'Warrens skakt'og Jerusalems vandledninger

At lektor, teol. dr. Nicolai Winther-N i e ls e n, M e n igh ed sf ak u ltetet

Ir) ibelsk arkæologi begyndte somFli minearbeide! Det første selskablJfor uibetsi< arkæologi. PalestineExploration Fund, indledte sin virksom-hed med at sende ingeniørtropper tilJerusalem. Kaptajn i den britiske hær,Charles Warren, gik i gang med atundersøge Jerusalem under jordenved at grave gange langs tempelplad-sen og byens gamle mure. Nede påOlelhøjen fandt han den skakt, somstadig bærer hans navn.

lvlange arkæologiske fundsteder bli-ver dog hurtigt til rene minefelter. Bevi- >

Da David erobrede Jerusalem for 3000 år siden, lå byen på den langstrakte høj syd for Tempelbjerget. Det har længe været en gåde, hvordan David trængte ind ibyen. Arkæologiskeundersøgelser af det gamle Jerusalems vandforcyning kastet imidleftid nyt lys over det, ogartiklerne i dette nummet af TEL fotsøger at løse gåden. (Foto: Werner Braun)

Tværcnit af Davidsbyens nordøstskråning med Warrens skakt-tunnelsyslemet. Skitsen eren forenklet udgave af Zwi Abels skitse i -The City of David Water Systems" p. 21 (Jeru-salem 1995) og gengives med venlig tilladelse af Zwi Abel.

Den bragte os op på højde med denlØse slen i 1l meters højde. Vi lavededenne afsats ekstra stærk, så den villeafbøde stenens lald.

Blot 2 meter oven over denneafsats åbnede skakten ud ien storhule, hvis bund skrånede 45 graderopad og var fyldt med små sten. Hvisblot 6n af dem gik løs, ville den sættegang i et stenskred, som kunne dræbesergant Birtles. Jeg lavede en lille stigeog kravlede op, uden at der sketenoget."

Denne spændende bedrift blevgentaget under Yigal Shilohs udgrav-ninger i Davidsbyen 1978-1985. I som-meren 1979 fik han tre bjergbestigeretil at kravle op gennem skakten. Dettog dem 2 timer at nå op til skaktenslop.

Siden er hele tunnelsystemet igen

ser fundet Bibelen, eller har vi mistol-ket Bibelen? Sådan er det også gåetmed Warrens skakt og beretningen omDavids erobring af Jerusalem i 2 Sam-uel 5. Måske kravlede Joab gennemdenne skakt {or at indtage byen. Menhvad nu, hvis skakten slet ikke eksiste-rede på Joab og Davids tid? Eller skalvi gå i en hel anden retning for at løseproblemet?

Bjergbestigning i skaktenAllerede i 1837 havde den amerikan-ske orientalist Edward Robinson hørtom Hizkijas tunnel. Det lykkedes hamat få adgang til den og gå igennemden. Chades Warren var naturligvisogså interesseret i denne tunnel.Under sine undersøgelser opdagedehan imidlertid, at en forgrening itunne-len førte hen til en skakt itunnelloftet.Han fortæller om, hvordan han steg opigennem denne skakt den 24. oktober1867 (frit efter Shiloh 1981, s. 30):

"Sergent Birtles og jeg sørgede forat sætte lorskalningen op, mens arbej-derne bragte planker ind til os. Ved atfæstne dem til siderne iskakten lykke-des det os at kravle 6 meter op. Derlavede vi den første afsats ved at hug-ge en rille til en ramme. Så anbragte vi4 planker lodret på rammen for at nåop til næste afsats.

Vi lændte en magnesiumtråd ogkunne nu se en løs stenblok,5 meteroppe, lige over hovedet på os. Vi hav-de set llere nedfaldne blokke nede i

bunden. Vi så nu tavse på hinanden ogønskede, at vi var lidt højere oppe.

Den anden alsats bragte os op i enhØjde af I meter over skaktens bund.Den tredje a{sats var vanskelig at lave.

-

Moderne lrappe ned llkilden og lunnelerne

En kilde - tre vandsystemerNøglen til løsningen al gåden om Davidserobring aI Jerusalem ligger gemt i

byens vandsystemer.Det gamle Jerusalem havde kun 6n

kilde: Gihon-kilden nederst på nordøsl-skråningen af den høj, byen var byggetpå. Bymuren lå midt på skråningen, ogbyens indbyggere måtte altså gå udenfor bymuren, når de skulle hente vandved kilden.

For at kunne udnwe vandet fra kil-den bedst muligt. anlagde indbyggerne i

århundredernes løb lorskellige systemeraJ vandledninger. De tre vigtigste vand-systemer fra Det Gamle Testamentes tidvar:

l.Warren skakt-tunnelsystemet

Dette vandsystem bestod al3 dele: En42 m lang gangtunnel i klippen underbymuren; en 13 m dyb, lodret skakt vedenden af gangtunnelen; og en 20 m langvandtunnel fra bunden aJ skakten og udtil kilden.

Indgangen til gangtunnellen lå indenfor bymuren. Når indbyggerne gik gen-nem gangtunnelen og hejsede vand opgennem den lodrette skakt fra vandtun-nellen, behØvede de ikke at vove sag

uden for bymurens beskyttelse.

2. Siloam-kanalenFra kilden ledtes vandet gennem en tun-nel ud til en kanal, der løb langs medbjergskråningen. Kanalen havde åbnin-ger, så dens vand kunne bruges til oveFrisling al dalbunden.

p€

N

3. Hizkijas tunnelEn lang S-formet tunnel fra Gihon-kildentuærs gennem højen til Siloam-dammen.Bygget al kong Hizkiia omk. år 700 f.Kr.

På Hizkijas tid var Jerusalem vokset,så Srloam-dammen lå inden for bymu-ren. Når indbyggerne hentede vand der i

stedet lor ved Gihon'kilden, behøvedede ikke vove sig uden for bymuren.

blevet udlorsket til bunds. Det har satgang i debatten om vandledningenskonstruktion og byens erobring underkong David. I 1985 blev hele dettestorslåede tunnelsystem åbnet foroffentligheden - turister har dog ikkemulighed for at klatre op gennem skak-ten!

Vandsystemerne på OfelWarrens skakt er kun en af flere vand-ledninger under Davidsbyen. Den mestimponerende er Hizkijas tunnel (2Kong 20,20 og 2 KtØn 32,30). Den led-te vand lra Gihonkilden i Kedrondalenned til dammen, der opførtes i dennedre del af Davidsbyen.

Hizkija ville hindre assyrerkongenSankerib iat kontrollere byens vand-forsyning forud for hans belejring afJerusalem i701 f.Kr. Han tilstoppedederfor alle kilderne iomegnen og,strømmen, der lØb nede i jorden" (Z

Krcn 32,4).Denne underjordiske strøm er sik-

kert Siloamkanalen. Den fører vandetfra kilden ud gennem en tunnel og nedpå ydersiden af bjergryggen til Dengamle Dam 400 meter mod syd. Pånogle strækninger lØber den som enboret lunnel, på andre i en åben kanal.Kanalen havde med jævne mellemrumåbninger isiden, så den kunne overris-le Kedrondalen, når skodderne varåbne. Det må være denne vandled-ning, som Esajas kalder for Siloas sag-te rindende strøm (Es 8,5-8).

Warrens skakt med de tilhørendegange (se skitsen side 2) er et selv-stændigt vandsystem, helt uafhængigaf Hizkijas vandledning og Siloamka-nalen. Der er adgang til dette vandsy-stem oppe fra Davidsbyen. Bymurenligger et godt stykke nede på skråningen.

Først kommer man ind i et hvælvetkammer. Fra dette rum er der en langdiagonal tunnelsprække, der fØrer nedi bjerget, men ender blindt.

Over for indgangen til kammeretlører en tunnel i en 42 meter lang buened i bjerget. Den består af to afsnit,en stejl tunneltrappe og en skrånendetunnelbue. Den munder ud i en hulemed en lodret skakt i bunden ('War-rens skakt). Herfra kunne man hejsevand op fra skaktens bund 13 meternede. Jerusalems indbyggere kunnepå den måde hente vand ved at gåned i bjerget.

Skaktens bund rammer en tunnel,der fører hen til Gihonkilden. Tæt påskakten begynder Hizkijas tunnel, somfører ned til Siloamdammen. Det sidstelille stykke af vandtunnellen hen til skak-ten er i dag blokeret ved Hizkijas tunnel.

Den øverste, stejle del af gangtunnellen ned til Warrens skakt. På Davids tid kunne Jeru-salems indbyggerc gå ned gennem denne tunnelfor at hente vand fru skakten. I dag er derbygget en trappe, så besøgende ved selvsyn kan danne sig et indtryk af den imponerende3000 * gamle tunnel. (Foto: Wemet Braun)

Er skakten traløreller efter Davids tid?Længe var der udbredt enighed om, atWarrens skakt var tidligere end Davidstid.

Det blev imidlertid atuist af Shiloh(1981 og 1994), der ledede udgravnin-gerne på Ofel-højen. Der er ingenarkæologisk daterbare levn i skaktsy-stemet, som kan afgøre spØrgsmålet.Shiloh daterede derfor skakten til sam-me tid som de israelitiske vandsyste-mer i Hazor, Gezer, Gibeon og Tell es-Sa'idiah (1981, s. 38). Trappetunnellerfindes i Hazor, Gezer, Gibeon og lble-am. De indgår alle i byplanen i kongeti-

den fra Salomos tid og senere hen.Skakten kunne derfor være et planlæg-ningsstadie for opfØrelsen af det israe-litiske Jerusalem i 10. årh. f.Kr. - og detvil sige fra tiden efter David.

Skakten har dog ikke et stort ind-gangshul som i Hazor, Megiddo ogGibeon. Det kan skyldes, at skaktenikke begyndte på toppen af byen, mennede på skråningen (1994, s. 5l). Enanden forskel er, at skakterne i Hazorog Gezer og Gibeons dam fører ned tilvandfØrende lag under selve byen(1994, s.52).

Warrens skakt er også på andrepunkter enestående og ikke uden vide- >

il

re sammenlignelig med de andre kend-te vandledninger fra kongetiden.

For det fØrste har geologen DanGill påvist, at de to lodrette skakter nedi undergrunden, Warrens skakt og'denblinde skakt', er nalurligt forekommen-de kløvninger idet, geologerne kalderkarstlsk kalksten. Det gælder også denbuede gangtunnel. Jerusalem byderderfor på unikke geologiske formatio-ner, som er torhistoriske.

For det andet landtes der alleredelignende underjordiske vandsystemer i

det mykenske Grækenland idet 13.

årh. f.Kr. (Cahill og Taler 1994, s. 44)Af geologiske og teknologiske grun-

de kan Warren skakt-tunnelsystemetderfor godt være ældre end Davids tid.Kendskabet til de naturlige klippe-sprækker kan endda have spillet enrolle ved oplØrelsen af det ældstekana'anæiske Jerusalem. Fra begyn-delsen lå byen på et akavet sted medbymuren langt nede på skråningen tilKedrondalen. Blev bymuren placeretder lor at udnytte de gamle klippe-sprækker inde i blerget?

Abells oq Arbits teorierom skakTsystemetPå det seneste har ingeniøren ZviAbells (1993; Abells og Arbit l994a,1994b og 1995) givet følgende forkla-ring på vandsystemernes opbygningog indbyrdes datering.

1. vandledning. Den ældste vand-ledning var en åben kanal, som blevhugget ud i bjergsiden blot 1,2 meteroven over dalbunden, og som fik sitvand {ra kilden, der ioldliden lå 2meter over dalbunden. Del var enovenislingskanal. (Senere opfyldningaf dalen har hævet dalbunden medikke mindre end 12 meter, så kilden i

dag ligger 10 meter under dalbunden.)2. vandledning. Derefter blev der

bygget en kort tunnel fra kilden ud til etunderjordisk reservoir til opsamling afoverlØbsvand. Den begyndte ogsåneden under den nuværende cement-trappe og nord for den ældste vandled-ning (- den er ikke albildet på Abellsdiagram).

3. vandledning. Dernæst blev War-rens skakt-systemet konstruerel. Denaturligt f orekommende geologiskesprækker blev udvidet, og den øvrebuegang blev hugget til med trappetrin.Der blev udhugget en 20 meter langtunnelgang fra bunden al skakten ogud til Gihon kilden.

For at vandet af sig selv kunne lØbeind idenne tunnel, måtte kildensvandspejl imidlertid hæves 2 meter.Derfor blev der opført en opdæmnings-

-

Tunnelsvslemet omArinQ Wanens skakt set lra oven. Selve den 13 m dybe skakt er den far'vede ci;hel midt iskitseh. Den brede tunnel til venstre fot Warrens skakt et gangtunnellen,der gik under bymuren. Den smalle tunnel til høire for Waffens skakt er vandtunnellen, detførte vand fra kilden ind til skakten.Skitsen er tegnet al Zwi Abels ("The City of David Water Systems" p. 21; Jerusalem 1995)oq eenoives med hans venlige tilladelse.

mur Øst lor kilden (den yderste al de to'Damming Wals' på skitsen). Den lig-ger idag skjult neden under encementtrappe, som blev bygget af Par-

ker-ekspeditionen i 1909-1 911. Denældste vandledning (1. vandledning)må da også være blevel blokeret.

4. vandledni ng. Siloamkanalen blevmåske bygget af Salomo til vanding afhans haver bI. Præd 2,4- 6). Kanalenlå 3 meter højere end kilden. Det varderfor nødvendigt at bygge en nyopdæmningsmur (den inderste al de to'Damming Watls). Del hævede vand-spejlet i den jebusittiske tunnel nedenfor Warrens skakt yderligere.

5. vandledning. Med oplØrelsen alHizkijas tunnel faldt vandspejlet såmeget, at der ikke løb vand hen til bun-den af Warrens skakt, og Siloamkana-len var ubrugelig.

Opdæmningen og DavidAbells nye teori tyder på, at Warrensskakt er tidligere end David.

Warrens skakt kan godt have for-bindelse til Davids erobring af Jerusa-lem, om end på en lidt mindre drama-tisk, end mange tidligere antog. Joabbehøvede ikke at udføre den næstenumulige bedrift at klatre op igennemskakten, men kunne koncentrere sigom opdæmningsmuren. Hvis den blevrevet ned, ville der ikke løbe vand hentil skakten, og indbyggerne mistedederes vandforsyning.

Men alt det er en anden historie,

som lortælles af Carsten Vang i hansartikel i dette nummer al TEL.

LitteraturAbells, Zvi. 1993. Jerusalem's WaterSupply From the 18th Century BCE tothe Present. Jerusalem

Abells, Zvi og Asher Arbit. 1994a. The

City of David Water Systems. Supple-ment to Jerusalem's Water Supply.Jerusalem

Abells, Zvi og Asher Arbit. 1994b.Some New Thoughts on Jerusalem'sAncient Water Systems. PalestneExploration Quaterly. 1 27 :2-7

Abells, Zvi og Asher Arbit. 1995. IheCity of David Water Systems Plus BriefDiscussions of Aqueducts, StoragePools and the Present Day Supply ofWater to Jerusalem. Jerusalem

Cahill, Jane M. og David Taler. 1994.Excavations Directed by Yigal Shiloh atthe City of David 1978-1985. I HillelGeva (ed), Anclent Jerusalem Revea-ied Jerusalem: lsrael Exploration Soci-ety

Shiloh, Yigal. 1981 . The Rediscoveryol Warren's Shall. Biblical ArchaeologyReview. 7 no. 4:24-39

Shiloh, Yigal. 1994. The Rediscoveryof the Ancient Water System Known as"Warren's Shaft". I Hillel Geva (ed),

Ancient Jerusalem Revealed. Jerusa-lem: lsrael Exploration Society I

NSlejl

ganglunnelBymur

i- ;-(r8.årh.ihr)

Hvælvet rum

Til Slloåm- Moderner-bloterinqsmur

Tunnelindgangdammen <--

=<_ Blind

Hizkijas

{^ oæmningsmure

i,lodernelrappe

\

indgang

trr

S oarn-kånalen

Hvad er en sinnor?2 Sam 5,8 i sproglig og arkæologisk lys

Af Carsten Vang, cand.theol.,I ære r ved M en ig he d sf ak u ltetet

Sam 5,8 giver en yderst kortfattetnotits om Davids erobring afjebusitternes by Jerusalem. Des-

værre er verset ganske vanskelig atforstå. Sætningen synes at være gåetdelvist istykker, og det allervigtigsteord i hele sætningen - det, som kunnehave sagt os noget om, hvordan det

lykkedes David at erobre denne stærktbefæstede by - hører til de mest om-diskuterede i hele GT.

Den nye danske bibeloversættelsehar da også valgt at lade denne usik-kerhed fremgå al oversættelsen: "Dendag sagde David: Den, der vil besejrejebusitterne, må ramme sinnor. Davidhader de lamme og blinde." En notefØjer til, at betydningen al o|det sinnorer usikker.

Den gamle oversættelse fra 1931

er derimod mere tydelig: "På den dagsagde David: 'Enhver, som trængertrem til vandledningen, og slår enjebusit, de halte og de blinde, somDavids sjæl hader, skal være Øversteog hærfører.'" (Ordene ,skal væreøverste og hær\ører" står ikke i tekst-en, men er indføjet fra 1 Krøn 11 ,6.)

Ordet srnnor blev altså i 1931 for-stået som "vandledning", og Davidbeordrer ikke sine folk til at ramme,dvs. ødelægge den, men til at nå fremtil den, nemlig for at tage byen. 1931-

oversættelsen siger dermed langt kla-rere end vores nuværende Bibel, atGihon-kilden med dens vandsystemvar en afgørende laktor i Davids erob-ring af byen.

Sinnor i GTlvlen hvad betyder ordet snnor, oghvad er del, som Davids lolk skal gøre

ved den? Parallelberetningen i 1 Krøn11 ,4-9 nævner slet ikke slnnor og giver

derfor ikke nogen hjælp. De antikkeoversættelser til græsk, aramæisk og

syrisk er alle meget forskellige. De harøjensynligt også haft store vanskelig-heder med at forstå, hvad David befa-lede sine mænd. Nutidige fodolkerehar givet utallige bud på betydningenal sinnor: "VandrØr", "kanal", "borg","strube", .krog", "penis. for blot atnævne nogle få.

lmidlertid giver Det Gamle Testa-mente selv en afgørende nøgle til for-ståelsen. Ordet sinnor forekommernemlig i Sl 42,8a: "Havdyb råber tilhavdyb, når dine strømme bruser; alledine brændinger og bØlger skyller henover mig." Hele verset er fyldt af bille-der, hvor (dybt) vand iforskellige for-mer indgår. Ordet strømme (s,nnor i

flertal) står parallelt med brændingerog bølger i v. 8b. Det må derfor beteg-ne noget med "strømmende vand" (if.

ordet bruser).I Zak 4,12linder vi et afledet ord til

sinnor. H står dette ord for "rør.,som kan fØre olie 1"... 16 rØr af guld..."). Ud fra Det Gamle Testamenteselv er det tydeligt, at ordet sinnor måbetyde noget med "vandledning" eller

il

300 år efter at kong David erobrede Jerusalem, anlagde kong Hizkiia en tunnel fra Gihon-hilden til Siloam-dåmmen. Lieesom det havde været tilfældet ved bygningen af Warrcnshakt-tunnellerne, lutgle ogsi Hizkijas abejdere en nalu ig spræAke i l'lippen. Sprækkenblev udvidet og tilhudget,6å vandei kunneiøbe igennem. ldag er Hizkijas tunnel et yndetmål for turistet, det lkke er bange for at blive våde. (Foto: Jan Moftensen) "vandtilførsel".

Hvordan"robrh

å,,e$H,u,r*rf i"--r+*]*i*;t,"*n*o'0.%"#3ff 3,:::; å

gH,;,gT, u",,nr,.,,;";; ;;":il',;","Men David indtoo klin_Peooræn Zion, oåi åiuavldsbyen. på denoag.sagde David;

L"T,#fr,*l!lT

r:ii:f::s,#Å::-

åx1ftfl{l{{i{:'" #".å,?:ti,:ff ?,,"i"

*ftfi$u*r iå#,:ffi-f{{!*##-iw Fi'{i:::#'tÅ:r*"

#$::? lTj';å:,,"",;i.i"å,'å1fu i,!?:$il;å!.ilJåt*,?. *n*o,osiske under.

Denne betydning bekræftes afordets {orekomster på aramæisk, detsprog som blev talt på Jesu tid. Et paraI de antikke oversættelser siger nogettilsvarende. Aquilas græske oversæt-telse fra ca. 130 e.Kr. gengiver ved

"vandløb", og Vulgata (latin; ca. 400 e.Kr.) siger "vandrØr". De fleste nyerebibeloversættelser oversætter ogsåmed "vandløb" eller lignende.

Dermed kan de andre nyere tolkninger af ordet lægges til side somirrelevante. Uden grund ignorerer deDet Gamle Testamentes egen brug aJ

dette ord.

Trænoe oennemeller åm-me?Det næste spørgsmål er: Hvad er det,Davids mænd skal gØre ved sinnor =vandløbet, og har det noget at gØremed Warrens skakt-systemet?

Siden Warrens skakt blev opdaget i

1867, har mange fortolkere ment, atordet smnor sigtede til den lodretteskakt i Warrens skakt systemet, og atJoab og hans mænd måske har kravletop gennem skakten, hvorved de haroverrasket byens lorsvarere indef ra.Forlaget Scandinavias meget frie bibeloversættelse "Bogen. Bibelen på hver-dagsdansk. (1992) har øjensynligtladet sig inspirere heraf: "Da indbyg-gernes overmodige ord nåede David,sagde han til sine soldater: Træng ind ibyen gennem vandtunnelen og gør detaf med disse'lamme og blinde' jebusit-

E

terr( (min fremhævelse).Så enkelt forholder sagen sig imid-

lertid ikke. Bodset fra, at det er endogmeget svæd for en mand at klatre opgennem en 13 meter høj oq på sinesteder 2 meter bred skakt, som liggerhen i dybeste mørke, så taler teksten i

2 Sam 5,8a imod det.Det udsagnsord, som i den nye

Bibel er gengivet ved "ramme^. har i

Det Gamle Testamente 2 betydninger:a) aI rcre ved noget (f.eks. et træ: 1

[/os 3,3); b) at røre ved noget ifjendt-lig hensigt, dvs. at slå til eller at ramme(mange eksempler, f.eks. jorden: Am9,5; et hus: Job 1,19). Som udsagnsor-det står i 2 Sam 5,8a, kan det ikkebetyde "nå hen til", "trænge frem til",

"trænge ind i" (som 1931-oversættel-sen og Hverdagsdansk). Det villekræve en anden sproglig konstruktionmed et andet forholdsord. Denneanden konstruktion er særdeles vel-kendt i Det Gamle Testamente, i.eks.l\4ika 1,9. Skulle 2 Sam 5,8a betyde, atDavids mænd nåede frem til og træng-te op gennem Warrens Shaft. giver vivendingen her en betydning, som denellers ikke har a Det Gamle Testamen-te.

Dertil kommer den vanskelighed, atordet sinnor nok står for et vandlØbmed rigeligt vand, men dårligt kanbetegne en tør, lodret skakt, som abso-lut ikke er vandførende.

Med andre ord: David befaler i 2

Sam 5,8 formentlig sine mænd at gørenoget fjendtligt ved sinnor, at rammedet. Da snnor betegner vandlØb medmeget vand, er det nærliggende atantage, at snnor her sigter til denvandrette kanal, som går lra Gihonkil-den gennem klippen ind til bunden afWarrens skakt. For at få vandet fra kil-den til at nå ind til bunden at Warrensskakt, havde jebusitterne måttet laveen opdæmningsmur øst for kilden,således at vandspejlet blev hævet.

Davids erobrinoaf JerusalemAlle disse overvejelser fører tjl denkonklusion, at erobringen af Jerusalemkan være {oregået på følgende måde:

David tilskynder sine Jolk til at ram-me jebusitternes vandlorsyning. Hanslolk trænger derefter ind til kilden ogødelægger dele af opdæmningsmuren,og vandet løb uhindret ud idalen. Derstod nu ikke længere vand i bunden aIWarrens skakt, og jebusitterne kunnederfor ikke mere trække vand op indefra byen. David havde således ramtsinnor.

Uden adgang til friskt vand blevbyens forsvarere hurtigt alvorligt svækkede. og Joab kunne ispidsen forDavids hær.komme op. (1 KrØn 11,6)over bymuren for at nedkæmpe dem.Den tør så uindtagelige by laldt nu i

Davids hænder, og han gjorde den tilsin hovedstad.

2 Sam 5,8 er endnu et godt eksem-pel på, hvordan sproglige og arkæolo-giske undersøgelser kan belyse hinan-den.

Det Gamle Testamente og flere afde antikke oversættelser peger på, atsinnor belyder noget med vandløb,mens arkæologien antyder, at der JørDavids tid har været et omfattende,delvist menneskeskabt vandsystem i

forbindelse med Gihonkilden. Daviderobrede Jerusalem ved at Ødelæggejebusitternes muligheder for at kunnefå friskt vand under belejringen.

Litteratur:Svend Holm-Nielsen, .Did Joab Climb'Warren's Shaft'?", i And16 Lemaire &Benedikt Otzen (eds.), History and Tradition of Early lsrael. Festskrift for Edu'atd Nielsen (Leiden 1993), 38-49.

T. Kleven, "The Use of snr in Ugariticand 2 Samuel v 8: Hebrew Usage andComparative Philology., Vetus Testa-mentum 44 (1994), 195-204.

Zwi Abells & Asher Arbit, The City ofDavid Water Systems (Jerusalem1995). I

-.A.-X.FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

Næste nr.

afTEL

udkommermidt i

september

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt joder og formidler kend-skab til messianske joders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra;

Den danske lsraelsmissionNorregade 14

6070 Christiansfeldrtt.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

Så lænqe lager haves tilbydes:IEL '93 nr. 1

med rekonstruktionstegningaf Tempelbjerget

TEL'96 nr. 1

med rekonstruktionstegningaf Jerusalem år 30 e.Kr.

Selskab lor Eibelsk ArkæologiTtf. 7593 0353

Bjergegade 90 st.tv.. 7000 Fredericia

@@ Jerusalem 3000 år

30 glimt fra Jerusalemfanget af danskere i byen

Redigeret af Ole Andersen

Med flotte farvefotos1996, 64 sider, 80 kr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

Nr4t^.1d-i

-tffitrtlsflu

-

JoAf Ole Andersen

et er noget af en sensation, nårder sidst på året udkommer enny dansk oversættelse af en af

den jØdiske historieskriver JosefusbØger.

Josefus blev født i lsrael år 37 e.Kr.og døde omkring år 100. Han var jØde,

af præsteslægt. Egentlig hed hanJosef ben lvlathias, men han blevkendt under sit latinske navn FlaviusJosefus.

Det kendteste af Josefus' værker erbogen Den Jødiske Krig om jødernesoprør mod Rom i år 66-73 e.Kr. Det erdette værk, der nu udkommer pådansk. l\4en Josefus skrev også etandet stort værk Antiquitates Judaicae,der gennemgår hele lsraels historie fraskabelsen til udbruddet af oprØret. Tomindre værker er dels ylta, en selvbio-grafisk bog, der dog næsten udeluk-kende er et forsvarsskrift for Josefus'handlinger ved begyndelsen af detjødiske oprør, og dels Mod Apion, de(er et forsvarsskrift for jødedommenmod beskyldninget lremlØrt af forfatte-ren Apion og andre.

OprørslederJosefus' værker hører til de absolutvigtigste kilder til forholdene i lsrael i

de sidste århundreder før og det førsteårhundrede efter Kristi fødsel. UdenJosefus'værker ville vores viden omde politiske forhold i denne periodevære betydeligt begrænset. Men Jose-fus lortæller også om de religiØse for-hold, om forskellige jødiske grupper,om skik og brug, om byernes udseen-de og om mange al tidens imponeren-de bygningsværker.

Når arkæologiske fund kombineresmed oplysninger fra Josefus og andreskriftlige kilder, lår vi et levende og

spændende indblik imenneskers liv i

lsrael lor 2000 år siden.Og så er Josetus tilmed spænden-

de læsning. lkke mindst beretningerneom hans egne oplevelser underoprøret mod romerne, er dramatiske. I

år 64 e.Kr. havde Josefus været i Bomfor at skaffe nogle længslede jødiskepræster fri. Da oprøret mod romernebrød ud kort efter hans hjemkomst tilJerusalem, blev han udnævnt til lederaf oprøret i Galilæa.

Allerede i år 67 blev han dog tagettil {ange af den romerske generalVespasian. l\ilen da Josefus forudsag-de, at Vespasian ville blive kejser -sådan fortæller han det selv - fik hanlov til at overleve. I år 69 blev Vespasi-an laktisk kejser, og Josefus blev frigi-vet og kunne følge forløbet at resten afoprørel lra romersk side. Den barskeberetning om Jerusalems fald i år 70og kampen om lvlasada nedskrev hanfå år senere i Rom. Og det er den, dernu kan læses på dansk.

RabatDen nye danske oversættelse er fore-taget af lektor Erling Harsberg og gen-nemgået af Per Bilde og Jens ErikSkydsgaard. Oversætteren og redak-tøren har forsynet bogen med indled-ning. noter og tidstavle. Bogen udgivesmed stØtte fra bl.a. Selskabet til Histo-riske Kilders Oversættelse og udkom-mer på Museum Tusculanums Forlag.Omfanget bliver ca. 520 sider, og forla-get forventer, at bogen kan udkommetil december.

Subskriptionspris indlil 15.6.96 er198 kr. (bogladepris ved udgivelsen bli-ver 298 kr.). Subskription sker vedhenvendelse direkte til:lvluseum Tusculanums ForlagNjalsgade 92, 2300 KØbenhavn S.Tlf.: 35 32 91 09; fax: 35 32 91 13. I