Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Kort præsentation af Torsten
Torsten ConradPartner i LEAD - enter next level
Ekstern lektor, Aalborg UniversitetLeder af Dansk ImplementeringsNetværk for
Forskere (DIN-F)MA in Leadership & MA in Theol.
Tidligere erfaring: Leder & Konsulent Hjørring Kommune, Præst,
Ph.d.-stipendiat, Aalborg Universitet, Stifter Zoe Consult & Conrad Consult, folkeskolelærer
Arbejder med:• At styrke universitetsledelse og forskningsledelse. De seneste
fem år har Torsten med meget gode evalueringer gennemført tværgående ledelsesudviklingsprojekter AU, SDU og KU. Og han har udviklet og været den gennemgående konsulent på alle ”Leading Research” kurser for på Københavns Universitet i perioden 2015-2020, og har haft mere end 300 forskningsgruppeledere igennem
• At styrke samarbejde på tværs i forskellige organisationer på både strategisk niveau og lokalt i både offentlige og privat regi. Dette både igennem operationelt arbejde med ledergrupper og relationel koordinering på tværs af samlede organisationer - samt igennem større evalueringer.
• At styrke implementerings- og sammenhængskraften på tværs i rigtig mange organisationer og med stor dokumenteret effekt
Udvalgte publikationer:Conrad, T & Nielsen, K.M. (2019): Formålsdrevet ledelse, Dafolo.Conrad, T., Schnoor, M. & Pedersen, L.S.: (In:press) Implementeringsledelse I: Leadership Pipeline 2.0. Conrad, T & Schnoor, M. (2017), ”Ledelsens rolle i implementeringsprocesser”, Dansk HR.Conrad. T. (2015): Intentionalitet vs. Uforudsigelighed. Evidensbaseret implementering i en pædagogisk kontekst. Dafolo.Conrad, T. (2015): Ledelse og forandringer. I. Implementering fra viden til praksis på børne- og ungeområdet. Dansk Psykologisk Forlag
Kort præsentation af Stephanie
Stephanie SemayBäckström
Partner i LEAD - enter next levelEkstern lektor, Aarhus Universitet
Nordic Director, BeaconforceCand. Psych. [email protected]
Tidligere erfaring: Forskningsassistent, Aalborg Universitet
Konsulent, Udviklingskonsulenterne (nu UKON)Stifter og coach, Center for Coaching
Arbejder med:• At styrke samarbejde på tværs i forskellige organisationer på
både strategisk niveau og lokalt i både offentlige og privat regi. Dette både igennem operationelt arbejde med ledergrupper og koordinering på tværs af samlede organisationer - samt igennem større evalueringer.
• Dybdegående kvalitative evalueringer af samarbejde på tværs igennem skabelsen af kreative miljøer i forskellige organisationer i samarbejde. Resultaterne blev præsenteret i 2014 til ”The International Human Science Research Conference”.
• Udvikling af ledelsesgrundlag og lederudviklingsprogrammer med fokus på samarbejde på tværs.
Udvalgte publikationer:• 2019: Datainformeret ledelse - fem opmærksomhedspunkter, når
du bruger data til at træffe beslutninger. Børsen.• 2019: Læringsrejser med effekt. Udvikling og kompetenceløft
som en del af det daglige arbejde. Uddannelse & Udvikling.• Bäckström, S. (2017). Drop spørgeskemaet og spring direkte til
udvikling. Børsen.• Bäckström, S, Juelsbo, T. & Tanggaard, L. (2015). ”OKI-
frameworket: Sådan kan I arbejde målrettet med Jeres opfindsomhed, kreativitet og innovation, Dansk Psykologisk Forlag
Kort præsentation af Frans
Frans G. LaursenChefkonsulent i LEAD - enter next level
Cand. merc. Business [email protected]
Tidligere erfaring: Virksomhedskonsulent
Medejer og stifter af The Kickass CompanySalgsdirektør og divisionsdirektør i IT- og
konsulentbranchen
Arbejder med:• Lederudviklingsprogrammer til sikring af bedre samarbejde og
realisering af organisationens strategiske intention og potentiale
• Strategiudvikling og -implementering
• Udvikling og eksekvering af unikke unikke forretningsmodeller med fokus på organisationens evne til at skabe, levere og fasholde værdi
• Forandringsledelse baseret på action learning processer
Udvalgte publikationer:• 2016: Medforfatter på bogen: ”Kickasscompanies - En manual
for virksomheder der vil skabe vækst” - Kickass Companies er et evidensbaseret strategi-koncept, som hjælper små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med at skabe vækst
• 2015: Kickass Companies – Leveraging businessmodel with great ladership. Christian Nielsen, Frans G. Laursen et.al., Journal of Business Models
Program
09.00 - 09.20 Velkommen
09.20 - 12.05 Organisatorisk sammenhæng i ledergrupperne
12.05 - 12.50 Frokost
12.50 - 17.15 Vi styrker implementeringskraften i ledergrupperne
17.15 - 17.30 Afrunding
17.30 - 19.00 Middag
Akademisk ledelse - hvad er der behov for?
Bolden, Gosling, Brien, Peters, Ryan & Haslam (2012)
• Selvledelse og autonomi i opgaveløsningen
Ledelsen accepteres når man:• Tilvejebringer og beskytter
et miljø, der muliggør produktionen af akademisk arbejde
• Støtter og udvikler en følelse af delte akademiske værdier og identitet
• Opnår grænsekrydsende samarbejde på tværs af individer og grupper
Resultater af samarbejde på tværs
Effektiv ressourceudnyttelse og optimeret værdiskabelse
Kvalitetsforbedring
Trivsel og engagement
Kreativitet og innovationskraft
Hvad kræver samarbejde på tværs?
KURSKurs handler om at skabe forståelse og mening i relation til den fælles opgave
KOORDINERING Koordinering af ressourcer og aktiviteter på tværs omkring den fælles opgave
COMMITMENT Commitment handler om at skabe en dedikation til den fælles succes, der er mindst lige så stærk som dedikationen til ens egen personligt og ens egen gruppes succes
”scor dig selv” på KKC-arkene - hvor
gør du det godt? Hvor er der plads til
forbedring?
Hvordan skabes KKC?
Tydeliggør roller og ansvar
Etabler effektive tværgående mødestrukturer
Koordiner prioriteter, tidsrammer og ressourcer
Aftal spilleregler for samarbejde og kommunikation
Definer den fælles opgave sammen
Sæt meningsfulde fælles mål
Involver interessenter og sæt det rigtige hold til opgaven
Tydeliggør mulige interessekonflikter og aftal hvordan de skal håndteres
Skab ejerskab til fælles opgaver og mål
Byg fælles værdier og identitet
Etabler tillidsfulde relationer på tværs mellem personer og teams
Håndter konflikter, frustration og usikkerhed
KURS KOORDINERING COMMITMENT
Centrale metaforer for samarbejde på tværs
Grænseflader – adskiller og forbinder
Barrierer – vanskeliggør samarbejde på tværs af grænser
Broer – understøtter samarbejde på tværs af grænser
Den enkeltes rolle i samarbejde på tværs
N = 858 senior managersDenmark, Sweden, Norway, Finland (2010-2018)
LVI, LEAD & Kaiser Leadership, 2018
Most “Underdone” Behaviors
Most “Overdone” Behaviors
Too Little Right Amt. Too Much11f. Direct when dissatisfied 59% 34% 6%12f. Holds people accountable 57% 39% 3%1s. Future-oriented 55% 42% 3%4o. Follows up 50% 49% 1%7s. Bold moves 49% 46% 6%
Too Little Right Amt. Too Much8f. Doesn't back down easily 13% 53% 34%5o. Conservative about risk 16% 61% 23%5f. Decisive 24% 55% 21%12e. Gives the benefit of the doubt 25% 56% 19%7f. Speaks up 30% 52% 19%
Arbejde i ledergrupperne1. Tegn jeres samarbejdsflader op for jeres ledergruppe
2. Find barrierer og broer for jeres samarbejde på tværs både indenfor og udenfor ledergruppen
3. Find ideer til, hvordan I kan arbejde videre med de barrierer og broer I har fundet, når I kommer hjem
Arbejde i ledergrupperne1. Individuel tænkepause (5 min.) på egen vurdering af KKC - find
eksempler på hvordan du vil arbejde videre med at styrke din KKC fremadrettet.
2. Præsentationsrunde (45 min.) Nævn én styrke og ét udviklingspunkt som er særligt centralt for dit videre arbejde med KKC. Max 3 min. pr. person.
• Kolleger skriver kommentarer på post-it’s undervejs, som fokusperson får efter runden.
• Der er aftalt tidsstyrer, som fordeler tiden ligeligt imellem jer og sikrer at I kommer hele vejen rundt.
3. Fælles afrunding (15 min.)• Hvordan vil vi arbejde videre med at styrke KKC i vores gruppe? • Hvor har vi brug for dekan-hjælp?
Lederens fire opgaveområder på AAU
1. Ledelse af mennesker og kultur
2. Ledelse af opgaver og processer
3. Ledelse af fornyelse og forandring
4. Ledelse af engagement i relationer
Forandring & Implementering er svær
• God intervention/beslutning X dårlig implementering = dårlig effekt(Fixsen, 2005).
• 90 % af alle resourcer bruges på skabelsen af interventioner, politikker, programmer –blot 10 % bruges implementering
(Ogden, 2010; Levin, 2011).
Implementering som læreprocesser
• OBS! Vigtigt at betragte alle implementeringstilgange som læreprocesser, hvor der systematisk opsamles viden og erfaringer, som anvendes til kommende implementeringsprocesser.
• ”Implementering er læreprocesser indeholdende bevidste handlinger mod ønskede mål – handlinger, der fortløbende kvalificeres gennem refleksioner og dialoger, gentages igen og igen” (Conrad, 2016).
Adfærd sker som et resultat af interaktionen mellem tre grundlæggende forhold
Psykologiske, mentale eller fysiske evne til at udleve adfærden
Refleksive og automatiske mekanismer somaktivere eller de-aktiverer adfærden
Fysisk og social miljø/omgivelser der muliggør adfærden
Michie et al (2011) Implementation Science
Kapabilitet
Anledninger
Motivation
Adfærd
Forberedelse til eftermiddagens arbejde
(10 min.) Brainstorm – lav liste over centrale tiltag/beslutninger/programmer, som I har siddet med de seneste år eller sidder med lige nu
• Hav gerne disse tiltag/beslutninger/programmer for øje i de næste 4 korte oplæg
• Topstyring og centralt fastsatte krav, rammer og procedurer
• Lokalt ansvar for implementering TÆT PÅ
”Vi går først, når det virker”
SAMMEN”Vi gør det i fællesskab”TAG SELV
”Værsgo at hente selv”
GØR DET”Just do it”
Kendetegn
Kriterier for valg• Stærkt politisk mandat• Obligatoriske krav og
behov for compliance• Behov for hurtig
eksekvering
Kendetegn
Kriterier for valg
• Kompleks løsning • Behov for omfattende
ændringer i processer, tænkning og adfærd
• Sikkerhed for virkning
Kendetegn
Kriterier for valg
• Centralt udviklet løsning, der stilles til rådighed
• Lokalt ansvar for at anvende løsning og realisere gevinsten
• Færre krav om compliance
• Metodefrihed i anvendelsen
• Når der kan skabes lokalt incitament
Kendetegn
• Lokalt udviklet løsning i tæt samarbejde mellem aktører
• Central understøttelse af lokale initiativer
Kriterier for valg• Ønske om innovation• Udvikling af
forskelligartede koncepter og løsninger
• Når mandat kan distribueres
Fire implementerings
-tilgange
• Centralt udviklet løsning
• Dedikeret projekt-organisation med ansvar for lokal implementering
Central styring
Decentral styring
Delegeretproces
Fællesproces
Conrad et al., 2017
Kendetegn Kriterier for valg
Strategi Styrke Svagheder
• Topstyring og centralt fastsatte krav, rammer og procedurer
• Lokalt ansvar for implementering
• Stærkt politisk mandat
• Obligatoriske krav og behov for compliance
• Behov for hurtig eksekvering
• Opsætte mål og handleplaner
• Manualer, tjeklister, regler, procedurer
• Følge op• Fokus på central
kommunikation
• Effektiv eksekvering
• Kortsigtede, synlige resultater
• Manglende ejerskab
• Udfordringer med reel implementering/ adfærdsændring
• Risiko for stor modstand
Conrad et. al., 2017
”Gør det!” ”Just do it!” Kommando-tilgange
• Hvor har I allerede brugt Gør det - tilgangen? • Hvornår virker det?• Hvornår virker det ikke?
• Hvor kunne i bruge Gør det fremadrettet? (skriv de oplagte indsatser på kort og sæt op på implementeringsoversigten)
Gruppens og den enkeltes implementeringspraksis
Kendetegn Kriterier for valg
Strategi Styrke Svaghed
• Centralt udviklet løsning
• Dedikeret projekt-organisation med ansvar for lokal implementering
• Kompleks løsning
• Behov for omfattende ændringer i processer, tænkning og adfærd
• Sikkerhed for virkning
• Styring af handleplaner og delmål for institutionernes implementeringsaktiviteter
• Konsulent-tilgang til implementering
• Pilotforsøg og case-virksomheder
• Målrettet og tæt kommunikation
• Sikring af reel forandring
• Implementere i bund
• Kan være svært at styre ressourceforbrug
• Kan være svært at trække sig ud igen
• Svært at nå ud til alle
Conrad et. al., 2017
” TÆT PÅ” ”Vi går først, når det virker”
• Hvor har I brugt Tæt på - tilgangen? • Hvornår virker det?• Hvornår virker det ikke?
• Hvor kunne i bruge Tæt på-tilgangen fremadrettet? (skriv de oplagte indsatser på kort og sæt op på implementeringsoversigten)
Gruppens og den enkeltes implementeringspraksis
Kendetegn Kriterier for valg
Strategi Styrke Svaghed
• Centralt udviklet løsning, der stilles til rådighed decentral
• Lokalt ansvar for at anvende løsning og realisere gevinsten
• Færre krav om compliance
• Metodefrihed i anvendelsen
• Når der kan skabes de fornødne incitamenter
• Armslængde
• Skab incitamenter for at hente og bruge løsninger
• Gøre det nemt at bruge
• Målrettet kommunikation om at det findes
• Fokus på at være inspirerende
• Stort ejerskab for brugeren
• Reel adfærdsændring
• Mulighed for spill-over effekt
• Risiko for at der ikke sker ændring
• Varierende grad af implementering kan udhule konceptet
Conrad et. Al., 2017
TAG SELV ”Værsgo at hente selv”
Gruppens og den enkeltes implementeringspraksis
• Hvor har i brugt Tag selv- tilgangen? • Hvornår virker det?• Hvornår virker det ikke?
• Hvor kunne i bruge tag selv - tilgangen fremadrettet? (skriv de oplagte indsatser på kort og sæt op på implementeringsoversigten)
Kendetegn Kriterier for valg
Strategi Styrke Svagheder
• Lokalt udviklet løsning i tæt samarbejde mellem aktører
• Central understøttelse af lokale initiativer
• Ønske om innovation
• Udvikling af forskelligartede koncepter og løsninger
• Når mandat kan distribueres
• Tæt samarbejde mellem ligeværdige parter om et fælles mål
• Skabe kollektive involverende læreprocesser
• Bred support og ejerskab
• Nytænkning
• Ineffektiv• Kan være svært at
trække sig ud igen• Laveste
fællesnævner• Tidskrævende
processer• Risiko for at rejse
forventninger som ikke kan indfries
Conrad et. al., 2017
SAMMEN ”Vi gør det i fællesskab”
• Hvor har i brugt Sammen-tilgangen? • Hvornår virker det?• Hvornår virker det ikke?
• Hvor kunne i bruge Sammen tilgangen fremadrettet? (skriv de oplagte indsatser på kort og sæt op på implementeringsoversigten)
Gruppens og den enkeltes implementeringspraksis
Udvælg ét projekt, tiltag eller beslutning
(7 min.) Udvælg ét aktuelt projekt, tiltag eller beslutning, som er mest relevant for alle i gruppen. Og forklar hvorfor netop dette vælges?
Hav gerne dette for øje i de kommende processer
A. Afklaring B. Planlægning
C. Aktiv implementer
ing
D. Forbedring
Strategi for opsamling af viden14. Lære af erfaringerne +++ Plan for at bringe ny læring i spil kontinuerligt
Implementeringsstillads byggende på QualityImplementation Framework
Meyers, D., Wandersman, A. & Durlak, (2012); Conrad, T. (2019, in press)
Strategier for kortlægning1.Formål: Afklaring af mål
1.b. Konvertering af visionære og strategiske mål til konkrete adfærdsmål på hvert niveau
2. Analyse af behov og ressource3. Analyse af egnethed af metode/tilgang4. Vurdering af kapacitet og parathed 5. Mulighed for tilpasning6. Valg af implementeringstilgang.7-8. Strategier for kapacitetsopbygning
Strukturelle forhold i implementeringen9. Oprette implementeringsteam10. Udvikling af implementeringsplan
Plan for kontinuerlig implementeringsunderstøttelse11. Teknisk assistance, coaching, samtaler, supervision12. Procesevaluering13. Systematisk & understøttende feedback
Fra vision til handlingsmål
• Hvad er beslutningen/tiltaget/målet?
• Hvordan ser dette ud på handlings/adfærdsniveau? Hvad skal den enkelte leder/medarbejder gøre anderledes?
• Hvad skal ledergruppen gøre på handlings/adfærdsniveau for at understøtte den ønskede handling på fx medarbejderniveau?
A. Afklaring B. Planlægning
C. Aktiv implementer
ing
D. Forbedring
Strategi for opsamling af viden14. Lære af erfaringerne +++ Plan for at bringe ny læring i spil kontinuerligt
Implementeringsstillads byggende på QualityImplementation Framework
Meyers, D., Wandersman, A. & Durlak, (2012); Conrad, T. (2019, in press)
Strategier for kortlægning1.Formål: Afklaring af mål
1.b. Konvertering af visionære og strategiske mål til konkrete adfærdsmål på hvert niveau
2. Analyse af behov og ressource3. Analyse af egnethed af metode/tilgang4. Vurdering af kapacitet og parathed5. Mulighed for tilpasning6. Valg af implementeringstilgang.7-8. Strategier for kapacitetsopbygning
Strukturelle forhold i implementeringen9. Oprette implementeringsteam10. Udvikling af implementeringsplan
Plan for kontinuerlig implementeringsunderstøttelse11. Teknisk assistance, coaching, samtaler, supervision12. Procesevaluering13. Systematisk & understøttende feedback
Strategier for kapacitetsopbygning
• Hvad kan understøtte implementeringen på individniveau?
• Hvad kan understøtte implementeringen på lederniveau?
• Hvad kan understøtte implementering på organisatoriske niveau?
Plan for implementeringsunderstøttelse
Overvej hvorledes implementeringen kan understøttes – vær konkrete og tænk hvordan!
Følgende kan være gode elementer at overveje, men det kan også være andre:• Teknisk assistance, • Coaching, • 1:1 samtaler, • Supervision• Procesevaluering• Systematisk & understøttende feedback
Fremlæggelse i følgende grupper
• 1 + 1C 5C+6A• 1A + 1B 6C+6B• 1D + 2 6D+6G• 3 + 2A 6E+6F• 2B + 3A 6H+7• 3B+4• 4D+4A• 4B+4C• 5 + 5A• 5B+5D
Fremlæg en prototype af jeres planer for implementeringHver gruppe har 7 min. til at præsentere jeres udvalgte ”projekt” og dagens analyser og arbejde for en anden gruppe – inddrag gerne både KKC og implementering.
Modtagergruppe: Vær både nysgerrige anerkendende og positive udfordrende!