TÅRNBY KOMMUNE - Borger - Tårnby · 1 Åben Samlet oversigt til B&S-udvalget den 1.10.2015 - Ratio vedr. undervisning med og uden linjefag 222597/15 2 Åben Notat om Klub-SFO 1.oktober

TÅRNBY KOMMUNE

Åbent referat

tilBørne- og Skoleudvalget

Mødedato: Torsdag den 1. oktober 2015

Mødetidspunkt: 14:00

Mødelokale: 215, Mødelokale

Medlemmer: Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe, Jan R. Jakobsen, Louis Hjelmsø, Paw Karslund, Tommy Frederiksen

Afbud: Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe

1

Indholdsfortegnelse

Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2

2. Meddelelser..................................................................................................3

3. EU-udbud rammeaftale på legetøj til dagtilbud i perioden 1.1.2016 - 31.12.2018 ..................................................................................................4

4. Budget 2015 forslag til ændrede disponeringer .................................................6

5. Den aktuelle situation på skoleområdet............................................................8

6. Kvalitetsstandarder på området børn og unge med særlig behov .........................9

7. STU i Tårnby pr. 1. januar 2016 ....................................................................11

8. Eventuelt ...................................................................................................13

Bilagsoversigt.....................................................................................................14

Børne- og Skoleudvalget d.01-10-2015

2

1. Godkendelse af dagsorden

Åben sagSagsnr.: 15/22186Sagsansvarlig: sij.ukFraværende:Afbud: Camilla Schwalbe, Bjarne Thyregod

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 01-10-2015Dagsorden godkendt.


3

2. Meddelelser


RESUMÉa)Referat af møde i SkolebestyrelsenReferat af møde i SkolebestyrelsenReferat af møde i SkolebestyrelsenReferat af møde i SkolebestyrelsenReferat af møde i Skolebestyrelsen b)Referat af møde i FRO den 17.9.2015 c)Oprettelse af ny subsite på Tårnby.dk – Den åbne skole d)Årshjul 2015 e)Børnetal 2015

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget,

1. at punkterne a-e tages til efterretning.

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Oprettelse af ny subsite på taarnby.dk - Den åbne skole.pdf 198608/152 Åben Skolebestyrelsesreferater 198603/153 Åben Referat af FRO den 17.9.15 med bilag 198303/154 Åben Årshjul 2015.pdf 199212/155 Åben Børnetal for 2016.pdf 199332/15

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 01-10-2015Tiltrådt


4

3. EU-udbud rammeaftale på legetøj til dagtilbud i perioden 1.1.2016 - 31.12.2018

Åben sagSagsnr.: 13/19971Sagsansvarlig: aje.ofFraværende:Afbud: Camilla Schwalbe, Bjarne Thyregod

RESUMÉSiden 1.10.2010 er der jf. EU-regler for offentlige indkøb kontraktlig aftale på indkøb af legetøj til dagtilbud og fritidstilbud i Tårnby. Aftalen udløb pr. 30.9.2013, og blev derefter forlænget 2 år. Der anmodes om godkendelse af indgåelse af nye kontrakter fra 1.1.2016 i formen ”rammeaftale”.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERI forbindelse med ny aftale er der peget på muligheden for at have flere leverandører. Der peges på at opnå en rammeaftale med 3 firmaer, hvor kriterierne i udbuddet er hhv. sortiment, kvalitet og pædagogik.

Ved institutionernes handel med firmaerne i kontraktperioden vil prisen være afgørende faktor for, hvor de enkelte ordrer afgives.

Indstilling om valg af leverandører vil blive forelagt for Økonomiudvalget efter udløbet tilbudsfrist.

Der er som bilag vedlagt udbudsmateriale med tilbudsbetingelser, kravspecifikationer og kontraktudkast. Endvidere udkast til tidsplan.

INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

1. at bekendtgørelser af udbud godkendes,2. at udbudsmaterialet godkendes og3. at sagen efterfølgende fremsendes til Børne- og Skoleudvalget til orientering.

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Bilag 1 Tro og loveerklæring om gæld og udelukkelsesgrunde 84279/152 Åben Udkast til kontrakt 81260/153 Åben Udbudsmateriale 175097/154 Åben Endelige liste over vareprøver 175493/15


5

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 11-09-2015Tiltrådt, idet det forudsættes at de vedtagne sociale klausuler m.v. er overholdt i udbudsmaterialet.

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 01-10-2015Udvalget tog sagen til efterretning.


6

4. Budget 2015 forslag til ændrede disponeringer

Åben sagSagsnr.: 15/24187Sagsansvarlig: rth.ukFraværende:Afbud: Camilla Schwalbe, Bjarne Thyregod

RESUMÉBørne- og Skoleudvalget bedes tage stilling til udskydelse af tidligere disponerede midler, der er udmøntet til Den åbne Skole, herunder kultur- og fritidsområdet. Samt at tage orientering om lønforbruget pr. 30.9.2015 til efterretning.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERBørne- og Skoleudvalget har behandlet halvårsregnskab for budget 2015, som fremviser en forventet merudgift på 23.142.481 i forhold til korrigeret budget. Forvaltningen skal på baggrund heraf anmode Børne- og Skoleudvalget om at tage stilling til tilbageholdelse af budgetmidler. Børne- og Skoleudvalget har tidligere besluttet udmøntning af pulje, hvoraf de 200.000 kr. skulle bruges til Den Åbne Skole, herunder kultur- og fritidsområdet. Det foreslås nu, at disse 200.000 kr. tilbageholdes i år. Der tilbageholdelse således i 2015 1.175.000 kr. af puljen vedrørende budgetforlig 2015, og ikke som tidligere meddelt 975.000 kr. Beløbet til at understøtte intentionerne om Den åbne Skole, herunder kultur- og fritidsområdet, foreslås således finansieret af midlerne til skolereformen i 2016. Til orientering kan det oplyses, at lønnen følges tæt, og at et udtræk på hele udvalgets lønkonti efter 9 måneder, viser en forbrugsprocent på 75 %, hvilket svarer til det forventede forbrug på dette tidspunkt af året. Forvaltningen skal dog oplyse, at der senere på året udmøntes lokal løndannelse, der på nuværende tidspunkt forhandles med de faglige organisationer. Denne udmøntning kan influerer på det samlede lønforbrug i forhold til korrigeret budget. I øvrigt forventer Forvaltningen at servicedriftsudgifterne nedbringes, jf. vedhæftede skrivelse fremsendt til afdelinger, institutioner og ledelser i Børne- og Skoleforvaltningen.

ØKONOMIOversigt over disponeringer over kontoen Driftspulje, budgetforlig i 2015. Budget 2015 2.500.000 kr. B&S beslutning 10.9.15 -975.000 kr. Tilbageholdelse af midlerB&S møde 1.10.15 -200.000 kr. Forslag om tilbageholdelse


7


1. at godkende forslag om at udskyde budgettet til Den åbne Skole, herunder til Kultur- og Fritidsområdet til 2016

2. at godkende tilbageholdelse af 200.000 kr. fra driftspulje i 2015 3. at tage orienteringen om lønforbruget pr. ult. september 2015 til efterretning4. at sagen fremsendes til orientering for Økonomiudvalget

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Brev til institutioner og skoler om tilbagehold af budget 2015 181567/15

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 01-10-2015Tiltrådt.Sagen fremsendes til orientering i Økonomiudvalget. Forvaltningen orienterede udvalget om, at der i udarbejdet halvårsregnskab for 2015 var medtaget et forventet overforbrug på 4,6 mio. kr. i lønudgifter på skoleområdet. Forvaltningen skal efter 9 måneder oplyse, at det samlede faktiske lønforbrug i Børne- og Skoleudvalget efter 9 måneder er i overensstemmelse med det samlede lønbudget.

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 21-10-2015Tiltrådt.


8

5. Den aktuelle situation på skoleområdet


RESUMÉBørne- og Skoleudvalget drøfter den aktuelle situation på skoleområdet.


1. at den aktuelle situation på skoleområdet drøftes.

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Samlet oversigt til B&S-udvalget den 1.10.2015 - Ratio vedr.

undervisning med og uden linjefag222597/15

2 Åben Notat om Klub-SFO 1.oktober 2015 225534/15

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 01-10-2015Der henvises til sidste Børne- og Skoleudvalgsmøde den 10.9.2015, hvor udvalget fik forelagt notater indeholdende en generel status, Skottegårdsskolen, den længere skoledag – skemaplanlægning, områdemøder med SFO-ledelser, styrket samarbejde med PUC om reformimplementering, den åbne skole, bevægelse i undervisningen, understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Forvaltningen orienterede endvidere udvalget om i gangværende undersøgelse af lærer ratio vedrørende undervisning med og uden linjefag. Det aftaltes, at undersøgelsens resultat vedlægges referatet som bilag, hvorfor referatet fremsendes senere end normalt. Forvaltningen uddelte notat om antal indmeldte børn på klub- og SFOområdet.


9

6. Kvalitetsstandarder på området børn og unge med særlig behov

Åben sagSagsnr.: 15/24135Sagsansvarlig: urh.bkFraværende:Afbud: Camilla Schwalbe, Bjarne Thyregod

RESUMÉBørne- og Skoleudvalget godkendte 13. juni 2013 kvalitetsstandarder på området udsatte børn og unge i alderen 0-23 år. Børne- og Kulturforvaltningen, Familieafdelingen har nu lavet en opdatering af kvalitetsstandarderne i forhold til ny lovgivning, nye arbejdsgange, serviceniveau mv. Forvaltningen vil på udvalgsmødet orientere udvalget om opdateringerne.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERI kvalitetsstandarderne beskrives samtlige lovområdet i forhold til lovgrundlaget; målgruppen for tilbuddet; hvem der har afgørelseskompetencen; om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse; formål med tilbuddet, indhold i tilbud og tilbuddets omfang. Herudover opstilles der forventninger til bestiller og leverandøren. Endelig beskrives samarbejdsrelationer; opfølgningen og om der er egenbetaling for borgeren Formålet med kvalitetsstandarderne er: · at omsætte nogle centrale principper til praksis,· at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af de

forebyggende foranstaltninger og anbringelsesområdet,· at fastsætte standarder for serviceniveauet ved at beskrive de ydelser og det

serviceniveau, som tilbydes børn og unge med særlige behov samt deres familier. Kvalitetsstandarderne skal ses som et dynamisk redskab. Det vil sige, at der vil ske løbende ændringer i disse, når der f.eks. sker ændringer i lovgivning, organisationen mv. De opdaterede kvalitetsstandarder skal således fremlægges for det politiske niveau ca. hvert andet år. Der er især sket ændringer i forhold til § 54 støtteperson til anbragte børn og i forhold til § 11 stk. 2-9. vedr. en forebyggende indsats.

LOVGRUNDLAGServicelovens kap. 11.

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og skoleudvalget,

at kvalitetsstandarder drøftes og godkendes


10

/MSV

BILAG· Kvalitetsstandarderne

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder på området børn og unge

med særligt behov for støtte180520/15

2 Åben Notat om kvalitetsstandarder 208973/15

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 01-10-2015Tiltrådt


11

7. STU i Tårnby pr. 1. januar 2016

Åben sagSagsnr.: 15/26316Sagsansvarlig: asv.ukFraværende:Afbud: Camilla Schwalbe, Bjarne Thyregod

RESUMÉMed baggrund i udfordringerne omkring STU forløb foreslår Børne- og Kulturforvaltningen oprettelse af STU i Tårnby pr. januar 2016.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERMed baggrund i udfordringer på STU området omkring udgiftsudviklingen de sidste år samt den varierende kvalitet foreslås det, at oprette STU forløb i Tårnby Kommune under Ungdommens Uddannelsesvejleding. Formålet med etablering af STU forløb i Tårnby er bl.a. en bedre sikring af muligheden for erhvervstilknytning for de unge samt nedbringelse af udgiftsniveauet. UU har siden januar 2015 forsøgt med etablering af STU forløb under UU i Tårnby. Der er etableret forløb til 5 unge. Det viser sig at det har været muligt at etablere specifikke kursustilbud samt sikre kvaliteten, der samtidig er tilpasset den enkelte unge, og at der etableres lokale erhvervsafklaringsforløb, der øger muligheden for senere tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen for de lokale STU forløb er :Unge, der har behov for lokalt forankrede erhvervsafklaringsforløb med mentorstøtte.Unge, der har brug for specifikke kursusforløb med mentorstøtte. Tilbuddet etableres i første omgang for 10 årselever. På sigt vil STU Tårnby have potentiale til at rumme 15 elever. Det viser sig, på baggrund af allerede etableret forløb, ( 5 stk.), at der indtil videre i 2015 i årets første 7 måneder er sparet ca. 500.000 kr. Forvaltningen foreslår, at arbejdet og administrationen omkring STU skole i Tårnby afholdes indenfor UU’s eksisterende ramme for medarbejderressourcer, men at forvaltningen evaluerer forsøget/ordningen i løbet af 2016 i forhold til arbejdets omfang.


12


1. at forslaget om etablering af STU forløb i Tårnby pr. 1. januar 2016 drøftes og godkendes.

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Forslag til oprettelse af STU i Tårnby 2016 199260/15

BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 01-10-2015Udvalget besluttede, at anmode forvaltningen om yderligere at afdække og sikre drifts- og udgiftsniveau i forbindelse med oprettelse af STU Skole.


13

8. Eventuelt


BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN 01-10-2015Intet under eventuelt. Mødet sluttede kl. 15.50.


14

Bilagsoversigt

2. Meddelelser

1. Oprettelse af ny subsite på taarnby.dk - Den åbne skole.pdf (198608/15) 2. Skolebestyrelsesreferater (198603/15) 3. Referat af FRO den 17.9.15 med bilag (198303/15) 4. Årshjul 2015.pdf (199212/15) 5. Børnetal for 2016.pdf (199332/15)

3. EU-udbud rammeaftale på legetøj til dagtilbud i perioden 1.1.2016 - 31.12.2018

1. Bilag 1 Tro og loveerklæring om gæld og udelukkelsesgrunde (84279/15) 2. Udkast til kontrakt (81260/15) 3. Udbudsmateriale (175097/15) 4. Endelige liste over vareprøver (175493/15)

4. Budget 2015 forslag til ændrede disponeringer 1. Brev til institutioner og skoler om tilbagehold af budget 2015 (181567/15)

5. Den aktuelle situation på skoleområdet

1. Samlet oversigt til B&S-udvalget den 1.10.2015 - Ratio vedr. undervisning med og

uden linjefag (222597/15) 2. Notat om Klub-SFO 1.oktober 2015 (225534/15)

6. Kvalitetsstandarder på området børn og unge med særlig behov

1. Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder på området børn og unge med særligt behov

for støtte (180520/15) 2. Notat om kvalitetsstandarder (208973/15)

7. STU i Tårnby pr. 1. januar 2016 1. Forslag til oprettelse af STU i Tårnby 2016 (199260/15)

Bilag: 2.1. Oprettelse af ny subsite på taarnby.dk - Den åbne skole.pdf

Udvalg: Børne- og SkoleudvalgetMødedato: 01. oktober 2015 - Kl. 14:00

Adgang: ÅbenBilagsnr: 198608/15

Bilag: 2.2. Skolebestyrelsesreferater



TÅRNBY KOMMUNESkelgårdsskolen

Skolebestyrelsesmøde 7/201512. august 2015 kl. 18:00-20:30, skolens mødelokaleOrdstyrer: Kasper Schleisner-Meyer

Til stede: Anette Bekker Kjærgård, Maiken Andersen, Lisa Blinkenberg, Andreas Nyrop, Alexander H Christensen, Lasse Boklund, Henrik Hjorth Hansen, Annemette Mehlsen, Kasper Nordborg Kjær, Kasper Schleisner-Meyer, Lars Bjergstad Jørgensen, Kirsten Koudahl

Afbud: Allan Andersen, Flemming Larsen, Susanne Poulsen

Referent: Kirsten KoudahlDagsordenpunkter:Nr. Tid Punkt - Indhold og sagsbehandling

(O)rientering, (D)røftelse og (B)eslutningTovholder Forberedelse

1 18:00 Bemærkninger til sidste referatUnderskrift og bemærkninger til referat af sidste møde (B)

Ingen bemærkninger

Ordstyrer

2 18:05 Kommentarer til dagsordenGennemgang / godkendelse af dagsorden (B)

Dagsordenen godkendt

Ordstyrer

3 18:10 ElevforholdNyt fra elevrådet (O)

Intet nyt

Elevrådet

4 18:20 Orientering fra skolenStatus på opstart af året og kommende planer (O)

Orientering om personalesituationen:En lærer er langtidssygemeldtVi har haft en ledig stilling med bl.a. matematik i udskolingen, men ikke fået kvalificerede ansøgere. Derfor laver vi andre løsninger i samarbejde med medarbejderneVi har et kort barselsvikariat frem til efterårsferien

Vi er i gang med indkøring af nyt administrativt system, PULS, som afløser tidsregistreringsmaskinen

Vi har en del medarbejdere på efteruddannelse, hvilket giver en øget undervisningsbelastning på de resterende medarbejdere

I mandags havde vi fælles medarbejdermøde med indslag af Helle Hedegaard Hein, der fortalte om sin forskning i oplægget om Primadonnaer på arbejde

Der er kommet nye regler for lektiehjælp og faglig fordybelse, orienteringsbrev fra UVM uddeles på mødet

Der er gode nyheder fra Cepos (der ranglister skolerne i forhold til afgangsprøveresultater og socialt kriterium): I 2010 lå Skelgårdsskolen som nummer 1454I 2012 var Skelgårdsskolen nummer 1086

Anette

I 2014 ligger vi som nummer 740, altså i midten

5 18:35 Planlægning af bestyrelsens arbejdeDialog omkring bestyrelsens arbejde i løbet af året (B)

Nedenstående punkter besluttes og prioriteres for arbejdet i skolebestyrelsen:

Skolebestyrelsesvalg HHHPrioritering af SFO'en i SB arbejdet LBJSkolehjem-samarbejde, kommunikation Ledelsen1 Læringsmål Lektiehjælp, faglig fordybelse og USU AB, KK, AnnemetteDen åbne skole /forældrene på banen Kasper2 Kommunikation, flere aktører NO, Lisa3 Forældreengagement, de gode historier

Maiken, HHH og AB beskriver formål med arbejdsgrupperne inden næste møde i skolebestyrelsen

Henrik Bilag sendt af Anette

6 19:25 Planlægning af fælles forældremøderHvem tager hvilke møder, og hvad skal fokus være? (B)

Gennemgang af listen. AB mailer listen til HHH, og SB fordeler herefter datoerne mellem sig og returnerer listen til AB

Henrik

7 19:40 Håndtering af henvendelser til skolebestyrelsenDialog omkring henvendelser (B)

Det aftales, at skolebestyrelsen genoptager de åbne møder forud for de ordinære møder på udvalgte dage. Datoer for de åbne møder meldes ud til forældrene i god tid.

Der drøftes muligheden af at lave et generelt skriv til forældrene om, hvordan man kommer i kontakt med skolebestyrelsen, samt en præcisering af, hvor man går hen med hvad; herunder hvilke områder, der hører ind under skolebestyrelsen, og hvilke områder der hører ind under skolens ledelse

Henrik Ehjæl

8 19:55 SkolefotoOrientering (O)

11 forældre har responderet på Maikens opfordring til at give sit besyv med om den nuværende fotoordning. 10 tilbagemeldinger er utilfredse med kvaliteten, en er godt tilfreds. Bilag med besvarelserne uddeles på mødet

Beslutning: Maiken kontakter fotografen og orienterer ham om undersøgelsen, og vi fortsætter med den nuværende ordning. Der sendes et skriv ud til kontaktforældrene om ovenstående

Maiken

9 20:00 TrivselsambassadørerNyt fra trivselsambassadørerne (O)

Kasper

Intet nyt10 20:05 Meddelelser

Meddelelser fra elever, FRO, formand, ledelse, personale, kommunalbestyrelsesmedlem og andre (O)

Eleverne: ingen meddelelserFRO: ingen meddelelserFormand: ingen meddelelserLedelsen: SFO: har haft sommerferieaktiviteter i kommunalt regi, og der har været meget få deltagereVi har en medarbejder på barsel, og det har ej været muligt at besætte vikariatet med en uddannet pædagogSkolen:Vi har modtaget fire nye medarbejdereVi har tre ledige stillinger (en lærer, en praktisk medhjælp og et barselsvikariat til 0. kl.)Onsdag d. 7.10. kl. 10 er der fernisering på vores kunstprojektPersonale:PULS og de ekstraopgaver, der er lagt ud til teamene, stresser medarbejderne. Der er behov for udmelding om, hvornår der kommer nogle opdateringer i PULS. Stemningen i medarbejdergruppen er bedre i år end sidste år

Ordstyrer

11 20:2020:30

Eventuelt Ordstyrer

Hvad udskød vi til senere møder: ElevIntraUdvalg / Arbejdsgrupper

Igangværende/kommende opgaver Bemærkninger Tovholder Milepæl

Henrik Hjorth Hansen Anette Bekker KjærgårdSkolebestyrelsesformand Skoleleder

Kirsten Koudahl Lars Bjergstad Jørgensen Viceskoleleder SFO områdeleder

Lisa Blinkenberg Annemette Mehlsen Skolebestyrelsesmedlem Skolebestyrelsesmedlem

Flemming Larsen Susanne PoulsenSkolebestyrelsesmedlem SkolebestyrelsesmedlemKasper Schleisner- Meyer Maiken AndersenSkolebestyrelsesmedlem Skolebestyrelsesmedlem

Allan Andersen Kasper Nordborg KiærKommunalbestyrelsesmedlem Medarbejderrepræsentant

Andreas Emil Nyrop Alexander H.ChristensenMedarbejderrepræsentant Elevrepræsentant

Lasse Idor Boklund Elevrepræsentant

TÅRNBY KOMMUNE

MØDE I: Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen

MØDESTED: Skolens kontor

EMNE: Skolebestyrelsesmøde

DELTAGERE: Morten Jensen, Kasper Adamsen, Charlotte Blomquist, Lene Borch, Sarah Procter, Nellie Goldbæk. Louis Hjelmsø, Tine B. Carlsen, Kia Vilhelmsen, Annette Olsen

AFBUD: -

MØDENR.: 6 - 2015

Forud for skolebestyrelsesmødet havde de forældrevalgte et møde Hammer og skolechef Anja Ougaard. Mødet var kommet i stand som led i, at udvalgsformanden og forvaltningen med jævne mellemrum besøger skolebestyrelserne rundt omkring på kommunens skoler. På hvordan skolestarten har været, den fortsatte udvikling af undervisningsmiljøet på skolen og samarbejdet mellem forvaltning, skoleledelse, lærere, pædagoger og forældre. Kommunikationen med skolens forælog bestyrelse kan være med til løbende at orientere forældregruppen om skolens udvikling, mål mv. Der var enighed om, at der godt og positivt samarbejde mellem forvaltningen og skolebestyrelsen, og at

1. Godkendelse af referat nr. 5 af 25.06.2015Godkendt.

2. Opfølgning på mødet med forvaltningen, herunderDer er en god stemning ved skoleårets start. Der er behov for at hele personMedarbejderrepræsentant tilslutter sig den gode stemning og ser frem til samarbejdet i de nye årgangsteam.

Skolebestyrelsen har fortsat et udtalt ønske om

Alle henvendelser fra forældre til skolebestyrelsen er drøftet og medtaget på møder. Status erbesvaret og tages med i det videre arbejde.

3. Årshjulet Udsat til næste møde.

4. Skolebestyrel sen deltager på forældremøderneDato for kommende forældremøder meldes ud fredag den 14/8. Skolebemøderne vil skolebestyrelsen blandt andet

5. Intra, hvordan kommunikerer vi mere klart og sikrer at forældrene holDer skal være opmærksomhed på at al information omkring Skolebestyrelsen og dens arbejde ligger på Skoleporten.På elev- og forældreintra er det information fra skolen administration og lærerside.

6. Meddelelser Ledelsen informerede om status på personalesituationen og gennemgik seneste ansættelser i personalegruppen.Der vil komme informaionsskrivelse1 måneds interval. Trafiksikkerheden generelt omkring Skottegårdsskolenbaggrund af uhensigtsmæssig parkering i forbindelse med bringning og afhentning af børn.

7. Eventuelt -

Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen DATO: 13.08.2015

KLOKKEN: 18.00

Skolebestyrelsesmøde SAGSNR.: 15/2570

Morten Jensen, Kasper Adamsen, Charlotte Blomquist, Lene Borch, Sarah Procter, Nellie Goldbæk. Louis Hjelmsø, Tine B. Carlsen, Kia Vilhelmsen, Annette Olsen

Forud for skolebestyrelsesmødet havde de forældrevalgte et møde med udvalgsformand Allan Andersen, BørneHammer og skolechef Anja Ougaard. Mødet var kommet i stand som led i, at udvalgsformanden og forvaltningen med jævne mellemrum besøger skolebestyrelserne rundt omkring på kommunens skoler. På mødet blev mange forskellige emner drøftet, herunder hvordan skolestarten har været, den fortsatte udvikling af undervisningsmiljøet på skolen og samarbejdet mellem forvaltning, skoleledelse, lærere, pædagoger og forældre. Kommunikationen med skolens forældre blev også vendt, og hvordan både skoleledelse og bestyrelse kan være med til løbende at orientere forældregruppen om skolens udvikling, mål mv. Der var enighed om, at der godt og positivt samarbejde mellem forvaltningen og skolebestyrelsen, og at dette naturligvis skal forsætte fremadrettet.

Godkendelse af referat nr. 5 af 25.06.2015

Opfølgning på mødet med forvaltningen, herunder en generel snak om situationen Der er en god stemning ved skoleårets start. Der er behov for at hele personalegruppen får plads til at få startet godt op.Medarbejderrepræsentant tilslutter sig den gode stemning og ser frem til samarbejdet i de nye årgangsteam.

Skolebestyrelsen har fortsat et udtalt ønske om deltagelse af lærerepræsentant i skolebestyrelsen.

le henvendelser fra forældre til skolebestyrelsen er drøftet og medtaget på møder. Status er, besvaret og tages med i det videre arbejde.

sen deltager på forældremøderne kommende forældremøder meldes ud fredag den 14/8. Skolebestyrelsen planlægger at deltage

landt andet informere om dens opgaver og arbejde.

Intra, hvordan kommunikerer vi mere klart og sikrer at forældrene hol des opdateret Der skal være opmærksomhed på at al information omkring Skolebestyrelsen og dens arbejde ligger på Skoleporten.

og forældreintra er det information fra skolen administration og lærerside.

på personalesituationen og gennemgik seneste ansættelser i personalegruppen.else fra skolen de første 4 fredage. Herefter overgår information

ing Skottegårdsskolen drøftet. Skolebestyrelsen tager kontakt til politi og pparkering i forbindelse med bringning og afhentning af børn.

1

REFERAT

13.08.2015

18.00

15/2570

med udvalgsformand Allan Andersen, Børne- og kulturchef Susanne Hammer og skolechef Anja Ougaard. Mødet var kommet i stand som led i, at udvalgsformanden og forvaltningen med jævne

mødet blev mange forskellige emner drøftet, herunder hvordan skolestarten har været, den fortsatte udvikling af undervisningsmiljøet på skolen og samarbejdet mellem forvaltning,

dre blev også vendt, og hvordan både skoleledelse og bestyrelse kan være med til løbende at orientere forældregruppen om skolens udvikling, mål mv. Der var enighed om, at der er et

dette naturligvis skal forsætte fremadrettet.

alegruppen får plads til at få startet godt op. Medarbejderrepræsentant tilslutter sig den gode stemning og ser frem til samarbejdet i de nye årgangsteam.

skolebestyrelsen.

at alle henvendelser er

styrelsen planlægger at deltage i alle møder. På

Der skal være opmærksomhed på at al information omkring Skolebestyrelsen og dens arbejde ligger på Skoleporten.

på personalesituationen og gennemgik seneste ansættelser i personalegruppen. til periodeinformation med ca.

. Skolebestyrelsen tager kontakt til politi og p-vagt. Dette på

TÅRNBY KOMMUNE

1

REFERAT

MØDE I: Skolebestyrelsen på Tårnbygårdsskolen DATO: 26.08.2015

MØDESTED: Tårnbygårdsskolen, personalerummet KLOKKEN: 16.30

EMNE: Ordinært møde SAGSNR.: 13/28375

DELTAGERE:Peter Berg, Thomas Jakobsen, Torben Havmand, Anja Mandal Hansen, Tina Hovmand, Lars Kim Pedersen, Gitte K. Andersen, Niels Ager Hansen, Anna Murmann

AFBUD: Connie Ravnsbæk, Tine Lund Jensen, Elise Andersen

MØDENR.: 1-2015/2016

1. Godkendelse af dagsordenDagsorden godkendt.

2. Godkendelse af referat fra møde den 21. maj 2015Referat godkendt.

3. Konstituering af skolebestyrelsen med formand og næstformandSkolebestyrelsen blev konstitueret med Tina S. Hovmand som formand, Peter Berg som næstformand, hertil indtrådte suppleant Thomas Jakobsen som medlem af bestyrelsen.

4. Mødedatoer i skolebestyrelsen26. august 2015, 29. september 2015, 28. oktober 2015, 30. november 2015, 16. januar 2016(lørdag), 24. februar 2016, 5. april 2016, 3. maj 2016, 31. maj 2016 (årsberetning), 16. juni 2016 sommerfest blev vedtaget.

5. MeddelelserDer er ansat ny viceskoleleder, Jan Bakmand, som indstilles til ansættelse pr. 1. oktober2015. Jan Bakmand er for nuværende lærer på skolen, hvorfor der ved ansættelse som viceskoleleder skal ansættes en ny lærer i Jans sted.

Legepladsprojekt – der er indhentet tilbud og projektansøgning vil blive sendt til forvaltningen.

Der er blevet naboklaget over personalerygning ved skolens låger. Ledelsen har skærpet instruks til personale om ikke at ryge ved skolens låger.

Vi har intet hørt omkring vores ansøgning om at overtage Chr. IV’s Børnehaves bus. Ressourcefordeling på institutionsområdet – SFO-leder orienterede om, at det vil være sådan i Tårnby Kommune, at pengene følger barnet. SFO-leder forventer ikke, at det i første omgang vil have effekt for Tårnbygårdsskolens personale.

Skoleleder orienterede om skolechefens respons på klage fra en nu tidligere forældre på skolen. Vi antager, at sagen er lukket.

Skolen er i gang med at undersøge muligheden for efteruddannelse til personalet. Skolen mener, at kunne finde 75.000 på årets budget til et fælles forløb for personalet. Skolen har kig på Susan Harts neuroaffektiv tilgang og undersøger, om det vil være muligt.

Skolen har fået klage over en lærer. Forældrene mener, at han har været for voldsom i fastholdelsen af en elev. Det er endnu usikkert, hvordan sagen lander. Bestyrelsen drøftede, hvorvidt der skal være en fast procedure for, hvordan der handles fremover i lignende tilfælde.

TÅRNBY KOMMUNE

2

6. Skoleåret 2015/2016 a. Overblik over skolens grupper og elevfordeling.b. Nyansatte personaler.

Der er ansat to nye lærere i faste stillinger samt to nye pædagoger i midlertidige stillinger.c. Arbejdstid for lærerne - retningslinjer og registrering af tid. Bilag vedhæftet.

Lærerpersonalet arbejder under en fællestid på skolen i kerneteamet på minimum 30 timer pr. uge. Den resterende arbejdstid aftales med ledelsen. Ledelsen har tillid til, at lærerne forvalter deres arbejdstid bedst muligt.

d. Læringsmål og forventninger til arbejdet på årsplans-/lektionsplans- og elevplansniveau blev gennemgået og godkendt.

e. Faglig fordybelse. Hvordan gør vi? Forældrebrev blev gennemgået og godkendt.f. Tyskundervisning. Hvordan gør vi? Forældrebrev blev gennemgået og godkendt.g. Valgfagsundervisning og den åbne skole. Hvordan gør vi? Blev gennemgået og godkendt.h. Motion hver dag og middagsbånd. Hvordan gør vi? Blev gennemgået og godkendt.i. Storteamsamarbejdet. Hvordan gør vi? Blev gennemgået og godkendt.j. Kompetenceudvikling og ROF’s rolle. Punktet blev drøftet under meddelelser.

7. Kommende arbejdspunkter i skolebestyrelsenDet blev besluttet at give væsentlig tid til følgende punkt på næste dagsorden:Hvordan kan skolebestyrelsen få et mere aktivt samspil med forældrekredsen?En umiddelbar kommentar til ovenstående var, at der et pasningsproblem ved aftenarrangementer, hvorfor børnene skal tænkes med ind i arrangementet.

8. EventueltDer blev spurgt ind til netadgangssituationen. Skoleleder svarede, at skolen i løbet af efteråret vil få flere accesspoints, som forventes at afhjælpe problemerne, der stadig er med at få chromebooks stabilt på nettet.

Der blev udtalt ønske om, at parkeringspladsen på skolen ikke var parkeringsplads, men elevområde.

Referent: Anna Murmann

Side 1 af 4

Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen

Referat

Data om mødet: Møde nr. 07-2015

Dato: torsdag den 27.08.15

Tid: 17.00 – 20.00

Sted: Personalerummet

NB:

Mødeleder: Danielle

Ordstyrer: Tina

Til stede: Karen, Karin, Ken, Danielle

Martin, Peter, Tina, Katja, Dorit,

Søren, Heidi, Karina og Vibeke

Afbud: Ingen

0. Understøttendeundervisning

Faste punkter, indledning:

1. Bemærkninger til referat af møde nr. 6-2015

2. Godkendelse af dagsorden

3. Meddelelser fra

a. elevrepræsentanter

b. formanden

c. skoleledelsen

c.1 Elev til- og fragang

Velkommen til Martin og Vibeke, der er nye

medlemmer af skolebestyrelsen.

2 SFO- pædagoger Adela og Karina fortalte om

aktiviteter i understøttende undervisning til at

understøtte de faglige mål og den sociale trivsel i

klassen fx ved at inddrage bevægelse i mere

legende aktiviteter. Der blev stillet spørgsmål til

understøttende undervisning på mellemtrin og

udskoling. Læringsmål er omdrejningspunktet, og

derfor er der mødevirksomhed midt på dagen

mellem lærere og pædagoger, så der er reel

mulighed for samarbejde. Skolebestyrelsen

ønsker på et senere tidspunkt at høre om

understøttende undervisning på mellemtrin.

Godkendt.

Godkendt – forespørgsel om uddeling af Det ny

Testamente behandles til sidst på mødet, hvis

tiden rækker.

Der er endnu ikke valgt elevrådsrepræsentanter.

Mail fra skoleudvalgsformanden beskriver

skolestarten generelt i kommunen.

Der har været FRO- møde lige inden

sommerferien. Der er desuden dialoggruppe i

gang mellem møderne.

SB-deltagelse på forældremøderne er gået godt.

UU- vejlederrollen på forældremødet blev

diskuteret.

Stort kunstprojekt er under opsejling til år 2016,

hvor skolen har kunstordning.

6 elever er gået ud, 14 elever er kommet til.

Opgørelsen blev taget til efterretning

Side 2 af 4

c.2 Lærer til- og fragang, status

c.3 SFO til- og fragang, personale og børn

Pavillon, status

Pumpebrønd og kælder, status

Skolestart, information

d. Andre

4.a Mødeplan

Da vi har fået nye medlemmer i skolebestyrelsen

skal mødeplan, indhold og tidspunkt fastsættes

på ny.

Beslutning

4.b. Oversigt over igangværende og

kommende projekter

Den nye skolechef har bedt os udarbejde en liste

over skolens projekter.

Uddybning og orientering.

2 lærere er stoppet, begge stillinger er besat til

skolestarten med uddannede lærere. Derudover

er der ansat 4 uddannede lærere i orlovs- og

barselsvikariater.

2 ansatte er stoppet. Ingen er ansat på grund af

normeringstal. 3 SFO- børn er meldt ud, 3 er

meldt ind.

Opgørelsen blev taget til efterretning. Der blev

spurgt til udmeldinger på klub-plan. Der blev

stillet spørgsmål til omfanget af elever, der går

på efterskole i stedet for at afslutte skolegangen i

folkeskolen.

Opgørelsen blev taget til efterretning

En pavillon til grønnegården er på vej. I lille gård

fjernes derfor legestativer. Reetableringsmidlerne

vil blive brugt på nye legeredskaber, da de

nuværende er i for dårlig stand.

Pumpebrønd er lavet. Der tages yderligere prøver

i kælderen for at undersøge rengøringsbehov.

Rapport om kælderens tilstand sendes til

skolebestyrelsen.

Der blev orienteret om krav til udarbejdelse af

årsplaner.

Ny måde at registrere lærerens arbejdstid er

iværksat. PULS som er skolens it-planlægnings

system har vanskeliggjort den fleksible

planlægning. Ved næste skemaperiode går vi

tilbage til det hidtidige system og benytter

regneark.

Kys & Kør status: Det går godt med at bruge

blinklys. Cyklende børn er udfordringen i

kys&kør-anlægget. Cyklister kommer fra alle

sider. I lille gård er der kun plads til cykler fra 0.-

1.klasse. Der blev stillet forslag om at skrive lidt

til forældrene på intra fra skolebestyrelsen.

Mødeplanen blev fastlagt. Nyt mødetidspunkt er

kl. 17.30. Mødeplanen sendes ud med referatet.

Listen med projekter på skolen blev præsenteret

og uddybet. Der blev udtrykt stor glæde over

medarbejdernes store udviklingsengagement.

Side 3 af 4

4.c Skemalægning 15/16

Drøftelse af klasseskemaer i henhold til

skolebestyrelsens principper og på baggrund af

henvendelser fra forældre, særligt på

mellemtrinnet. Sørens mail med information til

en forældregruppe (4.c2), 4.b’s brev til

skolebestyrelsen (4.c3) og alle klasseskemaer på

mellemtrinnet (4.c4) er vedhæftet.

Godkendelse af skemaer i forhold til principper

samt svar til forældregruppe.

4.d Principper for skemalægning

Drøftelse og evt. ændring af principper for

skemalægning.

4.e Principper for skole/hjem-samarbejdet

(3.1) og principper for underretning af

hjemmene om elevernes udbytte af

undervisningen (3.2) /Danielle og Tine

Drøftelse og revision af principperne samt

kommunikationsstrategi mellem skole og hjem

- På mødet den 19.5.2015 besluttedes følgende:

” 4.d Principper for skole/hjem- samarbejde 3.1 blev

drøftet. Trivselssamtaler behøver ikke kun være oefteråret. Forældre kan have behov for flere forældremøder på et år. Lærerne har ikke uanede mængder tid til forældresamarbejdet. 0.klasserne får lov til at lave dagbog til forældrene hver dag frem til maj, hvor der skal overgås til

udarbejdelse af ugeplaner. Der blev videregivet punkter, som udvalget kan lave forslag udfra. Princip 3.1 og 3.2 ønskes lagt sammen til et princip”

Fortsat drøftelse og udarbejdelse af principper.

4.f Uddeling af det ny testamente

Der blev orienteret om skemalægningsprocessen,

som i år har omfattet 130 medarbejdere.

Samarbejdstidspunktet mellem lærere og

pædagoger er forsøgt flyttet, med det kan ikke

lade sig gøre.

Der blev udtrykt ros til Karens informationsniveau

til forældrene om skemaet. De lange dage har

varieret skema for de fleste klasser. Valgfag

falder sammen med studietid. Medarbejderne er

glade for, at teamsamarbejdet er prioriteret i

tilrettelæggelsen af arbejdet. Skolebestyrelsen

bakker om de nuværende skemaer i den

udformning, de har nu. Der udarbejdes et svar til

forældrene. Skolebestyrelsen vil evaluere

modellen lige efter jul med henblik på

planlægning af næste skoleår.

De nuværende skemaer overholder principper for

skemalægning.

Principper for skemalægning ønskes ændret til i

punkt 6: ”skemalægning tilstræber en

nogenlunde jævn fordeling af fagene på

skoledagen. På 0.-3. klassetrin møder eleverne

altid kl. 8. Formuleringen tages op på næste

møde.

Skolebestyrelsen drøftede elevplanssamtaler og

trivselssamtaler. Emnet vil blive fokus på SB-

seminaret. Skolebestyrelsen ønsker uddybning af

læringsplatforme med i punktet.

Gideonitterne har henvendt sig og ønsker at

uddele det ny testamente til 5. klasse på skolen.

Efter kort drøftelse besluttede skolebestyrelsen at

takke nej.

Side 4 af 4

Punkter til behandling:

4.f Kommende punkter /Danielle

Pilegårdsskolens vision

Nye principper – værdidebat

Partnerskaber – understøttende

undervisning sættes på i november

Klubpædagogerne ønskes på som punkt,

gerne når de har lidt mere erfaring, gerne

i jan.– samarbejde mellem skole og hjem

afventer

Urolige drenge, stille piger (aug) – der

kommer snarest et oplæg

Lektiecafé og faglig fordybelse på

mellemtrin ønsker information om

organisering.

Visionen vendes kort på seminaret.

Princip om skole/hjem gøres færdig på seminar.

Partnerskaber ønskes debatteret mere fx i

november.

Faste punkter, afslutning /Danielle

5. Punkter fra kontaktforældre/forældre

6. Forplejning næste møde 01.10.15

kl.17.30 – 21.30.

7. Eventuelt

Ingen

Forplejning til næste møde 1.10: Martin

Dimissionsfest i juni blev rosende omtalt.

Ærgerligt, lærerne skulle gå tidligere end

afslutningen af festen.

Der er debat om køleskabe i klasserne på

skolerne. Madpakker kan afleveres i kurv ved

indgangen, og de bliver derefter lagt i køleskab

og så anbragt i klassens mælkekurv. Der blev

stillet spørgsmål til manglende bøger i et enkelt

fag.

Mødet slut: 20. 10

Ref: KSJ

TÅRNBY KOMMUNE

MØDE I: Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen

MØDESTED: Skolens kontor

EMNE: Skolebestyrelsesmøde

DELTAGERE: Morten Jensen Nellie Goldbæk Lene Boch Kasper Adamsen Chalotte Blomqvist

AFBUD: Tine Braad Carlsen Louis Hjelmsø

MØDENR.: 7 - 2015

1. Godkendelse af referat nr. 6Godkendt.

2. Orientering Ledelsen orienterede om status på langtidssygdom og de aftaler der er Ligeledes orientering om sygefraværspolitik i Tårnby Kommune.Der afholdes pt. mini mini-mus. Der er fortsat en god stemning i personalegruppen og der samles op på den proces der startfør sommerferien. Der er ikke kommetDer er kommet afklaring på skoleledersituationen

3. Ansættelsesudvalg - valg af repræsentanter Til lærerstilling består udvalget af 1 repræsentant fra skolebestyrelsen, 1 medarbejderrsamt skoleleder. Til skolelederstilling består udvalget af - valg af dato Samtaler for skolelederstilling aSamtaler til lærerstillinger er i uge 39. Endelig dato aftales efterfølgende.

4. Kontaktforældremøde Kontaktforældremødet afholdes den 6. oktober 2015.Indbydelse udsendes på Intra.Struktur for mødet blev aftalt.

5. FRO-møde Kommende møde er den 17. september.inviteret fra kl. 18.00-19.00.

6. Budgetstatus Ledelsen gennemgik status på budgettet d.d.Fremover sættes budget på dagsordnen på alle møder.

7. Eventuelt Lærernes dag den 5. oktober drøftet.Årshjulet lægges på Intra efter kontaktforældremødet den 6. oktober.Overvejelser om elevrådsrepræsentantens deltagelse på skolebestyrelsesmøderne i forhold til dagsordenen. Skolebestyrelsen ønsker fortsat beslutningsreferater. Spørgsmål til referat kan rettes til skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen DATO: 09.09.2015

KLOKKEN: 17.00

Skolebestyrelsesmøde SAGSNR.: 15/2570

Morten Jensen Nellie Goldbæk Lene Boch Kasper Adamsen Chalotte Blomqvist Sarah Proter

Braad Carlsen Louis Hjelmsø

Godkendelse af referat nr. 6

orienterede om status på langtidssygdom og de aftaler der er indgåetLigeledes orientering om sygefraværspolitik i Tårnby Kommune.

mus. Der er fortsat en god stemning i personalegruppen og der samles op på den proces der start

ferien. Der er ikke kommet opsigelser efter sommerferien. Der er kommet afklaring på skoleledersituationen.

Til lærerstilling består udvalget af 1 repræsentant fra skolebestyrelsen, 1 medarbejderr

Til skolelederstilling består udvalget af 2 fra skolebestyrelsen samt 1 lærerrepræsentant.

Samtaler for skolelederstilling afventes udmelding fra forvaltning. Samtaler til lærerstillinger er i uge 39. Endelig dato aftales efterfølgende.

Kontaktforældremødet afholdes den 6. oktober 2015. Indbydelse udsendes på Intra. Struktur for mødet blev aftalt.

Kommende møde er den 17. september. Mødet holdes på Rådhuset og hele skolebestyrelsen er

gennemgik status på budgettet d.d. på dagsordnen på alle møder.

Lærernes dag den 5. oktober drøftet. s på Intra efter kontaktforældremødet den 6. oktober.

Overvejelser om elevrådsrepræsentantens deltagelse på skolebestyrelsesmøderne i forhold til

Skolebestyrelsen ønsker fortsat beslutningsreferater. Spørgsmål til referat kan rettes til

1

REFERAT

09.09.2015

17.00

15/2570

indgået.

Der er fortsat en god stemning i personalegruppen og der samles op på den proces der startede op

Til lærerstilling består udvalget af 1 repræsentant fra skolebestyrelsen, 1 medarbejderrepræsentant

2 fra skolebestyrelsen samt 1 lærerrepræsentant.

Mødet holdes på Rådhuset og hele skolebestyrelsen er

Overvejelser om elevrådsrepræsentantens deltagelse på skolebestyrelsesmøderne i forhold til

Skolebestyrelsen ønsker fortsat beslutningsreferater. Spørgsmål til referat kan rettes til

TÅRNBY KOMMUNE

1

REFERAT

MØDE I: Fælles Rådgivende Organ (FRO) DATO: 17-09-2015EMNE: Møde i Fælles Rådgivende Organ SAGSNR.: 14/3509

DELTAGERE:

Danielle Hansen (PI), Martin Nielsen(KAG), Pernille Kok (LØ), Morten Jensen (SKO), Flemming Sparre (NO), Tina Hovmand (TÅ), Kristina Christensen (KO), Erik Gregersen (USK), Allan Andersen, Susanne Hammer-Jakobsen, Anja Ougaard, Susi Mie Jensen

AFBUD: Maiken Leger Andersen (SKE)

MØDENR.:

4/2015. Torsdag den 17.09.2015 kl. 17-19.00 i mødelokale 211. Mødet er for FRO medlemmer fra kl. 17-18 og derefter er resten af bestyrelserne velkomne

1. Godkendelse af dagsordenGodkendt

2. Velkommen til nye medlemmer, Tina Hovmand og Anja OugaardDer blev budt velkommen til Tina som er ny formand i skolebestyrelsen på Tårnbygårdsskolen og til Anja som er tiltrådt som skolechef den 01.06.2015. Anja gav en kort præsentation af sig selv og hendes uddannelsesbaggrund. Anja er uddannet jurist og har været ansat som fuldmægtig i Integrationsministeriet, specialkonsulent i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning og i Undervisningsministeriet. De sidste 8 år har hendes fokus været på folkeskoleområdet.

3. Orientering v. Allan Andersen Der blev udleveret et notat med orienteringspunkterne. Notatet sendes ud elektronisk med referatet.

Det er blevet besluttet i Økonomiudvalget, at Kia Vilhelmsen er blevet konstitueret som leder på Skottegårdsskolen og Lilian Meilstrup er blevet konstitueret som viceskoleleder. Stillingen som skoleleder er blevet slået op pr. 01.12.2015. Der er d.d. blevet sendt nyhedsbrev ud til alle forældre på folkeskoleområdet. Planen er, at det bliver sendt ud 3-4 gange om året. Forvaltningen hører gerne løbende fra FRO hvis der er noget aktuelt til nyhedsbrevet.

4. Meddelelser/bordet rundtSkottegårdsskolen:Der er ved at være ro på Skotten igen. Stillingen som skoleleder er blevet slået op.

TÅRNBY KOMMUNE

2

Pilegårdsskolen:Venter på at pavillonen bliver helt færdig. De ledige lærerstillinger er blevet besat.

Kastrupgårdsskolen:Lidt problemer med it-systemerne vedr. skemaplanlægningen.Spørgsmål til fællestid, hvad var intentionen? Svar fra Allan: primært for at fremme teamsamarbejdet og fællesudvikling af skolen.

Løjtegårdsskolen:Generelt er stemningen god. Udfordringen er at der er ny skoleledelse og en masse nye lærerer. Skolebestyrelsen har deltaget på alle forældremøder.

Tårnbygårdsskolen:Der er en nykonstitueret bestyrelse da både formand og næstformand er gået af. Viceskoleleder Niels Ager Hansen holder op den 30.9.15 og Jan Bakmand er ansat som ny viceskoleleder. Det trådløse internet fungerer ikke optimalt. Svar fra Allan: Der arbejdes på at sætte flere accesspoint op jf. orienteringspunktet om trådløs netværk.

Nordregårdsskolen:Der er ansat ny viceskoleleder Ann Holm Lauridsen.

Korsvejens Skole:Udfordringer med skemalægningen. Der er fokus på sikring af vinduerne, da indskolingen er flyttet på 1. sal.

Ungdomsskolen:Startet op med 9 valgfag. US10 har fået lidt flere elever end sidste år hvilket giver nogle praktiske udfordringer.

5. Drøftelse af indhold i fremtidige FRO møder (Allan)Det foreslås, at der kun bliver afholdt stormøde 1 gang om året hvor hele bestyrelsen blive inviteret med og at man holder det som et tema møde.

Opfordring til FRO medlemmerne om at give indspark til meddelelsespunktet hvis det er noget aktuelt der rører sig.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget og det blev besluttet at stormødet bliver i maj (møde nr. 2), så det kan afholdes inden sommerferien. De 3 andre møder i løbet af året bliver kun for FRO medlemmerne og de planlægges til marts, september og november.

6. Nyt fra dialoggruppen (Danielle)Blev behandlet under de efterfølgende punkter

TÅRNBY KOMMUNE

3

7. Kommunalpolitiker på facebook (Danielle)Flere FRO medlemmer udtrykte ærgrelse over hvordan et par kommunalpolitikere udtalte sig på de sociale medier om skolereformen, de lokale forhold på skolerne samt skolebestyrelsernes arbejdsform/rolle.

8. Status på ind/udmeldinger på sfo/klubområdet (Danielle) Udleveret oversigt og herefter blev der givet en kort gennemgang af Allan. Med skolereformen er det blevet helt centralt, hvad der bliver ”tilbudt” i SFO, når børnene først kommer kl. 14. Der afsøges bl.a. muligheder for samarbejde med sportstilbud, som børnene går til i deres fritid og der bliver specielt lavet tilbud til 3 årgang, da det er denne målgruppe som der kan være svær at fastholde.Udfra den udleveret oversigt, fastholder vi børnene i SFO, hvor der på klubområdet er sket et fald på omkring 5 %. Oversigten sendes ud med referatet.

9. Status på arbejdsgruppen ”Rekruttering og fastholdelse” (Danielle)Arbejdsgruppen blev oprindeligt nedsat under HSU med deltagelse af forvaltningen, personaleafdelingen og de faglige organisationer. Gruppen er ikke kommet i gang med arbejdet som planlagt pga arbejdet med at implementere skolereformen.Forvaltningen har nu afholdt møde med personaleafdelingen, hvor det blev besluttet at uddannelsesinstitutionerne skulle kontaktes med hensyn til at ”brande” Tårnby Kommune, så vi kan rekruttere nye lærere

FRO foreslår at man opretter en jobbank så man forhindrer ”dårlige” ansøgere i at tage rundt på skolerne. Samtidigt foreslår de at man gør det mere professionelt med hensyn til at screene ved jobsamtalerne.Anja vil tage det op på skoleledermødet og Susanne vil rejse spørgsmålet i personaleafdelingen omkring en redskabskasse til brug for ansættelsessamtaler. Der blev spurgt til processen mht. at ansætte viceskoleledere og planlægningen af samtalerne. Det er op til skolelederen i samarbejde med skolebestyrelsen at nedsætte et ansættelsesudvalg og dette udvalg planlægger i fælleskab hvornår det passer bedst at afholde samtalerne.

10. Kommunens holdning til lange skoledage (Danielle)Udlevet notat fra Børne- og Skoleudvalgets møde den 10.09.15 om ovenstående. Sendes ud med referatet. ”Hyrdebrev” fra ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling omtalt.

11. Valg til Solkolonierne (pkt. fra sidste møde)Martin Nielsen fra Kastrupgårdskolen blev valgt og Danielle melder tilbage til sekretæren for Solkolonierne.

12. EventueltForespørgsel om Allan Andersen skal udtræde fra Børne- og Skoleudvalget pr. 1.1.2016, jf. de politiske aftaler efter kommunevalget. Dette er ikke tilfældet, Allan sidder perioden ud.

TÅRNBY KOMMUNE

4

13. Næste møde den 5.11.15

Stormøde kl. 18.00 – 19.00 for resten af skolebestyrelsen

Der mødte 3 bestyrelsesmedlemmer op.

Punkt 9 blev taget på dette møde, se ovenstående.

Der er fokus på at forvaltningen melder informationer ud så hurtigt som muligt, men nogle gange skal tingene lige meldes ud officielt og behandles politisk før at de kan blive sendt til FRO.

Børne- og Skoleudvalgets referater bliver som hovedregel sat på hjemmesiden 1 uge efter at mødet har været afholdt og her vil fremgå eventuelle behandlet bilag under punktet ” aktuelle situation på skoleområdet.”

Der blev spurgt til kompetenceudviklingen af skolelederne. Susanne samt Anja redegjorte for tiltag samt muligheder for kompetenceudviklingen af skolelederne.

Rammeforsøg om konfirmationsforberedelse som understøttende undervisning drøftet på skoleledermøde den 16.09.15. Skolelederne undersøger i deres bagland og vender tilbage til forvaltningen om de vil deltage. Dem der ikke skal konfirmeres får et andet tilbud.

Med hensyn til ansøgninger fra AP Møllerfonden skal skolerne selv søge og sende ansøgningen til godkendelse i forvaltningen.

Til næste møde:Ønske om at få ny status på ind/udmeldinger på sfo/klubområdet samt en opdatering på personalesituationen på skoleområdet. Skolebestyrelsesformændene blev opfordret til at komme med opdateringer på dette fra deres respektive skoler på kommende møde.

TÅRNBY KOMMUNE

5

Bilag til pkt. 3:

Orientering v. Allan Andersen

1. behandling antal 0. klasser skoleåret 2016/17:På baggrund af elevtalsprognose fra KMD-elev pr. 27.4.2015, er der 595 børn fra årgang 2010. Erfaringsmæssigt er antallet af reelt indskrevne børn lavere, når skoleåret starter end antallet af fødte på en årgang. Dette skyldes bl.a. elever, der har søgt skoleudsættelse eller indskrives på privatskoler m.v.

Under disse forudsætninger forventes 0. klasseeleverne dermed at stige fra 484 indskrevne i 0. klasse for årgang 2009 til 577 børn for årgang 2010 skoleåret 2016/17. Dette bevirker en samlet forhøjelse fra 22 stk. 0. klasser skoleåret 2015/16 til 25 0. klasser skoleåret 2016/17.

Forhøjelsen skyldes at Løjtegårdsskolen stiger fra 3 til 4 stk. 0. klasser, Skelgårdsskolen siger fra 4 til 5 stk. 0. klasser og Skottegårdsskolen stiger fra 3 til 4 stk. 0. klasser.

Forslaget har været til høring i skolebestyrelserne og skolebestyrelserne tager forslaget til efterretning, dog tager Løjtegårdsskolen forslaget til efterretning og bemærker, at skolen som konsekvens af stigningen af klasser, ikke vil kunne leve op til hjemklasseprincippet.Pilegårdsskolen henviser i høringssvaret til bekymring om klassekvotienten, faglokaler og grupperum samt mødelokaler.

Forslaget blev vedtaget i Børne- og Skoleudvalget den 10.09.2015

Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 & 2017/18:Forslagene rummer 200 skoledage og 165 ferie/fridage.

Ferieplanen er udarbejdet på de hidtidige præmisser som indebærer, at der gives fri i de sædvanlige ferier samt ”indeklemte fridage” som fx dagen efter Kristi Himmelfartsdag.

I ferie- og fridagsplanen 2015/16 har Børne- og Skoleudvalget allerede besluttet sommerferiens længde og dermed fastlagt skolestart i skoleåret 2016/17.

Forslaget har været til høring i skolebestyrelserne og skolebestyrelserne tager forslaget til efterretning, dog ser 2 skoler problematisk på sommerferiens tidlige start.

Der skal dog gøres opmærksom på at sommerferiens start er fastlagt jf. Folkeskolelovens § 14 a. stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.


Partnerskabsaftale mellem Klub Tårnby og folkeskolerne:

TÅRNBY KOMMUNE

6

Med vedtagelse af folkeskolereformen er folkeskolerne forpligtede til at indgå samarbejder – herunder partnerskaber.

I skoleåret 2014/2015 har der været et forpligtende samarbejde (partnerskab) mellem Klub Tårnby og folkeskoleområdet. På baggrund af de opnåede erfaringer fremsendes partnerskabsaftale til fornyelse for 2015/2016.


Principper for understøttende undervisning:Forvaltningen har på baggrund af anmodning fra udvalget udarbejdet forslag til overordnede principper for understøttende undervisning på Folkeskoleområdet.


Emneliste for Ungdomsskolen 2015/16:Den samlede liste indeholder en bred vifte af tilbud, som kan fastholde og fremme Ungdomsskolens rolle som et godt fritidstilbud til forskellige typer af unge. Udgifterne til de almene fag afholdes inden for Ungdomsskolens eksisterende budget.


Handleplan for naturvidenskab 2015 – 2018:Tårnby Kommune har i alle årene prioriteret det naturvidenskabelige område med fx gennemgribende renovation af faglokaler på alle skoler, indkøb af naturfaglige læremidler, uddannelse af natur/tekniklærere og matematikvejledere og midler til fx Naturvidenskabsfestival og Science Summercamp.

Arbejdet med alle børns naturvidenskabelige dannelse og læring er i Tårnby Kommune forankret via netværk af naturdagplejere og naturambassadører i vuggestuer og børnehaver samt i fagteams på skolerne og lærernetværk på tværs af skolerne.


Styrkelse af it-netværkene på folkeskolerne:I forbindelse med indgåelse af aftale om budgettet for 2015, afsatte Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. øremærket til styrkelse af it-netværkene på kommunens skoler.

Målet er at udbygge det trådløse netværk, så den optimale trådløse dækning opnås. I den udstrækning det er økonomisk muligt inden for det afsatte budget, vil der blive etableret access points inde i klasselokalerne. Arbejdet prioriteres i ”udskolingsområderne”, og efterfølgende ”mellemtrinnet”.

Forslaget blev vedtaget i Økonomiudvalget den 25.068.2015

Opførelse af pavillon på Pilegårdsskolen:På grund af et stigende elevtal i skoledistrikt Pilegårdsskolen, er der de senere år oprettet 5 stk. 0.klasser, hvilket fra skoleåret 2015/2016 og fremadrettet medfører lokalemæssige udfordringer.For at løse den lokalemæssige udfordring på Pilegårdsskolen er det bevilliget opførelse af pavillon med 2 klasseværelser, mindre møderum og toiletter.

TÅRNBY KOMMUNE

7


Tillægsbevilling til partnerskabsaftale med Ungdomsskolen:Børne- og Skoleudvalget har den 26.2.2015 godkendt partnerskabsaftale med Ungdomsskolen på folkeskoleområdet i forbindelse med folkeskolereformens intentioner.Da der har været en stor søgning til de udbudte valgfag, anmoder Ungdomsskolen om, at der tilføres yderligere ressourcer med henblik på at gennemføre tilbuddet for flest mulige elever.


Tillægsbevilling til opnormering af modtageklasserne på Skottegårdsskolen:Der er fortsat brug for en ekstra modtageklasse på Skottegårdsskolen til de yngste årgange, og i den forbindelse vil der være behov for en tillægsbevilling for at gøre ordningen permanent fra 2015 og frem.


Tillægsbevilling til forlængelse af midlertidig opnormering af skolernes administrative personale:Jf. Folkeskolereformen og planlægningen af skoleåret 2015/16 var der behov for midlertidig øget administrativ sekretærbistand på skoleområdet, så det var muligt at frigive ledelsesressourcer til styrkelse af opgaveløsningen. Da der fortsat er behov for øget administrativ sekretærbistand forlænges opnormeringen i perioden 1.7.-31.12. 2015.09.09


Halvårsregnskab 2015 i Børne- og Skoleudvalget:Børne- og Kulturforvaltningen har med baggrund i Lov om aflæggelse af halvårsregnskab pr. 30.6 udarbejdet forventet regnskab for 2015 på Børne- og Skoleudvalgets område.

Det forventede halvårsregnskab 2015 på driften viser en afvigelse på 33.439.596 kr. netto i forhold det oprindelige budget. Der er imødekommet tillægsbevillinger til budgettet i 2015 på i alt 10.297.115 kr. Således bliver nettomerudgiften i forhold til det korrigerede budget i alt 23.142.481 kr.

Udvalgets største udfordring er:o 4,0 mio.kr. vedr. betaling for undervisning til/fra kommuner.o 6,5 mio.kr. vedr. STU, EGU samt Statslige og Private skoler. (STU alene 3,7

mio.kr.)o 3,4 mio.kr. vedr. Specialiserede sociale områdeo 2,9 mio.kr. vedr. Specialundervisning udenfor kommuneno 1,4 mio.kr. vedr. Ledige pladser på daginstitutionsområdet

Børne- og Skoleudvalget tog den 19.08.2015 forvaltningens igangsatte handlemuligheder og initiativer på de enkelte områder for at reducere merudgifter og standse den stigende udgiftsudvikling hvor det er muligt til efterretning og vil

TÅRNBY KOMMUNE

8

fremkomme med forslag på de enkelte områder for at reducere merudgifterne i nærmeste fremtid.

Budget 2016:Børne- og Skoleudvalget har på deres møde i maj måned behandlet budget 2016 – Budgettet er opskrevet i forhold til 2015, men Børne- og Skoleudvalget har alligevel skulle finde budgetkorrektioner på omkring 15 mio.

Budget 2016 har været førstebehandlet i Kommunalbestyrelsen i august 2015 og der er efterfølgende sket budgetforhandlinger mellem de forskellige partier inden andenbehandling i september 2015.

TÅRNBY KOMMUNE

9

Bilag til pkt. 8:

Pr. 1. oktober 2015

Pr. 1. oktober 2014

Pr. 1. oktober 2013

SFO Normering Indmeldte Normering Indmeldte Normering Indmeldte

Kastrupgård 137 126 142 158 122 132

Skottegården 278 262 260 253 228 232

Frøen/Gl. Kirkevej 120 168 120 121 120 121

Korsvejen 140 170 140 142 140 131

Allegården 70 22 80 70 80 69

Randkløve Alle 110 115 110 114 110 105

Corneliusmindevej 45 40 55 40 55 56

Løjtegårdsvej 245 240 235 245 235 239

Gemmas alle 115 117 120 119 -

Pilen 145 127 170 155 170 178

Brønderslev Alle 110 107 62 63 -

Vestre Bygade 75 71 75 64 70 78

Munkebjergvej/Ingstrup Alle 145 143 160 154 -

Skelgården 144 150 150 152 134 146

Tømmerupvang 101 98 101 109 101 104

Strandgården 85 82 55 74 -

Kongelundsvej 51 51 45 52 -

Klub

Junior klub 160 126 190 148 190 173

Kastrupgård 125 122 125 126 120/135 141

Randkløve Alle 155 160 155 157 155 150

Gemmas Alle 87 80 87 95 87 90

Lundø/Listedvej 193 189 143/193 179 143 186

Løjtegårdsvej 140 127 140 139 140 132

Munkebjergvej 190 134 160 163 160 139

Nabogården/Klub 109 210 199 210 168 210 196

TÅRNBY KOMMUNE

10

Bilag til pkt. 10:

Orientering til Børne- og Skoleudvalget: Folkeskoleområdet – siden sidsteudvalgsmødeSeptember 2015

Generel statusSkolerne er godt i gang med det nye skoleår og arbejder hele tiden med udvikling af den nyeskoledag og de tiltag, som reformen giver mulighed for. I skoleledergruppen vil fokus være påvidendeling og sparring ift., hvordan skolerne bedst kan virkeliggøre reformens intentioner.Der er blevet ansat nye viceskoleledere til Nordregård, Tårnbygård og Løjtegårdsskolen, ogAnsættelsesprocesserne er forløbet som planlagt.

SkottegårdsskolenSkottegårdsskolen er stadig i god udvikling. Der er ikke indkommet nye forældrehenvendelser, ogmange forældre har givet udtryk for tilfredshed med blandt andet ledelsens øgede kommunikationi det nye skoleår. Skolechefen holder faste møder med skoleledelsen og sparrer med denneomkring udviklingen, tiltag, opfølgning på indsatser fra sidste skoleår mv. Viceskolelederen holder idisse uger mini-MUS med alle medarbejdere, der ønsker dette. Når alle mini-MUS er afholdt,drøfter skolechefen sammen med skoleledelsen, hvad der skal være i fokus fremover, og hvordanden fremtidige proces for genetablering af det gode arbejds- og læringsmiljø på skolen skalforløbe.

Den længere skoledag – skemaplanlægningSkoleledelserne har drøftet årets skemaplanlægning og de længere skoledage, herunderhyrdebrev fra ministeriet. Se særskilt notat for nærmere.

Områdemøder med SFO-ledelserDer vil fremover blive holdt faste møder med områdelederne. På udvalgte af disse deltager ogsåde daglige pædagogiske ledere. Kommissorium for møderne vedlægges til orientering.

Styrket samarbejde med PUC om reformimplementeringSom led i implementeringen af reformens mange elementer er der taget initiativ til i højere grad atbringe PUC konsulenterne i spil i forhold til skolernes arbejde med disse. Den konstituerede lederfor PUC og skolechefen samarbejder tæt omkring dette initiativ, herunder at knytte konsulenter tilde forskellige elementer i reformen (fx den åbne skole, lektiehjælp og faglig fordybelse,understøttende undervisning, lærer-pædagogsamarbejde mv.). Det er målet at øge kommunensviden på områderne ved at tilknytte faste konsulenter til disse, og at konsulenterne kan bringes ispil i arbejdet både med den fælles strategi- og kompetenceudvikling af skoleledergruppen og ift.de enkelte skolers praksis.

Den åbne skoleDer er blevet afsat 200.000 kr. til åben skole i indeværende budgetår. Der er imidlertid endnu ikkeblevet fastlagt en strategi for udmøntningen af midlerne og skolernes arbejde med den åbneskole. Ud fra forvaltningens nuværende økonomiske situation anses det for mest hensigtsmæssigtat lade de afsatte midler bidrage til dækningen af det økonomiske underskud frem for at brugedem på nuværende tidspunkt, hvor der ikke er en klar strategi for åben skole.Der er udpeget konsulenter fra PUC, der sammen med skolechefen, skoleledelserne og diverseeksterne aktører i kommunen vil udarbejde en strategi for, hvordan skolerne fremadrettet kanarbejde med den åbne skole.Fokus i strategien vil blandt andet være at sikre, at skolerne også i samarbejdet med eksterneaktører tilrettelægger undervisningen ud fra den læringsmålstyrede tilgang, herunder at bådelærere, elever og eksterne aktører er bevidste om, hvilke læringsmål der arbejdes med. Endvidere

TÅRNBY KOMMUNE

11

skal strategien sikre, at inddragelse af eksterne aktører, herunder skolernes ekskursioner, i mindregrad fremstår som ”enkeltstående ture” uden tilknytning til den øvrige undervisning, men i stedetindgår som led i undervisningsforløb, således at der fx sker forberedelse og efterfølgendeevaluering af ekskursionen og elevernes læring hjemme på skolen.Der vil i også i budget 2016 kunne afsættes midler til finansiering af den åbne skole som led imidlertidig ministeriel bevilling vedrørende Skolereformen, hvorfor det således i 2016 er muligt atbenytte 200.000 kr.

Tårnby, 7/9 2015

Vedr. skolernes planlægning af den længere og mere varierede skoledag.I de seneste uger har der været debat i medierne om skolernes planlægning af de længere og mere varierede skoledage med fokus på rimeligheden i udvalgte klassers gå-hjem-tider.Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har på baggrund af denne diskurs henvendt sig tilalle kommuner med et såkaldt ”hyrdebrev”, hvor ministeren redegør for reformens intentioner om at give skoler og kommuner større frihed til lokalt at tilrettelægge en god skoledag, der gør eleverne dygtigere og samtidig bibeholder elevernes og deres forældres muligheder for at have etvelfungerende og aktivt liv efter skoledagens ophør. Ministeren nævner i denne forbindelse denbestemmelse i folkeskoleloven, der giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningen vedat konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen.Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin ogudskoling med helt særlige behov. Derudover nævner ministeren muligheden for at øge antallet afårlige skoledage, for på denne måde at reducere længden af den enkelte skoledag.Tilrettelæggelsen af skoledagen har været drøftet i skoleledergruppen. Planlægning af de enkelteklassers skemaer skal tage hensyn til en lang række forhold, der begrunder, at der vil væredifferentierede mødetider på de forskellige ugedage, således at eleverne nogle dage får senere fri, og andre dage tidligere. Det er således blandt andet nødvendigt at planlægge skemaerne under hensyn til:- faglokalesituationen- adgang til svømmehaller, gymnastiksal mv.- udvalgets retningslinjer om, at der skal være ugentlig teamsamarbejdstid mellem lærere og pædagoger mhp. sikring af blandt andet kvalitet i den understøttende undervisning- lærerteamets øvrige behov for fælles forberedelse samt andre møder, herunder den faste lange ugedag til kl. 17 for de skoler, der har valgt tilstedeværelsestid på 30 timer- pædagogiske og didaktiske hensyn til fag og områder, fx en sikring af, at elevernes praktiskmusiske fag er fordelt på flere ugedage- særlige pædagogiske tiltag, fx læsebånd- konfirmationsundervisningens placeringSkolelederne har under hensyntagen til ovenstående tilrettelagt klassernes skemaer, så eleverne imindst muligt omfang oplever lange dage, men skolelederne anfører også, at det er en megetudfordrende opgave at få alle krav og ønsker til at gå op i en højere enhed.Folkeskolelovens mulighed for i begrænset omfang at ”veksle” understøttende undervisning til ”tovoksen-ordninger” er ikke noget, skoleledelserne på nuværende tidspunkt mener, bør indføres som alternativ til de nuværende skemaer. Der er allerede timer bemandet med to voksne – fx lærer- og pædagogsamarbejde. Dette ligger inden for timetallene på hhv. 30, 33 og 35 timer, der er fastsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.Det vurderes ikke på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt at ændre i de fastlagte skemaer ved at begrænse antallet af timer i understøttende undervisning. I denne forbindelse skal fremhæves, at den understøttende undervisning er et af de vigtige tiltag i reformen, der giver mulighed for, atskoledagene ikke alene bliver længere, men også bliver mere varierede og i højere grad kanimødekomme elevernes forskellige læringsbehov.En undtagelse er dog Tårnbygårdsskolen og specialklasserækken på Kastrupgårdsskolen, hvor det kan være relevant at konvertere USU-timer til flere to-voksen-timer, således at der sker en

TÅRNBY KOMMUNE

12

forkortelse af skoledagen.Der kan inden for lovens rammer endvidere dispenseres for enkelte elevers lange skoledage, hvisdet er elever, der har særligt vanskeligt ved at gennemføre lange forløb. En dispensation kan således indgå i den handleplan, der udarbejdes på barnet i samarbejde med forældrene, Dette forekommer kun i yderst begrænset omfang på skolerne.I forhold til at forøge antallet af skoledage for dermed at reducere længden af den enkelte skoledag, så har et 2-årigt forsøg i Odder Kommune vist, at en forøgelse af skoleåret med en uge alene giver en reduktion på under 10 minutter. Det anses ikke som et ønskeligt alternativ fra skoleledergruppen, idet en sådan besparelse ikke giver en mærkbar effekt i forhold til målet om at reducere skoledagens længde.Skolerne angiver generelt, at de er godt i gang med at få skolereform-temaerne til at fungere ipraksis, bl.a. ved hjælp af vejledningerne fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Derer således et ønske fra skoleledergruppen om at få tid og mulighed for at arbejde videre medskoleårets allerede tilrettelagte indsatser og forløb, således at disse kan få mulighed for at udviklesig i praksis. Der vil naturligvis være løbende justeringer mv., ligesom implementeringen afskolereformen er i fokus på skolechefens arbejde med den samlede skoleledergruppe og idrøftelserne med den enkelte skole.

Kommissorium for netværksmøder for områdeledere og daglige ledereTårnby Kommunes skolefritidsordningerMødernes formål og hyppighed:Forvaltningen i Tårnby Kommune ønsker at skabe et rum for områdeledere og daglige ledere i Tårnby Kommunes SFO, hvor lederne kan drøfte, videndele, erfaringsudveksle og bruge hinanden til sammen at udvikle den pædagogiske og didaktiske praksis, dels i SFO’erne, dels i pædagogernes deltagelse i den længere og mere varierede skoledag.Skolechefen afholder derfor årligt 10 møder for områdelederne i de otte skoledistrikter. På mindst fire af disse møder deltager de daglige ledere på de enkelte SFO- matrikler. Fra forvaltningen deltager skolechef, Anja Ougaard, og pædagogisk konsulent Flemming Baumann. Alt efter indhold og behov vil andre, fx klubledere, også kunne deltage på udvalgte møder. Møderne er forvaltningsmøder.Formålet med møderne er:- At debattere og udvikle den pædagogiske linje, herunder sikre at SFOén lever op til de af Byrådet og skolebestyrelsen opstillede mål og principper.- At tage og skabe et fælles ansvar for samarbejdet med skolens ledelse om helheden i indskolingen og for en tværfaglig helhedsindsats.- At videndele, sparre og erfaringsudveksle med hinanden – både omkring pædagogernes arbejde i skolen og omkring udviklingen af SFO’en indhold og pædagogik.- At give redskaber til at løfte rollen som leder og gennem netværket inspirere til en afklaring affaglige overvejelser og ledernes rolle. Dette kunne fx belyses gennem en blanding af oplæg,eksempler og dialog om roller, opgaver og kompleksitet i opgaveløsningen.Særligt for de daglige ledere på matriklerne:Den daglige leder varetager de ledelsesopgaver, som er uddelegeret af lederen, og udfører opgaverne med reference til lederen. De fire årlige møder med deltagelse fra de daglige ledere kan eksempelvis fokusere på emner som at afklare egen rolle. Eksempelvis:- Hvad er det ved den daglige lederstilling, der kan opleves spændende og udfordrende.- Hvad den daglige leder kan tilføre SFOén og området i helhed.- Hvad den daglige leder kan tilføre ledelsen.- Afklaringer af forventninger og ansvar.Møderne planlægges med start fra september og slutter i juni måned = i alt 10 årlige møder, med en varighed på ca. to timer.Møderne med områdelederne afholdes i september, november, januar, marts, maj og juni.Møderne med områdelederne og de daglige ledere afholdes i oktober, december, februar og april.Mødedatoer udsendes ved skoleårets start og rækker frem til skoleårets slutning.

TÅRNBY KOMMUNE

13

Mødernes indhold søges at afspejle både forvaltningens og SFO ledelsernes oplevede ønske om emner, hvorfor der op til hvert møde ønskes punkter til information (I), drøftelse (D) eller til beslutning (B).

Bevægelse i undervisningen, USU samt lektiehjælp og faglig fordybelseUdvalget har bedt om en status for så vidt angår bevægelse i undervisningen, USU samt lektiehjælp og faglig fordybelse. PUC har lavet bud på notat, der imidlertid i høj grad er baseret på evalueringen af skolereformen fra marts måned og derfor ikke udtryk for nuværende status. Der er således brug for en mere grundig undersøgelse af, hvor skolerne hver især er i arbejdet. Dette sker som led i arbejdet med kvalitetsrapporten, som er under udarbejdelse. Udvalget vil få forelagt rapporten januar 2016.Følgende helt korte status er en sammenfatning af udvalgte dele af notat fra PUC kombineret med viden fra diverse møder med skoler og SFO'er.

Bevægelse i undervisningenDer er igangsat en række indsatser, der skal støtte op om øget bevægelse i undervisningen. Disse skal imødekomme ønsket fra lærere og pædagoger om støtte til, hvordan bevægelse integreres iskolehverdagen. PUC har udbudt kompetenceudvikling for lærere og pædagoger, ligesom der har været afholdt temaeftermiddage og pædagogiske dage om emnet. Tre af kommunens lærere påbegynder endvidere diplomuddannelsen til bevægelsesvejleder til februar 2016. I kvalitetsrapporten vil status for bevægelse i undervisningen blive nærmere beskrevet.

Understøttende undervisningDer er på alle skoler fokus på teamsamarbejdet, herunder udvikling af lærer-pædagogsamarbejdet. Der har været stor tilfredshed med de nye retningslinjer for USU, der sikrer, at lærere og pædagoger har fælles teamforberedelsestid. Den fælles forberedelse skal bidrage til en kvalificering af USU. Vi har stadig et stykkevej at gå, før lærer-pædagogsamarbejdet og den understøttende undervisning har den kvalitet, vi ønsker.Men der er igangsat en række kompetenceudviklingstiltag fra PUC's side, ligesom vi vil lave ansøgning til AP Møller Fonden vedrørende dette. Derudover vil vi i skoleledergruppen løbende videndele og erfaringsudveksle på området, blandt andet som led i arbejdet med kvalitetsrapporten og dertilhørende handleplaner.

Lektiehjælp og faglig fordybelseMed skiftet til nu obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse har skolerne kunne organisere dette på helt nye måder. Igen er det meget forskelligt, hvad skolerne har gjort - ligesom der ofte er forskel på, hvordan lektiehjælp/faglig fordybelse er tilrettelagt for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling på den enkelte skole.Faglig fordybelse og lektiecafe er lagt ind i elevernes skemaer, så der er tæt sammenhæng med den øvrige undervisning. Nogle få steder ligger det stadig i yderpositionerne, og nogle steder suppleres indsatsen med læsebånd og holdtimer. Det er de fleste steder årgangsteamene, hvori alle fag er repræsenterede, der planlægger og varetager undervisningen suppleret af pædagoger især i indskolingen. Skolerne evaluerer og justerer løbende indsatsen i årgangs- og faseteam samt på møder med den samlede personalegruppe og ledelsen samt i SKB.Fordi der er tale om en helt ny indsats, der først gøres erfaringer med i dette skoleår, vil det være oplagt at drøfte erfaringer, gode råd mv. i skolelederkredsen. Dette kunne med fordel gøres først i det nye år, hvor skolerne har nået at afprøve de forskellige former for lektiehjælp og faglig fordybelse. En drøftelse af gode erfaringer, læringer mv. blandt skolelederne kunne - hvis udvalget ønsker det - munde ud i input til kommunale principper for lektiehjælp og faglig fordybelse på alle vores skoler.

Bilag: 2.3. Referat af FRO den 17.9.15 med bilag



TÅRNBY KOMMUNE

1

REFERAT

MØDE I: Fælles Rådgivende Organ (FRO) DATO: 17-09-2015EMNE: Møde i Fælles Rådgivende Organ SAGSNR.: 14/3509

DELTAGERE:

Danielle Hansen (PI), Martin Nielsen(KAG), Pernille Kok (LØ), Morten Jensen (SKO), Flemming Sparre (NO), Tina Hovmand (TÅ), Kristina Christensen (KO), Erik Gregersen (USK), Allan Andersen, Susanne Hammer-Jakobsen, Anja Ougaard, Susi Mie Jensen

AFBUD: Maiken Leger Andersen (SKE)

MØDENR.:

4/2015. Torsdag den 17.09.2015 kl. 17-19.00 i mødelokale 211. Mødet er for FRO medlemmer fra kl. 17-18 og derefter er resten af bestyrelserne velkomne

1. Godkendelse af dagsordenGodkendt

2. Velkommen til nye medlemmer, Tina Hovmand og Anja OugaardDer blev budt velkommen til Tina som er ny formand i skolebestyrelsen på Tårnbygårdsskolen og til Anja som er tiltrådt som skolechef den 01.06.2015. Anja gav en kort præsentation af sig selv og hendes uddannelsesbaggrund. Anja er uddannet jurist og har været ansat som fuldmægtig i Integrationsministeriet, specialkonsulent i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning og i Undervisningsministeriet. De sidste 8 år har hendes fokus været på folkeskoleområdet.

3. Orientering v. Allan Andersen Der blev udleveret et notat med orienteringspunkterne. Notatet sendes ud elektronisk med referatet.

Det er blevet besluttet i Økonomiudvalget, at Kia Vilhelmsen er blevet konstitueret som leder på Skottegårdsskolen og Lilian Meilstrup er blevet konstitueret som viceskoleleder. Stillingen som skoleleder er blevet slået op pr. 01.12.2015. Der er d.d. blevet sendt nyhedsbrev ud til alle forældre på folkeskoleområdet. Planen er, at det bliver sendt ud 3-4 gange om året. Forvaltningen hører gerne løbende fra FRO hvis der er noget aktuelt til nyhedsbrevet.

4. Meddelelser/bordet rundtSkottegårdsskolen:Der er ved at være ro på Skotten igen. Stillingen som skoleleder er blevet slået op.

TÅRNBY KOMMUNE

2

Pilegårdsskolen:Venter på at pavillonen bliver helt færdig. De ledige lærerstillinger er blevet besat.

Kastrupgårdsskolen:Lidt problemer med it-systemerne vedr. skemaplanlægningen.Spørgsmål til fællestid, hvad var intentionen? Svar fra Allan: primært for at fremme teamsamarbejdet og fællesudvikling af skolen.

Løjtegårdsskolen:Generelt er stemningen god. Udfordringen er at der er ny skoleledelse og en masse nye lærerer. Skolebestyrelsen har deltaget på alle forældremøder.

Tårnbygårdsskolen:Der er en nykonstitueret bestyrelse da både formand og næstformand er gået af. Viceskoleleder Niels Ager Hansen holder op den 30.9.15 og Jan Bakmand er ansat som ny viceskoleleder. Det trådløse internet fungerer ikke optimalt. Svar fra Allan: Der arbejdes på at sætte flere accesspoint op jf. orienteringspunktet om trådløs netværk.

Nordregårdsskolen:Der er ansat ny viceskoleleder Ann Holm Lauridsen.

Korsvejens Skole:Udfordringer med skemalægningen. Der er fokus på sikring af vinduerne, da indskolingen er flyttet på 1. sal.

Ungdomsskolen:Startet op med 9 valgfag. US10 har fået lidt flere elever end sidste år hvilket giver nogle praktiske udfordringer.

5. Drøftelse af indhold i fremtidige FRO møder (Allan)Det foreslås, at der kun bliver afholdt stormøde 1 gang om året hvor hele bestyrelsen blive inviteret med og at man holder det som et tema møde.

Opfordring til FRO medlemmerne om at give indspark til meddelelsespunktet hvis det er noget aktuelt der rører sig.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget og det blev besluttet at stormødet bliver i maj (møde nr. 2), så det kan afholdes inden sommerferien. De 3 andre møder i løbet af året bliver kun for FRO medlemmerne og de planlægges til marts, september og november.

6. Nyt fra dialoggruppen (Danielle)Blev behandlet under de efterfølgende punkter

TÅRNBY KOMMUNE

3

7. Kommunalpolitiker på facebook (Danielle)Flere FRO medlemmer udtrykte ærgrelse over hvordan et par kommunalpolitikere udtalte sig på de sociale medier om skolereformen, de lokale forhold på skolerne samt skolebestyrelsernes arbejdsform/rolle.

8. Status på ind/udmeldinger på sfo/klubområdet (Danielle) Udleveret oversigt og herefter blev der givet en kort gennemgang af Allan. Med skolereformen er det blevet helt centralt, hvad der bliver ”tilbudt” i SFO, når børnene først kommer kl. 14. Der afsøges bl.a. muligheder for samarbejde med sportstilbud, som børnene går til i deres fritid og der bliver specielt lavet tilbud til 3 årgang, da det er denne målgruppe som der kan være svær at fastholde.Udfra den udleveret oversigt, fastholder vi børnene i SFO, hvor der på klubområdet er sket et fald på omkring 5 %. Oversigten sendes ud med referatet.

9. Status på arbejdsgruppen ”Rekruttering og fastholdelse” (Danielle)Arbejdsgruppen blev oprindeligt nedsat under HSU med deltagelse af forvaltningen, personaleafdelingen og de faglige organisationer. Gruppen er ikke kommet i gang med arbejdet som planlagt pga arbejdet med at implementere skolereformen.Forvaltningen har nu afholdt møde med personaleafdelingen, hvor det blev besluttet at uddannelsesinstitutionerne skulle kontaktes med hensyn til at ”brande” Tårnby Kommune, så vi kan rekruttere nye lærere

FRO foreslår at man opretter en jobbank så man forhindrer ”dårlige” ansøgere i at tage rundt på skolerne. Samtidigt foreslår de at man gør det mere professionelt med hensyn til at screene ved jobsamtalerne.Anja vil tage det op på skoleledermødet og Susanne vil rejse spørgsmålet i personaleafdelingen omkring en redskabskasse til brug for ansættelsessamtaler. Der blev spurgt til processen mht. at ansætte viceskoleledere og planlægningen af samtalerne. Det er op til skolelederen i samarbejde med skolebestyrelsen at nedsætte et ansættelsesudvalg og dette udvalg planlægger i fælleskab hvornår det passer bedst at afholde samtalerne.

10. Kommunens holdning til lange skoledage (Danielle)Udlevet notat fra Børne- og Skoleudvalgets møde den 10.09.15 om ovenstående. Sendes ud med referatet. ”Hyrdebrev” fra ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling omtalt.

11. Valg til Solkolonierne (pkt. fra sidste møde)Martin Nielsen fra Kastrupgårdskolen blev valgt og Danielle melder tilbage til sekretæren for Solkolonierne.

12. EventueltForespørgsel om Allan Andersen skal udtræde fra Børne- og Skoleudvalget pr. 1.1.2016, jf. de politiske aftaler efter kommunevalget. Dette er ikke tilfældet, Allan sidder perioden ud.

TÅRNBY KOMMUNE

4

13. Næste møde den 5.11.15

Stormøde kl. 18.00 – 19.00 for resten af skolebestyrelsen

Der mødte 3 bestyrelsesmedlemmer op.

Punkt 9 blev taget på dette møde, se ovenstående.

Der er fokus på at forvaltningen melder informationer ud så hurtigt som muligt, men nogle gange skal tingene lige meldes ud officielt og behandles politisk før at de kan blive sendt til FRO.

Børne- og Skoleudvalgets referater bliver som hovedregel sat på hjemmesiden 1 uge efter at mødet har været afholdt og her vil fremgå eventuelle behandlet bilag under punktet ” aktuelle situation på skoleområdet.”

Der blev spurgt til kompetenceudviklingen af skolelederne. Susanne samt Anja redegjorte for tiltag samt muligheder for kompetenceudviklingen af skolelederne.

Rammeforsøg om konfirmationsforberedelse som understøttende undervisning drøftet på skoleledermøde den 16.09.15. Skolelederne undersøger i deres bagland og vender tilbage til forvaltningen om de vil deltage. Dem der ikke skal konfirmeres får et andet tilbud.

Med hensyn til ansøgninger fra AP Møllerfonden skal skolerne selv søge og sende ansøgningen til godkendelse i forvaltningen.

Til næste møde:Ønske om at få ny status på ind/udmeldinger på sfo/klubområdet samt en opdatering på personalesituationen på skoleområdet. Skolebestyrelsesformændene blev opfordret til at komme med opdateringer på dette fra deres respektive skoler på kommende møde.

TÅRNBY KOMMUNE

5

Bilag til pkt. 3:

Orientering v. Allan Andersen

1. behandling antal 0. klasser skoleåret 2016/17:På baggrund af elevtalsprognose fra KMD-elev pr. 27.4.2015, er der 595 børn fra årgang 2010. Erfaringsmæssigt er antallet af reelt indskrevne børn lavere, når skoleåret starter end antallet af fødte på en årgang. Dette skyldes bl.a. elever, der har søgt skoleudsættelse eller indskrives på privatskoler m.v.

Under disse forudsætninger forventes 0. klasseeleverne dermed at stige fra 484 indskrevne i 0. klasse for årgang 2009 til 577 børn for årgang 2010 skoleåret 2016/17. Dette bevirker en samlet forhøjelse fra 22 stk. 0. klasser skoleåret 2015/16 til 25 0. klasser skoleåret 2016/17.

Forhøjelsen skyldes at Løjtegårdsskolen stiger fra 3 til 4 stk. 0. klasser, Skelgårdsskolen siger fra 4 til 5 stk. 0. klasser og Skottegårdsskolen stiger fra 3 til 4 stk. 0. klasser.

Forslaget har været til høring i skolebestyrelserne og skolebestyrelserne tager forslaget til efterretning, dog tager Løjtegårdsskolen forslaget til efterretning og bemærker, at skolen som konsekvens af stigningen af klasser, ikke vil kunne leve op til hjemklasseprincippet.Pilegårdsskolen henviser i høringssvaret til bekymring om klassekvotienten, faglokaler og grupperum samt mødelokaler.


Ferie- og Fridagsplanen for skoleåret 2016/17 & 2017/18:Forslagene rummer 200 skoledage og 165 ferie/fridage.

Ferieplanen er udarbejdet på de hidtidige præmisser som indebærer, at der gives fri i de sædvanlige ferier samt ”indeklemte fridage” som fx dagen efter Kristi Himmelfartsdag.

I ferie- og fridagsplanen 2015/16 har Børne- og Skoleudvalget allerede besluttet sommerferiens længde og dermed fastlagt skolestart i skoleåret 2016/17.

Forslaget har været til høring i skolebestyrelserne og skolebestyrelserne tager forslaget til efterretning, dog ser 2 skoler problematisk på sommerferiens tidlige start.

Der skal dog gøres opmærksom på at sommerferiens start er fastlagt jf. Folkeskolelovens § 14 a. stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse.


Partnerskabsaftale mellem Klub Tårnby og folkeskolerne:

TÅRNBY KOMMUNE

6

Med vedtagelse af folkeskolereformen er folkeskolerne forpligtede til at indgå samarbejder – herunder partnerskaber.

I skoleåret 2014/2015 har der været et forpligtende samarbejde (partnerskab) mellem Klub Tårnby og folkeskoleområdet. På baggrund af de opnåede erfaringer fremsendes partnerskabsaftale til fornyelse for 2015/2016.


Principper for understøttende undervisning:Forvaltningen har på baggrund af anmodning fra udvalget udarbejdet forslag til overordnede principper for understøttende undervisning på Folkeskoleområdet.


Emneliste for Ungdomsskolen 2015/16:Den samlede liste indeholder en bred vifte af tilbud, som kan fastholde og fremme Ungdomsskolens rolle som et godt fritidstilbud til forskellige typer af unge. Udgifterne til de almene fag afholdes inden for Ungdomsskolens eksisterende budget.


Handleplan for naturvidenskab 2015 – 2018:Tårnby Kommune har i alle årene prioriteret det naturvidenskabelige område med fx gennemgribende renovation af faglokaler på alle skoler, indkøb af naturfaglige læremidler, uddannelse af natur/tekniklærere og matematikvejledere og midler til fx Naturvidenskabsfestival og Science Summercamp.

Arbejdet med alle børns naturvidenskabelige dannelse og læring er i Tårnby Kommune forankret via netværk af naturdagplejere og naturambassadører i vuggestuer og børnehaver samt i fagteams på skolerne og lærernetværk på tværs af skolerne.


Styrkelse af it-netværkene på folkeskolerne:I forbindelse med indgåelse af aftale om budgettet for 2015, afsatte Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. øremærket til styrkelse af it-netværkene på kommunens skoler.

Målet er at udbygge det trådløse netværk, så den optimale trådløse dækning opnås. I den udstrækning det er økonomisk muligt inden for det afsatte budget, vil der blive etableret access points inde i klasselokalerne. Arbejdet prioriteres i ”udskolingsområderne”, og efterfølgende ”mellemtrinnet”.


Opførelse af pavillon på Pilegårdsskolen:På grund af et stigende elevtal i skoledistrikt Pilegårdsskolen, er der de senere år oprettet 5 stk. 0.klasser, hvilket fra skoleåret 2015/2016 og fremadrettet medfører lokalemæssige udfordringer.For at løse den lokalemæssige udfordring på Pilegårdsskolen er det bevilliget opførelse af pavillon med 2 klasseværelser, mindre møderum og toiletter.

TÅRNBY KOMMUNE

7


Tillægsbevilling til partnerskabsaftale med Ungdomsskolen:Børne- og Skoleudvalget har den 26.2.2015 godkendt partnerskabsaftale med Ungdomsskolen på folkeskoleområdet i forbindelse med folkeskolereformens intentioner.Da der har været en stor søgning til de udbudte valgfag, anmoder Ungdomsskolen om, at der tilføres yderligere ressourcer med henblik på at gennemføre tilbuddet for flest mulige elever.


Tillægsbevilling til opnormering af modtageklasserne på Skottegårdsskolen:Der er fortsat brug for en ekstra modtageklasse på Skottegårdsskolen til de yngste årgange, og i den forbindelse vil der være behov for en tillægsbevilling for at gøre ordningen permanent fra 2015 og frem.


Tillægsbevilling til forlængelse af midlertidig opnormering af skolernes administrative personale:Jf. Folkeskolereformen og planlægningen af skoleåret 2015/16 var der behov for midlertidig øget administrativ sekretærbistand på skoleområdet, så det var muligt at frigive ledelsesressourcer til styrkelse af opgaveløsningen. Da der fortsat er behov for øget administrativ sekretærbistand forlænges opnormeringen i perioden 1.7.-31.12. 2015.09.09


Halvårsregnskab 2015 i Børne- og Skoleudvalget:Børne- og Kulturforvaltningen har med baggrund i Lov om aflæggelse af halvårsregnskab pr. 30.6 udarbejdet forventet regnskab for 2015 på Børne- og Skoleudvalgets område.

Det forventede halvårsregnskab 2015 på driften viser en afvigelse på 33.439.596 kr. netto i forhold det oprindelige budget. Der er imødekommet tillægsbevillinger til budgettet i 2015 på i alt 10.297.115 kr. Således bliver nettomerudgiften i forhold til det korrigerede budget i alt 23.142.481 kr.

Udvalgets største udfordring er:o 4,0 mio.kr. vedr. betaling for undervisning til/fra kommuner.o 6,5 mio.kr. vedr. STU, EGU samt Statslige og Private skoler. (STU alene 3,7

mio.kr.)o 3,4 mio.kr. vedr. Specialiserede sociale områdeo 2,9 mio.kr. vedr. Specialundervisning udenfor kommuneno 1,4 mio.kr. vedr. Ledige pladser på daginstitutionsområdet

Børne- og Skoleudvalget tog den 19.08.2015 forvaltningens igangsatte handlemuligheder og initiativer på de enkelte områder for at reducere merudgifter og standse den stigende udgiftsudvikling hvor det er muligt til efterretning og vil

TÅRNBY KOMMUNE

8

fremkomme med forslag på de enkelte områder for at reducere merudgifterne i nærmeste fremtid.

Budget 2016:Børne- og Skoleudvalget har på deres møde i maj måned behandlet budget 2016 – Budgettet er opskrevet i forhold til 2015, men Børne- og Skoleudvalget har alligevel skulle finde budgetkorrektioner på omkring 15 mio.

Budget 2016 har været førstebehandlet i Kommunalbestyrelsen i august 2015 og der er efterfølgende sket budgetforhandlinger mellem de forskellige partier inden andenbehandling i september 2015.

TÅRNBY KOMMUNE

9

Bilag til pkt. 8:

Pr. 1. oktober 2015

Pr. 1. oktober 2014

Pr. 1. oktober 2013


Kastrupgård 137 126 142 158 122 132

Skottegården 278 262 260 253 228 232


Korsvejen 140 170 140 142 140 131

Allegården 70 22 80 70 80 69

Randkløve Alle 110 115 110 114 110 105


Løjtegårdsvej 245 240 235 245 235 239

Gemmas alle 115 117 120 119 -

Pilen 145 127 170 155 170 178


Vestre Bygade 75 71 75 64 70 78


Skelgården 144 150 150 152 134 146

Tømmerupvang 101 98 101 109 101 104



Klub

Junior klub 160 126 190 148 190 173

Kastrupgård 125 122 125 126 120/135 141

Randkløve Alle 155 160 155 157 155 150

Gemmas Alle 87 80 87 95 87 90

Lundø/Listedvej 193 189 143/193 179 143 186

Løjtegårdsvej 140 127 140 139 140 132

Munkebjergvej 190 134 160 163 160 139

Nabogården/Klub 109 210 199 210 168 210 196

TÅRNBY KOMMUNE

10

Bilag til pkt. 10:

Orientering til Børne- og Skoleudvalget: Folkeskoleområdet – siden sidsteudvalgsmødeSeptember 2015

Generel statusSkolerne er godt i gang med det nye skoleår og arbejder hele tiden med udvikling af den nyeskoledag og de tiltag, som reformen giver mulighed for. I skoleledergruppen vil fokus være påvidendeling og sparring ift., hvordan skolerne bedst kan virkeliggøre reformens intentioner.Der er blevet ansat nye viceskoleledere til Nordregård, Tårnbygård og Løjtegårdsskolen, ogAnsættelsesprocesserne er forløbet som planlagt.

SkottegårdsskolenSkottegårdsskolen er stadig i god udvikling. Der er ikke indkommet nye forældrehenvendelser, ogmange forældre har givet udtryk for tilfredshed med blandt andet ledelsens øgede kommunikationi det nye skoleår. Skolechefen holder faste møder med skoleledelsen og sparrer med denneomkring udviklingen, tiltag, opfølgning på indsatser fra sidste skoleår mv. Viceskolelederen holder idisse uger mini-MUS med alle medarbejdere, der ønsker dette. Når alle mini-MUS er afholdt,drøfter skolechefen sammen med skoleledelsen, hvad der skal være i fokus fremover, og hvordanden fremtidige proces for genetablering af det gode arbejds- og læringsmiljø på skolen skalforløbe.

Den længere skoledag – skemaplanlægningSkoleledelserne har drøftet årets skemaplanlægning og de længere skoledage, herunderhyrdebrev fra ministeriet. Se særskilt notat for nærmere.

Områdemøder med SFO-ledelserDer vil fremover blive holdt faste møder med områdelederne. På udvalgte af disse deltager ogsåde daglige pædagogiske ledere. Kommissorium for møderne vedlægges til orientering.

Styrket samarbejde med PUC om reformimplementeringSom led i implementeringen af reformens mange elementer er der taget initiativ til i højere grad atbringe PUC konsulenterne i spil i forhold til skolernes arbejde med disse. Den konstituerede lederfor PUC og skolechefen samarbejder tæt omkring dette initiativ, herunder at knytte konsulenter tilde forskellige elementer i reformen (fx den åbne skole, lektiehjælp og faglig fordybelse,understøttende undervisning, lærer-pædagogsamarbejde mv.). Det er målet at øge kommunensviden på områderne ved at tilknytte faste konsulenter til disse, og at konsulenterne kan bringes ispil i arbejdet både med den fælles strategi- og kompetenceudvikling af skoleledergruppen og ift.de enkelte skolers praksis.

Den åbne skoleDer er blevet afsat 200.000 kr. til åben skole i indeværende budgetår. Der er imidlertid endnu ikkeblevet fastlagt en strategi for udmøntningen af midlerne og skolernes arbejde med den åbneskole. Ud fra forvaltningens nuværende økonomiske situation anses det for mest hensigtsmæssigtat lade de afsatte midler bidrage til dækningen af det økonomiske underskud frem for at brugedem på nuværende tidspunkt, hvor der ikke er en klar strategi for åben skole.Der er udpeget konsulenter fra PUC, der sammen med skolechefen, skoleledelserne og diverseeksterne aktører i kommunen vil udarbejde en strategi for, hvordan skolerne fremadrettet kanarbejde med den åbne skole.Fokus i strategien vil blandt andet være at sikre, at skolerne også i samarbejdet med eksterneaktører tilrettelægger undervisningen ud fra den læringsmålstyrede tilgang, herunder at bådelærere, elever og eksterne aktører er bevidste om, hvilke læringsmål der arbejdes med. Endvidere

TÅRNBY KOMMUNE

11

skal strategien sikre, at inddragelse af eksterne aktører, herunder skolernes ekskursioner, i mindregrad fremstår som ”enkeltstående ture” uden tilknytning til den øvrige undervisning, men i stedetindgår som led i undervisningsforløb, således at der fx sker forberedelse og efterfølgendeevaluering af ekskursionen og elevernes læring hjemme på skolen.Der vil i også i budget 2016 kunne afsættes midler til finansiering af den åbne skole som led imidlertidig ministeriel bevilling vedrørende Skolereformen, hvorfor det således i 2016 er muligt atbenytte 200.000 kr.

Tårnby, 7/9 2015

Vedr. skolernes planlægning af den længere og mere varierede skoledag.I de seneste uger har der været debat i medierne om skolernes planlægning af de længere og mere varierede skoledage med fokus på rimeligheden i udvalgte klassers gå-hjem-tider.Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har på baggrund af denne diskurs henvendt sig tilalle kommuner med et såkaldt ”hyrdebrev”, hvor ministeren redegør for reformens intentioner om at give skoler og kommuner større frihed til lokalt at tilrettelægge en god skoledag, der gør eleverne dygtigere og samtidig bibeholder elevernes og deres forældres muligheder for at have etvelfungerende og aktivt liv efter skoledagens ophør. Ministeren nævner i denne forbindelse denbestemmelse i folkeskoleloven, der giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningen vedat konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen.Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin ogudskoling med helt særlige behov. Derudover nævner ministeren muligheden for at øge antallet afårlige skoledage, for på denne måde at reducere længden af den enkelte skoledag.Tilrettelæggelsen af skoledagen har været drøftet i skoleledergruppen. Planlægning af de enkelteklassers skemaer skal tage hensyn til en lang række forhold, der begrunder, at der vil væredifferentierede mødetider på de forskellige ugedage, således at eleverne nogle dage får senere fri, og andre dage tidligere. Det er således blandt andet nødvendigt at planlægge skemaerne under hensyn til:- faglokalesituationen- adgang til svømmehaller, gymnastiksal mv.- udvalgets retningslinjer om, at der skal være ugentlig teamsamarbejdstid mellem lærere og pædagoger mhp. sikring af blandt andet kvalitet i den understøttende undervisning- lærerteamets øvrige behov for fælles forberedelse samt andre møder, herunder den faste lange ugedag til kl. 17 for de skoler, der har valgt tilstedeværelsestid på 30 timer- pædagogiske og didaktiske hensyn til fag og områder, fx en sikring af, at elevernes praktiskmusiske fag er fordelt på flere ugedage- særlige pædagogiske tiltag, fx læsebånd- konfirmationsundervisningens placeringSkolelederne har under hensyntagen til ovenstående tilrettelagt klassernes skemaer, så eleverne imindst muligt omfang oplever lange dage, men skolelederne anfører også, at det er en megetudfordrende opgave at få alle krav og ønsker til at gå op i en højere enhed.Folkeskolelovens mulighed for i begrænset omfang at ”veksle” understøttende undervisning til ”tovoksen-ordninger” er ikke noget, skoleledelserne på nuværende tidspunkt mener, bør indføres som alternativ til de nuværende skemaer. Der er allerede timer bemandet med to voksne – fx lærer- og pædagogsamarbejde. Dette ligger inden for timetallene på hhv. 30, 33 og 35 timer, der er fastsat af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.Det vurderes ikke på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt at ændre i de fastlagte skemaer ved at begrænse antallet af timer i understøttende undervisning. I denne forbindelse skal fremhæves, at den understøttende undervisning er et af de vigtige tiltag i reformen, der giver mulighed for, atskoledagene ikke alene bliver længere, men også bliver mere varierede og i højere grad kanimødekomme elevernes forskellige læringsbehov.En undtagelse er dog Tårnbygårdsskolen og specialklasserækken på Kastrupgårdsskolen, hvor det kan være relevant at konvertere USU-timer til flere to-voksen-timer, således at der sker en

TÅRNBY KOMMUNE

12

forkortelse af skoledagen.Der kan inden for lovens rammer endvidere dispenseres for enkelte elevers lange skoledage, hvisdet er elever, der har særligt vanskeligt ved at gennemføre lange forløb. En dispensation kan således indgå i den handleplan, der udarbejdes på barnet i samarbejde med forældrene, Dette forekommer kun i yderst begrænset omfang på skolerne.I forhold til at forøge antallet af skoledage for dermed at reducere længden af den enkelte skoledag, så har et 2-årigt forsøg i Odder Kommune vist, at en forøgelse af skoleåret med en uge alene giver en reduktion på under 10 minutter. Det anses ikke som et ønskeligt alternativ fra skoleledergruppen, idet en sådan besparelse ikke giver en mærkbar effekt i forhold til målet om at reducere skoledagens længde.Skolerne angiver generelt, at de er godt i gang med at få skolereform-temaerne til at fungere ipraksis, bl.a. ved hjælp af vejledningerne fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Derer således et ønske fra skoleledergruppen om at få tid og mulighed for at arbejde videre medskoleårets allerede tilrettelagte indsatser og forløb, således at disse kan få mulighed for at udviklesig i praksis. Der vil naturligvis være løbende justeringer mv., ligesom implementeringen afskolereformen er i fokus på skolechefens arbejde med den samlede skoleledergruppe og idrøftelserne med den enkelte skole.

Kommissorium for netværksmøder for områdeledere og daglige ledereTårnby Kommunes skolefritidsordningerMødernes formål og hyppighed:Forvaltningen i Tårnby Kommune ønsker at skabe et rum for områdeledere og daglige ledere i Tårnby Kommunes SFO, hvor lederne kan drøfte, videndele, erfaringsudveksle og bruge hinanden til sammen at udvikle den pædagogiske og didaktiske praksis, dels i SFO’erne, dels i pædagogernes deltagelse i den længere og mere varierede skoledag.Skolechefen afholder derfor årligt 10 møder for områdelederne i de otte skoledistrikter. På mindst fire af disse møder deltager de daglige ledere på de enkelte SFO- matrikler. Fra forvaltningen deltager skolechef, Anja Ougaard, og pædagogisk konsulent Flemming Baumann. Alt efter indhold og behov vil andre, fx klubledere, også kunne deltage på udvalgte møder. Møderne er forvaltningsmøder.Formålet med møderne er:- At debattere og udvikle den pædagogiske linje, herunder sikre at SFOén lever op til de af Byrådet og skolebestyrelsen opstillede mål og principper.- At tage og skabe et fælles ansvar for samarbejdet med skolens ledelse om helheden i indskolingen og for en tværfaglig helhedsindsats.- At videndele, sparre og erfaringsudveksle med hinanden – både omkring pædagogernes arbejde i skolen og omkring udviklingen af SFO’en indhold og pædagogik.- At give redskaber til at løfte rollen som leder og gennem netværket inspirere til en afklaring affaglige overvejelser og ledernes rolle. Dette kunne fx belyses gennem en blanding af oplæg,eksempler og dialog om roller, opgaver og kompleksitet i opgaveløsningen.Særligt for de daglige ledere på matriklerne:Den daglige leder varetager de ledelsesopgaver, som er uddelegeret af lederen, og udfører opgaverne med reference til lederen. De fire årlige møder med deltagelse fra de daglige ledere kan eksempelvis fokusere på emner som at afklare egen rolle. Eksempelvis:- Hvad er det ved den daglige lederstilling, der kan opleves spændende og udfordrende.- Hvad den daglige leder kan tilføre SFOén og området i helhed.- Hvad den daglige leder kan tilføre ledelsen.- Afklaringer af forventninger og ansvar.Møderne planlægges med start fra september og slutter i juni måned = i alt 10 årlige møder, med en varighed på ca. to timer.Møderne med områdelederne afholdes i september, november, januar, marts, maj og juni.Møderne med områdelederne og de daglige ledere afholdes i oktober, december, februar og april.Mødedatoer udsendes ved skoleårets start og rækker frem til skoleårets slutning.

TÅRNBY KOMMUNE

13

Mødernes indhold søges at afspejle både forvaltningens og SFO ledelsernes oplevede ønske om emner, hvorfor der op til hvert møde ønskes punkter til information (I), drøftelse (D) eller til beslutning (B).

Bevægelse i undervisningen, USU samt lektiehjælp og faglig fordybelseUdvalget har bedt om en status for så vidt angår bevægelse i undervisningen, USU samt lektiehjælp og faglig fordybelse. PUC har lavet bud på notat, der imidlertid i høj grad er baseret på evalueringen af skolereformen fra marts måned og derfor ikke udtryk for nuværende status. Der er således brug for en mere grundig undersøgelse af, hvor skolerne hver især er i arbejdet. Dette sker som led i arbejdet med kvalitetsrapporten, som er under udarbejdelse. Udvalget vil få forelagt rapporten januar 2016.Følgende helt korte status er en sammenfatning af udvalgte dele af notat fra PUC kombineret med viden fra diverse møder med skoler og SFO'er.

Bevægelse i undervisningenDer er igangsat en række indsatser, der skal støtte op om øget bevægelse i undervisningen. Disse skal imødekomme ønsket fra lærere og pædagoger om støtte til, hvordan bevægelse integreres iskolehverdagen. PUC har udbudt kompetenceudvikling for lærere og pædagoger, ligesom der har været afholdt temaeftermiddage og pædagogiske dage om emnet. Tre af kommunens lærere påbegynder endvidere diplomuddannelsen til bevægelsesvejleder til februar 2016. I kvalitetsrapporten vil status for bevægelse i undervisningen blive nærmere beskrevet.

Understøttende undervisningDer er på alle skoler fokus på teamsamarbejdet, herunder udvikling af lærer-pædagogsamarbejdet. Der har været stor tilfredshed med de nye retningslinjer for USU, der sikrer, at lærere og pædagoger har fælles teamforberedelsestid. Den fælles forberedelse skal bidrage til en kvalificering af USU. Vi har stadig et stykkevej at gå, før lærer-pædagogsamarbejdet og den understøttende undervisning har den kvalitet, vi ønsker.Men der er igangsat en række kompetenceudviklingstiltag fra PUC's side, ligesom vi vil lave ansøgning til AP Møller Fonden vedrørende dette. Derudover vil vi i skoleledergruppen løbende videndele og erfaringsudveksle på området, blandt andet som led i arbejdet med kvalitetsrapporten og dertilhørende handleplaner.

Lektiehjælp og faglig fordybelseMed skiftet til nu obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse har skolerne kunne organisere dette på helt nye måder. Igen er det meget forskelligt, hvad skolerne har gjort - ligesom der ofte er forskel på, hvordan lektiehjælp/faglig fordybelse er tilrettelagt for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling på den enkelte skole.Faglig fordybelse og lektiecafe er lagt ind i elevernes skemaer, så der er tæt sammenhæng med den øvrige undervisning. Nogle få steder ligger det stadig i yderpositionerne, og nogle steder suppleres indsatsen med læsebånd og holdtimer. Det er de fleste steder årgangsteamene, hvori alle fag er repræsenterede, der planlægger og varetager undervisningen suppleret af pædagoger især i indskolingen. Skolerne evaluerer og justerer løbende indsatsen i årgangs- og faseteam samt på møder med den samlede personalegruppe og ledelsen samt i SKB.Fordi der er tale om en helt ny indsats, der først gøres erfaringer med i dette skoleår, vil det være oplagt at drøfte erfaringer, gode råd mv. i skolelederkredsen. Dette kunne med fordel gøres først i det nye år, hvor skolerne har nået at afprøve de forskellige former for lektiehjælp og faglig fordybelse. En drøftelse af gode erfaringer, læringer mv. blandt skolelederne kunne - hvis udvalget ønsker det - munde ud i input til kommunale principper for lektiehjælp og faglig fordybelse på alle vores skoler.

Bilag: 2.4. Årshjul 2015.pdf



Årets gang for Børne- og Skoleudvalgets møder i 2015 15. januar - Orientering fra læringskonsulenter om Skoleområdet og orientering fra konsulent Hannah Fjældstad. (Kl. 14.00) (SKODA) - Formand og næstformand for Ungerådet (Kl. 15.00) - Orientering fra Helle Friis-Mikkelsen om Ungdomsskolens tilbud i forbindelse med den åbne skole (SKODA) - Orientering vedr. indskrivning til 0. klasse (SKODA) - Skoleudsættelse (ROF) - Justering af pladskapacitet på dagsinstitutionsområdet (principbeslutning om Chr. IV) - Orientering om indskrivning til 0. klasse skoleåret 2015/16. - Tillægsbevilling til elektroniske tavler - Tillægsbevilling til vikardækning - Den aktuelle situation på skoleområdet 26. februar - Skolebestyrelsesvalg (hvert 4. år sidst i 2014 – Skelgårdsskolen hvert 2. år) - Ansøgning/godkendelse af gruppeeksamener - Budget 2015, herunder særlige udfordringer - Beslutning om brug af pulje på 2,5 mil. kr. - Vejlederkorps, timeoversigt - Orientering om forventet regnskab 2014 - Den aktuelle situation på skoleområdet - Orientering om tilsyn på daginstitutionsområdet v/Lonnie, John og Lise - Partnerskabsaftale med Ungdomsskolen, der indarbejdes i planlægningsgrundlaget - Kvalitetsrapport, daginstitutionsområdet - Dispensation fra Styrelsesvedtægten om frit skolevalg - Ændring af Studiepuljens vedtægter - Revideret handleplan for Naturvidenskab 2015-2018 12. marts - Justering af pladssituationen på 0-18 års området - 2. behandling af skolebestyrelsesvalg (hvert 4. år sidst i 2014 – Skelgårdsskolen hvert 2. år) - 2. behandling af kvalitetsrapport 2013/14 på folkeskoleområdet - Den aktuelle situation på skoleområdet - Orientering om vejlederkorpset v/Lonnie og Arne - Orientering om dagplejen v/Lonnie og Marianne Hagen - Justering af pladskapacitet på dagsinstitutionsområdet (principbeslutning om Chr. IV) 9. april - Evaluering af distrikt rådgivere (uhr) - Ankesager fra DSN+ afgørelser fra Ankestyrelsen (jan. - mar. 2015) (nki) - Disponering af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse på skolerne (ØKO) - Disponering af anlægspuljen, inventar (ØKO) - Fordeling af puljen ”forbedring af daginst. For næste år” (lpe) - Fordeling af puljen ”forbedring af legepladser i daginst” (mpr) - Fordeling af puljen ”forbedring af legepladser på Skoleområdet” (mpr) - Den aktuelle situation på skoleområdet (sij) - Budget, opfølgning 2015 (ØKO) - Renovering af daginstitutioner (TF)

- Evaluering af den indholdsmæssige del af Folkeskolereformen (PUC) - Orientering om DSI (Den specialiserede institution) (sij) - Pulje – udmøntning af 2,5 mio. (MSV) - Udgiftsneutrale tillægsbevillinger på grund af Økonomi- og Indenrigsministeriets ændrede konteringsregler under serviceområderne Børnehandicap og Særligt udsatte børn og unge - Graviditets gener 1. kvartal 2015 (daginstitutionsområdet) - Langtidssygdom 1. kvartal 2015 (daginstitutionsområdet) - Udbud af buskørsel til svømmeundervisning (mpr) 23. april – Ekstraordinært møde i forbindelse med seminar den 11.4.2015 - Opfølgning på seminar den 11. april vedr. folkeskolereform - Servicemål almindelig undervisning, rådgivning og forebyggelse, Serviceydelser til skoleområdet - 1. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2016/17 - 1. behandling af Ferie- og Fridagsplan 2017/18 (sij) 7. maj - 1. behandling af skoledistrikter og antal klasser - Servicemål for særligt udsatte børn og unge, børnehandicap, daginstitutioner og klubber, SFO’er, øvrig undervisning og faglige uddannelser (ØKO) - Forslag til sommerferieaktiviteter på Ungdomsskolen - Den aktuelle situation på skoleområdet - Deltagelse af elevrådsrepræsentanter på skoleområdet. (sij) - Retningslinjer for brug af sociale medier på Børneområdet - Disponering af anlægspuljen, inventar (ØKO) - 2. behandling af revidering af Børnepolitik - Disponering af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse på skolerne (TF) 21. maj – budgetmøde kl. 8 – 15 11. juni - Forslag til emneliste for almene fag på Ungdomsskolen næste år (USK/ADM) - Den aktuelle situation på skoleområdet - Brugerundersøgelse i fam.afd. v/Ulla Henningsen - Vejlederkorpset, timeoversigt - Buskørsel til svømmeundervisning for perioden 01.08.2015 - 30.06.2017 - Orientering, Logning af færden på skolernes net - Principper for understøttende undervisning i folkeskolen - Partnerskabsaftale mellem Klubområdet og skolerne - Inklusion på folkeskoleområdet 19. august, onsdag kl. 15 - 2. Behandling Skolernes Ferie- og Fridagsplan 2016/17 og 2017/18 - Orientering om halvårsregnskab (ØKO) - Den aktuelle situation på skoleområdet - Handleplan for naturvidenskab (PUC) - Ansøgning om pavillon på Pilegårdsskolen - Tillægsbevilling til vikardækning for graviditetsgener på dagsinstitutionsområdet - Udgiftsneutral tillægsbevilling vedr. dækning af valgfag på Ungdomsskolen - Forlængelse af midlertidig opnormering af skolernes administrative personale - Opnormering af modtageklasserne på Skottegårdsskolen

- Overgang til kommunal rengøring i børnehuset Tømmergrunden - Udgiftsneutral tillægsbevilling i 2015 vedr. fordeling af pulje til sprogvurdering på serviceområdet Daginstitutioner og klubber - Udgiftsneutrale tillægsbevillinger til serviceområderne Daginstitutioner og klubber samt SFO som følge af langtidssygdom i perioden april til juni 2015 - Orientering om ordblindeindsats - Orientering om UU, herunder STU - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 10. september – heldagsmøde kl. 9 - 17, institutionsbesøg - Mødeplan for BSU næste år (ADM) - Budget 2015 (ØKO) - Udmøntning af pulje til ØK (ØKO) - Ankesager fra DSN – Afgørelser fra Ankestyrelsen (FAM) (apr-juni) - Den aktuelle situation på skoleområdet - 2. behandling af antal 0. klasser næste skoleår 1.oktober - Oprettelse af STU Tårnby - Evaluering til af sommerferieaktiviteter + klubber. Antal børn i sommerferien - Den aktuelle situation på skoleområdet - Kvalitetsstandarder på serviceområde udsatte børn og unge samt børnehandicap/URH - Budget 2015 - Orientering om EU-udbud af legetøj 21. oktober, onsdag kl. 15 - Vejlederkorpset, timeoversigt - U&U – årsrapport og målsætning

- Forvaltningens servicemål, status og orientering (ØKO) - Styrkelse af IT-netværk på skolerne, herunder opdeling af skoleforbindelse og bibliotek (pris?) - Evaluering til af sommerferieaktiviteter + klubber. Antal børn i sommerferien 19. november - Godkendelse af Solkoloniernes regnskab fra året før (ØKO) - Den aktuelle situation på skoleområdet - Orientering om udviklingen af antallet af elever fra Tårnby Kommune på Tårnby Gymnasium v/Rektor Mette Ringsted 17. December - Den aktuelle situation på skoleområdet Evaluering af uddannelsesreform i 2015 jf. beslutning.

Bilag: 2.5. Børnetal for 2016.pdf



Intgr. Institutioner Normering jan-16 okt-15 nov-15 dec-15 I alt Takst

Manglende

betaling

Vægterparken 452 vg. 24 -1 -2 1 -2 -3 3033 (9.099)

bh. 49 1 -4 -4 -1 -9 1564 (14.076)

Nordmarksvej 26 vg. 36 -5 -9 -7 -7 -23 3033 (69.759)

bh. 60 -1 -3 -2 -1 -6 1564 (9.384)

Syrefabriksvej 80 vg. (42) 30 -3 -4 -4 -5 -13 3033 (39.429)

(Er lavet om til 30-80 fra 42-66) bh. (66) 80 -2 -6 -5 -3 -14 1564 (21.896)

Nordmarksvej 22-24 vg. 36 -7 -9 -7 -7 -23 3033 (69.759)

bh. 66 -1 -3 -3 -2 -8 1564 (12.512)

Gl. Kirkevej 128 vg. 24 1 -1 0 2 1 3033 3.033

bh. 66 -1 -3 -3 -3 -9 1564 (14.076)

Vinkelhuse, Englandsvej 299 vg. 22 -1 1 -1 -1 -1 3033 (3.033)

bh. 60 5 -1 1 3 3 1564 4.692

Irlandsvej 131 incl. Ringbakken vg. 36 1 -3 -2 0 -5 3033 (15.165)

bh. 85 2 -4 -3 1 -6 1564 (9.384)

Tårnby Torv 40/Englandsvej 348 vg. 32 0 0 0 0 0 3033 -

bh. 77 2 -1 1 2 2 1564 3.128

Vester Bygade 31 vg. 22 2 1 2 2 5 3033 15.165

bh. 66 2 -5 -1 1 -5 1564 (7.820)

Brønderslev Alle 1-3 vg. 36 1 -2 -1 -1 -4 3033 (12.132)

bh. 66 6 1 3 5 9 1564 14.076

Elborg Alle, Strandgården vg. 12 0 1 0 0 1 3033 3.033

bh. 55 3 -2 0 1 -1 1564 (1.564)

Stavlundvej 29 vg. 26 0 -1 -1 -1 -3 3033 (9.099)

bh. 44 3 1 3 3 7 1564 10.948

Ugandavej 120, Tømmerup Haveby vg. 12 0 0 0 0 0 3033 -

bh. 60 2 -2 -1 0 -3 1564 (4.692)

Oliefabriksvej 249, Tømmergrunden vg. 22 0 0 0 0 0 3033 -

bh. 56 5 2 5 5 12 1564 18.768

Tornholms Ager vg. 24 1 1 0 1 2 3033 6.066

bh. 56 2 0 1 1 2 1564 3.128

Munkebjergvej 121 vg. 36 0 0 0 1 1 3033 3.033

bh. 60 3 -2 0 1 -1 1564 (1.564)

1436 20 -59 -28 -5 -92 (239.373)

plus-tal = for mange indmeldte

minus-tal = ledige pladser

Børnehaver Normering jan-16 aug-16 okt-15 nov-15 dec-15 I alt Takst

Manglende

betaling

Alleen 119, Kastrupgård 40 1 0 1 1 2 1564 3.128

Engmarken 9 40 2 -2 2 2 2 1564 3.128

Klitrose Alle 22 48 2 0 0 0 0 1564 -

Randkløve Alle 162, Tårnbyparken 60 1 -2 1 1 0 1564 -

Gemmas Alle 40 3 2 2 3 7 1564 10.948

Løjtegårdsvej 167 46 1 1 1 1 3 1564 4.692

Oliefabriksvej 71, Vesterled 43 2 1 2 2 5 1564 7.820

Oliefabriksvej 180, Ryumgård 85 0 -4 -2 -1 -7 1564 (10.948)

Eskebøl Alle 44 2 2 2 2 6 1564 9.384

Kongelundsvej 464 18 1 0 1 1 2 1564 3.128

464 15 -2 10 12 20 31.280

plus-tal = for mange indmeldte

minus-tal = ledige pladser

Vuggestuer Normering jan-16 aug-16 okt-15 nov-15 dec-15 I alt Takst

Manglende

betaling

Gl. Skovvej 10 54 0 -4 -3 -1 -8 3033 (24.264)

Kastrupvej 235 27 -1 -1 -1 -1 -3 3033 (9.099)

Skottegården 83 33 -3 0 -1 -2 -3 3033 (9.099)

Tårnbypark Alle 18, Tårnbyparken 48 3 -1 -2 -3 -6 3033 (18.198)

Corneliusmindevej 4 27 -3 -1 -2 -2 -5 3033 (15.165)

Ugandavej 147 34 0 0 0 0 0 3033 -

Angolavej 15 36 0 -2 -1 0 -3 3033 (9.099)

259 -4 -9 -10 -9 -28 (84.924)

2015

Institutions nr. Institutionsnavn Normering 1. oktober 1. november 1. december 1. januar

Vuggestue/dpl

1101 Gammel Skovvej 54 50 51 53 54

1102 Kastrupvej 27 26 26 26 26

1103 Skottegården 33 33 32 31 31

1202 Tårnbypark Alle 48 47 46 45 45

1203 Corneliusmindevej 27 25 25 25 24

1402 Ugandavej 34 34 34 34 34

1403 Angolavej 36 34 35 36 36

Dagplejen

Børnehave

2101 Allen, Kastrupgaard 40 40 41 41 41

2102 Engmarken 40 38 42 42 42

2103 Klitrose Alle 48 48 48 48 50

2201 Randkløve Alle, Tårnbyparken 60 58 61 61 61

2203 Gemmas Alle 40 42 42 43 43

2302 Løjtegårdvej 46 47 47 47 47

2402 Vesterled 43 44 45 45 45

2403 Ryumgård 85 81 83 84 85

2405 Eskebøl Alle 44 46 46 46 46

2406 Kongelundsvej 18 18 19 19 19

2404 Basishuset 16 11 12 12 12

Integrerede

4101 Vægterparken 24 Vg 22 25 22 23

4101 Vægterparken 49 Bh 45 45 48 50

4102 Nordmarksvej 26 36 Vg 27 29 29 31

4102 Nordmarksvej 26 60 Bh 57 58 59 59

4103 Syrefabriksvej 30 Vg 26 26 25 27

4103 Syrefabriksvej 80 Bh 74 75 77 78

4104 Nordmarksvej 22-24 36 Vg 27 29 29 29

4104 Nordmarksvej 22-24 66 Bh 63 63 64 65

4201 Gammel Kirkevej 24 Vg 23 24 26 25

4201 Gammel Kirkevej 66 Bh 63 63 63 65

4301 Vinkelhuse 22 Vg 23 21 22 21

4301 Vinkelhuse 60 Bh 58 61 63 65

4302 Irlandsvej 36 Vg 33 34 36 37

4302 Irlandsvej 85 Bh 81 82 86 87

4305 Englandsvej/Tårnby Torv 32 Vg 32 32 32 32

4305 Englandsvej/Tårnby Torv 77 Bh 76 78 79 79

4303 Vester Bygade 22 Vg 23 24 24 24

4303 Vester Bygade 66 Bh 61 65 67 68

4304 Brønderslev Alle 36 Vg 34 35 35 35

4304 Brønderslev Alle 66 Bh 67 70 72 72

4401 Strandgården 12 Vg 13 12 12 12

4401 Strandgården 55 Bh 53 55 56 58

4402 Stavlundvej 26 Vg 25 25 25 26

4402 Stavlundvej 44 Bh 45 47 47 47

4403 Tømmerup Haveby 12 Vg 12 12 12 12

4403 Tømmerup Haveby 60 Bh 58 59 60 62

4404 Tømmergrunden 22 Vg 22 22 22 22

4404 Tømmergrunden 56 Bh 60 61 61 61

4405 Tornholms Ager 24 Vg 25 24 25 25

4405 Tornholms Ager 56 Bh 56 57 57 58

4406 Munkebjergvej 36 Vg 36 36 37 36

4406 Munkebjergvej 60 Bh 58 60 61 63

Bilag: 3.1. Bilag 1 Tro og loveerklæring om gæld og udelukkelsesgrunde



BILAG 1 TRO OG LOVE -ERKLÆRING

TRO OG LOVE -ERKLÆRING

- om gæld til det offentlige samt øvrige udelukkelsesgrunde

Undertegnede ansøger erklærer hermed på tro og love følgende:

1. Om ubetalt forfalden gæld til det offentlige

virksomhedens ubetalte, forfaldne gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 ikke overstiger DKK 100.000.

2. Udelukkelsesgrunde i henhold til Udbudsdirektivet

At ansøger ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i henhold til Udbudsdirektivets artikel 45, stk. 1 og stk. 2

Udbudsdirektivet 2004/18/EF, stk. 1.

Fra deltagelse i en udbudsproces udelukkes enhver ansøger eller tilbudsgiver, mod hvem der er afsagt en endelig dom, som den ordregivende myndighed har kendskab til, af en eller flere af følgende grunde:

a) Deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets 98/773/RIA

b) Bestikkelse som defineret i henholdsvis artikel 3 i Rådets retsakt af 26. maj 1997 og artikel 3, stk. 1, i Rådets fælles aktion 98/742/RIA

c) Svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

d) Hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge.

Udbudsdirektivet 2004/18/EF, artikel 45, stk. 2, litra a-c & e-f

Fra deltagelse i en udbudsprocedure kan udelukkes enhver økonomisk aktør:

a) Hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning

1

b) Hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning.

c) Som ved en retskraftig dom ifølge landets retsforskrifter er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed

e) Som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land

f) Som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land.

Ansøger:Virksomhedsnavn:

Adresse:

CVR nr.:

Dato:

Underskrift:

Bilag: 3.2. Udkast til kontrakt



TÅRNBY KOMMUNE

TÅRNBY RÅDHUSAmager Landevej 76, 2770 Kastrup

Mail: [email protected] • www.taarnby.dkMan-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale

Kontraktudkast

Nærværende udkast til kontrakt er en integreret del af det samlede udbudsmateriale.

Udkastet skal ikke udfyldes eller redigeres af tilbudsgiver. Redigering og udfyldning sker ved Tårnby Kommune i tilfælde af kontraktindgåelse.

§ 1 Parterne

Tårnby KommuneAmager Landevej 762770 Kastrup(i det følgende kaldet ”Kommunen”)

Og

[Navn på leverandør][Adresse][Adresse](i det følgende kaldet ”Kontrakthaver”)

§ 2 KontraktgrundlagNærværende kontrakt (i det følgende benævnt ”Kontrakten”) beskriver Kommunens og Kontrakthavers forpligtelser og rettigheder således, at Kontrakten samt det af Kommunen udarbejdede materiale med bilag og Kontrakthavers tilbud af xx.xx.2015, udgør det samlede kontraktgrundlag. Kontrakthaver almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder ikke anvendelse i denne kontrakt.

§ 3 Kontraktens omfangKontrakten omfatter levering af legetøj til drenge og piger, i alderen 0-9 år, i alle Kommunens skoler og daginstitutioner i henhold til det af Kommunen udarbejdede udbudsmateriale og Kontrakthavers tilbud af xx.xx.2015

Leverancernes omfang bestemmes af de ordrer som tildeles Kontrakthaver jf. udbudsmaterialets punkt 1.5 Anvendelse af rammekontrakten.

§ 4 KontraktperiodeKontrakten er gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018, med option på forlængelse i op til 12 måneder.

TÅRNBY KOMMUNE

2

Ved option skal forstås, at aftalen om levering af legetøj kan forlænges af Kommunen, og at Kontrakthaver, i tilfælde heraf, forpligter sig til fortsat at levere på uændrede vilkår. Kommunen er ikke forpligtet til at tage optionen i brug.§ 5 BestillingBestilling af varer sker pr. telefon, e-mail eller via Kontrakthavers webshop.

§ 6 LeveringLevering sker til Kommunens institutioner. Oversigt over adresser findes på Kommunens hjemmeside.

Levering sker efter aftale, med hver enkelt institution, skole m.v., på hverdage indenfor institutionernes/skolernes almindelig åbningstid.

Aftale om leveringsdag og – tidspunkt aftales med den enkelte institutions, skole m.v. Dog forventes det at lagervarer kan leveres, inden for 5 arbejdsdage.

Leveres varer på paller eller i bure, forpligter Kontrakthaver sig til at tage disse med retur samme dag som levering sker, uden yderligere omkostninger for Kommunen.

Ved alle leverancer skal medfølge en følgeseddel, hvor det er oplyst hvilke varer samt antal, der leveres. Eventuelle restordrer skal fremgå af følgesedlen.

Leveringsgebyr fastsættes til kr. 100,00 for ordrer under kr. 500,00 ekskl. moms. Gebyret kan ikke forhøjes i kontraktperioden ej heller i optionsperioden, såfremt Kommunen vælger at udnytte denne.

Der kan ikke faktureres andre gebyrer ud over ovenstående. Overtrædelse af bestemmelsen medfører misligholdelse jf. § 12.

§ 7 FaktureringAlle fakturaer skal, i henhold til Lov nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger, fremsendes elektronisk til Kommunen efter nærmere aftale.

Fakturaer skal fremstå tydelige og forståelige. Der kan ikke opkræves gebyrer for fremsendelse af elektroniske fakturaer. Overtrædelse af bestemmelsen medfører misligholdelse jf. § 12.

§ 8 BetalingBetalingsfristen skal angives på alle fakturaer som 30 dage netto. Betaling med frigørende virkning anses for sket rettidigt ved indbetaling til bank, posthus eller lignende. Såfremt den sidste betalingsdag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, er sidste rettidige betalingsdag den første hverdag herefter. Overskrides betalingsfristen kan Kontrakthaver ikke kræve morarenter udover den rentesats, der er fastlagt efter renteloven. Endvidere kan der ikke opkræves gebyrer for rykkerskrivelser.

TÅRNBY KOMMUNE

3

TÅRNBY KOMMUNE

4

§ 9 PriserDer gælder den pris som Kontrakthaver afgiver i hver enkelt tildelingsprocedure, som iværksættes af brugerne af rammeaftalen.

§ 10 UnderleverandørerKontrakthavers forpligtigelser i henhold til denne kontrakt kan ikke, uden forudgående skriftlig aftale med Kommunen, overlades til udførelse af anden/andre leverandør/er. Overtrædelse af denne bestemmelse anses som en væsentlig misligholdelse jf. § 12.

§ 11 overdragelse af rettigheder og forpligtelserRettigheder og forpligtelser efter kontrakten med tilhørende bilag vil, hverken helt eller delvist, kunne overdrages af Kontrakthaver, ligesom Kontraktens fordringer ikke kan overdrages, sælges eller belånes af Kontrakthaver. Eventuel overdragelse til 3. mand, kan kun ske med Kommunens skriftlige godkendelse. Overtrædelse af bestemmelsen anses som en væsentlig misligholdelse, jf. § 12.

§ 12 MisligholdelseDet fastsættes herved, at enhver tilsidesættelse af Kontrakthavers forpligtelser, det være sig en hvilken som helst mangel, forsinkelse mv., betragtes som misligholdelse. Foreligger der misligholdelse skal Kontrakthaver, uden ugrundet ophold, meddele Kommunen dette, og Kontrakthaver skal ved samme lejlighed underrette Kommunen om, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe misligholdelsen samt hvad Kontrakthaver vil gøre for at undgå at tilsvarende misligholdelser indtræder i fremtiden. Kommunen kan stille krav til den måde, hvorpå misligholdelsen skal bringes til ophør, og de skridt der skal tages for at undgå tilsvarende misligholdelser fremover. Kommunen kan fastsætte en rimelig frist, indenfor hvilken Kontrakthaver skal opfylde sine forpligtelser i henhold til denne kontrakt. Undlader Kontrakthaver herefter at opfylde sine forpligtelser indenfor den fastsatte frist, er det at betragte som en væsentlig misligholdelse jf. nedenfor. Misligholdelsesbeføjelser Væsentlig misligholdelse berettiger til ophævelse af Kontrakten med tilhørende bilag uden varsel.

Dersom Kontrakthaver gentagne gange ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne kontrakt, eksempelvis ved reklamation, forsinkelser/udeblivelse der er at betragte som misligholdelse, anses dette som værende væsentlig misligholdelse. Som væsentlig misligholdelse anses i øvrigt:

Manglende overholdelse af gældende direktiver, love, bekendtgørelser og andre myndighedskrav i øvrigt i kontraktperioden.

TÅRNBY KOMMUNE

5

Kontrakthaver ændrer i ydelsen uden at meddele Kommunen herom. Gentagne, svigtende udførelse af opgaver i henhold til Kontrakten. Insolvens, konkurs og likvidation.

I øvrigt er Kontrakthaver ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om misligholdelse, herunder reglerne om forholdsmæssig afslag, dækningskøb, erstatningsansvar mv. og det forudsættes, at regler herom kan bringes i anvendelse samtidig, således at betaling af erstatning, dækningskøb, forholdsmæssig afslag mv. ikke udelukker hinanden.

§ 13 Opfyldelseshindringer, herunder forcemajeureI tilfælde af force majeure, strejke og lockout, som forhindrer opfyldelse, bortfalder parternes forpligtelser i det omfang og så længe forcemajeuren, strejken eller lockouten er til stede. Den af parterne, der ønsker at påberåbe sig force majeure eller er ramt af strejke eller lockout, skal give den anden part besked herom skriftligt, så snart forcemajeuren, strejken eller lockouten kendes eller konstateres, medmindre ovennævnte i sig selv umuliggør meddelelsen. Er forcemajeuren, strejken eller lockouten isoleret til Kontrakthavers virksomhed eller områder, kan Kommunen kontrahere til anden side så længe forcemajeuren, strejken eller lockouten er til stede. Ved strejke og/eller lockout eller anden konflikt, er parterne berettiget til efter 30 kalenderdages leveranceudeblivelse at hæve kontrakten.

Kontrakthaver er ved force majeure, strejke eller lockout kun berettiget til at få vederlag for arbejde udført indtil konfliktens indtræden.

§ 14 Erstatning og forsikringKontrakthaver er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for enhver person- eller tingskade, herunder også erhvervsansvar samt hændelige skader som måtte opstå i forbindelse med de af Kontrakten omfattede ydelser. Kontrakthaver er endvidere erstatningsansvarlig for alle skader på bygninger og ting tilhørende Kommunen eller ansatte under Kommunen, forårsaget af Kontrakthaver eller vedkommendes ansatte. Eventuelle skader som Kontrakthaver i øvrigt måtte forårsage ved udførelsen af sine leverancer er Kommunen uvedkommende, og ansvaret herfor påhviler alene Kontrakthaver. Kommunen er ikke erstatningspligtig, såfremt Klagenævnet For Udbud eller anden 3. instans erklærer nærværende kontrakt for "uden virkning".

§ 15 Insolvens og konkursGår Kontrakthaver konkurs eller indtræder der vanskeligheder, insolvens, betalingsstandsning eller likvidation, vil disse forhold være at betragte som væsentlig misligholdelse og de i tilknytning hertil fastsatte beføjelser kan bringes i anvendelse i såvel umiddelbar forlængelse af Kommunens kendskab hertil som senere i forløbet, eksempelvis under en betalingsstandsning eller likvidation.

TÅRNBY KOMMUNE

6

Såfremt boet har ret til at indtræde i Kontrakten i medfør af konkurslovens bestemmelser, skal boet efter forespørgsel inden 5 arbejdsdage give skriftlig meddelelse herom, hvorvidt boet vil indtræde.

§ 16 TvisterTvister afgøres med dansk værneting i København og efter dansk ret. Såfremt der opstår tvivl/uenighed om Kontrakten, og der ikke kan opnås enighed om det/de givne forhold, kan parterne indkalde en opmand. Opmanden skal godkendes af begge parter og besidde relevant fagkundskab – såvel branchemæssigt som juridisk og økonomisk – i forhold til den/de givne problemstillinger, der ønskes behandlet. Den af parterne, der ønsker at anvende opmand, skal snarest og senest 7 kalenderdage efter tvivlen/uenighedens opståen, meddele modparten, at man ønsker at indkalde en opmand. Tvisten skal så vidt muligt afgøres hurtigt og senest 14 kalenderdage efter meddelelsen om begæring om opmandens medvirken. Fravigelser fra denne frist, kan alene ske ved opmanden. Som udgangspunkt udpeges opmanden af den af parterne, der ønsker at anvende opmand. Opnås der ikke enighed om opmanden, udpeges denne af præsidenten for Sø– og Handelsretten i København. Opmandens afgørelse kan, af enhver part, indbringes for en voldgift, men parterne kan imidlertid fra sag til sag, og inden opmandens afgørelse, aftale at opmandens afgørelse skal være endelig. Udgifterne til opmandens medvirken betales som udgangspunkt af den part, som har ønsket opmandens medvirken, medmindre opmanden fastsætter en anden fordeling af disse udgifter.

§ 17 Fortolkning og udfyldning af kontraktenSåfremt der i kontraktperioden opstår uafklarede forhold i relation til Kontrakten og parterne ikke kan opnå enighed herom, kan parterne lade en opmand afgøre, hvorvidt forholdet er relevant, samt afgøre indholdet heraf med henblik på at indbygge dette i Kontrakten. Opmandens afgørelse kan indbringes for en voldgiftsret, jf. lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift med senere ændringer.

§ 18 KontraktændringerGrundlaget for denne kontrakt kan ændres, som følge af nye lovkrav og ændret offentlig regulering. Tilsvarende er gældende, såfremt Kommunen, f.eks. af strukturmæssige årsager, ændre den udbudte opgave/ydelse væsentlig. Dog er enhver ændring af aftaler mellem Kontrakthaver og dennes underleverandører, herunder ændringer som følge af lovgivningen, Kommunen uvedkommende.

TÅRNBY KOMMUNE

7

§ 19 Gældende reglerDet forudsættes at Kontrakthaver udfører opgaven/ydelsen i overensstemmelse med gældende forordninger, direktiver, love, bekendtgørelser og andre myndighedskrav i øvrigt i kontraktperioden. Overholdelse af danske arbejdsmiljøregler samt sikkerhedsmæssige krav og regler, er tillige Kontrakthavers ansvar. Enhver tilsidesættelse af disse, betragtes som væsentlig misligholdelse jf. § 12.

§ 20 ArbejdsklausulVed underskrift af nærværende kontrakt, forpligter Kontrakthaver forpligter sig til at overholde nedenstående arbejdsklausul. Formålet med arbejdsklausulen er at sikre gode vilkår for Kontrakthavers medarbejdere. Hvis arbejdet i henhold til nærværende kontrakt er omfattet af kollektiv overenskomst, skal Kontrakthaver og dennes underleverandører overholde denne. Hvis de ansatte ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, må disse ikke stilles mindre gunstige med hensyn til de vilkår, der gælder arbejdstagere, som i Danmark udfører tilsvarende arbejde og som har kollektiv overenskomst. Kontrakthaver skal, på Kommunens opfordring, oplyse alle ansættelsesvilkår for Kontrakthavers ansatte. Kontrakthaver skal på tilsvarende måde oplyse alle ansættelsesvilkår for eventuelle underleverandørers ansatte. Dokumentationen skal være Kommunen i hænde senest 5 arbejdsdage efter opfordringens modtagelse. Såfremt fyldestgørende dokumentation ikke bliver fremsendt, bliver det betragtet som misligholdelse af kontrakten. Misligholdelsen som nævnt ovenfor, kan medføre, at Kommunen kan kræve en bod på 5 % af kontraktværdien. Kommunen er berettiget til at modregne boden i den førstkommende udbetaling til Kontrakthaver efter bodens forfaldsdato.

§ 21 OffentliggørelseNærværende kontrakt er fortrolig og kan, hverken helt eller delvist offentliggøres, uden at parterne på forhånd og skriftligt, har aftalt, hvad der kan/skal offentliggøres.

§ 22 Undtagelser vedrørende offentliggørelseOvenstående bestemmelser gælder ikke såfremt lovgivning, myndighed eller 3. part forlanger og får medhold i begæring om aktindsigt i hele/dele af kontrakten. Kommunen henviser i øvrigt offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt. Ved underskrift af denne kontrakt, erklærer Kontrakthaver sig indforstået med, at der kan ske offentliggørelse af indgåelse af kontrakt. Det kan være via officielle kanaler som f.eks. www.udbud.dk, såfremt lovgivningen forlanger offentliggørelse af valget af leverandør.

TÅRNBY KOMMUNE

8

§ 23 ForbeholdDer tages forbehold for de af Kommunalbestyrelsens beslutninger vedrørende de kommunale budgetter, der kan have indflydelse på denne kontrakt. Endvidere tages der forbehold for eventuel indgivelse af klage til Klagenævnet For Udbud eller anden 3. instans, der kan have indflydelse på opfyldelsen af denne kontrakt.

§ 24 Ikrafttrædelse og ophørKontrakten træder i kraft ved parternes underskrift, idet de første 3 måneder anses som en generel prøveperiode, indenfor hvilken hver af parterne kan opsige kontrakten med 1 måneds varsel til udløb af en kalendermåned. Efter prøvetidens ophør kan begge parter opsige kontrakten med 6 måneders varsel til udgangen af en kalendermåned under følgende forudsætninger:

Kontrakten er uopsigelig for Kontrakthaver i kontraktens første 12 måneder. Herefter kan Kontrakthaver opsige kontrakten i henhold til ovenstående.

Kommunen kan i hele kontraktperioden opsige kontrakten med 6 måneders varsel til udløb af en kalendermåned.

Eventuel ophævelse som følge af misligholdelse, insolvens mv., skal ske skriftligt ved brev, fax og/eller e-mail.

§ 25 Parternes underskrift

For Kommunen:

Dato:________________________________

Underskrifter: ___________________________________________________

For Kontrakthaver:

Dato:______________________________

Underskrifter:____________________________________________________

Bilag: 3.3. Udbudsmateriale



Udbudsbetingelser -

Ordregiverversion

2015-08-26

IndkøbUdbudende virksomhed

Tårnby kommune Legetøj 2015

Anny Johansen 15/2

Teksten indgår i bekendtgørelsen

Teksten/spørgsmålet indeholder krav, som skal opfyldes

Teksten vil indgå i aftalen

Teksten indgår i kvalificeringen

Teksten vil blive offentliggjort i aftalekataloget

Teksten indeholder fortrolig information

Spørgsmålet er vægtet og indgår i delen af indkøbet

Spørgsmålet besvares af køberen

Symbolforklaring:

Udbudsmateriale

1 Indledning

1.1 Indledning

Tårnby Kommunes nuværende kontrakt på levering af legetøj er udløbet og skal genudbydes

til ikrafttræden den 1. januar 2016.

Tårnby Kommune inviterer Dem herved til at deltage i et offentligt udbud på en 3

årig rammekontrakt, med mulighed for forlængelse i op til 12 måneder.

1.2 Rammekontrakten

Rammekontrakten indgås med 3 leverandører og valget af leverandører er ikke afsluttet, før

rammekontrakten er endeligt underskrevet.

1.3 Kontraktperiode

Rammekontrakten skal træde i kraft den 1. januar 2016 og være gældende frem til 31.

december 2018 med option på forlængelse i op til 12 måneder.

Ved option skal forstås, en aftale om levering af legetøj, som indebærer en forpligtelse for

den valgte leverandør til fortsat at levere på uændrede vilkår, men uden at der er en

forpligtelse for kommunen, til at tage optionen i brug.

1.4 Rammekontraktens omfang og sortiment

Rammekontrakten omfatter levering af legetøj, både ude - og indendørs legetøj til piger og

drenge i alderen 0-9 år, i alle typer daginstitutioner og skoler i Tårnby Kommune.

1.5 Anvendelse af rammekontrakten

Alle ordregivers daginstitutioner, klubber, skoler mv. er forpligtet til at

anvende rammeaftalen, såfremt der er behov for indkøb af legetøj.

Tildeling på rammeaftalen skal ske efter "laveste pris". Det vil sige at f.eks. en samlet ordre

fra 1 daginstitution tildeles den leverandør på rammeaftalen, der kan afgive den laveste pris

på den samlede ordre.

Tildeling af rammeaftalen beskrives under punkt 2.11 Tildeling.

Side 1 af 9Udskrevet: 2015-08-26 10:44 Refnr.: 15/2

2 Udbudsbetingelser

2.1 Udbudsform

Rammekontrakten udbydes som offentlig udbud i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 og bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 med

senere ændringer fra Økonomi- og Erhvervsministeriet om samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige varekøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

2.2 Udbudsmaterialet

Udbudsmaterialet består af nærværende dokument indeholdende betingelserne for afgivelse

af tilbud, kravspecifikation, bilag og udkast til rammekontrakt.

2.3 Generelle betingelser

Udover de i udbuddet anførte betingelser, lægges bekendtgørelse nr. 140 af 17.

februar 2014 om Lov om køb og bekendtgørelse nr. 781 af 26. august 1996 om lov om

aftaler mv. til grund for eventuelle uoverensstemmelser vedrørende alle forhold i

kontrakten.

Tilbudsgivers generelle salgs- og leveringsbetingelser finder ikke anvendelse ved indgåelse af

rammeaftale på levering af legetøj.

Tilbudsmaterialet skal udformes på dansk og afgives elektronisk via TendSign. Tilbud, der

fremsendes skriftligt i papirform, pr. mail eller lignende, vil ikke blive antaget som

konditionsmæssige.

De vedhæftede bilag skal anvendes ved tilbudsgivningen, i uændret form. Der ydes ikke

godtgørelse for afgivelse af tilbud eller for udarbejdelse af materialer, til brug for

tilbudsgivningen.

Tilbuddet med tilhørende bilag betragtes som Tårnby Kommunes ejendom.

2.4 Alternative bud

Der kan ikke afgives alternative bud.

2.5 Tilbudsfrist

Tilbud og alle tilhørende bilag skal være udfærdiget og uploaded i Tendsign senest den 20.

oktober 2015, kl. 23.59. Herefter lukkes automatisk for muligheden, for at afgive tilbud.

2.6 Behandling af tilbud

Der vil ikke være mulighed for, at overvære åbningen af tilbud eller på anden måde få

oplysninger om disses indhold. Tårnby Kommune forbeholder sig ret til, at indhente

opklarende oplysninger hos den enkelte tilbudsgiver, og inddrage disse oplysninger i

behandlingen af tilbuddene.

2.7 Spørgsmål til udbudsmaterialet

Tilbudsgiver henstilles til at afgive alle spørgsmål inden den nedennævnte tidsfrist. Kun

henvendelser med særlig grundlæggende betydning for tilbudsafgivningen modtages og

besvares i op til 6 dage før tilbudsfristen.


Alle henvendelser og spørgsmål relateret til dette udbud skal være skriftlige og afgives i

Tendsign senest den 5. oktober 2015.

Alle henvendelser og spørgsmål besvares løbende, dog vil sidste ajourføring af svar ske den

7. oktober 2015.

Behov for support og systemtekniske spørgsmål, i forbindelse med tilbudsafgivelsen,

henvises til Tendsign support på mail: [email protected] eller på telefonnummer

+46 771 440 200.

Desuden kan vejledning til tilbudsafgivningen fås ved at følge instruktionsvideo på Youtube

via dette link: http://www.youtube.com/watch?v=B0kX-Qa5E6k.

2.8 Indlevering af vareprøver

I forbindelse med udbuddet skal indleveres en række vareprøver jf. bilag 4 Liste over

vareprøver.

Disse vareprøver skal indleveres mandag den 26. oktober 2015 kl. 10.00 på

Nordregårdskolen, Tejn Allé 3, 2770 Kastrup. Indgangen på Følfodvej skal anvendes til

indlevering af vareprøver.

Der udleveres kvittering for modtagelsen til den person, der leverer vareprøverne.

Vareprøver der ikke er modtaget inden for tidsfristen, kan ikke afleveres og det samlede

tilbud erklæres for ukonditionsmæssigt.

2.9 Forbehold

Ordregivers forbehold

Ordregiver tager forbehold for politiske beslutninger, der kan få indflydelse på denne

kontrakt.

Herudover tages forbehold for eventuel indgivelse af klage til Klagenævnet For Udbud eller

anden 3. instans, der kan have indflydelse på opfyldelsen af kontrakten.

Tilbudsgivers forbehold

Der kan ikke tages forbehold for punkterne i dette udbudsmateriale.

Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet

afklaret ved, at stille spørgsmål til materialet jf. punkt 2.7 Spørgsmål til udbudsmaterialet.

2.10 Udvælgelses- og kvalifikationskriterier

Med henblik på vurdering af tilbudsgivers generelle egnethed skal tilbuddet, ud over en

besvarelse af udbudsmaterialets øvrige punkter, indeholde følgende oplysninger og

dokumentation:

Økonomisk - og finansiel kapacitet:

* Underskrevet tro- og loveerklæring om gæld til det offentlige samt andre

udelukkelsesgrunde (Bilag 1)

* Økonomisk og finansiel formåen (Bilag 2)

* Kopi af virksomhedens gyldige erhvervs- og produktansvarsforsikring med en


mailto:[email protected]



http://www.youtube.com/watch?v=B0kX-Qa5E6k



















dækningssum på minimum kr. 4.000.000,00.

Teknisk kapacitet:

* Referencelister på lignende kontrakter, virksomheden har haft i de seneste 3 år, med

beskrivelse af leverancerne og angivelse af kontaktpersoner (Bilag 3)

* Beskrivelse af tilbudsgivers virksomhed, herunder beskrivelse af organisation, lagerforhold,

leveringssikkerhed, kvalitetssikring og kundeservice samt tilbudsgivers etiske retningslinier for

arbejdsforhold i produktion og administration.

*Tilbudsgiver skal uploade oplysninger om status omkring egen og eventuelle

underleverandørers:

* Miljøcertificering.

* Miljøpolitik.

* Miljøhandlingsplan.

Det er ikke et krav at tilbudsgiver skal have en bestemt miljøcertificering. Men tilbudsgiver

skal som minimum, uploade beskrivelse af, hvilke miljøhensyn virksomheden tager og i

hvilket omfang opfyldelsen kontrolleres og efterprøves. Virksomheder, der ikke iagttager

miljøet i deres virke, kan ikke påregne at blive kendt konditionsmæssige

Opmærksomheden henledes på, at alt ovennævnte dokumentation

skal uploades og være udført på dansk. I modsat fald, vil tilbuddet ikke

blive antaget som konditionsmæssigt.

Er der udfyldt, underskrevet og vedhæftet tro- og loveerklæring

om ubetalt forfalden gæld til det offentlige samt andre

udelukkelsesgrunde (Bilag 1)? (Ja/Nej svar)

Kravgrænse Ja

Nej

Er der udfyldt, underskrevet og vedhæftet oplysninger om

økonomisk og finansiel formåen (Bilag 2)? (Ja/Nej svar)

Kravgrænse Ja

Nej

Er der vedhæftet kopi af erhvervs- og ansvarsforsikring eller

erklæring fra forsikringsselskab om at en sådan er tegnet?

(Ja/Nej svar)

Kravgrænse Ja

Nej

Er der udfyldt og vedhæftet oplysninger om referencer (Bilag

3)? (Ja/Nej svar)

Kravgrænse Ja

Nej

Er der vedhæftet beskrivelse af tilbudsgivers virksomhed,

herunder beskrivelse af organisation, lagerforhold,

leveringssikkerhed, kvalitetssikring og kundeservice samt

tilbudsgivers etiske retningslinier for arbejdsforhold i produktion

og administration? (Ja/Nej svar)

Kravgrænse Ja

Nej

Er der vedhæftet oplysninger om miljøhensyn, herunder

eventuel certificering mv.? (Ja/Nej svar)


Kravgrænse Ja

Nej

2.11 Tildeling

Tildeling vil ske til de tilbudsgivere, som afgiver det for kommunen økonomisk mest

fordelagtige tilbud, i henhold til følgende underkriterier (opstillet i prioriteret orden, %-tallet

angiver hvor højt kriteriet vægter i bedømmelsen):

* Sortiment: 30 %

* Kvalitet: 30 %

* Pædagogik: 40 %

2.12 Efterlevelse af internationale konventioner

De vindende tilbudsgivere forpligter sig, som en del af kontraktgrundlaget, til at efterleve de

internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. I kontrakten mellem ordregiver og de

vindende tilbudsgivere indsættes en arbejdsklausul i henhold til ILO-konventionen nr. 94.

Formålet med arbejdsklausulen er, at sikre gode arbejdsforhold for tilbudsgivers

medarbejdere. Tilbudsgiver skal sikret, at ansatte hos tilbudsgiver eller tilbudsgivers

underleverandører, som medvirker til opfyldelse af kontrakten, er sikret løn (herunder

særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår herunder arbejdsmiljø, som ikke er mindre

gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv

overenskomst indgået af de, inden for det pågældende faglige område, mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område jf.

ILO-konvention nr. 94, om brug af arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

Tilbudsgiver skal sikre, at ansatte hos tilbudsgiver og tilbudsgivers underleverandører

orienterer de ansatte om de pågældende arbejdsvilkår.

Såfremt arbejdsklausulen ikke overholdes, kan ordregiver give de kommende

kontrakthavere en bod på indtil 10 % af den samlede kontraktsum. Der gives dog en varsel

på 10 dage for de kommende kontrakthavere til at berigtige forholdene.

2.13 Vedståelsesfrist

Tilbuddet skal være gældende indtil 1. marts 2016.

I tilfælde af klage til Klagenævnet for Udbud, forlænges vedståelsesfristen med længden af

Klagenævnets afgørelse vedrørende opsættende virkning - max 30. dage. Vedståelsesfristen

gælder uagtet, at der er udsendt en hensigtserklæring.

2.14 Aflysning

Indtil udbuddet er afsluttet med indgåelse af kontrakt, vil ordregiver kunne aflyse udbuddet,

hvis ordregiver har saglige grunde hertil, herunder budgetmæssige ændringer eller politiske

forhold.

3 Kravspecifikation

3.1 Definition af inde- og udendørs legetøj

Ved inde- og udendørs legetøj skal i denne kravspecifikation forstås legetøj til børn i

aldersgruppen 0-9 år.

Inde- og udendørs legetøj omfatter ikke:


* Legepladsudstyr og legeredskaber (fastgjorte eller fastmonterede redskaber).

* Faldunderlag og sand til sandkasser.

* Sports-, idræts- og gymnastikudstyr til organiseret planlagt træning eller undervisning.

* Natur og teknik til organiseret planlagt træning eller undervisning.

* Musikinstrumenter til organiseret planlagt træning eller undervisning.

* Hobby og beskæftigelsesmaterialer

* Cykler og Mooncars. Ved cykler skal forstås den type som man typisk vil købe hos en

cykelforhandler.

3.2 Mindstekrav til legetøj

Tilbudsgiver skal garantere, at samtlige produkter (også nye produkter, der måtte komme til

i kontraktperioden) er i overensstemmelse med gældende produktansvarslove og en til

enhver tid gældende direktiver, love, bekendtgørelser og myndighedskrav i øvrigt, og at der

fastholdes et ensartet kvalitetsniveau i hele kontraktperioden.

Ingen produkter må være faremærket, indeholde phthalater, tungmetaller eller

azofarvestoffer. Tilbudsgiver har pligt til at meddele alle institutioner, skoler mv. i Tårnby

Kommune, såfremt en vare omfatter af tilbudsgivers sortiment endeligt erklæres farligt af

sikkerhedsstyrelsen. Det skal fremgå tydeligt af produktet, hvis det er faremærket.

Produkter skal være fri for afdampning af organiske opløsningsmidler fra f.eks. lakker, benzin

og lignende.

Produkterne skal overholde Rohs, jf. Miljøstyrelsens faktaark om kemikalieregler (EU-direktiv

2002/95/EF) "Begræns brugen af 6 farlige stoffer ved produktion. Bly - Cadmium."

Alle produkter skal være forsynet med dansksproget etiket, alternativt dansksproget

indlægsseddel.

3.3 Sortiment

Sortiment vægter 30 % af den samlede tildeling.

Tilbuddet skal bestå af et varieret udvalg af inde- og udendørs legetøj på 3000-5000

varenumre. Sortimentet skal bestå af traditionelt legetøj, nyheder og nutidig legetøj til 0-9

årige piger og drenge og i øvrigt med en bred variation af flere materialer indenfor:

* Størrelse

* Materialer

* Form

* Farve

Tilbudsgivers sortiment vurderes på baggrund af tilbudsgivers dokumentation og beskrivelse

af bredde og dybde i sortimentet. Jo bedre udvalg i såvel bredde som dybde, jo højere

scores tilbuddet under dette kriterium.

Dokumentation, i form af katalog over de tilbudte varer, skal afleveres sammen med

vareprøverne.

Angive score for kriteriet sortiment (Faste svarmuligheder) % 30,00

10 100

9 90

8 80

7 70

6 60


5 50

4 40

3 30

2 20

1 10

0 0

3.4 Kvalitet

Kvalitet vægter 30 % af den samlede tildeling.

Tilbud skal overholde/leve op til nedenstående punkter:

* Produkter skal kunne tåle at blive brugt intensivt over længere tid

* Produkter skal være produceret, så samlinger er solide og overfalder stabile.

* Produkter skal være robuste og slagfaste, hvor det er muligt og relevant

* Produkter skal kunne rengøres, vaskes i maskine eller kunne aftørres.

* Produkter skal være æstetisk indbydende og lugtfri.

* Indholdet af en æske, pose eller pakke skal svare til forventningen.

Kvalitet vurderes på baggrund af tilbudsgivers beskrivelse af produkterne i henhold til

kravspecifikationen samt ud fra vareprøver (se bilag 4) og den måde, disse vareprøver

fremstår på.

Angiv score for kriteriet kvalitet (Faste svarmuligheder) % 30,00

10 100

9 90

8 80

7 70

6 60

5 50

4 40

3 30

2 20

1 10

0 0

3.5 Pædagogik

Pædagogik tæller 40 % af den samlede tildeling.

Tilbuddet skal indeholde produkter der:

* Styrker børnenes sanser og fantasi.

* Stimulerer den fin- og grovmotoriske udvikling.

* Styrker balance- og koordinationsevne.

* Styrker og udfordrer læringsprocessen.

* Udfordrer børns kreative evner og nysgerrighed.

* Giver mulighed for fordybelse og koncentration.

* Læring er blevet mere målrettet både efter skolereform og efter lærerplaner, derfor stilles

der større krav og udfordringer til pædagogisk læring. Herved menes, at der skal være en

variation af varer, der dækker det målrettede arbejde med ovenstående.

Pædagogik vurderes på baggrund af tilbudsgivers generelle beskrivelse af legetøjets

pædagogiske værdier i henhold til de opstillede krav i kravspecifikationen. Der er ikke tale

om, at hvert tilbudt produkt skal være fulgt af en pædagogisk beskrivelse, men derimod


vægter tilbudsgivers generelle værdier for pædagogik i de solgte produkter. Endvidere vil

vareprøver være genstand for en pædagogisk vurdering.

Tilbudsgiver skal uploade pædagogisk beskrivelse i henhold til ovenstående.

Angiv score for kriteriet pædagogik. (Faste svarmuligheder) % 40,00

10 100

9 90

8 80

7 70

6 60

5 50

4 40

3 30

2 20

1 10

0 0

Er der uploaded en beskrivelse af legetøjets pædagogisk

værdier? (Ja/Nej svar)

Kravgrænse Ja

Nej

3.6 Garanti

Tilbudsgiver skal nedenfor angive, hvilke garanti- og reklamationsforhold, der gælder for

de varer, der er omfattet af udbuddet.

Som minimum lægges dog bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 2014 om Lov om køb til

grund for eventuelle uoverensstemmelser vedrørende reklamation og ombytning.

Ved modtagelse af varer har ordregiver en umiddelbar undersøgelsespligt for åbenlyse fejl og

mangler, eksempelvis brud på emballage, mv. Ved senere ibrugtagning kan kommunen

fortsat reklamere over produktet med ret til omlevering af tilsvarende varer eller beløbet

refunderet.

Anfør garanti- og reklamationsforhold. (Fritekstsvar)

3.7 Ansvar

Hvor intet andet er anført om produktet, er købelovens bestemmelser om ansvarsplacering

gældende.

3.8 Bestilling af varer

Bestilling af varer skal kunne ske pr. tlf., e-mail eller via tilbudsgivers webshop. Det er således

et mindstekrav, at tilbudsgiver kan stille en webshop til rådighed for ordregiver.

Tilbudsgiver skal kunne afgive oplysninger om, hvornår levering kan forventes og ved

restordre eller skaffevarer, skal der ligeledes afgives en forventet leveringstid.

Tilbudsgiver skal oplyse en fast træffetid, hvor konsulent eller andet erfarent personale kan

træffes.

3.9 Levering

Levering skal ske på institutionernes adresser i Tårnby Kommune. Oversigt kan ses på

kommunens hjemmeside www.taarnby.dk, hvor også de enkelte institutioner

EAN-numre kan downloades.


http://www.taarnby.dk





Levering skal ske efter aftale på hverdage, eksklusive lørdage, indenfor institutionernes

åbningstid.

Aftaler om leveringsdag og -tidspunkt aftales med den enkelte institution. Dog forventes det,

at lagervarer kan leveres inden for 5 arbejdsdage.

Leveres varer på paller og/eller bure, skal disse tages med retur.

Ved alle leverancer skal medsendes en følgeseddel, hvor det er oplyst hvilke varer samt antal

der leveres. Eventuelle restordrer skal fremgå af følgesedlen.

Der kan ikke opkræves leverings- eller ekspeditionsgebyr for levering til adresser under

Tårnby Kommune.

3.10 Fakturering

Alle fakturaer skal, i henhold til Lov om offentlige betalinger, fremsendes elektronisk til den

enkelte institution.

Der kan ikke opkræves gebyrer for fremsendelse af elektroniske fakturaer.

Fakturaer skal fremstå tydelige og forståelige og være anført en betalingsfrist på 30 dage

netto.

3.11 Personale

Tilbudsgivers personale skal kunne opfylde følgende betingelser:

* Bære let genkendelig identifikation, som sikrer brugerne hvem de bliver betjent af.

* Være i stand til at tale og forstå dansk.

* Være venlige og have en høflig opførsel.

* Udvise forståelse og fleksibilitet overfor brugerne.

Tilbudsgiver skal endvidere angive navn, telefonnummer og e-mailadresse på den eller

de medarbejdere, der tilknyttes ordregiver som kontraktperson(er).

3.12 Statistik

Tilbudsgiver skal, på forlangende, kunne udarbejde og fremsende statistik over leverancerne.

Statistik udarbejdes uden vederlag for ordregiver.

Statistik fremsendes elektronisk til:

Tårnby Kommune

Att. Indkøb

E-mail: [email protected] .





Bilag: 3.4. Endelige liste over vareprøver



Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenMad-legetøj X X Skal ligne rigtige fødevarer, så det indbyder til, at

efterligne hvad mor laver i køkkenetGenerel alsidighed (at der både er et udvalg afforskellig drikkelse, brød, frugt, grønt ogfødevarer)Er der velkro, der gør, at man kan skære madenud og sætte det sammen igen

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenKøkkenting X X Skal ligne rigtige fødevarer, så det indbyder til, at

efterligne hvad mor laver i køkkenetGenerel alsidighed (at der både er et udvalg afforskellig køkkenting - bredt udvalg af hårdehvidevarer)

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenLege køkken X X Skal ligne rigtige køkkenredskaber så det

indbyder til, at efterligne hvad mor laver ikøkkenet

Generel alsidighed (at der både er et udvalg afforskellig køkkenredskaber og køkkenmaskiner)

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenDukker X At dukkerne er nemme at klæde af og på.

Dukkerne i varieret størrelse, så de passer tilf.eks. vores andre dukketing som senge,barnevogn osv.

Kønsspecifikke, altså at det er tydeligt hvilkenkøn og alder dukken harStørelse 0-3 år samt 3 år og op. 25 cm - 75 cm

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenKlapvogne X X Kan spænde dukken fast med en sikkerhedssele,

som var det en rigtig babyKan klappes sammen ligesom en rigtig klapvogn.Skal kunne tåle at børnene kravle på den uden degår i stykkerKlapvorgnene skal være i henholdsvis træ, plastog metal (altså 3 modeller)

Dukkevogne X X Har realistiske detaljer (forlæder, kaleche ogvarekurv, ligesom den ægte vare)Har et bredt barnevognsstyr, som kan tilpasses ihøjdenSkal kunne tåle at børnene kravle på den uden degår i stykkerDukkevorgnene skal være i henholdsvis træ,plast og metal (altså 3 modeller)

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenDukkekrogmøbler

X Skal kunne tåle at børnene kravle på dem uden degår i stykkerDukkekrogsmøblerne skal være i henholdsvis træog kurveflet (altså 2 modeller)

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenUdklædningstøj X Børnene selv kunne tage tøjet af og påVareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenBiler X De skal ligne biler

Bilerne skal være i henholdsvis træ, plast ogmetal (altså 3 modeller)Bilerne skal være i forskellige størelser mellem12-60 cm

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenFodbolde X Skal være rubuste, så de kan holde til at blive

spillet med på astfaltboldeStofbolde X Let at fange for små hænder

Træner barnets finger motorik og øjekoordinationenKan trille Kan vaskes

Basketball X Styrker hånd/øje koordinering for de større børnSkal være rubuste, så de kan holde til at blivespillet med på astfaltbolde

Bolde Jonglør X X Har en behagelig overflade som gør demindbydende og nemmere at holde på.Indbyder til styrkelse af motorikken

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenBondegård X De skal ligne en bondegård

Dele må ikke kunne knække afBondegården skal være i træHar ikke forstyrrende elementer (fx mangespraglet farver, lyde mm.)

Bondegårdsdyr X Kan tygges i uden at miste ører og haleDele må ikke kunne knække af

Dyr (figurer) X X Kan tygges i uden at miste ører og haleDele må ikke kunne knække af

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenPuslespil X X Et bredt udvalg, der kan bruges som et

pædagogisk redskab, til at undervise børn iforskellige emner (Fx geografi, biologi mm.)

Alderssvarende sværhedsgraderAt man kan købe reserve brikker, så puslespilletikke midster sin pædagogiske virke, vedmanglende brikker

Puslespillene skal være i henholdsvis træ, pap(altså 2 modeller)Antal brikker: 4-6, 50-200

Billedlotteri X X Et bredt udvalg af motiver på brikker, der kanbruges som et pædagogisk redskab, til atundervise børn i forskellige emner

Alderssvarende sværhedsgrader (fx at der til desmå, ikke er for mange ting på hvert enkelte brik)

Materiale: pap og træHuskespil X X Et bredt udvalg af motiver på brikker, der kan

bruges som et pædagogisk redskab, til atundervise børn i forskellige emner

Alderssvarende sværhedsgrader (fx at der til desmå, ikke er for mange ting på hvert enkelte brik)

Materiale: pap og træ

Twister X X Drejebræt i holdbart materialeBrætspil X X Spil som børnene selv kan gøre klar til at spille,

efter få gange at have spillet med voksne, selvkan spille, med en lille gruppe børn.

Et sortimiment der har alderssvarendesværhedsgraderMateriale: pap, plast og træAldersgruppe: 1-10 år

Læringsspil Et sortimiment der har alderssvarendesværhedsgraderSpil som børnene selv kan gøre klar til at spille,efter få gange at have spillet med voksne, selvkan spille, med en lille gruppe børn.

Materiale: pap, plast og træAldersgruppe: 1-10 år

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenPutkasse X X Har ikke forstyrrende elementer (fx mange

spraglet farver, lyde mm.)Materialer: træ og plast

Aktivitetstavle X På tavlen er fx lynlåse, snørebånd, knapper,dimser der kan lukke op og i. Materialer: plast (og stof hvis de findes?)

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenMagnetplader X Magneter der er store nok så børnene ikke fristes

til at putte dem i mundenIndbyder til kreativ leg

Magnet klodser X Indbyder til læring af bogstaver, figurer og farverTræner finmotorikken og hånd- ogøjekoordinationen

Træklodser X Træner barnets finger motorik og kreativitet Antal: ikke under 50 deleAldersgruppe: 0-3, 3 år og op efter

Kinetisk sand X Træner barnets finger motorik og kreativitet Kan anvendes af børn med allergi

Modellervoks X Træner barnets finger motorik og kreativitet Kan anvendes af børn med allergi

Konstruktionlegetøj

X Træner barnets kreativitet

Konstruktionslegetøj der samles og bygges påflere forskellige måderAntal: ikke under 100 deleAldersgruppe: 0-3, 3 år og op efter

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenRasleæg X Udvalg af farver

Udvalg af materialerUdvalg af forskellige lyde

Ærteposer X Udvalg af farverUdvalg af materialerKan vaskesBrugs til leg, læring og balanceøvelser

Skummoduler X Forskellige former og farverMultifunktionelle muligheder

Kvalitetskrav til materialetBørns fantasi og fysiske udfoldelse, skal komme ispil på blot et par enkelte sammensatteskummoduler

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenNaturvidenskab X Insektnet - der indbyder til opdagelse og

udforskning. Kan bruges i skov, sø og strandBeholder med forstørrelsesglas - der indbyder tilopdagelse og udforskning. Kan bruges i skov, søog strand

Sandsæt (min. 5ting)

X Kavalitet, hvor sandtingene kan tåle at blivesmidt på jorden, uden det går i stykker Kan tåle at være ude i frostvejret

Vareprøver Indendørslegetøj Udendørslegetøj Vurdering af varenKøretøjer X X Forskellige udgaver og materialer

Styrker balanceevnenKvalitetskrav til materialetMateriale: plast og træ (en prøve af hver)

Gåvogn X X Ingen forstyrrende elementerstabiltNem at styre for de små børnMateriale: træ

Gåcykel X Forskellige udgaver i træ og plastStyrker balanceevnenKvalitetskrav til materialetAldersgruppe: 3-5 år

Bilag: 4.1. Brev til institutioner og skoler om tilbagehold af budget 2015



TÅRNBY KOMMUNEBørne- og Kulturforvaltnings sekretariat

TÅRNBY RÅDHUSAmager Landevej 76, 2770 Kastrup

Mail: [email protected] • www.taarnby.dkMan-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale

Til afdelinger og institutioner underBørne og Kulturforvaltningen

DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR.04-09-2015

CVR

15/15964 Asv.uk

Brev til forvaltningens afdelinger og institutioner.

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forventet regnskab på Børne- og Skoleudvalgets budgetområde pr. 30.6.2015.

Det forventede regnskab udgør en merudgift på godt 23 mio. kr. i 2015.

Udfordringerne i budget 2015 for Børne- og Skoleudvalget fordeler sigt jævnt over alle udvalgets 8 serviceområder.

Det skal endvidere oplyses, at kommunens samlede forventede regnskab for 2015 fremviser godt 42 mio. kr. i merudgifter på servicedriftsområdet. Tårnby Kommune er således i den grad udfordret, hvorfor servicedriftsudgifterne for indeværende år skal nedbringes. Forvaltningen opfordrer derfor alle afdelinger, institutioner og ledelser om at skærpe opmærksomheden omkring budget 2015 og tilbageholde budgetmidler hvor det er muligt - og håber samtidig på Jeres forståelse set i lyset af såvel forvaltning og kommunens samlede økonomiske udfordringer.

Såfremt der er spørgsmål til denne skrivelse kan der rettes henvendelse til Børne- og Kulturforvaltningen ved Susanne Hammer-Jakobsen eller Morten Svan.

Venlig hilsen

Susanne Hammer-JakobsenForvaltningschef /

Morten Svan Sekretariatschef

Bilag: 5.1. Samlet oversigt til B&S-udvalget den 1.10.2015 - Ratio vedr. undervisning med og uden linjefag



Undersøgelse til orientering for Børne- og Skoleudvalget

d. 218819-15 / iro.uk

Korsvejens Skole

Lærerratio vedr. undervisning med og uden linjefagSkema 3

Fagblok Undervisning i faget: Lærere med linjefag i underv. Lærere med linjefagskompetence Undervisningspersonale i alt i faget

Dansk 20 lærere underviser 22 klasser 21 (heraf 1 uuddannet barselsvikar)

Engelsk 10 lærere underviser 23 klasser 10 lærere underviser 23 klasser

Tysk/fransk 2 ty/1 fra underviser 13 klasser 3 lærere underviser 13 klasser

Historie 6 lærere underviser 18 klasser 7 (heraf 1 uudannet barselsvikar)

Kristendomskundskab 6 lærere underviser 18 klasser 8 lærere underviser 23 klasser

Samfundsfag 5 lærere underviser 5 klasser 6 lærere underviser 6 klasser

Matematik 16 lærere underviser 23 klasser 16 lærere underviser 23 klasser

Natur/teknik 4 lærere underviser 8 klasser 1 lærer underviser 3 klasser 6 (heraf 1 barselsvikar) 13 klasser

Geografi 2 lærere underviser 6 klasser 2 lærere underviser 4 klasser 4 lærere underviser 10 klasser

Biologi 3 lærere underviser 9 klasser 3 lærere underviser 9 klasser

Fysik/kemi 3 lærere underviser 9 klasser 3 lærere underviser 9 klasser

Idræt 8 lærere underviser 31 hold 1 lærer underviser 1 hold 13 lærere (heraf 1 barselsvik) 36 hold

Musik 4 lærere underviser 13 hold 4 underviser 13 hold

Billedkunst 3 lærere underviser 7 hold 5 lærere (heraf 1barselsv.) 10 hold

Håndarbejde, sløjd, hjemkundskab 5 lærere underviser 21 hold 5 lærere underviser 21 hold

Hvor mange linjefag har en lærer hos jer typisk? 2-4

Antal vakante stillinger pr. 11.9.-30.9.15 1+1 barsel d. 1/11

H

u

m

a

n

i

s

t

i

s

k

e

N

a

t

u

r

f

a

g

P

r

a

k

.

m

u

s

.


d. 204776-15 / iro.uk

Løjtegårdsskolen


Fagblok Undervisning i faget: Lærere med linjefag i underv. Lærere med linjefagskompetence Undervisningspersonale i alt

Dansk 28 4 32 ud af 32

Engelsk 10 4 14 ud af 20

Tysk/fransk 5 2 7 ud af 7

Historie 8 4 12 ud af 16

Kristendomskundskab 2 10 12 ud af 23

Samfundsfag 4 1 5 ud af 5

Matematik 15 5 20 ud af 22

Natur/teknik 2 6 8 ud af 9

Geografi 3 3 ud af 5

Biologi 5 5 ud af 10

Fysik/kemi 3 2 5 ud af 5

Idræt 12 1 13 ud af 15

Musik 6 2 8 ud af 10

Billedkunst 9 7 16 ud af 20

Håndarbejde, sløjd, hjemkundskab 10 2 12 ud af 18

Hvor mange linjefag har en lærer hos jer typisk? Mellem to og fire

Antal vakante stillinger pr. 11.9.-30.9.15 2+1 barsel + 1 pr.1.11.15

H

u

m

a

n

i

s

t

i

s

k

e

N

a

t

u

r

f

a

g

P

r

a

k

.

m

u

s

.


d. 218819-15 / iro.uk

Nordregårdsskolen











Geografi 5 0 5 ud af 5

Biologi 4 0 4 ud af 4



Musik 4 0 4 ud af 4



Hvor mange linjefag har en lærer hos jer typisk? GNS. 3

Hvis man beregner det udfra linjefag og linjefagskompetencer har den typiske i GNS. 4

Antal vakante stillinger pr. 11.9.-30.9.15 1

H

u

m

a

n

i

s

t

i

s

k

e

N

a

t

u

r

f

a

g

P

r

a

k

.

m

u

s

.


d. 218819-15 / iro.uk

Pilegårdsskolen















Musik 9 1 10 ud af 10



Hvor mange linjefag har en lærer hos jer typisk? 34 har 2 fag, 14 har 3 fag, 29 har 4 fag og 1 har 5 fag.


H

u

m

a

n

i

s

t

i

s

k

e

N

a

t

u

r

f

a

g

P

r

a

k

.

m

u

s

.


d. 204776-15 / iro.uk

Skelgårdsskolen



Dansk 35 35 ud af 35

Engelsk 10 10 ud af 15

Tysk/fransk 6 6 ud af 7


Kristendomskundskab 7 6 13 ud af17







Idræt 10 10 ud af 15

Musik 6 6 ud af 8



Hvor mange linjefag har en lærer hos jer typisk? To til fire

Vi har 18 med to linjefag, 10 med tre og 23 med fire og så lidt af hvert for resten.

Antal vakante stillinger pr. 11.9.-30.9.15 1 fra 1.8. + 3 fra 1.10.15

H

u

m

a

n

i

s

t

i

s

k

e

N

a

t

u

r

f

a

g

P

r

a

k

.

m

u

s

.


d. 218819-15 / iro.uk

Tårnbygårdsskolen




Engelsk 6 6 ud af 6








Biologi 2 2 ud af 2

Fysik/kemi fysik på LØ, PI med læ. Der fra 0


Musik 2 2 ud af 6



Hvor mange linjefag har en lærer hos jer typisk? 2 liniefag

På TG vægtes i særlig grad liniefagskompetencer i basisfagene dansk, matematik og engelsk. PÅ skolen arbejdes der

tværfagligt lærere og pædagoger imellem og det vægtes at grupperne har så få lærere som muligt af hensynet til

børnenes specialpædagiske behov. "De små fag" samles i blokke - temadage - de giver sammenhæng for børnene.

For de børn, der når udskolingen og i særlig grad dem, der skal til afgangsprøver i alle fag vægtes at lærerne enten

har liniefag eller liniefagslignende kompetencer. PÅ skolen arbejder der i meget høj grad med at udvikle barnets

muligheder for at kunne klare sig socialt, fagligt og personlighedsmæssigt og det kræver stor specialpædagogisk

indsigt hvorfor skolen i lige så høj grad vægter uddannelse indenfor det specialpædagogikken og udviklingspsykologien

som det at have liniefagsdækkende kompetencer i alle grupperne.

Skolen mangler i særlig grad at få uddannet flere matematiklærere og i det hele taget lærere indenfor det naturvidenskabelige felt


H

u

m

a

n

i

s

t

i

s

k

e

N

a

t

u

r

f

a

g

P

r

a

k

.

m

u

s

.


d. 204776-15 / iro.uk

Kastrupgårdsskolen















Musik 3 0 3 ud af 5



Hvor mange linjefag har en lærer hos jer typisk? 2-3


H

u

m

a

n

i

s

t

i

s

k

e

N

a

t

u

r

f

a

g

P

r

a

k

.

m

u

s

.


d. 218819-15 / iro.uk

Skottegårdsskolen



Dansk 25 1 26

Engelsk 8 2 16

Tysk/fransk 4tysk 1 fransk 0 5tysk 1fransk

Historie 11 0 11

Kristendomskundskab 4 2 15

Samfundsfag 4 1 2

Matematik 9 0 18

Natur/teknik 3 0 14

Geografi 6 0 3

Biologi 5 0 2

Fysik/kemi 4 0 2

Idræt 9 2 25

Musik 3 0 11

Billedkunst 5 1 10

Håndarbejde, sløjd, hjemkundskab 10 2 8

Hvor mange linjefag har en lærer hos jer typisk? 2 til 42 til 4


H

u

m

a

n

i

s

t

i

s

k

e

N

a

t

u

r

f

a

g

P

r

a

k

.

m

u

s

.


d. 204776-15 / iro.uk

Ungdomsskolen



Dansk 10 10 ud af 10

Engelsk 11 11 ud af 11

Tysk/fransk 2 2 ud af 2

Historie 2 2 ud af 2

Kristendomskundskab 2 2 ud af 2

Samfundsfag 4 4 ud af 4

Matematik 4 4 ud af 4

Natur/teknik 0

Geografi 1 1 ud af 1

Biologi 1 1 ud af 1

Fysik/kemi 1 1 ud af 1

Idræt 6 6 ud af 6

Musik 0

Billedkunst 2 2 ud af 2

Håndarbejde, sløjd, hjemkundskab 4 4 ud af 4

Hvor mange linjefag har en lærer hos jer typisk? 3

Antal vakante stillinger pr. 11.9.-30.9.15 4 lektioner i tysk

H

u

m

a

n

i

s

t

i

s

k

e

N

a

t

u

r

f

a

g

P

r

a

k

.

m

u

s

.

Bilag: 5.2. Notat om Klub-SFO 1.oktober 2015



Pr. 1. oktober 2015 Pr. 1. oktober 2014 Pr. 1. oktober 2013


Kastrupgård 137 126 142 158 122 132

Skottegården 278 262 260 253 228 232


Korsvejen 140 170 140 142 140 131

Allegården 70 22 80 70 80 69

Randkløve Alle 110 115 110 114 110 105


Løjtegårdsvej 245 240 235 245 235 239

Gemmas alle 115 117 120 119 -

Pilen 145 127 170 155 170 178


Vestre Bygade 75 71 75 64 70 78


Skelgården 144 150 150 152 134 146

Tømmerupvang 101 98 101 109 101 104



KLUB

Junior klub 160 126 190 148 190 173

Kastrupgård 125 122 125 126 120/135 141

Randkløve Alle 155 160 155 157 155 150

Gemmas Alle 87 80 87 95 87 90

Lundø/Listedvej 193 189 143/193 179 143 186

Løjtegårdsvej 140 127 140 139 140 132

Munkebjergvej 190 134 160 163 160 139

Nabogården/Klub 109 210 199 210 168 210 196

Bilag: 6.1. Tårnby Kommunes kvalitetsstandarder på området børn og unge medsærligt behov for støtte



Tårnby Kommunes Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte

- Oversigt over ydelser, målgrupper og kvalitetsstandarder

Politisk besluttet:

Version 2

Indledning

Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af de forebyggende foranstaltninger og anbringelsesområdet for børn og unge i Tårnby Kommune, er der udfærdiget standarder for serviceniveauet. Heri beskrives de ydelser og det serviceniveau, som tilbydes børn og unge med særlige behov samt deres familier.

Målgruppen er børn og unge i alderen 0 – 18 år og deres familier der har et særligt behov for støtte.

Støtten kan strække sig frem til den unge bliver 23 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Kvalitetsstandarderne henvender sig primært til medarbejdere fra henholdsvis myndighedsområdet, leverandørområdet, samt nære samarbejdspartnere til familien.

I Kvalitetsstandarderne omsættes følgende principper.

Borgerne betragtes som medskaber er eget velfærd. Det betyder, at borgerne skal være med til at tage ansvar for eget velfærd og være med til at finde de løsninger som kan skabe en positiv udvikling i familien og i forhold til barnet/den unge.

Der arbejdes ud fra et princip om mindst mulig indgriben, hvilket betyder at kommunen hjælper og støtter børn og unge i deres eget miljø med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familie, i det øvrige private netværk og i det generelle forebyggende system. Er der i en periode behov for en anbringelse længere væk fra Tårnby Kommune, fordi der ikke på anbringelsestidspunktet findes et lokalt tilbud som matcher barnet eller den unges behov, vil der fortløbende være fokus på om barnet eller den unge har udviklet sig således, at det kan komme tilbage til Tårnby Kommune og genoptage sin tilknytning til lokalmiljøet.

Tårnby Kommune tager altid udgangspunkt i barnets/den unges netværk, når der er behov for en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Såfremt der ikke ses nogen mulighed for en forebyggende foranstaltning tilstræbes, at anbringelsen sker ud fra principper om nærhed, omsorg, tryghed og kontinuitet i lokale tilbud. Derved sikres muligheden for at anbragte børn og unge kan bibeholde tilknytningen til familie og tilhørsforhold som daginstitution, skole og fritidsaktiviteter.

Der skal være en balance mellem faglige og økonomiske hensyn. Det betyder, at der ved en forebyggende foranstaltning eller anbringelse skal være fokus på, at denne foranstaltning er en effektiv måde, hvorpå barnets/den unges vanskeligheder håndteres. Der skal være en begrundet formodning om, at målet med foranstaltningen eller anbringelsen rent faktisk kan nås. Hvis ikke dette er tilfældet, skal der findes alternative løsninger. Foranstaltningen eller anbringelsen er til for at afhjælpe vanskelighederne hos barnet og den unge, og ikke fordi hensynet til omgivelserne taler for det. Der vil derfor være tæt opfølgning på at målsætningerne opnås via foranstaltningen.

Området er styrbart og styrbarheden håndteres ved, at der er synlige standarder, som medvirker til at borgerne har kendskab til, hvorledes støtten gives indenfor forebyggelses- og anbringelsesområdet.

Hvis Tårnby Kommune har egne tilbud benyttes disse altid, medmindre væsentlige forhold taler imod dette.

Tårnby Kommune henviser videre til andre instanser som fx statsforvaltningen, psykiatrien mv. ud fra et sektoransvarlighedsprincip.

Tårnby Kommune samarbejder internt i kommune om at sætte borgeren i centrum, således at der tænkes i helheder i forhold til borgeren også efter det 18 år.

Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag

Forebyggende foranstaltninger

En forebyggende foranstaltning er en støttende social indsats overfor familier med børn og unge med særlige behov. De forebyggende foranstaltninger skal medvirke til at støtte børn og familier, så problemer kan løses i nærmiljøet og på en sådan måde, at familien kan forblive samlet. Det er en forudsætning, at normalsystemet ikke kan løfte opgaven med at yde den særlige støtte, eller at problemets karakter ikke er større end at familien selv kan løse det.

Familieafdelingen arbejder med udgangspunkt i følgende:

Borgerne er medskaber af eget velfærd. Det betyder, at borgerne skal være med til at tage ansvar for eget velfærd og være med til at finde de løsninger som kan skabe en positiv udvikling i familien og i forhold til barnet/den unge.

En tidlig fokuseret indsats over for sårbare børn og unge foregår i et tværfagligt samarbejde

Forebyggelse er bedre end anbringelse En anerkendende tilgang til familien og familiens ressourcer Arbejdet med børn og unge og deres familier foregå ud fra en helhedstænkning og

inkluderende praksis, Foranstaltninger skal iværksættes så tæt på barnet/den unges som muligt Barnet og den unge skal så vidt muligt integreres i normal miljøet Forebyggende foranstaltninger koordineres løbende med normalområdets indsatser

overfor barnet eller den unge og tilpasse disse Støtten skal gives således at der arbejdes på, at barnet eller den unge og deres familier

på sigt kan klare sig med mindre eller ingen støtte.

Der skal til stadighed udvikles nye lokale tilbud, som gør det muligt at vælge den mindstindgribende foranstaltning i relation til barnets, den unges eller familiens vanskeligheder. Valget skal altid træffes under hensyntagen til, hvad der ud fra en helhedsbetragtning tjener barnet eller den unge bedst, og hvor der skabes de bedste betingelser for udvikling og mestring af livsvilkår.

Anbringelser

I Tårnby Kommune vægtes anbringelse i netværks/plejefamilie/kommunal plejefamilie højt. I disse rammer har børn og unge mulighed for at finde en stabil base med de samme primære voksne. Dette tillægges en stor betydning for børnene og de unges udviklingsmuligheder. Det er kendetegnende for en del af de børn og unge som anbringes, at de har været udsat for mange skift i relationer – dette vil vi, som kommune, gerne medvirke til at mindske. Vi ser netværks/plejefamilier/kommunal plejefamilie som en god løsning, når barnet kan rummes der.

Når der er truffet beslutning om en anbringelse, skal prioritering omkring anbringelsessted ske i følgende rækkefølge:

1. Netværksanbringelse

2. Plejefamilieanbringelse/ for de 16-17 årige hybelanbringelse eller eget værelse.

3. Socialpædagogisk opholdssted – som udgangspunkt med fastboende leder. Dette gør sig især gældende for yngre børn (stabil og nær voksenkontakt)

4. Døgninstitutionsanbringelse. Specialinstitutioner, som er gearet til børn og unge med komplekse problemstillinger – eller indgribende funktionsnedsættelser.

Der skal altid søges en løsning så tæt på barnets nærmiljø som muligt, medmindre ganske særlige forhold gør, at barnet, eller den unge skal anbringes væk fra nærmiljøet.

Som udgangspunkt anbringes alle spæd- og småbørn i netværks- eller plejefamilier.

Der vil løbende være opmærksomhed på, at principperne er styrende for den måde der arbejdes med anbringelser på. Det betyder at:

1. Anbringelser kan ophøre og der sker hjemgivelse:a. når formålet i handleplanen er opfyldt.b. når målet ikke kan nås gennem anbringelsen.

2. Den enkelte anbringelse kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor forskellige anbringelsesformer kan anvendes, når det er til barnets eller den unges bedste. Eksempelvis vil der undertiden være forløb hvor barnet kan rummes i netværket i en periode af barnets liv – men senere har behov for en anden anbringelsesform idet netværket kan have vanskeligheder med at håndtere de mål, der er med anbringelsen.

3. Forinden en meget indgribende anbringelse på opholdsted eller døgninstitution finder sted, skal muligheder for kombinerede indsatser afklares, eksempelvis kan det overvejes at supplere en netværks- eller familieplejeanbringelse med en forebyggende foranstaltning rettet mod samspilsproblemer og/eller barnets sociale/psykologiske problemstillinger. Aflastning kan endvidere overvejes, således at plejefamilier, som har et barn eller en ung med komplekse problemstillinger anbragt, kan aflastes, når det skønnes nødvendigt for at undgå brud i barnets anbringelsesforløb.

4. Når den unge er i stand til at profitere af et mindre indgribende tilbud i lokalområdet – efter at have været anbragt på eksempelvis et socialpædagogisk opholdssted eller på

en døgninstitution uden for kommunen - genskabes den unges tilknytning til det lokale miljø.

Tårnby Kommune vil arbejde for en bortadoption af barnet, når det er til barnets bedste, og det er godtgjort, at forældrene varigt ikke kan varetage omsorgen for barnet. Der vil stadig blive arbejdet for kontakt mellem barn og biologisk familie efter adoptionen.

Målgrupper for indsatsen

I Tårnby Kommune er der overordnet 5 målgrupper af børn og unge med særlige behov.

1. RisikobørnBørn og unge, der på grund af særlige forhold relateret til dem selv, eller deres nærmeste familie, vurderes at være i risiko for at komme i en situation, der ikke kan klares uden hjælp fra anden side.

Der defineres 2 undergrupperinger af risikobørn:a. Børn og unge med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig lidelse. b. Børn og unge, som ved en indsats fra det generelt forebyggende område, kan klare sig uden hjælp efter serviceloven.

2. Sårbare børn og ungeBørn og unge der er sårbare, fordi de belastes af alvorlige, men ofte forbigående problemer i deres familie og nære miljø.Det kan være børn og unge som udsættes for seksuelle overgreb, vold eller andre alvorligehændelser. Det kan også være mindre alvorlige hændelser, hvor barnets eller den ungesmodstandskraft fordrer en hurtig indsats, med henblik på at barnet bliver i stand til fremadrettet at mestre situationer, som kan udløse lignende krise.

3. Truede børn og ungeBørn og unge, der er truede, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø.

Der defineres 2 undergrupperinger af truede børn og unge:a. Børn og unge, som er truede på grund af alvorlige psykiske, følelsesmæssige, sociale, ellerkognitive vanskeligheder.b. Børn og unge med tilsvarende vanskeligheder som gruppe 3.a og/eller som vedvarendebelastes af forældrenes utilstrækkelige omsorg.

4. Børn og unge med svære problemerBørn og unge, der har svære problemer, f.eks. fordi de i deres opvækst har været belastet af deres forældres grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne.

Der defineres 2 undergrupperinger af børn og unge med svære problemer:

a. Børn og unge, som har svære problemer på grund af alvorlige psykiske, følelsesmæssige,sociale, eller kognitive vanskeligheder.b. Børn og unge med tilsvarende problemer som gruppe 4.a og/eller som vedvarende harværet belastet af forældrenes grundlæggende mangel på tilstrækkelig omsorgsevne.

5. Børn og unge med nedsat funktionsevneBørn og unge med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Kvalitetsstandarderne

§ 11 stk. 2– Familieorienteret rådgivning Lovgrundlag Servicelovens § 11 stk.1 og stk. 2Kompetencefordeling Familiehus, den åben anonyme rådgivning og Familieafdelingen

Hvis et § 11 forløb skal købes eksternt skal dette besluttes af afdelingsleder i Familieafdeling.

Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe Målgruppe 1: RisikobørnMålgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsevne

Børn, unge og forældre der henvender sig selv til Familiehuset/anonym rådgivning, og hvor det vurderes, at deres ærinde/problem umiddelbart kan afhjælpes i kraft af en § 11 rådgivning. Det forudsættes af problemet ikke er af en sådan karakter, at der bør iværksættes en børnefaglig undersøgelse.

Formål Formålet er at tilbyde en gratis og anonym familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien, således at familien bliver i stand til at klare sig selv.

Tilbuddet gælder også vordende forældre. Tilbuddets indhold En personlig henvendelse i den åbne anonyme rådgivning i

Familiehuset.

Der træffes ikke afgørelser i en anonym åben rådgivning og der er således ikke klageadgang.

Tilbuddets omfang Der er tale om én vejledende samtale.

Forventninger til bestiller Der er ikke en bestillerfunktion, da en åben anonym rådgivning ikke kræver visitation. Rådgivere og andre myndigheder kan dog gøre opmærksom på muligheden for åben anonym rådgivning.

Forventninger til leverandører

Leverandør: Familiehuset

Opfølgning Ingen.Samarbejdsrelationer I udgangspunktet er det personen selv som skal rette

henvendelse til andre relevante fagpersoner.Egenbetaling Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling.

§ 11 stk. 3, nr. 1-4 – Forebyggende indsatserLovgrundlag Servicelovens § 11 stk. 3, nr. 1-4Kompetencefordeling FamiliehusBørnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej


Børn, unge og forældre der henvender sig selv til Familiehuset/anonym rådgivning, og hvor det vurderes, at deres ærinde/problem umiddelbart kan afhjælpes i kraft af en § 11 rådgivning. Det forudsættes af problemet ikke er af en sådan karakter, at der bør iværksættes en børnefaglig undersøgelse.

Formål Formålet er at tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, således at familien bliver i stand til at klare sig selv.

Tilbuddets indhold En personlig henvendelse i den åbne anonyme rådgivning i Familiehuset.

Rådgivningen kan dreje sig om følgende:1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.2) Netværks- eller samtalegrupper.3) Rådgivning om familieplanlægning.4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.

Der træffes ikke afgørelser i en anonym åben rådgivning og der er således ikke klageadgang.

Tilbuddets omfang Omfanget er af kortere varighed. Der kan ydes mellem 3-5 samtaler. Er problematikken af sværere karakter, skal henvises videre til andre instanser eller til Familieafdelingen evt. via en underretning.

Forventninger til bestiller Der er ikke en bestillerfunktion, da en åben anonym rådgivning ikke kræver visitation. Rådgivere og andre myndigheder kan dog gøre opmærksom på muligheden for åben anonym rådgivning.


Leverandør: Familiehuset.

Opfølgning Ingen.Samarbejdsrelationer I udgangspunktet er det personen selv som skal rette

henvendelse til andre relevante fagpersoner.Egenbetaling Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling.

§ 11 stk. 4 og stk. 5 – Økonomisk støtte til konsulentbistand og præventionLovgrundlag Servicelovens § 11, stk. 4 og stk. 5Kompetencefordeling FamilieafdelingenBørnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej


Formål Økonomisk støtte til forældre der ikke selv har tilstrækkelige midler i forbindelse med udgifter til konsulentbistand eller udgifter i forbindelse med den unges prævention.

Tilbuddets indhold Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til:

1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1 2) Udgifter i forbindelse med prævention.

Tilbuddets omfang Den konkrete økonomiske støtte beregnes og ydes efter servicelovens § 52a.

Forventninger til bestiller IngenForventninger til leverandører

Det forventes, at leverandør oplyser såfremt tilbuddet ikke benyttes. Tillige skal leverandør oplyse, hvis det ikke er det rette tilbud.

Opfølgning IngenSamarbejdsrelationer Forældre, børn og unge, Familieafdelingen, Familiehuset,

eksterne leverandører og andre relevante parter. Egenbetaling Ikke relevant

§ 11 stk. 6 – Økonomisk støtte til fritidsaktiviteterLovgrundlag Servicelovens § 11, stk. 6Kompetencefordeling § 50 udvalget/BevillingsudvalgetBørnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe

Målgruppe 1: Risikobørn

Formål

Som led i det forebyggende arbejde kan kommunalbestyrelsen beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn

og unge, der har behov for særlig støtte.

Tilbuddets indhold Der træffes ikke afgørelse og der er ikke klageadgang.Tilbuddets omfang

Individuel og konkret vurdering. Hensynet til barnets trivsel/sociale kompetencer.Skal modvirke social isolation

Forventninger til bestiller IngenForventninger til leverandører

Ingen

Samarbejdsrelationer Forældre, børn og unge, Familieafdelingen, Familiehuset, eksterne leverandører og andre relevante parter

Egenbetaling Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling.

§ 11 stk. 7- Gratis rådgivning, undersøgelse og behandling Lovgrundlag Servicelovens § 11, stk. 7.Kompetencefordeling Faglig koordinator på handicapområdet. Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej


Børn, unge og familier med sociale og adfærdsmæssige problemer, som ikke er så store, at der er grundlag for at iværksætte mere vidtgående foranstaltninger.

Familier med børn/unge med en funktionsnedsættelse, som ikke har behov for foranstaltninger, men som eventuel har behov for andre former for støtte; fx. merudgifter og kortvarigt behov for støtte til mindre adfærdsmæssige vanskeligheder eller behandling ved specialpædagogisk bistand og nogle få psykolog-samtaler.

Formål At afhjælpe problemer af forbigående karakter. Det kan fx være problemer opstået i forbindelse med en ulykke. Det kan også være at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der senere bliver behov for mere indgribende foranstaltninger.

Tilbuddets indhold Specialiseret rådgivning, undersøgelse og behandling

Rådgivningen rækker ud over den »familieorienterede rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien«, jf. servicelovens § 11, stk. 2, men angår på den anden side ikke problemer, der er så store, at der skal sættes mere vidtgående foranstaltninger i

værk.

Fysio- eller ergoterapeutbehandlinger. Der kan blandtandet ydes genoptræning til børn og unge, hvis genoptræningen ikke kan ydes efter sundhedslovens § 140.

Der træffes afgørelse om tilsagn til tilbuddet indhold og omfang og kan derfor påklages af ansøgeren og indbringes for anden administrativ myndighed.

Tilbuddets omfang Fysio- og ergoterapeutisk behandling.

Specialpædagogisk rådgivning. 3-5 samtaler via Familiehuset.

Eksterne konsulenter (Synsfaglig rådgivning, Center for hjerneskade m.v.)

Forventninger til bestiller Bestiller: Rådgiver

Specialiseret rådgivning:Rådgiveren iværksætter tilbuddet, med baggrund i en vurdering, hvor der træffes afgørelse. Rådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag med tydelige mål for indsatsen til leverandøren. Rådgiver har pligt til at følge op på tilbuddet efter endt støtte. Opfølgningen har til hensigt at vurdere, hvorvidt rådgivningens/ behandlingens formål har haft den ønskede effekt.Ved ophør af forløbet vurderes der med udgangspunkt i leverandørens statusbeskrivelse, om opgaven er løst eller om der er behov for anden indsats.

Fysio- og ergoterapeuter; Andre eksterne leverandører:Rådgiver henviser barnet/den unge til relevant leverandør via henvisningsskema og relevant dokumentation. Ved modtagelse af behandlingstilbud fra leverandør, vurderer rådgiver tilbuddet og igangsætter dette.

Såfremt indsatsen ligge i Familiehuset sendes indstilling til leder i Familiehuset.


Leverandør: Familiehuset I tilfælde af at leverandøren er bekymret for barnet/den unge udarbejdes en skriftlig underretning som videregives til rådgiver med henblik på evt. børnefaglig undersøgelse.

Leverandør: fysio- og ergoterapeuter; Andre eksterne leverandører fx Kommunikationscenteret, Center for hjerneskade, Børneungecenteret Virum m.v.’

Leverandør udarbejder skriftlig status efter behov og mindst 1 gang årligt. Status skal beskrive barnets/den unges forløb og udvikling og eventuelt behov for yderligere behandling/rådgivning.

Det forventes, at leverandør oplyser såfremt tilbuddet ikke benyttes. Tillige skal leverandør oplyse, hvis det ikke er det rette tilbud.

Opfølgning Opfølgning er individuelt i forhold til indsatstype.Samarbejdsrelationer Forældre, børn og unge, Familieafdelingen, Familiehuset,

eksterne leverandører og andre relevante parter. Egenbetaling Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling.

§ 11 stk. 8 og stk.9– Særlig familievejlederordningLovgrundlag Servicelovens § 11, stk. 8 og stk. 9Kompetencefordeling RådgiverBørnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe

Målgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsevne

Målgruppen er familier med børn under 18 år med betydelig og varigt fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved funktionsnedsættelse forstås det begreb, som bruges ved tildeling af ydelser i serviceloven. Der er tale om en situation, hvor funktionsnedsættelsen har indgribende følger i den daglige tilværelse, og hvor der i lang tid frem over vil være brug for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. De børn og familier, hvor funktionsnedsættelsen er konstateret for mere end 3 mdr. siden, forudsættes, iflg. forarbejderne til bestemmelsen, allerede at være i kontakt med kommunen og forudsættes derfor ikke at have behov for den introducerende rådgivning og vejledning, som familievejlederordningen tilbyder.

Formål

Familievejledningen skal tilbydes inden for tre måneder efter, at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at barnets funktionsnedsættelse er konstateret. Formålet med vejlederordningen er at sikre, at familien i den indledende fase, efter at funktionsnedsættelsen er konstateret, får et tilbud om introducerende vejledning. Familievejlederen skal kunne håndtere nogle af familiens indledende spørgsmål og ordningen er en form for ”brobygning” mellem familien og det offentlige i den indledende fase, efter at barnets funktionsnedsættelse er konstateret.

Tilbuddets indhold Familievejledningen skal indeholde en introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om familiens rettigheder og hjælpemuligheder på tværs af sektorerne. Vejledningen skal endvidere indeholde oplysninger om relevante vidensmiljøer og handicaporganisationer på området samt den nationale Videns- og specialrådgivningsorganisation VISO. Familievejledningen skal herudover rumme et tilbud om

formidling af kontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevne med henblik på dannelse af netværk.

Tilbuddets omfang

Der kan efter en konkret vurdering tilbydes flere rådgivnings- og vejledningssamtaler ud over den første samtale, hvis det skønnes nødvendigt, for at formål med familievejledningen kan opfyldes. Der kan tilbydes 3-5 samtaler. I vurderingen af behovet for yderligere samtaler vil der bl.a. kunne lægges vægt på karakteren og omfanget af barnets nedsatte funktionsevne og sagens kompleksitet i øvrigt.

Forventninger til bestiller Bestiller: Rådgiver på handicapområdet.

Familievejledningen skal tilbydes inden for tre måneder efter, at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at det er konstateret, at barnet har nedsat funktionsevne.

I forhold til familier, hvor barnets funktionsnedsættelse har været konstateret i mere end tre måneder, forudsættes det, at disse familier har været i kontakt med kommunen og på denne måde har fået vejledning om deres rettigheder, hjælpemuligheder m.v. Lovændringen omfatter derfor ikke disse familier.


Leverandør: Rådgivere på handicapområdet. Familievejledningen ydes under hensyn til formål og fagligt indhold for ordningen. Når familievejledningen er afsluttet, skal rådgiveren formidle kontakt og skriftlig videregive viden om familien til sagsbehandler i familieafdelingen. I henhold til ordningen har familievejlederen ikke kompetence til at træffe afgørelse om hjælpen til familien.

Samarbejdsrelationer Eksterne fra sundhedsvæsenet, sundhedsplejerskerne, rådgiverne og andre relevante samarbejdspartnere


§ 32, stk. 1-5 – Særlige dagtilbudLovgrundlag Servicelovens § 32, stk. 1-5

Kompetencefordeling Ad hoc visitationsudvalg bestående af sagsbehandler, faglig koordinator på handicapområdet og pædagogisk konsulent. Der kan indkaldes andre relevante samarbejdspartnere.


Ja. Der er dog ikke et krav om, at der forinden visitationen til det særlige dagtilbud skal være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse jf § 50.

Målgruppe Målgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelse

Målgruppen er børn under 18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge.

Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelse, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud, herunder et træningstilbud.

Formål Formålet er at tilgodese børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for særlig støtte, behandling og træning, således at de får gode muligheder for udvikling og trivsel; samt skabe optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn og at styrke dets selvtillid, selvværd og livskvalitet.

Bestemmelserne skal desuden sikre, at forældrene og deres børn bliver inddraget mere aktivt i udredningen af barnets behov og i indsatsen for børnene.

Tilbuddets indhold Det særlige dagtilbud foretager observation af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, med henblik på at kunne tilbyde relevant støtte og behandling.

Det særlige dagtilbud er et specialpædagogisk behandlingstilbud og supplement til hjemmet.

Struktur, overskuelighed og genkendelighed er nøgleord i det pædagogiske arbejde, hvor der desuden er fokus på at understøtte barnets udvikling ved træning, specialpædagogik, totalkommunikation mv.

Institutionens samarbejde med forældre skal indeholde støtte og vejledning i de forhold der er forbundet med at have et barn med handicap.

Tilbud om et særligt dagtilbud er som udgangspunkt et heldagstilbud.

Det skal ved optagelsen sikres, at barnets behandlingsbehov og muligheder for personlig udvikling tilgodeses. Beslutning om optagelse må ske i nært samarbejde med forældrene.


Rådgiveren indstiller til det særlige dagtilbud. Til grund for indstillingen skal der foreligge faglige undersøgelser af barnets ressourcer og behov. Barnets funktionsevne skal kortlægges og der skal udarbejdes forslag til den særlige støtte og behandling.

Indstilling og undersøgelse skal udarbejdes i et tæt samarbejde med forældrene.


Leverandør: Det særlige dagtilbud

Det særlige tilbud afholder statusmøde en gang om året.

Forud for mødet fremsender det særlige dagtilbud en status til familieafdelingen og PPR omhandlende alle de indsatser der er iværksat omkring barnet i det særlige dagtilbud.

Opfølgning Sagsbehandler følger op på det særlige dagtilbud mindst en gang årligt.

Samarbejdsrelationer Forældre, det særlige dagtilbud og Familieafdelingen.

Egenbetaling Der ydes 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud, hvis barnet er optaget alene af behandlingsmæssige grunde.

Hvis tilbuddet er givet af andre grunde, beregnes egenbetaling efter dagtilbudsloven.

§ 32, stk. 6-9 – Hjemmetræning Lovgrundlag Serviceloven § 32, stk. 6-9Kompetencefordeling Faglig koordinator på handicapområdet.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja

Målgruppe Målgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelseMålgruppen er børn under 18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge.

Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelse, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud, herunder et træningstilbud.

Det drejer sig om de børn, der har behov for en systematisk, helhedsorienteret tværfaglig undersøgelse og udredning jf. servicelovens § 50 forud for visitationen til et tilbud.

Formål Reglerne om hjemmetræning sætter fokus på en helhedsorienteret og tværfaglig indsats ved udredning og visitation og en høj grad aktiv involvering af forældre og børn gennem hele processen. Den sætter fokus på, at forældrene, med det kendskab de har til deres børn, udgør en ressource der kan forbedre den samlede indsats.

Formålet er at imødekomme forældres behov for aktivt at blive inddraget i tilrettelæggelsen og indsatsen for deres børn.

Tilbuddets indhold Foranstaltning ved hjemmetræning bygger på:

En afklaring af målgruppe ift. om barnet er berettiget til et særligt dagtilbud og har behov for særlig træning

Et udredningsteam, der modtager og behandler en ansøgning

om hjemmetræning og som efter behov tilrettelægger en undersøgelse med inddragelse af forældre og barn

Et udredningsteam som indstiller til godkendelse eller afslag på ansøgning om hjemmepasning

Et udredningsteam der, hvis der gives tilsagn til foranstaltningen, fortsætter med opfølgning og tilsyn ift. opgaven

Et visitationsudvalg som med baggrund i indstillinger fra udredningsteamet beslutter iværksættelse og videreførelse /ophør af foranstaltning.

Undersøgelsen og betingelser for bevilling af hjemmetræning En godkendelse af foranstaltning vil bl.a. bygge på en § 50 undersøgelse, som skal afdække ressourcer og problemer i relation til barnet eller den unge, familien og netværket. Det skal ske ved optimal inddragelse af forældre og barnet/den unge.

Der skal foretages en vurdering ift.:

Familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer skal konkludere, at forældrene kan påtage sig at træne barnet.

At den foreslåede træningsmetode skal kunne imødekomme barnets behov.

At hjemmetræningen skal være dokumenterbar, hvilket vil sige at metoden skal indeholde nogle målbare indikatorer, som kan anvendes til måling af om metoden resulterer i den forventede effekt.

Det er ikke en betingelse, for at kunne godkende træning i hjemmet, at træningsmetoden er videnskabeligt dokumenteret.

Et forløb med hjemmetræning skal følges tætUdredningsteamet skal tilrettelægge og har ansvar for at føre tilsyn 2 gange årligt med barnets trivsel og udvikling og for at foretage opfølgning på træningsindsatsen 4 gange årligt.

Oplysninger i forbindelse med tilsyn samt opfølgning tilgår bevillings- og visitationsudvalget med indstilling om foranstaltningens videreførelse.

Tilbuddets omfang Hjemmetræningen kan med udgangspunkt i en faglig vurdering tilrettelægges som et supplement til dagtilbud eller skolegang, som et heldagstilbud et halvdagstilbud eller et tilbud på fx de to af ugens 5 dage. Det vil i kombinationstilbud være vigtigt at få afklaret hvordan samarbejdet med øvrige tilbud skal foregå.

Forældrene har desuden ret til hjælp til nødvendige trænings-redskaber, kurser, hjælpere m.v., der er forbundet med hjem- metræningen. At træningsredskaber m.v. skal være nødvendige betyder, at træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden særlige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.

Hvis betingelserne for hjemmetræning er opfyldt, har forældrene ret til at modtage økonomisk støtte i form af tabt

arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 og godtgørelse af udgifter, der er forbundet med træningen, på op til kr. 560.528 (2012).

Forventninger til bestiller Bestiller: Rådgiver og Visitationsudvalg

Rådgiver bringer ansøgninger om hjemmetræning til Udredningsteamet og det vurderes, om der er behov for inddragelse af særlige adhoc medlemmer.

En plan lægges for undersøgelsen og for inddragelse af forældre og barn/ung.

I forløbet skal rådgivningsteamet sikre, at fagpersoner rådgiver forældrene om, hvilke støtte-, behandlings- og udviklings-muligheder, der findes for barnet. Hvis der er flere alternative muligheder, skal fordele og ulemper ved de forskellige muligheder diskuteres med forældrene. Det er ikke et mål, at alle parter er enige, og det skal fremgå af udredningen og indstilling til bevillings- og visitationsudvalget, hvad forældrene har givet udtryk for.

Forældrenes og barnets ønsker skal inddrages, under hensyntagen til, at det skal være barnets behov, der er styrende for visitationen.

Der gives ikke økonomisk støtte i form af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning.

Rådgiver skal sikre følgende: Alle involverede parter skal vide, hvem der har ansvar for

hvad og hvornår Barnet eller den unge skal orienteres om trufne beslutninger

og det fremtidige forløb Forældrene skal være grundigt orienterede om gældende

lovgivning på skole- og institutionsområdet Forældrene skal kende kravene om dokumentation,

opfølgning og tilsyn samt evt. justering af indsatsen Der skal være klare aftaler om, hvornår og hvordan familien

og barnet kan trække på offentlige tilbud – for eksempel om rådgivning og vejledning

Hvis der er tale om undervisningspligtige børn, skal kommunen desuden sikre, at der er taget stilling til, hvordan undervisningspligten opfyldes.

Årsplan skal fastlægge udførsel af: Opfølgning med træningsindsatsen 4 gange årligt Tilsyn to gange årligt med barnets eller den unges udvikling

og trivsel i hjemmet - I tilsynet skal der også indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, dvs. også eventuelle søskendes trivsel.


Leverandør: Visitationsudvalget, familien og evt. hjælpere

Familien skal bidrage med dokumentation over hjemmetræningens forløb og effekt.

Visitationsudvalg skal sikre, at der fire x årligt foretages opfølgning af træningsindsatsen.

På samme vis skal visitationsudvalget sikre, at der 2 gang årligt foretages en vurdering af barnets trivsel og udvikling – i en sammenhæng hermed skal søskendes og familiens samlede trivsel beskrives og vurderes.

Dokumentationen af, om barnet når de planlagte mål, kræver en vurdering af barnets situation, udviklings- og funktionsniveau både før og efter træningsforløbet. Arbejdet med dokumentation af hjemmetræningen og vurdering af dens effekt er primært rettet mod barnets udvikling set i forhold til de mål, der er opstillet.

Der skal med udgangspunkt i tilsynet udfærdiges en tilsynsrapport med begrundet indstilling om fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen. Rapporten sendes til høring hos forældrene og barnet eller den unge, medmindre afgørende hensyn i forhold til barnet eller den unge taler imod dette. Barnets eller den unges synspunkter skal tillægges betydning set i forhold til barnets eller den unges alder og modenhed.

Opfølgning Visitationsudvalget vurderer på grundlag af tilsynsrapport og bemærkninger fra forældrene og barnet eller den unge, om der er behov for i samarbejde med familien at justere hjemmetræningen, eller om der skal ske en revisitation af barnet eller den unge.

Der skal følges op en gang årligt. Samarbejdsrelationer Familien og barnet - Rådgiver, et udredningsteam, som inddrager

nødvendig fagkundskab i forhold til den givne sag og Visitationsudvalget.


§ 36 – Særlige klubtilbudLovgrundlag Servicelovens § 36Kompetencefordeling Faglig koordinator på handicapområdet i samarbejde med

Rådgivning og Forebyggelse.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe Målgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelseMålgruppen er større børn og unge med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge.

Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelse, men på

en fagkyndig vurdering af barnets behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud, herunder et træningstilbud.

Formål Formålet er at tilgodese børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for særlig støtte og behandling, således at de får gode muligheder for udvikling og trivsel samt styrke dets selvtillid, selvværd og livskvalitet.

Bestemmelserne skal desuden sikre, at forældrene og deres børn/unge bliver inddraget mere aktivt i processen omkring relevante tilbud.

Tilbuddets indhold Det særlige klubtilbud foretager observation af børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, med henblik på at kunne tilbyde relevant støtte og behandling.

Det særlige klubtilbud er et specialpædagogisk behandlingstilbud og supplement til hjemmet.

Struktur, overskuelighed og genkendelighed er nøgleord i det pædagogiske arbejde, hvor der desuden er fokus på at understøtte barnets og den unges udvikling ved træning, specialpædagogik, totalkommunikation mv.

Institutionens samarbejde med forældre skal indeholde støtte og vejledning i de forhold der er forbundet med at have et barn/en ung med handicap.

Tilbud om et særligt klubtilbud er som udgangspunkt et heldagstilbud, som følger valg af skoleplacering.

Det skal ved optagelsen sikres, at barnets/ den unges behandlingsbehov og muligheder for personlig udvikling tilgodeses. Beslutning om optagelse må ske i nært samarbejde med forældrene.


Rådgiveren indstiller til det særlige klubtilbud.

Rådgiver sætter mål for indsatsen i klubtilbuddet.

Indstilling og undersøgelse skal udarbejdes i et tæt samarbejde med forældrene.


Leverandør: Det særlige klubtilbud

Det særlige tilbud afholder statusmøde en gang om året.

Forud for mødet fremsender det særlige klubtilbud en status til familieafdelingen omhandlende alle de indsatser der er iværksat omkring barnet/den unge i det særlige klubtilbud. Samt en beskrivelse af barnets udvikling i forhold til de mål, der er sat for indsatsen.

Opfølgning Sagsbehandler følger op på det særlige klubtilbud mindst en gang årligt.

Samarbejdsrelationer Forældre, det særlige klubtilbud og Familieafdelingen.

Egenbetaling Der ydes 100 pct. tilskud til ophold i et særligt klubtilbud, hvis barnet er optaget alene af behandlingsmæssige grunde.

Hvis tilbuddet er givet af andre grunde, beregnes egenbetaling efter dagtilbudsloven.

§ 41 - Merudgiftsydelse Lovgrundlag Serviceloven § 41Kompetencefordeling Faglig koordinator på handicapområdet.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe

Målgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelseBørn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Formål

Under forudsætning af at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne – er formålet med ydelsen at medvirke til:

At barnet den unge kan forblive boende i familien At familien kan leve så normalt som muligt At hindre at barnets/den unges nedsatte funktionsevne

eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.

Tilbuddets indhold Sigtet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge fra

målgruppen kan blive kompenseret for nødvendige og betydelige merudgifter ved forsørgelsen. Merudgifter som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse.

Tilbuddets omfang Merudgifterne kan fastsættes på grundlag af sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter. Udgifterne ydes som udgangspunkt som et kontant tilskud. Dækning af merudgifter beregnes ud fra en månedlig ydelse, som afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100 i forhold til de sandsynliggjorte merudgifter.Dog kan der i enkelte tilfælde afregnes direkte til leverandør.

Minimumsgrænsen reguleres i takt med standardbeløbet en gang årligt hver 1. januar.

Forventninger til bestiller Bestiller: Rådgiveren skal indhente oplysninger der kan dokumentere/belyse bevilling og bevillingsniveau.

Merudgifterne behandles med udgangspunkt i kommunens servicestandard og altid efter en individuel konkret vurdering.


At leverandøren forholder sig til den konkrete bevilling fra bestiller.

Opfølgning Merudgifterne reguleres mindst en gang årligt med udgangspunkt i om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov.

Det er forældrenes pligt at oplyse rådgiver om ændringer i

behovet for nødvendige merudgifter, for at det standardiserede tillæg kan blive reguleret.

Samarbejdsrelationer Eksterne leverandører Egenbetaling Familien skal selv afholde den del af afgifterne, som svarer til de

udgifter, en familie normalt ville have afholdt. Ydelsen er uafhængig af indkomst og er ikke skattepligtig.

§ 42 – Tabt arbejdsfortjenesteLovgrundlag Serviceloven § 42Kompetencefordeling Faglig koordinator på handicapområdetBørnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe

Målgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelseForældre til hjemmeboende børn og unge der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste vil dog være snævrere end den målgruppe, der kan modtage hjælp til merudgifter, idet det er en forudsætning for at være berettiget til ydelsen efter servicelovens § 42, at det drejer sig om de tilfælde, hvor det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet/den unge passes i hjemmet af forældrene.

Det kan fx være børn og unge:

Som har et stort behov for pleje og overvågning, er fysisk svage, som ofte får sygdomsanfald,

Som har et stort behov for tilsyn, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger

Som sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene ofte skal tilse og hjælpe dem i løbet af natten,

Som skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser,

Hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, med nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko

Herudover kan hensynet til søskende også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan tilgodeses på grund af ekstra arbejde i forhold til det barn der har funktionsnedsættelse eller den indgribende kroniske lidelse.

Det er en betingelse, at barnet forsørges i hjemmet samt at det vurderes mest hensigtsmæssigt, at det er mor eller far der passer barnet/den unge.

Formål

Ydelsen skal kompensere forældrene for tabt arbejdsfortjeneste når det er nødvendigt, at barnet bliver passet i hjemmet. Formålet med ydelsen er at medvirke til:

At disse børn og unge kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette

At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse

At hindre at barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.

At søskendes trivsel tilgodeses. Tilbuddets indhold Det er en forudsætning, at forældrene har måttet ophøre med

deres beskæftigelse for at passe barnet og har lidt et indtægtstab.

Indtægtstabet kan være både som lønmodtager og som selvstændig erhvervsdrivende. Der vil dog kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om borgeren på ansøgningstidspunktet endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke har et indtægtstab.

Det vil være vigtigt at der ydes rådgivning og vejledning ud fra en helhedsvurdering med henblik på at understøtte at barnet kan forblive i hjemmet og at familiens tilværelse forbliver i så normale rammer som muligt.

Tilbuddets omfang Tabt arbejdsfortjeneste kan ydes fra nogle timer om ugen/dagen og til dækning af en fuldtidsindtægt. Afgørende er hvor længe det vurderes at barnet har behov for at blive passet i hjemmet.Ligesom det også kan være for en kortere periode, hvor barnet er særlig sårbart for smittefare eller forældrene skal oplæres i diætkost m.m. Den tabte arbejdsfortjeneste kan deles af forældrene. Der kan dog maximalt ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 37 timer pr. uge for forældrene tilsammen I ganske særlige situationer kan der ydes tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre, fx lægelig tilbagemelding, hvor der er brug for, at begge forældre er tilstede.

Beregningsgrundlaget tager udgangspunkt i de sidste 3 måneders lønsedler. Der kan dog kun ydes en månedlig bruttoydelse på max kr. 28.870,00 (2015). Ydelsen satsreguleres én gang årligt ved årsskifte.

Såfremt forældrene har en arbejdsgiverfinansieret pension kompenseres den med max. 10%.

Ved ophør af tabt arbejdsfortjeneste ydes et tillæg til ferieformål på 12,5%.

Forventninger til bestiller Rådgiver:Alternativer til tabt arbejdsfortjeneste skal drøftes under hensyn til arbejdsmæssige konsekvenser, såsom:

tab eller forældelse af faglige kvalifikationer problemer i forhold til avancement, efteruddannelse og jobskifte, konsekvenser for efterløn og pension, tab af dækning af arbejdsløshedsdagpenge.

Bevilling vurderes med udgangspunkt i barnets behov for pasning i hjemmet. Ved udmåling af omfanget for tabt arbejdsfortjeneste skal der være opmærksomhed på de samlede bevillinger i sagen fx:

Dagtilbud jf § 32. Merudgifter jf SEL § 41. Aflastning jf SEL § 52,3,5 eller SEL § 41.

Det skal herudover overvejes hvorvidt fx en indsats ved specialrådgivning, herunder kurser kan afhjælpe problemer i familien og understøtte fx en nødvendig struktur og ramme der kan tilgodese barnet og den unge, familien og søskende.


Forældrene:Forældrene skal søge og have bevilget orlov fra arbejdsgiver.

Der skal fremsendes dokumentation i form af lønsedler hvor også den arbejdsgiverfinansieret pension fremgår. Lønsedlerne vil danne grundlag for den bevilligede tabt arbejdsfortjeneste.

Opfølgning Det skal følges op mindst en gang årligt.

Det er forældrenes pligt at oplyse rådgiver om ændringer i behovet for tabt arbejdsfortjeneste.

Samarbejdsrelationer Forældrene og familieafdelingen.

Egenbetaling Ved beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dvs. at der skal reduceres med de udgifter, som ydelsesmodtageren har haft ved at varetage sit arbejde. Det drejer sig typisk om befordring til og fra arbejde og udgifter til barnets dagtilbud.

Praktiske oplysninger Principafgørelser som er retningsgivende for bevillingsniveauet;C-38-06, C-8-08, AFG. 239-11

§ 43 – Særlig supplerende ydelse ved ledighedLovgrundlag Serviceloven § 43Kompetencefordeling Faglig koordinator på handicapområdet.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe

Målgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelseForældre til hjemmeboende børn og unge der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Formål

Formålet er, at modtager af den særlige supplerende ydelse kan få mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet under perioden med tabt arbejdsfortjeneste.

Tilbuddets indhold Forældre der bliver ledige og som modtager hjælp efter §42 kan modtage den særlig supplerende ydelse. At modtage en særlig supplerende ydelse.

Betingelserne for at kunne modtage ydelsen er personer, der er:

Arbejdsløshedsforsikret Ikke berettiget til at modtage dagpenge Ikke er selvforskyldt ledig Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et

deltidsarbejdeIkke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

Tilbuddets omfang Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste sygedagpengebeløb jf gældende regler. Der kan dog kun udbetales et beløb, der svarer til 90% af ydelsesmodtagerens arbejdsfortjeneste i det arbejde, som pågældende er blevet ledig fra.

Ydelsen udbetales uden hensyn til ydelsesmodtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Ydelsen kan højst udbetales i 3 mdr. efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Baggrunden for den begrænsede periode på 3 måneder er, at ydelsen skal ses som et økonomisk sikkerhedsnet i en afgrænset periode, så der er mulighed for, at ydelsesmodtageren selv med den særlig supplerende ydelse kan finde et nyt arbejde/deltidsarbejde.

Forventninger til bestiller Rådgiver:Indbetaler ATP-bidrag af den særlige supplerende ydelse.


Ingen

Opfølgning Ydelsen kan højst udbetales i 3. mdr. Forældrene har pligt til at oplyse hvis de i perioden med den særlige supplerende ydelse kommer i ordinært arbejde igen.

Samarbejdsrelationer Forældrene og familieafdelingen.


§ 44 – Personlig hjælp, pleje, aflastning og vedligeholdelsestræningLovgrundlag Serviceloven § 44 Kompetencefordeling Faglig koordinator på handicapområdet.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe

Målgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelse§44 jf. § 83:Børn og unge der midlertidigt eller varigt har behov for personlig hjælp/pleje og praktisk støtte til nødvendige opgaver i hjemmet.

§44 jf. §84, stk.1:Afløsning eller aflastning til forældre eller andre nære pårørende, der passer et barn eller en ung med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

§44 jf. §86, stk.2:Børn og unge der har midlertidigt eller varigt behov for hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder

Formål

§44 jf. § 83:Formålet er at yde personlig hjælp/pleje og praktisk støtte til nødvendige opgaver i hjemmet for at barnet den unge kan forblive i hjemmet.

§44 jf. §84, stk.1:Aflastningen gives af hensyn til den øvrige familie, f.eks for at give forældrene tid til eventuelle andre søskende, uden at barnet eller den unge med funktionsnedsættelsen er til stede. Formålet er, at familier til et handicappet barn kan leve så normalt som muligt, samt at hindre at barnets nedsatte funktionsevne forværres.

§44 jf. §86, stk.2:Formålet er at tilbyde børn og unge en træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

Tilbuddets indhold §44 jf. § 83:Hjælpen skal gives og tilrettelægges i nært samarbejde med forældrene.Der er ikke fastsat grænser for, hvor lang tid hjælpen kan ydes. Midlertidig hjælp kan derfor gives så længe, det skønnes, at behovet er til stede.For at sikre en samlet indsats over for familien samtfor at sikre den mest hensigtsmæssige anvendelseaf ressourcerne, er det vigtigt, at der er et tæt ogsmidigt samarbejde mellem rådgiver, familien og leverandør.

§44 jf. §84, stk.1:Aflastningen kan gives i de tilfælde, hvor behovet for aflastning er opstået alene på grund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse.

§44 jf. §86, stk.2:Vedligeholdelsestræning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske færdigheder.Vedligeholdelsestræning skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til at fastholde hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning har således også et forebyggende sigte.Vedligeholdelsestræning kan bestå af individuel træning og anden form for målrettet træning.

Når der er tale om genoptræning skal der henvises til Sundhedsloven § 140.

Tilbuddets omfang Efter en konkret individuel vurdering. Forventninger til bestiller Bestiller: Rådgiver

Vurderingen af det enkelte barn og familiens behov skal kvalitetssikres ved at inddrage et helhedssyn på betydningen af barnets funktionsnedsættelse - for barnet, søskende og den samlede familie. Det vil således være nødvendigt at beskrivelser af barnet omfatter beskrivelser fra familien, skole/daginstitution og læge. Når bevillingsniveau for aflastning skal vurderes skal alle bevillinger inddrages med det formål at bevillingerne skal afstemmes ift. et helhedssyn der lægges til grund for et samlet bevillingsniveau, omfattende bevilling af:

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Dagtilbud Selvvalgt aflastning Aflastning uden for hjemmet Andet relevant i sagen som fx specialiseret råd og

vejledning Rådgiver har ansvaret for opfølgningen.


Leverandør: Eksterne

Opfølgning Minimum en gang årligt.Samarbejdsrelationer Leverandører, Familieafdelingen og forældre samt barn/ung.

Egenbetaling Ingen. Det forudsættes, at eventuelle øvrige medlemmer af

husstanden deltager i udførelsen af opgaverne, hvor det er relevant.

§ 45 – LedsageordningLovgrundlag Servicelovens § 45 Kompetencefordeling Faglig koordinator på handicapområdet.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe Målgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelse

Muligheden for en ledsagerordning skal, med forældrenes accept, tilbydes hjemmeboende børn og unge mellem 12 – 18 år der har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og som ikke kan færdes uden for hjemmet uden ledsagelse.Det kan være kørestolsbrugere og andre med svære bevægelseshandicap, blinde og stærkt svagsynede, personer

med psykisk udviklingshæmning o.lign.

Formål Formålet med ledsagerordning:

At medvirke til den unges selvstændiggørelse og integration i samfundet.

At yde den unge individuel ledsagelse til konkrete aktiviteter At give den unge mulighed for at deltage i selvvalgte

aktiviteter uden altid at skulle være afhængig af hjælp fra familie og venner

At medvirke til, at den unge kan leve på så normale vilkår som muligt trods betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Tilbuddets indhold Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, fx at hjælpe med at tage overtøj af og på, samt med kørestol og andre ganghjælpemidler. Ledsageren skal således ikke fungere som kontaktperson eller besøgsven.

Ledsageordningen skal supplere de øvrige serviceydelser, men ikke erstatte dem, og omfatter således fx ikke praktisk hjælp i hjemmet.

De unge har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Som udgangspunkt vil en ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelsen ikke kunne iværksættes.

Tilbuddets omfang De unge skal tilbydes 15 timers ledsagelse pr. måned, uanset hvad de ønsker at blive ledsaget til.

Den unge kan efter en individuel vurdering modtage op til 15 timers ledsagelse om måneden.

Ud fra den unges behov aftales det mellem den unge og ledsager, hvornår ydelsen leveres.

Aflønningsniveau for ledsagere kr. pr. time: 126,57 (2015)

Modtager af ledsagelse kan opspare uforbrugte ledsagertimer inden for en periode på 6 måneder.

Der kan ydes tilskud til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med op til kr. 837,00 (2015).


Rådgiveren foretager en konkret, individuel vurdering af den unges behov for ledsagelse.

Indstilling med rammer herfor og behov for støtte gennemdrøftes med den unge og forældre.

Rådgiveren skal vurdere vedkommende under hensyn til godkendelse og ansættes herefter af kommunen.

Rådgiveren skal følge op på ledsageren og dennes rolle i opgaven, med det formål at understøtte et evt. behov for rådgivning og vejledning ift. de opgaver, vedkommende skal

varetage.

Tilsynet kan varetages ved et individuelt møde om året.Forventninger til leverandører

Leverandør: Ledsager

Skal have en særlig interesse i eller erfaring med at arbejde med mennesker med funktionsnedsættelse

Ledsageren skal være i stand til at møde den unge med respekt

Ledsageren har tavshedspligt

Ledsager har pligt til at oplyse, hvis ordningen ikke bliver brugt. Opfølgning Bevillingen skal revurderes en gang årligt med den unge og

familien.Samarbejdsrelationer Den unge, familien, ledsageren og Rådgiveren.Egenbetaling Der er ikke hjemmet til at fastsætte egenbetaling.

Som udgangspunkt skal barnet/den unge afholde både sine egne og ledsagers udgifter til aktiviteter og transport. Efter en individuel vurdering kan der ydes tilskud til dækning af udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med op til kr. 837,00/ år (2015). Beløbet udbetales én gang årligt på baggrund af sandsynliggjorte merudgifter jf. Lov om social service § 41. Endeligt kan der efter en konkret vurdering ydes økonomisk hjælp i forbindelse med enkelte ledsageropgaver, hvis det skønnes nødvendigt. Hjælpen er uafhængig af det årlige beløb på kr. 837,00.

§ 52 stk. 3. nr. 1. Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignendeLovgrundlag Serviceloven § 52 stk. 3. nr. 1.Kompetencefordeling Afdelingsleder efter behandling i bevillingsudvalget. Børnefaglig undersøgelse og handleplan, Pædagogisk Psykologisk Vurdering

Ja

Målgruppe Målgruppe 3: truede børnMålgruppe 4: Børn med svære problemer

Børn og unge i den undervisningspligtige alder, som vurderes ikke at kunne modtage specialundervisning i kommunens/opholdskommunens egne almene og særlige undervisningstilbud.

Undervisning af børn og unge på anbringelsesstedet kan udelukkende bevilges, når der er foretaget en vurdering af, at de har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid vil være mest hensigtsmæssigt, at de henvises til specialundervisning på anbringelsesstedet. Det samme gælder børn og unge, der er henvist til et

dagbehandlingstilbud.Formål Formålet er:

At givet barnet/den unge et samlet skole- og socialpædagogisk tilbud, der skal fremme barnets/den unges trivsel, udvikling og læring.

At støtte barnet/ den unge i at kunne vende tilbage til kommunens almene og særlige undervisningstilbud.

Tilbuddets indhold Følgende opgaver og ansvar er indeholdt i tilbuddet:

At sikre barnets og den unges faglige udvikling At sikre barnets og den unges følelsesmæssige og sociale

udvikling At være rollemodel for barnet og den unge At skabe struktur på barnets og den unges hverdag på en

sådan måde, at denne integreres hos barnet og den unge, og skaber mulighed for integration i almenmiljøet

Tilbuddets omfang Tilbuddet er som udgangspunkt etårigt og følger skoleåret. Barnet eller den unges udvikling evalueres hvert halve år med henblik på tilpasning af tilbuddet og hel eller delvis udslusning til tilbud nærmere almenmiljøet.

Socialpædagogisk friplads. Forventninger til bestiller Bestiller: rådgiver

Når muligheder for specialundervisningstilbud i kommunens /opholdskommunens (ved anbringelse) egne undervisningstilbud er undersøgt og muligheder udtømt kan en visitation til et eksternt dagbehandlingstilbud finde sted.

Rådgiver skal sørge for, at der foreligger et oplyst grundlag til tilbuddet i form af en børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse) og handleplan, samt eventuelle udtalelser fra PPR og skole.


Det forventes at: Tilbuddet har åbent alle hverdage. Tilbuddet udarbejder en skriftlig status 2 gange årligt på

baggrund af handleplan (jf. serviceloven) inden aftalte opfølgningsmøder. Sendes til Familieafdeling og PPR.

Tilbuddet skal arbejde for at sikre et godt samarbejde med barnets/den unges forældre.

Tilbuddet samarbejder med Tårnby Kommune med udgangspunkt i en fagligt kvalificeret og målrettet indsats med det formål, at barnet/den unge kan udsluses til en kommunal folkeskole.

Opfølgning Rådgiver indhenter udtalelser fra tilbuddet efter 3 måneder og herefter minimum 2 x årligt for en vurdering af tilbuddets fortsatte relevans.

Bevillingsudvalget beslutter, hvornår sagen skal fremlægges for udvalget igen.

Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem tilbuddet, PPR, rådgiver, forældre og andre relevante samarbejdspartnere.

Egenbetaling Såfremt der er tale om en institution, der er oprettet efter dagtilbudsloven vurderes egenbetalingen efter dagtilbudsloven. Det skal herunder vurderes, om der er grundlag for socialpædagogisk friplads. En eventuel restbetaling kan, efter omstændighederne dækkes efter servicelovens § 52 a.

§ 52 stk. 3 nr. 2 - Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmetLovgrundlag Serviceloven § 52 stk. 3 nr. 2Kompetencefordeling Afdelingsleder efter sag har været på bevillingsudvalgetBørnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja

Målgruppe Målgruppe 3: Truede børn og unge.Målgruppe 4: Børn og unge med svære problemer.

Formål Formålet er at sørge for, at familien holdes samlet. Foranstaltningen skal understøtte, at forældrene sættes i stand til at tage vare på barnet eller den unge. Opgaverne er mangeartede, idet det er den enkelte families behov, der bestemmer, hvordan opgaverne løses.

Tilbuddets indhold I det faglige indhold vil der konkret være en flydende grænsemellem praktisk/pædagogisk/anden støtte i hjemmet iht. §52.3.2 og familiebehandling iht. § 52.3.3 (Næste afsnit).

Med afsæt i familiens konkrete hverdag kan det fagligeindhold i foranstaltningen blandt andet være:

Støtte til at få struktureret praktiske gøremål i hverdagen.

Anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet.

Give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børnenes udvikling og behov.

I en kortere afklarende periode støtte til at sikre at barnet/den unge dagligt kommer i skole/daginstitution.

Støtte barnet/den unge i deres udvikling.

Understøtte og bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien.

At forældrene hjælpes til at se og støtte børnene i deres behov.

Det skal dog altid tilrettelægges, således at familien i så vid udstrækning som muligt fortsat har ansvaret for barnets omsorg

mv., og på sigt kan klare sig med tilbud i normalmiljøet.

Selvom et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, kan det være relevant at iværksætte foranstaltninger i hjemmet efter servicelovens § 52, så der sikres en sammenhæng i den samlede støtte til familien, og så der kan arbejdes for en hjemgivelse.

Tilbuddets omfang Omfanget af forløbet fastsættes efter drøftelse i bevillingsudvalget med udgangspunkt i handleplanens mål.

Varigheden af støtten kan variere og tilstedeværelsen af en støtteperson i familien kan variere fra flere timer dagligt til et besøg 1-2 timer en gang om ugen eller hver 14. dag alt efter, hvor stor en indsats en afhjælpning af problemerne må antages at kræve.

Målgruppe 4:Her vil der ofte være tale om en indsats som tilrettelægges specifikt for at barnet kan forblive i hjemmet. Indsatsen kan derfor være af betydeligt omfang og svarende til et omfattende timeforbrug, afhængig af hvad der må anses for rimeligt i forhold til barnets behov.

Forløbet ophører, når formålet er opnået eller støtten ikke længere er formålstjenligt.

Forventninger til bestiller Bestiller: Rådgiveren

Den henvisende rådgiver laver en handleplan med udgangspunkt i en undersøgelse.

Rådgiveren indkalder og deltager i forsamtaler, evalueringer og afsluttende møder. På hvert evalueringsmøde aftales tidspunktet for det næste møde.

Foranstaltningen ophører når formålet er opfyldt i henhold tilhandleplanen eller hvis foranstaltningen ikke længere tjenersit formål.


Leverandør: Rådgivning og Forebyggelse.

Der udarbejdes en skriftlig behandlingsplan i samarbejde med familien som tager afsæt i handleplanen.

I forbindelse med opfølgningsmøde på handleplanen og behandlingsplanen udarbejder hjemmehosseren en skriftlig status.

Ved behov for ændring af handleplan, intensitet eller indstilling til ophør af foranstaltning kontaktes rådgiveren som fremlægger sagen for bevillings- og visitationsudvalget.

Evalueringer skal ske med udgangspunkt i statusbeskrivelser.

Det forventes, at Rådgivning og Forebyggelse samarbejder med detøvrige relevante netværk med henblik på at etablere enhelhedsorienteret, tværfaglig, sammenhængende og

støttende indsats, når det skønnes relevant.Opfølgning Forløbet evalueres sammen med familien og rådgiveren efter 3

måneder og derefter mindst 2 gange årligt.

Bevillingsudvalget beslutter hvor ofte sagen skal drøftes i udvalget.

Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellembarnets forældre, barnet, rådgiveren og hjemmehosseren.

Derudover samarbejdes med andre instanser, relevante samarbejdspartnere, netværk oginstitutioner m.v. omkring barnet.


§ 52 stk. 3 nr. 3 - Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemerLovgrundlag Serviceloven § 52 stk. 3 nr. 3Kompetencefordeling Afdelingsleder efter at sagen har været drøftet i

bevillingsudvalget.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja

Målgruppe Målgruppe 2: Sårbare børn og unge.

Målgruppe 3: Truede børn og unge.

Målgruppe 4: Børn og unge med svære problemer

Målgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelse

Det er en forudsætning at familien vurderes at kunne profitere af et behandlingsforløb. Fx at familien i nogen grad kan omsætte indsigt, erkendelser, refleksioner og ideer til praktiske forandringer i hverdagen.

Formål Formålet med tilbuddet er at familien bevares samlet og hjælpes og støttes til selv at drage omsorg for og tage vare på børnenes trivsel og udvikling.

Tilbuddets indhold Familiebehandling er overordnet set et tilbud, der tager udgangspunkt i barnets eller den unges særlige behov. Derarbejdes i forløb med hele eller dele af en familie, eller medfamiliegrupper, forældregrupper eller grupper for børn ogunge. Der anvendes mange forskellige metoder og tilgange der tilpasses den enkelte families behov.

Eksempler på metoder og tilgange:Forældrekurser, fx

Forældre der har behov for redskaber til konflikthåndtering.

Forældre til børn med ADHD Tegn til tale kurser.

Grupper for børn og unge, fx

Søskendenetværk for søskende til børn med et handicap.

Familiebehandling Samtaler, aktiviteter og familieøvelser. Der lægges vægt

på gennem dialog at bringe familierne videre i deres forståelse af egen situation og mulighed for udvikling altid med fokus på barnet.

Samtaler med hele familien/enkelte familiemedlemmer af mere terapeutisk karakter.

Relationsarbejde med det formål at skabe nære og bærende udviklingsbånd mellem mor/far og barn.

Videooptagelser, hvor bl.a. Marte Meo metoden benyttes til at skabe fokus på, hvad forældrene gør godt og hvor der er udviklingspunkter.

Undervisning i barnets pleje og behov for omsorg og stimulation.

I den konkrete situation vælges den metode, der må antagesmest effektivt at lede til målene og opfylde formålet medindsatsen. Inddragelse af metoder/tilgange, og dannelse afnye grupper, kursustilbud mv., sker løbende og fleksibelt afhængig af behovene.

Tilbuddets omfang Omfanget af forløbet fastsættes i forbindelse med visitationen hvor intensitet drøftes med udgangspunkt i handleplanens mål.

Kursus gives som et fastlagt internt forløb i Tårnby Kommune.

Familiebehandling og behandling af barnets problemer vil som udgangspunkt foregå i en tidsbegrænset periode, hvor der arbejdes målrettet med de opstillede mål i handleplanen. Forløbet ophører, når formålet er opnået eller familiebehandling ikke længere er formålstjenligt.


Rådgiver sender kopi af indstilling til faglig leder i Familiehuset.

Rådgiver laver en handleplan sammen med familien med udgangspunkt i den Børnefaglige undersøgelse. Der skal fremgå tydelige mål for indsatsen.

Rådgiver indkalder og deltager i en forsamtale hvor handleplanen gennemgås med familie og familiebehandler. Herudover deltager rådgiver i opfølgningsmøder, ved handleplans revisioner og afsluttende møder. På hvert Handleplansmøde aftales tidspunktet for det næste møde.

Foranstaltningen ophører når formålet er opfyldt i henhold tilhandleplanen eller hvis foranstaltningen ikke længere tjenersit formål. Rådgiveren træffer beslutning om dette.



Efter drøftelse i bevillingsudvalget sætter faglig leder fra Familiehuset, sagen på venteliste.

Der udarbejdes en skriftlig behandlingsplan i samarbejde med familien som tager afsæt i handleplanen.

I forbindelse med opfølgningsmøde på handleplanen og behandlingsplanen udarbejder familiebehandleren en skriftlig status.

Ved behov for ændring af handleplan, intensitet eller indstilling til ophør af foranstaltning kontaktes rådgiveren.

Evalueringer skal ske med udgangspunkt i statusbeskrivelser.

Det forventes, at familiebehandleren samarbejder med detøvrige relevante netværk med henblik på at etablere enhelhedsorienteret, tværfaglig, sammenhængende ogstøttende indsats, når det skønnes relevant.

Opfølgning Forløbet evalueres sammen med familien og rådgiveren efter 3 måneder og derefter mindst 2 gange årligt.

Ved behov for ændring af handleplan, intensitet eller indstilling til ophør af foranstaltning skal sagen fremlægges bevillings- og visitationsudvalget.

Bevillingsudvalget beslutter hvor ofte sagen skal drøftes i udvalget.

Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellembarnets forældre, barnet, rådgiveren og familiebehandleren.

Derudover samarbejdes med andre instanser, relevante samarbejdspartnere, netværk oginstitutioner m.v. omkring barnet.


§ 52 stk. 3 nr. 4 – Familiebehandling i døgnophold eksternt Lovgrundlag Serviceloven § 52 stk. 3 nr. 4Kompetencefordeling Afdelingsleder efter at sagen har været på bevillingsudvalgetBørnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja

Hvis særlige forhold taler herfor kan der dog iværksættes foreløbige eller akut støtte efter stk. 3, nr. 4.

Målgruppe


Målgruppe 4: Børn og unge med svære problemer.

Foranstaltningen er i udgangspunktet målrettet familier med mindre børn eller gravide. Samt til forældre med en begrænset omsorgsevne i et omfang, hvor der er usikkerhed for, om familien kan forblive samlet og hvor der er bekymring for forældrenes evne til at drage

tilstrækkelig omsorg for barnet døgnet rundt.Formål

Formålet er:

At sikre, at forældrene får den hjælp og støtte, der kan gøre dem i stand til at varetage deres børns behov for stimulation, tryghed og omsorg i hverdagen.

At give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer og bevare den samlet.

At observere og afdække hvorvidt barn og forældre kan forblive samlet.

Tilbuddets indhold Ansvar for barnet varetages af forældrene med støtte af det pædagogiske personale på døgninstitutionen. Følgende opgaver kan indgå i familie døgnophold:

Familiebehandling, som tager udgangspunkt i familiens ressourcer og vanskeligheder med henblik på at udvikle forældrenes omsorgsevne.

Undervisning i barnets pleje og behov for stimulation. Forældreevneundersøgelse

Tilbuddets omfang Kortere døgnophold på op til 6 uger, som har et afklarende sigte, kan varetages Længerevarende familiebehandling som døgnophold bør kun anvendes i de mest komplicerede sager, hvor det er vurderet, at problemerne ikke kan løses af familiehuset. Bevillingssudvalget tager stilling til længden af opholdet.

Forventninger til bestiller Bestiller: Rådgiveren Rådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlagtil leverandøren i form af § 50 undersøgelse og en handleplan. Dialog og samarbejde tilrettelægges afhængigt af sagens intensitet og behov for opfølgning – samt jf. krav i gældende lov. Ofte vil sagernes alvor til en start kræve ugentlige møder. Opfølgningen har til hensigt at vurdere, hvorvidt familienudvikler sig, og profiterer af opholdet. Rådgiveren sikrer et vedvarende fokus på om tilbuddet er det rigtige for familien og om barnet er sikret i tilbuddet. Rådgiveren har et skærpet fokus på, at ophold ophører når formålet er opfyldt. Samt at der i forbindelse med foranstaltningens ophør sker en tidlig visitation til opfølgende foranstaltning, således at en tryg overdragelse af opgaven kan finde sted.


Leverandør: Plejefamilier og døgninstitutioner.

Plejefamilien og døgninstutionen skal udarbejde en skriftlig status på baggrund af handleplanen inden opfølgningsmøder. Der skal ske en løbende og systematisk beskrivelse af forældre-nes udvikling af omsorgsevne samt barnets udvikling og trivsel.

Leverandøren har en skærpet forpligtigelse til at underrette Familieafdelingen, såfremt de vurderer at familien ikke formår at drage den tilstrækkelige omsorg for barnet.

Opfølgning bevillingsudvalget beslutter, hvornår sagen skal forelægges udvalget.

Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem plejefamilien/døgninstitutionen, rådgiveren, forældre og andre relevante samarbejdsparter.

Egenbetaling Egenbetaling fastsættes efter betalingsbekendtgørelsen. Ved døgnophold fastsættes egenbetaling til kost, jf. servicedeklarationen om døgnophold.

§ 52 stk. 3 nr. 5 - Aflastning, døgn Lovgrundlag Serviceloven § 52.3.5 Kompetencefordeling Afdelingsleder efter at sagen har været på bevillingsudvalget.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja – undersøgelsens omfang vil være afhængigt af relevans i den enkelte sag.

Målgruppe

Målgruppe 3: Truede børn og ungeMålgruppe 4: Børn og unge med svære problemerMålgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelse

Formål

Give børn et alternativ til deres familie, hvor børnene kan opleve andre måder at være en familie på.

At børnene får en nær relation til andre voksne.

Aflastning til forældre ud fra et formål om at understøtte den enkelte families behov, herunder barnets behov og barnets evt. funktionsnedsættelse.

At forældre kan få mere overskud til søskende til handicappede børn.

Aflastning skal medvirke til at aflaste forældre og bevare barnet i hjemmet.

Tilbuddets indhold Efter gældende lovgivning er det et krav, at aflastningsopholdet skal finde sted i:

En netværksplejefamilie, En plejefamilie Et godkendt opholdssted for børn og unge. En døgninstitution

Der skal ligge handleplan for foranstaltningen og handleplanen skal revurderes hvert halve år. Det præciseres at formål og handleplan skal være sammenhængende.

Tilbuddets omfang

Omfanget af aflastningen afhænger af behovet hos barnet og familien. Udgangspunktet vil være en weekend per måned.


At der er klare mål for indsatsen. At der føres tilsyn efter lovgivningens krav. At rådgiver arrangerer et opstartsmøde med familie, barn

og aflastningsfamilien. Rådgiver skal, i sager med børn og unge med en funktionsnedsættelse, være opmærksom på andre bevillinger i sagen inden der indstilles til aflastning, fx;

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Særlige dagtilbud Selvvalgt aflastning Andet relevant i sagen som fx specialiseret råd og

vejledning

Forventning til familieplejekonsulenterne: At ansætte og godkende aflastningsfamilier At der føres tilsyn efter lovgivningens krav. At etablere relevante kurser Matche barnet i forhold til aflastningsfamilie. Udarbejde kontakt. At det er tydeligt for leverandøren og fremgå af

kontrakten, at der løbende sker justeringer af vederlag afhængigt af opgavens omfang.


Leverandør: Eksterne Leverandøren arbejder ud fra de angivne mål i handleplanen, der udarbejdes statusredegørelser hvert ½ år med henblik på den halvårlige opfølgning.

At aflastningsfamilierne deltager i obligatoriske grundkurser.

At leverandøren tager kontakt til Tårnby Kommune, hvis der sker ændringer i forhold til aflastningstilbuddet.

Opfølgning Rådgiver følger op halvårligt.

Bevillingsudvalget beslutter, hvornår sagen skal fremlægges for udvalget til opfølgning.

Samarbejdsrelationer Private leverandører, Familieafdelingen, Familieplejekonsulenter og forældre samt barn/ung, samt andre relevante parter.

Egenbetaling Afledte udgifter, som fx en aktivitet for barnet i aflastningen, skal forældrene efter § 52a selv bidrage til. Egenbetalingen til aktiviteten beregnes ud fra forældrenes indtægtsforhold.

§ 52 stk. 3 nr. 6 – KontaktpersonLovgrundlag Servicelovens § 52 stk. 3 nr. 6Kompetencefordeling Afdelingsleder efter at sagen har været på bevillingsudvalget


Ja

Målgruppe Målgruppe 2: Sårbare børn og unge.



Målgruppe 5: Børn og unge med funktionsnedsættelserFormål Formålet med foranstaltningen er, at den unge via en stabil

voksenkontakt støttes til en positiv udvikling.

Et væsentligt formål med indsatsen er at barnet eller den unge i videst mulige omfang inkluderes i almindelige sociale fællesskaber i nærmiljøet.

Tilbuddets indhold Kontaktpersonen kan sammen med den unge samarbejde med det familiære og offentlige netværk, hvor den unge har brug for støtte.

Kontaktpersonen skal kunne: Arbejde med de unge ud fra et mål om, at de skal

udvikle fx deres sociale kompetencer i en ramme med krav og forventninger.

Være rollemodel for den unge i forhold til specifikke behov, og problemstillinger

At støtte den unge til at blive forberedt til voksenlivet. Støtte den unge i at bevare/skabe gode sociale

relationer til familie, venner, skole/arbejde osv.

Kontaktpersonsordningen er som oftest en individuel støtte til den barnet/den unge, men kan også iværksættes i forhold til hele familien med det formål at skabe et overskud i familien der gør, at barnets behov og trivsel i højere grad kommer i centrum.

Tilbuddets omfang Omfanget af forløbet fastsættes i forbindelse med visitationen hvor intensitet drøftes med udgangspunkt i handleplanens mål.

Omfanget vil ofte være mellem 2-8 timer ugentligt men efter en konkret vurdering.

Forventninger til bestiller Den henvisende rådgiver laver en handleplan med udgangspunkt i en § 50 undersøgelse.

Rådgiveren indkalder og deltager i forsamtaler hvor handleplan drøftes med barnet/den unge, familien og kontaktpersonen. På hvert handleplansmøde aftales tidspunktet for det næste møde.

Foranstaltningen ophører når formålet er opfyldt i henhold tilhandleplanen, eller hvis foranstaltningen ikke længere tjener sit formål.


Leverandør: Rådgivning og Forebyggelse

Kontaktpersonen skal udarbejde en skriftlig statusbeskrivelse hver tredje måned.

Ved behov for ændring af handleplan, intensitet eller indstilling til ophør af foranstaltning kontaktes rådgiveren.

Kontaktpersonen arbejder ud fra de angivne mål i handleplanen og kontrakten med henblik på at gøre den unge i stand til at tage vare på egen livssituation.

Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellembarnets forældre, barnet, rådgiveren og kontaktpersonen.

Derudover samarbejdes med andre instanser, relevante samarbejdspartnere, netværk og institutioner m.v. omkring barnet.

Opfølgning Kontaktpersonordningen skal følges op efter 3 mdr. Og herefter hver ½ år.

Bevillingsudvalget beslutter, hvornår sagen skal fremlægges for udvalget til opfølgning.


§ 52 stk. 3 nr. 7 - Anbringelse på kost- eller efterskole

Lovgrundlag Servicelovens § 52 stk. 3 nr. 7

Lov om kontinuitet i anbringelsenKompetencefordeling Afdelingsleder efter at sagen har været på bevillingsudvalget.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja

Målgruppe Målgruppe 3: Truede børn og unge.



Unge, der har behov for særlig støtte, når foranstaltningernei hjemmet ikke kan tilgodese den unges behov.

Den unges situation er kendetegnet ved, at der er behov for en tæt opfølgning og at det er kommunen der primært træffer beslutninger om barnet/den unge, idet forældrene ikke magter at tage dette ansvar.

For en del unge gælder det, at de ikke har kunnet trives ideres hjem eller skole, og at deres trivsel er væsentligforringet.

Den unge skal kunne profitere af samværet med jævnaldrende både i og udenfor skoletiden.

Målgruppen afgrænses ved at have flere af nedenstående

risikofaktorer:

selvtillids- og selvværdsproblemer, manglende modenhed, problemer med at håndtere konflikter, problemer i forhold til familien, omsorgssvigt fra familiens side personlige problemer, evt. nedsat funktionsevne.

Formål Formålet er at give den unge, der har behov for et alternativtil egen familie en base, som fremmer den unges trivsel, udvikling og læring.

Tilbuddets indhold Følgende elementer er indeholdt i foranstaltningen:

At sætte struktur på den unges hverdag med skolegang, fritidsaktiviteter mm.

At støtte den unge i kontakten til jævnaldrende. At støtte den unge i forhold til indlæringssituationer. At støtte den unge i overgangen til voksenlivet.

Tilbuddets omfang Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt.

Forventninger til bestiller Rådgiveren

Rådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til kost-/efterskolen i form af en børnefaglig undersøgelse og en handleplan.

Der afholdes samtale med den unge 2 x årligt.

Ved hjemgivelse udarbejdes en hjemgivelsesplan.Udarbejdet revision af handleplanen indeholdende vurdering af om formålet med handleplanen er opfyldt eller med henblik på den videre indsats efter hjemgivelsen.

Rådgiveren sørger for, at forældre til anbragte børn får tilbud om en støtteperson efter § 54. Rådgiveren sikrer et vedvarende fokus på om det er det rigtige tilbud den unge har.


Leverandør: Kost- og efterskolen

Kost – og efterskolens behandlingspladser skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.

Kost og -efterskolen deltager i opfølgningsmøder og udarbejder udtalelser eller rapporter efter anmodning.

Det forventes at leverandøren samarbejder med den ungesforældre, rådgiver og andre relevante samarbejdsparter i forhold til den unge.

Opfølgning Rådgiveren indkalder anbringelsesstedet/kost/efterskolen til et møde efter 3 måneder og herefter som minimum 2 x årligt.

Bevillingssudvalget beslutter, hvornår sagen skal fremlægges

for udvalget til opfølgning.Samarbejdsrelationer Der forventes at rådgiver sikrer et samarbejde mellem den

unge, den unges forældre, samt på kost- eller efterskolen og andre relevante samarbejdsparter.

Egenbetaling Ved anbringelse efter servicelovens stk. 3 nr. 7 fastsættes egenbetalingen efter betalingsbekendtgørelsen.

Ved døgnophold fastsættes egenbetaling til kost, jf. servicedeklarationen om døgnophold.

§ 52 stk. 3 nr. 7 - Anbringelse i en netværks, pleje- og kommunale plejefamilier Lovgrundlag Servicelovens § 52 stk. 3 nr. 7 og jfr. § 66 stk. 1 nr. 3. Lov om

kontinuitet i anbringelsen.Kompetencefordeling Afdelingsleder efter at sagen har været på bevillingsudvalget.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja

Målgruppe Målgruppe 3: Truede børn



Målgruppen er børn og unge, der har behov for særlig støtte,når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese barnets /den unges behov.

Kendetegnet for målgruppen 3. og 4. er de børn og unge, der har behov for et alternativ til familien.

Udenfor målgruppen, er børn og unge med så omfattende et støtte- og behandlingsbehov, at de efter normal praksis skulle anbringes på specialinstitution eller særligt opholdssted.

Formål Formålet med at anbringe børn og unge udenfor hjemmet er som udgangspunkt enslydende, uanset anbringelsestype:

Sikre kontinuitet i opvæksten, et trygt omsorgsmiljø, nære og stabile relationer til voksne.

Sikre muligheder for personlig udvikling, kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk.

Understøtte skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse.

Fremme sundhed og trivsel. Forberede barnet eller den unge til et selvstændigt

voksenliv. Tilbuddets indhold Netværksfamilien/plejefamilien skal kunne drage omsorg for

barnets/den unges omsorg, trivsel, udvikling og læring.

Anbringelse hos netværksplejefamilie/plejefamilie besluttes ud fra en helhedsvurdering af barnets eller den unges vanskeligheder og/eller belastningen hos barnets/den unges

biologiske forældre.

Følgende opgaver og ansvar er indeholdt i foranstaltningen:

At varetage barnets og den unges følelsesmæssige, sociale og læringsmæssige udvikling

At varetage barnets og den unges behov for at fastholde kontakten til den biologiske familie

At være en rollemodel for barnet og den unge

Sætte struktur på barnets og den unges hverdag med daginstitution/skole, fritidsaktiviteter mv.

Tilbuddets omfang Foranstaltningen:

Døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i handleplanen er opfyldt.

Forventninger til bestiller Rådgiver:

Sikrer at der foreligger et oplyst grundlag til familieplejekonsulenterne i form af § 50 undersøgelse samt Handleplan

Ansvarlig for: planer for samvær Støtter barnet i kontakten til egen familie, netværk,

venner m.fl. under anbringelsen Ansvarlig for opsigelse af kontrakt Ansvarlig for genforhandling af kontrakt Ansvarlig for udarbejdelse af plan for hjemgivelse Ansvarlig for information til Administrationsteamet i

forbindelse med oprettelse og lukning af foranstaltning under hensyn til aktivitetsbudgettet

At der tages stilling til, om der skal indledes en adoptionssag

Familieplejekonsulenterne:

Ansvarlig for matchning mellem barn/ung og plejefamilie Udarbejder kontrakt vedr. formidlet døgnophold. Varetager det specifikke tilsyn Rådgiver, vejleder og superviserer plejefamilien Udarbejder statusrapporter 2 x årligt Varetager opgaven indenfor rammerne af den fastlagte

standardForventninger til leverandører

Netværks- og plejefamilien: Gennemgår grundkursus for plejefamilier Stiller sig til rådighed i det omfang kommunen finder det

nødvendigt af hensyn til sagens behandling og så længe godkendelsen består

Oplyser om væsentlige ændringer i forudsætningerne for godkendelsen

Oplyser om ændringer i beskæftigelsesgrad, om ind- og udflytninger samt om ændringer i honorar

Referer til familieplejekonsulenten vedr. familiens ansættelsesforhold

Samarbejder med rådgiver omkring barnet og dets forældre

Det nærmere indhold omkring plejeforhold fremgår af denkontrakt, der indgås mellem den enkelte plejefamilie ogTårnby Kommune samt kvalitetsstandarden for plejevederlag.

Opfølgning Opfølgningsbesøg hos plejefamilien. 1. gang efter 3 måneder og herefter 2 x årligt med samtale med barnet/den unge og hvor handleplanen følges op.

Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellemrådgiveren, familieplejekonsulenten, de biologiske forældre og netværks- og plejefamilien.

Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring barnet som en familie vil gøre det.

Økonomi Netværksplejefamilierne får udbetalt godtgørelse for kost og logi efter gældende takster. Derudover kan der dækkes udgifter, der er en konsekvens af, at der kommer et ekstra familiemedlem. Det kan f.eks. dreje sig om anskaffelser i opstartsfasen eller etableringsudgifter i øvrigt (se liste over enkeltudgifter).

Plejevederlag til plejefamilien: Se kvalitetsstandarden vedr. plejevederlag.

Der kan ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til SL § 142, stk. 2. såfremt der stilles krav om, at netværksplejeren i en periode er hjemmegående eller har et job på tidspunkter der gør, at pågældende ikke kan tage vare på barnet.


Ved døgnophold fastsættes egenbetaling til kost, jf. servicedeklarationen om døgnophold

§ 52 stk. 3 nr. 7 - eget værelseLovgrundlag § 52 stk. 3 nr. 7 og § 66 stk. 1 nr. 4 (6)


Ja

Målgruppe Målgruppe 3: Truede børn og unge


Målgruppen er unge ml. 16-18 år, der har behov for særlig støtte, når foranstaltningerne i hjemmet ikke kan tilgodese den unges behov.

Kendetegnet for målgruppen af de unge er, at de har brug for særlig støtte til at fremme trivsel og udvikling. Det er unge som ikke har de fornødne livskompetencer, der gør det muligt at mestre et selvstændigt unge/voksenliv i forhold til egen bolig, beskæftigelse, socialt netværk, egenomsorg m.v.

De unge skal ønske en positiv forandring i forhold til trivsel, udvikling og læring. Dette indebærer et minimum af problemerkendelse og en lyst og motivation til at samarbejde om ovenstående. Det kræver en vis modenhed hos den unge for at denne foranstaltning iværksættes.

Formål Formålet er, at give den unge, der har behov for et alternativtil egen familie en base, som fremmer den unges trivsel,udvikling og læring med henblik på at:

Sikre den unges muligheder for personlig udvikling Give den unge kompetencer til at indgå i sociale

relationer og netværk. Understøtte skolegang og mulighed for at gennemføre en

uddannelse. Fremme sundhed og trivsel. Forberede den unge til et selvstændigt voksenliv.

Tilbuddets indhold Det forventes, at den unge deltager i de praktiske opgaver der ligger i at bo selv, såsom rengøring indkøb og madlavning. Den unge skal efterkomme de gældende regler for boligen.

Den unge er selv med i processen i forhold til at definere egne behov og den støtte der skal til for at leve og bo selv. Under anbringelsen lærer den unge, at tackle hverdagen og de praktiske opgaver den indeholder.

Tilbuddet kan omfatte:

Støtte den unge til en stabil og positiv overgang til voksentilværelsen, herunder skole, uddannelse, praktik/arbejde og fritid.

Tilbuddet til den unge har en differentieret indsats, hvor omfanget af støtte er tilpasset den unges færdigheder.

Praktisk pædagogisk støtte i eget værelse. Økonomisk rådgivning, budgetplan og praktisk vejleding

om problemer ved at have ansvar for egen tilværelse eksempelvis personlig hygiejne, rengøring og madlavning, besøg af gæster, forhold til naboer.

Støtte den unges følelsesmæssige og sociale udvikling. Støtte til kontakten og relationen til familie, herunder

støtte til en konstruktiv løsrivelsesproces. Tilbuddets omfang Foranstaltningen er en døgnanbringelse som skal betragtes som

en overgang til at den unge flytter hjemmefra, eller som udslusning fra en andet og mere indgribende anbringelse.

Anbringelsen ophører når formålet er nået, eller når anbringelsen ikke længere er formålstjenlig. Som udgangspunkt ophører anbringelsen når den unge fylder 18 år, eller der er taget stilling til eventuelt efterværn.

Forventninger til bestiller Leverandør: Rådgiveren

Rådgiveren skal sikre at der ligger et oplyst grundlag i kraft af en § 50 undersøgelse og en handleplan med angivelse af mål for anbringelsen på eget værelse.

Rådgiveren skal træffe en faglig beslutning om, hvorvidt den unge kan klare sig i egen bolig, samt om der skal etableres andre hjælpeforanstaltninger som fx kontaktperson eller familiebehandling.

Når den unge fylder 16 år gennemføres en samtale, om den unges fremtid op til og efter det fyldte 18. år, således at dette indgår i fremtidig handleplan. Rådgiver formidler kontakt til UU mv.

Rådgiveren sørger for, at forældremyndighedsindehaveren får tilbud om en støtteperson efter § 54.

Rådgiveren sikrer et vedvarende fokus på, om det er det rigtige tilbud den unge har.

Rådgiveren har et skærpet fokus på, at anbringelser kan ske i en afgrænset periode og den enkelte anbringelse kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor forskelligeformer for anbringelse kan anvendes.


Tårnby Kommune anbringer de unge i en almindelig almennyttig bolig.

Opfølgning Rådgiveren sikrer, at der afholdes møde 3 mdr. efter den unges anbringelse og herefter 2 x årligt.

Bevillingsudvalget beslutter hvornår sagen skal fremlægges udvalget mhp. en opfølgning.

Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem den unge, familien og rådgiveren. Samt andre relevante instanser.

EgenbetalingVed anbringelse efter servicelovens stk. 3 nr. 7 fastsættes egenbetalingen efter betalingsbekendtgørelsen.


§ 52 stk. 3 nr. 7 - Anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted og døgntilbudLovgrundlag § 52 stk. 3 nr. 7 og § 66 stk. 1 nr. 5


Ja

Målgruppe Målgruppe 3: Truede børn og unge



Målgruppen er børn og unge, der har behov for særligstøtte, når foranstaltningerne i hjemmet eller hos en netværks- eller plejefamilie ikke kan tilgodese barnets/den unges behov.

Kendetegnet for målgruppen er børn og unge, der har behov for et alternativ til familien.

Formål At sikre at barnet eller den unge får udviklet følelsesmæssige, sociale og kognitive kompetencer og strategier, således at den unge så hurtigt som muligt kan klare sig i sociale sammenhænge, hjemgives og indgå i normalsystemets tilbud, eller får etableret en god overgang til voksentilværelsen.

Et væsentligt formål med indsatsen er, at barnet eller den unge, i videst muligt omfang inkluderes i almindelige sociale fællesskaber i nærmiljøet.

Tilbuddets indhold Følgende opgaver og ansvar er indeholdt iforanstaltningen:

At sikre barnets og den unges faglige udvikling At sikre barnets og den unges følelsesmæssige og

sociale udvikling At sikre barnets og den unges behov for at fastholde

kontakten til familie, netværk og venner. At være en rollemodel i det pædagogiske arbejde for

barnet og den unge At skabe struktur på barnets og den unges hverdag

med skolegang/daginstitution, fritidsaktiviteter mv. At den barnet eller den unge bliver i stand til at blive

hjemgivet til forældrene eller alternativt overgå til eget værelse eller anbringelse i familieligende tilbud.

Tilbuddets omfang Foranstaltningen er en døgnanbringelse med henblik på hjemgivelse, når formålet i Handleplanen er opfyldt.

Anbringelse på opholdsstedet kan ske i en afgrænset periode og kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor også andre anbringelsesformer fx eget værelse eller plejefamilie kan anvendes.


Rådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til opholdsstedet i form af en børnefaglig undersøgelse og en handleplan.

Når mulighederne for anbringelse i en netværksplejefamilie eller en plejefamilie og kommunal plejefamilie er undersøgt og udtømt kan en anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted eller døgnophold anvendes.

Barnets/den unges behov er afgørende for valg af anbringelsessted.

Der skal så vidt muligt vælges mindre, familielignende opholdssteder. Jf. barnets særlige behov.

Der afholdes samtale med barnet 2 x årligt.

Ved hjemgivelse udarbejdes en hjemgivelsesplan. Handleplan revurderes.

Rådgiveren sørger for, at forældre til anbragte børn/unge får tilbud om en støtteperson efter § 54.

Rådgiver udarbejder en handleplan og igangsætter foranstaltninger som har fokus på udvikling af forældreevnen.

Rådgiveren sikrer et vedvarende fokus på, om det er det rigtige tilbud barnet/den unge har.

Rådgiveren har et skærpet fokus på, at anbringelser kan ske i en afgrænset periode og den enkelte anbringelse kan ses som en del af et længerevarende anbringelsesforløb, hvor forskelligeformer for anbringelse kan anvendes.


Det forventes, at opholdsstedet har åbent 365 dage om året.

Opholdsstedet skal arbejde for at ovennævnte formål skal opnås.

Opholdsstedet skal udarbejde en behandlingsplan på baggrund af handleplanen.

Opholdsstedet skal udarbejde en skriftlig status på baggrund af handleplanen inden aftalte opfølgningsmøder.

Møderne afholdes primært på opholdsstedet.

Der skal ske en løbende systematisk beskrivelse af barnets eller den unges individuelle vanskeligheder og ressourcer.

Opholdsstedet skal arbejde for et godt samarbejde med forældrene som sikrer inddragelse af forældrene og støtte til barnets eller den unges kontakt og relationer til familie og netværk.

Børn og unge som er anbragt i et døgntilbud, skal som udgangspunkt følge undervisningen i en folkeskole.

For børn som går i intern skole er målet, at arbejde på en udslusning til en kommunal folkeskole.

Hvis der sker ændringer af væsentlig betydning i forhold til handleplanen er det tilbuddets ansvar at inddrage rådgiveren, så handleplanen kan drøftes og evt. justeres.

Opfølgning Rådgiveren indkalder opholdsstedet til etmøde efter 3 måneder og herefter som minimum 2 x årligt.

Bevillingsudvalget besluttet, hvornår sagen skal fremlægges for

udvalget igen. Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem

opholdsstedet, rådgiveren, familieplejekonsulenten, forældre og andre relevante samarbejdsparter.



§ 52 stk. 3 nr. 8 Formidling af et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiverLovgrundlag § 52 stk. 3. nr. 8Kompetencefordeling Afdelingsleder efter at sagen har været på bevillingsudvalget.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja.

Målgruppe Målgruppe 3: Truede børn og ungeMålgruppe 4: Børn og unge med svære problemer

Formål Formålet med praktikordningen er: At motivere særligt socialt belastede unge til at lade sig

integrere i det almindelige samfundsliv. At barnet eller den unge, i videst muligt omfang

inkluderes i almindelige sociale fællesskaber i nærmiljøet.

At fastholde den unges tilknytning til uddannelsessystemet.

At opnå eller fastholde den unges tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælp.

Det kan godt være et tilstrækkeligt formål i sig selv, at støtte den unges indtræden på arbejdsmarkedet med henblik på forbedring af den unges sociale situation i det hele tager.

Tilbuddets indhold Et praktikophold kan komme på tale: I forbindelse med en løsladelse for en ung under 18 år,

vil det i nogle tilfælde være relevant at formidle et praktikophold jf. 52.3.8.

Som led i en anbringelse, kan det være et opholdssted, døgninstitution, der indgår/formidler kontakten til et praktiktilbud, og der sørger for bevilling hos familierådgiver.

Et praktikophold vil ofte ske med at den unge, har fået en ungdomssanktion, hvor det er ungdomssanktionskoordinatoren, der formidler praktik ophold, og hvor den sørger for bevilling hos familierådgiver.

Tilbuddets omfang Det aftales konkret i forhold til den enkelte unges behov. Tilbuddet ophører ved det 18 år.

Der ydes godtgørelse under den unges praktikophold. Det er forudsat, at godtgørelsen er et mindre beløb (følger KLs

vejledning på området).Forventninger til bestiller Rådgiver skal, i samarbejde med relevante parter og den unge,

indgå klare aftaler om praktikopholdets for mål, rammer og økonomi for praktikopholdet.


At arbejdsgiver kan motivere den unge til at lade sig integrere i det almindelige arbejdsliv.

At arbejdsgiver kan være med til at forbedre den unges sociale situation ved at den unges indtræden på arbejdsmarkedet.

AT arbejdspladsen støtter den unge i at opretholde kontakt til uddannelsessystemet.

At leverandøren leverer statusredegørelser efter anmodning. At leverandøren oplyser, hvis den unge ikke deltager i forløbet.

Opfølgning Rådgiver følger op efter 3 mdr. og herefter hvert ½ år.

Bevillingsudvalget beslutter, hvor ofte sagen skal for udvalget. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med relevante personer, herunder UU, familie,

praktiksted og den unge. Egenbetaling Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling.

§ 52 stk 3. nr 9 Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte

Lovgrundlag § 52, stk. 3, nr. 9.Kompetencefordeling Afdelingsleder efter at sagen har været på bevillingsudvalget.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja

Målgruppe Målgruppe 2: Sårbare børn og unge.Målgruppe 3: Truede børn og unge.Målgruppe 4: Børn og unge med svære problemerMålgruppe 5: Børn og unge med nedsat funktionsnedsættelse

Formål Formålet er: At yde kompenserende foranstaltninger, der hvor

forældrene ikke magter forældrerollen i forhold til barnets behov for omsorg, udvikling, opdragelse og støtte.

At sikre barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling.

At tilbyde børnene en indsats som støtter barnets trivsel og udvikling.

At sikre barnet og den unges tilknytning til uddannelses systemet.

Tilbuddets indhold Ovennævnte formål skal opfyldes. Herudover afhænger det faglige indhold af den rådgivning, behandling, praktiske eller pædagogiske støtte som den børnefaglige undersøgelse og handleplanen peger på.

Tilbuddets omfang Omfanget i indsatsen afhænger af den konkrete sag og

indsatsens mål.

Indsatsen kan blandt andet være: Medvind Sputnik Ekstern psykologbistand Forælderevneundersøgelse Psykolog forløb

Forventninger til bestiller Rådgiver skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse og en handleplan.


Tårnby kommune har en forventning om at leverandøren arbejder med de mål som er sat i handleplanen.

Herudover forventes, at der meldes tilbage til rådgiver, hvis tilbuddet ikke følges, samt at der leveres skrifte statusbeskrivelser efter aftale.

Opfølgning Rådgiver skal lave opfølgning i sagen efter 3 mdr. og herefter hvert halve år.

Bevillingsudvalget beslutter hvornår, sagen skal fremlægges for udvalget til opfølgning.

Samarbejdsrelationer Der skal samarbejdes med familien og relevante samarbejdspartnere.

Egenbetaling Godtgørelsen er skattepligtig indkomst.

§ 52a - Økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltningerLovgrundlag Servicelovens § 52 a.

Lov om kontinuitet i anbringelsenKompetencefordeling Afdelingsleder efter sagen har været drøftet i bevillingsudvalget. Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe Målgruppe: 2, 3, 4 og 5.

Der kan ydes økonomisk støtte til: Udgifter i forbindelse med konsulentbistand efter § 11,

stk. 3. Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52.

stk. 3 eller hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltninger efter § 52, stk. 3.

Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at den hjemgivelse kan fremskyndes.

Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.

Udgifter i forbindelse med prævention. Formål Formålet med foranstaltningen er at give økonomisk hjælp, når

forældremyndighedsindehaverne ikke selv har midler dertil, og når udgiften er en følge af en direkte eller indirekte iværksat foranstaltning.

Formålet er endvidere, at den økonomiske støtte kan bidrage til at barnet/den unge kommer i en bedre udvikling og trivsel.

Tilbuddets indhold Der skal være en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og muligheden for at indgå i en indsats, der skal støtte barnets eller den unges positive trivsel og udvikling.

Tilbuddets omfang Omfanget afhænger af en individuel vurdering.

Derudover giver loven mulighed for økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltninger samt indsats som erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning.

Forventninger til bestiller Rådgiveren foretager vurdering af familiens økonomi, samt sikrer at foranstaltningen kan muliggøres.


Det er en enkeltgangsydelse. Det forventes at leverandøren lever op til det aftalte, samt ved anmodning sender en statusredegørelse.

Opfølgning Aftales med faglig koordinator på sociale sager og på handicapsager. Det vil være individuelt hvordan der skal følges op og om sagen skal på bevillingsudvalget.

Samarbejdsrelationer Rådgiveren samarbejder med forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med foranstaltningen, som udløser den økonomiske støtte.


§ 54 - Støtteperson til forældremyndighedsindehaver(e) ifm barnet/ den unges anbringelseLovgrundlag Servicelovens § 54 støtteperson

og anden støtte til forældremyndigheden, der har et barn anbragt iht. servicelovens § 52 stk.3, nr. 7

Kompetencefordeling Sagsbehandler hvis timeantallet er 1-4 timer hver måned. Hvis timetallet er over 4 timer hver måned, skal sagen fremlægges for visitationsudvalget.


Nej

Målgruppe Forældremyndighedsindehavere, der har et barn anbragt udenfor hjemmet.

Formål Stk. 1 - Ordning med støtteperson har til formål at:

At støtte forældrene i at blive afklaret i forhold til anbringelsen med det mål at styrke samarbejde og involvering

At styrke forældresamarbejde under hensyn til at opnå en større/styrket gensidig respekt, mellem kommunen, anbringelsesstedet og forældrene

Støttepersonen varetager ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter. En støtteperson skal således ikke varetage opgaver af mere familiebehandlingsmæssig karakter.

Tilbuddets indhold Støttepersonens opgave er:

At lytte og være der for at støtte forældrene.

At styrke forældrenes samarbejde og forståelse af indsatsen omkring barnet samt af anbringelsen.

At hjælpe til udredning af spørgsmål i forhold til den måde det offentlige system fungerer på.

At støtte forældrene til at blive afklaret i forhold til anbringelsen, og at forældrene under anbringelsen hjælpes til at forbedre forældreskabet, herunder fastholde kontakten til barnet.

Hjælp til at forberede og evaluere møder og hjælp til at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen

At bidrage til at støtte forældrene på en række punkter, fx løse de problemer, der har været medvirkende til, at barnet eller den unge måtte anbringes uden for hjemmet.

Tilbuddets omfang Omfanget af støttepersonens opgave fastsættes under hensyn til sagens karakter.

Det gives som udgangspunkt 4 timer hver måned og til en timepris på makimalt 850 kroner inkl. kørsel mv . Dette har sagsbehandleren egenkompetence til at bevilge. Der kan indstilles til flere timer ved at fremlægge sagen for bevillingsudvalget.

Kriterier kan være: hvor mange børn er anbragt?er der forhold, som giver behov for mere tid med § 54-personen, f.eks. sprog, særlig modstand mod/sorg over anbringelsen evt. tvang, eller andet.

Forventninger til bestiller Rådgiver

Støttepersonen tildeles i forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse af barnet indgår som et konkret element i de foreslåede foranstaltninger. Støttepersonen kan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen. Støttepersonen skal være et tilbud under selve anbringelsen.

Det er forældremyndighedens opholdskommune der bevilger og afholder udgifterne i forbindelse hermed.

Rådgiveren skal foretage en konkret vurdering af, om den foreslåede person er egnet som støtteperson, og sende en kontrakt til § 54 personen.


Leverandør: Støttepersonen

Støttepersonen skal være en uvildig person uafhængig afforvaltningen, som kan:

Lytte og være der for forældrenes skyld Være fleksibel Have almen viden og personlig baggrund i forhold til de krav, der stilles til en støtteperson Deltage i møder Give forældrene modspil. Samarbejde med forvaltningen

Det er et tilbud, som forældrene til anbragte børn frit kan vælge. Ligesom forældrene selv kan vælge den konkrete støtteperson.

Det forventes, at støttepersonen melder tilbage til rådgiver, hvis ordningen ikke benyttes. Eller hvis der benyttes færre timer end det bevilgede.

Opfølgning Der skal følges op første gang efter 3 måneder og herefter hvert ½ år på ordningen. Ved et timeantal på over 4 timer hver måned skal sagen fremlægges for bevillingsudvalget hver ½ år. Der skal følges op på om det bevilgede antal timer benyttes hos både leverandør og borger.

Samarbejdsrelationer § 54-personen skal samarbejde loyalt ud fra intentionerne i lovgivningen og formålet med ordningen med fokus på forældrenes behov.


§ 54a - Ungdomssanktionskoordinator

Lovgrundlag Servicelovens § 54a jf. straffelovens § 74aKompetencefordeling Afdelingsleder efter sagen har været i visitationsudvalget.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja.

Målgruppe Unge i aldersgruppen fra 15 – 17 år, der er idømtungdomssanktion.

Formål Unge på 15 – 17 år der begår grovere personfarlig kriminaliteteller anden alvorlig kriminalitet, kan idømmes en ungdomssanktion, som alternativ til en ubetinget straf.

Ungdomssanktionen indebærer, at den unge undergiver sig en struktureret og kontrolleret socialpædagogisk behandling.

Tilbuddets indhold Alle unge der idømmes ungdomssanktion skal have en koordinator tilknyttet. Koordinatoren skal være tilknyttet gennem hele forløbet, være den unges kontaktperson og sikre sammenhæng mellem faserne.

Koordinatoren afholder netværksmøder med den unge, forældrene, rådgiveren og andre relevante parter med henblik på at fastholde de målsætninger, der er fastlagt i handleplanen.

Koordinatoren besøger den unge under fase 1 og fase 2 på de pågældende institutioner.

Koordinatoren er en støttefunktion til den unge – og tilrådgiveren.

Tilbuddets omfang Ungdomssanktionen har en varighed af 2 år, opdelt i tre faser:

Fase 1 på en sikret eller anden egnet institution. Fase 2 på en åben institution eller et egnet opholdssted. Fase 3 i ambulant regi under tilsyn af Familieafdelingen.

Ungdomssanktionskoordinatoren er tilknyttet hele perioden.

Omfanget fastlægges i visitationsudvalget. Forventninger til bestiller Bestiller: Rådgiveren

Rådgiveren sikrer, at der fra opstart bliver tilknyttet enungdomssanktionskoordinator.

Rådgiveren finder en egnet institution til fase 1 og fase 2Rådgiveren vurderer hvorledes fase 3 skal foranstaltes.

Rådgiver indkalder og deltager ved opstartsmøde og opfølgningsmøder.

Rådgiveren har ved udfærdigelse af handleplan ansvar for, at forældrenes ressourcer inddrages og at forældreansvaret fastholdes hos forældrene.


Koordinatoren samarbejder med den unge, med udgangspunkt i handleplanens mål og delmål. Vurdering og revision af handle-plan og indsats særlig vedrørende hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Det skal senest i forbindelse med den første vurdering konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen.

Løbende orientering til rådgiveren om den unges trivsel og udvikling.

Der udfærdiges en skriftlig dokumentation af den pædagogiske indsats i forhold til beskrevne mål og delmål.

Opfølgning Der følges op 3 måneder efter opstart samt løbende opfølgning herefter hver ½ år.

Visitationsudvalget besluttet hvor ofte sagen skal fremlægges for udvalget.

Samarbejdsrelationer Der forventes løbende dialog og samarbejde mellem den unge,forældrene, rådgiveren og ungdomssanktionskoordinatoren. Derudover samarbejdes med andre instanser, netværk og institutioner mv. omkring den unge.

Samarbejde vil ofte involvere:

Institutionerne under fase 1 og fase 2

Skole/praktik/arbejdsplads Uddannelsessted Ungdommens Uddannelsesvejledning Politi, læge, tandlæge, mm.


§ 57b - Unge pålæg Lovgrundlag Servicelovens § 57 bKompetencefordeling Afdelingsleder efter sagen har været drøftet i bevillingsudvalget. Børnefaglig undersøgelse og handleplan

JaPlan for vilkår

Målgruppe Unge i alderen 12-17 år hvor det vurderes, at den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at den unges udvikling er i fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer.

Formål Formålet med ungepålægget er at få barnet eller den unge ind i en positiv udvikling. Det er afgørende for anvendelse af ungepålægget, at det indgår i en fremadrettet bestræbelse på at ændre barnets eller den unges adfærd og ikke som en straf med bagudrettet perspektiv.

Pålægget der gives efter en konkret vurdering, er et led i den forebyggende indsats og har ikke karakter af en enkeltstående reaktion eller sanktion over for et bestemt forhold.

Tilbuddets indhold Meddelelse af et ungepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge

har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,

har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller,

nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer

Afgørelsen om ungepålæg kan træffes uden forældremyndig-hedsindehaverens samtykke.

Ungepålægget skal i forlængelse heraf ses i sammenhæng med øvrige forebyggende foranstaltninger og den samlede indsats over for det enkelte barn eller den enkelte unge og dennes familie.

Pålægget vil typisk anvendes, hvor samarbejdet er »kørt fast«, men det er ikke påkrævet, at der er gået et længere forløb

forud med sociale foranstaltninger eller forsøg på iværksættelse af sådanne.

Det skal dog altid vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden der træffes afgørelse om ungepålæg, jf. et almindeligt proportionalitetsprincip.

Tilbuddets omfang Efter bestemmelsen i servicelovens § 57 b kan barnet eller den unge f.eks. pålægges:

At tage i mod en foranstaltning efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, f.eks.:

At tage imod et klubtilbud (nr. 1: konsulentbistand), At deltage i et kursus i vredeshåndtering, hvis barnet

eller den unge udviser udadreagerende adfærd og ikke kan udtrykke eller håndtere sine følelser på anden vis (nr. 3: familiebehandling eller behandling af den unges problemer),

At deltage i et relevant socialpædagogisk behandlings-tilbud, f.eks. i tilfælde hvor der er behov for en samlet indsats i familien for at undgå anbringelse, men hvor barnet eller den unge ikke ønsker at deltage, selvom forældrene er indstillede på det (nr. 3: familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer),

At tage imod en kontaktperson, hvis barnet eller den unge har behov for stabil og vedvarende voksenkontakt at støtte sig til for at holde fokus på de rette ting, f.eks. uddannelse og beskæftigelse, men ikke umiddelbart ønsker at samarbejde med en kontaktperson (nr. 6: fast kontaktperson) eller

At tage imod et praktiktilbud, hvis barnet eller den unge vurderes i øvrigt at være klar til arbejdsmarkedet, men ikke umiddelbart er motiveret til at arbejde (nr. 8: formidling af praktiktilbud).

At være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, hvis barnet eller den unge flere gange har begået småkriminalitet eller udvist negativ adfærd i bestemte tidsrum, f.eks. fredag og lørdag aften, eller

At bidrage til at genoprette forrettet skade, f.eks. ved deltage i oprydning i lokalområdet efter hærværk eller lignende, så det bliver tydeligt, at barnets eller den unges handlinger har negative konsekvenser for lokalområdet. Se punkt 442.

Der er mulighed for at lade ungepålægget indeholde flere handlepligter, hvis det konkret vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til formålet.

Forventninger til bestiller Rådgiver udfærdiger en plan med vilkår ud fra en vurdering af om den unges egnethed til at indgå i en plan med vilkår.

Hvis forældrene ikke vil medvirke skal det vurderes om pålæg og foranstaltning kan gennemføres uden deres samtykke. Forældrene har klageadgang.


Leverandør: Rådgivning og Forebyggelse og eksterne leverandører

Leverandøren arbejder med udgangspunkt i plan med vilkår og med udgangspunkt i en tilbagemeldings forpligtelse som er aftalt med rådgiver.

OpfølgningSamarbejdsrelationer Der skal med udgangspunkt i plan med vilkår samarbejdes

med: Foranstaltningsmedarbejder Skole Fritidsforanstaltninger SSP Praktiktilbud og Ungdommens Uddannelsesvejledning Politi mv.

§ 71 stk. 2 - Støttet samværLovgrundlag Servicelovens § 71 stk. 2. Se også Vejledning om støttet

samværKompetencefordeling Afdelingsleder efter drøftelse i bevillingsudvalget. Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej – men der skal henvises til undersøgelse ved anbringelsen og foranstaltning skal indarbejdes i handleplan.

Målgruppe Støtten er primært rettet mod forældre til anbragte børn og unge, der har brug for råd, hjælp og vejledning under samværet med barnet eller den unge uden, at der er risiko for barnets eller den unges sikkerhed under samværet.

Det er en ordning som kan etableres, når forældrene ønsker at samarbejde herom. Støtten kan således kun etableres med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år.

Formål Formålet er at understøtte en god relation til barnet og opnå forståelse for barnets forskellige udviklings- stadier.

Formålet er endvidere at understøtte barnets eller den unges ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Samt at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket.

Formålet er også at arbejde på at udvikle forældrekompetencerne, for at arbejde på at barnet hjemgives.

Tilbuddets indhold At støtte forældrene med at tilrettelægge samværet, sårelationen bibeholdes og samværet bliver så positivt sommuligt.

Tilbuddets omfang Omfang af samvær vil i den enkelte sag skulle tilrettelægges under hensyn til barnet eller den unges udvikling og trivsel samt under hensyn til formålet med anbringelsen.

Der kan ikke træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget.


Der skal ligge et oplyst grundlag i kraft af en børnefaglig undersøgelse og en handleplan.

En kontakt udfærdiges hvor formål og opgave er beskrevet.

Den tidsmæssige ramme, sted og udøvelse besluttes af rådgiveren under hensyn til barnets behov og formålet med anbringelsen. Rådgiver udfylder skema med hvem der skal kontaktes i tilfælde af aflysning eller afbud til samvær.

Rådgiver planlægger opstartsmøde og opfølgende møder.

Anbringelsessted høres i forhold til planen, med det mål at skabe størst mulig hensyntagen til barnets øvrige forhold.


Leverandør: Rådgivning og Forebyggelse

Forud for opstart af en samværsopgave, har samværskonsu- lenten mødt barn, forældre og anbringelsessted. Rammerne for samvær præciseres af rådgiver således, at forældre og samværskonsulent hører det samme.

I samarbejde med forældre fastsættes tidspunkt for hvornår samværet kan finde sted, ligesom formål og opgave gennemgås under hensyn til samarbejdet mellem forældre og samværskon- sulent.

Samværskonsulenten skriver rapport over det støttede samvær med en frekvens, der er aftalt med forældre og rådgiver.

Hvis der sker en ændring af væsentlig betydning for detstøttede samvær, inddrager samværskonsulenten rådgiveren.

Det er vigtigt, at opgaven placeres i en professionel ramme og at mulige loyalitetskonflikter overvejes, fx hvis plejeforældre deltager i samværet.

Opfølgning Det støttede samvær skal tages op til vurdering første gang efter 3 mdr. og herefter hvert halve år.

Bevillingsudvalget beslutter hvornår sagen skal fremlægges for udvalget igen.

Samarbejdsrelationer Samarbejdet omfatter forældre, rådgiver, samværskonsulent, familieplejekonsulent og anbringelsessted.


§ 71 stk. 3 - Overvåget samværLovgrundlag § 71, stk. 3. Se endvidere vejledning om overvåget samværKompetencefordeling Børne- og ungeudvalgetBørnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja – sagsfremstilling til Børn og ungeudvalget i henhold til rammerne herfor.

Målgruppe Anbragte børn og deres forældre hvor Børne- ogUngeudvalget har truffet beslutning om at samværet skal væreovervåget.

Formål Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges trivsel og udvikling samt under hensyn til formålet med anbringelsen.

Formålet med overvåget samvær er: af hensyn til barnets sikkerhed, fysisk eller psykisk fordi barnet har det svært ved samværet

eller fordi barnet ikke har set forælderen igennem lang tid, og der er behov for at genetablere tilliden mellem barn og forælder.

Tilbuddets indhold At sikre at barnets ikke lider overlast under samværet

Når det er muligt arbejde med forældrekompetencen i samværet

Tilbuddets omfang Omfang af samvær vil i den enkelte sag skulle tilrettelægges under hensyn til barnet eller den unges udvikling og trivsel samt under hensyn til formålet med anbringelsen.

Der kan ikke træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget.

I tilfælde af, at forældre skal kompenseres for udgifter i forbindelse med samvær, under hensyn til at dette kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet, sker dette jf. Servicelovens § 52a. stk. 1. nr.4. Link: servicelovens § 52 a.


Samværsaftale udfærdiges, hvor formål og opgaven er tydeligt beskrevet.

Den tidsmæssige ramme, sted og udøvelse besluttes af rådgiveren under hensyn til barnets behov og formålet med anbringelsen. Rådgiver skal sikre at alle involverede (forældre, anbringelsessted og overvåger) er bekendt med, i hvilke situationer overvåger har pligt til at skride ind, og i hvilke situationer forældre ønsker overvågers støtte i samværet. Ligeledes hvem der skal kontaktes i tilfælde af aflysning eller afbud til samvær.

I et samarbejde mellem forældre, rådgiver og samværskonsulent fastsættes tidspunkt for, hvornår samværet kan finde sted, ligesom formål og opgave gennemgås under hensyn til samarbejdet mellem forældre og samværskonsulent

Anbringelsesstedet høres i forhold til den lagte plan, med det mål at skabe størst mulig hensyntagen til barnets øvrige forhold.

I forlængelse af fremsendelse af de udarbejdede rapporter om forløbet af samværet fra overvåger, skal det løbende evalueres, om det er nødvendigt at fastholde afgørelsen om overvåget samvær.



Forud for opstart af en samværsopgave, har samværs-konsulenten mødt barn, forældre og anbringelsessted. Rammerne for samvær præciseres af rådgiver, så forældre og overvåger/samværskonsulent hører det samme.

Samværskonsulent skriver rapport over det overvågede samvær med en frekvens, der er aftalt med rådgiveren.

Aflysning af samvær ved sygdom og andre uforudsete hændelser foretages af samværskonsulent eller rådgiver. Aflysning skal ske til biologisk familie og anbringelsessted. Samværskonsulent og rådgiver er tilsvarende ansvarlige for, inden for sagens og de juridiske rammer, at få iværksat erstatningssamvær mv.Rolle- og ansvarsfordeling mellem rådgiver og samværskonsulent i forhold til ovenstående, afhænger af den konkrete sag.Hvis der sker ændring af væsentlig betydning for det overvågede samvær, inddrager samværskonsulenten rådgiveren.

Opfølgning Som en standard skal det overvågede samvær tages op til vurdering første gang efter 3 mdr. og herefter hvert halve år.

Herudover er det børne- og ungeudvalget, der fastsætter hvornår det overvågede samvær skal fremlægges for udvalget igen.

Samarbejdsrelationer Samarbejdet omfatter forældre, rådgiver, samværskonsulent familieplejekonsulent og anbringelsessted.


§ 76 - Efterværn (tilbud til unge fra 18 år til det fyldte 23. år)Lovgrundlag Servicelovens § 76Kompetencefordeling Afdelingsleder efter sagen har været drøftet i bevillingsudvalget.Børnefaglig undersøgelse og handleplan

Ja

Målgruppe Målgruppen er socialt udsatte unge med betydelige sociale problemer.

Unge mellem 18 – 22 år, som umiddelbart op til sit 18. år har fået støtte efter § 52.3.6 og § 52.3.7.

Målgruppen omfatter ikke unge med varige og indgribende funktionsnedsættelser.

Hvis den unge er anbragt i anden kommune, er det opholdskommunen som har den endelige afgørelse om efterværn.

Formål Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold for den unge.

Tilbuddets indhold Unge der umiddelbart inden det fyldte 18 år har fået tildelt en kontaktperson efter § 52.3.6 kan efter en vurdering fortsætte med kontaktpersonsordningen.

Forvaltningen kan træffe afgørelse om efterværn til unge der umiddelbart inden det fyldte 18 år har været anbragt uden for hjemmet med eller uden samtykke i følgende typer af efterværn;

- Opretholdelse af ophold på anbringelsesstedet- Udpegning af fast kontaktperson- Udslusningsordning fra anbringelsesstedet- Tildeling af andre former for støtte der har til formål

at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

Det faglige indhold i efterværn kan være at:

Støtte den unge til en stabil og positiv overgang til voksen- tilværelsen, herunder bolig, uddannelse, praktik/arbejde og fritid.

Støtte den unges følelsesmæssige og sociale udvikling.

Give økonomisk rådgivning, budgetplanlægge og give praktisk vejledning om problemer ved at have ansvar for egen tilværelse, eksempelvis personlig hygiejne, rengøring og madlavning, besøg af gæster, forhold til naboer.

Den unge skal være indforstået med og motiveret for hjælpen. Tilbuddet skal ophøre, når det ikke længere opfylder formålet.

Den unge har mulighed for at få genetableret foranstaltninger efter gældende regler.

Tilbuddets omfang Tilbuddets omfang/varighed skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkeltes problemstilling.


Rådgiver skal træffe afgørelse om efterværn efter gældende regler senest når den unge fylder 17,5 år.Rådgiveren har ved udfærdigelse af handleplan ansvar for at netværkets ressourcer inddrages og fastholdes.

Rådgiver skal udarbejde handleplan i samråd med den unge og opstille mål for indsatsen i efterværnsperioden.

Såfremt det forventes at den unge fremadrettet vil få behov for ydelser i voksenområdet, tages sagen med på fælles visitationsmøder med voksen handicap, uu og ydelseskontoret. Sagen skal op i det år den unge fylder 17 år.

Forventninger til leverandør

Det er forventningen til leverandøren, at der støttes op om den unge, ud fra den unges handleplan.

Når der sker ændringer i den unges tilværelse forventes det, at rådgiver bliver orienteret hurtigst muligt.

Hvis ordningen ikke benyttes efter hensigten, skal rådgiver kontaktes.

Statusredegørelser skal fremsendes til rådgiver efter aftale. Opfølgning Rådgiveren har i forbindelse med opfølgning 2 gange årligt

fokus på om foranstaltningen opfylder formålet. Hvis foranstaltningen har opfyldt sit formål eller ikke længere tjener et formål, ophører foranstaltningen.

Rådgiver skal løbende vurdere om der er grundlag for at netværk og ressourcer i familien kan sættes i spil. Rådgiver har ansvaret for opfølgningen og indkalder til handle- planmøde hvert halve år.

Samarbejdsrelationer Samarbejde og dialog tilrettelægges afhængigt af sagens karakter.Samarbejdet vil typisk involvere:

Skole/praktik/arbejdsplads Uddannelsesstedet UU og jobcenter Voksenområdet Øvrige kommunale myndigheder

Egenbetaling Der er ikke hjemmel til at fastsætte egenbetaling for kontaktperson.

Ved anbringelse efter servicelovens stk. 3 nr. 7 fastsættes egenbetalingen efter betalingsbekendtgørelsen.


§ 101 stk. 3 - MisbrugsbehandlingLovgrundlag Servicelovens § 101, stk. 3 og bekendtgørelse nr. 1651 af

13.12.06 fastsætter regler om behandling af stofmisbrug forunge under 18 år.

Kompetencefordeling Faglig koordinator Børnefaglig undersøgelse Pligt til at udarbejde handleplaner for unge under 18 år med

og handleplan behandlingskrævende stofmisbrug. Der er ikke pligt til at udarbejde børnefaglig undersøgelse.

Målgruppe Målgruppe 2 Sårbare børn og ungeMålgruppe 3 Truede børn og ungeMålgruppe 4 Børn og unge med svære problemer

Målgruppen er unge under 18 år, som på grund af behandlingskrævende stofmisbrug har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole. Der er tale om unge med sociale, fysiske og/eller psykiske skader, som følge af misbruget. Misbruget betyder, at den unges liv er styret af behov for stoffer, og bruger tiden på at skaffe penge, skaffe stoffer, og samvær med andre stofmisbrugere med en stadig større afstand til familien, skolen og fritidsinteresser.

Over 18 år: Hvis der er en efterværnssag, samtidig med at borgeren har et misbrug, varetager og finansierer Familieafdelingen misbrugsbehandlingen, således at borgeren ikke skal forholde sig til to afdelinger.

Formål Formålet med behandlingen er, at den unge bliver uafhængig afmisbruget. og får indhentet sine sociale, psykiske og fysiske færdigheder samt genoptager eller bibeholder sin uddannelse, eller sit arbejde.

Tilbuddets indhold Der arbejdes på at den unge bevarer motivationen for stoffrihed og lærer andre måder at klare problemer på, og får indhentet sine sociale, psykiske og fysiske færdigheder samt genoptager eller bibeholder sin uddannelse, eller sit arbejde.

Der arbejdes med den unges sociale, psykiske eller fysiske problemer, som er baggrunden for stofmisbruget.

Tilbuddets omfang Behandlingen af barnets og den unges problemer kan foregå på flere forskellige måder og efter forskellige behandlingsmetoder.

Er rådgivning i forvaltningen ikke tilstrækkelig, og er det kommet så vidt at den unge har behov for behandling for at komme ud af misbruget, henvises til eksterne misbrugsbehandling steder. Der tages i hver sag individuel stilling til behandlingen omfang og om der skal suppleres med andre foranstaltninger.

Forventninger til bestiller Rådgiveren sikrer, at der foreligger et oplyst grundlag til behandlingsstedet i form af en foreløbig handleplan.

Rådgiveren fastsætter i samarbejde med faglig koordinator omfanget af behandling.

Kontrakten fra behandlingsstedet gennemgås mhp. om den kan godkendes i forhold til omfanget af behandlingen.

Rådgiveren deltager i status møder på behandlingstedet.Et behandlingsforløb varer som oftest fra 6 mdr. til 1½ år.?

Rådgiveren sikrer at der afholdes netværksmøde omkring

netværkets rolle under behandlingen.Forventninger til leverandører

Behandlingsstedet skal udarbejde en behandlingsplan som beskriver hvordan der kan arbejdes med målene i handleplanen.

Derudover skal der skal der efter aftale med rådgiver laves status skrivelser.

Behandlingsstedet er forpligtiget til at oplyse, hvis de unge ikke følger behandlingen.

Opfølgning Der afholdes samtale med den unge 2 x årligt, hvorefter der sammen med faglig koordinator tages stilling til om behandlingen skal fortsætte.

Samarbejdsrelationer Rådgiveren samarbejder og har dialog med den unge, forældremyndighedsindehaver, samt behandlingssted.


§ 109 Krisecenter og § 109 stk. 4. og 5.Lovgrundlag § 109Kompetencefordeling RådgiverBørnefaglig undersøgelse og handleplan

Nej

Målgruppe Kvinder der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie eller samlivsforhold.

Formål At skabe sikkerhed for kvinden og eventuelle børn. At støtte og vejlede kvinden således at hun og hendes

børn hurtigst muligt kan vende tilbage til et normalt miljø.

Tilbuddets indhold At kvinden støttes og guides i forhold til hendes situation og til at vende tilbage til et normalt miljø.

Tilbuddets omfang Opholdet er midlertidigt og ophører når kvinden ikke er i fare eller krise længere.

Opholdet ophører endvidere hvis der kan tilbydes en lokal løsning, hvor kvinden ikke er i fare og hvor der kan tilbydes en tilsvarende støtte som krisecentret kan tilbyde.

Der skal tilbydes familierådgivning når der er børn med på krisecentret. Et forløb kan være af ca. 6 måneders varighed ca. to timer ugentligt og op til et år.‐ At familierådgiveren skal være den gennemgående, koordinerende person, som familienkan støtte sig til, og støtten og rådgivningen skal ske på tværs af sektorerne i forhold tilbolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og såledesbidrage til, at de enkelte dele af kommunalbestyrelsens øvrige tilbud om hjælp og støtte

realiseres, og målene nås.

Der skal tilbyde psykologbehandling til børn, somledsager moderen under dennes ophold på krisecenter på mindst fire timer og op til ti timer afhængig af barnets behov. ‐ Skal udføres af en autoriseret psykolog.‐ Skal tilbydes uanset opholdets varighed og tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Forventninger til bestiller Rådgiver skal: Overveje om der kan tilbydes en lokal løsning, hvis

kvinden kan sikres i forhold til vold, trusler mv. Samt hvis der kan tilbydes støtte i forhold til kvindes situation. Således at kvinde og evt. børn kan komme tilbage til deres normale miljø.

At børn der ledsager mor under dennes ophold tilbydes psykologbehandling imellem 4-10 timer af en autoriseret psykolog.

At kvinder med børn skal tilbydes Familierådgivning i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, familiebehandling mv.

Lave afgørelse på om der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse på eventuelle børn.

Være koordinerende familievejleder.Forventninger til leverandører

At Tårnby Kommune informeres om, at kvinden har taget ophold på krisecentret. At få en statusredegørelse om kvindes situation når Tårnby Kommune efterspørger dette. At opholdet afvikles når kvinden ikke længere er i fare eller krise.

Opfølgning Tage kontakt til kvinden samme uge som kvinden tager ophold på krisecentret.

Efterfølgende er der opfølgning hver 3 uge enten ved møde eller telefonisk kontakt.

Der skal minimum være møde hver 8 uge. Samarbejdsrelationer Krisecenter og familien, samt andre relevante parter. Egenbetaling

Tårnby Kommune fastsætter egenbetaling for opholdet på krisecentret. Der vil almindeligvis være egenbetaling i forhold til: Opholdsbetaling og forbrugsafgifter (el, vand og varme).

En række valgfri ydelser, som krisecentret kan stille til rådighed, herunder kost og rengøring.

Fastsættelsen af egenbetaling sker på baggrund af tilbuddets omkostninger samt borgerens indtægter.

Bilag: 6.2. Notat om kvalitetsstandarder



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTAT

DATO: 29-09-2015 SAGS NR.: 14/24181 DOK. NR.: 200976/15 SAGSBEH.: Ulla Henningsen

Notat om ændringerne i kvalitetsstandarderne på området børn og unge med et særligt behov for støtte

Kvalitetsstandarderne blev politisk besluttet den 13. juni 2013. Kvalitetsstandarderne fremlægges nu igen for det politiske udvalg. Der er overordnede set indført følgende ændringer:

I indledningen: Der er indført, at egne tilbud altid benyttes medmindre væsentlige forhold taler imod dette.

I § 11 stk. 1-9Der er sket lovgivningsmæssige ændringer i § 11. Stk. 6 er en ny lovgivningsmæssig forpligtelse og stk. 7-9 er blevet mere udførligt beskrevet.I stk. 6 er den økonomiske støtte til fritidsaktiviteter beskrevet. Og i stk. 7 er beskrevet, hvordan problemer af forbigående karakter kan afhjælpes. I stk. 8 og 9 er beskrevet, at kommunen skal tilbyde familievejledning indenfor 3 måneder efter, at barnet har fået konstateret en funktionsnedsættelse.

I § 52 stk. 3 nr. 6 – KontaktpersonTidligere fik kontaktpersonen et aktivitetsbeløb. Efter vi har hjemtaget kontaktpersonsordningen til Rådgivning og Forebyggelse er aktivitetsbeløbet blevet slettet. Det budget der tidligere var afsat til aktivitetsbeløbene, er blevet overført til Rådgivning og Forebyggelse.

I § 54 - Støtteperson til forældremyndighedsindehavere ifm barnet/den unges anbringelseDer er blevet strammet op på serviceniveauet både i forhold til det timeantal der tildeles og den timepris vi maksimalt betaler for en § 54 person. Det er også tydeligere beskrevet, hvor ofte der skal følges op på hvorvidt § 54 personen benyttes. Familieafdelingen har taget kontakt til andre kommuner, for at hente inspiration i forhold til deres serviceniveau.

I § 109 – Krisecenter og § 109 stk. 4. og 5.Kvinder med og uden børn har fået ret til en familierådgiver, der laver en koordineret indsats i forhold til kvindens boligsituation, økonomi, jobsituation, familiebehandling mv. Herudover skal der tilbydes psykologhjælp til børn, der følger med kvinden på krisecentret.

Bilag: 7.1. Forslag til oprettelse af STU i Tårnby 2016



Documents

TÅRNBY KOMMUNE - Borger - Tårnby · 1 Åben Samlet oversigt til B&S-udvalget den 1.10.2015 - Ratio vedr. undervisning med og uden linjefag 222597/15 2 Åben Notat om Klub-SFO 1.oktober