Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

UDARBEJDET AF:Anne Marie BergResearch Manager

DATO:10. september 2013

Velfærdsteknologi

En styrkeposition iRegion Hovedstaden

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden2

Indholdsfortegnelse

1. Arbejdetmedvelfærdsteknologiihovedstadsområdet 31.1 HvorforarbejdervimedvelfærdsteknologiiSPI? 31.2 Hvadervelfærdsteknologi? 41.3 Rapportensopbygning 51.4 RegionHovedstadenerendelafendanskklynge 6

2. Centralepointer:Styrkerogudviklingspotentialer 72.1 9styrkervedvelfærdsteknologiiRegionHovedstaden 82.2 11udviklingspotentialerforvelfærdsteknologi 9

3. Virksomhedsgrundlag 123.1 Hvorstorterområdet? 133.2 Virksomhederneerambitiøseogregnermedvækst 183.3 Vækstkapacitet:Virksomhedermedorganisatoriskeressourcer ogambitioneromvækst 19

4. Kulturogsamarbejde 234.1 Samarbejdsorienteredevirksomheder 244.2 Viharmange”kon-kollegaer” 274.3 Viharhøjtselvstændighedsniveau 29

5. Marked 315.1 Udbud:Adgangtildetoffentligemarked 335.2 OPI:Offentligprivatinnovation 355.3 Projekter”produktificeres”ikke 375.4 Deudenlandskemarkeder 38

6. Uddannelseogtalent 426.1 Medarbejdernesuddannelsesprofil 436.2 RegionHovedstadensuddannelsesinstitutioner 436.3 Ansættelseafnyemedarbejdere 446.4 IT-talenterhaves 456.5 Forskereogspecialiseredeteknikeresøges 45

7. R&Doginnovation 477.1 AttraktivitetindenforR&Doginnovation 487.2 Kildertiludvikling 50

8. Ejerskab 548.1 Hvisikkevierforan,dørvi 55

9. Bagomrapporten 589.1 Områderindenforvelfærdsteknologi 589.2 Indsamlingoganalyseafdata 609.3 Smaragdmodellen 62

10. Kilder 64

11. Virksomheder 65

12. KommuneriSPI-projektet 67


1.Arbejdetmedvelfærdsteknologiihovedstadsområdet

I hele den vestlige verden og store dele af Asien vil man de kommende årtier opleve en de-mografisk transition, hvor en voksende andel af befolkningen bliver omsorgs- og plejekræ-vende, og samtidig vil der være færre hænder til at varetage og finansiere opgaverne. Ale-ne i Danmark regner man med at antallet af ældre over 65 vil stige fra 900.000 i år 2010 til over 1,5 millioner i 2040 (Mandag Morgen, 2010). Skal færre hænder løfte mere og kvaliteten på sundheds- og omsorgsområdet samtidig opretholdes eller ligefrem styrkes, er det fuld-stændig afgørende, at man formår at udvikle nye løsninger og anvende ny teknologi på vel-færds- og sundhedsområdet. Vi har gennem et århundrede opbygget et velfærdssystem i Danmark, hvor det offentlige tager vare på og investerer i borgernes sundhed og omsorg i tæt samspil mellem borgere, sundhedssystem og virksomheder.

Omkring universiteterne udvikles avanceret teknologi, som vil sætte standard for frem-tidens velfærdsteknologi. Eksempelvis har en lang række pionerer inden for telesundhed gennem de sidste 10-20 år udviklet løsninger, der kan understøtte kvaliteten og effektivite-ten i omsorgs- og sundhedssektoren.

I hovedstadsområdet findes globale mastodonter på Life Science-området som Novo Nor-disk og Lundbeck, men også virksomheder inden for blandt andet medtech, rehab og diag-nostik viser internationale potentialer.

Vil vi være verdensførende inden for det velfærdsteknologiske område, skal der imidler-tid en storstilet satsning til. Stat, regioner og kommuner, universiteter, forskerparker, klyn-georganisationer, netværk, hospitaler, plejehjem, små og store virksomheder spiller alle en rolle. Alle disse aktører er samtidig nødt til at kigge ud over Danmarks grænser. Etablerin-gen af samarbejde med udenlandske aktører kan bidrage til at øge vidensniveauet og skabe vækst: Danske aktører kan drage nytte af at lære, hvordan man takler udfordringer i udlan-det eller få adgang til ny teknologi, og det vil samtidig være attraktivt for udenlandske virk-somheder at få kendskab til danske løsninger på udfordringerne inden for velfærdsområdet.

HvorforarbejdervimedvelfærdsteknologiiSPI?

SPI-projektet er et samarbejde mellem Copenhagen Capacity og 15 kommuner i Region Hovedstaden. Det velfærdsteknologiske område er i denne forbindelse særlig relevant, for-di flere sundhedsopgaver i fremtiden vil blive varetaget i kommunerne.

1.1


Når Copenhagen Capacity engagerer sig i klyngepotentialerne inden for velfærdsteknolo-gi, er den langsigtede intension at markedsføre dansk velfærdsteknologi som en styrkepo-sition i udlandet og på den baggrund tiltrække udenlandske virksomheder, der kan indgå i partnerskaber, investere eller etablere sig i regionen. For at kunne gøre det er vi nødt til at opbygge en dyb og indgående viden om velfærdsteknologi, centrale aktører, styrker, udfor-dringer og udviklingspotentialer, men også at bringe disse aktører sammen omkring at løf-te denne agenda i fælleskab.

Derfor vil den gennemgående struktur i denne rapport være:

1. Hvorledes er hovedstadsområdet attraktivt på det velfærdsteknologiske område i en given sammenhæng?2. På hvilke velfærdsteknologiske områder er Region Hovedstaden ikke attraktiv? – og 3. Hvorledes kan denne attraktivitet styrkes?

Hvadervelfærdsteknologi?

I arbejdet med velfærdsteknologi på sundhedsområdet benytter vi os af følgende definition og afgrænsning af området:

Definitionpåvelfærdsteknologi

Velfærdsteknologi omfatter teknologier eller intelligente systemer, der understøtter hverdagsfunktioner, som er relateret til kundens (borgerens) sundhed og velfærd. Vel-færdsteknologi indgår i serviceydelser og produkter på velfærdsområdet (som produkt og/eller it-system) og bidrager dermed til øget effektivitet og kvalitet. Velfærdsområder-ne omfatter blandt andet folkesundhed (forebyggelse og sundhed), pleje (ældre, handi-cap og kronisk syge) og sygdomsbehandling. Velfærdsteknologi vil typisk fremme tryg-hed, sikkerhed, borgerens sociale netværk, daglige virke og grundlæggende mobilitet i den daglige færden. Velfærdsteknologi er rettet mod borgere, der i høj grad potentielt og reelt har behov for sundhedsydelser, dvs. borgere med kroniske sygdomme, handicap i forskellige former og grader og borgere med genoptræningsbehov.(Brøndum & Fliess, 2011)

Inden for velfærdsteknologi har vi hovedsageligt beskæftiget os med fire områder, som uddybes i kapitel 9, Bag om rapporten: Telesundhed, Rehab, Diagnostik og Plast- og overfladeindustri.

1.2


Rapportensopbygning

Smaragdmodellenanvendtpåvelfærdsteknologi

Med henblik på at skabe overblik og formidle forskellige vinkler på regionens klyngepoten-tialer har vi valgt at disponere rapporten efter smaragdmodellen. Kernen i smaragdmodel-len er klyngens styrker og udviklingspotentialer defineret på baggrund af centrale erhverv, sammenfattet i kapitel 2. Med udgangspunkt i denne kerne undersøges klyngens attraktivi-tet inden for en række områder.

I vores arbejde har vi fundet det formålstjeneligt at tilpasse smaragdmodellen på flere områ-der. Vi arbejder med: Virksomhedsgrundlag, Kultur og samarbejde, Marked, Uddannelse og ta-lent, R&D og innovation og Ejerskab. Områderne behandles i selvstændige kapitler (3-8). Kapit-lerne indledes af en opsummering af de væsentligste pointer, markeret med grå baggrund.

Vi har identificeret 238 velfærdsteknologivirksomheder i hovedstadsområdet. På baggrund af denne population har vi trukket virksomhedsdata fra Danmarks Statistik, foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne, samt afholdt møder med 70 virksom-heder og andre aktører i regionen. Med mindre andet er anført, vil alle data, der nævnes i rapporten, være baseret på disse. Metoden og vores anvendelse af smaragdmodellen ud-dybes i kapitel 9.

Vi har desværre ikke et mål for koncentrationen af hverken virksomheder eller kompetencer i forhold til udlandet. Vi vælger i stedet at fremhæve de styrker, vi mener, gør hovedstads-området og Danmark som helhed konkurrencedygtig i et internationalt perspektiv. Rap-porten er derfor en kvantitativ opgørelse af omfanget af velfærdsteknologi i regionen og en kvalitativ vurdering af den internationale konkurrenceevne.

1.3

Figur1

Virksom-heds-

grundlag

Kultur ogsamarbejde

R&D oginnovation

Uddannelseog talent

Ejerskab

Marked

Styrker &udviklings-potentialer


1.4 RegionHovedstadenerendelafendanskklynge

For at kunne tale om en klynge inden for velfærdsteknologi, kræver det en koncentration af virksomheder, medarbejdere, kompetencer og viden. Danmark er i en global betragtning et lille marked. For at have en kritisk masse fx i international målestok, vil det derfor kun være relevant at operere med en dansk klynge på nationalt niveau.

Selvom vi er bevidste om de kompetencer og den synergi, der eksisterer i og på tværs af de danske regioner, fokuserer vi i dette projekt på klyngepotentialerne i hovedstadsområdet. Region Hovedstadens potentialer bliver styrket af initiativer i det øvrige Danmark, og de be-tragtes ikke som konkurrerende initiativer. I denne sammenhæng er den store konkurren-ce udenlandske klyngeinitiativer. Vælger man i hovedstadsområdet at arbejde videre med klyngepotentialerne inden for velfærdsteknologi, er det vigtigt, at man bestræber sig på at skabe synergi med initiativer i de øvrige regioner.

Arbejdet velfærdsteknologi er et udtryk for en bred interesse for at udnytte og understøt-te potentialerne på det velfærdsteknologiske område. Der er relevante initiativer med ud-gangspunkt i alle regioner, hvoraf nogle har arbejdet med området stort set siden regions-dannelsen. Blandt andet er det syddanske klyngeinitiativ Welfare Tech, Medicon Innovation ved DTU og Medtech Innovation Center i Region Midtjylland centrale aktører nationalt. Der er stor politisk fokus på området, hvilket afspejles i, at flere brancheorganisationer, GTS-institutter og fonde har aktiviteter målrettet velfærdsteknologi, men senest også i rede-gørelser fra Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse lægger desuden op til at udarbejde en ny digitaliseringsstrategi for sund-hedsvæsenet 2013-2017. Endelig er Region Hovedstaden og de øvrige danske regioner væ-sentlige spillere på dette felt, ikke mindst i relation til de store sygehusbyggerier.

Tipstillæsningen

Rapporten kan læses mere eller mindre indgående. Læs kapitel 2, Styrker og udvik-lingspotentialer, samt indledningen til hvert af kapitlerne 3-8, hvor de centrale bud-skaber sammenfattes. Disse opsamlinger er markeret med grå. Læs boksene ef-ter kapitlerne 4-7, hvor centrale pointer sammenfattes som inspiration til forskellige grupper af aktører. Gå derefter i dybden med de kapitler, der måtte have din interes-se eller med rapportens cases (markeret med turkis).


Figur2

2.Centralepointer:Styrkerogudviklingspotentialer

I dette kapitel samler vi op på styrker og udviklingspotentialer ved velfærdsteknologi i Regi-on Hovedstaden. Kapitlet kan læses som en opremsning af rapportens centrale konklusio-ner. Disse konklusioner underbygges i kapitel 3-8.

I hovedstadsområdet finder vi en koncentration af virksomheder, der udvikler og leverer forskellige teknologier, produkter og ydelser til understøttelse af den danske velfærdssek-tor. Danskerne er vant til en høj standard på sundhedsområdet og efterspørger bedre og mere effektive løsninger, hvor ny teknologi understøtter traditionelle velfærdsydelser. Den teknologiske udvikling giver nye muligheder, og specielt inden for telesundhed har virksom-hederne i hovedstadsområdet været aktive.

Styrkerogudviklingspotentialerindenforvelfærdsteknologi

UdlandetkiggerpåDanmark

Når virksomhederne siger, at ”udlandet kigger på Danmark”, er det et udtryk for, at vi her har udviklet viden, kompetencer og løsninger, der er interessante i udlandet. Men vi har også at gøre med et område, hvor samarbejder med udenlandske virksomheder kan skabe innovationer, give adgang til ny teknologi og åbne døre til nye markeder og kundegrupper.

Forudsætningerne for at udvikle en stærk klynge er til stede i form af de virksomheder og øvrige aktører, der ligger i regionen og i Danmark som helhed. Der er adgang til højt kvalifi-cerede medarbejdere og understøttende initiativer for at tiltrække særlige kompetencer fra udlandet. Desuden finder vi relevante universiteter og læreanstalter i regionen. Endelig er virksomhederne kendetegnet af optimisme, en høj grad af innovation og entreprenørånd.

Velfærdsteknologi i Danmark er opstået som en industri hovedsagelig rettet mod et offent-ligt marked. Det betyder, at der i mange år har været en stabil efterspørgsel og store virk-somheder er udviklet som leverandører til dette marked. I dag skaber nye teknologier nye muligheder, og nye virksomheder opstår for at udnytte de potentialer, der ligger i mødet mellem nye teknologier og det danske sundheds-, pleje- og omsorgssystem.

Virksom-heds-

grundlag

Kultur ogsamarbejde

R&D oginnovation

Uddannelseog talent

Ejerskab

Marked



2.1 9styrkervedvelfærdsteknologiiRegionHovedstaden

1. Det er nemt at lave pilotprojekter i Danmark. Der er erfaring og interesse for at ind-gå i projekter. Projekterne understøttes af midler fra nationale fonde som Markeds-modningsfonden og Højteknologifonden.

2. Både private og offentlige aktører er interesseret i at indgå i samarbejder. På hvert eneste hospital foregår der udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder.

3. Udenlandske virksomheders deltagelse i OPI-er1 kan give adgang til et dansk mar-ked, som det ellers kan være svært at komme ind på.

4. Virksomhederne er gode til at lave mock ups (prototyper), hvor produkter fra fx medi-co-industrien, plastenheder og software sættes sammen og anvendes på nye måder.

5. Der er fokus på brugeren. Det betyder, at brugerne inddrages i udvikling, test og evaluering af produkter og ydelser. Denne brugerdrevne innovation kan foregå som regelmæssige fokusgrupper eller anden form for kvalificeret feedback fra brugerne.

6. I Danmark er vi antiautoritære og har en flad struktur i mange private og offentlige virksomheder. Det giver mulighed for at arbejde på tværs af fagligheder og hierarki-er. Både forskerens, teknikerens, overlægens og sosu-assistentens viden, erfaring og oplevelse bliver inddraget i udviklingen af de bedste produkter og løsninger.

7. Velfærdsteknologi i Danmark bygger på en social indstilling, der understøtter op-retholdelsen af et aktivt liv trods alderdom og handicap. Det er et fundament for in-novation og produktudvikling fx inden for rehab og sygehusvæsenet, fordi der er ef-terspørgsel på produkter af høj kvalitet på området.

8. På sygehusene er patienten i fokus. Blandt læger og øvrigt sundhedspersonale er der en stærk faglig og social bevidsthed. Der er fokus på patientens oplevelse og ikke på økonomiske omkostninger ved den ene eller anden behandling. Sundheds-personalet indgår i projekter af faglig interesse og ikke for personlig vindings skyld. Det er en drivkraft for projekter og for innovation.

9. Der har traditionelt været stort fokus på medarbejderes arbejdsmiljø og mulighe-der for at undgå nedslidning af omsorgspersonale. Det har skabt efterspørgsel efter lifte og elevationssenge mv. og skabt et fundament for at gøre rehabområdet til en eksportsucces.

1 Offentlig-privat innovation. Innovationssamarbejder mellem offentlige og private parter med henblik på

udvikling af løsninger til det offentlige.


2.2 11udviklingspotentialerforvelfærdsteknologi

I denne rapport beskriver vi flere områder, hvor der enten er potentialer for at fremme en udvikling eller regulære barrierer for udvikling inden for velfærdsteknologi i Region Hoved-staden eller Danmark som helhed. Det kan overordnet sammenfattes i disse punkter:

1. Udbudsstrukturen inden for sundhedsvæsenet har en tendens til at favorisere store virksomheder. Hvis mindre virksomheder skal have en mulighed for at udvikle deres forretning, skal de indgå i konsortier med store virksomheder. De små virksomheder er interessante, fordi de udgør vækstlaget for den velfærdsteknologiske fødekæde.

2. Ved evalueringen af forskellige tilbud i forbindelse med udbud er omkostningerne det helt centrale kriterium for, hvem der vinder udbud. Går alle udbud til store udenland-ske aktører, vil man på sigt udradere velfærdsteknologi som national styrkeposition.

3. Kommuner benytter sig i begrænset omfang af de muligheder, der ligger inden for OPI-er (i modsætning til regionerne). Mange kommuner kender ikke til, hvilke mulig-heder der ligger i OPI-er.

4. Ved opstart af OPI-projekter er det afgørende at gøre sig klart, hvilket udbytte for-skellige parter ønsker. For virksomheder er det afgørende, at de får eventuelle pa-tenter, at der er beskrevet en langsigtet forretningsmodel osv. Kort sagt, der skal være et indtjeningsperspektiv i projekterne.

5. Langtidseffekterne af velfærdsteknologiske investeringer kan være svære at doku-mentere, fordi effekterne ofte er afledte: Reduktion af fysisk belastning, sygdom og nedslidning, nemmere kommunikation eller øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

6. Det er nu, der skal skabes forretning inden for telesundhed. I en årrække har pilot-projekter vist, at det er muligt at effektivisere fx kommunikation og monitorering ved at anvende IT-teknologi på sundhedsområdet. Alligevel er offentlige aktører ikke klar til at efterspørge løsningerne i et omfang, der kan skabe en solid forretning for de virksomheder, der udvikler løsningerne.

7. Når eksisterende produkter og løsninger inden for telesundhed ikke efterspørges på det danske marked, har virksomhederne ikke hjemmemarkedet som reference. Det hæmmer mulighederne for internationalisering.

8. Implementering af ny teknologi kan være en barriere i sig selv. Det handler ikke kun om køb og salg af velfærdsteknologi eller –produkter fra en privat virksomhed til en offentlig aktør. Produkter og ydelser skal afspejles i DRG-takster2, personale skal ud-dannes og produkter videreudvikles. I værste fald købes produkter/løsninger, som ikke anvendes eller som man i forvejen har udviklet en løsning på.

2 DRG-takst står for Diagnose Relaterede Grupper. Det er taksten for dækning af omkostningerne ved be-

handling af de patienter, der er indlagt på somatiske afdelinger.


9. Det danske marked er meget opdelt (fx i 98 kommuner). Det kan betyde, at markedet er for småt og ugennemsigtigt til at være attraktivt for udenlandske virksomheder.

10. Når virksomheder søger til udlandet med deres produkter inden for telesundhed, kan kravet om CE-mærkning komme som en ubehagelig overraskelse. CE-mærk-ning af danske telesundhedsprodukter kan bidrage til at modne virksomhederne til et internationalt marked.

11. Små og mellemstore virksomheder har ofte behov for hjælp til at skabe den doku-mentation, som offentlige parter skal bruge som belæg for beslutninger om køb. Samme dokumentation kan anvendes, når danske virksomheder søger udenlandske markeder. Dokumentationen har størst effekt, hvis den er udarbejdet af uafhængige konsulenter.



3.Virksomhedsgrundlag

Virksomhedsgrundlagetsomattraktivitet

Dette kapitel er hovedsagelig baseret på statistiske data om virksomhedsgrundlaget på velfærdsteknologiområdet i Region Hovedstaden. Her ser vi på klyngens størrelse: Virk-somheder, ansatte, omsætning og markeder. I kapitlet undersøger vi desuden, hvor central en del af virksomhedernes forretning, der er relateret til velfærdsteknologi, deres ambitio-ner om vækst og organisatoriske ressourcer. Kapitlet skal give en forståelse af størrelsen og karakteren af velfærdsteknologi som styrkeposition i hovedstadsområdet. Denne for-ståelse vil være udgangspunktet for at arbejde med de velfærdsteknologiske klyngepoten-tialer og regionens attraktivitet.

Flere af kapitlets konklusioner peger i retning af, at hovedstadsområdet har et attraktivt virksomhedsgrundlag.

Vi har i hovedstadsområdet identificeret 238 velfærdsteknologivirksomheder med i alt 16.000 ansatte. 7.920 heraf arbejder med velfærdsteknologi. Virksomhederne har en rela-tivt høj omsætning og eksport, og forventningen er, at denne eksport i fremtiden vil omfat-te flere fjerne markeder.

Der er høj klyngeattraktivitet, fordi virksomhederne generelt ser lyst på fremtiden og for-venter høje vækstrater. Dette er særlig kendetegnende for kernevirksomhederne. Desuden har virksomhederne generelt mange organisatoriske ressourcer. Det betyder blandt andet, at styrkepositionen kan betragtes som et attraktivt udgangspunkt for samarbejder med udenlandske virksomheder.

Figur3

Virksom-heds-

grundlag

Kultur ogsamarbejde

R&D oginnovation

Uddannelseog talent

Ejerskab

Marked



Hvorstorterområdet?

Vi har identificeret 238 virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologi i hovedstads-området (se kapitel 9)3.

Forskellige analyser af antallet af virksomheder giver meget afvigende bud på, hvor man-ge velfærdsteknologivirksomheder, der er i regionen og Danmark som helhed. De 238 virk-somheder, vi arbejder med i Copenhagen Capacity, mener vi er et realistisk billede af, hvilke virksomheder, der er i hovedstadsområdet, selvom vi indikationer på, at vi ikke har identifi-ceret alle de små virksomheder4 .

De 238 virksomheder fordeler sig geografisk over hele regionen men med størst koncentra-tion i København og omegn, som det fremgår af figur 4.

GeografiskfordelingafvelfærdsteknologivirksomhederiRegionHovedstaden

3 Det har været muligt at trække data fra Danmarks Statistik for de 219 af de 238 virksomheder.

4 Tidligere undersøgelser af velfærdsteknologiområdet er baseret på hele landet, og der er stor uoverens-

stemmelse mellem konklusionerne. Brøndum & Fliess (2011) har fundet 251 virksomheder i Danmark, Teknolo-

gisk Institut (2011) har fundet 220, mens DAMVAD (2010) har identificeret godt 33.000 i hele Danmark. Vækst-

teamet for Sundheds- og velfærdsløsninger (2013) har baseret deres arbejde på en alternativ opgørelse

foretaget af Brøndum & Fliess, der identificerer 820 virksomheder i hele Danmark. Forskellene kan forklares

ved forskellig definition og afgrænsning af velfærdsteknologi og forskellige metoder til identificering af dem.

3.1

Figur4

7.920personerarbejdermed

velfærdsteknologiiRegionHovedstaden


Der er i alt 15.759 ansatte i velfærdsteknologivirksomhederne, heraf anslås det, at der er ca. 7.920 ansatte, der arbejder med velfærdsteknologi5. Beskæftigelsesudviklingen (figur 5) for alle ansatte i de virksomheder, der arbejder med velfærdsteknologi, viser en svag stigning fra omkring 14.000 ansatte i 2006, mod knap 16.000 i 2012. Som det fremgår af figuren, er også virksomheder, der arbejder med vel-færdsteknologi, blevet påvirket af finanskrisen, men set over hele perioden 2006-2012 er der tale om en vækst i antal ansatte.

AnsatteiRegionHovedstadensvelfærdsteknologivirksomheder2006-2012

Region Hovedstadens velfærdsteknologivirksomheder omsætter for 47 mia. kr. årligt og eksporterer for knap 15. mia. kr. (figur 6). Heraf anslår vi, at ca. 45% af omsætningen kan re-lateres til velfærdsteknologi6. Det vil sige, virksomhederne har en omsætning på 21 mia. kr. alene inden for velfærdsteknologi. Under forudsætning af, at eksporten udgør en tilsvaren-de andel af omsætningen, vurderer vi, at virksomheder i Region Hovedstaden eksporterer velfærdsteknologi for 6,7 mia. kr. årligt.

5 De 7.920 medarbejdere, der arbejder med velfærdteknologi er fundet ved at sammenholde statistiske data

med data fra spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til antal ansatte pr. ar-

bejdssted og antal ansatte, der arbejder med velfærdsteknologi. Der er flere forbehold for denne beregning. Dels

falder besvarelserne i størrelseskategorier (fx 1-4 ansatte) og her er et gennemsnit anvendt til beregningen. Dels

har vi antaget, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativt for hele populationen.

6 Andelen af omsætningen, der kan relateres til velfærdsteknologi, er fundet ved at forholde resultater fra

spørgeskemaundersøgelsen til data fra Danmarks Statistik. Andelen findes ved at forholde de to spørgsmål

”Hvor meget omsætter din virksomhed (dit arbejdssted + eventuelle øvrige filialer i Hovedstadsregionen) for

årligt?” til ”Hvor stor en andel af din virksomheds årlige omsætning vil du vurdere kan henføres til velfærds-

teknologi?”. Beregningen skal læses med forbehold: Omsætningen angives som middeltallet i området fx 3

mio. kr., hvis 1-5 mio.kr. er anført. Hvis en omsætning højere end 500 mio.kr. er anført, antages det, at omsæt-

ningen er 750 mio. kr. Og den procentvise andel anføres som middeltallet i området fx 37,5%, hvis virksomhe-

den har angivet, at 25-50% af virksomhedens omsætning kan relateres til velfærdsteknologi. Endelig anta-

ges det, at data fra spørgeskemaundersøgelsen er repræsentative for hele populationen.

Figur5

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Kilde: Danmarks Statistik, 2013


NøgledataforallevirksomhederogvelfærdsteknologivirksomhederiRegionHovedstaden

Antal Omsætning Eksport Årsværk

Alle virksomheder i hovedstadsområdet 10.928 952.700 416.762 283.199

Velfærdsteknologivirksomheder i hovedstadsområdet 219 47.217 14.864 21.3977

Eksportandelen inden for velfærdsteknologi er høj sammenlignet med alle virksomheder i hovedstadsområdet. Det generelle billede er derfor, at virksomheder inden for velfærdstek-nologi beskæftiger, omsætter og eksporterer relativt mere end gennemsnittet for alle virk-somheder i Region Hovedstaden. Vi har med andre ord at gøre med et stærkt økonomisk område, der er internationalt orienteret.

Velfærdsvirksomhederne er primært placeret i fire branchegrupperinger. Dette er industri, handel og transport, information & kommunikation og erhvervsservice. Ser vi på data for værditilvæksten pr. årsværk inden for velfærdsteknologivirksomhederne, ligger den på 1.101 (*1000 kr./årsværk). Til sammenligning værditilvæksten 855 (*1000 kr./årsværk) for danske virksomheder inden for de samme brancher. Ifølge vore analyser skyldes dette forholdsvis høje bidrag specielt industrivirksomhederne.

Blandt de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, arbejder 41% med software, 38% med medicinsk udstyr og 28% med diagnostik (figur7). Set i forhold til de fire overordnede områder, vi har fokuseret på, er telesundhed det område, hvor vi har identificeret flest virk-somheder efterfulgt af diagnostik.

7 Antal årsværk er et udtryk for den samlede beskæftigelse i virksomheden. Det vil sige både i Region Ho-

vedstaden og i filialer udenfor regionen.

Figur6



Virksomhederinddeltefterhvilkeprodukterogydelserdeleverer8

En stor del af virksomhederne, 20%, beskæftiger sig med arbejdsprocesser og arbejdsgan-ge og en tilsvarende andel 19% med design og udviklingsprocesser. 16% arbejder med hjæl-pemidler og kun 6% arbejder med plast. Områderne rehab og plast er derfor ikke repræsen-teret i stort antal i vores datamateriale. Denne fordeling er som forventet.

Velfærdsteknologiskeafsætningsmarkeder

I dag er markederne for de velfærdsteknologiske produkter og services hovedsagelig Dan-mark, Europa, USA og Canada. Data fra vores spørgeskemaundersøgelse viser i øvrigt, at virksomhederne forventer, at en større andel af eksporten vil blive afsat på mere fjerntlig-gende markeder i fremtiden: BRIK-lande, Japan og andre lande (figur 8).

8 Det har været muligt at give flere besvarelser på samme spørgsmål. Den enkelte virksomhed kan derfor

både arbejde med hardware, software og arbejdsprocesser.

Region Hovedstaden

Øvrige Danmark

Sverige, Tyskland og Norge

Øvrige Europa

USA og Canada

BRIK-lande

Japan

Andre lande

25%0% 50% 75% 100%

Figur7

Figur8

SoftwareMedicinsk udstyrDiagnostikArbejdsprocesser, arbejdsgangeDesign og udviklingsprocesserHjælpemidlerHardware RobotteknologiTelekommunikationPlastindustriAndet

5%0% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%Kilde: Baseret på data fra spørgeskema

Kilde: Baseret på data fra spørgeskema

Afsætningsmarkederi fremtidenAfsætningsmarkederi dag


Figur 9 viser størrelsesfordeling for velfærdsvirksomheder med hovedsæde i Region Ho-vedstaden på baggrund af datatræk fra Danmarks Statistik. Det generelle billede er, at vi har identificeret relativt mange store virksomheder, der beskæftiger sig med velfærdstek-nologi i forhold til størrelsen på danske virksomheder generelt. Den høje andel af store virk-somheder betyder, at de står for en forholdsvis høj andel af omsætningen, antal årsværk og af eksporten inden for velfærdsteknologi9.

Nøgledataforvelfærdsteknologivirksomhederfordeltpåstørrelse

Antal Omsætning Eksport Årsværk

Velfærdsteknologivirksomheder i hovedstadsområdet 219 47.217 14.864 21.39710

Mikro11 63 295 31 184

Små 88 3.036 828 1.672

Mellemstore 47 6.566 2.601 3.101

Store 21 37.320 11.405 16.440

De store virksomheder udgør en relativ stor andel af antallet af virksomheder sammenlig-net med data for alle virksomheder i regionen (figur 10). Det er interessant, fordi man må formode, at de store virksomheder har potentialerne for at drive en udvikling.

Samtidig kan det undre, at der er relativt få mikro- og små virksomheder. Man kunne for-mode, at der ville være mange små virksomheder inden for udvikling af software12, på et område med stor opmærksomhed omkring og med mange muligheder for at søge projekt-midler. Noget tyder derfor på, at virksomhedsgrundlaget i regionen kan være endnu større, end vi viser med denne analyse.

Blandt de virksomheder, vi har identificeret, er der sandsynligvis forholdsvis mange ældre virksomheder, som har gjort velfærdsteknologi til en del af deres forretning.

9 Dette kan eventuelt forklares ud fra den metode, vi har anvendt til at identificere virksomhederne, som

kan vise sig at resultere i forholdsvis mange store virksomheder.

10 Tallene er for hele virksomheder, det vil sige både afdelinger i Region Hovedstaden og eventuelle filialer

udenfor regionen.

11 Mikrovirksomheder er virksomheder med op til 10 ansatte og 15 mio. kr. i omsætning. Små virksomheder

har mindre end 50 ansatte eller en omsætning under 75 mio. kr. Mellemstore har maksimalt 250 ansatte eller

en omsætning under 400 mio. kr. De store virksomheder har mere end 250 ansatte eller en omsætning over

400 mio. kr.

12 Udvikling af software fx relateret til telesundhed vil i denne sammenhæng kunne sammenlignes med

computerspilområdet, der er kendetegnet af mange mikro- og små virksomheder.

Figur9



3.2

FordelingenafvirksomhederiRegionHovedstadensefterstørrelse

Samlet set beskæftiger, omsætter og eksporterer velfærdsteknologivirksomhederne rela-tivt mere end gennemsnittet for alle virksomheder i hovedstadsområdet. Virksomheder-ne er større end gennemsnittet for danske virksomheder og mere internationalt orienterede end virksomhederne i regionen generelt er.

Virksomhederneerambitiøseogregnermedvækst

Det er tydeligt i resultaterne af vores spørgeskemaundersøgelse, at virksomhederne har store forventninger til fremtiden. 65% af velfærdsteknologivirksomhederne forventer en højere vækst end andre i branchen, det vil sige i forhold til deres konkurrenter. 84% forven-ter vækst inden for velfærdsteknologi og ikke mindre end 26% forventer en vækst på mere end 100% de næste 2-3 år.

Vi har inddelt virksomhederne i kernevirksomheder og periferivirksomheder. Kernevirksom-hederne er dem, der får mere end 50% af deres kerneforretning fra velfærdsteknologi og periferivirksomhederne er dem, der får mindre end 50% af deres omsætning fra velfærds-teknologi.

Det har vi sammenholdt med forventninger til væksten (figur 11). Blandt de virksomheder, der forventer en højere vækst end andre i branchen, har 66% velfærdsteknologi som kerne-forretning.

Figur10

100%

80%

60%

40%

20%

0%

StoreMellemstore

SmåMikro

Alle virksomheder Velfærdsteknologivirksomheder



Velfærdsteknologimaks. 50% af omsætningen

Velfærdsteknologimin. 50% af omsætningen

3.3

Velfærdsteknologisomkerneforretningogforventningtilvækst

Samtidig viser vores analyser, at 65% af kernevirksomhederne forventer at lancere nye produkter inden for de kommende 2-3 år mod 18% af periferivirksomhederne. De forventer også at ansætte flere medarbejdere: Hele 69% forventer at ansætte nye medarbejdere in-den for de kommende 2-3 år mod 16% af periferivirksomhederne.

Der er med andre ord en tendens til, at virksomhederne har store forventninger til væksten inden for det velfærdsteknologiske område og de virksomheder, der har velfærdsteknolo-gi som kerneforretning, ser lysere på fremtiden end de virksomheder, der har det som en mere perifer del af deres forretning.

Vækstkapacitet:Virksomhedermedorganisatoriskeres-sourcerogambitioneromvækst

Virksomhederne har ambitioner om vækst. For at kunne vurdere realismen i disse ambitio-ner, har vi spurgt til de organisatoriske ressourcer. De organisatoriske ressourcer defineres her som en professionel bestyrelse, en nedskreven strategi eller forretningsplan og én el-ler flere medarbejdere med lang videregående uddannelse. Arbejdet med virksomhedernes vækstkapacitet er baseret på data fra vores spørgeskemaundersøgelse.

Ved at sammenholde disse data (figur 12), finder vi, at 45% af virksomhederne har ambi-tioner om højere vækst end branchen i øvrigt, og de har samtidig mange organisatoriske ressourcer. De kan være frontløberne på området. På den anden side har 24% af virksom-hederne mindre ambitioner om vækst i forhold til branchen i øvrigt, og tilsvarende færre or-ganisatoriske ressourcer. Imellem disse to yderpunkter har vi 30% af virksomhederne, som har henholdsvis færre ressourcer eller mindre ambitioner om vækst.

Figur11

Højere vækst end andre brancher Vækst som i andre brancher

66%

59%

34%

41%

65%afvirksomhederne

villancerenyeprodukter



Virksomhedernesorganisatoriskeressourcerogambitioneromvækst

Konklusionerne er interessante, når man sammenligner med en lignende analyse af små og mellemstore virksomheder foretaget af Teknologisk Institut (2011). I denne undersøgelse ligger 15% af virksomhederne i kategorien over virksomheder, der kan og vil, frontløberne, mens hele 45% kan betegnes som virksomheder, der kan mindre og vil mindre. Det betyder, at de virksomheder, vi har kontakt til inden for velfærdsteknologi er virksomheder, der ge-nerelt kan og vil mere end små og mellemstore danske virksomheder generelt.

Denne konklusion peger i øvrigt på, at eksisterende initiativer som Symbions Accelerace-program, som netop skal udvikle virksomhedernes organisatoriske ressourcer, er nyttige initiativer for udviklingen af området (Symbion, 2013).

Det skal i øvrigt bemærkes, at der er et inkonsistens mellem virksomhedernes ambitio-ner om vækst og det faktum, som vi senere vil fremføre, at virksomhederne efterspørger et marked, specielt inden for telesundhed. Vi finder en uoverensstemmelse mellem resul-taterne af vores spørgeskemaundersøgelse, der viser, at virksomhederne i høj grad er am-bitiøse og tror på vækst og konklusionerne fra vore møder med virksomhederne. På disse møder blev det understreget, at virksomhederne savner reel politisk vilje til at implemente-re løsninger og ikke bare projektmidler.

Når det kommer til den konkrete strategi for den enkelte virksomhed, svarer 87%, at de i høj grad har fokus på at skabe kvalitetsprodukter. På tværs af de forskellige områder ser vi, at virksomhederne lægger vægt på, at de skaber produkter og ydelser af høj kvalitet.

13 Figuren er udviklet ved at krydse virksomhedernes ambitioner for vækst med mål for deres organisatori-

ske ressourcer: professionel bestyrelse, en nedskreven strategi eller forretningsplan og én eller flere medar-

bejdere med lang videregående uddannelse. Virksomheder, der både har professionel bestyrelse, en nedskre-

ven strategi/forretningsplan og én eller flere medarbejdere med lang videregående uddannelse vurderes at

have mange organisatoriske ressourcer, mens virksomheder, der giver positive besvarelser på to eller færre

af spørgsmålene til de organisatoriske ressourcer, vurderes at have færre ressourcer. Ambitionerne for vækst

inddeles efter, om virksomhederne forventer at have højere ambitioner end andre i branchen eller vækst som

andre i branchen (ingen besvarelser falder i kategorierne: ”ingen vækst” og ”mindre end andre i branchen”).

Figur12

Vil

Vilmindre

Kan mindre Kan

15% 45%

24% 15%

Kan og vil

Vil, menkan mindre

Kan, menvil mindre

Vil mindre ogkan mindre

45%

15%

15%

24%

Kilde: Baseret på data fra spørgeskema13


IDanmarkerviermegetkvalitetsbevidsteogbliverved,tildensidderligeiskabet.-TechnolutionA/S,AllanSpork

Som vi vil uddybe i kapitel 5, Marked, kan virksomhedernes ambitioner om at skabe kvali-tetsprodukter netop resultere i en interessekonflikt mellem virksomhederne og de offentli-ge indkøbere. Virksomhederne ser det som et problem, at når offentlige institutioner fore-tager indkøb, er prisen, ikke kvaliteten, meget afgørende for valget af den ene løsning frem for det andet.


Telesundhed:Vikanlærerestenafverdennoget!

Telesundhed udgør en central del af velfærdstek-nologiområdet i Danmark. Det dækker over en ræk-ke produkter og løsninger, som har til formål at lette kommunikationen mellem sundhedspersonale el-ler mellem patient og sundhedspersonale. Det kan fx være værktøjer til selvmonitorering eller værktøjer, hvor man er i aktiv dialog med sundhedspersonale.

Care2wear er et eksempel på et selvmonitorerings-værktøj til måling af hjerterytme. Produktet var op-rindeligt tænkt som et udlæggelsesprodukt, til mo-nitorering af hjerterytme blandt brugere i eget hjem. Men i dag anvendes det, når hjertepatienter er ind-lagt på andre afdelinger end de kardiologiske afdelin-ger på sygehusene. Den enkelte patient kan dermed være indlagt på fx en medicinsk afdeling og samtidig blive fulgt af specialister på sygehusets kardiologiske afdeling. Konsekvensen er, at man kan reducere det samlede antal indlæggelsesdage til fordel for både den enkelte patient og sygehuset.

Dansk telemedicin har udviklet et webbaseret sår-journalsystem specialiseret i diabetesrelaterede sår. I praksis fungerer systemet ved, at når plejepersonale kommer rundt i borgernes hjem og tilser diabetessår, vil de indføre bemærkninger og fotografier i en jour-nal, som er tilgængelig for alle relevante sundheds-professionelle omkring den enkelte patient. I kritiske tilfælde konsulteres såreksperter, som kan logge ind på den enkelte patients journal og vejlede plejeperso-nalet ude hos brugeren via telefonen, tage stilling til efterfølgende behandling, indlæggelse osv. Man for-venter at kunne spare et flercifret millionbeløb årligt, hvis systemet udbredes til hele landet.

Det er to eksempler på telesundhedsløsninger, som kan føre til effektivisering og besparelser inden for sundhedsvæsenet. Men hvorfor udvikles disse løsnin-ger i Danmark?

I Danmark har vi blandt andet med cpr-nummersy-stemet skabt forudsætninger for at lagre sygdoms- og sundhedsinformation. Derfor har vi i dag et sund-hedsdatanet, der er helt unikt. Desuden er den digitale

borgerservice i verdensklasse, og der er generelt høj accept af telesundhedsløsninger i befolkningen.

Region Hovedstaden har en generel styrkeposition in-den for softwareudvikling. Derfor finder vi også inno-vative entreprenører inden for telesundhedsområdet i regionen. Flere virksomheder har samlet hele deres IT-udviklingsarbejde i regionen efter at have forsøgt at lægge disse funktioner til udlandet. Det er et udtryk for høj kvalitet i det arbejde, der foregår i regionen.

IDanmarkerviforanandrelande,daviharud-vikletstandarderogimplementeretdemiprak-sis.Andrelandelurepassermere,ogladeros

omatlavepiloternemeddebådegodeogmin-dregodeting,derhørermed.Viharværetmedimangeinternationaleudviklingsprojekter.Mankansige,deterflotognoget,viskalværestolte

af,fordivitrodsalteretlilleland.-AnnikaSonneHansen,CarecomA/S

Der er eksportpotentiale i telesundhed i den forstand, at man på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os i Danmark, kan bidrage med mulige løsninger i udlan-det. Udvikling af telesundhedsløsninger må naturlig-vis tage afsæt i aftagerlandenes sundhedssystem og infrastruktur. Vejen til udbredelse af dansk telesund-hed i udlandet kan tage udgangspunkt i konsortier mellem såvel danske som udenlandske virksomhe-der, relevante sundhedsorganisationer og andre of-fentlige aktører. På den måde kan danske erfaringer bringes i spil i udviklingen af nye løsninger under hen-syn til lokale sundhedssystemer.

Vil klyngeorganisationer eller andre offentlige aktører bidrage til denne udvikling kan det være ved at under-støtte samarbejde mellem danske og udenlandske virksomheder og offentlige aktører.


Kulturogsamarbejdesomattraktivitet

I dette kapitel beskæftiger vi os med virksomhedernes indstilling til samarbejde, foretrukne samarbejdspartnere og det, vi har valgt at kalde kultur i klyngen.

Når vi ser på samarbejde mellem aktører inden for velfærdsteknologistyrkepositionen, er det gennemgående, at virksomhederne opfatter sig selv som meget samarbejdsorienterede. Virksomhederne lægger vægt på relationer til kunder og underleverandører. Denne relation er vigtig, fordi kritisk efterspørgsel kan fungere som en drivkraft for udvikling og optimering.

Virksomhedernes internationale samarbejde er fortrinsvis med udgangspunkt i relationer-ne til andre virksomheder i koncernen, kunder og underleverandører. Det kan overordnet betragtes som vareudveksling. Derfor anbefaler vi, at en fremtidig klyngeindsats i regionen skal stræbe efter at udvikle en højere grad af internationale strategiske relationer og part-nerskaber, herunder relationer med udenlandske vidensinstitutioner.

Vi ser ligeledes uudnyttede potentialer i samarbejdet mellem virksomheder og GTS-insti-tutter og andre offentlige samarbejdspartnere, som analysen af relationer omkring samar-bejde viser.

Skal man tale om en kultur inden for velfærdsteknologi som styrkeposition, fremhæver virksomhederne selv de kreative og innovative medarbejdere. Det er endvidere kendeteg-nende, at der er en god dialog med slutbrugere, lavt fagligt og organisatorisk hierarki in-den for området og befolkningen er kendetegnet af teknologinysgerrighed. Det betyder, at Danmark er attraktiv som lokalitet for test og demonstration, samt brugerdreven udvikling, hvor man har brug for at opsamle erfaringer fra forskellige grupper.

4.Kulturogsamarbejde

Figur13

Virksom-heds-

grundlag

Kultur ogsamarbejde

R&D oginnovation

Uddannelseog talent

Ejerskab

Marked



Samarbejdsorienteredevirksomheder

Centraleklyngeaktører

I dette afsnit går vi i dybden med samarbejder inden for velfærdsteknologi som styrkepo-sition. Det er samarbejde mellem aktører i triple helix (virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører), og samarbede med klyngeorganisationer og netværk. Disse former for samarbejde kan både være nationalt og internationalt funderede, som vores analyser viser.

87% af virksomhederne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, vil beskrive sig selv om samarbejdsorienterede i nogen grad eller i høj grad. 89% har inden for de seneste tre år samarbejdet med eksterne aktører om udviklingsaktiviteter. Relaterer vi disse resultater til generel virksomhedsstatistik, viser det sig, at velfærdsteknologivirksomhederne generelt er meget samarbejdsorienterede (figur 15).

4.1

Figur14

89%afvirksomhedernesamarbejdermedeksterneaktører

Stat, regionkommuner

Internationaltsamspil

Virksomheder

Videns-,uddannelses-,og forsknings-

institutioner

Klynge ognetværks-

organisationer


Samarbejdspartneredeseneste3år

67% af virksomhederne samarbejder med kunder og klienter, hvoraf en stor del er offent-lige kunder. Hele 58% af virksomhederne samarbejder med offentlige serviceudbydere. Dernæst samarbejder 52% af virksomhederne med universiteter og højere læreanstalter og 45% af virksomhederne samarbejder med leverandører af udstyr, materialer, dele el-ler software. Når relationen til underleverandører eller kunder og klienter fremhæves som samarbejde, er det fordi, der foregår en udvikling fx af produkter eller ydelser i relationen.

Samtidig kan relationen til både kunder og underleverandører betragtes som et udtryk for en kritisk efterspørgsel, der er med til skabe innovation og drive hele udviklingen af vel-færdsteknologiområdet.

I denne sammenhæng er det relevant at se på, hvornår dette samarbejde er fortrinsvis na-tionalt, og hvornår virksomhederne indgår i internationalt samarbejde, fordi det interna-tionale samarbejde kan bringe viden, ressourcer og kompetencer til regionen. Samarbej-de inden for landets grænser er ofte med kunder og klienter, offentlige serviceudbydere el-ler universiteter og højere læreanstalter. Desuden foregår der samarbejde med leverandø-rer af udstyr, materialer, dele og software.

Når det kommer til det internationale samarbejde, foregår det i reglen omkring leverancer af udstyr, materialer, dele og software (50%), tager udgangspunkt i kunder- og klientrela-tioner (43%) eller foregår med andre virksomheder inden for den koncern, som virksomhe-den er en del af (35%). Det tyder på, at det internationale samarbejde har karakter af en va-reudveksling rettere end en vidensudveksling. Skal velfærdsteknologi styrkepositionen ud-vikles yderligere, skal man dyrke mulighederne for international udveksling af viden. Man kan endvidere bistå de små og mellemstore virksomheder i at udnytte potentialerne i at etablere internationale samarbejder.

Figur15

Kunder eller klienter

Universiteter eller andre højere læreanstalter

Private forsknings- og udviklingsvirksomheder

Videncentre (fx GTS-institutter eller lign.)

Konkurrenter og virksomheder i samme branche

Andre offentlige samarbejdspartnere (fx sektorforskningsinstitutter)

Andre virksomheder i koncernen

Offentlige serviceudbydere

Leverandører af udstyr, materialer, dele eller software

0% 20% 40% 60% 80%

InternationaltNationalt


Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden

Der er i dag i mindre grad samarbejde med konkurrenter, videnscentre såsom GTS-insti-tutter og andre offentlige samarbejdspartnere fx sektorforskningsinstitutioner – og det på trods af, at danske GTS-institutter som DELTA er meget aktive på det velfærdsteknologi-ske område. Stærke relationer til GTS-institutter og sektorforskning vil man i teorien forbin-de med en stærk klynge.

Forventedesamarbejdspartneredekommende3år

I fremtiden forudser virksomhederne (figur 16), at de fortrinsvis vil samarbejde med kun-der og klienter, offentlige serviceudbydere, universiteter og højere læreanstalter, samt le-verandører af udstyr, materialer, dele og software. Det adskiller sig overordnet ikke meget fra i dag. Til gengæld forventer virksomhederne i langt højere grad at udvikle internationalt samarbejde både på kunde- og underleverandørsiden, men også samarbejde med konkur-rerende virksomheder og virksomheder i samme branche, samt universiteter og højere læ-reanstalter. Det er et udtryk for større vægt på samarbejder i triple helix og kan være med til at drive udviklingen af en klynge.

26

Figur16

Kunder eller klienter

Universiteter eller andre højere læreanstalter

Private forsknings- og udviklingsvirksomheder

Videncentre (fx GTS-institutter eller lign.)

Konkurrenter og virksomheder i samme branche

Andre offentlige samarbejdspartnere (fx sektorforskningsinstitutter)

Andre virksomheder i koncernen

Offentlige serviceudbydere

Leverandører af udstyr, materialer, dele eller software

InternationaltNationalt

0% 10% 20% 30% 70%40% 50% 60%Kilde: Baseret på data fra spørgeskema


4.2 Viharmange”kon-kollegaer”

Der eksisterer mange former for samarbejde. I dette afsnit beskæftiger vi os med samar-bejde mellem virksomheder. Samarbejde med regioner og hospitaler behandles under ud-bud i kapitel 5, Marked, mens vi ser nærmere på samarbejde med forsknings- og vidensin-stitutioner under R&D og innovation i kapitel 7.

Som tidligere skrevet lægger virksomhederne stor vægt på det samarbejde, der opstår med underleverandører og kunder. Det kan betragtes som virksomhed til virksomhed-sam-arbejde omkring et produkt eller ydelse.

VifårsåmegetsommuligfravoresproducentiSverige,menviharogsåbrugforunderleverandørerheriområdetisærhåndværksvirksomheder.Viharsim-pelthensåmegetsamarbejdemedvoresnabo,atviblevnødttilatlaveendørindtildem.-JanBacke,PermobilDanmarkA/S

På den måde indgår virksomheder, der ikke er i direkte konkurrence med hinanden, et sam-arbejde, der kan udvikle dem begge. Men også relationer til virksomheder, der opererer in-den for samme felt, kan være med til at udvikle både den enkelte virksomhed og velfærds-teknologiområdet som helhed.

Viharmange”kon-kollegaer”–fjendenliggerikkeiKvistgårdelleriAalborg,meniudlandet.-HenrikKofoed,BorringiaA/S

Man kan sige, at der er et løst koblet netværk, hvor virksomheder samarbejder og konkurre-rer på forskellige områder på forskellige tidspunkter. Har man brug for den viden en konkur-rent besidder for at udvikle et produkt eller opfylde kravene til at byde ind på offentligt ud-bud, overgår man fra at være konkurrenter til at være samarbejdspartnere.

Samarbejde mellem virksomheder af forskellig størrelse kan være meget ulige. Små virk-somheder har brug for at indgå partnerskaber med større for at få adgang til et marked, mens de store kan efterspørge specifikke produkter, viden eller know how fra de mindre.

Der er et utal af relationer mellem virksomheder, visse er uformelt kollegiale, andre er defi-neret i en kontrakt. Disse relationer sikrer udveksling af produkter, ydelser og viden, som er grundlaget for udvikling af fremtidens velfærdsteknologi.


Kommunensomsamarbejdspartner

Kommuner spiller en afgørende rolle i OPI-samarbej-der, fordi de i fremtiden vil varetage mange sundheds- og omsorgsopgaver. Som en konsekvens af den de-mografiske transition vil der, som tidligere beskrevet, i fremtiden være færre hænder til at varetage flere op-gaver med pleje, omsorg og behandling og færre til at finansiere udgifterne. Desuden vil flere af de opgaver, som i dag varetages af sygehuse, fremover i langt hø-jere grad end i dag skulle varetages på kommunale sundhedscentre og i patienternes egne hjem.

Kommunerne vil derfor i fremtiden udgøre et voksen-de marked inden for velfærdsteknologi. Kommunerne udgør ikke 98 ens markeder, men rettere 98 meget forskellige systemer, som virksomhederne skal ma-nøvrere i – selvom der selvfølgelig er fællestræk. Det er en stor udfordring for den enkelte virksomhed.

Denne udfordring har man i Lyngby-Taarbæk, Glad-saxe, Gentofte og Rudersdal kommuner gennem en årrække forsøgt at overkomme. Her har man et kom-munaldirektørforum, hvor man samarbejder om en række opgaver og blandt andet har haft succes med samarbejdet om velfærdsteknologi. Samarbejdet har resulteret i et fælles OPI omkring mobil interaktiv genoptræning. Projektet forventes at give tilpassede løsninger til kommunerne, markedsmodne produk-ter og evaluering i form af en klinisk, forskningsbase-ret artikel.

Det er gennem de mange møder med virksomheder blevet klart, at virksomhederne meget gerne vil ind-gå i projekter i samarbejde med kommunerne, men at det er ofte besværligt. I den forbindelse kan per-sonlige kontakter være fuldstændig afgørende for, om man indleder et samarbejde mellem private virk-somheder og en offentlig aktør. Desuden er det flere virksomheders oplevelse, at der er regionale forskelle i Danmark på, hvor villig man er til at løbe den risiko,

det kan være at indgå en aftale med en lille leveran-dør med få referencer.

Voresudviklingharværetprægetafildsjæleideenkeltekommuner.Menprisenharogså

væretafgørendeforvoressucces.-KristofferKarlsen,DanskTelemedicin

Som det i øvrigt gælder, når det drejer sig om projek-ter, er det afgørende for virksomhedernes engage-ment, at de kan se en forretning i at lægge tid og in-vesteringer i samarbejdet.

Vifikpilotprojekterne,mendestoreløbmedordrerne,fordidesolgtedetsomendelafen

helpakke.-LarsThomsen,MaxManusA/S

Hvis de danske velfærdsteknologivirksomheder skal engagere sig i projekter, skal der være udsigt til at ska-be forretning. Udfordringen kan i denne forbindelse være, at et projekt vil blive finansieret af udviklingsmid-ler, mens hvis løsninger skal implementeres, overgår det til at blive et udbud efterfulgt af en driftsopgave.

Hvis virksomhederne skal se langsigtede potentialer i at skabe projekter sammen med de danske kommu-ner, skal der derfor tidligt i processen formuleres en forretningsmodel, og fra kommunernes side skal man kunne arbejde på tværs af organisation og faggræn-ser og ønske at indgå i en langsigtet forpligtelse.


4.3 Viharhøjtselvstændighedsniveau

Når vi i det kommende afsnit beskæftiger os med kulturen inden for styrkepositionen, er det på baggrund af data fra de 70 møder med virksomheder og andre aktører inden for vel-færdsteknologi.

Virksomheds- og arbejdskulturen er en kvalitativ vinkel på, hvad vi er specielt dygtige eller dårlige til her i regionen og Danmark som sådan. Det er et mere ukonkret mål for attraktivite-ten, men det er ikke desto mindre væsentligt, når man interesserer sig for velfærdsområdets klyngepotentialer, fordi klyngers succes ikke alene kan forklares ved kvantitative variable.

Det er absolut gennemgående, at virksomhedslederne oplever deres medarbejdere som kre-ative og innovative. Begreber som ’reflekterende’, at ’tænke ud af boksen’ og ’ikke regelbund-ne’ går igen i samtalerne med virksomhederne. Dette har stor værdi, fordi innovative og en-gagerede medarbejdere er med til at udvikle og forbedre produkter og services hele tiden.

Vikantænkeudafboksen.Medarbejdernekanforståopgavenoglæggemeretil.Herudførermanikkebareenopgave–manvilogsåforståden.DetopleverjegikkeisammegradiAsien.-LarsDamgaard,CiberDanmarkA/S

En forklaring på den kreative, reflekterende kultur kan være de lave organisatoriske barrie-rer i dansk erhvervsliv. Både virksomheder og organisationer lægger vægt på, at forskellige interesser kan mødes på tværs af hierarki og faglig baggrund. Det underbygger udviklings-potentialet inden for velfærdsteknologi, at fx sosu-assistenten og overlægen begge kom-mer til orde i udviklingsprocesser. Samtidig styrker det arbejdsglæden blandt faggrupper med mindre prestigefyldte job.

ViharenkonsensuskulturogenmanglenderespektforautoriteteriDanmarkge-nerelt.Viharettillidsfuldtogåbentforholdmellemvirksomhederogoffentligtsundhedssystem,hvilketskaberetgodtgrundlagforbrugerdreveninnovation.-HenrikKofoed,BorringiaA/S

Designeren, IT-ingeniøren og forskeren kan have problemer med at sætte sig i slutbruge-rens sted. Derfor er det en stor fordel med kontakt til de slutbrugere allerede tidligt i udvik-lingsprocesser.

Viskalhaveslutbrugernemed.Viharrigeligtmedgeeks(nørder).Viskalhavenog-leafdem,dersiger:”Kandenogsåvirke,nårderkommerblodnedimikrofonen?-LarsThomsen,MaxManusA/S

Dette princip om for at inddrage forskellige perspektiver og derved inkludere brugerne fx både pleje- og omsorgspersonale, men også patienter og plejekrævende borgere, fordrer en kultur, der bygger på gensidig respekt og tillid.


Manskalstillespørgsmålstegnvedsinegenforforståelse.Viskalikkebaretro,atvived,hvaddererbedstforborgerne.Spørgermanborgeren:”Hvadønskerdudig?”–givermandemmulighedenforogsåatbydeind.-SusanneSchjølin,PlejecenterSønderhaven

Et sidste væsentligt punkt, der bliver fremhævet omkring kulturen inden for velfærdstek-nologi, og som også omfatter forskellige brugergrupper, er en bred interesse for teknologi i befolkningen. Det betyder, at det er relativt let at finde forsøgspersoner til udviklingsprojek-ter, der involverer IT, og samtidig ser man det ikke nødvendigvis som udtryk for dårlig ser-vice men for interesse i den enkeltes selvhjulpenhed, at borgere i stigende grad har en IT-baseret dialog med det offentlige.

Vierikketeknologiforskrækkede:fxkanenældrefåglædeafatSkypemedfami-lienvedhjælpafIpads.Ogdeterikkebareentrend–deterhovedmotorvejen.-SusanneSchjølin,PlejecenterSønderhaven

Faggrupper som sociologer og antropologer arbejder også inden for feltet i dag. Gennem observationer kan de identificere brugerbehov, som brugerne måske ikke selv er bevidste om fx på pleje-/omsorgsområdet. Det er endnu en metode, man anvender til at forbedre sundheds- og omsorgsområdet.

Hvordankanattraktivitetenindenforkulturogsamarbejdestyrkes?

I boksene herunder sammenfattes centrale pointer fra kapitlet som bud på, hvordan for-skellige grupper af aktører kan bidrage til at udvikle området.

Virksomheder

• Søge samarbejde med vidensinstitutioner

• Ansætte erhvervs-ph.d.-er• Deltage i relevante mes-

ser og konferencer• Ansætte studerende i

praktik• Undersøge muligheden for

at indgå i samarbejde med internationale virksomhe-der og vidensinstitutter

• Søge samarbejde GTS-institutter

Organisationerog netværk

• Understøtte relationer mellem virksomheder og vidensinstitutioner

• Understøtte relationer til internationale vidensin-stitutioner

• Understøtte samarbejder med GTS-institutioner

Offentlige aktører

• Indgå i samarbejde med virksomheder

• Deltage i test og demo af nye produk-ter og løsninger

• Understøtte samar-bejder mellem virk-somheder eller mel-lem virksomheder og andre aktører

• Understøtte virksom-hedsnetværk


Markedsattraktivitetvedstyrkepositionenvelfærdsteknologi

I dette kapitel beskæftiger vi os med markedsattraktiviteten i hovedstadsområdet ud fra tre overordnede temaer: Udbud og indkøb, OPI-samarbejde og udenlandske markeder, fordi ad-gangen til et marked er fuldstændig afgørende for udvikling af regionens klyngepotentialer.

Det er i høj grad relateret til de øvrige temaer, men når vi har valgt at trække det ud som et selvstændigt tema, er det, fordi forskellige offentlige aktører spiller en så afgørende rolle. Det er gennemgående, at netop markedsattraktiviteten i Region Hovedstaden kan forbedres og skal forbedres, hvis vi vil udvikle en international førerposition inden for velfærdsteknologi.

Det offentlige marked er et reguleret marked, som er meget opdelt og meget lidt transpa-rent. Adgangen til dette marked foregår gennem udbud eller projekter. Det skaber i sig selv en række barrierer for virksomhederne. Derfor efterspørger virksomhederne strategiske ud-bud, der afspejler en solid politisk interesse i at løfte velfærdsteknologi som styrkeposition, herunder danske virksomheder, til en international verdenselite. Denne kritiske efterspørg-sel, der skal skabe et vindmølleeventyr inden for velfærdsteknologi, trækker tråde helt ud i den enkelte offentlige indkøbsafdeling, hvor virksomhederne efterspørger større fokus på kvalitetsprodukter frem for pris.

Det er markedsmæssigt positivt, at der er adgang til projekter og projektmidler til stede i regi-onen. Det skaber et fundament, som nye virksomheder kan udvikle sig fra. Men OPI-er er ofte kortsigtede og resulterer i lokale løsninger på lokale problemer. Det vil derfor være en stor for-del for virksomhederne, hvis de tidligt i samarbejdet med offentlige aktører forholder sig til, hvordan projektet på lang sigt indgår i en forretningsudvikling, der også kan foldes ud på na-tionalt plan – og ligeledes, hvem der har ret til patenter, der udvikles i projektet.

5.Marked

Figur17

Virksom-heds-

grundlag

Kultur ogsamarbejde

R&D oginnovation

Uddannelseog talent

Ejerskab

Marked



Attraktiviteten reduceres af, at markedet er meget opdelt. Det betyder, at virksomhederne har store barrierer for at opbygge et marked og begrænser mulighederne for at skabe eks-port, fordi de ikke kan opbygge et referencemarked.

Det betyder, at der er flere initiativer, man kan tage for at styrke markedsattraktiviteten. Én måde at øge markedsattraktiviteten kunne være en national strategisk klyngeindsats. Men mindre initiativer såsom udviklingen af nationale standarder, fokus på skalerbarhed inden for telesundhed, indkøb af kvalitetsprodukter i det offentlige, tværkommunale udbudssam-arbejder og strategisk markedsføring over for udlandet, vil ligeledes kunne bidrage til ud-viklingen af området.

Det er desuden af afgørende betydning for, om udenlandske virksomheder finder interesse for hovedstadsområdet, at velfærdsteknologiområdet fremstår gennemskueligt, og at der er få barrierer for adgang til viden, kompetencer og andre aktører. Men mange aktører, projekter og krav gør det svært for udenlandske virksomheder at overskue området. De har behov for grundlæggende viden om danske standarder og procedurer. Derfor vil én samlet indgang til området og adgang til information om kultur, krav og standarder målrettet udenlandske virk-somheder være en af de opgaver, et regionalt klyngeinitiativ kunne varetage.

Med andre ord er det afgørende for udviklingen af styrkepositionen, at man sætter strate-gisk og målrettet ind for at forbedre markedsattraktiviteten.


Udbud:Adgangtildetoffentligemarked

Velfærdsteknologi er et meget reguleret marked. Det betyder, at det er vanskeligt for priva-te serviceudbydere at komme ind på markedet, fordi man traditionelt forbinder sundheds- og omsorgsopgaver med noget, der skal varetages af det offentlige.

Holdningen,atvarmehænderikkemåværeprivatehænder,erlangsomtvedatændresig.-ThomasNipstrupMadsen,ForenedeCareA/S

Det kan ligeledes være svært at gennemskue markedet og dermed komme ind på det – selv for aktører, der allerede har etableret sig i Danmark.

Vihariårevisgernevilletindimedico-branchen.Deterkritiskebehovogetlovreguleretmarked.Visammenlignersundhedsområdetmedenergi-ogforsy-ningsområdet,hvorviharværetstærkeiflereår.Detersværtatkommeindogbliveendominerendespiller.Mankunneopkøbeenmindrevirksomhedforatfåvidenogadgang.-LarsDamgaard,CiberDanmarkA/S

Det offentlige marked, hvad end der er tale om hospitaler eller kommunale sundheds-, ple-je- og omsorgsopgaver, er meget ofte reguleret af udbud. Disse udbud er et udtryk for fæl-les europæiske konkurrenceregler og skal være med til at skabe en standard og fair kon-kurrence, når det offentlige vælger at købe produkter og løsninger. Ikke desto mindre møder vi hård kritik af udbudsstrukturen i Danmark fra virksomhederne.

Men hvori består kritikken af disse udbud? Når offentlige aktører sender opgaver i udbud, er de forbundet med visse krav fx krav om dokumentation af kvalitet, af virksomhedens soli-ditet, hvilket i praksis afhænger af virksomhedernes størrelse og økonomi, referencer til an-dre lignende opgaver mv. Det er naturligvis et udtryk for, at det offentlige har behov for sik-kerhed, når der foretages store investeringer.

Disse krav kan være vanskelige at leve op til for nystartede virksomheder med en lille om-sætning, og som ikke har dokumentation på langtidseffekter eller referencer til mange an-dre opgaver. Samtidig kan det være svært for en IT-virksomhed med kun få ansatte at overbevise den offentlige udbyder om, at de er stabile og kan levere produkter, løsninger, support mv. over en længere årrække. Derfor er der en tendens til, at store virksomheder vinder udbuddene.

Udbudbegrænsermulighedernefordemindredanskevirksomheder,fordinårudbuddeneskrives,erderikkeinteressefor,omdemindredanskevirksom-hederkandeltageiudbuddet.Demindredanskevirksomhederharbrugfordetdanskemarkedsomreference,hvisdeskaltiludlandet.Detskalpolitiker-nevideogagereefter.Deterdrønhamrendesværtfordesmåvirksomhederatbydeind.Deteretstortproblem,fordidemindredanskevirksomhederdermedikkefårmulighedforatudviklesigogvise,hvorinnovativevier.-HenrikGundsø,Cure4you

5.1


Danske virksomheder har brug for de referencer, de kan få på det danske marked, hvis de skal til udlandet. Men virksomhederne har også brug for adgang til et marked, hvis de skal udvikle sig, innovere, ansætte medarbejdere og skabe vækst. Derfor efterspørger virksom-hederne en national, strategisk indsats: Målrettede investeringer, et marked kendetegnet af kritisk efterspørgsel og en politisk interesse for at købe danske produkter og løsninger, for dermed at støtte udviklingen af hele industrien – også vækstlaget af små og mindre virksomheder.

En sådan intelligent, strategisk efterspørgsel er ikke i overensstemmelse med praksis for offentlige indkøb i dag. Det er virksomhedernes oplevelse, at det er prisen og ikke kvalite-ten, der bestemmer, hvilke produkter og løsninger, der vinder udbud og bliver indkøbt. Det er desuden virksomhedernes oplevelse, at sygehusenes og kommunernes indkøbsafdelin-ger ikke har tilstrækkelig kendskab til de enkelte produkter til, at de kan vurdere dem i for-hold til hinanden. Endelig er offentlige aktører ofte presset af krav om besparelser. Derfor må argumentet for at vælge ét produkt frem for et andet være prisen.

Fokus på pris har endvidere den effekt, at man ofte køber lavteknologiske produkter i ste-det for high tech, selvom det måske på længere sigt ville vise sig mere rentabelt.

Iøjeblikketerderenopbremsningidetoffentligeøkonomiskesystemiforholdtilatinvestereihightech.Detoffentligekøberlowtech–mendeterikkein-telligenteindkøb.Manserdetikkesometklyngepotentiale,manunderstøttergennemefterspørgsel.-LeifLytken,DanskRehabGruppe

Set fra et virksomhedsperspektiv skaber offentlige udbud dermed et marked, der favorise-rer store spillere, hvor der i forbindelse med indkøb og udbud fokuseres mere på pris end på kvalitet og mere på kortsigtede end langsigtede løsninger.

Endelig ser virksomhederne det som et udtryk for, at offentlige indkøbere har et snævert fokus på årlige budgetter i stedet for at se på mere langsigtede gevinster fx i den enkel-te sygehusafdeling. Hvis der var et politisk ønske om at ændre på procedurer for indkøb og udbud, ville man foretage et aktivt valg om fx at prioritere produkter og løsninger af god kvalitet frem for at have et snævert fokus på pris. Dette ville være til fordel for de danske velfærdsteknologivirksomheder. Konsekvensen af den nuværende praksis er, ifølge virk-somhederne, at man fra politisk side undlader at understøtte udviklingen af en national styrkeposition inden for velfærdsteknologi.


OPI:OffentligPrivatInnovation

MarkedsmodningsfondenogHøjteknologifonden

Markedsmodningsfonden og Højteknologifonden er to fonde, der blandt andet udde-ler midler til det velfærdsteknologiske område.

Markedsmodningsfonden uddeler i perioden 2013-2015 135 mio. kr. årligt. Midlerne er særligt møntet på små og mellemstore virksomheder inden for grøn omstilling, sundheds- og velfærdsløsninger, samt design og kreative områder (Markedsmod-ningsfonden, 2013).

Højteknologifonden investerer i dansk højteknologi, hvor projekter foregår i samarbej-de mellem universiteter og virksomheder. I 2012 uddelte fonden 341 mio. kr. på i alt 31 højteknologiske projekter, 4 platforme og 20 erhvervspostdocs. Velfærdsteknologi er blandt de områder, Højteknologifonden investerer i (Højteknologifonden, 2013).

Detkanåbnedøreforvirksomhederatværeendelafetprojektmedenof-fentligaktør.-MortenElbækPetersen,Sundhed.dk

I Danmark er der generelt stor villighed til at indgå i OPI’er, OPP’er og andre former for sam-arbejde mellem offentlige og private parter. Samtidig er der adgang til midler til sådan-ne projekter. Det understøtter innovation på hele det velfærdsteknologiske område. Man-ge nye virksomheder dukker op og kan gennem projekter og offentligt samarbejde udvikle og modne produkter og løsninger. Det er en stor fordel for udviklingen af velfærdsteknologi som styrkeposition, at der er godt samarbejde mellem offentlige og private aktører, finan-siering til samarbejdet, og at der er denne underskov af entreprenante, innovative virksom-heder. Samtidig giver projekterne referencer for virksomhederne, som de kan bruge i an-den, international, sammenhæng.

Et væsentligt perspektiv på projekter er evalueringen af dem. En god ekstern evaluering af et projekt kan være en afgørende reference for virksomhederne, fordi den vil dokumentere effekten. Hvis man vil lancere et lægemiddel, skal producenten fx kunne dokumentere ef-fekt og patientsikkerhed på baggrund af en lang række kliniske forsøg. I dag stilles der ikke samme krav til produkter på det velfærdsteknologiske område. Det betyder, at mange små virksomheder ikke får foretaget evalueringer, da de kan være omkostningstunge. Dermed kan de ikke levere tilstrækkelig dokumentation for effekten af de produkter og løsninger, de sælger. Uden evalueringer begrænses adgangen til markedet. Evalueringer er derfor et ind-satsområde, hvor en klyngeorganisation kan træde til og sikre, at virksomhedernes løsnin-ger og produkter evalueres og får mulighed for at komme på markedet.

5.2


Manburdestillekravom,atsygehuseogkommunerskulleværemediXantalprojekteromåret,ogatderskalkommenogetkonkretudafdet.Derskalværeincitamentertilatsamarbejde–ogdeternoget,manskal.Detskalpådagsor-denenpåstrategiskplan.Skabefterspørgsel:Købdet,brugdet,komtilbageogstilkrav.Detersådan,manskaberinnovation.-HenrikKofoed,BorringiaA/S

Men projekter er samtidig en akilleshæl, fordi de er kortsigtede. Selv succesfulde OPI-er efter-følges ikke nødvendigvis af offentlige udbud, og virksomheder kan i en periode leve alene på projektmidler uden at skabe en levedygtig forretning. Desuden er der en tendens til, at man udvikler lokale løsninger til lokale problemer. Løsningerne er hverken overfør- eller skalerbare. Det er ineffektivt, demoraliserende for virksomhederne og skadeligt for eksporten.

Påenrækkefronterservi,atregionerneønskeratgøretingenepåderesegenmåde,ønskeratværeunikkeellerskillesigud.-MortenFelding,PhillipsDanmarkA/S

For virksomhederne bliver det umuligt at navigere på et marked, hvor hvert hospital og hver kommune udvikler deres egne unikke løsninger. Den enkelte kommune udgør i sig selv et meget lille marked – både i forhold til at skabe vækst og som reference i international sammenhæng. Inden for IT giver det anledning til, at såvel de små (fx Structura IT med 3½ ansatte) som de store virksomheder fx KMD og NNIT efterspørger fælles standarder.

Detvirkerpåos,somommanikkerigtigtalersammen.Deenkeltesystemerersmarteisigselv,mendeterbesværligt,atsystemerneikketalersammen.Inte-grationenafdeforskelligeplatformeerafgørendeforlægesystemet.Regioner-neharhverderesmådeataccepteretingenepå-oghverderessystemer.Mankunnesparemegetkrudtpåatlavedetpåenensartetmåde.-TorbenMichelsen,StructuraITApS

En anden gennemgående pointe omkring projekter er forholdet mellem projekt og forret-ning – eller mellem intentioner: Virksomhederne ønsker at skabe forretning, mens offentli-ge aktører har brug for at gøre sig erfaringer, der kan ligge til grund for senere udbud.

ModstridendebehoviOPI-projekterFigur18

Offentlige aktører

Behov: Erfaringer

Virksomheder

Behov: Forretning


5.3

Virksomhederne ser naturligvis projekter som anledningen til at komme ind på et offentligt marked. Men som en mindre virksomhed siger, kan det være direkte risikabelt for virksom-hederne at basere deres eksistens på projekter alene. Det er afgørende for den langsigtede udvikling, at der er en forretningsmodel indbygget i projekterne fra starten.

En forklaring på, at OPI-er ikke bliver efterfulgt af offentlige udbud og derfor ikke bliver for-retning for virksomhederne, er, at kommunerne ikke ved, hvornår de overskrider grænsen for, hvad de kan inden for OPI-er. Fx hvornår de må lade et projekt efterfølge af et udbud el-ler et forretningssamarbejde.

Det er naturligvis ikke alle projekter, der viser sig egnede til at overgå til forretning. Inden for et område som velfærdsteknologi, hvor der er en del projektmidler at søge, risikerer man at skabe en stemning, hvor lykkeriddere forsøger sig. Ikke desto mindre er det gennemgående for virksomheder af forskellig størrelse og med forskellige forretningsområder, at de efter-spørger det offentliges vilje til at implementere løsninger.

Projekter”produktificeres”ikke

Detoffentligebørindse,atderskalmegetstørreinvesteringertil,hvisproduk-terreeltskalimplementeres.Detoffentligeskalgøresigklartilatmodtagedis-seprodukterogteknologier.Detnytterikkeatlavesiloløsninger,ogdetskalkunneskaleres.-ClausF.Nielsen,DELTA

Som vi har berørt ovenfor, ligger der i projektstrukturen en barriere i forhold til implemen-tering af produkter og løsninger. De virksomheder, der har pondus til det, forsøger at over-komme denne barriere og sikre deres forretning ved at sælge løsninger i stedet for pro-dukter alene. Det betyder, at de står for drift af produkterne, uddannelse af personale og optimering af processer.

En anden barriere for implementering er DRG-taksterne, som for det første ikke i altid kan anvendes på nye løsninger. For det andet er der ofte ikke tilstrækkeligt med erfaringer med brug af velfærdsteknologiprodukter og -løsninger, så der er et veldokumenteret grundlag for beregning af nye takster. For det tredje kan det vise sig, at økonomien i at anvende nye løsninger ikke er favorable for den enkelte sundheds- eller omsorgsinstitution. Og dermed fastholder man anvendelsen af ældre teknologier.

Endelig er det afgørende for virksomhedernes mulighed for at sælge deres produkter og løsninger, at de forstår kundernes – i praksis ofte offentlige aktører, regioner, hospitaler, af-delinger og kommuners – arbejdsgange så godt, at de kan lave en forretningsplan på kun-dernes vegne, der viser omkostninger og gevinster for kunden ved at anskaffe et velfærds-teknologiprodukt eller en løsning.


Deudenlandskemarkeder

Som skrevet i de tidligere kapitler, forventer virksomhederne at øge deres eksport i fremti-den og at komme ind på flere markeder. Særligt de fjerne markeder, som Japan og BRIK-landene er på virksomhedernes radar. Ifølge vores spørgeskemaundersøgelse har hele 75% af virksomhederne inden for de seneste tre år igangsat udviklingsaktiviteter med henblik på at indtage nye markeder, danske og udenlandske.

Voresvækstvilskeifjerneremarkeder.-JanBacke,PermobilDanmarkA/S

Mange virksomheder ser, som kørestolsfirmaet Permobil, de fjerne markeder som en vej til vækst. Alene i Kina vil der om 20 år være 400 mio. kinesere over 60 år (P1 Morgen, 2013). Samtidig er der, som en konsekvens af et-barns-politikken, færre unge til at varetage æl-dreplejen. Derfor er der i øjeblikket en storstilet dansk eksportindsats med udgangspunkt i ældreomsorg rettet mod det kinesiske marked.

En forudsætning for at kunne etablere sig i udlandet vil være, at man har et hjemmemarked. Hjemmemarkedet skal give virksomhederne en stabil indtægt, så der er et fundament at eks-portere fra. Samtidig skal hjemmemarkedet fungere som referencemarked. Hvor virksomheder på andre områder relativt tidligt i deres udvikling kan orientere sig globalt, så at sige være ”born global”, er hjemmemarkedet et helt afgørende referencemarked inden for velfærdsteknologi.

Vivilgerneværeenglobalvirksomhed.Vifåretparopringningeromugenfraudlandetfravirksomheder,dervilkøbevoressystem.Menvorestalegenkendel-seerprimærtudviklettildenordiskesprog.Derforvilvigernesamarbejdemedudenlandsketalegenkendelsesvirksomheder.IEnglandkiggerdemegetpå,hvadvikaniDanmarkogNorden.-LarsThomsen,MaxManusA/S

Danske telesundhedsvirksomheder er langt fremme sammenlignet med mange tilsva-rende teknologier, produkter og services i andre lande, og kigger derfor mod udlandet. For telesundhedsvirksomhederne, der ofte har et meget begrænset dansk marked, er det vanskeligt at få denne reference. Med andre ord er det fragmenterede danske marked be-grænsende for virksomhedernes muligheder for eksport.

Virksomhederne efterspørger samlede danske initiativer for at fremme adgangen til de fjerne markeder. Carecom er en telesundhedsvirksomhed med succes herhjemme og en eksport på 80% af deres omsætning. Alligevel efterspørger de en koordineret klynge- eller brancheindsats på nationalt niveau, der vil engagere sig i at gøre telesundhedsområdet til en dansk eksportsucces.

38

5.4


IDanmarkerviikkesærliggodetilatmarkedsføredet,vierrigtiggodetilpåområdet.Sverige,Norge,FinlandogBelgienharpåinternationalemessernati-onalestande,hvordemarkedsførervirksomhederfradereslande.Detburdeviogsågøre.Detervoresmarkedsføring,derskalsatsespå,hvisviskalfremmedvoresvelfærdsløsninger.Vikansagtespralelidtmereogfortælledengodefor-tællingomdeinnovativedanskee-Healthløsninger.-AnnikaSonneHansen,CarecomA/S

Adgangen til udenlandske markeder er ikke gjort med markedsføring alene. I mange tilfæl-de vil det kræve stor indsigt i lokale forhold at byde ind med produkter eller ydelser på det velfærdsteknologiske område.

Foroserdetenbarriereatfindeenlokalsamarbejdspartner.Viskalforståkon-teksten,oghvordanarbejdsområdernefungererdeforskelligesteder.Enmed-arbejderhararbejdetpåBelgienogFrankrigi1år,ogviernuvedatværeklartilatrykkeind.Vitageretlandadgangen.Deterdet,viharressourcertil.-LeoChristiansen,VisioSignA/S

Endelig er der krav om mærkning til sundhedsteknologier på udenlandske markeder. I Dan-mark skal alle medtech enheder CE-mærkes, hvilket også gælder for visse typer soft-ware. Det er imidlertid ofte muligt at afsætte software til det offentlige i Danmark uden at CE-mærke produktet, til forskel fra visse internationale markeder, hvor man i nogle tilfæl-de først kan få tilsendt udbudsmateriale efter fremsendelse af CE-mærkningscertifikatet. Danske virksomheder kan derfor i god tro afsætte ikke-CE-mærkede produkter på det dan-ske marked, men de rammes hårdt, når de i forbindelse med internationalisering får indsigt i de regulatoriske krav på udenlandske markeder.


Hvordankanhovedstadsområdetsmarkedsattraktivitetstyrkes?

I nedenstående bokse er der givet forskellige bud på, hvordan virksomheder, netværk og or-ganisationer kan bidrage til at øge markedsattraktiviteten.

Testogdemo-eventyrkræverudsigttilforretning

Virksomheder

• Skabe skalerbare løsninger• Specialisere sig i en niche• Søge samarbejde med

andre virksomheder for at få større tyngde i ud-budsproces


• Koordineret internatio-nal markedsføring af vel-færdsteknologiområdet

• Formidle adgang til det offentlige marked

• Formidle virksomheder-nes behov til offentlige aktører

• Rådgive omkring CE-mærkning

• Rådgive om OPI• Foretage uvildige evalue-

ringer og udarbejdes do-kumentation af effekter-ne af projekter

Offentlige aktører

• Satse strategisk og politisk på området

• Lade OPI-er efterfølge af udbud

• Foretage intelligente indkøb

• Sikre nationale stan-darder

• Etablere tværkommu-nale samarbejder

• Påvise markedspoten-tialet på løsninger/problemer, de ønsker løst


Fra offentlige aktørers side bliver Danmark og hoved-stadsområdet ofte fremhævet som et godt udgangs-punkt for test og demo inden for velfærdsteknologi, blandt andet som en konsekvens af de lave organi-satoriske barrierer på sundheds- og omsorgsområ-det. På smart grid-området har Danmark gennem en årrække fået etableret sig som en international test-lokalitet. Med udgangspunkt i en status som fore-trukken testlokalitet i Europa vil Danmark og Region Hovedstaden blive en attraktiv lokalitet for udenland-ske virksomheder og investeringer.

Region Hovedstaden er attraktiv, fordi her er en stor koncentration af virksomheder, højt kvalificeret ar-bejdskraft og viden. Der er en stærk iværksætterkultur. Her er en test og demovillighed, som både omfatter of-fentlige aktører som sygehuse, og som også kommer til udtryk i kvalificeret feedback fra medarbejderen på gulvet og som teknologinysgerrighed blandt medar-

bejdere og borgere. Desuden er der god IT-infrastruktur og en international lufthavn med gode forbindelser.

Udvikling inden for velfærdsteknologi foregår i sam-arbejde mellem virksomheder, forskning og aktører i det offentlige sundhedsvæsen. Hvis samarbejdet ikke fungerer eller hvis ikke projekter kan skabe forretning, kan denne mulighed for at udvikle et internationalt forretningspotentiale ikke udnyttes som afsæt for at skabe vækst i regionen. Dermed undergraves poten-tialet for at blive testland.

Det er kun interessant for udenlandske virksomheder at se til Danmark, hvis vi kan udvikle et marked og ud-nytte vore vækstmuligheder inden for velfærdstekno-logi. Udlandet skal kunne se, at det er en forretning. Derfor kan en samlet indsats for udvikling af test og demo-området være et godt udgangspunkt for et fælles regionalt/nationalt initiativ.

Testogdemo-eventyrkræverudsigttilforretning


Figur19 Uddannelsesattraktivitetsomklyngepotentiale

Overordnet må Region Hovedstadens attraktivitet inden for uddannelses- og talentom-rådet vurderes som god. I dette kapitel beskæftiger vi os med adgangen til arbejdskraft i regionen og medarbejdernes uddannelsesprofil. I den forbindelse berører vi forskellige temaer: Hovedstadsområdets attraktivitet som udgangspunkt for at tage en uddannel-se, ansættelse af nye medarbejdere, medarbejdernes uddannelsesprofil og hovedstads-områdets uddannelsesinstitutioner. Desuden beskæftiger vi os med tiltrækning af uden-landske talenter.

79% af virksomhederne har adgang til de kompetencer, de har brug for de kommende 2-3 år. Alligevel kan det være relevant for op mod hver femte virksomhed at rekruttere interna-tionale medarbejdere, medarbejdere med specialkompetencer, avancerede tekniske fag-ligheder, markedskendskab eller internationalt netværk i samme periode.

Ifølge virksomhederne er kvaliteten af de danske uddannelser inden for velfærdsteknolo-gi god, og de kan generelt få adgang til de kompetencer, de efterspørger. Det indikerer, at der er en fin overensstemmelse mellem uddannelsernes faglige indhold og virksomheder-nes behov.

I de velfærdsteknologiske virksomheder har der siden 2006 været en tendens til at ansæt-te flere medarbejdere med længerevarende uddannelse til fordel for medarbejdere med kort eller ingen uddannelse.

6.Uddannelseogtalent

Virksom-heds-

grundlag

Kultur ogsamarbejde

R&D oginnovation

Uddannelseog talent

Ejerskab

Marked



Medarbejdernesuddannelsesprofil

De beskæftigede i velfærdsteknologivirksomhederne i hovedstadsområdet er karakterise-ret ved et højt uddannelsesniveau. I 2012 har 25% af medarbejderne inden for velfærdtek-nologi i Region Hovedstaden en bachelor- eller længerevarende videregående uddannelse. 17% har en mellemlang videregående uddannelse, mens 27% af medarbejderne har er-hvervsfaglige hoved- og praktikforløb (figur 20).

Det kan bemærkes, at der gennem perioden 2006-2012 sker en forskydning mod at flere – både hvis man ser på relative og absolutte tal – får mere uddannelse i såvel Region Hoved-staden som i velfærdsteknologivirksomhederne i Danmark som helhed, mens der omvendt bliver færre beskæftigede med en grundskole eller gymnasial uddannelse. Det tyder på, at den jobomsætning, der har været i kølvandet på finanskrisen, særligt har været til fordel højest uddannede, og at vidensefterspørgslen er øget i perioden.

Velfærdsteknologiansattesuddannelsesniveau

RegionHovedstadensuddannelsesinstitutioner

Da de virksomheder, der beskæftiger sig med velfærdsteknologi, er meget forskellige, vil medarbejderne have forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Velfærdsteknologivirksom-heder har ikke nødvendigvis behov for samarbejde med universiteter, men de, der har (fx diagnostik eller robotteknologi) har meget tætte relationer. Visse virksomheder efterspør-ger højtuddannet arbejdskraft til at forske i avanceret teknologi fx inden for diagnostik. An-dre efterspørger mere tekniske fagligheder som værktøjsmagere til udvikling af hjælpe-midler alt efter hvor videnstunge og avancerede, de er.

Figur20

6.1

6.2

Uoplyst

Bachelor

Korte videregåendeuddannelser

Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb

Erhvervsgymnasielle uddannelser

Almengymnasielle uddannelser

Grundskole

Længere videregående uddannelser

Mellemlange videregåendeuddannelser

201220092006

0% 5% 10% 15% 35%20% 25% 30%Kilde: Danmarks Statistik, 2013


6.3

Virksomhederne samarbejder med de af hovedstadsområdets og landets øvrige uddannel-sesinstitutioner, som uddanner de medarbejdere, de ønsker at rekruttere. Det gode sam-arbejde mellem teknologitunge virksomheder og universiteter kommer til udtryk i specia-liserede uddannelsesprofiler på ph.d-, kandidat- og bachelorniveau, bestyrelsesposter og eksterne lektorater.

VisamarbejdermedDTU,menogsåandredanskeuniversiteter.Vifårmangecv’erfradem.Masserafudenlandskeogså.-JensHauggaard,UnisensorA/S

Studerende har endvidere mulighed for at få gode studiejob i samme videnstunge virksom-heder. Virksomheder med behov for rekruttering af udenlandske medarbejdere kan drage fordel af adgangen til internationale studerende. De internationale studerende bidrager til et internationalt miljø på arbejdspladserne.

IvoresIT-afdelingharvihovedsageligtinternationalestuderendeansat.-LarsKongsbak,ExiqonA/S

Ansættelseafnyemedarbejdere

Ansættelse af nye medarbejdere er et tema, som virksomhederne ifølge vores spørge-skemaundersøgelse har stor fokus på. 72% af virksomhederne forudser, at de vil ansæt-te nye medarbejdere inden for velfærdsteknologi de næste 2-3 år. Endvidere svarer 79%, at der i høj grad eller nogen grad er adgang til at rekruttere medarbejdere med de nødvendi-ge kompetencer. Det understreger virksomhedernes positive forventninger til udviklingen af velfærdsteknologiområdet. Samtidig viser det, at kvaliteten af uddannelserne lever op til virksomhedernes forventninger.

Uddannelsesniveauet er højt og efterspørgslen efter de højtuddannede stiger på velfærds-teknologiområdet. Mange medarbejdere uddannes i regionen, men der er stadig behov for at tiltrække specifikke kompetencer og fagligheder fra udlandet og adgang til et internationalt netværk.

Viharnoglepatenterogenteknologi.Mendeterihøjgraddemennesker,dersidderher,somgør,atvierdygtige.-JensHauggaard,UnisensorA/S

I takt med at det velfærdsteknologiske område i højere grad efterspørger videnstung ar-bejdskraft og medarbejdere med specifik viden, særligt teknologikendskab og specielle kompetencer, kan det være relevant at rekruttere denne arbejdskraft uden for landet.

Til trods for, at mange virksomheder har adgang til de kompetencer, de søger hos nye med-arbejdere, svarer 18% af virksomhederne i vores spørgeskemaundersøgelse, at der i mindre eller ringe grad er adgang til de nødvendige kompetencer i regionen. Det betyder, at det for knap hver femte virksomhed vil være relevant at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

72%afvirksomhederne

vilansættenyemedarbejdere

indenfor2-3år


6.4

6.5

IT-talenterhaves

Hovedstadsområdet har højt kvalificeret arbejdskraft fx på IT-området. Men det høje løn-niveau i Danmark spiller en afgørende rolle i forhold til, hvor virksomhederne lægger deres IT-afdelinger. Flere virksomheder vælger at flytte programmeringsfunktioner til lande med lavere omkostninger såsom Polen og Ukraine. Andre lægger vægt på, at IT-konsulenter i Danmark er dygtige, engagerede og innovative. Samtidig er der en del formidlingsomkost-ninger ved at sende IT-opgaver til udlandet. Derfor er det ikke entydigt, om virksomhederne sender programmeringsopgaver til udlandet.

Deternemtatfåkvalificeretarbejdskraft.Viharmangedygtigeudviklere,someruptodatemeddensenesteteknologi.Desudenerdereniværksætterkul-turiKøbenhavn,engagementogvillighedtilsenearbejdsdage,hvismanbræn-derfordet,manlaver.Jeggenkenderikkebeskrivelsenafdanskemedarbejderesomlade.DerforharKøbenhavnressourcertilatskabenyinnovation.-HansGundersen,LeardalCopenhagenA/S

Forskereogspecialiseredeteknikeresøges

At knap hver femte virksomhed ifølge vores spørgeskemaundersøgelse i mindre eller ringe grad kan rekruttere de nødvendige medarbejde, betyder, at tiltrækning af udenlandske ta-lenter er en vigtig opgave for virksomhederne, men også for regionens øvrige aktører. Det er fuldstændig afgørende for velfærdsteknologi som videnserhverv og styrkeposition, at de rette kompetencer er til stede.

I forbindelse med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft ved virksomhederne, hvilke med-arbejdere og hvilke kompetencer, de har behov for. Men rekruttering af internationale med-arbejdere kan også betyde, at en ægtefælle og familie skal flytte til regionen og etablere et liv her. Det ændrer forudsætningerne for hele rekrutteringen.

Talentafdelingen i Copenhagen Capacity arbejder med dette område, men det er i høj grad en opgave, som kommuner og andre organisationer også kan bidrage til. Det er afgørende for den enkelte families oplevelse af at bo i regionen, at der er internationale skoler, at fa-milierne kommer til at indgå i sociale fællesskaber og at det er muligt som fremmedspro-get at navigere i offentlige systemer.

ErfarnemolekylærbiologerogbioinformatikkereermegetvanskeligeatfindeiDanmark.Deskalofterekrutteresglobalt.Herkankommunenbidrage.Dereraltformangebarriererforatkommetillandet,somikkehandleromarbej-detfxindskrivningidagsinstitutioner.Kommunenkunnebidragevedatetab-leremødregrupper,spouses-grupperogandrefællesskaberfortilflytteremedhøjuddannelse.Viprøverselvivirksomheden,mendetersvært.Vihargene-reltheldmedatrekruttereeuropæere,derharboetiUSAoggerneviltilbagetilEuropa.Deterikkeetmålisigselv,atmedarbejderneskalværeheri20år.Deskalværeheri5-6årogbidragemeddenvidendehar-ogvidere.-LarsKongsbak,ExiqonA/S


Internationale medarbejdere, der kommer til regionen, bidrager ofte med afgørende viden eller særlige kompetencer til virksomhederne, som er udslagsgivende for virksomhedens fremdrift. Medarbejderne vil ofte være i den enkelte virksomhed i en periode og derpå søge videre. På den måde bidrager internationale talenter til en global udveksling og udvikling af viden, som kommer den enkelte virksomhed til gode, og som samtidig skaber globale net-værk og relationer.

Forattiltrækkedeinternationalekompetencer,derefterspørgestilmorgenda-gensvelfærdsteknologiklynge,erderbrugforenfokuseretinternationalmar-kedsføringdirektetilrettetdenspecifikkemålgruppe.Indsatsenbørgennemfø-respåtværsafkommunegrænserietprivat/offentligtpartnerskabogfremhæveenstærkregionmedgodekarriemuligheder(09-17)ogetfantastiskstedatleve(17-09).SamtidigerdetcentraltatsikreenoptimaloggnidningsfriintegrationtilDanmarkforatfastholdedeinternationaleeksperter,sådeikkeblotankom-mer,menrentfaktiskogsåbliverher.-MortenKing-Grubert,TalentAttraction,CopenhagenCapacity

Hvordankanhovedstadsområdetsuddannelses-ogtalentattraktivitetøges?

Flere aktører kan bidrage til at styrke uddannelses- og talentområdet. I boksene herunder nævnes forskellige initiativer.

Virksomheder

• Gøre brug af nationale og internationale netværk og organisationer

• Stille projekter og prak-tikpladser til rådighed for studerende

• Ansætte internationale studerende

• Indgå i ph.d-projekter• Hjælpe med kontakt til

kommune fx sundheds-væsen og skole/ institutioner

• Indtræde i advisory boards

Universiteter og vidensinstitutioner

• Ansætte repræsentanter fra virksomheder i eks-terne lektorater

• Stille viden til rådighed• Give adgang til

laboratorier• Sætte fokus på forret-

ningsudvikling

Offentlige aktører

• Bistå virksomheder-ne i deres søgen ef-ter kompertent og tilstrækkelig arbejds-kraft

• Bidrage til dialog mel-lem forskningsinstitu-tioner og lokale virk-somheder

• Oversætte hjemme-side og informations-materiale til relevante sprog

• Understøtte netværk• Henvise til relevante

organisationer


7.R&Doginnovation

AttraktivitetenindenforR&Doginnovationpådetvelfærdsteknologiskeområde

Innovationer forekommer hele tiden inden for velfærdsteknologi, og 97% af virksomheder-ne oplever sig selv som udviklingsorienterede. Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at virksomhederne specielt fokuserer på: Produktudvikling, udvikling af processer og i organi-sationen, samt indtagelse af nye markeder.

Inden for velfærdsteknologi kan innovation være et resultat af forskningsprocesser, men vi ser også eksempler på virksomheder, for hvem gradvise produktforbedringer i dialog med underleverandører eller brugere kan skabe afgørende innovationer. På telesundhedsområ-det er innovation ofte det at skabe ny software og nye løsninger baseret på kombinationen af medtech-enheder og kendt IT-teknologi.

Kunder og klienter fremhæves som de afgørende for input til udvikling, hvorimod kun om-kring halvdelen nævner universiteterne som afgørende på dette område. Det er sandsyn-ligvis et udtryk for, at mange innovationer inden for velfærdsteknologi ikke udspringer af forskning, men af andre former for kreative processer.

Vi ved fra life science-området, at den forskning, der foregår i regionen, har stor værdi. Når vi derudover på det velfærdsteknologiske område finder en høj grad af udviklingsoriente-ring og en kultur kendetegnet af kreativitet og entreprenørånd, må vi konkludere, at attrak-tiviteten er høj inden for R&D og innovation inden for styrkepositionen.

Skal denne attraktivitet styrkes fx gennem klyngeinitiativer, vil det være ved at initiere flere udviklingssamarbejder mellem forskning og virksomheder, men også mellem virksomhe-der af forskellige typer og mellem virksomheder og brugere.

Figur21

Virksom-heds-

grundlag

Kultur ogsamarbejde

R&D oginnovation

Uddannelseog talent

Ejerskab

Marked



7.1 AttraktivitetindenforR&Doginnovation

Forskning, udvikling og innovation kan være afgørende for, om vi kan skabe vækst på vel-færdsområdet. I dette kapitel beskæftiger vi os med Region Hovedstadens attraktivitet på innovationsområdet, som det forekommer inden for de forskellige områder af velfærdstek-nologi. Desuden ser vi på, hvorfra virksomhederne får input til udvikling.

Data fra vores spørgeskemaundersøgelse viser, at hele 97% af virksomhederne oplever sig selv som udviklingsorienterede i høj eller i nogen grad. 62% af de adspurgte virksomheder har en selvstændig udviklingsafdeling og at ca. halvdelen, 49% har købt forsknings- og udvik-lingsarbejde i form af patenter, brugsmodeller, varemærker eller knowhow inden for de sene-ste 3 år. Man kan med andre ord sige, at virksomhederne er meget udviklingsorienterede.

Udvikling kan forekomme på forskellige områder. Inden for de seneste tre år har 86% af virksomhederne igangsat udviklingsaktiviteter for at skabe nye produkter (figur 22). 69% af virksomhederne har igangsat udviklingsaktiviteter for at udvikle nye serviceydelser, mens 66% har arbejdet med ny organisering og 64% har arbejdet med nye processer. Innovati-on handler derfor for mange virksomheder om produktudvikling, men også om udvikling af løsninger og optimering af processer og organisation.

Udviklingsaktiviteterigangsatindenforsenestetreår

Ser man på udviklingsaktiviteter omkring udvikling af markedet, har hele 85% af virksom-hederne de seneste tre år igangsat udviklingsaktiviteter med henblik på at få nye kunder og 74% har udviklingsaktiviteter omkring indtagelse af nye markeder (i såvel Danmark som udlandet).

Der er stor forskel på, hvordan innovationer frembringes inden for de forskellige områder, vi har set på. Forklaringen på denne forskel skal sandsynligvis findes i, hvad virksomhederne laver og den form for viden, virksomhederne har behov for.

Diagnostik er traditionelt set et forskningstungt område med nære relationer til universite-terne. Virksomhederne har selvstændige forskningsafdelinger og rekrutterer medarbejdere med forskningsbaggrund.

Figur22

97%afvirksomhederne

erudviklings-orienterede

Nye produkter

Nye markeder

Ny organsiering (forretningsgange og ansvarsområder)

Nye processor (produktion, distributi-on, indkøb, IT, regnskab mv.)

Nye kunder

Nye serviceydelser

40% 50% 60% 70% 80% 90%Kilde: Baseret på data fra spørgeskema


Inden for rehab er der eksempler på, at forskningssamarbejder skaber innovation, som det er tilfældet i samarbejdet mellem Permobil og Aalborg Universitet, hvor de har udviklet et styresystem til kørestole, der kan betjenes ved hjælp af en ganebøjle og en piercing i bru-gerens tunge. Anden innovation er et resultat af, at man konstant forsøger at imødekom-me forskellige brugeres behov og derfor forbedrer og forandrer hjælpemidlerne. Endelig er en del hjælpemidler på et tidligt stadie udviklet af brugere fx en ingeniør, der selv har fået et fysisk handicap.

Vieretupåagtetmarked.Dereringen,dertænkerpådet,førdeselvfårbehovforatfåethjælpemiddel.Menviharbrugforforskningiteknologi,udviklingafprodukterogrationelproduktionforatudvikleos.-JanBacke,PermobilDanmarkA/S

Nyskabelser inden for telesundhed er i reglen et resultat af, at man forsøger at skabe nye løsninger ved anvendelse af kendt IT-teknologi. Man kobler en medtech enhed med IT-tek-nologi og udvikler software, der kan fx monitorere patienters hjerterytme eller en platform for lagring af fotografier af sår. På den måde er alle innovationer ikke et resultat af forsk-ning.

Mange produkter og løsninger inden for telesundhed er udviklet til brug på en computer. Her er behov for løsninger til anvendelse på telefoner og tablets. Denne softwarebaserede innovation kræver forholdsvis små investeringer, mens udviklingen af den digitale borger-service med digital signatur og NemID kræver store investeringer og politisk engagement.

Erfaringermedenmegetstorøgningaftrafikkenpåvoresnyeappsviseros,athvisvikunudviklertilPCogikketilmobilerogtablets,såkanviblivesataf.DerudoverskalderpostespengeidelangsigtedeudviklingsprojekterfxdigitalsignaturogNemID.Næsteskridtibrugenafappsereksempelvis,atNemIDtil-rettestilatkunnebrugestilattilgåpersonligedatapåandrebærbaremedierendPC.-MortenElbækPetersen,Sundhed.dk

Konklusionen er, at ikke alle innovationer er et resultat af en forskningsproces, meget ud-vikling kan forekomme som et resultat af andre processer fx dialog mellem forskellige faggrupper.


Kilde: Baseret på spørgeskema og data fra Danmarks Statistik14

50

7.2 Kildertiludvikling

Derfor har vi spurgt virksomhederne, hvorfra de får input til udvikling og sammenholdt dem med tilsvarende data for alle danske virksomheder.

Kildertiludvikling

Kunder og klienter fremhæves af 90% af de adspurgte velfærdsteknologiske virksomheder som væsentlige kilder til udvikling, mens det gælder for 64% af alle danske virksomheder. De gradvise innovationer, som forekommer gennem tillretning og udvikling af hjælpemidler til den enkelte bruger, kommer ind under denne form for udvikling.

Dernæst fremhæver 79% af respondenterne kilder i egen virksomhed eller koncern som yde-re af væsentlige input til udvikling. Det er samme niveau som for alle danske virksomheder.

Universiteter og højere læreanstalter, samt konferencer, messer og udstillinger fremhæves af henholdsvis 52% og 54% af virksomhederne som kilde til udvikling. Det viser, at ikke alle virksomheder inden for velfærdsteknologi er forskningstunge, og at de derfor ikke ser en fordel i at samarbejde med universiteter.

Både universiteter, i særdeleshed DTU, og Væksthus Hovedstaden er meget opmærksom-me på at overkomme eventuelle barrierer mellem forskning og forretning – og nedbryde

Figur23

Klienter eller kunder

Konferencer, messer og udstillinger

Leverandør af udstyr, materialer, dele eller softwareKonkurrenter og andre virksomheder i branchen

Faglige organisationer, netværk,projekter o.lign.

Videnskabelige tidsskrifterog fagblade

Andre offentligeforskningsinstitutioner

Private konsulenter, laboratorier og FoU-institutioner

Andre kilder

Kilder i egen virksomhed eller koncern

Universiteter eller andre højerelæreanstalter

0,20 0,4 0,6 0,8 1

Velfærdsteknologi-virksomhederAlle virksomheder

14 Data fra spørgeskemaundersøgelsen på velfærdsteknologi sammenholdes med data fra Danmarks Sta-

tistik for alle virksomheder. Søjlerne angiver summen af besvarelserne ”stor betydning” og ”nogen betydning”

i data fra Danmarks Statistik.


eventuelle fordomme. DTUs ’Office for Innovation og Sector Services’ arbejder fx målrettet for at kommercialisere nye opfindelser, mens Tekboost er et Væksthus Hovedstaden-base-ret initiativ skabt med henblik på at skabe samarbejde mellem forskning og virksomheder.

Disse andele er dog forholdsvis høje, hvis de bliver sammenholdt med data for alle virk-somheder, hvor 33% af virksomhederne fremhæver messer mv. og kun 11% angiver univer-siteter mv. som betydningsfulde kilder til udvikling. Selvom ikke alle velfærdsteknologivirk-somheder er forskningstunge, har vi dog at gøre med et område, der er relativt videnstungt.

Faglige og industrielle organisationer, netværk, projekter og lignende, samt konkurrenter og andre virksomheder i branchen fremhæves blandt 43% af virksomhederne. Det er bety-deligt mere end gennemsnittet af danske virksomheder.

Der er i øjeblikket en række nationale og regionale initiativer inden for velfærdsteknologi, som på forskellig måde understøtter innovation på området. Med udgangspunkt i Vækst-hus Hovedstaden er der blandt andet initiativerne Lev vel, OPALL og TekBoost. Skabes en samlet klyngeindsats i hovedstadsområdet med det formål blandt andet at understøt-te relationer mellem virksomheder, vil det være interessant at følge, om virksomhederne i endnu højere grad ser netværk, organisationer og projekter, men også konkurrenter som vigtige for input til udvikling. At styrke relationerne mellem virksomhederne inden for styr-kepositionen vil være et mål i sig selv for en klyngeorganisation.

Men der er også behov for at betragte mængden af innovationer lidt på afstand. For den enkelte bruger er det fuldstændig afgørende, at der er dialog mellem forskellige udviklere og formidlere af produkter og ydelser. Det kan være en stor lettelse for brugeren, hvis han eller hun kan bruge den samme joystick til kørestolen og spiserobotten. Ny teknologi giver mange nye muligheder, og skaber samtidig nye behov for kommunikation og dialog. Hvis hvert enkelt hjælpemiddel kræver en skærm, en robot eller en bestemt type joystick, skaber velfærdsteknologien en jungle for den bruger, der har bruger for flere hjælpemidler og flere telesundhedsløsninger.

Hvormangeskærmeskaldeenkeltebrugerehavestående?-SørenHenriksen,KMDA/S

Derfor har brugerne, i dette tilfælde det sundhedsfaglige personale, stort behov for at være i kontakt med udviklerne af fremtidens velfærdsteknologi.

Viharstørstinteresseiatværeikontaktmedudviklerneafprodukterne-ikkemedsælgerne!-SusanneSchjølin,CenterSønderhaven


HvordankanhovedstadsområdetsattraktivitetindenforR&Doginnovationstyrkes?

Herunder er beskrevet forskellige bud på, hvad virksomheder, organisationer og universite-ter kan gøre for at understøtte R&D og innovation.

Virksomheder

• Søge dialog med bru-gere: hvordan forbedres produkter eller ydelser?

• Undersøge anvendelsen af løsninger/produkter ved hjælp af antropologi-ske metoder

• Søge samarbejde med universiteter

• Ansætte erhvervs-ph.d.-er og praktikanter fra universiteterne

• Søge viden om uden-landske innovationer og udviklingsområder


• Initiere udviklingssamar-bejder mellem forskning og virksomheder

• Bistå i udviklingsproces-sen fra innovation til for-retning

• Lave matchmaking mel-lem forskere og virksom-heder

• Rådgive iværksættere

Universiteter

• Engagere sig i samar-bejde med virksomhe-der

• Stille viden til rådig-hed til kommencielle aktører

• Skabe initiativer, så virksomheder kan fin-de de rette kompeten-cer og den rette viden på universiteterne

• Indgå i samarbej-de med udenlandske universiteter


Rehab–udlandetkiggerpåDanmark

Danskernes teknologinysgerrighed giver anledning til innovationer på rehabområdet.

Hele Skandinavien betragtes som internationalt fore-gangsområde inden for rehab. Også i Danmark har vi stor ekspertise og stor viden på hjælpemiddelområ-det. Vi finder flere internationale virksomheder med udgangspunkt i Region Hovedstaden, og virksomhe-derne er kendetegnet af stor innovationskraft. Derfor er området under konstant udvikling.

Region Hovedstadens styrkeposition er udviklet gen-nem mange år i samspil mellem virksomheder og et velfærdssystem, der som udgangspunkt skal under-støtte den enkeltes opretholdelse af et selvstændigt og aktivt liv trods sygdom og alderdom. Virksomhe-der har i tæt dialog med offentlige aktører udvik-let hjælpemidler af høj kvalitet – og i visse henseen-der, i samarbejde med universiteter, også teknologisk avancerede produkter.

Inden for rehab kan innovation opstå som en konse-kvens af forskning på universiteterne. Rehabvirksom-hederne følger med i den teknologiske udvikling fx

inden for robotteknologi og anvender relevante løs-ninger. Andre gange er innovationer et resultat af gode ideer hos ingeniører og håndværkere, eller en konsekvens af en god feedback fra brugere.

Det svenske produkt Bestic er en spiserobot, der sæl-ges på det danske marked af Carewarekompagniet. Til trods for at det er et svensk produkt, er det i Dan-mark, der er den største interesse for robotten, både hvad angår reel efterspørgsel og vilje til test og demo. I det år Bestic har været på det danske marked, er ro-botten blevet introduceret for nye grupper af brugere, og der er planer om at avancere robotten yderligere, så endnu flere brugere med funktionsnedsættelser kan få glæde af den. De svenske producenter retter derfor blikket mod Danmark for at se, hvilke erfaringer vi gør os her.

Hovedstadsområdet er attraktivt for udvikling på re-habområdet, fordi vi ser teknologien som en mu-lighed for at øge graden af selvhjulpenhed hos den enkelte bruger. Brugerne er samtidig teknologiinte-resserede og giver kvalificeret feedback til produ-centen.


Ejerskabsattraktivitetforvelfærdsteknologi

Det sidste tema, vi vil beskæftige os med er ejerskab. Ejerskab er gået igen i vores mø-der med virksomheder særligt inden for telesundhed og diagnostik, for hvem opkøb er rele-vant. Opkøb kan være en vej ind i det velfærdsteknologiske område, en vej til at få viden om et felt og til at få adgang til teknologi. Derfor er flere af de små og mindre, succesfulde virk-somheder udfordret af opkøb.

54

8.Ejerskab

Figur24

Virksom-heds-

grundlag

Kultur ogsamarbejde

R&D oginnovation

Uddannelseog talent

Ejerskab

Marked



Hvisikkevierforan,dørvi

Omfemårervisolgt.Nårjegsigersådan,erdet,fordivialleredeerblevetspurgt.Hvisikkenogenbryderindogsiger:”DeskalbliveiDanmark”,erdetexit!-JensHauggaard,UnisensorA/S

29% af virksomhederne i vores spørgeskemaundersøgelse har været igennem ejerskifte. Sætter man opkøb i forhold til, hvor mange ansatte, der er på det aktuelle arbejdssted, vi-ser det sig, at det for størstepartens vedkommende er de små arbejdssteder med mindre end 10 ansatte, der har været gennem ejerskifte.

Virksomheder,derharværetgennemejerskiftesetiforholdtilansattepåaktueltarbejdssted

Flere virksomhedsejerne stiller sig modvilligt over for opkøb. Det kan være, fordi ejerne ser deres livsværk forsvinde, idet virksomheden bliver en del af en større organisation. Des-uden frygter man afskedigelse af medarbejdere eller finder, at prisen er for lav. Samtidig fremhæver virksomhederne fordelene ved at være små. Virksomhederne er drevet af enga-gement, har tæt kundekontakt og en fleksibel, uformel og gennemskuelig organisation.

Somlillefirmaharmanagilitet,somdestoreikkehar.Hvisvibliveropkøbtafstorevirksomheder,vildetblivetilrettetderessystemerogufleksibelt.Idagrettervifejlmeddetsammeoglæggernyeversioneropetdøgnefterkontaktmedenkunde.Vikenderallevoreskunder.Havdevi500kunder,villeviikkekunnearbejdesåhurtigtogmålrettet.Oghersidderudviklerenpådenandensideafbordet.-TorbenMichelsen,StructuraITApS

Figur25

1-9 ansatte 67%

10-49 ansatte 11%

Mere end 50 ansatte 22%

8.1


Som vi har skrevet i kapitel 5, er det afgørende, hvis man vil vinde store opgaver inden for telesundhed, at man har en stor organisation bag sig. Det er en udfordring for de små virk-somheder. Hvis de små virksomheder skal have en chance, skal de være innovative og udvikle produkter og løsninger inden for en niche, som gør dem til attraktive partnere i konsortier eller samarbejder med andre/større virksomheder. På den måde er de små virk-somheders chance at fokusere på en niche, at udvikle specialkompetencer og løsninger, der bliver efterspurgt af de store.

Man kan sige, at der er en fødekæde inden for velfærdsteknologi, hvor små innovative virk-somheder opstår og udvikles omkring en innovation. Skal denne innovation bredes ud i sund-hedssektoren, må de ofte indgå i samarbejder med store virksomheder, eventuelt sælge tek-nologier eller lade sig opkøbe. Det er et stort problem, hvis disse virksomheder forsvinder, fordi det som regel er små og mellemstore virksomheder, man forbinder med vækstlaget.

Destoreskalkunnetrækkedesmåmed.Pådenmådekaninnovationenbli-veenforretning.Jegerfrygteligbangefor,atviellersslårenmassesmåvirk-somhederihjel.-TrineWinterø,MedtechInnovationCenter


Diagnostiksertiludlandetefterinvestorer

Adgangen til venture kapital kan være svær i Dan-mark. Det skyldes, at det danske kapitalmarked er så småt, at investorerne ikke har tilstrækkelig viden om de enkelte teknologier, produkter og ydelser. Dette gør sig i særlig grad gældende for videnserhverv. In-vestorerne tager derfor store forbehold i deres inve-steringer med to konsekvenser:

1 Virksomhederne får ikke de investeringer, de har brug for

2 Når danske investorer ikke investerer i danske virk-somheder, mangler de en blåstempling i forhold til de udenlandske investorer, som har det fornødne teknologiske vidensgrundlag, men ikke nødvendig-vis kender den danske kontekst.

Det begrænser danske virksomheders adgang til ka-pital fra udenlandske investorer.

Virksomhederne kommer til at mangle kapital til at udvikle deres produkter, udnytte teknologier osv. hvil-ket sætter en kæp i hjulet for udviklingen.

Opkøb af danske virksomheder er en alternativ måde at få adgang til kapital, men risikoen ved opkøb er, at den nye ledelse flytter arbejdspladserne til udlandet.

Succesfulde globale virksomheder som Exiqon A/S efterspørger en målrettet indsats for tiltrækning af relevante udenlandske investeringer til det danske diagnostikområde.

Hvergangvirejser1kroneiinvesteringeriDan-mark,rejservorekonkurrenteriUSA1dollar.

-LarsKongsbak,ExiqonA/S


I dette kapitel beskrives arbejdets dataindsamlings- og analysemetoder overordnet. Det-te omfatter identificering af virksomheder, valg af virksomheder og andre aktører til in-terviews, udarbejdelse af interviewguide, indhentning af statistiske data og udarbejdel-se og gennemførsel af spørgeskemaundersøgelse. Vi har undervejs konsulteret en ekspert på velfærdsteknologiområdet. Og endelig har vi fundet inspiration i smaragdmodellen til struktur i rapporten. Kapitlet indledes med en definition og afgrænsning på de områder, vi arbejder med inden for velfærdsteknologi.

Områderindenforvelfærdsteknologi

I arbejdet med velfærdsteknologi har vi valgt at gå i dybden med fire områder: Telesund-hed, Rehab, Diagnostik og Point of Care (PoC), samt Plast- og overfladeindustri.

De fire områder er udvalgt, fordi vi har regionale potentialer inden for de pågældende områ-der, som man med fordel kan understøtte gennem erhvervs- og investeringsfremmeinitiati-ver fx med afsæt i Copenhagen Capacity, Region Hovedstaden eller regionens kommuner.

Vi har med andre ord lagt vægt på, at arbejdet med velfærdsteknologi ikke alene kan bidra-ge til investeringsfremmeindsatser, men også at kommunale repræsentanter i SPI-projek-tet får viden og forslag til, hvordan man med et kommunalt udgangspunkt kan styrke vel-færdsteknologiområdet i regionen.

Telesundhed

Telesundhed, telemedicin eller tele-health dækker over anvendelsen af informations- og telekommunikationsteknologi til at understøtte arbejde med sygdomsbehandling og sund-hed på afstand, patient/professionel-relationer, sundhedsadministration mv.

Telesundhed er et område, der er stor opmærksomhed omkring i dag, og som man for-venter på sigt, vil bidrage til frigørelse af ressourcer i social- og sundhedssektoren. Det er kendetegnende for området, at der er igangsat mange pilotprojekter både nationalt og internationalt, men generelt er kun ganske få nationale tiltag implementeret. Derfor er tele-sundhed udvalgt som det overordnede fokus i arbejdet med velfærdsteknologi.

Rehab

Rehabområdet tager udgangspunkt i borgere med funktionsnedsættelser, herunder så-vel genoptræning som pleje af borgere i eget hjem. Rehab omfatter både borgere, der lider

9.Bagomrapporten

9.1

9.1.2

9.1.1


af kortvarige funktionsnedsættelser efter en sygdomsperiode og borgere med permanen-te funktionsnedsættelser. Ifølge Dansk Rehab Gruppe udgør ydelser til ældre borgere 2/3 af den samlede efterspørgsel på rehabområdet. Rehab er desuden et område kendetegnet ved stor eksport.

Rehab er ikke nødvendigvis velfærdsteknologi, og vi beskæftiger os derfor kun med det på områder, hvor der er intelligent teknologi involveret.

DianostikogPointofCare

Diagnostik omfatter EKG, ultralyd og andre målinger, der ligger til grund for diagnostice-ring af sygdomme. Det er et af de områder, Medicon Valley Alliance fremhæver som en re-gional styrkeposition. Diagnostik er som rehab ikke nødvendigvis velfærdsteknologi. Der-for beskæftiger vi os kun med det i det omfang, det har med velfærdsteknologi at gøre, det vil sige, når intelligent teknologi gør det muligt her og nu at foretage en undersøgelse af pa-tienten og at stille en diagnose hurtigt og/eller ressourceeffektivt.

Point of Care betegner den hurtige, men ofte lidt upræcise måling, der kan give sundheds-personalet en indikation på en patients sygdoms-/sundhedstilstand. Det kan fx være en priktest, der måler infektionstal eller blodsukkerværdi eller striptest til urinprøver. En sådan test kan foretages på stedet, på den enkelte sygehusafdeling, i lægehuset eller af hjemme-sygeplejersken. Prøverne erstatter i første omgang mere præcise prøver, som tager længe-re tid at dyrke og analysere, men vil i visse tilfælde blive efterfulgt af sådanne prøver.

Der foregår pt. udvikling af en lang række Point of Care løsninger inden for flere medicinske indikationsområder til anvendelse både i lægernes praksis som på hospitalerne.

Plast-ogoverfladeindustri

Plast- og overfladeindustri er en af hovedstadsområdets styrkepositioner. Regionen har en del produktionsvirksomheder inden for plast- og overfladeindustri, og de er relevante i den-ne sammenhæng, fordi de kan indgå som partner i udviklingen af mock ups på velfærds-teknologiområdet. Derfor er plast- og overfladeindustri ligesom de øvrige områder kun re-levant, hvis det er relateret til velfærdsteknologi. Plast- og overfladeindustri er desuden et eksportintensivt område.

Velfærdsteknologiskeområder,viikkekiggerpå

I SPI-projektets arbejde med velfærdsteknologi i Region Hovedstaden har vi valgt at gå i dybden med ovenstående temaer. Derfor ser vi ikke på bio/farma-området og heller ikke på høreapparater og høreapparatteknologi. Det er områder, der har en lang interessant histo-rie, og som kan bære en selvstændig undersøgelse og indsats. Samtidig er disse områder allerede internationalt veletablerede og allerede genstand for indsatser for at skabe inve-steringsfremme.

9.1.4

9.1.5

9.1.3


9.2

Sociale alarmsystemer, apps, sundhedsfaglig billedbehandling og dataadministration, samt erhvervsområdet omkring udviklingen af medicinsk udstyr er ligeledes blevet fravalgt i arbejdet med velfærdsteknologi i SPI. Dette er gjort ud fra et argument om, at arbejdet skal fokuseres på få centrale områder, som til gengæld bliver mere indgående behandlet.

Indsamlingoganalyseafdata

Inddragelseafekspert

Under hele arbejdet med velfærdsteknologi har vi valgt at have et tæt samarbejde med Dagmar Beck fra Dagmar Beck Consulting, som vi har haft knyttet til projektet som ekstern konsulent. Dagmar Beck har vejledt projektgruppen i forhold til at afgrænse arbejdet til de fire områder: Telesundhed, rehab, diagnostik & Point of Care og plast- og overfladeindustri. Vi har ligeledes gjort brug af Dagmar Becks indgående viden i segmenteringen og udvæl-gelsen af virksomheder til interviews. Endelig har Dagmar Beck deltaget i flere interviews, givet projektgruppen sparring og givet kommentarer på rapport og konklusioner.

Identificeringafvirksomheder

Det har været nødvendigt at anvende forskellige metoder til at identificere virksomheder inden for velfærdsteknologi, da anvendelse af almindelige branchekoder ikke er velegnede til at spore disse.

I dette arbejde har vi gennemgået udvalgte branchetræk, rekvireret lister udarbejdet af Teknologisk Institut (2011) og Brøndum og Fliess (2013) for Vækstteamet for Sundheds- og velfærdsløsninger. Med det udgangspunkt har vi gennemgået de enkelte virksomheder og frasorteret virksomheder, der ikke var relevante for denne undersøgelse på baggrund af en indholdsmæssig vurdering eller ud fra geografisk beliggenhed.

Dernæst er listen blevet suppleret med virksomheder ud fra en gennemgang af eksiste-rende projekter, gennem virksomhedsdatabasen Kompass og via søgning på udvalgte Lin-kedIn-grupper.

Identificeringen af virksomheder har resulteret i en liste med 238 virksomheder.

Identificeringen af virksomheder er foretaget af LB Analyse.

Valgafvirksomhederogandreaktørertilinterviews

Det kvalitative datagrundlag er 70 interviews med virksomheder og andre centrale aktører inden for velfærdsteknologi i Danmark og Region Hovedstaden. I udvælgelsen af virksom-heder og andre centrale aktører har vi lagt vægt på, at få en indgående og bred forståel-se af feltet. Indledningsvis har vi derfor prioriteret at mødes med stærke offentlige aktører

9.2.1

9.2.2

9.2.3


og repræsentanter for relevante netværk. De interviewede virksomheder er udvalgt, så de re-præsenterer de fire områder, vi har arbejdet med: Telesundhed, rehab, diagnostik og Point of Care og plast- og overfladeindustri. Antallet af virksomheder inden for hver gruppe afspej-ler det samlede antal virksomheder i regionen inden for området. Desuden har vi tilstræbt at møde virksomheder med forskellig erhvervsmæssig profil og arbejdsområde, store, små, ny-startede og virksomheder med mange års erfaring på området. Endelig har de kommunale repræsentanter i SPI-projektet haft mulighed for at anbefale virksomheder til interviews, lige-som kommunerepræsentanter har deltaget i interviews i det omfang, det har været muligt.

Udarbejdelseafinterviewguide

Interviewguiden er udviklet på baggrund af interviewguides anvendt til lignende studier i SPI-projektet. Desuden er den tilrettet, så den tager udgangspunkt i relevante velfærds-teknologiske emner og har fået et stærkere internationalt fokus og større vægt på investe-ringsfremme. Interviewguiden er testet i forbindelse med de første møder og løbende ud-viklet i dialog mellem projektgruppen og Dagmar Beck.

Indhentningafstatistiskedata

LB Analyse har i samarbejde med e-statistik varetaget opgaven med at indhente register-data. Vore virksomhedsdata er hentet fra fire forskellige databaser i Danmarks Statistik: den generelle firmastatistik, statistikken over firmaernes køb og salg, Indkomststatistikken og den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Formålet med disse statistikker er at give et opdateret billede af firmaernes omsætning, beskæftigelse og kompetenceniveau.

Velfærdsteknologivirksomhederne er holdt op imod Danmarks Statistiks Generelle firma-statistik for årene 2004-2010 for at belyse udviklingen.

De statistiske data er trukket på baggrund af 219 af de 238 identificerede virksomheder. At det kun er de 219 virksomheder, der har ligget til grund for datatrækket, skyldes dels at fle-re virksomheder er nystartede, så man endnu ikke kan hente data på dem, og dels at nogle virksomheder er så små, at de falder under en bagatelgrænse for omsætning.

Spørgeskemaundersøgelsen

LB Analyse har varetaget spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeguiden er udarbejdet i sam-arbejde mellem SPI-projektteamet/analyseafdelingen i Copenhagen Capacity og LB Ana-lyse og lægger vægt på temaerne: Andelen af virksomhedens forretning, der kan relateres til velfærdsteknologi, Virksomhedens organisatoriske ressourcer og forventninger til frem-tiden, Virksomhedens arbejde med udvikling, innovation og samarbejde.

Spørgeskemaundersøgelsen er foregået som en elektronisk survey. Alle de 238 virksomhe-der på virksomhedslisten har haft mulighed for at deltage.

Resultatet blev svar fra 81 virksomheder. Efter gennemgang af besvarelserne, endte spør-geskemaundersøgelsen med en svarprocent på 34 pct.

9.2.4

9.2.5

9.2.6


Figur27

62

Smaragdmodellen

SmaragdmodellenfritefterSasson(2013)

Den gennemgående model for analysen er disponeret efter smaragdmodellen. Vi har fun-det inspiration i det norske forskningsprojekt: ”Norge 2020: Hva skal Norge leve av i fremti-den?” (Forinn, 2013), hvor klyngeanalyser er udviklet på baggrund af en smaragdmodel.

Kernen i smaragdmodellen er klyngens styrker og udviklingspotentialer defineret på bag-grund af centrale erhverv. Med udgangspunkt i denne kerne undersøges klyngens attrakti-vitet inden for en række områder: Klynge, Uddannelse, Talent, R&D, Ejerskab og Miljø, som beskrives med specifikke statistiske variable.

Smaragdmodellen er meget specifik i sin tilgang til de forskellige områder og ser fx på ud-buddet af specifikke uddannelser, der støtter op om klyngen. Det betyder, at vi lader os in-spirere til udvikling af temaer og struktur på analysen, men vi gennemfører ikke de ana-lyser, man anvender i det norske projekt. Tvært imod bevæger vi os i denne rapport på et mere overordnet niveau. Desuden anvender vi såvel kvantitative som kvalitative data i vo-res arbejde med velfærdsteknologi.

9.3

Figur26

Klynge

Uddannelse Ejerskab

R&D oginnovation

Miljø

Talent



Figur27

I den norske model opererer man med ”klynge” som første mål for virksomhedsgrundla-get. Dette tema har vi kaldt virksomhedsgrundlag, da vi forstår klynge som mere omfatten-de end virksomhedsgrundlaget. Uddannelse og talent analyseres samlet i denne rapport i modsætning til i den norske analyse, der adskiller de to områder. Den markedsmæssi-ge attraktivitet er desuden tilføjet til vores model. Det gør sig i særlig grad gældende inden for velfærdsteknologi, at markedet udgøres af offentlige aktører. Det betyder, at dette mar-ked er kendetegnet ved (store) udbud og offentlig-private innovationsprojekter (de såkaldte OPI’er), OPP’er og lignende. Desuden har vi fundet det relevant at gå selvstændigt ind i kul-tur og samarbejde. Til gengæld beskæftiger vi os ikke med den miljømæssige attraktivitet, som ikke er et centralt tema for velfærdsteknologi, omend spild og bortskaffelse af affald kan være relevant fx på hospitalsområdet. Vi arbejder med andre ord med en smaragdmo-del som illustreret i figur 27.

Smaragdmodellensomdenanvendes

Virksom-heds-

grundlag

Kultur ogsamarbejde

R&D oginnovation

Uddannelseog talent

Ejerskab

Marked



Amir Sasson (2013): Knowledge-based development. Oplæg ved REG LABs årskonference 2013.

Brøndum & Fliess (2011):Kortlægning af velfærdsteknologi i Danmark.

Copenhagen Capacity (2013):Klyngehåndbog

DAMVAD (2010):Kortlægning af virksomheder der producerer velfærdsteknologi og -service. For Odense Kommune og Region Syddanmark

Danmarks Statistisk (2013):Vores eget datatræk

Forinn (2013):Hva skal Norge leve av i fremtiden?www.forinn.forskningsradet.no/post/2012/02/15/Norge-2020-Hva-skal-vi-leve-av-i-fremtiden.aspx

Højteknologifonden (2013):www.hoejteknologifonden.dk

Iris Group (2012):Sundheds- og velfærdsinnovation i Danmark – hvordan udnytter vi vækstpotentialet? Diskussionsoplæg

Markedsmodningsfonden (2013):www.markedsmodningsfonden.dk

Medico Innovation (2013):www.medico-innovation.dk

Medtech Innovation Center (2013):www.mtic.dk

Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2013):www.sum.dk

P1 Morgen (2013):www.dr.dk/radio/player/ondemand/legacybyslug/p1-morgen-453?channel=p3#!/52:44 15. juli 2013, ca. kl. 6.50

Symbion (2013):www.symbion.dk/nyt/accelerace-inviterer-til-aabent-hus/

Teknologisk Institut (2011):Metoder til idenficering af velfærdsteknologiske virksomheder i Danmark.

Teknologisk Institut (2011):Danske virksomheders efterspørgsel efter viden og rådgivning

The World University Rankings (2013):www.timeshighereducation.co.uk/world-university-rankings/2012-13/world-ranking

Vækstteamet for Sundheds- og velfærdsløsninger (2013)/Brøndum & Fliess (2013)

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger (2013):Danmark i arbejde. Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger. For Regeringen

Welfare Tech (2013):www.welfaretech.com

10.Kilder


Dansk Rehab Gruppe / www.rehabgroup.dk

Delta / www.delta.dk

DTU, Office for Innovation Sector Services / www.dtu.dk

Erhvervs- og Vækstministeriet / www.evm.dk

Erhvervsstyrelsen / www.erhvervsstyrelsen.dk

IT-branchen, Sundheds-IT / www.itb.dk

Lev vel /www.lvvl.dk

Medico Innovation / www.medico-innovation.dk

MedTech Innovation Center / www.mtic.dk

Plejecenter Sønderhaven / www.ballerup.dk/velkommen-til-soenderhaven

Sundhed.dk / www.sundhed.dk

Teknologisk Institut / www.teknologisk.dk

Videncenter for Innovation og Forskning, Region Hovedstaden / www.regionh.dk

A. P. Botved / www.botved.dk

AdvanDx / www.adcandx.com

Avaleo ApS / www.avaleo.dk

BioPorto Diagnostics A/S / www.bioporto.com

Borringia A/S / www.borringia.com

Brahe Design / www.brahe-design.dk

Care2wear / www.care2wear.com

Carecom / www.carecom.dk

Carewarekompagniet / www.carewarekompagniet.com

Carmo A/S / www.carmo.dk

Ciber Danmark A/S / www.ciber.com/dk

Copenhagen Living Lab / www.copenhagenlivinglab.com

Cure4you / www.cure4you.dk

Dansk Telemedicin A/S / www.telemedicin.dk

MDBC A/S / www.mdbc.dk

Exiqon A/S / www.exiqon.com

Myclinic A/S / www.myclinic.dk

Forenede Care A/S / www.forenede-care.dk

IntraMed A/S / www.intramed.dk

Invacare A/S / www.invacare.dk

KMD A/S / www.kmd.dk

Knudsen Plast A/S / www.knudsen-plast.dk

Laerdal Copenhagen A/S / www.laerdal.dk

Lægernes EDB Central A/S / www.edbcentralen.dk

Maquet Danmark A/S / www.maquetdanmark.dk

Max Manus A/S / www.maxmanus.dk

Medidyne ApS / www.medidyne.dk

MediGroup ApS / www.medigroup.dk

11.Virksomhederogandreaktører


Mediplast A/S / www.mediplast.com

Medtronic Danmark A/S / www.medtronic.dk

NNIT A/S / www.nnit.dk

Nobak ApS / www.nobak.com

Pallas Informatik A/S / www.pallas.dk

Pepperl + Fuchs A/S / www.pepperl-fuchs.dk

Permobil Danmark A/S / www.permobil.com

Phillips Danmark A/S / www.philips.dk

ProTerapi / www.proterapi.dk

Qimova A/S / www.qimova.dk

Reflab ApS / www.reflab.dk

Seed Capital Denmark / www.seedcapital.dk

Sense A/S / www.sense-as.com

Sensor ECS Danmark A/S / www.sensorecs.dk

Siemens Healthcare / www.siemens.dk

Smart practice / www.smartpractice.dk

Sophion Bioscience A/S / www.sophion.dk

Structura IT ApS / www.structura-it.dk

Sunddialog ApS / www.sunddialog.com

Technolution A/S / www.technolution.dk

Teito Denmark A/S / www.teito.dk

Tunstall A/S / www.tunstall.dk

Type2dialog ApS / www.type2dialog.dk

Ulstrup Plast A/S / www.up.dk

Unisensor A/S / www.unisensor.dk

Videometer A/S / www.videometer.com

VisioSign A/S / www.visiosign.dk

Vivostat A/S / www.vivostat.com


Ballerup Kommune / www.ballerup.dk

Egedal Kommune / www.egedalkommune.dk

Fredrikssund Kommune / www.frederikssund.dk

Furesø Kommune / www.furesoe.dk

Gentofte Kommune / www.gentofte.dk

Gladsaxe Kommune / www.gladsaxe.dk

Halsnæs Kommune / www.halsnaes.dk

Helsingør Kommune / www.helsingorkommune.dk

Hillerød Kommune / www.hillerod.dk

Hvidovre Kommune / www.hvidovre.dk

Høje-Taastrup Kommune / www.htk.dk

Ishøj Kommune / wwwishoj.dk

Københavns Kommune / www.kk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune / www.ltk.dk

Rudersdal Kommune / www.rudersdal.dk

12.KommuneriSPI-projektet

Copenhagen Capacity · Nørregade 7B · DK-1165 Copenhagen Kt +45 33 22 02 22 · w www.copcap.com · [email protected]

SPI er medfinancieret af:

Documents

Velfærdsteknologi - en styrkeposition i Region Hovedstaden