Nyhedsbrevet fra Andersen Partners Maj 2015

Det nyeste inden for handels- og transportret

Trade & Transport

National landevejstransport

National landevejstransport i de nordiske lande – hvad gælder her?For internationale godstransporter ad landevej gælder den såkaldte CMR-konvention, der i Dan-mark er gennemført ved CMR-loven. Både konven-tionen og loven er velkendt for mange aktører i transport- og handelsbranchen. Det gælder sær-ligt i relation til reglerne om begrænsningen af fragtførerens ansvar til et bestemt beløb pr. kilo transporteret gods og lovens meget korte forældel-sesfrister.

Imidlertid er det en betingelse for både CMR-kon-ventionens og CMR-lovens automatiske anvendel-se, at der er aftalt udførelse af en international landevejstransport. En landevejstransport er

international i CMR-lovens forstand, hvis transpor-ten efter aftalen skal ske til eller fra Danmark eller mellem fremmede stater, af hvilke mindst den ene har tiltrådt CMR-konventionen. En transport fra Padborg til Rønne (Bornholm) bliver således ikke international og dermed omfattet af CMR-loven, blot fordi køretøjet kører gennem Sverige under-vejs.

Men hvilke regler regulerer så de nationale, danske landevejstransporter, herunder fragtføre-rens ansvar for skade på, tab af og forsinkelse af godset?

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners Maj 2015

CMR for nationale landevejstransporter?Danmark har som et af de få nordiske lande valgt ikke at lade CMR-reglerne gælde også for de nati-onale landevejstransporter. Denne mulighed har blandt andet Norge ellers benyttet sig af, ved at CMR-konventionen i norsk ret er gennemført ved den norske ”Lov om vegfraktavtaler”. Denne lov finder således anvendelse på både nationale og internationale landevejstransporter, der er under-lagt norsk ret. Finland har lige som Norge valgt at indarbejde CMR-konventionen i en national lov, der både regulerer nationale og internationale landevejstransporter, der er underlagt finsk ret.

Sverige har i modsætning hertil valgt at lade størstedelen af CMR-konventionen være direkte anvendelig i svensk ret, mens der gælder en selv-stændig ”Låg om innenrikes vägtransport”, der re-gulerer de nationale, svenske landevejstransporter.

I Danmark er det ikke ”ukendt land” at udvide de internationale transportkonventioners an-vendelsesområde til også at gælde de nationale transporter. Dette gælder for eksempel i forhold til lufttransporter, idet luftfartsloven, der i kapitel 9 gennemfører Montreal-konventionen fra 1999 i dansk ret, både finder anvendelse på nationale og internationale transporter.

På trods heraf har Danmark, for så vidt angår vejtransport, valgt kun at lade den danske CMR-lov gælde for internationale vejtransporter. Selv-om et forslag til lov om fragtaftaler ved national vejtransport blev fremsat sidst i 1970’erne her-hjemme, blev en sådan lov aldrig vedtaget.

AftalefrihedNationale landevejstransporter, og dermed fragtfø-rerens ansvar for godset, er i dansk ret derfor i vid udstrækning underlagt dels ”dansk rets alminde-lige regler om transport af gods”, der ikke findes samlet i en enkelt lov, dels af færdselsloven.

Da ”dansk rets almindelige regler om transport af gods” ikke er ufravigelige regler, betyder det i praksis, at aftalerne om national, dansk landevej-stransport i høj grad er underlagt aftalefrihed, når der bortses fra de meget få tilfælde, hvor færd-selsloven, der er ufravigelig, automatisk regulerer

godsskaden. Parterne i fragtaftalen kan derfor som udgangspunkt selv aftale sig til rette om blandt andet fragtførerens ansvar for godset.

Da det sjældent er hensigtsmæssigt hverken i økonomisk eller tidsmæssig forstand at skulle forhandle vilkårene for hver enkelt national lande-vejstransport, der udføres i Danmark, aftaler man ofte at anvende fragtførerens standardbetingelser.

Er fragtføreren tillige speditør, vil fragtføreren ofte betinge sig, at den nationale landevejstransport, ligesom fragtførerens øvrige ydelser som speditør, udføres på baggrund af Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000).

Er fragtføreren en traditionel vognmand, er en anden løsning i praksis ofte, at det aftales, at trans-porten, selvom den er national, udføres på bag-grund af CMR-loven. Det er således muligt at aftale anvendelse af CMR-loven også på transporter, der ikke automatisk er underlagt loven, så længe disse transporter ikke er underlagt anden ufravigelig lovgivning. En del større danske vognmænd har således i deres fragtbreve eller salgsbetingelser en fortrykt tekst, der henviser til, at alle transporter udføres på baggrund af CMR-loven, uanset om transporterne udføres nationalt eller internatio-nalt.

I begge ovennævnte tilfælde vil fragtføreren langt hen ad vejen have sikret sig mulighed for at begrænse sit ansvar til ca. kr. 72 pr. kilo beskadiget eller tabt gods.

I det omfang parterne har aftalt, at transporten udføres på baggrund af for eksempel NSAB 2000 eller fragtførerens egne transportbetingelser, må reglerne heri om fragtførerens ansvar for godset, herunder ansvarsbegrænsningsreglerne, dog vige i det omfang, at den konkrete godsskade er under-lagt færdselsloven.

FærdselslovenFærdselsloven indeholder én bestemmelse med relevans for fragtførerens erstatningsansvar i forbindelse med udførelsen af en national vejtransport af gods. Bestemmelsen stiller dog som betingelse, at godsskaden skal være sket ved et

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners Maj 2015

færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra køretøjets brændstofanlæg. Er denne betingelse opfyldt, vil den, der er ansvarlig for kø-retøjet (fragtføreren), være objektivt ansvarlig for godsskaden, dvs. uanset om fragtføreren er skyld i færdselsuheldet, eksplosionen/branden eller ej.

Dette indebærer, at fragtføreren vil skulle erstat-te den skadelidte vareejers fulde tab i anledning af godsskaden uden mulighed for begrænsning af sit ansvar, andet end hvad der følger af dansk rets almindelige erstatningsregler. Til gengæld vil ansvaret være dækket af fragtførerens lovpligtige motoransvarsforsikring.

Bestemmelsen kommer kun sjældent i anvendel-se i praksis, fordi den som sagt kun er relevant ved nogle meget specifikke færdselshændelser. Dels er den kun relevant ved skader/fuldstændig bortkomst, og altså ikke ved f.eks. forsinkelser af godset, dels finder bestemmelsen kun anven-delse, hvis færdselslovens øvrige betingelser for anvendelse er opfyldt, herunder også kravene til færdselslovens fysiske anvendelsesområde. Langt de fleste godsskader vil derfor falde uden for den særlige bestemmelse i færdselsloven for godsska-der forvoldt ved færdselsuheld mv.

”Dansk rets almindelige regler om transport af gods” Har fragtføreren og dennes kunde (transportkøbe-ren) ikke aftalt noget om, hvordan fragtførerens ansvar for godset er reguleret, finder ”dansk rets almindelige regler om transport af gods” anvendel-se som udfyldende baggrundsret.

Som allerede nævnt finder man ikke reglerne i én lov. Derimod bygger disse uskrevne regler på nogle juridiske grundprincipper i dansk ret, som man blandt andet finder i købeloven og forældelses-

loven samt den almindelige danske erstatnings-ret. Her skal derfor kun nævnes de allervigtigste grundprincipper.

En transportør vil være ansvarlig over for afsende-ren eller modtageren for eksempelvis godsskader, medmindre fragtføreren kan bevise, at han ikke er skyld i den pågældende godsskade. I modsæt-ning til almindelig dansk erstatningsret, hvor den skadelidte skal bevise skadevolderens skyld, ligger bevisbyrden ved transport som hovedregel hos fragtføreren. Baggrunden herfor er hovedsage-ligt, at den skadelidte ikke ledsager godset under transporten og derfor har vanskeligt ved at påvise, hvor fragtføreren begik en fejl i sin håndtering af godset.

Hvis transportøren ikke kan løfte denne bevisbyr-de, så vil han skulle erstatte kundens fulde tab, herunder også følgetab, såsom produktionstab, mistet avance, afsavnserstatning mv. Dertil kom-mer, at de for internationale landevejstransporter sædvanlige korte forældelsesregler heller ikke gælder i medfør af ”dansk rets almindelige regler om transport af gods”. I stedet vil den almindelige, danske forældelseslov finde anvendelse, hvorefter erstatningskrav mod fragtføreren i hovedreglen først forældes efter tre år.

Uanset om man er fragtfører eller transportkøber, er det derfor ved national, dansk landevejstrans-port fornuftigt at have gjort sig tanker om, hvilke regler, der skal gælde for transporterne – herunder hvor omfangsrigt fragtførerens ansvar for godset skal være.

Ovenstående artikel har, med få modifikationer, tidligere været trykt på transportnyhederne.dk og i Ugens transport.

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners Maj 2015

Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Andersen Partners påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.

www.andersen-partners.dk

Michael R. Skovgaard

+45 76 22 22 98+45 40 57 53 03mrs@andersen-partners.dk

Kenneth Melancton Nielsen

+45 76 22 22 53+45 23 25 22 37kmn@andersen-partners.dk

Lissi Andersen Roost

+45 76 22 22 37+45 23 69 35 97lar@andersen-partners.dk

Forårsrengøring

Trafikstyrelsen har gennemført forårsrengø-ringDen 1. maj 2015 trådte en bekendtgørelse om ophævelse af visse bekendtgørelser, cirkulærer, cirkulæreskrivelser, vejledninger og skrivelser in-den for Trafikstyrelsens område i kraft. Som følge af denne bekendtgørelse blev hele 44 regelsæt, der primært indeholdt tekniske krav til køretøjer, ophævet, herunder en bekendtgørelse fra 1956 om afskærmning af gribekløer på traktorer.

Ifølge transportnyhederne.dk forklarer Trafiksty-relsens direktør, Carsten Falk Hansen, at ophæ-velsen af de 44 regler er et konkret udtryk for det arbejde, som Trafikstyrelsen lægger i, at de gæl-dende regler stadig skal være relevante og klare.

Carsten Falk Hansen har videre udtalt: ”I Trafik-styrelsen vurderer vi løbende, om de regler, vi ad-ministrerer, er relevante, klare og opdaterede. De regler, vi netop har ophævet, er ældre regler, der ikke længere har nogen selvstændig betydning. Det er derfor med stor fornøjelse, at vi nu har gjort forårsrent og kan ophæve 44 regler på én gang.”

Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Andersen Partners påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlag-tig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.