Tilbud Jammerbugt FINAL · lån og på foreningernes vegne har optaget lån på 2.072.000 kr. Foreningernes tilskud bliver hvert år reduceret med det, ... § der skal være en hurtig

Referat

Underudvalget Økonomiudvalget

17.08.2006 kl. 13:30Mødelokale 1, Brovst Rådhus

Underudvalget Økonomiudvalget 17.08.2006

Punkter på åben møde:

42. Budget 2007. Godkendelse af budgetmateriale - prioriteringskatalog 143. Eftergivelse af rente- og afdragsfrie lån 444. Godkendelse af opkrævningsstrategi mv. 645. Analyse af lærernes tjenestetid 946. Mad og måltidsservice i Jammerbugt Kommune 1147. Delegering og kompetencer til lønforhandling 1348. Overvejelser om justering i administrativ organisering 1649. Fysisk placering af myndighedsafdelingen 1850. Projekt Heides Gård 20

Punkter på lukket møde:


42. Budget 2007. Godkendelse af budgetmateriale - prioriteringskatalog

380/ Arne Kristensen

ResumeGodkendelse af prioriteringskatalog og program for budgetseminar til udsendelse til Sammenlægningsudvalget.

SagsfremstillingØkonomiudvalget godkendte den 22. maj 2006 direktionens forslag til metode og budgetproces for Budget 2007, herunder at der udarbejdes katalog med effektiviserings- og prioriteringsmuligheder i størrelsesordenen 70 mio. kr. som mål på årsbasis – svarende til knap 6 procent af serviceudgifterne eller 4,5 procent af de samlede skattefinansierede driftsudgifter.

Baggrunden for direktionens oplæg er, at der er behov for prioriteringsmuligheder i denne størrelsesorden for at

skabe råderum til anlægsprojekter,-skabe råderum til nye politiske initiativer,-opbygge en nødvendig kassebeholdning, samt -skabe fokus på effektiviseringsgevinster ved kommunefusionen-

Det fremgik af oplægget, at det i 2007 ikke vil være muligt at opnå det samlede økonomiske råderum på 70 mio. kr., idet nogle effektiviseringstiltag først vil kunne iværksættes i løbet af 2007, nogle effektiviseringstiltag vil kræve engangsinvesteringer og nogle effektiviseringstiltag først vil kunne effektueres i løbet af 2007 ved naturlig afgang eller når eventuelt opsagt personale fratræder.

På økonomiudvalgets møde blev det godkendt, at følgende elementer skal indgå og beskrives i materialet til budgetprocessen:

stordrifts- og effektiviseringsfordele-serviceniveaublokke/ressourcemodeller-øvrige prioriteringsblokke/besparelsesblokke/rammebesparelser-

Vedrørende serviceniveaublokke gøres der opmærksom på, at administrationen har udarbejdet en række besparelsesforslag, som i nogle tilfælde vil kunne opfattes som stridende mod allerede trufne politiske beslutninger (eksempelvis antal servicebutikker m.m.). Direktionen har imidlertid fået til opgave at synliggøre mulige serviceniveaublokke.

Økonomiudvalget fik på deres møde den 3. august en overordnet orientering om arbejdet med at udarbejde et prioriteringskatalog til budgetforhandlingerne vedrørende budget 2007. Målet på de 70 mio. kr. er


nået, og det blev aftalt at det samlede prioriteringskatalog udsendes til Økonomiudvalgets medlemmer forud for mødet den 17. august.

I den mellemliggende periode har direktionens prioriteringskataloger for de enkelte politikområder været drøftet i underudvalgene. Underudvalgene har haft spørgsmål og bemærkninger til forslagene, men har i øvrigt taget forslagene til orientering.

Økonomiudvalget skal godkende, at prioriteringskataloget udsendes til Sammenlægningsudvalgets medlemmer som oplæg til budgetseminaret den 1. og 2. september.

Der er endvidere udarbejdet et notat, der beskriver indtægtsforventningerne til 2007. Dette oplæg drøftes ligeledes.

Endelig er der udarbejdet forslag til program for budgetseminaret, som Økonomiudvalget skal drøfte og godkende til udsendelse til Sammenlægningsudvalget.

I den kommende uge vil forvaltningen udarbejde et revideret basisbudget, og det forventes at dette sammen med et økonomisk overblik kan udsendes til Sammenlægningsudvalgets medlemmer den 28. august, så der til prioriteringsseminaret er klarhed over de økonomiske vilkår.

Til budgetseminaret vil der ligeledes foreligge et overblik over modtagne ønsker/behov til budget 2007 og en revideret oversigt over anlægsprojekter.

Den videre tidsplan for budgetprocessen ser således ud:

17. august Økonomiudvalgsmøde – godkendelse af budgetmateriale18. august Høring (1) Ældreråd24. august Budget 2007 – drøftelse af status i MTHSU28. august Høring Handicapråd (evt. senere møde planlægges den 28.8)1. – 2. sept. Budgetseminar7. september Møde mellem MTHSU og økonomiudvalget7. september Økonomiudvalg 1. behandling (mulighed for at fortsætte 14. september)12. september Eventuelt budgetdrøftelser mellem partierne (kl. 18.00 i Aabybro)14. september Økonomiudvalg 1. behandling (evt. fortsat fra den 7. september)15. september Høring (2) Ældreråd19. september Sammenlægningsudvalg 1. behandling22. september Eventuelt budgetdrøftelser mellem partierne (kl. 13.00 i Aabybro)25. september Sidste frist for indlevering af ændringsforslag (kl. 12.00)

Økonomiudvalget kan dog fremsætte ændringsforslag den 3. oktober3. oktober Økonomiudvalg 2. behandling10. oktober Sammenlægningsudvalg 2. behandling

Retsgrundlag


Den kommunale styrelseslov

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget godkender at

forslag til prioriteringskatalog§forslag til indtægtsskøn§forslag til program for budgetseminaret§

udsendes til Sammenlægningsudvalgets medlemmer som oplæg til budgetseminaret den 1. og 2. september.

Bilag:Forslag til program for prioriteringsseminar den 1. og 2 september 2006Indtægter og finansieringPrioriteringskatalog Børne- og KulturudvalgetPrioriteringskatalog OversigtPrioriteringskatalog Social- og SundhedsudvalgetPrioriteringskatalog Teknik- og MiljøudvalgetPrioriteringskatalog Økonomiudvalget

Underudvalget Økonomiudvalget, den 17.08.2006Godkendt

Afbud:Eva Rytter Andersen (A)

Fraværende:

Tilbage til toppen


43. Eftergivelse af rente- og afdragsfrie lån


ResumeStillingtagen til hvorvidt rente- og afdragsfrie lån kan eftergives.

SagsfremstillingPandrup Kommune har besluttet at eftergive rente- og afdragsfrie lån på i alt 155.500 kr. vedrørende Sdr. Saltum Forsamlings- og Kulturhus.

Eftergivelsen af lånene er givet under forudsætning af Sammenlægningsudvalgets godkendelse, idet eftergivelse af lånet vil reducere Jammerbugt Kommunes tilgodehavender. Sammenlægningsudvalgets godkendelse ønskes med baggrund i de godkendte spilleregler for samspil mellem Byråd og Sammenlægningsudvalg.

Eftergivelse har ikke nogen umiddelbar økonomisk betydning for Pandrup Kommune eller for Jammerbugt Kommune, idet udgiften er afholdt i det år, lånet er ydet. Men som nævnt ovenfor, så reduceres Jammerbugt Kommunes tilgodehavender.

Fjerritslev Kommune har tidligere på året (24. maj) besluttet at eftergive et rente- og afdragsfrit lån på 1,8 mio. kr., der blev ydet til Fjerritslev Svømmehal i 1972. Kommunen har søgt rådgivning i Indenrigsministeriet og fået oplyst, at eftergivelse ikke nødvendigvis skal godkendes af Sammenlægningsudvalget. Det skal nævnes, at sagen er forskellig fra Pandrup-sagen, idet lånene til Sdr. Saltum Forsamlings- og Kulturhus skulle indfries, såfremt bygningen blev solgt til andre formål (eksempelvis beboelse eller lignende). Lånet i Fjerritslev Svømmehal har ikke disse betingelser, idet bygningen næppe kan anvendes til andre formål.

Da eftergivelse af enkelte rente- og afdragsfrie lån i kommunerne givet vil have en afsmittende effekt på andre låntagere, der vil søge om eftergivelse af lån, bør Økonomiudvalget tage principiel stilling til, hvorvidt Sammenlægningsudvalget skal behandle sagerne og hvilken holdning Økonomiudvalg/Sammenlægningsudvalg skal have til eftergivelser.

Brovst Kommune har et rente- og afdragsfrit udlån til en idrætsforening på215.000 kr.Pandrup Kommune har i alt 16 rente- og afdragsfrie udlån fordelt på 8 foreninger med et samlet tilgodehavende på 883.000 kr. (inklusiv lånene til Sdr. Saltum Forsamlings- og Kulturhus)Fjerritslev Kommune har – efter afskrivningen af Svømmehallens lån – i alt 15


udlån fordelt på 10 foreninger på i alt 1.462.000 kr.Aabybro Kommune har ikke ydet rente- og afdragsfire lån til foreninger mv. Dog har kommunen en ordning, hvor kommunen har indfriet foreningernes lån og på foreningernes vegne har optaget lån på 2.072.000 kr. Foreningernes tilskud bliver hvert år reduceret med det, der svarer til deres rente og afdrag på de oprindelige lån.

RetsgrundlagDen kommunale styrelseslov og aftale om samspil mellem Byråd/Kommunalbestyrelser og Sammenlægningsudvalg.

Økonomiske konsekvenserEftergivelse har ingen direkte økonomiske konsekvenser, men kommunens langsigtede tilgodehavender formindskes.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget tager stilling til, hvorvidt Sammenlægningsudvalget i Jammerbugt Kommune skal behandle ansøgninger om eftergivelse af rente- og afdragsfrie lån og hvorvidt Jammerbugt Kommune skal have en principiel holdning til eftergivelse af rente- og afdragsfrie lån.

Bilag:

Underudvalget Økonomiudvalget, den 17.08.2006Økonomiudvalget indstiller, at Sammenlægningsudvalget tilkendegiver, at der ikke eftergives rente- og afdragsfrie lån i 2006, idet kommunalbestyrelsen i 2007 skal drøfte kommunens principielle holdning til ydelser henholdsvis eftergivelse af rente- og afdragsfrie lån


Fraværende:

Tilbage til toppen


44. Godkendelse af opkrævningsstrategi mv.


ResumeGodkendelse af opkrævningsstrategi, afskrivningspolitik samt gebyrer, renter og betalingsterminer for Jammerbugt Kommune.

SagsfremstillingDet kommende opkrævningskontor for Jammerbugt Kommune får ansvar for opkrævning og rykning af alle kommunale krav, såfremt disse ikke umiddelbart betales. Det drejer sig eksempelvis om ejendomsskat, tilbagebetalingspligtig bistandshjælp, dagsinstitutionsbetaling, renovation og meget andet. Opkrævningskontoret har endvidere ansvar for at overdrage de kommunale krav, der ikke betales, til inddrivelse i SKAT.

Opkrævningskontoret bliver i Jammerbugt Kommune bemandet med 4,5 stilling og bliver en underafdeling i Økonomiafdelingen.

Som baggrund for opkrævningskontorets arbejde skal der være politisk godkendte politikker og strategier. Endvidere skal der være godkendte gebyrer, renter og betalingsterminer.

En arbejdsgruppe har udarbejdet forslag til disse politikker og strategier samt forslag til gebyrer, renter og betalingsfrister. Der vedlægges tre notater herom.

Helt overordnet er der mht. opkrævningsstrategien tale om:der arbejdes i videst mulig omfang mod restanceforebyggelse frem for §restanceopkrævningborgernes retssikkerhed skal tilgodeses§der arbejdes mod en dialogbaseret opkrævning, hvor §sagsbehandlingen gerne skal ende med ”to vindere”der skal være en hurtig og konsekvent opfølgning.§

Med hensyn til afskrivningspolitikken er der tale om:en restance afskrives kun, hvis der er tilstrækkeligt grundlag for §afskrivningender skal foreligge dokumentation for afskrivningen§faglig leder i opkrævningskontoret godkender afskrivningen§Økonomiudvalget orienteres i forbindelse med regnskabsaflæggelsen §om årets afskrivninger.

Vedrørende gebyrer, renter og betalingsterminer:


der udsendes to rykkere vedr. ejendomsskat og regningskrav§der opkræves et gebyr på 250 kr. ved hver rykker – undtaget herfra er §dog krav på under 500 kr. og krav uden udpantningsret, hvor der opkræves 100 kr. der opkræves renter på 1% pr. måned vedr. ejendomsskat og §diskontoen foregående år vedr. boligydelseslån og boligindskudslånsidste rettidige indbetaling på alle kommunale krav undtagen §ejendomsskat bliver den 10. i månedenejendomsskat opkræves med sidste rettidig indbetaling den 20. marts §og 20. september.

Vedrørende ejendomsskat skal det bemærkes, at Pandrup Kommune i dag har 10. februar og 10. august som sidste rettidige betalingsdato. Brovst, Fjerritslev og Aabybro har 20. marts og 20. september som betalingsfrist.

Ved at fastholde betalingsfristen vedr. ejendomsskat fra de tre kommuner påfører man borgerne mindst muligt besvær. Borgerne i Pandrup vil opleve, at får ekstra 1 måned og 10 dages kredit på ejendomsskattebetaling, hvorimod de øvrige ikke vil opleve nogen ændring.

En anden væsentlig begrundelse for at vælge marts og september som betalingstermin frem for februar og august er, at KMD på grund af konverteringen ikke kan lave prøvekørsler på ejendomsskatteberegningen i februar 2007. Hvis der opstår fejl på grund af konverteringsprojektet vil de således ikke kunne rettes i den første ejendomsskattekørsel. Ved at vælge marts-terminen er der mulighed for at lave prøvekørsler og dermed minimere risikoen for fejl.

Det økonomiske aspekt ved at udsætte Pandrup-terminen frem for at fremrykke de øvrige tre kommuners terminer kan dog medføre, at der kan blive behov for at fremsætte forslag om februar og august som betalingsterminer fra 2008.

Totalt set drejer det sig om, at Pandrup-ejendomsskatteprovenuet på ca. 56 mio. kr. tilgår Jammerbugt Kommune ca. 40 dage senere end hvad de gjorde i Pandrup Kommune. De øvrige tre kommuners provenu på tilsammen ca. 58 mio. kr. tilgår Jammerbugt Kommune på samme tid som det gjorde i de tre gamle kommuner (begge beløb er beregnet på baggrund af Jammerbugt Kommunes nye grundskyldspromille, som Indenrigsministeriet har fastsat til 24,82 promille).

Der vil i løbet af 2007 blive lavet en vurdering af de pengestrømsmæssige og likviditetsmæssige konsekvenser af at vælge 20. marts og 20. september som betalingsterminer for ejendomsskat.

RetsgrundlagLov om renter og gebyrer, Lov om kommunal opkrævning.

Økonomiske konsekvenser


Det er ikke muligt for øjeblikket at skønne de kommunale rente- og gebyrindtægter. Ligeledes er det ikke muligt at skønne effekten af den kommunale opkrævning og i endnu mindre grad at skønne effekten af Skats inddrivelse.

Udsættelse af betalingsfristen på ejendomsskat på ca. 40 dage i Pandrup vil medføre en mindre renteindtægt på ca. 190.000 kr. i 2007 (beregnet som 40 ”tabte” rentedage med en indlånsrente på 3,1%). I 2008 vil der ikke være yderligere rentetab.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget

godkender forslag til Opkrævningsstrategi for Jammerbugt Kommune§godkender forslag til Afskrivningspolitik for Jammerbugt Kommune§godkender forslag til Gebyrer/renter/betalingsterminer for Jammerbugt §Kommune

Bilag:Forslag til afskrivningspolitik for Jammerbugt KommuneForslag til gebyrer, renter og betalingsterminerForslag til opkrævningstrategi for Jammerbugt Kommune

Underudvalget Økonomiudvalget, den 17.08.2006Anbefales godkendt med den justering at ejendomsskatterne fra 2007 opkræves med forfaldsdato 1. februar og 1. august.


Fraværende:

Tilbage til toppen


45. Analyse af lærernes tjenestetid

286/ MS

ResumeUnderudvalget besluttede i møde den 19. juni 2006 at genoptage punktet vedr. analyse af lærernes arbejdstid.

SagsfremstillingUnderudvalget besluttede i møde den 19. juni 2006 at genoptage punktet vedr. analyse af lærernes arbejdstid.

I mødet den 16. juni 2006 var konsulentfirmaet Phytea og Kommunernes Landsforening indbudt for at fremlægge deres projekt vedr. analyse af lærernes arbejdstid i den nye Jammerbugt Kommune.

Tilbud fra konsulentfirmaet Phytea forelå i mødet den 16. juni og efterfølgende har Kommunernes Landsforening fremsendt deres projektbeskrivelse samt tilbud.

De fremsendte oplæg til projekter er stort set identiske. De to projektbeskrivelser opererer med følgende faser:

forberedelse af projektet med involverede parter-indsamling og bearbejdelse af data-udarbejdelse af analyse-fremlæggelse af analysen-

I forhold til KL`s projektbeskrivelse nedsættes en styregruppe.

KL har opdelt deres projektbeskrivelse i to:

• et projekt, hvor Jammerbugt Kommune kan sammenligne kommuneakkord-

aftalerne i de 4 ”gamle” kommuner med to udvalgte kommuner andet sted i

landet

• et projekt uden sammenligning af kommuneakkordaftalerne

På et mere overordnet niveau er Kommunernes Landsforening for nuværende ved at analysere samtlige kommunale skolevæsener.

Retsgrundlag


Økonomiske konsekvenserIfølge Phytea andrager den samlede pris for udarbejdelse af undersøgelsen til kr. 317.500 excl. moms og transportudgifter.

Ifølge Kommunernes Landsforening andrager den samlede pris for udarbejdelse af undersøgelsen kr. 342.000,- excl. moms excl. transport. Denne pris er eksklusiv sammenligning af kommuneakkorder i de 4 ”gamle”kommuner med to kommuner andet sted. I det tilfælde, at sammenligningen skal indgå i KL`s projekt vil der skulle tillægges yderligere kr. 40.000,- excl. moms og transport.

IndstillingKL foretager fornuværende en landsdækkende analyse af lærernes tjenestetid og vil dermed få et indgående kendskab til, hvorledes dette område som sådan tager sig ud på landsplan. Dette giver et godt grundlag for at kunne foretage sammenligninger med henblik på at kunne fremkomme med anbefalinger i forhold til Jammerbugt Kommune. På baggrund af ovenstående indstiller Børne- og Kulturdirektøren, at Underudvalget indstiller valg af tilbuddet fra Kommunernes Landsforening.

Underudvalget Børne- og Kulturudvalget den 7. august 2006Børne- og Kulturudvalget indstiller til Sammenlægningsudvalget, at KL foretager analyse på skoleområdet i henhold til ovenstående.

Afbud:

Fraværende:Inge Pedersen (A)

Bilag:Kommissorium for udarbejdelse af analyse af lærernes arbejdstidOplæg til analyse af lærernes arbejdstid

Underudvalget Økonomiudvalget, den 17.08.2006Anbefales godkendt med tilføjelse af, at ledelsestiden omfattes af analysen og at finansieringen af analysen indregnes i budget 2007.


Fraværende:

Tilbage til toppen



46. Mad og måltidsservice i Jammerbugt Kommune

225/ CBE

ResumeSagen har tidligere været behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 22. juni, hvor det besluttedes at forvaltningen skulle indhente tilbud påkonsulentopgaven vedrørende analyse af ”Mad og Måltidsservice” i Jammerbugt Kommune.

SagsfremstillingSom det fremgår af vedlagte bilag, er der indkommet 3 tilbud fra forskellige konsulentbureauer. Tilbuddene er noget forskellige enten i form, metode, tidsforbrug eller økonomi. De helt overordnede elementer af tilbuddene kan sammenstilles således.

Firma COWI KR EBCDato for afslutning Uge 46 Uge 52

Tidsforbrug 400 timer 710 timer 2 månederPris (Ekskl.

moms)400.000 kr. 745.000 kr. 355.000 kr.

COWI og KR har begge medsendt en række relevante referencer, hvoraf det fremgår at de har stor ekspertise indenfor området, hvorimod EBC ikke har referencer indenfor området. Ligeledes indeholder såvel COWIs som KRs tilbud en redegørelse for metode til løsning af opgaven, mens dette er udeladt af EBC.

De enkelte tilbud afviger forholdsvist meget i forhold til indholdet af analyseopgaven, dog er det vurderingen at såvel KRs som COWIs tilbud indeholder tilstrækkeligt mange aspekter til at danne et godt grundlag for at træffe beslutning om den fremtidige køkkendrift.

De enkelte tilbud fremgår i sin helhed af de vedlagte bilag.

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenserAfhængig af hvilket tilbud der vælges vil der være behov for bevilling af midler svarende til udgiften.

IndstillingForvaltningsdirektøren indstiller,


at COWI antages til løsningen af opgaven, da dette tilbud •vurderes at være bedst, ud fra sammenhængen mellem metode, tidsperiode til løsning af opgaven og pris.

Underudvalget Social- og Sundhedsudvalget den 10.08.2006

Anbefales godkendt som indstillet

Fraværende:

AfbudGrethe Dragsbæk (A)

Bilag:Kommisorium for Madservice i Jammerbugt KommuneTilbud fra Cowi - Mad og Måltidsservice- juli 2006Tilbud fra EBC - Mad og Måltidsservice - juli 2006Tilbud fra KR - Mad og måltidsservice - juli 2006

Underudvalget Økonomiudvalget, den 17.08.2006Flertallet kan ikke tilslutte sig indstillingen fra Social- og sundhedsudvalget.I stedet ønskes en udredning fra administrationen, idet der er mulighed for at trække på ekstern konsulentassistance. Finansieringen heraf indregnes i budget 2007.Erik Ingerslev og Finn Kornum fastholder indstillingen fra Social- og sundhedsudvalget.


Fraværende:

Tilbage til toppen


47. Delegering og kompetencer til lønforhandling

381/ Henrik Hartmann Jensen

ResumeSammenlægningsudvalget og direktionen har gennem de seneste måneder udpeget direktører, chefer og ledere til den nye organisation i Jammerbugt Kommune.

SagsfremstillingSammenlægningsudvalget har godkendt indplacering og ansættelsesaftaler for kommunaldirektør og vicekommunaldirektør.

Alle – bortset fra kommunaldirektøren - er udpeget/ansat med tiltrædelse den 1. januar 2007. Lønniveauet for de enkelte stillinger er ikke forhandlet og fastlagt. Det skal ske ved forhandling med de forhandlingsberettigede organisationer.

Som udgangspunkt er det Sammenlægningsudvalget, der har kompetencen til at forhandle med de forhandlingsberettigede organisationer.

Af ”Aftale om aflønning af chefer” indgået mellem KL og hovedorganisationerne fremgår bl.a.:

Kommunaldirektør: aflønning er fastlagt i aftalen – evt. åremålstillæg •aftales mellem kommunen og kommunaldirektøren og godkendes af den forhandlingsberettigede organisation.Forvaltningschefer/-direktører: grundlønnen er fastlagt i aftalen –•funktions-, kvalifikations- og resultatløn + evt. åremålstillæg forhandles mellem den enkelte chef (kan vælge at lade sig repræsentere af den forhandlingsberettigede organisation) og kommunen. Referat af forhandlingen sendes til organisationen, som herefter indgår aftale med kommunen.Andre chefer: aflønningen (herunder også grundlønnen) forhandles •mellem kommunen og den/de forhandlingsberettigede organisationer.

For øvrige ledere og medarbejdere gælder ligeledes, at kommunen aftaler aflønningen med den forhandlingsberettigede organisation.

Som en naturlig følge af Sammenlægningsudvalgets delegering af udpegnings-/ansættelseskompetencen til direktionen og de tidligere tilkendegivelser fra Sammenlægningsudvalget om decentralisering af ansvar og kompetence bør forhandlingskompetencen ligeledes delegeres fra Sammenlægningsudvalget til den administrative organisation.Grundtanken om en decentral organisation bygger bl.a. på, at ansvar og kompetence følges ad. Det betyder, at den enkelte leder, der har ansvaret for


arbejdspladsens budget – herunder lønbudget –, også har kompetencen til at gennemføre lønforhandlingen.

Det er aftalt mellem KL og hovedorganisationerne, at medarbejdere overgår til den nye arbejdsgiver med samme nettoløn inkl. aftalte lønstigninger i overenskomstperioden.

Hvis der for en medarbejder gennemføres en væsentlig stillingsændring som følge af opgave- og strukturreformen, kan en eventuel ændring af lønnen ske med gældende varsel, dog tidligst med effekt den 1. april 2008 og således, at lønnen aftrappes forholdsmæssigt til det nye niveau over 3 år fra denne dato. Der kan indgås lokal aftale om en længere aftrapningsperiode.

Hvis en medarbejder i øvrigt ved overenskomstens udløb oppebærer højere løn end lønnen for den pågældende stilling, og lønnen af kommunen ønskestilpasset til lønniveauet for medarbejdere inden for den pågældende stillingskategori, kan lønnen med gældende varsel fastfryses, indtil medarbejderens løn svarer til lønnen for den pågældende stilling.

Tjenestemandsansatte overgår til den nye kommune på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

RetsgrundlagAftaler mellem KL og hovedorganisationerne

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at kompetencen til at forhandle løn delegeres til kommunaldirektøren at kommunaldirektøren delegerer forhandlingskompetencen videre i hele

organisationen med udgangspunkt i den overordnede holdning, at ansvar og kompetence skal decentraliseres til den enkelte leder – jf. tidligere godkendte notater om en decentral indretning af Jammerbugt Kommune

at kompetencen til at forhandle med organisationen om eventuel aftrapning/fastfrysning af lønnen efter 31. marts 2008 delegeres til den enkelte direktør efter nærmere overordnede tilkendegivelser fra direktionen med udgangspunkt i, at det er et negativt signal at reducere medarbejdernes løn – og med udgangspunkt i 3 muligheder: 1) uændret løn – ingen aftrapning – ved mindre justeringer i ansvar og kompetence, 2) stop for lønstigning indtil den nye løn når op på den gamle løn –større justeringer i ansvar og kompetence, 3) aftrapning over 3 år ved helt nyt job med væsentligt mindre ansvar og kompetence.

Bilag:


Underudvalget Økonomiudvalget, den 17.08.2006Anbefales godkendt


Fraværende:Niels Chr. Hem (V)

Tilbage til toppen


48. Overvejelser om justering i administrativ organisering


ResumeI forhold til den godkendte administrative organisation og sammenholdt med det udtalte ønske om at opnå økonomiske rationaliseringer på chefniveau foreligger der nu en situation med vakante chefstillinger, hvor det kan vurderes om stillingerne skal opslås eller alternativt foretages en omorganisering.

Det foreslås, at de vakante stillinger som børnechef og voksen-handicapchef opslås ledige via eksterne opslag, mens at stillingen som selvstændig afdelingschef for forebyggelsesafdelingen nedlægges og slås sammen med skolechefstillingen.

SagsfremstillingSammenlægningsudvalget godkendte den 24. januar 2006 den overordnede organisationsmodel for Jammerbugt Kommune. Den 14. februar 2006 blev forslag til proces for udpegning af chefniveauet godkendt, herunder målsætningerne for processen samt at kompetencen til indplacering af niveau 3 (afdelingsledere) samt specialister og medarbejdere delegeres til kommunaldirektøren og den øvrige ledelse.

I forbindelse med beslutningen i Sammenlægningsudvalget den 14. marts 2006 om ansættelse af fagdirektører samt stabschefer blev det herudover vedtaget, at den mere præcise ansvars- og opgavefordeling samt udmøntning af organisationen bearbejdes i direktionen og fremsendes til godkendelse i økonomiudvalget. Økonomiudvalget godkendte den 3. april 2006 direktionens forslag til organiseringen med en række tilføjelser og bemærkninger.

Siden udpegningen af nuværende ledere til chefstillingerne i Jammerbugt Kommune er 3 af stillingerne blevet vakante af forskellige årsager (børnechef, forebyggelseschef samt voksen-handicapchef). Kommunaldirektøren og de respektive fagdirektører har drøftet mulighederne for internt opslag, eksternt opslag samt eventuelle organisationstilpasninger. På grundlag af overvejelserne og sonderinger af muligheder fremlægges følgende forslag for Økonomiudvalget:

Børnechefstillingen – eksternt opslag1.Forebyggelseschefstillingen – sammenlægges med skolechefstillingen2.Voksen-handicapchefstillingen – eksternt opslag3.


Organisationstilpasningen på forebyggelseschefstillingen begrundes primært med ønsket om at opnå en økonomisk besparelse. Endvidere vurderes det, at være fagligt og ledelsesmæssigt forsvarligt set i relation til den konkrete konstellation i Forebyggelsesafdelingen.

RetsgrundlagForberedelse af lovbestemt beslutning – indretning af administrativ organisation (Lov omrevision af den kommunale inddeling, §§ 19, nr. 7, 37 og 38.

Økonomiske konsekvenserDer vil være en årlig besparelse på cheflønninger på i størrelsesordenen 500.000 kr. ved at nedlægge den selvstændige forebyggelseschefstilling. Der skal i et omfang kompenseres med administrativ støtte i forvaltningen.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget godkender den foreslåede justering i den administrative organisation.

Bilag:

Underudvalget Økonomiudvalget, den 17.08.2006Kan ikke imødekommes. Organisationen fastholdes og stillingerne opslåes eksternt.Per Halsboe Larsen forlod mødet under behandling af dette punkt.



Tilbage til toppen


49. Fysisk placering af myndighedsafdelingen

318/ Palle E Hansen

ResumeSammenlægningsudvalget behandlede på deres møde d. 1. marts 2006 indstilling vedrørende den fysiske placering af den kommunale administration. Det indstilles nu at den fysiske placering af Myndighedsafdelingen flyttes.

SagsfremstillingI forbindelse med fastlæggelsen af den fysiske placering af den kommunale administration, indstillede Den Administrative Styregruppe og godkendte Sammenlægningsudvalget, at Ældreområdet (ledelse, administration og visitation) – fremover kaldet Myndighedsafdelingen – blev placeret påRådhuset i Aabybro, da det blev vurderet, at der fysisk ikke var plads til at samle hele Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen på Brovst Rådhus.

Efterfølgende er der foretaget en konkret indplacering af medarbejderne i de nye forvaltninger og stabe. I denne forbindelse har det vist sig, at Myndighedsafdelingen blev knap så stor som tidligere forventet (ca 25 medarbejdere, mod tidligere forventet 30-35 medarbejdere). Derudover vil en række medarbejdere indenfor beskæftigelsesområdet fortsat være placeret i decentrale projekter. Det samlede antal administrative arbejdspladser påBrovst Rådhus indenfor beskæftigelsesområdet vil derfor ligeledes være mindre end tidligere antaget.

Direktionen vurderer at en samlet placering af de centrale administrative opgaver i Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen på samme adresse vil være en fordel, både ressourcemæssigt og ledelsesmæssigt. Derfor anbefales det at Myndighedsafdelingen fremover placeres fysisk påBrovst Rådhus.

RetsgrundlagLov om revision af den kommunale inddeling, § 19, nr. 13.

Økonomiske konsekvenserDer forventes ingen merudgift som følge af beslutning om ændret placering.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller at Sammenlægningsudvalget godkender at Myndighedsafdelingen placeres på Brovst Rådhus


Bilag:




Tilbage til toppen


50. Projekt Heides Gård


ResumeJens Heide testamenterede sin ejendom, Jernbanegade 24, Kaas til en fond, der skalkomme børn og unge til gode. Pandrup Byråd har den 15. juni 2006 behandlet et forslag fra Børne- og kulturudvalget og Socialudvalget i Pandrup Kommune om anvendelse af Heides Gård til

bosted for unge med behov for individuel socialpædagogisk bistand§åben anonym rådgivning til børn, unge og familier m.m.§kontor og mødelokaler for ungdomskonsulent m.m.§aktiviteter til gavn for børn og unge (laden og udearealer)§mulighed for at erhverve 2,8 ha jord til eventuel naturbørnehave§

Projektet har været behandlet i underudvalget Børne- og kulturudvalget den 19. juni 2006. Af hensyn til det videre arbejde er der behov for overfor fonden/bobestyreren at tilkendegive kommunens eventuelle interesse i projektet.

SagsfremstillingDer har mellem Pandrup Kommune og bobestyreren været en række drøftelser om, hvordan man kan imødekomme testamentets hensigter, og der er udarbejdet en projektbeskrivelse. Projektet indeholder et bosted for 2-3 16-18 årige, der har et særligt behov for støtte, en åben anonym rådgivning for unge og mødelokaler/kontorer.

Herudover foreslås et naturområde på 2,8 ha. købt for 100.000 til eventuel senereetablering af en naturbørnehave i området mellem Pandrup og Aabybro.

Pandrup Byråd godkendte på deres møde den 15. juni 2006 følgende:at det udarbejdede oplæg til anvendelse af Jens Heides Ejendom danner

grundlag for det videre arbejde,at tilbuddet fra advokat Jens Chr. Larsen om køb af jord 2,5 ha. til 100.000

kr. indgår i forhold til det fremtidige projekt vedr. anvendelse af ejendommen til naturbørnehave,

at forslaget fra advokat om en tiårig uopsigelig lejeaftale på 60.000 kr. årligt godkendes.

at en samlet projektbeskrivelse fremsendes til behandling i Sammenlægningsudvalget.

Underudvalget Børne- og kulturudvalget i Jammerbugt Kommune drøftede


den 19. juni 2006 forslaget. Følgende fremgår af referatet fra mødet: Udvalget finder projektet principielt relevant; man ønsker yderligere oplysninger og en besigtigelse af ejendommen.Bøje Lundtoft ønsker, at der snarest muligt gives tilkendegivelse om arealet på 2,8 haønskes købt for 100.000 kr. eller ej.

Af hensyn til det videre arbejde er der behov for snarest at give udtryk for sammenlægningsudvalgets vurdering af mulighederne for at realisere tankerne i projektbeskrivelsen, herunder hvorledes Projekt Heides Gård kan indgå i det samlede ungdomstilbud i Jammerbugt Kommune.

Jf. oplæg til prioriteringsblokke på Børne- og kulturudvalgets område (forebyggelse) lægges der ved budgetdrøftelserne op til en drøftelse af mulighederne for etablering af bosted for unge svarende til projektbeskrivelsen for Heides Gård. Der foreligger dog ikke for nuværende konkret dokumentation for hvilke tilbud, der fremover er behov for, til rådighed eller skønnes mest hensigtsmæssige ud fra såvel en effektvurdering som en økonomisk vurdering.

Et forslag til tilkendegivelse fra Sammenlægningsudvalget kunne være, at det overfor bobestyreren tilkendegives, at Jammerbugt Kommune – med forbehold for endelig stillingtagen – ser positivt på realisering af projektideerne, og er interesseret i at erhverve arealet på 2,8 ha. for 100.000 kr. pr. 1. januar 2007.

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenserDer er forbundet driftsomkostninger med at indgå lejeaftale med fonden, men alternativ vil der være store opholdsudgifter ved køb af pladser uden for kommunen. De økonomiske konsekvenser for budget 2007-10 afhænger af behovet for pladser m.m.

Såfremt der er tilslutning tilkøb af arealet på 2,8 ha. kan det overvejes, at tilkendegive at kommunen vil købe arealet pr. 1. januar 2007, således at beløbet kan indregnes i B 2007. Der er ikke afsat midler til det i indeværende år.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget overfor bobestyreren tilkendegiver, at Jammerbugt Kommune – med forbehold for endelig stillingtagen – ser positivt på realisering af projektideerne, og er interesseret i at erhverve arealet på 2,8 ha. for 100.000 kr. pr. 1. januar 2007.

Bilag:


Projektbeskrivelse og status juni 2006 - Projekt Heides gårdSagsbehandling fra Pandrup byråd vedr. Projekt Heides gård




Tilbage til toppen


Underskrifter

Erik Ingerslev Larsen (F)Kim Bennike (O)Mogens Gade (V)Niels Chr. Hem (V)Otto Kjær Larsen (V)Per Halsboe-Larsen (A)Søren P. Mortensen (A)Finn Kornum (V)

UdkastProgram for Sammenlægningsudvalgets prioriteringsseminar B 2007-10den 1. - 2. september 2006 på Slettestrand

Rønnes Hotel, Laksevej 8, Slettestrand. Telefon: 9821 7150 www.roennes-hotel.dk

Fredag den 1. september 2006:8.30 Kaffe og rundstykker (inden mødestart)

9.00 Velkomst og gennemgang af seminarets formål og program v/ Mogens Gade

9.10 Præsentation af økonomien for 2007 og oplæg til drøftelse af målsætninger

Økonomisk overblik 2007 – status på administrativt oplæg§Serviceudgifterne, overførselsudgifterne og anlægsudgifterne-Indtægterne og balance/ubalance-Forventningerne til kassebeholdning og mellemregningsforhold 31.12.2006-

Overblik over prioriteringskataloget – et resume§

Oplæg til økonomiske målsætninger for budget 2007 – opfriskning fra 11. maj§

10.30 Pause

10.45 Politiske tilkendegivelser for målsætninger for B 2007 (mål for skat, lån, vækstramme, stordriftsfordele, overførselsudgifter, anlægsniveau, kassebeholdning)

11.00 Gennemgang og præsentation af de forskellige fagområder

Basisbudgettet – hvad er lagt ind og hvilke korrektioner er lavet?§Præsentation af prioriteringsmulighederne§Præsentation af indkomne behov/ønsker§

Børne- og kulturområdet2.Beskæftigelsesområdet2.Social- og sundhedsområdet3.Teknik- og miljøområdet4.Det administrative område5.

12.00 Frokost og indkvartering på værelser

13.00 ……fortsat præsentation…..

15.00 Kaffepause

15.15 … fortsat præsentation

16.00 Politiske drøftelser

a) forslag til driftsbudgettet: serviceniveau, stordriftsfordele,b) forslag anlægsbudget 2007 og flerårigt perspektivc) forslag til finansiering, kassebeholdning, budgetreserve, m.m.

18.00 Tilbagemelding fra grupperne

19.00 Slut på 1. dagen

20.00 Middag, socialt samvær og eventuel underholdning

Lørdag den 1. september 2006:

8.00 Morgenmad

9.00 Opsamling på 1. dagen v/ Mogens Gade og Henrik Hartmann

9.15 Politiske drøftelser: målsætningerne for og prioriteringen i budget 2007-10

11.00 Opsamling og det videre budgetarbejde

Hvad skal der gås efter i den nye kommunes 1. budget mht.:-

Effektiviseringsgevinster?-Serviceniveau/ressourcemodeller?-Besparelser?-Udvidelser?-

Økonomiudvalgets opgave – oplæg til 1. behandling-

Budgetdrøftelser – tidsplanen-

Opgaver til direktionen og forvaltningen-

12.00 Frokost og weekend

Side 1 af 7

1.8.2006Udkast

Indtægter og finansiering

Indenrigsministeriet har den 30. juni udmeldt bloktilskud og statsgaranti på indkomstskat til Jammerbugt Kommune. Indtægterne herfra er i alt på 1.616,1 mio. kr., hvilket stort set svarer til det beløb, der blev præsenteret for Sammenlægningsudvalget påsommerstatusmødet den 20. juni 2006.

Dog er grundbidrag på sundhedsområdet (42,5 mio. kr.) og udviklingsbidrag påerhvervsområdet (4,2 mio. kr.) nu modregnet i bloktilskuddet, hvori de tidligere opstillinger optrådte som en udgift.

Samlet set er der tale om merindtægter på ca. 5 mio. kr. ift. status den 20. juni.

Skatteindtægter

I forbindelse med finansierings- og udligningsreformen er der sket en række omlægninger af de kommunale skatter:

Kommunerne får tilført den del af amtsskatterne, som ikke bliver omlagt til et •sundhedsbidrag. Det betyder, at kommunerne gennemsnitligt kan hæve kommuneskatten med 3,93 pct. fra 2007 – i Nordjyllands Amt kan skatten hæves med 4,01%Kommunerne for tilført amtets grundskyldpromille på 10 promille. •Ejendomsværdiskat, skat af aktieindkomst og pensionsafgifter. Kommunernes •andel af disse skatteindtægter overgår til staten med kompensation over bloktilskuddet.Sondringen imellem selvangiven og den lignede indkomst ophæves.•Afskaffelse af efterregulering af indkomstskat for 2004, 2005 og 2006. •Efterreguleringerne af gamle år (dvs. før 2004) afskaffes.•Kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft nulstilles.•

Nedenfor gives der en beskrivelse af forudsætningerne for og budgetteringen af skatteindtægterne for Jammerbugt kommune for årene 2006-2010. Fordelingen af de forskellige skatter fremgår af den samlede oversigt nedenfor.

Mio. kr. 2006 2007 2008 2009 2010Indkomstskat, forskudsbeløb -919,0 -1083,6 -1.109,6 -1.149,6 -1.188,7Afregning/ slutskat 9,0 0,0 0,0 0,0 0,0Aktieselskabsskat -12,0 -12,4 -12,4 -12,4 -12,4Ejendomsværdiskat -41,0 0,0 0,0 0,0 0,0Grundskyld -72,0 -115,0 -117,8 -122,0 -126,1Afgift af ophævede pensionsordninger -19,0 0,0 0,0 0,0 0,0Øvrige skatter 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0

Side 2 af 7

Skatteindtægter i alt -1053,0 -1210,1 -1210,1 -1210,1 -1210,1- = indtægt

Indkomstskat, forskudsbeløbUdgangspunktet for beregningen af forskudsskattet er det udmeldte udskrivningsgrundlag i statsgarantien, samt anvendt den maximale skatteudskrivningsprocent på 24,7 % for Jammerbugt Kommune, som er meldt ud af Indenrigsministeriet.

I vurderingen af væksten i udskrivningsgrundlaget er anvendt Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldte garantiprocent for statsgarantien for perioden 2004-07. For væksten i overslagsårene er anvendt det seneste skøn fra KL, som fremgår af nedenstående tabel:

Stigning i udskrivningsgrundlag 2004-07 2007-08 2008-09 2009-10KL skøn juni 2006 11,2 2,4 3,6 3,4

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2007 er på 4.387,2 mio. kr. og der er forudsat et betalingskommunefolketal på 38.528 indbyggere pr. 1.1.2007. Pr. 1.1.2006 udgjorde befolkningstallet 38.640.

I beregningen af indkomstskatten er der i alle årene regnet med den maximale udskrivningsprocent for Jammerbugt Kommune på 24,7 procent, hvorefter følgende forskudsbeløb kan beregnes:

Mio. kr. 2007 2008 2009 2010Udskrivningsgrundlag 4.387,2 4.492,5 4.654,2 4.812,5Udskrivningsprocent 24,7 24,7 24,7 24,7Provenu (forskudsbeløb) -1.083,6 -1.109,6 -1.149,6 -1.188,7- = indtægt

I 2008 er skatteprocenten ikke fastlagt fra indenrigsministeriet, hvorfor den kan fastsættes frit. Der gælder dog stadig et skatteloft for kommunerne under ét.

Afregning slutskat.Kommuneskatten opgøres på den måde, at der budgetteres et forskudsbeløb, som udbetales månedsvis. Pr. 1. maj 2 år efter det aktuelle år gøres det endelige resultat op. Såfremt kommunen har valgt selvbudgettering afregnes/tilbagebetales i forhold til den endelige opgørelse 3 år efter indkomståret. Dvs. hvis Jammerbugt Kommune vælger selvbudgettering i 2007 vil der ske en afregning i 2010.

I forbindelse med finansierings- og udligningsreformen er det besluttet at afregningerne for 2004, 2005 og 2006 er suspenderet og der vil således ikke være afregninger af slutskat i Jammerbugt Kommune i 2007, 2008 og 2009.

SelskabsskatAfregning af selskabsskatten sker ved en endelig afregning 3 år efter indkomståret. I 2007udbetales således det fulde beløb vedrørende selskabsskatterne for indkomståret 2004

Side 3 af 7

samt eventuelle reguleringer vedrørende tidligere år. Jammerbugt Kommunes andel af selskabsskatterne er udmeldt af Indenrigsministeriet til 12,4 mio. kr. i 2007. Der forventes samme provenu i overslagsårene. Som noget nyt et selskabsskatten omfattet af udligning, hvilket er nærmere beskrevet i afsnittet om generelle tilskud.

GrundskyldMed finansierings- og udligningsreformen er det besluttet at kommunerne får tilført amtets grundskyldpromille på 10 promille. Samtidigt er der udmeldt en maksimalgrundskyldspromille for 2007 for Jammerbugt Kommune på 24,82 promille. De samlede grundværdier for Jammerbugt Kommune skønnes i 2007 at blive på 4.879,1 mio. kr., hvilket giver et provenu på 121,1 mio. kr.

For produktionsjord gælder dog særlige regler. Provenuet for produktionsjord beregnes således som grundskyldspromillen minus 9 - dog max. 13 promille. For Jammerbugt Kommune betyder det at der max. kan opkræves 13 promille på produktionsjord. Tidligere fik kommunerne et tilskud til dækning af det manglende tilskud på produktionsjord, mendette tilskud er afskaffet som en del finansierings- og udligningsreformen.

Herudover er der særlige regler for hvor meget grundskylden for den enkelte må stige som følge af stigninger i de skattepligtige grundværdier. Da der har været store stigninger i grundværdierne fra 2004 til 2005 vil mange ramme mod loftet for stigningerne i grundskylden.

Der er ikke endnu foretaget en konkret beregning over hvor meget hvor meget loftet over stigninger og nedslaget som for produktionsjord betyder for Jammerbugt Kommune. I første omgang er der derfor skønnet at de 2 forhold tilsammen betyder et mindreprovenupå ca. 6 mio. kr. hvorfor der samlet set er budgetteret med en indtægt fra grundskyld på 115,0 mio. kr.

EjendomsværdiskatEjendomsværdiskatten er med den nye udligningsreform ikke længere en kommunal skat.Provenuet fra ejendomsværdiskatten indgår i stedet i de generelle tilskud.

Afgift af ophævede pensionsordningerVed ophævelse af pensionsordninger i "utide" modtager kommunen med den nye udligningsreform ikke længere en kommunal afgift. Provenuet indgår i stedet i de generelle tilskud.

Øvrige skatterHerunder figurer bl.a. medfinansiering af det skrå skatteloft som er blevet nulstillet fra 2007, og medfinansiering vil herefter blive udløst ved skattestigninger, der ligger ud over en kommuneskat på 24,5 pct.

Her er som et skøn indsat 1,0 mio. kr. i udgift under øvrige skatter.

Generelle tilskud og udligning

Med Folketingets vedtagelse af finansierings og udligningsreformen er reglerne for de

Side 4 af 7

generelle tilskud og udligning blevet omlagt. Ændringerne indebærer bl.a.:

Bloktilskuddet fordeles efter indbyggertal (tidligere efter skattegrundlag). •Ansvaret for udligningen flyttes til staten •Udligningsniveauet for beskatningsgrundlag hæves fra 45 pct. til 58 pct. i 2007, og •udligningsloftet hæves fra 90 pct. til 92 pct. Formindskelse af hovedstadsudligningen fra 40 til 27 pct. •Der indføres udligning af ugunstigt stillede kommuner med et udligningsniveau på•32 procent. Denne udligning modsvarer den tidligere udligning for kommuner med svagt beskatningsgrundlag.Udligning af forskelle i udgiftsbehov opretholdes men ligningsniveauet øges til 58 •procent mod tidliger 45 procent. Indholdet af udligning af udgiftsbehovet ændres ligeledesDer indføres udligning af selskabsskat på 50 pct. •Der nedlægges særordninger for 10,1 mia. kr. fra 2007. (8,5 mia. kr. vedr. •overgangstilskud vedr. grundtakstområdet.)Pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner: puljen opretholdes i 2007 med •uændret beløb på 330 mio. kr. Fordeles efter ansøgning.Momsudligningsordningen ændres, så kommunernes finansiering af •momsrefusionen reguleres over bloktilskuddet og så der ikke længere opkræves et selvstændigt momsbidrag.

På baggrund af den nye udligningsreform skønnes de generelle tilskud for Jammerbugt kommune til følgende:

Mio. kr. 2006 2007 2008 2009 2010Kommunal udligning, landsudligning -298,4Kommunal udlign. ugunstigt stillet kommune

-27,9

Statstilskud -124,4Udligning af selskabsskat -10,8Udligning vedr. udlændinge 16,3Det særlig ældretilskud (gammel pulje) -4,3Det særlig ældretilskud (skøn over ny pulje)

-3,2

Grundbidrag til regionen 42,5Udviklingsbidrag til regionen 4,2Generelle tilskud i alt -379,0 -406,0 0 0 0- = indtægt

Kommunal udligning, landsudligningBeløbet udgør den nye landslandsudligning som er en nettoudligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. I landsudligningen beregnes kommunens tilskud som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens skatteprovenu.

Kommunal udligning, ugunstigt stillede kommuner

Side 5 af 7

Beløbet udgør den del som Jammerbugt kommune får tilført som følge af at den tilhører gruppen af ugunstigt stillede kommuner. Denne udligning modsvarer den tidligeer udligning af kommuner med særligt svagt beskatningsgrundlag.

StatstilskudKommunen andel af statstilskud som fordeles til kommunerne i forhold til deres andel af det samlede betalingskommunefolketal.

Udligning af selskabsskat.Beløbet vedrører den nye udligning af selskabsskat, hvor kommunerne bliver udlignet i forhold til det gennemsnitlige provenu pr. indbygger med 50 pct. Tilskuddet på 10,8 mio. kr. er altså et udtryk for at selskabsskatten i Jammerbugt Kommune ligger under landsgennemsnittet. Det skal understreges at viderefordelingsprincippet for selskabsskat er opretholdt, således at selskabsskat ikke kun tilfalder kommuner hvor selskabet har hovedsæde, men fordles til involverede kommuner efter særlige regler.

Udligning vedr. udlændingeBeløbet viser Jammerbugt Kommunes bidrag til udligning af udgifter til udlændige. Det skal bemærkes at reglerne for udlændinge er ændret mht. hvilke lande udlændingene kommer fra for at være omfattet af udligningen, ligesom der er ændringer mht. hvordan efterkommer medregnes.

Det særlige ældretilskud (gammel pulje)Beløbet viser kommunens andel af det særlige ældretilskud på 0,5 mia. kr. Tilskuddet fordeles efter kommunernes andel af ældrebefolkningen vægtet med enhedsbeløbene for aldersgrupperne 65-74 årige, 75-84 årige og 85+ årige i udligningen af udgiftsbehov.

Det særlige ældretilskud (ny pulje)Den nye pulje til ældreområdet som er en del af den nye aftale mellem KL og regeringen. Da der endnu ikke er endeligt aftalt hvordan puljen skal fordeles til kommunerne er der tale om KL’s foreløbige skøn over Jammerbugt Kommunes andel af puljen.

Grundbidrag til Regionen.I forbindelse med vedtagelsen af udligningsreformen fastlagde Folketinget størrelsen af grundbidraget til regionen i 2007 til 1.102 kr. pr. indbygger svarende til i alt 42,5 mio. kr. (I de tidligere opstillinger vedr. budget 2007 har udgiften været indregnet som en del af sundhedsudgifterne, men vil altså fremover blive indregnet som en del af de generelle tilskud).

Udviklingsbidrag til RegionenI forbindelse med medtagelsen af udligningsreformen fastlagde Folketinget størrelsen af udviklingsbidraget til regionen i 2007 til 110 kr. pr. indbygger svarende til i alt 4,2 mio. kr.(I de tidligere opstillinger vedr. budget 2007 har udgiften været indregnet som en del af udgifterne på erhvervsområdet, men vil altså fremover blive indregnet som en del af de generelle tilskud).

Renter og afdrag

Side 6 af 7

I dette afsnit vises kommunens renteindtægter og -udgifter samt afdrag fordelt påforskellige grupper.

Renter: Der er beregnet renteudgifter af den bestående lånemasse og af nye lån (lån optaget indtil 1.7.2006). Der er regnet med et renteniveau på 4,0 % ved optagelse af nye lån. Der er regnet med en gennemsnitlig kassebeholdning på ?? mio. kr. og en gennemsnitlig forrentning på 2,25 procent.

Renter mio. kr. 2007 2008 2009 2010Renter af likvide aktiver ?Renter af kortfristede tilgodehavender ?Renter af pantebreve og foreningslån ?Renter til forsyningsvirksomhederne ?Renter af kortfristet gæld ?Renter af eksisterende langfristet gæld 6,0 5.4 4,7 4,3Renter af nye lån 2007-2010 ?Renter i alt – udgift- = indtægt

Låneoptagelse og afdrag på lånUdgiften er beregnet af de kendte lån samt af nye lån (lån optaget indtil 1.7.2006). Anlægsudgifterne til energibesparende foranstaltninger samt låneadgang til skolerenovering er forudsat lånefinansieret i budgetperioden. Det er forudsat, at de nye lån optages i sidste halvdel af budgetåret.

Afdrag på lån mio. kr. 2007 2008 2009 2010Afdrag på eksisterende lån 14,4 13.9 12.9 12,3Nye lån vedrørende 2007-10 ?Afdrag på nye lån ?Afdrag på lån i alt- = indtægt

Der overtages ikke langfristet gæld fra Nordjyllands Amt.

Som led i økonomiaftalerne er der en særlig låneadgang på folkeskoleområdet. Der er således mulighed for lånefinansiering på op til 50 procent af nettoudgifterne til anlægsinvesteringerne på skoleområdet i 2005. Teknisk er lånemuligheden afgrænset til hovedfunktionen ”Folkeskolen” i Budget- og regnskabssystemet, hvilket betyder at der også kan lånes op til 50 % af udgifterne til anlægsudgifter til skolefritidsordninger.

Der skønnes som udgangspunkt et skoleanlæg på ?? mio. kr. og en lånemulighed på 40% (tidligere års erfaring), hvorfor der er indsat et låneoptag på ? mio. kr. i 2007.

Side 7 af 7

Finansforskydninger.

Finansforskydninger mio. kr. 2007 2008 2009 2010Afdrag på foreningslån ?Kirkeligning ?Finansforskydninger i alt- = indtægt

11.8.2006 Side 1 af 25

Budget 2007

Prioriteringskatalog

Børne- og Kulturudvalget

Side 2 af 25

Børne- og Kulturudvalgets område – oversigt over prioriteringspulje til budget 2007

Politikområde 1: Dagtilbud Politikområde 2: Undervisning (fritidstilbud er medtaget under dagtilbud)Politikområde 3: Forebyggelse, sundhed og særlig indsatsPolitikområde 4: Kultur- og fritidsområdet

Hvor der ikke er indsat beløb i efterfølgende år gælder, at der er samme besparelse som i året forud.

Stordriftsfordele/effektiviseringer

Budget 2006

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

DagtilbudDistriktsinddeling – sammenlægning af ledelse og administration

1

Udbud indkøbsaftaler – kontorhold ex. fotokopi/printområdet, inventar, børnerelaterede udgifter – 6 %

3740 115 2252

UndervisningDistriktsinddeling – sammenlægning af ledelse og administration

1

Strukturændringer, skolestruktur 3

Analyse, lærernes tjenestetid – 5/12 i 2007 1250 3000 3aUdbud indkøbsaftaler – kontorhold ex. fotokopi/printområdet, undervisningsmaterialer, skolebiblioteket – 6 %

4181 125 2502

Side 3 af 25

Udbud af skolekørsel m.v. 200 500 4Forebyggelse, sundhed og særlig indsatsFamilieområdet:

Mål/skøn for effektivisering 2004a

PPR – sammenlægning administration, ½ sekretær 170 5PPR – ejendomsudgifter, leje – drift mv. 140 6Sundheds- og tandplejen, den fremtidige organisering er ikke på plads – der kan evt. hentes stordriftsfordele ledelsesmæssigt og administrativtKultur- og fritidsområdetNedgang fra 4 til 3 undgomskoleinspektører 535 9Evt. omlægning af administrative opgaver i den kommunale ungdomsskole overvejes, nuværende ressourcetildeling udgør 61 sekretærtimer ugl.

10

Omlægning af ledelsesfunktioner i Musikskolen –undervisningstid som skønsmæssigt er anslået til 12% fragår

170

-20

410

-50

11

Omlægning af ledelsesfunktioner påBiblioteksområdet - effektiviseringsgevinst anslåes til én lederløn ud af 2 vakante lederstillinger 375 375

12

Omlægning administrative opgaver, Biblioteksvæsenet- kræver éngangs anlægsinvestering

100-500

13

Sammenlægning af administrative funktioner –Biblioteket

200 14

GenereltAnalyse af det samlede rengøringsområde 1000 15

Noter:Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område1.

Side 4 af 25

Der er i den nye organisation etableret en indkøbsafdeling, hvis opgave er at sikre, at der indgås indkøbsaftaler og at disse 2.bruges både centralt og decentralt, således at der sikres et rationelt indkøbsmønster.Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område.3.

3a. Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets områdeOrganisering af skolekørsel m.v. i de 4 kommuner er ret forskellig. Nogle ”bruger” NT andre ”køber” lokale entreprenører til 4.opgaven. For alle gælder det, at der er indgået kontrakter for skoleåret 2006/07. Det antages, at der vil kunne hentes rationaler og stordriftsfordele ved ex. ét samlet udbud – skønsmæssigt i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. Det anbefales, at der snarest nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe der har til opgave at skabe et overblik og om muligt ”ser og tænker” i nye muligheder.

4a.For området anslås en effektiviseringsmulighed svarende til 10 %, svarende til 200.000 kr. Undersøges nærmere!!! 5. Det forventes, at der inden for PPR kan ske en administrativ effektiviseringsgevinst svarende til ½ sekretærstilling.

Hidtidige ejendomsudgifter til lejeboligbidrag og øvrig drift inden for PPR i Brovst og Aabybro bortfalder, idet den fremtidige 6.organisering ”samler” området i Forvaltningen i Fjerritslev.Udgår7.Udgår8.Nedgang fra 4 til 3 ungdomsskoleinspektører vurderes at være en rationaliseringsgevinst som følge af de stordriftsfordele 9.sammenlægningen indebærer, og giver derfor ingen egentlige serviceforringelser.Det vurderes, at der bør være en vis administrativ effektiviseringsgevinst ved sammenlægningen. Det er ikke muligt på10.nuværende tidspunkt endeligt at afklare omfanget af en sådan gevinst, bl.a. fordi sekretærtimer og administrativt arbejde fra Ungdomsskoleinspektørstillingen i Fjerritslev ikke længere kan indregnes i det administrative grundlag.Nedgang fra 4 til 3 musikskoleledere ved eventuelt valg om ikke at genbesætte stillingen i Aabybro (dog fratrukket 11.undervisningstid) udgør en rationaliseringsgevinst som følge af de administrative stordriftsfordele sammenlægningen indebærer og giver derfor ikke give anledning til egentlige serviceforringelser. Ledelsestiden skønnes at udgøre 88 %, hvilken procentsats derfor vil være udgangspunkt for en administrativ besparelse af lønudgifter til musikskoleledere.Nedgang fra 4 til 2 biblioteksledere ved eventuelt valg om ikke at genbesætte begge stillinger (dog fratrukket evt. 12.funktionstillæg til andet personale samt udlånstid/betjening af lånere) vurderes at kunne udgøre en vis rationaliseringsgevinst som følge af de administrative stordriftsfordele sammenlægningen indebærer, og giver derfor ikke egentlige serviceforringelser. Ledelsestiden svarer skønsmæssigt til 1 fuldtidsstilling ud af 2 vakante stillinger. Det forudsættes, at der som erstatning for den anden den ene ledende bibliotekar genansættes en uddannet bibliotekar. Omlægning af administrative arbejdsopgaver, bl.a. fælles bogindkøb og klargøring vurderes at ville kunne oppebære en 13.besparelse på 100.000 kr. årligt. Til gengæld kræves en anlægsinvestering på 500.000 kr. dels i selvbetjening dels i elektronisk materialevalg. Er ikke medregnet i sammentællingerne!Der peges på en personalereduktion ud fra en rationaliseringsgevinst. 14.For nuværende er serviceniveauet på rengøringsområdet generelt i kommunerne ret forskellige. En analyse vil kunne 15.

Side 5 af 25

belyse nærmere og det er sandsynligt, at en omlægning/udlicitering vil give rationaler. Målet kunne være 1 mio. kr. med fuldt gennemslag i 2008.

’Serviceniveau-blokke’

Budget 2006

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

DagtilbudServiceniveau på dagplejeområdet

deltidspladser hele kommunen lig -Brovst-modelafskaffelse af deltidspladser i Brovst-børn over 3 år ud af dagplejen, en -evt. problemstilling for så vidt de fysiske rammer er ikke klarlagt – kan evt. ”rummes” ved etablering af førskolegrupper i SFO-regi pædagogisk tilsyn (uændret i forhold -til nu)

-2195

390

450

16

Serviceniveau på børnehaveområdetressourcemodel med udgangspunkt i -en normering pr. barn på 4,95 og fordeling af personale med 50 % pædagog og 50 % medhjælperbørnehavedelen i -landsbyordningerne indgår i beløbet

3600

17

Side 6 af 25

Serviceniveau på skolefritidsområdetressourcemodel med udgangspunkt i -en normering pr. barn på ? og fordeling af personale med 50 % pædagog og 50 % medhjælperskolefritidsdelen i -landsbyordningerne indgår i beløbet

?

18

Serviceniveau på klubområdetnuværende ressourcetildeling er -meget forskellig. Området dækker eftermiddagstilbud og 2 aftentilbud for børn i aldersgruppen 4. kl. og op. Nuværende kommunal udgift er lig 1.247.000 kr.

19

UndervisningServiceniveau på folkeskoleområdet, ressourcemodel

minimumstildeling, -normalklasseområdet, 5/12 effekt 2007

2328 5589

20

Serviceniveau på specialundervisningområdet6 % reduktion i forhold til nuværende praksis, 5/12 effekt 2007

1397 335321

Strukturændringer, skolestrukturoverflytning af 7. kl. til overbygningsskoler, -vejledende tildeling – 5/12 i 2007overflytning af 7. kl. til overbygningsskoler, -minimumstildeling (note 20) – 5/12 i 2007

667

148

1.600

355

21a

Ressourcetildeling til elevaktiviteter, ex. lejrskole6 % reduktion i forhold til nuværende tildeling, 5/12 effekt 2007 30 71

22

Side 7 af 25

Ressourcetildeling til elevaktiviteter, ex. central pulje til leje af lokaler til idræts- og svømmeundervisning – kræver en nærmere analyse af de fysiske rammer til idrætsundervisning på den enkelte skole – en evt. økonomisk effekt i 2007 vil være 5/12.Nuværende pulje udgør 3.995.000 kr.

23

Ressourcetildeling til servicepersonale (leder og medhjælpere)6 % reduktion i forhold til nuværende tildeling, 5/12 effekt 2007 grundet opsigelsesfrister

236 56724

Ressourcetildeling til administrativt personale6 % reduktion i forhold til nuværende tildeling, 5/12 effekt 2007 grundet opsigelsesfrister 71 172

25

Forebyggelse, sundhed og særlig indsatsEvt. ændringer i faglige handlemønstre påanbringelsesområdet

Projekt Heides Gård (Pandrup – ex. -akutanbringelser, bosted for unge og åben anonym rådgivning)”egne” opholdssteder/lejligheder til -unge 15 – 18 årige,børnehus som alternativ til -aflastningsfamilier

26

Kultur- og fritidsområdetBiblioteket - filiallukning 400 27

Side 8 af 25

Folkeoplysning:regulering i lokaletilskud i forhold til -lovens minimumskrav, det vil sige 65 % refusion og reduktion for medlemmer over 25 år,regulering i aktivitetstilskud til -foreningsområdet – nuværende tilskud udgør 2.100.000 kr., 6 % reduktion udgør afskaffelse af ”særtilskud” til -bestemte grupper, ex. pensionister og ledige på aftenskoleområdetafskaffelse af udviklingspulje for det -samlede område

4700

126

200

145

28

Øvrig kulturel virksomhed – ex. tilskud til museer, HH Naturcenter, egnssamlinger, lokalhistoriske foreninger, Medicentret er alle kan-opgaver.Nuværende tilskud udgør 1.635.000 kr. 6 % reduktion i tilskud udgør 98

29

Haller/selvejende institutioner – tilskud er en kan-opgave. Nuværende tilskud udgør 10.300.000 kr. 6 % reduktion i tilskud udgør 618

30

Naturcentre/skoler – drift/tilskud er en kan-opgave.Nuværende udgift udgør 987.000 kr. 6 % reduktion udgør 60

31

Noter:

Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område Oprettelse af deltidspladser -16.2.195 er ikke medregnet i sammetællingen.Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område.17.

Side 9 af 25

Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område18.Nuværende organisering og serviceniveau på klubområdet i de 4 kommuner er meget forskelligt –– det være sig under 19.skolefritidsordningerne, folkeoplysningsudvalget, den kommunale ungdomsskole, selvstændigt eller privat. Ressourcetildeling udgør alt lige fra en pædagogisk normering pr. barn til privat organisering med et mindre kommunalt tilskud. Tilbuddet skal ses i relation til dagtilbud for elever fra 4. kl. og op. Det anbefales, at der sker en generel omlægning af hele området til den kommunale ungdomsskole – en nærmere analyse kan beskrive de faglige konsekvenser af nuværende tildeling af ressourcer.Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område20.Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område21.

21a. Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringskatalog for Børne- og Kulturudvalgets områdeSe vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område22.Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område.23.Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område24.Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område25.Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område. OBS.: Blokken skal ses i 26.sammenhæng med en evt. udmelding af rammebesparelse for området (note 33 som er under udarbejdelse).Såfremt filialerne lukkes vil der kunne hentes en besparelse på ca. 400.000 kr. Såfremt besparelsen ikke helt/delvist 27.konverteres til en udvidet Bogen Kommer-ordning , betyder det serviceforringelser i forhold til borgere som har svært ved selv at komme til biblioteket, ex. ældre og handicappede, børneinstitutioner og dagplejere. Vælges tilskudsgivning til lokaletilskud i henhold til lovens minimumskrav, betyder det at foreningslivet vil oppebære 65 % 28.lokalerefusion og at der sker reduktion for medlemmer over 25 år. Ingen kommuner inden for den den nye Jammerbugt Kommune benytter sig af denne tilskudsform, i stedet gives der i 2 kommuner 100 % dækning og de resterende 2 75 % refusion. 1 kommune har reduktion for medlemmer over 25 år. For så vidt aktivitetstilskud er der tale om en kan-opgave i et vist omfang, dog således at der skal udbetales et minimumstilskud pr. forening. Hvis begge punkter vælges, betyder det ændrede kontingentsatser for foreningernes medlemmer og at ex. lederuddannelse nedprioriteres. På aftenskoleområdet er det en kan-opgave at yde tilskud til bestemte grupper, ex. handicappede. Udviklingspuljen er en kan-opgave. Sker der reduktion kan nye initiativer og nyudvikling ikke styrkes økonomisk fra kommunal side. Generelt antages det, at en reduktion medfører ændringer i forhold til den generelle forebyggende indsats, idet ex. kontingentforhøjelser ikke virker fremmende for forældre til udsatte børn og unge.En 6 % reduktion på den øvrige kulturelle virksomhed betyder mindre økonomisk råderum for de private institutioner –29.konsekvenser?En 6 % reduktion på haller/selvejende institutioner betyder mindre økonomisk råderum for de private institutioner.30.En 6 % reduktion på drift/tilskud af naturcentre/-skoler betyder mindre økonomisk råderum for institutionen og kan evt. 31.betyde, at den indtægtsdækkede virksomhed – som i forvejen prioriteres højt – må nedprioriteres.

Side 10 af 25

’Besparelses-blokke’

Budget 2006

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

Dagtilbud

Undervisning

Forebyggelse, sundhed og særlig indsatsEvt. samlet rammebesparelse for hele området –dokumentation for udmøntning til SAU ultimo 2006,6 % besparelse inden for plejefamilie-, opholdssteder, forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner svarer til 2000

32

Kultur- og fritidsområdet

Noter:Se vedlagte uddybning af noter til prioriteringkataloget for Børne- og Kulturudvalgets område. Ses i sammenhæng med 32.note 26.

Side 11 af 25

Børne og kulturudvalget - Budget 2007 – uddybning af noter til Prioriteringkatalog

Note 1: Fælles ledelse

Dagtilbud

Distriktsinddeling – sammenlægning af ledelse og administration

Sammenlægning af ledelse/fælles ledelse kan beskrives på følgende måder:

fælles ledelse af flere dagtilbud(institutioner) – eks. børnehaver-fælles ledelse af skole og dagtilbud-

Fælles ledelse af flere institutioner:

Økonomisk:Ved indførelse af fælles ledelse af flere institutioner, således at ledelsen organiseres med en overordnet fælles leder af f.eks to børnehaver, må der påregnes at skulle oprette afdelingslederstillinger. En eventuel mindre udgift til ledelse vil kunne findes i forskellen mellem udgiften til en fælles overordnet leder + udgiften til en afdelingen sammenholdt med udgiften til to ledere. Besparelsen vil være forholdvis beskeden.

Med hensyn til fælles administration vil der i denne sammenhæng kunne være tale om en ændret opgavefordeling mellem to ledere – den overordnede fælles leder og afdelingslederen. Der vil således ikke være et umiddelbart rationale at finde.Denne betragtning er gjort ud fra den forudsætning, at der ikke er ansat administrativt personale i institutionerne. Man bør overveje, hvordan de administrative opgaver løses – og af hvem disse skal løses – i en aftalebaseret decentraliseret organisation.

Fagligt:Ved indførelse af fælles ledelse – et ”ledelsesteam” - vil der være bedre mulighed for ledelsesmæssig sparring. Teamet vil kunne drage nytte af forskellige kompetencer – pædagogisk og administrativt. Institutionsudvikling på tværs af to institutioner vil være mere oplagt under fælles ledelse. Dette kan give nye muligheder for personalegrupperne i afdelingerne.

Fælles ledelse af skole og dagtilbud:

Økonomisk:En besparelse af udgiften til lederløn vil kunne hentes i forskellen mellem

Side 12 af 25

udgiften til en fælles overordnet leder af skolen og dagtilbuddet(ene) + udgiften til afdelingslederne på dagtilbudene(eks. to børnehaver) dette sammenholdt med udgiften til en skoleleder og to ledere i dagtilbudene(to børnehaveledere).Forventningsvis vil der ikke være det store rationale af finde i denne sammenhæng. En øget udgift til den fælles overordnede leder og en mindre udgift til afdelingslederne. Opsigelsesvarsler jævnfør overenskomst vil umiddelbart reducere besparelsen.

Fagligt:Teamledelse giver muligheden for mere ledelsesmæssig sparring og mere specifik anvendelse af de ledelsesmæssige kompetencer i teamet. I forhold til de administrative opgaver, vil disse kunne samles på skolens administration. Dette kan give mere tid til pædagogisk ledelse af dagtilbuddet.

Ved fælles ledelse mellem dagtilbud og skole vil der være større mulighed for at skabe ”helhed” i opgaveløsningen i realtion til barnets institutionstilværelse. Overgangen og sammenhængen mellem skole og dagtilbud under fælles ledelse vil kunne få en øget opmærksomhed.

Fælles ledelse mellem dagtilbudet og skolen forudsætter forældrebestyrelsen i dagtilbuddets godkendelse.

Undervisning

Distriktsinddeling – sammenlægning af ledelse og administration

Sammenlægning af ledelse/fælles ledelse kan beskrives på følgende måder:

fælles ledelse af flere skoler-fælles ledelse af skole og dagtilbud-

Fælles ledelse af flere skoler:

Økonomisk:Ved fælles ledelse mellem eks. to skoler skal der udpeges/ansættes en fælles skoleleder. Et eventuelt provenu ved indførelse af fælles ledelse vil skulle findes i forskellen mellem udgiften til den fælles overordnede skoleleder + udgiften til afdelingslederen sammenholdt med udgiften til to skoleledere.

Udgiften til en skoleleder ligge typisk mellem løntrin 47 – 50. En afdelingsleders grundløn ligger på løntrin 44 + et tillæg på kr. 5.000,-. Det vil måske – i forhold til KL´s ”udsagn” - ikke være strategisk at finde besparelser på lederlønninger ???? (se KL`s udmelding om større status påskolelderområdet).

Skoleledere er ofte tjenestemænd, hvilket betyder at lønudgiften ikke kan reduceres for de skoleledere, der overgår til at blive afdelingsledere.

Side 13 af 25

Fagligt:Det vil være muligheder i forhold til fælles ledelse inden for et distrikt eks. mellem en lille skole (0. – 7 kl.) og en overbygningsskole.Sammenhæng mellem overbygningsskole og ”fødeskole” i relation til undervisning, forældresamarbejde m.m. er kvalitative bedre muligheder.Teamledelsens muligheder for sparring er mere oplagte samtidigt med mulighed for ledelsesmæssig specialisering – administrativt/pædagogisk.Bedre mulighed for lærerne på de små skoler at kunne få sparring og reflektioner i ”fagteams” med lærerne på den større skole.Administrativt vil det kunne medvirke til at opgaver kan flyttes fra den lille skole til administrationen på de store skole. Dette vil kunne betyde frigivelse af ledelsesressourcer til pædagogisk ledelse på den lille skole.

Note 3: Strukturændringer

Strukturændringer kan forstås således:

Flytning af 7. klasseNedlæggelse af skolerFælles ledelseFlydende skoledistrikter10. klassecenterSamling af 10. klasser på en skole

Flytning af 7. klasse:

Økonomisk:På de små skoler (0. – 7. kl.) vil en flytning af 7. klasse til en overbygningsskole (fødeskole til modtageskole) kunne bevirke en bedre udnyttelse af ressourcerne til dette klassetrin. Hvis alle 7. klasser flyttes fra de små skoler til overbygningsskolerne vil besparelsen være 1.6 mio. kr. årligt ved en uændret time tildeling i forhold til nu.Vælges der en minimums tildeling (jfr. note 20) vil besparelsen være 355.000 kr. årligt. Der er ikke foretaget vurdering i forhold til de fysiske rammer jfr. i øvrigt nedenstående.

Fagligt:Der vil fagligt være belæg for at flytte 7. klasserne til overbygningsskolerne, da dette vil skabe mere sammenhæng i de faser Undervisningsministeriet ”tænker” folkeskolen. Eks. i faget fysik/kemi vil der på baggrund af de eksisterende faciliteter til denne undervisning være større udviklingsmulighed for dette naturvidenskabelige fag. Tysk har lignende vilkår.

(Skulle der være fysiklokaler på de 7-klassede skoler, der ikke lever op til de ”miljø/sikkerhedsmæssige” forskrifter, løses denne opgave samtidigt hermed)

Side 14 af 25

Lærerne der underviser i disse fag på de små skoler har ikke de sammefaglige muligheder for kollegial sparring og udvikling som lærere påoverbygningsskolen.

Der gøres særskilt opmærksom på, at der må forudses en analyse af de bygningsmæssige muligheder for at flytte 7. klasserne til overbygningsskolerne.Der er ikke foretaget nærmere analyser i forhold til de fysiske rammer og dermed de eksisterende lokaler?

Nedlæggelse af skoler

Økonomisk:Mindre udgifter til bygningsvedligehold og forbrugsudgifter. Bedre udnyttelse af ressourcerne på grund af en forventet større klassekvotient. Mindre udgifter til service medarbejdere og ledere.

Salg af bygninger kan indbringe ???.

Fagligt:Bedre mulighed for faglig sparring af lærere ved at skulle overflyttes til en større skole med flere ”fagfæller”. Bedre muligheder for fagligt udviklende miljøer.Den trygge ramme i ”nærmiljøet” forsvinder for de mindre skolebørn. Dagtilbud og skoletilbud forsvinder i lokalsamfundet. Færre kulturelle aktiviteter.

Der gøres særskilt opmærksom på, at der må foretages en nærmere analyse af i hvilket omfang overbygningsskolerne kan modtage eleverne inden for den eksisterende bygningsmasse. Der kan evt. være behov for at investere i lokaler m.m.

Flydende skoledistrikter:

En ændring af skoledistrikterne således at de mest hensigtsmæssige struktur vælges. Det vil sige en struktur, der sikre den mest optimale udnyttelse af en ressourcetildelingsmodel. Hvis Undervisningsministeriets højste elevtal i en klasse 28 skal være gældende, kan dette være sigte punktet for vedtagelse af skoledistrikter, der tilgodeser dette princip.

Økonomisk:Se ovenfor

Der gøres særskilt opmærksom på, at der må foretages en nærmere analyse af de nuværende fysiske rammer(lokaler) på skolerne forinden der kan beregnes en økonomisk gevinst.

Fagligt:

Side 15 af 25

I det målet er at søge de størst mulige klassekvotienter, vil eleverne forventningsvis skulle undervises i større klasser.

Samling af 10. klasserne:

Der vil være to muligheder for at samle 10. klasserne:

i et 10. klassecenter-på en eksisterende overbygningsskole – som en afdeling-

10. klassescenter:

Økonomisk:Ved en samling af 10. klasserne i et center adskilt fra de øvrige skoler vil de eksisterende ressourcer til 10 klasse kunne anvende mere optimalt. Imidlertid vil der ikke kunne være tale om en besparelse, idet et center må kunne sikre en minimums tildeling, der også sikre ledelsen – pædagogisk og administrativt.

I forhold til fælles skoledrift med andre skoler vil det være formålstjentligt, at kunne lave fælles drift af administration mens den pædagogiske vil være at foretrække i en separat ledelsessammenhæng. Afhængig af antallet af elever der vil frekventere et selvstændigt 10. klassestilbud til der kunne blive tale om en større udgift end udgiften til de eksisterende 10. klasser.

Fagligt:Bedre mulighed for at udvikle et skoletilbud ved overgangen til ungdomsuddannelserne, der magter at ”indrette” sig i forhold til de behov de unge har. Lærere der alene underviser på denne årgang vil specifikt kunne udvikle kompetence til at varetage de opgaver i relation til disse unge, der ikke kun har en undervisningsmæssig karakter. Høj prioritering af de unge i denne aldersgruppe.

Særskilt gøres opmærksom på, at de lokalemæssige forhold ved valg af denne løsning må tilvejebringes. Egne lokaler.

Samling af 10. klasser på en skole:

Økonomisk:Ved en samling af 10. klasserne på en eksisterende overbygningsskole vil der kunne ske en bedre udnyttelse af ressourcerne på området.

Fagligt:Der vil kunne gives flere muligheder ved at samle 10. klasserne. Flere udbud af fag og/el. aktiviteter. Bedre muligheder for lærerne til at sparre og sikre udvikling inden for disse rammer.

Side 16 af 25

Note 3a: Analyse af lærernes tjenestetid:

Økonomisk:KL har vurderet, at en analyse af lærernes tjenestetid vil kunne medføre muligheden for at finde besparelser svarende til 10%.Underudvalget indstiller til Sammenlægningsudvalget at KL udarbejder analyse. Indtil der foreligger analyse er det forvaltningens skøn, at en reduktion svarende til 5% vil kunne være en mulighed.

Fagligt:En analyse af lærernes tjenestetid vil med en forventning om effektivisering kunne give anledning til en omprioritering af midler til andre områder inden for skolevæsenet. Eks. to-lærerordninger, teamsamarbejde m.m.

Der gøres særslikt opmærksom på, at forudsætningen er en analyse af det samlede område m.h.t. lærernes tjenestetid.

Note 16: Serviceniveau på dagplejeområdet

A.Der er generelt et stort forældreønske om deltidspladser i dagplejen. Det betyder i praksis, at forældrene betaler for en 32 timers plads i dagplejen (mindreudgift for forældrene), samtidig med, at dagplejerne bevarer deres løn for fuldtidsbørn. Den reducerede forældrebetaling betyder derfor en mindreindtægt for kommunen.

Brovst kommune tilbyder pt. deltidspladser som den eneste kommune i Jammerbugt Kommune. Hvis deltidspladserne afskaffes betyder det en serviceforringelse for forældre i Brovst Kommune.Et tilbud om deltidspladser i hele Jammerbugt Kommune betyder modsat en serviceudvidelse for forældre i Pandrup, Aabybro og Fjerritslev Kommuner.

Beregningen tager udgangspunkt i, at det er den nuværende Brovst ordning der ”overføres” til Jammerbugt Kommune, hvilket betyder at det er i størrelsesordenen af 50 % af alle forældre der vælger deltidspladser.

B.Ved overflytning af alle børn fra dagpleje til børnehave, når barnet fylder 3 år vil der være en besparelse på forskellen mellem den kommunale udgift til dagpleje og den kommunale udgift til børnehave.Pandrup, Aabybro og Fjerritslev Kommuner har i dag automatisk overflytning til børnehaver i modsætning til Brovst Kommune - blandt andet på grund af manglende kapacitet for de fysiske rammer inden for børnehaverne.

Det anbefales, at de fysiske rammer i børnehaverne i Brovst Kommune vurderes nøjere og at der ses på alternative muligheder i forhold til ex. etablering af førskolegrupper i

Side 17 af 25

skolefritidsordningsregi.

Beregningen tager udgangspunkt i, at det er børn fra dagplejen der overflyttes og ikke børn fra puljeordninger.

C.For så vidt det pædagogiske tilsyn i dagplejen er der taget udgangspunkt i at der sker en harmonisering og at denne bliver udgiftsneutral økonomisk. Fremover foreslås, at tildeling af pædagogtimer tage udgangspunkt i antallet af børn i dagplejen, og at det reguleres på nærmere fastsat tidspunkt.

Note 17: Serviceniveau på børnehaveområdet

Der er beregnet på en ressourcemodel med en normering med 4,95 time pr. barn pr. uge og en fordeling med 50 % pædagoger og 50 % medhjælpere . (Det kan bemærkes, at en sådan normering ikke matcher de servicemål, Underudvalget har behandlet og indstiller til SAU).De lovgivningsmæssige krav om forebyggende indsats i dagtilbudene, virksomhedsplaner, læreplaner etc. betyder, at der er behov for pædagogisk uddannet personale i dagtilbudene.Der stilles højere og højere krav til ledelse i daginstitutionerne (decentralisering) - der er ikke i modellen ikke medregnet specifik tid til ledelse.

Der foreligger flere forslag til ressourcemodeller, bl.a. med forudsætning i uændret serviceniveau. Disse modeller viser tildelinger på hhv.

5,12 time pr. barn pr. uge og 75 % pædagoger og 25 % medhjælpere og1)4,95 time pr. barn pr. uge og 90 % pædagoger og 10 % medhjælpere. 2)

Alle modeller viser de økonomiske konsekvensberegninger for de enkelte institutioner i forhold til nuværende tildeling i de respektive kommuner.Skriftligt notat for modellernes forudsætningsdel – og de faglige konsekvenser – er under udarbejdelse. Vil foreligge til budgetseminaret.

Nuværende tildeling kan ses i de tidligere udarbejdede udregningsrapporter for området på følgende link.http://www.jammerbugt.dk/nethotel-include/WoBilag.dll?InfoId=1478756&BilagId=340147

Note 18: Serviceniveau på skolefritidsområdet

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at beregne en ressourcemodel påskolefritidsområdet pga. store forskelle i tildelingen af ressourcerne (forskellige moduler, aldersgrupper etc.). Der arbejdes videre.

Side 18 af 25

1 Budget 2007: kr. 2.328.000,- svarende til 5/12.

Note 20: Serviceniveau på folkeskoleområdet

En ændring af ressourcetildelingsmodellen til ”minimumstimetallet”

Økonomisk:Ved en ændring af timetallet i folkeskolen til minimumstimetallet, vil der ske en reduktion i udgiften på folkeskoleområdet i overslagsårerne svarende til 5.589.000 kr1.

Fagligt:Da området vil blive tildelt færre ressourcer vil såvel de undervisningsmæssige aktiviteter som øvrige aktiviteter blive reduceret.

Hvis der tildeles færre ressourcer, vil der kun være tid til de undervisningsmæssige aktiviteter, alle øvrige aktiviteter vil ikke kunne gennemføres. Minimumstimetallet betyder, at skolerne kun tildeles lige præcis det antal timer, der skal til, så det lovpligtige timetal kan gennemføres, hvilket bevirker, at der kun er timer til den undervisning, som eleverne som minimum har krav på i de udmeldte fag. ( jf. bilag 3 i Folkeskoleloven med bemærkninger 2003.)

Samtidig reduceres timetallet til øvrige aktiviteter så som tilsynsopgaver, forældremøder, forældresamtaler og øvrige aktiviteter omkring skolen, da disse ting er afhængige af timetildelingen til undervisningen.

Der vil ikke være timer til andre aktiviteter som delehold i store klasser, P-fag, valghold eller timer til at tilgodese udvalgte fag eller andre aktiviteter som ekskursioner og lejeskoler.

Hvis skolerne skal finde timer til nogle af disse andre aktiviteter, vil det betyde at klasser skal samlæses. Det vil måske kunne lade sig gøre på skoler hvor klassekvotienten er lav , mens det på store skoler med høj klassekvotient ikke kan lade sig gøre.

Den enkelte skole vil – under forudsætning af at folkeskoleloven overholdes –kunne foretage dispositioner i forhold til udmøntningen af en sådan reduktion.

Note 21: Ressourcetildeling til specialundervisning

Økonomisk:Budget 2007 kr. 1.397,- og i overslagsår kr. 3.353,-.

Fagligt:Udmeldingen af specialundervisningsrammen til skolerne sker dels ud fra

Side 19 af 25

objektive kriterier (elevtal) og dels behovsbestemte kriterier (til elever med vidtgående behov).

Specialundervisningen på skolerne organiseres på følgende måderForebyggende, hvor indsatsen retter sig mod alle elever, specielt i •indskolingen.Foregribende, hvor indsatsen gives til veldefinerede elever i den almindelige •undervisning i indskolingsårene. Den retter sig mod primært sprog/læsning og personlige/sociale funktioner.Der er ikke krav om indstilling til PPR.Indgribende indsats gives til elever på baggrund af skriftlig pædagogisk-•psykologisk vurdering fra PPR og individuel pædagogisk handleplan.

PPR anbefaler, at en skoles specialundervisningsramme udmeldt på objektive kriterier, anvendes med ca. 1/3 til forebyggende/foregribende indsats og ca. 2/3 til indgribende indsats.

Borgerperspektivet i specialundervisningen udmøntes bl.a. ved forældres og elevers aktive samarbejde ved visitering på de 3 forskellige indsatsmåder.Den enkelte forældres involvering i beslutningen om specialundervisning er tæt sammenhængende med graden af specifik individualiseret undervisning. Udtrykt på en anden måde: Når der er tale om at forholde sig til en skoles mere generelle indsats er forældreperspektivet primært varetaget via skolebestyrelsen. Derimod er den enkelte forældre langt mere involveret, når der er tale om en målrette indsats til ”mit” barn.

Hvis en skole bliver pålagt besparelser vil den sandsynligvis udmøntes, så den umiddelbart får mindst mulig konsekvens for den enkelte elev/forældre. Det skønnes, at en 6 %’s rammebesparelse på specialundervisningsområdet vil reducere den foregribende og foregribende indsats med mere end 6%, da dette indsatsområde kommer til at bære størstedelen af besparelsen.

Det skønnes, at en markant reduktion i skolernes forebyggende og foregribende indsats i løbet af nogle få år vil øge antallet af elever med behov for individuel specialundervisning.

Eksempler på 2 skoler i Pandrup Kommune, hvor tallene viser ressourcen i 2006/07 vedr. specialundervisning i distriktet (ikke specialklasser).

Specialundervisning på objektive kriterier(ugl. lektioner)

Specialundervisningbehovsbestemt(ugl. lektioner)

Største overbygningsskole

51,36 16,00

Side 20 af 25

Mindste skole

9,86 22,00

Note 21a: Strukturændringer, skolestruktur

Strukturændringer kan ex. være:

Flytning af 7. klasse

Økonomisk:På de små skoler (0. – 7. kl.) vil en flytning af 7. klasse til en overbygningsskole (fødeskole til modtageskole) kunne bevirke en bedre udnyttelse af ressourcerne til dette klassetrin. Hvis alle 7. klasser flyttes fra de små skoler til overbygningsskolerne vil besparelsen være 1.6 mio. kr. årligt ved en uændret time tildeling i forhold til nu.Vælges der en minimums tildeling (jfr. note 20) vil besparelsen være 355.000 kr. årligt. Der er ikke foretaget vurdering i forhold til de fysiske rammer jfr. i øvrigt nedenstående.

I opsamlingsarket er indregnet beløb der svarer til minimumstildeling.

Fagligt:Der vil fagligt være belæg for at flytte 7. klasserne til overbygningsskolerne, da dette vil skabe mere sammenhæng i de faser Undervisningsministeriet ”tænker” folkeskolen. Eks. i faget fysik/kemi vil der på baggrund af de eksisterende faciliteter til denne undervisning være større udviklingsmulighed for dette naturvidenskabelige fag. Tysk har lignende vilkår.

(Skulle der være fysiklokaler på de 7-klassede skoler, der ikke lever op til de ”miljø/sikkerhedsmæssige” forskrifter, løses denne opgave samtidigt hermed)

Lærerne der underviser i disse fag på de små skoler har ikke de sammefaglige muligheder for kollegial sparring og udvikling som lærere påoverbygningsskolen.

Der gøres særskilt opmærksom på, at der må forudses en analyse af de bygningsmæssige muligheder for at flytte 7. klasserne til overbygningsskolerne.Der er ikke foretaget nærmere analyser i forhold til de fysiske rammer og dermed de eksisterende lokaler?

Note 22: Ressourcetildeling til elevaktiviteter

Økonomisk:Budget 2007 kr. 30.000,- og i overslagsår kr. 71.000,-.

Side 21 af 25

Fagligt:Ved en reduktion af tildelingen af ressourcer til elevaktivteter vil dette betyde at eleverne får færre muligheder for alternativer/supplementer til normalundervisningen.

Skolens opgave ændres mere i retning af alm. undervisning. Indsnævring af undervisningsbegrebet.

Note 23: Ressourcetildeling til elevaktiviter – central pulje

Økonomisk:I det tilfælde, at der sker reduktioner på de elevaktiviteter, der vedrører idræts- og svømmeundervisning inden for folkeskoleområdet, vil haller og svømmehaller på anden vis skulle sikres en drift. Haltiden skal således udlejes til anden side. Hvis det bliver foreningerne, der lejer sig ind, vil udgiften til fritidsområdet kunne forventes at stige. En besparelse vil således afhænge af forskellen mellem reduktionen og den forøgede udgift til fritidsområdet.

Fagligt:Der vil blive reducerede muligheder for eleverne at udøve fysiske aktiviteter ien tid med stigende dårlige motions- og kostvane.

Der gøres særskilt opmærksom på, at der bør foretages en analyse af de fysiske rammer for idrætsundervisningen i det øjeblik, at antallet af svømmetimer reduceres. Svømmetimer forventes konverteret til idrætstimer eks. i haller.

Note 24: Ressourcetildelingen til servicepersonale

Økonomisk:Budget 2007: kr. 236.000,-. Overslagsår: kr. 567.000,-.Ved en reduktion af udgiften til serviceområdet må forøgede udgifter til eksterne håndværkere kunne forventes. Endvidere kan vedligeholdelsesudgifterne forventes at blive forøget.

Fagligt:Se ovenfor. Hurtigere nedslidning af bygninger.

Note 25: Ressourcetildelingen på det administrative personale

Økonomisk:Budget 2007: kr. 71.000,-. Overslagsår: kr. 172.000,-.

Fagligt:Færre administrative opgaver kan løses og sandsynligheden for at

Side 22 af 25

skoleledelsen må tage sig af disse forøges. Det vil medføre, at den pædagogiske side af ledelsesopgaverne ikke kan – som den bør - prioriteres i forhold til de stigende krav til skolens virksomhed og opgaveløsning.

Note 26: Børnehus og projekt Heides Gaard

Muligheden for etablering af et børnehus - til forskellige formål - aflastning - evt kortvarig anbringelse af mindre børn- kræver et udredningsarbejde ift behov - et egnet hus - ansættelse af personale - i døgndrift – opgaven er af en mere langsigtet karakter og kræver et nærmere analysearbejde.

Projekt Heides Gård

Pandrup Kommune har fremsendt sagen til politisk behandling i Underudvalget for Børn og Kultur og senere i Sammenlægningsudvalget.

Sagsfremstilling i BKU d. 19.06.06:Pandrup Kommune har i brev af den 8. juni bedt Sammenlægningsudvalget om at behandle Projekt Heides Gård.

Jens Heide testamenterede sin ejendom, Jernbanegade 24, Kaas til en fond, der skal komme børn og unge til gode. Bobestyreren har efterfølgende drøftet med Pandrup Kommune, hvordan man kan imødekomme testamentets hensigter, og der er udarbejdet en projektbeskrivelse som vedlægges.

Projektet indeholder et bosted for 2-3 16-18 årige, der har et særligt behov for støtte, en åben anonym rådgivning for unge og mødelokaler/kontorer.

Herudover foreslås et naturområde på 2,8 ha. købt for 100.000 til eventuel senere etablering af en naturbørnehave i området mellem Pandrup og Aabybro.

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 7. juni at godkende følgende indstilling til Byrådet i Pandrup:

Børne- og Kulturudvalget og Socialudvalget indstiller, at det udarbejdede oplæg til anvendelse af Jens Heides Ejendom danner grundlag for det videre arbejde.Børne- og Kulturudvalget og Socialudvalget godkendte forvaltningens forslag til tids- og følgeplan.Endvidere indstilles at tilbuddet fra advokat Jens Chr. Larsen om køb af jord 2,5 ha. til kr. 100.000,- indgår i forhold til det fremtidige projekt vedr. anvendelse af ejendommen til naturbørnehave.De to udvalg indstiller at forslaget fra advokat om en tiårig uopsigelig lejeaftale påkr. 60.000,- årligt godkendes.Der udarbejdes en samlet projektbeskrivelse der jævnfør tids- og følgeplan fremsendes til Sammenlægningsudvalget.

Byrådet i Pandrup behandler sagen på møde den 15. juni, og beslutning herfra vil foreligge på mødet.

Side 23 af 25

Det er Sammenlægningssekretariatets holdning, at forinden sagen behandles i Sammenlægningsudvalget bør Børne- og Kulturudvalget gennemgå og drøfte sagen og tage stilling til, om og/eller hvordan Projekt Heides Gård skal indgå i det samlede ungdomstilbud i Jammerbugt Kommune. Sagen sendes derfor efter aftale med formand Mogens Gade til behandling i Børne- og Kulturudvalget.

Bilag forefindes i Sammenlægsningssekretariatet og kan fremsendes efter ønskeBrev fra Pandrup Kommune af 8. juni 2006Kopi af beslutningsprotekollen fra Økonomiudvalget, Pandrup Kommune den 7. juniProjektbeskrivelse for Heides Gård.

IndstillingBørne- og Kulturdirektøren indstiller, at underudvalget drøfter relevansen af etablering af det foreslåede projekt i Jammerbugt Kommune

Børne- og Kulturudvalgets beslutningUdvalget finder projektet principielt relevant; man ønsker yderligere oplysninger og en besigtigelse af ejendommen.Bøje Lundtoft ønsker, at der snarest muligt gives tilkendegivelse om arealet på 2,8 ha ønskes købt for 100.000 kr. eller ej.

Note 32: Rammebesparelse inden for forebyggelsesområdet

Der er for det samlede område under forebyggende foranstaltninger kalkuleret med en rammebesparelse på 2 mio. kr. svarende til 2 ”nye” anbringelser inden for døgninstitutionsområdet. For andre ”nye” anbringelser i familiepleje svarer det til 6 nye tilbud.Der er for nuværende tale om et skønnet beløb, idet ændrede handlemønstre i det fremtidige arbejde inden for Familieafdelingens regi 2006 ultimo 2006 vil kunne dokumenteres i forbindelse med udmøntningen af en evt. rammebesparelse inden for det samlede forebyggelsesområde.

Til orientering kan oplyses, at der kommunerne imellem er indgået aftaler om, at allerede eksisterende pladser i forbindelse med anbringelser ikke kan opsiges inden for 2 år. Der er ligeledes indgået aftale om, at kommunerne i 2007 og 2008 afholder udgifter mellemkommunalt i forhold til nuværende køb af pladser.

Følgende eksempler kan give et ex. på ændre handlemønstre i forhold til nu:

Bosted for børn og unge

Side 24 af 25

Der lejes 2 enten 4 eller 5 værelseslejligheder . 3-5 værelses lejligheder vil typisk have en husleje på ca. 4500 -7000 kr. plus forbrug. Indskud er typisk 3 måneders husleje. Ved anbringelse uden for hjemmet i amtets døgncentre eller i socialpædagogiske opholdssteder er kommunens udgift aktuelt i 2006 - 452.170 kr. – eller 37.680 kr. pr måned -den såkaldte grundtakst – hvor Nordjyllands Amt har betalt det kronebeløb – der er over grundtaksten. Kommunerne skal fra 1.1 2007, betale den fulde udgift . ( Udligningsregler )En anbringelse i plejefamilie ( Meget sjældent i denne aldersgruppe ) koster ca. 25.000 kr. prmåned.

OrganiseringBostedet organiseres under børne- og kulturforvaltningen.

FormålBosted med individuel socialpædagogisk støtte, for 10 unge Endvidere etablering af 1 akutplads.Pædagogen er den brugbare voksne, der er parat til at stille op, når den unge har brug

for det. Samværet med den unge, tager udgangspunkt i, at der skabes kontakt, tillid og kontinuitet i relationen mellem den voksne og den enkelte unge. En relation som kan være en støtte og udviklingsmulighed for den unge. Støtten kan gives i forhold til det behov for praktisk og personlig hjælp, som den unge må have for at kunne klare en tilværelse uden for hjemmet.

MålgruppenUnge fra Jammerbugt Kommune i aldersgruppen 16 til 18 år, der har et særligt behov for støtte JF Lov om Social Service § 40 stk 3 nr 8Målgruppen kan beskrives som truede og problemfyldte unge

A Unge med psykiske behov. Psykosociale belastninger, hvor problemerne ofte er af forbigående karakter, og hvor det ved hjælp og støtte lykkes den unge at udvikle tilstrækkelig modstandskraft til, at de kommer over krisen, belastningen

B Truede unge Unge der permanent udvikler sig i dårlig retning og med vedvarende symptomer. Dårlig social og kulturel integration ( Marginalisering og med udstødning) Der er imidlertid ikke varige skader. Det vurderes at en støtte må have gode muligheder for at hjælpe den unge i de givne problematikker.

C Problemunge. Samme symptomer som de truede unge, men disse unge har ogsåpermanente personlighedsmæssige vanskeligheder. de må anses for at være marginaliserede. Der skal lang behandlingsmæssig indsats til for i bedste fald at kunne ændre udviklingen

De unge, der anbringes på bostedet, må ikke have misbrugsproblemer eller være hårdekriminelle. Den unge må ikke have psykiatriske diagnoser eller lignende lidelser. Den unge skal gå i skole / uddannelse eller have anden beskæftigelse, når vedkommende etableres på bostedet.

Side 25 af 25

Visitation

Efter en undersøgelse JF Lov om Social Service § 38, der begrunder at den unge ikke kan have ophold i eget hjem, indhentes informeret samtykke til anbringelse uden for eget hjem, hos den unge der er fyldt 15 år og forældremyndighedsindehaver.Der udarbejdes en handleplan, der beskriver delmål og mål, for hvad den unge skal have hjælp til under opholdet. Handleplanen indeholder også en vurdering af tidshorisonten for anbringelsen, samt hvilken hjælp der evt. skal tilbydes forældremyndighedsindehavere.De særlige forhold, der gælder for denne aldersgruppe, skolegang / Udd. fritidsliv, kammerater, og netværket, vil blive tillagt betydning.Handleplanen revideres første gang, efter 3 måneder og dernæst mindst en gang om året.

Akutværelset kan benyttes, i de tilfælde hvor den unge ”pludselig står, uden tag over hovedet, eller er blevet smidt ud hjemmefra” og hvor der ikke umiddelbart kan findes en løsning på problemet imellem den unge og forældremyndighedsindehavere. I disse tilfælde varetager Det offentlige omsorgen for den unge, indtil der har fundet en samtale sted med forældremyndighedsindehaverne, hvor der indhentes informeret samtykke. Der peges på at evt. ungdomskonsulenten, akut kan tilkaldes og være sammen med den unge i det omfang der anses for nødvendigt, for at kunne sikre den unge ro og tryghed i den givne situation.

Det er familieafdelingen, Børne og Kulturforvaltningens, socialrådgivere, der er ansvarlige for udarbejdelse af handleplanen. Forud for etablering af / tilknytning til Bostedet afholdes et opstartsmøde i huset. Her deltager den unge og så vidt muligt også den unges forældre. Andre relevante personer i forhold til den unge, kan ligeledes indkaldes til disse møder. Der aftales her, udfra handleplanen, hvad der skal arbejdes med. Eller indholdet i handleplanes aftales. Det er familieafdelingens socialrådgiver der koordinerer den unges sag, under opholdet i Bostedet, og som er ansvarlig for den unges sag som helhed.

ØkonomiDet foreslås, at den unge betaler husleje – incl- varme og el, svarende til prisen for et kollegieværelse.Der vil til den unge, uden indtægt udbetales et beløb, svarende til SU for udeboende minus skat. ”huslejen” skal beregnes således at den unge har lommepenge, tøjpenge og penge til mad, mv.

PersonaleDet foreslås, at der til bostedet / til den enkelte unge tilknyttes nødvendige kontaktpersoner. Antal at kontaktperson timer vil konkret blive vurderet i den enkelte sag. Der etableres således et korps af personlige rådgivere – kontaktpersoner der således tildeles opgaven med den enkelte unge i bostedet. Endvidere bruges korpset som kontaktpersoner – personlige rådgivere til unge med ophold i eget hjem. Bevillinger af kontaktpersoner m.fl. Jf. Lov om Social service §§ 40. stk 3 nr 6 og 7Alternativt kan ansættes et x antal pædagoger.

Side 26 af 25

Generelle metoder i det socialpædagogiske arbejde med de unge.Meget personlig og individuel indsatsStort personligt engagement fra medarbejderenHøj faglig indsats ved hjælp af supervisionEn anderledes kontakt og indsats der tager udgangspunkt i den unges behovI arbejdet med den unge udvises der stor pædagogisk fleksibilitet.Stor tidsmæssig fleksibitet også i weekenderDe unge kan altid døgnet rundt få fat i en medarbejder via mobiltelefon, og om nødvendigt få besøg/ personlig kontakt. denne mulighed opfattes at medarbejderen som en vigtig tryghedsskabende og forebyggende funktion. Muligheden for at kunne ringe misbruges generelt ikke af de unge, men kan r forebygge udviklingen af en uhensigtsmæssig situation for den unge Have tid til / tage sig tid til almindelig hyggelig og ustruktureret samvær med den unge. Det er vigtigt, der hvor medarbejderen i nogen grad udgør den unges sociale netværk

11.8.2006 Side 1 af 3

JAMMERBUGT KOMMUNE

Budget 2007


Oversigt

11.8.2006 Side 2 af 3

Oversigt prioriteringskatalog 11.8.06

Udvalg Effektiviseringer/ Serviceniveaublokke/ Besparelser I alt 6%Stordriftsfordele Ressourcemodeller ramme

2007 2008 2007 2008 2007 2008 2007 2008

Teknik- og Miljøudvalg 2.036 2.726 678 528 900 900 3.614 4.154 4.100 Børne- og Kulturudvalg 3.260 6.955 14.997 20.894 7.165 7.165 25.422 35.014 36.400 Social- og Sundhedsudvalg 6.197 11.119 315 530 2.204 2.204 8.716 13.853 21.900Beskæftigelsesudvalg - - - - - - - - 800 Økonomiudvalg 13.420 16.570 1.960 1.960 - - 15.380 18.530 10.000

I alt 24.913 37.370 17.950 23.912 10.269 10.269 53.132 71.551 72.400

På politikområde 13, Administrativ organisation, er der i 2009 og 2010 yderligere effektiviserings-/stordriftsblokke på 3,2 mio. kr. 3.200

Samlede prioriteringsblokke 2007 - 2010 74.751

11.8.2006 Side 3 af 3

Oversigt prioriteringskatalog 11.8.06

Politikområder Effektiviseringer/ Serviceniveaublokke/ Besparelser I alt 6%Stordriftsfordele Ressourcemodeller ramme

2007 2008 2007 2008 2007 2008 2007 2008

1. Børnepasning 115 225 4.440 4.440 - - 4.555 4.665 7.100 2. Undervisning og fritidstilbud 1.575 4.950 4.210 10.107 5.165 5.165 10.950 20.222 21.000 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats 310 310 2.000 2.000 2.310 2.310 5.300 4. Kultur- og fritidsområdet 1.260 1.470 6.347 6.347 7.607 7.817 3.000 5. Arbejdsmarkedsområdet - - 400 6. Socialområdet - - 400 7. Ældre- og handicapområdet 6.197 11.119 315 530 1.804 1.804 8.316 13.453 21.500 8. Sundhedsområdet 400 400 400 400 400 9. Natur og miljø 200 200 150 50 50 400 250 600 10. Infrastruktur og beredskab 1.836 2.526 528 528 850 850 3.214 3.904 3.500 11. Forsyniningsområdet - - 12. Erhverv og turisme 390 390 660 660 1.050 1.050 800 13. Administrativ organisation 7.580 9.880 1.300 1.300 8.880 11.180 8.100 14. Politisk organisation 5.450 6.300 5.450 6.300 600 15. Kommunale ejendomme - - 300 16. Tværgående aktiviteter - - 200

I alt 24.913 37.370 17.950 23.912 10.269 10.269 53.132 71.551 72.400

På politikområde 13, Administrativ organisation, er der i 2009 og 2010 yderligere effektiviserings-/stordriftsblokke på 3,2 mio. kr. 3.200

Samlede prioriteringsblokke 2007 - 2010 74.751

11.8.2006 Side 1 af 13

Budget 2007


Socialudvalget

11.8.2006 Side 2 af 13

Socialudvalgets område – oversigt over prioriteringspulje til budget 2007

Politikområde 07: Ældre- handicapområdetPolitikområde 08: Sundhedsområdet


Budget 2006

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

Ældre og handicapIT-hjælpemidler, Hjemmeplejen, gen. effektivisering ? ? ? ? 1.1IT-hjælpemidler, ændret mødestruktur, hjemmepleje 2.700 5.500 5.500 5.500 1.2Ændret ledelse, hjemmepleje 1.110 2.520 2.520 2.520 1.3Fælles Ledelse, madservice 750 750 750 750 2.2Effektvisering af madservice 400 1.000 1.100 1.100 2.3Medarbejderafgang, ældrechef Aabybro 650 650 650 650 3Afskaffelse af voksenelevløn i Brovst 112 224 336 336 6Fællesindkøb – mindre adminstration 150 150 150 150 7Forebyggende hjemmebesøg, ændret organisering 325 325 325 325 8Genbrugshjælpemidler – samlet aftale med Z. Care ? ? ? ? 9

Noter: Henviser til efterfølgende notat

Side 3 af 13


Budget 2006

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

Ældre og handicapEnsretning af service niveau vedr. demens 215 430 430 430 4Kvalitetsstandarter på hjemmehjælp, vinduespusning

100 100 100 100 5.1

Besparelsesblokke

Budget 2006

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

Ældre og handicapKostpris på madservice ? ? ? ? 2.1Reduktion af serviceniveau, rengøring hjemmehjælp 1.500 1.500 1.500 1.500 5.2Aktivitetstilbud samles centralt, 6 % rammebesparelse

304 304 304 304 10

SundhedsområdetRammebesparelse, Sund By 400 400 400 400 11

11.8.2006 Side 4 af 13

Prioriteringskatalog 2007Beskrivelse af forslagenes konsekvenser indenfor Social & Sundhed i Jammerbugt Kommune

Indhold

I nedenstående fremlægges en lang række forslag til hvorledes Social & Sundhed ser muligheder for at bidrage til opfyldelsen af den pålagte besparelse i Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen i forbindelse med budget 2007.

Forslagene er udarbejdet med baggrund af de overvejelser som Underudvalget vedr. Økonomi har peget på som grundlag for arbejdet med budget 2007

Hvert forslag er beskrevet med henblik på at fremlægge fordele og eventuelle ulemper i forbindelse med en eventuel udmøntning af de respektive forslag.

Forslagene er oplistet i en ikke prioriteret rækkefølge, og for en mere overskuelig oversigt vedrørende det økonomiske aspekt henvises til oversigten vedr. politikområde 07 og 08.

1: IT-hjælpemidler i hjemmeplejen

Implementeringen af diverse IT-hjælpemidler i hjemmeplejen vil forventeligt frigøre ressourcer til såvel ledelse, administration samt direkte i den udførende hjemmepleje.

1.1: Udførerniveauet i hjemmeplejenPå udførerniveauet vil effektiviseringsgevinsterne som følge af forbedrede IT-hjælpemidler komme til udtryk gennem en mere effektiv udnyttelse af tiden, hvilket vil give en højere ATA-tid, og følgelig et lavere løntimeforbrug til at levere ydelserne.

Måden hvorpå udførerniveauet kan opnå en højere ATA-tid er gennem

Side 5 af 13

bedre planlægning af arbejdsdagen, mindre behov for mødeaktivitet og forenklet arbejdsgange i forbindelse med kørelister, journalføring/læsning etc. Imidlertid er det vurderet, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at fremkomme med at tilstrækkeligt underbygget estimat for denne effektiviseringsgevinst. Desuden må der påregnes betydelige omkostninger til den nødvendige opkvalificering af medarbejderne, så de bliver i stand til at udnytte IT-hjælpeværktøjerne til fulde.

Fordele og ulemperDer er umiddelbart ingen ulemper forbundet med at effektuere ovenstående rationalisering af arbejdsgangene. Der er tale om at eliminere dobbeltadministration i videst mulige omfang, samt på andre måde at formindske ressourceforbruget til administrative opgaver, hvilket udelukkende kan betragtes som en fordel.

Imidlertid bør det bemærkes at midlerne fra ”Puljen til bedre og mere hjemmehjælp” er tildelt med det formål, at de opnåede effektiviseringsgevinster anvendes til netop ”bedre og mere hjemmehjælp” til borgerne, og ikke som en del af et spareforslag.

1.2: Nednormering af personalets morgenmøderPå udfører niveauet er det qva det nye mobile omsorgssystem muligt at fjerne tid fra medarbejdernes morgenmøder, så alle medarbejdere møder direkte ind hos den første borger om morgenen, frem for at mødes i et grupperum. Forslaget går på at fjerne 1 times morgenmøder pr uge pr medarbejder.

Det vil give en besparelse på 5,5 mio. kr., svarende til 20 fuldtidsstillinger. Da forslaget er bundet op på stillinger hvor der er opsigelsesvarsel på/ eller afventer naturlig afgang, vil der kun kunne opnås en besparelse på 10 stillinger i år 2007 og 20 i år 2008.

Fordele og ulemperFordelene er så absolut på den økonomiske besparelse. Der kan muligvis være få kilometer at spare for hjemmehjælperne. Der er ingen kilometer besparelse for sygeplejersker da de skal møde ind for at hente en kommunal bil. Al personale på plejecentrene kan heller ikke spare kilometer.

Der er mange ulemper forbundet med et sådant forslag. Det indebærer store faglige, psykiske og sociale tab for personalet. Nedskæringen betyder at alle møder direkte i borgerens hjem om morgenen og ikke har nogen fysisk kontakt med kollegaer. Er man kun ansat i 6 timer pr dag, betyder det at man heller ikke har frokost, så mange af plejepersonalet kommer på arbejde uden at møde en kollega en hel dag.

Ved at skære en time ned pr uge, vil der for det fleste af personalet

Side 6 af 13

betyde at der er 15 minutter tilbage om ugen til formaliseret faglig sparring, kollega kontakt mv. Personalet i hjemmeplejen vil på den måde næsten udelukkende have kontakt med hinanden via mail eller påtelefon.

Dette tab af menneskelig kontakt med kollegaer vil betyde en form for social isolation og alene arbejde. Al forskning viser at alene arbejde uden fysisk kontakt til kollegaer vil medføre et øget sygefravær, tab af motivation og engagement. De heraf følgende økonomiske konsekvenser er store for organisationen, for ikke at tale om de menneskelige konsekvenser der vil være for personalet, som igen vil forplante sig til vores borgere. Borgerne vil opleve en serviceforringelse idet medarbejderne ikke er så motiverede og engagerede og ved sygefravær vil borgerne opleve flere skift af hjemmehjælpere.

1.3: Ledelse og administration i hjemmeplejenI hjemmeplejen er der i forbindelse med sammenlægningen behov for at implementere en række IT-værktøjer, hvilke forventeligt vil medføre effektiviseringsgevinster. Jammerbugt Kommune har modtaget et tilskud på kr. 2.608.500 fra ”Puljen til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp” til digitalisering i hjemmeplejen. Dette åbner mulighed for bedre udnyttelse af ressourcerne gennem eliminering af dobbelt administration og en forbedret planlægning.

Ligeledes vil der naturligvis være stordriftsfordele forbundet med samlingen af hjemmeplejen i én organisation frem for de nuværende fire. Organiseringen i hjemmeplejen forventes således at frigive ledelse og administrative ressourcer svarende til ca. 1.1 mio. kr. i 2007, forøget med 1,4 mio. kr. i 2008, således vil den samlede besparelse på ledelse og administration være således. Besparelsen opnås ved at den samlede ledelses/administrationstid omlægges i 2007 til 1,75time pr fuldtidsmedarbejder pr uge til i år 2008 at være 1,5 time/medarbejder/uge.

2007: kr. 1.110.000 svarende til 3,7 fuldtidsstillinger

2008: Yderlige 4,7 stillinger. Samlet effektivisering 2008: kr. 2.520.000

Baggrunden for de angivne besparelser skal hovedsageligt findes i hjemmeplejens organisering, hvor tværgående opgaver samles centralt, samtidig med, at de enkelte medarbejdere selv udfører administrative opgaver direkte ved hjælp af IT-værktøjerne, hvorved dobbelt administration elimineres. De angivne besparelsers størrelse er fremkommet ved at sammenholde den nuværende normering med Best Practice. Det forventes således at de væsentligste effektiviseringsgevinster ved implementering af samme IT-værktøjer i hele Jammerbugt Kommune er realiseret i 2008.

Side 7 af 13

2: Madservice

Som nævnt afventes imidlertid analyse af ”Mad & Måltidsservice” fra konsulentbureau.

Mad- og måltidsservice

På mad- og måltidsservice området er der endnu ikke truffet beslutninger om struktur og produktionsforhold. Beslutningen afventer en konsulentrapport, der blandt andet skal give et overblik over økonomien ved valg af forskellige modeller. Det er derfor ikke muligt at sige, hvilke stordriftsfordele, der er på området, da det er helt afhængigt af, hvilken løsning der vælges.

2.1: Kostpris på madserviceMadserviceordningen er underlagt et niveau af brugerbetaling, der er forskellig i de fire nuværende kommuner.I fase 2 er det skønsmæssigt beregnet at de 4 kommuner tilsammen giver 6,6 mill. i støtte til den samlede madservice. På det nuværende grundlag er det ikke muligt at beregne produktionsprisen på en portion mad, da der ikke i alle kommuner er lavet beregninger på fritvalgspriserne og påpriserne på mad til plejecentrene. Nogle køkkener producerer også til skoler og rådhuse mm, hvor priserne er beregnede, så de faktiske kostpriser dækkes. For at få et klart billede af økonomien på området skal fritvalgområdet, mad til plejecentrene og den indtægtsdækkede virksomhed beregnes selvstændigt.I tilfælde af at brugerne på plejecentrene og i hjemmene skal betale kostprisen for madservice, vil med det nuværende indtægtsniveau og skønsmæssige udgift være tale om en gennemsnitlig prisstigning på ca. 33%. Da det er en gennemsnitlig stigning vil den i nogle af de fire nuværende kommuner være mindre og i andre højere.Da der er stor usikkerhed om besparelsespotentialet, og da der i forvejen er foreslået at inddrage konsulent på området, vil det være hensigtsmæssigt at afvente analysen af Mad- og Måltidsservice.

Alternativt vil et måske mere realistisk bud være en harmonisering af priserne. Det vil give en merindtægt, som ikke er beregnet på grund af usikkerhed omkring beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget vil være påvirkeligt af resultatet af analysen.

Fordele og ulemperI tilfælde af en væsentlig prisforhøjelse vil en del brugere sandsynligvis vælge maden fra. Nogle vil spise mindre, og andre vil købe maden andre steder. De, der spiser mindre, risikerer at blive underernærede, med

Side 8 af 13

forøgede sundhedsudgifter både til indlæggelser og til hjemmepleje til følge.Ved en nedgang i den samlede produktion, vil priserne per enhed stige, da basisudgifterne (administration, indkøb, rengøring mm) er de samme om man laver f.eks. 200 portioner eller 300 portioner.

2.2: Fælles ledelse for Mad- og MåltidsserviceI fase 2 rapporten er det foreslået at mad- og måltidsservice får en fællesoverordnet ledelse. Dette er uafhængigt af produktionsform og af hvor mange produktionskøkkener der skal være. Det vil betyde at de to lederstillinger, der er vakante ikke skal genbesættes, svarende til en besparelse på kr. 750.000 kr.

Fordele og ulemperVed en fælles overordnet ledelse for Mad- og Måltidsservice sikres et ensartet serviceniveau (ikke at forveksle med at alle skal have det samme jf. de vedtagne visioner og mål), bedre økonomisk styring af området og fælles kvalitetsudvikling.

2.3: Generel rammebesparelse på driften. Det forventes, at der på den totale drift vil være muligt at hente effektiviseringer på anslået 400.000 kr. i 2007 og 1.000.000 kr. i 2008.Til denne besparelse vil kunne lægges serviceforringende besparelser.

3: Naturlig afgang af personale

Som en følge af, at ældrechefen i Aabybro Kommune har valgt at forlade kommunen er der en sparet lønudgift på anslået kr. 650.000.

Som følge af sammenlægningen skal stillingen naturligvis ikke genbesættes, ligesom der ikke er behov for yderligere ledelseskapacitet på området i Jammerbugt Kommune.

4: Ensretning af serviceniveau på demensområdet

På nuværende tidspunkt er der i Aabybro Kommune en bevilling på kr. 430.000 til særlig indsats på demensområdet. I forbindelse med overgangen til Jammerbugt Kommune skal der naturligvis være et harmoniseret serviceniveau, hvorfor der må tages stilling til en eventuel fortsættelse af denne særlige indsats.

Bevillingen på kr.430.000 anvendes til ydelsen ”demenstid”, hvor borgere i målgruppen modtager hjælp i op til 3 timer pr. uge, samt til aflønning af en demenskoordinator. Ved en harmonisering af serviceniveauet, hvor

Side 9 af 13

denne særlige ydelse ophører, vil udgiften naturligvis bortfalde.

Det skal samtidig pointeres, at Jammerbugt Kommune i 2006 har modtaget tilskud på kr. 664.500 fra puljen til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp, der skal anvendes på implementering af enslydende demenspolitik i alle fire kommuner gennem projektansættelse af to tværgående demenskoordinatorer, samt oprettelsen af og visitering til ydelsen ”demenstid”.

Fordele og ulemperDet vil indlysende medføre en serviceforringelse for de borgere der modtager demenstid, i fald ydelsen ophører. Imidlertid vil en videreførelse af ydelsen medføre et behov for forøget bevilling hertil, hvilket ikke vurderes at være realistisk på baggrund af den nuværende økonomiske situation.

I forbindelse med gennemførsel af det tværkommunale projekt omkring implementering af demenspolitik, er der lagt vægt på det uddannelsesmæssige aspekt, hvilket medfører et forøget kompetenceniveau blandt de ansatte. Således vil indsatsen, på trods af den forholdsvis korte periode, have en positiv indvirkning.

5. Kvalitetsstandard på hjemmehjælpsområdet

I forbindelse med harmonisering af kvalitetsstandarden påhjemmehjælpsområdet, var der kun enkelte områder, hvor der skete tilpasning fordi standarderne var stort set identiske. I en enkel kommune har man specifikt tildelt hjælp til klipning af tånegle. Denne ydelse blev vurderet som en naturlig del af den personlige pleje i forbindelse med et –og tildeles herefter ikke særskilt.

5.1: Vinduespudsning Vinduespudsning er hidtil blevet tildelt som en særskilt ydelse i Aabybro Kommune. I forbindelse med gennemgangen af ydelseskataloget er dette ikke længere muligt. Til gengæld har man mulighed for i Jammerbugt Kommune at vælge vinduespudsning som bytteydelse for andre ydelser, man er blevet tildelt..

Vinduespudsning er som særskilt ydelse tidligere beregnet til 100.000 kr. Dette beløb kan i forbindelse med den beskrevne harmonisering spares.

Fordele og ulemperHarmoniseringen vil i den del af Kommunen, som tidligere var Aabybro kunne opleves som en serviceforringelse; medens muligheden for at kunne bytte af andre vil kunne opleves som en fordel

Side 10 af 13

5.2: Reduktion af serviceniveauet i forbindelse med rengøringVed behov for hjælp til rengøring tildeles dette som en ydelse af ca. 1 times varighed hvert 14. dag.

Der er mulighed for at lave en besparelse ved fremover at reducere frekvensen af denne ydelse til hver 3. uge.

Der er 1150 borgere, som er visiteret til praktisk bistand / rengøring. Ved en reduktion vil antallet af besøg pr. år blive reduceret fra 26 til 17.

Det giver en besparelse på i alt 19.550 timer svarende til 5,4 normeringer; dvs. 1.500.000 kr.

6: Voksen-elevløn

I Brovst Kommune er der budgetteret med voksen-elevløn til enkelte elever indenfor social- og sundhedsområdet, hvilket medfører en forøget udgift i forhold til den ordinære elevløn.

Ved afskaffelse af muligheden for at tilbyde voksen-elevløn kan Jammerbugt Kommune spare ca. kr. 336.000. Hvilket er den budgetterede ekstraudgift til 5,8 årselever på voksen-elevløn.

Det tidsmæssige perspektiv for denne besparelse er naturligvis afhængigt af, hvornår de nuværende elever på voksen-elevløn har gennemført uddannelsen.

Fordele og ulemperMuligheden for at tilbyde voksen-elevløn er en del af bestræbelserne påat tiltrække medarbejdere til området, ved at have nogle attraktive elevpladser, hvor kvalificerede medarbejdere via ordningen får økonomisk mulighed for at gennemføre en uddannelse som Social- og sundhedshjælper eller Social- og sundhedsassistent.

Hvis muligheden for at tilbyde voksen-elevløn bortfalder, vil det naturligvis medføre forringet mulighed for at tiltrække og uddanne personale indenfor ældreområdet. En sådan situation bør absolut undgås da der på landsplan er vanskeligheder ved at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft til området, hvorfor dette må formodes også at ville gøre sig gældende i forhold til Jammerbugt Kommune.

7: Fælles indkøb – mindre administration

Ved i Jammerbugt Kommune at have en central koordinering af indkøbsaftaler åbnes der muligheder for at opnå besparelser i forhold til administrationen af indkøb.

Side 11 af 13

I forhold til administration vil en central koordinering medføre en mindre leverandørportefølje, færre transaktioner og bilag samt opbygge en ekspertise til varetagelse af udbud, indgåelse af kontrakter etc. Denne effektivisering vil i forhold til de rent administrative opgaver medføre et fald i ressourceforbruget.

Besparelsen på administrationen forventes at kunne blive nået gennem naturlig afgang.

Der vil ikke kunne forventes besparelser af særlig betydning på selve indkøbene, da kommunerne p.t. samarbejder med Aalborg Kommune herom, og det vil ikke være sandsynligt, at Jammerbugt Kommune er i stand til at lave bedre aftaler.

8: Forebyggende hjemmebesøg

Opgaven med forebyggende hjemmebesøg varetages forskelligt i de fire kommuner, ligesom målgrupperne er forskellige. Ved at begrænse målgruppen, jf. lovændring pr. 1. maj 2005, samtidig med atopgavevaretagelsen omorganiseres er der muligheder for at opnåbesparelser på lønudgift og transportomkostninger.

I forhold til begrænsningen af målgruppen, åbner lovgivningen mulighed for at undtage borgere der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. I Brovst Kommune medførte en udnyttelse af denne mulighed, at der blev frigivet 23 % af medarbejderressourcerne. Det er således en oplagt mulighed at udnytte lovændringen til at begrænse målgruppen i hele Jammerbugt Kommune.

Opgavevaretagelsen er ligeledes forskelligt organiseret i de enkelte kommuner. I Pandrup Kommune er det visitationsteamet der foretager de forebyggende hjemmebesøg som en integreret del af visitationsbesøg. I de øvrige kommuner varetages opgaven af medarbejdere placeret i Sund By regi og lignende. Ved at organisere de forebyggende hjemmebesøg efter den model der anvendes i Pandrup frigives ressourcer til såvel løn som transport.

Ud fra oplysninger indsamlet i fase 1 anslås det, at en besparelse på 25 % af medarbejderressourcerne vil udgøre ca. kr. 325.000

Fordele og ulemperAt udnytte muligheden for at begrænse målgruppe virker umiddelbart som en nedgang i serviceniveauet. Imidlertid er formålet med lovændringen, at der ikke anvendes ressourcer til forebyggende hjemmebesøg ved borgere som kommunen er i hyppig kontakt med i forvejen.

Ved at overlade opgavevaretagelsen til visitationsteamet frigives

Side 12 af 13

ligeledes ressourcer, idet visitatorerne ofte har kontakt med borgerne i anden forbindelse. Gennemføres det forebyggende hjemmebesøg såedes i forbindelse med at visitationsbesøg, elimineres ressourceforbruget til transport. Endvidere kan der argumenteres for, at borgeren, alt andet lige, vil opleve, at der kommer færre forskellige medarbejdere i deres hjem. Hvilket er i tråd med den overordnede politiske målsætning for hjemmeplejen.

9: Genbrugshjælpemidler

Som det fremgår af Fase 2 rapporten, er der væsentlige forskelle i organiseringen vedrørende genbrugshjælpemidler. Ved at indgå en samlet aftale med Zealand Care vedrørende leje af hjælpemidler kombineret med en kommunal servicegruppe til varetagelse af levering og mindre reparationer, vil der blive frigivet økonomiske ressourcer i væsentligt omfang.

Til beregning af de umiddelbare økonomiske fordele ved at indgå et samarbejde som beskrevet, afventes analyse fra Zealand Care.

10: Aktivitetsområdet

På aktivitetsområdet er der muligheder for i et vist omfang at opnåbesparelser ved at samle indsatsen på større men færre enheder, hvorved der frigives såvel bygninger som medarbejderressourcer.

Særligt tilbud til mobile borgere kan med fordel samles i større enheder, hvor der således bliver bedre mulighed for at oprette et varieret udbud af aktivitetstilbud, samtidig med at den fornødne kvalitet i tilbuddene fastholdes.

På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke fundet muligt at angive et kvalificeret skøn på en eventuel besparelses størrelse. Der afventes således en samlet indstilling til den fremtidige organisering af aktivitetsområdet.

De økonomiske opgørelser i fase 2 rapporten er opgivet meget forskelligt mht. alle oplysninger. Et forsigtigt tal for den samlede økonomi for området er kr.5.068.480, en generel ramme besparelse på 6% vil udgøre kr. 304.180

11. Rammebesparelse på Sund By

På Sundhedsområdet er opgaverne fortsat ikke klart definerede og en væsentlig del af de udgifter, som budgetteres på området er de takster,

Side 13 af 13

som udgør takstbetalingen til Regionen.

Procentuelt beregnet udgør sparemålet; dvs. 6 %, for området 400.000 kr..

Dette beløb foreslås som en rammebesparelse på Sundhedsområdet

Fordele og UlemperEn rammebesparelse vil betyde en mindre service på området, som i forvejen skal harmoniseres i forbindelse med dannelsen af Jammerbugt Kommune.

På sundhedsområdet er der en række ukendte faktorer i forhold til dimensioneringen af de nye opgaver. Problematikken forøges af, at opgavernes omfang - og dermed ressourcebehovet - ikke udelukkende vil kunne afgøres via fastlæggelse af kommunalt serviceniveau. Statslige standarder, opgaver i forhold til regionen og svingninger i borgernes behov er blandt udefra kommende, afgørende faktorer. Vi må forvente, at det egentlige overblik over opgavernes volumen og udvikling først vil komme med den praktiske erfaring, når den nye arbejdsdeling træder i kraft.

Hertil kommer, at der på sundhedsområdet er tale om henholdsvis nye og udvidede opgaver, hvor opstarten i sig selv kan være forbundet med udgifter.

Besparelsen kombineret med opstartsudgifter vil væsentligt påvirke mulighederne for at skabe den nødvendige fleksibilitet i organisationen.

BILAG 1

Gl. kommune Antal borgere, som modtager praktisk bistand / rengøring

Tildelt tid

Brovst 265 1,23 t. hv. 2. uge

Fjerritslev 300 Op til 1 t. hv. 2. uge

Pandrup 307 ca. 1 t. hv. 2. uge

Aabybro 278 1,25 t. hv. 2. uge

Side 14 af 13

Kostberegning indsættes som bilag 1

BILAG 2

Tildeling af hjemmehjælp til praktisk bistand / rengøring:

11.8.2006 Side 1 af 17

Budget 2007


Teknik- og Miljøudvalget

Side 2 af 17

Teknik- og Miljøudvalgets område – oversigt over prioriteringspulje til budget 2007

Politikområde 9: Natur og miljøPolitikområde 10: Infrastruktur og beredskab

Stordriftsfordele/effektiviseringerBudget 2006

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

Natur og miljøVandløb, administrationsopgaven hjemtages 2.654 2.454 200 200 200 200

Infrastruktur og beredskabMaterielgård, sammenlægning ledelse 11.076 10.516 560 750 750 750Gadefejning- nuværende kontrakter 492 1- nuv. kontrakter incl. amtet 6 gange årligt 617 591 26 26 26 26 2Gadelys, ”salg” af gadebelysningen 6.525 5.525 1.000 1.000 1.000 1.000 3Beredskab, ny dimensionering 7.524 7.274 250 750 (650) (700) 4,5

Noter:Indsat for at have et sammenligningsgrundlag1.Serviceniveauet højnes i Pandrup, forringes i Fjerritslev og er tæt på uændret i de 2 øvrige kommuner. I beregningen er 2.anvendt enhedspriser med basis i middelværdi af de nuværende kontrakter. Det må kunne forventes, at der kan opnås en bedre pris ved et samlet udbud, ligesom boden for Aabybros kontraktbrud ikke er færdigforhandlet.Forventet godtgørelse af energiafgifter på 1,0 mio. kr./år som følge af Højesteretsdom. De anførte besparelser i år 2007 og 3.

Side 3 af 17

efterfølgende år er set i forhold til budget 2006. Alle beløb er baseret på planens forslag 1.4.Usikkert i hvilken størrelsesorden budgettet kan reduceres i årene 2009 og fremover, idet der i den nærmeste fremtid må5.forudses udgifter til nye køretøjer, bl. a. en ny vandtankvogn i Brovst, der med den nuværende finansieringsmodel vil betyde en årlig merudgift på ca. 50.000 kr. Endelig vil der også i 2009 blive tale om en engangsudgift på ca. 50.000 til udskiftning af indsatslederkøretøj.

Serviceniveau-blokkeBudget 2006

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

Natur og miljøVandløb, beredskabsbeløb grænsevandløb 288 238 50 50 50 50Øvrige miljøforanstaltninger, olietanke mv. 209 109 100 100 100 100Infrastruktur og beredskabGrønne områder, reduktion i vedligeholdelse 3.654 3.435 219 219 219 219 1Gadefejning, reduktion i fejefrekvens 3 gange årligt 591 402 189 189 189 189 2Gadelys, slukning om natten i perioden 15/6 – 31/7 5.525 5.405 120 120 120 120 3

Noter:Budgettet for 2006 er usikker. Er baseret på registrering af ressourceforbrug i 2 kommuner og er beregnet i de 2 øvrige.1.Budgetbeløbet for 2006 er reduceret med stordriftsfordele/effektiviseringer.2.Forventet el-besparelse for ca. 300 timers slukket gadelys. På baggrund af de nuværende 4 kommuners el-forbrug samt 3.timetal hvor gadelyset brænder, er der beregnet en besparelse på baggrund af 300 timers mindre belysning. Prisen pr. kWh er sat til (1,20 kr. ex. moms – 0,56 kr. energiafgift)= 0,64 kr./kWh. Budgetbeløbets størrelse forudsætter ”salg” af gadebelysningsanlægget.

Side 4 af 17

Besparelsesblokke

Budget 2006

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

Natur og miljøStrandområder, reduktion af olieberedskab 1.162 1.112 50 50 50 50

Infrastruktur og beredskabRammebesparelse der udmøntes senere. Heri kan indgå slidlagsbelægninger, vagtordning for vintertjenesten, klipning af rabatter mv.

850 850 850 850 1

Noter:Budgetreduktionerne udgør med denne rammebesparelse i gennemsnit 4,1 mio. kr. over en 4-års periode.1.

Side 5 af 17

Budget 2007 – Prioriteringsforslag vedrørende Natur og Miljø, vandløb

IndledningUdgifterne til de offentlige vandløbs vedligeholdelse påhviler kommunen. Dette prioriteringsforslag vedrører administration af de offentlige vandløb og vedligeholdelsen af et grænsevandløb mellem nuværende Løkken-Vrå Kommune og Jammerbugt Kommune.

Effektiviseringer/stordriftsfordeleAdministration af de offentlige vandløb udføres forskelligt i de 4 nuværende kommuner og amtet. 2 kommuner benytter ekstern rådgiver til opgaven, mens de øvrige løser opgaven i den tekniske forvaltning. Den administrative opgave skal samles i den nye forvaltnings natur- og miljøteam. Dette forudsætter, at der ansættes de medarbejdere, der er nødvendige for at løse den samlede naturopgave. En samling af opgaven vil give administrative effektiviseringsmuligheder. Endvidere kan der spares udgifter til eksterne rådgiver.

EffektSamlet kan der på området gennemføres en budgetreduktion på kr. 200.000.

KonsekvenserHvis der ansættes det nødvendige personale i natur- og miljøteamet vil forslaget ikke have konsekvenser.

Serviceniveau-blokkeForslaget omhandler fjernelse af et beredskabsmæssigt budgetbeløb til vedligeholdelse / retableringsarbejde vedr. et grænsevandløb (Nybækken) til nuværende Løkken-VråKommune. Vandløbet løber gennem klitten og har udløb over stranden til havet. Det medfører, at vandløbet er udsat for ødelæggelser ved kraftige vestenstorme. En sikring af vandløbet på stranden og dets løb gennem klitten med store sten har reduceret behovet for større renoverings- og retableringsarbejder.

EffektI år 2007 og fremover vil der være en besparelse på kr. 50.000.

KonsekvenserVed større nedbrud ved storm vil der ikke være budgetmæssig dækning for nødvendige reparationsarbejder.

Side 6 af 16

Budget 2007 – Prioriteringsforslag vedrørende Infrastruktur og Beredskab, materielgård

IndledningSammenlægningsudvalget godkendte den 16. maj 2006 en organisationsmodel for materielgårdsområdet. Modellen indeholder 2 materielgårde samt en række stillepladser.

Effektivisering/stordriftsfordeleI forbindelse med den nye organisationsplan for vej- og drftsområdet, vil der på det ledelsesmæssige plan kunne laves en effektivisering. Der vil uden ændringer være 6 driftsledere/formænd til at lede og fordele arbejdet for ca. 90 medarbejdere. Ved opdeling af kommunen i en øst og vest afdeling, vil der fremover kun være brug for fire ledere som placeres med to i hver afdeling. Det forudsætter, at to ledere enten skal stoppe eller overføres til andet arbejde.En leder har bebudet, at denne stopper i løbet af 2007 for at gå på pension. Den anden leder skal opsiges i sit nuværende job og tilbydes ansættelse i markpersonalet, hvor der bliver en ledig plads i forbindelse med anden medarbejders overgang til efterløn.

EffektI år 2007 forventes der være en besparelse på kr. 560.000. Efterfølgende år vil der kunne påregnes en besparelse på kr. 750.000.

KonsekvenserI forbindelse med ændring fra 6 til 4 ledere vil arbejdet i marken skulle decentraliseres mere end det forekommer i dag. Der vil blive lagt op til mere medbestemmelse og frihed hos medarbejderne, som dermed selv bør og skal kunne tage flere selvstændige beslutninger. Ved omlægning fra 4 til 2 materielgårde vil der være behov for en række bygningsmæssige tilpasninger. Det forventes, at udgifterne hertil vil kunne afholdes ved salg af tiloversblevne bygninger/anlæg.

Side 7 af 16

Budget 2007 – Prioriteringsforslag vedrørende Infrastruktur og Beredskab, gadefejning:

IndledningIndenfor området vejvedligeholdelse, sker der i dag fejning i varierende antal gange afhængig af hvilken kommune det drejer sig om.I Aabybro kommune fejes i dag 10 gange / år i primære områder og 4 gange pr. år i sekundære områder. Aabybros fejning hører med under funktionskontrakten for hele vejdriften. Fejning kan tages ud af kontrakten mod en bod på årligt 45.000,-indtil år 2019 (nutidsværdi - skal indeksreguleres).

I Pandrup kommune fejes der 4 gange årligt. Fejekontrakt ophører 31.12.06I Fjerritslev kommune fejes 8 gange årligt. Fejekontrakt ophører 31.12.06I Brovst kommune fejes 6 gange årligt. Fejekontrakt ophører 31.12.06

Fejningsfrekvensen ændres så den bliver ensartet i de 4 kommuner, der er vedtaget 6 fejninger pr. år, hvilket er en forbedring i forhold til Pandrup, en forringelse for Fjerritslev og stort set uændret i de 2 andre.

Effektiviseringer/stordriftsfordeleForslagGadefejning i Aabybro udtages af funktionskontrakt.

EffektUmiddelbart vil der være en besparelse på 26.000 kr. ved at udtaqe gadefejning fra Aabybros funktionskontrakt. Dette på trods den årlige bod på 45.000 kr.

Det er herudover muligt, at enhedsprisen på fejning ved et nyt samlet udbud vil være lavere end gennemsnitsprisen i de fire kommuner i dag. Dog i beskedent omfang pga. den store geografiske spredning på opgaven.Sandmængden til deponi er erfaringsmæssigt den samme uanset fejningsfrekvensen.

Serviceniveau-blokkeForslagGadefejningsintervallet ændres fra 6 fejninger til 3 på alle de strækninger, der indgår i gadefejningen.

EffektenDer kan i år 2007 forventes en besparelse på kr. 189.000 under forudsætning af, at

enhedsprisen er på niveau med i dag.

KonsekvenserVed den ændrede fejefrekvens vurderes følgende konsekvensser:

Fejning skal udtages af Aabybros funktionskontraktØserviceniveauet forringes.Ødet i lange perioder vil se beskidt ud.Øat kystnære veje vil have fygesand liggende.Øat der måske vil skulle ske en hyppigere tømning af rendestensbrønde, specielt i Ø

Side 8 af 16

områder med fygesand.

Øvrige prioriteringsblokke/besparelserIngen indenfor dette specielle område omkring gadefejning.

Side 9 af 16

Budget 2007 – Prioriteringsforslag vedrørende Infrastruktur og Beredskab, vejbelysning

IndledningVejbelysningsområdet er blevet drøftet på et temamøde i Sammenlægningsudvalget den 18. april. Sammenlægningsudvalget tilkendegav på mødet:

ejerforholdenes betydning for borgernes muligheder for indflydelse skal afklaresØde juridiske konsekvenser af et salg skal undersøges nærmere, herunder om der skal Øgennemføres udbud (EU-udbud eller indbudt licitation)det skal undersøges nærmere om fortjeneste ved salg skal deponeresØ

I forbindelse med, at Højesteret har afsagt dom omkring godtgørelse af energiafgifter for vejbelysning, ses en mulighed for på visse vilkår at kunne få godtgjort energiafgifterne.

”Effektiviseringer/stordriftsfordele”

Forslag:I forbindelse med overvejelser omkring

salg af gadebelysningen til fremmed operatør1.salg af gadebelysningen til fremmed operatør, dog med tilbagekøbsmulighed2.dannelse af kommunalt aktieselskab ”Jammerbugt Kommune Gadebelysning 3.A/Sbeholde gadelys på kommunale hænder, men udlåne anlægget til fremmed 4.operatør

er der i medfør af ovenfor anførte Højesteretsdom forventet mulighed for at kunne fågodtgjort energiafgifter med baggrund i det el-forbrug der anvendes til vejbelysning.

EffektEffekten af forslaget forventes at blive en udgiftsreduktion på 1,0 mio. kr. i år 2007 med baggrund i den afsagte dom, og på de vilkår som SKAT og Højesteret har angivet.

Effekten i de efterfølgende år anses også for at være på 1,0 mio. kr./år, såfremt SKAT og Højesterets vilkår ikke bliver stoppet af anden lovgivning eller ændret lovgivning påområdet.

Konsekvenserved salg til fremmed operatør, at kommunen ikke længere har indflydelse på1.anlægget. Samtidig skal salgssummen forventet deponeres og bindes i 10 år, for herefter at kunne frigives med 1/15-del over de efterfølgende 15 år. Kun renterne af salgssummen forventes at måtte kunne hæves/frigives.

ved salg med tilbagekøbsret, at det kan være vanskeligt at spå om fremtidens 2.driftspriser og fremtidens tilbagekøbspris. Samtidig skal salgssummen forventet deponeres og bindes i 10 år, for herefter at kunne frigives med 1/15-del over de efterfølgende 15 år. Kun renterne af salgssummen forventes at måtte kunne hæves/frigives.

Side 10 af 16

ved dannelse af et aktieselskab, at det er aktieselskabet der høster godtgørelsen af 3.energiafgifter, og det må så forventes, at denne besparelse for aktieselskabet får afsmittende virkning i kommunens afregning for gadebelysning overfor selskabet.

ved at beholde anlægget på kommunale hænder og blot ”udlåne” gadelysanlægget, 4.og lade ”låneren” sørge for levering af gadebelysning til kommunen inkl. drifts- og vedligeholdelse , må det forventes at afgiftsgodtgørelsen stadig kan spares.

I forbindelse med ovenstående proces er der igangsat en detaljeret registrering af de fire kommuners gadelysanlæg med henblik på værdiansættelse. Uden at være til ende med denne registrering kan det konstateres, at en stor del af anlæggene er udtjente og skal saneres indenfor de nærmeste år for at driften kan opretholdes.

Uanset hvilken af de ovenstående modeller der vælges, vil der være behov for at få tilført midler til denne sanering. En sanering, der i de fleste tilfælde på sigt skønnes at kunne tjene sig selv ind, som følge af mindre omkostninger til drift. (Eksempelvis er gamle armaturer påStorkekæret i Kaas udskiftet. De nye armaturer har en levetid på ca. 25 år og etableringen er tjent hjem på ca. 10 år som følge af mindre driftsomkostninger, hvori der endda er taget højde for forventet refusion af elafgiften.)

Serviceniveau-blokkeForslag om besparelser på gadebelysningsområdet ved slukning af gadebelysning i Jammerbugt Kommune i perioden 15. juni – 31.juli.

EffektBesparelsen vil områdevis andrage :

ca. 86.000 kwh x (1,20 – 0,56) = 55.000 kr. i Aabybro Kommunes områdeØca. 42.000 kwh x (1,20 – 0,56) = 23.500 kr. i Pandrup Kommunes områdeØ32.200 kwh x (1,17 - 0,56) = 19.642 kr. i Brovst Kommunes områdeØca. 30.000 kwh x (1,20 -0,56) = 19.200 kr. i Fjerritslev Kommunes områdeØ

Den samlede besparelse bliver således 120.000 kr. i år 2007, ligesom det i de efterfølgende år vil medføre samme besparelse, under forudsætning af uændrede gadelysanlæg samt kWh-pris.

KonsekvenserKonsekvensen af dette forslag vil være, at gadebelysningen vil være slukket i lygtetændingstiden (ca. kl.22.15-04.45) fra 15. juni – 1. august. Befolkningen vil nok påforskellig vis opfatte denne slukning som enten ”galmandsværk” eller ”nu går kommunen i for små sko” eller ”det er da i orden”. Der vil være en serviceforringelse overfor f.eks. hjemmehjælperkorpset og andre, der drager ud i natten for at servicere borgerne. Der vil være gener i forhold til det kriminalpræventive i, at vejene ikke er belyst. Erfaringsmæssigt vil der blive rettet mange henvendelser til forvaltningen, hvilket vil reducere ressourcerne hos det administrative personale til andre opgaver.

Side 11 af 16

Budget 2007 – Prioriteringsforslag vedrørende Infrastruktur og Beredskab, beredskab

IndledningDer er udarbejdet udkast til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i den nye Jammerbugt kommune. Planen er udarbejdet af de 4 nuværende kommuner i fællesskab og forventes implementeret umiddelbart efter at de 4 kommuner pr. 1. januar 2007 bliver sammenlagt. Planen har været forelagt de nuværende beredskabskommissioner i de 4 kommuner, herunder de 3 politimestre i Løgstør, Hjørring og Aalborg, samt den nyudpegede beredskabskommission for Jammerbugt kommune, ved et fællesmøde den 22. juni 2006. I øjeblikket er planen til høring i Beredskabsstyrelsen. Efterfølgende skal den godkendes af Sammenlægningsudvalget.

Effektivisering/stordriftsfordeleRationaler og stordriftsfordele kan i overvejende grad opnås indenfor indsatsledelse, køretøjer og vandforsyningen til brandslukning. Visse stordriftsfordele vil dog også udmønte sig i en bedre sikkerhed for borgerne og ikke alene i besparelser. Her kan nævnes nye køretøjer og nyt værktøj tilpasset til opgaven og et virkeligt stort løft uddannelsesmæssigt og dermed også kompetencemæssigt af personalet.

EffektDer vil indenfor redningsberedskabets område være rationaler og stordriftsfordele i størrelsesordenen 250.000 kr. i 2007 og 750.000 kr. i 2008. De efterfølgende år er det endnu usikkert i hvilken størrelsesorden budgettet kan reduceres, idet der i den nærmeste fremtid må forudses udgifter til nye køretøjer, bl. a. en ny vandtankvogn i Brovst, der med den nuværende finansieringsmodel vil dette betyde en årlig merudgift på ca. 60.000 kr. Endelig vil der også i 2008 muligvis blive tale om en engangsudgift på ca. 50.000 til udskiftning af indsatslederkøretøjer.

KonsekvenserPlanen for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i den nye Jammerbugt kommune tager udgangspunkt i de muligheder den nye bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering giver kommunalbestyrelsen for selv at tilrettelægge sit beredskab. Det betyder bl. a.

at der opnås samme serviceniveau (og responstider) i de 4 største bysamfund i den •nye Jammerbugt kommune,at borgernes sikkerhed fortsat er tilgodeset og på visse områder øget,•at der tilføres det forebyggende beredskab visse nødvendige ressourcer, •at de nuværende 4 indsatsledervagter reduceres til 1 indsatsledervagt, der dækker •hele kommunen og at holdlederne, efter fornøden efteruddannelse, leder alle førsteindsatser og •ukomplicerede indsatser.

Side 12 af 16

Budget 2007 – Prioriteringsforslag vedrørende Natur og Miljø, øvrige miljøforanstaltninger

IndledningUnder øvrige miljøforanstaltninger har kommunerne budgetteret med beløb til analyseudgifter, støjmålinger, ekstern bistand og lignende i tilfælde af forureningssager mm.

Serviceniveau-blokkeDe hyppigst forekommende forureningssager er utætte olietanke. Oftest kan udgifterne i forbindelse med disse afholdes af den forsikringsordning, der via olieselskaberne er dækkende for alle tanke. Budgetbeløbet er derfor i en vis udstrækning et puljebeløb, der kan tages i anvendelse, hvor der ikke findes en forsikringsdækning eller i de tilfælde, hvor det kan være vanskeligt at få overblik over hvorfra en forurening stammer.

EffektDet nuværende budgetbeløb på i alt 209.000 kr. foreslås reduceret med 100.000 kr.

KonsekvenserDer kan opstå sager i et omfang, hvor budgetbeløbet ikke kan dække omkostningerne. Ved opbygning af en større ekspertise på området i Teknik- og Miljøforvaltningen vil det være muligt effektivt at håndtere de ofte juridisk komplicerede sager med dermed mindre udgift for kommunen til følge.

Side 13 af 16

Budget 2007 – Prioriteringsforslag vedrørende Infrastruktur og Beredskab, grønne områders vedligeholdelse

IndledningVedligeholdelsen af de grønne områder varetages i de 4 kommuner af kommunalt ansatte under materielgårdsområdet. Arbejdet er i de 4 kommuner organiseret forskelligt og serviceniveauet/vedligeholdelsesniveauet varierer fra kommune til kommune. Endvidere er der forskel på kommunernes registrering af de grønne områder, herunder hvordan områderne omkostningsmæssigt fordeler sig mellem de forskellige politikområder. Konteringsmæssigt benytter 2 kommuner et ressourcestyringssystem. Budgettet til vedligeholdelse af grønne områder ligger således decentralt.

I Pandrup Kommune er der afsat et antal mandetimer, men udgiften udkonteres ikke. Anvendelsen af maskintimer registreres ikke. Budgettet til vedligeholdelse af grønne områder ligger centralt, men det er muligt at fordele budgettet.

I Brovst Kommune registreres anvendelsen af mandetimer og maskintimer ikke påinstitutioner/fritidsområdet/rådhuse etc. Budgettet til vedligeholdelse af grønne områder ligger centralt. Det er ikke muligt at lave en nøje fordeling af budgettet til institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc. da timeforbruget baseres på en gammel fordeling.

Fremover bør vedligeholdelse af grønne områder baseres på,at standarden for vedligeholdelse af grønne områder skal være ens i §institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc. (serviceharmonisering)at udgiften til vedligeholdelse af grønne områder fremover skal ligge på§omkostningsstedet (institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc.) – det betyder naturligvis, at budgettet hertil skal placeres på omkostningsstederat der skal anvendes et ressourcestyringssystem, hvor anvendelse af mandetimer og §maskintimer skal registreres og udgiften udkonteres til institutioner/fritidsområdet/rådhuse etc.

§Det er ikke muligt at nå at få disse forudsætninger på plads til budgetlægningen for 2007.Serviceniveauet har også sammenhæng med det antal timer, budgettet giver mulighed for at anvende på de enkelte områder. Den anvendte løntimepris er derfor af stor betydning for serviceniveauet. I de 4 kommuner er der stor forskel på timepriserne, idet Brovst opererer med 175 kr. pr. time incl. maskinudgifter, Pandrup anvender 191 kr. og Fjerritslev og Aabybro 245 og 240 kr. pr. time, alle uden udgifter til maskiner.

Denne del vedrører kun de grønne områder, der henhører under Teknik- og Miljøudvalget.

Effektiviseringer/stordriftsfordeleSe beskrivelsen for materielgårdsområdets organisering.

Serviceniveau-blokkeForslagVed gennemførelse af serviceharmoniseringen foretages en reduktion på i alt 6 % af udgifterne til de grønne områder indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budget.

Side 14 af 16

EffektReduktionen gennemføres som en rammebesparelse på kr. 219.000.

KonsekvenserRammebesparelsen vil medføre

et gennemsnitligt lavere plejeniveau på de grønne områder§reduktion af medarbejderstaben på materielgården med ca. 1½ sommermedarbejder§

Ved fastlæggelsen af serviceniveauet på de grønne områder vil niveauet for serviceforringelsen blive beskrevet. Beskrivelsen af serviceniveauet forventes gennemført i 1. kvartal 2007. Til arbejdets gennemførelse skal der til flere delopgaver anvendes ekstern konsulent. Dette arbejde forventes at koste ca. 300.000 kr. Der skal sikres budgetmæssig dækning for denne omkostning.

Øvrige prioriteringsblokke/besparelserIngen.

Side 15 af 16

Budget 2007 – Prioriteringsforslag vedrørende Natur og Miljø, strandområder

IndledningUdgifterne til de kommunalt ejede og de privatejede strandområders vedligeholdelse påhviler kommunen. Udgifter til olieforurening af strandene afholdes forskudsvis af kommunen og refunderes af staten på grundlag af dokumenterede udgifter.

Øvrige prioriteringsblokke/besparelserForslagDer er i budgettet afsat et mindre beredskabsbeløb til olieforureninger. Dette budgetbeløb er bla. benyttet til bortskaffelse af ilanddrevne beholdere med indhold og til småolieforureninger. Beredskabsbeløbet reduceres.

EffektBeredskabsbeløbet nedskæres med kr. 50.000.

KonsekvenserHvis det tilbageværende budgetbeløb på ca. 15.000 kr. ikke kan dække udgifterne vil der kunne opstå merforbrug i forhold til budgettet.

Side 16 af 16

Budget 2007 – Prioriteringsforslag vedrørende Infrastruktur og Beredskab, rammebesparelse:

IndledningDet har ikke været muligt at finde en samlet reduktion af Teknik- og Miljøudvalgets budgetter på 6 % alene ved anvendelse af effektiviseringer/stordriftsfordele og serviceniveaublokke.

BesparelsesblokFor at opnå en reduktion på 6 % af Teknik- og Miljøudvalgets budget oprettes en reduktionsblok, som i denne fase af budgetlægningen foreslås som en rammebesparelse. Der mangler stadig på en række af udgiftsområderne en afklaring af tilvejebringelse af ensartet serviceniveau. Derfor vil rammebesparelsen først kunne udmøntes og beskrives efterhånden som denne afklaring finder sted. Rammebesparelsen forventes udelukkende at skulle findes på vejområdet. I besparelsen kan eksempelvis indgå slidlagsbelægninger, vagtordning for vintertjenesten, klipning af rabatter mv.

EffektRammebesparelsen udgør 850.000 kr.

KonsekvenserRammebesparelsen vil på de områder, der kommer til at indgå i udmøntningen, få forringet serviceniveau eller der vil blive nedsparet i den investerede kapital på f.eks. vejbelægningsområdet.

11.8.2006 Side 1 af 20

Budget 2007


Økonomiudvalget

11.8.2006 Side 2 af 20

10.8.06

Økonomiudvalgets område – oversigt over prioriteringspulje til budget 2007

Politikområde 12: Erhverv og turismePolitikområde 13: Administrativ organisationPolitikområde 14: Politisk organisationPolitikområde 15: Kommunale ejendommePolitikområde 16: Tværgående puljer


Budget 2006

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

Erhverv og turismeNedlæggelse af erhvervschefstilling samt oprettelse af turistchefstilling

-250 -250 -250 -250 1

Besparelse husleje erhvervsområdet -65 -65 -65 -65 2Nedlæggelse af Destination Jammerbugten -75 -75 -75 -75 2Administrationsbygninger 0 0 0 0Rådhusbetjent 1.060 970 -90 -90 -90 -90 3Skatter afgifter og forsikringer 90 0 -90 -90 -90 -90 4Sekretariat og forvaltninger 0 0 0 0Lønudgifter personale -1.100 -2.100 -3.100 -4.100 5Lønudgifter chefer -1.200 -1.800 -2.400 -3.000 6Kontorhold, uddannelse mv. -1.900 -1.900 -1.900 -1.900 5IT drift og IT kontrakter -2.400 -2.400 -2.400 -2.400 5

Side 3 af 18

Indkøbsaftaler -800 -1.500 -1.500 -1.500 5Politisk organisation 0 0 0 0Kommunalbestyrelsesmedlemmer -4.900 -5.900 -5.900 -5.900 7Møder, rejser og repræsentation -300 -300 -300 -300Kommissorier, råd og nævn 350 250 -100 -100 -100 -100 8Valg 150 0 -150 0 0 0 9

-13.420 -16.570 -18.170 -19.770

Noter:Se beskrivelse i notatet Budget 2007 – prioriteringsforslag vedrørende Erhvervs- og Turismeområdet. Der nedlægges en 1.erhvervschefstilling (-800.000 kr.). og der oprettes en turistchefstilling (+550.000 kr.)Se beskrivelse i notatet Budget 2007 – prioriteringsforslag vedrørende Erhvervs- og Turismeområdet. Der kan fra november 2.2007 forventes en mindre husleje vedr. Fjerritslev – beløb ukendt.Rådhusbetjent købes i Pandrup på Materielgården. Opgaven løses i fremtiden af de 3 rådhusbetjente.3.Der opkræves i Fjerritslev dækningsafgift af kommunale ejendomme. Der er ikke i indtægtsforudsætningerne regnet med dette4.Notat om effektiviseringer på administrationsområdet.5.Notat om effektiviseringer på administrationsområdet. Ud over disse besparelser forventes en besparelse på 500.000 kr. på6.Børne- og Kulturområdet, en besparelse på Erhvervsfremme og Turisme på 0,8 mio. kr. og en besparelse på 2,1 mio. kr. påSocialområdet.Tidligere beregnet udgift på 7.784.000 reduceret med 300.000 kr. vedr. møder, rejser og repræsentation fra (579.000 til 7.279.000) og reduceret med 100.000 kr. vedr. pension til Ole Lykkegaard. I 2008 bortfalder efterløn til nuværende borgmestre og udvalgsformænd – til gengæld stiger den løbende borgmesterpension. Se notat om Effektiviseringer og besparelser påpolitisk organisation.Udgift til kommissorier, råd og nævn afhænger af politisk beslutning. Se notat om Effektiviseringer og besparelser på politisk 8.organisation.Der forventes ikke afholdt folketingsvalg eller folkeafstemning i 2007. Se notat om Effektiviseringer og besparelser på politisk 9.organisation.

Side 4 af 18

’Serviceniveau-blokke’/besparelser

Budget 2006

Forslag Budget 2007

Forslag Budget 2007

Besparelse

2007

Besparelse

2008

Besparelse 2009

Besparelse

2010

Note

Erhverv og turismeNedlæggelse af turistinformationskontor i Brovst -660 -660 -660 -660 -660 1

Administrationsbygninger

Sekretariat og forvaltningerServiceniveau borgerbetjening I -1.200 -1.200 -1.200 -1.200 -1.200 2Serviceniveau borgerbetjening II -1.700 -1.700 -1.700 -1.700 -1.700 2Gebyrer byggesagsbehandling -100 -100 -100 -100 -100 2

Politisk organisation – fælles formålVenskabsbysamarbejde ?

Politisk organisationVederlag og honorarer ? 3IT-drift politikere ? 3

NoterSe notat om Prioriteringsforslag på erhvervs- og turistområdet1.Se notat om Serviceniveau-blokke og besparelser på administrationsområdet2.Se notat om Effektivisering og besparelser på politisk organisation3.

Side 5 af 20

Budget 2007 – Prioriteringsforslag vedrørende Erhvervs- og Turismeområdet

Erhvervsområdet

Effektiviseringer/stordriftsfordele

Idet Sammenlægningsudvalget netop har besluttet en nyorganisering af Erhvervsservice – jf. Sammenlægningsudvalgets beslutning herom – kan der indregnet følgende stordriftsfordele i det foreliggende budgetoplæg:

1. nedgang fra 4 til 3 erhvervschefer/-konsulenterJørn Christiansen, Aabybro - 800.000 kr.

Herudover vil der være mulighed for at indregne:2. husleje m.v. i Pandrup – opsagt pr. 1. januar 2007 - 65.000 kr.3. husleje i Fjerritslev (virkning fra 1. november 2007) ? kr.


Under henvisning til nyorganiseringen må det antages, at SAU har netop fastlagt den service, der ønskes. Der vil blive indregnet 2 administrative medarbejdere –Winnie Jørgensen og Helle Vestergaard – i bemandingen af Erhvervskontoret. Der skønnes at være behov for dette, så der konstant og kontinuerligt er minimum 1 administrativ medarbejder påErhvervskontoret.

SAU kan beslutte en reduktion i enten antallet af erhvervschefer/konsulenter eller det administrative personale

Øvrige prioriteringsblokke/besparelser

Se under ’Serviceniveau-blokke’

Side 6 af 20

Turistområdet


SAU har netop besluttet en nyorganisering af turistinformationen i Jammerbugt Kommune, der betyder, at der skal etableres 3 turistinformationer i hhv. Blokhus, Brovst og Fjerritslev, og at der skal ansættes en turistchef ved eksternt opslag. Det anses for nødvendigt, at der placeres 2 fuldtidsansatte medarbejdere på hvert af disse informationskontorer (+ turistchefen) – bl.a. for at dække åbningstid.

4. Destination Jammerbugt nedlægges – ved uændret udgivelse af lokal brochure kan effektiviseres med 3 x 25.000 - 75.000 kr.


Ved at nedsætte antallet af turistinformationskontorer til 2 i hhv. Fjerritslev og Blokhus kan udgifterne reduceres med - 660.000 kr.

Øvrige prioriteringsblokke/besparelser

Idet SAU har besluttet at ansætte en ekstern turistchef erder behov for at tilføre midler til aflønning heraf + 550.000 kr.

Side 7 af 20

1 Jf. eksempelvis de målsætninger som projekt ’Digital forvaltning’ stiller op, og de resultater, der er nået i en række kommuner, der har indført ESDH. 3-5% af lønsummen svarer til 2,5-4 mio. kr.

Budget 2007 - Effektivisering på administrationsområdet

Målsætning

Det er målsætningen, at der i den fireårige periode 2007 – 2010 som følge af kommunalreformen skal ske effektiviseringer på det administrative område (dvs. konto 6.51) på 11% af nettoudgifterne. Der sigtes mod en effektivisering på ca. 6% (7,4 mio. kr.) i 2007 stigende til knap 11% (12,9 mio. kr.) i 2010.

Reduktionen skal gennemføres ved at udnytte effektiviseringer/stordriftsfordele fuldt ud, ved at udnytte den igangsatte digitalisering fuldt ud og ved at indgå og udnytte kontrakter/indkøbsaftaler fuldt ud.

Det skal indledningsvist bemærkes, at af effektiviseringen på 7,4 mio. kr. i 2007 er der allerede indregnet 6,8 mio. kr. i det budgetoplæg, der blev præsenteret for Sammenlægningsudvalget den 11. maj. Det drejer sig om den indregnede besparelse på færre chefer og færre ansatte overtaget fra Nordjyllands Amt (se til sidst i notatet).

Effektivisering/stordriftsfordele i administrationen

Der er en række områder inden for administrationen, hvor der er væsentlige muligheder for effektiviseringer/stordriftsfordele. Det drejer sig eksempelvis om færre chefer/ledere, stordriftsfordele i sekretariatsbetjening, stordriftsfordele i løsning af økonomi- og løn og it-opgaven og effektivisering af den administration, der tidligere er foregået i både amt og kommune.

Udnytte digitalisering

Ved indgangen til 2007 er der implementeret et fælles ESDH-system, der er etableret en fælles it-platform, og der er taget stilling til hvilke programmer, der skal anvendes i den nye kommune. Fundamentet for at reducere de administrative ressourcer på den baggrund er således til stede. Alene vedrørende indførelsen af ESDH bør der være et mål om 3-5% personalebesparelse over en 3-årig periode1.

Udnytte kontrakter/indkøbsaftaler

Den nye større kommune giver mulighed for at opnå bedre vilkår på en kontrakt- og indkøbsområdet på grund af det større indkøbsvolumen og på grund af en fokusering på indkøbsfunktionen.

Side 8 af 20

2 Herudover er der mindreudgifter til chefer og ledere på erhverv og turisme på 0,8 mio. kr., på børne- og kulturområdet på 0,5 mio. kr. og mindreudgifter på socialområdet på 2,1 mio. kr. – i alt en mindreudgift på 4,6 mio. kr.

Flerårsperspektiv

Der er en del af disse effektiviseringer/stordriftsfordele, der kan realiseres umiddelbart – som eksempelvis reduktion i antallet af chefer – men på hovedparten af områderne kræves en aktiv indsats for at realisere gevinsterne. Og derfor kræves et vist tidsrum for at gennemføre tiltag, der giver de ønskede effekter – et godt eksempel herpå er effektiviseringer som følge af indførelsen af ESDH. Derfor bør der opereres med et perspektiv på 2-4 år, før der er fuld effekt af alle tiltag. Derfor beskrives nedenfor, hvilken effekt der vil kunne opnås i 2007, 2008, 2009 og 2010.

KL har i deres ’Inspirationskatalog – effektiviseringer i forbindelse med opgave- og strukturreformen’ en nærmere beskrivelse af de enkelte muligheder, der er oplistet ovenfor.

Hvordan realiseres effektiviseringerne - personaleområdet

Reduktionen på personaleområdet skal dels ske ved færre chefer/ledere og dels ved naturlig afgang og personalerokeringer mellem de enkelte forvaltninger og afdelinger.

Naturlig afgang - chefer og ledere

På baggrund af de hidtidige chef- og lederudpegninger er der lavet et skøn over de umiddelbare besparelser på løn til chefer og ledere. Skønnet viser en mindreudgift på det administrative område på 1,2 mio. kr.2

Det skal dog nævnes, at lederudpegningen ikke er afsluttet, og at der ikke er forhandlet løn de udpegede chefer og ledere – der er derfor tale om en foreløbig opgørelse.

Samtidigt er der en forventning om, at der vil ske en naturlig afgang af både nuværende og tidligere chefer og ledere i de nærmeste år (pga. skift til andre stillinger og naturlig afgang). Det skønnes, at der afgår en af de nuværende chefer/ledere (hvor stillingen ikke genbesættes), eller at der afgår en tidligere chef/leder om året i 2008 i de følgende 4 år. Hver nedlagt chef/lederstilling medfører en gennemsnitlig mindreudgift til løn og overhead på ca. 0,6 mio. kr. – i alt over 5 år en mindreudgift på 3,0 mio. kr. i forhold til 2007.

2007 2008 2009 2010Forventet effekt -1,2 -1,8 -2,4 -3,0

Side 9 af 20

3 Der er lavet en oversigt over personaleomsætningen og aldersfordelingen på en del af de administrative stillinger. Denne oversigt viser, at det vil være realistisk, at de opstillede reduktioner vil kunne opnås via naturlig afgang (der var i 2004/05 en personaleomsætning på over 50 stillinger, og der var i februar 2006 over 15 ansatte på 60 år og derover).

Naturlig afgang - øvrige medarbejdere

Der er i løbet af 2006 ved naturlig afgang sket en reduktion i medarbejderstaben pådet administrative område på ca. 4 stillinger. Reduktionen skyldes en beslutning i DAS og senere direktionen om, at det overvejes nøje, om ledige stillinger skal genbesættes.

I en række tilfælde er stillingerne besat midlertidigt med udløb den 31.12.2006.

Såfremt de ledige/midlertidigt besatte stillinger ikke besættes 1. januar 2007 vil det medføre en mindreudgift i forhold til 2006 på ca. 1,3 mio. kr.

Som udgangspunkt genbesættes en række stillinger, der er/bliver vakante i 2007 og årene derefter ikke. Det drejer sig især om stillinger på det administrative område, og det tages i det enkelte tilfælde op, om det er nødvendigt at genbesætte stillingen, om det er muligt at effektivisere stillingen væk, eller det er muligt at overføre medarbejdere fra andre funktioner3.

Det vurderes, at 3, 6, 9 og 12 stillinger ikke skal genbesættes i de kommende år for at opnå den nødvendige effektivisering. Det forventes, at hovedparten af afgangenvil ske fra administrative stillinger, og med en gennemsnitlig lønudgift på 333.333 kr. svarer det til en effektivisering på 1, 2, 3 og 4 mio. kr. i de kommende år.


Som nævnt indledningsvist er naturlig afgang midlet til at realisere de effektiviseringer, der opstår. Men årsagen til effektiviseringen er stordriftsfordele, digitalisering, etc.

Nødvendige ansættelser i 2007

På enkelte områder er det for at løse de nye opgaver eller på grund af nøglepersoners fratræden nødvendigt at ansætte nye medarbejdere. Det drejer sig primært om natur- og miljøområdet. Det skønnes, at der bør ansættes ca. 10 medarbejdere med en samlet lønudgift på 4 mio. kr. (se selvstændigt notat: Notat om nødvendige ansættelser med virkning fra 1. januar 2007).

Endvidere skal det også anføres, at de fire kommuner har været relativt billigt drevne administrativt. Eventuelle stordriftsfordele skal således også sættes i perspektiv med at de nye storkommuner står overfor nye krav om dokumentation, evaluering og bedre planlægnings- og beslutningsgrundlag.

Side 10 af 20

4 Overhead-beløbet pr. medarbejder i DUT-reguleringen i forbindelse med overførsel af opgaver fra amterne til kommunerne.5 Svarer ca. til gennemsnitslønnen for de medarbejdere, der overføres til Jammerbugt Kommune. Svarer endvidere nogenlunde til gennemsnitslønnen for de amtsmedarbejdere, der skal overføres til Aalborg Kommune.

Der skal således være plads til, at direktionen løbende indenfor rationalerne/budgettet kan konvertere og sammensætte personaleforbruget således at det også matcher de nye styringsbehov.

2007 2008 2009 2010Forventet effekt 4,0 4,0 4,0 4,0

Overtagelse af amtslige medarbejdere

På baggrund af DUT-aftalen skønnes det, at der overføres i alt 11,3 mio. kr. fra Nordjyllands Amt til Jammerbugt Kommune. Det skønnes endvidere, at der er et overhead til kontorhold og edb mv. på 60.000 kr. pr. stilling4, og at den gennemsnitlige lønudgift pr. amtsmedarbejder er 380.000 kr5. Det svarer til, at der er overført en lønsum på 9,8 mio. kr. og et overhead på 1,5 mio. kr. fra Nordjyllands Amt.

I en række tilfælde har kommunerne i forbindelse med ledige stillinger i 2005/06 valgt at ansætte en amtsmedarbejder, hvilket har medført at vi er blevet ”godskrevet”, således at vi har fået overført færre amtsmedarbejdere med virkning fra 1.1.2007.

I det foreløbige budget for 2007 er der indregnet lønudgifter for 5,7 mio. kr. og ingen overheadudgifter. Det vil sige, at der opereres med en mindreudgift på løn på4,1 mio. kr.


Samlet

Samlet set vil ovennævnte tiltag medføre en mindreudgift i 2007 på 3,3 mio. kr. –stigende til 8,1 mio. kr. i 2010. Det svarer til en effektivisering på ca. 4,1% af lønudgifterne i administrationen i 2007 og ca. 10,1% i 2010.

2007 2008 2009 2010

Chefer -1,2 -1,8 -2,4 -3,0Øvrige medarbejdere

-1,0 -2,0 -3,0 -4,0

Nyansættelser 4,0 4,0 4,0 4,0Amtsmedarbejdere -4,1 -4,1 -4,1 -4,1

Side 11 af 20

-2,3 -3,9 -5,5 -7,1

Hvordan realiseres effektiviseringerne – øvrige udgifter

Kontorhold, uddannelse, it, mv.

Som nævnt ovenfor er der skønnet et overhead på 60.000 kr. pr. medarbejder overført fra amtet (udgifter til kontorhold, uddannelse, it, møder, mv.). Det svarer i alt til et beløb på 1,5 mio. kr. årligt. Dette beløb foreslås at indgå som en effektivisering på kontorhold mv.

Det vil således medføre en effektivisering af konti som kontorhold, uddannelse, kantine, it og telefon.

Såfremt der skal ansættes 6-8 personer yderligere til natur og miljøområdet mv. foreslås, at der ikke tilføres overhead til disse nye personer. Det vil medføre en yderligere effektivisering på kontorhold mv. på ca. 0,4 mio. kr.

Grunden til, at der ikke bør tilføres overheads til disse stillinger er, at der samtidigt sker en reduktion i antallet af chefer og øvrige medarbejdere.


IT-drift

Det må forventes, at samling af fire it-afdelinger til én afdeling vil medføre mindreudgifter på den løbende it-drift, og de løbende anskaffelser forventes at falde på grund af skift til Citrix. Det vil sige, at de løbende udgifter til servere, netværk og terminaler forventes at falde med 1,0 mio. kr.

Endvidere er der en leasingaftale i Brovst, der udløber i 2006. Mindreudgift 0,4 mio. kr.


IT-kontrakter

Der er indgået aftale med KMD om Jammerbugt Kommunes programpakke for 2007. Aftalen indebærer mindreudgifter til KMD på 1,3 mio. kr. årligt i forhold til den samlede udgift for de nuværende fire kommuner.

Blandt grundene til det mindre aftalebeløb med KMD er, at der indgået aftale med andre it-leverandører på en række områder – eksempelvis skoleområdet og økonomiområdet. Merudgifter til disse områder skønnes at være på 0,3 mio. kr. årligt.

Side 12 af 20

6 Alternativt afholdes udgiften centralt efter en budgetoverførsel fra de berørte sektorer.

Efter 2010 vil der endvidere være en væsentlig besparelse på telefon- og it-opkoblinger, idet lyslederforbindelsen da vil være fuldt udrullet.


Det skal nævnes, at der ikke er lavet beregninger over, hvilke it-programudgifter der kommer på en række udestående områder, eksempelvis tandplejeområdet og omsorgssystemet, idet disse udgifter forudsættes afholdt decentralt6.

Kontrakter/indkøbsaftaler på det administrative område

Der er etableret en indkøbsafdeling, der får til opgave at udarbejde en indkøbspolitik og på den baggrund indgå/tilslutte sig indkøbsaftaler på en række områder. Afdelingen får til opgave at sikre, at indkøbsaftalerne bruges både centralt og decentralt, således der sikres et rationelt indkøbsmønster.

Denne opgave er igangsat, men der vil gå minimum 1-2 år, før der kan hentes større gevinster ved forberede indkøbsaftaler/indkøbsmønstre. Der forudsættes når politik og praksis er på plads en besparelse på indkøbsområdet på 10% i 2008 og frem, og det svarer til ca. 0,7 mio. kr.

På fotokopi-/printområdet er der allerede indgået en aftale, der straks i 2007 vil kunne få effekt, idet kopiaftalerne på alle fire rådhuse udløber i løbet af 2006. Det skønnes at en ny aftale på rådhusområdet vil kunne medføre en umiddelbar besparelse på 0,4 mio. kr.

Endvidere skal udførelse af revisionsopgaven i udbud. Da størsteparten af revisionsopgaven er sagsrevision på socialområdet (og opgaven her ikke forventes at blive mindre på grund af lovkrav) forventes en besparelse på højst 25% pårevisionsopgaven – det svarer til en besparelse på 0,4 mio. kr.


Der er her tale om effekt alene på administrationsområdet. Effekten af indkøbsaftaler på øvrige områder skal vurderes.

Der har i 2006 været afholdt udbud på forsikringsområdet for Jammerbugt Kommune, og budget 2006 er tilpasset den nye aftale. Der er således ikke her besparelser.

Opsamling

Den forudsatte effekt af de beskrevne tiltag er summeret i tabellen herunder.

Side 13 af 20

Samlet set giver det en effektivisering på mellem 7,4 mio. kr. i 2007 og 12,9 mio. kr. i 2010. Det svarer til en effektivisering på knap 6% i 2007 stigende til knap 11% i 2010.

2007 2008 2009 2010

Chefer -1,2 -1,8 -2,4 -3,0Øvrige medarbejdere

-1,0 -2,0 -3,0 -4,0

Nyansættelser 4,0 4,0 4,0 4,0Amtsmedarbejdere -4,1 -4,1 -4,1 -4,1Kontorhold mv. -1,9 -1,9 -1,9 -1,9It-drift -1,4 -1,4 -1,4 -1,4It-kontrakter -1,0 -1,0 -1,0 -1,0Indkøbsaftaler -0,8 -1,5 -1,5 -1,5

-7,4 -9,7 -11,3 -12,9

Det skal bemærkes, at ovenstående opsamling har til formål at vise det samlede effektiviseringsomfang/-gevinst.

I forhold til det foreliggende budget for 2007 (præsenteret i Sammenlægningsudvalget den 11. maj) er nogle af beløbene som nævnt indledningsvist ”teoretiske” i den forstand, at besparelsen allerede er indregnet i budgetmaterialet. Det gælder besparelsen vedrørende chefløn (1,2 mio. kr.) og besparelsen vedr. amtsmedarbejdere (4,1 mio. kr.) og 1,5 mio. kr. vedrørende kontorhold – i alt 6,8 mio. kr.

I forhold til ”bundlinjen” i det foreliggende budget 2007 er der således tale om en yderligere effektivisering på 0,6 mio. kr. i 2007 stigende til 6,1 mio. kr. i 2010.

Side 14 af 20

Notat om nødvendige ansættelser med virkning fra 1. januar 2007

Amtsmedarbejdere – udgangspunkt og status

I forbindelse med overtagelse af administrative amtsopgaver får Jammerbugt Kommune fra 1. januar 2007 tilført et DUT-beløb (bloktilskudskompensation) svarende til aflønning (samt overhead) for et antal beregnede amtsmedarbejdere. Beløbet udgør i alt 11,3 mio. kr. – heraf en lønsum på 9,8 mio. kr.

Vi skulle jf. de oprindelige beregninger have tilført i størrelsesordenen 25-26 administrative medarbejdere, men har kun overtaget i alt 14 administrative medarbejdere. Begrundelsen for det færre antal er:

Vi har i de fire kommuner i forbindelse med ledige stillinger i 2005/06 i en 1.række tilfælde valgt at ansætte en amtsmedarbejder, hvilket har medført at vi er blevet ”godskrevet”, således at vi har fået overført færre amtsmedarbejdere med virkning fra 1.1.2007. Formålet hermed har dels været at få en række dygtige medarbejdere, og dels at vi lettere vil kunne høste stordriftsfordele/have et spillerum ved tilrettelæggelse af den nye kommune.Amtet har ved stillingsvakance i 2005/06 valgt at ansætte i 2.midlertidige/tidsbe-grænsede stillinger, og disse overføres ikke til kommunerne.Amtet har indgået fratrædelsesordninger, som gør at de konkrete 3.medarbejdere fratræder ved nedlæggelse af amtet.

Konsekvensen heraf er, at vi alt andet lige har økonomi til at ansætte ca. 10 medarbejdere flere end vi konkret overtager fra amtet.

Behov for ressourcer

Direktionen har fået til opgave at indrette en effektiv organisation og indhøste stordriftsfordele, men samtidig er Jammerbugt Kommune også afhængig af, at vi har den fornødne kompetence og tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaverne påde nye områder.

Der er derfor i de administrative oplæg til budget 2007 indregnet en ramme på 4 mio. kr. svarende til i størrelsesordenen 10 stillinger. Kommunaldirektiøren vil sammen med den øvrige direktion disponere indenfor denne ramme. Kommunaldirektøren har efter drøftelse med fagdirektørerne opgjort følgende foreløbige behov finansieret af de 4 mio. kr.:

Miljø- og natursagsbehandling/tilsyn…………. 6 stillingerResterende ramme……………………………... 4 stillinger

Side 15 af 20

7 I børne- og kulturforvaltningen er der behov for at besætte følgende administrative stillinger: 1)skoleplanlægning/tjenestetidsaftaler, 2) folkeoplysning, 3) pladsanvisning (?), 4) forvaltningsservice vedr. kvalitetsstandard/evaluering m.m.

Herudover vil der være yderligere finansiering til øvrige stillingsopslag7. Dels via budgetterne til de hidtidige rekvirerede ydelser fra miljøcentrene og dels via vakante stillinger i de eksisterende budgetter.

10. august 2006HHJ

Side 16 af 20

Budget 2007 – Serviceniveau-blokke og besparelser påadministrationsområdet

I notatet ’Budget 2007 – Effektivisering på administrationsområdet’ er det beskrevet hvilke rationaler, der kan hentes på administrationsområdet ved effektiviseringer og stordriftsfordele. Det er målsætningen i notatet, at der over en fireårig periode hentes effektiviseringer på ca. 11% af udgifterne til administration.

Det er direktionens holdning, at effektiviseringer i denne størrelsesorden er høje men realistiske. Men det er også direktionens holdning, at eventuelt yderligere rationaler på administrationsområdet må hentes ved at reducere serviceniveauet og/eller ved egentlige besparelser.

Serviceniveau

Det er ret begrænset hvor mange steder, der kan ’skrues’ på serviceniveauet inden for det administrative område, idet det, der produceres’ dels er lovbestemte ydelser (eksempelvis byggesagsbehandling, sygedagpengebehandling, pladsanvisning), hvor serviceniveauet stort set ikke kan ændres, og dels er ’intern service’ i forhold til kommunens decentrale enheder.

Borgerservicecentre

Der er mulighed for at reducere antallet af steder med borgerservice fra de nuværende 4 til 3 eller 2 steder. Det vil medføre, at borgerne skal køre længere for at få borgerservice på en række områder som folkeregister, pension, pas/kørekort, ind-meldelse/udmeldelse af dagpasning. Endvidere kan det medføre et øget pres på borgerbetjeningen i de ’normale’ rådhusafdelinger.

Der opereres med en bemanding på ca. 4,5 stilling pr. borgerservicecenter. Det måforventes, at såfremt der nedlægges borgerservicecentre, så vil presset på de resterende stige. Det forudsættes derfor, at såfremt der nedlægges et borgerservicecenter, så skal der overføres en medarbejder til de resterende centre (besparelse 3,5 stillinger), og hvis der nedlægges to borgerservicecentre, så skal der overføres to medarbejdere fra hvert center til de resterende to borgerservicecentre (besparelse 5 stillinger).

Besparelser på øvrige udgifter end løn i forbindelse med nedlæggelse af borgerservicecentre er meget begrænsede, idet kontorholdsudgifter til borgerservice er meget små, og der ikke kan reduceres i de nødvendige it-værktøjer.

Det skønnes, at nedlæggelse af et borgercenter vil kunne medføre en besparelse på ca. 1,2 mio. kr. og nedlæggelse af to borgerservicecentre vil kunne medføre en

Side 17 af 20

besparelse på ca. 1,7 mio. kr.

Det skal nævnes, at en marginal indskrænkning af åbningstiden på de fire planlagte borgerservicecentre ikke vil medføre væsentlige mindreudgifter, idet servicecentrene fagligt skal kunne bære rådgivning på mange områder.

Sagsbehandlingstid

Sammenlægningsudvalget/Kommunalbestyrelsen fastsætter sagsbehandlingstiden på en række områder. Det drejer sig eksempelvis om sagsbehandlingstiden påbyggeansøgninger, på sygedagpengeansøgninger og på anmodninger om vejledning på skatteområdet.

I den bemanding af de enkelte afdelinger, der udmøntes af personalefordelingen, er der opereret med en effektivisering i forhold til de fire kommuner i dag. Men såfremt det politisk besluttes, kan der ændres på bemandingen med deraf følgende længere sagsbehandlingstider.

Gebyrer

Kommunens gebyrer på eksempelvis byggesagsbehandling og rykkerskrivelser fastsættes af Sammenlægningsudvalget/Kommunalbestyrelsen. Der foregår i øjeblikket et arbejde med at harmonisere og genberegne disse takster (til senere politisk behandling).

De nuværende fire kommuners takster på byggesagsbehandling ligger for et enfamilieshus på godt 1000 kr. hvilket sammenlignet med andre kommuner ikke er et højt niveau.

Rykkergebyrer ligger generelt på lovens maksimum, nemlig 250 kr. pr. rykkerskrivelse – dog opkræves kun et gebyr på 100 kr. hvis kravet er under 250/500 kr.

Det skønnes, at en forhøjelse af byggesagsgebyrerne med 10% vil kunne indbringe en merindtægt i størrelsesordenen 100.000 kr.

Besparelser

Direktionen vurderer, at egentlige besparelser på det administrative område kun kan ske ved at reducere medarbejderstaben og dermed lønudgifterne. Direktionen skønner, at de foreslåede effektiviseringer på kontorhold, it, indkøb mv. vil resultere i, at det ikke i de første år vil være muligt at reducere yderligere på disse områder.

Såfremt der besluttes en egentlig rammebesparelse på lønudgiften på det administrative område, vil direktionen i løbet af første kvartal 2007 udarbejde et notat til Økonomiudvalget og MED-systemet om, hvordan rammebesparelsen udmøntes.

Side 18 af 20

Det er dog givet, at såfremt man politisk beslutter at indhøste de foreslåede effektiviseringer/stordriftsfordele samtidigt med, at også administrationen skal løse en række nye opgaver i forbindelse med opgaveovertagelsen fra amt og stat, så vil et pålæg om yderligere besparelser medføre ringere service og/eller længere sagsbehandlingstider og/eller ringere kvalitet i opgaveløsningen. Konsekvenserne vil blive nøjere beskrevet i forbindelse med en udmøntning af en eventuel rammebesparelse.

Flerårsperspektiv

Som nævnt i notatet om effektiviseringer på det administrative område, så vil det påde fleste områder kræve et vist tidsrum at opnå de beskrevne besparelser. Eksempelvis kræves en vis naturlig afgang for at realisere mindreudgifterne ved at nedlægge borgerservicecentre. Derfor bør der opereres med et perspektiv på 2-4 år, før der vil være fuld effekt af alle tiltag.

Side 19 af 20

Budget 2007 - Effektivisering og besparelser på politisk organisation


Kommunalbestyrelsesmedlemmer

Budgettet for den politiske del af Jammerbugt Kommune blev til 1. budgetseminar den 11. maj beregnet fra grunden. Det betyder, at der allerede i det første udkast til budget 2007 var indregnet en effektivisering på politikerhonorarer mv. på 4,3 mio. kr. i forhold til udgifterne i de fire kommuner.

Herudover blev de 2,3 mio. kr., der i de oprindelige budgetter for 2006 er afsat til Sammenlægningsudvalg, fjernet. Endelig blev der afsat 1,7 mio. kr. til efterløn til afgående borgmestre og udvalgsformænd.

Samlet set var der således tale om mindreudgifter på 4,9 mio. kr. vedrørendekommunalbestyrelsesmedlemmer. Disse forudsætninger er indregnet igen i 2007. I 2008 og frem er der ikke afsat efterløn, men til gengæld er der afsat 700.000 kr. til pension til afgående borgmestre – besparelse 5,9 mio. kr.

Møder, rejser og repræsentation

I det budget for det politiske område, der blev udarbejdet til 11. maj blev der taget udgangspunkt i, at udgiften til politikernes møder, rejser og repræsentation i Jammerbugt Kommune ville svare til udgifterne i de fire gamle kommuner (580.000 kr.).

I og med antallet af politikere er reduceret fra 58 til 27 foreslås budgettet til møder, rejser og repræsentation reduceret tilsvarende. Det medfører en effektivisering på300.000 kr.

Afholdelse af valg

Der er på det foreløbige budget 2007 afsat 150.000 kr. til afholdelse af valg. Det kan antages, at der ikke skal afholdes folketingsvalg eller folkeafstemning i 2007, hvorfor beløbet kan fjernes.

Såfremt der udskrives valg eller folkeafstemning i 2007 må der i så fald gives en tillægsbevilling til afholdelse heraf. Det skal nævnes, at udgiften til afholdelse af valg vil være på omkring 0,5 mio. kr., hvorfor der ved udskrivelse af valg under alle omstændigheder skal gives en tillægsbevilling hertil.

Kommissioner, råd og nævn

Der er i de fire kommuner - og dermed i det foreløbige budget 2007 for Jammerbugt

Side 20 af 20

Kommune - afsat ca. 350.000 kr. til honorarer, mødeudgifter, uddannelse mv. vedrørende kommunernes kommissioner, råd og nævn.

Såfremt der er en forventning om, at der nedsættes færre råd og nævn i Jammerbugt Kommune, vil der kunne hentes en effektivisering på eksempelvis 100.000 kr. herpå.

Besparelser

Vederlag og honorarer

Vederlag til borgmesteren og det faste vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer fastsættes af Indenrigsministeriet, mens Sammenlægningsudvalget fastsætter alle øvrige vederlag og honorarer. Borgmesterhonoraret er på ca. 560.000 kr. Det faste kommunalbestyrelseshonorar er på 60.000 kr. pr medlem - i alt 1,6 mio. kr.

Sammenlægningsudvalget har ved førstebehandlingen af Styrelsesvedtægten besluttet, at vederlag til viceborgmester skal være på 10% af borgmesterhonoraret (56.000 kr.), at udvalgsformandshonoraret skal være på 25% af borgmesterhonoraret (i alt 700.000 kr.) og at udvalgshonoraret for øvrige medlemmer skal være på 3% af borgmesterhonoraret (i alt 632.000 kr.).

Det kan besluttes at nedsætte de honorarer, der fastsættes af Sammenlægningsudvalget.

IT-drift

Der er i det foreløbige budget for 2007 afsat 8.000 kr. pr. kommunalbestyrelsesmedlem til drift af edb-opkoblinger (ADSL, SafeKey, toner, etc.).

Det kan besluttes at denne udgift helt eller delvist skal afholdes af de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Opsamling

Den forudsatte effekt af de beskrevne tiltag er summeret i tabellen herunder.

2007 2008 2009 2010EffektiviseringerKommunalbestyrelse -4,9 -5,9 -5,9 -5,9Møder, rejser, repræsentation -0,3 -0,3 -0,3 -0,3Afholdelse af valg -0,2 0,0 0,0 0,0Råd og nævn -0,1 -0,1 -0,1 -0,1BesparelserVederlag og honorarer ? ? ? ?It-drift ? ? ? ?

-5,5 -6,3 -6,3 -6,3

Side 21 af 20

Side 1 af 6

Udkast til afskrivningspolitikJammerbugt Kommune

Arbejdsgangsbeskrivelse

vedr.

Afskrivning af

uerholdelige/forældede restancer

Side 2 af 6

ARBEJDSGANGSBESKRIVELSE VEDR.AFSKRIVNING AF UERHOLDELIGE RESTANCER

Indhold

Afskrivning af restancerGrundlag side 3o

Mindstebeløb til umiddelbar afskrivning side 3o

Dokumentation for afskrivningen side 3o

Specifikke områder der opkræves af opkrævningskontoret… side 4o

AfskrivningsprocedureHvornår skal der afskrives side 5o

Hvem godkender afskrivningen side 5o

Afskrivning contra annullering side 6o

Hvem foretager afskrivningen side 6o

Udfærdigelse af bilag til afskrivning side 6o

Hvem skal orienteres om afskrivningen side 6

Side 3 af 6

Afskrivning af restancer

Grundlag:En restance afskrives ikke uden der er et grundlag for afskrivningen. Et sådant grundlag kan være afgørelser fra andre myndigheder, som gør at en restance er uerholdelig og skal afskrives. Det drejer sig bl.a. om følgende typer:

Dødsbo•Gældssanering•Konkurs•Akkordordning•Udvandring til lande, der ikke er omfattet af en konventionsaftale.•Returnering fra advokat af en sag med domsudskrift. Det giver 20 års •forældelsesfrist, men sagsbehandleren vurderer hvor lang tid sagen skal henstå, inden afskrivning finder sted.

Det sker også at opkrævningskontorets forbindelse med oversendelse af kravet til skat til inddrivelse af restancer må erkende, at enkelte restancer ikke kan inddrives. Det er den enkelte sagsbehandler i inkassoafdelingen, der vurderer om en restance er uerholdelig og derfor må afskrives. Det sker dog først, når samtlige inddrivelsesmuligheder er udtømte.

For nogle restancers vedkommende er det lovgivningsmæssigt bestemt, hvornår en restance skal afskrives, f.eks. kontanthjælp og underholdsbidrag. Her følges lovgivningens bestemmelser om afskrivning.

Mindstebeløb til umiddelbar afskrivning:Hvis en person har en samlet restance på 500 kr. eller derunder kan restancen umiddelbart afskrives, når den har henstået i et år. Det er dog en betingelse, at der har været rykket for restancen. Restancer overført til SKAT kan ikke inddrives ved lønindeholdelse på mindre end1.000 kr.

Dokumentation for afskrivningen:Når inkassoafdelingen indstiller en restance til afskrivning, skal der foreligge en dokumentation for det krav der afskrives, evt. udskrift fra debitor-systemet.

Side 4 af 6

2. Specifikke områder der opkræves af opkrævningskontoret.

2.1 Børnebidrag

Uerholdelighed forekommer udelukkende i forbindelse med bobehandling (dødsbo, konkurs, gældssanering og lignende) og ved forældelse.Herudover er der ikke hjemmel til afskrivning på grund af manglende mulighed for inddrivelse.

Opkrævningskontoret er bemyndiget til at afgangsføre / eftergive i henhold til betingelserne i ”Lov om børnetilskud”.

Opkrævningskontoret kan indgå aftale om afdragsvis betaling.

2.2 KontanthjælpKrav om tilbagebetaling af kontanthjælp bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden der er mulighed for afvikling af gælden.

Inkasso kan foretage afgangsføring af kontanthjælp efter regler i ”Aktivloven” (§ 95, stk. 5.) samt bekendtgørelse nr. 1056, bek. § 9.

2.3 Daginstitutioner, boligstøtte m.v.Der er ingen generelle regler om hvornår en fordring kan anses for uerholdelig. Kravet er omfattet af den normale forældelse på 5 år.Tilbagebetalingskrav på boligindskudslån er omfattet af den almindelige 20-årige forældelsesfrist efter Danske Lov, når låntageren i forbindelse med lånet har underskrevet et gældsbrev, hvori gældens tilblivelse og størrelse er anerkendt af låntageren.

Opkrævningskontoret er bemyndiget til at afgangsføre restancer efter at alle inddrivelsesmuligheder forgæves har været søgt anvendt og det ikke skønnes hensigtsmæssigt at ofre yderligere ressourcer på den enkelte sag.

2.4 Fordringer i øvrigt

Kommunale tilgodehavender hvor eneste mulighed for tvangsinddrivelse er retsforfølgning gennem fogedretten kan i lighed med øvrige fordringer vurderes i samråd med inddrivelsesmyndigheden SKAT. SKAT kan efter en økonomisk vurdering inddrive krav på under 50.000 kr. uden at der skal udtages stævning mod skyldners krav.

Side 5 af 6

Med virkning fra 1. januar 2005 har Folketinget vedtaget nye incassoregler, der betegnes som forenklet incassoproces. Den nye lov tilsigter forenkling vedr. inddrivelse af forfaldentpengekrav på højst 50.000 kr. og hvor der ikke er eller forventes indsigelse fra skyldner.Er der erhvervet dom/forlig i sagen er fordringer underlagt en 20-årig forældelse.

Krav som indstilles afskrevet skal forelægges den enkelte forvaltningschef inden afskrivning.

Opkrævningskontoret er bemyndiget til at afgangsføre restancer på op til 5.000 kr., når det skønnes hensigtsmæssigt ikke at ofre yderligere ressourcer på den enkelte sag.

2.5 Ejendomsskatter og afgifter vedrørende fast ejendom.

Alle sager hvor der ikke efter påkrav er sket indbetaling af restancen oversendes til SKAT som foretager udlæg og evt. fremsender sagen til Advokat med anmodning om tvangsauktion. Såfremt der vedr. en sag om tvangsauktion opstår spørgsmål angående kommunens ønske om at give evt. bud i forbindelse med tvangsauktionen skal foreligges økonomiudvalget til afgørelse.

2.6 Renter, rykkergebyr m.v.

Der er ingen generelle regler om hvornår en fordring kan anses for uerholdelig. Kravet er omfattet af den normale forældelse på 5 år.

Opkrævningskontoret er i forbindelse med sagsbehandling bemyndiget til at annullere enkeltstående tilskrevne renter, gebyrer m.v. og i sager hvor restancen udelukkende er renter, gebyrer m.v. at afskrive denne.

I andre tilfælde følger renter, gebyrer m.v. restancen og afgangsføres som denne.

Afskrivningsprocedure

Hvornår skal der afskrives:

Der afskrives løbende, dvs. når kravet betragtes som uerholdelig/forældet. Dog med undtagelse af kontanthjælp, som afskrives i december måned - det gøres for at sikre en overskuelig afstemning.

Hvem godkender afskrivningen:

Daglig ansvarlig i opkrævningsafdelingen godkender alle afskrivninger, med undtagelse af krav på de formueretlige områder, dvs. civilretslige krav som godkendes med accept af den

Side 6 af 6

relevante leder i fagforvaltningen.

Afskrivning contra annullering:

Når regningsudsteder erkender, at der er en fejl i regningen, eller at regningen aldrig burde være sendt, skal regningen annulleres.I sådanne tilfælde må kravet ikke afskrives, men skal ”køres tilbage”, som var regningen aldrig dannet.

Hvem foretager afskrivningen:

Når de uerholdelige restancer er godkendt, er det Økonomisk Forvaltnings opkrævnings-afdeling, der foretager selve afskrivningen.

Udfærdigelse af bilag til afskrivning

Opkrævningsafdelingen udarbejder bilag vedr. de krav der skal afskrives i debitorsystemet.

Ved de krav der ligger udenfor debitorsystemet, udarbejdes bilag af relevant forvaltning som er bemyndiget til at foretage afskrivning.

Hvem skal orienteres om afskrivningen

En gang om året – skal økonomiudvalget orienteres om de afskrivninger, der er foretaget i løbet af det foregående år. Det sker ved at årets afskrivninger samles inden for hver betalingsårts-område og forelægges til orientering.

Fagforvaltningerne skal efterfølgende orienteres om de afskrivninger, der er foretaget påderes område i løbet af det foregående år. På de områder hvor der er refusioner, skal den der sidder med refusionsregnskabet orienteres om de afskrivninger, der ikke automatisk påvirker systemet. Det sker ligeledes efter hver afskrivning. Det gælder eks. følgende områder:

Boligsikring•Boligindskudslån•Kommunegaranterede boliglån•

Side 7 af 6

Poul A. Andersen/Fjerritslev KommuneOpkrævningskontoret

Side 1 af 3

UDKAST PAA

Gebyrer/renter/betalingsterminer for Jammerbugt Kommune.

Med hjemmel i lov nr. 939 af 27.12.91 kan kommunalbestyrelsen fastsætte størrelsen af morarenter og gebyrer.

1. GebyrerDer opkræves nu det maksimale gebyr på 250 kr. for udsendelse af rykkerskrivelser som er ens i de 4 kommuner.

Det indstilles, at der i Jammerbugt Kommune fra den 1. januar 2007 som hovedregel vil blive fremsendt 1. månedlig rykker på restancemassen. Undtagelse dog for flg. krav:

at der vedr. ejendomsskatter udsendes 2 rykkere med 250 kr. vedr. hver •skrivelse. at der vedr. regningsdebitor udsendes 2 rykkere. Her er tale om krav med •udpantningsret, hvor der opkræves 250 kr., samt krav uden udpantningsret 100 kr.

Vedrørende krav, der ikke er tillagt udpantningsret, pålægges der i dag et gebyr på100 kr. til dækning af omkostningerne ved udsendelse af rykkerne, dette gebyr indstilles uændret med 100 kr. iht. Rentelovens § 9b.

Dette begrundes ud fra en økonomisk betragtning for Kommunen, og med udgangspunkt i de omkostninger der ligger forbundet med inddrivelse af diverse Regningsdebitorer, med henvisning til udgifter til system/ressourcer mv.

Det indstilles ligeledes at der indføres et differentieret gebyrpolitik således at der for restancer under 500 kr. opkræves et gebyr på 100 kr. for første rykker. Hvis der efterfølgende skal sendes endnu en rykker eller ved brud på aftale vil der blive opkrævet 250 kr. i gebyr, hvis kravet er tillagt udpantningsret, uanset kravets størrelse.

Det er svært og urealistisk bugetmæssigt at give et bud på de totale gebyrindtægter i den nye Jammerbugt Kommune, da gebyrpolitikken ikke kan sammenlignes med

Side 2 af 2

inddrivelse før overdragelsen til SKAT den 1.11.2005. Og spørgsmålet er, i hvilket omfang SKAT vil kunne inddrive gamle gebyrrestancer mv. Dette begrundes med, at gebyrer under 1000 kr. ikke kan tvangsinddrives hos SKAT.

2. RenterMed hjemmel i forskellige love kan der beregnes renter ved for sen betaling af krav, der opkræves af kommunen, og som er tillagt udpantningsret.

Det indstilles, at der fremover opkræves renter af følgende krav:

Renter vedr. ejendomsskat iht. gældende bestemmelser i •Ejendomsskatteloven og Morarenteloven som pt. er 1% pr. md.

Renter af krav vedr. boligydelseslån og beboerindskudslån iht. gældende be- •stemmelser i Boligstøtteloven med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober det foregående år.

3. Betalingsterminer

Nuværende terminsdatoer i de 4 kommuner er ikke helt ens. Eksempelvis børnebidrag hvor Brovst og Pandrup kommune har den 1. i måneden med sidste rettidige indbetaling (SR). Fjerritslev og Aabybro har den 10. som SR. Daginstitutionsterminerne er for alle kommuner den 10. i måneden.

Ejendomsskatteterminerne er for 3 kommuner ens, nemlig den 20. marts og 20. september. Kun Pandrup skiller sig ud med den 10. februar samt den 10. august med SR. For øvrige kommunale krav til opkrævning i de 4 kommuner er SR primært den 10. i måneden.

Det indstilles, at der fra 1. januar 2007 i Jammerbugt Kommune på alle arter fastsættes en sidste rettidig indbetalingsfrist til den 10. i måneden. Undtaget herfra er ejendomsskatter som indstilles med forfaldsdato den 1. marts samt 1.september, med sidste rettidige indbetaling den 20. marts samt den 20. september.

Ved at fastholde betalingsfristen vedr. ejendomsskat fra de tre kommuner påfører man borgerne mindst muligt besvær. Borgerne i Pandrup vil opleve, at får ekstra 1 måned og 10 dages kredit på ejendomsskattebetaling, hvorimod de øvrige ikke vil opleve nogen ændring.

En anden væsentlig begrundelse for at vælge marts og september som betalingstermin frem for februar og august er, at KMD på grund af konverteringen ikke kan lave prøvekørsler på ejendomsskatteberegningen i februar 2007. Hvis der opstår fejl på grund af konverteringsprojektet vil de således ikke kunne rettes i den første ejendomsskattekørsel. Ved at vælge marts-terminen er der mulighed for at

Side 3 af 2

lave prøvekørsler og dermed minimere risikoen for fejl.

Det økonomiske aspekt ved at udsætte Pandrup-terminen frem for at fremrykke de øvrige tre kommuners terminer kan dog medføre, at der kan blive behov for at fremsætte forslag om februar og august som betalingsterminer fra 2008.

Totalt set drejer det sig om, at Pandrup-ejendomsskatteprovenuet på ca. 56 mio. kr. tilgår Jammerbugt Kommune ca. 40 dage senere end hvad de gjorde i Pandrup Kommune. De øvrige tre kommuners provenu på tilsammen ca. 58 mio. kr. tilgår Jammerbugt Kommune på samme tid som det gjorde i de tre gamle kommuner (begge beløb er beregnet på baggrund af Jammerbugt Kommunes nye grundskyldspromille, som Indenrigsministeriet har fastsat til 24,82 promille).

Der vil i løbet af 2007 blive lavet en vurdering af de pengestrømsmæssige og likviditetsmæssige konsekvenser af at vælge 20. marts og 20. september som betalingsterminer for ejendomsskat.

Side 1 af 8

PAA

UDKAST

Opkrævningsstrategi for Jammerbugt Kommune

Den 1. november 2005 blev selve inddrivelsesopgaven flyttet til SKAT, men den egentlige opkrævning af kommunale krav inkl. underholdsbidrag finder fortsat sted i kommunen.

Kommunen har fortsat mulighed for selv at tilrettelægge opkrævningen, idet ministeren på nuværende tidspunkt ikke vil fastsætte regler om bl.a. tidsfrister og maksimumbeløb for de betalingsaftaler og henstandsbevillinger de kommunale fordringshavere kan indgå henholdsvis give som led i opkrævningen.

Opkrævningsstrategien – og beslutning om rente og gebyrpolitik og betalingsterminer - vil være gældende for den nye Jammerbugt Kommune fra den 1. januar 2007.

Opkrævningskontorene har tidligere haft forebyggelse og effektiv inddrivelse som fokusområder, hvor der var mere fokus på dialog og kommunikation med borgerne, og hvor sagsbehandlingen skulle ende med ”to vindere” og via information og vejledning af borgeren skulle skabe motivation for at betale restancen. Denne dialogbaserede opkrævning vil fortsætte i Opkrævningskontoret for Jammerbugt Kommune.

Ulempen ved en (for) hurtig oversendelse af de kommunale krav til SKAT er, at kommunen herved helt overlader det til SKAT at prioritere hvornår og på hvilken måde man vil inddrive de kommunale krav. Ulempen kan herved kan give sigudslag i en ”dårligere inddrivelse” og dermed større restancemasse.

Ved at indgå i dialog med borgeren og ved at have en mere lempelig og fleksibel indstilling til betalingsordningerne end hidtil, er der en formodning om at dette vil føre til, at betaling finder sted.

Opkrævningskontoret finder, at den dialogbaserede opkrævning i kommunen bedst sikrer at de kommunale krav indgår i kommunens kasse. Denne model giver ligeledes mulighed for, at der tages de sociale hensyn som loven kræver.

Beslutningen om en restance skal videresendes til inddrivelse hos SKAT eller blive ved kommunen er således baseret på hvad der er mest hensigtsmæssigt i hver enkelt sag.

Side 2 af 8

Samtidig skal det nuværende arbejde med at forebygge restancer fortsætte og udbygges.

Kontakten med borgerne og den fremtidige sagsbehandling vil ske på en måde såborgerne mødes med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid til forvaltningen.

Betalingskontorets opgaver1.

De fremtidige opgaver på betalingskontoret vil omfatte eks.:

Udsendelse af rykkerskrivelser•Telefonbetjening i opkrævningskontoret•Personlig betjening i opkrævningskontoret•Korte betalingsaftaler og henstandsordninger•Fastsætte betalingsordninger for kontanthjælp ydet mod tilbagebetaling•Oversendelse af kravet til inddrivelse•Arbejde med KMD Debitor•Brugerregistre – opbygning og oprydning•Indberetning af rykkerprocedure mv.•Diverse udtræk•Udvikling, systempleje og vedligeholdelse•Foretage træk i kontanthjælp til løbende •daginstitution/skolefritidsordning, samt bidrag Modregne i fremtidige ydelser f.eks. boligsikring og pension•Restanceforebyggende arbejde f.eks. samarbejde forskudsregistrering, •folkeregistret mv.Bogføring af udbetalinger/indbetalinger•Behandle evt. fejllister•Kontrol af sager sendt til inddrivelsesmyndigheden•Bogholderi – afstemning•Udarbejdelse af restancestatistik•Afskrivning af kommunale fordringer•

Hvoraf de mest omfangsrige kravstyper vil være:

Underholdsbidrag•Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp•Boligstøtte•Daginstitutionsbetaling•Ejendomsskat•Civilretlige krav. •

Side 3 af 8

Kommunerne vil fortsat skulle stå for betalingskontrol, kontakten til borgeren i form af udsendelse af rykkerskrivelser, mødeindkaldelser, telefonisk kontakt m.v.

Der er i opgavefordelingen mellem kommune og stat nævnt, at beregning af betalingsevnen kun finder sted i restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette udelukker dog ikke, at det kan blive nødvendigt for kommunen at se nærmere påen skyldners budgetmæssige forhold, når der skal fastsættes en betalingsordning, eksempelvis vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp eller ved vurderingen af om en borgers betalingsforslag skal accepteres eller om sagen skal oversendes til inddrivelse.

Der foretages egentlig sagsbehandling i form af indgåelse af betalingsordninger, indrømmelse af henstand, udsendelse af rykkerskrivelser, afskrivning mv.

Det vil også være kommunernes opgave at kontrollere, om kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde, så en opkrævningsprocedure eventuelt kan iværksættes.

Ligeledes skal sagerne løbende kontrolleres ved manglende overholdelse af en henstands- eller betalingsaftale skal sagen muligvis oversendes til inddrivelsesmyndigheden, hvilket der skal gives meddelelse om til borgeren. Eller der skal på ny tages kontakt til borgeren.

Kommunerne har derudover pligt til at overvåge de sager, der allerede er oversendttil inddrivelsesmyndigheden, hvilket er en ny opgave.

Den grundlæggende strategi er, at der skal levnes skyldneren flere chancer for at bringe sit mellemværende med kommunen ud af verden. Ved misligholdelse vil der efter et konkret skøn altid kunne udsendes yderligere en rykkerskrivelse eller personlig henvendelse til borgeren, inden sagen afgives til restanceinddrivelsesmyndigheden til tvangsinddrivelse.

Modellen anbefales fordi, det har betydning for kommunens likviditet og indtægter, at kommunens tilgodehavender bliver betalt hurtigst muligt gennem:

forebyggende restancearbejde•

helhedsorienteret sagsbehandling•

dialog og samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og borgerne•

fortsat koordinering og kvalitetsudvikling af kommunens opkrævning og •

rykkerprocedurer

Målsætning for opkrævningsarbejdet2.

Opkrævningskontoret vil arbejde for

at restancer til det offentlige nedbringes mest muligt ved den mest •hensigtsmæssige udnyttelse af de tildelte ressourcer, herunder foretage

Side 4 af 8

en konkret vurdering af hvad der vil være mest hensigtsmæssigt i hver enkelt sag. at forebygge nye restancer til det offentlige; restancetilvæksten standses •og løbende ydelser bliver betalt.at alle borgeres retssikkerhed tilgodeses, herunder give råd og •vejledning, således at restancerne kan blive betalt, med så fåomkostninger som muligt for restanten.

StrategiMålsætningen skal nås gennem:

Målrettet brug af tekniske og edb-mæssige ressourcer og muligheder. •Løbende undervisning/vidensdeling af/mellem medarbejdere bl.a. i •anvendelsen af edb og informationsteknologi. En hurtig og konsekvens opfølgning. •Målrettet individuel og helhedsorienteret sagsbehandling, herunder •samarbejde om fælles restanter med SKAT.

HandleplanØge samarbejdet på tværs af forvaltningerne eksempelvis ved afholdelse •af informationsmøderSamarbejde med SKAT om fælles restanter/krav der er sendt til •inddrivelse. Videregivelse af information der har betydning for sager der er overgivet •til SKATStørre fokus/indsats for at øge tilmelding til PBS, målet er at PBS bliver •den foretrukne betalingsmåde.Eksempelvis skal sagsbehandlerne være opmærksom på at få borgerens •accept og konto.nr. – udfylde tilmeldingsblanket ved indgåelse af betalingsordning fx ved tilbagebetaling af pension, motorkøretøjslån, boliglån m.v.Borgerne skal opfordres til selv at indsende/fremkomme med •betalingsforslag via Kommunens hjemmeside eller via e-mail.

Fremtidig forretningsgangFor krav, der oversendes til betalingskontoret til opkrævning, følges nedenstående principper for opkrævning. Rammerne er tilsigtet liggende indenfor de rammer, loven opstiller.

ForretningsgangKrav der er < eller = 1.000 kr. Krav der er > 1.000kr. BIS-krav

(tilbagebetalingspligtig kontanthjælp)

Side 5 af 8

Opkrævningskontoret udsender rykkerskrivelse pålagt et rykkergebyr på 250 kr. for krav> 500 kr. for krav < 500 kr. gebyr 100 krFor restancer der ikke er tillagt udpantningsret er gebyret 100

kr. For restancer der er tillagt udpantningsret er gebyret 250 kr.

Opkrævningsskontoret fastsætter ud fra foreliggende oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold hvor meget der skal afdrages pårestancen.

Skyldneren reagerer ikke.Ud fra de foreliggende oplysninger afgøres det, om der skal udsendes en mødeindkaldelse/og eller rykkerskrivelse, som tillægges rykkergebyr eller om der skal tages telefonisk kontakt til skyldneren.

Skyldner reagerer fortsat ikke.Det skal vurderes om det vil være hensigtsmæssigt at kontakte skyldneren, hvis ikke skal kravet oversendes til restanceinddrivelsesenheden til tvangsinddrivelse. Særskilt underretning herom skal udsendes, medmindre det fremgår af forudgående breve fra opkrævningskontoret, at manglende reaktion vil føre til sagens oversendelse til restanceinddrivelsesenheden med henblik påtvangsinddrivelse.

Erklærer skyldneren, at han ikke på en gang kan betale sin samlede restance til kommunen, kan der indgås en betalingsordning. Betalingsordningen skal baseres på lempelige principper, men såfremt skyldneren insisterer på en mere nøjagtig gennemgang af budgettet, skal dette ikke afvises.

En betalingsordning skal fastsættes således, at afdraget står i rimelig forhold til, hvad skyldneren antages at kunne undvære, uden at han af den grund kommer til at mangle midler til eget og familiens underhold. Har skyldner anden gæld som ligger til inddrivelse hos SKAT vil der som hovedregel ikke kunne accepteres afdragsordning i Kommunen. Dette begrundes med, at SKAT ikke kan foretage faktuel inddrivelse såfremt andre myningheder laver aftale. Derfor skal inddrivelse af kravene ligge et sted.

Ejendomsskatter .Ejendomsskatter skal ikke indgå i en betalingsordning sammen med andre krav. Ejendomsskat skal holdes adskilt fra andre restanceforhold, som ejeren/skyldneren måtte have, og den forlanges – i princippet – betalt til forfaldstid

Efter oversendelsen til SKATEfter oversendelsen til SKAT skal Opkrævningsskontoret løbende vurderer inddrivelsen i det Betalingskontoret har mulighed for:

at begære en inddrivelsessag optimeret, såfremt man er blevet bekendt med •oplysninger, der taler for en hurtigere inddrivelse. at tilbagekalde kommunale krav, hvor der ikke er statsrefusion, med henblik på•at etablere egen aftale med skyldner.

Ovenstående er hovedprincipperne for opkrævningen og kan ud fra den konkrete situation fraviges.

Sagsbehandlingen skal være smidig og hensigtsmæssig, og det må pointeres, at sagsbehandleren fortsat er i kontakt med borgeren. I de sager hvor det findes nødvendigt, kan anvendes de sædvanlige kendte pressionsmidler, så som varsel om udlæg, lønindeholdelse eller give en almen tilkendegivelse af, at sagen i tilfælde af misligholdelse eller passivitet vil blive fremsendt til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på egentlig tvangsinddrivelse.

Side 6 af 8

Der skal i sagsbehandlingen være fokus på:

At få etableret frivillige betalingsaftaler. •Ved brud på aftale skal der ske en vurdering af, om det er mest ohensigtsmæssigt at oversende sagen straks til SKAT eller omborgeren skal kontaktes telefonisk.Den telefoniske kontakt kan ske til bopælen såvel som oarbejdspladsen. Også uden for betalingskontorets normale åbningstid såfremt dette vurderes at være hensigtsmæssigt.

Om der er en medhæfter på kravet, således at der kan ske •opkrævning/inddrivelse hos begge.Om der er mulighed for modregning i løbende ydelser fx •daginstitutionsbetaling, boligsikring/ydelse m.v.Om restancen er retskraftig, er der er foretaget de fornødne •forældelsesafbrydende skridt ellers oversendes til SKAT.At såfremt borgeren ejer aktiver og restancen er af en vis størrelse og •betalingen ikke kan ske inden for rimelig tid, da skal der ske sikring af restancen, hvilket betyder at sagen skal overgives til SKAT. I denne overvejelse skal der foretages en vurdering af, hvad der er mest formålstjenstligt i den enkelte sag. Eksempelvis ved at undersøge hæftelser i ejendom, bil m.v. Herunder vejledning af borgeren om omlægning af lån, optagelse af lån m.v. Hvis kravet ikke længere er retskraftigt skal det afskrives.•Mht. til bidragsrestancer skal der være opmærksomhed på om •betingelserne for eftergivelse er opfyldt.

Målsætning for forebyggelse af nye restancer3.

Opkrævningen sker med en helhedsorienteret holdning, hvilket bl.a. betyder, at sagsbehandleren i en given sag retter henvendelse til afdelinger/myndigheder, der har betydning for sagens behandling/forebyggelse af restancer.

Især skal der være fokus på:

korrekt forskudsregistrering •bopælsforholds betydning for tilskud af boligsikring, •daginstitutionsfriplads, tilskud som enlig forsøger m.m.

Et andet element i forebyggelsen af restancer er at tilskynde borgerne til at betale ydelser til kommunen rettidigt, at forsøge at påvirke borgerens opfattelse af at det at skylde penge til kommunen ikke er acceptabelt og til og med dyrt.

Strategi

Side 7 af 8

Der lægges i forebyggelsesarbejdet vægt på:Øget samarbejde på tværs af forvaltningerne; øge forståelsen for •hinandens arbejde. Opdyrke en kultur af at tænke i helheder og tænke ”ud over eget skrivebord”. Samfundets opfattelse af det at skylde penge til det offentlige søges •påvirket, så det fremstår som uacceptabelt og dyrt. Dette gøres for eksempel ved:

Oplysninger om retsvirkninger og gebyrer ved skyld til det offentlige oskal fremgå af mødeindkaldelser/rykkerskrivelser eller vedlægges som separat ”informationsskrivelse”oEn konsekvent påligning af rykkergebyr.oOrientering på kommunens hjemmesideo

Udveksling af ideer/viden med hinanden/andre opkrævningsenheder.•Gennemgang af udvalgte restancearter.•Det søges undgået, at der under afviklingen af de bestående restancer •opstår ny gæld til det offentlige.

Handleplan

Der afholdes informationsmøder med nøglepersoner på tværs af •forvaltningerne for at øge opmærksomheden på restanceforebyggelse. Øge samarbejde på tværs af forvaltningerne. •Rykkerskrivelserne vedlægges en informationsskrivelse om •mulighederne for brug af elektronisk selvbetjening; betaling via nettet, tilmelding til PBS, indsendelse af forslag til betalingsaftale via hjemmeside m.v. Tilretning af kommunes hjemmeside med den nødvendige information.•

4. Målsætning for service

Betalingskontoret vil arbejde for

at alle henvendelser fra borgere behandles hurtigt, venligt, korrekt og •effektivt pået sikkert, højt fagligt og kvalitetsmæssigt niveau•at alle borgere, der henvender sig til opkrævningsskontoret mødes med •respekt,ligeværdighed, dialog og tillid•at udvikle den enkelte medarbejders viden, færdigheder og •handlemulighederat borgeren oplever en helhed i sagsbehandlingen, en samlet løsning. •

Borgeren skal opleve, at vi varetager deres retssikkerhed, og at vi søger at opnå

Side 8 af 8

den bedste løsning indenfor de givne rammer for begge parter.

StrategiEn hurtig besvarelse af personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser, •herunder e-mail.Opkrævningskontorets breve skal være klare, let forståelige og med •relevante henvisninger til love m.v. Målrettet brug af tekniske og edb-mæssige ressourcer i samspil med •personlig sagsbehandling.

Civilretlige fordringer

Civilretlige krav kan f.eks. være:

for meget udbetalt løn, dagpenge, børnebidrag mv.•husleje•erstatningskrav, f.eks hærværk på kommunale ejendomme•

Som noget nyt skal alle kommunale civilretlige krav oversendes til SKAT, hvis betaling ikke kan opnås gennem en frivillig betalingsordning i kommunerne. Kommunen må altså ikke sende sådanne krav til inkasso via egen advokat.

Opkrævningskontoret vil forsøge at komme i dialog med skyldner. Hvis dette ikke er muligt vil sagen blive fremsendt til Indrivelsesmyndigheden Skat.

Fra 1. januar 2005 har Folketinget vedtaget ny incassoregler, der betegnes som forenklet incassoproces .Reglerne vedrører nye procedurer for incassosager for inddrivelse af pengekrav på højest 50.000 kr.Iht. tidligere regler var det nødvendig at have en dom, gældsbrev, forlig eller lign. før der i fogedretten kunne foretages udlæg.Fremover kan Skat fremsende betalingspåkrav til fogedretten Betalingspåkrav med en påtegning fra fogeretten har således karakter af et fundament der kan danne grundlag for udlæg (max 50.000 kr.). Hvis hovedstolen overstiger 50.000 kr. eller skyldneren gør indsigelser på et kravkan dom fra kravet KUN opnås ved anlæggelse af retssag i fogedretten med deraf følgende omkostninger.

Jammerbugt Kommune

KOMMISSORIUM,

TILBUD OG AFTALE

Folkeskolen i Jammerbugt Kommune

Tjenestetid og Serviceniveau

23. maj 2006

Pythea ApS � Sdr. Kajgade 16 � 9500 Hobro Telefon 9852 0061 � Fax 9857 4410 � [email protected] � www.pythea.dk

Side 2 af 8 www.pythea.dk 23. maj 2006

Folkeskolen i Jammerbugt Kommune Tjenestetid og tilbudte elevtimer

Materialet er udarbejdet med baggrund i drøftelser med Jytte Rosenlund, Direktør for Børn & Kultur i Jammerbugt Kommune og indeholder følgende hovedpunkter:

A. BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER ................................................................................................................. 2

B. KOMMISSORIUM...................................................................................................................................................... 3

C. METODE...................................................................................................................................................................... 4

D. PROCESSEN ............................................................................................................................................................... 4

F. TIDS- OG HANDLEPLAN ......................................................................................................................................... 5

E. ORGANISERING........................................................................................................................................................ 5

G. ØVRIGE FORHOLD.................................................................................................................................................. 5

H. SUCCESKRITERIER FOR SAMARBEJDET ........................................................................................................ 6

I. PRIS OG ESTIMERET TIMEFORBRUG ................................................................................................................ 6

J. AFTALE ........................................................................................................................................................................ 6

A. Baggrund og forudsætninger Folkeskolens ressourceanvendelse har i en årrække været i fokus både på centralt og lo-kalt niveau, herunder debatten om anvendelse af lærerressourcerne samt omfanget af tilbudte undervisningstimer til eleverne i folkeskolens forskellige faser. Som et led i opga-ve- og strukturreformen anbefales det, at der i 2006 foretages forberedelser i form af drøf-telser af skolepolitiske mål samt gennemførelse af lokale undersøgelser, således der bedst muligt kan foretages prioriteringer i de kommende års ressourceforbrug. Kommissoriet er opstillet med henblik på indfrielse af følgende mål:

• At få et samlet overblik over anvendelsen af lærernes arbejdstid for de 21 skoler i de 4 kommuner, der fremover skal udgøre Jammerbugt Kommune (se bilag 1 for oversigt). Analysen foretages med baggrund i alle læreres aktivitetsplaner for skoleåret 2006/071 samt med baggrund i aftaler mellem kommunerne og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening for skoleåret 2006/07.

• At materialet er gennemarbejdet og kan danne grundlag for de drøftelser, der skal pågå som led i forberedelserne til forhandlingerne med den Danmarks Lærerforening Kreds 150 i forbindelse med skoleåret 2007/08.

• At fremgangsmåden under udarbejdelse baseres på henholdsvis oplæg og dialog, så-ledes forløbet også kan medføre vidensdeling og øget kendskab på tværs af skoler og kommunale skel i ”de gamle kommuner”

• Desuden opstilles med baggrund i skolernes ressourcetildeling og elevskemaer for de enkelte klasser et overblik over skolernes serviceniveau – udtrykt ved tilbudte elevtimer – samt skolernes mulighed for at gennemføre holddeling, 2-lærerundervisning, fore-byggende specialundervisning m.v.

1 Der kan alternativt anvendes samlede oversigter/udtræk vedr. skolernes anvendelse af lærernes tjeneste-

tid. Denne fremgangsmåde kan ikke anbefales, idet oversigterne kan være forbundet med usikkerheder, som kan påvirke analysens validitet.


B. Kommissorium Undersøgelsen har følgende hovedindhold:

I. Indledning og baggrund • Baggrund for analysens udarbejdelse.

• Kortfattet beskrivelse af analysens opbygning. • Beskrivelse af metode for analyseudarbejdelse.

II. Folkeskolerne i Jammerbugt Kommune Oversigter vedr.

• Skolevæsnets struktur

• Gennemsnitlig lærerløn • Lærernes alderssammensætning

• Særlige elevgrupper

• Specialundervisning

III. Anvendelse af lærernes tjenestetid • Overenskomsten i hovedtræk.

• For de 4 kommuner, der fremover udgør Jammerbugt Kommune gennemgås � Gennemsnitlig anvendelse af tid pr. fuldtidslærer til undervisning2, ud-

vikling og samarbejde (155 timers puljen), pausetid, anden skoletid, individuel tid og overtid.

� Undervisningstidens anvendelse til lektioner, emneuger/fagdage, lejr-skoler, øvrig undervisning, skolevejledning, skolebibliotek/pæd. ser-vicecenter, mærkedage.

� Udviklingspuljens anvendelse til teamtid, udviklingsopgaver/-møder, ekstra individuel tid.

� Pausetiden i procent af undervisningstiden (elevpauser). � Anvendelse af anden skoletid – feriefridage, aldersreduktion, klasse-

lærer, kursus/uddannelse, skolebibliotek/pædagogisk servicecenter, skolevejledning, prøver/censur, skole/hjem, møder og samarbejde, til-syn, tillidsrepræsentant, pædagogisk og administrative opgaver, op-fyld (3 timers regel).

Der vil være en oversigt over de enkelte skolers anvendelse af tid til undervis-ning, udvikling og samarbejde pausetid og anden skoletid. I bilag vil der være specificerede skematiske oversigter over skolerne, ligesom der opstilles sce-narier for de enkelte skolers ressourceanvendelse til aldersreduktion.

IV. Vurdering af serviceniveau. På baggrund af elevernes skemaer foretages vurdering af omfanget af de til-budte undervisningstimer i de enkelte faser på de enkelte skoler for skoleåret 2006/07. Desuden belyses hvilke muligheder ressourcetildelingsmodellen gi-ver den enkelte skole for at leve op til folkeskolelovens timetal i de enkelte fa-ser.

V. Opsamling

2 Iht. det udvidede undervisningsbegreb.


C. Metode Analysen udarbejdes på grundlag af

• Indsamlet planmateriale fra Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro kommuner:

• Fordeling af lærerressourcer 2006/07 på skoleniveau (nettotimer) • Elev- og klassetal for skolerne

• Elevskemaer for de enkelte klasser

• Timetildelingsmodellen • Aftaler mellem kommunerne og den lokale kreds fra DLF

• Øvrige oplysninger (f.eks. omfanget af specialklasser, forsøgsordninger m.v.)

• Aktivitetsplaner for lærerne for skoleåret 2006/07 (excl. ledere, konsulenter og børnehaveklasseledere)

• Kommunernes gennemsnitslærerløn • Dialogforløb med forvaltning og skoleledere. I forbindelse med indtastninger af akti-

vitetsplaner samt elevskemaer foretages løbende en afklarende dialog med de re-levante kontaktpersoner fra skolerne.

D. Processen Efter indgåelse af aftale samt afklaring af den overordnede tids- og handleplan vil for-løbet omkring undersøgelsen følge nedenstående 5 faser: 1. Opstart Undersøgelsen introduceres (evt. på planlagte skoleledermøder i ”de gamle

kommuner” eller på fællesmøde for alle skolerne i Jammerbugt Kommune ). Alternativt kan der foretages information via mail, hvor kommissorium og fremgangsmåde skitseres.

2. Materiale indsamles 3. Udkast til analyse udarbejdes

Indtastninger af elevskemaer og aktivitetsplaner foretages med henblik på at foretage en ensartet kategorisering, som muliggør sammenligninger på tværs af skoler/kommuner. Der tages kontakt til forvaltning/skoleledelse efter behov (fortrinsvis afklarende spørgsmål vedr. aktivitetsplaner). Udkastet til undersø-gelse udarbejdes og fremsendes via mail til forvaltning og skoler senest 5 da-ge før det arbejdsmøde, hvor materialet gennemgås.

4. Gennemgang af udkast til analyse

På arbejdsmøde med forvaltning og skoleledere gennemgås et udkast til ana-lysen. Der foretages drøftelser og verificering af indhold.

5. Analysen afleveres

Aflevering af analysen aftales nærmere – herunder formidling til det politiske niveau, tillidsrepræsentanter, lærere, den lokale lærerkreds m.v.


F. Tids- og handleplan Tids- og handleplanen udarbejdes efter nærmere aftale. Det anbefales, at arbejdet igang-sættes, når skolernes aktivitetsplaner og elevernes skemaer for skoleåret 2006/07 forelig-ger ultimo juni, således at et udkast til undersøgelsen kan udarbejdes hen over sommeren. Eksempel ved opstart ultimo juni 2006:

Uge 2

2

Uge 2

3

Uge 2

4

Uge 2

5

Uge 2

6

Uge 2

7

Uge 2

8

Uge 2

9

Uge 3

0

Uge 3

1

Uge 3

2

Uge 3

3

Uge 3

4

Uge 3

5

Uge 3

6

Uge 3

7

Uge 3

8

Uge 3

9

1 Opstart

2

Fremsendelse af aktivitetsplaner,

kommuneaftaler m.v.

3

Orientering og bearbejdning af

kommuneaftaler, aktivitetsplaner

og elevskemaer

4

Udkast til undersøgelse

fremsendes

5

Arbejdsmøde - gennemgang og

verificering af udkast

6

Justeringer, tilretninger -

opsamling formuleres

7

Den endelige undersøgelse

fremsendes

8 Formidling af undersøgelse Aftales

Juni Juli August September

E. Organisering Pythea har i analyseforløbet reference til Jytte Rosenlund. Al korrespondance foregår så vidt muligt via mail. Al mailkorrespondance fremsendes cc. til Jytte Rosenlund.

G. Øvrige forhold Kommunen fremskaffer det nødvendige planmateriale og deltager i mødeaktivitet m.v. Omfanget af kommunens arbejdsindsats vil afhænge af, hvor tilgængeligt planmaterialet er. Der er i den opstillede pris medtaget en fremlæggelse af undersøgelsen. Yderligere frem-læggelser kan aftales særskilt. Undersøgelsen fremsendes elektronisk, hvor de bagvedliggende regnearksoplysninger også vil fremgå, så kommunen har mulighed for en fremtidig opdatering.


H. Succeskriterier for samarbejdet Pythea’s succeskriterier i forbindelse med opgavernes udførelse:

• Materialet er skrevet i et lettilgængeligt sprog.

• Er overskuelig, og kan anvendes som et brugbart værktøj i det fremtidige arbejde • Der er undervejs i forløbet ”styr” på projektet – dvs. at referencepersonen er velin-

formeret om konsulenternes handlinger i organisationen og målet med dette.

• De aftalte tids- og handleplaner overholdes.

• Samarbejdsformen mellem kommunerne, skolerne og konsulenterne kræver mini-mal anvendelse af ressourcer fra kommunernes side uden at ejerskabet mistes.

• Samarbejdsformen er fleksibel og forløbet kan justeres undervejs afhængigt af kommunens behov.

• Samarbejdet er godt og tillidsfuldt på alle niveauer. I bilag 2 fremgår referencer fra kommuner, hvor der er gennemført en tilsvarende analyser.

I. Pris og estimeret timeforbrug Den samlede pris for udarbejdelse af undersøgelsen udgør kr. 317.500 excl. moms og transportudgifter. Det samlede konsulenttimeforbrug udgør 324 timer til en fastsat konsulenttimetakst

på kr. 980 excl. moms. Timeforbruget fordeler sig således på hoveddele:

Mødedeltagelse herunder forberedelse (2 konsulenter), afklarende kontakt til 21 skoler samt formidling herunder forberedelse 53 timer

Orientering/bearbejdning af planmateriale (kommuneaftaler og elevskemaer) samt bearbejdning af aktivitetsplaner (ca. 462 lærere) 206 timer

Udarbejdelse/beskrivelse af undersøgelse herunder tilret-ninger og kvalitetssikring 65 timer

I alt 324 timer

J. Aftale Aftale om udførelse af ovenstående opgave er indgået mellem følgende parter Dato og underskrift

__________________________ __________________________ Jammerbugt Kommune Pythea


Bilag 1

Kommune Skole

Antal

lærere

BrovstBrovst Skole

45

Halvrimmel Skole 10

Øland/Langesund Skoler 12

Skovsgårdskolen 25

Tranum Skole 9

Fjerritslev Fjerritslev Skole 55

Hjortdal Skole 6

Thorup-Klim skole 13

Trekronerskolen 12

Ørebroskolen 11

Pandrup Jetsmark Centralskole 46

Saltum Centralskole 27

Pandrup Skole 30

Moseby Skole 8

V. Hjermitslev Skole 10

Ingstrup Skole 8

Aabybro Aabybro Skole 71

Biersted Skole 25

Gjøl Skole 13

Nørhalne Skole 14

Ulveskov Skole 12

I alt 462

Skoledata Jammerbugt Kommune


Bilag 2 Referencer vedr. undersøgelser på skoleområdet – herunder anvendelse af lærernes arbejdstid � Bov Kommune, Direktør Henrik Schou/Afdelingsleder Christian Dahl � Grenå Kommune, Afdelingsleder Marianne Gregersen � Løgstør Kommune, Vicekommunaldirektør Dorthe Jende � Midtdjurs Kommune, Direktør Poul Møller � Nørhald Kommune, Kommunaldirektør Inger Margrethe Thomsen � Rønde Kommune, Forvaltningschef Palle Rasmussen Uddrag af referencer (fremgår fyldestgørende på www.pythea.dk):

� særdeles godt tilfredse med både proces og produkt � fremstår som overskuelig og let tilgængelig � værdifuldt at få dokumenteret � resultatet kan bruges som arbejdsredskab fremover � har skabt mange gode diskussioner

" Vi har været særdeles godt tilfreds med den proces og det produkt, der er kommet ud af analysen. For forvaltningen har det været værdifuldt at få dokumenteret, hvor-dan lærernes tjenestetid udnyttes i skolevæsnet og på den enkelte skole."

"Det har været værdifuldt at få dokumenteret området af en ekstern rådgiver, da der var uenighed om brugen af undervisningstimer, og undersøgelsens resultat har der-med skabt grundlag for mange gode diskussioner mellem forvaltningen og skoleleder-ne. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved flere områder vi nok vidste, vi burde kigge nærmere på."

"Fagligheden i området har været særdeles god, og vi har løbende haft en god spar-ring. Analysen fremstår som overskuelig og i et let tilgængeligt sprog.”

"Analysen er et værdifuldt værktøj både nu og fremover, da vi selv kan arbejde videre med de resultater, der er fremkommet. Analysen er ikke kun yderst anvendelig, men er også formidlet på en måde, der gør den nem at gå til."

"Det har været et fint forløb hele vejen igennem."

"Det er en god ide, at analysen afleveres som både projekt og Cd-rom, da vi kan bru-ge Cd-rommen som arbejdsredskab fremover."

"Måden opgaven er løst på gør, at jeg gerne vil benytte Pythea igen."

/

Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed for økonomi og ledelse (KLK) 1

Tilbud på analyse aflærerarbejdstid

Jammerbugt KommuneKøbenhavn den 26. juli 2006

Indledning1.

Jammerbugt Kommune har rettet henvendelse til KL, Personalejuridisk Kontor med forespørgsel om KL’s medvirken til at gennemføre en analyse af anvendelsen af lærernes arbejdstid på den nye kommunes 21 skoler.

Analysen skal afdække, hvordan mulighederne i lærernes arbejdstidsaftale har været anvendt i de 4 ”gamle” kommuner: Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro Kommuner.

Analysen vil endvidere gennemgå de lokalt indgåede kommuneakkordaftaler i de 4 ”gamle” kommuner, og fremkomme med forslag og anbefalinger i forhold til forhold, som man i den nye kommune bør være opmærksom på i forbindelse med indgåelse af nye kommuneakkordaftaler.

Sammenfattende er det formålet, at analysen skal føre frem til anbefalinger og forslag, der retter sig mod en optimal udnyttelse af kommunens lærerressourcer.

Analysen rummer ikke en analyse af anvendelsen af arbejdstiden for børnehaveklasseledere, skoleledere eller andre personalegrupper påskoleområdet.

På den baggrund har KL udarbejdet dette tilbud samt deltilbud om forhandling med den lokale lærerkreds om kommuneakkorder for 2007/2008, dersom Jammerbugt Kommune måtte ønske KL’s bistand hertil.

Formål og resultater2.

Det er formålet med analysen at afdække og synliggøre, hvordan •lærernes arbejdstid er planlagt anvendt i Brovst, Ferritslev, Pandrup og Aabybro Kommuner i skoleåret 2006/2007

Give mulighed for at sammenligne de 4 ”gamle” kommuners •kommuneakkorder med hinanden samt med to af kommunen udvalgte kommuner i Nordjylland eller andre steder i landet

Stille forslag til ændring af anvendelsen af lærernes arbejdstid •

Se overordnet på sammenhængen mellem kommuneakkordaftaler og •

lønaftaler for lærerne og pege på områder, hvor dette giver anledning til bemærkninger

Analysen skal identificere kommunens muligheder for at udnytte ressourcerne i den nye Jammerbugt Kommune bedre og/eller anvende færre ressourcer på skoleområdet.

Analysen skal indeholde en anbefaling i forhold til indgåelse af en ny aftale om kommuneakkorder for skolerne i Jammerbugt Kommune for skoleåret 2007/2008.

Jammerbugt Kommune har oplyst, at man forventer, at der skal ske en harmonisering og effektivisering af udgiftsniveauet påskoleområdet, men ikke i hvilket omfang. Analysen vil derfor rumme anbefalinger prioriteret således:

Ændringer i anvendelsen af arbejdstidsaftalen, fortolkninger og 1.kommuneakkorder, der ikke medfører serviceforringelser for elever og forældre.

Eventuelle bud på ændring eller bortfald af opgaver samt 2.organisatoriske ændringer, der vil medføre serviceforringelser. Der vil her – i givet fald - blive skelnet mellem opgaver, der knytter sig direkte til elever og/eller forældre og andre opgaver.

Endeligt vil konsulenternes gennemgang af anvendelsen af lærernes arbejdstid på de 21 skoler kunne give en sidegevinst i og med, at der vil kunne korrigeres for eventuelle fejl i forbindelse med administration af lærernes arbejdstidsaftale.

Metodevalg3.

Projektet vil blive grebet således an, at der nedsættes en styregruppe for projektet, som har til opgave at sikre information og kontakt mellem konsulenterne og kommunen.

Efter nedsættelsen af styregruppen skal der indsamles materiale, som defineres af konsulenterne. Der kan eventuelt aftales et møde omkring indhentning af materiale.

Materialet (og eventuelt yderligere materiale) analyseres og bearbejdes indholdsmæssigt og talmæssigt af konsulenterne med fokus på anvendelsen af ressourcer.

Efter vurderingen af de nuværende forhold udarbejdes et forslag til de ændringer, konsulenterne kan anbefale.

Projektets gennemførelse4.

Projektet opdeles i 4 faser.

Fase 1 Indsamling af materiale om de 21 skoler mv. Fase 2 Analyse Fase 3 Afrapportering og anbefalingerFase 4 Implementering af rapportens anbefalinger

Fase 1

Til brug for analysen skal konsulenterne have oplysning om følgende for skoleåret 2005/2006:

Oversigter over antal af undervisningstimer som 21 skoler med den •tildelte lærerressource er forudsat at skulle præstere i skoleåret 2006/2007

Oversigt over antal lærere opgjort i fuldtidsstillinger på de 21 skoler, •ekskl. børnehaveklasseledere og ledelsesstillinger

Planlagt anvendelse af lærernes arbejdstid på de 21 skoler via udtræk •fra Matrix og/eller TR 2000 indeholdende en specifikation af samtlige aktiviteter som de er benævnt af skolelederne. Oplysningerne forudsættes leveret af Jammerbugt Kommune/skolerne i form af en excelfil for hver skole

Lokalaftaler om kommuneakkorder mellem de 4 ”gamle” kommuner og •de respektive lokale kredse af Danmarks Lærerforening

Forhåndsaftaler om Ny Løn, der ikke er opsagt•

Ressourcetildelingsmodellen (dvs. hvordan de 4 ”gamle” kommuner •tildeler ressourcer til skolerne)

Antal elever pr. skole•

Antal klasser pr. skole•

Yderligere ønskes oplysninger om nedenstående, som konsulenterne præciserer yderligere overfor de 21 skoler:

Opgørelse af medgået arbejdstid til elevernes pauser og varetagelse •af skolens tilsynsforpligtigelse

Oplysning om hvorvidt der udbetales akkordtillæg for en eventuel •pauseakkord og en eventuel klasselærerakkord

Der kan blive behov for at rekvirere yderligere materiale i fase 1, hvis det indhentede ikke er tilstrækkeligt.

Fase 2

I denne fase gennemføres den samlede analyse, herunder sammenligning med andre kommuner i Nordjylland, forholdet til ressourcetildelingsmodellen og lønaftalen i det omfang, dette er relevant.

Der stilles forslag til ændringer i ressourceanvendelsen som beskrevet under punkterne i ”Formål og resultater”.

Fase 3

Da konsulenternes forslag sandsynligvis både indeholder forslag om ændringer, der medfører ændringer i skolernes opgaver, kan det være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen (eller fagudvalget) får mulighed for at drøfte de forskellige resultater, som analysen leverer.

Fase 3 rummer derfor en afrapportering, såvel til styregruppen som til et politisk udvalg efter Jammerbugt Kommunes valg. Afrapporteringen vil tage udgangspunkt i en skriftlig rapport.

Fase 4 (hvis kommunen ønsker bistand til forhandling)

Gennemførelse af forhandlinger med den lokale lærerkreds efter kommunens stillingtagen til eventuelle ændringer af anvendelsen af lærernes arbejdstid og eventuelt ændret serviceniveau.

Længden af denne fase afhænger af tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning om, i hvilket omfang der skal ske ændringer på skoleområdet. Med KL’s deltagelse i forhandlingerne for

kommunen er det konsulenternes erfaring, at den lokale kreds af Danmarks Lærerforening bistås af Danmarks Lærerforening centralt.

Afrapportering og det videre arbejde5.

Afrapportering efter fase 2 sker i form af en rapport over anvendelsen af arbejdstidsaftalen og anbefalinger til ændring af ressourceanvendelsen og kommuneakkordaftalen. I det omfang, det er relevant, vil rapporten også rumme bemærkninger til lønaftalen og ressourcetildelingsmodellen.

Rapporten afleveres til styregruppen, som har lejlighed til at kommentere indholdet inden den endelige aflevering.

Rapportens konklusioner præsenteres på et møde med et politisk udvalg efter Jammerbugt Kommunes valg, og konsulenterne står her til rådighed for en uddybning og drøftelse.

Afrapportering efter fase 4 (hvis konsulenterne deltager i denne fase) sker ved indgåelse af en kommuneakkordaftale for skoleåret 2007/2008, hvor konsulenternes anbefalinger er implementeret indenfor det mandat, Jammerbugt Kommune giver hertil.

Projektets organisering6.

Inden fase 1 startes nedsættes der en styregruppe, som er ansvarlig for indsamlingen af materiale og for kommunens kommunikation med konsulenterne.

Styregruppen mødes efter behov og har ansvaret for, at:

projektet sættes i gang og gennemføres indenfor rammerne af dette •tilbud (denne projektbeskrivelse)

rekvirere data og andet materiale samt sikre, at dette leveres rettidigt•

drøfte og afklare problemstillinger, som konsulenterne rejser•

informere om projektet overfor politikere, administration og •skoleledere

gennemgå eventuelt skriftligt materiale fra konsulenterne for faktuelle •forhold

modtage afrapportering fra konsulenterne•

Styregruppen består af:

skolechef i Jammerbugt Kommune, Michael Stilling•eventuelt andre efter Jammerbugt Kommunes valg, og•

konsulenterne•

Konsulenterne refererer til skolechef, Michael Stilling, og har ansvaret for at gennemføre analysen og udarbejde materiale til afrapportering indenfor rammerne af dette tilbud.

Konsulenterne skal have adgang til at trække på ekspertise i forvaltningen, økonomiafdelingen og personaleafdelingen, herunder udbede sig materiale og beregninger.

Bemanding og erfaringer7.

KL’s bemanding på projektet vil være:

Chefkonsulent Thorbjørn Christensen (projektleder), KL’s •Personalejuridiske KontorKonsulenterne Jens Tousgaard og Jeanne Ingerslev begge KL’s •Personalejuridiske Kontor

Der kan eventuelt blive inddraget andre konsulenter fra andre kontorer i KL, hvis der viser sig behov for det.

Tids- og handleplan8.

Som følge af ovenstående bliver tidsplanen:

Afgivning af tilbud Ultimo juli 2006Accept af tilbud Primo august 2006Fase 1 August-september 2006Fase 2 September-oktober 2006Fase 3 Primo november 2006Fase 4 November-december 2006

Det er forudsat, at de leverede grundoplysninger kan bearbejdes i de af kommunen leverede excel-regneark.

1 Tilretning af grunddage og kategorisering af aktiviteter (2 timer/skole), møde med 21 skoleledere (3 timer pr. skoleleder som gennemsnitsnorm) samt opgradering og dataanalyse (3 timer pr. skole) = 2+3+3 x 21 skoler = 168 timer.2 Gennemgang, analyse og udarbejdelse af noter til rapport om de 4 kommuneakkordsaftaler (4 x 20 timer), analyse af yderligere 2 kommuneakkordaftaler i Nordjylland efter Jammerbugt Kommunes valg (2 x 20 timer) samt afrapportering (80 timer).33 konsulenters deltagelse i 2 møder af 4 timers varighed inkl. forberedelse.

Det er en forudsætning for tidsplanen, at konsulenterne modtager oplysningerne i overensstemmelse med tidsplanen.

Økonomi9.

Konsulenttimeforbruget for fase 1-3 kan maksimalt ansås at blive:

Aktivitet TidsforbrugFase 1: Bearbejdning, tilretning og korrektion af data, bl.a. på baggrund af møder med de 21 skoleledere1

168 timer

Fase 2: Analyse af anvendelsen af lærernes arbejdstidsaftale, gennemgang af de 4 ”gamle”kommuneakkordaftaler, samt andre lokalaftaler i Nordjylland, samt udarbejdelse af rapport2

200 timer

Møder i kommunen, forberedelse og gennemførelse, herunder Fase 33

24 timer

I alt 392 timer

Det er forudsat, at konsulenterne deltager i et styregruppemøde og et møde omkring indhentning af data i kommunen, samt at konsulenterne præsenterer analysens resultater som beskrevet ovenfor.

KL’s bestyrelse har fastsat konsulenttimetaksten fra 1. januar 2006 til 975 kr. ekskl. moms.

Opgaverne i forbindelse med fase 1-3 afregnes efter forbrugte timer til opgaven, idet det dog forudsættes, at opgaverne løses indenfor den angivne maksimale timeramme. Det betyder, at prisen for konsulentydelsen maksimalt vil kunne udgøre kr. 382.200,00.

Hvis Jammerbugt Kommune ikke ønsker at sammenligne kommuneakkordaftalerne i de 4 ”gamle” kommuner med to af udvalgte kommuner andet sted i landet reduceres tidsforbruget til 352 timer, svarende til en samlede pris på 342.200 kr. ekskl. moms.

Hvis tidsforbruget bliver mindre end forudsat ovenfor faktureres naturligvis kun forbrugt tid.

Hvis konsulenterne ikke modtager oplysningerne som forudsat i nærværende kontrakt, men selv skal tilvejebringe eller korrigere oplysninger som er forudsat leveret af Jammerbugt Kommune, og dette påvirker det skønnede timeforbrug, giver konsulenterne styregruppen meddelelse herom, således at et mertimeforbrug kan godkendes af Jammerbugt Kommune inden et merforbrug iværksættes.

Fase 4 afregnes efter forbrugte timer til opgaven. KL opgør tidsforbruget løbende. Arbejdsopgaver, der falder ind under KL´s normale arbejdsgivervirksomhed, viderekonteres ikke.

Hertil skal kommunen afholde udgifter til forplejning og lokaler ved mødeaktiviteter i kommunen, eventuelle materialeudgifter samt transportomkostninger for konsulenterne.

Betaling finder sted efter påkrav, når arbejdet er udført.

------------------------------------- -----------------------------------For Jammerbugt Kommune For Kommunernes Landsforening

..........

. . . . . . . . . .

Jammerbugt KommuneVoksen & Handicapafdelingen

Projektbeskrivelse

Mad og Måltidsservice i Jammerbugt Kommune

Kommissorium for konsulentopgave i forbindelse med analyse af muligheder og udfordringer ved etableringen af fælles madproduktion og levering iJammerbugt Kommune.

2

3

Mad & MåltidsserviceKonsulentopgave i forbindelse med etableringen af Mad & Måltidsservice i Jammerbugt Kommune

Baggrund

I forbindelse med sammenlægningen af Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup kommuner og dannelsen af Jammerbugt Kommune skal der ske en serviceharmonisering på alle de kommunale opgaveområder, således også den kommunale madserviceordning.

I forbindelse med forberedelserne til kommunesammenlægningen er de enkelte kommuners serviceniveau blevet beskrevet og analyseret. Dette har afdækket store forskelle i hvordan de enkelte kommuner varetager madserviceopgaven, både angående produktionsenheder, produktionsform, levering og niveauet for brugerbetaling. Derfor erdet tydeligt, allerede efter de indledende analyser, at der nødvendigvis må ske gennemgribende forandringer i alle fire kommuner, med henblik på at borgerne i Jammerbugt Kommune oplever et harmoniseret serviceniveau.

At gennemføre denne serviceharmonisering er forventeligt en anselig udfordring, men idet der netop er tale om gennemgribende forandringer, har kommunerne en åbenlys anledning til at nytænke hele madserviceområdet. I denne anledning må det naturligvis sikres, at mulighederne for optimal tilrettelæggelse udnyttes i videst muligt omfang.Målet er på denne måde, at den nye madserviceorganisation opbygges med henblik på at få optimal kvalitet i forhold til investeringen. Her tænkes på udnyttelsen af stordriftsfordele og øvrige rationaler. Derudover skal der vælges optimal produktionsform og tages stilling til en eventuel inddragelse af målgrupper udover de lovpligtige, så som skoler, børneinstitutioner, rådhuse etc.

Samlet set medfører opgave og strukturreformen på denne måde store udfordringer såvel som muligheder vedrørende Mad & Måltidsservice i Jammerbugt Kommune.

Konsulentbistand

I forbindelse med udarbejdelsen af et kvalificeret beslutningsgrundlag til politisk behandling er det vurderet, at der med fordel kan inddrages ekstern konsulentbistand. Dette er vurderet ud fra en konstatering af, at der ikke i kommunerne forefindes den nødvendige ekspertise indenfor området til at udarbejde tilstrækkeligt kvalificeredekalkulationer og analyser af de forskellige muligheder, hvilket er en forudsætning for at kunne træffe beslutning vedrørende den fremtidige madserviceordning.

En anden fordel ved at inddrage ekstern konsulentbistand er, at det derved sikres, at

4

analysen bliver gennemført ud fra et totalt objektivt synspunkt. Det følger af sig selv, at eksterne konsulenter vil se på organisationen med ”friske øjne”, hvilket vurderes at være en yderligere fordel, idet opgavebesvarelsen vil være uafhængig af den enkelte kommuners nuværende produktionsform etc.

Helt overordnet set er der behov for analyser af, hvordan udfordringerne overvindes samtidig med at mulighederne udnyttes i videst muligt omfang. Konsulentopgaven vil således skulle munde ud i, at politikerne har det rette grundlag for at træffe beslutning om etablering af den mest rentable og kvalitetsmæssig korrekte køkkendrift vedrørende:

Produktionsform•

Antal produktionsenheder•

Målgrupper•

Levering•

Eventuel udlicitering•

Indholdet af de forskellige muligheder og de gældende forudsætninger for madserviceområdet er yderligere beskrevet i nedenstående.

TidsrammenDa serviceharmoniseringen skal være gennemført senest ved udgangen af 2006 samtidig med, at der må forventes et betydeligt behov for ombygning eller nyetablering af produktionsfaciliteter må konsulentopgaven løses indenfor en forholdsvis kort tidsramme.

Alt afhængig af hvilken produktionsform etc. der vælges, vil der være forskellige krav til hvor lang tid der skal bruges til etablering af produktionsfaciliteter, dog står det klart at der kan blive behov for at ansøge socialministeriet om dispensation i forhold til at imødekomme kravet om total harmonisering pr. 1. januar 2007.

I forbindelse med løsningen af konsulentopgaven må der således også tages stilling til, hvorvidt det anses for realistisk at opfylde kravet om harmonisering pr. 1. januar 2007. Ligeledes står det klart, at det i højeste grad haster med at få gennemført det nødvendige analysearbejde.

Som følge af det store tidspres skal eventuelle tilbud på løsning af konsulentopgavenindeholde forventet tidsforbrug. Dog skal det pointeres det forventede tidsforbrug, påtrods af tidspresset, vil blive vurderet i forhold til at sikre rimelig tid til udarbejdelse af opgavebesvarelsen. Således må der være tilstrækkelig tid at foretage en fyldestgørende analyse og udarbejde en tilfredsstillende besvarelse.

Formelt grundlag

Det lovgivningsmæssige grundlag for den kommunale madserviceordning findesoverordnet set i Lov om social service § 83 (pr. 1. januar 2007).

§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og

5

1 www.fritvalgsdatabasen.dk2 § 6 i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. Den i teksten omtalte § 71 er identisk med den tidligere omtalte § 83 vedrørende målgruppen, forskelligheden forklares ved, at § 71 ændres til § 83 pr. 1. januar 2007, dog med identisk indhold.

2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Madservice er i denne forbindelse at betragte som en nødvendig praktisk opgave i hjemmet, og som det fremgår af stk. 2 er den i lovgivningen fastlagte målgruppe udelukkende personer med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, eller personer med særlige sociale problemer. For alle gælder det endvidere at de ikke selv kan udføre opgaven, som en følge af en af ovenstående tilstande.

Ovenstående forpligter kommunen til at tilbyde madservice til en bestemt målgruppe, men samtidig regulerer reglerne vedrørende frit valg af leverandør, hvordan kommunen skal tilrettelægge og tilbyde denne service.

Frit valg af leverandørFrit valg indenfor ældreområde defineres således:

Frit valg på ældreområdet betyder at, kommunen har pligt til at skabe grundlag for borgerens valgfrihed af leverandør af personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen fastsætter serviceniveauet og den kommunale myndighed fastsætter på den baggrund kvalitetskrav og evt. priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp.Den kommunale myndighed har derefter pligt til enten at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kravene, eller i stedet at vælge at udbyde hjemmehjælpsopgaverne og derefter indgå kontrakt med to til fem leverandører af henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje1

Jævnfør ovenstående står det klart, at kommunen har to muligheder for at tilrettelægge madserviceopgaven, med henblik på at opfylde reglerne om frit valg af leverandør. En mulighed er at kommunen har egen madproduktion hvor der kalkuleres en pris der offentliggøres sammen med kvalitetskrav, hvorefter kommunen er forpligtet til at indgåkontrakt med leverandører der opfylder betingelserne. Den anden mulighed er, at kommunen vælger at udbyde madserviceopgaven og efterfølgende indgår kontrakt med to til fem leverandører.

Reglerne om frit valg af leverandør er imidlertid ikke gældende for hele den lovbestemte målgruppe for den kommunale madservice, personkredsen omfattet af frit valg reguleres i bekendtgørelsen for frit valg m.v.

Stk. 3. Beboere i plejehjem, plejeboliger og lignende boligenheder……, der modtager hjælp efter lovens § 71, er ikke omfattet af retten til selv at vælge leverandør.2

Denne begrænsning af personkredsen vedrørende frit valg, åbner mulighed for at

6

kommunen kan opfylde sine forpligtigelser via et eventuelt delvis udbud, hvor produktion til beboere der er undtaget fra reglerne om frit valg varetages af kommunen, mens øvrig produktion sendes i udbud.

Udover ovennævnte mulighed for delt udlicitering medfører reglerne om frit valg, at der er behov for at foretage opdelte kalkulationer af udgiften vedrørende madservice til borgere omfattet af frit valg og øvrige målgrupper.

Målgrupper og prisUd fra ovenstående står det klart, at opgaven med at analysere mulighederne for etableringen af madserviceordning for Jammerbugt Kommune, skal tage udgangspunkt i opfyldelse af forpligtigelserne i forhold til de lovbestemte målgrupper, samt i reglerne om frit valg af leverandør, samtidig med, at der skal træffes beslutning om hvilke målgrupper der skal indgå i madserviceordningen. Ud fra dette ønskes der svar påfølgende:

Kalkulation af priser for madservice for personer omfattet af reglerne •om frit valg, samt eventuelle øvrige målgrupper.

Bør kommunen have egen madproduktion, eller er det mere rentabelt •at sende opgaven helt eller delvist i udbud (jf. frit valg)?

Hvordan opfylder kommunen sine forpligtigelser på mest rentabel vis?•

Hvilke målgrupper bør indgå i madserviceordningen(-erne)?•

I forhold til det formelle grundlag for madservice er der som beskrevet en række forudsætninger der nødvendigvis må være opfyldt, ligesom der åbnes forskellige muligheder for tilrettelæggelse af produktionen. Alle disse forhold må naturligvis indgå i analyserne ved besvarelsen af opgaven.

Udover det formelle grundlag er de enkelte kommuners nuværende serviceniveau, produktionsform og produktionsforhold herunder muligheder for fremtidig produktion naturligvis afgørende i forhold til at fastlægge den mest rentable og kvalitetsmæssige korrekte madservice i Jammerbugt Kommune. I nedenstående afsnit vil de fire kommuners nuværende forhold blive gennemgået på et meget overordnet plan, med henblik på at tydeliggøre behovet for serviceharmonisering, samt opridse mulighederne og udfordringerne desangående.

De nuværende forhold

På nuværende tidspunkt er der anseelig forskel på, hvorledes de fire kommuner har tilrettelagt madserviceordningerne. Forskellene er udtrykt i såvel produktionsform og produktionsenheder samt målgrupper og niveauet for brugerbetaling etc. Med henblik påat give et indblik i forskellighederne er nogle enkelte elementer i de nuværende madserviceordning opridset i nedenstående skema.

Kommune Fjerritslev Brovst Aabybro PandrupProd.form Varm Varm Kølet t./

hj.boende Varmt. øvrige

Frost t./ hj.boende Varm og Kølet

7

3 For oversigt over plejehjem mv. henvises til bilag 1 indeholdende oplysninger fra ”Fase 1”, samt bilag 2 med oversigt over plejecentrenes madserviceordninger og køkkenfaciliteter.

LeveringHj.boende

Frit valg 7 gange/uge 4 gange/uge 1 gang/uge

Kørsel Pedel og hjemmeplejen

Hjemmeplejen Beskæftigelsesafdelingen

Køkkenet kører selv

Pris døgnkost

106 kr. 90 kr. 92 kr. 80 kr.

Alle fire kommuner har eget storkøkken der varetager madproduktion til alle målgrupper, dog er der i Jammerbugt Kommune 4 plejecentre med 20-45 beboere der har eget produktionskøkken, hvorfor der reelt set produceres mad på 8 forskellige køkkener. Endvidere findes såkaldte anretterkøkkener på en række plejecentre3.

De centrale storkøkkener leverer alle mad til hjemmeboende samt til en række plejecentre, pensionistcaféer, dagcentre og for nogle køkkeners vedkommende til skoler.Derudover leverer de 4 plejecentre med eget produktionskøkken mad til skoler, Café og borgere i ældreboliger i mindre omfang. Endelig har den socialpsykiatriske institutionen ”Toftehøj” egen madproduktion, hvilket imidlertid skal betragtes som en integreret del af institutionens tilbud, hvorfor denne ikke indgår i en eventuel sammenlægning af madproduktionen.

I forhold til Fælleskøkkenet i Brovst Kommune er sagen yderligere kompliceret, som følge af Fælleskøkkenet er en kommunal/amtslig selvejende institution, der producererog leverer mad til såvel kommunen som Brovst Sygehus. Således må ejerforholdenevedrørende såvel produktionsmateriel som bygninger, samt samarbejdet med Region Nordjylland vedrørende mad til sygehuset, indgå i analysen af hele madserviceområdet.

De i skemaet oplyste priser for døgnkost er ikke udtryk for de reelle kostpriser, men derimod et udtryk for niveauet for brugerbetaling. Som det fremgår, er der også på dette punkt væsentlige forskelle, hvorfor brugerbetalingen nødvendigvis må harmoniseres.

Udover ovennævnte forskelle er der ligeledes forskel på de valgmuligheder brugerne har i forbindelse med madlevering. Således har nogle borgere mulighed for menuvalg samt mulighed for at påvirke menuen, mens andre kan vælge tilbehør. Derudover indgår i forskellig grad muligheder for valg af portionsstørrelser.

Som det fremgår af ovenstående kræver en serviceharmonisering en total omlægning af køkkendriften, som en følge af de gennemgribende forskelligheder i de nuværende ordninger. Dog må det nuværende produktionsapparat naturligvis indgå i analysen af hvordan den mest rentable serviceharmonisering kan finde sted.

Alternativer til fremtidig produktion

Som forberedelse til kommunesammenlægningen har der været nedsat en arbejdsgruppe,der blandt andet har haft til opgave at fremkomme med alternative forslag til fremtidig organisering af madserviceområdet. Dette arbejde har udover fastlæggelse af visioner og målsætninger, ført frem til en række forslag til produktionsform og målgruppe4.

8

4 Fase 2 rapporten vedrørende madserviceområdet er vedlagt som bilag, hvoraf arbejdsgruppens forslag fremgår i sin helhed.

Nedenstående forslag er ikke nødvendigvis at betragte som en udtømmende gennemgang af mulighederne for produktion og målgruppe, men er dog overvejelser der nødvendigvis må indgå i opgavebesvarelsen. Særligt vedrørende de økonomiske forhold, herunder såvel anlægsinvesteringer som drift, ved de alternative produktionsformer er afgørendefor opgavebesvarelsen.

ProduktionI forhold til antallet af produktionsenheder er der ikke nogle egentlige begrænsninger at tage højde for ved opgavebesvarelsen, således er kvalitet og økonomi de eneste faktorer der er styrende herfor. Dog er det som tidligere nævnt indlysende, at der skal tages højde for de nuværende produktionsforhold, ved kalkulation af det mest rentable produktionsapparat.

I forhold til produktionsformen er der ligeledes ikke nogen egentlige begrænsninger, dog er det afgørende, at der opstilles flere alternativer hertil med henblik på at kvalificere grundlaget for at træffe en politisk beslutning desangående.

Projektgruppen er fremkommet med forslag om tre alternative produktionsformer, disse forslag er henholdsvis frostproduktion, kølet vakuumpakket eller varmholdt mad. Det økonomiske aspekt ved hvert af disse forslag skal indgå i opgavebesvarelsen, uanset om der eventuelt er væsentlige økonomiske forskelle. Dette skal ske med henblik på at synliggøre den økonomiske konsekvens ved valget af produktionsform.

I analysen af de alternative produktionsformer skal der ligeledes tages højde for leveringen, både i forhold til behov for investering i biler, anretterkøkkener mv. Men også i forhold til, hvorvidt kvaliteten af den leverede mad påvirkes af leveringen. Eksempelvis den kvalitetsmæssige påvirkning af maden, ved levering af varmholdt mad fra et centralt placeret køkken, Jammerbugt Kommunes geografiske omfang taget i betragtning. Eller den kvalitetsmæssige påvirkning af maden ved nedfrysning/kølning med efterfølgende opvarmning.

Det skal her igen pointeres, at ovenstående alternative forslag ikke skal betragtes som udtømmende, idet der i opgavebesvarelsen gerne må indgå yderligere forslag i det omfang det vurderes at være hensigtsmæssigt.

Alternative målgrupperUdover valget af produktionsform skal der i analysen indgå kalkulationer vedrørende den økonomiske betydningen af at tilbyde madservice til målgrupper der ligger udover de lovpligtige.

Således er der som forslag til en udvidelse af serviceniveauet ved dannelsen af Jammerbugt Kommune stillet forslag om at tilbyde alle skoler og børneinstitutioner levering af mad og konsulentbistand, med henblik på at øge fokus på sunde kostvaner. Derudover er der stillet forslag om, at de/det kommunale køkken leverer mad til rådhuspersonale samt øvrige kommunale institutioner både til hverdag og i forbindelsemed arrangementer, møder etc.

I henhold til lovgivningen er det ikke muligt for kommunen at tilbyde madservice med henblik på indtjening, imidlertid er det muligt at opkræve den reelle kostpris. Da der er et politisk ønske om at udvide madserviceordningen til at omfatte ovennævnte målgrupper, er der behov for at få beregnet den økonomiske konsekvens heraf. Af

9

beregningerne bør indgå eventuelle investeringer, ligesom der skal højde for den mulige udnyttelse af overskudskapacitet, hvorved afskrivningerne på produktionsanlægget fordeles på såvel den lovpligtige målgruppe som de øvrige målgrupper.

Den økonomisk betydning ved variationer mellem de forskellige målgrupper er derfor væsentlig i forhold til at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag, hvorfor dette måinddrages i kalkulationerne.

Muligheder og rationaler

Uanset hvilken produktionsform der vælges, vil sammenlægning medføre muligheder for at opnå stordriftsfordele og andre rationaler, hvilket selvforklarende må være en central del af opgavebesvarelsen.

I besvarelsen af opgaven skal der derfor indgå overvejelser vedrørende muligheder for at opnå stordriftsfordele i den direkte produktionen, men derudover skal der tages stilling til den mest rationelle organisering i forhold til ledelses og medarbejderressourcer. Det ønskes således analyseret, hvilke medarbejder- og ledelsesmæssige ressourcer der er behov for, med henblik på at udnytte mulighederne for at opnå rationaler i forhold til den nuværende situation, hvor der, som beskrevet, findes 8 uafhængige organisationer der varetager den kommunale madproduktion.

Som tidligere nævnt er der ikke fastsat hverken øvre eller nedre begrænsninger i forhold til antallet af produktionssteder. Ud fra denne betragtning ønskes det således inddraget i analysen hvilken økonomisk konsekvens det ville medføre i fald de enkelte plejecentre i videst mulige omfang, realistisk set, har egen madproduktion. Modsat ønskes mulighederne for hel eller delvis udlicitering af såvel madproduktion som levering inddraget.

Afrunding

Samlet set ønskes der gennemført en gennemgående analyse af den samlede køkkendrift, inklusiv levering, i hele Jammerbugt Kommune. Dette skal ske med henblik på at give det politiske niveau et kvalificeret beslutningsgrundlag, hvor såvel økonomi, produktionsform og kvalitet er inddraget.

Således skal opgavebesvarelsen munde ud i, at det politiske niveau kan træffe beslutning om den fremtidige produktionsform, produktionsenheder, målgrupper samt eventuel udlicitering af opgaven. Dette indebærer et forholdsvist stort fokus på det økonomiske aspekt, hvorfor opgavebesvarelsen med udgangspunk i ovenstående projektbeskrivelse skal indeholde følgende elementer:

Hvordan varetages opgaven bedst muligt indenfor de nuværende •økonomiske rammer?

Hvilke og hvor store rationaler og stordriftsfordele kan Jammerbugt •Kommune opnå i forhold den nuværende økonomiske ramme?

I hvilket omfang er det rentabelt at foretage investering i nyt •produktionsapperat mv.?

10

I forbindelse med opgaveløsningen stiller kommunerne alt nødvendigt materiale til rådighed, og bidrager desuden gerne til opgaveløsningen i det omfang det vurderes at være hensigtsmæssigt og muligt.

Bilag

”Fase 1”: Sammenstilling af madservice1)

Plejecentre i Jammerbugt Kommune: Madservice og køkkenfaciliteter2)

Uddrag af ”Fase 2” rapporten: Mad & Måltidsservice3)

Jammerbugt Kommune

Mad og Måltidsservice i Jammerbugt Kommune Analyse af muligheder og udfordringer ved etablering af fælles madproduktion og levering i Jammerbugt Kommune

Tilbud

Juli 2006

Jammerbugt Kommune

Mad og Måltidsservice i Jammerbugt Kommune Analyse af muligheder og udfordringer ved etablering af fælles madproduktion og levering i Jammerbugt Kommune

Tilbud

Juli 2006

Dokument nr. 9002-001

Revision nr. 1

Udgivelsesdato 26. juli 2006

Udarbejdet SQA

Kontrolleret MEC

Godkendt SQA

Mad og Måltidsservice i Jammerbugt Kommune 1

.

Indholdsfortegnelse

1 Indledning 2 1.1 Baggrund og formål 2

2 Metode 5 2.1 Fase 1: Opstart og afgrænsning 6 2.2 Fase 2: Dataindsamling 7 2.3 Fase 3: Analyse og beregninger 8 2.4 Fase 4: Konklusion og vurderinger 10

3 Organisering, tidsplan og økonomi 12 3.1 Organisering 12 3.2 COWIs konsulenter 12 3.3 Tidsplan 13 3.4 Økonomi 13

Bilagsfortegnelse

Bilag 1 Mini CV'er Bilag 2 Referencer


.

1 Indledning

1.1 Baggrund og formål Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup Kommuner sammenlægges sammen den 1. januar 2007 og danner dermed Jammerbugt Kommune. I denne forbin-delse ønskes den kommunale madservice i den nye kommune analyseret.

I de fire kommuner er der store forskelle i både organisering, produktionsmeto-der og økonomiske forhold. Der er brug for serviceharmonisering og en drift-sikker løsning.

Med henblik på at få udarbejdet et beslutningsgrundlag omhandlende den frem-tidige køkkendrift ønsker Jammerbugt Kommune en analyse af madservice in-deholdende alle forhold, der er af betydning i forhold til at sikre en stabil, øko-nomisk velfunderet og velfungerende madservice.

Der er ikke på forhånd taget stilling til hvorvidt mad skal produceres i kommu-nalt regi, om – og i givet fald hvordan - de eksisterende faciliteter skal anven-des eller hvilken produktionsform, der skal anvendes. Dette indebærer, at pro-duktionen skal analyseres og planlægges, samt at der bl.a. skal foretages en lang række beregninger i relation til evt. ombygning og/eller nedlæggelse af de eksisterende køkkener, beregning af driftsmateriel, udbringning og i sidste ende fritvalgs-pris.

Analysen har til formål at give politikerne det rette grundlag for at træffe be-slutning om etablering af den mest rentable og kvalitetsmæssig korrekte køk-kendrift vedrørende:

• Produktionsform • Antal produktionsenheder • Målgrupper • Levering • Eventuel udlicitering

Jævnfør kommissoriet for konsulentopgaven, skal analysen indeholde følgende elementer:

• Hvordan varetages opgaven bedst muligt indenfor de nuværende økonomi-ske rammer?

Baggrund

Formål


.

• Hvilke og hvor store rationaler og stordriftsfordele kan Jammerbugt Kom-mune opnå i forhold den nuværende økonomiske ramme?

• I hvilket omfang er det rentabelt at foretage investering i nyt produktions-apparat mv.?

• Hvilke muligheder er der for at bibeholde de nuværende madserviceord-ninger indenfor rammerne af et ensartet serviceniveau?

• Muligheden for at tilbyde alternativer i form af frostmad og varmholdt mad, med udnyttelse af nuværende produktionsapparat.

I forbindelse med besvarelse af ovennævnte, vil der i forbindelse med en gen-nemgående analyse af den samlede køkkendrift, inklusiv levering, i Jammer-bugt Kommune blive set på en række punkter som beskrevet i nedenstående tabel. Punkterne er afledt af krav opstillet i udbudsmaterialet.

Figur 1.1 Analysepunkter

Tidsrammen

Tidsplan for implementering af forslag, herunder om det er realistisk at opfylde kravet om total harmonisering pr. 1. januar 2007.

Kommunal eller udliciteret madproduktion

Vurdering af om kommunen skal have egen madproduktion eller om det er mere renta-belt at sende opgaven helt eller delvist i udbud

Fælleskøkkenet i Brovst Kommune

Afklaring af ejerforhold vedr. såvel produktionsmateriel som bygninger, samt samarbej-de med Region Nordjylland vedrørende mad til sygehuset

Fælles for madproduktion og udbringning

Samlede anlægs- og driftsomkostninger

Hvilke målgrupper bør indgå i madserviceordningerne

Kalkulation af priser for madservice for personer omfattet af reglerne om frit valg, samt eventuelle øvrige målgrupper

Konsekvenser ved at tilbyde madservice til alternative målgrupper

Madproduktion

Samlede kapacitetsmuligheder i de enkelte køkkener, og beregnet kapacitetsbehov i de enkelte køkkener på baggrund af befolkningsudvikling

Etableringsomkostninger for ombygning af køkkener samt andre afledte udgifter

Sikring af at de enkelte køkkener kan produktionsgodkendes

Fordeling af produktion på de enkelte køkkener

Forslag til organisering og ledelse af madområdet

Udarbejdelse af forslag til vejledende kostmængder for henholdsvis plejehjemsbeboere og hjemmeboende

Driftsudgifter, herunder: personaleudgifter, administrationsudgifter, råvareudgifter, om-kostninger ved transportemballage, omkostning pr. hoved- og biret, kostdagspris på


.

baggrund af Kost- og ernæringsforbundets omregningsfaktor

Plads til administrative funktioner, samlet eller fordelt ud på køkkenerne

Definition af servicefunktioner, der skal være tilknyttet køkkenet, såsom indkøber, kost-vejledere, kundebetjening i hverdage og weekender

Anbefaling af IT-system til produktions- og ordrestyring (såfremt der anvendes forskelli-ge systemer i dag)

Andre implementeringsomkostninger

Udbringning

Etableringsomkostninger for udbringning af henholdsvis frostmad og varmholdt mad til institutioner og hjemmeboende borgere

Driftsomkostninger for udbringning af henholdsvis frostmad og varmholdt mad til institu-tioner og hjemmeboende borgere, herunder personaleudgifter, administrationsudgifter, udgifter til drift af bilpark, omkostning pr. udbragt portion


.

2 Metode Det er vores basale antagelse at opgaven kan anskueliggøres gennem nedenstå-ende figur.

Figur 2.1 De tre overordnede produktionsformer

Produktionsform:Frost.

Produktionsplatform.

Organisation.

Levering.

Produktionsform: Køl.


Organisation.

Levering.

Produktionsform:Varm.


Organisation.

Levering

Pris 1 A Pris 1 CPris 1 B

Konsekvenser for set-up ved servicering af yderligere målgrupper.

Pris 2 A Pris 2 B Pris 2 C

Skønnet omkostningsniveau ved udlicitering.

Figuren anskueliggør arbejdsprocessen, der tager udgangspunkt i de tre over-ordnede produktionsformer. For hver form identificerer vi de krav formen stil-ler til produktionsplatform, samt laver en vurdering af hvordan Jammerbugt Kommune ved den givne form bedst kan organisere sig. Efter dette identifice-res de krav den enkelte produktionsform stiller til levering. Når disse forhold er beskrevet og analyseret er vi i stand til at beregne såvel etablerings- som drifts-omkostning for hvert scenarie. Efterfølgende vurderer vi hvilke konsekvenser det vil have for set-up på hvert af de opstillede scenarier, såfremt madservice tilbydes til alternative målgrupper. Med udgangspunkt i denne øvelse beregnes yderligere en pris for kommunal madservice i Jammmerbugt Kommune – nu med et større volumen. Med udgangspunkt i vore erfaringer og nøgletal på om-


.

rådet vil vi være i stand til at sammenligne disse omkostninger med de omkost-ninger en udlicitering af madservice har.

Som det fremgår af ovenstående forventer vi at arbejde med forskellige scena-rier. Baseret på vores erfaring vil vi foreslå at scenarierne opbygges i to faser. Første fase vil bestå i en beskrivelse af de tre overordnede scenarier nedbrudt i en række delscenarier, således at de variationsmuligheder der findes i hvert overordnet scenarie beskrives. Vi beskriver fordele og ulemper ved de forskel-lige delscenarier og med udgangspunkt i dette aftales det i styregruppen hvilke 3-4 delscenarier, der skal undersøges i detaljen. Det er således ikke tidsmæssigt realistisk at undersøge alle delscenarier i detaljer.

Projektet foreslås gennemført i fire faser, som alle gennemføres i perioden me-dio august til medio november 2006.

Tabel 2.1 Forslag til projektforløb

COWIs arbejde vil bestå i indsamling af nødvendige data input, besigtigelser, analyse og beregninger, som til sammen vil danne grundlag for COWIs konklu-sioner og vurderinger.

I forbindelse med indsamling af data vil COWI foretage interviews med ledelse og medarbejdere i og omkring køkkendriften. Endvidere vil COWI anvende tidligere analyser og relevante dokumenter fra Jammerbugt Kommune i det om-fang dette er muligt og fornuftigt. Da der allerede foreligger en række nøgletal og opgørelser over madproduktion m.v., vil COWI naturligvis anvende disse såfremt det er brugbart. I de tilfælde, hvor data ikke er sammenlignelige eller pålidelige, vil COWI sørge for at tilvejebringe data, der er sammenlignelige og pålidelige. COWI vil foretage besigtigelser af køkkener og stå for beregning af forhold vedrørende bygninger, materiel, drift og fritvalgs-priser.

I det følgende har vi kort skitseret formål, aktiviteter og resultater i de enkelte faser.

2.1 Fase 1: Opstart og afgrænsning Formål Hovedformålet med aktiviteterne i denne fase er at tilvejebringe en fælles

opfattelse af analysens formål, herunder hvilke værdier og prioriteringer, der eksplicit og implicit gælder.

Fase 1: Opstart Afgrænsning

Fase 2: Data input Besigtigelse

Fase 4: Konklusion Vurderinger

Fase 3: Analyse Beregninger


.

Denne fase indledes med et opstartmøde mellem nøglepersoner fra Jammerbugt Kommune og COWI, hvor udbudsmaterialet, indholdet og baggrunden er på dagsordenen. Undersøgelsen afgrænses og indholdet fastlægges i detaljer for at sikre en klar forventningsafstemning og en god start på analysearbejdet

• Der udarbejdes endelig projektplan, der bl.a. indeholder beskrivelse af af-talte formål, aktiviteter og forventede resultater

• Der udarbejdes foreløbig disposition for den endelige afrapportering for at sikre Jammerbugt Kommunes accept heraf så tidligt som muligt

Resultater Resultaterne af arbejdet i denne fase er:

• Afstemning af forventninger til analysen • Fælles opfattelse af slutresultatet

2.2 Fase 2: Dataindsamling Formål Hovedformålet med aktiviteterne i denne fase er gennem inddragelse af

nøglepersoner, samt bygningsbesigtigelse at få indsamlet viden til brug for svar på alle de forhold Jammerbugt Kommune ønsker besvaret. Der sondres mellem produktion af mad til beboere på plejehjem og udeboende.

• Dataindsamling til brug for kortlægning af køkkenområdet i dag. Statusbe-skrivelse af køkkenernes fysiske rammer, inventar, produktion, kapacitet, normering, målgruppe, service og kvalitet, økonomi, organisation, indkøb og administration baseret på oplysninger fra Jammerbugt Kommune. Skriftlig skabelon til brug for kortlægningen udarbejdes af COWI og udfyldes af de enkelte køkkener/centralt i kommunernes administration, bestiller-enhed/økonomikontor. Endvidere dialog om denne med de enkelte personer. Herudover indhentning af økonomidata og organisationsstruktur fra centralt niveau.

• Besigtigelse af de fysiske forhold og gennemgang/supplering af statusbe-skrivelsen via enkelte interviews/samtaler.

• Analyse af de indhentede data og besigtigelsen.

• Afrapportering af kortlægningen med sammenskrivning af statusbeskrivel-serne.

• Møde mellem COWI og nøglepersoner fra Jammerbugt Kommune (følge-gruppe/styregruppe)

Jammerbugt Kommune forventes at skulle være behjælpelig med at aftale in-terviews mv. samt stå til rådighed for indhentning af de kvantitative og kvalita-tive oplysninger.

Aktiviteter

Aktiviteter


.

Resultater Efter denne fase vil der foreligge en kortlægning af den nuværende praksis på køkkenområdet med relevante fakta og data fra besigtigelserne, der skal indgå som input i de efterfølgende beregninger og analysearbejde.

2.3 Fase 3: Analyse og beregninger Formål På baggrund af de indsamlede data foretages beregninger, skitsetegninger,

konsekvensvurderinger for at beregne totaløkonomi og fritvalgs-priser m.v. Or-ganisation analyseres primært i form af kvalitative udsagn, om styrker og svagheder inden for undersøgelsens omfang samt viden om eventuelle forslag til forbedringer. Sekundært i form af supplerende kvantitative oplysninger

Aktiviteter Aktiviteterne i denne fase gennemføres således at Jammerbugt Kommune inddrages (interviews, løbende kommentering efter behov) så det sikres, at Jammerbugt Kommune i sidste ende modtager brugbare og realiserbare vurde-ringer og svar på forhold for fremtidens madproduktion.

Aktiviteterne omfatter:

• Totaløkonomberegninger

• Skitsetegninger og bygningsmæssige beregninger

• Indhentning af prisoverslag og nødvendige data

• Desk research af tidligere udarbejdede notater, analyser og andre relevante dokumenter fra de tre kommune

• Der udarbejdes spørgeramme til brug for interviews med køkkenledere samt øvrige nøglepersoner

• Afholdelse af semi-strukturede individuelle interviews med køkkenledere samt øvrige nøglepersoner, hvor COWI vil søge at afdække værdier og prio-riteringer samt forbedringspotentialer.

• Analyse af kortlægningen og de gennemførte interviews set i relation til de udvalgte scenarier indeholdende en SWOT analyse (styrker, svagheder, mu-ligheder og trusler)

• Sammenskrivning af analyseresultater f.eks. indeholdende produktionsmæs-sige fordele og ulemper samt vurderinger i relation til produktivitet, trans-port/logistik, investeringsbehov, ledelse, service og kapacitet

• Kommentering fra kunde på analyseresultater, herunder konklusioner og vurdering inden endelig afrapportering for at sikre at afrapportering er retvi-sende og nuanceret.


.

Resultater Resultaterne af denne fase er en beskrivelse af analyseresultater samt en opremsning af anbefalinger. Analysen indeholder vurderinger af konsekvenser-ne for service, personale og økonomi samt øvrige konsekvenser.

Nedenstående tabel viser alle de forhold Jammerbugt Kommune ønsker analy-seret. COWI vil analysere alle forhold og har kort skitseret metode i tabellen.

Tabel 2.2 Kravopfyldelsesliste og skitsering af metode

Krav Metode

1. Tidsplan for implementering af forslag, herunder om det er realistisk at opfylde kra-vet om total harmonisering pr. 1. januar 2007

COWI vil udarbejde tidsplan fra beslut-ning om den fremtidige køkkendrift til opstart af produktion. Indeholder forslag til byggeproces og tidsplan i MS-Project.

2. Vurdering af om kommunen skal have egen madproduktion eller om det er mere rentabelt at sende opgaven helt eller delvist i udbud

Med udgangspunkt i COWIs erfaringer samt nøgletal på området sammenlignes de beregnede omkostninger ved etable-ring af kommunal madservice med om-kostninger ved en udliciteret madservice

3. Afklaring af ejerforhold vedr. såvel pro-duktionsmateriel som bygninger, samt sam-arbejde med Region Nordjylland vedrørende mad til sygehuset

Afklaring af dette punkt foretages i sam-arbejde med Brovst Kommune, herunder indhentning af oplysninger fra Nordjyl-lands Amt

4. Samlede anlægs- og driftsomkostninger COWI foretager besigtigelse af bygnin-ger. COWI beregner anlægs- og drifts-omkostninger. Indeholder specifikation og budget.

5. Hvilke målgrupper bør indgå i madservi-ceordningerne

Ud fra den eksisterende produktionska-pacitet samt omkostninger ved udvidelse fastlægges målgrupper, der kan indgå

6. Kalkulation af priser for madservice for personer omfattet af reglerne om frit valg, samt eventuelle øvrige målgrupper

COWI foretager beregning af fritvalgs priser når alle øvrige data er indhentet og analyseret.

7. Udarbejdelse af skøn over, hvad ekstra-omkostningen vil være, såfremt der skal kunne leveres mad til alternative målgrupper

COWI udarbejder skøn på baggrund af beregning modelleret i Excel regneark.

8. Samlede kapacitetsmuligheder i de enkel-te køkkener, og beregnet kapacitetsbehov i de enkelte køkkener på baggrund af befolk-ningsudvikling

COWI foretager besigtigelse i de enkelte køkkener og foretager vurdering af kapa-citeten med udgangspunkt i ny model og samlet kapacitetsbehov. Beregningsfor-udsætning: prognose for udvikling i be-hovet for ældremad fra Jammerbugt Kommune anvendes.

9. Etableringsomkostninger for ombygning af køkkener samt andre afledte udgifter

COWI beregner etableringsomkostninger og udarbejder budget over bygningsinve-steringer og skitsetegning for bygnings-mæssige ændringer.

10. Fordeling af produktion på de enkelte køkkener

Når COWI har overblik over produktions-forhold og behov foretages en fordeling af produktionen på de enkelte køkkener.

11. Vurdering af muligheden for køleproduk-tion som sideaktivitet, og en beskrivelse af,

COWI foretager vurdering og beskrivelse af funktion samt beregning af etable-


.

hvordan dette kan fungere, samt etable-ringsomkostninger

ringsomkostninger.

12. Forslag til organisering og ledelse af madområdet

COWI udarbejder forslag til organisation og ledelse via kortlægning af nuværende forhold, interviews med nøglepersoner og udarbejdelse af en SWOT-analyse.

13. Udarbejdelse af forslag til vejledende kostmængder for henholdsvis plejehjemsbe-boere og hjemmeboende

COWI udarbejder forslag til vejledende kostmængder på baggrund af ekstern faglig ekspertise. COWI har en række kompetente eksterne fagpersoner tilknyt-tet med køkkenfaglig ekspertise og ind-sigt i ernæring til ældre som COWI vil inddrage efter behov.

14. Driftsudgifter, herunder: personaleudgif-ter, administrationsudgifter, råvareudgifter, omkostninger ved transportemballage, om-kostning pr. hoved- og biret, kostdagspris på baggrund af Kost- og ernæringsforbundets omregningsfaktor

COWI foretager beregninger modelleret i Excel regneark.

15. Plads til administrative funktioner, samlet eller fordelt ud på køkkenerne

COWI foretager vurdering og bygnings-gennemgang. Der foretages interviews med nøglepersoner.

16. Definition af servicefunktioner, der skal være tilknyttet køkkenet, såsom indkøber, kostvejledere, kundebetjening i hverdage og weekender

COWI udarbejder definition af service-funktioner. Der foretages interviews og COWI trækker på erfaringer fra tidligere gennemførte køkkenanalyser samt ind-drager ekstern faglig bistand efter behov.

17. Andre implementeringsomkostninger COWI udarbejder oversigt over andre implementeringsomkostninger på de en-kelte udgiftsområder.

18. Etableringsomkostninger for udbringning af mad til institutioner og hjemmeboende borgere

COWI beregner etableringsomkostninger. Prisoverslag indhentes på de egnede biler.

19. Driftsomkostninger for udbringning af henholdsvis frostmad og varmholdt mad til institutioner og hjemmeboende borgere, herunder personaleudgifter, administrations-udgifter, udgifter til drift af bilpark, omkost-ning pr. udbragt portion

Modellering i Excel regneark. COWI fore-tager beregninger. Nødvendigt input ind-hentes fra kommune og fra parter med stor erfaring i rådgivning, projektering, indretning af storkøkkener, herunder le-vering af biler m.v. Totaløkonomibereg-ning udarbejdes.

20. Vurdering af mulighed for transportere varmholdt mad og kølemad i samme bil

COWI foretager vurdering. COWI har en række kompetente eksterne fagpersoner tilknyttet som COWI vil inddrage efter behov.

2.4 Fase 4: Konklusion og vurderinger Formål I den endelige rapport skal analysens resultater og vurderinger beskrives.

Aktiviteter COWI udarbejder den endelige rapport, som indeholder svar på alle de spørgsmål Jammerbugt Kommune ønsker besvaret jf. udbudsmaterialet.


.

Resultater Rapporten er grundlaget for videre beslutningstagen omkring den fremtidige madproduktion i Jammerbugt Kommune.


.

3 Organisering, tidsplan og økonomi

3.1 Organisering COWI foreslår, at udarbejdelsen af analysen forankres i en arbejdsgruppe.

Samarbejdets nærmere form samt fordeling af arbejdsopgaver foreslås drøftet og endelig aftalt primo august.

COWI varetager daglig projektledelse, herunder opfølgning på fremdrift, slut-produkter, tidsforbrug samt kvalitetssikring af resultater i de enkelte faser af analysen.

Jammerbugt Kommune skal være behjælpelige med udlevering af relevante økonomital, produktionstal mv. og deltage i planlægning og gennemførelse af interviews. Samarbejdets præcise form samt fordeling af arbejdsopgaver fore-slås drøftet på det første møde.

3.2 COWIs konsulenter Projektet som det er beskrevet i nærværende tilbud vil blive gennemført af føl-gende personer:

Tabel 3.1 Bemanding

Person Ekspertise Funktion

Niculai Boelt Cimpu Evaluering, økonomisk ana-lyse, organisation og pro-jektledelse

Projektleder Analyse, modeludvikling, beregninger og interviews

Svend Toft Poulsen Byggeledelse og tilsyn, be-tonrenovering samt drifts-rådgivning

Bygningsbesigtigelse og beregninger, bygninger

Carsten Ellegaard Organisationsudvikling Dataindsamling

Jakob Dybdal Christensen Organisationsudvikling Dataindsamling

Mette Christensen Processer, organisationsud-vikling og ledelse

Kvalitetssikring og sparring


.

Det skal endvidere bemærkes at COWI i det omfang det er nødvendigt og for-delagtigt vil trække på eksterne samarbejdspartnere, som har et meget grundigt fagligt kendskab og erfaring med organisering, ledelse, opstart af madproduk-tion og køkkenfaglig ekspertise i øvrigt.

COWIs ekspertise i kombination med eksternt tilknyttede fagpersoner dækker samtlige områder således, at COWI kan fremkomme med en kvalificeret og professionel vurdering af alle de forhold Jammerbugt Kommune ønsker.

Mini CV'er fremgår af bilag 1, og referenceliste er vedlagt i bilag 2.

3.3 Tidsplan Nedenfor er angivet en overordnet tidsplan for forløbet med medio august 2006 og slut medio november 2006.

Tabel 3.2 Oplæg til tidsplan

Uge 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46

Fase 1 Opstart

Fase 2 Dataindsamling

Fase 3 Analyse og beregning

Fase 4 Afrapportering

COWI foreslår, at der holdes tre møder mellem COWI og arbejdsgruppen.

Et møde i opstartsfasen, et møde efter afslutning af dataindsamlingsfasen og et møde hvor rapportens konklusioner og anbefalinger præsenteres. Det anbefales endvidere, at der - inden den endelige præsentation af analysearbejdet - indhen-tes kommentarer fra arbejdsgruppen og evt. andre aktører således at evt. korrek-tioner og præciseringer kan foretages.

3.4 Økonomi COWI tilbyder at løse opgaven til en pris på DKK 390.000, ekskl. moms og udlæg. Honorar pr. time: DKK 975, ekskl. moms.

COWI forventer at skulle bruge i alt 400 timer på løsning af opgaven fordelt på de enkelte aktiviteter som angivet i nedenstående tabel:


.

Tabel 3.3 Estimeret timeforbrug

Antal timer Honorar kr. ekskl. moms

Fase 1: Opstart 20 19.500

Fase 2: Dataindsamling 80 78.000

Fase 3: Analyse og beregninger 220 214.500

Fase 4: Afrapportering og vurderinger 50 48.750

Projektledelse og kvalitetssikring 30 29.250

I alt 400 390.000

Udlæg til transport forventes at udgøre maksimalt DKK 10.000 ekskl. moms og afregnes i henhold til statens takster.

Aftalen forudsættes baseret på GBR 92 med ansvar begrænset til honorarets størrelse.

COWI vedstår nærværende tilbud frem til 31. december 2006.

Mad og Måltidsservice i Jammerbugt Kommune Bilag 1 Mini CV'er

.

Bilag 1 Mini CV'er Niculai Boelt Cimpu er konsulent i COWIs division for Økonomi og Mana-gement. Han beskæftiger sig med analyser og evalueringer af politiske og ad-ministrative forhold, herunder analyser af kommunaløkonomiske forhold. Han har udarbejdet flere forskellige økonomiske analyser, der indeholder konse-kvensvurderinger ved gennemførsel af en række forskellige løsningsmodeller. I relation til nærværende opgave skal det bemærkes at Niculai er COWIs projekt-leder på en stor køkkenanalyse i Ny-Roskilde Kommune. Tidlige har han fore-taget køkkenundersøgelser for bl.a. Struer Kommune, Århus Kommune, Hjør-ring Kommune og Holstebro Kommune. Formålet har været at etablere et be-slutningsgrundlag for valg af den fremtidige struktur for madproduktionen. Dette er bl.a. blevet foretaget ved at beregne de økonomiske konsekvenser af forskellige modeller i form af driftsomkostninger, investeringsbehov og total-økonomi. Niculai har i nogle af opgaverne foretaget detaljerede beregninger for de enkelte udgiftsområder på køkkenområdet for de forskellige løsningsmodel-ler. Herunder beregning af personalebehovet via effektivitetsberegninger, der tager udgangspunkt i produktionsfaktor, nuværende årsværksforbrug og nuvæ-rende produktion. Endvidere er der foretaget konsekvensberegninger på trans-port, emballage, råvarer m.v. samt afskrivninger og forrentning. Niculai har også bistået seks forskellige kommuner i at indføre frit valg på ældreområdet ved bl.a. at udregne priser på madservice og ved at assistere ved udarbejdelsen af godkendelsesmaterialet. I den forbindelse har han fået et godt kendskab til udgifterne på ældreområdet, herunder madområdet i de pågældende kommuner og et overblik over forskellene kommunerne imellem. Niculai har været hos COWI i 4 år og har tidligere arbejdet som budgetfuldmægtig i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Han er uddannet cand.scient.adm. og vil være den primære person på nærværende opgave. Svend Toft Poulsen er byggeleder og projektingeniør i COWI med spidskom-petence indenfor bygningsbesigtigelse, tilstandsvurdering med henblik på drift, køb og salg, bygningsundersøgelser, totaløkonomiberegning, drift i projekte-ring og betonrenovering. Svend Toft Poulsen har primært beskæftiget sig med byggeledelse og tilsyn i forbindelse med byggerier af enhver art samt projekte-ring i forbindelse med betonrenovering. Herudover har Svend Toft Poulsen gennemført en lang række 1-års og 5-års eftersyn for Byggeskadefonden samt tilstandsvurderinger og bygningseftersyn for Bygge- og Boligstyrelsen. Han er uddannet bygningsingeniør i 1972 og har i over 30 år beskæftiget sig med bl.a. byggeledelse og tilsyn, betonrenovering samt driftsrådgivning. I relation til nærværende opgave kan det nævnes, at Svend bl.a. har udarbejdet tidsforløb ved planlægning og etablering af produktionskøkkener og beregnet dimensio-nering af bygninger og produktionsmateriel i forbindelse med madproduktion i andre kommuner.

Carsten Ellegaard er konsulent i COWIs division for Økonomi og Manage-ment. Carsten Ellegaard har erfaring i at arbejde systematisk med metode og databehandling, herunder statistik og modellering. Carsten er uddannet cand.scient.pol og arbejder til daglig ud fra COWIs kontor i Lyngby.

Mad og Måltidsservice i Jammerbugt Kommune Bilag 1 Mini CV'er

.

Jakob Dybdal Christensen er konsulent i COWIs division for Økonomi og Management. Jakob har primært beskæftiget sig med markedsgørelsen af de offentlige serviceydelser indenfor ældreplejen. Således har han arbejdet med implementering og evaluering af "frit-valgs ordninger", samt foretaget organi-sationsanalyser i danske kommuner. Jakob er uddannet cand. scient. pol.

Mette Christensen har et indgående kendskab til den offentlige sektor, i sær-deleshed til kommunale forhold, både gennem sin erhvervserfaring og gennem mange års kommunalpolitisk arbejde. Mette har stor indsigt i og viden om æl-dreområdet, hvor hun professionelt har været involveret i en række opgaver på forskellige områder. I COWI har Mette bl.a. arbejdet med indførelse af frit valg på ældreområdet, socialpolitiske evalueringer, analyser og strategier, samt ana-lyser inden for lovområder, organisationsudvikling. Aktuelt er Mette med i COWIs analyse af køkkenområdet i Ny-Roskilde Kommune samt i to metode- og redskabsudviklingsprojekter på ældreområdet udført for Styrelsen for Social Service. Mette Christensen har stor erfaring med projektledelse og kvalitetssty-ring. Mette er uddannet cand. scient. pol.

Mad og Måltidsservice i Jammerbugt Kommune Bilag 2 Referencer

N:\1151\MAN\ekspan\sqa\Tilbud Jammerbugt_FINAL.DOC

.

Bilag 2 Referencer Analyse af fremtidig madservice i Ny Roskilde Kommune Analysen etablerer et beslutningsgrundlag for den fremtidige madservice i Ny Ros-kilde Kommune. Kommunen består af de nuværende kommuner Gundsø, Ramsø og Roskilde, der lægges sammen den 1. januar 2007. I de tre kommuner er der forskelle i både organisering, produktionsmetoder og økonomiske forhold. Der er brug for serviceharmonisering og en driftsikker løsning.” Med udgangspunkt i de principbeslutninger Sammelægningsudvalget allerede har truffet vedrørende produktionssteder og produktionsformer er det COWIs opgave at etablere et beslutningsgrundlag for den fremtidige drift. Dette indebærer, at produk-tionen skal analyseres og planlægges, samt at der bl.a. skal foretages en lang ræk-ke beregninger i relation til ombygninger af de eksisterende køkkener, beregning af driftsmateriel, udbringning og i sidste ende fritvalgs-pris.

Danmark 2006 Ny Roskilde Kommune

Undersøgelse af køkkenomårdet - Struer Kommune Undersøgelsen etablerer et beslutningsgrundlag for valg af den fremtidige køkken-struktur i Struer Kommune ved at beregne de økonomiske konsekvenser af tre sce-narier. Undersøgelsen omfatter en kortlægning af nuværende praksis med fokus decentralt på 6 produktionskøkkener og centralt på forvaltningsniveau. Undersøgel-sen fremkommer med idé og visionsoplæg for den fremtidige køkkenstruktur. Rap-porten indeholder en SWOT analyse og konsekvensvurderinger for service, persona-le og økonomi. Rapporten giver et overblik over ressourceanvendelsen for at vurdere potentialet for at kunne frigøre ressourcer til andre områder og fremkommer med anbefalinger til skabelse af et ensartet serviceniveau og en gennemsigtig økonomi og nogle værktøjer til en bedre økonomistyring

Danmark 2005 Struer Kommune

Produktionskøkken, Holstebro Kommune Produktionskøkken - Holstebro Projektet skal med udgangspunkt i de nuværende køkkeners samlede produktion fremkommer med forslag til beslutningsgrundlag for samling af køkkenerne i en samlet produktionsenhed - det vil sige en organisatorisk udskillelse. Organisationsanalyse, inddragelse af aktørerne.

Danmark 2004 Holstebro Kommune

Undersøgelse af køkkenområdet i Århus Kommune Formålet med undersøgelsen var at få etableret et beslutningsgrundlag for valg af fremtidig struktur for madproduktionen i Århus Kommune. Dette grundlag fremkommer ved at få beregnet de økonomiske konsekvenser af fem konkrete alternativer (løsningsmodeller) i form af omkostninger, investeringsbehov og konsekvenser for frit-valgspris. I afrapporteringen blev fem alternative køkkenløsninger analyseret og for de to mest interessante alternativer blev der foretaget specifikke vurderinger af konsekvenserne i forhold til produktion, personale, bygningsinvesteringer, investeringer i driftsmateriel, transport, organisation/ledelse, totaløkonomi m.v.

Danmark 2003 Århus Kommune

Køkkenundersøgelse - Hjørring Kommune COWI har gennemført en analyse af køkkenområdet i Hjørring Kommune med henblik på, at fremkomme med forslag til forskellige muligheder for produktionsform, produktionsfaciliteter og udbringning, herunder analyse af service, personale og økonomi.

Danmark 2003 Hjørring Kommune

Køkkenundersøgelse – Christiansfeld Opgaven bestod i en afdækning af forskellige organisations- og produktionsformer,

Danmark 2002



.

herunder analyse af service, personale og økonomi.

Christiansfeld Kommune

Evaluering af kommunal madservice (køle-vakuumproduktion) Hinnerup Kommune har iværksat en undersøgelse af den kommunale madservice til ældre og handicappede. Analysen indeholder en vurdering af kommunens storkøkken mht. organisation, effektivitet, arbejdsrutiner og økonomi. COWI assisterer kommunen ved gennemførelsen af analysen og udarbejder rapportmateriale til brug for den videre politiske behandling.

Danmark 2000 Hinnerup Kommune

Forundersøgelse og udbud af madservice Opgaven for Egvad Kommune omfatter en forundersøgelse, der primært skal fokusere på omfang af udbud, ejerforhold af køkken og udstyr samt vurdering af, om der findes interesserede bydende til et efterfølgende udbud. På baggrund af forundersøgelsen udarbejdes udbudsmaterialet, og udbudsprocessen gennemføres med indstilling om valg af fremtidig leverandør.

Danmark 2000 Egvad Kommune

Forundersøgelse af køkkenområdet i Aulum-Haderup Kommune COWI har samarbejdet med en arbejdsgruppe i Aulum-Haderup Kommune om gennemførelsen af en forundersøgelse omfattende: gennemgang af køkkener, herunder organisation, effektivitet, arbejdsrutinger og økonomi. COWI har desuden været behjælpelig med gennemførelse af brugerundersøgelse samt leverandørundersøgelse. En del af processen har været at gennemføre et fremtidsværksted, hvor forskellige fremtidige strukturer på køkkenområdet er blevet diskuteret med hensyn til fordele og ulemper. COWI har udarbejdet et beslutningsoplæg til brug for den politiske behandling.

Danmark 2001 Aulum-Haderup Kommune

Forundersøgelse af madservice (frostproduktion) Hammel Kommune har gennemført en forundersøgelse, som har til formål at udarbejde en statusbeskrivelse for eksisterende madservice. Som grundlag for vurdering af interesserede bydende ved et evt. udbud er gennemført en markedsundersøgelse. Yderligere er der udarbejdet kostpolitik, kvalitetsbeskrivelse, beskrivelse af styrker og svagheder samt forslag til fremtidigt serviceniveau og struktur.

Danmark 2000 Hammel Kommune

Udbud af madservice Hammel Kommune har på baggrund af forundersøgelse af madservice besluttet sig for at udbyde hele eller dele af madservicen i begrænset EU-udbud. På baggrund heraf beslutter byrådet sig for, om den fremtidige drift skal varetages af det kommunale køkken eller fra eksterne leverandører.

Danmark 2000-2001 Hammel Kommune

Udbud og undersøgelse af madserviceområdet Udbud af madserviceområdet i Aalborg Kommune, Ældre - og Handicap-forvaltningen, 1999, omfattende døgnkost til ca. 100 personer og varm middagsmad til ca. 100 personer. Materialet omfatter kvalitetsstandard for madservice, definition af døgnkost, indkøbspolitik på madområdet og kvalitetsbeskrivelse ved indkøb af råvarer, menuplan og smørrebrødsplan, specialkost, højtidsmenuer og kvalitetssikring. Yderligere omfatter ydelsen udarbejdelse af udbud og tilbudsevaluering, brugerundersøgelse, vurdering af kommunalt kontrolbud, virksomhedsoverdragelse og udarbejdelse af kontrolsystem for serviceniveau.

Danmark 1999 Aalborg Kommune



.

Analyse af madservice Sammen med Kjellerup Kommune gennemføres planlægning, analyse og udvikling af produktion og udbringning af måltider til beboere i plejeboliger og hjemmeboende ældre. Som supplement til undersøgelsen gennemføres i samarbejde med ældrerådet en brugerundersøgelse, hvor også øvrige interessenter inddrages.

Danmark 1999 Kjellerup Kommune

Frit Valg på ældreområdet i Fredensborg-Humlebæk Kommune COWI bistod Fredensborg-Humlebæk Kommune ved processen med at få udarbej-det kvalitetsstandarder, beregnet timepriser, målt ATA-tider og afviklet processen med godkendelse af private leverandører i forbindelse med indførelse af det frie leve-randørvalg inden for hjemmehjælpen, herunder madservice. COWIs rolle bestod i at udarbejde udbudsdokumenterne (godkendelsesdokumenterne), koordinere ATA-målingerne samt rådgive kommunen i forhold til prisberegningerne samt stille regne-ark til rådighed.

Danmark 2003 Fredensborg-Humlebæk Kommune

Godkendelse af leverandører i Århus Kommune COWI forestod den første godkendelsesrunde i forbindelse med Århus Kommunes frit valgs ordning, således at der pr. 1. januar 2003 blev godkendt 11 leverandører af praktisk hjælp og pleje, herunder 10 private samt kommunens leverandørenhed. Processen bestod for det første i udarbejdelse af en godkendelsesmanual, som dels blev brugt til at opnå kommunens tilslutning til godkendelsesmetoden, dels vil blive anvendt af kommunen ved fremtidige godkendelsesrunder. For det andet blev god-kendelsesanmodningerne gennemgået én for én og der blev der afholdt et afklaren-de møde med hver enkelt leverandør. Og endelig blev godkendelsesprocessen af-sluttet med et indstillingsnotat fra COWI til kommunen om, hvilke leverandører der blev anbefalet godkendt, hvorefter der blev indgået kontrakt.

Danmark 2002-2003 Århus Kommune

Frit Valg i Vendelbo-kommunerne Fire kommuner i Vendsyssel gik sammen om processen med at få udarbejdet kvali-tetsstandarder, beregnet timepriser og afviklet processen med godkendelse af priva-te leverandører i forbindelse med indførelse af det frie leverandørvalg inden for hjemmehjælpen pr. 1. januar 2003. COWIs rolle bestod i at udarbejde udbudsdo-kumenterne (godkendelsesdokumenterne) samt koordinere og rådgive kommunerne i forhold til prisberegningerne.

Danmark 2002 Vendelbo-kommunerne: Hjørring Kommune, Hirtshals Kom-mune, Løkken-Vrå Kommune og Sin-dal Kommune

Frit Valg indenfor hjemmehjælpen i Århus Kommune I forbindelse med Århus Kommunes indførelse af frit valg inden for ældreområdet, har COWI bistået kommunen med at udarbejde godkendelsesmaterialet. COWI bi-stod endvidere kommunen med forskellige opgaver i forbindelse med den organisa-toriske omlægning ved adskillelsen mellem myndighedsfunktionerne og udførerfunk-tionerne (BUM-modellen).

Danmark 2002 Århus Kommune

Frit valg – diverse Kursus i leverandørhåndtering i forbindelse med indførelse af frit valg på ældreområdet. Kvalitetssikring af kommunernes godkendelses- og kontraktmateriale i forbindelse med indførelse af frit valg på ældreområdet.

Denmark 2003 - 2004 Forskellige klienter

Udbud af hjælpemiddelcenter Udbud af Århus Kommunes hjælpemiddelcenter. COWI forestod udarbejdelse af udbudsmateriale og gennemførelse af selve EU-udbudet. Centreret havde indtil da været drevet af en selvejende fond, PIA-gruppen, som havde specialiseret sig i

Danmark 2000 - 2002 Århus Kommune



.

ansættelse af psykiatriske patienter mv. Udbuddet indholdt således nogle markante sociale forpligtelser for den nye driftsoperatør, Falck. Analyse af hjælpemiddeladministrationen Organisationsanalyse af hjælpemiddelområdet i Århus Kommune, hvor der blev udarbejdet en analyse af den nuværende organisation samt opstillet forslag til forbedringer inden for hjælpemiddelområdet - altså visitation mv. af hjælpemidler til ældre og handicappede. Organisationsanalysen blev udarbejdet under inddragelse af medarbejdere, brugere og interesseorganisationer.

Danmark 2001 - 2002 Århus Kommune

Beskrivelse af krav og ydelser i forbindelse med levering af serviceydelser Med henblik på at opnå et grundlag for mere præcise og fuldstændige krav- og ydelsesbeskrivelser har Erhvervsministeriet i 1999 taget initiativ til, der sker en op-samling og videreformidling af de praktiske erfaringer - såvel gode som dårlige - som kommuner og amter allerede har gjort i forbindelse med udarbejdelse og brug af konkrete krav- og ydelsesbeskrivelser i forbindelse med udlicitering af opgaver inden for følgende tre områder: • linned- og beklædningsservice • ældrepleje • madudbringning Det overordnede mål med projekter er at lette og billiggøre udliciteringsprocessen for bestillere og leverandører. Midlet hertil er udviklingen af et erfaringsmateriale indeholdende eksempler på og anbefalinger til, dels hvordan arbejdet med at udforme krav- og ydelsesbeskrivelser bedst muligt tilrettelægges og dels på, hvordan konkrete krav og ydelser kan beskri-ves mest præcist og fuldstændigt. Målgruppe for vejledningen er de bestillere, der har besluttet sig for at udlicitere, samt leverandørerne generelt.

Danmark 1999-2000 Erhvervsministeriet

Analyse af ældreområdet, Hvorslev Kommune COWI gennemførte en analyse af ældreområdet i Hvorslev Kommune. Der var fokus på at indføre BUM på hele ældreområdet. Det blev undersøgt om der var behov for en ændret organisering samt hvorledes der reelt sker en økonomisk styring af nor-mering til de enkelte centre. Der sås på den geografiske organisering, ledelsesmæs-sige organisering og normeringsstyring.

Danmark 2004 Hvorslev Kommune

Brovst Kommune Att: Andreas Albertsen Borgervænget 12 9460 Brovst Tilbud på udførelse af konsulentopgave i forbindelse med etableringen af Mad & Måltidsservice i Jammerbugt Kommune På baggrund af kommissorium i forbindelse med analyse af muligheder og udfordringer ved etablering af fælles madproduktion og levering i Jammerbugt Kommune vil ebc network hermed gerne byde på løsningen af opgaven. Om ebc nework ebc network er et konsulenthus, som leverer ydelser til vores kunder indenfor vores forretningsområde, som er ”Forretningsudvikling i bred forstand” ebc network hjælper virksomheder og organisationer, således at de bliver i stand til at gøre ting: -smartere, -bedre, -billigere, -hurtigere Vi vægter at være meget handlings- og resultatorienteret i vores ydelser. Vi har løst store opgaver for eksempelvis: Region Aalborg Samarbejdet, Løgstør Kommune samt Låsesmedeforeningen i Danmark. Øvrige referencer kan oplyses på forlangende. Forudsætninger Vi har i vores forudsætninger taget udgangspunkt i, at konsulentopgaven skal løses hurtigt. Vi forudsætter, at opgaven kan løses på totalt 2 måneder fra endelig accept af tilbudet til færdig rapport og fremlæggelse, fra vores side. Som det fremgår af udbudsmaterialet stiller kommunen det nødvendige materiale til rådighed for udførelse af opgaven. Vi forudsætter endvidere, at det er muligt at trække på og indhente informationer hos relevante nøglepersoner i Jammerbugt Kommunen, i det omfang det er nødvendigt for løsning af opgaven. Pris Løsning af konsulentopgaven tilbydes udført til en pris på kr. 355.000,- eksklusiv moms. Nærværende tilbud er gældende 2 måneder fra dd. Vi står naturligvis til rådighed omkring spørgsmål til indholdet i tilbuddet, såvel som de behov Jammerbugt Kommune i øvrigt har. Med venlig hilsen Martin Storgaard ebc network ApS 26. juli 2006


ResumeSammenlægningsudvalget og direktionen har gennem de seneste måneder udpeget direktører, chefer og ledere til den nye organisation i Jammerbugt Kommune.

SagsfremstillingSammenlægningsudvalget har godkendt indplacering og ansættelsesaftaler for kommunaldirektør og vicekommunaldirektør.

Alle – bortset fra kommunaldirektøren - er udpeget/ansat med tiltrædelse den 1. januar 2007. Lønniveauet for de enkelte stillinger er ikke forhandlet og fastlagt. Det skal ske ved forhandling med de forhandlingsberettigede organisationer.

Som udgangspunkt er det Sammenlægningsudvalget, der har kompetencen til at forhandle med de forhandlingsberettigede organisationer.

Af ”Aftale om aflønning af chefer” indgået mellem KL og hovedorganisationerne fremgår bl.a.:

Kommunaldirektør: aflønning er fastlagt i aftalen – evt. åremålstillæg aftales •mellem kommunen og kommunaldirektøren og godkendes af den forhandlingsberettigede organisation.Forvaltningschefer/-direktører: grundlønnen er fastlagt i aftalen – funktions-, •kvalifikations- og resultatløn + evt. åremålstillæg forhandles mellem den enkelte chef (kan vælge at lade sig repræsentere af den forhandlingsberettigede organisation) og kommunen. Referat af forhandlingen sendes til organisationen, som herefter indgår aftale med kommunen.Andre chefer: aflønningen (herunder også grundlønnen) forhandles mellem •kommunen og den/de forhandlingsberettigede organisationer.

For øvrige ledere og medarbejdere gælder ligeledes, at kommunen aftaler aflønningen med den forhandlingsberettigede organisation.

Som en naturlig følge af Sammenlægningsudvalgets delegering af udpegnings-/ansættelseskompetencen til direktionen og de tidligere tilkendegivelser fra Sammenlægningsudvalget om decentralisering af ansvar og kompetence bør forhandlingskompetencen ligeledes delegeres fra Sammenlægningsudvalget til den administrative organisation.Grundtanken om en decentral organisation bygger bl.a. på, at ansvar og kompetence følges ad. Det betyder, at den enkelte leder, der har ansvaret for arbejdspladsens budget – herunder lønbudget –, også har kompetencen til at gennemføre lønforhandlingen.

Det er aftalt mellem KL og hovedorganisationerne, at medarbejdere overgår til den nye arbejdsgiver med samme nettoløn inkl. aftalte lønstigninger i overenskomstperioden.

Hvis der for en medarbejder gennemføres en væsentlig stillingsændring som følge af opgave- og strukturreformen, kan en eventuel ændring af lønnen ske med gældende

varsel, dog tidligst med effekt den 1. april 2008 og således, at lønnen aftrappes forholdsmæssigt til det nye niveau over 3 år fra denne dato. Der kan indgås lokal aftale om en længere aftrapningsperiode.

Hvis en medarbejder i øvrigt ved overenskomstens udløb oppebærer højere løn end lønnen for den pågældende stilling, og lønnen af kommunen ønskes tilpasset til lønniveauet for medarbejdere inden for den pågældende stillingskategori, kan lønnen med gældende varsel fastfryses, indtil medarbejderens løn svarer til lønnen for den pågældende stilling.

Tjenestemandsansatte overgår til den nye kommune på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

RetsgrundlagAftaler mellem KL og hovedorganisationerne

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at kompetencen til at forhandle løn delegeres til kommunaldirektøren at kommunaldirektøren delegerer forhandlingskompetencen videre i hele

organisationen med udgangspunkt i den overordnede holdning, at ansvar og kompetence skal decentraliseres til den enkelte leder – jf. tidligere godkendte notater om en decentral indretning af Jammerbugt Kommune

at kompetencen til at forhandle med organisationen om eventuel aftrapning/fastfrysning af lønnen efter 31. marts 2008 delegeres til den enkelte direktør efter nærmere overordnede tilkendegivelser fra direktionen med udgangspunkt i, at det er et negativt signal at reducere medarbejdernes løn – og med udgangspunkt i 3 muligheder: 1) uændret løn – ingen aftrapning – ved mindre justeringer i ansvar og kompetence, 2) stop for lønstigning indtil den nye løn når op på den gamle løn –større justeringer i ansvar og kompetence, 3) aftrapning over 3 år ved helt nyt job med væsentligt mindre ansvar og kompetence.

Bilag:

MTHSU (Det Midlertidige Tværgående Hovedsamarbejdsudvalg) den 17.08.2006MTHSU tilslutter sig indstillingen.

Underudvalget Økonomiudvalget den 17.08.2006

Anbefales godkendt


AfbudEva Rytter Andersen (A)


ResumeJens Heide testamenterede sin ejendom, Jernbanegade 24, Kaas til en fond, der skalkomme børn og unge til gode. Pandrup Byråd har den 15. juni 2006 behandlet et forslag fra Børne- og kulturudvalget og Socialudvalget i Pandrup Kommune om anvendelse af Heides Gård til

bosted for unge med behov for individuel socialpædagogisk bistand§åben anonym rådgivning til børn, unge og familier m.m.§kontor og mødelokaler for ungdomskonsulent m.m.§aktiviteter til gavn for børn og unge (laden og udearealer)§mulighed for at erhverve 2,8 ha jord til eventuel naturbørnehave§

Projektet har været behandlet i underudvalget Børne- og kulturudvalget den 19. juni 2006. Af hensyn til det videre arbejde er der behov for overfor fonden/bobestyreren at tilkendegive kommunens eventuelle interesse i projektet.

SagsfremstillingDer har mellem Pandrup Kommune og bobestyreren været en række drøftelser om,hvordan man kan imødekomme testamentets hensigter, og der er udarbejdet en projektbeskrivelse. Projektet indeholder et bosted for 2-3 16-18 årige, der har et særligt behov for støtte, en åben anonym rådgivning for unge og mødelokaler/kontorer.

Herudover foreslås et naturområde på 2,8 ha. købt for 100.000 til eventuel senereetablering af en naturbørnehave i området mellem Pandrup og Aabybro.

Pandrup Byråd godkendte på deres møde den 15. juni 2006 følgende:at det udarbejdede oplæg til anvendelse af Jens Heides Ejendom danner grundlag for

det videre arbejde,at tilbuddet fra advokat Jens Chr. Larsen om køb af jord 2,5 ha. til 100.000 kr. indgår i

forhold til det fremtidige projekt vedr. anvendelse af ejendommen til naturbørnehave,at forslaget fra advokat om en tiårig uopsigelig lejeaftale på 60.000 kr. årligt godkendes.at en samlet projektbeskrivelse fremsendes til behandling i Sammenlægningsudvalget.

Underudvalget Børne- og kulturudvalget i Jammerbugt Kommune drøftede den 19. juni 2006 forslaget. Følgende fremgår af referatet fra mødet: Udvalget finder projektet principielt relevant; man ønsker yderligere oplysninger og en besigtigelse af ejendommen.Bøje Lundtoft ønsker, at der snarest muligt gives tilkendegivelse om arealet på 2,8 haønskes købt for 100.000 kr. eller ej.

Af hensyn til det videre arbejde er der behov for snarest at give udtryk for sammenlægningsudvalgets vurdering af mulighederne for at realisere tankerne i projektbeskrivelsen, herunder hvorledes Projekt Heides Gård kan indgå i det samlede ungdomstilbud i Jammerbugt Kommune.

Jf. oplæg til prioriteringsblokke på Børne- og kulturudvalgets område (forebyggelse)

lægges der ved budgetdrøftelserne op til en drøftelse af mulighederne for etablering af bosted for unge svarende til projektbeskrivelsen for Heides Gård. Der foreligger dog ikke for nuværende konkret dokumentation for hvilke tilbud, der fremover er behov for, til rådighed eller skønnes mest hensigtsmæssige ud fra såvel en effektvurdering som en økonomisk vurdering.

Et forslag til tilkendegivelse fra Sammenlægningsudvalget kunne være, at det overfor bobestyreren tilkendegives, at Jammerbugt Kommune – med forbehold for endelig stillingtagen – ser positivt på realisering af projektideerne, og er interesseret i at erhvervearealet på 2,8 ha. for 100.000 kr. pr. 1. januar 2007.

Retsgrundlag

Økonomiske konsekvenserDer er forbundet driftsomkostninger med at indgå lejeaftale med fonden, men alternativ vil der være store opholdsudgifter ved køb af pladser uden for kommunen. De økonomiske konsekvenser for budget 2007-10 afhænger af behovet for pladser m.m.

Såfremt der er tilslutning tilkøb af arealet på 2,8 ha. kan det overvejes, at tilkendegive at kommunen vil købe arealet pr. 1. januar 2007, således at beløbet kan indregnes i B 2007. Der er ikke afsat midler til det i indeværende år.

IndstillingKommunaldirektøren indstiller, at Sammenlægningsudvalget overfor bobestyreren tilkendegiver, at Jammerbugt Kommune – med forbehold for endelig stillingtagen – ser positivt på realisering af projektideerne, og er interesseret i at erhverve arealet på 2,8 ha. for 100.000 kr. pr. 1. januar 2007.

Underudvalget Økonomiudvalget den 17.08.2006

Anbefales godkendt

Fraværende:

Finn Kornum (V)Niels Chr. Hem (V)

AfbudEva Rytter Andersen (A)

Documents

Tilbud Jammerbugt FINAL · lån og på foreningernes vegne har optaget lån på 2.072.000 kr. Foreningernes tilskud bliver hvert år reduceret med det, ... § der skal være en hurtig