Embed Size (px)
Citation preview
AFRAPPORTERING AF RESULTATMÅL VED HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE
2014-15
1
Afrapportering af resultatløn basisrammen juni 2015
Indledende bemærkninger
Da det stod klart i foråret 2014, at erhvervsuddannelsesreformen ville få afgørende betydning for den måde,
erhvervsuddannelserne fra 2015 skal gennemføres på, i første omgang grundforløbene, var det oplagt, at
resultatkontrakterne skulle fokuseres om at gøre skolen klar til at disse forandringer. Det stod også klart, at
det var nødvendigt grundlæggende at ændre organisationen som følge heraf, og udfordringen var derfor
dobbelt, at ændre organisationen og ændre måden uddannelserne skal gennemføres samtidigt. Det var en
hidtil uprøvet udfordring.
I resultatsammenhæng blev disse to processer adskilt. De uddannelsesmæssige forandringer blev henlagt til
basisrammen med ansvar uddelegeret på alle de chefer og ledere, der skulle involveres, og
organisationsforandringen blev henlagt til ekstrarammen, hvor direktøren alene havde ansvaret for, at den
blev implementeret i et tempo og i en form, så organisationen stadig var intakt og i stand til at løse sin
opgave, også for så vidt angår den daglige drift.
Udfordringerne blev ikke mindre af, at der skulle igangsættes nye arbejdstidsregler for EUD-lærerne.
Arbejdstidsregler som lærere og tillidsrepræsentanter mildest talt var skeptiske over for, i og med reglerne
ikke var blevet til ved overenskomstforhandlinger men som følge af et lovindgreb.
Den lokale undervisningsplan for hver enkelt uddannelse er et vigtigt redskab til at sikre undervisningens
kvalitet, niveau, validitet og reproducerbarhed. Imidlertid har det været ledelsens opfattelse, og det har der
været belæg for, at den lokale undervisningsplan har været en formel mappe, der stod i reolen. Den var
ikke altid opdateret i forhold til de nyeste ændringer i uddannelsesordningerne, og den blev ikke brugt som
et levende værktøj for lærernes daglige arbejde. Med nye grundforløb fra 2015 var det derfor en oplagt
mulighed at få startet forfra med en enklere ramme for undervisningsplanen. Skolen valgte også som led i
organisationsforandringen at støtte blandt andet dette arbejde ved at ansætte en pædagogisk konsulent
med praktiske og akademiske kompetencer indenfor læring og pædagogik.
Nedenfor gives en kortfattet resumerende redegørelse for hvert af disse hovedområder, idet den
dokumentation i form af beskrivelser og bilag, der knytter sig til ledere og chefers arbejde, er meget
omfattende og udgør papirhøje på 10 cm.
Målene for gymnasieområdet knytter sig til den nye situation, der opstod med OK13. De faste tidsnormer for
forberedelse og andre af lærernes opgaver blev afløst af fokus på opgaven og en samlet gennemsnitlig
arbejdstid på 37 timer ugentlig, dog udregnet som en årsnorm og med mulighed for under visse
omstændigheder at få godkendt merarbejde til udbetaling. Det politiske formål var også at få mere
undervisning og studietid for de samme penge.
Det har betydet et stort behov for løbende dialogbaserede samtaler mellem lederne og medarbejderne om
opgavernes varetagelse og dialog med faggrupper og lærerteams. Det har i OK 13’s første år lagt et stort og
langsigtet uholdbart pres på lederne. Et kulturforandringsprojekt har skullet intendere at ændre dette forhold
i retning af mere selvledelse og at definere ledelsesrummet. Hertil kan lægges, at det er en almindelig
antagelse, at så meget daglig planlægning og koordinering som muligt bør ske direkte mellem lærerne, det
giver potentielt større engagement og tilfredshed og dermed formentlig en bedre undervisning. Til gengæld
er det så ledelsens opgave at sætte strategisk retning på skolens udvikling.
2
De ændringer, det medfører for lederne, er det, der har begrundet det arbejde, der er præsteret inden for
rammerne af resultatkontrakterne.
På det økonomiske område har de nye arbejdstidsregler betydet, at alle hidtidige nøgletal og
opgørelsesmetoder har skullet dannes på nye måder, så der kan præsteres valide estimater,
styringsgrundlag og kvartalsvise økonomirapporter.
På institutionsniveau har der fælles for erhvervsgymnasiet og EUD skullet etableres et styrket samarbejde
mellem UU og kommunernes forvaltninger. Der har endvidere været behov for at synliggøre skolens
mangeartede uddannelser, det er i særlig grad sket ved det stort anlagte Skoleskills, det rullende
gymnasium og et væld af andre aktiviteter.
Men ikke mindst skulle den nye dagsorden, der er sat med EUD-reformen, informeres bredt, og det har
været vurderingen, at kommunerne først meget sent blev klar over de nye udfordringer, det stiller
folkeskolerne og beskæftigelsessystemet. 95 % målsætningen bliver med reformen ikke længere relevant
for erhvervsskolerne. Nu er der fokus på at optage dem, der vil og kan, det skal sikre skolerne bedre
omdømme og herigennem føre til øget tilgang, mindre frafald og øget faglighed.
I resultatperioden er der imidlertid arbejdet med gammelkendte metoder til at minimere frafald som angivet
i handlingsplan for øget gennemførelse.
Der har endvidere været arbejdet med at etablere en ordning med en studenterpræst, som der har vist sig
et meget stort behov for hos de skoler, der allerede har en sådan ordning. Ordningen har skullet tage sigte
på at etablere et rum, hvor der kan snakkes om identitetsproblemer, personlige problemer og andre forhold,
der ligger den unge på sinde, hvor samtalepartneren ikke tager notat, ikke har nogen dagsorden og ikke
repræsenterer nogen myndighed. Endvidere overvejes om en teologisk kompetence også kan anvendes til
det nye fag livsoplysning i EUD’s grundforløb.
Målene, der er arbejdet med i 2014/2015 er følgende:
1. EUD
1.1 Udvikling af GF1 på EUD
a) Grundforløbspakker til ordinært forløb
b) Grundforløbspakker til voksne
c) Logistik
d) Ansvar, lærerdækning
e) Pædagogiske principper
1.2 Implementering af lærernes arbejdstid i EUD
1.3 LUP under lup
2. Erhvervsgymnasiet
2.1 Kulturforankring
a) Strategisk ledelse
b) Fra mindre lederinvolvering til mere lærerinvolvering
c) Lederne skal have mere tid til det personlige lederskab
2.2 Faglig udvikling af undervisningen
3. Fælles for EUD og erhvervsgymnasiet
3.1 Profilering
3
a) Styrke samarbejdet med UU og kommunerne
b) Tilbud til folkeskolens elever og lærere
c) Beskrivelse af reformen til brug i vejledningssammenhæng
3.2 Indsats mod frafald
a) Tidlig indsats
b) Tilknytning af præst
Forkortelser
I afrapporteringen anvendes en række forkortelser. Disse er defineret her, sorteret alfabetisk:
ATU Akademiet for talentfulde unge
DLU Drift, ledelse og udvikling
EUD Erhvervsuddannelse
EUV Erhvervsuddannelse for voksne
EUX Erhvervsuddannelse + gymnasial uddannelse
FOF Folkeligt Oplysnings Forbund
GF Grundforløb
HF Hovedforløb
HHX Højere handelseksamen
HTX Højere teknisk eksamen
IUC Ikast ungdomscenter/10. klassescenter
LUP Lokal uddannelsesplan
LUU Lokal uddannelsesudvalg
PROmidt Produktionsskolen i Ikast-Brande kommune
PU Pædagogisk udviklingskonsulent
RKV Realkompetencevurdering
SKP Skolepraktik
SIP Skoleudvikling i praksis
STX Studentereksamen
TR Tillidsrepræsentant
UU Ungdommens uddannelsesvejledning
YE Young Enterprise
4
1. EUD
1.1 Udvikling af GF1 og GF2 på EUD
a) Grundforløbspakker til ordinært forløb
Uddannelsesinstitutionen og den enkelte afdeling skal fremstå professionelt med velbeskrevne
grundforløbspakker/ fagretninger. En korrekt sammensætning udfordrer elevernes valg af uddannelse og gør
dem nysgerrige, men gør samtidig eleverne i stand til at træffe et overvejet og begrundet uddannelsesvalg.
Der blev nedsat en reform-2015 arbejdsgruppe med tovholdere for hver undergruppe – GF1, GF2, EUX, EUV,
Vejledning og Kvalitet. 7 fagretninger er beskrevet, godkendt af ministeriet og lagt i www.optagelse.dk.
Uddannelsesledere fra samtlige afdelinger samt udvalgte lærere var inddraget i arbejdet og har deltaget i
processen. Der er fastsat overordnede rammer for GF1, og disse er præsenteret for deltagerne i
arbejdsgrupperne.
Undervisningsministeriets læringskonsulenter har været på skolen og været facilitatorer på arbejdet med
udvikling og indhold af erhvervsfag 1-8.
Der afholdes løbende informationsmøder om Reform 2015 for skolens lærere og ledere. Desuden har der været
afholdt møder for eksterne bl.a. UU, kommuner, skoleledere og skolelærere.
Der har været arbejdet ud fra nedenstående tidsramme:
December Godkendelse af 7 fagretninger
Januar 1. af 4 SIP-kurser (skoleudvikling i praksis)
Januar Færdigudarbejde rammer for GF1
Februar Præsentation af rammer for GF1
Februar Informationsmøde for forældre og kommende elever
Februar Besøg af Undervisningsministeriets læringskonsulenter
Februar Infomøde Generatorsalen
Februar/marts Fagretningstemadag
Marts/april Udarbejde indhold i fagretninger
Marts/april Kontaktlærer-”kursus”
April Besøg af Undervisningsministeriets læringskonsulenter
Maj Præsentation af fagretninger, indhold i LUP m.v. (GF1)
Der er arbejdet med LUP for GF1 og GF2 samt projektbeskrivelser. LUPer for GF1 har været fremsendt til
Undervisningsministeriets læringskonsulenter, og disse er kommet med enkelte kommentarer og forslag til
rettelser. Der har været afholdt 2 fagretningsdage i Holing Sportscenter, hvor arbejdet med LUP og
projektbeskrivelser har været faciliteret. Disse dage har endvidere haft til hensigt at opnå fælles sprog, ståsted
og forståelse.
Der er nedsat arbejdsgrupper for hver fagretning med en fagretningsansvarlig (uddannelseslederen). Denne
har været tovholder på ”sin” egen fagretning. Derudover har der været inddraget relevante undervisere og
uddannelsesledere i arbejdet med at beskrive LUP og projekter.
5
b) Grundforløbspakker til voksne
Skolen udbyder GF målrettet voksne mhp. at medvirke til leverance af kompetent og faguddannet arbejdskraft
til arbejdsmarkedet. Skolen forventer et øget optag af voksne via de nye grundforløbspakker til voksne. Konkret
skal der udvikles voksengrundforløb – indledningsvis og primært på de industrielle grundforløb inden for
industriteknik, teknisk design, kleinsmede, maskinsnedker og HG.
Uddannelseslederne var i maj måned samlet til et møde om EUV, hvor der på konkret niveau blev talt om RKV.
Afdelingerne er klar til at gennemføre RKV, når dette bliver muligt fra d. 1. august 2015. Arbejdet omkring EUV
har gennem hele udviklingsforløbet været en del af reformarbejdet, og afdelingerne har derfor også løbende
fulgt udviklingen.
c) Logistik
Eleverne skal opleve en god synergi og logik i sammensætningen af fagretningerne og faciliteterne hertil.
Lokalerne skal udnyttes bedst muligt, så både afdelingens hovedforløbsaktivitet samt GF1 og GF2 tilgodeses
bedst muligt. Afdelingens ”åbningstid” tænkes med ind i dette.
Programmeringsgruppen har afdækket mulighederne for at indgå lejemål til GF1. Sideløbende pågår
arbejde/programmering med et multiværksted, som kan rumme alle tekniske forløb/fagretninger. I sagens natur
kan dette hus ikke færdiggøres inden opstart på GF1 (Reform 2015), hvorfor alle fagretninger planlægges
afviklet i eksisterende lokaler.
Vi har nu et overblik over forventet optag på grundforløbene (GF1) til august. Fagretningsteamsene har planlagt
grundforløbene og skemalagt med lærer- og lokaledækning. Grundet tidsfaktoren, jf. ovenstående, i forhold til
evt. nybyggeri har det været nødvendigt at planlægge forløbene i eksisterende lokaler og på tværs af
afdelingerne. Dette arbejde er nu fuldført. Afhængigt af de samlede tilmeldingstal bliver det for mange
fagretningers vedkommende nødvendigt at lave en opdeling i flere mindre hold. Disse hold bliver fordelt ud i
afdelinger og kan ikke gennemføres på samme lokation.
d) Ansvar, lærerdækning
Udviklingsarbejdet vil tilføre afdelingen en masse viden om den nye EUD-reform og derved også skabe tryghed i
afdelingen forud for implementeringen af GF1 og GF2. Uddannelseslederne og lærere fra de respektive
afdelinger er udvalgt og har deltaget i temadagen med læringskonsulenterne fra UVM. Endvidere har lærerne
deltaget i 2 temadage uge 9 og 10 samt i kontaktlærerkurser og ”udarbejdelse af indhold i fagretningerne”.
I løbet af foråret 2015 blev der nedsat nogle fagretningsgrupper bestående af en fagretningsansvarlig
(uddannelseslederne) samt lærere, som skal gennemføre hovedparten af undervisningen på grundforløbene
(GF1). Alle involverede parter har arbejdet med og udviklet grundforløbene.
Lærerne er blevet indkaldt til kontaktlærerkurser – faciliteret af vejledningen – i juni med opfølgningskursus i
august/september. Ydermere har disse/eller nogle af disse deltaget i fagretningstemadage, kurser/seminarer
afholdt af UVM’s læringskonsulenter, som er afholdt her på skolen, SIP kurser (skoleudvikling i praksis) m.v.
Som det er gældende ved logistik/lokaledækning, foreligger der nu skema/oversigter over lærerdækningen
på de nye grundforløb.
e) Pædagogiske principper
Målet skal løfte afdelingens pædagogiske niveau og gøre det mere ensartet på tværs af afdelingen. Derved
bliver den pædagogiske linje mere gennemskuelig til gavn for institutionen men i særlig grad for eleverne.
6
Der er pr. 1. januar 2015 ansat en pædagogisk udviklingskonsulent (PU). Arbejdet med at implementere nye
pædagogiske principper i afdelingerne pågår. PU har udarbejdet skabelon til LUP – såvel overordnet som
afdelingsvist. PU er indsat som en del af ”det nye Pædagogiske Råd”, hvorunder arbejdet med det pædagogisk
didaktiske grundlag sorterer.
PU har afholdt flere seancer for nye medarbejdere om god undervisning. Derudover har PU faciliteret flere
seancer/arrangementer for lærere og ledere bl.a. med fokus på pædagogiske principper. Dette omhandler
f.eks. fagretningstemadage med chefgruppen og pædagogisk råd, hvor formålet var at skabe et fælles sprog
samt revidering af fælles didaktisk pædagogisk grundlag. Der laves et overordnet fælles didaktisk
pædagogisk grundlag, som dækker hele EUD-området. Efterfølgende faciliterer uddannelseslederne sammen
med PU en proces, hvor lærerne omsætter det overordnede fælles didaktisk pædagogiske grundlag til
praksis for afdelingen. Dette skrives ind den reviderede LUP.
PU er tovholder i et projekt om progressiv læring, som forløber frem til december 2015. Projektet er initieret
af Undervisningsministeriets fastholdelsestaskforce. PU støttes af en uddannelsesleder- og uddannelseschef
repræsentant. Projektet evalueres efter afslutning for en afklaring af, om projektet skal udbredes til andre
afdelinger.
1.2 Implementering af lærernes arbejdstid i EUD
OK 14 giver mere elevsamvær (Studietid og undervisning)
OK 14 giver nye samarbejdsformer
Ok 14 fastholder en sund økonomisk forvaltning der fastholder budgetforudsætninger, og som potentielt
kan medvirke til effektiv institutionsdrift.
OK 14 skal udvikle afdelingen (undervisningen, fælles projekter, revidering af undervisningsmateriale
m.v.)
Skolen fastholder en betryggende økonomistyring i forhold til det nye paradigme. Det er i
resultatmålsperioden konstateret, at den oprindelige aktivitetsplan ikke har fungeret optimalt. Derfor er der
nu udarbejdet en ny og mere dynamisk model for EUD-området, som giver et bedre overblik for både lærere
og uddannelsesledere. Endvidere foreligger der skemaer for hver enkelt medarbejder i Outlook
kalendersystemet.
Uddannelseslederne laver udtræk fra Uddata-plus, og disse bruges som dialogværktøj som opfølgning på
lærernes arbejdsperioder. Lærerne anvender nu tidsregistreringsværktøjet i UdData-plus. Såvel lærerne som
uddannelseslederne kan her følge det aktuelle forbrug af timer.
Fællesforberedelse foregår, hvor det er muligt og formålstjenligt. Især under arbejdet med at udvikle og
implementere GF1 og GF2 har der været en særlig høj grad af fællesforberedelse både afdelingsvist men også
på tværs af afdelingerne.
Der er for samtlige afdelinger udarbejdet budgetter gældende for både økonomi og timeforbrug. På
baggrund af disse timebudgetter er der i første kvartal effektueret en tilpasning af bemandingen i de
afdelinger, hvor der var behov. Med udgangspunkt i vores Balanced Scorecard afholdes der DLU (drift,
ledelse og udvikling) møder kvartalsvist, hvor bl.a. økonomi- og timeforbrug følges nøje.
7
1.3 LUP under lup
En styrket faglighed, herunder samspillet mellem den praktisk faglige, teoretisk fagfaglige og nyfaglige
faglighed, ses som et af flere midler til at skabe yderligere fokus på fagfaglig kvalitet i erhvervsuddannelserne,
hvilket skal skærpe erhvervsuddannelsernes bevågenhed og anseelse hos erhvervslivet og hos nuværende og
kommende elever.
Arbejdet med at styrke fagligheden skal anspore til en kulturforandringsproces i organisationen, hvorigennem
ledelse og medarbejdere bevidstgøres om, at Herningsholm Erhvervsskole ønsker at arbejde målrettet på at
fremme elevernes teoretisk fagfaglige såvel som praktisk faglige og nyfaglige kompetencer.
Afdelingerne/uddannelserne profileres udadtil i forhold til at synliggøre indholdet i uddannelserne og derved
opnå øget optag.
Der er i forbindelse med arbejdet i fagretningerne udarbejdet LUP for hver af de 7 fagretninger. LUPerne er
udarbejdet på tværs af afdelingerne i et tæt samarbejde mellem afdelingerne, pædagogisk udviklingskonsulent
og Undervisningsministeriets læringskonsulenter.
Generelt er de lokale uddannelsesudvalg orienteret om arbejdet med de nye LUPer og er blevet/bliver inddraget
i godkendelsesprocessen. De nye LUPer er udarbejdet i en meget komprimeret og overskuelig størrelse, således
de fungerer som et overkommeligt værktøj for både lærere, elever og virksomheder.
LUP-skabelonen er udformet på en sådan måde, at den bliver mere håndterbar for lærerne, så den anvendes
som et aktivt arbejdsredskab i hverdagen. Det fremadrettede arbejde i fagretningerne vil kræve stor inddragelse
af LUPerne, således at målepindene samt de pædagogiske og didaktiske overvejelser inddrages i
undervisningen. LUPerne er centrale, når der udarbejdes undervisningsforløb.
Der er udarbejdet plan (skema) for hver enkelt afdelings deltagelse i Skoleskills. De fleste afdelinger deltager
i de indledende runder på folkeskolerne i Ikast/Brande og Herning kommuner – de resterende afdelinger
deltager på Skills-dagen i september (lokale mesterskaber).
8
2. Erhvervsgymnasiet
2.1 Kulturforankring
a) Strategisk ledelse
Erhvervsgymnasiets pædagogiske grundlag danner fundament for ledelsesstrategien. Det pædagogiske grundlag
er tilpasset OK13 og blev færdig den 15. december 2014. Efterfølgende blev det fremlagt på afdelingernes
lærermøder. Erhvervsgymnasiet bestræber sig i enhver henseende på at agere ud fra det pædagogiske
grundlag og lade det præge det daglige arbejde.
9
Der har været krav om, at erhvervsgymnasiets ledelse, bestående af rektor og fire uddannelseschefer, i
skoleåret 2014/15 skulle flytte fokus fra drift til personaleledelse. Opgaven var at få medarbejderne aktivt
delagtiggjort i dagligdagen og være medansvarlige omkring opgaveløsning, projekter etc. Ledelsens ressourcer
skal i den proces primært bruges på coaching og guidning af medarbejderne.
Der har været brugt mange menneskelige ressourcer på at tænke ledelse. Hvordan får man prioriteret og holdt
fokus på ledelse i en ’dokumentationsverden’ som vores? Erhvervsgymnasiets udspil er de månedlige 15-
minutters dialogmøder med den enkelte medarbejder, hvor ledere og medarbejdere er kommet tættere på
hinanden end nogensinde før. Der er direkte dialog, og formålet er at få den enkelte til at føle sig en del af
helheden, forstå helheden og tage medansvar. Der tales også didaktik, idéer, projekter og praksis på møderne.
Den tillid og åbenhed, ledelsen har vist medarbejderne under hele OK13 samt i den efterfølgende periode,
kommer nu retur i loyalitet.
Erhvervsgymnasiet er godt på vej fra ”små kongeriger” til fælleskab - kursen er sat. Pilen er en ensporet vej,
men ledelsen må og skal arbejde for at gøre plads til den enkeltes spillerum – vi skal gøre ”vejen” bredere. Der
skal være plads til udvikling på den enkeltes præmisser, da det vil give større ejerskabsfornemmelse, hvilket vil
være medvirkende til, at vi kommer i mål med strategien.
b) Fra mindre lederinvolvering til mere lærerinvolvering
Onsdagene med mødepligt har givet en positiv samhørighed i lærergruppen, og medarbejderne er bevidste om
deres råderum. Det er nu blevet legalt at indkalde til møder og tage initiativ til fællesskab uden at skulle
forholde sig til kollegaers respons. Man ved, at ens kollegaer er i huset, for det er et fastsat krav. Set med vores
briller har den faste onsdagsmødedag gjort noget godt for medarbejdernes positive udvikling.
Uddannelsescheferne har på deres lærermøder ultimo januar 2015 fremlagt budgetgrundlaget således, at
medarbejderen kan forholde sig konkret til udvikling og råderum. Vi vil have, at medarbejderne tager medansvar
for udviklingen i de enkelte afdelinger, og det er derfor vigtigt, at medarbejderen samtidig forstår, at hvert til-
/fravalg har en konsekvens. De fleste medarbejdere forholder sig ansvarligt til deres praksis og beslutninger.
Hertil skal dog siges, at der er enkelte medarbejdere, som lægger al ansvar på ledergruppen, hvilket kan være
en udfordring for uddannelsescheferne. Men det er vigtigt, at vi holder fast og husker at bevare ledelsesrollen,
og lader opgaven ligge hos medarbejderen selv. Vi hjælper selvfølgelig gerne med guidning og sparring ifbm.
Udvikling i fællesskab
Studietid
Klasseteams
Tidsregistrering
Faggruppe/vidensdeling
Tillid og ansvar for helheden
Kontrol
Akkorder
Regler
Lederstyring
Normering
”Selvforvaltning”
Dialog
Udvikling
Trin 1:
Trin 2:
Trin 3:
10
opgaveløsningen, men helt konkret skal opgaven løses af medarbejderen selv. Nogle uddannelseschefer er
kommet længere i den proces end andre. Det er en stor opgave, men vi er i gang og arbejder med det dagligt,
hvilket er positivt.
Lærergruppen arbejder fortløbende med det pædagogiske grundlag, og den strategiske ledelse – alle er bekendt
figuren ”fra små kongeriger til fællesskab”. På lærermøderne i de enkelte afdelinger er der nedsat
arbejdsgrupper, hvor strategisk ledelse drøftes – bl.a. hvordan det pædagogiske grundlag kan benyttes
yderligere i hverdagen. Erhvervsgymnasiet er i gang med en fortløbende kulturforandring – en proces der tager
tid.
c) Lederne skal have mere tid til det personlige lederskab
Internt i ledelsesgruppen er opmærksomheden rettet imod opgave- og ansvarsfordelingen blandt lederne. Få
placeret en opgave og et ansvar og være loyal mod fordelingen. Desuden har man internt i gymnasieledelsen,
via en Belbin-test, arbejdet med ledernes selvbillede samt rollefordelingen i ledelsesgruppen. Hvor er vi stærke
og svage? Hvor kan vi støtte hinanden?
Kender ledelsen sit ledelsesrum? Til det er svaret ja. På de 3 plan: Økonomi, personale og afdelingens udvikling
er uddannelsescheferne helt på hjemmebane.
Det er også vigtigt, at vi som skole fremstår professionelle både i vores mundtlige såvel som skriftlige
kommunikation. Vi lægger vægt på lidt men gennemarbejdet markedsføringsmateriale, og vi støttes godt af
skolens kommunikationsafdeling samt erhvervsgymnasiets undervisere i fagene afsætning og
markedskommunikation. Rektor har det overordnede ansvar for markedsføringsstrategien og udstikker
rammerne.
Gymnasieledelsen er også blevet opmærksom på, at vi skal være bedre til at benytte os af hele erhvervsskolens
ekspertise, så der ikke trækkes for mange ressourcer ud af ledelsesgruppen.
I forbindelse med gymnasieledelsens tur til London blev det klart, at der er et stort behov for at være en del af
et lederfællesskab. At man både internt og eksternt kan være en del af et netværk og have kompetente
sparringspartnere.
I det kommende skoleår skal de månedlige ledelsesmøder fastholdes, hvor gymnasiets problemstillinger og
faglighed er i fokus. Desuden fortsættes de løbende dialogmøder med uddannelsescheferne, hvor coaching og
uddannelseschefernes/afdelingernes problemstillinger er i fokus.
2.2 Faglig udvikling af undervisningen
Studietidstimer har vist sig at være en vigtig faktor i forhold til at styrke fagligheden på erhvervsgymnasiet.
Kravet til studietid var, at den skulle være på niveau med 2013/14. Målet er mere end nået, idet der er sket en
forøgelse på 17 %.
1. semester 2. semester I alt 1. semester 2. semester I alt
137 97 234 242 79,5 321,5
273 59 332 181 128 309
109,5 21 130,5 130 138,5 268,5
292 111 403 211 181 392
811,5 288 1099,5 764 527 1291
Studietid 2013/14 Studietid 2014/15
Erhvervsgymnasiet Erhvervsgymnasiet
11
I det kommende skoleår skal vi have fokus på kvalitet og den pædagogiske udvikling i timerne. I det kommende
skoleår planlægges der med 2 studietidstimer pr. 5 elevtimer (antallet af elevtimer er bekendtgørelsesfastsat).
Medarbejdertrivsel
Der registreres i det daglige en større grad af medspillere blandt medarbejderne. Medarbejderne udviser stor
loyalitet over for skolen, hvilket selvfølgelig smitter af på arbejdsglæden, og det høster eleven frugten af.
Engagement og jobglæde smitter af i videreformidlingen af faglighed til eleverne.
Dialogmøder
Da vi vil være toneangivende på faglighed, er der også her fokus er på de månedlige dialogmøder med
medarbejderne. Vi skal være dygtigere til at spotte ’fagnørder’, som kunne være gode sparrings- og
samarbejdspartnere for hinanden, og som har en reel interesse i at ’nørde’ fag, materialer, emner etc. med
kollegaer – og gerne på tværs af lærerværelserne.
Videndeling i faggrupperne
Vi har siden sidste skoleår fastholdt fokus på faglighed i fag- og studieretningsgrupperne. Det er en svær og
lang proces, men vi arbejder bevidst med den. Der følges jævnligt op på, at videndelingen sker i praksis. Men vi
er også bevidste om, at vi står overfor en kulturændring - ’fra små kongeriger til fællesskab’ – en ændring som
ikke lykkes fra den ene dag til den anden. Det vil være en længerevarende proces.
Erhvervslivets inddragelse i undervisningen/frivillige aktiviteter
Vores tætte kontakt til det lokale erhvervsliv er en vigtig faktor i forhold til faglighed. Praksisnære opgaver og
networking er en af vores forcer, og både i undervisningen og i frivillige aktiviteter benytter vi os af vores lokale
kontakter. Som eksempler kan nævnes Business Combat, Innovation Week, Vild med investering
(gæsteundervisere) samt virksomhedsbesøg.
Konkurrencer
Konkurrencedeltagelse er et fagligt ekstratilbud til vores elever, og vi har stor succes i YE-regi, hvor vi har
klasser, der deltager i forskellige forløb (company programme, social programme, enterprise without borders) og
får topplaceringer både nationalt og internationalt. Desuden har vi vundet DM i erhvervscase begge gange, vi
har deltaget, i 2013 og 2014.
Akademiet for Talentfulde Unge (ATU)
I januar 2015 afsluttede 5 af vores elever et 2-årigt forløb på Akademiet for Talentfulde Unge – et læringsforløb
i AU-regi. Da vi synes, at ATU understøtter vores fokus på faglighed, har vi igen i år valgt at sende 8 førsteårs
elever afsted på et identisk fagligt forløb.
Åbent hus på erhvervsgymnasiet
Ved årets åbent hus arrangement i januar måned havde vi ligeledes valgt at sætte faglighed i centrum. Vi vil
markedsføre os på det, vi er dygtige til, vi vil være skarpe i vores profil, og vi vil være kendte for vores
faglighed. Vi udfærdigede derfor et helt nyt åbent hus koncept, hvor vi arbejdede ud fra devisen ’ faglighed
frem for alt’. På aftenen gjorde vi det muligt for kommende elever at overvære en undervisningslektion i både et
fortsætterfag samt i et profilfag. Desuden havde vi lavet en informationsstand centralt i Agoraen, hvor man
kunne få svar på alle sine spørgsmål. Standen var bemandet af studievejledere, uddannelseschefer og
12
faglærere. Hertil skal nævnes, at der i løbet af eftermiddagen/aftenen også blev afholdt introsessions til skolen
og uddannelserne i et fyldt auditorium. Indtil nu har vi kun fået positiv respons for det nye åbent hus koncept.
Faglig udvikling
Uddannelsescheferne har alle arbejdet med faglig udvikling i deres lærerstab. Kunsten er nu at fastholde og få
spredt viden. Som eksempel kan nævnes initiativet med Flipped Learning, som løb af stablen i marts måned - et
skoleeksempel på at dele viden og få øget fokus på nye undervisningsformer.
I Ikast fik man i dette skoleår mentorvirksomheder tilknyttet 1. års HHX-klasserne. Eleverne følger
mentorvirksomhederne gennem deres 3-årige uddannelse og anvender den praktiske viden i kombination med
den teoretiske. På den måde bliver undervisningen relevant og nærværende. Initiativet er blevet en meget stor
succes, og både virksomheder, lærere og ikke mindst eleverne har stor udbytte af samarbejdet. Derfor arbejdes
der i øjeblikket hårdt på også at skaffe mentorvirksomheder til de nye 1. HHX-klasser i Ikast.
Matematik-faggruppen på tværs af afdelingerne i erhvervsgymnasiet er blevet en af de meget velfungerende
faggrupper. Der videndeles og sparres, og gruppen er et flot eksempel på, hvor langt man kan nå med
samarbejde og fokus på videndeling.
Vores initiativ til ordblindeundervisning til vores læsesvage elever har også været en stor succes. Samarbejdet
med FOF fungerer optimalt, og vi er blevet gjort bekendt med, at STX nu har valgt at kopiere vores model, da vi
har så stor positiv feedback på initiativet.
13
3. Fælles for EUD og erhvervsgymnasiet
3.1 Profilering
a) Styrke samarbejdet med UU og kommunerne
Det strategiske mål med resultatmålet har været at informere eleverne om skolens forskellige uddannelser
og uddannelsestilbud. Indsatsen har rettet sig mod direkte information fra erhvervsskole til elev og indirekte
fra erhvervsskole til UU, kommuner, grundskole og til eleven. Formålet er at informere kommende elever om
skolens uddannelser, uddannelsesretninger, krav og optagelses- og gennemførelseskriterier, således de er
tilstrækkeligt informeret og vidende om både erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser og
dermed i stand til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg ift. at vælge skolens uddannelser.
De rullende ungdomsuddannelser
UU er hovedansvarlig for pilotprojektet, og rektor blev udpeget som tovholder. UU fandt 3 folkeskoler, som var
villige til at afprøve konceptet, som løb af stablen over to dage i november måned 2014. Både
erhvervsgymnasiet og EUD blev vist frem på de to dage, og deltagerne udviste generelt stor tilfredshed med
udbyttet af dagen.
Modellen gør, at uddannelsesinstitutioner og folkeskoler øger kendskabet til hinanden samt til de muligheder og
valg, de unge står overfor. Det er besluttet, at modellen vil blive spredt til alle folkeskoler og
ungdomsuddannelser i Herning, så det må siges at være en succes.
Resultatmål med reference til EUD-reform 2015
Med henblik på at klæde UU og Herning kommune, herunder folkeskolerne, på ift. den kommende EUD- reform
skulle der iværksættes en række indsatsområder, herunder afholdelse af en ”reformkonference” for UU-
vejledere m.fl. samt formel information om EUD-reformen på klasselærerkurser.
Der er i løbet af efteråret og vinteren gennemført følgende ”reformkonferencer”
UU – Herning
UU – Ikast/jobcenter + Herning produktionsskole og PROmidt.
Skoleledere Herning kommune
UU/Jobcenter Herning Kommune
IUC og skoleledere, Ikast kommune
Derudover er der afholdt 2 klasselærerkurser bl.a. vedrørende reformen.
Den fremskudte vejledning på UU er fastholdt i kontraktperioden. Dog har forholdene ikke været optimale som
følge af dels langtidssygdom hos vejlederen og dels, at UU ikke har haft et fast kontor i kontraktperioden,
hvorfor det har været vanskeligt for UU at huse en EUD-vejleder. Således har den fremskudte vejledning
koncentreret sig om optagstidspunkterne og til særlige udvalgte ungegrupper, herunder rundbordssamtaler mv.
b) Tilbud til folkeskolens elever og lærere
Under konceptet ”Åben erhvervsskole” er der i efteråret/vinteren blevet gennemført flere katalogtilbud til
grundskolen herunder bl.a. et praktisk/teoretisk projekt mellem Vildbjerg skole og snedkerafdelingen og ligeså et
undervisningstilbud kaldet ”matematik med mursten”. Der er pt. efterspørgsel fra skolerne på
undervisningstilbud på tømrer, auto, tandklinik og på produktion og udvikling.
Der er aftalt og igangsat udvikling af valgfag til ungdomsskolerne ”UNG – Herning”. Fra medio september skal
der udbydes 2 valgfagsretninger bestående af 4 moduler à 30 timer for 8. + 9. klasse. Disse undervisningsforløb
14
skal tage afsæt i skolens EUD fagretningerne. Udviklingen er overgivet til EUD-driften mhp. faglig og
pædagogisk udvikling samt praktisk gennemførsel.
Katalogtilbuddene
Skoleskills og Herningsholm skills er blevet gennemført med stor succes. Planlægningen af arrangementer i 2015
er igangsat efter samme koncept som i 2014. Agro-skolen og SOSU er blevet implementeret i Skills således, at
arrangementet nu hedder Herningsholm Skills - Erhvervsuddannelsernes dag. Der forventes deltagelse af 1800
elever.
Naturvidenskabsfestival 2015 er fortsat under udvikling. I skrivende stund er det dog usikkert, om
Naturfestivalen kan gennemføres, fordi den i uge 39 ligger for tæt på Herningsholm Skills, hvorved det bliver
vanskeligt at tiltrække elever.
EUD 10
Der er indgået en fælles aftale med Herning kommune og Ikast/Brande kommune om at udvikle et EUD-10
tilbud, foreløbig for skoleåret 2015/16. Herningsholm Erhvervsskole er indgået i et trepartssamarbejde med
SOSU og Agro-skolen om i samarbejde med kommunerne at afvikle den erhvervsrettede del af EUD 10. klasses
pensum. Der er udfærdiget et foreløbigt kommissorium omhandlende samarbejdet og opgaven. Der er igangsat
et udviklingsarbejde, og EUD 10 er nu overgivet til driften mhp. udvikling af indhold, metode og pædagogik,
herunder praktisk gennemførsel, økonomi, holdoprettelse mv.
c) Beskrivelse af reformen til brug i vejledningssammenhæng
Markedsføring og information om tilbudskataloget målrettet skolerne er udarbejdet. Der skal være særlig fokus
på de industrielle uddannelser ift. ”industrien som karrierevej”. I Ikast/Brande kommune er der særlig fokus på
entreprenørskabsskolen.
Konceptet ”Åben erhvervsskole” har fået sit eget site på hjemmesiden, som markedsføres målrettet til skolerne
og især de ”industrielle” logeskoler under ”industrien som karrierevej”. Herforuden er et præsentationsmateriale
under udvikling i kommunikationsafdelingen. Katalogtilbuddene er optaget i entreprenørskabsskolens tilbud i
Ikast/Brande kommune. Herningsholm Erhvervsskole indgår, indtil videre, i styregruppen i
entreprenørskabsskolen og i følgegruppen.
3.2 Indsats mod frafald
a) Tidlig indsats
I samspil med udviklingen af EUD-reformens indpasning på Herningsholm Erhvervsskole udvikles
strategien/planen for vejledningen af eleverne i forhold til bekendtgørelsens anvisning for adgangsvejene til
GF1, GF2, hovedforløb og EUV, herunder meritstrategi. Der er udviklet en operativ plan for vejledningsforløbet
på GF1 som en integreret del af introerhvervsfaget.
Vejledningen afholder månedsvis et en-dags reformseminar, hvor vejledningskonceptet udvikles. Der arbejdes
også på udvikling af meritkoncept mv.
Der udvikles en plan for snitfladerne mellem vejledningens opgaver og afdelingens elevrettede opgaver i
forbindelse med vejledning af eleverne, herunder kontaktlærernes opgaver i afdelingen
Der foreligger en procesplan for vejledningsafdelingens involvering ifbm. indrekrutteringen, introsamtaler,
optagelsesprøver og GF1 opstart. Vejledningens indsats ift. introduktionssamtaler på GF1 i erhvervsfag 1 er
15
udarbejdet. Der foreligger en plan for vejledningen, og i denne plan indgår kontaktlærerne i en mere aktiv rolle
under forløbet. Der skal udvikles et kontaktlærerkursus, som tænkes gennemført af vejledningen.
Herningsholm Erhvervsskole skal have åbent hver dag. Der skal udvikles et koncept for, hvorledes skolen kan
imødekomme kundernes henvendelser om uddannelsesvejledning hver dag, herunder information og
markedsføring af ”daglig åbenhus” som en daglig foreteelse. Konceptet er endnu ikke færdigudviklet, men som
udgangspunkt er der åbent i vejledningen således, at alle henvendelser efterkommes med en aftale indenfor 24
timer. Vedr. gruppehenvendelser, hvor f.eks. efterskoler, skoleklasser, ledige på kurser osv. ønsker vejledning,
foregår dette altid på torsdage.
b) Tilknytning af præst
I samarbejde med Herning provsti skulle der etableres et samarbejde med en gadepræst, som skal opsøge de
unge i skole-/undervisningsmiljøet samt tilbyde uforpligtende og anonym konsultation for unge med behov for at
tale med en udenforstående. Der er indgået en foreløbig aftale med provst Kirsten B. Thyssen om
forsøgsmæssigt at iværksætte en skolepræstordning pr. 1. august 2015. Den endelige aftale ift. de praktiske
omstændigheder, hvorunder aftalen skal effektueres, forventes præciseret inden sommerferien.
Ovenstående er som tidligere omtalt et sammenskriv af chefernes afrapportering af de strategiske mål.
Herning, juni 2015
John Egebjerg
Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsesgrad for basisrammen 92 %.
16
Afrapportering af ekstrarammen 2015
Organisationsforandringsprojekt på EUD
Folketingets beslutning i 2014 om at reformere erhvervsuddannelserne var startsignalet til at skabe en ændret
organisation.
En af reformens konsekvenser er at ændre den socialpolitiske dagsorden til en mere markant
uddannelsespolitisk dagsorden. I mere end et årti har den socialpolitiske dagsorden været det fremherskende. I
midthalvfemserne opstod for første gang ideen om en 95 % målsætning, som stort set alene var den
målsætning, der var rettet mod erhvervsskolerne.
De nye målsætninger, der nu tegner sig, sætter fokus på kerneydelsen som øget fokus på faglighed og
talentspor. De faglige udvalg har fået væsentlig større indflydelse på især overgangskravene fra grundforløb til
hovedforløb. De faglige udvalg har sat kravene relativt højt, og det giver et andet regime. De grupper, der
tidligere brugte 40 og 60 uger på grundforløbet, får det svært, men det er heller ikke dem, der skal bruges kraft
på fremadrettet, det bliver kommunernes opgave at forberede dem til erhvervsuddannelse eller anden type
uddannelse.
Den øgede betydning af praktikcentrene, det øgede behov for opsøgende aktiviteter og lærernes nye
arbejdstidsregler udgør sammen med reformen en så stor ændring af erhvervsskolernes hverdag, at det var
nødvendigt at ændre organisationen på en række grundlæggende områder.
Hertil skal lægges et hidtil uhørt krav til skolernes dokumentation og evaluering af skolens resultater, at
organisationen også måtte imødese et behov for en styrkelse af den akademiske arbejdskraft til at varetage
disse opgaver.
Alene oprettelsen af en kvalitets- og tilsynsstyrelse med 250 medarbejdere indikerer det regime, skolerne må
forvente, det politiske niveau ønsker, skal skabe større gennemskuelighed og bedre resultater.
På den baggrund blev organisationsforandringen et nøgleissue.
Organisationsforandringens målsætninger:
1. Styrkelse af den operationelle ledelse med uddannelsesledere med en smallere opgaveportefølje, så de
vil være i stand til at understøtte forandringer, styrke den fagfaglige undervisning og oprettelse af
talentspor. Det var endvidere visionen, at alle operationelle ledere skal undervise i mindre omfang med
henblik på at kunne være bedst mulige sparringspartnere for lærerne og for bedst muligt at få kontakt
med eleverne.
2. Styrkelse af chefniveauet med henblik på strategisk at kunne implementere hele reformkomplekset,
styrke elevrekruttering, netværksdannelse og samarbejde med arbejdsmarkedsaktører, kommuners
centrale forvaltninger, UU-centre.
3. Styrkelse af udviklings- og evalueringskompetencen og styrkelse af den pædagogiske kompetence.
4. Styrke arbejdet i ressourceallokeringsgruppen med henblik at udnytte de begrænsede midler til
investering i de kommende år, hvor besparelser, elevnedgang og øgede udviklings – og
ledelsesomkostninger gør sig gældende.
Ved resultatlønsperiodens udløb er hele organisationsudviklingsprojektet gennemført med ganske få ændringer
undervejs, herunder at uddannelseslederstillingen til EUX blev besat på anden måde end oprindelig tænkt, og at
17
tømrer-/snedkerområdet ikke blev delt som oprindeligt planlagt. Til gengæld er der fundet gode løsninger også
på disse områder.
I organisationsforandringsprocesser viser det sig ofte, at der er medarbejdere, man må tage afsked med af
forskellige årsager. Det er også sket her. Skolen har opsagt 1 leder og 1 vejleder, derudover har 2 ledere
besluttet at gå på pension. Endvidere er nogle fagkoordinatorer gået tilbage og er blevet faglærere på fuldtid,
og nogle har reduceret deres timetal til koordinerings - og skemalægningsaktiviteter.
Ansættelser ved ekstern rekruttering:
Uddannelsesleder i el-afdelingen
Uddannelsesleder i smedeafdelingen
Uddannelsesleder i VVS-afdelingen
Pædagogisk konsulent i projekt og kvalitet
Uddannelseschef for HG, tandklinikuddannelsen, frisøruddannelsen og mediegrafiker
Sikkerhedschef i bygningsforvaltningen
Ansættelser ved intern rekruttering:
Uddannelsesleder i murerafdelingen
Uddannelsesleder i transportafdelingen
Ændring af opgaveportefølje:
Koordinerende uddannelseschef på industri- og transportområdet
Uddannelseschef bygge– og anlægsområdet
Uddannelses- og vejledningschef har fået ansvar for virksomhedscenter og skolehjem
Sekretariatschef har afgivet funktioner og fået yderligere opgaver på det personalejuridiske område
Økonomidirektør har fået ansvar for catering
Kvalitetschef overflyttet til projekt- og kvalitetsafdelingen
Samlet set har organisationsudviklingsprojektet medført en udvidelse af ledergruppen med 4 årsværk samt
ansættelse af 1 akademisk medarbejder. Der er udarbejdet stillingsbeskrivelser for alle funktioner.
Den nye organisationsplan fremgår af vedhæftede bilag.
Konklusion
Det er vurderingen, at organisationen arbejder meget målrettet og seriøst, og der er absolut belæg for, at de
ekstra ledelsesressourcer, der er tilgået organisationen, har en betydelig effekt på kvalitet og rettidighed. Alle de
deadlines, der skulle overholdes i forbindelse med reformen, er blevet overholdt. Organisationen udviser
overskud og engagement, og der har kunnet sættes ind med meget mere eksternt arbejde.
Organisationen er godt rustet til de nye grundforløb og den efterfølgende proces, når hovedforløbene skal
genplaceres på erhvervsskolerne. Organisationen har også overskud til at håndtere de problemstillinger, der
måtte opstå, når undervisningen går i gang i august 2015, for det er ingen hemmelighed, at reformens megen
fokus på erhvervsfag og de almene fag kan skuffe nogle elever, som efter folkeskolen håber på at kunne lægge
vejledning og almen skolegang bag sig, ligesom reformen betyder en mere kompliceret logistik.
Kontraktudfærdigelse, igangsætning og styring af HG-byggeri (Handelshuset)
Den forberedende byggeproces er forløbet planmæssigt på alle væsentlige parametre. 2 forhold skabte
imidlertid forstyrrelser i den fremadskridende proces. Det første forhold var, at det politisk blev besluttet, at alle
18
byggeprojekter over 60 mio. kr. skulle forelægges i Folketingets finansudvalg. Problemstillingen var imidlertid
ikke klart kommunikeret til skolerne, det stod som en bemærkning i finanslovsudkastet, men dette er ikke
hjemmelsgrundlag. Derudover blev det ikke kommunikeret ved den endelige vedtagelse af finansloven, og
ministeriets hjemmeside blev først ændret efter den 10. marts, altså længe efter byggeriet var igangsat.
Med en kontraktsum på ca. 55 mio. kr. for selve byggeriet (andre udgifter til nedrivning og bygherreleverancer
ikke medregnet) blev forholdet drøftet med undervisningsministeriet, og der var enighed om, at skolen af
indlysende årsager ikke ville falde ind under bestemmelsen. I modsat fald ville byggeriet være blevet forsinket
med sagsbehandlingstiden i finansudvalget, som er ca. 9 måneder.
Det andet forhold var, at Bodilsen Totalbyg A/S, efter at byggeriet kun netop var igangsat, måtte standse
betalingerne og erklære sig konkurs. Situationen er i skrivende stund den, at kurator har frigivet byggeriet til
forhandling med ny hovedentreprenør, der har været sonderende drøftelser med de to næstlavestbydende, og
der tegner sig et billede af, at der kan tegnes kontrakt med næstlavestbydende, som er Jacobsen og Blindkilde i
Aulum. Forud herfor skal der dog forløbe en 2-ugers ”vaccinationsperiode” i henhold til EU-retten, hvor dette
annonceres.
Efterfølgende skal der forhandles kontrakt, og der skal ske forhandlinger med C. F. Møller, så der kan etableres
en troværdig byggestyring. Der har ikke været tilfredshed med hverken C. F. Møller eller Cowi i forbindelse med
kontraktudfærdigelse og igangsætning af byggeriet. Byggeriet blev igangsat, inden der forelå en underskrevet
kontrakt og en byggegaranti, og kvaliteten af det arbejde, Bodilsen Totalbyg nåede at udføre, kan ikke
dokumenteres, så Jacobsen og Blindkilde vil overtage garantien på det. Det skal derfor nedrives. Krav vil blive
gjort gældende over for C. F. Møller. Byggelederen ved C. F. Møller, der var ansvarlig for byggesagen, er
langtidssygemeldt og kommer ikke tilbage på sagen, efter hvad der foreligger oplyst for os.
Der foreligger dog nogle ekstra krav fra Herning kommunes brandmyndigheder, som Bodilsen havde indarbejdet
i projektet, men som Jacobsen og Blindkilde nu skal have lejlighed til at indarbejde i deres projekt.
Det skal påregnes at give en mindre fordyrelse, til gengæld er der foretaget arbejder på byggeriet, som boet
efter Bodilsen ikke skal have betaling for, idet det kan modregnes i det tab, vi kan gøre gældende over for boet.
Dette tab overstiger de arbejder, der er foretaget.
Bundlinjen er følgende:
Byggeriet forsinkes med ca. 6 måneder, så forventet indflytning er 1. februar 2017. Byggeriet fordyres med ca.
2,6 mio. kr. Heraf er det uklart, om der via erstatning eller andre besparelser kan reduceres i dette beløb.
Byggeriets samlede pris forventes at kunne rummes inden or tilbudssummen tillagt de den særlige pulje på 5
mio. kr., som bestyrelsen har allokeret til skolens direktør.
Herning, juni 2015
John Egebjerg
Bilag:
Organisationsplaner for skolen og for EUD
Ny organisering 2014
Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsesgrad for ekstrarammen 88 %.
John EgebjergDirektør
Økonomi og administrationØkonomidirektør Marianne Lægsgaard
ErhvervsgymnasietRektor Marie Lund
EUD
DirektionssekretariatetSekretariatschef Gunvor Bruun
BygningsforvaltningenBygningschef Jørgen Dahl Pedersen
It-centerIt-chef Carsten Ørkilde
HTXUddannelseschef Jan Sturm Almind
HHXUddannelseschef Anne-Marie Kristensen
Uddannelseschef Vivian OlsenUddannelseschef Erik Sidenius
Mediatek
ØkonomiAfd. leder Karin Slumstrup
LønAfd. leder Kirsten Marie Rod
KundecenterAfd. leder Bo M. Jensen
Virksomhedscenter/Kursuscenter
Efteruddannelseschef Leif Kloster
Vejledning
PersonaleServiceteams
Reception
Intern itAfd. leder John Nees
Ekstern itAfd. leder Mads Due Toustrup
Bestyrelsen
SkolehjemIndkvarteringschef
Erik Smed
April 2015
CateringCateringchef Lisbeth Alleslev
Kommunikation/markedsføringKomm. chef Karen Krautwald
Projekt/sikkerhedArbejdsmiljøchef
Frodi Georg Petersen
Koordinerende uddannelseschefBrian H. Willadsen
UddannelseschefMartin L. Holmgaard
UddannelseschefAllan Leerholm
Uddannelses- og vejledningschefNils Hedegaard
Projekt og kvalitet
Uddannelsesledere for:Smed/svejs:
Lars Borg NielsenIndustriteknik:Per Sørensen
Teknisk design:Per Sørensen
MC- og cykelmek.:Carsten Moeskjær Madsen
Praktikcenter
Uddannelsesledere for:Tømrer:
Holger FrahmSnedker:
Holger FrahmMurer:
Ole Halkjær RasmussenElektriker:
Jens Bramstrup HansenVVS:
Flemming Pedersen
Uddannelsesledere for:HG Ikast:Ole List
HG Herning:Knud W. Skov (konst.)
Mediegrafiker:Knud W. Skov (konst.)
Frisør:Allan Leerholm
Tandklinik:Allan Leerholm
Teknisk EUXJens Bramstrup Hansen
Merkantil EUX
SekretariatSekretariat
Fælles GF1 projektledelse
EUD
Virksomhedscenter/Kursuscenter
Leif Kloster
Vejledning
SkolehjemErik Smed
Koordinerende uddannelseschefBrian H. Willadsen
UddannelseschefMartin L. Holmgaard
UddannelseschefAllan Leerholm
Uddannelses- og vejledningschefNils Hedegaard
Projekt og kvalitet
Smed/svejs - Lars Borg NielsenIndustriteknik – Per SørensenTeknisk design - Per SørensenMC- og cykelmek.- Carsten Moeskjær Madsen
Praktikcenter
Tømrer - Holger FrahmSnedker – Holger FrahmMurer – Ole Halkjær RasmussenElektriker – Jens Bramstrup HansenVVS – Flemming Pedersen
HG Ikast – Ole ListHG Herning – Knud W. Skov (konst.)Mediegrafiker - Knud W. Skov (konst.)Frisør – Allan LeerholmTandklinik – Allan Leerholm
Teknisk EUXJens Bramstrup Hansen
Merkantil EUX
Projekt/BHW:Ole Olsen
Kathrine BaltsersenPernille Benkjer
Kvalitet/NH:Jette Anna Sørensen
Anja Pihl
SekretariatJane Bennetzen
April 2015
Ny organisering 2014
Hvad vil vi opnå ved den nye organisering?• Større evne til at implementere forandring
• Skabe forudsætning for at styrke fagligheden• Større fokus på den enkelte lærer, lærerteam, og afdelingernes pædagogik og
arbejdstidsanvendelse.• GF1 og GF2 er nye udfordringer som kan risikere at få frafald til at stige hvis ikke det håndteres
rigtigt og professionelt fra den første dag.• Erhvervsuddannelsernes omdømme skal styrkes, vi har ikke flere skud i bøssen, det skal lykkes,
organiseringen er derfor øget fokus på kerneydelsen, og de understøttende funktioner
Ny organisering 2014
Tidsplan:• 1. August: Ansættelse af 3 uddannelseschefer• 1. September: Overordnet ændring af organisationen • 1. oktober: Eksternt og internt opslag af uddannelseslederstillinger og pædagogisk konsulent.• 1. oktober: vejledningen klar med ny strategiplan for vejledningen til reformen• 1. januar: Organisationen er på plads• 1. februar: Ny organisering af bygningsforvaltningen• 1. august: Vi modtager nye elever, der er formeret teams der arbejder sammen om et fælles
GF1.
Ny organisering 2014
Nye krav og forventninger til uddannelseslederneAlle uddannelsesledere underviser som en del af deres varetagelse af ledelseshvervet.
Uddannelseslederne er tættere på lærerne og den pædagogik der anvendesUddannelseslederne foretager supervision
Uddannelseslederne superviserer kvaliteten af undervisningsmateriale og anvendelsen af den lokale undervisningsplan.
Uddannelseslederen er primus interparas for styrkelsen af afdelingens samlede faglighed hos medarbejderne og sikrer at dette slår igennem i undervisningen.
Ny organisering 2014
Mine forventninger til Jer som uddannelsescheferI leder på værdier, I kender kerneforretningen, I er vedholdende og holder fokus, I arbejder med de konflikter der opstår i enhver større organisation, I undgår dem ikke, men arbejder med dem og fastholder vore værdier og politikker.
I engagerer Jer i driftsøkonomienI driver udviklingen, det er ikke udviklingen der driver JerI støtter op om hinanden og arbejder helhedsorienteret
Ny organisering 2014
MødestrukturerSkab mødestukturer der binder organisationen sammen
Skab mødestrukturer i egen driftsorganisationDet væsentlige arbejder foregår mellem møderne og ikke på møderne, skab derfor commitment,
selvstændiggør uddannelsesledere og lærerteams, brug tid der hvor uddannelsesledere har problemer og fasthold fokus der indtil problemet er løst.
Træf beslutninger og vær klar i kommunikationen såvel mundtligt som skriftligt.Tag referat fra møder, og synliggør beslutninger.
Involver dig i udviklingsprojekter og skab fremdrift, også her gælder at fremdriften sker mellem møderne.
Ny organisering 2014
ResultatkontrakterSkolen har et gennemprøvet koncept som virker.
Hav fokus på målene ikke kun ved midtvejssamtaler og slutevaluering.Vær på vagt over for varm luft
Hav få men synlige og helt centrale mål.Husk at resultatmål er særlige fokuspunkter som organisationen, bestyrelsen og ministeriet vil synliggøre og skabe fremdrift på, men det er ikke hovedindholdet i
chefernes opgaveportefølge.
