Tidlig opsporing og indsats gennem udvikling af faglighed

Vingsted FTHF 2019

Pia Thomsen, Ph.d.

www.piathomsen.dk

kontakt@piathomsen.dk

Hvem er jeg?

• 2018- Selvstændig forsker og udviklingskonsulent www.piathomsen.dk

• 2017-2018 Docent, Professionshøjskolen Absalon

• 1999-2017 Lektor, Ph.d. Syddansk Universitet

• Mangeårig børneforsker med fokus på tidlig udvikling, kommunikation og sprogudvikling,

• Fokusområder og udvalgte projekter:

• Sprogudvikling i Dagtilbud i Kommuner, Regioner

• Sprog-leg med fokus på den voksnes sprogpædagogik

• Forældrepartnerskaber, TbT Rockwool

• SprogTrappen 1, 2 & 3

• Interventionsmetoder og -udvikling i PPR

• kontakt@piathomsen.dk

2

To perspektiver

1. Tidlig indsats – tværfaglige indsatser1. Er den logopædiske faglighed under afvikling eller udvikling?

2. Hvilke indikatorer får vi i forskningen?

3. Hvilken rolle spiller logopæder?

2. Kvalificering af pædagogiske viden/kompetencer: Introduktion til SprogTrappen1. Ulla Flye kommer til at tale meget mere om, hvordan redskabet kan

understøtte det sprogpædagogiske arbejde i Sundhedsplejen og Dagtilbud – og måske i familien.

Den vigtige logopædiske viden

Hvorfor er sprog så vigtigt?

Sprog er dén enkeltstående faktor, som kan forklare flest/mest af børns udviklingsmuligheder.

Storch & Whitehurst, 2002; Bohlmann, Maier, & Palacios, 2015; Vallotton& Ayoub, 2011; Vygotsky, 1978; Hutman, Rozga, DeLaurentis, Sigman, & Dapretto, 2012; Paul, Looney, & Dahm, 1991; Petersen et al., 2013; Snow & Powell, 2012; Pace, Alper, Burchinal, Golinkoff, & HirshPasek, 2018

……….m.fl.

5

Dale & Rescorla: Late Talkers (2014) Late

Talkers

Sociale faktorer

Psykologiske faktorer

Pædagogiske (samspil) faktorer

Biologiske-Kognitive og/eller

indlæringsmæssige faktorer

Et kontinuum…

Ikke-sprogligtLogopædisk intervention

Whole Language programs:

modellering af omgivelser

Interaktionelt(miljøterapi, hvor sprog er en del af

det)

Susan Ebbels et al. 2018/19

Ebbels et al. 2018 (indsatstrekanten)

Niveau 1:

Sproglæringsmiljø af høj kvalitet

a. Fysiske Kvalitet

b. Indholdskvalitet

c. Proceskvalitet

Niveau 2:

Særlige indsatser (i dagtilbud) til børn i mindre grupper, fx risikobørn, der præsterer under det forventede (fx -1SD)

Niveau 3:

Individuel intervention til børn med identificerede sprogforstyrelser (DLD/SLI)

a. Indirekte intervention varetaget af logopædisk trænet personale i tæt kontakt med

logopæden, der evaluerer indsatsen (individuelt eller gruppe)

b. Direkte intervention varetaget og løbende evalueret af logopæd (individuelt eller

gruppe)

Indsatstrekanten (Thomsen, 2007, Law 2014)

Specifikke logopædiske indsatser

Indsatser i dagtilbud & skole

Den voksnes responsitivitet

Læringsmiljøet

1. Mønsterdannelse2. Konsolidering3. Generalisering

Hvilke børn? Hvor mange børn?

The Better Communication Research Program, UK

Universelt = alle børn (også dem med

sprogforstyrrelser)

Niveau 2: Målrettet = 5-10%

Niveau 1: Specialiseret = 1-5%

Winther-Lindqvist og Holm (2019)

1. Styrkelse af den tidlige sundhedsplejefaglige og tværfaglige indsats

2. Tidligere og opfølgende indsats over for børn i ’risiko- eller farezone-familier’

3. Kvalificering af pædagogernes professionelle dømme- og handlekraft

4. Forbedring af overgang fra hjem til vuggestue med særligt fokus på udsatte børn

5. Målrettet indsats og høj kvalitet samt specialiseret kompetenceudvikling

Fokus på barnets kommunikative og sproglige udvikling i den tidlige indsats

Essentielle livskompetencer (Center for Child Development, Harvard University)

Tidlige sproglige vanskeligheder disponerer til

Højere forekomst af psykosociale

vanskeligheder

Lavere arbejdsmarkedstilknytning

Højere forekomst af psykiatriske diagnoser

Tidlige vanskeligheder har det med at ‘forblive’. De transformerer sig… kommunikation/samspil, sprog –læsning – faglighed - uddannelse

Tidlig indsats – et historisk blik på forskningen

Tidlig indsats eller

vent-og-se

One Size fits alle eller specifikke del-indsatser

Stort individfokus på barnet

Helhedsorienterede indsatser

Fokus på

1. Omsættelighed og krav

2. Lokal relevans (kontekst og målgruppe)

3. Forældre, dagtilbud og nærmiljøet

Tværfaglig tidlig indsats og fokus på overgange

17

Dagtilbud

Vuggestue/dag-pleje

Børnehave

Skole

Flersprogsteam eller

familieafdeling

0 mdr.

Sundhedspleje

0-3 år

Et forskningseksempel

Den logopædiske rolle i familien

Logopædisk

1:1 intervention

Sprogindsatser i Dagtilbud

Læringsmiljøer af høj kvalitet

19

VIPP-indsatsen i en dansk kontekst: Hvordan understøttes den kommunikative udvikling i familien?

Forskningsrådet:

Væver Skovgaard, Rod og Thomsen (2019-22)

KU-Psykologi

Forældres viden om udvikling

• Although a number of studies have recently been initiated to examine mothers’ knowledge about child development in relation to cultural differences (Bornstein & Cote, 2003; Ertem et al., 2007; Reich, 2005; Ribas & Bornstein, 2005), they have focused, almost exclusively.

SupportiveParenting

3. The single most common factor for children who develop resilience is at least one stable and committed relationship with a supportive parent, caregiver, or other adult.

facilitating supportive adult-child relationships;

building a sense of self-efficacy and perceived control;

providing opportunities to strengthen adaptive skills and self-regulatory capacities; and

mobilizing sources of faith, hope, and cultural traditions.

Responsive kommunikative

relationer

1. Understøtte responsive vedvarende relationer med omsorgspersoner

• Undgå kortsigtede indsatser, programmer som barn & familie måske alligevel ikke deltager regelmæssigt i pga. ustabile tilknytninger, manglende kontekst

2. Etabler udviklings- og læringsrum i sundhedspleje, dagtilbud og indskoling, som tilbyder forældrene stabile relationer med fagprofessionelle og relevante krav

• Undgå ‘try this at home’ eller ‘det ville være godt med højtlæsning for dit barn’

Forældre til børn, der scorer under 50% percentil i 3-års vurdering.

Hun er ved at lære dansk, men har ikke tidligere kunne tale med sin søn, da han kun taler det danske, han lærer fra børnehaven og sin far. Nu kan de bedre tale sammen og hun har fået idéer til hvad de kan tale

om, og hvordan hun kan bringe lidt af Marokko med til Danmark 😊 ”I think the SMS’er is better than I expected. Because almost every sms is a new idea for me. For example I take my son to the mirror and say: ”Se, vi ligner hinanden.” (laughing). Or I now show my son pictures of my family to let him know that I have a father in Morocco. This is my favourite. Because my son doesn’t know my family. So that is really important and fun to do for me! Then I say: ”Se, det er min mor”. And he says, very suprised: ”Er det din moaar?” Because he can’t remember my family, but then from seeing the pictures he knows that I also have a mother, I have a father and a sister. One time we laughed a lot, because he was thinking that (laughing) my husband is my brother, because they look different on the pictures. (laughing).”

• Er kravene relevante?

• Er indsatserne tydelige?

• Får modtageren glæde af indsatsen (den voksne!)

• TBT har lært mig at være forælder

Rockwool Fonden / Standford Universitet

Kommunikative familieværdier

1. Parental ideas

2. Developmental concepts

Kulturelle forskelle:

1. Asiatiske familiestruktur

2. Vesteuropæiske familiestruktur

3. Mellemøstlige familiestruktur

4. Afrikanske familiestruktur

Det logopædiske bidrag?

• Forskningen fremhæver samtidigt, at tidlig indsats, for at være effektiv og virksom, skal målrettes de behov for viden, vejledning og konkret rådgivning (fx aktivitetsmodellering), som målgruppen, indsatsens rettes i mod, efterspørger og kan identificere sig med.

• For at kunne understøtte udvikling over tid, skal en tidlig indsats med andre ord tilpasses målgruppens kognitive, akademiske og sociale niveau, det skaber motivation, ejerskab og en forståelse af at kunne støtte sit eget barns udvikling.

• Rammer indsatsen for lavt, understøttes familiens og barnets udvikling ikke,

• Rammer indsatsen for højt (kognitive og akademiske tiltag), fx læs 30 minutter for dit barn hver aften, rime/remse osv., risikerer at skabe afstand mellem afsenderens gode intentioner og målgruppens ofte manglende muligheder og færdigheder for at kunne honorere kravene.

Socio-emotionel udvikling og selvregulering kræver sprog!

4. Eksekutive funktioner og selvkontrol/-regulering

Children aren’t born with these skills—they are born with the potential to develop them.

‘Adults can facilitate the development of a child’s executive function skills by establishing routines, modeling social behavior, and creating and maintaining supportive, reliable relationships. It is also important for children to exercise their developing skills through activities that foster creative play and social connection, teach them how to cope with stress, involve vigorous exercise, and over time, provide opportunities for directing their own actions with decreasing adult supervision’.

Winther-Lindqvist og Holm (2019)

1. Styrkelse af den tidlige sundhedsplejefaglige og tværfaglige indsats

2. Tidligere og opfølgende indsats over for børn i ’risiko- eller farezone-familier’

3. Kvalificering af pædagogernes professionelle dømme- og handlekraft

4. Forbedring af overgang fra hjem til vuggestue med særligt fokus på udsatte børn

5. Målrettet indsats og høj kvalitet samt specialiseret kompetenceudvikling

Den logopædiske rolle i sproglæringsmiljøer

Logopædisk

1:1 intervention

Sprogindsatser i Dagtilbud

Læringsmiljøer af høj kvalitet

31

Det handler ikke om materiale-bårne aktiviteter

UDVIKLINGSZONE LÆRINGSAKTIVITET I SAMSPILLET Hvad understøttes?

Prøv også…

Husk!Formelt sprog Nus dit barn med en fjer, en blød klud, et tørklæde.

Beskriv hvad du ser hos barnet: smile, kilde, fryse,

gåsehud

Vis hvordan du reagerer, hvis du gør det

samme på dig selv. Brug din stemme

(ihhhhh, uhhhhh, uhmmm). Funktionelt sprog Brug en masse ansigtsmimik (mund, øjne, kinder).

Brug lyde (i, y, u) som barnet kan fokusere på.

Hold lange pauser. Lad barnet kigge på dit

ansigt og forsøge at efterligne dig. Gentag

dine lyde og mimikker mange gange (15-20

gange)Legeudvikling Lad barnet udforske de genstande du bruger i køkken,

badeværelse osv. Kig på dem sammen. Giv barnet

grydeskeen, tag den tilbage og giv barnet den igen.

Vis hvordan du er optaget af genstanden.

Beskriv med få ord, og brug lyde (nøj, se, din,

min). Gestik og fælles

opmærksomhed

Fasthold dit blik på barnets yndlingslegetøj. Udforsk

det sammen med barnet. Brug få ord, stor, lille, rød,

din, bamse, blød.

Brug de samme ord hver gang I taler

sammen. Vær fokuseret på at I kigger på

hinanden. Lad barnet kigge på dig.

Sid med barnet på knæene. Lav sjove

grimasser. Mange gange. Hold pause mens

du gør det; og nyd de små tegn på at barnet

forsøger at efterligne dig.

Lær dit barn at række tungen ud, at lukke et-

to øjne osv. ved at barnet kigger på dig og

efteraber. Kognition Læg barnet på maven. Brug en lille klokke/rangle/glas

cirka 30 centimeter fra barnet (foran barnet). Hjælp

barnet til at finde lyden, opdage og rette blikket på

lyden. Brug din stemme til at hjælpe barnet: hvor er

lyden? Der var lyden? Nu kommer den igen. Smil og vis

barnet at du kan lide lyden.

Læg dig gerne på maven foran barnet. Så

han/hun meget tydeligt kan se dit ansigt og

din blikretning.

Relationel og social udvikling Lad dit barn røre ved din mund og dine læber. Lad

ham/hende udforske dine læber. Sig noget (ord, lyde).

Smask, syng en lyd.

Gør det samme på barnets mund. Udforsk

langsomt, hvad læber, tunge og spyttet kan.

Den logopædiske rolle i Dagtilbuddets sproglæringsmiljøer

Logopædisk

1:1 intervention

Sprogindsatser i Dagtilbud

Læringsmiljøer af høj kvalitet

33

Sådan lærer børn: Sprogpædagogisk Både-Og

Logopædisk

1:1 intervention

Sprogindsatser i dagtilbud

Læringsmiljøer af høj kvalitet

34

At ramme sprogligt niveau: Ved pædagoger hvordan?

35

Sprogpædagogisk kvalitet (Thomsen & Clausen, 2009; Thomsen, 2015)

36

• Det herskende sprogsyn

• Viden om børns læringsprocesser

• Viden om børns udviklingsprocesser over tid

• Viden om ‘tegn på vanskeligheder’ & ‘tegn på læring/udvikling’

Strukturkvalitet

• Programteori (hvad vil vi gerne, at de lærer ‘sprogligt’)

• Viden om at ‘veksle’ teori til (sprog)pædagogiske aktiviteter

• Læringsaktiviteter (målsatte, progressive, udviklingsrelevante)Indholdskvalitet

• Pædagogernes forståelse af sprogets funktion, rolle

• Motivation til at ‘arbejde med læring i sproget’

• Det sproglige samspil mellem barn/børn/voksen/voksne

• Understøttelse af relationer, selvkontrol, fleksibilitet og tænkning

Proceskvalitet

Den sprogpædagogiske adfærd

Video-testen

• hvad vil du gerne se, hvad skal alle kunne se?

Hvad betyder det for mig?

• Har det her noget med mig at gøre?

• Nåh, jamen det gør jeg jo i forvejen

No-bull-shitt testen

• Giv mig et konkret eksempel

• Call to action: jeg skal umiddelbart kunne gøre ‘forandringen’

Aktionslæringsforløb med SLP-coaching

Pianta et al. 2017”Teachers to improuve the quality and impact of early learning programs”

• Forløb på flere måneder, hvor personalet gennemgår relevante sprogteknikker, interaktioner og strategier.

• Personalet sætter et mål og modtager løbende feed back på deres øve-baner fra SLT/SLP

• Fokus på:• Interaktionen • Kommunikation og sproglig udveksling i interaktionen

Logopædiske faglighed skal understøtte implementeringen af Viden om børns (sprog)udvikling

Når voksne lærer nyt…

1. Medarbejdernes læring:

Ingen viden

Få videnØve sig i viden…

Forbinde viden og praksis

Lære andre om sin viden

Når voksne lærer nyt…

Medarbejdernes læring –sammen med børnene

Ingen viden

Få videnØve sig i viden…

Forbinde viden og praksis

Lære andre om sin viden

SprogTrappen 1 & 2