Upload
teknik-miljo-ktc
View
233
Download
9
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Â
Citation preview
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
OKTOBER 2009 • NR.10
Ny bydel iKøge Havn
Norge mærkeraffaldssektorensliberalisering
Torben Nøhr nyKTC-formand
Parkerne kæmperfor politiskopmærksomhed
KTC åbner for flere medlemmerKTC-årsmøde:
Teknik og miljø ind i prioriteringskampen
Geoforum:Danmark skal værekompetencenation for geodata
Innovative og brugervenlige GIS&IT løsninger til stat, kommune og off entlige forsyningsselskaber er et speciale hos Grontmij | Carl Bro. Vi udvikler løsninger med udgangspunkt i kundernes behov og et højt fagligt niveau. Det sikrer stor smidighed og overskuelighed i komplekse planlægnings- og arbejdsprocesser. Se på www.grontmij-carlbro.dk hvordan I kan give baghjul til tradi-tionelle løsninger inden for GIS, miljø, forsyning, fysisk planlægning samt bygge- og ejendomsdata.
Baghjul til traditionel digitalisering
Se hvordan I giver baghjul til traditionelle GIS&IT løsninger på www.grontmij-carlbro.dk
7270_GCB_Tek_miljø_ann_cykel.indd 1 08/10/09 11.48
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
KTC åbner for flere medlemmer
Kort og godtKort, GIS og geodata dominerer temaet om digital forvaltning i denne udga-
ve af Teknik & Miljø. Læs blandt andet om Kortdage 2009 i november, hvor
over 500 fagfolk og kortinteresserede fra kommuner og erhvervsliv samles
for at orientere sig i det væld af muligheder, der udvikler sig på kortområdet.
Se også artikler om en ny, gratis kortvisningsmulighed for kommunerne,
demokratisering af GIS i Århus Kommune samt et nyt kortværktøj, der kan
vise klimaforandringernes fremtidige konsekvenser. Læs fra s. 26
Park og naturPark- og naturområdet kæmper om politisk opmærksomhed og budgetbevillinger i en
skrap prioriteringskamp. En af metoderne til at markere sig er gennem dokumentation af
borgeres brug af parker og grønne områder. Det er blevet både nemmere og mere effektivt
med gps- og mobilmålinger, der kan identificere hver enkelt brugers færden og dermed
vise, hvordan parkerne reelt bliver brugt. Læs også om Green Flag Award, der har højnet
standarden og anerkendelsen af engelske parker, samt om urbane nationalparker som
fremtidssikring af byens grønne områder. Se fra s. 40
Usikker forbrændingDer varmes op til politiske diskussioner om liberalisering af forbrændingssektoren
i Danmark. Særligt de private vil frit kunne vælge, hvilket forbrændingsanlæg, dansk eller uden-
landsk, de vil køre deres affald til. I Norge mærker man konsekvenserne af affaldssektorens liberali-
sering. Store offentlige investeringer er bragt i fare, idet nye forbrændingsanlæg nu står og mangler
affald, fordi det norske affald i stedet køres mange hundrede kilometer til Sverige. Læs s.54
KTC havde samlet 200 deltagere fra kommuner, organisationer og private
virksomheder til årets KTC-årsmøde og konference under titlen ”Teknik
skaber velfærd”. Og hovedbudskabet på årsmødet var klart: Teknik- og
miljøområdet skal have skyklapperne af og se på tværs i de kommunale
organisationer og sikre sig politisk opmærksomhed i den prioriterings-
kamp, som er i gang. Én af hovedtalerne, professor Jørgen Grønnegaard
Christensen, talte om prioriteringsudfordringen i den offentlige
sektor.”Politikerne er under et stort prioriteringspres og borgene forventer
service og kvalitet ”her og nu”. Derfor er der stor fokus på driften, på
bekostning af anlæg og vedligehold. Og det sker på trods af, at det er
dokumenteret, at der er problemer med veje og kloakker.” Læs også om
KTC’s nye formand, Torben Nøhr, og om at KTC optager flere medlem-
mer.
Se fra side 18
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
/ Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg, Gentofte kommune,
medlem af KTCs bestyrelse
Kommunalpolitikere oplever, at de har fået flere
krævende arbejdsopgaver og mindre politisk indflydel-
se efter kommunalreformen. De kommunale embeds-
mænd, ministerier og Folketinget har fået mere magt.
Sådan opfatter lokalpolitikerne det ifølge en ny, stor
undersøgelse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning.
I AKFs undersøgelse svarer 40 % af de adspurgte poli-
tikere, at ”det er svært at gennemføre politiske ideer,
hvis ledende embedsmænd er imod”. I 2003 var dét
tal kun 25 %.
Hvad skal vi som kommunalt ansatte ledende
embedsfolk mene om det? Skal vi i det stille glæde os
over, at vi åbenbart har fået mere magt, og i højere
grad kan ’styre’ politikerne derhen hvor vi gerne vil
have dem? Eller skal vi tværtimod holde fast i vores
ansvar som offentlige ansatte ledere og dermed i
vores funktion som understøttere af demokratiet og
det lokale folkestyre? Svaret må være indlysende – vi
skal naturligvis gøre det sidste.
Dermed er vi forpligtet til at hjælpe ’vores’ politikere til
at drive politik under de rammer og vilkår, der er gæl-
dende til hver en tid. På KTCs årsmøde den 22.-23.
september sagde formand for KLs Teknik og Miljøud-
valg Jens Stenbæk i sit indlæg, at: ”Bedre politikere
forudsætter bedre forvaltninger – politikerservicering
kræver sin egen faglighed.”
Vi har således en udfordring. Vi skal være skarpe til at
lave oplæg til politikerne, der skærer til og synliggør,
hvad der er den politiske del, og hvor det politiske
spillerum er. Særligt på vores område er udfordringen
tydelig, fordi sager og problemstillinger nemt kan druk-
ne i oceaner af tekniske detaljer og fagligt relevante –
men politiske set måske mindre nødvendige – oplys-
ninger. Det er en kunst og et fag at fremstille fagligt
indviklede og tunge problemstillinger på en gennem-
skuelig måde. Og også at få de oplysninger frem, der
netop skal til, for at der kan tages en kvalificeret poli-
tisk beslutning. Så det skal vi dyrke – og så skal vi lade
politikerne bedrive politik.
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
OKTOBER 2009 • NR.10
Ny bydel iKøge Havn
Norge mærkeraffaldssektorensliberalisering
Torben Nøhr nyKTC-formand
Parkerne kæmperfor politiskopmærksomhed
KTC åbner for flere medlemmerKTC-årsmøde:
Teknik og miljø ind i prioriteringskampen
Geoforum:Danmark skal værekompetencenation for geodata
Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 4000 RoskildeFax 46 33 53 63
Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]
Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62
Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]
Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: [email protected]
Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk
UDGIVER:
KOMMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.
Sats:Grafikom A/S.
Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.
Abonnementspris:Kr. 605,00 + moms om åretfor 11 numre.
Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.
Oplag:Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.I perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.
Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.
ISSN 1902-2654 76-6
Leder
Vi har de politikere vi fortjener!
Foto: Istock.
www.cowi.dk
Bliv klogere på, hvad der skaber levende byrum og spændende bydele, som mennesker trives i, når COWI stiller skarpt på:
SamarbejdetSamarbejdet mellem kommune og udvikler, i statens administration af ejen-domme og hos den private entreprenør genererer både konkrete erfaringer og presserende spørgsmål. COWI supplerer med en række værktøjer, der skaber grundlag for bedre beslutninger og holdbare strategier.
Proces, værktøjer og metoderVærktøjer og relationer kan løfte fremtidens byudviklingsprocesser op på et niveau, der tilgodeser både miljø, marked, politikere og den brede offent-lighed. Oplægsholderne giver gode eksempler på processer, værktøjer og fremgangsmåder, som virker i praksis.
Blandt talerne finder du: Karl-Gustav Jensen, udviklingsdirektør i NCC, Erik Dahl Rasmussen, teknisk direktør i Vejle Kommune og Carsten Ras-mussen, udviklingsdirektør i FREJA.
Hvornår
28. oktober 2009 13.00-16.30
Hvor
COWI, Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men du skal tilmelde dig senest mandag d. 19. oktober
på www.cowi.dk/arrangementer.
Byudvikling - fra tanke til handlingKonference - onsdag den 28. oktober 2009
Illustration: COWI/B19
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold
Politikere og embedsmænd
16 I Lokalpolitikere har mindre indflydelseKommunalpolitikere oplever, at de har fået flere krævende arbejdsopgaver og mindre indflydelse.
17 I Bedre service til politikerne!Lokalpolitikerne skal have bedre service af forvaltningerne, hvis de skal blive bedre politikere, mener Jens Stenbæk, fmd. for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.
KTC årsmøde
18 I Af med skyklapperne!Teknik- og miljøområdet skal se på tværs af sektorer og sik-re sig opmærksomhed i prioriteringskampen.
21 I Torben Nøhr ny formand for KTCTeknik- og miljødirektør Torben Nøhr, Vordingborg, er valgt til ny formand for KTC.
22 I Workshops på KTCs årsmødeLæs de vigtigste konklusioner fra workshops på KTCs årsmøde
Digital forvaltning
26 I Krisen kan ikke holde kort-folket nedeGeografisk information er ikke ramt af krise. 500 kort-folk stimler i november sammen til Kortdage 2009.
27 I Danmark som kompetencenationForskning og uddannelse skal bane vejen for Danmark somkompetencenation inden for GIS og geodata.
28 I Kommuner får gratis kortvisnings-mulighedKommunerne får mulighed for at vise kortinformationer fra flere landsdækkende systemer via projektet Vis Planer.
32 I GIS-demokratiseringen er over os!GIS-demokratiseringen har bredt sig, og GIS er blevet et effektivt værktøj til at facilitere interaktion med borgerne.
34 I Hedensteds nye kommuneplan er klimatilpasset Hedensted har udarbejdet en klimatilpasset kommune-plan med fokus på landskab, byudvikling og vand.
36 I Natur- og klimakort ser 100 år ud i fremtidenNyt værktøj gør det lettere at planlægge i forhold til klima-forandringer.
38 I Digitalisering af byggesagsbehandlingenDigitalisering af den Offentlige Byggesagsbehandling skal fremtidssikre den kommunale byggesagsbehandling.
Park og natur
40 I Grønne flag har løftet engelske parkerGreen Flag Award sætter en standard for god parkforvalt-ning.
42 I Park- og naturforvaltere nedlæggerkredseneKommunale Park- og Naturforvaltere opretter otte interes-senetværk som afløser for de geografiske kredse.
44 I Borgerinddragelse med mobiltelefonenGps og mobiltelefon gør det nemt og billigt at dokumente-re, hvordan og hvornår parkerne bliver brugt af hvem.
46 I Fredning af byers grønne infrastrukturHvordan fremtidssikrer vi grønne områder i byerne mod ændrede lokalplaner?
48 I Køge åbner sig mod vandetKøges centrale havneområde bliver over de næste 20-25 år en helt ny bydel med fokus på bæredygtighed.
50 I Vejles friluftsliv rammer bredtVejle er blevet årets friluftskommune ved at koble sundhedog friluftsliv og ramme alle kommunens brugergrupper.
Diverse
54 I Usikker fremtid for affaldsforbrændingI Norge mangler nye forbrændingsanlæg affald. Det norskeaffald køres i stedet mange hundrede kilometer til Sverige.
56 I Kan kommunerne styre deres selskaber?COK og KL sætter fokus på udskillelse af kommunale sel-skaber.
57 I Lektion i budgetlægningSkelnen mellem budgetelementerne vedligeholdelse, drift og investering er vigtig.
Kort nyt 58 I Nyt om jura
60 I Erhvervsnyt
62 I KTC-nyt
1621
48
KOM OG MØD OS PÅ VANDTEK09 !www.ncc.dk
NCC - Anlæg kan du finde på Vandtek09, stand nr. 3310. Kom og få en snak om vores produkter med
en NCC - medarbejder. Du kan også deltage i vores konkurrence. Den tager udgangspunkt i afled ning
af vandmængder i et af vores tyske rørsystemer. 1. præmien vil være en weekend-tur for 2 personer til
Berlin. Der vil også blive trukket lod om en række andre præmier.
KONKURRENCE!
VIND REJSE FOR 2
TIL BERLIN
NCC tilbyder også en lang række andre produkter
inden for bygge- og anlæg.
Hør mere hos vores NCC medarbejder på messen.
8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Miljøministeriet fik sminket skovmiljøvurderingMiljøeksperter kritiserer Miljøministeriet for at blæse på den vejled-
ning, som de selv har bestilt hos Danmarks Miljøundersøgelser, DMU,
til at lave om de danske skove. Og derefter presset Danmarks Mil-
jøundersøgelser til at rette ind, så vurderingen af skovenes tilstand,
der skulle indrapporteres til EU, blev vendt fra 'ringe' til 'god'. Det skri-
ver Berlingske.
Det er miljøprofessor Peter Pagh og lektor i biologi Hans Henrik
Bruun, der har læst uddrag af en mailkorrespondance mellem DMU
og Miljøministeriet, som miljøorganisationen Nepenthes har fået
aktindsigt i.
”Ministeriet har et problem, fordi de lægger pres på en forsknings-
institution for at få fremkaldt udsagn, som ministeriet synes er mere
komfortable,” siger Peter Pagh og påpeger, at presset er ekstra pro-
blematisk, fordi DMU lever af ordrer fra Miljøministeriet.
”Det er den danske regering, der implementerer et EU-direktiv, og
det gør vi på baggrund af forskellige råd, som vi får. Og der har vi
implementeret det på den måde, som vi synes, det skal implemente-
res på, og det er sagen i det her,” siger Troels Lund Poulsen.
I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer:
Firma side
Grontmij I Carl Bro A/S 2
COWI A/S 5
NCC A/S 7
Orbicon A/S 9
RGS 90 A/S 11
LIFA A/S 13
COWI A/S 15
Niras A/S 20
Geograf A/S 29
Rambøll A/S 31
Blominfo A/S 35
EnviDan A/S 39
Dakofa 41
HedeDanmark A/S 43
Tankegang A/S 45
K&S Tree Care ApS 47
COGITA 51
Elbek & Vejrup A/S 53
Fersvandscentret 62
COK 62
RenoSam 68
Kommuner giver grønt lys for kæmpemøllerDet er lykkedes at finde plads til 355 MW nye, store vindmøller,
som skal erstatte skrotningsmodne møller. Målet med skrotnings-
ordningen for vindmøller blev nået på trods af store problemer
undervejs.
Skrotningsordningen har skullet sørge for, at små vindmøller
blev erstattet med store vindmøller. Men i praksis strandede initiati-
vet i kommunerne, der skulle godkende de nye pladser til de store
vindmøller.
Skrotningsordningen, der giver økonomisk støtte, hvis man
erstatter små møller med større, blev indført i 2004. Målet var, at
der inden 2010 skulle være vedtaget planmæssigt grundlag for at
erstatte ca. 900 små vindmøller, der leverer 175 MW, med ca. 150
store møller, der leverer mindst 350 MW.
En ny opgørelse fra By- og Landsskabsstyrelsen viser, at målet
bliver nået på et hængende hår. Der er nu vedtaget lokalplaner
eller givet tilladelser til opstilling af møller svarende til i alt ca. 355
MW. I november vil tallet være steget til over 400 MW - muligvis
440 MW - afhængig af Lolland Kommunes planlægning for møller-
ne ved Kappel. Det har miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
meddelt forligskredsen bag Skrotningsordningen.
Energiaftalen pålægger kommunerne at planlægge vindmøller
for 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011. Kommunernes Lands-
forening har oplyst, at kommunerne forventer at vedtage kommu-
neplaner for op til 900 MW. De 41,8 MW er allerede på plads.
Kilde: Miljøministeriet
KTC-undersøgelse om elbesparelserMange kommuner kan opnå store økonomiske besparelser ved at
være mere energieffektive. For at hjælpe kommunerne har Elspare-
fonden og KTC foretaget en spørgeundersøgelse, der skal skabe det
vidensgrundlag, Elsparefonden behøver for at give præcis og brugbar
rådgivning.
Resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort på Elspare-
fondens og KTC’s hjemmesider.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
Landets hidtil største solcelle-elværk med en samlet produk-
tionskapacitet på 1 MWp bliver opført i Skive. Solcellerne bli-
ver fordelt på mange af kommunens bygninger, og den
samlede el-produktion forventes at blive tæt på en tredjedel
af Danmarks samlede el-produktion fra solceller, oplyser Ski-
ve Kommune.
Projektet er første fase i solcelleplanerne i Skive, som er
forankret i den samlede klima- og energistrategi. Ifølge ener-
giinvesteringsselskabet Renewagi kan et solcelleanlæg på 1
MWp yde 1000 MWh om året, svarende til cirka en halv
vindmølle. Det giver energi nok til at forsyne 450 husstande
med elektricitet. Det tager typisk 2-3 måneder at opføre et
anlæg af denne størrelse og solcellerne skal være i drift i 2-
4 år, inden de har produceret den energimængde, der gik
til at fremstille dem.
Det samlede årlige netto el-produktion er anslået til 850.000 kWh.
Projektet vil blive gennemført over tre et halvt år, og anlægsudgifter er
anslået til ca. 45 mio. kr. I 2008 besluttede EnergiNets bestyrelse gen-
nem PSO og ForskVE-programmet at støtte projektet med 22 mio. kr.
Skive kommune finansierer de øvrige ca. 23 mio. kr. gennem langtids-
forrentede lån.
Skive i Danmarks største solcelle-satsning
Vi bygger en grøn fremtid - sammen
Klimaforandringer, oversvømmelser, krav til vandmiljø, energioptimeringer, organisationsændringer og
øget borgerservice. Orbicon er fusioneret med Leif Hansen Engineering og har samlet kompetencer,
der giver bæredygtighedsbegrebet indhold.
Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til virkelighed. Sammen
kan vi mere. www.orbicon.dk | www.leifhansen.dk
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
To klagenævn fusionererAlle sager på natur- og miljøområdet skal fremover behandles af ét
nævn: Natur- og miljøklagenævnet. Formålet er at forenkle, styrke og
effektivisere behandlingen af klagesagerne.
Det fremgår af et lovforslag, som By- og Landskabsstyrelsen sender i
høring til den 27. oktober. Forslaget indgår i regeringsgrundlaget ”Mulighe-
dernes samfund” fra november 2007 og udmønter en aftale mellem
regeringen og DF om modernisering af klagesystemet på natur- og mil-
jøområdet og styrkelse af borgernes retsstilling.
”Det nye, samlede klagenævn bliver i stand til at løse sine opgaver
mere fleksibelt, fordi alle medarbejdere er samlet i ét sekretariat under én
fælles formand. Det betyder, at ekstra kræfter kan sættes ind der, hvor
der er mest brug for det,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).
Det nye samlede klagenævn vil være en fordel i sager, der har en
tværgående problemstilling og derfor i dag skal behandles i to klage-
nævn. Det gælder bl.a. sager, der udspringer af regler om miljøvurdering
eller habitat-, fuglebeskyttelses- og vandrammedirektivet.
Lovforslaget betyder også, at de grønne organisationer bliver ligestillet
med erhvervsorganisationerne og får adgang til at indstille til ministeren,
hvilke sagkyndige der skal sidde i nævnet. Hidtil har det kun været
erhvervsorganisationerne og de administrative styrelser, der har kunnet
indstille sagkyndige medlemmer til Miljøklagenævnet.
Kilde: Miljøministeriet
Kommune og landbrug i fællesfront om miljøsagerBægeret er fuldt i Tønder Kommune. Så
fuldt, at kommunen og landbruget i fælles-
skab vil have foretræde for Folketingets
Miljøudvalg for at få arbejdsgangene i mil-
jøsager forbedret, skriver Landbrugsavisen.
Blandt de ting kommunen og landbruget
vil have ændret er, at der kommer så man-
ge ændringer på miljøområdet. Det betyder
nemlig, at kommunerne skal genoptage
sager, der egentlig er under behandling.
”Vi har bare fået besked på, at der skal laves en ny miljøvurdering
ud fra generelle punkter som BAT (bedst anvendelig teknologi), Natura
2000 osv. Med andre ord skal vores folk starte sagsbehandlingen for-
fra. På den måde bliver vi aldrig færdige,” siger Hans L. Hansen (V),
formand for Teknik- og Miljøudvalget i Tønder Kommune.
Ankenævnets krav om nye vurderinger berører ikke kun de påklage-
de sager, men også de 140 sager, der er allerede er under behandling.
Fra landbrugets side i Sønderjysk Landboforening og Landbrugsrådgiv-
ning Syd er der fuld opbakning. Sammen med kommunen vil de stille
med nogle praktikere, der kan vise politikerne, hvordan virkeligheden
ser ud. Kilde: dknyt
DN vil politianmelde naturforbrydelserDanmarks Naturfredningsforening vil i fremtiden politianmelde mil-
jøkriminalitet, hvis kommunerne ikke selv gør det. Det sker, efter en
landmand i Ringkøbing-Skjern Kommune har pløjet og dyrket 21
hektar beskyttet natur.
Overtrædelsen er så grov, at kommunens miljø- og teknikforvalt-
ning anbefalede de lokale politikere at politianmelde lodsejeren og
konfiskere fortjenesten. De lokale politikere har valgt at se bort fra
anbefalingen og kræver kun, at lodsejeren genskaber området.
”Dermed åbner politikerne op for, at landbruget frit kan overtræde
loven uden at frygte for konsekvenserne. Og sagen viser, at arms-
længdeprincippet endegyldigt er borte med amterne, og lokale
særinteresser nu står over hensynet til beskyttet natur. Derfor vil Dan-
marks Naturfredningsforening fremover politianmelde de sager, hvor
de lokale politikere ikke gør det,” siger René la Cour Sell, direktør i
Danmarks Naturfredningsforening.
Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kom-
mune, Iver Enevoldsen (V), mener ikke lovovertræderen skal politian-
meldes, da han har haft omkostninger ved at opdyrke naturområdet
og ved at genskabe naturen.
Kilde: DN
Parkforvaltere kårer årets grønne medlemKommunale Park- og Naturforvaltere
udnævnte på Danske Parkdage i Århus
den 9.-11. september vicedirektør Kjell
Nilsson, Skov og Landskab, til Ӂrets
grønne medlem 2009”.
”Jeg er utrolig glad og stolt over
udnævnelsen, som jeg ser som en
anerkendelse af Skov & Landskabs
samlede indsats over for de kommu-
nale park- og naturforvaltninger. Den viser, at frygten for at vi ville
glemme praksis, da Skov & Landskab i 2004 blev en del af universi-
teterne, var ubegrundet,” sagde Kjell Nilsson.
Som begrundelse for udnævnelsen nævnes blandt andet, at Kjell
Nilsson har været initiativtager til udvikling af landskabsarkitektuddan-
nelsen til en uddannelse i Landskabsarkitektur og Bydesign. Han har
igangsat en række nye forskningsområder, f.eks. om sammenhæn-
gen mellem adgang til og brug af naturen og befolkningens sundhed
og livskvalitet. Kjell Nilsson har også ledet og koordineret store forsk-
ningsprojekter i EU om bæredygtig byudvikling og ledet tværviden-
skabelig forskning i Danmark, f.eks. ’Grænser i landskabet’ og ’Foran-
derlige landskaber’.
Kjell Nilsson.
Hans L. Hansen.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11
Danmarks første CO2-neutrale trykkeri, KLS
Grafisk Hus, er som den første industrivirk-
somhed i Danmark blevet optaget i FN’s kli-
maneutrale netværk, hvor trykkeriet vil dele
sin prisbelønnede klima-strategi med virk-
somheder fra hele verden.
”Som klimaneutralt trykkeri er vi stolte af
at blive optaget i netværket, og vi ser frem til
at udveksle erfaringer med andre virksomhe-
der, som arbejder målrettet for at nedbringe
CO2-udledningen. FN’s klimaneutrale netværk
er vigtigt, fordi CO2-udledningen er et globalt
problem, som kræver globale løsninger, og
derfor er FN det rette organ til at styre udvik-
lingen,” siger direktør hos KLS Grafisk Hus,
Knud Erik Larsen.
Der har hidtil været tre danske medlemmer
af FN’s klimaneutrale netværk: Københavns
Kommune, den netop afholdt CO2-neutrale
festival CO2PENHAGEN og it-leverandøren
Atea.
”Det har været en stor fornøjelse at sam-
arbejde med KLS Grafisk Hus i forbindelse
med CO2PENHAGEN. Det er alt afgørende
for os, at have leverandører, der engagerer
sig i klimaudviklingen og satser CO2-neutralt.
På den måde kan vi stå sammen og vise
resten af verden, at det kan lade sig gøre at
være 100 procent CO2-neutral - allerede i
dag,” siger Nina Louise Jensen fra CO2PEN-
HAGEN.
KLS optaget i FN’s klimaneutrale netværkTeknik- og Miljøs trykkeri har styr på klimabelastningen
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Roskilde indvier Musicon-bydelIgennem længere tid har nysgerrige haft mulighed for at følge udvik-
lingen, men nu har Roskilde Kommune åbnet dørene på videre gab
og lanceret den kreative bydel Musicon.
Tilbage i 2003 købte Roskilde Kommune en gammel betonfabrik,
Unicon-grunden, med det formål at skabe en kreativ bydel, der byg-
ger på oplevelsesøkonomi. Siden marts 2008 har et Musicon-sekre-
tariat arbejdet med at udvikle bydelen i samarbejde med flere afde-
linger i Roskilde Kommune og række kreative aktører. I år er der alle-
rede afholdt næsten 30 arrangementer på Musicon.
Musicon er dog stadig langt fra færdigudviklet. Når det sker om
20-25 år, vil det være en bydel med mere end 2.000 arbejdspladser
og flere end 650 familie- og ungdomsboliger. Fokus er på det kreati-
ve og musiske. Det betyder en bydel med fx øvelokaler, åbne værk-
steder, gallerier, butikker, scene, café, restaurant, rockmuseum, kreati-
ve virksomheder, bydelshus, dansehus, boliger og grønne områder.
Landbruget sprøjter som aldrig førTo årtiers forsøg på at få styr på landbrugets forbrug af sprøjtegifte er
slået fejl, skriver Politiken. Miljøstyrelsens opgørelser viser, at forbru-
get sidste år var det højeste i 18 år bortset fra en hamstringsbølge i
1995. Og det var næsten dobbelt så højt som bestemt i den nyeste
pesticidplan fra 2004.
Sprøjtegiften bruges mod ukrudt og skadedyr, men skader også
blandt andet bier og andre ikke-skadelige dyr og planter. Den påvirker
dermed hele naturens fødekæde, også i vandløb og søer - selv i små
mængder.
Miljøminister Troels Lund Poulsen betoner, at forbruget af sprøjte-
midler skal ned. Derfor skal afgiften omlægges til næste år, så det
generelt bliver dyrere at sprøjte. De farligste midler får de højeste
afgifter.
Ny uddannelse som have- og parkingeniør
Fra 2010 tilbydes en ny uddannelse til studerende med interesse for
grønne områder og planlægning. Uddannelsen er en professionsba-
chelor-uddannelse og har fået navnet have- og parkingeniør.
Have- og parkingeniørerne bliver uddannet til at planlægge og
lede alle typer arbejdsopgaver med projektering, anlæg, drift og vedli-
geholdelse inden for have- og parkområdet. Uddannelsens mål er
samtidigt at klæde de nye ingeniører godt på til at udvikle, formidle
og markedsføre projekter på alle typer grønne områder i såvel offent-
ligt som privat regi.
Have- og parkingeniøruddannelsen er ligesom uddannelsen til
skov- og landskabsingeniør et 4-årigt forløb med 1 års praktik. De to
uddannelser bliver de eneste i Danmark, som dækker hele det grøn-
ne erhvervsområde på et mellemlangt, videregående uddannelsesni-
veau.
210 millioner til nye færgerNye færger til Venø, Avernakø og Lyø i det sydfynske øhav er blandt de
mange nye færger, som Indenrigs - og Socialministeriet støtter. I alt er
der uddelt en færgepulje på 210 millioner kroner til erstatning for fær-
ger, der vurderes at være nedslidte.
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) vurderer, at det er et
vigtigt løft til den lokale infrastruktur i en række øsamfund i Danmark:
”Jeg er glad for, at vi med færgepuljen har kunnet sikre nye færger
til en række mindre danske øer. En færge er livsnerven for de små ø-
samfund, og nye færger kan være med til at styrke dem og gøre det
mere attraktivt at bo, arbejde og drive erhverv på de danske småøer.”
Syv ansøgninger om helt nye færger er imødekommet. Det drejer
sig om færger til Nekselø, Agersø, Avernakø/Lyø, Strynø, Venø samt Fur.
Færgen til Hjarnø i Hedensted Kommune får 10 millioner kroner til en
forlængelse af levetiden med 10 år. Derimod får Læsø afslag på
udskiftning af færgerne, da det er vurderet, at de to eksisterende er
fuldt funktionsdygtige.
Pengene til projekterne kommer fra Indenrigs- og Socialministeriets
pulje til kommunale færgeinvesteringer. I 2009 er puljen blevet for-
højet med 200. mio. kr. Det sker som led i aftalen om grøn transport-
politik. Kilde: dknyt
LANDINSPEKTØRER
-med LIFAs systemværktøjer slipper du for unødvendigt ekstraarbejde
og dyre dobbeltopslag.
Læs mere på www.l-tl.dk
Gør DIGITAL TINGLYSNING til en leg...
Byplanprisen 2009 til Sluseholmen Københavns Kommune løb med årets Byplanpris forkanalbyen Sluseholmen. Blandt andet på grund af vel-proportioneret planlægning og fin balance mellem har-moni og variation.
De fine proportioner og den menneskelige skala var begrundelsen for,
at Sluseholmen blev tildelt Byplanprisen 2009 under Det Danske
Byplanmøde den 1. oktober i Slagelse. Prisen er indstiftet af Dansk
Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening og uddeles hvert år
til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en
særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber.
Stadsarkitekt Jan Christiansen og direktør Ulrik Winge fra Køben-
havns Kommune fik overrakt Byplanprisen for den nye kanalby i
Københavns Sydhavn, der er udviklet efter Hollandsk forbillede. Vinder-
ne dedikerede årets byplanpris til de kommunale planlæggere, især
Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Teknik- og Miljøforvalt-
ning, som har kæmpet for Sluseholmen.
”Pas godt på de kommunale planlæggere. De tager det lange seje
træk og bliver ikke altid æret efter fortjeneste,” lød det fra scenen.
Udnytter vandets kvaliteterDe nominerede til årets pris var - ud over Sluseholmen - Aalborg Hav-
nefront og Avedørelejren i Hvidovre. Begrundelserne for at tildele pri-
sen til Sluseholmen er blandt andet den fine balance mellem intimitet
og intensitet, og at kommunen har formået at udnytte de kvaliteter,
vandet byder på.
Byplanen er stram, men variationen skabes gennem de enkelte
facader. Det er ikke det enkelte hus, der skal fremhæves, men netop
det harmoniske samspil mellem de forskellige facader. I planlægningen
har man brugt proportioner og løsninger, der har været afprøvet i
århundreder. Sluseholmen er et rigtig godt eksempel på, at man kan
skabe virkelig gedigne planer gennem en forståelse af den historiske by
og de kvaliteter, den tilbyder.
Bebyggelsen er første etape af en helhedsplan. Udfordringen er nu
at skabe en bedre forbindelse til den eksisterende by. Det vil ske, når
der etableres en bro til Teglholmen, når den kollektive trafik kommer
på plads, og når nabokvarterene bebygges. Der er stadig tale om et
pionerområde på kanten af byen.
Juryen fremhævede desuden de fine proportioner og den menne-
skelige skala, de enkle, men stramme plangreb samt den konsekvente
brug af gode, praktiske løsninger, der har vist sig at fungere på andre
lokaliteter. Det er på en gang et selvfølgeligt og et meget modigt og
konsekvent træk.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13
Foto: Ole Malling/By og Havn.
14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Danmark har nordiskrekord i trafikdræbte
Der er større risiko for ulykker med døden til følge på de danske veje
end i de andre nordiske lande. Den europæiske trafiksikkerheds
organisation ETSC slår fast, at 71 % af de danske bilister kører for
hurtigt på landevejene. Det er en væsentlig årsag til, at Danmark
også har flest omkomne i trafikken, når man sammenligner antallet
af trafikdræbte per kørt kilometer i de nordiske lande.
"Der er en klar sammenhæng mellem bilisternes høje fart og det
høje antal trafikdræbte i Danmark i forhold til vores nordiske nabolan-
de. Hvis vi skal nå målet om maksimalt 200 dræbte i trafikken i
2012, så kræver det noget ekstra. Der må langt kraftigere metoder i
brug som for eksempel flere kampagner og øget kontrol," siger Søren
Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Større Færdselssikkerhed.
For at få farten ned på de danske veje – og dermed forbedre tra-
fiksikkerheden - anbefaler ETSC, at der bliver sat flere stationære
hastighedskameraer (stærekasser) op langs vejene i Danmark. I Sve-
rige har man for eksempel 980 stærekasser, Finland har 850 og Nor-
ge 365. Danmark er ved at afprøve 10 stærekasser på Sjælland.
"En stor del af bilisterne glemmer at holde øje med deres hastig-
hed. Samtidig siger et stort flertal af bilisterne selv, at det er en god
ide med stationære stærekasser langs vejene. Stærekasserne har
den fordel, at de husker bilisterne på at overholde hastigheds-
grænsen, hvilket betyder, at flere kommer sikkert frem i trafikken,"
siger Søren Troels Berg.
Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed
Kommuner får 5,3 mio. klima-kroner fra EUMed 5,3 mio. kroner fra EU's regionalfond vil tre klimakommuner i
Region Sjælland udnytte klimaforandringerne til at skabe arbejdsplad-
ser og tiltrække højtuddannet
arbejdskraft til regionen, oply-
ser Erhvervs- og Byggestyrel-
sen.
I 2008 støttede Vækstforum
Sjælland en kortlægning af de
energi- og miljømæssige styr-
kepositioner i Region Sjælland.
Undersøgelsen viste, at der på
Sjælland er tre spirende ener-
giklynger i Roskilde (bymiljø),
Kalundborg (industrielt miljø)
og Lolland (landdistrikt). Kommunerne har nu fået 5,3 mio. kroner
fra EU's regionalfond til at etablere et sekretariat for en energiklynge.
”Vi er meget glade for at have fået mulighed for at samle vores
viden om vedvarende energi, og vi kan nu booste de styrker, vi har
inden for området og få dem udbredt til hele regionen,” siger Birgitte
Rønnow, formand for styregruppen.
Energiklynge Center Sjælland skal blandt andet være et sted, hvor
aktører på klima- og energiområdet kan koordinere og planlægge
aktiviteter for en fælles indsats på energiområdet. Klyngen bliver pla-
ceret ved Sektor for Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune.
Kilde: dknyt
19 verdensnyhederpå VandTek 09
Fagfolk og beslutningstagere fra vand- og afløbs-
branchen kan glæde sig over et stort opbud af
nyheder hos de 147 udstillere, når den nye
konferenceudstilling VandTek 09 åbner dørene
11.-14. november i Odense. I alt 82 nyheder –
heraf 19 verdensnyheder – er blevet godkendt
med Vandmærket, som er et nyhedssystem,
der lanceres i forbindelse med udstillingen.
Et bredt sammensat ekspertpanel beståen-
de af repræsentanter fra hele branchen
bedømmer de indstillede nyheder og uddeler
Vandmærket med op til tre stjerner på basis af
nyhedskarakteren. Nyhederne bedømmes som
Danmarksnyheder, Europanyheder og Ver-
densnyheder. I alt 82 nyheder har fået Vand-
mærke-stemplet, og heraf er 19 altså blevet
godkendt som verdensnyheder.
VandTek09 er et nyt arrangement inden for
vand og afløb, som er kommet i stand gennem
et tæt samarbejde mellem branchens organisa-
tioner og leverandører samt MCH Messecenter
Herning. Der er lagt op til fire nye stærke
fokusområder: Udstilling, Konferencer, Oplevel-
ser & Netværk og Nyheder & Inspiration. Flere
tiltag er allerede lagt i støbeskeen: Bl.a. et For-
skerforum, Guru Lounge, Rådgivning, events,
konferencer og nyhedsforum, hvor der bliver rig
mulighed for at se de seneste tendenser og
hente inspiration med hjem.
VandTek09 samler samtidig branchens
nuværende små arrangementer i et fællesfo-
rum. Et af arrangementerne, der flyttes til Vand-
Tek09, er "Nordisk Spildevands Konference".
”Vi ser en klar fordel i at afholde vores konfe-
rence på VandTek09. På den måde opnår vi to
fluer med et smæk: Gæsterne får både mulig-
hed for at deltage i konferencen og kan i sam-
me forbindelse opleve de seneste fagnyheder
på messeområdet. Desuden er det en ene-
stående mulighed for at opbygge et netværk i
hele branchen, dele viden og danne samar-
bejdsmuligheder med henblik på de mange
store udfordringer branchen står over for,” for-
tæller funktionschef Kristian Friis, DANVA, der
står bag "Nordisk Spildevands Konference" i
samarbejde med Spildevandteknisk Forening.
Termografisk kortlægning
Termografisk kortlægning fra luften er en metode til at analysere og visualisere f.eks. bygningers varme og -energitab. Ved hjælp af specielt kameraudstyr er det muligt fra luften at identificere f.eks. bygninger og fjernvarmerør, der udstråler for meget varme. COWI kortlægger varmetab fra luften Varmetab fra f.eks. bygninger og fjernvarmenetværk kortlægges præcist og effektivt ved hjælp af professionelt udstyr til termografisk måling fra luften. Det termografiske kamerasystem er tilknyttet avanceret GPS, der gør at varmetabet kortlægges med stor præcision. Områder, med store varmetab, udpeges i detaljer ned til 20 cm’s pixelstørrelse.
COWI har en dyb faglig viden inden for bl.a. byggeri, fjernvarme og økonomiske samfundsanalyser og med den viden udfører COWI tolkninger og analyser, der sikrer, at beslutninger om renovering kan optimeres.
www.cowi.dk/varmekort
Kongens LyngbyParallelvej 22800 Kongens LyngbyTlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12
OdenseOdensevej 95 5260 Odense S Tlf. 63 11 49 00 Fax 63 11 49 49
Silkeborg Papirfabrikken 28 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 57 00 Fax 87 22 57 01
Aalborg Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00 Fax 99 36 77 01
Kommunalpolitikere ople-ver ifølge en ny AKF-under-søgelse, at de har fået flerekrævende arbejdsopgaverog mindre politisk indfly-delse efter kommunalrefor-men.
Lokalpolitikerne oplever, at de kom-
munale embedsmænd har fået
mere indflydelse efter kommunal-
reformen. I AKFs undersøgelse sva-
rer 40 % af de adspurgte politikere,
at ”det er svært at gennemføre
politiske ideer, hvis ledende
embedsmænd er imod”. I 2003 var
dét tal kun 25 %.
”De store sammenlægnings-
kommuner har store, stærke for-
valtninger med høj faglighed. Det
betyder, at embedsmændene ofte
er mere inde i de fagligt komplice-
rede sager end politikerne selv. På
den baggrund oplever mange lokal-
politikere, at embedsmændene får
mere indflydelse end tidligere,”
siger forskningsleder Karsten Vrang-
bæk fra AKF.
En dimension på den udvikling
er ifølge teknisk direktør Trine Lin-
degaard Holmberg, medlem af
KTCs bestyrelse, at embedsmænd-
ene skal blive bedre til at fokusere
de oplæg som forelægges politiker-
ne. ”Vi har generelt større og stær-
kere forvaltninger. Det var jo det
der var én af ideerne med kommu-
nalreformen. Og vi skal selvfølgelig
sikre, at sagsfremstillingerne ikke
drukner i tekniske detaljer, så den
politiske dimension går tabt. Vi skal
fremlægge, hvad der er politik, og
hvor det politiske spillerum er,”
siger Trine Lindegaard Holmberg.
Samtidigt stiller kommunalrefor-
men også krav til politikerne, der
reelt skal varetage en ny rolle.
”Den lokalt forankrede kommu-
nalpolitiker, som snakker med væl-
gerne hen over køledisken nede i
Brugsen, er ikke ham, der har størst
gennemslagskraft i byrådssalen.
Fremtidens lokalpolitikere skal have
fornemmelse for det politiske spil,
have personlig troværdighed og kun-
ne håndtere medierne,” siger konsti-
tueret forskningschef Ulf Hjelmar.
Øget central styringSamtidig oplever en stigende del af
kommunalpolitikerne, at den cen-
trale styring er blevet øget. Næsten
halvdelen af politikerne i AKFs
undersøgelse siger, at de ofte delta-
ger i møder, hvor beslutningerne er
truffet på forhånd i kraft af centralt
fastsatte love, regler og cirkulærer. I
2003 var det kun en tredjedel af
lokalpolitikerne, der havde den
oplevelse.
”Kommunalpolitikerne oplever
en stigende grad af central styring.
Dette kan have negative konse-
kvenser for lokaldemokratiet, fordi
oplevelsen af at have indflydelse er
en væsentlig drivkraft bag kommu-
nalpolitikernes lokalpolitiske enga-
gement og store tidsforbrug”, siger
Lene Holm Pedersen, forskningsle-
der i AKF.
Politikere fra små kommunerer klemtBlandt politikerne i det enkelte
byråd er magtbalancen også ænd-
ret. Politikerne fra tidligere små
kommuner oplever ifølge AKFs
analyse, at det er politikerne fra de
tidligere store kommuner, der sid-
der på magten i sammenlægnings-
kommunernes byråd. Det kan give
et problem for nærdemokratiet.
” Mange kommunalpolitikere,
især fra de tidligere små kommuner,
oplever, at de arbejder hårdere, men
har mistet indflydelse. Magtbalancen
har flyttet sig, så en politisk elite har
fået mere magt i de store sammen-
lægningskommuner,” forklarer kon-
stitueret forskningschef Ulf Hjelmar.
Nye opgaver er tidskrævendeSelv om indflydelsen er dalende,
bruger lokalpolitikerne mere tid på
det lokalpolitiske arbejde end tidli-
gere. Mere end halvdelen af alle
kommunalpolitikere arbejder i dag
mindst 15-19 timer om ugen. Og
det er en klar stigning. For femten
år siden arbejdede de fleste ”kun”
12-15 timer ugentligt.
Rapporten ”Kommunalpolitike-
res rolle og råderum” kan downno-
ades på www.akf.dk
-mna
samt pressemeddelelse fra AKF
16 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Lokalpolitikere har mindre indflydelse
Et nyt hold kommunalpoli-tikere er klar ved årsskiftet.Og de skal have bedre ser-vice af forvaltningerne,hvis de skal blive bedrepolitikere. Sådan lød bud-skabet fra formanden forKLs udvalg for Teknik &Miljø på KTCs årsmøde.
/ Af chefredaktør Michael Nørgaard
Kommunalpolitikerne føler, at de har
mistet indflydelse siden kommunal-
reformen. Det viser en ny AKF-
undersøgelse. En uheldig situation,
når der skal skabes udvikling og
rekrutteres nye, visionære politikere
og sikres gode arbejdsforhold for de
politikere som fortsætter. Noget af
det der skal til for at imødegå den
tendens er ifølge formanden for KLs
udvalg for Teknik og Miljø, Jens Sten-
bæk, bedre service til politikerne.
”Bedre politikere forudsætter
bedre forvaltninger. Derfor skal I
være ambitiøse på det kommunale
selvstyres vegne. I skal stimulere
dialog, refleksion og strategiske valg
og skabe forudsigelighed for de fol-
netop sat forholdet mellem politi-
kere og administration særskilt på
dagsordnen. Det fortalte kommu-
naldirektør Niels Erik Kjærgaard på
KTCs årsmøde.
”Vores mål var at lave en politisk
trivselsanalyse som afsæt for at styr-
ke og uddanne det nye byråd til at
løfte byrådsarbejdet. Afsættet har
været en større trivselsanalyse, bl.a.
har vi gennemført en række politi-
kerinterviews, der skal fokusere rol-
lerne,” fortalte Niels Erik Kjærsgaard.
De gennemførte interviews viste
bl.a., at en meget stor del af politi-
kerne i Ringkøbing-Skjern Kommu-
ne, nemlig mere end 90 % lægger
stor vægt på rollen som visionsska-
ber og rollen som bestyrelsesmed-
lem på bekostning af rollen som
borgernes ombudsmand og sags-
behandler i konkrete sager.
Denne prioritering understøtter
man ved et opstartsseminar for det
nye byråd. Her fokuseres bl.a. på
sagsfremstilling, politiske dilemma-
er, konsekvenser i forhold til vedta-
gen politik og alternative beslut-
ningsmuligheder.
Læs Niels Erik Kjærsgaards
oplæg på www.ktc.dk. Her er bl.a.
også links til en række politikerinter-
views som kan ses på utube.com
kevalgte, fx i form af årshjul. Det er
vigtigt for at bevare drivkraften hos
de nye folkevalgte politikere,” sag-
de Jens Stenbæk i sit indlæg på
KTCs årsmøde i Vejle d. 23. sep-
tember. Stenbæk talte om forhol-
det mellem forvaltninger og politi-
kere og de forventninger som er til
forvaltningerne, når et nyt hold poli-
tikere træder til ved årsskiftet. Det
er et stort arbejdspres, der er på
politikerne. Hvordan skal man som
ny politiker nå det hele, skal man
kaste sig over enkeltsager eller poli-
tikskabelse?
Ud af siloerne”Vi skal indfri forventningerne til
kommunalreformen og videreud-
vikle den politiske arbejdsform. Vi
skal have mere politik og mindre
teknik og så skal vi samarbejde på
tværs. Både i den enkelte kommu-
ne, men også på tværs af kommu-
negrænserne. Vi spilder en masse
tid ved ikke at komme ud af siloer-
ne og arbejde i helheder og på
tværs,” sagde Jens Stenbæk.
Introduktion til nye byrådRingkøbing-Skjern Kommune har
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17
Efterlysning:
Bedre service til politikerne!
Jens Stenbæk, formand for KL’s Teknik & Miljø-udvalg.
Budskabet var klart påKTCs årsmøde: Teknik ogmiljøområdet skal haveskyklapperne helt af og sepå tværs i de kommunaleorganisationer og sikre sigpolitisk opmærksomhed iden prioriteringskamp somer i gang.
Af Michael Nørgaard
KTC havde samlet 200 deltagere
fra kommuner og organisationer og
private virksomheder til årets KTC-
årsmøde og – konference under tit-
len ”Teknik skaber velfærd”. Konfe-
rencen var en blanding af fælles
konference og workshops. Fælles-
konferencen blev styret ekvilibristisk
af Clement Kjersgaard, der udfor-
drede oplægsholderne.
Én af hovedtalerne, professor Jør-
gen Grønnegaard Christensen, talte
om prioriteringsudfordringen i den
offentlige sektor.” Politikerne er
under et stort prioriteringspres og
borgene forventer service og kvalitet
”her og nu”. Derfor er der stor fokus
på driften, på bekostning af anlæg
og vedligehold,” sagde professor
Grønnegaard. ”Og det sker på trods
af, at det er dokumenteret, at der er
problemer med veje og kloakker.
Krisen kan dog have den betydning,
at politikerne vover at tænke lidt
mere langsigtet og investere i diver-
se anlæg i større omfang.”
Grønnegaard sagde også, at hvi-
le-i-sig-princippet kobler den kom-
munalpolitiske prioritering ud, hvil-
ket giver risiko for overinvestering.
OPP er en anden finansiel kon-
struktion, som ifølge Grønnegaard
tiltaler ”de smarte og de moderne”.
Men problemerne flytter med og
de alternative løsninger risikerer at
blive endnu mere kortsigtede end
de klassiske offentlige.
Forskningschef Henrik Christof-
fersen, CEPOS, vurderede i sit ind-
læg – under paneldebatten - at de
offentlige projekter simpelthen skal
vurderes på, hvor gode investerin-
ger, der er tale om og hvor god det
offetlige er til at pleje investeringer-
ne. ”Jeg har lavet en undersøgelse
af behovet for investeringer i de
private skoler. De private skoler har
i gennemsnit 12 % mindre budget-
ter end de offentlige skoler målt pr.
elev. Men her vurderer man ikke, at
behovet for investeringer er nær så
stort som i det offentlige. Så det
handler også om, hvor god man er
til at pleje sine projekter,” sagde
Christoffersen og tegnede dermed
billedet, at private er bedre til at dri-
ve og anlægge. Christoffersen aner-
kendte dog, at det offentlige er
underlagt andre vilkår end det pri-
vate og skal tage andre hensyn ved
investering og drift.
Borgerne prioriterer teknik ogmiljøområdetInvesteringer i teknik og miljø, dem
er borgerne villige til at opprioritere,
i hvert fald ifølge en undersøgelse
foretaget af CAPACENT for KTC. Det
fortalte konsulent Jacob Rathlev,
Capacent, i et indlæg på årsmødet.
Borgerne er villige til at prioritere
investeringer i teknik og miljø i
langt hørere grad, end de har været
i de seneste mange år. I borgernes
bevidsthed står teknik og miljø dog
stadig i skyggen af ældre, sundhed,
børnepasning og uddannelse, for-
talte Jacob Rathlev. På området er
det især indeklima og energirigtigt
byggeri som borgerne gerne vil
bruge flere penge på, også selvom
det er på bekostning af andet.
Ønsket om at opprioritere teknik-og
miljøområdet i kommunernes
udgiftsprioritering er især udtalt hos
18 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Af med skyklapperne!
Paneldebat på KTCs årsmøde, med Jacob Rathlev, Jørgen Grønnegaard, Henrik
Christoffersen og Mikael Jentsch.
borgere, der enten bor i store kom-
muner, er ældre, eller som stem-
mer på oppositionspartier.
Bedre kommunikationAlt i alt indgår teknik- og miljøområ-
det i et større prioriteringsspil, hvor-
for ”branchens” selvopfattelse, vilje
og evne til at se ud over faggræn-
serne, er vigtig. "Lederne af de tek-
niske forvaltninger kan ikke længe-
re nøjes med at være 'teknikere'",
sagde, den nu tidligere, KTC-for-
mand Mikael Jentsch. "Pengene bli-
ver færre i disse år, og vi skal derfor
turde kæmpe med de andre områ-
der - børn, ældre, social og sund-
hed – om opmærksomheden. Vi
fortalte Eske Groes. ”Kigger vi mod
vores nabolande, Norge og Sverige,
så kan vi se, at her udgør investe-
ringerne 3 % af bruttonationalpro-
duktet. I Danmark er tallet 2 %,
altså væsentligt lavere.”
Udfordringerne er beskrevet i
investeringsplanen ”Fundament for
fremtiden”. Planen dokumenterer
ifølge Eske Groes bl.a. på hvilke
områder der i særlig grad har
behov for flere investeringer. Den
brændende platform er indsatsen i
forhold til vejene, energispareforan-
staltninger og klima generelt.
Se et udvalg af indlæg fra konfe-
rencen og de afholdte workshops
på www.ktc.dk.
skal demonstrere for politikerne, at
det har kæmpeomkostninger, når
veje og kloakker m.m. forsømmes
så voldsomt, som det sker."
De tekniske områder er funda-
mentet for en bæredygtig udvikling
sagde Mikael Jentsch: "De folke-
valgte politikere tænker kortsigtet.
Vores ekspertise er de områder,
hvor investeringer skal måles på
30- og 50-års sigt - men hvor der
til gengæld kan spares store sum-
mer, hvis de rigtige beslutninger
træffes i tide. Det skal vi blive langt
bedre til at forklare. Vi skal blive lige
så professionelle til at kommunike-
re som er vi til at løse de faglige,
tekniske opgaver som vi har ansvar
for. Og det gælder både i forhold til
politikere og borgere.”
Fundament for fremtidenDokumentationen for at der er et
stort investeringsbehov i den
offentlige sektor og infrastrukture er
til stede. Det fortalte kontorchef
Eske Groes, KL, om. ”Vores under-
søgelser, som bl.a. omfatter spørge-
skemaundersøgelser til kommuner-
ne og til de rådgivende firmaer,
viser, at der er et stort efterslæb i
investeringerne. Vi vurderer, at inve-
steringerne skal øges med ca. 50
% for at imødekomme behovet. I
2009 er der afsat 15 mia., men det
reelle behov er nærmere 21 mia,”
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 19
KTC har ændret vedtægter, så derkan optages flere medlemmer frakommuner og fælleskommunaleselskaber.
KTCs generalforsamling valgte ny formand på
årets generalforsamling. Man vedtog også
bestyrelsens forslag til en ændring af vedtæg-
terne, så der gives adgang til, at alle chefer og
afdelingsledere i kommunernes tekniske for-
valtninger samt i fælleskommunale tekniske
selskaber kan optages som medlemmer.
Antallet af medlemskaber bliver kommunens
eget valg. Tidligere har der været en beg-
rænsningen med afsæt kommunernes ind-
byggertal.
Dermed fortsættes den udvikling af forenin-
gens medlemsgrundlag som blev startet i
2006. Før dette tidspunkt var det udelukken-
de topcheferne, der kunne være medlemmer
af KTC.
Styrkelse af netværkKTC forventer, at optagelsen af nye medlem-
mer kan styrke foreningen og foreningens
interessevaretagelse yderligere og skabe stær-
kere regionale netværk. Et vigtigt omdrejnings-
punkt i foreningens arbejde er lokale og regio-
nale møder med både ledelsesmæssige, stra-
tegiske og faglige temaer på dagsordnen.
Ambitionen er, at kommunerne gennem KTC
kan tale med een stemme i sager der er vigti-
ge for sektoren. KTC har i sine faggrupper og
tilhørende undergrupper et stærkt netværk af
engagerede ledere og medarbejdere i kom-
munerne og kan gennem høringer, udpeg-
ninger til udvalg og tillidsposter, sætte et
afgørende præg på sektoren.
Læs mere på www.ktc.dk
KTC åbner for nye medlemmer
Vi skal blive lige så gode til at kommunikere som vi er til at løse de faglige tekniske opgaver, sagde Mikael Jentch. Clement nøjedes ikke med at lytte som han gør på
dette billede !
Nye digitale powertools - også til det rene vand!
NIRAS introducerer...
www.dasfamily.dk
Modtag nyhedsbrevetTilmeld dig DAS Family® nyhedsbreve på [email protected] og modtag det enten digitalt eller trykt.
RES
PON
S.C
OM
NIRAS har udvidet DAS Family® med to nye programmer. Og ikke nok med det. Begge programmer er nemlig tænkt ud af boksen. DAS VALUE og DAS FLOW kan således an-vendes i både vand- og kloakforsyningen.
DAS VALUE - er et nyt digitalt modelværktøj, der værdisætter og løbende holder styr på vandselskabets aktivmasse. DAS VALUE kan integreres med det kommunale økonomi-system og eksisterende ledningsregistrering.
DAS FLOW - er markedets bedste og mest brugervenlige, webbaserede værktøj til både vand- og spildevandsplanlægning. Altid up-to-date med de sidste nye GIS-teknologier og håndtering af online data. DAS FLOW har på afløbssiden indbygget en hydraulisk model til beregning af de umiddelbare konsekven- ser ved f.eks. en ny tilslutning til eksisterende anlæg.
Få mere at vide på www.dasfamily.dk - og kom på forkant med vand og spildevand for fremtiden.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 21
Teknik- og miljødirektør TorbenNøhr, Vordingborg, blev valgt til nyformand for KTC på foreningensgeneralforsamling i Vejle.
/ Af Michael Nørgaard
Der er vagtskifte på formandsposten i KTC -
Kommunalteknisk Chefforening. Ny formand
for foreningen er Torben Nøhr, teknik- og mil-
jødirektør i Vordingborg og tidligere teknisk
direktør på Frederiksberg og i Køge kommu-
ne. Torben Nøhr er ligeledes tidligere for-
mand for Dansk Byplanlaboratorium. Der-
med er det en erfaren direktør og forenings-
mand, der tiltræder som ny KTC-formand.
Valget af ny formand fandt sted på KTCs
generalforsamling d. 23. september. Torben
Nøhr afløser teknisk direktør Mikael Jentsch,
formand siden 2005, der havde valgt ikke at
genopstille til formandsposten.
Om valget siger Torben Nøhr: ”Jeg ser
frem til arbejdet som KTC-formand. Der er en
række store faglige udfordringer på dagsord-
nen på teknik- og miljøområdet som vi skal
arbejde videre med. Bl.a. den tværgående kli-
maindsats, infrastruktur og energioptimering”.
”Også i forhold til det organisatoriske er
der spændende udfordringer. KTC åbner med
vedtagelsen af nye vedtægter for optagelse af
nye medlemmer, afdelingslederne i de tekni-
ske forvaltninger. Vi forventer, at dette kan
styrke KTC og foreningens interessevaretagel-
se yderligere. Samtidigt får vi skabt et stærke-
re forum, hvor både faglige og kollegiale net-
værk kan udbygges og understøtte og effekti-
visere arbejdet i forvaltningerne.”
KTCs bestyrelse har 7 medlemmer, der
alle – bortset fra den nyvalgte formand –
fortsætter/er genvalgte:
Teknisk direktør Anders Thanning, Hvidov-
re, teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen,
Silkeborg, teknik- og miljøchef Jesper Brandt,
Greve, teknisk direktør Trine Lindegaard
Holmberg, Gentofte, teknisk direktør Christian
Bjerg, Aalborg Kommune samt teknisk direk-
tør Kjeld Bussborg Johansen, Svendborg.
Torben Nøhr ny formand for KTC
KTC’s øvrige bestyrelse pr. 1.10 2009
Teknisk direktørAnders ThanningHvidovre
Teknik og miljøchefSøren Peter SøresenSilkeborg
Teknik og miljøchefJesper BrandtGreve
Teknisk direktørTrine Lindegaard HolmbergGentofte
Teknisk direktørChristian BjergAalborg
Teknisk direktørKjeld Bussborg JohansenSvendborg
Torben Nøhr, ny KTC-formand.
22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Workshops på KTCs årsmødePå KTCs årsmøde- og konference ”Teknik skaber velfærd” blev gennemført en række workshops medfocus på forskellige relaterede temaer. På disse sider er gengivet hovedkonklusioner fra debatten pådisse workshops. Læs også mere fra konferencen på www.ktc.dk.
Klima og læringDe kommunale bygningerstår overfor enorme reno-veringsbehov. Hvordanmedvirker et renoverings-projekt til at styrke trivselog læring i folkeskoler ogbørnehaver, samtidigt medC02-udslip reduceres ogmiljøet vinder?
Der skal tænkes på tværs af sekto-
rer og politikerne skal bibringes
mere faktuel viden om konsekven-
serne af ikke at vedligeholde byg-
ningerne. Teknik- og MiIjøforvaltnin-
gerne skal bidrage med viden om
byggeri, energirigtige løsninger og
koble dette med viden om pæda-
gogiske principper, der tilsammen
skal forbedre resultatet af ressour-
ceindsatsen i folkeskolen.
Embedsværket skal selv levere
varen – dvs. oplæg og samarbej-
de/alliancer med andre sektorer,
som kan skabe fundamentet for
langsigtsholdbare projekter. SKUB-
projektet fra Gentofte illustrerer
hvordan tværsektoriel tænkning
omkring renovering/nyopførelse af
skoler og fritidsfaciliteter kan give
grundlag for investeringer i energi,
miljø og folkeskole. Herunder
temaer fra debatten i workshop-
pen..
• Thisted: I forbindelse med
renoveringsovervejelser af Gl.
skole med børnehave, blev i
samarbejde med Teknisk For-
valtning sat fokus på energi-
mærkning og – renovering.
Koblet med en række pædago-
giske ønsker blev der planlagt
en ny institution i samarbejde
med personalet.
• Tæt samarbejde mellem (teknik
og miljø)forvaltning og skolele-
dere.
• Bruge kommuneplanen som
aktivt styringsredskab i forhold
til eks. Befolkningsudvikling og
– fordeling
• Ligesom der fastlægges mini-
mumsstandarder i forhold til
det faglige og det pædagogiske,
bør man i relation til folkeskolen
– da eksempelvis læringsmil-
jøerne betyder meget for ind-
læringsmulighederne – fast-
lægge minimumsstandarder for
vedligeholdelse. Fastsæt en fast
% - del af budgettet til vedlige-
holdelse af folkeskolens bygnin-
ger.
• Etabler en værdidebat mellem
politikere, skolefolk, embeds-
mænd.
• Synliggør sammenhængen mel-
lem sygefravær og bygninger-
nes fysiske tilstand.
• Tænke langsigtet med bag-
grund i tværsektoriel tænkning.
• Brug viden i teknik- og miljøsek-
toren til at sænke driftsomkost-
ningerne i eksempelvis bygnin-
ger.
• Offentligt Privat Partnerskab:
bedre byggeri med energibe-
sparelser (esko-ordning)
Teknisk direktør
Christian Bjerg,
medlem af KTCs bestyrelse
Hvordan sikres, at by- og naturud-vikling giver bedre levevilkår, ska-ber kulturelle oplevelser, sund-hedsfremme og trivsel for borger-ne samtidig med at det gavner miljøet?
Emnet for spor 3 var ’Grønne rum som aktiv
forebyggelse’. Sporet handlede kort fortalt om
hvordan naturen og omgivelserne kan være
med til at løse flere behov på én gang, f.eks.
rekreative behov, motionsbehov og behovet
for tekniske løsninger – som et eksempel kan
nævnes regnvandsbassiner, der udformes så
de bliver en del af et rekreativt miljø. Pro-
blemstillingen i den sammenhæng var især,
hvordan man får skabt de rette alliancer, såle-
des at tværfagligheden kan folde sig ud og
nye løsninger kan skabes. Sporets deltagere
drøftede dette og nogle af de pointer, der
kom frem, er følgende:
• Man skal benytte sig af ildsjælene! De
mennesker i organisationen, der brænder
for at skabe noget ny sammen med
andre, skal på banen.
• Der skal etableres tværfaglige projektorga-
niseringer på tværs af forvaltningsområ-
derne.
• Projekterne skal forankres i direktionen –
og hos politikerne.
Så det ledelsesmæssige fokus skal være
på plads, også på øverste niveau. Udfordrin-
gen kan være den klassiske, at succeskriterier
og målepunkter ofte handler om opgaver
indenfor ’eget’ regi, og derfor er incitamentet
til at bidrage til de fælles tværfaglige løsnin-
ger måske mindre – dette løses kun ved at
den øverste ledelse går forrest.
Ansvarlig for workshop:
Teknisk direktør
Trine Lindegaard Holmberg,
medlem af KTCs bestyrelse
Ledelsen skal gå forrest
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23
Dansk Miljøviden og – re-gulering har igennem enårrække bidraget til at givedanske virksomheder mar-kedsfordele på verdens-plan. Hvordan skabes nyealliancer, så der sættesgang i grøn virksomheds-vækst gennem de offentli-ge miljøinvesteringer?
De udfordringer, vi står overfor i de
kommende år vil kræve, at vi tænker
og agerer anderledes end vi tidligere
har gjort. Det gælder også når vi ser
på erhvervsmæssig vækst som mil-
jømæssig gevinst. Den var den over-
ordnede konklusion på SPOR 5 på
KTC’s årsmøde. Her var repræsen-
tanter fra kommuner, private virk-
er der vilje, er der en vej”, siger tek-
nisk chef Kjeld Bussborg Johansen,
Svendborg kommune og medlem af
KTC’s bestyrelse. ”Deltagerne var
enige om, at det ikke længere er
nok, at udlicitere opgaver fra det
offentlige til det private. Der skal
andre løsninger til. Ved at sætte os
sammen, udnytte hinandens res-
sourcer og ikke mindst turde dele
viden, vil vi få større mulighed for, at
de løsninger, vi kommer frem med,
faktisk kan anvendes mere end et
sted, og det bliver nødvendigt, hvis
vi skal klare de udfordringer, kom-
munerne står overfor i de kommen-
de år.”
Ansvarlig for workshop:
Teknisk direktør
Kjeld Bussborg Johansen,
medlem af KTCs bestyrelse
somheder og organisationer samlet
for at give deres bud på, hvad der
skal til for at vi fortsat kan prioritere
og arbejde for erhvervsmæssig
vækst.
Et andet parameter er vigtighe-
den af, at alle sætter fokus den sam-
me vej. ”Det kan ikke hjælpe at vi
har forskellige mål. Vi skal have en
klar strategi og ikke mindst vision for,
hvor vi vil hen”, sagde projektchef
Leo Christensen fra Lolland Kommu-
ne. Her satser man benhårdt på
erhvervsudvikling i forbindelse med
vindmølleindustri, elproduktion, brint
teknologi samt naturligvis den kom-
mende Femern forbindelsen. ”Udvik-
lingen skabes ved at tænke i større
enheder samt at have et ressources-
tærkt netværk at trække på, som hur-
tigt kan aktiveres”. En konklusion
som alle deltagerne delte. ”Vi skal
ikke være bange for at trække på
andres gode erfaringer. Selv om det
nogle gange kan se ud som om
markedet ikke er klar til nye samar-
bejdsformer, skal vi ikke holde os til-
bage. For resultaterne dokumenterer
at det virker. Vi skal huske at tage de
gode resultater med os til de næste
projekter vi sætter i gang”, sagde en
af deltagerne, der selv har været pro-
jektleder på flere OPP projekter.
”I disse tider, hvor vi er bagud i
forhold til andre lande, hvor politi-
kerne tænker mere i ældrepleje , er
vi nødt til at gå nye veje, hvis vi vil
sikre en erhvervsmæssig vækst og
det skal vi gøre sammen”, sagde
Hans Martin Friis Møller, FRI.
”Debatten i vores spor viste med
al tydelighed, at der er vilje, og hvor
Hvordan sikres trygge skoleveje,cykelstier, effektive pendlerruter ogandre lokale mobilitetsgevinster ien trængt kommunal økonomisamtidigt med, at CO2-udledningenreduceres?
”Først troede jeg, at det ville blive 3 lange
timer, men stemningen og dialogen var så
tæt og intens, at pludselig var tiden gået som
om det kun havde varet 1 time”.
Fire korte oplæg med korte dialogfaser
imellem blev fulgt op af en god lang debat
om hovedemnet: Infrastruktur til glæde for
hvem? Mange pegede på, at finanskrise og
klima vil sætte begrebet infrastruktur ind i en
helt ny sammenhæng. Vores opfattelse af
begrebet velfærd og livskvalitet vil ændre sig,
og infrastrukturens opgave er at understøtte
borgernes visioner om livskvalitet og under-
støtte vore forestillinger om den gode sam-
fundsudvikling.
Ingen talte om, at motorveje er lig med
vækst. Mange talte om, hvordan infrastruktu-
ren kan tilrettelægges, så den understøtter en
CO2-neutral livsform. Bolette Falbe Hansen fra
Tankegang var fint med til at understrege, at
dialogen mellem teknikere og ingeniører på
den ene side og borgerne på den anden bli-
ver vigtigere og vigtigere. Den traditionelle og
helt banale idé om, at nu går KTC lige ud
med en pressemeddelelse, og så skal medie-
Danmark og de besluttende politikere nok
makke ret, det er bare helt yt. Den tekniske
sektor skal i dialog med borgerne skabe visio-
ner om den gode byudvikling, således som
det blev fremhævet af Torben Nøhr, der for-
talte om Sjællandsprojektet. Infrastruktur er
ikke et mål i sig selv, denne eftermiddag var
der udbredt forståelse af, at infrastrukturen er
et middel til at nå en række andre mål – mål
som borgerne og politikerne er nogenlunde
enige om at nå.
Ansvarlig for workshop:
Teknik- og miljøchef
Søren Peter Sørensen,
medlem af KTCs bestyrelse
Infrastruktur til glæde for hvem?
Vi skal videre – sammen
KTC Årsmøde2009KTC årsmøde og konference 2009
blev holdt i Vejle i dagene 22. og 23.
September.
200 deltagere fra kommuner, rådgi-
vere og organisationer var samlet til
konferencen med titlen ”Teknik ska-
ber velfærd”.
Der blev stompet (de gule poser!),
diskuteret og grinet.
Find oplæg m.m. fra konferencen,
samt det særlige årsmødemagasin
på www.ktc.dk
Virksomheds-deltagere• Capacent• COWI• Elbek & Vejrup• Grontmij I Carl Bro• Informi GIS• KMD• Niras• Orbicon Leif Hansen• Per Aarsleff• Rambøll• RGS 90• SKI• Tankegang• Wavin• Årstiderne Arkitekter
500 kort-folk stimler inovember sammen til Kort-dage 2009. Behovet for atnavigere er stort, og geo-grafisk information ernoget, hverken offentligeeller private vil undvære,krise eller ej.
/ Af Kristian Jørgensen
Trods krisetider er der på ingen
måde tilbagegang at spore for Geo-
forum-konferencen Kortdage 2009
og GIS-området i det hele taget. 6
uger før konferencen har Kortdage
over 400 tilmeldte, og man regner
med at runde de 500 og dermed slå
sidste års rekord på 485 deltagere.
”Der har været en stigning år for
år, og i år er ingen undtagelse. Det
er ikke bare forvaltningerne, men
også forbrugerne der vil kunne
navigere ud fra geografisk informa-
tion. Så vi ser ingen afmatning, og
forventningerne i branchen for i år
er en lille vækst på 3-4 procent.
Det viser undersøgelser over som-
meren,” siger Jesper Skovdal,
sekretariatschef i Geoforum.
Alle kan være medKortdage byder på 47 indlæg for-
delt på 14 sessioner med forskelli-
ge temaer inden for geografisk
information. Alt lige fra det meget
tekniske som 3D-bymodeller til
mere organisatoriske emner som
implementering af EU-direktivet,
INSPIRE, om harmonisering af data.
Hovedparten af indlæggene kom-
mer fra Geoforums medlemmer,
der har en masse at fortælle fra
deres eget univers, og derudover er
der fem særlige sessioner.
En af de mere nytænkende
begivenheder er en 24 timers ses-
sion kaldet ”Udfordringen 09”. Det
går ud på at sætte nogle af landets
bedste GIS-hjerner sammen og se,
hvad de kan skabe i løbet af et
døgn ud fra indhold på nettet og
offentligt tilgængelige data. Opga-
ven er at skabe en web-applikation,
der er brugervenlig og tilgængelig
for alle. Formålet er at vise, hvor
langt man i dag kan komme med
geografisk information, når man går
alternative veje med nye webtek-
nologier.
Den kommunale vinkelEn af de større paneldebatter hand-
ler om webteknologi i kommuner-
ne. Webteknologien har vundet
indpas i kommunerne, men der er
lige så mange måder at anvende
den på, som der er kommuner. Der
kan derfor være en fordel i at har-
monisere løsningerne, så man
26 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Krisen kan ikke holdekort-folket nede
Centrale temaer på Kortdage• Geomathematics: Går bag beregningerne og gps’ens nøjagtighed.
Hvordan kan man for eksempel navigere ud fra en satellit?
• FOT: Standardiseringsorganisationen vil skabe ensartet datagrund-
lag for alle kommuner, og over 90 procent er allerede med. Men
hvad er fremtidsperspektiverne?
• E-tinglysning: I september blev et nyt tinglysningssystem indført,
men hvordan går det med at overvinde de betydelige fødselspro-
blemer?
• Webteknologi kommunerne: Der er mange måder at anvende
webteknologi, men hvad kan man vinde ved en harmonisering?
samlet set kan komme til et bedre
resultat.
Endelig fremlægger Geoforums
præsident Michael Israelson resul-
taterne af en GIS-parathedsunder-
søgelse for det offentlige Danmark,
som Geoforum gennemførte i
august i samarbejde med Aalborg
Universitet. Det er en undersøgelse
af, hvor parat det offentlige Dan-
mark er til at anvende og formidle
geografisk information – en pen-
dant til it-paratheden, der er blevet
undersøgt gennem flere år. I forbin-
delse med undersøgelsen er alle
kommuner, styrelser, ministerier,
universiteter og regioner blevet
bedt om at tage stilling til en række
spørgsmål for at kortlægge, hvor
langt man egentlig er kommet med
geografisk information.
Se det detaljerede program på
www.kortdage.dk
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 27
Opprioritering af forskning ogudannelse i geodata-disciplinerne,er noget af det der skal til for atbane vejen for, at Danmark kan bli-ve kompetencenation inden for GISog Geodata. Læs om Geoforumsbud på væsentlige forhold, der vilfå betydning for anvendelse afgeodata.
/ Af præsident Michael Israelson, Geofoum
En bølge af muligheder vil åbne sig for kom-
munerne og den offentlige forvaltning når en
ny geodata-infrastruktur kommer på plads.
Resultatet bliver en smartere og mere effek-
tiv offentlig forvaltning. Men Geoforum har et
endnu større mål end at udnytte data og tek-
nologi bedre. Geoforum vil sammen med
resten af Geobranchen gøre Danmark til
kompetencenation for geodata.
Geoforum ser en række væsentlige forhold
som i de kommende år vil få afgørende ind-
flydelse på professionel anvendelse af geo-
data.
1. Infrastruktur gør kommunernes GISsmartereDer arbejdes i øjeblikket meget med infra-
struktur for geodata (spatial data infrastructu-
re – SDI). Denne infrastruktur vil komme til
at udgøre rygraden for en ny generation af
smartere arbejdsmetoder. SDI vil give nye
muligheder for at overskue og tilgå geodata,
hvilket betyder at arbejdsgange kan tilrette-
lægges på nye måder. Som sidegevinst vil
man sandsynligvis også kunne spare penge
på drift af GIS-systemerne.
2. Borgernes forventninger vil stigemarkantTiderne er forbi hvor borgere bliver impone-
ret over at se et digitalt kort. Google Earth
har sat ny standard, hvilket gør at brugernes
forventninger er eksploderet i takt med de
mange nye tilbud der er kommet de seneste
3-5 år.
Det bliver en kæmpe udfordring for kom-
munerne at tilbyde borgerne digitale ydelser
der i brugervenlighed kan matche de helt
almindelige tjenester på Internettet, hvor
indendørs GPS og andre former for positio-
nering sammen med højhastighed trådløse
netværk vil give endnu flere og mere avance-
rede muligheder.
3. GIS forsvinder som selvstændigdisciplin Der vil blive mange flere leverandører der
kommer til at tilbyde GIS-ydelser. Nogle vil
specialisere sig i datalagring og distribution af
geodata. Disse leverandører vil komme til at
stå for infrastrukturdelen af GIS. Andre leve-
randører vil henvende sig til slutbrugere som
eksempelvis sagsbehandlere i kommuner
eller borgere. Disse leverandører vil blive bru-
gere at de geodatatjenester som andre udby-
der.
Danmark er langt fremme på geodataom-
rådet set i et internationalt perspektiv. Geofo-
rum mener, at vi skal udvikle Danmark og
gøre os til en kompetencenation for anven-
delse af geodata. Vi skal udnytte teknologien
i forbindelse med digital forvaltning. Men vi
skal også udnytte vores kompetencer og
åbne nye markeder for den private sektor.
For at dette kan blive til virkelighed er det
imidlertid vigtigt, at en række aktiviteter prio-
riteres. Det drejer sig i særdeleshed om
forsknings- og uddannelsesområdet. Vi skal
have et forskningsmiljø i Danmark der kan
markere sig internationalt. Og vi skal målrette
vore uddannelsestilbud og gøre det mere
attraktivt at uddanne sig indenfor geo-decipli-
nerne.
Dette samt en lang række andre initiativer
vil Geoforum tage for sammen med geoda-
tabrancen at arbejde mod at gøre Danmark
til en kompetencenation for geodataanven-
delse.
GIS og GEODATA:
Danmark som kompetencenation
Michael Israelson, Geofoum.
I løbet af november 2009vil alle landets kommunerfå mulighed for at kunnevise kortinformationer fraflere landsdækkende syste-mer på deres hjemmesidevia projektet Vis Planer.
/ Af Bo Overgaard, Grontmij | Carl Bro og Christina
Føns, KL
De kommunale hjemmesider er for
mange borgere den naturlige ind-
gang til en række af de oplysninger,
der findes i de landsdækkende
systemer PlansystemDK og Dan-
marks Arealinformation. På bag-
grund af den erkendelse søsatte KL
Vis Planer projektet i 2008. Projek-
tet er nu næsten nået til vejs ende,
og resultatet er ikke blot én, men
flere komponenter, der gør det
muligt for kommunerne at under-
støtte formidlingen af planoplysnin-
ger på de kommunale hjemmesi-
der. Samtidig tager projektet fat om
etablering af katalogtjenester, der
på sigt vil skabe et langt bedre
overblik over geografiske data på
tværs af administrative skel. Kom-
munerne bliver inviteret til at delta-
ge i 3 workshops den 6., 9. og 12.
november i anvendelsen af kom-
ponenterne.
Vis Planer – mere end visningaf kortProjektets udgangspunkt var at kun-
ne vise kortdata fra PlansystemDK.
I løbet af processen blev det imid-
lertid klart for projektdeltagerne, at
kommunerne havde behov for
mere end blot at kunne vise kort-
data fra PlansystemDK. Der var dels
et behov for at kunne vise geografi-
ske data fra andre landsdækkende
systemer så som Danmarks Areal-
information. Ikke mindst var der et
behov for, på en let måde, at kun-
ne sammenstille egne kortinforma-
tioner med de oplysninger, der
publiceres på PlansystemDK. For at
opnå dette blev løsningen todelt og
resulterede i dels selve kortvis-
ningskomponenten, dels i en kata-
logtjeneste.
Katalogtjenesten kan opfattes
som en søgemotor, hvor man kan
søge på, hvad der findes af geogra-
fiske data inden for et givet områ-
de. Eksempelvis kan man søge på
de temaer, der har nøgleordet
”vand”, og som har data inden for
en bestemt kommune. Mange vil
her komme til at tænke på geoda-
ta-info, nogle vil sikkert også tænke
på metadata og INSPIRE. I Vis Pla-
ner projektet var dette tilfældet, og
det blev derfor klart for projekthol-
det, at det var INSPIRE sporet, man
skulle følge.
I Vis Planer regi er der derfor
implementeret en katalogtjeneste,
der opfylder de guidelines, som er
beskrevet i INSPIRE direktivet. Kata-
logtjenesten, der vil blive drevet
som en del af PlansystemDK, byg-
ger på open source produktet Geo-
Networks. For at øge anvendelighe-
den er brugergrænsefladen oversat
til dansk.
Når en kommune etablerer en
service, der udstiller geografiske
data til omverdenen, har de nu
muligheden for at indtaste eller
uploade metadata til katalogtjene-
sten på PlansystemDK. På den
måde kan alle bidrage til at videre-
udvikle vores fælles geodata infra-
struktur og på sigt gøre det muligt
at opnå betydelige samfundsmæs-
sige gevinster.
Katalogtjenesten er ikke be-
grænset til geodata, der vedrører
planområdet, men kan anvendes
bredt.
LettilgængeligekortinformationerKortvisningskomponenten er base-
ret på det meget udbredte open
source bibliotek, OpenLayers, til
28 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Kommunerne får gratis kortvisningsmulighed
OrdforklaringProxy: En proxy er i denne sam-
menhæng en komponent –
noget kode – der videredirigerer
et kald til serveren til en anden
server. Anvendes for at elimine-
re cross domain problematik i
browsere.
WMS: Wep Map Service –
standard for udveksling af raster
baseret kort, anvendes af Kort-
forsyningen, PlansystemDK,
Danmarks ArealInformation mv.
WFS: Web Feature Service –
standard for udveksling af vek-
tor baseret kort, anvendes af
Kortforsyningen, PlansystemDK,
Danmarks ArealInformation mv.
SLD: Styled Layer Descriptor
- standard for styring af kortets
kartografi fra en WMS service,
understøttes af Kortforsyningen,
PlansystemDK, Danmarks Area-
lInformation mv.
kortvisning på nettet. Det er sam-
me teknologi som Vis Stedet fra
Kort og Matrikelstyrelsen bygger på.
Vis Planer ligger dermed i direkte
forlængelse af Vis Stedet, men
førstnævnte rummer væsentligt fle-
re muligheder. En af de mest mar-
kante muligheder er dén at få infor-
mationer om et geografisk objekt.
Dette kunne eksempelvis være
informationer om en lokalplan.
Med komponenten er det muligt
for slutbrugeren på en lettilgænge-
lig måde at formatere den informa-
tion, der hentes om lokalplanen.
Det er også muligt at formatere
resultatet, så der er aktive links. På
den måde kan brugeren hurtigt via
kortet udvælge en lokalplan og
efterfølgende hente plandokumen-
tet som PDF direkte fra Plansy-
stemDK. Da udviklingen er lavet
generisk, er der intet til hindring for,
at kommunerne anvender samme
funktionalitet til at vise og hente
oplysninger fra Danmarks Arealin-
formation eller fra kommunens
egen WMS/WFS server.
Systemer som PlansystemDK og
Danmarks Arealinformation har fra
starten tilbudt en webbaseret bru-
gergrænseflade, hvor borgere og
virksomheder har adgang til oplys-
ningerne på et kort. Systemerne
har også udstillet data i form af
åbne snitflader baseret på WMS og
WFS. Af samme grund er Vis Planer
Google Chrome 3 og nyere.
Det er ingen forudsætning, at
man har kendskab til GIS for at
implementere Vis Planer. Faktisk er
målgruppen, når det kommer til
implementeringen, de hjemmeside
ansvarlige. Det er således kendskab
til HTML og JavaScript på et niveau,
som enten er til stede internt i
organisationen, eller som er tilgæn-
gelig hos de konsulenter, kommu-
nerne anvender til opbygningen af
hjemmesiden.
Da Vis Planer er open source, er
der rigtig gode muligheder for at
bygge videre på komponenterne.
Men allerede i nuværende form
byder Vis Planer på en bred vifte af
muligheder herunder:
• Adressesøgning
• Visning af planer fra Plansy-
stemDK
• Visning af data fra Danmarks
Arealinformation (DAI)
• Visning af baggrundskort fra
Kortforsyningen
• Visning af egne data
• Info på planer med link til plan-
dokument
• Info på andre data via WFS
• Understøtter WMS og WFS –
bygger på åbne snitflader
• Tænd sluk for temaer
• Hurtig kortopdatering med
anvendelse af tiles
• Intuitiv navigation som i Google
Maps mv.
bygget til at trække på de åbne
snitfalder der i forvejen findes på
disse systemer. Mange kommuner
har selv udstillet deres egne kort og
geodata via de samme snitflader,
hvilket gør det let at anvende Vis
Planer sammen med egne data.
Kom godt i gangSelve kortkomponenten er meget
let at sætte op og indlejre på en
hvilken som helst hjemmeside. Der
skal i princippet ikke installeres
noget software for at anvende Vis
Planer komponenten. Der er dog
behov for at der laves en proxy på
den server, der driver hjemmesi-
den, hvis man vil have gavn af den
fulde funktionalitet. At lave en proxy
kræver kun en mindre handling. På
Vis Planer hjemmesiden bliver det
beskrevet, hvordan man gør. Som
det fremgår af skitsen, er det bor-
gerens browser, der direkte kalder
WMS tjenesterne. Eventuelle WFS
kald skal af sikkerhedsgrunde gå
gennem den proxy.
Borgeren kan let tænde og sluk-
ke for de enkelte lag, som er sat op
via en temavælger. Selve navigatio-
nen følger den de facto standard,
som også anvendes i Vis Stedet.
Altså en navigation med zoom og
panorering, der ligger meget tæt på
den måde, som Google, Krak og
flere andre anvender. Dette skulle
gerne give borgerne en oplevelse
af brugervenlighed, som tit savnes i
mere traditionelle webGIS løsnin-
ger. Vis Planer stiller også en adres-
sesøgningsfacilitet, baseret på Vis
Stedet, til rådighed. Der er også
mulighed for at navigere hen til et
specifikt objekt – f.eks. en lokalplan
– ud fra et id på dette objekt. Det
vil sige, at det er muligt at sætte
komponenten op, således at man
på hjemmesiden har en liste over
eksempelvis relevante lokalplaner,
og når brugeren klikker på en af
planerne på denne liste, så navige-
res der hen til denne plan og den
fremhæves i kortet.
Tekniske kravVis Planer er udviklet med så få
bindinger som muligt. Det vil sige,
at der ikke stilles krav til den plat-
form, som kommunen anvender til
sin hjemmeside. Vis Planer kan
fungere på såvel Windows som Li-
nux og om man anvender Internet
Information Server, Apache eller
andet som webserver spiller ingen
rolle. Integrationen i selve websi-
den kan forgå direkte ved at anven-
de JavaScript, men det er også
muligt at indlejre kortet ved brug af
en i-frame eller som et pop-up vin-
due. Der er således stor fleksibilitet
for kommunerne for anvendelsen.
Som udgangspunkt understøttes
alle nye browsere, det vil sige Inter-
net Explorer 6, Mozilla Firefox 3 og
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 29
GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt
Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk
• Gode muligheder for udvidelser
– fuldt dokumenteret
• Nemt at anvende – kræver ikke
GIS viden
• Lokalisering af en plan ud fra id
• Integration via i-frame, popup
eller JavaScript
• Platform uafhængig – Windows
og Linux
• Understøttelse af de mest
anvendte browser
• Bygger på OpenLayers API
• Mulighed for at ændre kortets
kartografi ved brug af SLD
Sammen kan vi komme langt Vis Planer illustrer med al tydelig-
hed, at der er gode muligheder i at
udvikle fælleskomponenter. Gen-
nem mange år har der været fokus
på standardisering og netop geoda-
taområdet har med standarderne
WMS og WFS vist at der er potenti-
ale i at anvende fælles og åbne
standarder.
Vis Planer havde aldrig været
mulig, hvis der ikke var denne store
udbredelse af disse standarder. Vis
Planer vil for mange være det
første skridt i en retning af en løs
kobling mellem kortvisningskompo-
nenterne og de bagvedliggende
systemer, en udvikling der for alvor
kan være med til at rykke anven-
delsen af geodata ind i en bredere
kontekst. Samtidigt er det vigtigt at
holde fast i, at selv om Vis Planer
kan en masse, er der en række
webGIS løsninger på markedet i
dag, der tilbyder langt mere funkti-
onalitet.
Det er derfor ikke nødvendigvis
et spørgsmål om enten eller, men
kan også være et både og. God for-
nøjelse med Vis Planer.
30 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Ny bog
Få din kommunetil tops i Google!Ønsker du, at din kommu-ne skal være kendt for flotarkitektur, god borgerser-vice eller en moderne gen-brugsordning, så skal duoptimere hjemmesiden.
At være synlig i Google er altaf-
gørende for, om dine budskaber
trænger igennem til din målgrup-
pe. Det betyder i praksis, at du
skal arbejde aktivt med SEO
(søgemaskineoptimering) på
hjemmesiden, hvis du vil have
den op blandt de bedste resulta-
ter i Google.
Den nye danske bog ”SEO –
Grundbog i Google søgeoptime-
ring”, skrevet af SEO-konsulent Tor-
bjørn Flensted, giver en letforståelig
indføring i de grundlæggende
SEO-principper og henvender sig til
alle, der ønsker at øge deres hjem-
mesides synlighed i Google.
Bogen er skrevet i et letforståe-
ligt dansk og delt op i kapitler, der
guider dig igennem hele SEO-pro-
cessen. Fra undersøgelse af hjem-
mesidens potentiale over optime-
ring af indhold og kommunikation
til måling af resultaterne. ”SEO –
Grundbog i Google søgeoptime-
ring” er relevant for alle, der er
involveret i arbejdet med udvikling
af hjemmesider, online markeds-
føring og branding på nettet.
www.seo.dk -mna
Kort fra Vis Planer.
KLAR TIL HANDLING
I 2010 skal kommunerne udarbejde og vedtage handleplaner, der skal sikre, at statens målsætninger i vandplanerne bliver nået.
Rambøll har sammen med LE34 udviklet det Web-GIS baserede beslutningsstøtteværktøj TRITON. Med TRITON får du både overblik over de kilder der påvirker vandmiljøet og de tiltag, der kan sikre et
godt vandmiljø. Så er din kommune klar til handling.
WWW.RAMBOLL.DK
/ Af Leif Lind Simonsen
”Vi skal helt klart arbejde videre
med den geografiske dataforank-
ring, så borgerne kun præsenteres
for de informationer, der er relate-
ret til borgerens lokalområde. Vores
web-redaktører skal have en GIS-
komponent stillet til rådighed, så
borgerinformationer og nyhedshi-
storier bliver geokodet fra starten,
inden de publiceres på hjemmesi-
den. På den måde kan vi indarbej-
de en helt ny form for geografisk
målrettethed i vores kommunikati-
on med borgerne”.
Sådan lyder svaret fra Søren
Dall-Hansen i Århus Kommune på
spørgsmålet om, hvordan GIS-
demokratiseringen vil udvikle sig de
kommende år. Søren Dall-Hansen
er ansat som informatikchef i Tek-
nik og Miljø i Århus Kommune, og
han er dermed en af dem, der defi-
nerer GIS-retningen i en af Dan-
marks største kommuner.
Flere GIS-milepæle bag sigÅrhus Kommune har siden 1982
arbejdet med at digitalisere kortda-
tabaserne, og allerede i 1990 var
kommunen helt dækket med digi-
tale grundkort, hvilket dengang var
helt unikt i Danmark. I 1999 blev
Autodesk MapGuide valgt som
Århus Kommunes fælles GIS-plat-
form, og med den avancerede
internet-teknologi i MapGuide
begyndte en ny GIS-epoke med
fokus på at føre borger- og web-
GIS helt ud i stuerne til kommu-
nens borgere.
”Sammen med det daværende
Århus Kommunale Værker var vi i
1999 på studietur til Autodesk i
Göteborg, hvor vi blev introduceret
til funktionaliteten i MapGuide. Det
overbeviste både Århus Kommuna-
le Værker og os selv om, at
MapGuide var den bedste web-
GIS-platform på markedet til vores
formål, og heller ikke i dag har vi
set en performance og et grafisk
udtryk, der overgår MapGuide”,
siger Søren Dall-Hansen.
Det er GIS-forhandleren GEO-
GRAF i Allerød, der har leveret
MapGuide til Århus Kommune, og
her bekræfter Flemming Nissen, at
Århus Kommune er blandt de bed-
ste i landet til at gøre GIS-teknologi-
en borgerrettet.
”Vi står midt i et kvantespring i
forhold til borgerinddragelse, hvor
GIS er godt på vej til at blive hver
mands eje. Det er formentlig de
færreste, der tænker over det, men
rigtig mange borgere er dagligt i
kontakt med en eller anden GIS-
applikation.
Netop på det område er Århus
Kommune meget langt fremme, og
GIS-udbredelsen begynder nu for
alvor at tage fart, efterhånden som
flere og flere får øjnene op for
potentialet i MapGuide”, siger Flem-
ming Nissen.
Kommunens svar på netbank Demokratiseringen af GIS i kom-
munerne kan sammenlignes med
den udvikling, der er sket i finans-
verdenen, hvor ethvert pengeinsti-
tut med respekt for sig selv i dag til-
byder sine kunder en netbank-
løsning. Det gør de dels for at sikre
kunderne en god service og dels
for at frigøre interne ressourcer til
andre formål, og det er akkurat
samme incitament, der ligger bag
udviklingen i kommunerne.
”Over for borgerne har vi de
seneste år lanceret en lang række
selvbetjeningsløsninger. Med
MapGuide er der i princippet ingen
grænser for, hvad vi kan lægge ud
til borgerne, men i første omgang
prioriterer vi naturligvis de områder,
der vil tilføre den største service-
værdi hos borgerne og frigøre flest
mulige ressourcer internt i kommu-
nen. Århus Kommunale Værker var
eksempelvis de første i Danmark,
der via www.ledningsinfo.dk gjorde
32 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Århus Kommune:
GIS-demokratiseringener over os
Der var engang, hvor GIS-skrivebordene stod i det mør-keste hjørne af teknisk forvaltning og alene blev bemær-ket af kort-nørderne. Men sådan er det ikke længere. Idag har GIS-demokratiseringen bredt sig til mange aflandets kommuner, og GIS er blevet et effektivt værktøjtil at facilitere kommunernes interaktion med borgerne.Århus Kommune er ingen undtagelse, og her har MapGu-ide fra Autodesk været med til at løfte ambitionerne forGIS-demokratiseringen i kommunen.
ledningsinformationer tilgængelige,
og her er det i dag almindeligt, at
eksempelvis entreprenører oriente-
rer sig, inden de skal i gang med et
gravearbejde. Tilsvarende kan
husejerne bl.a. finde information
om, hvor deres stophane sidder.
Det er alt sammen med til, at
rutinehenvendelserne til vores
sagsbehandlere er faldende, og
den udvikling er kun med til at
fremkalde yderligere intern begejst-
ring over den måde, vi bruger GIS
på”, siger Søren Dall-Hansen".
Borgere web-booker naturEt af de seneste tiltag fra GIS-tea-
met i Århus Kommune er lancerin-
gen af www.naturbooking.dk, der
samtidig er et godt eksempel på,
hvordan kombinationen af et højt
GIS-ambitionsniveau og MapGuide
kan flytte simpel sagsbehandling fra
kommunes skriveborde og ud til
borgerne. Afdelingsleder for GIS og
Geodata i Teknik og Miljø Peter
Schack Madsen forklarer:
Ӂrhus Kommune har en politik
om, at kommunens arealer så vidt
muligt skal stilles til rådighed for
sportsklubber, spejdere og andre
borgere, der ønsker at benytte are-
aler til alt fra cykelløb til hunde-
gerne, der bestemt også er et
udbredt incitament til at hoppe på
MapGuide-vognen”, slutter Flem-
ming Nissen.
For generel information om
Århus Kommune se:
www.aarhuskommune.dk
træning. Det indebar tidligere et
større administrativt arbejde med at
holde styr på de mange bookinger,
men det arbejde er i dag flyttet
over på www.naturbooking.dk, hvor
borgerne selv kan orientere sig i en
fælleskalender og booke de arealer,
de skal bruge, og i de fleste tilfælde
sker det uden indblanding fra kom-
munens personale”, lyder det fra
Peter Schack Madsen.
I 2008 blev der registreret mere
end 1.500 naturbookinger med
over 200.000 deltagere, og heraf
er ca. 2/3 af bookingerne gennem-
ført via den nye portal. Det betyder
ifølge Søren Dall-Hansen, at der
alene i 2008 blev frigjort mere end
200 administrative arbejdstimer i
kommunen til andre formål.
Geokodning er standardEt udslag af den interne GIS-demo-
kratisering i Århus Kommune er, at
mange sagsbehandlere i Teknik og
Miljø har fået installeret en geokod-
ningskomponent til det interne
ESDH-system (Elektronisk Sags- og
Dokumenthåndtering). Planen er,
at alle myndighedssager i Teknik og
Miljø skal geokodes, og en decide-
ret politik herfor ventes implemen-
teret inden udgangen af 2008.
”Alle vores sagsbehandlere på
natur- og miljø-sager geokoder alle-
rede, og det spreder sig nu som
ringe i vandet til andre afdelinger.
Det skyldes ikke mindst en ledel-
sesbeslutning om, at alle nyoprette-
de sager i Teknik og Miljø skal geo-
kodes. Dermed bliver det digitale
kommunekort omdrejningspunktet
for en stor del af sagsbehandlernes
arbejde, og samtidig kan kommu-
nens borgere få fuldt overblik over
alle sager og oplysninger, der har
relevans for et udvalgt geografisk
område”, siger Søren Dall-Hansen
og suppleres af Flemming Nissen:
”De politiske beslutningstagere
har i dag fået øjnene op for det sto-
re potentiale, internettet rummer
som værktøj til borgerinddragelse.
Og det potentiale bliver kun større i
takt med, at vi alle sammen som
borgere bliver stadigt mere IT-van-
te. En anden drivkraft i markedet
for GIS-demokratisering er, at
MapGuide er en usædvanlig billig
måde at udbrede GIS-funktionalitet
på, fordi MapGuide sælges som en
såkaldt site-licens, hvor prisen ikke
afhænger af antallet af brugere.
Endelig er der muligheden for at
optimere interne processer og tilby-
de selvbetjeningsløsninger til bor-
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 33
Søren Dall-Hansen og Flemming Nissen med GIS-data på skærmen.
Eksempler på GIS• www.aarhuskort.dk – giver
adgang til alle digitale kort-
tjenester i Århus Kommune
herunder:
• www.planinfo.dk vedr.
planinformation (lokalplaner,
byplanvedtægter, kommu-
neplanrammer osv.).
• www.naturbooking.dk vedr.
booking af kommunale are-
aler til bl.a. foreningsmæssi-
ge formål.
• gis.aarhus.dk/ejendomsinfo
vedr. ejendomsoplysninger.
Hedensted Kommune harudarbejdet en klimatilpas-set kommuneplan medfokus på landskab, byud-vikling og vand. Det harmedført nye udviklingsmu-ligheder i planlægningen.
/ Af konsulent Morten Størup, arkitekt maa, og
chefkonsulent Mette Glarborg Bahrenscheer,
landskabsarkitekt MDL, Niras.
Klimahåndtering er både en udfor-
dring og en mulighed for at skabe
en spændende byudvikling.
Hedensted Kommune har i samar-
bejde med Niras udarbejdet en kli-
matilpasset kommuneplan, og det
har resulteret i udviklingen af en ny
helhedsorienteret planlægningsme-
tode, der sikrer mod oversvømmel-
ser i fremtidige byområder. Meto-
den er et pionerprojekt, der kombi-
nerer politik og natur, landskabs,
vand, spildevands- og byudviklings-
interesser og fagligheder.
Undgår fejlinvesteringer Hedensted Kommune har ved
hjælp af hydrauliske analyser udpe-
get områder med risiko for over-
svømmelse. De er i planlægningen
blevet til ”klimahåndteringsområ-
der”. I klimahåndteringsområderne
kan der ikke laves nye bolig- og
erhvervsområder, og grundejerne
sikres på den måde mod fejlinve-
steringer i områder med fremtidige
hyppige oversvømmelser. Klima-
håndteringsområderne er indarbej-
det i kommunens forslag til ny
kommuneplan.
”Hedensted Kommune er i
vækst, og vi kan se frem til væsent-
lige udvidelser i byggeri til boliger,
erhverv og industri. Det helt store
scoop ved den klimatilpassede
kommuneplan er, at vi undgår fejl-
investeringer i fremtiden. Hvis vi
ikke tog højde for fremtidige klima-
forandringer i vores kommuneplan
nu, ville vi stå med store problemer
om 20-30 år,” siger skov- og land-
skabsingeniør Niels Rauff fra
Hedensted Kommune.
Muligheder i tværfagligplanlægningHedensted Kommunes analyse af
de forventede klimaforandringer
har fokuseret på havvand, overfla-
devand og grundvand. Kommunen
har fået kortlagt de områder, hvor
der er stor risiko for øget vandstand
og oversvømmelser fra hyppigere
tilfælde af store mængder regn
(monsterregn) og stormflod frem
mod år 2100. Det drejer sig bl.a.
om lavtliggende områder, hvor der
i dag er by, landbrug eller natur.
Med afsæt i kommunens klima-
strategi er de kortlagte fremtidige
oversvømmelser blevet bearbejdet
til klimahåndteringsområder.
Udpegningen af klimahåndterings-
områder betyder, at Hedensted
Kommune har erkendt en række
konkrete problemstillinger, der skal
belyses yderligere. Bl.a. hvor det vil
være relevant at oprette enge og
vådområder, der kan opsamle de
øgede vandmængder og styrke de
eksisterende naturstrøg.
”Det skaber nye rekreative
muligheder, og klimaudfordringerne
vendes til noget positivt. Det er lyk-
kedes Hedensted Kommune og
Niras at angribe klimaudfordringer-
ne konkret og overbevisende inte-
grere ny viden om klimaforandrin-
gerne i kommuneplanen,” forklarer
Christina Hoffer fra Plan09.
Projektet dykker ned i tre
eksempelområder. I eksempelom-
rådet ”Tørring” bliver den fremtidige
oversvømmelse af Gudenådalen
genstand for en ny udvikling af
byen med afsæt i naturpotentialet,
hvor Gudenåens dynamiske land-
skab bliver omdrejningspunkt og
nyt centrum i Tørring.
34 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Hedensteds nye kommuneplan er klimatilpasset
FaktaDen klimatilpassede kommune-
plan er et Plan09-støttet eksem-
pelprojekt. Plan09, hvis formål
er at udvikle den danske plan-
kultur, er et partnerskabsprojekt
mellem Realdania og By- og
Landskabsstyrelsen.
Hedensted Kommuneplan er
i offentlig høring. Læs mere på
www.plan09.dk om Hedensted-
projektet (se under Projekter)
eller se hele rapporten på
www.hedensted.dk
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf.: 70 200 226
True Møllevej 9
8381 Tilst
Tlf.: 70 220 426
3D BY® 2009
Louisiana i Humlebæk
ON-LINE ADGANG TIL DATA VIA BlomURBEX®Hent skråbilleder og ortofotos via Bloms geo-server direkte ind i GIS, webløsninger og mobile enheder…
Enkle og fleksible løsninger fra BlomInfo
Havvandsstigninger ogoversvømmelser. Det ernogle af de konsekvenser,vi ved klimaforandringernefår. Et nyt værktøj viser,hvad de øgede vandmæng-der betyder for naturen oggør det lettere for kommu-nerne at planlægge bedstmuligt i forhold til klima-forandringerne.
/ Af Eva Frydensberg Holm og Susanne Ogstrup,
Danmarks Naturfredningsforening og
Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo A/S
For mange er klimaforandringerne
ensbetydende med, at naturen ska-
ber problemer, og fokus er derfor
rettet mod at minimere de negative
effekter af eksempelvis havvands-
stigninger og oversvømmelser mest
muligt. Og skulle vi konkludere,
som vi har gjort gennem århundre-
der, ville konklusionen også lyde: Vi
må tæmme naturen. Gennem de
seneste hundrede år er arealer ble-
vet inddæmmet, og der er i nyere
tid bygget ved kyster på en måde,
der gør kysterne følsomme over for
havvandsstigninger.
Men der er andre muligheder.
Udnytter man naturens ressourcer
’klimasmart’, kan naturen hjælpe
med at løse klimaproblemerne. Og
med god planlægning kan de
større vandmængder bidrage med
nye og positive muligheder i for-
hold til landskabsplanlægning og i
byudvikling.
Danmarks Naturfredningsfore-
ning og BlomInfo A/S har i samar-
bejde skabt et værktøj, der kan
sætte kommunerne i stand til at se
100 år ud i fremtiden – og plan-
lægge bedst muligt med klimafor-
andringerne for øje. Redskabet er
natur- og klimakort baseret på en
lang række geografiske temaer, der
kombineres i modelsimuleringer.
Kortene viser scenarier for, hvor-
dan kystnære naturområder vil for-
svinde og forandres i løbet af de
næste hundrede år. Store dele af
den beskyttede natur – især strand-
enge og enge, men også moser,
søer og heder - vil forsvinde som
følge af havvandsstigninger, øget
nedbør og øget grundvandsstand.
Kortene peger samtidig på, hvor det
er muligt at skabe ny natur som
erstatning for den, der forsvinder.
36 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Mange strandenge, som denne ved Knudshoved Odde, vil forsvinde, når havet stiger. Det er vigtigt i de kommende år, at give plads til nye strandengsarealer, så vi
også i fremtiden har denne smukke natur i Danmark. Natur og klimakortene kan give os et bud på, hvor de særlige salttålende planter, der er knyttet til strandenge-
ne, kan vokse. Foto: Lars Gejl.
Natur- og klimakort ser100 år ud i fremtiden
Den beskyttede natur – især strandenge og enge, men også moser, søer og
heder - kan forsvinde som følge af havvandsstigninger. Den digitale terrænmo-
del kombineret med informationer om naturtyper illustrerer scenarier for normal
vandstand, 0.6 meter og 1.4 meter over normalen.
Fremtidens natur- og klimakort i
er tænkt som et redskab i de kom-
munale strategiovervejelser. De kan
bruges som pejlemærke i forhold
til at vurdere, hvor man som kom-
mune skal planlægge bebyggelse,
landbrug, diger og rekreative områ-
der. En af hjørnestenene i kort-
grundlaget er den landsdækkende
højdemodel som stort set alle
kommuner og Staten har ret til at
bruge. Den store nøjagtighed i høj-
demodellen er en væsentlig årsag
til, at simulering af vandstandsstig-
ninger meget præcist kan udpege
de truede områder.
Naturen oversvømmesDanmarks kystlinje strækker sig
over cirka 7000 kilometer og
repræsenterer noget af Danmarks
mest unikke og vilde natur. Med kli-
maforandringerne forventes globale
havvandsstigninger på 20 - 80 cm i
år 2100. I Danmark vil øget
havvandsniveau sammen med ero-
sion rykke kystlinjen tilbage. En
vandstigning på en halv meter i
løbet af de næste hundrede år vil
betyde, at kysten rykker sig 25 til
150 meter tilbage afhængigt af
kystens karakter. Det går ud over
blandt andet klitter og strandenge.
Beregninger lavet på baggrund
af Natur- og Klimakortene viser, at
Holstebro kommune vil miste 30
procent af strandengene, mens
man i Randers Kommune mister
op til 70 procent af strandengene.
Det går selvfølgelig ud over de
landskabelige værdier og den bio-
logiske mangfoldighed i stranden-
gene. Vil man bevare dette, er det
nødvendigt at overveje, hvordan
der skabes plads til nye strandenge.
En af de måder, man hidtil har
forsøgt at hindre havet i at over-
svømme kystlandskabet, er ved at
bygge diger. Fremtidens højere
vandstand samt hyppigere over-
svømmelser vil medføre yderligere
krav fra blandt andet lodsejere om
diger, der beskytter det bagvedlig-
gende land mod at blive oversvøm-
met.
Men digerne er kun meget få
steder den rette vej til at sikre
lave kontrollerede oversvømmelser
i stedet for at lade de øgede
mængder vand oversvømme
byområder.
kysterne. Ikke kun vil de ødelægge
de landskabelige værdier, naturen
og levemulighederne for sjældne
dyrearter i kystområderne.
De vil også stå i vejen for, at de
øgede vandmængder i især de
jyske åer og vandløb, kan løbe ud i
havet, og det vil resultere i store
oversvømmelser.
Derudover er digebyggeriet en
dyr løsning, der skæmmer de
smukke kyster og står i vejen for
det rige friluftsliv, der kendetegner
de danske kyster.
Naturen skal have plads til atflytte sigFrem for diger sikres den frie kystdy-
namik med god planlægning. Det
handler særligt om at skabe plads til,
at kystnaturen kan strække sig læn-
gere ind i landet. Hvor og hvordan,
man skal give naturen plads til at
flytte sig, kan netop natur- og klima-
kortene svare på. Kortene illustrerer,
hvor det er muligt at skabe ny plads
til de naturtyper, der er under pres.
Det er en afgørende viden for kom-
munerne, når de planlægger ny
bebyggelse, infrastrukturanlæg eller
landbrug i de flade og kystnære
områder. Der er eksempler fra kom-
muner, der for nylig har givet tilladel-
se til nye bygninger på steder, der vil
være oversvømmet om 100 år.
En af grundene til, at Fremtidens
Klima- og Naturkort kan vise fremti-
dens scenarier meget præcist er
deres sammenstilling og analyse på
grundlag af mange forskellige geo-
grafiske temaer. Når for eksempel
naturtyperegistreringer, jordartskort,
grundvandsforhold, landskabskarak-
teranalyser og markblokkort vises
sammen med en simuleret vand-
standsstigning på 0,6 meter, skabes
der nye erkendelser af, hvilke kon-
sekvenser de øgede vandstande vil
få for naturen, og kortene bliver
derved et redskab til også at åbne
øjnene for andre aspekter i plan-
strategierne.
Ekstensiver landbrugsjorderEt andet eksempel på, hvordan kor-
tene kan fungere som pejlemærke
i kommunernes planlægning er i
forhold til at udpege arealer, hvor
dyrkning af jorder medfører så stor
udledning af CO2, at de bør frihol-
des for landbrug.
Det er særligt de lavtliggende
landbrugsjorder, som har et meget
stort indhold af kulstof. Ekstensive-
rede man de 200.000 ha lavtlig-
gende landbrugsjorder, som frem-
går af kortene, ville det spare Dan-
mark mellem 10 og 30 procent af
det CO2-udslip, som Danmark er
forpligtet til at spare om året. De
lavtliggende arealer kunne samtidig
løse en del af problemet med sti-
gende nedbørsmængder, fordi de
kan opsuge og tilbageholde vandet.
De lavtliggende jorder kan fungere
som bufferarealer, hvor man kan
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 37
FAKTABlom Info A/S og Danmarks
Naturfredningsforening vil med
Fremtidens Natur- og Klima-
kort give kommunerne et red-
skab til, at:
• Udpege områder til fri kyst
dynamik og fastlægge, hvor
diger er nødvendige
• Udlægge nye arealer til
natur som erstatning for den
natur, der forsvinder
• Udpege nye områder til
rekreative formål
• Udpege områder, der tem-
porært kan oversvømmes
og dermed kan fungere
som bufferarealer for regn-
vand
• Udpege områder, hvor dyrk-
ning medfører for stor
udledning af CO2, og som
derfor bør friholdes for land-
brug
• Udpege arealer og korrido
rer til nyt landsdækkende
naturnetvær
Digitale ortofotos dra-
peret på den digitale
terrænmodel er en
anden måde at vise
hvilke naturområder,
der oversvømmes ved
stigende vandstand.
Pilotprojektet for Digitali-sering af den OffentligeByggesagsbehandling er ifuld gang. Målet er at for-bedre og fremtidssikre denkommunale byggesagsbe-handling ved en fuldstæn-dig digitalisering.
/ Af Jannik Egelund, Konsulent i KL og
Frederik Springborg, Byggesagsbehandler i
Gladsaxe Kommune
For den uindviede er ”Digitalisering
af Offentlig Byggesagsbehandling”
et treårigt digitaliseringsprojekt, der
skal demonstrere, hvordan det er
muligt at gennemføre en byggesag
med digitale data. Pilotprojektet
skal bl.a. vise det samlede potentia-
le ved en landsdækkende imple-
mentering af digitalisering af bygge-
sagsbehandlingen. Det er forankret
under Domænebestyrelsen for
Bygninger, Boliger og Forsyning, og
er et højt prioriteret digitaliserings-
projekt. Projektet er væsentligt for
kommunernes ønsker om bedre
digital borgerbetjening og forvalt-
ning.
Projektet er støttet af Fonden for
Arbejdskraftsbesparende Teknologi
og har i alt 20 mio. kr. at arbejde
med. Et af de store spørgsmål i
den forbindelse er, hvor langt 20
mio. kr. rækker. Med det store
arbejde, parterne ligger i projektet,
er der tale om rigtig mange udvik-
lingstimer. Projektet er et samarbej-
de mellem Erhvervs- og Byggesty-
relsen (EBST), KL og Gentofte,
Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Ruders-
dal, Vejle og Århus kommuner.
Status på projektetI projektet får vi mange henvendel-
ser om status for projektet. Der
spørges bl.a. til om der overhove-
det sker noget. Svaret er et rungen-
de: JA!
I juni måned indgik projektet
kontrakt med Grontmij Carl Bro og
NNIT. Rådgiverfirmaet skal bistå
med at udvikle den første del af
demonstrationsprojektet, der
omhandler ”den gode ansøgning”.
Siden indgåelse af kontrakten er
det gået stærkt.
Delprojektet skal afleveres 15.
december i år, og de seks kommu-
ners medarbejdere, der er stærkt
involveret i udviklingen, arbejder
med de mange opgaver. De sam-
mensatte arbejdsgrupper har arbej-
det på højtryk i workshops med
bl.a. at definere ansøgningstyper,
sammenskrive vejledninger, definiti-
oner og kortlægge kommunale
data.
Et ambitiøst projektPilotprojektet er ambitiøst og målet
er at forbedre og fremtidssikre den
kommunale byggesagsbehandling
ved en fuldstændig digitalisering. Vi
satser bl.a. på, at det kommer til at
betyde, at kommunerne ikke
behøves at trækkes med ansøgnin-
ger, hvor op mod 80 % er mangel-
fulde ved første aflevering. Mangle-
fulde ansøgninger giver øget ligge-
tid og længere sagsbehandling pga.
mere administration. Og det er
hverken til glæde for ansøger eller
sagsbehandler.
Projektet vil forløbe over 3 år, og
er opdelt i 3 faser. Første projektdel
arbejder med ”den gode ansøg-
ning”. Derudover skal der arbejdes
med ”den gode sagsbehandling”
og ”den gode datahåndtering”. For
de 6 deltagende kommuner vil det
resultere i, at de i forskellig grad
kan gennemføre digital byggesags-
behandling. For alle andre kommu-
ner vil der være beskrevet, hvordan
man kan komme i gang med digital
byggesagsbehandling.
Et væsentligt succeskriterium er,
at landets øvrige kommuner kan få
gavn af de gode erfaringer. Derfor
har projektets parter aftalt, at erfa-
ringer og resultater stilles til rådig-
hed løbende. Lige nu opbygges
erfaringer med, hvordan de seks
kommuner gør sig klar til digitalise-
ringen og til at tage det planlagte
system i brug. Vi lægger stor vægt
på, at disse erfaringer kan videregi-
ves, og det kommer nok ikke som
nogen overraskelse, at digitalisering
af byggesagsarkiverne er en væs-
entlig milepæl for at kunne udnytte
systemet til fulde.
Digitalisering af den Offentlige
Byggesagsbehandling vil være til
stede på Dansk Bygningsinspek-
tørforenings Byggelovsdage for at
vise og fortælle mere om projektet.
38 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Digitalisering af byggesagsbehandling
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 39
www.envidan.dk
Kunsten at klare klimaforandringerne
Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44
Kongsvang Allé 37Bygning 16 8000 Århus C Tlf.: 86 80 63 44
John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44
Fuglebækvej 1A 2770 KastrupTlf.: 32 50 79 44
Både øgede nedbørsmængder og et stigende grundvandsspejl er vigtige faktorer, når fremtidens klimastrategi for kloaknettet skal findes.
EnviDan er eksperter i at identificere de områder, hvor problemerne opstår og lige så vigtigt; de områder, hvor klimaforandringerne ikke er kritiske.
Optimér indsatsen mod oversvømmelser med vores effektive analyseredskaber samt et fyldestgørende idékatalog med forslag til konkrete tiltag, som skal forhindre, at vandpytter bliver til floder i fremtidens bybillede.
Kontakt teamleder Mads Uggerby på 87 22 85 87 eller [email protected], og lad os komme i gang med det samme.
Nørrebro som laboratorium forbæredygtighedDer skal tænkes ud af bok-sen, hvis en bydel somNørrebro skal bidrage til etbæredygtigt miljø og sam-tidig bevare sin identitet.Derfor udfordrede Grontmij| Carl Bro unge talentermed forskellige faglighedertil at skabe en helhedsvisi-on for Nørrebro som inter-national miljøspydspids.
Mange hører kun om Nørrebro i
København i forbindelse med
demonstrationer, gadeuorden og
kriminalitet. Måske vil fremtiden i
stedet vise bydelen som et interna-
tionalt førende eksempel på byg-
geøkologi, bæredygtig transport,
social bæredygtighed og et strålen-
de eksempel på grøn vækst i stor-
byen.
Gennem en uge var talentfulde
studerende fra hele Danmark sam-
let til Summer School for at tænke
nyt, på tværs og i konkrete
løsningsforslag til udviklingen af
Nørrebro.
De studerende med baggrunde
i alt fra bioteknologi, arkitektur og
byplanlægning til antropologi var
inviteret til at give bud på, hvordan
nye bæredygtige teknologier og
design kan integreres i eksisteren-
de byrum og bygningsmasse.
Livskvaliteten fremtidssikresHovedkraften bag initiativet er
rådgivervirksomheden Grontmij |
Carl Bro. Her vil man gerne sætte
fokus på, at bæredygtighed rækker
ud over CO2-neutralitet.
"Københavns mål om at blive
CO2-neutral i 2025 er meget ambi-
tiøst. At leve op til det vil kræve
grundlæggende forandringer af
byen og bylivet. Husfacaderne skal
ændres, byplanlægningen ligeså,
og københavnerne skal lægge
deres vaner om. Det er voldsom-
me ændringer på så få år, og det
kræver nytænkning på et helt
andet niveau, end vi har været vant
til. Det er altafgørende, at viden
om, hvilke virkemidler vi har for at
leve op til målet om CO2-neutrali-
tet, bliver en del af enhver naturvi-
denskabelig uddannelse. Vi vil med
Summer School give et beskedent
bidrag til, at de kommende klima-
eksperter lærer at arbejde tværfag-
ligt, så tekniske løsninger fra begyn-
delsen kædes sammen med social
og økonomisk bæredygtighed", for-
tæller Birgit W. Nørgaard, admini-
strerende direktør i Grontmij | Carl
Bro.
At udvikle et tætbebygget områ-
de? og ikke en bar mark – finder
studerende Julie Buschardt fra
Urban Design på Aalborg Universi-
tet spændende:
"Nørrebro er fuld af eksisteren-
de bymiljøer og mange forskellige
brugere og beboere med individu-
elle behov, som skal respekteres. Vi
skal fornemme området og tage
højde for historikken, men vi skal
også turde styre udviklingen, hvis
det virkeligt skal rykke.”
Kilde: Grontmij | Carl Bro
Indførelsen af The GreenFlag Award har medført etmarkant løft af Englandsparker. Ordningen sætteren standard for god park-forvaltning og viser borge-re og politikere, at de fårkvalitet for de skattekroner,de bruger på det grønneområde.
/ Af Kristian Jørgensen
En nydelig, ældre engelsk gentle-
man står på podiet i et af Radisson
Århus’ mødesale under Danske
Parkdage. Han hedder Sidney Sulli-
van og er medlem af Cabe Space,
der rådgiver den britiske regering
om parker og offentlige rum. Sid-
ney Sullivan er kommet til Dan-
mark for at fortælle de danske
parkforvaltere om de grønne flag,
der har løftet standarden i de
engelske parker ved at åbne eng-
lændernes øjne for kvaliteterne i de
grønne oaser.
Green Flag Award hedder ord-
ningen, der opstod i 1996, da de
britiske parker var i dyb krise. Pen-
gene svandt, parkernes tilstand for-
værredes, og parkforvalterne var
nødt til at tænke alternativt. Og så
kom de på tanken om The Green
Flag Award.
GFA er en national kvalitetsord-
ning for parker og grønne områder
i England og Wales i form af en
årlig bedømmelse og uddeling af
de grønne flag.
Flagene beviser, at parken over-
holder en række kriterier, bedømt
af uafhængige dommere. Det bety-
der en anerkendelse og belønning
af de bedste grønne områder og
opmuntrer andre til at opnå sam-
me standard.
Det første år fik 27 parker tildelt
det grønne flag, og i 2009 er 1.013
ud af Englands godt 32.000 parker
blevet tildelt prisen. Men den gæl-
40 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Grønne flag har løftetengelske parker
Sidney Sullivan har været med til at starte Green Flag Award, som han fortalte om på Danske Parkdage.
der kun et år, så næste år skal de
holde standarden for at beholde
hædersbevisningen.
Der er en række kriterier, parker-
ne skal leve op til for at få det grøn-
ne flag (se boks). Først og frem-
mest skal det være et indbydende
sted, hvor folk føler sig velkomne.
”Det handler om at bringe folk
ind i den offentlige facilitet, så de
er villige til at betale for den (over
skattebilletten, red.),” lyder Sidney
Sullivans budskab til de danske
parkforvaltere under Danske Park-
dage.
Parker gør en forskelDa Teknik & Miljø senere møder
Sidney Sullivan, forklarer den smi-
lende englænder med ildhu, hvor-
for Green Flag Award har højnet de
engelske parkers standard.
”Det har vist sektorens villighed
til at udstille sig for inspektion. En
inspektion, der viser, at vi giver vær-
di for de offentlige midler. Så kan
man gå til regeringen og vise, at vi
skal have mere. For vi udfører rege-
ringens politik. Det betyder, at bud-
gettet for parkerne bliver beskyttet
og måske endda forbedret,” siger
Sidney Sullivan.
Han nævner en række punkter,
hvor parker – brugt som samlebe-
tegnelse for naturområder – gavner
samfundet: Det øger sundhed,
modvirker monsterregn og forure-
ning, giver skygge og bedre luft osv.
Endelig har parkerne en positiv
effekt på mennesker, fordi grønne
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 41
Affald & Klima – budskaber til COP15 Torsdag den 3. december 2009 kl. 09.00 – fredag den 4. december 2009 kl. 17.00 på Hotel Marriott, Kalvebod Brygge 5, 1560 København
I anledningen af det store klimatopmøde ”COP15” i København i december 2009 afholderDAKOFA, i samarbejde med ISWA, en international konference om affald og klima. På glo-balt plan kan kommunale affaldssystemer med meget få investeringer bidrage væsentligttil løsningen af både klima og andre vigtige miljøproblemer. Den internationale affaldssek-tor vil derfor i disse dage samles for at formulere vigtige budskaber til forhandlerne påCOP15, så det i fremtiden bliver synligt i de nationale CO2-regnskaber, at intelligente kom-munale affaldssystemer er en effektiv måde at nå de nødvendige klimamålsætninger.
Få mere information om priser, hoteller og tilmelding på kon-ferencens egen hjemmeside www.wasteandclimate.org , hvor man også finder et foreløbigt program for konferencen.ko
nfer
ence
Green Flag Award
KKrriitteerriieerr ffoorr GGFFAA
- Indbydende sted
- Sundt og sikkert
- Rent og velholdt
- Bæredygtighed
- Bevaring og kulturarv
- Engagement i lokalsamfundet
- Marketing
- God ledelse/forvaltning.
FFoorrddeellee vveedd GGFFAA
- Markedsføring af parken
- Uafhængig benchmarking:
Uafhængig ekspertbedømmelse er
bevis for standarden.
- Beskyttelse af budgettet /
flere ressourcer.
- Teknisk/professionel rådgivning
- Anerkendelse af personalet og
lokalsamfundet.
- Øget status til området i
forvaltningen.
OOmmrrååddeerr ddeerr kkaann ffåå eenn GGFFAA
- By- og landskabsparker
- Haveanlæg
- Naturreservater
- Åbne landskaber
- Kirkegårde
- Vandområder
- Skove
- Kolonihaver
områder er med til at holde tempe-
raturen nede og skabe en bedre
atmosfære både klimatisk og socialt.
”Vi er rigtig gode til problem-
løsning, der gør en forskel i folks liv.
Folk får det bedre af at se på noget
grønt - det har vi beviser for. Vi
lever i et evidensbaseret samfund,
så hvis vi kan få beviser, begynder
folk at lytte,” fastslår Sidney Sullivan
og peger på klimaforandringerne
som et område, hvor grønne områ-
der kan yde en væsentlig indsats:
”Vi har faktisk mulighed for at
gøre noget ved det. Og vi kan gøre
det i vores levetid – det tager ikke
100 år. Vores sektor kan gøre en
forskel ved at gøre noget lige nu,
der har en effekt næste år. That’s a
real contribution.”
Grønne flag i DanmarkSidney Sullivan tror også, at en lig-
nende ordning kan indføres i Dan-
mark. Foreløbigt har Holland, Skot-
land og Nordirland taget ideen til
sig og lavet deres egen udgave af
Green Flag Award.
”Jeg tror ikke, I kan tage den bri-
tiske model og importere den. Folk
vil ikke føle, at de har haft noget at
sige, så man er nødt til at frembrin-
ge sin egen model,” siger Sidney
Sullivan og påpeger, at Danmark
har de vigtigste elementer for at
skabe en lignende, vellykket ord-
ning: En velorganiseret stand af fag-
folk på området samt et forsknings-
og uddannelsesmiljø i form af Skov
& Landskab.
42 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Park- og naturforvalterenedlægger kredsene
Kommunale Park- ogNaturforvaltere vedtog påårets generalforsamling atnedlægge opdelingen ikredse og i stedet opretteotte netværk. Det betyderen mere fleksibel form,hvor medlemmer kan enga-gere sig i det, der interes-serer dem.
/ Af Kristian Jørgensen
Der blæser nye vinde over Kom-
munale Park- og Naturforvaltere
(KPN). Foreningen vedtog på gene-
ralforsamlingen den 9. september
en ny organisering og ny strategi,
der tegner billedet af en mere
moderne, åben og fleksibel fore-
ning.
Først og fremmest har KPN ned-
lagt opdelingen i geografiske kred-
se og erstattet dem med faglige
netværk, der går på tværs af landet.
Det skal bidrage til et større udbytte
både fagligt og socialt ud fra tan-
ken, at det ikke er geografien, der
afgør medlemmernes interesser.
Derfor giver det mere mening at
samle sig ud fra de interesser, man
deler med andre medlemmer.
”Jeg har store forventninger til,
at foreningens nye strategi og orga-
nisatoriske ændringer vil gøre fore-
ningen endnu mere nyttig for med-
lemmerne. Bestyrelsen og sekreta-
riatet vil gøre alt for at bakke om
ændringerne,” siger Lene Holm,
formand for Kommunale Park- og
Naturforvaltere.
Virtuel mødeformDe nye netværk kan selv organise-
re deres arbejdsform. Grupperne
kan være af kortere eller længere
varighed og kan fungere som en
'kaffeklub' eller arbejde målrettet
imod et bestemt mål.
I alle tilfælde lægger den nye
struktur lægger op til højere grad af
erfaringsudveksling og videndeling
over internettet. Det er en naturlig
følge af, at netværkets medlemmer
ikke vil være lige så fysisk tæt på
hinanden som i kredsene. Det let-
ter også en løbende udveksling,
der kan udvikle sig i takt med, at
medlemmerne gør sig nye erfarin-
ger og opdager nye, interessante
tiltag.
I 2010 forventer foreningen at
søsætte en ny hjemmeside, og her
vil der være mulighed for at oprette
projektrum til de enkelte netværks-
grupper. Det giver mulighed for
hurtig, enkel udveksling gennem
dialog i et lukket forum og adgang
til fælles dokumenter.
Strategi mod 2015Kommunale Park- og Naturforvalte-
re har desuden vedtaget en strategi
for foreningens aktiviteter frem
mod 2015. Det indebærer udarbej-
delsen af en kommunikationsstra-
tegi, der skal gøre park- og naturfor-
valterne mere synlige for omverde-
nen.
Nogle af de tiltag, der kunne
bidrage til den eksterne kommuni-
kation, er grønne kampagner - fx
en Parkens Dag - for at aktivere
borgergrupper, kendis-arrangemen-
ter og en optimering af hjemmesi-
den.
Forslag til nye netværk• Naturvenlig parkdrift
• Parkens udvikling / øget
anvendelse
• Affaldskampagner der dur
• Legepladssikkerhed og lege-
pladsudvikling
• klima og vand
• Vejtræer / gadetræer
• Beplantningselementer og
oplevelser
• Park og naturpolitik
• Byrum
• Landskabsplanter som struk-
turerende element / urban-
beplantning
• Drifts- og udviklingsplaner
• Evalueringer og effektmålin-
ger
• Formidling
• Borgerinddragelse
• Gruppe for fagligt ensomme
medlemmer i sammenlagte
landkommuner.
Lene Holm.
Slamhåndtering med afsætningsgaranti...
HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 168260 Viby J
Ringstedvej 204000 Roskilde
T: 46 30 01 80M: 20 34 90 [email protected]
www.spildevandsslam.dk
Afsætningssikkerhed og nyttiggørelse går hånd
i hånd i vores løsninger. Ved nyttiggørelse forstås
i den forbindelse, at vi ønsker at understøtte kreds-
løbstankegangen med bevaring og udnyttelse af de
ressourcer, der er til rådighed - eksempelvis fosfor,
kvælstof og kulstof, ligesom vi søger CO2 - venlige
løsninger.
For at sikre dig en TOTAL-løsning understøttes
vores løsninger også af muligheden for at
forbrænde, kompostere og eksportere slam.
Vi arbejder ikke kun med intelligente entrepriseløs-
ninger men også med intelligente måder at sam-
arbejde på. Vi arbejder med OPP (Offentlig Privat
Partnerskab) ved flere af vores kunder. Fælles sel-
skabsdannelse med eksempelvis spildevandssel-
skaber - vedrørende håndtering af slam - er lige-
ledes et fokuspunkt for os.
Ønsker du en løsning, hvor slammet afsættes
ensidigt til jordbrugsformål, kan vi også tilbyde dig
dette i vores BASIS-løsning.
Ring og hør mere på 20 34 90 41, eller mød os på
VandTek i Odense den 11.-14. november 2009.
Ved hjælp af gps og mobil-telefon er det nemt og bil-ligt at dokumentere, hvor-dan og hvornår parkernebliver brugt – og af hvem.Ikke mindst giver detmulighed for at inddragede unge, der ikke gider bor-germøder.
/ Af Kristian Jørgensen
”Borgerinddragelse på den traditio-
nelle måde med at deltage i
møder, det ved jeg ikke så meget
om,” starter Henrik Harder work-
shoppen om netop borgerinddra-
gelse under Danske Parkdage den
10. september.
Henrik Harder er lektor ved Aal-
borg Universitet, Arkitektur og
Design, og har praktiseret borger-
inddragelse på parkområdet på en
helt anden måde. Nemlig ved at
spore folks færden i parkerne ved
hjælp af gps-udstyr. På den måde
kan man dokumentere, hvordan og
hvornår parkerne faktisk bliver brugt
i stedet for at spørge folk. Man kan
også se hvor mange, der bruger
parkerne, og hvem der bruger dem
på hvilken måde. Og ”der er noget,
der tyder på, at parkerne ikke bliver
brugt ens,” som Henrik Harder
siger.
En stor fordel ved gps-metoden
er, at man nemt og billigt kan gå i
gang med den. Gps’en er forholds-
vis billig, og den tekniske side af
sagen kan enhver it-medarbejder
hurtigt finde ud af. Udover at spore
folks færden kan den også udbyg-
ges med eksempelvis sms’er. Så
kan man bede brugerne om at
sende en sms fra de enkelte steder
i parken, så man ikke alene ser,
hvilke steder folk er hvor længe,
men også hvad de foretager sig.
Park- og naturforvalterne i loka-
let lytter interesseret til Henrik Har-
der og følger med imponerede
blikke, hvor detaljeret han kan påvi-
se brugernes færden. Og det har
de god grund til, for den type doku-
mentation kan vise sig vigtig for at
profilere det grønne område og sik-
re fremtidige investeringer.
”I er udsat for en ekstrem mar-
kedsgørelse. I skal hele tiden godt-
gøre de investeringer, I laver. Det
handler sådan set om; hvad koster
det – får vi value for money,” siger
Henrik Harder.
Et godt argumentDen viden, man får ved hjælp af
gps-målingerne, kan for eksempel
anvendes i vedligeholdelsen af par-
kerne og til at designe nye parker.
Det er dog også her det ømme
punkt ligger, fornemmer man på de
parkforvaltere, der følger Henrik
Harders workshop.
Selvom metoderne til at måle
brugernes adfærd bliver mødt med
stor interesse, vækker det også
diskussion om, hvad det kan med-
føre, og hvad man egentlig kan
bruge det til. Om brugerne og
deres præferencer skal styre plan-
lægningen, eller om man som
myndighed skal bibeholde en funk-
tion som dem, der fortæller folk,
hvad de har brug for. ”Den store
udfordring ligger i at tolke folks til-
bagemeldinger og bruge det til
noget,” som en deltager formulerer
det.
44 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Borgerinddragelse medmobiltelefonen
Kortet viser, hvor meget de enkelte områder i parken bliver brugt. Jo mørkere
farve, jo mere opholder brugerne sig i området. Parkens centrum er altså mest
besøgt, mens tennisbanen ikke tiltrækker folk.
”Man kan jo bruge det til at
måle på noget, man har lavet. Man
kan bruge det til at argumentere
for, at vi skal have flere penge til
noget, fordi folk bruger det,” lyder
responsen blandt andet, og det
synspunkt bakker Henrik Harder op.
”For overhovedet at have en
chance for at få en andel i de pen-
ge, der bruges, er man nødt til at
argumentere på de præmisser. Der
er mange forvaltninger i jeres kom-
muner, som I konkurrerer med. I er
ikke alene om at tilbyde oplevelser,
og jeres parker er i direkte konkur-
rence med kulturhuse og butiks-
centre,” siger Henrik Harder og
nævner eksempelvis Aalborg Kom-
mune, der satser på at flytte folk
ned på havnen og derfor skærer i
parkbudgetterne.
Parker er efterspurgteDet positive er, at der faktisk er stor
efterspørgsel på de grønne områ-
der. I en undersøgelse Henrik Har-
der har lavet, peger de unge i Aal-
borg på parkerne som de mest
attraktive steder, og de efterspørger
flere grønne rum. En sporing af
unges generelle færden – altså ikke
kun i parkerne, men i hele byen –
viser også, at de opholder sig
meget i de store parker.
Det fører til en debat om, hvad
det egentlig er, parkerne kan tilby-
de, som får folk til at opholde sig i
dem. Mange tiltag går på at lave
aktiviteter og gøre andre
krumspring for at tiltrække brugere
til de grønne områder, men måske
skal en park bare være grøn natur
uden for meget action.
”Hvad kan vi give dem, som de
ikke kan få andre steder? Fred og ro,
fuglesang osv. Vi behøver ikke at
løbe med på det hele med mobilte-
lefoner og noget i ørerne. Vores ker-
neområde er, at folk kan få fred i
hovedet. Det er der ikke mange
andre områder, der kan. Så vi skal
passe på ikke at overprogrammere,”
er et af de synspunkter, som vinder
opbakning blandt parkforvalterne.
Formand for Kommunale Park-
og Naturforvaltere Lene Holm
mener, at parkerne skal kunne beg-
ge dele.
”Det er det fantastiske ved det
grønne område: Det kan alt fra
fysisk aktivitet og socialt samvær til
det helt unikke i den anden ende –
ro og afslapning. Du gør det, du
helt selv har lyst til. Jeg tror, vi skal
være bevidste om, at vi spænder
så vidt, og vi skal bruge, at vi kan
begge dele.”
Højere sandhedsværdiLene Holm ser mange positive
muligheder i måleværktøjerne. Hun
hæfter sig ved, at metoden har en
helt anden sandhedsværdi end at
spørge folk, fordi de ofte gør noget
andet, end de siger, de vil.
”Det har jo uanede muligheder.
Det er dokumentation. Det kan
dokumentere 1 til 1, hvornår bor-
gerne er der, og hvad de laver. Når
vi laver ændringer, kan vi måle;
jamen, fører det så til ændringer?
Bliver det faktisk et mere attraktivt
byrum? Og vi kan følge tendenser
generelt; anvender borgerne plad-
ser og parker mere? Det vi kan bru-
ge det til er at udvikle området. Vi
kan være heldige at opdage steder,
som folk bruger, som vi ikke var
klar over i dag,” siger Lene Holm og
peger også på, at teknikken er ble-
vet så enkel og prisbillig, at det er
nemt at gå til uden store budgetbe-
villinger.
Lene Holm håber, at målingerne
kan rette op på misforholdet mel-
lem to modsatrettede tendenser:
Borgerne bruger de grønne områ-
der mere og mere, mens politiker-
ne generelt tildeler området færre
midler. Dokumentation af brugen af
parkerne kan måske gøre op med
det, men det er en enorm udfor-
dring. For parkerne er oppe mod
de varme hænder på de sociale
områder, som helt naturligt tiltræk-
ker sig mere opmærksomhed og
dermed flere midler.
”Politikerne træffer de valg, de
vil. Men vi kan levere et endnu
bedre beslutningsgrundlag til dem,”
siger Lene Holm.
vanebrydende visuel kommunikation
Frederikshavn
København
T: 70 12 44 12
www.tankegang.dk
AFFALD PÅ NETTET
TRASHCOP RYKKER UDPå trashcop.dk kan børn i alle
aldre skyde affald ned og svare
på spørgsmål om affald og gen-
brug. Siden er en del af en Ren
By-kampagne i Randers Kom-
mune, som henvender sig til
børn i 0. – 5. klasse.
Trashcop rykker også gerne ud
på din hjemmeside.
Linjerne viser tre besøgendes færden i parken. Linjens højde viser, hvor længe vedkommende opholder sig. Den røde er en
hundelufter, den blå en ældre motionist og den grønne en ung mand.
Hvordan fremtidssikrer vibedst vores grønne områ-der i byerne, når skiftendebyråd og kommunalbesty-relser til enhver tid kan gåind og ændre lokalplaner-ne? I Sverige og Finlandhar man indført et nyt fred-ningsinstrument: Urbanenationalparker.
/ Af Kjell Nilsson, vicedirektør for Skov & Landskab,
Københavns Universitet
Der er pres på de grønne områder
i byen, og der bliver ofte hugget en
hæl og klippet en tå. Det sker på
trods af en øget bevidsthed om de
grønne områders store betydning
for sundhed og livskvalitet samt for
et bedre miljø og klima.
I Sverige og frem for alt i Finland
har man med succes indført et nyt
og dynamisk fredningsinstrument,
urbane nationalparker, hvor staten
og kommunerne spiller sammen
for at bevare og udvikle den grøn-
ne infrastruktur.
Spørgsmålet er, om vi ikke kan
lære noget af deres erfaringer? For
meget tyder på, at den danske lov-
givning er for svag, hvad angår
beskyttelse af grønne områder i
byen.
Begrænsede muligheder forfredningDer er i dag to muligheder for at
frede grønne områder i byen. Den
ene er Naturbeskyttelsesloven,
men den har primært til formål at
beskytte natur og kultur uden for
bygrænsen. Den anden mulighed
er Bygningsfredningsloven. Det for-
udsætter imidlertid, at det grønne
område ligger i tilslutning til en
bevaringsværdig bygning.
Kommunerne har Planloven
som redskab. Kommuneplanen kan
bruges til at sikre hovedtrækkene i
den eksisterende og fremtidige
grønne infrastruktur, mens lokalpla-
ner kan fastlægge bindende
bestemmelser for udformning af
byens grønne rum, torve og plad-
ser. Men byråd og kommunalbesty-
relser kan til enhver tid gå ind og
ændre i bestemmelserne. Ingen er
forpligtet til at kigge kommunerne
over skulderen og sikre, at man
ikke forringer mulighederne for at
opfylde de langsigtede behov for
grønne områder.
Ny mulighed: UrbanenationalparkerI december 1994 besluttede den
svenske Riksdag at udpege et 27
km2 stort område i kommunerne
Lidingø, Solna og Stockholm til
urban nationalpark. Området, som
har fået navnet Økoparken, omfat-
ter de tre kongelige parker
Djurgården, Haga og Ulriksdal, nor-
dre Djurgårdens varierede kultur-
og naturlandskab, strandene i Brun-
nsviken samt Ladugårdsgärdet, der
er et stort åbent areal, som går helt
ind til Stockholms centrale dele.
Navnet Økoparken henviser til
et økologisk grundsyn, hvor man
ved at bevare et stort sammen-
hængende grønt område med
unikke natur- og kulturværdier vil
bidrage til en bæredygtig udvikling i
storbyregionen. Ifølge den svenske
Miljølov kan ny bebyggelse eller
andre indgreb tillades i et vist
omfang. Men kun under forudsæt-
ning af, at det sker uden at skade
parklandskabet eller naturområder
samt landskabets historiske natur-
og kulturværdier.
Bag initiativet til fredningen stod
22 uafhængige organisationer med
WWF i spidsen. De fik med opbak-
ning fra en række kulturpersonlig-
heder og den svenske konge over-
bevist den svenske regering i
sagen, mens de tre kommuner,
som den urbane nationalpark er en
del af, indtog en mere passiv hold-
ning.
Loven er efterfølgende blevet
kritiseret for at risikere at hæmme
Stockholms vækst og for at være
svær at tolke. Blandt andet har
enkeltpersoner med lovens hjælp
kunnet forhindre, at tomme indust-
rigrunde blev bebygget på trods af,
at de i flertallets øjne er helt uden
natur- eller kulturværdier. Dette har
sandsynligvis medvirket til, at der
stadigvæk ikke er udpeget flere
urbane nationalparker i Sverige.
Større succes i FinlandSamtidig med at udviklingen af nye
urbane nationalparker gik i stå i
Sverige, tog den fart i nabolandet
Finland. Der var man i slutningen af
1990’erne ved at reformere sin
planlovgivning med ambitionen at
skabe en ny arealanvendelses- og
byggelov, der integrerer moderne
miljø- og naturhensyn. En embeds-
mand i Miljøministeriet, Juka-Pekka
46 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Urbane nationalparker:
Fredning af byers grønne infrastruktur
Flander, fik introduceret ideen med
urbane nationalparker i forslaget til
den nye lov som blev vedtaget i
2000.
Formålet med en urban natio-
nalpark er ifølge den finske arealan-
vendelses- og byggelov at bevare
og udvikle ”skønheden i kultur- og
naturlandskabet, historiske kende-
tegn og bymæssige, sociale, rekrea-
tive eller andre særlige værdier” i
byzonen. Fire kriterier skal være
opfyldt, før et område vil kunne
udpeges som urban nationalpark:
1) Det skal indeholde naturarealer af
betydning for bevaring af biodi-
versiteten, kulturmiljøer af betyd-
ning for forståelsen af landets
eller byens historie samt parker
og grønne områder af arkitekto-
nisk eller æstetisk betydning.
2) Det skal være en del af byen.
Den skal starte midt i byen eller i
byens umiddelbare nærhed.
3) Det skal være udstrakt og sam-
menhængende, så man kan van-
dre igennem den fra en del af
byen til en anden.
4) Det skal fungere som en økolo-
gisk korridor, som bidrager til
arters udbredelse og skaber kon-
takt til naturområder uden for
byen.
Nationale stadsparker iDanmark?Er urbane nationalparker noget, vi
kan bruge til at beskytte grønne
områder i byerne i Danmark? Tan-
ken burde ikke være særlig fjern,
da frivillighedsprincippet ligesom
opbakningen fra staten allerede er
brugt med succes i de første natio-
nalparker. Som et skridt på vejen er
det allerede indskrevet i Planloven,
at hovedstadsområdets grønne
kiler ikke kan inddrages til by-for-
mål.
Natur og kulturEn urban nationalpark er en kombi-
nation af natur- og kulturværdier.
Den udgør hele eller dele af den
grønne infrastruktur, samtidig med
at den kobler byens grønne områ-
der med landskabet uden for byen.
Arealerne ejes primært af staten
eller kommunerne, men private
ejendomme kan også indgå.
Byen Tavastehus/Hämeenlinna
var først på banen i 2001 med et
område, som omfatter Aulanko
skovpark og strande langs søen
Vanajavesis. Et landskab beskrevet
og æret af poeter som Runeberg
og Topelius og af komponisten
Jean Sibelius.
I 2002 blev Björneborg/Pori
med dens skove, floden Kokemäe-
njokis munding og grønne korrido-
rer gennem byen samt byen Hei-
nola med bynære skove med høj
biodiversitet godkendt.
I 2008 kom Hangö/Hanko,
kendt som kursted og med Fin-
lands mest besøgte rekreations- og
turisthavn, til. Med sine 6300 hekt-
ar, hvoraf en stor del består af en
skærgård med tilhørende Natura
2000- og fuglebeskyttelsesområ-
der, er det Finlands hidtil største
urbane nationalpark.
Staten: En aktiv medspillerI Finland er det Miljøministeriets
ambition at udpege ca. 10 urbane
nationalparker i alt, men meget
tyder på, at det tal vil blive over-
skredet. Der er allerede yderligere ti
kommuner, som har lagt billet ind.
En vigtig årsag til succesen i Fin-
land, sammenlignet med det sven-
ske forbillede, er, at det er kommu-
nerne selv, der skal tage initiativet,
men det er Miljøministeriet som
uddeler titlen, og som skal godken-
de forvaltningsplanen. En anden
vigtig faktor er, at Miljøministeriet er
en aktiv medspiller, som servicerer
kommunerne, samt ikke mindst at
drivkraften bag initiativet er ildsjæle.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 47
Ladugårdsgärdet, et grønt område som går helt ind til Stockholms centrale dele. Foto: Kjell Nilsson.
Ingegårdsvej 11 · 4340 TølløseFax: 59 18 69 77www.ks-treecare.dkE-mail: [email protected]
Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90
Køges centrale havneområ-de skal over de næste 20-25 år udvikles til en helt nybydel med fokus på livskva-litet og bæredygtighed ibredeste forstand. KøgeKyst, som er et partnersel-skab mellem Køge Kommu-ne og Realdania Arealud-vikling, indbyder tværfagli-ge teams til parallelkonkur-rence.
/ Af Jes Møller, teknisk direktør i Køge Kommune, og
Mette Lis Andersen, adm. direktør
i Realdania Arealudvikling.
Hvordan anlægger man boliger,
arbejdspladser, butikker og kultur i
stor skala, samtidig med at man
åbner en by mod vandet og får
hele bymidten til at hænge bedre
sammen? Og hvordan sikrer man,
at den nye bydel bliver bæredygtig
og tager højde for fx CO2-neutral
energiforsyning og fremtidige regn-
vandsmængder, samtidig med at
den fremmer livskvaliteten for de
mennesker, der skal bo i de ca.
1.500 boliger, arbejde i de ca.
125.000 m2 erhvervsbyggeri eller
tilbringe fritid i kulturfaciliteterne og
på udearealerne?
Det er komplekse spørgsmål, og
svarene skal findes i den udviklings-
plan, som partnerselskabet Køge
Kyst nu udskriver en parallelkonkur-
rence om. Her kan tværfaglige
teams af bl.a. arkitekter, ingeniører,
antropologer og økonomer gå sam-
men om at byde på opgaven.
Samlet visionEt foreløbigt svar på spørgsmålene
har Køge Kommune og Realdania
Arealudvikling givet ved at formule-
re en samlet vision for de næste
20-25 års byudvikling. Visionen
indebærer, at arkitektur og byggeri
udføres kreativt og i høj kvalitet, og
at kultur skal bruges som drivkraft
for udviklingen. Detailhandel og
infrastruktur skal udvikles markant.
Bæredygtighed - både miljømæs-
sig, økonomisk og social- og sund-
hedsmæssig - skal gennemsyre
byudviklingen, og borgerne skal
inddrages aktivt i hele processen.
Udviklingsplanen skal beskrive,
hvordan visionen omsættes til vir-
kelighed. Det kræver, at den rum-
mer indbyrdes sammenhængende
strategier for byliv, friluftsliv, kultur-
liv, parkering, klimaudfordringer,
infrastruktur og detailhandel, at den
tager et fysisk hovedgreb på områ-
det og beskriver byudviklingspro-
cessen i etaper. Samtidig skal pla-
nen vise vejen for, hvordan områ-
det bliver bæredygtigt i både mil-
jømæssig, social, sundhedsmæssig
og økonomisk forstand.
Enestående mulighedNetop i Køge er muligheden for at
lave fremsynet byudvikling ene-
stående. Det er ikke hver dag, man
skal anlægge en helt ny bydel i
hjertet af en eksisterende købstad
– endda direkte i et knudepunkt af
både jernbanelinjer og motorveje.
Selv internationalt ligger Køge i et
smørhul, på hovedfærdselsåren
mellem Øresundsbroen og den
kommende Femernbro.
Mulighederne bliver ikke min-
dre, hvis man forstår at udnytte
Køges eksisterende herlighedsvær-
dier, som den livlige og velbevare-
de middelalderbykerne udgør sam-
men med havnen, stranden og
udsynet over Køge Bugt.
Behovet for en storstilet byud-
vikling hænger netop sammen
med, at mulighederne ikke tidligere
har været udnyttet tilstrækkeligt.
Jernbanen er en barriere, som i
mange år har adskilt den historiske
bykerne fra området ved vandet.
Dette område har trods en unik
beliggenhed været anvendt til hav-
neaktiviteter, industri, parkeringsare-
aler mv., som ikke indbyder til
ophold og liv.
På den måde har Køge samme
udfordring som andre danske hav-
nebyer, som for generationer siden
blev anlagt med tung industri, men
som i dag ønsker at udnytte de
mest centrale havneområder til at
styrke bymidten og skabe liv - og
dermed gøre selve byen mere
attraktiv.
Køge har længe fulgt en bevidst
strategi om at udvikle bykernen; en
strategi, der stiller høje krav til kvali-
tet i arbejdet og en robust økonomi
bag. Derfor var det en saltvands-
indsprøjtning, da Køge Kommune i
2008 gik i partnerskab med Real-
dania Arealudvikling, som netop
har til formål at arbejde for byudvik-
ling i partnerskaber med fokus på
bæredygtighed og menneskers livs-
kvalitet.
Hånd i hånd medhavnevirksomhederneKommunens mangeårige strategi
om at udvikle bykernen går hånd i
48 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Luftfoto af Køge med bykernen og havneområdet, adskilt af jernbanen.
Køge åbner sig mod vandet
hånd med en strategi om at udvik-
le Danmarks ottendestørste
erhvervshavn. Derfor er der fuld
gang i at anlægge et nyt havneom-
råde nord for bymidten, hvor
erhvervsaktiviteterne fremover skal
være koncentreret. Udviklingen sker
i forståelse med de nuværende
virksomheder på Søndre Havn,
som alle har fået tilbudt en attraktiv
placering i det nye havneområde.
Netop den gode dialog med
virksomheder og borgere er en
hjørnesten i Køges byudvikling.
Selvom partnerselskabet er for-
holdsvis nyt, har byomdannelsen
haft en lang modningsperiode, hvor
interessenterne jævnligt har været
inddraget i borgermøder, hørings-
runder mv.
Fysisk hovedgrebDer er således skabt betydelige for-
ventninger, især om at Søndre
Havn bliver et levende og attraktivt
bymiljø, der hænger sammen med
den historiske bykerne. Rent fysisk
skal det ikke mindst ske i kraft af tre
nye forbindelser på tværs af jernba-
nen, og de forbindelser skal udvik-
lingsplanen give konkrete bud på.
Samtidig skal planen vise, hvordan
det bliver oplagt at bevæge sig
frem og tilbage mellem bymidten
og havnen.
Foruden Søndre Havn ligger der
en vigtig udfordring i stationsområ-
det, som i dag er domineret af
veje, busterminal og p-pladser. Her
skal være et nyt butiksområde, som
er et alternativ til storcentrene, og
som skaber en oplevelsesrig sam-
menhæng til Køges historiske cen-
trum og den øvrige detailhandel.
Collstropgrunden, der i dag er par-
keringsplads, bliver et nyt stations-
nært erhvervsområde med moder-
ne kontorarbejdspladser.
Udviklingsplanen skal konkret
anvise parkeringsløsninger, der sik-
rer, at biler ikke fylder på overfla-
den. De skal overvejende placeres
under terræn, i p-huse eller andre
konstruktioner, så udearealerne i
Køge Kyst-området holdes fri til
bylivet. Desuden skal planen give
konkrete svar på, hvordan hele
teams, der kan levere et fælles pro-
dukt i form af en udviklingsplan,
hvor alle faglighederne er integre-
ret.
Det kan være arkitekter, inge-
niører og bylivseksperter med en
kulturfaglig eller antropologisk til-
gang. Og det kan være miljø- og
bæredygtighedseksperter, der fx
tænker i cradle to cradle-koncepter,
udtænker løsninger på tidligere
tiders jordforurening og forholder
sig til de nuværende virksomheders
tilstedeværelse i en maksimalt res-
sourcebesparende udviklingsplan.
Også økonomiske kompetencer
er væsentlige, så projektet bliver
økonomisk bæredygtigt og matcher
mulighederne på markedet, når
bydelen senere skal anlægges.
Den videre procesEfter en prækvalifikationsrunde i
dette efterår, løber selve parallel-
konkurrencen af stabelen i første
halvår af 2010. Det bliver en fase-
opdelt proces med stor fokus på
dialog; ikke blot mellem Køge Kyst
og de bydende men også med
byens borgere og andre interessen-
ter. Åbenheden betyder desuden,
at de konkurrerende teams får
kendskab til hinandens løsninger
undervejs.
På baggrund af parallelkonkur-
rencen skal den endelige udvik-
lingsplan udarbejdes, hvorefter de
sædvanlige planprocesser med
kommuneplantillæg og rammelo-
kalplan gennemføres. Herefter skal
hele området byggemodnes og
efterfølgende sælges etapevis til
investorer, der skal stå for opførel-
sen af boliger, butikker, erhvervs-
byggeri, kulturfaciliteter, udendørsa-
realer osv.
På det tidspunkt trækker part-
nerskabet sig tilbage, og investorer-
ne skal udfylde de rammer for en
ny bæredygtig og menneskevenlig
bydel, som er fastlagt i udviklings-
planen for Køge Kyst.
Læs mere om Køge Kyst på
www.koegekyst.dk
www.koege.dk
www.rdau.dk
området bedst knyttes til vejnettet,
og hvordan der kan skabes en
enkel kollektiv trafikforsyning i
bydelen, knyttet op på trafikknude-
punktet omkring Køge Station.
Kulturen som drivkraftNår man anlægger en ny bydel, er
det utrolig vigtigt at undgå, at den
ender som en mørk og død bydel,
fordi der ikke er liv mellem husene.
Her er oplagte mødesteder med
sol og læ vigtige, og også kulturen
kan spille en væsentlig rolle. Det
viser især udenlandske erfaringer,
og derfor forventer Køge Kyst, at
nogle af byområdets centrale
byrum bliver etableret tidligt i pro-
cessen.
Kulturen skal nemlig være driv-
kraft for udviklingen. Derfor er der
over de næste fem år afsat 30 mio.
kr. til at realisere nye kulturelle initi-
ativer i området og videreudvikle
og synliggøre eksisterende kulturtil-
bud, så der kan komme liv før byg-
ninger – særligt i Søndre Havn.
Bæredygtighed somoverordnet principDet er i dag almindelig fagkund-
skab for arkitekter og ingeniører at
tænke bæredygtighed ind i byggeri-
et af et hus. Men det er en ny
udfordring at tænke det ind i en hel
bydel fra den spæde start. Og ikke
blot skal bæredygtigheden tænkes
ind i stor skala, den skal også tæn-
kes bredt. Området skal nemlig
ikke kun være bæredygtigt i traditi-
onel miljømæssig forstand men
også i social, sundhedsmæssig og
økonomisk forstand.
Den nye bydel skal være forbe-
redt til fremtidens energi- og klima-
situation. Derfor skal udviklingspla-
nen tage højde for energineutral –
eller måske ligefrem energiprodu-
cerende - forsyning i form af vedva-
rende energikilder og energiprodu-
cerende bygninger. Området skal
være indrettet, så øgede vand-
mængder ikke belaster kloaksyste-
met, men anvendes som rekreative
tilskud i bydelen, og det skal være
sikret mod fremtidige vandstignin-
ger i Øresund.
Bæredygtighed handler imidler-
tid også om fx beboersammensæt-
ning og om mulighed for bevægel-
se. Området skal formes, så der er
let adgang til fysisk udfoldelse som
cykling, sport og motion, der frem-
mer den almindelige sundhed og
sociale aktivitet.
Tværfaglige kompetencerAt udvikle et byområde som Køge
Kyst kræver en række kompetencer
og evnen til at omsætte disse i en
tværfaglig udviklingsproces. Derfor
er der brug for sammensatte
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 49
Bestyrelse og projektledelse i Køge Kyst. Fra venstre Jes Møller, Køge Kommu-
ne, Ann Hein, Realdania Arealudvikling, Kent Jönsson, Køge Kyst, Borgmester
Marie Stærke (S), Byrådsmedlem Claus Steen Petersen (R), Jørgen Nue Møller,
Køge Kyst, Mette Lis Andersen, Realdania Arealudvikling, Peder Baltzer Nielsen,
Realdania Arealudvikling.
Vejle Kommunes frilufts-projekter kobler sundhedog friluftsliv og rammeralle kommunens bruger-grupper. Friluftsrådet kåre-de derfor Vejle som Dan-marks Friluftskommune2009. Det udløste en prispå 250.000 kr., som bor-gerne får stor indflydelsepå brugen af.
/ Af Stig Kongsted Hansen,
Kommunale Park- og Naturforvaltere
For tyve år siden var Vejle Å nær-
mest gemt væk bag fabrikker og
huse inde i midtbyen. I dag vender
Vejle by ikke mere ryggen mod
åen. Den er blevet frilagt og udgør
en vigtig del af den indre by. Det er
i forbindelse med åen, at byens fri-
luftssteder er placeret, hvilket bety-
der, at åen er en grøn linje gennem
hele byen og et samlingspunkt for
ung og gammel. En renovering, der
har givet plads til nytænkning med
hensyn til legepladser og samlings-
steder. Men Vejle er ikke færdig
endnu. Nye projekter venter, og alle
skal inddrages.
Hjælp til bevægelseMunden står ikke stille på Vejle
Kommunes frilufts- og motorikvejle-
der, Dieter Toftkjær Sørensen, under
en rundvisning i den indre by i Vejle.
Stolt og begejstret viser han byens
friluftssteder frem.
”Undersøgelser viser, at folk ikke
flytter til en anden by på grund af
daginstitutioner og skoler. De flytter
primært på grund af naturen, så der-
for har fjord og natur høj prioritet i
Vejle,” fortæller Dieter T. Sørensen.
Og det er imponerende, hvad
han kan vise frem. Først besøger vi
en interaktiv legeplads tæt ved åen.
Der tændes lys, når man hopper
rundt i en cirkel, og der opstår sjo-
ve lyde, når man snakker inde i en
glaskuppel. Længere fremme
møder vi en stor legeplads med
skaterudfordringer, beachvolleyba-
ne og udfordrende legeredskaber,
inden vi når til Byparken, hvor alt
nærmest går op i en højere enhed.
En park, hvor alle målgrupper kan
finde fornøjelse. Der er bænke til
dem, som gerne vil sidde stille,
græsarealer til boldspillerne, balan-
cebolde i forskellige størrelser, der
giver motoriske udfordringer til
unge, og græspukler, hvor de yng-
ste kan kravle. Der er tænkt på alt
50 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Vejles friluftsliv rammer bredt
Vejle Kommunes Frilufts- og Motorikvejleder, Dieter Toftkjær Sørensen peger på
Vejle Å, som er en grøn linje gennem hele byen og et samlingspunkt for ung og
gammel.
og alle, og man bliver fristet til at
bevæge sig.
”Vi hjælper borgerne til at
bevæge sig. Det har vi tænkt gen-
nemgående i de ting vi laver,” siger
Dieter T. Sørensen.
Det bliver atter bekræftet på en
gammel parkeringsplads i midtby-
en, der er lavet om til et sted, hvor
man kan bevæge sig. På asfalten er
der flere forskellige boldbaner og
en stor klatrevæg. Om vinteren er
det hele en stor skøjtebane, og der
står containere med skøjter, som
bare venter på kulden.
Borgerne på banen i denæste projekterVejle er langt fra færdig med byens
friluftsprojekter. Efter modtagelsen
af Friluftsrådets pris på 250.000 kr.
den 10. september i Økolariet i Vej-
le er kommunen i fuld gang med
at få borgerne på banen. Der blev i
Økolariet udstedt en konkurrence,
hvor borgerne og foreninger kan
komme med et skriftligt forslag til,
hvad prisen skal bruges til. Herefter
udvælges de to-tre bedste forslag
og søsættes.
”Vi arbejder meget ud fra den
tanke at have borgerinddragelse, så
projekterne ikke kommer til at stå
med den konkurrence, vi udbyder
frem mod efterårsferien. Vi vil scan-
ne markedet for ideer, og der vil
sikkert være gode ideer, som ikke
er blandt vinderne, men dem kan
alene. Projekterne bliver større, for-
di borgerne nogle gange lettere kan
se, hvad brugsværdien bliver, end
vi kan i forvaltningen,” siger Dieter
T. Sørensen.
Skov- og naturchef i Natur & Mil-
jø-forvaltningen, Klaus Enevoldsen,
er helt enig.
”Vi beder nu borgerne om at
komme med ideer i forbindelse
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 51
Vejle bypark. Her kan alle målgrupper finde fornøjelse. De hvide balancebolde giver motoriske udfordringer til de unge.
Vi skaber rum for en bæredygtig fremtid
Bæredygtighed er et gennemgående tema i de udfordringer, kommunernei dag står overfor hvad enten det handler om klimaet, folkesundheden,trafikken eller byudviklingen.
COGITA arbejder 100% med bæredygtighedVi har rådgivet om bæredygtighed siden 1995 og har specialiseret os i strategisk rådgivning:- Vi skaber overblik, så udfordringerne kan ses i det rette perspektiv og i de rettesammenhænge- Vi sikrer indsigt i barrierer og potentialer for en bæredygtig udvikling- Vi understøtter jeres implementering med effektiv projektledelse og procesfacilitering
Workshops i oktober og novemberSundhed og klima i miljøvurderingerTirsdag den 27. oktober kl. 13 17 i København
Kvalitetssikring og udvikling af indsatserne til fremme af cykeltrafikMandag den 2. november kl. 13 17 i København
Før klimatopmødet – og hvad så bagefter?Torsdag den 5. november kl. 13 17 i Roskilde
Kom godt i gang med den nye kommunale styringsdialog med boligorganisationerneTirsdag den 10. november kl. 13 17 i Fredericia
Tilmelding til [email protected] eller på tlf. 6614 3348. Læs mere på www.cogita.dk
vi så komme ned i vores idébank
og tage op senere,” siger han.
Tværfaglig afgørelseDet er et tværfagligt udvalg i kom-
munen, som skal træffe afgørelsen
om, hvilke projekter der skal udvæl-
ges. Der sidder en fra hver forvalt-
ning i udvalget i et forsøg på at
gøre det hele bredere.
”De andre forvaltninger er på
denne måde med til at løfte opga-
ven, og muligvis kan de 250.000
kr. derfor vokse. Ud over det skal vi
også have så mange interesseorga-
nisationer ind over som muligt, så
puljen kan vokse yderligere,” siger
Dieter T. Sørensen.
Vejle Kommune vil således have
så mange som muligt til at sætte
deres fingerpræg på projekterne,
og det skal der arbejdes med frem-
over.
”Det tværgående samarbejde
mellem forvaltningerne skal forma-
liseres endnu mere. Vi vil lave et
tværgående projekt, hvor vi kigger
på det krydsfelt, der hedder sund-
hed, oplevelse, rekreation, livskvali-
tet og natur. Det projekt er i støbe-
skeen, og vi er nået langt. Vi har et
godt samarbejde med Skov &
Landskab om at udvikle de tanker,
der er i det,” siger skov- og natur-
chef Klaus Enevoldsen.
Kommunal konkurrence Der var 13 kandidater til prisen
som Danmarks Friluftskommune
2009. Der var kamp til stregen, og
en af dem, der var med til at træffe
afgørelsen, var Kommunale Park-
og Naturforvalteres repræsentant i
Friluftsrådets jury, landskabsarkitekt
Thomas Thinghuus. Han fortæller
om udvælgelsen:
”Selvom de involverede kom-
muner er meget forskellige are-
almæssigt og med hensyn til ind-
byggertal, så har de alle visioner og
strategier, ikke blot for at fastholde,
men også for at udvikle friarealer-
ne.
Det glæder os at se i en tid,
hvor det ofte kommer til at dreje
sig om besparelser og reduktioner i
de grønne områder.
I forhold til årets tema, ”Byens
friluftsliv”, har der været forskellige
udgangspunkter for de store
bykommuner og landkommunerne.
Bykommunerne arbejder typisk på
at gøre parker og byrum attraktive
for borgerne, hvor landkommuner-
ne gerne vil sørge for en god
adgang til naturen omkring byen
52 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Samme koncept uden for byenUden for Vejle by er kommunen også i fuld gang. Konceptet er der
samme: Sundhed og friluftsliv kobles sammen, og alle brugergrup-
per rammes. Langs fjorden er der imponerende strandanlæg og
promenader, hvor alle aldersgrupper kan boltre sig. ”Albuen” er for
de unge med volleyball og fitnessredskaber, mens Tirsbæk strand er
for de lidt ældre.
I skovene, der omkranser byen, fortsætter lækkerierne og tilbuddene
til alle aldersgrupper. Man fristes igen til bevægelse. Der er flere ori-
enteringsløbebaner med faste poster, naturlegepladser og gangstier.
Der er lidt for enhver smag.
De 13 kommuner, der deltog i konkurrencen, var:Ballerup, Bornholm, Esbjerg, Hedensted, Lejre, Middelfart, Næstved,
Odense, Randers, Rudersdal, Skanderborg, Sønderborg og Vejle.
Du kan få flere oplysninger om prisen ”Danmarks Friluftskommune”
på www.friluftskommune.dk
Den interaktive legeplads, hvor man kan fremprovokere lys og sjove lyde.
eller for at få småbyerne til at hæn-
ge sammen via stisystemer.”
Thomas Thinghuus og den øvri-
ge jury så også mange nye og
innovative ideer, som kan give
inspiration til andre kommuner. I
Sønderborg arbejder man med en
rambla langs havn og strand. I Bal-
lerup udvikler man friluftsfitness og
tematiserer de rekreative stier,
mens man i Middelfart vil etablere
en ”klimasti” midt i byen.
Stadig midler at søgeSelvom kun én kommune løb med
prisen, er det stadig er muligt at
søge Friluftsrådet om midler til støt-
te for spændende nye projekter fra
såvel de deltagende kommuner
som for alle andre.
I 2008 behandlede Friluftsrådets
Tips-administration 1.094 ansøgnin-
ger. Heraf blev der givet tilsagn om
støtte til de 618, og det totale bevil-
gede beløb udgjorde 61,6 mio. kr.
Elbe
k &
Vej
rup
A/S
|
Olo
f Pal
mes
Allé
25
|
DK-
8200
Årh
us N
|
tele
fon+
45 7
020
2086
|
fa
x +
45 7
020
2087
|
ww
w.e
lbek
-vej
rup.
dk
Årsmøde2009
Vi gentager sidste års succesVi afholder igen i år vores populære årsmøde målrettet dig, der sidderi en teknisk forvaltning eller forsyningsvirksomhed.
Se hvilke højaktuelle indlæg og foredragsholdere, der gæster os påårsmødet på elbek-vejrup.dk.
Dato: 19. november 2009 Sted: Hindsgavl Slot, Middelfart
Gratis deltagelse - begrænset antal pladser
I Norge mærker man kon-sekvenserne af affaldssek-torens liberalisering. Storeoffentlige investeringer erbragt i fare, idet nye for-brændingsanlæg nu står ogmangler affald. Det norskeaffald køres i stedet mangehundrede kilometer til Sve-rige. Det samme kan ske iDanmark, hvis vi sætteraffaldet til forbrænding frit.
/ Af Jacob H. Simonsen, direktør RenoSam
Der varmes op til politiske diskussi-
oner om liberalisering af forbrænd-
ingssektoren i Danmark. Særligt de
private aktører ønsker større fri-
hedsgrader. De private vil frit kunne
vælge, hvilket forbrændingsanlæg,
dansk eller udenlandsk, de vil køre
deres affald til og have mulighed
for at vælge det anlæg, der giver
den billigste pris.
Hvis politikerne vælger at libera-
lisere affaldsforbrændingen, vil for-
brændingsanlæggene gå en særde-
les usikker fremtid i møde. Liberali-
sering vil betyde, at det vil blive
væsentligt vanskeligere at få etable-
ret forbrændingskapacitet fremover.
Hvis der ikke produceres energi
af affaldet, skal vi i Danmark anven-
de større mængder kul, olie og gas
for at producere den energi, vi har
brug for. Energi, der kunne være
produceret på det affald, som vi
alligevel står og skal af med.
Skandinaviske erfaringerNår de danske politikerne i løbet af
efteråret skal overveje liberalisering,
skal det anbefales, at de løfter blik-
ket og ser på den situation, vores
nabolande står i netop nu.
I Norge og Sverige har affalds-
producenterne nemlig større fri-
hedsgrader end i Danmark. Her
kan erhvervslivet frit vælge, hvilket
forbrændingsanlæg de vil køre til.
Her er skrivebordsovervejelserne
om liberalisering gennemført i fuld
skala, og konsekvenserne folder sig
nu ud i fuldt flor.
I Norge og Sverige har finanskri-
sen betydet, at affaldsmængderne
er faldet. Det er ikke underligt.
Samme udvikling ses i Danmark og
alle steder i Europa for øjeblikket.
Affaldsmængderne i Sverige er
faldet forholdsmæssigt mere end i
Norge, idet den svenske industri er
blevet hårdt ramt af krisen.
De svenske forbrændingsanlæg
står derfor p.t. og mangler affald,
hvilket har betydet, at de importe-
rer alt det affald, de kan, fra Norge,
hvor det igennem længere tid har
været vanskeligt at få etableret for-
brændingsanlæg. Dette har bety-
det, at affald enten er blevet depo-
neret eller som nævnt eksporteret
til Sverige.
Nordmændene kæmper ogsåfor klimaetDe norske politikere har, ligesom
de danske, kastet sig ind i kampen
for et bedre klima. Et element i den
norske klimaindsats er derfor at få
etableret mere CO2 neutral affalds-
forbrænding. Den norske stat har
derfor opfordret kommunerne til at
påtage sig forpligtelsen til at bygge
kapacitet og satte yderligere trumf
på ved fremover at forbyde depo-
neringen af forbrændingsegnet
affald.
Mange norske kommuner har
taget udfordringen op. Herunder
det fælleskommunale anlæg BIR i
Bergen. BIR har investeret ca.1,4
mia. i at bygge en ny ovnlinje og
renovere deres eksisterende for-
brændingsanlæg. Dertil kommer en
yderligere investering på ca. 1 mia.
i udvidelsen af fjernvarmenettet i
Bergen.
Investeringerne er nu kommet
under væsentligt pres, idet en stor
mængde af det affald, anlægget
skulle bruge for at levere den ener-
gi, de er forpligtet til, kører andre
steder hen, særligt til Sverige.
Situationen i Bergen er ikkeenestående. ”Norge har i dag en forbrændings-
kapacitet på ca. 1,1 mio. ton. Løse-
ligt anslået vil jeg tro, at der kører
ca. 500.000 ton affald til Sverige i
dag. Og situationen kan blive
meget værre næste år, for da
afskaffer svenskerne deres for-
brændingsafgift. Så bliver spændet
mellem de norske og svenske pri-
ser endnu større. Vi arbejder derfor
også stenhårdt på at afskaffe den
norske forbrændingsafgift på ca.
100 kr./ton”, siger Håkon Jentoft,
direktør for Affald Norge.
Anlægget i Bergen er blevet
udvidet fra 112.000 ton til
220.000 ton. Anlægget har forud
sikret sig affaldsmængder på ca.
150.000 ton årligt. Det er primært
54 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Usikker fremtid foraffaldsforbrænding
husholdningsaffald fra anlæggets 9
ejerkommuner.
I det værst tænkelige tilfælde vil
BIR således stå og mange 70.000
ton årligt, hvilket kan medfører en
ekstraregning på mange mio. kr. En
økonomisk situation der på længe-
re sigt kan true med at lukke
anlægget.
For anlægget i Bergen betyder
det, at priserne for affaldsbehand-
ling vil stige. ”Vi forsøger naturligvis
at dæmme op for problemerne
ved at tilkæmpe os det frie er-
hvervsaffald, så godt vi kan. Det
betyder dog, at vi for erhvervsaffald
må gå langt ned på pris, hvilket set
ud fra anlæggets samlede økonomi
er fornuftigt. Set fra borgernes syns-
punkt er det også bedre at få dæk-
ke nogle af omkostningerne end at
skulle betale hele regningen selv,”
siger, Ingrid Hitland, daglig leder i
BIR Avfallsbehandling AS, som dri-
ver anlægget.
AffaldsmangelDet er særligt alvorligt at mangle
affald, når anlægget i Bergen samti-
dig er forpligtet til at levere en vis
mængde varme til fjernvarmenet-
tet.
Anlægget i Bergen kan lige hono-
rere deres formelle forpligtelser til
at levere varme med de 150.000
ton affald, som anlægget råder over
i dag. Men anlægget kunne levere
meget mere varme i de kolde peri-
oder. Den varme skal nu i stedet
produceres på olie eller gas. Konse-
kvensen er en væsentligt større
udledning af CO2 samtidig med, at
affaldsbrændselet fra Bergen køres
til Sverige.
Det er både husholdningsaffald
og erhvervsaffald, der kører fra Nor-
ge mod Sverige. I praksis foregår
det sådan, at kommuner, uden
eget forbrændingsanlæg, udbyder
behandlingen af deres affalds-
mængder. Udbuddene bliver ofte
vundet af norske affaldsmæglere,
der derefter sender affaldet til billig
behandling i Sverige. Virksomheds-
affald fra Bergen kører således ca.
600 – 1.000 km til forbrænding i
Sverige. Der er ingen forskel på
”Jeg ved positivt, at der flere steder
i Norge er blevet trykket på pause-
knappen i forhold til konkrete
udbygningsplaner. Kommunalpoliti-
kerne ønsker, fuldt forståeligt, ikke
at påtage sig den risiko, det kan
være at bygge kapacitet i et liberalt
marked”.
Når den økonomiske krise om
få år forhåbentlige er overstået, kan
Norge stå overfor et væsentligt mil-
jøproblem. Hvad skal de gøre med
affaldet? Svenskerne vil sandsynlig-
vis ikke tage norsk affald, hvis de
kan fylde deres anlæg med svensk
affald.
”I Norge har vi nu haft deponi-
forbud siden 1. juli i år, men der er
ingen der kan påtage sig ansvaret
for at udbygge kapaciteten for
behandling af vores affald. Alligevel
har flere kommuner eller fælles-
kommunale affaldsselskaber inve-
steret i nye forbrændingsanlæg. De
slider nu i det. Dagens situation
viser, at det traditionelle kommuna-
le ansvar i Norge for behandling af
affald er en saga blot. Jeg tor at det
danske system med en mulighed
for at planlægge den totale kapaci-
tet giver en bedre løsning end den
norske markedsløsning. I hvert fald
når markedet også er norsk/svensk
og hvor de svenske myndigheder
har fastlagt et sæt rammebetingel-
ser og norske myndigheder et
andet. Men i Norge er det tog nok
kørt fra perronen for flere år siden”,
slutter Håkon Jentoft, direktør i
Affald Norge.
Resultatet kan groft sagt blive at
nordmændene ikke får løst deres
affaldsproblem og risikerer at druk-
ner i deres eget affald når marke-
det vender. Samtidig skal nord-
mændene brænde kul, olie og gas
for at opfylde deres energibehov.
Set i et klimamæssigt perspektiv
vil det være en klar fordel hvis
kommunerne har fuld kontrol over
affaldsmængderne.
Hermed kan man sikre en for-
nuftig udbygning af kapaciteten og
dermed indtænke den CO2-neutra-
le affaldsforbrænding i virkeliggørel-
sen af de ambitiøse nationale
ambitiøse klimamål.
den forbrændingsteknologi, der
anvendes i Sverige og Norge.
Den svenske affaldsforbrænding
er i dag billigere end den norske.
Det skyldes, at energipriserne er
højere i Sverige og, at svenske
anlæg sælger mere energi end de
tilsvarende norske anlæg, hvor
fjernvarmenettene endnu er under
udbygning.
Ser man sagen fra svensk side,
handler de svenske anlæg fornuf-
tigt. Også for de svenske anlæg
gælder det om at sikre en fuld
udnyttelse af deres kapacitet, for at
sikre at borgerne ikke kommer til at
hænge på store investeringer, der
ikke kan afskrives. Men situationen
er næppe holdbar i længden.
”Den situation der er opstået i
Norge viser at forskellig ansvarsfor-
deling og reguleringsmekanismer i
forskellige lande meget hurtigt kan
få uønskede konsekvenser som
ingen forudså”, siger Weine Wie-
kvist, direktør i Affald Sverige.
Vindere og tabere i NorgeI Norge får virksomhederne margi-
nalt bedre priser end de gjorde for
få år siden. Det er imidlertid de
norske og svenske vognmænd, der
er de store vindere. Dybeste set er
det underordnet, om vognmænde-
ne kører med varer eller affald,
bare hjulene ruller over asfalten.
Vognmændene og de norske
kommuner, der ikke er ejer af for-
brændingsanlæg, er den nuværen-
de krises store vindere.
”Det virker helt absurd og ulo-
gisk, at de kommuner, der har taget
ansvar for at etablere kapacitet og
forfølge den Norske stats klimamål,
bliver taberne i dette spil”, siger
daglig leder i BIR Avfallsbehandling,
Ingrid Hitland.
Konsekvensen af den nuværen-
de krise kan betyde, at udbygnin-
gen af forbrændingskapacitet i Nor-
ge vil gå i stå. De norske analyser
peger på, at der på mellemlang sigt
er brug for at etablere kapacitet til
behandling af yderligere ca. 1 mio.,
så den samlede norske kapacitet
kommer op på ca. 2,1 mio. ton.
”Havde vi kendt den nuværende
risiko for at miste affald, ville vi
naturligvis have forsøgt at sikre os
bedre. Der er samtidig stor sand-
synlighed for, at vi ikke var kommet
i mål med at bygge ny kapacitet.
Politikerne var nok veget tilbage”,
siger Ingrid Hitland og fortsætter.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 55
Det fælleskommunale anlæg BIR i Bergen har investeret 2,4 mia. kroner efter
opfordring fra den norske stat. Men en stor del af det affald, anlægget skulle
forbrænde, kører nu til Sverige.
Udskillelse af kommunaleselskaber handler om atbevare de kommunale vær-dier og sikre borgerne engod og billig forsyning.COK og KL sætter fokusmed temadage om ”Aktivtejerskab – god kommunalledelse af selskaber”.
/ Af Anders Christiansen og
Birthe Rytter Hansen, KL
Kommunerne har i dag ansvaret for
en lang række opgaver på det tek-
niske område, som dækker både
borgere og virksomheder. Det gæl-
der trafik, energi, affald, vand og
spildevand, samt kommunalt ejede
havne. Forsyningsselskaberne i
kommunerne er under forandring
og håndteres i stigende omfang af
kommunerne i forskellige selskabs-
former. Mange kommuner har
valgt eller overvejer at samle dele
eller hele forsyningsvirksomheden i
et selskab, som så både tager sig af
varme, vand, spildevand og affald.
En udskillelse eller overvejelser
herom rejser imidlertid en række
udfordringer. Det handler om
ledelse, organisation og ejerskab af
selskaberne – og ikke mindst om
forholdet mellem kommune og sel-
skab. En anden væsentlig udfor-
dring er principperne for værdi-
ansættelse og afskrivning mv. –
herunder om det er hensigtsmæs-
sigt at foretage udskillelse, før lov-
grundlaget er kendt.
Forsyningsselskaber underforandringFor kommunerne er de retlige ram-
mer for aktivt ejerskab også centra-
le, da reguleringen og rammevil-
kårene ændrer sig og sætter nye
krav til hvordan selskaberne kan
driftes. Samtidig blæser liberalise-
ringens vinde over hele forsynings-
området.
Udgangspunktet for kommuner-
nes overvejelser bunder ofte i ratio-
nalet om, at bevare de kommunale
værdier og sikre borgerne en god
og billig forsyning. Målet for kom-
munale selskaber er ikke som for
private virksomheder først og frem-
mest at skabe et driftmæssigt over-
skud for dets ejer. Kommunerne
har desuden ofte en interesse i at
implementere politiske målsætnin-
ger via deres selskaber. Alt afhæn-
gigt af selskabsformen og sektor-
lovgivningen har kommunerne
såvel muligheder og begrænsnin-
ger i forhold til at styre deres sel-
skaber.
Senest er vandsektorloven ble-
vet vedtaget lige før sommerferien i
år . Den kræver, at alle kommunale
vand- og spildevandsforsyninger
udskilles pr. 1. januar 2010. Dette
giver en lang række udfordringer
for kommunerne, der jo mange
steder eksempelvis har samlet
driftsfunktioner i større enheder
under vej- og park. For at opnå
stordriftsfordele. Disse vil nu skulle
adskilles igen, og i værste fald vil
der visse steder skulle afskediges
medarbejdere.
Aktivt ejerskabDet er en udfordring for kommu-
nen at skabe et konstruktivt samar-
bejde kommunen og selskabet
imellem. Derfor er det er vigtigt, at
kommunen inden stiftelsen af sel-
skabet gør sig nogle overvejelser
over de relationer, der skal være
mellem kommunalbestyrelsen og
selskabets bestyrelse. Det handler
om at skabe de nødvendige ram-
mer for god kommunal ledelse af
selskabet. Er selskabet allerede
stiftet er det dog ikke for sent at
arbejde for bedre rammer.
Gode overvejelser er:
• Hvilke kompetencer skal være
til stede i bestyrelsen?
• Skal bestyrelsesmedlemmet
have adgang til at forlange
oplysninger og bistand fra kom-
munens administration?
• Hvem skal være bestyrelses-
medlemmer: Politikere,
embedsmænd, eksterne eller
en kombination heraf?
• Hvad skal retningslinjerne for
kommunikation mellem selskab
og kommunalbestyrelse være?
• Hvordan sikrer kommunen, at
selskaberne er forpligtiget af de
sektorplaner som kommunerne
står for (vandforsyningsplan,
spildevandsplan, affaldsplan
mv.)?
56 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Kan kommunerne styrederes selskaber?
Temadag om ejerskabSektorområderne trafik, energi,
affald, vand og spildevand samt
kommunalt ejede havne hånd-
teres i stigende omfang af kom-
munerne i forskellige selskabs-
former. KL/COK afholder i den
2. og 23. november 2009
temadage om ”Aktivt ejerskab –
god kommunal ledelse af sel-
skaber”. På dagen sætter vi
fokus på de retlige rammer for
aktivt ejerskab - og via kommu-
nale eksempler lægger vi op til
erfaringsudveksling kommuner-
ne og sektorområderne imel-
lem. For program og tilmelding
se www.cok.dk.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 57
Maling af vinduer, pudsning ogudskiftning af glasset giver godebilleder på budgetelementerne ved-ligeholdelse, drift og investering ogaf hvor vigtigt det er at skelne mel-lem disse. Anskueliggørelsen kanunderstøtte dialogen mellem detpolitiske system og embedsværketom budgetterne.
/ Af vicedirektør og beredskabschef Karsten Thorn,
Teknisk Forvaltning, Frederikshavn Kommune
Budgetlægningen for 2010 – 2013 nærmer
sig i skrivende stund sin afslutning. Også i år
har prioriteringen været vanskelig – især i år -
vil mange byråd mene, dels på grund af den
manglende mulighed for skattestigning samt
det faktum at vi skal have valg den 17. novem-
ber.
Prioriteringsdrøftelsen kunne passende
starte med disse overvejelser:
Maler du dine vinduer, når de trænger til
det? Pudser du dem en gang om ugen? Fik du
udskiftet dine termoruder med energiglas?
Nogle vil finde spørgsmålene maltplacere-
de i en kompliceret debat om prioriteringen af
de mange millioner budgetkroner. Men
eksemplerne illustrerer tre vigtige definitioner,
der er nødvendige at holde fast i, hvis man vil
bruge budgetmidlerne optimalt, akkurat som
vi hver især forsøger at gøre det hjemme i
vores egen husholdningsøkonomi.
De tre grundbegreberDe tre begreber er vedligeholdelse, drift og
investering. I forbindelse med den seneste
revision af budget – og regnskabsreformen
drøftede man indførelse af de tre begreber,
men desværre fortsatte man uændret med
kun at anvende to af begreberne, nemlig drift
og investering (anlæg).
Hvorfor er det vigtigt at have det tredje
begreb – vedligeholdelse med?
Maling af vinduer er en vedligeholdelse.
Alle ved, at hvis trævinduerne ikke males
regelmæssigt vil træværket rådne, og udskift-
ningen af vinduerne vil så i løbet af få år blive
meget mere kostbar end en smule maling i
ny og næ. Hertil kommer, at bygningen med
rådne vinduer vil give ringere funktionalitet,
dårligt indeklima samt funktionsproblemer i
udskiftningsfasen. Den investerede kapital for-
går.
Pudsningen af vinduer er en drift. Hyppig-
heden af pudsningen påvirker serviceniveauet
og kun det. Det kan godt være at lysindfaldet
ikke går så fint igennem, og det kan måske
også være lidt træls, at udsigten bliver reduce-
ret, men alt i alt påvirker det ikke konstruktio-
nen – den investerede kapital.
Udskiftningen til energiglas kan være en
meget fornuftig investering, der vil gavne kom-
munens økonomi på sigt, idet besparelsen på
energiforbruget relativt hurtigt kan tjene
anlægsinvesteringen ind. Bygningens funktio-
nalitet forbedres og samtidig opnås en mil-
jømæssig gevinst.
Knivskarp skelnen mellem begreberneOvenstående tre eksempler skulle gerne give
læseren en forståelse af forskellen mellem de
tre begreber vedligeholdelse, drift og investe-
ring. Det er vigtigt at skelne knivskarpt mellem
begreberne, når budgettet lægges og specielt
ved den efterfølgende prioritering af det sam-
lede budget. Det skal vi gøre meget mere ud
af!
Begreberne vil kunne bruges på store dele
af det kommunale budgetområde. Det vil
være en forvaltningsopgave hvert år at skille
budgettet i disse tre dele for dels at tilvejebrin-
ge det bedste ledelsesmæssige værktøj og
dels at give mulighed for en samfundsmæssig
relevant prioritering.
Hvis det fremover på en fornuftig måde
skal lykkes at sikre de store midler samfundet
har investeret i bygninger, infrastrukturanlæg
m.v., når der skal foretages besparelser, så vil
det være nødvendigt at opprioritere vedlige-
holdelsen og dermed primært se på den
egentlige drift.
Der er på markedet glimrende værktøjer til
beregning af hvordan den investerede kapital i
diverse anlæg sikres mod uønsket forfald.
Samme værktøjer giver også mulighed for at
vælge den mest optimale løsning der sikrer, at
man ikke overinvesterer i iver efter at gen-
nemføre ”det perfekte projekt”.
Mediernes omtale af tidligere års budget-
lægninger, herunder også den seneste giver et
klart billede af, at de tre begreber ikke har en
høj opmærksomhed, når afgørelsen om
næste års budgetter skal træffes.
Forventningerne til de offentlige ydelser
overgår langt de midler, der er til rådighed, og
derfor er det hvert år nødvendigt for beslut-
ningstagerne at gennemføre upopulære priori-
teringer.
Med udgangspunkt i ovennævnte eksem-
pel på maling af vinduer, pudsning og udskift-
ning af glasset vil det være muligt for både det
politiske system og embedsværket at give
gode begrundelser for de nødvendige priorite-
ringer af budgetterne, hvis man vil anvende
de tre begreber vedligeholdelse, drift og inve-
stering.
Lektion i budgetlægning!
Nyt om Jura
Gæsteprincippet gælder vedoffentligt erhverv af ejendomDenne dom omhandler betaling for omlægning af en række ledninger i
forbindelse med udvidelsen af Motorring 3. En række ledningsejere havde
bl.a. gjort gældende, at arbejde på ledninger anbragt i oprindeligt private
arealer ikke var underlagt gæsteprincippet i henhold til Vejlovens § 106,
når arealet efterfølgende blev eksproprieret og omlagt til offentlige formål,
herunder vejformål.
Efter ledningsejernes opfattelse var gæsteprincippet således formålsbe-
stemt. Sagen var tidligere behandlet i ekspropriationskommissionen, tak-
sationskommissionen og landsretten, som alle havde givet ledningsejerne
medhold i dette synspunkt.
Højesteret fandt imidlertid, at gæsteprincippet er betegnelsen for en
udfyldende regel, der finder anvendelse i et tilfælde, hvor en arealejer
uden krav om vederlag har givet en ledningsejer tilladelse til at anbringe
en ledning på arealet.
Højesteret konstaterer, at erhververen af den faste ejendom som
udgangspunkt indtræder i overdragerens rettigheder og forpligtelser. Area-
lejeren kunne derfor som udgangspunkt kræve ledningsarbejder betalt af
ledningsejerne, uanset om der var tale om en privat eller offentlig ejer.
Det kunne ikke tillægges betydning, om erhvervelsen var sket i fri handel
eller ved ekspropriation.
Ændring af tilladelse til helårsbolig ved fredskovSkov- og naturstyrelsen havde meddelt tilladelse til at opføre ny bebyggel-
se på en ejendom, således at boligen blev flyttet tættere på et skovareal.
Ejendommen var omfattet af Skovlovens regler. Ejeren af ejendommen
ønskede at nedrive en gammel bolig på ejendommen og i stedet opføre
et nyt hus. I forbindelse med dette ønskede ejeren at flytte boligen læn-
gere væk fra en trafikeret vej.
Skov- og Naturstyrelsen vurderede, at den nye placering af ejendom-
men ikke ville reducere publikums adgang eller den landskabelige værdi,
og at flytningen kun krævede begrænset nyanlægning af vej. Der blev
endvidere lagt vægt på, at ejendommen ville blive opført i materialer/ far-
ver, der ville fremtræde diskrete i terrænet.
Naturklagenævnet vurderede, at der ikke kunne gives dispensation fra
Skovlovens bestemmelser. Det fremgår af Skovlovens § 11, stk. 1, at der
ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændrin-
ger eller anbringes affald på fredskovpligtige arealer. Miljøministeren
(Skov- og Naturstyrelsen) har mulighed for at dispensere fra forbuddet,
når særlige grunde taler herfor.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at praksis er restriktiv, og at
der normalt ikke gives dispensation til byggeri, anlæg m.v. Undtagelsesvis
kan der dispenseres, hvis der findes en placering uden for fredskov, og
hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere
end hensynet til at bevare arealet som skovfred.
Naturklagenævnet fandt ikke, at der var driftsmæssige grunde til den
ansøgte placering. Det fremgår af afgørelsen, at det er indgået i flertallets
vurdering, at huset vil kunne genopføres i nærheden af det gamle hus,
hvor det er trukket længere tilbage fra vejen. Naturklagenævnet ændrede
derfor Skov- og Naturstyrelsens afgørelse.
( Naturklagenævnets afgørelse af 16. juni 2009,
http://www2.nkn.dk/NKO_2009_pdf/nko_504.pdf
Vejledning om oprensning fra villaolietankeMiljøstyrelsen har sendt et udkast til vejledning om undersøgelse og
oprensning af forurening fra villaolietanke i høring fra den 15. juli til den 7.
september 2009.
Vejledningen er baseret på den erfaring, der er blevet opbygget, siden de
særlige regler i jordforureningsloven om forurening fra villaolietanke trådte i
kraft. Formålet med vejledningen er at styrke indsatsen på området ved at
gøre det nemmere og hurtigere for kommunerne at træffe afgørelser, der
hviler på et ensartet grundlag. Derfor indeholder vejledningen både admini-
strative, juridiske og tekniske aspekter.
Særligt vejledningens kapitel 4-9 indeholder en uddybende beskrivelse
af sagens behandling, fra konstatering af en forurening til afslutning af
sagen. De emner, der i praksis har givet anledning til tvister, er behandlet
grundigt med flere eksempler. Det gælder f.eks. gennemførelse af risikovur-
deringen og anvendelse af proportionalitetsprincippet med henblik på at
fastlægge det nødvendige oprensningsomfang.
Den 21. september 2009 har Miljøstyrelsen udsendt et opklarende
notat, fordi udkastet til vejledning gav anledning til usikkerhed med hensyn
til dækningen af omkostninger til retablering af de berørte ejendomme.
I notatet er det præciseret, at villaolietankforsikringen også dækker de
indirekte følger af et oprensningspåbud, herunder retablering af ejendom-
men, indtil 2 mio. kr., også selvom retablering af ejendommen ikke er
omfattet af kommunens påbud.
Med henblik på at holde tankejeren skadesløs dækker kommunen - i
sager hvor der er forsikringsdækning - omkostninger over 2. mio. kr. Den
endelige udgave af vejledningen bliver tilrettet i overensstemmelse hermed.
Ændret tilladelse til opbevaring af fyrværkeri
Skanderborg Kommune meddelte tilladelse efter planlovens § 35 til
opstilling af containere til opbevaring af fyrværkeri på en landbrugsejen-
dom. Denne afgørelse blev af Naturklagenævnet ændret til et afslag.
Ansøgningen omhandlede opstilling af 10 opbevaringscontainere samt
2 containere til udpakning. Tilladelsen var tidsbegrænset til 5 år. Kommu-
nen havde ved afgørelsen om tilladelse til opstilling vurderet, at der var
tale om opbevaring af fyrværkeri, som stiller krav til afstande til nabobe-
byggelse mv. Derudover blev containernes placering vurderet i forhold til
landskabelige gener. Kommunen vurderede, at placeringen ikke ville være
specielt synlig fra veje og/eller nabobebyggelse, og at kravene til afstan-
den til nabobebyggelse var overholdt.
Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfred-
ningsforenings lokalafdeling. Naturklagenævnet vurderede, at der på bag-
grund af fyrværkeribekendtgørelsens regler er begrænsede placeringsmu-
ligheder for opbevaring af fyrværkeri. Det medfører, at der i praksis må
gives landzonetilladelse til placering, som der ikke vil blive givet tilladelse
til i andre tilfælde, såfremt der ikke kan henvises en bedre placering.
Naturklagenævnet udtaler, at kommunen kun havde forholdt sig til den
ansøgte placering og ikke vurderet, om der var mulighed for en bedre pla-
cering. Naturklagenævnet fandt, at der var tale om en meget fritliggende
placering, og at man burde finde mindre eksponeret placering. Naturkla-
genævnet ændrede derfor kommunens afgørelse til et afslag.
(Naturklagenævnets afgørelse af 12. maj 2009,
http://www2.nkn.dk/NKO_2009_pdf/nko_501.pdf)
I samarbejde med Anne Sophie K. Vilsbøll og Jacob Brandt
Revideret affaldsbekendtgørelse i høringMiljøstyrelsen sendte den 6. oktober 2009 udkast til revideret affaldsbe-
kendtgørelse i høring med frist for bemærkninger til den 6. november
2009.
Bekendtgørelsen implementerer fase 1 af affaldsreformen, hvilket bl.a.
indebærer, at der fastsættes detaljerede regler for kommunernes geby-
rfastsættelse, som fra 1. januar 2010 skal opkræves hos virksomheder på
baggrund af CVR-registret.
Et andet vigtigt punkt er, at kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald fra
1. januar 2010 undtages fra benyttelsespligten. Dermed får virksomheder-
ne frit valg mellem miljøgodkendte og registrerede genanvendelsesanlæg.
Kommunerne skal inden den 1. juli 2010 havde vedtaget nye affaldsregu-
lativer på baggrund af et paradigma udarbejdet af Miljøstyrelsen. Det
fremgår af høringsbrevet, at udkast til standardregulativer forventes sendt i
høring ultimo oktober.
Den nye bekendtgørelse indeholder ikke den eksisterende § 70, der
hjemler adgang for kommunerne til at meddele påbud. Det er tidligere
påpeget af Bech-Bruun, at bestemmelsen savnede hjemmel i miljøbe-
skyttelsesloven, jf. MAD.2008.527.
Høringsmaterialet kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk
Mangler milliarder til asfaltPå landsplan har de
kommunale veje et
efterslæb på vedlige-
hold på 14 milliarder
kroner. Samtidig for-
venter asfaltfabrikker-
ne, at de vil lægge
10-15 procent min-
dre asfalt i år end
sidste år, vurderer
Asfaltindustrien.
”Milliardefter-
slæbet bliver i fremti-
den meget værre.
Det er en bombe
under den kommu-
nale økonomi,” siger
Anders Hundahl,
administrerende
direktør i Asfaltindu-
strien, ifølge dknyt.
Gedser skal være investor-klarGrontmij | Carl Bro har vundet konkurrencen om at udarbejde den
masterplan, der skal markedsføre Gedser for private investorer.
Grontmij | Carl Bro udarbejder planen i samarbejde med arkitektfir-
maet Hasløv & Kjærsgaard, lektor Henrik Toft Jensen fra Roskilde Uni-
versitetscenter og analysefirmaet Damvad. Opgaven blev vundet i
konkurrence med 19 andre projektteams.
Helhedsplanen skal inspirere og styre udviklingen af Danmarks
sydspids Gedser, der har et stort turistmæssigt potentiale med dets
helt særlige, men udfordrende placering i forhold til infrastruktur og
natur. Helhedsplanen er en del af den perlerække af initiativer, som
offentlige og private aktører i øjeblikket gennemfører for at skabe
positiv udvikling i Gedser. Helhedsplanen skal sikre, at den område-
fornyelse, som gennemføres for at øge Gedsers attraktionsværdi, føl-
ges op med konkrete investeringer, der kan sætte fart på udviklingen
i Gedser.
Som noget af det allerførste skal Grontmij | Carl Bro foretage en
vurdering af, hvorvidt Gedser fortsat er en færgeby efter realiseringen
af en fast Femern Bælt forbindelse i 2018 og i givet fald med hvilken
volumen.
Kilde: Grontmij | Carl Bro
Erhvervsnyt
Europæisk pris til NirasDannebrog gik til tops, da Niras i sidste uge modtog den euro-
pæiske stålsammenslutning ECCS’ prestigefyldte pris for sit bidrag
til DR’s nye koncerthus. Prisen deles med DR som bygherre og
Ateliers Jean Nouvel som arkitekt. Stålinstitutter i 18 lande indstille-
de projekter.
Prisoverrækkelsen fandt sted på ECCS’ årlige kongres i Barcelo-
na, hvor den spanske mesterarkitekt Antonio Gaudis smukke Casa
Mila-bygning dannede ramme om begivenheden. Dommerkomi-
teen var ikke i tvivl, da den begrundede prisen:
”Koncerthusprojektet indeholder flere innovative stålkonstruktio-
ner og er et eksempel på ståls potentiale. Det har ikke været
muligt at gennemføre et bygningsanlæg med denne kompleksitet
uden en optimering af stålets mangeartede egenskaber.”
Ud over Den Europæiske Stålpris er DR-koncerthuset blevet
præmieret af Creative Circle Awards og Foreningen til Hovedsta-
dens Forskønnelse og er indstillet til flere priser.
Kilde: Niras
CO2-neutral bydel i Hedehusene Med støtte fra EU vil borgere i Høje-Taastrup Kommune gå i gang
med at nedbringe deres CO2-udslip. EU yder tilskud til at understøtte
udviklingen og realiseringen af den nye bydel, Vision Gammelsø i
Hedehusene, fra begyndelsen af 2010 og seks år frem. Målet er at
udbrede erfaringerne til resten af kommunen og blive CO2-neutral i
2022.
Projektet er et af de største integrerede projekter i Danmark og
bygger på en ny tankegang, hvor man kombinerer energieffektivise-
ringer og bæredygtige energiløsninger med innovative løsninger sam-
tidig med, at borgerne løbende bliver inddraget i byudviklingen.
Projektet, som kører samtidig med tre andre europæiske byudvik-
lingsprojekter i Belgien og Litauen, hedder ECO-Life og bygger på
erfaringer fra det såkaldte ECO-City-projekt under EU's CONCERTO-
program.
"Det er en stor udfordring at blive CO2-neutral i det daglige. Men
man kan løse meget med teknologi og planlægning af lokalområdet,
hvor boliger og butikker ligger tæt og kræver mindre transport," siger
Steen Olesen, der er klimakonsulent i Høje-Taastrup Kommune.
Nogle af de innovative løsninger, der er på tegnebrættet for at
leve CO2-frit i den nye danske bydel, er elbiler, der får overskudsener-
gi fra vindmøller, og beskeder fra sms, mail eller tv-skærme når ener-
giforbruget er for højt i privaten. Som et af de allerførste steder i Dan-
mark er bygningerne i den bæredygtige by termofotograferet i 3D fra
luften. Det giver borgerne et godt overblik over varmetabet i deres
bolig.
Kilde: Cowi
Anders Hundahl.
Erhvervsnyt
En milepæl inden for energineutralt boligbyggeriDet første energineutrale etagebyggeri herhjemme bliver bygget på
den tidligere Kosangasgrund ved havnefronten i Nørresundby.
Team+ har vundet opgaven med at udvikle et koncept for, hvordan
man kan bygge energineutralt med høj arkitektonisk kvalitet og
inden for et prisleje, der modsvarer konventionelt byggeri.
Teamet bag består af Orbicon, Arkitema, Thornton Tomassetti,
Espensen Rådgivende Ingeniører, Boligforeningen Ringgården,
Dong Energy, Faktor 3 og BAUHOW.
”Det er et bredt spektrum af deltagere, men vi har i samspil
fundet en holistisk løsning, og er faktisk kommet så langt, at vi er
klar til at sætte i gang med byggeriet”, fortæller Peter Ejsing fra
Orbicon | Leif Hansen.
Solceller placeret strategisk i forhold til lyset kommer til at tilføre
bygningen energi. Derudover bliver der i hver bolig et intelligent
strømstyringssystem, der både tilpasser sig døgnrytmer, årstid, om
beboeren er på ferie, og om der bor en familie, singler eller senio-
rer. Forslaget er udformet, så det bruger mindst mulig energi i for-
hold til blandt andet lysindfald og klimaskærm, og i det meste af
bygningskroppen er der integreret solenergiproducerende anlæg.
Byggeriet er fra fire til 10 etager og vil bestå at 62 boliger, en
café og et fællesrum. Prisen matcher konventionelt byggeri, og en
del af løsningen er en ny form for industrialiseret byggeri, som er
udviklet af BAUHOW. Fordelen ved denne form for elementbyggeri
er, at det ikke bestemmer bygningens udformning men består af
specialtilpassede elementer. Byggeriet vil stå færdigt i 2010.
Kilde: Orbicon
Vejledning om lokalplanlægningBy- og Landskabsstyrelsen har udarbejdet to nye vejledninger om
lokalplanlægning. Vejledningerne er tænkt som et redskab i den dag-
lige administration for at lette kommunernes arbejde med at lave
juridisk holdbare og brugervenlige lokalplaner.
Lokalplanvejledningen indeholder en gennemgang af lokalplaners
indhold, tilvejebringelse og retsvirkninger. Herunder om lokalplanret,
dispensationsmuligheder, samt hvad der skal redegøres for i tilknyt-
ning til en lokalplan. Et af de nye emner, der tages op, er, hvordan
lokalplaner kan bruges til at fremme en bæredygtig .
"Vejledning om Lokalplanlægning" og ”Lokalplanlægning for bolig-
områder, eksempelsamling” udgives som netpublikationer på By- og
Landskabsstyrelsens hjemmeside, www.blst.dk.
Odense Vandselskab skifter navnFra den 1. januar 2010 skif-
ter Odense Vandselskab
navn til VandCenter Syd.
Det nye navn er udtryk for,
at selskabet i dag også tager
hånd om vandet uden for
Odenses grænser og i øvrigt er åbent for samarbejder med andre aktører
i hele regionen, oplyser selskabet.
- Med navnet VandCenter Syd vil vi gerne tydeliggøre, at vi føler et
medansvar for at værne om vandet i en større omverden, forklarer direk-
tør Anders Bækgaard.
- Vand er en kostbar ressource, der ikke følger by- og kommune-
grænserne. Derfor har vi stor interesse i at samarbejde med andre vand-
selskaber og private vandværker. Sammen er vi klogere, kan drage nytte
af hinandens kompetencer og gøre en samlet indsats for at sikre det rene
vand i et større geografisk område.
Vandet har i dag en pris blandt de laveste på Fyn.
Rådgivere plejer forskningtrods finanskriseTrods finanskrisen fastholdt de rådgivende ingeniører investeringer
i forskning, uddannelse og udvikling i 2008. Det er et signal om
stabilitet og overskud til at satse på fremtiden, vurderer Foreningen
af Rådgivende Ingeniører, FRI.
”Vores seneste Videnopgørelse viser, at vores medlemsvirksom-
heder ikke har skåret i den langsigtede vækst ud fra ønsket om en
hurtig besparelse. Tværtimod har de haft fremgang nok til at satse
yderligere på uddannelse af medarbejderne og fastholder investe-
ringerne i forskning og udvikling. Sammenholdt med en tilfredsstil-
lende medarbejder-
udvikling og en til-
gang af kunder i
2008 giver det et bil-
lede af et erhverv,
der – når vi kigger
bagud – har klaret
sig stabilt igennem
den første del af
finanskrisen og sam-
tidig formåede at
investere i fremti-
den”, udtaler adm.
direktør i FRI, Henrik Garver.
De væsentligste nøgletal i Videnopgørelsen 2009 er, at bran-
chen som helhed har øget investeringerne i efteruddannelse med
26 pct. per medarbejder, ligesom antallet af beskæftigede i FRI-
virksomheder er øget med 10 procent i 2008. Samtidig er investe-
ringerne i forskning og udvikling uændrede i forhold til 2007.
Kilde: FRI
62 TEKNIK & MILJØ I KTC-NYT
Landbrug - værktøjer til administrative medarbejdere .........................28.-29. okt.Skimmelsvampe..........................................................................................................29. okt.Udbud af vandløbsvedligeholdelsen ....................................................................29. okt.Offentlighedens adgang til naturen......................................................................2. nov.Temadag om ny jordvarmebekendtgørelse..........................................................2. nov.Sikkerhed og sundhed på renseanlæg .............................................................2.-3. nov.Miljøgodkendelse af husdyrbrug for nørder .......................................................3. nov.Udledningstilladelser. Grundkursus om RBU og renseanlæg....................3.-4. nov.Forvaltningsret............................................................................................................11. nov.Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 9.-10. sep.) ..........................11.-13. nov.VVM - industri og anlægsprojekter .....................................................................12. nov.WinBio-brugerkursus ...............................................................................................12. nov.Grundlæggende hydraulik ..............................................................................16.-17. nov.Prøvetagning af spildevand ...........................................................................16.-18. nov.Tryksatte spildevandssystemer ..............................................................................18. nov.Miljøvagt og beredskab på skadesstedet ...................................................18.-19. nov.Bygge og anlæg på forurenet jord ..............................................................19.-20. nov.Varmeplanlægning............................................................................................23.-24. nov.Energistyring på spildevandsanlæg .............................................................23.-24. nov.Ekspropriation i praksis............................................................................................24. nov.Service og kommunikation på genbrugsstationer..................................25.-26. nov.Administration af kloak...................................................................................25.-26. nov.
Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere
om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus
- kilden til et bedre miljø
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]
Nyt fra COKDen kommunale landbrugsuddannelse: Husdyr-godkendelser på naturlig-vis (modul 3)Den Kommunale Højskole 01.-03.12.2009
LandzonekursusFå sat fokus på den administrative landzonepraksis -giv jeres landzonepraksis et kvalitetscheckBYGNINGEN, Vejle den 26.10.2009Ringsted Kongrescenter den 29.10.2009
Almen byggeri – driftI forbindelse med at tilsynet er ændret, er reglerne fordriften af det støttede byggeri ændret på en lang ræk-ke områder. De meget omfattende ændringer betyder,at der ændres i alle bekendtgørelser vedrørende driftenaf det støttede almene byggeri. På kurset behandles ændringerne og disse relateres tilde regler, som opretholdes især om regnskaberne.Grundlaget for budgetforudsætningerne og Landsbyg-gefondens regler gennemgås. Revisors opgaver og for-pligtelser som følge af ændringerne er også en del afkursetDen Kommunale Højskole den 29.-30.10.2009
Offentlige Geodatas samspilPå kurset får du viden om information om ny lovgivningpå ejendomsdataområdet. Orientering og status omBBR-Kommune, ESR, PlansystemDK og FOT. Viden omadressens vigtighed i registre og kort. Inspiration tilhvordan BBR-bygningsgeokodning kan anvendes ogajourføres ved brug af Ejendoms- og Miljødatabasen.Idéer til hvordan BBR's datakvalitet kan forbedres ogfremtidsperspektiver ved brug af geografiskinfrastruk-tur - BBR-Kommune og FOT og meget mere.Den Kommunale Højskole 19.-21.10.2009
Støttet byggeri – grundlæggendePå kurset får du introduktion til det støttede byggeri,praktiske rutiner i form af oplæg til sagsforløb som kanbruges i det daglige arbejde, og du får også mulighedfor at etablere netværk på tværs af kommunerne ogblandt andre deltagere. Temaerne er bl.a. Sagsbehand-ling af regnskaber, godkendelser i driften af det støtte-de byggeri og behandling af støttesager og de nye reg-ler om entreprenør- og rådgivernøgletalDen Kommunale Højskole den 23.-24.11.2009
Jura og forvaltningskursus for chefer og ledendemedarbejdere på beredskabsområdetFormålet med kurset er at kvalificere ledende medar-bejdere til at få en større forståelse af de kommunaleprocesser, samarbejdet med andre afdelinger i kommu-nen, det relevante juridiske grundlag m.v. Emnerne ernogle der i dag ikke indgår i Beredskabsstyrelsensuddannelsesportefølje, som har hovedfokus på debrandtekniske kompetencerDen Kommunale Højskole 16.-19.11.2009
Læs mere på www.cok.dk, hvor du også kan tilmelde digEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5364. E-mail: [email protected]
KTC byder velkommen til følgende nye medlemmer indtil 8. oktober 2009
SSeepptteemmbbeerr::
Sekretariatschef Birgitte Pahl, Danmarks Miljøportal
Planchef Peter Bagge, Esbjerg kommune
Ejendomscenterchef Johnny Christensen, Sorø kommune
Natur- og miljøchef Susanna Kjær Nielsen, Furesø kommune
OOkkttoobbeerr::
Natur- og miljøchef Anne Lise Dahl, Ringsted kommune
Miljøchef Carsten Raad Petersen, Hvidovre kommune
Kontorchef Ole H. Jørgensen, Hvidovre kommune
Bygningschef Marianne Mølgaard, Hvidovre kommune
Konstitueret Bygge og planchef Henrik Nielsen, Hvidovre kommune
Vej & parkchef Michael Daugaard, Hvidovre kommune
Vej- og parkchef Ib Doktor, Fredericia kommune
Teknisk Chef John Birkegaard Sørensen, Faxe kommune
Natur & miljøchef Lene Thuren Jensen, Faxe kommune
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 63
Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningADMINISTRATIVDATABEHANDLING
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.
Geokon A/S, Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk
Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND
Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.
Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.
AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.
PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPlastcontainere, bioaffaldsbeholdere, batte-ri- og kemikaliebokse, IBC-containere, flerfraktionsbeholdere, sorteringsmøbler,kompostbeholdere, emballage til farligtaffald, helt og delvist nedgravede affalds-containere, papir- og affaldskurve.
AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
ARBEJDSMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk
Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskil-de tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail: [email protected] overvågning med sen-sorer til registrering af armeringskorrosion ogandre skadesmekanismer samt effekt afkatodisk beskyttelse.
GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE
FORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected] af bygningsdele. Vurde-ring af skader og reparationer. Planlægningaf forebyggende tiltag ved hjælp af ikkedestruktive metoder.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
LIFA PLAN·AGRAFFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF
DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk
ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.
FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGS-UNDERSØGELSER
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk
GADE- OG PARKINVENTAR
Falco A/SÅdalen 7C, 6600 Vejen T: 7536 8100 E: [email protected] I: www.falcoas.dkStort sortiment inden for kvalitets-inventar tildet udvendige rum. Alt til fremme af cyklis-me: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.
Inventarrum A/SHåndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.
Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.
PWS Danmark A/SPostboks 68, 8410 Rønde.Tlf. 70 70 11 73, Fax 86 32 34 45E-mail: [email protected] – www.pwsas.dkPapir- og affaldskurve, møbler/inventar tildet offentlige rum.
GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER
Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk
Leverandør til teknisk forvaltning
64 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.
GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.
GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS
BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Papirfabrikken 28, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo Premium Partner og Bentley for-handler.
GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.
Intergraph Danmark A/S,GIS & Ledningsregistrering+45 36 19 20 00 • www.intergraph.dk
JO Informatik ApS, tlf. 49202067Udvikling af software til digital forvaltningVi er specialister indenfor weebløsninger -GIS og geodata.Læs mere:www.jo-informatik.dk
Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.
LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.
LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.
NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.
GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
GRØNNE OMRÅDER,- VEDLIGEHOLDELSER
C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE
BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.
Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.
Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.
NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk
RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 76 73. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.
CG Jensen A/S, Fabriksparken 37, 2600 GlostrupTlf. 43 44 68 00 Fax 43 44 68 01Rokhøj 8, 8520 LystrupTlf. 43 44 68 00 • Fax 43 44 68 02Udfører alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg,uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alleandre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk
IDRÆTSANLÆGFORCE TechnologyTlf. 43 26 70 00, www.force.dk, e-mail:[email protected]ådgivning om energioptimering og projek-tering af vandbehandling og ventilation isvømmehaller. Tilstandsvurdering af betonog armering, katodisk beskyttelse og rustfritstål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSAT
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OG DESIGN
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
LIFAFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.
Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.
Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 65
KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser. COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.
Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk
LIFA GIS·ITFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.
LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.
LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Papirfabrikken 28, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk
LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.
Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk
MILJØMÅLING UDFØRELSE AF
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.
NATUR- OG MILJØ
FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dkTlf. 48 17 17 75 Oprensning og etablering af søer, moser,bassiner, voldgrave, havne, kanaler m.v.
NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNING
Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER
Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.
PUMPERHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Østerbro 4, 5690 Tommerup. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk
LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.
RYDNING AF BEVOKSNING
FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75I søer, tørvemoser, mergelgrave, regn-vandsbassiner m.vI kuperet terræn og på stejle skråninger.
RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF
Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
RØR- OGBRØNDRENOVERING
Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.
RÅDGIVNING
ALECTIA er med 850 ansatte en af landetsførende rådgivningsvirksomheder. ALECTIAhar kunder i hele landet og på alle konti-nenter og løser opgaver inden for byggeriog anlæg, farmaceutisk industri, bryggeri,mejerier, hospitaler, arbejdsmiljø, fødevarersamt vand og miljø. Læs mere påwww.alectia.com
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]
Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk
LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.
Leverandør til teknisk forvaltning
66 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Rådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi,infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød tlf. 48 10 42 00NIRAS Århus tlf. 87 32 32 32NIRAS Aalborg tlf. 96 30 64 00NIRAS Odense tlf. 63 12 15 81Se mere på www.niras.dk
Norconsult Danmark A/SÅrhus tlf. 86 99 37 99Ballerup tlf. 44 20 98 34www.norconsult.dk
Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk
sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.
Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.
SCANNING
Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]
Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.
SLAMBEHANDLING
FMT A/SHammersholt Erhvervspark 323400 Hillerød • www.fmtas.dk Tlf. 48 17 17 75Oprensning af slambassiner, udskiftning afvækstlag, afsætning af spildevandsslam,
myndighedsbehandling.Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HedeDanmark a/s,Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J. Ringstedvej 20, 4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkKomplet afsætning, håndtering og nyttig-gørelse af spildevandsslam.Tømning afslammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.
Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] www.miljoeservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.
SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
MOSBAEK A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.
Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand.
SPILDEVANDSRENSNING
EnviDan A/SSilkeborg: 86 80 63 44Kastrup: 32 50 79 44Aalborg: 98 11 63 44Århus: 86 80 63 44www.envidan.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.
Dankalk KS, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 33 68 74 00. Fax 33 68 89 90.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Inja Miljøteknik A/S,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassiner. R
New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..
Norconsult Danmark A/SFind os under "rådgivning" eller www.norconsult.dk
PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.
PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Uponor A/S,Uponor InfrastrukturFabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]
Benzin-,olie-og fedt udskillere.
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtudskillere.
SPRINGVAND OG BASSINER
AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.
Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.
STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER
Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]
TOILETBYGNINGER
DANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 67
TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE
TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.
VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
Uponor A/S,Uponor Infrastruktur Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.
VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE
VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE
Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.
VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR
Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF
COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.
Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.
Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.
VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.
VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.
ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.
VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].
Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.
VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Magasinpost UMMld-nr.: 42393
Adresseændring og lignende tlf. 72 28 28 04
Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Papirfabrikken 24, 8600 Silkeborg · Tlf. 72 28 28 04 · Telefax 72 28 28 07 · E-mail: [email protected]
- der bliver nok at se til!AFFALDSREFORM 09
I første omgang vil RenoSam informere effektivt om de nye regler. Hvad er det kommuner og selskaber skal i gang med, hvad må de frem over og hvad må de ikke? Renosam har til hensigt at holde møder rundt omkring i landet om de nye regler, så snart affaldsbekendtgørelsen er udstedt. Møderne vil sandsynligvis blive holdt i januar eller februar 2010.
Affaldsbekendtgørelsen er sendt i høring. Kommuner og affaldsselskaber er i gang, og der kommer ikke mindre tryk på de kommende 1-2 år. RenoSam er gået i gang med at planlægge aktiviteter, der skal understøtte kommunerne og affaldsselskabernes arbejde.
Men det er ikke nok at informere. Der er brug for at komme med bud på konkrete redskaber, metoder, systemer og lignende, der gør det nemmere at implementere de nye regler. Renosam vil derfor sætte fokus på konkrete emner :
Arrangementerne vil blive gennemført i løbet af første halvår af 2010. Ønsker man allerede nu yderligere informa-tion, er man velkommen til at kontakte RenoSams sekretariat.Læs mere på:www.renosam.dk
:: opkrævning af virksomhedsgebyrer via CVR:: brugerundersøgelser på genbrugspladser :: gennemsigtige gebyrer :: standardregulativer:: datamodellen :: virksomheders adgang til genbrugspladser:: benchmarking og vores fremtidige rolle overfor virksomheder:: kommunale genanvendelsesanlæg:: genanvendeligt erhvervsaffald.
RenoSam Vesterbrogade 24, 2 sal tv. DK-1620 København V Tlf: +45 46 75 66 61 www.renosam.dk [email protected]