Viljen til sejr - udnyt dine ressourcer optimalt

0816717887719

ISBN 9788771081671

“Hvis liget nogensinde blev fundet, måtte

det i hvert fald ikke kunne identifice-

res, tænkte han og slog af al kraft på

underansigtet med den allerede blodige

hammer. Bagefter kunne han ikke med

sikkerhed sige, hvor mange slag han

havde uddelt, men de små, spredte tand-

stumper røbede, at slagene havde ramt,

hvor de skulle. Han satte sig til rette på

førersædet. Selv i kabinens dårlige belys-

ning kunne han se, hvordan blodet havde

fundet vej ind under neglene. Påpasselig

med ikke at efterlade pletter, satte han

forsigtigt i første gear og kørte ud mod

den store vej.

21,9MM 141mm 90mm141mm90mm

215mm

VILJEN TIL SEJR 2

ARNE NIELSSON OG BJARNE LELLEK

COPING

VIDEN OG VÆRKTØJER, DER GØR DIG BEDRE OG STÆRKERE

JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 23 OUTPUT: Mon Apr 11 13:58:13 2011/first/Peoples_Press/ODT2/1416_Viljen_til_sejr_2_140x215/Materie

Arne Nielsson og Bjarne Lellek

VILJEN TIL SEJR2

Coping– viden og værktøjer, der gør

dig bedre og stærkereI samarbejde med Jan Løfberg

People’sPress


6

UDNYT DINE RESSOURCEROPTIMALT

Bjarne: Vi vil forsøge at beskrive tre forskellige metoder, der styrer

rejsen fra det, som vi kalder fra A til B. Vi lægger vægt på processen

i denne sammenhæng. Som du ved fra bjergbestigeren på Mount

Everest, er rejsen derop vigtigere end at stå på toppen.

Menneskers tilgang til at håndtere en situation er ikke ens, fordi

vi hver især er opvokset i forskellige familier og miljøer. Vi har for-

skellige oplevelser og opvækstvilkår. Det gør noget ved os. Vi dan-

ner nogle tanker om os selv. Derfor har du også din særlige måde at

være på og håndtere verden på.

Forestil dig den perfektionistiske tilgang. Her gælder det om at

gå den lige og direkte vej fra A til B. Enhver fejl opfattes som en

fiasko. Der er en udpræget frygt for at dumme sig. Frygt for at miste.

Frygten er så at sige drivkraften. På det seneste har det i de natio-

nale test i dansk og matematik vist sig, at mange elever går med en

angst for, at deres karakterer ikke bliver gode nok. Deres fokus er

rettet mod den gode karakter, og at eksamen lykkes, men de kon-

centrerer sig ikke særlig meget om proces og læring.

Arne: Et eksempel fra min egen verden. Da jeg startede som fore-

dragsholder, fik jeg indimellem at vide, at der i salen sad nogle per-

soner, der skulle finde ud af, om de ville engagere mig. Hvis jeg

gjorde det godt, kunne det formentlig give nogle job. Dengang var

jeg ramt af perfektionistens tankegang: “Bare det ikke går galt.”

Sådan tænker jeg slet ikke mere. Nu har jeg en helt anden indfalds-

vinkel, når jeg holder foredrag.

101


Ofte bliver jeg spurgt: “Er du helt klar, Arne?”

“Det bliver jeg.”

“Ved du helt, hvad du skal sige?”

“Nej, det kommer an på responsen. Jeg er på en rejse med dem,

der sidder derinde.”

“Hvad gør du med de kritiske folk?”

“Det er en udfordring for mig. Og det kan jo være, at de har ret!

Så kan jeg lære af det. De kritiske deltagere er ikke mine fjender. Det

er ikke mig mod dem! For mig handler det om at gribe det, der kom-

mer – i stedet for at frygte, hvad der kan komme.”

Ubevidst eller bevidst kan mennesker omkring dig placere nega-

tive tankefrø i dit hoved. Det gælder om, at du bliver bedre til at

sortere i, om det, du hører, er positivt eller negativt ment.

Derfor vælger jeg at gå ind til et foredrag med et åbent sind.

Mange mennesker tænker som perfektionisten, når de står over

for at skulle møde ukendt vand. De tør ikke fejle.

Den naturlige måde at styre processen på, når man skal fra A til

B, er diffus og vilkårlig med afstikkere i alle retninger. Tilfældighe-

der og skæbnen styrer. Du er i den nærmeste udviklingszone, hvor

du får nogle erfaringer, der er hensigtsmæssige og uhensigtsmæs-

sige. Den naturlige måde at cope med en situation bygger på både

positive og negative erfaringer. Nogle gange kommer du til at

springe ud af reden lidt for tidligt. Du slår dig, og det gør ondt. For-

håbentlig kan du kravle op i reden igen. Andre gange står du og

blæser lidt i vinden. Det er helt naturligt.

Den excellentes tilgang til at komme fra A til B er ikke nær så

direkte som perfektionistens vej, men den er ikke mindre målrettet,

fordi indstillingen går på, at du skaber de bedste resultater. Det

gælder om at komme fra A til B. Javel, men den excellente er ikke

bange for at begå fejl og tage ved lære. Billedligt sagt går den ex-

cellente lidt frem, vender tilbage til grundniveauet, går lidt frem,

vender rundt, går lidt frem. Det sker gennem læring, eftertanke og

refleksion – rummet for selvtræning.

Da historien om skoleelevernes frygt for eksamen kørte i det of-

fentlige rum, udtalte en studievejleder, at elevernes angst skyldtes,

102


at de havde for høje ambitioner. Studievejlederen mente, at det var

bedre at lade være med at have ambitioner. Nej, der er intet galt i at

have ambitiøse mål. Det skal bare foregå i den virkelige verden – dér,

hvor den excellente er. For den excellente er kursen klar, det gælder

om at nå frem til B.

Den kognitive diamant

Bjarne: Vi vil præsentere dig for den kognitive diamant. Inden for

den kognitive terapi og psykologi anvendes denne helt særlige mo-

del til at forstå “puslespillet”. Den viser sammenhængen mellem

dine tanker, adfærd, følelser og krop.

Diamanten viser, hvad der styrer og påvirker din sindstilstand og

Frygt for at fejle

per

fek

tion

isti

sk

A

B

Natu

rli

gt

A

B

Afstikkere

Ingen frygt for fejlLæringRejsen/LivetEx

cell

ent

A

B

vejen til målet

103


dit humør. Der er et samspil mellem din personlighed og dine hand-

linger. Diamanten anvendes både individuelt og i samspil med an-

dre mennesker.

●+ Den excellente er ikke bange for at begåfejl og tage ved lære. Den excellente går lidtfrem, vender tilbage til grundniveauet, gårlidt frem, vender rundt, går lidt frem. Detsker gennem læring, eftertanke og reflek-sion – rummet for selvtræning.

Parforhold er præget af overbevisninger og tolkninger, men det er

ikke sikkert, at disse forestillinger deles af begge parter, selv om der

udadtil er enighed om tingenes rigtighed. Det kan for eksempel

være, at parterne ikke længere siger: “Jeg elsker dig, skat”, fordi

det er der ingen grund til, for det ved de jo. Der er også en uudtalt

aftale om, at manden klarer bilen og haven, mens kvinden sørger for

hjemmet og børnene. Imidlertid er det langtfra sikkert, at dette

glansbillede af tilværelsen lever op til virkeligheden. Det kan sætte

tanker i gang om fiasko og meningsløshed, fordi personen reelt ikke

er enig i disse overbevisninger, når der skabes rum for refleksion.

Mange familiære problemer og stridigheder skyldes netop de ude-

finerede forventninger. Derfor gælder det om at blive klar over såvel

din egen som partnerens måde at lægge puslespillet på.

Prøv at forestille dig følgende situation på din arbejdsplads: Hvis

du siger god morgen, og den anden vælger ikke at svare ...

“Er det en adfærd at sige god morgen”

“Ja.”

“Er det en adfærd at undlade at sige god morgen?”

“Ja.”

“Hvilken adfærd smitter mest?”

“Den, der ikke svarer!”

Hvorfor? Fordi vi har en tilbøjelighed til at huske det negative

104


”DiamAnten”

Tanker

Krop

Følelser

Adfærd

Det overskud eller den træthed/udbrændthed, du kan mærke

Det, du gør

AngstVrede

Ked af detVæmmelse

OverraskelseGlæde

Positive ellernegative


frem for det positive. Der er fire negative grundfølelser: frygt, vrede,

sorg og væmmelse. Der er kun én positiv: glæde.

På en arbejdsplads kan du være angst, utryg og usikker. Du kan

være vred, frustreret og irritabel. Du kan være ked af det og trist. Og

du kan have væmmelse, der især trigges af de fem sanser: syn, lugt,

smag, følelse og hørelse. Hver gang en af disse følelsestilstande

bliver bragt i spil, rammer det mange andre følelser: angst, usikker-

hed og vrede over at føle dig utilstrækkelig og ikke god nok.

På den modsatte side af “vægten” er der kun glæde til at opveje.

Det vil sige, at forholdet er 1:4.

Arne: Alle kan forholde sig til et rollespil, hvor du udvælger en til-

fældig og siger: “Nu ligner du én, der er god om morgenen (når du

laver en positiv forventning til folk, så forsøger de at leve op til den).

Så er folk med på den:

“Ja, jeg er god om morgenen.”

“Men nu skal du være det modsatte. Det er svært, men du skal

prøve. Jeg siger god morgen, men du skal ikke sige noget ... God

morgen!”

Mange er så høflige, at de har svært ved ikke at svare.

“Jeg sagde god morgen!”

“Ja, og jeg sagde ikke noget!”

Hvem fylder mest i rummet? Den, der ikke siger noget!

• Hvordan kan du cope med ovenstående situation?

Du har vaner, ligesom alle andre mennesker har det. I virksomheder

og firmaer lever traditionerne også. Hvordan forholder vi os for eks-

empel til, når der på arbejdspladsen er blevet leveret et flot resultat?

En succes bør efterfølges af tre ting:

Fejr den, synliggør den og lær af den. Det giver ingen mening at

fejre den, hvis vi hverken synliggør eller lærer af den. Det dumme-

ste er næsten at synliggøre og fejre den, hvis man ikke tager ved

lære.

I familien kan du også glæde dig over succesen. Uanset om der er

tale om et barn eller en teenager, skal du være opmærksom på, at

106


hvis du udviser glæde og udtrykker anerkendelse, når du ser en flot

tegning eller en god stil, så giver det barnet og teenageren en stolt-

hed og en tro på fremtiden. Den copingstrategi kan du lige så godt

liste ubevidst ind i børnene, fra de er helt små.

Inden for coaching i idrættens verden forsøger vi at lære af suc-

ceserne. De synliggøres også ret nemt, når der uddeles medaljer, og

pokalen løftes i vejret. Og i mange situationer fejres de også.

Men hvordan foregår det i virkelighedens verden på virksomhe-

derne og arbejdspladserne? Ikke alle jobrelaterede succeser bliver

fejret. Mange virksomheder serverer dog kage, men halvdelen af

medarbejderne er på kur! Andre er trætte af, at det er den samme

kage, der bliver disket op med hver gang. Og hvis der bliver hentet

en ny kage, bliver de, der kunne lide den gamle kage, irriterede.

Tilsyneladende er der ingen, der stiller spørgsmålet: Kan vi fejre

vores succes på en anden måde? Behøver der overhovedet at være

noget? Er high-five nok?

Når synliggørelsen af succesen er overstået, hvornår foregår re-

fleksionen? Sker det overhovedet? Hvis du ikke reflekterer over dine

succeser, er der en risiko for, at du glemmer, hvad der skabte dem.

På et hospital har en afdeling fået den glimrende idé, at man har

afsat endevæggen til at synliggøre, når et projekt er færdiggjort el-

ler et tidsestimat. Fejringen foregår med de afdelinger, der har væ-

ret en del af processen. Bagefter trak de læringen ud. Hvorfor over-

holdt vi budgettet eller tidsestimatet? “Det var fordi, vi var gode til

at følge op hele tiden. Vi nåede vores delmål undervejs. Vi involve-

rede alle parter og fik besked om deres succeskriterier.” På den

måde gav det meget mere mening for dem i stedet for, at de som alle

andre sagde: Nej, hvor er vi gode!

Jeg kender til en virksomhed, hvor de hver uge skriver deres

succeser ind i en såkaldt læringsbog. De samler flere og flere pus-

lebrikker. Selvfølgelig kan du lære af dine fejl, men det er betydeligt

mere motiverende at lære af sine succeser. Jeg har haft en del dis-

kussioner med folk, der stadig mener, at det er bedre at lære af fej-

lene, fordi man ikke gentager dem. Det er der selvfølgelig en hel

masse rigtigt i. Men når der i en gruppe bliver diskuteret fejl og

mangler, så ender det ofte med: Det er ikke min skyld!

107


Folk flygter fra ansvaret. Man finder ikke frem til årsagen, fordi

ingen tager ansvaret. Det er meget friere at byde ind på succeser,

men det ene udelukker ikke det andet.

• Prøv at finde nogle af de brikker, der gør dig succesfuld.

For nogle af dem, jeg har hjulpet til succes, har de haft en evne til

at fokusere mere på processen end selve målet. Selvfølgelig er det

vigtigt at have et mål, men når du er på vej, gælder det om at tænke

over, hvad du skal gøre nu, frem for hvordan du når i mål. For eks-

empel at du tænker over, hvad du vil sige til bryllupsparret i stedet

for at tænke på, at det skal være en god tale. En af dine brikker er

måske, at du skal være mere procesrelateret end orienteret mod

målet. En anden brik er måske, at du skal være mere tålmodig.

●+ Hvis du ikke reflekterer over dine suc-ceser, er der en risiko for, at du glemmer,hvad der skabte dem.

Ovenfor har du netop reflekteret over dine succeser. Refleksion kræ-

ver tid, og det er den helt store bremse for en læring af de succesrige

historier. Mange når slet ikke at fejre succesen, før en ny opgave

lander på deres skrivebord. Hvis en skoleelev i en af de mange prø-

ver forbedrer sig fra 02 til 4, så når hun ikke at stille sig spørgsmålet:

“Hvad kan jeg lære af min fremgang?”, før hun får en ny prøve. På

den måde bliver “læringen” knyttet til praksis, og fra kompetence-

niveauerne har du lært, at du i praksisfeltet kun kan justere og kor-

rigere. De store ændringer forekommer ikke under kamp, men un-

der træning.

Prøv at folde hænderne, mens du læser dette afsnit!

Hvis du folder hænderne på én bestemt måde, så er det ukendt

vand, hvis du folder modsat. Du skal have en god grund til at folde

modsat – gå til ukendt vand. Du skal kunne se værdien for at folde

108


modsat. Hvis vi for eksempel sagde: Lægevidenskaben har fundet

ud af, at du kan leve syv år længere, hvis du folder modsat.

Så vil du formentlig sige: “Det kan godt være, at det føles mær-

keligt, men jeg vil gerne på ukendt vand for at leve syv år længere.”

Værdien er afgørende for motivationen!

Fold hænderne! Og fold dem modsat. Hvad kræver det? Det kræ-

ver, at du tænker dig om. Det er ikke noget, som du bare gør. Hvor-

dan føles det? Underligt og uvant – du er på ukendt vand. Hvad

betyder det?

Hvis du kan se en værdi af noget, gør du det. Ellers folder du

hænderne, som du plejer. Du holder dig i kendt vand.

Grundfølelser

Bjarne: Det var den amerikanske psykolog, Paul Ekman, der doku-

menterede, at der i ethvert menneskes ansigtsudtryk kan aflæses

seks grundfølelser: vrede, frygt, ked af det, væmmelse, glæde og

overraskelse. Som vi har været inde på, har de positive følelser i

hjernen det svært i forhold til de negative. Det er en del af biologien.

Der var en årsag til, at huleboerne for 30.000 år siden væmmedes,

når de så en slange eller skorpion: “Føj!” Det er en naturlig følelse.

Som børn “tænker” vi med følelserne, men når vi bliver ældre, er

vi i stand til at sætte tanker på. Hvis du skal præstere, skal du have

en tanke, men du skal også kunne genfinde dine følelser. Når du er

enormt ked af det eller vred, vil følelserne styre din adfærd.

Hvis du eksempelvis føler dig forurettet, farer du måske i flint og

sender en mail til den person, der har trådt dig over tæerne. Når du

har trykket på send-knappen, er det for sent at fortryde. Og det er

ikke altid lige velovervejet, hvad du skriver i en sådan mail.

Der er intet galt i at skrive mailen, men vent med at afsende den.

Læs den i stedet igennem næste dag. Det mest sandsynlige er, at du

beslutter dig for ikke at sende den.

En 50-årig kan sagtens blive lige så vred som en 15-årig, men den

ældre er bedre til at adskille situationerne, fordi han eller hun har

prøvet rejsen fra kendt til ukendt vand. Den ældre har derfor mere ro

på. Den ældre er mere rummelig. Det har den fordel, at de ældre kan

109


videregive deres erfaringer, når de møder de yngre, der er på rejsen

til ukendt vand. På samme måde som mesteren gør det over for

lærlingen.

Arne: Da jeg første gang stødte på den kognitive diamant, fascine-

rede det mig, at jeg her fik sat ord på de fire områder, der har ind-

flydelse på, hvordan et menneske har det og agerer.

De fleste mennesker ved, at vi har et hav af tanker – positive og

negative. Men du har også bevidste og ubevidste tanker. Du kan gå

rundt med et ubevidst tankemønster og få en følelsesændring:

“Hvorfor føler jeg mig pludselig magtesløs, vred, frustreret eller

utryg?”

Det interessante er, at underbevidstheden skaber denne æn-

dring. Samspillet mellem tanker, følelser, krop og adfærd er interes-

sant. Som mennesker har vi en række hensigter, men det er først,

når vi går ud i adfærd, hvor vores tanker overføres til handling, at

der sker noget.

Du kan for eksempel tænke nok så mange gange, at du vil blive

bedre til en given ting, men det er først, når du forsøger på det, at du

kan lære at mestre det.

Når vi taler om stress, er det forbundet med vores tanker og fø-

lelser, men det er på krop og i adfærd, vi ser symptomerne.

• Hvad tænker du?

• Er tankerne hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige?

Det er skræmmende at konstatere, at så mange af grundfølelserne

aktiverer de negative hormoner. Frygt er en stressrelateret følelses-

tilstand. Vrede er det endnu mere. Sorg og væmmelse trækker også

på de hormonelle forandringer, der er usunde for kroppen. Glæden

trækker som den eneste følelse i den positive retning. Overraskelse

er både-og, og det er den vanskeligste at træne af samtlige grund-

følelser.

Du kan lære at deale med angst, styre din vrede, du kan finde

årsagen til, at du er ked af det, du kan vænne dig til væmmelsen, og

du kan skabe mere glæde. Overraskelse er som oftest udefrakom-

110


mende, den er svær at styre og kontrollere. Når du bliver overrasket,

sætter du som regel andre følelser i gang.

Kunsten er at øve dig i, hvad du vil opnå. Du skal lære at cope og

deale med de negative følelsestilstande, der opstår. Du skal også

vide, at disse følelser kan trigges, så de sætter kroppen i alarmbe-

redskab.

Vi vil give dig nogle redskaber til, hvordan du fokuserer på glæ-

den og troen på, at du kan lykkes.

Diamanten kan gøre dig bevidst om, hvad du bruger mest energi

på:

• Kan du lave nye strategier for dine tanker?

• Kan du blive bedre til at fornemme og regulere dine følelser?

• Kan du blive bedre til at mærke kroppens signaler?

Bag følelsen

Bjarne: Hvis vi illustrerer de seks grundfølelser som et blad på hver

sin gren, så “sidder” bladet på en emotion – en gren. Emotion står

for det, der foregår inde i én: Hvad sker der, når jeg bliver vred?

Systemet inde i en person hænger sammen med rodnettet, hvor sig-

nalstofferne dopamin og serotonin ligger. Dopamin gør dig fokuse-

ret, lyksalig og sørger for at kontrollere din appetit og dine bevæ-

gelser. Serotonin forøger dit selvværd, det virker antidepressivt, re-

ducerer de stærke lyster og modvirker overdreven bekymring.

Enhver følelse stammer oprindelig fra en emotion. Hvis en per-

son umiddelbart rammes af vrede, vil han forsøge at undgå den eller

få den væk, eller hvad man har vænnet sig til. Men det er et negativt

træningsmønster, for det giver ikke vedkommende lejlighed til at

finde ud, hvad der ligger bag følelsen.

Hvis du for eksempel lukker ned, når du får følelsen af vrede, så

bliver du ikke bevidst om, hvilke emotioner der ligger bag. Det

kunne være mindre selvværd og usikkerhed. Emotionerne, der lig-

ger bag ved de seks grundfølelser, er forskellige fra menneske til

menneske.

Ved at få en forståelse af dine emotioner vil du være i stand til at

111


Ked af det Væmmelse

Vred

e

Over

rask

else

GlædeAngst

følelses-træet

DopaminSerotonin

EMO

TION

ER


cope med din vrede, når følelsen opstår næste gang. Du kommer

mere i ro, fordi du er begyndt at cope med din vrede, og det fører til,

at du ikke sprøjter lige så meget dopamin ud. Du begynder at kunne

forstå og adskille dine følelser, fordi du er bevidst om, hvilke emoti-

oner der ligger bag. Hvis du ikke bringer dig ind bag de umiddelbare

følelser, vil du ikke være i stand til at cope med udfordringerne.

Mona Lisa-effekten

Bjarne: Der er lavet en test på folk, der sad med en blyant på tværs

af munden. De svarede mere positivt på testen. Deres humør æn-

drede sig, fordi de fik en smilebevægelse omkring munden. Det er jo

helt absurd, at man kan ændre folks følelsestilstand bare ved at æn-

dre på deres mundvige. Prøv det, mens du læser disse linjer.

Du kan mærke effekten, fordi smilet sætter gang i signalstof-

ferne. Det sprøjter ud med dopamin. I testen fik folk en følelse af ro

og tro på, at de nok skulle klare testen.

Leonardo da Vinci var en meget klog mand for ikke at sige genial.

Han vidste, at vi ikke kan lade være med at betragte Mona Lisas

VREDEUSIKKERHEDMINDRE SELVVÆRD MERE SUND

LUKKE NED OPNÅ NOGET

mere sund

113


MONA LISA-smilet


smil. Undersøgelser har påvist, at når vi laver Mona Lisa-smilet – der

er betydelig mere elegant end at sætte en blyant mellem tænderne

– så udløser det præcis så meget dopamin, at vi får ro, tro og kan

klare passende udfordringer. Det er til gengæld ikke tilfældet, hvis

du smiler mere anstrengt eller overstadigt.

Du kan øve Mona Lisa-smilet foran spejlet! Eller du kan sætte en

blyant på tværs af munden.

• Kan du mærke, hvad der sker, når du efterligner Mona Lisa-smi-

let?

De fleste mennesker mærker en indre glæde. På Louvre har jeg gået

rundt mellem gæsterne og set, hvad der sker med deres smil, når de

kigger på Leonardos billede. De efterligner Mona Lisas smil!

Kropssproget, attituden og troen på at lykkes har enorm indfly-

delse.

I idrættens verden arbejder vi en del med folks kropssprog. Er

det den opgivende idrætsudøver, der er på vej ind? Eller i andre

sammenhænge: i en eksamenssituation. Vi ved, at dit kropssprog

har betydning, ligesom dine tanker, følelser og adfærd. Hvad bety-

der et opgivende kropssprog for ens omgivelser?

Ved at du er bevidst om at lægge copingstrategier for et hen-

sigtsmæssigt tankemønster, adfærdsmønster, følelsesregister og en

krop i balance, så har du chancen for at skabe de bedst mulige for-

udsætninger for et harmonisk liv.

Spejlneuroner

Bjarne: Italienske hjerneforskere har fundet frem til eksistensen af

det, de kalder for spejlneuroner. Det er nogle celler, som vi ikke

umiddelbart kan måle. De kommer ved, at vi ser noget. Ved forsøg

med aber har man fundet ud af, at man kan stimulere spejlneuro-

nerne.

Spejlneuronerne giver en fornuftig forklaring på mange fænome-

ner, som man ikke tidligere kunne forklare. Spejlneuron-effekten kan

også begrunde følgende talemåder:

115


• At spejle sig i andre

• At være på bølgelængde

• At have samme kemi

• At være et ekko af hinanden

• At abe efter hinanden

• At følge med strømmen

Spejlneuronerne skaber genkendelse – som når publikum på Louvre

smiler ligesom Mona Lisa. Eller som når faderen siger til sønnen:

“Jeg kender det godt fra dengang, jeg var ung. Jeg drak lidt for

meget, og jeg måtte også til udpumpning ...”

Okay, tænker sønnen: “Han tager mig alvorligt. Han lytter til

mig.” Spejlneuronerne kommer i spil. Der skabes en relation far og

søn imellem. Helt modsat Den store badedag med Erik Clausen, der

fortalte sønnen om, at han havde været på pampassen. Sønnen sad

med store øjne og forgudede ham. Men det viste sig, at faderen ikke

havde været på pampassen. Han havde siddet i spjældet. Sønnens

verdensbillede brød sammen, da han fik kastet sandheden i hove-

det. Faderen var ikke, hvad han gav sig ud for.

Du bør heller ikke være bange for at vise omverdenen, at du ikke

er perfekt. For mennesker er ikke perfekte – vi indeholder alle både

positive og negative følelser. I samfundet i dag går meget på, at vi

skal løse problemerne her og nu. Udrykning og brandslukning. Ud-

rykning og brandslukning.

I nogle virksomheder forsvinder en del af læringen i disse år. Der

afsættes ikke tid, eller også vurderes det, at der ikke er tid til at

træne, sådan som man kender det fra idrættens verden. Medarbej-

derne er konstant i en kampsituation, hvor de skal forsøge at lære af

deres fejl, hvis de ellers kan finde tid til denne eftertænksomhed.

Ofte bliver det ud fra devisen: “Træf en beslutning og få det bedste

ud af den.” Medarbejderne er ret handlingsbaserede med fare for, at

de hver især finder deres egen metode til problemløsning: Hvad

virker for mig? Der er ingen fællesnævnere.

Vi har givet dig eksemplet med huleboernes coping gennem

menneskelige relationer. Huleboerne praktiserede det, der kaldes

for læringsledelse. Her er man lydhør samtidig med, at man aldrig er

116


tvivl om, hvem der sidder for bordenden. Denne ledelsesform er

ægte, nærværende og giver samstemthed. Huleboerne skabte rum-

met for læringsledelse: “Sid med dette skind og lær, hvordan du skal

bruge det.” De var lydhøre, men de vidste også, at far eller mor sad

for bordenden, når der blev lavet pilespidser eller hentet vand.

●+ Vær ikke bange for at vise omverdenen,at du ikke er perfekt. Mennesker er ikke per-fekte – vi indeholder alle både positive ognegative følelser.

I den anden ende af skalaen findes den såkaldte klasserumsledelse.

Her er der ingen lydhørhed. Undervisningsformen er autoritær:

“Det er sådan, hvis du vil være her!”

I coping arbejder vi med en træningskultur, hvor vi skaber rum-

met for læringsledelse.

Passionscirklen

Lad os vende tilbage til SMART-modellen med det store A. Vi anta-

ger, at du står midt i livet og er tilfreds. Familie, job og fritid funge-

rer. Du føler dig måske oven i købet lykkelig. Så er det ret “irrite-

rende”, hvis en af dine venner stiller spørgsmålet:

“Hvad vil du beskæftige dig med om ti år?”

Du har måske en forestilling om det og svarer, hvorefter din ven

graver dybere:

“Hvad kan du virkelig, virkelig, virkelig tænke dig?”

Du kunne måske svare:

“Jeg ønsker at give noget til andre mennesker.”

Hvorefter din ven spørger ind til kernen for at få uddybet, hvad

du mener med, at du vil give noget til andre.

Pointen er, at der er meget stor forskel på, hvad du kunne tænke

dig, og hvad du inderst inde ønsker. Det sidste kræver, at du har en

passion – at noget er attraktivt. At der er seks gode grunde. Du skal

117


finde en retning; du skal have et mål, og du skal ud på en “rejse”.

Mange mennesker sætter fokus på det, de vil, men ikke hvad de

virkelig ønsker sig.

Derfor håber vi, at du laver refleksionen:

• Hvad vil du virkelig, virkelig, virkelig gerne beskæftige dig med?

• Og hvorledes ser det ud om ti år?

• Beskæftiger du dig i øjeblikket med det, som du inderst inde

brænder for?

Bjarne: Passionen kan skabes ved, at du er i kontrol og kan styre og

glæde dig over noget. Amerikanerne kalder det for peak-perfor-

mance. En 17-årig kommer ikke i en sådan tilstand. Den kommer

gennem biologisk modning, og du kan træne i at komme i tilstanden

gennem coaching og terapi.

I øjeblikket er der en efterspørgsel på mindfulness – bevidst nær-

vær – for at komme i peak-performance-tilstanden. Der er inden for

mindfulness-teorien den opfattelse, at man kan træne sig til at

komme i den ønskede tilstand ved dagligt at sætte sig med en me-

PASSION!

Passion-cirklen

118


ditations-cd i 20 minutter. Men det er efter vores overbevisning ikke

nok. Heller ikke at du på jobbet sætter dig i en halv time med luk-

kede øjne og mediterer.

Mindfulness handler om bevidst nærvær i nuet. Her træner du

øjeblikket og gør det større. Mindfulness skaber ro, og øjeblikket

bliver nærværende. Målet er at være til stede i nuet.

Det er dog udmærket at få det break, som mindfulness giver dig,

men det sikrer ikke, at du får mere passion i dit liv; at du får ambi-

tioner i dit liv. Det kræver træning at komme i denne tilstand. Ved at

tage en timeout kan du skabe rum for læring, men det er ikke nok at

træne bevidst nærvær og trække vejret på en bestemt måde. Mange

er gode til at dyrke yoga og meditation, men alligevel fungerer deres

liv ikke i praksisfeltet, selv om de træner mindfulness. Det skyldes,

at de ikke reflekterer nok over deres liv. Ændringen sker gennem

indre dialog, refleksion og selvtræning. Derfor bliver du nødt til at

knytte det bevidste nærvær til kompetenceniveau 4, altså der hvor

du får skabt rum for selvtræning.

Når du er i centrum af passionscirklen, har du en fornemmelse af

bare-at-være-der-tilstanden. Du er så meget i ét med det, du laver, at

du slet ikke bemærker tiden. Du er opslugt af det spændende emne,

du beskæftiger dig med.

“Bare at være der“-tilstanden er det ultimative – og det er derfor,

denne tilstand er så attraktiv.

Arne: Da jeg roede kano, kunne jeg indimellem opleve, at jeg var i ét

med padlen. Padlen var en del af min krop. Jeg har coachet en ski-

løber, der følte det, som om skiene var en forlængelse af hans ben.

Fodboldspillere oplever med jævne mellemrum, at de allerede ved,

hvor afleveringen vil lande, før de rammer bolden.

Når du er inde i den tilstand, ænser du ikke fysisk smerte. Du

føler tværtimod en lethed, selv om det er hårdt. Alt andet er lukket

ude. Du er i ét med det, du har gang i.

Din passion har drevet dig til denne tilstand.

Tid og sted har ingen betydning, når du er i centrum af passions-

cirklen. Du ved, hvad du skal gøre, og hvordan du skal gøre det.

Du har sikkert oplevet en cykeltur, hvor du på et tidspunkt

119


tænkte: “Hvordan kom jeg herhen?” Du har ikke spekuleret over, at

du skulle træde cyklen op ad bakken, du har ikke lagt mærke til

lyssignalerne eller bilerne. Men du har gjort alt det rigtige, uden at

tænke over, hvad du gjorde.

Men vil du for meget som cykelrytter, skiløber, kanoroer eller

skuespiller, så bliver din præstation ofte krampagtig. Letheden for-

svinder, og du er ikke i stand til at bringe dig ind i passionscirklen.

Men når du træner og arbejder med detaljen, så når du frem til at

gøre noget uden at tænke over det. Det ligger så dybt i dig, at du

ved, hvad du skal gøre.

Graden af passion er afgørende for, om du lykkes. Vi har lært dig

redskabet til at mærke efter på en skala fra 0-10.

• Hvor er du på skalaen?

Du ved, at hvis din passion er under 8, er sandsynligheden for at

lykkes ikke overvældende. Husk at være ærlig, når du vurderer din

passion. Det kan ikke nytte, at du skriver 8 uden at mene det. Kun-

sten er at mærke efter for at få et realistisk billede af, om det betyder

noget for dig. Ærlighed er nøglen til at foretage denne vurdering.

Kriger eller offer

Hvis du gør det, du virkelig, virkelig vil, hvordan kan du så få mere

af det? Hvordan skaber du større livskvalitet for dig selv og andre?

Det kan du gøre ved at fokusere på fremtidens muligheder, fordi

det udvikler energi og løsninger. Det er det begreb, vi kalder for

kriger. En person, der kun ser begrænsninger og problemer, kalder

vi for offer.

I Viljen til sejr anvendte vi begrebet over og under stregen. Det

gav mening for mange mennesker. Nu anvender vi begreberne kri-

ger og offer.

En kriger kæmper for at lykkes. Det er, når vi er krigere, at vi

lærer at blive stærkere. Nogle har det på den måde, at de vil have det

afklaret med det samme. Hvis de skal i udviklingszonen, skal de

også lære at lytte til, hvad andre folk siger. Selv en kriger lytter.

120

Documents

Viljen til sejr - udnyt dine ressourcer optimalt