VesterBo Bladet

Nyt laveNergi-byggeri på vejvarmeforbrug 2009/2010fugtskader og skimmelsvampNyt fra afdeliNgerNe

VesterBoNr. 2 / August 2010

beb

oer

bla

d f

or

bo

lig

for

eNiN

geN

ves

ter

bo

BOLIGFORENINGEN VESTERBO

leder

Boligaftale efteråret 2010Af Robert Thorsen

– Får vi flere penge til renoveringer eller tager staten igen en bid af Landsbyggefonden?

Der har været grund til optimisme efter statsminister Lars Løkke Rasmussen under folketingets afslutningsdebat i juni måned udtalte: ”... regeringen vil udarbejde en samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske rammer og beboersammensætningen i ghettoområder. Vi vil ikke flere lappeløs-ninger. Vi vil varige løsninger.”

Det er stærke ord, men samtidig rart at regeringen nu har et klart mål om at vende udviklingen i de udsatte boligområ-der. Det kan kun lykkes med en langsigtet indsats med virkelig tyngde, og hvor vi samtidig forebygger, at andre boligområ-der kommer ud på kanten af boligmarke-det. Der er nok at tage fat på.

I pressen har man kunne læse om utidssvarende almene boliger. Mange gode og attraktive boliger fra 1950’erne begynder nemlig at halte alvorligt bag-efter på boligmarkedet. Nutidens krav til boligstandarden er langt højere end den var dengang.

Vi har i Vesterbo også en række af-delinger fra denne periode. Flere af disse boliger har dog gennem tiden fået nye køkkener og badeværelser, men hvad

angår f.eks. energiforbruget, adgangs-forhold og indretningen er der stadigvæk store udfordringer. Vi er altså ikke færdige med at opgradere boligerne.

Boligkontoret har lavet et projekt, som afdækker afdelingernes behov for opgradering og forbedringer. Projektet afventer p.t. eventuelle tilskudsmulig-heder fra fonde og specielt Landsbyg-gefonden. Men har vi tid til at vente på svar om tilskud? Måske skulle vi finde en finansiering på anden måde, evt. via de mange kommende renoveringsprojekter. Her vil der blive tale om så store beløb, at udviklingsomkostninger til projektet kunne fordeles på disse renoveringer. På den måde kan vi få afklaret og afdækket behovet for opgraderinger i de enkelte afdelinger og være på forkant med udvik-lingen, så vi ikke kommer i nærheden af at have boliger, som kun vanskeligt eller slet ikke kan udlejes.

Regeringen kan til efteråret demon-strere, at den vil forfølge de ambitiøse målsætninger fra afslutningsdebatten. Mulighederne ligger i den boligaftale, der skal indgås til efteråret.

En afgørende forudsætning for at leve

op til de ambitiøse målsætninger er, at renoveringsstøtten fra Landsbyggefon-den kommer op i et langt højere gear til både de udsatte områder og til de mange ældre boligområder, der bliver marginali-seret, hvis der ikke gøres noget nu.

De afsatte midler frem til 2012 er alle tildelt og køen er nu oppe på 8 mia. kr. Lad os komme i gang. Renoverings-støtten betales af beboernes opsparede penge i Landsbyggefonden og koster ikke staten en krone. Hvis tillige refusio-nen fra Landsbyggefonden til nybygge-riet mindskes eller helt genovertages af staten, vil støtten kunne give et betydeligt løft af Danmarks almene boliger. Der er ingen grund til at vente. Pengene vil via den øgede aktivitet give staten større indtægter og færre udgifter, og renove-ringerne vil føre til markante energibespa-relser.

Vesterbo / nummer 2 / AuGust 201002

LEDEREN 02

NyT LAVENERgI-ByggERI På VEj 04

NyE REgLER oM VALg AF VEDLIgEHoLDELsEsoRDNINg 08

VARMEFoRBRug 2009/2010 10

FugTskADER og skIMMELsVAMP 11

NyT FRA AFDELINgERNE 12

LæsERBREVE 14

VARMEMEsTRE, ADMINIsTRATIoNEN og AFDELINgsBEsTyRELsER 19

60 åR I sAMME LEjLIgHED 20

iNdhold

VesterBo

04

12

11

20 03Vesterbo / nummer 2 / AuGust 2010

BOLIGFORENINGEN VESTERBO

Vesterbo nr. 2, august 2010

beboerblad for boligforeningen Vesterbo, brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus n

bladet udkommer 3 gange årligt. oplag 3150 stk.

redaktion: robert thorsen, formand, ansvarshavende ([email protected]); berit Jørgensen, best.medlem;

Kathrine Lau, afd.5; Kristian Clausen, afd.bestyrelsesmedlem, afd.11;

ruddy Jensen, redaktør ([email protected])

Layout og tryk: Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

Forside: bestyrelsesmedlem berit Jørgensen tager første spadestik i sabro.

(foto: mistral)

Nytlavenergi-byggeripåvejAf Berit jørgensen

så har der været første spadestik på et nyt byggeri i sabro, hvor VesterBo bygger 23 energirigtige familieboliger. Robert Thorsen, formand for Vester-Bo glæder sig over, at der endelig er gang i byggeriet igen efter fl ere års ufrivillig pause.

En regnfuld onsdag, den 9. juni, mød-tes byggeudvalg, rådgiver, arkitekter, ingeniør og totalentreprenør på en pløret mark for at tage det første spadestik til ”Rønnevangen”. Det er indtil videre kul-minationen på godt et halvt års intensivt samarbejde i projekteringsfasen.

”Takket være et større rammebeløb pga. energitillæg og en fi nanskrise, som har sænket nogle af priserne, får vi nu lidt mere for pengene hos entreprenører-ne. og derfor er det igen muligt at bygge for os,” fortalte Robert Thorsen i sin tale.

Ellers fremhævede han byggeriets utraditionelle arkitektur, beliggenheden med en fl ot udsigt og de energirigtige tiltag, som giver et forventet lavt energi-forbrug.

Lavenergiklasse 1 og utraditionel arkitekturByggeriet bliver fuldmurede gavlhuse i en let gullig mursten og får sort tagpap og mørkegrå vinduer. Det er sjældent at se gavlhuse og det skyldes nok, at det ofte betyder mindre dagslys. Men i dette byggeri kommer der sydvendte ovenlysvinduer, gennemlyst stueetage og loft til kip, som sikrer masser af dagslys. Med placeringen mod syd kan der – en gang i fremtiden, når økonomien tillader det – med fordel etableres solceller ved siden af ovenlysvinduerne. og det endda så det stadig klæder byggeriet ud fra et arkitektonisk perspektiv.

Formand Robert Thorsen taler Berit jørgensen tager første spadestik

Vinduespartierne sikrer også, at solvarmen kommer til at stå for en del af opvarmningen. Derudover sikrer ekstra isolerede mure, at varmen ikke siver ud. Moderne, tætte huse har det med på sigt at give problemer med indeklimaet. Men det skulle ikke blive et problem i nybyg-geriet i sabro, da der er ventilation med genindvinding af varmen fra udsugnings-luften. og omvendt er der solafskærm-ning i ovenlysvinduerne, så boligen ikke bliver overophedet om sommeren.

Byggeriet lever op til kravene for Energiklasse 1, som ifølge bygningsreg-lementet er gældende fra 2015. århus kommune har dog gjort det obligatorisk fra 2010. Men Rønnevangen er sat på kvoten for 2009, så derfor er VesterBo lidt forud for sin tid med dette byggeri.

Processen i byggeudvalgetByggeudvalget havde sit første møde i november 2009. Her blev kriterier for konkurrencen besluttet i samarbejde >

4 Vesterbo / nummer 2 / AuGust 2010

Lokalplanen foreskriver, at der skal være sadeltage med 30 % hældning. For at udnytte byggefelterne optimalt ligger boligerne i to rækker, har arkitekterne forklaret. og for at undgå det blot skulle blive to lange huse, valgte tegnestuen ole Dreyer at vende hver bolig om, så de fremstår som mange enkelte gavlhuse. sådan kan en lokalplans begrænsninger føre til en kreativ og utraditionel løsning.

ovenlysvinduet sikrer masser af dagslys også mit i boligen. Her ses kernen med køkkenet, som flankeres med spisestue og stue på hver side.

5Vesterbo / nummer 2 / AuGust 2010

med Niras som rådgiver. Fire entreprenører blev indbudt til at deltage i konkurrencen, og der kom vitterligt fi re meget forskellige bud. Alle forslagene havde gode elementer, hvor der enten var fokus på bæredygtighed, udenoms arealer eller arkitekturen.

”Teglhuses forslag var imidlertid det forslag, som rummede hensyn til stort set det hele. så i bygge-udvalget blev vi ret hurtigt enige om, hvem af de fi re deltagere, der bedst kunne stå distancen. og der skulle kun nogle ganske få rettelser til, inden vi var sikre på, at Teglhuse blev vinderen. Vi synes selv, at det er et spændende byggeri, som er lidt anderledes end vores andre afdelinger,” forklarer Robert Thorsen på vegne af byggeudvalget.

Bæredygtigt, unikt og danskDet er sjældent, at energirigtigt byggeri er fuldmuret, så på den måde adskiller byggeriet sig fra andet energirig-tigt byggeri. Desuden er det kun danske leverandører, hvilket også stadig er en sjældenhed i forbindelse med energirigtigt byggeri. Det betyder også, at det bliver bæ-redygtigt set i et større perspektiv, da materialerne ikke skal transporteres tværs over Europa med stort forbrug af brændstof.

Byggeriet adskiller sig også fra VesterBos andre afdelinger ved at køkken, stue og spisekøkken kommer til at fungere som ét stort rum med køkkenet som kerne i midten. spisestue og stue kommer til at virke som to separate rum på hver side af køkkenkernen. således kommer en torumsbolig til at føles som en trerums, og en trerumsbolig føles som en fi rerums osv.

Byggeriet forventes at være indfl ytningsklart om et års tid. og Robert Thorsen er sikker på, at det bliver nemt at fi nde lejere til det nye byggeri.

Byggeudvalg: Robert Thorsen, Berit Jørgensen, Kaj Nielsen, Carl Danielsen, Kurt Kjeldgaard• opstart: Første spadestik 9. juni 2010 kl. 14.00 • Forventes at være indfl ytningsklar i juni 2011• Forventet gennemsnitlig leje: 840 kr./m2

• omfang: 23 familieboliger fra 70 m² til 115 m² • Energi: Lavenergiklasse 1 • Bygherre: Boligforeningen VesterBo • Totalentreprenør: Teglhuse Aps • Arkitekt: Arkitektfi rmaet ole Dreyer A/s • Ingeniør: Moe & Brødsgaard A/s • Bygherrerådgiver: Niras A/s

>



Nyeregleromvalgaf

vedligeholdelsesordningAf stud. jur. Martin Westy LøvendahlBestyrelses- og repræsentantskabsmedlem i afdeling 3.

Nu er det godt at vide, hvad en A eller B ordning er. En bekendtgørelse flytter nu valget af vedligeholdelsesordning fra boligorganisationens øverste myndighed, repræsentantskabet, og til afdelingsmødet.

Det har altid været repræsentantska-bet, som træffer beslutning om, hvilken vedligeholdelsesordning der skal gælde i de enkelte afdelinger ifølge vedtægterne. og selv om repræsentantskabet ifølge vedtægterne kan beslutte at delegere kompetencen ud til de enkelte afdelinger (afdelingsmøder), hvis et sådan forslag skulle blive stillet, er dette dog aldrig sket i vores boligforenings historie.

Nu er lovgivningen imidlertid blevet lavet om, og en ny ændring i bekendtgørelse om istandsættelse af almene boliger betyder, at det nu er afdelingsmødet, som skal fastsætte, om afdelingen skal anvende A- eller B-ordningen. Vedlige-holdelsesreglementet skal dog kun tages op til afstemning, når der stilles forslag til ændringer.

Det er derfor vigtigt, at alle i Vesterbo er orienteret om, at kompetencen nu er flyttet, og at lejerne nu har mulighed for at træffe beslutning om valg af vedlige-holdelsesreglement på et afdelingsmøde. Da det er en god idé at kende lidt til ordningerne, hvis de skulle komme til afstemning på jeres afdelingsmøde, vil ordningerne derfor i det efterfølgende blive gennemgået. Det er i den forbindel-

se vigtigt at huske på, at hele afdelingen skal benytte samme ordning, så der kan derfor ikke være A-ordning til nogle lejere og B-ordning til andre.

A-ordningen som den fungerer nuDen måde, som du i dag og altid har vedligeholdt din lejebolig på, kaldes for A-ordningen, som p.t. gælder for alle afdelinger i Vesterbo. Den går kort fortalt ud på, at lejeren sørger for boligens ind-vendige vedligeholdelse med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, og det er lejeren som afholder alle udgifter for denne vedligeholdelse. Det er lejerens pligt at vedligeholde sin bolig, så den ikke forringes ud over slid og ælde.

Den dag lejeren så fraflytter, skal han gøre rent, og derefter gennemfører bolig-foreningen en normalistandsættelse og sender regningen (den faktiske udgift) til den fraflyttede lejer. Derfor kaldes vores A-ordning også: A-ordning med faktisk istandsættelse. De dele af lejemålet, som den fraflyttede lejer selv istandsæt-ter, bliver ikke istandsat af boligforenin-gen, hvis det er gjort håndværksmæssigt korrekt – og derfor bliver regningen tilsvarende mindre. Boligforeningen overtager dog gradvist denne udgift til

normal istandsættelse, og det beregnes i forhold til boperiodens længde, p. t. med 1 % pr. måned. Lejeren skal dog afholde alle udgifter til istandsættelse som følge af misligholdelse.

kan du lide vedligeholdelsesordnin-gen, som den er nu – og som beskrevet ovenfor – skal du ved eventuelt valg på afdelingsmødet stemme på A-ordningen.

Varierende former for A-ordningDu kan finde mere om vores A-ordning i boligforeningens brochure: regler for istandsættelse, som du kan få på Bolig-kontoret eller under fanen ’reglementer’ på Vesterbos hjemmeside: www.bk-aarhus.dk og derefter klik på Vesterbo.

Der findes ikke kun én A-ordning, så der kan blive fremsat forslag til varianter af A-ordningen. jeg vil derfor kort gennemgå en anden variant. Indholdet af A-ordnin-gerne varierer, men fælles for dem alle gælder, at boligforeningen gradvist med tiden overtager forpligtelsen for normali-standsættelsen af lejemålet.

A-ordning med NI-beløbDen fraflyttende lejer betaler et normalistandsæt telsesbeløb (NI-beløb). NI-beløbet er et beløb, som skønsmæs-


sigt er fastsat som passende til dækning af indflytterens udgifter ved en norma-listandsættelse, der dækker maling, hvidtning og tapetsering af vægge og lofter mm. samt rengøring herefter. Der fastsættes et NI-beløb for hver boligtype og dermed for hver bolig i en afdeling. NI-beløbet kan regule res en gang årligt. NI-beløbet stilles til rådighed for indflyt-teren, der selv skal sørge for istandsæt-telse af lejemålet.

B-ordningenVed valg af B-ordningen bliver den del af huslejen sat ind på en vedligehol-delseskonto, som tilhører lejemålet. Herefter står boligorganisationen for administrationen af kontoen og dermed for vedligeholdelse af boligen indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling. Lejeren kan forlange, at der udføres vedligeholdelse af boligen, når det er nødvendigt, og der er penge nok på vedligeholdelseskontoen.

I praksis sker boligforeningens vedlige-holdelse typisk ved, at lejeren i boperio-den med en rekvisition kan købe maling hos en maler og male selv eller, hvis der er penge nok på kontoen, bestille en autoriseret maler til at udføre arbejdet.

Dermed har lejeren selv mulighed for at være med til at administrere vedlige-holdelseskontoen. Man skal som lejer derfor ikke spare et par tusinde kroner sammen for at kunne købe maling, det sker nemlig automatisk på vedligeholdel-seskontoen.

sådan en vedligeholdelseskonto er kun tilknyttet B-ordningen og ikke A-ordnin-gen. Den dag lejeren opsiger lejemålet, bliver der lukket for at hæve på vedli-geholdelseskontoen, så det er derfor vigtigt, at lejligheden fremstår normali-standsat, inden lejeren opsiger lejemålet. Vedligeholdelseskontoen dækker som nævnt vedligeholdelse og ikke udgifter i forbindelse med misligholdelse og hærværk af lejligheden, misligholdelses-udgifterne skal afholdes af lejeren.

Miks mellem A- og B-ordningenI øjeblikket kan afdelingsmøderne vælge mellem, om den gradvist skal overtage vedligeholdelsesforpligtelsen (A-ord-ningen), eller om lejemålet skal have en vedligeholdelseskonto (B-ordningen). En M-ordning, som er et miks mellem A- og B-ordningen, vil tage udgangs-punkt i, at selv om der til boligen er tilknyttet en vedligeholdelseskonto, vil

en del af istandsættelsen ved fraflytning blive gradvist overtaget af afdelingen og betalt på afdelingens fælleskonto som turnusarbejder. Ved at det nu er afdelingsmødet, som vælger vedligehol-delsesordning, vil der nok begynde en ny ære for disse miks eller M-ordninger, hvorom lovgiver nok i fremtiden vil sætte krav til gennemskuelighed.

Yderlig informationHermed skulle du være sat lidt ind i vedli-geholdelsesordningerne, og for interes-serede beboere og afdelingsbestyrelses-medlemmer, som har lyst til at sætte sig mere ind i reglerne, kan jeg henvise til, at reglerne for A- og B-ordningen findes i lov om leje af almene boliger §§ 26 og 27. ændringsbekendtgørelsen findes på Folketingets hjemmeside eller retsinfor-mation.dk og er nr. 1413 af 9. december 2009. Bekendtgørelse om vedligeholdel-se og istandsættelse af almene boliger er nr. 640 af 15. juni 2006.


Varmeforbrug2009/2010Af Carl Danielsen / Ruddy jensen

Her i sommervarmen har de fleste af os sikkert glemt vinterens kulde, men koldt var der. Med et gradtal på 2661 mod 2246 året før var der, udtrykt i tal, ca. 18 % koldere, og derfor er et større varmeforbrug med efterfølgen-de større udgifter ikke overraskende.Perioden for varmeregnskab er fra 1. maj til 30. april, og umiddelbart ef-ter afslutningen starter indsamling af forbrugsaflæsninger. Med de mange for-skellige afdelinger er der også forskellige aflæsningsmetoder, lige fra de velkendte fordampningsmålere på de enkelte radiatorer, til fjernaflæste målersystemer. Endelig er der også målere i de nyere boliger, hvor hver enkelt har separat forsyning. I alle tilfælde er det en proces, der involverer mange mennesker, og efter indsamlingen af forbrugstal venter et større arbejde i administrationen. Her

Afd.2008/09

Forbrug mwh2009/10

Forbrug mwhudgift i kr. pr.

m2 bolig 2009/2010

1-2 Molbechs Vej 980 1.071 703 Helge Rodes Vej 663 791 924 Hammershusvej 1.220 1.278 725 Hammershusvej 1.140 1.298 746 kongsvang 1.961 2.093 898 Nydamsparken 2.105 2.246 709 Reginehøj 3.677 3.841 71

10 Frydenlund 1.426 1.557 6011 Lindholmparken 2.387 2.236 6712 Nørreskovvej Hinnerup 742 774 5213 Rydevænget 1.938 2.200 7114 Nørreskovvej, Hinnerup 1.137 1.236 6115 skelagervej 599 656 6116 Hallssti 90 117 6417 Istedgade 71 72 7418 Fredensgade, Hinnerup 116 126 5519 Virupvej, Hjortshøj 173 197 8320 Hjelmagerparken, Løgten 442 444 6221 Mosevænget, Hammel 196 205 4522 Torpe-/kappelvænget 428 477 7824 kløverparken, sabro 383 413 6125 skejbyparken 372 369 5926 Østergade, Hinnerup 190 199 5228 Ranunkelvej, sabro 263 274 68

modtager man de samlede afregninger til kommunen og skal nu beregne udgiften for de enkelte lejemål.

Efter beregningen kunne administratio-nen udsende opgørelser til samtlige boli-ger med opstilling over såvel afdelingens samlede udgift som den pågældende bo-ligs andel, og til slut om det indbetalte a conto beløb kunne dække, eller der skulle ske regulering i form af tilbagebetaling eller efterbetaling. Afhængig af hvornår boligkontoret har modtaget varmeregn-skaberne, er tilbage- og efterbetaling via huslejen enten i august eller september.

På opstillingen kan aflæses, hvor meget de enkelte afdelingers samlede forbrug var i 2008/09 og i 2009/10, og i kolonnen yderst til højre er den gennem-snitlige udgift pr. kvadratmeter bolig.

Det skal bemærkes, at varmeprisen blev nedsat pr. 1. januar 2008 på grund af det meget omtalte overskud, der var oparbejdet i århus kommune. overskud-det forventes at blive afviklet over fire år på denne måde, og derfor modtager beboerne ikke en kontant udbetaling.


FugtskaderogskimmelsvampAf Robert Thorsen, Formand for VesterBo

I de seneste år har der været stor fokus på skimmelsvamp i boliger, både private og almene. Vesterbo har haft sine sager og hvad har vi så lært?

I ordensreglementet opfordres alle til at tørre tøj i tørrerum, -tumbler eller tørregård, men hvorfor nu det? Vores bolig bør vel have ordentligt udluftning, som kan klare, at vi tørrer vores tøj indenfor. Mange boliger har ventilationsanlæg, som fjerner fugten fra det våde tøj, hvis ellers udluftningskanaler og riste ikke er tilstoppet eller blokeret på anden vis. Når ventilationen fungerer optimalt, oplever de færreste problemer med fugt i deres bolig.

Hvad Boligkontoret har ansvar forEn del af Vesterbos boliger har desværre minimal ventilation og derfor er risikoen for skimmelsvamp i disse boliger større end andre steder. Problemerne kan opstå af bygnings- eller brugsmæssige årsager. Hvis fugt eller skimmelsvamp opstår af bygningsmæssige årsager skal ejeren udbedre problemet, dvs. boligforeningen er ansvarlig. Derfor følger Boligkontorets tekniske afdeling alle bygninger nøje bl.a. for at imødegå og dermed mini-mere risikoen for skader fra fugt eller skimmelsvamp.

Ved og efter vandskader kan der være tydelig tegn på skimmelsvamp eller forhøjet risiko for at det opstår. I sager hvor der opstår skimmelsvamp har boligkontoret udarbejdet et sæt forretningsgange, som præcist beskriver, hvorledes der skal reageres. Disse forretningsgange er tilgået alle i teknisk afde-ling, samt alle ledende ejendomsfunktionærer. Boligkontoret har altså et beredskab, som træder i funktion, hvis skaden sker og en eller flere boliger bliver udsat for vand fra utætte rør.

Beboerens ansvarFugt og skimmelskade kan også som nævnt opstå pga. brugsmæssige årsager, her vil det typisk være lejerens ansvar. Dér forsøger Boligkontoret også at være på forkant med situationen, men det er ikke noget, som man kan holde øje med i samme grad, da man ikke undersøger lejlighederne uden begrundet mistanke, medmindre beboeren selv henvender sig.

Hvis Boligkontoret erfarer at en skimmel- eller fugtskade kan udvikle sig i et lejemål pga. brugsmæssig årsag, vil beboeren få råd og vejledning om, hvad de kan gøre for at undgå problemet.

kan vi som beboere selv gøre noget? – ja i høj grad. Hvis du finder skimmelsvamp eller noget der ligner i din bolig, så tag

straks kontakt til din ejendomsfunktionær og lad ham se på sagen. Men inden der evt. opstår skimmelsvamp eller fugt i din bolig, kan du indrette din adfærd efter følgende:• Luft ud 3-5 gange i døgnet af 5-10 min varighed• Luft altid godt ud efter bad• Hold døren lukket så længe der er damp• Aftør vægge og gulv efter bad• Brug emhætte i dit køkken ved madlavning• Tør ikke tøj i boligen

Derudover kan vi henvise til www.skimmel.dk samt sundheds-styrelsens anbefalinger om personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp på www.sst.dk/skimmel.

Hvis skaden sker, har vi i dag et beredskab og en klar plan for at få skaden under kontrol og udbedret hurtigst muligt. I svære tilfælde kan det komme på tale at tilbyde anden midlerti-dig bolig for den eller de ramte beboere. Ligeledes bestræber vi os på, at holde et så højt informationsniveau som muligt.

Er der i din bolig eller afdeling noget, som du mener, kan medvirke til et sundere indeklima så tøv ikke, men henvend dig i første omgang til din afdelingsbestyrelse med dine ideer, skulle de mod forventning ikke være lydhøre, så er du meget velkommen til at rette henvendelse til Vesterbos bestyrelse eller boligkontoret århus.


Nyt fra afdeliNgerNe


Afd. 4, Hammershusvej

Afd. 9, Reginehøj

Hvad er meningen, Cirkus Big?

Den 15. april 2010 blev vi meget overraskede i afdeling 4. I løbet af natten eller tidlig morgen var der stillet et cirkustelt op på plænen ved blok 2. Der var skilte, der fortalte, at der ville være cirkus samme dag, og at det kostede 40 kr. at overvære forestillingen, der også var præsenteret på Facebook.

De eneste, der ikke vidste noget var afdelingsbestyrelsen i afdeling 4. Vi tog kontakt til Benjamin fra Cirkus Big, og bad ham fjerne hans telt fra vores græsplæne, og foreslog ham at sætte det op i den afdeling han bor i. Det ville han ikke høre tale om.

Vi mener ikke vores anlæg skal anvendes til kommercielle formål eller til at promovere et privat fi rma. Cirkus Big har ikke spurgt, om vi ville være med. Ejeren fl yttede for ca. 3 år siden og bor nu i afdeling 5.

Hvis det er sådan, at hvem som helst, der ikke bor hos os, kan bruge vores anlæg efter forgodtbefi ndende, synes vi det ser skidt ud for afdelingerne, og vi kan frygte for det næste. Det er ikke, fordi vi har noget imod cirkusforestillinger, men vi ønsker dialog om, hvad der skal foregå på afdelingens arealer.

Afdelingsbestyrelsen i afd. 4

Rengøring og orden

Rengøringsfi rmaet Anders Andersen har nu i knap et år udført diverse rengørings-opgaver for os på Reginehøj. set som en helhed er opgangene blevet pænere, og i maj blev der foretaget hovedrengøring af samtlige opgange. Der var enkelte ”start-problemer”, som der dog hurtigt blev rettet op på. Nu, hvor opgangene igen fremstår rene og pæne, kan vi alle hjælpe til med at holde dem sådan.

Vi kan alle hjælpe ved:- IkkE at stille fodtøj, kælke, blomster

eller andet udenfor vores hoveddør- IkkE at smide cigaretskodder, slikpa-

pir og andet i opgangene- IkkE at parkere cykler, barnevogne

eller lignende i indgangspartiet

Rengøringspersonalet skal IkkE fl ytte rundt med fodtøj, barnevogne m.v. i opgangene for at foretage trappeva-sken. Derfor må sådan ikke forefi ndes i opgangene – det er også brandfarligt og må ifølge brandtilsynet ikke stilles i trap-peopgangene.

skulle der ske et ”uheld” (urin eller lignende) i en opgang, hvor der er fl ere

Her et eksempel på, hvordan der IkkE må se ud.

dage til rengøringen igen kommer, skal varmemesteren kontaktes og han vil så rekvirere ekstra rengøring.

For at sikre et boligområde, som vi alle kan være glade for at færdes i, lad venligst være med at stille frugtkasser, møbler, gulvtæpper m.v. i indgangsparti-er og heller ikke i indgangen til vaskeriet. Brug pladsen til storskrald til den del af dit affald, som ikke kan smides i skakten!

HyggerenVi har nu holdt afslutning i Hyggeren, som har været åben hver torsdag fra

kl. 13-16. Her hygger vi os med banko og terningespil samt kaffe og kage. Der bliver også diskuteret mange ting om alt i verden! Hyggeren er for Efterlønnere og Pensionister, og vi starter igen den 7. oktober 2010.

På gensyn. Ulla, Ruth og Gunnar

Systuensystuen har nu kørt en enkelt sæson og det må siges, at det har været en succes, hvor der virkelig er blevet syet mange forskellige ting. Bente, der kører systuen, har skaffet fl ere billige maskiner, som nu kan benyttes, når man besøger systuen.

Afdelingen kan så se frem til endnu en sæson, som starter i efteråret. Hvis man ønsker at deltage, skal man holde øje med opslag i indgangspartierne, hvor der vil komme en dato.

Venlig hilsenAfdelingsbestyrelsen

Afd. 9 Reginehøj



Afd. 10, Frydenlund

sommer-udfl ugts-festlig-jubilæums-tur

Lørdag d. 5. juni var afd. 10 i Djurs sommerland. Det var dog ikke en almindelig tur, da vi i anledning af vores 40 års jubilæum havde gjort lidt ekstra ud af arrangementet. Blandt andet fi k vi en stor, lækker buffet, drikkevarer og kæmpe slikposer. Vi var heldige at ramme en solrig dag, så vandlandet blev nydt i stor stil. De modigste beboere var oppe og prøve Danmarks største rutsjebane Piraten, mens resten af os så beundrende til i sikker afstand. kort sagt havde vi en skøn dag, og glæder os til næste arrangement, hvor vi kan nyde hinandens selskab.

lÆserbrev

Læserbreve, indlæg og idéer efterlyses

Er der efter din mening en artikel der bør skrives, eller en person der bør interviewes, vil redaktionen meget gerne høre fra dig, og så kan det være vi tager dit emne op.

Du kan også bidrage med din egen artikel, et læserbrev, debatindlæg eller andet du mener er relevant for bladet.

skriv eller send dit indlæg til:

VesterBo, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N, eller mail det til: [email protected]

Indlæg til næste blad som udkommer i december skal være os i hænde senest den 1. NOVEMBER.


lÆserbrev

lÆserbrev

Det er ikke endnu – men dagen kommer!

udviklingen i samfundet går mere og mere på stordrift – altså at man slår sig sammen og derved mindsker udgifterne, og på sigt opnår man vel også en større og bedre service for dem, der skal modtage ydelserne ude i samfundet. Denne model har vi også i vores boligforening regi – da vi jo er med i Bk-århus.

Næste skridt kan så blive en fusion mellem de 4 boligfor-eninger – selvom det betyder, at man må sælge sit VesterBo hjerte!

jeg er i hvert fald ikke lykkelig over en fusion, men hellere dette end at lade regeringens skjulte skatteopkrævning blive en realitet, som jo vil betyde, at hver lejer skal betale 500 kr. pr. år i moms for at få administreret ens lejemål, fordi det bliver gjort via administrationsselskab Bk-århus.

Igen viser regeringen sit sande jeg og lader dem, der har nok, slippe – og kræve af dem, der har knap så meget. Det

betyder, at det ulige Danmark er en realitet! og det går igen ud over os, der bor i den almene boligsektor!

Vi kan undgå denne skjulte skat ved at lave en fusion mel-lem medlemmerne af Bk-århus – da vi så selv administrerer vores foreninger. så når tiden kommer, er det os beboere, der skal opfordre vores afdelings bestyrelser til at stemme for en fusion i repræsentantskabet.

Ved en fusion er der mange ting at tage højde for – og da må vi som beboere i VesterBo have tillid til, at den siddende organisa-tionsbestyrelse er på mærkerne, og sætter netop vores værdier højt i en forhandlingssituation.

Gert Keller, beboer i afd. 23

Tak for et fortrinligt samarbejde

Af kathrine Lau, afd. 5

Det bliver endelig mandag den 8. februar 2010, dagen hvor renoveringen af mit badeværelse påbegyndes – og guderne skal vide, det er tiltrængt. Det skal tage seks uger, er jeg blevet informeret om. Det bliver seks uger med støv alle vegne, bad i kælderen og uden toilet og vask i lejligheden. Hvis man har været en lille smule på festival, så burde det jo være til at have med at gøre.

Forinden har nogen lagt en fin lille folder i min postkasse med diverse informationer om, hvordan det hele kommer til at foregå.

Men jeg synes da godt nok, det er nogle lange seks uger, der er gået. Vi er nu et godt stykke henne i juni måned og mit badeværelse er endnu ikke færdigt. jeg tror nok, at nogen for godt en måneds tid siden tænkte, at det nu nok var en god ide at få gjort noget ved sagen, for der lå en folder i min postkasse, hvor der stod, at om en uge ville de sidste fejl og mangler bliver udbedret. Derfor afleverede jeg en nøgle, så der var adgang til

lejligheden. Der gik en uge og så kom nøglen tilbage, men der kom aldrig nogen håndværkere. Nu for et par dage siden lå der så en ny seddel i postkassen, at det hele vil blive færdiggjort i uge 27. Nu må vi se om det sker.

Det er i og for sig fint nok, at det har taget lidt længere tid end beregnet, når vi nu har været de første. Men jeg synes måske godt, at nogen i det her foretagende kunne have åbnet munden og fortalt os det.

På den baggrund vil jeg gerne sig tak til Bj stål og Bkå for helt og aldeles pålidelige og relevante informationer og en fantastisk kommunikation mellem os beboere og jer (jeg håber ironien er til at få øje på).

Hvis det vi har oplevet er det kommunikative niveau som prakti-seres, når noget ikke forløber som planlagt, så er der i den grad plads til forbedringer.

God sommer


lÆserbrev

Afdeling 16 skriver: så blev vasketøjet da alligevel vist frem

Det var en rigtig dejlig forårsdag, solen havde fået tag på sine stråler og vasketøjet hang på tørresnorene og sugede til sig alt mens de dryppede lystigt. På stolene op langs husmuren sad de unge nyindfl yttede og nød synet og tænkte på den dejlige duft af frisk luft de også skulle opleve, når de i aften krøb ned i dynerne. De var lige fl yttet ind i deres nye lejlighed og havde nu for første gang vasket i det fælles vaskeri i naboafdelingen. Det var godt nok en overraskelse at træde ind i vaskeriet, nullermændene var talrige og støvet lå tykt på rør og maskiner, som desuden var kørt ned i sæberester. De undrede sig over rengøringen – den manglende. Hvem skulle egentlig tage sig af den? Nå, ja, men det var jo ikke deres problem.

I en port i Istedgade stod en ung kvinde lænet afslappet op ad en blå husmur. Hun så ligefrem, blikket var drømmende. Til højre for hende kom en langhåret fyr cyklende, han svingede galant benet over cyklen, steg af, tog en arm omkring kvinden og gav hende et dybt kys. Sam-men forsvandt de igennem porten.

Fyren klemte nervøst pigens hånd, så hans knoer blev hvide, da de fik nøglen i hånden. Her skulle de bo, sammen, alene, uden forældre for den første gang.

Lejligheden lå på første sal i det blå hus. Da de først havde fortalt deres forældre, om lejligheden i Istedgade, var der blevet grinet nervøst. Istedgade? Var det ikke sådan noget med lidt for letpåklædte kvinder og hætteklædte foroverbøjede mænd som vil sælge dig noget. Men de to unge havde forklaret, at dette var et andet Istedgade, Istedgade i Århus, med de yndigste små byhuse, brolægning og vejtræer. Desuden var lejligheden del af en boligforening, så her ville de ikke blive snydt i husleje, eller på anden måde fuppet. Alt var lykkeligt og de unge

studerende så frem til deres nye liv i det lille blå hus.

Efter et stykke tid blev der indkaldt til afdelingsmøde i boligforeningen. De to studerende ville gerne bruge deres demokratiske ret, og mødte derfor op. På mødet blev der stillet et forslag om et tørrerum, så man ville få mulighed for at tørre sit tøj på en måde som både var

sundere for naturen og ens pengepung. Den eneste mulighed de havde for at tørre tøj var nemlig i naboafdelingens vaskerum, som de betalte for at bruge, og hvor der var tørretumbler til rådighed. De to unge studerende syntes det var en vældig idé med forslaget til tørrerummet, for de havde allerede fundet ud af, at ikke alt tøj havde godt af tørretumbling. Og da det var blevet vinter, tog det meget lang tid for tøj at tørre udendørs. Derfor var de begyndt at hænge tøj til tørre inde i lejligheden, selvom det ikke var lovligt ifølge boligforeningens regler, og selvom de havde oplevet at det ikke var godt for fyrens astma. Alle på mødet syntes, at et tørrerum var en rigtig god idé. Nu skulle man bare finde et egnet rum.

Så gik der et langt stykke tid. Tør-retumbleren var nu gået i stykker, så de studerende havde efterhånden vænnet sig til at tørre tøjet indendørs om vinte-ren. De havde det dårligt med at tørre tøj indenfor, og det endda på to måder: det var et brud på reglerne, og som nævnt før, blev fyrens astma værre af den fugtige lejlighed. Efterhånden opgav de to unge næsten at få andre tørremulig-heder. Så længe havde de jo heller ikke planlagt at blive boende, det var trods alt kun mens de studerede, at de skulle bo i denne fugtige lejlighed. Hvis bare de kom igennem studierne, ville de nok en dag få mulighed for og råd til at flytte et

andet sted hen, hvor der var tørrerum og meget mere.

Men så fik de en opringning fra besty-relsen af boligforeningen. De ville gerne undersøge sagen om tørrerummet. Derfor kom to medlemmer af bestyrelsen ud til afdelingen. Sammen med den unge

kvinde gik de rundt på afdelingens og naboafdelingens område, og undersøgte om nogen lokaler var velegnede til tør-rerum. Alle rum i afdelingernes kælder-område var i brug. Ikke et eneste rum var der, hvor der ikke stod en seng, et bad eller et køkken. De to fra bestyrel-sen og den unge kvinde blev en smule fortvivlede, indtil en af dem kom i tanke om et rum ved siden af vaskerummet. I rummet stod et par parasoller, og ellers var det tomt. Hvis der blev installeret ventilation, var rummet perfekt. Der var dog et mindre problem. Selvom rummet ikke blev brugt, kunne de ikke bare ind-rette tørrerum dér. For det var den anden afdelings rum, så de skulle bestemme. De to studerende troede ikke det ville blive et problem. Parasollerne kunne vel flyttes, og da tørretumbleren jo var gået i stykker, kunne den anden afdeling vel se, at de unge havde et problem. Alle beboere i afdelingen fik nyt håb.

Snart var der gået et år fra det første møde i afdelingen, og det var tid til endnu et afdelingsmøde. Bestyrelsen havde stillet et forslag til naboafdelingens møde. Det gik ud på, at der blev etab-

Tørrerummet der blev væk i beboerdemokratiets navnMan skulle tro, at denne historie er det rene opspind fra en meget fantasi-

fuld ungdomsafdeling, men desværre er det en sand historie fra det virke-

lige liv.

Af Mette Bjerre, formand i afd. 17

leret tørrerum for ungdomsafdelingens penge, og alligevel ville naboafdelingen få fuld råderet over tørrerummet også. Altså ville de ingen udgifter have, ikke miste noget på forslaget og oven i købet få en ny tørremulighed. Det eneste, de skulle gøre, var at flytte parasollerne, som sagtens kunne være i nogle af de andre rum.

De to unge studerende bankede på dørene hos alle i afdelingen -- kom og vær med, vi skal have et tørrerum. Nogle dukkede op til medlemsmødet, og alle ville kæmpe for tørrerummet. Men på mødet fik de triste nyheder. Den anden afdeling havde besluttet, at de ikke

kunne undvære rummet til opbevaring af parasoller. Deres parasoller ville blive klemt og beskidte, hvis de skulle stå i nogle af de andre dertil egnede rum.

Det kunne de studerende selvfølgelig godt se, stakkels parasoller. Men de studerende havde nu også lidt ondt af dem selv. Hvordan skulle de så tørre tøj i frostvejr, uden tørretumbler eller tør-rerum. Måske var det med fugtige væ-relser heller ikke så slemt, som rygterne gjorde det til.

---Ungdomsafdelingen har dog ikke

opgivet håbet endnu. De har bare meget svært ved at forstå, at det er så svært

at få noget ud af den beboerdemokra-tiske proces. Og de forstår heller ikke, hvorfor nogen vælger at bruge bebo-erdemokratiet til netop at stoppe en så fornuftig løsning på et problem, som kan blive temmelig alvorligt for boligernes indeklima og ikke mindst beboernes sundhed.

Boligforeningen VesterBo – afdeling 17

REGLEMENT UNGDOMSBOLIGER De beboere, der har fælles køkken, badeværelse samt entre, skal sørge for at holde orden

i nævnte fællesrum. Herunder sørge for egen opvask, oprydning og rengøring.

Vi gør opmærksom på, at vask og tørring af tøj i boligen er strengt forbudt.

Beboeren har adgang til fællesvaskeriet, hvor vask af tøj skal foregå.







Denne seddel får man som tilflytter til afd. 17. Desværre er forholdene sådan, at beboerne i afd. 17 nærmest ikke kan undgå at

bryde dette reglement.

16 Vesterbo / nummer 1 / APrIL 2010

17Vesterbo / nummer 1 / APrIL 2010

to unge havde forklaret, at dette var et andet Istedgade, Istedgade i Århus, med de yndigste små byhuse, brolægning og vejtræer. Desuden var lejligheden del af en boligforening, så her ville de ikke blive snydt i husleje, eller på anden måde fuppet. Alt var lykkeligt og de unge



idé. Nu skulle man bare finde et egnet Så gik der et langt stykke tid. Tør-retumbleren var nu gået i stykker, så de studerende havde efterhånden vænnet sig til at tørre tøjet indendørs om vinte-ren. De havde det dårligt med at tørre tøj indenfor, og det endda på to måder: det var et brud på reglerne, og som nævnt før, blev fyrens astma værre af den fugtige lejlighed. Efterhånden opgav de to unge næsten at få andre tørremulig-heder. Så længe havde de jo heller ikke planlagt at blive boende, det var trods alt kun mens de studerede, at de skulle bo i denne fugtige lejlighed. Hvis bare de kom igennem studierne, ville de nok en dag få mulighed for og råd til at flytte et

sen og den unge kvinde blev en smule fortvivlede, indtil en af dem kom i tanke om et rum ved siden af vaskerummet. I rummet stod et par parasoller, og ellers var det tomt. Hvis der blev installeret ventilation, var rummet perfekt. Der var dog et mindre problem. Selvom rummet ikke blev brugt, kunne de ikke bare ind-rette tørrerum dér. For det var den anden afdelings rum, så de skulle bestemme. De to studerende troede ikke det ville blive et problem. Parasollerne kunne vel flyttes, og da tørretumbleren jo var gået i stykker, kunne den anden afdeling vel se, at de unge havde et problem. Alle beboere i afdelingen fik nyt håb.











Vesterbo / nummer 1 / APrIL 2010


I årets første blad i 2010 bragte vi en artikel/historie fra afd. 17 om problemer omkring vask og tøjtørring.

Det har udløst et længere sagsforløb, og vi har valgt at bringe indlæggene samlet i kronologisk rækkefølge.

Redaktionen

Nu må der vist en forklaring til!

Du læste måske artiklen ”TØRRERUMMET, der blev væk i beboerdemokratiets navn”, i VesterBo-bladet nr. 1 / April 2010, hvor afdeling 16 bliver hængt ud for ikke at udøve demo-kratiet på rette måde til fordel for naboafdelingen. Når man får lagt de romantiske forestillinger lidt til side, er der en række for-hold jeg som formand for afdeling 16 må påpege: For det første synes jeg, at man ikke kan hænge nogen ud for at bruge sine demokratiske rettigheder, er man blevet stemt ned, må man tage det med oprejst pande. Det kan godt være man er skuffet, men det må man så snakke sig ud af og få en forklaring. Den må så komme her.

optakten greb man helt forkert an. Man kommer fra en an-den afdeling sammen med repræsentant fra hovedbestyrelsen, går ind i vore lokaler og begynder at disponere. Vi havde da forventet at blive inviteret for at kunne snakke med, hvilket også ville være normal fremgangsmåde.

Argumenterne for at nedstemme forslaget var blandt andet disse:1. kapaciteten i det påtænkte tørrerum kunne klare en beboers

vask og med en tørretid på mindst en dag, hvor skulle så de øvrige 3 til 4 vaskende beboere placere deres vasketøj. kapaciteten ville simpelthen være for lille!

2. selvom man indrettede tørrerummet på en anden måde, så ville pladsen for beboerne i afdeling 16, når de skulle bruge strygerullen, være for snæver.

Økonomien omkring projektet var upåklagelig, set med vore øjne, Vi ville ikke blive behæftet med udgifter i etableringsfasen eller ved vedligehold. Vi har nu haft fælles vaskeri i 25 år, ja ikke blot det, men der er også stillet plads til rådighed for afdeling 17s cykler i vores cykelkælder og såmænd også til opmagasi-nering af inventar. Der har aldrig på noget tidspunkt været tale om betaling af husleje for disse faciliteter. Den er udelukkende betalt af afdeling 16. Det er da en betragtelig gave til afdeling 17! At påstå at vi ikke er villige til at yde til demokratiet er at slå under bæltestedet.

Afdeling 17 er ungdomsboliger med en langt større ud- og indfl ytning af beboere end afdeling 16 kan præstere. Det gør at de to afdelinger også har forskellige syn på og holdninger til dagliglivet som de nu udarter sig omkring ordensregler. Dem kunne vi jo samstemme bedre, hvorfor jeg hermed indbyder fomanden for afdeling 17 til en hyggelig passiar med tanke på fremtiden.

jeg kunne godt tænke mig at vi skulle drøfte forhold som øko-nomi omkring tømning af skraldespande. Her påfører afdeling 17 afdeling 16 udgifter. De unge er nemlig ikke særlig gode til at overholde nogle ganske få regler. Får man pakke tilsendt sætter man blot de tomme kasser ovenpå skraldespandene eller sammenfoldet bag dem. skraldeposer kommer ikke altid ned i skraldespanden, men toppes, så låget ikke kan lukkes. Hvem skal sørge for at papkasserne skæres op og hvem skal ringe til renovationsvæsenet og bede om en ekstra tømning, når tømningen hoppes over på grund af overfyldte spande? ja, det er såmænd formanden i afdeling 16 og så er vi fælles om at betale denne ekstra udgift. så har jeg indledningsvis også antydet at hjælp til rengøring i vaskeriet ville være velkommen. sådan kunne jeg på sokratisk vis fortsætte med at besvære mig over ungdommen og forpeste naboskabet. jeg synes de unge i afdeling 17 skulle have været hjulpet bedre på vej, det håber jeg så vi kan lappe på ved at sætte os sammen og se lidt ind i fremtiden.

så kan jeg i øvrigt ikke helt gennemskue den redaktionelle linie. som jeg læser artiklen, får den en kommentar med fra en udenforstående unavngiven person. Hvem er det der skriver at ”ungdomsafdelingen har dog ikke opgivet håbet endnu. – - – ”?

Det begynder at ligne et rigtig dårligt stykke lobbyarbejde

Jørn Holm BendtsenFormand i afd. 16


lÆserbrev

Bestyrelsen for Vesterbo har følgende kommentar i forbindelse med artikler om tørrerum i afd. 16, Hall sti:

optakten til sagen blev skabt på naboafdelingens (afd.17-Istedgade) afdelingsmøde i 2009. Her fremlagde beboerne en problemstil-ling vedr. forbuddet mod at tørre tøj i lejlighederne fra ordensregler og en speciel skrivelse, som udleveres ved indfl ytning til bebo-erne i afd. 17.














lige liv.
























Af skrivelsen fremgår det, at ”vask og tørring af tøj i lejligheden er strengt forbudt.” Det er for beboerne kun muligt at tørre tøj i tørretumbler i afd. 16. Behovet og ønsket var et tørrerum, fordi ikke alt tøj kan tørres i en tumbler. Desværre var/er det ikke muligt at etablere tørrerum i afd.17. medmindre man begynder at inddrage en lejlighed for at indrette det.

Bestyrelsen lovede på mødet at se på sagen og derfor blev der etableret et møde med afd. 17 om tørrefaciliteter og herunder et kig i afd. 16’s kælder, hvor der er vaskefaciliteter for både afd. 16 og 17. Afdeling 17 betaler naturligvis for dette til afd. 16.

Afd. 16 mener ikke, at de blev inviteret med til en snak. og det er rigtigt, at de ikke var med på det første møde med afd. 17, hvor problemets omfang skulle afklares. Normalt inviterer vi ikke andre afdelinger med, når én afdeling har et ønske om at få en snak med bestyrelsen om et problem.

Det må vi i dag erkende var en fejl i denne sag.Afdelingsbestyrelsen i afd. 16 blev dog senere den selv

samme dag kontaktet og senere sendte vi et brev, hvor de blev opfordret til at komme med løsningsforslag. Imidlertid har kom-munikationen allerede dér været besværliggjort af, at afdelings-bestyrelsen i afd. 16 var vrede over ikke at være inviteret med til det første møde.

siden har sagen gået sin gang. Både afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet i afd. 16 har afvist at indrette tørrerum i et egnet rum i kælderen, som bruges til at rulle tøj og til opmagasinering.

I foråret 2010 har bestyrelsen modtaget en rapport, som klart viser en forhøjet risiko for fugtproblemer i afd. 17 pga. tøjtørring i lejlighederne. årsagen til tørring i lejlighederne er, at meget tøj i dag, ikke tåler tørring i tumbler, og da der ikke er andre tør-remuligheder, benyttes lejlighederne.

Bestyrelsen har derfor besluttet følgende:Indkøb af tørrestativer til udendørs tørring for beboerne i afd. 17 – er p.t. indkøbt.

Et fl ertal i bestyrelsen har derudover besluttet:Etablering af tørrefaciliteter i kælderrum i afd. 16. Afdeling 17 betaler alle udgifterne hertil og tørrerummet kan også bruges af afd. 16. Dette er dog p.t. sat i bero, da beslutningen er indbragt for tilsynet (århus kommune) af afdelingsbestyrelsen i afd. 16.

se endvidere anden artikel her i bladet om fugt- og skimmel-svampeproblemer, hvor bestyrelsen redegør for holdning til problematikken omkring fugt og skimmelsvamp i foreningens lejligheder.

P.b.vRobert Thorsen

Formand

sagsforløb


lÆserbrev

lÆserbrev

Reaktion fra afd. 16 den 28. maj

I dag fi k jeg som formand for afdeling 16 svar på det spørgs-mål, jeg stillede i mit svarindlæg omkring indretning af tørrerum i afdeling 16. Det viser sig, at der er medlemmer i hovedbesty-relsen for hvem dette er en mærkesag. Dette kom for dagens lys i dag, da afdeling 16 modtog brev fra hovedbestyrelsen om, at de havde besluttet, at en indretning skulle fi nde sted og at vi, hvis beslutningen ikke faldt i vores smag kunne klage til det kommunale tilsyn.

Reaktion fra afd. 16 den 31. majjubilæumsfestligheder i afdeling 16 afl yst














lige liv.
























Hovedbestyrelsen tilsidesætter således den demokratiske proces i afdeling 16, der nedstemte forslaget fra afdeling 17. så nu kommer vasketøjet da rigtigt til skue, og det er skammeligt!

Jørn Holm BendtsenFormand, afd. 16

sagsforløb

sagsforløb

sagen omkring indretning af tørrerum i afdeling 16 verserer stadig og med forøget styrke. Afdeling 16 har 28. maj modtaget hovedbestyrelsen mening om, hvad der skal ske. Vi er kort og godt blevet tilsidesat. Hovedbestyrelsen har besluttet at tørre-rummet skal indrettes og meddelt os, at en eventuel indsigelse kunne fremsende til ”det kommunale tilsyn”.

Afdelingsbestyrelsen har på den baggrund besluttet at afl yse vores planlagte jubilæumsfest, der var fastsat til den 27. august. Baggrunden er, at vi ikke på denne dag har lyst til at høre

på lovord om beboerdemokratiets værdifulde betydning, og samtidig stå med en stor lyst til at påpege ordenes hulhed. Et jubilæum skal afvikles i en glad stemning. Afdelingsbestyrelsen beklager udviklingen, men ser sig ikke som årsag til denne.

Jørn Holm BendtsenBirthe Edvardsen

Kirsten Holm-Nielsen


lÆserbrev

Vedr. afholdelse af jubilæum i afd.16 har bestyrelsen for Vesterbo fremsendt følgende til afdelingsbestyrelsen

Inden redaktionens deadline kom svar fra århus kommune, Alment byggeri og byfornyelse:














lige liv.
























sagsforløb

Til afdelingsbestyrelsen i Afd. 16

Vedr. skrivelse af 31. maj 2010 – 25 års jubilæum.

Det er med beklagelse bestyrelsen har modtaget jeres brev ang. afl ysning af 25 års jubilæumsfestligheder. Vi syntes det er en skam, at beboerne må undvære en fest p.g.a af nogle uoverensstemmelser omkring tørrefaciliteter.

Vi vil gerne opfordre jer til at genoverveje jeres beslutning.

En praktisk måde at løse problemet på, så festen kan blive afholdt i en glad stemning, kunne være at undlade at invitere

bestyrelsen eller dele af denne. Hermed undgås enhver kon-frontation, som måtte være uønsket fra begge parter.

I håbet om dette kan skabe mulighed for en jubilæumsfest for beboerne i afd. 16

Med venlig hilsen

Robert ThorsenFormand.

Alment byggeri og byfornyelse:

Boligforeningen Vesterbo, afdeling 16, Hallsti,

klage over indretning af tørrerum til afdeling 17

Med henvisning til boligforeningens brev af 23. juni 2010 kan det kommunale tilsyn oplyse, at boligfor-

eningens bestyrelse ikke kan træffe beslutnig om indretning af tørreum i afdeling 16 til brug for afdeling

17 uden afdeling 16’s samtykke.

Tilsynet kan endvidere oplyse, at boligforeningens øverste myndighed i særlige tilfælde kan træfffe be-

slutninger for en afdeling uden dens samtykke, jf. § 37, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.

I det konkrete tilfælde er det tilsynets vurdering, at § 37, stk. 4, i lov om almene boliger m.v. ikke kan

anvendes.


afdeliNgsbestyrelseN

Afdeling 1-2 Kålunds- og Molbechs VejFormand: Luise Zielinski.Første tirsdag i hver måned kl. 19.00-19.30 i kld., Chr. molbechs Vej 7-9.

Afdeling 3 Helge Rodes VejFormand: elsebeth nielsen.Første tirsdag i hver måned kl. 19.00-19.30 i kld., Helge rodes Vej 25 tv. hen mod gavlen.

Afdeling 4 CharlottehøjFormand: Vita Jensen.Første mandag i hver måned kl. 18.30-19 i kælderen ved nr. 52 (følg skiltet ved beboerlokalet)

Afdeling 5 CharlottehøjFormand: Leif nielsene-mail: [email protected]ørste mandag i hver måned kl. 18.30-19 i bestyrelseslokalet under nr. 68.

Afdeling 6 KongsvangFormand: Henrik Autzen.e-mail: [email protected]ørste tirsdag i måneden kl. 18.00-18.30 i best.lokalet, uffesvej 1, kld.

Afdeling 8 NydamsparkenFormand: michael Frederiksen.Første mandag i måneden kl. 18.30-19.00 i bestyrelseslokalet, der ligger i kældergangen mellem nydamsvej 4 og nydamsparken.

Afdeling 9 ReginehøjFormand: torben Andersen.e-mail: [email protected]ørste mandag i måneden kl. 18.00-19.00 i mødelokalet i blok C (indgang gennem vaskeriet mellem nr. 25 og 27) Afdeling 10 FrydenlundFormand: stefan Jensen.e-mail: [email protected]ørste tirsdag i hver måned kl. 18.30-19.00 i afdelingsbestyrelseslokalet, Fuglebakkevej 74, kælderen.

Afdeling 11 Lindholmparken Formand: tage Pedersen.e-mail: [email protected]ørste mandag i hver måned kl. 19.00-19.30 i afdelingsbestyrelseslokalet i nr. 19C, ud mod P-pladsen.

Afdeling 12 Ådalsparken, Hinnerup Formand: Inger Garde.Første tirsdag i måneden kl. 19-19.30 i lokalet i nr. 7.

Afdeling 13 Rydevænget Formand.: Inge-Lise Andersen.e-mail: [email protected]ørste torsdag i hver må ned kl. 18.30-19.00 i kld., rydevænget 65.

Afdeling 14 Ådalsparken, Hinnerup Formand: Chistopher nielsen.Første mandag i hver måned kl. 19.00-19.30 i udvalgslokalet i gård 5.

Afdeling 15 Skelagervej Formand: Leon Wagtmann.e-mail: [email protected]ørste torsdag i hver måned kl. 19.00-19.30 i Fælleshuset.træffes på adressen, pr. tlf. eller e-mail.

Afdeling 16 Hallssti Formand: Jørn Holm bendtsen.træffetid ikke fast, henvendelse kan ske til formanden på tlf. 8619 6570

Afdeling 17 IstedgadeFormand: mette bjerreDirekte henvendelse

Afdeling 18 Fredensgade, HinnerupKontaktperson: Inger Garde.tlf. 8698 5375.

Afdeling 19 Viruplund, HjortshøjFormand: Kathrine WichmannHenv. direkte til formanden.

Afdeling 20 Tinghøjen, Løgten Formand: Hans Jørgen KrickhahnFørste onsdag i hver måned kl. 19.00 til 19.30 i Fælleshuset, Hjelmagerparken 410.

Afdeling 21 Mosevænget, Hammel Formand: Jette møller.Første torsdag i hver måned kl. 20.00-20.30 i Fælleshuset

Afdeling 22 Torpe- og KappelvængetFormand: Andreas Langvad.Henv. direkte til formanden.

Afdeling 23 Vistoftparken, Sabro Formand: Joan [email protected] henvendelse

Afdeling 24 Ranunkelvej, Sabro Formand: Gert Düring.Første tirsdag i måneden kl. 19.00-19.30 på Den Pædagogiske Legeplads, Vistoftevej 30.

Afdeling 25 SkejbyparkenFormand: tom thyrring.e-mail: [email protected]ørste mandag i hver måned kl. 19.00-19.30 i mødelokalet i kælderen.

Afdeling 26 Østergade, HinnerupKontaktperson: Henning Lindhof.Henv. direkte til kontaktperson

Afdeling 27 Ryttervej, HammelFormand: Karin margrethe Andersen.Direkte henvendelse

Afdeling 28 Ranunkelvej, SabroKontaktperson: Anne olesenHenv. direkte til kontaktperson

varmemestreNe

Alle varmemestre har træffetid mandag til fredag kl. 9.00-9.30. De vil desuden kunne træffes på telefon i samme tidsrum.

Afdeling 1-2 og 7: Chr. Molbechs Vej lJørgen Albertsen . . . . . . . . . . . 8619 3959

Afdeling 3 og 25: Helge Rodes Vej 21, kld orla List . . . . . . . . . . . . . . . . . 8610 7377

Afdeling 4: Hammershusvej 44, kld.Allan Lund . . . . . . . . . . . . . . . . 8610 7120

Afdeling 5: Hammershusvej 64, kld.Kjeld Albertsen . . . . . . . . . . . . . 8616 3477

Afdeling 6: Uffesvej 4, kld.Vagn Jeppesen . . . . . . . . . . . . 8611 2843

Afdeling 8: Vorregårds Allé 129, kld.rené Wolf . . . . . . . . . . . . . . . . 8610 7559

Afdeling 9: Reginehøjvej 53Jens eriksen . . . . . . . . . . . . . . 8610 6518

Afdeling 10: Høgevej 29, kld.erik Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . 8616 3490

Afdeling 11: Lindholmvej 8Broger Prindsholm . . . . . . . . . . 8610 2840

Afdeling 12 og 26: Nørreskovvej 15, st.Kaj Pedersen . . . . . . . . . . . . . . 8698 8221

Afdeling 13: Rydevænget 71, kld.Leo bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8615 6669

Afdeling 14 og 18: Nørreskovvej 47tom Kjøller . . . . . . . . . . . . . . . 8698 6228

Afdeling 15: Skelagervej 210Lorens nielsen . . . . . . . . . . . . . 8610 9461

Afdeling 16 og 17: Hallsti 19 kld.morten Andersen . . . . . . . . . . . 2014 5175træffes kun man-, ons- og fredag.tirs- og torsdag, besked på telefonen.

Afdeling 19: Viruplund ved vaskekld.tirsdag kl. 14.15-14.45toni Christiansen . . . . . . . . . . . 8697 9030

Afdeling 20: Hjelmagerparken 410toni Christiansen . . . . . . . . . . . 8697 9030

Afdeling 21 og 27: Mosevænget 2søren møller sørensen . . . . . . .8762 0268træffetid for personlig henvendelse tirsdag og torsdag.

Afdeling 22: Torpevænget/KappelvængetLeo bro . . . . . . . . . . . . . . . . . .8615 6669træffes i rydevænget 71, kld.

Afdeling 23, 24 og 28: Vistoftparken 106Jesper Langballe . . . . . . . . . . . 8694 9484Kl. 9.30-10.00.

admiNistratioNeN

brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus n

telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . .8739 3939telefax teknisk afdeling . . . . . .8739 3959telefax udlejning . . . . . . . . . . .8739 3958telefax bogh./ledelsessekr. . . . .8739 3957

www-adresse: . . . . . . www.bk-aarhus.dk

EmailadresserGenerel . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . [email protected] . . . . . [email protected] afd. . . . . [email protected]

Telefontidermandag-onsdag . . . . . . . . . . 9.00-15.00torsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00-17.00Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00-12.00

Ekspeditionstidermandag-onsdag . . . . . . . . . . 9.30-15.00torsdag . . . . . . . . . . . . . . . . 13.00-17.00Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.30-12.00

tilkaldelse af uopsÆttelig hjÆlp udeN for Normal arbejdstid

skulle der udenfor normal arbejdstid opstå problemer i lejlighederne der kræver uopsættelig hjælp kan følgende håndværks-firmaer kontaktes:

el: Hasle el . . . . . . . . . . . . . . 8615 3900

VVs: Flemming sørensen VVs . .8698 8777

Kloak:risskov Kloak service . . .8617 4030

elevator: schindler elevatorer . .8614 9700eller det tlf.nr. der er opgivet på elevator.

Glas: Århus Glarmesteri . . . . . .8613 7855

bemærk: tilkaldevagten udfører kun nødre-paration. Den egentlige reparation udføres i den normale arbejdstid.

trÆffetider


60årisammelejlighedAf Ruddy jensen

I 1950 stod VesterBos første lejligheder nybyggede og klar til indflytning på Chr. Molbechs Vej. Blandt de mange indflyttere var familien Christian og gerty jansen og deres 4 børn.

I dag 60 år senere bor gerty jansen stadig i lejligheden og jeg fik lov at besøge hende, for at høre lidt om hvordan hun havde oplevet de mange år. Det blev en lang og hyggelig snak, hvor stort og småt blev berørt, men hvor indtrykket af en meget anderledes tid stod klart.

starten som boligsøgende kort efter krigen, var ingenlunde let. Boligmangelen var markant. Familien jansen boede i starten midlertidigt hos familie, og ledte som mange andre efter bedre forhold. Alt blev forsøgt, alle blev spurgt, bl.a. den lokale slagter – om de kendte til ledige lejligheder. Det blev hos slagteren, der kom gevinst. En villaejer på Rosenvangs Alle i Viby havde en tom overetage, og her kunne familien indrette sig. Drømmen om bedre forhold var der dog stadig, og det forlød at der skulle bygges nye lejligheder på Rosenvangs Alle.

Fru jansens far havde flere gange foreslået at hun købte et andelsbevis i den nye boligforening VesterBo, men det var ikke blevet til noget. Faren havde så taget sagen i egen hånd og købt beviset. Da nu VesterBo havde store 4 rums lejligheder ledige var lykken gjort – og dog.

jansens boede i Viby kommune og var derfor ikke boligberettiget i århus. For at komme ”ind i varmen” var det nød-vendigt, at boligejeren i Viby garanterede at tage en ny lejer, der skulle komme fra

århus kommune – og der skulle ligge en skriftlig aftale.

Efter en del besvær lykkedes det, og familien kunne rykke ind i en funklende ny moderne bolig på Chr. Molbechs Vej.

En spændende hverdag med mange nye bekendte. overboen, der flyttede ind samme dag (og i øvrigt også stadig bor i lejligheden) viste sig endda at være en af mandens bekendte. For børnene var der mange muligheder for venner, idet der var børn i næsten samtlige 120 lejligheder.

Fru jansen erindrer tiden som god, med mange oplevelser i dagligdagen. Der var ikke mange flytninger så det var let at lære naboerne at kende og der var de mange kammerater børnene havde med hjem. Man hilste på når man mødtes på trappen eller i vaskeriet. Netop vaskeriet kalder erindringen frem om de strikse regler omkring den månedlige storvaske-tur. Der fik man nøglen kl. 5 om eftermid-dagen og kunne så sætte tøjet i blød. Næste dag havde man vaskehuset og på tredje dagen rullestuen.

Fornøjelser var der også. sommer-festerne, der blev afholdt i anlægget. så blev en tribune opbygget på tørreplad-sen og der var spisning, underholdning, musik og dans. For børnene var der også underholdning og varmemesterens kone bagte hele dagen æbleskiver fra et interi-mistisk køkken indrettet i et tørrerum.

Varmemesteren Thorvald Nielsen huskes også tydeligt. Han styrede de mange børn med fast men venlig hånd. Han havde mange koste på lager, og i snevejr kunne han hurtigt få gaden ryddet

med børnenes hjælp. Det blev også i hans kælder, at tanken om en ”klub” for voksne mange år senere opstod.

Afdelingens møder i Folkets Hus og i afdelingen har gerty jansen med en enkelt undtagelse altid deltaget i, og det frivillige arbejde omkring voksenklubben huskes som en spændende tid, hvor der blev arrangeret filmaftener, radiohusbe-søg, sang og musik og bankospil.

På spørgsmålet, om flytning i løbet af de mange år aldrig har været overvejet er svaret et klart nej.

”Vi var heldige at have to piger og to drenge så de kunne deles om de to værelser, så vi syntes vi havde en god stor lejlighed.

I dag siger børnene til mig: Du har det hyggeligt i din lille lejlighed.”

Tak til gerty jansen og tillykke med de 60 år, men rettelig er det vel VesterBo der skal gratuleres med at have så trofast en beboer.

Documents

VesterBo Bladet