og de syv menighederAf Hans P. Pedersen, forfatter

hed. Det arkæologiske og historiskemateriale rummer stof, der kanhlæpe til en bedre forståelse af dis-se breve. Derfor indleder vi nu enserie med arkæologisk baggrunds-stol bag dem.

Under den romerske kejser Domitiansgrusomme kristenlorfølgelser blevapostlen Johannes i år 95 e.Kr. forvisttil den afsidesliggende lille ø Patmos i

det ægæiske hav ,,for Guds ords ogJesu vidnesbyrds skyld".

Med denne historiske kendsgerningdukker Patmos op lra ubemaerkethe-den og gør sin entr6 på historiens are-na.

Når man i dag kommer til øen,fremviser de græske øboere en klippe-grotte som det sted, hvor Johannesmodtog åbenbaringen, der blandtandet gav ham et guddommeligt ind-blik i fremtidens kamp mellem lys ogmørke, ondt og godt og iden kristnekirkes herlige fremtid.

Kejserforgudelseog KristushadØen Patmos, der ligger syd for degræske øer Kios og Samos, blot noglefå timers sejlads lra den tyrkiske kyst,synes ikke at have spillet nogen særligrolle idet antikke Grækenlands historie.

Blandt de græske forfattere er detkun historikeren Thukydides (455-396f.Kr.) og geogralen Strabon fra Amase-ia (64 t.Kr-19 e.Kr.), der omtaler øen.Alligevel lindes der på Patmos levn f raden klassiske græske tid (4. årh. f.Kr.)som viser, at øen allerede dengang varbeboet. Endvidere har arkæologer fratid til anden fundet inskriptioner. derfortæller, at den græske gud Apollonog hans tvillingesøster Artemis blevdyrket på Patmos, og at deres templerlandtes på det sted, hvor det berømteJohanneskloster nu ligger. Dette klo-ster, som opfØrtes år 1088 al munkenChristodoulos fra Nikea i Lilleasien,rummer i øvrigt et af de mest betyd- >

Talenterne graves lremog brugespå Tel Jizreel side 4

Sten-, Bronze-og Jernalder side 7

e syv menighedsbreve iJohannes Abenbaring har oftehidkaldt sig stor opmærksom-

" 0*,":;"

hnu Alyot'1 . tkontuma (o/osså -.).) -.PlSIilten . rYJtrd

Pamfvlien . Debeo Fe,ge

Kort over T$kiet med de syv sendebrevsmenigheder.

Nyt fra bestyrelsen side 8

ring, hvorved hans forvisning vendtestil velsignelse. Den græske kirkeladerog ærkebiskop i Konstantinopel,Johannes Chrysostomos (347-407e.Kr), skriver således: ,,Se Guds ube-skrivelige godhed mod alle som elskerham; enten de er i længsel eller i for-

visning, på havets dyb eller befindersig i en afgrund: Han eflerlader demikke alene, men styrker dem og lindrerderes smerter."

Abenbarings-grottenFra Patmos lille havneby, Skala, snoren kroget ældgammel fåre- og æselstisig gennem det stejle og bjergrigelandskab op til et hvidkalket bygnings-kompleks, som danner rammen om enteologisk skole lor græsk-ortodoksepræster. Skolen er opført over den klip-pegrotte. der af øboerne stadig fremvi-ses som det sted, hvor Johannes mod-tog åbenbaringen.

Til trods for at Johannes' Abenba-ring er et al de bedst bevidnede skrif-ter i Det nye Testamente, er der utalli-ge gange iårhundredernes løb satspørgsmålstegn ved ægtheden at det.lkke desto mindre bekrætter blandtandre apologeten Justinus Martyr(1 00-165 e.Kr.) i den sidste halvdel afdet andet århundrede, at JohannesÅbenbaring blev skrevet al Johannes,en af Kristi apostle. Dette var i øvrigtden fremherskende opfattelse i oldkirken og blev lremsat af kirkefædre somlrenæus (omkr. 200 e,Kr.) og Hippoly-tos lra det tredje århundrede.

Disse kirkefædre bekræfter alle, atJohannes Åbenbaring blev modtaget al

ningsfulde biblioteker i Levanlen.Den kristne epoke på Patmos ind-

ledtes i årene 95-97 e.Kr. da apostlenJohannes levede ilorvisning på øen.lfølge kirkehistorien kom Johannessammen med Maria, Jesu mor, til Ele-sos omkring år 67 e.K(., hvor han fort-satte apostlen Johannes kristne virk-somhed. Det kristne budskab, Johan-nes lorkyndte, var imidlertid så kompro-misløst og overbevisende, at det vaktede romerske magthaveres mishag.Under kejser Domitian, der regerede i

årene 81-96 e.Kr., og som ifølge denromerske historiker Sueton var denlørste romerske kejser, der udråbte sigselv til ,,Gud, Herren" og krævede atalle borgere skulle hylde ham somsådan ved blandt andet at brænderøgelse og bringe olre foran hans bille-de, blev de kristne, som nægtede dette, ofre for skånselsløse forfølgelser.

I Elesos blev Johannes arresteretog forvist til Patmos. Forvisning på livs-tid til en af de små golde klippeøer i

det ægæiske hav var en almindeligstraf, som blandt andet medførte tab alalle borgerrettigheder og konliskationaf al ejendom.

I den forbindelse er det interessant,at den romerske forfatter Plinius denÆldre (23-79 e.Kr.) nævner Patmosblandt lorvisningsøerne.

Under opholdet på Patmos modtogJohannes en guddommelig åbenba-

-l

Fra Patmos lille havneby, Skala, snor en kroget ældgammelfåre- og æselstisig gennem detstejle og bjergrige landskab op til et hvidkalket bygningskompleks, som er bygget over den*tippegiotie,iel at øboerne stadig fremvises som det sted, hvor Johannes modtog åben-baringen.(Foto: Hans P Pedersen)

Det hvidkalkede bygningskompleks nedenfor Johannes-klostret (midt ibi edet), som et enleoloaisk skole loi atæsk-ottodokse præstet, et bygget over den klippegrcne, det af øboer-ne s{adiq lremvisei som det sted, hvor apostlen Johannes modtog åbenbaingen. (Foto:Hans P Pedersen)

apostlen Johannes på Patmos i dengrotte, der lra de lørste århundreder ogindtil i dag er blevet fremvist som dethistoriske sted, hvor apostlen modtogåbenbaringen.

Om tidspunktet for åbenbaringenstilblivelse skriver kirkeladeren lrenæus,der var discipel af Polykarp fra Smyr-na, som havde kendt Johannes per-sonligt, at Johannes modtog åbenba-ringen kort før kejser Domitians død,dvs. år 95 e.Kr.

I et lille skrift om Patmos, der kankøbes på øen, kan man blandt andetlæse følgende om åbenbaringsgrotten:,,Allerede 6n gang var Gudssønnensteget ned ien grotte, igrotten i Betle-hem, som Guds ord, der blev kød, somet lille barn. Men i grotten her på den-ne lille, ubeskrivelige ø, viste Guds sønsig i hele sin majestæt og herlighed."

De syv menig-heder i LilleasienApostlen Johannes nedskrev og send-te under sin forvisning på Patmos syvhelt personlige breve til de syv lilleasia-tiske menigheder i byerne: Elesos,Smyrna, Pergamon, Thyatira, Sardes,Filadelfia og Laodikea.

Brevene var ikke hans eget værk,Johannes nævner selv i Åbenbarings-bogens første kapitel, at han modtogdem lra den levende og herliggjorteJesus.

De syv byerByerne Efesos, Smyrna, Pergamon,Thyatira, Sardes, Filadelfia og Laodi-kea lå alle i den vestlige del af Lilleasi-en ved den befærdede romerske lan-devej. Fra Efesos, Lilleasiens hoved-stad, gik landevejen mod nord og fort-satte ved Pergamon østpå for i en storbue at fØre mod syd ned til Laodikea,en al Frygiens betydeligste byer

Alle disse gamle berømte byer fin-des på landkortet over det vestlige Tyr-kiet og kan den dag i dag nås medoffentlige transportmidler. ByerneSmyrna, Pergamon, Thyatira og Fila-delfia lever stadig videre under de tyrkiske bynavne: lzmir, Bergama, Akhi-sar og Alasehir. De tre byer Efesos,Sardes og Laodikea er forvandlet tilruinområder, hvor luglene, som deeneste beboere, har overtaget ruiner-ne. Disse tre ruinområder ligger i

nærheden af de små tyrkiske byer:Selcuk, Sartmustafa og Eskihisar

lfplge end ældgammel overlevering skal Johannes discipel, Prokorus, have nedskrevetAbenbaingen efter den gamle apostels diktat.

Såvel tyrkiske som udenlandskearkæologer har f oretaget omfattendeudgravninger og undersøgelser af desyv byer. De er alle genstand forark€eologernes Iortsatte inleresse, ogder gøres stadig opsigtvækkende lund,ikke mindst fra byernes kristne epoke.

De syv menighederEfter Jerusalems ødelæggelse i år 70e.Kr. blev Lilleasien kristenhedens cen-trum. Lilleasien var tillige Bomerrigetsåndelige midtpunkt. Det Iorbandt østog vest. Flere af byerne på den lilleasi-atiske vestkyst var store og indflydel-sesrige byer, hvor mennesker af alletolkeslag mødtes. Her blomstrede dati-dens kultur, videnskab, handel oghedenske kultdyrkelse. Gennem apost-len Paulus' pionervirksomhed i dethedenske Lilleasien grundlagdes deførste lilleasiatiske menigheder.

Efter Paulus' martyrdød i Rom fort-satte blandt andre hans nære medar-bejder Timotheus og apostlen Johan-

nes med at sprede det kristne budskabi Lilleasien. Det var også her, at nogleaf de første kristne martyreres bålsenere flammede.

Da Johannes skrev de syv breve,var der allerede blomstrende menighe-der i Lilleasiens forskellige egne. i

Kappadokien, Lykaonien, Pamfylien,Lykien, Pisidien, Karien. Lydien, Frygi-en, Mysien, Bitynien, Pontus og Galati-en m.v. De syv menigheder, somJohannes omtaler, var imidlertid somGrundtviq udtrykker det,,syvstjernenpå den gamle kirkes himmel". Når dis-se syv menigheder blandt adskilligeandre i samme område blev foretruk-ket, og hver al dem har lået en særlighilsen lra Herren gennem Johannes,skyldes det utvivlsomt, at de hver lorsig var repræsentative for datidensmenigheder, og at de lå nærmestJohannes' virkeområde og hovedsage-ligt var under hans tilsyn.

Det arkæologiske materiale til hverenkelt af de 7 byer vil blive behand-let i de kommende numre af TEL. I

il