1

REFERAT

Møde: SAMF Akademisk Råd Mødedato og tidspunkt: 23. april 2020 kl. 12.30-15.30 Sted: Microsoft Teams Til stede: Martin Lemberg-Pedersen, Christian Juel Nicolajsen, Helene Pristed Nielsen, Trine Schultz, Rasmus Antoft, Jette Winther, Søren Kristiansen, Mogens Ove Madsen, Christian Richter Østergaard, Marianne Høgsbro, Tommy Kloster Duch Eriksen, Jette Kollerup Bangsø, Anders Ulrik Thysted, Malene Gram, Maria Appel Nissen, Michelle Cederstrøm Christensen, Thomas Borup Kristensen, Søren Dosenrode, Marie Louise Gram (referent)

Sagsfremstilling 1. Godkendelse af dagsorden

Det indstilles, at dagsordenen godkendes. Da Rasmus Antoft skal forlade mødet 14.30, byttes der rundt på punkterne om Business School og PBL i studieordningerne. Med denne ændring godkendes dagsordenen.

2. Referat fra seneste møde til orientering

Bilag 1: Referat fra AR-SAMF møde den 6. februar 2020 Trine Schultz meddeler, at hun selv har påtaget sig rollen som ARs repræsentant i ULD.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Fibigerstræde 5 9220 Aalborg Øst

Sagsbehandler: Marie Louise Gram Dato: 03.04.20 Sagsnr.: 2020-014-01468

2

3. Drøftelse af konsekvenser af covid-19 Covid-19 har på meget kort tid ændret arbejds- og studiebetingelser på AAU. Dekanen indleder med en kort gennemgang af, hvilken be-tydning covid-19 har på SAMF, og derefter drøftes eventuelle udfordringer og spørgsmål fra rådet og de studerende. Indstilling: Det indstilles, at Akademisk Råd drøfter de ændringer og udfordringer, covid-19 har medført på fakultetet Drøftelse: Dekanen indleder punktet med en orientering om, hvordan covid-19 har påvirket hverdagen på fakultetet: Efter nedlukningen af AAU har der naturligt nok været stort fokus på digitalisering af undervisningen. For nogen var det i forvejen meget interessant at arbejde digitalt med undervisning, andre er ikke lige så begejstrede, men alle har gjort det. Både undervisere og studerende har nu erfaringer med noget, der fungerer rigtig godt, og andet der ikke fungerer optimalt. De tilbagemeldinger dekanatet har modtaget, er meget blandede. Alle gør en stor indsats, og dette gør, at vi kommer godt igennem dette semester. Det gælder også eksamenerne, som ligeledes skal foregå digitalt.

Der er ingen tvivl om, at den meget hurtige digitalisering af undervisningen har påvirket kvaliteten. Men der ér undervisning, og det er ret begrænset, hvad der er blevet aflyst. Der er netop gennemført en survey blandt de studerende. Data herfra skal vi kigge på og drage erfaringer fra. Vedr. forskning og forskningsprojekter har vi kigget på, om der er forskning, der går i stå. Dette er specielt kritisk ved den eksternt finansie-rede forskning, hvor der er deadlines og leveringer, der skal overholdes. Derudover kan der være forskere, der oplever udfordringer med dataindsamlinger, der ikke kan gennemføres som planlagt. Dette ser dog ikke ud til at være så slemt, som vi kunne have frygtet. Der er nogle steder, det halter lidt efter, og dette samler vi op på. Mange fonde har heldigvis åbnet op for mulighed for udskydelse af deadlines. Der er PhD-studerende og postdocs, der har nogle deadlines, hvor de skal være færdige. Disse yngre forskere har også ofte små børn, hvilket er en ekstra udfordring i denne tid. Her har vi bedt institutledere kigge på, hvem der er udfordret, og hvordan dette kan løses. Al administration foregår pt. digitalt. Dette er nyt for alle, og der er også pres på her. Indtrykket er, at opgaverne bliver løst, så godt de kan, inden for de rammer der er. Der er nogle ting, vi ikke har haft så meget fokus på på fakultetet i denne periode: Planlagte SAMF talks er blevet udskudt og arbejdet med verdensmålene har været nedprioriteret. Dette vil vi til at tage fat på nu. Der er medarbejdere og studerende, der trives rigtig godt i denne nye hverdag. Men der er også folk, der ikke trives. Dette er vi opmærk-somme på. Der er også fokus på trivslen blandt de studerende. Vi vil gerne have studerende, der har det godt og er motiverede, og som går til eksamen til sommer. Ift. trivsel kan vi se, at der sker en masse socialt både mellem studerende og medarbejdere online.

3

Vedr. fakultetets økonomi er udgangspunktet, at det går fint med de indtægtsgivende kerneaktiviteter. Der er dog nogle udfordringer: Den største er på EVU-området. 2/3 af de studerende på fakultetets EVU er potentielt en del af akutberedskabet i den offentlige sektor, og der-for har en del af disse studerende udfordringer med at færdiggøre eksamener og opgaver op til sommerferien. Derudover er der mulighed for, at de ikke starter op igen til efteråret. Når virksomhederne bliver presset økonomisk, er der også en risiko for, at de ikke budgetterer med kompetenceudvikling i den kommende tid. På forskningssiden går det fint indtil videre, der er også kommet nye bevillinger hjem i rela-tion til covid-19. Det er en udfordring ift., om de studerende går til eksamen til sommer, og om de består. Måske vil nogen lade sig dumpe, for at få en fysisk reeksamen? Dette er dog umiddelbart ikke muligt, da dispensationen vedr. digitale eksamener indtil videre er indtil 1. september. En reeksamen vil derfor også blive afholdt digitalt. SK supplerer med info om, at de aktiviteter på forskningsområdet, der ser pressede ud, er internationale projekter og netværk, som er ud-fordret af, at man ikke kan rejse mellem lande. Derudover har en række fonde lavet særcalls vedr. covid19. Her har SAMF budt ret godt ind med ca. 20 ansøgninger til forskningsråd og private fonde. Drøftelse:

• Der spørges til adgang til bygninger. RA fortæller, at der bliver åbnet op for adgang til bygninger mandag, onsdag og fredag i den kommende uge.

• Dekanen opfordrer til, at man ikke udskyder alle arrangementer til efteråret, men i stedet overvejer, om en del kan aflyses. Vi ved endnu ikke, hvordan efteråret kommer til at se ud, og kalenderne er allerede nu meget proppede i efteråret pga. udskudte arrange-menter. Vedr. forskning:

• Det er gået ud over forskningen, at undervisningen har haft så meget fokus i denne periode. Medarbejderen bruger mere tid på f.eks. vejledning, og dette mindsker tiden til at udarbejde forskningsansøgninger. Konsekvensen af dette vil vi først se senere.

• Der er udfordringer for de forskere, der har planlagt kvalitative feltstudier. Derudover kan det være, at adgangen til nogle af de cases, man arbejder med, bliver lukket, da f.eks. kommuner nok er meget pressede, når samfundet lukker op igen.

• Online PhD-forsvar har fungeret rigtig fint. Dekanatet vil i samarbejde med PhD-skolelederen undersøge, om der er nogle mulighe-der for at åbne op for et bredere publikum digitalt, så man kører fysisk og digital opkobling samtidigt. Vedr. uddannelse:

• Generelt er oplevelsen blandt rådets medlemmer positiv ift. brugen af de digitale hjælpemidler til undervisning og vejledning. Det kræver dog meget af alle at gennemføre undervisningen på denne måde.

• Der spørges til mulighed for at give dispensation til at bytte om på 9. og 10. semester, da mange studerende føler sig usikre på udlandsophold og praktik. MG svarer, at der desværre ikke er specielt gode erfaringer med, at de studerende skriver speciale på 9. semester. En stor del bliver ikke færdige til tiden.

• I den gennemførte survey blandt de studerende kan man se, at mange studerende har måtte kassere dele af projekter, fordi man ikke kan gennemføre dem som planlagt. Der opfordres derfor til, at man giver dispensation for afleveringsfrister. Til dette svarer MG, at Covid-19 fra ministeriets side ikke ses som en grund til at udskyde afleveringsfrister, og at de enkelte studerende må drøfte udfordringerne med studienævnsformanden. Derudover gælder det om at bruge vejlederen til at få ændret projektet, så det giver mening inden for tidsrammen.

4

• Der er bekymring for de digitale eksamener, der skal afholdes op mod sommerferien. Det bliver et hårdt forløb at være i som stude-rende og medarbejdere.

• Der er mange studerende på fakultetet, som har ekstra udfordringer i denne tid. Dette kan være ift. manglende motivation og mid-ler. Specielt ift. powerpoints med lyd har det for nogle studerende været en udfordring at få nok ud af undervisningen, og de har måtte supplere med indkøbte bøger.

• Ift. internationale studerende er det en stor udfordring, hvis disse ikke kan komme ind i landet til studiestart. Flere uddannelser har rigtig mange internationale studerende. Pt. er dette dog ikke noget, AAU kan gøre så meget for at påvirke. MG fortæller, at DSUR skal drøfte netop dette snarest.

• Nogle danske universiteter har valgt at aflyse den store studiestart til september. AAUs rektor afventer udmeldinger fra statsmini-steren omkring den 10. maj, før han melder noget ud.

Dekanen afslutter punktet med at orientere om, at brugen af digital undervisning er noget, man på fakultetet vil se nærmere på i den kommende tid. Hvordan kan vi arbejde med området i fremtiden, også når vi er tilbage til en normal hverdag igen? Kvalitet, variation og fleksibilitet bliver tre nøgleord.

PAUSE

4. Ledelsesmæssig prioritering af uddannelses- og basisforskningsmidler – 5+5 midler Som led i AAUs budgetprincipper fordeles 5 % af uddannelsesrammen og 5 % af basisforskningsmidlerne efter en ledelsesmæssig priori-tering. Prioritering af midlerne sker i en strategisk dialog mellem rektoratet og lederkredsen på de enkelte fakulteter og bruges til at under-støtte kerneaktiviteter, der hvor der er behov for særligt fokus. Fakultetet har netop fremsendt en afrapportering på aftalen om ledelsesmæssig prioritering af uddannelses- og basisforskningsmidler for 2019 (bilag 2). Ledelsesmæssige prioriteringer 2021 Dekanatet har fra rektoratet modtaget vedlagte brev om ledelsesmæssig prioritering af 2*5% midler for budgetåret 2021 (bilag 3). Af brevet fremgår de temaer, som rektoratet beder fakultetet om at prioritere i det kommende budgetår. Rektoratets temaer supplerer de temaer, som fakultetet selv ønsker at prioritere i en aftale for budgetåret 2021. Fakultetsledelsen har besluttet, at supplere rektoratets temaer med temaet ’Digitalisering’. Et udkast til beskrivelse at temaerne er vedlagt i bilag 4. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet svarer 2*5% midlerne i 2021 til 11,5 mio. kr. til uddannelse og 6,5 mio. kr. til forskning. Beløbene vil blive genberegnet i forbindelse med finanslov 2021 og er først endelig kendt med godkendt tillægsbevillingslov.

Bilag 2: Afrapportering på aftalen om ledelsesmæssig prioritering af uddannelses- og basisforskningsmidler for 2019 Bilag 3: Brev fra rektorat vedr. ledelsesmæssige prioritering af uddannelses- og basisforskningsmidler for 2021 Bilag 4: Udkast til ledelsesmæssig prioritering af uddannelses- og basisforskningsmidler for 2021

5

Indstilling Det indstilles at AR:

• tager afrapporteringen for 2019 til efterretning • drøfter ideer til konkrete initiativer under de opstillede temaer for 2021

Dekanen indleder punktet med at fortælle, at man ved den første 5+5 % aftale forsøgte at understøtte initiativer, man allerede arbejdede med på institutterne eller vidste, man skulle arbejde med i nærmeste fremtid. Ved den nye aftale for 2021 har rektoratet valgt nogle temaer, de synes, SAMF skal arbejde med i det kommende år. Dekanatets tilgang er den samme: De vil gerne have temaer med i aftalen, SAMF alligevel ville arbejde med. De temaer, der er udstukket rektoratet, er nogle, der allerede har fokus på SAMF. Ud over punkterne fra rekto-ratet, har dekanatet selv tilføjet et punkt vedr. digitalisering, da dette er et fokusområde på SAMF. Der laves en ny aftale om 5+5 % midler hvert år, men mange strategiske indsatser på fakultetet løber over flere år. Derfor er flere af tema-erne gengangere. Der opereres i udkastet med fem temaer, men det er ikke givet, at alle institutter skal finansiere alle indsatser. Der kan være forskel på, hvilke temaer hvert institut er involveret i og vægter. Udkastet er blevet drøftet i dekanat og fakultetsledelse. Nu skal det forbi AR og FSU, og så laves den endelige afrunding i fakultetsledel-sen. Drøftelse:

• Det påpeges, at en vigtig nøgle til at nedbringe dimittendledighed er samarbejde med virksomheder og offentlige organisationer. Dette kunne man arbejde mere med på fakultetet.

• I den rapport der blev lavet til ULD i 2017, så man på medarbejdersammensætning og lavede en survey omkring internationale medarbejdere. Her viste det sig, at SAMFs problem ikke nødvendigvis ligger ift. rekruttering af internationale medarbejdere, men i fastholdelsen af disse. Her kan man f.eks. se på sprogpolitikken og sørge for at inddrage de internationale medarbejdere i råd/nævn mv. Der er en udfordring med medarbejdere, der selv efter lang tid på AAU ikke kan tale og forstå dansk.

• Dekanen bliver bedt om at uddybe, at der ift. Business School står, at der skal være samarbejde med det tekniske og naturviden-skabelige fakultet. Dekanen forklarer, at både TECH og ENG ser nogle muligheder for samarbejde, da det er vigtigt, at deres inge-niører får forretningsforståelse. Et øget samarbejde med TECH og ENG øger også muligheden for at få adgang til nogle af de virk-somheder, disse fakulteter samarbejder med. Det påpeges i sammenhæng med dette, at de studerende på Økonomi og Ledelse også kan have gavn at tekniske fag.

• Der spørges til, hvordan midlerne fordeles mellem institutterne. Dekanen forklarer, at midlerne i princippet placeres hos dekanen, som så kan fordele dem ud fra den plan, der er udarbejdet i samarbejde med rektoratet. På SAMF har vi dog valgt, at der er nogle fælles fakultetsindsatser, som alle betaler til, f.eks. CALISS. Derudover spørger vi institutterne, hvordan de arbejder med de ud-valgte temaer, og så bruger institutterne egne midler. Der flyttes dermed i udgangspunktet ikke midler mellem institutterne. AR bakker op om denne måde at håndtere 5+5 % midlerne på.

• Ift. revitalisering og videreførelse af talentprogrammet forklarer SK, at der ikke har været optag i programmet i de seneste år pga. fakultetets økonomiske situation. Det er dog planen, at der igen i 2021 skal være et optag i programmet, og dette vil ske med en række ændringer i programmet, bl.a. tilknyttes en international mentor til hver deltager.

6

5. PBL i studieordninger På et møde i Akademisk Råd i efteråret 2019 blev der efterspurgt en status på, hvordan processen med at inddrage PBL i studieordnin-gerne på SAMF er gået. Prodekan for uddannelse Malene Gram giver en mundtlig orientering.

Indstilling: Det indstilles, at Akademisk Råd tager orienteringen til efterretning Prodekan for uddannelse Malene Gram orienterer. Se vedlagte skriftlige orientering.

Drøftelse:

• PBL er meget nyttigt for de udenlandske studerende, når de har fået arbejdsmetoderne ind under huden. • Arbejdet med at få PBL ind i studieordningerne har været med til at tydeliggøre for de studerende, hvad PBL er, og at det ikke kun

handler om projektarbejde, om også den måde, der undervises på. • Arbejdet med PBL læringsmålene har gjort underviserne mere bevidste og tydelige på de forskellige punkter. Dette har medført, at

det er lettere for underviserne at forklare PBL for de studerende. • Der spørges til processen frem mod 2023. MG fortæller at PBL Akademiet vil kigge på mønstre, fællestræk og gode eksempler.

Der skal laves et setup for, hvordan man kan evaluere, om det har haft en effekt at skrive PBL-læringsmål ind i studieordningerne.

6. Orientering om etablering af Aalborg Business School Dekanen orienterer om arbejdet med etablering af Business School i regi af Institut for Økonomi og Ledelse. Indstilling: Det indstilles, at Akademisk Råd tager orienteringen til efterretning Dekanen orienterer om, at AAUBS etableres pr. 1. september 2020, se vedlagte slides for mere information. Drøftelse:

• Der spørges ind til, om man kan leve op til de store ambitioner, når der bliver færre studerende på instituttet. Dekanen svarer, at man arbejder på at sikre, at de studerende bliver på AAU og tager kandidaten også. Derudover er de lavere studentertal taget med ind i budgetterne.

• Der påpeges en udfordring ved, at der rekrutteres en række internationale forskere, når man ikke må have ret mange internatio-nale studerende.

• Dekanen fortæller, at en af tankerne bag det øgede samarbejde med TECH og ENG er, at AAU her kan gøre noget, man ikke gør på landets øvrige business schools.

7

7. Opdatering af forretningsorden Akademisk Råd har indtil nu, jf. forretningsordenen, delegeret kompetencen til at nedsætte bedømmelsesudvalg samt tildele ph.d.-grader til dekanen i sommerferieperioden (1. juli – 15. august). Rektorsekretariatets jurister har dog bedt Akademisk Råd ændre forretningsorde-nen, da kompetencen til at tildele ph.d.-grader ikke kan delegeres. Nedsættelse af bedømmelsesudvalg kan fortsat delegeres til dekanen, dog ikke i en fast delegation, men ’i særlige tilfælde’. Dette betyder ifølge juristerne i praksis, at Rådet hvert år inden sommerferien skal træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at delegere kompetencen i den kommende sommerperiode. På baggrund af juristernes anbefaling til ændringer er et forslag til opdateret forretningsorden udarbejdet, se bilag 5. Aalborg Universitets standardforretningsorden for kollegiale organer (https://www.haandbog.aau.dk/dokument/?contentId=344878) vil i 2020 gennemgå en større opdatering. Derfor vil der i denne omgang kun blive set på den nødvendige ændring ift. delegation, hvorimod en større gennemgang af den samlede forretningsorden for AR vil blive gennemført, når den opdaterede standardforretningsorden foreligger. Indstilling: Det indstilles, at Rådet godkender de foreslåede ændringer. Bilag 5: Udkast til revideret forretningsorden TS orienterer om, at ARs forretningsorden er forældet på flere punkter. Det samme er AAUs standardforretningsorden, og der er en proces i gang ift. opdatering af standardforretningsordenen netop nu. Derfor venter vi med en større ændring af ARs forretningsorden, til den nye standardforretningsorden foreligger. Der er dog en ulovlig delegation i ARs forretningsorden, som er nødt til at blive ændret med det samme. AR bakker op om den foreslåede ændring i ARs forretningsorden.

8. Forskningsfrihed Der har af flere omgange været italesat et ønske om en temadrøftelse i Rådet om forskningsfrihed. Senest i forbindelse med drøftelsen af kodeks for god forskningsledelse på mødet den 6. februar. Til at forberede en kommende drøftelse foreslås det, at der nedsættes en ar-bejdsgruppe, som forbereder drøftelsen, herunder overvejer og inviterer en eventuel oplægsholder udefra. Indstilling: Det indstilles at Rådet nedsætter en gruppe, der forbereder en temadrøftelse om forskningsfrihed til et kommende møde Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Mogens Rüdiger, Søren Dosenrode og Maria Appel Nissen.

8

9. Status på 4+4 ordningen Der blev på mødet i Akademisk Råd den 10. december 2019 efterspurgt en status på fakultetets brug og erfaringer med 4+4 ordningen. Dekanen giver en status på ordningen.

Indstilling: Det indstilles, at Rådet tager orienteringen til efterretning Bilag 6: Status på 4+4 ordningen på SAMF Da dekanen har været nødt til at forlade mødet, orienterer prodekan for forskning om 4+4 ordningen. Der er igangsat to 4+4 forløb på ØL og PS, og der er lavet en miniundersøgelse af, hvordan de pågældende PhD-studerende har oplevet at være en del af ordningen. Oplevelserne er blandede. På den ene side siger de studerende, at det har frigjort lidt mere tid til faglig fordy-belse, men der har også vist sig en række udfordringer. Disse har bl.a. været ansættelsestekniske, at studiesystemet ikke har været gearet til modellen, der har været en udfordring ift. at benytte forskning fra del A i del B mv. Dvs. systemet har nok ikke været godt nok gearet til håndtere studerende under denne ordning. Forløbene på SAMF har været gennemført som en forsøgsordning, for at prøve modellen af. PhD-skolens anbefaling er, at denne ordning ikke er noget, vi arbejder videre med. Drøftelse:

• Der bliver spurgt til, hvordan kendskabet til ordningen er bredt ud blandt de studerende. MG svarere, at da man på SAMF ikke har særlig mange PhD-stillinger, er det svært at gøre en stor indsats for at udbrede kendskabet til ordningen.

• Det er vigtigt, at vi ikke kun ser på, om det administrativt er bøvlet. Hvis de PhD-studerende fagligt får noget ud af ordningen, må det tekniske ikke stå i vejen. Her er en række medlemmer af AR enige om, at man fagligt godt kan få det samme ud af nogle andre modeller, hvor man inddrager de studerende i et forskningsnært praktikforløb i forskningsgruppen. Der er desuden en række af de administrative udfordringer, der ikke kan løses internt på AAU, da det er styret af bekendtgørelser.

• Der spørges til, hvordan de studerende til disse forløb er udvalgt. SK svarer, at det er sket på samme måde, som ved andre PhD-studerende.

SK runder punktet af ved at sige, at de praktiske og administrative udfordringer ved denne ordning gør, at han er forbeholden overfor, at SAMF skal arbejde videre af denne vej. Dette holdt op imod, at vi ikke opnår en større faglig gevinst ved ordningen, end vi kan få på andre måder.

10. Eventuelt

• Der spørges ind til, hvordan det går med de skriftlige høringer fra HR. MLG fortæller, at hun én gang er blevet kontaktet af HR, fordi der ikke var kommet tilbagemeldinger nok retur fra AR. Her sendte HR en rykker til medlemmerne. I sammenhæng til høringerne bliver der spurgt til, om bedømmelsesudvalgene bliver screenet, inden de udsendes til AR, så der ikke kommer høringer ud uden en skriftlig

9

forklaring, hvis begge køn ikke er repræsenteret. JKB svarer, at institutterne bør lave den skriftlige forklaring hver gang, og at HR bør lave denne screening. I relation til de skriftlige høringer er der en undren over, at der nogen gange er stillingsopslag, der kun foreligger på dansk, uden en tydelig forklaring på hvorfor. Disse punkter kan drøftes med HR, der deltager på det kommende AR-møde

29‐04‐2020

1

AAUBS –AALBORG UNIVERSITY BUSINESS

SCHOOL

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

RASMUS ANTOFT

DEKAN

Hvorfor en International Business School på AAU?

Det er ambitionen, at AAUBS skal bidrage til realisering af en fælles vision om udvikling af erhvervslivet.

- Sikre relevant og højt fagligt kvalificeret arbejdskraft med et globalt udsyn

- Tæt samarbejde mellem AAUBS forskningsmiljøer, uddannelser og virksomheder (triple helix/quatro helix) med henblik på at skabe bæredygtig vækst.

- Understøtte et fortsat fokus på iværksætteri og udvikling af SMV’er

- Bidrage til at løse komplekse problemstillinger i tværfagligt samarbejde med tekniske og naturvidenskabelige fagområder til gavn for erhvervslivet.

- Tiltrække dygtige studerende og de bedste forskere både nationalt og internationalt. Væsentligt grundlag for at realisere ambitionen.

29‐04‐2020

2

Særkender ved AAUBS

Aalborg University Business School skaber værdi for erhvervelivet og samfundet gennem forskning, uddannelse og erhvervssamarbejde. Vi leverer ny viden til tiden, løser konkrete problemer for erhvervslivet og klæder virksomhedsledere på til at skabe intelligente og bæredygtige virksomhedsløsninger.

• PBL – Problembaseret Læring er den pædagogiske tilgang for både uddannelse og modellen for samarbejde mellem forskere, studerende og virksomheder. AAUBS arbejder med autentiske/ virkelige problemer, hvis løsninger er relevante for samfundet/erhvervslivet og forskningsverdenen.

• University/industry collaboration (UIC) er en grundlæggende driver for AAUBS’ aktiviteter. Det problembaserede samarbejde mellem AAUBS og erhvervslivet skaber udvikling af virksomheder, ny forskning med relevans for de erhvervsøkonomiske uddannelser.

• Tværfaglighed – NY, MEN VIGTIG

Fra Institut til Business School

Kvalitetsløft på uddannelsessiden:

• Nye cand. merc. linjer i finansiering og marketing

• Færre men bedre rustede studerende på BA uddannelserne

• Business og IT uddannelse i samarbejde med Tech fakultetet.

Uddannelser er baseret på PBL, praksisnærhed og globalt udsyn

Kommende tiltag:

• Engineering og Business uddannelse i samarbejde med ENG

• Dialog med HUM og SUND.

29‐04‐2020

3

Efter- og videreuddannelse

• Fortsat udbud af HD-undervisning på højt niveau

• Et solidt dansk MBA-program

• Det er instituttets vision at styrke relationerne til erhvervslivet ved at arbejde med udviklingen af nye programmer, som fordrer en mere fleksibel og kontinuerlig relation, eksempelvis

• livslange executive forløb i ledelse

• forløb i fremtidens kompetencer, herunder visionary leadership

• bestyrelsesprogram og andre målrettede lederuddannelsesprogrammer

• Netværksaktiviteter for Erhvervslivet.

Fokus på kommercialisering, forretningsudvikling og talentudvikling

• AAUBS har et særligt fokus på at skabe forretning rundt om ny teknologi, samt at skabe kommercialisering og bæredygtig vækst

• AAUBS sikrer, at universitetets innovationsaktiviteter har en stærk forskningsmæssig forankring

• AAUBS sikrer, at universitetets brede undervisningsprogrammer i entrepreneurship/intrepreneurship, kommercialisering og forretningsudvikling har en stærk faglig forankring

• AAUBS er det bedste sted for talenter inden for business til at starte karrieren. Talentarbejdet, karriereplanlægning og adgang til virksomheder skal tiltrække den internationale talentmasse

29‐04‐2020

4

International akkreditering

• Der arbejdes målrettet mod opnåelse af international akkreditering for Business Schools

• Styrkelse af undervisningskvalitet, herunder en strategisk satsning på digitalisering og et kompetenceløft til deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP)

• CRM-system til systematisering af erhvervsrelationer, alumner og internationale aftaler – krav i akkrediteringer

• Tilvejebringelse af kritisk masse inden for områderne finansiering, marketing og regnskab – International rekruttering

• Er blevet optaget i et internationalt Ph.d. Program (EDAMBA) på businessområdet. Et program med internationalt anerkendte Business Schools.

PBL-læringsmål i alle studieordninger på AAU Som led i universitetets strategi blev der med et kick-off seminar i august 2018 igangsat en proces med at integrere eksplicitte PBL-læringsmål i alle studieordninger på AAU med virkning fra 1. september 2020. Alle studienævn skulle have de nye studieordninger færdige senest 1. november 2019. Målet er, at alle studieordninger på AAU fremover ekspliciterer den gradvise opbygning af de PBL-kompetencer, som de studerende opnår igennem deres studie i samspil med uddannelsens specifikke faglighed og praksis. Arbejdet er løbende understøttet af tværfakultære workshops faciliteret af PBL Akademiet med fokus på sparring og videndeling på tværs. Der er afholdt workshops i november 2018, februar 2019 og juni 2019. Som en del af processen er der herudover iværksat decentrale initiativer og lokale arbejdsgrupper på fakulteterne. På SAMF har flere studienævn bl.a. været i dialog med aftagerpanelet og enkelte med universitetsmiljøer uden for Danmark. Derudover er arbejdet løbende drøftet på møder mellem studienævnsformænd og studieledere. Midtvejsstatus Der blev gjort midtvejsstatus i marts-april 2019, som blev forelagt Det Strategiske Uddannelsesråd. På SAMF blev følgende udfordringer fremhævet:

• Fakultetets masteruddannelser havde en særlig udfordring med på den ene side at sikre fleksible uddannelser, hvor modulerne kan sammensættes efter de studerendes ønsker og behov og på den anden side sikre progression i PBL-læringsmålene. Denne udfordring er løst gennem en introduktion til PBL på det obligatoriske grundmodul, som der efterfølgende arbejdes videre med i de skriftlige opgaver på de øvrige moduler - navnligt på det afsluttende mastermodul.

• Socialrådgiveruddannelsen på AAU kunne ikke umiddelbart indskrive PBL-læringsmål i

uddannelsens obligatoriske moduler, da uddannelsen består af en fælles-studieordning, der er ens for alle institutioner, der udbyder uddannelsen.

• På kandidatuddannelsen i Internationale Forhold har de mange internationale studerende, som

kommer med vidt forskellige baggrunde – nogle har taget deres bachelor på AAU, andre kommer fra helt anderledes uddannelsessystemer. At der er tale om en kandidatuddannelse betyder også, at de studerende kun er på campus i et år, før de tager på udlandsophold/i praktik og derefter ofte skriver speciale uden at vende tilbage til Danmark. Det betyder, at der skulle tænkes kreativt for at få PBL-progression integreret i studieordningen.

• Flere studienævn bemærkede også en generel udfordring i forhold til udprøvning, herunder hvordan

det sikres, at særligt eksterne censorer er klædt på til at håndtere de nye PBL-læringsmål. Denne udfordring er dog ikke ny.

Fællestræk på tværs af AAU Med henblik på at sikre nogle grundlæggende fællestræk – som bygger videre på de fælles grundprincipper for problem- og projektbaseret læring på AAU – og samtidig giver en vis kvalitet i de lokalt formulerede PBL-læringsmål på universitetet, besluttede Det Strategiske Uddannelsesråd i forbindelse med den forelagte midtvejsstatus, at alle studieordninger på AAU skal inkludere PBL-læringsmål inden for hver af nedenstående fire PBL-kompetencefelter, som er formuleret af PBL Akademiet. Et problembaseret studie på AAU skal således søge at give den studerende PBL-kompetencer inden for hver af nedenstående fire kompetencefelter:

1. Problemorienterede kompetencer, herunder kompetencer til at kunne identificere, analysere, formulere og behandle autentiske problemer på eksemplarisk vis.

2. Interpersonelle kompetencer, der gør det muligt at arbejde med komplekse problemer og udføre professionel praksis i forskelligartede samarbejdsrelationer.

3. Strukturelle kompetencer med særlig henblik på projektorganisering, da det problembaserede arbejde, i lighed med anden professionel praksis, skal organiseres.

4. Refleksive/meta-kognitive kompetencer, der gør det muligt at reflektere over egen læring og arbejde med udviklingen af egne kompetencer i forbindelse med udførelsen af givne opgaver.

På den enkelte uddannelse sker kompetenceopbygningen i samspil med uddannelsens specifikke praksis. Derfor har arbejdet med udvikling af PBL-læringsmål foregået i tæt tilknytning til den professionelle praksis, som uddannelsens kompetenceprofil retter sig mod. Fx vil betoningen og formuleringen af interpersonelle kompetencer være forskellig, alt efter om det er en læge, en socialrådgiver, en psykolog, en ingeniør eller en gymnasielærer inden for matematik eller tysk, der praktiserer. Ligeledes har de fire kompetencefelter kunnet vægtes forskelligt på tværs af de enkelte uddannelser, og det vil således være forskelligt, hvornår progressionen er mere eller mindre intens på et studie, da dette skal ses i samspil med den samlede progression i uddannelsens kompetenceprofil. Der vil således ikke nødvendigvis være PBL-læringsmål tilknyttet alle moduler på den enkelte uddannelse. Men for at kunne tale om progression skal der som minimum være to ”målepunkter”/læringsmål inden for hvert af de fire kompetencefelter i løbet af et uddannelsesforløb, hvor udviklingen og opbygningen af en given PBL-kompetence udprøves. Opsamling og evaluering PBL Akademiet vil over den næste halve års tid gennemgå og samle op på de indarbejdede PBL-læringsmål i studieordningerne på tværs af universitetet – bl.a. mhp. at identificere mønstre, fællestræk og gode eksempler. Som en del af strategien planlægges desuden en slutevaluering af indsatsen mhp. at vurdere effekten af at have indarbejdet eksplicitte PBL-læringsmål i alle universitetets studieordninger. Evalueringen er læringsorienteret mhp. at kvalificere de indarbejdede PBL-læringsmål i studieordningerne og didaktisk på de enkelte uddannelser. Evalueringen skal herunder undersøge, om de studerende/dimittender, som følge af PBL-læringsmålene, er blevet mere eksplicit bevidste om deres PBL-kompetencer som en del af deres kompetenceprofiler. Evalueringen suppleres desuden så vidt muligt med kvalitative vurderinger af den tilrettelagte proces for arbejdet med lokalt at indarbejde PBL-læringsmål i studieordningerne fra august 2018 til november 2019. Evalueringsarbejdet afsluttes først ultimo 2023, idet evalueringen fordrer et helt studieordningsgennemløb på hhv. 2 år for KA-uddannelser og 3 år for BA-uddannelser.