[Type text]

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Maj-juni 2013

Institution HF-C EFTERSLÆGTEN, Hyrdevangen 62, 2400 København NV

Uddannelse Hf

Fag og niveau Dansk A

Lærer(e) Cecilie Mejer (CM)

Hold B2011

Side 1 af 34

[Type text]

Retur til forside

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

1.HF

1 IntroDanmarksbilleder – dansk sprog, kultur og identitet

2 I gang med teksterAngst

3 Novellelæsning4 Grammatik & sprogrigtighed5 Ud med sproget

Mundtlighed, retorik, argumentation6 Skrivekursus I7 Litteraturhistorie I

Eventyr8 Billedsprog, digt, form9 Året der gik i dansk

2. HF

10 Skrivekursus IIOptakt til den skriftlige eksamen i dansk

11 MedierTeori & historieMedier & sprogMassekommunikationReklamer

12 SprogKommunikation & sprogfilosofiSprogtilegnelse & børnesprogSproglig variationSprogudviklingDansk-engelskDialektSociolingvistik & ungdomssprogRapSamtale & talehandlinger

13 Litteraturhistorie IIBarokken1600-tallets kunst og litteratur

14 Litteraturhistorie IIIOplysning, opløsning & følsomhed1700-tallets idéer, litteratur & kunst

15 Istanbul – optakt til studieturRejse-, sanse- & erindringslitteratur

16 Litteraturhistorie IVRomantik og ”ottomani” – østen i vesten i 1800-tallet

17 Litteraturhistorie VDet moderne gennembrud 1870-1890

18 Litteraturhistorie VINedslag i dansk litteratur 1900-2013

19 Repetition & eksamen

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Side 2 af 34

[Type text]

Retur til forside

1. HF

Titel 1 IntroDanmarksbilleder – dansk sprog, kultur og identitet

Indhold IntroKerneelementer, kernefærdigheder, faglige mål i dansk.Quiz: Kanonforfattere i dansk.

ScreeningStavning, ordforråd, læseforståelse, referatskrivning, udarbejdelse af afsnitsoverskrifter.Novelle: Helle Helle: ”Indsamling” (novelle, 2000).

Danmarksbilleder – dansk sprog, kultur og identitetVisitDenmarks youtube-video Karen (2009, http://www.youtube.com/watch?v=F8Seo5j_mNU) + spørgsmål.Peter Carlsen: Danmark (maleri, 2009) + Eugène Delacroix: Friheden fører folket på barrikaderne (maleri, 1830).H.C. Andersen: ”Danmark, mit Fædreland” (sang, 1850).Michael Strunge: ”DER ER ET YNDIGT LAND” (digt, 1980).Adam Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (sang, 1819).Natasja: ”Gi’ Mig Danmark Tilbage!” (sang, 2007)Dorthe Jørgensen: ”Dem og os” (artikel, Viden og visdom. Spørgesmålet om de intellektuelle, Det lille forlag, 2002, s. 14-20).Mundtlig fremlæggelse af tidssvarende Danmarksbilleder, som kursisterne selv har fundet.

Studiemetoder”At læse” + ”At tage noter” (Birgit Abild m.fl.: At lære - en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur, 2003, s. 61-65, s. 71-73).Samarbejdsøvelser.

Skriftlig opgaveRejseskildring fra introturen (selvvalgt modtagerforhold).

Omfang 16 timer

Særlige fokuspunkter

Fagintroduktion. Kendskab til kanonforfatterne. Dansk sprog, kultur og identitet. Ældre teksters relevans i dag i forhold til det at

være dansk. Viral markedsføring. Intertekstualitet. Sprogfilosofi. Sproglig racisme. ”Dem-og-os”-retorikken. Sprogpuritanisme. Opøvning af kursistens kritiske, sproglige bevidsthed. Mundtlig fremlæggelse. Studiekompetencer: Læsemetoder og notatteknik.

Væsentligste arbejdsformer

Høj grad af lærerstyring: Lærerforedrag, gruppearbejde, klassegennemgang, individuel mundtlig fremlæggelse ved kursisterne + kursistrespons. Skriftligt arbejde.

Side 3 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 2 I gang med teksterAngst

Indhold Genre, tekstanalyse, litterære metoder”I gang med tekster” + ”Et spørgsmål om genre” + ”Sammenhæng og synsvinkel” (inkl. N.F. S. Grundtvig: ”Dejlig er den himmel blå” (1853), Peter Faber: ”Juletræet med sin pynt” (1848), uddr. fra Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (1898), Pia Juul: ”Alle kan ro” (2008), Tom Kristensen: Hærværk (1930) (Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, s. 9-13, s. 15-29, s. 31-45) + spørgsmål (CM)).H.C. Andersen: ”Fyrtøjet” (eventyr, 1835) + oprindelig anmeldelse af Eventyr fortalte for børn (trykt i Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009).Genre-oversigt (CM).Genrebestemmelse af et udpluk af bøger (slangordbog, lægehåndbog, roman, digtsamling, drama) ud fra omslag + paratekster.Genrespil: Blandede bolsjer (I grupper: Genremæssig bestemmelse af uddrag af tekster, der vil blive gennemgået i undervisningen i løbet af året).”Om at læse” (Brønsted & Møller Kristensen: Danmarks litteratur, 1963) + arbejdsspørgsmål (CM).”Hvad er tekstanalyse” (Søren Graversen & Steen Hvorslev Mogensen: Saxo & Co, Systime, 2005, s. 174-177) + arbejdsspørgsmål (CM).Taksonomiske niveauer i analyse og fortolkning ud fra Helle Helle: ”Jeg kører frem” (novelle, 2000).”Tekstanalyse – et mini-leks” (CM).

AngstEmil Aarestrup: ”Angst” (digt, 1838).H.C. Andersen: ”Jeg har en Angst som aldrig før” (digt, 1864).Pär Lagerkvist: ”Ångst, Ångest är mine arvedel” (digt, 1916).Tom Kristensen: ”Angst” (digt, 1930).Tove Ditlevsen: ”Angst” (digt, 1939).Vita Andersen: ”Angst” (digt, 1978).Simon Grotrian: ”Slå mælkeveje om mig” (digt, 2001).Læsninger af Aarestrups digt: Emil Aarestrup: ”Brev til Christian Petersen” (10. marts, 1838), P.L. Møller: ”Emil Aarestrup” (1845), Søren Baggesen: ”Eros og død: Emil Aarestrup” (1984), Peter Nyord: ”Hold fastere om teksten?” (1999).Desuden: Emil Aarestrup: ”Til en veninde” (digt, 1837) + ”Blikket” (digt, 1837).

Skriftlige opgaver1) Omskrivning af nyhedsartikel (Marcus Rubin: ”Irene har dræbt mindst 11 på sin vej”, Politiken 29. august 2011) til fiktion ved brug af fiktionskoder.2) Ny slutning på H.C. Andersen: ”Den lille pige med svovlstikkerne” (eventyr, 1848). Begrundelse for valg af slutning + redegørelse for målgruppe.3) Krigsoplevelser, redegørelse. Materiale: Thomas Dinesen: ”På Vestfronten” (artikel, Politiken, 31. juli, 1964 + Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten (romanuddr., 1929).4) INDIVIDUELT VÆRK 1: ”EN GOD BOG” (DANSKSPROGET ROMAN). Afløsning: Tre skriftlige delafleveringer med fokus på genre, analyse, boganmeldelse.

Omfang 12 timer

Særlige fokuspunkter

Genrebevidsthed, afsender-modtager-relationer (læserkontrakt, læserforventninger).

Fiktion-/fakta-koder. Kontekst. Introduktion til grundlæggende discipliner inden for analyse. Bevidsthed om

forskellige litterære analysemetoder (impressionistisk, biografisk, nykritisk). Introduktion til analysens taksonomiske niveauer. Introduktion til litteraturhistoriens rolle. Træning i synsvinkelforhold. Skriftlig udtryksfærdighed og mundtlig fremstilling. Remedialisering.

Side 4 af 34

[Type text]

Individuel værklæsning.Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, individuelt skriftligt arbejde, mundtlig fremlæggelse.

Side 5 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 3 Novellelæsning

Indhold I forløbet er teksterne læst tekstnært med fokus på novellernes genremæssige karakteristika. Senere er nogle af teksterne taget op i forbindelse de litteraturhistoriske forløb i 2. HF.

Opslagsværk: Johannes Fibiger: Litteraturens linjer, Gyldendal, 2005.

NovelleteoriNovelledefinition og ”stokken-i-myretuen”, novellens historiske udvikling, berettermodellen (CM).

NovellerLeif Panduro: ”Uro i forstæderne” (novelle, 1962) + arbejdsspørgsmål og noter (CM).Pia Juul: ”Min moders stemme” (novelle, 2005) + H.V. Kaalund: ”Den dræbte And” (1845) + arbejdsspørgsmål (CM).St. St. Blicher: ”Hosekræmmeren” (novelle, 1829) + arbejdsspørgsmål (CM), St. St. Blicher: ”Præludier” (digt, 1838), Film: Cecilia (Hans Christian Nørregaards filmatisering af ”Hosekræmmeren”, 1990, uddr.)+ baggrundsmateriale ud fra en filmatisering fra 1971: Ib Mony: ”Blicher i glansbilleder” (anmeldelse, Jyllands-Posten, 27. december 1971, Knud Voeler: ”Hosekræmmerfilmen fik smuk succes” (artikel, 27. december 1971), introduktion til anmeldelser (CM).Herman Bang: ”Pernille” (novelle, 1880) + arbejdsspørgsmål (CM).Henrik Pontoppidan: ”Havfruens Sang” (novelle, 1890) + arbejdsspørgsmål med oversigt over forskellige udgivelser af ”Havfruens Sang” (CM).Benny Andersen: ”Lagkage” (novelle, 1965) + arbejdsspørgsmål (CM).Jørgen Johansen: ”Plankeværk” (novelle, 1968) + arbejdsspørgsmål (CM).

FÆLLES VÆRK 1 (NOVELLESAMLING): Katrine Marie Guldager: København (2004). Baggrundsmateriale: Info om novellesamlingen: http://www.litteratursiden.dk/analyser/guldager-katrine-marie-koebenhavn, interview med Guldager: ”Sprækker i limen” (Sentura, 2004). Afløsning: Gruppearbejde + gruppefremlæggelse af en udpeget novelle fra novellesamlingen under relevant perspektivering til de øvrige noveller i novellesamlingen. Respons på mundtlig fremlæggelse fra medkursister. Inden arbejdet: Grundig instruks til krav til mundtlig fremlæggelse (disposition, personlig fremtræden). Opsamlende noter om novellesamlingen med litteraturhistorisk perspektivering til andre storbyforfattere som Charles Baudelaire (CM).

Skriftlige opgaver1) Anmeldelse af filmen Cecilia. Fokus: Argumentation og saglighed. Oplæsning for holdet.2) Ny slutning på Herman Bangs novelle “Pernille”. Fokus: Skrivestilen, sprog, fortællerforhold.1) Min novelle (indhold: en konflikt mellem 2 personer, sted: Efterslægten, tid: august – desuden opfyldelse af de genremæssige krav til en novelle).

Omfang 25 timer

Særlige fokuspunkter

Grundigt kendskab til novellegenren og den klassiske novelledefinition. Opdyrkelse af evnen til at vurdere, om udvalgte noveller lever op til denne definition.

Erfaring med stokken-i-myretuen som analyseredskab. Erfaring med at fokusere på analysens forskellige elementer (komposition,

synsvinkel, fortællerforhold, tid-sted-miljø, personkarakteristik, fremstillingsformer, symbol, tema, forfatterholdning-budskab).

Produktion af filmanmeldelse. Kritisk bevidsthed om remedialisering og filmiske virkemidler. Værklæsning. Erfaring med grundigt forberedt mundtlig fremlæggelse med efterfølgende

respons fra med-kursister.Væsentligste Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde, mundtlig

Side 6 af 34

[Type text]

arbejdsformer

gruppefremlæggelse på baggrund af grundig forberedelse og disposition. Kreative skriveøvelser. Respons kursisterne imellem både på mundtligt og skriftligt arbejde.

Side 7 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 4 Grammatik & sprogrigtighed

Indhold Ud over dette forløb har kursisterne løbende lavet grammatikøvelser (kommatering, sprogrigtighed o.l.). Desuden er sproganalysen anvendt i de øvrige litterære forløb som del af den litterære analyse.

GrammatikHæfte med grammatikøvelser (CM).Klassiske fejl i skriftlig dansk, oversigt (CM).”Grammatik mellem ord og tekst” (Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, s. 59-69).Sprogtest ud fra undervisningsvideoer på studieportalen.dk (nutids-r, synes/syntes, nogen/nogle, komma, ligge/lægge, sammensatte navneord).Digitale øvelser: ”Rod i sproget”.

Sprogsjusk”Der er en grund til at vi sjusker med sproget” (blogindlæg: http://schwa.dk/sprogsyn/der-er-en-grund-til-at-vi-sjusker-med-sproget/)http://videnskab.dk/kultur-samfund/sjusk-med-sproget-er-et-tegn-pa-overskud (artikel)misbrugteord.dk (blog)

Omfang 12

Særlige fokuspunkter

Sætningsled, ordklasser, komma. Bevidsthed om gode og dårlige sprogvaner + sprogholdninger som optakt til

sprogforløb på 2. HF.Væsentligste arbejdsformer

Lærerforedrag, individuelt arbejde. Skriftligt arbejde. Virtuel undervisning ud fra undervisningsvideoer på www.studieportalen.dk og blogindlæg. Individuel sprogtest. Digitale øvelser.

Side 8 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 5 Ud med sprogetMundtlighed, retorik, argumentation

Indhold ”Retorik og argumentation” (Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, s. 95-107).Retorikkens fader: Platon.”Retorik og kommunikation” (Dittmer & Jessen: Retorik – kunsten at kommunikere overbevisende, Systime, 1998, s. 6-7).Retorikkens 3 appelformer (CM).Find appelformen (øvelser).Christian Koch: ”Fogh: Den stærke, kønsløse mand” (artikel, Kommunikationsforum.dk, jan. 2008, uddrag).”Retoriske stilfigurer” (Dittmer & Jessen: Retorik – kunsten at kommunikere overbevisende, Systime, 1998, s. 46-47).Dokumentar: De store taler (DR2, 1. maj 2007, uddr.: den første time).Taler: Kronprins Frederiks bryllupstale: http://www.billedbladet.dk/Kongelige/ArticleFolder/2010/5/Video%20Se%20kronprins%20Frederiks%20bryllupstale%20til%20Mary.aspxTexas-guvernør Rick Perry: http://www.b.dk/tv/480/20997Ulla Dahlerup: ”Tale til Dansk Folkepartis årsmøde 2003” (uddr. fra Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009).Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2008 (dansketaler.dk) + arbejdsspørgsmål (CM).Valgannoncer 2011.Georg Metz: ”Oh Danmark, oh Danmark” (artikel, Information, 8.-9. oktober 2011).”Argumentationsanalyse og diskussion” (Dittmer & Jessen: Retorik – kunsten at kommunikere overbevisende, Systime, 1998, s. 87-88).Øvelser til argumentationsanalyse (CM).”At argumentere” (Hauer & Munk: Tal & skriv, 2005, s. 36-48).

INDIVIDUELT VÆRK 2: VÆRK FRA VERDENSLITTERATUREN. Baggrundstekst: Introduktion til hovedværker i verdenslitteraturen (CM). Afløsning: 1) Mundtlig fremlæggelse for resten af holdet af 3 argumenter for valg af værk. 2) Faglig samtale på ti minutter med lærer om værket ud fra udleverede arbejdsspørgsmål. Fokus: Værkets betydning for dansk litteratur samt mundtlig fremlæggelse med efterfølgende lærer-respons.

Skriftlige opgaverSkriv 3 mails med hhv. etos-, logos- og patos-appel.

Omfang 20 timer

Særlige fokuspunkter

Retorikkens historie, brug og misbrug. Retorikanalyse - de tre appelformer og andre retoriske virkemidler (antitese,

apostrofe, gentagelse, indvending, selvrettelse, udråb). Argumentationsanalyse (påstand, belæg, underbelæg, gendrivelse, rygdækning,

styrkemarkør). Styrkelse af kursistens egen argumentation både skriftligt og mundtligt + evne til at afkode andres argumentation, dens troværdighed og saglighed.

Værklæsning. Opøvning af bevidsthed om dansk litteraturs samspil med internationale litterære

strømninger. Erfaring med faglig samtale som optakt til den mundtlige eksamen i dansk.

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftligt arbejde. Praktisk erfaring med argumentation. Virtuel undervisning. Individuel faglig samtale med lærer som optakt til den mundtlige eksamen i dansk.

Side 9 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 6 Skrivekursus I

Indhold Hæfte om skriftlighed på HF + diverse skriveøvelser + ”Skriveteknikker og basale færdigheder” + ”At skrive ud fra tekster” (begge tekser fra Hauer og Munk: Tal og skriv, 2005 s. 12-20, s. 49-64).

Skriftlige opgaverSkriveøvelser ud fra Arev Manoukains kortfilm ”Nuit Blanche” (http://www.youtube.com/watch?v=JVuUwvUUPro) + Sonys remedialisering (http://www.youtube.com/watch?v=hfMEH1sL8cQ&feature=relmfu): Resumé, redegørelse, beskrivelse, karakteristik, analyse og fortolkning, argumentation/diskussion, vurdering.

Omfang 5 timer

Særlige fokuspunkter

Introduktion til skriftlighed på HF. Skrivningens faser. Førskrivningens teknikker (hurtigskrivning, brain storm, mind-map). Skrivefasen og redigeringsfasens teknikker (opstramning, udbygning). Skrivegenrer (resumé, redegørelse, beskrivelse, karakteristik, analyse og

fortolkning, argumentation/diskussion, vurdering).Væsentligste arbejdsformer

Bevidsthed om skrivningens faser og teknikker. Erfaring med forskellige skrivegenrer. Mundtlig fortælleøvelse: Under afspilningen af Arev Manoukians kortfilm ”Nuit Blanche” genfortaltes handlingen for en ”blind makker”.

Side 10 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 7 Litteraturhistorie IEventyr

Indhold Den mundtlige fortælling”Kunsten at fortælle” + ”Den mundtlige fortælling” (Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelse i dansk, Dansklærerforeningen, 2005, s. 75-85).Arbejdsspørgsmål: Den mundtlige fortælling (CM).”Vølvens spådom” (uddr.).”Syndefaldsmyten” (uddr.).Peter Klitgaard: I Danmark er jeg født (2005, filmuddr.) med mundtlige genfortællinger af H.C. Andersen: ”Den lille pige med svovlstikkerne”.

Eventyr”Definition af genren eventyr” (Jørn Ingemann Knudsen: Eventyranalyse.dk, Systime, 2005, s. 9-18).Arbejdsspørgsmål: Genren eventyr (CM).Eventyranalysens klør-5 + Værktøjskasse til analyse af eventyr (CM).Eventyranalyse, teori (Jørn Ingemann Knudsen: Eventyranalyse.dk, Systime, 2005, s. 31-92, 95-100, s. 114-117) + arbejdsspørgsmål (CM).”Klotte-Hans” (folkeeventyr) + oplæsning med fynsk dialekt: soundcloud.com.H.C. Andersen: ”Klods Hans” (kunsteventyr, 1855).Arbejdsspørgsmål til ”Klotte Hans” / ”Klods Hans” (CM).

H.C. AndersenH.C. Andersen: ”Fyrtøjet” (kunsteventyr, 1835).H.C. Andersen: ”Den lille pige med svovlstikkerne” (kunsteventyr, 1845).”H.C. Andersens eventyr” (Fibiger & Lütken: Litteraturens veje, Systime, 1999, s. 165-167).

Psykoanalytisk tolkning af eventyr”Forskellige læsemetoder” (Jørn Ingemann Knudsen: Eventyranalyse.dk, Systime, 2005, s. 86).”Psykoanalyse” (Ib Fischer Hansen: Litteraturhåndbogen, Gyldendal, 2001, s. 256-257).”Prins Hvidbjørn” (folkeeventyr).”Kong Lindorm” (folkeeventyr).Psykoanalytisk analyse af ”Prins Hvidbjørn” og ”Kong Lindorm” (Fibiger & Lütken: Litteraturens veje, Systime, 1999, s. 47-50).Arbejdsspørgsmål: Psykoanalytisk tolkning af eventyr (CM).”Med hvilke perspektiver kan teksten læses?” (Jørn Ingemann Knudsen: Eventyranalyse.dk, Systime, 2005, s. 120-123).

Moderne eventyr”Moderne eventyr og andre ’eventyr’-genrer” (Jørn Ingemann Knudsen: Eventyranalyse.dk, Systime, 2005, s. 18-21).Peter Adolphsen: ”Prismet på æsteten” (kortprosa, 2005) sml. med H.C. Andersen: ”Prinsessen på ærten” (kunsteventyr, 1835).Charlotte Weitze: ”Villy” (novelle, 1999).”Eventyrfilm” (opslag i Carsten Høgh: Eventyrleksikon, 2002).”Pretty Woman” (1990, filmuddr.) sml. med ”Askepot” (Brødrene Grimm).

Skriftlige opgaverDansk-engelsk-projekt: En sammenlignende analyse og fortolkning af H.C. Andersen: ”De røde sko” (kunsteventyr, 1845), ”Askepot” (Brødrene Grimm), Angela Carter: ”Ashputtle: Or the Mother’s ghost” (novelle, 1993).

Omfang 14 timer

Særlige fokuspunkter

Lærerplanens progression. Opbygning af den historiske og genremæssige bevidsthed. Forståelse for den mundtlige fortælling: Dens funktion hhv. i dag og i før-

skriftlige kulturer, dens narrative struktur, dens sproglige træk. Folkeeventyr – kunsteventyr. Intertekstuelle relationer i folke- og kunsteventyr. Eventyranalyse: Formelsprog, runde/flade personer; kendskab til hjemme-ude-

Side 11 af 34

[Type text]

hjem-modellen, kontraktmodellen, aktantmodellen. Styrkelse af analyse- og fortolkningskompetencen og den kritiske bevidsthed i

forhold til litterære analysemetoder. Romantikkens interesse for eventyr. Psykoanalytisk tolkning af eventyr. Moderne eventyrgenrer og Hollywood-film. Erfaring med større skriftlige arbejder på HF (dansk-engelsk-projektet).

Væsentligste arbejdsformer

Lærerforedrag, klasseundervisning, klassesamtaler og –diskussioner, pararbejde, gruppearbejde, gruppefremlæggelse, individuelle kursistoplæg. Filmforevisning. Individuel projektopgave.

Side 12 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 8 Billedsprog, digt, form

Indhold I forløbet er der læst tekster, som er blevet taget op i forbindelse de litteraturhistoriske forløb på 2. HF. Teksterne er her læst med fokus på billedsprog.

Billedsprog og metaforteori”Billedsprog og betydning” (Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, s. 71-81) + arbejdsspørgsmål (CM).Anne-Marie Mai: ”Billedsproget” (artikeluddr., 1991).Thomas Bredsdorff: ”De talende billeder” (artikeluddr., 2002)”Introduktion til kognitive metaforer” (Kasper Lezuik Hansen: Kort og godt om kognitive metaforer, Dansklærerforeningen, 2006, s. 3-13).Lars Hendel: ”Miraklet” (artikeluddr., 2008).Gert Smistrup: ”Sportens spraglede sprog” (artikeluddr., 1974).Øvelse: Metaforer – realplan og billedplan (CM).Øvelse: Find billedsprog i avisen (CM).Øvelse: Huskesedler (repetition, begrebsafklaring, videnstrukturering).Øvelse: Omskrivning af idiomer.

Digtlæsning og stilistiske virkemidler”Stilistiske virkemidler” (Peter Kaspersen: Tekstens stemmer. Litterær forståelse, Dansklærerforeningen, 1998, kap. 5).Model til digtlæsning (CM).Digttyper (CM).Definition af begrebet lyrik (CM).Benny Andersen: Snøvsen og Eigil og katten i sækken (romanuddr., 1967) + arbejdsspørgsmål (CM).Søren Kierkegaard: Forførerens dagbog (1843, uddrag fra Enten-Eller, bind 2, Gads Forlag, 1997). Baggrundstekst: ”Han står der midt i et spring. Om nogle fotografiske motiver i Søren Kierkegaards Forførerens Dagbog” (Kulturo 16/2002, CM).Klaus Lynggaard: ”uge 18” (digt, 1988).Nicolai Frederik Severin Grundtvig: ”Det er så yndigt at følges ad” (sang, 1855) + arbejdsspørgsmål (fra Mette Bentzen og Hanne Thygesen: Mini-Kanon, Systime, 2011).Sophus Clausen: ”Morgentime” (digt, 1892).Johannes V. Jensen: ”På Memphis Station” (digt, 1904) + arbejdsspørgsmål og noter (CM).Tom Kristensen: ”Det blomstrede slagsmål” (digt, 1920) + arbejdsspørgsmål (fra Mette Bentzen og Hanne Thygesen: Mini-Kanon, Systime, 2011).Rudolf Broby-Johansen: ”Stridsmænd for det vi elsker” + ”Bordelpige dræber ufødt” (digte, 1922).

Skrifttematisk digtning og metapoesiSøren Ulrik Thomsen: ”En tirsdag aften sidst på året” (digt, 1996).Hans Adolph Brorson: ”Op, al den ting, som Gud har gjort” (salme, 1734).Jørgen Leth: Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter (1999, filmuddr.) + Henrik Poulsen: ”Filmens poetik”(artikeluddr., Filmmagasinet Ekko, 2005).Henrik Nordbrandt: ”Sølvspændet” (digt, 1987) + arbejdsspørgsmål (CM).

(Konfrontations)modernismeFritz Andersen: ”I skovens dybe, stille ro” (sang, Højskolesangbogen 1864).Klaus Rifbjerg: ”Inde mellem træerne” (digt, 1988) + arbejdsspørgsmål.Modernisme (noter, CM).FÆLLES VÆRK 2 (DIGTSAMLING): Klaus Rifbjerg: Under vejr med mig selv (1956). Afløsning: Skriftlig besvarelse af arbejdsspørgsmål (CM).Ivan Malinovski: ”Myggesang” (digt, 1958).

Konkret poesi og systemdigtningVagn Steen: ”Sproganvendelse” (digt, 1964).Baggrund om Vagn Steen og konkret poesi (CM).Inger Christensen: Sommerfugledalen, sonet XV og XI (digte, Sommerfugledalen. Et

Side 13 af 34

[Type text]

requiem, 1991) + arbejdsspørgsmål.

Rosen – en populær metaforRosen symbolik (CM).Arbejdsspørgsmål: Rosen som symbol og metafor i digtning (CM).Thomas Kingo: ”Hver har sin skæbne” (salme, 1681).Hans Adolph Brorson: "Den yndigste rose er funden" (salme, 1732).Adam Oehlenschläger: ”Rosen” (digt, 1803).J. P. Jacobsen: ”Genrebillede” (digt, 1875).J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (romanuddr., 1876).Henrik Nordbrandt: ”vilde rosebuske” (digt, 1969) + arbejdsspørgsmål (CM).Henrik Nordbrandt: ”Torne” (digt, 1984).

Mundtlig opgave: Selvvalgt digt (kursisterne fandt og fremlagde et digt efter eget valg).

Skriftlige opgaver1) Kreativ øvelse: Beskriv den sidste fest, du var til. Din tekst skal indeholde så meget billedsprog som muligt.2) Debatindlæg til Politiken som svar på Gert Smistrups artikel ”Sportens spraglede sprog”. Fokus: Argumentation og billedsprog.3) To omskrivninger af Tom Kristensen: ”Det blomstrede slagsmål” (1920).

Omfang 36 timerSærlige fokuspunkter

Billedsprog, metafor og metaforteori: Hverdagsmetaforer og litterære metaforer. Realplan/billedplan. Sammenligning. Besjæling og personificering.

Denotation, konnotation. Digtlæsning: Stilistik, metrik, rim, rytme, versemål, sonet, sonetkrans, klanglige

virkemidler (assonanser, allitterationer); digttyper. Intertekstualitet og metalæsning. Rosen som symbol og metafor i dansk litteratur. Opøvelse af den litteraturhistoriske bevidsthed, særligt

modernisme/konfrontationsmodernisme, ekspressionisme, systemdigtning og skrifttematisk digtning.

Værklæsning.Væsentligste arbejdsformer

Lærerforedrag, klasseundervisning, gruppearbejde og gruppefremlæggelser, individuel mundtlig fremlæggelse af selvvalgt digt. Alternative arbejdsformer: ”Omvendt læsning” (formulering af spørgsmål hjemme til en med-kursist ud fra teoritekster) + ”Huskesedler” (repetition, begrebsafklaring, videnstrukturering i grupper). Kreativ skrivning + respons fra klassen. Virtuel undervisning. Projektarbejde.

Side 14 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 9 Året der gik i dansk

Indhold Repetition ved kursisterne i grupper med mundtlige fremlæggelser for hele holdet.Omfang 3 timer

Særlige fokuspunkter

Repetition. Videnstrukturering. Videnformidling. Ansvar for egen læring.

Væsentligste arbejdsformer

Gruppearbejde, gruppefremlæggelser, virtuel undervisning.

Side 15 af 34

[Type text]

Retur til forside

2. HF

Titel 10 Skrivekursus IIOptakt til den skriftlige eksamen i dansk

Indhold Hæfte med indføring i den skriftlige prøve i dansk + skriftlige, mundtlige og praktiske øvelser:

TeoriFormidling (retoriske pentagram)Layout (overskrift, underrubrik, manchet osv.)RedegørelseVinkling og den røde trådArgumentationArgumentationsmåderOversigt over den skriftlige eksamen i danskKohærens (hvordan skabe sammenhæng i en tekst?)SammenbindereKunsten at lave en god indledningIdéer til indledningDen gode afslutningBedømmelsen til den skriftlige eksamenTjeklisteAnders Østergaard: Skriftlig dansk på HF (Systime, 2009, s. 10-18)Oversigt over prøvegenrerne

Skriftlige, mundtlige og praktiske øvelserOmskrivning af folkevisen Torbens datter.Skriftlig redegørelse for Hanne Vibeke Holsts artikel ”Du er fucking sexistisk, Niarn!” (2004).Skriftlig redegørelse for vinkling i Facebook-tekster, ”Nice look på Facebook”.Skriftlig og mundtlig øvelse med fokus på den problemstilling, flere tekster kan rejse sammen: Ritzau: ”Facebook-brugere er ulykkelige” (2012).Skriftlig øvelse: Analyse af argumentation og påstande i en række udsagn.Skriftlig øvelse: Analyse af argumentation og appelformer i et læserbrev om brugen af tørklæder.Skriftlig øvelse: Analyse af argumentationen i læserbrev om unges tøjvalg.Skriftlig øvelse: Tematiske indledninger.Skriftlig øvelse: Del op i mindre afsnit (opløsning af Leif Davidsens novelle ”Ti minutter i vor tid” i afsnit med overskrifter).Skriftlig øvelse: At analysere en skrivestil – analyse af Emil Bønnelycke ”Gaden” (1917) med fastlagt struktur.Skriftlig øvelse: Opbygningen af den introducerende artikel. Analyse af Morten Nielsen ”Sprogsjusk smadrer forståelsen” (2008) med fokus på artiklens opbygning.Skriftlig øvelse: Din introduktion til et emne.Skriftlig øvelse: Ej blot til børn? 3 forskellige indledninger til en opgave om, hvorvidt H.C. Andersens eventyr er børnelitteratur eller voksenlitteratur.Skriftlig og mundtlig øvelse: Få teksten til at hænge sammen.Skriftlig øvelse: Sproglig variation (synonymøvelse).Skriftlig øvelse: Udskift et ord, og betydningen ændres.Diskussion i klassen om den stemme, der taler i teksten – hvordan kan man få troværdighed som skribent via sproget i teksten?

EksamenshæfterHæfte om politisk kommunikation (dec. 2012) (afleveret som prøveeksamen på 2. HF).

Omfang 25 timer fordelt over 2. HF

Særlige fokuspunkter

Introduktion til den skriftlige eksamen i dansk. Erfaring med de 3 skrivegenrer i dansk og kravene til den skriftlige eksamen.

Styrke fortroligheden med skrivning generelt. Erfaring med modtagerrettet kommunikation.

Side 16 af 34

[Type text]

Bevidsthed om ”tekstens stemme” og afsenderens fortrolighed. Layout Redegørelse Vinkling og den røde tråd. Opbygning af en tekst + afsnitsinddeling. At analysere en skrivestil skriftligt. At introducere et emne. Argumentationsanalyse samt styrkelse af egen argumentation. At skabe sammenhæng i en tekst. Indledning og afslutning. Sproglig variation.

Væsentligste arbejdsformer

Individuelt arbejde, pararbejde (opgavebyt + opgaveretning + respons), gruppearbejde.

Side 17 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 11 Medier

Indhold Teori & historie (Mediebegrebet, medialisering, mediehistorie, fotografi, modalitet)”Medieanalyse” (Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, s. 119-122) + arbejdsspørgsmål (CM).”Mediebegrebet” + ”Medialisering” + ”Tre faser i medieudviklingen”, ”Billeder og kontekster”, ”Modalitet” (Peter Heller Lützen: Medieanalyse og relevans, Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 17-20, s. 25-26, s. 29-40, s. 75-85).Fotoværker fremlagt af kursisterne: Roni Horn: You are the weather (1994), Kirsten Klein: Det Evige Nu (2007), Cindy Sherman: Film Stills (1975-1994), Loretta Lux: Portrætter 2000-2004, Tove Tage: H.C. Andersen og fotograferne - En ikonografi (2008), Gammelt fotoalbum.Filter – for fotografi (magasinudgivelser fra 2006-2010).Mette Sandbye: ”Familiealbummets forsvinden?” (artikel, Filter – for fotografi).Mette Mortensen: ”Krigens Kodak-øjeblikke” (artikel, Filter – for fotografi).”Fotografiet som identitetsbevis” (fra Birna Marianne Kleivan: ”Fotoautomaten” i Pas, Informations Forlag, 2004, 62-63).Jakob Stig Jørgensen: ”Må man redigere i virkeligheden?”, ”’Det er mine øjne, der ser’” (artikler, Information, 2. marts 2012).Hanne Hastrup: Cirkeline (1969, bog- og filmuddr.).

Medier & sprog (Mediers metasprog, medialekter, sms-sprog, remedialisering)”Medialekter” (Peter Heller Lützen: Medieanalyse og relevans, Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 27).Stig Hjarvard: ”Globaliseringen af sproget” (artikeluddr., 2004, http://www.nordicom.gu.se/common/publ_pdf/134_075-098.pdf).Lars Trap-Jensen: ”Computersprog” (radioindslag, Sprogminuttet, 25. februar 2010).Bladreklame for htc-mobiltelefon (2011).”Sociale medier” (Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, s. 133-136)+ arbejdsspørgsmål (CM).”Tale og skrift” (Agnete Elmose m.fl.: Sprogets veje, Gad, 2004, s. 141-155).”Sprogbastion giver briterne blåstempel til at ’lolle’ igennem (artikel, politiken.dk, 11. april 2011).Arbejdsspørgsmål: Sociale medier og sms-sprog (CM).”Facebook, chat og film spolerer timerne i gymnasiet” + ”Konflikt: Rektor beslaglægger elevers computere i otte dage” (artikler, Politiken, 5. juni, 2012).”Sproglig umådeholdenhed i digitale, sociale netværk” (artikel, videnskab.dk, 12. april 2011) + arbejdsspørgsmål (CM).Sms-kæde (fra Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, antologien).Øvelser til sms-sprog og internetsiden www.glemsom.dk/internet/smssprog”Reference” (Peter Heller Lützen: Medieanalyse og relevans, Dansklærerforeningens forlag, 2010, s. 41-43).Knut Hamsun: Sult (1890, Gyldendal 1966, romanuddr. s. 5-15).Henning Carlsens filmatisering: Sult (1965, manus Peter Seeberg, filmuddr.).Baggrundsmateriale om Hamsun, romanen og filmen (CM).

Massekommunikation (Nyhedsformidling, avisens genrer, journalistik, dokumentar)”Tekster der vil informere” (Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, s. 126-132) + arbejdsspørgsmål (CM).At kommunikere, nyhedstrekanten (CM).Avisens layout (CM).”Fakta i medierne (avisens genrer)” (Berit Riis Langdahl: Krydsfelt. Grundbog i dansk, Gyldendal, 2010, s. 289-293).”Avisreportagens udvikling” (Lisbet Borker m.fl.: Avisreportagens – fra Cavling til Sabroe, Dansklærerforeningen, 2001, 7-14).Henrik Cavling: ”Eksplosionen. Af et Øjenvidne” (1882).Herman Bang: ”Branden” (1884) (valgfri læsning).Analyse af 4 avisers dækning af Utøya: ”Norge under angreb” (artikel, Politiken, 23.

Side 18 af 34

[Type text]

juli, 2011), ”Norge rystet efter terrorangreb” (Berlingske, 23. juli, 2011), ”Derfor viser Ekstra Bladet de voldsomme billeder fra Norge” + ”Den norske dræber” (Ekstra Bladet, 23. juli, 2011), ”Det (u)forklarlige” (Jyllands-Posten, 24. juli, 2011).”Dokumentar” (fra Gitte Horsbøl m.f.: ”Den iscenesatte virkelighed – fra nyheder til reality”, Systime, 2004).

MEDIEVÆRKER (MOCKUMENTARY):1) Morten Hartz Kaplers: AFR (2007, filmuddr.). Materiale om filmen: Oversigt

over filmens scener og handling (CM), Morten Scholz: ”Mockumentary – løgnen, der leger virkelighed” (filmtidsskriften 16:9, februar 2007), Carsten Jensen: ”AFR – Den urørlige” (filmmagasinet EKKO, maj-juli 2007, artikeluddr.).

2) Henry Joost (m.fl.): Catfish (2010, filmuddr.).

Reklamer (Reklameanalyse, viral reklame, markedsføring, branding, argumentation i reklamer, reklamens historie)”Tekster der vil overtale” (Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, s. 126-132).”Virale reklamer” (Jane Kristensen & Jørgen Riber Christensen: Medietid 2.0, 2009, s. 49-52) + arbejdsspørgsmål (CM).”Argumentation i reklamer” + ”Appelformer” (Jørn Ingemann Knudsen: Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder, Systime, 2010, s. 141-150).Reklameslogans (øvelser fra Johan Rosdahl: Hvad hønen er for hanen er Helges ost for ganen. 108 rim i erhvervslivets tjeneste, Dansklærerforeningen, 2005).Reklamens historiske udvikling (CM).Model til reklameanalyse (CM).Dokumentar: Danske Mad Men, Jolly Cola (DR2, 18. nov. 2011).Skjult symbolik i reklamer, Asger Liebst fascinationsalfabet (CM).Analyse af argumentationstyper, verbale og non-verbale virkemidler og skjult symbolik i udvalgte bladreklamer.

Virale reklamefilm Ministeriet for børn og undervisning: http://www.youtube.com/watch?

v=NKYkyq_3Kqo Volkswagen (Fun theory): Piano stairs: http://www.youtube.com/watch?

v=2lXh2n0aPyw The world’s deepest bin: http://www.youtube.com/watch?v=cbEKAwCoCKw T-Mobile (Welcome Back): http://www.youtube.com/watch?v=NB3NPNM4xgo Bedre Bustur (Mukhtars fødselsdag): http://www.youtube.com/watch?

v=xgOyTNtsWyY

Reklamekampagner Irmas reklamekampagne Sedler fra et ægteskab (2011-2012): Et udpluk

”sedler” trykt i Irmas bladreklamer. Baggrundsmateriale: Mette Bom & Nanna Kalinka Bjerke: ”Ugens tilbud i Irma: Homofobi. Irmas antifeministiske antiballetbøsseævl” (artikel, www.kommunikationsforum.dk, 25. maj, 2011), dokumentar om Irmas reklamestrategi i 70-80’erne (Danske Mad Men, Irma, DR2, 11. nov. 2011), produkter fra Irmas hverdagsserie (mælkekarton) + diskussionsmateriale (CM). Eksempel på mundtligt eksamensspørgsmål i dansk om Irmas reklamekampagne.

Bennetons reklamekampagne UNHATE (nov. 2011): Baggrundsmateriale: Oliviero Toscani: ”Reklamens magt” (artikel, Politiken 29. november 1996); Mette Rem: ”Oliviero Toscani: Forhadt og forgudet” (artikel, Politiken 12. juni 1996); Carsten Jensen: ”Oliviero Toscani. Demokrati i Italien? - Hva'ba'?” (artikel, Politiken 5. juni 1994).

Skriftlige opgaverSkriv en sms-kæde (oplæsning + respons fra kursister).Eksamenshæfte om fortælleren i litteratur og journalistik (maj 2011) (ikke afleveret som opgave men brugt i forbindelse med træning af gruppearbejdet til eksamen).Eksamenshæfte om nyheder (dec. 2008) (ikke afleveret som opgave men brugt i forbindelse med træning af gruppearbejdet til eksamen).Eksamenshæfte om reklamer (dec. 2007) (2 hele afleveringer: analyserende oplæg og

Side 19 af 34

[Type text]

introducerende artikel).

Afslutning på forløbet / repetition: Test dig selv: Medier.Omfang 27 timer

Særlige fokuspunkter

Lærerplanens progression. Erfaring med læsning af forskellige medietekster (radio, film, internetsider,

digitale medier, sociale medier, fotografi, reklamer). Virkemidler i medier: Visuelle, auditive, skriftlige. Modalitetsbegrebet. Mediehistorie. Medieteori: Medialisering og medieskabt virkelighed. Mockumentary – mediers genforhandling af fiktion og virkelighed. Mediernes indflydelse på det danske sprog: Mediers metasprog og medialekter.

Bevidsthed om diskussionen om mediernes sproglige ensretning (p.g.a. engelsk som metasprog) eller sproglige fornyelse.

Metaforer i computersprog. Sms-sprog og den sproglige omgangsform i online-liv og sociale medier. Audiovisuelle virkemidler i remedialisering af roman til film (med udgangspunkt

i Sult). Reklamer som en parasitær genre, der overtaler ved brug af argumentation.

Argumentationstyper i reklamer (generaliseringsargumentet, ekspertargumentet, idolargumentet). Verbale og nonverbale virkemidler i reklamer.

Reklamers historiske udvikling (eksemplificeret med brands som Jolly Cola og Irma).

Branding og overskridelsen som virkemiddel med udgangspunkt i Benneton: UNHATE’s brud med reklamekonventioner.

Irmas branding med kampagnen ”Sedler fra et ægteskab” + den affødte kønsdiskussion i medierne.

Viral reklame. Den mundtlige eksamen i dansk.

Væsentligste arbejdsformer

Lærerforedrag, klassesamtaler, gruppearbejde, gruppefremlæggelse. Filmforevisning. Radioafspilning. Net-baseret undervisning. Mundtlige fremlæggelser af fotoværker (kunstfotobøger). Alternativ arbejdsform: Matrixgrupper. Efterfølgende fremlæggelser. Individuel test.

Side 20 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 12 SprogKommunikation & sprogfilosofi, Sprogtilegnelse & børnesprog, Sproglig variation, Sprogudvikling, Dansk-Engelsk, Dialekt, Sociolingvistik & ungdomssprog, Rap, Samtale & talehandlinger

Indhold Grundbog i forløbet: Agnete Elmose m.fl.: Sprogets veje (Gad, 2004).

Kommunikation & sprogfilosofiKommunikationssituationer med brud på vores forventninger: Fransk talkshow fra 1986 med Whitney Houston og Serge Gainsbourg (http://www.youtube.com/watch?v=bMdXi6f5KRg), Bertel Haarder i interview-situation 2011 (http://www.youtube.com/watch?v=m_VWiJEXahg).Klaus Rifbjerg: ”Hvad bruger man ord til?” (digt, 1995).Bonmot, Gajol.Uffe Harder: ”Tag ordet, tag sproget tilbage” (digt, 1984).Gabriel Garcia Márquez: ”Den store taber er stilheden” (artikel).”Kommunikation hos dyr og mennesker” (fra Agnete Elmose m.fl.: Sprogets veje, Gad, 2004, s. 10-16).Jannik Hastrup & Flemming Quist Møller: Bennys badekar (filmuddr., første 20 minutter, 1971).René Magritte: ”Ceci n’est pas une pipe” (maleri, 1929).”Betydning” (Peter Heller Lützen: Det sproglige i dansk, Dansklærerforeningen, 2005, s. 39-51).Peter Bichsel: ”Et bord er et bord” (novelle, 1969) + arbejdsspørgsmål (CM).

Sprogtilegnelse & børnesprogAnne Holmen: ”Tilegnelse af dansk og andre sprog” (artikel, Dansk sproglære, 1996, s. 246-261).Peer Hultberg: Præludier (Gyldendal, 1989, romanuddr., s. 5-15) + introduktion (CM).

Sproglig variation”Sproglig variation” + ”Sproglig bevidsthed” (Agnete Elmose m.fl.: Sprogets veje, Gad, 2004, s. 81-112) + øvelser (CM).Astrid Lindgren: Pippi finder en spunk.Anders Lund Madsen: Madsens ÆØÅ (1997, uddr.)Pendulord (definition fra sproget.dk).

Sprogudvikling”Det danske sprogs historie – i korte træk” (Agnete Elmose m.fl.: Sprogets veje, Gad, 2004, s. 17-30).Benny Andersen: ”Verdensborger i Danmark” (digt, 1988).Thomas Foght: ”Ord forsvinder” (artikel, kpn.dk, 2011).”Gamle og sjældne ord i Retskrivningsordbogen” (Nyhedsbrev, Dansk Spognævns hjemmeside, 2011).Lotte Thorsen: “43 ord er i fare for at uddø” (artikel, Politiken, 23 juni, 2011).Øvelser til ord, der forsvinder (CM).Hjemmesiden: www.sproget.dk/sprogtemaer/nye-ordListe over nye danske ord (29. nov. 2009; www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2009/11/16/115505)Øvelser til nye ord (CM).

Dansk-engelsk”At tale engelsk når man taler dansk” (Agnete Elmose m.fl.: Sprogets veje, Gad, 2004, s. 125-127).Nephew: ”Movie Klip” (sang, 2004).”Unge bruger meget få engelske ord” (artikel, avisen.dk, 6. december 2007).Helle Birk: ”Danglish i den globale landsby” (artikel, Anglo Files, maj 2007).”Dansk er det sprog, vi åbner verden med” (artikel, Kristeligt Dagblad, 29. oktober 2007).”Nordisk front mod sprogligt forfald” (artikel, Berlingske Tidende, 29. januar 2007).”Island forskanser sig mod importord” (artikel, Jyllandsposten, 22. juni 2011).”Danskerne skammer sig over modersmålet” (artikel, nyhedstelegram, Ritzau, 21.

Side 21 af 34

[Type text]

marts 2011).Er dansk pænt? (øvelser, CM).

Dialekter”Danske dialekter” (Agnete Elmose m.fl.: Sprogets veje, Gad, 2004, s. 128-133).Arbejdsspørgsmål (CM).Definition: Dialekt, sociolekt, etnolekt (CM).”Sprogholdninger og sprogpolitik” (Frans Gregersen m.fl.: Sproglære, 2007, s. 315-330).L:Ron Harald: ”Mæ å min Kadett” (sang).

Sociolingvistik & ungdomssprog”Sprog i det sociale spil” (Agnete Elmose m.fl.: Sprogets veje, Gad, 2004, s. 115-124).Slang, øvelser til www.slangster.dk (CM).Holdninger til unges sprog, øvelser til www.dialekt.ku.dk/unges_sprog/ (CM).Lone Skov Al Awssi: ”Fuck-sproget forurener det offentlige rum” (artikel, www.religion.dk, 22. januar, 2007).Hanne-Vibeke Holst: ”Brev til en gangstarapper” (åbent brev, Politiken, 13. november 2004).Niarn: ”Jeg er fucking realistisk, Hanne!” (åbent brev, Politiken, 20. november 2004).Nik og Jay: “Hot” (sang, 2003).Kidd: ”Ik lavet penge” (sang, 2011).Marc Johnson: ”Bawler hele dagen” (sang, 2010).FÆLLES VÆRK 3 (DIGTSAMLING): Maja Lee Langvad: Find Holger Danske (Borgens Forlag, 2006). Fælles oplæsning i klassen. Baggrundstekster: Interview med Maja Lee Langvad hentet fra www.litteratursiden.dk, Søren Langager Høgh: ”Gul humor – Maja Lee Langvad FIND HOLGER DANSKE” (anmeldelse, www. litteraturnu.dk, 2006) + arbejdsspørgsmål til Maja Lee Langvads digtsamling (CM).

RapFÆLLES VÆRK 4 (ALBUM): Jokeren: Alpha Han (2003). Afløsning: 1) Deltagelse i gruppearbejde med et nummer fra albummet med fokus på raptype, indhold og sprog. 2) Mundtlig gruppefremlæggelse. 3) Skriftlig aflevering af ”Rap-rapport” med noter til egen gruppes oplæg, noter til andre gruppers oplæg, anmeldelse af hele værket. Baggrundstekst: Jan Aasbjerg Petersen: ”Introduktion: Det’ sprog til et beat” (Dansklærerforeningen, 2010, uddr.).

Samtale & talehandlinger”Samtale og regler for sproglig opførsel” (Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens Forlag, 2009, s. 83-93).Arbejdsspørgsmål (CM).”Samtale og undertekst” (Solveig Benneke m.fl.: Faglige forbindelser, Dansklærerforeningen, 2005, s. 151-154).

Skriftlige opgaver1) Eksamenshæfte om sproglig fornyelse (august 2006) (argumenterende artikel).2) Bog om sprog. Som afslutning på sprogforløbet producerede klassen en bog med 5 introducerende kapitler om sprog til HF-kursister. Procesorienteret arbejde i eksamensgrupperne (strukturering af arbejdet, reserach, skrivning, gennemskrivning, respons internt i gruppen, feedback på kryds og tværs af grupperne, korrektur, finpudsning). En supergruppe skrev indledning og afslutning på hele bogen, en anden gruppe stod for layout, en tredje for korrektur. Bogen blev fremlagt for og læst af en anden klasse på skolen med efterfølgende respons og diskussion.

Omfang 30 timer

Særlige fokuspunkter

Styrkelse af kursistens sproglige bevidsthed særligt i forhold til sproglig variation og sprogholdninger (egne og andres).

Sprogfilosofi: Hvad er sprog? Dyrs kommunikation vs. menneskers kommunikation.

Børnesprogstilegnelse (kreativitet, regeldannelse, imitation). Sprogudviklingen fra lyde til sprog til sætninger.

Dialekter, sociolekter, etnolekter. Sprogholdninger og sprogpolitik.

Side 22 af 34

[Type text]

Træk af det danske sprogs historie og udvikling. Dansk-engelsk, globaliseringen af sproget, danglish. Sprog og identitet. Ungdomssprog, rap og hiphop. Bevidsthed om gode og ”dårlige” sprogvaner. Modtagerrettet kommunikation – optakt til stilegenre ”introducerende artikel”

til eksamen. Samarbejdsøvelser i eksamensgrupperne.

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning, individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde (så vidt muligt i eksamensgrupperne). Kursistfremlæggelser med inddragelse af tavlen. Inddragelse af webbaserede tekster. Alternativ arbejdsform: Bogproduktion med procesorienteret arbejde, sparing internt i klassen og med søsterklasse på skolen.

Side 23 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 13 Litteraturhistorie IIBarokken1600-tallets kunst og litteratur

Indhold Lærerforedrag med powerpoint om barokkens kunst (arkitektur, skulptur, maleri): Peter Paul Rubens: ”Bortførelsen af Leukippos' døtre” (maleri, ca. 1618), Diego Velásquez: ”Venus med spejlet” (maleri, ca. 1650), Versailles-slottet (arkitektur, 1661-1689), Diego Velásquez: ”Hofdamerne” (maleri, 1656), Peter Paul Rubens: ”Salomons dom” (maleri, 1617), ”Trompe l'oeil med ateliervæg og vanitas-stilleben” (maleri, 1668), Rembrandt van Rijn: ”Den hellige familie” (maleri, 1649), Gianlorenzo Bernini: ”Fontainen med de fire floder” (skulptur, Piazza Navona, Rom, 1648-51).

Kompendium med øvelser, faktabokse (omskrevet fra Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, 2012), tekster og billeder:Tidslinje til udfyldning af kursisten om forhåndsviden om dansk litteraturs historie.Thomas Kingos: ”Giet hvis ønske” (digt, 1667).Jens Steen Sehesteds: ”Hvad er min Lefve-tiid” (digt, 1670).Thoms Kingos salme ”Hver har sin skæbne” (salme, 1681).Anders Bording: ”Vores Allernaadigste Arfve-Koning …” (lejlighedsdigt ved Frederik d. 3.’s fødselsdag).Thomas Kingo: ”Keed af Verden, og kier ad Himmelen” (salme, 1689).

Opsummering i slutningen af forløbet:Mine nøgleord om barokken (kursistens egne huskeord om perioden).

Omfang 10 timer

Særlige fokuspunkter

Bevidsthed om egen viden om dansk litteraturs historie. 1600-tallets Danmark og barokkens livssyn. Barokkens litterære gennembrud i Danmark som modsætning til

middelalderens litteratur. Den barokke kunsts stiltræk (det overpyntede, det kunstfærdige, dramatik, det

bevægelige og urolige, dynamiske virkemidler, kontraster, sansning, appel til følelserne – sensualistisk, bredt appellerende).

Den barokke litteraturs retoriske og stilistiske virkemidler (gentagelse, personificering, modsætningsfigurer, udråb, metaforiske nydannelser.

Periodens tre litterære genrer: 1) Digte om kongen – propaganda for kongen 2) salmer 3) satiriske og erotiske tekster.

Styrkelse af bevidstheden om en periodes stiltræk i billedkunst og litteratur. Styrkelse af billedanalytiske færdigheder.

Væsentligste arbejdsformer

Styret forløb. Lærerforedrag, pararbejde, powerpoint.

Side 24 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 14 Litteraturhistorie IIIOplysning, opløsning & følsomhed1700-tallets idéer, litteratur & kunst

Indhold Film: Nikolaj Arcel: En kongelig affære (uddr., 2012).Individuelt arbejde med genren ”historiske film” ud fra arbejdsspørgsmål (CM).

Lærerforedrag med powerpoint om overgangen fra barok til oplysningstid. Joseph Wright of Derby: ”Eksperiment med luftpumpe” (maleri, 1768).

Der er arbejdet i matrixgrupper, hvor hver gruppe var ansvarlig for tilegnelse og videreformidling af viden om 1 af 5 emner:

1. Tankerne bag oplysningsprojektetSkabe bevidsthed om oplysningstidens nye idealer om fornuftsdyrkelse, rationalisme og spørgsmål til vedtagne domer og traditioner. Bevidsthed om tankerne bag oplysningsprojektet. Bevidsthed om oplysningstidens spor i eftertiden inden for religion, naturvidenskab og politik + eftertidens positive og negative syn på oplysningsprojektet. Forfattere og filosoffer: Francois Voltaire, Immanuel Kant, Jean-Jacques Rousseau, Carl Von Linné.

2. Skrivestil og sprogBevidsthed om 1700-tallets forfatteres ønske om at udvikle det danske skriftsprog, især prosaens sprog som modsætning til barokkens lignende projekt hvad angår poesien. Fokus på to stilarter i oplysningstiden: 1. Den klassicistiske skrivestil 2. Rokokoen.

3. Litterære genrerFokus på oplysningstidens genrebevidsthed: Komedie, rejseroman, epistel. Parodi og satire som middel til at kritisere borgerskabets fornuft. Forfatter: Ludvig Holberg.

4. PietismenBrorson og den pietistiske salmes inderliggørelse af den protestantiske kristendom. Udgangspunkt i det enkelte menneskes personlige forhold til Gud. Forfatter: Hans-Adolph Brorsen.

5. Kunst, arkitektur, mode, musikRokoko i billedkunst, mode. arkitektur og musik. Billedkunstnere: Jean-Honoré Fragonards, Jean-Antoine Watteau, Jean-Baptiste-Siméon Chardin, Jens Juel. Komponister: Johann Sebastian Bach, G. W. F. Händel, Wolfgang Amadeus Mozart, Ludvig van Beethoven.

Kompendium (CM) med introtekst, faktabokse, øvelser og baggrundstekster anvendt i matrixgrupperne afhængigt af emne (følgende tekster er derfor læst i udpluk):Tekst om Struense (Samlerens Antologi af Nordisk litteratur, bind 4, 1984).”Oplysningsfilosofi” (opslag i Politikens Filosofileksikon, 1996).Hans-Jørgen Schanz: ”Oplysningen – vestens kilde” (artikel, 2012, fra www.dr.dk/Undervisning/Gymnasium).Hans-Jørgen Schanz: ”Oplysning” (Europæisk idéhistorie, Gyldendal, 2002, s. 129-137).Peter C. Kjærgaard: ”Verdens orden – naturens love” (artikel, 2012, fra www.dr.dk/Undervisning/Gymnasium).Uddrag fra J.S. Sneedorffs Samtlige Skrivter (bind 9, 1777, efter Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, 2012, s. 55).Ambrosius Stubb: ”Den kiedsom Vinter gik sin Gang” (digt, uddr., 1771).Ambrosius Stub: ”Du deylig Rosen-Knop” (digt, 1735).Hans Adolf Brorson: ”Mit Hjerte altid vancker” (salme, 1732).Jens Anker Jørgensen: ”Hvordan skrev Holberg?” (artikel, Jeppe på bjerget, Forlaget Bio+bog, s. 6).Ludvig Holberg: af Niels Klims underjordiske rejse (romanuddr., 1741, efter Dansk Læsebog s. 41-44).Ludvig Holberg: Epistel 89: “Fordærvet smag i kærlighed” (1748) + arbejdsspørgsmål (fra Mette Bentzen & Hanne Thygesen: Mini-Kanon, Systime, 2011, s. 15-19).“Rokokoen” (Samlerens antologi af nordisk litteratur, bind 4, 1984, s. 87-90).“Oplysning og følsomhed” (Fibiger m.fl.: Litteraturens veje, Systime, 2010, s. 108-136).

Side 25 af 34

[Type text]

Perspektivering til i dag (alle):www.rokokoposten.dk - særligt artiklen ”Regering afsløret som skuespillere hyret af DR” (6. januar 2013).Formulering af 3 spørgsmål på hver af de tre taksonomiske niveauer + byt med medkursist. Valgfri inspiration: radioprogrammet ”Fra Holberg til Rokoko - satire med bid” (http://www.dr.dk/P1/Kulturkontoret/).

Opsummering i slutningen af forløbet (alle):Mine nøgleord om oplysningstiden (kursistens egne huskeord om perioden).Tip en 17’er om oplysningstiden (quiz ved CM).

Omfang 12 timer

Særlige fokuspunkter

Genrefilmen ”historisk film” og denne genres troværdighedsproblematik. Styrkelse af filmanalytiske færdigheder. Styrkelse af den litteraturhistoriske bevidsthed og særligt overgangen fra

romantik til oplysningstid. Oplysningstidens nye idealer om fornuftsdyrkelse, rationalisme, censur og

spørgsmål til vedtagne regler og traditioner. Tankerne bag oplysningsprojektet. Perspektivering af oplysningstiden til i dag. Oplysningstidens klassicistiske skrivestil og litterære genrer (epistel, komedie,

rejseroman) samt oplysningstidens litterære rokoko og pietisme. Tendenser i periodens billedkunst. 1700-tallets skønhedsidealer, mode, arkitektur og musik. Træning i gruppearbejde. Styrkelse af kursistens selvstændige studiekompetencer samt

ansvarsbevidsthed for egen læring. Tilegnelse og viden, videnstrukturering og videnformidling.

Væsentligste arbejdsformer

Alternative arbejdsformer og eksperimentelt arbejde: Matrixgrupper. Forløbet indledtes med høj lærerstyring for derefter at blive mere kursiststyret.

Side 26 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 15 Istanbul – optakt til studieturRejse-, sanse- & erindringslitteratur

Indhold KompendiumHvordan kan man karakterisere sprog og stil? (oversigtsark, CM).Tekst fra wikipedia om Istanbul.H.C. Andersen: ”Orienten: Ankomst til Constantinobel og Pera” (En Digters Bazar, 1842, romanuddr.).Turen går til Tyrkiet (Politikens forlag, 2010, kort uddr.).Jørgen Leth: ”Han bruger sine øjne” (Det uperfekte menneske. Scener fra mit liv, Gyldendal, 2005, romanuddr.).Troels Kløvedal: ”At være en god rejsende” (fra DIS Rejsers katalog, 1983).Henrik Nordbrandt: Breve fra en ottoman (Gyldendal, 1978, s. 84-99).Orhan Pamuk: Istanbul. Erindringer og byen (Lindhardt og Ringhof, 2007, romanuddr. s. 101-112 + s. 114).Turen går til Tyrkiet (Politikens forlag, 2010, s. 5-7 + s. 25-26) (valgfri læsning).Johannes V. Jensen: ”Fusijama” (digt, 1907) (valgfri læsning).Naja Marie Aidt: ”Fjerde april” + ”billeder hænger fast i hjernen” (digte fra Alting blinker, Gyldendal, 2009) (valgfri læsning).Steppeulvene: ”Dunhammeraften” + ”Itsi Bitsi” (sange fra Hip, 1967) (valgfri læsning).Søren Ulrik Thomsen: ”Det værste og det bedste” (digte, 2009) (valgfri læsning).

Skriftlig opgaveSkriv en klumme om rejsedrømme og udlængsel.

Omfang 4 timer

Særlige fokuspunkter

Bevidsthed om sprog og stil. Bevidsthed om steders og rejsers betydning.

Væsentligste arbejdsformer

Kursistoplæg, klasseundervisning.

Side 27 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 16 Litteraturhistorie IVRomantik og ”ottomani” – østen i vesten i 1800-tallet

Indhold Forløbet er delt i to (A og B):

A. Optakt til læsning af Adam Oehlenschlägers Aladdin – eller den forunderlige lampe (1805):

MinikompendiumIntrotekst om den europæisk romantiks dyrkelse i 1800-tallet af Østen (CM).Opslag i Gyldendals Store Danske Encyklopædi: ”Orientalisme”.Charles Baudelaire: ”Til en pige fra Malabarkysten” (digt, 1861).

Gruppearbejde og mundtlige fremlæggelser med fokus på:1) Edward Said og orientalisme med afsæt i Saids bog Orientalisme: Vestlige forestillinger om Orienten (1978).2) Orienten som motiv i vestlig billedkunst med konkrete værknedslag, bl.a. Jean-Léon Cérôme: ”Arnaut ryger” (maleri, 1865), Jean-Léon Cérôme: ”Slangetæmmeren” / ”The Serpent Charmer” (maleri, 1880).3) Romantik i dansk litteratur.4) Forfatterportræt af Oehlenschläger + fortællingen om Aladdin fra ”Tusind og een Nats Eventyr”.

B. Arbejdet med Aladdin FÆLLES VÆRK 5 (DRAMA, de første to akter er læst). Afløsning: Deltagelse i gruppearbejde med fokus på:

Handling (de første 2 akter) Personkarakteristikker Motiver, tematikker, Oehlenschlägers motivation En gammel historie på en ny måde Det oehlenschlägerske sprog (metrik, rytme) Aladdin – romantisk eller relevant? (det orientalske tema, metalæsning):

Baggrundstekst: Marie-Louise Svane: ”1001 Nat og Oehlenschläger” - festtale i anledning af Adam Oehlenschlägers 230-årsdag 14. september 2009, Islam in European Literature, Københavns Universitet.

Film: Aladdin eller den vidunderlige lampe (tv-miniserie af Kaspar Rostrup, 1975, uddr.: første 20 minutter af første del).

Skriftlige opgaver (løst individuelt og parvist): Referat af de første 2 akter af Aladdin. Dagbog for en af personerne i stykket. Breve mellem to personer i stykket. Omskrivning til dansk nutid. Produkt: En scene i dramaet med replikker og

regibemærkninger (valgfri).

Visualiseringsøvelse (gruppearbejde): Forestillingens udseende i dansk nutid. Produkt: En planche med visualisering

af fortællingens personer, "rekvisitter", "scenografi" osv.Omfang 6 timer

Særlige fokuspunkter

Europæisk romantiks dyrkelse i 1800-tallet af Østens eksotiske steder, samfundsformer og mennesketyper forstået som særligt heroiske eller tyranniske, raffinerede eller afstumpede; som spejlbillede, ønskebillede eller skræmmebillede i europæernes fantasi.

Edward Saids tanker om orientalisme: At den vestlige verden har konstrueret ”Orienten” som underlegen og farlig, forbundet med kolonialisme og imperialisme.

Den vestlige kulturs billede i malerkunsten af Orienten i 1800-tallet. Værker af Jean-Léon Gérome med motiver fra harem, bad, moské, bazar.

Romantikken som en ny strømning af i idéer og æstetik i 1800-tallet, der opstod som reaktion mod oplysningstidens betoning af fornuften. Følelsen som kernen i tilværelsen.

Side 28 af 34

[Type text]

Værklæsning – drama. Styrkelse af den litteraturhistoriske bevidsthed.

Væsentligste arbejdsformer

Mindre grad af lærerstyring. Individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde og -fremlæggelser med inddragelse af smartboard. Informationssøgning på skolens bibliotek og internet. Kreative arbejdsformer: Visuelt arbejde.

Side 29 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 17 Litteraturhistorie VDet moderne gennembrud 1870-1890

Indhold I forløbet er relevante tekster, der er læst i forbindelse med andre undervisningsforløb, blevet indplaceret litteraturhistorisk.

Baggrund: Johannes Fibiger: Litteraturens linjer, Gyldendal 2009.

Lærerforedrag med powerpoint om overgangen fra barok til det moderne gennembrud. Kunstværker: P.S. Krøyer: “Italienske landsbyhattemagere” (maleri, 1880), H.A. Brendekilde: “Udslidt” (maleri, 1889), Erik Henningsen: "Barnemordet. Den højeste retfærdighed er den højeste uretfærdighed” (maleri, 1886).

IntrotekstGeorg Brandes: Indledningen til Emigrantlitteraturen (uddr. af forelæsning, 1872, fra Dansk Læsebog).

Kritisk realismeHenrik Pontoppidan: ”Havfruens Sang” (novelle, 1890) (læst i novelleforløbet).Chresten Bundgaard: Proletarer (romanuddr., 1907) + Højesteretsdom (31. juli 1883) + arbejdsspørgsmål (CM).

NaturalismeJ.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (romanuddr., 1876) (læst i billedsprogsforløbet).

ImpressionismeHerman Bang: ”Pernille” (novelle, 1880) (læst i novelleforløbet) + eksempel på eksamensspørgsmål i dansk om novellen.

Billedkunst”Virkelighedens indtog – Kunsten i 1870-90” (fra Golden Days: Det moderne gennembrud, 2002, s. 35-40) (valgfri læsning).Ark til billedanalyse (CM).

Mind map over det moderne gennembrud (CM).

Skriftlig opgaveEksamenshæfte om det moderne gennembrud (maj 2012) (brugt i forbindelse med træning af gruppearbejdet til eksamen – valgfri aflevering).

Omfang 5 timer

Særlige fokuspunkter

Udbygning af den litteraturhistoriske bevidsthed om overgangen fra romantik til det moderne gennembrud.

Overblik og forståelse for en periodes særkende med udgangspunkt i tekster og billeder.

Tekstlæsningen i dette forløb har været litteraturhistorisk med fokus på periodetræk.

Træning af den visuelle kompetence og analyse af billeder. Genlæsning af tekster fra andre forløb nu i litteraturhistorisk sammenhæng

(hvad kan vi huske?). Georg Brandes. Kritisk realisme, naturalisme, impressionisme. Træning i gruppearbejdet til den skriftlige eksamen i dansk. Den mundtlige eksamen i dansk.

Væsentligste arbejdsformer

Lærerforedrag, klasseundervisning, klassesamtaler, gruppearbejde, kursistoplæg. Arbejde i eksamensgrupperne.

Side 30 af 34

[Type text]

Retur til forside

Titel 18 Litteraturhistorie VINedslag i dansk litteratur 1900-2013

Indhold I forløbet er relevante tekster, der er læst forbindelse med andre undervisningsforløb, blevet indplaceret litteraturhistorisk.

Baggrund: Johannes Fibiger: Litteraturens linjer, Gyldendal 2009.

Det folkelige gennembrudMartin Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (novelle, 1900).Johannes V. Jensen: ”På Memphis Station” (digt, 1904) (læst i billedsprogsforløbet).

Mellemkrigstiden

FuturismeFilippo Marinetti: ”Det futuristiske manisfest” (1909) + info om Marinetti og futurismen.Billeder fra tyvernes avantgarde: Umberto Boccioni: ”The City Rises” (maleri, 1910), Giacomo Balla: ”Dynamism of a Dog on a Leash” (maleri, 1912) + ”Speeding Auto” (maleri, 1913), Marcel Duchamp: ”LHOOQ” (maleri, 1919).Emil Bønnelycke: ”Raadhuspladsen” (prosafragment, Asfaltens Sange, 1918) + info om Bønnelycke (CM).

EkspressionismeRudolf Broby-Johansen: ”Stridsmænd for det vi elsker” + ”Bordelpige dræber ufødt” (digte, Blod, 1922) (læst i billedsprogsforløbet).Ekspressionismen som kunstnerisk form (CM).Tom Kristensen: ”Det blomstrede slagsmål” (digt, 1920) (læst i billedsprogsforløbet).Tom Kristensen: ”Angst” (digt fra romanen Hærværk, 1930) (læst i Angst-forløbet).Ernst Ludwig Kirchner: Kunstnerinde – Marcella (maleri, 1910).SurrealismeGustav Munch-Petersen: ”det underste land” (digt, det underste land, 1933).Udvalgte billeder af Salvador Dali + Vilhelm Freddie.Salvador Dali & Luis Bunuel: Den andalusiske hund (filmuddr., 1924).

EfterkrigstidenTove Ditlevsen: ”Angst” (digt, 1939) (læst i Angst-forløbet).Karen Blixen: ”Ringen” (novelle, 1958).

HereticaMartin A. Hansen: ”Soldaten og pigen” (novelle, 1947).

Modernismen 1960-80Klaus Rifbjerg: Under vejr med mig selv (digtsamling, 1956), ”Inde mellem træerne” (digt, 1988) (læst i billedsprogsforløbet).Ivan Malinovski: ”Myggesang” (digt, 1958) (læst i billedsprogsforløbet).

KonkretismeVagn Steen: ”Sproganvendelse” (digt, 1964) (læst i billedsprogsforløbet).

SystemdigtningInger Christensen: Sommerfugledalen (digtsamling, 1991, uddr.) (læst i billedsprogsforløbet).

Nyrealismen i 60’erneLeif Panduro: ”Uro i forstæderne” (novelle, 1962) (læst novelleforløbet).Jørgen Johansen: ”Plankeværk” (novelle, 1968) (læst i novelleforløbet).Benny Andersen: ”Lagkage” (novelle, 1965) (læst i novelleforløbet).

70’ernes bekendelseslitteratur

Side 31 af 34

[Type text]

Vita Andersen: ”Hvad tror du jeg tror?” (digt, 1977).Vita Andersen: ”Angst” (digt, 1978) (læst Angst-forløbet).

80’er-digtningMichael Strunge: ”DER ER ET YNDIGT LAND” (digt, 1982) (læst i forløbet Danmarksbilleder).

KropsmodernismenHenrik Nordbrandt: ”Sølvspændet” (digt, 1987), ”vilde rosenbuske” (digt, 1969) (læst i billedsprogsforløbet).Søren Ulrik Thomsen: ”En tirsdag aften sidste på året” (digt, 1996) (læst i billedsprogsforløbet).

Kortformen i 90’ernePeer Hultberg: Præludier (romanuddr., 1989) (læst i sprogforløbet).

HybridformerMaja Lee Langvad: Find Holger Danske (digtsamling, 2006) (læst i sprogforløbet).

Det selvbiografiske”Introduktion. Selvbiografi og identitet” (Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur, Dansklærerforeningens forlag, 2008, s. 11-29).””Mig! Mig! Mig! – om selvportrættet i det 20. århundredes kunst” (undervisningsmateriale fra Louisiana Undervisning) (valgfri læsning).Knud Romer: Den som blinker er bange for døden, Athene (2006, romanuddr. + øvelser trykt i Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur, Dansklærerforeningens forlag, 2008, s. 106-115).Georg Græsholt: ”Kære Knud” (åbent brev til Romer, Weekendavisen 2007).Jette Hansen: ”Romers totalteater” (kronik 17. februar 2007, Politiken).Stefan Kjerkegaard: ”Knud Romers gravskrift – at læse Den som blinker er bange for døden (valgfri læsning).Jørgen Leth: Det uperfekte menneske – scener fra mit liv (2005, romanuddr. + øvelser trykt i Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur, Dansklærerforeningens forlag, 2008, s. 156-160).Maria Cuculiza: ”Du er en gammel gris” (læserbrev, Ekstra Bladet, 2005).Frederik Stjernfelt, Søren Ulrik Thomsen m.fl.: ”Kommentar: Syndebukken” (læserbrev, Weekendavisen, 2005).

Ny dansk realisme”Introduktion. Virkelighedstemaet i litteraturen” (Rasmus Grøn og Stine Johannesen: Nye øjne at se med. Virkelighedstemaet i ny dansk realisme, Dansklærerforeningens Forlag, 2006, s. 9-23).Jens Blendstrup: ”Sofus er læge og mor er syg” (novelle, 2002, + opgaver fra Rasmus Grøn og Stine Johannesen: Nye øjne at se med. Virkelighedstemaet i ny dansk realisme, Dansklærerforeningens Forlag, 2006, s. 42).Katrine Marie Guldager: København (novellesamling, 2004) (læst i fra novelleforløbet).Pia Juul: ”Min mors stemme” (novelle, 2005) (læst i novelleforløbet).Morten Hartz Kaplers: AFR (filmuddr., 2007)(set i medieforløbet).Henry Joost & Ariel Schulman: CATFISH (filmuddr., 2010) (set i medieforløbet).

Afslutning på forløbet / repetition:Produktion af tidslinje med nøgleord og billeder fra den danske litteraturs og kunsts historie.

Omfang 8 timer

Særlige fokuspunkter

Viden om træk af den danske litteraturs historie i det 20. og 21. århundrede og dens samspil med kunst, kultur og samfund. Bevidsthed om dansk litteraturs dialog med internationale litterære og kunstneriske strømninger.

Kendskab til mellemkrigstidens avantgarde (futurisme, ekspressionisme, surrealisme), modernisme, konkretisme, systemdigtning, kortformen i 90’erne, tendenser i den nyeste litteratur (hybridformer, det selvbiografiske, ny dansk realisme).

Litteratur i en globaliseret og medialiseret virkelighed.

Side 32 af 34

[Type text]

Paratekser. Litteraturs etiske og moralske implikationer. Videnstrukturering.

Væsentligste arbejdsformer

Lærerforedrag og powerpoint, klasseundervisning, klassesamtaler, gruppearbejde (så vidt muligt eksamensgrupperne). Individuelle oplæg om tidligere læste værker.

Side 33 af 34

Retur til forside

Titel 19 Repetition & eksamen

Indhold Repetition primært ved kursisterne.

Ark om den mundtlige eksamen i danskEksamensvideo med eksamen til spørgsmål om Peter Seeberg: ”Biografi af en snegl” (2000) + H.C. Andersen: ”Sommerfuglen” (1861). Fælles votering i klassen og diskussion af præstationen.

Omfang 8 timer

Særlige fokuspunkter

Eksamenstræning. Repetition. Videnstrukturering og videnformidling.

Væsentligste arbejdsformer

Klassegennemgang og kursistoplæg.

Side 34 af 34