Uddannelsesprogram for intro i kirurgi · Web viewKunne redegøre for kirurgisk anatomi, komplikationer og komplicerende forhold ved cholecystektomi og herniotomi Nedenstående vurderinger

UddannelsesprogramFor

Introduktionsstilling i Kirurgi

Kirurgisk afdeling

DRONNING INGRIDS HOSPITALNuuk

September 2017

Udarbejdet af UAO Overlæge Simon Bernth Andersen

Uddannelsesprogram for intro i kirurgi

Indholdsfortegnelse

1. Grønland – Generel information side 31.2 Overordnede ramme side 41.3 Beskrivelse af specialet side 51.4 Lægens 7 roller side 61.5 Præsentation af begrebet EPA side 6

2. Præsentation af uddannelsesforløbet side 8

3. Præsentation af ansættelsesstedet og arbejdsfunktioner side 83.1 Præsentation af DIH side 83.2 Arbejds-tilrettelæggelsen side 113.3 Dagarbejde side 113.5 Visitation (overlæger) side 153.6 Øvrige forhold side 15

4. Evalueringsstrategier og metoder side 20

5. Bilag A Introsamtale side 22Bilag AP Uddannelsesplan side 23Bilag B Justeringssamtale side 24Bilag BP Opfølgning på uddannelsesplan side 25Bilag C Slutevalueringssamtale side 26

6. Bilag 1 Skema VOTS/OSATS side 27Bilag 2 Skema DOPF/modificeret OSATS side 28Bilag 3 Skema til 360 gr. Vurdering side 29Bilag 4 Skema til CBD (case baseret diskussion) side 32Bilag 5 Skema til Mini-CEX side 33

7. Kompetencekort 1-6 side 35

8. Kompetencevurderingsskema 1-4 side 42

2


Kap. 1. Generel information:

o Formelle regelsæt og vigtige dokumentero Formål med introduktionsstilling i Kirurgio Introduktionsstilling i Kirurgi på DIHo Læringsmål o Evalueringo Kursero Dokumentation

________________________________________________

Formelle regelsæt og vigtige dokumenterDe formelle regelsæt mv. for introduktionsstilling i Kirurgi er:

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger nr. 1257 af 25. oktober 2007 (www.sst.dk). Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Kirurgi fra juni 2015

(www.sst.dk). Sundhedsstyrelsens checkliste på logbog.net og (www.sst.dk). De af Dansk Kirurgisk Selskab udformede Kompetencekort 1-6 Uddannelsesprogram. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement:

o Udfyldes og underskrives som afslutning på ansættelsen i den elektroniske logbog (www.sst.dk).

o Du skal bruge skemaerne og signaturer i logbogen, når du søger hoveduddannelse i specialet og tilladelse til speciallægeanerkende hos Sundhedsstyrelsen.

o Tilladelse til selvstændigt virke er en forudsætning for at du kan få endelig godkendt en efterfølgende introduktionsstilling (Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger nr. 1257 af 25. oktober 2007, § 7, stk. 2).

Kursusbeviser for gennemførte generelle kurser i introduktionsstillingen (se senere i Introduktion).

o Du skal bruge kursusbeviserne, når du skal søge hoveduddannelse i specialet og senere når du søger speciallægeanerkendelse.

o Du skal selv sikre i samråd med dit ansættelsessted at du er tilmeldt kurserne. Dokumentation for gennemført kompetenceevalueringer jf. målbeskrivelse og

kompetencekort. Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke nr. 1247 af 24. oktober 2007

(www.sst.dk).

Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til speciallægeuddannelsen som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne.

3

http://www.sst.dk/

http://www.sst.dk/

http://www.sst.dk/

http://www.sst.dk/


På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (sst.dk) er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere. Med hensyn til den generelle del, henvises dertil.Det anbefales, at du sætter dig ind i de forskellige regelsæt, og at du som minimum læser målbeskrivelsen, uddannelsesprogrammet og kompetencekortene for introduktionsstilling i Kirurgi, inden du påbegynder uddannelsen.

Du er i øvrigt altid velkommen til at kontakte Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark - og selvfølgelig, i det daglige, din Uddannelsesansvarlige Overlæge og din vejleder m.fl., hvis du har spørgsmål.

Formål med introduktionsstilling i Kirurgi

Målsætning Den etårige kirurgiske introduktionsuddannelse skal sikre opfyldelsen af den tilhørende målbeskrivelse. Gennemført og god kendt uddannelsesforløb indebærer, at den uddannelsessøgende skønnes egnet til en kirurgisk speciallægeuddannelse.

Introduktionsuddannelsen er placeret umiddelbart efter overstået klinisk basisuddannelse og skal virke som en ansættelsestid, hvor den uddannelsessøgende under erhvervelse af basale kirurgiske færdigheder forbereder kirurgisk specialevalg. Introduktionsuddannelsen er derfor vigtig med henblik på at anspore og motivere lægen til at påtage sig de forpligtelser og den tankegang, der ligger i at arbejde i det kirurgiske speciale. Det er afgørende, at uddannelsesstedet inddrager introduktionslægerne i alle aspekter af det daglige arbejde, så både uddannelsesstedet og den uddannelsessøgende kan vurdere, om eventuel videreuddannelse inden for specialet er en mulighed.

Væsentligt for varetagelsen af funktionen er, at lægen udbygger sin viden om og evne til at skelne mellem normale og sygelige tilstande og disses sværhedsgrader, for at kunne tage stilling til, hvordan den modtagne patient skal udredes, behandles og eventuelt opereres. Grundlaget for kompetenceudviklingen er en underliggende viden eller erhvervelse af viden, som danner basis for fornuftig adfærd i en klinisk situation.

Formålet med introduktionsuddannelsen er at:

• Videreudvikle de under basisuddannelsen erhvervede kliniske kompetencer med specielt sigte på anvendelse inden for kirurgien • Sikre identifikation med rollen som læge og kirurg • Kvalificere til at tage kliniske beslutninger • Vurdere og sikre kirurgisk egnethed

1.2 Overordnede rammer

Denne introduktionsstilling gælder specialet kirurgi. Stillingen skal give indblik i det sygdomsspektrum og de arbejdsbetingelser, som er særlige for det kirurgiske speciale. Hvis den uddannelsessøgende efter godkendt introduktionsstilling efterfølgende søger introduktionsstilling inden for et af de 4 andre kirurgiske specialer (urologi, karkirurgi, thorax kirurgi eller plastikkirurgi) vil der kunne ske meritoverførsel, således at kompetencerne i andet speciale vil kunne opnås på 6 måneder.

4


Uddannelsen skal videreudvikle indsigt i og viden om det nødvendige tværfaglige samarbejde inden for hele sundhedsvæsenet.

Uddannelsesstedet skal have både akut og elektiv funktion samt udføre ambulant virksomhed. Rammen for det samlede forløb og evalueringen heraf fastlægges af de regionale videreuddannelsesråd.

I løbet af introduktionsuddannelsen skal der foretages evaluering af læringsmetoderne og læringsrammerne, således at disse eventuelt kan justeres med henblik på optimal læring, mens evaluering af lægen skal sikre, at alle målene bliver nået.

Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelse i Kirurgi fra 2015 har lagt vægt på at alle kommende speciallæger har modtaget et minimum af kompetenceevaluering.Kompetenceevalueringen er nærmere beskrevet i kompetencekort 1-6 (se bilag) for introduktionsuddannelsen og kompetencekort 7-12 for hoveduddannelse i Kirurgi. Intentionen er ud over at sikre kvaliteten i uddannelsen også at sikre den enkelte uddannelsessøgende læge en reel mulighed for at udføre et sufficient antal superviserede og kompetenceevaluerede procedurer under uddannelsen.

1.3 Beskrivelse af specialetDet kirurgiske speciale omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af sygdomme, skader eller medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. Specialet inkluderer diagnostik og behandling af kirurgiske lidelser i gastrointestinalkanalen, lever/galdeveje, pancreas, milt, mamma og bugvæg samt basal børnekirurgi.

Den kirurgiske speciallægeuddannelse er sammensat af en 1- årig introduktionsuddannelse og 5-årig basal kirurgisk speciallægeuddannelse. Efterfølgende kan der foretages yderligere specialisering.

Alle kirurger varetager eller har varetaget behandlingen af akutte kirurgiske patienter. Det er således vigtigt at viden fra dette fagområde vedr. behandling, forskning etc. bibringes alle kirurgiske afdelinger med akutfunktion. Uddannelse af kommende speciallæger er en måde at tilvejebringe en samlet forståelse for hvordan denne meget varierede patientgruppe opnår den bedste kvalitet i behandlingen.

Der er i Danmark oprettet traumemodtagelser, hvor kirurger under uddannelse oplæres i traumekirurgi til det niveau, som kirurgen skal kunne varetages på kirurgiske afdelinger med hoved– og regionsfunktion.

Det øgede krav om optimerede patientforløb og kvalitet i behandlingen stiller andre krav end at kunne operere. Der er et tiltagende behov for, at den kommende kirurg ved, hvilken dokumentation, der er nødvendig for at kunne godtgøre, at der udøves den bedst mulige kvalitet. Akkrediteringsprocessen er en tilbagevendende kontrol heraf. Utilsigtede hændelser er også en metode til at ændre adfærd og derved øge kvaliteten, men det kræver, at den enkelte læge reflekterer over fejl og utilsigtede arbejdsgange.

I speciallægeuddannelsen i kirurgi opnås de kompetencer kirurgen skal mestre for at kunne varetage funktionen som speciallæge på kirurgiske afdelinger med hoved- og regionsfunktion. Det understreges dog at basal kolon-, ventrikel- og hepatobiliær kirurgi fortsat skal inkluderes i den basale speciallæge uddannelse, og at etableringen af fagområder ikke automatisk medfører at procedurer relateret til et fagområde fjernes fra den basale del af speciallægeuddannelsen . Det vurderes essentielt at enhver speciallæge i kirurgi har en basal erfaring indenfor

5


fagområderelaterede procedurer som f.eks: kolonkirurgi (håndtering af ileus og basale colon resektioner), basal ventrikelkirurgi (håndtering af blødning, perforationer og GEA), basal hepatobiliær kirurgi (Pringles manøvre, mobilisering af hepar og åben cholecystektomi). Dette fremhæves for at understrege at fremtidens speciallæge i kirurgi er i stand til at håndtere akutte situationer og komplikationer til basale indgreb.

1.4 Lægens syv roller danner basis i den kirurgiske speciallægeuddannelse

Den medicinske ekspert/lægefaglige rolle stiller krav til kirurgen om altid at være bevidst om egen faglighed og om optimering af denne livslangt. Den medicinske ekspert rolle er den tilgrundliggende rolle for at kunne varetage opgaver med behov for kirurgisk kompetence.

Kommunikator-rollen er nødvendig i informationen af patienter og samarbejdspartnere.

Samarbejder-rollen er essentiel på operationsgangen, i ambulatoriet og på stuegangen.

Leder/administrator/organisator-rollen er nødvendig i sammenhænge ved modtagelse af akutte patienter, på operationsgangen og i ambulatoriet.

Sundhedsfremmer-rollen optræder i ambulatoriet men også ved stuegang.

Akademiker/forsker og underviser-rollen er nødvendig for kunne understøtte den medicinske ekspertrolle i valg af behandling til patienten men også nødvendig i den stadige udvikling af kirurgien.

Rollen som professionel sammenfatter alle de nævnte roller. Professionel adfærd betyder, at man lever op til de skrevne men også uskrevne normer, der er knyttet til det at være kirurg.

Disse forhold har man tilgodeset i denne målbeskrivelse og er de minimumskrav, der stilles til den kommende speciallæge i kirurgi.

Der henvises til SST rapport om de syv lægeroller.

1.5 Kompetencer og begrebet EPA

Målbeskrivelsen, som danner grundlag for dette uddannelsesprogram, tager udgangspunkt i de funktioner, som kirurgen dagligt skal varetage. Dette er en mere kompleks opfattelse af hvilke kompetencer den uddannelsessøgende læge skal beherske i forhold til tidligere målbeskrivelser, hvor kompetencerne var relaterede til de forskellige organblokke og hvor lægens syv roller ikke var synlige i målene. Det er også en erkendelse af, at alle lægens roller er nødvendige i det daglige kliniske arbejde og derfor i spil ved alle de funktioner, som en kirurg skal beherske.

Den nye målbeskrivelse er bygget op omkring begrebet ” betroede professionelle funktioner”(engelsk : EPAs: Entrustable Professional Activities). Der indgår 6 EPA’er i henholdsvis introduktions- og hoveduddannelsen.

Disse EPA’er er de overordnede funktioner, som basiskirurgen skal kunne mestre til det niveau, der forventes, for at opfylde den forventede og bedste kvalitet i behandlingen.

EPA’er for introstilling er nærmere specificerede i de tilhørende kompetencekort se bilag side 34-40

6


Kirurgen skal kunne varetage følgende betroede funktioner:

vagthavende med ansvar for akutte patienter afhængigt af uddannelses- og kompetenceniveau superviseres af bagvagt

læge i ambulatorium operatør/endoskopør – superviseret og selvstændigt læge på stuegang læge i konferencesituationen. lægens varetagelse af administrative, forskning/udviklingsopgaver, undervisning,

kommunikation og vejledningsopgaver

Lægen vil løbende blive superviseret, vurderet og efter endt introduktionsstilling blive bedømt i de ovenfor nævnte funktioner. Se vedhæftede kompetenceevalueringsskemaer s. 44. En tilfredsstillende evaluering og dokumentation for gennemførte elementer er en forudsætning for godkendelse af introduktionsstilling.

Introduktionsstilling er berammet til 1 år og efter godkendt introduktionsstilling kan søges hoveduddannelse i kirurgi som er berammet til 5 år. Det understreges, at speciallægeuddannelsen overvejende er kompetencestyret, og derfor er kompetenceevaluering et absolut krav for godkendelse.Hvis den uddannelsessøgende ikke kan dokumentere at være kompetenceevalueret sv.t. målbeskrivelsens mindstekrav, kan uddannelsen ikke godkendes.

Under introduktionsstillingen er indlagt færdighedskursus på laparoskopi- og endoskopisimulator og træning på gris. Desuden skal introduktionslægen have gennemgået Vejlederkursus.Den uddannelsessøgende læge skal dokumentere, at kurserne er bestået.

De enkelte kompetencer jf målbeskrivelsen, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes.Det er et krav, at det beskrevne antal kompetencevurderinger kan dokumenteres i den uddannelsessøgendes portfolio, før endelig dokumentation kan signeres i logbogen.

Læringsstrategier og metoder til kompetencevurderingLæringsstrategien i kirurgi er overvejende baseret på teoretisk selvstudium kombineret med mesterlære. Det betyder, at specialets kompetencevurdering overvejende er baseret på direkte struktureret observation. Dette omhandler både tekniske og kognitive kompetencer.

Kompetencekort, kompetenceredskaber og vejledning i brug af disse ligger på specialets hjemmeside under uddannelsesudvalget. Kompetencekortene for introduktionsstilling i kirurgi som er de aktuelt gældende er vedhæftet dette uddannelsesprogram side 34-40.

Kompetencekort vil løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder.

7


Kap. 2. Præsentation af uddannelsesforløbet

Introduktionsstilling i Kirurgi er en 1-årig stilling.For at sikre en optimal indlæring og komptenceudvikling inddeles introduktionsstillingen i 5 moduler:

1. Introduktion 1 måned2. Behandling af akutte patienter 2 måneder3. Endoskopi oplæring 3 måneder4. Elektiv Laparoskopi og operationsoplæring 3 måneder5. Akut kirurgi 3 måneder

Modul 1. Intro. Alle introduktionslæger har dette modul den første måned i afdelingen.Under introduktionsmåneden skal introlægen gennemgå introduktion til de forskellige arbejsfunktioner. Arbejdsfunktioner se Kap. 3.

Modul 2, 3, 4 og 5. Herunder har introlægen arbejdstilrettelagt skiftende funktioner, menHovedsageligt dagsfunktionInden start af relevant modul skal introlægen gennemføre simulationskursus i basal laparoskopi og endoskopi, med bestået test.

Under uddannelsesforløbet vil introlægen desuden gennemgå og bestå følgende kurser:Vejleder kursusNOTTS kursus eller dokumentation for vurdering under min. 3 superviserede operationer/skopierOperationstræninskursus i Davos eller lignendeLaparoskopikursus på gris.

Skema med plan for indlæring og kompetencevurdering svarende til de enkelte moduler se bilag side 41-44 i dette uddannelsesprogram.

Kap. 3. Præsentation af ansættelsesstedet og arbejdsfunktioner

3.1 Dronning Ingrids Hospital (DIH)Hospitalet, grundlagt 1954 som tuberculose-sanatorium og i daglig tale kaldet Sana/DIH, er Landshospital for Grønland med et optageområde på 56.000 mennesker og lokalsygehus for Nuuk, som har ca. 17.000 indbyggere.

Hospitalet har 191 senge fordelt på kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk afdeling samt dagafsnit og patienthotel. En moderne anæstesi-afdeling med intensiv-afdeling og opvågningsafsnit, dagkirurgisk afsnit, Billeddiagnostisk afdeling med ultralydsapparatur, MultiSlide CT-scanner og MR-scanner, operations- og fødeafdeling, fysioterapi og ergoterapi, laboratorium, kirurgisk og medicinsk ambulatorium samt øre-næse-hals-specialist og pædiatere betjener de kliniske afdelinger.Speciallæger i mamma- og plastikkirurgi, odontologi, øjensygdomme, dermatologi og neurologi arbejder periodevist på hospitalet.Hospitalet er tilknyttet en moderne lægeklinik, der betjener Nuuks befolkning med primærsundhedstjeneste, herunder apotek og hjemme-sygepleje. DIS, Dronning Ingrids Sundhedscenter.Hospitalet er administrativt opdelt i områder med hver deres områdeledelse bestående af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske, som refererer til Sundhedsledelsen ved styrelseschefen, cheflægen og chefsygeplejersken. Hospitalet har et Kirurgisk, Medicinsk, Psykiatrisk og et Akut område.

8


Dr. Ingrids Hospital er røgfrit – gældende for såvel personale, patienter og besøgende. Der er rygeforbud for ansatte i arbejdstiden og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter. Overtrædelse kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet.

Kirurgisk OmrådeKirurgisk Område består af sengeafdelingerne ortopædkirurgisk K1, parenkymkirurgisk K2, gynækologisk-obstetrisk K3, Kirurgisk Ambulatorium, Fødeafdeling og Patienthotel/Daghospital samt PatientKoordineringen bestående af Patient Koordinering og Rejse Koordinering.Kirurgisk Dagafsnit og Operationsafdeling er tilknyttet Akut området, som herudover består af Anæstesiafdeling og Intensivafdeling. Skadestuen er beliggende i Akut området og betjenes af DIS.

Kirugisk afdelingKirurgisk afdeling har 54 sengepladser fordelt ligeligt på ortopædkirurgisk afdeling, hvor også øre-næse-hals patienter indlægges, parenkymkirurgisk og gynækologisk-obstetrisk afdeling, 8 senge på dagafsnit samt 7 børnesenge til deling på medicinsk afdeling og 4 vugger. Endvidere 85 senge på patienthotellet, der deles mellem hospitalets øvrige afdelinger og DIS, og hvor også udenbyspatienter til undersøgelse og behandling indlægges (daghospital-funktion). Afdelingen er normeret til 11 overlæger med 3 i hvert speciale og 2 overlæger i otologi-specialet. Herudover normeret en afdelingslæge-stilling i kirurgi. Der er en specialeansvarlig overlæge for hvert speciale samt uddannelsesansvarlige overlæger. Endvidere 7 reservelæger samt 2 KBU-læger. Kirurgisk afdeling har årligt ca. 5400 indlæggelser, 500 fødsler og der udføres omkring 2800 operationer. I ambulatoriet er der årligt11.500 konsultationer fordelt på reservelæger og speciallæger. Der foretages ambulante småindgreb samt diagnostiske undersøgelser såsom gastro-, kolo-, procto- og cystoskopier samt tryk-flow urodynamik og ultralyds-udredninger. Lægerne på afdelingen foretager konsultations-gastroskopi- og operationsrejser til kystens sundhedscentre, hvor udføres indgreb i sammedagsregi og skopier samt vurderes et stort antal patienter.

ReservelægerReservelægerne tilknyttes de enkelte afsnit (specialer) efter en fordelingsnøgle eller efter nærmere aftale - i overensstemmelse med reservelægernes uddannelsesbehov og ønsker. Reservelægerne har 7-skiftet vagt fra bolig. Klinisk basis lægen har forvagt med reservelæge som mellemvagt.Kirurgisk afdeling er i det danske uddannelsessystem godkendt til klinisk basis uddannelse samt den gynækologiske og kirurgiske del af uddannelsen i almen medicin. Endvidere godkendt til introduktionsstilling i kirurgi og gynækologi-obstetrik samt den supplerende kirurgiske del af uddannelsen til speciallæge i gynækologi-obstetrik. Afdelingen indgår i hoveduddannelsesstilling i kirurgi samt gynækologi-obstetrik i samarbejde med Region Syd og andre regioner i Danmark, således at op til 2 år af blokkene kan tages på Dr. Ingrids Hospital.

StuderendeAfdelingen har løbende medicinske studerende i forskellige obligatoriske kliniske forløb.

Ved tiltrædelse anvises kontor, og hver læge vil have en postbakke i sekretariatet. Hver læge får udleveret nøgler: C-nøgle til hospitalets indgange og kontorer, samt nøglekort til Akut området mm. Lægen tildeles personlig personsøger (dect-telefon). Træsko, operationstøj og kitler fås på operations-afdelingen. Kitler udmåles på vaskeriet. Procedurebøger for de enkelte specialer forefindes på afdelingen og kan ses i D4 på intranettet.

I den anviste bolig vil der være lokaltelefon for hospitalet. Overlæger i vagt kan bruge specialets mobiltelefon, ligesom vagthavende reservelæge har mobiltelefon. Der forefindes lokal telefonliste

9


for hospitalet, med kortnumre til sygehusene på Grønland samt Rigshospitalet - sidst opdaterede udgave udskrives fra D4-drevet, på hospitalets edb-intranet.

- Ved skriftlig ansøgning gives adgang til hospitalets edb-system/sundhedsvæsenets intranet.- Næste måneds vagtplan forelægger den 15. på måneden. - Vagtplanen revideres hver fredag, og ændringer meldes i sekretariatet senest fredag kl. 10.- Arbejdstidsopgørelser afleveres til Ledende overlæge inden den 2. i måneden.- Lønanvisninger udsendes ved månedens afslutning.- På hospitalet er der mulighed for at spise i kantinen.- Forefindes vaskeri under K3, og vaskekort kan købes i kantinen.

Dronning Ingrids Hospital’ Værdigrundlag

Medarbejderne ved Dr. Ingrids Hospital har formuleret følgende værdigrundlag, der begrunder og motiverer medarbejdernes konkrete handlinger i samspillet med patienter, pårørende, kolleger, samarbejdspartnere, politikere - Grønlands borgere.

Ansvarlighed ”Ansvarlighed vil sige, alene eller i fællesskab, at forstå og tolke et givent problem og sørge for dets løsning. At påtage sig et ansvar vil sige, at noget/nogen kommer til at afhænge af dig.”

Engagement ”Engagement vil sige at udvise interesse for noget og handle derefter, samt deltage i noget på en forpligtende måde.”

Professionalisme ”Professionalisme vil sige at være i stand til at løse opgaven på et højt fagligt niveau og på en for omgivelserne kompetent og effektiv måde. At være professionel betyder at kunne noget, at omsætte denne kunnen på passende måde og gøre det så effektivt/optimalt som muligt.”

Respekt ”Respekt vil sige at vurdere nogen/noget højt pga. kvaliteter som f.eks. evner eller viden. Respekt betyder at tage hensyn til nogen/noget, behandle dem/det godt og ikke genere eller skade dem/det.”

Værdighed ”Værdighed vil sige at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Værdighed, personlig integritet og selvbestemmelse (autonomi) er tæt forbundne og ofte uadskillelige. Værdighed relateres til en persons egenskaber. Personlig integritet vedrører både den fysiske (legemlige) uskadthed og den psykiske uskadthed, dvs. beskyttelse mod følelsesmæssige overgreb og offentlig udlevering af følsomme oplysninger. Autonomi betyder selvbestemmelse og det enkelte menneske har således ret til at bestemme over sig selv.”

Åbenhed ”Åbenhed vil sige at man møder nye mennesker og opgaver fordomsfrit og med oprigtighed. Åbenhed forudsætter den forpligtende og ligeværdige lytten, refleksion og talen, der er relevant i forhold til udførelsen af arbejdsopgaverne. Åbenhed udtrykkes ved, at man er modtagelig for det nye, anderledes og ukendte og samtidigt er oprigtige over for sig selv og andre.”

10


3.2 Arbejds-tilrettelæggelsen

Arbejdstid 08.00 - 16.00. Faktisk fremmøde ud over den planlagte tid kan afspadseres. Faktisk fremmøde dækker hospitalsarbejdet, der inkluderer faglitteratur-studie, administrativt arbejde og faglige møder. Reservelæger giver meddelelse til ledende overlæge om fravigelse af den planlagte tilstedeværelse på afdelingen.Det forventes, at læger deltager i videnskabelige og faglige møder ud over dette tidsrum.

kl. 8.00 Morgenkonference Ini.2Gennemgang af akutte og elektive patienter indlagt i foregående døgn, kirurgiske tilsyn på andre afdelinger og evt. problemer på afdelingen. Arbejdsopgaver fordeles på ”Planlagte aktiviter” – skemaet med stuegang, ambulatorie og operatører.

kl. 8.15 Røntgenkonference Gennemgang af billeddiagnostiske undersøgelser fra afdelingen.

Kl. 8.15 Obstetrisk konference Gyn-Obstetrik overlæger og K3-tilknyttede reservelæger efter rtg.konference.

Kl. 8.30 Tavlestuegang Overlæger og afdelings-tilknyttede reservelæger går før-stuegang på

sengeafdelingerne. Morgenkaffe på Op.Vagthavende reservelæge og overlæge går stuegang på intensiv ved evt. indlagte patienter.

kl.14.00 Op-planlægningskonference Planlægning af følgende dags operationsprogram. I dagprogrammet noteres hvilke patienter, der starter ud på de forskellige stuer, ligesom hvilke patienter, som i tilfælde af skåning med lukkede lejer skal prioriteres (A, B og C). Opererende læger til første operation på de forskellige stuer noteres og skal i princip have sagt ”go’nat” til patienten, så patienten umiddelbart kan bedøves om morgenen. Der skal foreligge operationsoplæg for hver patient til operation.

Månedligt Møde i Visitationsnævnet Visitationsnævnet afholder ordentligvis møde en gang månedligt med deltagelse af de ledende og specialeansvarlige overlæger.

1.mandag i måneden Møde i Overlægerådetkl. 14.30 Overlægerådet afholder møde med deltagelse af speciallæger.

1.onsdag i måneden Kirurgisk Fælles Ledermøde kl.14.15 Ledelse, specialeansvarlige overlæger og afdelingssygeplejersker fra Kirurgisk og Akut område.

3.3 Dagarbejde

Reservelæge-ambulatorie

kl. 9.00-12.00 Journalskrivning på elektivt indlagte patienter.11


kl. 12.45-15.00 Fredage undtaget. Kontrol og behandling af ambulante såvel indlagte patienter: suturfjernelse, gipskontrol, kontrol efter ab.pro. PAD-svar, småoperationer, GU, gipsning, ano-rektoskopi m.v. Fortrinsvist mandag parenkymkirurgiske, tirsdag gynækologiske og onsdag ortopædkirurgiske patienter.

kl. 13.00-15.00 Journalskrivning på elektivt indlagte patienter, hvis lægekapacitet tillader det.

fredage Svangre-ambulatorium

kl. 13.00-15.00 Obligatorisk undersøgelse af gravide i uge 32 (evt. 16 og 36).fredage Undersøgelse og behandling af gravide henvist af jordmoder og fra DIS.

Speciallæge-ambulatorium

Parenkymkirurgi GAO: Parenkymkirurgi GAO:mandag kl. 10.00-15.00 Gastroscopi - Koloskopi Dagligt 9.00-14.00

Gynækologi-obstetrik GYO: Cystoskopitirsdag kl. 9.00-14.00 onsdag kl. 9.00-14.00 Ortopædkirurgi ORO: onsdag kl. 9.00-15.00 Obstetrik på Fødeafdelingen OBO: torsdag kl. 9.00 – 12.00

Øre-Næse-Hals ØNH:mandag kl. 9.00-14.00 tirsdag kl. 9.00-14.00fredag kl. 9.00-14.00

Afdelings-reservelægestuegang på Patienthotellet / stuegang på børneafdelingen (medicinsk afdeling)journaloptagelse på elektivt indlagte patienter (børn og voksne) tage sig af akutte problemer i ambulatoriet / udskrivelse af patienter fra Dagafsnittetafdelingsarbejde i øvrigt stuegang div. afdelingsopgaver (samtaler, recepter, sygemelding, etc)GU post partum / 1.-dags kirurgiske-undersøgelser af nyfødte børn på K3indlæggelsesjournaler på fødepatienter assisterende og selvstændige operationer på operationsgangenbestilling af tilsyn fra andre afdelinger – tilsyn almindeligvis efter aftale med egen overlægefølge overlæge

12


Ambulatorie-reservelægeUndersøge, behandle og kontrollere patienter, henvist fra DIS eller fra afdelingerne.

Journal-reservelæge Optage journal på elektivt henviste patienter i amb.

3.4 VAGTARBEJDE

Forvagt

Døgnvagt fra kl 8.00 til kl 9.30 i det følgende døgn.Forefindes vagtværelser ved omklædningen, 1.sal Akut området.

Akutte indlæggelser. Alle nyindlagte patienter vurderes, og journal skal foreligge indenfor første døgn.

Nogle henvendelser fra DIS kan efter aftale omdirigeres til KA til vurdering ved reservelæge. Patienten møder op ved receptionen, KA, med henvisning og ses samme eller næste dag mellem kl. 10.30 og 11.00.For andre patienter sender DIS en henvisning til KA, som herefter indkalder patienten. Forefaldende vagtarbejde og herunder kirurgiske tilsyn på andre afdelinger. Reservelægen har ansvaret for tilsyns-brevkassen i sekretariatet. Tilsyn fra andre afdelinger tilstræbes foretaget inden for førstkommende døgn. Akutte tilsyn foretages hurtigst muligt.Udfylde patientanmeldelse og medical information ved patienttransport med Grønlandsfly.

Aftenstuegang på afd. K1, K2, K3, Børneafd. og Intensiv kl. ca 17.30Aflæggelse af vagtrapport påfølgende morgenkonference.

På søgne-helligdage sædvanligvis vagtskifte kl 10:00 med aflæggelse af rapport.

Skrive journaler på elektivt indlagte patienter, der indlægges i tidsrummet kl. 16.00 - 21.00, og hvor journalen skal foreligge til brug næste morgen.Evt. stuegang, assistere på op, selvstændige operationer.

Forvagten skal ved opkald give umiddelbart møde på hospitalet.

Turnuslæger går i forvagt med erfaren reservelæge i mellemvagt.

OverlægevagtOverlægerne indenfor de forskellige specialer kan konsulteres ved behov.

Vagtarbejde generelt

Vagthavende læger har tilkaldevagt (rådighedsvagt) fra bolig og skal give møde hurtigst muligt. De tilkaldes på vagt-mobiltelefonen. Vagt-mobiltelefon numrene fremgår af vagt/arbejdsplanen.

13


Under vagterne kan man tilkaldes til afdelingerne, inklusive fødegangen, Skadestuen og DIS.Der er mulighed for at tilkalde anæstesi og operationssygeplejersker i for- og bagvagt, laborant, radiograf samt jordmoder. Ved behov kan vagthavende reservelæge fra andre afdelinger tilkaldes. Ved behov kan vagthavende overlæger tilkaldes. Vagthavende overlæger fra andre afdelinger kan tilkaldes men sædvanligvis først efter aftale med afdelingens bagvagt.På søgne-helligdage mødes for- og bagvagter sædvanligvis til rapport på reservelægekontoret kl 10

Dårlige patienter kan, efter nærmere aftale med overlæge og vagthavende anæstesiolog, indlægges på Intensiv afdelingen.

Overlægerne yder konsultativ vejledning til øvrige sundhedscentre og kan kontaktes med henblik på overførelse af patienter. Ved accept arrangeres transporten ved, at pågældende sygehus kontakter Evakueringsvagten på Rejse Koordineringen, som står for det praktiske. I tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at ledsagepersonale udsendes her fra hospitalet (reservelæge / anæstesi-overlæge og narcosesygeplejerske). Lægerne kan pålægges dette.

Lægerne kan i påkommende tilfælde pålægges ekstravagter og lægearbejde uden for den almindelige dagarbejdstid.Reservelæger kan i enkelte tilfælde pålægges dagarbejde efter vagt, hvilket attesteres på særskilt skema til administrationen. Afvigelse af hviletids-bestemmelserne noteres på samme skema

3.5 Visitation (overlæger)

Patienter henvises over den Elektroniske Patient Journal (Cosmic). Vagthavende Bagvagter (og øvrige overlæger) visiterer dagligt de henviste patienter. Ved visitationen noteres planerede undersøgelser og behandlinger og bør iagttages realistiske indkaldelsesfrister i forhold til hospitalets kapacitet.Patienter til indlæggelse indkaldes af Patientkoordinator, som planerer efter kapaciteten på sengeafdelinger og operationsgang.

Kirurgiske tilsyn fra afdelingerne lægges i tilsyns-brevkasse, som vagthavende reservelæge er ansvarlig for. Akutte overflytninger til udlandet aftales telefonisk (Rigshospitalet, København telefon 0045 3545 3545 / Landsspitali, Reykjavik, Island telefon 00354 5432011) med vagthavende BV eller overlæge på vedkommende afdeling. Pågældende læges navn samt modtagende afsnit på hospitalet noteres til Rejse Koordineringen.

Transport bestilles hos Evacueringsvagten, Rejse Koordineringen, (MT 551816). Transporten kan være med ordinær forbindelse eller ved chartring af fly i Grønland eller fra Island og Danmark. Man skal være opmærksom på patientens højde og vægt (spørgsmål om at kunne komme ind i flyver/helicopter) samt evt. ledsagelse af plejepersonale, læge og familie. Vær opmærksom på evt. behov for el-faciliteter og ilt (l/min) under transporten.Henvises i øvrigt til ”Vejledning i forbindelse med Etablering af subakut/akut transport af patienter i Grønland”, liggende i D4-drevet.

14


Noteres, at de overordnede regler for sundhedsvæsenet ved akut livstruende sygdomme kun tillader ledsagelse af én pårørende eller nærtstående på sundhedsvæsenets regning, hvis forholdene tillader det. Ved evakuering er det altid piloten, der skønner, om der er plads til en eller 2 ledsagere, men sundhedsvæsenet har ingen forpligtelser overfor mere end en ledsager. Der er ikke hjemmel til på sundhedsvæsenets regning at tilkalde pårørende efterfølgende, eksempelvis til en patients dødsleje. Således har patienten ikke ret til at få en pårørende eller nærtstående tilkaldt på sundhedsvæsenets regning, hvis patienten under sit behandlingsophold kommer i en akut livstruende tilstand. Sundhedsvæsenets forpligtelser ophører, når patientens tilstand ikke længere er livstruende – når patientens tilstand er stabiliseret. Ved ikke akut livstruende sygdomme kan patienten ledsages, såfremt der er plads i flyet, men sundhedsvæsenet afholder ingen udgifter for ledsager.Børn under 18 år har ret til ledsager under hele behandlingsforløbet. Amme børn under 1 år kan følge deres mor ved hendes behandling, såfremt forholdene tillader det, og moderen kan tage vare på barnet under hele opholdet.

PatienttransporterLægerne kan pålægges at deltage i patient-ledsagelse / evakueringer i chartrede fly og helikoptere eller på ordinære afgange indenfor og uden for Grønland. Det er sædvanligvis afgående forvagt, som er ledsager. Der udbetales honorar efter gældende regler. På reservelægekontoret forefindes rejsetøj og pakket akut-rejsetaske.

Henvisning til UdlandetHenvisninger på patienter til Udlandet dikteres i Cosmic af overlæger og afdelingslæger. Der anføres Afdeling og Hospital. Aktuelle Billeddiagnostiske undersøgelser (CT-scanninger mm.) skubbes/overflyttes til Rigshospitalet ved at skrivende sekretær mailer til ”[email protected]” om at sende undersøgelserne på vedkommende patient. Det dikteres til henvisningen, at undersøgelserne er sendt til Rigshospitalet.Beskrivelse af aktuelle undersøgelser vedlægges henvisningen (som fil).

Koordinerende sygeplejerske (Pauline Thomsen) Rigshospitalet kan kontaktes på mailadressen [email protected] i spørgsmål om patientindkaldelser, forløb og behandling på Rigshospitalet og øvrige hospitaler i Danmark.Sygeplejersken informeres om akut overførte (evacuerede) patienter for opfølgning.

3.6 Øvrige forhold

OperationsgangenPersonalet på operationsgangen har dagarbejdstid kl. 8:00 - 16:00, ogoperationer på dagprogrammet udføres almindeligvis mellem kl. 8.30 og 15.00. Operationsnotater dikteres ind i Cosmic EPJ med angivelse af aktionsdiagnose og procedure med koder. Operation i vagten: Anæstesi-forvagt kontaktes for vurdering, og kan patienten opereres, melder de tilbage. Op-forvagt kontaktes efterfølgende. Ved (hyper) AKUT operation indkaldes alle med det samme. Ved Katastrofesectio ringer jordemoder til K3, som kalder anæstesi- og Operationspersonale ind.

Dagkirurgi KD

15


Patienter til sammedags-kirurgi indlægges, behandles og udskrives samme dag efter forudgående ambulant (quick) journaloptagelse. Opererende læge informerer og udskriver patienten. Vedr. visitation og indlæggelse henvises til procedure-beskrivelse. Patienthotellet PTHPå Patienthotellet indlægges udenbys-patienter, der ikke kræver pleje og observation, til udredning og kontrol (Daghospital-funktion), samt udskrevne patienter i afventen på hjemrejse. Herudover ledsagere og transitpatienter samt patienter indlagt af DIS. Patienterne på Patienthotellet skal være selvhjulpne. Der bliver gået daglig stuegang på Patienthotellet.

HviletidsbestemmelserDer henvises til aftale mellem Naalakkersuisut og Lægeforeningen om hvileperiode og fridøgn.

Afspadsering og FraværSåfremt tjenesten tillader det, ydes for vagter på lørdag-søndage og helligdage en erstatningsfridag. Erstatningsfridagene kan gemmes til de seks efterfølgende måneder.Såfremt der kun er een læge i vagtberedskabet, og der går over 12 døgn mellem to fridøgn,skal det anmeldes til formanden for hospitalets sikkerhedsudvalg. Ferie, tjenestefrihed til kursus og uddannelse afholdes efter gældende overenskomst. Til ansøgning om tjenestefrihed foreligger skema, der attesteres af ledende overlæge. Ferie planeres almindeligvis i slutningen af foregående år. ArbejdstidsindberetningVed måneds afslutning udfylder hver enkelte læge indberetning af arbejdstid, der attesteres af ledende overlæge. Indberetning for ledende overlæge attesteres af cheflægen. Indberetningerne sendes til Personale-administrationen senest den 2. i måneden.

Der gøres opmærksom på, at du selv er ansvarlig for, at meddele Lønadministrationen, hvorvidt du ønsker ferie med løn eller opsat feriegodtgørelse. Meddelelse herom skal ske hvert år inden den 1. oktober på mail til [email protected]<mailto:[email protected]

Undervisning onsdag kl. 8.30 - 9.00 sædvanligvis i Konf.Ini 2.1.tirsdag mdl. Kl. 14.30 Fællesundervisning DIH/DIS/Regioner i Konf.1

FaglitteraturAfdelingens fagbøger står på overlægekontorerne og reservelægekontoret.Afdelingens tidsskrifter kan læses over internettet.Afdelingens computere har adgang til internet.Afdelingens procedurer står på lægekontorer og på afdelingerne og findes på D4.

Post Privatpost (for hele sin familie) adresseres til: P.O.Box 3333 – Kir, 3900 NuukPosten vil så blive lagt i vedkommendes dueslag på kirurgisk sekretariat.

JOURNALER

16


Journaler indskrives i eller dikteres til den elektroniske patientjournal Cosmic efter nøgleords opsætningen. Det er meget vigtigt og obligatorisk, at alle journalnotater indskrives eller dikteres efter de for notatet relevante nøgleord (afsnit). Ved diktat anføres notat-type, dato og klokkeslæt.Lægerne udleveres kittellomme-huskekort for de relevante typer notater.

Ved planlagte operationer skal skrives operationsoplæg med indikation, procedure og patientinformation med accept fra patient.

Udvalgte patienter indlagt på Patienthotellet får ved første lægekontakt (ved stuegang / ambulatorie-konsultation) skrevet relevant indlæggelsesnotat. Det vil typisk dreje sig om patienter indlagt til konkrete undersøgelser (billeddiagnostik, skopier) mm.

Patienterne skal informeres om undersøgelser og behandlinger (operationer), hvilket noteres i journalen. Afdelingen går ind for åben information om cancer-diagnoser, men informationen skal gives nænsomt og under hensynstagen til patientens tarv - og så vidt muligt sammen med pårørende. På grønlandsk bruges ordet ”kræft”. Medicinjournal oprettes i Cosmic. Recepter sendes elektronisk til Apoteket (e-recept).Blodprøver kontrasigneres af læge i CosmicPAD svar kontrasigneres af overlæge (lægges i papirform til BV) og lægges ind i CosmicUsignerede og ikke godkendte data godkendes i Cosmic

Lægen i kontakt med patienten har ansvar for, at patienten modtager information om blodprøver, indgreb, billeddiagnostiske undersøgelser og PAD-svar, og at der forelægger plan for evt. svar, videre behandling eller kontrol.

CosmicCosmic, den elektroniske patientjournal, er implementeret i det grønlandske sundhedsvæsen.

Ambulante patienter Udskrevne patienter og patienter i Kirurgisk Ambulatorium, som bliver sat til undersøgelse – blodprøver, billeddiagnostiske m.v. - skal have tid til svar i Kirurgisk Ambulatorium (regulær lægekontakt eller tid til brev / telefonisk svar ved læge).Patienter afsluttes ved afslutningsnotat, når de er færdig udredt / behandlede.

EpikriserVed udskrivelse gennemgås medicinliste og tages stilling til, om patientforløb skal afsluttes. Sekretærer anfører diagnose og procedurer.Sædvanligvis anføres kun yderligere tekst, hvis henvisende sundhedscenter skal følge op på patienten eller for anden vigtig information.Skal patienten følges op i DIH-regi, afsluttes patienten ikke. - Epikriserne kontrasigneres af overlæge i vedkommende speciale i Cosmic

Epikriser fra UdlandetEpikriser fra udlandet (RH) kontrasigneres i Cosmic og deres forløb afsluttes. Skal patienterne kontrolleres videre i Udlandet eller i Grønland, oprettes ny henvisning og visitation herfor.

Anmeldelse til Cancerregister

17


Alle nyfundne cancerlidelser samt cervixdysplasier anmeldes til Cancerregisteret i Cosmic. Sædvanligvis af overlæge, som signerer PAD-svar. Blanketten findes under ”Journal/Ny blanket” og udskrives efter signering til Smear-lægesekretæren.

Anmeldelse af medfødte misdannelserMedfødte misdannelser påvist i 1.leveår og spontane aborter anmeldes til Landslægeembedet. Blanketten findes i Cosmic under ”Journal/Ny blanket” og udskrives til sekretær.

Anmeldelse af smitsomme sygdommeIndividuelt anmeldelsespligtige sygdomme som HIV, TB og smitsomme sygdomme er angivet i Cosmic under ”Journal/Ny blanket”, hvor skema til anmeldelse også kan findes. Blanketten udskrives til sekretær.

Anmeldelse af ArbejdsskadeVed arbejdsskade skade følges instrukser som anført i ”Sundhedsvæsenets instrukser og skemaer til brug ved arbejdsskade”. Se Intranettet, Sulisunut/personale-leksikon.

Anmeldelse af Utilsigtet hændelseVed utilsigtet hændelse anmeldes hændelsen på ” Skema til rapportering af utilsigtet hændelse”, som findes i kirurgisk sekretariat, og afleveres til nærmeste leder på den afdeling, hvor hændelsen fandt sted. Lederen tager hændelsen op med Områdeledelsen. DødsattestVed dødsfald udfyldes dødsattest Sikker mailPersonfølsomme oplysninger sendes frit gennem intranettet i det grønlandske sundhedsvæsen internt i Grønland. Personfølsomme oplysninger til Udlandet (Danmark) mailes til PatientKoordineringen ([email protected]), som videresender mailen som sikker mail til ønskede mailadresse.

Vigtige telefonnumre: Fremgår af den ugentligt udsendte vagt/arbejdsplan for afdelingen.

PATIENTSIKKERHEDSikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb - De 5 trin

1) Patientens informerede samtykke til behandling indhentes og journalføres – bedst senest dagen før indgreb. Operationsoplæg.

2) Når der er mulighed for forveksling markeres i god tid før operation det sted, der skal opereres med patienten som aktivt medvirkende. Det journalføres, at der er markeret.

3) Den opererende læge hilser på patienten.

4) Umiddelbart inden det operative indgreb sikrer anæstesipersonalet patientens identitet ved at spørge om navn og CPR. Umiddelbart inden det operative indgreb begynder, kontrolleres, at de medfølgende oplysninger (papirjournal, elektroniske journaler, billedmateriale mv.) er entydigt

18


mærkede og i overensstemmelse med patientens identitet. Operatøren er ansvarlig for udførelse af kontrollen og denne skal fremgå af operationsbeskrivelsen.

5) Alle på operationsholdet deltager og bekræfter overfor hinanden, at • det er den rigtige patient • det korrekte sted på patienten er markeret. Hvis det ikke har været muligt at udføre markeringen eller markering ikke er relevant, siges højt, hvor på patienten, der skal opereres • det er den rigtige procedure, der skal indledes • patienten er lejret korrekt • eventuelt implantat og særligt udstyr er til stede på stuen.

Ref.: http://www.sst.dk/publ/Publ2006/KOT/Forvekslinger/Forvekslinger_kirurgiske_indgreb.pdf

VejledningVed tiltrædelse vil reservelægen få udleveret introduktions- og uddannelsesprogram samt målbeskrivelse og tilknyttes vejleder. Der gennemføres introduktions-, justerings- og evalueringssamtaler med udfyldelse af samtaleskemaer/logbøger.Afdelingen har for hvert afsnit (hovedspeciale) en uddannelsesansvarlig overlæge.

Du skal selv tage kontakt til din vejleder m.h.p. introduktionssamtalen, der skal foregå i løbet af de første 2 uger på afdelingen. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprogrammet for introduktionsuddannelsen og eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende.

Ved afslutningen af de enkelte delelementer, skal der foretages evaluering af, hvorvidt de beskrevne kompetencer er opnået. Ved afslutningen af introduktionsuddannelsen skal evalueringen sikre at målbeskrivelsen er opfyldt.

Ved ansættelsens ophør bedes du evaluere afdelingen på hjemmesiden evaluer.dk. Kvittering herfor er en forudsætning for endelig godkendelse af ansættelsen.

19


Kap. 4. Evalueringsstrategier

Følgende evalueringsredskaber anvendes til løbende evaluering i henhold til dokumentationskrave i kompetencekort fra Dansk Kirurgisk Selskab. Skemaer til evaluering er vedhæftet som bilag.

Er der mellem to evalueringsstrategier anført ”og” skal begge metoder anvendes.

Vurdering af logbogsoptegnelserDenne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af logbogen.

VejledersamtaleVejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om begreber som ”compliance” og ”mestring”. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan også være elementer fra logbogen.

Refleksion over egen arbejdspraksisbetyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i logbog både løbende under uddannelsesforløbet og ved de formelle evalueringssamtaler.

MINI-CEXMini-CEX er en metode til vurdering af uddannelsessøgende lægers kliniske kompetencer indenfor anamnese-optag, objektiv undersøgelse, klinisk beslutningstagen, patientvejledning- og information, organisation og samarbejde empati og professionel adfærd samt generel klinisk kompetence. Forudsætter tilstedeværelse af observatør (klinisk vejleder) og skal udføres både ved akut og ambulant patientkontakt.

360-graders evaluering360 graders evaluering anvendes primært i forhold til mål, der handler om rollen som samarbejder. Metoden samler og anvender den viden som kollegaerne i praksis har om introduktionslægens evne til samarbejde. Systematisk indhentning af disse oplysninger fra alle, der arbejder med uddannelseslægen, giver et godt grundlag for feedback fra hovedvejleder/uddannelsesansvarlig overlæge.

OSATS/VOT/DOPFObjective Structured Assessment of Technical Skills (OSATS) eller på dansk Vurderingsskala til bedømmelse af Operativ Teknik (VOT) anvendes til struktureret vurdering af introlægens tekniske færdigheder indenfor kirurgi ved observation fra supervisor og efterfølgende feedback. Skal udføres på de i kompetencekortene beskrevne indgreb og i minimum det antal som er beskrevet.Direkte Observation af praktiske Færdigheder (DOPF) også kaldet modificeret OSATS anvendes til struktureret vurdering af introlægens tekniske færdigheder indenfor skopier.

20


NOTTSNon-Technical Surgical Skills (NOTTS) anvendes til struktureret vurdering af ikke-tekniske færdigheder f.eks. på operationsstuen, ved modtagelse af akut patient i FAM, ved tilkald til akut dårlig patient på afdelingen. Vurderingen indbefatter kommunikation, lederskab og samarbejde.Udføres som beskrevet i kompetencekortenes dokumentationskrav.

CBDCase Baseret Diskussion (CBD). Introduktionslægen testes ved CBD i de skemaet anførte punkter og vurderes mhp forståelse og viden omkring den givne case. CBD kan anvendes på et enkelt patientforløb eller en klinisk problemstilling.

Samlet vurderingEr evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af logbogsoptegnelser og evt. vurdering af opgaver.

21


Bilag A

Introduktionssamtale

Introduktionssamtalen gennemføres senest 2 uger efter tiltrædelsen af stillingen.

Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom.

Skemaet udfyldes af den uddannelsessøgende læge og vejlederen i fællesskab. (Opbevares på uddannelsesstedet og af den uddannelsessøgende læge.)

Uddannelsessøgende læges navn:

Uddannelsesstilling Stillingsnummer:

Ansættelsesperiode fra: til:

Afdeling/praksis:

Sygehus:

Vejleders navn:

Uddannelsestrin:

Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor:

Under samtalen indgår følgende punkter:

Omtale af introduktionsmateriale og introduktionen på uddannelsesstedet

Drøftelse af den uddannelsessøgende læges hidtidige uddannelsesforløb med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder

Gennemgang af målbeskrivelse for specialet/uddannelsesniveauet

Gennemgang af checkliste

Gennemgang af uddannelsesprogram og plan for praktisk gennenførelse

Aftale om samarbejdsrelation mellem vejleder og uddannelsessøgende læge

Omtale af afdelingsinstruks

Orientering om uddannelsesstedets etiske retningslinier, kvalitetssikring, systematiserede undervisning samt administrative forhold

Drøftelse af den uddannelsessøgende læges individuelle uddannelsesmæssige, herunder forskningsmæssige ønsker

Udfærdigelse af uddannelsesplan

22


23


Bilag B

Justeringssamtale

Justeringssamtalen gennemføres midtvejs i ansættelsesperioden, dog senest efter seks måneders ansættelse. Ved længerevarende ansættelse finder justeringssamtale sted hver 6. måned.






Afdeling/praksis:

Sygehus:

Vejleders navn:

Uddannelsestrin:


Under samtalen indgår følgende punkter:

Gennemgang og opdatering af den ved introduktionssamtalen udfærdigede uddannelsesplan med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder

Gennemgang af checklisten

Det hidtidige samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og vejlederen, herunder justeringer og opdatering af samtalehyppighed m.m.

Uddannelseselementets gennemførlighed indenfor de givne rammer. Skønnes dette ikke muligt, se kap. 9 i vejledningen om evaluering

Den uddannelsessøgende læges videre karriereplanlægning (se nedenfor)

Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning:

Stærke og svage sider i det kliniske arbejde

Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber

Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner

Kursusdeltagelse

Forskningsdeltagelse

Samarbejdsrelationer

Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 24


25


Bilag C

Slutevalueringssamtale

Slutevalueringssamtalen gennemføres indenfor den sidste måned af ansættelsesperioden.






Afdeling/praksis:

Sygehus:

Vejleders navn:

Uddannelsestrin:


Ved samtalen:

1 udfærdiges den sammenfattende bedømmelse (bilag CS)

2 gennemdrøftes den uddannelsessøgende læges fremtidige uddannelsesforhold

3 drøftes den uddannelsessøgende læges evaluering af uddannelsesstedet

Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning:

1 Stærke og svage sider i det kliniske arbejde

2 Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber

3 Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner

4 Organisatorisk arbejde

5 Kursusdeltagelse

6 Forskningsdeltagelse

7 Samarbejdsrelationer

8 Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et)

26


27


Bilag 2:

28


29


30


31


32


Bilag 5:Mini-Clinical Evaluation Exercise (Mini-CEX).

Evaluering af kommunikation og samarbejde med patienter og kolleger Målbeskrivelses kompetencer som kan godkendes med bidrag fra denne Mini-CEX

observation kan aftales med hovedvejleder

Mini-CEX kan bruges til evaluere alle situationer, hvor den uddannelsessøgende interagerer med patienter eller andre personalegrupper. Princippet bygger på direkte observation af den uddannelsessøgende, dvs, at vejleder eller kolleger observerer den uddannelsessøgende udføre forskellige handlinger og samtidig eller umiddelbart derefter udfylder skemaet og giver den uddannelsessøgende feedback på handlingen.Det aktuelle skema anvendes til vurdering af kontakt mellem uddannelsessøgende læge og patienter, og det åbner mulighed for fokus på forskellige punkter i denne kontakt.Nedenfor er anført stikord, som beskriver, hvad man har tænkt sig skulle vurderes under de enkelte punkter.

Anamnese: Inviterer patienten til at fortælle; effektiv og relevant brug af spørgsmål til at indsamle præcis, relevant og nødvendig information. Passende brug af non-verbal kommunikation.

Objektiv undersøgelse: Systematisk (logisk og relevant), balance mellem screening og diagnostiske us., informerer patienten, udfører us. med hensyntagen til patientens komfort.

Empati og professionel adfærd: Viser respekt og opnår god kontakt, fortrolighed, reagerer passende på patientens følelser, ydmyg, engageret.

Klinisk dømmekraft og vurdering: Selektivt ordinerer/udfører diagnostiske tests, overvejer relevans, ulemper/risici og fordele.

Patientvejledning og rådgivning: Forklarer rationale bag undersøgelser/behandling så patienten kan tage stilling, samtykke, vejleder/rådgiver/uddanner omkring undersøgelse/behandling.

Organisation og samarbejde: Prioriterer, modtager/søger og giver information, punktlig, pligtopfyldende.

Generel klinisk kompetence: Syntetiserer klinisk problemstilling, klinisk problemløsning, effektiv og virksom

Uddannelseslæge: Dato:

Observatør (Uddannelsesansvarlig overlæge eller vejleder

Skema i fyldt af:

Observatør Uddannelseslæge

Lægelig hoved vejleder

Sygehus/Hospital: Afdeling:

Lokaliteter: Akutmodtageafsnit

Sengeafdeling

Ambulatorium

Andet:

Patient:Alder: Mand: Kvinde:

Patientproblem/diagnose:

Fokus:Anamnese: Diagnostik:

Objektiv undersøgelse: Information:

Kompleksitet: Let: Moderat: Svær

33


Med forventet niveau tænkes på det faglige niveau man vil forvente af en yngre læge der er i den pågældende uddannelsesstilling (hoveduddannelse, introstilling, turnus)

Anamneseoptagelse (ikke observeret: )

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Under forventet niveau Forventet niveau Over forventet niveau

Objektiv undersøgelse (ikke observeret: )

1 2 3 4 5 6 7 8 9


Empati og professional adfærd (ikke observeret: )

1 2 3 4 5 6 7 8 9


Klinisk dømmekraft og vurdering (ikke observeret: )

1 2 3 4 5 6 7 8 9


Patientvejledning og rådgivning (ikke observeret: )

1 2 3 4 5 6 7 8 9


Organisation og samarbejde (ikke observeret: )

1 2 3 4 5 6 7 8 9


Generel klinisk kompetence (ikke observeret: )

1 2 3 4 5 6 7 8 9


Mini-CEX forbrugt tid: Observation: Min. Feedback: Min.

Tilfredshed: Bedømmers tilfredshed med Mini-CEX:

Lav 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Høj

Uddannelsessøgendes tilfredshed med Mini-CEX:

Lav 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Høj

34


Kompetencekort 1 til målbeskrivelse kirurgi 2015.

EPA: Kunne varetage en kirurgisk vagt på introduktionslægeniveau.

Overordnet kompetence Konkretisering af kompetence KompetenceevalueringMedicinsk ekspert

Dokumentation af minimum 6 cases gennemgået med Mini-cex som feedbackredskab

Dokumentation af minimum:10 kompetencevurderede appendectomier (OSATS) og 10 diagnostiske laparoskopier (OSATS)

Dokumentation af: Selvstændigt udførte procedurer sv.t. chirurgia minor (indikation + operationsbeskrivelse + opfølgning)

Fremlæggelse af minimum en 360 graders evaluering udfyldt af samarbejdspartnere i forbindelse med vagtarbejde samt dokumentation for gennemført feedback

Ved afslutningen af introduktionsuddannelsen være evalueret til selvstændigt at kunne foretage mindre akutte kirurgiske basale indgreb

NOTTS

Bedømme et akut abdomen Kan teoretisk redegøre for, differentiere mellem og opstille basale undersøgelsesprogrammerFor akutte kirurgiske diagnoser, herunder

appendicitis acuta diverticulitis ileus/obstipation/pseudoobstruktion gastroenteritis perforeret hulorgan galdestensygdom gastrointestinal blødning irreponibelt/incarcereret hernie pancreatitis acutae karkirurgiske differentialdiagnoser urologiske differentialdiagnoser gynækologiske differentialdiagnoser medicinske differentialdiagnoser

Diagnosticere og initiere basal behandling af en akut kirurgisk behandlingskrævende tilstand.

Initiere basal behandling af akutte kirurgiske patienter:Herunder antibiotika, væsketerapi etc

Kan stille operationsindikation for diagnoserne: perforeret hulorgan gastrointestinal blødning appendicitis acuta cholecystitis acuta ileus incarcereret hernie absces

Behandle mindre akutte kirurgiske tilstande.

Kan selvstændigt udføre følgende indgreb: chirurgia minor - f.eks.

o incision af abscessero incision af perianalt hæmatom

diagnostisk laparoskopi laparoskopisk appendectomi

KommunikatorInformere patient og pårørende om akut operation

Kan informere ptt. om procedurer og de mest almindelige komplikationer til følgende indgreb:

perforeret hulorgan gastrointestinal blødning appendicitis acuta cholecystitis acuta ileus incarcereret hernie absces

Informere operations- samt anæstesipersonale om forhold ved akutte indgreb

Kan informere og forberede anæstesi- og operationspersonale til følgende indgreb:

perforeret hulorgan gastrointestinal blødning appendicitis acuta cholecystitis acuta ileus incarcereret hernie absces

SamarbejderSamarbejde med operations- og anæstesipersonale, personale i akutmodtagelser og sengeafsnit

Kan samarbejde med plejepersonale mhp. observation af akutte kir. ptt

Kan samarbejde med plejepersonale om at klargøre ptt. til akut kirurgi

Kan samarbejde med anæstesi i relation til særlige patienter/procedurer

Kan samarbejde med operationspersonale i forbindelse med akutte kirurgiske indgreb

35


LederDemonstrere situationsbevidsthed og beslutningstagning

Kan indsamle oplysninger om akutte patienter, analysere og formidle disse til samarbejdspartnere og stille indikation for akut kirurgi

ProfessionelKende egen begrænsning og opnår klare aftaler med bagvagt

Orienterer bagvagt om ptt. med komplicerede forløb, svær comorbiditet etc.Tilkalder hjælp ved tvivl om pt. diagnose, udredningsprogram og behandling.


36


EPA: Kunne varetage en stuegang på introduktionslægeniveau.


Dokumentation af minimum 10 cases gennemgået med Mini-Cex som feedbackredskab

Fremlæggelse af minimum en 360 graders evaluering udfyldt af samarbejdspartnere i forbindelse med stuegangsarbejde samt dokumentation for gennemført feedback på evalueringen

Bedømme postoperative patienter Kan redegøre og initiere postoperativ behandling med fokus på:

Smertebehandling Væske- og elektrolytbehandling Ernæring Dræn, katetre, sonder Mobilisering Udskrivelse

Diagnosticere postoperative komplikationer

Kan beskrive de mest kendte komplikationer hos patienter der har gennemgået følgende indgreb:

hernietomi kolecystektomi mindre, akutte kirurgiske indgreb. endoskopi pga blødning

Lægge behandlingsstrategi for ukomplicerede postoperative forløb

Kan beskrive patientforløb hos patienter der har gennemgået følgende indgreb:

hernietomi cholecystectomi appendectomi endoskopi pga blødning

Kunne lægge en plan for udredning af evt. kirurgisk komplikationer

Opstille udredningsprogram ved mistanke om komplikationer hos patienter, der har gennemgået følgende indgreb:

hernietomi cholecystectomi appendectomi endoskopi pga blødning

KommunikatorInformere patienter om prøvesvar På ovennævnte patientgrupper kunne informere om svar

på blodprøver, histologi og mikrobiologi så patienten tilkendegiver at have forstået svaret og konsekvenser af dette.

Informere om planlagte undersøgelser Informere om planlagte undersøgelser således at patienten tilkendegiver at have forstået beskeden og har givet accept til undersøgelsen

SamarbejderUdvise et konstruktivt samarbejde med stuegangsgående personale

Kunne fremstille en kompliceret patient for kollega og diskutere den videre behandlingsplan

Sundhedsfremmer:Kende til KRAM faktorerne og informere patienten om disse.

Have kendskab til specifikke kirurgiske forebyggende tiltag i den postoperative periode

Ordinere profylaktiske tiltag i henhold til bedste evidens tromboseprofylakse antibiotika profylakse ernæring mobilisering og træning

ProfessionelDemonstrere helhedssyn og ansvarsbevidsthed ved stuegang

Kender egen begrænsning Sikre og dokumentere fuld journalføring i

henhold til afdelingens forskrifter

37



EPA: Kunne endoskopere på introduktionslægeniveau


Gennemført og bestået test på simulatortræning (endoskopi)

Dokumentation af minimum 20 kompetencevurderede gastroskopier og 20 kompetencevurderede sigmoideoskopier og/ eller koloskopier (DOPF)

Medicinsk ekspert:Stille indikation for gastroskopi, sigmoideoskopi og koloskopi

Redegøre for indikation ved de mest almindelige tilstande, herunder

Dyspepsi Hæmatemese Hæmatokesi Dysfagi Afføringsændringer Anæmi

Diagnosticere de mest almindelige endoskopiske diagnoser

Genkende følgende forandringer og klassificere disse iht bedste evidens:

Esophagitis Ulcus ventriculi/duodeni Polypus coli Mistanke om cancer

Lægen skal kunne foretage superviseret endoskopiske procedurer

Redegøre for søjlens opbygning diathermi

Kunne superviseret foretage: gastroskopi sigmoideoskopi eller koloskopi

Kommunikator

Kunne informere patienten om forestående endoskopi inkl. risici

Informere om følgende procedurer mht forløb og komplikationer:

gastroskopi incl. tagning af biopsi sigmoideiskopi koloskopi polypectomi

Kunne informere patient om fund og videre plan.

Informere om fund og videre plan hos ptt med: Esophagitis Ulcus ventriculi/duodeni Polypus coli Mistanke om cancer

Kunne informere plejepersonale om fremdrift og plan under skopien

Benytte principper i sikker kirurgiInformere plejepersonale om indikation og eventuelle forventede procedurer

SamarbejderKunne samarbejde med personale om endoskopiske procedurer

Leder:Demonstrere lederskab i forbindelse med endoskopi

ProfessionelOptræde hensynsfuldt og empatisk overfor patienten

Kende egen begrænsning Kalde hjælp på rette tidspunkt, således at

undersøgelsen ikke er unødigt ubehagelig eller farlig for patienten

38



EPA: Kunne varetage elektive, operative procedurer på introduktionslægeniveau


Gennemført test på simulatortræning (laparoskopi)

Gennemført ”grisekursus”

Dokumentation af minimum 10 kompetencevurderede cholecystectomier og 10 kompetencevurderede hernietomier (VOT)

Dokumentation af 3 gange kompetencevurderede ikke-tekniske færdigheder (NOTSS) eller bestået kursus (NOTTS)

Kunne redegøre for kirurgisk anatomi, komplikationer og komplicerende forhold ved cholecystektomi og hernietomi

Kunne gennemføre cholecystektomi og hernietomi under supervision.

Gennemføre superviseret operative indgreb på ptt. med diagnosen:

ukompliceret galdestenssygdom hernia ingvinalis hernia umbilicalis

Kommunikator

Benytter sikker kirurgi

Taler højt og klart under operation Informere operationspersonale fremadrettet således at operationen foregår uden unødig ventetid

Informere anæstesien løbende om operationens forløb

Samarbejder

Bruger den perioperative assistance rationelt

Leder:Overveje situationen

Tage korrekte beslutninger

ProfessionelDemonstrere situationsbevidsthed

Tilkalder hjælp ved behov

39



EPA: Kunne varetage et ambulatorium eller en tilsvarende funktion på introduktionslægeniveau


Dokumentation af minimum 3 cases gennemgået med Mini-Cex som feedbackredskab

Fremlæggelse af minimum en 360 graders evaluering udfyldt af samarbejdspartnere fra ambulatorium samt dokumentation gennemført feedback på evalueringen

Kende indikationer for cholecystectomi og hernietomi

Redegøre for indikationen for: cholecystectomi hernietomi

Kendskab til co-morbiditets indflydelse på kirurgi

Redegøre for hvilke indflydelse følgende diagnoser har på kirurgi :

diabetes hjertesygdom lungesygdom

Kommunikator

Informere om cholecystectomi og hernietomi .

Beskrive en laparoskopisk/åben cholecystectomi

Beskrive en lapariskopisk/åben laparoskopi

Informere om komplikationer til cholecystectomi og hernietomi

Informere indikationer for konvertering Informere om de mest betydende

komplikationer indhente indformeret samtykke til operation

Samarbejder

Samarbejde med plejepersonale så ambulatoriet afvikles som planlagt

Sundhedsfremmer

Informere om KRAM faktorerIværksætte relevant anti-trombotisk behandling. Informere om betydningen af rygeophør, vægttab, motion og alkohol

ProfessionelPrioritere sin tid relevant, agerer professionelt

40



EPA: Introlægen skal udvise interesse for den videre udvikling af kirurgi

Overordnet kompetence KompetenceevalueringAkademiker/underviser

Lægen skal kunne gennemføre en eller flere af nedennævnte aktiviteter: Lægen skal kunne dokumentere enten/eller:

Fremlæggelse af skriftlig materiale eller mundlig præsentation ved f.eks. Dansk kirurgisk selskab.

Udgivelse i peer-reviewed tidskrift

Fremlæggelse af udarbejdede og gennemførte uddannelsesplaner som dokumentation for vejlederfunktion

Dokumentation for undervisningsaktivitet

litteratursøgning

udarbejde en protokol

gennemfører mindre forsknings-/kvalitetsprojekter

udarbejde vejledning

undervise kolleger/studenter

udarbejde undervisningsmateriale

fungere som vejleder

bistå til faglig udvikling via organisationsarbejde i DKS/ YDK

41

1.kvartal: Kompetencevurdering kirurgisk introduktionsstilling – efter introduktions modul

Medicinsk ekspert : Bedømme et akut abdomen Diagnosticere og initiere basal behandling af en akut kirurgisk

behandlingskrævende tilstand Lægge behandlingsstrategi for ukomplicerede postoperative forløb Stille indikation for diagnostisk laparoskopi/appendectomi Kendskab til comorbiditets indflydelse på kirurgi

Nedenstående vurderinger gennemført i 1.kvartal:____________________________________________________________________ Underskrift hovedvejleder

I vurderingen er fokus på de nævnte kompetencer under kvartal 1.

Kompetencevurdering i 1. kvartal.Dokumentation af minimum 4 cases gennemgået med Mini-cex som feedbackredskab på akutte patienterDokumentation af minimum 2 case gennemgået med Mini-cex som feedbackredskab på elektivt henviste patienterDokumentation af minimum 2 cases gennemgået med Mini-cex som feedbackredskab på patienter ved stuegang

5 kompetencevurderede appendectomier (OSATS) og 5 diagnostiske laparoskopier (OSATS)

Gennemgået og bestået test på simulator (laparoskopi og endoskopi)

Kommunikator : Informere om planlagte undersøgelser Informere patient og pårørende om akut operation Benytter sikker kirurgi Taler højt og klart under operation

Samarbejder :

Samarbejder konstruktivt med operations- og anæstesipersonale, personale i akutmodtagelser og sengeafsnit

Leder: Demonstrere situationsbevidsthed og beslutningstagning

Sundhedsfremmer: Kende til KRAM faktorerne og informere patienten om disse.

Professionel: Kende egen begrænsning og opnå klare aftaler med bagvagt Tilkalde hjælp ved behov

Akademiker/underviser: Påbegynde mindre projekt/kvalitetsarbejde/undervisning/tilsvarende

arbejde


2.kvartal: Kompetencevurdering kirurgisk introduktionsstilling – efter elektiv kirurgi modul

Medicinsk ekspert : Behandle mindre akutte kirurgiske tilstande. Lægen skal kunne gennemføre cholecystectomi og herniotomi under

supervision Kende indikation for cholecystectomi og herniotomi Kunne redegøre for kirurgisk anatomi, komplikationer og

komplicerende forhold ved cholecystektomi og herniotomi


Kompetencevurderinger fra 1.kvartal medregnes.

Fokus på de under kvartal 2 nævnte kompetencer dog bør kompetencer under kvartal 1 også medtages ved behov.

Samlet kompetencevurdering efter 2.kvartal

Dokumentation af minimum 4 cases gennemgået med Mini-cex som feedbackredskab på akutte patienterDokumentation af minimum 2 cases gennemgået med Mini-cex som feedbackredskab på elektivt henviste patienterDokumentation af minimum 5 cases gennemgået med Mini-cex som feedbackredskab på patienter ved stuegang

Dokumentation af minimum:5 kompetencevurderede appendectomier (OSATS) og 5 diagnostiske laparoskopier (OSATS)

Dokumentation af: Superviseret udførte procedurer sv.t. chirurgia minor (indikation + operationsbeskrivelse + opfølgning)

Fremlæggelse af minimum en 360 graders evaluering udfyldt af samarbejdspartnere i forbindelse med vagtarbejde, stuegang samt dokumentation for gennemført feedback ved vejleder

NOTTS – gennemført kursus eller dokumentation for vurdering under minimum 3 selvstændige/superviserede operationer

Gennemført grisekursus – arrangeret lokalt, regionalt eller nationalt.

Dokumentation af minimum 10 kompetencevurderede cholecystectomier (OSATS) Dokumentation af minimum 10 kompetencevurderede hernietomier (OSATS)

Kommunikator : Informere operations- samt anæstesipersonale om forhold ved

elektive indgreb Taler højt og klart under operation Kunne informere patienten om cholecystectomi og herniotomi Kunne informere om komplikationer til cholecystectomi og

herniotomi

Samarbejder: Udvise et konstruktivt samarbejde med stuegangsgående

plejepersonale, Kunne fremstille en kompliceret patient for kollega og diskutere den

videre behandlingsplan Bruge den perioperative assistance rationelt

Sundhedsfremmer:Leder:

Overveje situationen Tager korrekte beslutninger Kunne varetage vejlederrolle

Professionel: Demonstrere helhedssyn og ansvarsbevidsthed ved stuegang Demonstrere situationsbevidsthed Optræde hensynsfuldt og empatisk overfor patienten

43


3.kvartal: Kompetencevurdering kirurgisk introduktionsstilling – efter endoskopimodul

Medicinsk ekspert : Diagnosticere de mest almindelige endoskopiske diagnoser Diagnosticere postoperative komplikationer Kunne lægge en plan for udredning af evt. kirurgisk komplikationer Kunne foretage superviseret endoskopiske procedurer Stille indikation for gastroskopi, sigmoideoskopi og coloscopi


Kompetencevurderinger fra 2.kvartal medregnes.

Fokus på de under kvartal 3 nævnte kompetencer, dog bør kompetencer under kvartal 1 og 2 også medtages ved behov.



Dokumentation af minimum:5 kompetencevurderede appendectomier (OSATS) og 5 diagnostiske laparoskopier (OSATS

Dokumentation af: Superviseret udførte procedurer sv.t. chirurgia minor (indikation + operationssbeskrivelse + opfølgning)

Dokumentation af minimum:10 kompetencevurderede cholecystectomier (OSATS) 10 kompetencevurderede hernietomier (OSATS)

Dokumentation af minimum:20 kompetencevurderede gastroskopier 20 kompetencevurderede sigmoideoskopier og/ eller koloskopier (reduceret OSATS)

Kommunikator: Kunne informere patient om fund og videre plan. Kunne informere plejepersonale om fremdrift og plan under

skopien. Informere patienter om prøvesvar Kunne informere patienten om forestående endoskopi inkl. risici .

Samarbejder: Kunne samarbejde med personale om endoskopiske procedurer Samarbejde med plejepersonale så ambulatoriet afvikles som

planlagt

Leder: Demonstrere lederskab i forbindelse med endoskopi

Sundhedsfremmer Informere og vejlede om KRAM faktorer Have kendskab til specifikke kirurgiske forebyggende tiltag i den

postoperative periode.

Professionel: Prioritere sin tid relevant, agerer professionelt

44


45


4.kvartal: Kompetencevurdering kirurgisk introduktionsstilling – efter akutkirurgi modul

EPA: Kunne varetage en kirurgisk vagt på introduktionslægeniveauGennemgået kompetencekort 1:______


I sidste kvartal af introduktionsstillingen bør lægen kunne varetage funktionen som introduktionslæge i henhold til kompetencekort 1 – 6.

Ved afsluttende samtale fremlægges udover kompetencevurderinger fra kvartal 1-3 følgende vurderinger:

Fremlæggelse af minimum en 360 graders evaluering udfyldt af samarbejdspartnere i forbindelse med endoskopi og operationsgang samt dokumentation for gennemført feedback ved vejleder.

Nedenstående er samlet antal vurderinger efter 1 år i introduktionsstilling:

Fremlæggelse af minimum en 360 graders evaluering udfyldt af samarbejdspartnere i forbindelse med vagtarbejde, stuegang samt dokumentation for gennemført feedback ved vejleder

NOTTS – gennemført kursus eller dokumentation for vurdering under minimum 3 selvstændige/superviserede operationer


Dokumentation af minimum:10 kompetencevurderede appendectomier (OSATS) og 10 diagnostiske laparoskopier (OSATS

Dokumentation af minimum:10 kompetencevurderede cholecystectomier (OSATS)10 kompetencevurderede hernietomier (OSATS)

Dokumentation af minimum20 kompetencevurderede gastroskopier 20 kompetencevurderede sigmoideoskopier og/ eller koloskopier (reduceret OSATS)

Ved afslutningen af introduktionsuddannelsen være evalueret til selvstændigt at kunne foretage mindre akutte kirurgiske basale indgreb

EPA: Kunne varetage en stuegang på introduktionslægeniveauGennemgået kompetencekort 2:______

EPA: Kunne endoskopere på introduktionslægeniveauGennemgået kompetencekort 3:______

EPA: Kunne varetage elektive, operative procedurer på introduktionslægeniveau Gennemgået kompetencekort 4:______

EPA: Kunne varetage et ambulatorium eller en tilsvarende funktion på introduktionslægeniveau Gennemgået kompetencekort 5:______

EPA: Introlægen skal udvise interesse for den videre udvikling af kirurgiGennemgået kompetencekort 6:______ Der er gennemført kompetencevurdering i henhold til DKS´s krav:___________________________________________________

46

Documents

Uddannelsesprogram for intro i kirurgi · Web viewKunne redegøre for kirurgisk anatomi, komplikationer og komplicerende forhold ved cholecystektomi og herniotomi Nedenstående vurderinger