Teknik & Miljø December 2011

Kvalitetsstempel til parKer og grønne områder

Klimaændringerne udfordrer os

grænsevand

Tema: InternatIonalt samarbejde

STraTegiSk byledelSe – innovaTion i en

globaliSereT verden

#12 december 2011

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

ForsynIng:

beredskabsplaner for vand forsyninger mindsker spildtid

natur:

manglende indsats for renere søer

KlIma:

vi er under preslederse:

Servicemål skal sikre kvaliteten i den kommunale erhvervsservice

Foto

: Sca

np

ix

Elisabeth KrogSeniorprojektleder

Pure Thinking. Det er, hvad du kan forvente af os, når vi rådgiver om vand. Pure Thinking er vores faglige tilgang. Den er passioneret, rendyrket, kompetent og altid med øje for bæredygtige løsninger, der gavner dig og de kommende generationer.

Du får vandrådgivning med hjerte og hjerne – og internationalt snit. Forankringen er lokal, så du kan være sikker på, at vi har det nødvendige kendskab til lige netop din problemstilling.

Bliv inspireret på grontmij.dk

31173 Teknik_Miljø ann 210x282+4.indd 1 07/09/11 16.42

Elisabeth KrogSeniorprojektleder

Pure Thinking. Det er, hvad du kan forvente af os, når vi rådgiver om vand. Pure Thinking er vores faglige tilgang. Den er passioneret, rendyrket, kompetent og altid med øje for bæredygtige løsninger, der gavner dig og de kommende generationer.

Du får vandrådgivning med hjerte og hjerne – og internationalt snit. Forankringen er lokal, så du kan være sikker på, at vi har det nødvendige kendskab til lige netop din problemstilling.

Bliv inspireret på grontmij.dk

31173 Teknik_Miljø ann 210x282+4.indd 1 07/09/11 16.42

TEMA

20 Klimaændringerne udfordrer os Hvad er potentialet i at dele erfaringer og skabe netværk mellem

kommuner, på tværs af landegrænser?.

30 grænseoverskridende samarbejde

Eksempel og pointer fra ’Cykler uden grænser’

34 envinas internationale arbejde

Der fortælles gode historier i kølvandet på de mange internationale samar-bejdsrelationer EnviNa indgår i.

37 den gode studietur Mange kommunale teknik- og miljøud-

valg tager på studieture i ind- og udland for at se på alt fra klimasikring, byudvik-ling til kollektiv trafik og parkering.

32 Kvalitetsstempel til par-ker og grønne områder

14 STraTegiSk byledelSe – innovaTion i en globaliSereT verdenI september 2011 startede 20 kommunale topchefer på det treårige master-class-forløb Strategisk byledelse - innovation i en globaliseret verden, som Realdania, Kommunaldirektørforeningen og KTC står bag.

17 infraSTrucTure aSSeT managemenTKTC stiller forslag om, at der udvikles et dansk koncept for vedligeholdelsesplan-lægning af kommunernes aktiver i veje, bygninger og forsyningsvirksomheder.

18 energiplanlægning rundT om nordSøenInternationalt projekt inspirer til at tænke anderledes i energiplanlægningen og skaber netværk på tværs af landegrænser.

24 grænsevand - Et klimaprojekt om grænseoverskri-

dende samarbejde for fælles sikkerhed mod oversvømmelse.

22 uformelt og kollegialt samarbejde hen over grænsevandløbene

27 Kronik: Kære kommunale miljømedarbejder

Internationalt samarbejde

3

39 Fortæl den gode historie om studieturen

Indhold dec 2011

12 Servicemål skal sikre kvaliteten

54 Livø skal være naturens stillekupé

46 danske affaldsforbrænding

leder:

6 Vi har og en ledestjerne

ledelSe:

12 servicemål skal sikre kvaliteten i den kommunale erhvervsservice

klima:

40 Vi er under pres Regeringen kræver kommunal handling, og kommunerne vil have penge til

indsatsen - og som minimum mulighed for at finansiere problemerne med kloakvandet uden for kloakkerne gennem spildevandtaksterne. Landbruget vil have vandet væk fra markerne; men Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at vi kan grave os ud af problemerne. Der blev krydset klinger på KLs Skybrudskonference.

45 miljølove skal tilpasses klimaændringer

46 skal danske affaldsforbrænding ind under Co2 kvotesektoren?

miljø:

48 elbiler nu - og i fremtiden Omstilling fra fossilt brændstof med elbiler.

naTur:

54 livø skal være naturens stillekupé

57 manglende indsats for renere søer Kommunerne bør være mere aktive for at få flere rene søer.

59 Kommunerneeraktiveforatfåflererenesøer Det er ikke kommunerne, der ligger på den lade side, når det

handler om at skaffe rent vand i de danske søer.

60 Vandplaner bliver bekostelige, hvis de gennemføres slavisk.

byg og bolig

64 nu kan københavnerne følge med i deres byggesager online

66 bedre udbud giver bedre byggeprojekter Byggeriets parter vil i initiativet Værdibyg i fællesskab løse

en række af byggeriets udfordringer.

forSyning:

68 deponeringskapaciteten i danmark 2011 til 31 RenoSam har offentliggjort en ny rapport om ’Deponeringskapaciteten

i Danmark 2011 til 31’, som peger på en række trends og udfordringer i forhold til deponering af affald.

71 beredskabsplaner for vandforsyninger mindsker spildtid

74 bedre drift med en ny type online-modeller for ledningsnettet Med en ny type ledningsnetmodel, der anvender realtidsdata, kan Esbjerg

Forsyning optimere driften, spare energi og forbedre kundeservice for både vandforsyning og fjernvarme.

76 Teknologienafløserrottegiftenikommunerne

BEDRE KLIMA PÅ RÅDHUSET GIVER LUFT I ØKONOMIEN

Når klimaforandringernes vinde blæser, nytter det ikke noget at stikke hovedet i jorden og gøre, som man plejer. Heller ikke når man står og mangler et nyt rådhus.

Derfor brugte vi også miljøvenlige materialer, da vi rejste Viborg Rådhus. Og ved at varme huset op med grundvand, barberer vi en tredjedel af el-regningen, mens lydabsorberende materialer og naturlig ventilation sikrer, at hytten står dejlig frisk hver morgen - helt uden brug af klimaanlæg.

Vi kan også skræddersy en energieffektiv løsning til jer, som er rar at opholde sig i.

Se selv på cowi.dk

Teknik & Miljø / December 2011

Fagbladet teknik & MiljøPapirfabrikken 248600 Silkeborg

Redaktionansvarshavende redaktørirene brandtt. 2555 [email protected]

layoutMarianne nordentoft.dk

tRykklS grafisk Hus a/S

annonceRlars Madsent. 2555 [email protected]

udgiveRKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 Silkeborgt. 7228 2804

også medlemsblad for kommunale park- og naturforvaltere samt kom-munal vejteknisk Forening

abonneMentkommunalteknisk chefforeningPapirfabrikken 24, 8600 Silkeborgt. 7228 2804 / [email protected]

Abonnementspriskr. 693,- + moms om året for 11 numre.

Løssalgkr. 99,- + moms inklusive forsendelse

oPlagkontrolleret af

kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

iSSn 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

lene jensenDirektør Lejre Kommune

Vi har og en ledestjerne

Det er prisernes måned. Årets fodboldspiller, årets sportsstjerne - idrætten er rigtig god til at hylde deres helte. Vi glæder os over deres talent og evne til at lykkes.

Vi er også ved at komme godt efter det i kommunerne, herunder på det tekniske område. Vi har fået priser som årets leder, innovationsprisen, nordisk energikommune - you name it - you get it.

Tanken har strejfet mig - er det bare varm luft og en markedsførings-mæssig ”gimmick” - fordi vi skal være moderne?

Priser, der tildeles en ildsjæl - et menneske eller en organisation - som har formået at skabe en synlig og holdningsmæssig forandring, er med til at inspirere os alle. Det er inspirerende at se, at en ide er grundlæggende forankret og arbejdet med at gøre ideen til virkelighed, er båret af overbe-visning om, at det kan og skal kunne lade sig gøre.

Jeg læste i det lokale ugeblad, en artikel om en borger, som gen-nem nogle år havde boet i et forsøgshus, som var renoveret efter højeste energi standard. Ja - det havde været lidt besværligt - og jo - det var nok lidt dyrt sammenlignet med andre løsningen - men hun syntes, at det er den rigtige ide og ved at prøve i fuld skala skulle det nok med tiden blive både praktisk og økonomisk muligt for mange. At se den grundlæggende ide forankret hos dem, der skal få det til at ske - det er en ægte ildsjæl, som vi ikke kan prise nok.

Jeg tager hatten af for dem, som i den grad formår at være den ildsjæl, det virker som inspiration for os andre, når tanken om en ny ide skal føres ud i livet. En pris, såvel national som international er en anerkendelse af det arbejde, hvor der ligger mange års målsat og dedikeret arbejde for en ide og en dybtliggende overbevisning. Der er ikke tale om ”quick fix”. Det kan ikke gøres på få år.

Vi vinder alle - når frontløberne vinder den store pris. Det viser, at de gode ideer og løsninger findes overalt, hvis vi leder efter dem og tror på, at det kan lade sig gøre.

Og i skyndingen skal vi ikke glemme de mange medarbejdere, der dagligt ser det som deres motivation at yde en solid og ordentligt service over for borgere og virksomheder. Denne dedikation kan vi ikke leve uden.

Tak for dette år - jeg ser frem til det nye og glæder mig til at møde mange nye ildsjæle.

Selv de allermindste eksperter bliver taget med på råd, når vi bygger. At deres idéer bliver hørt af vores projektledere sikrer en god byggeproces og er jeres garanti for, at det fremtidige byggeri inspirerer til både læring og leg.

Når du samarbejder med os om dit byggeri, er der ingen ubehagelige overraskelser. Vi sikrer dig en god totaløkonomi med overblik over de fremtidige udgifter til energi, drift og vedligeholdelse. Og du får selvfølgelig din bygning til tiden og uden mangler.

Læs mere på mth.dk/skolebyggeri

Skab plads til eksperterne

MTH_skole_210x282+5_teknik&miljø.indd 1 27-09-2011 14:19:51

Teknik & Miljø / December 2011nAvne

8

NavneNyt om

Frederiksberg Kommune har ansat Nicoline Holmblad, tidligere direktør i Søllerød Byg, som chef for FK Ejendomme, der er kom-munens ejendomsafdeling med 49 ansatte. Stillingen har været besat ved konstituering siden årets start, da den daværende chef Henrik Schødts rykkede til Danmarks Radio som underdirektør.

Nicoline Holmblad er 44 år og cand.jur. Efter sin eksamen fra Københavns Universitet i 1993 blev hun ansat ved det tysk-danske handels-kammer, men skiftede året efter til organisatio-nen Dansk Erhverv som juridisk medarbejder – og var afdelingschef for direktionssekretariatet, da hun i 2009 rykkede til pensionsselskabet Pensam som sekretariatschef.

I slutningen af det samme år blev hun di-rektør i Søllerød Byg ApS, som hun er med-ejer af. Det var fra denne stilling, Nicoline Holmblad pr. 1. oktober tiltrådte som ejen-domschef i Frederiksberg Kommune. Der var 36 ansøgere til stillingen.

Ny letbanechef og ny ejendomscenterchefTove Skrumsager Frederiksen forlod sin 1. november sin stilling som ejendomscenter-chef i Køge Kommune til fordel for jobbet som chef for letbaneprojektet i ring 3 i Me-troselskabet.

Eyvind Lindboe er ny ejendomscenterchef f for ejendomscenteret i Køge Kommune.

Ny ejendomschef på Frederiksberg

Hørsholm får ny direktør Den 2. januar 2012 tiltræder Mette Jensen stillingen som direktør for Teknik, Kultur og Arbejdsmarked i Hørsholm Kommune.

Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Mette Jensen som ny direktør for Teknik, Kultur og Arbejdsmarked. Hun er valgt ud af et ansøgerfelt på 41 ansøgere. Ansættelses-udvalget motiverer valget af Mette Jensen med hendes stærke ledelseskompetencer, som har været sat i spil i forhold til flere for-skellige centre i Halsnæs Kommune, og hen-des meget konkrete ideer til fornyelse inden

for de centre, hun får ansvar for i Hørsholm Kommune.

Mette Jensen kommer senest fra en stil-ling som arbejdsmarkedschef i Halsnæs Kommune. Før det har hun været udviklings-chef i Halsnæs Kommune og sekretariats-chef i Halsnæs og den tidligere Frederiks-værk Kommune.

Direktørstillingen for Teknik, Kultur og Ar-bejdsmarked har været slået op, fordi åre-målsansættelsen af den nuværende direktør, Jesper Daugaard, udløber 31. december 2011.

VTT-faggruppen har fået ny formand. Besty-relsen har udpeget vejchef Michael Kirkfeldt, Aarhus kommune, som afløser for vejchef Ib Doktor, Fredericia kommune der har trukket sig af arbejdsmæssige årsager.

Michael Kirkfeldt tiltrådte stillingen som chef for Trafik og Veje den 1. maj i år. Michael Kirkfeldt har en årelang erfaring fra vejområ-det, idet han de seneste 12 år har været le-der af Trafik og Vejes anlægsafdelingen.

Aarhus byråd har vedtaget en meget ambi-tiøs målsætning for Aarhus Kommune. Kom-munen skal inden 2030 vokse med 75.000 indbyggere, 50.000 arbejdspladser, 50.000 boliger og 10-15.000 studerende. Trafik og Veje er en meget aktiv deltager for at dette mål bliver opfyldt.

Trafik og Veje er således involveret i man-ge af de store og spændende projekter som der er blevet igangsat i Aarhus Kommune og Michael Kirkfeldt sidder i projektledelsen eller styregruppen for flere af disse projek-ter. Derudover er Michael Kirkfeld medlem af Styregruppen for Strategisk Trafikledelse Østjylland

Derudover sidder Michael Kirkfeldt som KLs repræsentant i Vejregelrådet, som råd-giver Vejdirektoratet i forhold til vejregler og arbejder for at sikre bred opbakning til vej-reglerne hos vejsektorens interessenter.

Michael Kirkfeldt er uddannet på Aarhus Teknikum og var før ansættelsen ved Aar-hus Kommune beskæftiget inden for elfor-syningsbranchen i en årrække.

Michael Kirkfeld ny formand for KTC faggruppen for veje, trafik og trafiksikkerhed

9

NavneNyt om

Ny vej- og byrumschefEt enigt ansættelsesudvalg i Teknik og Miljø-forvaltningen i Køge Kommune har besluttet at ansætte 46-årige Connie Graul i stillingen som ny vej- og byrumschef.

Connie er uddannet ingeniør og har de sid-ste seks år været ansat som Projektchef i COWI med ansvar for vej- og landskabspro-jekter i Hovedstaden. Hendes CV og erfarin-ger spænder vidt, med chef- og lederstillinger indenfor vej- og parkområdet i Rødovre, Con-nie selv er spændt på de nye udfordringer.

Henter topchef i nabokommuneNordfyns Kommunes nye kommunaldirektør bliver Morten V. Pedersen, der er direktør i Assens

Efter nytår hedder kommunaldirektøren i Nordfyns Kommune Morten V. Pedersen. Han er i dag direktør for By, Land og Kultur i Assens Kommune.

Morten V. Pedersen har tidligere været kommunaldirektør Aarup Kommune i fem år og vicekommunaldirektør i Ravnsborg Kom-mune i fire.

Fagchef i Teknik har fået nyt jobKjeld Christensen forlod sin stilling som fag-chef i Tekniki Ringkøbink-Skjern Kommune 30. november for at tiltræde i sit nye job som direktør for Vejen Forsyning.

Som følge af et organisationstjek i kom-munen skal Teknik lægges sammen med Miljø og Natur ved årsskiftet. Fagchef i Miljø og Natur, Jakob Bisgaard, bliver chef for det nye fagområde, og overtog således ansva-ret for Teknik allerede den 1. december. Plan, Kultur og Fritid bliver også en del af det nye fagområde.

DIVA DanDasDIVA håndterer:•Åbningsbalance•Benchmarking•Tilgange,afgangeogændringer•Håndteringafprojektøkonomi•Afskrivninger

Aarhus:87386166Aalborg:99301200Roskilde:46300310Viborg:87281100

Megetmereendværdifastsættelse-DIVAunderstøtterenbæredygtigøkonomi

Nukanforsyningernefådensoftwarederskaltilforatbindeledningsregistrering,anlægs-arkivogøkonomisammen.LøsningenhedderDIVA.

MedDIVAkanIarbejdevideremedledningsregistreringensomhidtil,udenattagesærligehensyntilværdifastsættelsen.DIVAlevereretfuldkommentogdetaljeretoverblikoverfordelingenafaktiverogviser,hvilkeninvesteringderskaltilfor,atforsyningenkanfast-holdesineaktiver.

Mereend20forsyningerharalleredevalgtDIVA.MeddemangeudfordringerderiforholdtilVandsektorloven,Årsregnskabsloven,renoveringerogklimatilpasningkanDIVAhjælpemedatbevareoverblikketogopretholdeenbæredygtigøkonomi. www.orbicon.dk/informatik

Teknik & Miljø / December 2011miLjø

10

MiljøNyt fra

Miljøminister Ida Auken har netop modtaget en række anbefalinger fra Virksomhedsud-valg II om, hvordan man forenkler reglerne for virksomheder og landbrug uden at gå på kompromis med miljøbeskyttelsen.

Fremover vil virksomheder, hvor miljørisi-koen er størst, få flere tilsynsbesøg, mens virksomheder, hvor miljørisikoen er lav, får færre tilsynsbesøg. Udvalget foreslår, at mil-jøtilsynene målrettes via en risikovurdering af virksomhederne. Med udgangspunkt i ud-valgets anbefalinger vil der bl.a. komme en ny tilsynsbekendtgørelse for virksomheder og landbrug, en revideret tilsynsmodel og et nyt risikovurderingsværktøj.

Forslagene fra Virksomhedsudvalg II vil for-enkle miljøgodkendelser af virksomheder og

miljøtilsyn. De nye forslag til mere enkle mil-jøkrav omfatter mere end 50.000 virksomhe-der og landbrug. Cirka 6.250 virksomheder er omfattet af reglerne om miljøgodkendelse, og mere end 50.000 virksomheder og landbrug er omfattet af regelmæssige miljøtilsyn.

På miljøgodkendelsesområdet anbefaler udvalget, at man styrker arbejdet med BAT (bedste tilgængelige teknik). Det vil gavne mil-jøet, og det vil gavne danske virksomheders vækst og konkurrenceevne. Danske virksom-heder er nemlig leverandører af ny miljøtekno-logi og gode til at anvende den nye teknologi, som er en central del af regeringens ønske om grøn vækst. Miljøministeriet vil bl.a. aktivt påvirke den EU indsats, der forpligter virksom-heder til at anvende BAT.

Tidligere har Virksomhedsudvalg I forslået en række regelændringer på Miljøministeriets område, bl.a. branchebilag og standardvilkår for virksomhederne, som betyder ens miljø-krav for virksomhederne, uanset hvilken kom-mune de er beliggende i og søger om god-kendelse i. Det har leveret store besparelser for virksomhederne på cirka 109 millioner kr. årligt, viser beregninger fra revisionsselskabet Ernst & Young og Erhvervs- og Selskabssty-relsen (AMVAB-rapport, 2011). De nye indsat-ser forventes også at give besparelser for virk-somhederne.

læs rapporten her: http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio-ner/2011/11/978-87-92779-24-3.htm

Den grønne del af finansloven for 2012 er nu på plads. Danskerne skal beskyttes mod far-lig kemi, indsatsen for beskyttelse af drikke-vandet får et løft, og økologien skal fremmes yderligere.

Efter forhandlingerne med Enhedslisten om næste års finanslov er der afsat 130 mil-lioner kroner ekstra til Miljøministeriets ind-satser til drikkevand og kemi. På Fødevare-ministeriets område er der afsat 66 mio. kr. til at fremme økologi.

I 2012-2013 afsættes der 40 millioner kro-ner ekstra til at beskytte drikkevandet mod forurening fra sprøjtegifte fra landbruget.

Regeringen og Enhedslisten styrker også indsatsen mod farlig kemi og afsætter 48 millioner kroner i 2012-2015. Regeringen og Enhedslisten sætter også fokus på de sta-dig mere populære nanomaterialer. Der bli-ver afsat i alt 24 millioner kroner i 2012-2015.

Dambrug kan vokse til gavn for økonomi og miljøDanske dambrugere kan nu anvende mil-jøteknologi til at mindske forureningen af vandløbene og samtidig fordoble deres pro-duktion.

En samlet bekendtgørelse for dambrug indfører en ny, intelligent regulering, som måler dambrugenes udledning af spildevand og ikke dambrugenes foderforbrug, som det har været hidtil. Det er en løsning, der hjæl-per både miljø og dambrug og følger op på Akvakulturudvalgets anbefalinger.

Den ny dambrugsbekendtgørelse regule-rer alle typer ferskvandanlæg med udledning til åer, søer eller kyster.

Fødevareministeriet støtter gennem EU’s fiskerifond (EFF-tilskudsordningen) investe-ringer i dansk akvakultur til miljøeffektiv pro-duktion.

Dambrug, der ikke vil investere i den nye produktion, kan fortsætte på den gamle ord-ning med de nødvendige miljøtilpasninger og samme produktion frem til 2022.

Miljøregler mere enkle for virksomheder og landbrug

Finanslovsaftale: Ekstra 196 millioner til miljø og økologi

Fakta:Regeringen og Enhedslisten har afsat midler til følgende nye initiativer:

• Beskyttelse af drikkevandet: 40 millioner kroner i perioden 2012-2013.

• Styrket indsats for kemikalier: 48 millioner i perioden 2012-2015.

• Bedre styr på nanomaterialer og de-res sikkerhed: 24 millioner 2012-2015

• Etablering af mere skov til at sikre bedre beskyttelse af grundvandet i nærheden af byer 18 mio. kr. i perioden 2012-2013.

• Fremme af økologi: 66 mio. kr. i perioden 2012-2013.

IntellIgente rammer for fremtIdens uddannelseSkærpede krav og forventninger til undervisningsformer, energioptimering, it og bæredygtighed kræver nye innovative perspektiver på udvikling af skoler og videnbyggeri. Rambølls erfaring med projektering af uddannelsesmiljøer sikrer intelligente rammer for kommende generationers uddannelse.

www.Ramboll.dk

Intelligente rammer for fremtidens uddannelse_210x282_Teknik og Miljø.indd 1 2/9/2011 11:34:51 AM

Teknik & Miljø / December 2011LedeLse

12

Af | Anja Christensen, Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Servicemål skal sikre gode rammevilkår for erhvervslivet; de skal vise, hvad man kan forvente i kontakten med kommunen, og de skal i høj grad fungere som internt styringsredskab.

Servicemål skal sikre kvaliteten i den kommunale erhvervsservice

Ambitionerne er store, når Aalborg Kommu-ne som den første i Danmark offentliggør servicemål for sin erhvervsservice. Initiati-vet udspringer af kommunens Erhvervsplan 2010-2014 og skal være med til at gøre Aalborg Kommune mere erhvervsvenlig. Kim G. Pedersen, afdelingsleder i Teknik- og Miljøforvaltningen og projektleder på arbej-det med servicemål, fortæller:

”Servicemål er en række klare formule-ringer, som synliggør over for erhvervslivet, hvad man som iværksætter og erhvervsdri-vende kan forvente af os som kommune på en række områder; hvilken rådgivning man kan forvente at få, og hvilken service vi tilbyder. Det er en måde at afstemme forventninger med hinanden.”

Hovedet på blokkenI Aalborg Kommune er man overbevist om, at servicemålene er med til at forbedre serviceniveauet. De giver en ramme med målbare kriterier, som tillader kommunen at følge systematisk op på, om man nu også gør, som man siger, man gør.

”Servicemålene giver den enkelte virk-somhed mulighed for i højere grad at vurdere, om man får det, man er blevet lovet. I forbin-delse med evalueringen af servicemålene, vil vi dels foretage interne målinger, og dels in-terviewe virksomhederne om deres oplevelse med kommunen. Og så lægger vi hovedet på blokken, når vi om et år offentliggør resultatet. Servicemålene styrker derfor også interessen og incitamentet for at levere en større indsats internt,” forklarer Kim G. Pedersen.

internt styringsinstrumentServicemål er en central, fælles satsning for hele kommunens erhvervsservice. Derfor er de formuleret i samarbejde mellem de forvaltninger, som har megen direkte kontakt med erhvervsdrivende og iværksæt-

tere. Det involverer Teknik- og Miljøforvalt-ningen, Forsyningsvirksomhederne, Bered-skabscenter Aalborg, Jobcenter Aalborg og Erhvervsafdelingen.

Alt i alt præsenterer Aalborg Kommune tre overordnede servicemål. Målene fokuse-rer på Aalborg Kommune som en profes-sionel samarbejdspartner samt et sted, hvor man får overblik og klar besked. Foruden de overordnede mål, som er fælles for alle de involverede forvaltninger, er der opstillet lo-kale servicemål for fem centrale erhvervsser-viceområder. Som afdelingsleder i Teknik- og Miljøforvaltningen er Kim G. Pedersen særligt involveret i området ’Etablering og Udvi-delse’, der dækker over fysisk planlægning, miljøgodkendelse og byggesagsbehandling inkl. brandgodkendelse. Han fortæller:

Overblik, professionel sparring og klar besked

i aalborg kommune arbejder man med udgangspunkt i tre overordnede servicemål:

• aalborg kommune giver dig overblik.

• aalborg kommune er din pro-fessionelle samarbejdspartner.

• aalborg kommune giver dig klar besked.

yderligere information omkring servicemål fås hos: kim g. Pedersen - t. 9931 2230 og på kommunens hjemmeside: www.aalborgkommune.dk/servicemaal.

Direktør Christian Bjerg ser en tydelig sammen-hæng mellem arbejdet med kvalitetsledelse og formuleringen af servicemål.

LedeLseTeknik & Miljø / December 2011

13

”Foruden forventningsafstemning med erhvervslivet, har servicemålene også et meget vigtigt formål internt i kommunen. De skal fungere som et styringsredskab og give en struktur, som gør det lettere at samarbej-de på tværs af forvaltningsskel, så vi kan yde en endnu mere målrettet og effektiv sags-behandling og i højere grad fremstå som en koordineret enhed. Det er et vigtigt mål.

værdifuld læringUd over den struktur, de aktuelle servicemål bidrager med, har selve processen ifølge Kim G. Pedersen også bidraget med værdi-fuld læring:

”Det har været en vigtig og lærerig pro-ces – både for os, som har været involveret i arbejdet med selve formuleringen, men også for medarbejderne i forbindelse med implementeringen – at få lejlighed til at sæt-te ord på, hvad det egentlig er, vi gør – eller vil gøre – for virksomhederne, og hvordan vi balancerer rollerne som myndighed og ser-viceorgan. Servicemålene har på den måde skabt en bevidsthed omkring vores service, der vil føre til et mere ensartet niveau.”

Kobling til kvalitetsledelseAalborg Kommunes Teknik- og Miljøforvalt-ning har siden efteråret 2009 været ISO 9001-certificeret. Det betyder bl.a., at områ-der som kompetencestyring, koordinering og kvalitetsmål har et særligt fokus. Direk-tør Christian Bjerg ser en tydelig sammen-

hæng mellem arbejdet med kvalitetsledelse og formuleringen af servicemål:

”Direktionen har længe haft en særlig interesse i at arbejde med kvalitetsledelse, og i november 2012 vil hele forvaltningen være ISO 9001-certificeret,” fortæller di-rektør Christian Bjerg, der også glæder sig over, at det tværgående samarbejde i kom-munen er i positiv udvikling.

”Vores motto er, at vi arbejder helheds-orienteret med løsninger i fokus, og med det i baglommen går vi også til arbejdet med erhvervsservicemål. Det er meget vigtigt for os at kombinere den faglighed, vi besidder, med de behov vi oplever hos er-hvervslivet, og det er min opfattelse, at vo-res servicemål bidrager til større dialog med erhvervslivet,” fortsætter Christian Bjerg.

”Især evnen til at koordinere internt er med til at forbedre dialogen med erhvervs-livet og dermed skabe så gode betingelser som muligt,” vurderer direktøren.

Servicemålene implementeres i de daglige rutiner fra efteråret 2011. I 2012 ud-arbejdes hhv. en halvårsstatus og en afslut-tende projektevaluering, som efterfølgende offentliggøres. I Aalborg afventer Kim G. Pedersen spændt resultatet:

”Jeg er spændt på at se, om vi oplever en endnu større tilfredshed blandt de aal-borgensiske virksomheder. Vi tror selv på, at arbejdet med og synliggørelsen af ser-vicemål vil føre til et endnu bedre forhold mellem kommune og erhvervsliv.”

Lokale servicemål for fem områder

der er opstillet lokale ser-vicemål for følgende centrale serviceområder:

• etablering og udvidelse • iværksættervejledning• virksomhedsudvikling og vækst• Rekruttering af arbejdskraft• Fastholdelse af medarbejdere

ifm. sygdom.

de dækker de væsentligste er-hvervsserviceområder i aalborg kommune og involverer teknik- og Miljøforvaltningen, Forsyningsvirk-somhederne, beredskabscenter aalborg, jobcenter aalborg og erhvervsafdelingen.

Foto

: aal

bo

rg k

om

mu

ne

Teknik & Miljø / December 2011TemA: inTernATiOnALT sAmArbejde

14

Af | Gustavo Ribeiro, Arkitekt MAA, PhD, programchef, Dansk Arkitektur CenterSøren Smidt-Jensen, PhD, Senior projekleder, Dansk Arkitektur Center

I september 2011 startede 20 kommunale topchefer på det treårige masterclass-forløb Strategisk byledelse - innovation i en globaliseret verden, som Realdania, Kommunaldirektørforeningen og Kommunalteknisk Chefforening står bag. Forløbet sætter fokus på byledelse i en tid præget af globalisering og omstilling til et grønt vækstparadigme. Dansk Arkitektur Center (DAC) er ansvarlig for indholdet og faciliterer masterclass-forløbet

Strategisk byledelse – innovation i en globaliseret verden

Strategisk byledelse henter inspiration fra in-novativ strategisk planlægning og byløsnin-ger i Danmark og i udlandet. Over tre år vil topcheferne gennem seminarer og studietu-rer i Danmark og i udlandet få indsigt i, hvor-dan nogle af de mest innovative byledere fra hele verden håndterer udfordringer, som svarer til dem, danske byer står overfor.

Forløbet har fokus på udvikling af redskaber og strategier som topchefer i danske kommuner kan bruge til håndtering af komplekse byudviklingsudfordringer i en globaliseret verden.

Realdanias adm. direktør og præsident i IFHP Flemming Borreskov, der er en del af partnerskabet bag masterclassen, siger om forløbet:

”Hvis danske byer skal udvikle sig i en mere bæredygtig retning – miljømæssigt, økonomisk og socialt – spiller de kommunale topchefer en nøglerolle. I dette lys men også i lyset af de finansielle udfordringer danske kommuner står over for i de kommende år, er det helt afgørende, at kommunerne ind-går i nye strategiske samarbejder – bl.a. med erhvervsliv, vidensinstitutioner og nabokom-muner – for at håndtere de komplekse udfor-dringer indenfor f.eks. klimasikring, erhvervs-udvikling, sundhed og energiforsyning. Der er gode erfaringer i Danmark allerede, men vi kan også lære meget fra udlandet. Vores mål med Strategisk byledelse er, at give de

kommunale topchefer adgang til internatio-nal state-of-the-art viden og inspiration og dermed bidrage til, at de kan løse udfordrin-gerne i deres hjemkommune. De får bl.a. rig mulighed for at skabe nye netværk blandt IFHPs (International Federation for Housing and Planning) medlemsskare, der i dag tæl-ler mere end 350 byer og aktører relateret til byudvikling fra hele verden.”

Forløbet, som udvikles over tre år, om-fatter de tre temaer: Innovation og byvækst, Intelligente byer [Smart Cities], Innovativ byledelse

innovation og byvækst Forløbets første år tager afsæt i emnet ’Innovation og byvækst’. Her sættes der fokus på byudviklingsstrategier og konkrete innovative byløsninger, der fremmer grøn vækst. I forbindelse med dette tema bliver følgende spørgsmål blive belyst:

•Hvordankankommunernegennemstra-tegisk byledelse promovere innovative løsninger og grøn vækst i en tid præget af omfattende miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer?

•Hvordankandanskekommunerbedstmuligt understøtte nye bæredyg-tige væksterhverv – fra grøn turisme til clean-tech?

•Hvordankandanskekommunerudvikle

Om masterclass-forløbet

det første hold med i alt 20 delta-gere startede i september 2011 og afslutter i juni 2014. Herefter startes kommende hold op i august 2012, 2013, 2014 og 2015. der er plads til ca. 20 kommuner pr. seminar-hold. Målet er, at alle danske kom-munale topchefer skal igennem seminarforløbet.

temaerne for de tre forløb er hen-holdsvis: innovation og byvækst, in-telligente byer og innovativ byledel-se. Programmet vil sætte fokus på mellemstore til større byer og deres tilsvarende forskellige udfordringer og potentialer. dette afspejles i se-minarerne og studieturene.

På studieture i europæiske, asia-tiske og nordamerikanske byer møder topcheferne nytænkende og inspirerende borgmestre, tekniske chefer, stadsarkitekter, stadsingeniø-rer, rådgivere, forskere m.m., som giver deres bud på udfordringer og muligheder for byers udvikling - og helt konkret, hvordan bæredygtige løsninger kan implementeres.


15

>

nye modeller for samarbejde og partner-skaber med private virksomheder?

•Hvordankankommunerfremmeenergi-renovering og lokal grøn vækst?

intelligente byer – smart cities Temaet ”Intelligente byer” på forløbets andet år, sætter fokus på, hvordan byer kan anvende den nyeste informations- og kom-munikationsteknologi i udvikling og styring af byers komplekse infrastruktur (vand, energi, transport mv.).

Informations- og kommunikationstekno-logier har f.eks. et enormt potentiale i styring af byers infrastruktur ved at producere real time data om alt fra ledige parkeringspladser til byens samlede energiforbrug. Allerede nu er der flere eksempler på, hvordan sensorer og andre IKT komponenter anvendes til at skabe mere bæredygtige og effektive byer.

Internationalt er ’Smart Cities’ et voksende tema inden for byudvikling. I

øjeblikket tester og videreudvikler nogle af verdens største virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) (bl.a. IBM, SIEMENS og CISCO) i sam-arbejde med energiselskaber og byer nye måder at indsamle og håndtere information fra byernes infrastruktur, fra bygninger og fra borgerne. Eksempler herpå findes al-lerede i byer som Stockholm, Singapore, London, Masdar og Songdo.

Fremtrædende forskningsmiljøer inden for fremtidens byudvikling som bl.a. MITs ’Smart Cities Lab, ’Forum on Future Cities’ og Delft Universitet, samt en strategisk fond som Rockefeller Foundation, har ligele-des sat fokus på intelligente byer.

Temaet sætter fokus på, hvordan IKT kan være med til at fremme udviklingen af intelligente energi- og transportsystemer som f.eks. smart grids og decentraliseret trafikstyringssystemer. Desuden sætter temaet fokus på den inkluderende by gen-

nem blandt andet udvikling af platforme for borgerinddragelse. I forbindelse med dette tema fokuserer Strategisk byledelse forlø-bet på følgende spørgsmål:

•HvordankanIKTværemedtilatfremmebæredygtig byudvikling?

•Hvordankanintelligenteenergisystemerøge vores livskvalitet?

•HvordankanIKTbidragetilatfrem-me inddragelse af viden fra borgere i byplanlægning?

•Hvordankaninformations-ogkommu-nikationsteknologier bidrage til at skabe byer der er bedre at leve i for borgerne?

innovativ byledelseForløbets tredje år har fokus på redskaber for innovativ byledelse. Her er der blandt andet tale om udvikling af strategier til at fremme implementering af langsigtet visio-ner for bæredygtig byudvikling. Her er der

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk


16

>

også fokus på opbygning af mindre fora og større arenaer for inddragelse af interes-senter i byudviklingsprocessen fra vision til konkret handling.

•Hvordankankommunerspilleenaktivrolle i implementering af innovative stra-tegier og byløsninger samarbejde med centrale aktører i byudviklingsprocesser (øvrige offentlige myndigheder, vidensinti-tutioner og private virksomheder)?

•Hvilkenyestrategiskeredskaberhardenkommunale topchef brug for, når der skal skabes en attraktiv byudvikling i lyset at det grønne vækst paradigme?

Lokalt fokus – international platform – globalt netværkGennem internationale arrangementer og studierejser får deltagerne på Strategisk byle-delse mulighed for at opleve og indgå i dialog med fremtrædende eksperter og ledere.

En del af forløbet afholdes i forbindelse med internationale konferencer og studie-rejser arrangeret af International Federation for Housing & Planning (IFHP) [http://www.ifhp.org/], der i en lang årrække har været en toneangivende international organisation inden for byudvikling. Her vil topcheferne få rig mulighed for at skabe nye netværk blandt IFHPs professionelt netværk af med-lemmer, der i dag tæller mere end 350 byer

og aktører relateret til byudvikling fra hele verden.

Derudover kobles Strategisk byledel-ses faglige seminarer til de arrangementer, som Green Growth Leaders står for [http://greengrowthleaders.org/]. Green Growth Leaders er baseret på et partnerskab mel-lem Realdania, Dong, Københavns Kom-mune og Mandag Morgen og er i dag en førende platform for ledelse inden for grøn vækst på verdens plan.

På studierejser i europæiske, asiatiske og nordamerikanske byer skal topcheferne møde nytænkende og inspirerende borgme-stre, tekniske chefer, stadsarkitekter, stads-ingeniører, rådgivere, forskere m.m., som giver deres bud på udfordringer og mulighe-der for byers udvikling i dag og i fremtiden – altid med fokus på, hvordan løsninger kan implementeres.

Udveksling af erfaringer mellem topcheferStrategisk byledelse fungerer også som en faglig platform, hvor kommunale topchefer kan dele erfaringer i forhold til de udfordringer og potentialer, de står over for i deres kom-muner. Cases fra deltagernes hjemkommuner diskuteres i relation til de internationale input.

Allerede i forbindelse med de første to seminar i forløbet har deltagere identificeret centrale problemstillinger vedrørende stra-tegisk byledelse i deres kommuner. Følgen-de emner er blevet belyst og debatteret:

•Behovforklarevisioner/missioneri den enkelte kommune

•Behovforstrategisksamarbejde/partner-skab på tværs af kommunegrænser

•Kommunensoffensiveudviklingsrolleinetværk med andre stakeholders for at skabe nye samarbejdsplatforme

•Positiveffektafkonkurrencemellemkommunerne

•Behovfor’godeeksempler’på,hvor-dan projekter og partnerskaber hænger

sammen i forhold til at forstå udvikling i kommunen

•Paradigmeskiftiøkonomienogimpli-kationer for kommunernes strategiske udvikling

•’Grønvækst’handleriflereafkommu-nerne om udviklingsstrategier og imple-mentering, der knytter sig til bygninger, arbejdspladser og infrastruktur

•Udnyttelseafdepotentialer,derfindeslokalt

links:www.realdania.dkwww.ktc.dkwww.komdir.dkwww.ifhp.org

Fremover vil der jævnligt være artikelbidrag om Strategisk byledelse her i bladet.

Partnerskabet bag strategisk byledelse:

bag forløbet strategisk byledelse er et partnerskab bestående af kom-munalteknisk chefforening, kommu-naldirektørforeningen og Realdania. dansk arkitektur center (dac) er ansvarlig for indholdet og faciliterer forløbet.

arrangører fra dansk arkitektur centers citieS-enhed:

gustavo Ribeiro, arkitekt, Ph.d.

Søren Smidt-jensen, økonomisk geograf, Ph.d.

Hvis du vil hører nærmere om masterclass-forløbet er du velkommen til at kontakte Søren Smidt-jensen [email protected]

Strategisk byledelse fungerer også som en faglig platform, hvor kommunale topchefer kan dele erfaringer i forhold til de udfordringer og potentialer, de står over for i deres kommuner.


17

Vi har længe i Danmark været foruroliget over nedslidningen af veje, kloakker og of-fentlige bygninger. Vi er gode til at bygge nyt, men dårlige til at vedligeholde det gamle. Det har også været situationen i mange andre lande, men i Australien, Ca-nada og Sydafrika er der udviklet et helt nyt koncept i samarbejde mellem ingeniører og økonomer på det kommunale niveau. Det blev præsenteret på en international konfe-rence i Johannesburg, Sydafrika i oktober for kommunale ingeniører. KTCs formand, Torben Nøhr, deltog i konferencen.

Konceptet hedder Integrated Infrastruc-ture Asset Management, hvilket desværre er helt umuligt at oversætte til dansk. Men det handler om en sammenhængende langsigtet planlægning for infrastruktur-aktiverne i kom-munerne, dvs både nyetablering, renovering og vedligeholdelse set i sammenhæng med en ligeledes langsigtet finansiel planlægning.

Årlig auditPlanlægningshorisonten er 25 år eller mere, så der kan tages hensyn til anlæggenes le-vetid. Der foretages en grundig kortlægning af nuværende status og en planlægning af fremtidigt serviceniveau og herefter bereg-nes behovet for årlige investeringer. Årligt foretages en audit, revision, for at opgøre aktivernes status.

systemet kan omhandle følgende sektorer•Veje•Kloakker•Vandforsyning

•Spildevand•Bygninger•Elforsyning

De kommunale organisationer i Sydafrika og Australien har sammen med ingeniører og økonomer udarbejdet guidelines for, hvordan disse oplysninger indsamles og bearbejdes samt indgår i de officielle kommunale regn-skaber. Det har været vigtigt i arbejdet, at det foretages ud fra praktikernes behov og ønsker. Systemet er nu gjort obligatorisk i tre ud af seks stater i Australien.

Det vigtige har været at sikre en konti-nuerlig vedligeholdelse af bygningsmassen og veje, så der undgås unødige omkost-ninger ved genopretning eller i værste fald skrotning. Over for politikerne har det været væsentligt at få defineret det langsigtede serviceniveau, og at få dem til at forstå, at vedligeholdelse er lige så vigtigt - om ikke vigtigere - end prestigefyldt nybyggeri.

Fælles metodikDet er måske ikke så nyt, at der udarbejdes langsigtede vurderinger af bygningers vedli-geholdelsesbehov, ligesom der på vejområ-det indgås funktionskontrakter med private firmaer om vedligehold af slidbaner, men det nye er, at der her er tale om en fælles metodik for alle infrastruktursektorerne, og at det er integreret som en fuldgyldig del af kommunernes budgetlægningsprocedure.

For første gang er det i Australien lyk-kedes at få økonomer og ingeniører til at tale samme sprog. En vellykket Infrastructure Asset Management kan ikke gennemføres

uden en langsigtet finansiel planlægning, hvil-ket også vil være et nyt initiativ i Danmark: at få vendt den årlige budgetlægning til en lang-sigtet økonomisk planlægning. I denne indgår ikke kun vedligeholdelsen af kommunens ka-pitalapparat men selvfølgelig også udvikling i indkomstforhold, demografi og udgiftsbehov samt hensyn til beskæftigelsen.

det lange perspektivKTC vil på baggrund af det nye koncept tage kontakt til KLs direktion for at motivere KLs økonomer og fagfolk til sammen med udvalgte kommuner at udvikle et koncept tilpasset danske forhold.

Vi har brug for det, så vi bedre kan svare på spørgsmål om behovene for investering i vores vejnet, i vore kloakker og vore bygnin-ger. Spørgsmål, der tit bliver stillet, men som vi ikke kan give systematiske svar på i dag. I stedet har vi overladt scenen til interes-seorganisationer som Asfaltindustrien eller rådgivende ingeniørfirmaer, der naturligt har egeninteresser i at fremhæve netop deres sektor.

Princippet om en systematisk Infrastruc-ture Asset Management gælder i øvrigt ikke kun kommunerne, men også statens værdi-er i infrastruktur som banenet og motorveje. Der bør være et nationalt overblik over disse forhold, så det kan indgå i statens overord-nede økonomiske politik og i de årlige for-handlinger mellem KL og staten … og når vi taler om Infrastructure Asset Management er det ikke de årlige forhandlinger, der skal afgøre niveauet, men det lange perspektiv.

Infrastructure Asset ManagementKommunalteknisk Chefforening, KTC, stiller forslag om, at der udvikles et dansk koncept for vedligeholdelsesplanlægning af kommunernes aktiver i veje, bygninger og forsyningsvirksomheder. Forslaget er inspireret af KTCs deltagelse i den internationale organisation IFME, International Federation of Municipal Engineering.

Af | Torben Nøhr, formand KTC


18

Af | Sanne Østergaard Nielsen, erhvervschef -CSR facilitator, Green Network Sekretariatet

Internationalt projekt inspirer til at tænke anderledes i energiplanlægningen og skaber netværk på tværs af landegrænser.

Energiplanlægning rundt om Nordsøen

North Sea Sustainable Energy Planning (NSSEP) er et Interreg IVB projekt, som er delvis finansieret af midler fra EU. Projektet startede i 2009 og består af medlemmer fra Tyskland, Holland, Belgien, Skotland, Sve-rige og Danmark. Deltagerne er både kom-muner, regioner, universiteter og energi-selskaber. Fra Danmark deltager netværket Green Network som partner og Hedensted Kommune, Vejle Kommune, Kolding Kom-mune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune er subpartnere. Green Network er projektansvarlig fra Danmark og har den overordnede kontakt til projektlederne. Fra kommunerne er det klimaplanlæggerne,

der deltager. Deres daglige arbejde er klimaplanlægning i kommunerne. Der er møde en gang om måneden i den danske gruppe og partnermøde hvert halve år i de forskellige lande. Administrationen af øko-nomien står Green Network for og en del af projektfinansieringen kommer fra EU.

Det overordnede tema for samarbejdet er at udveksle viden og erfaringer om ener-giplanlægning og i projektforløbet at udvikle værktøjer, som fremmer en mere bæredyg-tig energiplanlægning.

NSSEP afsluttes i efteråret 2011 og i den forbindelse vil der være en afslutningskon-ference ved Oldenburg University i Tyskland

Klimamål

Projektgruppen for north Sea Su-stainable energy planning deltog i coP-15 mødet i københavn i decem-ber 2009.

Med klimatopmødet i 2009 er klima sat på den internationale dagsorden. Mange danske kommuner har gre-bet bolden og deltager aktivt i klima-debatten. klimaudfordringerne giver mange nye opgaver. det handler både om at reducere energiforbru-get generelt, udfase fossilt brænd-stof og derigennem nedsætte co2 udledningen, endelig at udbygge andelen af vedvarende energi.

i north Sea Sustainable energy planning projekt gruppe forsøger kommunerne leve op til de danske klimamål.

Projektmøde i osterholz, nordtyskland, maj 2011


19

(projektejer), på konferencen vil det transna-tionale samarbejde blive præsenteret.

strategisk energiplanlægningKommunerne i Danmark har i perioden arbejdet med konkrete opgaver inden for klimaplanlægning. Det er målet for kommu-nerne, at projektet skal fremme en hurtigere reduktion i fossilt brændsel samt fremme an-delen af vedvarende energi. Desuden er målet at reducere energiforbruget generelt. Der er i forløbet bl.a. udarbejdet konkrete analysepla-ner for vindmøller, biogas, fjernvarme og kom-munernes CO2 beregner er blevet revideret. Der er udviklet nye netværk for energibespa-relse og mere vedvarende energi, ligesom der er afholdt konferencer og møder. Kom-munegruppen i Danmark arbejder for tiden konkret med strategisk energiplanlægning, hvor der vil blive udarbejdet en køreplan for, hvordan kommunerne kan udarbejde planen. Ålborg Universitet har været inde og hjælpe kommunerne med at få et fælles billede af en ’strategisk energiplan’. I planlægningen indgår både kommunernes CO2 beregner og deres forskellige temaplaner samt det politiske mål for mere vedvarende energi.

Gennem projektet er der startet et sam-arbejde med ’Trekantområdets Varmetrans-missionsselskab I/S’ (TVIS). Det er et lokalt fjernevarmeselskab, som dækker næsten alle de aktive kommuner. Samarbejdet går ud på at kortlægge varmeressourcen i form af overskudsvarme/spildvarme fra virksom-heder. Målet er i samarbejde at udarbejde en rapport, som redegør for ressourcen og samtidig belyser de muligheder, der er i at udnytte overskudsvarme i et område med et udbygget fjernvarme net.

Det transnationale samarbejde har bestå-et i, at vi fra Danmark har præsenteret den danske måde at planlægge for både energi-besparelse og for mere vedvarende energi. Konkret har der været præsenteret resultater

af CO2 beregneren, vindmølle planer, udkast til strategiske energiplaner og meget mere. Kommunerne har deltaget i spændende part-nermøder i de deltagende lande.

når olien forsvinder ...Skotland har bidraget meget med det sociale aspekt angående konsekvensen af olieindustriens forsvinden i Aberdeen, som følge deraf vil energipriserne stige, og der vil komme et stort behov for nye arbejds-pladser. Aberdeen Kommune er partner og i projektet arbejder de med fremtidig byud-viklingsplaner og nye energiforsyningspla-ner, der samtidig tænker nye arbejdspladser ind. Osterholz Kommune i Tyskland har præ-senteret en klimaplan og en vindmølleplan for møller på land. De har allerede en stor andel af solenergi og biogas, men da der er stort energipotentiale i vindmøller på land, skal det også udbygges.

Der har i forbindelse med møderne i de forskellige deltagende lande været arran-geret faglige studieture. Ved partnermødet i Danmark var der besøg hos Energinet, TVIS, en institution i Hedensted, der er selvforsynende med energi, og endelig et lokalt pyrolyse og Stirling anlæg etableret på Barritskov Gods.

De deltagende kommuner har gennem projektet fået stort udbytte af det nationale netværk mellem de fem kommuner og også det transnationale netværk, som giver både inspiration til at tænke anderledes i planlæg-ningen, men også samtidig giver feed back på det daglige arbejde. På sigt vil Green Net-work fortsat se efter internationale projekter, som kan give udbytte til både vores med-lemskommuner og også til vores erhvervs-medlemmer. Internationale projekter giver også medarbejder et pusterum til at tænke og arbejde anderledes. Det er dog vigtigt, at medarbejderne synes, det er inspirerende, og at sproget ikke er en barriere

netværk rykker samfundsansvaret

green network er et erhvervsnet-værk for cSR - corporate Social Responsibility eller på dansk: virksomhedernes samfundsansvar. Rødderne går tilbage til 1994, hvor netværket blev grundlagt som et privat-offentligt samarbejde om at forbedre miljøindsatsen. Siden har green network udviklet sig og er i dag engageret i en række aspekter af virksomhedernes samfundsan-svar. i netværket har virksomheder, kommuner og deres medarbejdere mulighed for at udveksle erfaringer og høre hinandens gode ideer. På den måde sikres en dynamisk til-gang til cSR - samfundets og virk-somhedernes behov er hele tiden i bevægelse, og derfor må green network også være det.

i green network er tilgangen til samfundsansvarlighed ikke bare dynamisk, den er også praktisk. det udmønter sig blandt andet i de konkrete værktøjer, som green network tilbyder medlemmerne. blandt værktøjerne findes en ma-nual, der guider virksomhederne igennem en kortlægning af deres miljøforhold. green networks del-tagelse i internationale projekter som north Sea SeP giver mulighed for at understøtte såvel den fortsat-te udvikling af relevante værktøjer som at styrke netværksdannelsen. det kommer både kommuner og virksomheder til glæde.


20

Af | Anna Maria Hill Mikkelsen, seniorrådgiver og Jens Lillebæk, chefrådgiver, Grontmij A/S

Hvad er potentialet i at dele erfaringer og skabe netværk mellem kommuner, på tværs af landegrænser? Dette spørgsmål stillede Nordisk Ministerråd i forbindelse med en konference for kommunale klimamedarbejdere i september 2011.

Klimaændringerne udfordrer os

Kommunerne er med deres placering mel-lem befolkning og stat nøgleaktører i den fremtidige klimaindsats. Derfor er det ikke mindst i kommunerne, at klimakampen udkæmpes - igennem konkrete tiltag inden for klimatilpasning og reduktionsaktivite-ter. Klimakonferencen skulle være med til at sikre, at hele Norden og Canada kan drage fordele af de enkelte kommuners opbyggede kompetencer. Derfor mødtes 35 kommunale klimamedarbejdere fra de nordiske lande og Canada i september. Der blev udvekslet erfaringer og viden i forhold til praktisk håndtering af klimaændringerne på kommunalt niveau.

Tre succeserInden konferencen havde deltagerne meldt sig til første gruppearbejde under en af tre overskrifter: Vedvarende energi, finansiering eller byudvikling. I det første gruppearbejde blev deltagerne bedt om at udvælge de mest interessante eksempler blandt de 10-15 som blev diskuteret i hver af grupperne, og grup-perne udvalgte blandt andre følgende:

Succeser med vedvarende energi• Initiativer med involvering af lokalsamfun-

dene, brugerne, brugergrupper, eksem-pelvis i forbindelse med kvarterløft og anlæggelse af lommeparker i København, men også som det skete gennem ejerlau-get bag vindmøllerne på Middelgrunden.

• Kommuner, der aktivt arbejder for at øge andelen af vedvarende energi - fra Malmøs mange gode eksempler til danske kommuner, som obligatorisk skal udlægge områder til vindmøller i deres kommuneplanlægning.

Succeser med finansiering• Nye partnerskabsformer mellem kommu-

ner og den private sektor, som eksem-pelvis aftaler med energibesparelses sel-skaber (ESCO), hvor kommunerne betaler selskaberne med en del af den opnåede energibesparelse. Eksempler fra Skive og Middelfart.

• Urban Villas i Malmø, hvor en gruppe mennesker er gået sammen om at skabe og finansiere en bæredygtig boligform, inspireret af ideerne om baugemeinschaft i Tyskland.

Succeser med byudvikling, byplanlægning• Planlægningen af Hyllie ved Malmø, et

nyt byområde med ambitiøse retnings-linier for energiforbrug, CO2 udledning, og en infrastruktur, der favoriserer cykler, offentlig transport og dele-elbiler.

• Fra Canada fremhævede gruppen Green Neighbourhoods i Quebec, og et ek-sempel fra Calgary med en byplanlæg-ningsproces med et 100 års perspektiv, Imagine Calgary.

implementeringskraftDet andet tema, som blev behandlet i grup-per var implementeringskraft. Evnen til at gøre en forskel. Med den første dags dis-kussioner af gode projekteksempler i baga-gen blev grupperne bedt om at undersøge, hvordan planlæggerne og politikerne i nogle sammenhænge opnår at virkeliggøre deres visioner, ønsker og planer.

ved den afsluttende præsentation frem-hævede grupperne syv grunde til succes. • Lederskab. Malmøs borgmester Ilmar

Reepalu blev fremhævet som et blandt flere eksempler på at visionær ledelse har skabt resultater.

• Grib øjeblikket. Forberedelse til de mu-ligheder, der dukker op. Da København blev ramt af skybruddet i juli var meget af planlægningen klar, efterfølgende var mo-tivationen for realisering af planerne god.

• Kommunikation, værdien i at have borgerne med. Som eksempler på god kommunikation blev Energy City byerne i Danmark fremhævet og en No Silly Travel kampagne i Malmø.

• Champions, udpeg mestrene. De der gør det godt bliver endnu bedre, når de får ros, og de virker som inspiration for andre.

• Godt samarbejde mellem politikere og forvaltning. Letbaneprojektet i Bergen, løftet af den offentlige transport i Odense


21

og udviklingen af Vest Havnen i Malmø blev nævnt som eksempler.

• Fysiske manifestationer, eksempler man kan se, og tage og føle på. Fra helt lokal håndtering af regnvand og lommeparker på Nørrebro til Turning Torso i Malmø.

• Win-win. Gå efter muligheder for at skabe vindende situationer for de involverede.

etablering af netværkHovedformålene med de tre dages arbejde var videndeling, de gode eksempler og best practise samt ikke mindst at skabe varige netværk mellem de fremmødte klimahandlingsinteresserede.

Derfor var halvdelen af tiden forbeholdt gruppearbejde, suppleret med mobile work-shops: fire timers cykelekskursion i Køben-havn, oplevelsen af reel grøn transport i en tæt beboet by som alternativ til bilerne, klatre op i nacellen i en vindmølle og opleve vindmøllerparkerne i Øresund. Gåture rundt i nye bæredygtige boligkvarterer i Malmø, se og diskutere forskellige former for regn-vandshåndtering, grønne tage, energieffek-tivitet og fordelene ved borgerinddragelsen.

Konferencen var tilrettelagt så den aktiverede deltagerne i deres egenskab af ressourcepersoner. Sammensætningen af deltagere i forskellige grupper og tilrette-læggelse af procesforløbet efter anerken-dende metoder var et fundament for konfe-rencen. I den senere evaluering af forløbet

udtrykte deltagerne, at diskussioner mel-lem konferencedeltagerne og facilitering af arbejdet i grupper er blandt det vigtigste ved konferencer.

Fremtidens kommunale klimaarbejde Mod afslutningen blev deltagerne spurgt, om konferencens vægt på videndeling og udveksling af erfaringer havde skabt værdi for dem i forhold til deres arbejdssituation. De blev også spurgt om, hvordan de så mulighederne for at øge samarbejdet mel-lem kommuner på tværs af landegrænser-ne, hvis det skabte værdi og gav mening. Deltagernes evaluering af konferencen var entydigt, at den her slags udveksling og kontakter skaber værdi.

Afsluttende præsenterede grupperne deres forslag til, hvordan de fremadret-tet kan fastholde og udbrede netværket af klimainteresserede mellem kommuner og kommunale interesseorganisationer.

Vi ved, at flere af deltagerne har været i kontakt med hinanden efter konferencen - helt som det var Nordisk Ministerråds intention og håb. Vi håber, som planlæggere af forløbet, at deltagerne fortsat vil kunne bruge og drage nytte af det momentum, der blev skabt, og at positive erfaringer med samarbejdet på tværs af grænserne vil brede sig.

Deltagerne lagde også vægt på, at po-tentialet i et samarbejde mellem Canada og

de nordiske lande skal udnyttes fremover. En af deltagerne har fortalt om konferencen og værdien af videndeling mellem vores lande i canadisk TV, og allerede på konferen-cen blev der diskuteret nordisk deltagelse i kommende Canadiske konferencer om samme emner.

Baseret på erfaringer fra konferencen, og den feed-back vi har fået fra de kommu-nale klimamedarbejdere, tror vi på, at det skaber værdi at dele de nordiske erfaringer mellem vores lande. Vores fælles fremtid kommer til se lysere ud, hvis vi øger samar-bejdet og videndelingen mellem kommuner og lande

Kommunal Klimakonference

i september 2011 stod nordisk Ministerråd for en klimaworkshop for kommunale medarbejdere med fokus på klimaledelse og proaktiv klimatilpasning. oprin-deligt var projektet tænkt mellem de nordiske lande, men undervejs i forløbet mødtes den canadi-ske miljøminister med nordisk Ministerråd, og ideen om at tage canada med opstod. derfor del-tog også fem canadiske delta-gere i konferencen. Mange af de klimarelaterede udfordringer har fælles træk på tværs af atlanten, og ønsket om videndeling er gensidigt.

Mobile workshops i form af en fire timers cykelekskursion i københavn, hvor deltagerne oplevede grøn transport i en tæt beboet by, indgik i konferencen.


22

Af | Biolog Hans Harald Hansen, Aabenraa Kommunes Miljø- og Naturafdelingen

I grænselandet er det ikke sprogforskellene men de administrative strukturer der først springer i øjnene, når danske og tyske myndigheder skal samarbejde om de grænseoverskridende vandløb

Uformelt og kollegialt samarbejde hen over grænsevandløbene

Det er den sidste fredag i september. Solen stråler fra en himmel, der ellers har været alt andet end skyfri i de sidste to måneder. Jeg ankommer til gården ’Lille Ro’ i god tid. Der er ikke de sædvanlige biler parkeret foran gården, og det ser heller ikke ud til at der holder nogen omme på gårdspladsen. Skulle jeg være gået fejl af klokkeslæt eller dato? Jeg havde da talt med Peter i ugen før, og vi så frem til, at vi skulle mødes i dag.

Jeg vælger hoveddøren i stedet for bagindgangen. Jeg kan se, at der er dækket op i køkkenet. Så den er god nok! Julius tager imod på det bedste dansk, man hører på disse kanter. Han viser med stolthed sin stue frem, som han før har gjort det: Dansk design!

Jeg er ikke i Danmark, men i Niehuus, på dansk Nyhus, lige syd for grænsen mel-lem Padborg og Kruså. Mit ærinde er ét af efterårets tre grænsevandløbssyn, og den sidste fredag i september gælder det Kruså-en med tilløb. Det er 5. gang, at jeg repræ-senterer Aabenraa Kommune, og vi er altid mødtes hos Julius Sørensen. Han stammer i øvrigt fra Tinglev, hvor jeg bor, og taler flot dansk, men ikke så meget, så vi slår hurtigt over i en blanding af tysk og dansk.

Jeg spørger Julius, hvor de andre bliver af. Snart kommer Peter og Gerd med efter-navnene Petersen og Schmidt. Peter er

formand for landvindingslaget ’Wasser- und Bodenverband Flensburger Innenförde’ og Gerd er med en fortid i amtet Schleswig-Flensburg teknisk rådgiver i vandløbs- og forvaltningsspørgsmål. Julius er i øvrigt synsmand. Kassereren Holger Scheffler har meldt afbud. Lidt senere kommer Gerds efterfølger Torsten Arms fra amtsforvaltnin-gen i Schleswig. Han repræsenterer den ’nedre’ vandløbsmyndighed i en struk-tur, hvor delstatens styrelse er den øvre vandløbsmyndighed. I dag er delstaten ikke repræsenteret. Vi er i øvrigt alle gamle bekendte fra min tid i Sønderjyllands Amt, hvor vi sammen lavede et grænseoverskri-dende Interreg-projekt i Kruså Tunneldal. Som den sidste ankommer Thomas Peter-sen fra Harrislee kommune. Tyskerne er som regel over-præcise, men denne dag er lidt af en undtagelse.

Det er helt normalt, at vi stiller med én eller to deltagere fra dansk side, mens ty-skerne stiller med op til flere fra både land-vindingslag, styrelse, amt og kommune. Blandt andet sådan afspejles forskellen på vore to landes forvaltningsstrukturer.

sprogkundskaberJulius’ kone byder på te, kaffe, smurte madder og småkager ved køkkenbordet, og snakken går i en hyggelig atmosfære. De for-

står sikkert alle lidt dansk, men deres sprog er tysk, som jeg forstår og taler efter bedste evne. Man kunne jo godt insistere, men den bedste dialog opnås ved at tale det sprog, de fleste af deltagerne behersker.

bliver dog hurtigt sat yderligere på prøve, for der tales også en anden slags tysk, nemlig det for mig velkendte plattysk, hvor jeg forstår sammenhængen, men hvor jeg kun kan sige enkelte ord. Plattysk lyder nærmest som en blanding af tysk, dansk og søn-derjysk. De andre ved, at jeg kan følge med, ellers ville de tale almindeligt højtysk.

De fleste af os er dus, men med tysker-nes sædvanlige høflighed benyttes tiltalen ’Sie’ også hyppigt.

Årets vært ved grænsevandløbssynet byder altid velkommen. I år er det formand Peter Petersen fra den tyske side, men selv når den danske side er vært, mødes vi i Niehuus i Tyskland. Sådan er traditionen. Vi aftaler herefter, hvilke særlige problemer i området, der skal kigges på.

Efter formiddagsserveringen begiver vi os til bilerne. Vi fordeler os hensigts-mæssigt for ikke at køre i en lang kortege. Denne dag har jeg Thomas Petersen fra Harrislee Kommune med i bilen.

Grænsevandløbsoverenskomsten Administrationen af vandløbene langs den


23

dansk-tyske grænse er fastlagt i ’Overens-komst vedrørende ordningen af vandløbs- og digeforholdene ved den dansk-tyske grænse’ fra 1922. Vand-løbsmyndigheden er mel-lemstatslig og består af to dommere eller højere embedsmænd og deres suppleanter. Til at hjælpe sig har de hver en sekretær og teknisk rådgiver. Tidligere var den danske formand typisk stats- eller stiftamtmand uden for grænseområdet. Den sidste sekre-tær indtil kommunalreformen kom fra Århus Amt. Som øvrige kommissionsmedlemmer udpeges en politiker samt suppleant fra hver grænsekommune. Funktionsperioden er på seks år med tre år til hvert land. Kommissio-nen har reelt ikke fungeret siden kommunal-reformen, og den danske stat har først nu udpeget to dommere som dansk formand og suppleant. På grund af den manglende udpegning fra dansk side, har tyskerne reelt haft formandshvervet siden 2005 og har læn-ge godt kunnet tænke sig at blive afløst. De to danske grænsekommuner har for længst foretaget deres udpegninger af kommissi-onsmedlemmerne og deres suppleanter.

Kommissionen træder normalt kun sammen, når der er sager til behandling samt ved overdragelse af formandsposten.

Grænsevandløbenes vedligeholdelse fungerer på pragmatisk vis og uden kom-missionens indblanding.

Ansvaret er lokaltAnsvaret for vandløbenes vedligeholdelse har de lokale vandløbsmyndigheder langs grænsen. Efter kommunalreformen er det på dansk side Tønder og Aabenraa kommu-ner. I Tønder Kommune har man desuden Digelaget for Tøndermarsken, så i forhold til sædvanlige danske forhold er det allerede lidt mere kompliceret.

Det er dog intet i forhold til strukturen på tysk side!

Dige- og landvindingslagene står her for vedligeholdelsen, som lodsejerne betaler til efter partsprincippet. De modtager tilskud fra delstaten, og dets størrelse hænger til dels sammen med valget af skånsomme vedligeholdelsesmetoder. De tyske kom-muner har ingen myndigheds-rolle og op-træder højst som lodsejere. Amterne udgør den ’nedre’ vandløbsmyndighed og er altid repræsenteret som sådan.

Værtskabet går på skift mellem lan-dene. Vandløbsmyndighederne sørger for at sy-nene holdes og for udarbejdelse og udsendelse af protokollen, som affattes på værtslandets sprog. Modtageren må heref-ter selv få den oversat.

Vi har altså at gøre med en struktur, der er ret så forskellig fra den danske, især efter kommunalreformen. Man kan sagtens forestille sig, hvordan det har været for 80-

90 år siden i en spændingstid, da embeds-mændene mødtes på hver deres side af den nye grænse og gik langs vandløbene, som blev vedligeholdt ud til midten (= grænselinien).

I dag er stive formalia afløst af en mere pragmatisk holdning, hvor danskerne og ty-skerne har ansvaret for hver deres stræk-ninger af grænsevandløbene, som vedlige-holdes skiftevis på begge sider af grænsen.

Efter synet er der servering på en kro i nærheden. Når vi fra dansk side er værter, slutter vi i Danmark. Her skrives protokollen efter dagens syn, og her træffes de ende-lige aftaler med hensyn til opfølgende tiltag. Der bliver også tid til almindelig udveksling af informationer og erfaringer. Senest ved 14-tiden skilles parterne.

En god tradition er ført videre!

besigtigelse ved vidåen 2011:Sikkerhed mod oversvømmelse har gennem århundreder været et vigtigt mål i tøndermarsken. Her besigtiges et nyt ferskvands-reservoir i vidåens opland, anlagt af det tyske digelag.

begsigtigelse 2010:den gamle kobbermølle, grundlagt af christian 4., var indtil 1960’erne et industriområde med deponering af miljøskade-lige stoffer i ådalen. Harrislee kommune har i 2010 færdig-gjort en inddækning af ét af deponierne ved krusåens bred.


24

Af | Landinspektør Jørgen Nicolaisen, miljømedarbejder ved Miljø og Natur i Tønder Kommune

- Et klimaprojekt om grænseoverskridende samarbejde for fælles sikkerhed mod oversvømmelse

Grænsevand

Tønder Kommune har valgt at se sin geo-grafiske beliggenhed op ad landegræn-sen og med Vadehavet mod vest som en chance og ikke en begrænsning. Beliggen-heden gør internationalt samarbejde med naboerne mod syd både nærliggende og nødvendig.

Tønder Kommune har derfor i sin Stra-gegiplan 2011-15 netop fastlagt et strategisk tema, der hedder ’Grænseoverskridende’, hvori der blandt andet satses på grænse-overskridende samarbejdsprojekter.

På flere områder - f.eks. trafik, beredskab og nationalpark - er der sat projekter i værk.

sikkerhed mod oversvømmelse – et fælles anliggendeEt af de igangværende projekter handler om sikkerhed mod oversvømmelse, som i lyset af konsekvenser af klimaændringer er aktualiseret.

Store dele af kommunerne både nord og syd for grænsen er beskyttet med diger mod oversvømmelse fra havet og vandløb. Og vandet gør ikke holdt ved landegræn-sen. I grænseområdet er der derfor tale om fælles dansk-tyske diger, grænsevandløb og afvandingsanlæg.

Sådan har det været i mange generatio-

ner og efter fastlæggelse af den nuværende statsgrænse i 1920, så man også nødven-digheden af at regulere forholdene vedrø-rende diger og vandløb.

Det skete i en mellemstatlig overens-komst om ’Ordningen af Vandløbs- og Dige-forhold ved den dansk-tyske Grænse’, som stadig udgør det retlige grundlag. Overens-komsten tillægger en særlig Grænsevandløb-kommission med lokale repræsentanter fra myndigheder nord og syd for grænsen rollen som vandløbsmyndighed. (se faktaboks)

Denne ordning har fungeret tilfred-stillende, men har også sine begræns-ninger, da arbejdsmåden er domstolslig-nende og mest minder om de tidligere landvæsenskommissioners.

De moderne vandforvaltninger, der ek-sisterer i dag, har et andet behov for samar-bejde og kommunikation end grænsevand-løbsoverenskomsten isoleret set muliggør.

På denne baggrund er projekt ’Grænse-vand’ sat i værk.

Projektets formålProjektet tager konkret udgangspunkt i de udfordringer, der ligger i det fælles vand-løbsopland til Vidåen.

Oplandet er cirka 1300 km2 stort og strækker sig fra højderyggen mellem Flens-borg og Aabenraa i øst til Vadehavet i vest. Godt 2/3 af oplandet er dansk og ca. 1/3 er tysk.

i forlængelse af versailles-freden og den nye grænsedragning efter afstem-ningen i 1920 blev der på baggrund af forhandlinger mellem tyskland og danmark indgået en traktat mellem staterne, som skulle tage hånd om alle de praktiske spørgsmål, den nye grænse afstedkom.

traktaten består af i alt 18 overens-komster, hvoraf ’overenskomst vedrø-rende ordningen af vandløbs- og dige-forhold ved den dansk-tyske grænse’ fortsat udgør det retlige grundlag for en fælles vandløbsmyndighed – græn-sevandsløbskommissionen - der tager

sig af alle materielle vandløbssager. overenskomsten fastsætter ligeledes detaljerede bestemmelser for sagsbe-handlingen og vandløbenes vedlige-holdelse. kommissionen er sammen-sat af regeringsudpegede formænd - en dansk og en tysk - samt repræsen-tanter for de tilgrænsende kommuner og kreise (amter) på henholdvis dansk og tysk side.

læs evt. mere på http://da.wikipedia.org/wiki/dansk-tyske_traktat_af_1922 og https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=70184


25

>

Vandløbene fører alt overfladevand fra området til Vadehavet. På dets vej passere det gennem de lave marskområder før det løber igennem Vidåslusen og ud i havet. I marsken ligger landet så lavt, at vandløbene må være inddiget, for at åvandet ikke over-svømmer arealer, byer og bebyggelser ved store afstrømninger. Særlig kritisk kan det blive, når Vidåslusen på grund af høj vand-stand i havet lukker. Så hober åvandet sig op mellem ådigerne, hvor vandstanden kan stige 2-3 meter over det omgivende terræn.

Forventningerne om klimaændringerne forudsiger et stigende havniveau og hyp-pigere, stærkere stormhændelser. Samtidig ændres nedbørsmønsteret til mere regn om vinteren. Disse forhold stiller de fælles vandløb og diger over for nye udfordringer, som vi skal håndtere.

Projektet har derfor følgende formål:•Etableringafetblivendesamarbejdemel-

lem aktører i vandforvaltningen i Vidåens afvandingsområde og afklaring af usikker-heder mellem parterne

•Bevidstgørelseafdedeltagendeaktørersamt offentligheden om regionalt forven-telige følger af klimaændringer med kon-sekvenser for de digede områder, mulige tilpasningsstrategier, samt dertil knyttede pilotprojekter.

•Formuleringogformidlingafrisiciiprojektområdet, dvs. sandsynligheder og skadespotentiale samt illustrere usikkerheder.

•Koordineringmellemparterneogska-belse af fælles beslutningsgrundlag

•Afprøvningogrealiseringaftiltaginden for fælles tilpasningsstrategier (pilotprojekter)

•Identificeremulighederforyderligoptime-ring af samarbejdet.

For at nå de opstillede mål gennemfører projektpartnerne tre arbejdspakker i et tæt samarbejde:

arbejdspakke 1 indeholder en fælles un-dersøgelse af klima-tilpasningsstrategier inden for vandforvaltningen. Der indgår forskellige elementer i undersøgelsen. Igennem et litteraturstudie og interviews af nøglepersoner får vi blandt andet beskre-vet de forskellige myndighedsstrukturer på tværs af grænsen, hvilket er nødvendigt, for at vi kan udvikle fælles anvendelige tilpasningstiltag. Samtidig kortlægger vi kli-matilpasningsmuligheder, blandt andet med henblik på erfaringsudveksling. Fagfolk fra en lang række myndigheder og organisatio-ner har været inddraget i undersøgelsen.

I projektet har vi også lagt vægt på, at det politiske niveau på begge sider af grænsen er inddraget. Der er blandt andet afholdt en politiker-workshop, som bidrag til en afstemt klimatilpasnings-værktøjskasse. I arbejdspakken indgår også aktiviteter til for-midling af resultaterne til offentlighed.

For at muliggøre bæredygtig, fælles og koordineret forvaltning af grænsevandlø-bene, er der i arbejdspakke 2 opstillet en hydraulisk beregningsmodel, der dækker begge sider af grænsen. Modellen gør det muligt for os, at simulere vandstande, som de vil kunne forventes under forskellige fremtidige klimascenarier. Vi får således mulighed for at vurdere oversvømmelsesri-sikoen fremadrettet, ligesom iværksættelse af klimatilpasningstiltag kan konsekvensvur-deres. Modellen er et af de elementer, der vil bidrage til et varigt samarbejde og som beslutningsstøtte til helhedsorienterede løsninger på tværs af grænsen. Samtidig forbedres muligheden for vurdering af bor-gernes sikkerhed mod oversvømmelse.

I den 3. arbejdspakke har vi valgt at afprøve nogle af tilpasningsstrategierne og konsekvensberegningerne i praksis. Her gennemfører vi som et pilotprojekt to digetilbagetrækninger henholdsvis syd og nord for grænsevandløbet Sønderå. For-målet er dels at skabe et reservoirområde,

De inddigede vandløb Grønå og Vidå løber sammen i et nyt vådområde syd for Tønder by og fortsætter mod vest langs grænsen.

Foto

: ku

rt g

abs,

tøn

der


26

>

der kontrolleret oversvømmes, når åen når en bestemt, høj vandstand og dermed vil aflaste ådigerne. Dels forlægges en ådigestrækning bort fra åen, så volumen til opmagasinering af vand mellem ådigerne øges. I begge tilfælde opnås samtidig som sideeffekter forbedringer i forhold til natur og miljø.

Finansiering og samarbejdspartnereProjekt ’Grænsevand’ er muliggjort via støtte fra den Europæiske Fond for Regio-naludvikling under programmet ’INTERREG 4 A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.’.

De økonomisk ansvarlige partnere i pro-jektet er Kreis Nordfriesland, (Amt für Kre-isentwicklung, Bau und Umwelt), Deich- und

Hauptsielverband Südwesthörn-Bongsiel og Tønder Kommune, (Miljø og Natur).

Projektlederens egne bemærkninger. Det er først og fremmest spændende og udviklende at arbejde sammen med uden-landske kolleger. Men det er ikke bare ligetil at kaste sig ud i et internationalt samarbej-de. Det kræver, som alt andet, ressourcer - og så måske en lille smule flere ressourcer. Den lille smule flere ressourcer skal blandt andet bruges, fordi forskellige kulturer kræver særlig opmærksomhed, når nye netværk og samarbejderskal etableres og vedligeholdes. Har man allerede bestående kontakter, er det vigtigt at se mulighederne sammen med dem. Man skal også finde sin

form på nedbrydning af sprogbarrierer både i skrift og tale. Jeg mener også, det er vig-tigt, at tænke hele sin organisationen med i projektet – også økonomimedarbejderen – især når der er medfinansiering udefra. Med den følger en lang række formalia, man skal leve op til. Hvis man vil satse stort på ekstern medfinansiering, er der måske endda behov for en fremtid med en tvær-gående stabsfunktion, der er top-trimmet i forhold til regler og formalia ved f.eks. EU-støttede projekter.

Dansk/tysk informations-tavle om Sønderå-projektet. Foto: Hans Harald Hansen,

Aabenraa Kommune

1300 kvadratkilometer fælles vandløbsopland til Vidå strækker sig fra Aabenraa og Flensborg i øst til Vadehavet i vest.


27

>

Af | Jens Peter Mortensen, Ph.D. Cand. techn.soc, miljømedarbejder, Danmarks Naturfredningsforening.

kronik

Kære kommunale miljømedarbejder

Jeg har ofte hørt dig sige, at vi har verdens bedste miljøgodkendelser og miljøtilsyn, men hvor ved du det fra?

Er det det danske tilsyns- og godkendel-sessystem, der kører i EU? Eller er det EU, der fortæller os, hvordan vi skal godkende og gå på tilsyn?

Du har nok talt med dine kolleger i nabokommunen, men har du nogensinde talt med en kollega fra Sverige, Tyskland, England eller Holland?

Miljøregulering i andre lande er ikke kun et anliggende for Miljøstyrelsen. For Miljøstyrelsen har ikke jeres erfaring. Så når det kun er Miljøstyrelsen, der deltager i arbejdet på europæisk niveau, så svæk-kes den danske indflydelse på reglerne og

regeludviklingen i EU.Der er nye regler på vej fra EU for må-

den at udarbejde miljøgodkendelser på og måden at gå på miljøtilsyn på, og der har kun været en minimal dansk indflydelse på dette arbejde, fordi de kommunale mil-jømedarbejdere ikke deltager aktivt nok i dette arbejde.

så hvad kan du gøre?Der er flere muligheder for at deltage aktivt i det internationale arbejde, der sætter ram-merne for dit fremtidige arbejde.

For det første har natur- og miljømedar-bejders forening (EnviNa) en international gruppe, http://www.envina.dk/. På hjem-

mesiden kan du dels finde en lang række kontakter, dels giver EnviNa muligheder for, at du kan deltage i internationalt arbejde lige fra møder, repræsentation og eksper-tarbejde i begrænsede perioder til udveks-lingsrejser mv.

Miljøstyrelsen og den internationale gruppe i EnviNa har for eksempel møder om deltagelse i IMPEL-arbejdet. Der er mange forkortelser i internationalt arbejde og IMPEL er en af dem, jeg ikke kan hu-ske, hvad står for, men det er noget med håndhævelse.

Det er IMPEL, der har udarbejdet retningslinjerne, som den kommende nye aftale mellem Miljøstyrelsen og KL om miljøtilsynsfrekvens bygger på. Hvis du vil

Mit referencegrundlag på bilfabrikker er

dog ikke så stort, da vi ikke har så mange

af dem i danmark = 0, men da der er så

mange nationale interesser i bilindustrien,

og da Renault lige havde købt dacia, ville

franskmændene helst ikke. jeg har ikke

bil og kører rigtigt meget på cykel – i min

kommunale tid både på tilsyn og til og fra

arbejde op til 180 km om dagen. Mine re-

ferencer var derfor meget bedre end jeg

forventede, og jeg blev også rost for min

indsats – franskmændene er typisk organi-

seret med en ekspert per bReF-note, så det

at kunne gå på tværs af fire syntes de var

lidt af en præstation – tværfagliguddan-

nelse, erfaringer med problemformulering

og gruppearbejde er bare en forudsætning

for at klare sig internationalt.”

Om sin deltagelse Twinning-projektet i Pitesti skriver jens Peter mortensen:

”


28

>

vide mere eller på forhånd vide noget om kravene til fremtidens miljøtilsyn, så kig på IMPELs hjemmeside: http://impel.eu/.For det andet bliver det muligt at arbejde med internationale problemstillinger i forbindelse med implementeringen af det nye miljøgodkendelsesdirektiv (IED) fra EU. Miljøstyrelsen vil nedsætte en arbejdsgruppe for hver industrisektor relevant for Danmark. Selvom du ikke selv kommer til at tage af sted, vil du kunne forberede og støtte den sagsbehandler fra Miljøstyrelsen, der skal repræsentere de danske holdninger.

Der er ændringer på vej vedrørende reglerne for udarbejdelse af vilkår i mil-jøgodkendelser for kraftværker, affalds-forbrændingsanlæg, husdyrbrug, mv. Ja, husdyrbrugene udgør ca. 2/3 del af miljø-

godkendelserne i Danmark under miljøgod-kendelsesdirektivet fra EU.

derudover må du appellere til KL om, at de også deltager aktivt i arbejdet med de nye retningslinjer. KL har et kontor i Bruxelles (http://www.kl.dk/eu/Artikler/39258/2006/07/KL-pa-plads-i-Bruxelles/), der allerede har været lidt indblandet i de nye miljøgodken-delsesregler. Dette kontor arbejder sammen med Foreningen af regioner i EU (http://www.aer.eu/) som nogenlunde svarer til KL på det europæiske niveau.

EU har nogle programmer for opbyg-ning af miljøadministrationer i nabolandene til EU. Den nationale kontakt til disse pro-grammer går gennem Udenrigsministeriet, men hvis dette synes for langt væk fra den

kommunale hverdag, så følger EnviNas internationale gruppe arbejdet i Udenrigsmi-nisteriet og informationer kan hentes her.

Programmerne er inddelt i to typer: ’Twinning’ og TAieX projekter’Twinning’-projekter omhandler lande, som står til optagelse i EU. Det er lande som Kroatien og Tyrkiet. Ved ’Twinning’ projekter er der et udbud, som det er meningen, at de forskellige medlemslandes miljøadmi-nistrationer skal byde ind på. Tidligere var det gerne blot en administration men i de senere år har det været et samarbejde mel-lem flere gerne fra forskellige lande.

KL kørte i 2003 et projekt i Polen om lokal administration herunder også miljøadministrationen. På miljøområdet

jens Peter Mortensen har været kommunal miljøsagsbehandler i 25 år og samtidigt deltaget i mange internationale projekter. bl. a.:

Twinning programmet:2003: kls projekt i Polen: implementering af iPPc direktivet.

2006-2007: Miljøstyrelsen var med i et fransk ledet projekt adeMe: implementering af iPPc direktivet i Pitesti, Rumænien.

2008-2009: Miljøstyrelsen trak sig ud af projektets anden del – de fik ikke noget ud af det – hvorefter jens Peter Morten-sen fortsatte på det franske hold, der fik ny partner, østrigs Miljøministerium.

ved siden af siit job i dn deltager jens Peter Mortensen i taieX programmet, hvor det er eu, der styrer projekterne direkte og hvor man som sagsbehandler kan melde sig in-dividuelt. jens Peter Mortensen deltager som pensioneret med minimum 15 års erfaring i et projekt på den nordlige del af cypern, hvor han bygger miljøtilsynet op. der er gode muligheder for kommunale folk at arbejde i dette program, men det lider under en total manglende accept af de lokale miljøchefer!

i dn har jens Peter Mortensen deltaget og repræsenteret dn i vuii arbejdet. dns internationale organisation hedder european environmental bureau, eeb, hvor han har assiste-ret i arbejdet i article 13 Forum, der skriver retningslinjerne for arbejdet med udarbejdelse af de nye obligatoriske bReF noter (ie direktivet) altså de nye regler for udarbejdelse af miljøgodkendelser.

gennem envina har jens Peter Mortensen også deltaget i iMPel arbejdet

Om jens Peter mortensen:

TemA: inTernATiOnALT sAmArbejdeTeknik & Miljø / December 2011

29

” Der er nye regler på vej fra EU for måden at udarbejde miljø-godkendelser på og måden at gå på miljøtilsyn på, og der har kun været en minimal dansk indflydelse på dette arbejde, fordi de kommunale miljømed-arbejdere ikke deltager aktivt nok i dette arbejde.

deltog over 30 forskellige miljøsagsbehand-lere primært fra amterne, nogle private konsulenter og kun en enkelt kommunal miljøsagsbehandler.

Den næste danske deltagelse var Mil-jøstyrelsen, der sammen med Det Franske Miljø- & Energiministerium i 2006 – 2007 deltog i et projekt i Pitesti i Rumænien om implementering af IPPC (miljøgodkendel-ses) direktivet. Her deltog så hele to kom-munale miljøsagsbehandlere.

TAIEX-projekter er anderledes, da de vedrører lande, som ikke står på optagel-seslisten, men som af sikkerhedsgrunde for EUs medlemslande vurderes vigtige at få en nogenlunde EU-tilrettet demokratisk forvalt-ning og administration i. Det er lande som Ukraine og den nordlige del af Cypern m.fl.

TAIEX-projekter styres direkte fra Bru-xelles, fordi der skal være en vis diplomatisk kontrol med eksperterne, der sendes ud. Du kan melde dig på EU-Udvidelseskontorets hjemmeside http://ec.europa.eu/enlarge-ment/taiex/, hvor du kan lægge dit CV mv.Muligheder for deltagelse:•Duskalførstogfremmesthaveenaftale

med din lokale chef om, at du deltager i internationalt arbejde:

- Der skal være en aftale om tidsforbru-get. Hyppigt er det sådan, at det uden-landske arbejde kan sidestilles med et

kursus, hvorfor tidsforbruget går fra i det daglige arbejde. Erfaringerne tyder dog på, at en sådan aftale godt kan opnås i starten af projektet, men at aftalen om tidsforbruget skrider i retning af at skulle bruge ferier og afspadsering senere i projektet. Dette kan ikke anbefales. Chefen skal være klar over, hvad pro-jektdeltagelsen kræver og afsætte den nødvendige arbejdstid ganske som i et kursus, der betales for.

- Der skal være en klar aftale om økono-mien. I Twinnings-projekter bestemmes økonomien af den deltagende instituti-on. Er det KL eller Miljøstyrelsen, har de en standardkontrakt. Er det TAIEX skri-ves aftalen med EU Udvidelseskontoret. Der udbetales dels nogle dagpenge som går til fornødenheder under rejsen dels indgår, der en udbetaling til erstatning af lønnen. Der udbetales ikke en egentlig løn, men en erstatning til den institution, der stiller en medarbejder til rådighed.

Hvad får kommunen ud af det:•Betaltefteruddannelseafdenenkelte

medarbejder.•Udbyggetmedarbejdernesnetværk.•Bunkerafinspirationtil,hvordanarbejdet

kan udføres mere enkelt og effektivt.

Twinning projektet i Pitesti Rumænien 2006-2007. Implementering af IPPC direktivet. Et fællesprojekt mellem Det franske Energi og Miljøministerium, ADEME og den danske Miljøstyrelse.

Fotoet viser deltagerne minus den franske fotograf på et miljøtilsyn i forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse på bilfabrikken Dacia. Forfatteren til kronikken står midt for i bageste række.

Fabrikken havde før murens fald 20.000 arbejdere, der på daværende tidspunkt var reduceret til 6.000. Anlægget var omfattet af 4 forskellige BREF noter.


30

grænseoverskridende samarbejde.

Eksempel og pointer fra ’Cykler uden grænser’

Af | Christa Boisen, Henrik Christoffersen og Morten M. Westergaard, Middelfart Kommune

’Cykler uden grænser’ er et Interreg IVa projekt, der med fordel kan analyseres i forhold til temaet ’Grænseoverskridende samarbejde’. Igennem projektet samarbej-des over den dansk-tyske grænse, på tværs af kommunegrænser, på tværs af fagforvalt-ninger og på tværs af ’plejer’.

Projektdeltagerne er Kiel, Flensborg, Kolding, Svendborg, Esbjerg og Middelfart kommuner. Samarbejdet handler om syste-matisk og målrettet indsats for at få flere til at cykle.

Formalia for interreg iva projektet.Cyklisme er win-win. Reduktion af trafikkens bidrag til CO2-udledningen, forbedre folke-sundheden samt afhjælpe den stadig vok-sende trængsel i byerne. Ved at indsamle og dele viden og erfaringer og fokusere på udvikling skal kommunerne i ’Cykler uden grænser’ blive bedre rustet til at fremme brugen af cyklen. Kommunerne skal bl.a. udvikle og gennemføre en lang række kam-pagner og aktiviteter med fokus på pendling, børns og unges brug af cyklen samt cykeltu-risme - lokalt og på tværs af grænsen!

Deltagerne skal udarbejde lokale cykel-politikker og cykelhandlingsplaner, der skal vedtages politisk. Derudover skal kommu-nerne i fællesskab udarbejde et fælles kon-cept for et CO2-regnskab for cykeltrafikken, der kan dokumentere den CO2-reduktion,

som indsatserne til fremme af cykeltrafik medfører. Projektet har det helt klare sigte, at både de lokale politikere og borgerne involveres, så projektet forankres lokalt.

Alene det, at udvikle og gen-nemføre formalia, skaber læring og indsigt. Dertil er der en række ekstra fordele, der skabes, netop fordi samarbejdet er græn-seoverskridende. Det er de ekstra fordele, denne artikel vil fokusere på.

Alle de ekstra fordele …øge ambitionsniveauetProjektet muliggjorde studieture til hhv. Neu-münster, Gronningen og Lund. De to først-nævnte byer udmærker sig ved at være de førende cykelbyer i hhv. Tyskland og Holland.

”Begge byer havde ekstremt gode resultater, trods vidt forskellige forudsæt-ninger. Holland havde en næsten anarkistisk Shared Space tilgang til cyklisme, hvor tyskerne fremmer cyklisme gennem trafik-regulering. Fælles for begge var ambitioner. Læringen var, at uanset forudsætninger så kan man sagtens opnå flotte resulta-ter, bare man er ambitiøs,” udtaler leder af trafikafdelingen i Kolding Kommune, Søren Jensen.

I Lund, Sverige, har man også opnået flotte resultater for få midler.

”Det gav gejst at se, hvor langt man var kommet i Sverige ved at insistere på at

fremme cyklisme, og hvor dedikeret man var i sin indsats – uanset budgetstørrelser. En pointe var, at mange små konkrete ind-satser kan føre til store resultater. Det er jo motiverende,” slutter Søren Jensen.

I Esbjerg er klimachef Bodil Ankjær Niel-sen enig og uddyber.

”Arbejdet på tværs af grænser giver os indsigt i praksis, der skaber resultater. Vi arbejder med andre ord ikke med alt for abstrakt teori. I stedet får vi et konkret læringsrum, hvor vi har mulighed for at drøfte, hvordan vi normalt gør tingene med mennesker, som gør tingene på en anden måde. I den sammenhæng kan der udvikles meget og der stilles de afgørende spørgs-mål til egen praksis – hvorfor gør I det på den måde?” udtaler Bodil og fortsætter:

”Hvis vi bliver ved med at gøre tingene, som vi plejer, så får vi de samme resulta-ter, som vi plejer. Det er jo ikke ret godt i et klima- og energiperspektiv, der skriger på forandring.”

Læringsrum uden grænserDet grænseoverskridende læringsrum er med andre ord med til at skærpe bevidst-heden om egen praksis. En indsigt, der kan være vanskelig at opnå blandt ligesindede. Pointen er derfor, at læring og udvikling fremmes ved at udfordre egen praksis og samtidig få indblik i alternative løsninger.


31

I Svendborg sidder projektleder Bente Hansen og ser på den overordnede projekt-plan for ’Cykler uden grænser’.

Tidsplaner, deadlines og afrapporte-ringsmetoder får ’Cykler uden grænser’ til at fremstå som revisorens drøm, en præcis, omhyggelig og iscenesat drøm, der ikke levner meget til fantasien. Men sådan er det ikke:

”Selvfølgelig er der ting, der skal gøres, men der er de stunder, hvor diskussionerne får brainstormkarakter, der kan kvalificere opgaveløsningen. Netop de stunder skaber en fortrolighed blandt os, der gør, at næste gang der er en udfordring, jamen så ved jeg lige, hvem jeg skal ringe til, hvis jeg har brug for en ny løsning. Jeg får ikke blot et projekt, jeg får et alternativt praksisfæl-leskab, til de danske netværk, vi ellers kan trække på,” udtaler Bente Hansen. Begrebet praksisfællesskab er et begreb og udtryk for en læringsteori, der vinder stor indpas som metode for læring blandt læringsteoretikere (Se evt. Lave & Wenger; Situeret læring).

Politiske pointer fra Tyskland.I Kiel var der politikertræf for ’Cykler uden grænser’, hvor den politiske prioritering af cyklisme gav stof til eftertanke for de danske politikere. Borgmesteren i Kiel, Peter Todenskino, udfordrede de danske

politikere ved at udtale, at man i Kiel seriøst diskuterede prioritering af ’Asfaltpenge’ efter fordelingen af brugere. Med et modal-split på 17% cyklister betyder det, at 17% af asfaltkontoen bør prioritere cyklister. Nævnte tankegang var man i gang med at konsekvensvurdere nærmere, hvilket i den grad gav stof til eftertanke blandt de danske politikere. Hvorfor ikke prioritere de sunde vaner efter reelle anvendelsesproportioner? Hvorfor al den autologik i Danmark?

Hvad har gjort indtryk på tyskerne?Fra tysk side var man imponeret over dan-skernes evne til intern projektorganisering. At sundhedsfolk indgår i den danske organise-ring sammen med klima- og trafikfagfolk, er relativ nyt for den tyske organisering af cykle-arbejdet. De danske kommuners evne til at indtænke og værdsætte sundhedsaspektet i kampagner, meget konkret, var derfor et bi-drag til den tyske måde at betragte cyklisme på. At hver cyklet km svarer til en sundheds-gevinst på mindst 1,22 krone er til at føle på, og bidrager til at forstå cykleprojekter som indtægtskilder. Af samme årsag skabte de danske partnere konceptet ’Vi Cykler Stadig til arbejde’, og testede det i fire uger i kom-munerne Esbjerg, Kolding, Svendborg og Middelfart. Kampagnen skabte en samfunds-gevinst på mindst 300.000 kroner – total set derfor en indtægtsmodel (kampagnen

krævede i øvrigt ikke deltagergebyr, og var billig at implementere). Dermed fastslås også, at grænseoverskridende samarbejde kan fremme gennemførelse af konkrete projekter. I sidste ende handler det jo om at have en mere smart praksis, end man havde før, en praksis der skaber merværdi.

mennesker skaber udvikling …… ikke projekter i sig selv. Spørgsmålet er derfor: hvem møder man i grænseoverskri-dende projekter?

Nye kulturer, andre organisationsformer, andre fagligheder med videre er altid inspi-rerende. Der er imidlertid endnu en bonus ved grænseoverskridende samarbejder. Det er, som om der er en tendens til, at græn-seoverskridende projekter tiltrækker en betydelig andel af nysgerrige og innovative mennesker. Dermed er deltagerne på for-hånd i lærings- og udviklingsmode og mod-tagelig for ideer og udvikling, fordi de netop er deltagere og ikke kursister, der bare skal tankes op med lærebogsstof. Udgangs-punkt er egen hverdag og ikke en generel tekst. Af samme årsag bliver interaktionen mellem deltagerne mere dynamisk – delta-gernes læring er nemlig noget, der udvikler sig i respekt for forskellige kulturer og

Foto

gra

f: a

nd

ers t

ho

rman

n/S

can

pix


32

Af | kontorchef Lene Holm, fmd. for Kommunale Park- og Naturforvaltere, daglig leder Helene Bugge, foreningen Bad, Park og Idrett, Norge og formand for foreningen Sveriges Stadsträdgårdsmästere Sten Göransson

Kvaliteten af parker og grønne områder har stor betydning for levevilkår, sundhed og rekreative mu-ligheder, ligesom klimaperspektivet ved anlæg og drift får stadig stigende betydning. Det nordiske samarbejde ’Green Space Award’ har sat kvalitetsdiskussionen på dagsordnen. Målet er at etablere en fælles nordisk kvalitetsordning for parker og grønne områder.

nordisk samarbejde – green Space award:

Kvalitetsstempel til parker og grønne områder

Ved danske parkdage i Århus i 2009 var den engelske seniorkonsulent Sidney Sullivan inviteret med for at fortælle om den engel-ske kvalitetsordning for parker og grønne områder – ’Green Flag Award’ (GFA). GFA-ordningen har til formål at fremme parker af høj kvalitet i England og har siden 1990erne udviklet sig til en kæmpe succes. Beretningen om de grønne flag i England inspirerede en kreds af danske og norske forvaltere til at mødes i Odense i decem-ber 2009 for at drøfte mulighederne for at lave en lignende ordning i Norden. Kredsen besluttede at danne et partnerskab med det formål at etablere et nyt nordisk projekt.

Projektet er i 2011 startet op i både Norge, Sverige og Danmark og har til for-mål at udvikle, teste og forberede en grøn kvalitetsordning (Green Space Award) til implementering i de tre lande. Ordningen skal medvirke til at skabe, fremme og mar-kedsføre et netværk af grønne områder af

høj oplevelsesmæssig og rekreativ kvalitet i bymiljøet – lokalt, regionalt, nationalt som internationalt. GSA projektet forventes afsluttet i 2012 med tildeling af kvalitets-stemplet til de første parker i forbindelse med Danske Parkdage i Ålborg.

Hvorfor en ny kvalitetsordning?Erkendelsen af betydningen af parker og grønne områder er stigende, og vores mål er, at vi med ordningen kan løfte bevidst-heden om dette blandt fagfolk, brugere og beslutningstagere. Ser vi til udlandet, så er særligt erfaringerne fra England som nævnt relevante og spændende at trække på. Dels har England lange og store traditioner på området, og en helt unik kultur på parkom-rådet. Dels har Green Flag Award været i luften i snart 15 år og kan byde på en række erfaringer med kvalitetskriterier og bedøm-melse af parker. Umiddelbart kan den en-gelske ordning ikke overføres, da den dels

virker meget bureaukratisk og administrativ tung og dels er tilpasset en engelsk kul-turopfattelse af, hvad den ’gode’ park er.

Hvad er kvalitet i parker og grønne områder?Projektets to store spørgsmål er: 1) ’hvad forstår vi ved kvalitet i parker og

grønne områder?’ og 2) ’hvordan kan vi i praksis arbejde med

at øge kvaliteten af parker og grønne områder?’

Projektet indkredser svarene på flere måder. Deltagerne har selv sat ord på de aspek-ter, de selv finder er vigtige kvaliteter i de områder, de selv forvalter. En arbejdsgruppe har undersøgt og sammenlignet kvalitetsord-ninger i andre lande. Der er afholdt et åbent kvalitetssymposium i starten af december 2011 med det formål at få en række eksper-ters syn på, hvad kvalitet er og få diskuteret


33

de forskellige syn på kvalitet i forhold til en praktisk anvendelig kvalitetsordning. Vi ken-der betydningen af gode og velfungerende parker og grønne områder i vores byer, men det er et åbent spørgsmål, hvordan vi kon-krete definerer sådanne kvaliteter i forhold til den praktiske parkforvaltning.

internationalt partnerskabProjektet gennemføres i regi af Kommu-nale Park- og Naturforvaltere (KPN), Bad, Park og Idrett (BPI) og Foreningen Svenske Stadsträdgårdsmästere (FSS) i tæt samar-bejde (partnerskab) med Skov & Landskab, Københavns Universitet samt en bred kreds af forvaltere, professionelle sammenslut-ninger og friluftsorganisationer i Danmark, Norge og Sverige. Fra Danmark deltager bl.a. andre også en række kommuner. Der er i alt 25 partnere på Nordisk niveau. Projektet er finansieret både gennem egne midler og gennem tilskud fra Realdania og Friluftsrådet i Danmark samt Movium partnerskab i Sverige. Dermed er projektet også et meget konkret eksempel på inter-nationalt samarbejde mellem offentlige og private interessenter og et billede på den interesse og erkendelse, der for betydnin-gen af parker og grønne områder.

ProjektorganiseringSelve projektarbejdet er organiseret i syv arbejdspakker, herunder pakker for pro-jektstyring, kvalitetskriterier, bedømmelse, dommergerning og formidling/kommunika-tion samt sponsorering. I hver arbejdspakke er der etableret en ledelse bestående af en nøgledeltager fra hvert land. ’Trojkaerne’

har hver især ansvar for at løse delopgaver i forhold til det overordnede formål. Projektet indeholder således et tværgående samar-bejde mellem en lang række deltagere i alle landene. I projektet er der igangsat en inno-vationsproces, der bygger på aktiv inddragel-se og medvirken samt kompetenceudvikling af brugerrepræsentanter og - organisationer, friluftsorganisationer, vidensinstitutioner samt park- og naturforvaltere i hele Norden. Projek-tet tager udgangspunkt i en fælles (nordisk) forståelse af vigtigheden af ude- og friluftsliv, bevarelsen af lokal variation og karakter, den Nordiske tradition i design og arkitektur, samt fællesskabet og lige rettigheder.

Forankring og perspektiverEn referencegruppe er under etablering i projektet. Formålet er at inviteret eksterne interessenter med til at kvalificere delresul-taterne i innovationsprocesserne. Tilknytning af en referencegruppe har også til hensigt at udbrede kendskabet og sikre forankringen af en kommende kvalitetsordning. Målet er at få andre øjne på udviklingen af projektet end de meget faglige og dermed gennem dialog også udfordre den faglige selvforstå-else blandt branchefolkene. Målet er at øge kvalitet og brug af parker og grønne områder i dialog med brugerne og give indspil til poli-tikerne som skal prioritere parker og grønne områder blandt mange andre aktiviteter.

Den brede interesse på tværs af of-fentlige og private interessenter forventer vi også kan være afsæt for at skabe et stærkt brand og et udgangspunkt for privat medfi-nansiering og sponsering af den fremtidige ordning.

Projektorganisation

ProjektejerKommunale Park- og Naturforvaltere, Danmark

Projektkoordination, -administration og -ledelseLIFE – Skov og Landskab

nationale projektansvarlige:Norge: Bad, Park & Idrett (BPI) Sverige: Foreningen Sveriges Stadsträdsgårdsmästere (FSS) Danmark: Kommunale Park- og Naturforvaltere (KPN)

Partnere:Bad, Park & Idrett, Norge Bergen Kommune, NorgeForeningen Sveriges Stadsträdsgårds-mästere (FSS), SverigeFriluftsrådet, DanmarkGøteborg Kommune, SverigKommunale Park- og Naturforvaltere, Danmark, Københavns Kommune, DanmarkLuleå Kommune, SverigeLund Kommune, SverigeMalmø Kommune, SverigeOdense Kommune, DanmarkOslo Kommune, NorgeRanders Kommune, DanmarkSandnes Kommune, NorgeSlagelse Kommune, DanmarkSlots- og Ejendomsstyrelsen, DanmarkSkov & Landskab, Københavns Univer-sitet, DanmarkStavanger Kommune, NorgeUppsala Kommune, SverigeVordingborg Kommune, DanmarkAalborg Kommune, DanmarkAarhus Kommune, Danmark Andre samarbejdspartnereInternational Federation of Parks and Recreation Administration (IFPRA)SGS Environmental & Management ConsultancyALNARP- SLU,MOVIUM

Green Space Award skal medvirke til at skabe, fremme og markeds-føre et netværk af grønne områder af høj oplevel-sesmæssig og rekreativ kvalitet i bymiljøet – lokalt, regionalt, nationalt som internationalt.


34

Af | Henning I. Hansen, koordinator for EnviNa Internationale Gruppe

Der fortælles gode historier i kølvandet på de mange internationale samarbejdsrelationer EnviNa indgår i

EnviNasinternationale arbejde

I Indonesien med ca. 245 mio. indbyggere er der generelt en ufattelig dårlig drikke-vandskvalitet. Stort set al drikkevand kom-mer fra overfladevand/flodvand. Dette vand er meget forurenet. Følgelig tilsættes store mængder klor for at desinficere vandet før det bruges til drikkevand. Klorindholdet er så højt, at det i visse områder af Indonesien giver anledning til nyreskader - som igen giver anledning til en stor trafik med nyre-transplantationer- hvor raske men fattige mennesker sælger deres ene nyre.

Ovennævnte beskrivelse blev givet til mig af en repræsentant for Indonesiens nationale Environmental Health organisation, der lige-som EnviNa er medlem af IFEH. Hun er an-sat som forsker ved et indonesisk universitet. Hun deltager i udvikling af et Environmental Health Index for hele Indonesien til brug for den indonesiske regering. Da hun overvæ-rede EnviNas præsentation om systematisk brug af miljø- og bæredygtighedsindikato-rer og frameworks for dette, så hun, at det netop var en systematisk tilgang, hun kunne have stor glæde af at benytte, når hun og hendes universitet skulle give anbefalinger til den indonesiske regering i forbindelse med udviklingen af et miljø- og sundheds-index til brug for hele Indonesien.

OverblikVi afholdt efterfølgende et særskilt møde,

hvor mulighederne blev yderligere belyst og kortlagt. Med det rette indikatorframework vil det være muligt, på en systematiske måde, at inddele årsag og således skabe sig et overblik med henblik på at optimere de meget begrænsede ressourcer og sætte ind på det niveau i årsag og virkningsrelatio-ner, hvor der kunne forventes den bedste effekt på såvel kort tid som lang tid. Men mest af alt blot at få et overblik over de mange forskellige påvirkninger - og relatio-nerne mellem disse.

Den væsentligste årsag til det dårlige drikkevand, er en helt utilstrækkelig kloa-kering og mangel på renseanlæg, hvilket medfører, at urenset sanitetsspildevand ofte afledes direkte til floderne. Så det stod hurtigt klart, at et vigtigt målepunkt i relation til drikkevandskvalitet – udover analyser på selve drikkevandet – ville være en fortløbende monitorering på udviklingen i kloakering, og hvordan sanitetsspildevand bortskaffes. Brugen af de rette indikato-rer vil kunne medføre, at indsatsen med at opnå en bedre drikkevandskvalitet kan fokuseres på de rette punkter. Vi aftalte, at EnviNa i muligt omfang vil være indoneser-ne behjælpelig med råd og vejledning i det omfang de måtte ønske det.

Ovennævnte er blot ét eksempel på, hvad der er kommet ud af det internationale initiativ, som vi igangsatte i IFEH-regi tilbage i år 2000 om brug af ’Sustainability Indicators’,

der sidenhen i samarbejde med IISD - In-ternational Institute of Sustainable Develop-ment har udviklet sig til en verdensførende eksempelsamling over indikatorinitiativer, der i øvrigt kan findes på IFEHs hjemmeside: www.ifeh.org/indicators/compendium

Lovgivning sammenlignesPå initiativ af EnviNa er det af bestyrelsen for IFEH besluttet at iværksætte et pilot-projekt om sammenligning af lovgivning og regulering på et eller flere af områderne: Drikkevand, spildevand, affald, luftforure-ning, støj og miljøregulering af industri. Resultatet af dette pilotprojekt fremlægges i Vilnius 2012 til IFEH Verdenskonferencen - med henblik på at involvere alle interesse-rede medlemsorganisationer i alle 40 lande.

Pilotprojektet ledes af EnviNa og derud-over deltager de nationale medlemsorganisa-tioner fra Australien, Malaysia og Indonesien. Ideen er kort fortalt, at udarbejde en række matrixer og sammenligninger af landenes lovgrundlag, grænseværdier, regulering og håndhævelser mv. på udvalgte områder.

Resultatet af dette pilotprojekt vil i sig selv vil være meget informativt og brugbart - men formålet er også at give baggrund for en dybere erfa-udveksling. De deltagende organisationer vil inddrage relevante med-lemmer - herunder eksperter fra universi-teterne. Et af områderne, som udvælges i dette pilotprojekt, vil blive drikkevand.


35

>

Ligeledes på initiativ af EnviNa er der for den europæiske del ved at blive opbyg-get en kontaktpersonsmatrix for derigen-nem at lette og øge kontakten mellem eksperter på de respektive områder i alle landene i EFEH.

samarbejdende universiteterEnviNa er også aktiv i Afrika via IFEH. Der har vi medvirket til – og gør fortsat - at der nu er opbygget et velfungerende samar-bejde mellem mange afrikanske universi-teter i en række afrikanske lande. Formålet med dette afrikanske samarbejde mellem universiteterne er at udvikle, forbedre og harmonisere uddannelserne på universi-teterne inden for Environmental Health på bachelor- master- og Ph.d.-niveau. Det er en helt afgørende forudsætning for udviklingen i disse lande, at der uddannes velkvali-ficerede medarbejdere. Den afrikanske universitetssammenslutning hedder: Africa Acadamy for Environmental Health. Læs mere på www.ifeh.org/afa

Ovennævnte eksempler på forholdsvist konkrete resultater af EnviNas internationa-le engagement er ikke fyldestgørende, men tjener til at anskueliggøre og eksemplificere værdien af arbejdet.

mange formerInternationalt samarbejde kan i sagens natur have mange former og kan omhandle

alle de forskellige faglige aspekter, som en forening som EnviNa dækker over. Det kan være enkeltprojekter eller mere langvarige samarbejdsrelationer. Vi har søgt at gøre dette gennem samarbejde med andre nationale foreninger som EnviNa. Tilbage i 1997 var det faktisk vor svenske søsteror-ganisation YMH (Yrkesföreningen Miljö och Hälsa, www.ymh.se), der foranledigede, at det daværende FMK organisatorisk gik ind i det internationale arbejde. YMH er opga-vemæssigt og i struktur meget lig EnviNa. Det medførte, at vi blev medlem af den ver-densomspændende forening IFEH – Inter-national Federation of Environmental Health www.ifeh.org og den Europæiske Gruppe under IFEH, som bærer navnet EFEH – European Federation of Environmental Health. IFEH er en paraplyorganisation for landsdækkende organisationer som EnviNa, med pt. 40 nationer repræsenteret og via de nationale foreninger mere end 60.000 professionelle, primært ansat ved myndig-heder i kommuner, regioner eller stat. Da arbejdet med miljø, natur, fødevarekontrol mv. er organiseret forskelligt i mange lande, afspejler dette sig også i en vis diversitet mellem de deltagende nationale organisa-tioner. Styrken i dette samarbejde mellem landsdækkende organisationer ligger i, at der er kontinuitet, og at samarbejdet ikke er så sårbart over for personudskiftninger, da det er organisationer, som står bag. Endvi-

envinas internationale Gruppe

Foreningen af Miljø-, plan-, og na-turmedarbejdere i det offentlige, envina, har gennem en årrække deltaget i internationalt samarbejde. Før envinas stiftelse ved struktur-reformen var den tidligere forening FMk, Foreningen af Miljømedarbej-dere i kommunerne, aktive interna-tionalt. Rent organisatorisk rækker dette internationale samarbejde således tilbage til 1997. ved envinas stiftende generalforsamling tilbage i 2006 blev internationalt samarbejde indskrevet som en af foreningens formålsbestemmelser. For at forføl-ge dette mål, blev envinas interna-tionale gruppe etableret.

Overordnede formål:• at skabe rammer for at etablere

og aktivt deltage i samarbejde og vidensudveksling mellem natio-nale foreninger og deres medlem-mer på tværs af landegrænser

• at påvirke udviklingen i en miljø-mæssig bæredygtig retning.

• at påvirke eu lovgivning

midler: • deltagelse i

bestyrelsesarbejde/øvrige møder• deltagelse i workshops, seminarer

og konferencer• deltagelse i exchange/twinning

programmer• deltagelse i udviklingsprojekter • udvikling af og bidrag til website• udarbejdelse af artikler til in-

ternationale magasiner og til websites – såvel som til hjemlige informationskanaler.

den væsentligste årsag til det dårlige drikkevand i indonesien, er en helt utilstrækkelig kloake-ring og mangel på renseanlæg, hvilket medfører, at urenset sanitetsspildevand ofte afledes direkte til floderne. Fo

to: b

rian

ber

gm

ann

/Sca

np

ix


nogle af de væsentlige resultater:

36

>

dere har EnviNa selv direkte organisatorisk indflydelse på paraplyforeningen.

Derudover er EnviNa involveret i samar-bejde med IMPEL – der står for European Union Network for the Implementation and Enforcement of Environmental Law. Dette er et samarbejde støttet af EU kommissionen, og samarbejdet er målrettet de nationale mil-jøinspektorater i hver af de deltagende lande. Fra Danmark udgår ledelsen fra

Miljøstyrelsen. EnviNa deltager i en referencegruppe under MST, og er derigen-nem med til at påvirke planlægningen af miljøkonferencer i de deltagende EU lande. IMPELs fokusområder er miljøtilsyn, IPPC/IED miljøgodkendelser/miljølovgivning samt import/eksport af affald. Der er primært tale om industrimiljøområdet.

På oversigtform er envina engageret i følgende organisationer:IFEH International Federation

of Environmental Health

EFEH European Federation of Environmental Health

IISD International Institute of Sustainable Development

IMPEL European Union Network for the Implementation and Enforcement of Environmental Law

EU European Union OECD Organisation for Economic

Co-operation and DevelopmentFN Forenede Nationer

nyttevirkning af internationalt arbejde.Man kan nu med re tte spørge – hvad har vi så opnået ved vort internationale engagement.

Listen over, hvad der er opnået er gan-ske lang – men en meget væsentlig pointe er, at vores netværk er blevet betragteligt, og der er skabt et solidt fundament for samarbejde på tværs af grænser, idet vi har let adgang til at knytte kontakter til ressour-cepersoner i andre lande.

OpfordringAlle interesserede miljø-, plan-, og natur-medarbejdere i det offentlige i Danmark op-fordres til at indgå i EnviNas internationale arbejde – og alle opfordres til at udnytte det meget store internationale netværk, som EnviNa har adgang til. Ligeledes opfordres ledelserne i de danske miljø- og naturfor-valtninger til at understøtte, at medarbej-derne bidrager til eller indhenter viden via de etablerede internationale samarbejder. Det vil styrke det hjemlige miljø- og naturar-bejde, og det vil også skabe mulighed for, at den viden og erfaring vi har oparbejdet fra det hjemlige arbejde, kan gøre stor gavn i andre lande.

Resultater - organisatorisk i uddrag)

iFeH - eFeH - iisd:• Formand for eFeH (Henning i. Hansen, envina) + sekretær

fo r eFeH (Peter Wade, envina)• Medlem bestyrelse af iFeH og eFeH • Medlem af iFeH board of directors• Webmaster for iFeH og eFeH• Webmaster for iFeH/afa – africa academy of environmen-

tal Health• iFeH koordinator for iFeH exchange-programme• Projektleder for iFeH Sustainability indicator initiative (i

samarbejde med iiSd)• ledelse af andre projektrelaterede opgaver.

imPeL:• Medlem af Miljøstyrelsens iMPel kontaktgruppe

Resultater – fagligt (i uddrag)

iFeH - eFeH - iisd:• iFeH Sustainability indicator initiative – database med ca.

900 eksempler på indikator initiativer.• Foredrag om initiativet ved mange internationale konfe-

rencer – Fn, oecd, eu, iMPel, iFeH, universiteter, mv.

• input til klimatopmødet i cancuun.• envina tiltræder oecd istanbul declaration (om brugen

af bredere indikator frameworks) – som vi selv har været med til at påvirke.

• opbygning af meget omfangsrig website for iFeH.• udvikling af medarbejder exchange program i 14 dages

udvekslingsforløb (omhandlende 40 lande).• udarbejdelse af helt centrale policy papers om:

brugen af bæredygtigheds miljøindikatorer. (Policy no. 8) om klimaforandringer og energiforbrug. (Policy no. 9)• Pilotprojekt om sammenligning af miljøforhold

og lovgivning i iFeH lande• udvikling af kontaktpersons matrix for eFeH

imPeL• Formidling af nyheder fra iMPel til medlemmer af envina.• Fremme af envina medlemmers deltagelse

i iMPel-konferencer• Planlægning og aktiv deltagelse i seneste

iMPel-konference i Sibiu, Rumænien.• o.m.a.


37

Typisk vil udvalgene lægge en studietur i starten af byrådsperioden, hvor man mange steder bruger turen som afsæt til inspiration til arbejdet i perioden, men mange tager af sted flere gange i byrådsperioden, for det er også en god måde at sikre fælles tid og fælles inspiration ud over et forhastede udvalgsmøder.

På trods af de gode hensigter, intensive programmer med møder med politikere, embedsfolk og besigtigelse af inspirerende projekter, så vil studieturene altid give grundlag for mistænkeliggørelse, særligt når formiddagsbladene kaster sig over emnet med en forhåndsbestemt konklusion. Det er klart, at nogle ture ikke virker overbevi-sende. En tur til Caribien for at se på biblio-teker er svær at formidle.

i kommunens interesseI udgangspunktet er det selvfølgelig lovligt at tage på studieture og beskæftige sig med emner, der vedrører og har interesse for det job, man løser for en kommune.

Det centrale er vurderingen af om en aktivitet er i kommunens interesse.

Grundlæggende er det i vederlagsreglerne forudsat, at honoraret for at være byråds-politiker også dækker andre aktiviteter end egentlige møder, og ofte er det tolket, at netop formuleringen af vederlagsreglerne viser, at det er lovligt at afholde studieture. Det antages altså som udgangspunkt, at det er lovligt at afholde en studietur, hvis tu-rens program vedrører og har betydning for løsning af opgaver for kommunen. Ligele-des forudsættes det – bl.a. i flere afgørelse fra Statsforvaltningen – at sådanne ture i et ’vist begrænset omfang kan omfatte turist-mæssige aktiviteter. Dette kan bl.a. have baggrund i kommunens interesse i at etab-lere, bevare og styrke et godt arbejdsklima indbyrdes mellem kommunalbestyrelsens medlemmer og ledelse og til at skabe et godt og konstruktivt samarbejde. Omfan-get af disse aktiviteter må inden for en vis grænse bero på et skøn…’. Så det er altså acceptabelt at kigge på La Sagrada Familia, når man er i Barcelona for at se på byplan-lægning, men det er en biting, og man skal lave en konkret vurdering.

Samarbejde med private virksomhederEt særligt punkt i den offentlige forvalt-

ning er, at ansatte ikke må modtage gaver eller andre fordele fra private virksomheder. Dette gælder naturligvis også i forbindelse med studieture.

Samarbejdet mellem offentlige og private er centralt, og der vil være en vis mødeaktivitet, besigtelser osv. Således også på studieture, hvor et dansk firma jo kan være aktiv på destinationen og har mu-lighed for at vise et relevant og inspirerende projekt frem. Hvor mange repræsentanter fra danske kommuner har ikke besøgt Phi-lips enestående lysanlæg i Lyon?

Her er det de almindelige regler, der gælder og tommelfingerreglen er, at de ydelser, der følger af samarbejde skal stå i et rimeligt forhold til hinanden. Det er derfor nødvendigt at anlægge en vurdering af rimeligheden, og hvor grænsen går. Må-ske er en let frokost rimelig, men er en tur i operaen og stor middag med dyre vine i forlængelse af at man har besøgt et projekt at gå over grænsen?

Vi bevæger os her i feltet mellem habi-

Af | Michael Nørgaard

Mange kommunale teknik- og miljøudvalg tager på studieture i ind- og udland for at se på alt fra klimasikring, byudvikling til kollektiv trafik og parkering.

Den gode studietur


38

>

litetsreglerne, bestikkelse og sund fornuft. I 2007 udgav KL og Personalestyrelsen vej-ledningen ’God adfærd i det offentlige’, hvor problematikken blev vurderet:

”Offentligt ansatte må selvsagt ikke modtage gaver eller andre fordele, der har karakter af bestikkelse. Dette ville være i strid med straffeloven. ....... Offentligt an-satte bør under alle omstændigheder være yderst tilbageholdende med at modtage gaver eller andre fordele fra borgere og virksomheder. Dette forvaltningsretlige prin-cip gælder generelt og ikke kun, hvor der er et særligt afhængighedsforhold mellem parterne ......Baggrunden er som nævnt, at modtagelse af gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder kan skabe tvivl om den ansattes saglighed og upartiskhed i forbindelse med løsningen af arbejdsop-gaverne. Det gælder ikke mindst i tilfælde, hvor der er konkrete tjenstlige relationer mellem den ansatte og den pågældende borger eller virksomhed.”

Repræsentanter fra teknik- og miljø-området er store indkøbere, og derfor skal man selvfølgelig være varsom og omhyg-gelig. Kommunaldirektørforeningen havde i forbindelse med sagerne i 2010 behov for at understrege, at danske embedsmænd ikke modtager bestikkelse, og at habilitet og uvildighed er centrale kendetegn, og

formand Jens Chr. Birch skrev dengang, ”at det er vigtigt at fastslå, at modtagelse af for eksempel en middag eller en koncertbillet hverken kan betegnes som bestikkelse eller tjenstlig forseelse”. Desuagtet må man nok anbefale, at man bruger sin sunde fornuft og overvejer om modtagelsen af en given fordel kan skabe tvivl.

LedsagereSer man på de sager, der dukker op i Statsforvaltningerne, så er deltagelse af ægtefæller et gennemgående tema. Igen er det målestokken, at en udgift, der afhol-delse skal tjene kommunens interesse, og der skal være proportionalitet mellem udgiften og den kommunale interesse, der tilgodeses. Sagen om Naturgas Midt-Nords studietur til Italien er principiel. Her har sel-skabets bestyrelse og nogle administrative medarbejdere været på studietur i Italien med et program, som var fagligt og med et par turistmæssige afstikkere. I turen deltog ægtefæller med begrundelsen i de sociale relationer. Ledsagerne betalte selv flybil-letter, men fik øvrigt ophold m.m. betalt af selskabet. Ministeriet vurderede ud fra de nævnte kriterier, at det var ulovligt, at sel-skabet afholdt udgifter til ledsagere.

I 2011 arrangerede KTC en studietur til Holland.

en god studietur

• Skal være relevant og ske i kom-munens interesse

• omkostningerne skal være rimelige

• Man må ikke modtage gaver el-ler ydelser, der kan skabe tvivl om saglighed eller upartiskhed

• turistmæssige aktiviteter i min-dre omfang er acceptabelt

• Ægtefællers deltagelse – vær opmærksom på formålet og selvbetaling

• brug sund fornuft – i tvivl om en udgift er rimelig, så betal selv

• lav en god afrapportering – vis frem hvad i har fået ud af turen

linkswww.kl.dk - publikationen ”god adfærd i det offentlige” og notatet ”det retlige grundlag for regler om modtagelse af gaver og andre fordele for of-fentligt ansatte”.

www.im.dk - velfærdsministeriets udtalelse af 9. april 2008 om naturgas Midt-nord i/S`s studietur til italien

www.komdir.dk pressemeddelelse om ”offentlige ansattes modtagelse af gaver”, 19.3 2010


39

Historien fortæller om mange politikere, der er hoppet fra deltagelse i en studietur efter, at pressen er begyndt at interessere sig for turen, og dermed er der skabt tvivl om, om turen er helt fin i kanten. Men hvis man er bange for pressen, så er det svært at tage på studietur, for selv den mest intensive og faglige studietur kan blive mistænkeliggjort.

Derfor er det centralt, at man offentlig-gør et program, så omverdenen kan se, at det man tager af sted for er relevant i forhold til det, der er på arbejdsprogrammet i kommunen - for eksempel et byudvik-lingsprojekt, en havneudbygning eller en klimaplan.

Ligeledes er det en god og indarbejdet praksis mange steder, at man offentliggør en afrapportering fra en afholdt studietur.

inspirationenArkitekt og studietursarrangør Paul Børling, som i årrække har arrangeret KTC-studietu-re er ikke i tvivl om, at der er relevant inspi-ration at hente på de store projekter.

”Det er kun København, der i Danmark kan matche Lyon og andre af storbyerne på størrelsen, men jeg kan se, at turene sætter skub i diskussioner og processer og måske et stykke hen af vejen også har givet deltagerne mod til at tænke større og mere ambitiøst – uanset hvilken kommune del-tagerne kommer fra. Skalaen er en anden, men der er masser af inspiration at komme efter,” siger Paul Børling, der i 2012 tager af-

sted på sin studietur nr. 100 med kunder fra kommuner, boligselskaber og organisationer. Bør-

ling lægger vægt på, at man møder lokale embedsmænd, politikere og eksperter, det er vigtigere end at have en dansk ekspert-guide med.

”En anden vigtig gevinst ved turene er også, at et udvalg, som er af sted, får noget aktiv tid sammen og dermed en fælles referenceramme, som, jeg vurderer, er guld værd i dag til dag-arbejdet i kommunen. Dermed kan udgiften til studieturen være givet rigtigt godt ud,” vurderer Paul Børling, der også understreger, at det er vigtigt at være fokuseret på det faglige og være præ-cis på formålet med turen.

”På den ene side skal man ikke lade sig lokke af geografien og stirre sig blind på fjerne destinationer, men fokusere på, hvor den relevante inspiration er størst. Så Barcelona er ikke bedre end Malmø, Køben-havn eller Stockholm,” konstaterer Børling.

”På den anden side er prisforskellen på at tage det ene eller andet sted hen i Europa meget beskeden. Priser på fly og hoteller er meget ens,” siger Paul Børling og vurderer, at når man har været af sted, er det vigtigt, at man samler det faglige op og fortæller den gode historie om turen. Det gør oplevelserne til et endnu bedre aktiv for deltagerne og kommunen eller foreningen.

Fortæl den gode historie om studieturenHvis man i udgangspunktet har dårlig samvittighed over at tage på studietur, så har man en dårlig sag. Derfor er åbenhed og fokus på et relevant og fagligt program nødvendigt.


Paul børling arrangerede også ktcs studietur til Holland juni 2011.

Teknik & Miljø / December 2011KLimA

kloakvandet hører ikke hjemme i kældrene. Så meget

var der enighed om på kls Skybrudskonference. a

rkiv

foto

: Su

san

ne

Mer

tz/S

can

pix

40

Af | Irene Brandt

Regeringen kræver kommunal handling, og kommunerne vil have penge til indsatsen - og som minimum mulighed for at finansiere problemerne med kloakvandet uden for kloakkerne gennem spildevandtaksterne. Landbruget vil have vandet væk fra markerne; men Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at vi kan grave os ud af problemerne. Der blev krydset klinger på KLs Skybrudskonference

2. juli i år satte vejret København un-der vand. Ærgerligt for København; men måske en hjælpende hånd til hele lan-det. Sådan lød konklusionen i hvert fald fra meteorolog Jesper Theilgaard på KLs Skybrudskonference.

”Det er sket tidligere, uden at det har medført samme opmærksomhed. Hverken underminerede togskinner i Sønderjylland eller oversvømmede huse og veje i Nord-sjælland har fået de offentlige myndigheder til at reagere, og hvis regnen ikke tilfældig-vis havde ramt København 2. juli, så var det ikke sikkert, at vi sad her i dag,” sagde Jesper Theilgaard. I sit oplæg redegjorde han for, hvorfor vejret forandres, og han konkluderede, at det ikke var sidste gang, at vi havde oplevet voldsomme skybrud i Danmark. Tværtimod vil intensiteten stige i takt med at temperaturen stiger. Han slog også fast, at det ikke er naturen, men vores måde at indrette os på, der er under pres.

Dette budskab blev fanget af Martin Damm, formand for KLs teknik og miljøud-

valg, som i forlængelse af konferencen har udtalt, at konferencen har været startskud-det til at se på vandet med andre øjne.

”Nu skal arbejdet for alvor i gang, og de fem anbefalinger(se faktaboks) viser os retningen. Som borgere er vi vant til, at kom-munen leder vandet væk under jorden, og at det ikke er noget, vi skal forholde os til. Men i fremtiden skal vandet være en del af byen. Og borgerne og kommuner skal tage del i løsningen,” lyder det fra Martin Damm.

På selve konferencen startede Martin Damm med at rose regeringen for, at prio-

riterer klimaområdet, og for at de ser klima-tilpasning som et ben i en grøn omstilling af erhverv i Danmark.

”Vi har indtil nu følt os lidt alene, når talen faldt på klimatilpasning, og vi glæder os til at få nogle medspillere,” sagde Martin Damm og fortsatte:

”Vi havde for et års tid siden en ab-surd situation, hvor staten havde lavet en analyse af, hvor meget kommunerne arbejdede med klimatilpasning, og den endte i folketinget som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

Den var helt gal, for realiteterne er jo, at kommunerne mere eller mindre var de eneste, der arbejdede med klimatilpasning – de eneste andre var måske forsikringssel-skaberne. Og arbejdet med klimatilpasning kan ikke måles på, hvor mange kommuner, der lige døber deres oplæg ’klimatilpas-ningsplan’. Vi er i kommunerne gået i gang med de værktøjer, den lovgivning og ikke

Vi er underpres

” Vi kan ikke grave os ud af klimaforan-dringerne. De dyrkede marker er kom-met for tæt på vandløbene. Det er ikke vandløbene, der er kommet for tæt på markerne.”

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident Danmarks Naturfredningsforening.


ark

ivfo

to: S

usa

nn

e M

ertz

/Sca

np

ix

41

>

mindst den underfinansiering, som står til vores rådighed lige nu. De rammer, vi har nu, er helt utilstrækkelige. Det lovgrundlag, vi har i dag, og de incitamenter, der er på klimatilpasningsområdet, kan IKKE klima-sikre Danmark.”

Martin Damm efterlyste en modernise-ring af lovgivningen, så den passer til det paradigmeskifte, vi står midt i.

”Derfor ser vi i KL meget positivt på, at regeringen allerede har tilkendegivet forstå-else for disse problemer med reglerne. Vi håber derfor på en hurtig, fælles proces om reglerne, så vi sammen kan sikre et robust Danmark,” sagde Martin Damm.

To udfordringerMartin Damm skitserede to udfordringer, som KL mener, bør indgå i den nationale klimahandleplan, regeringen lægger op til. Den første udfordring handler om, hvordan vi bedst tænker land og by sammen, så vandet fra landet ikke oversvømmer byerne. Martin Damm opfordrede miljøministeren til at sikre sammenhæng mellem klimatil-pasning af vores byer og af det åbne land, herunder vandløb og søer. Det kræver nye og innovative løsninger, som KL gerne vil i dialog med ministeren om. Tilsvarende har KL rettet henvendelse til Landbrug og Fødevarer for at få en fremadrettet og løsningsorienteret dialog med landbruget om sammenhængen mellem land og by, når det drejer sig om tilpasning til de nye og større regnskyl.

Den anden udfordring handler om, hvor-dan vi billigst og hurtigst får gjort Danmark til et land, der er robust over for klimaæn-dringerne. En undersøgelse lavet for KL af

Rambøll viser, at alene på spildevandsområ-det skal kommunerne øge deres investerin-ger med 200-600 mio. kr. årligt svarende til 10-30%.

”Men spildevandsområdet er kun et område blandt mange. Også vejene, byg-ningerne, det åbne land inklusive vandløbe-ne og kysterne kommer under pres. Alene i Københavns Kommune vurderes det, at klimatilpasningen løber op i 5 mia. kr. Der er altså samlet set behov for meget store investeringer.

Siden 2009 har KL hvert år taget spørgsmålet op i de økonomiske forhandlin-ger – dog uden den store succes. Vi håber meget, at den nye regering vil drøfte dette vigtige spørgsmål med os,” sagde Martin Damm og fortsatte.

”Vi har brug for en modernisering af vandsektorloven, sådan at kommunerne kan sætte vandselskaberne til at bidrage til klimasikringen. Ét eksempel er, at spilde-vandselskaberne skal kunne bruge deres midler, dvs. spildevandstaksten, til at ind-rette parkeringspladser, parker og andet til opsamlingspladser for vandet, indtil der er plads i kloakkerne. Et andet eksempel er, at spildevandselskaberne skal kunne bruge deres midler til at udskifte kantstene langs veje, så disse veje kan virke som kanaler, der kan lede overskydende vand derhen, hvor det gør mindst skade. Et tredje eksem-pel er, at spildevandselskaberne gerne må lede vand ud i vores vandløb, men de må ikke sikre disse vandløb mod oversvømmel-se, når det virkelig regner. Det vil vi også gerne have lavet om. Som det er i dag, har kommunerne ansvaret for spildevandsplan-lægningen, men vi har ikke mulighederne for at styre selve indsatsen, fordi vi ikke har klare beføjelser over for vandselskaber og forsyningssekretariatet. Vi har altså planer-ne, men ikke mulighederne for at komme fra ord til handling. Hvis disse regler bliver klargjort, så tager vi i kommunerne til gen-gæld meget gerne ansvaret for at indrette vores byer, for de skal fremover indrettes på en anden måde. Vi skal have mere robuste byer, der kan klare, at det virkelig regner.”

Martin Damm afsluttede sit indlæg med at konstatere, at kommunerne allerede har

mere end en håndfuld planer, der handler om klimatilpasning - fra beredskabsplaner til spildevandsplaner, og at disse planer skal indarbejdes i klimaplanerne.

”Nu har man på Christiansborg hørt meget om problemerne i København og omegn. Men man skal ikke tro, at proble-merne er de samme, når man kigger rundt i kommunerne. Derfor vil der blive tale om forskelligt fokus og forskellige løsningsmo-deller. Det er meget naturligt. Der var jo ikke brug for, at hver kommune lavede en ny klimatilpasningsplan, hvis man stod over for at gennemføre den samme indsats,” sagde Martin Damm.

ingen pengeEfter Martin Damm gik miljøminister Ida Auken på talerstolen.

”Vi står lige nu over for en gigantisk udfordring med at tilpasse os fremtidens klima og håndtere de store regnmængder. Jeg tror, det er helt afgørende, at vi går til arbejdet med en åbenhed over for nye ideer og nye partnerskaber. Ingen kommune, intet forsyningsselskab og ingen borger kan løse det her problem alene, ”sagde Ida Auken og erklærede, at det har været meget vigtigt for hende at deltage på konferencen og starte dialogen med deltagerne. Hun fortsatte:

”Jeg kommer ikke med den helt store pose penge, som nogen af jer måske havde håbet på. Men jeg kommer heller ikke tom-hændet: Jeg kommer med en ny regering, der strutter af energi og initiativlyst!”

Energien og virkelysten kommer blandt andet til udtryk gennem en klimatilpas-ningspakke, der skal styrke og opprioritere indsatsen for klimatilpasning.

”Pakken bliver en bred palet af initia-

” Vådområder er oplagte til vandreser-voir, men vådområderne skal være varige og landmanden have fuld erstatning én gang, fem-årige ordninger dur ikke!2

Henrik Frandsen, viceformand Landbrug & fødevarer.

” Skybruddet i København kostede 5 mia. kr. i forsikringsskader, ½ mia. kr. i skader på kommunale bygninger. Samtidig var vi få minutter fra at måtte evakuere Hvidovre Hospital og rigs-hospitalet - og dertil kom indfaldsveje, som var afspærrede i flere dage.”

Lykke Leonardsen, Center for Park og Natur, Københavns Kommune.


42

>

tiver, der med udgangspunkt i regerings-grundlaget både dækker ny lovgivning, styr-ket rådgivning og løsningsorienteret dialog,” lovede Ida Auken. Hun fortsatte.

”For at få mest muligt ud af de spar-somme midler, gælder det om at løse flere problemer på én gang. På verdensplan står vi med to kriser: den økonomiske krise og kli-ma- og ressourcekrisen. De to kriser hænger sammen og skal også løses sammen. Derfor skal Danmark være et grønt demonstrations-land, hvor nye teknologier bliver udviklet og afprøvet, så de bliver efterspurgt globalt.

På mere lokalt plan skal vi også se tingene i sammenhæng. Vand og natur har oprindeligt befundet sig i fine kredsløb. Det har vi i takt med udviklingen af det civilise-rede samfund rykket på. Jeg siger selvføl-gelig ikke, at vi skal rulle udviklingen tilbage. Men vi har opbygget så utrolig meget viden og teknologi i vores moderne samfund, at vi

må kunne bruge noget af det til at få syner-gieffekter ud af den nødvendige klimatilpas-ning. Kan vi for eksempel ikke på én gang fjerne vandet fra det sted, hvor det gør skade, og samtidig bruge det til gavn for naturen, dyrelivet eller til grønne områder i byerne – frem for at sende det ned under jorden i nogle meget dyre betonrør? Det vil vi i regeringen gerne medvirke til.”

dialogforumIda Auken lovede at skabe rammerne for en styrket dialog om klimatilpasning gennem lancering af forskellige initiativer, der inddra-ger interessenter på en ny måde.

”Jeg vil blandt andet nedsætte et nationalt dialogforum, der for første gang samler nøgleaktører og beslutningstagere på området.”

Helt overordnet skal vi, hvis det står til Ida Auken, have en national handlings-plan for klimatilpasning. Den nationale handlingsplan skal skabe overblik og sam-menhæng mellem statens initiativer for klimatilpasning, og den skal fokusere på alle de positive synergieffekter, der kan være af

klimatilpasning – både i forhold til vand, na-tur, biodiversitet, infrastruktur, byudvikling, byggeri og fødevareproduktion.

”Regeringen skal drøfte, hvordan den nationale handlingsplan bedst muligt kan til-vejebringes. Men der skal tænkes langsigtet og på tværs af sektorer. Handlingsplanen skal vedtages i regeringen. Et af elemen-terne kan være en klimatilpasningslov, der understøtter helhedsorienterede løsninger for regnvand og skybrud,” sagde Ida Auken.

Hun nævnte derudover en række initiati-ver, der er på vej: Blandt andet nedsættelsen af en Task Force bestående af et stærkt hold af kompetente mennesker, der skal hjælpe med at få omsat gode ideer til konkrete handlinger og sørge for, at arbejdet skrider fremad. Med i task forcen er også et rejse-hold, som etableres i starten af 2012. Det bliver et team af eksperter, som kan rådgive kommuner og virksomheder lokalt.

Konkrete lovinitiativer”I løbet af 2012 begynder regeringen at rydde de første lovmæssige barrierer af vejen. Som I sikkert alle ved, vedtog Folke-tinget for et par år siden en helt ny lov for regulering af vand- og spildevandsforsynin-gerne – Vandsektorloven. Jeg ved godt, at I ikke ligefrem elsker den lov, men den rum-mer faktisk mange gode initiativer, hvis vi tilrettelægger det rigtigt. Som miljøordfører fulgte jeg med i forhandlingerne af præmis-serne for loven, og der er ingen tvivl om, at det ikke var hensigten med loven, at den skulle bremse mulighederne for at investere i klimatilpasning eller gennemføre andre miljømæssige initiativer. Tværtimod var hen-sigten at høste det potentiale for effektivise-ring, som fandtes i sektoren, og at udnytte det til gavn for miljøet, til investeringer i sek-torens infrastruktur – blandt andet kloakre-novering – eller til lavere priser for forbruger-

Produktet af skybrudskonferencen:

Fem anbefalinger til at sikre et robust danmarkkls Skybrudskonference er mundet ud i fem konkrete anbefalinger, som kl og kommunerne vil tage med i det videre arbejde med at klimatilpasse danmark.

Anbefalingerne fra konferencen lyder:1. der er ikke længere én løsning. løsningerne er mange og skal passe til det

lokale problem. derfor er samarbejde et nøgleord. 2. klimatilpasning skal være til gavn for vores byer og det danske erhvervsliv. 3. vand er en ressource, som i fremtiden vha. en bred vifte af løsninger skal

være en del af by og land. 4. Handleplaner for klimatilpasning kan blive et godt redskab, men finansieringen

af løsningerne skal på plads. 5. Mange kommunale projekter bremses, fordi lovgivningen ikke er lavet til

klimatilpasning. derfor skal klimatilpasningen indarbejdes i lovgivningen.

” Problemet er, at vi i dag ikke kan få forhåndsgodkendt investeringer, der skal takstfinansieres. Godkendelsen i Forsyningssekretariatet sker med til-bagevirkende kræft det efterfølgende år, og vi har ingen garanti for, at inve-steringen ikke bliver underkendt.

Lykke Leonardsen, Center for Park og Natur, Københavns Kommune.

” Vi skal finde en løsning for de bygnin-ger, der er bygget, hvor man slet ikke burde have bygget!”

Torben Weiss Garne, Forsikring og pension.

” Det ser jo så enkelt ud at gå fra plan til løsning til implementering; men det er en ledelsesmæssig udfordring at få det her system til at fungere.”

Jon Pape, Centerchef i Center for Park og Natur, Københavns Kommune.


43

ne. Nu, hvor vi har set, hvordan loven virker i praksis, må vi konstatere, at der er brug for nogle meget skarpe regler omkring beslut-ning af miljø- og servicemål. Da loven blev forhandlet på plads, var alle enige om at eva-luere loven efter tre år. Men jeg mener, at problemerne med miljø- og servicemål er så presserende, at vi bør starte arbejdet med de nødvendige lovændringer nu,” sagde Ida Auken, som også lovede, at regeringen vil sikre en hurtig implementering af direktivet. Hvilket betyder, at risikoområder udpeges af staten inden 22. december 2011.

Udover at se på mulighederne for ind-førelsen tiltag, der motiverer grundejere til selv at nedsive regnvandet på egen jord, og en gennemgang af snitfladerne mellem det takstfinansierede og det skattefinansierede område, vi Ida Auken også se på planområdet.

”Der er allerede initiativer i støbeskeen. Jeg vil gå efter, at planloven skal ændres, så I i kommunerne får mulighed for at

lægge vægt på klimamæssige hensyn i lokalplanlægningen.”

KlimatilpasningsstrategierIda Auken vil forpligte kommunerne til at lave klimatilpasningsplaner inden for de næste to år.

”Benyt chancen for at tænke synergi-effekter ind fra starten og etabler et godt samarbejde på tværs af fagområder og kommunegrænser – og mellem kommune og forsyning. Fra statslig side skal vi selv-følgelig nok definere nærmere, hvad planen skal indeholde. Og rejseholdets fornemme-ste opgave bliver at rådgive kommunerne om opgaven,” sagde Ida Auken.

Resten af konferencen, der varede to dage, blev deltagerne præsenteret for et bredt spektrum af oplæg, som dels doku-menterede behovet for en klimaindsats, og dels gav eksempler på, hvordan konkrete kommuner og beredskaber de senere år har tacklet de udfordringer et ændret klima har

stillet kommunerne overfor. Forsikringsbran-chen, landbruget og Naturfredningsforenin-gen var også på banen og fra Holland, hvor klimatilpasningen er meget langt fremme, var der også inspiration at hente.

Hver oplægsholder var derudover blevet bedt om at afslutte sit indlæg med konkrete anbefalinger til klimaindsatsen; men den afsluttende debat mellem deltagerne om konklusionerne på konferencen viste, at ikke alle havde samme fokus, og KL kom efter-følgende på en større redaktionel opgave, da de fem anbefalinger, som skulle være selve konferencens produkt, skulle redigeres.

” Klimatilpasning er en mulighed for at gentænke byerne og vælge designs med multiple løsninger.

Marina Bergen, Københavns Universitet.

Kursets hovedtemaer er fordelt på tre internatophold

Organisering & planlægning 24. jan. - 26. jan.

Indkøb & samarbejde 20. mar. - 22. mar.

Udførelse 8. maj - 9. maj

Diplomuddannelse i drift af veje og grønne områder

Efteruddannelse til ledende medarbejdere hos statslige og kommunale driftsherrer, entreprenø-rer og rådgivere

Du bliver bedre i stand til at• varetage ledelsesopgaver ved drift af veje og grønne

områder• planlægge og rådgive om driftog du får styrket og udbygget dit faglige netværk.

Tilmelding: www.vej-eu.dk, senest d. 31. december Ansøgningsskema: www.sl.life.ku.dk > Efteruddannelse > ParkdiplomYderligere oplysninger: Lektor og studieleder Karsten Kring, [email protected], 35331778 / 23456718

Kurset er et samarbejdsprojekt mellem Vejdirektoratet og Skov & Landskab ved Københavns Universitet


44

Nyt fra Klima

Hedensted Kommune udfører klimatilpasning

Kort & Matrikelstyrelsens meget specielle gule målebiler har været rundt i Hedensted Kommune for at måle, hvor meget landet hæver sig.

Samtidig beregner Danmarks Meteoro-logiske Institut, hvor meget vandstanden stiger i de danske farvande på baggrund af data fra vandstandsmålere ud for Juelsmin-de og andre steder.

Hedensted Kommune har anmodet KMS om at gennemføre højdemålinger, fordi det er vigtigt med præcise mål for både højden og vandstandsstigningerne, når kommunen skal vedligeholde veje, kloakker og bygnin-ger i områder, der i de kommende år kan være i fare for at blive oversvømmet i forbin-delse med skybrud mv.

KMS gennemfører højdemåling i kommu-nerne efter en fast kadence, da landet ikke ligger fast men bevæger sig i højden.

DMIs beregninger af vandstanden i Juels-minde viser, at havets vandstand lige nu sti-ger med tre-fire mm om året, og der forven-tes en gennemsnitlig vandstandsstigning i de danske farvande på ca. 30 cm over de næste 50 år.

Alle tunge regnskyer bliver i den kommende tid bombarderet med radarbølger, når de nær-mer sig København. Radarer skal bruges til at forudse, præcist hvor regn vil falde, så kom-munen kan nå at styre kloaksystemet efter det - og dermed undgå oversvømmelser. Det sker ved at åbne og lukke sluser, så udsatte steder bliver afskærmet – eller ved at gøre pumper klar til at sende regnvandet hen til de dele af kloaksystemet, der har mest plads. Dermed undgår man oversvømmelser.

Det miljøteknologiske projekt med radar-overvågning af regnskyer er sat i gang med en støtte på to milo.kr. fra Miljøministeriet.

Københavns kloakker er allerede i dag ud-styret med pumper, spjæld og bassiner, der kan styre og opbevare spildevandet. Den store teknologiske udfordring ligger at koble vejrdata sammen med de IT systemer, der styrer renseanlæg og kloakker.

Projektet testes resten af året over hele Storkøbenhavn og Vestegnen. Det udføres i et samarbejde mellem Lynnettefælleskabet, Spildevandscenter Avedøre, Københavns Energi og ingeniørfirmaet Krüger. Projektet koster 7,3 millioner kroner.

”Flere kommuner og styrelser er i gang med at klimasikre, så borgere ikke får vand i kælderen. Men vi skal ikke opfinde den dybe tallerken to gange. For eksempel kan viden om vandløb, søer, højder, by og land genbruges. Jeg har derfor bedt Kort & Ma-trikelstyrelsen om - inden årets udgang - at komme med forslag til at sikre, at kommu-ner, stat og regioner deler og udnytter de nødvendige fælles data,” siger miljøminister Ida Auken.

Klimatilpasning er en kompleks og fælles udfordring for stat og landets kommuner. Ar-

bejdet skal derfor udføres i dialog med hin-anden og gennem en langsigtet planlægning på tværs af sektorer og myndigheder. Priva-te virksomheder, der har specialiseret viden på området, spiller også en vigtig rolle i kli-matilpasningsarbejdet.

Miljøministeren vil etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde en national handlingsplan for klimatilpasning og sikre, at EUs oversvømmelsesdirektiv bliver implementeret hurtigt. Herudover skal der udarbejdes handlingsplaner for klimatilpas-ning i alle kommuner inden for max 2 år.

”Vand efter oversvømmelser respekterer ingen grænser. Når der skal vælges data til brug for kommunernes arbejde med klima-tilpasning, så skal det ske i tæt samarbejde mellem kommuner og stat og på tværs af kommunegrænser. Det nytter jo ikke meget, hvis vandet bare løber fra en kommune vi-dere til nabokommunen. Både stat, kommu-ner og regioner samt private virksomheder og borgere skal derfor benytte fælles data. Ellers kan vi risikere, at vores indsats i vær-ste fald er spildt arbejde,” siger miljøminister Ida Auken.

Vand respekterer ikke kommunegrænser

Radarbølger mod oversvømmelser

ark

ivfo

to: S

usa

nn

e M

ertz

/ba

M/S

can

pix

næste gang regnen siler ned over københavn, er kommunen forberedt.


45

Forsikringsselskaber, kommuner og grund-ejere er nogle af aktørerne i spillet om kon-sekvenserne af klimaændringerne, der med stigende intensitet snupper dagsordnen. Teknikken er nogenlunde på plads, økono-mien er central, men de juridiske rammer for arbejdet med at tilpasse og afværge konsekvenserne burde også være i cen-trum. De synes ufuldstændige og ude af trit med den betydning og kompleksitet, som ændringerne af klimaet betyder. Det hand-ler om ansvar for tilpasning og ansvar for skader forårsaget af stigende regnmæng-der. Det er udgangspunktet for bogen ’Kli-maændringer i juridisk perspektiv’, som er skrevet af fire advokater fra firmaet Plesner. Bogen indeholder en god og overskuelig gennemgang af de eksisterende regler i forhold til planlægning, regn- og overflade-vand, vandløb og kystsikring. Forfatterne peger i forlængelse af bogen bl.a. på, at kommunerne mangler redskaber både til at regulere og finansiere indsatsen.

Uklart ansvarAdvokat Søren Stenderup Jensen, der er én af de fire forfattere til bogen, peger på, at ansvaret på en række områder er delt:

”Hvis vi skal pege på en stor udfor-dring, så er det, at ansvaret for nogle af de nødvendige indsatser er delt. Og det be-grænser den nødvendige indsats, for hvem skal tage teten?” spørger Søren Stenderup

Jensen og peger på, at ansvarsdelingen mellem vandselskaber og kommuner kan være særligt problematisk, med mindre parterne er gode til at koordinere.

”Vi vurderer, at man skal bruge en vifte af muligheder for at løse klimaudfordrin-gerne, og derfor skal organisationerne ko-ordinere, både praktisk, men også i forhold til planlægning. Vi kan ikke kloakere os ud af problemerne, men skal bruge en vifte af forskellige midler til at tilpasse og afværge konsekvenserne af klimaændringerne. Én af de vigtigste indsatser er, at klimaindsat-sen tænkes med i al planlægning. Ser vi på vandplanerne, så er her et sympatisk mål om, at vandløb skal have et mere naturligt forløb, men det vil reducere vandføringsev-nen og formentligt give nogle overraskelser, når de store regnskyl falder,” siger Stende-rup Jensen.

største begrænsning er prisloftetNogle dele af klimaindsatsen er skattefi-nansierede, andre dele er brugerfinansie-rede, og andre dele igen kan ingen inden for lovens rammer finde finansiering til. Forsyningsselskaberne, hvor en stor del af håndteringen af regn- og overfladevand, naturligt kunne ligge, er underlagt stramme regler for, hvad de må finansiere.

”Vi ser prisloftet som det største enkeltstående element, der begrænser klimatilpasningen. Derfor er der efter min

vurdering brug for klare politiske signaler om, hvordan reglerne skal tolkes, så de ikke stopper klimatilpasningen,” siger Stenderup Jensen.

Godt overblikBogens force er overblikket over de centra-le regler, som er aktuelle i forbindelse med klimatilpasning. Hvordan er rettigheder og pligter og ansvar i forbindelse med kloakker, og hvordan bedømmes erstatningsansva-ret, når skaden er sket – og skal forhold som dimensionering og kapacitet vejes op mod, om forsyningen har overholdt sin vedligeholdelsespligt? Og har man som bo-ligejer ret til at kunne aflede spildevand fra kælderplan? Dette er blot små eksempler fra bogen, hvor også vandløbsområdet og oversvømmelse fra havet behandles.

Faktaklimaændringer i juridisk perspektiv

Af Marlene Hannibal, Søren Stenderup Jensen, Peter Holm Larsen og Ellen Skodborggaard

Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011

ny bog:

Miljølove skal tilpasses klimaændringerKlimaændringer, skybrud og oversvømmelser giver udfordringer i forhold til juraen, og vandsektorloven er blot én af begrænsningerne for en smidig håndtering og tilpasning. Det er et af budskaberne fra forfatterne til bogen ’Klimaændringer i juridisk perspektiv’, hvis force er at skabe klart overblik over de gældende regler.



46

Af | konsulent i RenoSam, Allan Kjersgaard

RenoSam og Affald Danmark iværksatte i 2010 en redegørelse om fordele og ulemper ved at affaldsforbrændingsanlæg indgår i CO2-kvotesektoren, blandt i lyset af den indførte CO2-afgift. De foreløbige resultater viser, at den økonomiske effekt af at inkludere affaldsforbrænding tyder på, at Danmark kan realisere et provenu på flere hundreder millioner kroner.

Skal danske affaldsforbrænding ind under CO2 kvotesektoren?

De danske affaldsforbrændingsanlæg står i dag uden for CO2-kvotesektoren. Det kan dog meget snart ændre sig. I september 2011 har Energistyrelsen formelt anmodet danske forbrændingsanlæg om, at indbe-rette energiproduktionsdata. Dette mulig-gør, at den danske regering kan ansøge EU Kommissionen om, at danske forbræn-dingsanlæg indtræder i CO2-kvotesektoren fra 1. januar 20131.

Om inkludering vil ske, skal den nytil-trådte regering nu tage stilling til, ligesom sagen formentlig vil blive drøftet nærmere med EU Kommissionen. Men sagen er ikke helt enkel, som det vil fremgå nedenfor.

RenoSam og Affald Danmark iværk-

satte i 2010 en redegørelse om fordele og ulemper ved at affaldsforbrændingsanlæg indgår i CO2-kvotesektoren, blandt i lyset af den indførte CO2-afgift. De foreløbige resultater viser, at den økonomiske effekt af at inkludere affaldsforbrænding tyder på, at Danmark kan realisere et provenu på flere hundreder millioner kroner.

den europæiske situation omkring affald og CO2Sverige har inden det seneste år karakte-riseret svenske affaldsforbrændingsanlæg som samforbrændingsanlæg, hvis hoved-formål er energiproduktion. På den måde, er anlæggene blevet omfattet af CO2-kvote-sektoren. De præcise bevæggrunde for den svenske beslutning er ikke offentliggjort.

De fleste europæiske lande har hidtil været betragtet som affaldsforbrænding som miljøanlæg i Danmark, hvis hovedfor-mål er korrekt miljømæssig behandling af forbrændingsegnet affald. Det uanset om hovedparten af forbrændingsanlæggene samtidig er energiproduktionsanlæg.

Den europæiske forbrændingssektor, repræsenteret ved CEWEP (Confideration of European Waste to Energy Plants), har vurderet om affaldsforbrænding bør omfat-tes af den europæiske CO2-kvotesektor. Her er holdningen hovedsagelig negativ. Det skyldes især det forhold, at anlæg-gene primært betragtes som miljøanlæg, som sikrer korrekt behandling af det affald, som er bestemt for forbrænding. Det vil for

eksempel sige, at når plast ikke er fundet økonomisk og miljømæssigt egnet til gen-brug eller genanvendelse, bør dette plast kunne forbrændes med nyttiggjort energi-produktion, uden at sektoren skal økono-misk straffes for dette. Forbrænding er en økonomisk og miljømæssig bedre løsning end deponering.

I Danmark indførte Folketinget i 2009 en CO2-afgift, der er pålignet energiproduk-tionen ved forbrænding af affald. CO2 afgif-ten er beregnet på grundlag af en skønnet mængde fossilt CO2 i affald ganget med CO2 kvoteprisen.

De øvrige europæiske forbrændingsan-læg - på nær anlæg i Belgien - er i dag ikke pålignet en CO2-afgift. Hvis alle europæiske anlæg derfor inkluderes i CO2-kvotesek-toren, vil de på sigt skulle købe CO-kvoter for den fossile CO2 andel i affald. Det vil økonomisk set være en ekstraomkostning, der kan fjerne incitamentet til udsortering af forbrændingsegnet affald fra affald til deponering.

Der findes endnu ikke fælles europæi-ske metoder eller standarder til løbende, at bestemme affaldets fossile CO2 andel. Øvrige omkostninger ved monitering og deltagelse i CO2-sektoren kan blive ufor-holdsmæssige høje, især for de mindre forbrændingsanlæg.

bør danske forbrændingsanlæg inklu-deres i CO2-kvotesektoren?Med det nye affaldsdirektiv, hvor forbræn-

eus kvotesystem blev indført i 2005 ved implementering af direktiv 2003/87/eF med efter-følgende ændringer og omfatter energiproducerende anlæg samt visse brancher i fremstillingsin-dustrien og olie/gasindvinding og -raffinering. anlæggene omfattet af kvotesystemet skal opgøre den årlige co2-udledning og hvert år returnere co2-kvoter svarende til udledningen. co2-kvoter hand-les på markedet, men herudover modtager kvotevirksomhederne et væsentligt antal kvoter gratis.


47

dingsegnet erhvervsaffald kan transporte-res på tværs af de europæiske lande, vil de enkelte landes forskellige reguleringer af forbrændingsanlæggene CO2-udledning kunne få stor betydning på anlæggenes konkurrenceevne. Derfor må staten ge-nerelt arbejde for at sikre harmoniserede energi- og miljøafgifter.

Det er en særlig udfordring for Dan-mark, hvis danske forbrændingsanlæg inklu-deres i CO2-kvotesektoren og samtidig er pålagt omfattende energi- og CO2 afgifter. RenoSam opfordrer derfor Regeringen til at sikre, at danske forbrændingsanlæg ikke pålægges nye byrder, som ikke er harmo-niseret på europæisk plan. Hvis danske forbrændingsanlæg derfor søges inkluderet i CO2-kvotesektoren, må det derfor efter RenoSams vurdering kræve,•atdenuværendeenergi-ogCO2-afgifter

for danske forbrændingsanlæg fjernes og/eller mærkbart reduceres

•atstatengårforanoghjælpersektorenmed at udvikle både fælles standarder, metoder og udstyr til den nødvendige monitering, således at denne monitering er klar og overkommelig, når anlæggene indgår i CO2-kvotemarkedet fra januar 2013.

Det vil generelt være en vigtig forudsæt-ning for at tildele kvoter, at metoden til at bestemme og løbende måle det fossile ind-hold i forbrændingsegnet affald, følger en fælles europæisk standard. Plast må være

en affaldsfraktion, der tæller med en fossil CO2 andel i forbrændingen, uanset om det er i Danmark eller andet sted i EU.

Forbrændingsanlæggene bidrager gerne til CO2-reduktion, hvis vilkår for dette er harmoniseret i EU. Ellers må forbrændings-anlæggene frygte, at de økonomiske byrder ved at deltage i kvotesektoren er højere end uden for kvotesektoren, hvilket kan skævvride allokeringen af mængder til for-brænding, så det samlede samfundsøkono-miske og klima- og miljømæssige resultat blot forringes.

Opfordring fra renosamHvis staten måtte træffe beslutning om, at danske forbrændingsanlæg træder ind i den europæiske CO2-kvotesektor, må staten starte med at kompensere anlæggene for forvridninger i det fælles europæiske mar-ked for forbrændingsegnet affald. Staten må ligeledes sikre at inkluderingen ikke giver anledning til andre retlige tvister i den danske affaldsorganisering og -regulering.

Note 1:Regeringen vurderer nu muligheden for at inkludere de 20 største affaldsforbrændingsanlæg i EU’s kvo-tesystem fra 1. januar 2013. Anlæg, som er poten-tielle for kvotesystemet, omfatter i første række an-læg over 20 MW indfyret, hvor energiudnyttelse kan anses for at være et primært formål. Inkluderede affaldsanlæg sættes på den såkaldte NIM-liste over kvoteomfattede anlæg, som skulle være afleveret til Kommissionen 30. september 2011.

Forbrændingsanlæggene bidrager gerne til CO2-reduktion, hvis vilkår for dette er

harmoniseret i EU. Ellers må forbræn-dingsanlæggene frygte, at de økonomi-

ske byrder ved at deltage i kvotesektoren er højere end uden for kvotesektoren, hvilket kan skævvride allokeringen af

mængder til forbrænding, så det sam-lede samfundsøkonomiske og klima- og

miljømæssige resultat blot forringes. Arkivfoto: Mads Jensen/Scanpix


48

Af | Christian Ege, sekretariatsleder og Anne-Mette Wehmüller, trafik- og energimedarbejder. Begge Det Økologiske Råd

Omstilling fra fossilt brændstof med elbiler

Elbiler nu – og i fremtiden

Globalt set bruger vi 85.000.000 tønder olie hver eneste dag. Halvdelen af dette forbrug bruges til transport. Det er ikke en udvikling, som er holdbar i længden. Derfor må og skal transporten omstilles fra fossile brændstof-fer til vedvarende energi, hvis vi skal opfylde målsætningen om en max to graders stig-ning i den globale middeltemperatur. Ifølge FNs klimapanel kræver dette, at lande som Danmark reducerer deres udledning af driv-husgasser med 40% i 2020. Derfor må og skal transporten op i gear. Elbilerne skal ses som led i den grønne omstilling. Men der er mange ting, der skal afklares: Hvad er vækst-potentialerne? Hvad er de infrastrukturelle udfordringer? Hvordan sikrer vi de rette ram-mevilkår for et nyt elbils eventyr i Danmark?

Det Økologiske Råd behandlede disse emner på et elbilsseminar den 26. oktober 2011 på Christiansborg. Arrangementet var velbesøgt med over 100 deltagere samt oplæg fra brancheorganisationer, kom-muner og grønne organisationer. Der blev bl.a. præsenteret det igangværende projekt ’Test en Elbil’, hvor 2400 danske familier har været involveret.

elbilisme samarbejde om luft, støj og klimaTrafikkens luftforurening er en væsentlig miljøbetinget dødsårssag i større byer.

Disse dødsfald sker som følge af hjertekar-sygdomme, blodpropper, luftvejslidelser. Samtidig er støj fra trafikken den største støjkilde i Danmark og forårsager 200 - 500 dødsfald om året. Udgiftsmæssigt svarer det til, at trafikstøjen årligt koster den danske statskasse 2.1 mia. kr. Hertil skal regnes tabt arbejdsfortjeneste (produktion), som følge af bilkøer på vejene.

Vi er derfor nødt til både at begrænse biltrafikken og at gå væk fra fossile brænd-stoffer til transport. Foruden miljø- og klima-gevinsten er der 20.000 nye danske arbejds-pladser at vinde ved udviklingen af grøn el teknologi til persontransport. Det burde med andre ord have alle ministeriers interesse - både Klima & Energi, Finans, Erhverv, Miljø og Transport. Udfordringen bliver at sikre det rette samspil ministerierne i mellem.

elbiler og grøn vækst Elbiler hænger sammen med udviklingen af et intelligent elsystem - smart grid. Deloitte har udarbejdet en analyse for Dansk Elbils alliance, som viser erhvervsperspektiverne i elbiler og smart grid i Danmark. Hoved-konklusionerne blev fremlagt af vicedirektør Anders Stouge, Dansk Energi og branche-chef Lærke Flader, Dansk Elbilalliance: en omstilling til el-køretøjer er et guldæg for den grønne vækst med en potentiel eks-


49

portindtægt på 14 mia. kr. Det er en inve-stering, som rummer et beskæftigelsespo-tentiale på cirka 10.000 på mellemlangt sigt (2020-25) og på langt sigt (2030-2040) cirka 20.000 fuldtidspersoner. Til sammenligning beskæftiger dansk vindmølleindustri i dag ca. 25.000 personer.

netselskab som stimulator Netselskaberne kan stimulere en udvikling mod et stærkere elnet med mere vedva-rende energi og fleksibilitet.

”Vi skal underbygge en udvikling, hvor vi får flere intelligente løsninger (smart grid) - i en fremtid med sammenhængende energi-system, så den fluktuerende el i højere grad bliver integreret i energisystemerne,” lød meldingen fra Dongs Vice President, Knud Pedersen. Skal det lykkes, er det afgørende at satse på energieffektivitet (der er i forve-jen krav om meget store mængder vindkraft - og uden besparelser vil vi ikke kunne pla-cere tilstrækkeligt mange vindmøller). Fleksi-bilitet er afgørende så den høje el-produktion ved høj vindstyrke udnyttes, når der er lav vindkraft. Elbiler kan sammen med varme-pumper give denne fleksibilitet - forudsagt at langt det meste opladning foregår om natten - i form af langsom opladning. Opladning om dagen, herunder lynopladning, skal derfor være undtagelsen. Muligheden skal være

der - og det kan ligesom batteriskiftestatio-ner skabe tryghed hos elbilsejerne. Men det skal ikke være den gængse opladningsform. Skarpe prissignaler kan her skabe efter-spørgsel på intelligent styring.

reservation af p-pladser og afgiftsfritagelse for elbilerDet koster penge at vente. Skattereglerne må på plads og afgiftsfritagelsen for elbiler frem til 2015 skal besluttes endeligt. Godt nyt er, at det er med i det nye regerings-grundlag, ligesom der er lagt op til en afgifts-ordning for plug-in hybrid bilerne samt en revision af bilafgifterne generelt, med større CO2-afhængighed. Plug-in hybrid er biler med to motorer - de kører på el, men kan slå over på f.eks. benzin, hvis batteriet er fladt. De kan spille en vigtig rolle i en overgangs-periode, indtil der er kommet batterier med endnu længere rækkevidde på markedet - idet en plug-in hybrid også kan bruges, når man har behov for at køre langt på en dag. I Det Økologiske Råd finder vi, at afgiftsfrita-gelsen for elbiler bør opretholdes, indtil der er en vis volumen i antallet af elbiler - f.eks. 100.000, svarende til ca. 5% af bilparken. Selvom elbiler nedsætter støjproblemer og kan være med til at fremme en grøn omstil-ling af bilparken, har det aldrig været menin-gen, at elbiler skal afgiftsfritages på livstid:

”Vi skal ikke glemme, at elbilen er årsag til trængsel i byerne. Elbiler kører også små børn ned og er årsag til trængsel i byen,” - som det blev bemærket under den livlige debat i Fællessalen.

Det er også vigtigt, at elbiler fremmes via parkeringsregler. Der er rejst tvivl om, hvorvidt kommunerne har lovhjemmel til at fritage elbiler for P-afgift. Socialdemokrater-nes trafikordfører Rasmus Prehn lovede at se på, om der er behov for lovændring, der kan sikre kommunerne denne ret.

elbilens miljøpotentiale Elbilen er ”bedre - for vi kan høre hvad vi siger og så forstyrrer de ikke fuglene”, så-dan konkluderede et af børnene fra ’Test en elbil’-projektet. Det er skønt med børnelo-gik. Men der er stadig mange usikkerheder og uafklarede spørgsmål hos forbrugerne i forhold til det at investere i en elbil. Kan man sælge en elbil brugt, og hvad får man for den? Hvorfor i det hele taget købe en ny elbil, når jeg kan købe en gammel billig bil? Blot nogle af de spørgsmål, som både ’Test en elbil’-projektet og ’Del en Elbil’-projektet er stødt på i spørgeundersøgelserne med førstegangsbrugerne af elbiler.

opladning af elbiler om dagen, herunder lynopladning, skal være undtagelsen. Muligheden skal være der - og det kan ligesom batteriskiftestationer skabe tryghed hos elbilsejerne.

Teknik & Miljø / December 2011PLAnLæGninG

50

PlanlægningNyt om

En samlet økonomisk ramme på 21 mio. kr. gør det nu muligt at realisere et visionært Landgangsprojekt i Esbjerg med forventet første spandstik i 2013. Realdania har netop bevilget 7 mio. kr. til projektet. Derudover bidrager Pedersen-gruppen med 7,5 mio. kr., Esbjerg Havn med 3 mio. kr. og Esbjerg Kommune med 3,5 mio. kr.

Visionen er at genskabe den oprindelige fysiske og mentale sammenkobling mellem

Esbjerg Havn og Esbjerg by. Det skal ske ved den bevaringsværdige Dokhavn.

Landgangs-projektet er et de 10 projekter i Planen for sammenhæng mellem Esbjerg Havn og by. Alle 10 projekter forbindes af ’Kleve-stien’ parallelt med havet, der ud for Dokhavnen planlægges at blive til en egent-lig havnepromenade, hvorfra Landgangs-for-bindelsen føres ned til Dokhavnen. Se mere på www.esbjergkommune.dk/havnogby

Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By har indgået partnerskab om udviklingen af en helt ny bydel sydøst for Ringkøbing. I samspil med den kystnære natur vil part-nerne skabe bæredygtig og nytænkende byudvikling af høj kvalitet. Kvaliteter, der vil understøtte hele kommunens udvikling og bidrage til at fastholde og tiltrække borgere.

Over de kommende 30 år udvikler Ring-købing-Skjern Kommune i samarbejde med Realdanias datterselskab Realdania By en helt ny bydel med 1.100 attraktive boliger. Byudviklingsområdet ligger naturskønt ud til Ringkøbing Fjord og grænser op til den syd-østlige kant af byen. Partnerne danner til for-målet arealudviklingsselskabet ’Ringkøbing K’. Partnernes ambition er, at byudviklingen i

det kystnære område både skal have kant og være af høj kvalitet.

Sammenhængen mellem byen og den op-rindelige natur bliver konkret styrket af et unikt naturgenopretningsprojekt i den syd-østlige del af arealet. Det nye rekreative område skal forbindes med hovedstinettet i Ringkøbing og de smukke omkringliggende naturområder. Naturgenopretningsprojektet øger dermed den nye bydels rekreative vær-di - ikke alene for beboerne, men for hele byen og dens besøgende.

læs mere på hjemmesiderne www.Ringko-ebingK.dk, www.RKSK.dk og www.Realda-niaBy.dk

Hvad gør man i en mindre stationsby, når industrien lukker, og de fleste butikker har drejet nøglen for sidste gang? I Bording skal tre hold af eksperter i dialog med borgere og erhvervsliv give hvert deres bud på Bordings fremtid. Realdania finansierer projektet sam-men med Ikast-Brande Kommune.

Bording har indtil for nylig været en drif-tig erhvervs- og handelsby med en betydelig detailhandel og en aktiv træ- og tekstilindu-stri. I løbet af de sidste 10 år er de fleste industrier og størstedelen af butikkerne en-ten lukket eller flyttet. I den samme perio-de er befolkningstallet steget jævnt og med en kommende motorvej til Århus åbnes nye muligheder. Bording står derfor over for at gentænke sin identitet som by og rolle i kommunen – en proces som Ikast-Brande

Kommune sammen med Realdania, byens borgere og erhvervsliv påbegynder med det-te projekt.

Ni byeksperter fordelt på tre hold, udfor-dres til at give hvert deres bud på Bordings fremtid. Undervejs i deres udviklingsarbej-de vil de tre hold mødes og diskutere med Bordings borgere og udvalgte interessen-ter. Målet er at få tre forskelligartede bud på Bordings fremtid, som skal danne baggrund for én samlet vision. Visionen, som forven-tes færdig i sommeren 2012, vil blandt an-det skærpe billedet af fremtidige investerin-ger og afklare de kommunale prioriteringer i Bording.

Visionært byudviklingsprojekt

Økonomi sikret for kobling af Esbjerg havn og by

Ny fremtid for Bording

Få 12 udgaver af erhvervsmagasinet CSR for kun seks udgavers pris - direkte på dit skrivebord. Magasinet udkommer seks gange årligt og sætter den professionelle CSR agenda via et læseværdigt mix af

•Nyheder•Interviews•Reportager•Ekspertindlæg•Virksomhedscases•Debatstof

Tilbud til nye abonnenter: Kun 420 kr. + moms. Du sparer 50%!

Scan 2d barcode med programmet Scanlife.For at hente Scanlife: SMS 1220 eller hent gratis i AppStore eller AndroidMarket

(Scan her) eller klik ind på www.csr.dk/borsenTilbudet gælder kun for nye abonnenter.

Redaktionelle fokusområder:BÆREDYGTIGHED / MILJØ / CLEANTECH / ENERGI /

KLIMA / RECYCLING / LEVERANDØRSAMARBEJDE /

GLOBALISERING / ARBEJDSMILJØ / STRATEGI &

LEDELSE / KOMMUNIKATION

Strategi & LedeLSe |

LeverandørSamarbejde |

KommuniKation |

KLima |

miLjøteKnoLogi

erhvervSmagaSinet CSr – Corporate SoCiaL reSponSibiLity

17. årgang

Juni 2010

Nr. 03

www.csr.dk

CSR eR meRe end bundlinje

Man undgår helst at tale om, at

CSR-indsatsen ikke altid ses på

bundlinjen. Det skaber dilemmaer.

Side 28

HveR fjeRde uden CSR-politik

Hver fjerde virksomhed nåede ikke

at blive klar til indberetning om

samfundsansvar, spår ekspert.

Side 20

uambitiøS RoHS-ReviSion

Udfasning af flere farlige stoffer

er mulig. Det afspejler forslaget til

direktiv-revision ikke.

Side 40

ISO 26000 Skaber

en fælleS platfOrm

På et møde i København afsluttede 400 delegerede fra 80 lande arbejdet med en

global standard for samfundsmæssigt ansvar. Nationale standarder følger.

Virksomheder

kommunikerer

CSR med

grønne mærker “Etniske tyrkere får særlig

opmærksomhed”, siger CSR-

chef Birgitte Kofod Olsen.

TrygVesta

indberetter

om inklusion

Strategi & LedeLSe | LeverandørSamarbejde | KommuniKation | KLima | miLjøteKnoLogi


18. årgang

Januar 2011

Nr. 01www.csr.dk

SamfundSanSvarlige Smv’er

SMV’erne skal være bedre til CSR,

mener Rådet for Samfundsansvar.

Side 34

Store beSparelSer i Skyen

Cloud computing giver store CO2-

reduktioner.

Side 20

mod grønnere SkibSfart

Skibsfartens partikelforurening og

CO2-udslip skal ned.

Side 26

Grænser for den Grønne

markedsførinGGratis at bryde

kurveknækkeraftalerCenter for Energibesparelser

hemmeligholder resultaterne

Nyt CSR-netværk

vil bekæmpe

Grønlands

problemer

Strategi & LedeLSe | LeverandørSamarbejde | KommuniKation | KLima | miLjøteKnoLogi


18. årgang Marts 2011Nr. 02www.csr.dk

CSR+SoCiale medieR=pRoblemeRVirksomhederne famler sig frem på nettet.Side 22

elbileRne Skal på gadenBetter Place-oplevelsescenter skal overtale forbrugerne.Side 25

læS dig klog på CSRVi har udvalgt fem bøger, som giver svar på typiske CSR-spørgsmål.Side 32

CSR-kommunikationeR en balanCegangReklamefolk skal holdes i kort snor

Greenwashere holder sigtilbage

Spar 50%

nye perSpektiver på den bæredygtige virkSomhed

Teknik & Miljø / December 2011nATUr

Kort & Matrikelstyrelsen, KMS, havde på årets kulturnat fokus på stednavne. Til den lejlighed blev der lavet tre plakater, hvor der bliver leget med navne på byer, vandløb og skove.

Kortene var meget populære og vakte stor interesse hos de mange besøgende på Kort & Matrikelstyrelsens stand.

Derfor har KMS valgt at lægge kortene ud på deres hjemmeside. Her kan man down-loade plakaterne, printe dem.

Du kan downloade de tre plakater her: www.kms.dk

Et anderledes Danmarkskort

PlantageTingdal

FANØ KLITPLANTAGE

Vråby PlantageKirkeby Plantage

Søgård Plantage

Kalby Plantage

Birkelev Plantage

Kalby SkovMøllebjergene

Vester Vedsted BjergplantageSønder Farup Bjergplantage

Sønder Farup Hede

Høgsbro Plantage

Vesterbjerge

Tange PlantageRibe Plantage

Haslund Krat

FRØSLEV PLANTAGEBeckmanns Plantage

RENS HEDEGÅRD PLANTAGE

Store Tønde SkovLille Tønde Skov

Gallehus SkovSoldaterskov

Højbjerg Plantage

Nørreskov SandholmHedegårds HaveMidtmose

Draved Skov

Eggebæk Plantage

LUNDBÆK PLANTAGEFrestrup Skov

Hjordkær Skov

Lundvand

Kollund SkovSkovVejbækKiskelund Plantage

Vejbæk SkovKELSTRUP PLANTAGE

Vilsbæk KratSøgård Skov

Åbjerg Skov Slipskoven

BOMMERLUND PLANTAGEBuskmose SkovKværs Plantage

ÅRTOFT PLANTAGEUge Plantage

Årslev Skov

Røllum SkovBolderslev SkovSønder Hesselmark

Holmgård Skov

Bjergskov

ÅRUP SKOV

DyrehaveHønsnap Skov

TustoftmadeKragebjerg

Kelstrup Skov

Skodsbøl SkovRinkenæs SkovDyrehaven

Krat

Tralskov

Kiding TykkeHostrup

Stubbæk SkovUllerup Skov

SønderskovSyvmandsskov

RodeLadkær Skov

SnedAvnbøl

Varnæs Tykke

Røgel HedeÅVED PLANTAGE

Lovrup SkrøpLOVRUP SKOVHØNNING PLANTAGE

Skærbæk PlantageSkærbæk Plantage

Vrå Skov

LundenRenbæk PlantageLINDET SKOVHvidbjerg Mose

Tannenhof SkovBovlund Plantage

Råbjerg Plantage

Nefeskov

SkovdamhedeMandbjerg Skov

SkovFriskær

Hønning Egekrat

ToftlundSkov

Allerup Krat

Gammelskov Krat

Skov

Geestruplund

Hyrup

Hjartbro Skov

Hyrup SkovBevtoft Plantage

STENSBÆK PLANTAGEVARMING HEDEPlantageNybølgård Plantage

Varming Plantage

Kærbro Mose

Brogård PlantageTradsborgBjerreskov

Hjortlund Plantage

Hjortvad Krat

Københoved Skov

BjerreskovFæsted Plantage

Brøstrup Skov

Rødding SkovHjerting Skov

STORSKOVRygårdsagre

Lunden

Kolsnap SkovNustrupHørløkke Skov

Oksenvad HedeGrevindens Tæppe

Nustrup Plantage

Kokhave STURSBØL PLANTAGEHaraldsholm SkovPræsteskovLangetved SkovØsterbygård SkovSkodborg Skov

Bojsnap Krat

Barsbøl Skov

Rise SkovNørre Hesselmark

Rhedersborg SkovRugbjerg Skov

Søst SkovNørreskov

Rhedersborg Skov

Lund

PAMHULE SKOV

Hovslund SkovSkovby SkovRodeskov

Skift

HagenbjergMørkholtFillingodde

Præsteskov

HjelmMilkær Skov

Dyrehave

Jørgensgård Skov

Lerskov PlantageNørreskov

Lønholt Skov

Havnbjerg Skov

Sønderballe Skov

Mølleheld

HytterkobbelKrinshave

SkurreholtMølholt

HolmHejsager Skov

Haderslev SønderskovLund Olufskær SkovHasselmoseSkov

Styding SkovBøghoved Skov

Præstens Ege

Sandkule

SønderskovBorgmesterskov

Ringtved

Præsteskov

Skov VesterskovSønderskov

VodskovTågerup Have

Tågerup Skov

Skovhave

Lert SkovKlaskeroj

BastrupSkov

LundenRevsø SkovSønderskovSmedeholmKohaveMikkelshaveFredskovKohaveTAPSØRE SKOV

DrenderupSkov

Usholt SkovHumlegårdSkovbygård Skov

Krejsel

ØsterskovHolme

Hestehave

Brorsbøl Skov

Navtrup SkovStrandløkke

Stenderup Ris

PræsteskovFlidsand SkovKeldet Skov

TværskovBøgeskovKnæk

Enghave

EnemarkKobbelskovKobbelskovVoldskovLune SkovPræsteskov

Sønderskov

Gelting SkovNørreskov

Jakobsskov

Kobbelskov

FrankrigSjølund SkovPurhaveBinderup Strandskov

KattergalGrevindeskov

OKSBY KLITPLANTAGEBORDRUP KLITPLANTAGE

HO KLITPLANTAGEKapelletHoffmanns Plantage

MOSEVRÅ PLANTAGE

Rødingtoft Sande

VRØGUM KLITPLANTAGEVEJERS KLITPLANTAGE

BLÅBJERG KLITPLANTAGE

Artbjerge

KLITPLANTAGEKÆRGÅRD

Store FælsigHorsbjerge

Børsmose Plantage

Filsø PlantageStoresande

Nørre Nebel SkovNYMINDE PLANTAGE

Løvklint

Tørvedal Sande

Melbjerg Plantage

Gjesing PlantageStrandskov

Guldager PlantageAmtsplantagenBreinholts Plantage

Bækhede Plantage

Hollænderskov

PlantageSolbjerg

Kærgård Skov

Sloths Plantage

Grimstrup Krat

VARDE SØNDRE PLANTAGEBiltoft Plantage

Lunden

SvendsstaldeÅstrup Plantage

PlantageBALDERSBÆK PLANTAGEElkærdam

ÅL KLITPLANTAGEHyllerslev Plantage

ORTEN PLANTAGERottarp Plantage

GELLERUP PLANTAGE

SommerlystVinterlystHesselvig

Øster Debel PlantageFrøstrup Plantage

PovlsensmindeHedeager PlantageLydum Plantage

Bastrup PlantageFROMSSEJR PLANTAGELillelundHaldbjerg PlantageElbæk PlantageAnsager Plantage

Øse Lund

HelleØsterlundSLAUGGÅRD PLANTAGE

Enighedslund

Malle PlantageLanghede PlantagePlantageØlgod

GYTTEGÅRDS PLANTAGEFrodeslund PlantageÅlling Nordre PlantagePlantageHejbøl

Anerbjerge PlantageNørre Lydum Plantage

Nørhede Plantage

Gundesbøl Plantage

Vostrup PlantageLønborggård Plantage

Stauning Plantage

Løvstrup Plantage

Schuberts Plantage

Karsbæk PlantageMOURIER PETERSENS PLANTAGEFemhøjsande Plantage

Sanddal Plantage

Grønne Bakker

HOVERDAL PLANTAGESørup Sande

Nørre Bork PlantageBrosbøl Plantage

PÅBØL PLANTAGEVognslund Plantage

Langkær BjergeLønborg PlantageSandbrinkerneTarm Plantage

Borris-Faster KommuneplantageLundenæs Plantage

DEJBJERG PLANTAGELyager Plantage

Skjern Birk Plantage

Tarm Plantage

Vognbjerg PlantageDejbjerglund Plantage

SØNDER GRENE PLANTAGEGundesbøl Plantage

Sønder Hårkær PlantageHansinelundHÅRKÆR PLANTAGEØlgod Kommunes PlantageLysholt Plantage

Sejrup Plantage

Damslund

Rabæk Egekrat

SandetSKOVBJERG PLANTAGE

Ahler GårdePlantage

NØRLUND PLANTAGESandager Plantage

Løvstrupgård SkovKlapmølle Plantage

Velling Plantage

Fiskbæk Plantage

Granlide Plantage

No Plantage

Hjelm PlantageKiddal Plantage

Spåbæk Plantage

Brejninggård Skov

Sandbæk Plantage

Thyras PlantageHØGILDGÅRD PLANTAGE

HARRESKOV PLANTAGEKolbjerg Plantage

Kjelding Bjerg Plantage

PLANTAGEBJØRSLEV

Snejbjerg Sparekasses Plantage

Krattet

Dyrehaven

Barde PlantagePlantageTimring

Simber RisBjøvlund Krat

Granholt Plantage

Dover BjergeNørreskov

Tirslund PlantageÅlund PlantageBjøvlund PlantageHulkær Plantage

Gettrup MoseHyldelund Sande

Stenbjerghus Plantage

STILDE PLANTAGEBøgeskov

Langeskov

SønderskovSkibelund

Skovhoved

SkovEstrup

Krat

Kongeå SkovNagbøl Skov

Grænseminde SkovFrederikkelund

Baslund SkovSkovvangPlantage

HundsbækGesten Skov

LØBNERS PLANTAGEKjeldbjerggård PlantageKLELUND PLANTAGE

Glibstrup Skov

HOVBORG PLANTAGE

Vittrup Krat

Ratzeburgs Plantage

Egtved SkovGaltlund PlantageHØLLUND SØGÅRD PLANTAGEDegnebanker

PlantageFaldhøje

PlantageLundgård

FREDERIKSHÅB PLANTAGERandbølgård Plantage

GRINDSTED PLANTAGESønder Påbøl Plantage

UTOFT PLANTAGEPlantageSønderblokkeLindeballe SkovNørre Jerrig Plantage

DALAGERGÅRD PLANTAGEMarielund Plantage

Zeilaus Plantage

LIEGÅRD PLANTAGE

Randbøldal Skov

Billund Krat

Ringive KommuneplantageEgsgård Plantage

Åst SkovGØDDING SKOV

Amlund SkovBåstlund

Krat Langkrat

Nørremose

FOVSLET SKOVEngslet Lund

Harte SkovGelballe Skov

MidtkærKobbelskovSeest SkovRavnsbjerg

Skovhave

Frueholt

FruebøgBramdrup Skov

Veerst SkovEgholt Skov

Plantage

Gejsing SkovUhre Skov

Ferup SkovSværmeballeJordrup Skov

HolmskovBølling Sønderskov

Binderup VesterskovVonsild SkovBulbroBjert Skov

StejlebjergNØRRESKOVKolding Skov

SønderskovMørkholtMidtskov

KrybeskovØksenrade Skov

Lilballe SkovHulskov

Sønder Vilstrup SkovVesterskov

Dyndmose

Tårup SkovFiremandsskovLunden

Viuf Skov

PalmskovHerslev SkovEgum SkovTågelundgård

Kirstinelyst Plantage

Fæller

Hjulbæk SkovLunden

Sønderskov

Ødsted SkovHulbuskJerlev Skov

Jennum Skov

KratSmidstrupEnemærketStyvel PlantageSkov

Leerbæk Skov VestskovenSkov

SkovVilstrup

Lerbæk SkovJellingPræstegård

Blåkær SkovNørreskov

Horskær

Ammitsbøl SkovSønderskov

Skov

STRANDSKOVHøjen Skov

Sellerup SkovBagkobbel

Horsted Skov

Nebbegårds SkovBørkop Skov

Uhre Storskov

Højgård SkovSkov

Sebberup Skov

SønderskovHilmade SkovAgersbøl Skov

Eskebjerg Skov

NørreskovSkov

Bregnballe

TykmoseLøgballe Skov

Sebberup SkovGinneskov

Dyrvig Krat

DØVLING PLANTAGEKnaplund Plantage

SØNDER OMME PLANTAGEGAMMEL SKOVSENDE PLANTAGESvollibjerg Plantage

PlantageBlåbjerg

Vester Hesselvig Plantage

HESSELVIG PLANTAGE

AASKOV

FolbankerTroldsande

Give Plantage

Plantage Hårsbjerg PlantageHyvildsande Plantage

Kollemorten Krat

PlantageStorebanke

KratlundHASTRUP PLANTAGEBrande PlantageFlø Plantage

Hundshovedgård PlantageJohanneplantageRørbæk Søgård PlantageBrande Plantage

JYNDEVAD PLANTAGEGLUDSTED PLANTAGE

STORE HJØLLUND PLANTAGE

FASTERHOLT PLANTAGEHolt PlantageBREDLUND PLANTAGE

Havnstrup Plantage

Staldhøj Plantage

Bruuns Plantage

Snerlund Plantage

Løvbjerg Plantage

Skibbild Plantage

BIRKEBÆK PLANTAGE

Lokkenborg Plantage

Favrholt Plantage

Skov Olsens PlantageSkelhøj PlantageMoselundgård PlantageLøvbakke SkovPlantage

Vemmelund Skov

Smidstrup

Ris KratAlsted Skov

HimmerigSejrup Krat

Tinnet Krat

Tykskov KratPALSGÅRD SKOV

Skovsbøl Krat

NEDERGÅRD SKOVKrejbjerg PlantageTranholm Plantage

Hvolgård SkovMindstrup Skov

Hammer MølleskovRask Skov

HjelmslundHavrum Skov

Ussinggård SkovKærskov

Kalhave Skov

Donnerup Plantage

Saksballe Skov

MATTRUP SKOVMattrup Plantage

Stidsmølle SøndermarkRING SKOVRingknude Skov

KONGSØ PLANTAGESønderskov

GRANE PLANTAGEVELLING SKOVPLANTAGESKÆRBÆKKrat Børgelund PlantageLøgager Skov

Sejlgård Plantage

KOMPEDAL PLANTAGEOvergård Plantage

BødskovTværskovHØRBYLUNDE

Brande Krat

Funder KratHvinningdal Skov

Kalskov

ADDIT SKOVIldal SkovHØJKOL SKOV

LØNDAL SKOVOVERSKOVNederskovMølleskov

SØNDERSKOVNordskovØSTERSKOV

KobskovLærkelands Plantage

Skæggeskov

VESTERSKOVLunden NORDSKOVEN

KobbelskovFolekobbel

SØNDERSKOVNøffelskoven

BøffelkobbelStenderup SkovMadeskov

Fredskov

Sottrup StorskovAlmind

Sandbjerg Lilleskov

Snogbæk SkovØsterskov

Vesterskov

Lusig Skov

MosenArnkil Fred

PinnesholmPræsteskovSkov

Dyndved

NØRRESKOVTroldsmose

Piledøbbel

Lambjerg IndtægtHørup Skov

FredskovTekobbelPulverbæk Skov

FuglhesselMidtskov

HolmenOleskobbelHolm

SøbolundStenkobbel

Fredskov

Blomeskobbel

GræskobbelNaldmoseHavrekobbel

Søgård Skov

Borgnæs Skov

Egehoved SkovBotykke

Bøjdenskilde Skov

Skovballe Skov

SkovVornæs

LilleskovHolme

Mølleskov

Melved SkovKildespringTranrød SkovPovlsskov

KarholmGammelhave

Egemose SkovElsmark Skov

Bolet SkovTyrkær

Sjellerup Skov

Bøjden NæsDyreborg SkovSinebjerg SkovHornenæs Skov

Stensgård SkovDuereds Vænge

Munkebjerg SkovHegnedskov

Løgismose Skov

SmørhaverBøgehovedHagenskov

Strærup Bys SkovhaverUngersbjerg SkovSkårup SkovhaverTokelhaverKræhave

Ryet

Håstrup SkovhaverRønnemose

KræmmerhavenToppenhøje

Smuttehaver

KobbelskovIndhegningen

NotkærUlvemosehule Skov

SkovenVoldbro Skov

Voesbjerg SkovAborg Skov

Smedeskov

Østerskov

Orelund SkovSimonsskov

Kongeskov

ØRSLEV BJERGE

Bodilsdræt

Blangstrup SkovBarløseborg SkovBilleskov SkovLystskovHåre Bjerge

NyskovFavrskov Bjerge

Møllemose

Glamsbjerg Hegn

Fjællebro Holt

Bukkerup Kohave

Voldtofte Skov

Femmændshave

Allerup HaveLilleskov

LysholtGrønnefald

RulleskovGrøftenTroldeskov

Kohave

Tellerup BjergeØsterskov

GårdstedetNyrup Dam

Rendebjerg SkovBasselund

Brændholt

Brændeløkke

Ålsbo BankerØrsbjerg Skov

Lunden

DyrehaveSkovhaverneAlleskoven

Frisenvænge

Rantzausmindeskoven

Dyrehave

Rønnekær SkovEskemose Have

Rørmose

PipstornEnemærketBårvekrogNyvængeEnemærket

Malsdam

SollerupSkov

RødelandBroby Skov

STORSKOVFISKERUP SKOVGammelskovSkovUgleskov

Fjællebro SkovFrydenborgØgårdshave

FiskholmGrusmose

Fredskov

Overskov

Løvehave

Mølleskov

OverskovTankefuldHøje Bøge

HorseskovBregninge SkovBroerneKaroline Amalie LundKohave

Ravnebjerg SkovHedeskov

Kirkeby Vænge

Sønderhave

Fagsted Lung

Skrams VængeFlintehave

Espe TingskovBrenderup Vænge

Rosenlund

Brændeskov

Nordtorpe Skov

Gammel Dyrehave

Råhave

Langsted Skov

Præsteskov

Tvedshave

SkanneshaveFlægskov

Venteløsløkke

Kohave

FredskovRavnholt Dyrehave

Hestehave

Fuglehave

Røjle SkovKohaveFlægmoseVejle GranskovNymark Skov

Røjsmose

PræsteskovHøgsholtLerskovHvidhave

Røverskov

Blæsbjerg Skov

ØghavenKohaveHovhave

Torpegård SkovRender SkovhaverHjallese HegningFællesskov

Grynborg SkovHesbjerg Skov

Kohave

BøgegrottenRinge Skov

Bredland Skov

TolshaveBøgeskov

Tarup SkovHellerup PlantageMølleskov

ElleYderste TvedeløkkeEliselund

Bjørnemose

Tornehave

HestehaveOre Skov

LodskovLangholm

Moseskov

Højby SkovKogang

SejerskovStorskov

Letmose SkovBøgeskov

Hestehave

KopmoseHakkehaveVejrup Skov

KalvehaveNyhave

Moseskov

SkovRåbæk

VesterskovØsterskov

StubhavePræsteskovKildemarkenFodslette Lunde

NæsTolsbjerg Skov

Lunden

DrostehaveBovballe Skov

TamboskovEskebjerghave

HedevængeSønderskovshaver

Vesterskov

Lille Vejlø SkovEllehave

Hennetved Haver

Bønneløkke Skov

HorsehaveKohave

Hestehave

LundenBloksbjerg

Lindeskov

Sønder Billevænge

Næbbeskov

Rået Eghave

Vårø SkovTvede Skov

Stenodde SkovRugkrogHestehave

Nørreskov

FredskovBlåmose Have

StorkemoseBjergby Skov

Surskov

Stengade SkovHegnet

DyrehavePederskov

Hestehave

Konabbe SkovIllebølle Skov

Havgård SkovBondegårds Skov

Stensgård Skov

Store Vejlø SkovHellenæs Skov

MaderneSkov

BredehaveLysmose SkovBregnehave

BukkeskovSnaren

Viekrog

Ravnebjerg Skov

Sømose

Åsø Skov

Købelev SkovNøbbet VesterskovVindeby Skov

Tvedeskov

Rappeholm

Vindeholme

Rosmarke

RevitseSkov

Sønderskov

Gammel Fredskov

Volshave Skov

Jonshave

Torpe Skov

KongeskovLindeskov

Galgebanken

Tjennemarke Skov

KRISTIANSSÆDELanget Vesterskov

Lidsø Skov

Grønlund Skov

Søren Tomas Høj

GammelkobbelErrindlev Studehave

ByhaveLystskov

Måhave

PaddeskovKragemose

Vindtoft Skov

IndtægtenSKOVBøgene

VimmelmoseFavrsted SkovEllenæs

HolmeskovHuldegaveHillested Nørrehave

VesterroderMERRETSKOVSkytteskov

SkovLindelse

BødkerskovSæbyholm SkovRosningenHøjsmarke ByskovHorslunde LystskovLøjtofte Skov

Svingelen

Sørup Hestehave

Nørre Fredskov

Bøgeholterne

LudvigshaveBøgeskovEnghaveKastager SkovRoløkke Skov Nybølle Lunder

StubtykkeNøbbet Østerskov

Hellinge SkovDyrehaveTeofiliskov

BønderskovSkov

SkovSøllested

Krogmarken

Ugleholt SkovHestehaverSkovØrby

Jyden

Ravnsholt HaverKasbækholm Skov

TorrigSkytteskovEgholmgård Skov

Bratten

Kohave

Sudemade

Slæbæk Skov

Græsholmene

Fredskov

Stevneskov

Travens Vænge

Skovtofte

Rubjerg Skov

Hovgård SkovKlingstrup SkovÅskov NyskovKohave Skov

SkovløkkeSkelmose

Vester Stigtehave

IndhegningenRavndrup Vænge

Mullerup Skov

BræmlevængePurreskov

Præsteskov

Strandskoven

Rygård SkovNy Dyrehave

Svalebølle Lung

HestehaveKohave

KarskovKohaveHeined Stubhave

Hellemark

SønderskovRørskov

Nørrevænge

Øster StigtehaveMørkholm Skov

Mellemskov

PræsteskovVester PrisskovØster Prisskov

Emilielund

BredemisteDyrehavenPlantagenLindeskov HestehaveKohave

KragelundSønderskovFrueskov

DyrehaveSkovÆble

Dastrup Skov

Kajbjerg Skov

Tårup Lund

KoskovBøllevængeSlipshavn Skov

Hindemae

LangeskovSkov

BagmoseBremerskov

VesterskovMøstedKohave

SkemarkFredskovBuskløkkerMaglemose

Telegrafskov

PræsteskovSnave SkovStore Børnetofte

TeglværkskovDyrehave Skov Granskoven

Basnæs Skov VisholmDyrehave

LøjetjørneLundene

StorskovLindeskov Overdrev

Stigsnæs SkovSnede

Svinesti Skov

GræsvængeHestehave

Klarskov

Skælskør Lystskov

GåsemoseApager SkovKorsør Skov

EgøKatrineholm Skov

Søhus Plantage

Bakkely SkovCharlottedal Skov

VALBYGÅRD SKOVKarlsgård Skov

KlemmenEgeskov

FYRENDAL SKOVFruerskovLystskov

Gerdrup Lung

RUDE SKOVKirkeskovSkovholmKohaveErben

StorevængeKastrup OverdrevLundeskovKASTRUP STORSKOV

LORUP SKOVFrederikskilde Skov

NÆSBYHOLM STORSKOVNYKOBBEL

StapkrogSparretorn SkovLyngmose

Ronæs SkovHesselmose Skov

Louiselund

NørretoftStore Skovløkke

Føns PlantageUdby Lunde

Fjelsted Skov

MunkeskovSkov

BåringLadegårds Skov

Staurby Skov

Stovstrup Skov

Kirstinebjerg Skov

KarlsskovRåskifte

Svinekrog

Kasmose Skov

Fredericia SkovVesterskov

Stingsted Skov

Årligmark Skov

Harndrup SkovStubbjergBro FrihedKohave

ÅskovPedersholm

Ruehede SkovFuglehave

OndemoseFlæsberis Skov

Mølleskov

Holse SkovSlettemose Skov

Hoppehave

Katrinebjerg Skov

TyvekrogenSkåstrup Frihed

FredskovNyhave KassemoseKohaveØster PlantageLindholm

Langø Plantage

FoldkærSkovGauerslund SkovGårslevUllerup SkovSTOUBY SKOVMUNKEBJERG SKOVENE

Vesterskov

SelvejerskovØsterskovKirkeskov

Bankehave

DueholtStorskovBorchsminde Skov

Lottrup Skov

Engum Kær Store Dalby SkovRødemose

Dallerup Skov

LyseskovSkrædderskov

TykkeBarrit

Ustrup SkovHestehave

Præsteskov

Bjergfald SkovStaksrode SkovØsterskov

StrandoreKlejs SkovKlakring Skovhaver

As Hoved SkovTrælskov

Bjerre SkovGlattrup Skov

NørreskovHumlegård Skov

Teglvænge

Sønderby SkovNederskov

Dyrehaven

Margård SkovKosterslev Skovhave

Morud SkovFolehave

KatshegneKirkendrup Skov

Næsbyhoved Skov

Søndersø SkovFriheden

SnabhaveBjørnekær

BurskovHestehaveskovenDaleneJerstrup Skov

Egense PlantageGryden

Kronsbjerg

Fruerlund

StrandskovSkibhusene Skov

MellemskovEghoved

Askelund

StrandskovLysenge Skov

Erbo Skov

Lundsbjerg SkovLindeskovTorpelund SkovLundeskovHøjskovOtterup Skov

CharlottenlundRishave

FuglsangHaveskov

Vestermose

StorskovDen gamle Herres Skov

Brattingsborg SkovSandballe

StubberupSkov

Åbjerg SkovProvstlund Skov

Boller OverskovPræstens Skov

Rold Skov

LystskovBygholm

Løvhøj

HestehaveBækmade SkovKærskovHorshave

Vinten SkovKollerup Skov

Træden SkovTønning Skov

NørreskovTammestrup Skov

JordkildeHansted SkovHovedskov

Dalskov

GunnerskovLøvpurren

Enemærket

Lystskov

BorreBoller NederskovBrakør Skov

Sondrup Mose

Elbæk Skov

Skablund Skov

Kæret

KalsehovedStensballe Skov

Østerskov

Sondrup PlantageHestehave

TornbjergSkov Storskov

Thestrup

Teglum

Oldrup Krat

Nørreskov

HestehaveMa Tunbos Hule

Vejlskov

SønderskovPræstelund

Vennelund

Tornsbjerg SkovLundhof SkovSøkrog

Fensholt SkovHøjlund SkovGrønsigBoes SkovNeder KirkeskovRYE SØNDERSKOVRYE NØRRESKOV

Ejer Skov

Tingdal

LINÅ VESTERSKOV

Krarup Skov

Hylling Skov Kolskov

SkovNordskov

Sorring Skov

HolmSønderskov

SparkærhovedJordbjerggård PlantageDyrehavenFredskovFuglsangSønderskov

Østergård SkovElkærMandshoved

Pisselager

SkovhaveSkov

Fredskov

Adslev Skov

HøverSmedskovLilleskov

True SkovGydeløkke

Broholt Krat

Lillering SkovSkovKolt Nordskov

Lerballe SkovÅrslev Skov

Rydskov Storskov

Uldrup BakkerHestehaveVandmose Skov

DyrehaveBalle Skov

Hostenskov

Halling SkovEgehoved

Mårup SkovTrekanten

Langkær

FredhaveSkov

Østerskov

Pøel SkovNorslund Skov

Hørret SkovFløjstrup Skov

Dyrehave

Moesgård HaveStorskovEnemærketSkåde Skov

TorskovHøskov

Kirkeskov

Brabrand SkovGellerup Egekrat

Ris Skov

Fuglevrå

EskilskærElsegårde SkovPlantage

Kalkens KrogHolmeskov

Storskov

HaveskovMølleskov

Munkehætte

Lille BørnetofteGrønbæk SkovTværbæk Lund

Ravnbjerg SkovLundenStavre Skov

Kalvehave

EnghaveKnorhave

Søbjerg

Bøgebjerg Skov

EllemoseDyrehave

Flyvesandet

Svineballe Skov

Friskov

Troldbjergskoven

Forskov

Kloster Skov

Randemose

VesterskovLindebjerg Skov

Vollerup Skov

Bildsø SkovBækken

Nordruplund SkovHøng Skov

Skellebjerg VængeKlinteskovMarielund

AndekærPostskov

Kalven

OVERDREVSSKOVEICKSTEDTLUND

DyrehaveVedsø Vang

NYRUP SKOVHaverup Skov

Kildeskov

Grydebjerg SkovPlantageBrommeBørrelundToppene

EnemærketDyrehave

LilleskovStorskov

Kulebjerg SkovVæverskovAskeskov

Garnevrå

Østerskov

Lille EnemærkeNordskov

VaseskovSandlyng SkovMølleskov

Orebo Skov

Hejrebjerg SkovBirkemose

Løgtved PlantageStenrand Plantage

Stenhus VængeTrustrup Skov

Lille Hejrebjerg Skov

SnevrisSTOKKEBJERG SKOV

Brændemose SkovSvenstrup Skov

Grevindeskov

Mareskov

MøllervængeBredevang

VINSKOVEN

Drivsåt

Ellehave

HesselmoseVEDEBJERG SKOVTornved SkovNyvængeAstrup Skov

BremerholmBjergstedBjerregårdsskoven

HulmoseEnghave SkovFruerlund

Skov

Avdebo Plantage

Rane Ladegård Plantage

Sønder Plantage

Vejrhøj SkovLejrebjerg Skov

Brydebjerg Skov

NæsskovHøve Skov

KolåsKårup Skov

Grevinge Skov

Terkelshøj SkovStubberup Skov

Jyderup Skov

Ellinge Indhegning

Fællesskoven

Grønnehave

SONNERUP SKOVSandflugtsplantage

ULFBORG PLANTAGENØRRE VOSBORG HEDEHUSBY KLITPLANTAGE

Kogsgård PlantageStokholm Plantage

KLOVSIG SØNDER PLANTAGE

ULFBORG AKTIEPLANTAGE

Stenumgårds PlantageRåsted Plantage

Skalstrup Sande

Skalstrup SkovNees SkovÅbjerg Skov

Flynder Ørs PlantageKLOSTERHEDE PLANTAGEKRONHEDE PLANTAGE

PlantageÅbjerggård

Enighed

Rejkær Plantage

KirkesandeTORSTED PLANTAGEKRONHEDEFejsø PlantageLystbæk Plantage

Vind PlantageØLGRYDE PLANTAGE

THEUTS PLANTAGE

Damhus PlantageOrmstrup Plantage

Burlund Plantage

Skov

Skovlund Plantage

BORBJERG PLANTAGE

Søndre PlantageNaur Hede

STRÅSØ PLANTAGE

PRÆSTBJERG PLANTAGERøddinglund Plantage

Ørre Plantage

Torhøj PlantageHorshedeTvis Nordre Kommuneplantage

PlantageØsterlund

Stovbæk KratSØNDRE FELDBORG PLANTAGE

Vestre PlantageNORDRE FELDBORG PLANTAGE

Nørre Holmgård Plantage

MøborgMANGEHØJE PLANTAGESækken

Ilkær PlantageHolmgård Knopper

ESTVADGÅRD PLANTAGEToftum Plantage

Avsumgård Skov

Præstegård Plantage Rydhave Skov

Sahl Kommuneplantage

Venø Plantage

Vinderup Skov

Skive Kommuneplantage

LODBJERG KLITPLANTAGEKirsten Smeds Sande

HVIDBJERG KLITPLANTAGEIstrup PlantageSTENBJERG KLITPLANTAGE

TVORUP KLITPLANTAGE

Dover Plantage

Hennings Plantage

Tvolm Skov

SØNDER HERREDS PLANTAGE

Kås SkovVadum Plantage

Krejbjerg Plantage

Legindbjerge Plantage

Møllersminde

Rønhede PlantageKirkebakkerFølkærLyskær BakkerDule Bakker

Nørkær BakkerGravesrimmerStengjæv Sande

Marklit Sande

Præstens Bakker

Buskkær Rimme

TordenvandsbakkerHvidbjerg Kommuneplantage

DybdahlsgaveDyrhøj Bakker

Dragstrup PlantageIrup Skov

PlantageSindbjerg

Bjergrimme

PlantageGjersbøl Bjerge

Todbøl Næstrup SkovEshøj Plantage

Aulum PlantageSvinedal

Ilskov Plantage

Kommuneplantage

Kvistrup Plantage

SEVEL PLANTAGE

Hodsager PlantageHammersmose

LinnebjergPlantagePlantage

Røjen

De unges

HARALDSLUNDPLANTAGE

Sunds PlantageVestergård Plantage

Buchwalds Plantage

MYREMALM PLANTAGEGEDHUS PLANTAGE

Havredal PlantageGindeskov Krat

STENDAL PLANTAGEWinklers Plantage

GULDBORGLAND PLANTAGEFællesjord

SJØRUP PLANTAGERyde Plantage

Hjerl Hede Plantage

STUBBERKLOSTER

Mølgård Plantage

PLANTAGE

Dalsgård Plantage

Tastum Plantage

Nyholm PlantageBønding PlantageBustrup Plantage

OverkopmosePLANTAGENybo Jordbromølle Skov

FINDERUP PLANTAGEEgebjerg Plantage

Ludvig Schrøders Plantage

MØNSTED PLANTAGEMønsted Kalkværk Plantage

MORVILLE PLANTAGEGårsdal KratDaugbjerg Plantage

Carl Moltkes PlantageØrbækgård Plantage

SKIVE Møndal PlantageDommerby HedeKrabbesholm Skov

DALGAS PLANTAGE

Munklinde Plantage

Knudstrup Plantage

Stenholt SkovVandsskov

Mausing Skov

PlantageUlvedal

VesterskovGudenåcentralens Plantage

Marsvinslund Skov

Dalsgård SkovDuelund Skov

Birkeskov

Inderø Skov

VesterskovUrskov

ØsterskovGjern Plantage

Serup Skov

Klintrup Skov

GJERN BAKKERStorskov

Hammel MølleskovSkov Kildedal Skov

Frijsendal BakkerBakkeskovVodskov

AllingklosterORMSTRUPBorre Skov

KlosterskovHvorslevgård Skov

SKOV

Sahl HedeSvejstrup Hede Skov

Bjerring EgeskovLangskov

Margrethelund

Lille TraneskovFindskov PlantageVIBORG HEDEPLANTAGE

Undallslund

Torsager Skov

Boller

LIEBES PLANTAGE

Krat Skrikes Plantage

PlantageBjørnhusTrinderup Plantage

BrostrømsPlantage

Sødal SkovVorde Bavnehøj Plantage

Stenkildehøj Plantage

Tårupgård Skov

Randrup SkovViskum SkovNeckelmanns Plantage

Løvskal Skov

Vindum SkovUlstrup SkovTukær

Velds KratSøndervium

Formyre SkovGammelby PlantageTorup KratBredbakke

Fastruplund SkovBIGUM SKOV

Flarup PlantageMalvinelund

LINDUM SKOVBrigsbjerg Krat

Ginderup PlantageNæstild Skalle

Lysenhede PlantagePræstegårds Plantage

Højris SkovHøjris PlantageSallingsund PlantageHalkhoved Plantage

Ravnkilde Skov

KnudsskovAksellund

C.E. FLENSBORGS PLANTAGENørredal Plantage

Bak Royels Plantage

Havbjerg Skov

Eskær SkovKlosterlund

Skærris

Vesterbølle Plantage

KratÅgesbankerPlantagen

HelgasmindeTREND SKOV

Skærbæk PlantageSkarregård Plantage

Sennels Plantage

Præstegårds Plantage

Myrhøj PlantageJungetgård

TREND STORSKOVURHØJE PLANTAGE

Kragehøj Plantage

Færker HedeBjørnsholm PlantageLundgård Skov

Hedegård PlantageMalle Plantage

Plovmandshøj Plantage

PlantageKjeldsens Sundagergårds Plantage

Ulbjerg PlantageHov HedeEttrup Plantage

Hvilsom Plantage

Lerkenfeld Bjerges Plantage

Vesterris PlantageEvaslund

Halvvejsskov

Åstrupgård Plantage

StøvleskaftetUlvebjerge

Øls KratHørby Plantage

Ømark PlantagePræsteskov

ROLD SKOV

Nørager Skov

Skatskov

Havbrohøj PlantageSøttrup PlantageLyngholm

Grønning SandeRØNHØJ PLANTAGE

Kornum Skov

Øjesø Plantage

Kærsgård PlantageBeltoft Plantage

JÆGERSBORG SKOVSkovAars VESTERSKOV

Gatten PlantageJenle Plantage

STORE ARDEN SKOVPlantageBrorstrup ØSTERSKOV

Vedsted Skov

Skivum NørrekratLinalyst Plantage

Oudrup PlantageGuldbæk-Hæsum PlantageSkov

Vegger PlantageSebberkloster Hede

HovhedenRåbjerg Slette

NYSTRUP KLITPLANTAGERævehale Sande

KRONENSHEDE

VILSBØL KLITPLANTAGETVED KLITPLANTAGEGråbjerg Sande

VESTER TORUP KLITPLANTAGE

LILD KLITPLANTAGE

Koren Præsteskov

Bodilsande

VANDET KLITPLANTAGE

Langsande

Strængils Bakker

Korsø PlantageHJARDEMÅL KLITPLANTAGEMøllebakker

Knudsbjerg Plantage

Vesløs HedeØSTERILD KLITPLANTAGE

MADSBØL PLANTAGEEsdal Plantage

Blovsgårde Plantage

SVINKLØV KLITPLANTAGETorup SandeKLIM KLITPLANTAGE

Andebjerg Plantage

Hestekast

Stenbjerg Hul

ChristiansmindeHornsgård Plantage

Vår Skov

TINGGÅRD PLANTAGEBrøndum LiStoresande

KOLLERUP PLANTAGE

Brændhede

Henriksø

FOSDAL PLANTAGE

Tranum Aktieplantage

KyøGravlunde PlantageSkal Plantage

Fruerlund

SØNDERHOLM PLANTAGE

TINGSKOVOXHOLM SKOVBlåbærtved

Skeelslund Skov

Koldmose PlantageRævelund

DyrehaveTRANUM KLITPLANTAGEUdholm Plantage

BLOKHUS KLITPLANTAGE

Øgdam

PlantageBleggrav

Hune PlantageBjørnssmæreBrinken Plantage

Hjørring Kommunes Klitplantage

Nybæk Plantage

Nørre Rubjerg Skov

SKJØRRING OVERSKOVOverholt PlantageSkivholme SkovGammel DyrehaveSkov

Voldbyholt Skov

Sall SØNDERSKOVTINNING SKOV

Vejerslev SkovHaurum SkovHAGSHOLM SKOVTislund

HOULBJERG SKOV

Gejlund Bakker

Volstrup Skov

BotofteKorrild

Toholt Skov

Hestehave

Sjelle SkovHøløkke Lyngballe SkovFolby Enemærke

Sabro Krat

Baskær Skov

Nørreris SkovNørreskovKlapskov

Himmerig SkovHaraldslund

Hasager SkovLyngå Skov

Norringure

FruekærSvejstrup Skov

Skov

Nørreskov

Halling SkovSOPHIE-AMALIEGÅRD SKOV

HVILSAGER SKOVTusø SkovØsterskov

SkovKarmarkSkjern Skov

EspelundBrunskov

Hesselbjerg Skov

Skov

SkovlystNørskovÅrup Damme

VellingØster

Vesterskov

TebbestrupNørreskov

Sønderhede PlantageRejstrup Plantage

HviddingBirkelund

KratRanders Nørreskov

ALLESTRUPGÅRD PLANTAGE

Løjstrup SkovEssendrup

BakkerFrisenvold Skov

Sønderskov

Randers Sønderskov

Bjerre SkovRødekratKarlslundFløjstrup Plantage

HenriettelundBakkerRomalt LØVENHOLM SKOV

Sønderskov

Lindbjerg SkovHungstrup Skov

Hald Krat

NørreskovFjordplantagenLøkken

Vistoft PlantageLisbjerg SkovKastrup SkovBærmose Skov

Kvelstrup Skov

Lyngsbækgård PlantageBlåkærHjørretHavskov

GedehaveSkrald SkovSegalt Kær

ROSENHOLM SKOVLangkær

Mygind Skov

Balskov SkovSibirien

Hestehave

PoldhovederneBjerren

SANDMARK SKOVLøkken

Gammel Dyrehave

Knebel Plantage

PlantageProvstgård

Tornholm

Snedkerhus Plantage

Århus PlantageSKRAMSØ PLANTAGE

SKÆRSØ PLANTAGE

Fuglsø SkovTrehøje Plantage

Bråskov

Skov

PlantageFruerlund

Hvitvedgård Plantage

Kipps PlantageBorum

RåddenborgNørlund

Vedø PlantageStenaltskiftet

PlantageSlyngborgFloes Skov

LundenAUNING SKOV

FJELD SKOVFælleskrat

Møllekær

Nielstrup Skov

Hvidbakke Skov

HvedelandØstrup SkovStenalt Skov

DambakkeBjerre Buske

Lunden

Hevringholm SkovPalmoskærEstruplund Skov

BakkerneEgehoved

Holbækgård Skov

Hulskov

Sortemose Ryom

DyrehaveKarhus Plantage

Ålemose

Klemstrup SkovBøjstrup SkovPLANTAGE

Højholt SkovØRBÆKGÅRD

Kejtenhale

DopperneBrøndstrup PlantageBendeskær Skov

TorneneLangskov

OVERSKOVNEDERSKOVSortås Krog

Lillemølle Krat

Fårup PlantageTrinderup Krat

Plantage

Hobro SkovApotekerskov

Viggo Dresings Plantage

Ormeskov

Kongsdal SkovHannerup

Vivebrogård SkovStenstrup Lund

Torup LundFruelund

Egelund

NØRLUND SKOVMølleskov

Buchtrops Plantage

HEM SKOV

Brokhede PlantageNonneholt

Vesterskov

Dyrby Krat

Sem KirkeskovPlantageKlosterhøj

Skrødstrup SkovInderhede

Trudsholm PlantageOuegård SkovLundenThygeslund SkovMARIENHØJ PLANTAGEGrimsholt Kær

Vesterskov

Høgholt Skov

NørreskovEgelund

TORSTEDLUND SKOV

HESSELHOLT SKOVHELLUM SKOVSønderskovVælderskovBjergeskovFruesko

Sekshøje PlantageHjedsbæk PlantageSkindbjerg LundRåkildegård SkovHOVHEDEFrendrup HedeBonderup Bakker

Fræer PurkerTeglgårds HedeTeglgård Plantage

SIEM SKOV

BuskeBælumTOFTE SKOVHaleskov

Volsted PlantageLystskoven

Refsnæs Skov

Blåhvæse

Purkerne

HØSTEMARK SKOVBøgeskrænten

SØDRINGHOLM SKOVUlvegalgen Julianeholm

Demstrup Skov

Yderhede Plantage

SkovshovedAjstrup KratLunden

LienMøllekrat

GrønholtEendelen

VESTER LOVNKÆRLOVNKÆR

Bjørnholm

BønderskovViffertsholm HovskovViffertsholm DyrehaveFredenslund SkovRavnborg Skov

Tofte BøgeEngskov

DYREHAVEElleskov

AhlEgedalØstre Plantage

Storskov

Granskov PlantageSønderskovFredskov

Bjørnkær

Hyllested Plantage

Kær HestehaveFredskov

Stokkebjerg

Birkeskov

Strandplantage

Højbøge

Lunden

KATHOLM SKOV

Dyrehaven

Adellykke

Tyknet

Langskov

RøverstuenSvineskov

Annebjerg PlantageHøbjerg Kær

HavknudeHarebjerg

Ramten SkovNeergårdsminde Plantage

Grenaa KommuneplantagePolderrev Plantage

Skærvad Skov

SOSTRUP HEDEMøllekær

DyrehavePlantageHemmed

Bavlund

Rødeledshoved

Albæk PlantageEMMEDSBO PLANTAGE

Søren Kannes Plantage

NederskovOVERSKOV

WilhelminelystHermannsgave

DRASTRUP SKOVRestrup SkovAalborglund

Hvorup og Hedelund PlantageBrorholt Skov

Branths Plantage

CentralskovenHvorup MoseMøgelbjerg Plantage

Lundby KratKongshøj Skov Tvebakke

Egensekloster SkovHALS SØNDERSKOVStrandgårdens PlantageHALS NØRRESKOV

Feltbaneskoven

Gravenskær

Storemose

Vang Skov

PlantageAslundVester

RytterplantagenHoltegård Plantage

Melholtgård Skov

PlantageRævhede

Ørnereden

DyrehaveGrevens Ris

Ny Egedal Skov

Grindsted Plantage

TøgerslundHjortnæs Plantage

Nibstrup PlantagePilegårdsmølle Plantage

DRONNINGLUND STORSKOVKorslund Plantage

Kølskegård KratKælderbakker

Grevens HegnLyngmose Skov

Geltzers Plantage

STAGSTED SKOVVesterskov

Stensbak Skov

Grønskov

Lunken Plantage

PAJHEDE SKOVLangmose BjergeBoller Skov

Nymølle Plantage

BisnapPræstens Plantage

TornflageGettrup Skov

Galtrimmen

Ørnholt

Hou SkovMelholt Skov

Hestehave

Melholt Plantage

Melholt Rimmer

Margretelund

Krattet PindbakkerFruensbøge

Rævdal Skov

Stenhulsskov

HestehaveHoltetEndelt Skov

GrevsmoseDigemose

PlantageSøheden

Dybvadkær

Falden SkovHytten SkovDyrheden SkovKvistskovMøllehave

FruerlundRævebakke

Skov

Sæbygård Skov

Holbæk KærFladholt

Rugtved Skov

Løgtved Skov

BuskbakkeSkarpholt PlantageStolsholt Plantage

Bitteby Skov

Rubjerg KlitplantageKajholm Lund

Vejby Plantage

Bjergbakker

Bagterp PlantageFrk Rottbølls Plantage

TORNBY KLITPLANTAGE

Bøgsted PlantageHjørring-Astrup Skov

PoulstruplundBoller Plantage

Tidemandsholm SkovBØRGLUMKLOSTER SKOV

Ås PlantageHarken Plantage

Gærum HedeplantageVandsted PlantageRountved Plantage

Slotved SkovBaggesvogn Skov

Vester TolneMølskov KlitØsterskov

Vorholt SkovOdden Skov

SkyttekrogOdden Plantage

Nejst PlantageLILLEHEDEN KLITPLANTAGETVERSTED PLANTAGE

Rugtved SkovÅLBÆK KLITPLANTAGE

Odden Plantage

Koslet ØSTERSKOVØsterklitVibeslette

Langmose

Tislum Plantage Fylleled SkovVandværksskov

Fjelsted PlantageTOLNE SKOVSkærum Nørrehede

Stensbæk Skov

Eskær Skov

Skårup Skov

Søndergård PlantageSønder Storgård Plantage

FlesbjergLovkær Skov

Rævdal

Vrangbæk Skov

Skov

GrelshedeBangsbo SkovMøllebakken

Elling KommuneplantageElisehøj Plantage

UGGERBY KLITPLANTAGE

BUNKEN KLITPLANTAGE

PorsdalRåbjerg Plantage

Elkær Plantage

Gårdbogård Plantage

SKAGEN KLITPLANTAGERødstens Klit

Vestensylte

KirkeklitByfogedskoven

Kildeklitten

Kirkemilen

Holmbæk PlantageSvinehaven

LÆSØ KLITPLANTAGEVester Foldgård

Dyndsig

Bobakker

LundenHankær

Øster Foldgård Sandvad

KeldskovDyrehave

KirkeskovLavshave

EgeskovDyrehaveLindø

Høvænge SkovÅlholm HestehaveFolehave

CharlottenlundAlsø SkovNy Fredskov

Kårup VængerLanget Skov

RomsøSTORSKOV

IndtægtenKrabbeskov

BøgeskovFrostrup SkovEttehave Skov

IndtægtenDrengskovSkovhave

SkovsmindeGRÆNGE SKOVKransen

RODEN SKOV

BorretGrønnæsBøget

BØTØ PLANTAGEDyrevænge

Hestekobbel

BækkeskovFrejlev Skov

Fjelde SkovHydeskovHelliggejstskovHAMBORG SKOV

Græskobbel

Sløsserup SkovSønderskovLindeskovIndelukket

Bangsebro SkovRørmarkStensoreSkifterne

StudehaveKohave

Hildesvig SkovVigsnæs SkovPræsteskov

MALTRUP SKOV

STORSKOVKogangenStigmose

Kallø SkovOdden

Vålse VesterskovResle Skov

HejreskovSønderskov

Alstrup Skov

FærgemarkSkerne Skov

NebøllegårdSkov

Bruntofte SkovVesterskov

Kvindeskov

Hannenov Skov

NordskovJerris

VestervængeKorsnæb

VesterskovValnæs Skov

Orehoved Skov

Vintersbølle Skov

Store Fredskov

Alslev SkovFarnæs SkovLymose Skov

Sortsø Hestehave

Fiskebæk Skov

Radbjerg Skov

Indelukket

Ravnstrup SkovHallerup Skov

HOVEDSKOVSystofte Skov

Tromnæs Skov

TeglskovÅlebæks SletteMaltved

KORSELITSE ØSTERSKOVBønnet Skov

MELLEMSKOV

SkovOvstrup

Tårup Skov

ØsterskovSullerup Skov

Skjoltrup Vænge

Store Rørmose

Liselund SkovKongsnæs

PilelyngHøgholt

FredskovSortsø

ArnevængeNyhaveØsterskov

STENSBY SKOVSøskovNørrehave

Lille Fredskov

Langebæk Skov

Færgelund

Gammel DyrehaveNylukke Skov

Sandvænge

Østerskov

TrævængeYmpehave

SlotshavenFanefjord SkovStrandskov

Dyndshave

Viemose Skov

Eng

Keldbylille Byhave

Grønved SkovEngelskhave

ØksnehøjPlantehaverne

Stengærds MoseKnudsskov

Karrebækstorp Skov

Stubbene

SofielystBasnæs Skov

SkovOreby

DjævlekrogKuskeskov

Troldbjerg SkovParadiset Råskov

Teglstrup Skov

Røstofte KohaveHestehave

StokketDYRLEV SKOV

Sønderskov

LundenHastrup SkovMollylund

JarsskovVejlø SkovMarbjerg SkovKirkeskovStenskov

Bellevue Skov

MelteskovRisby SkovLystskoven

Rettestrup PlantageSjolte SkovLEESTRUP SKOVKristiansholm Plantage

Syllinge SkovSALTØ SKOV

TofteskovHarrested SkovKohave

Rådmandshave

Fensmark Skov

Øverste HaveSkytteskov

BøssevængeSTENSKOV

TVEDEVÆNGEStubbeskov

Dyrehave

Engelstofte SkovEnemærket

Borup RisTokkerup OverdrevCapions Skov

Størlinge Skov

KALBY RISBrandelevholmeFredskov

PinetumKohaveHarpelev

Hesede Overdrev

DENDERUP VÆNGE

GavevængeBoserup Plantage

Everdrup Lund

HestehaveRottetykkeKvierum

HestehaveHASLEV ORNEDØsterskovRåenBolhave Boholt Skov

Studemose SkovDyrehaveGammel

Sofiedal HestehaveLunden

MunkeskovGREVINDESKOV

DyrehaveTrævængeViemose Hestehave

HestehaveMern HestehaveSkov

EgeskovHovskovLillemark Skov

ValleboStubbevænge

SkovNeble

BugtvedSkalsby KohaveRekkende SkovBøget

VesterskovHollænderskov

KohaveFaksinge Skov

Oregårdsvænge

Egemose

RakketHolbækvænge

HejreskovSkibinge Hovedskov

Offerlunden

Skovshoved Lund

RidefogedlukkeUdby Skov

SpejlsbySkov

KohaveTogholmFredskov

Store HestehaveBønsvighoved Skov

Orup Tykke

Hovskov

Tingerup Tykke

HESEDE SKOVNYGÅRDSVÆNGE

FolehaveKohaveSTRANDSKOV

KalvekrogenElmue VængeHylleholt Skov

Mølleskov

SkovvængerMonsholt

VALLØ STORSKOV

Dyrehave

GANNESKOV

NyskovTokkeskov

ØsterskovVester IndelukkeMøllevængeAlmindevænge

VesterskovHestehaveLund Hestehave

DyrehaveFællesskov

Kobbelskov

SønderskovBolskovArnøje HestehaveKirkeskovRåhoved Skov

GUNDERUP KOHAVE

Højeruplund

KongeskovProfessorskov

Frejas Hal Gjorslev Bøgeskov

Råby OvedSTORE KLINTESKOV

Busene HaveBøgeholt

BjergeneKrageskov

LukkeStubberup

Have

Østermark

GræsgangenLilleskov

SØNDERSKOVTroldholmsmose

Bøgeskov

ALSTED SKOV

Bulbro SkovKrebsehusvængetBjernede Storskov

Lille Ortved SkovVrangeskov

STORE BØGESKOVStore EnemærkeMølleskov

Bodal PlantageØstrup Skov

Ordrup Skov Keldeskov

Lerbjerg Skov

HØJBJERG SKOVE

MAGLEBJERG SKOVSandås TykkeHUMLEORE

Vedskølle OverdrevMagermark

Magleholm

Dyrehave

Nørreskov

Birkholm

SkovHøedStore

Skov

HEJEDE OVERDREV

Atterup

Stære SkovStorskov

Lille Høed SkovMAGLESKOV

KlosterskovHestehave

Helvigstrup SkovLilleskovSkamstrup Seje

Syvendeskov

Grøntved OverdrevFriheden

OrekrogMøllekrogAbildhave

Urtehus SkovGalge OverdrevRummetHellede Skov

FruerskovStrandskov

LodskovKohaveKildeskov

Lunden

Hagested Skov

FærgerendeEriksholm SkovDragerup Skov

Hørby Skov

Hønsehals SkovEnghave

Nederskov

JydeskovBroskov

Dyrehave

SøenOverdrevsskovBorrevejle SkovOrdrup Skov

BjergskovOren

Slorup Skov

Indelukket

Boserup Skov

Hønsehalsen

Egholm SkovGammelgårds Have

Saltsø SkovGrødsø

StorskovVesterskovKrabbesholm Skov

JÆGERSBORG DYREHAVE

LillevangÅSHØJE OVERDREV

ÅsenLunden

DyrehaveTÅGERØD SKOVPramskovLELLINGE FRIHEDGræsmark SkovSkovhus VængeSkov

EjbyRye Skov

Ebberup Skov

Kløvested Skov

Trylleskoven

MAGLEBY SKOV

Billesborg Indelukke

JærnenDyrehave

Firemileskoven

Røgerup SkovKisserup LodSkov

HyrdehøjRørmose

Tune Landboskov

BregnebjergDyrehave

ØstskovEnemærke Gulddysse Skov

Tranelunden

BrøndbyskovenVESTSKOVENLedøje PlantageSlotsskoven

Jonstrup VangSkinderskovenLøkkenKONGSØRE SKOV

Ulkerup SkovStokkebjerg Skov

Krageholm

DalerneSobakke Skov

Annebjerg SkovNORDSKOVENNakke Skov

Vibrandtsmose

Store EskemoseGrønnesse Skov

Enghaveskoven

Færgelunden

Julianehøj SkovSømer SkovPlantage Sperrestrup SkovStorgård

Enghave

SlotshegnStrandbakkenLangevad Plantage

Fyrbakken

Kongens Lyng

STUDEHAVEKohave

Bromose

FÆLLESSKOVLille Eskemose

HolteskovSonnerup SkovLystskov

Brødemose SkovVinderød Skov

ASSERBO PLANTAGE

Ullerup Skov

Liseleje Plantage

Lyngen

Egelund

HEGN

På Sandet

Arresødal Skov

Tibberup HolmeHøbjerg HegnVALBY HEGNHilkers Krog

TISVILDE

Grønlien SkovStrandstub

Farum Lillevang

Lille HareskovMaglemose

GANLØSE ORE

Lystrup SkovGanløse

Eged

DyrehavemoseBrødeskov

Lyngby SkovFreerslev Hegn

Kirkelte Hegn

Lunden

Store JunkerdamIndelukketSelskovSTENHOLTSVANG

FREDERIKSDAL SKOV

KrogenlundNyvang

Uggeløse SkovRAVNSHOLT

Ryget

STORE HARESKOVNørreskov

Luknam

RUDE SKOVJÆGERSBORG HEGN

SønderskovTykke OverdrevTOKKEKØB HEGN

Høvelte Skov

StasevangNyvangGRØNHOLT HEGN

STORE DYREHAVE

FolehaveDonse Overdrev

Auderød Skov

HORSERØD HEGN

GRIBSKOVRankeskov

PibervangOstrup KobbelTinghus PlantageHARAGER HEGNAggebo HegnGræsted Hegn

Øllemose

Fyrsletten

Odderdam Vang

DANSTRUP HEGNVangKrogdal

Sørup Hegn

Nederste KobbelTEGLSTRUP HEGN

NYRUP HEGN

SnævretKongenshave

KLOSTERRIS HEGN

StrandhavenGilbjerg Skov

Hornbæk PlantageRisby Vang

Horneby Sand

PinseskovenKongelunden

UgandaskovenLunden

Charlottenlund

Amager Skov

Fortunens IndelukkeRavnholm

Geelskov

Skodsborg EngTrørød Skov

Ermelund

Christian IX's Hegn

Douchebad Mose

Næbbegård PlantageSjælsø LundUlvemose

LaveskovTulstrup HegnHolmeskov

HejreskovKelleris HegnKROGENBERG HEGN

Gurre VangEgebæks Vang

Hammermølle SkovGåsedam

PEDERSKER PLANTAGECurdtslund

ALMINDINGENRønne Plantage

Hasle Lystskov

Sorthat

FuglesangRutsker Plantage

BorrelyngStenløse

Slotslyngen

BODILSKER PLANTAGELobberne

Pedersker SkovLongerne Krakken

PARADISBAKKERNE

DueasperneHøjskoven

BrandsskovJomfruskov

Ellet

Hallegård SkovSoneskov

POVLSKER PLANTAGEBlykobbe Plantage

GaltebuskeRØ PLANTAGE

KlinteskovAAKER PLANTAGEINDLÆGGET

SplitsskovKlemensker PlantageRisen

HøgeelleTorpebakker

Krakken

HestehaveTroldeskoven

Klinteløkke

PræsteskovSødeskov

Gryet

Strandskov

Pludset

Nyker PlantageStangemarken

Ellemyr

Østermarie PlantageHelvedsbakker

Krækket

Nordskoven

Frenne MarkSydskoven

KlinteneGudhjem Plantage

Østerlarsker Plantage

Bøtø Fang

Danmark er

10.000 skoveI Danmark er der over 200.000

registrerede stednavne.

På dette kort har vi leget lidt med

skovenes stednavne.

En stor skov er skrevet med store

teksttyper og en lille skov med små

teksttyper.

Herefter har vi med løs hånd placeret

skovenes stednavne på kortet. Du kan

derfor godt køre i skoven, hvis du

bruger dette kort.

Fo

to: j

oh

nny

Mad

sen

/bio

foto

/Sca

np

ix

52

Nyt fra Natur

Friluftsrådet har netop fastlagt temaet for konkurrencen om at blive Danmarks Frilufts-kommune

2012. Denne gang skal kommunerne sæt-te fokus på friluftsliv i ’blå områder’, dvs. fri-luftsliv i tilknytning til sø, å og hav. Vinderen af konkurrencen bliver hædret med en præ-

mie på 250.000 kr. til nye friluftsfaciliteter og vil samtidig kunne bryste sig med titlen ’Danmarks Friluftskommune 2012’.

Temaet for 2012 er valgt, fordi vandet har en stor rekreativ værdi. De fleste menne-sker er fascineret af vandet. Vand er med til at give landskabet karakter, det skaber va-riation og flotte synsoplevelser, og det dan-ner grundlag for et særligt dyre- og planteliv. Vandet giver mulighed for at komme ud at sejle, svømme, fiske og lege. Er der en sti langs vandet, giver det muligheder for at gå, cykle og ride tæt på naturen og opleve års-tidernes skiften og naturens mangfoldighed. De ’blå områder’ er med andre ord vigtige for friluftslivet.

Konkurrencen skydes i gang i løbet af for-året 2012. Det sker via hjemmesiden www.

friluftskommune.dk. Alle landets kommuner kan deltage. Det kræver blot at kommuner-ne udfylder et ansøgningsskema og sender det til Friluftsrådet.

Vinderen af konkurrencen i 2011 blev Fa-aborg-Midtfyn Kommune for temaet Adgang til natur og landskaber.

Find inspiration til fremme af friluftslivet i ”blå områder”:

· http://www.friluftsraadet.dk/media/60250/idekatalog_blaa_omraader.pdf

· http://www.blaaflag.dk/· http://www.friluftsraadet.dk/media/149734/sejladsrapport.pdf

Blå områder er vigtige for friluftslivet

blå områder er vigtige for friluftslivet.

ark

ivfo

to: t

erke

l bro

e c

hri

sten

sen

/bio

foto

/Sca

np

ix

Selvom man er begyndt som en pløjemark, kan man godt ende som et blomstrende overdrev fuld af sjældne planter.

Det lyder som et eventyr, men er i virke-ligheden historien om området ved Hunde-vængsgård på det østligste Møn, som, Natur-styrelsen mener, skal fredes.

Her har 17 års fravær af landbrugsdrift sam-men med helt specielle kalkrige jordbunds-forhold nemlig medført en sjælden naturty-pe med et usædvanligt mylder af forskellige blomster.

Skovgøgelilje, dueskabiose, knopurt, meri-an, køllesværmere og markfirben hører til de mange forskellige planter og dyr i området. Desuden er der gode chancer for, at den sort-plettede blåfugl - en sommerfugl, der har sit

eneste danske levested på det nærliggende Høvblege - vil indvandre til området.

Det er ikke kun sjældne planter og dyr, der får de bedste vilkår med fredningen. Nye stier vil også komme publikum til gavn, hvis fredningen gennemføres.

Herfra vil man kunne opleve naturen og ud-sigten over Møns Klint, Østersøen og Klinte-skoven. Fredningsforslaget omfatter et areal på i alt 28 hektar, hvilket svarer til 40 fodbold-baner.

Danmarks Naturfredningsforening og Vor-dingborg Kommune har rejst den frednings-sag, som Naturstyrelsen nu har besluttet at støtte. Det er nu op til fredningsnævnet at be-slutte, om fredningen skal gennemføres.

Eventyrlig fredning på Møn


53

Nyborg Strand 22.-23. maj 2012

Tilmeldingfra 15. december

www.naturogmiljo2012.dk

Hvad?

At samle hele natur- og miljøsektoren til et brag af en konference, så vi i fællesskab

kan sætte retningen for udviklingen af den

danske natur og miljøet

Hvem?

Medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesse organisationer

og de private virksomheder

Konferencen arrangeres af:I samarbejde med:


54

Af | Rie Søgaard Jensen, Dansk Bygningsarv A/S

bæredygtighed. Over de sidste 100 år har Livø været et sted for eksperimenter. Her lå Danmarks smukkeste fængsel for ’kriminelt aandsvage’, og efter anstalten lukkede, kom øen til at huse først en stribe kunstnere og siden en gruppe vietnamesiske flygtningebørn. I dag forsøger Livø igen noget nyt: Øen skal være Limfjordens bedste besøgs- og feriested og Danmarks første selvforsynende energiø.

Livø skal være naturens stillekupé


55

Allerede når man stiger om bord på færgen i Rønbjerg Havn for at tage til Livø, får man fornemmelsen af at være på vej til en anden og mere eksotisk verden. En verden, hvor der er stjerneklart, et velbevaret kultur-miljø og en sælkoloni, som yngler i sensom-meren. Hvor man kan stille frekvensen ind på mere stille lyde. Hvor der hverken findes fjernsyn eller biler, og hvor en traktor, der skal gøre det ud for taxa, samler én op, når man ankommer til stedets lille havn. Her er man koblet fra resten af verden. Fremtidens måske største luksus.

Livø får ny forretningsmodelMen de mange kvaliteter til trods er Livø også udfordret. Hvert år kommer færre og færre besøgende hertil, bygningerne er utidssvarende og el- og varmeforsyningen både forurenende og dyr. Det vil Natursty-relsen Aalborg nu lave om på. Under over-skriften Naturens stillekupé skal Livø være Limfjordens bedste besøgssted og refu-gium og den første ø i Danmark, der bliver selvforsynende med vedvarende energi.

Et netop afsluttet forprojekt har under-søgt mulighederne for at føre de ambitiøse mål ud i livet, og næste skridt bliver en realisering i tre faser startende med en sondering efter samarbejdspartnere og finansiering. Projektet skaber et indtægts-grundlag for fremtidens lokalbefolkning og nytænker øens forretningsmodel, som nu får tre ’ben’: Livøs bygningsmasse skal

sættes i stand og indrettes til overnatning i de autentiske rammer, lokal produktion af vedvarende energi skal etableres - og ikke mindst bliver et forretningskoncept, der ud-vikler og formidler øens natur, kulturmiljø og lokale fødevarer til turister, også sat i gang.

Kulturmiljø med potentialeSå snart man går i land, synes Livøs poten-tiale som feriedestination åbenbar. Ople-velserne er her allerede og omfatter blandt andet et unikt, historisk kulturmiljø med kridhvide bygninger, der ligger som perler på en snor langs ’hovedgaden’, øens eneste rigtige vej. For præcis 100 år siden, blev husene første gang taget i brug til forvaring af kriminelle og ’aandsvage’ og mennesker, der ikke passede ind andre steder. Frem til 1961 kom mere end 700 mand til at opholde sig ufrivilligt her i det, der må have været Danmarks yndigste fængsel. Da an-stalten lukkede, efterlod den et velbevaret kulturmiljø, som i dag huser øens blot tre familier, et utidssvarende feriecenter, en kro og naturskolen.

Nu skal det hele sættes i stand under mottoet: Æstetik og byggeskik anno 1880-1920. Målet er at fremhæve og fremelske det enkle, det autentiske og helheden gennem brug af traditionelle byggemateria-ler og en høj standard for vedligeholdelse. Derudover skal sammenhængen mellem bygningernes oprindelige ydre og slidte indre forbedres. Her hersker stadig en lugt

af lejrskole med linoleumsgulve, rungende sovesale og ét stort fælles baderum. Og ikke mindst skal her indrettes et vinterre-fugium for kunstnere og mennesker, der blot søger fred og ro og ikke kræver megen anden service end eget værelse og bad, rare fællesrum og muligheden for at købe en fødevarekasse med lokale produkter.

Levende feltlaboratoriumDen statsejede Livø Avlsgård er én af hjør-nestenene i fremtidens turismeforretning. Her skal Livøs besøgende så vidt muligt kunne købe lokalt produceret frugt, grønt, kød og korn og nyde veltillavede måltider baseret på lokale fødevarer. Og så skal gården udvikles til besøgssted og udstil-lingsvindue for Naturstyrelsens økologiske landbrug på en måde, der demonstrerer, hvordan landbrug og energiproduktion kan spille sammen. Blandt andet ved at bruge køernes dybstrøelse til at lave biogas af.

Også naturen bliver en væsentlig del af turismeforretningen. For selvom det kan lyde som en kliché, er det ikke til at komme udenom: Livøs natur er unik. Den er et miniaturebillede på hele landet og rummer alle de typer flora, der findes i Danmark. Dermed udgør også øens natur et særligt varemærke for øen med oplevelser, man ikke finder magen til noget andet sted. Fra hav til hede, strandenge til overdrev. På Livø finder man både løvskov, nåleskov, søer, moser, spiselige planter og noget så

Al energiproduktion sker lokalt på Livø i modsætning til for eksempel Samsø, Ærø og Anholt, som alle er koblet op på fastlandet.

>

Teknik & Miljø / December 2011nAATUr

56

>

sjældent som en egeurskov. I klinterne ned mod vandet kan man studere moler og plastisk ler. Og fordi øen er bilfri, kan man slippe sine børn løs. En næsten uhørt frihed for moderne bybørn.

Gennemføres Naturstyrelsen Aalborgs vision skal fremtidens Livø være et levende feltlaboratorium, som både aktiverer og for-midler naturen. Et sted, hvor man kan sove i hængekøje i den oldgamle troldeskovs krogede egetræer eller tilberede spiselige planter i det fri. Måske kan man komme lidt tættere på sælerne, fiske eller sejle i havkajak.

den selvbærende øOgså Naturstyrelsen Aalborgs mål om Livø som selvbærende ø bidrager til fortæl-lingen om et enestående sted. Drømmen er, at energiprojektet på Livø vil inspirere andre småøer og afkoblede lokalsamfund til at tænke i lokal produktion af vedvarende energi. Ude i verden har man allerede fået øje på potentialet, og indtil videre skeler det større EU-projekt C2C Islands med inte-resse mod initiativet i Limfjorden.

Visionen kan synes utopisk, men er det ikke. I modsætning til for eksempel Samsø, Ærø og Anholt er Livø koblet fra fastlandet, og al energiproduktion sker allerede lokalt på øen, blandt andet ved hjælp af en die-selgenerator. I fremtiden skal den erstattes med nye vedvarende energiløsninger, der

ikke nødvendigvis bliver særligt synlige eller spektakulære. For bæredygtighed, når det er bedst, kan ikke ses. I stedet handler det om at lave løsninger, der falder ind i miljøet og bruger ressourcer fra det økologiske skov- og landbrug på øen: Biogas fra køerne og flis fra skoven.

I projektets første realiseringsfase skal fjernvarmenettet og elektricitetsnettet ud-skiftes og renoveres, og solcelleanlæg og små vindmøller skal anlægges på havnen. Biogasanlæg, høtørringsanlæg og en træfy-ringskedel etableres også. Og ikke mindst skal den del af de historiske bygninger, der fremover skal i brug som vinterrefugium, nænsomt energirenoveres for at reducere varmetabet. Alle andre bygninger får lov at forblive som de er.

Fra fængsel til fristedMen det mest sjældne, Livø har at byde på, er måske noget helt andet: Stilhed. Også mentalt er øen afkoblet, og når man er her, synes verden uden for langt væk. Det samme gælder øens nære fortid, som kun har afsat små spor på øen, men er spækket med drama. I 1975 slog en journalist sig ned med en gruppe forældreløse, vietname-siske flygtningebørn. Før dette blev øen be-sat af en gruppe kunstnere, der med Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby i spidsen gjorde et fejlslagent forsøg på at drive økologisk land-brug, men blev forvist af politiet.

Da øen stadig var ’aandsvageanstalt’ skete det, at barfodede indsatte prøvede at flygte henover isen om vinteren. Som regel mislykkedes flugtforsøget, og den formastelige blev enten fanget igen og sat i isolation eller druknede i Limfjordens is-nende vand. Dengang var Livø et sted, man flygtede fra. Lykkes projektet, bliver øens fremtid lige modsat. Et sted, man flygter til.

Følg projektet

udviklingen af livø er inddelt i tre faser: en to-årig fundraising- og organisationsfase, en tre-årig første realiseringsfase og en fem-årig an-den realiserings- og perspektivfase. naturstyrelsen aalborg står bag pro-jekt ’naturens stillekupé’. Miljøstyrel-sen og Realdania har bidraget med finansiering til forprojektet.

Følg projektet på http://www.naturstyrelsen.dk/natur-beskyttelse/naturprojekter/Projekter/Himmerland/livoe/groenlivoe.htm

de kellerske anstalter, der lukkede ned på livø i 1961, har efterladt et bevarings-

værdigt kulturmiljø.

livø blev i 2009 optaget i den nationale naturkanon, der rummer 216 eksempler på dansk natur

- både den sjældne og den velkendte.


57

Af | Hans Nielsen, Landbrugs- og vandpolitisk medarbejder, Det Økologiske Råd

Kommunerne bør være mere aktive for at få flere rene søer

Manglende indsats for renere søer

Søer med spejlklart vand og en rig under-vandsvegetation er blevet en sjælden ople-velse i Danmark. Det skyldes, at de fleste søer gennem de sidste 100 år er blevet belastet med spildevand fra husholdninger eller fosfor fra landbruget.

Da amterne i 1980erne udarbejdede vandområdeplaner, blev der stillet markante forbedringer af vandmiljøet i udsigt, så bl.a. søerne igen kunne få et rigt og varieret plante- og dyreliv; men vandområdepla-nerne blev en fiasko, for der blev ikke blev sat nogen tidsfrist for opfyldelsen af deres målsætninger. I 2000 blev EUs vandramme-direktiv vedtaget, og der blev skabt nyt håb om markante forbedringer af vandmiljøet, fordi der nu blev sat en tidsfrist for opfyl-delse af målsætningerne.

Udgangspunktet i direktivet var, at alle søer mindst skulle opfylde målsætningen god økologisk tilstand i 2015, men ved særlige forhold kunne fristen forlænges til 2021 og ul-timativt til 2027. Håbet om markante forbed-ringer i 2015 blev knust med Naturstyrelsens forslag til vandplaner, der vil betyde en tilba-gegang i antallet af søer med høj økologisk tilstand og stort set ingen fremgang i antallet af søer med god økologisk tilstand i 2015.

et tilbageskridt for de reneste søer Ifølge forslagene til vandplaner har kun 112 søer fået målsætningen ’høj økologisk tilstand’, selv om der i dag er 131 søer,

der opfylder dette mål. Der er således 19 søer, der bliver degraderet fra høj økologisk tilstand til god økologisk tilstand. Dette er en klar overtrædelse af Vandrammedirekti-vet, der ikke tillader, at der sker forringelser af søernes tilstand. Og det vil netop være tilfældet, når søer, der i dag opfylder kra-vene til miljømålet ’høj økologisk tilstand’, fremover blot skal opfylde kravene til ’god økologisk tilstand’.

Der er ikke i vandplanerne foretaget nogen vurdering af, om søer, der i dag ikke opfylder kravene til høj økologisk tilstand, vil kunne bringes til at gøre dette ved at reducere de menneskelige påvirkninger og/eller gen-nemføre restaureringstiltag. For langt største-parten af søerne skyldes den ringe tilstand, at de enten har en høj intern belastning med fosfor som følge af tidligere forurening, eller en høj ekstern belastning med næringssalte – specielt fosfor fra diffus tilstrømning.

Vandplanerne er også et tilbageskridt i forhold til de tidligere regionplaner. Mange søer, der i regionplanerne havde en skærpet målsætning svarende til målsætningen høj økologisk tilstand har nu blot fået målsæt-ningen god økologisk tilstand. Naturstyrel-sen har nemlig ikke villet bringe virkemidler i anvendelse, der kunne føre til, at de igen blev så rene, som de tidligere har været.

Forslagene til vandplaner er således både naturmæssigt og rekreativt et tilbage-skridt for de reneste søer, idet der slet ikke

gøres nogen indsats i vandplanerne for at få genskabt de oprindeligt meget rene søer, som vi har forurenet.

Det fremgår endvidere af vandramme-direktivet, at der kan fastsættes strengere miljømål end god økologisk tilstand, nemlig en høj økologisk tilstand, på baggrund af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser.

Denne mulighed har Naturstyrelsen slet ikke anvendt i vandplanerne, selv om der vil være store naturmæssige og rekreative ge-vinster for samfundet ved at få flere meget rene søer. Det gælder f.eks. Furesøen, der har meget store naturmæssige og rekreative kvaliteter, og som blev verdensberømt for at have Nordeuropas rigeste undervandsvege-tation efter Carl Wesenberg-Lunds grundige undersøgelser for 100 år siden. Naturstyrel-sen er oven i købet ejer af Furesøen.

Kun syv naturligt dybe søer med høj økologisk tilstandDet Økologiske Råd har foretaget en under-søgelse af, hvor mange af de 140 naturligt dybe søer i Danmark, der har fået miljømå-let høj økologisk tilstand, fordi denne type søer typisk har en særlig naturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi. Det er kun er syv af disse 140 naturligt dybe søer, der har fået miljømålet høj økologisk tilstand, og alle syv søer opfylder i forvejen dette mål. Fem af søerne ligger ved Silkeborg >


58

>

(Almind Sø, Slåen Sø, Nedenskov Sø, Blid Sø og Snabe Igelsø), en på Møn (Aborre Sø) og en på Bornholm (Hammer Sø).

Der er således i størstedelen af Dan-mark slet ingen af de naturligt dybe søer, der har fået målet høj økologisk tilstand. Der findes ellers en række søer, som ville kunne opfylde målet, hvis næringsstofbe-lastningen reduceres kombineret med en sørestaurering. Det gælder bl.a. følgende ti naturligt dybe søer: Vandet Sø og Sjørup Sø i Nordjylland, Ulstrup Langsø på Djursland, Hampen Sø og Fårup Sø i Midtjylland, Ulse Sø i Sydsjælland, Maglesø v. Brorfelde i Vestsjælland og Furesø, Buresø og Esrum Sø i Nordsjælland.

Få søer med god økologisk tilstandIfølge Naturstyrelsens forslag til vandplaner har 778 søer fået målsætningen god økolo-

gisk tilstand, og 140 af disse søer opfylder dette mål i dag. Men i 2015 vil antallet kun være steget med 18 søer til 158. Denne stig-ning skal ses på baggrund af, at 19 søer bliver degraderet fra høj økologisk til god økologisk tilstand, så reelt er der ingen fremskridt.

For de resterende 620 søer, der ikke opfylder god økologisk tilstand i 2015, bliver vandrammedirektivets undtagelsesbestem-melse anvendt, idet der meddeles forlæn-gelse af fristen for opfyldelse af miljømå-let. Det er ikke oplyst i vandplanerne, om fristforlængelsen gives til 2021 eller til 2027, som direktivet giver mulighed for. Den massive anvendelse af undtagelsesbestem-melsen begrundes med manglende viden, selv om myndighederne har haft 11 år til at indhente den fornødne viden.

Kommunernes indsatsMed kommunalreformen i 2007 overtog kommunerne en række af amternes tidligere opgaver på natur- og miljøområdet. Det er skuffende, at kommunerne ikke i langt højere krav er gået aktivt ind i at få forbedret søer-nes tilstand af hensyn til deres borgere.

Hvorfor har kommunerne ikke anbefalet højere miljømål end foreslået af Natursty-relsen, og hvorfor har de ikke kritiseret den ekstremt ringe indsats for at få restaureret de mange forurenede søer?

I Naturstyrelsens forslag til vandplaner, er der kun afsat i alt 980.000 kr. til sørestau-rering i Danmark frem til 2015. Det svarer til i gennemsnit 10.000 kr./kommune.

Nu har vi fået en ny regering, som i hvert fald siger, at den vil sætte højere mål på sigt. Nu mangler vi at se det realiseret, og her må vi håbe på kommunernes aktive medvirken.


59

Selvom Naturstyrelsens egen sø, Furesøen, pas-ser fint til kriterierne, har Naturstyrelsen ikke anvendt mulighederne i vandrammedirektivet for, at der kan fastsættes strengere miljømål end god økologisk tilstand på baggrund af en samlet afvejning af de samfunds-mæssige interesser.

Søerne indgår med stor vægt i kommune-planlægningen hos Silkeborg Kommune på grund af naturværdierne og det store rekreative potentiale for borgerne. Silke-borg Kommune er repræsenteret med ca. 50 målsatte søer i de statslige vandplaner, og 18 af søerne er målsat som badesøer. Silkeborg Kommune har i den offentlige høringsperiode givet en række anbefalinger til staten med henblik på at forbedre indsat-sen for kommunens søer.

Silkeborg Kommune har netop anbefa-let højere miljømål end foreslået af staten, sådan som Hans Nielsen efterlyser, idet miljømålet for økologisk tilstand i seks af kommunens søer anbefales fastsat til høj i stedet for god tilstand i overensstemmelse med hidtidig planlægning, de faktiske natur-værdier og flere af søernes beliggenhed i Natura 2000-områder.

Ligesom Hans Nielsen peger Silkeborg Kommune i sit høringssvar på den massive anvendelse af undtagelsesbestemmelser. Silkebog Kommune finder det for eksempel uheldigt, at staten anvender den højeste værdi i intervallet i de søer, hvor man i vandplanen ikke har fundet datagrundlaget tilstrækkeligt til at afgøre, om en sø har en høj eller lav referencetilstand. Det uheldige i denne praksis styrkes ved, at den også an-vendes i søer i Natura 2000-områder, hvor

Habitatdirektivet ellers fordrer et særligt forsigtighedsprincip. Silkeborg Kommune opfordrer staten til at overveje dette om-vendte forsigtighedsprincip erstattet af et forsigtighedsprincip, der tager hensyn til na-tur- og miljøbeskyttelse, som det er normal praksis ved miljøvurderinger.

Silkeborg Kommune har også påpeget, at der mangler anvisninger på handlinger i hele 21 af kommunens søer, hvor målet ikke er opfyldt. Kommunen nøjes ikke med at efterlyse sørestaureringer, men efterlyser også tiltag til at beskytte de mange søer mod yderligere forurening i tiden, indtil der skal ske en indsats. Det anbefales også at finde bæredygtige alternativer til sørestaurering og i højere grad at fokusere på nedbringelse af den eksterne belastning som virkemiddel.

I høringssvaret peger kommunen på, at badevandsmålsætningerne og de fastsatte niveauer for klorofyl for flere af kommunens søer ikke harmonerer, idet man med de fast-satte niveauer for klorofyl forsat må forvente så mange blågrønalger i højsæsonen, at vandet er uegnet til badning. En af de søer, som fortsat vil være plaget af alger, er den forholdsvis dybe Bryrup Langsø, hvor kom-munen netop anfægter sondringen mellem karakteristika for den lavvandede og dybe sø i det statslige udkast til vandplanen.

Kommunerne er aktive for at få flere rene søerDet er ikke kommunerne, der ligger på den lade side, når det handler om at skaffe rent vand i de danske søer. Blandt andre Silkeborg Kommune har arbejdet hårdt for at skabe opmærksom-hed om fejl og mangler i vandplanerne

Af | Poul Hald Møller, Silkeborg Kommune


60

Af | Karsten Krogh Andersen, DISUD- Institut for Bæredygtig Udvikling, www.disud.dk

Vandplanerne skal nu udmøntes i kommunale handleplaner. Ophør af vedligehold af vandløb vil øge vandspejlet i både vandløb og grundvand og dermed øge risikoen for oversvømmelser og uvedkommende vand i spildevandsledninger. Forsyningerne skal reducere overløb ved bygning af bassiner og rense mere spildevand i det åbne land. Hvis planerne gennemføres slavisk bliver det rigtig dyrt for borgere og virksomheder.

Vandplaner bliver bekostelige, hvis de gennemføres slavisk


61

>

Hver kommune skal udarbejde og vedtage en handleplan for, hvordan Vand- og Natur-planerne samt indsatsprogrammet vil blive realiseret. Indsatserne i planerne skal i før-ste planperiode være gennemført i 2015.

Vandplanerne foreskriver mindre på-virkning af overfladevand fra vandindvin-ding og spildevand, bedre fysiske forhold i vandløbene og reduktion af udledningen af kvælstof fra landbruget.

Forsyningerne skal sørge for etablering og drift af de nye og renoverede vandforsy-nings- og spildevandsanlæg. De hermed for-bundne ekstra driftsudgifter, afdrag og renter skal ikke medregnes i Forsyningernes prisloft og kan dermed lægges oven i taksterne.

KlimaændringerVand- og Naturplanerne tager ikke hensyn til klimaændringerne i første planperiode. Det er imidlertid nødvendigt for Forsyningerne at inddrage klimaændringerne allerede i første planperiode for at undgå fejlinvesteringer, da levetiden for nye anlæg er 50-100 år.

I følge nye rapporter og videnskabe-lige artikler fra IEA, IPCC og NASA bliver klimaændringerne hurtigere og voldsom-mere end tidligere antaget med mere vildt og ekstremt vejr. Efter alt at dømme vil klimaændringerne i løbet af de næste 90 år i Danmark medføre 3-6 graders stigning i temperaturen, 30-60% stigning i årsnedbø-ren, 50-100% stigning i max nedbøren, 3 - 5 meters stigning i havvandspejlet og 0,3 - 0,5 meters stigning i øvre grundvandsspejl (dog

3- 5 meters stigning nær havet). Skybrud-det i København 2. juli 2011 var kun en lille forsmag på, hvad der vil komme mere af.

Klimaændringerne stiller således meget store krav til vandløbenes evne til at trans-portere den stærkt øgede nedbør til havet og til at forbygge, at Danmark drukner.

Ophør af vedligehold af vandløbOphør af vedligehold af vandløb vil føre til øget hydraulisk modstand og dermed til øget vandspejl i vandløbene og højere sekundært grundvandsspejl under store nedbør og i nedbørsrige perioder. Herved vil der skabes øget risiko for oversvømmel-ser af infrastruktur, bygninger og marker. Klimaændringernes større og mere intense nedbør vil således yderligere øge risikoen for oversvømmelser.

Oversvømmelser kan undgåsFor at imødegå fremtidens oversvømmelser kan følgende gøres:

•Udvidehydrauliskeflaskehalseivandlø-bene i bredden

•Etableredobbeltprofilerivandløbene-især i de hydrauliske flaskehalse

•Etablerevådområderellersøertilopma-gasinering af vand

•Byggedigerlangsvandløbene•Planteskovlangsvandløbene•Udføredifferentieret,miljørigtigvedlige-

hold af vandløbeneOpstuvning i vandløb stammer sædvan-

ligvis fra hydrauliske flaskehalse på korte og flade strækninger. For at øge den hydrauli-ske kapacitet af vandløbene bør de hydrauli-ske flaskehalse 1) udvides i bredden som dobbeltprofiler og 2) vedligeholdes med grødeskæring og op-

rensning, således at vandledningsevnen øges betragteligt ved store nedbør.

bedre vandledningsevne og økologisk kvalitetDet er muligt på samme tid både at øge den hydrauliske kapacitet af vandløbene og øge den økologiske kvalitet. Ved den rette kombination af øget vandløbsbredde, dobbeltprofiler og differentieret, miljørigtig vedligehold kan både vandledningsevnen og den økologiske kvalitet forbedres.

Ved differentieret miljørigtig vedligehold af vandløbene opretholdes eller skærpes vedligeholdelsen i de hydrauliske flaske-halse og på meget flade strækninger. På strækninger, der ikke er hydrauliske flaske-halse og har et rimeligt fald, kan vedligehol-delsen derimod mindskes eller ophøre.

For at kunne vælge de rette løsninger til at undgå oversvømmelser og samtidigt øge den økologiske kvalitet er det nødvendigt at skaffe en grundig hydraulisk viden om vand-løbene. Til brug herfor er on-line målinger af flow og niveau og hydrauliske modelbereg-ning et godt værktøj.


62

>

nye vådområderEtablering af vådområder kan dels fjerne næringssalte og dels mindske risikoen for oversvømmelser andre steder langs vand-løbet. Der skal imidlertid afsættes årlige driftsmidler til vedligehold og pasning. De våde områder vil med tiden skifte karakter, idet sedimenter og planterester vil få ter-rænet til at stige. Om nogle år vil disse våd-områder blive til højere liggende krat eller skov og vil ikke længere være effektive.

Med klimaændringernes vådere og var-mere klima vil malariamyggen komme igen i Danmark. Dette skal man tage hensyn til ved placering af de kommende vådområder og nye søer til opmagasinering af regnvand.

reduktion af overløb med spildevandMange overløb aflaster for hyppigt og for meget til recipienten. Reduktion af overløb med spildevand kan ske ved:•Rensningafoverløbsvand•Fjernelseafuvedkommendevandi

kloaksystemet•Separeringaffælleskloakeredeoplande•Merenedsivningifælleskloakerede

oplande•Bygningafspildevandsbassiner•Etableringafstørrehydrauliskkapaciteti

det nedstrøms kloaksystem

Ved at bruge og kombinere disse mulighe-der intelligent og optimalt kan der spares mange penge.

spildevandsbassinerPå mange overløb af spildevand skal der etableres nye eller større spildevandsbas-siner samt eventuelt nye eller opgraderede pumpestationer.

Spildevandsbassiner bør placeres hydraulisk, økonomisk, miljømæssigt og driftsmæssigt optimalt. Bassinerne skal ikke nødvendigvis placeres, hvor der i dag er overløb. Hvis det er muligt kan det ofte svare sig at placere få store bassiner uden for byerne på grunde med rimelige fun-deringsforhold. Mange små bassiner inde i byerne er dyre at etablere - der er ofte forurenet jord og generne for beboere og trafikanter er store.

Overløb kan med fordel renses ved sining, flokkulering, adsorption, bundfæld-ning og desinfektion. Det skønnes således, at udgifterne til spildevandsbassiner kan halveres ved at rense overløbsvandet og ved at placere overløbene optimalt langs vandløbene.

Ved udbud af spildevandsbassiner, skal man sikre hensigtsmæssige funktionskrav i form af driftsvenlig og nem betjening, automatisk skylning og renhold af bund og sider, m.v.

Anlægsudgiften for et spildevands-bassin med pumpestation ligger ofte på omkring 10 - 25 mio. kr.. Hertil kommer så årlige driftsudgifter til pasning, vedligehold, oprensning og el.

Da en stor del af flowet som regel er uvedkommende vand, vil dimensionering

ud fra reducerede arealer af de fælleskloa-kerede områder føre til fejldimensionering. Da endog afløbskoefficienterne og den hy-drologiske reduktionsfaktor ofte er skønnet og ikke målt, fører denne store usikkerhed også til fejldimensionering af spildevands-bassiner i rene fælleskloakerede områder.

Korrekt dimensionering af spildevands-bassiner kræver en nøje viden om relatio-nerne mellem nedbør, flow og niveauer. Den nødvendige hydrauliske viden til korrekt di-mensionering er kun mulig ved forudgående on-line målinger og hydrauliske modelbereg-ninger. Eksempelvis er i Gilleleje og i Holbæk udbudt etablering af spildevandsbassiner på grundlag af sådanne on-line målinger og hydrauliske modelberegninger.

Uvedkommende vandUnder regn er det meste af flowet uved-kommende vand i spildevandsledninger i typiske danske byer med blandede separat - og fælleskloakerede områder.

Sporing af dette uvedkommende vand kan effektivt ske med on-line målinger af flow og niveau kombineret med hydrauli-ske modelberegninger. Eksempelvis er i Holbæk sporet store mængder uvedkom-mende vand ved systematiske on-line målinger og hydrauliske modelberegninger gennem en 3-årig periode. Ved efterfølgen-de renoveringer med strømpeforinger m.v. er det uvedkommende vand elimineret, og man har kunnet undgå at bygge dyre spilde-vandsbassiner i byområder.

63

Nyt fra Natur

Med hjælp fra undervandskameraer, histo-riefortællinger på mobilen, udstillinger og nye stier vil Naturstyrelsen sammen med Ferskvandcentret AQUA i Silkeborg gøre Gudenåen til en lærerig oplevelse om åens historie og natur.

Med en uddeling på 5,3 mio. kroner har Nordea-fonden skabt muligheden for et pilot-projekt for, hvordan man kan udvikle tilgæn-geligheden og formidlingen ved Danmarks største å på en moderne og effektiv måde.

Projektet ’Oplev Gudenåen fra kilde til fjord’ vil udvikle koncepter for publikums-venlig å-formidling i udstillinger, i landskabet, på nettet og på mobilen og ad den vej skabe

rum for både oplevelse og læring. Udviklin-gen vil primært være rettet mod Gudenå-da-len, men det er tanken, at koncepterne skal kunne bruges i andre af landets ådale.

Som en naturlig del af projektet skal bor-gerne langs åen inddrages i både udvikling og udrulning. Testpiloterne bliver borgerne i Skanderborg Kommune, hvor kommunens Grønne Råd bliver involveret. Også en Store Gudenå-dag med inddragelse af borgere, for-eninger, virksomheder og institutioner langs åen indgår i projektet.

En styregruppe er allerede på plads, og den går nu i gang med at organisere en føl-gegruppe med repræsentanter for en stribe

interessenter. I begyndelsen af det nye år vil der ligge en plan klar for selve indsatsen.

Det hidtidige arbejde med at gennemføre et nyt forsøg med brug af det såkaldte SIC-system til kystbeskyttelse på Skallingen ved Esbjerg bliver indstillet af transportminister Henrik Dam Kristensen. Transportminister Henrik Dam Kristensen lægger stor vægt på, at der allerede er gen-nemført et treårigt statsligt finansieret for-søg med SIC-systemet ved Skodbjerge på den jyske vestkyst. Forsøget blev afsluttet i 2008 og evalueret af to uvildige eksperter.

Konklusionen fra forsøget er entydig. SIC-systemet er ikke egnet som kystbeskyttel-sesmetode. Henrik Dam Kristensen udtaler: ”I den nuværende statslige kystbeskyttel-sesindsats på den jyske vestkyst benyttes kun internationalt anerkendte og dokumen-terede metoder som for eksempel sandfod-ring. Befolkningen skal tilbydes en så høj sik-kerhed som muligt mod oversvømmelser og kysterosion.

Staten har allerede finansieret et forsøg med SIC-systemet. Konklusionen på forsø-get var, at SIC-systemet ikke er egnet som kystbeskyttelsesmetode. Den konklusion blev uopfordret bakket op af velrenommere-de firmaer som DHI og Niras. Da der ikke er et fagligt belæg for at gennemføre et nyt for-søg, har jeg besluttet at stoppe det arbejde, som den tidligere regering satte i gang på dette område.”

5 mio. sætter gang i Gudenåen

Fakta:Gudenåen er med sine 146 km Dan-marks længste vandløb. Den løber gen-nem byerne Tørring, Ry, Silkeborg, Bjer-ringbro, Langå og Randers. Den har sit udspring i Tinnet Krat nordvest for Tør-ring, 72 m over havet og sit udløb i Ran-ders Fjord, ved Randers. Den er sejlbar for kanofart fra Tørring og afvander et are-al på størrelse med Fyn.

Planer om nyt forsøg med SIC-systemet indstilles

Naturstyrelsen Storstrøm, Arealforvaltning har en mindre fårebesætning af den specielle race Lüneburger, som løbende giver et tillæg af ungdyr.

Naturstyrelsen har selv utrolig stor glæde af dyrene, som styrelsen bruger på nogle få me-get specielle lokaliteter. Bl.a. til hedepleje, for-tidsmindepleje, højmosepleje, skovgræsning, bekæmpelse at invasive arter. Særligt har Na-turstyrelsen god erfaring med bekæmpelse af birk (dunbirk) samt ørnebregne.

Dyrene er meget nøjsomme og kan under de rigtige forhold/lokaliteter fint holdes som en helårsgræssende besætning på en natur-lokalitet med en minimal tilskudsfodring!

I øjeblikket har Naturstyrelsen Storstrøm flere ungdyr, end de selv har brug for. Hvis du har kendskab til kommuner, eller andre part-nerskaber, græsningslaug el .lign., som kunne have glæde af disse gode dyr i en kvalifice-ret naturplejeindsats, kan du kontakte Mik-kel Bornø Clausen på tlf: 7254 3000 eller [email protected]

Får af lüneburgerracen er gode naturplejere

Mangler du får?

Teknik & Miljø / December 2011byG & bOLiG

64

Af | Morten William Nielsen, kommunikationskonsulent, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Københavns Kommune har som en af de første kommuner gjort det muligt for borgere og virksomheder at følge deres byggesag online. Godt 12.500 ansøgere vil hvert år få glæde af den nye løsning, hvor de nemt og hurtigt kan følge med i deres sagsbehandling over internettet.

Nu kan københavnerne følge med i deres byggesager online

Københavnere og virksomheder i Køben-havn slipper nu for at gribe røret og ringe til kommunen eller møde op personligt, hver gang de har brug for en status på deres byggesag. Som en del af kommunens nyeste digitale tiltag Følg din byggesag, vil alle, der fremover sender en byggeansøg-ning til Københavns Kommune, modtage en kvitteringsmail eller et brev med en byggesagskode. Med koden får ansøgerne adgang til en onlinetjeneste, som viser, hvor langt byggesagen er i sagsbehandlin-

gen. På den måde kan de nemt og hurtigt tjekke udviklingen i deres byggesag på alle tider af døgnet.

”Det er et skridt på vejen mod mere digital selvbetjening, hvor københavnere og virksomheder kan få svar på deres spørgs-mål, når det passer dem – og det frigiver ressourcer til at yde en bedre service til dem der for eksempel bliver nødt til at se på nogle byggetegninger hos kommunen,” udtaler teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF).

Københavns Kommune er den første kommune i Danmark, der med Følg din byggesag har udviklet en digital løsning, der tilbyder ansøgeren at følge hver enkelt an-søgning og byggetilladelse på samme sag/sagsnummer. Den nye mulighed er blevet udviklet gennem et samarbejde mellem Københavns Kommune og KMD.

Gør det let for borgerneOplysningerne i Følg din byggesag vedrører kun sagsbehandlingen, og hverken ansøg-ning, personlige oplysninger eller dokumen-ter er synlige. Derfor kan ansøgeren give byggesagskoden videre til andre parter, som er involveret i byggesagen og ønsker at følge processen.

Det er kommunens opgave ved byg-gesagsbehandling at sørge for, at omkring 20 lovområder overholdes. Derfor kan byggesagsbehandlingen være en længere og kompliceret proces, hvor ansøgningen i visse tilfælde, udover det byggetekniske, skal have fokus på f.eks. brand, miljø, trafik og planforhold.

mere tid til sagsbehandlingHvert år modtager Teknik- og Miljøfor-valtningens kundecenter i Københavns Kommune ca. 40.000 telefonopkald med byggesagsrelaterede spørgsmål. Digitale tjenester som Følg din byggesag spiller her

• i teknik- og Miljøforvaltningens kundecenter hjælper årligt ca. 15.000 personer i gang med deres byggeprojekter.

• ca. 12.500 ansøgere kan hvert år få glæde af Følg din byggesag

• teknik- og Miljøforvaltningen modtager årligt ca. 40.000 tele-fonopkald med byggesagsrelaterede spørgsmål

• Fremover modtager ansøgerne en kvitteringsmail eller et brev med en byggesagskode fra københavns kommune, der giver dem adgang til Følg din byggesag.

• logger ansøgerne ind på kommu-nens onlinetjeneste, kan de se, om sagen er registreret, under behand-

ling, venter på oplysninger, og hvor-når et svar kan forventes.

• kommunen skal gennem sagsbe-handlingen sørge for, at omkring 20 lovområder overholdes, og ansøgningen skal i visse tilfælde også forbi andre aktører som f.eks. brandvæsnet.

• oplysningerne i Følg din byggesag vedrører kun sagsbehandlingen, dvs. hvor sagen befinder sig, og hvor langt den er i sagsbehandlin-gen. Selve ansøgningen, oplysnin-ger om ansøger, dokumenter og lignende kan ikke ses. derfor kan ansøgeren også give byggesagsko-den videre til andre parter, som er involveret i byggesagen.


Kommunernes rolle på affaldsområdet Onsdag den 18. januar 2012 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, KøbenhavnMed gennemførelsen af affaldsreformens fase 1 har kommunernes rolle på affaldsområdet ændret sig,

og konferencen sætter fokus på en gennemgang af disse ændringer med konkrete eksempler fra både

praksis og lovgivning. Emner som adskillelsen mellem myndighed og drift, det kommunale tilsyn samt

regler for den kommunale planlægning og ordninger vil blive præsenteret og drøftet blandt konfer-

encens deltagere ved rundbordssamtaler. På konferencen vil der også blive taget et kig ind i den fremti-

dige affaldshåndtering i et frit EU marked og kommunernes rolle heri vil blive diskuteret.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22

– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er muligkonf

eren

ce

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.575,-Ikke-medlemmer 4.200,-

Tilmelding kan løbende fore-tages på www.dakofa.dk

65

en vigtig rolle i at mindske den tid, kom-munen skal bruge på borgerhenvendelser, fortæller Lis Napstjert, centerchef i Center for Byggeri i Teknik- og Miljøforvaltningen. Med Følg din byggesag er byggesags-behandlingen kun et klik væk, og ansøge-ren kan selv finde flere af svarene på sine spørgsmål, som f.eks. om byggesagen er registreret, om kommunen venter på op-lysninger, og hvornår et svar kan forventes. Og den tid, der spares, kan i stedet bruges på sagsbehandling, hvilket vil give en bedre og hurtigere service til gavn for københav-nerne, virksomhederne og kommunen.

”Vi er rigtig tilfredse med løsningen og

ambitionerne er høje. Vi går i retning af at tilbyde gennemsigtighed og hurtigere ser-vice med de digitale services. På længere sigt planlægges en udvidelse af Følg din byggesag, så der kommer mere information ud til borgere og erhvervsliv,” udtaler Lis Napstjert.

Følg din byggesag er et af flere initiati-ver, der er sat i værk for at gøre det lettere for borgere og erhvervsliv at kommunikere med Københavns Kommune elektronisk. Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder på yderligere digitale services til borgere f.eks. digital post og forbedrede muligheder for elektronisk betaling.

Få mere information:

På dette link kan du se en testver-sion af Følg din byggesag: http://byggesagtat.borgerservice.dk/kMd.ji.tat.ModuleStatus/default.aspx?p=koebenhavn&Script=true&tatid=655110192420089&Script=true&Script=true&Script=true

læs mere på www.kk.dk/sebyggesag


66

Af | Rolf Simonsen, Sekretariatsleder, Ph.D., Værdiskabende Byggeproces

Byggeriets parter vil i initiativet Værdibyg i fællesskab løse en række af byggeriets udfordringer. De første vejledninger viser vejen til bedre udbud som grundlaget for en bedre byggeproces, højere produktivitet og bedre kvalitet.

Bedre udbud giver bedre byggeprojekter

Byggeri er en løbende udfordring for mange kommuner. Det er en kompliceret proces, hvor mange interesser og aktører skal koor-dineres. Der er mange udfordringer under-vejs, og mange beslutninger der skal tages for at sikre, at man ender med det rigtige resultat. Endvidere udfordres branchen med krav om bedre produktivitet, bedre samarbejde og færre fejl og mangler.

Det er udfordringer, som den enkelte part ikke kan løse alene, derfor har byg-geriets brancheorganisationer taget initiativ til en række projekter, der fokuserer på at skabe bedre byggeprocesser. Samarbej-det hedder Værdiskabende Byggeproces (Værdibyg) og samler praktikere på tværs af fagene i byggeriet til at udvikle nye værktø-jer til byggeprocessen.

Kvalitet som tildelingskriteriumEn af de første væsentlige problemstil-linger, som Værdibyg har taget fat om, er selve måden samarbejdet etableres på –

dvs. udbuddet og tildelingen. Denne del af processen er kompliceret og ressourcekræ-vende, men har også stor betydning for, hvordan den efterfølgende proces forløber. Det er opfattelsen, at et ensidigt fokus på laveste pris sker på bekostning af kvalitet og samarbejdsvilje og medvirker til at øde-lægge processen med forøget risiko for fejl, konflikter og fordyrelser til følge.

Vejledningen ’Kvalitet som tildelingskri-terium’ viser vejen til bedre kvalitet og er en opfordring til udbydere om at anvende underkriterier, der er med til at sikre en god proces og kvalitet. Det kan være kriterier, der bedømmer tilbudsgivernes forslag til eksempelvis projektstyring, logistik, arkitek-tonisk løsning eller brugerinddragelse.

Der anbefales en simpel og gennem-sigtig udbuds- og tildelingsmodel med en generel karakterskala for bedømmelse af kriterier. Desuden tilbyder vejledningen udbyderne inspiration, når der skal vælges kvalitative kriterier, gennem en række ek-sempler på underkriterier, der kan opfattes som bedste praksis på området. Der beskri-ves eksempelvis kriterier, der fokuserer på de bydendes kompetencer indenfor tidssty-ring, projektoptimering eller bæredygtighed.

TidsplanredegørelsenEn anden tilbagevendende udfordring er at få realistiske tidsplaner til byggeprojekter. Værdibyg har i samarbejde med byggeriets praktikere udviklet et nyt værktøj til bygge-processen; Tidsplanredegørelsen, der sup-

plerer udbudstidsplanen ved at redegøre for de tidsmæssige bindinger og forudsætnin-ger for projekterne.

Formålet er at sikre, at udbuddet base-res på en tidsplan, der er tilpasset projek-tets forudsætninger. Tidsplanredegørelsen bringer nyttig viden fra bygherren og råd-giverne til de udførende og sikrer et mere sikkert grundlag at byde på. Dette sker ved at rådgivere og bygherre tager stilling til tidsmæssige risici og konsekvenser af valg i rådgivnings- og projekteringsprocessen. I sidste ende er det med til at minimere en-treprenørernes risikotillæg og dermed give den rigtige pris. Endvidere giver redegørel-sens informationer entreprenøren mulighed for at planlægge sit arbejde i overensstem-melse med de faktiske forhold.

Tidsplanredegørelsen er et kommunika-tionsværktøj mellem rådgivere og bygherre og danner grundlag for en dialog om risici ved bestemte valg om eksempelvis udtør-rings- og leverancetider og konsekvenser af tidsplansoverskridelser.

Redegørelsen vil være med til at hæve kvaliteten af den information, der er til rådighed – både for bygherren og for de bydende. Dette vil betyde mere realisti-ske samarbejdsvilkår og bedre afstemte forventninger. Ved at hæve informationsni-veauet på begge sider, øges ansvaret tilsva-rende. Bygherren lægger flere informatio-ner på bordet, men dette betyder også, at entreprenøren ikke længere kan spille på en uklar udbudstidsplan, og at han forpligtes

Om værdibyg:

[værdiskabende byggeproces/vær-dibyg er etableret i 2008 som et samarbejde mellem: bygherrefor-eningen, bat kartellet, dansk byg-geri, danSke aRk, di byggemte-rialer, Foreningen af Rådgivende ingeniører og tekniQ.]

Om Kvalitet som tildelingskriterium

[vejledningen anviser bl.a., hvor-dan man kan tildele byggeopgaver på baggrund af: organisation og bemanding, Samarbejde, ar-bejdsmiljø, kvalitet, Håndtering af mangler, trimmet udførelse, Projektstyring, arkitektur og funk-tion, brugerinddragelse eller bæredygtighed]

Om Tidsplanredegørelsen

[ved udfyldelse af tidsplanrede-gørelsen skal følgende områder vurderes ift. tidsmæssige udfor-dringer: Materialevalg, leverancer, Metodevalg og proces, Myndig-hedsbehandling, beslutningspro-cesser, vinterforanstaltninger og arbejdsmiljø.]


67

til at tage stilling til de usikkerheder, der identificeres.

Flere vejledninger på vejVejledningerne er byggebranchens første bud på et fælles grundlag for det at lave gode udbud og tildeling. Ikke blot tilgo-deses bygherrens ønske om at få mest kvalitet for pengene, men der tilbydes også en metode, som betyder at tilbudsgiverne bliver valgt på det, de er gode til, frem for at skulle konkurrere på laveste pris på bekost-ning af kvaliteten.

De to vejledninger og tilhørende ek-sempelsamlinger er tilgængelige på www.vaerdibyg.dk. Værdibyg er allerede i gang med de næste projekter, der fokuserer på problemstillinger i byggeprocessens faseskift. Der arbejdes bl.a. med emner som projektoptimering, bedre samarbejde og afleveringsprocessen. Resultaterne fra disse projekter vil over de kommende år ligeledes blive præsenteret som konkrete, anvendelige værktøjer og vejledninger til byggeriets parter.

Teknik & Miljø / December 2011FOrsyninG

68

Af | Cand. Scient René Møller Rosendal og Cathrine Jermiin, RenoSam

RenoSam har offentliggjort en ny rapport om ’Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31’, som peger på en række trends og udfordringer i forhold til deponering af affald. Formålet med rapporten er, at få kortlagt den deponeringskapacitet der er tilgængelig de næste 20 år frem. De væsentligste hovedbudskaber og konklusioner fremgår præsenteres i denne artikel.

Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31

Samlet set er der på landsplan kapacitet til de forventede affaldsmængder til deponering frem til ca. 2029, men der er regionale forskelle i kapacitet for de fire affaldsklasser til deponering samt jord til deponering i specialdepot.

Teknik & Miljø / December 2011

69

>

Deponeringskapacitet er en begrænset ressource, og det er særdeles vanskeligt at få etableret et nyt deponi. Deponier er afgørende som et sikkerhedsnet under hele affaldssystemet - den sidste løsning, når affaldet hverken kan genanvendes eller forbrændes. Deponering er helt afgørende for en samlet effektiv, fleksibel og hensigts-mæssig affaldssektor, som samtidig skal tjene flest mulige formål og hensyn, som f.eks. høj service, effektivitet, billige priser, miljøansvar og forsyningssikkerhed på samme tid.

I dag er der samlet 41 deponeringsanlæg som fordeler sig på tre forskellige typer:•Offentligtejededeponier•Specialdepotertilegetaffald(private

anlæg)•Offentligtejedespecialdepotertildepone-

ring af f.eks. forurenet jord.

Der er siden 2007 sket en væsentlig reduk-tion i antallet af deponeringsanlæg på ca. 60% som konsekvens af EUs regler. Denne reduktion var en nødvendighed som konse-kvens af faldende mængder til deponering, men er også en større reduktion end for-ventet. Resultatet betyder, at de resterende anlæg i dag modtager større mængder af-fald end tidligere, hvorfor behovet for depo-neringsanlæg fortsat er en nødvendighed.

I den seneste Affaldsstatistik 2007 og 2008 fra Miljøstyrelsen fremgår det, at der i 2008 samlet er deponeret 7% af affal-det. Hertil kommer en stor mængde affald fra anlægskilder samt afgiftsfritaget ikke farligt affald, primært jord og sten, som ikke indgår i de 7%. Denne mængde udnytter

reelt kapacitet på landets deponerings-anlæg. Miljøstyrelsen udgav i marts 2010 en rapport om den samlede betydning for kapaciteten på landets deponeringsanlæg, hvori disse mængder indgår. Resultaterne underbygger de konklusioner som denne samt RenoSams tidligere kapacitetsunder-søgelse fra 2007 viste.

Den samlede produktion af affald i Dan-mark udgjorde i 2008 15,6 mio. tons, heraf blev 23% ført til forbrænding, 7% blev deponeret, mens 69% blev genanvendt. Dermed er de overordnede sigtelinjer i Re-geringens Affaldsstrategi 2005-2008 for be-handlingen af affald i år 2008 opfyldt. Mens der fortsat skal flyttes en mindre mængde fra deponering for at nå ned på målet om 6% inden 2012.

RenoSam har igangsat nærværende undersøgelse med henblik på at få kortlagt den deponeringskapacitet, der er tilgænge-lig pr. 1. januar 2011 dels den deponerings-kapacitet der er tilgængelige de næste 20 år frem, dvs. til og med 2031. Dette gøres for at give et overblik over og et redskab til at planlægge deponeringskapaciteten i Dan-mark de kommende år, og for at dokumen-tere den effekt implementeringen af EUs deponeringsdirektiv har haft på organiserin-gen af deponeringsanlæggene i Danmark.

Kapacitetskortlægningen kombineres med en fremskrivning af de årligt generede affaldsmængder, ved anvendelse af Miljø-ministeriets fremskrivningsmodel FRIDA. Undersøgelsen skal dels kunne håndtere og præsentere et generelt billede af kapaci-tet og affaldsmængder i hele landet som et øjebliksbillede, dels kunne foretage en fremskrivning af deponeringskapacitet og a

rkiv

foto

: Hen

rik

Pyn

dt

Sø

ren

sen

/Sca

np

ix

Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

BEREDSKAB

VINTER PÅ NET OG APP

Kimer borgerne jer ned, når det

fryser og sner? Så giv dem svar

på nettet, på Facebook eller på

en app, der fortæller om sta-

tus på vejene og kommunens

service.

Tankegang har udviklet løsnin-

ger, som giver borgerne hurtig

besked, mulighed for at spørge

og få svar – og som ikke betyder

telefonkaos.

Ring og få os til at rydde

kalenderen for et møde.


70

>

affaldsmængder på lands og regionsniveau. Det er vigtigt, at kapacitet til deponering af alle affaldstyper inden for en given region.

Grundlaget for undersøgelsen er afgræn-set således, at kun deponeringsanlæg der har fortsat driften efter 16. juli 2009 indgår. Anlæg der primo 2009 har en miljøgodken-delse, men som nedlukkes inden 16. juli 2009 indgår således ikke i kapacitetsopgørel-sen, medmindre de har modtaget depo-neringsegnet affald i 2009 eller 2010, som bør indgå i det samlede grundlag. Anlæg til deponering af havbundssediment indgår ikke i undersøgelsen, og udgør en selvstændig problemstilling.

resultater - deponeringskapaciteten i danmarkDer har i mange år været rigelig kapacitet til rådighed, men i takt med at flere og flere anlæg lukker får dette ligeledes en betyd-ning for den samlede deponeringskapacitet der er til rådighed.

Samlet set er der på landsplan kapa-citet til de forventede affaldsmængder til deponering frem til ca. 2029, men der er regionale forskelle i kapacitet for de fire affaldsklasser til deponering samt jord til deponering i specialdepot.

Det farlige affald kan pt. kun modtages 5 steder i landet, og vurderes at kunne give

problemer særligt i Region Hovedstaden, da kapaciteten til farligt affald løber ud i inde-værende år (2011). Ny kapacitet er planlagt, men er først færdig etableret i 2016 – og kan betyde en øget affaldstransport til an-dre regioner.

Som resultatet af denne og de foregå-ende kapacitetsrapporter viste, så er jorden fortsat den fraktion, som der bliver depo-neret mest af (se figur 2). Det virker logisk, at vi deponerer jorden hvis den hverken kan renses eller genanvendes, men vi bør ikke fylde deponierne op med jord som evt. kan bruges til andre formål. Derfor bør man undersøge mulighederne for, at den jord der deponeres evt. ville kunne bruges med fordel andre steder. En problemstilling som RenoSam vil tage op med Miljøstyrelsen.

Et positivt billede der viser sig er, at vi de seneste år har kunnet registrere faldende mængder til deponering. I 2005 deponerede vi ca. 2.7 mio. tons inkl. jorden og i 2008 var denne oppe på 3.8 mio. tons. Med de nyeste tal kan vi dokumentere, at vi i dag er nede på knap 1,8 mio. tons – dog med en ubetydelig stigning i mængderne fra 2009 til 2010. Det er primært jorden som vi enten er blevet bedre til, at genanvende, eller også ser vi konsekvenserne af Finanskrisen de senere år – herunder et fald i bygge- og anlægsaktiviteten.

Det er endnu for tidligt, at sige noget om denne trend fortsætter de kommende år, men RenoSam vil løbende følge udviklin-gen. Deponeringskapaciteten er ikke længe-re noget vi skal tage for givet, men en vigtig ressource der skal og bør værnes om. Vi bør kigge på alternative behandlingsmetoder og samt mulighederne for at hente de ressour-cer op der allerede ligger gemt i de gamle lossepladser ved f.eks ’Landfill Mining’ (LFM), for at skabe plads til nyt affald.

LFM kunne være en potentiel løsning til at skabe mere kapacitet i fremtiden, som erfaringerne har været det i andre lande. Første LFM projekt er sat i søen, og flere potentielle projekter er på tegnebrættet.

I affaldsbranchen arbejdes der ligeledes på højtryk for at finde alternative danske be-handlingsteknologier for bla. shredderaffald, som i 2010 udgjorde 160.000 tons årligt.

Der findes i dag alternative behand-lingsmetoder i udlandet, men det forven-tes at der kan findes en dansk løsning på problemet inden udgangen af 2014 pga. nye EU-regler på området. Når en sådan mulig-hed foreligger, kan man udgrave og udnytte ressourcerne i de ca. 1.7 mio tons shredder-affald, der allerede tidligere er deponeret.

Rapporten kan downloades på www.renosam.dk

0,00 10.000.000,00 20.000.000,00 30.000.000,00 40.000.000,00 50.000.000,00

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

Tons

År

Deponeringskapacitet 2011 til 31 ‐ Hele landet

Inert

Mineralsk

Blandet

Farligt

Jord

Restkapacitet

Restkapacitet ‐ ikke etableret

0,00 10.000.000,00 20.000.000,00 30.000.000,00 40.000.000,00 50.000.000,00

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

Tons

År

Deponeringskapacitet 2011 til 31 ‐ Hele landet

Inert

Mineralsk

Blandet

Farligt

Jord

Restkapacitet

Restkapacitet ‐ ikke etableret

0,73%4,39%

16,64%

8,82%

69,43%

Fordelingsnøgle ‐ Affaldsdata 2010

Inert

Mineralsk

Blandet

Farligt

Jord

Figur 1: Oversigt over deponeringskapacite-ten på landsplan (RenoSam 2011)Region Hovedstaden og Region Nordjylland vurderes som de to re-gioner, hvor der først og fremmest kan blive kapacitetsmangel indenfor de næste 10 år.

Figur 2: Fordelingsnøgle affaldsdata 2010 (RenoSam 2011)


71

For en del år siden oplevede Preben Dissing – som på det tidspunkt var teknisk direktør i en kommune – at blive vækket af borgme-steren en lørdag morgen, fordi der var op-stået en forurening på et privat vandværk.

”Det blev starten på et langt forløb med mange fejl og en masse spildtid, der kunne være undgået, hvis vandværket havde haft en beredskabsplan,” siger Preben Dissing, der i dag er rådgiver i NIRAS og inden for de sidste par år har været involveret i ud-arbejdelsen af beredskabsplaner for flere vandforsyninger.

Om nogle af de mange fejl fra den pågældende forureningssituation siger den daværende direktør:

”Vi brugte politiets højtalervogne til at orientere befolkningen om, at de ikke måtte drikke vandet. Mange kunne ikke høre, hvad der blev sagt og blev derfor unødigt nervøse. Borgmesteren fik studerende til at dele løbesedler ud, hvilket betød, at kommunen af skattemæssige årsager efterfølgende måtte ansætte dem med det administrative ekstraarbejde, det medførte. Selvom nogle borgere stadig ikke havde rent vand, fordi ledningerne i de yderste led ikke var helt gennemskyllede, åbnede vi igen for brug af vandet efter fem dage.”

øget efterspørgsel på beredskab for vandforsyningVandforsyninger er ikke underkastet lovkrav om beredskabsplaner, men skal ifølge Pre-ben Dissing være parat til at handle, når der opstår et uheld.

”Som myndighed har kommunerne ansvar for beredskabet inden for alle områ-der – lige fra at et fly falder ned i en skole til strømsvigt og forurening af drikkevandet. Det siger sig selv, at beredskabsplaner derfor ofte er meget overordnede, hvilket også gælder det generelle beredskab for vandværkerne, da kommunerne ikke har en specialviden her. Når uheldet er ude, har kommunen i de fleste tilfælde blot en telefonliste fra vandforsyningen at gå efter og i bedste fald også en adresseliste over, hvor man kan købe forskellige former for hjælpeudstyr.”

I takt med at flere større forureningssa-ger har trukket overskrifter i medierne, bl.a. forurening med spildevand i Køge i 2008 og overfladevand i København 2011, oplever han en stigende efterspørgsel fra forsyninger og vandværker på at få en beredskabsplan.

Lyngby-Taarbæk Forsyning og 11 private vandværker i Gribskov Kommune er blandt nogle af dem, der nu har fået en bered-skabsplan – og som begge steder også har haft brug for den.

”En aften i juni sidste år modtog jeg en analyserapport på mail fra et analyselabora-torium, der havde målt en for høj bakterie-grænse på et af vores private vandværker. Jeg ringede til formanden for vandværket, og vi fik arrangeret, at der blev koblet vand fra et andet vandværk til det berørte værk via den ringforbindelse, som er beskrevet i vores redskabsplan. Så efter kun to timer havde borgerne igen rent vand i hanerne,” siger miljøbiolog i Gribskov Kommune Christina Larsson, der er initiativtager til, at >

Beredskabsplaner for vandforsyninger mindsker spildtidEt stigende antal vandforsyninger udarbejder beredskabsplaner, hvilket både gør indsatsen for kommuner og forsyninger mere effektiv, øger forebyggelsen af forurening og forbedrer dialogen parterne imellem. Forsyningsselskaberne kan med stor fordel bruge hinanden som sparringspartnere, siger NIRAS-rådgiver.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Foto

: niR

aS

Christina Larsson, Gribskov Kommune, brainstormer på risikohændelser på workshop om beredskabsplaner for vandforsyninger, arrangeret af NIRAS.


72

>

de private vandværker i samarbejde med kommunen og NIRAS har udarbejdet en beredskabsplan.

Forureningen på vandværket skyld-tes ifølge Christina Larsson bl.a. ændrede rutiner som følge af, at der var kommet en ny driftsleder, og at vandværket var slidt og overdimensioneret.

”Vandværket er bygget til at producerer mere vand, end det egentlig gør, hvorfor der kunne stå vand i rør og rentvandstanke i læn-gere tid, inden vandet nåede ud til forbruger-ne. Det var årsag til bakterievæksten. Efter at krisestaben var blevet samlet om morgenen, og vi med kimsporingen havde fået afdækket årsagen, blev alle dele på vandværket renset ned, nogle ældre dele udskiftet og en rent-vandstank taget ud af drift.”

I forbindelse med en mindre forurening fik Lyngby-Taarbæk Forsyning brug for sin beredskabsplan allerede to måneder efter, at den var færdig i juni 2011.

Hændelser i fire risikokategorierLyngby-Taarbæk Forsyning og vandværker-ne i Gribskov har udarbejdet deres bered-skabsplaner efter samme koncept, men på forskellige måder. ”Begge steder er drifts- og administrati-onspersonalet mødtes på en workshop, hvor de sammen har udtænkt mulige hændelser for boringer, ledningsnet og vandværker, og hvordan de kunne handle på dem. I Gribskov mødtes vandværkerne på tre endags work-shopper, fordelt efter vandværkets størrelse, mens Lyngby-Taarbæk Forsyning på vores

initiativ mødtes med Roskilde Forsyning for at bruge hinanden som sparringspartnere.” På workshoppen udleverede Preben Dis-sing et USB-stik med skabeloner til opbyg-ning og indhold af en beredskabsplan, som deltagerne efterfølgende kunne arbejde videre på hjemme ud fra de diskussioner om scenarier og beredskab, de havde haft på workshoppen. En af hovedtankerne i NIRAS’ skabelon til en beredskabsplan er at inddele hændelser i fire kategorier, hvoraf de to første er min-dre og større driftsforstyrrelser, som typisk kan klares af vandværket selv, mens kate-gori 3 og 4 – henholdsvis ’truet forsynings-sikkerhed’ og ’krisesituation’ – involverer kommunen og ofte også en krisestab med repræsentanter fra alle implicerede parter. Bente Bindslev, specialkonsulent i Lyng-by-Taarbæk Forsyning, er glad for opdelin-gen i kategorier. ”Som Preben Dissing pointerede på workshoppen, kan vi aldrig tage højde for alle slags hændelser. Men ved at inddele dem i fire kategorier har vi fået en større bevidsthed om, hvad vi skal gøre hvornår. Desuden har vi også fået mere klarhed over informationsvejen gennem vores egen organisation til kommunens myndighed og embedslægen.” Christina Larsson, Gribskov Kommune, opfatter den kommunale beredskabsplan for vandværkerne som ’en drejebog’. ”Vandværkerne og kommunen har fået et redskab til at håndtere en hvilken som helst hændelse, som betyder, at vi ikke spilder

dyrebar tid ved at gå i panik, fordi vi nu kan hive fat i vores drejebog og se, hvilken ka-tegori hændelsen hører under, og så gøre, hvad der står.” Når uheldet er ude, er netop tidsfaktoren essentiel. ”Enhver forkert handling, der ikke be-grænser skaden, vil være uheldig. Det tager typisk mellem to og fem dage, fra vandet forlader vandværket, til det når de yderste forbrugere. Så der er store muligheder for at begrænse skaden, hvis der gribes tidligt nok ind,” siger Preben Dissing.

sparring på tværs frigiver ressourcerBente Bindslev synes, det var givtigt at være på workshop med personalet fra Ros-kilde Forsyning. ”Ud over at det var inspirerende at møde nye mennesker, der arbejder med de samme ting, kunne vi udtænke scenarier og handlinger med flere vinkler, fordi vi har forskellige forhold og erfaringer. Desuden var det en stor fordel, at både drift og ad-ministration var samlet, og at vi var væk en hel dag fra dagligdagens rutiner og dermed kunne koncentrere os fuldt ud om emnet.” Selvom det er ideen, at forsyninger og vandværker selv skal udarbejde en bered-skabsplan efter at have deltaget i work-shoppen, har begge forsyninger i Lyngby-Taarbæk og Roskilde dog valgt at betale sig fra det ved at bede NIRAS om at færdig-gøre arbejdet. I Gribskov har kommunen og 11 af forsy-ningsområdets 16 private vandværker selv

Processen med at udarbejde beredskabsplaner for vandfor-syninger skærper ofte også fokus på at forebygge. Her lægges nye vandledninger, der findes i man-ge dimensioner fra 32 millimeter til 1.200 millimeter.

Foto

: niR

aS


73

udarbejdet deres beredskabsplan. Christina Larsson regner med at få de resterende vandværker med. ”De manglende vandværker er drevet af frivillig arbejdskraft – bl.a. i nogle af vores sommerhusområder – der ikke har de samme ressourcer til rådighed som de pro-fessionelt ledede vandværker. Dog er et par af de frivilligt drevne vandværker med i det nuværende beredskab, så vi satser på også at få de sidste med over tid.” Preben Dissing medgiver, at mangel på ressourcer er den største udfordring for vandværkernes beredskab. ”Der findes 2.700 vandværker i Danmark, hvoraf de fleste er private og ofte ikke har

en professionel ledelse eller uddannede folk. Netop derfor opfordrer vi vandværker og forsyningsselskaber til at samarbejde på tværs og bruge hinanden som sparrings-partnere i udarbejdelsen af en beredskabs-plan og sammen tage stilling til mulige hændelser og handlinger.”

bedre dialog og forebyggelseUd over at have fået en drejebog for hånd-tering af forurening har processen med at udarbejde beredskabsplanerne også skærpet både dialog og forebyggelse, siger Christina Larsson.

”Som kommune har vi fået en meget bedre dialog med de enkelte vandværker,

der nu i højere grad orienterer os om, hvad de løbende gør på værkerne. Dertil kom-mer, at de også er blevet meget mere op-mærksomme på forebyggelse af forurening. For eksempel har et par vandværker fjernet nogle afløbsrør, der løb igennem deres rentvandstanke. Værkerne har også fået installeret alarmer, sådan at oppumpnin-gen automatisk stopper, hvis nogen skulle bryde ind på en boring eller et værk.”

Fire risikokategorier

det bærende koncept bag niRaS’ beredskabsplan for vandforsyning er inddelingen i fire risikokategorier, og hvordan man handler rutinemæssigt.

Foto

: niR

aS

HåndteringsprocedureHvis en tankvogn vælter tæt på en vandboring, er der tale om forurening af en kildeplads, hvilket er en kategori 3 – ’truet forsyningssikkerhed’.

efter anmeldelsen af skaden er handlingsrutinen:1. Forsøge at bremse skaden for

eksempel ved at stoppe udslippet

2. Alarmere 112 og tilsynsmyndigheden

3. Afgrænse skadesområdet, så forureningen ikke breder sig unødigt

4. Håndtere hændelsen, som vil være at standse indvindingen

Kategori 1• Almindelig driftsforstyrrelse:

Driftsalarm, rørbrud, misfarvning af vand i mindre grad, måler- eller installations-problemer, mindre lokale strømudfald.

• Ansvarlig: Driftsvagten handler sammen med det nødvendige mandskab fra vandværket og dets samarbejdsparter.

Kategori 2• Større driftsforstyrrelse: Driftsalarm,

større rørbrud, misfarvning af vand i større grad, måler- eller installationspro-blemer, større lokale strømudfald, stop-pet behandlingsanlæg i op til 12 timer.

• Ansvarlig: Driftsvagten tilkalder drifts-lederen, og de handler sammen med det nødvendige mandskab fra vand-værket og dets samarbejdsparter.

Kategori 3• Truet forsyningssikkerhed: Alarm

(indbrud eller hærværk), dårlig lugt eller smag af vandet, stoppet behandlings-anlæg mellem 12 og 24 timer, mikrobiel forurening.

• Ansvarlig: Driftsvagten tilkalder driftsle-deren og kommunens vandansvarlige. Disse tager sammen stilling til det videre forløb.

Kategori 4• Krisesituation: Alarm (indbrud eller hær-

værk), dårlig lugt eller smag af vandet, stoppet behandlingsanlæg ud over 24 timer, tilbagestrømning fra virksomhed, renseanlæg eller lignende, mikrobiel eller kemisk forurening

• Ansvarlig: Driftsvagten tilkalder drifts-lederen og kommunens vandansvarlige. Krisestaben indkaldes.


74

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Med en ny type ledningsnetmodel, der anvender realtidsdata, kan Esbjerg Forsyning optimere driften, spare energi og forbedre kundeservice for både vandforsyning og fjernvarme.

Bedre drift med en ny type online-modeller for ledningsnettet

Med et nyt online-system, der anvender realtidsdata, vil man i større forureningssa-ger hurtigere kunne indsnævre forurenings-området og finde frem til forureningskilden. Det siger Anders Hahn Kristensen, der er faggruppeleder for ledningsnetmodellering i rådgivningsvirksomheden NIRAS. Han har i samarbejde med det danske softwarefirma 7-Technologies, 7T, og Esbjerg Forsyning været med til at implementere en ny type ledningsnetmodel for henholdsvis vandfor-syning og fjernvarme i Esbjerg.

”Det nye ved modellen er, at man ved simuleringer online kan se, hvad der kon-kret foregår nede i jorden. Bl.a. kan man for vandforsyningen beregne og visualisere tryk og flow i ledningsnettet. Før var vi ikke

helt klar over, hvad der foregik dernede. Hvis der for eksempel var noget galt med trykket, kunne vi ikke umiddelbart vide, om det skyldtes et brud på en ledning eller et uventet højt forbrug. Hvis trykforholdene ændres, vil en simulering med det nye værktøj hurtigt kunne vise, hvor der er no-get galt og dermed mere effektivt bidrage til, at man kan finde årsagen,” siger Anders Hahn Kristensen.

Hvad angår fjernvarmemodellen siger ingeniør Søren Kaffka, Esbjerg Forsyning:

”Modellen giver et mere detaljeret over-blik over nettet. Hvor vi før kun kendte tryk og temperatur de steder, der fysisk måltes i nettet, kan modellen nu vise beregnede vær-dier, hvor vi ønsker det. På sigt kan modellen

også vise, hvor mange forbrugere, der berø-res af, at vi renoverer en ledning samt sende sms, mail eller brev ud til dem.”

For begge modeller gælder, at man i driften kan følge med i den aktuelle situa-tion i ledningsnettet.

”En af de store fordele er, at modellerne på en visuel overskuelig måde både kan vise historiske tilstande i nettet, situationen lige nu og fremadrettede scenarier, som er baseret på kendte forbrugsmønstre beregnet på de se-neste data. Dermed kan forsyningerne handle proaktivt og langt mere professionelt, hvilket sikrer borgerne en optimal forsyning af både vand og fjernvarme,” siger Anders Hahn Kri-stensen og tilføjer, at modellen for fjernvarme først er færdig implementeret medio 2012.

Første større driftstøttemodel i danmarkOm selve modellerne siger Anders Hahn Kristensen:

”Man har kendt til ledningsnetmodel-ler de sidste 20 år. Disse var i starten kun beregnet for fagspecialister, men blev senere mere brugervenlige. For 15 år siden så de første online-modeller dagens lys, men uden at være direkte anvendelige i den daglige drift. Online-modellerne i Esbjerg Forsyning – som er Danmarks femte stør-ste forsyning – er de første af sin art i Dan-mark, fordi de baserer sig på realtidsdata, der kombinerer en stor mængde informa-tion. For vandforsyningen er det bl.a. data om forbrugeradfærd, terrænforhold og re-

Førende online-software

online-modellen for esbjerg Forsynings distributionsnet for vandforsyningen er et hydraulisk modelleringsværktøj, der viser alle vandrør, vandtryk og vand-strømme. Modellen er baseret på en ny type software, aQuiS operation, der ifølge anders Hahn kristensen fra niRaS er blandt de førende inden for led-ningsnetmodellering i verden:

”aQuiS, der er udviklet af det danske firma 7t, er et solidt og succesrigt produkt, som har fundet anvendelse i dansk og international vandforsyning gennem år-tier. Produktet er nu kommet online med et hav af perspektiver og driftsoptime-ringsmuligheder til følge.”

Modellen for fjernvarme er opbygget på grundlag af softwaren teRMiS opera-tion og viser alle fjernvarmerør, temperatur, tryk og vandstrøm.

læs mere: http://7t.dk/


75

gistreringer fra vandværkernes SRO-anlæg. Desuden er modellerne meget brugerven-lige, hvorfor medarbejdere fra både ledelse, produktion, planlægning og kundeservice kan betjene dem.”

Ingeniør i Esbjerg Forsyning Peter Svinkløv, der arbejder i vandforsyningsafde-lingen, har store forventninger til den nye vandforsyningsmodel.

”Lige nu er værktøjet meget nyt for os, og vi er derfor i fuld gang med at lære det at kende. I første omgang vil vi bruge modellen for vandforsyning til at optimere dimensionerne i ledningsnettet i forbindelse med renovering. På længere sigt vil vi også være i stand til at formindske energiforbru-get i ledningsnettet og ifølge softwarele-verandøren spare op til 20 procent,” siger Peter Svinkløv.

Med hensyn til modellen for fjernvarme forventer Søren Kaffka, at den vil være med til at reducere varmetabet i ledningsnettet.

”Beregninger fra NIRAS viser, at vi kan undgå et varmetab på tre-fire procent, hvilket betyder, at vi ud over et lavere CO2-udslip anslået vil spare omkring tre millioner kr. årligt,” siger han.

Ifølge Anders Hahn Kristensen, NIRAS, vil Esbjerg Kommune også drage fordel af forsyningsselskabets nyerhvervelse.

”Kommunerne udarbejder vand- og var-meforsyningsplaner. I den sammenhæng er det en fordel for kommunen, at det store, centrale forsyningsselskab er en stærk og professionel medspiller. Når man har en

fremsynet og ambitiøs forsyning som Es-bjerg Forsyning, har forvaltningen et stærkt fundament for den fremtidige drikkevands- og fjernvarmeforsyning i kommunen. I til-fælde af beredskabssituationer er fordelen ved de nye modeller helt åbenlys, idet man hurtigere kan indkredse, hvad problemer i ledningsnettet handler om og dermed hurti-gere handle på dem.”

Peter Svinkløv supplerer:”Som følge af bedre fejlfinding og hurti-

gere reaktionstid vil kundeservicen automa-tisk blive forbedret.”

Løbende justering og eksportpotentialeOnline-modellerne bliver løbende justeret og videreudviklet af NIRAS og 7T, i takt med at Esbjerg Forsyning bliver mere fortrolig med at bruge dem. Det sker bl.a. gennem månedlige workshops.

”Det har været en spændende, faglig udfordring selv at lære det nye værktøj at kende, sætte sig ind i, hvilke behov Esbjerg Forsyning har og så opstille en brugervenlig model. Og netop fordi det hele er nyt for os alle, arbejder vi fortsat på at forbedre model-lerne, da det er vigtigt, at de tilfører forsynin-gen værdi i forhold til den daglige drift,” siger Anders Hahn Kristensen og fortsætter:

”Desuden stiller en realtidsmodel krav til helt nye procedurer. For eksempel skal alle handlinger på ledningsnettet tastes ind i modellen, så den viser virkeligheden lige nu og her. Modellen er jo ikke tidssvarende, hvis eksempelvis en ledningslukning i for-

bindelse med et brud ikke tastes ind.”Han ser et stort eksportpotentiale i mo-

dellen for vandforsyning.”Forsyning af rent drikkevand er et

af de vigtigste emner i verden. Derfor spår jeg vandforsyningsmodellen store eksportmuligheder, fordi den kan hjælpe forsyningsselskaberne med at optimere driften på alle planer – fra lækage-manage-ment og energibesparelser til intelligent renoveringsplanlægning.”

esbjerg Forsyning

vand:areal: 742 km2

antal forbrugere: 92.600

Samlet ledningslængde for vandforsyning: 1.280 km

antal vandmålere: 37.250

Fjernvarme:Forsyningsområde: Den gamle Esbjerg Kommune (fra før kommunalreformen)

Samlet ledningslængde: 766 km

Antal målere: 19.600

John Nørgaard (tv), faglig koordinator for distribution af vand i Esbjerg Forsy-ning, ser sammen med en kollega på forholdene omkring omlægning af en ledning under Kjersing Ringvej.

Foto

: esb

jerg

Fo

rsyn

ing


76

Langt over halvdelen af landets kommuner bruger i dag højteknologiske rottefælder i kloaknettet, og flere og flere dropper giften helt til fordel for teknologien. Otte kommuner og forsyninger er de næste fire år med i et pilotprojekt, der skal munde ud i de mest effektive og miljørigtige bekæmpelsesmetoder – Heriblandt Københavns Kommune, Holstebro samt Provas i Haderslev.

Teknologien afløser rottegiften i kommunerne

Holstebro Kommune er én af otte kommu-ner i Danmark, der de næste fire år er med i et pilotprojekt, der med den nyeste tek-nologi skal nedbringe bestanden af rotter. Holstebro Kommune har i samarbejde med Vestforsyning Spildevand A/S investeret i 100 elektroniske rottefælder, der uden brug af gift dræber rotter med spyd gennem ryg-søjlen. Tiltaget sker som led i en klar miljø-strategi, målrettet renovering af kloaknettet samt ønsket om en mere effektiv rottebe-kæmpelse i tråd med lovgivningen.

målrettet rottebekæmpelse”Strategien er, at vi via nøje udarbejdede be-kæmpelsesplaner rydder de mest rotteplage-de områder først. Efterhånden som vi rydder områder for rotter, renoverer vi beskadigede kloakrør og lukker af med fælder strategi-ske steder, så rotterne ikke kommer igen og ødelægger de renoverede kloakrør. Med renoveringen minimerer vi samtidig antallet af rotter, der kommer op til overfladen via huller og leder efter føde, hvilket også er til gavn for borgernes sikkerhed,” forklarer Peter Møllnitz.

I takt med reduceringen i rottebestan-den forventer Peter Møllnitz en besparelse på vedligeholdelseskontoen, der modsvarer udgiften til bekæmpelsen af rotterne.

miljøgevinstHos Holstebro Kommune ser man med den nye teknologi muligheden for mere miljørigtige og ekstraordinære tiltag i for-hold til rottebekæmpelsen. Ifølge Flemming Lehbert Sørensen, chef for Natur og Miljø i Holstebro Kommune, tages der et vigtigt skridt mod en bæredygtig og langsigtet løsning uden brug af gift. Samtidig er der en rød tråd til ny lovgivning.

”Vi ser klare fordele i at bekæmpe rotter effektivt uden brug af gift. Det er vigtigt for os, at rottebekæmpelsen foregår så miljø-venligt og effektivt som muligt. Samtidig er vi på forkant med Miljøministeriets nye rotteplan, der bl.a. lægger vægt på, at jagten på rotter skal intensiveres med den nyeste teknologi, så brugen af gift reduceres,” siger Flemming Lehbert Sørensen.

massiv bekæmpelse af rotterErfaringerne fra pilotprojekterne skal munde ud i, at de implicerede kommuner viser vejen og udfærdiger en giftfri og effektiv rottebekæmpelsesplan, som er tilpasset de enkelte kommuners behov, muligheder og økonomi. Pilotprojekterne udføres i tæt samarbejde med den danske virksomhed WiseCon, der er førende i verden inden for teknologisk rottebekæmpelse.

”Med pilotprojekterne investerer kom-munerne massivt i elektronisk rottebe-kæmpelse, hvilket betyder, at de kan fjerne rotter i kloaknettet i eksempelvis større vil-laområder ad gangen. På denne måde får vi nogle værdifulde erfaringer - Både i forhold til rottebekæmpelsen i store områder, men også i forhold til de skader, rotterne forvol-der på kloaknettet,” forklarer Markedschef Per Sørensen fra WiseCon.

rottebekæmpelse sikrer ledningsnettetProvas står for drift og vedligeholdelse af kloakledningerne i Haderslev Kommune, og rottebekæmpelse er vigtig for at sikre ledningerne en længere levetid. I stedet for at bruge rottegift har Provas investeret i 100 intelligente rottefælder, som er placeret strategiske steder i Haderslev Kommunes ledningsnet.

”En stor bestand af rotter finder deres føde i kloakkerne, men for at bygge reder til deres unger, gnaver de sig gennem klo-akledningerne og ud i undergrunden. Når vi bidrager til at holde bestanden nede, kan vi altså give vores ledningsnet en længere leve-

Af | journalist Henrik Steen Hansen

Hvorfor bekæmpe rotter?

•Rotterødelæggerkloaknettet.ved at holde bestanden nede sikres en længere levetid af kloaksystemerne.

•Vedatsætterottefælderopindenstørre gravearbejde begrænses antallet af rotter i det pågældende område. det giver færre rotter, der flygter op i stikledninger og andre uforstyrrede steder.

•Rottererraskesmittebærereafenlang række alvorlige sygdomme som salmonella, leverbetændelse og influenza. ved at holde rot-tebestanden nede bidrages til, at spredningen af disse sygdomme begrænses.


77

tid. Det giver os en økonomisk fordel, som i sidste ende gavner vores kunder,” fortæller anlægschef i Provas, Jan Timmermann.

Fjerner rotter inden kloakarbejdeProvas benytter ifølge Jan Timmermann eksempelvis fælderne i forbindelse med gra-vearbejde ved separatkloakering. Fælderne placeres strategiske steder i ledningsnettet, inden gravearbejdet påbegyndes. På den måde mindskes mængden af rotter både i kloakledninger og på privat grund. Her kan rotten nemlig gøre skade på flere måder. Foruden at være smittebærer af eksempelvis influenza, weils syge og salmonella, ødelæg-ger rotten meget ved at gnave i alt, der er blødere end glas og stål, og den kan derved gøre stor skade.

”Vores rottebekæmpelse foregår ude-lukkende i det offentlige ledningsnet. Vi bekæmper altså ikke rotter på privat grund. Og derfor er det vigtigt, at folk også selv er villige til at gøre en indsats,” understreger Jan Timmermann.

Aflivning uden giftDen elektroniske rottefælde, WiseTrap, fun-gerer på den måde, at når rotternes bevæ-gelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne. Spyddene trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med kloakvandet og ender enten på renseanlægget eller nedbrydes på sin vej dertil. Fælderne giver via sms eller mail besked om bl.a. skudstatistik, lavt batterini-veau, driftsforstyrrelser mm.

”WiseTrap passer godt til vores virk-somhedsprofil, fordi vi ikke blot står for transport og rensning af spildevand, men også for drikkevandsforsyning. Vores ydel-ser er tæt forbundne med miljøet, og derfor er det vigtigt, at vi tænker i bæredygtige, langsigtede løsninger. Vi ser klare fordele ved på lang sigt ved at bekæmpe rotter uden brug af gift, og det understøtter der-med vores ønske om at handle miljømæs-sigt ansvarligt,” forklarer Jan Timmermann.

rottebestanden skal reduceres i KøbenhavnKøbenhavns Kommune har en klar intention om, at pilotprojekterne skal være med til at

nedbringe bestanden af kloakrotter i kom-munen og derved også antallet af rotter på overfladen.

Ifølge Morten Otkjær Thune, område-chef i Teknik og Miljøforvaltningen i Køben-havns Kommune, skal dræberfælderne i første omgang udnyttes i forbindelse med akutte skader.

”Strategien på kort sigt er, at vi bruger fælderne i forbindelse med akutte skader på kloakrør. Når vi har konstateret skader, sætter vi ind med WiseTrap fælderne, så vi sikrer, at rotterne ikke kommer op til over-

fladen. På sigt er strategien, at vi vil bevise, at man kan rydde store områder for rotter. Via nøje, udarbejdede bekæmpelsesplaner vil vi rydde de mest rotteplagede områder først, renovere beskadigede kloakledninger og lukke af med fælderne, så rotterne ikke vender tilbage og ødelægger kloaklednin-gerne,” forklarer Morten Otkjær Thune.

Ud over Miljøministeriets nye rotteplan, så er der en ny EU-lovgivning på vej, hvor det fra 2013 pålægges medlemslandene at reducere brugen af bl.a. rottegift.

den elektroniske rot-tefælde fungerer på den

måde, at når rotternes bevægelse og kropsvar-

me registreres, udskydes et bundt dræbende spyd

med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne.

Teknik & Miljø / December 2011nyT FrA KTC

78

Chef i teknik og miljø Forårets lederdage for ”Chef i teknik og miljø” handler om vinderstrategier og vindermentalitet. Chef i Teknik og Miljø sætter fokus på, hvordan du og dit lederteam ruster jer til konkurrencen om vækst og udvikling – kom og bliv udfordret af Stine Bosse, Jesper Bank, Christian S. Nissen, Lone Frank, HR–direktøren Herbert Sørensen fra Middelfart Sparekasse – og deltag i slaget på Heden mellem Silkeborg, Herning og Ikast-Brande kommuner.den kommunale Højskole i grenaa den 22.03.-23.03.2012

Lederskab uden formelt personaleansvar COK har udviklet et kompetenceforløb for dig som har en af de vanskeligste ledelsesdiscipliner af alle – lederskab uden formelt personaleansvar.Et forløb for dig, der har det faglige ansvar for at opgaverne lø-ses inden for de ressourcer, der er afsat, inden for den fastlagte tidsramme og i den kvalitet, der er fastlagt politisk. Målgruppen er faglige koordinatorer, teamledere, funktionsledere, auditorer, projektledere, tovholdere m.v., som ikke har personaleansvar.københavn den 05.12.-07.12.2011 og den kommunale Højskole i grenaa den 09.01.-11.01.2012

Kommuneplan 13, professionel kvalitetsplanlægningKurset er for dig som arbejder med kommuneplanens revision og ønsker at professionalisere dit arbejde i forhold til kvalitets-udvikling af plangrundlag, metoder og helhedstænkning på tværs af plantemaer. Det gælder i forhold til gennemslagskraft og processtyring af kommuneplanen, herunder digitalisering, demokratiprocesser og budgetsamspil. Du får også mulighed for at arbejde i konkrete workshops indenfor udvalgte temaer, krydret på en bund af en innovativ plankultur. Kurset er bygget op, så du får en blanding af rammer og værktøjer, klædes på juridisk og planfagligt til at håndtere de udfordringer kommuneplan 13 giver netop dig i din kommune.den kommunale Højskole i grenaa den 24.01.-26.01.2012

byggesagsbehandleruddannelsenUddannelsen består af ”Byggesagsbehandling – grundlæggende”, ”Byggesagsbehandling – kontrol og service ” og ”Byggesagsbehandling – videregående”. Kurserne kan tages uafhængigt af hinanden.Gennem de sidste godt 10 år har knap 1.850 kommunale byggesagsbehandlere deltaget på et af kurserne, heraf har 270 gennemført hele uddannelsen.Perioderne for 2012 er nu lagt fast og der er åbent for tilmelding

Læs mere på cok.dk hvor du også kan tilmelde dig. Eller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa. T: 8779 6300

Jordforurening, undersøgelser og risikovurdering.............................31. jan.-1. feb.Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 30.-31. jan.) .............................1.-3. feb.Brugerundersøgelser i praksis...................................................................................9. feb.Videregående procesteknik og avanceret styring af processer ..............9.-10. feb.Vandindvindingstilladelser ..............................................................................27.-28. feb.Håndtering af prisloftet ...................................................................................28.-29. feb.ATEX direktivet - hvor er vi i dag? .........................................................................1. mar.WinBio-brugerkursus .................................................................................................1. mar.Grundkursus i afløbssystemer ............................................................................5.-6. mar.Landvindmøller - og den gode VVM .....................................................................7. mar.Pumpetræf 2012 FVC .................................................................................................8. mar.Formands- og driftsledertræf 2012 på Genbrugsstationer......................8.-9. mar.Corporate social responsibility (CSR) i praksis .................................................12. mar.Spildevandsdøgn: Samarbejde mellem forsyning og kommune........13.-14. mar.Lokalplaner - hvad siger juraen?..................................................................13.-14. mar.Renovering af afløbssystemet.......................................................................13.-14. mar.Sæt power på dit lederskab ............................................................................14.-21. jun.Pumpetræf 2012 Sjælland .....................................................................................15. mar.El på vandforsyning..................................................................................................20. mar.WinRis brugerkursus - RBU-data på Miljøportalen .......................................21. mar.Kommunale råstofopgaver ....................................................................................22. mar.Pumpetræf 2012 FVC2 ............................................................................................22. mar.

Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere

om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

tony christensen Teknisk Direktør, Herlev Kommune

Michael kirkfeldt Vejchef, Aarhus Kommune

ina nielsen Afdelingsleder, Ringsted Kommune

connie graul Vej- og byrumschef, Køge Kommune

Velkommen til 4 nye medlemmer i KtC

Leverandør tiL teknisk forvaLtning

Teknik & Miljø / December 2011leverandører

79

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij A/S find din lokale rådgiver på www.grontmij.dk.

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereSt. Kongensgade 691264 København K.T. 3314 35 36www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

AFFALDSINDSAMLING


PWS Danmark A/SPostboks 68 • 8410 Rønde.T. 7070 1173 • F. 8632 3445E-mail: [email protected] • www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, bat-teri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligt affald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.

BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

ENERGIBESPARELSER


Keepfocus A/SFerskvandscentret, Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg. T. 8921 2199 • F. 8921 2198.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågn-ing af el, vand og varme. Energibespa-rende og adfærdsregulerende patente rede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET JORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

COWI A/SCOWI Kongens Lyngby T. 4597 2211COWI Ringsted T. 4597 1900COWI Odense T. 6311 4900COWI Vejle T. 7642 6400COWI Århus T. 8739 6600COWI Aalborg T. 9936 7700www.cowi.dk

E K S P E R T E R I J O R D O G V A N D

GEOKøbenhavn T. 4588 4444Aarhus T. 8627 [email protected]

AFLØBSBEHANDLING


AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEJDSMILJØ

ALECTIA A/S Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 88 191 000 • www.alectia.com

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GG CONSTRUCTION

GG Construction A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.


BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


FORCE TechnologyT. 4326 7000 • www.force.dkE-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.


Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk


GADE- OG PARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/SÅdalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. [email protected] sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

Veksø A/SNordensvej 2 • 7000 Fredericia,T. 7921 2200 • F. 7921 [email protected] • www.vekso.comBænke og borde, affaldskurve, cykelsta-tiver, cyklismeprodukter, cyklisttællere, cykelpumper, vandposte, pullerter, over-dækninger, rygeoverdækninger, busstop, miljøstationer, brevkasser, inden- og udendørs belysning.

PWS Danmark A/SPostboks 68 • 8410 Rønde.T. 7070 1173 • F. 8632 3445E-mail: [email protected] • www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar til det offentlige rum.

GENBRUG




80

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.



GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS


COWI A/SParallelvej 2 2800 Kongens Lyngby T. 4597 2211Vestre Stationsvej 75000 Odense C T. 6311 4900Jens Chr. Skous Vej 98000 Århus C T. 8739 6600Thulebakken 349000 Aalborg T. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/GIS

GEOGRAF A/SHejrevang 8 • 3450 Allerød. T. 4816 6700 • F. 4816 6701.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konverter-ing af data, digitalisering og kurser.

Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

®

CG Jensen A/SFabriksparken 37 • 2600 GlostrupT. 4344 6800 • F. 4344 6801Rokhøj 8 • 8520 LystrupT. 4344 6800 • F. 4344 6802Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG


Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

GRUNDVANDS-SÆNKNING




GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spag-num - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.


Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEBYGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/SFærøvej 7-9 • 4681 Herfølge. T. 7026 8900 • F. 7026 9700.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN


LIFA Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KOMPOSTERING


ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

COWI A/S Parallelvej 22800 Kongens Lyngby T. 4597 2211Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C T. 6311 4900Papirfabrikken 288600 Silkeborg T. 8722 5700Thulebakken 349000 Aalborg T. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/kort



81

LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KYSTBESKYTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUFTFOTO

COWI A/SParallelvej 22800 Kongens Lyngby T. 4597 2211Vestre Stationsvej 75000 Odense C T. 6311 4900Papirfabrikken 288600 Silkeborg T. 8722 5700Thulebakken 349000 Aalborg T. 9936 7700Læs mere på www.cowi.dk/kort

LUGTMÅLINGER

FORCE Technologyer et godkendt teknologisk serviceinstitut på 1200 ansatte, som bl.a. rådgiver inden-for livscyklusvurderinger, klimaregnskaber, carbon footprints, kemisk risikovurdering, miljølovgivning og miljøkommunikation. [email protected]. • T. 7215 7700.


WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsanlæg.

PLANLÆGNING

Nellemann & Bjørnkjær I/SStrandvejen 18 • 9000 AalborgT. 9813 4655 • F. 9811 5626E-mail. [email protected]ægning,Kommuneplanlægning,VVM, Visualiseringer mv.

PUMPER

LYKKEGAARD A/S. T. 6598 1316.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F.. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

HOBAS Scandinavia ABEngelbrektsgatan 15. SE-211 33 MalmöT.+46406800250 • F. [email protected] nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

MILJØMÅLINGUDFØRELSE AF



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 70 00 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILJØ



NEDRIVNING

Preben Hockerup A/SFinlandsgade 15 • 4690 HaslevT. 5641 3089 E-mail: [email protected] Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbryd-ningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 88 191 000 • www.alectia.com


COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk



82

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenT. 45 85 95 22 • E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 SlangerupT. 4733 3200 • F. 4733 3288www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruk-tioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.



Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 44 85 86 87 Esbjerg T. 36 97 36 36Odense T. 66 15 46 40Roskilde T. 46 30 03 10Viborg T. 87 28 11 00Aalborg T. 99 30 12 00Aarhus T. 87 38 61 66www.orbicon.dk

Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus T. 8699 3799Ballerup T. 4420 9834www.norconsult.dk

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SPILDEVANDS-AFLEDNING


HOBAS Scandinavia ABEngelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö SverigeT.+46406800250 • F. [email protected]ør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid.Dimensioner op til 3600mm.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.T. 8744 2222 • F. 8744 2449.Industriholmen 2 • 2650 HvidovreT. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria RIA Watech ASAggershusvej 7 • 5450 OtterupT. 6482 4000 • F. 6482 3623E-Mail: [email protected]ærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 99 52 11 22 • F. 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk

SCANNING

Scan-Tegn A/SE-mail: [email protected]øsning og professionel samarbejdspart-ner af alle former for dokumentscanning

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Kommunekemi a/sLindholmvej 3 • DK-5800 NyborgT. 6331 7100 • [email protected] spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning. Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 [email protected] • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SPILDEVANDSRENSNING

B.V. Electronic A/SØsterbro 5 • 7800 SkiveT. 9752 5022 • F. 9752 9254E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl. kommunikation til pumpe stationer, levering af radioanlæg samt totale projekter.

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15 • 2900 HellerupT. 3910 3910 • F. 3910 3920E-mail [email protected]/da/Byggeri/MiljoanlagUdførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]



83

WavinWavinvej 1• 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SPRINGVAND OGBASSINER

Pond teamT. 4466 9909 • F. 4466 9919 www.pondteam.comMobil/Fax 4056 9909/29 E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbe-handling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØJBEKÆMPELSE


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TOILETBYGNINGER

DANFO DANMARK A/ST. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

FokdalSpringvand

®

VARMEFORSYNING


VEDVARENDE ENERGI

Grontmij I Carl Bro, find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5 • 5260 Odense S.T. 5948 9000 • F. 5448 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jord-armering

GG CONSTRUCTION

GG Construction A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV. T. 9818 9500 • F. 9818 9096.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/SFabriksparken 40 • 2600 Glostrup.T. 4598 9898 • F. 4583 0612.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæk.T. 4565 0300 • F. 4565 0330.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modificerede bindemidler.

Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12 • 5800 NyborgT. 6331 3535 • F. 6331 [email protected] • www.munck-asfalt.dkAlle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSYNING


B.V. Electronic A/SØsterbro 5 • 7800 Skive.T. 9752 5022 • F. 9752 9254.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektions-målinger for vandforsyninger.




Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke vand.

VEJUDSTYR


ViaTec A/SSofiendalsvej 92 • 9200 Aalborg SV.T. 9686 0180 • F. 9686 0188.E-mail: [email protected] • www.viatec.dkAutoværn, rækværker.

VEJSALT

Akzo Nobel Salt A/SHadsundvej 17 • 9550 Mariager.T. 9668 7888 • F. 9668 7890.E-mail: [email protected]

Brøste A/SLundtoftegårdsvej 95 • 2800 Kgs. Lyngby. T. 4526 3333 • F. 4593 1334.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1 • 7000 Fredericia. T. 7592 1866 • F. 7591 1756.

VINTER- VEDLIGEHOLDELSE VEJE


VÆGTE 0G VEJEUDSTYR

Danvægt A/SNavervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

HVORNÅR SKER DET IGEN?

www.niras.dkNIRAS A/S

Henrik LynghusMarkedschef, Vand & NaturT: 4810 5712E: [email protected]

Jens Christian RiiseSenior projektleder, Klima & Miljø T: 4810 4697E: [email protected]

Danske kommuner og forsyningsselskaber står overfor store udfordringer omkring klimatilpasning af vore byer, kloakrenovering, udvikling af infrastrukturen og opfyldelse af vand- og naturplanerne.

Ved at sammentænke disse udfordringer i de kommunale strategier og handlingsplaner kan vi opnå optimerede løsninger. Dette kræver helhedsorienteret planlægning, hvor indsatser omkring håndtering af vand, miljøforbedring, natur, rekreative værdier og kulturhistorie integreres i fælles løsninger.

Der er penge at spare. Og vi har ikke råd til at lade være.

210x240_Bagside_Monsterregn_12_2011.indd 1 15-11-2011 10:17:38

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Documents

Teknik & Miljø December 2011