19
Tilsynsrapport Albertslund Kommune Sundhed, Pleje og Omsorg Plejecenter Humlehusene Uanmeldt helhedstilsyn April 2018

Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

Tilsynsrapport

Albertslund Kommune

Sundhed, Pleje og Omsorg

Plejecenter Humlehusene

Uanmeldt helhedstilsyn April 2018

Page 2: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

INDHOLD

1.0 Vurdering 3 1.1 3 Tilsynets samlede vurdering 1.2 4 Tilsynets anbefalinger

2.0 Oplysninger om plejecentret 5 3.0 Datagrundlag 6

3.1 6 Opfølgning på foregående tilsyn 3.2 6 Værdigrundlag 3.3 7 Sundhedsfaglig dokumentation 3.4 8 Medicinhåndtering og administration 3.5 9 Hverdagens praksis

3.5.1 9 Personlig pleje 3.5.2 10 Praktisk hjælp 3.5.3 Mad og måltider 10 3.5.4 11 Omgangsform og sprogbrug 3.5.5 11 Fysiske rammer og aktiviteter/træning

3.6 12 Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde 3.6.1 Bemanding og personalesituation 12 3.6.2 Medarbejderkompetencer og tværfagligt samarbejde 14

4.0 Tilsynets formål og metode 15 4.1 15 Formål 4.2 Metode 15 4.3 16 Vurderingsskala 4.4 Tilsynets tilrettelæggelse 17

5.0 18 Præsentation af BDO

Page 3: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

2 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

Forord

Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO.

Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette.

Page 4: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

3 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

VURDERING

1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING

Det overordnede indtryk af Plejecenter Humlehusene er, at der er tale om et plejecenter med

Mindre tilfredsstillende forhold.

Vurderingen er givet på baggrund af, at tilsynet har identificeret en række områder, der vil kræve målrettet refleksion og indsats for at sikre en tilfredsstillende kvalitet i pleje, omsorg og praktisk hjælp samt et tilfredsstillende arbejdsmiljø for medarbejderne. Tilsynet vurderer, at ledelsen redegør tilfredsstillende for de værdier, der skal arbejdes ud fra på Plejecenter Humlehusene. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne ikke oplever, at værdigrundlaget bliver italesat, og derfor ikke er en integreret del af de daglige arbejdsgange for alle medarbejderne på plejecentret. I forhold til dokumentationen er det tilsynets vurdering, at plejecentret har en udfordring i forhold til at sikre den nødvendige kvalitet i døgnrytmeplanerne, således at disse kan fungere som det daglige arbejdsredskab, det er tiltænkt. Derudover har plejecentret en udfordring i forhold til at sikre korrekt og ajourført dokumentation i helbredsbeskrivelser og handleplaner. Tilsynet vurderer, at medicinen opbevares korrekt, og at der i forhold til de tre beboere er doseret korrekt medicin. Gældende retningslinjer og procedurer for medicinadministration og –håndtering følges, og medarbejderne kan fagligt redegøre for indholdet heri. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har fokus på, hvorledes der sikres systematiske arbejdsgange, så medicinen doseres korrekt. Tilsynet vurderer, at beboerne modtager den pleje og omsorg, de har behov for. Medarbejderne redegør meget tilfredsstillende for, hvordan de udfører hjælp til personlig pleje. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne oplever det som en udfordring, at ikke alle medarbejdere tager udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang. Beboerne er generelt tilfredse med den hjælp, de modtager til praktiske opgaver, og medarbejderne kan redegøre for, hvordan beboernes ressourcer medinddrages i relation hertil. Det er tilsynets vurdering, at der er en mindre tilfredsstillende rengøringsstandard i beboernes boliger. Tilsynet vurderer, at beboerne er tilfredse med maden og måltiderne på Plejecenter Humlehusene. Medarbejderne kan meget tilfredsstillende redegøre for, hvordan måltiderne tilrettelægges og afholdes i overensstemmelse med principperne for det gode måltid. Det er tilsynets vurdering, at omgangstone og sprogbrug på plejecentret er meget tilfredsstillende. Beboerne oplever, at medarbejderne taler respektfuldt til dem, og medarbejderne kan meget tilfredsstillende redegøre for faglige overvejelser omkring omgangsform og sprogbrug. Vedrørende aktiviteter vurderer tilsynet, at plejecentret har et tilfredsstillende fokus på både at tilbyde beboerne aktiviteter af fælles og af individuel karakter. Det er tilsynets vurdering, at plejecentrets fællesarealer er præget af rod og mindre tilfredsstillende rengøring samt opbevaring af effekter, hvilket giver en fornemmelse af kaos og manglende overblik. Tilsynet vurderer, at der ledelsesmæssigt er fokus på at sikre tilstedeværelse af de nødvendige faglige kompetencer. Medarbejderne udtrykker en oplevelse af, at ledelsen indimellem må gå på kompromis i forhold til faglige kompetencer ved ansættelser. Medarbejderne efterspørger ensartethed i informationerne fra ledelsesniveauet samt afklaring af social- og sundhedsassistenters opgaver, ansvar og kompetenceområder. Det er tilsynets vurdering, at både ledelse og medarbejdere har en oplevelse af, at der er behov for øgede muligheder for tværfagligt samarbejde og faglig sparring i det daglige. Tilsynet vurderer samtidig, at

Page 5: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

4 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

medarbejderne har en oplevelse af, at det ikke er alle medarbejdere, der har den nødvendige faglighed og de rette kompetencer. BDO’s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring.

1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER

Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til områdecentrets fremadrettede udvikling:

Anbefalinger

1. Tilsynet anbefaler, at plejecentret implementerer indsatser, således at der sikres den nødvendige kvalitet i døgnrytmeplanerne.

2. Tilsynet anbefaler, at plejecentret implementerer indsatser, således at det sikres, at helbredsbeskrivelser og handleplaner er udarbejdet korrekt og indeholder ajourført dokumentation. Tilsynet anbefaler herunder, at der rettes et fagligt fokus på at sikre overensstemmelse og rød tråd mellem helhedsbeskrivelsen, handleplaner og medicinlisten.

3. Tilsynet anbefaler, at der med en målrettet og bevidst indsats sikres orden, tilfredsstillende rengøring og mere struktureret og hensigtsmæssig opbevaring af effekter, der ikke umiddelbart er i brug.

4. På baggrund af gruppeinterview med medarbejdere anbefaler tilsynet, at ledelsen fagligt reflekterer over og forholder sig til følgende områder:

• Medarbejdernes oplevelse af kollegers manglende kompetencer. • Fastholdelse af medarbejdere. • Medarbejdernes forståelse for og viden om fælles værdier, mål og retningslinjer, der

skal arbejdes efter på plejecentret.

• Medarbejdernes oplevelse af manglende sparring. • Social- og sundhedsassistenters opgaver, ansvar og kompetenceområder.

OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET

Adresse

Humlehusene 1 og 7, 2620 Albertslund

Leder

Områdeleder Mona Tina Funch

Antal boliger

48 boliger

Dato for tilsynsbesøg

Den 12. april 2018

Tilsynets deltagerkreds

Page 6: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

5 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

Tilsynsresultatet baserer sig på følgende datagrundlag:

• Interview med plejecentrets ledelse • Rundgang på plejecentret, herunder dialog med medarbejdere og beboere Tilsynsbesøg hos 3 beboere • Gruppeinterview med 3 medarbejdere (3 social- og sundhedsassistenter)

Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding til ledelsen om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer.

Tilsynsførende

Gitte Ammundsen, Senior Manager og Sygeplejerske Christina Frederikke Olsson, Konsulent og kandidat i folkesundhedsvidenskab

DATAGRUNDLAG 2.1 OPFØLGNING PÅ FOREGÅENDE TILSYN

Data Ledelsen fortæller, at sidste års tilsyn havde fokus på emnerne ernæring, dehydrering og rehabilitering. Tilsynet vurderede, at plejecentret var godt på vej og skulle fortætte arbejdet.

Tilsynets vurdering

Tilsynet har ingen bemærkninger.

Page 7: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

6 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

2.2 VÆRDIGRUNDLAG Data To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at

man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til. Der er ligeledes mulighed for at være sammen med de øvrige beboere ude på fællesarealerne. Der er generelt stor frihed og selvbestemmelse. En anden beboer fortæller, at det var en stor omvæltning at flytte ind på plejecentret, men beboer oplever at have fået det godt nu. Medarbejderne er søde og opmærksomme på ting, beboer godt kan lide. Den tredje beboer, som tilsynet taler med, har en del kritikpunkter, der relaterer sig til en oplevelse af manglende mulighed for gåture, hjælpen til personlig pleje, hjælpen til lægekontakt og utilfredshed med rengøringen. Tilsynet taler efterfølgende med medarbejder, der oplyser, at der er fokus på udfordringerne, og medarbejderen kan fagligt beskrive indsatser, der allerede er igangsat. Medarbejderne oplever ikke, at værdigrundlaget bliver italesat fra ledelsens side. Der arbejdes i princippet ud fra Albertslund Kommunes fem grundlæggende værdier, ligesom der tages udgangspunkt i Tom Kitwoods personcentrerede omsorgsmodel. Medarbejderne er selv meget bevidste om at opsøge viden inden for fx demens. Udgangspunktet er beboerne, og man er meget opmærksom på typen af demens, og hvilke særlige forhold der gør sig gældende for den enkelte beboer. Ledelsen fortæller, at der arbejdes efter Tom Kitwoods personcentrerede omsorgsmodel, ligesom der tages udgangspunkt i Albertslund Kommunes værdigrundlag. Der er desuden arbejdet med kerneopgavebeskrivelserne, der netop tager udgangspunkt i kommunens værdier, og som medarbejderne har været med til at udarbejde. Der er i øjeblikket stort fokus på at få det organisatoriske medlemskab og kerneopgavebeskrivelserne til at leve i det daglige arbejde. Det er besluttet at bruge kerneopgavebeskrivelserne i medarbejderudviklingssamtalerne, hvor der skal tales med medarbejderne om, hvad de personligt gør for at understøtte kerneopgaven i det daglige.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at ledelsen redegør tilfredsstillende for de værdier, der skal arbejdes ud fra på Plejecenter Humlehusene. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne ikke oplever, at værdigrundlaget bliver italesat, og derfor ikke er en integreret del af de daglige arbejdsgange for alle medarbejderne på plejecentret.

Page 8: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

7 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

2.3 SUNDHEDSFAGLIG DOKUMENTATION Data Tilsynet gennemgår dokumentation på tre beboere.

Døgnrytmeplaner: Tilsynet bemærker, at beboernes ønsker og vaner samt særlige forhold, der skal tages hensyn til i pleje og omsorgen, er dokumenteret i to af døgnrytmeplanerne. Beboernes ønsker til aktiviteter og socialt samvær fremgår ligeledes. Der ses beskrivelser af beboernes ressourcer, og hvorledes disse sikres medinddraget i plejen. Tilsynet bemærker dog, at beskrivelserne ikke er tilstrækkeligt handlevejledende og individuelt beskrevet i forhold til den hjælp, der skal ydes. Eksempelvis mangler der i en døgnrytmeplan handlevejledende beskrivelser af, hvorledes hjælpen til personlig pleje om morgenen samt det ugentlige bad skal tilbydes. Det er blot angivet, at beboeren har behov for hjælp. Yderligere fremgår det kun, at der skal udføres tilsyn x 2 om natten, hvilket ikke er tilstrækkeligt handlevejledende. I anden døgnrytmeplan mangler ligeledes handlevejledende og individuel beskrivelse af hjælpen til bad. Der foreligger ikke dokumentation af hjælpen om natten. I forhold til den tredje døgnrytmeplan mangler generelt ajourføring, idet beskrivelserne ikke er i overensstemmelse med den hjælp, der faktisk tilbydes. Helbredsbeskrivelse: I forhold til alle tre beboere ses generelt manglende overensstemmelse og rød tråd mellem helbredsbeskrivelsen, medicinliste og handleplanerne. Baggrunden herfor er manglende ajourføring af helbredsbeskrivelsen og kvaliteten i de udarbejdede handleplaner. Tilsynet ser blandt andet flere eksempler på, at beboere er i en medicinsk behandling, men at problemområdet ikke fremgår af helhedsbeskrivelsen. Der ses manglende ajourføring i forhold til aktuelle situationer, herunder beskrives sårpleje i forbindelse med kirurgisk sår, som beboeren ikke længere har. Derudover ses manglende overensstemmelse mellem beskrivelse af indsatser i helbredsbeskrivelse og handleplaner, eksempelvis i forhold til ernæring. I det ene dokument beskrives det, at der skal ske vægtmåling en gang ugentligt, mens det i andet dokument fremgår, at der skal ske vægtmåling hver tredje måned. Flere felter i en helbredsbeskrivelse er ikke udfyldt. Handleplaner: Tilsynet ser udarbejdede handleplaner for eksempelvis sårpleje, katheterpleje, urinvejsinfektion, ernæring, almen tilstand, bevægeapparat, netværk, søvn og medicindosering. Gældende for alle handleplaner er, at disse har mangler. Manglerne vedrører fx:

• Handleplaner bør afsluttes, idet problematikken ikke længere er aktuel. • Feltet ”Problem” og ”Mål” er ikke beskrevet. Dette gør sig gældende i en del af

handleplanerne. • Handleplaner mangler generelt en opdateret evaluering. Tilsynet bemærker, at

beskrivelser under feltet ”handlinger” ofte vedrører beskrivelser af både handlinger og evalueringer.

• Tilsynet bemærker, at der ikke konsekvent udarbejdes handleplan for medicindosering.

• En handleplan for ”Bevægeapparat” indeholder beskrivelser af mål og handlinger, der ikke relaterer sig hertil.

Medarbejderne fortæller, at det er beboernes kontaktpersoner, der har ansvar for at udarbejde, opdatere og ajourføre beboernes døgnrytmeplaner. En medarbejder oplever dog ikke, at døgnrytmeplanerne på hendes afdeling bliver brugt så meget.

Page 9: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

8 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

Der gøres i stedet meget ud af at give mundtlige instrukser til fx afløsere. På en anden afdeling ligger døgnrytmeplanerne udprintet, og vikarerne instrueres i at læse dem, inden de skal udføre pleje hos en beboer. Vedrørende handleplaner fortæller medarbejderne, at de er bevidste om, hvordan der i teorien skal arbejdes med disse. Det er dog ikke i overensstemmelse med den måde, der i praksis arbejdes med handleplanerne på Plejecenter Humlehusene. Medarbejder fortæller, at hun har forsøgt at italesætte dette, men hun har fået at vide, at måden hvorpå der på nuværende tidspunkt arbejdes med handleplanerne på plejecentret, er sådan man arbejder med handleplaner i Albertslund Kommune. Tilsynet bemærker, at medarbejderne generelt udtrykker frustration over den måde, der arbejdes med dokumentationen på plejecentret, og medarbejderne efterspørger undervisning. Ifølge medarbejderne ved alle, hvor vigtig dokumentationen er, men der bliver ikke dokumenteret hensigtsmæssigt og fyldestgørende, da man ikke får prioriteret tid til det.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at plejecentret har en udfordring i forhold til at sikre den nødvendige kvalitet i døgnrytmeplanerne, således at disse kan fungere som det daglige arbejdsredskab, det er tiltænkt. Tilsynet vurderer, at plejecentret har en udfordring i forhold til at sikre korrekt og ajourført dokumentation i helbredsbeskrivelser og handleplaner.

2.4 MEDICINHÅNDTERING OG ADMINISTRATION Data Beboerne giver alle udtryk for, at de er tilfredse med hjælpen til medicinhåndtering og

–administration. Tilsynet gennemgår oplysninger fra FMK og tre beboeres medicin. Dokumentationen på medicinlister fra FMK er i overensstemmelse med gældende retningslinjer på området. På alle afdelinger opbevares medicinen korrekt, hvor aktuel medicin er adskilt fra ikke-aktuel medicin. Medicinen opbevares i medicinskab i beboers bolig. Hos alle tre beboere er doseringsæsker markeret med navn og cpr-nummer. Der er givet den medicin, der skal være givet på tilsynstidspunktet. Der er doseret korrekt medicin hos alle tre beboere. Der foreligger procedurer og retningslinjer for medicinadministration og medicinhåndtering på plejecentrets portal. Tilsynet bemærker, at procedure for ”Medicindosering” beskriver, at efterdoseringer så vidt muligt bør undgås. Tilsynet anbefaler, at proceduren indeholder mere præcise beskrivelser af, at efterdoseringer aldrig må forekomme, og at der kun må doseres til hele æsker. Således følges Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området korrekt. Medarbejdere, der interviewes i forhold til arbejdsgange omkring medicinadministration og –håndtering, kan redegøre for arbejdsgangene og retningslinjer i forhold hertil. Medarbejderne beskriver, at en doseringsopgave typisk foregår på kontoret. Medarbejderne har fokus på, at arbejdsgangen er systematisk, således at fejl forebygges. Der doseres typisk til 2-3 uger af gangen. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne har fokus på eftertælling af medicinen, efter at en dosering er fuldført. Medarbejderne oplyser, at der aldrig anvendes efterdosering af medicin, og at der er bevidsthed om, at der kun må doseres til hele æsker, således at Sundhedsstyrelsens retningslinjer følges.

Page 10: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

9 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

En medarbejder oplyser, at nyansatte medarbejdere får udleveret procedurer for medicinadministration og –håndtering, som underskrives som dokumentation på, at proceduren er læst og forstået. Medarbejderne, som indgår i gruppeinterview, har kendskab til, hvorledes der skal ske indberetning af utilsigtede hændelser. En medarbejder beskriver, at vedkommende endnu ikke selv har erfaring med indberetning, men er bekendt med, hvorledes dette skal ske ved eventuel opstået utilsigtet hændelse. Medarbejderne oplyser, at de føler sig kompetente til at varetage de opgaver, de stilles over for i forhold til håndtering og administration af medicin. Medarbejderne beskriver, at det er social- og sundhedsassistenter, som doserer al medicin – også i situationer, hvor medicinen ikke er stabil, og/eller hvor der er tale om risikosituationslægemidler. Tilsynet vurderer, at opgaver omkring dosering af medicin hos beboere, der ikke er i stabile medicinske forløb og opgaver hos beboere i behandling med risikosituationslægemidler, altid bør ske i tæt samarbejde med en sygeplejerske. Tilsynet bemærker, at medarbejderne ikke er bekendte med, hvilke dage de kan kontakte udviklingssygeplejersken i forhold til faglig sparring. Er der noget i relation til medicinen, man ikke forstår, ringer man enten til egen læge eller apotek. Ifølge ledelsen er det en udfordring, at der ikke er faste sygeplejersker tilknyttet plejen. Udfordringen opstår eksempelvis i forbindelse med håndtering af risikosituationslægemidler, hvilket social- og sundhedsassistenterne på nuværende tidspunkt står med alene. Tilsynet får oplyst, at der forventes ansættelse af centersygeplejersker inden for nærmeste fremtid, og at disse blandt andet vil få ansvar for medicindoseringer i relation til ovenstående eksempler.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at medicinen opbevares korrekt, og at der i forhold til de tre beboere er doseret korrekt medicin. Tilsynet vurderer, at gældende retningslinjer og procedurer for medicinadministration og –håndtering følges, og at medarbejderne fagligt kan redegøre for indholdet heri. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på, hvorledes der sikres systematiske arbejdsgange, således at medicinen doseres korrekt.

2.5 HVERDAGENS PRAKSIS

2.5.1 Personlig pleje Data Beboerne er generelt tilfredse med den hjælp, de modtager til personlig pleje.

Medarbejderne opleves at være meget opmærksomme på beboernes ønsker og behov. En beboer fortæller, at hun blandt andet får støtte til tandbørstningen, og beboer fremviser en lille mundhygiejneguide, der er blevet udarbejdet specifikt til hende. Beboer fortæller, at hun desuden hver aften får masseret sine hænder. Hun mener, at det har noget at gøre med blodomløbet. En beboer har en oplevelse af, at hun indimellem står lidt alene med den personlige pleje, hvilket hun ikke finder hensigtsmæssigt, da hun ikke er sikker på, om hun er grundig nok. Medarbejder redegør for, hvordan der arbejdes rehabiliterende med beboer, og at de er meget opmærksomme på beboers hygiejne, når hun selv har varetaget dele af den personlige pleje. Tilsynet bemærker, at samme beboer har skægstubbe på hagen. Medarbejder fortæller, at beboer kan være svær at motivere til at få fjernet stubbene, men at de har fokus på dette. Medarbejderne fortæller, at de gør meget brug af kropssprog og forskellige pædagogiske virkemidler i forbindelse med hjælp til personlig pleje. Pædagogiske tilgange kan være at sætte musik på for at skabe ro og behagelig stemning.

Page 11: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

10 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

Ifølge medarbejderne er det i forbindelse med hjælpen til den personlige pleje vigtigt at have i baghovedet, at beboerne skal gøre alt det selv, som de har ressourcer til. Medarbejderne giver udtryk for en oplevelse af, at nogle medarbejdere ikke helt arbejder efter den rehabiliterende tilgang, men har mere fokus på at udføre opgaven hurtigst muligt. Beboerne får al den hjælp, de efterspørger, uden at medarbejderne tænker på, om beboerne selv kan udføre hele eller dele af en opgave. Ifølge medarbejderne er det en stor udfordring, at ikke alle arbejder efter de samme principper. Beboernes selvbestemmelsesret sikres blandt andet gennem inddragelse af livshistorie og pårørende. Livshistorierne ligger fysisk i en mappe på plejecentrets kontor. Ifølge en medarbejder er det dog en vigtig pointe, at mennesker ændrer sig med tiden, hvorfor livshistorien skal være et af flere redskaber til at identificere beboernes ønsker, vaner og behov.

Tilsynets vurdering

Det er tilsynets vurdering, at beboerne modtager den pleje og omsorg, de har behov for. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør meget tilfredsstillende for, hvordan de udfører hjælp til personlig pleje. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne oplever det som en udfordring, at ikke alle medarbejdere tager udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang.

2.5.2 Praktisk hjælp

Data To ud af tre beboere er tilfredse med rengøringen. En beboer fortæller, at hun selv ordner småting i boligen, og at hun gerne vil blive ved med dette længst muligt. Tilsynet bemærker, at der er en tilfredsstillende rengøringsstandard i boligen. I en anden beboers bolig bemærker tilsynet, at der er beskidt på badeværelsesgulvet og under beboers rullebord. Der er gamle kaffepletter fra krus og glas på bordet. Den tredje beboer, som tilsynet taler med, er ikke tilfreds med rengøringen. Tilsynet bemærker, at boligen fremstår rodet og beskidt under beboers sofabord. Medarbejderne fortæller, at de også i forbindelse med hjælpen til praktiske opgaver har stort fokus på rehabilitering. Dette kommer fx til udtryk ved, at beboerne motiveres til at dække bord, rydde af efter måltiderne, hælde drikkevarer i glas og tørre borde af. Det kan være forskelligt fra dag til dag, hvorvidt beboerne har overskud til at hjælpe til i forbindelse med praktiske opgaver. Det er vigtigt at fornemme beboernes dagsform og give dem den nødvendige støtte.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at beboerne generelt er tilfredse med den hjælp, de modtager til praktiske opgaver, og medarbejderne kan redegøre for, hvordan beboernes ressourcer medinddrages i relation hertil. Det er tilsynets vurdering, at der er en mindre tilfredsstillende rengøringsstandard i beboernes boliger.

2.5.3 Mad og måltider Data I formiddagstimerne observerer tilsynet på en afdeling, at tre medarbejdere sidder

sammen med omkring seks beboere og drikker kaffe. Nogle beboere spiser deres morgenmad. Der er brød i kurve og små skåle med smør og marmelade. Drikkevarer er placeret på en køleplade, så de forbliver kolde. Stemningen er rolig og afslappet. Der tales hyggeligt sammen og grines flere gange af spontane bemærkninger. Beboerne udtrykker velvære og smiler. En medarbejder oplyser, at det prioriteres, at der sidder medarbejdere med ved morgenbordet, så man kan bidrage til hygge og trivsel omkring måltidet samt observere beboernes indtagelse og motivere til, at de får drukket og spist sufficient. Beboerne er tilfredse med den mad, der serveres på plejecentret. Måltiderne opleves som hyggelige og rare. En beboer fortæller, at man gerne må hjælpe til i forbindelse med måltiderne, hvis man har lyst. En beboer giver udtryk for en oplevelse af, at maden er fin, men at hun generelt ikke spiser så meget. Medarbejderne forsøger at motivere beboer til at spise lidt mere.

Page 12: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

11 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

Medarbejder fortæller, at de på hendes afdeling selv bager brød for at sprede duft på afdelingerne. Nogle beboere spiser deres morgenmad i spisestuen, mens andre får deres morgenmad ind i boligen. Maden serveres efter, hvilke individuelle behov beboerne har. På en afdeling anrettes maden på fade og i skåle, således at de beboere, der har ressourcerne, kan forsyne sig selv. På en anden afdeling serveres smurte snitter, da erfaringen er, at beboerne herved spiser mere. Medarbejderne fortæller, at de sidder med til bords, og at der kan indtages et pædagogisk måltid. På en afdeling gøres der særligt til frokosten meget ud af, at alle medarbejdere sidder med til bords, er deltagende og understøtter god og hyggelig samtale. På en anden afdeling har medarbejder en oplevelse af, at der er mange forstyrrelser og meget gennemgang til frokosten, således at det er vanskeligt at have fuldt fokus på beboerne. Om aftenen oplever medarbejder, at der en helt anden form for ro.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at beboerne er tilfredse med maden og måltiderne på Plejecenter Humlehusene. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne meget tilfredsstillende kan redegøre for, hvordan måltiderne tilrettelægges og afholdes i overensstemmelse med principperne for det gode måltid.

2.5.4 Omgangsform og sprogbrug

Data Tilsynet observerer generelt en respektfuld, anerkendende og venlig omgangsform mellem beboere og medarbejdere. Beboerne beskriver medarbejderne som flinke, rare og hjælpsomme. En beboer synes ikke, at medarbejderne er så gode til at tage sig tid til en lille snak, og til at spørge beboer, hvordan hun har det. Tilsynet bemærker, at det er forskelligt, hvorvidt beboerne oplever kontinuitet. En beboer oplever at kende personalet i et rimeligt omfang, mens en anden beboer oplever, at der er mange vikarer, som ikke altid kender til beboers behov for hjælp. Beboer fortæller, at hun dog har fået mod til at orientere vikarerne om de behov, hun har. Ifølge medarbejderne er det vigtigt at tage individuelle hensyn i kommunikationen med beboerne. Nogle beboere sætter pris på humor i dialogen, mens en mere omsorgsfuld og rolig tilgang kan virke bedre på andre beboere. Medarbejderne har stort fokus på værdighed og respekt i dialogen, og der gøres aldrig brug af kæle- og kaldenavne. Ifølge medarbejderne opnås der ikke en bedre relation eller kontakt med beboerne ved brug af kælenavne. Medarbejderne fortæller, at der er tillid i medarbejdergruppen til at tale med sine kollegaer, hvis man observerer en kommunikation, som ikke er hensigtsmæssig.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at omgangstone og sprogbrug på plejecentret er meget tilfredsstillende. Beboerne oplever, at medarbejderne taler respektfuldt til dem, og medarbejderne kan meget tilfredsstillende redegøre for faglige overvejelser omkring omgangsform og sprogbrug.

2.5.5 Fysiske rammer og aktiviteter/træning Data Tilsynet observerer, at plejecentrets fællesarealer generelt giver et rodet indtryk, da

der opbevares forskellige effekter rundt omkring på gulve, borde og lignende. De fleste grønne planter er visne, og hjælpemidler er tilfældigt placeret rundt omkring på gangene. Vasketøjsstativer står ligeledes med et lidt tilfældigt udtryk rundt omkring. I et vaskerum ligger der vasketøj på gulvet. Tilsynet observerer, at fællesarealers gulve flere steder trænger til rengøring. På en afdeling bemærker tilsynet, at stort set alle gardiner hænger løst. Mellemgangene syner flere steder at trænge til at blive fejet, hvilket giver et indtryk af manglende vedligeholdelse. Flere steder anvendes mellemgange til opbevaring af ekstra borde, kasser, hjælpemidler.

Page 13: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

12 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

Et hjørne på afdeling er indrettet med en sofagruppe. Tilsynet bemærker, at der er placeret en seng og et køleskab ved siden af sofagruppen. I et hjørne ligger en sofapude på gulvet og har tilsyneladende gjort det i et stykke tid, da gulvet omkring sofapuden trænger til at blive gjort rent. Et rum til opbevaring af medarbejdernes ejendele fremstår rodet. En beboer synes ikke rigtig, at der er tilbud om aktiviteter. Det er dog heller ikke noget, som beboer savner. Beboer fortæller, at hun spiser sine måltider, ser fjernsyn, og indimellem opholder hun sig på fællesarealerne sammen med de øvrige beboere. Hvis der bliver gået ture, vil beboer gerne med. En anden beboer har en oplevelse af, at der er masser af aktiviteter, man kan deltage i. Beboer er meget opmærksom på at holde sig i gang og går derfor ture hver dag. Medarbejderne er søde til at orientere beboer om, når der er tenniskamp i fjernsynet, da beboer går meget op i dette og gerne vil se Wozniackis kampe. En beboer savner mulighed for nogle flere gåture uden for plejecentret. Tilsynet taler med medarbejderne om det rodede indtryk, plejecentret giver. Medarbejderne er helt bevidste og meget frustrerede over rengøringsstandarden og indstillingen til oprydning og rengøring generelt. Medarbejderne har en oplevelse af, at det er pinligt, når de skal vise nye beboere og pårørende rundt. Ifølge medarbejderne er det meget frustrerende, at der generelt er kaos og meget beskidt, da det giver et sjusket og trist indtryk. De rodede fysiske rammer bevirker desuden, at det kan være svært at koncentrere sig om fx medicindosering og dokumentationsopgaven. Medarbejderne fortæller, at der er en aktivitetsmedarbejder, som planlægger større aktiviteter. På nuværende tidspunkt afholdes der blandt andet banko, fredagsbar og biograf for beboerne. Der er ikke som sådan fysiske aktiviteter med beboerne, såsom dans og stolegymnastik. Der er netop blevet ansat endnu en aktivitetsmedarbejder til at varetage individuelle aktiviteter med beboerne. Medarbejderne er ærgerlige over, at de ikke selv har mulighed for at lave aktiviteter med beboerne i dagligdagen. Det er medarbejdernes oplevelse, at de har det bedste kendskab til beboerne, hvorfor det ville være hensigtsmæssigt at kunne bruge denne viden i forbindelse med aktiviteter. En medarbejder giver eksplicit udtryk for, at hun føler, at det rammer hendes faglighed, at hun ikke får mulighed for at lave aktiviteter med beboerne, da aktiviteter ligeledes er en del af uddannelsen som social- og sundhedsassistent.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at plejecentret har et tilfredsstillende fokus på både at tilbyde beboerne aktiviteter af fælles og individuel karakter. Det er tilsynets vurdering, at plejecentrets fællesarealer er præget af rod og mindre tilfredsstillende rengøring samt opbevaring af effekter, hvilket giver en fornemmelse af kaos og manglende overblik.

2.6 ORGANISATORISKE RAMMER OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

2.6.1 Bemanding og personalesituation Data Tilsynets bliver oplyst, at plejecentret gennem noget tid har været udfordret af

udskiftninger i ledelsen og konstituerede ledere, hvorfor der gennem længere tid været et stort og nødvendigt fokus på selve driften af plejecentret. Desuden har en stor del af medarbejderne været på kurser, hvilket ifølge ledelsen har gjort det til en udfordring at opretholde den ønskede kvalitet og kontinuitet i plejen.

Page 14: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

13 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

Ledelsen fortæller, at der er en høj sygefraværsprocent på plejecentret, og at der arbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne for håndtering af sygefravær. Plejecentrets ene afdeling har vakante stillinger og rekrutteringsudfordringer, mens dette ikke er tilfældet på plejecentrets anden afdeling. Ledelsen har en oplevelse af, at rekrutteringsudfordringerne kan skyldes fordelingen af vagter, da medarbejderne arbejder hver anden weekend frem for hver tredje weekend. Plejecentret har lidt flere social- og sundhedshjælpere end social- og sundhedsassistenter. Ledelsen fortæller, at de indimellem er nødt til at gå på kompromis med ansættelser og ansætte en social- og sundhedshjælper i stedet for en social- og sundhedsassistent, som målgruppen egentlig har behov for. Plejecentret har en udviklingssygeplejerske, og der er slået en centersygeplejerske-stilling op, hvor der er kommet en enkelt ansøgning. Stillingen bliver genopslået, og ansøgningsfristen udvides. Plejecentrets afdelingsledere er ligeledes sygeplejersker. Plejecentret har fået plejehjemslæge, der varetager undervisning og tilbyder konferencetid. Medarbejderne fortæller, at der er en del sygefravær på plejecentret, og der gøres brug af mange vikarer. Ifølge en medarbejder er de på hendes afdeling normeret til at være tre på arbejde, men de er oftest kun to, og man har således typisk meget travlt. Det kan derfor også være svært at handle på alt, hvad man ser. Det er medarbejdernes oplevelse, at sygefraværet håndteres forskelligt alt efter, hvilken medarbejder der er tale om. Medarbejderne har en oplevelse af, at man godt kan være lidt alene med tingene, og de oplever ikke, at der er forståelse for, at man som social- og sundhedsassistent skal varetage sygeplejefaglige opgaver, der kræver tid og koncentration. Ifølge medarbejderne er der en forventning om, at man kan varetage såvel plejefaglige som sygeplejefaglige opgaver samtidig, og de oplever, at der mangler forståelse og accept, når de går fra til fx medicindossering. I den forbindelse giver medarbejderne udtryk for en oplevelse af, at der ikke altid bliver lyttet og handlet, når man henvender sig til ledelsen. I forhold til bemandingen har medarbejderne indtryk af, at der er rekrutteringsudfordringer. Der er dog brug for ressourcerne, og medarbejderne har derfor en fornemmelse af, at ledelsen indimellem må gå lidt på kompromis med ansættelse af medarbejdere, og at der derfor stilles lavere krav til kompetencer og faglighed. Medarbejderne giver udtryk for en oplevelse af, at man får svar afhængig af, hvem man spørger, når man søger råd og vejledning hos ledelsen. Spørger man tre forskellige, kan det forekomme, at man får tre forskellige svar. Medarbejderne efterspørger, at vigtige informationer formidles på skrift. Medarbejderne oplever, at der er kommet en lidt for afslappet stemning i medarbejdergruppen, hvor man lader tingene stå til og ikke tager ansvar. Der er en mindre gruppe af medarbejdere, der tager ansvar, løber lidt hurtigere end de andre og løfter opgaven i det daglige. En medarbejder italesætter direkte, at vedkommende går med overvejelser omkring et jobskifte. I den forbindelse fortæller medarbejderne, at de desuden har viden om, at flere kollegaer går med samme overvejelser.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at der ledelsesmæssigt er fokus på at sikre tilstedeværelse af de nødvendige faglige kompetencer. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne har en oplevelse af, at ledelsen indimellem må gå på kompromis i forhold til ansættelser. Tilsynet vurderer, at medarbejderne efterspørger ensartethed i informationerne fra ledelsesniveauet samt afklaring af social- og sundhedsassistenters opgaver, ansvar og kompetenceområder.

Page 15: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

14 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

2.6.2 Medarbejderkompetencer og tværfagligt samarbejde

Data Ledelsen fortæller, at plejecentret har tilknyttet en ergoterapeut, der kan kontaktes med henblik på at få tilpasset hjælpemidler. Derudover skal beboerne henvises til genoptræningen. Det er ledelsens oplevelse, at genoptræningen afslutter beboerne meget hurtigt, og der er ikke i så høj grad fokus på at rådgive og vejlede. I forbindelse med forflytninger er der ikke umiddelbart mulighed for at tilkalde hjælp. Der er ved at blive ansat en fysioterapeut, der skal stå for undervisning og vejledning. Leder vurderer, at der på baggrund af målgruppens kompleksitet er behov for sygeplejefaglige kompetencer gennem hele døgnet. Rent sygeplejefagligt er det medarbejdernes oplevelse, at de har de kompetencer, de har behov for til at løse de opgaver, de stilles over for i hverdagen. Det er ikke medarbejdernes oplevelse, at alle medarbejderne har de nødvendige kompetencer. Medarbejder fortæller eksempelvis om en medarbejder, der ikke opleves at efterleve basale retningslinjer vedrørende personlig hygiejne og håndhygiejne. Ifølge medarbejderne er udviklingssygeplejersken begyndt at undervise i forskellige emner, og der er indtil videre undervist i diabetes og hygiejne. En medarbejder efterspørger kompetenceudvikling inden for demens. Derudover oplever medarbejderne ikke som sådan, at der er mulighed for kurser og kompetenceudvikling. I forhold til tværfagligt samarbejde samarbejdes blandt andet med diætist og læge, ligesom der kan samarbejdes med en fysioterapeut. Medarbejderne efterlyser generelt bedre muligheder for tværfagligt sparring, når der eksempelvis er problematikker i forhold til forflytninger og mobilisering samt ibrugtagning af nye hjælpemidler. En medarbejder fortæller, at hun er uddannet forflytningsvejleder og har en oplevelse af, at hun sjældent bliver brugt.

Tilsynets vurdering

Tilsynet vurderer, at både ledelse og medarbejdere har en oplevelse af, at der er behov for øgede muligheder for tværfagligt samarbejde og faglig sparring i det daglige. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne har en oplevelse af, at det ikke er alle medarbejdere, der har den nødvendige faglighed og de rette kompetencer.

TILSYNETS FORMÅL OG METODE

3.1 FORMÅL

I henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: • At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som

kommunalbestyrelsen har truffet. • At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. • At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, områdecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis.

Page 16: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

15 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

BDO’s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO’s tilsyn.

3.2 METODE

BDO’s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger.

3.3 VURDERINGSSKALA

BDO arbejder ud fra nedenstående vurderingsskala:

Samlet vurdering Samlet vurdering

Page 17: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

16 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

Særdeles tilfredsstillende Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger.

Meget tilfredsstillende

Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger.

Tilfredsstillende Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger.

Mindre tilfredsstillende Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan.

Ikke tilfredsstillende Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen.

3.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE

Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra områdecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig baggrund.

Page 18: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

17 | UANMELDT HELHEDSTILSYN, PLEJECENTER HUMLEHUSENE

PRÆSENTATION AF BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO’s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO’s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 90 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm.

Page 19: Tilsynsrapport Albertslund Kommune...To ud af tre beboere er glade for at bo på plejecentret. En beboer sætter pris på, at man kan være selv, hvis det er det, man har lyst til

Partneransvarlig BIRGITTE HOBERG SLOTH Partner m: 2810 5680 e: [email protected] Projektansvarlig GITTE AMMUNDSEN Senior Manager m: 4189 0406 e: [email protected] www.bdo.dk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revi- sionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO net- værk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har ca. 74.000 medarbejdere i mere end 160 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70.