Velfærdsteknologier på social- og sundhedsområdet

Velfærdsteknologier i Region Syddanmark- en interviewundersøgelse

Februar 2009

111

I dette dokument

• Dokumentet indeholder slutrapporten for kortlægningen af velfærdsteknologier i Region Syddanmark gennemført i januar 2009 primært gennem interviews med 18 udpegede ansatte i regionen og Odense Kommune.

• Rapporten indleder med en forklaring af analyserammen. Dernæst beskrives kortlægningens resultater og hvilke udfordringer og barrierer regionen står overfor ved udbredelsen af velfærdsteknologier. Sidst i rapporten opsummeres resultaterne og perspektiverne.

• I appendiks findes en kortlægning og beskrivelse af de teknologier, som Accenture, sammen med de interviewede personer fra Region Syddanmark, har identificeret i forbindelse med interviews og konsolidering af eksisterende materiale.

• I appendikset findes ligeledes en beskrivelse af de metodiske overvejelser og datagrundlaget for kortlægningen samt en kildehenvisning.

Ledelsesresume: Her summeres på hvert af områderne R egion Syddanmarks udpegede personers overordnede syn kortlagt gennem interviewene

Region Syddanmark (RSD) har sat fokus på velfærdsteknologier på en række fronter. Fokuseringen involverer en række interessenter indenfor social- og sundhedsområdet, indenfor de regionale stabsfunktioner samt Regional udvikling

Accenture har foretaget en kortlægning, med henblik på at danneet overordnet billede af hvilke velfærdsteknologier, der eksisterer i regionen samt afdække hvilke udfordringer og perspektiver,der knytter sig til en udbredelse af velfærdsteknologierne.

Kortlægningen benytter følgende analyseramme med fire hovedområder, til beskrivelse af resultaterne:

Organisation og styringDefinitionen af velfærdsteknologier fokuserer i udpræget grad påpatientforløbet. Der skal fokuseres mere i dybden på enkelte kompetenceområder og med udgangspunkt i teknologier, der understøtter patientforløbet. Der eksisterer et begrænset systematisk arbejde med, og organisering af, velfærdsteknologier lokalt og regionalt.Finansiering bygger i udpræget grad på ildsjæles villighed til aftenarbejde. Dokumentationen af såvel finansielle (business cases) og kliniske gevinster skal forbedres. DRG systemet og takstsystemetspænder ben for udbredelse af velfærdsteknologier.

ArbejdsprocesserTeknologierne skal tænkes ind i patientforløbet og i arbejdsgangene inden for sygehuset og på tværs af den primære sektor, kommunerne og sundhedsområdet for at udbredelsen bliver en succes. IT landskabet er fragmenteret og der er stor forskel på IT arkitektur ”performance” på tværs af regionen. IT anses dog for at kunne understøtte velfærdsteknologiers udbredelse.Fusionen og driftsopgaverne fylder meget og hæmmer nytænkning og innovationsprocesser for leder og medarbejder. Det ses gerne at hhv. regionen og kommuner tager teten, tager ansvaret og sætter retningen for udbredelsen af velfærdsteknologier på social- og sundhedsområdet.VelfærdsteknologierDer er mangler i integrationen og samarbejdet med forskningsverden. Ideerne kommer derimod fra ildsjæle i det kliniske arbejde – enten ved inspiration fra andre industrier eller fra samarbejde med teknologivirksomheder.Teknologierne anses for at være tilstede, men udbredelse og udrulningen lader vente på sig. Dette kan skyldes at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen struktur og organisering på tværs af, og indenfor, enhederne til at bringe velfærdsteknologier fra ide til drift.Det største potentiale ligger i, at få patienterne passet i hjemmet og i at automatisere arbejdsprocesserne på hospitalerne. Forståelsen af patient/ borgerforløbet skal være afgørende for prioriteringen og kategorisering af velfærdsteknologier. Medarbejder, borger og patienterNuværende erfaringer viser, at ansattes omstillingsevne oftest er positive, men at omstillingsevnen er forskellig på tværs af personalegrupper, organisationer og alder. Borgernes kompetencer til at arbejde med patientnære teknologier er særdeles modne, hvis teknologierne forbliver simple. Vægtningen mellem brugeraccept og effektiviteten (performance) af teknologien er afgørende for om teknologierne implementeres med succes. Den måde hvorpå sundhedssektoren drives på, lever langt fra op til de forventninger, som de yngre generationer har til service, professionalisme og interaktion.

222

Ledelsesresume: Her summeres, på hvert af områderne Region Syddanmarks udpegede personers overordnede syn, kortlagt gennem interviewene

Velfærdsteknologier, uanset kategorisering inden for kompetenceområder, skal opfattes som teknologier der understøtter patient/ borgerforløbet.

IT skal sikre understøttelse af overgangene mellem patienten/borgerens forløb.

Velfærdsteknologier skal ligeledes sikre effektivisering og automatisering af de ikke-patientnære arbejdsgange.

Velfærdsteknologierne skal fokusere på de områder, hvor udgifterne og arbejdsprocesserne er tungest – og således der hvor potentialet er størst.

Sammenfatning af hvordan udfordringer adresseres og potentialet ved udbredelse af velfærdsteknologier realiseres, er med udgangspunkt i interviewene kategoriseret som følgende:

#1: Sætte struktur og organisering påvelfærdsteknologiområdet, herunder lokale innovative initiativer, med regionalt lederskab.

#2: Fremme brugen af teknologier der understøtter patient/ borgerforløbet ved inddragelse af det kliniske personale.

#3: Skabe de rette incitamenter til investering og gevinstrealisering.

#4: Fokusere på de teknologier, hvor potentialet er størst og hvor regionen allerede har en styrkeposition

#5: Bedre dokumentation, både klinisk dokumentation og i særdeleshed business cases.

Perspektiver Teknologier der understøtter patient/ borgerforløbet og fagprocesserne

333

444

Indhold

• Baggrund for kortlægningen• Analyseramme • Kortlægningen• Barrierer og udfordringer • Sammenfatning• Appendiks

555

Baggrund for kortlægningen

• RSD har sat fokus på velfærdsteknologier på en række fronter, med henblik på at adressere de fremtidige udfordringer, der ligger i at levere bedre, billigere og mere sammenhængende service til borgerne og patienterne - med færre medarbejderressourcer.

• Fokuseringen involverer en række interessenter indenfor social- og sundhedsområdet, indenfor de regionale stabsfunktioner samt indenfor Regional udvikling.

• RSD har gennem sundheds-IT strategier og det tværgående samarbejde med kommunerne og den primære sektor iværksat en række tværsektorielle projekter og initiativer i snitfladerne mellem sundheds- og socialområdet.

• Herudover har RSD sat fokus på velfærdsteknologier og –service som et indsatsområde i Syddansk Vækstforums handlingsplan.

• RSD har i samarbejde med en række offentlige og private interessenter sat fokus på at realisere samarbejdet omkring sundheds- og socialteknologier. ”Velfærdsteknologi.nu” skal være med til at sikre udbredelse af velfærdsteknologier indenfor social- og sundhedsområdet, styrke samarbejdet mellem ledende offentlige og private interessenter til gavn for borgerne, samt fremme kommercialiseringen indenfor området. Målsætningen er at skabe bedre service gennem brug af velfærdsteknologier samtidig med, at det lokale og regionale erhvervsliv integreres.

• Inden for sundhedsområdet er der iværksæt en række strategier og initiativer med fokus påudbredelse af velfærdsteknologier. Dette omfatter handlingsplaner, strategier for kronisk syge patienter samt handlingsplaner for MTV’er.

• Hertil kommer, at RSD står overfor markante investeringer i nye sygehuse, hvor sundhedsteknologier og løsninger indgår som en del af planlægningen.

666

Formålet med kortlægningen af velfærdsteknologier

• Accenture har sammen med RSD gennemført en overordnet kortlægning af velfærdsteknologiområdet i regionen

• Formålet med kortlægningen er at give et overordnet billede af, hvilke sundheds- og socialteknologier der eksisterer i RSD og Odense kommune – samt afdække hvilke udfordringer og perspektiver social- og sundhedsområdet står overfor i forbindelse med udbredelsen af velfærdsteknologier.

• Slutrapporten beskriver på et overordnet niveau, hvordan velfærdsteknologier og -services indgår i dagligdagen for regionens borgere, fagpersonalet, primærsektor og kommuner – i driften såvel som i projekter.

• Kortlægningen giver et første overordnet svar på følgende nøglespørgsmål – Hvilke teknologier bruges der? – Hvor bruges de forskellige teknologier? – I hvilket omfang er de implementeret i arbejdsprocesser, borger/ patientforløb ?– Hvordan er samarbejdet mellem de offentlige enheder, erhvervslivet og forskningsverden? – Hvilke udfordringer og barrierer opleves der ved udbredelsen af velfærdsteknologier?

Der henvises til appendiks for de metodiske overvejelser for dataindsamling og validiteten heraf.

Baggrund for kortlægning

777

• Baggrund for kortlægningen• Analyseramme • Kortlægningen• Barrierer og udfordringer • Opsummering• Appendiks

888

Analyserammen for kortlægningen af velfærdsteknolog ier

Social- og sundhedsområdet i RSD kan opdeles i de fire nedenstående områder:

- Organisation og styring- Arbejdsprocesser- Velfærdsteknologi - Medarbejder, borger og patienter

For at teknologier, løsninger og forandringsinitiativer implementeres og udbredes med succes i RSD, skal det ske under hensyn til, at de fire områder understøtter hinanden.

De fire områder skal være i balance. En satsning påvelfærdsteknologier skal komplimentere de arbejdsprocesser, der skal understøttes. Aktørernes kompetencer skal være afstemt i organiseringen og i styringen af tiltag og projekter påvelfærdsteknologiområdet

Modellen fremhæver, at der skal være koordination og sammenhæng mellem de fire områder. En forandringsproces i ét af de fire områder alene, bliver ikke nødvendigvis en succes. Alle fire områder skal overvejes og tænkes ind i forandringen såder skabes synergi i de fire områder. De fire områder skal med andre ord understøtte hinanden for at kunne sikre en effektiv udnyttelse og implementering af velfærdsteknologier i RSD. De skal have et fælles overordnet mål.

Det efterfølgende afsnit vil beskrive de fire områder i forhold til kortlægning af velfærdsteknologiområdet.

Medarbejder, borger og patienter

Organisering og styring

Arbejds-processer

Velfærds-teknologi

Social- og sundhedsområdet

Analyseramme

999

• Baggrund for kortlægningen• Analyseramme

• Kortlægningen– Organisering og styring – Arbejdsprocesserne– Velfærdsteknologier– Medarbejder, borger og patienter

• Barrierer og udfordringer • Opsummering • Appendiks

1010

En velfærdsteknologisatsning skal sammentænkes med borgernes, patienternes og medarbejdernes kompetencer, på tværs af arbejdsproce sser, organisering og styring samt landskabet af velfærdsteknologier i regionen



Arbejds-processer

Velfærds-teknologi

• Organisering af velfærdsteknologier på sygehusene, regionen og Odense

• Systematisk arbejde med velfærdsteknologier

• Budgetandele, finansieringskilder, eksterne partnere

• Dokumentation, business cases og klinisk dokumentation (MTV)

• Borgernes kompetencer til at tage vare påderes egen sundhed

• Personalegruppers modenhed og arbejdskultur til adoptering af velfærdsteknologier

• Idéudvikling og samarbejde om nye teknologier på de enkelte forvaltningsenhed

• Teknologier på tværs af værdikæden – herunder modenhed af teknologier

• Typeteknologier inden for kategorierne af ”borgeren i hjemmet”, ”patienten i hjemmet” og ”patienten påhospitalet”

• Hvor kommer ideerne og teknologierne fra?

• Integrationen af forskningen og tværgående samarbejde

• Vurderinger af patientforløbet, IT og samarbejdsflader mellem afdelinger og enheder

• Arbejdsgangenes modenhed og fusionens betydning for indføring af velfærdsteknologier

Kortlægning

111111


• Kortlægningen– Organisering og styring – Arbejdsprocesserne– Velfærdsteknologier– Medarbejder, borger og patienter


1212

Hvad er sundheds- og socialteknologier (velfærdstekn ologier)?

Kommentarer • Definitionen af velfærdsteknologier har i udpræget grad fokus på patientnære teknologier. Flere af interviewpersonerne fremhæver, at det er vigtigt at tænke patientforløbet og kvalitetsdimensionen ind i definitionen.

• Interviewpersonerne fremhæver, at typen af teknologier i sig selv ikke er relevante, men at det er de omkringliggende forhold, de væsentlige såsom IT, patientforløb og medarbejder/patient accept.

• Interviewpersonerne har fokus på kvalitetsdimensionen. Det er en generel tendens, at velfærdsteknologier er vanskelige at afgrænse. De skal tænkes ind i helheden i sundheds- og socialområdet

Definition af velfærdsteknologier*

Type definition 22%

Målsætningen definition

11%

Borgernær velfærdssteknolo

gi definition22%

Logistik og interne

procesteknologi definition

30%

Andet15%

"Teknologier der understøtter processer i patientforløbet. Teknologier skal erstatte og supplere personalet med det formål at sikre færre fejl, højere tilgængelighed og sikre sundhedsydelserne” ”Jeg har det svært ved ordet

velfærdsteknologier. Hos os fokuserer vi meget påbrugerdreven innovation - hvor udviklingen skal komme nedefra”

”Teknologier der understøtter det kliniske arbejde”

”Telemedicinske teknologier (…) det er vigtigt at vi skaber de gode vilkår for de tungeste patienter”

”Jeg tror det er meget vigtigt at tænke i borgerens behov. Dvs. borgeren har forskellige behov og patienten har forskellige behov, men behovene er forskellige alt efter, hvor patienten eller borgeren befinder sig”

”Den mest væsentlige teknologi vi har er know how. Og den skal vi sørge for stilles til rådighed påbedst mulige måder for patienten”

”Jeg vil sige, at der er en grænse mellem hjælpemidler og socialteknologier. Ikke alle hjælpemidler er socialteknologier”

* Interviewpersonen blev bedt om at vælge en eller flere af kategoriseringer af velfærdsteknologier

Organisation og styring

”De IT værktøjer og teknologier, der understøtter patientforløbet samt teknologier, som understøtter interaktionen mellem praksis og kommuner”

1313

…….. og hvilke resultater skal der opnås ved øgetbrug af velfærdsteknologier?


”Forbedre den patientoplevede kvalitet og skabe et fundament for, at patienter kan tage ansvar for deres kroniske lidelse”

”Vi skal reducere de administrative arbejdsbyrder for det kliniske personale således, at de kan fokusere påpatienterne.”

”Der skal tages udgangspunkt i kliniske behov. Anvendelse af teknologiløsninger med fokus på kliniske behov/ problemer. Hvordan leverer vi de bedst mulige ydelser til borgerne og patienter? Arbejdsproces frem for teknologi”

”Målsætning er, at den patientoplevede kvalitet stiger, indlæggelser falder, mere ”hjemmetid”, mere indsigt i egen sygdom, mere dialog med behandlerne”

”Bedre livskvalitet. Patienten i centrum. Patienten skal i højere grad serviceres i hjemmet, dette er besparende for sygehuset og skaber mere kvalitet for patienten.”

”Behandle flest mulige patienter påden mest hensigtsmæssige måde. Fjerne flaskehalse. Understøtte at tingene glider. Reducere den administrative byrde og fremme kommunikationen.”

0

2

4

6

8

10

12

Hvilke resultater skal der opnås ved øget brug af velfærdsteknologier*?

Færre udgifter til administrationgiver flere penge til service

Færre udgifter til indkøb ogenergi giver flere penge tilservice

Mindre sygefravær giver flereressourcer til service

Ny teknologi og bedrearbejdstilrettelæggelse frigørressourcer til service (herunderpatientsikkerhed)Andet

”Vi skal have evidens i patientforløbet. Klinisk dokumentation (MTV) og benytte standarder for ny teknologi. Vi skal leve op til patientens krav om komfort gennem evidens (sundhedsdata) og ydelser, der giver mere komfort for patienten”

”Høste gevinsterne ved at faggrupper genbruger data - kvalitetsforbedring, hurtigere og kvalificeret sagsbehandling” ”Bedre liv - giver bedre service.

Teknologierne skal understøtte folk i at få et bedre liv.”

Kommentarer

• Samlet set nævner ingen af interviewpersonerne nøjagtig de samme målsætninger og ønskede resultater.

• Hovedparten af interviewpersonerne fremhæver patientsikkerhed og kvalitet som de afgørende parametre. Kvantitative økonomiske gevinster synes at have sekundær betydning.

• Gennemgående fremhæver interviewpersonerne både reduktion af administrative byrder og borgernær serviceforbedringer som vigtige mål.

• Interviewpersonerne fremhæver, i mindre grad, forhold omkring sygefravær og reduktion i omkostningerne til energi og indkøb, som ønsket resultat.

• Værdier, som patientens oplevelse og kvalitet i behandling vejer tungt. Flere interviewpersoner fremhæver, at små initiativer ofte kan have stor effekt. Qua tiden til rådighed i kortlægningen er disse små initiativer ikke yderligere analyseret.

* Interviewpersonen blev bedt om beskrive de ønskede resultater ved ibrugtagning af velfærdsteknologier (multiple choise)

13

14

0

2

4

6

8

10

12

Kompetenceområder

Kompetenceområder IT-systemudvikling

Intelligente hjælpemidler

Automatisering af partientnære og back-office funktionerTelemedicin

Medicin, biotek og lægemidler

Medicotekniske hjælpemidler

Andet

Hvilke kompetenceområder er mest væsentlige at foku sere på?

Kommentarer • Mange af interviewpersonerne fremhæver, at kompetenceområderne er meget brede.

• Specielt fra sygehusområdet fremhæves det, at det er nødvendigt, at fokusere på patientforløbet og kvalitetsdimensionen.

• Enkelte interviewpersoner opfatter kompetenceområderne som godt dækkende.

• Flere af interviewpersonerne fremhæver behovet for fokusering på de kompetenceområder, hvor regionen har en styrkeposition.

”Umiddelbart giver opdelingen i kompetenceområderne ikke såmeget mening – der er stort overlap mellem de enkelte områder”

”I kompetenceområderne er der for meget overlap, og der er ikke fokus på Sundheds IT - IT er nærmere en understøttelse af det kliniske arbejde og ikke så meget en løsning i sig selv”

”Spørgsmålet er misforstået – det handler ikke om teknologi, men om patientforløbet og hvordan teknologier kan understøtte dette” (…) Der er for meget fascination af teknologien – og for lidt fokus på hvad der kan lade sig gøre”

”Kompetenceområder er ikke så relevante for mig”

” Kompetenceområder er meget brede – der er behov for fokusering”

”Kompetenceområder har overlap på alle dele af hinanden og derfor er det svært at se ideen med disse. Eksempelvis telemedicin indeholder flere af disse kompetenceområder”

* Interviewpersonen blev bedt om at vælge, hvilke kompetenceområder, der er væsentlige at fokusere på.

• Hovedparten af interviewpersonerne fremhæver teknologier indenfor telemedicin som det væsentligste kompetenceområde.

• Samtidig blev det fremhævet at intelligente hjælpemidler også omfatter telemedicin.

• Som noget andet fremhæver en enkelt interviewperson at ”know-how” i organisationen er den vigtigste velfærdsteknologi

• Flertallet fremhæver, at IT-systemudvikling er for generel. Der bør fokuseres på Sundheds-IT, og på hvordan dette kan understøtte det tværsektorielle arbejde med kommunerne og primær sektoren.


1515

Systematisk arbejde og organisering af velfærdstekn ologiområdet


”Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen officiel definition, men der arbejdes på at gøre arbejdet mere struktureret evt. med min afdeling og i samarbejde med MTV afdelingen”

”Vi har et kvalitetsråd som består af repræsentanter fra de forskellige afdelinger”

”Det er det vi netop nu arbejder påat få defineret. Vi har ikke meget samarbejde med de andre sygehuse. Vi mener, at vi kan lære meget af OUHs organisering. Men de kan også lære meget af os”

”Der er pt. ingen officiel definition af sundhedsteknologier eller systematisk arbejde med dette”

”Ja vi arbejder systematisk med dette og definerer området som: Brugerrettede teknologier der forsyner eller assisterer brugerne med velfærdsløsninger og produkter for ældre, handicappede og kronikere”

Kommentarer

• Der tegnes et generelt billede af, at der ikke pånuværende tidspunkt er opsat en samlet struktur for arbejdet med velfærdsteknologier i regionen og påsygehusene.

• Flere af interviewpersonerne fremhæver, at de er i gang med at sætte fokus på dette, og få skabt mere organisering omkring velfærdsteknologierne.

• Interviewene efterlader et indtryk af høj grad af informationsasymmetri ikke kun mellem sygehusene, men også inden for de enkelte sygehuse.

Arbejder I systematisk med velfærdsteknologiområdet i din

organisation/forvaltningsenhed?*

81%

19%

Nej Ja

• Interviewpersonerne fremhæver, at der langt i mellem de enkelte sygehuse og afdelinger i form af kommunikation. ”Den ene hånd ved ikke, hvad den anden laver”

• Flere af interviewpersonerne påpeger, at de ikke nødvendigvis er de mest kompetente til at besvare spørgsmål omkring det systematiske arbejde.

• Samtlige interviewpersonerne efterspørger en mere central styring af velfærdsteknologiområdet. Det påpeges at udviklingen af disse skal foregå i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger og socialområder – da det er patientforløbet, der er afgørende for en succesfuld udbredelse af nye teknologier.

* Interviewpersonen blev bedt om at vurdere om der eksistere et systematisk arbejde med velfærdsteknologier

Hvor kommer finansieringen fra?11%

11%

8%

16%16%

30%

8%

Statslig finansiering gennem eksempelvis ABT, EBST, Velfærdsministeriet ogSundhedsministeriet eller KLRegion Syddanmarks programmer

Virksomhed eller teknologivirksomhed skyder penge i projektet

EU programmer – EU 7. rammeprogram

Øvrige programmer / puljer

Fra årlig bevilling til forvaltningsenheden

Syddansk Vækstforum

1616

Budgetandel og finansiering af velfærdsteknologisat sninger


”Det er vanskeligt at beskrive hvad vi har i budget. Vi har en teknologibørs, der opsamler idéer i det daglige og skaber kontakten til det professionelle erhvervsliv i Odense”

”Ved ikke og ikke muligt -der er mange forskellige finansieringskilder til projekterne”

”Det er meget vanskelig, da finansiering kommer mange steder fra, og vi har ikke et overblik eller egentlig budget på nuværende tidspunkt”

” Jeg ved ikke hvad mit budget til velfærdsteknologier er – for jeg har ikke noget”

”Vi har ikke noget budget til disse ting (…) Vi bruger aftenerne på dette arbejde”

” Fusionen gør, at vi ikke har noget overblik lige nu – jeg kan ikke engang give dig et ca. tal”

Kommentarer • Ingen af interviewpersonerne havde mulighed for at give et ca. estimat på budgettet til investering i udvikling af velfærdsteknologier.

• Årsagen kan findes i de føromtalte mangler på struktureret arbejde med velfærdsteknologier. Derfor er der heller ingen budgetramme. Desuden påpeges det at finansieringen kommer fra en række programmer - nationalt, regionalt og internationalt.

• Flertallet fremhæver at ”finansieringen” kommer ved egentlig arbejdskraft ved eksempelvis aftenarbejde og projektarbejde sideløbende med driftsopgaverne.

• Andre interviewpersoner fremhæver at sygehuset selvstændigt har investeret i teknologier. Dette opfattes som en fordel – da det fremmer realisering og ejerskabet hos ledelsen i modsætning til eksempelvis projekter finansieret af EU midler.

* Bemærk at interviewpersonerne ikke har forholdt sig til fordelingen på tværs af finansieringskilderne

17

Dokumentation, projektstyring og gevinstrealisering


Resultaterne af projekterne dokumenteres*

Der udarbejdes altid en business case og potentialeanalyse inden et projekt sættes i gang*

Aldrig Altid

Der følges altid op på, om projekterne realiserer gevinsterne*

* Interviewpersonen fik valgmuligheden: aldrig; hvis påkrævet; hovedsagelig og altid

”Klinisk dokumentation er afgørende for udbredelsen”

”Vi skal passe på med vores business cases – der er eksempler på for positive business case’s”

”Klinisk dokumentation og MTV er nødvendige for at sikre udbredelse uden for (red.pilot) sygehuset”

” Uanset en god business case og gode kliniske resultater, så spænder DRG systemet ben for realiseringen af gevinsterne” Kommentarer

• Der er generel fokus på at dokumentere projekter – såvel i klinisk forstand og i forhold til gevinstrealisering. Et udvalg af interviewpersonerne fremhæver dog at business case mv. langt fra er tilstrækkelig – selv indenfor IT projekter.

• Det kliniske personale har enstemmigt fremhævet at DRG systemet skaber forkerte incitamenter for udbredelsen af velfærdsteknologier. Dette er kombineret med, at rammebevillinger og de kliniske afdelingers indtjeningskrav skaber incitamenter for sub-optimeringer.

• Et udvalg af interviewpersonerne fremhæver, at der skal sættes ind på at styrke arbejdet med dokumentation af finansielle og kliniske fordele samt gevinstrealisering, da dette vil give et stærkere ledelsesmæssigt fokus.

”Dokumentationen er bare ikke god nok”

”Takstsystemet og DRG (diagnose relaterede grupper). Min afdeling har indtjeningskrav som fås ved sengeakuteller ambulentakut. Der er ingen takster for telemedicin, afdelingen er underlagt et indtjeningskrav, hvilket skaber usikkerhed i incitamenterne for indtjening for investeringer i nye teknologier. (….) Takstsystemet giver ikke mening i forhold til at de penge der spares ved at fået større antal patienter igennem den samme seng. I dag kanaliseres besparelsen ikke videre eller tilbage til et evt. overordnet budget i regionen eller på sygehuset”

1818

Nøglebudskaber fra organisering og styring



Arbejds-processer

Velfærds-teknologi


• Definitionen af velfærdsteknologier fokuserer i udpræget grad påpatientforløbet og borgerforløbet.

• Det er en generel opfattelse, at der skal fokuseres mere påkompetenceområder og med udgangspunkt i teknologier, der understøtter patientforløbet – som f.eks. teknologier indenfor telemedicin.

• Der er intet eller et begrænset systematisk arbejde med, og organisering af, velfærdsteknologier i regionen, og på de enkelte sygehuse.

• Finansieringslandskabet er uklart. Aftenarbejde er en udpræget ”finansieringsform”.

• Der er enighed om, at dokumentationen af såvel finansielle (business cases) og kliniske gevinster kan forbedres med henblik på at synliggøre gevinstrealiseringen.

• Det er en generel opfattelse, at DRG systemet og takstsystemet er en benspænder for udbredelse af teknologier.

191919


• Kortlægningen– Organisering og styring– Arbejdsprocesserne– Velfærdsteknologier– Medarbejder, borger og patienter


2020

Teknologi er kun en del….

Kommentarer • Det er en generel opfattelse at arbejdsgangene er komplekse, hvilket kan skabe udfordringer ved udbredelsen af velfærdsteknologier i regionen.

• Teknologier er ikke nødvendigvis en hindring. Udfordringen består i, at en teknologi kan virke under et bestemt ”setup” i en afdeling eller forvaltningsenhed, men fuld udrulning hele regionen besværliggøres pga. forskellige arbejdsgange og behov

• Flere interviewpersonerne fremhæver, at der mangler indsigt i arbejdsprocesserne og patientforløbet.

• Arbejdet på tværs af kommunerne, primærsektoren og sundhedsområdet er en stor udfordring pga. forskellige arbejdsprocesser i kommunerne og i sundhedsområder. Interviewpersonerne er positive overfor pragmatisme med inspiration fra Medcoms tilgang, som tager udgangspunkt i behov og arbejdsproces.

” Det er ikke teknologien, der gør implementering vanskelig– men nærmere arbejdsprocesserne”

”Vi har praksiskonsulenter som tager sundhedsfaglige diskussioner med kliniske afdelinger, der skal teknologi-understøttes, med henblik på at automatisere arbejdsgange og sikre inddragelse og ejerskab”

”Arbejdsgange halter bagefter - gevinsterne er slet ikke høstet, teknologierne skal indføres mere systematisk”

”Det er meget afhængigt af arbejdsgangene - de skal tilpasses teknologien. Vi får behov for en fælles tilgang, såvi kan opnå gennemsigtighed”

”Vi har meget komplekse arbejdsgange”

Ved indførelse af ny teknologi spørger personalet: "Giver det noget på det faglige område? Eller giver det "bare" en effektivitetsmåling af medarbejderne?

”Arbejde på tværs af sektorer er en udfordring pga. forskellige systemer og processer. Det gør koordination vanskelig”

Arbejdsprocesser

Ansattes omstillingsevne

Patientteknologier

IT infrastruktur/landskab

Umoden Godt Moden

Hvor moden anser du organisationen med hensyn til følgende kategorier?*

Borgernes kompetencer

Arbejdsgangene

” Sagsgangene er forskellige fra sygehus til sygehus og afdeling til afdeling. Det gør det vanskeligt at implementere nye systemer”

”Undskyldningen er altid "vi er meget anderledes og derfor kan det ikke virke hos os””

* Interviewpersonen fik valgmuligheden: Godt moden, tilpas moden og umoden

2121

IT

Kommentarer • Samtlige interviewpersoner nævner EPJ og datakommunikation mellem social- og sundhedsområdet som et komplekst område.

• Der er stor respekt omkring Medcom’s pragmatiske arbejde – som over en bred front anses for at være den rigtige vej for videreudvikling af IT teknologier.

• Der arbejdes målrettet med at sikre kommunikation mellem socialforvaltninger ogsundhedsområderne. Udfordringerne består i at skabe snitfalder mellem de forskellige EPJ systemer og de mange kommunale fagsystemer.

• Hovedparten af interviewpersonerne anser ikke IT-infrastruktur og EPJ som et problem for udbredelsen af de nuværende telemedicinske teknologier. Det fremhæves dog, at potentialet kan blive mindre grundet mangelfuld integration mellem systemerne.

”Vi har meget fokus på at få EPJ og de mange snitflader,omkring90 stk. til kommunale systemer, til at fungere. Herunder arbejder vi med fælles database, som skal sikre integration med EPJ og kommunernes fagsystemer”

”Den bærende præmis er, at der er en kritisk masse for teknologierne. (red. IT) Vores problem er, at vi ikke er risikovillige nok (…) Vi har behov for at være innovative.”

”Generelt set er vi bare for dårlige til at indrette vores IT systemer, så vores kliniske personale kan fokusere på det, de er gode til”

”Vores IT infrastruktur kan sagtens understøtte udbredelsen af telemedicin”

”Patientforløbet skal understøttes af de rette IT systemer. Vi skal i IT levere til rette tid og aftalt pris såvores brugere benytter vores systemer - vi skal synliggøre værdien af vores systemer”

”Igangsætning af udrulning af COSMIC i Sønderjylland er et tilsvarende system, som i Odense, men stadig to forskellige databaser. Sygehuset driver selvstændigt projektet, RSD sidder med i styregrupperne”

Arbejdsprocesser


Patientteknologier


Umoden Godt Moden

Hvor moden anser du organisationen med hensyn til følgende kategorier?


Arbejdsgangene

”Det går langsomt med udrulningen af disse projekter. De er meget komplekse og sygehusene er uhomogene størrelser og planlægningen er vanskelig pga. mange aktører”

”Opgaver, regler, betingelser og IT skal tænkes sammen, så vi ikke digitaliserer for digitaliseringens skyld”

”Vi har fem forskellige EPJ systemer med omkring 800 forskellige applikationer og fire forskellige PAS systemer”


2222

….. fusion og fokusering på driftsopgaver

Kommentarer • På tværs af interviewpersonerne fremhæves det, at velfærdsteknologier ikke nødvendigvis står højest på dagsorden, men derimod driftsopgaver og de fusions relaterede opgaver.

• Et flertal fremhæver, at det, at få fusionen til at fungere optimalt, fylder meget i dagligdagen. Det hæmmer bl.a. nytænkning og lysten til at arbejde med nye velfærdsteknologier.

• Budgetrestriktionerne og generelle besparelser fylder ligeledes meget i hverdagen hos interviewpersonerne.

• Stort set samtlige interviewpersoner lægger vægt på, at hvis de havde flere penge, ville de ansætte flere projektledere til at gennemføre projekterne.

• På IT området fylder driftsopgaver og vedligeholdsopgaver en stor del af tiden, hvilket hæmmer muligheden for at tænke i nye og forbedrede løsninger.

• En række interviewpersonerne fremhæver, at det ville være ønskeligt om regionen som banebryder og ”tropsfører” gik forrest – dog i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger.

• Et par interviewpersoner fremhæver, at det er vanskeligt at engagere personalet i en åben innovationsproces, da der ikke er tid til mere end det daglige arbejde.

” I år skal vi spare 175 mio.”

” Vores budgetrammer er definitive”

”Vi må ikke bruge vikarer”

”Fusionen fylder rigtig meget hos os – både i ledelsen og hos medarbejderne”

”Regionen er langt fra os. (…) vi kunne godt bruge mere support og ledelse”

”Kulturforskelle på tværs af sygehusene og faggrupper skaber store udfordringer, det ser vi allerede med fusionen”

”Vi er en smule opgivende. Vi ved ikke, hvor vi skal være og det hæmmer vores initiativer til langsigtede investeringer. Samtidig har vi kolossale rekrutterings-udfordringer”

”Vi har vanskeligt ved at tænke nyt. Vi fokuserer pådriften”

Arbejdsprocesser

2323

Nøglebudskaber fra arbejdsprocesserne

Arbejds-processer



Velfærds-teknologi

• Teknologierne skal tænkes ind i patientforløbet og i arbejdsgangene indenfor sygehuset og på tværs af den primære sektor, kommunerne og sundhedsområdet.

• Velfærdsteknologier der ikke tager højde for det kliniske arbejde, patientforløbet og arbejdsgangene bliver ikke en succes.

• IT infrastrukturen og landskabet kan understøtte eksempelvis telemedicinsk udbredelse i hele regionen.

• IT området er fragmenteret og fokuserer på drift og brandslukning. Der er stor forskel på IT arkitektur ”performance” på tværs af de fire sygehuse.

• Fusionen fylder meget i medarbejdernes hverdag og tager meget af ledelsens tid.

• Driftsopgaverne hæmmer nytænkning og innovationsprocesser.

• Det ses gerne at hhv. regionen og kommuner tager teten, tager ansvaret og sætter retningen for udbredelsen af velfærdsteknologier på social- og sundhedsområdet.

Arbejdsprocesser

2424




25

Strukturen i velfærdsteknologier i værdikæden

Velfærdsteknologier

Design og test

ForskningPrototypetest

Udrulning

Kommerciel effekt

Patientforløbeteffekt

Kategorisering af projekter

”Vores udfordring ligger i at fåtid til at implementere projekter og inddrage de forskellige kliniske afdelinger”

”Vores generelle udfordring er, at der ligger mange projekter i værdikæden, men de kommer ikke videre til fuld udrulning”

”Vi laver ikke projekter - vi sætter ideer i drift. Det er meget vigtigt, at det hurtigt bliver integreret i driften”

”Den bærende præmis er at der er en kritisk masse for teknologierne. Vores problem er, at økonomi og organisation ikke hænger sammen”

”Fokus er på drift. Vi tænker meget i at integrere drift og udvikling i vores projekter hurtigt”

”Generelt er der for mange bolde i luften. Udrulning og arbejdet heraf er en fritidsbeskæftigelse”

”Vi har meget fokus påforskning, men formår ikke rigtigt at komme videre mht. pilottest, udrulning og design”

”Fokus for alle projekter er udrulning, ellers går vi ikke i gang”

Kommentarer • Interviewpersoner anser værdikæden som en god struktur for arbejdet med velfærdsteknologier.

• Interviewene efterlader et indtryk af forskellige udfordringer på tværs af værdikæden. Flere interviewpersoner fremhæver, at der mangler integration med forskning – projekter udspringer derimod i tæt interaktion med de kliniske afdelinger.

• Andre fremhæver, at de er stærke på forskning, men ikke gode nok til at bevæge sig videre i værdikæden.

• Flere interviewpersoner fremhæver, at regionen kan lære af Trondheims (Norge) tilgang til interaktion med forskning. Det understreges dog af en række interviewpersoner, at styrken i regionen er, at sygehusene og socialområdet har været gode til involvere de kliniske personale i prototypetests og i idéudvikling.

• Flertallet af interviewpersonerne fremhæver, at de er gode til prototypetest og design, men ogsåat projekter ”strander” i den fase.

• Det påpeges, at de store udfordringer består i at gå til udrulning. Meldingen er, at teknologierne er tilstede.

• Et mindre antal af interviewpersonerne fremhæver, at der er et pres fra de kommercielle partnere på, at projekternes skal bevæge sig hurtigere igennem værdikæden – f.eks. så virksomhederne kan realisere gevinsterne ved deres investeringer.

26

….. ideerne kommer fra?

”Overlæger og i praksisen samt klinikker og praksiskonsulenters tværsektorielle arbejde.”

”Engagerede ansatte i praksis”(red. Afdelingerne)

”De opstår på hospitalerne, hvor vi har udnyttet hospitalernes idérigdom ” ”Vi får det fra

forskning i udlandet bla.”

”Ideerne kommer ved et tæt samarbejde med erhvervslivet”

”Udviklingen af teknologier står i konkurrence med andre typer investeringer i sundhedsvæsnet. Det er meget vigtigt at huske. Det økonomiske råderum er ikke alt for stort. Ofte kommer ideer i samarbejde med teknologivirksomheder”

Kommentarer

• Hovedparten af ideerne kommer fra ildsjæle – som enten får inspiration fra andre industrier, indgår samarbejde eller idéudvikling med teknologivirksomheder.

• Interviewpersonerne er delte om graden af inddragelse af lokale virksomheder eller om det blot er virksomheder i Danmark, der kan løfte opgaven.

• Stort set samtlige interviewpersoner fremhæver at forskningen (R&D) ikke er integreret i forbindelse med udvikling af nye ideer.

• Interviewpersonerne anser det som afgørende og en god ting, at udviklingen af teknologier sker i afdelingerne, men det er samtidig også en barriere for, at de kan udbredes til hele regionen.

• IT relaterede teknologier tages som ”hyldevare” og tilpasses til arbejdsprocesser og nuværende applikationslandskab.

”Teknologivirksomheder - gennem diskussion eller ved henvendelse fra disse”

”Ideerne baseres på erfaringer fra dagligdagen, og et konsekvent fokus på patientforløbet. Men samtidig også fokus på hvordan andre industrier gør. Vi bevæger os fra udbud til efterspørgsel. Simple og komplette løsninger kendt fra andre dagligdagsopgaver”

0

1

2

3

4

5

6

7

8

Hvor udspringer ideerne til nye velfærdsteknologogier? Forskning

Kliniske arbejde eller fra afdelingerne

Fra eksisterende teknologier(hyldevare)

Fra virksomheder


27

….. og hvem sikrer, at idéer føres ud i livet?

”E-team i samarbejde med de enkelte sygehuse. (red. IT) Fyn er generelt rigtig god til dette samarbejde”

” Indtil nu er det idémagerne, der driver projekter igennem -om aftenen"

”Ildsjæle på klinikken og idé-ophavsmanden laver og driver projekterne igennem. De har ejerskabet”

” Kommune jobcenter, arbejdsprøvning, ansøgning og AMU regi”

”Udbudsregler står ofte i vejen for at indgåpartnerskaber med virksomheder – men vi er pragmatiske”

”Det skal strategi og udviklingsgruppen på to personer stå for. Vi har god forskning men ingen kapacitet til at tage det videre”

” (…) der skal være et tæt samarbejde mellem Medcom, Forskningen og MTV og naturligvis de kliniske afdelinger. Vi tager disse afdelinger med ind i projekterne.”

Kommentarer

• Ideer og projekter gennemføres i udpræget grad af idémagerne selv. Der er pånuværende tidspunkt ikke nogen egentlig organisering og struktur på tværs og indenfor enhederne til at bringe velfærdsteknologier fra ide til drift.

• Flere interviewpersoner fremhæver, at de er i gang med at få organisering påplads såvel lokalt som regionalt.

• For IT teknologiernes snitflade mellem social- og sundhedsområdet er arbejdet dog struktureret og organiseret under E-team.

• Inddragelsen af forskningsinstitutioner og teknologivirksomheder foregår ikke påen struktureret måde og inddragelse sker ad hoc

”Sygehusledelsen er med påsidelinjen og sørger for det tværsektorielle samarbejde”

”Der er de enkelte afdelinger - sundhedsforvaltningens velfærdsteknologiafdeling skal foretage evaluering mv. men projekter skal køres af de enkelte afdelinger”

I hvilken grad arbejder I sammen med teknologivirksomheder og forskningsinstitutioner

41%

13%13%

33%Altid

Aldrig

Ofte

Intet svar


28

Opdelingen af teknologier med udgangspunkt i borger- og patientforløbet*

• Patient/borger forløbet omfatter interaktion mellem sundhedsområdet, socialområdet (kommuner) og primærsektoren.

•Hovedparten af interviewpersonerne fremhæver patient/borgerforløbet som afgørende for prioriteringen af velfærdsteknologier

• Det fremhæves, at det største potentiale ligger i, at få patienterne passet i hjemmet, og at automatisere arbejdsprocesserne påhospitalerne.

• IT understøttelsen skal sikre glidende overgange i patientens/borgerens bevægelser indenfor og mellem de tre hovedområder. Specifikt i snitfladen mellem sundheds og socialområdet (fra patient til borger), skal datatab undgås. Patienten/borgeren skal opleve, at sygehus, kommune og praktiserende læge arbejder udfra samme fundament, og har rettidigt informeret om dennes forløb.

”Robotteknologi som skal forbedre medarbejderforhold og patientsikkerhed. Dette går fint i spænd med telemedicin da en succesfuld implementering af telemedicin vil efterlade de tungeste patienter på hospitalet. Hvor robotteknologien kan aflaste personalet ved transport, løft af patienten mv. påhospitalet”

” Akutpatienter har et begrænset potentiale. Det gælder om at holde folk ude fra hospitalerne (…) Patienterne skal hurtigt ind og ud. Den internationale trend er, at hospitalerne bevæger sig mod akuthospitaler”

* Patient/borgerforløbet er udviklet af Accenture på baggrund af interviews

Patienten på sygehuset Patienten i hjemmet Borgeren i hjemmet

IT understøttelse af patient/ borgerforløb

• Teknologier for aflastning af fagpersonalet

• Teknologier for effektivisering og automatisering af arbejdsprocesserne

• Teknologier for Intelligente hjælpemidler for patienterne

• Telemedicinske teknologier

• Medicotekniske hjælpemidler

• Socialteknologier for Intelligente hjælpemidler for patienterne

• Telemedicinske teknologier til overvågning


= Sikker dataoverførsel

Patient


29

Antallet af teknologier på tværs af regionen*

• Der er bred enighed blandt interviewpersonerne om, at velfærdsteknologier skal kategoriseres efter, hvilket område de understøtter i patientforløbet.

• Accenture har på baggrund af input fra interviewpersonerne kategoriseret teknologierne i to overordnede teknologier

• Velfærdsteknologier der understøtter patient/borgerforløbet

• Velfærdsteknologier der understøtter professionelle fagprocesser

• Interviewpersonerne fremhæver, at det er væsentligt at tænke i proces- og patientforløb –i stedet for at tænke i teknologityper

• En række velfærdsteknologier går på tværs af kategoriseringen – således at teknologierne både kan understøtte patientforløbet og samtidig effektivisere arbejdsprocesserne. Kategorierne er derfor ikke gensidig udelukkende.

0 10 20 30Antal*

Patienten på sygehuset

Patienten i hjemmet

Borgeren i hjemmet

Aflaste fagpersonalet

Effektivisering afarbejdsprocesserne

Velfærdsteknologier indenfor følgende områder

Understøtter patientforløbet Understøtter professionelle fagprocesser

Kategorisering af teknologier efter hvilke kategorier de understøtter. Accenture har foretaget kategoriseringen påbaggrund af projektbeskrivelser og interviews samt den bredeste form for definition af velfærdsteknologier. Se appendiks

* Der henvises til appendikset for beskrivelse af de enkelte teknologier og kategorisering

Kommentarer


30

Nøglebudskaber fra velfærdsteknologier

• Det fremhæves, at der mangler integration og samarbejde med forskningsverden. Udviklingen drives derimod decentralt og udspringer for individuelle behov i det kliniske arbejde.

• Teknologierne er tilstede, men udbredelse lader vente på sig.

• Ideerne kommer fra ildsjæle – enten ved inspiration fra andre industrier eller fra samarbejde med teknologivirksomheder.

• Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen struktur og organisering på tværs, eller indenfor enhederne, til at bringe velfærdsteknologier fra ide til drift.

• Patient- og borgerforløbet skal være afgørende for prioriteringen og kategorisering af velfærdsteknologier.

• Det største potentiale ligger i, at få patienterne passet i hjemmet, og at automatisere arbejdsprocesserne påhospitalerne.


Arbejds-processer

Velfærds-teknologi



3131




32

Er medarbejderne klar til nye velfærdsteknologier?


”De er (red. sygeplejerskerne) meget positive over for det” (red. telemedicin)

”Engagerede ansatte i praksis”(red. Afdelingerne)

”De praktiserende læger er reaktive og har ingen incitamenter ”

”Det er meget forskelligt fra kommune til kommune ”

”Ansattes omstillingsevne afhænger meget af, om de er kommunalt ansat eller ansat påsygehusene”

”Mine sygeplejersker er vilde med systemet”

Kommentarer • Det er vanskeligt at komme med bredt favnende konklusioner på medarbejdernes omstillingsevne, da dette er forskelligt på tværs af personalegrupper, organisation og alder.

• Erfaringer fra pilotprojekter har vist, at ansattes omstillingsevne ofte er positiv.

• Enkelte interviewpersoner fremhæver, at det kommer an på, hvilket formål teknologien har. Teknologier, der ikke gør hverdagen lettere for medarbejderne eller ikke øger kvaliteten for patienten/ borgeren, medfører modstand.

• En enkelt interviewperson fremhæver, at ansatte i servicesektoren (portør og rengøringspersonale) er positive overfor nye tiltag, hvis det sker samtidig med investeringer i personaleforhold.

”Det kommer an påteknologien. Medarbejderne tænker.” Er denne teknologi god for mig eller er det blot overvågning”

”Diskussionen om hvorvidt hjemmeplejen skal være specialister eller generalister. Vi mener, at kommunerne allerede nu er blevet så store enheder, at der er plads til generalister”


Patientteknologier


Umoden Godt Moden

Hvor moden anser du organisationen for at være med hensyn til følgende kategorier?


Arbejdsgangene* Interviewpersonen fik valgmuligheden: Godt moden, tilpas moden og umoden

33

…. Borgerne og patienterne er!

”Borgerne er gode”

”Borgerne er rigtig gode – det ser vi tydeligt når gennemsnitsalderen for KOL patienter er 75 år – det siger vist alt”

”Mennesker vægter agtelse højt – det at kunne tage vare på sig selv betyder utrolig meget”

Kommentarer

• For hovedparten af interviewpersonerne fremhæves det, at borgernes kompetencer til at arbejde med patientnære teknologier er særdeles moden.

• Det fremhæves, at det kræver ,at teknologierne holdes på et simpelt niveau.


Patientteknologier


Umoden Godt Moden

Hvor moden anser du organisationen for at være med hensyn til følgende kategorier?


Arbejdsgangene


”Det afhænger meget af hvilken teknologi det er – vi skal sikre, at løsninger ikke bliver for kompliceret. KOL er et godt eksempel – vi startede med to knapper og udvidede til tre”


34

Patienterne vil stille stigende krav

”Sundhed.dk er slet ikke klar til at håndtere det pres, der vil komme fra borgerne. Se eksempelvis NHS hjemmeside”

”Sundhedsområdet er slet ikke gearet til det potentielle krav om interaktivitet, som borgerne vil stille”

”Vi får en ny generation af patienter ind på hospitalerne og de vil ikke, ligesom de nuværende, finde sig i den behandling vi giver dem – det bliver en afgørende udfordring ”

"Den medicinske sektor er tæt pået sammenbrud, og det kan vi ikke tillade. Telemedicin er ikke svaret på den medicinske sektors udfordringer, da patienterne simpelthen er for dårlige til at kunne tage vare på deres egen sygdom”

Kommentarer

• En række interviewpersoner fremhæver betydningen af de stigende forventninger, som de nye generationer vil stille til sundhedssektoren inden for de næste par år.

• Der ligger store udfordringer, men også et potentiale, i at indrette kommunikationsformen med borgerne – således at ”blogging” og kritik fra borgerne tages på en konstruktiv og integreret måde.

• ”Sundhed.dk” er ikke gearet til det potentielle krav om interaktion fra borgerne - som set med ”NHS Direct” i Storbritannien. Det er vigtigt at se patientgruppernes kritik som en ressource frem for en trussel.

• Et mindre antal af interviewpersonerne fremhæver, at den måde hvorpåsundhedssektoren drives på langt fra lever op til de forventninger, som de yngre generationer har til service, interaktion og professionalisme.


35

Nøglebudskaber fra medarbejder, borger og patienter


Arbejds-processer


Velfærds-teknologi

• De nuværende erfaringer viser, at ansattes omstillingsevne er positive. Det er vanskeligt at komme med bredt favnende konklusioner påmedarbejdernes omstillingsevne, da dette er forskelligt på tværs af personalegrupper, organisation og alder.

• Det fremhæves, at borgernes kompetencer til at arbejde med patientnære teknologier er særdeles modne, hvis teknologierne forbliver simple. Det er således en vægtning mellem brugeraccept og gevinsterne ved at benytte teknologien.

• Måden hvorpå sundhedssektoren drives, lever ikke op til de forventninger, som de yngre generationer stiller til service og interaktion.


3636

• Baggrund for kortlægningen• Analyseramme • Kortlægningen• Barrierer og udfordringer• Opsummering• Appendiks

Hovedudfordringer og barrierer for udbredelse af ve lfærdsteknologier

Udfordringer og barrierer

”Integrationen og sammenhængen mellem social og sundhed og mellem hospitalerne”

” Ledelsesopbakning”

” Det konservative miljø -lægerne samt sygeplejerskerne”"Viljen til at investere og tage en

risiko”

"Leve op til de politiske ambitioner for det nye OUH”

”Brugernes accept af vores systemer”

“Den kommunale ledelse - og få dem overbevidst om at dette er en god ide. Det er et spørgsmål om holdning. Selvom business casen er god - så er det ikke nødvendigvis nok”

”Sundhedsvæsnet har mange administrative processer, som ikke bygger på kliniske processer. Disse skal optimeres og vi skal lave pakkeforløb for vores bruger - baseret på patientforløbet”

”Manglende gennemskuelighed”

”Kultur og vanetænking”

Det er gap’et mellem ”Knowing and doing” -undskyldningen er altid "vi er meget anderledes og derfor kan det ikke virke hos os"

“DRG systemet blokerer for investeringslysten og ledelsesengagementet”

”Arbejdet på tværs af sektorer er en udfordring pga. forskellige systemer og processer”

“Finansiering, hvem skal betale? Og hvem får gevinsten?”

”Ledelsesengagement på tværs af regionen”

”DRG skaber forkerte incitamenter. DRG er en benspænder for nytænkning og nye organisationsformer og ny teknologi som eksempelvis telemedicin””Søljeopdeling af fagområderne - skaber

voldsomme uhensigtsmæssigheder for patienterne og for effektiviteten”

”Kulturforskelle på tværs af sygehusene og faggrupper skaber store udfordringer, det ser vi allerede med fusionen”

”Økonomi og kassetænkning. Afregning af patienterne”

Standardisering og fælles standarder mangler, og det blokerer processer, set fra en teknisk vinkel.

”Fælles standarder mangler, og det blokerer processer, set fra en teknisk vinkel”

37

… en kategorisering af udfordringer og barrierer for udbredelse af velfærdsteknologier

Kommentarer

• Interviewpersonerne blev bedt om at fremhæve op til fem udfordringer og barrierer, der eksisterer for udbredelsen af velfærdsteknologier i regionen.

• Der blev identificerede og konsolideret følgende fire hovedområder

• Kulturelle barrierer: Generel træghed og modstand hos visse faggrupper. Hertil kommer viljen til at lære af hinanden og tænke nyt.

• Arbejdsprocesser: Omfatter kompleksiteten i de forskellige organiseringer på tværs af enheder og de forskellige arbejdsprocesser.

• Ledelse og organisering: Omfatter manglende ledelsesopbakningen og investeringsvillighed til at gøre velfærdsteknologier til et fokusområde. Dette omfatter både den regionale og lokale ledelse og organisering af området

• Investering og finansiering: Omfatter investeringsvillighed, DRG systemet, takstsystemerne og manglende synlighed mellem investering og realisering af gevinsterne.

• Øvrige områder: Omfatter alt lige fra IT systemer, bedre kommunikation med borgerne og faggrupperne omkring velfærdsteknologier til det tværsektorielle samarbejde.

Kommentarer • De fleste af interviewpersonerne anser hovedudfordringen for at være ledelsesopbakning og viljen til investering. Disse to forhold kan gå hånd i hånd – da det begrænsede ledelses fokus på området kan skyldes manglende synlighed omkring de økonomiske gevinster ved udbredelsen. Dette kommer bl.a. til udtryk ved begrænset brug af business cases

• En lang række af interviewpersonerne fremhæver kompleksiteten og forskelligheden i arbejdsprocesserne på tværs af enheder. Dette gør sig også gældende i samarbejdet mellem kommunerne og sygehuse, hvor enhederne er forskellige.

• En mindre part af interviewpersonerne anser argumentet om, at de forskellige arbejdsprocesser hindrer adoptionen af nye teknologier som en useriøs undskyldning for ikke at adoptere nye teknologier. Denne indstilling er en kulturel barriere mellem enhederne.

Kategorisering af udfordringer og barrierer

Kultur16%

Ledelse og organisering

21%

Investering og finansiering

16%

Arbejdsprocesser 26%

Øvrige områder 21%

38


Hvordan kan udfordringerne adresseres? Og hvordan k an potentialet ved velfærdsteknologier realiseres?

Kommentarer På tværs af interviewpersonerne danner der sig følgende billede af, hvordan udfordringer adresseres og potentialet ved velfærdsteknologier realiseres.

#1: Sætte struktur og organisering påvelfærdsteknologiområdet, herunder lokale innovative initiativer, med regionalt lederskab.

#2: Fremme teknologier der understøtter patient/ borgerforløbet ved inddragelse af det kliniske personale.

#3: Skab de rette incitamenter til investering og gevinstrealisering.

#4: Fokusere på de teknologier, hvor potentialet er størst og hvor regionen allerede har en styrkeposition


” Skabe incitamenterne, give sygehusene penge til at igangsætte, eksempelvis ved gratis prøveperiode indenfor nuværende teknologier. Mao, fokusér påudrulningsperspektivet.”

”Ansætte flere og bedre projektledere”

”Drop halve løsninger. Vil man det eller vil man det ikke? Vi skal have tværregionale projekter -jeg er villig til at stille alle vores dele af projekterne til rådighed for de øvrige sygehuse”

”I højere grad gøre velfærdsteknologier til et indsatsområde, som har ledelses-mæssigt fokus og derfra kanalisere flere penge mod området”

”Jeg ville ansætte endnu flere medarbejdere til projekt-ledelse og idéudvikling”

”Jeg ville styrke min projektleder stab og styrke miljøet for udvikling af ideerne og lavet bedre grundlag for præsentation af ideer”

”Vi må ind og forventningsstyre befolkningen nu! Vi skal gøre fagpersonerne i stand til at dyrke deres fag og ændre incitamentsstrukturen for nye løsninger”

”Et beslutningsgrundlag for regionale beslutninger, der går ind og beslutter ”bestpractice” for hele regionen. Mere samspil med virksomhederne, der også kan sikre virksomheder gevinst”

”Frikøbe personer med klinisk erfaringer, som forstår arbejdsgangene og får dem indarbejdet i arbejdet med velfærds-teknologier”

”Jeg vil tage teknologierne fra ildsjælene og gøre dem implementeringsklare – ved at lave implementeringspakker til udrulning i regionen”

”Investere i at få faglig personale ansat indenfor kategorierne: klinisk sagsområde, ledelse og beslutning. Jeg ville gerne se, at teknologierne blev taget til toppen og derefter implementeret ned af”

39


Quick Presentation Toolkit© Accenture 2004. All rights reserved. 40

• Baggrund for kortlægningen• Analyseramme • Kortlægningen• Barrierer og udfordringer • Opsummering• Appendiks

Nøglebudskaber inden for de fire kortlægningsområde r

Opsummering



Arbejds-processer

Velfærds-teknologi

Definitionen af velfærdsteknologier fokuserer i udpræget grad på patientforløbet. Der skal fokuseres mere påenkelte kompetenceområder og med udgangspunkt i teknologier, der understøtter patient/ borgerforløbet. Der eksisterer et begrænset systematisk arbejde med, og organisering af, velfærdsteknologier lokalt og regionalt. Finansiering bygger i udpræget grad på ildsjæles villighed til aftenarbejde. Dokumentationen af såvel finansielle (business cases) og kliniske gevinster er mangelfuld og kan forbedres. DRG systemet og takstsystemet spænder ben for udbredelse af velfærdsteknologier.

Teknologierne skal tænkes ind i patientforløbet og i arbejdsgangene inden for sygehuset og på tværs af den primære sektor, kommunerne og sundhedsområdet for at udbredelsen bliver en succes. IT landskabet er fragmenteret og der er stor forskel på IT arkitektur ”performance” på tværs af regionen. IT anses dog for at kunne understøtte velfærdsteknologiers udbredelse.Fusionen og driftsopgaverne fylder meget og hæmmer nytænkning og innovationsprocesser for leder og medarbejder. Det ses gerne, at regionen tager teten, ansvaret for, og sætter retningen for udbredelsen af velfærdsteknologier.

Der er mangel på integration og samarbejde med forskningsverden. Ideerne kommer derimod fra ildsjæle – enten ved inspiration fra andre industrier eller fra samarbejder med teknologivirksomheder. Teknologierne anses for at være tilstede, men udbredelse og udrulningen lader vente på sig. Dette kan skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen struktur og organisering på tværs og indenfor enhederne til at bringe velfærdsteknologier fra ide til drift. Det største potentiale ligger i, at få patienterne passet i hjemmet og i at automatisere arbejdsprocesserne påhospitalerne. Forståelsen af patient/ borgerforløbet skal være afgørende for prioriteringen og kategorisering af velfærdsteknologier.

Nuværende erfaringer viser, at ansattes omstillingsevner er positive, men at omstillingsevnen er forskellig påtværs af personalegrupper, organisationer og alder. Borgernes kompetencer til at arbejde med patientnære teknologier er særdeles modne, hvis teknologierne forbliver simple. Vægtningen mellem brugeraccept og effektiviteten (performance) af teknologien er afgørende for om teknologierne implementeres med succes. Den måde, hvorpå sundhedssektoren drives, lever ikke op til de forventninger, som de yngre generationer vil have til service og interaktion.

41

Velfærdsteknologiernes udbredelse kan tage udgangsp unkt i patient/ borgerforløbet ud fra følgende kategoriser ing

Velfærdsteknologier, uanset kategorisering inden for kompetenceområderne, skal opfattes som teknologier, der understøtter patient/borgerforløbet. Hertil kommer, at IT skal sikre gnidningsfri understøttelse af overgangene mellem patienten/borgerens forløb. Velfærdsteknologier skal ligeledes sikre effektivisering og automatisering af de ikke-patientnære (borger) arbejdsgange. Velfærdsteknologierne skal fokusere på de områder, hvor udgifterne og arbejdsprocesserne er tungest, eksempelvis de områder, der behandler kroniske patienter. Ca. 5 % af den danske befolkning bruger 55 % af det danske sundhedsbudget.

Patienten påsygehuset

Patienten i hjemmet Borgeren i hjemmet*

IT understøttelse af patient/ borgerforløb

• Teknologier for aflastning af

fagpersonalet

• Teknologier for effektivisering og automatisering af arbejdsprocesserne

• Teknologier for Intelligente hjælpemidler for patienterne

• Telemedicinske teknologier


• Socialteknologier for Intelligente hjælpemidler for patienterne

• Telemedicinske teknologier til overvågning


= Sikker dataoverførsel

Patient

42* Delt ansvarsområde mellem kommuner, sundhedsvæsnet, socialvæsnet og primærsektoren.

Opsummering

Realisering af potentialet og adressering af udford ringer

#1: Sætte struktur og organisering på velfærdsteknologiområdet, herunder lokale innovative initiativer, med regionalt lederskab.

#2: Fremme brugen af teknologier der understøtter patient/borgerforløbet ved inddragelse af det kliniske personale.

#3: Skabe de rette incitamenter til investering og gevinstrealisering.

#4: Fokusere på de teknologier, hvor potentialet er størst og hvor regionen allerede har en styrkeposition.


43

Opsummering

44

• Baggrund for kortlægningen• Analyseramme • Kortlægningen• Barrierer og udfordringer • Opsummering

• Appendiks– Metodisk fremgangsmåde– Beskrivelse af teknologier – Kilder

454545

Metodisk fremgangsmåde

Interviewstruktur

• Baggrundsforståelse og relation til velfærdsteknologier

• Definition af velfærdsteknologi og formål

• Udfordringer og barrierer

• Fremadrettede perspektiver

Accenture har i forbindelse med kortlægningen bl.a. foretaget følgende arbejde, som ligger til grund for rapportens resultater:

• Der er i alt gennemført 17 kvalitative interviews med 18 interviewpersoner. Interviewene har været af 1½ - to timers varighed baseret på semi-strukturerede spørgeskemaer og dialogbaseret interviewform.

– Heraf er der gennemført tre interviews med Odense kommune

– Der er gennemført fem interviews med stabsfunktionen i RSD

– Der er gennemført ni interviews fordelt på fire sygehuse.• Accenture har desuden analyseret udleveret materiale fra

interviewpersonerne, hvilket bl.a. omfatter strategier, handlingsplaner, definitioner, MTV’er og interne evalueringsanalyser af gennemførte initiativer, programmer eller projekter.

• Accenture har herudover orienteret sig i eksisterende materiale og strategier for sundhedsområdet og for Regional udvikling.

Kortlægningens resultater* er udtryk for interviewpersonernes vurderinger og det skriftlige materiale udleveret fra RSD.

* Citater, som er brugt i denne slutrapport, er anonymiseret efter aftale med interviewpersonerne. Grundet den dialogbaserede interviewform er der ikke foretaget lydoptagelser af interviewene, og der tages derfor forbehold for citatfejl.

Appendiks

464646

Metodiske overvejelser i forbindelse med adgangen t il data og kilder

Accenture har følgende bemærkninger til undersøgelsen:

• Interviewpersonerne er udpeget af sygehusledelsen, Odense kommune og Regional udvikling. Det vurderes, at der i sig selv er visse fordele og ulemper ved denne segmentering.

• Ulemperne er, at interviewpersonen ikke kan siges at tegne et fuldstændigt billede af velfærdsteknologier inden for det enkelte sygehusområde eller stabsfunktion. Det vil derfor ikke være muligt at give et udtømmende billede af velfærdsteknologierne og de udfordringer og barrierer, der knytter sig til disse samt at sammenligne disse på tværs af sygehusene, stabsfunktioner og Odense kommune.

• Fordelene er, at interviewpersonen udpeges af sygehusledelsen, hvilket giver et håndgribeligt billede af det nuværende overblik og håndtering af velfærdsteknologiområdet på de enkelte sygehuse.

• Ved gennemførelsen af interviewene er det erfaret, at det vil være relevant at gennemføre tilsvarende interviews med flere identificerede og uidentificerede medarbejdere indenfor social- og sundhedsområdet, for at sikre en større volumen at basere kortlægningen af velfærdsteknologier i RSD på. Grundet et begrænset tidsperspektiv har det ikke været muligt for denne undersøgelse at inkludere yderligere interviews.

• Således er der områder indenfor velfærdsteknologi, der er mere belyst end andre. Særligt robot- og sensorteknologi kunne være bedre belyst, havde der været foretaget interviews med personer, der havde en større viden på dette område. I det fremadrettede arbejde bør der således sikres adgang til fagpersonale i RSD, der besidder konkret erfaring med robot- og sensorteknologi .

• For at give et retvisende billede af velfærdsteknologierne rundt om i regionen er interviewpersonerne valgt på tværs af sektorer, ud fra forskellige geografiske lokationer og så vidt muligt ud fra deres arbejdserfaringer med velfærdsteknologi indenfor social- og sundhedsområdet. Interviewpersonerne er blevet behandlet som informanter og videnpersoner således, at deres erfaringer med barrierer og udfordringer samt deres perspektiver på udviklingen af velfærdsteknologier er kommet frem i interviewene.

• Det har ikke været muligt at identificere interviewpersoner, som kan siges at være ”gatekeepere” på alle relevante interviewområder på de enkelte sygehuse, da ”gatekeeper” rollen på nuværende tidspunkt tilsyneladende ikke eksisterer, lokalt eller regionalt.

• I kortlægningen af velfærdsteknologier i Odense kommune har tre interviewpersoner fra Odense kommune ageret respondenter; to medarbejdere fra IT kompetencecenteret og en medarbejder fra velfærdsteknologiområdet. Den sidste interviewperson havde begrænset viden om velfærdsteknologier, da personen er nyansat indenfor området. Korrektheden og dybden af kortlægningen af Odense Kommune svarer således til den viden der kom frem i interviewene.

• Kortlægningen inkluderer ikke velfærdsteknologi der bruges af de praktiserende læger, da denne viden ikke har været til rådighed hos interviewpersonerne.

• Accenture har søgt at sikre datakvaliteten ved at verificere oplysninger ved eksempelvis telefonisk samtale efter interviews og validering ved senere gennemførte interviews med samme interviewpersoner.

Appendiks

47



Beskrivelse af teknologier - kategoriseringer

48

Velfærdsteknologier -Patienter der er indlagt på sygehus, hvor teknologien indgår i behandlingsprocessen

- Patienter der modtager lægefaglig behandling af sundhedsvæsenet i hjemmet

-Borgere der modtager omsorgsydelser af kommunen i hjemmet og/eller på kommunale såvel som regionale behandlingssteder

-Medarbejdere aflastes i deres arbejdsprocesser, f.eks. ved brug af løfterobotter. Ikke patientnære teknologier

- Medarbejdere effektiviserer arbejdsgange, f.eks ved brug af fælles databaser med patientinformation. Ikke patientnære teknologier

Appendiks

Teknologier/ projekter der understøtter social- og s undhedsområdet*

49

Teknologi/ Projekt Patienten på sygehuset Patienten i hjemmet Borgeren i hjemmet Aflaster fagpersonaleEffektiviserer

arbejdsprocesser

Better Breathing x

IT-understøttet hjemmebehandling af

KOL-patienterX

Bedre stuegang med online 24/7 stetoskopi

for KOL-patienterx X

Telemedicinsk sårbehandling af diabetespatienter

X

Bred anvendelse af teletolkning per

videokonferencex x

Tele-neurokirurgi x

Operations-forberedelse X x

Tele alkoholbehandling X

Teledialyse X x

Telediabetes x

Tele-trombolyse x x

Udskrivnings-konference X x

Tele-kardiologi X x

Tele-KAG X x

-------------------------------Understøtter patient/borgerforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------

----

----

----

----

----

---H

ealth

Opt

imum

I.D

.---

----

----

---

* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.

Appendiks

Teknologier/ projekter der understøtter social- og s undhedsområdet* - fortsat


arbejdsprocesser

Telehjertesvigt x

R-bay x x

Roblood x

Ergonomisk sengehåndtering

x

Human Care Lifter x x

Afprøvning af teknologier til flytning og

vendingx x x

Selvkørende seng -sengeskubber

x

Servicedesign på OUH x x

Virtuel videndeling og projektplatform

x

Medic Robotics x

PERSONA x x

Dreaming x x

e-patient x x

Socialfaglig IT x

-------------------------------Understøtter patien/borgertforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------

50* Kategoriseringen er baseret på interviewene og udleverede materialet. Billedet er derfor ikke fuldstændig og er afhængig af definitionen af velfærdsteknologier.

Appendiks


51


arbejdsprocesserElektroniske låseenheder

x

Non-invasive sensors in medicine - measuringand monitoring fatigue

x

Selvkompetence hos patienter med

rheumatoid arthritisx

Medicinkortet

Center for accelereret patientforløb

x x x

Teknologiplaster x x

Home-Care Box x

5 EPJ systemer i regionen

x

AK-database x x

Sår i Syd x x x

Robotteknologi til genoptræning

x x x

Den stærke hånd, fokus på gigt

x

Mysupply SAP SRM x

ILS (Indkøb og logistiksystem)

x

-------------------------------Understøtter patientf/borgerorløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------


Appendiks


52


arbejdsprocesserEhandelseprojekt i

indkøb x

LIMS(Fælles

laboratoriesystem)x x

Standardiserede arbejdspladser på social

områdetx x

e-journal x x x

Åbent gastroentrologiskambulatorium på tværs

af medicinsk og kirurgisk x

Talegenkendelses-system version 2.0

x

Gulvvaskemaskine x x x

Elektronisk støvsuger x x x

Ramböll Care x

-------------------------------Understøtter patientb/borgerforløb---------------- ----Understøtter professionelle fagprocesser------


Appendiks

Teknologier/ projekter/ initiativer

53

Teknologier, projekter og initiativer der relaterer sig til velfærdsteknologi , identificeret i kortlægningen*

Teknologi/ projekt Better BreathingIT-understøttet

hjemmebehandling af KOL-patienter

Bedre stuegang med online 24/7

stetoskopi for KOL-patienter

Telemedicinsk sårbehandling af diabetespatienter

Bred anvendelse af teletolkning per videokonference

Tele-neurokirurgi Operations-forberedelse

Beskrivelse

Markedsvalidere IKT løsninger til forbedring

af KOL-patienterslivskvalitet

Udvikle metoder til forbedring af

hjemmebehandling samt storskala

udbredelse

At uddanne sårsygeplejerske til at anvende it-redskaber

samt at anvende telemedicin inden for

4 kommuner til patienter med diabetes sår

At implementere en telemedicinsk

regional service, der skal gøre tolkningen

mere effektiv og arbejdskraft-besparende

Specialister fra et større hospital kan

vurdere digitale røntgenbilleder over afstand, og derved

eventuelt undgåpatienttransport

Forberedelse af operationer mellem sygehuse i lighed

med det projekt, der er gennemført

mellem Odense Universitets Hospital

og Middelfart sygehus

AktørerMedCom, Gits,

Svendborg Sygehus

Gits, MedCom, de fynske sygehuse + 2 sydfynske kommuner

Gits MedisatUniversity College

SydOUH

MedCom (R-bayprojektet)

OUH, Middelfart Sygehus

Teknologi/ projekt Tele alkoholbehandling

Teledialyse Telediabetes Tele-trombolyse Udskrivnings-konference

Tele-kardiologi

Beskrivelse

Formålet med projektet er, at

patienten allerede fra den første

indlæggelsesdag kan møde en

terapeut over video konference på

sygehuset

Etablering af videokonference mellem geografisk adskilte afdelinger indenfor dialyse.

Projektet vil give dialysepatienter mulighed for at komme i

lægekonsultation de dage, hvor der ikke er en nefrolog tilstede, da kommunikationen kan foregå over

video konference udstyr

Etablere et telemedicinsk

samarbejde mellem sygehuse og

sundhedscentre/ lægehuse i

forbindelse med personer der lider af

sukkersyge

Direkte patientkonsultation mellem patienter og

specialister over afstand samt mulighed for at

indhente ”second opinion”læger imellem. Begge dele

vil foregå ved hjælp af videokonference udstyr

Formålet er at forbedre kommunikationen og optimere tidsforbruget

når en borger udskrives fra sygehuset.

Etablere et telemedicinsk

samarbejde mellem sygehuse i

forbindelse med patienter, der skal have foretaget en ultralydsskanning

AktørerSvendborg og Ærøskøbing

N/A N/A N/A

Fredericia Kommune, OUH, Middelfart

Sygehus, Sygehus Lillebælt, Kolding

Sygehus, Haderslev Sygehus

Svendborg og Ærøskøbing


Appendiks

54

Teknologi/ projekt Tele-KAG Telehjertesvigt R-bay Roblood Ergonomisk sengehåndtering

Human CareLifter

Afprøvning af teknologier til

flytning og vending

Selvkørende seng -

sengeskubber

Beskrivelse

Der skabes videokonference-

forbindelse mellem to hospitaler i regionen hvorved kardiologerkan yde specialist behandling over

afstand til patienter i regionen.

Udvikle nye it-baseredemetoder til

behandling i eget hjem

Etablere en it-platform, hvor radiologiske opgaver og

ekspertviden udbydes på tværs

af europæiske landegrænser

At gøre blodtagningarbejdskraft-

neutral

At designe en seng med

intelligente hjul, der letter arbejdet

for portører

Gøre patienter i stand til selv at

flytte sig fra seng til stol via en robot

At demonstrere og opnå mulige produktions-

gevinster ved de nye teknologier

At designe en sengeskubber til

hospitalsbrug

Aktører N/AOUH, Svendborg Sygehus, Gits-

Medisat

MedCom, Sydvest jysk ((Sygehus

Esbjerg)), Svendborg Sygehus,

Mærsk-institut, Robocluster og Vejle Sygehus

Robocluster, SDU og Magic Drive

Kurt HansenOdense Kommune

og Servicestyrelsen

Borringia

Teknologi/ projektServicedesign på

OUHVirtuel videndeling og

projektplatformMedic Robotics PERSONA Dreaming e-patient Socialfaglig IT

Beskrivelse

At højne serviceniveauet på

de kliniske afdelinger, ved at

anvende patienthotel-

konceptet

Skabe basis for brugerdreven innovation i forhold til

robotteknologi i sundhedssektore

n

Etablering af it-understøttede miljøer for

at sikre ældre længst muligt i eget hjem

Afprøvning af velfærdsteknologi-

og services i ældreboligen mhp.

monitorering af kroniske sygdomme

Give patienter adgang til egne

data i sygejournaler

Samarbejde mellem myndigheder, brugere,

vidensinstitutioner, teknologileverandører. Fokus på behov hos

sociale specialinstitutioner.

Aktører OUH + DesignitOUH + Hedal Kruse Brohus

A/S

Robocluster + Teknologisk

Institut

MedCom International, Odense Kommune

MedcomInternational,

Langeland Kommune

Skejby Sygehus, 2COM

Holding

Servicestyrelsen, Odense Kommune samt

IT-leverandører

Teknologier/ projekter/ initiativer – fortsat*


Appendiks

55

Teknologi/ projekt Elektronisk låseenhederNon-invasive sensors in

medicine - measuring and monitoring fatigue

Selvkompetence hos patienter med rheumatoid

arthritisMedicinkortet

Center for accelereret

patientforløbTeknologiplaster

Beskrivelse

Reducere tidsforbrug til nøglehåndtering og opnåhøjere servicekvalitet for

berørte borgere

Måling og monitorering af fatigue ved forskellige

redskaber

Delprojekt i større sundhedsprojekt. Belysning

af selv-kompetence for opnåelse af effektiv sygdomskontrol hos

patienter med rheumatoidarthrit

Læger kan hente oplysninger om

patientens medicin og anvende oplysningerne i eget lægesystem. Viser den ordinerede medicin,

både denaktuelle og historikken

Optimering af patientforløbet med henblik på

at minimere patientens

indlæggelse påhospitalet

Et udviklingsprojekt baseret på at sammenkoble

"stestoskopi og KOL teknologien”. Hensigten er at måle iltindholdet i blodet hos astmatiske

patienter

AktørerServicestyrelsen, Odense

Kommune + 1-2 kommuner samt IT-leverandører

PHD fra SDU i samarbejde med Sygehus Sønderjylland

PHD fra SDU i samarbejde med Sygehus Sønderjylland

Region Syd fra 01-10-2009

OUH OUH


Teknologi/ projekt 5 EPJ systemer i regionen 4 PAS systemer i regionen Home-Care Box AK-database Sår i Syd

Beskrivelse

Harmoni, Sydvestjysk Sygehus.

IPJ, Sygehus LillebæltCosmic og MediCare, OUH,

SVS.OPUS, Sygehus

Sønderjylland

Ribe Amt, Sydvestjysk Sygehus.

GS Classic, Sygehus Lillebælt

FPAS, OUH, SVS.GS Opus, Sygehus

Sønderjylland

Måler patienten i stabile perioder (borger). Tilbudet gives til Odense borgere. Business casen for OUH, og for Odense kommune er at få

patienter hurtigere hjem. Data sendes løbende. Hvis nøgletal slår

ud, udløser det en "alarm" -borgeren bliver til patient og

overgår til KOL igen

Borgerne foretager selv blodprøver og derefter

sender dem via indtastning på

hjemmeside. Skaber basis for overvågning,

men patienten eller borgeren er backend

Hjemmesygeplejersker tager billeder af patienters

kroniske sår og er i tele-kontakt med speciallægen

på sygehuset omkring behandlingen

Aktører N/A N/A Odense kommune, OUH Vejle og Odense Sygehus Sønderjylland


Appendiks


56

Teknologi/ projekt

Robotteknologi til genoptræningDen stærke hånd,

fokus på gigtMysupplySAP SRM

ILSEhandelseprojekt i

indkøb

Implementering af laboratoriesystem

(LIMS)

Standardiserede arbejdspladser på

socialområdet

Beskrivelse

Sensorteknologi projekt med lys og lyd i fliser, der sættes sammen i en måtte. Bruges til genoptræning af hofte- og hjertepatienter og kan

bruges på hospitalet og potentielt også hjemmefra. Træningsforløb

lægges ind i måtten og registreres

Blev identificeret påen konference, hvor

patienter med lammelser skulle

have ekstra håndkraft i en

mekanisk handske

Indkøbs-system

Indkøbs-system

Fælles indkøbsstruktur for alle sygehusene der

skal sikre at der indkøbes effektivt til

laveste omkostninger og at varelagre på sygehuse reduceres. Dette gøres

igennem leverandøraftaler , e-

handelsaftaler og flows

Fælleslaboratorium system LIMS, med

fokus påblodprøvetagning mv. og direkte overførelse mellem sygehusene.

En blodprøve kan tages et hvilket som helst sted i regionen

og sendes til alle områder

Standardisere og forenkle systemer til

understøttelse af arbejdsprocesser

AktørerMedCom, OUH, Svenborg Kommune,

Enterntainment Robotic, Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark (bruges for

socialområdet)

Region Syddanmark (bruges på

sygehusene)

Region SyddanmarkSygehus Lillebælt

(Vejle), OUHRegions Syddanmark

Socialområdet

Teknologi/ projekt e-journalÅbent gastroentrologisk

ambulatorium på tværs af medicinsk og kirurgisk

Talegenkendelsessystem version 2.0

Gulvvaske-maskineElektronisk støvsuger

Ramböll Care

Beskrivelse

e-journal giver den praktiserende læge og

patienter adgang til at se patientjournaler fra

sygehuset, via en sikker internetforbindelse

Åbent gastro entrologiskambulatorium på tværs af de

medicinske og kirurgiske fagområder. Walk-inn for

patienterne efter behov når de får det dårligt - i stedet for rutinemæssig kontrol

Lægen dikterer notater, der skrives på skærmen af

systemet

Letter arbejdet for rengøringspersonalet

Letter arbejdet for rengøringspersonalet

Omsorgssystem der bruges til at

styre forretningsom-

råderne påsocialområdet

Aktører Region Syddanmark Esbjerg SygehusSygehus Lillebælt (Kolding,

Vejle)Sygehus Lillebælt

(Kolding)Sygehus Lillebælt

(Kolding)Odense Kommune


Appendiks

57



Kilder og litteratur

Copenhagen Economics, Velfærdsteknologier og - service i Region Syddanmark

Odense Kommune, It-strategi for social- og sundhedsområdet i Odense Kommune 2008-12

Region Syddanmark, Strategi for Sundheds-it

Region Syddanmark, Sundhedsaftalerne 2008

Region Syddanmark, Sundhedsforskning i Region Syddanmark

Region Syddanmark, Indsatsen for personer med kroniske sygdom i Region Syddanmark

Velfærdsteknologi.nu, Diverse styregruppenotater, præsentationer og interne notater

Social IT, Notat: sammenligning af omsorgs- og socialfagligt it-system

Sydvestjysk Sygehuse, Evaluering af serviceopgaver på hospitalet

Sygehus Lillebælt, Beskrivelse af organisationen

Sydvestjysk sygehus, Referater af kvalitetsrådsmøde

58

Appendiks

Om Accenture

Accenture er en global virksomhed med specialer inden for management consulting, teknologi og outsourcing. Vi leverer den nytænkning, som hjælper vores offentlige og private kunder med at yde deres optimale – vi kalder det High Performance Business.

Med indgående branchekendskab og ekspertise i forretningsprocesser, globale ressourcer og dokumenteret erfaring kan Accenture mobilisere de rette mennesker, kompetencer og teknologier, der hjælper kunderne med at forbedre deres præstationer. Med omkring 186.000 medarbejdere fordelt på120 lande genererede Accenture en omsætning på 23,39 mia. USD. i det regnskabsår, der blev afsluttet pr. 31. august 2008.

Documents

Velfærdsteknologier på social- og sundhedsområdet