TEL udgives af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

Maj 2004

15. årgang

2Et spadestik dybere i Bibelens verden

www.sba-dk.dk

“Han fortalte dem en lignelse”Godt læsertilbud

Gå efter guldetAntikkens olympiske lege i Grækenland

og Ny Testamente

2

Gå efter guldet side 3Godt læsertilbud side 8“Og han fortalte dem en lignelse” side 9Redaktørens square side 16

Indholdsfortegnelse

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: En sejrskrans fra Olympia.Se billedet øverst s. 5Foto: © Gordon Franz

Layout: Corpo Lab, Herning

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).Kontingent opkræves via PBS først på året.Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Cand. theol. Klaus Vibe (formand),

tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand. theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Stud. theol. Jacob Bank Møller,tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk

• Cand. theol. Stine Ramati (information mm.), tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

Athen

Theben

Korinth

Olympia

Efesos

Rohdos

Troas

Filippi Neapolis

PELOPONNES

Delfi

Nikopolis

Thessalonika

ATTIKA

OversigtskortGeografiske lokaliteterrelevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

Gå efter guld

3

og Korinth var et strategisk godt sted for udbredel-sen af evangeliet.

En anden grund til, at Paulus tog til Korinth,kunne være, at der var en jødisk menighed i byen(ApG 18,4). Paulus plejede at opsøge de jødiskemenigheder, fordi han ønskede at nå sine egnelandsmænd med evangeliet (Rom 1,16; 9,1-5).

En tredje grund kunne være, at de isthmiske legeblev afholdt i løbet af foråret 51 e.Kr., og Paulus vid-ste, at der ville være mange mennesker fra heleGrækenland samlet til denne begivenhed. Legene varen enestående mulighed for at nå mange menneskermed evangeliet.

Alle tre grunde til at tage til Korinth har den fæl-lesnævner, at Paulus ønskede at nå så mange men-nesker som muligt med evangeliet. Det budskab,Paulus prædikede for disse mennesker, var, at HerrenJesus døde for alle den faldne menneskeheds synderog opstod fra de døde på den tredje dag for at bevi-se, at der var blevet betalt for synderne. Paulus lærte,at Herren tilbyder evigt liv, et hjem i himlen ogsyndsforladelse til enhver, som har tillid til HerrenJesus Kristus alene. Gode gerninger og fortjenstfuldedyder har intet med ens frelse at gøre (1 Kor 15,3-4;Ef 2,8-9; Rom 4,5; 5,8).

Under de olympiske lege i 1996 bragte et sportsskofirma et reklameindslag med dette slogan:”Du vinder ikke sølvmedaljen, du taber guldet!” Her er netop essensen af de antikke græske atle-tiske lege indfanget! Hver enkelt atlet deltog i legene med det ene mål for øje at vinde kon-kurrencen, ikke at tabe den.

Saronikos bugt

Delfi

Olympia

Korinthiske bugt

ATTIKA

PELOPONNES

Athen

Isthmia

Kenkreæ

LechaionKorinth

Nemea

kanalen

Theben

På kortet er de fire steder marke-ret, hvor ”de panhellenske lege”(lege for alle grækere) blevafholdt. I Olympia blev legeneafholdt til ære for Zeus. Vinderenfik her en olivenkrans. I Delfi blevlegene afholdt til ære for Apollon.Her fik vinderen en laurbærkrans.Vinderen af legene i Nemea til ærefor Zeus fik en krans af grønne sel-leriblade, men ved legene i Isthmiatil ære for Poseidon fik vinderen enkrans af tørrede selleriblade. Måskehentyder Paulus særligt til denneskik, når han i 1 Kor 9,25 taler om”en sejrskrans, som visner”. HW

Af Gordon Franz, Associates for Biblical Research, USA

Han døde med sejrskransen om halsenPå en gravsten over bokseren Agathos Daimon, fun-det i Olympia i Grækenland, står der:”Her døde han,mens han boksede på Stadion, efter at have bedt tilZeus om enten en sejrskrans eller at dø. 35 år gammel.Farvel”.

For denne konkurrencedeltager var en anden-plads ikke en mulighed. Han gik efter guldet ogdøde i forsøget på at vinde det (Milavic 1992:11).

Apostlen Paulus beskrev det kristne liv ved hjælpaf atletiske metaforer. Hans mål var at vinde detkristne livs ”væddeløb”, ikke at miste det (Fil 3,12-14; 1 Kor 9,24-27; 2 Tim 4,6-8). Paulus døde sej-rende!

Paulus i KorinthEvangelisten Lukas forklarer ikke nærmere, hvorforPaulus tog til Korinth under sin anden missionsrejse(ApG 18). Dog vil man kunne sandsynliggøre tregrunde til, at Paulus tog dertil. For det første fordiKorinth lå centralt på den vigtige øst-vest maritimehandelsrute mellem Rom og den østlige del afRomerriget, samt ved nord-syd vejen, der gik overland fra det græske hovedland til Peloponnes.Mange mennesker passerede gennem dette område,

Gå efter guldet!

4

De isthmiske legeAtleter fra hele Grækenland samledes hvert andet år iløbet af foråret til de isthmiske lege. Legene blevafholdt til ære for den græske gud Poseidon, ”Havetsgud”. Den mest prominente bygning i Isthmia varPoseidontemplet. I byen var der også et stadion, etteater og en hippodrom, der blev brugt til atletiskekonkurrencer. I en lille bygning, kaldet Palaimon, ligeved Poseidontemplet aflagde atleterne løfte om atfølge legenes regler. Hvis de brød løftet, blev de dis-kvalificeret.

Atleterne konkurrerede i løb, brydning, boksning,diskos- og spydkast, længdespring, stridsvognsvæd-deløb, oplæsning af poesi og sang. I følge flere ind-skrifter deltog kvinder ligeledes i legene. Indskrifternævner kvinder, der vandt både 200 meter løb ogstridsvognsvæddeløb.

Der var ikke noget hotel på stedet, og derfor sovfolk i telte på de omkringliggende marker. At repare-re og sælge telte ville give Paulus og hans nye med-arbejdere, Akvila og Priskilla rigeligt arbejde og engod mulighed for at dele evangeliet med dem, somvar tilstede ved legene (ApG 18:3). Sammen medPaulus var også hans medarbejder, Silvanus og deresdiscipel, Timotheus (1 Thess 1,1; 2 Thess 1,1).

Paulus’ brug af atletisk terminologiLad os undersøge fire passager, hvor Paulus tilsynela-dende har haft de isthmiske lege i tankerne. Den før-ste passage er 1 Kor 9,24-27, hvor Paulus opmuntrerkorintherne til at øve kristen selvdisciplin, således atde ikke bliver diskvalificeret fra væddeløbet.

Modsat moderne olympiske lege, hvor der udde-les medaljer i både guld, sølv og bronze, var det i

Gå efter guldet

Ruinerne afPoseidontempleti Isthmia medSaronikos bugt ibaggrundenmod øst. Foto: © PictorialLibrary.

Sagnet om de isthmiske legeKong Athamas af Theben havde med sin andenhustru Ino to sønner Learchus og Melikertes. Efterfamiliære intriger blev kongen rasende på Ino ogdræbte sønnen Learchus ved at kaste ham mod enmur. I sin fortvivlelse sprang Ino i havet med dreng-en Melikertes i favnen. Af medynk gør havets gudPoseidon de to til havguddomme og beskyttere affolk i havsnød. Ino får navnet Leukotea (= den hvide

guddom) og Melikertes navnet Palaimon (= bryde-ren). På ryggen af en delfin kastes Melikertes’ lig oppå stranden ved den isthmiske landtange. KongSisyfos af Korinth finder liget og begraver det påstedet, hvor de isthmiske lege indstiftes til mindeom Melikertes / Palaimon, hvis mindre helligdomfandtes i tilknytning til det store Poseidontempel iIsthmia. HW.

5

oldtidens lege kun vinderen, der modtogsejrskransen. Der var ingen anden- og tred-je præmie. At vinde var alt! Paulus opmun-trede de troende i Korinth til at opnå sejrs-prisen i kristenlivets væddeløb (v.24) ved atvære mådeholdende og øve selvkontrol ideres personlige adfærd (v.25a). I de isth-miske lege blev vinderen belønnet med enkrans af selleriblade. Paulus beskriver densom en forgængelig krans og henleder istedet de troendes opmærksomhed påmålet for det ”himmelske væddeløb”, somer en krans, der ikke visner.

Løber og bokserPaulus bruger to metaforer i vers 26. En af en løber,der fokuserer på mållinjen, og en af en bokser, derikke viger tilbage for sin modstander som en ”skyg-gebokser”, men kæmper mod ham til det sidste. I deolympiske lege var boksning den mest brutale disci-plin. Bokseren bandt læderremme over sine knoer. Ide romerske lege, som de isthmiske lege sandsynlig-vis fulgte, ”indføjede man bly, jern og endda søm” iremmene! Atleterne boksede nogen gange i op tilfire timer, indtil en deltager blev slået ud, eller en afbokserne ”signalerede nederlag med en løftet pege-finger” (Milavic 1992:14). Boksning var en alvorligog brutal disciplin. Det kunne det kristne liv til tiderogså være (2 Tim 3,12).

Paulus siger videre, at han trænede sin krop forikke at blive diskvalificeret fra det kristne livs ”vædde-løb” (v.27). Hermed siger han ikke, at han kunnetabe sin frelse, den vidste han var evig sikker i HerrenJesus Kristus (2 Tim 1,12; Rom 8,31-39). Alligevel varhan bekymret for, at Herren ikke ville kunne brugeham til at prædike evangeliet for andre, og at hanville tabe noget af sin belønning og blive til skammepå dommens dag (2 Kor 5,10; 1 Kor 3,12-17; 1 Joh2,28; 2 Tim 2,11-13).

Den anden passage, vi skal undersøge, er 1 Tim4,7-8, hvor Paulus formaner Timotheus til ”at øve sig(ordret: gøre gymnastik) i gudsfrygt”. Der tænkes pågymnasiet, som var almindeligt i enhver græsk by.Her trænede atleterne til kommende lege. De kristnederimod skulle prioritere at træne det ”åndelige liv”frem for det ”fysiske liv”. Paulus var ikke modstanderaf at træne sin krop. Han mente, der kunne være for-del ved det, men træning af det åndelige liv skalprioriteres, fordi det har både timelige og eviggyldi-ge konsekvenser.

Den tredje passage er 2 Tim 2,5. Paulus fastslår:”Ingen idrætsmand (ordret: atlet) vinder sejrskransen,hvis han ikke følger (ordret: kæmper efter) reglerne”.

Gå efter guldet

Gravmonument fra Isthmia. Man ser de forskellige sejrs-kranse, som den afdøde atlet har vundet. Kransen øversttv. viser, at han også har vundet i Olympia. Se forsiden.Foto: © Gordon Franz

To unge brydere i gymnasiet i Olympia. Foto: © Gordon Franz

Det er interessant, at Paulus bru-ger de samme to metaforer, bokse-ren og løberen, som han brugte i 1Kor 9, når han beskriver sit discipli-nerede kristne liv. Her i slutningen afhans liv har disciplinen givet bonus.Han er en vinder, og frygten for atblive diskvalificeret ligger bag ham.

Paulus adresserer denne passagetil sin discipel Timotheus, som varmed ham i Korinth under hans

anden missionsrejse. Han bad Timotheus tage tilTroas for at hente sit vintertøj og sine bøger, somhan havde efterladt hos Karpus (2 Tim 4,13.21).Paulus havde formentlig efterladt dem i Troas, dahan på sin 4. missionsrejse var på vej til Nikopolis,hvor han overvinterede (Tit 3,12), og hvor han even-tuelt kan være blevet arresteret og bragt til Rom.

Kejser Nero og de isthmiske legeMan kunne forestille sig, at Paulus på sin rejse fraTroas til Nikopolis, er stoppet i Korinth for at mødede troende der. Mens han har været her, har hanhørt om eller faktisk overværet kejser Neros optræ-den i sangkonkurrencen. Nero besøgte Korinth iefteråret 67 e.Kr., for at åbne det isthmiske kanalpro-jekt. Mens han var her, ønskede han at deltage i deisthmiske lege, og derfor imødekom befolkningenham ved at ændre datoen for begivenheden til efter-året 67 e.Kr.

Den romerske historiker Suetonius omtaler i sitskrift ”Kejsernes liv” under afsnittet om Nero dennesbedrifter som sanger i Grækenland. Han beskrevNeros stemme som ”svag og hæs” (Nero 20:1; Loeb2:115), og en af Neros generaler skulle endda ironiskhave kaldt hans stemme guddommelig (Nero 21:1;Loeb 2:117). Sangkonkurrencerne indbefattede ikkebare én enkelt sang, men et helt oratorium, der somregel varede flere timer.

Suetonius beskriver nogle humoristiske hændelser,der indtraf under Neros sang: ”Mens han sang, fikingen lov til at forlade teateret selv af de mestpåtrængende grunde. Således siges det, at noglekvinder fødte, mens mange, der var udkørte af at lytteog klappe, i al hemmelighed sprang over murene, daportene ved indgangen var låst. Eller de foregav atvære døde og blev båret ud, som skulle de begraves.”Det ligner ikke skildringen af en sædvanlig vinder-kon-kurrence. Dog vandt Nero næsten alle de konkurren-cer, han deltog i. Hvordan bar han sig ad med det?

Sandsynligvis havde Paulus det løfte, som atleterneafgav i Palaimon, i tankerne. Her svor atleterne, at deville følge reglerne for træning og heller ikke snydesig til den isthmiske krans. Under det kristne ”vædde-løb” må man ligeledes følge reglerne. For at kendereglerne, må man kende ”regelbogen”, Guds Ord.Den, som tror på Herren Jesus, er forpligtet til atlæse, studere og følge Guds Ord i sit liv.

Paulus’ afskedshilsenDen sidste passage, 2 Tim 4,6-8, skrev Paulus i juni 67e.Kr., da han sad fængslet i Rom og ventede på sinhenrettelse. En af de arkæologer, der udgravedeIsthmia, beskrev de ord, Paulus skrev i disse vers, påfølgende måde: ”Ordene har et mere tydeligt atletiskanstrøg på græsk. For at fremhæve dette, kunne passa-gen gengives: ’Jeg har konkurreret i de gode atletiskelege; jeg har afsluttet løbekonkurrencen, jeg har holdtløftet (dvs. at konkurrere ærligt, med henvisning til denatletiske ed). Jeg har kun tilbage at modtage retfærdig-hedens krone, som er blevet sat til side til mig; den vilblive tildelt mig af Herren, den retfærdige sportsdommer,på den dag.’ (En hentydning til legenes sidste dage, nårpræmierne antagelig blev uddelt til vinderne)”.(Broneer 1962:31, fodnote 23).

6

Ruinerne af Palaimon, hvor atleterneaflagde løfte. Foto: © Gordon Franz

Gå efter guldet

Startlinien på stadion i IsthmiaFoto: © Pictorial Library. www.bibleplaces.com

7

På fire måder kunne det lade sig gøre. For detførste kunne han vinde ved egen indsats med enudmærket stemme. Den mulighed udelukkerSuetonius. For det andet kunne han bestikke deltage-re til at droppe konkurrencen. Nogle tog imod depenge, Nero tilbød. En grådig konkurrent øjnedemulighed for at profitere af det og bad om 10 talen-ter. Nero mente, det var afpresning, så han skred tilsin tredje udvej, som var at lade sine bødler skræm-me konkurrenten, der selvfølgelig droppede ud afforestillingen! Den sidste mulighed for at vinde var atbestikke dommerne. Det gjorde Nero effektivt ved attilbyde dommerne romersk borgerret og en stor sumpenge (Nero 23,2; 24,2; Loeb 2,123-127).

Paulus og de isthmiske legeJeg tror Paulus vidste, hvad der skete i Isthmia, og athan har brugt denne viden som baggrund for sinesidste ord til Timotheus. ”Jeg har stridt den godestrid, fuldført løbet og bevaret troen. Nu har jeg ret-færdighedens sejrskrans i vente, som Herren, den ret-færdige dommer, på den dag vil give mig –og ikke mig alene, men alle dem, som harglædet sig til hans tilsynekomst” (2 Tim 4,7-8). Paulus vidste, han havde spillet efterreglerne, og at han havde vundet væddelø-bet. Herren Jesus, retfærdighedens dommer,ville belønne ham for hans sejr. Det var enmarkant forskel fra Nero, som ikke spilledeefter reglerne og havde bestukket uretfærdigedommere!

Måske har Paulus været hos Agonothetes,præsidenten for de isthmiske lege, hvis resi-

dens er fundet på den sydsiden af Agoraen/ Forum iKorinth. Her har han set den atletiske scene i mosaik-gulvet, hvor en atlet er afbildet med en bladkrone påhovedet og en palmegren i hånden, mens han takkerden siddende Eutychia, lykkens gudinde, for sejren.Da Paulus skrev til Timotheus, har han sikkert glædetsig over, at hans krone ikke kom fra Eutychia, menfra Herren Jesus, og at det var ham, han gav al ærenfor styrken til at stå fast i konflikten (2 Tim 4,18).

Paulus’ missionsstrategiMan kan udlede mindst tre ting af Paulus´ besøgved de isthmiske lege. Det første er, at han opholdtsig der, hvor folk var. Han tog ikke til legene for at til-bede Poseidon, men for at vidne for folk!

For det andet brugte Paulus eksempler, sommodtagerne af hans breve kendte. Således er breve-ne præget af atletisk terminologi (Sauer 1956:30-67).

For det tredje var Paulus ikke en ”enspænder”,når han missionerede. Han foretog altid sine frem-stød sammen med andre. Hans medarbejder varSilvanus. Sammen med ham havde han oplærtTimotheus og andre (2 Tim 2,1-2). Desuden var hanogså i stand til at arbejde sammen med lokale med-arbejdere f.eks. Akvila og Priskilla. ■

Oversættelse: Stine Ramati.

Gå efter guldet

Ruinerne af teateret i Isthmia, hvor kejser Nero “vandt”sangkonkurrencen i efteråret 67 e.Kr. Foto: © Gordon Franz

Agonothetes, præsidenten for de isthmitske lege, resi-derede i Korinth. En mosaik i hans bolig viser en atletmed en palmegren. Han takker Eutychia, “Lykkensgudinde”, for sin sejr. Foto: © Gordon Franz

LitteraturBroneer, O. The Apostle Paul and the IsthmianGames. Biblical Archaeologist 25/1: 2-31.Milavic, A. 1992. Ancient Olympia: The Place, TheGames. The Celator 6/7: 6-16.Rolfe, J. C., trans. 1992. Suetonius, Lives of theCaesars, Nero. Vol. 2. Cambridge, MA: HarvardUniversity.Sauer, E.1956. In the Arena of Faith. GrandRapids: William B. Eerdmans.

8

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Arkæologi• Nyt fra Ordet og Israels arbejde

i Jerusalem og TiberiasTILBUD: Resten af 2004 for kun 80 Kr.

For unge under 26 år: Gratis! (oplys fødselsår)kontor@ordetogisrael · Ordet og Israel · Tlf.: 8698 7912

www.ordetogisrael.dk

LÆS “Ordet og Israel”

SBA rejsen 2004 · I dronning Esters fodsporOplev de fabelagtige arkæologiske levn fra bl.a.

Dareios´ og Xerxes´ tid. Persepolis, Susa, Ekbatana, Irans fantastiske natur. Se Shah Abbas fantastiske bygningsværker i Esfahan, byen der er på Unescos

liste over bevaringsværdige steder. Dejlige Persiske haver – paradiser. Venlige mennesker der byder dig velkommen. Og meget mere.

3.-17. OKTOBER 2004 · PRIS 11.500 kr. pr. person i delt dobb.vær.Tilmelding til Felix Rejser senest 1/8 2004

Yderligere oplysninger og fuldstændigt program fås ved henvendelse til Lene Dalsten tlf. 38 33 30 15 · e-mail: ld@sba-dk.dk

Jakob og den fortabteDen, der læser denne bog, må være forberedt på forbavsende afslø-ringer, ny indsigt og dybere Gudsforståelse. Her er en forklaring på,hvordan Jesus var fuldt menneske og inkarneret i Israel i 30 år – det lig-ger i luften, at Jesu lignelser er fortællinger, han har udtænkt på bag-grund af GT, og ikke bare noget, han har lagt mund til, mens Gudbrugte ham som højttaler ... Her bliver lignelser sat ind i den oprindelige forståelsesramme og knyt-tet til GT, så de får en dybere og bedre mening – ikke mindst i forholdtil, hvad nåde er, når den står klart frem uden vores forklaringer.Her bliver gravet dybt, men på et forståeligt sprog, så det bliver til nyindsigt på baggrund af fakta om kultur og samtid.Bailey er som en konservator, der tålmodigt og vedholdende skraberlag efter lag af og afslører fortællingen om den fortabte, som den lød iørerne på de skriftkloge, der hørte den. Når Bailey er færdig, liggerden teologiske og kulturelle maling i en bunke flager på gulvet.Der vil sikkert være ting i din tilværelse, som ser anderledes ud, nårbogen er læst – for slet ikke at tale om, at evangeliet bliver nærværen-de og konkret.Gå ikke glip af denne bog!

Udsalgspris: kr. 225. Særlig pris for SBA’s læsere: kr. 170 + forsendelse. Kun ved bestilling inden 15. juni. Bestilling sker ved direkte henvendelse til forlaget Credo på mail: credo@kfs.dk (mrk.: TEL-tilbud), eller påtlf.: 35 43 83 83.

Tilbud til TEL’s læsereNy bog af Bailey i dansk oversættelse sælges til fordelagtig prisfor TEL’s læsere

“Og han fortalte dem 9

sekundær i forhold til idéen, men en historiefortælleropfattes som en entertainer. Når man siger, at deneller den kan fortælle en god historie, mener man, atpersonen har sans for dramatiske virkemidler. I andretilfælde mener man, at vedkommende har det medat overdrive. Derfor er evnen til at fortælle vigtig iarbejdet med børn. For os harmonerer opfattelsen af“en god historiefortæller” derimod ikke med forestil-lingen om “en seriøs teolog”. I Nærorienten ser mananderledes på det.

I Mellem-østen bruger alle – fra tiggeren pågaden til kongen i sit palads – fortællinger til at for-midle deres opfattelser. Disse fortællinger kan deref-ter fortolkes. Idéerne udspringer af en god fortælling,men disse “idéer” er sekundære. Fortællingen er detprimære og formidler altid mere mening, end deidéer kan udtrykke, som man udlader af dem.

Jesus var en teolog, der benyttede sig af metaforer.Som nærorientaler var hans foretrukne måde at for-midle sit budskab på at bruge metaforer, lignelser ogdramatiske handlinger snarere end abstrakte idéer. Iden vestlige verden foregår det meste af tænkningeni begreber. Vi begynder med en idé og bruger i til-knytning hertil eventuelt en illustration, når vi prøverat formidle idéen til andre.

En vesteuropæer vil måske sige: “Jeg mener, atvort valgsystem skal reformeres. For eksempel bør viafskaffe valgmandssystemet.” Almindeligvis fremsæt-ter man først en idé, hvorefter man vedhæfter enillustration for at tydeliggøre meningen. En illustra-tion kan også bruges som hjælp til at “sælge” en idé.Idéen er det væsentlige. Om man vil bruge en illu-stration er op til en selv.

For vestlige mennesker er fortællingen ikke blot

Dr. Kenneth E. Bailey er kendt verden over for sin store indsigt i den bibelske samtids kulturhis-torie. Det meste af sit liv har han boet, forsket og undervist i Mellem-østen. SBA har i samarbejde med forlaget Credo den glæde at kunne tilbyde sine medlemmer en speci-el introduktionspris på en af hans seneste bøger, der netop er udkommet på dansk (se mere s.8). En smagsprøve på betydningen af Baileys indsigt i NT på baggrund af den historiske rammegives i denne artikel. Red.

“Lignelsesbugten”. Ifølge Matt 13,1-3 fortalte Jesus mange af sine lignelser fra en båd, mens skarerne samledes på stran-den. Ved Genesaret Søs nordlige ende tæt ved Kapernaum findes en lille bugt omgivet af et terræn, der minder om et klas-sisk teater. Her er en fin akustik, og man antager derfor, at det var her, der blev lyttet til lignelserne. Foto © Hartvig Wagner

Arkæologisk og historisk ssiiddeellyyss

på Bibelen“Og han fortalte dem en lignelse”

Af dr. Kenneth E. Bailey

10

nelsen) sammen. Bemærk at mashal ognimshal har samme hebraiske rod m-sh-l.

Oprindelig blev fortællingen/lig-nelsen naturligvis fortalt i en bestemtkontekst, så de oprindelige tilhørere harmåske uden videre forstået lignelsen..Der er dog ingen tvivl om, at disse tilhø-rere ofte også behøvede nimshal’en.Men når en lignelse blev overleveret imundtlig form og til sidst skrevet ned,stod den nye tilhører /læser ikke sam-men med de første tilhørere på det stedog den tid, der betingede historien.Derfor havde læseren (og den nye tilhø-rer) i særlig grad brug for nimshal’en forat forstå lignelsen.

Jesu lignelserDette mønster – “lignelse” + “ekstra oplysninger,som er nødvendige for tilhøreren/læseren af lig-nelsen” – kan spores overalt i Jesu lignelser. Dissenimshalim (flertal) må tages meget alvorligt, ogsåselv om de stammer fra redaktørerne/skribenterne/forfatterne af evangelierne. Men der er mere endnu.

De bibelske historiefortællere havde sprog og kul-tur til fælles med deres tilhørere. Hvis vi vesterlæn-dinge i det 21. årh. ønsker at trænge ind til kernen afvor Herres lignelser, må vi gøre vort yderste for atforstå, hvad Jesus sagde til sine oprindelige tilhørere.Først da kan vi begynde at ane noget af dybden idet, der foregår, når lignelsen fortælles. Det er ikkenogen let opgave, men valget af den rette vej er før-ste vigtige skridt, når man begiver sig ud på en rejse.

Som illustration går vi nu til en af de kortere afJesu lignelser for at se, hvad den betød for hansoprindelige tilhørere. Vores opgave vil så bestå i at

VingårdslignelsenDenne måde at skabe en pointe på kan man obser-vere i Es 5,1-7. (Jeg har netop gjort det samme; jeghar lige nævnt en idé og vil nu forsøge at illustrereden.) Esajas fortæller en historie om en mand, deranlægger en vingård og gør alt i sin magt for at gøreden til den bedst tænkelige vingård. Han forventeren god høst af kvalitetsdruer, men ak, vinstokkenefrembringer kun vilde druer. Hvad betyder lignelsen?

I vers 7 forklarer profeten symbolerne.Læseren/tilhøreren er afhængig af disse oplysningerfor at forstå, hvad lignelsens ophavsmand ønsker atsige. I dette tilfælde er vingården Israel, planterne erJuda, og Gud er vingårdsejeren. De gode druer erden “retfærdighed”, Gud forventede af sit folk, ogde vilde druer er den “retsløshed”, folket gør sig skyl-dig i. Hjulpet på vej af disse ekstra oplysninger erlæseren nu klar til at påbegynde en proces, hvor lig-nelsen bliver forståelig for ham og samtidig afkræverham en reaktion. Men degamle profeter var ikke deeneste, der anvendte dennestil.

I den rabbinske verden påJesu tid hørte mashal (lig-nelse) og nimshal (den supp-lerende oplysning, som læse-ren behøver for at forstå lig-

“Og han fortalte

Kasserede vindruer. Foto: © Hartvig Wagner

Den bamhjertige samaritaner.Også denne kendte lignelse (Luk10,30-37) består både af enmashal og nimshal. Ældre teg-ning fra tysk kalender.Foto: © Hartvig Wagner

11

afgøre, hvad den betyder for os i dag. Evangelierne rummer to lignelser af Jesus om

to bygmestre, hvoraf en var klog og en andentåbelig. Den ene lignelse findes i Matt 7,24-27,den anden i Luk 6,46-49. Vi vil fokusere påberetningen hos Lukas.

I nedenstående boks er lignelsen om husetpå klippen sat op på en særlig måde. Både deopsummerende ord til højre og de indrykkedevers er et forsøg på at påvise historiens retoriskestruktur. Scenerne optræder parvis. I dette tilfæl-de er parrene modsætninger: 1 og 4 er modsæt-ninger, ligesom 2 og 5 er det. Det samme gæl-der om 3 og 6. Sådanne par kaldes ”hebraiskeparallelismer”. I denne lignelse udgør de tre paren række trin; jeg har valgt at kalde det ”trinpa-rallelisme”. Sådanne retoriske træk er almindeligehos de gammeltestamentlige forfattere. Deres til-stedeværelse gør det klart, at materialet er blevettil i en jødisk kontekst. Det viser også noget afJesu kunstneriske sprogbeherskelse.

Især denne lignelse er ofte blevet opfattetsom en enkel historie fortalt på en enkel mådefor fiskere og børn. Ja, jævne folk kunne nemthave lært noget af historien, og den har altidappelleret til børn. Men lignelsen optræder vedafslutningen af Sletteprædikenen hos Lukas, ogdens ”tvilling” står ved afslutningen afBjergprædikenen hos Matthæus. Lignelsen blevaltså anset for særlig vigtig. Hvorfor? Byggeteknik på Jesu tid. I Katzrin Park i Golan, en israelsk pen-

dant til Frilandsmuseet, vises, hvordan man byggede huse påJesu tid, og hvordan de var indrettet. Foto: © Hartvig Wagner

dem en lignelse”

Lignelsen om huset på klippen og huset på sand

1. Enhver, som kommer til mig og hører mine ord HØRER MINE ORDog handler efter dem – hvem han ligner, vil jeg vise jer: GØR EFTER DEM

2. Han ligner et menneske, der byggede et hus, BYGGEDE ET HUSgravede dybt nedog lagde soklen på klippen. SOKLEN

3. Da der blev oversvømmelse, OVERSVØMMELSEvæltede floden ind imod huset,men den kunne ikke rokke det, HUSET ROKKES IKKEfordi det var bygget godt.

4. Men den, der hører HØRERog ikke handler derefter, GØR IKKE

5. ligner et menneske, der byggede et hus BYGGEDE ET HUSlige på jorden uden sokkel. UDEN SOKKEL

6. Floden væltede imod det, FLODENog straks faldt det sammen, HUSET FALDERog ødelæggelsen af det hus blev stor.

To måder at bygge påHos Lukas er der ikke tale om et ”hus bygget påsand” i modsætning til et ”hus bygget på klippen”(som hos Matthæus). Lignelsen hos Lukas taler der-imod om ”sokkel” i modsætning til ”ingen sokkel”.Den ene bygger med sokkel, den anden uden sokkel(der tales ikke om sand). Den forudsatte byggetekniker autentisk for Det hellige Land, hvor der overalt lig-ger en fast klippegrund under overfladen. Den klogemand ved, at det er nødvendigt at grave ned gen-nem lerlaget og bygge på klippen nedenunder.

På Jesu tid udviklede romerne kalkmørtel, som erret hård. Men i almindelighed lavede folk deres mør-tel af jord/ler og vand. Bortset fra de meget rigebrugte man utilhuggede marksten som byggemateri-ale. Når fundamentet var lagt på grundfjeldet, varbygningen sikker. Men en doven mand gad måskeikke have besværet med at grave gennem lerlaget forat komme ned til klippen. Et hus, der var bygget påden måde, kunne uden større vanskeligheder overle-ve, så længe leret, som det stod på, var tørt.

VandflodenMen hvis lerlaget på grund af særlig kraftig regn blevgennemtrængt af vand, ville der blive store proble-mer. Når det hårde underlag ikke længere kan absor-bere det overskydende vand, begynder det at løbevæk. Og det resulterer i, at vandet løber ned gen-nem gaden. En sådan strøm slanger sig frem og til-bage i gaden og eroderer jorden. Det opblødte lerbegynder derefter at sætte sig under vægten af sten-murene bygget på det. Når det sker, begynder demure at synke og slå revner. Når murene revner, løs-ner mørtlen mellem stenene sig, og den ene stenefter den anden falder ud. I løbet af ingen tid styrterhuset sammen. Jeg har i flere år drøftet disse forholdmed talrige bygmestre i Libanon og Israel/Palæstina.Alle fortæller samme historie: En bygmester skalgrave, indtil han når ned til klippegrunden, og brugeden som fundament for huset. Så Jesus fortæller enmeget realistisk historie, som hans tilhørere udenvidere forstod. Men er det en ny historie?

12 “Og han fortalte

“Fiskerens hus”. I ruinerne af et af husene fra Jesu tid, fun-det ved nyere udgravninger af Betsajda, fandt man fiske-redskaber. Huset er bygget af rå sten.Foto: © Hartvig Wagner

“Tempeltinden”. Det sydøstlige hjørne af Jerusalems gamlebymur er et godt eksempel på at bygge på klippegrund. De store nederste sten er typiske for Herodes den Storesbyggeri.Foto: © Hartvig Wagner

13dem en lignelse”

To bygninger hos EsajasDet ville ikke undgå den opmærksomme jødiske til-hørers opmærksomhed, at det var en velkendt histo-rie fra Det Gamle Testamente, Jesus genfortalte. Es28,14-20 har en beretning om to bygninger. Gudsiger til folket, at de har opført en bygning (en poli-tisk/militær alliance med Egypten), men et kraftigtuvejr (Assyrien) er undervejs, og det vil vælte og øde-lægge, hvad de har bygget. Alligevel er ikke alt tabt.Gud lover dem, at han vil give dem en ny grundsten,en kostbar hjørnesten, og at han vil lægge den iZion. De, der bygger på den grundsten, skal ikkerokkes. Så Esajas og Jesus fortalte begge en historieom to bygninger, og historierne fortjener at blivesammenlignet.

Esajas’ budskabVi må begynde vores undersøgelse med at prøve atforstå, hvad Esajas’ lignelse betød. Esajas skrevomkr. 700 f.Kr. og henvendte sig til folket. På dentid truede assyrerne under Sankerib med at invade-re landet. Israel havde indgået en international pagtmed Egypten og gennem egypternes tilbedelse afde døde også med dødsriget. Selv om folket mente,de var i sikkerhed, håner Esajas dem: “I har sluttetpagt med døden (dvs. egypterne), og når flodbøl-gen (assyrerne) vælter frem, vil jeres pagt meddødsriget slå fejl og jeres hus styrte sammen.”Profeten lover derefter, at Gud vil give folket en nykostbar hjørnesten til en ny bygning. Apostlen Petersiger til sine læsere, at Gud i Jesu person har opfyldtdette specielle løfte (jf 1 Pet 2,4-10). Ville Jesushave været enig?

Truende uvejr. Foto: © Hartvig Wagner

Stillet ved siden af hinanden udviser de to histori-er en række slående lighedstræk:

1. Hver lignelse har to huse.2. Vand/uvejr-symbolet optræder i begge.3. Grundvolden er afgørende i begge.4. I begge lignelser opfordres folket til at ”høre

ordet”.5. I begge falder et hus.

Der er også adskillige kontraster mellem de to lig-nelser:

1. Hos Esajas er huset, der styrter sammen, eneksisterende bygning. Den anden bygning erblot en lovet fremtidig grundvold.Hos Lukas fuldendes begge bygninger i nuti-den.

2. Es 28 opfordrer læseren til at ”høre Herrensord”.Jesus opfordrer sine tilhørere til at ”høre oggøre mit ord”.

3. Esajas kritiserer, at folket har sat sin lid til detforkerte – Egypten og dets guder.Jesus kritiserer dem, der ”hører og ikke gørmine ord”.

Ud fra disse to lister er det klart, at Jesus genfor-tæller en gammel historie. Hans jødiske tilhørereville naturligvis sige til sig selv: ”Nå, så det er denhistorie, han fortæller. Jamen, lad os så se, hvadhan vil med den!”

14

Stenen i ZionHerodes den Store begyndte at genopbygge temp-let i Jerusalem. Kun rensede præster måtte deltage iselve byggearbejdet. Da de ryddede gulvet i detødelagte Allerhelligste, fandt de en stor sten midt irummet, der var “tre fingerbredder” højere endresten af gulvet. Præsterne konkluderede, atPagtens Ark måtte have stået på den sten, hvorforde lod den være. Fra den tid blev den kun brugt éngang om året, nemlig på den store forsoningsdag,hvor ypperstepræsten gik ind i det Allerhelligste ogsatte en stor skål brændende røgelsepå stenen. De kaldte den bestemtesten shetiyah, hvilket betyder“grundstenen” (jf Mishnah, Moed,Yoma, 5:2; Danby, p. 167). Ved atgøre det henholdt de sig tydeligvistil løftet hos Esajas for det nye tem-pel. Stenen var “i Zion”, “en prøvetsten”, en “kostbar hjørnesten” (Es28,16), og de var forvissede om, at

den, der byggede sit liv på templet og dets institu-tioner, byggede på en grundsten, der aldrig skullerokkes.

Jesu budskabJesus kommer så, og med sin genfortælling af denneklassiske fortælling fra Esajas siger han:

Jeg og mine ord er shetiyah (grundstenen). Etuvejr er undervejs (den kommende konflikt mellemde zelotiske nationalister og Rom), og når det uvejrbryder løs, vil jeres bygning (tempelkomplekset)

Model af Templet. I forgrunden “Den gyldne Port”. Foto: © Hartvig Wagner

“Det brændte hus”. Under genopbyg-ningen af det jødiske kvarter i Jerusalemsgamle bydel fandt man rester af fornem-me huse, som blev ødelagt af romerne.Dette hus er tydeligt brændt ned. Foto: © Hartvig Wagner

“Og han fortalte

15

falde. Men alt er ikke tabt. I mig har Gud opfyldt sitløfte om en ny grundsten. Den sten er jeg. Den, derbygger på mig og mine ord, vil ikke blive rystet afuvejret, og hans hus vil ikke styrte om.Hvis Esajas på den tid var skarpsindig nok til at sedette, mon Jesus så ikke også har været det? Det for-bløffende er, at da Jesus genfortalte den gamle histo-rie, anbragte han sig selv i dens centrum. Petersudsagn (1 Pet 2,4-6) hviler på denne forståelse af deto pågældende tekster. Jesus fremstillede sig selv somden nye grundsten lovet hos Esajas, og Paulus varenig (jf.1 Kor 3,10-17).

Lignelsen tilbyder med andre ord den enkelte ogsamfundet en ny grundsten bygget på Jesu personog ord. Samtidig advarer Jesus sine samtidige omutilstrækkeligheden af det nuværende fundament,som deres samfundsliv er bygget på, og om et kom-mende uvejr, der vil være så voldsomt, at disse util-strækkelige fundamenter ikke kan klare det. “Herrensord,” der skal høres og adlydes, bliver til “mine ord”i den nye version af den gamle historie.

Jesus – den nye grundstenVed at hævde, at han selv er shetiyah (grundstenen),fremsætter Jesus et ufattelig dristigt (og farligt)udsagn om, hvem han er, og hvad han er kommetfor at tilbyde den enkelte og folket. Det Allerhelligste

(hvor shetiyah-stenen stod) var stedet, hvor Gudsshekinah (nærvær) på unik vis boede blandt sit folk.Jesus hævder her, at han er den sten og dermed detnærvær. Det er samme sprogbrug, han benytter sigaf ved en anden lejlighed, hvor han siger: “Riv dettetempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage”(Joh 2,19). Ved retssagen imod ham anklages han forat have truet med at bryde templet ned (Matt26,60). I Markusevangeliet håner Jesu modstandereham på korset med samme anklage (Mark 15,29).Det er let at se, hvordan udsagnet “templet vil bliverevet ned” af Jesu modstandere bliver fordrejet til“jeg vil bryde templet ned”.

En letfattelig historie for børn? Primitiv folkelig lit-teratur? Græsk religiøs erfaring i historieform?Næppe! Vi har snarere at gøre med et vigtigt, frimo-digt, dristigt udsagn af Jesus. Lignelsen fortællerlæseren/tilhøreren, hvem Jesus var, og hvad han komfor at udrette. Ved at se nøje på den bibelske, kultu-relle, politiske og fysiske verden, som Jesus levede i,fremstår rige lag af betydning, og undervejs fremtræ-der Jesus, teologen, der benytter sig af metaforer,med frisk integritet, historicitet og genialitet. ■

Oversættelse: Birger Petterson. Bearbejdelse: HW.

Kristus Pantokrator.Jesu person somfrelser og Herre ercentrum i mangeaf hans lignelser,ligesom han er iden tidlige kirke-kunst. Her vises enberømt mosaik afKristus som alletings Herre (Panto-krator). Fra kloster-kirken Dafni iAthen. Foto: ©Hartvig Wagner

dem en lignelse”

Er det som det var?Efter sigende skulle paven have givet MelGibsons, The Passion of the Christ, den megetmedfølende ros med på vejen: ”Det er, som detvar”. På samme måde vidner det store antal solg-te billetter, mange rosende anmeldelser og enfantastisk mængde engagerede internetindlægom, at denne film har gjort et stort og slåendeindtryk på mange.

For min del har pavens vurdering ramt rigtigtpå særligt ét område af filmen, nemlig i beskri-velsen af tortur og korsfæstelse. Her kan pavenhave ret, selvom en række andre ting ikke heltholder mål og “er som de var” (fx talte Jesus højstsandsynligt ikke latin som galilæisk jøde).

Netop filmens beskrivelse af tortur og korsfæstelse er det punkt, der har gjort størst indtryk. Hvorfor? Fordien række små bemærkninger i NT’s passionsberetninger med denne film er blevet taget ud af deres troskyl-dige selvfølgelighed: ”…lod Jesus piske”, ”…udleverede ham til at blive korsfæstet”, ”…tog kæppen og slogham i hovedet”.

Mel Gibsons Jesus-film er i dette stykke et særdeles malende eksempel på, hvor kendskab til Bibelens tidog historie kaster et lys ind over beretningerne og sætter dem i en langt mere autentisk sammenhæng, endde ofte er havnet i i vores egen tradition. Vi bringes tættere på, hvad de første læsere umiddelbart vil haveassocieret med passionsberetningernes små bibemærkninger. Selvom vores viden om fx Jesu tid ud fra arkæ-ologien og historien til enhver tid er ufuldstændig og under forandring, så indebærer selve arbejdet med atlæse Bibelen i et historisk lys en afgørende værdi, og hjælper os til at se alt i et klarere lys, i dette tilfælde,påskens virkelighed og pris.

Morten Hørning Jensen (ansv.red.)

Redaktørenssquare

Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost BAfsender:Vagn Juul JensenPaghs Allé 56705 Esbjerg Ø

Adresseændring meddeles til: vjj@sba-dk.dk

Foto: © www.thepassionofchrist.com

NYHEDSMAILS

SBA tilbyder frit arkæologiske nyhedsmails.Ca. 1 gang/måned kommer en mail, derfortæller om en bibelsk relevant arkæolo-gisk nyhed. Tilmeld dig via www.sba-dk.dk,SBA-nyhedsmail