USmand mand - Ringkøbing-Skjern Municipality...3 SUND MAND AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune, de praktiserende læger i Ringkøbing-Skjern

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Sund Mand

Evalueringsrapport

2017

US mand mand

2

SUND MAND

AARHUS

UNIVERSITET


Titel Sund Mand

Undertitel Evalueringsrapport 2017

Forfatter(e) Anne-Louise Bjerregaard, Kasper Norman

Afdeling Institut for Folkesundhed

Udgiver Aarhus Universitet

URL www.sundhedscenter-vest.rksk.dk

Udgivelsesår 2017

Redaktion afsluttet Oktober 2017

Bedes citeret Bjerregaard A, Norman K. Sund Mand – Evalueringsrapport 2017.

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Aarhus 2017.

Illustrationer Lone Harboe (Figur 7)

ISBN 978-87-89174-83-9

Sideantal 1-45

Kolofon

http://www.sundhedscenter-vest.rksk.dk/

3

SUND MAND

AARHUS

UNIVERSITET


Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune, de praktiserende læger

i Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet har siden 2014 sam-

arbejdet om den sundhedsfremmende indsats ’Sund Mand’. Alle mænd,

som fyldte 40, 45 og 50 år, og som var bosiddende i Ringkøbing-Skjern

Kommune, blev som en del af indsatsen tilbudt en forebyggende helbreds-

undersøgelse. Projektet var unikt, da indsatsen udelukkende fokuserede

på mænd. Formålet med projektet var at øge mændenes egenomsorg og

derved forbedre sundhedstilstanden for mændene i kommunen.

Mænd er i højere risiko end kvinder for at udvikle sygdom tidligere i livet.

Denne risiko er særligt høj blandt de socioøkonomisk dårligst stillede

mænd. Alligevel har vi kun meget begrænset viden om effekten af sund-

hedsfremmende indsatser, som specifikt målretter sig mod mænd. Derfor

bidrager Sund Mand-projektet med vigtig viden, som bygger på resulta-

terne fra en direkte implementering af en sundhedsfremmende indsats for

mænd.

Sektion for Almen Medicin ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

har foretaget denne kvantitative evaluering af projektet. Evalueringen skal

ses i sammenhæng med den kvalitative rapport, som er udarbejdet af

Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Formålet med rapporten er at give overblik over, hvilke mænd der benytter

sig af tilbuddet om en helbredsundersøgelse, og hvordan deres helbreds-

profil er. Derudover er det vores håb, at rapporten kan danne baggrund for

diskussion og prioritering af fremtidige sundhedsfremmende initiativer.

Rapporten beskriver den sociodemografiske og den sundhedsmæssige

profil hos deltagerne i Sund Mand. Det undersøges også, om programmet

har motiveret deltagerne til at foretage ændringer i sundhedsadfærden:

fysisk aktivitet, rygning og alkoholindtag.

Den primære målgruppe for rapporten er kommunalpolitikere, sundheds-

professionelle, forskere og bevillingsgivere.

Vi vil gerne rette en stor tak til alle mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune,

som har deltaget i Sund Mand-projektet.

Annelli Sandbæk

Professor i almen medicin, sektions- og forskningsleder

Sektion for Almen medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Forord

4

SUND MAND

AARHUS

UNIVERSITET


1.0 Resumé .............................................................................................................5

2.0 Introduktion .....................................................................................................6 2.1/ Formål med Sund Mand.......................................................................... 7 2.2/ Specifikke mål for denne rapport ...................................................... 7

3.0 Sund Mand .......................................................................................................8 3.1/ Design og målgruppe ............................................................................... 8 3.2/ Sund Mand-programmet ........................................................................ 9

4.0 Evaluering ...................................................................................................... 11 4.1/ Hvem deltager i Sund Mand? ........................................................... 11 4.2/ Socioøkonomisk status .......................................................................... 12 4.3/ Helbredsprofil ............................................................................................. 13 4.4/ Delkonklusion: sociodemografi, adfærd og helbred .......... 26

5.0 Hvordan går det mændene et år efter

helbredsundersøgelsen? ......................................................................... 27 5.1/ Ændringer et år efter helbredsundersøgelse ........................... 27 5.2/ Hvem deltager i helbredsundersøgelse og opfølgning? .. 32 5.3/ Delkonklusion: ændringer ................................................................... 33 5.4/ Lægesøgning.............................................................................................. 34 5.5/ Generel indvirkning af Sund Mand ................................................ 34 5.6/ Diskussion af resultater .......................................................................... 35

6.0 Konklusion ..................................................................................................... 37

7.0 Hvad så, mand? .......................................................................................... 38

8.0 Referencer .................................................................................................... 41

Indhold

5

SUND MAND

AARHUS

UNIVERSITET


1.0 Resumé

’Sund Mand’ blev startet for at øge egenomsorgen blandt 40-50-årige mænd i

Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet var et unikt samarbejde mellem Region

Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune, de praktiserende læger i Ringkøbing-

Skjern og Aarhus Universitet. Alle 40-, 45- og 50-årige mænd i kommunen

(N=2528) blev i 2015-2017 inviteret til en helbredsundersøgelse, som havde fokus

på tidlig opsporing af risikofaktorer for diabetes, lungelidelser, hjertekarsygdom og

mentalt helbred. Efterfølgende fik borgere med risiko for at have eller udvikle syg-

dom et tilbud om opfølgning i kommunalt regi og/eller opfølgning hos egen læge.

Denne rapport beskriver deltagerprofilen i Sund Mand ift. sociodemografiske ka-

rakteristika, helbred og adfærd. Desuden undersøges det, hvorvidt deltagelse i

programmet har motiveret til ændringer i fysisk aktivitet, rygning og alkoholindtag.

Over halvdelen (53%) af de inviterede valgte at få en helbredsundersøgelse: To

tredjedele af mændene var gift eller levede i et registreret partnerskab, 62% havde

en kort uddannelse og godt en femtedel af mændene boede alene. Halvdelen af

de deltagende mænd blev på baggrund af deres risikoprofil anbefalet at opsøge

egen læge. Samlet havde 74% en risikoprofil, der kræver livsstilsændringer og/el-

ler medicinsk behandling, hvis risikoen for udvikling af sygdom skal nedsættes.

Hele 22% af de deltagende mænd var svært overvægtige, og en tredjedel havde

et meget øget taljemål. En tredjedel havde forhøjet blodtryk, og hver syvende

havde forhøjet kolesterolniveau. Af de undersøgte havde 24% af mændene et me-

get lavt kondital, som er forbundet med risiko for tidlig død. Kun 22% var fysisk ak-

tive på niveau med de officielle anbefalinger. I alt 27% rapporterede, at de røg ─

heraf 20% dagligt ─ og 15% havde risikobetonede alkoholvaner.

Et år efter helbredstjekket deltog mændene i en opfølgende spørgeskemaunder-

søgelse. Den viste fremgang i rygestop og fysisk aktivitet af hård intensitet, og lidt

færre havde risikobetonede alkoholvaner. Desuden sås en stigning i andelen af

mænd med bedre selvvurderet helbred. Af de mænd, som blev anbefalet at gå

til egen læge på baggrund af deres risikoprofil ved helbredstjekket, rapporterede

62%, at de havde været ved egen læge. De fleste af deltagerne i Sund Mand

mente, at programmet havde haft en positiv indvirkning på dem.

De samlede resultater tyder således på, at der generelt var velvilje til deltagelse i

Sund Mand, og at der er et behov for øget fokus på mændenes adfærds- og hel-

bredsprofil – fx gennem interventioner, som kan være med til at forbedre den – hvis

sundheden blandt mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune skal øges yderligere.

6

SUND MAND

AARHUS

UNIVERSITET


Sundhedsfremme og forebyggelse har længe været på den politiske dagsorden

i Danmark. Kommunerne ønsker at skærpe indsatsen mod ulighed i sundhed via

sundhedsfremmende indsatser, såsom forebyggende helbredsundersøgelser.

Værdien af en bred indsats til alle i en befolkning, har længe været til debat, og

forskningen om effekten af helbredsundersøgelser peger i forskellige retninger.

Nogle studier angiver, at der ingen effekt er (1–3), mens andre rapporterer en

effekt (4,5). Det er dog væsentligt at pointere, at disse studier i opbygning og

formål ikke er direkte sammenlignelige. Et omdiskuteret emne i debatten om

helbredsundersøgelser er, hvorvidt indsatserne favner såkaldt sårbare grupper,

som også har størst risiko for at udvikle kroniske sygdomme.

Forskning viser, at mænd er i særlig høj risiko for at udvikle kroniske sygdomme

som hjertekarsygdom og type-2-diabetes, at komme ud for ulykker og begå

selvmord. Dødeligheden blandt mænd er generelt højere end blandt kvinder

(6,7). Sociodemografiske faktorer som alder, uddannelsesniveau, økonomiske

forhold, hvorvidt mændene er enlige og i beskæftigelse har også stor betydning

for sundhedstilstanden (6). Mænd med kort uddannelse, lav indkomst, og som

bor alene, er således særligt ’sårbare’ i forhold til sygdom og død. Nogle kommu-

ner har en forholdsvis stor andel af sårbare mænd, og denne tendens er højest i

landdistriktskommunerne (herunder Ringkøbing-Skjern Kommune). For at kunne

ændre sundhedstilstanden for denne gruppe af mænd må forebyggende og

sundhedsfremmende indsatser bestå af tiltag, som omfatter nye måder og ste-

der at møde mændene på, samt nye måder at kommunikere med dem på (8).

’Sund Mand’ blev igangsat for at øge egenomsorgen hos mænd i alderen 40-50

år i Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet var et unikt samarbejdsprojekt mel-

lem Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune, de praktiserende læger i

Ringkøbing-Skjern og Aarhus Universitet. Indledningsvist medvirkede mænd fra

målgruppen i et fokusgruppeinterview, som undersøgte, hvad der skal til for at få

mænd til at øge deres egenomsorg. På baggrund af informationerne herfra blev

Sund Mand udviklet. Designet for dette projekt er opbygget som to øvrige igang-

værende kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekter: ’Tjek dit

helbred’ (Randers) og ’Dit Liv Din Sundhed’ (Aarhus Kommune), som begge er

samarbejdsprojekter mellem region, kommune, praktiserende læger og Aarhus

Universitet (9).

2.0 Introduktion

7

SUND MAND

AARHUS

UNIVERSITET


Alle 40-, 45-, og 50-årige mænd bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune blev

i perioden 2015-2017 inviteret til en helbredsundersøgelse, som havde fokus på

tidlig opsporing af risikofaktorer for type-2-diabetes, lungelidelser, hjertekarsyg-

dom, og mentalt helbred. Efterfølgende fik mænd med risiko for at have eller

udvikle sygdom tilbud om opfølgning i kommunalt regi og/eller hos egen læge.

2.1/ Formål med Sund Mand Det overordnede formål med indsatsen ’Sund Mand’ var at øge egenomsorgen

og derved sundheden hos 40-50-årige mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune.

2.2/ Specifikke mål for denne rapport At beskrive den sociodemografiske og sundhedsmæssige profil hos

deltagere i Sund Mand.

At undersøge, hvorvidt programmet har motiveret deltagerne til at

ændre sundhedsadfærd for: fysisk aktivitet, rygning og alkoholindtag.

8

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Alle mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune på 40, 45, og 50 år blev over en to-årig

periode fra 2015-2017 tilbudt en helbredsundersøgelse i det kommunale Ringkøbing

Sundhedshus i samarbejde med almen praksis.

3.1/ Design og målgruppe I hvert af perioderne 2015-2016 (år 1) og 2016-2017 (år 2) blev lidt over tusind mænd

inviteret til at deltage i Sund Mand. Borgerne modtog invitationen i de to forskellige

perioder og var inddelt efter tilfældighedsprincippet (randomisering). Efter ca. et år (6

-26 mdr.) modtog de et opfølgende spørgeskema. Designet er illustreret i Figur 1.

Figur 1. Inklusion af deltagere i Sund Mand: 2.528 mænd i alderen 40-50 inviteres (efter lod-

trækning) over to år til en helbredsundersøgelse og får opfølgende spørgeskema efter ét år.

3.0 Sund Mand

År 1 (2015-2016):

1.169 inviterede

År 2 (2016-2017):

1.359 inviterede

631 deltagere

med helbreds-

undersøgelse

702 deltagere

med helbreds-

undersøgelse

1.109 udsendte spørgeskemaer om

ændringer 1-2 år efter invitation til

helbredsundersøgelse

2.528 mænd (alder: 40, 45, 50 år) bosiddende i Ringkøbing-Skjern

Kommune blev randomiseret i 2014 til at modtage invitation til

helbredsundersøgelse i perioden 2015-2017

538

ikke-deltagere

657

ikke-deltagere

1.037 udsendte spørgeskemaer om

ændringer ½-1 år efter invitation til

helbredsundersøgelse

65

besvarede

spørgeskemaer

(oprindeligt

ikke-deltagere)

303

besvarede

spørgeskemaer

(oprindeligt

deltagere)

188

besvarede

spørgeskemaer

(oprindeligt

deltagere)

25

besvarede

spørgeskemaer

(oprindeligt

ikke-deltagere)

9

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

3.2/ Sund Mand-programmet Sund Mand bestod af fire komponenter, (1) en invitation, (2) en helbredsundersø-

gelse: spørgeskema og klinisk undersøgelse, (3) udlevering af individuel resultatfol-

der og (4) tilbud om opfølgning hos egen læge og/eller kommunen eller ingen

yderligere anbefalinger, afhængig af helbredsprofilen (Figur 2).

Figur 2. De fire komponenter i Sund Mand-programmet

Invitationen indeholdt en forudbestilt tid til en helbredsundersøgelse i Ringkøbing

Sundhedshus. Ringkøbing Sundhedshus var afsender på invitationen og et rykker-

brev blev udsendt (efter ca. 21 dage), hvis der ikke var respons på invitationen.

Spørgeskemaet kunne udfyldes via web-adgang eller i Ringkøbing Sundhedshus

(tog ca. 20 minutter). Spørgsmålene omhandlede selvrapporteret fysisk helbred,

mental sundhed, fysisk aktivitetsniveau, rygevaner og alkoholvaner.

Helbredsundersøgelsen foregik i Ringkøbing Sundhedshus ved sundhedsfagligt

personale (tog ca. 60 minutter). Følgende målinger blev udført: langtidsblodsukker

(HbA1c), fedtsammensætning (total kolesterol, triglycerid, HDL og LDL), systolisk og

diastolisk blodtryk, lungefunktionstest (spirometri, Vitalograph, COPd-6) og konditest.

Individuel resultatfolder med resultat for hver klinisk undersøgelse blev udleveret til

borgeren umiddelbart efter helbredsundersøgelsen. Af folderen fremgik også, hvad

borgeren blev opfordret til at gøre efterfølgende: bestille forebyggende konsultation

ved egen praktiserende læge (’rød’ borger), ændre livsstilvaner evt. ved deltagelse i

forebyggende tilbud i Ringkøbing Sundhedshus (’gul’ borger) eller ingen yderligere

intervention (’grøn’ borger). Denne inddeling (stratificering) fremgår af Figur 3.

Lægesamtalen foregik ved borgerens egen praktiserende læge. Hvis borgeren gav

tilladelse, modtog lægen resultaterne fra ”Sund Mand” i deres laboratorieskema.

Lægen havde mulighed for at henvise borgere til relevante forebyggende indsatser

i Ringkøbing Sundhedshus.

Kommunale forebyggende indsatser blev udviklet til ”Sund Mand”-deltagere, der

vurderedes at have gavn af at ændre sundhedsvaner (jf. risikogruppe gul og rød i

Figur 3). Indsatserne omhandlede: rygestopkurser, vægtstopkurser, misbrugs-

behandling og hold for mænd med kroniske livsstilssygdomme. Desuden var der en

indsats, der søgte at finde nye motionsinitiativer til motionsuvante mænd.

10

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Figur 3. Inddeling af borgere i risikogrupper: rød, gul, og grøn

Højt BMI: > 32 kg/m2

Lav kondition: mænd < 40 år: < 35 ml O2/kg/min mænd ≥ 40 år: < 31 ml O2/kg/min mænd ≥ 50 år: < 31 ml O2/kg/min

11

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Dette afsnit beskriver de mænd, som deltog i spørgeskema- og helbredsundersø-

gelse i Sund Mand-programmet i perioden 2015-2017 (N=1.333). Først beskrives

deltagelsen. Herefter præsenteres de deltagende mænds profil vedrørende adfærd,

overordnede parametre for deres sundhed (’helbredsprofil’) og deres risiko for at

udvikle sygdom (’risikoprofil’). For at sætte resultaterne i perspektiv sammenholdes

disse med resultater fra de mandlige deltagere i projektet ’Tjek dit helbred’ i Randers

Kommune, da dette projekt er bygget op om samme ramme som Sund Mand (9,10).

4.1/ Hvem deltager i Sund Mand? Per 3. marts 2017 var 2.528 mænd blevet inviteret til at deltage i Sund Mand.

Af disse er 1.333 blevet undersøgt (oktober 2017).

Deltagelse

Den overordnede deltagelsesprocent var på 53%. De to højeste aldersgrupper

havde den højeste deltagelse (Tabel 1).

< 45 år 45 - <50 år ≥ 50 år Total

Antal (%)

inviterede

817 (32,3) 810 (32,0) 901 (35,6) 2.528 (100,0)

Deltagelsesprocent 415 (50,8) 438 (54,1) 480 (53,3) 1.333 (52,7) Tabel 1. Deltagelsesprocent i Sund Mand

Deltagelse i indsatser med forebyggende helbredstjek

Deltagelsesprocenten fra Sund Mand ligger på et niveau, som må betragtes at være

højere end forventet. Deltagelsesprocenter i forebyggelsesprojekter, som tilbyder

helbredsundersøgelser, er generelt blevet lavere de sidste ti år. En vis ’afmatning’ i

deltagelse i befolkningsundersøgelser og kliniske forsøg er tidligere angivet som

medvirkende årsag til dette (11). De fleste studier viser desuden, at mænd generelt

har en lavere deltagelsesprocent end kvinder. Ingen studier har evalueret en direkte

implementering af en sundhedsfremmende indsats med specifikt fokus på mænd.

I det britiske ’NHS Health Check’, som tilbød helbredstjek til 1,68 mio. borgere, var

deltagelsesprocenten for både mænd og kvinder helt nede på knap 6% i 2010.

Denne blev dog femdoblet til 30% i 2012 (12).

I ’Tjek dit helbred’ i Randers var mændenes deltagelse på knap 57% i de første fire

år af undersøgelsen. Mænd i ’Tjek dit helbred’ blev dog inviteret sammen med deres

partner, hvilket har vist sig at give en højere deltagelsesprocent.

4.0 Evaluering

12

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

4.2/ Socioøkonomisk status Ringkøbing-Skjern Kommune, som ligger i Region Midtjylland, er Danmarks største

kommune arealmæssigt. Der bor ca. 56.500 indbyggere. Den sociogeografiske profil

er forholdsvis homogen (13). Ud af fem mulige sociogeografiske klasser (hvor

gruppe ét omfatter de socialt bedst stillede lokalområder og gruppe fem de socialt

dårligst stillede lokalområder) bor knap halvdelen af borgerne i Ringkøbing-Skjern

Kommune i lokalområder, som er kategoriseret i gruppe 3. Knap en tredjedel bor i

gruppe 4, en femtedel i gruppe 2 og meget få i gruppe 1. Der er i Ringkøbing-Skjern

Kommune ingen områder, som er kategoriseret til gruppe 5. Se Figur 4 fra Sund-

hedsprofilen 2013 (13).

Figur 4. Sociogeografiske grupper i Ringkøbing-Skjern Kommune (fra Larsen FB, Friis K, Las-

gaard M, Pedersen MH, Sørensen JB, Jakobsen LMA CJ. Hvordan har du det? 2013 – Sund-

hedsprofil for region og kommuner. Aarhus; 2014)

Af de godt 1.333 borgere, som valgte at deltage og besvarede spørgsmålene, var

71% gift eller levede i et registreret partnerskab, 12% var skilt eller enkemand og 17%

var ugift (ud af 1056 med tilgængelig information). Ud af de 1.052 mænd, der

havde oplyst uddannelsesniveau, var 62% faglært eller havde en kort uddannelse,

14% havde en mellemlang videregående uddannelse og 6% havde en lang videre-

gående uddannelse. Godt 19% (ud af 986 med tilgængelig information) af mæn-

dene boede alene.

13

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

4.3/ Helbredsprofil World Health Organization (WHO) definerer begrebet sundhed således: "Sundhed

er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fra-

vær af sygdom eller svækkelse" (14). Her vægtes altså ikke blot fravær af sygdom

eller svækkelse, men også livskvalitet. Sundhedsbegrebet er af WHO eksemplificeret

med følgende mål: at lægge år til livet, at lægge sundhed til livet, at lægge liv til

årene og lighed i sundhed. Forebyggelses- og sundhedsfremmende initiativer har

generelt et helhedsorienteret perspektiv på sundhed, dvs. inddragelse af processer

og forhold (baseret på fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer),

der skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i grupper

og/eller i samfundet. I det følgende præsenteres Sund Mand deltagernes helbreds-

profil med fokus på: samlet risiko for udvikling af sygdom, risikobetonet adfærd i for-

hold til mulig udvikling af sygdom, mental sundhed og selvrapporteret helbred.

Sygdomsrisiko

På baggrund af data fra helbredsundersøgelsen og besvarelse af spørgeskemaet

blev alle deltagere kategoriseret i én af tre risikogrupper for udvikling af sygdom:

’lav risiko’ (grøn), i ’risiko’ (gul) eller i ’høj risiko’ (rød) (se algoritmen, Figur 3). Borgere

med lav risiko (grønne) fik ingen opfølgende tilbud, borgere i risiko (gule) fik tilbud

om opfølgende kommunale tilbud og borgere i høj risiko (røde) blev opfordret til at

tage kontakt til egen læge og evt. opfølgende kommunale tilbud.

Figur 5 viser fordelingen af borgere med henholdsvis grøn, gul eller rød risikoprofil.

Halvdelen (49,5%) af borgerne blev kategoriseret som værende i høj risiko (røde), og

yderligere godt en fjerdedel (24,2%) af deltagerne var i risiko (gul). Således havde

73,7% af deltagerne en uhensigtsmæssig helbredsprofil.

Figur 5. Risikoprofil: Andel (%) af undersøgte borgere med grøn, gul og rød risikoprofil

N=1.333

26,3 24,2 49,50

10

20

30

40

50

60

14

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Figur 6 viser de tre risikoprofiler fordelt på aldersgrupper. De to ældste aldersgrupper

har flere med rød risikoprofil (hhv. 51,6% og 53,3% mod 42,9% i den yngste alders-

gruppe), mens flere mænd i de to yngste aldersgrupper har gul risikoprofil 28,4 % og

28,3% mod 16,9%).

Figur 6. Risikoprofil. Andel (%) af undersøgte borgere med grøn, gul og rød risikoprofil for-

delt på aldersgrupper

N=1.333

28,7

28,4

42,9

20,1

28,3

51,6

29,8

16,9

53,3

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0

Grø

nG

ul

Rø

d

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

15

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Sund Mand helbredsprofil

Den gennemsnitlige profil for sundhed og adfærd ses af Figur 7. En stor andel af del-

tagerne har en ugunstig helbredsprofil, såsom overvægt, svær overvægt/fedme,

højt blodtryk og højt kolesterolniveau. Knap halvdelen af deltagerne har et lavt eller

meget lavt kondital. En femtedel af deltagerne ryger dagligt. Dette følges af en ikke

uvæsentlig andel af deltagere, som har risikobetonede alkoholvaner. Der er således

plads til forbedring af deltagernes sundhedsadfærd.

Figur 7. Gennemsnitlig adfærds- og helbredsprofil hos deltagere i Sund Mand

16

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Blodtryk

Andelen af deltagere med for højt blodtryk (28%) (Figur 8) ligger en del over den,

som er (selv-)rapporteret i Sundhedsprofilen for Ringkøbing-Skjern Kommune (21%).

Denne sundhedsprofil er dog baseret på opgørelser for både mænd og kvinder i

aldersgruppen 25-79 år. I et andet dansk forebyggelsesinitiativ med helbredsunder-

søgelse, ’Tjek dit Helbred’ i Randers Kommune, (9), var andelen af mænd med for-

højet blodtryk i aldersgruppen 30-49 år på 29%, altså svarende til den i Sund Mand.

Figur 8. Blodtryk: Andel (%) af undersøgte borgere med forhøjet blodtryk (systolisk > 140

mmHg eller diastolisk > 90 mmHg) fordelt på aldersgrupper

N=1.312

Langtidsblodsukker

Knap 4% af mændene i Sund Mand havde forhøjet langtidsblodsukker (HbA1c ≥ 42

mmol/mol), hvilket svarer til niveauet for mænd i Tjek dit helbred. Af disse knap 4%

havde 2,2% en værdi svarende til type-2-diabetes (HbA1c ≥ 48 mmol/mol). I Sund-

hedsprofilen for Ringkøbing-Skjern Kommune angav 6% at have type-2-diabetes

(mænd og kvinder). Årsagen til den lavere andel med forhøjet langtidsblodsukker i

Sund Mand skyldes primært den yngre målgruppe (figur ej vist pga. lavt antal).

21,5

27,3

33,6

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0

Fo

rhø

jet

blo

dtr

yk

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

17

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Kolesterolniveau

Godt 14% af deltagerne i Sund Mand havde et kolesterolniveau på over 6,0 mmol/l

(lidt lavere end rapporteret for mænd i Randers-projektet) (Figur 9).

Figur 9. Kolesterol: Andel (%) af undersøgte borgere med forhøjet kolesterol (total-kole-

sterol ≥ 6 mmol/L) fordelt på aldersgrupper

N=1.309

12,9

14,7

14,9

0 5 10 15 20

Ko

lest

ero

l ≥

6 m

mo

l/L

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

18

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Overvægt

I alt 68% af deltagerne i Sund Mand havde moderat eller svær overvægt (Figur 10).

Dette er væsentligt over den andel på 57% (mænd og kvinder), som blev rapporte-

ret i Sundhedsprofilen (13), men den ligner andelen på 71% for mænd i Randers-

projektet. Der var ikke forskel på andelen i de forskellige aldersklasser. Over en tred-

jedel af mændene havde et meget forhøjet taljemål (Figur 11).

Figur 10. Andel (%) af overvægtige (BMI ≥25-30 kg/m2) eller meget overvægtige (BMI ≥

30 kg/m2) i forskellige aldersgrupper

N=1.312

Figur 11. Andel (%) med taljemål på henholdsvis < 94 cm (normal), 94-102 cm (forhøjet)

eller >102 cm (meget forhøjet) i forskellige aldersgrupper

N=1.312

42,4

21,4

50,8

21,8

44,8

22,9

0 10 20 30 40 50 60

Ov

erv

æg

tig

Me

ge

t

ov

erv

æg

tig

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

43,1

27,1

29,8

33,1

31,5

35,4

36,5

30,0

33,5

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0

No

rma

lF

orh

øje

t

Me

ge

t

forh

øje

t

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

19

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Lungefunktion

I Sund Mand havde 2%1 af deltagerne forringet lungefunktion (FEV1/FVC-ratio under

0,70). Mænd i den yngste aldersgruppe havde en større forekomst af forringet lun-

gefunktion. Andelen af mænd med forringet lungefunktion i Sund Mand var den

samme uanset rygestatus (2%). ’Sundhedsprojekt Ebeltoft’ er et af de få studier, som

har undersøgt lungefunktion i forbindelse med forebyggende helbredsundersøgel-

ser (4). Blandt 1.507 borgere i aldersgruppen 30-49 år havde 4% forringet lunge-

funktion (baseret på FEV1/FVC ratio på under 85% af referenceværdierne for ikke-

rygere). Det er dog svært at foretage en direkte sammenligning, da de to studier ikke

har anvendt samme måleinstrumenter og kriterier.

Figur 12. Andel (%) med forringet lungefunktion (FEV1/FVC < 0,7) i forskellige alders-

grupper

N=1.264

1 I tidligere Sund Mand-rapporter anvendte man en anden algoritme med bredere kriterier for forringet lungefunktion: 1) enten FEV1

eller FVC under 80% eller 2) FEV1/FVC-ratio under 0.70. Derfor er andelen i indeværende rapport mindre end tidligere rapporteret.

4,1

0,9

1,9

0 1 2 3 4 5

Fo

rrin

ge

t

lun

ge

fun

kti

on

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

20

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Helbredsprofil – selvrapporteret

I alt 12% af de mænd, som deltog i Sund Mand, rapporterede at have et dårligt eller

mindre godt selvvurderet fysisk helbred (Figur 13). I Sundhedsprofilen angiver 17%

(mænd og kvinder) at have dårligt selvvurderet helbred (13), mens 10% i Randers-

projektet (mænd) angiver at have dårligt selvvurderet helbred.

Blot 5% af deltagerne i Sund Mand vurderes at have dårligt mentalt helbred på basis

af spørgeskemaet SF-12 om deres psykiske velbefindende (15). Mænd i den yngste

aldersgruppe havde den største forekomst af dårligt mental helbred. Til sammenlig-

ning havde 7% i Randers-projektet dårligt mentalt helbred (selvrapporteret).

Figur 13. Selvvurderet helbred: Andel (%), der vurderer eget helbred som fremragende,

vældig godt, godt, mindre godt eller dårligt

N=1.327

Figur 14. Mentalt helbred: Andel (%), der vurderes at have lav mental sundhed ifølge SF-

12 i forskellige aldersgrupper

N=1.101

6,2 35,0 46,4 10,4 2,00

10

20

30

40

50

Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt

6,0

4,1

5,1

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0

Lav≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

21

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Sundhedsadfærd – selvrapporteret

Rygning

Knap en tredjedel (27%) af Sund Mand-deltagerne rapporterede at de røg: heraf

20% dagligt og knap 7% lejlighedsvist. Samme tendens sås i Randers-projektet, hvor

25% af mændene røg: heraf 19% dagligt. Til sammenligning var andelen i Sund-

hedsprofilen, der angav, at de røg (dagligt eller lejlighedsvist) kun 19%.

Figur 15. Rygevaner: Andel (%), der enten ryger dagligt, ryger lejlighedsvist, er stoppet

eller aldrig har røget i forskellige aldersgrupper

N=1.305

22,2

9,9

47,5

20,4

21,4

6,0

51,0

21,6

17,1

5,1

55,1

22,7

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0

Da

glig

ry

ge

rLe

jlig

he

dsv

isA

ldri

gS

top

pe

t

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

22

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Alkohol

I Sundhedsprofilen for Ringkøbing-Skjern Kommune havde 14% risikobetonet alko-

holadfærd. I Sund Mand (og i Randers) besvarede mændene spørgsmålene om

alkohol, således at 15% blev klassificeret som havende risikobetonet alkoholadfærd.

Data fra Sundhedsprofilen viser desuden, at andelen med risikobetonet alkohol-

adfærd er større blandt personer med et højere uddannelsesniveau, personer der

lever alene, personer som ikke bor sammen med børn, og personer i den erhvervs-

aktive alder uden et arbejde (13).

Figur 16. Alkohol: Andel (%) med risikobetonet adfærd (AUDIT) i forskellige aldersgrupper

N=1.326

13,9

14,2

14,6

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0

Alk

oh

ol ri

siko

ad

færd

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

23

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Fysisk aktivitet

I alt 45% af mændene i Sund Mand (N=1.283 med resultater fra en konditest) havde

et lavt eller meget lavt kondital: heraf havde 24% et meget lavt kondital, som er for-

bundet med risiko for tidlig død (16). Ud af de 2.253 undersøgte i Randers-projektet

havde hver anden mand og hver tredje kvinde et meget lavt konditionsniveau.

Blandt personer med høj 10-års risiko for at dø af hjertekarsygdom havde to tredje-

dele af mændene og næsten halvdelen af kvinderne et meget lavt konditions-

niveau (17). Resultaterne tydeliggør, at der på folkesundhedsområdet er behov for

effektive strategier til at forbedre konditionsniveauet i den generelle befolkning,

særligt blandt personer med høj risiko for hjertekarsygdom.

Figur 17. Konditionsniveau: Andel (%) med lavt eller meget lavt kondital (ml O2/kg/min)

og andel med godt (middel, højt, meget højt) kondital i forskellige aldersgrupper

N=1.283

Trods en stor andel med lavt eller meget lavt kondital rapporterer 41% at have mo-

derat intensitet af 30 minutters varighed i mindst fem dage om ugen (Figur 18). An-

delen af mænd, som rapporterer at være fysisk aktiv af hård intensitet mindst to

dage om ugen i minimum 20 minutter var 43% (Figur 19).

53,8

46,3

49,3

50,7

62,0

38,0

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0

Go

dt k

on

dita

lLa

vt/

me

ge

t lav

t ≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

24

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Figur 18. Fysisk aktivitet (moderat): Andel (%) med mindst 5 dage ugentligt med

mindst 30 minutters aktivitet af moderat intensitet i forskellige aldersgrupper

N=1.134

Figur 19. Fysisk aktivitet (hård): Andel (%) med mindst 2 dage ugentligt med mindst 20

minutters aktivitet af hård intensitet i forskellige aldersgrupper

N=1.133

39,4

40,0

44,1

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0

≥ 5

da

ge

me

d 3

0 m

in. m

od

era

t

fysi

sk a

kti

vit

et

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

41,0

44,2

43,9

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0

≥ 2

da

ge

me

d 2

0 m

in. h

ård

fysi

sk a

kti

vit

et

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

25

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Mænd som havde både mindst fem dage om ugen med mindst 30 minutters fysisk

aktivitet af moderat intensitet og mindst to dage om ugen med mindst 20 minutters

fysisk aktivitet af hård intensitet udgjorde 22% (højere andel i den ældste alders-

gruppe, se Figur 20). I kontrast hertil svarede 15% af deltagerne at have blot 0-1 dag

om ugen med moderat intensitet af 30 minutters varighed. I Sundhedsprofilen var

dette tal 18% på regionsniveau (for både mænd og kvinder). Hos mændene i Ran-

ders var tallet 19%. På spørgsmålet om, hvordan hans fritidsaktiviteter bedst kende-

tegnes, svarer godt 14%, at den overvejende er af stillesiddende karakter (Figur 21).

Figur 21. Bevægelse i fritid: Andel (%) der primært er stillesiddende, let aktiv, aktiv eller

meget aktiv

N=1.322

14,4

59,2

25,5

0,9

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0

Stillesiddende

Let aktiv

Aktiv

Meget aktiv

Figur 20. Fysisk aktivitet (hård og moderat): Andel (%) med mindst 5 dage ugentligt med

mindst 30 minutters moderat intensitet og mindst 2 dage ugentligt med mindst 20 minut-

ters hård aktivitet i forskellige aldersgrupper

N=1.130

20,3

20,8

23,5

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0

≥5

da

ge

mo

de

rat, ≥

2

da

ge

hå

rd

≥ 50 År

45 - 50 År

40 - 44 År

26

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

4.4/ Delkonklusion: sociodemografi, adfærd og helbred Over halvdelen af de mænd, som blev inviteret til at deltage i Sund Mand, valgte at

få en helbredsundersøgelse. To tredjedele var gift eller levede i et registreret partner-

skab, 62% havde en kort uddannelse og godt en femtedel af mændene boede alene.

Halvdelen af de deltagende mænd blev anbefalet at opsøge egen læge på bag-

grund af deres risikoprofil. Samlet havde 74% en risikoprofil, der kræver livsstilsændrin-

ger og/eller medicinsk behandling, hvis risikoen for sygdomsudvikling skal nedsættes.

Hele 22% af de deltagende mænd var svært overvægtige, og en tredjedel havde et

meget forhøjet taljemål. En tredjedel havde forhøjet blodtryk, og over 14% havde for-

højet kolesterolniveau. Det fremgik af den adfærdsmæssige profil, at 24% havde et

meget lavt kondital, som er forbundet med risiko for tidlig død. Kun 22% var fysisk ak-

tive på niveau med de officielle anbefalinger. I alt 27% rapporterede, at de røg ─ heraf

var 20% daglig rygere ─ og i alt 15% havde risikobetonede alkoholvaner.

27

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Et år efter invitationen til at deltage i helbredsundersøgelsen og evt. opfølgende

kommunale tilbud og samtale med egen læge modtog mændene et spørgeskema

om deres livsstil, selvvurderet helbred, og fysisk og psykisk velbefindende. Ud af

1.109 udsendte spørgeskemaer i det første år valgte 368 mænd at besvare spørgs-

målene online. Af disse deltog 303 mænd i helbredstjekket et år før. I det følgende

betegnes spørgeskemaundersøgelsen ’1-års opfølgningen’.

5.1/ Ændringer et år efter helbredsundersøgelse Mænd med ’gul’ eller ’rød’ risikoprofil (på baggrund af helbredsundersøgelsen og

oplysninger – se algoritmen, Figur 3) blev anbefalet at foretage ændringer i deres

livsstil og deltage i de kommunale opfølgningstilbud samt evt. at konsultere egen

læge (mænd med rød risikoprofil). I det følgende (Figur 22-27) beskrives de gen-

nemsnitlige individuelle ændringer i livsstil, selvvurderet og mentalt helbred for

mænd med ’gul’ eller ’rød’ risikoprofil fra helbredsundersøgelsen til 1-års opfølgnin-

gen. Kun mænd som både har deltaget i helbredsundersøgelsen og besvaret det

opfølgende spørgeskema et år senere indgår i resultaterne (N=335).

Fysisk aktivitet

Kun knap 16% af mændene rapporterede at bruge mere tid (dage/uge) på mode-

rat fysisk aktivitet af mindst 30 minutters varighed ved opfølgningen i forhold til ved

helbredsundersøgelsen. Hele 67% rapporterede at bruge mindre tid, og knap 16%

rapporterede uændret niveau. Af Figur 22 ses fordelingen for de tre aldersgrupper.

Den ældste aldersgruppe havde en større andel, som rapporterede at bruge mere

tid på moderat fysisk aktivitet siden helbredsundersøgelsen. Knap 35% rapporterede

at bruge mere tid (dage pr. uge) på hård fysisk aktivitet af mindst 20 minutters varig-

hed. Knap 35% angav det samme niveau, og godt 30% angav at bruge mindre tid i

denne intensitet. Flere mænd i den yngre aldersgruppe (ift. de to ældre aldersgrup-

per) var fysisk aktive med hård intensitet mindst to dage om ugen (Figur 23).

5.0 Hvordan går det mændene et år efter hel-

bredsundersøgelsen?

28

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Figur 22. Moderat fysisk aktivitet: Andel (%) af mænd, som er fysisk aktive af moderat

intensitet i mindst 30 minutter i hhv. flere dage, samme antal eller færre dage ugentligt

N=329

Figur 23. Hård fysisk aktivitet: Andel (%) af mænd, som er fysisk aktive af hård intensitet i

mindst 20 minutter i hhv. flere dage, samme antal eller færre dage ugentligt

N=329

14,9

13,7

19,1

27,0

12,9

12,2

58,1

73,4

68,7

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0

40 - 44 år

45 - 49 år

≥ 50 år

Færre dage/uge

Uændret

Flere dage/uge

39,2

31,7

32,6

32,4

37,4

34,9

28,4

30,9

32,6

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0

40 - 44 år

45 - 49 år

≥ 50 år

Færre dage/uge

Uændret

Flere dage/uge

29

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Rygning

Knap 18% angav at være stoppet med at ryge siden helbredsundersøgelsen. De

øvrige 82% havde uændret status. Andelen af mænd, der stoppede med at ryge

var lidt højere i den yngste aldersgruppe (Figur 24).

Figur 24. Rygning: Andel (%) blandt rygere*, der stadig ryger eller er stoppet.

N=100. *Rygere: daglig ryger, lejlighedsvist, sjældent.

Alkohol

I alt 72% besvarede spørgsmålene om alkohol, således at de fik en uændret status

for ’risikobetonet adfærd’ ved opfølgningen. De øvrige 28% havde en mindre risiko.

Flest i den mellemste aldersgruppe havde mindre risikobetonet adfærd (Figur 25).2

Figur 25. Alkohol: Andel (%) af deltagere med mindre risikobetonet eller uændret adfærd

N=48

2 Kun få mænd besvarede spørgsmålene om alkohol ved både helbredsundersøgelse og 1-års opfølgningen.

77,1

87,5

81,8

22,9

12,5

18,2

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0

40 - 44 år

45 - 49 år

≥ 50 år

Stoppet

Ryger stadig

71,4

62,5

83,3

28,6

37,5

16,7

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0

40 - 44 år

45 - 49 år

≥ 50 år

Mindre

Uændret

30

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Selvvurderet helbred

I alt 22% af de mænd, som både deltog i helbredsundersøgelse og opfølgningen,

rapporterede at have fået et bedre selvvurderet helbred ved opfølgningen, 65%

rapporterede det samme niveau, og godt13% rapporterede et dårligere selvvurde-

ret helbred (Figur 26).

Figur 26. Selvvurderet helbred: Andel (%), der rapporterede dårligere, uændret eller bedre

selvvurderet helbred

N=334

22,7

15,3

27,4

60,0

72,6

61,5

17,3

12,1

11,1

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0

40 - 44 år

45 - 49 år

≥ 50 år

Dårligere

Uændret

Bedre

31

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Mentalt helbred

Godt 89% af mændene besvarede spørgsmålene om mentalt fysisk og psykisk vel-

befindende ved 1-års opfølgningen, således at de blev klassificeret i den samme

kategori for mentalt helbred. Godt 6% havde bedre status for mentalt helbred, mens

knap 5% havde dårligere status (Figur 27). Af dem med dårligt mentalt helbred ved

helbredsundersøgelsen, som besvarede spørgeskemaet ved 1-års opfølgningen,

bevarede 75% spørgsmålene om mentalt velbefindende, således at de blev klassifi-

ceret med et bedre mentalt helbred ved opfølgningen3.

Figur 27. Mentalt helbred: Andel (%), der rapporterede dårligere, bedre eller uændret sta-

tus ved 1-års opfølgningen

N=289

3 Kun få af de mænd, som blev klassificeret med dårligt mentalt helbred ved helbredsundersøgelsen, besvarede spørgeskemaet ved

1-års opfølgningen (n=24).

89,3

6,2

4,5

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0

Me

nta

l su

nd

he

d

Dårligere

Bedre

Uændret

32

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

5.2/ Hvem deltager i helbredsundersøgelse og opfølgning?

Mænd, som valgte at deltage i 1-års opfølgningen, havde følgende karakteristika

ved helbredsundersøgelsen (sammenlignet med mænd, som valgte ikke at deltage

i den opfølgende spørgeskemaundersøgelse):

Bedre selvvurderet helbred (dog var andelen med dårligt selvvurderet helbred

den samme for deltagere og ikke-deltagere)

Færre rygere (21% vs. ikke-deltagere: 28%)

Lavere BMI (27 vs. ikke-deltagere: 28 kg/m2), mindre taljeomfang (98 vs. ikke-

deltagere: 101cm) og markant mindre andel af meget overvægtige (BMI≥30)

(18% vs. ikke-deltagere: 30%)

Lavere andel med lavt eller meget lavt kondital (38% vs. ikke-deltagere: 51%)

Lavere andel med fedt i blodet (triglycerid ≥2 mmol/L) (27% vs. ikke-deltagere:

38%)

Højere andel med lang videregående uddannelse (5% vs. ikke-deltagere: 3%)

Højere andel med ’grøn’ risikoprofil (31% vs. ikke-deltagere: 20%) og lavere andel

med en ’rød’ risikoprofil (45% vs. ikke-deltagere: 55%)

Alle øvrige faktorer var ikke forskellige for deltagere og ikke-deltagere (mental

sundhed, alkoholforbrug og alkohol risikoadfærd, antal dage med fysisk aktivitet af

moderat og hård intensitet, kolesterolniveau, blodtryk, risiko for hjertesygdom, blod-

sukkerniveau, lungefunktion, samlivsstatus, civilstatus, og skoleuddannelse).

De mænd, som deltog i helbredsundersøgelsen, men som valgte ikke at deltage i 1-

års opfølgningen, havde altså typisk en dårligere helbredsprofil for overvægt, ryg-

ning og selvvurderet helbred end deltagere. Årsagerne hertil kan være mange. Mu-

lige forklaringer kunne være manglende overskud, manglede ændring af livsstil og

begrænset tiltro til positive ændringer (hvorfor man ikke ønsker at svare). Omvendt

kan deltageren også efter helbredsundersøgelsen have fået en bedre livsstil og har

derfor ikke behov for opfølgning. Resultaterne om ændringerne skal ses i lyset heraf.

33

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

5.3/ Delkonklusion: ændringer Mænd, som efter helbredsundersøgelsen blev klassificeret med ’gul’ eller ’rød’ risiko-

profil, blev anbefalet at deltage i opfølgende kommunale tilbud og/eller konsultere

egen læge. For at kunne vurdere, hvorvidt disse mænd har ændret vaner, blev der

foretaget en opfølgende spørgeskemaundersøgelse om ændringer siden helbreds-

tjekket. Den viste, at der var en fremgang i fysisk aktivitet af hård intensitet og ryge-

stop samt at der var en lille nedgang i risikobetonet alkoholadfærd. Desuden sås en

stigning i andelen af mænd med bedre selvvurderet helbred. I alt 62% af de mænd,

som blev anbefalet at gå til egen læge på grund af deres risikoprofil ved helbreds-

undersøgelsen, rapporterede, at de havde været ved egen læge.

Deltagerne i Sund Mand havde en overvejende positiv vurdering af programmets

indvirkning på dem.

34

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

5.4/ Lægesøgning Mænd med en ’rød’ risikoprofil blev anbefalet at gå til egen læge efter helbredsun-

dersøgelsen. På spørgsmålet: ”Har du været ved din egen læge, siden du deltog i

helbredsundersøgelsen i Sund Mand?” angav 62% af de ’røde’ mænd at have været

hos lægen (Figur 28).

Figur 28. Lægesøgning: Andel (%) af deltagere, der har besøgt egen læge efter helbreds-

undersøgelsen, fordelt på risikoprofil.

N=474, 3,6% svarede ”ved ikke” på spørgsmålet om lægebesøg.

5.5/ Generel indvirkning af Sund Mand Den samlede betydning af Sund Mand for borgeren var overvejende positiv. Hele

74% angav, at helbredstjekket havde haft en lille eller stor positiv indvirkning, da de

besvarede spørgsmålet: ’Hvis du tænker tilbage på tiden siden din deltagelse i hel-

bredsundersøgelse i ’Sund Mand’: Vurdér Sund Mands samlede indvirkning på dig:’

(Figur 29).

Figur 29. Generel indvirkning: Deltagernes egen vurdering af helbredsundersøgelsen.

N=470

52,6

53,2

62,1

44,1

44,1

33,7

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0

Grøn

Gul

Rød

Nej

Ja

0,2

0,6

25,3

33,0

40,9

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0

Stor negativ/negativ indvirkning

Lille negativ indvirkning

Ingen indvirkning

Lille positiv indvirkning

Positiv/Stor positiv indvirkning

35

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

5.6/ Diskussion af resultater Helbredsprofil og effekten af helbredsundersøgelse hos mænd

Mænd i samme aldersgruppe er undersøgt i Randers-projektet (Tjek dit Helbred).

Det er nærliggende at sammenholde disse resultater med resultaterne fra Sund

Mand. Rapporten, som omhandler den foreløbige evaluering af Tjek dit helbred kan

tilgås på hjemmesiden www.tdh.au.dk (18).

I alt 74% af mændene i Sund Mand havde en uhensigtsmæssig helbredsprofil. De

ændringer og tendenser, der er præsenteret i denne rapport, baserer sig på data fra

helbredsundersøgelsen og den opfølgende spørgeskemaundersøgelse. Ud over at

der kan være en udfordring i forhold til hvem som deltog i eller afslog projektet (se-

lektionsbias), er der også de almindeligt kendte udfordringer som f.eks. over-/under-

rapportering i spørgeskemaer, som i nogle tilfælde (f.eks. ved spørgsmål om fysisk

aktivitet) er særligt udtalte blandt mænd. Deltagelse i Sund Mand kan dog skabe et

mere realistisk billede af – og øge fokus på – egen adfærd.

Ebeltoft-projektet, som undersøgte, om helbredstjek i almen praksis kunne nedsætte

risikoen for hjertekarsygdom, viste ved 15 år opfølgningen, at deltagende mænd

med kort uddannelse havde en lavere risiko for at udvikle hjertekarsygdom end de

mænd, som ikke fik et helbredstjek (19). Generelt kan det at deltage i en helbreds-

undersøgelse og evt. opfølgende tilbud med fokus på livsstil give en større be-

vidsthed om egen sundhed og måden, hvorpå man lever sit liv. Studier har vist, at

bare det at medvirke i et forsøg påvirker en i sådan grad, at der kan ske ændringer

(20,21).

Deltagelse

I Tjek dit helbred-projektet blev mænd inviteret sammen med deres partner. Delta-

gelsen i dette og lignende studier er lavere blandt personer som bor alene (10). Det

er derfor nærliggende at forestille sig, at mænd i Tjek dit Helbred som ellers ikke ville

være motiveret til at deltage i en helbredsundersøgelse alligevel er mødt op på

grund af indflydelse fra partneren. Det er dog også muligt at øge deltagelsen i så-

danne programmer ved positiv omtale i netværk og lokalsamfund generelt. Uden-

landske studier viser, at deltagelsesprocenten er steget i takt med omtale og øget

kendskab til projektet (5,12). Det samme var gældende i Tjek dit helbred (18). Denne

tendens sås ikke i Sund Mand, som havde en stabil deltagelsesprocent. Dog er den

korte tidsramme for Sund Mand-projektet (to år) ikke passende at sammenligne

med.

Deltagelsesprocenten i Sund Mand var forholdsvist høj. Det tyder på, at mændene

var motiveret til at deltage i helbredsundersøgelsen. I Tjek dit helbred (og øvrige pro-

jekter med helbredstjek) er der generelt fundet en social gradient i forhold til delta-

gelse (10,22), der viser, at personer med dårligere socioøkonomisk profil har mindre

tilbøjelighed til at deltage. Det er vigtigt at undersøge, hvorvidt det er mænd, som re-

elt har behov for den sundhedsfremmende indsats (f.eks. mænd i risiko for at udvikle

sygdom, men som ikke allerede er i behandling), der deltager – eller om det overve-

jende er bekymrede raske (’the worried well’) (23), som i forvejen har lav risiko og en

fornuftig sundhedsadfærd. Dette kan gøres i fremtidige studier, hvor der kobles med

data til de nationale registre.

36

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Samfundets påvirkning generelt spiller også ind på deltagelsen i et lokalt projekt

som Sund Mand og den eventuelle effekt heraf. Da Sund Mand-projektet gik i gang,

blev ’Rigtige Mænd’ sendt for første gang på landsdækkende TV (DR1). Programse-

rien handler om mænd, der skal ændre livsstil med fokus på kost og motion

(www.rigtigemaend.dk). Siden er programmet udviklet med opfølgende program-

mer og nye hold af mænd. Desuden er der oprettet en hjemmeside med tips til træ-

ning og kost samt netværk til træningsfællesskab. Programserien er et eksempel på,

hvordan der i et samfund kan skabes øget fokus på udvalgte emner (f.eks. sundhed,

motion, kost og at være ’en rigtig mand’). Det kan således ikke udelukkes, at det er

særligt motiverede mænd, som har deltaget i Sund Mand-projektet.

Den store udfordring er at få fat i de mænd, som er i risiko, og som ikke i forvejen er

motiverede til ændringer – og som derved også vil have størst gavn af tilbuddet.

Hele 74% af deltagerne i Sund Mand havde en risikoprofil, som forudsætter livsstils-

ændringer og/eller medicinsk behandling, hvis risikoen for sygdomsudvikling skal

nedsættes. Hvis dette tal er repræsentativt for en gruppe af særligt motiverede –

hvordan ser det så ud hos de mænd, som i forvejen har dårlig livsstil og lav motiva-

tion til at foretage ændringer?

37

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Over halvdelen af de mænd, som blev inviteret til at deltage i Sund Mand, valgte at

komme til en helbredsundersøgelse. Denne deltagelsesprocent er noget højere end

den mandlige deltagelsesprocent i andre lignende studier. Den socioøkonomiske

profil lignede den i andre studier: to tredjedele af mændene var gift eller levede i et

registreret partnerskab, 62% havde en kort uddannelse, 14% havde en mellemlang

videregående uddannelse og 6% havde en lang videregående uddannelse. Godt

en femtedel af mændene boede alene.

Sund Mand kan muligvis have haft størst succes hos de mere motiverede mænd,

men det er bemærkelsesværdigt, at hele 50% af de deltagende mænd blev henvist

direkte til egen læge, og at 74% havde en risikoprofil, der kræver livsstilsændringer

og/eller medicinsk behandling, hvis risikoen for udvikling af sygdom skal nedsættes.

Hele 22% af de deltagende mænd var svært overvægtige, og en tredjedel af mæn-

dene havde et meget forhøjet taljemål. En tredjedel havde forhøjet blodtryk og 14%

forhøjet kolesterolniveau. Det fremgik af den adfærdsmæssige profil, at 24% havde

et meget lavt kondital, som er forbundet med risiko for tidlig død. Kun 22% var fysisk

aktive på niveau med de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet. Af de 27% som

røg, var der 20%, som røg dagligt, og i alt 15% havde risikobetonede alkoholvaner.

Et år efter helbredsundersøgelsen deltog mændene i en opfølgende spørgeskema-

undersøgelse. Den viste fremgang i fysisk aktivitet af hård intensitet og rygestop

samt at en lille nedgang i andelen med risikobetonede alkoholvaner. Desuden sås

en stigning i andelen af mænd med bedre selvvurderet helbred. Af de mænd, som

blev anbefalet at gå til egen læge på grund af deres risikoprofil ved helbredsunder-

søgelsen, rapporterede 62%, at de havde været ved egen læge. Deltagerne i Sund

Mand havde en overvejende positiv vurdering af programmets indvirkning på dem.

De samlede resultater tyder på, at der var velvilje til deltagelse i Sund Mand og at der

er et stort behov for fokus på adfærds- og helbredsprofilen – samt interventioner til at

øge denne – for at kunne forbedre sundheden blandt mænd i Ringkøbing-Skjern

Kommune.

Fremtidig forskning, som sammenholder forskellige parametre fra nationale registre

(f.eks. hjertekarsygdom, type-2-diabetes, mental sygdom, socioøkonomiske faktorer)

for deltagere vs. ikke-deltagere vil kunne give et mere endeligt bud på effekten af

Sund Mand-projektet.

6.0 Konklusion

38

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Sund Mand-projektet var særligt målrettet mænd. Målet var at forbedre deres

sundhedsmæssige tilstand. Denne målgruppe blev valgt på baggrund af resultater

fra den nationale sundhedsprofil 2013, hvoraf det fremgik, at mænd i Ringkøbing-

Skjern Kommune havde en ringere sundhedsprofil end kvinderne (13).

Inden for forebyggelse er der traditionelt to retninger: 1) indsatser som sigter mod den

generelle befolkning og 2) indsatser som sigter mod personer i høj risiko for at udvikle

sygdom. Indsatser, som sigter mod den generelle befolkning, har som mål at flytte

risikoen for en hel befolkning mod et lavere risikoniveau (24,25). Den individuelle ef-

fekt af disse indsatser er generelt lille, men på befolkningsniveau er effekten stor. Mål-

rettede indsatser til dem, som har størst behov, kaldes ofte for højrisiko-strategier. Et

eksempel er tidlig opsporing af sygdom hos personer med høj risiko (f.eks. på grund

af høj alder, lav socioøkonomisk status, arvelig disposition eller køn). Disse tiltag tager

oftest udgangspunkt i en form for screening eller algoritme, som anvendes til at op-

spore personer med en forhøjet risikoprofil, som derefter blive tilbudt en særlig inter-

vention. Effekten på befolkningsniveau er oftest lille, mens den individuelle effekt kan

være høj (24,25). Sundhedsfremmende indsatser bør indeholde elementer, som både

har effekt på befolkningsniveau og på individuelt niveau, og som supplerer hinanden.

Mænd ─ en særligt ’sårbar’ gruppe

Den forventede levetid er godt fire år kortere for mænd end for kvinder i Danmark. I

hele Europa er forskellen på 6 år (6). Socioøkonomiske forhold spiller ind på leveti-

den. I Danmark er der en forskel på 10 år i forventet levetid mellem de økonomisk

dårligst stillede mænd og de økonomisk bedst stillede mænd (26). De økonomisk

dårligst stillede er også i størst risiko for at udvikle kroniske lidelser som f.eks. type-2-

diabetes. Statens Institut for Folkesundhed har for nylig fremskrevet tallene for væ-

sentlige kroniske lidelser til 2030-niveau. Heraf fremgår det, at der i 2030 vil være

over 55.000 flere mænd end kvinder med type-2-diabetes (27).

Den store udfordring er at få fat i mændene, mens der stadig er mulighed for at ned-

sætte risikoen for at udvikle sygdom og/eller komplikationer. Da mænd har et andet

lægesøgningsmønster end kvinder (6), og de socioøkonomisk ringest stillede mænd

er dårligere til at følge behandling, er der behov for særlige indsatser, som kan op-

spore mænd med sundhedsmæssige udfordringer, ligesom der er brug for sund-

hedsfremmende indsatser, som kan styrke sundhedskompetencen hos mænd. Disse

indsatser kan med fordel foregå via arbejdspladser, klubber, organisationer (6) og

lokalsamfundet generelt, f.eks. ved genbrugsstationer, biblioteker og supermarkeder.

7.0 Hvad så, mand?

39

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Strategier på samfunds- og individniveau

Inden for forebyggelse og sundhedsfremme er det optimalt, at strategierne tilrette-

lægges i et helhedsorienteret perspektiv (28). Det betyder, at initiativerne helst skal

favne både individbaseret og strukturel forebyggelse og sundhedsfremme. Denne

helhedsorienterede tilgang anskuer, kort fortalt, en person/sundhed/sygdom ud fra

flere forskellige niveauer: individ, familien, organisation, lokalsamfund, sociale fælles-

skaber og befolkning. Den optimale indsats skal derfor være flerstrenget med inter-

ventioner på flere forskellige niveauer, som spiller sammen og supplerer hinanden.

Studier, som har undersøgt forskellige individ-orienterede interventioner til at ændre

adfærd, viser, at de oftest har en tidsbegrænset effekt. Da sundhedsadfærd i høj grad

er styret af vores vaner, er det vigtigt at satse på opfølgende tilbud, som giver vedva-

rende ændringer og/eller kan implementeres i lokalt forankrede initiativer (29). Her

er det vigtigt at medtænke netværk og mere samfundsstrukturelle tiltag (f.eks. invol-

vering af klubber og lokalsamfund) i tillæg til den individorienterede tilgang. Målet er

at kunne fastholde borgerne og skabe en adfærdsændring, der holder på langt sigt.

Sund Mand er et eksempel på en individbaseret tilgang til forebyggelse, som kobles

med strategier på lokalsamfundsniveau. I det kommunale projekt, som handlede om

udvikling af tilbud for motionsuvante mænd var der lagt op til samarbejde med orga-

nisationer i lokalsamfundet. Foreninger/klubber/miljøer mv. kan således tage ansvar

for forebyggelse og sundhedsfremme. Andre projekter har dog vist, at det ─ trods lo-

kalsamfundets velvilje til at deltage ─ er en omfattende proces, som kræver tid og

løbende udvikling (30).

Målrettet rekruttering og indsatser via netværk

Netværk og social støtte er af betydning for både psykisk og fysisk sygdom og død

(31). Familiesammensætning og social støtte ser også ud til have betydning for del-

tagelse i forebyggelses- og sundhedsfremmende initiativer (f.eks. screening for kræft

og helbredstjek) (32)(10). Derfor er det oplagt at overveje indsatser, der tager ud-

gangspunkt i netværk – både ift. til rekruttering og selve interventionen/opfølgende

tilbud. Rekruttering via netværk har vist sig særlig effektiv til rekruttering inden for ta-

buiserede emner (33) og i kulturelle subkulturer. Adfærdskorrigerende interventioner

(f.eks. inden for kost og motion) har vist sig at være mest succesfulde, når hele familien

inddrages, idet familier minder om små klynger, hvor kost og fysisk aktivitetsmønstre

er identiske (32,34,35). Ud over familien kan det også være relevant at se på det øv-

rige netværk af venner, kolleger og andre, som har indflydelse på en persons opfat-

telse og vaner.

Målrettede opfølgningstilbud (f.eks. til henholdsvis mænd eller kvinder eller til perso-

ner med samme risikoprofil/diagnose) og brug af ’peer support’ (støtte fra ’ligesindet’)

har desuden vist lovende resultater (36,37). Projektet ’Mænd i København’ anvendte

’peer-til-peer’-metoden til at styrke meningsfulde sociale relationer og sundhedskom-

petencer blandt mænd i risiko for at udvikle type-2-diabetes (36). Brugen af peers

(som et eksempel på en netværks/støttende relation) gav de deltagende mænd en

oplevelse af at blive anerkendt og inkluderet – faktorer som kan styrke ressourcerne i

forhold til at tage vare på egen sundhed (36).

40

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

Litteraturstudier har vist, at der findes flere effektive indsatser, der kan være med til at

forbedre mænds sundhed (38). Vi mangler dog stadig viden om, hvordan indsatser,

som er specifikt målrettet mod mænd, virker (6). Det gælder særligt indsatser, som

undersøger ’sårbare’ mænd med lav indkomst, kort uddannelse og som bor alene.

Samtale og kommunikation

Generelt bør samtale som en del af en helbredsundersøgelse have en helhedsorien-

teret tilgang og tage udgangspunkt i den enkelte borger. Det anbefales primært at

afdække de områder, hvor borgeren har mest brug for støtte. Nyttige redskaber kan

være den motiverende samtale (39) og fælles beslutningstagen (40).

Sundhedsinformation og fokus i samtalen skal udvikles specifikt til mænd, og formen

bør være konkret (8). De opfølgende tilbud bør være konkrete, relevante og brugbare

(6,8). Det bekræftes også af interviews med de deltagende mænd i Sund Mand, hvor

mange efterspurgte en konkret, faktuel tilgang og at få sat ’pistolen for panden’ (41).

Kom nu, mand

Forskning viser, at selv små ændringer i det fysiske aktivitetsniveau nedsætter risi-

koen for at udvikle kroniske lidelser som f.eks. type-2-diabetes (42) og at dø (43). Der

er således evidens for at anbefale, at alle former for fysisk aktivitet, som øger energi-

forbruget vil bidrage til at fremme sundhedstilstanden. På samme måde har ad-

færdsændringer i mindre skala, f.eks. at ryge færre cigaretter, drikke mindre alkohol

og spise sundere, også en stor effekt på sundhedstilstanden.

Flere realistiske mål for mindre adfærdsjusteringer, et skridt ad gangen, kunne være

en måde at opbygge sunde og vedvarende vaner, frem for mere indgribende livs-

stilsændringer, som ikke varer ved. Det er nødvendigt at inddrage netværk, familier

og venner, så den nye adfærd bliver en naturlig måde at være sammen på.

Det helt afgørende er, at mændene selv er med til at beslutte, hvordan adfærdsæn-

dringerne skal bringes i spil for at få succes med indsatserne. Ud over opbakning fra

netværket må den individuelle mand selv være overbevist om, at det er en god ide

at ændre adfærd, for derved vil han også tage mere ansvar for egen omsorg.

41

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

1. Skaaby T, Jørgensen T, Linneberg A. Effects of invitation to participate in health

surveys on the incidence of cardiovascular disease: a randomized general population

study. Int J Epidemiol. 2016; 1–9, doi: 10.1093/ije/dyw311dyw311.

2. Krogsbøll L, Jørgensen K, Larsen K, Gøtzsche P. General health checks in adults for

reducing morbidity and mortality from disease : Cochrane systematic review and

meta-analysis. BMJ 2012;e7191(18):1–13.

3. Jorgensen T, Jacobsen RK, Toft U, Aadahl M, Glumer C, Pisinger C. Effect of screening

and lifestyle counselling on incidence of ischaemic heart disease in general

population: Inter99 randomised trial. BMJ 2014;348:g3617–g3617.

4. Lauritzen T, Ager Jensen MS, Thomsen JL, Christensen B, Engberg M. Health tests and

health consultations reduced cardiovascular risk without psychological strain,

increased healthcare utilization or increased costs: An overview of the results from a

5-year randomized trial in primary care. The Ebeltoft Health Promotion P. Scand J

Public Health 2008;36(6):650–61.

5. Blomstedt Y, Norberg M, Stenlund H, Nyström L, Lönnberg G, Boman K, et al. Impact of

a combined community and primary care prevention strategy on all-cause and

cardiovascular mortality: a cohort analysis based on 1 million person-years of follow-

up in Västerbotten County, Sweden, during 1990–2006. BMJ Open

2015;5(12):e009651.

6. White A, McKee M, Richardson N, Visser R d., Madsen SA, Sousa BC d., et al. Europe’s

men need their own health strategy. BMJ 2011;343:d7397–d7397

7. Brønnum-Hansen H, Baadsgaard M. Increase in social inequality in health expectancy

in Denmark. Scand J Soc Med 2008;36(1):44–51.

8. Madsen SA. Mænds Sundhed og Sygdomme. 1. udgave. Frederiksberg C:

Samfundslitteratur; 2014. 137 p.

9. Maindal HT, Støvring H, Sandbaek A. Effectiveness of the population-based Check

your health preventive programme conducted in primary care with 4 years follow-up

[the CORE trial]: study protocol for a randomised controlled trial. Trials 2014

Jan;15:341.

10. Bjerregaard A-L, Maindal HT, Bruun NH, Sandbæk A. Patterns of attendance to health

checks in a municipality setting: the Danish “Check Your Health Preventive Program.”

Prev Med Reports 2017;5:175–82.

8.0 Referencer

42

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

11. Osler M, Linneberg A, Glümer C, Jørgensen T. The cohorts at the research centre for

prevention and health, formerly “the glostrup population studies.” Int J Epidemiol.

2011;40(3):602–10.

12. Robson J, Dostal I, Sheikh A, Eldridge S, Madurasinghe V, Griffiths C, et al. The NHS

Health Check in England: an evaluation of the first 4 years. BMJ Open

2016;6(1):e008840.

13. Larsen FB, Friis K, Lasgaard M, Pedersen MH, Sørensen JB, Jakobsen LMA CJ. Hvordan

har du det? 2013 – Sundhedsprofil for region og kommuner. Aarhus; 2014.

14. WHO. Preamble to the Constitution of WHO as adopted by the International Health

Conference. 1946.

15. Ware JE, Kosinski M, Keller SD, Care SM, Mar N. A 12-Item Short-Form Health Survey of

Scales and Preliminary Construction Tests of Reliability and Validity. 2014;34(3):220–

33.

16. Harber MP, Kaminsky LA, Arena R, Blair SN, Franklin BA, Myers J, et al. Impact of

Cardiorespiratory Fitness on All-Cause and Disease-Specific Mortality: Advances

Since 2009. Prog Cardiovasc Dis 2017; http://dx.doi.org/10.1016/j.pcad.2017.03.001

17. Høj K, Vinther Skriver M, Terkildsen Maindal H, Christensen B, Sandbæk A. High

prevalence of poor fitness among Danish adults, especially among those with high

cardiovascular mortality risk. Eur J Public Health 2016;27(3):ckw215.

18. Bjerregaard A-L, Norman K. Tjek dit helbred - evalueringsrapport 2017, Aarhus; 2017.

Available from:

http://tdh.au.dk/fileadmin/tdh/Tjek_dit_helbred_Evaluering_2017.pdf

19. Rasmussen SR, Fredslund EK, Larsen PV, Diderichsen F, Hougaard CØ, Lauritzen T, et

al. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - social

ulighed i hjerte-kar-sygdom og omkostninger? 2014. Available from:

http://www.kora.dk/media/2065741/10041_sundhedsprojekt-ebeltoft.pdf

20. McCambridge J, Kypri K, Elbourne D. In randomization we trust? There are overlooked

problems in experimenting with people in behavioral intervention trials. J Clin

Epidemiol 2014;67(3):247–53.

21. French DP, Sutton S. Reactivity of measurement in health psychology: How much of a

problem is it? What can be done about it? Br J Health Psychol 2010;15(3):453–68.

22. Bender AM, Jørgensen T, Helbech B, Linneberg A, Pisinger C. Socioeconomic position

and participation in baseline and follow-up visits: the Inter99 study. Eur J Prev Cardiol

2012; DOI: 10.1177/2047487312472076

23. Dryden R, Williams B, McCowan C, Themessl-Huber M. What do we know about who

does and does not attend general health checks? Findings from a narrative scoping

review. BMC Public Health 2012;12(1):723

24. Rose G. Sick individuals and sick populations. 1985. Bull World Health Organ

2001;79(10):990–6

43

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

25. Rose G. Strategy of prevention: lessons from cardiovascular disease. Br Med J (Clin

Res Ed) 1981 Jun 6;282(6279):1847–51

26. Baadsgaard M, Brønnum-Hansen H. Social Ulighed I Levetiden 2012. Available from:

https://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_social-ulighed-i-levetid_0.pdf

27. Jensen H, Thygesen L, Davidsen M. Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til

2030. KOL og type 2-diabetes. 2017.

28. Sallis JF, Cervero RB, Ascher W, Henderson K a, Kraft MK, Kerr J. An ecological

approach to creating active living communities. Annu Rev Public Health 2006;27:297–

322

29. King AC, Sallis JF. Why and how to improve physical activity promotion: Lessons from

behavioral science and related fields. Prev Med 2009;49(4):286–8

30. Steno Diabetes Center Copenhagen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed,

Aalborg universitet. Projekt Sundhed og Lokalsamfund – SoL, 2016. Available from:

https://www.regionh.dk/fcfs/sundhedsfremme-og-

forebyggelse/Documents/Rapport - Projekt Sundhed og Lokalsamfund - SoL.pdf

31. Laursen KR, Hulman A, Witte DR, Terkildsen Maindal H. Social relations, depressive

symptoms, and incident type 2 diabetes mellitus: The English Longitudinal Study of

Ageing. Diabetes Res Clin Pract 2017;126:86–94

32. Manjer ÅR, Emilsson UM, Zackrisson S. Non-attendance in mammography screening

and women’s social network: a cohort study on the influence of family composition,

social support, attitudes and cancer in close relations. World J Surg Oncol

2015;13(1):211

33. Tiffany JS. Respondent-driven sampling in participatory research contexts:

Participant-driven recruitment. J Urban Heal 2006;83(suppl.):113–24.

34. Pachucki MA, Jacques PF, Christakis NA. Social network concordance in food choice

among spouses, friends, and siblings. Am J Public Health. 2011;101(11):2170–7

35. Brown HE, Schiff A, van Sluijs EMF. Engaging families in physical activity research: a

family-based focus group study. BMC Public Health 2015;15(1):1178

36. Ahlmark N, Dindker C. Mænd i København. Formativ procesevaluering af et peer-til-

peer projekt for mænd i risiko for type 2-diabetes. 2017. 51 p.

37. Ramchand R, Ahluwalia SC, Xenakis L, Apaydin E, Raaen L, Grimm G. A systematic

review of peer-supported interventions for health promotion and disease prevention.

Prev Med 2017;101:156–70

38. Sundhedsstyrelsen. Mænds sundhed – en oversigt over mænds sundhedstilstand og

en gennemgang af effektive forebyggelsesmetoder. 2010.

44

AARHUS

UNIVERSITET


SUND MAND

39. Rubak S, Sanboeck A, Lauritzen T, Christensen B. Motivational interviewing : a

systematic review and meta-analysis. Br J Gen Pract. 2005:305–12.

40. Godolphin W. Shared decision-making. Healthc Q. 2009;12:e186–90.

41. Sundhedscenter Vest Ringkøbing-SKjern Kommune. Projekt Sund Mand 2014-2017

Evalueringsrapport 2017. Available from: www.sundhedscenter-vest.rksk.dk

42. Hansen ALS, Carstensen B, Helge JW, Johansen NB, Gram B, Christiansen JS, et al.

Combined heart rate- and accelerometer-assessed physical activity energy

expenditure and associations with glucose homeostasis markers in a population at

high risk of developing diabetes: The addition-PRO study. Diabetes Care.

2013;36(10):3062–9.

43. Wen CP, Wai JPM, Tsai MK, Yang YC, Cheng TYD, Lee M-C, et al. Minimum amount of

physical activity for reduced mortality and extended life expectancy: a prospective

cohort study. Lancet 2011;378(9798):1244–53