ODENSEODENSEVOLLSMOSE

VOLLSMOSE

PRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING - TIL INFRASTRUKTURMIDLER I LANDSBYGGEFONDEN

Tjørnehaven

HybenhavenSlåenhaven

Granparken

Lærkeparken

Fyrreparken

Birkeparken

Egeparken

Bøgeparken

01

01

03

05

07

09

10

11

12

13

Ansøgere

Indledning og Baggrund

Rammen for arbejdet med Vollsmoses (Infra)struktur

Problemkompleks og anbefalinger

Succeskriterier og forventede eff ekter

Særlige forhold for Vollsmose

Organisering, beboerinddragelse og bemanding

Finansiering og budget

Tidsplan

De tre boligorganisationer repræsenteret i Vollsmose Højstrup, OAB og FAB ønsker sammen med Odense Kommune via denne prækvalifi kationsansøgning, at komme i betragtning til infrastrukturmidlerne i Lands-byggefonden.

INDHOLD

ANSØGERE Omfattede boligafdelinger:

HøjstrupGranparken, Egeparken og Hybenhaven

OABLærkeparken, Bøgeparken og Slåenhaven

FABFyrreparken, Birkeparken og Tjørnehaven

02

Vollsmose

03

”Vollsmoses kant skal brydes. Området ligger i dag som en ø i Odense omgivet af fi rsporede veje og med randbeplantning på alle sider. Vejen til et nyt og stærkere Vollsmose er at bryde med Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og skabe en åben bydel i umiddelbar forbindelse med den øvrige by og ådalene og med mere erhverv, uddannelse og service” (Bryd Kanten – Åbn Vollsmose, 2012)

Citatet er fra den seneste publikation i en lang række af publikationer og analyser om Vollsmose. ”Bryd Kanten – Åbn Vollsmose” er udfærdiget af Multi-funktionel Bydel, som var et projekt i den boligsociale helhedsplan 2008-2012, altså et samarbejde mellem Odense Kommune og boligforeningerne Højstrup, OAB, og FAB, beboerne i Vollsmose samt Landsbygge-fonden.

Der er gennem de seneste 12 år lavet en lang række forskellige undersøgelser og analyser om Vollsmose specifi kt og mere generelt om udfordringerne i udsatte boligområder. Rapporterne om Vollsmose har belyst nogle af problemstillingerne/udfordringerne ve-drørende Vollsmoses fysiske rammer. Grundlæggende peger analysearbejdet, både det specifi kke om Volls-mose og det mere generelle, på den samme problemi-dentifi kation og derved også på de samme mulige løsninger.

INDLEDNING OG BAGGRUND9 STATEMENTS

Området lukker sig om sig selv – 10Vollsmose ligger som en ”ø” i Odense omkranset af 4-sporede veje, massiv randbeplantning, og be-byggelserne ”vender ryggen” til byen og alle veje ind i området ender blindt.

Boligområdet har intet centrum og intet hierarki – 10Som det eneste bydelscentrum i Odense ligger Vollsmose Torv på en ”blind” vej/parkeringsplads og er ikke forbundet med den omkringliggende by via eksempelvis en bygade. Vollsmose er opbygget af 3X3 identiske strukturer, som ikke er forbundet af et tydeligt hierarki af stier, veje, pladser etc.

Arkitekturen er uden identitet – 6Vollsmoses arkitektur har en klar identitet og skiller sig eksempelvis markant ud fra den ”fl ade haveby” Odense. Men Vollsmose er også kendetegnet ved at være meget entydig i materialer og proportioner-ing og kan opfattes som monoton og identitetsløs gentagelsesarkitektur!

Boligområdet har et dårligt image – 10Det er helt eksplicit gældende for Vollsmose - et simpelt tjek på Infomedia understøtter det faktum.

Der er dårlig sammenhæng mellem ude og inde – 7Ikke entydigt. Flere steder er der grundæggende og ved senere forbedringer skabt bedre overgange mellem det private (boligerne) og det off entlige rum. Mange steder er der dog stadig uforløste zoner.

I bogen ”Arkitektur der forandrer – fra ghetto til velfungerende byområde” har man opstillet ni state-ments om fysiske udfordringer ved udsatte boligom-råder. De opsummerer ret præcist de problemtikker som også er kendetegnene for Vollsmose.

Her er uvidenskabeligt, men dog baseret på det omfat-tende materiale, givet et bud på, hvor aktuelle de ni statements er for boligområdet Vollsmose.10 = max aktualitet.

04

Boligerne ligner hinanden og kan ikke tilpasses den enkelte beboer – 8Den variation der er i udbuddet af boliger i Volls-mose, er kendetegnet ved at være gentaget i et enormt antal. Derfor fremstår boligerne som ret identiske, meget lidt varieret og med få eller ingen unikke kendetegn/løsninger.

Dyre renoveringer sker på forkert grundlag – 9Alle tiders renoveringer er vel pågået efter bedste evne og forudsætninger!Vollsmose har igennem de seneste 12 år undergået fl ere renoveringer, forbedringer og forskønnelser. De er dog desværre kendetegnet ved ikke grundlæggen-de at have ændret på områdets oprindelige idé, arkitektur, struktur eller plantænkning. Og ved ikke at have en fælles målsætning.

Bygningerne mangler arkitektonisk bearbejdning – 7Arkitektonisk bearbejdning kan være = smag. Volls-mose er stramt og rationelt udført efter datidens og senere tiders æstetik. Flere facaderenoveringer har i mindre omfang varieret bebyggelserne. Ligeledes er der ikke store individuelle arkitektoniske forskelle på bebyggelserne. Der mangler funktioner og destinationer – 7Vollsmoses størrelse og oplandets omfang kan retfærdiggøre en prioritering af fl ere funktioner, erhverv, uddannelsesinstitutioner etc. Helt signifi -kant er det dog, at de funktioner der fi ndes, ikke er indbyrdes forbundet indadtil i boligområdet og slet ikke udadtil i Odense, hverken fysisk eller mentalt.

Som det ses, slår Vollsmose relativt højt ud på fl ere af de ni statements, og selvom man via omfattende renoveringer og forbedringer til op mod 1,5 mia. kr. gennem de seneste 12 år har forskønnet Vollsmose, så har man imidlertid ikke grundlæggende ændret på boligområdets idé, plan, struktur og disponering.Det til trods for, at adskillige rapporter og undersøgel-ser gennem de sidste 12 år er kommet med en række anbefalinger til løsninger på det fysiske område. Vi må erkende, at anbefalingerne ikke er blevet pri-oriteret og efterlevet - Vollsmose er stadig det mest segregerede og isolerede boligområde i Danmark. Man har ikke formået at skabe viljen eller iværksætte de store radikale forandringer som en grundlæggende udvikling og transformation af Vollsmose fordrer.

Og såfremt man fortsat poster penge i den eksister-ende struktur, er der en risiko for, at man konserverer netop den struktur/arkitektur, som al viden anbefaler, at man grundlæggende bør bryde med. Det vurderes ydermere, at der er reel risiko for, at man på sigt, om 10-15 år, kan få massive problemer med udlejningen af boligerne i Vollsmose, såfremt man ikke grundlæggende nytænker bebyggelserne og boligom-rådet radikalt, det især sammenholdt med, hvis man ikke formår at ændre Vollsmoses image.

Vollsmoses problematikker er ikke unikke. I hele den vestlige verden er der i efterkrigstiden bygget store monofunktionelle boligområder efter de samme principper. I specielt Frankrig (Paris, Lyon) og Holland (Amsterdam, Rotterdam) har man via fokuserede, modige og radikalt innovative tiltag ændret fl ere ud-satte boligområder til attraktive bydele. Andre steder, hvor man ingenting har gjort, har man oplevet massive sociale og kriminalitetsproblematikker og stået tilbage med forladte boligområder.

Virkemidlerne til at skabe attraktive bydele har bl.a. været: infrastrukturændringer, nedrivninger, radikale omdannelser af bebyggelserne, nye ejer- og boformer, men måske især politisk fokus og prioritering i forhold til at placere arbejdspladser, uddannelsesinstitu-tioner, større sportsfaciliteter m.m., som dynamoer for udviklingen af de nu attraktive bydele. Dette har også været med til at ændre den socioøkonomiske status for bydelene, skabt en mere afbalanceret beboersam-mensætning og styrket civilsamfundet.

Case: BijlmeerBijlmeer i Amsterdam er en parallel case til Vollsmose. Her har man ved radikale ændringer og priorioteringer forsøgt og formået at ændre den socioøkonomiske status bl.a. ved omdannelser af etagebyggeri til “tæt lav” bebyggelser, nedrivninger, ny infrastruktur, eta-blering af to metrolinjer, stadionbyggeri og oprettelse af vækstmiljøer for iværksætteri etc.

HVAD HAR MAN GJORT ANDRE STEDER?

05

Arbejdet med Vollsmoses fysiske problematikker skal rammesættes som en langsigtet radikal forandring-sproces for hele Vollsmose og Odense NØ.Hvis man, som indledningsvis citeret, vil bryde med Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og skabe en åben og attraktiv bydel, kræver det en kon-sekvent, langsigtet, nytænkende og radikal tilgang, som rækker ud over de indsatser, som hidtil har været anvendt.

Bl.a. fordi, at det er plausibelt, at jo mere attraktivt og diff erentieret en by og dens bydele fremstår, jo fl ere ressourcestærke borgere kan en bydel tiltrække, og jo stærkere og mere velafbalanceret et civilsamfund vil der være grobund for.

RAMMEN FOR ARBEJDET MED VOLLSMOSES (INFRA)STRUKTUR

Odense Byråd har i Planstrategien 2012 og Vollsmose Vision 2020, udpeget Vollsmose som det ene af Odenses seks vigtigste strategiske byudviklingsprojek-ter sammen med Letbanen, Thomas B. Thrigesgade, Campus/Nyt hospital, eksisterende OUH, Havnen og Citycampus.

Odense Kommune vil såfremt Vollsmose kommer i betragtning til infrastrukturmidlerne, igangsætte ar-bejdet med en ”kvarterplan” for Vollsmose og for hele byområdet, der støder op til Vollsmose bebyggelsen. En endelig afgrænsning af en sådan kvarterplan er endnu ikke foretaget, men arbejdet vil helt implicit in-deholde en redegørelse for og analyse af, hvordan man kan/skal sikre at (infra)strukturændringerne indenfor ”Vollsmose fi rkanten” logisk hænger sammen med og understøtter den omkringliggende by og vice versa. Arbejdet vil også indeholde trafi kanalyser, der ser på trafi kvaner/mønstrer eksempelvis kollektiv trafi k, bilisme, de bløde trafi kanter m.fl . og derudover opstille begrundede og evidensbaserede fremtidsscenarier.

ODENSES BYPROFIL

SED

EN/B

ULL

ERU

P

HJA

LLEL

SE

NÆ

SBY

SAN

DER

UM

BOLB

RO

HAV

NEN

HO

LLU

F

BLA

NG

STED

GÅ

RD

V O

L L

S M

O S

E

OD

ENSE

M

DYR

OP/

SKT

KLEM

ENS

BELL

ING

E

BYM

IDTE

N

HØ

JBY

DA

LUM

STIG

E

SKIB

USK

VART

ERET

TARU

P/PÅ

RUP

Vollsmose skal være en prioriteret del af Odenses byprofi l

PARK/LANDSKABVollsmose Park har i dag en høj rekreativ kvalitet og en stor betydning for beboerne. Øget tilgængelighed både indefra og udefra kan styrke parken og i fremtiden få flere til at bruge den. Nye boliger i det grønne og direkte adgang fra boligerne til parken og ådalen kan skabe en mere aktiv og åben park for både beboere og resten af byen.

BOLIG/BEBYGGELSERVollsmoses boliger skal afspejle nuværende og kommende beboeres behov. Der skal skabes variation i boligudbuddet. Vollsmose kan og skal tilbyde noget, som ingen andre kvarterer i Odense har. En gradvis transformation af beboelserne, nye storbykvaliteter og adgang til park og ådal kan øge ejerskabet og stoltheden ved at bo i området.

CENTRUMVollsmose mangler et synligt og markantcentrum, der byder gæst og beboer velkommen.Bydelscentret skal understøttes. Vollsmose skal være et naturligt mødested og handelssted for hele Odense NØ. Det skal være nemt at komme til og finde vej i Vollsmose. Flere og nye funktioner kan i fremtiden forbinde Vollsmose Centrum med handelscentret ved Ejbygade/Risingvej.

(INFRA) STRUKTUR

Vollsmose er en ø omgivet af firsporede veje udenindbyrdes forbindelse. Der mangler forbindel-sesveje og stier til og fra Vollsmose. Det er ikkemuligt at køre gennem Vollsmose, og der mangleret hierarki af interne veje og forbindelser, der for-binder f.eks. centrum og bebyggelser. De mang-lende veje og forbindelser forhindrer synergi ogudvikling. Kollektiv trafik, særligt en letbane, derkører ind i området, vil gøre området attraktivt ognemt at komme til og fra.

HOVEDFORMÅL

Bryd kanten – åbn Vollsmose”Vollsmoses kant skal brydes. Området ligger i dag som en ø i Odense omgivet af fi rsporede veje og med randbeplantning på alle sider. Vejen til et nyt og stærkere Vollsmose er at bryde med Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og skabe en åben bydel i umiddelbar forbindelse med den øvrige by og ådalene og med mere erhverv, uddannelse og service”.

De ansøgte midler via en fysisk helhedsplan skal ses som en del af en samlet indsats for hele byområdet, med det klare hovedformål at bryde grundlæggende med Vollsmoses idé, plan og struktur.

Indsatsen vil tage afsæt i tematikkerne,(INFRA)STRUKTUR, BOLIG/BEBYGGELSER,PARK/LANDSKAB og CENTRUM. Tematikkerne har alle samme hovedformål:

06

Vollsmose AlléEjbygade

Kertemindevej

Åsumvej

07

Rin

gvej

Indfaldsvej

Indfaldsvej

Indfaldsvej

Indfaldsvej

Ringvej

Vollsmose – en ”Ø” i OdenseVollsmose er en ”Ø”- et 2 km² stort boligområde med ca. 9.300 indbyggere i Odense NØ. Boligom-rådet er mod nord, syd, øst og vest defi neret af fi rsporede veje, som ikke er indbyrdes forbundet.Vejene opfattes som grænser, der både mentalt og fysisk lukker Vollsmose inde og den øvrige by ude.Der mangler forbindelsesveje og -stier til, fra og igennem Vollsmose, og der mangler et hierarki af interne veje og forbindelser, der forbinder f.eks. centrum og bebyggelser. De manglende veje og forbindelser forhindrer synergi og udvikling.Kollektiv trafi k, særligt en letbane, der kører ind i området, vil gøre området attraktivt og nemt at komme til og fra.

PROBLEMKOMPLEKS OG ANBEFALINGER

Vollsmoses veje ender blindt Yderligere ser man ved en simpel sammenlign-ing mellem Vollsmose og andre bydele i Odense en signifi kant forskel: Det er ikke muligt at køre igennem Vollsmose, da alle veje der fører ind i Vollsmose, ender blindt. Der er ikke noget logisk skaleret system af gennemgående byveje, side-veje og stier. Det er helt særegent, at man ikke kan køre igennem en bydel på 2 km² med 9.300 indbyggere.Nye forbindelser til, fra og igennem Vollsmose kan være med til at nedbryde nogle af de mentale og fysiske barrierer, der er omkring Vollsmose.

Funktionerne mangler forbindelserI Vollsmose ser man et eksempel på et område, der ikke alene er afgrænset og omkranset af fi r-sporede veje, men også et område hvor de enkelte funktioner ligger isoleret fra hinanden. Der fi ndes ikke tydelige forbindelser mellem funktionerne, og der mangler et hierarki af interne forbindel-sesveje i området. Nye forbindelser i området skal tage udgangspunkt i at skabe synergier og forbindelse mellem Vollmoses funktioner og klynger, f.eks. uddannelsesinstitutioner og kom-mercielle centre.

Vejene som barriererVollsmose betjenes fra fi re sider,

der ikke er internt forbundet

Omr. v. Hunderup

Vollsmose

CIR

KU

LATI

ON

KERTEMINDEVEJ

B1909VOLLSMOSE PARK

VOLLSMOSE TORV

BISKORUP

ODENSE

MOSEN

SEDEN

ÅDAL

D

C

BA

ODENSE ÅDALHAVEFORENING

HYBENHAVEN

BIRKEPARKEN

PARK-AN-RIDE

BØGEPARKEN

BIRKEPARKENHC ANDERSEN SKOLEN

SVØMMEHALBØRNEBYEN

PLEJEHJEM

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE

EGEPARKEN

EGEPARKEN

KILDEGÅRDSVEJBAUHAUS

AMU-FYN

ABILDGÅRDSKOLENMULERNES LEGATSKOLE

TEKNISKE SKOLEODENSE

ILVA

PLANTORAMABILTEMA

FYRREPARKENGRANPARKEN LÆRKEPARKEN

LÆRKEPARKEN

CAMP U

TJØRNEHAVEN

MARTINS MINDE

08

Nye forbindelser ind, ud og igennem Vollsmose Et brud med Vollsmose som en ”ø” uden tydelige infrastrukturelle og grønne forbindelser med den øvrige del af Odense vil bryde med den monofunk-tionelle plantænkning, der karakteriserer Volls-mose.En fysisk åbning af Vollsmose vil dels kunne afs-løre kvaliteter i det eksisterende og dels gøre det mere attraktivt at skabe nye funktioner. En af de mest oplagte muligheder for nye forbindelser ind i området er Risingvejs forlæn-gelse til Vollsmose Allé. Dermed vil Vollsmose blive en mere naturlig, tilgængelig og attraktiv del af Odense.Forbindelse via veje og stier kan skabe et stærkt internt og eksternt fl ow til, fra, igennem og inde i Vollsmose. Dels anbefales det, at der skabes nye forbindelsesveje og -stier til og fra Vollsmose, og dels anbefales det at skabe forbindelsesveje og -stier inde i området, så det eksempelvis er muligt at bevæge sig lettere og hurtigere til og fra Volls-mose Centrum og til sin bopæl.

Kollektiv trafi k ind i området Det anbefales desuden, at den kollektive trafi k skal ind i området. Den nuværende kollektive trafi k til og fra Vollsmose er kendetegnet ved ikke at køre ind i boligområdet, men forbi – med standsning i udkanterne. Alligevel viser statistik, at boligområdet er kendetegnet ved en signifi kant høj benyttelse af kollektiv trafi k.

Letbanen som dynamo Et af fremtidens største anlægsprojekter i Odense er etableringen af en letbane. Det enkelttiltag, som vil have størst eff ekt i forhold til at bryde med isoleringen og segregeringen af Vollsmose, vil formentlig være etableringen af en letbane til og igennem Vollsmose. Letbanen vil være en dy-namo for udviklingen af Vollsmose fra at være et isoleret monofunktionelt boligområde til at være en integreret hel bydel i Odense med en mangfol-dighed af byfunktioner. En ny og åben infrastruktur med letbane og sta-tionsområde vil være en motor for udviklingen af en bydel, der kan tilbyde nye og varierede bo- og ejer former i attraktive grønne områder, multi-funktionelle byrum, butikker, erhverv, uddannel-ser, fritids- og kulturtilbud.

Hovedbanen

Linie 1&2

Ikea/BilkaRosengårdcenter

NY Forskerpark

GL.OUH

Jylland

KøbenhavnS

ZOO

Linie 1&2

Odense HStadion

TBT

Universitet

Nyt Hospital

Svendborgbanen

Vollsmose

Letbanen som dynamo for byudviklingVollsmose sammenlignet med Hunderup Funktioner i og udenfor Vollsmose skal forbindes

09

Der skal opstilles succeskriterier og forventede eff ekter for en langsigtet transformation af Vollsmose via en ny fysisk helhedsplan og en ny kvarterplan for hele området.

Det skal sikre evidens grundlag, helhedstænkning og kvaliteten af indsatserne i en ny kvarterplan og fysisk helhedsplan.

Succeskriterier:

• Bidrage til at skabe en ny infrastruktur i - og til/fra - Vollsmose.

• Skabe grundlag for nye anvendelsesform-er af bygninger.

• Skabe et grundlag for nye be-boelsesstrukturer.

• Øget fl erfunktionel udnyttelse af områ-dets friarealer og grønne områder

• Skabe platforme for at virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal kunne etablere sig i Vollsmose.

• Medvirke til at styrke beboerinddragelsen i området.

• Udvikle fysiske rammer som øger trygheden for beboere og samtidig bidrager til børn og unge fysiske aktivitet.

• Skabe indsatser der organiseres i part-nerskaber mellem kommune, almen sek-tor og øvrige relevante parter.

SUCCESKRITERIER OG FORVENTEDE EFFEKTER

• Skabe aktiviteter der understøtter den I langsigtede udvikling af Vollsmose fra boligområde til bydel.

Forventede eff ekter:

• Samspilsmulighederne mellem Vollsmose og Odenses øvrige bykvarterer under-støttes og forbedres.

• Den enkeltes tryghedsfølelse og tilfreds-hed med at bo i og ejerskab til Vollsmose øges.

• Vollsmose bliver en endnu mere attraktiv og konkurrencedygtig bosætningsbydel på det fremtidige boligmarked i Odense.

• Interessen fra eksterne investorer i områ-det stimuleres.

• Flere nye virksomheder vil søge til områd-et.

• Antallet af arbejdspladser i bydelen og mulighederne for lokal beskæftigelse øges.

• Antallet af nye investeringer og arbejdsp-ladser øges væsentligt for hele Odense.

• Tilstedeværelse af nye uddannelsesinsti-tutioner i området.

• Symbiosemulighederne mellem de mange parter og kulturer i Vollsmose forøges, og et mangfoldigt byliv i Odense understøttes ved at gøre Vollsmose til en prioriteret del af Odenses byprofi l.

Ny infrastruktur i Vollsmose!

10

Ejerforhold og InteressenterVollsmose er i kraft af i sin skala og udstrækning et af Danmarks største almene boligområder.”Vollsmosefi rkanten” udgør ca. 2km2 og området er ejet af tre hovedaktører:Boligorganisationerne Højstrup, OAB, og FAB ejer som hovedregel boligbebyggelserne og de omkringliggende ”grå” arealer plus diverse opholds, lege- og mindre re-kreationsarealer i forbindelse med boligbebyggelserne. Odense Kommune ejer hele det samlede park, natur og moseområde samt de omkrandsende veje. Derudover har fl ere både kommunale og selvejende institutioner, som Mulernes gymnasium, skoler, børnehaver, vugges-tuer, boldklubben B1909 m.fl . matrikler i området. Og en enkelt større privat aktør Danmark Ejendomme A/S som ejer Vollsmose Torv (centeret), højhuset ”Øster-høj” og dertil hørende P-arealer m.m.

SÆRLIGE FORHOLD FOR VOLLSMOSE

Fælles mål og idealløsningerDet er af helt afgørende betydning, at der skabes idealløsninger. Løsninger som vil betyde, at mange ejere/aktører i Vollsmose bliver involveret, og derfor vil en helhedsplan skulle tilvejebringe et præcist ”setup”, som tilgodeser den ideelle løsning for helle Vollsmose, Odense og for alle ejere og interessenter både funk-tionelt, æstetisk og økonomisk.Det setup skal tilvejebringe, at man på alle parametre arbejder fælles fokuseret og er forpligtiget efter en enslydende målsætning om at ”Bryde kanten” og åbne Vollsmose mod den omkringliggende by. Derfor skal opgaven koordineres mellem alle aktører i Vollsmose og især koordineres med alle de invester-inger og arbejder der berører Vollsmose plan, arkitektur og struktur.

Struktur & InfrastrukturArbejdet med Vollsmoses struktur kan ikke forstås som infrastruktur alene, altså kun som om veje ind og igennem området. Strukturen omhandler også park- og naturområder, torve, pladser, stier etc. Det betyder at det er nødvendigt med en ret bred forståelse af om-rådets (infra)struktur, hvis der skal opnås den største mulige eff ekt af de ansøgte midler og indsatserne.

Mange interessenter, aktører og ejereer repræsenteret i Vollsmose

11

OrganiseringEn forpligtigende koordinering og dialog mellem boligorganisationerne og Odense Kommune er helt afgørende for succesen af en fl erårig fysisk udvikling af Volllsmose.Arbejdet vil være organiseret og drevet via den eksis-terende boligsociale helhedsplan Vollsmose 2020 og i praksis være placeret i Vollsmose 2020 sekretariatet. Formålet er at undgå parallelorganisering af indsat-ser og at udnytte det professionelle setup, der er via Vollsmose 2020 med en bestyrelse, hvori de vigtigste beslutningstagere i Vollsmose og Odense Kommune fra det administrative niveau er repræsenteret.

Beboerinddragelse:Beboerne er repræsenteret af tre beboerrepræsentant-er i Vollsmose 2020 bestyrelsen. Men derudover vil der blive arbejdet med en intensiv beboerinddragelse, både igennem det formelle beboerdemokrati i afde-lingsbestyrelserne og via mere uformelle inddragelses-metoder for at nå et så bredt spekter af beboersam-mensætningen i Vollsmose som muligt.

Bemanding:Fysisk vil arbejdet med en ny fysisk helhedsplan være placeret i Vollsmose 2020 sekretariatet. Udover at det vurderes for vigtigt, at indsatsen er fy-sisk tilstede i Vollsmose, vil man kunne drage nytte af ressourcer og generel sekretariatsbetjening fra Volls-mose 2020 sekretariatet. Bemandingen forventes at være på 3 årsværk, fordelt på en projektchef, to projektmedarbejdere i 2013-2016.

ORGANISERING, BEBOERINDDRAGELSE OG BEMANDING

Vollsmose 2020Boligsocial Helhedsplan 2012-2016

Vollsmose 2020*Bestyrelsen

Vollsmose 2020Sekretariatet

SekretariatschefMichael Gravesen

* Boligorganisationer:Palle Øvlisen, direktør OAB

Bent Bøllingtoft, direktør FABJens Pilholm, direktør Højstrup

Odense Kommune: Stefan Birkebjerg, direktør By- & Kulturforvaltningen

Jimmi Streit, direktør Børn- & UngeforvaltningenLeif Hansen, stabschef Borgmesterforvaltningen

Beboere:Annegrete M. Fogstrup, beboerrepræsentant

Søren Damgaard, beboerrepræsentantAbdel Salam, beboerrepræsentant

Eksterne:Michael Willaume, direktør Danmark Ejendomme A/S

Erik Knudsen, rektor UCL

Indsatsområder

Demokrati, udvikling & tryghed

Erhvervs- ogbyudvikling

Børn, familie &sundhed

Image & kommunikation Uddannelse

Herunder arbejdet med en ny fysisk helhedsplan for Vollsmose

Bemandning: projektleder &

2 projekt medarbejdereOrganisering af en ny fysisk helhedsplan er funderet i den boligsociale helhedsplan Vollsmose 2020

12

FinanseringDer ansøges i Landsbyggefonden et beløb på 300 mio. kr. til (infra)strukturændringer. Det skal i dialog med Landsbyggefonden, afdækkes om der fi ndes andre midler, som proaktivt kan komme i spil i forhold til de grundlæggende strukturændringer. Eksempelvis midler til strategiske nedrivninger.Dertil kommer potentiel statslig og kommunal med-fi nansiering, fi nansiering via nuværende og fremtidige private aktører og desuden muligheden for at opnå fi nansiering via andre fonde etc.

InvesteringsstrategiDet forventes at der skal udfærdiges en samlet inves-teringsstrategi i samarbejde med Odense Kommune, de tre boligforeninger i Vollsmose og Danmark Ejen-domme A/S i forbindelse med arbejdet med at ”bryde kanten” og åbne Vollsmose.

Overordnet budgetBudgettet er inddelt i tre udgiftskategorier. Budgettet vil specifi kt indeholde hele driften af en ny helhedsplan via Vollsmose 2020 sekretariatet, herunder:Processen for en ny fysisk helhedsplan• Kommunikation og markedsføring • Beboer & Interessentinddragelse • Projektstyring af anlægsfaser med ekstern og

intern bygherre- og procesrådgivning De samlede drift, rådgivnings og konsulenthonorar fastsættes ved egentlige entrepriser/udbud.

FINANSIERING OG BUDGET

BUDGET (INFRA)STRUKTUR I, II & III*

I STRUKTUR: OVERORDNET60 MIO.

150 MIO.

90 MIO.

300 MIO. IALT

II STRUKTUR: FORBINDELSER

III STRUKTUR: KVARTERS- & PLADSDANNELSER

- Ny landskablig afgrænsning af Vollsmose- Parkstrukturer- Parkgennembrud- Rekreative forløb

- Veje- Cykelsstier- Stier- Fortorve- P-arealer

- Torve - pladser- Zoner- Opholdsarealer- Struktur ved eksisterende og ny bebyggelse

*Tryghedsfokus For alle anlæg og indsatser gælder, at der sættes særligt fokus på tryghedsskabende og kriminal-itetsforbyggende foranstaltninger, eksempelvis via særligt fokus på lys.

13

20

13

20

14

20

15

**Ny Fysisk Helhedsplan for Vollsmose

20

12

*Ny Boligsocial Helhedsplan

Præ

kval

ifik

atio

n N

FHV

**

NFH

V o

g ”K

vart

erpl

an”

udf

ærd

iget

og

vedt

aget

Ops

tart

af

”kva

rter

plan

” &

ny

f

ysis

k h

elh

edsp

lan

Evt.

Ny

Loka

lpla

n V

olls

mos

e

Evt.

Ny

Loka

lpla

n V

olls

mos

e

V

edta

get

Første spadestik!

Ops

tart

Vol

lsm

ose

20

20

NB

H*

TIDSPLAN