Una Business no. 3

1ANUUNA.GL

Suliffeqarfiit · Nunatta aningaasaqarnera · Aallartitsisartut · Politikki Virksomheder · Grønlands økonomi · Iværksætteri · Politik Businesses · Economy in Greenland · Entreprenuer · Politics

BUSINESSUNA No. 3 · 2015

FREE MAGAZINE GRATIS MAGASIN AKEQANNGITSOQ

MAGAZINE

SAMMISAQ // TEMA

THEME

Avammut tunisassiorneq Eksport // Export

2 ANUUNA.GL

“An outstanding hotel in an exceptional place” Ilulissat

★ ★ ★ ★ ★4-star hotel / 5-star conference

Because of our focus on energysavings and on

the vulnerable environment we were awarded

Greenland’s Environment and Nature Prize 2011.

ww

w.jg

c-ar

ctic

.dk

If you wish to experience what Greenland has to offer in terms of ingredients, then this has to be the best option in northern Greenland if not the whole country."


Tel: +299 944153 · E-mail: [email protected]

www.hotelarctic.com

Visit our websiteand take a 360°virtuel tour ofthe hotel.

(Quotes from users at Tripadvisor regarding both Hotel and Restaurant Ulo)

"

Arctic_business_2015:Layout 1 26/02/15 13:23 Side 1

1UNA BUSINESS · 3 · 2015

TIKILLUARIT · VELKOMMEN · WELCOME by MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN, AKISUSSAASS. AAQQISSUISOQ · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR · RESBONSIBLE EDITOR

Asseq/Foto/Photo: Jørgen Chem-nitz

Kalaallit Nunaanni ukioq takisimaqaaq. Aasarniaataarsimanerup inuussutis-sarsiortut arlalitsigut eqqorsimavai. Piniartunut aalisartunullu malunniup-poq, aammali ujarassiortunut kinguar-saataasimavoq. Silap inuussutissarsiorneq eqqoraangagu qanoq iliorsinnaaneq ajorpugut, tamannalu Kalaallit Nunaata ilisarnaatigaa. Uanili normumi apersukkatta takutippaat uniinnarneq atorfissaqan-ngitsoq. Namminersortut avammut niuerusuttut, aallartereersullu tamanna takutippaat. Una Business pingajussaa saqqum-merpoq, nunatsinni nunattalu avataani inuussutissarsiornermut tunngasunik imalik atuarluarisiuttoq!

Det har været en lang vinter i Grønland. Sommerens langsomme komme har ramt erhvervslivet på flere vis. Fiskerne og fangerne har mærket det, men det har også sinket råstofområ-dets arbejde. Når vejret rammer erhvervet er der ikke noget at gøre ved det, og det er netop Grønlands kendetegn, at vejret bestemmer. På dette nummer skal vi møde nogle selvstændige erhvervs-drivende der gerne vil vise at det ikke nytter noget at give op. Selvstændige erhvervsdrivende der gerne vil, og som allerede laver eksport. UNA business indeholder emner om erhvervslivet i og uden for Grønland. Det er tredje gang UNA business udkommer, god fornøjelse med læsningen!

It’s been a long winter in Greenland. The sluggish arrival of the summer has affected the business in several ways. The fishermen and the hunters have been affected by it, but it has also affected the activities in the business of mineral resources. When the weather hits the business and paralyze it, there is nothing to do about it, and it is absolutely a char-acter of Greenland, that the weather rules above all. In this publication, you can read traders that want to show us all, that you get nowhere if you give up. Business operators that want to, and already have started to export goods from Greenland. UNA business magazine contain topics about the business in and outside Greenland. It is third time that UNA business is published, we hope you enjoy it!

Kalaallisut

Dansk

English

2 UNA BUSINESS · 3 · 2015

1ANUUNA.GL

Suliffeqarfiit · Nunatta aningaasaqarnera · Aallartitsisartut · Politikki Virksomheder · Grønlands økonomi · Iværksætteri · Politik

Businesses · Economy in Greenland · Entreprenuer · Politics

BUSINESSUNA No. 3 · 2015

FREE MAGAZINE GRATIS MAGASIN AKEQANNGITSOQ

MAGAZINE

SAMMISAQ // TEMA THEME Avammut tunisassiorneq Eksport // Export

Cover photo: Made in Nuuk Production Anders Berthelsen

1Aallarnisaasut akissarsisinneqarput Iværksætterpris til iværksættere

Entreprenuer prize for entreprenuer

6 LEGO tusaamasaalluarnerpaavoq LEGO som det stærkeste image LEGO as the strongest image

8 Ice Cold Gems rubiniutaat Londimut Ice Cold Gems rubinring til London Ice Cold Gems ruby to auktion in London

12 True North Gems suliffissaqalersitsivoq True North Gems skaber arbejdspladser True North Gems creates labour

18 Nuuk Couture avammut tunisassiulerpoq Nuuk Couture starter med eksport Nuuk Couture starts export

24 Nunanut allanut tuniniaanissamut siunnersuutit Gode råd til at starte på eksport Good advices to export

IMARISAI · INDHOLD · TABLE OF CONTENTS

18

12

8

NAQQIUTUna Business no.2-mi saqqum-mersumi Ilulissani arnat nam-minersortut ilisaritillugit allaaseri-gatsigit kalaallisoortaani Sofia S. Berthelsen nammineq pisiniarfi-uteqarnerarparput. Tamanna

eqqunngilaq, Una Businessimiillu kukkuneq ajuusaarutigaarput. Taannami pisiniarfimmi »Penalhu-set«-imi pisortaammat. Kukkuner-put ajuusaarutigaarput.


SAQQUMMERTARPOQ: Ukiumut pingasoriarluni UDGIVES: 3 gange årligt PUBLISHES: 3 times a year AMERLASSUTSIT/OPLAG/NUMBER PRINTED: 7.000 copies

SAQQUMMERFISSAT/UDGIVES I/ PUBLISHES: April 2015 Juli 2015 November 2015

AKISUSSAASOQ/ANSVARSHAVENDE RESBONSIBLE Maren-Louise P. Kristensen

SIAMMERTERISOQ/DISTRIBUTION: IGLOO MAGAZINE (ANU UNA) USSASSAARINEQ/ANNONCER ADVERTISEMENT: Akinik paasiniaagit isumaqatigiissuteqarsin-naavugut! Spørg om vores priser og lad os aftale en god pris! Ask us for prices and let’s have a good deal! PISARTAGARILERUK/ABONNÈR SUBSCRIBE: Sianerlutit mailerlutilluunniit inniminneruk. Ring el. send en mail og bestille den. Contact us for subscription NAQITERISOQ/TRYK/PRINT: Reklametryk A/S Sunds, Denmark

ASSIT/FOTOS/PHOTOS: Jørgen Chemnitz (pr.gl) ANU UNA/UNA BUSINESS, assit nammineq pigisat/private photos, Colourbox

Maren-Louise P. Kristensen Akisussaasoq/Ansvarshavende [email protected]

Anders Berthelsen Photograph for the cover, Made in Nuuk Production

Jokum Nielsen Freelancerluni tusagassiortoq/Freelance Journalist e-mail: [email protected]

BUSI NESSUNA

PIGINNITTUSSAANEQ IL.IL. Atuagassiap aqqa imarisaalu ussassaarutinut atorneqaqqusaanngilaq saqqummersitsisup allakkatigut akuersis-suteqartinnagu. Una Businessip atuartartut atuagassiami siunnersuutigineqartut malinnerisigut ajutooruteqarpata akisussaaffiginngilai. Imarisai siunnersuutinik imaqarput, ataasiakkaanillu siunnersuutitut atorneqarsinnaanatik.

OPHAVSRET MED VIDERE Magasinets navn og redaktionelle indhold må ikke anvendes i annoncer og andet salgsøjemed uden udgiverens skriftlige tilladelse. Una Business påtager sig ikke noget ansvar for eventuelle tab, som læserne måtte lide ved at følge de anbefalinger, der gives i magasinet. Indholdet er kun vejledene og kan ikke erstatte individuel rådgivning.

Postboks 1087 3900 Nuuk Tlf. +299523885 / +299533885 E-mail: [email protected] www.anuuna.gl

Linda Hegelund Sulisoq/Medarbejder/employee e-mail: [email protected]

Daniel Albretch Agguaasoq / Distribution

1ANUUNA.GL

ATUAGASSIAQ TAMANUT SAAffIGINNITToQ * LIVVSTILSMAGASIN foR ALLE * NR. 23

ISSN2244-9701

9772244

970005

DKK 46-

ISUMASSARSIORIT: Juullisiorluarnissamut isumassarsiorfissat

VÆR KREATIV: Tips til julepynt & tøj

UKIUTOQARSIUTIT 2014

NYTÅRLOOK 2014

iPhone 6-imik eqquigit! Vind en iPhone 6!

Kujataani X-Factorernernit + allarpassuillu Fra X-Factor i Sydgrønland + og mange flere

Mobilit nutarsaruk! Eqquiniaasitsiner-

mut peqataagit imaassinnaavoq illit

mobilinnattutit!

Opgradér din mobil! Deltag i

konkurrencen. Det være du

vinder en helt ny mobil!

SAMMISAQ: Inuit tallimat isu-massar- siorfigisartagaat isumassar- siorfigikkit!

TEMA: Bliv inspireret af fem personers

inspirationer5

PAASISAQARIT: Ima aningaasaqarnerit malinnaavigiuk! LÆR OM: Få overblik over din økonomi!

ISSN 2244-9701

9 7 7 2 2 4 4 9 7 0 0 0 5

Qupp. T!-qaleqqippoq! Igen med en Side T! pige!

Angutinut arnanullu! Til mænd og kvinder!

Kr. 47,- April /Maj 2015

#ANUUNA

AASARSIORNISSANNUT iluaqutissarpassuatit

nunatsinneersut aallerfigikkit!

HENT RIGTIG MANGE nyttige sportsting

fra Grønland som du skal have

til din sommer!

SEQINERSIUTINNAGIT VIND SOLBRILLER

PAASINIAANEQ: Nunatsinni neqitorneq ajorluni qanoq ippa? INDBLIK: Hvordan er det at leve som vegetar i Grønland?

INUA CARE Misilittarivut takukkit! SE VORES TEST: Produkter fra Inua Care!

SISIMIORMIU TIMERSORTARTOQ: Timersornerup inuunera allanngortippaa

SPORTSUDØVEREN FRA SISIMIUT: Sporten ændrede mit liv

ISSN 2246-1949

8SIUNNERSUUTITGODE RÅD

Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

#05 ISSN 2246-1949 40,-

64-INIK UKIULIK: PISINNAATILLUNGA ACR-TUASSAANGA · 64-ÅRIG: JEG BLIVER VED MED AT DELTAGE I ACR SÅ LÆNGE JEG KAN

ARSAATTARTOQ NERIUNAATILIK EN LOVENDE FODBOLDSPILLER

Ari Hermann

6 -iT misiliTTArpAguTTiiTVi tester 6 forskellige te

Taamaammat ajugaasuaannarpugut! Derfor vinder vi altid!

GSS:

SUNGIUSAASOQ: Timersornermut politikki naak? Træner: Hvor er den idrætspolitisk linje?

SUNGIUSAASORTAASSAT NAAPIGUK · MØD DIN KOMMENDE PERSONLIG TRÆNER

NUTAAQ · NYHED NANOQ COFFEE

Timimut timersornermullu atuagassiaq nutaaq nunatsinneersoq

#04 ISSN 2246-1949

TIMIUNA

IRON(wo)MEN

Kalaallini arnani

siullersaalllutik

misiliisut

Grønlands første kvindelige deltagere

sammisaq nukkassarneq Tema styrketræning

· Et nyt magasin om krop og sport fra Grønland

Ineeqqamini sanigorserluni sanigortoq · Tog kur på sit værelse og blev slank

timiunadŝŵĞƌƐŽƌŶĞƌŵƵƚ�ƟŵŝŵƵůůƵ�ĂƚƵĂŐĂƐƐŝĂƋ�ŶƵƚĂĂƋ�ŶƵŶĂƚƐŝŶŶĞĞƌƐŽƋ

Et nyt magasin om sport og krop fra Grønland no. 1

Ilisaritillugu/Portræt af:

Tupaarnaq Kreutzmann

1ANUUNA.GL

ILULISSANI ARNAT NAMMINERSORTUT ILULISSATS KVINDELIGE FORRETNINGSEJERE

ILULISSAT'S BUSINESS WOMEN

Suliffeqarfiit · Nunatta aningaasaqarnera · Aallartitsisartut · Politikki Virksomheder · Grønlands økonomi · Iværksætteri · Politik Business · Greenland economy · Entreprenuer · Politics

BUSINESSUNA No. 2

The year of 2011 Greenland didn’t have a life-style magazine for men and women. Maren-Louise Poulsen got the idea to create a magazine for both genders and published the first edition in august 2011. The plan is to publish 29 editions of the magazine in 2015.

The year of 2013 TIMIUNA was published, a sports magazine, the first ever of it’s kind in Greenland owned by Igloo Magazine. The plan is to publish 7 in 2015.

As a natural development of the company, they started to publish a business magazine: UNA Business. A magazine about business, economy and entrepreneurship in Greenland. All articles are in three language: greenlandic, danish & english.

The first edition was published in december 2014 and the plan is to publish three more editions of UNA Business in 2015.All magazines are owned by Maren-Louise P. Kristensen and her company is called the media house “Igloo Magazine”.


Allattut //Af //By: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN & LINDA HEGELUND

NUTAARSIASSAT · NYT · NEWS..

Hanne Kristian aamma Dorthe Rødgaard tassaapput meqqimik iluatsilluartumik INUIT quality clothes of Greenlandimik piginnittut. Taakku Future Greenlandip ataatsimeersuartitsinerani Grønlands-Bankenip inuussutissarsiornermut angin-gaasaateqarfiata pilersitsisunut akissar-siaritittagaanik tunineqarput. Atisat nioqqutigisartagaat tassaapput kavaajat ukiorsiutit aasarsiutillu qarlippaat kiisalu tujuuluaqqat qarliit kiisalu natsat tujuu-luillu issittup silaannaanut naleqquttut. – Uatsinnut nuannaajallannarlunilu tulluusimaarnarpoq taamatut nersor-naaserneqarluni, Hanne Kristiansen Inuit quality clothes of Greenlandimik piginneqataasoq oqaluttuarpoq. Hanne piginneqatinilu Dorthe Rødgaard 25.000 kr. Grønlandsbankenimiit akissarsiaraat. – Akissarsitinneqarneq una siunissami avammut niuerniarnitsinni atorluakut-soorsinnaavarput, Hanne Kristiansen oqaluttuarpoq. Ilanngullugu oqaatigaa i aallartinnerminiilli kaaviiaartitatik 1,7 mio. kr-nimiit 4,5 mio. kr-mut qaffassi-masut. Nunanut allanut tunisassiornerup aallartinnissaa tullinnguuttoq aamma oqaatigaa.

AALLARNIISUT AKISSARSITINNEQARPUT

Hanne Kristiansen og Dorthe Rødgaard er ejerne bag den succesfulde tøj mærke INUIT quality clothes of Greenland som fik Grønlandsbankens erhvervsfonds iværksætterpris under Future Greenland konferencen. De producerer vinter og sommerjakker samt overtræksbukser, tilpasset til den arktiske klima, hvor de bl.a. sælger t-shirts, bukser, huer og bluser. – Det er opmuntrende og man bliver stolt at få sådan en pris, siger den ene medejer af Inuit Quality Clothes of Greenland, Hanne Kristiansen, der sammen med medejeren Dorthe Rød-gaard fik 25.000 kroner fra Grønlands-Banken. De vil bruge prisen på at udvikle deres produkter ved salg til udlandet. Hanne Kristiansen fortæller også at deres omsætning har vokset fra 1,7 mio. kroner til 4,5 mio. kroner om året. Deres fremtidsplaner er, at starte alvor med at sælge til udlandet.

FIK EN IVÆRKSÆTTER-PRIS

Hanne Kristiansen and Dorthe Rødgaard are the owners behind the succefull clothing brand Inuit quality clothes of Greenland that won the entrepaneur prize which is given by Grønlandbanken, at the Future Greenland Conference in may this year. They produce winter and summer jackets, winther pants and t-shirts and pants. – It’s been very encouraging to get a prize like this, says Hanne Kristiansen co-owner of Inuit quality clothes of Greenland. Hanne and her co-owner Dorthea Rødgaard got 25.000 danish kr. from Grønlandsbanken. – This prize will be able to help us when we start our export sales. Say Hanne Kristiansen, who also tells that their in-come has increased from 1,7 mill. danish kr. to 4,5 mio. kr. per year, since their start in 2012. Their future plan is to get serious with export to other countries.

GOT EN ENTRREPRENUER PRIZE

Maik Carretero nunatsinni siullerpaal-luni sikunik immuup akugisaanik lak-tositaqanngitsunik sikuliorpoq, Maik Carreterrolu Future Greenlandeqarnerani aallarnisaasut unammineranni avammut niuernermi tunngasumi ajugaasuuvoq. Unammisitsineq ateqartoq »Start Up Export 2015.« Unammisut workshopini assigiinngitsuni qulini peqataatinneqar-put Greenland Businessimit Sermersooq Erhvervsrådimiillu aaqqissunneqartut. Workshopit ingerlanerini unammeqa-taasut nioqqutissartik saqqummiut-tussaavaat avammullu niuerniarnermi pilersaarutitik saqqummiullugit. Future Greenlandertoqarnerani unammeqa-taasut minutsini pingasuni saqqumii- sussaapput saqqummiisoqareerneranilu Maik Carreterro ajugaasuuvoq. Taamaa- sillunilu Arctic importimit, Polar Sea- foodimit BankNordikimillu 25.000 kr-ninik tuninineqarluni, katillugit 75.000 kr. – Nuanneqaaq taamatut akissarsitin-

GREENLANd IcE UNAm-mINERmI AjUGAAVOQ

Photo: greenland ice, Maik Carreterro & his wife.

Dorthea Rødgaard & Hanne Kristiansen Photo: Inuit quality clothes of Greenland

UB

UB UB


Maik Carretero der står bag den første laktosefrimælk is greenland ice vandt iværksætterkonkurrencen der handler om eksportprojekt i »Start Up Export 2015« under Future-Greenland konkur-rencen i år. Deltagere til konkurrencen var med i 10. workshops som Greenland Business og Sermersooq Erhvervsråd arrangerede. Her skulle alle iværksættere vise deres produkter og lave forskellige planer for at markedsføre deres produkt til udlandet. Under Future Greenland skulle konkurrenter lave præsentation ud fra deres præsentation i 3 minutter, hvor Maik Carreterro vandt og fik 25.000 kroner fra Arctic Import og samme beløb

GREENLANd IcE VANdT IVÆRKSÆTTERKONKUR-RENcEN

Maik Carretero who made the first lac-tose free milk ice-cream, »greenland ice« won the entrepreneurship competition that is about the export project in »Start Up Export 2015« which is under the Future Greenland competition this year.Participants to the competition went through 10. workshops, arranged by Greenland Business and Sermersooq Business Council. Here are all entrepre-neurs which will display their products and make different plans on how to brand their product in other countries. Under Future Greenland were compet-itors who showed their presentation in

GREENLANd IcE wON ThE ENTREPRENEURShIP cOmPETITION

neqarluni, akissarsineq greenland icep nittarsaassiniarnerani atorluarniarparput. Akissarsitinneqartoq Maik Carreterro oqaluttuarpoq. Sikunik Laktoseqanngitsunik sananissaq Maikip 2008-mi isumassarsiaraa, nuliami laktosemik sapigaqarpoq tamannalu peqqutaalluni laktosetalinnik sikutorneq ajorluni. Sikunik laktosetaqanngitsunik tuniniaaneq nunatsinni iluatsilluarpoq, avammullu niuerneq aallartilluareerlugu. – Avammut niuerluta aallartereerpugut tassami sikuliarisartagarput Køben-havnimi Tranhusetimi pisiarineqarsin-naavoq. Maik Carreterro oqarpoq.

AVAmmUT TUNISASSIAT NUTAAT PINGAARUTEQARPUTKalaallit Nunaanni BankNordikimi pisor-taasoq Jón Brekku oqarpoq nunatsinni avammut niurfiusinnaasut ineriartortinne-qartariaqartut. – Kalaallit Nunaat aalisakkanik qale- rualinnillu avammut niuerluartorujussuu-voq, aammali pitsaasuussaaq avammut niuerfissat allat nanineqartuuppata ineri- sarneqarlutillu. Tassa tamakkuupput BankNordikip tapersersorluagai nukiillu ineriartortitsin-ermut aallaavillit sullikkusuppagut, soorlu aallartitsisartut unammisinneqarmata taamaaliortugut, pisortaq oqarpoq. Maik Carreterro akunnernik qulinik Polar Seafoodimiit avammut niuernermik misilittagaqarluartunit siunnersorneqar-nissamik tunineqarpoq, Arctic Importillu aamma siammarterinermut tunngasumik siunnersortassallugu.

fra Polar Seafood og BankNordik, tilsam-men giver 75.000 kroner. – Det er fantastisk at sådan en pris. Prisen vil vi bruge til at markedsføre mere greenland ice, siger den glade pris-modtager Maik Carreterro. Idéen med at lave laktosefri-mælk is fik han tilbage i 2008, da hans kone er laktoseintolerant og springer altid over, når manden spiser is. Han besluttede sig derfor at lave laktosefri-mælk is, som indtil videre er en succes forretning, hvor han er i gang med at sælge eksport.– Jeg er allerede begyndt at eksportere, hvor vi starter med at sælge is i Tranhu-set i København, fortæller Maik Carre-terro.

NyE EKSPORTOmRådER VIGTIGT AT UdVIKLE Landedirektør i BankNordik Jón Brekku siger at det er vigtigt at der udvikles nye eksportområder i Grønland. – Grønland er storeksportør af fiske- og skaldyrsprodukter, men det vil være en stor gevinst for det grønlandske sam-fund, hvis der udvikles nye eksport- områder. Grønland er rig på råstoffer, og der er sikkert også basis for forskel-lige nicheproduktioner. Initiativer, der bidrager til udviklingen af eksportmark-edet, bakker BankNordik op om og derfor har vi besluttet at støtte iværksæt-terkonkurrencen, siger direktøren. Maik Carreterro fik 10 timers mentor-tid fra Polar Seafood, Arctic Import og BankNordik. Mentortimer blev brugte til at afhjælpe eksportsforståelse og systematik, distribution og logistik, samt økonomiske forhold.

3 minutes, where Maik Carreterro won and got 25,000 danish kroner from Arctic Import and the same amount from Polar Seafood and BankNordik, together pro-vide 75,000 danish kroner.Here is what he has to say:– It’s great to get a prize like this. We will use the price to brand greenland ice even more, says the happy winner, Maik Carreterro.He got the idea of making lactose milk ice-cream back in 2008, because since his wife is lactose intolerant, she always skipped when her husband got ice cream. He therefore decided to make lactose-free milk ice-cream, which is a successful business so far, where he is in the process of selling exports.– I have already started to export, where we start with selling ice cream in Tranhuset in Copenhagen, says Maik Carreterro. NEw ExPORT OPPURTUNITIES ARE ImPORTANT TO dEVELOPDirector of BankNordik in Greenland, Jón Brekku says that it is important to develop new export oppurtunities in Greenland. – Greenland is a major exporter of seafood products, but will gain a lot for the Greenlandic society if they develop new export opportunities at the present time and Greenland is rich on minerals and there is a big chance that it also lays base for other products that can gain the economy in Greenland. BankNordik supports the kind of initiatives that gain and develop the economy in Greenland. That’s why we decide to support the competetion in the entrepreneurship, says the director.Maik Carreterro got 10 hours mentor hours from Polar Seafood, Arctic Import and BankNordik. Mentor hours had been used to understand about export and system, distribution and logistik, as well as the conditions in economy.

SULIFFEQARFIIT NITTARSAATIGUK

REKLAMER DIN VIRKSOMHED

BRAND YOUR COMPANY

UNA BUSINESS

UB

UB

UB


Ukiut pingasut tulleriisiinnarlugit LEGO suliffeqarfinni Danmarkimi tusaamasaal-luarnerpaatut toqqagaavoq. Tamanna Business Magasin-ip suliffeqarfinnik tusaamasaalluarnerpaanik misissuereer-nerata kingorna takutippaa. Tassani IFO-p (instituttet for opinion-sanalyse, kommunikations- og reklame-bureaut Advice) suliffeqarfiit qaffasissu-mik inissisimasut 3.805-it apersoreerne- risa kingorna paasinarsisippaa. Ukiut tamaasa inuussutissarsiorner-mut tunngasunik imallip atuagassiap Berlingske Business Magasinip Dan-markimi suliffeqarfiit ingerlalluarnerpaat 1000-it saqqummiuttarpai. Tassani naat-sorsuutigineqarluni tusaamasaalluar- nepaatut toqqagaasoq suliffeqarfiusuni ilisimaneqarluartuunissaat. LEGO-p ukiup affaanut 2014-imi isertitai 11-procentimik qaffassimavoq, tassa 10.408 mio. koruniniit 11.504 mio. koruuninut qaffariarsimagamik. Taak-kulu kisitsisit nunani allani aningaasat naliisa allanngorarnerat eqqarsaatiginagu saqqummiussaapput. Paasisaqarfik: business.dk, lego.com.

For tredje år i træk sætter Lego sig på topplaceringen som den danske virk-somhed med det stærkeste image. Det har Business Magasins image- analyse vist, efter at de i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsan-alyse, kommunikations- og reklame-bureaut Advice, har adspurgt 3.805 erhvervsledere i dansk erhvervsliv. Hvert år foretager Berlingskes Busi-ness Magasin opgørelser over Danmarks 1.000 største virksomheder, hvor for- udsætningen for at få bedømt sit image er, at virksomheden er kendt i målgrup-pen. Lego’s omsætning for første halvår af 2014 steg med 11 procent til 11.504 mio. kroner sammenlignet med 10.408 kroner for samme periode sidste år uden påvirkning fra valutakursændringer.Kilde: business.dk og lego.com

LEGO»TUSAAmASAALLU-ARNERPAATUT« TOQQA-GAAVOQ

Allattut //Af //By: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN & LINDA HEGELUND

NUTAARSIASSAT · NYT · NEWS..

LEGO KåRET SOm »dET STÆRKESTE ImAGE«

Toycompany Lego has been named the Danish company with the strongest image for the third consecutive year. This is the finding of an image analy- sis based on a survey of 3,805 execu-tives conducted by Berlingske Business Magasin in collaboration with IFO – Danish Institute for Opinion Research and the communications and advertising agency Advice. Each year Berlingske Business Magasin ranks the 1,000 larg-est companies in Denmark, and the mi- nimum requirement for having an image is for the company to be known amongst its target group. Lego’s revenue for the first half of 2014, excluding the effects of foreign exchange impacts, rose by 14 percent to 11,504M Danish Kroner against 10,408M for the same period the year prior. Source: business.dk and lego.com

LEGO SELEcTEd AS»ThE STRONGEST ImAGE«

Imaneq 1, 1 sal, 3900 Nuukmobil: +299 566145

mail: [email protected]

Photo: LEGO


Royal Arctic LineGreenlands national shipping line has· Ships and equipment designed for Arctic conditions· Its own facilities, locations and personnel in 13 Greenlandic harbours

· Many years of experience with navigating and operating in Arctic waters


Allattoq //Af: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

SAMMISAQ: AVAMMUT NIUERNEQ · TEMA: EKSPORT

KALAALLIT RUBINIUTAANNIK ASSAmmIULIAQ LONdONImI TAKUTITSINERSUARmI AKITSORTE- RUSSINERSUARmIILERPOQIlannguaq Lennert Olsenip aatitassar-siorluni suliffeqarfik Ice Cold Gems Aqqalo Kreutzmann, Mike Mølgaard aamma Hans Henrik Berthelsen peqa-tigalugit ukiup ataatsip matuma siorna aallartippaat. Angutit taakku sisamat anguniagaraat nunarsuarmi rubinisiortunut ilanngun-nissartik, aallaaviallu Qeqertarsuatsiaat eqqaani Nuup kujatinnguani inissisi-mavoq, taannalu neriuuteqarfigilluarpaat.– Nunarput aatitassarsiornerup iluani pisuujusorujussuuvoq, tassami Qeqer-tarsuatsiaat eqqaa kisiat eqqarsaati-gissagaanni rubininik nuisanertaqarfiit 52-it missaaniipput. Tassa nunarsuaq tamakkerlugu aatitassarsiorfigineqartut amerlassusaat. Ilannguaq Lennert Olsen issittumi ingeniøritut DTU-mi Sanaar-tornermillu ilinniarfimmi sisimiuniittumi ilinniagaqarsimasoq oqaluttuarpoq. UNAmmINARTUNIK NAAPITSISARPUTSuleqatigiit taakku angutit sisamat ta-

marmik immikkut piginnaasaqarput Ice Cold Gemsip rubinisiorniarluni aallartin-neranut iluaqutaalluarsimasunik. Ilannguup suleqatai marluk sanaartu-gassanik suliaqartartuupput sisamaallu Qeqertarsuatsiaaneersuulluni, taassu-malu ullumikkut rubinilik nassaaraa. – Ilinniagara aatitassarsiornerullu iluani pissutsit nunatsinni qujanartumik ilisi-maaraakka, taamaasillungalu Nammi- nersorlutik Oqartussat Aatsitassar-siornermi Immikkoortortaqarfiat qanimut suleqatigilluarpakka. – Taakkumi amigaatigisimavaat an-nikitsumik suliniarlutik qinnuteqartunut akuersinissamut suleriusissaq suli ilisi-malluannginnamikku ikiullattaasariaqar-simavakka. Siumulli ingerlasoqarpoq, Ilannguaq Lennert Olsen oqaluttuarpoq. Ice Cold Gems annikitsunik suliaqar-nissammut akuersissummik pisimapput taamaattumillu sumiiffik kisimiillutik misissorsinnaallugu. Maanna atuinissamut akuersissummik pisimalereerput sumiiffimmilu misissuil-lutik aallartereerput, paaseqqaarusullugu

aallartilluarnissaq imminut akilersinnaa- nersoq.

LONdONImUT RUBINIUTAAT AKIT-SORTERUNNEQALERPOQNunatsinni siullerpaajullutik Ice Cold Gemsikkut avammut niueqatigiissinnaa- nermut akuersissumik pipput, taamaasillutillu Londonimi Fashion Showeqa-rnerani peqataasussanngorlutik. Tassani assammiuliaq nunatsinnit rubinilik sep-tembarimi akitsorterunneqassaaq. – Rubini gultimik Ugandameersumik as-sammiusiaavoq. Nunalerisumit nalilersor-tikkatsigu 1.600 US dollarimik nalilerpaa tassa 11.000 koruninik nalilik, Ilannguaq Lennert Olsen oqarpoq. Neriupporli assammioq 2.500 US dollarilerlugu a- kitsorterussinnaassallugu tassa qallunaat aningasaannik 17.000 korunilerlugu. Quppernerup tulliani Ice Cold Gem-sikkut nunatsinni aatitassarsiorusuttunut siunnersuusiai aamma atuakkit. Aatsi-tassaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup siunnersuusiai aamma Facebookitsinni atuarneqarsinnaapput.

Ilannguaq Lennert Olsen startede for et år siden firmaet Ice Cold Gems sammen med Aqqalo Kreutzmann, Mike Mølgaard og Hans Henrik Ber- thelsen.

Disse fire mænds hjerter brænder for at opnå succes i den internationale rubin-branche. Deres epicenter er placeret ved Fiskenæsset syd for Nuuk og fremtiden er lovende ifølge dem.– Grønland er rig på mineraler og rå- stoffer. Alene ved Fiskenæsset er der 52 rubin forekomster. Det er faktisk ligeså mange som der er ca. lige så mange på verdensplan, fortæller Ilannguaq Lennert Olsen, der er uddannet som

GRØNLANdSK RUBINRING TIL AUKTION I LONdON

arktisk ingeniør ved Danmarks Tekniske universitet og Sanaartornermik Ilinniarfik i Sisimiut.

mØdTE UdFORdRINGER På VEjENDe fire partnere i Ice Cold Gems har hver især en profession, der hjælper dem godt på vej til at udvinde rubiner i Grønland. Udover Ilannguaq er to af mændene i firmaet entreprenører og den tredje kommer fra Fiskenæsset og er ham der har fundet det rubinområde de bruger.– På grund af min uddannelse og erfaringer har jeg kunnet bidrage til at udvikle småskala området sammen med Råstof Departementet. Dette har

været nødvendigt, da det er en relativt ny branche i Grønland. Men tingene går fremad, siger Ilannguaq Lennert Olsen.Ice Cold Gems har fået en småskala licens, som giver dem eneret til at udnyt- te området. Ice Gold Gems har fået en udnyttelsestilladelse, og er igang med at undersøge området for at finde ud af, om det er rentabelt at afvikle området.

dERES RUBIN TIL AUKTION I LONdONSom de første fra Grønland har Ice Cold Gems fået en eksporttilladelse, hvor de tager til et stor Fashion Show i London, for at sælge en ring med deres rubiner på auktion til september.

UB

››


By: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

THEME: EXPORT

– Ringen der skal bort auktioneres vil blive sat på en ring af guld fra Uganda. Vi har fået den vurderet af en gemmolog og værdien blev anslået til 1.600 US dol-lars, der svarer til 11.000 danske kroner, fortæller Ilannguaq Lennert Olsen. Han håber dog at kunne sælge ringen til 2.500 US dollars ved auktionen i Lon-don, dvs. lidt over 17.000 danske kroner. Du kan læse om Ice Cold Gems gode råd, til hvordan du kan gøre, hvis du tænker på at starte en småskala virk-somhed i Grønland. Du kan bl.a. læse trin-for-trin råd fra Råstof Departementet om hvordan du kan søge tilladelse for småskala licens i vores Facebook side.

GREENLANdIc RUBy RING ITEm IN LONdON AUcTIONA year ago Ilannguaq Lennert Olsen started the business Ice Cold Gems along with Aqqalo Kreutzmann, Mike Mølgaard and Hans Henrik Berthelsen.

These four men are passionate about making it in the international ruby business. The heart of their business is located at Fiskenæsset, south of Nuuk, and according to them the future looks promising. – Greenland is ripe with minerals and raw materials. In the Fiskenæsset area alone there are around 52 ruby deposits. That is actually as many ruby deposits as there are in the world, says Ilan- nguaq Lennert Olsen, an Arctic Engineer,

graduate from the Technical University of Denmark and Sanaartornermik Ilinniarfik (a technical college) in Sisimiut.

Encountered obstacles along the wayThe four partners in Ice Cold Gems have professional backgrounds that have proven beneficial to get them to where they are today. Two of them are contrac-tors and the third is from Fiskenæsset and was the one to discover the area containing the rubies. – Because of my education and expe- riences in Greenland I have been able to contribute in developing the smallscale miningarea in cooperation with Bureau of Minerals and Petroleum. ››UB

Photo: Made in Nuuk Productions

››



THEME: EXPORT

But things are progressing, says Ilan- nguaq Lennert Olsen. Ice Cold Gems has obtained a Small Scale License, which provides exclusive rights for ex-ploitation in the area of their claim. Ice Gold Gems has obtained an ex-ploitation license, where they are going to examine the area to find out whether or not if the deposit will be effort. RUBy TO BE AUcTIONEd OFF IN LONdON As the first Greenlandic business to

do so, Ice Cold Gems has obtained an export permit, and will be attending a September Fashion Show in London to auction off a ring adorned with their rubies. – The ring consists of ruby and Ugan-dan gold. A gemologist has valued the ring at 1,600 US Dollars, which is about 11,000 Danish Kroner, says Ilannguaq Lennert Olsen. However, he hopes that the ring will sell for 2,500 US Dollars at the auction,

which is in excess of 17,000 Danish Kroner. If you have been inspired to go look for rubies you can read about Ice Cold Gems’ good advice on setting up a small scale gemstone business in Greenland. Read also about how and what you need to do, if you want to send a smallscala licens at our Facebook page who Bureau of Minerals and Petroleum has written. UB

SULIFFEQARFIIT NITTARSAATIGUK

REKLAMER DIN

VIRKSOMHED

BRAND YOUR

COMPANY

UNA BUSINESS Mail: [email protected]

www.anuuna.gl

Mike Mølgaard & Hans Henrik Berthelsen mining the deposit. Photo: Private

Ilannguaq L. Olsen, Mike Mølgaard & Aqqalo Kreatzmann at Tuscon Gems Show 2015. Photo: Private

››


1. Aatsitassamut ikummatissanullu inatsisit atuakkit, immikkoortoq annikit-sumik ingerlatsinermut tungasoq.

2. www.govmin.gl takuuk. Tassanilu takullugu sumiiffiit sorliit qinnuteqarfigi-neqarsinnaanersut. Aatitassarsiornermut inatsisit malillugit sumiiffiit suliffeqar- feqareersut qinnuteqarfigineeqaq- qusaanngillat.

3. Google earth atornissaa ilikkaruk, gps-ilu qanoq atussanerlugu ilinniarlugu gps-itaarlutillu (akunnerit, minuttit, siku- nditillu). Mobilit nutaaliat amerlanerit gps-itaqareertarput. App-imik aallerit google earthimut atorsinnaasumik.

4. GEUS-ip nittartagaa misissoruk, nunap assingi digitaliusut. Geologimi a- tuakkat atuakkit, nunatsinnut tunngasuu- nerusut.

5. Nassaarit, pisuttuarit kaatalerlutit qussataarlu.

6. Qinnuteqaatitit nassiussukkit, an-nikistumik suliaqarsinnaanermut akuer-sissutit, ujaasinissamut piiaanissamullu akuersissutinik qinnuteqarit.

7. Silisissummik pisigit. 10.000kr-imiit 15.000kr tungaanut akeqartarput.

8. Silisissut ilikkaruk (ullup ataatsip iluani ilikkarneqarsinnaavoq, matema-tikkimullu pikkorikkaanni ilikkapallunne-qarsinnaalluni).

9. Ujaqqat siliseriikkat aatitassaqar- fimmi nalilersotikkit taamaasillutillu tuni- niarnissaanut akuersissummik piniarlutit.

10. Pisisussamik ujaasigit, imaluun-niit nittartaakamik sanagit tassuunalu tuniniarlugu.

11. Aningaaserivimmi namminersortu-tut kontotaarit.

ANNIKITSUmIK SULIAQAR- NISSAmUT AKUERISSUTI- LImmIK SULIFFEQARFILIORIT

1. Read the chapter on personal pros-pecting in the Mineral Resources Act.

2. Access www.govmin.gl to see which areas are available. According to the Mineral Resources Act you cannot submit a prospecting claim on an area that has already been claimed.

3. Learn to how use Google Earth. Familiarize yourself with GPS coordi-nates (hours, minutes, seconds). Get a GPS device. Most smart phones have built-in GPS. Download an app which is compatible with Google Earth.

4. Study the Geological Survey of Denmark and Greenland’s website and digital maps. Read geology books. Pref-erably on Greenland.

5. Find something. Roam the outdoors with hammer and chisel.

6. Submit applications for personal prospecting licenses and plans for ex-ploitation, etc.

7. Invest in a faceting machine. They cost about 10 to 15,000 Danish Kroner.

8. Learn how to operate a faceting machine. (Can be learnt in a day, less if you have a head for math).

9. Have your faceted gemstones ap-praised by the Bureau of Minerals and Petroleum in order to attain an export permit.

10. Find buyers or create a website through which to sell your products.

11. Open a business account.

Allattoq //Af //By: Ilannguaq L. Olsen

SAMMISAQ: AVAMMUT TUNISASSIORNEQ · TEMA: EKSPORT · THEME: EXPORT

1. Læs råstofloven, afsnit om småskala.

2. Se inde på www.govmin.gl, hvilke områder der er ledige. Man kan ifølge råstofloven ikke ansøge på steder, hvor der er et andet firma, der allerede har licens.

3. Lær at bruge google earth. Bliv bekendt med gps koordinater (timer, minutter, sekunder). Anskaf gps. De fleste smartphones har indbygget gps. Hent en app. der kan bruges sammen med google earth.

4. Undersøg GEUS’s hjemmeside, digitale kort. Læs geologi bøger. Helst nogen der omhandler Grønland.

5. Find noget. Ud og gå med hammer og mejsel.

6. Indsend ansøgninger, småskala licens, udnyttelsesplanansøgninger osv.

7. Invester i en facetmaskine. Koster ca. 10.000-15.000 kr.

8. Lær at bruge en facetmaskine. (Kan læres på en dag, kortere hvis man er lidt god til matematik).

9. Få slebne sten vurderet i råstofdi-rektoratet, så der kan skaffes eksporttil-ladelse.

10. Find købere. Eller lav hjemmeside og sælg derfra.

11. Opret erhvervskonto.

GOdE Råd VEd OPSTART AF SmåSKALA VIRKSOmhEd I GRØNLANd

GOOd AdVIcE ON STARTING UP A SmALL ScALE GEmSTONE BUSINESS IN GREENLANd


Taannaannaanngilarli. Eqqortumik oqaatigilluaannarlugu ujaqqat erlin-nartut ilinniarfissanik suliffissanillu Qeqertarsuatsiaarmiunut eqqaamiunil- lu pilersitsisussaapput. Aammattaaq Nuummi suliffeqarfinnut aningaas-atigut iluaqutaarujussuartussaavoq nunattalumi sinneranut. Taama oqalut-tuarpoq True North Gems Greenlandip pisortaa Bent Olsvig Jensen.

True North Gems Greenland Canada-miut suliffeqarfiutaata True North Gems Inc.-ip ataaniippoq 2004-milu nunatsinni issittumi rubinisiorfiusoq siullerpaaq aallartisarneqarluni. 2005-mimi misissuinerit aallartipput. – Una suliaq ukiuni qulingiluani inger-lanissaa pilersaarutaavoq. Suliarinerata aallartinneraniit matunissaata tungaanut matuneratalu kingorna piaaffissap qanoq qimanneqarnissaanut tamarmi piler-saarusiorluaqqissaagaavoq. Taannalu Nammisorlutik Oqartussaniit akueri- neqareerpoq. Aaliangersagaavorlu saffiu-gassaq qanoq annertutigisoq u- kiumut piiarneqaqqusaanersoq. Tas-sanilu siunertaavoq aatsitassiortut nunat-sinni piiaasut atornerluinnginnissaat, taama oqaluttuarpoq True North Gems

Greenland A/S-imi pisortaq Bent Olsvig Jensen. Nunarsuarmi aningaasaqarneq tamak-kisuumik qiviaraani ammuinnaq sivisuu-mik ingerlasimavoq oqaluttuarisaa- nermilu aatsaat taama sivisutigisumik suliassap aallartinneraniit sivisutigisoqar-poq suli maannamut ingerlasumik.– Aningaasaqarniarneq ammut inger-lasimagaluartoq uagut aningaasaliisus-sanik iluatsitsilluarsimavugut, maanna killiffitsinnut pisimalluta, pisortaq oqalut-tuarpoq. True North Gems Greenlandip pilersaaru-tinut matugunillu pilersaarutigisaat Nam-minersornerullutik Oqartussanit akue- rineqareerpat nunatta karsia 100 mio.kr-nit missanik royaltiit aqqutigalugit isertitaqartussassooq. Taassuma sania-tigut aamma Kalaallit Nunaata allatigut iluanaarutigisussaavaa. Suliffeqar- fiit pilersinneqassapput kiisalu sulisut akileraarutaanniit aamma iluanaaruteqas- sallutik, aammalu kalaallit suliffeqar- fiisa akileraarutaanniit isertitaqassallutik. Tassami True North Gemsip piler-saarutigaa aatitassarsiorfimmi 60-inik sulisoqassallutik Nuummilu allaffissorntut 20-t sulisorinissaat siunertaraat. Taakku saniatigut suliffeqarfiit nunatsinniittut atorniarpaat.

– Aatitassarsiorfimmiit tillittoqannginnis-saa anguniarlugu immikkut sillimavugut taamaattumillu ujaqqat aatitassar-siorfimmi qaqinneqartut tamrmik kisitsi-silersorneqartassapput, arlaanullu nikis-inneqarneri tamatigut tunineqarnissaasa tungaanut malinnaaffigineqarsinnaassal-lutik, Bent Olsvig Jensen nassuiaavoq. – Kultureqarnikkut ilinniartitaanermullu aningaasaateqarfimmik pilersitsisimavu-gut, aamma Qeqertarsuatsiaanni silisi- nermik pikkorisaaqqammerpugut aamma nunaqarfimmi siulittaasoq qanimut suleqatigalugu assigiinngitsunik pikko-rissartitsisarnissarput siunertaavoq, Bent Olsvig Jensen oqaluttuarpoq. Bentip aamma oqaatigaa aatsitassar-siorniartut suliffeqarfiit mikinerit Ice Cold Gemsitut ittut unammilleqatigiilluarsin-naasut, tassanilu una pissutaavoq tamar-mik immikkut nunatanik assigiinngitsunik piiaanissaminnut periarfissaqarmata. True North Gems Greenlandili aamma neriuppoq suliffeqarfiit mikinerusut sule-qatigisinnaasarumaarlugit. – Tamatta pisiniartugut nunarsuarmi assigiinngitsuneersuupput, naak piaaf-figisarput assigiikkaluartoq. Bent Olsvig Jensen oqarpoq.

UjAQQAT ERLINNARTUT NUNATSINNI SULIFFEQARFINNIK INERIARTORTITSISSAPPUT

UB

Allattoq // Af: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

SAMMISAQ: AVAMMUT NIUERNEQ · TEMA: EKSPORT

Photo: True North Gems Greenland A/S


Den go’e saft på nye

flasker

Saftitsialak

allamik puuliin-narlugu

Neriuppugut taamatut suliniu-

teqarneq atuisartut akuersaarluassagaat

Vi håber forbrugerne vil tage godt imod

dette tiltag

Safti tungusinnissaataasanik imaqanngitsoq pisiniarfinni pisiareqi - ne qaqqissinnaalissapput. Ujartorneqarnerpaat pingassut Safti aappaluttoq, Safti qorsuk aamma Fersken Ananas puiaasaaqqanik utertittakkanik Nuuk Imermeersunik 0,5 L-inik pooqartillugit maan-nakkut pisiarineqarsinnaalissapput.Avatangiisinik illersuisulluni tunisassiat suliffissaqartitsisullu – Kalaallit Nunaanni tunisassiarineqartut. Pinngor ti tamik ajoqusiin- ngitsut Kalaallillu Nunaannut iluaqutaasut.

Saft uden kunstige sødemidler fra Nuuk Imeq er nu igen på vej til butikkerne. De 3 mest efterspurgte varianter Rød Saft, Grøn Saft og Fersken/Ananas Saft fås nu i en 0,5 L udgave i de kendte returflasker fra Nuuk Imeq.Miljørigtige og arbejdspladsskabende produkter – fremstillet i Grønland. Godt for naturen og godt for Grønland.

Puiaasaaqqat soda- vandinut puiaasaaq-qanut ilanngullugit

pisiniarfimmi utertikkitAflever din flaske sammen

med dine sodavands- flasker i butikken

Eqqaamajuk imermik akussagakkit

Husk vi skal blandes med vand

½ liter 1:5 = 3 liter

Ikke nok med det. Rent ud sagt vil ædelstenene også skabe uddan-nelses- og jobmuligheder for borgere i bygden Fiskenæsset. Det vil også være en økonomisk fordel for lokale selskaber i Nuuk og resten af landet. Det fortæller Bent Olsvig Jensen, administrerende direktør i True North Gems Greenland. True North Gems Greenland, der er datterselskab af det Canadisk selskab True North Gems Inc. blev åbnet i 2004 og påbegyndte arbejdet med at skabe den første arktiske rubinmine. Efterforsk-ningen blev startet i 2005. – Projektet er designet til at køre i 9 år. I den produktions- og nedlukningsplan, som True North Gems har fået godkendt af Grønlands Selvstyre, er der faste rammer for, hvor mange tons malm vi må udvinde pr. år. Hensigten med dette er, at selskaber ikke bare udnytter grønlandske ædelsten og forsvinder efter et par år, fortæller Bent Olsvig Jensen, administrerende direktør i True North

Gems Greenland A/S. Set på verdens-planen har finansieringsmarkedet været i en nedgangsperiode og det har været historisk lang proces, der ikke er slut endnu.– Til trods for at det går nedad, er det lykkedes os, at opnå tilstrækkelige in-vesteringer til at komme så langt, som vi er nu, siger den administrerende direktør. Efter True North Gems har fået deres produktions- og nedlukningsplan god-kendt, vil Grønlands landskasse begy-nde at tjene for ca. 100 millioner kroner royalties om året på projektet. Udover dette, vil det gavne Grønland på anden vis. Arbejdspladser vil blive skabt og dermed vil Grønland få mere i person-skat fra minearbejdere og grønlandske underleverandørers selskabsskat. True North Gems vil nemlig have 60 medar-bejdere i minen og 20 ansatte i Nuuk. Derudover vil de bruge lokale selskaber til andre serviceydelser og transport, så det gavner hele regionen.– For at sikre os, at der ikke bliver stjålet

sten fra minen har vi gjort en rigtig meget ud af security på stedet. Alle sten fra bruddet bliver registreret og identifi-ceret, og bliver fulgt helt til de kommer ud til vores aftagere, forklarer Bent Olsvig Jensen. Udover at udvinde de grønlandske sten, vil selskabet være til gavn for det lokale samfund.– Vi har nedsat både en kultur- og ud-dannelsesfond, hvor vi arrangerer bl.a. slibekurser i Fiskenæsset og vi har et tæt samarbejde med bygdebestyrelsen om forskellige kurser i bygden, siger Bent Olsvig Jensen. Han tilføjer også, at små virksomheder, såsom småskalavirksom-heder som Ice Gold Gems ikke vil være en trussel for selskabet, da de hver især har fået udnyttelsestilladelse i bestemte områder ved Fiskenæsset. Faktisk øn-sker selskabet et frugtbart samarbejde med de andre småskalalicensindehavere.– Vi har også forskellige kunder i verden, selvom det, vi sælger, kommer fra det samme område, siger Bent Olsvig Jensen. UB

ÆdELSTEN VIL SKABE VÆKST FOR dE GRØNLANdSKE SELSKABER

Af: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

TEMA: EKSPORT



THEME: EXPORT

Not only that, gems would also create training and job opportunities for citi-zens of the village Fiskenæsset. It will also be an economic benefit for local companies in Nuuk and the rest of the country, says Bent Olsvig Jensen, CEO of True North Gems Greenland. It will also be an economic benefit for local companies in Nuuk and the rest of the country - says Bent Olsvig Jensen, CEO of True North Gems Greenland. True North Gems Greenland, a subsidi-ary of the Canadian company True North Gems Inc. was opened in 2004 and began on creating the first Arctic ruby mine. The research started in 2005. – The project is designed to run in 9 years. In the production and closure plan, as True North Gems has been approved by the Government of Green-land, however, there are strict limita-tions on how many tons of ore we must extract per year. The intention of this, is that companies are not just exploiting Greenland stones and vanish after a few

STONES wILL cREATE GROwTh OF ThE GREENLANd cOmPANIES

years, says Bent Olsvig Jensen, CEO of True North Gems Greenland A /S. Set on the world plan, finance market has been in a downward spiral and it has been a historically long process and that is not over yet.– Despite the fact that it goes down, we have managed to achieve sufficient investment to get as far as we are now, says the CEO.

After True North Gems have had their production and closure plan approved, Greenland’s land fund begin earning about 100 million danish kroner royalties a year on the project. Besides this, it will benefit Greenland otherwise. Jobs will be created and thus, Greenland will get more in personal taxes from miners and Greenland subcontractors corporation. True North Gems will specifically be having 60 employees in the mine and 20 employees in Nuuk. Additionally, they will use local companies to other ser-vices and transportation, so it benefits the entire region.– To ensure that there is no stolen stone


carl lynge apsaut. el-installatør www.kk-led.dk

from the mine, we have made a lot of security on site. All stones from the quarry is recorded and identified, and will be followed as far as they come out to our customers, explains Bent Olsvig Jensen. Besides extracting the Green-land rocks, the company will be benefi-cial to the local community. – We have set up both a cultural and educational fund, where we organize grinding courses in Fiskenæsset and we work closely with village board on various courses in the village, says Bent Olsvig Jensen.He also adds that small businesses such as småskalavirksomheder as Ice Gold Gems will not be a threat to the company, since they each have received exploitation license in certain areas by Fiskenæsset. In fact, the company wishes of fruitful cooperation with the other approval with smallscala licens.– We also have various customers in the world, although, when we sell it comes from the same area.

UB


export.glGreenland Business A/SQullilerfik 2, 4. sal, postboks 608, 3900 NuukTel 342880 [email protected]

GREENLANDBUSINESS

Er du klar til eksport?Avammut tuniniaanissamut piareerpit?

Vil du udvide markedet og eksportere til udlandet? Så kan du få værdifuld hjælp med på vejen.

Den ny Eksportrådgivning fra Greenland Business hjælper virksomheder og selvstændige med:

Sparring til din eksportidéViden om markeder og mulighederVejledning om regler og kravInformation om støttemuligheder

Få mere at vide om Eksportrådgivning på www.export.gl

Illit niuerfiit annertusarniarpiuk nunanullu allanut tuniniaalerlutit.?Taava ingerlariaqqinnissannut naleqarluar tumik ikiorneqarneqarsinnaavutit.

Greenland Businessimi Avammut Niuernermut SiunnersuisarfikSuliffeqarfinnik aamma namminersortunik makkuninnga ikiorsiisarpoq:

Illit avammut niuernissamut isumassarsiat pillugu isummersorneqarneqNiuerfinnik periarfissanillu ilisimasaqalerneq Maleruaqqusat piumasaqaatillu pillugit ilitsersorneqarneqTapiiffigineqarnissamut periarfissat pillugit paasissutissat

Avammut Niuernermut Siunnersuisarfik pillugu annertunerusumikpaasisaqarit uani www.export.gl



Allattoq // Af // By: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

SAMMISAQ: AVAMMUT NIUERNEQ · TEMA: EKSPORT · THEME: EXPORT

Kalaallit Nunaat atortussianik aatsi-tassanillu kisimi pisoorsuuginnan-ngilaq. Imermi annertoorujussuaq kuuginnarpoq, nunarsuarmi minguin-nerpaatut taaneqarsinnaasoq.

Nuuk Imeq kiisalu 938 nunatsinni kisiartaallutik imermik tunisassiortuup-put. Unammilleqatigiit taakku tamarmik avataaniit imermik Danmarkimiit eqqus-sukkamik aamma unammillerneqarput.

– Isumaqarpunga silatusaarnerunngitsoq Jyllandimiit imermik eqqussuisoqarmat. Assigiinnarpaa Saharamut sioqqanik eqqussuigaanni, Nuuk Imip pisortaanera Bernhard Christensen Una Businessimut oqarpoq.Jyllandimit imeq tunisassiaq Kalaallit Nunaannut eqqussornera akitsuuti-taqanngilaq, aatsaat imeq kulsyremik akusaappat, taama Namminersorlutik Oqartussanit Avatangiisinut Naalakkersu-isoqarfik paasissutissiivoq. Nunatsinniit imermik avammut tunisas-siorniarnerup akitsuuteqarnerata unam-millernartorisinnaavaa. Inatsisartut inatsi-saat nr. 7, maajip 31-ianit 2001-imeersoq naapertorlugu tunisassiap annertussusaa akialu apeqqutaatillugit pisortanut akit-suummik akilersuisoqartarpoq. Ukiorlu 2014-imi Kalaallit Nunaata imianik avammut tunisassiornermit katillugit 12.504 koruunit akitsuutinut akiliutigi-neqarsimasut, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoqarfik Namminersorlutik Oqartussanit nalunaarutigineqarpoq.

ERNGUP AVAmmUT NUNA- TSINNILU TUNISASSIARI- NEQARNERA

Grønland er ikke kun rig på mineraler og råstoffer. Der flyder også utrolig meget vand, som oveni købet kan kaldes for jordens reneste naturlig vand.

Nuuk Imeq og 938 er de eneste der producerer lvand på flasker fra Grønland. De to konkurrenter, der begge produc-erer rent vand fra Grønland, har uden-landske konkurrenter her i landet, der importerer vand fra Danmark.

– Jeg synes det er fjollet at importere vand fra Jylland. Det er ligesom at importere sand til Sahara, siger adminis-trerende direktør i Nuuk Imeq, Bernhard Christensen til Una Business. Flaskevand fra Jylland importeres til Grønland uden afgifter. Det er kun hvis drikkevandet er blandet med kulsyre, at der kommer afgift på, oplyser Departe-mentet for Miljø i Selvstyret. Udfordringen med at udkonkurrere vand-producenter fra resten af verden, kan muligvis ligge i at eksportere drikkevand ud fra Grønland. I henhold til Inatsisartuts lov nr. 7 af 31. Maj 2001, pålægges der afgifter efter produktionens størrelse og værdi, og der opkræves 10 øre pr. lister ved eksport af grønlandsk drikkevand. Den samlede royalty for 2014 for eksport af grønlandsk vand var på 12.504 kroner i 2014, oplyser Departementet for Erhverv i Selvstyret.

SALG AF EKSPORT OG ImPORT Om VANd I GRØN-LANd

Greenland is not only rich in minerals and raw materials. There floats a lot of water, which can be called earth’s purest natural water.

Nuuk Imeq and 938 are the only ones that produce water bottles from Green-land. The two competitors who both produces pure water from Greenland, have foreign competitors who import water from Denmark.

– I think it’s silly to import water from Jylland, Denmark. It’s like importing sand to the Sahara, CEO of Nuuk Imeq, Bern-hard Christensen says to Una Business.Bottled water from Jylland Denmark imported to Greenland has no tax, only if the drinking water is mixed with carbon dioxide, the Ministry of Environment of The Government of Greenland informs. The challenge of exporting water and outcompete water producers from the rest of the world may be in exporting drinking water from Greenland. According to Inatsisartut Act no. 7 of 31 May 2001, there are charges of volume and value, where it costs 10 danish øre (0,014 USD) lists the export of Greenland drinking water. The total royalty that was paid for exports of Greenlandic waters was 12,504 danish kroner in 2014, Ministry of Industry informs from Government of Greenland.

ABOUT ExPORT ANd Im-PORT OF GREENLANdIc wATER

UB


Photo: greenland.com


Allattoq // Af // By: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

SAMMISAQ: AVAMMUT NIUERNEQ · TEMA: EKSPORT · THEME: EXPORT

Louise Lynge Hansen,Photo:Una Business


Spar tid og pengeAlle daglige samt specielle leverancer bliver leveret af en dedikeret partner. Tids- og omkostningsbesparende ”one-stop- shopping-services” gør jeres forretningsgang hurtig, nem og sikker. Du har kun brug for én leverandør. Kontakt os på telefon +45 9632 1900 eller email til [email protected] i dag – og vi hjælper dig med det samme.

Piffissamik aningaanillu sipaaritNioqqutissat ulluinnarni atortakkat immikkuullaarissulluunniit tikisinne-qartartut suleqammit tunniusimasumik pajugutigineqartarput. Piffissamik aningaasartuutinillu sipaarutaasinnaasunik “one-stop-shopping-sullissineq” suliffeqarfissinnik ingerlatsineq sukkatsisassavaa, oqilisassavaa isuman-naallisarlugulu. Pisiortorfik ataasiinnaq pisariaqartippat. Oqarasuaatikkut +45 9632 1900 imaluunniit emailikkut [email protected] ullumikkut attavigisigut - erngertumik ikiussavatsigit.

ONE-STOP-SHOPPINGLivsvigtige forsyninger tiL dig overaLt

i verden tiL rette tid og sted.hurtigt, sikkert og nemt!

- Hurtigt, Sikkert og Nemt! -

Louise Lynge Hansenip suliffeqarfiutini »Nuuk Couture« 2010-mi aallartikka-miuk ilaatigut arnut 30-niit 50-it tun-gaanut ukiulinnut atisat mersortarpai. Maannali ukiut tallimat ingerlareerput, ukiut taakku ingerlanerini arnat atisaan-nik nujarmiunillu nunatsinni pisiniarfinni assigiinngitsuni tunisassiarineqarluartut ilusilersoreerpai. Maanna nunanut allanut tuniniaanermik alloriaqqilerpoq.

AVAmmUT TUNISASSIORNEQ PI- NGAARTORUjUSSUUVOQLouise Lynge Hansenip oqaluttuaraa maannamut Danmarkimi kalaallit illuini pisiniarfimmilu Tranhuset Københavnimi-iittumi tunisaqallattaasarsimalluni, piserusuttullu amerligaluttuinnarnerasa kinguneraa tunisassiornisaminut angum-massinnaannginnera. – 2013-imi ilusilersukkakka siulliit

avammut nittarsaateqqaarpakka. Tassa mersortarfimmi iminneqarnera malillugu suliaqaannarnermiit ukioq taanna ilusiler-sukkakka ineriartortilerpakka. – Augustimi siullerpaamik atisat ilu-silersukkakka ataatsimoortut, atisanik nutaalianerpaanik takutitsinermi CIFF-imi takuteqqaassamaarpakka, tamannalu piviusunngorsinaasimavoq suliarinnit-tartumik isumaqatigiissiornikkut, taassu-mami atisat ilusilersukkakka nunani allani tunisaalluarsinnaasut upperaa. – Avammut tuniniaasinnaaneq uan-nut pingaaruteqarpoq, atisat ilusiler-sorusutakka ikitsuinnaannginnamik, taakkulu sa- naneqassappata nunanut allanut saaf-figinnittariaqarpunga. Taamaasillungalu Kalaallit Nunaaanni tuniniarsinaasakka sinnerujussuarlugit tunisassiorsinnassal-

lunga. Aamma takutikkusuppara nunat-sinni atisanik ilusilersuisartutut inuuso-qarsinnaasoq. Atisanik ilusilersuisartutut nunanut allanut tunisassiornikkut inuiaat allat nunatta kulturia pillugu ilusilersuk-kakkut oqaluttuarisinnaavara, Louise Lynge Hansen nassuiaavoq.

AVAmmUT TUNISASSIORNEQ SULIFF-ISSAQARTITSILISSAAQLouisep tunisassiai amerlanerpaat nunatsinni inniminniinikkut pisaraluartut Louisep siunertaraa siunissami nunanut allanut tuniniiaasinnaanngornissi.– Ulloq manna tikillugu Danmarkimut tunisimasakka inunnit ataasiakkaanit inniminigaanerusarput. Kisianni tassa ta- korluugaraara siunissami tuniniaavis-saqarluarnerullunga tunisisalerlunga iluatsitinissara siunertaraara, naatsor-suutigaaralu ukiup matuma naanginne-rani iluatsissinnaassallugu. Nunatsiniiit ››

ILUSILERSUKKAT NUNATSINNEERSUT NUNAmI ALLAmI TUNINIAGAALERPUT


Europamut tunininaanermi suliffissat arlaqartut nunatsinni pilersinneqarsin-naapput. Isertitakka qaffappatta taava sulisoqarnerunissannut akissaqarneru- lersinnaavunga, soorlu grafikerimut tu- niniaaninni ikiuussinnaasumik sulias-saqartitsilissaanga immaqalu pisiniarfimmi sulisoq suliassaqarnerlussigal-uarpoq? – Aamma assilisittartumik atorfinitsitsis-innaassagaluarpunga taamatullu assiliisartumik mersortartumillu. Tassami suliassarpassuarnik pilertisin-naaguma sulisut assigiinngitsorpasssu-arnik suliassaqassagaluarput. – Taamaasillunilu nunani allani najugaqar- tut nuanarput pillugu paasisaqarnerussa-galuarmata takornariallu aamma amer-lisinnaallutik. Tamannalu nunatsinnut sutigut tamatigut iluaqutaasussaavoq, atisanik ilusilersuisartoq oqaluttuarpoq.

SUUT NAATSORSUUTIGISINEQASSAP-PATQulaanili taaneqartut tamarmik aatsaat pilersinnaapput Louise Lynge Hansenip atisaliai nunani allani pisiasssaalerpata. – Nunani allani tuniniaaviit naatsorsuu-tigisarpaat kusanartunik pitsaasunillu pisiaqarsinnaanissartik aammalu kalaallit atisalioriaasaanik takussutissqartunik soorlu uanga kalaallisuut avittaat isu-massarsiorfigalugit atortarikka, Louise oqarpoq. 2011-miilli Louisep ilusliersuisartoq sulia- qartartut suliffeqarfimmik Toorneq-mik piginnittoq Line P.Jensen suleqatigiler-paa. Suleqatigiillutik nutaanik ilusilersuk-kanik suliaqartarput. Soorlu saviatsit igittakkat igittagaan- ngitsullu kalaalllisuut allaanik assiliartal-ersukkat nunatsinni pisiniarfinni amer-lasuuni pisiarineqarsinnaasut. Nagga-

siullugu Louisep erseqqissaatigaa nunanut allanut tuniniaasalerniaraanni suliarititassat sumi suliarineqassaner-sut ilisimaarinissaat pingaaruteqartoq, naggasiillunilu: – Soorunami pingaaruteqarpoq sulias-sat pingaarnerit suliarereersimanissaat soorlu kikkut niueqatigissanierlugit sumilu tunisassiat suliarineqassanersut qanorlu tunisassiarineqassanersut. Ileqqaagarinikuusanni una annerpaagal-larpoq, unamminartoqaqaaq kisiannili aamma iluaqutaallualereerpoq. – Iluatsitsillunga aningaaserisoq Dan-markimeersoq Future Greenlander-toqarnerani naapippara, taassumalu neqeroorfigaanga akeqanngitsumik siunnersorusullunga, tamannalu atorlu-assamaarpara iluatitsittumik avammut niuerluarusullunga.

››

GRØNLANdSK dESIGN På VEj TIL UdEN-LANdSK mARKEd Louise Lynge Hansen startede sin virksomhed »Nuuk Couture« i 2010, hvor hun blandt andet designer tøj til kvinder i alderen fra 30 op til 50 år. Nu er der gået fem år siden hun start-ede, fem år hvor hun har produceret tøj og hårspænder til kvinder, som sælges i forskellige grønlandske tøjbutikker. Nu videreudvikler hun sit marked til udlan-det.

hVORFOR EKSPORT ER VIGTIGTLouise Lynge Hansen fortæller at der indtil nu har været lidt salg af hendes design i de grønlandske huse og Tran-huset i København. Og efterspørgslen har været så stor, at det ikke har været muligt at opfylde alle ordrer.– Jeg lancerede min 1. Kollektion I 2013, så fra at være en systue der kon tog til bestillingsopgaver, så er det I 2013 jeg begyndte at udvikle egne designs. Til

august lancerer jeg min første kollek-tion ved modemessen CIFF. Det sker fordi jeg har fået en god aftale med en producent, der også tror på, at mine de-signs kan eksporteres og sælges på det udenlandske marked. Eksport er vigtigt, for at kunne producere alle de styles jeg gerne vil lave. Derfor er jeg nødt til at få produceret nogle mængder, der over-stiger det grønlandske markedsbehov. Men jeg vil jo selvfølgelig også prøve at vise, at man kan leve som designer i Grønland. Som designer kan jeg fortælle andre folkefærd om vores kulturelle historie igennem mine design, begrunder Louise Lynge Hansen.

EKSPORT VIL GIVE FLERE ARBEjdS- PLAdSERSelvom designerens salg i dag mest foregår i Grønland med mange bestilling-sopgaver, så er hendes mål i fremtiden at kunne sælge mere til udlandet.– Det jeg har solgt til Danmark, har indtil videre mest været på basis af henven-delser fra enkeltkunder. Men fremover vil jeg sælge mere målrettet, og forventer at kunne fortælle om mit eksportsalg er blevet en succes, senere på året. Men at eksportere flere varer fra Grønland til Europa vil helt klart skabe flere arbejdspladser. Det vil også øge omsætningen for mig, og dermed give mere arbejde til f.eks. en grafiker til markedsføringsma-teriale og en bogholder til det adminis-

trative. Over flere varer over disken vil måske give en ny butiksansat noget ar-bejde? Og så er der modeller, fotografer, syersker, fragtfolk og andre opgaver til endnu flere. Dertil kommer den viden folk får om Grønland, som i sidste ende fører til flere turister, som kan gavne Grønland på alle områder, siger designeren.

hVAd UdENLANdSKE KØBERE KAN FORVENTENår først Louise Lynge Hansens design begynder at ligge på de udenlandske tøjbutikkers hylder, kan der forventes flere ting.– Udenlandske markeder forventer at købe et kvalitetsprodukt med rene linjer og en lille bid af vores fantastiske traditionelle håndværksmetoder, som jeg bruger som inspiration til mine designs, siger Louise Lynge Hansen, hvis tøjde-sign er inspireret fra det grønlandske skindbroderi »avittat« som er kendt fra nationaldragten.Hun har siden 2011 haft et samarbejde med den grafiske virksomhed Toorneq og Line P. Jensen, hvor de sammen har skabt et nyt design med bl.a. engangs-service og servietter med nationaldragts motiver, som i dag sælges i alle butikker i Grønland. Til slut understreger Louise Lynge Hansen, at man, hvis man har planer om at ville eksportere, skal finde ud af hvor man skal få tingene produceret og slutter:

UB

››

Af // By: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

TEMA: EKSPORT · THEME: EXPORT


Få mere ud af dine økonomiske muligheder

Aningaasaqar-niarnikkut periar fissatit atorluarnerukkit

www.banknordik.gl

BankNordik tassaavoq suleqat tutsuiginartoq inuinnaagaanni aammaluunniit suliffeqarfiliutili uga anni. Ilisimaarissavat illit aningaasaqarniarnerillu tamatigut pimoorukkigut. Pingaartipparput siunner sorlutit periarfissinnissat aningaasa qarnikkut periar fissatit angusaqarnarnerpaamik iluaqutigisinnaaqqullugit.

BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og erhvervs kunder. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder.

BankNordikimut tikilluaritVelkommen i BankNordik

Aningaasat naleqarnerusut Mere værdi for pengene.

– Der er selvfølgelig mange rent prak-tiske ting med at finde ud af hvor og hvordan man vil sælge sine varer i udlan-det. Det er den største investering hidtil, så det er både en kæmpe udfordring og er allerede blevet en kæmpe sejr. Jeg har været heldig at møde en revisor fra Danmark, der tilbød mig gratis rådg-ivning efter Future Greenland konferen-cen, så det vil jeg helt klart benytte mig af, til at finde en succesfuld vej til mit eksportsalg. UB

GREENLANdIc dESIGN ON ITS wAy TO IN-TERNATIONAL mARKETSLouise Lynge Hansen founded her company »Nuuk Couture« in 2010. Among other things, Louise Lynge Hansen designs clothing for women aged 30-50.

In the five years since starting the business, she has produced women’s clothes and hair clips, which are sold in ››

Photo:Nuuk Couture

Photo:Nuuk Couture


different Greenlandic clothing retailers. She is now developing the brand for foreign markets.

why ExPORT IS ImPORTANTSome of Louise Lynge Hansen’s de-signs have been sold in the Greenlandic Houses and Tranhuset in Copenhagen. However, demand has been so great that it hasn’t been possible to meet all the orders. Louise Lynge Hansen says:– I launched my first collection in 2013, at that time I only took for sewing orders. I started to develop my own designs in 2013. In August, I will launch my first collection at the Fashion Fair CIFF. – This has been made possible because I’ve managed to reach a good agree-ment with a manufacturer, who also believes in the export and sales potential of my designs. Export is important in order to allow me to make all the styles I would like. In order to do this, I need to have them manufactured in volumes exceeding domestic demand on the Greenlandic market. – Of course, I would also like to prove that it is possible to make a living as a designer in Greenland. Through my de-signs, I can also present the story of our cultural history to other nationalities.

ExPORT cREATES mORE jOBSEven though the majority of sales are presently made to order in Greenland, Louise Lynge Hansen’s goal for the future is to sell more abroad. – Most of the sales in Denmark so far have been based on individual custom-ers. In the future, I will make a more fo-cused sales effort, and I expect to know later this year whether my export sales have been a success. – Exporting more goods from Greenland to Europe will definitely create more employment. Also, an increase in my turnover will create more demand for services from e.g. a graphic designer and a bookkeeper. More items over the counter could also mean employment for a shop assistant – and could also lead to opportunities for models, photographers, seamstresses, shipping personnel and many others. Add to this the knowledge people will gain of Greenland, which in turn may lead to more tourism, which will benefit Greenland in every way.

whAT cAN FOREIGN BUyERS ExPEcTOnce Louise Lynge Hansen’s designs are on the shelves in clothing retailers abroad, buyers can look forward to several things:

UB

›› – Foreign markets expect to purchase a quality product with clean lines and a touch of our fantastic traditional crafts, which I use as an inspiration for my de-signs, Louise Lynge Hansen says.Louise Lynge Hansen’s designs are inspired by the Greenlandic leather embroidery »avittat«, known from the national costumes.Since 2011, she has collaborated with the graphic company Toorneq and Line P. Jensen. Together, they have created a new line of disposable plates, cups and napkins, using the patterns from the national costumes. The line is now sold in all shops in Greenland.Louise Lynge Hansen points out that if you plan to export, you must find out where best to have your products man-ufactured:– There are of course many practical issues to work out about where and how to sell your products abroad. It is the biggest investment so far, so it is both a huge challenge and already a big victory. I’ve been fortunate enough to meet an accountant from Denmark who offered me free advice following the Future Greenland conference. I will definitely accept the offer, in order to find the best possible path to success with my plans for exporting my designs.

Start af ny forretning?Huskøb?

Virksomhedsoverdragelse?Generationsskifte?

Selskabsetablering?

Vi hjælper dig med at komme godt fra start

Nuna AdvokaterQullilerfik 2, 6.

Postboks 593900 Nuuk, Greenland

Tlf: (+299) 32 13 70 email: [email protected]

www.nuna-law.gl


Louise Lynge Hansen,Photo:Una Business


Allattoq: Christian Wennecke, Greenland Business, Asseq: Colourbox

SAMMISAQ: AVAMMUT NIUERNEQ

Nunatsinnut eqqussuineq nunanullu allanut tunisassiorneq Avammut niuerneq, tassaavoq nunat allat niueqatigineri, tamanna nunatta aningaasaqarneranut iluaqutaasarpoq. Avammut niuertoqartillugu imaluunniit takorniarianut tuniniaasoqartillugu aningaasat avataaneersut nunatsinnut isertarput.

AVAmmUT NIUERNEQ PITSAASUUVOQ AjORNANNGITSUINNAANNGILAQ

Tamanna nunatta aningaasaqarnerata ingerlaarnera nutaannguallatsittarpaa, tassami niuertoq kisimi iluanaarneq ajor-poq, suliffeqarfiilli aamma allat iluanaar-tarnerannut peqqutaavoq aningaaasat amerlanerit kaaviaartinneqalersarmata. Pissuseqataanilli eqqussuineq isu-maqarpoq, aningaasat nunatsinnit annis-sorneqartut, tamannalu aningaasaqar- nermut unikaallatsitisarpoq. Nunarput ul-lutsinni nioqqutissanik eqqussuineruvoq annissuinermiit. Eqqussuinerup iluaqutaa uaniippoq pisiassat ilaat nunanit allanit pisiaris-sallugit akikinnerusaramik nunap iluani sanaartorneriniit. Aamma eqqus- suisoqanngitsuuppat pisiniarfinni pisias-

sat assigiiaarnerujussuussagaluarput.Nunattali iluatsitaasa annerpaat ilaat tassaavoq nunatsinnit sulianik amerlasu-unik aamma pisisinnaagatta, pisiassat nunatsinneersut iluaqutaat tassaavoq nunatsinni nioqqutissiat amerliartor-tillugit suliffissat amerliartussammata, uanilu apeqqutaanngilaq nunatsinniinnaq nioqqutaanersut imaluunniit avammut nioqqutigineqarnersut. Avammut niuernermi niueqatigiiffinni angisuuni iluatsitisoqarpat taava anin-gaasanik isaatitsinerit amerleriassapput taamatullu suliffissat. AVAmmUT NIUERNIARNIARNERmI APORFISSATAvammut niuerluni aallartikkaani aporfis-

sat sianigeqqissaartariaqarput. Avammut nioqqutigerusutap niurfissaanik eqqortu-mik ujaaseqqaartariaqar- poq. Amerlanerit nunaminni niuernerup silarsuaa ilisimaarilluartarpaat, kisiannili suliarujussuusarpoq aammalu piumassu-serujussuarmik peqartariaqarpoq nunani allani niuerfiit ilisimaarilluarniaraanni. Niuertup nioqqutissiaa niuerfiginiak-kami soqutiginnittoqanngippat niuqqutis-siaq tunineqarsinnanngilaq.Niuertut aporfiit peqqutaallutik uniin-nartartut nunatsinni amerlavallaartut takoreerpavut, avammut niuerneq unit-siinnarneranut peqqutaasoq tassaavoq pappiliarsornermi suliat amigartarneri taamaasillutik nioqqutissanik annissui- nermi akiitsulerisuni unittariaqartasimam-mata. Taamaattumik pingaaruteqarpoq pap-piliarsornermi suliassat tamarmik naam-missineqarsimanissaat, niurfissamilu ››

Suliffeqarfiutinni iluatsittumik avammut niueruit niuerneq pitsaasuusinnaavoq taamatullu pissanganartuulluni. Kisiannili avammut niuernerup silarsuaanut isiin-narluni isertoqarneq ajorpoq, akisuvoq piffisaarujussuarlu atorneqartarluni aamma aporfissanik ulikkaarpoq. Greenland Businessip namminersortunngorniat nam-minersortooreersullu avammut niuernialernissaannut aqqutissiullugit ikiortarpai, taamaasillutik ajunngitsumik avammut siaruarterisinnaaniassammata.


piumasaqaatit assigiinngitsut ilisimaari- nissai. Pappiliarsornikkut piareersarluar-manngikkaanni pisiassaq nioqqutissaq naleerussinnaavoq allatullu ajornartumik nassiunneranut utertinneranullu akilii- sariaqalertoqarluni. Avammut niuernermi inatsiserpassuit tamaasa ilisimanissaa ajornakusoor-sinnaasarpoq. Nunagisami avammut niuernermut inatsisit nalunnginnerisa saniatigut aamma nunami tassani niuer-figiniakkami inatsisit aamma ilisimaqqis-saartariaqarput. Nunanilu allani inatsisit ilisimania-raanni tuluttut oqalussinnaaneq atuarsin-naanerlu pisariaqarput.

Avammut niuernermik aallartitsiniarneq akisoorujussuuvoq, piffisarujusssuaq atorneqartarpoq aamma pimoorus- sinissaq pingaaruteqarpoq. Nunagisami niuernermiit pimoorusin-erusariaqartoqarsinnaavoq, tassungalu pissutaavoq nunami niuerfiginiakkami nioqqutissaq nutaarluinnaammat. Avammullu niuerniartut taakkukkajut-tarput nunagisami ilutsittummik anin-

gaasarsiortut, taamaaasillutillu piffissami aaliangersimasumi avammut niuernermik misileerusuttut. Nunani allani niuerniaraanni nunap niuerfigasap kulturia ilisimallugulu ataqqisariaqarpoq, imaassinaasormi nioqqutissamik nittarsaanermi iliuuseris-amasat iluatsittut nuanani allani iluatsinn-gitsoortut. Aamma nittarsaassiffiginiakkat ajuallatsittuunnginnissaat pingaaruteqa-rpoq taakkumi issaanni imaassinnaavoq kusanngitsumik pissusilersortutit tamak-kulu niuerniarnermi ajoqutaarujussuars-innaapput. Naggataatillugullu aamma avaqqunne-qarsinnaanngitsut tassaapput nunamut tassunga nioqqutissap angallannera nunallu niuerfissap atortulersugaanera. Nunatsiniit naasiusssuinissamut pe- riarfisssat amerlanngillat, angallanneri sivisusarput akisusarlutillu. Angallaneranummi aki nioqqutissap akiata qaavatigut aningaasartuutaasar-poq, ilaannilu angallanerata nioqqutis-siaq naleerutissinnaasarpaa, taamaasillunilu unammillersinaajunnaarsillugu. IKIORNEQARSINNAAVUTITNaalakkersuisut avammut niurernialer-

laanut tapersersuisarput soorlu niuer-niarlerlaanut aningaasatigut tapiinikkut. Makkua tapiiffigineqarsinnaasarput, niuerfissanik misissuinerit, niuerfissanik alakkaanerit niuerfissanilu nittarsaassi- niarnermi. Aammali nioqqutissap ineriar-tortinniarnera tapiiffigineqarsinnaavoq. Siunnersuisartut Greenland Busines-simeersut paasissutissanik ujaasinermi ikiussallutit piareersimapput. Taakkulu aamma nunap kulturianut ilisimasariaqar- tut pillugit ikiorsinnaavaatsit suleqatis-sannillu ujaarlerninni sorliit suleqatigis-sallugit pitsaanerunersut siunnersorlutit. Soorlu aamma suleriusissatut pilersaaru-siorninni allarpassuatigullu ikiorsinnaa-gaatsit. Tamanna pisarpoq siunersuisunik nunatsinneersunik Danmarkimeersunik nunanillu allaneersunik suleqateqarnik-kut. Avammut niuernissamut piareer-sarfiusumik pikkorissaanissaq ateqartoq ”start-up export” sulissutigineqarpoq. Tassanilu suliffeqarfiit immikkut piuk-kunnaatillik pikkorissarneqartarnissaat siunertaavoq. Avammut niuernermik siunersuisarner-mut paasisaqarnerorusukkuit Greenland Businessip nittartagaa alakkarsinnaavat: www.export.gl›› UB


Af: Christian Wennecke, Greenland Business

TEMA: EKSPORT · THEME: EXPORT

EKSPORT ER GOdT, mEN IKKE NEmTHvis du med din virksomhed har suc-ces med eksport, kan det både være en god forretning og et rigtigt spæn-dende eventyr. Men man kommer ikke sovende til en eksportsucces, det er dyrt, tidskrævende og risik-ofyldt. Greenland Business hjælper iværksættere og virksomheder med at orientere sig i eksportjunglen, og til at træffe de rigtige beslutninger i deres eksportovervejelser.

ImPORT OG EKSPORTEksport, dvs. salg til folk i andre lande, er rigtig godt for vores lands økonomi. Hver gang der eksporteres noget, eller sælges noget til en turist, så kommer der nye penge til Grønland udefra. Det booster hele landets økonomi. Der er ikke kun den som eksporterer som får en gevinst, men også andre virksomheder, simpelt hen fordi der kommer flere penge i omløb.

Tilsvarende betyder import af varer, at der tages penge ud af landet, og det bremser økonomien. Grønland import-erer i dag langt mere end der eksport-eres. Det gode ved import er, at nogle ting er det bare billigere at købe i udlan-det end at forsøge at lave selv. Og uden import havde udvalget på hylderne i butikkerne været noget mere ensformigt end det er i dag. Til vores store held, kan man også købe mange grønlandsk producerede varer i butikkerne.Salg af varer og ydelser, som er produc-eret i Grønland, er lig med arbejdsplad-ser i Grønland, uanset om det sælges hjemme eller eksporteres. Og kan man med sin eksport bryde igennem til de store markeder, er der et stort potentiale for indtjening og derved også arbejdsp-ladser.

FALdGRUPPER NåR mAN VIL EKSPOR-TERENår man går i gang med at eksportere, er der en masse faldgrupper som man skal passe på.

Man skal til at starte med finde et godt marked til ens produkter. De fleste har et rimeligt godt overblik over markedet i deres eget land, men det kræver en aktiv indsats at få et ligeså godt kendskab til andre markeder. Hvis folk, som er inden for det marked man går efter, ikke er interesserede i ens produkt, så sælger man ikke noget.

Historierne er desværre alt for mange i Grønland, hvor et eksporteventyr er ødelagt fordi varerne blev afvist i tolden på grund af manglende papirarbejde. Det er altså super vigtigt, at man har sikret sig på alle måder, at alt papirarbe-jdet er på plads før man sender varerne. Ellers risikere man at tabe værdien af varerne, og måske endda skulle betale for destruktion eller tilbagesending. Det kan være svært at overskue alle de regler der gælder, når man vil ek-sportere. Udover at der kan være regler hjemme for hvad man må eksportere, og hvordan, så vil der som oftest også være regler i modtagerlandet som skal overholdes. Dertil kan komme, at man er nød til at kunne sproget (eller i hvert fald engelsk), hvis man skal kunne sætte sig ind i dette lands regler. Det koster mange penge at starte et eksporteventyr op, og det kræver meget tid og tilstedeværelse. Det kræver måske endnu mere tilstedeværelse end på hjemme markedet, fordi produkterne er nye på det pågældende marked. Det betyder som regel, at virksomheden skal have et overskud fra det hjemlige salg, som i en periode kan investeres i at udvikle eksportmarkedet.Når man skal ud og sælge sine varer på det nye marked, så er man også nødt til at tage højde for kulturforskellene. Det er ikke sikkert, at de samme salgstricks, som skabte succesen hjemme, virker på det nye marked. Og hvis man kommer til at fornærme sine kunder ved at opføre sig upassende i deres øje, så er det bestemt ikke godt for salget.Dertil kommer alle de praktiske problem-stillinger, for eksempel med infrastruktur og transport. Mulighederne for at sende varer fra Grønland er ret begrænsede, det tager lang tid og er dyrt. Prisen for transport kommer jo oven i hvad varen koster, og derfor kan transportomkost-ninger betyde, at varen simpelt hen ikke kan konkurrere med andre tilsvarende varer.

mAN KAN Få hjÆLPNaalakkersuisut støtter op om nye tiltag med eksport, ved at give et tilskud til nogle af de udviklende aktiviteter der kan være omkring eksporten. Det kunne for eksempel være støtte til de ofte dyre markedsundersøgelser, markedsbesøg, og markedsføring. Det kunne også være i forbindelse med


udviklingen af det eller de produkter som skal eksporteres. Rådgivere hos Greenland Business sidder desuden klar til at hjælpe med at finde relevante oplysninger om markedet og kulturen, matchmaking i forhold til potentielle samarbejdspartnere og inves-torer, sparring om ideen og udvikling af forretningsplan, og meget mere. Dette

gøres i samarbejde med et netværk af rådgivere i Grønland, Danmark og andre lande. Der arbejdes også på at tilbyde eksport-forberedende forløb, kaldet ’start-up export’, i hele Grønland. Det er forløb, hvor virksomheder der bedømmes at være klar til eksport tilbydes en række

seminar med henblik på at udvikle ideen så den ender med en succes.Man kan læse mere, og finde en masse viden om eksportrådgivningen hos Greenland Business på www.export.gl. UB

ThE BENEFITS ANd chAL-LENGES OF ExPORTING Achieving success in export is good business and an exciting adven-ture, but it is not easy. It is costly, time-consuming and full of risks. Greenland Business helps entrepre-neurs and companies to navigate the export jungle, and assists them in making the right decisions.Import/export.

Export, i.e. selling goods on foreign markets, is extremely beneficial for the Greenlandic economy. Every time goods are exported, or sold to a tourist, additional money enters the Greenlandic economy, and this in turn boosts the economy of the entire country. Not only the exporting company, but also other companies benefit from this, simply because more money is brought into circulation. Import, on the other hand, means that money is taken out of domestic circulation, which puts the brakes on the economy. Today, imports to Green-land exceed exports by far. The good thing about importing goods is that some goods are much cheaper to buy from abroad, rather than attempting to manufacture them locally. Thus, without imported goods, the range of goods available in shops would be very limited.Luckily, many locally produced Green-landic goods are also for sale in shops. ››Photo:Colourbox


Locally produced goods and services mean more jobs in Greenland, no matter whether the goods are exported or sold domestically. The potential for earnings, and thereby also jobs, is all the greater if one is able to break through in the larger markets abroad.

PITFALLSThere are many pitfalls to avoid when embarking on an export adventure.First of all, it is important to find a market suitable for one’s products. Most people have a fairly good over-view of their own domestic market, but it requires some effort to gain the same knowledge of other markets. If custom-ers on the intended export market have no interest in one’s products, then no sales will be made. Sadly, in Greenland, there are many examples of export adventures gone wrong, due to goods being stopped in customs because of incomplete or incor-rect paperwork. It is extremely important to have all the necessary paperwork correctly done and in place, before the goods are shipped. If not, one risks losing the value of the goods, or even having to pay for return shipment or destruction of the goods. It can be a daunting task to under-stand all the rules and regulations that apply when one wishes to export goods. Besides the domestic rules that may ap-ply to the export of certain goods, there will also often be rules and regulations that must be followed in the intended destination country. On top of this, it is often necessary to speak the language, or at least English, in order to familiarize oneself with the rules and regulations in the country in question.It is very expensive to embark on an export adventure, and it demands both time and involvement – perhaps, because the products are new to the intended market, even more than operat-ing on one’s domestic market. This often means that the company must have

solid profits from domestic sales that can be invested in developing the export market. Cultural differences must also be taken into account when preparing to sell one’s products on the new market. The usual sales techniques and tricks that have been successful on the do-mestic market may not work on the new market. It does not bode well for sales if one accidentally insults the new custom-ers by acting inappropriately. Add to this the many practical consid-erations, e.g. infrastructure and trans-port. Transport options out of Greenland are limited, expensive and lengthy. Transport costs have to be added to the price of the product, and might conse-quently mean that the product is simply not competitive in comparison to other, similar products.

hELP IS AT hANdNaalakkersuisut – the Government of Greenland – supports new export initi-atives through contribution towards ac-tivities related to development of export possibilities, e.g. costly market surveys, market visits, marketing costs, or further development of the products for export.Advisers at Greenland Business are also ready to assist in finding relevant infor-mation about the market and the culture, matching potential business partners with investors, providing mentoring on the idea and a business plan, and much more. This is all done in collaboration with a network of advisers in Greenland, Denmark and other countries.Work is also under way on an initiative to offer preparatory courses all over Green-land. The courses are called “start-up export”. They consist of a number of seminars designed to further develop the idea and product for companies that have been deemed ready for exporting, in order to ensure their success.You can learn more and find a lot of in-formation on the available export advice options, on Greenland Business at www.export.gl.

››

UB

SULIFFEQARFIIT NITTARSAATIGUK REKLAMER DIN VIRKSOMHED BRAND YOUR COMPANY


www.ilulissatWaterTaxi.comTel. (+299) 54 56 90

[email protected]

Boat charter and adventuresMake your own adventure

- up till 6 persons

Iceberg Panorama Tour · Whale WatchingPhoto Tour · Fishing · Eqi · Calving Glacier

Oqaatsut · SAR Operations · Film CrewsCargo Delivery · Science SupportShuttle to any city or settlement

UNA BUSINESS

Photo:greenland.com


APP-IT AKILI-UTISSAT TOR-RALLATAT Angalatilluni akulikissinnaapput aningaasanik nuussisariaqalernerit. Piffissarli sivisooq tassunga atorusun-narneq ajorpoq. Danskit aningaaserivii sullitaminnut ajornanngillisaammik sanasimapput.

Soorlu Danske Bank app-iliortitsinikuu-voq Mobile Payimik taallugu, ajornan-ngitsunnguamillu allanut aningaasanik nuussisoqarsinnaalluni. Danmarkimi inuppassuarnit iluarineqarsimavoq,

2013-imit atorneqaleramili inuit 2 mio. koruunit palillugit atuisuupput.Kalaallit Nunaanni app-i taanna dan-skit oqarasuaataannik normoqanngik-kaanni atorneqarsinnaanngilaq. Tassa imaappoq, aningaasanik nuussiniaraani nuussiffigisassaq aamma danskisut oqa-rasuaateqaqqaartariaqarpoq.

Kalaallit Nunaanni aningaaseriviit, GrønlandsBank kiisalu BankNordik Swipp sullitaminnut atuutsippaat. Taanna Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu aamma atorneqarpoq. Netbankeqaraanni mo-bilbankeqaraannilu Swipp atorneqarsin-naavoq. Swippip Mobile Payillu assigiin-ngequtigaat Swipp atussallugu isuman-naannerugami, saniatigullu aningaasat 10.000 koruunit minnerpaamik ullormut nuussinnaagakkit annerpaamillu 150.000

koruunit ukiumut nuussinnaagakkit. Netbank Mobilbankilu sullitaminnut atuutsippaat. Mobilbankeqarnerup ajun-ngequtaasa ilagaat Netbankinnut taper-taagami, tassa imaappoq Swipp atorlugu allamut nuussisinnaavutit, ingerlaannarlu aningaasaatitit qanoq annertutiginersut takusinnaanngussallugit. Netbankikkut Mobilbankimillu anin-gaasanik nuussineq akeqanngilaq. Bankimulli sianerlutit aningaasanik ataas-iarlutit nuussititsiguit Grønlandsbankimi 40 koruuneqarpoq, BankNordikimi 30 koruuneqarluni piaartumillu nuussititsi-niaraanni 35 koruuneqarluni. Taamaa-tumik netbankeqarneq Swipp-eqarneq aningaasanik sipaarutaasinnaapput. Aasarsiorluarina, aningaasaativillu qanoq atorneri feeriarninni eqqarsaatigilluakka-mik atorlugit.

GENIALE APP’S TIL dINE BETALINGER Tit og ofte er der en eller flere pengeo-verførsler man skal ordne, når man er ude at rejse. Og man har ikke lyst til at bruge for megen tid på det, hvis man bare skal overføre penge til en andens konto. De danske banker har gjort det nemmere for sine kunder.

Danske bank har lavet en app, Mobile Pay, hvor man let kan overføre penge til andre. Det har imponeret mange kunder i Danmark, hvor 2 mio. nu blevet brugere af denne app siden 2013. I Grønland fungerer app’en ikke, da den kræver at man har et dansk mo-bilnummer. Det betyder at betaler og modtager begge skal have et dansk mobilabonnement. Pengeinstitutioner I Grønland, Grøn-landsBanken og BankNordik tilbyder Swipp. Swipp er en løsning som fungerer

både I Danmark og I Grønland. Man kan få Swipp ved at hente bankens mobil-bank app. Forskellen mellem Swipp og Mobil Pay er at Swipp er mere sikkert at bruge, samtidig med at du kan overføre op til 10.000 kr. Om dagen og max 150.000 kr. Pr. år. Mobilbanken har den fordel at den er en lille udgave af din Netbank, hvilket betyder, at du efter at have Swipp’et til en anden konto, straks kan se saldoen på din egen konto. I GrønlandskBanken og BankNordik er alle service I Netbank og Mobilbank til privatekunder gratis. Hvis du vil have banken til at overføre penge til en anden konto koster det 40 kr. pr. gang hos GrønlandsBank og 30 kroner som almindelig overførsel og 35 kroner som straks overførsel hos Bank-Nordik. Så der er mange penge at spare ved at bruge Netbank, mobilbank og Swipp. God ferie og hav en omtanke med dit økonomiske forbrug, også mens du er på ferie.

GENIUS APP FOR yOUR PAy-mENTS Very often there are one or more transfers you have to do when you’re traveling. And you do not want to spend too much time on the net, if you just need to transfer money to someone else’s account. The Danish banks have made it easier for its cus-tomers.

Danish bank has made an app called Mobile Pay, where you can easily transfer your money to others. It has impressed many customers in Denmark, where 2 million are now users of this app since 2013. Don’t get excited yet.. You can not use this app In Greenland, because it re-quires that you have a Danish cell phone number. This means that payer and receiver must both have a Danish mobile phone numbers.Money Institutions In Greenland, The

UB

UB

Allattoq// Af // By: Maren-Louise P. Kristensen

ATUINEQ · FORBRUG · CONSUMPTION

››


Bank of Greenland and BankNordik offers Swipp. Swipp is a solution that works both in Denmark and in Green-land. One can get Swipp by downloading the Bank mobile banking app. The differ-ence between Swipp and Mobile Pay is that Swipp is safer to use while you can transfer from 10,000 kr. In a day and max 150,000 kr. every year.

Mobile bank has the advantage, it is a small version of your Internet banking, which means you after Swipp’ed to another account, immediately can check the balance of your account. In the Bank of Greenland and BankNor-dik all-service on Internet banking and mobile banking for private customers, totally free of charge. However, to get service from your bank to transfer money to another account, it costs 40 kr. one time at the Bank of Greenland while it cost 30 dan-ish kroner at normal transfer of money and 35 danish kroner at quick transfer of money at BankNordik, so there is money to be saved by using Internet banking, mobile banking and Swipp.

Happy holidays and take care of your economic consumption, especially while on your vacation.

UB

SULIFFEQARFIIT NITTARSAATIGUK REKLAMER DIN VIRKSOMHED

BRAND YOUR COMPANY

UNA BUSINESS

››

Photo:danskebank

Photo:Colourbox


ISUmASIOQATIGIISI TSINEQ PISARIAQAR-TOQ, ILLIT PILLUTITKangerlunni marraq panertitaq tunisassiatut amerlanerit tunisassiatut takorlooruminaatsittarunarpaat, tunisassia-tulli periarfissaanera pingasunngormat sisamanngormallu majip arferngani arfineq aappaanilu Sulisitsisut aaqqis-suussaanni Future Greenland 2015-mik taallugu isumasio-qatigiissitsisoqarmat ersarissarneqarpoq.

KIKKUT SIUNISSAATIsumasioqatigiissitsineq sulisut ilanngullugit 387-inik peqataa- soqartoq, ukiut pingajussa ingerlanneqartoq iserfigigaanni tu-paallannalaanngitsuunngilaq Jyllandip, Danmarkillu qeqertaasa narsartaani perortut amerlangaassusaat, iluliarsuillu oqquanni kingoqqisut kisissaalluinnarneri takullugu. Maluginiagassat ilagilluinnarpaat aamma nunatsinni namminersorlutik oqartus-sat suliffeqarfiutaanni pisortaqarfiinilu atorfilittat ikigisassaan-ngeqisut peqataammata, taakkulu aamma iluliarsuit oqquianni perorsimannginnerat aamma ersarilluinnarluni. Taamatut alla-reerluni apeqqusernarpoq ilumut kikkut siunissaat pillugu isu-masioqatigiissitsisoqarnersoq, tamannalumi aamma erserpoq Inuit Ataqatigiit siulittaasuata ammaanersiornermi oqalugiartut ilaattut aallaqqaatigimmagu: Kikkut siunissaat pineqarpa?

ILISImASALLIT PERIARFISSALLUImmikkut ilisimasallit qaammaasaqarluarnertik misilittagaqar-luarnertillu pissutigalugu oqalugiartut isummanik nutaartaqar-tunik saqqummiussipput, immikkut maluginiagassaalluni uja- rassioq København Universitetimi professorit ilaat Minik Rosing oqalugiarmat ilaatigullu saqqummiussuinermini ersarissarlugu nunarsuarmi naatitsisinnaanermut ajornartorsiutaasut ilagigaat naatitsiviit inuussutissaqarnikkut piukkunnarunaariartuinnavin-nerat, ingammik amerikap kujataani afrikami kiisalu Australiami. Amerikkap kujataani orpippassuaqarfiit orpii ikuallanneqar- tarput taamaalillunilu ukiualunnguinnaat naatitsivigeriarlugu qimanneqartarluni orpippassuafik mangiarlugulusooq tullianut nuuginnartoqartarluni. Australiamimi qaarsumik sequtserisoqartarpoq taakkulu aserortikkat naatitsiniarnermut atorneqartarput 10 kg-mut 500 koruuni missaani akeqartillugit. Profesor Minik Rosing naapertorlugu misissuinerit ersersippaat nunatsinniit umiarsuakkut Australiamut nassitsigaanni ujaqqa-nik aserorterinerminngaanniit CO2-millu naatsorsuusioraanni imminut akilerluarsinnaasoq nunatsinni taamatut tunisas-siorneq pilersinneqartuuppat. Oqalugiaatip kingunerisaanik maanna suliaqarluni ph. D-mik periarfissiisoqarpoq Ilisima-tusarfiup København Universitet suleqatigiinnerisigut suliakkut Greenland Perspective aqqutigalugu. Taamatut periarfissiinerup marrarmik tunisassiornermi naatsorsugassat aqqutissiuussinis-sallu oqilisarneqassapput.

Allattoq// Af // By: Jokum Nielsen, Journalist

SIUNISSAQ · FREMTID · THE FUTURE

ET NØdVENdIGT SEmINAR, FOR dIN SKyLdLer fra fjordene som gødning er nok ikke lige den første eksportartikel, man tænker på, når man ser det, men det kom frem som en mulighed, da Grønlands Erhverv holdt seminar femte og sjette maj, et seminar med det mun-drette navn Future Greenland 2015.

hVIS FREmTIdSeminaret havde, inklusiv arrangørerne, 387 deltagende ifølge deltagerlisten. Når man entrer salen til seminaret, kan man ikke lade være med at undre sig over det meget store antal mennesker tilstede, der har deres oprindelse i det jyske og i de danske øers fede muld, mens mennesker med ophav i skyg-gen af isfjeldene, udgjorde et absolut mindretal. Med det in mente er det også tankevækkende at de selvsty-reejede virksomheder og centraladministrationen også var repræsenteret mest af de førstnævnte. Når man tager det i betragtning, er det nærliggende at spørge sig selv, hvis fremtid man egentlig diskuterede i et så stort anlagt seminar? Dette blev da også nævnt af formanden for Inuit Ataqatigiit, der konstaterede: Hvis fremtid er det vi taler om?

EKSPERTER OG mULIGhEdERSeminaret foregik på et højt plan, med vidende og erfarne oplægsholdere. En af disse var professor i geologi ved Køben-havns Universitet, Minik Rosing, der i sit foredrag blandt andet talte om det forsvindende næringsindhold i landbrugsjordene kloden over, og at disse problemer var mest udbredt i Afrika, Sydamerika og Australien. I Sydamerika er løsningen afbrænding af urskoven, dernæst få års jordbrug, indtil næringsindholdet i det nyopdyrkede land er opbrugt, hvorefter man flytter til et nyt urskovsareal. I Australien er løsningen den, at man pulveriserer grundfjeld, som man så sælger til jordbrugerne for omkring 500 kr. for 10 kg. Minik Rosing understregede at CO2 regnskabet i at transpor- tere næringsgivende ler fra Grønland til Australien, er bedre end at knuse grundfjeldet i Australien, og det dermed også giver god mening i, at producere grønlandsk ler til eksport. Efterspillet på foredraget blev, at det oprettes en erhvervs PH.D i projektet Greenland Perspectice, der er et samarbejde imellem Københavns Universitet og Ilimmarfik. Erhvervs-PH-d-en vil lette eksport forberedelserne ganske betydeligt.

UB

UB


A NEcESSARy GAThERING, FOR yOU When you see clay in Greenlandic fjords your first thought might not be:- Nice, fertilizer for Australia.Nevertheless the idea of utilizing the clay from the green-landic inland ice came up when the Greenland Business Association held a conference called Future Greenland 2015 in Nuuk fifth and sixth of May.

whOS FUTUREThe conference had 387 participants according to the list of participants. When entering the conference room, it was hard not to notice the very large numbers of danish participants compared to greenlandic participants. Having that in mind, it was also peculiar that participants who came as representatives of Selfgovernment owned com-panies and representatives of the central administration, also, were mostly danes. It was certainly easy to ask who’s future the conference was about. That was also brought up by the leader of Inuit Ataqatigiit who asked: Who’s future are we talking about?

ExPERTS ANd OPPORTUNITIESThe conference had very knowledgeable and experienced speakers, one of these was the Professor in Geology at the University of Copenhagen, Minik Rosing, who in his speech refereed to the lacking of nutrient content in the farmlands in South America, Africa and Australia.In South America the problem is solved by the burning of trees, grow crops in these are for a few years until the nutrient content of the soil has disappeared and then move on to the next lot. In Australia the solution with the disappearing nutrient content is to crush bedrock and then spread the crushed bed-rock as a fertilizer for the pize of 500 danisk kroners pr. 10 kg. Mnik Rosing underscores that the CO2 accountancy shows that exporting greenlandic clay to Australia is a benefit globally opposed to crushing bedrock. After the speech there has been an offer to establish a professional Ph.D in the Greenland Per-spective projekt, which is a cooperation between the Univer-sity of Copenhagen and Ilimmarfik. The professional Ph. D will ease the preparations for establishing an export of Greenlandic clay considerably. UB



Allattoq: Bjørk Lange Kristiansen, AvalakSIUNISSAQ

Ulluni 6. Aamma 7. maj Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut peqatigiiffiata ataatsimeersuarneq »Future Green-land« ingerlappaa. Qulequtaralugu »Ineriartorneq aamma Atugaris-saarne«, nunatta ineriartornerani pilersaarutit assigiinngitsuusut tassani pineqarlutik. Anguniakkat assigiinngitsut oqallitsis-sutigineqarput. Danmarkimi ilinniartut peqatigiiffiata Avalaap siulittaasua Bjørk Lange Kristensen ataatsimeer-suarnermi peqataavoq, uanilu ataat-simeersuarneq illinniartup isaaniit isigalugu naatsumik allaaseraa.

Ataatsimeersuarnermi uani nunat-sinni politikkerit atorfilittallu nuimasut peqataaffigisaanni ilinniartutut peqa-taanissamut periarfissinneqarluni assut tulluusimaarnarpoq. Avalaap siunertaraa ilinniartut nunat-sinni suliffeqarfinnut qanillisinnissaat, taamaasilluta ilinniarneq naammassi-gaanni nunatsinnut uternissaq kajumin-narnerulersikkusullugu. Aammalu suliffissaqarnera ersaris-sisikkumallugu. Naalakkersuisut siulit-taasuata Kim Kielsenip oqalugiaataa assut soqutiginarpoq, tassani Naalakker-suisut nunatta siunissaanut pilersaaru-taat oqaluttuaraa. Naalakkersuisut pin-gaarnertut sulissutigerusuppaat kalaallit kalaallisuinnaq oqaluttut ilinniarfissamik periarfissinneqarnissaat. Taamaasillutik ineriartornermi peqa-taasinnaaniassammata. Kielsenip aamma eqqaavaa ilinniartitaanerup iluani su-liffeqarfiit suleqataanerusariaqartut, ass-ersuutigiinnarlugu suliffinnik misileerusut-tunut praktikkerfissanillu periarfissanik

ammaaasseqataallutik. Kielsenip oqaasii akerlilissallugit ajornarput, tassami ilumoormat ilinniartitaaneq siunissamut ammaassisuusussaasoq, pingaartumik inuiaqatigiinni Kalaallit Nunaatut ittumi. Taamaattumillu inuiaqatigiinni ineriartornermi minitaqannginnissaq pin-gaaruteqarpoq. Illua’tungiliuttut annerpaat partiaaniit IA-miit Sara Olsvig aamma oqalugiarpoq. Olsvig isumaqarpoq ilinniartitaanerup iluani suliffeqarfiit suleqatigiilluarnerusa- riaqartut, aamma isumaqarpoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Kattuffianniit suli- niutit annikippallaartut. Taamatuttaaq isumaqarpoq inuusuttut qanorluunniit oqaaseqartut tamarmik imminnut tulluusimaarutigisariaqartut. Nunatsinni assigiinngisitaarneq nukit-toqqutitut isigisariaqarpoq ajornartorsiu-tituunngitsoq. Taamaasillutami inuiaqatigiittut pigin-naasagut takutissinnaagatsigit. Tamat-tami inissaqarpugut allanngueqataasin-naavugut inuiaqatigiittut angorusutarput angussallugu.

AKILERAARTARNERUP ANNIKILLISIN-NERATIGUT AATSITASSARSIORUSUT-TOQALISSAAQOle Christiansenip Nuna Mineralsi- meersup nunatta aatsitassarsiornerup tungaatigut unammillersinnaanera pillugu oqalugiarpoq. Uanga isumaga malillugu Ole Christiansenip saqqummiinera allanit sanilliullugu soqutiginarnerullunilu uum-maarinneruvoq. Christiansen assigiinngitsunik siunnersuuteqarpoq soorlu qanoq aatsitassarsiorneq qaf-

ISUMMERSORNEQ: »FUTURE GREENLANd« ILINNIARTUP ISAANIIT ISIGALUGU

fassarneqarsinnaanersoq. Soorlu a- kileraarutip royaltiinillu akiliisarnerup annikillisinneqarnerisigut. Aammalu aatsitassarsiorniarluni qin-nuteqaatit aalaajaannerusumik sukka- nerusumillu atorfilittanit suliarineqartar-nissaat siunnersuutigaa. Assut neriunnar-poq politiikerit peqataasut uani saqqum-miinermi tusarnaarluarsimanissaat. Tassami aatsitassarsiornermi ilisimasallit arlaleriarlutik oqaatigereernikuuaat nunarput aatsitassarsiornemik aningaasatigut napatinneqarluarsinnaasoq.

ANNIKITSUALUIT PITSANGORIARTIN-NEQARSINNAAPPUT Ataatsimut isigalugu una ataatsimeersuarneq nammineq inuttut Avalam-mullu annertuumik pissarsiaqarnarpoq. Assersuutigiinnarlugu Visit Greenland suleqatiginissaanut periarfissanik ineri- saanissatsinnik periarfissanippugut, uani pineqarput kalaallit ilinniartut aasakkut nunatsinni takornarissanut sullissisutut atorluarneqarnerunissaat. Taamaasillutillu kalaallit takornar-issanik angallassisartut amerlinias-sammata. Uani ataatsimeersuarnermi aaqqinneqarsinnaasut annikipput tullis-saanimullu siunnersuutiginarpoq nunanit allaniit oqalugiartartut pikkorisssut as-sigiinngitsut atorluarneqarnerunissaat. Ataatsimulli isigalugu ataatsimeer- suartitsineq iluatsilluartutut isigaara tassami ilisimasallit avitseqatigiinne- risigut nunatta siuariartornera nukittor-sarneqarsinnaavoq, inuiaqatigiittullu ineriartorneq nunatsinni anguneqarsin-naassalluni. UB

Photo: Private


Allattoq// Af // By: Bjørk Lange Kristiansen, AvalakFREMTID · THE FUTURE

Den 6. Og 7. Maj afholdt Grønlands Erhverv konferencen »Future Green-land« med overskriften »Vækst og velfærd«- scenarier for Grønlands ud-vikling«, hvor der debatterede om mål og retning for Grønlands udvikling. Formand for Avalak Bjørk Lange Kristensen deltog I konferencen og fortæller om indholdet af konferencen, set med hans øjne som studerende.

At have muligheden for at deltage på sådan en konference, hvor store dele af Grønlands øverste top indenfor både den politiske verden, erhvervslivet og diverse offentlige organisationer, er tilstede, er som en ganske alminde-lig ung studerende at betragte som et privilegium. Avalak vil skabe denne tættere kontakt og større kendskab til erhvervslivet i Grønland, fordi at alle de spændende jobmuligheder, der venter hjemme i Grønland efter endt uddan-nelse, bliver langt mere tydelige og håndgribelige.Et interessant oplæg fra formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen er om-kring Naalakkersuisuts visioner for fremtiden. Kielsen talte om uddannelse som værende vejen frem til udvikling og øget beskæftigelse i Grønland, og erklærede at flere unge skal i uddan-nelse. Naalakkersuisut vil særligt arbejde for at skabe uddannelsestilbud til rent grønlandsksprogede borgere, så grøn-landsksprogede unge ikke forhindres i at komme videre i uddannelsessystemet pga. deres sprogkundskaber. Kielsen lagde også vægt på erhvervslivets med-

ansvar i uddannelsesindsatsten, i forhold til lære og praktikpladser. Kielsens betragtninger er svære at være uenig i. Uddannelse er i sandheden vejen frem til udvikling. Særligt i et lille samfund som det grønlandske, kan vi bestemt ikke tillade os at ekskludere borgere fra at tage en del i denne udvikling. Sara Olsvig fra det største oppositions- parti, IA, var også på talerstolen. Olsvig ser også nødvendigheden om et bedre samarbejde for at sikre bedre uddan-nelsesmuligheder for de grønlandske unge, men savner engagement fra Grøn-lands Erhverv. Hun mener at unge, uan-set sprog, føler sig stolte over de sprog de taler. Det, at se mangfoldigheden i Grønland som en styrke, og ikke som en svaghed mener jeg, er en nødvendighed, såfremt man ønsker at optimere det po-tentiale som vort lands ressourcer rum-mer. Ved at skabe plads og muligheder for alle, vil vi langt bedre kunne få hele samfundet og alle samfundsgrupper med til at drive den positive samfundsudvikling i Grønland som vi alle ønsker.

SÆNKNING AF SKAT VIL TILTRÆKKE mINEINdUSTRIENOle Christiansen fra NunaMinerals holdt et oplæg omkring Grønland som et konkurrencedygtigt mineland. Ole Chris-tiansens oplæg var efter min mening et af de mere levende og friske indlæg på konferencen. Christiansen kom med en række anbefalinger for at der kan etableres en mineindustri I Grønland. For eksempel sænkning af skatter og royalties samt smidiggørelse af de bu-

KLUMME:

»FUTURE GREENLANd« SET FRA STUdERENdES ØjNE

reaukratiske processer i embedsværket, der behandler de forskellige ansøgninger fra mineselskaberne. Man kan kun håbe, at de tilstedeværende politikere lyttede særligt godt efter Christiansens oplæg, da de langt de fleste eksperter indenfor området, har peget på mineindustri som en af de sektorer med absolut størst potentiale for at skabe en økonomisk selvbårenhed I Grønland.

SmåTING KAN GØRES BEdRE TIL NÆSTE GANGAlt i alt var på et personligt plan og i forhold til Avalak, var konferencen meget givende. Et konkret eksempel herpå er et muligt samarbejde med Visit Greenland, som har været diskuteret som følge af kontakt skabt under konferencen, hvor tanken er, at Avalak kan bidrage med at gøre de grønlandske studerende i Dan-mark mere opmærksomme på forskellige guidejobs i turistbranchen i Grønland. Således at der forhåbentligt kan komme endnu flere turistguides med grønlandsk tilknytning. I forbindelse med sådanne store og omfattende arrangementer som Future Greenland, er der som regel altid småting, som kan gøres endnu bedre til næste gang, eller endnu flere inte- ressante oplægsholdere, der kan hentes ind fra den store verden. Det samlede indtryk er alligevel klart, at konferencen var en stor succes, der formentlig har bidraget til skabelse og deling af meget brugbar viden, som kan styrke og hjælpe den positive samfundsudvikling i Grøn-land på vej.

UB


On the 6th and 7th of May, Greenland Business Association held the confer-ence Future Greenland 2015, entitled »Growth and prosperity - scenarios for the development of Greenland«. The conference discussed the goals and direction of the development of Greenland. Chairman of Avalak, Bjørk Lange Kristensen, participated in the conference and writes about the con-tent of the conference in his personal view as a student.

To have the opportunity to participate at such a conference, where large parts of Greenland’s absolute top in the fields of politics, industry and various pub-lic organizations are present, is for an ordinary young student to be consid-ered as a huge privilege. Avalak wants to establish closer connection between Greenlandic students in Denmark and businesses in Greenland to make all the exciting job opportunities that are wait-ing at home in Greenland after gradua-tion, much more apparent and tangible for the students.An interesting presentation from the Premier Kim Kielsen was about the Greenland Government’s visions for the future. Kielsen spoke of education as an important tool for further development and increased employment in Greenland, and declared that more young people needs to get an education. The Govern-ment will initiate special efforts to create more educational opportunities for pure Greenlandic speaking citizens, so that young people, who are only speaking Greenlandic, will not be prevented from moving forward in the educational

system only because of their language skills. Kielsen also stressed the respon-sibility of businesses in regards to the educational efforts, more specifically in relation to apprenticeships and intern-ships. Kielsen’s considerations are hard to disagree upon. Education is truly the way to development and especially in a small community such as ours, we certainly can not afford to exclude any citizens from taking part in this develop-ment.Sara Olsvig from the main opposition party, IA, was also on the podium. Olsvig highlighted a need for better cooperation to ensure better educational opportuni-ties for young Greenlanders, and stated that she would also like to hear the Greenland Business Association’s voice in this matter. She believes that young people, regardless of which language it may be, feel proud of the language they speak. To look at the diversity of Green-land as a strength and not a weakness, is in my opinion a necessity if you want to optimize the potential of our country’s human resources. By creating space and opportunities for all, we will be much more able to get all of the community to help drive the positive development of the society in Greenland, which we all want.

LOwERING TAxES wILL ATTRAcT mINING INdUSTRyOle Christiansen of NunaMinerals gave a presentation about Greenland as a competitive mining country. Ole Chris-tiansen’s presentation was in my opinion one of the more vibrant and exciting presentation at the conference. Chris-

tiansen made a number of recommenda-tions on how to attract mining com-panies and establish a mining industry in Greenland. For example, lowering corporate taxes and royalties as well as limiting the bureaucratic processes in the authorities dealing with the applications from mining companies. One can only hope that the many politicians present listened very closely to Christiansen’s presentation, as a majority of experts in economics, has identified the mining sector as one of the sectors with the largest potential to create economic self-sufficiency in Greenland.

REwARdING ExPERIENcEAll in all, on a personal level and in relation to Avalak, the conference was very rewarding. A concrete example of this, is a possible cooperation with Visit Greenland, which has been discussed as a result of contact made during the conference. The idea is that Avalak can help make the Greenlandic students in Denmark more aware of guide jobs in the tourist industry in Greenland. So that hopefully, in the future there will be even more tourist guides with a Greenlandic background. For such large-scale events as Future Greenland, there are usually always a few things that can be improved, or more interesting international speakers at the speak list. The overall impression is nevertheless clear. The conference was a great success, which probably contributed to the creation and shar-ing of very useful knowledge that can strengthen and help guiding the positive development of Greenland.

»FUTURE GREENLANd« FROm ThE PERSPEcTIVE OF A STUdENT

By: Bjørk Lange Kristiansen, Avalak (Organization for Greenlandic students in Denmark).THE FUTURE

Photo: futuregreenland.gl

UB


Inuaqatigiit siuarsimasut ingerlalluar-tullu qarsutiinnarneqarsinnaanngitsumik nunami ilinniartitaanerup pitsaassusaaniit aallaaveqarput. Nunat allat assigalugit Kalaallit Nunaat qanga inooriaatsimiit 21-honnorujukkunnut ikaarsaarnikuuvoq, tassanilu nunarsuarmioqataaneq aamma ilisimatusarnikkut aningaasaqarneq qitiutinneqarpoq. Kalaallit Nunaata siu-mut ingerlanerani aamma iliniartitaaneq malinnaasariaqarpoq. Sivikitsuinnarmik Kalaallit Nunaanniissi-mavunga aamma nuummiinnaq. Tama-attumik Kalaallit Nunaannut, Kalaallit Nunaannilu ilinniartitaanermut immikkut ilisimasalittut taassallunga imminut ajuk-kuppunga. Kisiannili oqaatigisinnaavara piffiit sisamat ilinniartitaanerup iluani pitsanngorsarneqarsinnaammata ukuup-pullu: peqqinnermi, tuluttut oqaatsitigut piginnaasat, angutillu inuttut piginnaa- saasa qaffassarnissaat pisariaqaqartoq oqaatigisinnaavara. Qulaani taajukkakka nassuiaateqarfigissavakka.

Kalaallit Nunaanni peqqinneq naamma- ginartutut isigineqarsinnaanngilaq aam-mali ajorteriarsinnaavoq. Index Mundi malillugu agguaqatigiissillugu ukioqqor-tussuseq takuneqarsinnaavoq 2014-imi arnat 74,63-nik ukioqalertarput angutillu 69,15-inik ukioqalersarlutik. Kisaiannili islandimi japanimilu kisitsisit qaffasin-nerupput tassa Islandimi arnat 84,54-inik angutillu 78,98-inik agguaqatigiissillugu ukioqalertarmata Japanimili agguaqa-tigiissillugu arnat angutillu ukioqqor-tusinerpaasarput tassa arnat 87,99-unik angutillu 81,13-nik ukioqalersarmata. Ukiulli taakkua apparnissaat naatsor-suutigineqarsinnaavoq tassami inoo-riaaseq peqqinarunnaariartuinnarmat naammasseriikkanik nerisaqartarneq annertusigaluttuinnartillugu. Aammattaaq suna tamarmi issiaannarluni aaqqinne-qarsinnaanngoriartornera ilutigalugu, ilaqutariillu akornanni Kalaallit Nunaanni sunniuteqarnerlussinnaammat. Peqqutaarpiarporlu inuup pisinnaasaasa annikilliartorneri inuillu peqqinnanngit-summik inooriaaseqaleraluttuinnarnerat ilutigalugu toqujaartartut amerliartor-tarput, Kalaallit Nunaat eqqarsaatigis-sagaaanni imminortarneq aamma peq- qutaaqataavoq. Inooriatsillu allanngortit-

KALAALLIT NUNAANNI ANINGAASAQARNEQ ILUATSISSAP-PAT ILINNIARNIKKUT ALLANNGUISOQARTARIAQARPOQ

Allattoq: Dr. John Martin, Nunani tamalaani ilinniarnikkut siunnersorti & Fullbright Programimi ilisimatooqSIUNISSAQ

sinissamut aqqutissat tassaapput poli-tikkikkut iliuuseqarnerit ilinniatitaanerlu qaffassisoq. Politikkikkut uani eqqarsaa-tigineqarpoq soorlu sumiiffiit amerlasuut inunnit tamanit orninneqarsinnaasut pujortarfigineqaqqusaajunnaarnikuupput. Allannguinissamullu aqqutaalluarsinaas-utut uanga isigisara unaavoq, meeqqat atuarfinni aallartittumik peqqissutimik tungassumik atuartitsisarneq, inooriaa- sermi peqqinnermut ilisimasaqarnerul-ernikkut allanngortinneqarsinnaammat. Atuartitsinermi uku tunngavigineqarlutik: inooriaatsit nappaatinik pilersitsisartut aammalu toqujaartarneq sumik peqqute-qarnersoq. Pitsannguiffissap tullia tassaavoq tuluttut oqaluttariarsorneq, tassami nunarsuarmioqataanermut ilaaginnar-mat tuluttut oqalussinnaaneq. Kalaallit Nunaannilu niuerneq siammaraluttuinnar-tillugu takornariallu amerliartuinnartillugit kalaallit tuluttut oqalulluaarsinnaasut pis-ariaqartinneqarmata. Tuluttummi oqaatsit nunarsuarmi oqaatsit pingaarnerit aappaattut inissisimapput, ataatsimummi niuernermi, paasisassarsiorlutik suliaqa-rtuni, teknologimilu suliaqartuni allarpas-suartigullu atorneqartarmata. Una pitsanngorsagassaq marlunnik aallaaveqartussaavoq. Siullermik tuluttut atuartitsinerup akulikkillinissaa aammalu pitsanngorsarneqarnerasigut. Tassa ilinniartitsisut tuluttut ilinniarnissamut ka-jumernarnersulersit-sinissaat pingaarute-qarpoq ilinniusiallu soqutiginartuunis-saat pingaaruteqar- luni. Aappaattullu, nalunngilarput inuit mikinerminniit ilinniaraangamik ilikkajaarnerusartut. Taamaattumik tulut-tut ilinniartitsinerup meeqqat atuarfiani ingerlaannaq ilinniu-tigineqartalernissaa pingaaruteqarpoq. Pingaarnerillu aamma ilagaat illoqarfinni nunaqarf-innilu isorliunerusuni tuluttut ilinniarneq

siuarsarneqartariaqar- mat.

Nukappiaqqat angutillu inuusuttut Kal-aallit Nunaanni ilinniartitaanikkut taak-kununnga tulluarsaagasumik inooriaat-simullu nutaaamut piareersarfiusumik so- qanngilaq. Nukappiaqqat kalaallit atuarfimmi niviarsaqqaniit angusalun-nerusarput, ilinnniakkamillu unititsiga-junnerusarlutik, aammalu ilinniakkat atuagarsorfiunngitsut toqqakkajun-nerusarpaat. Taamaasillutillu akissar-siarissaarnatik sulilertarlutik. Niviar- siaqqat atuarfimmi ingerlalluartut Kalaallit Nunaat qimakkajuttarpaat periarfissanik pitsaanerusunik ujaasillutik. Tamannalu suiaassutit inissisimanerinut equngaler-sitsisinnaavoq ajornartorsiortitsilerlunilu. Angutit inuusuttut ilaai immaqa nu-liartaarsinnaanngillat aammalu nuliar-taarniarunik imminnit atorfiginnerusunik nassaartariaqalernissaat ilimanarpoq. Tamannalu ilaqutariinnermi inuiaqatigiin-nilu ajoqutaasinnaavoq. Megatrendsimiit issuagaq aana: »An-gutit inooriaatsiminnut allannguinissartik arnanit sanilliullugit orniginnginnerusar-paat.« Taamaasillutillu inooriaaseq ataasiinnaq atugarilersarlugu. Arnalli inuiaqa-tigiinni allannguisoqaraangat naleqqus- sarluarsinnaanerusarput, naleqqussarlu-arsinnaanerlu suliffeqarfimmi allan-


››


nguisoqaraangat iluaqutaan-gaatsiartarpoq. Taamaasillutik arnat qinigassaqarnerulersar-put periarfissaqarnerulerlutillu. Naggataatigullu atuagar-sorsinnaanerup saniatigut inuttut pisinnaasat soorlu makkuusut: assornermi ingerlarsornissamut nukissat, neriulluarsinnaaneq, isumas-sarsiorluarinnaaneq, arajutsi-saqarusunnginneq, imminut aqussinaaneq tassani pine- qarluni suliffeqarlerluni suliffimmik paarsineq nagga-taatigullu suleqatiginnissin-naaneq. Pisinnaasat tamakkuupput tassa nunarsuat-sinni inuit angusarissaartut piginnaasat maannali Kalaallit Nunaanni sammineqanngip-pallaartut. Inuiaqatigiinnut ingerlal- luartunut soorunami aamma allarpassuit pisooqataapput soorlu Naalakkersuisut inger-latseriasaat aammalu pin- ngortitamik illersuisinnaaneq, tamakkuli uani allatani eqqa-rtornianngilakka. Nunarsuaq aamma Kalaallit Nunaat suk-kasuumik allanngoriartorput. Tamaattumik ilinniartitaaneq aamma siumut alloriartaria- qarpoq, kinguaatsinnut iluatsittumik atorneqassaguni. Allannguinnermut asser-suutit ilaa aajuna: Kalaallit Nunaanni ilinniartut affai suliffeqarfinni ullumikkut piun-ngitsuni sulilerumaarput. Taamaattumik qanoq isilluta siunissamut ilinniar-tut piareersarsinnaavagut? Akissullu aana: Piareersartigit allannguinermi malinnaasin-naaqqullugit sakkussaanillu tuniorarlugit. Orpimmimmi naatitsin-iarutta ukiut 40-it qaangiup-pata tarratta ataani issiaars-innaajumalluta maannangaaq iliuuseqartariaqarpugut. Ineriartornermilu inissisi-maffitta assigaa, maanna-kut iluuseqartariaqarpugut kinguaagut iluamik siunis-saqaqqullugit. Ilinniartitaaneq nunatsinnut kinguaatsinnullu naleqquttoq pilersittariaqar-poq.

Et samfunds økonomiske succes og trivsel hænger uløseligt sammen med kvaliteten og relevansen af de uddannelser som samfundet kan tilbyde dets indbyggere. Som i mange andre lande i verden overgår Grønland fra sin traditionelle fortid til det 21. århundredes mod-erne verden, med dets fokus på globalisering og vidensøkonomi. I takt med at Grønland bevæger sig fremad må uddannelsessystemet følge med. Jeg har været i Grønland i relativt kort tid, og kun i Nuuk, så jeg er langt fra at være en ekspert om landet og dets uddannelsesmæssige behov. Jeg kan dog helt generelt sige, at der er behov for reform på fire områder hvad angår uddannelsessystemet. Disse områder er: sundhed, engelske sprogfærdigheder, uddannelsen af drenge og hvad der kan kaldes »ik-ke-kognitive adfærds- og personlighedsevner.«Jeg vil behandle disse emner nedenfor. Sundhedstilstanden i Grønland er ikke god, og kan meget vel blive værre. Ifølge Index Mundi var den forventede levetid i 2014 74,63 år for kvinder og 69,15 år for mænd. Derimod er de tilsvarende tal for Island 83,54 for kvinder og 78,98 for mænd. I Japan har de den længste forventede levetid med 87,99 år for kvinder og 81,13 år for mænd. Det må forventes, at disse tal forværres eft-ersom den vestlige levevis med fastfood, forarbejdede

fødevarer, en stillesiddende livsstil, større mobilitet med dertilhørende negativ effekt på familiesamhørigheden, påvirker Grønland. Årsagen til de fleste tilfælde af funktion-snedsættelse og for tidlig død er indlysende—adfærdsmøn-stre såsom rygning, alkohol-misbrug, fedme, trafikulykker, og, specielt for Grønland, selvmord. Mens nogle af disse adfærdsmønstre kan afbødes ved uddannelse og politiske tiltag (såsom forbuddet mod indendørs rygning i offentlige byg-ninger), er virkeligheden den, at forebyggende tiltag, der starter før adfærden tilegnes, er den mest effektive måde at fremme gode sundheds-vaner på. Derfor er min første reformanbefaling en omfat-tende sundhedsundervisning, der starter i første klasse og fokuserer på adfærdsmønstre, som resulterer i kroniske syg-domme og for tidlig død.

En af globaliseringens følger er, at virksomheder og tu-rister strømmer til Grønland som aldrig før, hvilket øger behovet for gode engelsk-kundskaber. Engelsk er hele verdens andetsprog. Det er fællessproget i økonomi, videnskab, teknologi og i mange tilfælde kultur. Be-hovet for reform på området er dobbelt. For det første, må man øge kvaliteten og kvantiteten af engelsklærere ved at forbedre engel-skundervisningsstudieplanen, og opmuntre unge mennesker til at blive engelsklærere. For det andet, bør engelskunder-visningen starte i første klasse og ikke som det er tilfældet i dag, i fjerde klasse,

da studerende lærer et sprog bedst ved at starte tidligt. Det er specielt vigtigt, at udvikle engelskkundskaber i byer og bygder udenfor Nuuk. Drenge og unge mænd i Grønland får ikke den type uddannelse, der gør dem i stand til, at udvikle de evner og den viden de har brug for, for at klare sig i det moderne samfund. Drenge i Grønland klarer sig dårligere i skolen, afslutter oftere uddannelses-forløb og er mere tilbøjelige til at vælge erhvervsuddan-nelser end piger, hvilket låser dem fast i relativt lavtlønnede stillinger, som får mindre og mindre betydning. De piger, som klarer sig godt i skolen, og som er mere tilbøjelige til at vælge akademiske snar-ere end erhvervs-uddannel-ser, kan finde på at forlade Grønland i søgen efter bedre muligheder, hvilket kan med-føre en kønsskævhed, som kan være problematisk. Unge mænd vil måske ikke kunne finde sig en kone, eller må affinde sig med at kvinden tjener mere end dem selv, hvilket kan medføre familie- og samfundsstridigheder. Ci-tat fra Megatrends: »... Mænd lader til at blive socialiseret til sti-afhængighed, hvilket gør det meget svært for dem at acceptere andre stier og forandringer, mens kvinder derimod, socialiseres til at kunne håndtere situationer hvor der konstant er brug for justeringer og forandringer, hvilket forbereder dem på at kunne skifte mellem jobkate-gorier og jobmuligheder.«

Endelig er der et behov for at undervise studerende i

REFORm AF UddANNELSESSySTEmET ER NØGLEN TIL ØKONOmISK SUccES I GRØNLANd

Af: Dr. John Martin, International Uddannelseskonsulent og Fullbright Program Specialist i GrønlandFREMTID

››

››UB


hvad der kaldes »ikke-kog-nitive adfærds- og person-lighedsevner«. Disse evner inkluderer vedholdenhed i modgang (også kaldet handlekraft), optimisme, kreativitet, nysgerrighed, selvbeherskelse, udvikling af en stærk arbejdsetik og teamwork. Succesrige men-nesker i hele verden besidder disse evner. På nuværende tidspunkt undervises disse evner ikke i Grønland. Der er selvfølgelig andre faktorer der spiller ind i et trivende samfund, som god regeringsførelse og mil-jøbeskyttelse, men disse emner går udover denne ar-tikels beskæftigelsesområde.

Verden og Grønland er i hastig forandring. Uddan-nelsessystemet må ligeledes forandres for at sikre, at dets børn kommer til at lykkes i livet. Et eksempel på denne forandring: halvdelen af Grønlands studerende vil arbejde i stillinger som ikke eksisterer i dag. Hvordan kan vi forberede studerende til sådanne stillinger? Svaret er, at forberede dem til at kunne håndtere forandringer og udstyre dem med evner som kan overføres til andre om-råder. Det bedste tidspunkt at plante et træ hvis skygge vi ønsker at sidde under er 40 år siden. Det næstbedste tidspunkt er nu. Vi må handle nu, for at sikre, at vores børn får det liv de fortjener. Vi må give dem en uddannelse, som er relevant for deres og Grønlands behov.

Kilder: Megatrends. Adskillige forfat-tere, udgivet i 2011www.indexmundi.com

The economic success and well being of a society is directly related to the quality and relevance of the education it provides to its people. Like many places in the world, Greenland is emerging from its traditional past into the modern world of the 21st century with its emphasis on globalization and a knowl-edge economy. As Greenland moves forward, its education system must as well. I have been in Greenland for a relatively short time and only in Nuuk and thus am far from an expert on the country or its educational needs. However, in general I see the need for education reform in four areas. These include health education, English lan-guage learning, the education of boys and the development of what is termed »non-cog-nitive, behavioral character skills.« I will consider each of these topics in turn.

The health of people in Greenland is not good and may well get worse. Accord-ing to Index Mundi statistics, life expectancy in 2014 was 74.63 years for females and 69.15 years for males. By contrast, the corresponding figures for Iceland are 83.54 for women and 78.98 for men. In Japan, which has the highest figures, the numbers are 87.99 for females and 81.13 for men. Moreover, as Western practices such as fast and processed foods, a sedentary lifestyle and greater mobility and corresponding less family cohesion, impact

By: Dr. John Martin, International Education Consultant and Fullbrigt Program Specialist in GreenlandTHE FUTURE

Greenland, these figures are likely to worsen. The reason for most premature deaths and disabilities are clear—personal behaviors such as cigarette smoking, alcohol abuse, obesity, road accidents, and particularly in Greenland, suicide. While some of these behaviors can be mitigated by education and government policies (such as the ban on indoor smoking in public buildings), the reality is that preventive education programs, starting prior to the adoption of the behavior, are the most effec-tive way to promote good health habits. For that reason my first recommendation for education reform is a com-prehensive health education program, starting in the first grade and focusing on behav-iors that result in chronic dis-eases and premature death.

The second area involves the increased need for English language skills as a result of globalization, which is bring-ing businesses and tourists to Greenland as never before. English is the world’s second language. It is the language of business, science, tech-nology, and in many cases, culture. The need here is two-fold. First of all to raise the quality and quantity of English teachers by improving the English teaching curriculum and encouraging young peo-ple to take up the profession of English teaching. Secondly, since students learn a lan-guage best when they start at an early age, English should be taught in schools starting from the first grade and not as is the present case from

grade four. It is particularly important to develop English in settlements and towns outside of Nuuk.

Boys and young men in Greenland are not receiving the kind of education that enables them to develop the skills and knowledge they need for success in the mod-ern society. Boys in Green-land do less well in school, drop out more frequently and opt for vocational training more often than girls, thereby locking them into careers that are relatively low paying and declining in importance. Girls, who are more suc-cessful in school and tend to choose academic rather than vocational subjects, may well leave Greenland to go where there are better opportunities, thereby leaving a gender gap which can be problematic. Young men may not find a wife or may find the woman earns more than they do, thereby causing family and community strife. To quote from Megatrends, »…males seem to be social-ized into path-dependency, which causes them great diffi-culty in accepting other paths and changes, while females in contrast tend to be socialized into situations where adjust-ment and change are con-stantly needed, leaving them prepared to move between job categories and options.«

Finally, there is a need for including the teaching of what are termed »non-cognitive behavioral character skills« to students in Greenland. These skills include persever-ance in the face of difficulty

EdUcATION REFORm IS ThE KEy TO EcONOmIc SUccESS IN GREENLANd

UB›› ››


UANI USSASSAARUTEQARIT!

DIN ANNONCE HER!

YOUR ADVERTISEMENT HERE!

fi

Pris pr. pax 375,-Fuld forplejning hele dagenKontakt os for priser på salleje i fbm. borgermøder m.m.

Inummut aki 375,-Ulloq naallugu sutugassaqarluni

Innuttaasunik ataatsimiisitsinerit, inimik attartornerit allallu saaffiginnissutigisinnaavatit.

TASERALIMMI ATAATSIMEERSUARNERSI

ingerlassiuk

KONFERENCEI TASERALIK

Hold jeres næste

Postboks 70283900 Nuuk

Tel: +299 48 35 35Email: [email protected]

Web: www.inukhostels.com

(also called »grit«), optimism, creativity, curiosity, self-con-trol, development of a strong work ethic and teamwork. Successful people all over the globe possess these qualities. At present the teaching of these skills is largely absent in Greenland. There are, of course, other factors that enter into a

successful society includ-ing good government and environmental protection, but these topics go beyond the scope of this article. The world and Greenland are undergoing rapid change. Education must change as well to enable its children to succeed in life. To illustrate

this change, half of Green-land’s students will work in jobs that do not exist now. How can we prepare students for such positions? The answer is to prepare them to deal with change and to equip them with transfer-able skills. The best time to plant a tree in whose shade we hope to sit is 40 years

ago. The second best time is now. We need to act now to enable our children to have the life they deserve. We need to give them an education that is relevant to their needs and the needs of Greenland. Sources: Megatrends. Numerous authors, published in 2011 www.indexmundi.com

UB

Noorlernut 37a · Postboks 737 · 3900 Nuuk ·Greenlandwww.greenlandice.gl · facebook: GreenlandIce

››

3ANUUNA.GL

“An outstanding hotel in an exceptional place” Ilulissat


Because of our focus on energysavings and on

the vulnerable environment we were awarded

Greenland’s Environment and Nature Prize 2011.

ww

w.jg

c-ar

ctic

.dk

If you wish to experience what Greenland has to offer in terms of ingredients, then this has to be the best option in northern Greenland if not the whole country."


Tel: +299 944153 · E-mail: [email protected]

www.hotelarctic.com

Visit our websiteand take a 360°virtuel tour ofthe hotel.

(Quotes from users at Tripadvisor regarding both Hotel and Restaurant Ulo)

"

Arctic_business_2015:Layout 1 26/02/15 13:23 Side 1

Imarsiornermik ilinniarfik Nuuk, Paamiut Uummannarlu

Postboks 4025, 3900 Nuuk, Tlf.: +299348787

E-mail.: [email protected], www.maritim.gl

Sullitatsinnut, piginnittutsinnut amma inuiaqati-giinnut kalaallinut nalilinnik pilersitsiniarpugut.

Neqeroorutigaagut aalisarnermik piniarnermillu Neqeroorutigaagut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiorusuttunut ilinniartitaanerit, inuussutissarsiorusuttunut ilinniartitaanerit, tunngaviusumik ilinniartitaanerit niuffagiutini tunngaviusumik ilinniartitaanerit niuffagiutini aalisariutinilu inuttaanissamut pisinnaatitsisut aalisariutinilu inuttaanissamut pisinnaatitsisut kiisalu sumiissusersiornermut ilinniartitaanerit kiisalu sumiissusersiornermut ilinniartitaanerit SætteSætte--/Fiskeskipper af 1. grad/Fiskeskipper af 1. grad--ip tungaanut. ip tungaanut. Pikkorissartitsinermut immikkoortortatta Pikkorissartitsinermut immikkoortortatta pikkorissarnerit tamaasa neqeroorutigai STCWpikkorissarnerit tamaasa neqeroorutigai STCW--isumaqatigiissutip piumasaqaatai naapertorlugit isumaqatigiissutip piumasaqaatai naapertorlugit ingerlanneqartussat kiisalu kalaallinut aalisarneringerlanneqartussat kiisalu kalaallinut aalisarner--mik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartunut mik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartunut pikkorissarnerit.pikkorissarnerit.

Kalaallit Nunaata Tamarmiusup Aningaaseriviata ilaqutariippassuit angerlar-

simaffimminnik nutarteriniarneranni aammalu mingutsitseringinnerusu-

mik biilitaarniarneranni ikiortarsimavai.

GrønlandsBANKENimukarlutit paasiniaagit illit aamma qanoq ilior-lutit mingutsiterinnginnerusumik biilitaarniarlutit imaluunniit an-

gerlarsimaffinnik nutarteriniarlutit aningaasaliinissanni sipaarute-

qarsinnaanerlutit.

Hele Grønlands BANK har hjulpet mange familier med at få

renoveret deres boliger og skiftet til en miljøvenlig bil.

Kom ind i GrønlandsBANKEN og hør hvordan du også kan spare penge ved

at investere i en miljøvenlig bil eller ved at miljørenovere din bolig.

· NA

NOQ SPONSOR ·

Arctic Winter G

ames www.banken.gl · tlf. +299 701234

Qaammatit tamaasa aningaasanik sipaagaqartarit

Spar penge hver måned

G

rønlands billigste m

iljøl

ån

Nu

nat

sinni akikinnerpaaq

Nutarsaaneq

Documents

Una Business no. 3