Vejbelysning - renovering, version 2020 DT-Vleverandorportal.vejdirektoratet.dk/Lists/TenderDocuments... · 2020-04-03 · Side 3 af 16 YB Vejbelysning– renovering, version 2020

DT-PV.R002Rammeaftale om rådgivning vedr. vejbelysning

April 2020

YdelsesbeskrivelseVejbelysning - renovering, version 2020

Side 2 af 16

YB Vejbelysning – renovering, version 2020 3. april 2020

Vejbelysning

1 Generelt Der skal udarbejdes projekter for renovering af belysningen på statsvejnettet, herunder også belysningsanlæg på motorvejsnettet. Udførelsen skal udbydes i en række entrepriser, fordelt på de tre entrepriseområder i drift. Den samlede forventede sum af entrepriserne udgør 100-120 mio. kr. Generelt skal kun nogle anlægsdele udskiftes, og der kan være variation i anlægsdelenes behov for udskiftning indenfor samme anlæg. F.eks. kan et anlæg udelukkende kræve udskiftning af armaturer og masteindsatse og kun på visse mastepositioner, idet øvrige mastepositioner allerede er renoveret. I de fleste tilfælde vil der være tale om udskiftning af armaturer og masteindsatse i hele anlæggets udstrækning. Yderligere baggrundsdata for anlæg, særligt vedrørende mængder, tilstand og økonomi udleveres i form af et regneark i forbindelse med opstart på projekteringen.

2 Ydelsens indhold

2.4 Fase 4 Projekt til anlæg

Projekteringen består af en række aktiviteter, hvoraf nogle – afhængigt af hvilke anlægs-dele der skal udskiftes – kan udelades. I projekter, hvor master og kabler genanvendes, kan en del aktiviteter udelades. Krav til energieffektivitet skal beregnes for vejgeometri arketyper, svarende til motorveje, hovedlandevej, rundkørsel og kryds. Resultatet af beregningen tillagt en vis procent kan specificeres som minimumskrav samt kvalitetsparameter.

2.4.1 Projektering

Tilvejebringelsen af projektet omfatter i hovedtræk følgende aktiviteter:

• Verificere oplysninger om tilstand og deraf følgende behov for udskiftning af anlægs-dele i hvert anlæg

• Afklare og konsolidere de belyste områdes afgrænsning, herunder om det er relevant at reducere eller evt. øge mængder. Specielt for afgrænsning ved tilslutningsanlæg se afsnit 3.2 ”Tilslutningsanlæg”

• Verificere mængder, herunder besigtigelse i marken og/eller anvendelsen af aktuelt fotomateriale

• Vælge ophængningsgeometri (ensidig, dobbeltsidig, zigzag eller dobbeltsidig over midterrabat)

• Vælge udformning af armaturer (halvkugle, kuppel, båd, skive eller kile), arme (lige eller buet) og master (konisk, cylindrisk eller bertlet). Se afsnit 3.3 ”Udformning af ar-maturer, arme og master"

Side 3 af 16


• Vælge montage af armaturer (mastetop, arm, væg eller loft). Se afsnit 3.4 ”Montage af armaturer”

• Bestemme den laveste belysningsklasse for hvert område som beskrevet i ”Vejbelys-ning – Håndbog”

• Vælge referencearmatur (ud fra krav i ”SAB – Vejbelysning”, afsnit 2.14 ”Armatur”)

• Bestemme vedligeholdelsesfaktoren. Se afsnit 4.1 ”Vedligeholdelsesfaktor”

• Fastlægge luminanskoefficient i diffus belysning, Qd samt spejlingsgradklasse for tør og våd vejbane i områder, hvor der er krav til luminans (L-belysningsklasser). Hvis der ikke kan opnås kendskab til vejbelægningens lystekniske egenskaber, antages standardværdier

• Udføre lystekniske beregninger med henblik på at fastlægge nominel højde og place-ring af master; montagehøjde, orientering og hældningsvinkel af armaturer samt hældningsvinkel af armaturstuds, udlæg og montagehøjde af evt. arme

• Rammen for valg af hældningsvinkel af armaturstuds og udlæg af arme er beskrevet i afsnit 3.5 ”Hældningsvinkel af armaturstuds og udlæg af arme”

• Fastlægge den principielle lysfordelinger for armaturerne (fx stærk asymmetrisk i rundkørsels cirkulationsareal).

• Fastlægge den nominelle farvetemperatur og farvegengivelse. Se afsnit 3.6 ”Farve-temperatur og farvegengivelse”

• Vælge konfiguration af lysstyring (fx 50 %, 8 timer) i armaturer. Se afsnit 3.7 ”Lyssty-ring”

• Fastlægge endelige placering af master. Se afsnit 3.8 ”Montering og placering af ma-ster”

• Fastlægge terrænkategori (I, II, III eller IV) og referencevindhastighed (24 m/s eller 27 m/s) for lokaliteten. Se afsnit 3.9 ”Terrænkategori og referencevindhastighed”

• Fastlægge egenskab for master (eftergivelig eller ikke-eftergivelig)

• Fastlægge hastighedsklasse (70 km/t eller 100 km/t) og energiabsorberingsklasse (HE eller LE) for eftergivelige master. Se afsnit 3.10 ”Eftergivelige master”

• Fastlægge placering af fundamenter (ud fra placering af master)

• Opdele anlægget med afsæt i el-tekniske og økonomiske forhold, herunder afklare om eksisterende anlæg kan lægges sammen eller skal adskilles. Se afsnit 3.11 ”Op-deling af belysningsanlægget”

• Fastlægge placering af vejbelysningsskabe. Se afsnit 3.12 ”Placering af vejbelys-ningsskabe”

• Fastlægge placering af evt. sikringsskabe

• Fastlægge fasefordeling af armaturer. Armaturer tilsluttes de enkelte faser skiftevis (L1-L2-L3-L1…), så der opnås en ensartet belastning af faserne.

• Fastlægge føringsvej for kabler i jord, herunder stikledninger og gruppeledninger (tændledninger). Hvis netselskabet ikke kan oplyse placeringen af forsyningspunktet udelades føringsvejen af stikledning til vejbelysningsskabet

Side 4 af 16


• Udføre el-teknisk beregning med henblik på at fordele el-grupper, bestemme leder-materiale, lederantal og ledertværsnit (fx 4G6 mm2 CU) af kabler i jord samt fast-lægge mærkestrøm på sikringer i masteindsatse og gruppesikringer

• Fastlægge føringsvej og indvendig diameter af kabelrør. Den indvendige diameter af rør i jord skal være >Ø40 mm og minimum 50 % større end kablets eller kabelbund-tets diameter

• Specificere vejbelysningsskabe (ud fra mørkestrøm på gruppesikringer) og gennem-føre bestillinger. Se dokumentet ”Bestilling af vejbelysningsskab”

• Udarbejde fagmodel med tilhørende skema for udstyrs- og egenskabsdata

• Udarbejde ”SAB – Vejbelysning”, hvor følgende specificeres:

o terrænkategori og referencevindhastighed for lokalitet

o belysningsklasse i hvert område

• Specificere reference effektoptag, Pref. Se ”SAB – Vejbelysning”, afsnit 5.6 ”Energief-fektivitet”)

• Udarbejde bygherreoverslag, der skal foreligge senest 5 dage inden udsendelse af udbudsmaterialet.

Projektet omfatter følgende leverancer som specificeret ovenfor:

• Bestilling af vejbelysningsskabe

• Fagmodel med tilhørende skema for udstyrs- og egenskabsdata

• Særlig arbejdsbeskrivelse (”SAB – Vejbelysning”)

• Byggeherreoverslag.

2.4.2 Øvrige udbudsdokumenter

Rådgiver skal – udover ”SAB – Vejbelysning” og fagmodel med tilhørende skema for ud-styrs- og egenskabsdata som beskrevet ovenfor – udarbejde BUT, SB, hovedtidsplan, TAG, TBL og PSS. Se vejdirektoratet.dk → Udbud → Kvalitetsledelsessystem → Indkøb → Udbud og kontrahering → Udbudshåndbog - Udbudsmateriale → Udbud af hoved- og fagentrepriser. Herudover skal rådgiveren besvare spørgsmål i udbudsfasen og udarbejde eventuelle rettelsesblade. Bygherren sørger selv for offentliggørelse og licitation.

2.5 Fase 5 Anlæg

Anlægsfasen består overordnet af projektopfølgning, tilsyn, evt. arbejdsmiljøkoordinering og ”Som udført” dokumentation.

2.5.1 Godkendelse af materiel

Ved tilbudsgivning eller forinden montering i marken skal entreprenøren dokumentere materiel, som er entreprenørleverance jf. ”SAB – Vejbelysning”, afsnit 5.1 ”Komponenter med CE-mærkning” og udarbejde lysteknisk rapport, der indeholder beregningsresultater

Side 5 af 16


og forudsætninger. Rådgiveren skal godkende denne dokumentation, herunder om mate-riellet opfylder de i ”SAB – Vejbelysning” specificerede krav til ydeevne.

2.5.2 Projektopfølgning

Hvis der under anlægsarbejderne opdages forhold i projektet, der virker uhensigtsmæs-sige, skal rådgiveren stå til rådighed med forslag til projektændringer. Først når ændrin-gerne er accepteret af bygherren, kan ændringen implementeres. Rådgiveren skal tillige varetage bygherrens entrepriseleder under anlægsfasen, herunder deltage i eftersyns- og afleveringsforretning (foretage teknisk gennemgang) samt følge op på afhjælpning af mangler og eventuelle udskudte arbejder.

2.5.3 Fagtilsyn

Rådgiveren skal føre fagtilsyn med vejbelysningsarbejder som anført i FRI’s ”Ydelsesbe-skrivelser for Anlæg og Planlægning”, afsnit 4.2 ”Fagtilsyn” efter nærmere aftale med bygherrens entrepriseleder for entreprisestyring. Rådgiverens fagtilsyn skal gennemgå anlægget i forbindelse med afleveringen. Bygherrens paradigmer for byggemødereferater, protokoller mv. skal anvendes, som be-skrevet i ”Styring og samarbejde i forbindelse med rådgivning”, afsnit 5 ”Rådgiverens do-kumentation”. Rådgiverens fagtilsyn skal have gennemført VEJ-EU kurset ”Vejen som arbejdsplads” (trin II) og skal kunne fremvise gyldigt kursusbevis.

2.5.4 ”Som udført” dokumentation

Rådgiveren skal udarbejde ”Som udført” dokumentation. ”Som udført” dokumentationen beskriver projektet og udførelsen, og er derfor baseret på oplysninger fra entreprenøren, herunder betegnelser på og faktiske placering af anvendt materiel (indmålingsdata). ”Som udført” dokumentationen skal opdeles svarende til anlæggets opdeling på vejbesty-relser, således at hver vejbestyrelse får leveret den relevante dokumentation. Tilvejebringelsen af ”Som udført” dokumentationen omfatter følgende aktiviteter:

• Ajourføre anlæg i driftsregisteret VejlysWeb. Se ”Vejledning VejlysWeb”.

• Opdatere fagmodel ud fra indmålingsdata

• Kontrollere og godkende til fagmodel tilhørende skema for udstyrs- og egenskabs-data (som entreprenøren har opdateret ud fra anvendt materiel)

• Udarbejde plantegning og tilhørende liste med udstyrs- og egenskabsdata (.pdf) ud fra fagmodel med tilhørende skema for udstyrs- og egenskabsdata, og tilsende dette materiale til [email protected].

• Kontrollere og godkende udførelseskontrolplan

Side 6 af 16


• Kontrollere og godkende rapportering af verifikation i henhold til Installationsbekendt-gørelsen (hvis installationen er ændret)

• Kontrollere og godkende dokumentation af målt effektoptag, Pmålt

”Som udført” dokumentationen omfatter følgende leverancer som specificeret ovenfor:

• Data i VejlysWeb

• Fagmodel med tilhørende skema for udstyrs- og egenskabsdata

• Plantegning med tilhørende liste med udstyrs- egenskabsdata (.pdf)

Side 7 af 16


3 Projekteringsgrundlag

3.0 Den Digitale Vejmodel

Projekteringen skal udføres i henhold til ”Den Digitale Vejmodel”, som for belysning be-står af fagmodel med tilhørende skema for udstyrs- og egenskabsdata. Der er udarbejdet standard for fagmodellen og skabelon for skemaet for udstyrs- og egenskabsdata. Se:

• digitalvej.vejdirektoratet.dk → IKT → Værktøjer → Belysning

• digitalvej.vejdirektoratet.dk → Modelstandard → Designed models → Lighting

3.1 Dokumenter

Følgende dokumenter skal anvendes som grundlag for projekteringen:

• IKT-specifikationer

• Vejbelysning – Håndbog Se vejregler.lovportaler.dk → Anlæg og planlægning → Vejudstyr → Belysning → Vejbelysning

• SAB – Vejbelysning Se vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Udbud og kontrahering → Udbud af hoved- og fagentrepriser → Særlige arbejdsbe-skrivelser (SAB'er) → Vejbelysning

• AAB - Fælles for vejudstyr Se vejregler.lovportaler.dk → Udbud → Vejudstyr og vejmarkering → Fælles for vej-udstyr → Fælles for vejudstyr – AAB

• AAB - Vejbelysningsmateriel Se vejregler.lovportaler.dk → Udbud → Vejudstyr og vejmarkering → Vejbelysning → Vejbelysningsmateriel – AAB

• Bestilling af vejbelysningsskab Se vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Projektering og teknik → Vejudstyr → Vejbelysning → Bestilling af vejbelysningsskab

• Vejledning VejlysWeb Se vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Projektering og teknik → Vejudstyr → Vejbelysning → Vejledning VejlysWeb

• Konsol til lysmast på bro (Vejdirektoratets typetegning 25349) Se ts.vd.dk → Typetegninger → Vejudstyr → 25349

3.2 Tilslutningsanlæg

I tilslutningsanlæg belyses ramper og kryds i tilfælde hvor:

• enten primærvejen (motor- eller motortrafikvejen) eller sekundærvejen (den skæ-rende vej) er belyst

• krydset mellem rampen og sekundærvejen er signalreguleret

• krydset mellem rampen og sekundærvejen er udformet som rundkørsel eller fordeler-ring

• der er komplicerede forhold på sekundærvejen med spærreflader, heller, svingbaner o.l.

Side 8 af 16


I kryds mellem rampen og sekundærvejen placeres masterne efter samme principper som ved andre signalregulerede kryds og rundkørsler. Strækningen af sekundærvejen mellem to belyste rampekryds skal også belyses. I tilfælde hvor primærvejen ikke er belyst, etableres belysning af tilkørselsrampen et stykke svarende til 1-2 masteafstande, mens frakørselsrampen kun belyses af én mast placeret lige ved rampekrydset. I S- og B-anlæg uden adskillelse mellem til- og frakørslen skal belysningen dog føres langs tilkørselsrampen og forbi skillepunktet mellem til- og fra-kørsel. I tilfælde hvor primærvejen er belyst, etableres belysning på hele udstrækningen af til- og frakørselsrampen. Nedenfor er vist 4 typer af tilslutningsanlæg. Udstrækningen af belysningen er skitseret, i tilfældet hvor ingen af vejene i øvrigt er belyste.

Side 9 af 16


Side 10 af 16


3.3 Udformning af armaturer, arme og master

3.3.1 Generelt

Valg af udformning skal overordnet være ensartet ved en given vejgeometri, og skal ses i sammenhæng med omgivelserne, herunder nærliggende eller tilgrænsende eksisterende anlæg.

3.3.2 Armaturer

Valg af udformning kan i mange tilfælde være begrænset af den krævede lystekniske yde-evne, herunder tilgængelige lysfordelinger og lumenpakker. Nedenfor er mulige udformninger beskrevet. Man bør generelt vælge så mange udform-ninger som muligt eller vælge ”uspecificeret”, således at udvalget af produkter ikke be-grænses.

Udformning Beskrivelse Geometri

Uspecificeret Alle udformninger mulige n/a Halvkugle Armaturhus udformet som en halvkugle.

Kuppel Armaturhus udformet som en oval kuppel (en ellipsoide skåret med

et vandret plan).

Båd Armaturhus udformet som en ellipsoide skåret med et vandret plan

og et lodret plan (”en båd med bunden i vejret”).

Skive Armaturhus udformet som et udsnit af en kegle, skåret med to pa-

rallelle planer vinkelret på keglens symmetriakse.

Kile Ellipsoide skåret med to planer. Det nederste plan skal afvige fra 0º

til +12º fra vandret. Det øverste plan skal afvige fra -20º til afvigel-sen fra vandret af det nederste plan. Positiv angivelse er med uret.

Side 11 af 16


3.3.3 Arme

Armaturleverandørens anbefaling bør som udgangspunkt følges, da armaturet i mange tilfælde er tiltænkt en bestemt udformning (og hældningsvinkel af armaturstuds og udlæg) af arm.

De lystekniske forhold kan blive den bestemmende faktor for valg af udformning, idet en vis hældningsvinkel af armaturstuds og udlæg kan være påkrævet. Se afsnit 3.5 ”Hæld-ningsvinkel af armaturstuds og udlæg af arm”.

3.3.4 Master

Armaturleverandørens anbefaling bør som udgangspunkt følges, da armaturet i nogle til-fælde er tiltænkt en bestemt udformning af mast.

Valg af udformning skal ligge indenfor ramme anført i nedenstående skema. Et ”X” bety-der, at udformningen kan anvendes.

Områdetype Konisk Cylindrisk Bertlet Motorvej Motortrafikvej Trafikvej Signalreguleret kryds Rundkørsel Fodgængergade Fodgængerfelt Hastighedsdæmper Bro

X X

Hovedlandevej X Lokalvej Sti

X X

Parkeringsplads Samkørselsplads Stoppested Sideanlæg

X X X

3.4 Montage af armaturer

Armaturer kan være beregnet til montering på mastetop og/eller sidehængt på arm. Mon-tering sidehængt på arm er begrundet i mindst en af følgende:

• den ønskede udformning medfører at armaturet er konstrueret udelukkende for side-hængt montage (typisk udformningerne halvkugle, kuppel og kegle)

• flere end ét armatur på én mast

• lystekniske forhold nødvendiggør et udlæg

• lystekniske forhold nødvendiggør en vis hældningsvinkel af armaturstuds.

I underføringer kan armaturer være beregnet til loft- eller vægmontering. Der foretrækkes som udgangspunkt montage i loft af hensyn til beskyttelse mod vandalisme.

Side 12 af 16


3.5 Hældningsvinkel af armaturstuds og udlæg af arm

Udformningen af arme er af æstetiske årsager bestemmende for de øvre og nedre græn-ser for udlæg og hældningsvinkel af armaturstuds, der skal vælges inden for rammen an-ført i nedenstående skema.

Udformning Udlæg Hældningsvinkel af armaturstuds Lige arm 0,1-0,5 m 0°

0,5-1,0 m 3° Buet arm 0,3-0,5 m 0°

Det kan være hensigtsmæssigt, at lade krav til udlæg og hældningsvinkel af armaturstuds være fleksible ved at angive et interval i stedet for en eksakt værdi, således at entrepre-nøren kan tilpasse specifikt til det armatur som leveres.

3.6 Farvetemperatur og farvegengivelse

Lysudbytte fra LED-pakker er stigende med stigende farvetemperatur. Det skal derfor af hensyn til systemets energieffektivitet tilstræbes, at der vælge en så høj farvetemperatur som muligt. Varm-hvidt lys med en forholdsvis lav farvetemperatur har dog fordele med hensyn til lyskvalitet, herunder farvegengivelse. Hvor der er gående og/eller cyklende tilstede, er der behov for at kunne genkende ansig-ter og mindre genstande. Her skal vælges varm-hvidt lys med nominel farvetemperatur 3000 K og en god farvegengivelse, Ra ≥ 80. Dette er typisk tilfældet på fx veje og kryds indenfor byzone, stier, parkerings- og samkørsels pladser, sideanlæg, fritliggende fod-gængerovergange, fodgængergader og ved stoppesteder. Hvor der ikke er gående og/eller cyklende tilstede vælges neutral-hvidt lys med nominel farvetemperatur 4000 K og en moderat farvegengivelse, Ra ≥ 70. Dette er typisk tilfældet på fx motorveje, motortrafikveje samt kryds og rundkørsler i åbent land.

3.7 Lysstyring

Der bør i de fleste tilfælde specificeres autonom tidsstyret dæmpning (selvjusterende ti-merenhed) i alle områdetyper bortset fra kryds, rundkørsler, fodgængerfelter, hastigheds-dæmpere og stoppesteder. Lysstyringen specificeres typisk til 50 % af nominel lysstrøm i tidsperioden 22-06. Armaturer leveres med fatning (Zhaga Book 18) for fremtidig styring- og overvågning med en kompatibel OLC (Outdoor Luminaire Controller) og et tilhørende CMS-system (Central Management System). Styring- og overvågning med en OLC vil have prioritet over auto-nom tidsstyret dæmpning.

3.8 Montering og placering af master

Ydersiden af master skal have en afstand til asfaltkant af vej på mindst 0,5 m og til asfalt-kant af sti på mindst 0,3 m. Afstanden anbefales at være noget større end mindstekra-vene.

Side 13 af 16


Master (og fundamenter) skal placeres hensigtsmæssige i forhold til placering af øvrige objekter, herunder vejafvanding (ledninger, brønde og grøfter) og vejudstyr (autoværn og tavler mv.). Afstand mellem forkant mast og bagkant autoværnsbjælke skal mindst svare til autovær-nets arbejdsbredde, med mindre masten er eftergivelig. Master må ikke placeres ud for autoværnsceptre. Master på broer skal monteres på en konsol fastgjort til broens kantbjælke iht. ”Konsol til lysmast på bro” (Vejdirektoratets typetegning 25349). Konsol må ikke placeres ud for au-toværnssceptre. Master på konsol er typisk placeret i arbejdsbredden af rækværket uan-set dets W-klasse.

3.9 Terrænkategori og referencevindhastighed

Terrænkategori vælges ud fra nedenstående skema.

Terræn-kategori

Beskrivelse Billede

I Søer eller områder uden væsentlig vegetation og uden forhindringer samt kystområde eksponeret til åbent hav.

II Område med lav vegetation og enkelte forhindrin-

ger (træer, bygninger) med en afstand på mindst 20 gange forhindringens højde

III Område med regelmæssig vegetation eller bebyg-

gelse med spredte forhindringer med en afstand på højst 20 gange forhindringens højde (som fx landsbyer, forstadsområder, permanent skov).

IV Områder, hvor mindst 15 % af overfladen er be-

bygget med bygninger, hvis gennemsnitshøjde er over 15 m.

Standardvalg for terrænkategori er II. Terrænkategori 0 anvendes ikke på land. I områder i Jylland med lokaliteter, der ligger mindre end 25 km fra Vesterhavet og Ring-købing fjord vælges 27 m/s som referencevindhastighed. I øvrige områder vælges 24 m/s.

Side 14 af 16


3.10 Eftergivelige master

På veje, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/h, skal master være eftergivelige. Kravet gælder dog ikke, hvis masterne enten er placeret:

• bag autoværn (uden for autoværnets arbejdsbredde)

• uden for vejens sikkerhedszone

• eller på anden måde, således at de ikke kan blive påkørt.

Hastighedsklassen afhænger af den tilladte hastighed og skal vælges som anført i ne-denstående skema.

Tilladt hastighed Hastighedsklasse 50-80 km/t 70 km/t 50-130 km/t 100 km/t

Energiabsorberingsklassen vælges med afsæt i en række forhold. På følgende steder vælges LE og HE:

• hvor der er fare for, at vildfarne køretøjer kan påkøre farlige forhindringer som f.eks. træer, brosøjler og støjskærme

• hvor der er megen gang- og cykeltrafik

• i helleanlæg og midterrabatter

• og på broer.

Øvrige steder vælges NE, LE og HE. Sikkerhedsklassen skal være højest mulig, og mindst 2.

3.11 Opdeling af belysningsanlægget

Alle områder skal bestyres af Vejdirektoratet, og anlægget skal derfor ikke opdeles af ad-ministrative grunde. Eltekniske begrænsninger mht. kortslutningsstrøm og spændingsniveau ved masterne i størst afstand fra vejbelysningsskabet kan nødvendiggøre at anlægget opdeles. Tilsva-rende kan der være mulighed for at lægge eksisterende anlæg sammen, og derved redu-cere antallet af vejbelysningsskabe. Hvor afstanden mellem naboområder er tilstrækkelig stor, er det økonomisk fordelagtigt at opdele anlægget.

3.12 Placering af vejbelysningsskabe

Placeringen skal være:

• hensigtsmæssig i forhold til placering af vejafvanding (ledninger, brønde og grøfter) og øvrigt vejudstyr (autoværn og tavler mv.)

• hvor der er mindst mulig sandsynlighed for en påkørsel

Side 15 af 16


• med god tilgængelighed og sikkerhed for fremtidige drifts- og vedligeholdelsesarbej-der, herunder således, at der er mindst 0,8 m afstand til andet objekt foran skabet i hele dets bredde

• koordineret med placeringen af forsyningspunktet tildelt af netselskabet og skabe til andre vejrelaterede systemer (fx signalanlæg, trafiktællestationer, videokameraer og pumpestationer).

Side 16 af 16


4 Dimensioneringsgrundlag

4.1 Vedligeholdelsesfaktor

Vedligeholdelsesfaktoren, 𝑓𝑓𝑀𝑀 (maintenance factor) vælges med afsæt i følgende givne forudsætninger:

• 𝑓𝑓𝑀𝑀 = 𝑓𝑓𝐿𝐿𝐿𝐿 ∙ 𝑓𝑓𝐿𝐿𝑀𝑀

• 𝑓𝑓𝐿𝐿𝐿𝐿 er lysstrømfaktor (luminous flux factor). Er lig 1,00 når lysstrømmen er konstant igennem levetiden (CLO)

• 𝑓𝑓𝐿𝐿𝐿𝐿 er armaturets vedligeholdelsesfaktor (luminaire maintenance factor). Bestemmes ud fra vurdering af partikelbelastning og med forudsætning om rengøring hvert 6. år. Standardvalg for 𝑓𝑓𝐿𝐿𝑀𝑀 = 0,90.

Vejdirektoratet har lokale kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København

Find mere information på vejdirektoratet.dk

VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 431577 København V

Telefon 7244 [email protected]