Side 1 af 13

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Maj/Juni 2018

Institution HF & VUC IBC Fredericia

Uddannelse HF (valgfag)

Fag og niveau Psykologi B

Lærer(e) Helle Deleuran Hansen

Hold 1psb18e 0817 Ps

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Forløb 1 Introduktion til psykologi B

Forløb 2 Læring og hukommelse

Forløb 3 Køn og kønsforskelle

Forløb 4 Sorg, kriser og psykiske lidelser

Forløb 5 Lykke, sundhed og trivsel

Forløb 6 Feltundersøgelser

Forløb 7 Kulturer og det sociale liv

Side 2 af 13

Forløb 1

Introduktion til psykologi B

Indhold

Kapitel 1 - Den mangfoldige psykologi I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psy-

kologiens veje. Systime (side 7-24)

Case: Nille http://www.liv.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Nille_-

_case.pdf (Hvorfor ryger Nille?)

Faglige mål B

Omfang

4 lektioner

Særlige fokus-

punkter

Fokus:

Introduktion til psykologi på B-niveau, samt faglige mål og metoder.

Psykologi som videnskab vs. hverdagspsykologi, psykologiens metoder

og teoripluralisme, psykologiens landskab (placering mellem natur-,

human- og samfundsvidenskaberne).

Genopfriskning af teori og valg af emner/undervisningsforløb på psyko-

logi B.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/Klassediskussioner/gruppearbejde

Side 3 af 13

Forløb 2

Læring og hukommelse

Indhold

Kernestof: Læring og kognition, udviklingspsykologi (kognitive udvikling)

(Behaviorisme I: Kapitel 1 - Den mangfoldige psykologi I: Larsen, Ole Schultz

(2008): Psykologiens veje. Systime s 9-10)

Kapitel 9 - Behaviorisme I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Sy-

stime s 127-142

Kapitel 10 - Kognitiv psykologi I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje.

Systime s 161-177 (med særligt fokus på: 163-165 + -168-177)

Kapitel 11 - Tænkningens udvikling I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens

veje. Systime s 183-197

Kapitel 12 - Viden, læring og undervisning I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psyko-logiens veje. Systime s 199-216

Edgar Dales læringspyramide m.m. I: Ravn, Flemming André Philip & Wolf,

Troels (2015): Psykologi – fra celle til selfie. Columbus s 255-256

Svane-Knudsen, Ditte: Derfor skal du huske at huske. Videnskab.dk den 7.2.2013

https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-skal-du-huske-huske

Ingerslev, Gitte Holten: Elevers opfattelse af læring og undervisning. I: Damberg,

Erik, Dolin, Jens, Ingerslev, Gitte Holten og Kaspersen, Peter (red): Gymnasie-

pædagogik. En grundbog, 2013, 2. udgave, (side 146-147)

Larsen, Ole Schultz: Indlært hjælpeløshed. I: Psykologiens veje (i-bog) Systime

(Martin Seligman)

Larsen, Ole Schultz: Stroop-effekten I: Psykologiens veje (i-bog) Systime

Flagga, Malene Steen Nielsen: Arbejdshukommelse eller korttidshukommelse. Dr.dk

https://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Hjernen/20070206155208.htm

Unges mediezapperi overbelaster hjernen. Lokaliseret den 3.6.2014 på:

www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/30/0530060125.htm

Nielsen, Thomas: Forskningsnyt: Nysgerrige børn bliver mere intelligente

Hansen, Jan: Læring og hukommelse. Debatindlæg bragt i: Gymnasieskolen den 10.10.2016.

Lokaliseret den 10.9.17 på: http://gymnasieskolen.dk/laering-og-hukommelse

HF-elever bliver væk fra hver sjette time. Bragt i: MX den 15.4.2013. Lokaliseret den 10.9.17

Side 4 af 13

på: http://www.dagens.dk/nyheder/hf-elever-bliver-v%C3%A6k-fra-hver-sjette-time

Jensen, Jennifer og Trier, Maria Becher: Tag magten over elevernes mobil – for

læringens skyld I: Folkeskolen nr. 16. den 24.9.2015. Lokaliseret den 10.9.17 på:

https://www.folkeskolen.dk/571106/tag-magten-over-elevernes-mobil--for-laeringens-skyld

Omfang

19 lektioner

Særlige fokus-

punkter

Fokus

Psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og

hukommelse. Perceptionen og tænkningens betydning for forståelsen af omver-

denen.

Læreplanens mål

- inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problem-

stillinger, herunder kunne placere psykologisk teori i en videnskabsteore-

tisk ramme

- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder

kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt

kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psyko-

logisk viden

- demonstrere kendskab til, hvordan viden genereres inden for psykologi,

og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre

former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig

til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat

- formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebs-apparat på en klar og præcis måde

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af

fagprogrammer/skriftligt arbejde/quiz/undersøgelse af kursisternes læringsforstå-

else

Side 5 af 13

Forløb 3

Køn og kønsforskelle

Indhold

Kernestof: Udviklingspsykologi, socialpsykologi, Læring og kognition, identi-

tet og personlighed.

Supplerende stof: Neuropsykologi, pædagogisk psykologi

Kapitel 2 – Køn og kønsforskelle I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Systime s 25-36

Kønsidentitet og kønsroller I: Ravn, Flemming André Philip & Wolf, Troels

(2015): Psykologi – fra celle til selfie. Columbus s 84-86

Jacobsen, Ulla (2009): Drenge lærer teknik, piger lærer omsorg. I: Information

den 5.6.2009. Lokaliseret den 15.4.18 på:

https://www.information.dk/kultur/2009/06/drenge-laerer-teknik-piger-laerer-

omsorg

Hansen, Mogens: Undersøgelser: Piger og drenge i skolegården – ny forskning

om kønsforskelle (2008). I: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje. I-bog Sy-

stime

Kragh-Müller, Grethe: En rigtig dreng: Drengehjerner og skoleliv - Kan vi ikke

lige så godt indrette skolerne på, at de to køns hjerner beviseligt er forskellige?

I: Information d.14.03.2008

Kokkegård, Hanne: Forskning: Helt små piger tror at mænd er klogere end

kvinder. Dr.dk. Lokaliseret den 21.9.2017 på:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/forskning-helt-smaa-piger-

tror-maend-er-klogere-end-kvinder

Nielsen, Thomas: Kønsforskelle i intelligens? I: Forskningsnyt fra Psykologi

2004 13(3)

Kønsopdelt undervisning vinder frem I: Berlingske den 20.5.2006 Lokaliseret

den 1.9.2017 på: https://www.b.dk/danmark/koensopdelt-undervisning-vinder-

frem

Richter, Lise: Neuropsykolog: Forskelsbehandling ændrer hjernen. I: Informati-

on den 21.12.2015. Lokaliseret den 24.9.2017 på:

https://www.information.dk/indland/2015/12/neuropsykolog-

forskelsbehandling-aendrer-hjernen

Østrup, Kirstine Møgelbjerg: Han, hun eller hen: Hvad betyder kønsneutral op-

dragelse? på Dr.dk den 31. okt. 2015 http://livsstil.tv2.dk/samliv/2015-10-31-

han-hun-eller-hen-hvad-betyder-koensneutral-opdragelse

Side 6 af 13

Sjøgren, Kristian: Hvorfor er mænd klogere end kvinder? Videnskab.dk den

15.11.2015. Lokaliseret den 18.4.18 på: https://videnskab.dk/sporg-

videnskaben/er-maend-klogere-end-kvinder

Dokumentar/You Tube-klip:

Dr.dk Viden om: Myter om mænd og kvinder.

Fra Bruce til Brenda (Drengen de gjorde til en pige) – Mit CFU

Vincent DR-udsendelse - https://www.youtube.com/watch?v=Sz5N7NMsZGI

Girl toys vs boy toys: The experiment - BBC Stories

https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI

TV-udsendelse: Det tredje køn. Mit CFU (Om den svenske børnehave Egalia)

Omfang

17 lektioner

Særlige fokus-

punkter

Fokus

Køn, kønsforskelle, biologiske og/eller kulturelle forklaringer.

Barndommens betydning, opdragelse, arv og miljø, den sociale arv, omsorg og

omsorgssvigt, sårbarhed og resiliens, tilknytning.

Selv, identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af

udfordringer, samt stress og trivsel.

Faglige mål

- inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problem-

stillinger, herunder kunne placere psykologisk teori i en videnskabsteo-

retisk ramme

- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herun-

der kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning,

samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret

psykologisk viden

- formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebs-apparat på en klar og præcis måde

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/anvendelse af fagprogrammer/individuel arbejde/skriftligt

arbejde/fremlæggelse/gruppearbejde

Side 7 af 13

Forløb 4

Sorg, kriser og psykiske lidelser

Indhold

Kernestof: Personlighedspsykologi, kognition og læring, identitet og per-

sonlighed. Supplerende stof: Psykisk dysfunktionalitet

Kapitel 24 - Kriser og kollektive katastrofer I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Systime s 415 - 425

I: Kapitel 25 – Psykiske lidelser I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Systime s 427-429, 453-457

(I: Kapitel 11 - Kognitiv psykologi I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens

veje. Systime s 177-182)

Højbjerg, Mette: Det er ikke en sygdom at have det svært. I: Politiken debat den

19. oktober 2010

Varming, Marie: Jeg glemmer aldrig muren af vand. I: BT den 24.5.2004

Ravnsborg, Søren: Ny sorgforståelse stiller krav til sygeplejerser. I: Sygeple-

jersken (10) 2013

Laursen, Louise: Sorg og krise http://www.psykologbogen.dk/viden/viden-om-

psyken/sorg-og-krise/

(Richard S. Lazarus): De 8 copingstrategier – undgå stress. Lokaliseret d.

21.3.2012 på: http://united4u.dk/de-8-coping-strategier/

Case:

Ulla (35) og Peter (38). Uddrag af Levander, Martin (1996): Anvendt psykologi

– En grundbog. Systime

Omfang

28 lektioner

Særlige fokus-

punkter

Fokus

(Psykologiske, sociale og kultur kulturelle forholds betydning for læring, intel-

ligens, motivation og hukommelse.) Perceptionen og tænkningens betydning

for forståelsen af omverdenen.

Selv, identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndteringen

af udfordringer og arbejdsliv, samt stress og trivsel.

Coping/håndtering af kriser og katastrofer, krisereaktioner, psykiske lidelser og

behandlingsformer.

Side 8 af 13

Faglige mål

- inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske pro-

blemstillinger, herunder kunne placere psykologisk teori i en viden-

skabsteoretisk ramme

- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herun-

der kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning,

samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret

psykologisk viden

- formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt be-grebsapparat på en klar og præcis måde

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/individuel el. gruppearbejde/projektarbejdsform (”Valgfri

psykisk lidelse”/skriftligt arbejde (Udarbejde en folder om en psykisk lidel-

se)/fremlæggelse

Side 9 af 13

Forløb 5

Lykke, sundhed og trivsel

Indhold

Kernestof: Identitet og personlighed, læring og kognition, socialpsykologi og

udviklingspsykologi

Supplerende stof: Sundhedspsykologi, Neuropsykologi

I: Kapitel 14 - Neuropsykologi I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Systime 222-223 + 230-232

I: Kapitel 16 – Eksistentiel og humanistisk psykologi. I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Systime s 270-275

Hippocampus + Amygdala I: Ravn, Flemming André Philip & Wolf, Troels (2015): Psykologi – fra celle til selfie. Columbus s 304-306

(I: Kapitel 17 – Ungdom og senmodernitet I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psy-kologiens veje. Systime s 281-289 + 298-299)

Aalborg Universitet: Lykkeforskning ved institut for sociologi og socialt arbejde

- Definitioner og teorier. Lokaliseret d. 26.2.2018 på

http://www.lykkeforskning.aau.dk/definitioner-teorier

Jensen, Lisbet: PERMA. Den nye videnskabelige opskrift på lykken. I FORM 6.

udgave, 2012.

Tulinius, Bjørg: Svend Brinkmann: Et ordentligt menneske tænker på andre end

sig selv. 23.10.2015

Nielsen, Thomas: Hvad er forbindelsen mellem rigdom og lykke? I: Forsk-

ningsnyt nr. 9. 2007

Sørensen, Thea Krogh: Generne afgør hvor lykkelig du er. I: JP d 6.3.20108

Petterson, Maria Tromborg: Fem råd til at blive lykkeligere. I: JP d 18.11.2010

Kristiansen, Cecilie Lund: Test dig selv: Hvor lykkelig er du lige nu? Tv2.dk d

20.3.2014 http://livsstil.tv2.dk/2014-03-20-test-dig-selv-hvor-lykkelig-er-du-

lige-nu

De 24 styrker af Martin Seligman http://www.grybastiansen.dk/103856814

Styrkespil

Juul, Lars & Ole Juncker: Jeg vil være Ole Henriksen. Koncern TV- og Film-

produktion, Tv2, 18.11.2014. Mit CFU

Side 10 af 13

Omfang

23 lektioner

Særlige fokus-

punkter

Fokus

Selv, identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndteringen

af udfordringer, samt stress og trivsel.

Faglige mål - demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i for-

hold til det normalfungerende menneske

- inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problem-

stillinger, herunder kunne placere psykologisk teori i en videnskabsteo-

retisk ramme

- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herun-

der kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning,

samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret

psykologisk viden

- formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt be-grebsapparat på en klar og præcis måde

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/individuel arbejde/gruppearbejde/skriftligt arbejde

Side 11 af 13

Forløb 6

Feltundersøgelser

Indhold

Kernestof: Psykologisk metode

(I: Kapitel 1. Den mangfoldige psykologi I: Larsen, Ole Schultz (2008):

Psykologiens veje. Systime s 17-24)

I Kapitel 30 – Psykologiske feltundersøgelser I: Larsen, Ole Schultz Psyko-

logiens veje Website. Systime. (Psykologiske feltundersøgelser p 1192, p 1199,

Interview p 1202, og Etiske retningslinjer p 1558)

Hannibal, Jette: Intro til psykologiske metoder på psykologi C

Uddrag af: Morell, Mette: Fra moderen til moderne – en artikel om moderne

forskningsmetoder i psykologi undervisningen (10 trins-guide + fejlkilder)

Omfang

15 lektioner

Særlige fokus-

punkter

Fokus

Feltundersøgelse, psykologiens undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment,

observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af

data

Faglige mål - demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i for-

hold til det normalfungerende menneske

- inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske pro-

blemstillinger, herunder kunne placere psykologisk teori i en viden-

skabsteoretisk ramme

- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, her-

under kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning,

samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret

psykologisk viden

- udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problem-

stillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på

et fagligt grundlag - formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt be-

grebsapparat på en klar og præcis måde

Væsentligste ar-

bejdsformer

Klasseundervisning/individuel arbejde/gruppearbejde/skriftligt arbejde

Side 12 af 13

Forløb 7

Kulturer og det sociale liv

Indhold

Kernestof: Socialpsykologi, identitet og personlighed, læring og kognition

og udviklingspsykologi

(Supplerende stof: Mediepsykologi + politisk psykologi)

Kapitel 21- Socialpsykologi I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Systime s 347-3379

Kapitel 22 – Kulturmøder og konturforskelle I: Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje. Systime s 381-397

4.2 Social kognition. I: Ravn, Flemming André Philip & Wolf, Troels (2015):

Psykologi – fra celle til selfie. Columbus s 156-159

Anthony Giddens: Refleksiv selvidentitet I: Ravn, Flemming André Philip &

Wolf, Troels (2015): Psykologi – fra celle til selfie. Columbus s 103-108

Hannibal, Jette: Stereotyper, fordomme og diskriminering

Jessen, Freja Bech: Strid om dukkers hudfarve har bund i seriøs forskning. Kri-

steligt dagblad den 17.12.2010. Lokaliseret den 08.12.2017 på:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/strid-om-dukkers-hudfarve-har-

bund-i- seri%C3%B8s-forskning

Preisler, Hassan: Dukketestern: Kontaktinfo og kommentarer. Institut for men-

neskerettigheder 2008 på: https://menneskeret.dk/udgivelser/dukketesten

Ringgaard, Anne: Unge med indvandrebaggrund er splittede mellem to liv. Vi-

denskab.dk den 2.10.2014 https://videnskab.dk/kultur-samfund/unge-med-

indvandrerbaggrund-er-splittede-mellem-liv

Narrativ psykologi og socialkonstruktivisme I:Pædagogik – introduktion til pæ-

dagogens grundfaglighed. Systime

https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=168

Mansø, Rikke Gjøl: OVERBLIK Sådan vil regeringen udrydde ghettoerne på 12

år. Dr.dk den 1.3.2018 på: https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-saadan-

vil-regeringen-udrydde-ghettoerne-paa-12-aar

Skadegård, Mira C.: Vaneforbryder. I: Information den 27.8.2008

TV-udsendelse/Filmklip/YouTube-klip:

Dukketesten https://www.youtube.com/watch?v=rf2uaHIGF1E

Side 13 af 13

A Class Divided https://www.youtube.com/watch?v=nmXr-rC5F-4 (Jane Elliots

eksperiment med opdeling af klasser i brun/blåøjede elever)

Jews vs. Arabs. https://www.youtube.com/watch?v=9Av3MNTGRxU

Dr 3- udsendelse: PerkerDansk – Danskhed (2:8) Mit CFU (med Emil og Zina)

Omfang

22 lektioner

Særlige fokus-

punkter

Fokus

Gruppepsykologisk processer og social indflydelse. Interpersonel kommunikati-

on og socialperception, herunder stereotyper, fordomme og diskriminering, samt

spejlneuroner indflydelse.

Selv, identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndteringen

af udfordringer, samt stress, coping og trivsel.

Psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, intelligens,

motivation og hukommelse. Perceptionen og tænkningens betydning for forstå-

elsen af omverdenen.

Faglige mål

- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i for-

hold til det normalfungerende menneske

- redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier, be-

greber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kon-

tekst

- udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstil-

linger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et

fagligt grundlag

- inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problem-

stillinger, herunder kunne placere psykologisk teori i en videnskabsteo-

retisk ramme

- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herun-

der kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning,

samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret

psykologisk viden

- vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til

menneskers adfærd

- formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt be-

grebsapparat på en klar og præcis måde

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning/gruppearbejde/individuel arbejde/anvendelse af

(fag)programmer/skriftligt arbejde (synopsis)/eksperimenterende arbej-

de/fremlæggelse

Repetition: 28 lektioner