Teknik & Miljø August 2008

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

DanskeParkdage2008

Kan afløbsbran-chen gøresmere innovativ?

Fællesoffentligtflyfotoarkiv i Region Syddanmark

Rekruttering:Teknik og Miljøtil salg!

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

AUGUST 2008 • NR. 8

Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg:

Du bliver aldrig profet i din egen by!

Program– KTC Årsmøde 2008:

Klima – mellem teknik og politik!

Udvalgsformand Hanne Olsen:

Silkeborg skal have en motorvej. Endelig!

De klimaskabte udfordringer kræver gennem grib-ende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med

til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk

Globale udfordringer starter lokalt

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Tærsbøls vision kostede 6000 stemmerKulturhavn Kronborg har været 25 år undervejs, siden Helsingørs gamle hjerte -

skibsværftet - blev nedlagt i 1983. Det har været en sej kamp fortæller byens

legendariske borgmester, der tabte 6000 stemmer ved kommunalvalget. Sagen

har ændret det politiske billede i byen med dannelsen af lokallisten Lokaldemo-

kraterne og 13.000 borgere har skrevet under på en protestskrivelse mod dele af

projektet.

Læs interview med borgmester Per Tærsbøl og om konflikterne om Kuturhavnen.

Side 28 ff

Klima – mellem teknik og politik!Hvordan kan Teknik- og Miljøområdet få en mere central rolle i de kommunale hel-

hedsorganisationer – og i den offentlige debat? Og hvordan kan vi, i spændingsfeltet

mellem teknik og politik, præsentere klimaløsninger til gavn for klimaet og for Dan-

mark? Det er nogle af overordnede temaer, når KTC holder årsmøde i Odense d. 25.

og 26. september – se programmet og læs om formen som ligger op til debat og

dialog - og kom tæt på resultaterne fra Klima Camp DK 08.

Teknik og Miljø til salg!Der er rekrutteringsproblemer i de danske kommuner og mangel på vejinge-

niører, spildevandsingeniører, byplanlæggere og byggesagsbehandlere. Derfor

sætter KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation fokus på

rekruttering. Det indebærer bl.a. deltagelse i de mange job- og karrieremesser,

der afholdes rundt om i landet. Der forestår en stor opgave med at brande kom-

munerne i spillet om de unge medarbejdere.

Læs interview med driftschef Carsten Leth og teknisk direktør Ole Møller.

Side 22

Danske Parkdage 2008Natur og kultur – i Danmark og internationalt! Sådan lyder

overskriften på Danske Parkdage 2008, som afholdes i Hel-

singør i dagene 8. til 10. september. Her i bladet kan du bl.a.

læse en række artikler om Helsingør og om de temaer, der i

øvrigt er på programmet på Danske Parkdage. Læs bl.a. ind-

læg om grøn byudvikling og driftskontrakter på park- og

naturområdet.

Læs fra side 26

Ekspropriationer sikrer sammen-hængende byudviklingI juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljø- og Planlæg-

ningsudvalg og miljøministeren. Missionen var klar, ekspropriationsdebat-

ten skulle på rette spor igen. Folketingspolitikerne skulle høre kommuner-

nes argumenter i sagen for, hvorfor ekspropriation er et nødvendigt og

godt planlægningsredskab. KL rapporterer fra mødet.

Læs side 46

4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg, Gentofte Kommune

Medlem af KTCs bestyrelse

I nærværende nummer af ’Teknik & Miljø’ påpeger

teknisk direktør Ole Møller og driftschef Carsten Leth i

artiklen ’Teknik og Miljø til salg’, de udfordringer, som

de tekniske forvaltninger har i forhold til at rekruttere

medarbejdere med de rette kvalifikationer. De under-

streger det behov, vi har i kommunerne for at brande

os med de mange spændende opgaver, som vores

opgaveområde indeholder. Og i den sammenhæng

nævnes den gode historie som redskab – det forhold,

at alle vi ansatte i det kommunaltekniske område kan

og skal fortælle vidt og bredt om vores gode arbejds-

pladser.

Den gode historie handler om de dygtige faglige mil-

jøer og de udfordrende opgaver. Men den gode histo-

rie handler også om de mere bløde værdier. Hvordan

behandler vi hinanden på arbejdspladsen, hvilke men-

neskelige holdninger ligger til grund for vores handle-

måder og hvordan kommer det til udtryk i dagligda-

gen. Her er den gode historie, at vi behandler hinan-

den, vores samarbejdspartnere og kunder ordentligt,

hæderligt og gennemskueligt. Hvis det er en del af

vores image, er meget vundet.

Vi er her tilbage til den gamle traver værdibaseret

ledelse, som der er sagt meget om – ikke mindst og

meget rigtigt, at kun værdier der anvendes i praksis

hver dag, har en betydning. Værdier som blot står i en

pæn mappe på reolen er i bedste fald ligegyldige. De

gammeldags dyder som ordentlighed og hæderlighed

skal gennemsyre det vi gør – udadtil og indadtil. I det

mindste skal vi stræbe efter det.

Berlingske Nyhedsmagasin har i samarbejde med de

faglige organisationer 3C, DJØF og IDA i begyndelsen

af dette år gennemført en undersøgelse blandt 3024

yngre akademikere. Resultaterne viser blandt andet, at

virksomheder med værdisæt generelt har flere tilfred-

se medarbejdere, og at det især hjælper på tilfredshe-

den, hvis medarbejderne synes, at en virksomhed i

høj grad efterlever sine værdier.

Så altså: En nødvendig del af den kommunaltekniske

imagepleje og branding handler om den etik, vi hand-

ler efter i vores organisationer – og vi kan selvfølgelig

kun brande os på det, hvis det har bund i virkelighe-

den. Et ry som fair og ordentlige arbejdspladser skal

være med til at rekruttere de medarbejdere, vi har så

hårdt brug for.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE

DanskeParkdage2008

Kan afløbsbran-chen gøresmere innovativ?

Fællesoffentligtflyfotoarkiv i Region Syddanmark

Rekruttering:Teknik og Miljøtil salg!

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

AUGUST 2008 • NR. 8

Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg:

Du bliver aldrig profet i din egen by!

Program– KTC Årsmøde 2008:

Klima – mellem teknik og politik!

Udvalgsformand Hanne Olsen:

Silkeborg skal have en motorvej. Endelig!

Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 1.th4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]

Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Sats:Grafikom A/S

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Den gode historie om Teknisk Forvaltning

Forsidefoto: Polfoto.

Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at fåskabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinandenher på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

VI STOLER PÅHINANDEN


Indhold

Politik- og ledelse 17 I Silkeborg skal have en motorvej

Silkeborg forventer, at regeringen lever op til løfterne om en optimal motorvejsløsning!

18 I Klima – mellem teknik & politikProgram til KTCs årsmøde

20 I KTCs årsmøde i Odense

22 I Teknik og Miljø til salg!De tekniske forvaltninger mangler unge medarbejdere. KTC har iværksat en kampagne for at synliggøre de attrakti-ve arbejdspladser.

Byudvikling 26 I Danske Parkdage i Helsingør

Danske Parkdage afholdes i Helsingør – temaet er natur ogkultur.

28 I Fra værftsby til kulturel by!Helsingørs borgmester Per Tærsbøl er om nogen manden bag realiseringen af Kulturhavn Kronborg.

32 I Konflikten om KulturhavnenKulturhavn Kronborg vækker langt fra udelt begejstring i Helsingør.

34 I Tænk tæt og grønt!Et spøgelse går gennem Europa. Navnet på spøgelset er urban sprawl - byspredning

38 I Byer skal være til at gå og opholde sig i!Det er oppe i tiden at fremme betingelserne for cyklister oggående i byerne! Interview med Lars Gemzøe, Gehl Architects.

40 I Fra industrihavn til moderne boligkvartermed fjordudsigtI Frederikssund er Sydkajen og Tippen blevet forvandlet til et arkitektonisk spændende boligområde

44 I Landskabskaraktermetoden i praksisKommunerne opfordres til at anvende en ny metode i for-valtningen af landskabet.

46 I Ekspropriationer sikrer sammenhæn-gende byudviklingI juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og miljøministeren og talte om eks-propriation.

Diverse 48 I Driftskontrakter – De 10 huskeregler!

10 huskeregler, der kan anvendes som hjælp i udformnin-gen af driftskontrakter i forskellige sammenhænge.

52 I Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region SyddanmarkBorgerne i Region Syddanmark kan se tilbage i tiden påInternettet.

56 I Ny samarbejdsform om transport af affaldVestforbrænding vil skabe en ny samarbejdsform mellem transportører og genbrugsstationer.

58 I Vidensbaseret udvikling af genbrugs-stationerVestforbrænding har gjort de første erfaringer med en metode at gennemføre brugerundersøgelser på genbrugs-stationer.

60 I Nem jordhåndteringNyt system gør det nemt at anmelde og anvise flytning af jord

62 I Kan afløbsbranchen gøres mere innova-tiv?Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbranchen over for nye udfordringer og øger behovet for innovation.

Nyt 66 I Erhvervsnyt

68 | Ingen klimaindsats uden byggeerhvervet

78 I KTC Nyt

56

32 40

DDO® – når du vil helt tæt på

DDO®land 2008

DDO®by 2007

Nu kan du komme virkelig tæt på hele Danmark gennem opdaterede og detaljerede udgaver af Danmarks Digitale Ortofoto – DDO®. Hele landet er dækket i 12½ cm opløsning, og Hovedstaden samt de 4 største byer er dækket i 5 cm opløsning.

Vi kan levere allerede fra 1. oktober 2008.

Hvis nøjagtighed, præcision og detalje er af betydning for dig– så kontakt COWI for mere information.

Kongens LyngbyParallelvej 22800 Kongens LyngbyTlf. 45 97 22 11Fax 45 97 22 12

www.cowi.dk/kort

OdenseOdensevej 955260 Odense STlf. 63 11 49 00Fax 63 11 49 49

SilkeborgNygade 258600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00Fax 87 22 57 01

AalborgThulebakken 34 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00 Fax 99 36 77 01


Deadline

Kulturarvskommuner er fundet

Svendborg Havn (foto Flemming Wedells)

Kommuners kappestrid om at blive valgt af Kulturarvsstyrelsen og

Realdania til kulturarvskommune er nu afgjort. Kulturarvskommuner-

ne, der får støtte til at gøre kulturarven mere synlig og brugbar for at

tiltrække nye borgere og turister samt skabe lokal stolthed, er:

Mariagerfjord Kommune, Det Sydfynske Øhav (samarbejde mellem

Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner),

Halsnæs Kommune og Vordingborg Kommune.

”Kommunerne har fået øjnene op for kulturarvens muligheder.

Med strukturreformen fik kommunerne en stor del af ansvaret for

den faste kulturarv, og ansøgningerne viser, at de vil løse opgaven

seriøst,” siger direktør i Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass.

Mariagerfjord Kommune vil lave en samlet fjordprofil, der knytter

byerne langs vandet sammen ved at synliggøre områdets kulturmil-

jøer. Det Sydfynske Øhav vil også benytte havet som fællestræk og

sætte fokus på de fem kulturhavnes fortællinger og dermed binde

området sammen. Halsnæs Kommune bringer områdets militær- og

industrikultur i spil ved at tydeliggøre krudtværket og stålværkets altaf-

gørende betydning for identiteten. Vordingborg Kommune vil skabe

nyt liv i de gamle købstæder og udvikle landdistrikterne til ferieformål

for at profilere området som et alternativ til hovedstaden.

33 kommuner søgte om af få del i Kulturarvsstyrelsens og Realda-

nias støtte på i alt fire Millioner kroner, som nu gives i form af konsu-

lent- og rådgiverbistand til udvikling af strategier, formidling og net-

værksarbejde.

”Vi er glade for at bidrage til, at kommunerne nu aktiverer kulturar-

ven som ressource.

Det bliver lærerigt at se projekterne konkretiseret og indarbejdet i

de enkelte kommuneplaner,” siger direktør i Realdania Hans Peter

Svendler.

Kilde: Kulturarvsstyrelsen og Realdania

I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side

Grontmij / Carl Bro A/S 2NCC Construction A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9RGS 90 A/S 11KTC Sekretariatschef 13Erhvervs & byggestyrelsen 14Blom Info A/S 15Flygt 16Krüger A/S 1Byggecentrum 24Krüger A/S 25Skov og landskab 27Guldager A/S 31Rambøll A/S 37Dakofa 39Niras A/S 43MiljøLaberatoriet 47SKI A/S 51Dantonit A/S 55Stena Miljø A/S 57Tankegang 63Uponor A/S 65Vej-eu 69Ferskvandscentret 70COK 70Foreningen af vandværker i Danmark 76

Konference: Rekruttering gennemattraktive arbejdspladserDe fleste kommuner oplever vanskeligheder med at rekruttere nye

medarbejdere – en udfordring, der vil blive endnu større i de kommen-

de år. Færre uddanner sig inden for de traditionelle kommunale fag, og

knap halvdelen af de kommunale ledere vil gå på pension de næste 5-

10 år.

Der er flere veje til at løse den udfordring. Én af dem er at fokusere

på videreudviklingen af attraktive kommunale arbejdspladser. Konferen-

cen ’Rekruttering gennem attraktive arbejdspladser’ den 27. august sæt-

ter spot på rekrutteringsudfordringer og strategier inden for fagområder-

ne teknik/miljø, daginstitution/skole, ældre/omsorg samt HR og den

overordnede kommunale strategi.

Hvad der er attraktivt for nuværende og nye generationer på

arbejdsmarkedet er et af de spørgsmål, der vil blive drøftet i workshops,

som formand for KTC Mikael Jentsch og formænd for andre cheffore-

ninger vil forestå.

På konferencen vil direktør Lars Goldschmidt, DI, tale om lederskab

på den attraktive arbejdsplads, og direktør Henrik Engelund, core:wor-

kers, vil debattere mulighederne i branding af den attraktive kommuna-

le arbejdsplads. Endelig vil repræsentanter fra Microsoft og ISS fortælle

om, hvordan de arbejder med fastholdelse, rekruttering og attraktive

arbejdspladser.

Se program og tilmelding på www.kl.dk/attraktivearbejdspladser


Derfor gør de fleste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker.

Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå:

Færre oversvømmelserBedre vandmiljøFlere rekreative områderStørre udbytte af investeringerne

www.orbicon.dk

••••

”Alle får søkig og fuld kælder !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

I gennemsnit bliver 150.000 danskere hjemme fra jobbet hver eneste

dag, mange af dem på langtidssygemeldinger. Regeringen vil gerne

en større andel af langtidssygemeldingerne til livs og har derfor netop

offentliggjort en handlingsplan for, hvordan man nedbringer det syge-

fravær, der årligt koster samfundet 37 milliarder kroner.

Men planen vil næppe gøre hverken fra eller til, mener Erik Parkvald,

selvstændig konsulent med 20 års erfaring i rådgivning og uddannel-

se af ledere især inden for den offentlige sektor. Planen lider nemlig

af den grundlæggende fejl, at den fokuserer alt for ensidigt på at få

den syge tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt – i stedet for at

gøre noget ved de forhold på arbejdspladsen, der gør medarbejderen

syg.

”De metoder, man indtil videre har brugt, ser ikke ud til at virke. Det

bliver jo bare værre. Var det så ikke på tide at finde på noget andet?

Det er derfor, jeg mener, at i stedet for at skrue på medarbejderne, så

skru dog på ledelse,” siger Erik Parkvald til Ugebrevet A4.

Ifølge Erik Parkvald har alt for mange lønmodtagere urimeligt dårlige

arbejdsvilkår med for mange opgaver i forhold til ressourcerne, for

mange unødige administrative opgaver, for megen kontrol og styring

– og for dårlig ledelse. Og ved at gøre medarbejderen til det problem,

der skal ”skrues på”, skubber man ansvaret for det høje sygefravær

nedad i hierarkiet. Man tørrer det simpelthen af på de medarbejdere,

der hverken har ansvaret for urimelige arbejdsforhold eller mulighe-

derne for at gøre noget ved dem.

Erik Parkvald mener dermed, at lønmodtagerne gennem sygemeldin-

ger selv påtager sig det ansvar, som lederne burde tage: Nemlig at

passe på medarbejderne.

”Jeg siger ikke, at enhver form for pjæk er i orden. Men jeg prøver at

definere et område af pjæk, der handler om, at man som medarbej-

der forsøger at passe på sig selv. Og det synes jeg faktisk er i orden.

Det er ansvarligt,” siger Erik Parkvald.

Politikere og topchefer har ansvaret for det høje sygefravær


Deadline

Yderområderne trækkeri arbejdstøjetDanmarkskortet skævvrides i disse år. Mens hovedstaden og de større

bycentre vokser, er billedet et andet i yderområderne. Mange steder

står huse tomme og forfalder, butikker og institutioner lukker. Men

yderområderne har ikke tænkt sig at give op. I samarbejde med Real-

dania trækker landkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm nu i

arbejdstøjet for at vise, at der findes alternative veje til positiv udvikling i

landdistrikterne.

Under overskriften ’Mulighedernes Land’ begyndte kommunerne

Thisted, Lolland og Bornholm i 2007 et partnerskabsprojekt med Real-

dania. I det forløbne år har kommunerne i dialog med borgerne under-

søgt og analyseret deres forskellige lokale styrker og potentialer. På den

baggrund har byrådene i de tre kommuner nu vedtaget en række

demonstrationsprojekter, der skal realiseres i løbet af de næste 4 år.

Eksempelvis satser Thisted Kommune på at udnytte deres særligt

gode surferbølger og det unikke klitlandskab, så demonstrationsprojek-

terne skal gøre det lettere at komme ud og opleve områdets natur- og

kulturattraktioner, der blandt andet tæller Danmarks første Nationalpark.

”Hvis yderområderne skal overleve som samfund, er der brug for

nye metoder og nye strategier, som involverer det fysiske miljø. Mange

af landsbyerne og landdistrikterne i de tyndt befolkede områder besid-

der store kvaliteter, som ikke findes andre steder, nu handler det om at

udvikle de stedbundne ressourcer, så Danmark ikke skævvrides, men

udvikles i parallelle om end forskelligartede spor,” siger projektleder i

Realdania Karen Skou.

Kilde: Realdania

Stadig behov for byfornyelseNæsten 125.000 boliger har stadig installationsmangler, det er de

dårligste lejligheder, der ikke nås af byfornyelsen, og mange boliger

på landet er usunde som følge af dårligt indeklima. Der er altså stadig

behov for byfornyelse, konkluderer evalueringen af byfornyelsesloven

fra 2004, som Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Byplanlabo-

ratorium har gennemført.

Evalueringen viser, at byfornyelsen har bevæget sig i den ønskede

retning, men samtidig viser forventningerne til fremtidens byfornyelse

sig at være for høje i forhold til de begrænsede midler og beføjelser,

der er til rådighed.

Men hvor de offentlige investeringer er begrænsede, viser det sig,

at der er en betydelig spin off-effekt i form af følgeinvesteringer. Hver

statslig krone investeret i helhedsorienteret byfornyelse har afledt en

investering på faktor 5 blandt ejerne i området. Således har 674 milli-

oner offentligt investerede kroner medført 3 milliarder i private inve-

steringer.

Kilde: Velfærdsministeriet

Får sættes ind i kampen modBjørneklo På naturområdet Syhavnstippen i København har man – som

mange andre steder – problemer med den aggressive bjørneklo,

der fortrænger al anden flora og fauna. Men nu har By & Havn ind-

gået et samarbejde med Grøn Sydhavn Naturgruppen og Grøn

Vesterbro/Sydhavn om et pilotprojekt, der indebærer udsættelse af

får på den fredede del af Sydhavnstippen. Fårene, der sættes ud i

løbet af det næste år, skal blandt andet bekæmpe bjørnekloen.

Ifølge Økologisk Råd vil man i løbet af få år kunne udrydde

planten, hvis fårene sættes ud i april i så stort et antal, at de kan

æde de fremspirende skud af kæmpebjørneklo i takt med, at de

skyder op. Med dette tiltag vil områdets rige dyre- og planteliv for-

håbentlig blive bevaret på den fredede del af Sydhavnstippen - til

glæde for de mange københavnere, der hvert år nyder naturen i

området.

”Vi er indgået i dette pilotprojekt, da får før har vist sig meget

effektive som naturplejere. Vi håber, at de er meget sultne, så vi

kan få has på de aggressive planter og bevare områdets mangfol-

dighed,” siger Hans Vasehus, havnebygmester i By & Havn, der

ejer området.

Kilde: By og Havn

Den 1. september åbner Danmarks første

miljøzone i hovedstaden. Et miljøvenligt initi-

ativ, der skal begrænse trafikkens udslip af

ultrafine partikler, som hvert år er årsag til op

imod 500 for tidlige dødsfald alene i Køben-

havn og på Frederiksberg. Skiltningen, der

skal markere miljøzonen, er netop godkendt.

I første omgang åbner loven om miljøzo-

ner mulighed for at stille krav om partikelfiltre

på ældre tunge lastbiler og busser over 3,5

tons. Så det er køretøjer som disse, der per

den 1. september i år skal være udstyret

med et partikelfilter og det nye miljøzone-

mærkat i forruden, hvis de lovligt skal køre

ind i miljøzonen. Indførelsen af miljøzonen

forventes at reducere luftforureningen fra de

ultrafine partikler med knapt 20 procent på

under to år.

Inden for miljøzonen bor 65 procent af

borgerne i Københavns Kommune og på Fre-

deriksberg. Det er også her, at 85 procent af

de to kommuners arbejdspladser ligger. Kører

man ulovligt ind i zonen, lægger politiet og

kommunerne op til en bødestørrelse på ca.

15.000 kroner til vognmanden samt yderlige-

re 5.000 kroner til chaufføren af køretøjet.

Den endelige bøde fastlægges ved domstole-

ne.

Teknik og Miljøudvalget i Københavns

Kommune har netop vedtaget at udvide mil-

jøzonen til at omfatte hele kommunen. Bor-

gerrepræsentationen tager endelig stilling til

forslaget i august 2008. Ambitionen er, at

udvidelsen af miljøzonen kommer til at gæl-

de fra 1. november 2009.

Kilde: Københavns Kommune

Nyt skilt markerer Danmarks første miljøzone



Deadline

Styrket forskning i Skov & Land-skabSkov & Landskab på Københavns Universitet har netop udgivet Cen-

terberetning 2007. Af beretningen fremgår det, at der er gode resulta-

ter og fremgang på de fleste arbejdsområder. Blandt andet har cen-

tret udgivet flere videnskabelige artikler, og interessen for de internati-

onale uddannelser er steget.

”Efter centret har været igennem to større fusioner og organisati-

onsomlægninger, er det glædeligt at se, at resultaterne nu begynder

at vise sig i form af synergi inden for både forskning og undervisning.

Vi har i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere opstillet nogle

relativt ambitiøse måltal for ‘produktionen’, og vi kan konstatere, at

der er god fremdrift i bestræbelserne på at nå disse mål,” siger cen-

terdirektør Niels Elers Koch.

Udover de traditionelle universitetsopgaver har centret også forsk-

ningsbaserede opgaver for tre andre ministerier, og det bevirker en

væsentlig større bredde i de opgaver, som centret løser.

”Myndighedsbetjeningen er vigtig for centrets arbejde, blandt

andet fordi vi herved bevarer en tæt kontakt med slutbrugerne af

vores viden og med erhvervet. Også her viser beretningen, at vi leve-

rer varen i forhold til aftalerne med de enkelte ministerier,” fortæller

direktøren.

KL etablerer kvalitetsnetværkinden for teknik og miljøAlle landets kommuner er i gang med at indføre et kvalitetsstyringssy-

stem på natur- og miljøområdet. KL opstarter i den forbindelse et

kvalitetsnetværk for kommunerne inden for teknik og miljø med det

formål, at kommunerne får rum til at sparre og erfaringsudveksle

med hinanden.

Kvalitetsnetværket vil bestå af fire årlige møder, og det første møde

afholdes d. 20 oktober 2008. På hvert møde vil der om formiddagen

være to-tre faglige indlæg, der omhandler forskellige aspekter af

arbejdet med at indføre et kvalitetsstyringssystem. Der vil også blive

oprettet et elektronisk netværk, således at de tilmeldte kommuner

har mulighed for også at sparre og udveksle erfaringer imellem de

fysiske netværksmøder.

Deltagelse i netværket koster 6000 kroner årligt. Der er fire netværks-

arrangementer inkluderet i prisen, som kommunerne hver især kan

tilmelde to deltagere til. Det koster 500 kroner pr. ekstra deltager.

Kommunerne skal være villige til at ”lægge hus” for et netværksmø-

de, hvor KL betaler udgifterne til forplejningen.

Gang i miljøgodkendelserMiljøminister Troels Lund Poulsen blev i slutningen af juni enig med

Kommunernes Landsforening om, at kommunerne skal færdigbehandle

mindst 1200 godkendelser efter reglerne i husdyrloven i 2008.

"Jeg er glad for aftalen med Kommunernes Landsforening om, at de

inden nytår færdigbehandler mindst 1200 sager. Der skal mere fart på

sagsbehandlingen i alle kommuner. Det skylder vi de landmænd, der ger-

ne vil i gang med at ændre deres ejendomme - og det skylder vi miljøet:

Jo flere landbrug, der bliver godkendt efter husdyrlovens regler, jo bedre,"

siger Troels Lund Poulsen (V).

Samtidigt viser en ny undersøgelse, at der faktisk er kommet skred i kom-

munernes miljøgodkendelser af husdyrbrug. Kommunerne har fx allerede

nu færdiggjort over dobbelt så mange godkendelsessager i år, som kom-

munerne færdiggjorde i hele 2007.

Sprøjtemidel-rester i NissumFjord I alt 20 forskellige ukrudtsmidler og nedbrydningsprodukter er fun-

det i Nissum Fjord, hvor forskerne for første gang har konstateret

denne form for forurening i en dansk fjord. Ét stof, diuron, er skøn-

net at forekomme i en koncentration, der nedsætter fotosyntesen i

ålegræs og skader plantens tilvækst. Det viser en undersøgelse fra

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.

Undersøgelsen er udført i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing,

som også har finansieret studiet.

Ukrudtsmidler fra landbruget, de såkaldte herbicider, og nedbryd-

ningsprodukter af dem ender tilsyneladende i større antal i de kyst-

nære områder. Det viser prøvetagninger i efteråret sidste år i van-

det ved to lokaliteter i Nissum Fjord i Vestjylland. Prøvetagningerne

blev foretaget med ”passive prøvetagere”, der fanger eventuelle

pesticider i vandstrømmen.

Ved analyser af prøverne fandtes i alt 25 stoffer og nedbrydnings-

produkter af stoffer. Af disse er 12 ukrudtsmidler og otte nedbryd-

ningsprodukter af ukrudtsmidler. De sidste fem stoffer er nitrophe-

noler, der dannes i atmosfæren ved fotokemisk reaktion mellem

NOx og aromatiske kulbrinter. Blandt ukrudtsmidlerne forekom

også stoffer, der ikke længere må benyttes i Danmark, herunder

atrazin, der har været forbudt i de seneste ti år. Forekomsten af

bl.a. atrazin peger på, at der fortsat sker en udvaskning af dette og

andre forbudte stoffer fra jorden.

www.dmu.dk


Den ledende kraft for den kommunaltekniske sektori Danmark, det er i al sin enkelhed ambitionsniveau-et for KTC. At det ikke bare er kunstigt opskruede for-ventninger til egen formåen, vidner foreningensstærke engagement og indflydelse om. Foreningener allerede kendt som en stærk samarbejdspartner,der kan sætte dagsordenen og kvalificere det politi-ske beslutningsgrundlag, såvel lokalt som nationalt.

Den stærke medlemsskare repræsenterer - sammenmed de associerede foreninger – en eneståendeviden og indsigt i det kommunaltekniske område ogdermed også en solid platform for at realisere deambitiøse visioner, som KTC netop har vedtaget. Degode relationer til medlemmer, samarbejdsparter ogassocierede medlemmer er i høj grad foreningenslivsnerve og har derfor også høj prioritet.

Lidt om foreningenKommunalteknisk Chefforening er en forening, derbestår af topchefer for det kommunale område oghar som formål at være talerør og udviklingsforumfor sektoren. Foreningen har i alt 178 medlemmer ogrepræsenterer dermed langt hovedparten af de dan-ske kommuner.

I forbindelse med kommunalreformen har forenin-gen haft lejlighed til at revurdere sit grundlag, såle-des at den i dag fremstår som en moderne forening,hvor fokus er på ledelse af den kommunaltekniskesektor.

KTC råder over sit eget medlemsblad, der i høj grader respekteret for at være det medie, der sætter denfaglige og ledelsesmæssige dagsorden for den kom-munaltekniske sektor.

StillingenSekretariatet består af i alt tre personer og er hjem-mehørende i Silkeborg. Sekretariatslederen referererdirekte til bestyrelsen og har løbende tæt kontakt tilformanden.

Sekretariatslederen vil blive ansat på en overens-komst svarende til den, der gælder på det kommuna-le område. Som udgangspunkt forventes en årslønpå ca. 500.000 kr. ekskl. pension, men efter nærmereforhandling.

Kommunalteknisk Chefforening søger ny sekretariatsleder:

Lille forening med store visioner

Job- og personprofilOplysninger om foreningen kan findes på www.ktc.dk.Der er udarbejdet en uddybende job- og personprofil, der kanrekvireres på foreningens hjemmeside eller på www.lundgaard-konsulenterne.dk.

Er der behov for uddybende oplysninger, kan der ske henvendelsetil partner Ole Bladt-Hansen på telefon 7542 4233/4034 8304eller til formand, teknisk direktør i Frederikshavn Kommune,Mikael Jentsch 9845 5000.

Ansøgningen sendes elektronisk til [email protected] eller med post til LundgaardKonsulenterne, Puggaardsgade 4, 6760 Ribe, så den er modtagetsenest tirsdag den 26. august 2008 kl. 9.00.

www.lundgaard-konsulenterne.dk


Deadline

Bedre tilgængelighed forhandicappede24 mio. kr. til tilgængelighed i 2008Manglende fysisk tilgængelighed kan være en alvorlig barriere for mennesker, der lever med et handicap. Derfor blev der ved sats -puljeforhandlingerne i 2007 afsat penge til en tilgængeligheds -pulje. Puljen skal sikre, at der løbende arbejdes med tilgængeligheds -forbedringer, så handicappede kan deltage i alle dele af samfunds-livet på lige fod med andre. I 2008 vil der blive uddelt 24 mio. kr.fra puljen.

Hvem kan søgeTilgængelighedspuljen 2008 kan søges af kommunale, regionale ogandre offentlige institutioner.Der kan søges om medfinansiering til forbedringer af handicappedeborgeres tilgængelighed til eksisterende byggeri med borgerrettedeservicefunktioner. Der ydes et fast tilskud på 25 pct.

TildelingskriterierProjektet skal som minimum opfylde et eller flere af de 8 bestem-melser i bygningsreglementet 2008, der vedrører tilgængelighed.Kravene drejer sig om etablering af handicaptoiletter, elevatorer,handicapparkeringspladser, teleslynger, niveaufri adgang oghandicappladser. Tilgængelighedsforbedringer på rådhuse, sund-hedsklinikker, jobcentre og kulturinstitutioner vil blive prioriteret.

Praktiske oplysningerAnsøgere skal benytte ansøgningsskema. Ansøgningsskema ogyderligere oplysninger kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsenshjemmeside. Læs mere på www.ebst.dk/tilgaengelighedspulje.

Ansøgningsfrist er 1. oktober 2008.

Ny metode bag oprensning af en afFyns største forureningerEn ny metode, som Region Syddanmark tog i brug i juni, kan gøre

rensningen af alvorlige jordforureninger med klorerede opløsnings-

midler mere effektiv og samtidig spare tid. Metoden skal bekæmpe

en af de største jordforureninger på Fyn ved at koge forureningen

væk. Forureningen, der truer værdifuldt grundvand, stammer fra et

tidligere renseri i Højby.

Det er den første oprensning i verden, der kombinerer to kendte

metoder, som hver for sig har vist sig at fungere godt. Oprensningen

sker ved, at man varmer de øverste jordlag op ved hjælp af elektrisk

opvarmede stålrør, der er boret ned i jorden. I de underliggende jord-

lag pumpes samtidig damp ned, så forureningen koges væk og sam-

les op.

"De samfundsmæssige perspektiver ved at kunne rense en så

alvorlig forurening op, som den vi har her i Højby, er meget store.

Samtidig kan erfaringerne nyttiggøres i mange andre sager" siger regi-

onsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst (V).

Kombinationen af de to metoder er ikke afprøvet før og vil derfor

blive fulgt med stor interesse blandt fagfolk såvel herhjemme som i

udlandet. Den valgte kombination af metoder er meget anvendelig,

fordi den muliggør oprensning i tæt bebyggelse uden nedrivning af

bygninger. Desuden er det en hurtig metode, sammenlignet med

andre metoder.

"Den forurenede grund i Højby er bebygget, hvilket ville fordyre og

dels begrænse mulighederne for en oprensning med traditionelle

rensemetoder," forklarer projektleder Hans Skou fra Jordforurening i

Region Syddanmark.

Oprensningen forventes at koste ca. 21 millioner kroner, som

finansieres af Region Syddanmark. Miljøstyrelsen har desuden bidra-

get til projektet, da styrelsen forventer, at erfaringerne fra projektet

kan bruges ved lignende jordforureninger fremover. Oprensningen vil

være færdig til jul.

Kilde: Region Syddanmark

EU støtte til regnvandsprojekt Når de nye kommuner nu for alvor skal til at forberede sig på at leve op

til kravene i EU's Vandrammedirektiv i 2015, kan det betale sig at finde

løsninger, som er både effektive og smukke. Forurenende stoffer i regn-

vand fra veje, hustage og andre overflader kan f.eks. renses i regnvands-

bassiner, der anlægges som kunstige søer. Ud over at forskønne bymiljøet

er løsningen også billigere end bagefter at rense de søer, åer og vandløb,

som i dag modtager de urensede og forurenende stoffer med regnvan-

det. Det konkretiseres i et nyt samarbejde mellem Silkeborg Kommune,

Århus Kommune, Odense Vandselskab, samt Aalborg Universitet og

Århus Universitet. Parterne søsætter netop nu et treårigt udviklingsprojekt,

som i alle tre kommuner afprøver tekniske løsninger i sammenhængende

vandområder på tværs af store bydele. Netop fordi alle tre kommunale

partnere har forpligtet sig til en såkaldt fuldskalatest, er der store forvent-

ninger til at realisere visionerne om at sætte nye standarder for design af

regnvandsbassiner, som er i harmoni med omgivelserne i byen.

Ud af projektets samlede budget på 35 mio. kr. finansierer EU-LIFE den

ene halvdel og de tre kommunale partnere samt Miljøstyrelsen tilsam-

men den anden halvdel.

Kilde: www.silkeborgkommune.dk

3D BY® og ORTOFOTO DANMARK®LANDSDÆKKENDE

3D BY® og ORTOFOTO DANMARK® erselvstændige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke.

3D BY® fremstilles i flere versioner:

med tilføjet „tag-udstyr“,

ortofotos.

ORTOFOTO DANMARKfremstilles på grundlag af farve-

UltraCam digitale kameraer i foråret/sommeren 2008.

I 2008 BlomInfo A/Sto nye landsdækkende produkter.

Masnedøgade 202100 København ØTlf.: 70 20 02 [email protected]

True Møllevej 98381 Tilst

Tlf.: 70 22 04 [email protected]

Vi kender markedets bedste trykforøgeranlæg, gør du?- nu kommer de med motorer i energiklasse 1.

Flygt’s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt dis-play på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere.

Hydrovars nye software giver mange muligheder:Trinløs hastighedsreguleringStyreenhed indbygget fra 1-8 pumperAlternering imellem pumperne Ekstern start og stopEkstern ændring af set punktTørløbssikringModbus kommunikation indbyggetOp til 22 kWUdkobling ved lavt flow

www.flygt.dkFor yderlige information, ring til R. Khan: tlf. 43 200 960

Midtjylland mangler motor-vejen, men Silkeborg skalleve med konsekvenserneaf den og forventer, atregeringen lever op til løf-terne om en optimalløsning!

/ Af formand for Plan- og Miljøudvalget og

viceborgmester Hanne Bæk Olsen (S),

Silkeborg Kommune

Silkeborg skal have en motorvej.

Endelig! Vi skal bare ikke have den

motorvej, som et flertal af borgerne

og politikerne ønsker. Vi skal have

den linieføring, som statsministeren

har sat alt ind på, var den rigtige -

for ham. Vi ved nu, at der er flertal

for den linieføring i Folketinget. Og,

nu er vi kørt så møre i Silkeborg, at

også udskiftes, så vi får to smukke

vejbroer, som klæ’r og ligner hinan-

den.

Vi vil også have en støjafskærm-

ning der er optimal i forhold til, at

motorvejen går igennem bymæssig

bebyggelse. Kort sagt – når flertal-

let har sagt A, så må de også sige B

– og sikre, at der afsættes penge

nok til en fremtidssikret linieføring,

der tager hensyn til mennesker og

miljø. Det skylder de hele Midtjyl-

land, som mangler motorvejen, og

det skylder de Silkeborg, som skal

leve med resultatet. Hvis statsmini-

steren ikke lever op til sit løfte til

Silkeborg om, at prisen på motor-

vejen ikke er afgørende, men at

”gennempløjningen” af byen skal

løses optimalt, så er det ikke kun

løftebrud – så er det omsorgssvigt!

Lad os så komme i gang – så vi har

motorvejen klar om 10 år.

vi bare siger tak for overhovedet at

have fået en beslutning.

Planlægningsarbejdet skal nu i

gang, og vi er helt parate til at

bidrage. Næste skridt er, at vi hur-

tigt får afsat penge på anlægsloven,

så vi kan få den motorvej igennem

Silkeborg by. Vi har oplevet et

overgreb i forhold til Silkeborgs

egne ønsker – nu vil vi høres, når

selve udformningen af vejen skal

besluttes og føres ud i livet. Nu skal

folketingets politikere – som ikke

skal leve med linieføringen – høre

efter. Motorvejen skal udformes og

gennemføres, så den også er den

gode løsning om 25 år. Det vil sige,

at når motorvejen skal krydse over

Gudenåen (ja, det skal den altså

stadigvæk!) skal det ske over en ny

vejbro. En smuk, enkel bro, som

underordner sig Gudenåen og det

øvrige landskab på dette vigtige

sted, hvor Silkeborg Langsø glider

ind i selve Gudenåens løb.

Den nuværende rute 15 passe-

rer Gudenåen på samme sted, og

denne gamle vejbro skal naturligvis


Den nye motorvej i Midtjylland skal også krydse Gudenåen.

Silkeborg skal have enmotorvej!

Formand for Plan- og Miljøudvalget iSilkeborg Kommune, Hanne Olsen.

Politisk kommentar

Klima er én af de spænden-de og højt prioriteredeopgaver, der kan bidrage tilat skabe ny synlighed forteknik- og miljøområdet.

/Af teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg kom-

mune og chef for Teknik & Miljø Jesper Brandt, Gre-

ve kommune, begge KTCs bestyrelse.

På de foregående sider kan du

læse annonce for KTCs årsmøde

2008. Vi har vist alle næsten fået

nok af klima - på overskriftsplanet i

hvert fald - og derfor er der i pro-

grammet også lagt vægt på at

temaerne uanset deres klima- ord-

lyd, bliver hægtet uløseligt sammen

med organisation og ledelse gene-

relt, ligesom det er et mål at

afdække hvordan klimadebatten på

godt og ondt lever sit liv midt imel-

lem teknik og politik.

Tæt på Klima Camp DK 08På KTCs årsmøde kan man også

komme tæt på Klima Camp DK 08

og de anbefalinger og ideer som

kom ud af campen. Du kan høre

oplæg om Klima Camp DK 08, både

på formiddagens konference og

eftermiddagens temakonferencer og

være med til at videreudvikle og

diskutere ideerne. Samarbejdsfor-

men – processerne og dyrkelsen af

netværk med udspring i de faglige

temaer, giver deltagerne – både fra

virksomheder og

kommuner et

spændende ind-

hold og mulighed

for at dyrke net-

værket. Virksom-

hedernes delta-

gelse i årsmødet

ændres og indgå

i den ramme, der

skabes for lige-

værdig debat og

dialog.

Klima Camp

DK 08 blev

afholdt i maj

måned i et sam-

arbejde mellem FRI og Dansk Mil-

jøteknologi.

Udvidet målgruppeKTC satte i 2006 en udvikling af

foreningens årsmøde i gang – med

fokus på mere debat og dialog og

netværksdannelse mellem delta-

gerne. Årets årsmødearrangement

er næste skridt i udviklingen af års-

mødet. Det indebærer dels at kon-

ferencen afvikles over 2 dage og

dels, at målgruppen udvides. Kon-

ferenceprogrammet tilrettelægges,

så det er relevant for KTC-medlem-

merne, KTCs faggrupper og med-

lemmer af KTCs associerede fore-

ninger samt kommunernes rådgive-

re og private samarbejdspartnere.

KTC tager konsekvensen af de

seneste års dalende interesse fra KTC

medlemmernes ægtefæller, således

at der ikke længere laves særlige

arrangementer for denne gruppe.

To dageOverordnet set bliver de 2 dage

inddelt således at der på førsteda-

gen fokuseres på det offentlige og

private samspil, hvor konferencens

deltagere gennem styrede proces-

ser – faglige oplæg og alternative

arbejdsformer, udarbejder et fælles

aktionskatalog med

årsmødets faglige

tema i højsædet. På

andendagen inte-

greres den nye

viden i KTCs egne

rækker – i faggrup-

per og KTC Kredse-

ne og der skrues op

for ambitionerne

gennem intern stra-

tegiudvikling, ledel-

sestemaer og

spændende indspil

udefra. KTC-med-

lemmerne får mulig-

hed for at dyrke

deres regionale og personlige net-

værk og afholder på 2. dagen lige-

ledes KTCs generalforsamling.

Du kan finde program og tilmel-

dingsblanket på www.ktc.dk


KTC årsmøde 2008 i Odense

Klima – mellem teknikog politik!

”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller

besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har

spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og

teknologier.”

Leif Bentsen, direktør for

Krügers danske division

Vi har fået nyt logo

Krüger står for innovative løsninger og teknologier til

vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende

ekspertise og erfaring kombineret med lokal

tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk.

Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab

inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk

erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

fvd

f

d

Krüger A/Si Danmark og Norden

Over 600 engagerede medarbejdere ►

Helhedsorienteret samarbejdspartner►til kommuner og industrier

10 specialiserede datterselskaber, ►bl.a. Krüger Aquacare, Hydrotech, AnoxKaldnes og Rossmark

Innovativeløsninger og teknologier

Til drikkevand, procesvand, ►afløbssystemer, spildevandsanlæg, slambehandling, kontrolsystemer og jordrensning

Mere end 250 patenterede teknologier:►Coplator, Actiflo, Multiflo, BioDenitro, Biostyr, MBBR, MetClean, BioTherm, BioCon, Pyrofluid, Athos, STYR on-line, STAR2 osv.

Utallige referencerKøbenhavn, Randers, Draguignan, Odense, ►Varde, Borås, Søborg, Århus, Hedensted, NoviSad, Aalborg, Søllerød, Silesia, Aranda, Kolding, Xian, Vilnius, Slagelse, Helsinki, Helsingør, Budapest, Skt. Petersborg, Farum, Hobart, Kaliningrad, Oslo, Malmø, Lissabon, Lago Agrio, Klaipeda, Lodz, Kgs. Lyngby, Haderslev, Roskilde, Warszawa, Sandby, Mora, Hapaavesi, osv.

De tekniske forvaltningerhar bunker af spændendeopgaver og mangler blotunge kvikke hoveder til atløse dem.

/ Af Lone Misfeldt, Tankegang a-s

Det er sommer i Danmark. Solen

skinner fra en skyfri himmel. Vejen

mod Roskilde Rådhus bugner af

afslappede, ferieklædte unge, der

som lemminger trækker i en ret-

ning – mod festivalpladsen fuld af

musik og gang i den. På Rådhuset i

Roskilde sidder Teknisk direktør Ole

Møller og driftschef Carsten Leth fra

Albertslund. Begge sommerklædte.

Ole Møller er i ført det obligatoriske

orange festivalarmbånd og tilhøren-

de T-shirt. Festivalen er en af de

mange farverige opgaver, der gør

det sjovt at være ansat i den tekni-

ske forvaltning i Roskilde. Det er

måske ikke lige de unge på vej til

musikfest, som samtalen handler

om, men manglen på unge hove-

der i de tekniske forvaltninger er et

stigende problem.

”Der er stadig større rekrutte-

ringsproblemer i de danske kom-

muner. Der er mangel på vejinge-

niører, spildevandsingeniører,

byplanlæggere og byggesagsbe-

handlere,” forklarer Ole Møller.

”Og jo længere væk fra uddan-

nelsesstederne kommunerne lig-

ger, jo sværere er det at tiltrække

kvalificerede ansøgere.”

Derfor sætter KTCs faggruppe

for Ledelse, Kompetence og Orga-

nisation fokus på rekruttering.

Gruppen er i fuld gang med at få

udviklet en udstillingsstand til nogle

af de mange job- og karrieremes-

ser, der afholdes rundt om i landet.

Det har været en opgave, som fag-

gruppen har prioriteret højt. KTC

har valgt at bidrage med økono-

misk støtte til projektet.

Privat eller offentlig”Det er rift om byggesagsbehand-

lerne,” fortæller Carsten Leth.

”Byggeboomet og den manglen-

de arbejdskraft giver længere sags-

behandlingstider for borgerne.”

I stedet bliver der brugt konsu-

lentydelser fra private rådgivere, og

det er et godt supplement til den

manglende arbejdskraft. Der er dog

stadig områder, hvor det er nød-

vendigt at have den tilstrækkelige

kompetence in-house.

”Vi har langt bedre erfaringer

med at have den nødvendige byg-

herrerådgivning selv,” lyder det fra

Ole Møller og peger ud gennem

vinduet på den store byggeplads,

der på et tidspunkt skal blive til stor

tilbygning til rådhuset, så den fusio-

nerede kommune kan samle alle

sine administrative medarbejdere

på én adresse.

”Vi kan sagtens lægge projekte-

ring og byggemodning ud til private

firmaer, men selve styringen vil vi

altså gerne have hånd i hanke

med. Vi kender det politiske system

og rammerne, så den del er vi

meget bedre til.”

”Enig,” supplerer Carsten Leth.

”På samme måde kan man godt

købe hjælp til udarbejdelse af lokal-

planer, men kendskabet til lokale

forhold og den politiske proces lig-

ger i forvaltningen. Og det er den

opgave, vi skal ud at sælge til de

unge mennesker.”

De private rådgivningsvirksom-

heder kan løse mange opgaver,

men ejerskabet til en proces eller

et projekt har kommunen. Det er


Teknik og miljø til salg

KTC på jobmesserDer er foreløbigt reserveret

plads på følgende messer:

Aalborg den 7-8. oktober

Odense den 23. oktober (fore-

løbig accept)

Århus d. 6. november (i første

omgang på venteliste)

Lyngby marts 2009

ØkonomiKTC finansierer udviklingen af

et samlet udstillingskoncept og

tilhørende stand.

Kommunerne tilbydes en

udstillingspakke, der indehol-

der:

- pressepakke

- annoncemateriale

- udstillingsavis med gode

portræthistorier af unge med-

arbejdere

- visitkort til udstillere

- udstiller T-shirt

- fælles coaching af udstillere

- deltagergebyr

Pakken vil komme til at koste

ca. 20.000 kr. ex. moms.

medarbejderne, der styrer proces-

sen igennem fra planlægningsfasen

over første spadestik til projektet

står funklende og færdigt, som den

rådhusbygning vil gøre om føje år.

På samme måde er det alfa og

omega for lokalplansprocessen, at

det er kommunens egne medar-

bejdere, der er tovholdere.

De dygtige ungeNye uddannelser, anderledes krav

og mangfoldighed betyder, at de

unge i dag kan arbejde på tværs af

faggrupper. De har fokus på proces

og er fagligt kompetente.

”Mange af dem er bare så dygti-

ge og selvstændige. Jeg har også

haft held med at ansætte folk med

en lidt anden baggrund, end dem

der er gået på pension fra stillinger-

ne. Fx. har vi nogle landskabsarki-

tekter, der udfylder ingeniørstillin-

ger, fordi de har meget fokus på

proces og projektstyring” siger Ole

Møller.

Til gengæld stiller de unge krav,

og de er ikke så længe i samme

job eller samme kommune som de

var en gang. Som en del af forar-

bejdet med at finde de rigtige bud-

skaber til det kommende udstil-

lingsmateriale, er der blevet afholdt

en workshop med unge medarbej-

dere i Albertslund, Høje Taastrup og

Roskilde.

Resultaterne herfra taler deres

tydelige sprog. De unge er målret-

tede, og hvis ikke forholdene er i

orden, så er det videre til næste

sted.

”De er der ikke så lang tid. Der

er hurtigere omsætning af unge

medarbejdere.


Teknisk direktør Ole Møller fra Roskilde Kommune og driftschef Carsten Leth fra Albertslund vil have flere unge hoveder i de tekniske forvaltninger.

Yderligere informationI august vil der blive udsendt en samlet beskrivelse til alle tekniske

direktører og chefer. Af hensyn til den videre planlægning, så er det

vigtigt med en hurtig tilbagemelding.

Flere oplysninger kan fås hos:

Ole Møller Roskilde Kommune telefon 46 31 34 00,

mail [email protected]

Carsten Leth, Albertslund Kommune telefon 43 66 04 66,


Jens Stærdahl, Roskilde Kommune, telefon 46 31 34 04 ,


(projektsekretær)

Lone Misfeldt, Tankegang a-s, telefon 70 12 44 12, mail lone@tanke-

gang.dk

Flere af de unge nyuddannede

ser et job i den tekniske forvaltning

som en karrieremulighed. De

opbygger de nødvendige kompe-

tencer og har gode muligheder for

en videre karriere i andre kommu-

ner eller i den private sektor,” for-

tæller Carsten Leth.

Jobmesser er første skridtDerfor er det så vigtigt at vise, at

den tekniske forvaltning er en

spændende arbejdsplads med højt

til loftet. De mange nye storkom-

muner giver nogle helt nye mulig-

heder. Der er plads til flere opgaver,

og de faglige miljøer er blevet

større og mere spændende.

”Rekruttering og fastholdelse er

et indsatsområde. Det er tydeligt, at

vi skal gøre noget,” siger Ole Møller.

”Derfor har vi bedt Tankegang

om at hjælpe os med at lave en

udstilling, der kan bruges på de

mange jobmesser.”

”Kommunerne er jo ikke kendt

for at brande sig, men vi har man-

ge gode projekter som fx vores

arbejde med klima,” tilføjer Carsten

Leth.

Begge er enige om, at kommu-

ner, der er kendte for et godt ima-

ge i andre sammenhænge, har

nemmere ved at tiltrække virksom-

heder, borgere og kvalificerede

medarbejdere. Det er et langt sejt

træk, som kommunerne står over-

for. Udstillingen på jobmesserne er

kun et lille bidrag. Samtidig opfor-

drer de to chefer alle deres kollega-

er til at åbne dørene for de unge.

Det kan ske ved at tage praktikan-

ter eller stille sig til rådighed med

specialeemner og måske en speci-

aleplads.

”Alle os, der er ansat i den tekni-

ske forvaltning, har en opgave med

at fortælle de gode historier om


Øget fokus på økonomien i byggeprojekterne afføder et stigende pres for et IT-værktøj, der er nemt at bruge, og som hurtigt kan give det nødvendige overblik.

BSA Projektregnskab er udviklet for bygherrer og rådgivere og håndterer på en enkel måde økonomien i projekterne. Ikke uden grund er BSA Projektregnskab Danmarks mest udbredte projektregnskabsværktøj.

Få mere at vide på byggecentrum.dk/bsa eller ring til os på 70 12 06 00.

BYGGESAGSADMINISTRATION

Hvor svært ka’ det være?

Det siger de ungeSom del af det indledende arbejde med at finde de rigtige budskaber

afholdte Fagruppen for Ledelse, Kompetence og Organisation sam-

men med Tankegang en workshop med unge nyansatte fra Alberts-

lund, Høje Taastrup og Roskilde.

Deres budskaber var blandt andet:

”Tag udgangspunkt i vores kompetencer.”

De unge vil have indflydelse både på opgaver og arbejdsplads. Umid-

delbart kan kommunen opleves som et stift system, hvor der er man-

ge arkivskabe og stempler samlet. Det kommer blandt andet til udtryk

i jobannoncerne.

”I er for dårlige til at sælge jer selv”

Der mangler forståelse for, hvad er det for typer af opgaver, som kom-

munerne har. Det gælder både blandt de studerende og undervisere.

Samtidig tænker kommunerne ikke altid over, hvem de sender ud for

at repræsentere dem i undervisning eller foredrag. De gamle tørvetril-

ler sælger ikke billetter hos de unge og er med til at opretholde det

lidt forstokkede, matadoragtige billede, som både de unge og deres

omgangskreds har af kommunen som arbejdsplads.

”Vi skaber virkeligheden”

De unge oplever, at der er mulighed for både at være i dialog med

borgere og politikere. Som ansat i kommunen er man tæt på den

politiske proces. Det er spændende at arbejde i en politisk organisati-

on, og der er ikke to dage, der er ens.

”Arbejdstiderne passer til familielivet”

De unge oplever, at der bliver taget hånd om dem. Det er ok også at

vil have en familie, og der er mulighed for, at mænd også kan holde

barsel.

”Stort udviklingspotentiale”

Der er gode muligheder for efteruddannelse, og man får hurtigt

ansvar for større opgaver. Samtidig er de unge også utålmodige. De

sidder ikke og venter på at få indflydelse – de går målrettet efter den.

Og de bruger deres netværk til at tage referencer på kommende

arbejdspladser.

vores arbejdsplads. Det er både

ved middagsselskaber, når vi er

ude som censorer og i mange

andre sammenhænge,” fortsætter

Ole Møller.

”Ja, vi skal tænke over, hvem vi

sender ud som repræsentanter for

vores arbejdsplads. De unge med-

arbejdere, som vi indledningsvis

har talt med, havde flere skrækhi-

storier om deres møde med kom-

munalt ansatte i forbindelse med

deres studie,” forklarer Carsten

Leth.

”Vi er alle ambassadører for

vores fag.”

”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller

besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har

spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og

teknologier.”

Leif Bentsen, direktør for

Krügers danske division

Krüger står for innovative løsninger og teknologier til

vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende

ekspertise og erfaring kombineret med lokal

tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk.

Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab

inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk

erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.

Vi har fået nyt logo

Veolia WaterSolutions & Technologies

Over 250 patenterede teknologier►

7 700 medarbejdere, ►heraf 60% forskere, ingeniører og projektledere

120 selskaber i 55 lande►

Krügers moderselskab og ►en division i Veolia Water

Veolia Water

Verdens førende inden for services til ►vand- og spildevandssektoren

83 000 medarbejdere►

Specialiseret i drift af vand- og spildevands-►anlæg med 5.000 driftskontrakter i 60 lande

En division i Veolia Environnement►

Veolia Environnement

Specialiseret i helhedsløsninger ►på miljøområdet

Består af fire divisioner: Veolia Water, ►Veolia Energi, Veolia Miljøservice og Veolia Transport

300 000 medarbejdere, heraf er 800 ►alene ansat til forskning og udvikling

r r

Konflikten mellem bevaringog fornyelse er et af tema-erne Danske Parkdage2008 som afholdes i Hels-ingør i dagene 8. til 10.september.

/ Af Micharl Nørgaard

Arrangørerne bag Danske Parkdage

er Kommunale Park- og Naturfor-

valtere og Skov & Landskab ved

Københavns Universitet. Arran-

gørerne har indfanget nogle af de

mest spændende og relevante

temaer på park og naturområdet

lige nu og programmet giver mulig-

hed for at diskutere og høre erfarin-

ger om alt fra borgerinddragelse til

parkforvaltning og driftskontrakter.

Over de sidste par år er konfe-

rencen også blevet et mødested

for kommunalpolitikere med inter-

esse for området; man er godt på

vej med at skabe en god platform

for dialog med politikerne og et

rum, hvor politikerne kan komme

tættere på nogle af de vigtigste

temaer på området.

Et af temaerne på konferencen

er ”bevaring og fornyelse” og da

Helsingør er vært for årets udgave

af Danske Parkdage, så er Projekt

Kulturhavn Kronborg og erfaringer-

ne herfra udgangspunkt for et af

temaerne på konferencen. Vi har i

den anledning været i Helsingør og

taget en snak med borgmester Per

Tærsbøl som du også kan møde på

konferencen. Tærsbøl fortæller i

interviewet om den lange vej fra et

forladt værftområde og til den for-

anstående realisering af projektet.

Projektet har også skabt konflikter

og var også grundlag for et nyt parti.

Læs interview fra Helsingør på

de efterfølgende sider.

Byudvikling ogparkforvaltningOg så har vi også et par artikler, der

sætte fokus på nogle af de oplæg

der er på konferencen Danske

Parkdage. Læs de spændende

artikler med direkte relevans til kon-

ferenceprogrammet, bl.a. om

bæredygtig byudvikling i en tid,

hvor store arealer hvert år inddra-

ges til byområde på bekostning af

skov og natur. Læs også 10 gode

huskeregler, når man skal udarbej-

de driftskontrakter på parkområdet.

26 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING

Danske Parkdage 2008

Natur og kultur! Fakta om KommunalePark- og Naturforval-tereKommunale Park- og Naturfor-

valtere er en faglig interesse-

forening, der blev stiftet i

1955. Foreningen har en ræk-

ke aktiviteter og er bl.a. med i

række udvalg, komitéer og

arbejdsgrupper og i samfunds-

debatten om offentlige friarea-

ler, og formidler artikler herom

til bl.a. tidsskriftet "Teknik &

Miljø - Stads- og havneingen-

iøren". Sidst men ikke mindst

arbejder foreningen for at sikre

en god kontakt og erfaringsud-

veksling mellem foreningens

medlemmer.

A R R A N G Ø R E R

Skov & Landskab, Københavns Universitet

Kommunale Park- og Naturforvaltere

U D D R A G F R A P R O G R A M

D A N S K EP A R K D A G E

Danske Parkdage besøger i år Helsingør, en af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med en historisk købstad og en levende natur. Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere står bag det tradi tionsrige arrangement.

Med udgangspunkt i værtsbyen Helsingør behandler Danske Parkdage 2008 fi re aktuelle emner:

Projekt Kulturhavn Kronborg danner udgangspunkt for en diskussion om principper for bevaring og fornyelse af kulturværdier i byen.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som er planlagt til efteråret 2009, er eksempel på det øgede samarbejde mellem Miljøministeriet og de kommunale park- og naturforvaltninger.

Borgerinddragelse med erfaringer fra amerikansk parkforvaltning.

Helsingør er porten til Sverige, og dermed et naturligt udgangspunkt for ekskursion til Skåne.

T I L M E L D I N G

Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk > Kurser

Tilmeldingsfrist er d. 8. august 2008.

S E P R O G R A M M E T P Å W W W . S L . L I F E . K U . D K

Kulturhavn Kronborg – landskabsplanen der binder byen og borgen sammenTina Elkjær Christensen, projekt koordinator,

Kulturhavn Kronborg

Jeppe Aagaard Andersen, landskabsarkitekt

MDL

Historiske haver I: G.N. Brandt og den grønne revolutionLulu Salto Stephensen, kunsthistoriker

Historiske haver II: Principper for bevaring og omdannelse af det urbane landskabMalene Hauxner, professor, Skov & Landskab

Byen som mødestedLars Gemzøe, arkitekt MAA, Gehl Architects

Public participation and private involve-ment in park management in New York CityAdrian Benepé, Park Commis sioner, New York

City Department of Parks and Recreation

Regeringens politik på park- og natur-områdetMiljøminister Troels Lund Poulsen

Samarbejdsformer i forvaltningen – intern

drift, udlicitering og partnerskaber

Samlet park- og naturpolitik og hvordan om-

sætter man politikken til konkrete planer og

handlinger, fx perspektivplaner

Profi lering af den kommunale park- og natur-

forvaltning

Bæredygtig byudvikling – byvækst uden

byspredning i det åbne land eller i byens

grønne områder

Natur og kultur– i Danmark og internationalt8. - 10. september 2008 på Lo-skolen i Helsingør

P A R A L L E L L E S E S S I O N E R

Helsingørs borgmester PerTærsbøl er om nogen man-den bag realiseringen afKulturhavn Kronborg, somhar været 25 år undervejs,siden byens gamle hjerte -skibsværftet - blev nedlagti 1983. Det har været en sejkamp, men han er sikkerpå, at det vil give et stortløft til byen.

/ Af Kristian Jørgensen

Tiderne hvor Helsingør Havn sum-

mede af larmen fra stål, svejseap-

parater og beskidte værftsarbejdere

er for længst forbi. Nu er Helsingør

Havn noget, turisterne kører forbi

for at komme ud til det verdensbe-

rømte Kronborg Slot, mens havnen

har fået lov at sygne hen.

”Det er lige over 25 år siden, vi

lukkede værftet, og så har det ligget

mere eller mindre ubrugt hen, og vi

har haft mange tanker om ditten og

datten, og ingenting af det er blevet

realiseret. Der må helst ikke ske

forandringer – alle er så konservati-

ve, at de stemmer på mig,” siger

Per Tærsbøl, konservativ borgme-

ster i Helsingør siden 1994 og

medlem af byrådet helt tilbage fra

1974.

Men det ændrer sig nu endelig.

I september tages første spadestik

til en total omlægning af Helsingør

Havn, og borgmesteren er sikker

på, at Kulturhavns-projektet vil løfte

hele byen til et nyt niveau, når det

hele står klar i 2012. Og han ser

allerede tegn på, at Kulturhavnen

vil trække endnu mere udvikling

med sig til havneområdet:

”Det her giver en synergi-effekt.

Her sidste uge (slutningen af juni,

red.) kunne vi offentliggøre, at Øre-

sundsakvariet – som også ligger

her – også barsler med nogle tan-

ker. Det er et projekt til 300 millio-

ner, hvor de vil udvide i det områ-

de og lave noget helt unikt. Det

giver altså noget synergi, men det

trænger vi også til. Helsingør er jo

ikke en industriby mere, som den

var i gamle dage; vi skal leve af turi-

sterne og af handelsliv. Vi kommer

jo ikke til at leve af fabrikationsvirk-

somheder mere. Jeg er helt sikker

på, at i indre by, specielt nede

omkring havnen, der vil ske en

masse i de kommende år.”

Helsingør er en turistbyHelt tilbage i 1989 ville Per Tærsbøl

gerne have opført 60.000 kvadrat-

meter boliger, hotel og kongres-

center på værftets gamle område.

Det fik han ikke lov til, og i bakspej-

let kan han godt se, det var forkert,

for så var Kronborg blevet gemt helt

af vejen. Men der er Kulturhavnen

og Kulturværftet mere i respekt for

Kronborg, samtidig med at man får

trukket mere liv og mennesker ned i

den ende af byen, der indtil nu har

været den døde ende. Problemet


Tærsbøls vision:

Fra værftsby til kulturel by!

Borgmester Per Tærsbøl foran Kronborg, der skal fremhæves med det storstile-de projekt ’Kulturhavn Kronborg’.

har været, at der ikke var noget liv

mellem Kronborg og byen, så de to

ting har ligget adskilt, og derfor har

man heller ikke fået udnyttet hele

det potentiale, der ligger i de mange

turister, der besøger Kronborg.

”De kommer i busser, og så

kører de ind på Kronborg, og så er

det bal forbi. Det kommer vi til at

vende rundt på, forstået på den

måde, at når alt det her bliver lavet,

så bliver der også andet end Kron-

borg at kigge på – Handels- og

Søfartsmuseet for eksempel er

noget helt unikt,” siger Per Tærsbøl.

Han mener, at det er turisterne,

Helsingør kommer til at leve af i

fremtiden, fordi de store virksomhe-

der ikke længere ligger i byen. Der-

for fokuserer man udviklingen på

det kulturelle område, hvor udviklin-

gen af havneområdet ikke vil blive

en enlig svale. Blandt andet vil man

også udvikle byens lystbådehavn,

der er en af Danmarks to største.

”Vi må indstille os på, at vi ikke

er en værftsby mere, vi er en kultu-

rel by,” siger borgmesteren.

Helsingør har ellers altid båret

præg af at have været en værftsby.

Tidligere kom alle drenge i byen i

lære på værftet, men det er nu 25

år siden, værftet lukkede, og byen

har en af de højeste gymnasiefre-

kvenser i landet. Alligevel er det en

smule vemodigt for Per Tærsbøl, at

man nu siger farvel til noget af det

sidste fra værftsbyen Helsingør.

”Jeg var borgmester i de tre

måneder, hvor værftet skulle lukkes,

og det var fandeme ikke sjovt. I 94-

95 væltede vi de store haller nede

på den grønne plet. Det var en

vemodig oplevelse, jeg slet ikke ville

have været foruden. Der stod 200

værftsarbejdere og jeg dernede, og

så stod vi der og fik et par bajere, og

så græd nogen af dem en lille tåre,”

siger den lune borgmester.

Det har været op ad bakkeDet har nu ikke været nemt at nå

hertil, erkender Per Tærsbøl. Gen-

nem flere år har der været diskussi-

on om Kulturværftet og Dokhalv-

øen (som omtales andetsteds i bla-

TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 29

Ombygningen af Helsingør Havn består af fire dele:1) Kulturhavnen: Genskabelse af Kronborgs forsvarsanlæg med

opførelse af bastioner, volde og Von Scholtens Ravelin, som

tager pladsen fra den nuværende dokhalvø i havnen. Samtidig

moderniseres havnen med nye pladser og kajanlæg, blandt

andet en ny og større Kongekaj, hvor Kongeskibet kan lægge til.

Hensigten med projektet er at fremhæve Kronborgs placering,

binde byen og slottet mere sammen og skabe mere liv i hav-

neområdet. Projektet har en pris af 291 millioner kroner.

2) Handels- og Søfartsmuseet: Som erstatning for det nuværende

museum på Kronborg etableres et helt nyt, banebrydende

søfartsmuseum i en nedlagt dok mellem Kronborg og det kom-

mende Kulturværft. Det oprindelige budget på 135 millioner

kroner indså man hurtigt var for lidt, men i juni blev der givet

tilsagn om 212 millioner kroner samt midler til senere indret-

ning af museet og etablering af byggepladsen, mens opførel-

sen står på.

3) Kulturværftet: Der anlægges en stor værftsplads, og de gamle

værftsbygninger laves om til et kulturcenter med bibliotek og

en multisal til koncerter, teater og kongresser. Helsingør Kom-

mune står alene for finansieringen af de 260 millioner kroner.

4) Udvikling af Kronborg Slot: For at styrke slottets status som ver-

densarv sættes der fokus på liv, aktiviteter og historiefortælling.

Forventet samlet pris for perioden 1998-2010 på 250 millioner

kroner.

Helsingør Havn som den så ud før i tiden, da der var værft. Halvøen er nu ryddet for bygninger og er i stedet grønt areal.

det), og ifølge Tærsbøl selv har der

været mindst 1.000 læserbreve,

der har skældt ham ud over det

kommende projekt. Men han for-

nemmer, at stemningen vender sig,

jo tættere på projektet kommer.

”Det har da været op ad bakke

for at sige det pænt. Men nu kan vi

begynde at høre, at folk siger ’det

er nok ikke så ringe’. Men der er

inkarnerede modstandere – der

må jo ikke ske noget. Jeg kom til at

sige i en fjernsynsudsendelse, at

hvis ikke man havde ladet nogen

komme med nogle ideer og få

dem gennemført, så havde vi boet

i jordhuler endnu. Det skulle jeg

nok ikke have sagt.”

En del af kritikken er gået på

finansieringen, men der er slet ikke

et problem, hævder Per Tærsbøl.

Snarere tværtimod.

”Vi har pengene til det her. Det

er jo det store problem, at vi har

penge til at bygge, men staten

siger, at vi ikke må nu. Nu er der jo

anlægsstop og driftsstop og fanden

og hans pumpestok. Det man så

kan sige er, at alle de her ting hæn-

ger sammen. Staten er involveret i

det, Handels- og Søfartsmuseet

kommer ikke, hvis ikke vi laver

vores, og Realdania kommer heller

ikke, så det hænger sammen i en

pakke, hvor staten er involveret.

Det hele hører jo sammen, så der-

for får vi nok lov at bygge,” siger

Tærsbøl og tilføjer, at Helsingør

Kommune havde 528 millioner i

kassen ved årsskiftet og ikke har

skullet låne til byggeriet.

Den 68-årige borgmester tror

også, at en del af kritikken er et

politisk spil, og at mange politikere

bruger sagen til at køre sig i stilling

til næste valg. For Kulturhavnen har

ikke været en vindersag blandt væl-

gere, hvilket man også kan se af de

over 13.000 protestunderskrifter i

en by med 34.000 indbyggere

(kommunen 61.000).

”Det her kostede mig 6.000

stemmer sidste gang ved valget.

Forrige gang bar jeg 12 af vores 13

mandater ind i byrådet, og sidste

gang fik vi 9, og det var Kulturværf-

tet,” siger Tærsbøl, der dog stadig

tror på projektet trods modgangen:

”Jamen, to år efter det her er

bygget, så står alle sammen og

klapper i deres må hænder og siger

’det har vi sagt hele tiden’. Nu kom-

mer de farende alle sammen, og

der er jo næsten størst interesse

udefra. Du bliver jo aldrig profet i

din egen by.”

Læs mere om Kulturhavns-projek-

tet i artiklen ”Kronborg får nye

naboer” af Kulturhavnens Projekt-

leder Tina Elkjær Christensen. Du

finder den på

www.teknikogmiljo.dk


Kronborg blev før i tiden gemt helt af vejen for værftet. Selvom der nu ikke længere er værft, skal byens vartegn endnumere frem i lyset.


Kulturhavn Kronborg væk-ker langt fra udelt begejst-ring i Helsingør. 13.000borgere har skrevet underpå en protest mod Kron-borgs nye ravelin, dererstatter en nuværendehalvø i havnen, og det nyekulturhus i det gamle værfthar delt både byen og byrå-det.


Kulturhavn Kronborg og det til-

hørende Kulturværft har sat sinde-

ne i kog i Helsingør. Et nyt kultur-

hus på den gamle værftsgrund og

en ombygning af havnen, så Kron-

borg får sine oprindelige omgivel-

ser tilbage, er langt fra nogen god

idé, mener mange i domkirkebyen.

Faktisk har protesterne mod projek-

tet født et helt nyt parti i Helsingør,

Lokaldemokraterne. Partiet blev

startet i protest mod Kulturværftet

af Jan Ryberg, der tidligere var for-

mand for Socialdemokraterne i Hel-

singør.

Protesterne har først og frem-

mest været rettet mod Kulturværf-

tet, der skal opføres, hvor det gam-

le værft hidtil har stået, og ned-

læggelsen af den såkaldt Dokhalvø,

som tidligere husede værftshaller,

og hvor man nu har et grønt areal

til koncerter, kræmmermarkeder og

andet. Og så er der lige det med

pengene – budgettet er efterhånd-

en løbet op i over en milliard kro-

ner, hvoraf Helsingør Kommune

skal betale hele Kulturværftet til

260 millioner og 52 millioner til

Kulturhavnen.

”Grundidéen i at lave forskøn-

nelse af området og få tingene til at

hænge bedre sammen, så det bli-

ver en mere naturlig del af Helsin-

gør by og havn, den er jeg sådan

set med på. Men jeg er ikke med

på finansieringsmodellen, jeg er

ikke med på at nedlægge Dokhalv-

øen, og jeg er slet ikke med på at

flytte et velfungerende bibliotek,”

siger Jan Ryberg og henviser med

det sidste til, at Kulturværftets pri-

mære funktion bliver at huse byens

hovedbibliotek.

Jan Ryberg mener som flere

andre modstandere, at placeringen

af biblioteket på havnen er fejlagtig,

fordi et bibliotek ikke kan give turi-

ster og byens borgere en kulturop-

levelse på den mest attraktive

plads i byen. Den anden af hoved-

Helsingør:

Konflikten om Kulturhavnen

Kulturværftet, der skal opføres i de gamle værftsbygninger, er genstand for stor opstandelse i Helsingør. Det samme erDokhalvøen, som man kan se i forgrunden (Foto: Torben Sørensen).


ankerne mod projektet er som

nævnt, at man vil fjerne Dokhalv-

øen i Helsingør Havn. Over 13.000

borgere Helsingør har skrevet

under på en protest mod at ned-

lægge Dokhalvøen for at genetab-

lere den historiske Von Scholtens

Ravelin ved Kronborg.

”Det (Dokhalvøen, red.) mener

jeg, vi skal lave om til en folkepark,

hvor vi kan have alle mulige former

for aktiviteter. Cirkusplads, koncerter,

kræmmermarkeder – alt hvad man

kan lave nede på den kæmpestore,

meget meget flotte plads, der ligger

nede ved Helsingør Havn. At grave

den væk, det er simpelthen det gla-

de vanvid,” siger Jan Ryberg, som

mener, at den nye ravelin bliver for

lille og for skrånende til at blive

anvendt på samme måde.

Det kræver politisk modMen at der er en så betragtelig

modstand blandt borgerne, det må

man leve med som politiker,

mener Malene Carmel (K), for-

mand for Kulturudvalget og ivrig til-

hænger af Kulturhavnen.

”Man skal selvfølgelig altid passe

på med, hvordan man reagerer over

for sådan nogle ting, men jeg har det

sådan, at alle større ting har en eller

rækken ud mod havnen. Det skulle

være et byområde med en plads,

ligesom når du tager til Rom eller

Paris,” siger Jens Ole Andersen.

Han er også modstander af sel-

ve funktionen med at placere et

kulturbyggeri på havnen. Han tror,

at kulturkonceptet er overvurderet,

fordi der i forvejen er så stor kon-

kurrence på området, og derfor er

pengene givet dårligt ud på Kultur-

værftet. Især med tanke på, at

kommunen har måttet lægge hele

sin økonomi om og tage afdragsfrie

lån i en periode for at finansiere et

projekt, der ikke kommer til at ska-

be en indtægt i den anden ende.

”Vi får for lidt for pengene. Hvis

du sammenholder investeringen

med udbyttet af det, synes jeg ikke,

det står i forhold til hinanden. Kom-

munen er nødt til at udvikle

værftsarealet, men jeg synes ikke,

det er det rigtige, man går i gang

med,” siger Jens Ole Andersen,

mens Jan Ryberg er mere kontant i

sin udlægning:

”Når vi ikke har råd til at bygge

plejehjem, der er vedtaget, og vi

sammenlægger skoler og ned-

lægger ungdomsskoler, lukker bør-

nehaver, så står jeg helt af på

sådan et prestigeprojekt.”

anden form for modstand. Hvis man

kigger tilbage gennem tiden og ser,

hvad der er blevet opført af større

ting, så er det ikke noget, der bare

kommer til. Det kræver noget politisk

mod at gå ind og sige ’vi tror på, at

det her bliver godt, og vi tør godt gøre

det, for vi ønsker faktisk at bidrage det

her til vores borgere’”, siger hun.

Hun lægger vægt på, at byen får

et helt nyt og moderne renoveret

havneområde, som vil løfte kom-

munen op på et helt andet niveau,

både med hensyn til det kulturelle

og det rent æstetiske. Hun forven-

ter, at det vil løfte hele området fra

Helsingørs gamle bykerne over til

Kronborg, så havneområdet bliver

et nyt midtpunkt for kommunen.

”Jeg synes, det bliver helt fanta-

stisk med den sammenhæng, det

giver mulighed for. Det ser meget

trist og slidt ud, som det ligger der

nu, og derfor er det noget, der er

helt shinet op og giver nogle helt

nye muligheder i forhold til det, der

er nu,” siger Malene Carmel.

Den giver Jan Ryberg dog ikke

meget for. Han tror, at området med

Kulturværftet bliver frataget alt liv.

”Alt i alt mener jeg, det er en

katastrofe for hele havneområdet.

Det bliver for koldt, der bliver ikke

nogen skibe at se på i havnen, der

vil ikke være noget liv, der vil ikke

være nogen mennesker, der ophol-

der sig dernede. Det der har skabt

liv nede ved værftet, det er de

kunsthåndværkere, der har været

dernede, det er den store dokhalvø

med græsset, hvor du kan gå med

din hund, og Nordre Mole hvor du

kan køre ud og sidde i bilen og se

ud over vandet, og hvor fiskekutter-

ne lægger til. Ravelinen lukker af

for hele den indre del af havnen,

så det naturlige liv, der gør, at man

kommer dernede, det er fuldstæn-

dig væk. Så kan du gå ind på bibli-

oteket og låne en bog,” siger han.

For lidt for pengeneOgså i Venstre har der været uenig-

hed om projektet. Jens Ole Ander-

sen gik imod resten af sit parti i

spørgsmålet Kulturværftet, mens

han intet har imod selve havnepro-

jektet. Jens Ole Andersen mener

blandt andet, at placeringen af Kul-

turværftet helt ud til havnebassinet

er dårlig, fordi man på den måde

lægger en barriere på tværs af

området frem for at åbne pladsen.

”Jeg synes, man afskærer sig fra

muligheden for at binde to ting

sammen ved at bevare bygnings-

Handels- og Søfartsmuseet bliver indrettet under jorden, og denne dok kommer til at udgøre indgangspartiet (Foto: Arne Orslev).

Et spøgelse går gennemEuropa. Navnet på spøgel-set er urban sprawl ellerbyspredning - på dansk.

/ Af Kjell Nilsson og Gertrud Jørgensen,

Skov & landskab, Københavns Universitet

Ifølge en rapport fra det euro-

pæiske miljøagentur blev et areal

på størrelse med staten Luxem-

bourg, fra år 1990 til 2000, i Euro-

pa konsumeret af byvækst og til-

hørende infrastruktur. Det svarer til

en øgning med 5,4 %.

Det svarer også til at 0,25 % af

Europas samlede landbrugs-, skov-

brugs- og naturarealer i løbet af en

tiårig periode er blevet konverteret

til byformål. En kvart procent lyder

måske ikke så voldsomt, men det

skal ses i forhold til at byvæksten

primært sker i de samme områder

som havde en stærk vækst også i

1970- og 1980-erne. Og på længe-

re sigt taler vi om rigtigt store area-

ler. En enkel ekstrapolering viser at

hvis byerne vokser med 0,6 % om

året leder det til en fordobling af

byarealet på lidt mere end100 år.

En anledning til den store vækst

er at hver byboer bruger stadig

mere plads. Siden midt i 1950-

erne er byarealet vokset med 78

%, mens befolkningen i den sam-

me periode kun er vokset med 33

%. Der har for eksempel aldrig

boet så mange i Københavns kom-

mune som i 1950, hvor byen hav-

de 768.000 indbyggere sammen-

lignet med 503.344 i 2007 – på

det samme areal. Saneringerne af

de dårligste boliger sendte folk fra

Nørrebro og Vesterbro ud til parcel-

huskvartererne i Herlev og Ballerup.

Byplanteoretikere som Peter

Hall og Michael Batty har opfordret

til kamp imod byspredning, og EU-

kommissionen skriver i sit oplæg til

en strategi for bymiljø at byspred-

ning er den vigtigste udfordring for

byplanlæggerne i Europa.

De væsentligste ulemper (eller tru-

sler) ved urban sprawl er ifølge EU-

projektet SCATTER:

- Forbrug af ikke fornybare res-

sourcer som fx produktiv ager-

jord

- Tab eller fragmentering af natur-

områder

- Øget transport og dermed øget

energiforbrug og bidrag til kli-

maændringer

- Lange rejsetider, bilkøer og

dårlig udnyttelse af infrastruktur

- Triste bymiljøer i byernes cen-

trale dele

- Øget segregation og risiko for

social polarisering

- Dårlig adgang til service for

grupper med nedsat rørlighed

Grænsen mellem by og landDanmark er et af de lande som,

bortset fra udstykningerne langs

med motorvejene, har haft nogen-

lunde styr på byspredningen. Men

nu ser vi tendenser i den modsatte

retning.

Et aktuelt eksempel på byspred-

ning, men også på en opblødning

af grænsen mellem by og land, er

vinderprojektet for den nye bydel

Tankefuld i Svendborg. Den nye

bydel kommer stort set til at fylde

lige så meget som det nuværende

Svendborg, hvor der nu bor ca.

27.000 mennesker, mens der i den

nye bydel kun kommer til at bo

mellem 6.000 og 8.000.

Tankefuld breder sig ud over det

smukke Sydfynske landskab, helt


Bæredygtig byudvikling:

Tænk tæt og grønt

Ved at øge andelen af grønt i byområderne kan temperaturstigninger mindskes.

op til bakkeformationen Egense Ås.

Åsen, der blev dannet i sidste istid,

hæver sig nu over det omkringlig-

gende landskab. Når den omgives

af bebyggelse, forsvinder den i

landskabet, og oplevelsen af land-

skabet forsvinder med den i al

fremtid. I vinderprojektet arbejder

man bevidst med at skabe en dif-

fus grænse mellem by og land. Det

kan give fordele for den enkelte

beboer, men ulemper for andre

brugere. I Danmark har vi en lang

tradition for en klar opdeling af by

og land. Det har sikret gode pro-

duktionsvilkår for landbruget, men

også medvirket til at skabe og

bevare store landskabsoplevelser

for alle som færdes der. Landska-

bet er en unik og begrænset res-

source, som vi har været enige om

at værne om. Et projekt som Tanke-

fuld bryder klart med de værdier.

Velafprøvede muligheder for at for-

hindre byspredning i vækstområder

er:

- Fredning af grønne kiler og

åbne landskaber

- Sammenfattende planer med

klare og letforståelige mål og

midler

- Stabile bygrænser med god

ne betragteligt .

Beregningerne viser at man ved

at øge andelen af grønt i boligom-

råderne kan være med til at forhin-

dre at byen opvarmes, da grønne

områder - og især træer - har en

evne til at sænke temperaturen.

Bare 10 % mere grønt kan sænke

temperaturen med 1,2 ºC i parcel-

huskvarterer og 3,7 ºC i byens cen-

trum. Det svarer nogenlunde til den

temperaturstigning, man forventer

frem til år 2080 - når man ser bort

fra det mest ekstreme scenarie for

klimaet. Træerne og de grønne

områder kompenserer for uund-

gåelige temperaturstigninger. Parker

med mange træer og småskove er

de køligste udearealer i byen. Såle-

des viser modelberegningerne over

et klimascenarie i Manchester, at

mens overfladetemperaturen i

byens centrum i gennemsnit var

32,1 °C var temperaturen i en

større park blot 18,4 °C.

…og monsterregnDMI’s klimascenarier forudsiger

desuden, at nedbøren frem til år

2100 vil fordele sig skævt med

mindre sommerregn og mere vin-

ternedbør, og at regnen generelt

vil falde i voldsommere regnskyl.

kontakt mellem by og landska-

ber

- Planlægning og forvaltning af

bynære landskaber med fokus

på økosystem tjenester, biodi-

versitet, rekreation og friluftsliv

- Sikring af gode og relativt tætte

bymiljøer, hvor det er rart at bo

Mere kompakte byerEn måde at undgå byspredning er

at gøre byerne mere kompakte. I

regeringens oplæg ”Grønt ansvar –

debatoplæg om en strategi for

bæredygtig udvikling” er bæredygti-

ge, kompakte byer en vigtig priori-

tet.

”Regeringen vil understøtte en

bæredygtig byudvikling i retning af

mere kompakte byer og ønsker at

undgå utilsigtet byspredning i det

åbne land for blandt andet heri-

gennem at reducere transport- og

energibehovet og give mulighed

for en miljørigtig forvaltning af

byens ressourcestrømme.”

Et af hovedargumenterne er at

mindske energiforbruget og der-

med bremse den globale opvarm-

ning. Australieren Peter Newman

har i et klassisk studie om vores

afhængighed af bilismen vist at

energiforbruget per indbygger er

mindre i den kompakte by sam-

menlignet med i den spredte by,

og det er siden fulgt op af danske

forskere med samme resultat .

Men den kompakte by er også

en sårbar by, specielt når nyurba-

nismen er ”in” med en bymæssig

karakter i form af store befæstede

arealer, selv i parcelhusenes forha-

ver. Det er her vi møder det man

på engelsk taler om som ”the

potential conflict between mitigati-

on and adaption to climate chan-

ge”: Kompakte byer er godt for at

mindske klimaforandringer på langt

sigt, men de må også kunne mod-

stå pres fra klimaforandringer her

og nu.

Grønne områder vigtige ikampen mod hedeslagMed den globale opvarmning stiger

temperaturen, særligt i byerne. I

Danmark forudsiger DMI’s klima-

scenarier, at frem til 2100 vil

årstemperaturen stige 0,6-4,7 °C. I

Sydeuropa kostede sidste hedebøl-

ge over 30.000 mennesker livet

bl.a. som følge af hedeslag og

væskemangel. Men nu viser et net-

op afsluttet forskningsprojekt fra

England, at flere grønne områder

kan mindske temperaturstigninger-


De tætte byområder skal være rare at bo i, hvis byspredning skal undgås.

De voldsommere regnskyl betyder i

første omgang, at kloakkerne ikke

kan følge med mere. Vi kan såle-

des forvente endnu flere af veje og

kældre og udledning af urenset

spildevand til hav, søer og åer. Her

kan byernes grønne områder spille

en særlig rolle i forhold til at fore-

bygge disse problemer.

Hvis man i et område har kapa-

citetsproblemer i kloakken kan

løsningen være at få koordineret

anlægsinvesteringen med andre af

byens mål. Mange kvarterer, både

bolig- og erhvervsområder, kan

gøres mere attraktive ved hjælp af

blå og grønne elementer. På den

måde kan byens afvanding ikke

blot sikre en fremkommelig og mil-

jømæssigt forsvarlig by, men også

understøtte byens øvrige visioner

og politikker på helt andre områder

end de rent afvandingsmæssige.

Det er blandt andet formålet med

forskningsprojektet Black, Blue and

Green – Integrated Infrastructure

Planning as a Key to Sustainable

Urban Water Systems

(www.2BG.dk).

Det er også muligt at afvande

tæt befæstede byområder decen-

tralt, f.eks. via forsinkelse på tage og

pladser og nedsivning via underjor-

diske faskiner. Her er det dog

afgørende, at vi har styr på kvalite-

ten af vandet. Når regnen skyller

over byens overflader, ikke mindst

de trafikerede arealer, forurenes det

nemlig betydeligt. I Ørestad

afprøves i øjeblikket en ny og

lovende teknik til hurtig og effektiv

rensning af regn fra veje.

Den kompakte haveby Går det at forene de to standpunk-

ter? På den ene side en tæt by

med gode forudsætninger for kol-

lektiv trafik og på den anden side

en grøn by med kvaliteter for ind-

byggernes sundhed og livskvalitet?

Malmø kommune har arbejdet

med sin planlægning for at skabe

et grønt miljø i den tætte bolig

bebyggelse.

Den nye bydel Västra Hamnen er

planlagt og designet med fokus på

adgang til naturen og på økologiske

tiltag. Kommunens fremgangsmåde

har været at bruge en ”grönytefak-

tor” (standard for grønt areal) og

”gröna punkter”, bl.a. med inspirati-

on fra Berlins bypolitik. Bygherren

er således forpligtet til en grøn fak-

tor på mindst 0,5, hvilket betyder

minimum. 50 m2 plantedække for

hver 100 m2 byggegrund. Desuden

har bygherren forpligtet sig til at

opfylde mindst ti grønne punkter

fra en liste med i alt 35 mulige mil-

jøvenlige initiativer. Det kan være

alt fra anvendelse af hjemme-

hørende vilde planter, træer og

buske, til lokal håndtering og kreativ

brug af regnvand, opsætning af fug-

lekasser eller udlægning af erstat-

ningsbiotoper.

Resultatet er blevet et markant

grønt og blåt islæt af grønne tage,

gårdrum og legepladser, naturnære

parker, vegetationsklædte facader,

samt ikke mindst utallige synlige,

åbne regnvandsbassiner og -kana-

ler med rigt indhold af grøn vand-

vegetation. I mange detaljer har

man i uderummet brugt naturma-

terialer som sten, grus, træ, tegl, og

planter af hjemmehørende arter.

Et andet eksempel er Økosta-

den Augustenborg i Malmø, der er

blevet gennemrenoveret med

fokus på mere kvalitet i de grønne

områder og på lokal håndtering af

regnvand. Ved hjælp af EU-midler

og tilskud fra svenske statskasse

startede i 1998 et projekt for at

gøre Augustenborg til et socialt,

økonomisk og økologisk bæredyg-

tigt boligområde. I dag, 10 år sene-

re er området forvandlet fra en

almindelig bebyggelse fra

1950’erne til et flagskib for bære-

dygtig byfornyelse. 90 % af hus-

holdningernes affald går til genbrug

og takket være Skandinaviens

største grønne tag og et åbent

kanalsystem som håndterer 70 %

af regnvandet er det lykkedes at

løse områdets store problemer

med oversvømmelser.

Den grønne infrastrukturEt andet vigtigt element i den grøn-

ne, tætte og bæredygtige by er den

grønne infrastruktur som er let til-

gængelig for alle og som kobler

byens parker og grønne områder

sammen med omgivelsernes natur

og skove.

I dag er der stadig pres på de

grønne områder, og der bliver ofte

hugget en hæl og klippet en tå. Set

hvert for sig er det enkelte indgreb

måske ikke så alvorligt. Det er

effekten af flere små indgreb, som

på længere sigt kan få alvorlige

konsekvenser.

Meget tyder på, at lovgivningen

på området er for svag. Der er i dag

to muligheder for at frede grønne

områder i byen. Det ene er Natur-

beskyttelsesloven, men den har pri-

mært til formål at beskytte natur i

det åbne land. Den anden mulig-

hed er Bygningsfredningsloven. Det

forudsætter imidlertid, at det grøn-

ne område ligger tæt på en beva-

ringsværdig bygning.

Kommunerne har Planloven

som redskab. Kommuneplanen kan

bruges til at sikre hovedtrækkene i

den eksisterende og fremtidig grøn-

ne struktur, mens lokalplaner kan

fastlægge bindende bestemmelser

for udformning af byens grønne

rum, torve og pladser. Men kom-

munalbestyrelsen kan til enhver tid

gå ind og ændre i bestemmelser-

ne.

Det er behov for et nyt og dyna-

misk instrument, som sætter fokus,

ikke kun på at bevare men også

udvikle byernes grønne infrastruk-

tur. I Finland går man også ind for

tættere byer, men samtidig har

man udviklet et koncept med nati-

onalstadsparker for at bevare byer-

nes natur- og kulturværdier. Et af

kriterierne for en nationalstadspark

er at de grønne områder skal være

sammenhængende så at man fær-

des fra én ende af byen via cen-

trum til en den anden. Det er kom-

munerne selv der skal tage initiati-

vet, men det er Miljøministeriet

som uddeler titlen og som skal

godkende forvaltningsplanen.

På nuværende tidspunkt findes

der fire finske byer – Hämeenlinna,

Heinola, Pori og Hanko – hvis grøn-

ne infrastruktur har fået national-

parksstatus, og der er yderligere ti i

pipeline. Hvornår får vi den første

danske urbane nationalpark?

Kilder:1) EEA, European Environment Agency2006: Urban sprawl in Europe – the igno-red challenge. European EnvironmentAgency. Avaliable athttp://reports.eea.europa.eu/eea_report_2006_10/en (31. march 2008).

2) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKEFÆLLESSKABER: MEDDELELSE FRA KOM-MISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PAR-LAMENTET om en temastrategi for bymil-jøet, 2006 KOM(2005) 718. Find den på:http://ec.europa.eu/environment/urban/pdf/com_2005_0718_da.pdf

3) Newman, Peter W.G. and Jeffrey R.Kenworthy, 1989: Cities and automobiledependence : a sourcebook. Gower publis-hers.

4) Se fx:- Næss, Petter, 1997: Fysisk planlegging ogenergibruk, Tano Aschehoug. ISBN:8251835429- - Hartoft-Nielsen, Peter: Byudvikling i storebyer - mulige konsekvenser for transport.By- og Landsplanserien nr 17, 2002, Forsk-ningscentret for Skov & Landskab.

5) Walsh, C.L., m fl. (eds.), 2007: BuildingKnowledge for a Changing Climate: colla-borative research to understand and adaptto the impacts of climate change on infra-structure, the built environment and utiliti-es. Newcastle University,http://www.k4cc.org/news/bkcc-publicati-on . (Downloaded June 2008)


Grønne overskudsarealer kan anvendes til fritidsbrug.

Viden der bringer mennesker videre

Forurenet jord er et vilkår som mange borgere må forholde sig til. Forureningen er opbygget gennem mange år og skyldes påvirkning fra trafik, industri og husholdninger. Derfor klassificeres jord i byzoner i dag som lettere forurenet, og jordflytning skal anmeldes til kommunen.

Rambøll rådgiver om udarbejdelse af regulativer, tilpasning af områdeklassifikation samt borgerinddragelse og offentliggørelse til gavn for både borgere og miljø. www.ramboll.dk

Jorden er giftig---

Det er oppe i tiden at frem-me betingelserne for cykli-ster og gående i byerne,men det har i årtier væretideologien for Gehl Archite-cts, der rådgiver byer somNew York og Beijing i,hvordan man skaber byer,der er rare for menneskerat opholde sig i.


Det er egentlig meget simpelt. Det

handler om at indrette byer, så

mennesker kan lide at leve i dem.

Skab nogle pladser, hvor man kan

opholde sig, gør det let at bevæge

sig rundt i byen til fods og gør det

nemt at komme ind til byen med

offentlig transport. Det er nogle af

grundreglerne for Gehl Architects,

der vel ikke klinger så velkendt som

Jørn Utzon og Henning Larsen,

men som ikke desto mindre er lige

så kendt ude i verden og har gjort

nogle af verdens største byer til det,

de er i dag. Det startede i 1971

med Jan Gehls ’Livet mellem huse-

ne’, og i dag er tegnestuen efter-

spurgt verden over som rådgivere

om, hvordan man skaber liv i byer

og gør dem rare at være i.

Lars Gemzøe, partner i Gehl

Architects, holder på Danske Park-

dage et foredrag om netop, hvor-

dan man skaber byer, som er gode

at opholde sig i.

”For det første er det vigtigt at

finde ud af, hvad mennesker laver,

når de er i byer. Det er meget af

det, vi er opmærksomme på, når vi

laver undersøgelser af byer: hvad

laver mennesker i byerne, og hvad

har de af behov,” siger Lars

Gemzøe.

Gælder også helbred ogklimaNoget helt centralt er, at det er

nemt og rart at færdes i en by –

uden at køre i bil vel at mærke,

men ved at gå, cykle og sidde, fordi

det er det, der skaber et godt

bymiljø. Lars Gemzøe mener, at vi

herhjemme har været gode til at

dæmpe biltrafikken i byerne og

gøre det attraktivt at cykle og gå, så

man får blødere og venligere byer

med plads til, at mennesker kan

opholde sig i dem.

”Det er en kulturel forandring,

der er sket over tid. Nu taler vi

meget mere om, at byer skal være

’liveable’ (til at leve i, red.). Det er

blevet et vigtigt kriterium: hvad er

det, der gør det dejligt at opholde

sig i en by?,” siger han og tilføjer, at

netop den vinkel er blevet meget

mere aktuel inden for de seneste

år, hvor også andre end byplan-

læggere har fattet interesse for at

give incitament til at gå og cykle i

byen.

”Nu får det også betydning for

helbredssektoren, fordi vi er blevet

opmærksomme på livstilssygdom-

me, fordi vi får for lidt motion. Og

det får også en anden gevinst med

den globale opvarmning, hvis der

er flere, der går og cykler,” siger

Lars Gemzøe.

Øget internationalt fokusPå grund af det øgede fokus på kli-

maspørgsmålet er der også opstået

mere international opmærksomhed

omkring det at skabe byer, der

giver gode muligheder for at gå og

cykle. For eksempel er Lars

Gemzøe og Gehl Architects i gang

med et projekt i New York, hvor

man planlægger at anlægge 4000

kilometer cykelsti. Og i Beijing

arbejder de med at finde alternati-

ver til den nye dominerende biltra-

fik.

Gehl Architects har også rådgivet

danske byer som Svendborg,

Odense og Vejle, men over halvde-

len af deres arbejde ligger i udlan-

det, hvor man blandt andet er

involveret i Sydney, San Francisco,

Seattle og Brisbane, men Lars

Gemzøe fremhæver især Melbour-

ne som et eksempel på en by, der

har gennemgået en fantastisk


Byer skal være til at gåog opholde sig i

Forstæderne står forskud

Mens vi i Danmark har arbej-

det meget med gågader og

bykerner, så der er stadig

områder at tage fat på. De fle-

ste byer er gået i gang med at

byudvikle tidligere industrikvar-

terer og havne, men det

næste skridt bliver længere

ude. Den næste udfordring er

at gøre noget ved forstæderne,

hvor man ifølge Lars Gemzøe

bør begynde at bygge tættere,

fordi der er alt for spredt

bebyggelse til, at der bliver

skabt liv.

udvikling. Den australske storby lig-

ger ikke i et fantastisk landskab

som eksempelvis Sydney, og byen

er præget af mange brede gader,

men på 15 år er byen gået fra at

være en kedelig by med et tomt

centrum til at fokusere på at skabe

liv i bymidten, så Melbourne nu er

udformning og arkitektur. Men der

er prioriteringen klar for Lars

Gemzøe:

”Vi vil gerne opnå æstetisk skøn-

hed, men ikke på bekostning af, at

der gives mulighed for at gå, stå og

opholde sig og komme frem og til-

bage.”

kåret som den fjerdebedste by i

verden at leve i.

Det handler ifølge Lars Gemzøe

om at finde ud af, hvilke kvaliteter

der er til rådighed i byen, og hvilke

ulemper man skal tage højde for.

For eksempel skabte man liv i Mel-

bournes store, brede gader ved at

anlægge brede fortove og møblere

gaderne, så de indbyder til, at man

opholder sig i dem.

Gehl Architects’ arbejdsmetoder

er dog ikke god latin blandt alle

arkitekter, fordi det er så lavpraktisk

og ikke drejer sig så meget om den

mere kunstneriske side af byernes


Gode muligheder for cyklister er med til at skabe gode byer for mennesker!

Den nye europæiske affaldspolitik – det nye affaldsrammedirektiv

Tirsdag den 26. august 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset,Kalvebod Brygge 31, København

Det nye affaldsrammedirektiv er lige på trapperne, da et politisk forlig mellem Rådet ogEuropa-Parlamentet forventes indgået lige inden sommerferien. På konferencen vil det nyeaffaldsrammedirektiv blive præsenteret og konsekvenser for både den danske og europæiskeaffaldssektor analyseres. Affaldsrammedirektivet vil bl.a. få direkte konsekvenser for organi-seringen af den danske forbrændingssektor, som pt. afventer forhandlingsresultatet.Konferencen vil derfor også belyse konsekvenserne for den nye danske affaldssektor og detkommende politiske forlig.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist19. august 2008 ko

nfer

ence

I Frederikssund er Sydkajen- et gammelt industripræ-get havneareal - og Tippen- en tidligere fyldplads -blevet forvandlet til et arki-tektonisk spændende bolig-område med fjordudsigt oget stort rekreativt areal.

/ Af Hans Bengtsson & Jørn Jensen, NIRAS samt

Hans Riis Laursen,

Frederikssund Kommune

Nogle af kravene i de arkitektoniske

visioner for Sydkajen og Tippen i

Frederikssund var at skabe økono-

misk fornuftige og alternative

løsninger, som samtidig sikrer et

samspil mellem fjord og land.

Et centralt element i den skabte

helhedsløsning var at etablere en

kanal, som adskiller halvøen med

Sydkajen og Tippen fra selve

bymidten. Adgangen til halvøen

foregår via en bro for biler og to

mindre gangbroer. Stenværkshav-

nen i syd danner en blød overgang

fra fjorden, mens Sydkajen i nord

danner en byhavn med anløbs-

plads for lidt større skibe og en pro-

menade, der fører over havneplad-

sen til bymidten. Tippen fungerer

som et fremskudt udsigts- og

opholdsområde. Resultatet er et

populært boligområde, hvor huspri-

serne taler deres klare sprog. Her

vil både tilflyttere og gamle Frede-

rikssundere gerne bo.

Oplagt visionByudvikling i havneområder er ble-

vet et vigtigt tema for mange kom-

muner og havne. De mest interes-

sante og helstøbte løsninger bygger

på god koordinering mellem flere

fagdiscipliner, hvor kernen typisk er

et konstruktivt samspil mellem

anlægsteknik og miljøviden. Men

for at opnå den mest hensigts-

mæssige byggemodningsstrategi

og de bedste løsninger kræver pro-

jektet en god dialog mellem de for-

skellige plan- og miljømyndigheder.

Faktorer, som til fulde blev opfyldt i

projektet. Her har været en god

dialog mellem rådgivere, bygherre

og de forskellige planmyndigheder.

Uden denne gode dialog, var pro-

jektet næppe blevet realiseret efter

byrådets oprindelige hensigter.

Projektet skulle løse især to for-

hold:

• Sikre Tippen så området uden

risiko kunne benyttes som rekre-

ativt areal. Løsningen skulle dels

hindre kontakt med forurenede

jordlag og dels hindre udsivning

af forurening fra Tippen til Roskil-

de Fjord, der er udpeget til inter-

nationalt naturbeskyttelsesområ-

de. Endvidere var det et ønske at

sikre kystlinien, som var i en

dårlig forfatning.

• En miljømæssig hensigtsmæs-

sig disponering af overskudsjord

fra udgravning af kanalen (ca.

10.000 m3 jord).

Det var mest hensigtsmæssigt at

løse begge forhold i én sammen-

hæng, og da udformningen af Tip-

pens bakke krævede tilførsel af

betydelige jordmængder lå løsnin-

gen lige for: Overskudsjorden fra

kanalen skulle naturligvis anvendes

til bakken på Tippen.


Fra industrihavn tilmoderne boligkvartermed fjordudsigt

En ny kanal indgik i de arkitektoniske visioner om at skabe en effektiv og lettereløsning i udviklingen af det nye bynære område

Et driftigt havneområde”Halvøen” (Sydkajen) er opstået

ved opfyldning i 1920’erne og

1930’erne omkring en banedæm-

ning for den midtsjællandske jern-

bane, der var i drift fra slutningen af

1920’erne til 1936. Gennem tiden

har ”Halvøen” huset stenværk,

pakhuse og magasiner/siloer til

korn, foderstoffer, gødning, trælast

og kul. Der har også været

tørbejdsning af korn med kviksølv-

holdige bejdsemidler, oplag af olie-

/benzinprodukter, værft til reparati-

on af både og tømmerhandel. Så

det var ikke overraskende, at for-

skellige undersøgelser gennem

tiden har dokumenteret forurening

flere steder på halvøen.

Tippen (ca. 27.500 m2) blev

etableret i årene 1975-82 som

fyldplads for jord og bygningsmate-

rialer. Undersøgelser i 1990’erne

har dokumenteret jord- og grund-

vandsforurening, og derfor er områ-

det registreret i henhold til den

daværende affaldsdepotlov.

Omfattende ændring afterrænetPlanlægningsarkitekten ønskede at

fastholde, at den nye bydel skulle

separeres fra land ved en gennem-

jekter i kommunen. I samråd med

Frederiksborg Amt blev jord fra

kanalen og jord fra de 4 bygge- og

anlægsprojekter dokumenteret og i

henhold til Miljøbeskyttelsesloven

blev der givet en §19-tilladelse til at

genanvende den lettere forurenede

jord. Kraftigere forurenet jord blev

bortkørt til deponering og/eller

rensning hos godkendt modtager.

Der blev herefter udarbejdet et

projektforslag for Tippen, hvor en

slutafdækning med ren jord, og

dræn for opsamling af perkolat

gjorde, at lettere forurenet jord kun-

ne anvendes i terrænudformnin-

gen. Dermed kunne arealet som

planlagt bruges til rekreativt områ-

de.

Projektet skulle også inddrage

en omfattende kystsikring af selve

Tippen. Da kystsikringen delvis skul-

le foretages på søterritoriet og del-

vis inden for strandbeskyttelseslini-

en krævede det både tilladelse af

Kystdirektoratet efter kystbeskyttel-

sesloven og af Frederiksborg Amts

efter naturbeskyttelsesloven. Frede-

riksborg Amt vurderede, at projek-

tet ikke ville omfatte eller væsent-

ligt påvirke det internationale natur-

beskyttelsesområde, som projekt-

området delvist ligger i og grænser

gående kanal, broer med videre.

På grund af områdets historik

var det vigtigt at afklare, om jorden

i kanaltracéet var forurenet og i

givet fald hvor kraftigt. Så da de

geotekniske forhold i kanaltracéet

blev undersøgt, foretog vi samtidig

en orienterende afklaring af jordens

indhold af miljøfremmede stoffer

såsom olie, PAH’er (tjærestoffer)

og tungmetaller. Undersøgelsen

viste, at vi skulle forvente forurenet

jord navnlig i den nordlige ende af

kanaltracéet, mens vi kunne udgra-

ve en større del intakt, ren jord i

den sydlige del af tracéet.

Da terrænudformningen af Tip-

pen krævede mere jord, end der

var fra kanaltracéet, ønskede Frede-

rikssund Kommune yderligere at

genanvende ca. 8.000 m3 jord fra

4 forskellige bygge- og anlægspro-


Gammelt og nyt forenes smukt i den nye bydel med fjordudsigt i Frederikssunds gamle industrihavn Sydhavnen

Broer over kanalen binder området sammen med de rekreative arealer, giver etutraditionelt miljø med havnestemning og gav samtidig en økonomisk fornuftigløsning i harmoni med de arkitektoniske visioner.

op til. Men da projektet indebar

omfattende opfyldning på kystterri-

torium iværksatte HUR en VVM-

screening. VVM-screeningen viste,

at der ikke var behov for en egent-

lig VVM-redegørelse.

Men selv om det kan synes som

en kompliceret og omstændelig

proces, har det givet et godt resul-

tat: Projektet blev gennemført med

et minimum af jordtransport og

brug af brændstof, fordi det var

muligt at genanvende både ren og

lettere forurenet jord. Udgifterne til

deponering af jord fra kanalen og

fra diverse kommunale bygge- og

anlægsprojekter blev lavere. Projek-

tet fik derved også en positiv øko-

nomisk effekt for andre projekter.

Projektet har også medført en sik-

ring mod udsivning til fjorden fra

Tippen, og åbnet for en rekreativ

udnyttelse af området.

Budgettet holderDen ny bydel i Frederikssund Havn

er nu blevet etableret og efter de

retningslinier som det daværende

byråd godkendte med beslutnings-

grundlaget fra 1996/97.

Den gang herskede der en del

usikkerhed om forureningsgraden

af underbunden, men merudgifter-

ne til etablering af den nye kanal

blev i 1996/97 skønnet til ca. 10

mio. kr. Med en fremskrivning af

anlægsudgifterne med 4% over

den 10-årige periode kan anlægs-

udgiften over perioden fremskrives

til ca. 12,5-13 mio. kr, da udgifterne

er afholdt successivt over 10 år.

I denne periode har de udføren-

de entreprenører i et godt samar-

bejde med kommunens teknikere

og NIRAS på opgaven medvirket til

ca. 8-10 anlægsprojekter. En sum-

marisk gennemgang af anlægsud-

gifterne er opgjort i box 1.

De samlede udgifter i faste pri-

ser har kunnet holdes på ca. 13,0

mio. kr., hvilket svarer forbavsende

godt til det oprindeligt forventede.

Men det samlede regnestykke

bør også indregne de besparelser

andre kommunale projekter har haft

ved at kunne genanvende både ren

og lettere forurenet jord på Tippen.

Havde byrådet valgt ikke gen-

nemført kanalprojektet, ville projektet

være blevet ca. 8-9 mio. kroner billi-

gere. Men denne ”merudgift” opve-

jes dog rigeligt af, at hele området er

blevet opgraderet med en værditil-

vækst, der må forventes langt at

overstige de ekstra omkostninger..

Gennemtænkt byfornyelseProjektet er et godt eksempel på

gennemtænkt byfornyelse, hvor

relevante fagkompetencer finder

tværgående løsninger, fremsynede

politikere vælger de visionære pro-

jekter og langsigtet planlægning

skaber en ny og meget attraktiv

bydel. Det er ikke mærkeligt, at

både nye og gamle borgere er gla-

de for det spændende nye kvarter

med både rekreative arealer og

boliger med Ny Fjordudsigt i Frede-

rikssund.


BOX 1: Anlægsudgifter – Frederikssund Havn

• Kanalprojektets 1. etape med gangbro år 2001 ca. 2,0 mio. kr.

• Tippen med ”operapladsens” etablering år 2002 ca. 3,0 mio. kr.

• Nokken, Flytning 2 gange, delvist skøn år 2002-4 ca. 0,5 mio. kr.

• Vej- og fodgængerbro. 2.etape år 2003 ca. 2,0 mio. kr.

• Fiskerihavn med rampe for fiskerne (Tippen) år 2003 ca. 1,0 mio. kr.

• Sydkajen. Renovering* (år 2004 ca. 2,5 mio. kr.)

• Sydkajen. Promenaderenovering* (år 2004-5 ca. 0,5 mio. kr.)

• Kanalprojektets 3. etape med gangbro** år 2006-7 ca. 4,5 mio. kr.

• Relevante udgifter for kanalprojektet i alt, ex. moms ca. 13,0 mio.kr.

* = Ej relevant for kanalprojektet

** = Jordforureningen udgjorde ekstra ca. 2,0 mio. kr.

Den oprindelige helhedsplan er udar-bejdet af Arkitekt Dan B. Hasløv. Alle-rede den gang var visionen at kombi-nere gammelt og nyt, rekreative områ-der og bymiljø, havn og strand.

www.niras.dk

Din kilde til viden– også om bynær natur

By og natur behøver ikke være modsætninger. Netop nu er NIRAS rådgiver på et projekt i Snejbjerg, hvor veje, kloaknet, bassiner og landskabsarkitektur er i tæt balance med natur, liv og menneskers færden. I Hedensted har vi indarbejdet fremtidens klimaforandrin-ger i nutidens bynære natur og med Amager Strandpark fik køben-havnerne et tiltrængt åndehul.NIRAS leverer engageret og udfordrende rådgivning om dynamisk infrastruktur, bæredygtigt miljø og natur.

Uanset om dine projekter er store eller små, er vi klar til at realisere dine visioner. Kontakt os og aftal et møde.

NIRAS • Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf. 4810 4200

Kommunerne opfordres tilat anvende en ny metode iforvaltningen af landska-bet. Den har vist sig somen metodisk og helstøbtfremgangsmåde, der ogsåhar givet gode erfaringermed borgerinddragelse.

/ Af Helle Hangaard og Katrine Binzer, landskabs-

arkitekter Thing & Wainø Landskabsarkitekter

Den nye metode inden for land-

skabsanalyse, landskabskarakterme-

toden, har nu været udgivet i et lille

års tid, med en opfordring fra sta-

ten til kommunerne om at bruge

metoden i deres forvaltning af

landskabet. Landskabsarkitekttegne-

stuen Thing og Wainø er et af de

konsulentfirmaer, der har brugt

metoden på konkrete projekter i

det åbne land og vil med denne

artikel dele nogle af de erfaringer,

det har medført.

Tegnestuens konsulentbistand

har især omfattet fase 1-3 i analy-

sen, der omfatter kortlægning, vur-

dering og strategi for landskabet og

er udført på dele af kommuner og

på mere specifikke projekter af

mindre økonomisk tung karakter,

end hvis hele og flere kommuner

skulle kortlægges på én gang.

Ned på jorden og ud imarken.Tilgangen til metoden har været

nede på jorden og ude i marken.

Tegnestuen har længe beskæftiget

sig med landskabsanalyse, og det

nye i forhold til regionplanernes

mere sektorprægede analyser er, at

den rumlige, visuelle analyse bliver

en vigtig del af kortlægningen. Den

giver et generelt, overordnet syn på

landskabet, der kæder de kulturhi-

storiske og naturgeografiske ”skrive-

bordsanalyser” sammen.

Analysen af landskabet er såle-

des ikke kun et spørgsmål om at

sidde ved skrivebordet og trække

linjer på et kort, man må også ud i

landskabet og verificere de oplys-

ninger, man kan se på kortet, og

udføre en rumlig og visuel analyse,

der afdækker landskabets aktuelle

rumlige og visuelle værdier og

muligheder - et feltarbejde der er

uundværligt som grundlag for for-

valtningen af det åbne land.

Målrettede analyserTegnestuen har med gode resulta-

ter brugt landskabskaraktermeto-

dens systematik i forbindelse med

specifikke projekter i det åbne land.

Ved projekter som eksempelvis pla-

cering af større trafikanlæg og skov

samt kortlægning af landskabet

som grundlag til helhedsplaner for

landsbyer og senest en kortlægning

og strategi for et landskab, hvor der

skal udlægges ny byzone samt sta-

tion. I arbejdet med projekterne er

den grundlæggende landskabsana-

lyse udført efter landskabskarakter-

metoden, suppleret med nødvendi-

ge observationer, analyser og stra-

tegier/forslag.

Erfaringen med den nye meto-

de er, at den virker som en god

tjekliste, så alt bliver systematisk

registreret og dokumenteret. Selv-

om metoden er udviklet med hen-

blik på, at hele eller flere kommu-

ner kortlægges under ét, har den

sin ret på mindre områder, blandt

andet fordi skalaen for analysen

kan tilrettes den specifikke opgave,

og fordi det systematiske analysear-

bejde kan genbruges ved et senere

ønske om at udvide området. Ved

at benytte den samme analyseme-

tode i sådanne sammenhænge vil

man teoretisk set kunne sammen-

stykke et analysekort for større

sammenhængende områder, også

selvom skalaen for de enkelte ana-

lyser vil variere. Det kan ses som

en fordel for kommunerne, der

således har mulighed for at kom-

me i gang med karakterkortlægnin-

gen gennem anvendelsen ved kon-

krete opgaver, hvilket betyder, at

kommunerne ikke bliver unødven-

digt pressede på tid og økonomi.

Konkrete eksemplerTegnestuen har brugt metoden på

en opgave i Sønderjylland, hvor

landskabet omkring fem forskellige

landsbyer er blevet karakteriseret

og beskrevet. Baggrunden for opga-

ven var, at kommunen og de fem

lokale landsbylaug havde brug for

et beslutningsgrundlag for en frem-

tidig disponering af landskabet.

Landsbylaugene havde udarbejdet

forskellige ønsker til deres lokalom-

råde, lige fra flere rekreative mulig-

heder til en samlingsplads og byud-

vikling. Ønskerne skal på sigt imple-

menteres i en helhedsplan for

landsbyerne i den udstrækning,

ønskerne kan indpasses i landsby-

en og det omgivende landskab.

Projektet har ud over selve ana-

lysearbejdet indeholdt en borger-

inddragelsesproces, hvor tegnestu-


Landskabskarakter-metoden i praksis

en har formidlet analysens resulta-

ter til de lokale landsbylaug. Erfarin-

gerne fra dette arbejde har været,

at selvom de lokale beboere har

haft en god overordnet forståelse

af landskabet, er det af stor værdi

for dem at få sat ord på de sam-

menhænge - både historisk, geolo-

gisk og biologisk - der har medført,

at landskabet har fået sit særlige

visuelle og rumlige udtryk og land-

skabskarakter – en forståelse, der

kan bruges til i det videre arbejde

med at få implementeret ønsker

og behov i helhedsplanen.

I et andet projekt om udform-

ning af en helhedsplan for Svan-

ninge Bjerge, et stort skovområde

på Sydfyn, er metodens systematik

brugt i det indledende analyse- og

kortlægningsarbejde. Baggrunden

for arbejdet var at udpege områ-

der, der kunne opfylde det opsatte

mål for området om at formidle

natur- og landskabshistoriske for-

tællinger i Svanninge Bjerge.

Erfaringen fra dette arbejde er,

at den tværfaglige tilgang til land-

skabet, hvor både biologiske, kul-

turhistoriske, driftmæssige og æste-

tiske hensyn kobles sammen, har

givet en helstøbt plan for den fysi-

ske udformning af skoven. Særlige

områder i skoven blev udpeget på

baggrund af landskabsanalysen.

Det var områder med forskellige

biologiske, driftsmæssige, landska-

belige og historiske fortællinger,

som hver især blev beskrevet og

vurderet, og som vil blive formidlet

til besøgende skovgæster gennem

afmærkede temaruter.

sen og at styrke områdets identitet

og beboernes tilknytning til deres

lokale landskab. Der tages

udgangspunkt i fordelen ved et

samspil mellem børn og voksne i

denne proces. Det er målet, at de

identificerede brugsmønstre, værdi-

sætninger og visioner indarbejdes i

landskabsanalysen, og at der udfor-

mes en strategi for landskabet,

med forslag til konkrete handlinger

og fremtidige rammer for land-

skabsplanlægningen.

Den metodiske tilgang og

beskrivelse af delområderne, gav

desuden et godt og gennemarbej-

det grundlag for en drift og pleje-

plan.

BorgerinddragelseErfaringer fra tegnestuens arbejde

har vist, at man ved at inddrage

borgerne i planlægningen, skaber

en større forståelse og medejer-

skab for det pågældende projekt.

Tegnestuen planlægger derfor at

indgå i et udviklingsprojekt med

Skov & Landskab: Landskabskarak-

teranalysen med borgerinddragel-

se - som redskab til lokal identitet

og udvikling. Tanken med projektet

er, at der omkring et antal udvalgte

landsbyer - i samarbejde med

lokalbefolkningen - kortlægges og

vurderes landskabskvaliteter og

rekreative muligheder med afsæt i

Landskabskaraktermetoden. Der

ønskes udviklet gode metoder til at

inddrage lokalbefolkningen og

andre aktører i udpegning af land-

skabets oplevelsesværdier, af

adgangs- og aktivitetsmuligheder

og udarbejdelse af en landskabsvi-

sion. Denne proces har til formål at

kvalificere landskabskarakteranaly-


Helhedsplan for Svanninge Bjergemed temaruter.

I juni mødtes en delegationfra KL med FolketingetsMiljø- og Planlægningsud-valg og miljøministeren.Missionen var klar, eks-propriationsdebatten skullepå rette spor igen. Folke-tingspolitikerne skulle hørekommunernes argumenter isagen for, hvorfor eksprop-riation er et nødvendigt oggodt planlægningsredskab.

/ Af Birthe Rytter Hansen og Christina Føns, KL

Baggrunden for et fælles møde

mellem Folketingets Miljø- og Plan-

lægningsudvalg, KL og miljømini-

steren var, at der i de seneste

måneder har været en række folke-

tingspolitikere, som har udtalt skarp

kritik af kommunernes ekspropriati-

oner. Der har i den forbindelse

været forslag om at begrænse

kommunernes adgang til at eks-

propriere. Samtidig har der været

en skarp kritik af kommunernes

erstatninger i forbindelse med eks-

propriationerne.

I debatten har der ofte været

taget udgangspunkt i konkrete sager,

hvor det alene er borgerens version,

der har været bragt frem i lyset.

Samtidig har miljøministeren igang-

sat et serviceeftersyn af planlovens

ekspropriationshjemler for at vurde-

re, om der til efteråret skal fremsæt-

tes lovforslag om ændringer og

måske helt ophævelse af kommu-

nernes ret til at ekspropriere.

For at debatten ikke skulle gå

helt i selvsving og alene blive styret

af fjernsynsbilleder af familier med

små børn, der måtte flytte fra hus

og hjem, var det kommunernes

opfattelse, at der i debatten dels

manglede objektive fakta om eks-

propriation og dels kommunernes

argumentation for, at ekspropriation

er et nødvendigt og godt planlæg-

ningsredskab.

Tre klare budskaberKommunerne havde på mødet tre

klare budskaber:

1. Ekspropriationsadgangen sikrer

en hensigtsmæssig byudvikling:

Et plansystem uden denne

mulighed, eller hvor private skal

have samme ret til at byudvikle

som kommunerne, vil få stor

betydning for den måde, byer-

ne i fremtiden vil udvikle sig på.

Byudviklingen vil blive meget

skævt fordelt i landet, fordi pri-

vate developere naturligvis kun

vil byudvikle der, hvor de er sik-

re på at få deres penge hjem

igen. Den langsigtede byudvik-

ling, som er kernen i forsynings-

sikkerheden for erhvervs- og

boliggrunde, bliver også en illu-

sion.

2. Indbyggede retsgarantier: Der

er indbyggede retssikkerhedsga-

rantier i de nuværende eks-

propriationshjemler i medfør af

planloven. Både spørgsmålet

om kommunen kan eksproprie-

re, og spørgsmålet om eksprop-

riationserstatningens størrelse

kan prøves dels af Naturklage-

nævnet og dels af Taksations-

kommissionen og Overtaksati-

onskommissionen. I sidste

ende kan begge spørgsmål

også indbringes for domstole-

ne. Der er således taget hånd

om, at det er en alvorlig sag at

ekspropriere, og at der derfor

skal være maksimal mulighed

for at få prøvet kommunens

beslutning.

3. Få ekspropriationer: Der foreta-

ges forholdsvis få ekspropriatio-

ner i forhold til den samlede

jord, som kommunerne

opkøber til brug for byudvikling.

Det betyder, at kommunerne

anvender redskabet med

omhu. Det er kun i de tilfælde,

hvor det er absolut nødvendigt,

at kommunerne eksproprierer.

Dette er også forklaringen på, at

det ofte er bøvlesagerne, som

ender som ekspropriationssa-

ger. Kommunerne har således

pligt til i henhold til det forvalt-

ningsretlige proportionalitets-

princip at anvende det mindst

indgribende værktøj over for

borgerne først. Derfor skal kom-

munen forsøge at opnå en fri-

villig handel med de berørte

lodsejere, før der træffes beslut-

ning om ekspropriation.

Under mødet fremgik det klart, at

det er selve erstatningen, der er et

af hovedproblemer set i forhold til

kritikerne af systemet. Som syste-

met er i dag, skal lodsejeren have

fuldstændig erstatning for sit tab,

helt i tråd med de almindelige

erstatningsretlige principper. Det

betyder, at han skal stilles som om,

han ikke var blevet eksproprieret.

Han får derfor en erstatning for sin


Ekspropriationer sikrersammenhængendebyudvikling

jord og eventuelt bygninger ud fra

en handelsværdi med et tillæg af

en forventningsværdi, der er bereg-

net ud fra en vurdering af, hvad jor-

den skal bruges til og hvornår.

Ofte har lodsejer store forvent-

ninger til at skulle sælge til meget

høje priser, idet de har fået tilbudt

en urealistisk høj pris for deres jord

priationshjemler. Eftersynet består

af en undersøgelse af kommuner-

nes ekspropriationspraksis og

erstatningsudmåling, og det er

meningen, at der efter sommerferi-

en skal være en politisk drøftelse

om, hvorvidt der skal ske en

ændring af planlovens ekspropriati-

onshjemler.

af private developere. Det er dog

værd at bemærke, at priserne klart

afspejler, at køberne ikke overtager

den økonomiske risiko for jorden,

fordi jorden købes med forbehold

for at der for eksempel udarbejdes

lokalplaner for området. I erstatnin-

gen er der heller ikke indbygget

mulighed for at erstatte ”det per-

sonlige” tab, som nogle politikere

fremførte som et ønske. Omvendt

er erstatningen skattefri, og det spil-

ler en ikke uvæsentlig rolle i forhold

til landmænd, der skal eksproprie-

res.

Afslutningsvis på mødet oriente-

rede miljøministeren om hans ser-

viceeftersyn af planlovens ekspro-


Der foretages kun få ekspropriationer, så redskabet benyttes med omhu af kommunerne. Men det kan være nødvendigt for at sikre den rigtige byudvikling.

Denne artikel præsenterer10 huskeregler, der kananvendes som hjælp iudformningen af driftskon-trakter i forskellige sam-menhænge. Der findes ikkeen optimal udformning afdriftskontrakten. Udform-ningen er derimod etspørgsmål om afvejningenaf fordele og ulemper vedhvert valg i den konkretesammenhæng.

/ Af cand. scient. adm. Andrej Christian Lindholst,

Udbudskonsulent, ansat i Frederiksberg Kommune.

Set i lyset af de mange krav der stil-

les til dagens parkforvaltning, er

spørgsmålet om, hvordan parkfor-

valteren udformer sine driftskon-

trakter til stadighed aktuelt. Svaret

er ikke givet på forhånd. Hvad der

virker i en sammenhæng, virker

ikke nødvendigvis i en anden sam-

menhæng. Sammenhængen

bestemmes blandt andet af hvilke

formål og værdier, der er defineret

for driften, hvilke ressourcer og

kompetencer, der er rådighed, hvil-

ke typer af grønne områder park-

forvaltningen har ansvar for, hvilke

typer af brugere, der anvender de

grønne områder, samt hvordan

markedssituationen ser ud.

Det er i forhold til de forskellige

aspekter i den konkrete sammen-

hæng, at driftskontrakten bør udfor-

mes. Der findes ikke en optimal

kontrakt der kan løse alle proble-

mer på en gang. Derimod bør park-

forvalteren afklare hvilke fordele og

ulemper, der er ved hvert valg, i

udformningen af kontrakten.

I følgende præsenteres 10

huskeregler, som parkforvalteren

kan anvende som hjælp til at

udforme en driftskontrakt i en kon-

kret sammenhæng og dermed sik-

re balance og helhed i kontrakten.

Hver huskeregel skal afvejes og

tænkes sammen de andre huske-

regler.

1. Koordiner aktiviteterDet mest afgørende formål med

kontrakten er at sikre koordination

af aktiviteter mellem forvalter og

tjenesteyder. Dette omhandler

spørgsmål vedrørende hvad, hvor,

hvornår og hvordan. Standardtilgan-

gen til koordinering af grønne drifts-

kontrakter har bygget på specifikati-

on, prissætning, levering og kontrol

af teknisk definerede ydelser (fx

gennem angivelser af mængder,

frekvenser samt tilstands- og udfør-

selskrav). I standardtilgangen anses

kontrakten som en ramme for

løbende køb og salg af specificere-

de og prissatte ydelser. Omdrej-

ningspunktet er: ’hvad kan jeg

få/hvad får jeg?’. Hertil findes en

række former for udvidet koordina-

tion, der enten kan komplementere

eller erstatte standardtilgangen.

Dette kan fx omhandle servicemål,

strategi, handleplaner, åbne regn-

skaber, økonomiske incitamenter

og bonusordninger, fælles planlæg-

ning eller mere omfattende samar-

bejdsmodeller (fx en partnering-

aftale). Et nyt omdrejningspunkt for

koordination bliver her: ’ hvad gør

vi/hvad kan vi gøre bedre?’ Dårlig

og/eller manglende koordination

kan føre til, at aktiviteter ikke har til-

strækkelig værdi eller at parterne

’sub’-optimerer egne interesser på

bekostning af modparten.

2. Afvej for og imoddecentraliseringEt andet vigtigt valg er beslutningen

om, hvor snitfladerne skal gå mel-

lem forvalter og tjenesteyder. ’Cen-

tralisering’ af kontrakten betyder, at

forvalteren træffer alle valg angåen-

de aktiviteter (driften). Omvendt

betyder ’decentralisering’, at tjene-

steyderen får rettigheder til at træf-

fe beslutninger vedrørende aktivite-

ter. En god kontrakt bør decentrali-

sere beslutninger til det niveau, der

har størst indsigt i de enkelte aktivi-

teter. Fordelen er, at risikoen for at

vigtig viden ignoreres minimeres,

samt at forbruget af tid og ressour-

cer til udarbejdning og formidling af

information ligeledes minimeres.

Bagsiden ved decentralisering er en

øget risiko for manglende overord-

net koordination og gensidighed i

kontrakten.

3. Håndter risiko ogusikkerhedMinimering af risiko og usikkerhed

er afgørende for en rationel plan-

lægning af aktiviteter. Planlægning

og drift af fx grønne områder er

genstand for en række specielle

usikkerheder og risici. Nogle

eksempler herpå er fx vejrforhold

(fx nedbør eller temperatur), økosy-

stemer (fx plantesygdomme), bru-

geradfærd (fx hærværk), politiske

prioriteringer (fx budgetter) eller

48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE

Parkforvaltning:

Driftskontrakter – De 10huskeregler

priser på produktionsfaktorer (fx

løn). Hertil kan der være usikker-

hed omkring modpartens adfærd.

Fx kan tjenesteyderen have en risi-

ko ved tilfældig eller varierende

anvendelse af kontrol. Manglende

adressering af risiko og usikkerhed

kan vanskeliggøre korrekt prissæt-

ning af kontrakten i udbudsproces-

sen og dermed enten fordyre kon-

trakten eller skabe vanskeligheder,

når priserne ikke sikrer tjenesteyde-

ren et tilstrækkeligt økonomisk

resultat. Såfremt forvalteren ensi-

digt ønsker at have så stor fleksibili-

tet eller sikkerhed i kontrakten som

muligt (fx gennem centralisering),

kan dette anses som en øget øko-

nomisk risiko for tjenesteyderen (fx

i planlægningen af driften). Stor

vægt på tilstandskrav medfører her

øget økonomisk risiko for tjenestey-

deren, mens udførselskrav (under

forudsætning af faste frekvenser)

mindsker risikoen.

4. Faciliter kommunikation ogsamarbejdeStandardtilgangen lægger ikke vægt

på samarbejde og kommunikation.

Der er derfor ikke nogen formalise-

rede muligheder/rettigheder til at

afstemme forventninger, optimere

og arbejdet i de pågældende områ-

der. Kontrakten bør derfor tilskynde

tjeneteyderen til at foretage specia-

liserede investeringer og udvikle og

bevare unik viden. Specialiserede

investeringer eller unik viden vil

miste produktionsmæssig værdi,

såfremt disse ikke anvendes i den

pågældende kontrakt. Dette kan

skabe problemer med uligevægt i

en forhandlingssituation. For tjene-

steyderen vil det være et problem

såfremt, at specialiserede investe-

ringer ikke får lov til at tjene sig

hjem. I et længere tidsperspektiv vil

det være et problem for forvalteren

såfremt, at tjenesteyder afholder sig

fra at foretage specialiserede inve-

steringer eller ikke bevarer unik

viden.

7. Håndter opportunismeDet primære motiv for at indgå en

driftskontrakt er oftest forventnin-

gen om, at kunne sikre den bedst

mulige økonomi. I forlængelse her-

af kan forvalteren og tjenesteyde-

ren forstås som to ’sæt’ af rationel-

le økonomiske beslutninger. For at

optimere værdien i en kontrakt kan

en part dog have en tilskyndelse til

at handle opportunistisk. Dette

omfatter blandt andet tilbagehol-

aktiviteter, udveksle erfaringer eller

håndtere konflikter og/eller rette op

på mindre fejl/misforståelser

førend de udvikler sig til større pro-

blemer. Kommunikation og samar-

bejde vil endvidere sikre at forvalter

og tjenesteyder i større grad har

den nødvendige information til

rådighed for deres arbejde, samt at

kompetencer kan anvendes mere

optimalt. Kommunikation og sam-

arbejde organiseres ofte uformelt

på ad hoc basis, såfremt dette ikke

er formaliseret i kontrakten. En

uformel organisering er dog sårbar

overfor udskiftninger i personale

eller længerevarende problemer.

En formalisering og aktiv opbakning

kan sikre at kommunikation og

samarbejde løbende fungerer opti-

malt. Bagsiden ved en formalisering

er øgede omkostninger til kontrakt-

styring i form af anvendt tid og res-

sourcer.

5. Fastsæt kompetencekravBåde forvalter og tjenesteyder skal

besidde de ’rette’ kompetencer for

at kunne udfylde deres respektive

roller i kontrakten. Man kan skelne

mellem tekniske og basale/udvide

kontraktmæssige kompetencer

samt evnen til aktivt og/eller pas-

sivt at varetage modpartens inter-

esser (udvise ’goodwill’). Standard-

tilgangen forudsættes af tekniske

og basale kontraktmæssige kompe-

tencer. Dette omfatter blandt andet

evnen til at definere hvilket arbejde,

der skal leveres på en klar og enty-

dig måde, samt evnen til at levere

det aftalte arbejde i overensstem-

melse med kontraktens kravspecifi-

kation. Mere avancerede tilgange

såsom partnerskabsbaseret udlicite-

ring forudsættes endvidere af udvi-

dede kontraktmæssige kompeten-

cer og evnen til aktivt eller passivt

at varetage modpartens interesser.

Dette omfatter blandt andet evnen

til at kunne definere strategiske

målsætninger, indgå i samarbejde,

løse konflikter på et tidligt stadie

eller en organisation der kan arbej-

de med åbne regnskaber. Udfor-

dringen er at sikre, at det rette

kompetenceniveau er til stede, eller

kan udvikles i løbet af kontraktperi-

oden.

6. Skab investeringer ogkontinuitetEn optimal prissætning af kontrak-

ten kræver oftest specialiserede

investeringer i maskiner og mand-

skab eller en unik viden om driften

TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49

De 10 huskeregler til driftskontrakter er skabt med afsæt i 15 parkforvaltningers erfaringer med udbud og udlicitering.

delse/fordrejning af information,

udeladelse af aktiviteter, samt snyd

og løftebrud. Anvendelsen af kon-

trolinstrumenter er en måde at

forebygge opportunistisk adfærd.

Her er det afgørende at kontrolin-

strumenterne er troværdige. Tro-

værdigheden afhænger dog ikke

kun af udformningen og anvendel-

sen af kontrolinstrumenterne, men

også af den kontekst de skal funge-

re i. I tilfælde af at prissætningen

har været for lav, vil kontrolinstru-

menter fx have en tendens til at

være ineffektive. En overvægt af

kontrolinstrumenter vil endvidere

indebære omkostninger i sig selv,

der skal afvejes i forhold deres vær-

di for hele kontrakten. Fokus kan fx

flytte sig fra sikring af samarbejde

og forebyggelse af konflikter, eller

tage tid fra vigtige planlægning- og

udviklingsopgaver.

8. Skab engagement ogmotivationUdover det økonomiske motiv kan

forvalter og tjenesteyder også enga-

geres og motiveres ved en indre

’arbejdsglæde’. Dette gælder fx ved

opgaver, der er professionelt og

personligt udfordrende, eller opfat-

tes som interessante eller noget

særligt. Indre motivation og engage-

ment er afgørende, såfremt opga-

verne er mere sammensatte eller

krævende i deres natur. Standardtil-

gangen medtænkter ikke aktivt

muligheden for at sikre motivation

og engagement og kan i uheldige

tilfælde føre til at engagement og

motivation mindskes. Behovet for at

minimere risikoen for opportunisme

ved hjælp af kontrolinstrumenter

skal afvejes i forhold til en aktiv ind-

sat for at sikre motivation og enga-

gement. Det handler om i fælles-

skab at kunne supplere et fokus på

’hvad kan jeg få/hvad får jeg?’ med

et fokus på ’hvad gør vi/hvad kan vi

gøre bedre?’

9. Minimer omkostningerFør kontraktstarten er der omkost-

ninger til udarbejdning, indgåelse,

investeringer og forberedelse af

kontrakten. Efter kontraktstart er der

omkostninger til styring, kommuni-

kation, samarbejde og kontrol.

Effektiv håndtering af huskereglerne

1-8 bidrager i det store hele til øge-

de omkostninger til kontraktstyring.

Hovedreglen er at sådanne

omkostninger bør minimeres i

størst muligt omfang. På den

anden side bidrager kontraktstyrin-

gen også til at der udarbejdes infor-

mation, der kan anvendes i den

løbende koordination og justering

af aktiviteter. Såfremt aktiviteterne

ikke koordineres og justeres løben-

de, øger det risikoen for, at der

forekommer aktiviteter, der ikke

bidrager med tilstrækkelig værdi.

Ressourcerne risikerer at blive spildt

på de forkerte aktiviteter.

10. Skab klarhedMere omfattende og detaljerede

kontrakter er en måde at sikre et

komplet grundlag for parkforvalte-

ren og tjenesteyderens arbejde. Set

i sin helhed kan en omfattende og

detaljeret kontrakt dog samtidig

være ugennemskuelig og uforståe-

lig. Det kan efterfølgende være

vanskeligt at koordinere aktiviteter-

ne eller varetage interesser rationelt

på grundlag af kontrakten. Alle

aspekter i kontrakten bør således

gennemgås og afvejes for og imod,

hvilken klarhed de skaber for arbej-

det.

Anvendelsen af de 10huskereglerDe 10 huskeregler er udviklet ved

at kombinere forskellige teoretiske

perspektiver med 15 parkforvaltnin-

gers erfaringer med udbud og udli-

citering. De 10 huskeregler sam-

menfatter således erfaringer med

udbud og udlicitering på en måde,

der kan anvendes fremadrettet.

Anvendelsen af de 10 huskeregler

forudsættes endvidere af et kend-

skab til forskellige typer af kontrakt-

instrumenter. De 10 huskeregler

kan derfor med fordel anvendes til

at nytænke eller supplere de eksi-

sterende kvalitetsbeskrivelser, part-

nering-samarbejder eller BUM-

modeller, der forefindes i branchen.

De 10 huskeregler kan dog også

anvendes til at stille nye spørgsmål

og efterspørge nye kontraktinstru-

menter og modeller.

1) Artiklen bygger på resultaterne fra ph.d.-projektet: ”partnerskaber i parkforvaltnin-gen?” Projektet har været finansieret af Vej-direktoratet, HedeDanmark, samt Skov &Landskab. Den 30. September 2008 vilprojektet blive præsenteret og diskuteretved et ph.d.-forsvar på Skov & Landskab,Københavns Universitet. Forfatteren vilendvidere holde oplæg på danske parkda-ge 2008.


De 10 huskeregler

Huskeregel Beskrivelse

1. Koordiner aktiviteter Hvad, hvor, hvordan, hvornår?

2. Afvej for og imod decentralisering Hvem gør hvad, hvor, hvordan og hvornår?

3. Håndter risiko og usikkerhed Risiko og usikkerhed bør afklares og minimeres

4. Faciliter samarbejde og kommunikation Samtale fremmer forståelsen, forebygger proble-mer og sikrer udvikling

5. Fastsæt kompetencekrav Kompetence er en nødvendig forudsætning

6. Skab investeringer og kontinuitet Optimale priser kræver optimale produktionsmæs-sige investeringer

7. Håndter opportunisme Kontrakten skal forebygge tendenser til ’sub’-opti-meringer

8. Skab engagement og motivation ’Arbejdsglæde’ er væsentligt for både parkforvalter og tjenesteyder

9. Minimer omkostninger En aktivitet skal tilføre værdier større end omkost-ningerne.

10. Skab klarhed Kontrakten skal være en forståelig ramme for den grønne drift.

Der stilles mange krav til dagens parkforvaltning - også fra brugerne,


Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S

Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 [email protected] www.ski.dk

Læs mere på www.ski.dk/ingenioerydelser

SKI har gennemført et omfattende udbud og fundet 44 virksomheder,

som kan løfte dine offentlige rådgivningsopgaver. Naturligvis på de

fordelagtige SKI-vilkår.

Skal du bruge en rådgivende ingeniør, behøver du altså ikke gå

i udbud. Du kan efter saglig og objektiv argumentation vælge en

af vores leverandører eller yderligere konkurrenceudsætte dit projekt

ved hjælp af et miniudbud.

Under alle omstændigheder sparer du tid og ressourcer, som du

kan bruge på andre aktiviteter. Til glæde for dem det egentlig handler

om, borgerne.

Nu kan du købe rådgivende ingeniører uden at gå i udbud SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-

udbud på vegne af det offentlige. Det er en

fordel at samle det offentliges udbudsforretnin-

ger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver

bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan

opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive ind-

købsaftaler, der fremmer og effektiviserer of-

fentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at

sikre den danske velfærd.

Flere penge til dem, det egentlig handler om

I alt 44 ingeniørvirksomheder kan hjælpe dig med:Rådgivningsydelser i forbindelse med planlægningBygherrerådgivningsydelserRådgivende ingeniørydelser – projekter anlægRådgivende ingeniørydelser – projekter byggeri

Nu kan borgerne i RegionSyddanmark se tilbage itiden på internettet. Enomfattende samling afmere end 40.000 flyfotos -hvor de ældste er fra 1945 -gøres nu tilgængelig foroffentligheden.

/ Af Niels-Peter Jensen, I•GIS, og Lars Aaboe Kri-

stensen, Esbjerg Kommune

Det er et unikt samarbejde mellem

Miljøministeriets to miljøcentre i

Odense og Ribe, Region Syddan-

mark samt alle regionens 22 kom-

muner, der står bag projektet om et

offentligt flyfotoarkiv i Region Syd-

danmark. Kommunerne er repræs-

enteret via de to kortsamarbejder

Sydkort og Grundkort Fyn, som

også har været tovholdere for pro-

jektet. Konsulentvirksomhederne

I•GIS og U-GIS, begge fra Århus,

har stået for det tekniske, hvor

deres web-applikationer I•Archive

og KortInfo udgør motoren i arkivet.

I•Archive håndterer store data-

mængder fra flyfoto- og billedarki-

ver. I•Archive ”limer” geokodede

enkeltbilleder sammen til en mosa-

ik og kan dels benyttes som en

webGIS, hvor alle med en internet

browser kan se billedmaterialet, og

dels som en WMS-service, der

leverer billeder til en hvilken som

helst GIS, der understøtter dette,

f.eks. MapInfo, ArcGIS og GeoMe-

dia.

Lige nu er der ca. 40.000 flyfo-

tos i I•Archive, som spænder over

en lang tidsperiode, fra 1945 frem

til 1993. Og mere er på vej, idet

flere kommuner har bestilt årgang

1945, som er fotograferet af Royal

Air Force, så hele den jyske del af

regionen får årgangen.

Hvert enkelt billede måler i origi-

nal 24 x 24 cm og er scannet i

1200 dpi, hvilket for et sort/hvid

billede giver en filstørrelse på 130

Mb. Det er altså betydelige data-

mængder, der skal håndteres af

systemet.

Arkivets funktionerEt skærmbillede fra I•Archive består

af en række enkeltbilleder, der

vises med en ramme omkring. Når

der panoreres, skifter placeringen af

de enkelte billeder, så billedet nær-

mest centrum lægges øverst. Der-

udover beskæres rammen af det

enkelte foto løbende, så kun den

centrale del bliver brugt. Derved

opnås den fordel, at det er den

bedste del af et billede, der bliver

brugt, og at billederne udgør et

sammenhængende sømløst kort.

En fysisk beskæring af de skan-

nede billedfiler, inden det lægges

ind i I•Archive, er dermed ikke nød-

vendig. Det sikrer, at der ikke opstår

”huller” i den dannede mosaik, hvis

beskæringen har været for kraftig,

og ikke mindst at der kan ændres

på dette, hvis behovet efterfølgen-

de opstår. En anden fordel er, at

det kan gøres muligt at hente et

originalt billede ned via nettet.

Hvert enkelt billede registreres

med koordinater, så det lægger sig

geografisk rigtigt. Registreringen er

en såkaldt 1. ordens tilpasning. En

sådan tilpasning er ikke altid lige

præcis, men den er fundet tilstræk-

kelig, da det kun er den midterste

del af billedet, der benyttes. Meto-

dens klare fordel er, at den gør det

økonomisk overkommeligt at lave

geo-refereringen og derfor muligt

at lægge de mange serier ind i

systemet.

I•Archive er som nævnt både en

WMS og en WebGIS løsning. I

webGIS løsningen kan I•Archive

materiale vises sammen med

andre data. Det er selvfølgelig

muligt at skifte mellem de enkelte

serier, men der er også andre

muligheder, for eksempel opmåling


Fællesoffentligt flyfotoar-kiv i Region Syddanmark

Nye anvendelserI Ribe Amts sidste dage gen-

nemgik en arkæolog noget af

det nyscannede materiale. På

3 dage var det muligt at regi-

strere et stort antal ikke tidlige-

re kendte overpløjede grav-

høje. Det var nemlig sådan, at

mekaniseringen af landbruget,

som skete da de tidligste flyfo-

tooptagelser blev taget, gjorde

at man kunne pløje lidt dybere

end man tidligere kunne med

hestetrukne plove. Derfor kun-

ne man registrere farveforskel-

le i jorden der hvor de over-

pløjede gravhøje lå. Digitalise-

ringen gjorde, at han langt hur-

tigere kunne gennemgå et

omfattende antal fotos og

foretage GIS-registreringen,

end hvis det sammen skulle

foregå ”ud og ind” af et kort-

skab.

eller optegning af arealer, foretage

stedsøgning samt selvfølgelig at

lave en udskrift. Endvidere er det

muligt at benytte en rullegardin-

funktion, så man kan se på to

årgange på en gang. WebGIS

løsningen baserer sig på KortInfo

fra U-GIS.

WMS løsningen gør, at I•Archive

materialet kan benyttes i en hvilken

som helst GIS, der understøtter

wms, f.eks. MapInfo, ArcGIS og

GeoMedia. Hermed kan billedma-

terialet vises sammen med organi-

sationens andre data. Også andre

applikationer, f.eks. CAD kan benyt-

te WMS.

Desuden kan de fleste webGIS

løsninger trække på en WMS og

dermed på I•Archive. Interessenter-

ne får dermed fleksible muligheder

for at distribuere flyfotografierne i

egne interne applikationer og eks-

ternt til borgere og virksomheder.

Baggrund for projektetBaggrunden for flyfotoarkivet er

reelt kommunalreformen. Amter-

nes aktiver skulle fordeles sammen

med opgaverne til stat, regioner og

kommuner. Amternes analoge fly-

fotoarkiver, som er opbygget gen-

nem årene med regelmæssige

procent af de såkaldte ”statussager”

fremover kan behandles ved ude-

lukkende at bruge de digitale flyfo-

to og altså uden at skulle bruge tid

på at finde papirbillederne frem i

arkivet, som er temmelig tid-

krævende. Groft skønnet vil det

svare til en besparelse eller potenti-

el produktivitetsforbedring på 1/2-1

dag pr. uge i en gruppe på 3 ”§3-

medarbejdere” eller 40.000 –

80.000 sparede kroner om året.

Hvad har det kostet?Amternes scanning af de analoge

kontaktkopier skønnes til ca. 1 milli-

on kroner for området, der dækker

region Syddanmark. Som eksempel

havde Ribe Amt en udgift på

276.000 for 12.000 stk.

Efterbehandlingen – dvs. geo-

kodning og indlægning i I•Archive

m.v. - beløber sig til knap 400.000

kroner, og endelig vil der fremover

være en fast driftsudgift til hosting

m.v. Ved at gennemføre projektet

som ”sammenskudsgilde” mellem

tre myndighedsniveauer, herunder

22 kommuner, er det en klar opfat-

telse, at den enkelte myndighed

”gør en god handel”, hvad enten

det er en kommune, regionen eller

et miljøcenter.

systematiske overflyvninger, har

været anvendt som vigtig doku-

mentation i en bred vifte af forskel-

lige faglige sammenhænge. Alle tre

myndighedsniveauer ville have

behov for adgang til arkiverne, hvis

de skulle kunne løse deres opga-

ver. Derfor lod de fleste – måske

alle - af landets amter arkiverne

scanne, så de nu kunne fordeles i

kopi. Dermed var det helt basale

behov dækket; nemlig elementær

adgang til data.

Men det blev hurtigt klart, at det

kunne gøres endnu bedre og til en

overkommelig pris. Hvis de scanne-

de filer kunne præsenteres i en

sammenhæng - a la det vi kender

fra ortofotos – på en enkel fleksibel

måde, ville det give en betydelig

serviceforbedring for kolleger, bor-

gere og virksomheder. Der blev

netværket på kryds og tværs, for-

ventninger, teknik og økonomi blev

afklaret, og sidste sommer blev alle

enige om den kontrakt, der danner

den formelle ramme om projektet.

Efter projektet har alle adgang til

data via internettet. Vi er nu i stand

til at finde de ønskede oplysninger

langt hurtigere end før og kan se

billederne i en sammenhæng a la

ortofotos. Eksempelvis i forbindelse

med en §3-sag efter naturbeskyt-

telsesloven, hvor en erfaren sags-

behandler skønner, at op mod 75


Figur 1: Dækningskort over serier fra I•Archive i regionen. I alt 50 serier er lagt ind. Serierne varierer i skala fra 1:2.000 til 1:40.000.

Figur 2: To skærmudsnit der viser hvordan I•Archive løbende lægger det centra-le billede øverst. Til venstre er billedet med den blå ramme øverst, mens det tilhøjre er billedet med den røde ramme der er øverst.

PerspektiverSom nævnt er projektet gennem-

ført for at sætte myndighederne i

stand til blandt andet at løse de

opgaver, som de har arvet fra

amterne. Det alene bærer argu-

mentet for investeringen. Men der

er nogle gratis ”sidegevinster”:

• De digitale flyfotos kan uden

omkostninger stilles til rådighed

for offentligheden, enten via

KortInfo, som er omtalt, eller

egne WebGIS-applikationer.

• Den øgede tilgængelighed giver

mulighed for nye afledte anven-

delser. Det kan være hos ”os”

selv, eller det kan være museer,

universiteter, lokalhistoriske arki-

ver, foreninger, som fremover

kan blive i stand til at løse

opgaver eller generere viden,

som ellers ikke var muligt på

grund af tid, økonomi eller blot

adgang til data.

For disse nye brugere kan det

måske komme til at virke lidt kun-

stigt at skulle tænke i gamle amts-

grænser, eller for den sags skyld i

nye regionsgrænser. Nogle kom-

muner i andre dele af landet er lige

nu i gang med at skabe tilsvarende

flyfoto-arkiver på nettet. Her kan de

også se behovet, og i Region Syd

har vi bevist, at samarbejde mellem

myndighedsniveauer kan etableres.

Hvem ved – måske vi om nogle

år er blevet enige om én lands-

dækkende flyfoto-portal, som

løbende bliver suppleret med opta-

gelser, der måtte dukke op rundt

om i landets arkiver. Der er eksem-

pler på optagelser fra 1920’erne.

Kunne man få ”det hele med”, vil

landets udvikling kunne dokumen-

teres i en ganske pæn periode, og

dermed vil man få et solidt værktøj

til mangeartede offentlige arbejds-

opgaver, men også et både nyttigt

og sjovt redskab for historisk inte-

resserede institutioner og private.

Se flyfotoarkivet på denne web-

adresse:

drift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=I-

Archive&Page=Syddanmark


Figur 3: I•Archive/KortInfo hvor dobbelt baggrundskort er aktiveret. Den blå lin-je kan skydes til begge sider.

Figur 4: Eksempel på WMS i ArcGIS. Esbjerg kommune har bl.a. fået lagt detaljerede billeder ind i løsningen. Her er fotos fra 1972 af Esbjerg havn optaget i 1:2000.


Dermed er det på en miljømæssigforsvarlig måde blevet muligt at anvende dansk bentonit til en lang række forskellige formål:

• Opbygning af vandtætte membra-ner under og over deponier.

• Etablering af slidsevægge til ind-dæmning af forureningsstrømme.

• Forsegling af nedlagte vandborin-ger og brønde.

• Opbygning af membraner i søer, regnvandsbassiner og vandhuller.

• Sikring mod nedsivning af forure-nende stoffer fra f.eks. parkerings-pladser og tankanlæg.

Bentonit er en plastisk lerart, dannet for mere end 50 mio. år siden ved erosion af vulkansk aske.

Bentonits høje indhold af lermine-ralet montmorillonit giver den de unikke egenskaber som gør den velegnet til opbygning af vandtætte membraner.

Hent mere information på www.dantonit.dkeller kontakt os på 63 15 21 81.

DANTONIT A/SINDVINDER OG FORARBEJDERBENTONIT FRA TÅSINGE

Dantonit A/S · Energivej 30 · 5260 Odense S · www.dantonit.dk

Vestforbrænding vil skabeen ny samarbejdsform mel-lem transportører og gen-brugsstationer omkringaffaldstransporten og detilhørende opgaver. Gront-mij | Carl bro skal hjælpemed at se på rammerne forny partnerskabsaftale.

/ Af Specialkonsulent Brit Schøt-Nielsen,

Vestforbrænding, og chefkonsulent

Birgitte Fjeldberg, Grontmij | Carl Bro.

Byggebranchen benytter OPP og

andre typer af partnerskaber. Nu

skal tankegangen om nye samar-

bejdsformer også prøves af i

affaldssektoren. Mængderne af

affald stiger i disse år på de danske

genbrugsstationer, og der er behov

for at optimere aftalerne om trans-

port af affaldet.

Vestforbrænding og Grontmij |

Carl Bro har derfor nedsat en

arbejdsgruppe, der er gået i gang

med at se på rammerne for et

anderledes og bedre samarbejde

mellem genbrugsstationerne og de

entreprenører, der står for transpor-

ten af affald fra stationerne til

behandlingsanlæg.

I arbejdsgruppen lægger vi op til

en helt ny måde at samarbejde på

i sektoren – en invitation til at se

anderledes på opgaverne, som for-

håbentlig kan danne forbillede for

mange andre aftaler i affaldsbran-

chen. Vi ser ikke kun på økonomi,

men også på hvordan vi kan opti-

mere drift og service.

Transporten sidder med vedbordetTransportopgavernes karakter og

omfang gør, at OPP og partnering

ikke vil være relevante. Derfor lader

vi os blot inspirere af disse samar-

bejdsformer og kalder samarbejds-

formen ”partnerskabsaftale”, så det

ikke forveksles med OPP og part-

nering.

Vestforbrænding og Grontmij |

Carl Bro har inddraget eksterne

sparringspartnere i arbejdsgruppen

for at få belyst alle muligheder

omkring en partnerskabsaftale og

for at få beskrevet indholdet af afta-

lerne så præcist og kvalificeret som

muligt. Flere af partnerne har erfa-

ring med partnering.

Dansk Industri sidder med ved

bordet som repræsentant for trans-

portørerne.

”Fra branchen ser vi positivt på

Vestforbrændings initiativ. Det er

godt, at man overvejer nye måder

at udbyde på, og det bliver spænd-

ende at følge udbuddet. Vi håber,

at der bliver større fokus på den

gode dialog om løsningen af opga-

verne end i dag, hvor udbuddene

af transportopgaver ofte er ledsaget

af bodsbestemmelser, ” udtaler

direktør Michael Svane fra DI Trans-

port – transportens branchefore-

ning i DI.

Det er pladsfolkene på gen-

brugsstationerne, der sammen

med affaldstransportørerne skal

praktisere aftalen i hverdagen. Der-

for er det vigtigt at få deres erfarin-

ger og vurderinger inddraget i

arbejdet.

Desuden ser arbejdsgruppen

også på de økonomiske incitamen-

ter i forbindelse med opgaven, så

vi sikrer, at de parametre, der

måles på, bliver en motiveringsfak-

tor for et godt samarbejde. Det er

også vigtigt, at der fra begyndelsen

opbygges en gensidig tillid mellem

partnerne. Derfor bliver åbne regn-

skaber et centralt element i aftalen.

Perspektiver for heleaffaldssektorenVestforbrænding vil begynde med

at udbyde transporten fra Ballerup

Genbrugsstation. Hvis det lykkes at

få transportøren til at se opgaven

som noget andet og mere end blot

containerkørsel, så er vi godt på vej

mod målet. Bliver projektet en suc-

ces her, og både pladspersonale og

transportører finder sig godt til rette

i samarbejdet, vil Vestforbrænding

lade samtlige aftaler om transport

fra 24 genbrugsstationer udbyde

som partnerskabsaftaler.


Ny samarbejdsform omtransport af affald

Den direkte vej til markedsrigtige priser,moderne og effektive behandlingsanlæg samt

miljøgodkendte processer går via

• Jern & Metal• Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik• Miljøaffald• Elektronik

Og vi yder tilhørende service:

• Rådgivning og miljøregistrering• Transport & logistik• Bemanding af genbrugsplader m.m.

Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder - kontakt os for mere information!

Vi tales ved

www.stenametall.dk

STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte afsætning til de markedsførende producenter indenfor:

Vestforbrænding har sam-men med Processor udvik-let og implementeret enmetode til systematisk atgennemføre brugerunder-søgelser på genbrugsstati-oner. Brugerundersøgel-serne skal sikre, at gen-brugsstationerne bliverdrevet og udviklet pågrundlag af viden om bru-gernes ønsker og forvent-ninger om indretning ogservice.

/ Af Marcus Müller, driftschef i Vestforbrænding

Vestforbrænding har indtil nu gen-

nemført undersøgelser af 14.000

brugeres tilfredshed med 11 for-

skellige genbrugsstationer og plan-

lægger at gennemføre brugerun-

dersøgelser på omkring seks gen-

brugsstationer i september.

Formålet med brugerunder-

søgelserne er at vurdere, om gen-

brugsstationerne i Vestforbrænd-

ings opland leverer en tilfredsstil-

lende service. Vi vil bruge under-

søgelserne til at forbedre de områ-

der, som borgerne tillægger værdi,

eller hvor de oplever servicen som

mindre god.

Desuden giver undersøgelserne

os et redskab til at evaluere den

daglige drift og ledelse samt et

godt grundlag for at måle effekten

af nye tiltag.

Godt er ikke godt nokDet, der satte skub i vores systema-

tiske arbejde med brugerunder-

søgelser, var et fælles ønske med

ejerkommunerne om at kunne måle

brugernes tilfredshed med servicen

på genbrugsstationerne og en

mulighed for at kunne benchmarke

genbrugsstationerne. Flere og flere

af kommunerne benytter desuden

brugerundersøgelser som en del af

det kommunale kvalitetsledelsessy-

stem. Og anvendelsen af brugerun-

dersøgelser hænger godt sammen

med Vestforbrændings arbejde med

LEAN, hvor et af nøgleordene er

kundefokus.

Det er vigtigt for os, at vi hele

tiden udvikler og optimerer den ser-

vice, vi yder brugerne af genbrugs-

stationerne. Så selv om de første

undersøgelser viser, at genbrugsstati-

onerne er en succes, at de bliver flit-

tigt brugt, og at brugerne generelt er

tilfredse, har vi ikke i sinde at hvile

på laurbærrene. Bag tilfredsheden

gemmer der sig nogle relativt klare

tilkendegivelser af, hvad der kan ska-


Vidensbaseret udviklingaf genbrugsstationer

Gennemsnitssco-re for tilfredshedog vigtighed for8 spørgsmål.Generelt viser tal-lene stor tilfreds-hed, men i til-fredsheden gem-mer der sig noglerelativt klare til-kendegivelser af,hvad der kan ska-be mere værdi påden enkelte gen-brugsstation.

be mere værdi for borgerne. Det

kan vi bruge til at prioritere den

fremadrettede indsats på den enkel-

te genbrugsstation og i affaldsord-

ningen som helhed.

UndersøgelsenDa vi skulle i gang, kontaktede vi

konsulentfirmaet Processor, som har

erfaring med udvikling af brugerun-

dersøgelser og kendskab til affald-

sområdet. Sammen udviklede vi

konceptet for, hvordan undersøgel-

serne skulle udformes, gennemføres

og anvendes.

Det første led i processen var at

beskrive, hvad vi ønskede at opnå

ved at gennemføre brugerunder-

søgelser. Vi nåede frem til, at formå-

let var, at:

- kortlægge hvad brugerne til-

lægger værdi, og hvor tilfredse

de er

- identificere forbedringsmulighe-

der og måle effekten af nye tiltag

- evaluere den daglige drift og

ledelse

- understøtte en dialog med rele-

vante personalegrupper om en

fælles god brugerbetjening, dia-

log og service

- definere et fælles serviceniveau

- forbedre og målrette dialog og

kommunikation med vore inte-

ressenter

- understøtte beslutninger om for-

deling af omkostninger og geby-

rer

- understøtte dialogen med bor-

gerne

DataBrugerundersøgelserne bliver gen-

nemført ved hjælp af spørgeskema-

er, som efter en kort mundtlig intro-

duktion fra interviewerne bliver udle-

veret til brugerne på genbrugsstatio-

nerne.

I undersøgelsen bliver der stillet

spørgsmål til brugernes tilfredshed

med otte parametre, som ifølge

Vestforbrændings erfaring er vigtige

for brugerne på genbrugsstationer-

ne: åbningstid, skilte, personalets

synlighed, personalets vejledning,

orden på pladsen, plads i container-

ne, indretning af pladsen samt ven-

re, mængden af affald og bruger-

nes tilfredshed med genbrugsstati-

onerne. Der er med andre ord

sammenhæng mellem, hvor man-

ge ressourcer, der bliver brugt, og

hvor tilfredse brugerne på gen-

brugsstationerne er.

Brugerundersøgelserne giver os

et redskab til at justere præcis de

rigtige stedet for at skabe mere

værdi og bedre service for bruger-

ne af de enkelte genbrugsstationer.

Derfor er vi spændte på, hvad de

næste målinger vil fortælle os. De

skulle jo gerne vise, at brugerne er

blevet endnu mere tilfredse med

genbrugsstationerne end sidst, vi

spurgte.

tetid. Dette er den faste kerne af

spørgsmål, der går igen fra år til år,

og som giver mulighed for at sam-

menligne resultaterne genbrugsstati-

onerne imellem og for at følge

udviklingen over tid.

Derudover rummer skemaet spe-

cifikke spørgsmål, der er aktuelle for

de enkelte kommuner, og spørgs-

mål til brugernes baggrund. Endelig

har brugerne mulighed for at afgive

kommentarer og komme med for-

slag til forbedringer.

Når data fra spørgeundersøgel-

serne er klar, bliver de analyseret og

bearbejdet til en rapport med resul-

tater om tilfredsheden med gen-

brugsstationerne og anbefalinger til,

hvor Vestforbrænding kan sætte ind

for at forbedre genbrugsstationerne

og skabe større værdi for brugerne.

Ét led i strategienResultaterne af brugerundersøgel-

serne bliver brugt som et led i Vest-

forbrændings strategi til at optimere

service og drift af genbrugsstationer-

ne. Brugerundersøgelserne giver et

øjebliksbillede af brugernes tilfreds-

hed og ønsker til genbrugsstationer-

ne, men de står ikke alene. For at få

et mere nuanceret billede sammen-

ligner Vestforbrænding resultaterne

af brugerundersøgelserne med nøg-

letal og driftstabeller fra genbrugssta-

tionerne.

Vestforbrænding benytter fem nøg-

letal, der udtrykker belastningen af

genbrugsstationen:

1. Mængden af affald pr. åbnings-

time

2. Mængden af affald pr. medar-

bejdertime

3. Antal besøgende pr. åbningsti-

me

4. Antal besøgende pr. medarbej-

dertime

5. Mængden af affald pr. arealen-

hed

Når vi sammenligner nøgletallene

og resultaterne fra brugerunder-

søgelserne, er det tydeligt, at der

generelt er god overensstemmelse

mellem genbrugsstationernes

størrelse, bemanding, antal bruge-


14.000 borgere er blevet spurgt om deres tilfredshed med Vestforbrændings genbrugsstationer.

RGS90 og Grontmij | CarlBro står bag www.jord-web.dk, som gør det nemtog hurtigt at anmelde oganvise flytning af jord ioverensstemmelse med denye, stramme bestemmel-ser i Jordforureningsloven.Værktøjet anvendes allere-de af 22 kommuner, ogendnu 40 er interesserede iat bruge systemet.

/ Af Jens Arre Nord RGS90, Anders Humle og

Kristian Kirkebjerg Grontmij-Carl Bro

I Danmark har lovgivningen i en

årrække sigtet på at gøre håndte-

ring af jord miljømæssigt gennem-

sigtig og forsvarlig. Det gældende

regelsæt er løbende blevet ændret

og tilpasset for at sikre, at alt blev

behørigt registreret. Ifølge Jordforu-

reningsloven fra 2006 anses al jord

i byzoner som udgangspunkt for

lettere forurenet. Fra 2008 skal flyt-

ning af jord fra byområder anmel-

des til kommunen og godkendes,

og i den forbindelse skal kommu-

nerne sikre, at anmeldelse af jord

kan ske elektronisk.

Entreprenører og rådgivere har

længe været vant til, at proceduren

for jordhåndtering medførte ekstra

omkostninger og øget tidsforbrug.

Men nu er der fundet en løsning,

som kan frigive de mange ressour-

cer, der anvendes til jordhåndtering

hos såvel anmeldere som kommu-

ner, transportører og jordmodtagere

Det er miljøvirksomheden RGS90,

som i samarbejde med Grontmij |

Carl Bro har udviklet et simpelt, inter-

netbaseret værktøj, www.jordweb.dk.

Et job for fru HansenJordweb er opstået som en reakti-

on på de nuværende besværlige

og langsomme arbejdsgange. Ide-

en bag JordWeb er ganske enkelt,

at jordflytning skal være et job for

fru Hansen og ikke en højt betalt

ydelse fra rådgivende ingeniører

eller entreprenører. Indtil nu er

kommunikationen udelukkende

foregået gennem telefonopkald og

afsendelse af dokumenter med

almindelig post eller fax. For det

meste skal de samme informatio-

ner sendes flere gange frem og til-

bage, og det giver selvsagt en

administrativt meget tung sagsgang.

Gratis for kommunerneRGS90 stiller JordWeb vederlagsfrit

til rådighed for kommunerne og

har samtidig forpligtet sig til at

opdatere systemet, hvis der sker

ændringer i lovgivningen såsom

revision af anmeldebekendtgørel-

sen. Kommunerne afholder dog

selv udgifter til hosting og diverse

services i forbindelse med syste-

met, der er fuldstændigt ens i alle

kommuner.

Mange kommuner har allerede

fra begyndelsen vist stor interesse

for det tidsbesparende og effektive

web-værktøj, som p.t. er imple-

menteret i 22 kommuner. Blandt

dem, der har taget JordWeb i brug,

er Odense Kommune.

”Vi havde en forventning om, at

de nye regler om områdeklassifice-

ring og anmeldelse om jordflytning

ville resultere i mange flere anmel-

delser end hidtil. Vi så et stort

behov for at smidiggøre anmeldel-

sessystemet både for anmelder,

kommunen og modtageanlæg.

Derfor besluttede vi at implemen-

tere JordWeb, og det har vist sig at

være en god løsning for alle parter.

På årets første fem måneder har vi

modtaget 270 anmeldelser om flyt-

ning af jord, heraf de 250 via Jord-

Web. Så vi har allerede sparet

meget papir, scanninger og mails.

Systemet er nemt at anvende,

meget driftssikkert, og langt de fle-

ste anmeldelser anvises fra dag til

dag. Vi har selvfølgelig ønsker til


Nem jordhåndteringmed JordWeb

Du kan se en prøveversion og læse mere på www.jordweb.dk

forbedringer af systemet, og indtil

videre har Grontmij Carl Bro samt

RGS90 været meget indstillet på at

indfri ønskerne. Vi glæder os til at

se resultatet,” siger sagsbehandler

Jane Immerkær, afdeling for Natur,

Miljø og Trafik i Odense Kommune.

Bedre kommunikationGennem jordweb har den enkelte

bruger adgang til en række relevan-

te informationer. Det gør det muligt

for en bygherre eller transportør

hurtigt og enkelt at gennemføre en

anmeldelse af jordflytning. Samtidig

har kommunens sagsbehandler

mulighed for at se anmeldelserne,

som er baseret på de registrerede

oplysninger, på en simpel og over-

skuelig måde. Kommunikationen

mellem de involverede parter er

forbedret ved brug af automatisk

genererede e-mails, som udsendes

hver gang, der registreres nye

anmeldelser og anvisninger. Der

sendes først en e-mail til modtage-

ren og transportøren, når kommu-

nen har godkendt anvisningen fra

modtagelokaliteten. Derudover

sendes e-mails til kommunen, når

jorden er modtaget, og sagen luk-

kes. Løsningen indebærer også en

funktionalitet til opsætning af mod-

tageanlæg og transportører samt

brugerprofiler og -rettigheder.

En stor fordel ved JordWeb er, at

jordejeren kan følge sin ansøgning,

og der hele tiden er styr på den

seneste version af alle dokumenter.

Kommunen får elektroniske data,

som kan lægges direkte ind i de

relevante opbevaringssystemer.

Også jordmodtageren er fuldt infor-

meret og kan enkelt og hurtigt

levere dokumentation for modtaget

jord til kommunen.

Nye løsninger påjordhåndtering Fremtidens jordhåndtering vil

omfatte en øget brug af bæredygti-

ge løsninger, hvor energiforbrug og

den total miljøbelastning bliver

udslagsgivende for håndteringsreg-

lerne. Grontmij | Carl Bro har udvik-

let IT-baserede værktøjer til optimal

jordhåndtering, hvoraf JordWeb er

det seneste skud på stammen.

Løsningerne omfatter altid scree-

ning af markedets muligheder for

genanvendelse af jorden, herunder

om sortering af jordvolumen i flere

fraktioner kan medføre den samlet

set bedste løsning for både jordejer

og jordmodtager.


Fra 1. januar 2008 skal der altid følge en anmeldelse og en analyse med lastbilen, der transporterer jord fra et byområde, med mindre det er med i ”områdeklassifi-ceringen”, der omfatter uforurenede grunde. (Foto: RGS90).

JordWeb kort fortalt: www.jordweb.dk

Adgang til JordWeb starter ved brugerlogin.

Brugere, der ønsker at foretage en anmeldelse om flytning af jord,skal udfylde en standardformular samt vælge modtagelokalitet ogtransportør ud fra et databaseopslag.

Relevante dokumenter uploades til JordWeb i overensstemmelsemed de gældende krav om dokumentation for jordens beskaffen-hed.

Når en anmeldelse er registreret i JordWeb, sendes automatisk ene-mail til kommunens sagsbehandler, som dermed gøres opmærk-som på, at der findes en ny anmeldelse, der skal behandles.

Sagsbehandleren logger ind via et link i e-mailen og kan herefterbehandle anmeldelsen. Såfremt anvisning kan ske, registreres det-te i JordWeb, og der sendes automatisk en mail til modtager ogtransportør.

Af mailen fremgår det, at der er anvist jord til modtagelokaliteten.Samtidig sendes automatisk en mail til anmelderen med informati-on om, at anvisning er sket som beskrevet i anmeldelsen. I beggemails er der link til relevante informationer i JordWeb.

Al kommunikation mellem anmelder og kommune registreres iJordWeb, hvormed kommunens notatpligt automatisk overholdes.Kommunikationen fortsætter, indtil kommunen anser jordflytnings-sagen for veldokumenteret. Hermed kan jordflytningen endeliganvises eller afvises.

Når al jorden er flyttet, og jordmodtageren lukker sagen, registreresdette i JordWeb, og der sendes en e-mail til kommunens sagsbe-handler med information herom. De enkelte brugere har mulighedfor at følge deres egne sager. En sagsbehandler i kommunen kansåledes kun følge med i kommunens egne sager.

Tilsvarende vil et modtageanlæg, en bygherre eller transportør kunkunne følge med i egne sager. Alle brugere har mulighed for atprinte informationer vedrørende deres egne sager.

/ Af Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab v.

KU-LIFE, Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret v.

Teknologisk Institut, Per Bjerager, Skov & Land-

skab v. KU-LIFE, Inge Faldager, Rørcentret v. Tek-

nologisk Institut, Hans-Henrik Høg, Albertslund

Kommune, Søren Gabriel, Orbicon A/S, og Knud

Erik Klint, GEUS

Fokus i projekt 19K er på bæredyg-

tig håndtering af regnvand i forhold

til vandets kvalitet, afvandingskapa-

citet og branchens interaktioner.

Artiklen informerer om Projekt 19K

og opfordrer til respons på, om de

problemstillinger, projektet har

identificeret, er de væsentligste.

Heldet følger de forberedte!Inspireret af Louis Pasteurs citat:

”Luck favours the prepared mind”

satser 19K på to ting: parathed og

netværk. For at være parat til at gri-

be den gode idé skal man kende

sin problemstilling i detaljen og

have adgang til den nyeste viden.

Det sikrer et indgående kendskab

til de krav, som skal stilles til en

løsning. Med et godt netværk

opnås den korteste vej til ressour-

cer og de rette samarbejdspartnere

for idéens videre liv.

Afløbsbranchen (kloakforsynin-

ger, rådgivere, entreprenører og for-

skere) har i mange år levet en lidt

tilbagetrukken og anonym tilværel-

se og er kun kommet i fokus i

særlige oversvømmelsessituationer

eller i forbindelse med den evige

diskussion om efterslæbet på

kloaksaneringsområdet. Med klima-

udfordringen er dette billede dog

ændret i betydelig grad. Det er der-

for oplagt, at branchen nu markerer

sig og deltager aktivt i debatten om

blandt andet lovgivning, vandkvali-

tetskrav, tekniske løsninger og plan-

lægningen af fremtidens byer.

19K står for de 19 kommuner,

som var med til at starte projektet.

Siden er der kommet et par mere

til. Udover afløbsfolk fra tekniske

forvaltninger og forsyningsselskaber

deltager en række producenter,

rådgivere, forskere og brancheorga-

nisationer (se listen over alle

aktører på www.19k.dk).

Planlægning og bearbejdning af

delresultater foretages af en styre-

gruppe fra Københavns Universitet

og Teknologisk Institut. Spilde-

vandskomitéens udvalg vedrørende


Kan afløbsbranchengøres mere innovativ? Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbran-chen over for nye udfordringer og øger behovet for inno-vation. I Projekt 19K udvikles og afprøves en metode tilat fremme innovation i den kommunale forvaltning og ide offentlige forsyningsselskaber.

Figur 1. En ”stafet-struktur” sikrer, at alle projektdeltagerne i projekt 19k arbejder med alle problemstillinger

det separate regnvand under IDA-

miljø bidrager med sparring og kva-

litetssikring af produkter.

Innovation i tre faserFor at skabe en dynamisk og over-

skuelig proces er innovationsprojek-

tet opdelt i tre faser. Den første

fase er en erkendelsesfase, hvor

branchens problemer beskrives og

analyseres. Det foregår i tre regio-

nale grupper, der arbejder med

udgangspunkt i følgende problem-

stillinger:

1) vandets kvalitet 2) afvan-

dingskapaciteten og 3) afløbsbran-

chens interne og eksterne interakti-

oner.

Den næste fase er den generi-

ske fase, hvor der arbejdes med

forslag til løsninger. Der tænkes for-

domsfrit og fantasifuldt, og der

foretages ingen sortering. Dog skal

det stå klart, hvilke krav en løsning

skal leve op til, sådan at der arbej-

des inden for en realistisk ramme.

I den sidste fase, prioriteringsfasen,

skal de fundne løsninger modnes

og prioriteres og så vidt muligt

køres i stilling til afprøvning.

En ”stafet-struktur” sikrer, at alle

projektdeltagere kommer til at

arbejde med alle problemstillinger i

løbet af projektperioden (se figur

1).

50-hjerners brainstormProjektet lagde ud med en fælles

brainstorm i januar 2008, hvor de

ca. 50 projektdeltagere formulere-

de problemstillinger omkring hånd-

tering af regn. Det resulterede i en

kortlægning af afløbsbranchens

problemstillinger, der blev inddelt i

de tre allerede nævnte kategorier.

Problemstillingerne blev efterføl-

gende bearbejdet, dels i de tre

regionale grupper og dels på et

koordineringsmøde for alle deltage-

re med foredrag, workshops og

netværksøvelser.

I juni 2008 mødtes alle igen på

Teknologisk Institut for at overdrage

de endelige problemstillinger til

bearbejdning i den generiske fase

(figur 2). Til dette møde havde fle-

re deltagere inviteret ekstra kolleger

med. Der er identificeret følgende

problemer:

Vandets kvalitet – vi må videmere, så vi kan handleRegn, der strømmer af fra byens

overflader, er ikke rent. Ingen ved

med sikkerhed, hvor slemt det er,

men det er et faktum, at afstrøm-

ningen blandt andet indeholder

tungmetaller i miljøskadelige kon-

centrationer. Det er også et faktum,

at listen over miljøfremmede stof-

fer observeret i afstrømningen fra

byer nærmest er uendelig lang, og

at mange af disse stoffers indvirk-

ning på mennesker og miljø er

ukendt.

Den stigende opmærksomhed

på vandets kvalitet betyder skærpe-

de krav til branchen på flere måder,

og konsekvensen er, at vi må være

i stand til at handle, til trods for at

vores viden er ufuldstændig. For

det første forventes bl.a. Vandram-

medirektivet at skærpe de krav, der

stilles til vand, der udledes fra byer-

ne til vandområderne (søer, åer og

kystområder) eller til grundvandet.

Hvordan skal overholdelse af disse

krav dokumenteres, og med hvilke

metoder skal den rette vandkvalitet

opnås?

For det andet presser kombinati-

onen af klimaændringer og - gene-

relt set - for lille afvandingskapacitet

branchen til nytænkning. Det kan

bl.a. betyde, at nedsivning via faski-

ner og infiltrationsanlæg bliver langt

mere udbredt. Hvordan sikrer vi, at

en sådan ny praksis ikke forurener

vores drikkevand eller giver anled-

ning til andre uheldige konsekven-

ser?

For det tredje efterspørger bor-

gere, og dermed politikere, at regn-

vand udnyttes som en ressource til

at skabe mere attraktive bymiljøer.

Under hvilke omstændigheder og

til hvilke formål kan branchen imø-

dekomme dette?

Afvandingskapacitet – enkernekompetence under presAfløbsbranchen er danmarksmestre

i at håndtere vand. Alligevel er vi

usikre på, om vi fortsat kan levere

tilfredsstillende svar på byens

afvandingsbehov. Mange års

byvækst og byfortætning har øget

presset på kloaksystemerne, og i

talrige byer er der seriøse proble-

mer med overløb og oversvømmel-

ser. Med de varslede klimaændrin-

ger forventes denne situation at bli-

ve værre. Branchen udfordres der-

for på en af sine kernekompeten-

cer ved at skulle håndtere endnu

mere regn.

Den ekstra afvandingskapacitet

skal leveres i en i forvejen presset

situation, hvor der er:

• Stigende krav til vandets kvalitet

• Forventning om, at regnvandet

udnyttes som positiv ressource

i bybilledet

• Et utæt og generelt nedslidt klo-

aknet med betydelige ind- og

udsivningsproblemer.

Branchens interaktion medandre aktører – kom ud afskabet!Kloakker er usynlige. Det samme

kan i nogen grad siges om afløbs-

branchen, der typisk fungerer som

sidste led i en planlægningsproces.

De nye krav til vandets kvalitet og

de voksende udfordringer med at

levere den nødvendige afvandings-

kapacitet, kræver imidlertid, at bran-

chen sætter sit fingeraftryk på

byens udviklingsplaner, mens disse

endnu er åbne og fleksible. Byud-

viklingen skal fremover spille for-

svarligt sammen med de lokale

afvandingsvilkår. Hvordan skal bran-

chen klædes på til at indgå i nye

former for professionelle samarbej-

der?

Hvis en del af den nødvendige

ekstra afvandingskapacitet skal

opnås ved, at regnvand håndteres

lokalt (f.eks. af private borgere,

grundejerforening eller boligsel-

skab), må branchen også forbere-

de sig på at skulle samarbejde med

borgere og politikere i et helt andet

omfang end tidligere.

Branchen skal spille en mere

aktiv rolle i forbindelse med

udformning af lovgivning på områ-

det. Der er behov for at ændre /

Udsigt til etnyt livEt nyt liv, en ny verden, havet,

skoven og byen. Det er udsigten

fra de byggegrunde, Hjørring

Kommune tilbyder. Tankegang

har tilrettelagt en flerårig kam-

pagne for at øge salget. Vi til-

rettelægger events og udsmyk-

ker en rullende salgsvogn, hvor

alle kan komme ind og nyde de

gode udsigter.

Vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

BYGGEGRUNDE

smidiggøre lovgivning vedrørende

ejerskab og vedligeholdelse af

installationer på privat grund og i

forhold til recipienter. Også incita-

mentstrukturer og evt. graduerede

takster kan vise sig hensigtsmæssi-

ge. Herudover er det vigtigt, at

afløbsfolkene tager del i den kom-

munale planlægning og bidrager til

udarbejdelse af kommune- og

lokalplaner. Derved kan de stadig

større krav til vandets kvalitet og

synlighed i bybilledet sandsynligvis

realiseres.

Det kan også blive nødvendigt

med bedre kompetencer til synlig-

gørelse af parternes ansvarsområ-

de. Her tænkes f.eks. på de overløb

og oversvømmelser, der ligger

inden for servicekravet, men hvor

afløbsbranchen alligevel stilles til

ansvar.

På www.19k.dk er det muligt at

downloade de fulde problembe-

skrivelser.

Fra problem til mulighed –nye kompetencer, nyeprodukter, nye markederI 19K-projektets generiske fase ven-

des tingene nu på hovedet. Proble-

mer skal ses som udfordringer, der

kan gøre det mere festligt at arbej-

de i afløbsbranchen, fremme dan-

ske kompetencer og føre til nye

produkter og metoder. Et katalog

over mulige løsninger er under

udarbejdelse og vil løbende blive

opdateret på www.19k.dk. Kan vi

finde løsninger på de nævnte pro-

blemer, er det ikke usandsynligt, at

andre også kan bruge dem. Har vi

oven i købet mod til at prøve også

nogle af de mere ambitiøse ting af,

er chancen for at skabe noget vir-

kelig banebrydende inden for ræk-

kevidde. Modet vokser, når bran-

chen står sammen om at udnytte

ressourcer, og den enkelte tør give

sin opbakning. Derfor er der fokus

på både kompetencer og netværk.

Alle opfordres til at givederes besyv med!Projektets ambition er som sagt at

Danmarks afløbsbranche bliver

mere innovativ. I 19K deltager ca.

en fjerdedel af landets kommuner

og en række andre aktører. Målet

er, at projektet også bliver forankret

hos øvrige kommuner, producenter,

rådgivere, forskere og politikere.

Alle interesserede opfordres derfor

til at give deres besyv med. Er de

problemstillinger, 19K har identifi-

ceret, de vigtigste? Er de korrekt

beskrevet?

Læs mere om 19K på projektets

hjemmeside www.19k.dk – og

send gerne en kommentar! Eller

deltag i Rørcenterdagene den 17.

og 18. juni 2009, hvor projektets

foreløbige resultater vil blive præs-

enteret.

Ordforklaring:

Afstrømning er det vand, der

strømmer af, når regnen har ramt

en flade (fx tag, vej, fortov, fliser

osv.). I afløbsbranchen betegnes

dette også overfladevand.

Overfladevand er en fælles beteg-

nelse for tagvand, vejvand samt

vand, der strømmer af fra pladser,

fortove, fliser osv. (kaldes også for

afstrømning). Overfladevand bru-

ges dog også som betegnelse for

vandet i vandløb og søer.

Tagvand er det regnvand, der

strømmer af fra tagflader.

Vejvand er det regnvand, der

strømmer af fra veje, parkeringsare-

aler og andre trafikerede områder.

Tak til Johanne Mathiasen fra Skri-

verhuset for korrekturlæsning m.v.


Figur 2. Overdragelse af problemstillinger til bearbejdning i den generiske fase


Med Uponor får du viden og indsigt til at vælge rigtigt

Hvordan skal vi fx forholde os til globale klimaforandringer og de med følgende

regnmængder? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden?

Uponor Academy er et nyt uddannelsescenter, der giver dig svarene på de mange

spørgsmål. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever et øget behov

for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og afl edning af spildevand. Med

Uponor Academy samt Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og

fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med praktiske workshops.

Tilmeld dig på www.uponor.dk.

66 TEKNIK & MILJØ I NYT

Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt

Bjarne Franck trækkersig tilbageEfter 29 år i Franck Geoteknik har Bjarne Franck besluttet at trække

sig tilbage fra posten som administrerende direktør i den virksom-

hed, som han i 1979 startede sammen med broderen Freddie.

Ny administrerende direktør er Peder Hauritz, der siden 2003 har

været medejer. Generationsskiftet finder sted sidst på året, men Bjar-

ne vil stadig være i virksomheden som formand for den ny bestyrel-

se og konsulent i Horsens-afdelingen.

Kilde: Franck Geoteknik

Samarbejde mellem Vattenfall og Kommune-kemi gavner miljøetVattenfall og Kommunekemi a/s har indgået en kontrakt over 5 år

om årlig leverance af ca. 2.000 tons bioflyveaske.

Vattenfall etablerer i øjeblikket et nyt kraftvarmeværk på Fynsværket i

Odense, der fra begyndelsen af 2009 skal producere energi ved for-

brænding af biomasse. Ud over varme og strøm til forbrugerne,

giver det også et restprodukt i form af bioflyveaske.

Bioflyveasken indeholder et af naturens værdifulde råstoffer kalium-

klorid. Asken indeholder imidlertid også tungmetaller som cadmium.

Kommunekemis proces isolerer tungmetallerne og forædler kalium-

kloriden til et produkt, der kan sælges som gødning og til andre

industrielle formål.

Vattenfalls halmfyrede kraftvarmeværk bliver et af landets største og

kan forbrænde 170.000 tons halm om året. Det kan erstatte ca.

100.000 tons kul og reducerer CO2-udledningen med ca. 245.000

tons årligt.

”Investeringerne i halmfyring på Fynsværket er ét skridt på vejen til

at gøre vores el- og varmeproduktion i Norden CO2-neutral. Men

også på det lokale miljøområde gør vi en indsats. Aftalen med Kom-

munekemi gavner miljøet, fordi den sikrer, at værdifulde stoffer fra

vores restprodukt udvindes og genanvendes optimalt,” siger Marian-

ne Grydgaard, kommunikationschef i Vattenfall.

Aarsleff skal udbyggeestisk havnAarsleff har indgået kontrakt på udbygning af containerterminalen i

Muuga Havn ved Estlands hovedstad Tallinn. Havnen i Tallinn er

blandt de største ved Østersøen og består af flere havne, hvoraf

Muuga er den absolut største.

Udbygningen er en del af en større plan for Muuga Havn og består i

udførelse af nye kajanlæg, indpumpning af sand og uddybningsarbej-

der. Kontrakten skal udføres i samarbejde med danske Rohde Niel-

sen A/S og lettiske KMG Insenerehituse AS. Aarsleff skal udføre de

800 løbende meter kajvæg, som består af rammede spunsjern og

rørpæle. Derudover skal Aarsleff udføre stensætningsarbejderne be-

stående af 30.000 kubikmeter brudsten.

Kontrakten er vundet i international licitation, og den samlede kon-

traktsum er på 430 millioner kroner, hvoraf Aarsleffs andel er på 200

millioner kroner. Arbejderne begynder nu og forventes afsluttet om

18 måneder.

Kilde: Aarslef

Grøn smiley til arbejdsmiljøet på UponorUponor Infrastruktur i Hadsund er blevet grundigt gennemgået af

Arbejdstilsynet, og det resulterede i, at Uponor fik tildelt en grøn smi-

ley. Allerede i december 2005 begyndte sikkerhedsorganisationen på

Uponor at forberede sig på en screening ved at bede BST (Bedrifts-

sundhedstjenesten) om at foretage en forscreening, og i hele 2006

og 2007 blev der arbejdet på at klargøre virksomheden, så samtlige

krav til arbejdsmiljøet kunne opfyldes.

”Arbejdstilsynet nåede at komme rundt i alle virksomhedens afdelin-

ger og fik talt med mange af Uponors medarbejdere. Alt lige fra psy-

kisk arbejdsmiljø til sikkerhedsarbejdet blev nøje gennemgået i admi-

nistrationen og produktionen og fundet yderst tilfredsstillende,” for-

tæller sikkerhedsrepræsentant Jan Nielsen fra Uponor.”

Kilde: Uponor

TEKNIK & MILJØ I NYT 67

Leverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt

Komplekse projektergiver succes for Moe & BrødsgaardFokus på komplekse projekter og økonomistyring skaber fortsat

vækst i det rådgivende ingeniørfirma Moe & Brødsgaard, som i

sommer har vundet en perlerække af projekter i Danmark og i

udlandet. Man har netop rundet medarbejder nr. 300, som sam-

men med sine nye kolleger skal projektere Den Blå Planet, det nye

Danmarks Akvarium ved Kastrup Havn. Moe & Brødsgaard skal

også i gang med Copenhagen Markets, Københavns nye en gros

grønttorv, et overhalingsspor på jernbanen ved Ringsted og et par

nye kraftværker i Tyskland.

I de senere år har Moe & Brødsgaard er oparbejdet en særlig eks-

pertise indenfor den økonomiske styring af de komplekse projek-

ter. Med den fokus der har været på økonomien i en række større

byggeprojekter, er det blevet en efterspurgt kvalitet. Senest har

Moe & Brødsgaard som bygherrerådgiver afleveret Det Kgl. Teaters

nye skuespilhus til 770 mio. kroner – til tiden og til den aftalte pris.

Kilde: Moe & Brødsgaard

Huset forsyner sig selvmed energi

En CO2-neutral, rund bygning, Green Lighthouse, indvies i København

i foråret 2009 og viser dermed vejen for fremtidens klimavenlige

lavenergibyggeri. En bæredygtig, rund bygning vil fra foråret 2009

danne ramme for undervisning, møder og administration på Køben-

havns Universitet.

Idéen er at bygge et hus - kaldet Green Lighthouse - der bruger

mindst muligt energi til opvarmning og ventilation, og som selv pro-

ducerer strøm til f.eks. belysning. Det sker bl.a. gennem solceller, sol-

fangere, naturlig ventilation, afskærmning fra solen - så man undgår

kølebehov - og ved at udnytte dagslyset optimalt gennem høje vin-

duer i facaden og ovenlys. Derudover bygger man huset som en cir-

kel, da det giver et mindre facadeareal, hvorved behovet for rumop-

varmning minimeres.

Bag projektet står Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns

Universitet, Københavns Kommune og VELUX. Projektet er udviklet i

et tæt samarbejde mellem totalentreprenør Hellerup Byg A/S, Chri-

stensen & Co arkitekter as og COWI A/S. COWI har stået for inge-

niørrådgivning og udvikling af energikonceptet.

Huset skal ligge i vinklen mellem Tagensvej og Nørre Allé i Køben-

havn.

Ny direktør skal udvikleforretningsområde i Dalgasgroup A/SDalgasgroup A/S, der varetager Hedeselskabets kommercielle aktivi-

teter, har inden for det seneste år igangsat en række initiativer, der

skal forstærke udviklingen af selskabets aktiviteter inden for skove og

energi. De nye aktiviteter omfatter blandt andet investeringer i Polen,

Rusland og Slovakiet, hvor selskabet arbejder med mekanisering af

skovbruget, forarbejdning af træ samt vedvarende energiproduktion.

For at styrke denne udvikling har Dalgasgroup pr. 1. juni ansat Lisbeth

Erlands som direktør med ansvar for at udvikle et nyt forretningsom-

råde inden for skove og energi på basis af eksisterende og nye aktivi-

teter. Lisbeth Erlands er 42 år og kommer fra en stilling som Senior

Investment Manager i Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene

og Investeringsfonden for Østlandene (IFU/IØ).

”Lisbeth Erlands har gennem mere end 15 år opbygget et indgående

kendskab til såvel erhvervsliv som politiske og kulturelle forhold i Øst-

europa. Hun har samtidig opbygget et stort netværk blandt danske

og østeuropæiske virksomheder via en lang række bestyrelsesposter,

hvor hun har varetaget IØ’s investeringer. Dermed besidder hun de

optimale kompetencer i forhold til at udvikle Dalgasgroups nye forret-

ningsområde,” konstaterer Ove Kloch, adm. direktør og koncernchef i

Hedeselskabet og Dalgasgroup.

Virksomheder forkælerunge ingeniørerMens det var ualmindeligt svært overhovedet at komme ind på

arbejdsmarkedet for ingeniørerne fra årgang 2002, er de i dag en

efterspurgt vare. Det kan de mærke på både lønnen og ledernes

opmærksomhed. De unge fra årgang 2002 er blevet en eftertragtet

vare. En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA blandt dimitten-

der fra hhv. 2002 og 2007 viser, at mere end hver anden ingeniør fra

årgang 2002 i høj eller nogen grad forsøges headhuntet til andre

virksomheder. Årgangen med seks års erfaring er noget mere efter-

tragtede end de næsten nyuddannede fra 2007, hvor kun hver tredje

får henvendelser fra andre virksomheder.

Kilde www.ing.dk

Næsten halvdelen af detsamlede energiforbrug skeri bygninger. Derfor indta-ger byggeerhvervet en cen-tral rolle i fremtidens kli-maindsats

/ Af direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen

Med en overordnet politisk målsæt-

ning om, at vi i løbet af de næste

50 år skal blive CO2-neutrale, er

udfordringerne store. EU's klima-

og energiplan fra januar, der blev

fulgt op af en dansk energiaftale i

februar 2008, indeholder mål om

20 % vedvarende energi (VE) i

energiforsyningen i 2011, et fald i

bruttoenergiforbruget på 4 % frem

til 2020 og årlige energibesparelser

på 1,5 % samt en reduktion af

energiforbruget i nye bygninger på

75 % i 2020.

Hvis målene for reduktion af

CO2-udledning og forbrug af fossile

energikilder skal lykkes, skal der ske

en udvikling af nybyggeriet og en

modernisering af hele den bes-

tående bygningsbestand.

Der skal produktudviklesOpgaven er stor samtidig med, at

den rummer nye muligheder for

byggeerhvervet. Der findes mange

strenge at spille på. Der er næsten

ubegrænsede mængder af vedva-

rende energi på kloden. Det store

problem består i at udvælge og

udvikle de snildeste og mest

omkostningseffektive metoder og

teknologier. Det vil stille både byg-

geerhvervets parter og deres kun-

der overfor en omfattende foran-

dringsproces.

For byggeerhvervet betyder de

ambitiøse mål, at der skal produkt-

udvikles. Der skal arbejdes med

systemløsninger både når det gæl-

der nybyggeri og renovering. Der

skal udvikles pakkeløsninger til byg-

ningsejere, der skal renovere deres

bygninger. Det skal gøres nemt og

gennemskueligt at vælge bygge-

komponenter ud fra energimæssi-

ge egenskaber. Og der skal opbyg-

ges viden hos de mange forskellige

aktører, der rådgiver bygningsejere

om energieffektivisering.

Det er naturligvis svært at forud-

sige, i hvilket tempo omstillingen vil

ske. Det afhænger både af de mål-

sætninger for energibesparelser og

reduktion i CO2-udledningen, der

vedtages politisk i Danmark, EU og

på globalt niveau.

Men også de ledsagende ram-

mevilkår for udvikling, demonstrati-

on og implementering af nye tek-

nologier har stor betydning for

udvikling af produkter, ydelser og et

marked.

Mest for pengeneNormalt ved byggeriets kunder

godt, hvad de ønsker - fx et

bestemt køkken. Men når det dre-

jer sig om energirenoveringer eller

konvertering til vedvarende energik-

ilder, er de fleste bygningsejere af

gode grunde i tvivl om, hvilken

løsning der er den rigtige. Hvor får

man mest besparelse for pengene?

Er det isolering af klimaskærmen,

udskiftning af varmeanlægget,

installation af en varmepumpe,

udskiftning af vinduer, et solcellean-

læg på taget – eller en kombinati-

on af forskellige løsninger, der er

den optimale løsning? Det er van-

skeligt for den enkelte bygningsejer

at vurdere.

For at få et marked etableret er

det vigtigt, at der både er et udbud

af ydelser og produkter samt en

efterspørgsel på disse. Og her er vi

ved en central udfordring for hele

energieffektiviseringen af den bes-

tående bygningsbestand.

Det offentlige skal gå foranFor at få et marked løbet i gang må

det offentlige går foran, sådan som

det også er beskrevet i Folketingets

energihandlingsplan. Det er i den

sammenhæng bekymrende, at det

går meget langsomt med, at det

offentlige lever op til kravene om at

energimærke deres bygninger. Der-

til kommer, at en meget stram sty-

ring af det offentliges udgifter til

bygningsfornyelse og forbedring

forhindrer mere langsigtede inve-

steringer, der kan reducere energi-

forbruget i det offentliges bygnin-

ger.

Der er behov for politisk vilje til

at skabe de nødvendige rammebe-

tingelser for at der kan udvikles et

marked for energieffektivisering.

Samtidig skal byggeerhvervet være

klar til at udvikle produkter, løsnin-

ger og opbygge kompetencer på

området.


Ingen klimaindsats udenbyggeerhvervet



KTC-nyt

Nye medlemmerPark- og Vejchef Niels Christian Koefoed Gentofte KommuneTeknisk chef Jesper Hahn-Pedersen Ikast-Brande Kommune

Nyt fra COK Forvaltningsret – medarbejdere i tekniskforvaltningMålgruppen er medarbejdere i teknisk forvaltningKursusperioder: 22.09. - 24.09.2008

Driftsledere på kommunale renseanlægMålgruppen er driftsledere og driftsassistenter vedrenseanlægKursusperioder:Modul 1 - Myndighed: 26.08. - 28.08.2008Modul 2 - Ledelse: 06.10. - 08.10.2008Modul 3 - Teknik: 24.11. - 26.11.2008Modul 4 - Prøven: 1 6.12. - 17.12.2008

Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består affølgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rol-lemodel (modul 1). Ledelse i praksis – lederen somcoach (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandensdynamik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og for-andringsledelse (modul 4)Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden

Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse(modul 4)Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decen-trale ledereKursusperiode: 19.11. – 21.11.2008

Funktionsbaserede brandkravMålgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejdermed byggesagsbehandlingKursusperiode 22.09. – 24.09.2008

Fra sokkel til kipKurset er for ledere og medarbejdere der har væretbeskæftiget med byggesagsbehandling igennem mini-mum et par år, og/eller som har gennemført kursetByggesagsbehandling - grundlæggende på COK - DenKommunale Højskole eller et tilsvarende kursusKursusperiode: 29.09. – 01.10.2008

Program og tilmelding – www.cok.dkEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5959

Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 1.-2. sep.) ................................3.-5. sep.Husdyrgodkendelse for begyndere .........................................................................4. sep.Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep.Vandløbsplanter ......................................................................................................8.-9. sep.El på renseanlæg ..........................................................................................................9. sep.Områdeklassificering - ændringer ........................................................................10. sep.Grundkursus for åmænd..................................................................................10.-12. sep.Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere........................17.-18. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................18. sep.Selskabsdannelse - Vandsektorlov........................................................................22. sep.BAT i landbrugssagsbehandlingen................................................................22.-23. sep.Fredninger ............................................................................................................22.-23. sep.Grønne regnskaber ............................................................................................23.-24. sep.Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet .......................................25.-26. sep.Miljøgodkendelser - industri ..........................................................................25.-26. sep.Hedepleje......................................................................................................................27. sep.Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................29.-30. sep.Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak .............................................30.-1. okt.Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................1.-2. okt.Procesteknik 1..........................................................................................................1.-3. okt.EU's udbudsregler ...................................................................................................2.-3. okt.Vandløbslovgivning og -administration - videregående............................6.-7. okt.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

HøringerFaggrupperne har i perioden 1. juni -31. august 08 afgivet svar i følgendehøringssager:• Høring af udkast til ændret

bekendtgørelse om pant på ogindsamling m.v. af emballager tilvisse drikkevarer

• Revision af bekendtgørelse omteknisk godkendelsesordning forkonstruktion, fremstilling og opstil-ling af vindmøller

• Høring af udkast til ændretbekendtgørelse om pant på ogindsamling m.v. af emballager tilvisse drikkevarer

• Natura 2000-retningslinier for mål-fastsættelse og indsatsprogram

• Vejregel om variable vejtavler• Revision af privatvejsloven• Bekendtgørelse om ændring af

Stærkstrømsbekendtgørelsen,afsnit 8

• HØRING over bekendtgørelse omændring af Stærkstrømsbekendt-gørelsens afsnit 6 Elektriske instal-lationer (benævnt afsnit 6C)

• Ekstern høring - opdatering af vej-ledning om enkeltbetaling 2008

• Anmodning om dispensation forbagakseltryk

• Høring om udkast til ny bekendt-gørelse om deponeringsanlæg

• Udkast til redegørelse for bedre til-syn med vandforsyninger

• Høring over udkast til bekendt-gørelse om husdyrhold og areal-krav m.v.

• udkast til bekendtgørelse om jord-brugets anvendelse af gødning ogom plantedække i planperioden2008/2009

Leverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør-og forsyningsvirksomhed.

Geokon A/S,Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten,Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BETON OG STENVARERByggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam,affald samt til indretning af gren-, container- ogmateriale pladser. Vægge og sandwichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.

Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.



Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI A/SJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.Dækbark fra Kold,Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

C. G. Jensen A/S,Fabriksparken 37, 2600 Glostrup. Tlf. 43 44 68 00 Rokhøj 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.cgjensen.dk



IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.d

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.

RÅDGIVNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNING

Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk,Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.



SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Magasinpost UMMld-nr.: 42393

Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113

Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: [email protected]

Foreningen af vandværker i Danmark (FVD) søger til Team Øst en konsulent til at rådgive

medlemmerne i juridiske, tekniske og økonomiske spørgsmål om vandforsyning.

Du får brug for din omfattende erfaring og viden om området til at løse mange forskellige

konsulent-, rådgivnings- og kursusopgaver for vores ca. 2.100 medlemmer. Du har en stor

interesse i at give Danmark rent drikkevand og kan lide at have en afvekslende hverdag, hvor

der bliver stillet store krav til din faglige viden og dine arbejdsmetoder. Du er sikkert en god

kommunikator, som forstår at få andre med på dine tanker og idéer, så du kommer i mål med

dine opgaver.

Vi forestiller os, at du kan kombinere din analytiske sans og din evne til at handle. Som person

er du udadvendt, og du har opbygget et omfattende netværk og en betydelig pondus i løbet

af din karriere, som er baseret på en lang videregående uddannelse. Din procesmæssige og

juridiske indsigt er formodentlig erhvervet i en offentlig organisation eller forvaltning eller

i privat rådgivende ingeniørvirksomhed - gerne indenfor vandforsyning.

Udnyt din umiddelbare interesse og ring til vores organisationskonsulent Per Schorling,

www.processupport.dk

Vil du give Danmark rent drikkevand?

Konsulent - Vand - Solrød

FVD er en velkonsoli-deret interesseorgani-sation for privatejede vandværker.

Foreningen består af et repræsentantskab med en lands-bestyrelse, samt 5 regioner med hver sin bestyrelse.

Foreningens sekre-tariat er placeret i Solrød, hvor 6 med-arbejdere er ansat. Herudover er en sagsbehandler ansat i Silkeborg.

Vores medlemmer har fra 11 til 30.000 installationer, og FVD skal derfor kunne rådgive om jura, teknik og økonomi på mange niveauer.

læs mere om os på fvd.dkVand og miljø

Documents

Teknik & Miljø August 2008