa·le Kaa’l, aa snak’ker lissomen gammel Tobaksrø·ger. – Ja, sej’jer han saa, de·r dy·r de Tobak. Deka no e’t ha kost stuer Slom’per de Graand Tobak, han haa røjt. Menhan sku jo no vi·s, te han osse wa hær aa ku snak mej, aa han sej’jersaa, te han haaj hø’r, te·n ku sjæ’ aw·l si Tobak.

– Hwis a ka fo’ ni Tobaksfrø’ heller Planter, a ve’r e’t, hwa de ska væ·r,mo a saa prøw· aa aw·l nøj i æ Kalgo’rd i den Stø’k ind imor æ ø·sterKalgorddi·g? – Ja, sej’jer Stor Niels, de æ ni godt Ju’erd, men debehøwerr saamænd e’t aa væ·r te Tobak. Du ka prøw aa plant Siga’errdæ·r. De trow’r a æ Ju’erd ejner sæ te. Saa ka vi taa’n Aw’wer hæVæ·sten om· te Tobak. Be’te Niels æ hej’sen engen Taa·ri, men dæhæ’rmæ æ Siga’rawl, de kam nøj æbaa’g o ham. Han begynd· aa spør te’r,hur’n æ Ju’erd saa sku behandles, men tuk sæ li·g i’er – ka væ·r ossefor’e vi ander e’t ku hold· wos længer, men kam te’r aa gren·. Æ Mand’grenner e’t. Han saa·j te Niels, te han mot ver aa gi æ Siga’err en gu’eGø·. De sku helst væ Hø·nmog’, sør’n æ Siga’err ku fo’ den ræ’t gueSmaa’g. Be’te Niels haa·jer e’t godt læng· at’ter. Vi spuer immeran te’r,om han haaj faat hans Siga’err planter, hej’sen mi’en vi, de wa ve’æTi’, hwis di ska blyw mo’, hwa di jo gja·r skuld·. Grøn· Siga’err er ‘etgo· aa rø·g, mi’en vi e’t.

Det var nu godt nok, var vi enige om, men det kostede alligevel nogle penge. Bitte-Nielssnakkede med. Han har også fået en lille pibe, og når han får den tændt, så er han en pok-kers karl, og snakker ligesom en gammel tobaksryger. – Ja, siger han så, det er dyrt dettobak. Det kan nu ikke have kostet mange skillinger, den smule tobak, han har røget.Men han skulle jo nu vise, at han også var her og kunne snakke med, og han siger så, athan havde hørt, at man kunne selv dyrke sin tobak.

— Hvis jeg kan få nogle tobaksfrø eller planter, jeg ved ikke, hvad det skal være, må jegså prøve at dyrke noget i køkkenhaven i det stykke ind imod det østre dige? – Ja, sigerStore-Niels, det er noget godt jord, men det behøver det såmænd ikke at være til tobak.Du kan prøve at plante cigarer der. Det tror jeg, jorden egner sig til. Så kan vi tage enmark her vesten omme til tobak. Bitte-Niels er ellers ikke noget tossehoved, men det hermed cigardyrkningen, det kom noget bag på ham. Han begyndte at spørge til, hvordanjorden så skulle behandles, men tog sig lige i det – måske også fordi vi andre ikke kunneholde os længere, men kom til at grine. Husbond grinede ikke. Han sagde til Niels, athan måtte vide at give cigarerne en god gang gødning. Det skulle helst være hønsemøg,sådan cigarerne kunne få den rigtige gode smag. Bitte-Niels havde det ikke godt længeefter. Vi spurgte jævnligt til, om han havde fået sine cigarer plantet, ellers mente vi, detvar ved tiden, hvis de skal blive modne, hvad de jo gerne skulle. Grønne cigarer er ikkegode at ryge, mente vi ikke.

(fortsættes)

55

Marinus Poulsen:

Te Mar’ken i Holsbrow’ (7)(7)

Julius fortsætter beretningen om sin plads hos Karen og Store Niels på Rosgård.

A kam godt a’terr jen Daa, a kam te’r aa værr mæ Stuer Niels. No, dewa no e’t stuer Slomper, de drejer sæ omm. De wa i Slæt. Æ Dawlejerkam e’t, saa fæk vi æ Mand narr mej ni’er aa slaa. Han wa e’t saamøjhower o de Ar·ber. Han kam dronten godt æbaag atter vi ander ni’er teæ Eng. Men han ku skam godt brug æ Hjølli. Da vi sku ha waa Formej-desmelmar, haaj han go’n en Fo·ldsko’r om æ Laangkrog – vi kaalderen. Te waa Melmar drak vi de Graand Øl vi haaj mej. Aa da vi haajarberr en gu’e Stø’r ijen, wa a tøste, aa de wa møj’, lo a mæ faastaamæj – aa gruelig warm war er. – A æ skam osse tøste, sejer æ Mandsaa. – No ska æ jo e’t væ godt aa drek Aawand, for hejsen sku a dreksørn aa æ O, te en sku swen·d ve’er. – Saa æ du no et saa ledt ta’r i æHals, saaj vi te ham. – Ja, saa ta’r æ a da, te æ Wand de·l swen·d, hwisa drak de a kund·. Vi wa nar·worn nok te’r, te vi ga wos te’r aa værr,men de bløw da’t om ant ind en Pu’end Sokolade, som saa sku dre’keste waa Opskjær. Vi vild da gja·r haa æ O ter aa swend·. Niels laa·j æ

Jeg kom godt efter det en dag, jeg kom til at vædde med Store Niels. Nå, det var nu ikkestore sager, det drejede sig om. Det var i høhøsten. Daglejeren kom ikke, så fik vi narrethusbond med ned og slå. Han var ikke særlig opsat på det arbejde. Han kom luntendegodt bagefter os andre ned til engen. Men han kunne skam godt bruge høleen. Da vi skul-le have vores formiddagsmellemmad, havde han gået et foldeskår (dvs. to skår huggetind mod hinanden) om Langkrogen – som vi kalder den. Til vores mellemmad drak viden smule øl, vi havde med. Og da vi havde arbejdet et godt stykke tid igen, var jeg tør-stig, og det meget, lod jeg mig forstå med – og grueligt varmt var det. – Jeg er skam ogsåtørstig, siger husbond så. – Nu skal det jo ikke være godt at drikke åvand, for ellers skul-le jeg drikke sådan af åen, at den skulle svinde ved det. – Så er du nu ikke så lidt tør ihalsen, sagde vi til ham. – Ja, så tør er jeg da, at vandet det vil svinde, hvis jeg drak det,jeg kunne. Vi var tåbelige nok til, at vi gav os til at vædde, men det blev da ikke om andetend et pund chokolade, som så skulle drikkes til vores opskær (hvor det skulle fejres, atder var høstet færdig). Vi ville da gerne have åen til at svinde. Niels lagde leen fra sig og

56Hjølli aa pot sæ ni’er ve æ O aa ga sæ te’r aa bæl Wand i sæ. De bløwhan snaar færr mej, aa vi grenner godt aa ham, da han rejst sæ ijen. –No, sejer vi saa te ham, – ær æ Wand saa swonden i æ O, du mi’en? –Ja, swaa·r han, – de ær æ da rigtignok. – Sa·aa, sejer a saa, – de ka ada’t si’e – Nej, I æ da wol e’t saa towle, te I trower, te·n ka si’er. A tuksyw Mondfuld, aa saa møj mo æ O da væ swonden. A vild da’t trow,te dæ æ nower, dæ æ saa tombe, te di trower, jen’ ka drek sørn, te enka si’er o æ Wandstand. Dæ stu vi. A vest et ret, hwa en sku trow, aahwa en sku sej·. Men a send da Bøj mæ æ Dawvown atter æ Sokolade.De gik a saa ind aa ga Kaaren, da vi wa nærve’r aa ha ophøst. A trowerhun moerr sæ nøj øwerr, hwa som wol heller e’t wa saa sær. – Ja, sejerhun, – Sokolade tæ æ Opskjær haaj vi no faat iliwaller.

– Den Daa vi wa færr mæ’r aa høst, fæk vi saa Opskjær ad Awten. Kaa-ren æ sommen e’t hæjsen saa ruttes, men den Daa haaj hun ræt røwensæ op. Vi fæk de Sokolade vi ku dre’k mæ Ævelskywer aa Hwerre-brød. Dæ wa hejsen engen smal· Stejer. Dæ kam tow Flasker Mjø o æBu’er, aa de sku dre’kes, saa·j æ Mand. A holdt nøj ijen. – A ka e’t to·lsaa møj’, saa·j a. Men Stuer Niels drak sjæl godt aa’er, aa han so aadrell wos. – Naar bare en passer o aa fo nok, saa blywer en e’t sy’kaa’er, saa·j han. Aa vi fæk er da dro’ken. Men o æ Daa a’ter lo Stu·erNiels i æ Sæng aa wa sy’k. Da han bløw rask ijen, ku vi e’t læ væ·r aadrell. Vi saaj te ham, te naar di te næst O’r sku ha Opskjær, saa mot di

lagde sig ned ved åen og gav sig til at bælge vand i sig. Det blev han snart færdig med,og vi grinede godt af ham, da han rejste sig igen. – Nå, siger vi så til ham, – er vandet såsvundet i åen, mener du? – Ja, svarede han, – det er det da rigtignok. – Så–å, siger jegså, det kan jeg da ikke se. – Nej, I er da vel ikke så tossede, at I tror, at man kan se det.Jeg tog syv mundfulde, og så meget må åen da være svundet. Jeg ville da ikke tro, at derer nogen, der er så tumpede, at de tror, man kan drikke sådan, at man kan se det på vand-standen. Der stod vi. Jeg vidste ikke rigtig, hvad man skulle tro, og hvad man skulle sige.Men jeg sendte da bud med dagvognen efter chokoladen. Det gik jeg så ind og gavKaren, da vi var nærved at have høstet færdig. Jeg tror, hun morede sig noget over det,hvad der vel heller ikke var så sært. – Ja, siger hun, – chokolade til opskæret havde vi nufået alligevel.

– Den dag vi var færdige med at høste, fik vi så opskær om aftenen. Karen er såmændellers ikke så ødsel, men den dag havde hun rigtig revet sig. Vi fik den chokolade, vi kun-ne drikke, med æbleskiver og hvedebrød. Der var ellers ingen smalle steder. Der kom toflasker mjød på bordet, og det skulle drikkes, sagde husbond. Jeg holdt noget igen. – Jegkan ikke tåle så meget, sagde jeg. Men Store Niels drak selv godt af det, og han sad ogdrillede os. – Når bare man passer på at få nok, så bliver man ikke syg af det, sagde han.Og vi fik det da drukket. Men dagen efter lå Store Niels i sengen og var syg. Da han blevrask igen, kunne vi ikke lade være at drille. Vi sagde til ham, at når de næste år skulle

57

sie aa ha trej Flasker Mjø, sørn han osse ku fo nok aa’r. De vild væ deraa·erst aa væ fri faa dæ hæ’r Legen i æ Sæng aa bræk sæ o æ Daa a’ter,saaj vi te ham. Jaaw, i melstaa·nd for æ Mand osse en bette Hip. De kahan godt ta, osse naar en taaler Donder te ham, faa de ka a da godtgjør’. Jen Daa i æ trawlt Ti sku vi kør Mog, aa a rejent da mæj, te hanvild kyer den jen Vown. Saa stak han li·g aa i Bøj’ i Stej for. A bløw nøjgal’ i æ Hue. Da han kam hjem, – de wa e’t inden Sengawten – da saaja li·g te ham: – Ja di Bygaang aa di Søwn de’r du gue te’r aa fo pa’st,hurn en saa kommer om· ve’r mæ æ Ar·ber, de haa da mender aa sej·.– Ja, swaa·r han, – de haa da’t saa møj aa sej mæ jen fræ heller te, naaren haar sørn en vær·n Kaa’l, dæ ka sæt Skik o de Hiele, – aa bode oMand aa Folk. – A haar i hwær Fald faat saat faa ledt Skik o æ Mand,swaar a ijen, – faa saa haaj han bløwen hjemm aa taan sæ ni nøtte te.

have opskær, så måtte de se at have tre flasker mjød, sådan han også kunne få nok af det.Det ville være det rareste at være fri for det her liggen i sengen og brække sig dagen efter,sagde vi til ham. Jo, ind imellem får husbond også et lille hip. Det kan han godt tage,også når man taler dunder til ham, for det kan jeg da godt gøre. En dag i den travle tidskulle vi køre møg, og jeg regnede da med, at han ville køre den ene vogn. Så stak hanlige af i byen i stedet for. Jeg blev noget gal i hovedet. Da han kom hjem, – det var ikkefør sengetid – da sagde jeg lige til ham: – Ja din gåen i byen og din søvn, det er du godtil at få passet, hvordan man så kommer om ved det med arbejdet, det har da mindre atsige. – Ja, svarede han, – det har da ikke så meget at sige med en fra eller til, når manhar sådan en dygtig karl, der kan sætte skik på det hele, – og både på mand og folk. –Jeg har i hvert fald fået sat for lidt skik på husbond, svarede jeg igen, – for så (dvs. ellers)var han blevet hjemme og havde taget sig noget nyttigt til.

Høstlandskab. Xylografi 1866.Fra Gunnar Knudsen: Dansk Bondeliv i forrige århundrede (1975) s. 75.

58Di Plads æ ves gue nok, sejer saa Kræjsten, – Ka a et fo en atter dæ?Ael e’t blyw ve aa go dæhjemm alti·r. – Jaaw, de’r a ves o du kan, somen gue Kammerat ska a gja·r anbefa·l dæ. – De wa godt, sejer saaKræjsten, – ka du et skryw en Anbefaling mæ de samm? Du æ jo lisaagu’e te’r aa skryw· som te’r aa sna’k. – Jow, fly mæ li·g de Støk Bly·nt,du sejer mej. A trower, a haa·r en Støk Papir i æ Lomm. Julius ga sæte’r aa skryw· aa sna’ker nøj ind imell, saa de tuk jo nøj Ti, men endlebløw han færr. Han laa·j æ Skrywels o æ Bu’erd. A bløw saat te’r aaløs en op. Hæ·r er en:

– Jeg Undertegnede har en Del første Haands Kendskab til KristenLauritsen, og jeg vil gerne hermed anbefale ham som en i alle Maadertro og paalidelig ung Mand, der altid stræber efter at faa det bedst muli-ge ud af enhver Situacion. Ganske vist var han noget doven, da han varOppasser for Kaptajn Pram, men det bør ikke lægges ham til Last somCevil. Jeg tror at han efterhaanden har opsparet en ret anselig MængdeArbejdskraft, som nu ganske naturlig kan komme hans vordendeArbejdsgiver eller Husbond til Gode. Jeg kan oplyse, at han har væretet helt Aar tilende i en Plads, han har haft. Kristen Lauritsen har godForstand paa en Gaards Drift – da efter hvad han selv siger, og jeg haraldrig taget ham i en større Usandhed. Endelig mener jeg, at K.Lauritsen ejner sig til en noget overordnet Stilling – som Bestyrer,Forvalter eller lignende, idet der er noget respæktindgydende over hans

Din plads er vist god nok, siger så Kristen, – Kan jeg ikke få den efter dig? Jeg vil ikkeblive ved at gå derhjemme altid. – Jo, det er jeg vis på, du kan, som en god kammeratskal jeg gerne anbefale dig. – Det var godt, siger så Kristen, – kan du ikke skrive en an-befaling med det samme? Du er jo lige så god til at skrive, som til at snakke. – Jo, stikmig lige den stump blyant, du sidder med. Jeg tror, jeg har et stykke papir i lommen.Julius gav sig til at skrive og snakkede noget ind imellem, så det tog jo nogen tid, menendelig blev han færdig. Han lagde skrivelsen på bordet. Jeg blev sat til at læse den op.Her er den:

– Jeg undertegnede har en del førstehånds kendskab til Kristen Lauritsen, og jeg vilgerne hermed anbefale ham som én i alle måder tro og pålidelig ung mand, der altid stræ-ber efter at få det bedst mulige ud af enhver situation. Ganske vist var han noget doven,da han var oppasser for kaptajn Pram, men det bør ikke lægges ham til last som civil. Jegtror, at han efterhånden har opsparet en ret anselig mængde arbejdskraft, som nu ganskenaturlig kan komme hans vordende arbejdsgiver eller husbond til gode. Jeg kan oplyse,at han har været et helt år til ende i en plads, han har haft. Kristen Lauritsen har god for-stand på en gårds drift – da efter hvad han selv siger, og jeg har aldrig taget ham i enstørre usandhed. Endelig mener jeg, at K. Lauritsen egner sig til en noget overordnet stil-ling – som bestyrer, forvalter eller lignende, idet der er noget respektindgydende over

59Fremtræden. Det gælder i Særdeleshed, naar han viser sig for Re-krutterne med Kaptajn Prams Kasket og Vaabenfrakke paa. Han værehermed anbefalet paa det bedste. – Julius Jensen.

– No ka du li·g ta aa leg æ Anbefaling i di Skudsmolsbog, aa a vel trow,te du for møj’ Faanywels aa’en, sejer han saa Julius. – Jaaw, tak ska duha, men den Anbefaling trower a’t dæ hjælper mæ te nower Tjennestaa da almendst som di A’terfølger. Men de forholder sæ nok sørn, tedu·el et fræ Raasgord. – Jaaw, a vel sommen saa. – Ver I e’t, hu en kakyef en bette raar Hjemmen te·n ski’kle Pris – heller osse, ka væ·r dewa kloger, en skromlings Gor’d, te·n ku kom te’r aa dryw op. En skaengaang te’r aa ha nøj faa sæ sjæl, sejer saa Julius. – No, vel du ter aaha kjøwt Hjemmen, sejer a saa. – Du æ wol e’t bløwen faalower mæstuer Ann? – Nej a æ e’t. De·æ wol et dæ, dær æ ve’r aa blyw faalo-wer? – Naj, saa·j a – hurn sku a blyw de? – De ve’r a e’t, men du ku joprøw· aa spø·r hind· om er, som du somti følles mæj te Mar·ken. Juliusmien faaresten e’t, te stuer Ann wa saa rengg. Dær hu hun ær, ska hungo u·r alti·r aa gjør Kaa’ls Ar·ber. Kommer hun endle ind, saa æ dærUry all Ste·r, aa saa ska hun i Sweng osse Indenda·r. Aa mal’k ska hunbode føst aa sidst. Men hun taar de Hi·ele mæ·n gu’e Humør. No haarhun li·g stæj’ sæ hen te Thusholm fræ føst November. A ønsker hindTellø’k mæ’r. I Thu·sholm ska dæ osse bestelles nøj, men I ka trow,

hans fremtræden. Det gælder i særdeleshed, når han viser sig for rekrutterne med kap-tajn Prams kasket og våbenfrakke på. Han være hermed anbefalet på det bedste. – JuliusJensen.

– Nu kan du lige tage og lægge anbefalingen i din skudsmålsbog, og jeg vil tro, at du fårmegen fornøjelse af den, siger han så Julius. – Jo, tak skal du have, men den anbefalingtror jeg ikke hjælper mig til nogen tjeneste og da allermindst som din efterfølger. Mendet forholder sig nok sådan, at du ikke vil fra Rosgård. Jo, jeg vil såmænd så. – Ved Iikke, hvor man kan købe en rar lille ejendom til en skikkelig pris – eller også, måske detvar klogere, – et skrummel af en gård, som man kunne komme til at arbejde op. Man skaljo engang til at have noget for sig selv, siger så Julius. – Nå, vil du til at have købt ejen-dom, siger jeg så. – Du er vel ikke blevet forlovet med store Anne? – Nej jeg er ikke. Deter vel ikke dig, der er ved at blive forlovet? – Nej, sagde jeg – hvordan skulle jeg blivedet? – Det ved jeg ikke, men du kunne prøve at spørge hende om det, som du sommeti-der følges med til marked. Julius mente forresten ikke, at store Anne var så ringe. Derhvor hun er, skal hun altid gå ude og gøre karls arbejde. Kommer hun endelig ind, så erder uorden alle steder, og så skal hun i sving også indendøre. Og malke skal hun bådeførst og sidst. Men hun tager det hele med et godt humør. Nu har hun lige fæstet sig hentil Tusholm fra første november. Jeg ønsker hende tillykke med det. I Tusholm skal derogså bestilles noget, men I kan tro, der er orden på alting. Og Mette Tusholm tager sig

60dær ær Orden o all Teng. Aa Mætt Thu·sholm taar sæ møj a hindePig’er. Ja, di ska lær Orden, aa di ska osse sjæl se ordlig u·r. Mætt kaosse godt u·n dem ni Frihi’er, di mo et sørn go u·rn nowti aa væ fær-dig. De ska nok hjælp o Ann aa kom te Thu·sholm. Dæ ska nok blywen Pi·g a hind. Hun ær heller e’t ur·n Ynd·.

– Kræj·sten spuer mæ, om a bløw i mi Plads. A mot saa faaklaa·r dem,te a sku hjem. Faaresten faato·l a dem saa, te dæ wa’n Kaa’l, dæ kamræ·nen a’ter mæ op i æ Na·rgaa·r i Daa, knap a wa kommen hæru’r. Dewa sørn en bette klæj’n Stæg’el, a kjæ·nd ham e’t, de lu·e te’r, te hankjæ·nd mæ. Han spu·er, om a bløw i mi Plads længer ind te November.– Nej, de gjør a jo saa e’t. Han vild saa gja·r ha aa ver, om de wa·n guePlads. Han haaj tent o aa hø·r te’n ve mi Hosbond. A saaj: – Ja, dær kaenhwær væ tjent mæ’r aa væ·r. – Mon du e’t sku kind ham, Julius. Hantjænt i Kaalsbjerr, saa·j han. – No·, ær æ ham, sejer saa Julius, – jaaw,ham kinder a godt, Las Lassen hi’er han. Ja de æ·n bette Morris aa si’ete, men I ka trow, te han æ sekker nok. Han tjænner sammel mæ miKusine. De laa’er te’r, te han gor hans Tjennest u’r i Kaalsbjærr. De ædæ manne, dæ haa waat dær, te dæ e’t haa’r. Kræ Kaalsbjærr æ saamøjen Vrengel aa væ·r ve. Sidst Sønde wa a hjemm ve mi Faa’r aa Mu’er,da wa Janne aa hinde Søster dær o Besøg, ja, de·r mi Kusiner.

meget af sine piger. Ja, de skal lære orden, og de skal også selv se ordentlige ud. Mettekan også godt unde dem nogen frihed, de må ikke sådan gå uden at få sig gjort færdig.Det skal nok hjælpe på Anne at komme til Tusholm. Der skal nok blive en pige ud afhende. Hun er heller ikke uden ynde.

– Kristen spurgte mig, om jeg blev i min plads. Jeg måtte så forklare dem, at jeg skullehjem. Forresten fortalte jeg dem så, at der var en karl, der kom rendende efter mig oppei Nørregade i dag, lige da jeg var kommet herud. Det var sådan en lille klejn fyr, jegkendte ham ikke; det lod til, at han kendte mig. Han spurgte, om jeg blev i min pladslængere end til november. – Nej, det gør jeg jo så ikke. Han ville så gerne have at vide,om det var en god plads. Han havde tænkt at forhøre sig om den ved min husbond. Jegsagde: – Ja, der kan enhver være tjent med at være. – Mon du ikke skulle kende ham,Julius. Han tjente i Karlsbjerg, sagde han. – Nå, er det ham, siger så Julius, – jo, hamkender jeg godt, Lars Larsen hedder han. Ja det er en lille splejs at se til, men I kan tro,at han er sikker nok. Han tjener sammen med min kusine. Det lader til, at han bliver tidenud i pladsen i Karlsbjerg. Det er der mange, der har været der, der ikke har. KristenKarlsbjerg er noget af en tvær stodder at være hos. Sidste søndag var jeg hjemme hosmin far og mor, da var Janne og hendes søster der på besøg, ja, det er mine kusiner.

61Janne faato·l, te no wa di færr mæ’r aa høst. Te’r aa begynd mæj gikLa’s jenner aa høst. Hun band op a’ter ham, aa de ku snaar se u’r te’r,te de sku blyw dæ’rve. Jen Daa kam saa Kræ Kaalsbjerr hen i æ Markte dem. Han gik aa wa nøj per’ken lisom han plejer, saa sejer han: –Trowr du, te du nowtir fo de Kuer høst? A tøwes et, de ser bedst u’r. –Ingen ka no law nok for ham. Men Janne saa·j te mæ, te di haaj hændgodt i æ hiel Ti. – Nej, sejer saa La·s, – a haa da’t den bæst Trow ter,te a jenner ka fo al de Ku’er høst, hwis de da ska høstes i O’r. A vestheller e’t ant, ind te I alti haar gon tow Ja’r hæ’r. La’s wa bløwen enbe’te Graand gal i æ Hue. – No, – sejer han saa æ Mand. – Ja, naar æKaa’l et æ vær·n nok, naar de skrier for reng· faa ham, saa ka·n blywnøj te’r mæ·n Ja’r mier. – Da ska a nok gjør mi Tu’r, aa ska nok følleenhwær som helst mæ æHjølli, swaar La·s. – How,how, sejer æ Stemmel saa,– du ska e’t væ saa kowte.Du ka ves nem fo di Øwer-mand aa si’e. Da han haajfaat de saa’j, saa gik han.

– Hwa trower I saa, hangjo·r, jaaw, han gik hjem aagjor hans Hjølli i Stand aafæk en haa·err. Saa o æ Daaa’ter saa stil æ Mand i æMark mæ æ Hjølle, æ

Janne fortalte, at nu var de færdige med at høste. Til at begynde med gik Lars alene oghøstede. Hun bandt op efter ham, og det kunne snart se ud til, at det skulle blive derved.En dag kom så Kristen Karlsbjerg hen i marken til dem. Han gik og var noget vrissen,som han plejer, så siger han: – Tror du, at du nogensinde får det korn høstet? Jeg synesikke, det ser for godt ud. – Ingen kan nu lave nok for ham. Men Janne sagde til mig, atde havde hængt godt i hele tiden. – Nej, siger så Lars, jeg har da ikke den bedste tro på,at jeg alene kan få al det korn høstet, hvis det skal høstes i år. Jeg vidste heller ikke andet,end at I altid har gået med to leer her. Lars var blevet lidt gal i hovedet. – Nå, – sigerhan så manden. – Ja, når karlen ikke er dygtig nok, når det skrider for ringe for ham, såkan man blive nødt til det med en le mere. – Da skal jeg nok tage min tørn, og jeg skalnok følge med enhver med leen, svarede Lars. – Hov hov, siger så den gamle stivstikker,– du skal ikke være så kæphøj. Du kan vist nemt få din overmand at se. Da han havdefået det sagt, så gik han.

Leen “hares”, d.v.s. skærpes med en harehammer.Foto: Nationalmuseet, i Hundrede Aar, s. 95.

62Ku·en wa mæj som Opbender, no sku dæ høstes. Aa de wa saa remle,te naar dæ ret sku bestelles nøj, saa sku "Dem Sjæl’" go æ foraa. La·saa Janne haa nok spøt i æ Hinder, di vest jo aller, hwa di ku væ kom-men u’r for. No, men di haaj nok et behow aa spøt mier ind jen Gaang,faa sjæl’ om Kræ Kaalsbjerr faj·mt aa fægter om sæ i en faa·le Ti, saaskræj er no e’t stær·ker ind jawnhen, aa La·s fulle ham li·g i æ Hæ·l, jaæ Opbender wa jo da imell. Da di haaj go’n sørn en Par Sko’r, saa kamLa·s i Tanker om·, te han haaj ves Raad te’r aa drell en be’te Graa’nd.Da æ Mand haaj taan fat o·n fresk Skor, aa La·s haaj strøgn hans Hjølliæ baag ve ham, saa laaj La·s bæge Aar·mer o æ Rø’k aa æ Hjølliblaa,saa stu han dær lisaa magle aa sna’ker mæ Janne, te æ Mand wa inddaen gue Stø’k fræ æ Æ·end. Saa tu La·s fat, aa de waa·r et læng·, indenhan haaj indhint æ Kaalsbjerr. Naar de saa wa ski’e, saa tu La·s aaJanne en bette Hwil ijen for saa ledt a’ter aa indhent æ Mand mæ hansOpbender.

– Da de haaj gjentaa’n sæ nower Gaang·, saa sejer æ Mand: – La·s duka li·g ta mi Sko’r, a ska ha sjet te mi Hjølli, dæ æ nøj ve’r mæ’en. Ja,de gjo·r saa La·s. – Men hwa æ dæ ve’r mæ di Hjølli? spuer han saaomm. – A ve’r er e’t, men æ Spjard æ da faa sta’ke, den el et taa æKu’er mæ sæ. – Den æ e’t faa sta’ke, saa·j La·s, du ska bare fløt en enHwol heller taa’w fram. Men di byt Sko’r, aa no ware La·s dæ gik foraa

– Hvad tror I så, han gjorde, jo, han gik hjem og satte sin le i stand og fik den skærpet.Så dagen efter så stillede husbond i marken med leen, madmor var med som opbinder,nu skulle der høstes. Og det var så rimeligt, at når der rigtig skulle bestilles noget, såskulle ”de selv” gå foran. Lars og Janne har nok spyttet i hænderne, de vidste jo aldrig,hvad de kunne være kommet ud for. Nå, men de havde nok ikke behov for at spytte mereend en gang, for selv om Kristen Karlsbjerg fægtede og svingede med armene en geval-dig tid, så skred det nu ikke stærkere end jævnt hen, og Lars fulgte ham lige i hælene, ja,opbinderen var jo da imellem. Da de havde gået sådan et par skår, så kom Lars i tankerom, at han havde vist råd til at drille en lille smule. Da husbond havde taget fat på et friskskår, og Lars havde strøget sin le bag ved ham, så lagde Lars begge arme på ryggen aflebladet, og så stod han der lige så magelig og snakkede med Janne, til manden var enddaet godt stykke fra enden. Så tog Lars fat, og det varede ikke længe, inden han havde ind-hentet ham Karlsbjerg. Når det så var sket, så tog Lars og Janne et lille hvil igen for sålidt efter at indhente husbond og hans opbinder.

– Da det havde gentaget sig nogle gange, så siger husbond: – Lars du kan lige tage mitskår, jeg skal have set til min le, der er noget i vejen med den. Ja, det gjorde så Lars. –Men hvad er der i vejen med din le? spurgte han så om. – Jeg ved det ikke, men spjar-ren (dvs. krogen på leen) er da for kort, det vil ikke tage kornet med sig. – Den er ikkefor kort, sagde Lars, du skal bare flytte den et hul eller to frem. Men de byttede skår, og

63– en Stø’r da, faa de vist sæ, te han ku go fræ æ Mand aa indhint hamijen, – heller som en sejer: "Go for fræ ham aa baa’g te ham". Hwær-gaang Kræ Kaalsbjerr sørn bløw indhint, saa mot di byt Skor ijen. ÆMand wa nok e’t slæt saa kurassi, som han wa o æ Daa fa·r, men hantøt nok e’t, han ku væ bekjæ’nd aa ræ·nd fræ er. Men no wa han saaheldig, ka en ves godt sej·, te dæ kam en Par lø·s Fo’r ræ·nen mæ djæLamm aa rend ind i æ Hawer, som di høst o. – Ja, dæhæ’r ka e’t go, se-jer han saa – a kommer te’r aa ska hjælp æ Dreng mæ’r aa fang· dæhæ·rKræ·ger. De ka væ·r, a ska ha nøj skarr i djæ Tø·err osse, di for ves faaledt Græs. Saa gik han aa Kjæsten. La·s aa Janne di godter dem nøjøwerr. Kjæsten gjor ves osse, hun ku da’t læ væ·r aa fli·r ar’e, saa·jJanne.

nu var det Lars, der gik foran – en tid da, for det viste sig, at han kunne gå fra husbondog indhente ham igen, – eller som man siger: ”Gå for fra ham og bag til ham”. Hver gangKristen Karlsbjerg sådan blev indhentet, så måtte de bytte skår igen. Husbond var nokikke slet så kålhøgen, som han var dagen før, men han syntes nok ikke, han kunne værebekendt at rende fra det. Men nu var han så heldig, kan man vist godt sige, at der komet par løse får rendende med deres lam og rendte ind i havren, som de høstede af. – Ja,det her kan ikke gå, siger han så – jeg kommer til at hjælpe drengen med at fange de hersølle kræ. Det kan være, jeg skal have noget mere reb i deres tøjr også, de får vist for lidtgræs. Så gik han og Kirsten. Lars og Janne de godtede sig noget over det. Kirsten gjor-de vist også, hun kunne da ikke lade være med at grine lidt af det, sagde Janne.

Leen stryges – bemærk “spjarren” på leen.Foto: Nationalmuseet, i Hundrede Aar, s. 99.

64– Om æ Kaalsbjerr fæk skarr te’æ Fo·rtø·err, ve’r a e’t, men han gjorda nøj faanoftig, han gik hen aa fæk Lowning o en Høstkaa’l, de waThomas Kja’r. Han ka·m saa mæ hans Opbender o æ Daa a’ter. Da hanaa La·s kam te’r mæ æ Hjølli, saa hjalp æ snaar o æ Ku’er. De Høstende haar Thomas li·g æ Smerd o. I Kaalsbjerr vel de faaresten gja·rbehold La·s te næst O’r. Kjæsten æ·n faanoftig Ku·en, hun sna’ker teJanne omm aa blyw·, aa hun vil·d osse, di sku behol·d La·s. Han vildnok osse godt ha bløwen dær, hwis æ Mand haaj waat lisaa flenk somæ Kuen. Naar en hejsen træffer sammel mæ Kræ Kaalsbjerr, saa sku ene’t trow, te han wa sørn en Tvæ·ri te dawle, for u·r dær æ han saaswaa’r aa saa sle’g. A wa sammel mæ ham en Gaang faa e’t saa længsind·, da kam a te’r aa sna’k mæ ham. Han wa saa flenk aa saa skre’,te de wa grow·. Te sidst saaj han te mæ, om han e’t ku ste· mæ faa næstO’r. Han vild godt te’r aa haa·n vær·n Kaa’l, lo han mæ ver. A saa·j, tea vest et andt, ind te han haa·j en vær·n Kaa’l. De swaa·r han e’t te. –Julius saaj te mæ, te a ku godt anbefa·l La·s te min Plads som en gu’eAwløser.

(Vi regner med at kunne bringe fortællingen til afslutning næste år.)

– Om ham Karlsbjerg fik forlænget fåretøjret, ved jeg ikke, men han gjorde da noget for-nuftigt: han gik hen og fik lovning på en høstkarl, det var Thomas Kjær. Han kom så medsin opbinder dagen efter. Da han og Lars kom til med leen, så hjalp det snart på kornet.Det der med at høste, det har Thomas lige tag’et på. I Karlsbjerg ville de forresten gernebeholde Lars til næste år. Kirsten er en fornuftig kone, hun snakkede med Janne om atblive, og hun ville også, at de skulle beholde Lars. Han ville nok også godt være blevetder, hvis manden havde været lige så flink som konen. Når man ellers træffer sammenmed Kristen Karlsbjerg, så skulle man ikke tro, at han var sådan en vrissenpind til dag-lig, for ude er han så venlig og så behagesyg. Jeg var sammen med ham en gang for ikkeså længe siden, da kom jeg til at snakke med ham. Han var så flink og så indsmigrende,at det var gevaldig. Til sidst sagde han til mig, om han ikke kunne fæste mig for næsteår. Han ville godt til at have en dygtig karl, lod han mig vide. Jeg sagde, at jeg vidsteikke andet, end at han havde en dygtig karl. Det svarede han ikke på. – Julius sagde tilmig, at jeg kunne godt anbefale Lars til min plads som en god afløser.