Embed Size (px)
Citation preview
Økoeksport
2 Tilfreds | 3 Vrøvl – Angreb på mælken | 4 Vinterferie – Fingre i yoghurten. Island – Farvel til beskyttet import6 Ost i pulverform – Cremo øger produktionen | 8 Postordre – Mad i mailkassen. EU – Mejerigtige regler på vej
9 Tema – Økologisk eksport | 13 mejeri – Glade læsere | 14 Statistik og marked – Eksporten holder skansen 15 Mejerinoter
TEMA
nr. 3 2. marts 2007 nyhedsmagasin om mejeribranchen
www.mejeri.dkmejeriforeningen danish dairy board
Det sker
RedaktionTurid Fennefoss Nielsen (ansv.)Peter Biisgård
Layout og produktionMarianne KalriisBirgit Winther Sørensen
TrykZeuner Grafisk as, Odder
AnnoncesalgDG Media astlf. 7027 1155 – fax 7027 [email protected]
AbonnementÅrsabonnement: kr. 400,-Kontakt Hanne Juul tlf. 8731 2119, [email protected]
Oplag3.500 månedligtKontrolleret oplag: 1.0721. jan.-30. jun. 2006Kontrolleret af:Fagpressens Medie Kontrol
Indholdet af mejeri mågengives med kilde-angivelse.
Materiale indsendt uop-fordret kan ikke forventes returneret.
ISSN 1604-1259
mejeri udgives af
Frederiks Allé 22DK-8000 Århus CTlf. +45 8731 2000Fax +45 8731 2001www.mejeri.dk
6.-8. martsDansk Emballagemesse Odense Congress Centre
13.-16. martsFoodex Tokyo, Japan
20. martsDialogcafé: Dyrevelfærd og moderne landbrug Mejeriforeningen, Århus
21. martsBestyrelsesmøde i MejeriforeningenMejeriforeningenÅrhus
27.-29. martsFirst Global Dairy CongressAmsterdam, Nederlandenewww.zenithinternational.com
11. majBestyrelsesmøde i MejeriforeningenMejeriforeningenÅrhus
30. majGeneralforsamling i MejeriforeningenRadisson SASÅrhus
27. juniBestyrelsesmøde i MejeriforeningenMejeriforeningenÅrhus
13. september Bestyrelsesmøde i MejeriforeningenMejeriforeningenÅrhus
19.-20. septemberInnovations in Food TechnologyLevnedsmiddelcentret, DTU, Lyngbywww.lmc.dk/congress2007
29. september-4. oktoberIDF World Dairy SummitDublin, Irlandwww.wds2007.com
13.-17. oktoberAnugaKöln, Tysklandwww.anuga.de
30. oktober-1. novemberFi EuropeLondon, Englandwww.fi-events.com
31. oktoberBestyrelsesmøde i MejeriforeningenMejeriforeningen, Århus
Med fare for at havne i noget uklædeligt navlepilleri vil vi for en gangs skyld tillade os at tage afsæt i vores egen, lille hylde i tilværelsen. I mejeri. Mejeriforeningens brancheblad har efterhånden været på banen i godt et par år, og ud over at konstatere, at tiden endnu engang løber lidt hurtigere, end man sådan går og bemærker i det daglige, har vi valgt at markere den skæve årsdag med en læserundersøgelse. Bare sådan lige for at lodde stemningen ude i målgruppeland. Tjekke om bladet overhovedet bliver læst, og om det vil være besværet værd at sende de kommende par numre en tur omkring trykkeriet.
Det vil det da vist, kan vi så afsløre, at vores første læser-undersøgelse viser. Læserne
– i hvert fald de, som valgte at deltage i læserundersøgelsen
– er faktisk ualmindeligt godt til-fredse med det 16-siders blad om mejeribranchen, de får tilsendt 10 gange om året. Og det er jo bare dejligt, som kartoffelavler Oluf Sand ville have udtrykt det. Tilfredse læsere er i bund og grund eksistensgrundlaget for ethvert blad, så der er al mulig grund til at være … tilfreds.
Men inden vi klapper skulderen helt af led, vil vi tillade os at indsparke en smule perspektiv med endnu et citat. Af fabrikant Henry Ford, som efter at have beriget verden med biler på samlebånd efter sigende skulle have sagt: “Hvis jeg havde spurgt kunderne, ville de have haft en hurtigere hest”.
Vi tør ikke love læserne en ny bil. Men mindre kan forhåbentlig også gøre det. Et bedre blad, for eksempel. Vi vil i hvert fald gøre forsøget. I sommer- ferien ryster vi posen og forsøger at samle brikkerne på en lidt fiksere måde end hidtil. Læserundersøgelsen viser, at vi hidtil ikke har skudt helt ved siden af, og det er vel ikke det værste udgangspunkt for forandringer. Måske ender det med en hurtigere hest. Tiden må vise, hvor langt vore evner rækker. Vores mål er i hvert fald at skabe et blad, som læserne ikke sådan lige havde tænkt på, at de gik og savnede, men nu hvor det er der, faktisk meget nødigt vil undvære.Så er vi tilfredse.
Mejeriforeningens brancheblad har efter-hånden været på banen i godt et par år, og ud over at konstatere, at tiden endnu engang løber lidt hurtigere, end man sådan går og bemærker i det daglige, har vi valgt at markere den skæve årsdag med en læserundersøgelse. Bare sådan lige for at lodde stemningen ude i målgruppeland.
Tilfreds
� | marts 2007
Læs mereLæs indlæg i Børsen fra Mejeriforeningens formand Bent Juul på www.mejeri.dk/presserum
Mælken kom under angreb i den forgang-ne måned, da den selvbestaltede ekspert, produktudvikler Emil Bier, i Børsens fødeva-retillæg dels rettede et frontalangreb mod Hjerteforeningen for at være utroværdig dels udråbte mælken til at være vor tids store dræber.
Af indlægget fremgik, at Mejerifor-eningen skulle have købt sundhedschef i Hjerteforeningen Lars Ovesen til at udtale sig positivt om mælk. En påstand skriben-ten ivrigt har søgt dokumenteret gennem henvendelser til såvel Mejeriforeningen som Hjerteforeningen.
”Emil Bier taler mod bedre vidende i sit forsøg på at kompromittere dansk mejeribrug og Hjerteforeningen. Han har gennem de seneste måneder gentagne gange været i kontakt med Mejeriforenin-gen om sagen og har fået fyldig dokumen-tation, såvel mundtligt som skriftligt, der modbeviser samtlige påstande, han rejser,” siger administrerende direktør i Mejerifor-eningen Ole Willemann.
Hver gang mælken udsættes for angreb i medierne, overvejes det nøje, hvordan kritikken skal imødegås. Myter om mælk bekæmpes løbende gennem organisatio-nens ernæringsarbejde og gennem indgå-else af brede partnerskaber med relevante organisationer og myndigheder.
”Alle debatindlæg og artikler vurderes, og vi vælger i hvert enkelt tilfælde, hvor-dan branchen skal reagere. Nogle skriben-ter får en direkte henvendelse fra vores ernæringsteam, der ofte på denne måde starter en frugtbar dialog. Andre typer af kritikere må vi erkende, at vi ikke kan opnå en dialog med. De fleste inkarnerede mæl-kehadere skiver heldigvis for en relativt lille og lukket kreds, men er kritikken underlø-dig og skadende for branchen, vælger vi at svare igen, hvad enten den optræder på en hjemmeside eller i et landsdækkende medie,” siger kommunikationschef i Mejeri-foreningen Turid Fennefoss Nielsen.
Mejeriforeningen har over for skriben-ten dokumenteret, at der intet odiøst er i de samarbejder, de to organisationer indgår i.
”Mejeribranchen køber hverken for-skere eller organisationer til at udtale sig positivt om vores produkter. Til gengæld følger vi med interesse det spændende arbejde, Lars Ovesen er i gang med. Vi har en naturlig interesse i, at det afdækkes, hvilken betydning, positiv eller negativ, mælk har på vores helbred – for på den måde at få flyttet fokus fra tilfældige antagelser til dokumenteret viden og lødig information,” siger Ole Willemann og tilføjer, at Mejeriforeningen ser sagen som afsluttet og ikke ser noget formål i yderligere dialog med Emil Bier.
Peter Biisgård, [email protected]
Mælken under angrebGrænser. Når branchens troværdighed drages i tvivl, tager vi til genmæle.
Det skrev de
“Sundhedschefen i Hjerteforenin-gen hedder Lars Ovesen og er læge. Han holder foredrag på mejeriernes generalforsamling, hvor han fortæller om gode nyheder om mælk. Og han har været bestilt af Mejeriforeningen sammen med sociolog Henrik Dahl til at “undersøge sygdomme og mælk” mv. Lars Ovesen er betalt af mejerierne. Han konkluderer i sit oplysningsmateriale, som jeg har fået tilsendt, at man skal drikke en halv liter mælk om dagen. Dette fremgår også af det materiale, der er publiceret i forbindelse med hans pr for mejerierne, bl.a. på kunstmuseet Aros. Af Lars Ovesens materiale fremgår det endvidere, at der er ca. syv gang større risiko for hjertekardødelighed ved indtagelse af store mængder mælkeprotein. Alligevel fastholder han i konklusionen, at man bør drikke en halv liter mælk!”Emil Bier, Børsen, den 1. februar 2007.
“Emil Bier må tale mod bedre vidende, når han på den måde søger at kompro-mittere både dansk mejeribrug og Hjer-teforeningen. Især, da Emil Bier gennem de seneste måneder løbende har været i kontakt med Mejeriforeningen om sagen og har fået tilsendt al ønsket dokumentation omkring de påstande, han rejser. Mejeribranchen køber ikke forskere eller organisationer til at udtale sig positivt om vores produkter. Det er slet ikke nødvendigt. Mælk er en kilde til sundhed i sig selv, og forskningen finder løbende flere og flere positive ting at sige om mælken. Som alle, med blot en smule viden omkring ernæring og sundhed ved, er det hverken Hjerteforeningen eller dansk mejeribrug, der har fundet på anbefalingen om ½ liter mælk om dagen. Det er de danske myndigheders officielle anbefaling, hvilket fremgår af Ernæringsrådets rapport fra foråret 2005, hvor man på side 62 kan læse, at mælk anses som værende den vigtigste kilde til calcium i danskernes kost og at der i den daglige kost for alle over 1 år bør indgå 1/2 liter mager mælk eller mælkeprodukt og 25 g ost dagligt.”Bent Juul Sørensen, Børsen, den 8. februar 2007
Emil Bier indlæg i Børsen fik svar på tiltale af Mejeri-foreningens formand Bent Juul Sørensen.
marts 2007 | �
Gode nyheder for danske og nordeuropæi-ske osteproducenter: Islands importkvote for ost bliver alligevel ikke forbeholdt beskyttede produkter, som ellers var resul-tatet af forhandlingerne mellem Kommis-
Fingrene i yoghurtenFoto: Flemming Jeppesen/Fokus
sionen og Island.Selvom der med en kvote på 100
ton om året var tale om forholdsvis små mængder, har Danmark stillet sig på bag-benene over for Kommissionen. Danmark har nemlig kun to beskyttede oste, hvor-imod sydeuropæiske lande som Frankrig og Italien har henholdsvis 43 og 31.
“Ved at lave en kvote forbeholdt beskyttede produkter ville man diskri-minere visse medlemslande og samtidig
Kovending. Islands nye ostekvote bliver alligevel ikke forbeholdt beskyttede produkter.
Løsning på islandske importproblemer
For fjerde år i træk inviterede Arla Foods Brabrand Mejeri børnefamilier og andre interesserede indenfor i vinterferien. Mejeriet bød gæsterne velkommen med kakao og hjemmebagte boller, imens for-brugerkonsulent Grete Møller viste billeder og fortalte børnene om, hvordan mejeri-produkterne bliver til. Blandt gæsterne var familien Styver fra Århus.
“Vi er først og fremmest taget herud, for at børnene kan få en god oplevelse i ferien, men også for at børnene skal kende de produkter, som de kommer i munden dagligt,” fortæller Charlotte Styver.
Et af de største hit blandt børnene var, da de fik lov til at lave deres egen yoghurt ved at blande favoritfrugterne i en yoghurt naturel. Gæsterne fik også en rundvisning på selve mejeriet, hvor de kunne følge pro-cessen fra mælk til yoghurt. Daniel Styver på 8 år syntes, at han lærte en masse på besøget.
“Jeg har blandt andet lært, at astronau-terne kan tage de der mælkekugler med op i rummet. Jeg elsker at komme til at vide mere; så bliver jeg den klogeste i min klasse,” siger han og smiler stort.
Arla Foods holder i skoleferierne åbent på mejerierne i Brabrand, Taulov og Slagelse.
Marie Gribel Vorum, [email protected]
Hands on. Fuldt hus på Brabrand Mejeri i vinterferien.
danne præcedens for, at det kan ske igen. Vi står over for flere bilaterale handels-aftaler mellem EU og tredjelande, fordi WTO-forhandlingerne formentlig er gået i stå, og det vil være meget uheldigt for Danmark, hvis de kommer til at handle om produkter med beskyttede oprindelsesbe-tegnelser,” forklarer direktør Hans Bender fra Mejeriforeningens Bruxelles-kontor.
Karen Grønkjær Kjeldsen, [email protected]
� | marts 2007
DSS Silkeborg ASBergsøesvej 17DK-8600 SilkeborgDenmarkTel +45 87 200 840Fax +45 87 200 [email protected]
Viden gør forskellenHos DSS ved vi, hvad der skal til for at få succes i mejeriindustrien.
Vi har specialiseret os i at levere membranfiltreringsteknologi til mejeri-processer, og vores erfarne eksperter integrerer teknologien i mejeriets eksiste-rende processer, så der opnås en effek-tiv, profitabel og driftsikker produktion.
DSS er en fleksibel og uafhængig virk- somhed, hvor ressourcerne anvendes på områder, der skaber værdier og konkurrencefordele for kunderne.
På mere end 300 europæiske mejerier gør vores teknologi en forskel – hver dag.
”Vi kan lave pulver ud af alle slags oste, og vi kan garantere en høj, ensartet kvalitet hver gang,” siger direktør Lars Daugaard.
Midt i det bakkede, fynske landskab, et stenkast uden for Glamsbjerg, rager Cremo Ingredients’ to spraytårne op. Deroppe, i et par og tredive meters højde, blæser Cremo sine oste ud – i pulverform vel at mærke.
Som snefnug daler pulveret ned gennem tårnene og tørres, opsamles og
blandes, for herefter at fortsætte sin rejse ud til fødevareindustrien, hvor det ender på chips, kiks, i fyldte pasta-produkter, pulversupper, sovse og et hav af andre færdigretter.
“Ostepulvermarkedet er nok vokset lidt de seneste år. Fødevareindustrien bruger ost i flere og flere produkter, og mange har fundet ud af, at de lige så godt kan bruge pulver frem for revet ost. Smagen er næsten den samme, og så er pulveret billigere og nemmere at håndtere i produktionen,” fortæller Lars Daugaard, der har siddet i direktør-stolen hos Cremo Ingredients siden 1994.
�0 typer ostPå et typisk år går der 350 forskellige slags pulver ud af den fynske virksomhed.
Fart påMedvind. Cremo Ingredients A/S sprøjter ostepulver ud på eksportmarkederne. Virksomheden har fordoblet sin omsætning på 10 år.
Cremo fremstiller pulver af ca. 40 forskel-lige typer oste. En tredjedel af råvarerne kommer fra Danmark, mens de øvrige oste opkøbes i forskellige lande i Europa.
Noget af osten får Cremo på faste aftaler med mejerier, som løbende leverer ost. I andre tilfælde køber Cremo et stort parti oste op. Råvarerne er i mange tilfælde produkter, som mejerierne af forskellige grunde ikke ønsker, kommer på markedet. Det kan fx være oste, hvor fedtprocenten er forkert, eller nogle testproduktioner, når mejerierne vil lave en ny type ost, som ikke svarer helt til deres forventninger. Det kan også være rester fra oste, der er skiveskå-ret, som robotterne ikke KAN skære ud. Men for Cremo betyder det ikke noget.
“Vi kan lave pulver ud af alle slags oste, og vi kan garantere, at pulveret er af høj, ensartet kvalitet hver gang. Så det er egentlig ikke så vigtigt, hvad der kom-mer ind i anlægget – vores forarbejdning og viden gør, at produkterne er 100 pct. i orden, når de kommer ud,” siger Lars Daugaard.
Irske ejereCremo Ingredients kunne sidste år fejre 100-års fødselsdag. Pulverproducenten havde i mange år Arla Foods som ejer, men i maj 2004 kom den fynske geschäft
CremoIngredients A/S
Fotos: Flemming Jeppesen/Fokus
l 106 ansatte i virksomheden i Glamsbjerg på Fyn
l Ejet af Kerry Group siden 1. maj 2004 (tidligere Arla Foods)
l Omsætning 2005: 260 mio. kr.l Indtjening 2005: 12 mio. kr.l Sælger ca. 350 forskellige typer
ostepulver l Her bruges ostepulveret: - 35-40 pct. til færdigretter - 20 pct. til snack - 20 pct. til kiks/bageri - 10 pct. til Japan - 10 pct. til diverse l Afsætter i Europa samt til Japan
og Koreal Tre pct. af produktionen sælges
i Danmarkl Markedsleder i bl.a. Frankrig,
Tyskland og Norge.
� | marts 2007
på irske hænder, da Kerry Group købte fabrikken.
Selskabet er verdens største producent af ostepulver med 65.000 ton om året. 75 pct. af Kerry Groups virksomhed er ingredi-enser, mens resten er detailprodukter, som sælges i Storbritannien og Irland. Kerry har seks driftssteder, som deler verdensmarke-det mellem sig. Ifølge Lars Daugaard har det betydet store forandringer for Cremo Ingredients.
“Først og fremmest skal det siges, at begge virksomheder har været fremra-gende arbejdsgivere. Men det gør en for-skel, at Kerry Group i så høj grad arbejder med ingredienser, hvor vi i Arla Foods ‘kun’ var en niche blandt mange produkter,” siger Lars Daugaard.
Kulturerne beskriver den fynske direk-tør som vidt forskellige.
“Arla Foods er gode til projekter og strategi, hvor Kerry Group navigerer mere efter kunderne, og beslutningerne bliver taget hurtigt.”
På det praktiske plan har de ændrede ejerforhold betydet, at Cremo Ingredi-ents har skullet anskaff e sig bogholderi, regnskab og hele den stabsfunktion, som tidligere lå hos Arla Foods. Nu har virk-somheden selv den direkte kontakt med kunderne, hvor den tidligere lå hos Arla Foods. Det har øget antallet af medarbej-dere, og pulverfabrikken beskæftiger i dag 106 medarbejdere.
I forhold til produktionen har Cremo Ingredients ifølge Lars Daugaard fået adgang til kolleger med specialviden, som er dygtige sparringspartnere.
“I Kerry Group er ostepulver en del af alles job. Rent fagligt har vi lært utrolig meget de knap tre år, vi har været en del af Kerry,” mener Lars Daugaard.
EksportvareDirektøren vil ikke oplyse, hvor meget ostepulver Cremo helt nøjagtig produce-
rer. Men det er ikke små mængder, som presses ud af dyserne i de to spraytårne, som arbejder 24 timer i døgnet, alle ugens dage. På ti år har Cremo Ingredients for-doblet sin omsætning, som i 2005 rundede 260 mio. kr. Indtjeningen beløb sig til 12 mio. kr.
Tre pct. af Cremos ostepulver bliver inden for landets grænser. De resterende 97 pct. eksporteres til Europa, Korea og Japan – resten af verdensmarkedet dækker Kerry Groups fem øvrige driftssteder.
“Vores klart største marked er England, som aftager omkring 20 pct. af vores sam-lede produktion. I Japan sælger vi lige nu omkring 10 pct. af vores varer, men det er et spændende marked, som vokser,” fortæl-ler Lars Daugaard.
OstedeklarationNoget af det, som Cremo Ingredients lever højt på, er, at de udenlandske kunder kan skrive, at deres produkter indeholder fx cheddar, mozzarella eller parmesan.
“Når de sælger eksempelvis chips eller kiks i England, så må de deklarere på pak-ningen, at der er tilsat ost, når de benytter vores ostepulver. Man kan godt få synteti-ske smagsstoff er, men så kan man ikke få lov til at skrive ‘ost’ på pakningen – og det er i mange tilfælde vigtigt i markedsførin-gen,” forklarer Lars Daugaard.
Skaber markederIfølge direktøren bruger Cremo Ingredients mange kræfter på at fi nde nye anven-delsesområder for ostepulveret. Cremo Ingredients spenderer tre-fi re pct. af sin omsætning på forskning og udvikling, og virksomheden har bl.a. ansat en kreativ kok. Hans opgave er at udvikle nye opskrif-ter med ostepulver.
“Vi skal gøre det let for fødevareprodu-center at se nye anvendelser for ostepul-ver. Derfor kan vi godt fi nde på at opfi nde en whiskysauce, hvor vi har brugt en særlig
smag af camenbert. Så vi siger gerne, at vi ikke kun sælger pulver, men også viden,” siger Lars Daugaard.
Derfor handler fremtiden på Cremo Ingredients også om at udvikle koncepter i fællesskab med kunderne.
“Vi tager ud til rigtig mange fødevare-virksomheder og spørger dem, om de bru-ger ost, og hvorfor de gør det. Den viden bruger vi til at udvikle lignende produkter, som bare er pulverbaserede,” forklarer Lars Daugaard.
Rasmus Holm Thomsen, [email protected]
l 1.100 kg ost bliver til 600 kg ostepul-ver
l Cremo fremstiller pulver af godt 40 forskellige oste fra hele Europa
l En tredjedel af råvarerne kommer fra Danmark – resten købes i Europa
l Virksomheden er en del af Kerry Group, der årligt producerer 65.000 ton ostepulver.
Cremos produktion1) En ost køres gennem en metaldetektor og inspiceres af personale for at
sikre en ordentlig råvare.2) Osten hakkes i stykker og koges i vand til det bliver en tyk gele-agtig
masse.3) Geleen fortyndes med vand til en fi n suppe (emulsion).4) Suppen sprayes ud i tårnet ved 220 atm. tryk godt 35 meter over jorden.5) En varmekanon blæser 200°C varm luft ud i tårnet, hvilket får store dele
af vandet til at fordampe.6) Tilbage er ostepulver, som daler ned på et transportbånd, hvor det sidste
vand tørres fra ved hjælp af varme, og det færdige pulver samles.
Sådan fremstilles ostepulver
Michael Midskov arbejder som kreativ kok på Cremo Ingredients. Hans job er at udvikle madretter med ostepulver som ingrediens og overbevise kunderne om, at opskrifterne skal sættes i produktion. Her er det ravioli med fi gen- og cheddarfyld, som simrer på blusset.
marts 2007 |
Mad i mailkassenPopulær postordre. Over 4.000 forældre får hver måned en mail med tips til ungernes madpakke. Afsender: Skole-mælk. Det kan være noget af en udfordring at smøre en madpakke, som et skolebarn har lyst til at fortære. Ikke mindst hvis indhol-det både skal være sundt, spændende og varieret. Og det skal det jo: nutidens sko-leelever lader sig – heldigvis – ikke spise af med fire flade med leverpostej hver dag 10-11 år i træk.
Men nu er der hjælp at hente for de hårdtplagede forældre. Siden september sidste år har Mejeriernes Skolemælksord-nings tilbudt alle en månedlig mail med friske opskrifter på skolemad. Indtil videre har 4.100 tegnet abonnement på denne såkaldte madpakkemail.
“Vi vil gerne i dialog med forældrene om den sunde madpakke, fordi den går
hånd i hånd med skolemælken. Mailen kan være en velkommen håndsrækning, som fx også giver idéer til at udnytte rester fra aftensmaden,” siger projektmedarbejder Jane Riis Nielsen fra Mejeriernes Skole-mælksordning.
Kloge børn spiser madpakkeUndersøgelser har vist, både at børns indlæring forringes, hvis de ikke spiser ordentligt i løbet af skoledagen, og at børn ofte dropper madpakken, når de holder op med at drikke skolemælk. Derfor sætter Mejeriforeningen gennem Mejeriernes Skolemælksordning fokus på sund skole-mad.
Mailen indeholder seks opskrifter, som er udviklet af studerende med linjefag i hjemkundskab fra N. Zahles Seminarium i fællesskab med lektor og ph.d. Helle Brønnum Carlsen, der også har udviklet opskrifter til den nye forældrehåndbog, ‘Mit barn skal i skole’.
Læs mereLæs om madpakkemailen eller tilmeld dig på www.skolemaelk.com
EU-Kommissionen tog i sidste uge det første skridt til en minireform af reglerne omkring mælk og mejeriproduktion i EU. I en samlet pakke tog Kommissionen stilling til en række regelændringer, som er meget tekniske, men vigtige for mejeribruget, som hilser den nye pakke velkommen.
“Minipakken er en hårdt tiltrængt mo-dernisering af de regler, som vi har været underlagt i en del år. Vi er overordnet meget tilfredse og kan bakke op om samt-lige ændringsforslag, som pakken indehol-der,” lyder det fra direktør på Mejeriforenin-gens Bruxelles-kontor Hans Bender.
Nye EU-regler hjælper mejeribrugetForenkling. Mejeribruget tager positivt imod en ny EU-pakke med opdaterede regler for mælk og mejeriprodukter. Især regelændringer om pro-teinstandardisering og støtte til skolemælk vækker glæde.
Samme toner lød fra Joop Kleibeuker, generalsekretær for den europæiske meje-risammenslutning, EDA.
Nogle af de væsentligste punkter i pak-ken omfatter bl.a.:l afskaffelse af støtte til fløde og skum-
metmælkspulverl indførelse af en fælles EU-standard for
smørl indførelse af ens støtte til skolemælk
uanset fedtprocentl ændring af proteinstandardiserings-
regler, så de matcher resten af verdenl frihed for mejerierne til selv at vælge
fedtprocent på mælken, så længe den deklareres på kartonerne.
Lige konkurrencevilkårIsær de to ændringer for støtte til skole-mælken og proteinstandardisering glæder mejeribruget. Igennem flere år har bran-chen presset på for at ændre reglerne.
“Reglerne for proteinstandardisering
har betydet, at de danske og de øvrige mejerier i EU-landene ikke har kunnet kalde sødmælkspulver for sødmælks-pulver. Det kan lande i resten af verden, og det har givet os en kæmpe ulempe i forhold til at afsætte varerne på en del markeder, hvor selve ordet ‘sødmælkspul-ver’ betragtes som et brand og en garanti for kvalitet. Så selvom mange af regelæn-dringerne er af teknisk karakter, har det en meget konkret betydning for mejerierne,” fortæller Hans Bender.
Forslagene er nu givet videre til arbejdsgrupper. Kommissionen håber, at de endelige ændringer kan træde i kraft om seks måneder.
Ændringerne er første del af den omfat-tende forenklingsreform, som landbrugs- og mejeriområdet skal igennem fra næste år.
Rasmus Holm Thomsen, [email protected]
Opskrifter fra en verdensmesterMadpakkemailen har desuden hver måned besøg af en kendt gæstekok. Rasmus Kofoed, der netop har vundet sølv i kokke-nes VM, Bocuse d’Or, var gæst i decem-ber-mailen. Han leverede en opskrift på pumpernikkel med urtepostej, karse og agurkesalat.
Over 100 opskrifterPå hjemmesiden skolemaelk.com kan man søge i madpakkedatabasen med mere end 100 opskrifter fra både forældrehåndbogen og tidligere madpakkemails.
“De tilbagemeldinger, vi har fået, siger, at opskrifterne er spændende og kreative og smager fremragende. Nogle mener, at visse opskrifter er lidt for avancerede, men det er jo meget forskelligt, hvor meget energi man har lyst til at lægge i madpak-ken. Vi prøver at sørge for, at der er noget for alle,” siger Jane Riis Nielsen.
Karen Grønkjær Kjeldsen, [email protected]
� | marts 2007
Forspring. Økologien er for alvor begyndt at rykke på sig på det europæiske marked. Danske mejerier har et forspring.
”Det rykker nu. Økologi er blevet for menig-mand. Vi mener, der er gode muligheder for at afsætte mælk og yoghurtprodukter til det europæiske marked,” lyder vurderin-gen fra Tim Ørting Jørgensen, divisionsdi-rektør i Arla Foods.
Og der er grund til optimisme, for der sker noget med økologien i Europa. Store supermarkeder som Sainsbury’s i England, Coop i Tyskland og Netto herhjemme har efterhånden iøjnefaldende økologiske sektioner i deres butikker. Den procent-andel, som økologiske fødevarer udgør af det samlede forbrug, er i vækst. Godt nok kommer den mange steder fra et ekstremt lavt niveau, men når vi kigger på store markeder som Frankrig og Tyskland betyder stigningen alligevel, at der er tale om en kostomlægning hos millioner af europæere.
Der har i mange år været talt om, at danske mejerier har et stort potentiale for at eksportere økologi. Sidste år tog Arla Foods første skridt med en ordre på økologiske mejeriprodukter til Lidl-kædens tyske butikker. Det store spørgsmål er, om det er startskuddet til noget større.
mejeri er taget til verdens største øko-logiske fødevaremesse, BioFach i Nürnberg, for at finde svaret.
Det danske forspringPå BioFach deler Arla Foods stand med Naturmælk og Thise Mejeri, og der er opti-misme at spore i den danske lejr:
”Vi skal ud og finde nogle nye og større legekammerater. Tyskerne har for alvor opdaget økologien. Og her har de danske mejerier gode produkter, som med sikker-
hed kan sælges i Europa,” siger salgschef Mogens Poulsen, Thise Mejeri, som i øvrigt mener, at de små forskydninger på det europæiske kontinent kan være mange penge værd:
”Det, som er småt i Frankrig, kan jo godt være stort for Thise Mejeri,” lyder det fra Mogens Poulsen.
Hos Arla Foods udlægger divisionsdi-rektør Tim Ørting Jørgensen perspekti-verne således:
”Vi har rigelig med økologisk mælk i 2007 og 2008 – i modsætning til vores nabolande. Derfor opfatter jeg heller ikke Tyskland, Holland og Østrig som trusler. De har rigeligt at se til på deres hjemmemar-keder. Nu er vi i gang. Og i stedet for blot
Så er det nu
Meget tyder på at danske mejerier lige nu har gode chancer for at eksportere økologi. Det store spørgsmål er hvor langt ud i verden, man kan nå med de Ø-mærkede mejeriprodukter.
l BioFach er verdens største messe for økologiske fødevarer.
l I år var der 2.400 udstillere og omkring 37.000 branchegæster på messen.
l Der var i alt 179 udstillere inden for mejeriprodukter, heriblandt Natur-mælk, Arla Foods og Thise Mejeri.
l Flere oplysninger findes på www.biofach.com.
BioFach
Tema om økologisk eksportTematekst og fotos: Steffen Moestrup
at afvente forespørgsler, vil vi gå aktivt ind og udvikle markederne.”
marts 2007 | �
På spring
Eksportøjne. Tre danske mejerier var repræsenteret på BioFach. Og de kom med vidt forskellig motivation og strategi i håndbagagen.
De tre største danske økologiproducenter, Arla Foods, Naturmælk og Thise Mejeri, stod stolt side om side på fællesstanden Organic Denmark midt i hal 1. Men standen var måske egentlig den eneste fællesnæv-ner for de tre mejerier. De har nemlig vidt forskellige eksportplaner.
”BioFach er et godt sted at markere sig, og vi kan mærke, at økologien rykker sig nu i flere europæiske lande. Det er ikke længere kun i helsekost-butikker. Prissæt-ningen er blevet tilgængelig – og så følger holdningsændringen med,” lyder vurde-ringen fra divisionsdirektør Tim Ørting Jørgensen fra Arla Foods.
At Arla Foods er at finde på BioFach skal også ses i lyset af, at økologien er i fremdrift i Europa, og at Danmark allerede har et meget højt økologisk forbrug.
”Vi har jo stadig overskud af øko-pro-duktion herhjemme, så det skal vi udnytte. Både i 2007 og 2008 vil jeg mene, at vi har fuldt ud tilstrækkeligt med økologisk mælk. Men i stedet for blot at afvente fore-spørgsler vil vi nu gå aktivt ind og opsøge markeder, hvor vi kan afsætte vores øko-sortiment. Efter Lidl-ordren kom i stand sidste år, tror vi på, at vi kan udvikle den økologiske forretning,” siger Tim Ørting Jørgensen, der dog endnu ikke kan sætte præcise tal på, hvor stor en forretning økologisk eksport kan blive for Arla.
Tyskland og især den tyske detailhan-del er det primære satsningsområde for Arla, men også andre lande er i mejerikon-cernens øko-sigtekorn. Det kan være lande som Holland og Belgien, hvor et stigende forbrug af økologiske madvarer også finder sted.
”Der er ikke noget, vi er for fine til, men vi vil selvfølgelig satse på de mest oplagte muligheder først, hvor det er muligt distributionsmæssigt at afsætte friskvarer.
Derfor vil vi forsøge at udnytte vores kend-skab til vores nuværende kunder, hvor vi allerede har en etableret samhandel,” fortæller Tim Ørting Jørgensen.
På BioFach præsenterede Arla Foods også to nye øko-produkter; en økologisk A38 og en økologisk udgave af den popu-lære Yoggi-yoghurt. Begge produkter er dog tænkt til hjemmemarkedet.
Udfordringer i køIfølge salgschef Søren Meng Nordby, der har ansvaret for det tyske marked, vil Arla Foods i højere grad satse på friskmælk-produkter såsom drikkemælk, yoghurt og fløde til de tyske forbrugere. Men det er ikke en problemfri strategi.
”Den største udfordring er helt klar holdbarheden. Selvom tyskerne er begyndt at drikke mere helt frisk mælk, vil de tyske forbrugere og især de tyske detailkæder stadig gerne have ESL-mælk (Extended Shelf Life, red.) eller UHT-mælk, fordi det er nemmere at håndtere rent logi-stisk. Den slags mælk er vi jo ikke så vant til at producere. Samtidig er tyskerne eks-tremt prisfølsomme. En Irma-strategi duer ikke i Tyskland. Det skal være tilgængelige
“Kravet om re-gionalitet inden for økologien gør, at vi især satser på de helt nære eksport-markeder”, fortæller salgschef Søren Meng Nord-by, Arla Foods.
10 | marts 2007
En minister efter ostHer har fødevareminister Hans Chr. Schmidt kastet sig over de nye klosteroste fra Thise Mejeri. Benediktiner-munkeordenen har lagt navn til nyheden, og serien af Esrom-oste består af gylden, hvid, røget og sort. De kan købes i Tyskland – eller hos den lokale ostehandler. .
HimmelostTyskerne var de første til at se denne nyhed fra Naturmælk. Med navnet Cumulu-Bluhenvises til en himmelsk godbid i form af en blåskimmelost, der gerne skal tage kampen op med tyskernes forkærlighed for den italien-ske Gorgonzola.
Arla Foods, Thise Mejeri og Naturmælk delte en stand på den økologi-ske BioFach-messe. På billedet får mejerichef Poul Pedersen besøg af fødevareminister Hans Chr. Schmidt og kokken Henrik Boserup.
priser,” fortæller Søren Meng Nordby.Endelig peger Nordby på en udfor-
dring, som ikke kun gælder det tyske marked, men al økologisk eksport.
”Økologi har jo altid været præget af regionalitet – og måske især i Tyskland. Vil tyskerne købe mælk, hvor der står ‘made in Denmark’? Vi ved det faktisk ikke, men man kan jo sige, at Danmark er så tæt på Tyskland, at det nogle gange vil give mere mening at transportere dansk mælk ind til nordtyske forbrugere i stedet for at køre det op fra Sydtyskland. Kravet om regiona-litet inden for økologien gør derfor også, at vi især satser på de helt nære eksport-markeder.”
Ud og legeMens Arla Foods har fokus på friskmælk-produkterne og smør, satser man hos Thise Mejeri på at udvide eksporten af ost. Thise Mejeri er således taget til Nürnberg med en verdenspremiere på en række nye klo-steroste. Og optimismen hos det sallingske mejeri fejler bestemt ikke noget.
”Vi skal have nye og større legekamme-rater. 25 % af vores omsætning må gerne gå til eksport. Sådan cirka en 75 mio. kr. ud
af de 300 mio., vi omsætter for. Det er vores mål,” siger salgschef Mogens Poulsen.
I skrivende stund er eksportandelen hos Thise Mejeri 7-8 pct., mens den for fem år siden lå på 22 pct., men faktisk er den på samme niveau i dag målt i kroner og øre som dengang.
”Hjemmemarkedet har jo blæst der-udad, så vi har haft rigeligt at gøre. Men nu får vi i 2007 endelig vores udvidelse, og så er vi klar til at kigge ud mod verden. England, Tyskland og Sverige vil nok være de centrale markeder for os, men også Frankrig kan være interessant, selvom de ikke har så stort et øko-forbrug. Men det, som er småt i Frankrig, kan jo godt være stort for Thise Mejeri,” lyder det fra Mogens Poulsen.
Hidtil har Thise Mejeri udelukkende eksporteret danske produkter i ny emballage. Nu vil mejeriet i højere grad udvikle produkter som er målrettet de nye markeder.
”Europa falder jo ikke nødvendigvis i svime over en 45+ Danbo,” udtrykker Mogens Poulsen det.
Det kræver sin mælkDet sønderjyske mejeri Naturmælk har en betydelig logistisk fordel, når det gælder det tyske marked, men man har tidligere brændt fingrene gevaldigt på eksport-eventyret.
”For få år siden prøvede vi at øge eksporten af friskmælk og ost til Tyskland, men det var for tidligt. Tyskerne var ikke parate. Og især friskmælk er ikke noget, vi tør binde os med igen. Fedtet har vi til gengæld nok af, så hvis eksporten skal øges, er det ost, der skal være tale om,” siger Nelly Riggelsen, administrerende chef hos Naturmælk.
Lige nu eksporterer Naturmælk 10 ton på årsbasis, og mejeriet har ikke aktuelle planer om at øge den andel betydeligt:
”Vi har rigelig at se til med hjemmemar-kedet, og så kommer eksporten i anden række. Men vi har da en tysk grossist, som gerne vil øge vores eksport. Nu bygger vi også om og til, så med tiden vil vi da nok vende øjnene med syd. Men vi skal jo først lige have mælken til det,” lyder det fra Nelly Riggelsen.
Danske nyheder på BioFach
marts 2007 | 11
Et af de mest succesrige produkter for østrigske Käsehof er enkel og sund convenience-food. Her ses Bio-Bit, som består af to stykker rugbrød klappet sammen med økologisk ost og skinke. En gennem-skuelig hurtig-snack til den fortravlede, men også smags- og sundhedsbevidste forbruger.
Østrig er et af Europas førende øko-lande, når det gælder mejeriprodukter. Således er 10 pct. af den solgte mælk økologisk, hvil-ket er næstmest i Europa (efter Danmark). Mejeriet Käsehof, der holder til i Salzburg, er et af de mest succesrige øko-mejerier i Østrig. 62 pct. af den samlede produktion går til eksport. Årligt producerer Käsehof 2.000 ton økologisk ost.
”Vi kan mærke en kolossal interesse for økologi. Det er simpelthen blevet mainstream nu. Det ser vi jo også ved, at supermarkederne laver deres øko-sorti-ment som private label,” siger marketing-chef Petra Knoll fra Käsehof.
Käsehof sælger primært til Tyskland, men også Østeuropa og Belgien er Käsehof blevet leverandør til. Lige nu er der ikke planer om at øge eksporten, men hvis det sker, vil de nordiske lande være i søgelyset.
”Danmark er bestemt et potentielt mar-ked for os. Jeg tror, at vores ostesortiment vil kunne falde i god smag og blive en niche i Danmark. Vores seneste innovation, som er enkel og sund convenience-food, er jeg også ret sikker på kunne blive et hit blandt danskerne,” lyder den optimistiske bemærkning fra Petra Knoll.
En østrigsk jokerSøgelys. Käsehof er Østrigs suverænt største økologiske osteproducent. Og selskabet anser Danmark som et potentielt marked.
Disse økologiske flødeboller løb med prisen som mest innovative øko-produkt på årets BioFach. Flødebollerne er fremstillet af Linea Natura.
Langt de fleste økologiske mejerier i Tyskland finder vi i de sydlige områder koncentreret omkring Bayern. Men i nord sker der også rokeringer for tiden. Et af de mest succesrige øko-mejerier i nordøst er Gläserne Meierei.
”Vi kan sælge al den øko-mælk, vi kan fremskaffe i øjeblikket,” siger bestyrelses-medlem Kirsten Böhmann, og fortsætter:
”Især friskmælk er en ny tendens i Tyskland. Mange af vores forbrugere i storbyerne efterspørger i stigende grad frisk mælk. Danmark er da et af de lande, vi holder øje med, men lige nu har vi ganske enkelt ikke kapacitet til at øge eksporten. Og salg af frisk mælk til udlandet vil vi
Tyske strategierKonkurrence. Et er, at vi kan tage vores øko-varer med sydpå, men det kan jo også gå den anden vej. Og her udgør de nordtyske mejerier nok den eneste reelle trussel.
aldrig gå ind i. Det giver ikke mening for os at eksportere et produkt med så kort levetid,” siger Kirsten Böhmann.
Mod nordvest holder mejeriet Söbbeke til. Men det er ikke Danmark, de har øjnene på p.t.
”Det mest interessante marked for os er helt klart England, fordi mejerierne derovre har problemer med at skaffe nok øko-mælk. Jeg ved, at vi har øko-mælk nok til de næste to år, så vi har mulighed for at øge eksporten. Arla er meget stor i Danmark, hvilket vil gøre det svært for os at komme ind på det danske marked,” siger marketingchef Michael Seiler.
Seiler har dog intet mod den danske konkurrence, der er kommet til Tyskland.
”Så vidt jeg er orienteret, kommer de fleste danske varer ind på hylderne i discountsupermarkeder, og det er ikke der, vores kunder handler. 60 % af vores omsætning finder sted i de rene øko-supermarkeder,” forklarer Michael Seiler.
Drikkeyoghurt til danskerneDen store koncentration i syd er med til skærpe konkurrencen om mælk, men et af de mejerier, som ikke har problemer med at få tilstrækkelig økologisk mælk, er Andechser Molkerei. Andechser er Tysklands største øko-mejeri med en årlig indvejning på 70 mio. kg, hvilket gør mejeriet til Europas næststørste øko-mejeri efter Arla Foods. 8 % går til eksport.
”Vi er ikke i Danmark endnu, men jeg vil tro, at det kommer. Vi kigger i øjeblikket efter den rigtige distributør i de nordiske lande. Især drikkeyoghurt vil være et lukrativt marked for os. Det har I jo ikke så meget af på hylderne i Danmark endu,” siger Ludwig Pommersberger, salgschef hos Andechser Molkerei.
Som på mange andre stande på Biofach, gjorde man på meje-riet Andechsers stand brug af et ‘oprindeligt etnisk’ look til at mar-kedsføre de økologiske produkter.
Et af de store salgshit for det nord- tyske mejeri Söbbeke er denne drikke-yoghurt med cappuccino-smag.
1� | marts 2007
mejeris læsere er i det store og hele glade for det 16-siders blad fra Mejeriforeningen, de modtager 10 gange om året. Det viser den første læserundersøgelse af det efter-hånden to og et halvt år gamle nyhedsma-gasin. 87,5 pct. af deltagere er således ‘helt overordnet’ tilfredse eller meget tilfredse med bladet. 93,2 pct. synes, at bladet er troværdigt, mens kun 5,6 pct. finder bladet ‘kedeligt’.
Undersøgelsen er gennemført af analysekonsulent Lars Friis blandt et repræsentativt udsnit af bladets forskel-lige læsergrupper. De udvalgte deltagere blev kontaktet via e-mail, og i alt 273 personer valgte at give deres mening til kende i et elektronisk spørgeskema med i alt 25 svarkategorier. I runde tal svarer det til, at knap 10 pct. af abonnenterne har medvirket.
“Undersøgelsen viser, at mejeri er et blad, som læserne i høj grad finder rele-vant, vedkommende og troværdigt. Sam-menlignet med andre fagblade er den overordnede tilfredshed meget høj,” siger Lars Friis.
1� sider er bedstmejeri udkom første gang i oktober 2004, hvor det afløste nyhedsbrevet UgeNyt som Mejeriforeningens trykte informationskilde om mejeribranchen. De mest markante forskelle på de to blade er antallet af sider, udgivelsesfrekvens og den faste tema-sektion i mejeri. At dømme efter under-søgelsens resultater har læserne taget pænt imod disse ændringer. 85 pct. af de adspurgte mener således, at bladet fortsat bør være på 16 sider, 83,8 pct. er tilfredse med, at det udkommer 10 gange om året,mens 92,7 pct. finder bladets temaer ‘in- teressante’. Endelig synes 89,6 pct., at artiklernes længe er passende.
Virksomheder er godt stof I undersøgelsen er der også blevet spurgt til, hvilke emner deltagerne helst vil læse om. Her er topscoreren ‘virksomhedspor-trætter’ (89,4 pct.) efterfulgt af ‘marked/tendenser’ (87,6 pct.), ‘produkter’ (84,7 pct.), ‘forskning/uddannelse’ (70,2 pct.), ‘ernæ-ring’ (68,6 pct.) og ‘udenlandske selskaber’ (68,4 pct.). Knap så stor interesse er der
Ikke så ringe enddaDig. 85,7 pct. af læserne er tilfredse med mejeri, viser undersøgelse.
for artikler om EU (57,4 pct.) og WTO (46,5 pct.).
Hovedparten af mejeris læsere og del-tagerne i undersøgelsen er – næppe over-raskende – beskæftiget i mejeribranchen.
“Læsersammensætningen og undersø-gelsen viser, at der er tale om et blad, der i høj grad bliver læst i mejeribranchen. Og at man i mejeribranchen gerne vil læse om sig selv. Om virksomheder i branchen, produk-ter og markedsudvikling,” siger Lars Friis.
Analysekonsulenten konkluderer, at mejeri i udstrakt grad løser opgaven med at være et brancheblad for mejerifolket. Men han mener dog samtidig, at den nær-mest overvældende tilfredshed blandt læserne rummer lidt af en udfordring for bladets redaktion.
“Et blad skal udvikle sig. Problemet er, at læserne faktisk er så gennemgående tilfredse, at det er meget vanskeligt at tolke, i hvilken retning denne udvikling skal foregå,” siger Lars Friis.
Læs redaktørens kommentar til under-søgelsen på næste side.
Peter Biisgård, [email protected]
Læs mereLæserundersøgelser for mejeri, daglige nyheder og &mælk findes på www.mejeri.dk/presserum
Fra vor helt egen verden. Også i Mejeriforeningen kan man spore en vis tilfredshed med branchebladet mejeri. Chefkonsulent Sven Ålborg (tv.) og konsulent Søholt Hansen studerer på opfordring et par aktuelle numre af bladet.
marts 2007 | 1�
Man skulle være et skarn, hvis man ikke kan glæde sig over resultaterne af den første læserundersøgelse af mejeri. På redaktionen har vi da også været svært tilfredse med os selv og bladet, siden undersøgelsen landede på bordet. Men på et tidspunkt skal armene jo ned igen. Et blad skal udvikle sig, som analy-sekonsulent Lars Friis så rigtigt pointerer andetsteds.
Det store spørgsmål er hvorhen? Tager man udgangspunkt i undersøgel-sen, er det ikke just det store behov for
Hvad nu? Kommentar. mejeris redak-tør giver et par bud på, hvad læserundersøgelsen kan bruges til.
forandringer, der springer i øjnene. Men et par mindre justeringer kan man trods alt trække frem mellem linjerne.
En stor del af læserne er således inter-esserede i artikler om produkter (84,7 pct.), forskning/uddannelse (70,2 pct.) og ernæ-ring (68,6 pct.). Og lige netop disse tre stofområder har ikke været særlig synlige i bladets spalter. Det skal der gøres noget ved – og det bliver der. I løbet af foråret tager vi de første par skridt i arbejdet med at indarbejde nye stofområder og præsen-tere bladets indhold mere systematisk og overskueligt. I mejeris sommerpause går vi skridtet videre og udvikler et sammen-hængende koncept for bladet.
Læserundersøgelsen viser, at mejeri på mange måder gør det rigtigt. Og det er jo et fantastisk godt udgangspunkt at arbejde videre på.
Peter Biisgård, [email protected]
Og vinderne er ...
I forbindelsen med læserundersøgelse blev der udloddet en række præmier blandt deltagerne: Et ostebord og 5 gange 2 biografbilletter. En lodtrækning fandt frem til følgende vindere:
Ostebord: l Jan Vinter Kristensen, Holstebro
Biografbilletter: l Preben Nørgaard, Vestervigl Lone Skov, Lunderskovl Jette Riis, Skanderborgl Gunnar Have, Hinnerupl Henning Madsen, Frederiksberg
Efter omstændighederne må man kon-statere, at dansk mejeribrug klarer sig fint på eksportmarkederne. Og omstæn-dighederne er i denne sammenhæng forbrugerboykotten i Mellemøsten og de kraftige beskæringer af EU’s eksportstøtte. Som denne måneds to grafer viser, har danske mejerieksportører formået at holde en stabil valutaindtjening på omkring 13 mia. kr., mens værdien af EU’s restitutioner på det nærmeste rasler nedad. Det skal for en ordens skyld understreges, at der er tale om foreløbige tal for eksportværdien i 2006 og eksportstøtten i 2007.
Ingen eksportstøtte til pulverEU’s eksportstøtte er som bekendt ikke, hvad den har været. Støtten til skummet-mælkspulver gik således i nul i juni sidste år, samme skæbne overgik sødmælkspul-veret den 28. januar i år, mens støtten til ekport af ost blev reduceret med 20 pct. den 16. februar i år.
Et hastigt kig på søjlediagrammet til højre kunne antyde, at det højst varer
Dansk mejerieksport holder skansenStatistik og markedsorientering
tre-fire år, før eksportstøtten til danske mejeriprodukter er helt væk. Men sådan kommer det ikke nødvendigvis til at gå, forklarer chefkonsultent Kristian Svendsen, Økonomisk-Politisk sekretariat i Mejerifor-eningen.
“Alt tyder på, at eksportstøtten vil forsvinde en gang ude i fremtiden. Men hvornår det præcist vil ske, er der rent faktisk ikke taget en formel beslutning om i EU.”
Gunstigt marked i EU“De meget kraftige reduktioner i støtten, vi oplever i øjeblikket, skyldes især to forhold. Et gunstigt marked for mejeriprodukter i EU og en relativt lav mejeriproduktion hos de traditionelt set store eksportnatio-ner som Australien og New Zealand. Det betyder, at priserne på verdensmarkedet i øjeblikket er gunstige for bulkprodukter, hvilket giver EU-Kommissionen en direkte anledning til at gå ind og beskære restitu-tionerne,” siger han.
Men markedssituationen kan meget vel ændre sig i løbet af det næste halve års tid, understreger Kristian Svendsen.
“Ud over en stigning i forbruget skyldes de relativt gode priser på EU-markedet, at mælkeproduktionen i store mejerinationer som Tyskland, Frankrig og England har været lav i den seneste tid. Men i øjeblikket kan vi se, at den tyske mælkeproduktion
er på vej op. Og fortsætter den tendens, kan det få betydning for prisniveauet i EU. Ligesom man må formode, at produktio-nen i New Zealand og Australien vil stige igen sidst på året.”
Peter Biisgård, [email protected]
Eksportværdien af mejeriprodukter (mia. kr.)
�005 �00�*Smør 1,6 1,6Ost 7,1 7,3Mælkekonserves 2,9 2,8Konsummælkprodukter m.m. 0,7 1,0Eksportværdi (ekskl. rest.) 12,2 12,7EU-restitutioner 0,7 0,4Eksportværdi i alt 12,9 13,1
- Ekskl. blandingsprodukter og vegetabilsk ost
* Estimerede tal for 2006
Kilde: Danmarks Statistik
Eksportstøtte/EU-restitutioner til mejeriprodukter
0,0
0,3
0,6
0,9
1,2
1,5 Andre mejeriprodukterOstSmør
2007*2006200520042003200220012000
Mia. kr.
* EstimeretKilde: Dffe
Prognose. Danske mejerier tjente sidste år ca. 13 mia. kr. hjem til valutakassen – på trods af faldende eksportstøtte og forbrugerboykot.
* Estimeret
Kilde: Dffe
1� | marts 2007
Indland
Mejerinoter
Udland
Sneen lammede mejerier i især Nordjyl-land i uge 8. Både Arla Foods, Thise, Hirts-hals og andre mejerier havde problemer med at få afhentet mælk hos leverandø-rerne og få den bragt ud i butikkerne. I weekenden kom der dog atter styr på for-syningerne og udbringningen.
Hirtshals Andelsmejeri mistede 1,5 mio. kr. på boykotten i Mellemøsten. Tabet stammer fra en mindre omsætning af Lur-pak smør, hvor Hirtshals Andelsmejeri for et år siden hentede 40 pct. af sin omsæt-ning.
Tholstrup har pr. 1. februar i år fået ny di-rektør. Jørn Wendel Andersen skal fremover stå i spidsen for både Tholstrup Cheese A/S og Tholstrup Cheese Holding A/S. I samme ombæring træder Finn Schiøtt Hansen ud af direktionen, mens Povl Krogsgaard bliver ny bestyrelsesformand.
Kærgården hitter i Tyskland. Blandings-produktet sælger så godt, at Arla Foods i år forventer at nå en omsætning på 3.300 ton til en værdi af 90 mio. kr. Salget er skudt i vejret efter massive tv-reklamer. Til sammenligning lå salget i 2006 på 1.600 ton.
Aktionærerne i Arla Foods UK modtog i denne måned det 177 sider lange ‘scheme of arrangement’ fra storaktionæren. I si-derne oplistes vilkårene for Arla Foods’ køb af de resterende 49 pct. af aktierne i det
engelske datterselskab. Vilkårene ledsages af et beløb på 2,4 mia. kr., og hvis aktionæ-rerne takker ja, og de britiske myndigheder godkender købet, træder handlen i kraft den 5. april.
Økologisk skolemælk nydes i stigende grad i spisefrikvateret på landets skoler. Således har knap 40 pct. af eleverne valgt økologisk mælk til madpakken for perio-den frem til sommerferien. Det er fem pct. flere end for to år siden. Fremtiden er uvis for Lillebælt Mejeri. I øjeblikket overvejer Arla Foods, om pro-duktionen skal flyttes til Troldhede Mejeri, eller om det kan betale sig at videreføre begge produktionssteder.
Cocio er i disse uger på vej ud i frysere og kølebokse i 3.500 kiosker og benzinstationer. Den populære ka-kaomælk lanceres nemlig som en ispind i et samarbejde mellem Cocio og Nestlé-Premier Is, der forventer at sælge over en million cocio-is hen over sommeren. Samtidig med ispinden lanceres en cocio-islagkage, der dog produceres af Diplom-Is.
En analyse skal klarlægge, om der skal være et eller to mejerier. Resultatet af analysen ventes klar til oktober.
Gårdmejerier skyder op over hele landet. Sidste nummer af mejeri bragte et tema om netop gårdmejerier og er siden blevet gjort opmærksom på, at redaktionen ikke havde Kragebjerg Landbrugs Fællesskab og Hertha Mejeri med på listen over dan-ske gårdmejerier.Siden temanummeret er et nyt mikro- mejeri kommet på landkortet. Land-mandsparret Marianne Simonsen og Preben Ørum vil åbne Sønderhaven Gårdmejeri i Nordjylland. Parret vil sælge luksus-ost og smør til restauranter, specialbutikker og finere supermarkedskæder.
Cypern vil have eneret på grill-ost. For øjeblikket forbereder middelhavslandet en ansøgning til EU-Kommissionen om at opnå eneret på halloumi-ost. Dermed ser feta-sagen ud til at have fået de konse-kvenser, som man frygtede. Cyprioterne er nemlig langt fra de eneste, som vil have monopol. Ifølge Kommissionen er 444 an-søgninger om beskyttelse netop nu under behandling.
Den tyske storfusion mellem Humana, Hansa-Milch og Milchunion Hocheifel (MUH) fik i denne måned dødsstødet. Den stortanlagte fusion ville have gjort
selskabet til Tysklands største målt på omsætning og næststørste i forhold til mælkemængde. Men baglandet i både Hansa-Milch og MUH sagde nej tak – sand-synligvis på grund af Humanas gæld på ca. 1,5 mia. kr.
Dating på mælkekartonerne er den sene-ste ide hos et walisisk mejeriselskab. Land-mænd og kvinder kan nu annoncere med et billede af sig selv på mælkekartonerne hos selskabet Calon Wen i håb om at finde en partner. Mejeriselskabet kører kampag-nen ‘Fancy a farmer’ i samarbejde med et kontaktannoncebureau på nettet.
Finske Valio investerer 300 mio. kr. i et nyt 8.000 kvadratmeter anlæg, som skal udvide selskabets smørproduktionen. Fa-brikken skal stå færdig i sommeren 2008, og med det i drift når Valio op på en pro-duktion på 60 mio. kg om året.
Den østrigske ‘a faire milch’ sælger ikke så godt, som producenterne havde håbet på. I et halvt år har supermarkeder i alpe-landet solgt den fair mælk, hvor en del af prisen går direkte til mælkeproducenterne. Men salget ligger foreløbig på 70.000 liter, og det er cirka 30.000 liter mindre end for-ventet.
marts 2007 | 15
Habasit – Solutions in motion
Habasit – verdensledende inden for transport-bånd – tilbyder komplette, højeffektive løs-ninger, som effektiviserer produktionen over-alt, hvor gods håndteres! Stiller du store kravtil funktionalitet, fleksibilitet, hygiejne ogøkonomi: Så kontakt Habasit. Vi ved, hvoreffektivt det vil kunne fungere – også hos dig!Vi imødeser din henvendelse!
Habasit LINK, - Modulbaseret,komplet og uendeligt fleksibelt. Helt nye dimensioner for effektivtransport i alle sammenhænge. Tænk i nye baner!
Habasit LINK - En totalløsning, der fungerergenialt, hvor alt andet går galt.
®
®
Habasit AB, Salesbranch ÅrhusTlf.. +45 87 81 81 30E-mail: [email protected]
_ _j _
