TRIATLON magasinet 2/2015

Nr. 2 – april 2015

INTERVIEW MED HENRIK HYLDELUND– en wattmaskine på cyklen

YOGA FOR TRIATLETERDit hemmelige våben

RACEBERETNING FRA EN VINDER

STOR TEST AF SÆSONENS BEDSTE VÅDDRAGTER

Træner du nok? – Fra landevejene til bjergene – Sådan lapper du din cykel – Find den rette sadel – Crawlskolen med Mark Vogel -og meget andet.

Læs også

– sådan træner du med watt

KOM I DIT LIVS CYKELFORM

TRIATLON magasinetHolger Danskes Vej 106 A

2000 FrederiksbergTlf.: 50426247

WEB // triatlonmag.dk MAIL //

FACEBOOK // facebook.com/triatlonmagasinet INSTAGRAM //

CHEFREDAKTØR // Mia L. Rasmussen // ANNONCERING // Morten Bentzen //

LAYOUT // Bendixen Design Studio // KORREKTUR // Susanne Hemdorff

FOTO // Jakob Kjeldsen // jakobkjeldsen.dk ogStine Sophie Winckel // stinesophiewinckel.dk

Ønsker du at bidrage til magasinet med redaktionelt indhold, billeder eller lignende,

så send en mail til os på .

I TRIATLON magasinet udvider vi konstant vores portefølje af spændende samarbejder,

og vi hører meget gerne fra dig.

FORSIDEFOTO // Jakob Kjeldsen // jakobkjeldsen.dk

Vi tager forbehold for trykfejl. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra redaktionen.

Vi påtager os intet ansvar for manuskripter, fotografier og lignende, som indsendes uopfordret.

En KÆMPE tak for råd, inspiration, udviklende sparring, nysgerrighed og opmuntring til alle jer,

som har været med til at skabe dette magasin. TAK.

32/2015 TRIATLON magasinet

FORSIDEN

FOTOJAKOB KJELDSEN

INDHOLD 2/2015

20

4 Leder

6 Interview med Henrik Hyldelund

12 Træner du nok?

16 Fra landevejene til bjergene

22 Find den rette sadel

30 Fix din cykel selv

44 Træn med watt

56 Raceberetning

62 Test af våddragter

68 Svømmeskolen

72 Yoga for triatleter

88 Facebook

90 Nyheder

92 Nyt triatlonstævne

62

16

22

56

72

6

4 2/2015 TRIATLON magasinet

LEDER

EN TUNG BESLUTNING

MiaMia L. Rasmussen

Chefredaktør

kal – skal ikke? For lang tid siden købte jeg et startnummer til Øresund. Det skal være min første længere distance – min første ’halve ironman’. Jeg satte meget i søen, deriblandt en personlig træner, Anders Glümer, som skal gøre mig klar. Hver uge lægger han program, og det er jeg sindssygt glad for. Han er dygtig, og

han læser mig og mine behov godt. Nu er problemet bare, at livet har slået nogle sving, som jeg ikke havde forudsat. Igennem længere tid har jeg således ikke haft mulighed for at følge programmet til punkt og prikke, og det har betydet, at hvad der skulle være sjovt og godt igennem længere tid har været en stor stressfaktor. Det har været en stressfaktor, fordi jeg konstant har tænkt, at alle andre træner mere end mig. Mere struktureret. Mere disciplineret. At jeg ikke gør det godt nok. Det sidste stykke tid har jeg således tænkt godt og grundigt over tingene. For hvis skyld er det, at jeg gør det her? For min egen? Eller fordi jeg synes, jeg bør – og fordi alle andre gør det? Er triatlon ikke meget andet end de lange distancer, som kræver så meget fokus, at vi nogle gange er i risiko for at miste os selv? Derfor er jeg meget tæt på at træffe en beslutning om at droppe det. Ikke triatlon, naturligvis, som jeg elsker. Men målet om at lave noget længere i år. Jeg er nået til den beslutning, at al den træning lige nu tager modet fra mig fremfor at bygge det op. Og sådan skal det ikke være. Det skal være sjovt. Heldigvis er sæsonen spækket med kortere distancer, hvor jeg i stedet vil boltre mig og have det sjovt uden tanke på tider og placeringer. Og samtidig have en hverdag, hvor jeg ikke får dårlig samvittighed over at skippe et cykelpas eller en tur i svømmehallen. Ikke mindst vil jeg have tid til at skabe magasiner til jer, som dette du sidder med lige nu. I dette nummer har de dygtige mennesker fra Triout skrevet om, hvornår du træner nok? Vi sætter særligt fokus på cyklen, som det er på tide at hive væk fra hometraineren og ud på landeve-jen. Således kigger vi på, hvordan du træner med watt, lapper et punkteret dæk, kommer bedst rundt i bjergene og ikke mindst får mest mulig komfort i sadlen. Og så har vi talt med Henrik Hylde-lund om at være en wattmaskine på cyklen. Rigtig god fornøjelse.

http://www.skechers.dk


INTERVIEW

MAGISKE WATT I STÆNGERNE

TEKST SARAH THORSEN

Interview med Henrik Hyldelund

an er en maskine på en cykel. Ganske enkelt. Det viste han med al tyde-lighed, da han ved IRONMAN Cph i 2014 hev en overbevisende sejr hjem efter en lidt af en præstation på cyklen i en vind, der fik mange atleter til at føle, at de til tider stod stille.

Men hvad er det, der har gjort ham så stærk? For det at skabe en succes inden for triatlonsporten er baseret på mange elementer. Samtlige tre discipliner spiller ind på det samlede resultat, men alligevel er det et velkendt fænomen, at du som triatlet mister sekunder på svømningen, minutter på cyklingen og timer på løb. For Henrik Hyldelund er virkeligheden en ganske anden. På trods af hans blot fire-årige karriere inden for triatlonsporten og hans forholdsvise tunge kropsbygning har hans magiske power på cyklen givet ham en plads blandt eliten. Ved IRONMAN Cph kom han op af vandet som nummer to, men på de 180 kilometer cykling satte han alle rekorder og skabte et forspring, der var så stort, at ingen kunne hente ham på løberuten, og efter otte timer og tre minutter kunne han fejre sejren. TRIATLON magasinet har mødt cykelikonet til en snak om styrker og svagheder.



selvfølgelig helt sikkert ikke en fordel for mig, men min svømning og cykling ville uden tvivl være på et andet niveau, hvis jeg var ’min-dre’. Især på cyklen tror jeg kun, det er en fordel, da jeg ikke er særlig stor, men har god power i mine lårbasser. Det blæste rigtig godt både i Århus og København i 2014, men alligevel ople-vede jeg ikke vinden som en hæmmende faktor. Hvad gør du for at undgå længere skades-perioder, der kan påvirke din karriere?- Jeg har stort set ikke været skadet i den tid, jeg har dyrket triatlon. Jeg har haft et par små overbelastningsskader, men jeg har altid fanget dem i opløbet. Jeg kender min krop utrolig godt og mærker meget efter, om der er noget ømhed, som ikke skal være der. Hvis jeg finder det, giver jeg det område noget ekstra opmærksom-hed i forbindelse med udstrækning, foamroller og massage. Min træner har også en stor del af fortjenesten i, at jeg ikke rigtig har været skadet. Han er meget påpasselig med, at jeg ikke løber for meget, og i mit træningsprogram har jeg altid to benfrie dage. Det vil sige, at det er dage, hvor jeg kun svømmer. På fire år er det lykkedes dig at blive en af de bedste triatleter i Danmark. I Aalborg lå du til at vinde DM-titlen, og pludselig blev drømmen knust – hvilke følelser gik gennem dig?- Jeg har altid gerne villet vinde et DM, da det er noget, man altid kan gå og ’prale’ med. Jeg vidste også, at min form var til at vinde, da jeg havde kørt rigtig godt to uger før i Århus. Det startede egentlig også, som det skulle. Jeg kom først op af vandet og førte også på cyklen, men blev jo så desværre kørt ned. Det var selvfølgelig en kæmpestor skuffelse at blive stoppet på den måde, og jeg havde efterfølgende svært ved at forstå, hvordan bilisten kunne være så ligeglad

Efter blot fire år i triatlonbranchen har du vist en helt unik styrke på cyklen – hvad er den hemmelige opskrift bag denne succes?- Jensentricoaching. Ej, det handler om flere for-skellige ting: Timer i sadlen – Martin Jensen, som er min træner og står for at lave mine program-mer, er af den overbevisning, at du bliver god til at cykle ved at cykle meget, så det efterlever jeg. Det vigtigste element i cykeltræningen er den helt rigtige kombination af grundtræning og in-tervaller. En god cykelposition spiller ligeledes en afgørende rolle. At finde den position, der passer dig bedst i forhold til komfort og aerodynamik, så du kan ligge så meget som muligt i bøjlen, har afgørende betydning. Udstyrets kvalitet spiller selvfølgelig også en rolle, så derfor har jeg valgt at prioritere ekstra ressourcer på det område i år.

Dit vigtigste redskab til succes på cyklingen?- Hometraineren er en rigtig stor del af min træn-ing. De sidste mange uger har jeg siddet på den fem gange om ugen. I takt med at jeg kan se, at jeg forbedrer mine watt, og at formen bliver bedre og bedre, så kommer motivationen helt af sig selv. Jeg ved, at hometraineren er et vildt ef-fektivt træningsredskab, og at det nok skal gøre, at jeg står skarpt til sommer. Det er selvfølgelig ikke altid lige spændende, når det er mørkt, koldt og gråt, men så ser jeg lidt film fra enten Hawaii eller København, og så bliver jeg motiveret. Mo-tivationen skal komme indenfra, og når drømmen om succes er stor nok, bliver kedsomheden på hometraineren en sekundær faktor.

Du er kendt som en af de tungere triatleter rent muskulært – mener du selv, at din størrelse be-grænser din performance?- Jeg har siden teenageårene haft den samme brede kropsbygning, og indtil videre føler jeg ikke, den er et problem. På løbet er det


HENRIK HYLDELUND TYPISKE TRÆNINGSUGE • 5 x Svømmepas • 5 x Cykelpas • 4 x Løbepas • 2-3 x Coretræning2 dage er benfri, det vil sige kun svømning.

OM HENRIK HYLDELUND • Født d. 30. april 1985 • Bor til daglig i Århus med sin kæreste, Diana Jeanett Nielsen • Uddannet som maskinmester i 2013 • Tidligere elitesvømmer • Udvalgte resultater: • Nr. 1 Ironman Copenhagen 2014 • Nr. 1 Ironman Århus 70.3 2014 • Nr. 5 Ironman Lanzarote 2014 • Nr. 1 Kvart Ironman Haderslev 2014 • Nr. 2 Ironman Copenhagen 2013 • Nr. 2 DM sprint Ironman Ålborg 70.3 2013 • Nr. 1 VM lang i age group 25-29 2012 • Nr. 1 Ironman Haderslev 70.3 2012


og reagere på den måde, som han gjorde. Men når jeg tænker tilbage på det, så er jeg egentlig bare rigtig glad for, at der ikke skete mere, end der gjorde. Jeg har mødt en del, som faktisk ikke ved, hvem jeg er, men de har set billedet af påkørslen, og på den måde har de hørt om mig og fået en stor respekt for min performance.

Trods din imponerende fremgang og dine flotte resultater mistede du pludselig gnisten efter sejren ved IRONMAN Cph?

- Der var rigtig mange ting, der spillede ind på det tidspunkt. Min krop var træt, og jeg følte, at den havde brug for en pause. Jeg har på ingen måde travlt med noget som helst ind-en for triatlon, så jeg synes ikke, der var nogen grund til at presse mig selv yderligere for at køre et svagt besat EM. Mentalt var jeg heller ikke til stede på La Santa, da min kæreste og jeg på daværende tidspunkt lige havde fundet ud af, at hun var gravid, og det var ikke fedt med yderligere tid væk fra hende. Jeg ser det på ingen måde som noget katastrofalt, at jeg valgte at trække stikket for sæsonen. Jeg havde haft en sæson, som var gået over alle forventninger, og motivationen kom stille og roligt igen, efter jeg fik styr på mine planer for 2015.

Hvilke drømme har du for 2015?Mine mål for næste sæson er at vinde alt, jeg stiller op i. Ej, det over-ordnede mål er, at jeg igen kan have en god sæson uden skader, og at jeg får en masse fede oplevelser med sporten. Så vil jeg selvfølgelig ikke have noget imod at gøre det godt til Challenge Danmark og VM langdis-tance i Sverige og opnå en sub 8 tid i København.

Henrik Hyldelunds 3 bedste råd til succes og optimering på cyklen? • Struktureret træning – rette kombination af interval og distance. • Timer i sadlen • En feltcykel og den rigtige cykelposition.

Annonce

Free Suunto Movescount App - learn more on suunto.com/movescountappFree Suunto Movescount App - learn

more on suunto.com/movescountappmore on suunto.com/movescountapp

SUUNTO AMBIT3 PEAKTHE ADVENTURE EXPERIENCEThe journey to your summit is what it’s all about – whether it’s a mountain or a personal best. Progress and stay safe on your quest with the Suunto Ambit3 Peak GPS watch as your companion.

www.suunto.com

CONQUER NEWTERRITORY



Suunto_Ambit3-Peak_ad_A4_vertical_IND.indd 1 03.07.14 17:41

http://www.suunto.com


TRÆNER jeg nok?et spørgsmål er der rigtig mange triatleter, der stiller sig selv nu. Sæson-starten nærmer sig for al-

vor. De sociale medier er spækket med træningsupdates, og du undgår nok ikke at komme i tvivl om, hvorvidt du træner nok frem mod dit mål. Men hvad er nok? Det giver trænings-teamet Triout her deres bud på.

Der er ingen tvivl om, at det kræver det tid og dedikation, når du vælger at træne dig op til en halv eller hel ironman. For at kunne mestre alle tre discipliner i triatlon er det ikke nok at træne som en almindelig motionist tre gange om ugen. Men, hvornår træner du nok? Og hvis du bare

kigger over skulderen på sidemandens trænings-program, er det så sikkert, at du løber over mål-stregen på samme tid? Nej! ALLE atleter er nem-lig individuelle og vil respondere forskelligt på træning og træningsmængde.

TRÆN KLOGTAt de fire brødre Lawaetz alle træner 8-10 timer om ugen og stadig løber over målstregen til IRONMAN Cph på under ni timer, betyder ikke, at du kan få samme resultat ved at ’stjæle’ deres træningsprogram og følge det til punkt og prikke. Ifølge Kristian Overgaard, forsker ved Sektion for Idræt i Århus, bestemmer genetikken i høj grad, hvordan du responderer på træning og med hvilket udgangspunkt. Accepter, hvad du ikke kan ændre ved, og spil med det, du har. Vi

TEKST TRIOUT/KATRINE TROLLE,

ANDERS LAWAETZ OG JANNIK LAWAETZ

GUIDE



er individer med forskellige behov, som reagerer forskelligt på træning. En ting, som genetikken dog ikke kan bestemme, er, hvorvidt du træner klogt med det udgangspunkt, du har, og hvordan du undgår skader og overtræning.

BALANCE I TRÆNINGENDet er klart, at hvis du har tiden til at træne flere timer om ugen, så har du større mulighed for at udvikle dig. Har du fuldtidsjob og familie, er det ikke realistisk at lægge ubegrænsede timer i træningen, hvorfor du må planlægge din træning efter den tid, du har til rådighed. Som professionel er der tid til at træne meget, men vigtigst af alt også tid til afslapning og res-titution. Det er vigtigt, at der er balance mellem træning og restitution. Kører kroppen i en kon-stant stresstilstand, og går det ud over søvnen og træningen, er det mere effektivt at skære noget af din træning fra og give din krop en chance for at restituere. Hvis du eksempelvis træner med jævn kvalitet 20 timer om ugen og mangler energi i hverdagen, er det måske mere effektivt at træne 10-15 timer om ugen og have energi og kvalitet, når du træner.

UDHOLDENHEDSTRÆNING OG INTERVALTRÆNINGDa fuld distancetræning i den grad er et spørgs-mål om udholdenhed, er det vigtigt, at din krop bliver vænnet til den belastning, som er i vente til raceday. Vi anbefaler, at du træner dig op til at ramme distancen i hvert fald en enkelt gang både på svømning og på cykling. Løb er den disciplin, som belaster kroppen mest, hvorfor det kan være en dårlig idé, at du løber 42,2 kilometer i træ-ningen. Det optimale er, at du maksimalt løber 25 kilometer i roligt tempo. En god tommel-

fingerregel er at løbe 20 % langsommere end dit forventede tempo på raceday, og det skal være muligt for dig at kunne snakke i fulde sætninger under hele løbeturen.

EFFEKT VED UDHOLDENHEDSTRÆNINGDen fysiologiske effekt ved udholdenhedstræ-ning er primært at udvide kapillærnettet til din arbejdende muskulatur samt øge den procentvise andel af fedtforbrændning ved langvarigt arbej-de. Dette sker primært ved den lavintense træ-ning. For at øge din kondition skal ca. 15-20 % af din løbetræning bestå af intervaller, som godt må give lidt ’blodsmag i munden’. I cykling og svømning må andelen af intervaller gerne udgøre mere end 15-20 %, da skadesrisikoen er mindre. Du kan lave intervaller på alle tre discipliner, og der er tusind måder at sætte det sammen på. Sørg for en god variation af både lange og korte intervaller fra tre minutter og op. Intervaltræning er hurtig og effektiv, hvorfor det i et normalt ar-bejdsliv kan lægges ind i hverdagene, så du kan tage de lange ture i weekenderne.

INGEN TVINGER DIGEn anden stor del af vores træningsfilosofi, som er værd at nævne, er, at ingen har vredet armen om på dig. Du har selv valgt, at du vil gennem-føre en halv eller hel distance. Derfor er det vigtigt, at du finder glæden i træningen og gør det sjovt. Hvis du stresser over, om du træner nok og hele tiden har det hængende over hovedet, så bliver det en sur pligt at træne frem for en glæde. Træning-en skal give dig noget positivt og give dig ener-gi. Sørg for, at din træning er struktureret på en måde, som giver dig ro i hovedet til bare at træne, og sørg for at restituere, så du kan yde maksimalt, når du har snøret løbeskoene, klikket fødderne i pedalerne eller er hoppet i vandet.


http://www.challengedenmark.dk

16

TILFRA

LANDEVEJEN

INTERVIEW

Cykelsæsonen er for alvor startet op, og rigtig mange triatleter har ef-terhånden fået flyttet sig fra hometraineren og ud i den spæde forårssol. Træningslejrene under varmere himmelstrøg er også begyndt, og inden længe rejser mange ned i sydens sol for at køre rundt i bjergene. Men hvad kræver det? TRIATLON magasinet har spurgt den professionelle atlet Allan Steen Olesen om de bedste råd til en succes i bjergene. Han er i denne sæson cykelguide på Next Level Camp på Mallorca og kørte sidste år over 5.000 kilometer i bjergene alene på Mallorca. Her er, hvad du skal være opmærksom på, når du bytter de danske bak-ker ud med nogle helt andre omgivelser.

BJERGENETEKST MIA L. RASMUSSEN FOTO STINE SOPHIE WINCKEL



Hvad kræver det af påklædning at cykle i bjergene?Du skal være opmærksom på temperaturskift. Der kan være varmt i bunden af bjerget, men typisk koldere og mere blæsende på toppen. Især når I kører gruppe, er det vigtigt at være opmærksom på, da der kan være ventetid på toppen. Jeg kører altid med løse ærmer, som jeg kan tage af og putte i lommen. Jeg har også en vindvest, som jeg kan tage på til nedkørslen. Som regel er du svedig, når du rammer toppen, og så kan vinden på vej ned være meget kold. Det kan være en god idé med skoovertræk eller toe-covers, da det godt kan blive rigtig koldt på spidsen af fødderne. Jeg har også altid cykel-handsker på, både af hensyn til komfort og sikkerhed.

Hvad med mine gear i bjergene?For det første er det vigtigt, at du inden afrejse tjekker, hvilke gear du skal bruge. Der er forskel på, hvor stejle bjergene er rundt om i verden, og hvor lange stigningerne er. Det kan være en god idé at skifte til en bjergkassette for at undgå at mang-le gear. Jeg kører typisk med en kassette, der har 25 eller 27 tænder bagpå, så jeg ikke sidder og kører med for tunge gear. Hvis du sidder og ’moser’ rundt, vil dine muskler hurtigere blive trætte. Herudover anbefales det at skifte sliddelene på cyklen, inden du rejser, såsom kassette, kæde samt bremseklodser, og i samme forbindelse få indstil-let gearene, så de skifter optimalt, ikke smider kæden og så videre.

Hvad med mine hjul. Hvad skal jeg køre på?Du skal for det første tjekke, at dine dæk og slanger er er i orden, så du ikke spilder en masse tid på at punktere hele tiden. Dæk og slange er helt sikkert det bedste valg for amatøren, da det er noget skidt, hvis du punkterer på en lukket ring i bjergene. Du skal i hvert fald have en plan for, hvad du så skal gøre. Du skal også sørge for at køre på en profil, du kan håndtere i vinden. Gå efter et let stift hjulsæt med en relativt lav profil, og lad pladehjulet blive hjemme, medmindre det er relevant for en specifik konkurrence, du træner frem mod.Tjek også, at bremseklodserne er indstillet, så de ikke rammer dækket, da du risikerer at punktere på en nedkørsel, hvis du slider det i stykker.



Hvordan klarer jeg bedst opkørslen?Det gyldne råd er at starte forsigtigt ud. Det er meget federe at starte kontrolleret og slutte stærkt. Hvis pulsen ryger helt op i det røde felt, er det svært at få den under kontrol resten af vejen. Gå efter at køre med lave gear og overskud, og brug gearene konstant, så du holder den samme lette fornemmelse hele vejen. Hvis du har ka-dencemåler, så find rytmen på flad vej, inden du rammer bjerget, og gear lavere og lavere ned, efterhånden som du kommer opad, så du holder et jævnt tråd. Når du rammer et sving, så kom bredt ind i svinget og skarpt ud. Du skal ikke tage den korte vej, da det er mere stejlt, og du mister overblik-ket over modkørende. Når du begynder at blive træt, så spænd op i din core, så du ikke lægger al belastningen i

dine arme og skuldre. Så sidder du også mere roligt på cyklen. Og så husk penge til lidt cola og chokolade på toppen – det trænger du til.

Hvordan kommer jeg bedst ned igen?Nogle elsker farten og spændingen, andre andre går mere forsigtigt til værks. Vigtigst af alt er, at du ikke er dumdristig og kører over evne. Kend dine egne begrænsninger, og tag hensyn til dine omgivelser og dem, du holder af. Lad være med at smide hjernen på toppen; du skal vide, hvad du laver. Det er let at køre stærkt nedad, men der er en hårfin balance mellem kontrol og mangel på samme. Hav respekt for, at der kan komme biler, motorcykler, turistbusser osv. Spørg også gerne din guide, inden I kører ned, om der er


noget, I skal være opmærksomme på. Det kan være trafik, dårlige vejforhold, tunneller, fældede træer, vejarbejde og lignende. Udstyret er sindssygt vigtigt. Sørg for, at dine bremser og klodser er i orden. Alt skal spændes efter, hvis du lige har samlet din cykel – få hjælp til det. Når du kører ned, så kig hele tiden fremad, og vær gerne et par sving fremme, så du ved, hvis der for eksempel kommer en stor turistbus. Vær til stede på din cykel, orienter dig, og vær klar til at reagere. Hver gang der kommer et sving, bremser du ned, slipper bremsen inden svinget, og så styrer du gennem svinget. Du skal ikke køre ind i svinget og så bremse, for så kan cyklen være svær at kontrollere. Kør ned med et gear, hvor benene ikke pisker

rundt, og sørg for, at alle bevægelser foregår ro-ligt og kontrolleret, ingen panik når du bremser, svinger mv.

Har du et sidste råd?Lav altid en plan i gruppen, inden I kører. I skal have klare aftaler for, hvad I gør, hvis en af jer punkterer eller lignende. I skal aftale, hvor I mødes, og hvorvidt I venter på hinanden, da I lynhurtigt kan blive væk fra hinanden. Hvis I kører i grupper, så afstem, hvilke regler der gælder, hvordan der gives signaler, hvilken rute I følger, eventuelle intervaller mv. Det skal være sjovt, men sikkert, og alle skal have en god oplevelse.

Allan Steen Olesen er cykelguide på Next Level Camp på Mallorca.


SMERTER i understellet

merter forneden, under og efter en tur i sadlen, er et velkendt fænomen for de fleste triatleter. TRIATLON magasinet har kigget nærmere på,

hvordan du løser problemet.

Et sovende understel præget af smertefulde sid-desår og manglende følefornemmelser under og efter en tur i sadlen. Kender du det? Hvis ja, er du ikke alene. Det er nemlig et af de klassiske symptomer som triatlet. Faktisk er fænomenet så velkendt og nærmest indbygget i professionel cykelsport, at det resulterer i, at mange triatleter – nye som erfarne – anerkender og accepterer smerten, som en naturlig del af tiden i sadlen. Men det skal du ikke, for du kan gøre noget ved det. Ifølge Thomas Bundgaard, som er ejer af firmaet Velofit og konsulent for Specialized Performance Racing Team og Team TreforBlueWater samt fy-sioterapeut med specialisering inden for skader og positionsoptimering i relation til cykling, oplever cirka 50 % af cykelryttere gener i mel-lemkødet i større eller mindre grad.

KONSEKVENSER FOR POTENSEN Hans erfaring er, at der ikke skal meget mere end ti minutters sovende fornemmelse eller følelsesløshed til, før det kan få konsekvenser for ydeevnen på cyklen eller potensen.- Hvis der har været lukket for blodtilførslen i bare ti minutter, vil nerver og blodkar kunne tage skade. Ignorerer du den sovende fornemmelse, og tror du fejlagtigt, at det skal gøre ondt at sidde på sadlen, risikerer du helt at ødelægge vævet og kan få permanente skader. Det betyder blandt andet, at du forbliver permanent følelsesløs eller mister potensen. De fleste triatleter finder enten emnet tabubelagt eller vælger efter afprøvning af adskillige sadelmodeller at affinde sig med smerten, og blandt de professionelle bliver ube-haget betegnet som ”pylleri”. Sadelkomfort er altså yderst vigtigt, hvad angår potensen, men den rigtige sadel og position har også afgørende betydning for ydeevnen på cyklen, siger Thomas Bundgaard.

TEKST SARAH THORSEN

GUIDE

FIND DEN RIGTIGE SADEL • Størrelseafsadelvurderespåbaggrundafdenenkeltetriatletsafstandmel- lemdetosiddeknuder.Dettegøresvedhjælpafetsåkaldt'Ass-O-Meter', hvorrytterenfårmåltafstandenmellemsinesiddeknuder.Alternativtkandu placerebagdelenpåetstykkebølgepap,trykkegodtnedogdermedmåleaf- standenmellemdetoafmærkedepunkterogfåsvarpå,hvorbredsadlen skalvære.(Breddenmålespådetbredestepunktmellemdinesiddeknuder). • Ensadel,somersmal,rundformetogblød,kanifølgeThomasBundgaard væresærligproblematisk.Detbegrænsedearealskaberkonsekvenserfor siddepositionen,idetbækkenetrullesbagoverogtrækkesindunderén. Detmedførerenrundryggetsiddepositionsamtlændesmerterogsiddesår, hvilketkangivesmerteriknæ,lårogskulderogdervedskabeensekundær skadesproblematik. • Deflestebikefitteredroppernæsenpåsadlen1-2grader,fordidetpasser godttildenmereaggressiveaerodynamiskeposition,sommangetriatleter gernevilhave.Dogmådualdrighaveenfornemmelseafatglidefremog nedpåsadlen.

SYMPTOMER PÅ FORKERT SADEL KAN VÆRE: - Siddesårsammestedhvergang. - Sovendefornemmelseiskridtet. - Ømhedogsmerterimellemkødet. - Bylderimellemkødet. - Lænderygsmerterisammeside. - TræthedpåydersidenafhoftensvarendetilM.GluteusMedius. - Generellersmerterideteneknæ. - Sovendefornemmelseidenenefod. - Sovendefornemmelseidenenehånd.

På redaktionen har vi sat os for at undersøge de nyeste og mest populære sadeltyper.



Bontrager Hilo RXL

Specifikationer: Biodynamisk sadel, som tillader aerodynamisk position og øget hofterotation, titanium-skinner, mindre kontakt på udsat blødt væv, CRZ+kanal i fuld længde. Næsen på sadlen kan indstilles individuelt i bredden og modvirker derved slitage og tryk mellem lårene.

Størrelse/vægt: 276 gram.

Vejl. pris: 1.249 kroner.www.bontrager.com

Specialized Sitero Expert Gel

Specifikationer: Behagelig tri-atlonsadel med titanium-ramme og carbon-understel. Designet til en aggressiv kørestilling. Mere gel end Sitero Pro. Designet af BG fit-eksperter, læger og Specialized-eksperter. Bred gennemskæring og næse, hvilket giver optimal støtte til de længerevarende cykel-ture. Designet til meget aggressiv kørsel.

Størrelse/vægt: 270 gram.

Vejl. pris: 1.099 kroner. www.specialized.com


Best il nu t il DK´s billigste priser, på FullCarbon.dk.

Spørgsmål? Skriv til [email protected]

FULLCARBON HJUL = PLUS PÅ LIREKONTOEN & MERE FART!

http://www.fullcarbon.dk


Selle San Marco Era Dynamic Triatlon

Specifikationer: Specielt desig-net til triatlon og timetrial, let og stærk ramme, skum, som mod-virker nedsynkning og reducerer vægt, åndbart sadelcover. Formet med henblik på fremoverbøjet position og maksimal pedal-gene-rering.

Størrelse/vægt: 277 mm lang - 145 mm bred. 290 gram.

Vejl. pris: 431,11 kroner.www.wiggle.com

SQlab-613 tri

Specifikationer: Oval carbon-ramme, polstret med maratons-kum. Filosofien bag denne triat-lonsadel er ønsket om at placere triatleten på siddeknoglerne. Car-bon-stellet gør sadlen lettere.

Størrelse/vægt: 278 mm lang, 175 gram.

Vejl. pris: 1.250 kroner. www.Sq-lab.com


http://www.bontrager.com/aeolus?lang=da&region=denmark&utm_source=triatlon_magasinet&utm_medium=annonce&utm_content=aeolus&utm_campaign=aeolus


KILDER WIGGLE.COM // BONTRAGER.COM // SPECIALIZED.COM // SQ-LAB.COM

Fizik Tritone 5,5

Specifikationer: Forkortet sadel med specieldesignet skum og indrykning, k:ium ramme – ekstra lang, solidt stift design, silikon-estrips for bedre sadelgreb. Ud-viklet med henblik på øget hofter-otation og bedre performance i aerodynamisk position.

Størrelse/vægt: 240 mm lang - 135 mm bred. 220 gram.

Vejl. pris: 1.058,95 kroner.www.wiggle.com


http://www.lykke-sport.dk


optimalt dæktryk i terrænet ikke er lig med maksimalt dæktryk. Her skal man gå efter et lavere dæktryk. Men jo lavere dæktryk, desto større risiko for punktering på grund af såkaldt snake bite, som er punktering som følge af, at slangen ved stød klemmes mellem fælg og underlag. Rullemodstanden bliver samtidig lavere, da der ikke er friktion mel-lem slange og dæk. For at kunne montere et slangeløst dæk skal fælgen dog være forberedt til det.

Autoventil

Dansk ventil (også kaldet DV-ventil)

Racerventil(også kaldet RV-ventil eller fransk ventil)

En lukket ring har slangen integreret i dæk-ket / ringen, og den lukkede dækring limes fast på fælgen med fælglim eller tape. En god vejkontakt og forbedrede svingegenskaber er nogle af fordelene ved en lukket ring. Prisen samt det åbenlyst upraktiske dækskifte er de største ulemper.

PUnKtERInGHvis du oplever punktering og kører med åbne ringe, altså dæk og slange, kan det let klares ved at skifte eller lappe slangen. I beg-ge tilfælde skal du starte med at fjerne den punkterede slange. Pres ventilen / slangen op i dækket, kræng dækket af med et dækjern, og kør den ene side af dækket af. Slangen tages nu ud af dækket – start i modsatte side af ventilen.

Dernæst skal du fjerne årsagen til punkterin-gen. Dette gøres ved at pumpe den punkte-rede slange op og finde hullet. Hvis hullet er stort, kan det tydeligt ses eller høres. Hvis hullet er mindre, kan det være nødvendigt at putte slangen i en spand med vand for at se, hvor luften trænger ud. Når hullet / hullerne er lokaliseret, kan du vurdere i forhold til ventilen på slangen og ventilhul-let på fælgen, hvor dækket må formodes at være gennemboret. Lad en finger glide på indersiden af dækket, så du kan føle dig frem til og lokalisere genstanden, der er årsagen til punkteringen. Genstanden, der for eksempel kan være en lille flintesten, et stykke metal eller lignende, fjernes, inden den nye eller lappede slange sættes i.

Hvis du ønsker at lappe slangen, kan du fortsætte som følger. Hullet er allerede loka-liseret, da du skulle fjerne årsagen til punk-teringen, og nu skal dækfladen omkring

42 43

vordan passer du bedst på din cykel? Hvad gør du, når du punkterer? Hvordan skifter du din kasette, eller ordner du dine bremser. Der er meget at have styr på, når du investerer i en cykel til din sport. Og selvfølgelig kan cykelmekanikeren hjælpe, men du kan spare både tid og penge, hvis du sætter dig ind i at gøre det selv.

Per Henrik Brask har netop udgivet bogen ’Cykel Reparation – hvordan jeg reparerer og vedlige-holder min cykel’ som du kan købe her. Her i TRIATLON magasinet bringer vi et par af guiderne fra bogen, der stærkt kan anbefales til dig, der gerne vil mere med din cykel end blot at køre på den.

GUIDE

PUNKTERING Hvis du oplever punktering og kører med åbne ringe, altså dæk og slange, kan det let klares ved at skifte eller lappe slangen. I begge tilfælde skal du starte med at fjerne den punkterede slange. Pres ventilen / slangen op i dækket, kræng dækket af med et dækjern, og kør den ene side af dækket af. Slangen tages nu ud af dækket – start i mod-satte side af ventilen.

Dernæst skal du fjerne årsagen

SÅDAN ORDNER DU SELV DIN CYKEL

https://www.saxo.com/dk/cykelreparation_per-henrik-brask_indbundet_9788717044654


til punkteringen. Dette gøres ved at pumpe den punkterede slange op og finde hullet. Hvis hullet er stort, kan det tydeligt ses eller høres. Hvis hullet er mindre, kan det være nødven-digt at putte slangen i en spand med vand for at se, hvor luften trænger ud. Når hullet / hullerne er lokaliseret, kan du vurdere i forhold til ventilen på slangen og ventilhullet på fæl-gen, hvor dækket må formodes at være gennemboret. Lad en finger glide på indersiden af dækket, så du kan føle dig frem til og lokalisere genstanden, der er årsagen til punkteringen. Genstanden, der for eksempel kan være en lille flintesten, et stykke metal eller lignende, fjernes, inden den nye eller lappede slange sættes i.

Hvis du ønsker at lappe slangen, kan du fortsætte som følger. Hullet er allerede lokaliseret, da du skulle fjerne årsagen til punkteringen, og nu skal dækfladen omkring hullet rengøres med rensebenzin for


at opnå maksimal klæbeevne. Alternativt kan man slibe med sandpapir omkring hullet, hvilket også giver slangen større klæbeevne.

Lad være med at lukke den res-terende luft ud eller at forsøge at pumpe mere luft i, før du går videre med lapningen. Bare behold den luft, der er tilbage i slangen.

Hvis der bruges en selvklæb-ende lap, skal den blot placeres med hullet i centrum. Hvis den ikke er selvklæbende, påføres naturligvis lim omkring hullet først. Limen skal være let optør-ret, før lappen påsættes. Glat lappen ud, så den sidder helt tæt og er fæstnet til slangen. Selvklæbende lapper er tynde, og det kan kræve lidt finger-færdighed, første gang de skal sættes på.

Isætning af den nye eller lap-pede slange: Sæt ventilen i fælgen, og pump så en lille smule luft i. På den


måde undgår du, at slangen snor sig, og samtidig kan det kontrolleres, om en eventuel lap holder tæt. Påsæt dækket med fingrene. Forsøg at undgå at bruge dækjern, som kan nive slangen ved påsætningen. For-søg i stedet at hive dækket på plads ved at presse dækket ind midt på fælgen.

Start ved ventilen, og bevæg dig op langs fælgen, så du slutter på den modsatte side i forhold til ventilen. Den sidste del af dækket ryger på plads med et svup. Tryk ventilen ind der, hvor ventilen sidder monteret på slangen, så den ikke bevirker, at noget af dæk-ket sidder i klemme mellem dæk og fælg.

Pump nu dækket op til det øn-skede dæktryk. Cykler til brug på veje og cykelstier, altså al-mindelige cykler og racercykler, pumpes til maksimalt dæktryk. Terræncykler pumpes i forhold til rytterens vægt og ønsket rul-lemodstand.


ET LILLE FIFSæt fra tid til anden en finger på dækket, og lad det rotere for at tjekke, om der sidder småsten i dækket. Er det nub-rede dæk, må undersøgelsen for småsten og andre mulige punkteringsårsager foretages visuelt. Sidder der småsten, tag-es de forsigtigt ud med en spids genstand som en skruetrækker, der kan bruges til forsigtigt at lirke stenen ud – luk luften ud af dækket inden. Det kan spare dig for mange ærgrelser (og punkteringer). Pump jævnligt dækket. Dæktrykket varieres og afpasses efter rytterens vægt. Et højt dæktryk minimerer risikoen for punkteringer, sam-tidig med at rullemodstanden ved kørsel på asfalt, vejgrebet

og svingegenskaberne opti-meres ved korrekt oppumpet dæk. Brug en hjemmepumpe med manometer.

Kører du med latexslange, er det også vigtigt at få småsten ud af dækket. Latexslangen er yderst elastisk, og materialet kan give sig meget, inden pen-etration af dækket vil forårsage punktering.

MONTERING AF DÆK PÅ NY FÆLGStart med at sætte fælgbånd på.

Ventilhullet i fælgbåndet skal naturligvis være ud for ventil-hullet i fælgen, og fælgbåndet skal selvfølgelig sidde centreret. Vælg omhyggeligt et fælgbånd, der passer til det ønskede dæk-tryk. Påsætning af dækket sker som beskrevet ved punktering, og husk at kontrollere, om der eventuelt er en kørselsretning, der skal følges.

Uanset om dækket er med kanttråd eller ej, er førstegangs-monteringen ofte stram, fordi dækket endnu ikke har givet sig. Nye dæk og dæk på højprofilfælge kan altså være yderst vanskelige at sætte på uden at bruge dækjern. Brug eventuelt i stedet en dæktang.

Placer baghjulet, så kæden rammer det mindste tandhjul. Løft langsomt hjulet op. Hjælp det eventuelt på plads på bag-skifteren. Kør hjulet tilbage i dropout-position. Spænd brem-sen på ny, så afstanden mellem klodser og fælg er minimal.Hvordan en eventuel quick


http://www.maxbike.dk


release skal vendes i forhold til stel og gaffelender, er en smagssag. Men medmindre af-monteringen skal kunne måles i millisekunder, bør den sidde så beskyttet som muligt.

Måske kan det undre, at dæk-ket kan sidde meget fast. Det skyldes både rullemodstand og ”komfort”, men også, at dækket ved en stor punktering i et skarpt sving og ved høj hastighed ikke vil krænges af fælgen, og at der derfor kan køres videre i kort tid med dæk og slange uden luft.

A N ATO M Y O F A P I G

pedros.com

PIG JUICE RECEPTACLE

Add favorite PEDRO’S

degreaser here.

PIG GUTS

Pro-grade brushes and

super absorbant sponge

eat chain grime for breakfast,

and is always hungry for more.

PIG EYES

Fast and simple quick-lock closure.

PIG BELLY

Lean and mean.

Requires only 1oz

of degreaser!

STAINLESS STEEL PIG TAIL

Drag-free & hands-free operation.

PIG BY-PRODUCT

A spotless chain ready for

your favorite PEDRO’S chain lube

http://www.faktori.dk



A N ATO M Y O F A P I G

pedros.com

PIG JUICE RECEPTACLE

Add favorite PEDRO’S

degreaser here.

PIG GUTS

Pro-grade brushes and

super absorbant sponge

eat chain grime for breakfast,

and is always hungry for more.

PIG EYES

Fast and simple quick-lock closure.

PIG BELLY

Lean and mean.

Requires only 1oz

of degreaser!

STAINLESS STEEL PIG TAIL

Drag-free & hands-free operation.

PIG BY-PRODUCT

A spotless chain ready for

your favorite PEDRO’S chain lube

pedros.com faktori .dk




KRANKDe fleste cykler bruger alumini-umskrank. Aluminium holder bedre uden at ruste og vejer mindre end stålforgængerne: fauberkranken og kilebolt-kranken. Carbon-materialet har foreløbig været forbeholdt de allerdyreste og letteste krank-sæt til race.

Cyklers krankbokse er forskel-lige alt efter cykeltypen. Ved skift skal krankens mål og type kendes præcis, så den rigtige kranboks købes. Det er kug-lerne og skålene, der slides og nødvendiggør et skift.

I en lukket krank er lejerne for-seglede, og det er ikke muligt at komme ind til kuglerne eller akslen. Lukket skal altså forstås bogstaveligt. Hvis der opstår slør, eller der opstår behov for smøring efter lang eller hård brug, udskiftes krankboksen derfor. Det skal dog bemærkes, at en krankboks koster mindre end et ordentligt dæk.

MONTERING AF KRANKBOKSHovedparten af alle cykler leveres i dag med en lukket krankboks. Krankboksen består af to dele: Selve krankboksen, hvor gevindet sidder i, og en gevindskål. Krankboksen skal altid sidde i højre side.

I modsætning til alle andre be-vægelige cykeldele er logikken med krankbokse lige omvendt: Der strammes modsat kørsels-retningen! Med andre ord vil en eventuelt ikke tilstrækkeligt hårdt spændt krankboks teore-tisk set kunne blive kørt løsere. Men alternativet – hvis den blev strammere og strammere – ville være, at kuglerne ville blive kvast, og pedaleringen umuliggjort.

Til bespænding af krankboksen bruges specialværktøj. Teoretisk set kan en stor papegøjetang bruges, men den vil med stor sandsynlighed mase ydersiden af gevindet. Og i venstre side er

specialværktøjet (en krankboks-aftrækker) absolut nødvendigt. At gribe fat her med papegøje-tang, rørtang eller lignende vil ikke være muligt uden at ødelægge gevindet. Husk inden monteringen af krankboksen at komme fedt på gevindet.

En stor fordel ved lukkede krankbokssystemer er, at lejerne ikke kan ødelægges ved tilspænding. Ved overspænding kan gevindet ødelægges, men der skal meget til. Så spænd blot til.

Når pedalarmen / garnituren skal monteres, skal du starte med at putte fedt på akslen. Af indlysende årsager skal pedal-armene være modsat hinanden, så de danner en vinkel på 180°.


Et StIFt KÆdELEdStive kædeled medfører støj og irriterende tråd, hvor din kæde springer eller kammer over ved hver tredje eller fjerde rotation. Hvis du har flere stive links, vil du opleve, at kæden springer endnu oftere. For at finde det stive og ubøjelige led skifter du ned til dit mindste tandhjul på kassetten, og derefter kører du kæden baglæns, hvis der er friløbsnav. Hvis du har fodbremse, skal cyklen hænge frit, så du kan træde kæden stille rundt. Kig på kæde og tandhjul. Når det stive kædeled passerer, vil det ses tydeligt her. Du kan selvfølgelig også med hænderne gennemgå alle kædeled for på den måde at finde det eller de stive led.

Når du har fundet det stive led, skal der manuelt arbejde til. Det er muligt, der også skal lidt olie til for at hjælpe i processen, som i al sin enkelhed går ud på at bevæge leddet op og ned (ikke fra side til side) i forhold til træderetningen. På denne måde løsnes leddet, og olien bevæges ind i det.

Hvis denne metode ikke virker, og kædeleddet stadig er stift, er du nødt til at bruge værktøj som en kædetang til at løsne det. Men måske det så er både nemmere og billigere at skifte

kæden.KRAnKDe fleste cykler bruger aluminiumskrank. Aluminium holder bedre uden at ruste og vejer mindre end stålforgængerne; fauber-kranken og kileboltkranken. Carbon-ma-terialet har foreløbig været forbeholdt de allerdyreste og letteste kranksæt til race.

Cyklers krankbokse er forskellige alt efter cykeltypen. Ved skift skal krankens mål og type kendes præcis, så den rigtige kran-boks købes. Det er kuglerne og skålene, der slides og nødvendiggør et skift.

I en lukket krank er lejerne forseglede, og det er ikke muligt at komme ind til kug-lerne eller akslen. Lukket skal altså forstås bogstaveligt. Hvis der opstår slør, eller behovet for smøring efter lang eller hård brug opstår, udskiftes krankboksen derfor. Det skal dog bemærkes, at en krankboks koster mindre end et ordentligt dæk.

mOntERInG AF KRAnKBOKSHovedparten af alle cykler leveres i dag med en lukket krankboks. Krankbok-sen består af to dele: Selve krankboksen, hvor gevindet sidder i, og en gevindskål. Krankboksen skal altid sidde i højre side.

I modsætning til alle andre bevægelige cykeldele er logikken med krankbokse lige omvendt: Der strammes modsat kørsels-

retningen! Med andre ord vil en eventuelt ikke tilstrækkeligt hårdt spændt krankboks teoretisk set kunne blive kørt løsere. Men alternativet – hvis den blev strammere og strammere – ville være, at kuglerne ville blive kvast, og pedaleringen umuliggjort.

Til bespænding af krankboksen bruges specialværktøj. Teoretisk set kan en stor papegøjetang bruges, men den vil med stor sandsynlighed mase ydersiden af gevindet. Og i venstre side er specialværktøjet (en krankboksaftrækker) absolut nødvendigt. At gribe fat her med papegøjetang, rørtang eller lignende vil ikke være muligt uden at ødelægge gevindet. Husk inden monte-ringen af krankboksen at komme fedt på gevindet.

En stor fordel ved lukkede krankboks-systemer er, at lejerne ikke kan ødelægges ved tilspænding. Ved overspænding kan gevindet ødelægges, men der skal meget til. Så spænd blot til.

Når pedalarmen / garnituren skal mon-teres, skal du starte med at putte fedt på akslen. Af indlysende årsager skal pedalar-mene selvfølgelig være modsat hinanden, så de danner en vinkel på 180°.

146 147




Ved afmontering foregår det i omvendt rækkefølge i forhold til ved monteringen: Start altid med at løsne i venstre side.

Når pedalarmen/garnituren (pedalarm og klinger i ét stykke) skal aftrækkes, bruges også et specialværktøj. Efter at krankakselbolten er skruet ud – og inden krankaftrækkeren skrues fast i garnituren – sættes en skrue i. Skruen er løs og skal


blot sikre, at presset fra aftræk-keren ikke går på garnituren, men som tilsigtet går på akslen, således at garnituren ved hver spænding med fastnøglen af-trækkes ud over akslen.

KRANKBOKS-STANDARDER OG -BETEGNELSERDer findes adaptere, der kan få én standard og stør-relse af krank til at passe i en

krankboks lavet til en anden standard. Men det bedste er ubetinget, at kranken passer til den boks, cyklen nu engang er født med.

Den indvendige diameter på krankboksen refererer til dia-meteren på cyklens krankboks. Krankboksens indvendige dia-meter skal være lig med kugle-lejets udvendige diameter.

Kuglelejets indvendige diameter refererer til kuglelejets diam-eter, der hvor krankens stikaksel har berøring med lejet. Med andre ord skal lejets indvendige diameter være lig med den ud-vendige diameter på krankens stikaksel.

Krankboksens bredde måles fra yderside til yderside.


KOM I DIT LIVS CYKELFORM- træn med watt

GUIDE

Vil du gerne optimere din indsats på cyklen, kan det være en god idé at træne med watt. TRIATLON magasinet har bedt eksperterne

Thomas Bonne og Rune Larsen fra AimHigh om at forklare, hvordan du bruger watt-måling i din cykeltræning.

TEKST RUNE LARSEN OG THOMAS BONNE / AIMHIGH.DK


e første watt-målere, der gjorde det muligt at måle arbejdseffekten hos cykelryttere, blev udviklet i starten til midt 1980’erne. Schoberer Rad

Messer (SRM) gjorde teknologien tilgængelig for almindelige mennesker med indgivelsen af sit patent på SRM-kranksættet i 1986. Grundet den høje pris for et SRM-kranksæt skulle der dog gå mange år før wattmålere fandt vej til såvel elite som mere almindelige cykel-ryttere og motionister. Med blandt andet Po-lars pulsmålere, der var langt billigere og mere tilgængelige end et watt-kranksæt, blev dette de fleste cykelrytteres foretrukne træningsred-skab i 1980’erne og op igennem 90’erne. SRM-kranksættet blev dog langsomt udbredt blandt de professionelle ryttere igennem 90’erne, men var langt fra hvermandseje. Det første rigtige alterna-tiv til det dyre SRM-kranksæt var Powertap, der adskilte sig ved at måle effekten i bagnavet. I de senere år har adskillige wattmålere fundet deres vej til markedet og flere med et prisskilt, der gør det muligt for et bredt publikum at udføre, ind-samle og analysere deres træning, som var de professionelle cykelryttere eller triatleter. Men ganske som da pulsuret blev hvermandseje, er det ikke nok at købe udstyret – det kræver nog-et grundlæggende viden, for at kunne bruge sin wattmåler bedst muligt.

FORDELE VED WATTMÅLINGDer er mange fordele ved at bruge en wattmåler fremfor en pulsmåler i sin træning, da wattmåleren giver fuldstændige objektive og øjeblikkelige

målinger af det arbejde, du laver på cykling. Det eksemplificeres bedst ved at kigge på et interval udført efter henholdsvis puls og watt. Lad os tage udgangspunkt i en rytter med en AT (anaerobe tærskel eller syregrænsen, red )på puls 175 svarende til 300 watt. I intervallet, som køres efter puls, vil vores ryt-ter starte med en puls langt under de 175. For hurtigst muligt at nå op på den ønskede puls-værdi, vil effekten langt overstige de 300 watt, der var udgangspunktet, og dermed bliver be-lastningen langt hårdere end det planlagte AT-niveau. Den ekstra hårde belastning i starten af inter-vallet betyder, at vores rytter er nødt til at sænke arbejdsbelastningen for ikke, at pulsen skal over-stige de 175 alt for meget. Altså vil vores rytter det meste af intervallet ligge enten over eller under AT-værdien og dermed påvirke sin fysiske form ganske anderledes end planlagt. Ved at anvende en wattmåler kan du fra første pedaltråd ramme sin planlagte intensitetszone langt mere præcis og dermed udføre din træning efter planen og opnå den ønskede effekt. Med en wattmåler vil du opdage, at pulsen er påvirkelig og langt mere variabel fra dag til dag. Faktorer som temperatur, stress, varme, dehydrering, sygdom med mere påvirker alle pulsen. Desuden kan puls-en ikke fortælle noget om hvorvidt du forbedrer dig – den fortæller blot, hvor hurtigt hjertet slår. Wattmåleren kan derimod med stor nøjagtighed kvanti –og kvalificere alle de arbejdsperioder, som pulsmåleren ikke fanger som eksempelvis korte højintensive spurter over få sekunder.


Figur 2. viser interval udført med udgangspunkt i pulsen. Pulsen (den røde linie) rammer hurtigt det rigtige niveau, hvorimod effekten (den grønne linie) først ligger over og lidt før halvvejs, under ønsket niveau.

Figur 3. Viser interval udført med udgangspunkt i effekten. Effekten (den grønne linie) rammer hurtigt ønsket niveau og holdes der gennem hele intervallet. Pulsen (den røde linie) rammer lidt senere ønsket niveau.


KEND DIN FTPFor at kunne bruge din watt-måler optimalt, er det vigtigt at kende din Funktionelle Arbejds Tærskel (Functional Treshold Power = FTP) og dine øvrige grænseværdier. Disse grænseværdier kan du få fastlagt ved en test ud fra dine watt-data, når du har akkumuleret tilstrækkeligt med disse. Er du lige begyndt at anvende en watt-måler, anbefaler vi at få foretaget en fysisk test. Det er vigtigt at få fastlagt dit FTP-niveau (svarende til AT-niveau, som betyder anaerobe tærskel eller syregræns-en). Resten af arbejdsgrænserne defineres ud fra denne kritiske tærskel og ikke som procent af din maksimale arbejdsværdi, som mange pulsmålere og fitnesscentre har for vane. FTP påvirkes af hvilken type træning, du udfører, og er derfor ikke fast defineret ved at udgøre en særlig procent-del af max-puls. Derfor er det forkert at beregne

arbejdszoner som procent af max-puls og vil sandsynligvis resultere i et anderledes trænings-udbytte end tilsigtet.

SOFTWARE TIL MÅLINGNår du har fået installeret din wattmåler og be-gynder at indsamle data på dine træningsture og til konkurrencer, skal de værdifulde data downloades og analyseres. Med flere wattmålere medfølger software til at analysere træningsdata. Nogle af de mest brugte analyseprogrammer har dog specialiseret sig i softwaren alene og laver ikke wattmålere. TrainingPeaks, der må beteg-nes som værende en af de førende udbydere på markedet, tilbyder en online løsning eller mulighed for at købe deres software, WKO+, til download. Nyeste udgave af softwaren (ver. 4.0) har været varslet et stykke tid og denne gang

Figur 4. Dashboard i TrainingPeaks. Du kan frit vælge hvilke informationer du ønsker at forholde dig til.


'Wattbaseret træning er et stærkt redskab for den nysgerrige cykel-rytter eller triatlet, der er interesseret i, at lære mere om sig selv.'



lover TrainingPeaks, at det også bliver kompati-belt for Mac brugere. Disse har tidligere været henvist til Golden Cheetah der i sin opbygning minder meget om WKO+. Derudover er Golden Cheetah freeware og kan downloades på http://goldencheetah.org/ til Mac, Linux og Windows. Både SRM og Powertap har dog også deres eget software der indeholder mange af de gængse funktioner som de mere specialiserede software producenter.

FÅ STYR PÅ JARGONENI takt med at wattmålere er vokset i popularitet, er der tilkommet en række fagudtryk og kon-cepter som er nyttige at forstå for at kunne tolke på dine data. Begreber som Functional Treshold Power (FTP), Normalized Power (NP), Training Stress Score (TSS), Intensitetsfaktor (IF), Training Stress Balance (TSB), Acute Training Load (ATL) og Chronic Training Load (CTL) er alle en del af ’watt-jargonen’. En dybdegående

forklaring på alle parameter ligger ud over ram-merne for denne artikel, men et kort eksempel på nyttigheden af disse parametre, der er opstået i kølvandet på wattmålernes indtog, er Train-ing Stress Score (TSS) og Intensitetsfaktor (IF). Baseret på dine grænseværdier tildeles hver en-kelt træningspas en overordnet belastning – også kaldet Training Stress Score (TSS). TSS point er baseret på en times kørsel på FTP, hvilket resul-terer i 100 TSS point og en intensitetsfaktor på 1.0. Ud fra TSS point for hver enkelt trænings-pas generes en TSB, ATL og CTL og over tid kan disse forudsige, hvor langt væk en kommende formtop er. Derudover kan du udlede en Inten-sitetsfaktor (IF). Dette kan være et brugbart værk-tøj til ikke blot at afdække om nogle træningspas har været hårdere eller lettere end din subjektive opfattelse, men også til at fastslå, hvornår det er på tide at få lavet en ny test, fordi dine grænse-værdier har rykket sig. Derudover kan watt base-ret træning afsløre dine styrker og svagheder som

Figur 5. Analyse af træningsfil i TrainingPeaks.


cykelrytter eller triatlet. Det vil kunne fortælle dig, om du er en sprinter eller måske en ironman-spe-cialist. I de fleste software-pakker kan du designe dine grafer, der kan fortælle dig udviklingen i effekt over nøje definerede tidintervaller. Du kan derfor nemt følge dine præstationer henover 20 min, 60 min, 180 min eller hvor lang tid, du nu ønsker det. Ved at sammenligne forskellige tids-perioder kan dine wattdata afsløre, om du skal intensivere træning omkring bestemte arbejdsperi-oder i forhold til din ønskede præstation.

ANALYSER KORREKTEr du interesseret i at læse mere om baggrunden for udregningen af TSS point og watttræning i

almindelighed kan Training and racing with a powermeter af Hunter Allen og Andrew Coggan anbefales. Med en wattmåler vil du pludselig generere langt flere træningsdata end tidligere. Disse data er kun anvendelige, hvis du forstår at bruge og analysere dem korrekt. Det er derfor en god idé at bruge lidt tid på at forstå wattmåleren og analyse softwaren som træningsredskab eller få en kyndig på området til at hjælpe dig i gang. Wattbaseret træning er et stærkt redskab for den nysgerrige cykelrytter eller triatlet, der er interes-seret i, at lære mere om sig selv. Er du villig til at gøre den indsats ligger der for mange atleter på alle niveauer et klart potentiale for forbedring.

OM AIMHIGHAimHigh er en professionel trænings- og coachingvirksomhed, der bl.a. laver test, grup-peforløb samt individuel coaching af nogle af verdens bedste sportsfolk, med nybegynd-eren, med medar-bejdere i en virksomhed eller med en led-elsesgruppe. I AimHigh arbejder vi med sportsfolk i verdenseliten som Jakob Fuglsang, Annika Langvad, Simon Andreassen m.fl. - men vi har mindst lige så stort fokus på vores bredde atleter. I Aim-High har vi mange års erfaring med at arbejde med udholdenheds-atleter og vores ar-bejdsmetoder bygger på teoretisk begrundet viden samt mange års praktisk erfaring. AimHigh består af Rune Larsen, der har været træner siden ’92 blandt andet som lands-træner for MTB-landsholdet og kvinde-landsholdet på landevejen. Rune grundlagde Aim-High i 2005 og har siden været med til at udvikle sportsfolk, som virksomheders sports- og sundhedskultur. Han er tidligere elitecykelrytter og har kørt på såvel landshold som på semiprofessionelle hold i Danmark, Belgien og Italien. Thomas Bonne har været træner i AimHigh siden 2008, og han har hjulpet mange atlet-er til at udfylde deres sportslige potentiale. Thomas er tidligere cykelrytter på eliteniveau, og han har i mange år været en af Danmarks bedste mountainbike-ryttere med tre DM titler og 15 DM medaljer ialt. Thomas er stadig aktiv og kan endnu hamle op med de allerbedste.


Rune har været træner siden ’92 – bl.a. som landstræner for MTB-landsholdet og kvinde-land-sholdet på landevejen. Rune grundlagde AimHigh i 2005 og har siden været med til at udvikle sportsfolk, som virksom-heders sports- og sundhedskultur. Han er tidligere elitecykelrytter og har kørt på såvel landshold som på semiprofessionelle hold i Danmark, Belgien og Italien.

Thomas har været træner i AimHigh siden 2008 og han har hjulpet mange atleter til at udfylde deres sportslige potentiale.

Thomas er tidligere cykelrytter på eliteniveau og han har i mange år været en af Danmarks bedste mountainbike-ryttere med tre DM titler og 15 DM medaljer ialt. Thomas er stadig aktiv og kan endnu hamle op med de allerbedste.

RUNE LARSENAdm. Direktør og Coach

THOMAS BONNEDirektør og Coach


http://forerunner920.garmin.com/da-DK


WATTMÅLER PÅ CYKLENVil du i gang med at træne med watt, findes der mange hometrainers, som kan måle det. Men eftersom årstiden begynder at kalde dig ud på landevejen, kunne du over-veje at investere i en wattmåler til cyklen. Vi har kigget nærmere på Garmin Vector

Har du læst artiklen om at træne med watt? I så fald har du måske fundet ud af, hvor meget det kan flytte dig i din træning. Og selvom det ikke er en billig løsning, så er det hele bare lidt sjov-ere med en wattmåler på cyklen. Det synes vi i hvert fald. Der findes mange løsninger på markedet, og ligesom med alt andet udstyr er det en religions-sag. Rigtig mange triatleter har et Garmin multi-sportsur og/eller en computer såsom Garmin Edge 500, 510, 800, 810 eller Forerunner 910 XT eller 920 XT. Og for dem kan Garmins Vector være et virkelig sjovt stykke legetøj, der også kan flytte træningen til et andet stadie. Det gjorde de i hvert fald for os. Vector fungerer ved at måle nedbøjningen i pedalakslen, når du træder i pedalerne. Ved at sammenligne den målte nedbøjning med en fabrikskalibrering afgør de, hvor megen kraft du træder med i pedalen. Vector måler den anvendte kraft et par hundrede gange hvert sekund, og indbyggede accelerometre måler din cykelkadence. Og således får du vist, hvor

mange watt du træder. Systemet giver dig lige-ledes mulighed for at se højre og venstre bens effekt individuelt, hvilket er alletiders, da mange af os ikke er lige stærke i begge sider. Wattpedalerne gør træningen på cyklen meget sjovere. Og så er de meget nemme at installere på cyklen, og du kan let skifte mellem dine cykler, hvis du for eksempel ønsker at flytte dem fra din tricykel til din racer. Vi installerede dem uden problemer – og uden cykelmekaniker.

Pedalerne er LOOK Kéo-kompatible, og slidplad-erne er i rustfrit stål. Den trådløse pedalindsats passer til de fleste kranksæt, og så kan du opda-tere softwaren løbende, så du kan bruge pedal-erne i mange år – hvilket er rart, når det nu er lidt af en udskrivning.

Læs mere her

GUIDE

http://sites.garmin.com/da-DK/vector/


BREAKING NEWS BREAKING NEWS

Storcken flyver igen i DanmarkSiden 1995 har Storcks forretning filosofi har været at fokusere på produktion af innovative, banebrydende og tidløse produk-

ter. De har lavet utallige test vinder og vundet mange designpriser der taler for sig selv. Som en sand trendsætter, Storck udvikler highend punkter indenfor ramme, komponent, teknik og cykel gear der sætter milepæle på marked.

Aero 2The Bentley among testbikes, TriTime magasin. Superior, Roadbike magasin.

EDCO AeroSportEDCO har valgt at lave deres AeroSport serie med Reynolds fælge.Edco valgte Reynolds fælge på grund af deres dokumenterede aerodynamik, også ved kørsel i en gruppe eller med sidevind. Er tilgængelige i 46, 58, 72 og 90mm med varierende kant profiler.

EDCO AeroSport Grimsel Disc WheelFuldt carbon hjul der fås både som CLINCHER og som TUBULAR.

EDCO MULTISYSAlle EDCO Hjulsæt og Nav leveres med multisys freehub der gør at alle kasetter passer Campagnolo / Shimano / SRAM.

EDCO MONOBLOCKGør at du kan lave din 10 speed hjul om til 11 speed uden at skifte din freehub body. Kassetten er fremstillet af CrMo hærdet stål hvilket giver ekstra holdbarhed i forhold til andre kassetter. EDCO Monoblock vejer kun 163 gram!.

T.I.X.best complete bike TOUR. saturated running smoothness and a sportive seating position, Roadbike magasin.

Aernario G2 PlatiniumSuperbike of the year, Road CC magasin. Best Frame of all time, Tour magasin.

For mere information se på gear4bikes.dk eller ring / skriv til Gear4Bikes - Lars Schram T. +45 6077 7407 M. [email protected]

http://www.gear4bikes.dk


GLÆDEN VED AT SÆTTE SIG ET MÅL – OG NÅ DET!

TEKST MELLANIE VENDT FOTO MARTIN PALDAN / GRIPGRAB

RACEBERETNING


in jomfrutur på mountainbike fandt sted i efteråret 2011. Det kom sig af, at jeg en søndag i november opdagede, at en stor del af mine

søndagsløbekammerater pludselig ikke længere dukkede op til vores sædvanlige 10 kilometer søndagsløbeture. Jeg var forholdsvis ny i min triklub, så jeg var endnu ikke helt inde i de tradi-tionsbundne træningsaktiviteter hen over året. Men det viste sig, fandt jeg senere ud af, at når kalenderen skrev oktober og temperaturen faldt, så blev mountainbiken fundet frem og støvet af. Mine rutinerede klubkammerater cyklede hele vinteren igennem. I sne, frost, mudder og kulde. Det syntes jeg var sejt. Så jeg købte mig en mountainbike og begyndte at lege med den hver søndag i skoven vinteren igennem. Jeg blev helt og aldeles forelsket lige med det samme. Kombi-nationen af høj puls, balance, teknik, fart og en vis portion mod var magisk. Ja, det mindede for mig faktisk en hel del om alpint skiløb, som jeg har dyrket, siden jeg var barn. Så til at starte med blev mountainbiking for mig en alternativ træningsmetode, når sneen holdt min racercykel og mig væk fra landevejene.

ET GEVALDIGT ADRENALINKICKDe sidste tre vintersæsoner har jeg stillet op i MTB duatlon cuppen på den, i de første to år, korte distance (3 kilometer løb – 10 kilometer MTB – 5 kilometer løb). Men denne tredje sæson

skulle være anderledes. Jeg havde prøvekørt en af de lange distancer året før i forbindelse med min træning op mod IRONMAN cph. Og jeg var blevet ret lun på den. Den ubarmhjertige råhed, der er ved at skulle ligge i rød puls i to timer i kulde og regn og løbe hen over målstregen smurt ind i mudder og med skrammer hist og her, giver bare et gevaldigt adrenalinkick. Jeg kunne på resultatlisten fra år til år se, at jeg havde forbedret mig. Især på mountainbike, men også på løbedelen. Det gav mig en idé om, at jeg ikke var helt talentløs, hvad det her MTB duatlon angik. Derfor gik MTB duatlon-træningen hen og ændrede sig fra at være en ’alternativ vintertræ-ningsform’ til at blive en del af min primære træ-ning og et fastlagt mål for sæsonen.

JEG VILLE I TOP TRE På den måde blev målet defineret. Jeg ville stille op på den lange distance, og jeg ville ende i kvindernes top tre i den samlede stilling. De første fire afdelinger hen over vinteren gik rigtig godt. Jeg blev placeret på henholdsvis an-den- og tredjepladserne ved hver afdeling. Så der var lagt i kakkelovnen til en podieplacering til den samlede stilling efter den sidste og afgørende finaleafdeling. Jeg skulle bare sikre mig ikke at få en defekt eller skade og dermed udgå af løbet. Så det var med sommerfugle i maven, at jeg trillede ind mod stævnepladsen en solskins-søndag-morgen i marts.

For et år siden besluttede Mellanie Vendt sig for, at hun ville på podiet, når finale-afdelingen af 2014/15 MTB duatloncuppen skulle løbe af stablen, og den samlede vinder af cuppen skulle kåres. Læs her om vejen til podiet.


Efter jeg havde fundet mig en god plads i transition-zonen, sprang jeg på cyklen og drønede ud på ruten for lige at få en fornem-melse af terrænet og sværhedsgraden af tracket. Det plejer jeg altid at gøre inden MTB-stævnerne. Men jeg fik startet på ruten bagfra og fór hurtig vild.

DEFEKT PÅ CYKLENTilbage til stævnepladsen igen. Ny rute. Igen forkert. Åh, hvor belastende. Jeg opgav at finde den rigtige rute og kørte derfor tilbage mod tran-sition-zonen efter kun 15 minutter i pedalerne. På vej tilbage satte mit baghjul sig fast. Pludselig ville det ikke dreje rundt længere. Nej nej, ikke i dag. Jeg måtte ikke have nogen som helst defek-ter. Jeg hoppede af og kunne konstatere, at min quickrelease havde løsnet sig, og hjulet dermed havde sat sig fast i rammen og ikke kunne dreje rundt. Åh altså. Ikke lige i dag! Jeg fik dog rettet hjulet op og kunne herefter køre tilbage til tran-sition-zonen, hvor min mand, René, der i dagens anledning var skadet, stod og ventede på mig i bedste ’prof-mekker-stil’. Jeg fik ham til lige at tjekke diverse skruer, låse og gearskifte efter, in-den jeg hængte min cykel op på racket. 20 minutter før start begyndte jeg at varme op. Solen stod allerede højt på himlen kl. 9.40 og varmede så meget, at jeg i sidste øjeblik valgte at lave endnu en tøjmæssig ændring. Jeg har altid virkelig mange beklædningsvariationer med til stævner. Kan aldrig beslutte mig hjemmefra. Og i dag var ingen undtagelse. Jeg blev også en smule smittet af at se alle de korte rør, der stillede til start denne søndag.

STARTSKUDDET GÅRKlokken 10 gik startskuddet. Cirka 200 løbere med pude i buksebagen og cykelhjelm på ho-vedet løb afsted i skoven omkring Bagsværd Sø. Nogle spurtede afsted for at komme godt

fra start. Jeg lagde lidt forsigtigt ud på første løberunde. Jeg blev overhalet af en del, også kvinder, og lå cirka i den bageste tredjedel af feltet. Jeg er ikke den hurtigste løber, så jeg er godt klar over, at der ikke er nogen grund til at lægge mig ud med dem længere oppe i feltet. Ikke lige der i hvert fald. Løberuten bød efter de første par hundrede meter på en ondskabsfuld/virkelig stejl og lang bakke, som efter 2,5 kilo-meter også skulle passeres i den modsatte ret-ning. Det er lige så hårdt at løbe ned ad den, skulle jeg hilse og sige. På vej ind i transition hørte jeg Renés stemme: ‘Du er 4. kvinde!’. Sådan, slet ikke en skidt start på racet. Igennem transition hentede jeg to kvinder og ramte altså første MTB-tur som anden kvinde i feltet. Juhu, afsted – bare træd i pedalerne. Nu, hvor jeg var kommet i mit rette element, hentede jeg undervejs på ruten forreste kvinde, men jeg mistede positionen ikke mindre end 30 sekunder efter, da jeg fejlede min teknik igennem en masse rødder på glat og skrånende underlag og derfor røg ned igen som 2'er. Pokkers.

FEJL KAN KOSTEDet er fejl som disse, der kan koste dig vigtige sekunder og i sidste ende placeringen, fortalte jeg mig selv. På anden løbetur så jeg pludselig den førende kvinde 100 meter foran mig. Hun så træt ud. Jeg spottede, at hun gik op ad bakkerne. Jeg valgte samme taktik. Sparede kræfterne. Så længe, jeg gør som hende, så taber jeg vel ikke afstand til hende, vurderede jeg. Halvvejs på løbeturen indhentede jeg hende. Vi vekslede lige et par ord med hinanden, inden jeg øgede tem-poet og satte hende af. Jeg gør det bestemt ikke med et overskud, men jeg gør det i et forsøg på mentalt at vinde over hende. Det er en del af det psykologiske pres, man nogle gange prøver af over for hinanden. Det må have virket, for jeg så hende ikke siden.



Mellanie Vendt. 35 år. Mor til to. Tandlægestuderende. Mellanie stiller i år til start med sin mountainbike ved Suunto Trail Triatlon (halv jernmandsdistance) på Bornholm til juni. Du kan følge hendes træning frem mod dette og andre stævner hen over sommeren på Facebooksiden 'Irontand' – Find den her.

https://www.facebook.com/irontand?fref=ts


Tilbage i transition og hente MTB’en. Sidste MTB-tur er altid den fedeste. Jeg var træt og mudret, men samtidig var mine muskler også rigtig varme nu, målstregen var inden for række-vidde, og terrænet er, mere kendt nu, så jeg kørte denne omgang med en større portion mod og bevidsthed om teknik. Jeg smed efter endnu 10 km MTB min cykel i transition-zonen og løb ud på de afsluttende tre kilometer. Jeg nåede lige at høre René råbe: ‘To minutter ned til nr. 2!’ Åh, det var en fantastisk melding. Min krop blev fyldt med ny energi, jeg følte mig stærk og for en gangs skyld godt løbende.

GIV GAS – OG VIND DET L…Nu skulle den bare løbes hjem, tænkte jeg. Jeg vendte også lige min træners sidste ord til mig ind-en racet i hovedet: ‘Giv gas, kør klogt, og vind det

lort’. Og det var lige, hvad jeg havde tænkt mig at gøre. Jeg gav den gas det sidste stykke, jeg løb klogt uden at forcere, og jeg passerede målstreg-en som første kvinde ved dagens MTB duatlon-afdeling til hep og jubel fra mine fantastisk op-bakkende klubkammerater, mand og datter. Min placering til dagens afdeling gav mig tillige point nok til at vinde hele den samlede cup. Målet blev nået. Min ambition blev indfriet. Hold op, hvor var det en fed følelse. En træningskammerat sagde efterfølgende til mig: ‘Husk den vinderfølelse, og tag den med dig. Find den frem og brug den på dage, hvor træningen er hård, eller motivationen mangler.’ Det vil jeg gøre. Glædesøjeblikke som disse, når du når dine mål, skal du samle på. Små som store sejre. De tæller alle sammen i det store regnskab.

http://hammertrailtri.dk/


TEKST MARK VOGEL FOTO PR

Hvilken våddragt skal jeg vælge? Hvad for et mærke? Skal der være ekstra opdrift i benene? Skal lynlåsen åbne opad

eller nedad? Skal der være paneler i fronten? Hvor stor fleksibilitet skal der være i skuldrene – alle disse og mange

flere spørgsmål er der sikkert mange, der stiller sig selv nu, hvor foråret er kommet, og sæsonen for

udendørs svømning så småt står for døren.

STOR TESTSæsonens bedste våddragter

TEST


Jeg bød Thomas Dessau, 42 år og deltager ved Hawaii IRONMAN Kona 2013, op til test. Tho-mas er en rutineret triatlet med adskillige stævner i ind- og udland på bagen. Jeg selv er gammel elitesvømmer og har blandt andet to nordiske mesterskaber i Open Water på 5 og 10 km-distancerne. Vi udvalgte en række mærker til test – TYR, 2XU, MAKO, SAILFISH, HEAD, ZONE3 og HUUB.

Dragterne, vi valgte, skulle være blandt deres topdragter – det vil sige dragter, der primært har større fleksibilitet omkring skuldre og mindre op-drift. Det afspejles naturligvis i vores score.

På en skala fra 1-5, hvor 5 er højest, scorer vi så dragterne på følgende parametre:

AF/PÅ – hvorleterdragtenattageafogpå.Detkanværeenstressfaktorfordefleste.

STABILITET – hvorgodstabiliteterderhenovercore.

FLYDEEVNE – hvorgoderopdrifteniforholdtildettempo,dersvømmesi(vorestempovarheratsvømmeomkring1.20min./100m).

FLEKSIBILITET – hvormegetkrævesderafenergiomkringskuldreforatkommeudiyderstillinger.

GENEREL OPLEVELSE –hvaderhervoresover-ordnedeindtrykafdragten.

Der er to scorer for hver parameter – en fra Thomas og en fra Mark – og et gennemsnit, og slutteligt kårer vi så to testvindere.

THOMAS DESSAU MARK VOGEL


TEST

SAILFISH

2XU

HUUB

MAKO

TYR

HEAD

ZONE3

AF/PÅ

5/5

4/5

5/4

5/4

4/3

4/4

4/3

STABILITET

3/3

4/5

4/3

4/4

4/4

4/4

4/4

FLYDEEVNE

5/3

5/5

4/3

4/3

5/5

3/4

4/4

FLEKSIBILITET

5/5

4/4

3/4

4/4

4/4

5/3

3/3

GENERELT

5/4

4/5

4/4

4/4

4/4

4/3

4/4

Testresultater

SAILFISH G-RANGE Pris 5.500 kroner.

2XU V:3Pris 5.800 kroner.


TYR HURRICANE, CATEGORI 5 Pris 4.400 kroner.

HUUB ARCHIMEDES 4:4Pris 4.000 kroner.

ZONE3 VANGUISH VICTORY DPris 4.500 kroner.

MAKO XTREMEPris 4.600 kroner.


HERMED KAN VI KÅRE DE TO TESTVINDERE THOMAS DESSAUJeg kårer Sailfish G-range som min testvinder. Jeg var meget overrasket over, hvor let det var at have den på. Den sad perfekt og var meget let at bevæge sig i. At den så samtidig er syv sekunder at komme ud af er bare et stort plus. Jeg kunne virkelig godt lide at svømme i den og mærkede kun opdriften. Så bevægelighed og corestabilitet var perfekt.

MARK VOGEL Jeg kårer 2XU V:3 som min testvinder. Jeg følte mig ekstremt godt tilpas i den. Jeg er meget kræsen med bevægelighed omkring skuldre og kræver, at min core bliver holdt godt på plads. Panelerne på arme og bryst var godt designet. Og så var den kun 11 sekunder at komme ud af. Det er vigtigt for mig, at kvalitet er på plads alle steder – derfor vinder denne dragt.

NOTER OM DRAGTERNESAILFISH: Den var meget fleksibel og behagelig at have på. At den er meget tynd i stoffet bety-

der, at vi kan have vores overvejelser, om det er muligt at holde varmen i de danske forårstem-peraturer. Generelt set vinder den på mange parametre. God feature med flot taske, der følger med i pakken.

2XU: Her er dragten til dem, der ikke vil gå ned på udstyr. Den er lidt dyrere end de øvrige, men kvaliteten skinner klart igennem i materiale og bevægelighed. Flydeevnen var superb, uanset om vi svømmede langsomt eller hurtigt. En perfekt dragt til både den øvede og til begynderen. En god lille detalje, at der følger et par hvide stof-handsker med.

HUUB: En god konkurrencedragt med et par smarte features. 4 mm i både krop og ben/arme gør, at stabiliteten er på plads, men man kommer til at hænge lidt i benene. Den var lidt smal over skuldrene, hvilket måske var med til at påvirke vores bedømmelse. Generelt er det en god dragt med fokus på detaljerne.

MAKO: Her er en dragt med ’tykke ben’ – fly-


deevnen ved lav hastighed var perfekt, hvilket gør dragten velegnet til specielt begynder-seg-mentet. Den er ligeledes nem at tage på og af, og det tog blot 14 sekunder, hvilket nok vil tiltale en del atleter.

TYR: Det sikre valg. TYR Hurricane er et sikkert valg på mange områder, da den scorer højt på stort set alle områder. Dog er den lidt svær at komme ud af. Men specielt omkring core med de godt designede paneler og fleksibilitet om-kring skuldrene er to store plusser i vores bog.

ZONE3: En dragt, vi havde store forventninger til, men som falder lidt igennem på et par om-råder. Den var lidt stiv omkring core og skuldre, hvilket gør, at man kan bruge lidt ekstra energi på at fange ordentlig bevægelighed. Den flyder til gengæld rigtigt godt og har et godt materiale. Der følger en fiks taske med.

HEAD: Den nye dreng i klassen. Den er meget glat og gled godt igennem vandet. Det var nemmere at opnå en god marchhastighed med

denne dragt end med de øvrige. Den strammede dog lidt omkring skuldrene, hvilket gjorde, at den efter 2-300 meter lige skulle trækkes op. Vi bedømmer den til at være den hurtigste på de korte distancer.

OBSOverordnet set skal det for god ordens skyld nævnes, at alle dragterne var helt nye, og dermed kan det være, at nogen af dem ville vin-de lidt ved at ”blive svømmet til”. Vi var positivt overraskede over det generelt høje niveau, alle dragter havde. Vi vil gerne takke leverandørerne for deres hurtige levering og samarbejdsvilje.

LEVERANDØRER: 2XU: www.gear4sport.dkTYR: www.tyrdanmark.dkSailfish: www.acsports.dkMako: www.makosports.dkHuub: www.trinordic.comZone3: www.trishop.dkHead: www.coolsport.dk

CRAWLSKOLEN

I de tidligere udgaver har vi fokuseret meget på teknik, udførelse og interval. Her vil vi så kigge på det (måske)

vigtigste, når vi taler svømning – nemlig kvaliteten i trækfasen. Hvor mange watt kan du trække igennem

vandet uden at miste momentum?

Crawlskolen nummer 3

TEKST MARK VOGEL

FÅ STYR PÅ D I NE WATT I VANDET



FART I SVØMNING DEFINERES SÅLEDES: Frekvens (hastighed i armtag) x taglængde (trækfasen) x watt (hvor mange kilo eller liter vand du flytter pr. armtag) + kick (benspark)/resistance (modstand i vandet). En væsentlig (men ikke særlig vellidt) øvelse er SKODNING I VANDET. Det handler om at ’få fat i vandet’, således at frekvensen ikke ryger uhensigtsmæssigt i vejret i forhold til, hvor mange watt du får trukket. Hele trækfladen er jo fra fingerspids, ned over håndfladen, det strakte håndled og ned til albuen. Denne trækflade skal trækkes så optimalt gennem vandet for hvert eneste armtag som muligt. Øvelsen udføres ved, at du ligger på maven helt plan og vandret i vandet. Armene er strakt ud foran dig, benene strakt helt ud bag dig. Så begynder du med strakte arme at bevæge dig fra side til side. Denne første del af øvelsen fokuserer meget på det catch, der er så essentielt fra hånd-i-sætningen og træk ned til skulderbredden. Ved at hænderne skal bevæge sig fra side til side og ikke ned langs krop-pen, bliver du helt bevidst omkring håndfladens position og bevægelse for at skabe fremdrift. På side 44 kan du se, hvordan øvelsen udføres.

OBS • Vejrtrækning foregår fremadrettet, men pas på, at du ikke trækker hovedet for højt op og derved trækker hoften ned. • Benene skal bruges med lette crawlben for at holde opdrift. De rigtigt dygtige bruger pullboy og derved slet ikke benene.

Næste del af øvelsen er at trække armene ud til siden, strakt ved skulderleddet, men bukket i albueled. Og igen ligger man plan og vandret. Bevægelsen med hænderne er her mere i koncentriske træk fra side til side. På samme måde som første del af øvelsen – vejrtrækning fremad, og ben bruges let eller med pullboy. Sidste del af øvelsen er at samle albuerne ind til kroppen ned langs siden. Her foregår bevægelsen ved at skubbe sig frem, uden at albuerne kommer væk fra kroppen. Fat i vandet ned, og skære i vandet tilbage (for at mindske vandmodstand). På videoklip 1 kan du tydeligt se, at det er den samlede trækfase, der bliver øvet ved at dele trækket op i tre dele. Resultatet bliver, som du kan se i videoklip 2, at du ved at øge antal watt kan skyde en god fart, uden at frekvensen er synderligt høj.

Øvelserne bør øves således: 6 x 25 – 2 med armene fremme, 2 til siden, 2 med armene nede. Efterful-gt af en god, lang crawlserie (4 x 200 eksempelvis), hvor du mærker efter, at du holde frekvensen nede.

70 2/2015 TRIATLON magasinet70

VIDEOKLIP 1

VIDEOKLIP 2


http://www.makosports.dk

YOGA FOR TRIATLETER

DIT HEMMELIGE VÅBENAlle triatleter træner meget. Mere end gennemsnittet.

Men ud over at give den gas på cyklen, under løbet og i svømme-hallen, hvad er det så, der kan gøre dig endnu bedre? Yoga.

Der er flere og flere sportsfolk i Danmark, som dyrker yoga som supplement til deres sport.

Men hvad er det egentlig for fordele, det giver? Få her fire gode bud fra Sisse Jensen Dall, den eneste

certificerede yogalærer for sportsfolk i Danmark

YOGA

TEKST SISSE JENSEN DALL



MENTAL TRÆNINGI yoga arbejder du med kroppen, men også med sindet. Yoga er fysiske øvelser, men det er også vejrtrækningsøvelser og teknikker til at opøve fokus. Der er få andre ting, du kan dyrke, hvor kroppen og sindet integreres, som den gør i yoga. Du kan bruge yogaen til at lære at påvirke nerve-systemet til at blive roligt, selv under pres, og blive nærværende i det, du laver, så du kan præs-tere optimalt. Når du dyrker yoga, øver du dig i at være tilstede i nuet uden af blive revet med af tanker og følelse om fremtiden og fortiden. Der er aldrig et tidspunkt, hvor vi er en bedre version af os selv og præsterer bedre, end når vi er helt absorberet af det, der foregår lige nu.

STYRKE OG SMIDIGHEDNår du praktiserer yoga, arbejder du med smi-dighed de steder, som bliver (for) stive, når du løber som for eksempel hofter, lår og haser. Når du bliver for stiv disse steder kan det begrænse bevægelsesfriheden og resultere i problemer i blandt andet lyske/lænd/knæ. Du kan også bruge yogaen til at opbygge styrke de steder, som har brug for at være stærke, for at du kan blive en bedre løber, for eksempel ballemusklerne og i core-muskulaturen.

BALANCE Yoga kultiverer balance på forskellige måder. Vores fysiske balance bliver dårligere med al-deren, men du kan heldigvis træne den. Når du laver balanceøvelser, arbejder du blandt andet med styrke musklerne omkring leddene og sam-tidigt med fokus. En god balance er et must, når

du løber i terræn og skal undgå fald og akutte skader. Når du laver yoga er det ofte tydeligt at mærke, om du er stærkest eller stivest i venstre eller højre side, i over- eller underkroppen, eller på forsiden eller bagsiden, og så vil du kunne målrette din yogapraksis for at rette ud på disse ubalancer. Dette hjælper dig med at forebygge skader som opstår over tid. Men også balancen mellem hvile og træning er vigtigt. Der er yogaformer, som hjælper dig med at restituere maksimalt. Uden hvile og restitution bliver alt dit hårde arbejde omsonst.

KROPSKONTROLTil forskel for triatlon er yoga ikke en konkur-rence og handler ikke om tidtagning eller præsta-tion. Her har du tid til at mærke efter, lytte til kroppen og sindet og respektere dine personlige grænser. Det tager den tid, det tager. Over tid vil du kunne mærke, at din proprioceptive sans bliver bedre og bedre. Den proprioceptive sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, mus-kelkraft, kropsstillinger og kroppens placering i rummet. Når du dyrker regelmæssig yoga, er det svært at undgå at få bedre kontrol over muskler, led og lemmer.

Læs mere om Sisse Jensen Dall og hendes undervisning her: www.yoga-forsportsfolk.dk. Sisse afholder løbende workshops for løbere og triatleter. På side 74-86 viser Sisse en række kon-krete øvelser, du kan lave hjemme i stuen.


1. DUEN – ÅBNER HOFTERNE.De fleste af os døjer med stramme hofter. Det kommer fra den livsstil, vi fører, hvor vi sidder på stole, i sofaen, i bilen etc. Løb, cykling og svømning bidrager desuden til stramme og stive hofter, som der ganske vist er brug for til et godt afsæt, når vi løber, svømmer og cykler. På sigt hæmmer det dog vores be-vægelsesfrihed og kan føre til smerter i lænd og lyske og måske endda give os alvorlige hofteproblemer, når vi bliver ældre. Stort set alle sportsudøvere har for stramme hofter. Der er mange variationer af denne stilling, men lige meget hvilken eller hvilke du vælger, er det godt at klemme den ind før eller efter træning, når du vågner, når du ser fjernsyn, eller hvis du bare vil slappe af. Denne version er meget afslappende og restorativ.

SÅDAN GØR DU: Sid med siden af kroppen ind mod en væg, og sving så benene op, så de hviler op ad muren. Læg ankelleddet over det mod-satte ben og bøj i benet, som hviler mod væggen, og lad foden glide langsomt ned ad væggen, til du mærker et stræk på yder-siden af hoften af det øverste ben. Jo mere intensitet, du ønsker i strækket, jo længere ned kan føre du anklen over benet. En anden version er at sidde med bøjede knæ og lade den ene ankel hvile over det modsatte knæled. Løft brystbenet op mod loftet, og mærk, hvordan det øger strækket.

DUEN




2. HUNDEHVALPEN – SKULDER- OG BRYSTÅBNER.Specielt cyklister og svømmere har stramme brystmuskler og har godt af at få dem åbnet op og strakt ud for at modvirke en sammenkrummet ryg og skuldre, som falder forover. Dette er en god skulder- og bryståbner, som samtidig er en dejligt afslappende og restitu-erende stilling. Stillingen her er god til at åbne op i bryst og skuldre, som har en tendens til at glide frem, når vi løber og orienterer os fremad. Det er en rigtig god stilling til cyklister, som sidder foroverbøjet i lang tid ad gangen, og til svømmere, som har en tendens til stramme brystmuskler. Hos svømmere kan stramme brystmuskler føre til, at de over-kompenserer i skulderleddet og får skader i rotatercuffen.

SÅDAN GØR DU: Stå på alle fire med hofterne over knæ- og ankelled. Gå frem med hænderne, og lad brystet synke ned mod måtten. Pres hænderne godt ned i måtten, når du sidder i stil-lingen. Hvil panden i måtten eller på en blok.

HUNDEHVALPEN


3. KRIGER III – BALANCESTILLINGER OG CORE.God balance er afhængig af feedback fra den somatosensoriske sans, den vestibulære sans og synssansen og er også afhængig af muskelstyrke samt refleks- og reaktionskontrol. Kort sagt: Når du balancerer, er der altså rigtig mange ting, der arbejder i kroppen, i hjernen og i sindet. Balancen stabiliserer musklerne omkring leddene, hvilket gør dig bedre rustet, hvis du for eksempel skal løbe på et ujævnt underlag, og hjælpe dig med at forebygge akutte skader i forbindelse med fald på løbestien.

TIP!Find et punkt (gerne ensfarvet), som ikke flytter sig, hvor du kan fiksere dit blik. Det hjælper dig med at holde balancen. På samme måde kan du udfordre dig selv ved at lukke øjnene, når du står i en balance-stilling. Og husk, at det ikke gør noget, hvis du falder. Det er kun for sjov.

COREAlle har virkelig brug for corestyrke. Vi bliver bedre løbere, cyklister, svømmere, fodboldspillere og så videre, hvis vi har noget kernestyrke at støtte op med. I kriger III arbejder du med balancen, men du aktiverer også kernemuskulaturen, og du kan måske endda mærke et stræk i hasen.

SÅDAN GØR DU: Læn dig langsomt fremad, lad det ene ben løfte sig, og leg med at komme til at ligge vandret med gulvet med overkroppen. Lad så vidt muligt tæerne på det løftede ben pege ned mod underlaget. Armene kan du strække ud foran dig, have ud langs siden af kroppen eller ned langs taljen. Hvis du lader armene være ud til siden som vinger, arbejder du også en del med din kernemuskulatur. Lad nakken og halsen være lige lange, og lad hovedet være i forlængelse af rygraden.

KRIGER I I I



4. RUNNERS' LUNGE – MOD STRAMME HASER.Dejligt stræk i haserne til løbere. Som navnet antyd-er, er denne stilling god for løbere, men også alle andre med kronisk stramme haser.

SÅDAN GØR DU: Placer hænderne på hver sin side af den forreste fod eller på blokke eller bøger, hvis gulvet føles langt væk. Sug den forreste hæl tilbage mod bagenden af måtten, mens du står i stillingen. Det vil invitere hofterne til at blive mere parallelle med hinanden og øge strækket på bagsiden af låret af det strakte ben.

RUNNERS' LUNGE



5. TWIST – SMIDIGGØR RYGRADEN.Rygraden bliver stivere med alderen. En smidig og sund rygrad er et must for triatleter, som løber og udsætter rygraden for kraftfulde stød, samt for svømmere og cykelryttere, som har brug for bevægelsesfriheden til at bevæge sig optimalt i vandet og kigge sig over skulderen, når de sidder i sadlen. Denne øvelse er en god måde at få vredet rygraden på, men den er også god til restitution.

SÅDAN GØR DU: Læg dig ned på ryggen med bøjede ben, og løft så hofterne en smule mod loftet. Flyt hofterne mod venstre, og lad knæene falde ned mod højre. Mærk, hvordan du let kan trække vejret helt ned i maven i denne stilling.

VARIATION: Hvis du lægger den nederste fod oven på det øverste knæ, giv-er du også lidt kærlighed til ledbåndet, som løber på ydersiden af låret og over knæet. Hvis ledbåndet overbelastes og irriteres, kan det forårsage løberknæ, så det er fint at få strakt ud.

TWIST



6. BEN OP AD VÆGGEN – RESTITUTION.Denne stilling er konge-stillingen i min bog og generelt, når det gælder en hurtig og effektiv restitution. Rent fysiologisk er den beroligende, fordi benene kommer op og signalerer til vores centralnervesystem, at det skal stresse af. Desuden bidrager den til at udskille væskeophobninger (som for eksempel mælke-syre) i benene, og det føles fantastisk efter en lang løbetur, når benene er ømme og opsvulmede.

BEN OP AD VÆGGEN


VIND ET YOGAFORLØB FOR TRIATLETER

Overfiretræningsgangeskalviarbejdemedhenholdsvis

grundlæggendeyogateknik,yogaforsvømmere,yogaforløbereogyogaforcyklister.Forløbeterenintroduktionfortriatleteri,hvordanyogakanbrugestilatunderstøtteogoptimeredenøvrigetræningudenatkommeikarambolagemed

den.Vivilarbejdemedatløsneopfordestivestederikroppen,somsportenskaber,styrkedesvage,fålidt

svedpåpanden,brugevoresvejrtrækningogrestituere.Hverlektioner1timeog15minutterlang,såderogsåertidtilalandentræning,

somskalpassesindiprogrammet.

Bemærk, at undervisningen bliver afholdt på engelsk, hvis der er

deltagere på holdet, som ikke taler dansk.Læs mere her.

Undervisningen finder sted hos Blå Himmel på Østerbro, København

Vind plads på forløbet – tjek det ud på vores Facebook her

https://billetto.dk/yogaforloeb-for-triatleter

https://www.facebook.com/triatlonmagasinet

T5 AL

FIT

AERODYNAMICS

The low profile T5 extensions use the J2 bracket to create a aerobar system that is high performance with a wide range of adjustability.

Designed for TT, this extension provides the lowest extension profile in the Profile Design aerobar collection. This allows a rider to create a low position reducing overall drag.

Length Adjustment: 125mm-275mm

Armrest Adjustment: -180mm-70mm

Stack Adjustment: 60mm to 120mm

Extension Material: 6061-T6 AL

Clamp Material: forged 6061-T6 AL

WEIGHT: 500g

Color: Anodized Black

Clamp Diameter: 31.8mm/26.0mm

T5 AL

FIT

AERODYNAMICS

The low profile T5 extensions use the J2 bracket to create a aerobar system that is high performance with a wide range of adjustability.

Designed for TT, this extension provides the lowest extension profile in the Profile Design aerobar collection. This allows a rider to create a low position reducing overall drag.

Length Adjustment: 125mm-275mm

Armrest Adjustment: -180mm-70mm

Stack Adjustment: 60mm to 120mm

Extension Material: 6061-T6 AL

Clamp Material: forged 6061-T6 AL

WEIGHT: 500g

Color: Anodized Black

Clamp Diameter: 31.8mm/26.0mm

AERODYNAMICS

The shape is inspired from a symmetrical airfoil shape with a Kamm tail with a purpose built accessory box to complete the airfoil. The BTA design keeps the bulk of the system shrouded by the hands.

FC25 & FC35

ENGINEERING

COLOR: clear

FIT

All new BTA system specifically built to be compatible with current bracket systems. The low profile sleek bottle is topped off with the creatively engineered no splash refill port. Integrated accessory mounts puts this at the forefront of BTA design.

The width stays consistent with the previous Aerodrink/Aqualite to be compatible with narrow aerobar positions. Bike handling is improved with the complete volume of the bottle between the rider’s arms.

CAPACITY FC35: 35oz (1035mL)

CAPACITY FC25: 25oz (740mL)

MATERIAL: BPA Free plastic

WIEGHT: XXXg

PN: ACFC25DRK/ACFC35DRK

Skandinavisk distributør: JT Import Aps henviser til nærmeste forhandler på tlf. 48188487 eller www.jtimport.dk

PROFILE DESIGN 2015 NYHEDER

http://www.pulsure.dk



http://www.jtimport.dk

TRIATLON – og familielivets behov

En af de store diskussioner de senere dage er gået på, om træningsivrige familier lader deres interesse gå ud over familielivet og ikke

mindst børnene. Vi spurgte på Facebook, hvad du mener.Du kan læse artiklen fra Kristeligt Dagblad her.

FACEBOOK


http://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/traeningsivrige-foraeldre-overser-boerns-behov


http://www.loberen.dk


Erfarne triatleter står bag nyt stævne, der finder sted i Karrebæksminde. 500 deltagere har allerede købt startnummer til triatlonstævnet ’Karre-bæksminde Triatlon’. Distancen er en kvart jernmand, og det er første gang, at der afholdes et triatlonstævne i den sydsjællandske sommerby.

Stævnet er arrangeret af en flok ildsjæle med rødder i Næstved og Karrebæksminde, der selv dyrker triatlon i fritiden. I spidsen for stævnet er Nicholas Sroczynski, der er vokset op i Næstved. Han har været med til at arrangere flere triatlonstævner, herunder KMD IRONMAN Copenhagen 2013, som kronprinsen deltog i, samt Go Epic 2013.- Sidste sommer var et par venner og jeg nede og svømme ved Karrebæksminde. På vej op til parkeringspladsen ved stranden talte vi om, hvor perfekt området omkring Karre-bæksminde ville være til et triatlonstævne. Og så gik vi ellers bare i gang med at planlægge ruter, indhente tilladelser og finde sponsorer, fortæller Nicholas. Selv har han gennemført både halve og hele jernmandsstævner i Danmark og udlandet.- Interessen for triatlon og stævnet har været helt overvældende hernede, og opbakning-en fra byen, havnen, kommunen og de lokale virksomheder er helt fantastisk. Det er fedt at mærke den entusiasme, og vi er blevet ‘talk-of-the-town’. Selvom der stadig er et par måneder til, er vi mange, som allerede glæder os helt vildt. Målet er at give triatleterne, publikum og beboerne i området en fed oplevelse, fortæller Nicholas og fortsætter:- Vi skaber en fest, som alle involverede skal være en del af. Ikke kun atleterne, men også byen, publikum, frivillige og beboerne i området er inviteret med.

NYT TRIATLONSTÆVNE I KARREBÆKSMINDEFOTO JAKOB KJELDSEN

NYT STÆVNE

Du kan læse mere på karrebaeksmindetriatlon.com og følge med på Facebook samt Instagram – @karrebaeksmindetriatlon (#kbaektri).

http://www.facebook.com/karrebaeksmindetriatlon



NYHEDER

DANMARK ER DEN største IRONMAN-nation i verden

I 2014 topper Danmark listen over lande med flest deltagere i IRONMAN og IRONMAN 70.3 stævner i verden. Danmark ligger i front på listen med 800 deltagere per million indbyggere – langt foran de næste nationer, som er Luxembourg med knap 500, Norge med 346 og Schweiz med 295.- Vi har jo været de første til at mærke den store interesse for triatlon i Danmark. Men at Danmark er blevet en så stærk triatlonnation i forhold til verdens andre lande er alligevel en meget positiv nyhed. Kigger vi fremad mod 2015-sæsonen for-venter vi, at mere end 1.000 danskere per million indbyggere deltager i et IRONMAN eller IRON-MAN 70.3 stævne, siger Thomas Veje Olsen, direktør for IRONMAN Denmark.

TRIATLON UDVIKLER SIG I DANMARKMen danskerne vil ikke kun lave iron-distancer. Triatlon-sporten har i det hele taget fået et godt tag i danskerne. I København kastede således mere end 6.000 deltagere sig i 2014 ud i KMD 4:18:4 med 400 meter svømning, 18 kilometer cykling og 4 kilometer løb, hvilket gør de fire dage i august med triatlon i København til ver-dens største IRONMAN triatlonfestival.- Den virkelige styrke i triatlons opblomstring i Danmark er, at sporten er forankret bredt. Mange får en introduktion til sporten gennem KMD 4:18:4 og vokser herefter videre til større udfordringer på de længere distancer, fortæller Thomas Veje Olsen fra IRONMAN Denmark.

Danmark er helt i front, når det gælder andelen af jernmænd og jernkvinder på verdensplan. Globalt set er Danmark den største IRONMAN-nation i verden målt på deltagere i forhold til indbyggere, og triatlonsporten er mere populær i Dan-mark end nogensinde.


http://www.djuva.dk


VI HÅBER, DU HAR HAFT EN FEST - VI ER TILBAGE

IGEN I MAJ

FØLG OS PÅ facebook.com/triatlonmagasinet

ogpå@triatlonmag

http://instagram.com/triatlonmag


ALLAN STEEN OLESEN

PROF TRIATLET

WWW.CEPSPORT.DK

FØLG OS PÅ FACEBOOK: CEP DANMARK-OG FORTÆL DIN HISTORIE I VORES GRUPPE: WHATS IN IT FOR YOU?

http://www.cepsport.dk

http://www.gear4sport.dk

Documents

TRIATLON magasinet 2/2015