Paladsudgravning på Tel Hazor

{Paladsudgravningpå Tel Hazor

Kileskrittstavlerpå Tel Hazor

Har Karkom

= Sinaibierget?

SBA formidler...

side 1

side 2

side 3

side 3

Efesos side 4

Sidste nyt fra Jizre'el side 6

Forveksling frabedes! side I

Denne llotle statue af en siddende guddom med hænderne laftet ien slags velsignelses-gestitLr blev fundet pa Tel Hazor i denne sæson. Den er ca. 30 cm hoj. vejer ca 4 kg og erformentlig den storste af sin art, der hidtll er lundet i Kanaan. (Foto: A. Ben-Tor)

Næste år gælder det arkivetaf Prcfessor Amnon Ben-Tor.Jerusalem

I den forqanqne sæson markerede Tel

I Hazor siq som den udqravninq r lsra-I el. hvor oe nok mest opsigtsvækkende funo blev gjod. Del er rsær romra-de A i midten al udgravningen, at debemærkeisesvæ.dige tund er gjort.

Efter at dette års udgravningsteamhavde revurderet de tidligere udgrav-nrngers stratigralering. blev disse fjer-net for at udgravningen kunne begyn-de pa lagene fra 10.-11 . årh. f.Kr.

Denne sæsons hovedindsats blevlagt på at udvide udgravningen af detkanaanæiske palads mod vest. Henmod slutningen af sæsonen varstørsteparten af det store rum. der af

udqravninqsholdei kaldes'tronrummet',afdækket. Det måler 1 2x14 m. Dennedre del af dets lerstensmure, nogleaf dem afdækket op i en højde af 2,5m, er kantet af med fint udhuggede retopstående ortostater. De ortostater,som afgrænsede indersiden af rum-mets øst ige mur, blev formentlig fjer-net for den store brand, der ødelagdepaladset, kom. Adskillige af disseortostater kan stadig ses spredt rundt i

rummet. Der er desuden to sæt af hol-dere til dorene på begge sider afhovedindgangen mod øst (indtil videreden eneste kendte), den ene placerethojere end den anden, hvilket tyder på2 faser i byggeriet af paladset.

Et af de mere særegne kendetegnved tronrummet er, at intetsteds kan

gulvplanet med sikkerhed identificeres- og at størstepaden af de løse fund låavere end ortostaternes grundfladelangs væggene. Det tykke lag aske,som blev fundet overalt og et parenkelte forkullede træstumper spredther og der itronrummet, kan antyde, atgulvet itronrummet maske bestod aftræ. I tronrummet blev der fundet 3 ler-tavler, en siddende bronzefigur og firetyre-lignende statuer i bronze.

En dør i det nordvestlige hjørne aftronrummet giver adgang til to rektan-gulære rum. Der blev heller ikke fundetnogel lyde|gt gulvplan r disse rum -

hvilket igen sammen med det tykke lagaske tyder på trægulv også her. Derblev gjort nogle meget spændendefund idisse rum, bla.2 bronzestatuer, >

begge ca.30 cm. høje, et krumtsværd, en egyptisk kampøkse, adskilli-ge knive og en del af en indskrevet lertavle.

I den nordlige ende af tronrummetblev der afdækket en stor mængdepotteskår. De repræsenterer stort setalle de kendte typer lra den yngrebronzealder - dog er de primært lraskåle og store oplagringskrukker. ldetnordlige rum blev der lundet adskilligehele skåle såvel som lragmenter af'tusindvis' a{ potter - de sidste lorment-lig anvendt som opfyldning undertrægulvet. Blandt de store oplagrings-krukker, der blev afdækket, lortjener 3særlig opmærksomhed. Deres type erikke tidligere fundet på Tel Hazor, mener formentlig al ægæisk eller tyriskoprindelse. Der er fundet lignendekrukker på Tel Dan og Tel Dor, somogså var under påvirkning lra deresnordlige naboer. På trods al de storemængder lund af keramik fra yngrebronzealder dette år, må den merepræcise datering vente, lil der er fore-taget grundigere undersø gelser.

()vers. kws)

SBA henviser, som det kan ses i

vores udgravningsfolder, til delovende 1997-udgravninger på TelHazor. I

Tel Hazor

Udgravningslederen A. Ben-Tor mener, at grundplanen fftde to pladser fra hhv Tel Ha-zor og Alalah (i Nordsyien) etså tæt på at være identiske, athan næste år vil lede efter etarkiv i Tel Hazor - ud fra. hvorarkivet blev fundet i Alalah.(Skitser udlånt al A. Ben-Tor).

Alalah

af Dr.

DWayne Horowitz, Hebrew University, Jerusalem

e 4 kileskriftstavlerl bragte det totale antal kile-skriftslund på Tel Hazor op på 11. To at de 4 tav-ler hører til i Mellembronzealderen (ca. 2000-

1550 f.Kr.), dvs. samtidigt med Hammurabi's Babylonog Mari-dokumenterne i øst2. De øvrige 2 nye tavlerdateres til Yngre Bronzealder (ca. 1550-1200 f.Kr) oger skrevet med en håndskrift og i en dialekt, der minderom Amarna-arkiverne i Egypten. Disse to tavler er deto første Yngre Bronze - kileskriftstavler, der er fundetpå Tel Hazor, selvom byen nævnes i Amarna-brevene.

De 2 Mellembronze-tavler er et delvist bevaret brevog et lragment at matematisk karakter. lndholdet i bre-vet angår leverance af varer og offerdyr lra Hasor tilMari. Brevet kaster således lys på de nære handels-mæssige og kulturelle bånd mellem Mari og lvlellem-bronze Hasor. Det samme er kendt fra Mari-brevene.Det matematiske lragment viser det øverste af, hvad til-syneladende en gang var en 4 siders prisme med mul-tiplikationstabeller, inklusiv en reciproktabel (f.eks.AxB=60) Den viser nemlig 2x30, 3x20,4x15, 5x12 og

6x10. Lignende prismer og cylindre er kendt fra denOld-Babyloniske periode i Mesopotamien (ca. 1900-1600 f.Kr.)s. Fundet af denne matematiske prisme viserdet høje niveau for skriftlig og skolemæssig aktivitet i

Hasor - og må indikere, at der har været en lungerendekileskriftsskole i Hasor i Mellembronzealderen.

De to Yngre Bronze-tavler er dels et brev mellemprivatpersoner og en økonomisk tekst a{ samme karak-ter. Hilsen og velsignelseslormuleringer svarer til desamtidige i akkadiske breve og er i stil med Amarna-brevenes formuleringer. Teksten er desværre dårligtbevaret, men navnet på byen Hasor kan dog ses i 2.linie af teksten som UBU Ha-si+a - igen som i

Amarna-brevene.(Overs. kws)

Noter:I Kileskriftstavlerne vil blive publiceret af Shaffer/Horo-witz i fuldt kommenteret udgave i kommende numreal lEJ.

2 IEJ 42 (1992), p. 21 n.1 , pp. 165-66.3 O. Neugebauer & A. Sachs, Mathematical Cunie-

torm Tablets, New Haven, 1945, pp. 24-25.

-t

Har Karkom : Sinai-bjerget?l-l rof . E. Anati. Lecce, ltalien har r

IJde seneste år identificeret bjergetI Har Karkom iNegevørkeneÅ medSinaibjerget, hvor lovens tavler blevgivet til lvloses. TEL har gennemsetAnati's rapport og vil gerne lilløje IØlgende:

Anati har på Har Karkom fundetmange levn efter både bosættelser ogreligiøse handlinger. Disse fund kanalene dateres ud fra overfladens ned-brydning i sol og vind - samt typen albosættelser og indgraveringer, der erfundet på stedet. lfølge Anati s dateringhar der været megen aktivitet på ogomkring bierget indtil år 1950 f .Kr. -derefter en pause på ca. 1000 år - ogendelig megen aktivitet i den gammel-testamentlige kongetid. Bjerget hartydeligvis været af stor religiØs betyd-

ning i perioden indtil '1950 f .Kr.

Det Gamle Testamente daterer selvsin udvandringsberetning til at havefundet sted i den yngre bronzealder (idet 15. årh. f.Kr.). Anati mener allige-vel, at Har Karkom med stor sandsyn-lighed må være Sinai-bjerget, ud frafølgende fund og argumenter:

- i udkanten af en boplads ved bjer-gets fod blev der fundet en gruppe påtolv stenstøtter, der var rejst om enstenplatform. Dette svarer til beskrivel-sen i2. Mos. 24.4.

- Bjergets form og geograliske pla-cering passer meget godt til beskrivel-sen i hhv. 2. Mos. 33,21-22 og 5. l\4os. 1 .

- På Har Karkoms østlige plateaufindes resterne efter en offerplads fraden yngre stenalder (c. før 4000 f.kr.).Den sammenholder Anati med det for-

billede, som lvloses ifølge 2. Mos.25,40; 26,30 og 27 ,8 såt på bjergetstop.

Der er meget, der slemmer i Anatisidentifikation af Har Karkom med Bibe-lens Sinaibjerg, men der er også nogleubesvarede spørgsmå1. Det mest synli-ge problem er Anatis datering af funde-ne, da han hiver og strækker i GTs kro-nologi for at få den til at stemme medsine resultater. Det holder ikke. Der-med accepteres, at det Gamle Testa-mentes tekster bliver tømt for historiskindhold og kun læst for literære ind-hold. Hvis dateringen derimod er [or-kert, så fundene i virkeligheden hørertil iden yngre bronzealder, så stigersandsynligheden for at identif ikationener rigtig.

kws I

SBA formidler...dgravningen på Tel Jizreel lukke-de med udgangen al 1996-sæsonen. SBAs bestyrelse har

nu valgt TEL HAZOR-udgravningensom vores samarbejdsudgravning for1997. Som det kan ses i folderen,hj€elper SBA med kontakten til TelHazor. Desuden henviser vi til en ræk-ke andre udgravninger - alle steder,som vi kan fremskaffe af de nødvendi-ge tilmeldingsblanketter til interessede.Kontakt os for at få de nødvendigepapirer. Stederne er:

TEL DOR. 17. SÆSON

Periode: 2. juli til 13. aug.Sted: 15 km. syd lor Haifa,

v. havet.Pris: 270 Us$/uge.Ophold: min. 2 uger.Målsætning: Lag fra lsraels dommertid.Leder: Prof. E. Stern.

EL-AHWAT. 5. SÆSON

Periode: 27 juli Iil22 aug.Sted: 15 km.øst for Kæsarea.Pris: 200 Us$/uge.Ophold: min. 1uge.Målsætning: Filistinsk befæstning fra

indvandringstiden(Ca. 13 årh. f.Kr.).

Leder: A. Zei.al.

KINNERET. 8. SÆSON

Periode: 7. sept. til 3. okt.Sted: Sydvestlige hjørne af

Genesaret SØ.Pris: 225 Us$/uge.Ophold: kun alle 4 uger.Målseetning: Fæstning fra Davids tid

(10. årh. f.Kr.).Leder: Volkmar Fritz.

BETHSAIDA. 11. SÆSON

Periode: Forskelligeugerijanuar,marts, maj, juni og juli.

Sted: Nordspids afGenesaret Sø.

Pris: 350 Us$/uge.Ophold: min.'l uge.Målsætning: Port og palads fra bystat

på Davids tid.Leder: Rami Arav.

TEL BEHOV. 1. SÆSON

Periode: 2 juni til 1. aug.Sted: v. Beth Shean, 10 km.

syd for Genesareth Sø.Pris: ca.250 Us$/uge.Målsætning: En vigtig by f ra indvan-

drings- og dommertiden.Leder: Amihai Mazar.

TOHqUO'ilTAf Hans Hansen, Fredericia,kasserer og sekretær

KiT[iiT""å',';li:mtmænd og danske kroner 125 for

Det betyder meget for migsom kasserer, at jeg ikke skal tilat udsende en masse breve for atminde om kontingentbetalingen,så jeg optordrer til, at man over-holder betalingslristen. Jeg vilgerne bede om, at du skriver ditmedlemsnummer på girokortet.På adresseringen bag på bladetstår lørst 03303 0900, nummeretefter disse tal er dit medlemsnum-mer.

Tak lor alle rettidige indbetalin-ger og for de gavebeløb, der måt-te blive indbetalt samtidig.

Med Ønsket om en velsignetjul og et godt nytår...

il

EFESoSJohs. Åb. til netop Efesos.

Efesos blev grundlagt ca. år 900f.Kr. ved floden Kaystros'udløb i

Ægæerhavet. På NTs tid var byen medsine godt 250.000 indbyggere Lilleasi-ens vigtigste by og omtaltes som "Asi-ens lys" og "tempelvogterske for denstore gudinde Artemis og hendes him-melfaldne billede".

Efesos' stolthedI Lilleasien dyrkedes Artemis somfrugtbarhedsgudinde. På Elesosmuse-et i Selquk findes en fin samling marmorkopier af gudebilledet fra Artemis-templet og en særlig sal til to store vel-bevarede Artemisstatuer. De er fundeti det antikke Efesos' ruiner.

Efesos' stolthed var Artemis'berømte tempel, "Artemision", opført i

år 323 f.Kr. Det var dette tempel, derstod i Efesos på NT's tid og som kald-tes for "hele Asiens smykke". Templetstod på en forhøjning, der målte 127x73 m og rejste sig itrin op til ca. 3 m.

Selve templet var 115 m lang og 55 mbred og omgivet af en dobbelt søjle-række med i alt 127 sØjler, som varover 18 m høje. (Parthenon på AthensAkropolis havde kun 58!) Både udven-dig og indvendig bugnede templet medkunstværker af oldtidens stØrste kunst-nere, blandt andre Praxiteles, Apelles,Skopas og Thrason. Det er ikke såunderligl. at Artemis helligdom blevregnet for at være et af verdens syvunderværker, og som årligt formentligtblev besøgt af mere end 700.000 pil-grimme. I dag er der ikke meget tilba-ge af det imponerende Artemistempel,hvis cella eller "allerhelligste" indeholdtArtemis' guld og elfenbensbelagte sta-tue. Templet blev plyndret og ødelagtaf goterne i år 263 e. Kr. i kejser Galli-enus' regeringstid (260-68 e.Kr.).

Under Konstantin den Store bygge-de de kristne en kirke på stedet og ind-viede den til jomfru lvlaria. Den kirke ernu også forsvundet.

I årene 1863-73 blev Artemistem-plet udgravet af den engelske ingeniørJ.T.Wood. Takket være hans og hansefterfølqeres arbejde har det stort set

været muligt at rekonstruere templetsoprindelige udseende. I dag er templetdog forvandlet til et sammensurium afstore marmorblokke og sammenstyrte-de søjler i et sumpområde, hvor manblot kan se en oprejst hvid marmorsøj-le. I J.T. Woods fascinerende bog"Discoveries at Ephesus" kan manlæse om udgravningsarbejdet og devanskeligheder og farer. der fulgtemed. Woods arbejde blev f ra 1896genoptaget af arkæologer fra blandtandet det Østrigske Arkæologiskelnstitut i Wien.

lnstituttets udgravninger af byenhar nu stået på i 100 år. Flere af deinteressante fund kan blandt andetbeses på Efesosmuseet iWien, BritishMuseum iLondon, Louvre iParis, ogpå de lokale arkæologiske museer i

SelQUk, lzmir og lstanbul.

Efesos- en glemt byDa Efesos'vigtige havn sandede til,mistede byen efterhånden sin betyd-ning og affolkedes. I 1402 jævnedesbyen med jorden af osmannerne. Dafloden senere dækkede hele områdetmed et tykt lag dynd og jord og sklultealle bygningsrester. sank Efesos hen i

glemsel.Ruinerne af Efesos ligger omtrent

syv kilometer f ra Ægæerhavet. Detførste. man ser. når man nærmer sigudgravningsområdet i Etesos, er detdelvist restaurerede antikke teater. Deter bygget ind i Pionblergets skråninger.På teatrets 66 rækker var der plads til

ca.24.000 tilskuere - og fra den øver-ste række er der en storslået udsigtover ruinerne af byen. Fra leatretsgrundplan mod vest fører en bredpragtgade, den såkaldte "Arkadiana",der er opkaldt efter den byzantinskekåjser Arkadaos (383-408 e.Kr.), ned tilden nu tilsandede havn.

Havnen var livsnerven i antikkensEfesos. Pragtfulde portanlæg markere-de "Arkadianas" begyndelse ved tea-tertorvet og dens afslutning ved hav-nen. Den var som noget særligt oplyst

Af Hans P Pedersen. forfatter

ed den lille anatolske landsbySelquk ligger et af de mest inter-essante arkæologiske områder i

Tyrkiet. Her er ruinerne af Efesos,engang hovedstaden i den romerskeprovins Asien og et betydningsfuldtøkonomisk, kulturelt og religiøst cen-trum. Efesos spillede en vigtig rolle i

kristendommens første tid. I årene 55-58 e. Kr. var apostlen Paulus ibyen,og der opstod en kristen menighed(Ap.G. 18,19-20,38). Fra øen Patmosadresserede apostlen Johannes i slut-ningen af det første århundrede detførste af de syv menighedsbreve i

Arlemisstatuen shr nnk og ophojet me emto hjofte. Hendes snævre klædning er smyk-ket med tegn fra dyrckredsen og med frugtbarhedsattributer. Gudindens arme et halvtfremstnkte, som for at vise den tilbedendeimodekommenhed. (Foto: H. P. Pedersen)

-

"Kur6tgaden", som er opkaldt efter depræstinder, der passede den hellige ildi Prytaneion (rådhuset) har arkæologerrekonstueret et romersk boligkvartermed sammenbyggede atriumhuse medvægmalerier og mosaikgulve. Kur6tga-den munder ud i Domitians Torv ogtempel, opført i det første århundredee.Kr. Af Domitiantemplet er der i dagkun rester tilbage. Af kejserens kolos-salstatue har man på området fundethovedet og et stykke al en arm, hvilketkan ses på museet iSelquk.

Fra Domitians tempel munderKur6tgaden ud i den store Statsagorå,mødested for politiske lorsamlinger ogretsforhandlinger Bag den lå rådhuset.Her fandt man ved udgravninger i 1956de to Artemisstatuer, der kan ses påSelQUkmuseet.

Ved siden af ligger Odeon, et lilleteater og mødested med plads tilomkring 1500 tilskuere. Her mødtesden rådgivende forsamling, musikerespillede og digtere reciterede antikkenskendte forfattere. blandt andre Homerog Hesiod.

ApostlenJohannes'sidste hvilestedEfter eksilet på øen Patmos opholdtJohannes sig i Elesos indtil sin død,Der blev han ifølge Eusebios'kirkehi-storie oqså begravet.

Ruinerne af Johannesbasilikaen,der blev bygget over, hvad der menesat være Johannes grav. tindes i dag i

den vestlige udkant af Selquk. lnde i etaf kirkens sideskibe har arkæologerafdækkket nogle fresker fra 11 . århun-drede af blandt andre Jesus og aposllen Johannes.

Allerede i det andet århundredeoplørtes der på dette sted en lille kirkeover graven. Den blev udvidet i detfjerde århundrede, men blev nedrevetfor i det sjette årh. at give plads for detbyzantinske kejserpar Justinian ogTheodoras imponerende katedral, derdelvist blev opført af marmoret f ra dennærliggendeArtemis{empelruin. I

\\\

/

\l )

!iEI

Koft over Efesos' arkæologiske områder.

om natten. "Arkadiana" var marmorbe-lagt og med mosaikbelagte sØjlegangelangs begge sider.

En anden udgravet gade, "l\,4armor-

qaden", der var en del af den helligevej til "Artemision", går fra teatret modsyd forbi den frilagte handelsagoraen.Her havde guld- og sølvsmedenederes værksteder. "Marmorgaden"fortsætter til Celsus' bibliotek. denmest markante bygning iEfesos. Dentoetages bygning med den rigt orna-menterede facade blev opført i 135 e.Kr. af konsulen Tiberius Julius Aquila tilminde om faderen, den romerske stat-holder Julius Celsus Polemaeanus lraSardes, der blev begravet under biblio-teket.

Fortsætter man mod øst f ra plad-sen foran Celsusbiblioteket ad

Så længe lager haves tilbydes:

TEL'93 nr. .l

med rekonstruktionstegnin0af Tempelbierget

TEL'96 nr. 1

med rekonstruktionstegningaf Jerusalem år 30 e.Kr.

22 tidli0ele numre al TEL(excl. nr.4/93 - udsolgt)

Selskab f 01 Bibelsk AlkæologiTtt.7593 0353

Bjergegade 90 st.tv., 7000 Fredericia

@@@

A.><FT SRADIO OG TV

17Nørresundby. Ttf.98 3167.

il

Af cand. theol. Sanne Bojesen

t t 6 ioste nyt'. ordet kan som\ bekendt på dansk både havelvl betydningen 'seneste' og

''sidste". ldette tilfælde er begge be-tydninger desværre kun alt for"sande.Jizreeludgravningen stopperl Arets 7.sæson blev dermed Tel Jizreels sidstel- i al lald med det nuværende team. D.Ussishkin har allerede siden 1992 gra-vet med et andet team på l\4egiddo oghar siden 1994 kun aflagt Tel Jizreelsporadiske besøg. Fra og med 1997må John Woodhead også sige f ra, selvom Tel Jizreel langt f ra er færdigudgravet.

Det betyder bla., at vi ikke, idenneomgang, vil få svar på, hvad det er foren bygning, der stØder op til citadelletsnordøstlige tårn (D), hvad der skermidt på tel'en, eller hvad der sker påcjtadellets nordside i den vestlige del.

På den anden side er det et godttidspunkt at stoppe nu. De syv fore-gående sæsoner har givet os et billedeal citadellets læstningsværker - detsomlang og arkitektur - og lidt id6 omstedets historie. Med den 7. sæsonsgravning kan der sættes et punktumfor afsnittet "Fæstningsværk ogByport".

Dette års fundÅrets udgravning var i sammenligningmed de foregående år usaedvanlig lille- ialt et team på kun ca.50 personerfordelt på to områder - områderne A1-2 og A3.

I 1995 lød hovedspørgsmålene: Afhvilken art er den bygning, der findesved siden al porten indenfor muren?Hvad sker der indenfor byporten - hvorstor er den? Hvad er forbindelsen meFlem porten og voldgraven?

I 1996 var spørgsmålene stort setde samme, men dertil kom et ønskeom at undersøge udløbet fra et ejen-dommeligt bassin i bymuren øst forporten fra 1993. (Jvl. TEL 1 995,4).

Som det lremgår af Karin S. Wood-heads artikel fra sidste års udgravninglandt man i 1995 en enorm gulvflade,

-

"Maybe yes- maybe no?" byport i Akabs

citadel?

som man fortolkede som hørende tilsamme, kolossale bygning. Denne blevi år fjernet, så det blev muligt at udgra-ve, hvad der lå under gulvet og dateredet. Mange fine ting dukkede også op i

år - bla. en intakt lerskål iassyrisk stillra det 7.årh. f. Kr. samt et lille potte-skår med 5 små bogstaver i ældre,hebræisk stil (som desværre ikke givernogen mening, da sammenhængenmangler), nogle pilespidser, ødelagtefiguriner m.m.m.

Det helt store spørgsmål i år var dogom byporten havde 4 eller 6 kamre, Dabyporten i 1993 blev Iundet og udgra-vet, stod det klart, at portens Østligemur er en dobbelt mur. Klods op afportens ydermur er der anlagt enanden bebyggelse, hvis mur, der erspinklere end portens mur, synes alvære afhængig al denne. | 1995 gavdenne spinklere mur indtryk af atfortsætte indad mod tel'ens midte, hvordet var mindre klart om byportens murstoppede eller fortsatte. J. Woodheadfandt det imidlertid usandsynligt, omden spinklere mur skulle kunnefortsætte uden den kraftigere mur atlæne sig op ad. Han mente tillige, atsåfremt muren virkelig stoppede, varde anvendte sten dårligt egnede somet hjørne. Som det fremgår af TEL1995,4 var D.Ussishkin dog ikke til-bøjelig til at give J. Woodhead ret. Detnærmeste han i 1995 kom en indrøm-melse var et "maybe yes - maybe no".

søg- og du skal finde!En ihærdig søgning efter det 6. kam-mer ien kvadrat på 10x10m gav imid-lertid kun spinkle resulatater. De vistesig at rumme 6n stor "robbers trench"(den grøft, der bliver tilbage elter enmur, når stenene bliver taget) - heltned til naturklippen - og den mur, der

Jizre'elmåtte have afsluttet det 6 kammer harikke efterladt sig mange spor. Og dog!Dybt nede var der tegn på, at der kun-ne have været en mur. To steder skif-tede jorden karakter på steder, hvorman måtte forvente at linde murene fradet 6. kammer, hvilket overbeviste deleaf teamet om, at der vartale om en 6-kammer port - og efter sigende er selvD. Ussishkin nu blevet overbevist om,at byporten på Jizre'el havde 6 kamreog ikke 4.

Salomonisk

Vigtigheden af dette skal ses i lyset afde diskussioner, som idisse år foregårarkæologerne imellem med hensyn tildateringen at de arkæologiske lag i

lsrael. Man har i årtier været uenigeom en hvorvidt en bestemt type kera-mik er fra det 1O.eller 9. årh. f.Kr.

En grund til, at keramikken er ble-vet så omstridt, skyldes, at den er ble-vet fundet i byporten til Hasor, som afudgraverne er blevet dateret til Salo-mons tid (1o.årh.), eltersom den havde6 kamre, hvilket man iårtier har regnetfor typisk salomonisk. (Se endv. "TEL,1995,2"). Samtidigt hermed blev sam-me type keramik imidlertid også fundeti Samaria og dateret til Akabs tid - dvs.det g.årh. f .Kr.

Præcist denne omstridte type fin-des på Tel Jizreel i de lag, der er sam-tidige med citadellet2, hvilket alleredenu lår andre israelske arkæologer til atrevurdere dateringen al f.eks. Hasorog N4egiddo3. En 6-kammer port på TelJizreel ville være intet mindre end endsensation og for altid kuldkaste den såomstridte "Salomoniske byport".

Rod i kronologienHvad betyder dette så for os? HvisJizre'el vitterlig var fra Akabs tid, menhavde både en 6-kammer port og kera-mik, som på Tel Hazor dateres til Salo-

mon, betyder dette, at meget af denarkitektur, som hidtil har været daterettil Salomon, "forsvindel', idet det mådateres til det 9. årh. Mange kritisketeologer vil sikkert juble over det, dade iforvejen regner Salomon lor enlegendeskikkelse. Vi andre kan kunglaede os over, at der nu er ved at bli-ve ryddet op iden israelske arkæologi.

Jeg er selv ikke et øjeblik itvivl om,at den usikkerhed, der hersker, skyldesrod isystemet - også på en hel rækkeandre områder, som jeg ikke skal kom-me ind på her.

De endeligeresultaterSom tidligere vil der i år omkring års-skiftet komme en "praeliminær rapport",som vil opsummere resultaterne af5.,6. og 7. sæson. lndtil den foreliggerer alt det her sagte kun midlertidigt. Tilden tid vil man også kunne læse om,hvad der foregik syd for bymuren -

hvordan man skal fortolke det storebassin i muren og det virvar af mure.som vi fandt i A3 og først troede varendnu et tårn. Måske var det et tårn?Som det tidligere har v€eret beskrevether i TEL er Akabs citadel meget øde-lagt. Hele mure mangler, Iordi de erblevet fjernet af senere generationer -og nogle af de mure, som ikke er ble-vet fjernet, er blevet genbrugt i seneretiders byggerier. lA3 betød dette, atdet, som alle troede var et tårn på cita-dellet, viste sig at være af byzantinskoprindelse. Helt ned til grundfjeldet varpotteskårene i jordlaget romerske ogikke fra Jern ll.

Nogle af murene kan dog haveværet helt fra Akabs tid - og der kanhave været et tårn. Det må tiden og engrundig gennemgang af sommerensfund give os svaret på.

Det må også overlades til JohnWoodhead og D. Ussishkin at kommemed en bæredygtig fortolkning af bas-sinet i bymuren. Sommerens bedstebud var, at det drejede sig om en en-silagetank til opsamling al gødning fraAkabs stutteri. Eltersom Jizreel nemligikke var beboet midt på tel'en (OmrådeG), måtte udgraverne søge en andenforklaring på Jizreels enorme størrelse.De kom frem til, at Jizreel kunne havehuset Akabs heste og vogne ien peri-ode, hvor Megiddo ikke har v€eret i

brug. Om budet er rigtigt skal jeg ikkekunne sige. Efler min mening kom vi

ikke svaret nærmere i år, selvom vifandt det, der kan have vaeret fortsæl

telsen al bassinet ind mod "byen" ogud mod en brønd udenfor byen.Arkæologi er - desværre - undertidenogså rent gætværk.

Assyrerepå Jizre'elDa assyrerne i 721 l.Kr. erobrede detisralittiske Nordrige var Akabs citadelfor længst i ruiner og ud at brug. Enstor del al murene var allerede røvede,men enkelte familier havde dog allige-vel valgt at bo på stedet. Vi har fundetderes keramik, nogle af deres gulve -

og assyrernes pile. Assyrerne selvtrådte i 1995 for alvor frem i dagenslys, idet man dengang landt nogle rigtudstyrede assyriske grave og nogleline kar. Karrene er dog desværresiden forsvundet fra Tel Aviv Universi-tet, men 6n al lerkisterne vil være atfinde på lsrael-Museet iJerusalem. Vifandt i år en del af et hus. som mådateres til det 7.århundrede, samt en

lkke udgra-vede felter

"RobbersTrench" (mure)

del flotte eksemplarer af periodenskeramik. Alt ialt en spændende sæson- som mange er kede af er blevet densidste.

Noter1 De øvrige tidligere sæsoner er

beskrevet i TEL,1990-2; 1991-3;1992-3; 1 993-3; 1994-3; 1995-4.

2 Jvf . O.Zimhoni: "The lron Age Pot-tery from Tel Jizreel"T.A. 18-19pp.57-70

3 Se l.Finkelstein "The Archaology ofthe United Monarchy: An Alternati-ve View" i "Levant XXV|ll 1996"pp.177-187 I

Fundnemure

lkke Iundnemure (gæt)

N

\

-- (EtI

6T-

ir'*

dt^r @--s-, d

st^,2lv

F pt-lb.--

tdq"'

rH____-E

ffiG--Æ-

*s' s- \HS #tHI

I s r{1

T

T'urn?

oBrønd

rttu-t-{,L,-----II

Grundskitse over det område, hvor udgravningerne i * fandt sted. (Skitse: S. Boiesen)

-

Forveksling 4frabedes!Af SBA9 formand.cand. theol. Jan Mortensen

en 8/10 havde "lnteressegruppenlor Bibelsk Arkæologi" inviteret tilen film- og foredragsaften på

Hotel Nyborg Strand med "opdagerenog forskeren Ron Wyatt". I KD d.3/10blev der under overskriften "Var deBibelske Historier Virkelige" reklameretfor aftenen, som skulle præsentereRon Wyatts fund al Noas Ark, resterneaf Sodoma og Gomorra, det virkeligeSinaibjerg, vognhjul fra Faraos drukne-de hær efter overgangen over DetRøde Hav, og såmaend også PagtensArk... En del af SBAS medlemmer hen-vendte sig til redaktionen og bestyrel-sesmedlemmerne for at høre. om detvar et arrangement, som SBA varengageret i.

Det var vi ikke. "lnteressegruppenfor Bibelsk Arkæologi" er et norsk fore-tagende, som udgår fra SyvendedagsAdventisterne. SBA har intet samarbej-de med denne organisation. Hvadangår Flon Wyatts opdagelser, harnogle af SBAs bestyrelsesmedlemmerhaft lejlighed til at studere hans video.Denne video indeholder Ron Wyattsikke særligt velunderbyggede præsen-tation af de ovennævnte "opdagelser".R. Wyatts teorier fremstår som megetspekulative, og hans resultater synesopnået uden nogen klar videnskabeligmetode. Flere af hans påståede resul-tater udmærker sig ved at have denindbyggede sikkerhed, at de hverkenkan bevises - eller modbevises. Video-en giver desuden det indtryk, at R.Wyatt arbejder under direkte inspirati-on af Gud, hvorfor han kan fremvisede mest usandsynlige resultater. Hanspåstande savner ganske enkelt viden-skabelig dokumentation.

På baggrund af ovenståendeønsker SBA ikke at blive forveksletmed 'lnteressegruppen for BibelskArkaeologi" - ej heller forbundet medRon Wyatt. I

Næste nr. af TELudkommer

midt i marts

ilFr'lt-^lll,t-!