MAJ 2015

WWW.RUSTONLINE.DKAf de studerende, for de studerende

TOURDE CV

International section

inside

Gode idéer og masser af cykler

INDENFOR

NR. 4 – 2015

2

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende...

Odense C • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403Aarhus C • Sønder Allé 5 • tlf.: 86 132 636

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Har du “lommesmerter”?

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN

præsenterer

BIKSTOKI Magasinet

Lørdag den 5. december, kl 21.00

Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

INDENFOR

NR. 4 – 2015

3

INDENFOR

4 LEDERSommerferieklar

5 HORISONTHvad andre medier skriver om innovation

6 VOXPOP - væksthusVidste du, at ....

8 Skridtet mod sin egen idé Hvordan opstår en idé?

9 Side 9-medarbejderen

10 Klædt på til success Nyt væksthus ved SDU

12 DrinksMeister - Millionen kommer ikke med CVR-nummeret Mød manden bag successen

UDENFOR

14 Cykeltema

15 Succes på to hjul Mød Wide Path Camper

16 Tour de cv Et sommerjob, som giver ømme ben

18 Cykel tyveri To forskellige måder at tackle cykeltyven

20 Jeg løj dybest set! Eksamensskræk?

22 Skjulte destinationer Kom med en tur rundt, på steder, du ikke vidste fandtes

SJOV

24 Fun FactsHvor mange meter rør?

26 Ulige Numre Rockmusik med det danske sprog i sin magt

28 Mad Martin og Louises lækkerierMad på SU

30 Mad med de internationaleLokale retter og ratings

INTERNATIONAL

32 Vote right, vote fascist Reasons to vote for the Danish folkparty

34 Fear no tomorrow The a-kasse jungle

36 Adventure, unforgettable experiences and sore feet Fieldtrips and couchsurfing

38 Dansk-tyrkere søger akademisk netværk Hvor og hvad søger de?

40 PoesiEn hyldest til klaus Rifbjerg

INDHOLDMaj 2015

DANCELIKAMONKEY & KULTURMASKINEN

præsenterer

BIKSTOKI Magasinet

Lørdag den 5. december, kl 21.00

Billetter kan bestilles på www.kulturmaskinen.com

ILL

US

TR

AT

ION

: DA

NIE

L P

ED

ER

SE

N

INDENFOR

NR. 4 – 2015

4

Julie WürtzAnsv. chefredaktør

Velkommen til majnummeret af RUST!

I dette sidste nummer før sommerferien har vi kastet os ud i det kreative hjørne, hvor skæve idéer og innovative personligheder breder sig ud på siderne. Vi har rettet læsebrillerne mod iværksæt-teri og personer, som har ført deres idé ud i livet. Men hvordan får man succes som iværksætter? RUST har taget en snak med Zan-der Hansen, som har startet sit eget drinksfirma. Han vil give dig de bedste tips og tricks til, hvordan du kan starte dit eget firma. Du kan også læse om, hvordan du får hjælp til at føre dine idé-er ud i livet gennem SDU’s nye væksthus. Her svinger dørene op til en hel ny del af SDU Campus, hvor dine idéer sætter dagsor-denen. Du kan desuden møde Mads Johansen, som har skabt sin egen succes på to hjul. Vi har også fulgt de to unge fyre Søren Martin Olsen og Lasse Ryom Nielsen, som fandt deres egen metode til at få frisket deres CV op, mens de dækkede Tour de France. Og apropos den tohjulede. I dette nummer af RUST har vi derud-over vores eget særlige afsnit om de kære jernheste, som sætter fo-

Forside: Kød Ben & Martin Haupt Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Charlotte Brøndum Madsen

Ansv. chefredaktør

Martin HauptLayout

Mathias Nabe-NielsenRedaktør

Anne LysemoseRedaktør

LEDER

Julie Würtz, ansvarshavende chefredaktør

kus på, hvor irriterende det er at få stjålet sin cykel. Her kan du læse om Emma Rudbæk, der har fået stjålet sin cykel otte gan-ge, og Jakob Sten Knudsen, som nu vælger at gå til alt som føl-ge af cykeltyveri. Vi inviterer dig også på en guidet tur under SDU’s overflade, hvor vi tager et nærmere kig på universitets skjulte rum. Spring op på jernhesten, og tag på en innovativ rejse med RUST!

Once again we are presenting to you the international section! Be prepared to enjoy a description of the Danish party Dansk Folkeparti (DF) from an English point of view. And come along with Ülari on a couch surfing/hitchhiking around in Denmark. Last but not least you can read about the Danish a-kasse system.We wish you a nice summer and hope you get a nice holiday!

INDENFOR

NR. 4 – 2015

5

HorisontHvad andre medier skriver om uddannelse og studieliv.

Denne gang om: Iværksætteri og cykler

Iværksætter vil lave Spotify for studiebøger

Eliten skal dyrkes mere

Stjålne cykler kan afsløres gennem app

Fem iværksætterråd fra Casper Blom

Ung iværksætter vil gøre studie-bøgerne lettere for de studerende

Ny app viser, om cyklen er ”varm”

Går du med en iværksætter i ma-ven? amino.dk har spurgt iværk-sætter Casper Blom til råds og fået fem gode råd

Camilla Hessellund Lastein var frustreret over, hvor besværligt det var at skulle have sine bøger med overalt. I maj 2013 fik hun så den gode idé at samle det hele ét sted, og brugte hele sin sommerferie på at un-dersøge, om det kunne lade sig gøre at føre den ud i livet. Og det kunne det, skriver politiken.dk. Nu har hun fået iværksætterlegatet fra WeLoveStartups, der skal hjælpe med at puste liv i hendes forretningsplaner. Lega-tet består af et pengebeløb mellem 25.000 og 75.000 kroner samt en mentor, der skal hjælpe med at komme videre. Appen skal gøre det lettere og billigere for de stude-rende at læse deres pensum. "Det er specielt et problem med amerikan-ske lærebøger, hvor der ofte er helt op til fem mellemled, som alle skal have en avan-ce. Samtidig er store dele af mange ame-rikanske bøger varm luft, fordi forfatter-ne får betaling per ord, de skriver. Derfor er studerende ofte nødt til at købe en dyr bog på 900 sider, selvom de egentlig kun skal bruge et lille appendix bagerst i bo-gen," siger Camilla Lastein til politiken.dk.Camilla Lastein håber at kunne nå helt til tops med sit projekt i både Danmark og udlandet.

Rektorerne fra SDU, KU, AU og AAU me-ner, at eliten skal dyrkes mere - også selv-om der ikke tilføjes flere penge til univer-sitetet. De forskellige universiteter har gen-nem forskellige tiltag lanceret forskellige eliteforløb, hvor KU gør sig i studieud-veksling til vækstlande. De dygtigste fra Aarhus Universitet kan få ekstra under-visning af ph.d.ere, og her på SDU kan de dygtigste komme med som en del af 'SDU Talent'."En vigtig pointe er også, at eliten ikke er en lukket klub, men at alle studerende kan få gavn af de ekstra tilbud, hvis de konse-kvent formår at levere på et højt akademisk niveau," siger analysechef Maria Theresa Norn fra DEA til BT.dk.

Mange har fundet en lækker brugt cykel på Den Blå Avis. Måske har du også fundet en. Men dog er du bange for, at den måske er lidt for ”varm”. Så er der hjælp at hente med politiets nye mobilapp, skriver jp.dk.Gennem appen kan du nemlig hurtigt tjek-ke, om cyklen på Den Blå Avis er registreret som stjålet i politiets cykelregister.Jp.dk skriver, at politiets nye app også kan bruges til at tippe politiet omkring stjålne cykler. Dog skal du være opmærksom på, at dette ikke tæller som en anmeldelse af kriminalitet.Appen kan heller ikke erstatte henvendel-ser til politiet på telefon 114 – den kan alt-så kun bruges til at tippe politiet, hvis man har en mistanke om, at indehaveren af cyk-len ikke er dens retmæssige ejer.

1. Udnyt gratis sparring med karriere-centre Flere karrierecentre, uddannelsesinstituti-oner og kommuner tilbyder en gratis spar-ring og hjælp til spirende iværksættere, så de kan få et skub med deres idé og forret-ningsplan. 2. Din skole – dit kontor Inspiration kan være svær at hente på et isoleret værelse. Derfor udnyt lokalerne og faciliteterne på din uddannelse. De fle-ste steder tilbyder læsesale, studiearbejds-pladser og billig kaffe! 3. Din uddannelse er meget mere end fag-lig viden Uddannelse er vigtig. Det er vi alle eni-ge om. Med det sagt, så kan man udnyt-te skoletiden på den mest optimale måde. Tænk på, at dem, du omgås, potentielt kan være fremtidige kunder i din forretning. Så opbyg dit netværk! Plej derfor dine re-lationer, og få nok ud af dem, når det vir-kelig gælder!4. Søg efter kompetencer hos andre ungeMåske er du skarp på din forretningsidé. Den idé, der blæser alle omkuld. Men du mangler bare enkelte ting for at tage sprin-get som iværksætter. Du kan ikke have alle kompetencer, og heldigvis for det! Men der er hjælp at hente af andre. Måske er det en hardcore programmør eller en kreativ gra-fiker. Hjælpen er derude og kan sikre, at du kommer videre. 5. Unge iværksættere er de nye rockstjer-ner Hvis ikke din forretningsidé og dit start-up lykkes i første hug, så skal du ikke miste modet. De mest succesrige iværksættere har alle oplevet nedture og skuffelser. Der er mange bump på vejen, der skal passe-res. Nogle større end andre. Så forvent, at det bliver hårdt arbejde, men forvent også, at det lykkes, så er det det fedeste i verden.

INDENFOR

NR. 4 – 2015

6

VOXPOP

Tror du, at der er nok iværk-sættere i Odense til at fylde et væksthus?

Hvis du fik en iværksætter-idé, kunne du så finde på at besøge det nye væksthus?

Sofie Munk Gauger

Anne Lysemose

Snart spirer et nyt væksthus op på campus i Odense. Et hus, hvor alle interesserede kan få hjælp til at sætte deres idéer i værk. Men hvor stort potentiale har sådan et hus?RUST har spurgt de studerende:

INDENFOR

NR. 4 – 2015

7

Cecilie Dyekjær, 26 år, idræt og sundhed (2. semester af kandidat)

Iounnis Papageorgiou, Grækenland, 28 år, Environmental

and Ressource Management (Master)

Casper Christoffersen, 26 år, engelsk + idræt og sundhed

Kristina Gaarde, 23 år, Comparative Public Policy and Welfare Studies (2.

semester af kandidat)

- Ja, for der er mange forskellige uddan-nelser her på SDU. Og her er meget for-skerminded.

- Ja, jeg ville gerne have vejledning i, hvor-dan man starter helt fra skratch – både praktisk og indholdsmæssigt.

- "Yes, because the campus is huge."

- "Yes – to get inspiration."

- Ja. Jeg har mange venner med økonomi-uddannelser, der savner mere iværksætte-ri og et fællesskab eller forum til nemmere at sætte idéer i gang.

-Det kommer an på, hvad det tilbyder. Ger-ne hvis det tilbyder vejledning i momsregi-strering, hvad man skal tænke over, hvil-ke faldgruber der er og viden omkring kun-desegmenter. For mig handler det ikke så meget om at skabe et netværk, men det ved jeg, at det gør for andre..

- Der er ikke nogen i min omgangskreds, som snakker om at blive iværksættere. Men det er mit indtryk, at mange går med nog-le visioner, ud fra hvad jeg hører gennem venner og medierne. .

- Det lyder som en fornuftig idé til at få vej-ledning og inspiration til at føre noget ud i virkeligheden.

UDENFOR

NR. 4 – 2015

8 Side 9At tage skridtet med sin egen

idé Flere studerende vælger at satse på ivæksætteri. Lasse Tindbæk er en af de studerende, der fik en god idé og førte den ud i livet. I dag ejer han virksomheden Studiz. En mulighed, som kun bød sig, fordi han er studerende.

Anne Moltrup Weber

Der har i medierne længe været fokus på arbejdsløshed blandt nyuddannede, især blandt akademikere. Dette har gjort, at fle-re derfor er begyndt at skabe deres egne jobs. Entreprenørskab og innovation er også blevet buzzwords, og det er derfor ikke helt dumt, som studerende eller nyuddannet at udnytte det sto-re fokus på iværksætteri. Som studerende har man nemlig flere fordele, hvis man starter sit eget firma. Lasse Tindbæk er en af de studerende, der fik en god idé og førte den ud i livet. Han udnyttede muligheden for at starte sin egen virksomhed, Studiz, samtidig med, at han studerede. Lasse er også bevidst om, at man som studerende har nogle fordele ved at blive iværksætter under uddannelse.”Det er et stort privilegium at kunne få lov til at starte en virk-somhed, samtidig med, at man færdiggør sin uddannelse, da man på denne måde minimerer de risici, der altid er forbundet med virksomhedsopstart,” siger Lasse Tindbæk, der til daglig studerer på Århus Universitet. Han fortæller, at flere studier lægger op til selvstudie, så man har ofte en højere grad af fleksibilitet og frihed som studeren-de. Mange universitetsuddannelser har meget få forelæsninger, hvilket giver plads til projekter ved siden af studiet. Desuden får man som studerende SU, og er på den måde sikret en ind-tægt, selv hvis virksomheden skulle gå nedenom. Derfor er der ikke de samme risici forbundet med at starte sin egen virksom-hed som studerende, som hvis man skulle sige sit job op og for-søge at leve af det.

Lasse har stiftet Studiz, der er en studieportal, der skaffer stu-dierabatter til studerende i hele landet. En del af konceptet er oprettelsen af et digitalt studiekort. Det er derfor altid muligt at have sit studiekort ved hånden, så længe man har en smartpho-ne. Der er allerede over 35.000, der har downloadet appen, og dermed slipper for at fumle med studiekort og indskrivningsbe-kræftelse, når en studierabat skal indløses. Derudover skaffer Stu-diz flere studierabatter, på alt lige fra tøj og fitnessabonnementer til biografbesøg og specielle onlinedeals. Ifølge Lasse Tindbæk er det også fedt at kunne gøre noget godt for sine medstuderende. Alle de ansatte er ligeledes studerende, der arbejder for at gøre Studiz til en bedre virksomhed. Samtidig får Lasse Tindbæk og hans kollegaer praktisk erfaring, til når de selv skal ud på arbejdsmarkedet. ”Hvis man som studerende har fået en god idé, er det bare med at føre den ud i livet,” fastslår Lasse Tindbæk, som opfordrer stu-derende til at tage skridtet med deres egen idéer. Der findes flere steder, hvor man som studerende kan finde hjælp til sin ”startup” af sin virksomhed. Ligesom Studentervæksthu-set i Århus, som Lasse Tindbæk har benyttet sig af til Studiz, så har Syddansk Universitet også fået muligheden for at tilbyde de syddanske studerende deres eget væksthus.

Iværksætter-tema

UDENFOR

NR. 4 – 2015

9Side 9

Navn: Torben Nielsen

Alder: 54 år

Stilling: 1. Rengøringsassistent

Civilstatus: Single

Fritidsinteresser: Afslapning og lange cykelture Yndlingskage: Alt med chokola-de. En god chokoladekage.

Mit yndlings sted på SDU: Mersk Mckinny Møller institutet er hyggeligt. t

Tre ting på en øde ø: 6-pack, kikkert og en stor rulle toiletpapir.

Beskriv dig selv med tre ord: Flexibel, tolerent og altid glad

Martin Haupt

medarbejderen

INDENFOR

NR. 4 – 2015

10

Martin Haupt

KLÆDT PÅ T L SUCCESEt helt nyt studentervæksthus skyder op ved siden af SDU. Tanken er at samle kreative og iværksættere under ét tag og give dem de bedste muligheder for at føre deres idéer ud i livet.

Iværksætter-tema

Der har i det seneste stykke tid været ar-bejdet på højtryk foran campus i Odense for at det nye studentervæksthus skal stå færdigt til studiestart i september. Væksthuset er en del af Cortex Park, som også har fået navnet ‘Vidensbyen’. Den nye by er skabt ud fra et ønske om at gøre Odense til den iværksætter-by, som den engang var. “Vi skal fastholde den position som iværk-sætter-by, som vi tidligere har været kendt for. Den position vil vi have tilbage,” siger Jan Bendtsen, som er afdelingsleder hos IDEA, der fungerer som kompetencecen-ter for iværksættere i Odense. Sammen med folk fra SDU Erhverv og For-skerparken er han en af tovholderne på det nye iværksætterprojekt.

Jan Bendtsen gør, igennem interviewet, meget opmærksom på, at Odense engang var forgangsmænd inden for iværksætte-ri og har potentialet til at erobre titlen til-bage. Han vil gerne være med til at hjæl-pe studerende på rette vej, fortæller han

med lysende øjne.Han synes, at studerende, som brænder for iværksætteri, er vigtige. Derfor vil han ger-ne være med til at skabe interessante ram-mer, så idéerne kan flyde frit. Huset skal profilere SDU som et univer-sitet med stor iværksætterånd. Det bliver et sted for hele universitetet, hvor alle er velkomne, og har man gode idéer, er dø-ren altid åben.

Et trin tættere på succesDet 900 kvadratmeter store hus kommer til at indeholde tre etager, der hver især har sin specielle afdeling. Stueetagen danner ramme for et stort de-signværksted, hvor der bliver mulighed for at prøve sine idéer af i praksis. Her bliver diverse remedier tilgængelige, så man kan udforme alt fra pap til 3D-print. Når man har sin model, og idéen stadig er god, kan man rykke op på første etage, hvor der er mulighed for at arbejde videre

og mere målrettet med sin forretning. Her er blandt andet mobile grupperum, så man kan flytte rundt, og masser af værktøjer, så-som forretningsplan-hjælp og vedledning.. Anden etage er vækstetagen, som er ind-rettet med mødelokaler og opholdsrum. Opstartsvirksomhederne kan bruge omgi-velserne til at skabe en forretning og vok-se igennem hjælp fra investorer og kyndi-ge fagfolk. Tanken bag opdelingen af eta-gerne er, at man oplever at komme tætte-re på mål og nå til tops.

“Det skal være åbent, og der skal være så få restriktioner som muligt. Der må ger-ne være lys til langt ud på natten,” siger Jan Bendtsen.

Jan Bendtsen håber på, at væksthuset kan udklække iværksættervirksomheder, som har chance for at gå videre med deres idé. Når man har en flyvefærdig idé, rykker man fra væksthuset og videre til et andet hus i ‘Vidensbyen’, hvor man kan specia-lisere og videreudvikle sin idé og virksom-

INDENFOR

NR. 4 – 2015

11

Hvordan kommer jeg med?

hed. ’Vidensbyen’ skal være en lille by, hvor man samarbejder på kryds og tværs med det fælles formål at skabe muligheder for iværksættere.

SamarbejdeNetop samarbejde er noget, som Jan Bendt-sen vægter højt, når han snakker om det nye hus. “Det er vigtigt at have lyst til at bruge hin-anden. Snakke sammen og opleve,” siger han. Fra tidligere projekter er hans erfaring, at jo mere folk arbejder sammen og kommu-nikerer på kryds og tværs, jo nemmere er det at løse problemstillinger.Han opfordrer iværksætterspirerne til at snakke sammen med andre studerende, så der skabes et godt grundlag for et godt iværksættermiljø. Derfor er planen at starte et fællesskab blandt interesserede studerende for at dan-ne grobund for det gode miljø. Formålet er at dele viden, for det er dét, som kan gøre en forskel. Her bliver man også tvunget til at tænke ud over egen næsetip.“Med det jeg kan, hvordan kan jeg bedst muligt skabe noget med en fremtid for an-dre?” sådan skal spørgsmålet lyde ifølge Jan Bendtsen. Tidligere erfaringer har vist ham, at man

i et iværksætterfællesskab bliver grebet af stemningen og får blod på tanden efter at gøre det bedre. Han håber, at det samme også er gældende her.

Er der innovation nok? Jan Bendtsen regner ikke med, at vækst-huset kommer til at stå tomt, for igen-nem det daglige arbejde i IDEA og Pro-programmet har han snakket med mange studerende, som går med iværksætterd-rømme. Igennem Pro-programmet, som er et fællesskab skabt til studenteriværksæt-tere, har han været i kontakt med mange studerende, som går rundt med gode idé-er, hvori han ser masser af potentiale. På stående fod har der været 75-80 projekter igennem programmet, og der kommer hele tiden flere til.Derfor regner han heller ikke med, at væksthuset kommer til at stå tomt.Jan Bendtsen har en masse erfaring gen-nem tidligere projekter med væksthuse i Århus, og han kan se, hvordan iværksæt-termiljøet blomstrer. Det mener han også, der er mulighed for i Odense.Derudover har mange undervisere fra SDU kompetencer inden for iværksætteri, og det

kunne også blive tilknyttet. “Projekter og undervisere kunne man tage med. Antallet af studerende er jeg slet ikke nervøs for,” siger Jan Bendtsen.

Planen er at kunne rykke ind i de nye lo-kaler den 1. september. Håbet er, at alt står klar til den tid, men som Jan Bendtsen si-ger:“Det her handler om iværksætteri. Vi star-ter med det, vi har.”Hvis lokalerne ikke bliver klar, skal der alligevel være mulighed for at gå i gang med projekter.Derfor bliver der heller ikke en stor åb-ning af det nye hus. Det bliver en løben-de åbning med workshops og en masse gode idéer.

Hvor der er vilje, er der vej, og Jan Bendt-sen glæder sig til at fylde lokalerne med studerende iværksættere.

Indgangsdøren vil være åben for alle, og i starten vil barren for projekter være sat lavt.

Man kan blot henvende sig, hvis man har en idé, så stilles der enudfordring. Når den er løst, stilles der en ny.

I løbet af de første ca. tre måneder vur-deres det løbende, hvem der løserudfordringerne og viser fremdrift.

Man skal have en god idé, og vide, at det kræver en indsats. Så er døren åben.

INDENFOR

NR. 4 – 2015

12

Innovation og iværksætteri er nogle af de buzzwords, der bliver brugt om fremtidens Danmark. Men hvor meget ved vi egentlig om de innovative tænkere? Er det så nemt at tjene millionen på sine ideer? RUST har sat fokus på iværksætterlivet

”Der er kommet det mindset i Danmark, at fra du har et CVR-nummer, går der ikke et halvt år, før du er millionær, og det er bare ikke sådan, at det hænger sammen. Det går bare ikke fra den ene dag til den anden dag" - Zander Hansen, iværksætter

Lisette Gatten Olesen

På Campustorvets grønne sofaer i Odense sidder Zander Lauritzen Hansen. En ung iværksætter, der allerede i sin spæde stu-diestart på Syddansk Universitet formåe-de at kickstarte flere innovative projekter, som strækker sig fra en online samlings-platform ivkstudiet.dk for studerende til firmaet DrinksMeister ApS. DrinksMeister er Zander Lauritzen Han-sens seneste projekt, der i år 2008 starte-de som en blog med tips og idéer til di-verse drinks. Sidenhen er firmaet vokset til en større virksomhed, der ud over bar-tenderudlejning også leverer drikkevarer til større arrangementer. Seneste store le-vering var til den Amerikanske ambassa-dørs oscar fest.Ifølge Zander Lauritzen Hansen handler iværksætteri om at have en salgsbar idé, som man selv tror på og brænder for. Men for Zander Lauritzen Hansen er iværksæt-teriet andet end boblende champagne og søde cocktails, da han som medejer i firma-et DrinksMeister dagligt har en arbejdsdag med større administrative opgaver på kon-toret, hvor mails skal besvares, hjemmesi-der kodes, og kunder kontaktes.”Jeg er workaholic og er en ret stor kontrolf-reak, så jeg gør det for at have en feeling på det hele. De store aftaler skal gå gennem mig, da det handler om kontakten,” for-

klarer Zander Lauritzen Hansen, der kort bliver afbrudt fra samtalen, da en mail rut-sjer ind på den trådløse øresnegl i højre øre. Foruden de administrative opgaver, der følger med iværksætterbehovet, betragter Zander Lauritzen Hansen iværkssætteri-et som en stor skakplade, hvor de strate-giske træk på de ternede felter ikke kun er baseret på et stort netværk. Det afhænger også i høj grad af grundig research på sit interessefelt. Et træk, han ofte savner hos nye iværksættere.

En selvstændig procesVed siden af sit studie i international virk-somhedskommunikation, drev Zander Lauritzen Hansen sammen med sin part-ner DrinksMeister. Et projekt, der under forelæsningerne godt kunne være noget af en prøvelse. ”I studieforløbet var jeg jo pisseirriteren-de, fordi min telefon hele tiden ringede, hvilket gjorde, at jeg måtte rende ind og ud af lokalerne,” fortæller Zander Laurit-zen Hansen, der dog erkender, at studiet ved siden af iværksætterlivet var en udfor-dring. For selvom studiet bidrog med nog-le brugbare teoretiske redskaber, var hjæl-pen fra Syddansk Universitet begrænset. Et par administrative udfyldningsblanket-ter fra et lille iværksætterfirma på Fyn, et par tekster og nogle gode råd fra undervi-

seren var, hvad Zander Lauritzen Hansen fik med i kufferten fra studietiden. Men al-ligevel endte disse redskaber kombineret med god jysk købmandskab og en portion ydmyghed med at være en stabil grobund for iværksætteriet. En grobund, som styr-kes af evigt fortsættende netværksforhand-ling til nationale såvel som internationale egne, hvor Zander Lauritzen Hansen spe-cielt fremhæver forholdet til USA og uni-versitetet, han i en periode gik på. Networking har for den sønderjyske iværksætter været en selvstændig, opsø-gende proces. Men det er ofte her, hvor mange iværksættere står af sadlen. For hvordan får man hjælp, hvis man får pæ-ren til at lyse med en genial idé?På den kilometerlange gang mellem bib-lioteket og kantinen på Syddansk Univer-sitet i Odense står et to meter højt banner

Iværksætter-tema

Millionen kommer ikke med CVR- nummeret

INDENFOR

NR. 4 – 2015

13

”I studieforløbet var jeg jo pisseirriterende, fordi min telefon hele tiden ringede, hvilket gjorde at jeg måtte rende ind og ud af lokalerne” - Zander Hansen

i farverne rød og hvid med skriften IDEA Entre-preneurship Centre. Bag den gennemsigtige glasdør kan man møde Jan Bendtsen, der er en del af kompetencecenteret, der varetager 70–80 projektidéer med fokus på iværk-sætteri, innovation og kreativitet i Region Syddanmark. Formålet med IDEA Entrepre-neurship Centre er at skabe et iværksættermiljø med sparringsmulighed for studerende, der øn-sker at realisere deres iværksætteridéer.”Vi ved en lille smule om det hele og kan sætte de studerende i kontakt med andre, der sidder i samme situation inden for samme emne,” for-klarer Jan Bendtsen, der yderligere fremhæver ordene viden, relationer og inspiration som centerets vigtigste fokusområder i en tid, hvor iværksætteri ifølge Zander Lauritzen Hansen kommer til at brødføde Danmark på sigt frem for produktion.

Det euforiske billede Iværksætteri er en betegnelse, der gennem de seneste par år er kommet i rampely-sets skær, når det gælder den danske pres-se. Ifølge Zander Lauritzen Hansen er der mange iværksættere, der bliver draget af lyset af prestige samt den direktørtitel, der følger med realisering af sine projekter. I virkeligheden er der mange iværksætte-re, som slet ikke burde være iværksættere, men er blevet bjergtaget af det mediebil-lede, der skildrer iværksætteren. Et glans-billede, som Zander Lauritzen Hansen

finder dybt euforisk.”Der er kommet det mindset i Danmark, at fra du har et CVRnummer, så går der ikke et halvt år før du er millionær, og det er bare ikke sådan, at det hænger sammen. Det går bare ikke fra den ene dag til den

anden dag,” siger Zander Lauritzen Han-sen. Men ifølge Jan Bendtsen fra IDEA En-

trepreneurship Centre skyldes det glansbil-ledejagten på den journalistisk gode historie,

der sælger blade:”Vi hører aldrig om de historier, der mislykkes. Det er altid succeshistorierne, der vinder frem i mediebilledet, og det er dem, som vi husker. Men i virkeligheden er der utallige projekter, der går i vasken og aldrig bliver til noget,” for-tæller Jan Bendtsen, der yderligere forklarer, at fiaskoer ofte er en trofast følgesvend til succes-sen, der er en del af iværksætterlivet. En følge-svend, man efter Zander Hansens mening ikke bør frygte, da fejl blot er en del af den proces, man gennemgår som iværksætter. En proces som Jan Bendtsen udadtil karakte-riserer som en røvkedelig film, da mange trå-de vedrørende projektet, studiet, tiden og kæ-resten skal spille sammen. Men for den dedi-kerede iværksætter er filmen til gengæld et spændende og fængende projekt. Det er der-for også med samme begejstring, at Zander Lauritzen Hansen til daglig beskæftiger sig med iværksætteri, på trods af, at successen og millionen ikke ligger i postkassen før-ste gang, du lader dig registrere i CVR-re-gisteret.

UDENFOR

NR. 4 – 2015

14

CYKELTEMA

UDENFOR

NR. 4 – 2015

15

SUCCES PÅ TO HJUL Mathias Nabe-Nielsen

Wide Path Camper

"Campingvognen har fået verdensomspændende opmærksomhed, både i aviser og blogs. Vi har også fået forespørgsler og bestillinger fra lande overalt i verden," - Mads Johansen, studerende

Mads Johansen, studerende på Syddansk Universitets campus i Sønderborg, fik idéen til en campingvogn, der kan spændes fast til en cykel; en idé, som han siden da har arbejdet intensivt på at producere, udvikle og markedsføre. På trods af et travlt studie, som også bliver passet, er Mads snart klar til at sende produktet af sin opfindsomhed afsted til interesserede kunder i hele verden.

At være en ’fattig studerende’ på SU er ikke ensbetydende med, at man ikke kan starte virksomheder eller finansiere dis-se. Den forestilling har Mads Johansen fra Syddansk Universitet i Sønderborg i hvert fald brudt. Siden han fik idéen, er der sket meget, og hans virksomhed, Wide Path Camper, er nu nået til det stadie, hvor de sidste forberedelser er undervejs, og sal-get af camperen snart kan skydes officielt i gang. Mads fortæller, at interessen for produkt-udvikling og iværksætteri begyndte at spi-re allerede i gymnasieårene, da han var elev på HTX i Nakskov. Denne entusias-me afspejler også hans valg af uddannel-se, da han til daglig studerer til bachelor i Innovation & Business, hvilket han snart afslutter.

Fra idé til virkelighed Mads vandt et års virksomhedsrådgivning

ved Sønderborg Iværksætter Award, hvil-ket har hjulpet ham godt på vej. Derud-over har Syddansk Universitet indgået af-taler med forskellige virksomheder, som bl.a. skal hjælpe studerende med at stifte eget firma. Mads Johansen er meget posi-tivt stemt over disse muligheder for spar-ring, og det var også noget, han selv gjor-de brug af. ”Universitetet er god til at samarbejde med lokale initiativer, bl.a. iFabrikken, og har generelt mange tilbud til iværksættere,” siger Mads Johansen. Det viste sig hurtigt, at Sønderborg Iværk-sætter Award ikke var ene om at mene, at Mads havde fået en god idé. ”Campingvognen har fået verdensom-spændende opmærksomhed, både i avi-ser og blogs. Vi har også fået forespørgs-ler og bestillinger fra lande overalt i ver-den,” fortæller Mads Johansen.

Der skal to til tango På trods af udbredt interesse for opfindel-sen var det en kamp at slå igennem i star-ten. Han tog kontakt til mange forskellige virksomheder og forhørte sig om et sam-arbejde, men fik mange afslag. Det stop-pede ham dog ikke i at fortsætte, og med en indstilling om ikke at lade sig slå ud af et nej fandt han frem til samarbejdspartne-re og virksomheder, som ville støtte ham. Til folk, der selv drømmer om at føre en idé ud i virkeligheden, råder Mads Johan-sen til at være flere om projektet: ”Mange folk tænker på beskyttelse af idéen i form af patenter og lignende – det gjorde jeg også selv i starten. Men man må væl-ge nogle at stole på og så komme i gang, så går alt både meget hurtigere og bedre.”

UDENFOR

NR. 4 – 2015

16

Charlotte Brøndum Madsen

To journaliststuderende fulgte drengedrømmen, pakkede kufferterne og rejste til Frankrig for at dække verdens største cykelløb, Tour de France. Her brugte Søren Martin Olsen og Lasse Ryom Nielsen 10 dage af deres sommerferie på at arbejde som freelancejournalister blandt de største medievirksomheder. "En kæmpe oplevelse," lyder det fra begge.

En sommer topper under

Tour de France

Kalenderen siger sommer 2013.

Ferien nærmer sig, og det samme gør Tour de France. Sportsbegivenheden er dette år ganske speciel. Touren kan nemlig fejre 100-års jubilæum, og der er for alvor lagt op til, at to af tidens største cykelkometer Alberto Contador og Chris Froome skal krydse klinger.

Det er på alle måder en historisk begi-venhed, som Søren Martin Olsen og Las-se Ryom Nielsen beslutter sig for at ville være vidne til. Sammen rejser de til Frank-rig for at arbejde som freelancejournalister og ikke mindst opleve verdens største cy-kelløb på nærmeste hold.

Velkommen til Tour de France Da drengene i foråret får grønt lys til ak-kreditering, begynder et større planlæg-ningspuslespil.

"Alle, der har været til Tour De France vil

opleve, at det kan være et logistisk mare-ridt. Det er en kæmpe udfordring, fordi man hver dag skal tænke over placerin-gen af start og mål. Du skal planlægge ru-ten, køre igennem bjerge, finde et sted at sove og så gøre det hele igen næste dag," siger Søren Martin Olsen, der sammen med Lasse Ryom Nielsen hægtede sig på løbets sidste 10 dage, hvor rytterne kæmper sig igennem de såkaldte kongeetaper.

"Vi startede touren på Mont Ventoux, som er det største bjerg i Frankrig og kendt som ’Det skaldede Bjerg’ på grund af det gol-de månelandskab," fortæller Søren Martin Olsen om drengenes første aften i løbet.

"Vi kørte hele vejen til toppen i 1900 meters højde, fordi vi troede, at der lå en presselejr øverst. Der viste sig dog kun at være sto-re sten, som signalerede, at man nærmest var på månen. Det var bestemt ikke et sted, man har lyst til at overnatte."

Men som mørket faldt på, blev det for far-ligt at køre ned ad de stejle stigninger.

"Set i bakspejlet var det lidt af en amatør-fejl, vi begik den første aften. Vi lærte det på, hårde måde og endte med at sove i bi-len med frostgrader og kuling udenfor. Så er man vist budt velkommen til Tour de France," siger Søren Martin Olsen med et smil.

Fra første parketPå daværende tidspunkt var Søren Martin Olsen og Lasse Ryom Nielsen ret grønne. Med blot to semestre som journaliststude-rende i bagagen, blev de kastet ud i livet som sportsjournalister. "Vi skulle levere nogle hurtige nyheder og følge det her mediecirkus, som vi selv var blevet en del af," fortæller Lasse Ryom Nielsen, der blandt andet blev klogere på den praktiske håndtering af en stor me-dieproduktion.

"Vi så, hvordan DR, TV 2 og aviserne pro-ducerede, så på den måde fik vi også en hel

UDENFOR

NR. 4 – 2015

17

masse ud af det. Både fordi vi selv produ-cerede, men også fordi vi så, hvordan an-dre dækkede det her mega event."

Drengene havde første parket til både pressehåndteringen, opsætningen og ikke mindst selve løbet.

"Det var helt specielt at opleve løbet inde-fra," fortæller Lasse Ryom Nielsen og sam-menligner Tour de France med et cirkus.

"Hver eneste dag bliver et kæmpe telt slå-et op, og et stort show afviklet. Når ryt-terne er kørt, er det fascinerende at ople-ve, hvordan det hele bliver pakket ned på bare få timer og kørt videre til næste stop."

Forhandling i hårnålesvingBåde Søren Martin Olsen og Lasse Ryom Nielsen husker, hvordan Tour de France gennem mange år har været en del af de-res sommerferie. Touren har altid vakt in-teresse, og nu kunne de få lov til at kom-binere den med det journalistiske fag, som også ligger dem nært.

"På vej op ad Alpe d'Huez fik vi et opkald fra et medie, der ville købe en af vores ar-tikler. Bjerget var meget stejlt, og der var tilskuere overalt. Hvor vi egentlig skulle koncentrere os om de skarpe hårnålesving, sad vi og forhandlede pris. Det var passion og business i ét," siger Søren Martin Olsen.

Tour de France

Tour de France er et etapeløb, der køres over tre uger i juli og er verdens største cykelløb. Løbet betragtes som en af de hårdeste konkurrencer inden for sport. I 2013 blev de 21. etaper på i alt 3.404 kilometer kørt udelukkende i Frankrig.

I løbet af turen solgte drengene artikler til forskellige medier hjemme i Danmark. De koblede sig samtidig på en række bunder-farne sportsjournalister, hvorfor de også oplevede den sidste etape i Paris fra TV 2's kommentatorboks – blot 50 meter fra mål-linjen sammen med Dennis Ritter, Rolf Sø-rensen og Jørgen Leth.

SommererfaringTrods drengenes fede sommerferieoplevel-se, har de ingen planer om at blive sports-journalister. Søren Martin Olsen er i øje-blikket i praktik på Berlingske, mens Las-se Ryom Nielsen er på Kristeligt Dagblad. Her beskæftiger de sig begge med politisk journalistik, men "det kan da ikke udeluk-kes, at vi kunne finde på at tage en tour til," siger de.

Begge vil opfordre andre studerende til at tage initiativ og gøre det, man generelt sy-nes er sjovt. Den lange universitetssom-merferie er en oplagt mulighed for at prø-ve kræfter med sit fag uden for universi-tets rammer og få optjent noget praktisk erfaring.

"Det er virkelig et privilegium, når man har mulighed for at kombinere interesse med uddannelse eller arbejde. Jeg vil anbefale alle andre at opsøge lignende muligheder, uanset om man er vild med sport, økono-mi eller politik," siger Søren Martin Olsen.

UDENFOR

NR. 4 – 2015

18

Cykeltyveri

Kære cykeltyv.

Jeg hedder Emma, er 22 år gammel og er ramt af et slemt uheld. Jeg er kommet i karambolage med cykelguden. Hvis sådan en altså findes. I hvert fald har jeg fået stjålet ikke mindre end otte(!!!!) cykler på tre år. Og nu tænker du sikkert, at jeg ikke har låst min cykel eller været stang-barcadi, så jeg ikke kan huske, hvor jeg har kastet den.

Men jeg cykler ikke med alkohol dansende i blodet, fordi jeg er rent motorisk ikke har fået de bedste gaver. Samtidig så har flere af mine cykler være låst med almin-delig lås og en scooterbørge om hjulet. Alligevel er der gudhjælpemig nogen, som hapser min cykel og efterlader en kedelig klippet kæde til mig. Oftest hjemme hos mig selv eller fra mit arbejde.

For en studerende som mig, og måske også for dig, så er min cykel relativt vigtig. Jeg cykler til uni, på arbejde eller når jeg skal handle ind. Eller i Munke Mose, ud til mine forældre eller i Fitness World. Så jeg bliver ret hårdt ramt, når nogen væl-ger at nappe min cykel.

Mest af alt så får jeg lyst til bare at stjæle otte cykler tilbage. Så blander min for-nuft sig og fyrer løs med verbaliseringer om, hvor irriterende jeg selv synes, at det er. Så dropper jeg det. Men for pokker, hvor jeg HADER cykeltyve. Fordi de stjæ-ler mine gamle lorte cykler, som ikke er mere end 400 kroner værd. Men mest for-di de frarøver mig min tohjulede vej ud i verden. Det kan de sgu ikke være bekendt. Den anden dag blev jeg spurgt, om jeg havde et godt råd, når man fik stjålet sin cy-kel. Der måtte jeg i konstatere, at hvis jeg havde det sublime råd, så sad jeg nok ikke og bitchede over cykeltyve på nuværende tidspunkt.

Så kære cykeltyv eller dig der så meget som overvejer at stjæle min cykel Stop! Lad være! Du kan godt gå turen hjem fra byturen selv. Det er jeg helt sikker på. For-di for mig og mange andre, så er det ikke bare en cykel. Den er vores vigtigste trans-portmiddel. Og min cykel er alligevel ikke det værd. Den er noget gammelt skrammel. Så drop det, please? Fordi jeg er faktisk meget glad for ’Det røde lyn’, som jeg ræ-ser rundt på for tiden.

Kæmpe cykelmøs fra mig

UDENFOR

NR. 4 – 2015

19

Anne Lysemose

Fakta

Hvor fanden er min cykel?!

27-årige Jakob Sten Knudsen er kandidatstuderende i biologi og kemi på 10. semester. Han har fået stjålet sin cykel ikke mindre end tre gange. Derfor fik han nok af forsikringspapirer og køb af nye cykler. Løsning: “Nu går jeg til alting i stedet for”.

Første gang Jakob Sten Knudsen fik stjå-let sin cykel, var for tre år siden, da den stod på Odense Banegård. ”Cyklen var ret gammel, så det undrer mig meget, at der var nogen, der gad stjæ-le den,” siger Jakob og fortsætter:”De to efterfølgende cykler blev stjålet på H.C. Ørsted Kollegiet. Begge cykler kun var et år gamle.”Med et skævt smil fortæller han, at han – på trods af irritationen over at have mi-stet sin cykel – har været positivt overra-sket over politiets og forsikringsselska-bets hurtige svar. ”Jeg har da fundet ud af, hvordan syste-met virker, og ved at gemme kvitteringer-ne har jeg fået refunderet 3000 kr. pr. cy-kel,” fortæller han.De første tanker, der gik igennem hove-det på Jakob Sten Knudsen, var: ”Har jeg nu stillet den et andet sted?” Senere be-brejdede han sig selv, fordi han havde placeret de sidste to cykler ved kollegi-ets udendørs cykelstativer i stedet for i kælderen, som han plejede.

Hvorfor valgte du at gå?”I starten var det egentlig bare en midler-tidig løsning, indtil jeg fik tid til at finde en ny cykel, men da jeg fandt ud af, at det var lige så nemt at gå, blev det løsningen,” siger Jakob Sten Knudsen. Da der bliver spurgt ind til, hvor langt han går, trækker han sin Nintendo DS op af lommen. ”Det er en af de funktioner, der aldrig bli-ver brugt,” siger han og trykker skridttæl-leren frem på skærmen.Det viser sig, at han går mellem 6.-7.000 skridt på sin tur på to km til og fra sin arbejdsplads eller universitetet. En rute, han går cirka 2-3 gange om ugen. Derud-over skal der lægges det løse til, da han ikke må have skridttælleren på sig på ar-bejdet. Hans personlige rekord er 27.000 skridt på én dag.Skal han derimod en tur ind til byen, ta-ger han bussen, men hjemturen kan godt være på gåben. ”Det handler jo alt sam-men om planlægning. Jeg skal bare bru-ge lidt længere tid på transport,” fortæl-ler Jakob Sten Knudsen.

Hvad kan cyklisterne gøre?Jakob Sten Knudsen mener, at de, som stjæler gamle cykler, må være meget de-sperate, når de kan finde på at stjæle fra studerende, som i forvejen ikke har sær-lig meget. Derudover har han en teori om, at det enten er en organiseret bande, der kommer i en varevogn og tager et læs cyk-ler med, eller fulde folk, der har haft brug

for et lift hjem, da hans sidste to cykler blev stjålet om natten mellem fredag og lørdag.”Uanset hvad jeg har prøvet, har det ikke virket – men cykelkælderen er et godt sted at sætte sin cykel, og det er også en god idé at købe en god kæde som sup-plement til cykellåsen,” siger Jakob Sten Knudsen. ”To låse tager jo længere tid end én, og derfor kunne det jo være, at tyven væl-ger at tage en anden cykel i stedet for,” siger han.Derudover råder Jakob Sten Knudsen an-dre cyklister til at lade være med at købe brugte cykler fra folk, som man ikke ken-der, da de måske kunne være stjålet.

-Låsen er det vigtigste. Den skal som minimum være monteret på cyklen.

-Placer din cykel, hvor der kommer mennesker.

-Kend dit stelnummer, hvis uheldet er ude. Det kan hjælpe dig hos for-sikringen.

-Låsen er bare en skræmmemetode. Vil de have cyklen, tager de den.

UDENFOR

NR. 4 – 2015

20

Sofie Munk Gauger

Jeg løj dybest set!Eksamenstiden nærmer sig atter. Her kommer en knap så rosenrød fortælling, fra sidste gang de grønne borde var

redt op på universitetet.

Drømmescenariet til en eksamen: Den er kulminationen på flere måneders fordy-belse i et fag, som du har fundet både in-teressant og lærerigt. Du har forberedt dig grundigt, og du går ind til eksamen med et bankende hjerte, men en skarp hjerne og med en tro og forventning om, at nu skal du vise dem. Virkeligheden kan være en helt anden. Virkeligheden kan være, at du har tænkt: ”hvad fanden skal jeg bruge det til?” un-der fagets to første forelæsninger. Derefter er du blevet væk fra resten, for i slutnin-gen af semesteret at gå lettere uforberedt til eksamen – og dumpe. Den 20-årige journaliststuderende Andre-as Munk fortæller en ærlig version af eksa-mensforløbet, som ligger langt fra kliché-er som ”karakterræs” og ”12-tals-piger”.

”Jeg løj dybest set”

Da Andreas kommer ud fra lokale U52 har han egentlig en fornemmelse, der si-ger ham, at han er bestået. Han har net-op været inde til eksamen i faget Journa-listisk Innovation. En eksamen, hvor man blandt andet skal redegøre for, hvordan man har lært at bruge forskellige kreative metoder. Men for Andreas var det lettere sagt end gjort. ”Jeg løj dybest set. Jeg kunne ikke rigtigt genkende mig selv i de ting, som man lærer i innovation,” fortæller han ærligt. Han skulle derfor ind til eksamen og spil-

le bedstevenner med et fag, som han i vir-keligheden havde et ret anstrengt forhold til. ”Går den, så går den” var mentaliteten. Men han blev gennemskuet. Da hans un-derviser kalder ham ind igen, lyder beske-den, at han er dumpet. Hans første mundt-lige eksamen på universitetet.

To timers offlineDerefter er Andreas’ telefon slukket i to timer. Det er tiden, det tager for ham at komme fra universitetet og hjem til Kø-benhavns Nordvestkvarter, hvor han bor. Han ved, at hans telefon vil være et lysen-de, vibrerende kor af sms’er, der spørger, hvordan det er gået. ”Men jeg skulle ikke snakke med nogen, fordi jeg simpelthen var så sur,” forklarer Andreas Munk.Han føler, at det i virkeligheden er et ret nemt fag at bestå. Han er skuffet over sig selv.

Ikke imponeret Hvis vi går tre måneder tilbage, er vi i ok-tober, hvor Andreas og de andre journa-liststuderende er til deres første forelæs-ning i Journalistisk Innovation. Andreas er ikke imponeret. Sammenlagt ender han med kun at deltage i to-tre forelæsninger.”Dybest set fordi jeg ikke kunne se, hvad jeg skulle bruge det til,” forklarer han.Derfor har han svært ved at komme i gang med at forberede sig, da eksamen nærmer sig. Han læser lidt i øst og vest og ved godt selv, at han godt kunne have forberedt sig

grundigere. ”Derfor havde jeg ikke en særlig god for-nemmelse, da jeg skulle ind til eksamen. Fordi jeg dybest set skulle ind og lukke lort ud,” indrømmer Andreas Munk.

”Måske er det et kæmpestort plus”

Den vrede følelse, efter han er dumpet, for-tager sig dog hurtigt. ”Så vendte jeg det senere til, at jeg bare lige skulle have et par timer til at være sur, og så derefter ville jeg bare give den max skal-le til reeksamen,” husker Andreas. Han er meget åben omkring, at han er dumpet. Han synes ikke, det er pinligt at dumpe et fag, som han ikke interesserer sig for. Han står 100 % ved, at der er forskel på hans indsats i de forskellige fag på studiet.”Og det er måske et kæmpe minus. Men man kan også vende det om og sige, at må-ske er det et kæmpestort plus, fordi så fo-kuserer jeg bare endnu mere på det, som jeg synes betyder noget og kan bruge til noget, ” mener Andreas Munk.

Respekt for faget Da han en månedstid senere skal til reek-samen, får han en helt anden oplevelse end første gang. Med hans egne ord går det pis-segodt. Og han får også talt med sin un-derviser om sine negative tanker om fa-get. Hun anerkender, at Journalistisk In-novation ikke henvendte sig særlig meget

UDENFOR

NR. 4 – 2015

21

til ham. Det giver Andreas Munk mere re-spekt for faget, at hans ”mismatch” med Journalistisk Innovation og dets redska-ber bliver accepteret. Oplevelsen med at dumpe har derfor ikke skræmt Andreas Munk i forhold til den kommende eksamensperiode.”Det ville da være mærkeligt, hvis du føl-te dig hjemme i alle fag. Det (at prøve at dumpe, red.) har gjort, at jeg er mindre ner-vøs til eksamener generelt,” fortæller An-dreas Munk.

Studievejlederen: ”Valgene er de studerendes” I Vejledningscentret på Syddansk Univer-sitet hører de af og til fra studerende, som planlægger at lægge mere vægt på nogle fag end andre. Det kan være fag, som den studerende interesserer sig for og er dyg-tig til, der bliver prioriteret over fag, der enten er svære at forstå eller svære at se, hvad de skal bruges til.

Men vilkårene på universitet er jo, at man som studerende er nødt til at gå til eksa-men i alle fag – og bestå, pointerer stu-dievejleder Trine Fenger. Hun råder til, at man netop fokuserer på de fag, som er svære. Og tænker man, at forelæsninger-ne blot er spild af tid, lyder opfordringen, at man skal gå til forelæseren og få en for-klaring på, hvorfor man har faget.”Prøv at spørge hvorfor – det kan man godt gøre på en måde uden at virke pro-vokerende. Nogle gange kan det give me-ning, når man får det sat ind i en lidt stør-re ramme,” forklarer hun.

Sådan kontakter du Vejledningscentret• Mellem 10 og 14 kan du ringe på 65501050 og lave en aftale.• Du kan også booke en aftale online på: www.sdu.dk/vejledning• Vejledningscentret ligger i Studenterservice

FDerudover er man altid velkommen i Vej-ledningscentret til en snak om sine udfor-dringer og overvejelser om studiet. Trine Fenger anbefaler kraftigt at dukke op til undervisningen. Dét at høre orde-ne sagt højt giver noget andet end blot at læse, mener hun. Men at lægge hovedet på blokken og sige, at man altid bør møde op, vil hun dog ikke. Valg om prioritering af studierne ligger i sidste ende hos den stu-derende selv.

UDENFOR

NR. 4 – 2015

22

Campusvej

Anne Lysemose

Har du nogen siden overvejet, hvad der sker nedenunder Gydehuttens pulserende studieliv eller hvor rengøringsfolkene holder til? Hvor opbevarer medicinstuderende deres lig, og er der kvidrende fugle i kælderen?

RUST har fået en rundvisning i Syddansk Universitets skjulte afkroge af John Ander-sen, som med sine 33 års erfaring hos Tek-nisk Service har sin daglige gang blandt SDU’s ukendte rum. Tag med John Andersen og RUST på en guidet tur gennem universitetets skjulte destinationer, som du IKKE vidste fand-tes på SDU.

uni under overfladen

På væggen står der skrevet ”Dette er stedet hvor døden finder hjælp til livet.” Samme sted hvor end ikke et pressekort kan få dig ind. Men bag denne dør holder medicinerne, biomekanikerne og kiropraktor-erne m.fl. til. Der findes to loka-ler der inde, hvor man i tørsalen, kan få lov til at studere forskel-lige udstillede ligdele i præparater. Modsat vådsalen, hvor delene er tilgængelige for de studerende, så de kan tage dem op og undersøge dem.

I journalarkiverne op-bevares der sager og do-kumenter helt tilbage fra 1988 og frem til i dag. Disse omhandler SDU’s virke – det vil sige sags-behandlinger i form af samarbejdsaftaler, klages-ager, eksamensbeviser, an-sættelseskontrakter og bar-selsplaner med mere, som skjuler sig i rullende reoler.

Ingeniørgangen ligger un-der kælderplanet sammen med Idræts indendørshæk-keløbebane. Ud over hæk-keløbsbanen indeholder gangen en masse rør, der forsyner universitetet med el, varme og vand.

UDENFOR

NR. 4 – 2015

23

Campusvej

På biologigangen kan man både se flagermus og pause-fisk, samt lytte til fugle-kvidder fra Zebrafinkerne.

På døren ind til dissektionskæl-deren kan du se dette billede. Bag døren kan du finde en giraf i for-malin, hvis du er heldig. Det er også her ligene kommer på bordet til dissektion, hvis de da ikke lig-ger i køleskabet eller i formalin.

I bogkælderen er der lavt til loftet. Det skyldes, at rummet er indrettet som sikringsrum med et dobbeltlaget loft, som er særligt dimensioneret for stor vægt ovenfra og for stort sidetryk på kælder-væggene. Kælderen skulle oprindeligt benyttes som beskyttelsesrum under Den Kolde Krig, da der indtil 1990’erne fandtes et krav fra Sikringssty-relsen om, at alle store offentlige bygninger skulle have sikringsrum. Der findes flere af disse rum rundt om på universitetet, hvor nogen af dem er forsynet med eget vand- og udluftningssystem.

I bogkælderen er der lavt til loftet. Det skyldes, På det man kan kalde an-den sal, kan man finde et mindre Glyptoteket af 15 græske og egyp-tiske skulpturer uden for lokale U 105 og U 107

I Rum til fordybelse er der helt stille. Her har alle trosretninger mulighed for at gå ind og fordybe sig i deres religion. Så tænker du nok – hvor mange gange bliver det så brugt i løbet af en dag? Svaret er at det er RIGTIG mange, der bruger det og at vi ikke kan komme tættere på.

Her holder rørlæggeren Ove Christensen til. Han står for alle rørene på uni-versitetet. Han anslår at der er omkring 193.165 m rør på Campus, hvis ikke mere, fordelt på 15 forskellige rørtyper.

Rengør ingsp ers ona le t ser man ofte på univer-sitets lange gange med deres blå rengørings-vogne. Men når de møder ind om morgenen eller drikker en kop kaffe i pausen, holder de til her.

24

NR. 4 – 2015

SJOV

FUNFACTsHar du tænkt over, hvad der skal til for at drive Syddansk Universitet.

RUST har svaret!

VARME

VAND

BEH. VAND

LUFT & GAS

EKSIST.VARME

1,25 m/m

193.165

Antal m. pr. kvadratmeter

Fordeling af rør

Lægges alle meter rør sammen:

meter rør på SDU

2

25

NR. 4 – 2015

SJOV

26

NR. 4 – 2015

SJOV

Det er ikke mange år siden, at Carl Emil Petersen var en ganske almindelig elev på Christianshavn Gymnasium. I dag har den 24-årige sanger svært ved at sætte sig ind på en bar på Nørrebro uden at blive genkendt. RUST har taget en snak med forsangeren fra Ulige Numre

om succes, inspiration og folkeskoleelever.

Julie Würtz

Pressefoto

Med flere koncerter på Roskilde Festival pakket ned i guitarkassen kan bandet Uli-ge Numre allerede sætte kryds ved flere musikerdrømme. Drømme, som er opnå-et på blot fire år. ”Vi har oplevet en masse ting, som man går og drømmer om, når man spiller musik. Vi har både spillet på Roskilde, men har også vundet en masse priser,” siger Carl Emil Petersen. Men at stå og spille på en bestemt scene i landet er ikke det vigtigste, mener han. ”Det, som betyder noget, er, at man får lov til at blive ved med at udgive og spille sin musik for publikum – også når man er ude at spille for fjerde år,” siger Carl Emil Petersen om bandets succes. Ifølge ham er der ikke et stykke papir, som man kan krydse af, hver gang man har op-fyldt et mål. ”Det vigtige er, at jeg kan få lov til at ar-bejde med musikken hver dag. Det er det sjove ved at spille i et band. Jeg er ikke så målfokuseret,” siger han.

Aldrig på pauseLivet som sangskriver kan nemt blive til en livsstil. For Carl Emil Petersen kan det til tider være svært at lægge guitaren og kug-lepennen fra sig. ”Du kan ikke bare leve af at lave musik i dag. Der er man nødt til at kunne have ”hele pakken”. Det er at være en popu-lær figur, så ens figur er en del af ens mu-sik. Så når folk hører vores musik, så kø-

rer de ind på et univers, hvor de også ser, hvem der laver musikken, og hvor de bor. Det er ligesom slut med at sidde derhjem-me og lave musik. Man er lidt på arbejde hele tiden,” lyder det fra den københavn-ske sanger. Da Carl Emil startede som ung med sin sangskrivning, brugte han det ofre som en terapi for sine følelser. Noget, som ikke ly-ser ud af sangene i dag. ”I starten investerede man en større del af sit liv i sangene. Det gør man sikkert også stadig i dag, men der pakker man det nok bedre ind, fordi det vigtigste er, at det be-tyder noget for lytterne”, siger Carl Emil Petersen.I dag kan han ikke vente på, at en følelse eller en oplevelse skal blive gennembrud-det til en ny sang. Han føler, at det hører ungdommen til. ”Det gjorde jeg lidt i starten, da jeg var me-get ung. Der skulle man helst have en per-sonlig oplevelse eller have en stærk følelse, som satte en sang i gang. Det at have følel-ser for en pige, som man kun havde set to

gange. Følelserne var så stærke, at de skul-le undfanges i en komposition,” fortæller Carl Emil Petersen.

Udfordrer sin sangskrivning I dag er tilgangen til sangskrivningen en anden. Nu presser han sig selv mere. Også da ordene til det nye album, ”Grand Prix”, skulle skrives ned på papiret, udfordrede han sig selv. Han ville prøve at skrive om noget, som ikke handlede om kærlighed eller tomme flasker. ”I vores sang 'Frit Land' beskriver jeg den stemning, som jeg havde, da jeg kom hjem fra Libanon. Der var jeg afsted med Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg hjalp de syriske flygtninge,” fortæller Carl Emil og fort-sætter:”Da jeg kom hjem til Danmark, virkede alt perfekt. Danmark virker som et land, som er god til at lukke af og sætte omverdenen på pause. Det, som ligger derude og tru-er, forholder vi os ikke til. 'Frit Land' lyder en smule nationalromantisk i sin tilgang, og det var den vinkel og tilgang, som jeg havde til den. Jeg ville lidt prøve at lave en fædrelandssang, mens jeg stadig hav-

ULIGE NUMRE: Jeg er ikke så målfokuseret

”Hvis jeg tager ud og rejser, og bruger penge på dette. Så tvinger jeg mig selv til at have en sang med hjem”- Carl Emil Petersen, forsanger i Ulige Numre

27

NR. 4 – 2015

SJOV

de den dystre stemning.” Det er dog ikke kun for hjælpens og fornøjelsens skyld, at sange-ren tager ud at rejse. ”Hvis jeg tager ud og rejser og bruger penge på dette, så tvinger jeg mig selv til at have en sang med hjem,” siger Carl Emil Petersen.De fremmede himmelstrøg skænker ikke kun oplevelser, men også en form for inspiration, som sangskriveren ikke altid kan finde herhjemme. ”Det er nogle gange rart at vende bøtten og se nogle andre ste-der. Det giver dig et helt andet syn på tingene. Det giver sådan en frisk energi, til når man samler guitaren op fra gulvet. Det er rart at kunne ændre omgivelserne,” fortæller Carl Emil Petersen.

Fra Roskilde Festival til folkeskolepensumMen det er ikke kun blandt P3’s lyttere, at Ulige Numre er po-pulære. De har også ramt læserne i den danske folkeskole, hvor deres sangtekster ofte bliver brugt i faget dansk til tekstanalyser. Derfor sidder mange unge niendeklasser og bakser med bandets tekster til afleveringer og eksamener. Noget, som Carl Emil Pe-tersen også kan mærke. ”Jeg får måske hver dag en mail fra nogle unge, som spørger, om jeg ikke lige kunne hjælpe dem med den der linje og den der sang. Nogle gange skriver de: ”jeg skal aflevere det her i morgen, og min lærer slår mig ihjel, hvis jeg ikke afleverer”. I starten hjalp jeg dem, men nu kan jeg se, at det er en skrue uden ende,” griner Carl Emil. På trods af de mange teksteranalyser er forsangeren dog glad for at kunne være så tæt på sine fans.

GRAND PRIX TOUR 2015

30.10 GODSET - Kolding 31.10 POSTEN - Odense 05.11 TOBAKKEN - Esbjerg 06.11 STORE VEGA - København 13.11 VOXHALL - Aarhus 14.11 BYGNINGEN - Vejle 19.11 SØNDERBORGHUS - Sønderborg

ULIGE NUMRE: Jeg er ikke så målfokuseret

”Det kan man jo i dag, da man er på de sociale medier. Jeg synes, at det er fedt, at man er tæt på dem, som man er fascineret af. Jeg synes også, at det er okay, at de skriver til mig. Men man må ikke forvente, at man altid får et svar, bare fordi det er nemt at skri-ve til en. Der må også være en grænse,” siger Carl Emil Petersen. Selvom den 24-årige sanger er dybt taknemmelig for den store opbakning omkring bandet, kunne en kold øl uden for rampely-set også være rart. ”Jeg kunne godt tænkte mig nogle gange at gå ind på et værtshus på Nørrebro, uden der bliver lagt mærke til en. Men det er små-ting i det store og hele,” kommer det friskt fra Carl Emil Petersen.

INTERNATIONAL

NR. 4 – 2015

28

Mad Martin- Mad på SU

Ingredienser:

2 Stk. laks 50 gr. smør 1 bd. grønne asparges 1 løg 1 fed hvidløg 1 lime ¼ l piskefløde (evt. lidt mælk til at spæde med) ½ hønse bouillon terning 100 gr. øllebrød (gammelt rugbrød, lidt øl, brun farin & vand der er kogt op)

Fremgangsmåde:

Smelt smør i en gryde. Skyl og skær enderne af aspargesene. Skræl og skær løg og hvidløg. Kom grøntsagerne ned i gryden og rist dem lidt af, til lige in-den de begynder at tage farve. Tilsæt bouillonterningen og smelt den sammen med grøntsagerne. Kom fløde og evt. lidt mælk ved. Pres en ½ lime ned i gry-den og lad det hele småsimre, indtil det er mørt. Tænd ovnen på 160 grader. Tag en bageplade og beklæd den med bagepapir. Smør så øllebrøden tyndt ud på bagepapiret, drys med groft salt og bag den i 15 minutters tid, alt afhæn-gig af hvor tykt du smører det på. Det tages herefter ud af ovnen, og bage-papiret tages af bagepladen, så den kan køle ned, og chipsene bliver sprøde. Kom laksen ligeledes på en bageplade, der er beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber, og bag den i ovnen i 10 minutter. Mens laksen bager i ov-nen, blendes grøntsagerne til en cremet konsistens. Du kan med fordel sigte aspargescremen for at få en blød konsistens. Smag til med salt, peber og evt. lidt limesaft. Anret herefter retten og server straks efter.

Bagt laks på bund af aspargescreme m. øl-lebrødschips

Lidt om kokken Martin:

Jeg er 21 år, blev udlært som kok sidste sommer og har arbejdet som sådan siden. Jeg er lige blevet ansat som køkkenleder på Sano Centeret i Middelfart. Jeg har facebooksiden "Udeboende - mad på SU", hvor jeg la-ver nemme og billige madretter. Jeg har også en insta-gramprofil, hvor jeg lægger madrelaterede billeder op "martin_ingildsen".

Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag. Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

INTERNATIONAL

NR. 4 – 2015

29

Louises lækkerier

Ingredienser:

Bunde: En stor broccoli (500 g)3 æg 15 g mel 80 g ost, skåret i tern eller revet ost 1 tsk salt 1 tsk oregano Fyld efter eget valg

Fremgangsmåde:

Først tændes ovnen på 175 grader varmluft. Vask derefter broccolien og skær den i min-dre stykker. Blend nu broccoli og ost i en blender, til det er fint. Tilsæt de tre æg og blend et godt stykke tid. Tilsæt mel, salt og oregano og blend derefter kort, til det er blandet helt sammen. Fordel nu dejen på to bageplader med bagepapir og flad dem ud til to flot-te, runde pizzabunde. Giv dem cirka 30 minutter i ovnen, til de er godt brune i kanter-ne. De skal selvfølgelig ikke blive sorte. Tag bundene ud og fordel tomatsovs og fyld på pizzaerne. Jeg brugte 200 g tomatsauce, serranoskinke, bøffelmozzarella og rucolasalat toppet med ristede græskarkerner, men i forhold til fyld sætter kun fantasien grænser. Giv pizzaen ca. 10 min i ovnen med fyld på. (Tip: hvis du ønsker en endnu sundere pizza, kan du skifte mel ud med 2 spsk husk, hvilket også skal svare til 15 g). Velbekomme.

Grøn pizza med broccolibund

Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 22 år. Til dag-lig studerer jeg medievidenskab på 3. semester på Aar-hus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombina-tionen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hver-dag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspi-rere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eks-perimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

30

NR. 4 – 2015

SJOV

MAD MED DEinternationaleHer på redaktionen elsker vi mad! Derfor har vi lavet en madaften med vores internationale venner, hvor vi har smagt på alt fra stegt flæsk med persillesovs til rød roastbeef. Til at skylle ned med brugte vi en gang gin og tonic og Små Blå.

Chris, UK:Sild/ flæskesvær:First impression: Very delicate. We have the pork thing in UK are theyre greatTaste: Really good, fishy surprisingly. The pork taste like they always do.Overall grade: Would you serve this at home: I have

Stegt flæsk:First impression: Lovely! Very wholesome and hearty.Taste: Like bacon in the venisal injected, fantastic stuff. The sauce needed a little more of a kickOverall grade: Would you serve this at home: Id spice it up

Ülari, Estonia:Sild/ flæskesvær:First impression: It looks familiar. We have this in Estonia as well. Taste: Salty and good Overall grade: Would you serve this at home: I have and i will again

Stegt flæsk:First impression: Dear mr. pig. I thank you your sacrifice, for brining us this bacon. Taste: I like the sauce and the potatoes. The bacon is a little dry for my tasteOverall grade: Would you serve this at home: Maybe

Giacomo, Italy:

Sild/ flæskesvær:First impression: It looks good. The smell is very fresh and I hope it tastes as good as it smells Taste: Really good and very variegated! The consistencies are very nice when you chew.Overall grade: Would you serve this at home: For sure

Stegt flæsk:First impression: Looks good. Very conventional. Sometimes, though, simplicity is great. Taste: The bacon is super crispy! The sauce was very good. A perfect fit for both the meat and potatoes. Overall grade: Would you serve this at home: Maybe

31

NR. 4 – 2015

SJOV

Martin:Roastbeef med sovs, rodfrugter og en masse kartofler First impression: Det ser meget dansk og farveløst ud. Taste: Alt for meget kartoffel. Overall grade: Would you serve this at home: Ja, jeg kunne godt finde på at servere det derhjemme – bare med færre kartofler.

Charlotte:Roastbeef med sovs, rodfrugter og en masse kartofler First impression: Maden var mega optur. Taste: Det smagte virkelig godt. Overall grade: Would you serve this at home: Jeg ville helt sikkert servere det en anden gang.

Julie:Roastbeef med sovs, rodfrugter og en masse kartofler First impression: Vi spiser åbenbart meget engelsk mad i DK, da dette ser meget bekendt ud. Taste: Det smager toplækkert!.Elsker roastbeef og brun sovs. Overall grade: Would you serve this at home: Hvis jeg kunne finde ud af at lave det, så ville jeg gerne…

INTERNATIONAL

NR. 4 – 2015

32

Vote Right Vote Fascist

Chris Manion

DF

An undisputable list of reasons to vote for the Danish Peoples Party (Dansk Folkeparti)

With election fever sweeping over not just Denmark but the whole of Europe, it’s time to choose your

side. Like picking a football team, it’s obviously a well informed and educated choice. But in case

you’re unsure, let us give you a completely unbiased list of reasons to vote for the far

right fascist Dansk Folkeparti.

INTERNATIONAL

NR. 4 – 2015

33

Reason 1Let’s jump straight into the deep end. Islam. What can we say, what have Muslims ever given to the progressi-on of humanity? Well apart from literature such as Arabian Nights, which has been attributed to inspiring works such as Tarzan and Aladdin. I think we can all universally agree that our childhoods were made so much worse with those Disney films, awful stuff right? If you are unsure, there is one thing we can all agree on, that annoying thing Algebra pioneered by Islamic scholars in the 11th and 12th century, but yet has maintained its annoyance well into the 21st century. Regardless that it is the foundation for modern economics, medicine and well science pretty much, it still slightly inconvenienced us for 2 hours a week during High School, therefore vote for Dansk Folk to send algebra and Aladdin back to their Muslamic country.

Reason 2

One of the most defining aspects of the compassionate Dansk Folkeparti is their policy on keeping out dirty immi-grants, I mean I haven’t showered in two days, I don’t really blame them. Even though ‘immigrant’ students have brought in more than 156 million Kroner in taxes since 1996 (with education costs deducted) and immigration on a whole bringing in diverse cultures that have helped shape the modern state, the Dansk Folkeparti will help keep em out. And they can take their horrible pizza, Kebab, pasta, Guinness, whiskies, shawarma, films, music, burgers etc with them! Who needs more than hotdogs, Gammel Dansk, rød grød med fløde, Kim Larsen and Mads Mikkelsen.

Reason 3

Reforms in care and pensions for the elderly. Because obviously no other party cares about old people at all. In fact the dirty socialist parties in Denmark have collectively decided on a policy that will see a culling of people over the age of 33. So if you don’t want to be euthanized at 33, you’ll have to vote for an anti-immigration party, becau-se famously elderly care and racism are synonymous…

So there you have three unquestionable reasons to vote for the Dansk Folkeparti. And what is the harm in voting for a nationalistic party playing on the fears of the other in society, whilst promising social and economic stabili-ty if you come from the geographically, ethnically and religiously correct vagina. Nothing bad has ever happened in the history of Europe when a party with similar rhetoric has come to power. So when, or hopefully if, your fri-ends, family and hamsters, vote for the Dansk Folkeparti, give them a huge pat on the back for their contribution to stunting the progression of humanity. Those fantastic closet racists. And if they use the line ‘well I only voted for them because of their social reforms and family values’, give them an extra hard pat on the back, because that’s what you’d call cloak and dagger racism, and that’s almost more pathetic.

INTERNATIONAL

NR. 4 – 2015

34

Fear of tomorrow

Giacomo Toffanello

No problems

start looking for free unemployment funds for students

We all know that being enrolled as a student in Denmark gives us several perks: we can enjoy free education, free health care, several networking systems, which assist us in both our studies and our spare time activities, and the chance to meet people from different cultural backgrounds.What maybe not all of us know is that we students have another opportunity; being eligible, once we have com-pleted our studies, to unemployment benefits. All it takes is to become a member of one of the many A-Kasse (the short form for arbejdsløshedskasse, unemployment insurance funds) that offer this service for students. If you fulfil the conditions that we are going to point out later in the article, you will be entitled to the unemplo-yment benefits, whether you are a Bachelor or a Master student, after the very first day of your graduation. The benefits are plenty and depend on which A-Kasse you chose, but usually they include a cash payment of a little over 14,500 DKK every month for up to 24 months after the end of your study programme, career de-velopment programme, legal support and the possibility of taking several courses to facilitate your job search and to strengthen your future career. Ah, last but not least, for a student in Denmark everything is totally for free and everything can be done easily online.The conditions are simple; you have to be an EEA citizen, be less than 30 years old, be enrolled in the Danish education system for at least three semesters (or if you prefer 90 ECTS) and have been a member of the unemplo-yment fund for at least one year before the end of your programme. Another mandatory condition is that you had a permanent address in Denmark, no later than one day before the start of your university education.

?

INTERNATIONAL

NR. 4 – 2015

35

There are several A-Kasse, and it’s advisable you pick one close to your study programme, to be guided more efficien-tly in your search for a job in the future. You are completely free to choose which fund you wish to apply for, but usu-ally it is better to pick the fund that is traditionally related to your field of studies. The funds that university students most commonly select are:

• CA A-kasse: The most common choice for business students: it is multi-disciplinary, but specially covers those who will take a degree in something related to Management, Communication, Finance, HR and so on;

• AKA - Akademikernes A-kasse: The best choice for graduates in engineering, or in any fields related to economics or law in general;

• MA A-kasse: This A-Kasse covers different degrees, but it is specialized with those graduating in humanities, natural sciences, communications, social sciences, health, psychology and pedagogy;

• Min A-kasse: This A-Kasse is the choice for people who are studying IT and IT systems in a broad sense;

• AJKS – For students in the fields of Communication, Media or Journalism.

But what are the A-Kasses? They are simply private organisations that provide unemployment insurances to workers or students in Denmark. The idea behind these funds are pretty simple: Denmark needs skilled workers, and a graduate is a resource that has to be valued in order to be convinced to stay and to enter the Danish job market. This is why through these unemployment funds, once finished your studies, you are encouraged to actively search for a job and to apply for positions related to your field of study, in order to actively try to enter into the Danish job market. It is nothing new that Denmark has one of the best welfare systems in Europe, and as we could see throughout all the article, this is only more proof of that.

Useful links:

• http://a-kasser.dk/students/• http://www.fagforening-portalen.dk/fagforenings-oversigt/• http://jobbank.dk/omJobsoegning/69750/a-guide-to-unemployment-funds-and-unions• http://www.sdu.dk/en/Information_til/Studerende_ved_SDU/Job_og_karriere/Snart_faerdig/A-kasser• http://studyindenmark.dk/live-in-denmark/working-in-denmark/after-graduation• https://www.ca.dk/artikel/student• http://www.ma-kasse.dk/english/graduating-soon/• http://www.akasseguiden.dk/

INTERNATIONAL

NR. 4 – 2015

36

Ulari Kulaots

Adventure, unforgettable experiences and sore feet

As the spring is rolling into Denmark you might be discovering that your frozen heart is melting up to wondrous adventures outdoors. Sitting in the park under a warm sun with a cool beer, a mellow mood and the occasional chill bre-eze even the most diligently trained mind starts to wander. As you loosen up you might feel like doing something crazy, ditch that lecture, and enjoy an ice cream. Who knows, you might even talk to someone. By the time summer hits, exams are sure to have melted that brain of yours and the soles of your feet are sure to burst into flames if you stand at the spot for another minute. So, how about that other park in that other country? Boy does the grass look green in Amsterdam! „I want to have that adventure you only see in films,“ you might tell your friends „I’m going to hitchhike out of this god damn place“. We are about to bring that crackpot dream of yours a step closer with this definite guide to Danish hitchhiking.Preparation time First things first, packing. Travel lightly. „I’m going to pitch a tent!“ No, you’re probably not, unless you’re looking to spend some quality time on some gorgeous mountaintop. Camping is illegal in most places along the motorways. Sleep-ing bags are fine though. Be practical with packing your clothes, think comfort and practicality for travelling. A pair of open shoes for standing in the sun perhaps. Some people swear they get picked up faster in bright clothing. Don’t forget you’re going to want to go for some drinks in Paris so have something a little more socially acceptable in the backpack.It’s good to have a notebook to write down addresses, names or document the burst of creativity that often comes with travelling. Use old-fashioned pen and paper, the battery life is amazing. You will probably not read that book you plan on taking on the trip, and Game of Thrones weighs a lot, just watch the TV show when you get back. A Kindle type device may be more preferable if you can’t wait to know what happens to Jon Snow.Always have a bottle of water on you, it’s actually pretty bloody hot further south! Nuts make for excellent travelling food, chocolate melts. Bread is cheaper almost everywhere outside of Denmark. It’s a good idea to look for a place to stay before you take to the road. Check the web for cheap youth hostels, but if you feel more adventurous why not crash on a local couch through couchsurfing.com or bewelcome.org? You can meet some amazingly interesting and normally the most welcoming people in that country. Even if you opt against staying at some-one’s place you can still meet locals for a coffee and find out how to maneuver around the various tourist traps and get to know the real city. Time to hit the road!After all the preparations you’ll have a nice cup of coffee and you’ll decide today is the day. Where to now? A good place for starting in Odense is by that McDonald’s, in the Southern part of town, no matter if you are heading towards Sweden of Germany. Bus number 29 with direction Højby will take you there. The Hitchwiki.org website is an invaluable resour-ce on how to get out of nearly any city with bus lines and general tips on internet access and what-have-you.So you set yourself up on the side of the road with a sign, a smiling face and a thumb pointing to the heavens. Half an hour later that smile has relaxed to an expression that is the epitome of neutral and the thumb is pointing to the nearest bush. Sometimes it can take a while for a car to stop that shares a common direction with you. Standing at the ramp to your journey, you may be reminded of the transitory nature of hope, the permanence of change and the absurdity of your reality. Caught in this ceaseless barrage of sensory excitation, confronted with the Universe’s seeming lack of even super-ficial care for realization of our desires, you might contemplate our existential birthright and responsibility to make sense of our burden of being… or you might just get frustrated and really pissed off.

INTERNATIONAL

NR. 4 – 2015

37

Adventure, unforgettable experiences and sore feet

Either way it’s a good idea to wear a hat, sun glasses and sunscreen. Having a sign with the country code of your de-stination can be helpful. Getting picked up is still a matter of luck. When you finally get in a stranger’s car, it’s your chance to improve humanity in your own little way. They are ta-king a risk picking you up and open their hearts a little, the least you can do is show a little of that Colgate gum line and a little interest in their lives. Sometimes you’ll be the first person they’ve picked up ever, so you get to be the shining sample of a friendly wandering soul that keeps their inner child alive. You also get to work on getting rid of any shyness. People have been known to go out of their way to help a fellow traveler if they feel a good vibe. Candy, coffee or a puff of medicine are rare, but not unheard of. Scoring souvenirs shouldn’t be your top priority, but getting dropped off at the next golden hitchhiking spot certainly is.Stopping cars on the motorway is illegal, don’t go past the motorway sign. Sometimes there’s not much of an alter-native. You may get lucky, you may also get picked up by the police and get punished based on how bad the officer’s day has been. Danish police will likely solve the situation the only way they know how, with a fine (3000DKK). In other countries you may be picked up and brought wherever they feel is safer. In any case, on-ramps and petrol sta-tions are your friends. Don’t be afraid to go up to people and ask, it’s harder for them to say no that way.There are certainly dangers thumbing your way through Europe. While it’s easy to find gruesome horror stories on the web, the overwhelming majority of experiences are positive. They just don’t make for great headline news. On the road there is no couch to sit back on, no HD television, and no Facebook birthday notifications. It’s a stream of un-predictable events, stumbling into strangers’ lives, all tied together by the loose narrative of exploration. Each night the sun sets behind a new horizon, each day it rises in a new vista. Few things does the heart crave for as it craves for adventure. Few things soothe the human soul like travelling. But don’t take my opinion, go and find out for your-self, it’s a big world waiting for you out there, but it won’t come to you!

List of useful websites

www.couchsurfing.com Useful to find places to stay with locals for free.www.bewelcome.org Same as the last website, useful for free accommodation. www.hitchwiki.org A great all-in-one guide to hitch-hiking, do’s and don’ts etc.www.gomore.dk Useful for carpooling, costs money but normally cheaper than trains.www.carpooling.co.uk Same as GoMore, but a little more international.www.lonelyplanet.com An overall guide for travelling in general, useful to find some inspiration.

Films to watch to get you in the mood

Into the Wild (2007), The hitchhiking classic, if you haven’t already seen this do it now, fantastic film and will no doubt give you itchy feet.Before Sunrise (1995), An amazing film about meeting the girl of your dreams whilst travelling. You never know what will happen when you’re on the road. Samsara (2012), No narrative, just stunning images from around the world. This masterpiece will no doubt inspire even the biggest couch potato.A Map for Saturday (2007), A great documentary on the travelling across the world. Meeting the individuals and he-aring their stories, you may relate to some of them!

INTERNATIONAL

NR. 4 – 2015

38

DANSK-TYRKERE HAR BRUG FOR AKADEMISK NETVÆRK

Louisa Rieck

Dansk-Tyrkisk Akademiker Union er en ny forening på Syddansk Universitet i Odense. Foreningen har fokus på at give dansk-tyrkere en fælles forening og dermed blive et stærkt akademisk talerør for borgerne fra Tyrkiet i det danske samfund.

Interessen for den nye frivillige landsfor-ening er stor, og derfor blev den stiftende generalforsamling flyttet til et større loka-le end planlagt. Her kunne de fremmødte høre om Dansk-Tyrkisk Akademiker Uni-ons forskellige mål. Herunder at øge ud-dannelsesniveauet hos dansk-tyrkere og bidrage med en lavere arbejdsløshed og faldende kriminalitet.Initiativtageren bag den nye forening hed-der Mehmet Bahadir Dagli, der er stifter og formand for foreningen. Han læser selv på Syddansk Universitet og bliver færdig til sommer med en kandidat i International Business and Management.– Jeg følte virkelig, at der var behov for en forening. Der er en del foreninger i Dan-mark, men ikke en, der retter sig mod tyr-kiske akademikere, og heller ikke en, der retter sig mod den danske offentlighed. Mange foreninger er meget indadvendte og retter sig mod tyrkerne selv. Vi vil vise det danske samfund, at tyrkerne tager en akademiske uddannelse, og at de gerne vil bidrage positivt til samfundet, siger Meh-met Bahadir Dagli.Tyrkerne er den største minoritet i Dan-mark, men de har ikke et fælles talerør. Især akademikerne er meget adskilte i for-skellige grupperinger.– Det er det, som vi gerne vil gøre op med. Vores overordnede vision er at samle alle

akademikere med tyrkisk baggrund i hele landet, fortæller formand Mehmet Baha-dir Dagli.Han påpeger, at alle er velkomne til at ind-træde i den nye union uanset politisk eller religiøs overbevisning. Desuden skal den nye forening også være med til, at tyrker-ne kan arbejde stærkere sammen.– Når der sker ting, eller der sker uretfær-digheder, så vil vi gerne have en repræsen-tant, der kan udtale sig for os alle, fortæl-ler Mehmet Bahadir Dagli.I hele april tager unionen for dansk-tyrke-re ud til Danmarks forskellige universite-ter for at holde informationsmøder. Planen er, at der i den nærmeste tid skal opstå lo-kalforeninger på syv af Danmarks univer-siteter. På de steder vil man så fokusere på at øge det akademiske uddannelsesniveau på landsplan.– Vi vil meget gerne have flere dansk-tyr-kere på universiteterne, så vi som minori-tetsgruppe kan blive stærke i det danske samfund. I forhold til de andre minoritets-grupper i Danmark halter vi bagefter. En bachelorrapport fra SDU viser, at tyrkiske drenge gennemsnitligt er sidst, og tyrki-ske drenge, der er efterkommere, er næst-sidst, når det handler om, hvilke minori-tetsgrupper i Danmark der tager en læn-gere videregående uddannelse, siger Meh-met Bahadir Dagli.

Første landsforening på Syddansk Universitet Den første af de syv landsforeninger vil blive oprettet på Syddansk Universitet i Odense. Planen er, at der fremadrettet vil blive afholdt forskellige arrangementer, som har til formål at knytte tyrkerne tæt-tere til universitet, så de meget hurtigt får oprettet sig et akademisk netværk på uni-versitetet.Unionen vil gerne vende det kendte bille-

de af tyrkerne og vise, at der er nogle, der tager en universitetsuddannelse, som her på Syddansk Universitet, og som gerne vil bidrage til samfundet.Et projekt, som allerede nu er fastlagt, er en forældreaften på Syddansk Universitet, hvor forældrene til de tyrkiske studerende har mulighed for at besøge universitet og få informationer om, hvor vigtig en akade-misk uddannelse er.– Der vil være oplæg fra studerende med tyrkisk baggrund. Det er meget vigtigt, da mange tyrkiske studerendes forældre er ik-ke-akademikere og ikke har kendskab til universitetsuddannelsens betydning, si-ger Mehmet Bahadir Dagli.Desuden vil der være en paneldebat om Tyrkiet-EU processen og andre arrange-menter, der skal forbedre kendskabet til Tyrkiet for alle interesserede. Blandt del-tagerne i generalforsamlingsmødet var blandt andre Bahar Kirici, som læser reli-gion. På Facebook blev hun opmærksom på informationsmødet.– Jeg læste lidt på det og så også TV-indsla-get om den nye forening, og det lød meget interessant. Noget lignende har ikke eksi-steret før, siger Bahar Kirici.På sit studie er hun den eneste oprindelige tyrkiske studerende. Hun føler sig dog ikke fremmed på sit studie, da hun er vokset op i Danmark og føler sig som dansk-tyrker. Men når det kommer til skolearbejde eller opgaveskrivning, kan det være svært for hende at hente hjælp.– Det er i de situationer, hvor jeg tror, at for-eningen Dansk-Tyrkisk Akademiker Uni-on kan vejlede en og hjælpe, afslutter Ba-har Kirici.

UDENFOR

NR. 4 – 2015

39

POESISimon Maegaard

Evigt unge stridsmandtak for sidst!du læste op for os på Kolding Bibliotekerneja, jeg så dig endelig med din obligatoriske sixpenceså der var plads til ordene

Jeg gav dig mine digtedu ville læse dem i togetmon du fik tid?Jeg kunne ikke forestille mig andet

Nu er det jo ikke længe sidendu var så fræk og flink i duplikkenmen tiden minder os om én kendsgerningdet eneste vi ved med sikkerhed, du vedmen for mig,maler dit enorme mælestadig ornamenter på væggen her i rummet -når jeg læser disse linjer, om og om igen:

”Før egestaforsvinder solenbag mine øjne.En flodbølge vælterspygattet.En bunke meleret melasselægger moksha ødedovent konstaterendehelt uden pleureuseEfter Egesta.”

Ja, du kunne svippe de fleste forkomne af blysom grenog så uden rigtigt at såre – her lå dit fineste instrument!Mange hjertevarme taksigelser for dig og inspirationen.

/sidste hilsen fra en fan og ven.

"Meleret Melasse” (Mindedigt til ære for Klaus Rifbjerg)

ILL

US

TR

AT

ION

: DA

NIE

L P

ED

ER

SE

N

40

NR. 4 – 2015

SJOV

EN DEL AF BYENS LIVsiden 1859

Historien starter på albani.dk

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fi k sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fi k stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

125225 ALB Rustannonce, Retro kampagne.indd 1 30/03/15 13.50